Program for Områdefornyelse I Nordre Fasanvej Kvarteret 2013

Program for Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret

2013 – 2018 Områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret 2013 – 2018 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen: XXXXXXX Godkendt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt: XXXXXXXX Udgiver: Frederiksberg Kommune Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen By- og Miljøområdet Kontakt: Områdefornyelsen Nordre Fasanvej Kvarteret Brian Hansen Westerheim [email protected] Grafik: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Nordre Fasanvej Kvarteret – Frederiksbergs frikvarter

Når områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret slutter i 2018 er til- Nordre Fasanvej Kvarteret er blevet beskrevet som et ”frikvarter” – et stedeværelsen af mangfoldighed, små grønne og blå møde- og aktivitets- frirum - hvor nye idéer kan afprøves, og hvor kreativitet kan udfoldes i steder og de særlige oplevelser kendetegnende for kvarteret . anderledes rammer. Et kvarter, der kan noget, resten af Frederiksberg ikke kan og det skal bevares. I kvarteret vil alle kunne færdes trygt, beboerne nyder tilværelsen i sunde boliger, og det frodige, klimatilpassede kvarter rummer et væld Samtidig skal Nordre Fasanvej Kvarteret hænge sammen med Frederiks- af nye muligheder for aktiviteter og ophold. Den ny større idrætsfacili- berg og de kvaliteter, Frederiksberg er kendt for – høj bykvalitet, træer tet, som holder åbningsarrangement sammen med områdefornyelsens og grønne, gode byrum. afslutningsfest, er en attraktion som trækker folk til kvarteret og som giver gode muligheder for bevægelse og motion for forskellige brugere. ”Frederiksberg skal helt ud til kanten” og Nordre Fasanvej Kvarteret skal Området omkring Bispeengbuen er ved at blive omdannet til helt unikt være et særligt hjørne i Hovedstadens grønne hjerte. byrum i Hovedstaden, som ikke blot vil løfte Nordre Fasanvej Kvarteret, men også give noget særligt til hele Hovedstadsområdet. Kvarteret fav- ner og understøtter behovene hos kvarterets mange unge, samt hos de lokale virksomheder og iværksættere, som alle er med til at skabe et attraktivt kvarter. nord

syd Kære læser

Med dette program for områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret øn- I programmet finder du: sker Frederiksberg Kommune at skabe rammerne for en fremtidig udvik- » En beskrivelse af Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd med fokus ling af kvarteret. Et program, der skal sikre en positiv udvikling – på kort på udfordringer og potentialer, herunder behovet for byfornyelse. og især på langt sigt! » Et overblik over de væsentligste strategier, planer og initiativer, som områdefornyelsen tænkes sammen med. Udarbejdelse af programmet har budt på dialogmøder og workshops » Beskrivelse af de temaer, som Frederiksberg Kommune vil med lokale beboere, foreninger, institutioner og erhvervsdrivende, samt rette sine indsatser mod i forbindelse med områdefornyelsen en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældste elever på kvarterets fol- i Nordre Fasanvej Kvarteret. Herunder væsentlige samarbejder. keskole - Skolen på Duevej. Med programmet vil vi gøre visionerne syn- » I den sidste del af programmet præsenteres organisering, lige og vise vejen, men en del af indholdet og indsatserne skal udvikles væsentlige arbejdsmetoder og den samlede tidsplan og gennem et tværgående samarbejde mellem offentlige og private parter. økonomiske oversigt.

Der er tale om et program for to selvstændige områdefornyelser – Nor- Temaerne for områdefornyelsen er ”Tryg færden”, ”Klima og samling om dre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. Det er to det grønne”, ”Mødesteder – nye muligheder for aktiviteter og ophold”, områder med hver deres karakter og potentialer, men sammenfaldende ”Unges hverdag”, ”Lokale virksomheder og iværksætterkultur”, ”Bispe- udfordringer. De to områdefornyelser omtales i daglig tal: ”Områdefor- engbuen” og ”Boligmiljø”. Temaerne angiver, hvad der skal arbejdes med nyelse Nordre Fasanvej Kvarteret”. De to områdefornyelser er indbyr- i områdefornyelsen. des forbundne ved at have en fælles kommunal styregruppe, en fælles kommunal projektgruppe, et fælles områdefornyelsessekretariat, samt Frederiksberg Kommune har som bilag til programmet udarbejdet en in- en fælles kvartergruppe bestående af centrale lokale aktører og fælles vesteringsredegørelse, der har som mål at tiltrække yderligere investe- arbejdsgrupper, hvor borgere og aktører kan tage del i udviklingen af ringer til kvarteret. Investeringsredegørelsen beskriver investerings- og konkrete projekter og indsatser. udviklingspotentialerne i det nordlige Frederiksberg og i de omkringliggende kvarterer og inviterer grund- og ejendomsejere, virksomheder med flere til at samarbejde om at udvikle Nordre Fasanvej Kvarteret og området omkring. indholdsfortegnelse

introduktion...... 7 temaer ...... 29 tryg færden ...... 31

Klima og samling om det grønne ...... 37 mødesteder – ny e muligheder for aktiviteter og ophold . . . . . 41

Unges hverdag ...... 47 lokale virksomheder og iværksætterkultur ...... 51 bispeengbuen ...... 55 boligmiljø ...... 59

Organisering, arbejdsmetode og økonomi ...... 63 Introduktion

» Hvad er en områdefornyelse? » Hvorfor områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret? » Nordre Fasanvej Kvarteret fysisk » Nordre Fasanvej Kvarteret socialt og kulturel » Områdefornyelsens samspil med Frederiksberg Kommunes strategier og planer » Målsætning Introduktion

Hvad er en områdefornyelse?

En områdefornyelse er en 5- årig helhedsorienteret byudviklingsindsats i et afgrænset byområde, som har behov for et særligt fokus. Områdefor- nyelsen administreres og faciliteres af kommunen, så der understøttes en positiv udvikling i samarbejde med lokale borgere, erhvervsliv, forening er og institutioner.

De centrale elementer i en områdefornyelse er: » At inddrage og samarbejde med lokale aktører og borgere. » At forbedre byrum – parker, veje, pladser og stier. » At koordinere og skabe bedre sammenhæng mellem både fysiske og sociale indsatser. » At styrke private investeringer i området. » At forbedre boliger og friarealer - i samspil med byfornyelsen.

Økonomi Områdefornyelsen finansieres med 1/3 fra staten og 2/3 dele fra kommunen. Herudover er det centralt at der tiltrækkes yderligere midler fra private, fra fonde og puljer – såvel kommunale, som statslige. Nordre Fasanvej Nord er finansieret med 6 mio. kr. fra staten og 12 mio. kr. fra Frederiksberg kommune, og Nordre Fasanvej Syd er finansieret med 7,5 mio. kr. fra staten og 15 mio. kr. fra Frederiksberg Kommune.

8 Hvorfor områdefornyelse I Frederiksberg Kommune har der tidligere været områdefornyelse i seks i Nordre Fasanvej Kvarteret? områder, men disse har haft et langt mindre omfang og udfordringer af andre karakterer sammenlignet med Nordre Fasanvej Kvarteret, hvor især kvarterets sammensatte karakter, med blandt andet området om- Nordre Fasanvej Kvarteret rummer stor diversitet både fysisk, socialt og kring Bispeengbuen som noget helt særligt for Frederiksberg . kulturelt. Diversiteten er et stort potentiale, men kvarteret rummer også en række udfordringer, som betyder, at det ikke fuldt ud lever op til po- Endvidere vil der sideløbende med områdefornyelsen være store kli- tentialet som et godt hverdagskvarter. ma- og byfornyelsesindsatser i kvarteret, som skaber store mulighed for synergi indsatserne imellem. Endelig udgør et samarbejde med Kø- Kvarteret har kun få muligheder for aktiviteter og ”møder mellem folk”, benhavns Kommunes områdefornyelse i Fuglekvarteret, som støder op der er få grønne arealer, og de arealer, der er, er nedslidte eller opfattes til Nordre Fasanvej Kvarteret , et stort potentiale. Områdefornyelse i som utrygge eller utilgængelige. I forhold til gennemsnittet på Frederiks- Nordre Fasanvej Kvarteret er derfor en unik chance for en ny form for berg er der en stor andel af boliger, der ikke har eget bad og toilet, lige- byudvikling på Frederiksberg, hvor det bliver muligt i en større skala at som risikoen for oversvømmelse i tilfælde af skybrud er høj. Yderligere koordinere og søge samspil mellem de fysiske, sociale og kulturelle ind- er der en række trafikale udfordringer, især for fodgængere og cyklister, satser, og borgernes og lokale aktørers erfaringer og perspektiver. En som oplever, at det er utrygt at komme rundt i kvarteret, da der på flere områdefornyelse skal sikre en helhedsorienteret indsats, hvor de forskel- strækninger er dårlige oversigtsforhold og befærdede veje. I Nordre Fa- lige forvaltninger i kommunen og andre aktører kan stå på skuldrene af sanvej Kvarteret Syd ligger Frederiksbergs største almennyttige boligbe- hinanden og løfte kvarteret i flok. byggelse Stjernen, hvor andelen af sårbare unge er større end i de fleste andre beboelsesområder på Frederiksberg. Området omkring Bispeeng- buen, i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord, som har stor skala og et domine- rende industrielt islæt er slidt og mørkt. Mange finder det utrygt, og det udgør en mental barriere.

Socialt og kulturelt har kvarteret mange ressourcer, men der behov for en koordinering og understøttelse af disse, så de i højere grad kan blive et aktiv i alle borgeres hverdag; ikke mindst i forhold til at styrke kvarterets mange unge, kulturen og erhvervslivet, som har behov for stimulering.

9 Nordre Fasanvej Kvarteret Fysisk Nordre Fasanvej gennemskærer både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. Vejen er ikke ret bred taget i betragt- I dette afsnit beskrives de fysiske udfordringer og potentialer i Nordre ning af den store mængde trafik, der dagligt kører på vejen. Endvidere Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. medfører vejens nord - syd vendte orientering med tæt facade bebyg- gelse langs vejen, at der ikke lukkes meget sollys ned på strækningen, De væsentligste fysiske udfordringer i både Nord og Syd er: ligesom mange af facaderne langs vejen fremstår misligholdte. Alt dette » Svært for gående og cyklende at færdes på tværs i tilsammen resulterer i, at Nordre Fasanvej, til trods for at vejen er godt kvarteret og finde alternativer til de stærkt trafikerede veje. vedligeholdt, der er anlagt cykelsti og plantet træer, opfattes dunkel og » Meget få muligheder for aktiviteter og ophold. usikker at færdes på. » Ved store mængder nedbør er kvarteret yderst sårbart.

Ser man på Nordre Fasanvej Kvarteret i et overordnet perspektiv, så Nordre Fasanvej Kvarteret Nord forandres den fysiske karakter fra den sydlige til den nordlige del. Den Området omkring Bispeengbuen i Nord er som beskrevet karakteriseret sydlige del af kvarteret grænser op til Svømmehalskvarteret, som har un- af en stor skala. Det danner baggrund for spændende aktiviteter, men op- dergået store forandringer i forbindelse med flere års by- og områdefor- leves også utrygt. Selve Bispeengbuen, Ågade og S-togsbanen opleves nyelsesindsats og i dag minder mere om det klassiske Frederiksberg. En som mentale og fysiske barrierer. Området langs med kommunegrænsen sådan karakter præger også den sydlige del af Nordre Fasanvej Kvarteret. fremstår generelt meget slidt - lidt som ingenmandsland. Jo længere nord, man kommer i kvarteret, desto mere ændres karakte- ren, og den klassiske karréstruktur brydes mere og mere op for at ende i en større skala med Bispeengbuen, S-togsbanen og Novozymes. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Nordre Fasanvej Kvarteret Syd har en blandet karakter og rummer blandt andet en lille oase med villaveje, hvor boliger er blandet med mindre håndværks- og serviceerhverv. I midten af kvarteret ligger det almennyttige boligområde Stjernen, som rummer gode udearealer, men i høj grad opleves som isoleret fra resten af kvarteret.

10 BISPEENGBUEN S-TOGSBANE NORD FORLØB LANGS KOMMUNEGRÆNSEN

NORDRE FASANVEJ

ÅGADE

STJERNEN

OASE MED VILLAER OG ERHVERV

SYD Mangel på offentligt tilgængelige arealer til aktiviteter og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd ophold I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd har Skolen på Duevej udearealer, der Tilsammen udgør offentlige, grønne arealer kun 1,4 procent af det sam- består af en asfaltbane og en kunstgræsbane. Sidstnævnte kan også bru- lede Nordre Fasanvej Kvarter. I både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og ges efter skoletid. Endvidere er boldbanerne på Stjernen tilgængelige, Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er efterspørgslen på grønne arealer og men anvendes ikke af ret mange børn og unge, som er bosat uden for steder for aktiviteter og ophold, når man spørger lokale aktører og be- bebyggelsen. Ungdomsklubben Jokeren for de 10‐18‐årige har blot en boere, stor. Dette underbygges også af en spørgeskemaundersøgelse lille, nedslidt asfaltgård, der ikke opmuntrer til leg og bevægelse. Disse blandt de ældste elever på Skolen på Duevej og Skolen på Nyelandsvej. nævnte udearealer rækker langt fra til de mange børn og unge samt øv- Svarene indikerer, at eleverne savner grønne områder med varierede rige beboere og brugere af kvarteret. Anvendelsen af skolens udearealer muligheder for aktiviteter og ophold, og de giver udtryk for, at de sæt- skaber endvidere konflikter med nogle af skolens naboer. En opgradering ter pris på pæne, rene og veloplyste steder med græs, buske og træer. og bedre udnyttelse af de eksisterende offentligt tilgængelige udearealer Egernvej og Fuglebakkekvarteret (uden for kvarteret) bliver af et stort rummer potentiale for at skabe flere og bedre byrum, der indbyder til flertal fremhævet som særligt attraktive steder, hvilket de blandt andet såvel ophold som aktivitet. For eksempel kan nævnes Ågadeparken, som forklarer med, at området er pænt vedligeholdt og frodigt. løber i og uden for kvarterets nordøstlige kant, det vil sige delvist også i Københavns Kommune, som mange beboere i dag ikke har kendskab til. Små nicher langs eksempelvis Godthåbsvej og hjørner. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I hele Nordre Fasanvej Kvarteret er det mest besøgte mødested den ny- På kortet til højre kan du se steder i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og åbnede genbrugsstation, som ligger i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord Nordre Fasanvej Kvarteret Syd, som har potentiale til opgradering, udvik- (faktisk ligger størstedelen i Københavns Kommune). Denne rummer, ling af nye byrum eller midlertidig anvendelse. ligesom nicher og hjørner på Nitivej og Kronprinsesse Sofies Vej, samt nogle mindre grønne arealer, potentiale til mødesteder og små byrum.

