Egenartsanalyse Frederiksberg Allé Egenartsanalyse Af Frederiksberg Allé 2017 Udarbejdet Af SLA for Frederiksberg Kommune

Egenartsanalyse Frederiksberg Allé Egenartsanalyse af Frederiksberg Allé 2017 Udarbejdet af SLA for Frederiksberg Kommune

Kreativ ledelse: Stig L. Andersson, partner og designdirektør [email protected]

Projektledelse: Alexandra Vindfeld Hansen, projektleder og landskabsarkitekt [email protected]

Projektteam: Cecilie Jessen Hansen, antropolog / [email protected] Signe Maskell Knudsen, biolog / [email protected] Mai Skov, arkitekt / [email protected]

Projektleder, Frederiksberg Kommune: Peter Raaschou, fung. Trafik- og Byrumschef [email protected]

2 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA FORORD 04

RESUMÉ 05

DE VIGTIGSTE INDSIGTER 06

INTRODUKTION 09 Afsæt 10 Metode 12 Historisk baggrund 13

MØDET MED ALLÉEN 16 DEN GRØNNE EGENART 52 Opsummering: Styrker/udfordringer 17 Opsummering: Styrker/udfordringer 53 Fra Frederiksberg Have 18 Om Frederiksbergs træ- og naturpolitik 56 Fra Allégade/Pile Allé 18 Lindetræerne og forhaver på alléen 56 Fra Vesterbrogade 18 Sidegaderne og tilstødende grønne rum 58 Fra de tilstødende trafikveje 20 Oplevelsen af lys, luft og natur 60 Fra de tilstødende sideveje 20 Biodiversitet 62

DEN HISTORISKE EGENART 22 DEN PRAKTISEREDE EGENART 64 Opsummering: Styrker/udfordringer 23 Opsummering: Styrker/udfordringer 65 Promenadetraditionen 24 Fysikkens betydning 68 Forlystelseslivet 26 Stueetagernes funktioner 70 Havebyen 28 Kontrast til nabogader 72 Foranderlighed og bevaring 30 DEN BÆREDYGTIGE EGENART 74 DEN BYGGEDE EGENART 32 Opsummering: Styrker/udfordringer 75 Opsummering: Styrker/udfordringer 33 Mikroklimaregulering 76 Bygninger og rytme 36 Luft- og støjforurening 76 Detaljering og karakteristika 38 Klimatilpasning ved skybrud 78 Bevaringsværdier 38 Social bæredygtighed 80 Særlige bygninger 38 Bæredygtig mobilitet 82 Sigtelinjer 41 Tværsnit og belægning 43 Sidegaderne 45 De formelle pladser 46 De uformelle pladser 48 Byrumsinventar 50 LITTERATUR & KILDER 84

Med sin foranderlige og mere end 300 år lange historie, er alléen og dens særkender ikke til at opsummere i en håndevending. Nedenfor er det ikke desto mindre forsøgt med en præsentation af alléens egenart i fem overordnede, kendetegnende træk.

Rummet under lindene Lindetræerne på Frederiksberg Allé er anlæggets mest kendetegnende træk. Og selvom de ikke altid har set ud, som de gør i dag, har de siden anlæggets start markeret et rum, som har formet det rige liv, der har udfoldet sig på alléen. Her kunne man søge ud i 1704 for en lys og luftig pause fra den tætte by, og helt op til i dag er der værnet om det rekreative, grønne rum under lindetræerne.

Foranderlighed og bevaring Med sit ranke, mondæne udtryk kan alléen let lede én til at tro, at den har set sådan ud altid. Det er imidlertid langt fra sandheden. Den blev anlagt i åbent land og i mange år var det dyrknings- og prydhaver og lave bygninger, der prægede alléen. Her har ligget kunstfærdige forlystelsespaladser og adskillige teatre, og alléen har været fyldt med mennesker på udflugt. Belægningen er relativt ung, alléens lange historie taget i betragtning, og selv lindetræerne, der gennem historien har været alléens mest kendetegnende træk, har ændret form og placering. Alligevel er der stadig en umiskendelig rekreativ stemning på alléen. Med andre ord har alléen formået den svære kunst at balancere mellem forandring og bevaring gennem et nøje øje for alléens særlige kvaliteter og identitet.

Rekreativ historie og identitet Alléanlægget var fra første færd - især hjulpet på vej af det attraktive rum under lindene - en attraktiv destination, og små, provisoriske boder med salg af frugt, kager og drikkevarer dukkede hurtigt op med de første promenadegæster. Da grundene langs alléen blev udstykket, blev der etableret landsteder, teatre og forlystelses- og udskænkningssteder. Det folkelige præg har siden givet plads for et mere mondænt udtryk, men den rekreative identitet er bevaret i den særlige stemning, der findes på alléen, og som adskiller den fra sine naboveje.

Adgangsport til (fortællingen om) Frederiksberg Alléen er adgangsport til Frederiksberg i mere end én forstand. Den markerer i bogstavelig forstand overgangen fra København til Frederiksberg Kommune mod syd, og allerede ved dørtrinnet springer kommunens særlige forhold til det grønne frem af de fire rækker lindetræer. Alléen leder desuden op til det, der kunne kaldes Frederiksbergs arnested: Frederiksberg Runddel. Den er anlagt på den tidligere landsby, Ny Hollænderbys, festplads, som senere blev ringridningsbane for Prinsens Gård. Denne prins skulle senere blive kong Frederik IV, der byggede både Frederiksberg Slot, anlagde Frederiksberg Have og, ikke mindst, Frederiksberg Allé. Men en tur langs alléen fortæller også historien om Frederiksbergs udvikling fra haveby til storstad; bag de harmoniske etagebygninger er der udsigt til de for Frederiksberg så kendetegnende villaer og frodige forhaver.

Detaljer, kvalitet og harmoni Frederiksberg Allé er ikke mindst kendetegnet ved en høj kvalitet. Der er kæret om detaljen, både i belægning og bygninger. Alléen fremstår som et harmonisk rum, trods stor detaljerigdom og individualitet i især bygningsfacader, på grund af lindetræernes ranke form og faste takt og bygningernes proportioner.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 5 STYRKER & UDFORDRINGER de vigtigste indsigter

På de følgende sider gennemgås alléens egenart i detaljen, og hvert egenartstemaer er opsummeret i en række styrker og udfordringer. Her kan de vigtigste læses.

