SKAARUP SEMINARIUM 1803—1903 SKAARUP SEMINARIUM 1803-1903

ET INDBYDELSESKRIFT

TIL S E MIN A RIE T S H U N D R EI) A A R S F E S T DEN 6—7. AUGUST 1903.

INDHOLD: A. Beretning om Skaarup Seminarium 1803—1903. Ved Seminariets Forstander. Lic.. tlieol. John Klingemann. B. Personalhistoriske Meddelelser om Skaarup Se­ minariums Dimittender 1803—1903. Samlede ved Seminarielærer H. Tofte.

ODENSE MI LOS K E BOGTR YK K ERI 1903 FORORD.

Anledning af Skaarup Seminariums Bestaaen i 100 Aar I var det naturligt at give en Oversigt over Seminariets For­ hold og Virksomhed i det forløbne Tidsrum og tillige en For­ tegnelse over de mange herfra udgaaede Dimittender. Som Grundlag for et saadant Arbejde forelaa særlig de i 1853 af Seminariets daværende Forstander, Sehurmann, udgivne: »Hi­ storiske Efterretninger om det kongelige Skolelærer-Seminarium i Skaarup i Fven i Tidsrummet 1803—1853«, og tillige Schur­ manns Oversigt over Seminariets Virksomhed 1853—1878 (i Seminariets Aarsberetning 1878). Disse to Bøger — særlig den førstnævnte — og tillige de fra 1853 hvert Aar udgivne Aars- heretninger er benyttet ved Udarbejdelsen af nærværende Oversigt over Seminariets Forhold i de svundne 100 Aar, og adskillige Stykker er ordret taget fra Schurmanns to nævnte Afhandlinger. Men til de første 50 Aars Historie har jeg des­ uden haft Lejlighed til at benytte — foruden Kopibøger, Journaler og andre Protokoller — 3 Pakker Breve fra Wedel og Holberg til Seminariedirektionen eller Fyens Biskop. Hr. Arkivar, Cand. polit. Wad gjorde mig opmærksom paa disse Breves Eksistens, og ved Kultusministeriets velvilligt givne Tilladelse til at faa Brevene til Laans — for hvilken Tilladelse jeg herved takker — blev jeg sat i Stand til at kunne give adskillige Oplysninger om den ældste Tid ud over, hvad Sehurmann havde meddelt; Meddelelser, der skyldes disse i Fyens Bispearkiv beroende Breve, er i det efterfølgende Ar- bejde noteret med Mærket F. B. A. For Hr. Arkivar Wads store Tjenstvillighed og Redebonhed til at skaffe mig Oplys­ ninger bringer jeg min bedste Tak. Megen Nytte bar jeg haft af Hr. Skoledirektør Joakim Lar­ sens to grundige Bøger om den danske Folkeskole 1784—1818 og 1818—1898; de indeholder saa mange for Lærere nyttige Oplysninger og giver en baade paalidelig og interessant Frem­ stilling af Skolens og Seminariernes Historie, saa at de er meget at anbefale til alle for Skolens Udvikling og Fremgang inter­ esserede Lærere. De personalhistoriske Oplysninger er samlet ved Hr. Semi­ narielærer H. Tofte; som det vil ses ved Sammenligning, gives her langt udførligere Oplysninger om Dimittenderne end i de 1853 og 1878 givne Meddelelser af denne Art, der kun indeholdt Oplysninger om Dimissionsaar, Hjemsted og Karakter ved Afgangsprøven. Ved Indsamlingen af de her givne Oplys­ ninger har Skolestatistikeren, Hr. forhv. Lærer A. Petersen, ydet betydningsfuld Medvirken, og derfor bringer Seminariet ham sin Tak. Foran de personalhistoriske Oplysninger om Dimittenderne er sat en Silhouet af Skaarup Seminariums »første Seminarist< P. J. Storm og Gengivelse af hans Eksamensbevis (efter Foto­ grafi efter Originalen). Hr. Kommunelærer i København Gerner Lund, Dattersøn af P. J. Storm, stillede velvilligt Silhouetten og det originale Eksamensbevis til Seminariets Disposition og takkes for den derved viste Imødekommenhed. Skaarup, 13. Juli 1903. John Kijngemann. Beretning om Skaarup Seminarium 1803—1903.

I. 1803—1835 (P.A. Wedel). II. 1835—1850 (D. A. Holberg). III. 1851—1891 (J. C. Schurmann). IV. 1891—1894 (C. F. Skouboe). V. 1894—1903. VI. Personalhistoriske Meddelelser om Seminariets Lærere. I.

en 3die Juni 1803 er Skaarup Seminariums Stiftelsesdag, Av idet Kong Christian den Syvende paa denne Dag under­ skrev det Reskript, ved hvilket den af Sognepræsten for Skaarup Menighed, Dr. phil. P. A. Wedel, affattede Plan for Oprettelsen af et Skolelærerseminarium i Skaarup blev approberet*). Semi­ nariets Virksomhed begyndte den 5te Oktober samme Aar med en Optagelsesprøve, og den 1ste November derefter begyndte Undervisningen af de 12 ved Prøven optagne Elever. Den i Aaret 1789 af Regeringen nedsatte »Kommission til de danske Skolers bedre Indretning«, den store Skolekommis­ sion, havde som noget af det første og vigtigste taget fat paa Arbejdet for at skaffe uddannede Lærere og derfor (1790) faaet oprettet en Læreruddannelsesanstalt paa Rlaagaard ved Køben­ havn, og et Par Aar efter (1794) var der særlig ved Grev Ludvig Reventlows Interesse for Skolevæsenets Forbedring blevet oprettet et Seminarium paa Rrahetrolleborg paa Fyen. Men med disse to Seminariers Virksomhed i den første Tid var adskillige af de Mænd, der var ivrige for Oplysningens Fremme, ikke tilfredse; man mente, at det var en »forloren Videnskabelighed«, der blev Resultatet af Undervisningen paa disse Anstalter, og at de paa Seminarierne uddannede Lærere ikke vilde nøjes med at være det, de efter Tidens Opfattelse

*) Jvnf. Skriv, af 20. Maj 1823 fra Dr. Wedel til Seminariedirektionen om, at Tirsdagen den 3. Juni 1823 maatte blive bestemt til Eksamens Afholdelse, »da den Dag just er Seminariets Stiftelsesdag for 20 Aar siden«. Ligeledes i Skriv, af 14. Maj 1828: »da den 3. Juni er netop Dagen, da Seminariet for 25 Aar siden blev med kongelig Sanction op­ rettet.« Fyens Bispearkiv. 1 2 skulde være: »fornuftige Bønder blandt Bønder«. Pastor Boisen i Vesterborg paa Lolland fik da (1801), tilskyndet dertil af Greve Christian Reventlow til Christianssæde, det første Præste- gaardsseminarium oprettet, hvor Undervisningen og hele Ind­ retningen blev — paa helt anden Maade end ved Blaagaard og Brahetrollehorg Seminarium — lagt an paa at uddanne »nøj­ somme og ganske for Bondestanden dannede fornuftige Skole­ lærere«. Et lignende Præstegaardsseminarium (eller som Grev Reventlow kaldte det »Bondeseminarium«) blev 1802 oprettet i Brøndbyvester ved København; for Eleverne her gjaldt den Bestemmelse, at de i deres daglige Fritimer samt 3 Uger i Pløjetiden og 4 Uger i Høsten skulde arbejde for de Bønder, hos hvilke de boede, en Beskæftigelse, der »var højst vel- gjørende for deres Helbred og legemlige Kræfter som og et herligt Middel til at holde dem til deres Bondestands Simpli­ citet, hvortil i øvrigt deres hele daglige Levemaade paa ligeledes meget bidrager«. De nævnte 4 Seminarier er de ældste danske; Brahetrollehorg, Vesterborg og Brøndbyvester er forlængst ophævede, Blaagaard flyttedes 1809 til Jonstrup. Som det femte i Bækken kommer da Skaarup Seminarium, der nu i hundrede Aar har ligget i samme Landsby omtrent paa samme Plet; thi det første Undervisningslokale, der var i Præstegaardens østre Længe, laa kun et Par Hundrede Alen fra Seminariets nuværende Plads. Sognepræst i Skaarup, Dr. phil. Peder August Wedel havde længe overvejet, hvorledes han kunde gøre noget for at for­ bedre Skolevæsenet; han havde nærmest tænkt paa at oprette kortvarige og altsaa billige Kursus for vordende Lærere, men opgav denne Tankes Virkeliggørelse, da han blev bekendt med Pastor Boisens Plan for Seminariet i Vesterborg. Han besluttede nu at søge om Tilladelse til at oprette et Semina­ rium i Lighed med det vesterhorgske, og den 25de September 1802 indsendte han gennem Fvens Stiftsøvrighed sin Plan til Kancelliet, der den 20de Maj 1803 indstillede Planen til Kongens Godkendelse. Kongen bifaldt (den 27de Maj) Planen, og derefter udfærdigedes (den 3die Juni) det allerhøjeste Re­ skript, ved hvilket Seminariet stiftedes, og ved hvilket samtidig Direktionen for Seminariet blev overdraget til Stiftamtmanden 3 over Fyen — Kammerherre Poul Rosenørn Gersdorph — og Biskoppen over Fvens Stift — Dr. theol. Tønne Bloch — samt Etatsraad og Landsdommer Hans Kofoed. Da baade Reskriptet og den samtidig godkendte Plan for Seminariet har en vis Interesse, særlig fordi Planen paa tydelig Maade siger, hvad Formaalet for Seminariets Oprettelse var, og hvorledes Undervisningen tænktes givet, aftrykkes de ordret her. Undervisningen gik i de første 3 Aar ganske efter Planen, saaledes at Dr. Wedel underviste i alle Fag undtagen i Sang og Musik (paa Grund af Organistens Svagelighed maatte han dog en Tid lang ogsaa overtage disse Fag!) samt Havearbejde; men ogsaa i de følgende Aar vedblev Undervisningen, selv efter at forskellige Medhjælpere var antaget, væsentlig at gaa efter den oprindelige Plan; dog blev Tiden for Undervisningen snart forandret og stærkt udvidet*). Reskriptet lyder saaledes: > Christian den synende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. Vor synderlig Bevaagenhed! Vi have allernaadigst ladet os foredrage den fra Eder, Os elskelige Stiftamtmand, Kam­ merherre Poul Rosen ørn Gersdorph og Biskop Doctor Bloch, til Vort danske Cancellie indsendte, af Sognepræsten for Skaarup Menighed i Fyen, Doctor philosophiae Peder August Wedel, forfattede Plan til et Skolelærerseminariums Oprettelse sammesteds, i Overeensstemmelse med det aller­ naadigst approberede Reglement for det Vesterborgske Skole­ lærerseminarium i Vort Land Lolland, tilligemed den af Stiftet derover afgivne Betænkning. Og give Vi Eder hermed til- kjende, at Vi, efter de os derhos allerunderdanigst foredragne Omstændigheder, allernaadigst ville have fornævnte, af Sogne­ præsten for Skaarup Menighed, Dr. ph. Wedel, forfattede og herhos vedhæftede Plan til et Skolelærerseminariums Opret­ telse sammesteds herved approberet. Og ville vi derhos aller­ naadigst overdrage Directionen for dette Seminarium til Stift­ amtmanden og Biskoppen over Fyens Stift, samt til Dig, Os elskelig Etatsraad og Landsdommer Hans Kofoed. Derefter I Eder allerunderdanigst have at rette og Vedkommende *) Se Side 22. 1* 4 saadant til Efterretning at tilkjendegive. Befalende Eder Gud! Skrevet paa Vort kongelige Residentsslot Frederiksberg den 3. Juni 1803. Under Vor Kongelige Haand og Seigl. Christian R. ______(L. S.) Moltke. Colbjørnsen. Reicrsen. Fedderscn. Biiloiv. Monrad. Lassen. Til Stiftamtmand Hr. Kammerherre Poul Rosenørn Gersdorph, Doctor theologiæ Hr. Tønne Bloch, samt Etatsraad og Landsdommer Hans Kofoed, angaaende Approbation paa den af Sognepræsten i Skaarup, Dr. phil. Wedel, forfattede Plan til et Skolelærerseminaries Op­ rettelse sammesteds.«

Den vedhæftede og approberede Plan indeholder følgende Punkter: »§ 1. Antallet paa de Personer, som i dette Seminario skulle dannes til duelige Skolelærere, maa ikke overstige 8. § 2. De bør udvælges af Bondestanden (og have fyldt deres 18 Aar, førend de modtages). Seminariets første Lærer bør i Direktionens Overværelse undersøge, om Subjectet kan læse med Fornuft, skrive en god læselig Haand, regne idetmindstc de 4 Species med Brøk, og gjøre Rede for Religionens vigtigste Sandheder; dog bør de Personer, som ellers ere vel oplagte, kunne antages, uagtet de i Hensyn til de nævnte Kundskaber i Regning og Skrivning maatte være noget tilbage. Et halvt Aar før deres Modtagelse indgive de en af dem udarbejdet Ansøgning om at vorde indlemmede i Seminaristernes Antal, og med denne Ansøgning følger Sognepræstens Attest om den vedkommende Persons Alder, Opførsel, Skolegang og Maaden, paa hvilken han hidtil er bleven underviist. § 3. Hvert 3die Aar i Begyndelsen af Juli Maaned antages 8 nye i de dimitteredes Sted, da Indretningen ikke tillader at dimittere visse Seminarister aarlig. Deres Prøvetid er som paa det Vesterborgske Seminario*). *) 3: et halvt Aar. o § 4. De samme Friheder og Rettigheder, som Semina­ risterne paa Blaagaard og Trollehorg ere i Besiddelse af, for­ undes allernaadigst ogsaa de Subjecter, som skulle dannes paa dette Seminario. (»Saasnart en Yngling er kjendt duelig til at deeltage i Underviisningen ved Seminariet, er han fritagen for at tjene enten som Soldat eller Matros; dog udslettes han ei af Mililærrullen, førend han ved sin Udgang af Seminariet kan ved sit Skudsmaal bevise, at han er duelig til Skole­ embedet. Naar han med dette Skudsmaal forlader Seminariet, har han fortrinlig Bet til Befordring fremfor alle Andre, som ei ere underviste ved noget Seminarium eller der have taget Examen, og efter sammes Udfald erholdt Attest om Duelighed.«) § 5. Da Seminaristerne vælges af Bondestanden, forstaar det sig selv, at deres Klædedragt ikke bør være forskj ellig fra den her paa Egnen almindelige og daglig brugelige. Dog bør Orden og Beenlighed i Paaklædningen nøie paasees. Semina­ risterne bør boe saa nær Seminariet som mueligt; dog skal det derfor ikke være dem formeent, som have deres faste Opholdssted i en af de Seminariet nærmest liggende Byer, at forblive der tilhuse, naar de kun til bestemte Tider møde ved Underviisningen. For de længere Fraværendes Logis og Kost bør derimod Directørerne eller Lærerne sørge. Dog formodes ikke, at dette for det Første skulde blive Tilfældet. § 6. Et rummeligt Værelse i en af Præstegaardens Side­ bygninger istandsættes og vedligeholdes af Dr. Wedel, uden Vederlag, til Underviisningsstue for Seminaristerne. I Præste­ gaardens Hauge kunne Seminaristerne faa den fornødne prac- tiske Underviisning i Haugedyrkning. Dog forbeholder Dr.W. sig de derved frembragte Frugter, da Haugen ei er af nogen betydelig Størrelse. Brænde, Lys, Skrivematerialier og Bøger til Seminariet anskaffer han for egen Regning, om forlanges (eller mod Godtgørelse af 30 Bdl., tiist. v. Canc. Skr. 4. Juni s. A.) § 7. Da Dr. W. er eneste Lærer og tilbyder sin Tjeneste uden Løn, bortfalde alle Bekostninger i denne Henseende fra Begjeringens Side. Forat give Seminaristerne practisk Under­ viisning i Haugedyrkning, tilbyder han sig een eller tvende Gange ugentlig at antage og af egen Kasse at lønne en i Nær­ heden boende simpel, men dog kyndig Gartner. Underviis- 6 ningen i Musik og Sang har Kirkens særdeles duelige Organist paataget sig, uden derfor at fordre Betaling. Om Vinteren anvendes hertil 2, om Sommeren 3 Timer hver Løverdag Eftermiddag. § 8. Seminariets Ferier bestemmes til 14 Dage i Paasken og ligesaa mange Dage i Juletiden. Skulde derimod uventede nødvendige Forretninger kalde Seminariets Lærer eet eller andetsteds hen, enten i eller uden Provindsen, i en Tid af 14 Dage el. 3 Uger, forbeholder han sig Frihed til — efter at have anmeldt det for Stiftets høie Øvrighed — saalænge at give Ferier paa Seminariet, imod at han igjen ved Hjemkomsten opretter det Forsømte ved at læse flere Timer dagligt, eller afkorte de her bestemte Ferier. Fire Uger i Høsten ophører al Underviisning paa Seminariet. Men da Høsten begynder undertiden før eller sildigere end August Maaned, udbeder han sig Tilladelse til derefter at bestemme Ferierne. § 9. Da dette Seminarium, ligesom andre lignende, har til Hensigt at danne duelige Skolelærere for Almuen, følger det af sig selv, at alle de Videnskaber, som her foredrages og læres, svare til denne Bestemmelse. Alle andre forbigaaes som unyttige og tidsspildende. § 10. De Videnskaber, hvori der gives Underviisning paa dette Seminarium, ere derfor følgende: Sjælelære, Moral, Beligion og Katechetik. Læsning, Skrivning, Hegning og Begyndelsesgrundene af Geometrien. Dansk Sproglære, Naturhistorie, Naturlære, det Vigtigste af Fædrelandets og den bibelske Historie, samt en kort Ud­ sigt over den almindelige Verdenshistorie og Geographi. § 11. Undervisningstimerne paa Seminariet ere dagligt 5, tvende om Formiddagen fra 10—12 og trende om Eftermid­ dagen fra 3—6 — Løverdag Eftermiddag undtagen. Skulde uopsættelige Embedsforretninger een eller anden Gang afbryde Undervisningen i disse Timer, skal Læreren dog sørge for, at Seminaristerne blive sysselsatte imidlertid paa en dem gavnlig Maade. § 12. Da dette Seminarium har kun een Lærer, kan ogsaa kun een Klasse af Disciple finde Sted, da Undervisningen ved / at deles mellem Flere ellers vilde blive mindre tilstrækkelig og gavnlig. Hvert Aar oversættes derfor alle 8 Seminarister i en ny Klasse, og Underviisningen indrettes derefter. Semi­ nariets eneste Lærer underviser derfor alene i alle de Viden­ skaber, hvori Undervisning finder Sted der — Havedyrkning og Musik undtagne. Dog vil han ikke derfor unddrage Semi­ naristerne Tilsyn, naar disse Videnskaber bibringes dem. § 13. I Underviisningen paa Seminariet ønsker Dr. W., at saa mange af lians egne og Menighedens Børn — især Confir- manderne — maatte deltage, som beqvemmelig kan ske, uden Skade for Seminaristerne. § 14. De Videnskaber, hvori der gives Underviisning paa Seminariet, foredrages paa efterskrevne Tid og Maade:

1ste Aar. Om Formiddagen: Fra 10—11 foredrages Indledningen i Religion og Moral efter den indførte Lærebog, i det første halve Aar; og i den sidste halve Deel af Aaret: Sjælelæren. Ved at gjennemgaae Lærebogen for Seminaristerne første Gang, hvilket skeer indenad, efter den erotematiske Methode*), lader Læreren Enhver oplæse sit Stykke og søger, foruden at indprente dem rigtige Læseregier, ogsaa at gjøre dem opmærksomme paa saadanne der forekommende Ord, som trænge til Forklaring. Ved at give denne, venter han at kunne gjøre dem uformærkt hekjendte med de vigtigste ontologiske**) Definitioner og Sæt­ ninger, og derved beredes de til med stor Nytte at kunne deeltage i Underviisningen i Psychologien. Fra 11—12 foredrages den almindelige Verdenshistorie i en synkronistisk***) Orden; dog bliver Fædrelandets og den bibelske Historie de Dele af denne, som Læreren udførligst foredrager. Hver 3die eller 4de Time bruges — efter Pen­ summets Størrelse — til at dictere et kort Udtog af, hvad der foredrages i disse 2de Formiddagstimer, hvilket corrigeres i Skrivetimen. *) a: den Undervisningsform, ved hvilken Læreren benytter Spørgs- maal (erotema, græsk Ord) til at vejlede og udvikle Eleverne. **) 3: hvad der vedrører Tilværelsen i Almindelighed. ***) 3: sammenstillende det samtidige. 8 Om Eftermiddagen: Fra 3—4 undervises i Skjønskrivning det første halve Aar, da det ikke er at formode, at Subjecter, som tages af Bonde­ standen, have bragt det synderlig vidt i denne Kunst. Den øvrige Tid af Aaret bruges til at dictere Seminaristerne de vigtigste ortographiske og syntaktiske*) Regler for Moders- maalet, eller en dansk Sproglære. Fra 4—5 Regning. Fra 5—6 Naturhistorie om Sommeren og Naturlæren i Vinterhalvaaret. Ved Undervisningen i Botanikken vil Læreren 1—2 Gange ugentlig gjøre Seminaristerne bekjendte med de vigtigste Planter. Ved at tale om det menneskelige Legeme (Somatologien) indprentes Seminaristerne tillige de vigtigste diætiske Regler. Ligesom ved Religion og Historie, saaledes gjøres der og Udtog heraf efter Dictat; hver 3die eller 4de Time bruges hertil. I den sidste Deel corrigeres Seminarister­ nes Arbeide. § 15. 2det Aar. Om Formiddagen: Fra 10—11 fortsættes Undervisningen i Religion og Moral, saaledes som disse ere grundede paa Riblen og Jesu Taler. Med Undervisningen heri forenes ogsaa Katechetikken**). Den halve Deel af denne Time er derfor indviet til det theore- tiske, og den anden halve til det praktiske Foredrag. Fra 11—12 foredrages Fædrelandshistorien. Denne fore­ drages nu ei længere i nogen systematisk sammenhængende Orden; men der vælges saadanne Begivenheder, som charak- terisere dem, der have deeltaget i og foraarsaget disse, som gode og ædle Mænd. Ligesom forrige Aar vedblive Semina­ risterne at gjøre Udtog af det Foredragne paa samme Tid og Maade. Een Time om Ugen lader Læreren Seminaristerne fortælle een eller anden saadan Begivenhed, hvilken om Efter­ middagen i Skrivetimen skriftligt gjentages. Om Eftermiddagen: Fra 3—4 — 4—5 — 5—6 udarbeides i de 3 første Maaneder de Videnskaber *) o: hørende til Ordføj ningslæren. S:: her = Læren om Underv. i Religion med Benyttelse af Spørgeform. 9 skriftligt, som ere lærte det første Aar. Efter Arbeidets Stør­ relse rettes og recenseres dette hver 4de eller 5te Dag. De øvrige 9 Maaneder anvendes som forrige Aar — Timerne fra 3—4 til at fortsætte, videre udvikle og udføre Reglerne for den danske Sproglære. 4— 5 til Underviisning i Geometriens første Grunde og til i Hovedet at gjøre de i det daglige Liv meest forefaldende Beregninger. 5— 6 fortsættes Naturhistorien og Naturlæren paa samme Maade som forrige Aar. § 1(5. Det 3die Aar bruges deels til at udarbeide de Viden­ skaber skriftligt, som ere foredragne det andet Aar, samt hvad der maatte i denne Henseende være tilbage fra 1ste Aar af; deels til at øve Seminaristerne i Didaktikken. Til den Ende skal altid den halve Deel — under Lærerens Tilsyn og Vei- ledning — undervise Sognets Børn i alle de Videnskaber, som de selv have lært, og som bør foredrages i en velindrettet Almueskole, medens den 2den halve Deel er sysselsat med skriftlige Vdarbeidelser. Naar de katechisere med Børnene, bør de først udarbeide denne Katechisation og underkaste den Lærerens Bedømmelse. Hver Søndag, naar der katechiseres, og de tilsiges, bør de møde i Kirken. I det sidste Aar kunde det tillades een af Seminaristerne, undertiden at forestaae Sangen ved Gudstjenesten, med Degnens Samtykke, og ligeledes burde disse undertiden offentligt katechisere for Sognets Ung­ dom i Kirken. § 17. Fjorten Dage før Ferierne indtræffer, bør Læreren kortelig gjentage, hvad han siden sidste Ferie har gjennem- gaaet. Dette bør Seminaristerne i Fritiden søge at indprente dybere i Hukommelsen. § 18. I Naturhistorien bør Læreren indskrænke sig til de meest bekjendte Mineralier o. s. v. Naturlæren bør meest have til Hensigt at udrydde Overtro og de deraf kommende skade­ lige Følger. Ved Naturlæren afhandler Læreren ogsaa den Behandlingsmaade, som bør gives dem, der ved pludselige ulykkelige Tilfælde staae i Fare for at miste Livet. Ved Moralen giver Læreren Seminaristerne en saare kort Udsigt over en Landmands Pligter og Rettigheder i den danske Stat. 10 I det 1ste Underviisningsaar bruger Læreren meest den sokra­ tisk dialogiske*) Methode og giver da tillige Regler for denne; i de 2 følgende Aar derimod meest den katechetiske. § 19. Naar denne Undervisningsanstalt er allernaadigst approberet og derpaa organiseret, paaligger det Dr. W. at gjøre Forslag til en Industri-Anstalt. § 20. Til Efterlevelse af Seminaristerne og andre Ved­ kommende skal Læreren, paa Directionens Approbation, for­ fatte Love, der bestemme disses Pligter og Rettigheder, Klæde­ dragt, Oeconomi o. s. v. (§ 21. Om Directionen. Dr. W. henstiller til Regeringen, at Fyens Stiftamtmand og Riskop samt den daværende Ejer af Klingstrup Gods i Skaarup Sogn (Landsdommer og Etatsraad Kofoed) udnævnes til Direktion for Seminariet). § 22. Saaledes som det Vesterborgske Seminariums Regle­ ment bestemmer i Henseende til de Seminarister, som ei ere befordrede, hvorledes disse hvert Fjerdingaar bør indsende til Instituttet en Afhandling over een eller anden Materie, saaledes bør ogsaa de fra dette Seminarium Dimitterede for­ holde sig. Ved at ansøge om Skoleembeder komme deres indsendte Afhandlinger tilligemed den dem ved Dimissionen fra Semin. givne Charakteer i Betragtning. § 23. Seminaristerne bør staae i nøie Forbindelse med Seminariet og dets Lærer. Ved Correspondance og personlig Tilstedeværelse ved Examina bør de give Directionen Efter­ retning om deres Embedsførelse, de Hindringer o. s. v., som derved have mødt dem. § 24. Ved Begyndelsen af hver Juni Maaned holdes Examen over Seminaristernes Fremgang i de paa Seminariet lærte Viden­ skaber. I Eet og Alt holdes denne paa den Maade, Regle­ mentet for det Vesterb. Semin. foreskriver i den 29de § (»ved Slutningen af hvert Aars Juni Maaned er Ex., saavel for de to første Klasser, som for dem, der ere færdige til at udgaae af Semin. Denne Ex. skal bestaae meest i mundtlig Samtale mellem Læreren og Seminaristen, men ogsaa i skriftlige Spørgs- maal, som af alle Directionens Medlemmer forfattes. Skulde eet eller andet Medlem af Directionen ei kunne være tilstede, *) o: samtalende. 11 sendes Besvarelsen til det fraværende Medlem. Disse Spørgs- maal bør besvares udførligen af de udgaaende Seminarister, hvilke tillige i Directionens Overværelse skulle katechisere og aflægge Prøver paa at undervise Børn. De bør tillige indgive en fuldstændig Beskrivelse over, hvorledes en god Skole skal være indrettet«). § 25. Seminaristernes Charakteer, saavel for deres moralske Opførsel, som for deres Lyst, Beqvemhed og Fremgang i Videnskaberne, samt Besvarelsen af de dem ved Dimissionen givne Spørgsmaal, bør utrvkkelig findes anført og vedhæftet det Document, som af Directionen udstedes til de fra Semi­ nariet udgaaende Skolelærere.«

