CULTURAL PLANNING ISBN 87-7830-106-8 Center for Urbanism

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

CULTURAL PLANNING ISBN 87-7830-106-8 Center for Urbanism CULTURAL PLANNING ISBN 87-7830-106-8 Center for Urbanism The Royal Danish Academy of Fine Arts School of Architecture CULTURAL PLANNING Center for Urbanism The Royal Danish Academy of Fine Arts School of Architecture 1 Cultural Planning Report from Conference at Center for Urbanism, The Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Architecture April 2004 Edited by: Cover photos by: Katrine Østergaard Paul Collard: Co-editors: Angel of the North Bo Grönlund The Biscuit Factory Gustavo Ribeiro Jens Kvorning: Graphic design: Bilbao Katrine Østergaard Rotterdam Dublin Printed by: Ruhr Jespersen Offset Published by: The Royal Danish Academy of Fine Arts, All rights reserved. Except for the quotation of short passages School of Architecture for the purpose of criticism and review, no part of this publica- September 2005 tion may be reproduced, stored in a retrieval system, or trans- mitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permis- ISBN 87-7830-106-8 sion of the publisher. 2 TABLE OF CONTENTS 4-5 Foreword by Jens Kvorning 7-10 The Cultural Turn in Contemporary Urban Planning by Martin Zerlang 13-24 Cultural Planning in Post-Industrial Societies by Franco Bianchini 27-39 Cultural Planning in Newcastle-Gateshead by Paul Collard 41-50 Culture City / Cultural Planning by Trevor Davies 53-60 Urban Restructuring and Cultural Planning by Jens Kvorning 63-74 Panel Discussion 76-79 About the Authors 3 Foreword by Jens Kvorning The Centre for Urbanism focuses on forms of planning and cultural events? If this is what the concept cultural planning is planning strategies which under processes of globalization about, then it is relegated to a peripheral – if not uninteresting and de-industrialization promote relevant urban transformation – position in relation to the planning strategies which can pro- processes. From that perspective, cultural planning emerges as mote positive interventions in the network city. an area of particular interest. In England, cultural planning has gained a particular meaning Cities and culture have always been connected. In the last and has been associated with a practice which is by and large twenty years, in the light of globalization and the network so- about a frontal attack on the planning approach initiated by the ciety, a lot has been said about culturally based development Thatcher Government in the beginning of the 1980s. A number strategies and culturally based planning, and there is a rich of traditional planning tools were removed and cities were left body of literature which discusses that phenomenon both on a with reduced means to control local development. Cultural plan- theoretical level and in connection with planning practice. ning emerged as a form of resistance to this situation – or to put it in a less dramatic way, as the result of a search for pos- But to link culture and planning directly and instrumentally as it sible operational initiatives in the absence of planning tools. The is done through the concept of cultural planning raises a number term cultural planning thus covers diverse types of approach of questions. Can we plan for culture? We probably can, but do and practice. we not move along a tendentious and authoritarian road if we attempt to do so? Should we understand cultural planning as a The type of thinking which really makes cultural planning inter- practical initiative, which promotes the coordination of planned esting in relation to urban transformation strategies is that which 4 introduces the requirement, that all decision-making concerning in Denmark. But he has also through his education and his ap- planning be discussed and examined in the light of their cultural proach to cobbling events with urban development strategies impacts. Through this formulation, which has been put forward placed himself in the hyphen of cultural-planning. by Franco Bianchini, a meaningful link can be made between culture and planning. The present publication is based on a transcription of video re- cordings of the conference Cultural Planning. This has given a Franco Bianchini has in the last 20 years been a constant and particular character to these proceedings, which we hope will curious observer of cultural planning and one who has attempt- make them more accessible and readable. ed to theorise and problematise that phenomenon from his po- sition as a university professor and consultant. The compilation of the present volume has been done by Katrine Østergaard assisted by Bo Grönlund and Gustavo Ribeiro Paul Collard is a practitioner with a solid theoretical basis, who through his long carrier in the field of culture management, has implemented a very interesting strategy in the process of trans- formation of Newcastle-Gateshead – notably in the self-under- standing of the region – from the epitome of the industrial city to a post-industrial