Styrker

HISTORIEN I LINDETRÆERNE NEDLAGTE P-PLADSER SKABER SYNERGI Lindetræerne er alléens kendetegn og har altid Hvor café- og restaurantliv er trukket ud i været det; udover alléens akse er lindetræerne og gaderummet, skabes der synergi mellem det rum, de skaber, det eneste (og vigtigste) træk, promenadefortovet og facadefortovet, og de to der løber gennem hele alléens historie. former for byliv beriger gensidigt hinanden. • side 24, 68 • side 48, 70

FORNYELSE OG BEVARING RUNDDELEN FORMIDLER SAMMENHÆNG Alléen har gennem tiden forandret sig i takt med Forbindelsen mellem alléen og Frederiksberg byens udvikling og tilpasset sig tidens behov. Have er markeret i alléens favnelse af runddelens Derved er den forblevet aktuel. Alligevel har den bredde og i træernes mere naturlige udtryk formået at bevare forbindelsen til dens historie. omkring den historiske runddel, der skaber en fin • side 30 beplantningsmæssig overgang til Frederiksberg Haves romantiske og mere vildtvoksende præg. LINDETRÆERNE SKABER RUM • side 18, 56 Lindetræerne indrammer promenadefortovene og skaber et behageligt opholdsrum for fodgængere HARMONISK BEBYGGELSE og er med til at mindske vejtrafikkens betydning På trods af stor individuel karakter fremstår for oplevelsen af alléen. • side 56 alléens bebyggelse harmonisk, både på grund af lindetræernes og vejprofilens understøttende ADGANGSPORT TIL FREDERIKSBERG struktur og bygningernes tæthed og Frederiksberg Allé fungerer som indgangsport til dimensionering. • side 36 Frederiksberg fra Vesterbro og formidler fra Sankt Thomas Plads tydeligt overgangen mellem det HISTORIEN I DETALJEN tætte og travle Vesterbro og det grønnere og mere Detaljerigdommen i arkitektur og belægning mondæne Frederiksberg. • side 28 er med til at styrke oplevelsen af kvalitet og velstand, som knytter sig til alléens historie og DEDIKERET TIL FODGÆNGEREN Frederiksberg som helhed. • side 38 Som et af de eneste steder i hovedstaden værner Frederiksberg Allé om gåturen og fodgængerens GRØNNE ÅBNINGER oplevelse af byen. • side 24, 68 De mange sidegader med lav bebyggelse, forhaver og vejtræer samt kirkegården og SYNLIG UDVIKLINGSHISTORIE gårdbeplantningen ved nr. 74-96 virker som Alléen fortæller med sit skalamæssige forhold til grønne åbninger, der giver fornemmelsen af et de bagvedliggende villa-kvarterer historien om grønt bagland bag etageejendommene. Frederiksbergs særlige bymæssige identitet og • side 45, 58 udvikling. • side 28, 45

6 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Udfordringer

VEJPROFIL SKABER LYS OG LUFT BILER FYLDER MERE END DE BRUGES Alléens brede tværprofil skaber et byrum med lys Selvom alléen ikke er særligt trafikeret set i og luft og dermed et behageligt opholdsrum. forhold til nærliggende veje, fylder parkerede • side 60 biler så meget i rummet, at det kan virke mere trafikeret, end det er.• side 82 FODGÆNGERFELT OG FORTOV STØTTER BRUG Alléens fodgængerfelter er placeret i forlængelse DISTRAHERENDE VARIATION af promenadefortovet, ligesom der ved flere De mange forskellige typer belægning og forskelle sideveje er tværførte fortov. Det underbygger i terrænhøjde kan bidrage til et så varieret udtryk, promenadens status og rolle. • side 68 at det distraherer fra den rekreative oplevelse af promenaderummet. • side 43 KONTRAST TIL NABOGADER Alléen kiler sig ind mellem de to handelsgader, BILER OG TERRÆNFORSKEL SKABER BRUD Vesterbrogade og Gl. Kongevej. I kontrast De fire rækker parkerede biler skaber ‘hegn’ hertil virker alléen både mere lokal og markerer mellem de forskellige rumligheder i alléens samtidig en anden form for urbanitet, hvor det tværprofil og bryder oplevelsen af alléen rekreative og rolige tempo er prioriteret. som ét samlet rum. Forskellen i terrænhøjde • side 72 forstærker oplevelsen af brud mellem facade- og promenadefortov, som historisk har FUNKTIONER SKABER IDENTITET komplementeret hinanden. • side 26, 43, 68 Stueetagefuktionerne tilføjer alléen en diskret stemning af overskud og rekreation. • side 70 ANONYM FRA ØST Alléens kvaliteter er næsten ikke synlige fra TRÆERNES REGULERER KLIMA alléens østlige udspring, hvor de tilstødende Træerne regulerer mikroklimaet på alléen, og gader har større og stærkere identitet. • side 18 selvom træerne i dag ikke har nogen stor funktion i forbindelse med skybrud, rummer de potentiale GENNEMSKÅRET PLADS for at kunne genanvende vand, der falder på Oplevelsen af Frederiksberg Runddel og overfladen.• side 76 fortælingen om dens historie udfordres af, at rummet er svagt markeret. Derfor kommer SOCIALT FLEKSIBELT RUM trafikken til at dominere.• side 18, 46 Alléen er i hverdagen et fredeligt sted, der bruges af mange forskellige mennesker. Ved lejlighed SENDER VANDET HURTIGT VIDERE danner det smukke anlæg en oplagt ramme På grund af alléens hældning sendes regnvand om midlertidige events, der fejrer byen og dens hurtigt videre mod Vesterbro og gør det svært at fællesskaber. • side 80 opsamle og tilbageholde regnvand ved skybrud. • side 78

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 7 8 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Om analysen Egenartsanalysens formål er at redegøre for kvaliteter, som er kendetegnende for Frederiksberg Allé. Analysen skal indgå i en portefølje af analyser, der tilsammen skal danne grundlag for udarbejdelsen af et sæt retningslinjer for en kommende helhedsplan for Frederiksberg Allé.

Kort om Frederiksberg Allé Frederiksberg Allé er en vejstrækning, der markerer den sydlige overgang fra København til Frederiksberg Kommune. Den løber fra Vesterbrogade i øst til Frederiksberg Have i vest. Alléen er anlagt som kongelig adgangsvej til Frederiksberg Have og Slot efter fransk forbillede og er i dag et eftertragtet boligområde og rekreativt strøg i hovedstaden, og med dens markante grønne præg anses den som et vartegn for Frederiksberg Kommune.