Formaalet for Seminariets Oprettelse var altsaa, som der staar i Planens § 9, »at danne duelige Skolelærere for Almuen«, og »derfor skulle alle de Videnskaber, som her foredrages og læres, svare til denne Bestemmelse«. Ved at bestemme For­ maalet saaledes holdt W. sig ædrueligt til Jorden i Modsæt­ ning til adskillige af de for de første Seminariers Oprettelse virksomme Mænd, og Listen over »Videnskaberne« — saadan kaldte man det jo stadig den Gang, nu siger vi mere beskedent altid »Undervisningsfag« — viser ligeledes Besindighed, idet der ikke er medtaget andre end i og for sig rimelige Fag, naar der er Tale om Uddannelse af Skolelærere. F'oruden de i Planen nævnte Fag er Tysk medtaget allerede fra 1807; Dimittenderne skal lade sig prøve i dette Fag ved Afgangs­ prøven, »saaledes at de i det mindste kunne oversætte en let tysk Prosaist, da Erfaring har lært, hvor gavnlig Indsigt i dette Sprog er især for Østersøens Kystbeboere og den Sø­ farende.« Tidens rationaliserende Opfattelse kommer vel frem allerede i Faglisten, naar f. Eks. »Moral« opstilles som særligt Fag ved Siden af »Beligion«, den bibelske Historie ikke næv­ nes som Led af Religionsundervisningen, men som Del af Historieundervisningen, og der forekommer (i § 15) en ret ulogisk Sidestilling af Bibelen og Jesu Taler, som om disse sidste ikke var en Del af Bibelen. Men sammenlignet med Opregningen af Fagene f. Eks. i Planen for Brahetrolleborg 12 Seminarium viser Dr. W.s Liste sig fornuftig begrænset og har ikke Rationalismen stillet saaledes frem i første Linie: Planen over Undervisningsfagene paa Brahetrolleborg nævner først »den kristelige Tros theoretiske og praktiske Lærdomme med sammes Beviser af Skriften og Fornuften«, hvad der jo — særlig ogsaa i Betragtning af Elevernes ringe Fordannelse og hele Umodenhed — er en ret ufornuftig Formulering af Reli­ gionsundervisningens Indhold. At Undervisningen i »Moral« og »Religion« derfor paa Skaarup Seminarium har været af anden Art end den sædvanlige rationalistiske, har man natur­ ligvis ingen Grund til at antage. At der i Planen meget nøjagtigt siges, hvorledes hver Under­ visningstime skal anvendes, er rigtigt, naar der begyndes paa noget nyt, og den stadige Indskærpen af, at Eleverne efter Diktat skal nedskrive et Uddrag af det gennemgaaede, viser, at W. har lagt Vægt paa den nøjagtige Tilegnelse af et mindre Pensum fremfor at lade Eleverne blive bekendt med en større Stofmængde, uden at Læreren sikrede sig, at de havde tilegnet sig Stoffet. Medens de to første Seminarieaar væsentlig har været optaget af at give Eleverne de nødvendige Kundskaber og at sørge for Sikkerhed i det lærte ved stadig Repetition, er det sidste Aar rigtigt anvendt ikke blot til Befæstelse af det lærte, men særlig til praktisk Øvelse; i det andet Aar er der som Forberedelse til denne vigtige Del af Læreruddan­ nelsen holdt Foredrag over Kateketikken. Oplysningstidens Tilbøjelighed til at ville lade Læreren blive Bøndernes Vejleder i Agerdyrkning m. m. og til at med­ tage omtrent alle Slags Haandværkerarbejde som Seminarie- fag har ogsaa bevirket, at Beskæftigelser er medtaget, som nu ikke regnes til Seminariefagene. Men i Planen er kun nævnt Havearbejde, der, naar henses til Datidens Forhold, var et naturligt Led i Seminarieundervisningen. I de følgende Aar har man dog ogsaa paa Skaarup Seminarium forvildet sig ret langt bort fra Hovedsagen »at uddanne Skolelærere«, naar man har medtaget ikke blot Pap- og Bogbinderarbejde, men ogsaa Kurve- og Hattefletning, Sadelmagerarbejde og Solde- sætning. Det var vel saaledes, at Dr. W. opfyldte den ham ifølge Planens § 19 paahvilende Forpligtelse »at gøre Forslag 13 til en Industri-Anstalt«, en Slags Anstalt, der ikke for en moderne Bevidsthed har noget videre at gøre med et Semi­ nariums Arbejde. Skønt Interessen for Gymnastik var vakt paa den Tid, da Seminariet stiftedes, nævnes dette Fag dog ikke i den op­ rindelige Plan; men faa Aar efter (fra 1806) har gymnastiske Øvelser været medtaget*), og W.s første Medlærer, Holm, gennemgik 1810—11 et større Kursus ved det gymnastiske Institut i København for at kunne lede dette Fag, hvis Med­ tagelse ved Seminarieundervisningen ogsaa medførte, at Kam­ merherre, Generalmajor Juel paa Thorseng 2. Marts 1814 fik kgl. Befaling til at tiltræde Seminariedirektionen »med Hensyn til de militære og gymnastiske Øvelser«; — Etatsraad Kofoed havde fra 1811 været Stiftamtmand i Ribe og kunde saaledes ikke længere stedse overvære Eksaminerne i Skaarup. Ligesom Stifterens Plan for Seminariets Virksomhed viser klar Forstaaelse af, hvad der burde tilstræbes og kunde ventes naaet, saaledes fortjener hans opofrende og uegennyttige Ar­ bejde ved Undervisningen den største Ros. I de første 3 Aar underviste han Eleverne alene, og fra 1806 antog han og lønnede foreløbig selv en Medlærer, den fra Seminariet s. A. med Udmærkelse dimitterede Mathias Holm. Elevantallet var allerede 1806 adskilligt større end nævnt i Planen; ved Ud­ gangen af 1806*) var der 20 Elever, 9 i 2den og 11 i 1ste Klasse, og 1807 gaves der Tilladelse til, at Elevantallet udvide­ des til 24, og at disse deltes i 3 Klasser, saa at der fremtidig kunde dimitteres 8 Seminarister aarlig. Undervisningsarbejdet for Dr. W., der 1807 var udnævnt til Amtsprovst for Svend­ borg Amt og kort efter fik Tved Sognekald som Anneks til Skaarup, har været besværligt nok ved Siden af hans nævnte to andre Virksomheder, selv om han fik en residerende Kapellan (med Bolig i Tved Præstegaard) til Hjælp ved Præste­ gerningen. W. selv skriver**): »Eleverne ere — 3 Timer undtagne — dagligen beskæftigede fra 7 om Morgenen til 10 om Aftenen. Jeg selv anvender sædvanligen 8 Timer paa deres Undervisning og Tilsyn, dagligen.« For dette Arbejde *) Ifølge Indberetning af 31—12—1806 til Direktionen. F. B. A. **) I et Brev af 10-3—1807 til Fyens Biskop. F. B. A. 14 fik W. ingen egentlig Lønning, men 1806 blev der tilstaaet ham et Gratiale paa 300 Rdl., og 1807 fik han ligeledes 100 Rdl. Statens Udgift til Seminariet var først kun 30 Rdl. aarlig til Indretningen og Anskaffelsen af Undervisningsmateriel. Fra 1807 betalte Staten aarlig 150 Rdl. til Lærer Holm; men Dr.W. gav ham foreløbig fri Kost og Logi. Statens aarlige Tilskud til Lys, Brænde, Papir, Bøger m. m. forhøjedes fra 30 Rdl. til 100 Rdl. (1807), og 1811 forhøjedes Lærer Holms Løn til 400 Rdl.; Holm var blevet Skolelærer og Kirkesanger i Skaarup, men vedblev dog at undervise Seminarieeleverne ved Siden af at passe sin øvrige Gerning*). Fra 1811 til 1835 var det aar­ lige Statstilskud til Seminariet de nævnte i alt 500 Rdl. Da næsten alle andre Seminarier fik langt større Tilskud af Stats­ kassen (Seminariefonden) — f. Eks. Jonstrup fik 1821 5000 Rdl., Brahetrolleborg 2100 Rdl. aarlig, kunde Kancelliet derfor i en Indstilling af 1. Okt. 1824 bemærke, at hver Seminarist koster Staten »paa Jonstrup 100 Rdl., paa Brahetrolleborg 80 å 90 Rdl., i Skaarup 10 Rdl. o. s. v.«. Kun paa Bornholm har man kunnet uddanne Lærere billigere; ifølge samme Kancelliindberetning har en Seminarists Uddannelse der kun kostet Staten — 6 Rdl. Det er blevet dyrere at uddanne Lærere siden da. Om Undervisningens Art og Omfang i den ældste Del af Seminariets Tilværelse faar man vel det tydeligste Begreb ved at se paa de skriftlige Opgaver ved den første Dimissions­ eksamen, paa Ordningen af den dertil hørende mundtlige Prøve og paa de Bestemmelser, der fastsættes for Eksamen særlig ved Reglementet af 1818. De skriftlige Opgaver 1806 var følgende: »1) Hvorledes bevises af den christelige Religion Sjælens Udødelighed? 2) Edens Natur, forskjellige Arter og Vigtighed. 3) Hvorledes inddeles Menneskets Sjælekræfter, tilligemed en tydelig Forklaring over hver? Det menneskelige Legems ind­ vortes Dele og disses Nytte beskrives. 4) a. Mahomeds Historie fortælles, tillige med det Væsentlige af hans Religion, b. Abra- hams Historie fortælles, med historiske Oplysninger af de ældste Tider og moralske Bemærkninger, c. Hvorved har Christian 4. og Christian 7. udmærket sig blandt danske Konger? Oktober 1815 antoges en ny Seminarist til yderligere Hjælp for W. Skriv, af 20. Jan. 1816 og 9. Marts 1816. F. B. A. 15 5) De vigtigste Stæder og Vande i Danmark og Norge, led­ sagede med statistiske Anmærkninger. 6) Hvilke ere de for­ nemste Særsyn, som lade sig forklare af Tyngdens almindelige Love? 7) Af hvilke Dele bestaar en Plante efter sin udvortes Figur og Dannelse, og hvorledes correspondere disse Dele indbyrdes til hinandens Nytte og til det Heles Vedligeholdelse? 8) Hvorledes forvandles en Brøk til en anden Brøk af samme Værdie? 9) Hvorledes kunne Fiirkanter inddeles? 10) Af hvilke Methoder agter Candidaten at betjene sig ved a, at lære Barnet Bogstaver? b, at stave? c, at øve dets Forstand? d, at lære det at skrive? e, at regne? Alt med Hensyn til Begyndere.« Ved den mundtlige Prøve »examineredes første Dag Kl. 8—2^ og 4—8, deels af Biskoppen, deels af Wedel, i Beligion, Declamation, dansk Sproglære, Naturhistorie og Naturlære, og enhver Seminarist maatte desuden katechisere med Skolens anden Klasse over et af Biskoppen opgivet Stykke af Lære­ bogen. Anden Dag fra Kl. 8—4 examineredes i bibelsk, Profan- og Fædrelandshistorie, Geographie, Mathematik, Methodik og Sang.« Det ses heraf, at der har været givet skriftlige Opgaver i Fag, hvor nu kun mundtlig Prøve finder Sted, f. Eks. i Historie (Verdenshistorie, Danmarkshistorie), i Bibelhistorie, Geografi og Naturhistorie. Den mundtlige Prøve har i dette Aar varet 2 Dage, hvilket ogsaa var det sædvanlige i den følgende Tid. Paa den første Dag er der eksamineret 10J Time, dels af Biskoppen, dels af Dr. Wedel, anden Dag er der eksamineret 8 Timer. Der er eksamineret 11 Dimittender dette Aar, og disse er prøvet mundtlig i alt i 11 Fag. Er der nu eksami­ neret uden Ophold, bliver det godt 9 Minutter til hver Prøve, og da jo rimeligvis Prøverne i Religion, Dansk (»Deklamation og Sproglære«) og Katekisation ikke har kunnet tilendebringes i saa kort Tid, kan man vel slutte, at der i flere af Fagene (f. Eks. Naturhistorie, Geografi, Historie) ikke har fundet nogen videre indgaaende Prøve Sted; for nogle af disse Fag var det jo ogsaa overflødigt, da man havde haft skriftlig Prøve i dem. I 1815 prøves 17 Dimittender ligeledes i 2 Dage; der kan da kun have været anvendt endnu mindre Tid til Eksaminationerne; 16 thi Biskoppen og Dr. W. har næppe kunnet eksaminere meget mere end skiftevis i alt over 10 Timer paa 1 Dag. 1827 er der 14 Dimittender, der ekspederes paa een Dag*); Faglisten var vel da noget forandret, men dog lang nok alligevel (se nedenfor). Nutildags anses det jo for at være haardt for Eleverne, naar de skal prøves i mere end eet Fag om Dagen, og mere end to Fag om Dagen nænner man i hvert Fald ikke at afholde Prøver i. Dengang var man ikke saa nænsom i denne Henseende. I 1816 nævnes som Eksamensfag ved Dimissionen: 1) Sang, 2) Spil, 3) Katekisation, 4) Deklamation og Grammatik, 5) Reli­ gion, 6) Historie, 7) Geografi, 8) Naturhistorie, 9) Naturlære, 10) Antropologi: a. Somatologi, b. Psykologi, 11) Metodik, 12) Kalligrafi, 13) Tegning, 14) Matematik: a. Aritmetik, b. Geo­ metri, 15) Skriftlige Udarbejdelser, 16) Gymnastik, 17) Haand- arbejde. Regning savnes i Listen, men er vel gaaet ind under Aritmetikken; underligt er det, at de skriftlige Arbejder op­ føres under eet og ikke henføres til de forskellige Fag, i hvilke de skriftlige Opgaver er givet. Men skønt den ved Skaarup Seminarium anvendte Opregning af Fagene ved Afgangsprøven i adskilligt afviger fra den i det almindelige Seminarieregle- ment af 10. Febr. 1818 paabudte Række Eksamensfag, brugte man allerede ved Prøven 1818 den nye Liste, og efter den opregnes Eksaminationsfagene i de følgende Aar saaledes: 1) Religionskundskab, 2) Bibelens Religionshistorie, 3) Bog­ læsning, 4) Smukskrift, 5) Dansk Grammatik, 6) Dansk Stil og Retskrivning, 7) Kundskab om Verdensbygningen, 8) Regning uden skrevne Taltegn, 9) Tavleregning, 10) Geometri, 11) Al­ mindelig Verdens- og den nyere Religionshistorie, 12) Fædre­ landets Historie, 13) Geografi, 14) Sang, 15) Orgelspil og Instrumentalmusik, 16) Populær Antropologi i pædagogisk Henseende og Metodelære, 17) Katekisation og andre praktiske Prøver paa at undervise Børn, 18) Gymnastik, 19) Landhus­ holdning. I Naturhistorie, Naturlære og Tegning kunde der ifølge Reglementet prøves, og Karakteren kunde tilføjes paa *) Skriv, af 29. Maj 1827 fra W. til Direktionen: een Dag er tilstræk­ kelig til at prøve de udgaaende Seminarister i Overensstemmelse med det kgl. danske Cancellies Skrivelse af 14. Okt. 1824. F. B. A. 17 Dimissionsbeviset uden Indflydelse paa Hovedkarakteren. W. har uden videre brugt den nye Fagliste straks, da han i Virkeligheden har sørget for, at hans Elever kunde tilstræk­ keligt til at klare sig tilfredsstillende, selv om et eller andet Fag ikke som saadant havde været medtaget hidtil. Han svarer 2. Maj 1818 paa en Forespørgsel fra Direktionen om, hvorledes det forholder sig med Eksamens Afholdelse efter Reglementet af 10. Februar 1818, at Dimittenderne ventes at ville kunne opfylde Fordringerne i Almindelighed; den ved Reglementet paabudte aarlige Prøve (for 1ste og 2den Klasse altsaa) kan holdes i Kontinuation med Dimissionseksamen, og Direktionens Medlemmer og Lærerne kan give Karaktererne. Af de i Regle­ mentet af 1818 nævnte fakultative Fag findes »Naturviden­ skaberne« stadig nævnt i de følgende Aar i Dimissionsproto­ kollen, ligesom Tysk og Fransk meget ofte dengang har været fakultative Eksamensfag. Undervisningen har altsaa under W.s Ledelse snarest udvidet sig lidt efter lidt til at omfatte tiere Fag, og denne Udvidelse er ikke blevet standset ved den ved Plakaten af 19. Oktober 1824 paahudte Indskrænkning af Eksamensfagene, ved hvilken Astronomi, Geometri, Verdens­ historie, Religionshistorie, Antropologi og Landhusholdning bortfaldt som Eksamensfag; thi endnu ved Dimissionen 1835 (Wedels sidste Virkeaar ved Seminariet) opregnes Fagene som ellers efter 1818, og der er eksamineret baade i Tysk, Fransk og Engelsk. Wedel har øjensynlig ikke været meget tilbøjelig til at tage Kancelliets Reglementer og Plakater nøjagtig efter Bogstav, naar han ikke billigede, hvad der stod i dem. Dette viser sig ogsaa ved hans Holdning over for »den ind­ byrdes Undervisning,« en Metode, hvis Indførelse Regeringen mærkelig nok var blevet begejstret for, skønt dens Anvendelse under de daværende Forhold paa Skolevæsenets Omraade slet ikke kan forsvares, men beroede paa en Misforstaaelse. Wedel hørte til de forstandige, praktiske Skolemænd, der ind- saa den indbyrdes Undervisningsmetodes meget store Begræns­ ning, og han gjorde ret energisk Modstand mod dens Ind­ førelse, men paadrog sig derfor ogsaa Unaade fra allerhøjeste Sted. Thi det uheldige var jo, at Kong Frederik VI var ganske vundet for Metoden af sin Adjutant, Major J. N. B. Ahraham- 9 18 son, der i 1819 var kommet tilbage til Danmark fra Frankrig, hvor han havde været som Officer ved Okkupationskorpset, og som i Frankrig, England og Svejts havde faaet den Idé, at den indbyrdes Undervisning var et Frelsemiddel for Skole­ væsenet i det hele taget. Abrahamson kom i adskillige Aar til at udøve en højst uheldig Indflydelse paa hele Skolevæsenet i Danmark, da han direkte fra Kongen modtog Befalinger angaaende Indførelsen af den indbyrdes Undervisning, saa- ledes at den normale øverste Autoritet paa Skolevæsenets Omraade, Kancelliet, blev forbigaaet paa en ganske mærkværdig Maade. Saaledes*) gik det netop i Episoden Wille kontra Wedel. Ifølge Kongens direkte Befaling til Abrahamson, hvorom Kancelliet vel fik Underretning, men uden ellers at have noget med Sagen at gøre, udsendtes nemlig i 1825 Lærer ved Normalskolen, Student H. J. Wille, en af de quasipæda- gogiske Forkæmpere for den nye pædagogiske Taabelighed, til Vesterborg, Skaarup og Brahetrolleborgs Seminarier »til den indbyrdes Undervisnings Fremme«. Han havde i Forvejen opholdt sig i længere Tid paa Jonstrup og der gennemført den nye Metode efter alle Kunstens Begler. Hans Instruks, der var affattet af Abrahamson, lød ganske vist meget frede­ lig: »De ville behage at modtage og udføre enhver Befaling, som Hans Højærværdighed (o: Seminarieforstanderen) maatte behage at give Dem indbyrdes Undervisning og dens Ud­ førelse paa Seminariet og i dets Skole vedkommende.« Men det virkelige Formaal var tydeligt nok, at Wille skulle inspi­ cere Seminariernes Anvendelse af Patentmetoden. Paa Skaa­ rup Seminarium udtaler Wedel straks Meninger, der viser, at han slet ikke — god Pædagog som han var — har fattet det egentlige Kærnepunkt i den indbyrdes Undervisning: den nøj­ agtige mekaniske Fremgangsmaade. Wedel udtaler som sin Opfattelse, at det syntes besynderligt og upassende, at der gaves bestemte Regler for Metodens Anvendelse, da denne burde over­ lades Lærerne; han var en Hader af alle Baand, om han end respekterede sin Øvrigheds Befalinger. Dette var jo det rene Kætteri; ja, saaledes maatte det lyde i Willes Øren; thi det er *) Det følgende er efter L. Kochs Bog: Den danske Landsbyskoles Historie til 1848. S. 92-96. 19 ham, der har sagt*): »Det var umuligt at rive alle ud af Lasten og F'ordærvelsen, saa længe man ikke kendte en bedre Under­ visningsmetode. Denne Metode er nu funden, den er indført i alle Verdens Parter, og alle Vegne er dens Fortrinlighed bevist ved de herligste Følger. Ak, hvorfor kendte vi den ikke før!« Wille kunde naturligvis, naar Seminarieforstanderen havde saa- danne kætterske Meninger som Wedel, ikke være tilfreds med den her anvendte indbyrdes Undervisning: han fandt 21 Fejl i Metodens Anvendelse i Seminariets Skole, saa at Seminari­ sterne egentlig slet ikke kunde siges at lære den. Dette gik saa fra Wille til Abrahamson og derfra direkte til Kongen, hvilket jo var en mildest talt mærkværdig Fremgangsmaade over for en under Kancelliet ansat Embedsmand. Wedel har imidlertid ikke straks set, hvorledes han skulde afværge Stormen, der nu truede; han rejste til København, talte med Abrahamson og sendte en Seminarist til Normalskolen for at lære Metoden grundigt, hvad for øvrigt ikke blev til videre, da vedkom­ mende Seminarist ikke var videre dygtig og kun var ved Normalskolen 11 Dage. Dette var naturligvis et uheldigt For­ søg paa at besværge de vrede Guder. Efter sin Hjemkomst gjorde Wedel, hvad han straks skulde have gjort: han skrev til Kongen og klagede over, at Wille havde »denunceret« ham som en Mand, der var sin Konges Befalinger overhørig. Han forlangte at faa Willes Indberetning at se for at afgive sin Betænkning over den, og hvis det ved en nærmere Under­ søgelse skulde vise sig, at Beskyldningerne mod ham var ube­ rettigede, ønskede han en Tilkendegivelse af, at »ingen andre end hans bestemte foresatte maatte kontrollere hans Semina­ rium og Undervisningen ved samme.« Denne sidste Sætning skulde Wedel have holdt sig til fra Begyndelsen; thi der havde han et Standpunkt, der var let at forsvare. Nu først gives Sagen af Kongen til Kancelliets Erklæring; inden for dette var der adskillig Uenighed om, hvad der skulde gøres; Fler­ tallet vilde have Abrahamsons Overgreb tilbagevist; men Kan­ celliets endelige Forestilling til Kongen kom til — i Overens­ stemmelse særlig med Ørsteds Mening — at gaa ud paa at til- raade Kongen at udtale sin Overbevisning om, at den indbyrdes *) Joak. Larsen: 1818—98. S. 20. 2* 20 Undervisning herefter vilde blive nøje gennemført paa Skaarup Seminarium. Men hermed vilde Kongen ikke lade det bero; Kongen gjorde sin personlige Mening gældende og resolverede den 4. Februar 1826, at Amtsprovst Mønster i Sorø, en af Autoriteterne paa den indbyrdes Undervisnings Omraade, skulde rejse til Skaarup og paase Metodens nøje Overholdelse. Det var naturligvis bedre end at faa Wille sendt til Inspek­ tion ; men hele Episoden viser tydeligt, hvor umuligt det var for Lærere, der saa Metodens Urimelighed, at udrette noget som helst; yderligere Modstand vilde naturligvis blot have gjort Stillingen ganske uholdbar for Wedel. Man maa haabe, at Wedel har forsonet sig noget med den indbyrdes Undervis­ ning; thi ellers har det jo været meget strengt for ham at vedblive med at skulle uddanne Lærere i en Metode, han selv ansaa for urigtig. I et Brev af 1. December 1835 (til Bi­ skop Faber)*) svarer han paa en Anmodning om at eksami­ nere et Par teologiske Kandidater i den indbyrdes Under­ visningsmetode: »Med Fornøjelse skal jeg prøve vedkom­ mende Kandidater i Metoden for indbyrdes Undervisning« — man maa haabe, at han ogsaa med nogen Fornøjelse har ar­ bejdet paa at lære sine Elever Metoden. Om Elevantallet kan ikke nøjagtig Oplysning gives for det ældste Tidsrums Vedkommende, da Protokollerne kun nævner de dimitterede Elever. Tallet i det enkelte Aar var næppe omtrentlig tre Gange Dimittendernes Antal; thi ikke alle var Elever i tre Aar, adskillige flyttedes fra første over i tredie Klasse efter eet Aars Forløb, og nogle blev staaende i Num­ mer som Seminarieelever i fire Aar, skønt de slet ikke hele Tiden opholdt sig ved Seminariet, men brugtes som Hjælpe­ lærere under Vakancer eller ved Skolelæreres Sygdom inden for Amtets Omraade. Men skønt Antallet i Aaret 1807 var fast­ sat til 24, var der i 1814 40 Elever og i 1824 50 Elever. Sidst­ nævnte Aar fastsattes ved kgl. Besolution af 8. Oktober 1824, at der ikke maatte optages mere end 30 Elever, men alligevel steg Antallet meget stærkt i de følgende Aar, særlig fordi mange fra Slesvig og Holsten rejste til Skaarup, efter at Kielersemi- nariet var ophørt. Wedel nævner nok i en Erklæring fra F. B. A. 21 1834, at han har optaget alle disse mange Elever »med begge Kancelliers Tilladelse«; men da dette ligefrem forstaaet er ufor­ eneligt med Kancelliets Skrivelse om Antallet af Elever, der maatte undervises paa Skaarup Seminarium, maa denne We­ dels Erklæring vistnok forstaas saaledes, at han stadig har søgt Kancelliets Tilladelse til de enkelte Elevers Optagelse, naar speciel Tilladelse paa Grund af særlige Forhold var for­ nøden, og Kancelliet har da ikke været klar over, at det nor­ merede Antal derved blev meget overskredet. W. forsvarer sig i en Skrivelse af November 1835 ved at henvise til, at han har handlet i bedste Hensigt ved at optage mere end 30; han har opfattet Skaarup Seminarium som et af de større Semi­ narier (Jonstrup og Brahetrolleborg), der maatte optage 40—60 Elever (Skaarup Seminarium havde 80!), og han har ved sin Handlemaade forsynet Landet og Hertugdømmerne med vel uddannede Lærere, hvortil man trængte. Disse mange Elever — i 1834 80 Elever — var vel paa Pa­ piret eller knap der delte i tre Klasser, men undervistes sam­ lede i eet Lokale ad Gangen. Klassedelingen betød altsaa blot, at Seminariet dimitterede nogle Elever hvert Aar — disse udgjorde ældste Klasse — og hvert Aar optog Elever, som alle i det første Aar betragtedes som første Klasse; men af disse yngste Elever dimitteredes nogle efter to Aars Forløb, andre maatte blive her i tre Aar. De ældste Elever har ogsaa været beskæftiget i Timerne med — under Lærernes Tilsyn — at rette skriftlige Arbejder for og i det hele vejlede de yngre; det var jo en naturlig Fremgangsmaade i den ind­ byrdes Undervisnings gyldne Tid; men at hele Undervisningen har maattet lide under disse Forhold: for mange Elever, ind­ skrænket Lokale, for faa Lærere, kan der jo ikke være Tvivl om. Naturligvis havde man ogsaa dengang som senere — og det vel dengang i højere Grad — at kæmpe med daarlig Forberedelse og tarvelige Forkundskaber hos dem, der optoges som Elever. Det er ikke hyppigt, at der i de ældste Protokoller staar: »med­ bragte temmelig gode Elementarkundskaber;« derimod er det ret almindeligt, at der staar: »han læste slet, skrev slet, regnede slet« — eller endnu værre: »han kunde slet ikke regne, skrev og læste meget slet og var slet grundet i Religion.« 22 En af Wedel forfattet Oversigt over Arbejdets Gang paa Seminariet i den sidste Tid, han ledede det, viser, hvorledes Tiden har været anvendt, og hidsættes her, da den jo giver et vist Indblik i, »hvorledes Dagen gik for en Seminarieelev ved Aar 1830.« »Undervisningen gives, fra Marts til November, fra Kl. 7 om Morgenen til Kl. 8 om Aftenen. Der begyndes med Bøn Kl. 7. Lærer Holm foredrager fra 7—8 Naturvidenskaber, fra 8—9 Mathematik, Onsdag og Løverdag Tegning. Fra 9—10 under­ viser Lærer Petersen i Choralsang, saaledes at hele Semi­ nariet synger samlet 1 Qvarteer, men hver Enkelt, saavidt det kan skee og behøves, den øvrige Tid. Imidlertid øve de Andre sig i Skjønskrivning, under Tilsyn af dem, som skrive bedst. Fra Kl. 9|—10 corrigeres Vedkommendes Skjønskrift og Udarbejdelser, hvilke Eleverne maae deels hjemme, deels i Seminariet udføre. Dette Eftersyn skeer af 2 Lærere. Som Eleverne blive færdige, gaae de hjem for at spise Frokost, og de sidste have dertil 1 Qvt.; men de Sidste blive de Første næste Dag. Kl. 10^ foredrager Raaschou Religion, Bibel­ forklaring, eller Grammatik. Kl. 11J forlader han Seminariet, og Forstanderen examinerer nu Eleverne i en af de Viden­ skaber, som Ugen forud ere foredragne. Denne Examen varer til Kl. 12J; acroamatisk*) og dialogisk maae Eleverne for­ klare sig. Kl. 12| møde Skolens forskjellige Klasser; der læses med dem af Eleverne efter Tur; Lærerne og Eleverne gjøre deres Bemærkninger; disse gjennemgaaes, og den skrevne Katechisation af Læreren næste Dag. Til Kl. 1 gjennemgaaer Læreren Lærebogen dispositorisk; Eleverne skrive disse i deres Hefter, og 3 paa de sorte Tavler. Dette gennemgaaes af 3 Elever, og dette er Indledningen til at spørge og kate- chisere. Kl. 1—1^ læses Philosophie eller Tydsk. Foredraget ender med en Syngeøvelse, naar dertil er Tid, ellers med en Choral og en Bøn, forfattet af en Elev efter Tour. Læreren opgiver, førend han gaaer, et Spørgsmaal til skriftlig Besva­ relse. Undervisningen begynder igen Kl. 2|. Petersen under­ viser fra 2|—3£ i Historie og Geographi, fra 3|—i Choral- spil, og paa samme Tid giver Forstanderen Undervisning i *) o: i sammenhængende Fremstilling. 23