city. September 2005 Center for Urbanism Trevor Davies is the most experience cultural events planner Jens Kvorning 5 6 The Cultural Turn in Contemporary Urban Planning by Martin Zerlang Culture has become a keyword in contemporary urban planning. The definition of culture which is implicit in the new concept of Most big cities and many smaller towns have invested consider- cultural planning differs from these old definitions in that culture able amounts of energy and money in cultural institutions such no longer automatically associates with tradition. In fact, one as museums, concert halls and libraries as well as in cultural may suggest that today attention to cultural matters has been events such as parades, jazz festivals and drama weeks. Just determined by a revolution in our ‘way of life’. The sociologist a few decades ago art museums belonged to the culture of the Anthony Giddens has described what he calls the ‘disembed- elite, but today museums have become mass media, and politi- dedness’ of modern life and he claims that this experience of cians use culture to further the cause of their cities. But why has being unable to rely on tradition has made ‘reflexivity’ the pre- culture become so important in contemporary urban planning? dominant attitude towards modern society. Culture and plan- The concept of culture which was shaped in the 19th century ning would be an odd couple in a society with stable values, quickly developed in two directions. To some culture was high but in an uprooted modern world it is only logical that culture culture, that is: art, ideas, literature, music, or to use a famous becomes an object of reflection and planning. expression by Matthew Arnold, ‘the best that has been thought The cultural turn of contemporary planning may be interpret- and said’. To others culture was common culture that is cus- ed as an effect of a number of more or less concomitant ten- toms, beliefs and practices of a people, or to use a famous ex- dencies of development. Most important among these are 1) pression by E.B. Tylor ‘a whole way of life’. Common to both deindustrialization, 2) globalization, 3) individualization, and 4) definitions is the importance of tradition – conscious tradition in mass education. culture as ‘the best that has been thought and said’ and uncon- As to the process of deindustrialisation, it is evident, that this scious tradition in culture as ‘a whole way of life’. is one of the most important forces behind the new emphasis 7 on culture in planning. If the experience of disembeddedness ences and facilitate exchanges in a global economy. originated in the development of industrial society with its in- As a third force behind the focus on culture in urban planning, ternal exodus from country to city and its external exodus from one must point at the process of individualization. Industrialism Europe to America, this experience has been repeated at a itself put a high prize on the individual, and the sociologists of new level with the spectacular process of deindustrialisation. industrial society tried to analyze what would hold the indus- The American rust-belt and the German Ruhr District have un- trial society together if it was based on private property and the dergone changes which have transfigured the whole industrial initiative of the individual. Èmile Durkheim suggested that the landscape into a picturesque landscape of ruins, and some ‘mechanical solidarity’ of the pre-modern society, where people of the ruins have become converted into new functions, play- acted and felt according to their status as peasants or artisans grounds, theme parks etc. Similarly the Docklands in London or merchants rather than as unique individuals, was followed by and the Harbour of Copenhagen have become areas of luxury the ‘organic solidarity’ of the industrial society, where the divi- and leisure. And if the old factories and industrial plants have sion of labour would make the individual specialized and spe- not been demolished, they have been rebuilt into theatres, mu- cial, but at the same time dependent upon society. According seums or the like. to social position this organic solidarity would manifest itself in Deindustrialisation is related to the process of globalization trade unions, in holding companies, in corporations and simi- which must be considered as another powerful force behind the lar associations, and even though the individual would have ‘a ‘cultural turn’. Globalization has been defined by Anthony Gid- sphere of action that was specific to him, and in consequence dens as ‘the intensification of worldwide social relations that link a personality’ (Lukes: 153), it is evident that each of the social distant localities in such a way that local happenings are shaped classes would foster recognizable types of personality – a blue by events occurring many miles away and vice versa’. More collar worker, a white collar worker, an industrialist, a bohemian likely than not these ‘localities’ are cities rather than nations.
