Instagram Som Dokumentations- Og Indsamlingsmetode
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Nordisk Museologi 2015 • 1, s. 73–90 Instagram som dokumentations- og indsamlingsmetode Eksperimenter med brugerskabt fotodokumentation Martin Brandt Djupdræt, Christian Rasmussen, Lisbeth Skjernov & Anne Krøyer Sørensen Title: Instagram as a documentation and collecting method. Experiments with user-generated photo documentation Abstract: Instagram is a worldwide photo-sharing app for smartphones. Every day, users share more than 70 million photos and videos. Based on existing research on Instagram and other social media, this article describes and compares two specific projects implemented in the museum Den Gamle By (The Old Town) in Aarhus, Denmark, in 2013 and 2014, in which the museum has used Instagram as a tool for contemporary documentation. Keywords: Instagram, contemporary documentation, social media, photo documentation, collecting methods. Instagram er en verdensomspændende billed- medier generelt, beskrives og sammenlignes i delings-app til smartphones, som i december denne artikel to konkrete projekter, hvor Insta- 2014 kunne melde om 300 millioner aktive gram er benyttet til indsamling af samtidsdo- brugere på månedsbasis. Hver dag bliver mere kumentation. Resultaterne viser, at der er gode end 70 millioner billeder og videoer delt. In- muligheder i at bruge Instagram i museernes stagram så dagens lys i 2010, og siden da er indsamlings- og dokumentationsarbejde. over 20 milliarder billeder blevet delt via app’en (Systrom 2014). Museet Den Gamle By i Aar- Forskning i Instagram og sociale hus, Danmark, har i 2013 og 2014 afprøvet for- medier skellige metoder til at inddrage dette medie i museets forsknings- og indsamlingsarbejde Der er gennem de senere år opstået et stort inden for samtidsdokumentation. Med bag- forskningsfelt for museumsforskere i sociale grund i den eksisterende forskning i Instagram medier, men kun en mindre del af forskningen samt relevante aspekter af forskningen i sociale har fokuseret specifikt på den relativt nye bil- Martin Brandt Djupdræt et al. 74 ledtjeneste Instagram og dennes muligheder hævder, at dialog ikke er tilstede, blot ved at inden for samtidsdokumentation og fotoind- brugerne liker eksempelvis en Facebookside. samling. Som baggrund for to konkrete In- Dette problem er generelt for de sociale medier stagram-cases i Den Gamle By har vi ud over (Holdgaard & Valtysson 2014). Deres pointe er, den eksisterende Instagram-forskning anvendt at museer bør overveje, hvilken form for del- relevante aspekter af den generelle forskning i tagelse de ønsker at iscenesætte på de sociale sociale medier, hvilket gennemgås i det følgen- medier, og hvilken grad af deltagelse de forven- de. Den danske museumsforsker Sigurd Trolle ter af deres brugere (Holdgaard & Valtysson Gronemann har kortlagt 22 danske kulturinsti- 2014:224). tutioners tilstedeværelse på de sociale medier Fokus på billeder og fotografier på sociale og sammenlignet graden af digital kommu- medier og deres rolle her er behandlet af de nikation på deres egen hjemmeside med til- svenske museumsforskere Elizabeth Boogh og stedeværelsen på sociale medier. Gronemann Merja Diaz (Boogh & Diaz 2013). De beskri- kan på den baggrund konkludere, at graden af ver eksplosionen i omfanget af digitale billeder, dialog og social respons er større på de sociale og hvordan muligheden for at dele dem på so- medier end på hjemmesiderne, men at museer ciale medier har skabt et hidtil uset potentiale typisk begrænser sig til kun at prioritere tilste- for kulturarvsinstitutionerne til at generere et deværelsen på Facebook frem for andre sociale meget stort billedmateriale, der kan afspejle tjenester (Gronemann 2014:50f.). tiden og livet for helt almindelige mennesker Forskningen har tillige beskæftiget sig med de netop nu. Brugerne kuraterer ifølge Boogh og dialogskabende, samspilsfordrende og lærings- Diaz deres egne billeder, når de vælger, hvilke mæssige potentialer, der ligger i de sociale me- billeder de deler på sociale medier eksempelvis dier. I 2007 pegede australske museumsforskere1 ud fra et ønske om at fremstå med en bestemt på, at museerne kan udvide publikumsoplevel- selv-repræsentation, et bestemt socialt eller sen gennem dialog og deling af viden på sociale identitetsmæssigt tilhørsforhold eller at ud- medier, ligesom museets promovering af bru- trykke en følelse, en holdning eller kommen- gergenereret indhold kan styrke såvel læring tere noget. Boogh og Diaz peger på, at bille- som engagement blandt publikum (Russo et al. dets samlede udsagn i form af motiv, effekter, 2007:26). De sociale mediers muligheder som et billedtekst og hashtag derimod bruges som ren didaktisk redskab til dialogbaseret undervisning kommunikation nu og her, hvorimod bruge- (Andreasen 2008) samt