Claveer. Fra 4i—5 møde Skolebørnene; Forstanderen vei- leder Elevernes Underviisning. Kl. 5—6 underviser Raaschou, fra 6—7 Forstanderen i fremmede Sprog. Fra 7—8 anstilles gymnastiske Øvelser.« Men man kan ikke ret tro, at Skemaet har været overholdt paa den Maade, som nu en Timeplan overholdes; thi faa Maaneder før den givne Oversigt over Arbejdets Gang er skrevet af Wedel, skriver han i en Skrivelse af 29. November 1834 til Direktionen, da denne bl. a. ønsker tilstillet »detSche- ma, hvorefter Undervis­ ningen i Seminariet er ind­ rettet og inddeelt«: »Da et Sehema er allene til Efter­ retning for Lærerne, anseer jeg det mindre nødvendigt, hvor jeg som et levende Sehema er iblandt disse, at udarbejde noget andet end det jeg selv dagligen er og giver i det mindste indtil Videre.« Det er jo en ret suveræn Maade at be­ P. A. Wedel. handle Skemaspørgsmaa- let paa. Om Elevernes Forhold foreligger der stadig rosende Ud­ talelser lige fra den ældste Tid. I 1806 — Skrivelse af 31. December til Biskoppen*) — udtaler Wedel sig saaledes: »Paa Seminariet hersker en næsten mageløs Orden, og endnu har undertegnede ikke havt Aarsag til Misfornøjelse med en Eneste af sine Seminarister; Lydighed, Beskedenhed, Stilhed, Agt­ somhed og Lærvillighed udmærker dem Alle. Og saaledes som undertegnede dømmer om disse, har han ogsaa hørt F. B. A. 24 flere at dømme om dem.« Og paa lignende Maade udtaler Wedel sig senere, ligesom den Karakter, der ved Dimissionen gaves for »Forhold« næsten altid er: »exemplarisk«. Natur­ ligvis har der i de mange Aar, Wedel ledede Seminariet, været enkelte Tilfælde af mindre eksemplarisk Opførsel; men naar henses til de mange Elever, der i den lange Aarrække har søgt Seminariet, kan det i Sandhed siges, at der er glæde­ lig faa Forsyndelser i denne Retning. Og det var dog Menne­ sker, af hvilke adskillige havde taget fat paa forskellige Ting og været ude under ret forskellige Forhold, der samledes her for at blive Lærere; det kunde jo ikke undgaas, at der var enkelte iblandt dem, der ikke lededes af de rette Bevæggrunde til at blive Lærere, særlig maa man huske, at Lysten til at undgaa Soldatertjenesten og Værnepligtens Besværlighed kunde friste adskillige til at blive Seminarieelever, som hellere maatte have sat sig et andet Maal end at blive Lærere. En enkelt Episode er omtalt i en af Seminariets Protokoller: nogle Semi­ narieelever havde været til Marked i (1823) og der lavet en Del »Markedsuorden«. En enkelt straffes med mid­ lertidig Bortvisning; men de andre straffes særlig med Stue­ arrest fra 8—14 Dage. Det synes en lidt underlig Straf, naar man husker paa, at Eleverne ogsaa dengang boede rundt omkring hos Beboerne, hvor det jo ikke har været let at paase, om Stuearresten virkelig blev gennemført. At denne Forseelse dog ikke har været saa slem, kan ses af, at et Par af Hovedmændene senere alligevel opnaaede Karakteren »exem­ plarisk« for Forhold, hvad der jo ogsaa viser, at denne Ka­ rakter — som alle Karakterer — er at opfatte relativt. At ikke alle dømte saa godt om Eleverne, som Wedel — i forannævnte Skrivelse — siger, han har hørt flere dømme, kan ses af et Avertissement, som en Mand fra Skaarup Sogn lod indrykke (1816) i Fyens Adresseavis: efter at han først har fortalt, at en Bedrager ved at efterskrive hans Haand har taget Sukker og Kaffebønner paa hans Regning hos en Køb­ mand i Svendborg, og efter i den Anledning at have advaret mod at udlevere noget i hans Navn uden hans egenhændige skriftlige Begæring til dem, der kender hans Haand og Navn, slutter han med: »At Bedrageren er en Seminar af det Slags, 25 som opholder sig i denne Egn, bær jeg ingen Tvivl om; for disse især ville altsaa Enhver tage sig vare.« Direktionen be­ ordrede, at Wedel skulde anlægge Sag mod Manden, hvad W. oprindelig syntes var overflødigt, da ingen brød sig om saadant Skriveri. I Forligskommissionen blev Sagen imidler­ tid forligt, idet Manden erklærede, at han ikke havde haft til Hensigt at fornærme Seminariet; hvorfor han saa havde skre­ vet den anførte Sætning, er ikke godt at vide. Men saadanne enkelte Skumlere vil jo altid findes; det er glædeligt at se, hvor ofte W. endnu i sin lange Virksomheds sidste Dage kan udtale sin Tilfredshed med Elevernes Opførsel og Flid. Undervisningen var i de første Aar gratis, saa at Eleven kun skulde bestride Udgifterne til sit Ophold og Underhold. I en Skrivelse af 19. Januar 1810 hedder det: »Prisen for en Seminarists Ophold er paa Grund af de dyre Tider steget fra 30 Rdl. til 70 å 80 Rdl. aarlig. For Logi og Varme (og for at faa Værtinden til at tilberede de fornødne Fødevarer, som adskillige faa hjemmefra) betales G å 10 Rdl. aarlig.« Pengene havde vel adskillig større Værdi i det mindste i en Del af denne ældste Tid, men Fordringerne er nok ogsaa steget ad­ skilligt siden da. Undervisningen blev senere — i del mindste fra 1824 — betalt med 10 Rdl. Sølv aarlig; Skolelærersønner har fra gammel Tid været fritagne for at betale denne Afgift til Seminariefonden. Det er kun faa Oplysninger, der foreligger om Seminarie­ elevernes Liv og Færden i den ældste Tid; Dagene har jo som foran fremhævet været optagne fra Morgen til Aften med Undervisningen, og ret megen Tid til Læsning hjemme eller til andre Beskæftigelser har der ikke været. Uden for selve Læsearbejdet maa dog bl. a. Elevernes Virksomhed i et »Jæger­ corps« falde, om hvilket Dr. W. et Sted giver følgende Op­ lysninger: »en Tid udgjorde Eleverne et Jægercorps, smukt munderet, armeret med Rifler, forsynet med god Musik og vel exerceret; men Forstanderen kunde ikke udholde Be­ kostningerne, og Eleverne i det skaarupske Seminarium ud- gjøre ej længere noget Corps, skjønt Forstanderen ikke mangler Lyst til dets Reorganisation.« Det var W.s første Medhjælper, Holm, der efter at have gennemgaaet et Kursus paa det 26 gymnastiske Institut i København (1810—11) havde ledet Jæger­ korpsets Øvelser; men da Holm blev ældre, tabte ban natur­ ligvis Lysten til den Slags Virksomhed, og saa døde dette hen. Dr. Wedel er ikke blot Seminariets Stifter, men det er til­ lige ham alene, hvem det skyldes, at Seminariet ikke blev nedlagt, da det havde bestaaet i omtrent 20 Aar. Under den for Staten saa vanskelige økonomiske Situation under og efter Krigen med England var Regeringen flere Gange i Færd med at nedlægge alle eller i hvert Fald adskillige af Seminarierne, og over Skaarup Seminarium fældedes ved kgl. Resolution af 3. Januar 1821 den — heldigvis blot betingede — Dødsdom: »Skolelærerseminariet i Skaarup i Fven nedlægges, naar Amts­ provst Wedel ikke længer er i Stand til at forestaa samme. Amtsprovst Wedel ledede i mange Aar endnu Seminariet; men Sværdet hang i et Par Aar truende over det. Der var jo endnu et fvensk Seminarium dengang, Brahetrollehorg; Fven kunde godt nøjes med eet Seminarium, mente man, og Rege­ ringen havde altsaa foreløbig erklæret sig for Bibeholdelsen af Brahetrollehorg. Under de følgende Forhandlinger udtalte mange Skoledirektioner sig bestemt mod den paatænkte Ned­ læggelse af alle Seminarier, og Regeringens Stilling til Sagen er uden Tvivl blevet paavirket heraf. Af væsentlig Betydning under Forhandlingerne om, hvilket af de to fyenske Semina­ rier der skulde vedblive at bestaa, har naturligvis det økono­ miske Hensyn vieret, og i den Henseende havde Skaarup Seminarium et stort Fortrin fremfor Brahetrollehorg; Statens Tilskud til Skaarup Seminarium var jo kun 500 Rdl. aarlig, medens Brahetrollehorg Seminarium fik 2100 Rdl. aarlig. Og desuden var Elevantallet stadig langt større ved Skaarup Se­ minarium end ved Brahetrollehorg, hvor den Omstændighed, at Eleverne boede og fik Kost paa Anstalten, har skræm­ met adskillige fra at søge hen. I Korrespondancen mellem Forstanderen paa Brahetrollehorg og Direktionen er økono­ miske Spekulationer stadig oppe, og trods Grev Reventlows store Offervillighed var der stadig Vanskelighed i denne Hen­ seende. I den skaarupske Korrespondance tales der egentlig aldrig om Pengevanskeligheder; men W. har paa en beun­ dringsværdig Maade kunnet komme igennem med det lidet, 27 han havde til Raadighed. Det var derfor under disse For­ hold ret naturligt, at Kongen under 8. Oktober 1824 (Placat 19. s. M.) bifaldt, at Brahetrolleborg (og Borris) Seminarium nedlagdes, de øvrige da bestaaende opretholdtes, nemlig: »Jon­ strup og indtil videre Vesterborg for Sjællands og Lolland- Falsters Stifter, Skaarup for Fvens Stift samt Als og Ærø, Snedsted (senere flyttet til Ranum) for Aalborg og Viborg Stifter, Lyngby for Aarhus og Ribe Stifter.« Ved denne Reso­ lution var Skaarup Seminariums Liv foreløbig frelst, og det varede mange Aar, inden der (i 1891) blev Tale om at nedlægge eller rettere llvtte det, en Plan, som dog ikke kom ud over de første Forhandlingers Stadium. I de sidste Aar, W. virkede som Forstander, kommer ban gentagne Gange ind paa Nødvendigheden af at skatfe Semi­ nariet en ny særlig Bygning; det kunde ikke vedblive at gaa som hidtil med at undervise to eller tre store Klasser sam­ men i eet Lokale, og der maatte ske en Forandring baade i denne Henseende og ligeledes i Henseende til Lærerkræfterne, der var alt for faa til saa mange Elever. I de Forhandlinger, som førtes om denne Seminariets Omdannelse til en mere selvstændig Undervisningsanstalt, har baade det nye Medlem af Seminariedirektionen, Biskop Faber, og Fyens daværende kongelige Guvernør, den senere Konge Kristian VIII, haft af­ gørende Indflydelse og ikke villet nøjes med en Tilbygning til den Længe i Præ'stegaarden, hvor Seminariets Undervis­ ningslokale hidtil havde været, eller andre halve, utilfreds­ stillende Foranstaltninger. W., der i nogle og tredive Aar havde ledet Seminariet, mermede sig nu 70, og man mente derfor, at det var nødvendigt, at en ny Mand kom til at lede den paatænkte Omorganisation. Derfor udstedtes der den 9. Juni 1835 en kongelig Resolution, hvorved bestemmes: »at Skaarup Seminarium gives en passende Udvidelse; at Amts­ provst Wedel entlediges i Naade som Forstander for Semina­ riet, at Cancelliet, indtil Vacance i Skaarup og Tved Menig­ heder indtræder, constituerer en Forstander og Førstelærer samt beskikker endnu 2 Lærere.« Wedel har vel kun ugerne opgivet sin Stilling ved Semina- nariet, skønt hans Arbejde som Sognepræst for Skaarup og 28 Tved og som Amtsprovst (denne Stilling fratraadte han 1838) maatte være omfattende nok for en Mand i hans Alder. Ved sin Afskedigelse som Seminarieforstander fik Wedel Rang med Biskopper, og i 1836 hædredes han, der 1809 var hlevet ud­ nævnt til Ridder af Dannebroge, med Dannebrogskorset. Han fejrede i 1842 50 Aars Embedsjubilæum som Præst; af disse 50 Aar havde han tilbragt omtrent 49 Aar i Skaarup. Han døde den 23. Maj 1842. Som Seminariets Stifter og som dets bærende Kraft i langt højere Grad, end nogen anden enkelt Mand senere har været, skal Amtsprovst Wedel mindes af Skaarup Seminariums Lærere og Elever.

II. Ved den kongelige Resolution af 9. Juni 1835 blev bestemt, »at Byggeplads, Hauge og Gymnastikplads anskaffes enten af Skaarup Præstegaards Jord eller paa anden Maade for der- paa at opføre og indrette- de behøvende Bygninger (til Se­ minariet) med Tilbehør; men at det Jordareal, som anskaffes, bør være Skaarup Præstegaard saa nær som muligt, da Sogne­ præsten i sin Tid skulde være Forstander og Førstelærer ved Seminariet.« I Henhold hertil købtes endnu samme Sommer en Huslod, der grænsede op til Præstegaardens Have, og paa denne skulde den nye Seminariebygning opføres. Det købte Stykke Jord var omtrent 2| Td. Land (Hartkorn 3 Skp. 3 Fdk.) og ligger midt i Skaarup By. Som Forstander og Førstelærer konstituerede Kancelliet den 8. December 1835 Pastor D. A. Holberg, som efter i 1827 at have taget teologisk Embeds­ eksamen (laud.) fra 1832 havde været Kateket i Roskilde, og ban kom saaledes til at lede Seminariets Omdannelse. Seminariets Hovedbygning opførtes i Løbet af Sommeren 1836 og kostede omtrent 5000 Rdl. Den blev højtideligt ind­ viet den 9. Juni 1837 i Hs. kgl. Højhed Guvernørens, Se- minariedirektionens og en talrig Forsamlings Nærværelse. Det her givne Billede af Hovedbygningen, der endnu er uforandret 29 i det ydre, viser, at det var en efter den Tids Forhold an­ selig Bygning paa 2 Etager; den er 30j Al. lang og 15.^ Al. dyb. Frontespicen er smykket med et Basrelief i brændt Ler af Billedhuggeren, Professor H. V. Bissen: en kvindelig sid­ dende Figur, forestillende Eusebeia (den kristelige Videnskab) med den opslaaede Bibel, 4 Lærlinge (2 paa hver Side) staar omkring hende og undervises, en anden Yngling (siddende til

Skaarup Seminariums Hovedbygning, opført 1836. højre for Midterfiguren, fra Betragterens Standpunkt) er be­ skæftiget med Regnebræt og Globus, og til venstre for Midter­ figuren spilleren Lærling paa Orgel; yderst i det ene Hjørne af BasrelietTet (til højre) er anbragt en Vandkande, en Spade og en Rive, i det andet Hjørne (til venstre) gymnastiske Red­ skaber. BasrelietTet er en Gave til Seminariet af Kong Kristian VIII, der, medens han var Guvernør i Fyen, havde ladet Bis­ sen udføre Arbejdet til dets sierlige Bestemmelse. Medens 30 man endnu den Dag i Dag kan se Hovedbygningens Ydre uforandret (dog er ind mod Seminariegaarden et Trappetaarn tilbygget 1894), er det vanskeligt nu at danne sig et Billede af Seminariebygningens Indre. Der var 3 Undervisningslokaler, 2 i Stueetagen, 1 paa første Sal og desuden Værelser for Læ­ rerne m. m. Oprindelig var der i Stueetagen 1 Værelse og Køkken for en Gangkone og paa 1. Sal Bolig for 2 ugifte Lærere og 2 Værelser til Afbenyttelse for Seminariedirektionen, naar dens Medlemmer — særlig ved Dimissionseksamen — besøgte Seminariet. Naar nu hertil oplyses, at der i de to Gavle paa Loftet var anbragt 4 Smaakamre, der ligeledes var overladt Lærere til Beboelse, ses det let af de mange forhen­ værende og nuværende Elever, der kender Bygningens senere, helt omdannede Indre, at man dengang maa have været tem­ melig nøjsom i Henseende til Lys og Luft; endnu i 1853 siger Professor Schurmann, hvis Beretning jeg her giver væ­ sentlig uforandret: »en af Læsesalene har Husets hele Dybde og har saaledes et betydeligt Omfang; men ogsaa de andre er tilstrækkelig rummelige, høje og lyse.« Ja, i Forhold til Lokalet i Præstegaarden, i hvilket man havde undervist i Se­ minariets første 32 Aar — i 1835—36 havde man desuden haft et Klasseværelse i en tæt ved Præstegaarden beliggende Bondegaard —, saa var der vel nok ved de nye Lokaler sket et umaadeligt Fremskridt. Men vi har noget vanskeligt ved at tænke os, at der har været god Plads i denne Hovedbyg­ ning dengang, naar alle Undervisningslokaler laa her, og der tillige var Lejlighed (4 Værelser paa 1. Sal plus de to Direk- tionsværelser) til Forstander Holberg og til to ugifte Lærere. Den samme Bygning optages nu helt af 3 Klasseværelser og Elevernes Læseværelse samt et diminutivt Lærerværelse og er efter vor Opfattelse kneben nok. Forstander Holberg fik, da han ingen Lejlighed kunde skaffe sig i Skaarup, Lov til at benytte de oprindelig til to ugifte Lærere bestemte Væ­ relser paa 1. Sal, og Køkkenet i Stueetagen fik han ved, som det flere Gange spøgefuldt hedder i Skrivelserne fra den Tid, »at overtage Gangkoneposten,« saaledes at han altsaa har sørget for Optændingen i Kakkelovnene og Rengøringen m. m. Da Holberg, der i Oktober 1841 havde faaet fast Ansæt- 31 telse som Seminarieforstander, og i August 1842 var blevet Sognepræst i Skaarup efter Wedels Død, i Juni 1843 Hyttede ind i Præstegaarden, fik Seminarielærer Meier Lejligheden efter ham og tillige »Gangkonens Emolumenter og Forret­ ninger.« De to af Gavlværelserne paa Loftet blev i lang Tid beboet af en ugift Lærer, i de to andre indrettedes snart fy­ sisk Samling og Bibliotek. Men var Lokalerne end, som det synes os, knebne og lidet tilfredsstillende, naar Elevantallet dog stadig var 50—60, fremtraadte Seminariet dog nu ved at faa sin egen Bygning som en selvstændig Institution, noget, der ogsaa fremhæves stærkt ved, at Holberg i 7 Aar alene var Seminarieforstander og først derefter tillige blev Sogne­ præst i Skaarup. Seminariets temmelig store Jordlod blev i Henhold til kgl. Resolution af 30. September 1837 helt anvendt til Have, og Holberg ledede selv Havens Anlæg, som han omfattede med stor Interesse. Han bortbyttede med Kancelliets Tilladelse (af 11. April 1837) 1850 Kvdr.-Alen af Seminariets købte Jord­ lod med 900 Kvdr.-Alen af en tilstødende Havelod for at give Haven en mere regelmæssig Form; han sørgede for, at der blev gravet Jordvolde og Grøfter om Haven og fik sat et an­ seligt Stakit mod Nord ud til Vejen langs Kirken. Seminarie­ eleverne fik dengang Undervisning i Havedyrkning, og paa Grund af sin Interesse for denne Sag paatog Holberg sig i adskillige Aar (indtil 1843) at lede Undervisningen heri. Men da det ved kgl. Reskript af 16. Februar 1843 blev bestemt,, at der ogsaa skulde eksamineres i Faget til Eksamen, vilde Holberg ikke mere paatage sig at uddanne i Have væsen, og dette overdroges da (fra 1844) til Seminarielærer Meier, der havde faaet Understøttelse til at gøre en Rejse bl. a. til Holsten for at sætte sig ind i Havedyrkning. Det har været meget heldigt, at Seminariet tik den uforstyrrede, tilbagetrukne Beliggenhed omtrent midt i Havelodden, og skønt Havedyrkning jo for længst er opgivet som Led af Seminarieundervisningen, saa at Haven ikke nu som ligefremt Undervisningsmiddel er en Nødvendighed for Seminariet, har det sikkert været en stor Behagelighed for Seminarieeleverne at have kunnet færdes i Fritiden i de smukke Omgivelser 32 I den østlige Del af Haven blev 1841 opført et Gymnastik­ hus — omtrent hvor den nuværende Gymnastikbygning ligger — det var naturligvis langt mindre end det nuværende; det var 20 Alen langt, 10 Alen bredt og 5 Alen højt; det havde Lergulv og var kun forsynet med tarveligt Inventar; men nu kunde Gymnastik dog drives hele Aaret uden Hensyn til Vejret. Uden for Gymnastikhuset indrettedes en rummelig Gymnastikplads. Endelig fik i Holbergs Tid Seminariet ogsaa en Skolebyg­ ning, idet Seminariet ifølge Kancelliets Skrivelse af 4. Juni 1839 overtog den valckendorfske Legatskole, der kaldtes »Organistskolen«, fordi Læreren ved Skolen tillige skulde være Organist ved Skaarup Kirke. Skolebygningen underkastedes en større Reparation, der kostede omtrent 700 Rdl., og i den indrettedes en Lærerbolig foruden Skolestuen. Denne Skole styredes helt af Seminariet, og Seminarielærer D. Petersen ansattes som Lærer ved Skolen, hvor Undervisningen gaves af Seminariets Elever under Lærerens Tilsyn. Det var saaledes en ret omfattende Byggevirksomhed, Hol­ berg har ledet i de første Aar af sin Forstandertid, og sammen­ lignet med, hvorledes de ydre Kaar for Undervisningen var ved hans Tiltrædelse af Embedet, betegner jo alle de omtalte Foranstaltninger væsentlige Fremskridt, for hvilke Æren natur­ ligvis for en ikke ringe Del tilkommer ham, der paa mange Punkter tog Initiativet til Forbedringerne. Men ejendomme­ ligt for Forholdene fra Holbergs Tiltrædelse er den stærke direkte Indgriben fra Seminariedirektionens Side i alt, hvad der sker ved Seminariet. Seminariet var jo ikke mere den halvt private Anstalt med et — ikke stort — Tilskud af Staten, som den var i Wedels Tid; det blev ved Omdan­ nelsen 1835 en Statsanstalt, saa at derfor den nærmeste over­ ordnede Autoritets mere direkte Indgriben var ret forstaaelig, særlig da Biskop Faher havde stor Interesse for Seminariet og Skolevæsenet i det hele. Seminariedirektionen bestod i Be­ gyndelsen af Holbergs Virksomhed af Fyens Stiftamtmand og Biskop; fra 1. April 1846 indtraadte Provsten for Sunds Her­ red ifølge kgl. Reskript som tredie Medlem af Direktionen. Ogsaa i Wedels Tid havde Direktionen ofte nok vist stor 33 Interesse for Seminariets Virksomhed, og særlig Fyens Biskop havde ved stadig at overvære og lede den aarlige Dimissions­ eksamen fulgt Arbejdet paa nærmeste Hold og paa forskellig Maade øvet Indflydelse paa det. Men det var dog i Wedels Tid nærmest netop Undervisningen i det hele og dens Frugter, saaledes som de viste sig ved Eksamen, der havde været Gen­ stand for Seminariedirektionens Omsorg. Nu i Holbergs Tid (og for øvrigt paa lignende Maade, om end i stærkt aftagende Grad, omtrent i de næste 50 Aar) griber Direktionen bestemmende ind i en Mængde Enkeltheder, som det i Nutiden synes mest naturligt at overlade til Seminariets umiddelbare Styrer, For­ standeren. I den bevarede Korrespondance (i Fvens Bispearkiv og i Kopibøgerne, der nu findes i Provinsarkivet) er der mange og lange Breve om f. Eks., hvorledes der skal skaffes Vand i Brønden, der blev gravet i Seminariets Gaard, et Spørgsmaal, der ganske vist havde stor Betydning, særlig da der boede liere Lærere i selve Seminariebygningen, men som dog bedst kunde klares af en dygtig Brøndgraver. Endvidere fore­ spørger Holberg, da det nye Stakit skal opføres mod Nord, »om Tremmerne paa dette skal være flade, runde eller firkan­ tede;« Direktionen havde tilsendt Tegninger til Stakittet, og efter disse kunde Holberg ikke afgøre dette vigtige Spørgsmaal. Seminariet kunde ikke købe det til Opvarmningen af Klasse­ værelserne nødvendige Brænde, inden Forstanderen først in optima forma havde forhørt sig, om han maatte give 7 Bdl. for Favnen, saaledes som der forlangtes i enkelte Aar, eller om han skulde afholde ny Licitation for at prøve at faa Brændet noget billigere. Og selv for Havearbejdet, som Holberg dog faktisk ikke blot havde stor Interesse for, men ogsaa efter- haanden erhvervede sig megen Indsigt i — der indrettedes saaledes af ham en særdeles rig Blomsterkultur i Seminariets Have — blev der i Direktionens Skrivelser givet adskillige meget nøjagtige Bestemmelser. I en Skrivelse fra Direk­ tionen (23. Nov. 1836) siges om Plantningen af Træerne ved Gymnastikpladsen, »at Hullerne i Jorden skal graves straks, for at Jorden kan luftes, inden Plantning sker; ved Allé- træernes Plantning paases, at Træerne i de vderste Bækker forskydes saaledes i Forhold til den inderste, at der bliver 3 34 Plads til, at Grenene kunne vokse ind imellem de tvende lige over for staaende Træer.« Naar det var overdraget Seminarie­ forstanderen at vejlede unge Mennesker og uddanne dem til Lærere, synes det naturligt, om man havde ladet ham have lidt frie Hænder i alle de mange Smaasager af anførte og lignende Art, der stadig forekommer ved en Undervisningsanstalt med adskillige Bygninger og Have. Men det viser jo en indgaaende Interesse fra Direktionens Side, hvad Seminariet naturligvis paa mangfoldig Maade havde megen Nytte af; en af Skygge­ siderne ved dette Forhold var, at der let kunde blive krævet en omfattende Korrespondance af Forstanderen om Spørgs- maal, som ikke var al den Ulejlighed værd — om Ordningen af Undervisningen i Havearbejde, der dog var en ret under­ ordnet Sag, er der i Begyndelsen af Fyrrerne skrevet mange Foliosider — og tillige kunde der let ved Direktionens direkte Indgriben i alle Detaillerne gives Anledning til Dissens mel­ lem Forstander og Direktion, og saaledes gik det ogsaa særlig imod Slutningen af Holbergs Forstandertid. Naar her er peget paa denne Vanskelighed for Seminariets Forstander, maa ogsaa omtales, at Stillingen i de første syv Aar, da Amtsprovst Wedel endnu levede og vel med opmærk­ somme Øjne — og ikke altid med særlig velvillige Øjne — har set paa Eftermandens travle Virksomhed, derved ofte kunde blive og blev ret ubehagelig for Holberg. Da Dr. W. havde overleveret Inventariet til Holberg, vilde han ikke overlevere ham Seminariets Protokoller og Papirer; han »synes ikke, at disse har Betydning for den nye Forstander,« skriver han i en Skrivelse af 19. April 1836 til Direktionen*); han er villig til at give ham de trykte Beglementer fra 1818 og 1824; de øvrige Papirer og Protokoller ønsker W. at heholde af Hensyn til et paabegyndt Arbejde om Seminariet 1803—36. Da netop i den første Tid, naar man overtager en Virksom­ hed af den Art som Holberg her, Protokollerne med Skrivel­ serne om alle mulige Afgørelser er en meget nyttig Kilde til at skaffe sig fornøden Viden om en Mængde Spørgsmaal, er det naturligvis ret ubehageligt, at denne Kilde tillukkes ved Formandens mindre imødekommende Optræden. Holberg *) F. B. A. 35 naaede dog til sidst at faa de vigtigste Protokoller udleveret; men ogsaa paa andre Maader kunde Wedel ikke saa sjældent skaffe ham Bryderier. Engang medens Undervisningen endnu fandt Sted i Præstegaarden, havde en Elev i Kaadhed sat et tomt Pibehoved, som han havde fundet paa Vejen, paa en Pind og anbragt det paa Kakkelovnen i Klasseværelset; det var jo ikke rigtigt; men Dr. W. tog det meget højtideligt, klagede til Branddirektøren i Svendborg, der kom derud, men imidlertid ikke vilde tage sig af denne Sag, og saa be­ skyldte W. i en Skrivelse til Seminariedirektionen Seminarie­ eleverne for »at have villet stikke Ild paa Præstegaarden,« idet han foruden den omtalte Forbrydelse ogsaa beskyldte dem for at have fyldt Kakkelovnstromlen med Papir. Hol­ berg maatte forsvare Eleverne og gjorde i en udførlig Skrivelse til Direktionen Bede for det passerede: Beskyldningen for at have proppet Papir i Kakkelovnstromlen var løs Snak og Hi­ storien med Pibehovedet en Bagatel, som det ikke var værd at gøre alle disse Ophævelser over. Men baade ved denne og flere andre Lejligheder voldte det nære Naboskab til Se­ minariets Stifter Holberg adskillige Vanskeligheder. Disse har han for øvrigt næppe taget sig videre nær, da han var en frej­ dig og energisk Natur; han synes at have haft særdeles gode Evner til at lede de unge Mennesker, uden at der kom Van­ skeligheder ved Disciplinen og Ordenen; i det mindste findes der ingen Mangler i disse Henseender, der har afsat Spor i Brevene eller Protokollerne fra de Aar, han ledede Semina­ riet; alt synes at have gaaet i en god Gænge. I de ved den kongelige Besolution af 9. Juni 1835 oprettede Lærerposter ansattes af Kancelliet den 9. September samme Aar D. Petersen og J. N. Meier; den første blev Andenlærer, Meier Tredielærer (indtil 1850, da han ved Lærer Petersens Død blev Andenlærer). Fra 1837 blev oprettet en Musiklærer­ plads ved Seminariet; denne besattes først med C. Strodtmann, og da denne allerede i 1839 afgik ved Døden, ansattes C. Si­ monsen i hans Sted. Musiklæreren underviste 12 Timer ugent­ lig i Musik o: Instrumentalmusik*), men Lærer Petersen under­ bo: Spil paa Violin, paa andre Strygeinstrumenter og paa Fløjte, Kla­ rinet, Klaphorn, Valdhorn og flere Orkesterinstrumenter. Paa den se- 3* 36 viste i Sang og Orgelspil. Denne upraktiske Adskillelse af hvad der naturligt hører sammen, ophævedes i 1843, da Lærer Simonsen ogsaa fik overdraget Sangundervisningen, og ved Lærer Petersens Død 1850 overtog Simonsen tillige Undervis­ ningen i Orgelspil, saa at hele den musikalske Undervisning blev samlet under een Lærer. Da Holberg efter Amtsprovst Wedels Død 1842 — som tidligere omtalt — blev kaldet til at være Sognepræst for Skaarup Menighed (Tved Sognekald blev ved denne Lejlighed adskilt fra Skaarup), blev en Ordning ind­ ført, som varede omtrent 50 Aar, og hvorved Seminariet fik en Lærer til, der rigtignok skiftede adskilligt hyppigere end de øvrige Seminarielærere. Det blev nemlig bestemt ved kgl. Resolution af 10. Febr. 1843, at den personelle Kapellan, der ansattes hos Sognepræsten for at muliggøre denne at kunne bestride Undervisningen paa og Ledelsen af Seminariet, tillige skulde ansættes som Lærer ved Seminariet med indtil tolv ugentlige Undervisningstimer. Derved havde Seminariet faaet de fem Lærerposter, der i mange Aar var de normerede, og med disse Lærerkræfter kunde Undervisningen naturligvis bringes i adskillig bedre Orden end tidligere, idet de mange for­ skellige Fag nu ikke bestredes af en enkelt eller et Par enkelte Lærere, men fordeltes til Lærere, der i hvert Fald efterhaanden uddannedes til Faglærere. Inventariet og Undervisningsmateriellet har været meget mangelfuldt efter vore Begreber ved Holbergs Tiltrtedelse at Embedet. Ved Overleveringsforretningen 18. April 1836 over­ leveredes foruden tidligere overleverede Bænke, Borde, Skabe o. lign. bl. a. et Pianoforte, om hvilket oplystes, at det »siden forrige Sommer har været under Reparation i Svendborg, men formedelst den slette Vej ej i Vinter eller dette Foraar før kort før Paaske er kunnet afhentes i Svendborg;« men ellers opregnes paa Listen kun lidet værdifulde Bøger (f. Eks. to Bind af »Professor Olufsens Anvisning til den danske Al­ mue til at hryge 01!«), Tabeller til den indbyrdes Undervis­ ning o. lign. Holberg arbejdede ogsaa paa at ophjælpe Til- nere anførte Timeplan sondres — noget ulogisk — mellem Violinspil og Instrumentalmusik; Orgelspil betragtes ogsaa stadig i den brugte Ud- trvksmaade som faldende uden for »Instrumentalmusik«. 37 standen i denne Henseende, Biblioteket blev forøget — hvis der i det hele taget kunde tales om et Bibliotek tidligere — ved Indkøb og ved Tilsendelse af Bøger fra Jonstrup Semi­ narium, hvorhen det tidligere Brahetrolleborgske Seminariums Bogsamling var bragt, og ved Slutningen af Holbergs Tid blev der bevilget en fast aarlig Sum til Anskaffelse af Bøger og videnskabelige Apparater. Særlig har naturligvis Savnet af et ordentligt Bibliotek været føleligt; thi naar ikke hele Seminarie- undervisningen skal indskrænkes til Lektielæsning, maa Ele­ verne have Adgang til i deres Fritid at blive bekendt med dels den nationale Skønlitteratur, dels de forskellige populære Skrifter af religiøst, historisk, gegrafisk og naturvidenskabeligt Indhold; den Udvikling og Dannelse, der naas ved Elevernes Arbejde paa egen Haand med saadanne Bøger, er et ganske nødvendigt Led i Læreruddannelsen. Her kan endnu omtales, at Seminariets Gymnastikapparater blev forøget, efter at selve Direktøren for Gymnastikinstituttet i København, Nachtegall, i Sommeren 1836 havde inspiceret Seminariet, og tillige blev Seminariet forsynet med Apparater til Svømning; en Svømmeflaade blev anskaffet og anbragt ved Skaarupøre. Der var temmelig langt til dette Svømme- "sted for Seminariet; men da det ønskedes af Autoriteterne, blev der givet Undervisning i Svømning tre Timer ugentlig i omtrent 10 Uger af Sommertiden paa ubestemte Dage, idet man rettede sig efter Vejret. Der er omtrent en halv Mil til Stranden fra Seminariet, saa at Svømmeekspeditionerne har taget lang Tid; Holberg foreslaar derfor senere (1850), at Svømningen skulde bortfalde, men den fortsattes dog mange Aar endnu. Ogsaa Undervisningen blev i mange Henseender omordnet dels i 1835, dels i de følgende Aar. Ved Kancelliets Skrivelse af 12. December 1835 er et af Seminariedirektionen affattet Forslag angaaende Fagenes Fordeling mellem de nye Lærere i det væsentligste godkendt, og ifølge dette bestemtes, »at For­ standeren skulde overtage Undervisningen i Beligionslære, Bibelhistorie, Bibelkundskab, Methodelære og Katechetik, praktisk Katechisation og Tysk; 2den-Lærer i Historie og Geographi, Kalligraphi, Sang, Choralspil og Gymnastik; 3die- 38 Lærer i Modersmaalet samt den dertil hørende Øvelse i skriftlige Udarbejdelser, i Regning, Havedyrkning og i enkelte Discipliner, der vel ikke udfordres til Eksamen, men som dog ansees for gavnlige for Seminaristerne, fornemmelig for det Tilfælde, at de skulde blive Lærere ved Kjøbstedskoler, f. Ex. geometrisk Tegning.« Adskillige Fag er ikke nævnt her, og der eksamineredes ikke i dem ved Dimissionen i de første Aar efter 1835. Men dog undervistes der i tiere af disse Fag, f. Eks. Aritmetik og Geometri, Tegning m. m., og 1838 blev geometrisk Tegning, 1839 Verdenshistorie, 1840 Naturlære med­ taget som Dimissionsfag. Plakaten af 10. April 1841 gav nye almindelige Bestemmelser om Antallet og Klassifikationen af »de Fag, hvori Dimittender fra Skolelærer-Seminarierne i Dan­ mark herefter skulle aflægge Prøve.« Der undervistes da i flere Fag her ved Seminariet ud over de i Plakaten opregnede, og dette tillodes med en vis Begrænsning ved Kane.s Skrivelse af 16. Februar 1843, der gav nærmere Bestemmelser om Under­ visningens Omfang paa Skaarup Seminarium. Disse Bestem­ melser var, »at der, som hidtil, efter en indskrænket Maale- stok meddeles Eleverne Underviisning i Verdenshistorie, Geo­ metri, geometrisk Tegning, Tydsk, Arithmetik, Naturlære, Fri- haandstegning og Havedyrkning: at samtlige Elever ere pligtige at deeltage i Underviisningen i disse Fag og ved Dimissions­ eksamen at lade sig prøve i dem; at der derfor bør meddeles dem Charakteer, der dog ikke bør komme i Betragtning ved Hovedcharakterens Beregning, der fremdeles bliver at bestemme i Overensstemmelse med de i PI. 10. April 1841 foreskrevne Begler, hvorimod Charaktererne for Bifagene blive at opføre paa Testimoniet til Veiledning og Anbefaling.« Med Hensyn til Sangundervisningen bemærkes endnu særligt, at det alle­ rede ved Kancelliets Skrivelse 10. Maj 1834, gentaget under 6. Juli 1841, var fastsat, at, »saavidt muligt, Ingen bliver at antage som Elev ved Skaarup Seminarium, der ikke i For- veien har aflagt Beviis paa, at han har Stemme og Gehør til at kunne lære Sang, samt at forestaae Kirkesang og veilede Børn til ordentlig Sang, ligesom Collegiet og hertil i Frem­ tiden vil tage Hensyn ved Meddelelse af Tilladelse til at ad- mitteres til Dimissionsexamen ved Seminariet i Overeensstem- 39 melse med Plac. af 19 Oct. 1824; « hvilken Bestemmelse med Kancelliets Billigelse er blevet forstaaet saaledes, at den om­ talte Mangel ikkun da medførte vedkommendes Udelukkelse, naar samtlige hver Gang ledige Pladser kunde besættes med saadanne, som foruden deres almindelige Kvalifikation ogsaa havde Anlæg til Sang. Undervisningen ved Skaarup Seminarium gik altsaa — lige­ som i Wedels Tid — i adskillige Retninger ud over det til at bestaa Eksamen strengt nødvendige. Holberg siger ogsaa i Brev af 11. Marts 1844*) til Direktionen, »— at Examen er baade ved Plakat af 14. Oktober 1824 og 10. April 1841 bleven altfor let,« og som det vil ses af den nedenfor anførte Time­ plan var det ikke saa faa Timer, der anvendtes til et Fag som f. Eks. Tysk, der ikke var almindeligt Eksamensfag ved Skolelærereksamen. Som Undervisningen blev ordnet ifølge de anførte Bestemmelser, vedblev den at være omtrent ufor­ andret indtil Slutningen af Halvtredserne; geometrisk Tegning blev dog allerede afskaffet ifølge Ministeriets Skrivelse af 20. November 1849. Fra 1835 blev Seminarieelevernes Adskillelse i to normalt etaarige Klasser gennemført, og disse havde særskilt Under­ visning i saa godt som alle Fag; Tegning var dog fælles, lige­ ledes en Musiktime og en Gymnastiktime. Dog brugte stadig nogle Elever tre Aar til deres Uddannelse, og det har under­ tiden været ikke saa faa. Holberg skriver i Skrivelse af 14. Juli 1837 til Kancelliet, at af Seminariets 36 Dimittender havde 26 været her i 3 Aar, 9 havde brugt 2 Aar, 1 kun 1 Aar. Herefter synes det jo, som Flertallet af Eleverne brugte tre Aar til at gennemgaa Seminariet; men saaledes har det dog næppe været; thi om de 26, der siges at have været Semi­ narieelever i tre Aar, oplyses, at de fleste har været i kor­ tere eller længere Tid fraværende. Det har altsaa været ret al­ mindeligt, at Seminarietiden blev afbrudt ved Virksomhed som Hjælpelærer o. lign. De Elever, der saaledes var ved Semi­ nariet paa tredie Aar, kaldtes i Reglen »tredie Klasse«, men undervistes sammen med anden Klasse, om der end ved *) F. B. A. 40 Undervisningen blev taget, om det kunde ske, Hensyn til disse enkeltes særlige Forhold. Der undervistes daglig i syv Timer, nemlig fra Kl. 8—12 og 2—5; enkelte Musiktimer faldt dog uden for de normale syv Undervisningstimer. Det bedste Overblik over Undervisningens daglige Gang faas ved at se paa nedenstaaende Lektionstabel, der er approberet 11. Maj 1844 af Seminariedirektionen, og ved den derefter trykte Tabel over Timernes Fordeling med Hensyn til Undervisningsfagene. Baade før og efter 1844 bar der vel været foretaget enkelte Forandringer med Timeplan og Fagfordeling; men det væsentlige om Undervisningens Ord­ ning i disse Henseender kan man danne sig et ret paalideligt Billede af ved de meddelte Tabeller. Til nærmere Forklaring af Enkeltheder i Timeplanen og af Undervisningen i hele dette Tidsrum anføres, at i de Timer, hvor der staar »Instrumentalmusik« eller »Violinspil« sam­ men med et andet Fag, blev i Reglen fire Elever undervist i Musik, saaledes at disse altsaa forsømte i det mindste en Del af vedkommende Fagtime; i Orgelspil undervistes i Beglen to Elever paa lignende Maade. Naar der paa Timeplanen for Lørdag Eftermiddag staar, at Andenlærer Meier underviser 2den Klasse i Dansk m. m. fra 2—5 og tilsyneladende samtidig 1ste Klasse i Havedyrkning, kommer dette vistnok af, at Have­ dyrkningen først fra Efteraaret 1844 (fra hvilket Aar Time­ planen er) blev overtaget af Meier, der saa blev fritaget for nogle andre Timer; men denne Omordning er ikke noteret paa Timeplanen; den teoretiske Havedyrkning undervistes der i om Vinteren, den praktiske om Sommeren. For øvrigt havde man fra 1844*) ogsaa medtaget Biavl (!) som Undervisningsfag; Lærer D. Petersen overtog dette »Fag«, og for at det kunde drives paa rette Maade anskaffedes en halv Snes Bistader, der anbragtes Syd for Gymnastikbygningen. Holberg er efter- haanden blevet ked af disse forskellige Bifag, som Undervis­ ningen belemredes med; imod Slutningen af sin Virksomhed her ved Seminariet foreslaar han ret indtrængende at afskaffe baade Undervisningen i Havedyrkning og i Biavl og raader til at indskrænke Undervisningen i Musik. Det er jo ogsaa *) Skrivelse af 10. Januar 1844 fra Direktionen. F. B. A. Lektionstabel for Skaarup Seminarium 1844.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag PYedag Lørdag