Recommended publications
  • Optageområder I København 20052021.Xlsx
    Vejkode Vejnavn Husnr. Bydel Postdistrikt Center 286 A-Vej 9. Amager Øst 2300 København S PC Amager 4734 A.C. Meyers Vænge 1-15 4. Vesterbro/Kongens Enghave 2450 København SV PC Amager 2-194 4. Vesterbro/Kongens Enghave 2450 København SV PC Amager 2-26 1. Indre By 1359 København K PC København 17-19 3. Nørrebro 2100 København Ø PC København 21-35 3. Nørrebro 2200 København N PC København 55- 3. Nørrebro 2200 København N PC København 4 Abel Cathrines Gade 4. Vesterbro/Kongens Enghave 1654 København V PC Amager 2-10 2. Østerbro 2100 København Ø PC København 12-20 3. Nørrebro 2200 København N PC København 110- 3. Nørrebro 2200 København N PC København 2-6 1. Indre By 1411 København K PC København 15- 7. Brønshøj-Husum 2700 Brønshøj PC København 20 Absalonsgade 4. Vesterbro/Kongens Enghave 1658 København V PC Amager 2- 7. Brønshøj-Husum 2700 Brønshøj PC København 2-6 1. Indre By 1055 København K PC København 32 Adriansvej 9. Amager Øst 2300 København S PC Amager 36 Agerbo 10. Amager Vest 2300 København S PC Amager 38 Agerhønestien 10. Amager Vest 2770 Kastrup PC Amager 40 Agerlandsvej 10. Amager Vest 2300 København S PC Amager 105- 6. Vanløse 2720 Vanløse PC København 2-50Z 7. Brønshøj-Husum 2700 Brønshøj PC København 52-106 7. Brønshøj-Husum 2720 Vanløse PC København 108- 6. Vanløse 2720 Vanløse PC København 56 Agnetevej 9. Amager Øst 2300 København S PC Amager 5- 2. Østerbro 2100 København Ø PC København 2-42 3. Nørrebro 2200 København N PC København 44- 2.
    [Show full text]
  • Stefans Vesterbro: Historien Om En Bydel Fra Arbejderkvarter Til Mondæn Bydel
    Stefans Vesterbro: Historien om en bydel fra arbejderkvarter til mondæn bydel Kandidatspeciale ved By, Bolig og Bosætning. Efterår 2013 ved vejleder Hans Thor Andersen Aflevering 12-12-2013 Af Mette Julie Sonne 1 Aalborg Universitet København A. C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Danmark Sekretær: Julie Kastoft-Christensen Telefon: 9940 2321 Resume: Uddannelse: Kandidat i By, Bolig og [email protected] Oplever Vesterbros borgere, der har beboet Bosætning bydelen før byfornyelsens start i 1997 en konflikt i forhold ressourcestærke borgeres tilflytning til Semester: 4. sem. området. Titel på projekt: Stefans Vesterbro: Konklusion: Ja, borgerne fra Vesterbros gamle Historien om en bydel fra arbejderkvarter arbejderkvarter oplever i større eller mindre grad og til mondæn bydel en konflikt i forhold til den markant forandring Vesterbro har oplevet. Projektperiode: 01.09.13-01.02.14 Vejleder: Hans Thor Andersen Medlemmer: Mette Julie Sonne Antal normalsider: 63 Vedlagt kvittering fra Det Digitale Projekt Bibliotek: Ja 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 3 1. Abstract in English ....................................................................................................................... 6 2. Indledning ..................................................................................................................................... 7 2.1 Problemfelt ...........................................................................................................................