12 HILLERØGADE

BORUPSALLE

SIGNATURFORKLARING: NORDRE FASANVEJNORD

FACADER OG BYRUM PÅ NORDRE FASANVEJ BUNKERS HOTELGRUNDEN

OMRÅDET VED BISPEENGBUEN

GRØNT OMRÅDE VED FUGLEBAKKEVEJ MARIENDALSVEJ

NEDSLIDT OMRÅDE VED BISPEENGBUEN ÅGADEPARKEN

SKOLEGÅRD PÅ SKOLEN PÅ DUEVEJ UDEAREALER PÅ STJERNEN GODTHÅBSVEJ TOM BYGGEGRUND KRONPRINSESSE SOFIES VEJ UNGDOMSKLUBBEN JOKERENS GÅRDRUM SYD OASE MED VILLAER OG ERHVERV Tomme og delvist anvendte kvadratmetre Generelt set vanskeliggør de trafikale forhold færden på tværs i kvarteret I både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret særligt for gående og cyklende, da der ikke findes tydelige alternativer til Syd er der en del tomme erhvervslokaler. Ved midlertidig udnyttelse de trafikerede veje. Med gående og cyklende menes også kørestolsbru- udgør især de tomme erhvervslokaler et potentiale for kvarteret. Der- gere, gangbesværede og barnevogne. Færden til det øvrige Frederiks- til kommer de mange ubenyttede bunkers, som kan bringes i spil som berg og resten af Hovedstaden går også ad de stærkt trafikerede veje, og mulige opholds- eller aktivitetssteder eller vandreservoirer i forbindelse lignende udfordringer for gående og cyklende gør sig i denne forbindel- med klimatilpasningen. Der er altså flere muligheder for at vende nogle se gældende. Med den kommende cityring, hvor der blandt andet bliver af udfordringerne i kvarteret til potentialer og dermed tænke flere ting opført en station ved Aksel Møllers Have på Godthåbsvej, en ved Nør- sammen og skabe en øget værdi. rebro station og en ved Nuuks Plads på Jagtvej i Københavns Kommune, er der dog skabt grobund for gode forbindelser til resten af hovedstaden.

Nordre Fasanvej Kvarteret Nord Nordre Fasanvej Kvarteret Nord rummer ligeledes en del tomme grunde. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord Grunden umiddelbart nord for Bispeengbuen, som i daglig tale omtales I Nordre Fasanvej Kvarteret Nord er det særligt Hillerødgade, Borups Allé ”hotelgrunden”, er den mest iøjefaldende, som bidrager til et trist udtryk. og Bispeengbuen, der er markante. Disse strækninger er mere eller mindre vanskelige at krydse for fodgængere og cyklister. Omkring Bispeengbuen er der i samarbejde med Københavns Kommu- Nordre Fasanvej Kvarteret Syd ne planer om gennemførelse af Grøndalsruten, der kommer til at løbe I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er det byggegrunden på Mariendalsvej, nordvest for området, samt anlæggelse af en stiforbindelse langs S- togs- som især tiltrækker sig opmærksomhed. banen til Nørrebro Station. Grøndalsruten kan også potentielt forbindes med Ågadeparken I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd.

Problematiske og potentielle forbindelser for gående og cyklende Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er I Syd er Godthåbsvej en af de mest trafikerede veje. Mariendalsvej, som begge karakteriseret ved flere trafikerede veje. Fælles for begge er Nor- krydser Nordre Fasanvej, er ikke nær så trafikeret, men den opfattes som dre Fasanvej. På denne er der planlagt cykelsuperstier, hvilket også gæl- svær at krydse som gående eller cyklende grundet dårlig udnyttelse af der for den del af Godthåbsvej, der løber vest for Nordre Fasanvej, som vejens areal og dårlige oversigtsforhold. Dette gør sig også i høj grad går over kommunegrænsen. gældende for Kronprinsesse Sofies Vej, der løber parallelt med Nordre Fasanvej. Kronprinsesse Sofies Vej rummer potentiale for at etablere en

14 M

NORD

SIGNATURFORKLARING: PLANLAGTE CYKELSUPERSTIER

M KOMMENDE METROSTATIONER PLANLAGT STI TIL NØRREBRO STATION M GRØNDALSRUTENS FORLÆNGELSE SYD KRONPRINSESSE SOFIES VEJ ALMENNYTTIG BOLIGBEBYGGELSE STJERNEN FORBINDELSER GENNEM STJERNEN M Tomme og delvist anvendte kvadratmetre

Nordre Fasanvej Kvarteret rummer en del tomme grunde. Grunden umiddelbart nord for Bispeengbuen, som i daglig tale omtales ”hotelgrunden”, samt byggegrunden på Mariendalsvej er de to mest iøjefaldende eksempler, som bidrager til et trist udtryk. Endvidere findes i kvarteret en del tomme erhvervslokaler. Ved midlertidig udnyttelse udgør især de tomme erhvervslokaler samtidigt et potentiale for kvarteret. Dertil kommer de mange ubenyttede bunkers, som kan bringes i spil som mulige opholds‐ eller aktivitetssteder eller vandreservoirer i forbindelse med klimatilpasningen.

Udfordringer med klimatilpasning og støj

Klimaet er under forandring, og der vil i fremtiden komme flere episoder med kraftig nedbør, hvor kældre og terræn oversvømmes, og hvor de store regnmængder skal håndteres lokalt, hvis ikke kloaksystemet opgraderes. Samtidigt vil der på sigt være perioder med højere temperaturer og tørke, som vil betyde at byen yderligere opvarmes, og som vil øge risikoen for en høj koncentration af luftforurening.

I Nordre Fasanvej Kvarteret har beboerne ved de seneste skybrud erfaret store mængder nedbør, og flere TommeTomme og delvistog delvist anvendte anvendte kvadratmetre kvadratmetre områder er udpeget som risikozone ved skybrud, blandt andet under og omkring Bispeengbuen, NordreNordre Fasanvej Fasanvej Kvarteret Kvarteret rummer rummer en delen deltomme tomme grunde. grunde. GrundenÅgadeparken Grunden umiddelbart umiddelbart og krydset nord mellem nord for Bispeengbuen,for Falkoner Bispeengbuen, Allé og Godthåbsvej. Potentialet ligger i at tænke de øgede somsom i daglig i daglig tale tale omtales omtales ”hotelgrunden”, ”hotelgrunden”, samt samt byggegrunden byggegrundenmængder på Mariendalsvejpå nedbørMariendalsvej som er en de er ressource tode mest to mest iøjefaldendefor iøjefaldendekvarteret. eksempler,eksempler, som som bidrager bidrager til et til trist et trist udtryk. udtryk. Endvidere Endvidere findes findes i kvarteret i kvarteret en delen deltomme tomme erhvervslokaler. erhvervslokaler. Ved Ved Endvidere er især den nordlige del af området omkring Bispeengbuen meget støjbelastet, med et midlertidigmidlertidig udnyttelse udnyttelse udgør udgør især især de tommede tomme erhvervslokaler erhvervslokaler samtidigt samtidigt et potentiale et potentiale for kvarteret.for kvarteret. Dertil Dertil støjniveau på 75dB. Borups Alle er også støjplaget . Det høje støjniveau og de høje temperaturer på sigt kan kommerkommer de mangede mange ubenyttede ubenyttede bunkers, bunkers, som som kan kan bringes bringes i spil i spilsom som mulige mulige opholds opholds‐ eller‐ eller aktivitetssteder aktivitetssteder være en hindring for udviklingen af byliv. ellereller vandreservoirer vandreservoirer i forbindelse i forbindelse med med klimatilpasningen. klimatilpasningen. tryggere forbindelse gennem kvarteret, idet den er overdimensioneret i Modelleret 100 års regn forhold til den reelle trafik,UdfordringerUdfordringer hvilket muliggørmed med klimatilpasning klimatilpasning en omdisponering og støjog støj af vejen. Området omkring Bispeengbuen Ligeledes er Stjernen, som rummer åbne og tilgængelige udearealer, i er særligt udsat for oversvømmelser kraft af bebyggelsens placeringKlimaetKlimaet er tæt under er vedunder forandring, Nordre forandring, Fasanvej, og derog dervil hvor i vilfremtiden fremkomi fremtiden komme- komme flere flere episoder episoder med med kraftig kraftig nedbør, nedbør, hvor hvor kældreved kældre skybrud. melighed for biler, busserog terrænog og terræn cyklister oversvømmes, oversvømmes, er prioriteret, og hvorog hvoret de potentiale storede store regnmængder regnmængderfor at skal skal håndteres håndteres lokalt, lokalt, hvis hvis ikke ikke kloaksystemet kloaksystemet skabe indbydende forbindelseropgraderes.opgraderes. gennem Samtidigt Samtidigt boligområdet vil der vil derpå sigtpå for sigt være gående. være perioder perioder med med højere højere temperaturer temperaturer og tørke,og tørke, som som vil betyde vil betyde at at byenbyen yderligere yderligere opvarmes, opvarmes, og somog som vil øge vil øge risikoen risikoen for foren højen højkoncentration koncentration af luftforurening. af luftforurening. 0 - 5 cm 5 - 10 cm Udfordringer medI klimatilpasningNordreI Nordre Fasanvej Fasanvej Kvarteret og Kvarteret støj har harbeboerne beboerne ved ved de senestede seneste skybrud skybrud erfaret erfaret store store mængder mængder nedbør, nedbør, og flereog flere områderområder er udpeget er udpeget som som risikozone risikozone ved ved skybrud, skybrud, blandt blandt andet andet under under og omkringog omkring Bispeengbuen, Bispeengbuen, 10 - 15 cm Både i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd 15 - 20 cm ÅgadeparkenÅgadeparken og krydsetog krydset mellem mellem Falkoner Falkoner Allé Allé og Godthåbsvej.og Godthåbsvej. Potentialet Potentialet ligger ligger i at itænke at tænke de øgedede øgede har beboerne ved de seneste skybrud erfaret store mængder nedbør, og 20 - 25 cm mængdermængder nedbør nedbør som som en ressourceen ressource for kvarteret.for kvarteret. flere områder er udpeget som risikozone ved skybrud. Potentialet i for- 25 - 30 cm hold til et løft af kvarteret ligger ikke blot i at fjerne regnvandet , men også EndvidereEndvidere er især er især den den nordlige nordlige del delaf området af området omkring omkring Bispeengbuen Bispeengbuen meget meget støjbelastet, støjbelastet, med med et et 30 - 40 cm i at tænke de øgede mængder nedbør som en ressource for kvarteret, støjniveaustøjniveau på 75dB.på 75dB. Borups Borups Alle Alle er også er også støjplaget støjplaget . Det . Det høje høje støjniveau støjniveau og deog højede høje temperaturer temperaturer på sigtpå40 sigt kan - 500 kan cm der kan give nyt liv til byrum. værevære en hindringen hindring for udviklingenfor udviklingen af byliv. af byliv. Modelleret 100 års regn. Støjkort

Støjkort (til grafiker: der skal stå dB i stedet for isovalue) Nordre Fasanvej Kvarteret Nord Bispeengbuen og trafikvejene I Nordre Fasanvej Kvarteret Nord er området under og omkring Bispe- Billede tekst: Området omkring Bispeengbuenomkring er eller i kvarteret er særligt støjbelastede. engbuen et knudepunkt i forhold til løsninger for at tilbageholde og føre særligt udsat for oversvømmelser ved skybrud. Billede tekst: Bispeengbuen og trafikvejene regnvand på rette spor. Endvidere er dette område omkring Bispeeng- omkring eller i kvarteret er særligt støjbelastede. buen meget støjbelastet, med et støjniveau på 75dB. Borups Alle er også støjplaget . Det høje støjniveau kan på steder være en hindring for udviklingen af byliv. 13

dB 58 Nordre Fasanvej Kvarteret Syd dB 63 I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er Ågadeparken et centralt punkt for- dB 68 hold til klimatilpasningsplaner, men krydset mellem Falkoner Allé og dB 73 Godthåbsvej er som nedenstående kort viser også belastet. dB 78 ModelleretModelleret 100 100 års årsregn. regn. StøjkortStøjkort

16 (til grafiker:(til grafiker: der derskal skal stå stådB idB stedet i stedet for isovalue)for isovalue)

BilledeBillede tekst: tekst: Området Området omkring omkring Bispeengbuen Bispeengbuen er er særligtsærligt udsat udsat for oversvømmelserfor oversvømmelser ved ved skybrud. skybrud. BilledeBillede tekst: tekst: Bispeengbuen Bispeengbuen og trafikvejeneog trafikvejene omkringomkring eller eller i kvarteret i kvarteret er særligt er særligt støjbelastede. støjbelastede.

13 13

Byfornyelse Der er et stort behov for friarealforbedringer, hvoraf flere gårdrum inde- Behovet for byfornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd er hø- holder mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, hvilket kan skabe jere end gennemsnittet på Frederiksberg. Behovet er især markant om- konflikter, idet de erhvervsdrivende og beboerne ofte har modsatrettede kring Nordre Fasanvej, hvor facaderne trænger til renovering. interesser til affaldssortering, støj og anvendelse af udearealet.

Størsteparten af boligerne med installationsmangler er andelsboliger, I forbindelse med bygningsfornyelse opgraderes også boligernes ener- mens private udlejningsboliger udgør godt en tredjedel af områdets bo- gimærkning og ligeledes tænkes løsninger på klimaudfordringer ind, liger med installationsmangler i det nordlige kvarter og godt en femtedel særligt i forbindelse med friarealforbedringer, hvor eksempelvis lokal af- i det sydlige. ledning af regnevand og grønne tage på eksempelvis skure med fladt tag søges implementeret.

Byfornyelses- og områdefornyelsesindsatsen skal koordineres for at opnå synergieffekter ved at gennemføre projekter efter de forskellige støttemuligheder.