Kl. 8—9 Il Religion. Holberg. II Geografi. P. II Religion. H. II Geometri. P. II Religion. H. II Pædrelandsh. og Orgelspil. Petersen. Instrmtmus. S. Orgelspil. P. Geografi. P. Violinspil. S. Violinspil. S. I Dansk. Meier. I Religion. H. 1 Dansk. M. I Religion. H. I Geografi. P. I Naturlære. M. Violinspil. S. Kl. 9—10 11 Religion. H. II Kalligrafi. P. II Religion. H. II Kalligrafi og ge- II Katekisation. M. II Kalligrafi. P. Orgelspil. P. Violinspil. S. Orgelspil. P. ometr. Tegn. P. 1 Hovedregning. M. I Religion. H. I Dansk. M. I Religion. H. I Kalligrafi P. I Verdenshist. H. Violinspil. S. Kl. 10—11 II Katekisation. H. II Dansk. M. II Katekisation. H. II Tavleregn. M. II Hoved regn. M. "l 1 nstru men tal m usik. Violinspil. S. > Tegning. M. Simonsen. I Aritmetik. M. I Pædrelandsh. P. I Sang. S. I Pædrelandsbist. I Kateketik. H. I ' Orgelspil. P. og Geografi. P. Orgelspil. P. Violinspil. S. Kl. 11 — 12 II Katekisation. H. II Dansk. M. II Sang. S. 11 Tavleregn. M. II Verdenshisi. II. 111 Instrm.mus. S. Violinspil. S. ( | Tegning. M. I Aritmetik. M. I Kalligrafi. P. I Gymnastik. P. I Geografi. P. I Gymnastik. P. Orgelspil. P. Violinspil. S. Violinspil. S.

Kl. 2—3 II Sang. S. II Sang. S. II Tysk. Poss. 11 Tysk. Poss. II Dansk. M. II Dansk. M. Violinspil. S. Orgelspil. P. I Tysk. Posselt. I Geometri. P. I Tavleregn. M. I Sang. S. I Tvsk. Poss. I Havedyrkn. M. Violinspil. S. Kl. 3—4 II Tysk. Poss. II Metbodelære. M. II Violinspil. S. II Theoretisk, ind­ II Naturlære. M. II Hoved regn. M. Instrmtmus. S. byrdes Under­ visning. Poss. Orgelspil. P. I Dansk. M. I Geografi. P. I Tavleregn. M. I Metbodelære. M. I Sang. S. I Havedvrkn. M. Kl. 4—5 II Naturlære. M. II Gymnastik. P. 11 1 II Gymnastik. P. II Aritmetik. M. Violinspil. S. } Samlet Musik. 111> Samlet Musik. I Sang. S. I Sang. S. 1 J S. I Tysk. Poss. . I J S. I Havedyrkn. M. 42 Tabel over Timernes Fordeling med Hensyn til Undervisningsfagene. || O O

II Kl S um m a II Kl IKl. cc

IKl. |

Religion...... 5 4 9 Overfort. . . 26 24 48 Katekisation...... 4 1 5 Methodelære ...... 1 1 2 Verdenshistorie...... 1 1 2 Sang...... 3 5 8 Tvsk...... 3 3 6 Violinspil og Instrumen­ Theor., indbvrd. Under­ talmusik ...... 11 6 17

visning ...... 1 1 Fælles?timer Dansk 3 4 7 Samlet Musik...... 2 2 2 Tavleregning...... 2 2 4 Geografi ...... 1 3 4 Hovedregning...... 2 1 3 Fædrelandshistorie .... 1 2 3 Aritmetik...... 1 2 3 Orgelspil...... 6 3 9 2 Fællestimer Gvmnastik...... 2 4 Frihaandstegning...... 2 2 2 Kalligrafi ...... 2 2 4 Naturlære...... 2 1 3 Geometri ...... 1 1 2 Havedvrkning...... 3 3 Geometrisk Tegning . . . 1 1 Overfores. . . 26 24 48 Samtlige ugenti. Timer. 57 51 104 et meget stort Antal Timer, der i begge Klasser har været an­ vendt til de forskellige musikalske Øvelser (8 til Sang plus 17 til Violinspil og Instrumentalmusik plus 9 til Orgelspil), og da denne Undervisning foregik i samme Bygning, hvor der samtidig undervistes i andre Fag, maa det ikke have været videre hyggeligt, naar der f. Eks. spilledes paa Valdhorn eller lignende, der jo ikke kan gaa ganske stille af. De Lærere, der havde Fribolig paa Seminariet, maa have døjet adskilligt ved de mange forskellige musikalske Øvelser. Om Eftermiddagen øvedes enkelte Elever af ældste Afdeling i »den indbyrdes Undervisning«, der endnu i Begyndelsen af Halvtredserne brugtes i Skolens yngste Afdeling, den tidligere omtalte Organistskole. I Organistskolen gaves den daglige Undervisning efter Tur af en af de ældre Elever, idet Skolens Bestyrelse var betroet Seminariets Tredielærer, men denne kunde ikke personlig overvære hele Undervisningen der, da 43 han jo underviste adskillige Timer paa Seminariet. Men ældste Klasses Elever fik ogsaa Øvelse i at undervise i Bvskolen, hvor de ældre Børn gik i Skole (fra 10—14 Aars Alderen), idet en eller to af Dimittenderne under Lærerens Tilsyn og Vejled­ ning underviste Børnene een eller to Dage ad Gangen. Eleverne af 1ste Seminarieklasse fik Lejlighed til at blive bekendt med Fremgangsmaaden i at undervise ved at være til Stede i Skolen som Tilhørere og Hjælpere. Særlig iøjnefaldende Mang­ ler ved denne Ordning af Elevernes praktiske Uddannelse er jo, at deres Virksomhed i Organistskolen var alt for selv­ stændig; Læreren kunde paa Grund af sin Seminarievirksom- hed ikke føre noget effektivt Tilsyn med dem; desuden var naturligvis den hyppige Skiften, der var nødvendig, fordi alle Seminarieeleverne skulde have Lejlighed til at øve sig, lidet heldig for Skolen. Seminarieelevernes praktiske Uddannelse er uden Tvivl noget af det, der er vanskeligst at ordne helt tilfredsstillende, og saa længe et Seminarium ikke har sin egen Børneskole, hvis Lærere foruden at være dygtige Lærere for Børn tillige uddannes til at lære andre at undervise Børn, kan en fuldt tilfredsstillende Ordning næppe naas. Holberg har anvendt megen Tid paa at bringe det bedst mulige ud af Forholdene; særlig i Aarene 1840—41 forhandles der ivrigt med Skolekommissionen og Seminariedirektionen; men noget virkeligt godt, hvorved forstaas en Ordning, der baade med­ førte en god Undervisning af Børnene i Skolen og gav Semi­ narieeleverne tilstrækkelig Øvelse i praktisk Skolegerning, kom der ikke ud af det. Sammenligner man Timeplanen fra 1844 med Seminariets Timeplan omtrent 50 Aar senere, er de iøjnefaldende For­ skelligheder (naar man ser bort fra den Omstændighed, at vi nu har tre helt adskilte Klasser) vel følgende; Pædagogikken har et meget sparsomt Timetal, den optræder jo i Timeplanen for 1844 under Navn af Metodelære og teoretisk indbyrdes Undervisning med i alt 2 plus 1 Time. Dansk har et alt for ringe Timetal og Historie og Naturfag ligeledes; Geografi og Historie er meget nøje forbundne; Naturhistorie er slet ikke nævnt som selvstændigt Fag; men der har naturligvis været undervist i Naturhistorie (Zoologi og Botanik) i de Timer, 44 der er tillagt Naturlære (hvorved vi jo nu forstaar Fysik). Der­ imod har Regning stadig været et særligt Seminariefag, kan man se; det har samme Timetal som Dansk (i alt syv i de to Klasser, men 4 4- 3 over for Modersmaalets 3 4- 4). Mtvrkeligt er det ogsaa, at man trods Kane.s Skriv, af 16. Febr. 1843, hvor dog Tysk blot nævntes som et Fag, man »efter en indskrænket Maalestok« kunde undervise Eleverne i, anvendte i hver Klasse tre ugentlige Timer hertil. Det har været Hensynet til de mange Elever fra Sønderjylland og Holsten, der har bevirket dette; i Midten af Fyrrerne var ofte over Halvdelen af Ele­ verne fra disse Landsdele; ja, af de 36 Dimittender i 1837 var 28 fra Slesvig og Holsten, af 42 Dimittender i 1841 var 26 der­ nedefra. Men uden Tvivl har det haft sin store Betydning for de vordende Læreres Udvikling i Seminarietiden, at de alle skulde lære Tysk og fik lært en Del ved det ret rigelige Antal Undervisningstimer. Det føles stadigt som et stort Savn ved Seminarieundervisningen, at den nu slet ikke medtager noget fremmed Sprog som obligatorisk Fag. I Elevernes ydre Vilkaar er ikke mange Forandringer sket i dette Tidsrum; de boede som tidligere rundt omkring hos Byens og den nærmeste Omegns Beboere. Dog blev natur­ ligvis Udgifterne til Opholdet efterhaanden større som Følge af, at saa mange Livsfornødenheder i det hele steg i Pris. I 1838 opgiver Holberg*) en Seminarieelevs Udgifter saaledes: Kost, Logi, Lys og Vadsk 95 Rdl. aarlig, Afgift til Seminarie- fondet (o: Betalingen for Undervisningen) 10 Rdl., Udgift til Bøger omtrent 10 Rdl., altsaa i alt ca. 115 Rdl. Dertil føjes omtrent ved denne Tid en Udgift paa 3 Bdl. til Lægen for at sikre Eleverne Lægetilsyn i Sygdomstilfælde. I 1845 siger Holberg**), at en Elevs Ophold ved Seminariet koster aarlig 150 Bdl. (foruden Udgiften til Klæder), saa at der altsaa er en tydelig Stigning i Udgiften til Kost og Logi selv i disse faa Aar fra 1838 til 1845. Den — som det synes fra 1836 — ind­ førte Skik, at Eleverne har betalt et fast Beløb til Lægetilsyn, var særdeles rigtig og fik særlig Betydning, da i Januar 1846 en Tyfusepidemi herskede her paa Egnen og angreb adskillige *) I Skriv, af 14. Septbr. 1838 til Direktionen. **) I Skriv, af 9. Septbr. 1845 til det kgl. Sekretariat for Naadessager. 45 Seminarieelever. Saa vidt man kan se af Protokollerne, døde kun een Elev af Sygdommen; men den virkede naturligvis forstyrrende paa Undervisningen, da tiere Elever laa længe syge. Til disse Elever maatte der sørges for Vaagekoner, da de Folk, hos hvem Eleverne boede, ikke kunde pleje de af den meget smitsomme Sygdom angrebne Patienter. Udgiften hertil gjorde Holberg sig megen Umage for at faa udredet af Statskassen, da Eleverne i mange Tilfælde kun meget vanske­ ligt selv kunde betale Vaagekonerne; men Holbergs Bestræ­ belser fik ikke det forønskede Resultat. Ved Krigen 1848 kom der naturligvis Afbrydelse i Under­ visningen, fordi adskillige af Eleverne vilde deltage som fri­ villige; Holberg siger, at det vilde være uforsvarligt at formene dem at deltage i Kampen, saa meget mere som saa mange af Eleverne var fra Sønderjylland. Ogsaa en af Lærerne, D. Petersen, ønskede med Holbergs Billigelse at melde sig som frivillig, og derfor foreslaar Holberg i Skrivelse af 1. April 1848 til Direktionen, at Undervisningen standser for nogen Tid. I samme Skrivelse skriver Holberg: »At de Geværer, som her findes, bør gøres brugbare, haaber jeg, at Direktionen finder rigtigt;« men heldigvis blev det ikke nødvendigt at be­ nytte Skaarup Seminariums Krigsmateriel. Paa Eksamens­ resultaterne i de nærmest følgende Aar fik U regel mæssig­ bederne og Afbrydelserne i Undervisningen en ret uheldig Indflydelse. Seminariets økonomiske Forhold forandredes som saa meget andet ved Omordningen 1835. Statens Tilskud til Seminariets Drift voksede meget, og i Aaret 1847 opgives Indtægter og Udgifter ved Seminariet saaledes:

I n cl t æ g t. Udgift. Valckenclorfs Legat til Bestemte aarlige Udgifter. Vedligeholdelse af Kir­ Til Lærerne: kens Orgel...... 14 Rdl. Forstanderen...... 400 Rdl. Valekendorfs Legat til Lærer Meier...... 400 — 1 fri Bolig. 2 Vedligeholdelse af Or­ — Simonsen...... 300 — lF. Brænde gan istskolen ...... ■ • • 4 — Kapellan Posselt . . . . 100 — Overfores. . . 18 Rdl. Overfores. . . 1200 Rdl. 46

Overfort... 18 Rdl. Overfort. . . 12 00 Rdl. Betaling for Undervisning Hjælpelærer Johansen 20 — af 30—40 Elever, der Lærer Petersen...... 450 — fri Bolig. ikke er Skolelærerson- Udgifter ved Dimissions- - Fv. B. ner ...... 350 — eksamen i Anledning af Direktionens og Cen­ Indtægt i alt 368 Rdl. sorernes Ophold ved Se­ minariet ...... 200 — 1870 Rdl.

Skatter og Afgifter...... 30 Rdl. Brænde (til Lærerne 10 Favne, til Klasserne 10 Favne å 8 Rdl., at kløve 20 Favne Brænde 20 Rdl.)...... 180 — Ialt fast aarlig Udgift 2080 Rdl.

Ubestemte aarlige Udgifter: Haven omtrent...... , 70 Rdl. Gymnastik, Svømning . . 35 — Kridt, Blæk o. s. v...... 30 — Murarbejde...... 55 — Smed, Hjulmand o. s. v. 45 — Boger, Indbinding, Musi­ kalier, Reparation af Instrumenter...... 100 — Ekstra Smaaudgifter . . . 15 — Ubestemte Udgifter ialt 350 Rdl. Samlet Udgiftsbeløb: 2430 Rdl.

Den givne Oversigt over Seminariets Indtægter og Udgifter er sendt til Kancelliet 15. Juni 1847, da der ønskedes en nøj­ agtig Opgørelse af, hvor stort et Beløb der sædvanligvis med­ gik til Seminariets Drift. Den kan altsaa betragtes som et Normalbudget for disse Aar, og det ses af den, at den sæd­ vanlige aarlige Udgift beregnes til ca. 2100 Rdl., hvad der jo er et meget beskedent Beløb efter Nutidens Forhold. For­ standerens Gage (400 Rdl.) er at betragte som et Tillæg til hans egentlige Indtægt, hvilken han oppebar som Sognepræst; dog maatte han saa udrede en Del af Lønnen til Kapellanen, der fik 100 Rdl. for sin Lærervirksomhed ved Seminariet. Hol- 47 berg havde oprindelig haft 500 Rdl., senere 800 Rdl. i Gage, da han alene var Forstander. Enkelte Gange udbetaltes der Gratiale (paa 50 å 100 Rdl.) til Lærerne, hvad jo nok kunde være fornødent, særlig naar de havde Familie. En Post, som nu er en fast og ikke ubetydelig Udgift paa Seminariets Bud­ getter, kommer først frem nogle Aar senere, og da med et ringe Beløb (100 Rdl.), det er »Understøttelser til trængende Seminarielever;« men til dette Formaal gaves altsaa intet før efter 1850. Ogsaa de andre i Oversigten anførte Beløb til Bygningsvedlige­ holdelse, Bibliotek o. s. v. er meget beskedne; til Haven har der stadig været bevilget en ret rigelig Sum (1847 70 Rdl., nu 200 Kr.)? De mange og store Forandringer i saa godt som alle For­ hold her i Landet, der skyldes Begivenhederne i 1848, viste sig ikke straks paa Seminarievæsenets Omraade, og inden den første Reform efter 1848 af Seminarieundervisningen kom, havde Skaarup Seminarium faaet en ny Forstander. Da Hol­ berg nemlig havde faaet Lyst til at deltage i de politiske For­ handlinger og blev valgt til Landstingsmand i December 1849, blev han først nødt til at søge en Stedfortræder til at under­ vise paa Seminariet; men han ser naturligvis godt, at Virk­ somheden som Rigsdagsmand ikke kan forenes med hans Gerning som Seminarieforstander. I en Skrivelse af 11. Ja­ nuar 1850 til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet skriver han: »Jeg erkender, at en Seminarieforstander ikke godt kan være Rigsdagsmand; jeg haaber paa anden Ansæt­ telse.« Han havde allerede nogle Aar før tænkt paa at komme bort fra Seminariet og søgt Præsteembede. Bevæg­ grunden havde vel været dels, at hans Interesse for Lærer­ gerningen havde tabt sig noget, dels vistnok ogsaa det mindre gode Forhold, han efterhaanden var kommet i til Seminarie- direktionen. Holberg havde allerede i 1843 haft en Kontro­ vers med Biskoppen, og nogle Aar senere blev han meget vred over, at en af ham udgivet Bibelhistorie, som han brugte baade ved Undervisningen paa Seminariet og i Skolen, ikke blev anbefalet til Indførelse i Skolerne; han klagede i den Anledning til Kancelliet over Biskoppen, som han beskyldte 48 for at have ladet sig lede af egennyttige Bevæggrunde, da nemlig Biskoppen selv tidligere havde udgivet (eller rettere bearbejdet) en Bibelhistorie, der efter at være anbefalet af Autoriteterne var indført i mange Skoler. Beskyldningen var ganske ubegrundet, og Holberg paadrog sig en alvorlig Irette­ sættelse for sin Adfærd. Dette har naturligvis vanskeliggjort hans Stilling. Ganske vist oplevede han at faa Lejlighed til at svare Seminariedirek- tionen i en anden lignende Anledning (en Bogs — paa­ tænkte — Affattelse) med følgende for ham meget karakteristiske Skrivelse*), der forstaas uden nærmere Forklaring: »I Anledning af Direktionens Skrivelse af 12. Jan. d. A., hvori den forlanger at vide, om jeg vil indføre en Lærebog, jeg agter at udgive, paa Semi­ nariet, undlader jeg ikke at tilmelde: Saalænge den Be­ stemmelse i Reglementet, at Balles Lærebog skal læg­ ges til Grund for Under­ visningen i Religionen, I). A. Holberg, staaer ved Magt, vil jeg Forstander for Skaarup Seminarium fra 1835—1850, fra 1842—50 tillige Sogne­ aldrig begaae den ulovlige præst i Skaarup. Handling at lægge nogen anden end denne til Grund for Undervisningen. løvrigt maa jeg ikke undlade at bemærke, at det synes lidt haardt, at jeg skal gjøre Regnskab ikke alene for, hvad jeg har gjort, men ogsaa for det, jeg agter at gjøre i en aldeles uvis Fremtid, og hvilke Bestemmelser jeg agter at tage med en Bog, der ikke engang existerer i Manuscript.« Men naar Forholdene havde udviklet sig saaledes, er det let forstaaeligt, at han vilde opgive en Stilling, i hvilken han *) 22. Jan. 1848. Kopibogen. Originalen i F. B. A. 49 stadig skriftlig og jævnlig ogsaa mundtlig (ved Dimissions­ eksamen) maatte forhandle med Biskoppen. Han blev saa i December 1850 forflyttet og ansat som Sognepræst for Nørre Aaby—Indslev Menigheder, hvor han virkede til 1872. Han døde den 7. April 1883, 78 Aar gammel. Skønt Holbergs Virksomhed ved Seminariet i Sammenlig­ ning med hans Formands og hans Eftermands lange Embeds­ tid kun var kortvarig (15 Aar), og han derfor i manges Viden om Seminariets Forstandere træder stærkt i Skygge for Wedel og Schurmann, der styrede Seminariet i alt i 72 Aar, er hans Arbejde ved Seminariets Fornyelse og Omdannelse dog saa betydningsfuldt, at han godt kan nævnes ved Siden af disse Seminariets to mest fremtrædende Mænd i det forløbne Aar- hundrede. Holberg har i Virkeligheden lagt Grunden for­ træffeligt til Rette for sin Eftermands Arbejde, og dette sidste fremtræder nærmest som den med den almindelige Opgang paa Seminarievæsenets og Skolevæsenets Omraade følgende omskuende og energiske Videreførelse af hvad der for en Del blev givet ved Holbergs grundigt omdannende Virksomhed, der ganske vist — hvad ikke maa glemmes — stadig frem­ medes og styredes af den for Seminariets Trivsel meget interesserede Seminariedirektion.