Kontekst Der er flere igangværende og planlagte projekter på Frederiksberg Allé, der har skabt et behov for udarbejdelse af en helhedsplan for alléen. I de kommende år er der afsat midler til en renovering af belysning på alléen, der udskiftes løbende træer, og i 2020 skal der anlægges cykelsti på alléen. I 2019 står Cityringen færdig, og ovenpå den nye metrostation på alléen etableres Madkulturens Hus. Både det nye metrostop og Madkulturens Hus forventes at præge brugen af og livet på alléen.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 9 Afsæt

Frederiksberg Allés egenart skal ses i forhold • Byrum skal indrettes til mennesker og til og forlængelse af det øvrige Frederiksbergs appellere til sanserne. Tilrettelæggelsen særkender. Der er i Frederiksbergstrategien 2016 af byrum skal først og fremmest anspore og i Arkitekturpolitik for Frederiksberg 2017 til et godt byliv, der giver plads til både det fremsat en række overordnede strategiske mål og pulserende by- og butiksliv, til byens natur visioner for Frederiksbergs udvikling, som også og til ro, samtale og egne tanker. Byen sætter rammen for en kommende udvikling af skal invitere til brug og møder på tværs af Frederiksberg Allé. De strategiske mål og visioner forskellige grupper. tegner et overordnet billede af Frederiksbergs nuværende og efterstræbte egenart og dermed • Frederiksberg Kommune arbejder for et sundt også et afsæt for at forstå alléen som udtryk for bymiljø med grønne omgivelser, ren luft og noget særligt frederiksbergsk og noget særligt mindre støj for kommunens borgere. i en frederiksbergsk kontekst. Følgende mål og visioner vurderes særligt relevante som afsæt for • Bæredygtig mobilitet er en prioritet, og det egenartsanalysen af Frederiksberg Allé: skal være muligt at vælge mellem forskellige transportformer- dog er sunde og grønne • Frederiksbergs identitet er knyttet til transportformer såsom gang, cykling og udviklingen fra landsby til storby og de offentlig transport højeste prioritet. spor, det har sat på bybilledet – herunder skalaspring og bygningsmæssig diversitet • Bytræerne vil fremover udgøre en væsentlig samt større og mindre grønne områder, del af klimaløsningerne på Frederiksberg. forhaver og lommer i byen. Træplantningerne udvikles, så de vil kunne tilbageholde og opmagasinere store • Frederiksbergs grønne identitet skal mængder skybrudsvand, samtidig med at bevares og styrkes ved at indtænke både træerne forbedre klimaet i byen. eksisterende og nye grønne elementer i nye projekter på både offentlige og private Egenartsanalysen er desuden udarbejdet i arealer. samtale med en række centrale dokumenter, der har vejledt forståelsen af alléens identitet, særk- • Bygningskulturens historiske lag skal ender og bevaringsværdier. Der er især hentet bevares, og fortællingen om den skal søges sparring i Bylivsregnskab for Frederiksberg Allé styrket, når nye lag tilføjes. Nuværende 2016, fredningsforslaget udarbejdet af Landsfore- og fremtidige projekter vil tage afsæt i ningen for Bygnings- og Landskabskultur i 2015 de konkrete kulturhistoriske værdier i det og Kommuneatlas Frederiksberg fra 1994 (se des- pågældende kvarter men skal også give plads uden litteraturlisten bagerst for en fuld oversigt til nyfortolkning og tidssvarende rammer om et over anvendt litteratur). moderne storbyliv.

10 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA “Alléen udgør et signifikant grønt træk i ‘Hoved- Fra disse dokumenter er det især beskrivelser stadens Grønne Hjerte’ […] Frederiksberg Allé og af bærende værdier på Frederiksberg Allé, der Runddel rummer referencer til Frederiksbergs har dannet baggrund for egenartsanalysen. I de udvikling fra landbrugsområde til storstad […] nævnte dokumenter kan man blandt andet læse, Frederiksberg Allé skal ses som en pendant til og at: inspireret af fransk landskabsplanlægning med anlæggelse af de store alléer i Versailles og af “Frederiksberg Allé rummer bebyggelse Champs-Élysées, og Frederiksberg Allé har dermed præget af velstand og af høj arkitektonisk en reference til den europæiske havekultur […] kvalitet […] Frederiksberg Allé fremstår som et Alléen rummer videre historien om en udvikling smukt vidnesbyrd om 1700-årenes storslåede fra at være en eksklusiv kongevej for hoffets folk kongebud. Alléen indgår i en flot byarkitektonisk og yndet promenadestrøg for de sammentrængte sammenhæng med Frederiksberg Slot og Have københavnere til at blive adgangsvej til et blom- og er samtidig en af hovedstadens smukkeste strende, folkeligt folystelsesområde med teatre, boulevarder, accentueret af de to helstøbte beværtninger og caféer”. pladsdannelser – Frederiksberg Runddel og Sankt Fredningsforslag 2015 side 15. Thomas Plads”. Kommuneatlas Frederiksberg 1994 side 38. Egenartsanalysen tager afsæt i det billede, der males i citaterne ovenfor. Det er imidlertid “Frederiksberg Allé er et unikt byrum på analysens ambition at dykke ned i dette Frederiksberg, som tilbyder gæster og besøgende helhedsbillede af alléen og undersøge dens en oplevelse af høj kvalitet […] Respondenternes virkemidler – det vil sige de enkeltdele, der svar viste en klar bevidsthed om Frederiksberg tilsammen skaber det overordnede indtryk af Allés kvaliteter og eksisterende karakter […] De noget værdifuldt og bevaringsværdigt. fleste respondenter underbyggede således, at hvis der skal gøres noget, så skal Frederiksberg Allés stærke identitet som klassisk grønt byrum bevares, vedligeholdes og understøttes”. Bylivsregnskab Frederiksberg Allé 2016 side 42.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 11 Metode

Egenartsanalysen er udført med afsæt i den Byvandring: Byvandringen er gennemført tirsdag metodik, der er anvendt i udarbejdelsen af d. 15. august 2017 med deltagelse af relevante Kommuneatlas for Frederiksberg. Her danner fagpersoner fra Frederiksberg Kommune. dyb historisk viden samt observation og Byvandringen havde til formål at fungere som registrering på stedet grundlag for vurdering platform for vidensdeling mellem kommunen og af det enkelte rum eller den enkelte bygnings SLA – byvandringen har således fungeret som kvaliteter. Metoden er imidlertid tilpasset for at en midtvejsevaluering af og udviklingsværktøj kunne imødekomme denne analyses formål og for egenartsanalysen og sikret, at alle relevante kontekst, hvor det især er alléen som samlet rum, aspekter er medtaget i analysen. der er i fokus, frem for de enkelte bebyggelser langs alléen. Kriterierne for observation og registrering i udarbejdelsen af denne analyse har således været historie, det byggede miljø, det grønne miljø, praksis og bæredygtighed.