    [Show full text]
  • Plads Guide Vesterbro Og Kongens Enghave
    PLADS GUIDE VESTERBRO OG KONGENS ENGHAVE 1 2 GENEREL INFORMATION Nedenfor finder du en oversigt over de fleste Alt strømforbruget vil blive opkrævet af Byliv. af pladserne/parkerne du kan låne til udendørs­ Skal du have adgang til vand eller tilsluttes kloak arrangementer i Københavns Kommune. på pladsen til et arrangement, så kontakt Hofor. Alle udgifter dertil afholdes af arrangøren selv. Under hver plads eller park i guiden finder du kort over pladsen, beskrivelse af pladsen, hvilke typiske KØRSEL OG PARKERING PÅ PLADSEN aktiviteter for netop den valgte plads, hvad der er Der må ikke køres eller parkeres på pladsen uden særlig af fast udstyr på pladsen og om der er specielle tilladelse fra kommunen. Der må ikke opstilles eller henstillinger. køres med tunge køretøjer (over 3500 kg.) uden der er søgt og givet dispensation. Er der andre krav vil fremgå Du kan finde kortene her: http://kbhkort.kk.dk under selve pladsen. (klik Erhverv, aktiviteter, arrangementer.) MUSIK OG OPTRÆDEN FÆLLES FOR BRUG AF ARRANGEMENTSPLADSER Det er tilladt enkeltpersoner og grupper på højst 3 OG PARKER: personer at optræde med levende musik (akustisk Har du planer om at ville afholde et arrangement på musik uden forstærkeranlæg) på pladsen én time pladsen, er det vigtigt at du søger om tilladelse i god om dagen i følgende tidsrum: tid. Behandlingstiden for ansøgninger er normalt 14 dage. Tilladelsen søger du gennem Byliv og du kan Mandag – søndag indtil kl. 22.00 gøre det via arrangementshjemmesiden: www.kk.dk/ arrange menter. Der skal søges om tilladelse til musik og optræden ud over dette omfang.
    [Show full text]
  • KBM 3908 Beretning
    KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT Nr… 2011 KBM 3908 Rådhuspladsen m.fl. Vestervold Kvarter, Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt SB-nr.: 020306-477 KUAS J-nr.: 2010-7.24.02/KBM0003 Amanda Summerfield og Mie Pedersen Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: [email protected] www.copenhagen.dk © Københavns Museum 2011 Indholdsfortegnelse 1 Resumé ....................................................................................................................... 5 2 Introduktion.................................................................................................................. 7 3 Kulturhistorisk baggrund og Topografi ........................................................................ 8 3.1 Kulturhistorisk baggrund........................................................................................ 8 3.2 Topografi................................................................................................................ 8 4 Arkæologisk historik .................................................................................................. 10 5 Kulturhistorisk potentiale og målsætning .................................................................. 11 6 Metode....................................................................................................................... 12 6.1 Udgravnings- og dokumentationsmeode............................................................. 12 6.2 Fundindsamling
    [Show full text]
  • Gadefortegnelse 15.09.20.Pdf
    i Bydel lmen ædiatri Hospital Medicin Reumatologi Gas.kir. Neurologi: Apopleksi Neurologi: A Kardioligi Ort.kir. P Gynækolog Urologi Amager (2300, 2770 og 2791) AMH AMH GLO HVH GLO GLO AMH HVH HVH HVH Bispebjerg BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH HEH HEH Brønshøj/Husum BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH HEH HEH Christianshavn BBH BBH FRH BBH BBH RH BBH BBH HVH HVH Frederiksberg (post-nr.) BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH HEH HEH Indre by RH BBH FRH BBH BBH RH BBH RH RH RH GLO Kgs. Enghave (2450) HVH HVH HVH GLO GLO HVH HVH HVH HVH iagnoseliste Nørrebro – indre BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH RH RH d Nørrebro - ydre BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH RH RH ut Ryvang øst BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH RH RH ak Se GLO akutSe diagnoseliste! Valby (2500) HVH HVH HVH GLO GLO HVH HVH HVH HVH H: RH: Vanløse BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH HEH HEH HE Vesterbro HVH HVH GLO HVH GLO GLO HVH HVH HVH HVH Østerbro – indre RH BBH FRH BBH BBH RH BBH RH RH RH Østerbro - ydre BBH BBH FRH BBH BBH BBH BBH BBH RH RH PÆDIATRI Medicinsk: Til og med 17. år. Kirurgisk: Til og med 15. år Børneortopædkirurgi til 15. år RH: (CVI-BYEN): AKUT: Østerbro, Indre by, Nørrebro (indre) samt Ryvang Øst – sendes til TC RH: (CVI-BYEN): ELEKTIV: Østerbro og Indre by, Ryvang Øst. – henvisning til 130132 HVH (CVI-SYD): AKUT: Byen: Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Frederiksberg, Nørrebro (ydre) og Vanløse.