III. Den 25. Marts 1851 beskikkedes daværende Kapellan ved Frue Kirke i Aalborg og Sognepræst for Sønder-Tranders Menighed, J. C hr. Schurmann, til Forstander for Skaarup Seminarium og Sognepræst for Skaarup Menighed. Den 28. Maj s. A. overtog Schurmann Embedet som Forstander; men Undervisningen lod han foreløbig besørge som under Vakancen (ved Cand. theol. Ortmann), da det jo vilde være uheldigt at lade Dimittenderne skifte Lærer saa umiddelbart før Eks­ amen. Efter Sommerferien 1851 begyndte han da den Lærer­ virksomhed, som det blev forundt ham at øve i 40 Aar. Ved sin Embedstiltrædelse overtog Schurmann Ledelsen af 4 50 en Anstalt, til hvilken liere dygtige Lærere var knyttede, der til Dels i en Aarrække havde virket i Seminariets Tjeneste, og som derfor kunde bevare Sammenhængen i Seminariets Arbejde; Schurmann begyndte ikke som Holberg paa bar Bund saa at sige, men havde ved sin Side dels Andenlærer Meier, der havde virket ved Seminariet som privat ansat Medhjælper under Amtsprovst Wedel, fra 1835 til 1850 fast ansat som Tredielærer og fra sidstnævnte Aar som Anden­ lærer, dels Tredielærer Trahn (fra 1850), der tillige var Lærer ved Organistskolen*). Meier havde som Hovedfag Dansk og Regning og var i disse Fag en anerkendt dygtig Lærer; — »Lærer Meier er den, som har givet Undervisningen i Dansk og Regning den Skikkelse, som den i de senere Tider har haft her ved Seminariet,« siger Schurmann i Aarsberetningen 1855; — tillige havde Meier udgivet forskellige Lærebøger, og ved disse (særlig sine fortræffelige Regnebøger) som ved sin Lærervirksomhed havde han gjort et dygtigt Arbejde for at fremme Læreruddannelsen. Ogsaa Lærer Trahn var en god Støtte for Seminariet; han underviste i Metodelære (Pæda­ gogik), Aritmetik, Naturlære, Gymnastik og flere andre Fag, og ved at lede Organistskolen, hvor Seminarieelevernes Øvelse i praktisk Skolegerning for en Del foregik, havde han ogsaa betydelig Indflydelse paa denne væsentlige Del af Seminarie­ uddannelsen, da han var i Besiddelse af en sjælden Evne til at tale med og undervise Smaabørn. Senere (1854) overtog han Undervisningen i Regning, som i mange Aar havde været Meiers specielle Fag, og Trahns Dygtighed som Regnelærer nævnes stadig med megen Ros. Tillige virkede i 1851 ved Seminariet Musiklærer Simonsen (fra 1839) og Kapellan Eng- herg (fra 1850). Det vil heraf ses, at Seminarieundervisningens forskellige Dele var i endog særdeles gode Hænder ved Skaa- rup Seminarium 1851, da Schurmann indtog den Plads, som han havde ualmindelig gode Betingelser for at kunne udfylde:

*) Blandt Schurmanns dygtige Medarbejdere maa ogsaa nævnes Skole­ lærer J. Hansen, der fra 1851—1885 ledede Seminarieelevernes Uddan­ nelse i praktisk Skolegerning i Byskolen. Han efterfulgtes af Lærer S. Pedersen, der endnu leder Skolen, med hvilken Legatskolen nu er for­ bunden, som Førstelærer. 51 som Leder af og Hoved for Seminariet. Han var uden Tvivl en ualmindelig dygtig Lærer; han underviste sær­ lig i Religion, Psykologi og praktisk Skolegerning, og For- maalet for sin Lærervirksomhed i Hovedfaget Religion har han selv karakteriseret ved nogle Ord i Aarsberetningen 1854: »— idet der lægges al Vægt paa Opfattelsen og Frem­ stillingen af Christendommen i dens historisk givne Skikkelse, sættes Opgaven nærmere i at føre til Erkjendelse af den i dens Sammenhæng som et sluttet Hele, baade forsaavidt Alt deri samler sig om eet Middelpunkt og for­ saavidt vor hele theoretiske og praktiske Livsanskuelse hviler i den og staar og falder ved den. Ad den Vej skal dog en Christendomslærer vinde den faste Grund, paa hvilken han skal staa.« Schurmann underviste baade i Ribelhistorie, Rihelforklaring og Troslære; den sidstnævnte Del af Religions­ undervisningens Stof behandlede han i selvstændig Fremstil­ ling (Schurmanns »Religion«, som den kaldtes) med særlig For­ kærlighed; Fremstillingen støttedes stadig ved Henvisning til den hellige Skrift (hans Elever mente, at han kunde hele Ribelen udenad), ligesom de autoriserede Lærebøger i Religion benyt­ tedes og krævedes lært, og hans Foredrags Klarhed og Logik fremhæves af hans mange endnu levende Elever. Hans Under­ visning i Psykologi og (senere) i Opdragelseslære i det hele har ogsaa været ualmindelig grundig og klar; derom vidner ogsaa de mange fortræffelige kritiske Remærkninger i de af ham benyttede Lærebøger, af hvilke man ogsaa kan se, at han har haft stor Interesse for det kortfattede Afsnit af Logikken, der gennemgaas under Opdragelseslæren eller Psykologien; flere Partier af Logikken har han udvidet betydeligt og forsynet med mange oplysende Eksempler, fordi han har set den store udviklende Retydning, Logikken har, hvorledes den kan fremme Klarheden i Tænkning hos de vordende Lærere, som jo gerne skulde føres saa vidt, at de kunde ordne det Emne, der skulde tales med Børnene om, nogenlunde logisk. Det logiske Herre­ dømme over Stoffet og den kritiske Sans, som han selv besad i saa høj en Grad, søgte han ogsaa ved de praktiske Øvelser at skaffe sine Elever, saa godt det kunde lade sig gøre ved det ikke store Maal af Tid, der var indrømmet denne Side a 4* 52 Seminarieundervisningen, og at han ofte har naaet et tilfreds­ stillende Resultat i saa Henseende, derom vidner f. Eks. hans Udtalelse om Elevernes Medvirken ved Bedømmelse af Præ­ stationerne i Katekisationstimerne; »— et Par af Klassens Elever har hver Gang været ansat til at ytre deres Mening om det præsterede ved de praktiske Øvelser og at udtrykke deres Dom ved en Karakter, og der har saare sjældent været An­ ledning til at underkjende Dommen.« Et Par Aar efter Schurmanns Tiltræden af Forstander­ embedet fejredes — den 5. Oktober 1853 — Seminariets Bestaaen i 50 Aar med en større Festlighed*), der over- væredes af Seminariedirektionen og andre Autoriteter samt en talrig Skare Lærere, udgaaede her fra Seminariet. Festen bestod dels af en Højtidelighed i Kirken, hvor Biskoppen holdt Hovedtalen, dels af et Festmaaltid, der holdtes paa Seminariet »i samtlige Læsesale«. I Festmaaltidet deltog noget over 200. Om Aftenen var Seminariet illumineret. De forskellige Forandringer, Beformer og Tilbageskridt — thi af disse sidstnævnte skete ogsaa nogle — i Seminarie­ undervisningen, der gennemførtes under Schurmanns Styrelse af Skaarup Seminarium, er ikke Forandringer kun for dette Seminariums Vedkommende. Efter 1848 søges Undervisnings­ forholdene ved alle Seminarierne saa vidt muligt gjort ens­ artede, idet der ved Love og ministerielle Bekendtgørelser gives detaillerede Bestemmelser for hele Læreruddannelsen. Tre Gange blev der i Tidsrummet 1851—91 paa ret grundig omdannende Maade grebet ind i og gennemført Reformer — eller saakaldte Reformer — i Læreruddannelsen. Det skete ved Loven af 15. Februar 1857, ved Loven af 25. Juli 1867, og ved de af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet d. 6. April 1889 givne »Bestemmelser om Skolelærer- og Skole- kererindeeksamen«. Schurmann havde flere Gange Lejlighed til, da væsentlige Forandringer i Seminarieuddannelsen sædvanlig­ vis ikke foretages, uden at Ministeriet i Forvejen indhenter Be­ tænkning fra Seminariedirektionerne og Seminarieforstanderne om de paatænkte Forslag, at udtale sig om de Foranstalt­ ninger, der agtedes gennemført. En saadan Henvendelse *) Referat af Festen findes i Aarsberetningen 1854. 53 skete ikke, inden de til Lov af 25. Juli 1867 hørende Bestem­ melser angaaende Lærerprøvens Deling, Eksamensfagene og Karakterberegningen gaves —, og Schurmann skriver i den Anledning (i Aarsberetningen 1869): »— disse forandrede Be­ stemmelser ere fra Ministeriet simpelthen meddelte til Efter­ retning, uden at der desangaaende har været afæsket Semi­ narierne eller Seminariedirektionerne den i slige Sager forhen brugelige og undertiden ganske nyttige Betænkning.« Schur- manns Mening om de tre Grupper af Forandringer, der skete 1857, 1867 og 1889 kan udtrykkes saaledes: i 1857 gennemførtes en Beform i nøje Tilslutning til det bestaaende og derfor af virkelig Værdi; i 1867 udstedtes en Lov, der (Aarsberetningen 1868) »vanskelig lader sig indordne i Reformernes Række;« .... »hverken fra dem, der have bragt den frem, eller dem, som have modtaget den, har man hørt noget Ord om, at den skulde være heldbringende for Seminariernes Virksomhed eller for den Sag, som derigennem søges fremmet;« de nye Be­ stemmelser i 1889, ved hvilke »det store Mandefald« indlededes, bevirkede i tiere Henseender en alt for pludselig Opgiven af det hidtidige Grundlag for Bedømmelsen. De, som har noget Kendskab til de omhandlede Forandringer i Seminarie­ uddannelsen og til den senere paa Erfaringen støttede Be­ dømmelse af dem og deres Virkninger, vil sikkert give den klart dømmende Schurmann Ret. Det var naturligt, at man efter 1848 maatte komme til at beskæftige sig med Læreruddannelsens Omordning. Alene et saadant Forhold, at der (ifølge Plakaten af 10. April 1841) var ti Fag, der bestemte Hovedkarakteren, og desuden ni Bifag (her ved Seminariet), hvor Karaktererne ikke taltes med ved Eksamen, men som man dog skulde prøves i, er jo ret urimeligt. Hovedfagene var (1856): 1) Religion og Bibelkundskab, 2) Katekisation, 3) Dansk Stil, 4) Regning, 5) Indbyrdes Undervisning*) og almindelig Metodelære, 6) Dansk Grammatik og Læsning, 7) Geografi og Fædrelandshistorie, 8) Skønskrivning, 9) Gymnastik, 10) Sang og Musik. Bifagene var: 1) Aritmetik, 2) Geometri, 3) Naturlære, 4) Verdenshistorie, 5) Tysk Grammatik og Oversættelse, 6) Tysk Stil, 7) Tegning, *) Optræder for sidste Gang paa Eksamensskemaet for 1856. 54 8) Havedyrkning*), 9) Orgelspil. For det første fastsattes nu (ved den efter Lov af 15. Febr. 1857 følgende kgl. Resolution af 2. Maj 1857, bekendtgjort 9. Maj) Fagene saaledes: 1) Re­ ligionskundskab, 2) Roglæsning med dansk Sproglære og Litte­ raturkundskab, 3) Skriftlig Udarbejdelse i Modersmaalet, 4) Reg­ ning, 5) Skrivning, 6) Historie, navnlig Fædrelandets, 7) Geo­ grafi, navnlig Fædrelandets, 8) Matematik, 9) Naturlære og Naturhistorie, 10) Opdragelses- og Undervisningslære, 11) Sang, 12) Musik, 13) Tegning, 14) Gymnastik, derunder indbefattet Svømning; hertil kommer endelig 15) praktisk Færdighed. Ved denne Opregning — der for Resten kan bruges som afskrækkende Eksempel til at vise, hvorledes man ikke maa drysse Fagene mellem hinanden uden logisk Orden, hvad man sædvanligvis har gjort indtil for ikke mange Aar siden — er man væsentlig vendt tilbage til Reglementet af 1818; Bifagene er enten optaget blandt de egentlige Fag eller fjernet, og Matematik og Naturfagene har faael en fremskudt Plads. I samtlige foran opregnede 15 Fag gaves Karakterer, der havde Indflydelse paa Hovedkarakteren; Ka­ raktererne beregnedes efter Skalaen 9, 7, 5, 2, -s- 2, -s- 9, og Ka­ raktererne i Religion og i praktisk Færdighed regnedes firdob­ belt, i mundtlig og i skriftlig Dansk, i Regning, Skrivning og Historie dobbelt. Ved Loven blev for det andet den vigtige og heldige Forandring indført, at alle Seminarier skulde have tre etaarige Klasser, en Ordning, som har været gældende fra 1858; Undervisningen i de to lavere Klasser skulde særlig være beregnet paa at bibringe Eleverne saadanne Færdig­ heder, som kunde fremme deres almindelige Udvikling og Dannelse, hvorimod den Undervisning, hvorved deres tilkom­ mende Livsstilling som Skolelærere særlig havdes for Øje, hoved­ sagelig skulde meddeles i den øverste Klasse; ogsaa denne al- *) Optræder for sidste Gang paa Eksamensskemaet for 1857. For­ mentlig har det sin Interesse at se, hvad der egentlig undervistes i under Havedyrkning <; det opgives saaledes i Aarsberetningen 1855: »Plante­ systemet, Haven i Almindelighed Beliggenhed, Jordbund, Gravning og Gjødning, Hegn og Læ), Kjøkkenhaven (1. almindelige Arbejder, saasom Saaning, Plantning, Lugning; 2. Vexeldrift; 3. Kjøkkenvæxter: graadige, mindre graadige, nøjsomme, fleraarige), Frugttræer (Frøskolen, Træ­ skolen, Forædling, Udplantning, Sygdomme), Frugtbuske, Blomsterhaven.c 55 mindelige Bestemmelse ligger den Dag i Dag til Grund for Seminarieundervisningens Ordning. Endelig var den normale Optagelsesalder sat til 17 Aar, men — Seminariedirektionen kunde give Dispensation for indtil to manglende Aar, og der krævedes nu et Aars praktisk Øvelse i Skolegerning før Op­ tagelsen, men — Ministeriet kunde under særlige Omstændig­ heder fritage for denne Fordring. Der var altsaa i de to sidstnævnte Henseender givet Udsigt til en endog ret udstrakt Dispensation, der ogsaa blev anvendt i rigeligt Maal. Den ved disse Bestemmelser fremkaldte Forandring i Lærer­ uddannelsen var sikkert en »Forbedring og Udvikling af det bestaaende,« og naar hertil føjes, at den samme Lov, ved hvilken dette nye var ført frem, tillige væsentlig forbedrede Seminarielærernes økonomiske Forhold (de stilledes lige med Lærerne ved de lærde Skoler), er det let forstaaeligt, at Schur- mann med Lyst og Interesse har taget fat paa Arbejdet for at gennemføre det nye ved Skaarup Seminarium. Et Par Fag, som hidtil havde spillet en ikke ringe Bolle netop her, Have­ dyrkning og Tysk, forsvandt nu som egentlige Undervisnings­ fag for alle (i Tysk fik i mange Aar senere stadig enkelte Undervisning uden for den almindelige Undervisningstid). Som Følge af Forandringen fik Seminariet en ny Lærerplads oprettet, der besattes den 30. September 1858 med Fr. G. E. Bostrup, der havde taget Eksamen i »anvendt Naturviden­ skab« ved polyteknisk Læreanstalt. Da Andenlærer Meier i Sommeren 1857 var bleven udnævnt til Sognepræst i Ver- ninge, blev til hans Eftermand (18. Februar 1858) udnævnt Cand. theol. P. J. Friis. Denne begyndte sin Lærervirksom­ hed fra 1. Marts 1858, og 1. November s. A. overtog Lærer Rostrup sine Timer ved Seminariet. Disse to Lærere begyndte saaledes omtrent samtidig deres Virksomhed og virkede der­ efter i mange Aar ved Seminariet, Rostrup indtil 1883, Friis indtil 1896. Schurmann omtaler (i Aarsberetningen 1883), hvorledes Rostrup »med anerkendt Dygtighed har løst den Opgave at føre Lovbestemmelserne af 1857 vedrørende Mate­ matikkens og Naturvidenskabernes forandrede Stilling ud i Livet,« og denne Lærers store Fortjenester senere i hans be­ tydningsfulde Virksomhed som Lærer ved Landbohøjskolen 56 er jo saa almindelig bekendt, at det vil kunne forstaas, at Skaarup Seminarium altid vil betragte det som en Ære at kunne berette, at den bekendte Videnskabsmand en Tid lang bar været Lærer her ved Seminariet. Friis, der overtog Under­ visningen i Dansk, Historie og Geografi, og som i over en Menneskealder virkede ved Seminariet med megen Dygtighed og Energi, var ikke blot en udmærket Støtte for Seminariet i Schurmanns Tid, men da han med usvækket Kraft fortsatte sin Virksomhed adskillige Aar, efter at Seminariets Ledelse var gaael over i andre Hænder, blev han Traditionens Bærer og et af Bindeledene mellem den Tid, der ved Skaarup Semi­ narium kaldes »Professorens« Tid (Schurmann var blevet ud­ nævnt til Professor i Aaret 1859) og de sidste Aar af Semi­ nariets første Sekel. Endnu maa med Hensyn til Lærerpersonalet i det første Afsnit af Schurmanns Virksomhed (regnet til ca. 1867) omtales, at Cand. theol. A. F. Krarup-Vilstrup (den bekendte Udgiver af Palæstinas Geografi og Kortet over Palæstina) fra April 1856 i henimod 5 Aar var Kapellan i Skaarup og Lærer ved Seminariet; han efterfulgtes i disse Stillinger af Cand. theol. H. F. H. J. Petersen, der virkede ved Seminariet indtil 1870. Fra 1860 tillod Krigsministeriet, at en tjenestegørende Ser­ gent og Gymnastiklærer for tre Aar ad Gangen overtog Gymna­ stikundervisningen ved Seminariet; denne Ordning er vedblevet i 48 Aar, idet først i indeværende Sommer en fast Gymnastik­ lærer ansættes ved Seminariet. Seminariet har Grund til at være tilfreds med, at Hærens dygtige Gymnastiklærere har ledet Undervisningen i dette Fag og derved bevirket, at de vordende Læreres Undervisning, særlig i den praktiske Gym­ nastik, har været fortræffelig. De forandrede Forhold: den nye Gymnastikhaandbogs Indførelse og den større Vægt, der nu lægges paa den teoretiske Side af Faget, har gjort det ønskeligt at indføre en Forandring; men Seminariet mindes med Taknemlighed det dygtige Arbejde, der i mange Aar har været gjort af Hærens Underofficerer, som i Beglen har haft let ved at vække Interesse for Faget hos Seminarieeleverne, og som gennemgaaende altid har staaet paa den bedste Fod baade med Eleverne og Seminariets andre Lærere. 57 En halv Snes Aar fik Seminarierne Lov til at arbejde under de ved Reformen af 1857 tilvejebragte Forhold, og Arbejdet var saaledes i disse Aar kommet i et fast Spor. Men ved Loven af 25. Juli 1867 kom der atter Forandringer af ret indgribende Art, og disse Forandringer kan sikkert for en stor Del ikke betragtes som Forandringer til det bedre. Den første og vigtigste Forandring var, at Afgangsprøven ikke længere skulde boldes ved Seminarierne, men at alle, der vilde være Skolelærere, skulde eksamineres af en Fksamenskommission. Seminarielærerne blev derved udelukket fra enhver Delagtig­ hed i Dommen over deres egne Flever. Schurmann har ofte, baade i Aarsberetningerne for Skaarup Seminarium og andet­ steds *) udtalt sig mod denne uforstandige Ordning. »Det første Skridt i Retning af efterhaanden at lade de kongelige Skole­ lærerseminarier gaa over til at blive offentlige Manuduktions- anstalter; Seminarielærerne vilde med Glæde finde sig i saa­ ledes at blive gjort umyndige, naar de blot kunde være over­ tydede om, at det var et Offer paa »Fædrelandets Alter«.« — Han oplevede at erfare, at denne Ordning paatænktes opgivet, men ikke at se, at man vendte tilbage til Eksamensordningen før 1867. Det for Lærernes Forhold til Fleverne ganske urimelige, at der egentlig ikke krævedes nogen Indstilling fra Seminariet, for at en Seminarieelev kunde gaa op til Eks­ amen, bevirkede baade en Løshed i Henseende til Elevernes Deltagelse i Undervisningen (særlig i dét* sidste Halvaar før Eksamens sidste Del) og ogsaa anden Uorden, som her ved Seminariet navnlig viste sig, da Familiesorger og Alderen havde svækket Schurmanns Energi. Endvidere blev fra 1867 Sang, Musik og Gymnastik stillet uden for Rækken af de Fag, der havde Indflydelse paa Hoved­ karakteren, og enhver praktisk Lærer kan let indse Følgen af at stille disse Fag paa en saadan Maade. At Karak­ tererne for Sang og Musik saaledes ikke medregnedes ved Hovedkarakteren, var i stærk Modsætning til Forholdene fra 1857; thi fra 1857—68 blev der givet een Karakter for Sang og een for Violinspil, altsaa to Karakterer, der talte med ved Hovedkarakterens Udregning. Det stod egentlig slet ikke *) I et lille Skrift, udgivet 1867. 58 i Loven, at Karaktererne i de tre Fag ikke skulde medregnes til Hovedkarakteren; der stod i § 2, at det kunde overdrages Mænd, der ikke var Medlemmer af Eksamenskommissionen, at afholde Prøven eller deltage i dens Bedømmelse i Fag, hvis særlige Beskaffenhed maatte gøre saadant nødvendigt, saasom Sang og Musik. Ministeriet fortolkede i en Bekendt­ gørelse af 24. Decbr. 1868 Lovens Ord saaledes (eller vel ret­ tere sagt: dekreterede), at der for Fremtiden »ikke vilde blive givet Karakter for Sang og Musik samt Gymnastik.« Schurmann siger sirligt: »en saadan Fortolkning er, om end selvfølgelig ikke umulig, dog i ethvert Tilfælde højst tvivlsom.« Han fort­ sætter (Aarsberetn. 1869, S. 12): »Naar Talen er om at ophæve en Be­ stemmelse, som i sin Tid har været indført med Lovs Kraft, som ofte har været indskærpet og gen­ nem lang Tid hævdet, tør J. C. Schurmann, man vistnok stille den Forstander for Skaarup Seminarium Fordring til en ordentlig og Sognepræst i Skaarup 1851—1891, affattet Lov, at den ind­ Professor, Dr. theol. bon. c. fører Forandringen paa en ren og klar Maade, i udtrykkelige Ord, og at Spørgsmaalet ikke henvises til indirekte Afgørelse gennem en usikker Fortolkning af tvetydige Ytringer.« Og med en overlegen Argumentation, som viser, at h a n baade var fuldstændig inde i selve Spørgsmaalet og kunde behandle Lovparagraffer og ministerielle Bestemmelser trods nogen Ju­ rist, godtgør han sit sirligt udtrykte Udgangspunkts Bigtighed, at Fortolkningen er, »om end selvfølgelig ikke umulig, saa dog i ethvert Tilfælde højst tvivlsom.« Ved Bestemmelserne 59 i Ministeriets Bekendtgørelse 20. September 1875 fastsattes atter, at Karaktererne i de omhandlede Fag skulde medregnes (een for Sang og Musik, een for Gymnastik); længere kom den i hvert Tilfælde højst tvivlsomme Fortolkning ikke til at gælde. Schurmann havde straks fremhævet de overordentlig uheldige Følger, som Ministeriets Afgørelse 1868 vilde faa for de tre Fag, og allerede i et ministerielt Cirkulære 17. December 1869 siges: »at Formanden for Examenskommissionen har oplyst, at enkelte Examinander ved indeværende Aars Skolelærer- examen lagde en saadan Mangel paa theoretisk Kundskab og praktisk Dygtighed i Gymnastik saavelsom paa Undervisnings­ færdighed for Dagen, at Udfaldet af deres Prøver i Faget paa deres Examensvidnesbyrd blev betegnet med »kan ikke fore- staa Gymnastikundervisning.«« Det er sjældent, at Erfaringerne saa hurtigt belærer Menneskene om de Vildfarelser, de kan gøre sig skyldige i, — i dette Tilfælde kunde Vildfarelserne være undgaaet ved, at man havde taget Hensyn til Schurmanns forstandige Skøn. Ved Ordningen ifølge Loven af 1867 bibeholdtes Eksaminens Deling i en 1ste Del (Matematik, Naturlære, Naturhistorie, Geografi) og 2den Del. Delingen er stadigt bestaaende og vel nu saa tilvant for Seminarielærerne, at de ikke ofte tænker sig det anderledes. Der er dog uden Tvivl adskilligt at over­ veje i Schurmanns følgende Ord: »Examens Deling, der byder de unge en skuffende Fordel, er i Virkeligheden en Snare, i hvilken altid Mange ville falde, idet den frister dem til at ind­ bringe en Deling og en Adsplittelse i selve deres Forberedelse og Studium, der ufejlbarlig er alt andet end gavnlig for deres jævne og ligelige Udvikling og Dannelse, og som bl. a. ikke sjældent aabenbarer een af sine uheldige Eftervirkninger i en mangelfuld Tilegnelse af de til Examens sidste Del henlagte Hovedfag.« I Halvfjerdserne og Firserne var det særlig om Forbindelsen mellem almindelig Forberedelseseksamen og Skolelærereks­ amen, at Forhandlingerne drejede sig. Fra 1872 gjaldt den Bestemmelse, at Karaktererne ved alm. Forberedelseseksamen (af højere Grad) i Historie, Geografi, Matematik, Naturlære og Naturhistorie kunde træde i Stedet for Karaktererne i disse 60 Fag ved Skolelærereksamen, naar man underkastede sig denne inden fem Aars Forløb. Denne Forbindelse mellem to helt forskellige Eksaminer var uheldig, men opretholdtes dog indtil 1888; gentagne Gange indhentede Ministeriet Erklæring om Spørgsmaalet: almindelig Forberedelseseksamen—Skolelærer­ eksamen, og en af de sidste Erklæringer fra Schurmanns Haand er en 12 Foliosider stor Skrivelse eller vel rettere Af­ handling, der viser, at han i sin høje Alderdom (Skrivelsen er af 29. Jan. 1887, da Schurmann var over 74 Aar gammel) stadig havde sin store Viden om alle mulige, Seminarievæsenet vedkommende Bestemmelser paa rede Haand, og at han tanke- klart kunde baade kritisere foreslaaede Forandringer og selv give dygtige Bidrag til at afhjælpe Mangler, der havde vist sig, naar Eksamensbestemmelserne skulde føres ud i Livet. Den 6. April 1889 kom atter nye Bestemmelser for Skole­ lærereksamen: Karakterernes Talværdi blev delvis forandret; Minimum, der krævedes for at bestaa Eksamen, sattes op, seks Fag (Religion, skriftlig og mundtlig Dansk, praktisk Fær­ dighed, Regning og Skrivning) blev »Faldefag«, idet et tg? i et af dem bevirkede, at Eksamen ikke kunde bestaas, og i de seks nævnte Fag tilsammen skulde man have et vist Antal Points. Da nu tillige Bedømmelsen af »praktisk Færdighed« blev — uden Tvivl med god Grund — skærpet, blev Resul­ tatet for Skaarup Seminariums Vedkommende, at af 22 Dimit­ tender 1890 bestod de 13, 4 forlod Eksamen, 5 bestod ikke. Det kom naturligvis uventet her, hvor man længe havde været vant til at kunne skrive i Aarsberetningen om Dimittenderne, at »alle bestod Eksamen«. Men »Mandefaldets« Virkninger var endda ikke særlig slemme her ved Seminariet, saa lidt som ved de andre Statsseminarier; — det frygtelige Nederlag fordelte sig saaledes: ved Statsseminarierne faldt eller forlod Eksamen af 84 Dimittender 25, ved de private Seminarier forsvandt af 97 de 54, men af 105 Privatister blev 83 paa Valpladsen eller flygtede! I det hele bestod af 286 kun 124 Eksamen i Aaret 1890. I den ved denne Nedsabling fremkaldte Diskussion deltog ogsaa Schurmann; men inden Massakrens heldigste Virkning kom: Eksamens Henlæggelse til Seminarierne med Seminarie- 61 lærerne som Eksaminatorer og med ministerielt beskikkede Censorer, havde Schurmann taget sin Afsked (fra 1. Septbr. 1891 at regne), og han oplevede ikke at se den Eksamensform genoptaget — dog i noget forandret Skikkelse —, som lian stadig havde ønsket, ikke var blevet opgivet. Naar her er dvælet ret udførligt ved denne Side af Semi­ narieforstanderens Arbejde, som adskillige kun i ringe Grad tænker har noget videre at betyde, da er Grunden den, at Schurmann uden Tvivl har vist sin Aandsklarhed og sin overlegne Dygtighed i ikke mindre Grad, naar han tog en Pen i Haanden for at afgive en Erklæring over et eller andet Seminariespørgsmaal, ved hvilken Virksomhed hans juridiske Evner sysselsattes, end naar han stod paa Katedret og under­ viste. Om hans Virksomhed i sidstnævnte Retning er der saa mange endnu levende Vidner, at Mindet om ham som den udmærkede Lærer ikke behøver at opfriskes; men noget af det paa de nærmest foregaaende Sider omtalte kan maaske føje et eller andet til hans nulevende Elevers Erindring og Viden om ham.

I det lange Tidsrum fra 1851—91 skete naturligvis adskillige Forandringer med de til Seminariet hørende Bygninger, lige­ som ogsaa Inventariet forbedredes, baade Biblioteket og især den fysiske og naturhistoriske Samling forøgedes meget. Men ivrig for den Slags Sager synes Schurmann ikke at have været, og hele Seminariet havde derfor i udvortes Henseende et ret tarveligt Præg ved Slutningen af hans lange Virketid. Schur- manns Eftermand, Skouboe, skrev i Aarsberetningen 1892: »Seminariet er, hvad Lokale, Ventilation og Inventarium an- gaar, alt andet end mønsterværdigt.« Undervisningslokalerne forøgedes med et nyt Klasseværelse efter Reformen 1857 og andre mindre og større Forandringer foretoges’med Hoved­ bygningen, saa at denne efterhaanden udelukkende anvendtes til Undervisningen og til Bibliotek, Lokale for Samlingen m. m. Et nyt grundmuret og skiferdækket Gymnastikhus (24 Al. langt, 12 Al. dybt, 9 Al. højt til Hanebjælkerne) opførtes i 62 Efteraaret 1879 for omtrent 5000 Kr.*). 1889 opførtes en Side­ fløj — een Etage — hvor der indrettedes det eneste daværende ordentlige Lokale: en Musiksal, der tillige benyttedes til Tegnelokale, 19 Al. lang, 13 Al. bred, 6 Al. høj, for en Ud­ gift af 6000 Kr. Men selve den daglige Undervisning foregik i alt for smaa, ret mørke Lokaler, hvis gammeldags Inventar ikke skulde opfordre Eleverne til skaansom Behandling. I Overensstemmelse med sin konservative Betragtningsmaade i det hele ansaa Schurmann ogsaa f. Eks. Petroleumslamper for en moderne Opfindelse, som man ikke skulde indlade sig med paa et Seminarium. En særlig Omtale maa skænkes den under Seminariet hø­ rende Skole, »Organistskolen«; thi dennes nødvendige Ombyg­ ning (foreslaaet af Schurmann Maj 1861) gav Anledning til en Forhandling, hvis Længde formentlig er eksempelløs, og hvis Resultat var en Urimelighed, der blev befalet udført af Kultus­ minister Fischer paa en saadan Maade, at Schurmann (Aug. 1875!) maatte erklære over for en Arkitekt og Murmester, der efter Ministerens Ordre vilde begynde Skolens Nedbrydning: at han ikke vilde finde sig i, at nogen Skaarup Seminarium underlagt Bygning nedbrødes, inden han havde faaet officiel Meddelelse derom fra Ministeriet. Hovedgangen i denne mærkelige Sag er: Seminariet foreslaar Maj 1861, at den vel ikke faldefærdige eller absolut ubruge­ lige — men gamle og fugtige, mangelfulde Skolebygning skal ombygges efter Fordringerne i Lov af 8. Marts 1856, For­ slaget bifaldes af alle Autoriteter; det bifaldes 1861 af Folke­ tingets Finansudvalg, og Udgiften (efter Bygningsinspektørens Overslag) vedtoges af Folketinget ved Finanslovens 2den Be­ handling. Da der rejstes Tvivl om, hvorvidt Staten retslig var forpligtet over for denne Skole, blev Sagen udsat et Aar, og Bevillingen ikke endelig vedtaget. Næste Aar erkender Finansudvalget efter de modtagne Oplysninger Statens For­ pligtelse, men foreslaar at prøve at faa Kommunen til at overtage Skolen. Dette vil Kommunen ikke; saa — nægtes Bevillingen. 1868 bevilges 1500 Rdl. som Tilskud til Ombyg­ ningen; da ingen andre (hvem skulde have gjort det?) vilde *) Gymnastikhuset forlængedes (1893) 10 Alen ved Tilbygning. 63 betale den til Ombygningen ud over dette Beløb nødvendige Sum, bortfalder Bevillingen. 1870 er Skolens Ombygning ble­ vet uomgængelig nødvendig; Ministeriet tilkendegiver derfor Skaarup Sogneraad, at enten maa Sognet selv paatage sig Ombygningen eller ved Domstolene faa anerkendt, at Sognet ikke har nogen Forpligtelse i den Betning. Sogneraadet an­ lægger Sag mod Kultusministeriet, og ved Landsoverrettens Dom 17. Juni 1872 blev »Ministeriet paa Statskassens Vegne tilpligtet inden en Frist af to Aar efter Dommens lovlige For­ kyndelse at sætte Skolens Bygninger i en saadan Stand, at de tilfredstille de Fordringer, som fra det offentliges Side ifølge Loven kunne stilles til Skolebygninger, samt at betale Skaarup Sogneraad Sagens Omkostninger med 25 Rdl.« I 1872— 73 blev af Ministeriet derfor foreslaaet bevilget det til Ombygningen nødvendige Beløb; men dette nedsattes til ca. en Trediedel, hvorved det gjordes umuligt at opføre en Byg­ ning, der »kunde tilfredsstille de Fordringer, som fra det offentliges Side ifølge Loven kunne stilles til Skolebygninger.« 1873— 74 forhøjes Bevillingen af Rigsdagen til 3000 Rdl., om­ trent det halve af det foreslaaede Beløb; Ministeriet erklærer efter afholdt Licitation Beløbet for utilstrækkeligt, 1874—75 vedtages atter Bevillingen paa 3000 Rdl. Saa opføres sidste Akt*) ganske svarende til de fortalte Mærkværdigheder: »Kultus­ minister Fischer sender en Arkitekt og en Murmester fra Svendborg ud for at begynde Ombygningen, hvad de melder til Schurmann; denne vil ikke tillade, at de begynder Ar­ bejdet, da han aldeles ingen officiel Meddelelse havde faaet om Sagen. Kort efter indløb en meget energisk Skrivelse fra Kultusministeren, som vel maatte indrømme, at der var sket en formel Forsømmelse, men bebrejdede Schurmann hans Op­ træden i de skarpeste Udtryk. Stilen i Skrivelsen var saa forskellig fra den sædvanlige, rolige, høflige ministerielle Formr at det næppe var nogen Tilfældighed, at ingen af Ministeriets Embedsmænd havde sat sit Navn under den; det var Mini­ steren, ikke Ministeriet, der anslog denne Tone.« Schurmann havde straks gennem Direktionen indberettet det passerede *) Det efterfølgende om denne Episode væsentligt efter Skouboes. lille Bog: Til Minde om J. Chr. Schurmann. 64 og ligeledes straks henvendt sig til Bygningsinspektøren, fra hvem han efter Ministeriets udtrykkelige Ordre skulde have Besked om Sagens Gennemførelse; han fastholdt derfor natur­ ligvis over for Ministeren sit ganske korrekte Standpunkt og vedkendte sig i eet og alt sin Holdning i dette »brat indtrædende, ganske usædvanlige Tilfælde« og har vel senere tænkt med et lille lunt Smil, at naar Wedel havde haft sin Wille-Episode, Holberg sit Sammenstød med Biskoppen, maatte han jo ikke forbavses over at skulle opleve noget i lignende Betning; — men der var jo Forskel. Om Elevantallet i Aarene efter 1853 vil man lettest faa nøjagtig Oplysning ved efterstaaende Oversigtsskema, hvor alle Aarene indtil nu er medtaget, for at der derved kunde gives et Overblik over Elevantallet i hele det sidste halve Aar- hundrede, altsaa ogsaa i Aarene efter Schurmann. Det ses heraf, at Antallet har været størst i 1859 og de nærmeste Aar derefter og i Tiden fra 1881 til 1885, hvor der har været ca. 80 Elever; det mindste Antal Elever, Seminariet har haft, er 49 (1892). Men tillige maa mærkes, at Tilgangen til Semi­ nariet ikke ses, naar man alene tager Hensyn til Antallet af optagne Elever; thi undertiden er Antallet af dem, der er mødt til Optagelsesprøven, mere end dobbelt saa stort som det Antal, Seminariet kunde optage. Elevantallet i hver Klasse maa ikke overstige 30; dette er altsaa det normale Tal paa dem, der hvert Aar kan optages; men tillige vil der, selv om en første Klasse begynder med 30 Elever, i Aarets Løb eller ved Oprykningsprøven gaa enkelte Elever bort, saa at der altsaa kan optages et Par Elever i 2den Klasse, undertiden paa tilsvarende Maade ogsaa i 3die Klasse. Derfor er nogle Gange Tallet paa de optagne Elever større end 30. Hvor mange der hvert Aar er mødt til Optagelsesprøven, kan ikke nøj­ agtig oplyses, da Aarsberetningerne ikke altid siger dette. Men det ses af Aarsberetningerne, at i 1859, 60, 61 mødte henholds­ vis 51, 58, 56 til Optagelsesprøven, i 1864 var der 49, i 1880 mødte 45 og i 1881 det største Antal, der i det hele vides at være mødt til nogen Optagelsesprøve her ved Seminariet, nem­ lig 67, af hvilke 36 optoges. Men hvad enten der er mødt over eller under 30 til Optagelsesprøven, har Seminariet dog stedse 65 vraget blandt disse og ofte kun optaget f. Eks. 15 af 22 eller lignende. Et Par Aar af de nævnte var der anmeldt omtrent 80 til Prøven, men af disse undlod adskillige at møde. Det samlede Antal Elever er opgivet, som det var ved det Under- visningsaars Begyndelse, der betegnes ved Aarstallet (altsaa 1853 betegner Undervisningsaaret 1853—54 o. s. v.).