Behovet for byfornyelse i tal: Nordre Fasanvej Nord Nordre Fasanvej Syd Frederiksberg Kommune Boliger uden eget toilet 0,75 % 3 % 1 % Boliger uden eget bad 14 % 18 % 8,25 % Boliger uden bad og toilet 0,7 % 2 % 0,50 % Gennemsnitlig størrelse på lejligheder 78 m2 74 m2 90 m2 Andel af boliger under 60 m2 19 % 21 % 14 %

17 Nordre Fasanvej Kvarteret Erhverv socialt og kulturel Nordre Fasanvej Kvarteret rummer en del lokalt erhvervsliv indenfor såvel handel, produktion samt videnserhverv og kreative erhverv. Den I dette afsnit beskrives de sociale og kulturelle udfordringer og potentia- gennemgående vej i kvarteret, Nordre Fasanvej, rummer både detail- ler i Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd. handel og serviceerhverv, men flere steder er der lukkede og ubrugte butikslokaler. I forbindelse med erhverv i både Syd og Nord er det vigtigt De væsentligste udfordringer er: at nævne Frederiksberg Experience (FEX), som er Frederiksbergs han- » Dele af kvarteret er præget af utryghed. dels- og erhvervsforening, og deres ”Gadezone initiativet” , der arbejder » Dele af kvarteret har et dårligt ry. i fem forskellige områder på Frederiksberg, for at styrke handel og er- » Dele af kvarteret har lavt uddannelsesniveau. hverv lokalt. Der er fokus på at lave events, samarbejder og vidensdeling, » Bevarelse og styrkelse af et mangfoldigt erhvervsliv. der styrker virksomhedernes udvikling, sammenhængskraft og kunde- » Manglende netværk kvarterets aktører imellem. grundlag. Eksempler er kulturevents, som tiltrækker kundestrømme eller energispareinitiativer, som nedbringer virksomhedernes omkostninger. Frederiksberg Kommune arbejder allerede tæt sammen med FEX. For- Socialt adskiller Nordre Fasanvej Kvarteret sig som helhed ikke væsent- eningen og gadezone-initiativ er således interessant fortsat at samarbej- ligt fra resten af Frederiksberg. Der er en lidt højere andel af arbejdsløs- de med i forhold til at styrke handelslivet og iværksætterkulturen i Nordre hed og uddannelsesniveauet er en smule lavere, men i dele af kvarteret Fasanvej Kvarteret. er der i de senere år sket et skred i forhold til hærværk og oplevelsen af utryghed ved at færdes i kvarteret. Nordre Fasanvej Kvarteret Syd I Nordre Fasanvej Kvarteret Syd er der ligeledes i det almene boligområ- Detailhandlen er koncentreret langs Godthåbsvej og Falkoner Allé, som de Stjernen en række boligsociale udfordringer, blandt andet i forhold til indgår i nogle af Frederiksbergs primære centerstrøg. I området omkring isolation af området og lavt uddannelsesniveau. Lige omkring halvdelen og ved Dronning Olgas Vej og Kong Georgs Vej befinder sig en del ser- (51 procent) af beboerne over 15 år i Stjernen har ikke en uddannelse, vicevirksomheder og kreative erhverv. der er højere end grundskolen. Det samme tal for hele Frederiksberg er 24,7 procent. Nordre Fasanvej Kvarteret Nord I Nordre Fasanvej Kvarteret Nord er der handel på Hillerødgade og Bor- pus Allé. Novozymes er den store virksomhed i kvarteret, som også do- minerer det fysiske udtryk. Videns- og servicevirksomheder og kreative erhverv er spredt ud over hele kvarteret, dog med koncentrationer ved Hillerødegade og Nitivej. 18 Unge koncentreret i Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Nordre Fasanvej Kvarteret Syd, udmærker sig ved at have rigtig mange unge i alderen 15 – 24 år, hvilket fremgår af kortet til højre. Mange af de unge i kvarteret er overordnet set velfungerende, men der er ikke mange tilbud eller aktivitetsmuligheder for dem, og skolerne og institutionernes arealer er små. Stjernen rummer flere sårbare unge end resten af kvarteret. Unge med større risiko for at falde ud af uddannelsessystemet og ikke få fodfæste på arbejdsmarkedet. I forhold til andelen af unge i kvarteret udgør denne gruppe ikke numerisk en stor del, men det aktuelle billede er, at denne gruppe unge, ifølge beboere og professionelle, der arbejder med disse unge, bidrager til en følelse af utryghed i kvarteret. Generelt set er der rigtig mange unge i Stjernen og i kvarteret i sin helhed. Som det fremgår af det nederst kort til højere gælder det også for Stjernen, at der er en forholdsmæssig stor andel af unge på kontanthjælp. Kort over befolkningstætheden i aldersgruppen 15 - 24 år. Den almene boligbebyggelse Stjernen ligger under den mørkegrønne kvadrat, der illustrerer en tæthed på mere end 500 unge inden for 100x100 meter, som hver kvadrat er.

Unge på kontanthjælp

19 HILLERØGADE

BORUPSALLE SIGNATURFORKLARING:

HANDELSSTRØG

ALMENNYTTIG BOLIGBEBYGGELSE LUNDTOFTEGADE ALMENNYTTIG BOLIGBEBYGGELSE NORDRE FASANVEJ STJERNEN NORD OMRÅDET VED BISPEENGBUEN KIRKER

SKOLEN PÅ DUEVEJ

PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL BØRNEINSTITUTIONER

UNGDOMSKLUBBEN JOKEREN MARIENDALSHALLEN GODTHÅBSVEJSYD OASE MED VILLAER OG KREATIVT ERHVERV Uudnyttede ressourcer og potentialer Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Både Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Nordre Fasanvej Kvarteret Syd Utryghed og dårligt ry gør sig i nogen grad også gældende for arealer i bærer præg af manglende kulturelle faciliteter og muligheder. Der er dog og omkring boligområdet Stjernen. Flere beboere i kvarteret beskriver i og omkring området allerede i dag et væld af kulturelle og sociale res- blandt andet, at de aldrig går igennem boligområdet, fordi en mindre sourcer, som i langt højere grad kan være, med til at løfte kvarteret, hvis gruppe af unge skaber utryghed, eller fordi de simpelthen ikke ser det de understøttes og der skabes samspil imellem dem. Der er en mang- som en mulighed. Dette til trods for at vejen gennem Stjernen faktisk er foldighed af forskellige kulturer, og mange aktører, erhverv, beboere, en af de få muligheder for at bevæge sig på tværs i kvarteret. Stjernens institutioner og foreninger, som er interesseret i at forbedre og udvikle beboere er meget åbne for, at beboere fra det omkringliggende område kvarteret. Der er et stort behov for at skabe netværk, samt at understøtte benytter deres udearealer og går gennem boligområdet. Vejen gennem og udvikle aktørerne, så de bliver en styrket og en forsat ressource. Det Stjernen og Stjernens udearealer rummer altså et uudnyttet potentiale. samme gælder for de få kvadratmeter der er til rådighed som mødeste- Det samme gør sig gældende for Stjernens udearealer. der. Disse skal udvikles og steder som Bispeengbuen og Stjernen har et dårligt ry i forhold til blandt andet kriminalitet og hærværk, hvilket afhol- der mange beboere og brugere fra at benytte disse områder. Sociale og Idræts- og kulturtilbud kulturelle initiativer i samspil med fysiske tiltag skal være omdrejnings- Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd rummer ganske få idræts- og kul- punktet for at ændre dette ry. turtilbud og kvarteret har ydermere en lav andel af arealer med offentlig anvendelse (bibliotek, kirke, undervisning og forskning, hospital, dag- institution o.l.) Antallet svarer til 1,5 procent af Frederiksbergs samlede Nordre Fasanvej Kvarteret Nord arealer med offentlig anvendelse. I Nordre Fasanvej Nord er især området omkring og under Bispeengbuen præget af utryghed, hvilket blandt andet skyldes nedslidte byrum og manglende belysning. Mange beboere og aktører har en opfattelse af, Nordre Fasanvej Kvarteret Nord at området er et sted, hvor der bliver brændt biler af, og hvor der foregår Området under og omkring Bispeengbuen har tidligere huset midlertidi- lyssky aktiviteter, men forestillingerne er værre end faktum. ge aktiviteter som for eksempel ”Bas Under Buen”, loppemarked og markedsdage. De to sidstnævnte aktiviteter stod beboerinitiativet lokaliseret omkring Bispeengbuen, ”Liv under Buen” for. Liv under Buen arbejder på, som navnet angiver, at skabe liv under og omkring Bispeengbuen. Liv under Buen består af fire boligforeninger på tværs af Frederiksberg og Københavns Kommune, henholdsvis AKB Lundtoftegade, EF Borups

22 Allé 112-116, EF Bispeengen og AB Bispebuen. Tilsammen bor der 3.000 Nordre Fasanvej Kvarteret Syd personer i de fire foreninger, som er fordelt med 2.000 i AKB Lundtofte- Nordre Fasanvej Kvarteret Syd rummer, den lave procentandel af area- gade og de øvrige 1.000 er bosat i Frederiksberg. Beboerinitiativets pro- ler med offetntlig anvendelse til trods, en række institutioner. Skolen på jekter er blandt andet finansieret med støtte fra A.P. Møller og Hustrus Duevej, som har 750 elever fra 0. – 9. klasse, ligger i den vestlige del af Fond. Liv under Buen er en af de helt centrale aktører i Nordre Fasanvej kvarteret, er en vigtig og stærk ressource både i forbindelse med inddra- Kvarteret, som Frederiksberg Kommune har et godt samarbejde med, og gelse af de unge i kvarteret og i forhold til anvendelse af skolens lokaler som kommunen også fremadrettet vil samarbejde med. og udearealer. Kvarteret rummer også en række daginstitutioner: en vug- gestue, to børnehaver, en dagpleje og seks integrerede daginstitutioner Foruden de midlertidige aktiviteter i forbindelse med Liv under Buen, er alle primært beliggende i kvarterets sydlige del, hvor der også er et ple- det nu midlertidigt lukkede kommercielle og subkulturelle skatermiljø jehjem. Derudover skal særligt ungdomsklubben Jokeren nævnes, der er omkring X-hall eneste kultur- og fritidsaktivet i den nordlige del af kvar- for de 10-18-årige. Herudover rummer kvarteret en dagskole, Vikasku, teret. X-Hall er midlertidigt lukket pga. etablering af genbrugsstation i for børn og unge med særlige vanskeligheder, Professionshøjskolen Me- området, men det er hensigten, at den genåbnes i det nordlige rør under tropol – Samfundsfagligt og Pædagogisk Fakultet – Institut for Social Ar- Bispeengbuen. X-hall drives blandt andet i samarbejde med Københavns bejde (socialrådgiveruddannelsen på Frederiksberg og Forskningscenter Kommune. for Socialt Arbejde). Et samarbejde med og imellem denne række af institutioner rummer potentiale at skabe flere idræts- og kulturelle tilbud.

Mariendalshallen, der drives af Frederiksberg Idræts Union (FIU), er eneste reelle idrætsfacilitet i hele Nordre Fasanvej Kvarteret. Hallen anvendes primært til badminton med brugere fra hele Frederiksberg og de aktiviteter, som hallen generelt kan tilbyde, tiltrækker ikke de unge, der bor i kvarteret. Hallen er nedslidt både udvendig og indvendig, men arealerne omkring rummer potentiale for en udvidelse af faciliteterne og dermed mulighed for at nye aktiviteter kan tilføres kvarteret.

23 Områdefornyelsens samspil med Frederiks- Trafik- og mobilitetsplan 2018 – rammer og prioriteringer berg Kommunes strategier og planer Frederiksberg Kommune er i gang med at udvikle en ”Trafik og Mobi- litetsplan 2018”. Denne plan samler forskellige politikker, strategier og En områdefornyelse er en indsats, der i sig selv skaber nye fysiske tiltag fagplaner med fokus på mobilitet og trafik. Herunder blandt andet Cykel- og styrker de lokale kræfter i et område. Men en stor del af arbejdet i om- politik, Sundhedspolitik og CO2 Handlingsplan. I sammenhæng med pla- rådefornyelsen handler i høj grad også om at samle og styrke de ressour- nen bliver der fra 2014 afsat 2 mio. kr. årligt, som skal følge op på planen cer og indsatser, som eksisterer og er planlagt som aktiviteter eller udvik- i forhold til at skabe sammenhænge i trafik og mobilitet. ling i kvarteret. Dette gælder de mange lokale ressourcer, og det gælder kommunale indsatser. Områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret er langt fra den eneste kommunale indsats i forhold til den udvikling, der Helhedsplanen for byudvikling – Bispeengbuen – bæredyg- skal ske i kvarteret de næste år. tig storby … og helt sin egen…. I starten af 2013 blev en helhedsplan for området omkring Bispeengbuen Områdefornyelsen spiller dels sammen med en lang række strategier og vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Denne helhedsplan danner grundlag planer, som ligger til grund for Frederiksberg Kommunes udvikling og for en omdannelse af området omkring Bispeengbuen til et attraktivt og dels sammen med konkrete projekter omkring trafik, klima, byfornyelse rummeligt sammenhængende byområde. Helhedsplanen medfører en og boligbyggeri. De væsentligste planer som områdefornyelsen spiller politisk tilkendegivelse af retningen for området og kan være med til øge sammen med er: investeringer.

Fysiske strategier og planer Strategi for Byfornyelse 2012 - 2016 Strategi for byfornyelse 2012 – 2016 fokuserer, med afsæt i erfaringer Klimatilpasningsplan 2012 fra Svømmehalskvarteret , på bygningsfornyelse og friarealforbedring Frederiksberg Kommune har sammen med Københavns Kommune, som i udvalgte områder på Frederiksberg. Nordre Fasanvej Kvarteret er det den første kommune udarbejdet en overordnet Klimatilpasningsplan. højest prioriteret område for byfornyelse og de to indsatser supplerer Denne plan lægger op til ambitiøs og langsigtet indsats. En indsats som hinanden, og styrker hinanden i det der sker en omfattende fornyelse af både skal håndtere store mængder af regnvand og medvirke til at skabe ejendomme og friarealer. Strategien sætter ligeledes fokus på energief- mere grønt på Frederiksberg. Et af de helt centrale områder i klimatilpas- fektivisering og lokal afledning af regnvand i forbindelse med byforny- ningsplanen er området ved og omkring Bispeengbuen, samt Ågadepar- else. ken og området omkring. Planen vil derfor medføre betydelige investeringer i kvarteret.