    [Show full text]
  • Folkeuniversitetet Emdrup Program Forår 2018 Side 77Side Jørgen Leth Og Professoren I Samtale Og Professoren Leth Jørgen
    Folkeuniversitetet Emdrup Program forår 2018 Side 77Side Jørgen Leth og professoren i samtale og professoren Leth Jørgen Hvilken Side 70 Side Besøg de oversete museer Besøg de oversete vej skal vores børn? Per Schultz Jørgensen Professor i socialpsykologi Aarhus Universitet Side 42Side Lectures om gener og fast-track kirurgi om gener og fast-track Lectures Tuborgvej 164 København NV www.fuau.dk Side 17Side Rejs ud med Folkeuniversitetet Rejs 2 forord Om Folkeuniversitetet Alle er velkomne på Folkeuniversitetet. På Folkeuniversitetet kan du møde landets forskere, som formidler forskningens metoder og resultater. For- skerne er eksperter inden for en lang række forskellige emner. De formidler deres viden om politik, historie og filosofi. Om sundhed, medicin og psykologi. Om naturen og universet. Om litteratur, musik og kunst. Om redskaber til arbejdslivet. Eller meget, meget andet. I dette program kan du se mere end 230 forelæsninger, som du kan vælge imellem. Det kan være, forelæs- ningerne rammer netop det emne, som du interesserer dig for, eller kan give anledning til nye interesser. ”Jeg har taget fejl” Fejltagelser skal gerne rettes. Sætningen ”Undskyld, jeg har Forskerne på Folkeuniver- Alle tager fejl - det taget fejl” hører du ikke så tit. Muligvis slet ikke tit nok. sitetet gør dig klogere. På Folkeuniversitetet møder du er menneskeligt. Men vi tager alle sammen fejl en gang imellem. Vi antager forskere, som har brugt hele noget om virkeligheden, der er forkert. Nogle gange er- livet på at blive klogere på Men vi kan rette op kender vi det selv, og det gør vi, fordi vi er blevet klogere lige netop deres forsknings- på fejl, hvis vi bliver i mellemtiden.
    [Show full text]
  • Optimeringsplan Cykelby 2025
    OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN “Hensyn til de erhvervsdrivende er vigtig, men det skaber problemer, når handlende krydser vejen, stiger på “Overordnet fungerer strækningen. cyklen, står af cyklen eller går på cy- Jeg kan komme frem i det tempo jeg kelstien. Man skal være opmærksom vil, så der er mere tale om punkter som cyklist, da mange trafikanter skal eller steder, hvor man kan forbedre” spille sammen på Vesterbrogade” Mandlig cyklist “Krydset ved Kingosgade/Engha- Mandlig cyklist vevej er farligt. Det giver en masse farlige situationer, bl.a. overgangen fra cykelsti på Enghavevej til ingen cykelsti i Kingosgade” Kvindelig cyklist “Det eneste jeg måske kan foreslå er, at flytte cykelparkering ind på ”Her er fint at være og jeg kan godt sidegaderne, så kunne man måske komme frem i det tempo, jeg vil. gøre fortovene smallere og på Jeg føler mig ikke utryg. den måde skabe plads til bredere Her kan godt være hektisk, men det “Nogle steder er cykelstierne lidt cykelstier” for smalle, hvilket går ud over lysten er jo også en storby.” til at cykle på ruten. Særligt ved Mandlig cyklist Vesterbro Torv og Føtex” Mandlig fodgænger Kvindelig cyklist SET I KORRIDOREN TRAFIKERET GADERUM MASSER AF BYLIV MANGEL PÅ PLADS SIDEVEJE MANGLENDE CYKELPARKERING Vesterbrogade er en fordelingsgade præget af Vesterbrogade er kendetegnet ved at have et Flere steder på strækningen opstår der pladspro- Generelt fremstår Vesterbrogade som et urbant Der er et stort behov for cykelparkering, men kun megen trafik og fungerer som indfaldsvej mod intenst byliv. De mange aktive stueetager samt bl.a.
