SKAARUP SEMINARIUM 1803—1903 SKAARUP SEMINARIUM 1803-1903 ET INDBYDELSESKRIFT TIL S E MIN A RIE T S H U N D R EI) A A R S F E S T DEN 6—7. AUGUST 1903. INDHOLD: A. Beretning om Skaarup Seminarium 1803—1903. Ved Seminariets Forstander. Lic.. tlieol. John Klingemann. B. Personalhistoriske Meddelelser om Skaarup Se­ minariums Dimittender 1803—1903. Samlede ved Seminarielærer H. Tofte. ODENSE MI LOS K E BOGTR YK K ERI 1903 FORORD. Anledning af Skaarup Seminariums Bestaaen i 100 Aar I var det naturligt at give en Oversigt over Seminariets For­ hold og Virksomhed i det forløbne Tidsrum og tillige en For­ tegnelse over de mange herfra udgaaede Dimittender. Som Grundlag for et saadant Arbejde forelaa særlig de i 1853 af Seminariets daværende Forstander, Sehurmann, udgivne: »Hi­ storiske Efterretninger om det kongelige Skolelærer-Seminarium i Skaarup i Fven i Tidsrummet 1803—1853«, og tillige Schur­ manns Oversigt over Seminariets Virksomhed 1853—1878 (i Seminariets Aarsberetning 1878). Disse to Bøger — særlig den førstnævnte — og tillige de fra 1853 hvert Aar udgivne Aars- heretninger er benyttet ved Udarbejdelsen af nærværende Oversigt over Seminariets Forhold i de svundne 100 Aar, og adskillige Stykker er ordret taget fra Schurmanns to nævnte Afhandlinger. Men til de første 50 Aars Historie har jeg des­ uden haft Lejlighed til at benytte — foruden Kopibøger, Journaler og andre Protokoller — 3 Pakker Breve fra Wedel og Holberg til Seminariedirektionen eller Fyens Biskop. Hr. Arkivar, Cand. polit. Wad gjorde mig opmærksom paa disse Breves Eksistens, og ved Kultusministeriets velvilligt givne Tilladelse til at faa Brevene til Laans — for hvilken Tilladelse jeg herved takker — blev jeg sat i Stand til at kunne give adskillige Oplysninger om den ældste Tid ud over, hvad Sehurmann havde meddelt; Meddelelser, der skyldes disse i Fyens Bispearkiv beroende Breve, er i det efterfølgende Ar- bejde noteret med Mærket F. B. A. For Hr. Arkivar Wads store Tjenstvillighed og Redebonhed til at skaffe mig Oplys­ ninger bringer jeg min bedste Tak. Megen Nytte bar jeg haft af Hr. Skoledirektør Joakim Lar­ sens to grundige Bøger om den danske Folkeskole 1784—1818 og 1818—1898; de indeholder saa mange for Lærere nyttige Oplysninger og giver en baade paalidelig og interessant Frem­ stilling af Skolens og Seminariernes Historie, saa at de er meget at anbefale til alle for Skolens Udvikling og Fremgang inter­ esserede Lærere. De personalhistoriske Oplysninger er samlet ved Hr. Semi­ narielærer H. Tofte; som det vil ses ved Sammenligning, gives her langt udførligere Oplysninger om Dimittenderne end i de 1853 og 1878 givne Meddelelser af denne Art, der kun indeholdt Oplysninger om Dimissionsaar, Hjemsted og Karakter ved Afgangsprøven. Ved Indsamlingen af de her givne Oplys­ ninger har Skolestatistikeren, Hr. forhv. Lærer A. Petersen, ydet betydningsfuld Medvirken, og derfor bringer Seminariet ham sin Tak. Foran de personalhistoriske Oplysninger om Dimittenderne er sat en Silhouet af Skaarup Seminariums »første Seminarist< P. J. Storm og Gengivelse af hans Eksamensbevis (efter Foto­ grafi efter Originalen). Hr. Kommunelærer i København Gerner Lund, Dattersøn af