Der er anvendt forskellige metodiske greb i udarbejdelsen af analysen.

Research: Analysen er baseret på grundig research inden for især to felter: Frederiksbergs og Frederiksbergs Allés historiske baggrund og Fred- eriksberg Kommunes gældende handleplaner, visioner, strategier og øvrige relevante dokumenter.

Kortlægning: Kortlægning er blevet brugt til at overskueliggøre alléens forskellige lag og funktioner. Kortlægning er især blevet brugt i forbindelse med analyse af funktioner i stueetager, rytmer og forløb, uformelle pladser og grønne sammenhænge.

Registrering: Der er gennemført flere registre- ringer på alléen med henblik på at undersøge især alléens arkitektur, inventar og belægning, alléens praksis og oplevelsen af alléens som rumligt forløb og oplevelse – herunder kompositionen mellem alléens forskellige elementer og dennes betydning for atmosfære og -skift langs alléen.

12 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Historisk baggrund

Bymiljøet på Frederiksberg bærer tydeligt præg af blev brugt til dyrkning af grøntsager og blomster. en udviklingshistorie, der er markant anderledes I løbet af den første halvdel af 1800-tallet end den københavnske, på trods af at kommunen havde alléen udviklet sig til et udflugtsmål med er en del af hovedstaden; frem for at vokse frem beværtninger, forlystelser, koncertsale og teatre. omkring et tæt bycentrum, er Frederiksberg vokset Kørselsbegrænsningerne blev også taktvist fjernet frem af de muligheder, der springer af et åbent – først blev almindelige køretøjer tilladt adgang landskab. Frederiksberg Allé er et centralt led i i 1833 og senere også arbejdskøretøjer i 1862. Frederiksbergs historie og dét, der skulle blive Samme år fjernedes portene. kommunens identitet og vartegn. Demarkationslinjen, som markerede det område Frederiksberg Allé blev anlagt i årene 1700 – 1704 uden for fæstningsvoldene, der ikke måtte som pragtallé efter fransk forbillede og som bebygges (herunder store dele af det nuværende kongelig adgangsvej til Frederiksberg Slot og Frederiksberg), blev ophævet i 1852. Det blev Have og Prinsens Gård. Alléen blev anlagt i et herefter muligt at bygge højere end én etage og åbent landskab fra Den Lille Runddel (senere i mursten. På store dele af Frederiksberg skød Sankt Thomas Plads) i øst (i 1734 forlænget til villakvarterer op, da der ikke længere skulle søges Vesterbrogade) til en ridebane foran Prinsens dispensation for at opføre huse på området. Gård i vest, som tidligere havde fungeret som festplads for Ny Hollænderby – en landsby, der Med industrialiseringen og den medfølgende havde dyrket de omkringliggende jorde, der tilhørte urbanisering var der et øget behov for boliger. den kongelige ladegård, frem til 1697. Oven på den Byggeriet tog fart op gennem 1860’erne, og i tidligere ridebane er i dag anlagt Frederiksberg 1870’erne var Frederiksberg Danmarks næststørste Runddel. Alléen var spærret af porte og flankeret by. På Frederiksberg Allé blev landejendommene af grøfter i hver side, så kun kongehuset og hoffet og lystgårdene i vid udstrækning erstattet af kunne passere gennem porten i vogn eller til etagebyggeri i årtierne omkring århundredeskiftet, hest. Alléen var imidlertid åben for fodgængere og alléen fik for alvor et islæt af Hausmanns Paris og blev hurtigt et populært udflugtsmål for byens og boulevarder. Den sidste villa på Frederiksberg beboere, ikke mindst fordi det grønne strøg var Allé blev nedrevet i 2010 for at gøre plads til det et bynært, rent og åbent pusterum fra den ellers nye metrostop i krydset ved Platanvej. trange hovedstad. Der blev solgt brød, frugt og forfriskninger fra boder langs alléen. I 1734 blev I forbindelse med, at Frederiksberg opnåede Frederiksberg Have åbnet for offentligheden (om selvstændighed som kommune i 1858, fik end kun for ’honnette’ folk), hvilket yderligere kommunen imidlertid sin egen byggelov, der styrkede alléens popularitet. I løbet af 1700-tallet stillede større krav til friarealer og gav særligt gode blev grundene langs alléen udstykket og solgt vilkår for lavere bebyggelser. Det begrænsede til velhavere, der etablerede landsteder og spekulationsbyggeriet på Frederiksberg og var med lystgårde langs alléen – særligt på nordsiden, til at sikre kommunen det mere åbne og grønne idet sydsiden af alléen frem mod 1850 primært udtryk, den er kendt for i dag.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 13 Frederiksberg Allé har ikke altid set ud, som den gør i dag. Den blev anlagt i åbent land, og senere kom landsteder og forlystelsessteder til. Københavnerne valfartede til alléen for at nyde godt af dens lys og luft og af de mange udskænkningssteder, scener og forlystelsessteder. Med uret fra øverste venstre hjørne: Udsigt mod København fra Frederiksberg Bakke cirka 1825, udsigt set fra Vesterbrogade cirka 1880, det Mauriske Slot i forlystelsesparken Alhambra cirka 1865, landsted cirka 1860, stemningsbillede fra forlystelsesstedet Sommerlyst 1869.

14 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Beskårne allétræer, 1952

I 1868 overtog Frederiksberg Kommune alléen, som blev offentlig vej. I den forbindelse forpligtede kommunen sig til ikke at foretage ændringer i træbeplantningen på alléen.

Alléen har gennem hele sin historie bevaret de fire rækker lindetræer. Træerne har imidlertid ændret placering og form. I starten af 1900-tallet var træerne på alléen i dårlig stand, blandt andet på grund af tromling, kalciumklorid- og saltforurening. I 1915 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om udformningen af alléen og de to runddele, og vinderforslaget gik blandt andet ud på at reducere de fire trærækker til to. Imidlertid blev hverken vinderforslaget eller nogen af de andre forslag realiseret. Da træerne i 1926 blev fældet og genplantet, var det således med afsæt i de oprindelige 4 rækker lindetræer. Træerne blev dog rykket tættere på husrækken for at gøre kørebanen bredere. Det medførte klager fra beboerne, da træerne voksede til, fordi de nu i større grad skyggede for lysindfaldet i lejlighederne. Derfor blev træerne kappet i 4 meters højde i 1951 og udviklede sig med løbende beskæring til de ranke, kandelaberklippede træer, der kendetegner alléen i dag.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 15 MØDET MED ALLÉEN

Som en af de mest prominente vejstrækninger på Frederiksberg og i hovedstaden, gør mødet med Frederiksberg Allé indtryk. Det er særligt i kontrasten til den øvrige by, at alléen skiller sig ud – derfor opleves mødet også forskelligt afhængigt af, hvorfra man kommer.