Elever Elever Elever

Aar Aar Aar

Samlet Samlet Samlet Optagne Optagne Optagne Antal Antal Antal

1853 28 61 1870. 28 72 1887.... 23 73 1854...... 25 59 1871.... 27 75 1888.... 25 64 1855...... 23 61 1872.... 19 70 1889.... 35 74 1856...... 32 58 1873.... 21 58 1890.... 29 67 1857...... 20 50 1874.... 17 50 1891.... 18 62 1858...... 22 66 1875.... 26 58 1892.... 16 49 1859...... 33 77 1876.... 26 62 1893.... 35 68 1860...... 32 84 1877.... 18 62 1894.... 29 71 1861...... 30 87 1878.... 15 53 1895.... 18 64 1862...... 31 82 1879.... 23 53 1896.... 23 54 1863...... 32 88 1880.... 28 60 1897.... 24 61 1864...... 30 78 1881.... 36 77 1898.... 21 65 1865...... 24 81 1882.... 34 82 1899.... 25 66 1866 23 70 1883 26 86 1900. 21 64 1867...... 23 70 1884.... 34 83 1901.... 31 66 1868...... 23 64 1885.... 36 80 1902.... 30 72 1869...... 26 72 1886.... 27 75 1903* .. 33 82

Seminariets Udgiftsbudget er i det lange Tidsrum fra 1853 vokset meget, og ved de ofte forøgede aarlige Bevillinger er Statens Erkendelse af Læreruddannelsens Betydning og dens Offervillighed for denne Sag tydeligt lagt for Dagen. I det enkelte at gennemgaa Forøgelsen og omtale, naar de forskel­ lige Summer er forhøjet, er der ingen Grund til; men An­ givelsen af det paa de forskellige Begnskabskonti forbrugte Beløb i et enkelt Aar vil ved Sammenligning med det i for­ rige Stykke meddelte Budget tydeligt vise Forskellen mellem *) Juli 1903. 5 66 Aarene før og efter 1848. I Finansaaret Vi 1879—31A 1880 var Udgifterne ved Seminariet følgende: Kr. 0. Konto 1. Lærernes Lønninger og Dyrtidstillæg ...... 12963 46 — 2. Honorarer til Gymnastiklæreren, Bibliotekaren, Læ­ reren i Byskolen, Gangkonen...... 1107 66 — 3. Pensioner...... 00 00 — 4. Understøttelse til trængende Elever...... 750 00 — 5. Bibliotek og videnskabelige Apparater...... 599 65 — 6. Bygningsvæsen: a. Nybygning (et nyt Gymnastikhus'* og Hovedreparation 5319 21 b. Alm. Bygningsvedligeholdelse...... 257 91 — 7. Inventariets Vedligeholdelse...... 199 56 — 8. Brændsel og Belysning...... 526 23 — 9. Skatter og Afgifter...... 50 49 - 10. Forskellige Udgifter Papir, Porto, Blæk, Kridt til Se­ minariet'...... 89 96 — 11. Ekstraordinære Udgifter iHaven, Sygehjælp til Gym­ nastiklæreren)...... ?.. . 208 97 Samlet Udgiftsbeløb.... 22073 10 Fra dette Beløb (ca. 22000 Kr.) maa imidlertid, for at det normale Udgiftsbeløb i et enkelt Finansaar i denne Periode kan ses, trækkes ca. 5000 Kr., der anvendtes til det nye Gymnastikhus; tillige maa fradrages Indtægten, indkommet ved de af Eleverne betalte Undervisningspenge, i Reglen ca. 1500 Kr. aarlig. Saaledes bliver altsaa den sædvanlige aarlige Udgift ca. 15,000 Kr.*), hvilket jo er en meget betydelig Stig­ ning i de omtrent 35 Aar siden den i denne Beretnings andet Stykke givne Oversigt over Seminariets Udgifter. Stigningen er især bevirket ved den stærke Forøgelse af Udgiften til Lærerpersonalet; men dette er jo ogsaa siden Midten af Fyr­ rerne blevet forøget, ligesom Udviklingen i det bele har nød- vendiggjort en væsentlig Forøgelse af Lærernes Lønninger.

I 1888 blev af Proprietær Mavntz til Ny Klingstrup i Skaa- rup Sogn og Hustru oprettet et Legat, af hvis Bente 3 Por- *< Beregnet paa tilsvarende Maade bliver Udgiften for Finansaaret 1869—70 ca. 7(X)0 Bdl. (14,000 Kr. ; i 1889—90 var Udgiften omtr. 18,000 Kr. Kontoen: Understøttelse til Elever er i 1889—90 1960 Kr. (i 1879—80 som anført 750 Kr., men i 1869—70 540 Bdl. r, 1080 Kr.) 67 tioner å 60 Kr. er tillagt tre velbegavede, flittige og uformuende Elever paa Skaarup Seminarium, hjemmehørende henholds­ vis i Skaarup, Stenstrup og Lunde Sogne (eller eventuelt hjemmehørende i Svendborg Amt). Formanden for dette Le­ gats Bestyrelse er Sognepræsten i vedkommende Sogn. Paa samme Tid oprettedes af Gaardejer Kristen Larsen og Hustru (af Amalielund i Stenstrup Sogn) et Legat, hvis Kapi­ tal er 2000 Kr., til Rentenydelse for en værdig og trængende Seminarist paa Skaarup Seminarium. Fortrinsret har Semi­ narieelever, der er født i, eller hvis Forældre er hjemme­ hørende i Stenstrup Sogn. Dette Legat bestyres og bortgives af Seminariets Forstander.

Schurmanns lange og saa betydningsfulde Virksomhed af­ sluttedes i 1891 med tydelige Beviser paa, hvor anerkendt hans Arbejde var haade af de overordnede Autoriteter og hans mange Flever. Den 25. Marts 1891 havde han været Seminariets Forstander i 40 Aar. I den Anledning holdtes en Festlighed, i hvilken Seminariets daværende og mange for­ henværende Flever og Lærere tog Del, og som overværedes af den samlede Seminariedirektion. Dennes Formand, Stift­ amtmand, Kammerherre Heltzen overbragte til Schurmann som Tegn paa Hs. Majestad Kongens Anerkendelse Danne­ brogsordenens Kommandørkors, og en tidligere Elev bragte Hilsen og Lykønskning fra de mange dimitterede Flever og meddelte, at der var indsamlet en Sum paa 1500 Kr., bestemt til et Mindelegat, der skulde hære Schurmanns Navn. Faa Maaneder efter (2. Juli 1891) entledigedes Schurmann fra 1. Sept. s. A. at regne fra sit Embede og henimod Aarets Udgang (d. 11. Dec.) afgik han ved Døden. Han begravedes paa Skaarup Kirkegaard, hvor Sognets Beboere rejste et Mindes­ mærke over hans Grav; hans forhenværende Elever rejste (1895) i Seminariets Have paa en lille Høj til venstre for Hoved­ indgangen til Seminariet en Mindesten med Billedet af den Mand, som Skaarup Seminarium skylder saa meget, og som hans Elever stedse mindes med den største Beundring og Taknemlighed. (i 68 IV. Til Professor Schurmanns Eftermand udnævntes den 21. August 1891 residerende Kapellan i C. F. Skouboe, Medlem af Eksamenskommissionen. Ved Lønningsloven af 1. April 1891, der i væsentlig Grad forbedrede Seminarie­ lærernes Stilling*), muliggjordes Adskillelsen mellem Em­ bederne som Seminarieforstander og som Sognepræst. Em­ bederne blev derfor opslaaet ledige hvert for sig efter Schur­ manns Entledigelse. Men ved Seminariedirektionens Mellem­ komst blev Adskillelsen her i Skaarup foreløbig ikke virke­ liggjort, og Seminarieforstander Skouboe overtog Forplig­ telsen til at bestyre Embedet som Sognepræst i Skaarup. Pastor Skouboe havde som Skoleinspektør i Kolding 1874—79 omordnet denne Bys Skolevæsen og havde ved sin Virksom­ hed i Eksamenskommissionen, som ban blev Medlem af nogle Aar efter sin Ansættelse i Nyborg 1880, været med til — som Censor i praktisk Færdighed — at skærpe Fordringerne i dette vigtige Fag ved Skolelærereksamen, hvad der bidrog ikke lidet til det tidligere omtalte Mandefald. Han siger — i en Betænkning 1892 om den paatænkte Tilbageførelse af Eksamen til Seminarierne —: »Uviljen mod Eksamenskom- missionen er ganske uberettiget; den fortjener snarere Tak fra Skolens Venner, fordi den har sat en Dæmning for Over­ svømmelsen med ganske umulige Kræfter.« Men tillige saa han, at »det urimelig store Mandefald, der truer med at blive et kronisk Onde, tyder paa, at der er noget galt ved den hele Ordning,« Han fremhæver derfor, at Eksamens Tilbageførelse til Seminarierne uden Tvivl vilde fjerne nogle af de Mangler, der havde vist sig; men han paapegede tillige, at Ondet havde adskillige andre Kilder end Eksamenskommissionens Virk­ somhed. I hans kortvarige Virksomhed ved Seminariet var Forbedringen af den praktiske Uddannelse derfor noget af det, der optog ham mest. Da hidtilværende Tredielærer ved Seminariet og Lærer ved Legatskolen, J. H. Trahn**) havde * Begyndelseslønnen blev 1800 Kr. stigende i 18 Aar til 3000 Kr., de fire Seminarielærere ved hvert Statsseminarium fik kgl. Udnævnelse. ** I 1891 stiftede Trahn et Legat, der bærer hans Navn, og hvis 69 taget sin Afsked i Juli 1891 blev disse to Stillinger adskilt, saaledes at den nye Lærer overtog Trahns Stilling paa Semi­ nariet og de af Kapellanen hidtil besørgede Timer, medens en særlig Lærer ansattes ved Legatskolen. I denne Skole havde tidligere Seminarieeleverne øvet sig den halve Dag for en Del paa egen Haand i praktisk Skolegerning; nu ophørte dette uheldige Forhold. For Bvskolens bedre Forsyning med Undervisningsmateriel sørgede Skouboe ligeledes og gjorde sig megen Umage for, at hans Elever kunde faa saa me­ gen Øvelse som mulig i praktisk Skolegerning. Pastor Skouboe var en praktisk Skolemand og en ualmindelig veltalende Lierer; han havde sikkert længe ønsket at overtage en Stilling som Semina­ rieforstander og tog fat paa Arbejdet, baaret af den største Interesse for og Kærlighed til Opgaven. Han siger (i Aarsberet- ningen 1892): »det er en Selvfølge, at den, som op­ tages paa Seminariet, der­ ved forpligter sig til i eet C. E. Skouboe, og alt at underkaste sig Forstander for Skaarup Seminarium og Sogne- privst i Skaarup 1891—94. dettes Ordensregler og navnlig ikke udeblive no­ gen Time uden lovligt Forfald — Sygdom eller Forstanderens Tilladelse. Seminariet hør udtrykkelig fremhæve, at i denne Henseende har i det forløbne Aar ingen af dets Elever givet nogen som helst Grund til Klage.« Her har Skouboe selv sagt, hvad han i denne Henseende arbejdede paa at naa. Og ligesom Kapital er en Sum (500 Kr.), skænket ham af forhenværende Elever til fri Kaadighed ved hans 50 Aars Jubilæum i dette Aar. Renten tilfalder en værdig trængende Elev i en af Seminariets to øverste Klasser. 6* 70 Skouboe gav Undervisningen større Fasthed ved sin energiske Ledelse, saaledes fik han gennemført Undervisningstidens Sam­ ling; nu undervistes fra Kl. 8—2 i Stedet for som hidtil fra Kl. 8—12 og fra Kl. 2—5, og ved denne Forandring vandt Eleverne — hvad man end ellers kan mene om selve det rigtige i at have samlet Undervisningstid — jo megen Tid til Hjemmearbejde. Bevilling til Anskaffelse af nyt Inventar paa Seminariet, til Af­ holdelse af Foredrag og forskelligt andet gav Skouboe Forslag til, og han vilde sikkert have udrettet meget i den Stilling, som han havde saa store Evner til at kunne udfylde, hvis ikke Sygdom kort Tid efter hans Ansættelse havde angrebet ham; ganske rask var han vel kun eet Aar her i Skaarup, og derfor kom hans korte Virksomhed — den varede kun 24 Aar — ikke til at sætte dybe Spor. Undertiden kunde hans Lyst til at rydde det uheldige gamle af Vejen faa ham til at tilsidesætte Formerne: saaledes foretog han efter direkte Henvendelse til og Tilladelse fra Ministeriet en grundig Bort­ rydning i Seminariets Have, der efterhaanden var blevet meget overgroet; men han havde ikke i Forvejen sikret sig Semi- nariedirektionens Billigelse af denne for øvrigt meget rigtige Foranstaltning. Haven har vundet meget ved den af Skouboe iværksatte Omlægning; men Forandringerne forskrakkede i Be­ gyndelsen adskillige, og Sagens Udførelse voldte ham en Del Fortrædeligheder. Som foran antydet deltog Skouboe i Forhandlingerne om den paatænkte Forandring af Skolelærereksamen. Resultatet af Forhandlingerne blev den nye Seminarielov (af 1894); men Dagen efter Lovens Vedtagelse var Skouhoes korte Virksom­ hed som Seminarieforstander afsluttet. Ogsaa en anden Sag oplevede Skouboe blot at se de ind­ ledende Skridt til: en Ombygning af Seminariets Hovedbyg­ ning. Her var efterhaanden Lokalerne blevet for smaa, og selve Bygningen trængte stadig til ret omfattende Reparationer. Skouboe ønskede derfor at faa den gamle Hovedbygning af­ løst af en ny; men desværre vandt hans dertil sigtende For­ slag ikke Bifald hos de overordnede Autoriteter og den bevil­ gende Myndighed. Man mente, at den gamle Hovedbygning havde arkitektonisk Interesse, og at den nok ved en grundig 71 Reparation kunde gøres brugbar for endnu en Række Aar. At lade det blive ved det gamle, saa at de utilfredsstillende Forhold slet ikke forbedredes, var jo en lidet tilfredsstillende Tanke, og Resultatet blev da, at en Hovedreparation af den gamle Bygning ansaas forsvarlig, hvortil der saa bevilgedes 7800 Kr. i Finansaaret 1894—95. Men Skouboe oplevede ikke at se denne i Virkeligheden mindre tilfredsstillende Foranstaltning udført. Hans Gigtsvag­ hed havde i Vinteren 1893—94 taget stærkere fat, anden Syg­ dom stødte til, og den 31. Marts 1894 afgik han ved Døden; han begravedes i Nyborg; hvor han havde virket omtrent ti Aar før sin Ansættelse i Skaarup.

V. Ved Seminarieloven af 30. Marts 1894 (og ved Ministeriets Bekendtgørelse af 8. Juni s. A., der indeholder de nærmere Bestemmelser) blev baade Undervisningen ved Seminarierne og den afsluttende Lærerprøve, hvilket Navn nu afløste den tidligere Betegnelse »Skolelærerexamen«, omformet. Lovens Hovedvirkning har været den, at Privatister o: Eksaminander, der ikke har gennemgaaet alle et Seminariums tre (eller i det mindste de to ældste) Klasser er sjældne Undtagelser; saa godt som alle, der nu underkaster sig Læderprøven, har været i tre (eller to) Aar Elever paa et Seminarium og har saaledes i det mindste et Par Aar modtaget en efter bestemte af Mini­ steriet fastsatte Regler ledet Undervisning. Loven giver de Privatseminarier, der opfylder visse af Ministeriet stillede Be­ tingelser og derfor anerkendes af Staten, samme Ret til at af­ holde Eksamen som Statsseminarierne, og de samme af Mini­ steriet beskikkede Censorer fungerer ved den afsluttende Lærer­ prøves første og anden Del i hele Landet; ved Prøven eks­ aminerer Seminarielærerne. De særlige Undervisningsfag i de to første Seminarieaar er dels de syv Fag, der helt afsluttes ved Prøvens første Del, (Tegning, Skrivning, Regning, Mate­ matik, Naturlære, Naturhistorie og Geografi) dels Dansk (den 72 sproglige Del af Faget) og Religion (Bibelhistorie og Kirke­ historie; i Stedet for sidstnævnte Fag kan Bibelforklaring træde og Kirkehistorien opsættes til ældste Klasse), i hvilke to Fag Karaktererne medregnes til den endelige anden Del. De særlige Fag i ældste Klasse er: Dansk (den litteraturhistoriske Del af Faget), Religion (Troslære og Bibelforklaring eller eventuelt Kirkehistorie), Pædagogik og de praktiske Øvelser, til hvilke et betydeligt Antal Timer er anvist. I alle tre Klasser undervises i skriftlig Dansk, Historie, Sang og Musik samt Gymnastik. Karakterberegningen ved den afsluttende Prøve blev forandret, og i Stedet for de hidtil anvendte Betegnelser (Udm. duelig. Meget duelig o. s. v.) traadte Gennemsnitskarakteren som Be­ tegnelse for det opnaaede Hovedresultat. Denne nye Ordnings Gennemførelse her ved Seminariet var det Arbejde, som Seminariets nuværende Forstander tog fat paa efter sin Tiltrædelse af Embedet ved Sommerferiens Ud­ løb 1894. Den nye Ordning traadte straks i Kraft for 1ste Seminarieklasse, medens de to ældste Klasser undervistes efter den gamle Ordning indtil deres Dimission 1895 og 1896. Men da der hvert Aar i Seminariernes Aarsberetning er gjort Bede for Undervisningens Gang efter den nye Ordning, er der ingen Grund til nærmere Omtale deraf i dette Skrift; alle for disse Spørgsmaal interesserede kan let hente den ønskede Oplys­ ning fra de forskellige Seminariers Aarsheretninger. At ved den nye Ordning Alderen, der kræves ved Optagelsen, er for­ højet til 18 Aar og Fordringerne ved Optagelsesprøven blev nærmere bestemt og skærpet (1 Aars praktisk Øvelse før Optagelsen) nævnes blot for at vise, at Forandringerne siden 1894 ogsaa i forskellige andre Henseender end de ovenfor om­ talte fremtræder som virkelige Forbedringer. Ifølge den nye Seminarielov og den senere ministerielle Bekendtgørelses (28. Juni 1894) Bestemmelser om den Skole, i hvilken Seminarieelevernes praktiske Øvelse skulde foregaa, maatte der søges tilvejebragt en Forbedring af Skoleforholdene i Skaarup, da det jo vilde være højst uheldigt, om et Stats­ seminarium ikke nogenlunde kunde fyldestgøre de Fordringer i Henseende til Øvelsesskolen, som Ministeriet krævede op­ fyldt af Privatseminarierne, for at disse kunde opnaa Stats- 73 anerkendelse. Forhandlingerne om Ordningen af denne Sag, der ingenlunde lettedes ved den tidligere omtalte Legatskoles (Seminariets egen Skoles) ejendommelige Stilling, ligesom ogsaa forskellige andre Forhold lagde Hindringer i Vejen, endtes i Aaret 1900 ved en Overenskomst mellem Skaarup Sogneraad og Seminariet om Forbedring af Skolevæsenet i Skaarup og Tilvejebringelse af Øvelsesskole for Skaarup Statsseminarium. I Henhold til denne Overenskomst opførte Kommunen en ny Skolebygning og Lærerbolig for et Beløb af ca. 23,000 Kr., hvoraf Staten tilskød 14,000 Kr. I den nye Skolebygning er tre gode Klasseværelser og et lige saa stort Værelse til Ophold for Børnene i Frikvartererne om Vinteren og i daarligt Vejr. Skolens Materiel bekostedes af Staten, der nu bar anvendt omtrent 1300 Kr. derpaa, og der er bevilget et mindre aarligt Beløb til Vedligeholdelse og Forøgelse af det Staten tilhørende Materiel. I Legatskolens Skolestue undervises nu de smaa Børn, væsentlig af den ved Skolevæsenet i Skaarup ansatte Lærerinde, medens den tidligere Lærer ved Legatskolen er blevet Anden­ lærer (hans Lønning blev forbedret 1902) og sammen med Førstelæreren (Byskolens hidtidige Lærer) særlig underviser de lire ældste Klasser, der gaar i Skole i den nyopførte Skolebyg­ ning. Skolegangsordenen blev ikke forandret, men der er endnu stadig kun hver anden Dags Skolegang. Seminarie­ elevernes praktiske Øvelse finder Sted under Førstelærerens og Andenlærerens Vejledning, saaledes at Seminarieforstanderen bar Bet til at overvære disse Timer og udtale sig til Lærerne om Elevernes Undervisning. Den nye Skolebygning blev indviet den S. Maj 1901; men Seminarieelevernes praktiske Uddannelse var allerede da i nogle Aar foregaaet paa en for Seminariet i det bele tilfreds­ stillende Maade, idet Seminariet havde sluttet en midlertidig Overenskomst med Skolekommissionen og derved opnaaet, at Fordringerne ifølge den ny Ordning nogenlunde kunde fyldestgøres. I de mange Aar, disse Forhandlinger — der ikke sjældent truede med at gaa i Staa — førtes mellem Sogneraadet og Seminariet, blev adskillige vigtige Byggeforetagender udført ved Seminariet, nemlig følgende, der nævnes i Tidsfølge. I Skaarup Seminarium 1903, set fra Aakamledammen. Forstanderboligen. 75 Aaret 1895 opførtes en Forstanderbolig i Seminariehavens syd­ østlige Del; da Forstanderembedet i 1894 var definitivt skilt fra Præsteembedet, maatte der tilvejebringes en ny Embeds­ bolig. Forstanderboligen ses til højre paa hosstaaende Billede af Seminariehaven, hvor Seminariets Hovedbygning og to Side­ linje ses i Baggrunden. 1896 opførtes en mindre Tilbygning til Gymnastikbygningen

31H HH IWi

:::::: T III« llll BBB IB

Østre Sidefløj (med MusiksaP, set fra Seminariegaarden. med Styrtebadsindretning; til Stvrtebadslokalet er Adgangen fra Omklædningsværelset ved Gymnastiksalen. En længe ønsket Udvidelse af Seminariets Lokaler opnaaedes, da i Sommeren 1900 den tidligere een Etages Musikbygning for­ højedes med en første Sal, hvor Musiksalen flyttedes op, medens Stueetagen anvendtes til to Lokaler: en Fysikklasse (13 Al. X 10| Al., 6 Al. h.), hvor Samlingerne har Plads, og hvor Undervisningen i Naturfagene foregaar, og et Biblioteks­ lokale (13 Al. X 8j Al., 6 Al. b.). Musiksalen beholdt sine 76 tidligere Dimensioner (19 Al. X 13 Al., 6 Al. h.) og ved en Bevilling Aaret efter blev det muligt at male den saaledes, at den nu er en smuk Sal til Benyttelse ved Foredrag, eller naar alle Elever i det bele samles. Samtidig hermed kunde, da Samlingerne og Biblioteket fik Plads i Sidefløjen, Hoved­ bygningens Stueetage omdannes, saa at der blev to store Lokaler: et til 1ste Klasse og et til Opholdsværelse og Læse-

Skaarup Seminariums Musik- og Festsal 1903. stue for Eleverne. Nu er der altsaa 4 store Lokaler (+ et ganske lille Lærerværelse) i Hovedbygningen og intet andet. Ogsaa Legatskolen er — hvad ikke vil undre, naar dens foran omtalte Opførelse (1875) erindres — blevet grundig repareret et Par Gange, særlig 1899, et nyt Udhus opført m. m. Endelig opførtes 1902 en ny (vestre) Sidefløj, i hvilken paa 1ste Sal findes en Sløjdsal (12 Al. X 11 Al., 5J Al. h.) og et Arkiv og Kontorlokale, medens Stueetagen er indrettet til 77 Bolig for Opsynsmanden ved Seminariet. Sløjdsalen bliver i Aar forsynet med Materiel. Naar nu hertil føjes, at der desuden er bevilget i de lier omtalte Aar rundelige Beløb til Seminariets Forsyning med Inventar, til den fysiske og naturhistoriske Samling, til Gymna­ stikmateriel, til geografiske Kort, til Kirkens Orgel m. m., vil der heraf fremgaa, at den bevilgende Myndighed stadig har

Vestre Sidefløj med Sløjdsal , set fra Seminariegaarden. stillet sig meget imødekommende over for de Ønsker, som Seminariet saa hyppigt er fremkommet med. Der var ogsaa adskilligt at indhente for Skaarup Seminariums Vedkommende; nu er der forbedret saa meget i de sidste Aar, at Ønskerne fra Seminariets Side foreløbig er meget beskedne; men hvis en Skoles eller et Seminariums Ledelse mener, at nu er alt fortræffeligt, er det et sikkert Tegn paa, at en uheldig Stilstand er ved at indtræde. Det er endnu ikke lykkedes at erhverve en egen Boldplads IS for Seminariet, men Boldspil har i flere Aar været drevet paa en lejet Plads; forhaabentlig vil Seminariet engang op- naa at faa sin egen Boldplads, skønt Bekostningen herved ikke vil blive ringe. De ved Seminariet 1894 virkende Lærere er endnu alle knyttede til Seminariet med Undtagelse af Andenlærer, Cand. theol. Friis, der, som tidligere omtalt, tog sin Afsked 1896. Efter ham ansattes Cand. theol. K. G. Wurgler som Lærer i Dansk og Historie (og tillige Bibel- og Kirkehistorie); men denne dygtige og afholdte Lærer afgik allerede i Efteraaret 1902 ved Døden. I hans Sted konstitueredes fra 1. Jan. 1903 Cand. mag. & theol. J. Chr. Knudsen. Af de øvrige Lærere har Sang- og Musiklærer H. Tofte været ansat her ved Semi­ nariet fra 28. Aug. 1863 og vil saaledes i Aar kunne højtidelig­ holde sit 40 Aars Jubilæum som Seminarielærer, endnu vir­ kende trods de mange Arbejdsaar med usvækket Iver og anerkendt Dygtighed i sit Fag. Fra 1883 har C. C. Krogs- gaard været Lærer i Matematik, de naturvidenskabelige Fag og Tegning; i 1891 blev daværende Førstelærer ved Nyborg Borgerskole F. V. Olsen ansat ved Seminariet og har særlig undervist i Skrivning, Hegning, Geografi og Dansk. I Løbet af indeværende Sommer vil en ny Lærer blive ansat til at undervise i Gymnastik, Sløjd og Sundhedslære; han vil tillige — i det mindste for en Del — besørge Undervisningen i Gymnastik i Øvelsesskolen. Seminariet gaar saaledes ind i sit andet Aarhundrede med seks Lærere, der alle udelukkende har de vordende Læreres Uddannelse som deres eneste Ger­ ning. Forstanderembedet er ikke længere forbundet med Præsteembedet, ingen af Seminarielærerne har — som tid­ ligere — Ledelsen af Legatskolen, og Gymnastiklæreren bliver nu ogsaa Seminariets egen Lærer uden den tidligere uheldige Skiften hvert tredie Aar. Fordi der i dette sidste Afsnit særlig er dvælet ved dels den nye Seminarielovs Bestemmelser, dels de udvortes For­ andringer — Byggeforetagender o. lign. — der er sket her ved Seminariet i de sidste Aar, maa ikke sluttes, at der til­ lægges alt dette større Betydning, end det fortjener. Semi­ nariet vedkender sig endnu fuldt ud, hvad Professor Schurmann 79 et Sted udtrykker saaledes: »at ved en Læreruddannelsesanstalt er den rent personlige Virksomhed Hovedsagen, og at denne vel kan enten fremmes eller besværes ved forhaandenværende Lovbestemmelser og andre Betingelser, men dog ikke beror derpaa, den henter sin Næring og sin Styrke fra andre Kil­ der.« Den nye Seminarielov har tilvejebragt gunstige Betin­ gelser for Læreruddannelsen, og at sørge for, at de ydre For­ hold ikke besværede, men saa vidt muligt lettede og frem­ mede baade Elevernes og Lærernes Arbejde, var nødvendigt i og for sig og naturligt, naar bensaas til de store Fremskridt, der i Nutiden er gjort i disse Henseender. Naar denne Beretning nu bringer Bud fra Seminariet til de mange, der i Aarenes Løb er udgaaet herfra og for Tiden virker som Lærere trindt omkring i Landet, da vil jeg til Slutning ønske, at de yngste, som kender Seminariets nuværende Lærere, og som ofte bar vist, at de med Glæde tænkte tilbage paa Arbejds- og Udviklingstiden, som de tilbragte her, vil styrkes i deres Interesse for og Kærlighed til Seminariet ved at blive bekendt med den ældre Tids Forhold. Og til de ældre, der maaske med nogen Undren bliver bekendt med de mange Forandringer paa det Sted, hvor de selv har tilbragt gode Aar i deres Ungdom, vil jeg sige: Seminariet arbejder endnu stadig og vil forhaabentlig bestandig arbejde mod det Maal, at Virksomheden kan være — som det sagdes for 50 Aar siden: »til Guds Ære, til Kongens Glæde, til Landets Gavn!« VI. Tillæg: Personalhistoriske Oplysninger om Forstandere, Lærere og Kapellaner, der har været Lærere ved Skaarup Seminarium, a. Forstandere. 1. Peter August Wedel, * i Kbhn. 20/i 1768. Student (priv.) 1783, Cand. philol. 86, Cand. theol. 89 (1.), s. A. Dekanus paa Kommunitetet, Dr. phil. (Magister) 90, Vicepastor for Allesø- Næsbvhoved 92, Sognepræst i Skaarup u3 94 (17/i 1812 til­ lige i Tved); Forstander for Skaarup Seminarium 3/e 1803. Amtsprovst 18/i2 07. Eritl. som Seminariet, for Skaarup Seminarium 9/ 52, blev atter valgt 3/b 53 til 2A 55. Entl. som Sognepr. 12/.i 72. f 7A 83. L Jens Christoffer S c h u r m a n n, * paa Sollerupgaard v. 16/e 1812. Student fra Nyborg 1830, Cand. theol. (egregie). Alumnus’paa Borchs Kollegium, Manuduktør; Pro- Notar ved det teologiske Fakultet 37, Medlem af det lat. Disputere-Selskab »Lvceum«. 18/i 46 res. Kapeil. v. Frue K. i Aalborg og Spr. f. Sønder-Tranders; 25A 51 Forstander for Seminariet og Spr. i Skaarup. Entl. 3l/s 91, f 10/i2 s. A. Udn. til Professor Vi 59, Dr. theol. hon. c. ved Universi­ tetets 400 Aars Fest 79. R.* Vio 62, DM. 28A 69, C. af D. 2Vs 91 . 5/io 48 valgt til Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling, var Medl. af det snævrere Grundlovs udvalg. 81 4. Christen Frederik Skouboe, * % 48. Student, Cand. theol. 73 (1.); Alunmus v. Borchs Kollegium. Vi 75 konst. Inspektør v. d. kommunale Skoler i Kolding; 15/i 80 res. Kapeil. i Nyborg; 2Vs 91 Seminarieforstander og Sognepr. i Skaarup. f 31/3 94. 5. J o b n F r e d e r i k Louis Klinge m a n n, * i Frederiksstad 8/io 59. Student 1876, Cand. pliil. 77 (Udm.); Cand. theol. 82 (1.). 1882—83 Huslærer bos Grev Danneskjold-Samsøe paa Ulriksbolm v. , derefter Manuduktør, Lærer ved Mariboe’s Skole i Kbbn. m. m. 1889 Universitetets Guld­ medalje for en Besvarelse af den teologiske Prisopgave. 1892 Lic. theol., 13 o 94 Forstander for Skaarup Statssemi­ narium. R* 3% 1901.

