Gårdså, Frederiksberg Øst Og Vesterbro Oplande
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Til Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Frederiksberg Forsyning HOFOR Dokumenttype Rapport Dato 17. maj, 2013 KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANERNE, LADE- GÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO OPLANDE Revision 013 Dato 16-05-2013 Udarbejdet af Christian Nyerup Nielsen, Jesper Rasmussen, Pernille Egegaard Jensen, Jens Richard Olsen, Rikke Hede- gaard Jeppesen Kontrolleret af Marianne B. Marcher Juhl Godkendt af Christian Nyerup Nielsen Beskrivelse Skybrudstiltag, konkretisering af skybrudsplanerne, Ladegårdså, Frederiksberg Øst og Vesterbro oplande. Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk INDHOLD 1. Indledning 1 2. Beskrivelse af skybrudsoplandene 3 2.1 Området - vandveje 4 2.2 Underinddeling af skybrudsoplande 5 2.3 Områdekarakteristik 6 2.4 Hovedtrafikårer 13 2.4.1 Vesterbro og Frederiksberg - infrastruktur 14 2.4.2 Ladegårds Å og Bispeengbuen - infrastruktur 14 2.5 Bylivsårer 15 2.6 Særlige steder i byen – Hjerteområder 17 2.7 Faldforhold 18 3. Eksisterende planer for området 19 3.1 Trafikplaner 19 3.2 Lokalplaner m.m. 21 4. Vand på terræn – status 25 4.1 Skybrudsoplevelser 26 4.2 Terrænoversvømmelser ved designregn 28 5. Hydraulisk afklaring 31 5.1 Underopdeling af skybrudsoplande 31 5.1.1 Delopland Bispeengbuen 31 5.1.2 Delopland Assistens Kirkegård 33 5.1.3 Delopland Frederiksberg Allé og Vodroffsvej 33 5.1.4 Delopland Sønder Boulevard 35 6. Mulige løsninger 36 6.1 Hovedgreb - Koncept og strategi 36 6.2 Brug af vejarealer og terræn 41 6.3 Masterplaner til opfyldelse af skybrudsplanernes servicemål 43 6.3.1 Fælles for begge masterplaner 43 6.3.2 Forskelle mellem de to masterplaner 47 6.3.3 Variationsforslag 52 6.4 Hydrauliske beregninger og forudsætninger 56 6.5 Trafik - Skybrudsveje og –boulevarder 59 6.5.1 Værktøj til typevalg af skybrudsvej 64 6.5.2 Vejnettets klassificering 66 6.5.3 Trafikal vurdering af masterplaner på vejniveau 66 6.6 Rensning af regnvand 68 6.7 Synergi med LAR 69 6.7.1 Bispeengbuen 70 6.7.2 Assistens Kirkegård 71 6.7.3 Frederiksberg Allé og Vodroffsvej 72 6.8 Overslag og vurdering af implementeringstid 73 6.9 Vurdering, fordele og ulemper 73 6.10 Økonomi 74 6.11 Driftsøkonomi 76 6.12 Bidrag til kommunernes politikker 77 6.13 Vurdering 78 7. Anbefalinger til det videre arbejde 79 BILAG Bilag 1 Baggrundsmateriale Bilag 2 Henvisning til videomateriale Bilag 3 Grundlag for anlægsoverslag Bilag 4 Præsentations- og bilagsmappe 1-1 1. INDLEDNING I forbindelse med det meget voldsomme skybrud, der ramte Hovedstaden 2. juli 2011 blev store dele af København og Frederiksberg ramt af omfattende oversvømmelser. Oversvømmelserne medførte store problemer for infrastrukturen i det meste af indre København og Frederiksberg, og der stod visse steder op til en halv meter vand i gaderne, og mange boliger og butikker fik al- vorlige vandskader. Grundet de alvorlige konsekvenser, som skybruddet d. 2. juli 2011 og andre, mindre kraftige skybrud har haft for store dele af byen, har Københavns og Frederiksberg Kommuner igangsat dette projekt, der har til formål at belyse skybrudsinitiativer, der kan medvirke til at reducere skaderne i forbindelse med skybrudshændelser fremover. Skybrudsløsningerne omfatter sky- brudsoplandene Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro, se Figur 1. Figur 1 Skybrudsoplande i København og Frederiksberg Skybrudsoplandene De tre oplande var blandt de hårdest ramte under skybruddet 2. juli 2011, og der er flere steder i oplandene konstatereret oversvømmelser også ved andre skybrudshændelser de seneste år, fx august 2010. Da oplandene samtidig hører til de tættest bebyggede og beboede områder i Kø- benhavn og Frederiksberg, medfører det en stor årlig risiko i forhold til oversvømmelser som føl- ge af skybrud. Oplandene er derfor givet højeste prioritet i skybrudsplanerne. 1-2 Princip for skybrudsløsninger De i rapporten foreslåede løsninger til skybrudssikring opfylder kriterierne for skybrudshændelser i Københavns og Frederiksberg Kommuners skybrudsplaner. Det vil sige, at der kan accepteres 10 cm vand på terræn ved en 100 års hændelse. Endvidere er det tilstræbt, i henhold til de over- ordnede intentioner i skybrudsplanen, at udforme løsninger, der også har en værdi i sig selv, og som kan bibringe byen attraktive grønne og blå elementer. Overordnet set er der udarbejdet forslag til løsninger, der: • Håndterer skybrudsvandet på en måde, så det forvolder mindst mulig skade. • Udgør en kvalitet for byen i form af overfladiske blå/grønne løsninger, hvor muligt. • Er udarbejdet via en landskabelig analyse, der optimerer løsningerne i forhold til eksiste- rende bykarakteristika og udviklingsplaner. • Kombinerer håndteringen af skybrud med løsninger, der kan medvirke til at