P. J. Storm, stillede velvilligt Silhouetten og det originale Eksamensbevis til Seminariets Disposition og takkes for den derved viste Imødekommenhed. Skaarup, 13. Juli 1903. John Kijngemann. Beretning om Skaarup Seminarium 1803—1903. I. 1803—1835 (P.A. Wedel). II. 1835—1850 (D. A. Holberg). III. 1851—1891 (J. C. Schurmann). IV. 1891—1894 (C. F. Skouboe). V. 1894—1903. VI. Personalhistoriske Meddelelser om Seminariets Lærere. I. en 3die Juni 1803 er Skaarup Seminariums Stiftelsesdag, Av idet Kong Christian den Syvende paa denne Dag under­ skrev det Reskript, ved hvilket den af Sognepræsten for Skaarup Menighed, Dr. phil. P. A. Wedel, affattede Plan for Oprettelsen af et Skolelærerseminarium i Skaarup blev approberet*). Semi­ nariets Virksomhed begyndte den 5te Oktober samme Aar med en Optagelsesprøve, og den 1ste November derefter begyndte Undervisningen af de 12 ved Prøven optagne Elever. Den i Aaret 1789 af Regeringen nedsatte »Kommission til de danske Skolers bedre Indretning«, den store Skolekommis­ sion, havde som noget af det første og vigtigste taget fat paa Arbejdet for at skaffe uddannede Lærere og derfor (1790) faaet oprettet en Læreruddannelsesanstalt paa Rlaagaard ved Køben­ havn, og et Par Aar efter (1794) var der særlig ved Grev Ludvig Reventlows Interesse for Skolevæsenets Forbedring blevet oprettet et Seminarium paa Rrahetrolleborg paa Fyen. Men med disse to Seminariers Virksomhed i den første Tid var adskillige af de Mænd, der var ivrige for Oplysningens Fremme, ikke tilfredse; man mente, at det var en »forloren Videnskabelighed«, der blev Resultatet af Undervisningen paa disse Anstalter, og at de paa Seminarierne uddannede Lærere ikke vilde nøjes med at være det, de efter Tidens Opfattelse *) Jvnf. Skriv, af 20. Maj 1823 fra Dr. Wedel til Seminariedirektionen om, at Tirsdagen den 3. Juni 1823 maatte blive bestemt til Eksamens Afholdelse, »da den Dag just er Seminariets Stiftelsesdag for 20 Aar siden«. Ligeledes i Skriv, af 14. Maj 1828: »da den 3. Juni er netop Dagen, da Seminariet for 25 Aar siden blev med kongelig Sanction op­ rettet.« Fyens Bispearkiv. 1 2 skulde være: »fornuftige Bønder blandt Bønder«. Pastor Boisen i Vesterborg paa Lolland fik da (1801), tilskyndet dertil af Greve Christian Reventlow til Christianssæde, det første Præste- gaardsseminarium oprettet, hvor Undervisningen og hele Ind­ retningen blev — paa helt anden Maade end ved Blaagaard og Brahetrollehorg Seminarium — lagt an paa at uddanne »nøj­ somme og ganske for Bondestanden dannede fornuftige Skole­ lærere«. Et lignende Præstegaardsseminarium (eller som Grev Reventlow kaldte det »Bondeseminarium«) blev 1802 oprettet i Brøndbyvester ved København; for Eleverne her gjaldt den Bestemmelse, at de i deres daglige Fritimer samt 3 Uger i Pløjetiden og 4 Uger i Høsten skulde arbejde for de Bønder, hos hvilke de boede, en Beskæftigelse, der »var højst vel- gjørende for deres Helbred og legemlige Kræfter som og et herligt Middel til at holde dem til deres Bondestands Simpli­ citet, hvortil i øvrigt deres hele daglige Levemaade paa Landet ligeledes meget bidrager«. De nævnte 4 Seminarier er de ældste danske; Brahetrollehorg, Vesterborg og Brøndbyvester er forlængst