b. Lærere. 1. Mathias Holm, * 2 2 1787 i Skovsbo, Egense Sogn. Dim. fra Skaarup Sem. 1806 m. Udmærkelse. Seminariel. (Andenl.) 1807; 1813 tillige Skolel. og Kirkes, i Skaarup og fra 1820 Organist; var desuden praktiserende Land- maaler. Pens. som Seminariel. 1835; som Organist afg. 39y som Skolel. og Kirkesanger 28/io 51. f 15/i 52. 2. Ditlev Petersen, * l0/i 1802. Dim. fra Vesterborg Sem. 1824; Lærer v. samme Sem. fra 1829 til Seminariets Ned­ læggelse. Kom derefter til Skaarup og blev af Amtsprovst W. privat antaget som Medhjælper v. Sem. Blev 2% 35 ansat som Seminariel. (Andenl.) af (kancelliet. G/io 39 til­ lige L. v. »Organistskolen« og Organist v. Skaarup Kirke, t 24/s 50. 3. Ivar Nielsen Meier, * 2V 1806 i Kolstrup i Sønder­ jylland. Dimitt. fra Skaarup Sem. 1828 (Udm. duelig). I 4 Aar Huslærer i Kølstrup Præsteg. Fra V- 32 Medlærer hos Amtsprovst W., 2% 35 kaldet til Tredielærer v. Semi­ nariet. Student 34, Cand. theol. 39. 13/9 50 udn. til Andenl. v. Sem. 28/6 57 Sognepr. i Verninge. f 11/3 Har udg. flere Regnebøger og en dansk Grammatik. 4. Christian Benjamin Strodtmann, * 15/9 1794 i Preetz. 22/s 1837 Musiklærer v. Seminariet; byggede et Hus i Skaa­ rup, men døde allerede 9/i 39. 82 5. Carl Simonsen, * 1798 i Svendborg, 19A 39 Musikl. v. Seminariet. Pens. 63. f 25A 76 i Svendborg. 6. Jürgen Hinrich Trahn, * 18/s 1817 i Kleinensee ved Frederiksstad. 1834 L. v. Elementarskolen i Hollingsted v. Trenen, 35 i Kværn (Angel). 1840 Dim. fra Skaarup Sein. (M. duelig). Efter Dim. Hjælpelærer v. Skaarup Byskole, 21/io 41 Trediel. v. Jelling Seminarium; 3/io 50 Trediel. v. Skaarup Sem., tillige Organist og L. v. »Organistskolen«. Pens. 3% 92 og udn. til DM., 116/393. Har udg. en Samling Hovedregnings-Opgaver. 7. Peter Julius Friis, * 19/s 1823 i Kærup. Student, Cand. theol. 48. Manuduktør og L. v. Skoler i København. 18A 58 Andenl. v. Skaarup Sem. (Kgl. Udnævnelse 7A 71.). Pens. 6/s 96. R* 28A 94. Bor i Lyngby v. København. 8. Frederik Emil Georg Rostrup, * 28/i 1831 paa Stens- gaard (Lolland). 57 Eks. v. polvt. Læreanstalt. 58 L. v. Skaarup Sem., 83 Docent v. Landbohøjskolen; 90 Medl. af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse; 94 Form. f. det kgl. Haveselskab, s. A. Æresdoktor. Mangeaarigt Medl. af Videnskabernes Selskab. 1901 Professor v. Landbohøj­ skolen. R.* 15/n 88, DM. 17/n 93. Udg. forskellige, dels videnskabelige og dels populære botaniske Værker og skrevet en Mængde Afhandlinger. 9. Jens Henrik Marius Tofte, * 13/s 39 i Vildbjerg v. Herning. Dim. fra Jelling Sem. 1859 (Udm. duelig). Husi. paa Engelsholm; 1860 konst. Seminarielærer i Jelling, 62 L. og Kirkes, i Landet (Taasinge), 28/s 63 Musikl. v. Skaa­ rup Sem. (25/o 86 kgl. Udn.). R.* 27A 97. 10. Christen Christensen Krogsgaard, * Vi2 54 i Thise v. Brønderslev. Dim. fra Ranum Sem. 1874 (M. duelig). V11 74 L. v. Brønderslev Højskole; 75—78 v. Frederiks­ havns priv. Realskole. Udv. Lærereksamen (mg.). 81—83 L. v. Hobro priv. Realskole; Vo 83 v. den komm. Be­ talingsskole smst. 31A 83 L. v. Skaarup Sem. (Kgl. Udn. 14A 91). 11. Frederik Vilhelm Olsen, * 12/e 51 i Store Rørbæk v. Frederikssund. Dim. fra Jonstrup Sem. 1871 (M. duelig.). I Septbr. 74 Vikar, 21A 75 konst. og 16/s 76 fast ansat ved 83 Skolevæsenet i Assens. Vs 86 kgl. Bestalling som Første­ lærer v. Borgerskolen i Nyborg; 18/s 91 konst. og 5/is 92 kgl. Bestalling som L. v. Statsseminariet i Skaarup. V? 85 Bevilling som Translatør og i Tysk. 12. Kristen Johan W urgier, * 3/g 68 i Banders. Student, Cand. theol. (1.) 1892, Vikar ved Statsseminariet i Ranum 1895; -2 /9 96 konst. og 26/n 97 kgl. udnævnt til L. v. Sem. i Skaarup. t 28/io 1902. 13. J a n u s C h r i s t i a n K n u d s e n, * 1 lA 74. Student (priv.) 1892. Cand. phil. (ug.) 93; Jan. 98 Skoleembedseksamen i Historie, Dansk og Latin (1.); i Juni 1902 teol. Embeds­ eksamen (1.). Var 98—99 Huslærer p. Ørbæklunde, underv. derefter v. forsk, københavnske Latinskoler; Juni—Dcbr. 1902 Redaktionssekretær v. Sorø Amtstid. 22'12 1902 konst. L. v. Skaarup Seminarium.

c. Kapellaner, der tillige var ansat som Lærere ved Seminariet. 1. Julius Frederik Andreas Posselt, * 6 s 1813. Cand. theol. 1 ii 41, Kapeil. og Seminariet i Skaarup 28« 43, afg. 16/2 49. Skal have søgt Embede som Præst i Sønderjylland. 2. Jacob Frederik E n g b e r g, * 21 s 1811 paa Ravnstrup, Herlufmagle S. Cand. theol. 38 (n.) og 39 (h.). 43 Trediet i Holbæk. 25 5 44 pers. Kapeil. i Holbæk og Merløse, 25 2 50 Kapeli. og Seminariet i Skaarup. 20 s 55 Spr. i Hemmet og Vium, 10/s 66 i Tostrup-Uggeløse v. Holbæk, t 1(Vio 77. 3. Andreas Fabricius Krarup Vilstrup, * 17/e 1824 i Borris. Cand. theol. 39 (h.). 3% 56 Kapelt og Seminariet i Skaarup; 10/7 60 Kateket i Aalborg; 3('V 69 Spr. i Bjørns- holm-Malle og Seminarieforst. i Ranum; 22V 78 Spr. i Bjerregrav-Aalum ved Randers og Provst for Middelsom- Sønderlyng Herred. R* 84 88. 4. Harald Frithiof Henrik Julius Petersen, :: 3 1 1834 i København. Cand. theol. 22/g 58 (t). 8 n 60 Kapelt og Seminariet i Skaarup, 27/s 71 Spr. i Kværndrup, 2G/io 78 i , 13/« 89 i -Bovense pr. . 5. Christian F r e d c r i k S o r t e r u p, * 10 9 1840 i København. Cand. theol. 66 (h.) og 67 (t). 12 12 71 Kapelt og Seminariet i Skaarup, 8/3 77 res. Kapelt v. St. Michels K. i Slagelse 84 og Spr. i Heininge;\/87 Provst f. Slagelse Herred; 20/is 99 Spr. i Stillinge v. Slagelse. R* 8/i 98. 6. Carl Ferdinand Møller, * n/n 1849 i . Cand. ^^theol. 76 (h.). Ve 77 Kapeil. og Seminariet i Skaarup, 2Vi 84 Spr. i Tønning—Træden, 89 Provst f. Tyrsting-Vrads Herreder; 13/3 94 Spr. i Nørre-Aaby og Indslev. 7. C h ri s ten Alfred Brønd um, * 8A 1855 i Millinge v. Faa- borg. Dim. fra Skaarup Sem. 1875 (M. duelig); Husi. i Bram- minge, L. v. Pigeborgerskolen i . Student 77, Cand. theol. 83 (h.). 83—84 Kapeil. i Dannemare-Tillitze, 1G/o 84 Kapeli. og Seminariet i Skaarup; 92 Spr. i Nebsager-Bjerge v. Horsens. B. Person al historiske Meddelelser

om I. Skaarup Seminariums Dimittender 1803—1903. II. Seminariets Elever, der selv har indstillet sig til Afgangsprøven. III. Privatister, der har taget Skole­ lærereksamen ved Seminariet...... -___ -fom i Tfar Jar epjolbf fig pantet tfengefige Ceminarfo i ©faarup, Jar i ben $ib iffe alene opført fig faebtlig og meget anfkr.big, men og «eb en roSoærbig Jlib i alle til Ungbomnten6 Unberoisning og X>anneffe fornebne ÆunbfTaber / giort fig buelig til et ©foleldtrec • (Jmbete. ©eb ten meb Jam anfliflefce offentlige ^røoe t ©itectienen« Øoervaerelfe ben /Z= ‘få&vtuføn Jan trjolbef Carafteren« i/leyit $Cbi

Joorfore Jan Jerveb fra ©tminarief bimiffere$ fom anbefalet til (Enjver, ber moaffe bejet*

Jan$ ^ienefle. ©fn-arup ©føkftrccr • ©emineriurt ben aoé-J« rm 1305-' I. Skaarup Seminariums Dimittender 1803—1903.

1805. 1. Storm, Jens Peter Jerndorf. Meget godt. * 9/7 1780 i Nørre Næraa. hvor hans Fader var Degn. Blev fra 10-Aars Alderen opdraget hos Skolelærer Vilhjelm i Skaarup; kom senere i Guldsmedelære i København og deltog som Svend i Kampen paa Kongedybet 1801. Blev efter Amts­ provst Wedels Opfordring Elev paa det nyoprettede Seminarium og »di­ mitteret derfra med overordentligt smukt Vidnesbyrd 1805, den første Seminarist fra Skaarup.« Særlig dygtig i Musik. Huslærer først hos Amtsprovst W., senere hos Grev Ahlefeldt i Nyborg. Fra 1811 til sin Død 26/2 1847 Degn og Skolelærer i . (Meddelt af hans Datter­ søn Pastor Riemann i Fakse). 2. Winther, Hans Terkelsen, Tirslund, Sønderjylland. Mg. *12/i1784.

1806. 3. Jensen, Niels, Skaarup, Fyen. Mg. * c. 1780. Var L. i , Svendborg A. 4. Andersen, Jørgen, Sandholts-Lyndelse, Fyen. Mg. * 28/s 1782. L. i Søby paa Taasinge: DM. 1815; f 1857. Til Stede ved Jubelfesten i Skaarup 1853 som den eneste af Seminariets første Aars Elever. 5. Kristensen, Peter, Lvkkeby, Tullebølle Sogn, Langeland. Godt. * 1785. Var omkring 1818 L. i Stoense paa Langel.; f c. 1826. 6. Rasmussen, Jørgen, Lundegaards Mølle, Nørrebroby S., Fven. Brugbar. * 2/n 1778. 7. Mohrum, Peter Jensen, Kousted, Randers A. Godt. * 10/i 1783. 8. Rasmussen, Anders, Lundegaards Mølle, Nørrebroby S., Fyen. Godt. * 1783. 1806 L. i Viby ved Kerteminde; afg. ell. f 1863. 1 2 9. Nielsen, Niels, Dreslette S., Fyen. Godt. * c. 1784. 10. Holm, Mathias, Skovsbo, Egense S., Fyen. Mg.m. Udm. * 2A 1787. 1807 L. v. Seminariet; fra 1813 L. v. Skaarup Skole og 1820 Organist ved Skaarup Kirke; entl. 51; f 15/i 52. Var tillige Landmaaler. 11. Jacobsen, Jens Jørgen, Sandholts-Lyndelse, Fyen. Godt. * 1775 i Søndenbro, Langel. I mange Aar L. og Kirkes, i Sandholts-Lyndelse. f 1842. 12. Stephansen, Johannes, Eriknaur, Hatting S. Mg. * 5A 1781.

1808. 13. Rasmussen, Søren, , Fyen. Mg. * 5/s 1789. 14. Andersen, Anders, Torpe, Skrøbeløv S., Langel. Mg. * 9/s 1788. L. i Hvilsager (?); f 7A 1849. 15. Clausen, Claus, Ørbæk, Fyen. Godt. * 29/i 1789. 16. Hansen, Johan Jørgen, Heldager, Fyen. Godt. * 2 Vs 1787. 17. Jensen, Rasmus, Tved, Fven. Mg. * 17/2 1785. Antog Navnet Tvede efter sin Fødeby; blev 1809 Lærer i Ejby og derefter 1840 L. i Balslev, Odense A. f 1852. 18. Krag, Søren Christensen, Asferg v. Randers. Mg. m. Udm. * 29/s 1787. 19. Jensen, Hans, V. Hæsinge, Fyen. Mg. * i Juli 1788. Blev 1815 L. i Svanninge, Salling H.; 1825t illige Kirkes.; afg. 1845. 20. Hansen, Hans, Brudager, Fyen. Mg. * G/s 1787. Var L. i Assens A. 21. Weber, Johan Jørgensen, Brudager, Fyen. Mg. in. Udm. * 6/s 1788. 1810 L. og Organist i Store Rise paa Ærø. DM. 1844; t 1862. 1809. 22. Bache, Jens, Vonsild, Sønderjylland. Udmg. * 1787 i Juli Maaned. 23. Lo ren zen, Andreas, Lysabild, Als. Brugbar. * 26/s 1782. 24. Thoysen, Morten, Gestrup, Sønderjylland. Mg. * 1785. Fik An­ sættelse hos Grev Bille-Brahe, Hvedholm, der skænkede ham en Gaard i Kværndrup i Fæste, hvortil hørte Kro- og Postbefordringsprivilegium. Her døde han. 25. Mikkelsen, Hans Jacob, Humble, Langeland. Udmg. * 16A 1788. Fik Faderens Gaard Mariendal i Hennetved, Langel., hvor han døde ugift. 26. Dinessen, Anders Madsen, Lindelse, Langel. Mg. * 12/i 1787. Fik Faderens Gaard i Vindeby, Lindelse S., hvor han døde ugift. 27. Anker, Lorens. Brugbar. 28. Anderssen, Kristen, Torpe, Langel. Godt. * 1786 i Juni. Var Godsforvalter paa Sandholt, Fyen; blev sindssvag og døde i Daare- anstalten i Odense. 3 29. Lind, Ole Hansen, Dalby, Sønderjylland. Udmg. * 15/s 1787. 30. Trolle, Hans Krag, Gundstrup Mølle, HundstrupS, Fyen. Mq. * 12/3 1790. 1810. 31. Smidt, Johan Christian, Vester Hæsinge, Fyen. Godt. * 12A 1790. 32. Povelsen, Niels, Longelse, Langel. Godt. * 16/9 1788. Var L. i Brændeskov, Svendb. A., »i et saare ringe Embede.« 33. Flemløse, Niels Hansen, Søby, Fyen, Godt. * Vs 1789. 34. Mackeprang, Kristen, Rødby, Lolland. Godt. * 26/o 1775. Blev 1812 L. i Kirkeby v. Svendborg, f 1855. 35. Al mind, Jens, Ore, Fyen. Godt. * 1791. Blev 1815 L. i Norup v. Odense; afg. ell. f 1857. 36. Faber, Jørgen, Odense. Mg. * 6/i 1786. Husi. p. Bøgeskovgaard, derefter Husi. hos Kbmd. Krøier; oprettede tillige et privat Institut for Drenge i Svendborg. »Han forlod i Aaret 1833 Svendborg, quitterede Undervisningen, giftede sig med Kbmd. Aarsleffs Enke og satte sig ned paa en Gaard ved Haderslev.« 1811. 37. Ellegaard, Hans Rasmussen, Harrendrup, Fyen. Mg. m. Udm. * 23/i2 1788. 38. Knudsen, Rasmus, Fjelsted, Fyen. Mg. m. Udm. * 1/it 1790. 1812 L. i Sørup v. Svendborg. Pens. 1858; f i Fjelsted 14/n 1862. 39. Madsen, Hans, Turup, Fyen. Mg. m. Udm. * 10/2 1789. Blev 1811 L. paa Drejø, 1824 L. i Jordløse i Salling H.; afg. 1859. 40. C oord t, Johan Fridrik, , Fyen. Mg. * i April 1790. Var L. i Koelbjerg, Vissenbjerg S.; afg. eller f 1834. 41. Fløche, Povel Christian, Skalbjerg, Fyen. Mg. * 26/i 1791. Var L. i Skalbjerg, Vissenbjerg S.; afg. ell. f 1839. 42. Pedersen, Peder, Kerte, Fyen. Mg. m. Udm. * 22/i 1790. 1811 L. i Ørslev v. ; 1830 L. i Tanderup, Baag H.; afg. ell. f 1861. 43.Schwartz, Frederik R., Brobyværk, Fyen. Mg. * 1791. Blev 1816 L. i Vesterhæsinge, Salling H.; pens. 1851.

1812. 44. Jensen, Peder, Lakkendrup, Fyen. Mg. * n/i 1789. 45. Larsen, Hans Henrik, Ore, Fyen. Godt. Døbt Trin. S. 1791. 46. Mogensen, Lars, Stenløse, Fyen. Mg. m. Udm. '% 1791. 1812 Degn og L. i Rolfsted, Odense A.; 1845 DM.; pens. 63. f 27A 1865 i Herrested. 47. Christensen, Rasmus, Stenløse, Fyen. Mg. Døbt 20. Søndag e. Trin. 1790, 48. Knudsen, Søren, Lykkesholm, Fyen. Mg. Døbt 12/? 1789; 1812 L. i Ellested, Vinding Herred, f 1848. 1* 4 49. Lund, Rasmus Rasmussen, Sandh. Lyndelse, Fyen. Godt. Døbt 9A 1790; L. i Hillerslev, Salling H. f 1833. 50. Råben, Niss Christensen, Stenderup, Sønderjylland. Mg. m. Udm.. * 13/3 1788; 1812 L. v. Odense Borgerskole; 1845 DM. f 1875. Udgivet en større og en mindre Regnebog samt et Skriftlæsnings­ apparat. 51. Fabricius, Niels, Føns, Fyen. Mg. m. Udm. 52. Reichstein, Thiis Martin. Mg. * 1789. 1829 L. i Dalby, Odense A. f 1850. 1813. 53. Trolle, Niels Hansen, Sandager, Fyen. Mg. m. Udm. * 1791. 1815 L. i Sandager v. Kværndrup; afg. c. 1855. 54. Hoyer, Kristen Knudsen, Hillerslev, Fyen. Mg. * 1785. L. i p. Taasinge. f 1/is 1854. 55. Dall, Erik Olufsen, Vonsild, Sønderjylland. Mg. m. Udm. * 1788. Hjælpel. i Ryslinge. 1818 L. i Skrøbeløv, Langel, f 1851. 56. Mitballe, Falle, Maugstrup, Sønderjylland. Mg. m. Udm. * “°/i 1786. 1813 L. i Skaarupør v. Svendborg, 1817 i Skartved v. Kol­ ding. f 22/n 1862. 57. Haastrup, Christen Pedersen, Haastrup, Fyen. Mg. * 1790. I kort Tid midlertidig Musikl. v. Seminariet. 1813 L. i Tved v. Svend­ borg. j- 1861. 58. Hansen, Claus, Tved, Fyen. Mg. m. Udm. * 1795. 1816 L. i Skaarupør v Svendborg, f 1849. 59. Posern, J. C. H., Hvidkilde, Fyen. Godt. 60. Holm, Hans Christian Nielsen, Skovsbo, EgenseS., Fyen. Mg. m. Udm. * 1791. 1818 L. i Stige ved Odense, derefter i Verninge. 1845 DM. f 19/u 1857. 61. Assenholm, Claus, Hoptrup, Sønderjylland. Godt. * i Aug. 1791. 62. Prøvensen, Hans Christian, København. Mg. * 7/i 1791. 1814 L. i Odense, f 5/io 1858. Udgivet en engelsk Læsebog for Begyndere. Var 1807—10 i engelsk Fangenskab. 63. Meisler, Lars, København. Mg.

1814. 64. Cronberg, Hans Nielsen, Rørup, Fven. Mg. m. Udm. * 1793. 1814 L. i , Odense A. 1836DM. f 13/is 1875. 65. Møller, David, Rudkøbing. Godt. 66. Hansen, Mads, Bovense, Fyen. Brugbar. * c. 1790. 1815 L. i Bovense v. Nyborg; 1822 i Skellerup; afg. ell. f 1834. 67. Jochumsen, Christian, Ørsbjerg, Fven. Mg. * c. 1790. L. i Barløse, Baag H. Pens. 1844. 68. Petersen, Rasmus, Saltofte, Fyen. Godt. * 1789. 1817 L. p. Øen Endelave, Aarhus St. 1824(?) p. Drejø. Fra 1854 atter paa Endelave. f 1858. 5 69. Ravnsgaard, Jørgen, Sønderjylland. Mg. 70. Schmidt, Christian, Genner, Sønderjylland. Mg. * n/i2 1790. 1817 L. i Davinde, Fyen. DM. 1864 ved sin Fratrædelse, f 1873. 71. Jørgensen, Jørgen Daniel Hansen, Søndenbro, Langel. Godt. * 1793. Hjælpel.; 1818 L. i Søndenbro. f c. 1859. 72. Svendsen, Jens, Svindinge, Fyen. Mg. * 1791. 1826 L. i Langaa, Gudme H. Afg. 1859. 73. Larsen, Rasmus, Revninge, Fyen. Mg. m. Udm. 74. Spodsberg, Anders Pedersen, Spodsbjerg, Langel. Godt. * 1794. 1817 L. paa Strynø. Pens. 1860. f smst. 1875.

1815. 75. Gunner, Peder Nielsen, Hillerslev, Fyen. * 1790. 1824 L. i Gyng- strup, Skam H., Odense A. Pens. 1860. 76. Kjær, Hans Pedersen, Bubbel, Fyen. * 1792. 1824 L. i Snave, Baag H. 77. Sandbeck, Joachim Peter, Kjelleby, Fyen. Mg. * c. 1790. 78. Henrichsen, Hans Henrich Wetche, Haarslev, Fyen. Mg. * 1794. L. i Hennetved. 1820 L. i Lindelse. 1827 kaldet til Sognedegn for Tryggelev og Fodslette samt til Skolel. for sidste Sogn. f 1856. 79. Hansen, Hans, Holmdrup, Fyen. Var Kirkes, og Skolel. for baade Søllinge og Hellerup S., Vinding H. f 1840. 80. Fuglsang, H., Sønderjylland. * 1790. Var L. i Ommel v. Marstal, 81. Archtander-Larsen, Niels, (Sletten), Fyen. * 1793. Blev 1825 L. i Skamby ved , 82. Nygaard, L. Thomsen, Sønderjylland. * c. 1790. 83. Almind, Anders, Ore, Fyen. * 1793. Blev 1825 L. i Orev. Bo­ gense, afg. c. 1855. 84. Pedersen, Rasmus, Jordløse, Fyen. * 1792. Blev 1824 L. paa Drejø. Pens. 1857. Boede derefter i Pasop v. Svendborg, hvor han døde 14A 1877. 85. Schwartz, Johan, Brobyværk, Fyen. Mg. 86. Larsen, Niels, , Fyen. Mg. 87. Nielsen, Niels, Stenløse, Fyen. Godt. 88. Christlieb, C. (?) 89. Agertoft, C. M. (?) 90. Kipper. (?) 91. (Ubekendt.) 1816. 92. Smidt, Peder Jensen, Kirkeby, Sønderjylland. Godt. * 1793. 1822 L. i Vinding v. Vejle. Afg., vistnok f 1862. 93. Pedersen, Hans, Sørup, Fyen. Mg. * 14/i 1792. 1824 L. i Egense v. Svendborg, f 1859. 94. Jeppesen, Hans, Gultved, Kværndrup S., Fyen. Godt. * 26/3l795. 6 95. Lauritzen, Hans, Allested, Fyen. Ug. * 22A 1793. 1821 L. v. Lahns Stiftelse, Odense. DM. f 3A 1856. 96. Nielsen, Anders, Fangel, Fyen. Godt. * 3/5 1793. 1820 L. p. Baagø. 1829 L. i Ulbølle v. Svendborg, f 1851. 97. Aagaard, P., Sønderjylland. 98. Møller, Kristian Kristensen, Vejen, Jylland. Ug. * 8A 1794. 99. Bast, Johan Frandsen, Ulbølle, Fyen. Mg. * 3/t 1794. 100. Svelmøe, Carl Jacob Adolphsen, Brylle, Fyen. Godt. * 6A 1796 i Verninge. 1825 L. i Søndersø v. Bogense, f 14A 1867. 101. Rasmussen, Jens, Snarup, Krarup S., Fyen. Godt. * 1796. 102. Andersen, Rasmus, Ringe, Fyen. Mg. * i Novbr. 1793. 103. Knudsen, Simon, Turup v. Assens. Ug. * 28/7 1795. 1818 L. i Ørsted, Baag H. j* 19/6 1864. 104. Stephansen, Knud Petersen, Aarslev, Højrup S. Ug. * 1794. 1817 Kordegn i Nyborg og Andenl. v. Borgerskolen, f 5/o 1857. 105. Knudsen, Andreas, Segeling, Sønderjylland. Mg. * 1792. 106. Rasmussen, Niels, Skaarup, Fyen. Mg. * 1793. Var L. i Mil- linge v. Faaborg. f 1844. 107. Ishøy, Hans Frederik, Brudager, Fyen. Mg. * 24/o 1793 i Svend­ borg. Hjælpel. i Ærøskøbing. 1820 L. og derefter Førstel. i Marstal. Pens. f 3% 1881. 108. Gram, Hans, Harrendrup, Fyen. Godt. * 11/io 1796.

1817. 109. Guulbek, Christian, , Fyen. Godt. * 27A 1792. 110. Senius, Lars. Mg. 111. Hansen, Jens, Egeskov Mølle, Kværndrup S. Godt. * 1795. Hjælpel. p. Thurø. Konst. L. i Rudkøbing. Hjælpel. i Fodslette, Langel. 1843 L. i Bederslev, Odense A. Formenti. i 1845. 112. Knudsen, Hans, Stenløse, Fven. Godt. * 9/s 1795. 113. Larsen, Jens, Brændekilde, Fyen. Mg. * 19/s 1795. Blev Læ­ rer 1825. 1830 L. i Mesinge, Odense A. Afg. c. 1870. 114. Nielsen, Niels, Galbjerg, Fyen. Godt. * n/n 1795. 1818 An­ denl. i Tullebølle; 1827 L. i Lindelse, Langel, f 1868. 115. Kistrup, Hans Madsen, 0. Hæsinge, Fyen. Mg. * 2/s 1797. Var Degn, Organist og Klokker i Assens, f 1851. 116. Smith, Niels, Hasmark, Fyen. Godt. * Vv 1796. Fra 1817 Hjælpel. i Svendborg, Beldringe og Kullerup; 1819 i Fraugde-Kærby. 1822 Hjælpel. og 1823 L. i Allerup v. Odense. Pens. 75; f i Fraugde 23/i 1877. 117. Dary, Johannes Kristian Grooth, København. Mg. * 1(/i 1796. 118. Se i er up, Hans Cai, Vigerslev, Fyen. Godt. * 9A 1796- Blev 1825 L. i Stenstrup v. Svendborg, f c. 1856. 7

1818. 119. Madsen, Mads, Langaa, Fyen. Duelig. * 8A 1798. 1835 L. i Bregninge p. Taasinge. Pens. 1870. f 2% 76, 120. Hansen, Hans, Hjallese, Fyen. Duelig. * 28/6 1797. 121. Østrup, Hans Poulsen, Haastrup, Fyen. Udm. duelig. * 1797. Var L. i Stenstrup, f 1825. 122. Eibye, Christian Christoffersen, Ejby, Fven. Udm. duelig. * Vs 1795. 123. Gundelman, Peter Mortensen, Harrendrup, Fyen. Duelig. * 6A 1795. Var L. i Falsled, Sønder-Broby og Øksendrup. Forlod Skolen og giftede sig med en Enke, »hvis Fæstegaard han saaledes modtog.« 124. Klausen, Anders, Vester-Aaby, Fyen. M. duelig. * 6/n 1795. 125. Andersen, Hans, Anderup, Lumby S., Fyen. Udm. duelig. *-1Via 1795. 126. Sørensen, Anders, 0. Skerninge, Fyen. Bekvem. * n/i 1795. 127. Knudsen, Peder, Kværndrup, Fyen. Duelig. * 3/a 1782. Først Hjælpel., 1826 L. i Kværndrup, f 14/s 1852.