    [Show full text]
  • Nye Skraldebiler Miljøbilen Dit Juletræ
    nyhedsbrev fra københavns kommune | december 2013 AFFALD KBH dit juletræ nye skraldebiler miljøbilen bliver til kompost kører på gas henter dit farlige affald LÆS MERE PÅ SIDE 2 LÆS MERE PÅ SIDE 6 se køreplanen PÅ SIDE 8 02 VINTERENS AFFALD Kom af med JULETRÆET Op mod 500 ton juletræer havner hvert år i forbrændingen, men fra i år skal du aflevere træet separat, så det i stedet bliver komposteret. Uanset om du bor i hus eller lejlighed, kan du aflevere dit juletræ i perioden fra helligtrekonger til kyndelmisse (6. januar til 2. februar). Læs her, hvordan du gør, hvis du bor i lejlighed eller i villa/rækkehus. Juletræer fra etageejendomme husk, der MÅ Jeres vicevært, affaldsansvarlige eller varmemester udpeger en opsamlingsplads/ hverken standplads, hvor alle beboerne skal stille deres juletræer samlet – det kan fx være pynt være ved et storskraldsrum eller lignende. Når juletræerne fra beboerne er stillet på PÅ eller fod opsamlingspladsen, så kan den affaldsansvarlige enten bestille afhentning på Nem træet Affaldsservice på kk.dk/affald eller hos Affaldsservice på telefon 70 10 33 88 # 2. Ordningen hedder ”Juletræsafhentning”. Bemærk, at der kun kan bestilles afhentning af juletræer to gange pr. ejendom. Juletræer fra villaer og rækkehuse Selvom din beholder til haveaffald ikke bliver tømt i januar, skal du alligevel finde din af­­f aldskalender frem og se, hvor der står ”Juletræsafhentning”. For årets juletræ bliver hentet af haveaffaldsbilen og skal stilles ved siden af dagrenovationsbeholderen senest kl. 6 på afhentningsdagen. Find den nøjagtige dato på Nem Affaldsservice på kk.dk/affald. Du kan selvfølgelig altid aflevere dit juletræ på en af byens 11 genbrugsstationer.