24 Sociale og kulturelle strategier og planer Erhvervsstrategi 2010 Kommunen erhvervsstrategi har seks strategiske fokusområder, hvoraf Boligsocial indsats i Stjernen flere understøtter arbejdet med områdefornyelse i Nordre Fasanvej Frederiksberg Kommune har med ”Integrationspolitik 2010 – 2014” sat Kvarteret. Det er fokusområderne Iværksætteri, Handel og Oplevelser. fokus på at skabe lige vilkår for alle borgere. Specifikt i Nordre Fasan- Erhvervsstrategien er således et afsæt for områdefornyelsens indsats vej Kvarteret er integrationsindsatsen og den boligsociale indsats særligt omkring iværksætterkultur og koblingen til unge. Men også for synergi- koncentreret på Stjernen. Den boligsociale indsats rummer støtte i for- mulighederne ved at tænke shopping/handel sammen med kultur, ople- hold til eksisterende klubber, opsøgende arbejde i forhold til udsatte be- velser og events. boere og lektiecafé. Initiativerne varetages af en boligsocial medarbejder, som er finansieret delvist af kommunen og delvist af boligområdet Stjer- nen. Derudover er der etableret samarbejde med SSP-projektet Dropp Generationernes by Inn, hvor boligområdet Stjernen har afsat lokaler og med hjælp fra Dansk I 2012 fik Frederiksberg Kommune en 3. plads i konkurrencen ”De man- Flygtninge Hjælp, har startet en drengeklub, samt der er streetfodbold en ge generationers by”, som blev igangsat af Socialstyrelsen og Social og gang om ugen i sommerhalvåret. Desuden skal der, blandt de kvindelige Integrationsministeriet for at finde den by, der er bedst at bo i for ældre, beboere på Stjernen i 2013, uddannes et hold bydelsmødre, som er et men som samtidig kan rumme alle generationer. Frederiksberg har en ny netværk af kvinder, der opsøger udsatte og isolerede kvinder. aktiv generation af ældre, og en ny generation af yngre. Samtidigt er også de erhvervsaktive aldersklasser vigtige for byens udvikling. Fokus på ge- Stjernen er ligeledes udtaget som område i forhold til ”Sæt kulturen i spil”. nerationernes by indarbejdes i Kommuneplan 2013, og det er et vigtigt Et samarbejde mellem Kulturministeriet og kommuner under kulturafta- fokus i Frederiksberg Kommune, hvor mange generationer skal leve side len 2012 – 2016, hvor der fokusere på, at beboere i boligområderne, sær- om side på meget lidt plads. Der skal sikres rum og rammer for nye pro- ligt børnefamilier, får bedre kendskab til etablerede kulturinstitutioner. jekter som for eksempel etablering af spisetilbud, tilbud til ensomme æl- dre og andre tilbud. Tilbud, faciliteter og byrum skal understøtte alle generationers aktive liv og samvær. Sektorplan for kultur og fritid I samarbejde med aktive borgere er der udviklet ni fælles mål for kultur og fritid på Frederiksberg. Disse mål, som blandt andet omhandler ”en stor variation i aktiviteter og tilbud”, ”samarbejde på tværs omkring udviklingen af kultur- og fritidsliv”, ” at kultur og fritid skal være en del af bybilledet og ”at kultur- og fritidslivet skal turde udfordre og mulighed for at rykke”, er et godt og vigtigt grundlag for det specifikke arbejde omkring kultur og fritid i Nordre Fasanvej Kvarteret.

25 Frederiksbergstrategien Frederiksbergstrategien, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen Områdefornyelsesindsatsen går på tværs af de sociale, kulturelle og fysi- september 2012, indeholder en række overordnede målsætninger om- ske strategier for udvikling, og et samspil på tværs af disse eksisterende kring ”Klimaby for fremtiden”, ”Vidensbyen” og ”Livkvalitet i hverdagen” indsatser er derfor i høj grad vigtigt. Som overligger på visionerne for og ”Destination hovedstaden” kommunens udvikling er Frederiksbergstrategien. ”Klimaby for fremtiden” lægger vægt på at målrette arbejdet med klimatilpasning, fremme et bæredygtigt trafiksystem og satse på energieffekti- visering og vedvarende energi.

”Vidensby” lægger vægt på at samarbejde og indgå partnerskaber i udviklingen af viden, teknologi og service, skabe attraktive udviklingsmil- jøer samt udvikle og integrere campusområder med byen.

frederiksbergstrategi ”Livskvalitet i hverdagen” handler om at udvikle offentlig service af høj kvalitet, skabe mere rum for aktivitet og bevægelse samt udvikle by- og boligkvalitet. Fysisk • Helhedsplanen ”Destination i Hovedstaden” sætter fokus på at udvikle kultur- og ople- Bispeengbuen velsestilbud, få kulturen ud i byen og styrke og udvikle Frederiksbergs • Trafik og mobilitetsplan særlige identitet – det grønne, gode byrum og flotte bygninger. • Boligsocial indsats i stjernen • Byfornyelse Sæt kulturen i spil • • Klimatilpasningsplan Områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret er med til at opfylde de Sociale og kulturelleIntegrationsindsats • • Parkeringsstrategi overordnede visioner i Frederiksbergstrategien og i figuren overfor frem- • Kultur og Fritid Område- stilles det hvordan områdefornyelsens 7 temaer knytter sig til de 4 over- fornyelse ordnede målsætninger for Frederiksberg.

26 Vidensbyen

Lokale erhverv og iværksætteri

Klima og samling Unges hverdag om det grønne livskvalitet klimabyen for Tryg færden i hverdag fremtiden Bispeengbuen Boligmiljø Mødesteder – nye aktiviteter og ophold

Destination i hovedstaden

27 Målsætning

Områdefornyelsen arbejder med nogle overordnede effektmål, som un- derstøtter visionen om, at Nordre Fasanvej Kvarteret skal være et særligt hjørne i Hovedstadens grønne hjerte.

» Nordre Fasanvej Kvarteret skal opleves som tryggere at færdes i » Der skal være mere byliv i Nordre Fasanvej Kvarteret » De unge har sat et tydeligt aftryk på Nordre Fasanvej Kvarteret » Nordre Fasanvej Kvarteret skal være et grønnere og mere blåt kvarter

Med tryghed menes en oplevelse og ikke håndgribelige fakta såsom antal tilskadekommende eller lignende. Byliv forstås som alt det, der foregår, når mennesker bevæger sig og opholder sig i byens rum. Det betyder at, der lægges vægt på mængden af borgeres og gæsters ophold, færden og deltagelse i store og små begivenheder samt oplevelsen af pulserende byliv og pladsen til ro, samtale og egne tanker.

I forbindelse med hvert tema beskrives 1-3 succeskriterier, som er knyttet til de overordnede effektmål, så der er sammenhæng mellem disse.

28 temaer

» Tryg færden » Klima og samling om det grønne » Mødesteder – nye muligheder for aktivitet og ophold » Unges hverdag » Lokale virksomheder og iværksætterkultur » Bispeengbuen » Boligmiljø temaer De syv temaer i områdefornyelsen skal sikre et målrettet og helhedsori- skal være med til at udvikle nye muligheder for aktiviteter og ophold, li- enteret fokus igennem hele områdefornyelsesprocessen, samt sørge for, gesom eksisterende muligheder skal udnyttes bedre. at de væsentligste udfordringer og potentialer kommer i spil. En udførlig beskrivelse af hvert tema følger på de næste sider, hvor hvert tema er Unges hverdag bygget op således: Det handler om at skabe gode muligheder for alle unge i kvarteret. De unge, også unge der kræver et særligt fokus, skal tage del i udviklingen » Beskrivelse – hvorfor dette tema. og være med til skabe et kvarter, som også er for dem. På den måde hæn- » Samarbejdspartnere – en liste der udvikles løbende. ger dette tema også sammen med ”Mødesteder – nye muligheder for » Succeskriterier – hvad opnås med indsatsen. aktiviteter og ophold”. » Delprojekter – på hvilken måde opnås løftet. » Økonomi – budget for Nordre Fasanvej Kvarteret Nord og Syd. Lokale virksomheder og iværksætterkultur Lokale virksomheder skal fastholdes og styrkes, da disse bidrager til by- De syv temaer i korte træk: livet. Fokus på byliv medfører en sammenhæng med temaet ”Mødeste- der – nye muligheder for aktiviteter og ophold”. Ydermere skal de unges Tryg færden sociale kapital styrkes gennem netværk, ved at kæde de unge sammen Temaet lægger vægt på at forbedre færdsel og tilgængelighed for gående med det lokale erhvervsliv. og cyklister, så det bliver lettere at færdes på tværs i og ud ad kvarteret. Det binder kvarteret sammen, såvel som åbner det. Det kan være ned- Bispeengbuen brydning af fysiske og mentale barrierer, og det kan være oplevelser, der Processen for omdannelse af området omkring Bispeengbuen skal sikres trækker. og kvalificeres, så det bliver et aktiv i kvarteret. Temaet involverer flere andre temaer, eksempelvis ”Tryg færden”, ”Klimatilpasning og samling Klima og samling om det grønne om det grønne” og ”Mødesteder – nye muligheder for aktiviteter og op- De store mængder regnvand skal gøres til et aktiv for kvarteret i form af hold”. grønne og blå elementer i byrummet. Det hænger i høj grad sammen med temaerne ”Tryg færden” og ”Mødesteder – nye muligheder for akti- Boligmiljø viteter og ophold”, idet der skal tænkes klimatilpasning, så snart der ven- Der skal være synergi mellem områdefornyelsen og den samtidige by- des en sten eller graves et hul. fornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret. Det handler om at oplyse om mulighederne for og skabe incitament til at søge byfornyelsesmidler til byg- Mødesteder – nye muligheder for aktivitet og ophold ningsfornyelse og friarealforbedringer. Der er få kvadratmeter, som kan bruges til nye mødesteder i Nordre Fa- sanvej Kvarteret. Men mulighederne skal findes, og områdefornyelsen

30 tryg færden

» Strategi for forbedring af forhold for bløde trafikanter » Tryg og nem færden » Stier og forløb der giver oplevelser og leder på vej tryg færden

En af de helt store udfordringer for Nordre Fasanvej Kvarteret er, at det Væsentlige samarbejder i dette tema er svært at bevæge sig på tværs i kvarteret. Det skyldes i nogle tilfælde Københavns Kommune, herunder særligt områdefornyelsen i trafikale barrierer grundet stærkt trafikerede veje, mens det andre gange Fuglekvarteret. er oplevede barrierer. Det kan også være karré- og andre bebyggelses- Vej og Park, Frederiksberg Kommune. strukturer, der hindrer færden på tværs – særligt for gående eller cyklende. Det betyder, at kvarteret opleves som usammenhængende, uinteres- sant og i nogle tilfælde utrygt at bevæge sig rundt i. Tryghed knytter sig Succeskriterier til den enkeltes oplevelse og ikke håndgribelige fakta som antal ulykker » Der skal være flere gående og cyklende på tværs i og lignende. Nogle steder opleves det som utrygt, fordi der er dårlige Nordre Fasanvej Kvarteret. oversigtsforhold. Andre gange er det, fordi belysningen er dårlig, og at » Nordre Fasanvej Kvarteret skal være et kvarter, hvor der ikke er andre mennesker. det er let at finde alternativer til de store trafikårer, når man er til fods eller på cykel. For at forbedre oplevelsen og muligheden for at færdes som gående eller cyklist igennem kvarteret allerede nu, er der behov for at understøtte alternative ruter og forbedre oplevelsen af tryghed, når større trafikårer krydses. Det skal være interessant at færdes i kvarteret.

Tryg færden skal også ses i sammenhæng med temaet ”Mødesteder – nye muligheder for aktiviteter og ophold”, da tilgængeligheden til nye mødesteder er vigtig.

32 33 34 Projekter Stier og forløb, der giver oplevelser og leder på vej Kulturelle, sanselige og æstetiske oplevelser kan øge lysten til at bevæge Strategi for forbedring af forhold for bløde trafikanter sig og lede nye veje gennem et område. Flere mennesker, der bevæger For at kunne forbedre og sikre en sammenhæng i indsatserne omkring sig rundt i kvarteret, skaber også større tryghed, ligesom det skaber øget forbindelser i kvarteret og ud af kvarteret, er der behov for at undersøge liv og sundhed i kvarteret. Områdefornyelsen vil arbejde med at skabe kvarteret og de omkringliggende områder i en sammenhæng. Område- flere oplevelser, når beboere og brugere bevæger sig igennem Nordre fornyelsen vil derfor foretage en analyse med fokus på forholdene for Fasanvej Kvarteret. Områdefornyelsen vil blandt andet bruge kvarterets gående, cyklende, kørestolsbrugere med videre. Denne analyse skal ud- historie, belysning og naturen til at skabe flere oplevelser, mere bevæ- munde i en strategi for de ovennævnte grupper, som udpeger, hvor det gelse og større lyst til at gå en tur rundt i kvarteret. vil være bedst at sætte ind med tryghedsskabende foranstaltninger, åbne op for passager og etablere nye ruter, som kan lede igennem kvarteret. I en workshop med kvartergruppen beskrev en af beboerne eksempelvis, hvordan hun altid går igennem Stjernen, når hun skal hente sine børn, fordi hun vil undgå al trafikken og støjen på Nordre Fasanvej. Mange af Tryg og nem færden de andre i samme gruppe havde slet ikke set denne mulighed for at be- Med udgangspunkt i analysen vil områdefornyelsen udføre tryghedsska- nytte en anden vej som gående eller cyklist. Sådanne muligheder og po- bende foranstaltninger og etablere elementer, der skaber bedre og nem- tentialer vil områdefornyelsen understøtte ved at tydeliggøre alternative mere fremkommelighed for de gående, cyklende med videre. Det kan stiforløb og passager i kvarteret. være forbedring af oversigtsforhold, flere krydsningsmuligheder, øget belysning og forskønnelse. Mulige handlinger i Nord: » Understøtte forbindelser til kommende metrostationer. Mulige handlinger i Nord: » Gang- og cykelstier langs S-togsbanen og Bispeengbuen (med ud- » Nordre Fasanvej – behov for flere overgange. gangspunkt i helhedsplanen for området under Bispeengbuen). » Udarbejde en app, som fortæller om kvarterets spændende historier Mulige handlinger i Syd: – Novozymes som industriminde, det tidligere bryggeri Stjernen med » Nordre Fasanvej – behov for flere overgange. mere. » Gøre krydset ved Kronprinsesse Sofies Vej / Mariendalsvej mere trygt » Understøtte stier og forbindelser omkring Bispengbuen. (udpeget som utrygt i skolevejsanalyse foretaget af Vej og Park, Fre- deriksberg Kommune). Mulige handlinger i Syd: » Opgradere Kronprinsesse Sofies Vej som ny rygrad for den bløde tra- » Understøtte forbindelser til kommende metrostationer. fik. » Adgang til Ågadeparken.