reducere be- lastningen af kloaknettet under daglig regn, der hvor det er nødvendigt af hensyn til overholdelse af det gældende serviceniveau. • Er forholdsvis enkle at anlægge og belyse mht. tekniske fordele og ulemper. • Er økonomisk set realistiske at drive. • Er fleksible i forhold til ændringer i klimaprognoserne, således at det i forbindelse med de foreslåede løsninger er overvejet, hvilken konsekvens en potentiel overdimensionering eller underdimensionering af løsningerne vil have. • Hvor det er muligt udgør en værdi uanset omfanget af de forventede klimaforandringer. • Kan udarbejdes i synergi med byudviklingen i oplandet. • Løser skybrudsproblematikken i oplandet, prioriteret efter de risici oversvømmelser i de enkelte delområder har. Til hvert løsningsforslag er der udarbejdet en projektøkonomi, der gør de enkelte forslag økono- misk sammenlignelige. Desuden er masterplanerne vurderet og bedømt i forhold til en række nøgleparametre: • Synergi med bystrategi • Synlighed • Multifunktionalitet • Synergi med anden planlægning • Gennemførlighed • Robusthed for ændrede klimaforudsætninger • Mulighed for bykvalitet • Miljøpåvirkning • Økonomiske omkostninger Løsningerne er underbygget med en hydraulisk rør- og terrænmodel for projektområdet og løs- ningerne er visualiseret på en måde, så deres værdi i bymiljøet og deres hydrauliske funktion er sandsynliggjort. Kendte planer i projektområdet er indarbejdet i beregninger og løsningsforslag. Dette gælder eksempelvis den overordnede udviklingsplan og de konkrete udbygningsplaner for Frederiksberg Campus, cykelsuperstier, omdannelse af dele af Assistens Kirkegård til park, om- rådeløft ved Nordre Fasanvej samt bevillinger til løft af Istedgade og området omkring Blågårds Plads. Løsningerne er udarbejdet som både specifikke og generelle projektskitser som input til intern og ekstern høring i kommunerne samt som baggrundsmateriale for den politiske behandling og prio- ritering. Størstedelen af de i rapporten indsatte figurer kan genfindes i præsentations- og bilagsrapporten i A-3 format. 1-3 2. BESKRIVELSE AF SKYBRUDSOPLANDENE Skybrudsoplandet Ladegårds Å udgøres af den nordlige og østlige del af Frederiksberg samt de sydlige dele af Bispebjerg og Nørrebro, der ligger ned til Åboulevard. Skybrudsoplandene Frede- riksberg Øst og Vesterbro består af hele Vesterbro og den sydøstlige del af Frederiksberg. Til de to skybrudsoplande hører desuden striben øst for søerne mellem henholdsvis Nørre/Vester Søgade og Nørre/Vester Farimagsgade. Skybrudsoplandsafgrænsningen fremgår af Figur 2. Figur 2 Afgrænsning af skybrudsoplande Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro 1-4 2.1 Området - vandveje Den naturlige afvanding fra området har oprindelig været fra Emdrup Sø, via Lygte Å og Lade- gårds Å, voldanlægget (De Indre Søer) og Vodroffså-Rosenåen til Kalvebod Strand. Se Figur 3. Figur 3 Historisk udvikling af søerne – Naturlig afvanding fra De Indre Søer og Vodroffså-Rosenåen til den tidligere strandlinie omkring Sønder Boulevard. Se bilag 0.0 Ladegårds-åen har forbindelse til Damhussøen (som har vandspejl ca. 3 meter højere end De In- dre Søer) via Grøndals Å samt Utterslev Mose/Emdrup Sø via Lygte Å. Ladegårds-åen var frilagt indtil år 1925, men i dag er åen rørlagt under Åboulevard med udløb til Peblinge Sø. Se Figur 4. Området vest for Sankt Jørgens Sø ved Svineryggen har været et engområde, inden man bygge- de Københavns første vandværk 1859, hvor søen blev etableret som filterreservoir for vandvær- ket. 1-5 Figur 4 Oversigt over recipienter i København Den fortsatte byudvikling har i høj udstrækning forandret den naturlige afvanding. Kloakeringen af København og Frederiksberg har i en periode reduceret behovet for terrænbaseret afvanding, og nye infrastrukturanlæg som Metroen og banegravene udgør sammen med det hævede terræn mod De Indre Søer dæmninger i byen. Med den fortsatte fortætning af byen, øget ekstrem nedbør samt ønske om højere serviceniveau for borgerne er der igen behov for at tænke i terrænbaserede løsninger, der samtidig bidrager til byudviklingen i sammenhæng med den øvrige byplanlægning. Der lægges derfor stor vægt på etablering af blå-grønne løsninger, der kan tilføre byen værdi såvel rekreativt og naturmæssigt som økonomisk. Ved blå-grønne løsninger forstås løsninger, hvor regnvand afledes eller forsinkes på terræn og dermed inddrager synlige vand- og naturelementer i byrummet i forbindelse med tilpasning til klimafordringerne. 2.2 Underinddeling af skybrudsoplande Ud fra de foretagne analyser af oplandene herunder områdekarakteristikker, kortlægning af eksi- sterende planer samt terrænanalyser og beregninger af afstrømning under regn er det fundet hensigtsmæssigt at underinddele oplandene i 4 deloplande: Bispeengbuen, Assistens Kirkegård, Frederiksberg Allé og Vodroffsvej samt Sønder Boulevard. Deloplandene