    [Show full text]
  • Istedgade Porten Til Vesterbro Af Samme Forfatter
    ISTEDGADE Porten til Vesterbro AF SAMME FORFATTER Øgledronningens forbandelse. Forlaget Torgard. 232 sider, 2010. København byen bag voldene. Historien gennem 1000 år. I serien: Ind i Historien. Forlaget Alinea. 88 sider, 2009. Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Slotsholmen, Bremerholm og Ny-København. Aschehoug. 204 sider, 2007. Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Inden for middelaldervolden. Aschehoug. 188 sider, 2006. Københavns Topografiske Udvikling indtil 1300. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1998. (Ed.) U. Lund Hansen og B. Storgaard. Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. 283 sider, 1999. Istedgade. Porten til Vesterbro. 1. udgave. Sohn 2013. 312 sider. Hanne Fabricius ISTEDGADE Porten til Vesterbro Istedgade forestiller jeg mig altid som en smuk kvinde, der ligger på ryggen, med håret ved Enghaveplads. Ved Gasværksvej, der danner skellet mellem ordentlige folk og lastefulde, deler benene sig, og strøet ud over dem som fregner ligger de gæstfri hoteller og de lyse, larmende værtshuse, hvor politibilerne senere på natten kører frem og henter deres skandaløst berusede og stridbare ofre. Tove Ditlevsen 1967. Det tidlige forår. TYRA Istedgade – Porten til Vesterbro Copyright © 2014 Forlaget Tyra Hvor intet andet er anført, er fotos copyright Hanne Fabricius 1993-2013. Omslag: Ingeborg Lykke Mitchell Omslagsillustration: Scanpix Denmark/Willy Lund Tilrettelægning og layout: IC-Design/Lykke Mitchell Published by Forlaget Tyra Bogen er sat med Minion og trykt hos Printfinder, Letland ISBN 978-87-997744-0-1 2. udgave, 1. oplag, 2014 www.tyra.dk & www.forlagettyra.dk Til Jochum Selv om forlaget har gjort sig alle anstrengelser for at finde frem til rettighedshaverne på bogens illustrationer, er det ikke lykkedes i alle tilfælde.
    [Show full text]
  • 7. Vesterbro Overordnede Rumlige Træk
    Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 7. Vesterbro Overordnede rumlige træk. Bydelens karakteristiske te byrum og i dets særlige kvaliteter, bl.a. udsigt i søforlø- mæssigt stærkt potentiale, som det er af største betyd- overordnede rumlige struktur opleves klarest oppe fra bets længde, og husrækken langs Gl. Kongevej danner ning at udvikle bl.a. med rekreative anlæg til dækning af Valby Bakke: Den kompakte karrébebyggelse mod nord - en klar bygningsfront mod søens rum. bydelens behov, kvalitetspræget nyt byggeri, offentlige sti- bymassivet - over for den åbne erhvervsbebyggelse mod forløb og promenader langs vandet. vest og på det flade opfyldte areal mod syd. Tydeligt er Sydhavnen giver som helhed og med sin flodkarakter et det også, hvor der dannes bygningsfronter mod baneter- væsentligt bidrag til bydelens identitet med betydnings- De væsentligste strukturerende elementer inden for det rænet langs Ingerslevsgade og mod Enghavevej. I den fulde kanter mellem land og vand og vid udsigt over hav- tætte Vesterbro er de store gader og de få, grønne park- Brune Kødby er den ny bebyggelse på den østlige del af neløbet. Godsbanegården og de nye kontorbyggerier rum - hver med deres karakteristiska, som der bør vær- området med til at fortsætte bygningsfronten mod In- langs Kalvebod Brygge danner fronter mod henholdsvis nes om. Inde i det tætte boligområde danner bebyggel- gerslevsgade. baneterrænet og havneløbet. Det nye indkøbscenter, Fi- sen flere steder sammenhængende fronter omkring sketorvet, ligger i dag som en enklave i et udviklingsom- større rumdannelser i tilknytning til vigtige gadeforløb Skt.