35 » Understøtte forbindelser gennem Stjernen. » Udarbejde en app, som fortæller om kvarterets spændende historier – Novozymes som industriminde, det tidligere bryggeri Stjernen med mere.

Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd

Områdefornyelse Nord Områdefornyelse Syd 3.900.000 dkr 5.400.000 dkr. Mulige handlinger i Nord Mulige handlinger i Syd Nordre Fasanvej – behov for flere overgange. Gang- og cykelstier langs S-togs- Gøre krydset ved Kronprinsesse banen og Bispeengbuen Sofies Vej / Mariendalsvej mere trygt Understøtte stier og forbindelser Opgradere Kronprinsesse Sofies omkring Bispengbuen. Vej som ny rygrad for den bløde trafik. Understøtte forbindelser til kommende metrostationer. Udarbejde en app, som fortæller om kvarterets spændende historier – Novozymes som industriminde, det tidligere bryggeri Stjernen med mere. Adgang til Ågadeparken. Understøtte forbindelser gennem Stjernen.

36 Klima og samling om det grønne

» Grønne byrum med vand » Samling om det grønne Klima og samling om det grønne

Klimatilpasning er et vigtigt element i fremtidssikringen af Frederiks- således at vandproblemet afhjælpes, samtidig med at kvarteret får nye berg og vil kræve en massiv indsats de kommende år. Nordre Fasanvej rekreative muligheder. Dette understøtter idéen om at trække Frederiks- Kvarteret oplevede ved det seneste skybrud sommeren 2011 klimaud- berg ud til kanten og vil give kvarteret et grønt præg. fordringerne helt tæt på. Mange havde vand i kældrene, fyldte kloaker, og i rundt kvarteret var der oversvømmede arealer, blandt andet omkring Bispeengbuen og Ågadeparken. Klimatilpasningsplanen udpeger, som Klimatilpasning er et vigtigt perspektiv, så snart der er tale om nye anlæg, tidligere beskrevet, Bispeengbuen, som et af de store projektområder. hvorfor det også tænkes ind i temaer som ”Mødesteder – nye mulighe- Fra Området ved Bispeengbuen og ud til havnen skal der etableres en så- der for aktiviteter og ophold” og ”Tryg færden”. kaldt skybrudsvej. Det er en transportåre, der kan flytte store mængder af vand hurtigt og sikkert gennem byen og ud til havnen under ekstrem regn. En skybrudsvej kan både være et stort rør under jorden og over- jordiske anlæg, som også har en rekreativ værdi. En af de mulige model- Væsentlige samarbejder i dette tema ler, der i øjeblikket arbejdes på, er en genåbning af Ladegårdsåen på et Klimatilpasningsplanen, herunder Frederiksberg Forsyning. stykke af strækningen gennem Frederiksberg og København. Her vil der Vej og Park, Frederiksberg Kommune. netop være mulighed for at koble vandet til andre rekreative formål og give området et smukt blå/grønt element gennem byen. Succeskriterier I forlængelse af Klimatilpasningsplanen har områdefornyelsen i samar- » Der skal være færre problemer som følge af kraftig nedbør i Nordre bejde med Klimaindsatsen i Frederiksberg Kommune fået udarbejdet en Fasanvej Kvarteret. rapport, som afdækker, hvordan det er muligt at arbejde med tilbagehol- » Beboerne skal opleve, at løsningerne bidrager med rekreative elemen- delse eller afledning af regnvandet i Nordre Fasanvej Kvarteret. Rappor- ter i byrummet ten peger blandt andet på skolegården til Skolen på Duevej, Ågadepar- ken og parkeringspladsen ved supermarkedet Super Best på Borups Allé, i den nordlige del af kvarteret.

Områdefornyelsen har fokus på at gøre de øgede mængder regnvand til et aktiv for kvarteret. Det handler om at gøre LAR (lokalafledning af regnvand ) til et rekreativt element i kvarteret i form af grønne og blå byrum,

38 Projekter

Grønne byrum med vand Klimatilpasning skal have en rekreativ vinkel, så Nordre Fasanvej Kvarte- ret beriges med små grønne og blå oaser, der samtidigt afhjælper regn- vandsproblematikken. Klimaforandringerne medfører også længere tørre perioder, som er med til at opvarme byen, hvilket gør det ubehage- ligt og i nogle tilfælde også usundt, at færdes. Flere blå elementer i byen nedkøler, ligesom træer og beplantning også har en kølende effekt. Som en positiv sideeffekt kan det også øge biodiversiteten.

Mulige handlinger i Nord: » Anlægge lommeparker. » Skabe blå elementer i gadebilledet

Mulige handlinger i Syd: » Anlægge lommeparker » Skabe flere blå elementer i gadebilledet » Lave mindre undervisningsparker, hvor unge kan lære om natur og regnvand i byen

39 Samling om det grønne Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd ”Samlingen om det grønne” vil sige udviklingen af fællesskaber omkring det at skabe en grøn og bæredygtig by. Flere beboere har givet udtryk for Områdefornyelse Nord Områdefornyelse Syd lysten til i fællesskab at arbejde med naturen. Dette berører to elemen- 1.800.000 dkr 2.800.000 dkr. ter i bæredygtighedsbegrebet – nemlig det miljømæssige og det sociale, hvorfor det medvirker til at give kvarteret et løft. Nordre Fasanvej Kvarte- Mulige handlinger i Nord Mulige handlinger i Syd ret er tæt bebygget, og mange har ikke mulighed for at dyrke grøntsager Anlægge lommeparker eller lignende. Ved at imødekomme beboernes ønske og skabe mulighed Skabe flere blå elementer i gadebilledet for dette, får kvarteret både et strejf af natur, og det giver noget at samles Lave mindre undervisningspar- om, hvilket åbner op for nye fællesskaber. Dette medvirker i sidste ende ker, hvor unge kan lære om natur til at binde kvarteret sammen og skabe sammenhængskraft på tværs. og regnvand i byen Muliggøre urbane haver Mulige handlinger i Nord: Etablere steder med By-bier » Etablere steder med By-bier

Mulige handlinger i Syd: » Muliggøre urbane haver » Etablere steder med By-bier

40 Mødesteder – Nye muligheder for aktiviteter og ophold

» Nye muligheder for aktiviteter » Mindre mødesteder, der understøtter hverdagslivet » En større idrætsfacilitet - den ufinansierede drøm Mødesteder – Nye muligheder for aktiviteter og ophold

Det er et stort ønske fra kvarterets beboere, at der etableres flere mø- Væsentlige samarbejder i dette tema desteder såvel formelle som uformelle. Beboerne savner anledninger til Kultur, Fritid og Erhverv, Frederiksberg Kommune at stoppe op, når de bevæger sig rundt i kvarteret, og efterspørgslen på Vej og Park, Frederiksberg Kommune aktiviteter og idrætsmuligheder er stor. Gode muligheder for bevægelse Københavns Kommune, Områdefornyelsen Fuglekvarteret såvel som pausen skaber rammer for møder mellem mennesker på tværs og Vej og Park af alder og indkomst, og det skaber byliv. Endelig øger bedre muligheder for bevægelse og aktivitet sundheden. Grundlæggende handler det om social bæredygtighed. Succeskriterier » Nordre Fasanvej Kvarteret skal være præget af velbesøgte byrum Der er samtidig stor efterspørgsel på bolignære parkeringspladser, og uanset størrelsen af disse. med den fortsatte befolkningsvækst i hele hovedstadsområdet og der- » Flere steder i Nordre Fasanvej Kvarteret er der muligheder for aktiv med også i Nordre Fasanvej Kvarteret, vil den efterspørgsel også stige. udfoldelse. En langsigtet løsning på denne udfordring kunne være underjordisk parkering. På den korte bane vil kloge løsninger og optimal udnyttelse af de eksisterende kvadratmeter kunne være med til at give plads til både øget aktivitet og ophold og parkering. Hvilket også betyder at den økonomi- ske bæredygtighed understøttes.

For at trække Frederiksberg ud til kanten er det også vigtigt at det grønne element tænkes ind i nye mødesteder.

42 43 Projekter Mindre mødesteder, der understøtter hverdagslivet Der skal skabes bedre muligheder for at tage en pause, sidde og nyde Nye muligheder for aktiviteter solen og dermed understøtte det gode hverdagsliv. I hverdagslivet er De eksisterende mødesteder i Nordre Fasanvej Kvarteret skal udnyttes der udover fokus på det enkelte menneskes behov også et ønske om at bedre. Der skal etableres nye muligheder for aktivitet, men det kan også understøtte detailhandlen og øvrige virksomheders trivsel. Også i denne være midlertidige muligheder. Midlertidige aktiviteter kan have til formål sammenhæng kan midlertidige indretninger bringes i spil for at teste, at agere testground for eventuelt kommende aktiviteter og dermed være skabe fællesskab eller debat. Igen skal de eksisterende ressourcer udnyt- et værktøj til at definere de permanente aktiviteter. Andre gange skal tes, og det kan også være med til at skabe flere mødesteder indendørs de midlertidige aktiviteter skabe fællesskab eller give anledning til debat. såvel som udendørs.

Mulige handlinger i Nord: Mulige handlinger i Nord: » Et grønt areal for enden af Fuglebakkevej har potentiale som » Arbejde med gadehjørner, nicherne langs gadeforløb og andre restare- rekreativt område med mulighed for forskellige aktiviteter. aler for eksempel på Godthåbsvej, Kronprinsesse Sofies Vej, Nordre » Genbrugspladsen har også potentiale til at kunne mere end Fasanvej, Borups Allé og Mariendalsvej. affaldssortering – særligt i form af midlertidige aktiviteter. » Udnytte tiloversblevne bunkere. Mulige handlinger i Syd: » Arbejde med gadehjørner, nicherne langs gadeforløb og andre restare- Mulige handlinger i Syd: aler for eksempel på Godthåbsvej, Kronprinsesse Sofies Vej, Nordre » Udnytte tiloversblevne bunkere. Fasanvej, Borups Allé og Mariendalsvej. » Skolegården til Skolen på Duevej gøres til et aktiv for » Udnytte tomme lokaler på eksempelvis skoler og andre institutioner kvarteret også uden for skoletid eller i funktionstomme erhvervsejendomme. Det kunne også være pri- » Gøre friarealerne omkring Stjernen tilgængelige for vate haver, der af den ene eller den anden årsag ikke rigtig bruges, som andre end bebyggelsens beboere kan gøre nytte for andre. » Udvikle en platform, hvor tiloversblevne kvadratmetre kan synliggøres som mulige anvendelsesmuligheder, der kan bruges af flere.

44 En større idrætsfacilitet - den ufinansierede drøm Som det fremgår er der et meget stort behov og efterspørgsel på flere muligheder for både ophold og aktiviteter. Sidstnævnte gør sig sådan set gældende for hele Frederiksberg. Der er mange mennesker til de eksisterende faciliteter, og befolkningstallet på Frederiksberg vokser fortsat – ligesom i Nordre Fasanvej Kvarteret. Det er ikke et behov, som kan tilfredsstilles med områdefornyelsesmidler. Det kræver mere. Derfor er den store drøm i Nordre Fasanvej Kvarteret, at der bliver bygget en stor idrætsfacilitet, der kan rumme en masse mennesker og aktiviteter. Alene de mange unge, som bor i et kvarter, hvor den eneste idrætsfacilitet, Ma- riendalshallen, er helt booket i samtlige åbne timer, kunne godtgøre behovet. Dertil kommer, at der ikke må spilles fodbold i gymnastiksalene på Skolen på Duevej grundet en fredning. Efterspørgslen er enorm alene i Nordre Fasanvej Kvarteret, men behovet går langt ud over kvarterets grænser, og en ny, stor idrætsfacilitet vil ikke kun komme kvarteret til gode, men hele Frederiksberg vil få glæde af det.

Områdefornyelsen vil arbejde for, at den ufinansierede drøm bliver til vir- kelighed i Nordre Fasanvej Kvarteret.

45 Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd

Områdefornyelse Nord Områdefornyelse Syd 3.900.000 dkr 5.900.000 dkr. Mulige handlinger i Nord Mulige handlinger i Syd Et grønt areal for enden af Fug- Skolegården til Skolen på Duevej lebakkevej har potentiale som gøres til et aktiv for kvarteret rekreativt område med mulighed også uden for skoletid. for forskellige aktiviteter. Genbrugspladsen har også po- Gøre friarealerne omkring Stjer- tentiale til at kunne mere end nen tilgængelige for andre end affaldssortering – særligt i form af bebyggelsens beboere. midlertidige aktiviteter. Udnytte tiloversblevne bunkere. Arbejde med gadehjørner, nicherne langs gadeforløb og andre restarealer for eksempel på Godthåbsvej, Kronprinsesse Sofies Vej, Nordre Fasanvej, Borups Allé og Mariendalsvej. Udnytte tomme lokaler på eksempelvis skoler og andre institutioner eller i funktionstomme erhvervsejendomme. Det kunne også være private haver, der af den ene eller den anden årsag ikke rigtig bruges, som kan gøre nytte for andre. Udvikle en platform, hvor tiloversblevne kvadratmetre kan synliggøres som mulige anvendelsesmuligheder, der kan bruges af flere.

46 Unges hverdag

» Kompetenceudvikling » En pulje til unge » Møde mellem unge og erhverv Unges hverdag

Nordre Fasanvej Kvarteret rummer mange unge, især i den sydlige del, Væsentlige samarbejder i dette tema men kvarteret henvender sig i meget lille grad til de unge. Dette er ikke Den boligsociale indsats på Stjernen. befordrende for de unges trivsel og det kan skabe nogle utilsigtede kon- SSP-projektet Dropp Inn. sekvenser i forhold til brugen af kvarterets byrum. De unge inddrages Projektspace – projekt forankret i Kultur, Fritid og Erhverv, Frederiksberg blandt andet derfor i temaet ”Mødesteder – nye muligheder for aktivi- Kommune. teter og ophold”. Herudover er der også en vinkel på unges trivsel, som Frederiksberg Experience (FEX). handler om at udvikle og understøtte lokale unges kompetencer, opbyg- Fritidsjobformidlingen. ge den sociale kapital, primært forstået som netværk, samt at gøre de Sæt Kulturen I Spil – projekt forankret i Kultur, Fritid og Erhverv, Frede- unge i stand til at føre deres idéer ud i virkeligheden og skabe muligheder riksberg Kommune. for, at de kan udfolde deres potentiale i hverdagen. For at dette skal blive Street Party, Frederiksberg Kommunes Social-, Sundheds- og Arbejds- en succes, kræver det en indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte markedsområde. unges situation. Nordre Fasanvej Kvarteret er som sagt mangfoldigt, så de unge kan ikke skæres over en kam. De mest sårbare unge i kvarte- Succeskriterier ret – også i forhold til ikke at gennemføre uddannelse og falde uden for » Flere unge har fået et større netværk. arbejdsmarkedet – findes i boligområdet Stjernen, og der vil være særlig » Flere unge har kendskab til deres muligheder for at skabe egne aktivi- fokus på at inkludere disse i indsatsen. teter.