I dette afsnit analyseres mødet med alléen fra forskellige indfaldsveje; fra Frederiksberg Have, Allégade/Pile Allé, Vesterbrogade og fra de tilstødende trafik- og sideveje.

16 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Opsummering

Styrker Udfordringer

RUNDDELEN FORMIDLER SAMMENHÆNG SVAGT RUM BRYDES AF TRAFIK Ved ankomst til alléen fra Frederiksberg Have er Rummet omkring den historiske runddel er i dag forbindelsen tydeligt markeret i alléens favnelse svagt, hvorfor trafikken igennem den af Pile Allé/ af runddelens bredde og i træernes mere naturlige Allégade kommer til at dominere. udtryk omkring den historiske runddel. ANONYM FRA ØST ADGANGSPORT TIL FREDERIKSBERG Alléens kvaliteter er næsten ikke synlige fra Frederiksberg Allé fungerer som indgangsport til alléens østlige udspring, hvor de tilstødende Frederiksberg fra Vesterbro og formidler fra Sankt gader har større og stærkere identitet. Thomas Plads tydeligt overgangen mellem det tætte og travle Vesterbro og det grønnere og mere mondæne Frederiksberg.

FORBINDELSE TIL PILE ALLE/ALLEGADE Den historiske forbindelse mellem alléens og Pile Allé/Allégades liv underbygges af teatrenes placering i alléens vestlige ende.

KONTRASTEN GØR INDTRYK Mødet med alléen gør indtryk fra sidevejene særligt på grund af kontrasten mellem de lavere villaer og etageejendommenes uniforme udtryk, villahavernes individuelle udtryk og lindetræernes formelle struktur og mellem de tættere trafikrum og alléens bredde og vidde himmelrum.

TYDELIGT HIERARKI Bevægelsen på tværs ved Alhambravej/ Kingosgade er tydeligt underordnet alléen og lader trafikanter vide, at de krydser et historisk byrum.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 17 Mødet med alléen

Fra Frederiksberg Have Fra Vesterbrogade Oplevet fra Frederiksberg Have kommer alléen Møder man alléen fra Vesterbrogade, skal man til sin ret; allerede inden man når Frederiksberg se efter for at få øje på dens særpræg. Træerne Runddel er vuet ned gennem alléen synligt fra begynder først ved Sankt Thomas Plads, godt haven og smukt indrammet af indgangsporten 150 meter fra alléens møde med Vesterbrogade, og de symmetriske bebyggelser og anlæg på hver hvortil det oprindelige anlæg blev forlænget i side. Frederiksberg Runddel fungerer som et 1734. Træerne markerer således det oprindelige pauserum mellem haven og alléen, der formidler anlægs udstrækning. Fra Vesterbrogade slår overgangen mellem havens romantiske præg alléen et knæk mod vest kort før trærækkerne og alléens formelle struktur. Det samme gør det begynder, og derfor er det kun de første træer, første stykke af alléens vestlige ende – her har der kan ses fra Vesterbrogade – at der er tale om vejprofilen samme bredde som runddelen på den et monumentalt alléanlæg og ikke en beplantet anden side af Pile Allé og Allégade, og kronerne plads kan være svært at tyde. Forventningen om på de fire rækker lindetræer har her et mere en storslået afslutning, som alléer ofte inspirerer, vildtvoksende udtryk end de kandelaberklippede opstår først, hvis man bevæger sig op til Sankt lindetræer, som starter, hvor alléen åbner sig Thomas Plads. På trods af, at alléens brede mod runddelen. Dette stykke af alléen var vejprofil er en åbning i den ellers tætte karréby oprindeligt en del af Frederiksberg Runddel men i Vesterbro-enden, er den første del af alléen er efterhånden blevet afskåret i takt med, at relativt anonym med undtagelse af enkelte aktive trafikken langs Pile Allé og Allégade er taget til. facader. Den tilstødende Værnedamsvej kan for Træerne omkring den historiske runddel er ikke den uindviede virke mere tillokkende. markante nok til at skabe oplevelsen af at køre igennem et sammenhængende historisk rum, når Det skal i denne forbindelse nævnes, at man færdes af Pile Allé og Allégade. det ville være en ringe løsning at forlænge lindetræsbeplantningen til også at favne Fra Allégade/Pile Allé det sidste stykke. Man ville derved bryde Allégade og Pile Allé bærer tydelig præg af fortællingen om det historiske anlægs vejstrækningens historie, først som hovedgade oprindelige afgrænsning og den akse, som går i i den gamle landsby Ny Hollænderby og senere forbindelse med Frederiksberg Haves struktur. som villavej med beværtninger, scener og Lindetræsbeplantningen er ligeledes det mest spillesteder. Møder man Frederiksberg Allé fra kendetegnende og stabile element på alléen denne tværgående vej i alléens vestlige ende, på tværs af dens forskellige historiske perioder fornemmer man den historiske sammenhæng; - antallet af træer er bevaret helt fra dets teatrene i alléens vestlige ende forbinder alléen anlæggelse og op til i dag. En eventuel løsning til forlystelseslivet i Allégade og på Pile Allé, og bør derfor nærmere findes i en bearbejdning af strækningerne styrker i den forstand gensidigt strækningens øvrige elementer eller alternativt fortællingen om Frederiksbergs udvikling og en anden type beplantning, der ikke frarøver historie. lindetræsalléen dens historie.