    [Show full text]
  • Copenhague Ce Guide Au Format Numérique Www Copenhague
    2018 2019 Copenhague CITY GUIDE OFFERT ce guide au format numérique guide au format ce Copenhague www.petitfute.com recommandé par 2017_PubQuotaTripV2_vectorise.indd 1 12/05/2017 11:56 EDITION Directeurs de collection et auteurs : Dominique AUZIAS et Jean-Paul LABOURDETTE Velkommen til Auteurs : Anna KAARIK, Margot CARRAU, Mélanie DES MONSTIERS, Thomas BEAUFILS, Pierre PLANTIER, Clotilde AMPRIMOZ, København ! Jean-Paul LABOURDETTE, Dominique AUZIAS et alter Directeur Editorial : Stephan SZEREMETA Responsable Editorial Monde : Caroline MICHELOT Rédaction Monde : Morgane VESLIN, Capitale du « pays latin de la Scandinavie », Pierre-Yves SOUCHET, Jimmy POSTOLLEC et Elvane SAHIN Copenhague est bien éloignée des clichés du Grand Rédaction France : Elisabeth COL, Silvia FOLIGNO, Nord et de son image passée de port industriel Tony DE SOUSA et Agnès VIZY crasseux et triste. A la pointe du design et des FABRICATION nouvelles technologies, cette ville où il fait bon Responsable Studio : Sophie LECHERTIER vivre, mêle à la perfection modernité, simplicité assistée de Romain AUDREN Maquette et Montage : Julie BORDES, et originalité ; affirmant son identité avec fierté à Sandrin MECKING, Delphine PAGANO et Laurie PILLOIS travers un passé viking et des sagas nordiques. Iconographie : Anne DIOT Alliant courtoisie, rigueur et décontraction, les Cartographie : Jordan EL OUARDI habitants bénéficient en matière de politique WEB ET NUMERIQUE sociale d’un système exemplaire, même s’il leur Directeur Web : Louis GENEAU de LAMARLIERE Chef de projet et développeurs : Cédric MAILLOUX, arrive de s’en plaindre ! Derrière leur discrétion Nicolas DE GUENIN, Nicolas VAPPEREAU légendaire se dissimule une redoutable efficacité. et Adeline CAUX Copenhague la paisible, celle qui inspira jadis le Intégrateur Web : Mickael LATTES Webdesigner : Caroline LAFFAITEUR célèbre conteur Hans Christian Andersen, dévoile Community Manager : Cyprien de CANSON palais, parcs royaux et musées, ainsi que des tours et Andrei UNGUREANU à l’architecture audacieuse.
    [Show full text]
  • 7A Bus Køreplan & Linjerutekort
    7A bus køreplan & linjemap 7A Rødovrehallen (Sløjfen) - Ny Ellebjerg St. (Carl Se I Webstedsmodus Jacobsens Vej) 7A bus linjen (Rødovrehallen (Sløjfen) - Ny Ellebjerg St. (Carl Jacobsens Vej)) har 3 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Rødovrehallen: 24 timer (2) Sjælør St.: 24 timer Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 7A bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 7A bus ankommer. Retning: Rødovrehallen 7A bus køreplan 43 stop Rødovrehallen Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 24 timer tirsdag 24 timer Sjælør St. (Sjælør Boulevard) Sjælør Boulevard 65, Copenhagen onsdag 24 timer Mozarts Plads (Borgm. Christiansens Gade) torsdag 24 timer Borgmester Christiansens Gade 27, Copenhagen fredag 24 timer Anker Jørgensens Plads (Borgbjergsvej) lørdag 24 timer Borgbjergsvej 21, Copenhagen søndag 24 timer Bådehavnsgade (Sjællandsbroen) Ernie Wilkins Vej (Sluseholmen) Sluseholmen 28, Copenhagen 7A bus information Alliancevej (Støberigade) Retning: Rødovrehallen Støberigade 7, Copenhagen Stoppesteder: 43 Turvarighed: 55 min Teglholm Allé (Teglholmsgade) Linjeoversigt: Sjælør St. (Sjælør Boulevard), Mozarts Teglholm Allé 1, Copenhagen Plads (Borgm. Christiansens Gade), Anker Jørgensens Plads (Borgbjergsvej), Bådehavnsgade Scandiagade (Teglholmsgade) (Sjællandsbroen), Ernie Wilkins Vej (Sluseholmen), Teglholmsgade 6D, Copenhagen Alliancevej (Støberigade), Teglholm Allé (Teglholmsgade), Scandiagade (Teglholmsgade), Teglholmsgade (Vasbygade) Teglholmsgade (Vasbygade), Frederiks Brygge Vasbygade, Copenhagen (Vasbygade),
    [Show full text]