1819. 128. Søerup, Niels Hansen, Sørup, Fyen. M. duelig. * 1794. 1825 L. i 0. Skerninge. f 1852. 129. Larsen, Hans, Galbjerg, Fyen. Duelig. * Vs 1799. Hjælpel. i . 1821 L. i Karoline-Amalieskolen i s. S. 1828 L. i Vejstrup v. Svendborg. 130. Nielsen, Hans, Ørritslev. Udm. duelig. * 14/io 1798. 131. Hjorth, Rasmus Larsen, Harrendrup, Fyen. M. duelig. * 9/i 1796. 1823 L. i Hou, Langel, f 1851 p. Vejen til Amerika. 132. Hansen, Frits Ambrosius Stub, Emtekær, Tanderup S. Udm. duelig. * 8/i2 1798. I Lærervirksomhed fra 1822. 1834 L. i Koel- bjerg, Vissenbjerg Sogn. f c. 1856. 133. Schaldemose, Peder Rasmussen, Kingstrup, Fyen. Udm. duelig. * 14A 1799. 1819 L. i Svendborg, 1840 tillige Kordegn v. St. Ni­ colaj Kirke. DM. 1841. f 8/s 1869. 134. Hohvy, Thomas Peter, Graasten, Sønderjylland. Duelig. * 29A 1794. 135. Peders en, Hans Christian, Assens. Duelig. * 16/9 1792. 136. Kjær, Jens Peter, Marslev, Fyen. Duelig. * 22A 1797. Var L. i Marslev ved Odense, f 1838. (?)

1820. 137. Schmidt, Kristen Iversen, Hillerslev, Fyen. Mg. * 2% 1797. 1825 L. v. Borgerskolen i Odense; 1827 tillige Klokker og Kordegn ved St. Hans Kirke. 138. Peter sen, Peter, Bevtoft, Sønderjylland. Mg. * 16/i 1800. Var en Tid Husi. paa Langel., senere Gaardejer i Jylland. 8 139. Filstrup, Peder Larsen, Filstrup, Fyen. Mg. * 3/e 1800. 1826 Andenl. og Kordegn i Kolding. Pens.; f i København i Septbr. 1878. 140. Jensen, Hans, , Taasinge. Mg. * 17/6 1800. 1820 Kordegn v. Frue Kirke i Svendborg. Student 1836. Cand. theol. 1842. Sognepræst i Brande (Vejle A.) 1851. f 29/s 1865. 141. Schougaard, Peter Hansen, Hudevad, Fyen. Mg. * 1800. 142. Lundbech, Frederik Ludvig, Kerte, Fyen. Mg. * 21/i 1800. 1825 L. i Kogsbølle v. Nyborg. Pens. 1861. Boede derefter i Odense, t 20/i2 1874. 143. Rasmussen, Simon, Snarup, Fyen. Mg. * 29/i 1798. 1831—70 L. i Hundstrup v. Svendborg. Derefter Gaardejer (Skreppenborg v. Odense). 144. Velling, Frantz Kristian, , Fyen. Mg. * 18A 1799. Hjælpel., fra 1835 L. i Vindinge v. Nyborg. Afg. 1863. 145. Møller, Lars Krag, Odense. Mg. * 29/n 1796. 1822 Substitut, 1831 L. i Rynkeby, Odense A. f 4/6 1872. 146. Jakobsen, Rasmus, Gelsted, Fyen. Mg. m. Udm. * 3/g 1800. Husi. paa Vejstrupgaard, 1822 Førstelærer v. Middelfart Borgerskole. 1854 DM. f 1872. 147. Olsen, Ole Lange, Nyborg. Mg. m. Udm. * 3% 1795. L. v. Borgerskolen i Nyborg.

1821. 148. Nielsen, Anders Jørgen, Korup, Fven. Mg. m. Udm. * 5/i-> 1800. Stud. 1824. Cand. theol. 29. Kateket i Svendborg 31. Præst * i Bredstrup 40, Sognepræst i Gloslunde, Lolland 49. Pens. 67. f i København V12 82. 149. Stephansen, Jens, Højrup, Fyen. Mg. m. Udm * % 1798. 1822 L. i Bovense. 1832 L. i Ullerslev, Fven. f c. 1870. 150. Holm, Jørgen Nielsen, Fjelsted, Fyen. Mg. * %2 1801. 151. Lund, Lars Nielsen, Kærby, Fyen. Mg. * 19A 1800. 1827 L. i Nørreby, Klinte S., Fyen. Afg. ell. f c. 1869. 152. Heiden, Ole Christian, Lunde, Fyen. Godt. * 26/n 1799. 1832 L. i Lunde, Odense A. f 2% 1865. 153. Knudsen, Hans, Grøftebjerg, Fyen. Mg. m. Udm. * 10/s 1800. 1823 L. i Humble, Langel, f c. 1873. 154. Møller, Jacob, Sørup, Fyen. Godt. * 19A 1800. Til 1834 L. i Hennetved, Langel., senere Godsejer (Skovsgaard paa Langel.). 155. Bondesen, Mads, , Fyen. Godt. * 7/io 1803. Husi. forsk. Steder paa Fyen og Langel. 1834 L. i Hennetved, Lindelse S., Langel, f 7/2 1859. 156. Grønvald, Peter Carl. Mg. 9

1822. 157. Andersen, Johan Andreas Hauptman, Svendborg. Mg. m. Uclin. * 30A 1798. Husi. paa Hindemae. 1834 L. i Skellerup v. Ullerslev, Fyen. + 4/5 1852. 158. Nissen, Lars, Gesten, Ribe A. Mg. * 5/o 1801. 159. Jantzen, Hans August, Espe, Fyen. Mg. * 21Ai 1801. 1827 L. i Gestelev v. Ringe. Afg. 1872. 160. Nothkjær, Thue Lauritzen, Fjelstrup, Fyen. Mg. * 31A 1801. 161. Aagaard, Hans Andersen, , Fyen. Mg. * 5/io 1802. 162. Schj erbech, Hans Rasmussen, Assens. Mg. * 29A 1801. Var først Hjælpel., 1833 L., 1840 L. i Husby v. Assens, f c. 1870. 163. Knudsen, Frederik Christian, Assens. Mg. ni. Udin. * 17/i 1802. Husi. i Kværndrup. L. i Spedsbjerg ved Odense. Derefter atter Husi. 164. Rasmussen, Hans, Vejstrup, Fven. Mg. * 7/i 1800. Blev 1830 L. i Vornæs paa Taasinge. Afg. 1856. 165. Pagh, Mads Magnus, Assens. Mg. * 2/s 1803. 1822 Hjælpel. og 1830 L. i Aasum v. Odense, f c. 1870. 166. F ri i s, Hans Lund, Sarup, Fven. Mg. * % 1803. Blev Godsforvalter paa Matrup, Skriver i Brædstrup, Forpagter af en Gaard i Ring S., Tyrsting H. f 16A 1885, 167. Christi ans en, Niels Christian, Korup, Fyen. Mg. * 2% 1801. I flere Aar Privatl. i Svendborg, senere L. v. Borgerskolen smst. 1837 Kordegn i Rudkøbing. DM. 1847. f % 1870. 168. Hansen, Lars, Ørslev, Fyen. Mg. * 30/ia 1801. Blev 1825 L. i v. Ullerslev. Blev sindssyg, f % 1858. 169. Larsen, Niels, Stige v. Odense. Mg. * 39A 1799. Blev 1823 L., 1827 L. i Højby v. Odense, f 1870. 170. Radoor, Christian, Rørup, Fyen. Mg. * 28/o 1803. 1827 L. i Hjors- lev ved , Fyen. f 14/i 1860. 171. Krag, Hans Vilhelm, Gelsted, Fyen. Mg. * 14/io .1802 i Gel­ sted Præstegaard. 172. Klein, Carl Julius, København. Mg. * 10/5 1796.

1823. 173. Knudsen, Johannes, Oure, Fyen. M. duelig. ::: 18/io 1802. Husi. Konst. L. i Rudkøbing. 1828 L. i Kædeby, Humble S. Afg. ell. f 1866. 174. Winther, Peder, Skaarup, Fyen. Duelig. * 3/io 1802. Var L. i Karoline-Amalie-Skolen, Oure S., Fyen. 175. Nielsen, Jørgen Hendrik, Aarslev. M. d. m. Udm. * 3A 1802. 1825 L. i Aarslev og Højrup. 1840 L. i Søllinge v. Pederstrup, Fyen. f 15A 1861. 176. Kreiberg, Jakob Kristoffer, Assens. M. d. m. Udm. *17A2l801. Husi. p. Wedelsborg. 1829 L. paa Baagø, 1830 i Sandager v. Assens. Afg. 1880. 10 177. Hansen, Hans, Sandager, Fyen. Duelig. * 5/s 1802. 1828 L. i Turup v. Assens, f 6/n 1857. 178. Riber, Rasmus Hansen, Svendborg. M. duelig. * 8A 1801. 1828 L. i Ringe. 1844 L. i Voldtofte, Flemløse S., Fyen. Afg. c. 1875. 179. Jørgensen, Wilhelm Ferdinand, Bakkerup, MørkeS., Sjælland. M. duelig. * 11/io 1796. 1824 L. i Ondløse v. Mørkøv, Sjæll. Pens. 1867. f Vs 1875. 180. Grass, Christian Hansen, Odense. Duelig. * 1783 ell. 84. Husi. hos en Gaardmand i Odense Herred; forblev der til sin Død.

1824. 181. Nielsen, Niels, , Fyen. M. duelig. * 9/is 1802. 1829 L. i Ubberud v. Odense. Afg. 1849. 182. Wedel, Carl Justus Valentin, Marstal. M. duelig. * 6/i 1803. 1838 L. v. Home Degneskole v. Faaborg. f 19A 1867. 183. Petersen, Lauritz Grøndahl, Bevtoft, Sønderjylland. Duelig. * 27/y 1803. 184. Frellesen, Jes, Vraa, Bevtoft S., Sønderjylland. Bekvem. * 8/i 1802. 1837 L. i Kistrup v. Korinth. Afg. ell. f 1864. 185. Nielsen, Johan Moses Georg Hollard, Kerteminde. Udm. duelig. * 19A 1804. Stud. 1828, cand. jur. 40. Udg. bl. a. nogle Forskrifter til Skolebrug. Litterat, levede til sidst i stor Fattigdom, f i Køben­ havn 18A 70. 186. Friis, Thomas Wissing, , Fyen. M. duelig. * 9/i2 1805. Andenl. i Tullebølle, Langel. Senere Gaardejer i Akkerup v. Assens. 187. Ploug, Cornelius Schmidt, Bregninge, Ærø. Bekvem. * 26/s 1803. 188. Ishøy, Anders, Brudager, Fyen. Duelig. * 7/is 1802. 1827 L. i Brudager v. Svendborg, f c. 1848. 189. Larsen, Hans Andersen, Vejrup, Ubberud S., Fyen. Duelig. 190. Schøtt, Jacob Pedersen, V. Hæsinge, Fyen. Bekvem. * 14/io 1802. 1830 L.'i Kerte, Baag H. DM. 1847. f 1878. 191. Crone, Hans, Fyen. Duelig. * 1798. 1826 L. i Langtved, Vin­ ding H. Pens. 1870. 192. Schmidt, Hans Jacob, Stenstrup, Fyen. Duelig. * lo/9 1802. 193. Thomsen, Rasmus, Skaarupøre, Fyen. Duelig. * 14/s 1803. 39 L. i Snøde, Langel, f 1869. 194. Baggesen, Rasmus Johannes, Oure, Fyen. Udm. duelig. 2/io 1802. Stud. 29, cand. theol. 36, pers. Kapellan paa Lvø 37, Sogne­ præst paa Hirtsholmene 49, i Harte-Bramdrup 55, i Oure-Vejstrup 63. t 3/e 1873. 195. Boye, J. H., Marstal. Udm. duelig. * 1803. 196. Lassen, Las, Overhornbæk, Viborg A. M. duelig. * 7/t 1802. 1835 L. i Frøbjerg, Baag H. 1838 L. i Rolund, Odense A. f 3%1863. 197. Meinerts, P. H., Kejtum paa Øen Sild. M. duelig. * 14A 1793. 11

1825. 198. With, Carl Henrik, Odense. Mg. m. Udm. * 31/3 1805. I c. 7 Aar dels Husi., dels Timel. v. Odense Realskole. 1833 Student, 1837 cand. theol. (1.). 41 Sognepræst i Neksø og Bodilsker. 47 Sgp. i Rønne og Knudsker og Provst over Bornholm. 56 Sgp. v. St. Budolphi Kirke i Aalborg, 57 tillige Stiftsprovst. 59 Overskoledirektør og Chef for Kirke- og Undervisningsministeriets 3die Departement, s A. R.* f 5/g 1865 i København. 199. Roil, Jens, Odense. Mg. * 16A 1804. 200. Brandt, Christian Ehrenreich, Tryggeløv, Langel. Mg. * 5/n 1805. L. i Tryggeløv til 1835. Senere Møller, derefter Gaardejer i Kædeby. 201. Hansen, Hans Peter, Flensborg. Mg. * 10/s 1805. 1839 L. i Brænderup, Odense A. 53 DM. f 1871. 202. Lund bech, Jess, Tanderup, Fven. Godt. * 22/io 1804. 1839 L. i Føns, Odense A. f u/s 1867. 203. Madsen, Peder, Hjerup, Kerte S., Fven. Godt. * 1805. 1828 L. i Tommerup, Odense A. Afg. 1861. 204. Thurup, Peder Hansen, Turup, Fven. Mg. * 7/io 1804. 1830 L. i Aborre, Baag H. Afg. 1846. 205. Rasmussen, Jens, Staagerup, Fyen. Godt. * 18/3 1797. 1825 L. i Taarup v. Nyborg. Afg. 1861. 206. Holm, Elias Sørensen, Hygum v. Haderslev. Mg. * 8/io 1801. 1835 L. i Harrendrup, Odense A. f 1873. 2O7.Ishøy, Caspar Mathias Helmann, Brudager, Fyen. Godt. * 28/i 1795 i Svendborg. 208. Baumgarten, Caspar Heinrich, Assens. Mg. * lo/io 1805. 209. Lindhardt, Fritz, Fyen. Godt. 210. Jacobsen, Niels, Gelsted, Fyen. Mg. m. Udm. * 2/s 1803. 1826 L. paa Fænø, 37 i Kerteminde. 1866 DM. Pens. 1883. f 1891. 211. Simonsen, Jørgen Ernst, Assens. Mg. * 2% 1803. Var et Par Aar Musikl. v. Seminariet, derefter Musikl. og fra 33 tillige Syngel. v. den lærde Skole i Randers; 41 Organist i Nyborg, senere i Aarhus. 212. Bech, Casper Wilhelm, Anholt. Mg. * 30/n 1804 i København. Hjælpel.; 1830 L. i Testrup v. Ringsted, f 3% 1868. 213. Biilmann, Hans, Skelskør. Godt * 3/s 1799 paa Fven. L. i Faarup, senere i Bregninge v. Kalundborg. Pens.; f i Bakkerup Vi 1856. 214. Larsen, Jørgen, Rue, Vigerslev S., Fyen. Mg. * 3/g 1802. 1829 L. i Bederslev, 32 i N. Næraa v. Bogense, f 3/s 1865. 215. Høisholdt, Anders Ibsen, Tommerup, Fyen. Mg. * 27/o 1802. 1826. 216 Petersen, Rasmus Holst, Søby, Odense A. Udm. duelig * 21 /12 1804. Hjælpel.; 1833 L. i Hjallese v. Odense, f 1875. 12 217. Winther, Lars Hansen, Akkerup, Fyen. M. duelig. * 16/io 1805. 1833 L. i Ulbølle v. . 1839 L. i Mullerød, Dreslette S. f c. 1876. 218. Christensen, Niels, Gelsted, Fyen. Vdm. duelig. * % 1805. Først Hjælpelærer, senere Sognedegn v. St. Nikolaj Kirke i Svendborg. 219. Mortensen, Morten Nielsen, Vemmenæs, Taasinge. M. duelig. * 6A 1804. L. i Vemmenæs. 220. Hansen, Hans Christian, Vornæs, Taasinge. Duelig. * 3A 1806. En Tid Husi. p. Langel., senere Fyrpasser v. Fakkebjerg Fyr. f i Ba­ genkop, Langel. 221. Knudsen, Christian, Hoptrup, Sønderjylland. M. duelig. * 14/n 1807. 222. Petersen, Hans Jespersen, Bevtoft, Sønderjylland. M. duelig. * -2A 1806. 223. Tscherning, Carl Rasmus, Middelfart. M. duelig. * 15/a 1806. 1835 L. i Østrup, Odense A. •(’1866. 224. Wedel, Peter August, Marstal. Vdm. duelig. * 21A 1807. 1828 L. i Bøjden v. Faaborg. DM. 75. Pens. 78. f 22/s 1895 i Faaborg. 225. Raun, Lorentz, Maugstrup, Sønderjylland. M. duelig. * 17/io 1805. 226. Nielsen, Jørgen, Saaderup, Kullerup S., Fyen. M. duelig. * s/io 1806. f i Skaarup straks efter Eksamen. 227. Faber, Fritz Ludvig, Marstal. Vdm. duelig. * 1804. Døbt ls/3 s. A. Klokker v. Frue Kirke i Odense. Frivillig med i første slesvigske Krig; blev Løjtnant, saaret i Træfningen ved Gudsø 7o 1849. f i Kolding 28. s. M. 228. Nielsen, Niels Jacob, Svendborg. M. duelig. * 23/a 1806. Hjælpel.; L. i Middelfart og Svendborg. Blev derefter Sanger v. det kgl. Teater, f i København 1860. 229. Juel, Frederik Monrad, Drigstrup v. Kerteminde. Duelig. * 2% 1801. 1828 L. i Drigstrup. Afg. ell. f 1853. 230. Møller, Carl Christian Wilhelm, København. M. duelig. * 26/2 1803. 1827 Student, 35 cand. theol., 41 pers. Kapellan i Børglum, 46 res. Kapellan i Bjerregrav, 62 Sognepræst i Ry, Aarhus St. Pens. 78. f i Ry 22A 1879. 231.Svitzer, Ludvig, Brøndbyøster, Sjælland. Duelig. * 28A 1801 i Rerslev. L. i Ellerup 1826—30. 232. Hansen, Jacob, Kristiansdal, Fyen. Vdm. duelig. * Vø 1807. 1839 L. i , f 1850. 233. Hinrichsen, Friederich Georg Marquart, Egernfjord, Sønderjylland. Vdm. duelig. * 6/s 1806. L. i Rendsborg. 234. Sørensen, Morten, Overby, Assens S., Bjerre H., Jylland. Bekvem. * 11/n 1790. 1829 L. i Bellinge v. Odense, f 1858. 13

1827. 235. Meyling, Hans, Kertinge, Fven. M. cl. m. Udm. * 2% 1808. Købmand i Kerteminde. 1843 L. i , Odense A f 1871. 236. Rasmussen, P. St., Strvnø. M. duelig. * 21/n 1805. 1835 L. i Daugaard, Bjerge H., Vejle A. DM. 1854. Pens. c .1875. f 1886. 237. Hansen, Peter, Svendborg. M. duelig. * 29/9 1806. 238. Lausen, Christian Henrik, Nyborg. M. cl. m. Udm. * 18/n 1807. L. i Marstal, derefter i Tranderup. f c. 1870. 239. K j ærbølling, Niels, Dvneved, Als. M. d. m. Udm. * n/io 1806. Husi. paa Als, derefter i Fven. 1831 L. i Marstal. 1836 Kor­ degn i Ærøskøbing. Senere Dr. phil., udgivet »Danmarks Fugle« m. m. t 7i 1871. 240. Fa 11 es en, Jørgen, Jernæs, Hoptrup S., Sønderjylland. Duelig. * lo/io 1807. Hjælpel. i Hoptrup. L. i Vestjylland. L. i Medolden. Pens. f. 241. Jacobsen, Søren Kristian, Nibe. Duelig. * G/s 1805. 1838 L. i Bislev, Aalborg A. Afg. V9 1880. 242. Eibye, Rasmus Christoffersen, Ejby, Fyen. M. duelig. * 19/o 1805. L. og Organist i Rudkøbing (kunde ikke selv spille O., men lejede dertil Skomager, senere Folketingsmand, J. A. Hansen). Senere L. i Svendborg, f 3/g 1843. 243. Schade, Henrik, København. M. duelig. * 29/io 1805. L. i Ørsbjerg(?) v. Slesvig. 244. Christensen, Peter Enevold, Krarup, Fyen. M. duelig. * 6/s 1808. 245. Lange, Thomas, Augustenborg. Duelig. * 12/g 1803. Husi. paa Langel. 1832 L. i Bederslev. 1843 L. i Næsbvhoved-Broby, Odense A. Afg. Vi 1878. 246. Jørgensen, Jørgen Christian, Kullerup, Fyen. Ej ubekvem. (1828 Duelig}. * 28/3 1808. Privatl. i Nyborg, 33 L. ved Borger­ skolen i Odense, 39 i Skalbjerg, Vissenbjerg S., 53 L. i Baaring, Odense A. Pens. t 5A 1890. Medudg. af L. Emb. Beskr. i Fvens Stift. 247. Se vel, Johannes Amt Frederik, Rvslinge, Fyen. Ej ubekvem. . (1828 Bekvem}. * 27s 1806. 1834 L. i Broby, Sorø A. f 21/a 1862. 248. Reinsholm, Rasmus Vilhelm, Tersløse, Sjælland. Ej ubekvem. (1828 Duelig}. * 19/s 1801.

1828. 249. Winther, Jens Frederik, Tranderup, Ærø. M. d. m. Udm. * 18/å 1807 paa Lyø. 1830 L. i Bregninge paa Ærø. DM. 80. Pens. 81. f 26/i 1894 i Rudkøbing. 250. Kongstad, Johan Christian, Ødsted v. Kolding. Duelig. * 1808. Hjælpel. i N. Lyndelse 1829—33. Fast ansat smst. 33. Pens. 1878. Boede derefter i Nyborg, f 19A) 1883. 14 251. Rasmussen, Hans, Skovby, Fyen. M. duelig. * 7/o 1805. Husi. i Skaarup. 1845 L. i Sønderby, Baag H. f 1871. 252. Heilm ann, Hans Ahrent, Asperup, Fyen. Duelig. * V2 1808. 1835 L. i Fjellerup. 1839 L. i Grindløse, Odense A. f 5A 1871. 253. Drost, Mogens Johansen, Bjerrebygaard, Tullebølle S., Langeland. Duelig. * 16A 1808. Husi. paa Bjørnemose. Do. paa Gammelgaard, Hundstrup S. Hjælpel. i Frørup. 1848 L. i Ellested v. Kværndrup. Afg. 1878. 254. Petersen, Hans Henrik, Horne, Fyen. Duelig. * 15Ao 1807. 1830 L. i Herringe v. Odense, f 1867. 255. Bruun, Christen, Sønderbæk v. Randers. Duelig. * 27/o 1802. Hjælpel. i Øksendrup. 1840 L. i Oure v. Svendborg. Afg. ell. f 1850. 256. Felding, Mads Jørgen, Søllinge, Fyen. M. duelig. * 4A 1807. Husi. hos en Præst paa Fyen, hvor han døde, »efterladende sig et skønt Vidnesbyrd.« 257. A lgr e en-Peters en, Henrik Christian, Søby, Odense A. Duelig. * 1V11 1806. 1834 L. i Nørre Søby v. Odense. Afg. f c. 1876. 258. Jensen, Sophus, Ravnholt, Fyen. Duelig. * Vs 1808. L. i Lumby v. Odense, f c. 1843. 259. Felding, Jan Peter, Næraa, Fyen. Duelig. * 16A 1809. Hjælpel. 1839 L. i Sønder Næraa, Odense A. Pens. 1880. f i Ringsted 1894. 260. Møller, Erik Kristian Knudsen, Haarslev, Fyen. M. duelig. * 6A 1808. 1831 L. i Lunde v. Stenstrup, f 15/ia 1865. 261. Biilmann, Morten, Grevinge, Sjælland. M. d. m. Udm. * 16A 1807. Husi.; 1829 L. i Oure v. Svendborg, f 17/i 1840. 262. Meier, Ivar Nielsen, Kolstrup, Haderslev A. Udm. duelig. (Se under Lærere). 263. Møller, Sylvester Albrecht, N. Broby, Fyen. M. d. m. Udm. * 13/i 1809. 1830 L. i Nørre Broby, Svendborg A. DM. 1880. f 1882. 264. Søegaard, Paul, Fausing, Sønderjylland. Duelig. * 10/i2 1806. Hjælpel. ell. Husk; 1840 Førstel. i Nykøbing (Mors). 1876 DM., pens. s. A. f 1889. 265. Møller, Philip Hansen, Jægerup, Sønderjylland. M. duelig. * 11A 1808. L. i Haderslev, f for flere Aar siden. 266. Bruun, Niels Olsen, Fuglsbølle, Langeland. M. duelig. 1801. Konst. L. i Illebølle. Andenl. i Tullebølle, Langel. Afg. c. 1840.

1829. 267. Råben, Johan Jensen, Faurvraa, Haderslev A. M. duelig. * loA 1810. En Tid Hjælpel. i Tyrstrup, Haderslev A. 268. ThieIsen, Mathias Nissen, Vilstrup, Haderslev A. Duelig. * 9A 1809.- 269. Petersen, Jens Peter, Ebberup, Fyen. M. duelig. * 26A 1810. 1835 L. i Birkende. 1838 L. i Marslev, Odense A. 1860 DM. Pens. t 23/s 1883. 15 270. Nielsen, Hans, Kærum, Fyen. M. duelig. * 17/n 1806. 1832 L. i Søholm, Køng S. 1858 L. i Søllested, Baag H. Pens. x/i 78. 271. Rasmussen, Jakob, Landet, Taasinge. M. duelig. * x/n 1808. 272. Jørgensen, Stephan, Seden, Fyen. M. duelig. * 16/i 1809. En Tid Hjælpel. i Kølstrup og senere i Allesø. Døde som sindssyg. 273. Møller, Christian Elisæus, Sørup, Fyen. M. duelig. * 10/3 1808. 1834 L. i Sorterup v. Slagelse, 35 i Vollerup, 38 i Raklev v. Kalund­ borg. 1872 DM. Pens. 1878. f 9/n 1887. 274. Petersen, Simon, Ødis-Bramdrup, Sønderjylland. M. duelig. * 3% 1808 i Nørrejylland. 275. Møller, Herløv Thøgersen, Balslev, Fyen. M. duelig. * 26/n 1808. 1839 L. i Ørslev, Odense A. Afg. 1867. 276. Jeppesen, Rasmus, Vejstrup, Sønderjylland. Duelig. * 7/9 1804. 277. Dall, Hans Peter, Vilstrup, Haderslev A. Duelig. * 7/s 1808. 278. Larsen, Rasmus, Ebberup, Fyen. M. d. m. Udm. * 15/s 1807. I flere Aar Hjælpel. i Tranekær, f 1840. 279. Westergaard, Carl, Harritslev, Skovby S., Fyen. M. d. m. Udm. * 7/a 1811. 1830 L. i Harritslev. 53—78 L. i Lumby v. Odense. Pens. 1878. Boede i Odense til sin Død 2% 1882. 280. Aagaard, Hans, Jægerup, Sønderjylland. M. duelig. * 18/i 1806. Hjælpel. i Vonsbek, Haderslev A. L. v. Sørensens Institut i Odense. Husi. p. Glorup Skovridergaard. 1840 L. i Strandby v. Assens. Der­ efter L. i Stenstrup, f 2% 1878. 281. Petersen, Jes, Kvars, Sønderjylland. M. d. m. Udm. * 3/6 1810. 282. Marcussen, Claus, Valsbøl, Sønderjylland. M. duelig. *x 79 1805. 283. Kastrup, Jørgen Christian, Fyen. Duelig. * 1799. 1833 L. i Hillerslev, Svendborg A. Pens. 1871. 284. Scheffmann, Nicolai Wilhelm, S. Næraa, Fyen. Duelig. * 4/i 1810. Hjælpel.; 1849 L. i Ejlby, Odense A. Afg. 1879. 285. Warming, Mathias Christian Christiansen, Seem, Ribe A. M. duelig. * 16/s 1806. 286. Tschierning, Gustav Adolf von, Grandløse v. Holbæk. Duelig. * 19/n 1804 i Kristiania. 1829 L. i Grandløse v. Holbæk. Pens. 1871. t n/8 1877. 287. Jørgensen, Erik Engelbrecht, Mørke v. Holbæk. Bekvem. * 26/a 1808. 1830 L. i Faarup v. Næstved. Pens. c. 1859. f 20/i 1892. 288. Ludvigsen, Carl Anton. Bekvem. * 1809. 1829 L. paa Sejerø. 1854 L. i Førsløv v. Ringsted, f 21/g 1873. 1830. 289. Friis, Jørgen Hartvig, Sarup, Fyen. M. d. m. Udm. * 7A 1810. 1832 L. og Organist i Sarup, Baag H. f 29/n 1848. 290. Møller, Jacob, Hesselager, Fyen, M. duelig. * 15A 1810. 1842 L. i Falsled. 1844 L. i Brangstrup v. Ringe. Afg. c. 1852. 291. Munk, Ove Christen, Herrested, Fyen. Duelig. I flere Aar Hjælpel. hos Faderen. Fik'aldrig fast Ansættelse. 16 292. Schougaard, Jens Hansen, Skovballe, Fyen. Duelig. * 8A 1808. 1837 L. v. Langø-Nordskov Skoler, 1845 i Vemmenæs paa Taasinge. Pens. 82. f i Tved Aug. 1883. 293. Rønn ing, Jørgen Christian, Husby, Fven. M. d. m. Udm. * 25/t 1809. 1838 L. i Birkende, 43 i Brvlle v. Odense. DM. 82, pens. s. A. f 1892 i Assens. 294. Jiirgensen, Carsten, Flensborg. Bekvem. * 12/g 1803. Vikar i Marstal. Derefter L. i Sønderjylland. 295. Wedel, Bernhard Wilhelm, Marstal. Bekvem. *27/sl801. 1841 L. i Naarup v. Assens, f 22/g 1857. 296. Hammer, Johan Broder, Flensborg. Duelig. * 16/io 1809. f faa Aar efter Dimissionen. 297. Torup, Lauritz Frederik, Avnslev, Fven. M. d. m. Udm. * 13/2 1810. 1832 L. i Bovense iv. Nyborg. Afg. 1872. 298. Christensen, Christian Enevold, Krarup, Fyen. Duelig. * 2% 1810. 1838 L. i Stenløse v. Odense. Afg. 1857. 299. K j ærbøllin g, Lauritz Georg, Dyneved, Als. M. d m. Udm. * 24/n 1810. 1830 Hjælpel. og 36 L. i Adserballe paa Als. 300. Christensen, Ivar Christian, Lunde, Fyen. Duelig. * 1804. 1836 L. i Hyllested, Randers A. Pens. 1877. DM. 1879. f s. A. 301. Anton, Andreas, Seest v. Kolding. Duelig. * 1804. 1831 L. i Sorterup, Sorø A. f 4A 1834.

1831. 302. Kongstad, Johan Christian, Aalborg. Mg. * 23/s 1807. Gaard- ejer, Vejbetjent, Værtshusholder. 1854 L. i Munke paa Avernakø, f 2% 1862. 303. Hunderup, Peder Liebe, Korup v. Odense. Mg. * 8/i2 1809. Hjælpel. i Brændekilde. 1840 L. i Stige v. Odense; e. 1855 L. i Maderup v. . Afg. c. 1867. 304. Roth, Henrich, Ærøskøbing. Ug. * 6/i 1812. Husk; Stud. 1835, cand. theol. 40, Kateket i Frederikshavn 44, Sognepræst i Adserballe p. Als 49, i Varnæs, Aabenraa Provsti 50. Afsk. af Tyskerne 1864. 1865 Sognepræst i Vigerslev, Odense A. R* 1882. f 24/