Stjernen har et dårligt ry, som udgør en mental barriere i forhold til at gå igennem boligområdet (temaet ”Tryg færden”) og bruge deres legeplads og boldbaner (”Mødesteder – nye muligheder for aktiviteter og ophold). Målet med at aktivere de unge i udviklingen af kvarteret og styrke deres formåen er først og fremmest at styrke de unge, men også at ændre Stjer- nens ry og dermed løfte kvarteret.

48 Projekter

Kompetenceudvikling/-opbygning Ikke alle unge har tro på eller er bevidste om deres egen formåen, hvilket kan resultere i uforløst potentiale og i værste fald bevirke negativ adfærd. Kompetenceudvikling skal have fokus på at gøre de unge i stand til føre egne initiativer ud i livet og øge den enkeltes tro på egne evner og derved give en god ballast til fremtiden. Det handler også om, at forskellige unge møder hinanden og derved opnår et større netværk.

Mulige handlinger i Syd: » Etablere initiativet Projektspace, som Frederiksberg Kommune i 2012 har igangsat, i Nordre Fasanvej Kvarteret. Projektspace har fokus på kulturelt entreprenørskab og innovation blandt 15-25-årige. » Understøtte Street Party på Stjernen, hvor der bl.a. arbejdes med kompetenceudvikling og sociale færdigheder ved at inddrage de unge og resten af boligområdet i workshopforløb samt planlægningen og afholdelsen af eventen.

En pulje til unge For at understøtte kompetenceudviklingen afsættes en mindre pulje, som unge kan søge for at realisere deres idé. Idéen er at hjælpe unge til at tage initiativ og ansvar. Denne pulje skal støtte projekter, som gennemføres af de unge selv, og projekterne skal komme kvarteret til gode.

49 Møde mellem unge og erhverv Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd En udfordring er en manglende tilknytning til arbejdsmarkedet blandt de 18-24-årige. Der er derfor potentiale i at opbygge og udvikle relationer Områdefornyelse Nord Områdefornyelse Syd mellem de lokale unge og de lokale virksomheder med henblik på at af- 500.000 dkr 3.000.000 dkr. hjælpe og forebygge arbejdsløshed. Dette hænger sammen med temaet ”Lokale erhverv og iværksætterkultur”. Mulige handlinger i Nord Mulige handlinger i Syd Etablere initiativet Projektspace, som Frederiksberg Kommune i 2012 Mulige handlinger i Nord: har igangsat, i Nordre Fasanvej Kvarteret. Projektspace har fokus på kulturelt entreprenørskab og innovation blandt 15-25-årige. » Fritidsjob og praktikophold hos lokale virksomheder Understøtte Street Party på Stjer- Mulige handlinger i Syd: nen, hvor der bl.a. arbejdes med » Fritidsjob og praktikophold hos lokale virksomheder kompetenceudvikling og sociale færdigheder ved at inddrage de » Unge i praktik i områdefornyelsen unge og resten af boligområdet i workshopforløb samt planlæg- ningen og afholdelsen af eventen. Fritidsjob og praktikophold hos lokale virksomheder. Unge i praktik i områdefornyel- sen.

50 Lokale virksom heder og iværk sætterkultur

» Byliv og detailhandelsudvikling » Iværksætterkultur og mødet mellem virksomheder og unge » Synlighed Lokale virksomheder og iværksætterkultur

Nordre Fasanvej Kvarteret rummer en stor andel af erhverv lige fra Væsentlige samarbejder i dette tema detailhandel til produktion, fra Novozymes til enkeltmandsvirksomhe- Kultur, Fritid og Erhverv, Frederiksberg Kommune. der. De mange forskellige typer af erhverv bidrager til kvarterets sam- FEX, herunder Gadezone-initiativet. mensatte og mangfoldige karakter, som skal bevares. Tilstedeværelsen af forskellige erhverv i kvarteret tilfører liv i dagtimerne og giver kvarteret en anden puls end et udelukkende boligkvarter. Virksomheder og handel Succeskriterier er afhængige af både følelsen af tryghed og gode oplevelser, ligesom de » Nordre Fasanvej Kvarteret skal være et kvarter, hvor det lokale er- styrkes igennem netværk og en øget tilstrømning af mennesker. For at hvervsliv samarbejder med kultur- og fritdslivet om events. fastholde og udvikle dynamikken, som den store andel af erhverv tilfører » Der er øget lokalt kendskab til kvarterets erhvervsliv. Nordre Fasanvej Kvarteret, skal grundlaget for virksomheder styrkes, og » Flere fra det lokale erhvervsliv indgår i netværk. de skal indgå i udviklingen af kvarteret.

De lokale virksomheder udgør en stor ressource i kvarteret, som også skal bringes i spil i forhold til unge og iværksætterkultur. Dette vil både udvikle det lokale erhvervsliv – og dermed fastholde og udvikle oven- nævnte dynamik – og udvikle særligt de unges sociale kapital, hvilket samlet betyder et løft til kvarteret. Ved social kapital forstås netværk.

52 53 Projekter lokale virksomheder. Unge kan tidligt direkte/indirekte lære om iværk- sætteri som en mulighed, når man overvejer uddannelse og i øvrigt tager Byliv og detailhandelsudvikling nogle afgørende valg, der sætter rammerne for et fremtidigt arbejdsliv. Byliv og detailhandel er tæt forbundne, og de kan gensidigt understøtte Det handler om at brede valgmulighederne ud, så talenter og de gode hinanden. Flere beboere har også efterspurgt, at indkøbsturen i kvarte- idéer får bedre mulighed for at udfolde sig. Dette skal ses i tæt sammen- ret kunne være mere spændende. Både byliv og handel er afhængige hæng med temaet ”Unges hverdag”. af et flow af mennesker, som er ude i byen, og det er en forudsætning, Der er fokus på unge, men der kan arbejdes med iværksætterkultur ge- at kunder og brugere har en god oplevelse, hvis de skal vende tilbage. nerelt. Udvikling af fællesskab og samarbejdet mellem butikker og kultur- og fritidslivet, herunder kommercielle oplevelsesaktører, skal styrke bebo- Mulige handlinger i Nord: ernes tilhørsforhold til og attraktionen af kvarteret internt og eksternt. » Fritidsjobs og praktikophold for unge (enkelt virksomheder og grupper af virksomheder). Mulige handlinger i Nord: » Lokale virksomheder som ressource i forhold til undervisning. » Understøtte gadezone-initiativet – et eksisterende kvarter-netværksini- » Kontorfællesskab for iværksættere. tiativ primært for detailhandel. » Oprette pulje til events og lignende, som butikker kan søge i fællesskab Mulige handlinger i Syd: med kultur- og fritidsaktører. » Iværksætterkurser for unge. » Fritidsjobs og praktikophold for unge (enkelt virksomheder og grupper Mulige handlinger i Syd: af virksomheder). » Understøtte gadezone-initiativet – et eksisterende kvarter-netværksini- » Mentorprojekter – Mind Your Own Business – projekt under Dansk tiativ primært for detailhandel. Flygtningehjælp. » Oprette pulje til events og lignende, som butikker kan søge i fællesskab » Samarbejde med skoler i området om ”iværksætteri på skoleskemaet”. med kultur- og fritidsaktører. » Lokale virksomheder som ressource i forhold til undervisning.

Iværksætterkultur og mødet mellem virksomheder og unge En øget forståelse af iværksætterkultur kan gennem en indsats overfor unge give bedre og flere muligheder på kort og lidt længere sigt. Mødet mellem virksomhederne i kvarteret og de unge kan være med til at skabe muligheden for en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Og ligeledes kan et samspil mellem virksomheder og unge skabe øget positiv fokus på

54 55 Synlighed Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd Synliggørelse af de eksisterende virksomheder skal være med til at styrke både erhvervslivet og lokalsamfund. Det medvirker til at give kvarteret et Områdefornyelse Nord Områdefornyelse Syd særligt præg og styrke bylivet. 1.000.000 dkr 1.000.000 dkr.

Mulige handlinger i Nord: Mulige handlinger i Nord Mulige handlinger i Syd » Indikere eksistensen af virksomheder i gadebilledet Fritidsjobs og praktikophold for unge med alternativer til skiltning. Lokale virksomheder som ressource i forhold til undervisning. » Lokale virksomheders deltagelse i markedsdage, Kontorfællesskab for iværksæt- Iværksætterkurser for unge. loppemarkeder med videre. tere. » Understøtte arbejdet med en samlet brandingstrategi. Mentorprojekter – Mind Your Own Business – projekt under Mulige handlinger i Nord: Dansk Flygtningehjælp. » Indikere eksistensen af virksomheder i gadebilledet Samarbejde med skoler i området med alternativer til skiltning. om ”iværksætteri på skoleske- » Lokale virksomheders deltagelse i markedsdage, maet”. Understøtte gadezone-initiativet – et eksisterende kvarter-netværksini- loppemarkeder med videre. tiativ primært for detailhandel. » Understøtte arbejdet med en samlet brandingstrategi. Oprette pulje til events og lignende, som butikker kan søge i fællesskab med kultur- og fritidsaktører. Indikere eksistensen af virksomheder i gadebilledet med alternativer til skiltning. Lokale virksomheders deltagelse i markedsdage, loppemarkeder med videre. Understøtte arbejdet med en samlet brandingstrategi.

56 bispeengbuen

» Branding og events » Afprøvning der giver gode løsninger » Social bæredygtig udvikling - Hensyn til udsatte grupper bispeengbuen

Området omkring Bispeengbuen er et unikt og markant sted, som i Væsentlige samarbejder i dette tema høj grad definerer den nordlige del af kvarteret. I dag opleves området Vejdirektoratet. som en barriere, ligesom det fremstår slidt og øde. Det er samtidig i dette Københavns Kommune. område, kvarteret har mulighed for den største forandring og det største AKB Lundtoftegade. fysiske løft. Området omkring Bispeengbuen har potentiale til at rumme Liv Under Buen. interessante aktiviteter og oplevelser. Vej og Park, Frederiksberg Kommune.

Helhedsplanen for området omkring Bispeenbuen fokuserer på at skabe gode forbindelser igennem området, og at området skal lægge op til op- Succeskriterier hold, aktivitet og mødet mellem mennesker. Dette skal ske i sammen- » Området omkring Bispeengbuen opfattes i højere grad hæng med områdets særlige karakter og med fokus på grønne strukturer, som et positivt, mangfoldigt område. bæredygtighed og mangfoldighed. Dette understøtter områdefornyel- sen i Nordre Fasanvej Kvarteret ved generelt at have fokus på aktiviteter, ophold og forbindelser. Bispeenbuen har dog et særskilt behov for at ud- viklingsprocessen drives frem, således de fysiske ændringer rent faktisk sker. Der er mange aktører involveret og mange interesser i spil, hvilket gør processen kompliceret. Liv under Buen har for eksempel arbejdet med at forandre området i op mod 20 år.

58 Projekter

Branding og events En af de store udfordringer med området omkring Bispeengbuen er, at det har et ’skummelt’ ry. Området forbindes med kriminalitet og bilaf- brændinger. Der foregår også ting i mørket under buen, som ikke altid tåler dagens lys, men ryet er langt værre end realiteterne. Områdeforny- elsen vil arbejde med en branding af området omkring Bispeengbuen. Der skal skabes nye forståelser og relationer til dette område.

Mulige handlinger i Nord: » Events, der skaber byliv (Liv Under Buens events og eventen Bass Un- der Buen har vist, det lader sig gøre). » Fremme muligheder for events - medlemmer fra Kvartergruppen har peget på manglende strøm- og vandfaciliteter. » Målrettet kommunikation om events og andre gode tiltag for området under Bispeengbuen.

Afprøvning der giver gode løsninger En måde at skabe fundamentet for den gode permanente løsning er at afprøve forskellige muligheder i 1:1. Med 1:1 menes midlertidige byrum, som giver en reel sanselig oplevelse af den mulige løsning og dermed ty- deliggør områdets potenitale. Dette skal ses i forhold til tegninger, planer og illustrationer, som nogle gange ikke kan formidle den reelle oplevelse. Det giver mulighed for at afprøve nye løsninger, som i den sidste ende er med til at skabe et bæredygtigt resultat.

59 Mulige handlinger i Nord: Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd » Udviklingen af prototyper, som den internationale festival UP Festival har gjort i San Francisco. Festivalen danner en form for platform, hvor Områdefornyelse Nord 2.500.000 dkr. spændingsfeltet mellem brugere, teknologi og gode ideer bruges til at Mulige handlinger i Nord undersøge og udforme gode og bæredygtig løsninger til byens rum. Events, der skaber byliv » Udformning af midlertidige byrum, hvor der eksempelvis bliver opsat plantekasser, en lille have eller andre byrumselementer. Fremme muligheder for events - medlemmer fra Kvartergruppen har peget på manglende strøm- og vandfaciliteter. Målrettet kommunikation om events og andre gode tiltag for området Social bæredygtig udvikling - Hensyn til udsatte grupper under Bispeengbuen. Ud over de centrale og formelle aktører rummer området også nogle Udviklingen af prototyper, som den internationale festival UP Festival mere uformelle aktører og brugere. Der er brugere fra udsatte grupper, har gjort i San Francisco. Festivalen danner en form for platform, hvor som har fundet anvendelse i de mere øde og isolerede dele af området spændingsfeltet mellem brugere, teknologi og gode ideer bruges til at omkring Bispeengbuen. På Falkevej i Københavns Kommune ligger De undersøge og udforme gode og bæredygtig løsninger til byens rum. hjemløses Hus, og brugerne af dette hus anvender området omkring Bi- Udformning af midlertidige byrum, hvor der eksempelvis bliver opsat speengbuen til ophold. Yderligere er der metadonudlevering ved Bispe- plantekasser, en lille have eller andre byrumselementer. engbuen tre gange om ugen. Det er vigtigt, at der bliver taget hensyn til de udsatte brugere, som også er en del af byens rum. Udviklingen af området ved Bispeengbuen skal ikke blot være miljømæssigt bæredyg- tig, men også socialt.