muligheden for at bruge ren kun yderst sjældent gemmer billedet som Facebook til digital levendegørelse, faktionsleg fysisk minde for sig selv og endnu sjældnere og samspil med nye målgrupper (Boritz et al. printer det, så det får en fysisk form (Boogh & 2011) er ligeledes blevet undersøgt. Diaz 2013:30ff.). Billeder delt på sociale medi- En særlig kritisk holdning til museers brug er må derfor opfattes som immateriel kulturarv af Facebook, herunder brugerdeltagelsen og på linje med andre ikke-materielle kulturelle det demokratiske potentiale, der ligger i me- og sociale praksisser (Boogh & Diaz 2013:27ff., diet, har været fremtrædende hos de danske 34f.). museumsforskere Nanna Holdgaard og Bjarki Det demokratiske potentiale i brugergene- Valtyssons arbejde. Heri beskyldes museernes reret fotomateriale fremhæves af forsknings- initiativer til brugerdeltagelse på Facebook for bibliotekar Sarah Giersing på baggrund af et at være for passive, og Holdgaard og Valtysson fotoprojekt på Københavns Museum. Hun Instagram som dokumentations- og indsamlingsmetode påpeger, at indsamling af brugergenereret foto- le medier kan de nemlig forblive i festivalens 75 materiale fordrer, at museet deler sin autoritet univers, hvilket fastholder fællesskabsfølelsen.4 med brugerne, fordi brugernes motiver afspej- ler brugerens eget perspektiv på byen, og der- Brugerprofiler og brugeradfærd for udgør både et supplement og et korrektiv til på Instagram de historier, der allerede findes i museets arkiv (Giersing 2014:202f.). Tre forskere fra Arizona State University har Der er ligeledes forsket i brug af mobilte- gennemført en undersøgelse af, hvilket ind- lefonens kamerafunktion som et redskab til hold der deles på Instagram (Hu et al. 2014). brugerinvolvering og aktivering af især unge Ud fra fokus på indhold har de identificeret mennesker i en museumskontekst (Stuedahl fem typiske brugsmønstre eller brugertyper. & Smørdahl 2011a, 2011b). Et særligt fokus på Deres analyse identificerer otte populære foto- Instagrams potentiale i en museumskontekst kategorier: Selvportrætter (selfies), venner, akti- har de svenske informations- og kommunika- viteter (både indendørs og udendørs), billeder tionsforskere Alexandra Weilenmann, Thomas med påført tekst (captioned photos), mad, gad- Hillman og Beate Jungselius. De har undersøgt gets, mode og kæledyr. Af disse otte kategorier museumsgæsters brug af Instagram under sel- er de to mest populære selfies og venner. De to ve museumsbesøget, hvilke genstande de tager kategorier alene udgør næsten halvdelen (46,6 billeder af, hvilke fortællinger de skaber rundt procent) af de analyserede billeder i deres data- om billederne og den efterfølgende dialog om- sæt. De to mindst populære kategorier er kæle- kring dem (Weilenmann et al. 2013). Interes- dyr og mode, som udgør mindre end 5 procent sen er her på de muligheder, Instagram giver af det totale antal billeder i undersøgelsen (Hu museets genstande, der via delinger når ud af et al. 2014:597). museet og havner i en kontekst, der ikke er De sociale medier fylder efterhånden så stor museumsbestemt (Weilenmann et al. 2013). en del af også danskernes hverdag, at analysein- Instagram som kilde til lokalhistorie på mu- stitutter som Danmarks Statistik (Jensen, J.W. seer og arkiver er blevet berørt i Djupdræt & 2014) og YouGov (Kring 2013) kan lave særli- Pallesen (2013:81), Djupdræt (2014:304f.) og ge analyser om danskernes brug af og holdning Jensen & Nielsen (2014:34f.).2 til sociale medier. Også Danmarks Radio, der i Endelig skal forskningsgruppen Digital en årrække via deres egen analyseafdeling DR Footprints Research Group med den danske Medieforskning har udgivet en årlig rapport forsker Anja Bechmann ved roret3 også næv- om udviklingen i danskernes medievaner, har i nes her, da dennes samarbejde med den aarhu- deres rapport for 2013 stor fokus på Facebook sianske musikfestival NorthSide i 2014 ligger og Instagram – herunder et helt særligt afsnit tæt op af Den Gamle Bys eget samarbejde med om danskernes brug af hashtags (Thunø 2014). de aarhusianske musikfestivaler, som omtales Derfor skal der her følge en kort opsummering nærmere nedenfor. Projektet analyserer, hvad af nogle af de vigtigste observationer og analy- sociale medier tilføjer, når de som et digitalt ser af danskernes medievaner, samt en karakte- lag lægges oven på en begivenhed. Forsker- ristik af den typiske danske Instagram-bruger. gruppens tese er, at brugen af sociale medier er I Danmark har ca. 687 000 personer en profil med til at forbedre oplevelsen for festivaldelta- på Instagram. De danske kvinder bruger de so- gerne, både før og efter festivalen. Via de socia- ciale medier mere end mændene og gerne via Martin Brandt Djupdræt et al. 76 smartphone (Jensen, J.W. 2013:19–32, Thunø befolkning, der bruger eller har brugt hashtags. 2014:38).