ophævede, Blaagaard flyttedes 1809 til Jonstrup. Som det femte i Bækken kommer da Skaarup Seminarium, der nu i hundrede Aar har ligget i samme Landsby omtrent paa samme Plet; thi det første Undervisningslokale, der var i Præstegaardens østre Længe, laa kun et Par Hundrede Alen fra Seminariets nuværende Plads. Sognepræst i Skaarup, Dr. phil. Peder August Wedel havde længe overvejet, hvorledes han kunde gøre noget for at for­ bedre Skolevæsenet; han havde nærmest tænkt paa at oprette kortvarige og altsaa billige Kursus for vordende Lærere, men opgav denne Tankes Virkeliggørelse, da han blev bekendt med Pastor Boisens Plan for Seminariet i Vesterborg. Han besluttede nu at søge om Tilladelse til at oprette et Semina­ rium i Lighed med det vesterhorgske, og den 25de September 1802 indsendte han gennem Fvens Stiftsøvrighed sin Plan til Kancelliet, der den 20de Maj 1803 indstillede Planen til Kongens Godkendelse. Kongen bifaldt (den 27de Maj) Planen, og derefter udfærdigedes (den 3die Juni) det allerhøjeste Re­ skript, ved hvilket Seminariet stiftedes, og ved hvilket samtidig Direktionen for Seminariet blev overdraget til Stiftamtmanden 3 over Fyen — Kammerherre Poul Rosenørn Gersdorph — og Biskoppen over Fvens Stift — Dr. theol. Tønne Bloch — samt Etatsraad og Landsdommer Hans Kofoed. Da baade Reskriptet og den samtidig godkendte Plan for Seminariet har en vis Interesse, særlig fordi Planen paa tydelig Maade siger, hvad Formaalet for Seminariets Oprettelse var, og hvorledes Undervisningen tænktes givet, aftrykkes de ordret her. Undervisningen gik i de første 3 Aar ganske efter Planen, saaledes at Dr. Wedel underviste i alle Fag undtagen i Sang og Musik (paa Grund af Organistens Svagelighed maatte han dog en Tid lang ogsaa overtage disse Fag!) samt Havearbejde; men ogsaa i de følgende Aar vedblev Undervisningen, selv efter at forskellige Medhjælpere var antaget, væsentlig at gaa efter den oprindelige Plan; dog blev Tiden for Undervisningen snart forandret og stærkt udvidet*). Reskriptet lyder saaledes: > Christian den synende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. Vor synderlig Bevaagenhed! Vi have allernaadigst ladet os foredrage den fra Eder, Os elskelige Stiftamtmand, Kam­ merherre Poul Rosen ørn Gersdorph og Biskop Doctor Bloch, til Vort danske Cancellie indsendte, af Sognepræsten for Skaarup Menighed i Fyen, Doctor philosophiae Peder August Wedel, forfattede Plan til et Skolelærerseminariums Oprettelse sammesteds, i Overeensstemmelse med det aller­ naadigst approberede Reglement for det Vesterborgske Skole­ lærerseminarium i Vort Land Lolland, tilligemed den af Stiftet derover afgivne Betænkning. Og give Vi Eder hermed til- kjende, at Vi, efter de os derhos allerunderdanigst foredragne Omstændigheder, allernaadigst ville have fornævnte, af Sogne­ præsten for Skaarup Menighed, Dr. ph. Wedel, forfattede og herhos vedhæftede Plan til et Skolelærerseminariums Opret­ telse sammesteds herved approberet. Og ville vi derhos aller­ naadigst overdrage Directionen for dette Seminarium til Stift­ amtmanden og Biskoppen over Fyens Stift, samt til Dig, Os elskelig Etatsraad og Landsdommer Hans Kofoed. Derefter I Eder allerunderdanigst have