18 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Mødet med alléen fra Vesterbrogade

Mødet med alléen fra Frederiksberg Have

Mødet med alléen fra sidegaden

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 19 Fra de tilstødende trafikveje Fra de tilstødende sideveje Hver dag er der, især i myldretiden, mange Fra de tilstødende villaveje, hvis grønne mennesker, der krydser Frederiksberg Allé via udtryk i hovedreglen er mere varieret på grund de primære trafikforbindelser på tværs: Krydset af villahavernes individualitet, er det især ved Alhambravej/Kingosgade og ved Platanvej/ skalaskiftet og alléens harmoniske struktur, Madvigs Allé (i skrivende er trafikken ad Platanvej der gør indtryk. De pludselige skift mellem dog væsentligt reduceret grundet metrobyggeri) villakvarterer og etagebygningerne langs de (se bylivsregnskabet for en opgørelse af antal større veje er kendetegnende for Frederiksberg krydsende cyklister og gående). I krydsningen Kommune. På alléen er denne bystruktur med til langs de trafikerede veje er oplevelsen af at understrege kvaliteten i både de tilstødende Frederiksberg Allé som et åbent og grønt rum så villakvarterer og alléens ranke struktur. meget desto større på grund af bevægelsen fra de tilstødende trangere og mindre beplantede veje. Sideveje med etagebygninger er flere tilfælde beplantede med andre træarter. Her er det I bylivsregnskabet gøres der opmærksom på, kontrasten til alléens bredde og allétræernes at krydset ved Alhambravej/Kingosgade kan formelle og ranke udtryk, der adskiller alléen opleves utrygt, særligt af cyklister, på grund af fra de tilstødende veje og markerer den som et den skæve krydsning. Det er i den forbindelse betydningsfuldt byrum. vigtigt at nævne, at krydset også rummer væsentlige kvaliteter i kraft af selvsamme forskydning; navnligt den tydelige underordning af det krydsende vejforløb samt udsynet fra Kingosgade og Alhambravej til alléens kandelaberformede lindetræer bevirker, at man som krydsende trafikant bliver opmærksom på det historiske anlæg. Det lidt “besværlige” kryds er med andre ord med til at styrke oplevelsen af alléen. I modsætning hertil inviterer den gnidningsfri og umarkede passage forbi alléen ved Frederiksberg Runddel ikke i samme grad passerende trafikanter til at opleve mødet med alléen. Krydset er heller ikke at finde blandt de uheldsbelastede kommunale kryds i uheldsrapporten fra 2015 (Trafikuheld på Frederiksberg 2015, Frederiksberg Kommune).

20 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Mødet med alléen fra Alhambravej markerer tydeligt for trafikanter, at de krydser et historisk byrum. Hierarkiet mellem alléen og krydsende veje træder tydeligt frem.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 21 DEN HISTORISKE EGENART

Frederiksberg Allé er et historisk byrum – den bærer fysisk vidnesbyrd og fortæller historien om Frederiksbergs tilblivelse og udvikling og om et særligt kapitel i dansk historie. Men den historiske egenart findes også i de fortællinger, der strækker sig på tværs af alléens enkelte elementer. I dette afsnit vil der blive peget på fire primære historiske særkender: Promenadetraditionen, forlystelseslivet, havebyen og alléens evne til at mestre balancen mellem bevaring og fornyelse.

22 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Opsummering

Styrker Udfordringer

DEDIKERET TIL FODGÆNGEREN BILER OG TERRÆNFORSKEL SKABER BRUD Som et af de eneste steder i hovedstaden værner Promenadefunktionen og underholdnings- og Frederiksberg Allé om gåturen og fodgængerens forlystelsesfunktioner i alléens bygninger har oplevelse af byen. historisk komplementeret hinanden, men forbindelsen brydes mange steder af parkerede TEATRE OG CAFÉER FORTÆLLER HISTORIE biler og den rumlige opdeling, forskellen i Alleens historiske identitet som forlystelses- og terrænhøjde skaber. underholdningsstrøg er bibeholdt af alléens to teatre og caféer og restauranter langs strækningen, om end den står svagt set i forhold til, hvor stor en del af alléens historie, forlystelseslivet udgør.

FRIE HJØRNER SKABER SYMBIOSE Særligt på hjørner er parkeringspladser nedlagt på den inderste parkeringsvej og skaber en større oplevelsesmæssig udveksling mellem funktioner langs facaderne og promenaden. Derved styrkes forbindelsen mellem to historiske rekreative traditioner.

SYNLIG UDVIKLINGSHISTORIE Alléen fortæller med sit skalamæssige forhold til de bagvedliggende villa-kvarterer historien om Frederiksbergs særlige bymæssige identitet og udvikling.

FORNYELSE OG BEVARING Alléen har gennem tiden forandret sig i takt med byens udvikling og tilpasset sig tidens behov. Alligevel har den formået at bevare forbindelsen til dens historie.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 23 Den historiske egenart

Frederiksberg Allé er et historisk byrum – den eneste steder i hovedstaden har levnet plads bærer fysisk vidnesbyrd og fortæller historien til, at man kan gå langs hele strækningen om Frederiksbergs tilblivelse og udvikling og uden at hindres af inventar og brud og uden om et særligt kapitel i dansk historie. Den at skulle sno sig og vige for andre gående. historiske egenart er ikke mindst at findes i Promenadetraditionen værner om en klassisk alléens fysik og inventar, der er blevet foreslået rekreativ måde at opleve byen og dens liv, som fredet af Landsforeningen for Bygnings- og henvender sig til alle byens borgere. Den står i Landskabskultur (Se Fredningsforslag 2015) modsætning til en tendens mod en hyperlokal – herunder lindetræerne, promenaderne, oplevelse af byen, hvor aktiviteter og oplevelser de korresponderende belægninger på Sankt er punktvise nedslag i bybilledet frem for Thomas Plads og Frederiksberg Runddel samt sammenbindende og sammenhængende hele anlæggets længde og tværprofil. Men den oplevelser af byen selv. Denne egenart har historiske egenart findes også i de fortællinger, derfor betydning ikke kun som et enestående der strækker sig på tværs af alléens enkelte rekreativt rum i byen, men også som en historisk elementer. Den historiske egenart løber derfor hyldest til forholdet mellem den gående og igennem alle typer egenart, der er beskrevet byen. Egenarten er særligt knyttet til det i denne analyse. I dette afsnit vil der blive historiske men oppebåret af især lindetræernes peget på fire primære historiske særkender: rumskabende effekt men også af vejprofilen, Promenadetraditionen, forlystelseslivet, alléens beboelses- og forretningsliv, bygningernes havebyen og en tværgående evne til at balancere ornamenter og detaljering og tilknytningen til mellem foranderlighed og bevaring. I modsætning Frederiksberg Have. En fortsat understøttelse af til den indledende historiske gennemgang har promenadetraditionen spiller derfor også på flere dette afsnit til formål at belyse, hvordan disse tangenter. fire fortællinger er til stede på alléen i dag.