60 boligmiljø

» Mere synlighed omkring byfornyelse » Synergi mellem byrum og bolig Boligmiljø

Som del af en helhedsorienteret udvikling af Nordre Fasanvej Kvarteret Væsentlige samarbejder i dette tema er området udpeget som det højest prioriterede indsatsområde for byfor- Byfornyelsesindsatsen, Frederiksberg Kommune nyelse i ”Strategi for byfornyelse på Frederiksberg 2012 – 2016”. Dette er en bevidst strategi, fordi synergien mellem områdefornyelse og byfornyelsesindsatsen skaber det bedste grundlag for at udvikle kvarteret. Succeskriterier » Flere relevante grundejere eller boligejere har søgt om byfornyelses- En af udfordringerne ved byfornyelse er i høj grad at gøre grundejere og midler boligejere opmærksom på muligheden for byfornyelse, samt at få dem til at søge byfornyelsesmidler og dermed investere i deres ejendomme. Netop her kan en synergi mellem områdefornyelse og byfornyelse være til stor gavn. Dels kan områdefornyelsen være med til at nå ud til grundejere og andre aktører, dels kan de projekter, områdefornyelsen facili- terer, være med til at påvirke og skabe nye incitamenter til at forny og opgradere boliger.

62 63 Projekter Mulige handlinger i Nord: » Forskønne de offentlig tilgængelige arealer i forbindelse Mere synlighed omkring byfornyelse med en byfornyelsesindsats i en ejendom Det er vigtigt at skabe synlighed omkring mulighederne i byfornyelse for » Arbejde med at forbedre eller etablere forbindelser i sammenhæng derved at vække interessen blandt grund- og boligejere. med en byfornyelsesindsats i en ejendom

Mulige handlinger i Nord: Mulige handlinger i Syd: » Informere om mulighederne via plakater, opslag, » Forskønne de offentlig tilgængelige arealer i forbindelse husstandsomdelte pjecer med en byfornyelsesindsats i en ejendom » Informere om vellykkede byfornyelsesprojekter for at skabe incita- » Arbejde med at forbedre eller etablere forbindelser i ment blandt Nordre Fasanvej Kvarterets grund- og boligejere. sammenhæng med en byfornyelsesindsats i en ejendom

Mulige handlinger i Syd: » Informere om mulighederne via plakater, opslag, Nordre Fasanvej Kvarterets budget for Nord og Syd husstandsomdelte pjecer » Informere om vellykkede byfornyelsesprojekter for at skabe incita- Områdefornyelse Nord Områdefornyelse Syd ment blandt Nordre Fasanvej Kvarterets grund- og boligejere. 100.000 dkr 100.000 dkr. Mulige handlinger i Nord Mulige handlinger i Syd Synergi mellem byrum og bolig Informere om mulighederne via plakater, opslag, husstandsomdelte I forbindelse med byfornyelsens projekter – nye gårdrum, facadefor- pjecer. skønnelse og energirenovering – skal muligheden for forbedring af de Informere om vellykkede byfornyelsesprojekter for at skabe incita- offentlig tilgængelige arealer vurderes. Et samspil mellem de to indsatser ment blandt Nordre Fasanvej Kvarterets grund- og boligejere. giver kvarteret et helhedsorienteret løft, og det skaber incitament til at Forskønne de offentlig tilgængelige arealer i forbindelse med en by- søge byfornyelsesmidler. fornyelsesindsats i en ejendom. Arbejde med at forbedre eller etablere forbindelser i sammenhæng med en byfornyelsesindsats i en ejendom.

64 Organisering, arbejdsmetode og økonomi

» Vej til programmet » Organisering » Arbejdsmetode » Inddragelse og kommunikation » Økonomi Vej til programmet

På vejen hen mod dette endelige program har områdefornyelsens sekretariat arbejdet på mange forskellige måder. Sekretariatet har været rundt i kvarteret og har involveret og samarbejdet med mange men- November nesker – lokale aktører, borgere og kommunale medarbejdere. Denne Workshop og input fra proces har både givet et grundlag for at finde ud af, hvordan områdefor- studerende nyelsen bedst kan arbejde med kvarteret og understøtte en positiv udvikling, og den har skabt et vigtigt netværk til forskellige aktører, beboere og brugere.

August Analyse og kendskab November til kvarteret Workshop på Slotskredsmøde

September – November Møder med lokale aktører 66 December – Januar Spørgeskemaundersøgelse blandt unge om deres ønsker til og forståelse af kvarteret.

December Dialogmøde, hvor et væld af borgere og aktører mødte op og gav deres ideer og indspark til områdets udvikling.

Januar Udvikling af ideer med Kvartergruppen

December Etablering af Kvartergruppe, som skal følge processen

67 Organisering Kommunalbestyrelsen

En vigtig del af en helhedsorienteret områdefornyelse er koordinering af indsatser på tværs af mange forskellige aktører, fra de lokale beboere by- og miljøudvalget og brugere af kvarteret til den kommunale forvaltning på tværs af mange fagligheder. Dette sikres gennem en organisering, der sørger for inddragelse i alle trin og faser af projektet. tværkommunal styregruppe Organisering på tværs af forskellige aktører Organiseringen af ”Områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret” er en ny form for organisering i Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kom- mune har valgt denne organisering for at give lokale borgere og aktører en central plads i områdefornyelsen og samtidige bevare en tæt tilknyt- områdefornyelsens ning til det øvrige forvaltningsmæssige arbejde. Da det er en ny form sekretariat for organisering, vil områdefornyelsen hele tiden have fokus på, hvordan kvartergruppen organiseringen styrkes og hvordan den ny organisering kan være med til mere generelt at styrke den helhedsorienterede indsats.

kommunal projektgruppe

arbejdsgrupper

68 Kommunalbestyrelsen Projektgruppen Frederiksberg Kommunes Kommunalbestyrelsen træffer de overordne- Projektgruppen, der består af relevante forvaltningspersoner, har den de beslutninger og godkender større skridt i områdefornyelsesprojektet, mere konkrete og detaljerede viden om specifikke fagområder og om- såsom byfornyelsesprogram og bevillinger på de konkrete projekter. kring tiltag og indsatser i den kommunale forvaltning. På den måde ind- går projektgruppen både som rådgivere i forhold til områdefornyelsens delprojekter omhandlende eksempelvis erhverv, boligsociale indsatser, By- og Miljøudvalget klima med mere, og som koordinerende i forhold de eksisterende indsat- By- og Miljøudvalget er det fagansvarlige udvalg for områdefornyelsen. ser og tiltag eksempelvis omkring unge eller i forhold til nye anlæg. Når de enkelte delprojekter begynder at tage form, beslutter By- og Mil- jøudvalget, om og på hvilke betingelser, der skal udarbejdes udbudsma- teriale med henblik på at få en pris på delprojektet. I de tilfælde, hvor det Områdefornyelsens sekretariat er relevant, inddrages andre fagudvalg. Områdefornyelsens sekretariat er både facilitatorer og igangsættere af områdefornyelsens delprojekter, ligesom sekretariatet er den koordinerende og samlende indstans for de mange involverede aktører i proces- Styregruppe sen. Sekretariatet består af en projektchef og potentielt to projektledere. Den kommunale tværfaglige styregruppe, som primært består af centrale Opgaverne for sekretariatet er mangesididige. Dels skal sekretariatet kvartergruppen afdelingschefer i den kommunale forvaltning, er løbende en del af om- sikre en fremgang og udvikling i områdefornyelsens indsatser, dels skal rådefornyelsen. Der afholdes møder efter behov, da intensiteten i om- sekretariatet sikre progression og understøtte delprojekterne samt kom- rådefornyelsen kan variere, men der har i den hidtidige proces ca. været munikere omkring projektet. Dette blandt andet ved at støtte og skabe afholdt møde hver anden måned. Styregruppen er med til at udvælge synergi mellem involverede parter, samt søge at få nye aktører og ideer og kvalificere projekter, ligesom den er en vigtig sparringspartner for på banen, men også i høj grad ved at søge private investeringer og fonde områdefornyelsens sekretariat i forhold til indhold og retning igennem til projekterne. hele processen. Styregruppen bidrager med en vigtig overordnet viden omkring de politiske processer og øvrige tiltag i Frederiksberg Kommune Fundraisingen er et vigtigt led i opgaverne for sekretariatet, fordi det er omkring eksempelvis trafik, byrum og parker samt skole og ungeområdet herigennem, at mange projekter muliggøres. Finansieringen fra ministe- og sikrer dermed en synergi med andre indsatser. riet og den kommunale egenfinansiering er et godt boost til at komme noget af vejen, men for at der sker mere gennemgribende og varige forandringer, er det vigtigt med tilførslen af yderligere midler. Lokale aktø- rer kan være en del af den finansielle investering, hvilket også kan skabe langt højere forankring.

69 Kvartergruppe Som noget nyt i Frederiksberg Kommune etableres en kvartergruppe, som er en slags følgegruppe bestående af lokale interessenter med forskelligt lokalt fokus. I kvartergruppen sidder blandt andet repræsentanter fra forskellige boligforeninger, den lokale skole og fritidsklubben samt interessenter fra det lokale erhvervs- og idrætsliv. Kvartergruppen har ikke beslutningskompetence, men de er medvirkende til at forankre område- fornyelsen lokalt og give adgang til lokale netværk og viden, således at delprojekterne kan udvikle sig i den relevante lokale kontekst. Kvarter- gruppen mødes ca. 4 gange årligt, men det justeres efter behov og i forhold til udvikling og progression i processen. Det er områdefornyelsens sekretariat, der koordinerer og sammensætter kvartergruppen.

Arbejdsgrupper På det udøvende plan etableres arbejdsgrupper for konkrete projekter. En arbejdsgruppe sammensættes af et eller flere medlemmer af den tværkommunale projektgruppe samt interessenter som eksempelvis virksomheder, handelsforeninger, boligorganisationer, boligbestyrelser, institutioner, græsrodsbevægelser, interesseorganisationer, borgere og foreninger. Det er i arbejdsgrupperne, at den detaljerede planlægning og konkretisering af delprojekter foregår. Den enkelte arbejdsgruppe ledes af faglig relevant person fra den tværkommunale projektgruppe, således at delprojekterne bliver udviklet indenfor en realiserbar ramme. Det er dog områdefornyelsens sekretariat, der mobiliserre og nedsætter arbejdsgrupperne i samarbejde med den eller de relevante fagpersoner.

70 Arbejdsmetode

Nogle centrale arbejdsmetoder skal sikre synergi og forankring i om- Eksempelvis skal det tænkes ind, hvordan forskellige generationer og rådefornyelsens arbejde, samt gøre det muligt at have blik for centrale kulturer kan deles om det samme byrum, eller hvordan teknologiske løs- perspektiver som er knyttet til arbejdet i Nordre Fasanvej Kvarteret. ninger måske kan give mere sociale eller bæredygtige byrum.

Midlertidighed og multifunktionalitet Samarbejder

Midlertidighed og multifunktionalitet er to arbejdsmetoder, som er vig- Et meget centralt greb i udviklingen af Nordre Fasanvej Kvarteret er sam- tige i forhold til arbejdet i Nordre Fasanvej Kvarteret. Manglen på gode arbejdet med en lang række aktører. Dels er samarbejdet vigtigt i forhold byrum og interessante oplevelser i Nordre Fasanvej Kvarteret betyder til skabe forankringer af områdefornyelsens projekter, dels er det vigtigt i netop, at der er behov for at afprøve og udføre midlertidige forsøg for at forhold til at generere vigtig viden og udvikling og synergi i indsatserne. finde de bedst egnede løsninger. Byrummene skal i størst muligt omfang Gennem samarbejder og netop synergien mellem forskellige indsatser, være multifunktionelle, så de understøtter tilgængelighed for kvarterets skal der komme mere ud af investeringerne i byen. mange forskellige brugeres og beboeres hverdag. Byrummene skal være smartere indrettet; smartere i forhold til borgerne, miljøet, økonomien, Samarbejder i Nordre Fasanvej Kvarteret består af relationen mellem effektiviteten med videre. Ved at koble forskellige behov og aktiviteter kommunale aktører på tværs af fagligheder, det består af samarbejdet sammen og arbejde for, at forskellige investeringer kan understøtte hin- mellem kommunale og private lokale aktører, i samarbejdet med forskel- anden, kan der skabes en øget værdi, således at en plus en bliver til tre. lige vidensinstitutioner, erhverv, samt forskellige kulturelle og sociale ak- tører. Ved at satse på samarbejde med og mellem mange forskellige aktø- Ved at afprøve forskellige muligheder i en kortere eller længere periode, rer kan områdefornyelsen både være med til at tiltrække investeringer og kan midlertidige aktiviteter være med til at skabe de bedste løsninger, skabe en dynamik, som genererer mere aktivitet og udvikling også efter som kan matche efterspørgslen af aktiviteter og ophold mest muligt og områdefornyelsen slutter i 2018. understøtte meningsfulde relationer mellem funktioner og brugen af byrummene. Ligeledes kan det være med til at pege på, hvordan byrummet Nordre Fasanvej Kvarterets beliggenhed op ad kommunegrænsen til Kø- kan bruges multifunktionelt – hvilke udfordringer og potentialer, der lig- benhavns Kommune giver en vigtig og nødvendig mulighed for at sam- ger i det. arbejde med nabokommunen. Københavns Kommune har igangsat en

71 områdefornyelse i Fuglekvarteret, som grænser op til Nordre Fasanvej Effektmål Kvarterets nordøstlige hjørne. De to områdefornyelser sker sideløbende De 4 overordnede effektmål er mål som områdefornyelsen forventer med hinanden, og der er allerede skabt et grundlag for samarbejde om- at nå ved den helhedsorienterede indsats i løbet af 5 år. Der måles ved kring forskellige delprojekter. De to områdefornyelser vil samarbejde om områdefornyelsens start i sommeren 2013, efter 2 år i sommeren 2015 blandt andet byrum under og nær Bispeengbuen, forbindelser på tværs og ved afslutningen af projektet i sommer/efterår 2018. Den midterste blandt andet til Glentehaven i Københavns Kommune og events på den måling skal indikere effekten af, om de foretagende indsatser peger hen nyetablerede genbrugsstation, som ligger hen over kommunegrænsen imod de forventede mål i 2018. Der opstilles altså ikke delmål, da effekt- og i begge områdefornyelser. Hermed sikres der en sammenhæng mel- målene går på den samlede indsats og progressionen i områdefornyelsen lem forskellige indsatser med Københavns Kommune, som omkranser er meget forskellige fra de første to år til de sidste tre år, hvor der i højere Frederiksberg Kommune, og de to områdefornyelser vil sammen kunne grad etableres og udvikles nye byrum. Målingen foretages dels som by- løse fælles udfordringer og skabe øget grobund for udvikling af et større rumstællinger, dels som spørgeskema til kvarterets beboere og aktører. område i hovedstaden.

Succeskriterier Evaluering For mere løbende at kunne pejle efter og måle på om indsatserne op- når det ønskede, arbejder sekretariatet med succeskriterier under hvert Et sidste vigtigt element i sekretariatets arbejde og i gennemførelsen af tema. Succeskriterierne er indikatorer på om indsatserne vil have den for- områdefornyelsen er, løbende, at dokumentere og samle op på de erfa- ventede effekt. Eksempelvis er succeskriteriet ”at der er flere gående og ringer, der drages fra de indsatser og projekter, der sættes i gang. Dette cyklende på tværs af Nordre Fasanvej Kvarteret” en indikator på det mere er vigtigt, dels for at områdefornyelsens sekretariat, i samarbejde med langsigtede effektmål ”at det er tryggere at færdes i kvarteret”. Det er styregruppe og kvartergruppe, løbende kan justere indsatser i forhold muligt løbende at tælle om der er flere gående og cyklende, der færdes til den forventede effekt dels for at generere en viden, som kan sikre for- på tværs af kvarteret, men for at finde ud af om dette er forbundet med ankring både hos lokale aktører og internt i kommunen. større tryghed , må det undersøges blandt brugere og beboere.

For at kunne foretage en sådan løbende vurdering arbejder sekretariatet i områdefornyelsen i Nordre Fasanvej Kvarteret med overordnede effekt- mål og med succeskriterier i forhold til de enkelte temaer.

72 Statusrapporter Som led i en løbende evaluering og fokus på opnåede resultater udar- bejder områdefornyelsens sekretariat i løbet af projektperioden to statusrapporter.

Den første rapport udarbejdes i sommeren 2018. Denne rapport følger op på foreløbige resultater, proces og erfaringer. Der foretages målinger i forhold til effektmål og gøres status på resultater i forhold til succeskriterier. Ud fra dette vurderes om der er behov for justeringer i forhold til fremadrettede indsatser og eventuelt af succeskriterier og effektmål.

Den anden statusrapport er den afsluttende rapport og her måles igen på effektmål og succeskriterier, som nu skal være nået. Der samles op på erfaringer fra projekter og indsatser ligesom der lægges vægt på at beskrive metoder og redskaber til fremtidig brug.

De to rapporter skal sendes til og godkendes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt. Og ligeledes er de redskaber til en vurdering af projekter og indsatser. For kommunen internt og for kvartergruppen.

73 74 Inddragelse og kommunikation

For at aktivere de eksisterende ressourcer, den lokale aktivitet og under- leve at byområdet bliver løftet, og at de tiltag, der igangsættes, giver en støtte en lokal forankring, er det et essentielt element i områdefornyelsen oplevelse af en markant forbedring for dem der bor, arbejder og færdes at arbejde målrettet med inddragelsen af områdets beboere, brugere og i byområdet. Inddragelsen vil ske med vægt på synlighed, åbenhed, til- aktører. Et led i denne inddragelse er også en målrettet kommunikation, stedeværelse og god kommunikation i lokalområdet. For eksempel kan ligesom kommunikation yderligere skal være med til at skabe nye fortæl- områdefornyelsens sekretariat i perioder have kontor lokalt i byområdet linger om kvarteret. og forskellige kommunikationsaktiviteter vil blive vægtet højt, ligesom der vil blive lagt vægt på at skabe samarbejde på tværs af sektorer og interessegrupper.

Strategi for inddragelse af aktører og De enkelte aktører vil blive inddraget med blik for, hvordan de hver især borgere kan bidrage til at løfte byområdet fysisk og socialt, samt på hvilket niveau de har interesse i og mulighed for at indgå i et gensidigt forpligtende I forbindelse med udarbejdelsen af dette program er der påbegyndt en samarbejde. systematisk kortlægning af og kontakt til nøgleinteressenter og relevante aktører. Denne kortlægning er med til at synliggøre relevante aktører, inklusive de grupper, der ofte ikke høres eller inddrages. Der skal i den Inddragelse på forskellige niveauer kommende proces arbejdes videre med dybdegående inddragelse af de Hvis alle borgere og interessenter skal have lige mulighed for at blive forskellige grupper i kvarteret (særligt de unge og erhvervslivet). inddraget i områdefornyelsen, kræver det, at der vælges forskellige metoder og værktøjer til forskellige målgrupper. Der er forskel på, hvilke aktiviteter og hvilken form for kommunikation, der motiverer og engage- Værdier for inddragelsen rer eksempelvis de unge i Stjernen eller erhvervslivet i byområdet. For at Inddragelsen af beboere, brugere, virksomheder, samarbejdspartnere sikre at alle kan være med og bidrage til at løfte byområdet, vil der derfor og interessenter vil ske med fokus på og udgangspunkt i, at alle skal op- blive taget hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle forskelle i tilret-

75 telæggelsen af inddragelsen. Disse hensyn kan eksempelvis blive taget i forhold til valget af mødetidspunkter, sprog i foldere og opslag samt ansvar og niveau af facilitering af udviklingsarbejde i arbejdsgrupper.

Inddragelse der går på to ben Inddragelsen af borgere og aktører i Nordre Fasanvej Kvarteret skal gå på to ben. Det ene ben er en strategisk inddragelse med fokus på at få mobiliseret og involveret beboere og andre aktører, der ikke af sig selv deltager i mere traditionelle borgermøder og aktiviteter. Dette er i løbet af processen med programmet blandt andet sket gennem en social kort- lægning af byområdet og indsamling af projektidéer og mobilisering gennem interviews, samt workshops. Yderligere vil områdefornyelse også i den fremrettede proces lave camps og midlertidige aktiviteter. Det andet ben i strategien er en mere klassisk inddragelse, for eksempel i form af en række borgermøder, hvor alle får mulighed for at ytre sig og melde sig til arbejdsgrupper om netop det, de brænder for. De to ben skal tilsammen sikre en bred og velfungerende inddragelse, der giver så mange som muligt ejerskab til udviklingen af byområdet og sikrer aktivering af alle de nødvendige ressourcer, socialt såvel som økonomisk.

76 Kommunikation Brug af forskellige redskaber Det er ligeledes vigtigt, at der også tænkes i en kommunikation, som ram- Den rette kommunikation er et vigtigt redskab i processen med at løfte mer mange forskellige aktører og beboere, så de forandringer, der sker i et byområde, samt i inddragelsen af forskellige beboere og aktører. Kom- kvarteret, synliggøres, og det tydeliggøres, hvordan det løbende er mu- munikation skal være med til at synliggøre de forandringer, der sker med ligt at have indflydelse på udviklingen. Derfor vil områdefornyelsen også kvarteret, eksempelvis igennem løbende information om aktiviteter og bruge flere forskellige kommunikationsredskaber. nyheder. Men kommunikationen skal også motivere aktører og beboere til at deltage i udviklingen samt være med til at skabe nye fortællinger Områdefornyelsen vil blandt andet bruge sociale medier, som eksem- om kvarteret. Dette eksempelvis ved at inspirere med eksempler på de pelvis Facebook eller Linkedin , som giver mulighed for en løbende og muligheder, der er, og ved at fokusere på de succeser, der løbende opnås direkte kommunikation, hvor brugerne meget umiddelbart kan komme i kvarteret. med forslag og kommentarer. De trykte medier, som eksempelvis lokala- viser, fanger andre grupper end de sociale medier, og områdefornyelsen vil bruge disse som led i kommunikationen. Men for at nå endnu bredere Målrettet kommunikation ud og også nå beboere og brugere, som måske ikke lige selv opsøger For at nå bestemte grupper, herunder unge og lokale virksomheder, som viden om kvarteret, vil områdefornyelsen i høj grad også fokusere på en har et særligt fokus, skal kommunikation i forbindelse med områdeforny- direkte tilstedeværelse i kvarteret. Denne tilstedeværelse kan ske ved elsen specifikt målrettes bestemte målgrupper. Og ligeledes er det vigtigt uddeling af flyers, opsætning af større posters, mindre installationer og at kommunikationen sker strategisk i forhold til den bestemte situation, ved dialog på gaden og til arrangementer. og hvad der ønskes opnået. For at opnå en målrettet kommunikation, som også fungerer i samspil med andre indsatser, vil områdefornyelsen samarbejde og rådføre sig med kommunens kommunikationsafdeling. Rød tråd i kommunikationen Og ligeledes kan kvartergruppens kendskab til området være med til For at skabe en rød tråd i kommunikation i de fem år områdefornyelsen at skabe en målrettet kommunikation, som når ud til mange forskellige varer, vil der blive udarbejdet en overordnet kommunikationsstrategi. grupper, brugere og beboere. Denne strategi skal sætte nogle rammer og retningslinjer for kommunikationen. Men det er dog samtidig vigtigt, at kommunikationen gen- nemtænkes mere konkret i forbindelse med forskellige delprojekter og indsatser, således at kommunikationen er med til at løfte projekterne og dermed også kvarteret bedst muligt.

77 Økonomi

Områdefornyelsen gennemgår groft set tre faser; 1. Inddragelse, mo- Som det fremgår af ovenstående figur, vil de fleste temaer, som område- bilisering og idéudvikling, 2. Projekter og etablering af fysiske indsatser, fornyelsen rummer, være i spil igennem store dele af områdefornyelsens 3. Forankring og afslutning. Den økonomiske fordeling af områdeforny- forløb. Temaerne er tæt knyttet, hvorfor det giver mest synergi at ar- elsens arbejde afhænger dels af progressionen i disse tre faser, dels af bejde parallelt med mange af temaerne. Dette hænger sammen med, at synergien med andre indsatser og projekter. de konkrete projekter har karakter af en del mindre nedslag i kvarteret og ikke et eller to store greb, der tager al fokus i en toårig periode. Intensite- Områdefornyelsens tre faser ten er dog størst i den mellemliggende fase, hvor stort set alle projekter 1. Inddragelse, mobilisering og idéudvikling kører sideløbende og hvor det forventes, at der også påbegyndes anlæg. Det vigtigste i denne fase er at skabe fundamentet for områdefor- Områdefornyelsens sekretariatsopgaver, program, fundraising, kommu- nyelsen, og det gøres bedst ved at inddrage centrale aktører både nikation, koordinering, facilitering og inddragelse løber igennem hele pe- kommunale og lokale, så udviklingen af temaer og den begynden- rioden, men vil variere i intensitet sideløbende med opgavernes omfang. de udkrystallisering af projekter imødekommer lokale behov. Det er vigtigt at mobilisere ressourcerne og skabe engagement i kvarteret og dermed skabe det bedst mulige afsæt for at løfte kvarteret.

2. Projekter og etablering af fysiske indsatser I samarbejde med relevante aktører konkretiseres projekterne, hvorefter de udføres enten i form af anlæg eller aktiviteter. Det er i denne fase, områdefornyelsen for alvor bliver synlig i kvarteret.

3. Forankring og afslutning Forankringen skal være tænkt ind fra begyndelsen, men det er i denne fase, at kræfterne hovedsageligt bruges på at forankre projekterne. Uden forankring har områdefornyelsen ikke en blivende effekt, hvilket i den sidste ende er det overordnede mål.

78 Tidsplan i forhold til budgettering

fase 1 fase 2 fase 3

projekter og etablering af Inddragelse og forankring og fysiske indsatser mobilisering afslutning

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Tryg færden

Klima og samling om det grønne

Mødesteder – nye muligheder for aktiviteter og ophold

Unges hverdag

Lokale erhverv og iværksætterkultur

Bispeengbuen

Boligmiljø

Program, fundraising, kommunikation, koordinering, faciliteter og indragelse

79 Budget fordelt på Nord og Syd af midlerne fra den nordlige del, da dette udelukkende knytter sig til om- Nordre Fasanvej Kvarteret består budgetmæssigt af to områdefornyelser, rådet omkring Bispeengbuen i den nordlige del. Yderligere er det vigtigt og delprojekterne har dels forskelligt budget i de to forskellige områder at nævne, at budgetteringen her udelukkende går på grundmidlerne fra dels forskellig vægtning i forhold til områdernes forskellige udfordrin- staten og kommunens egenfinansiering. Et væsentligt arbejde for om- ger og potentialer. Eksempelvis er der budgetteret med et stort beløb rådefornyelsens sekretariatet vil være at skabe medfinansiering til de til temaet ”Unges hverdag” i den sydlige del, da det er her, mange af konkrete projekter, således at der kommer et massivt løft, der også går de unge er centreret. Temaet Bispeenbuen er udelukkende finansieret udover de offentlige investeringer i kvarteret.

Budget Nord

Tema Frederiksberg Kommune Stat Samlet Program 200.000 100.000 300.000 Tryg færden 2.600.000 1.300.000 3.900.000 Klima og samling om det grønne 1.200.000 600.000 1.800.000 Mødesteder – nye muligheder for aktiviteter og ophold 2.600.000 1.300.000 3.900.000 Unges hverdag 333.000 167.000 500.000 Lokale erhverv og iværksætterkultur 667.000 333.000 1.000.000 Bispeengbuen 1.667.000 833.000 2.500.000 Boligmiljø 66.000 34.000 100.000 Fundraising, kommunikation, projektstyring, koordinering, facili- 2.667.000 1.333.000 4.000.000 tering og inddragelse Total 12.000.000 6.000.000 18.000.000

80 Budget Syd

Tema Frederiksberg Kommune Stat Samlet Program 200.000 100.000 300.000 Tryg færden 3.600.000 1.800.000 5.400.000 Klima og samling om det grønne 1.867.000 933.000 2.800.000 Mødesteder – nye muligheder for aktiviteter og ophold 3.933.000 1.967.000 5.900.000 Unges hverdag 2.000.000 1.000.000 3.000.000 Lokale erhverv og iværksætterkultur 667.000 333.000 1.000.000 Boligmiljø 66.000 34.000 100.000 Fundraising, kommunikation, projektstyring, koordinering, facili- 2.667.000 1.333.000 4.000.000 tering og inddragelse Total 15.000.000 7.500.000 22.500.000