Promenadetraditionen Det var alléens form og placering – de grønne omgivelser og den brede, åbne vejprofil tæt på den trange bykerne – der så hurtigt gjorde den til et attraktivt udflugtsmål og promenadestrøg. Og denne praksis – at gå i et adstadigt tempo, der tillader én af tage byen ind – er blevet underbygget og værnet om gennem hele alléens historie. Den er ikke blevet nedprioriteret eller forsøgt kombineret med andre funktioner i byrummet. Tværtimod er promenaderummet under lindene blevet underbygget og markeret. Det er særegent for alléen, der som et af de

24 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Promenadestrækningen har fra første færd været et kendetegn for og trækplaster på alléen. Gennem tiden er promenaden blevet bevaret og tilpasset tidens behov. Fra oven: Foto cirka 1890, 1915 og 2017.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 25 Forlystelseslivet på alléen bro til tidligere tiders beværtninger, Frederiksberg Allé har siden sin anlæggelse restauranter, konditorier og gadeboder med salg været et sted for forlystelse for byens borgere af frugt, brød og forfriskninger. Ikke desto mindre – først som rekreativt promenadestrøg og er forlystelsespræget mindsket en del med tiden, siden også som egentligt underholdnings- og og alléen har fået et mere mondænt (og mindre forlystelsesstrøg. Allerede i sidste halvdel folkeligt) udtryk - alléens tidligere brogede sociale af 1700-tallet opstod flere lystgårde og klientel er med tiden og i takt med byudviklingen landsteder på alléen efter arealerne langs blevet mere homogen. alléen blev udstykket og solgt i 1765. Der blev etableret traktør-, land- og forlystelsessteder Historisk har forlystelseslivet og promenade- som Sommerlyst, Sans Souci, Alléenberg og traditionen komplementeret hinanden; det kortlivede Alhambra, grundlagt af Tivoli- forlystelseslivet har skabt attraktion og grundlægger Georg Carstensen. Ligeledes styrket lysten til at gå tur på alléen, ligesom blomstrede et rigt teater- og sceneliv frem promenadens fysik har understøttet livet langs på alléen fra midten af 1800-tallet, især i den alléen. I dag er funktionerne i stueetagerne vestlige ende, ligesom ægteparret Anna og ligeledes med til at gøre Frederiksberg Allé N. P. Nielsens villa på alléen i 1840erne var til at attraktivt sted at promenere, om end samlingssted for kulturpersonligheder og unge forbindelsen i dag mange steder er brudt af de kunstnere, skuespillere og sangere. Gadens vægdannende rækker af parkerede biler mellem liv var med andre ord bundet tæt sammen promenadefortovet og fortovet langs facaderne, med bebyggelsernes funktion. I dag findes ligesom parkeringsvejens sænkede terræn er der stadig to teatre (Aveny-T og Betty Nansen med til også fysisk at markere en rumlig og Teatret) i alléens vestlige ende, der vidner om oplevelsesmæssig opdeling mellem de to fortov. det tidligere liv i gaden, ligesom der på alléens Nogle steder er parkeringspladser imidlertid nordlige promenadefortov ud for restaurant fjernet for at gøre plads til små pladsdannelser Promenaden findes en ærespromenade, hvor ved caféer og restauranter. Her opstår der en åben danske skuespillere er foreviget på granitfliser. forbindelse mellem promenade- og facadefortov. Flere af sidegaderne har navn efter både alléens teater- og forlystelsesliv – f.eks. Alhambravej og Amicisvej, opkaldt efter den italienske fyrværkerimester Gaetano Amici, der var fyrværkeriansvarlig for både Tivoli og Alhambra, eller Henrik Ibsens Vej efter den berømte norske forfatter og dramatiker. Flere bygninger bærer navn efter tidligere land- og forlystelsessteder, herunder Alhambra i nummer i nr. 42, Sankt Thomas i nr. 26-28 og Sans Souci i nr. 52-54. Samtidig bygger en række caféer og restauranter

26 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Det Mauriske Slot i Tivoli-grundlægger Georg Carstensens forlystelsespark Alhambra. Forlystelses- parken lå, hvor Frederiksberg Allé 34-40 i dag ligger, og hvor Alhambravej løber på tværs af alléen. Fotografi fra cirka 1865.

Forlystelsesstederne og de mere folkelige udskænkningssteder er for længst forsvundet fra Frederiksberg Allé. Idag er det caféer og restauranter, der bærer arven videre. Fra venstre: Kø ved populært udskænkningssted 1872, café 2017.

Bygningen, der i dag huser Betty Nansen Teatret, har huset scenekunst i 130 år, og adressen i 150 år. Teatret har skiftet navn og ledelse mange gange gennem årene og bærer i dag navn efter skuespiller og teaterdirektør Betty Nansen, der havde ledelsen i årene 1917-1943. Fra venstre: Teateret i 1913, da det bar navnet ‘Frederiksberg Morskabsteater’, teateret i 2017.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 27 Havebyen Fortællingen om havebyen kommer også til Modsat København er Frederiksberg ikke vokset udtryk i alléens egne skjulte, historiske lag. frem omkring et tæt centrum – udviklingen Landejendommene, der blev etableret særligt af Frederiksberg er derimod sat i gang af de på alléens nordside fra midten af 1700-tallet muligheder, der springer af et åbent landskab. havde store, grønne forhaver. Alléens sydside, Selvom behovet for en tættere bebyggelse derimod, blev i mange år brugt primært som efterhånden også opstod på Frederiksberg, er have- og dyrkningsanlæg, der skulle forsyne de første og mest kendetegnende træk formet byens borgere med frugt, grøntsager og blomster. af, at der har været plads til at tænke stort. Lokale gartnere dyrkede havernes jorde og Frederiksberg Allé er et af de bedste og første solgte blomster i små boder langs alléen eller i eksempler på dette vilkår for Frederiksbergs blomsterbutikker andre steder i hovedstaden. udvikling, som har sat et markant præg på Haveselskabets Have var også placeret på alléen kommunen i dag. fra 1837-1882 (den nuværende Haveselskabetsvej blev anlagt som en udviddelse af adgangsvejen Den klassiske haveby blev introduceret som fra Sankt Thomas Plads til Haveselskabets ideal for byplanlægning omkring år 1900 i Have), hvorefter selskabet overtog det tidligere England. Ideen udsprang af en ambition om at slotsgartneri ved Frederiksberg Runddel i alléens skabe bymiljøer, der kunne rumme både byens modsatte ende. Om sommeren var haven og landets fordele uden ulemperne – havebyen samlingssted for familier med medlemskab af skulle være stor nok til at kunne tilbyde sine Selskabet til Blomsterkulturens Fremme, som beboere alle byens tilbud, men ikke større. det hed dengang. Haven satte forbillede for de Den skulle være luftig, grøn og med store tilstødende villahaver. fællesarealer.

Frederiksberg er med sine 105.000 indbyggere og 8,7 kvadratkilometer den tættest befolkede kommune i landet. Med sin tæthed adskiller den sig derfor fra den klassiske haveby. Ikke desto mindre er der mange ligheder; Frederiksberg består af villaer og rækkehuse med haver, parker, alléer og beplantede veje, og i nyere tid også etageejendomme, som primært ligger langs de større veje i kommunen. Frederiksberg Allé er et af de steder i kommunen, hvor denne historie fortælles mest tydeligt – de mange kig ned langs villaveje giver en stærk oplevelse af en grøn og luftig bydel, på trods af de høje etageejendomme på alléen.

28 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Landstederne langs alléen havde smukke prydhaver. Her ses haven ved landstedet Sans Souci, der lå ved det nuværende Frederiksberg Allé 54-56, 1892.

Kontrasten mellem de harmonisk proportionerede etagebygninger på Frederiksberg Allé og sidegadernes villaer og lavere skala understreger både alléens udtryk og fortæller om Frederiksbergs udviklingshistorie.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 29 Foranderlighed og bevaring Gennem hele alléens historie er det træerne, Som det er beskrevet i de foregående afsnit, der har været det gennemgående kendetegn - er promenaden, forlystelseslivet og havebyen både i antal og i kraft af det adfærdsskabende historiske traditioner på alléen, som er blevet rum, de har dannet og stadig danner. Men bevaret gennem tiden. Men de har også hver også træerne har ændret facon og placering. især forandret og tilpasset sig i takt med byens De kandelaberklippede lindetræer, som mange udvikling og de behov og tendenser, der har ser som alléens DNA, er en relativt ny form. knyttet sig til forskellige tidsaldre. Det gælder Trækronerne havde i mange år et langt mere både for brug og fysik. naturligt udtryk; det var først, da træerne blev rykket tættere på facaderne og generede Ser man på livet på alléen, har det i dag et langt lysindfaldet i lejlighederne, at formgivningen blev mere hverdagsligt præg, end det havde tidligere, sat igang i 1951. hvor alléen for de fleste var et udflugtsmål. Livet på alléen har samtidig fået et mere formelt præg, Med andre ord er Frederiksberg Allé et eksempel set i sammenligning med det meget folkelige på et byrum, der har formået den svære islæt det havde i 17- og 1800 tallet. I den forstand balancegang mellem bevaring og fornyelse. har alléens karakter slået et cirkelslag og er vendt tilbage til det mere mondæne udtryk, som den kongelige adgangsvej til slot og have oprindeligt var tiltænkt.

Denne karakter er også blevet understøttet af alléens fysiske udvikling. De etagebygninger, der er blevet opført omkring år 1900, bidrager med deres harmoniske proportioner og rige detaljering alléen en mere mondæn karakter end de tidligere forlystelses- og landsteder.

Alléens tværprofil har også ændret sig. Træerne er blevet rykket nærmere facaden for at gøre kørebanen bredere, og der er blevet anlagt indre køre- og parkeringsveje. I modsætning hertil var vejbanen tidligere smallere, og det resterende areal ind mod matriklerne var ét sammenhængende areal, først med grusbelægning og græsarealer og siden med en noget smallere promenadefortovsbelægning end den, man kender alléen for i dag.

30 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Frederiksberg Allé har ændret sig meget gennem tiden: træerne har fået ny form, de lave villa- og landstedbyggerier er blevet ryddet til fordel for etageejendomme, forlystelsesstederne og udskænkningsstederne er i vid udstrækning lukket ned og vejprofilet er blevet omlagt. Foto af Frederiksberg Allé set mod vest, 1895.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 31 DEN BYGGEDE EGENART

Den byggede egenart beskriver både Frederiksberg Allés bygninger, men også bebyggelsesmønstre, belægninger og byrumsinventar. Den byggede egenart er også alleens samtale med de tilstødende veje og de rumligheder, disse møder skaber. En undersøgelse af den byggede egenart giver derfor indblik i, hvilke byggeklodser der især er med til at give alléen dens særlige identitet, og hvilke potentialer og udfordringer det byggede miljø rummer for bevaring og udvikling af alléens identitet og egenart.

32 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Opsummering

Styrker

HARMONISK BEBYGGELSE HISTORIEN I DETALJEN På trods af enkelte variationer fremstår alléens Bygningernes arkitektoniske detaljerigdom bebyggelse harmonisk, både på grund af er med til at styrke oplevelsen af kvalitet og lindetræernes og vejprofilens understøttende velstand, som knytter sig til alléens historie og struktur og bygningernes tæthed og Frederiksberg som helhed. dimensionering. PLADSER MARKERER OG SAMLER KONKAV LÆNGDEPROFIL De to pladser i hver ende indrammer og markerer Alléens konkave længdeprofil understreger alléen som samlet anlæg. alléens sigtelinje op mod og sammenhæng med Frederiksberg Have. HELSTØBT SKT. THOMAS PLADS De indrammende bygninger og træer samt den TRÆERNE UNDERSTREGER SIGTELINJER gennemførte belægning på Sankt Thomas Plads Lindetræerne understreger sigtelinjen både skaber et klart defineret rum. for kørende på vejbanen og for fodgængere på promenadefortovet, hvor den omsluttede UFORMELLE PLADSER VED SIDEGADER strækning kan synes næsten uendelig. Sidegaderne skaber attraktive hjørner, hvor der flere steder opstår uformelle pladser. KONTRAST GIVER KARAKTER Forskellene i det byggede og vegetationen markerer alléens forskellighed fra de tilstødende sideveje og indrammer og iscenesætter dens karakter som et storslået og majestætisk rum.

GRØNNE ÅBNINGER De mange sidegader med lav bebyggelse og forhaver skaber små, grønne åbninger langs alléen.

REKREATIVT FORTOV De bredde fortov giver gode rammer for gående, rekreativt ophold og uformelle pladser.

BELÆGNING SAMLER OG GIVER KARAKTER De fine belægningsmønstre underbygger alléens identitet som et byrum med høj kvalitet og skaber sammenhæng i hele alléens længde.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 33 Udfordringer

BYGNINGER DER STRITTER BELÆGNING SKABER LARM Enkelte bygninger langs alléen (særligt nr. 43 men Trafiklarmen fra chausséstensbelægningen på også nr. 98) er dårligt indpasset i det overordnede Sankt Thomas Plads udfordrer ophold på pladsen. arkitektoniske udtryk, ligesom de heller ikke tilføjer alléen ny arkitektonisk værdi. FORSKELLIG INVENTAR SKABER ROD De mange forskellige udtryk i byrumsinventaret BESKEDNE TEATRE gør, at byrummet føles uorganiseret og rodet. Teatrene har, set i forhold til deres betydning i alléens historie og for alléens identitet, en meget beskeden størrelse og markerer sig heller ikke nævneværdigt i byrummet.

BILER BRYDER SIGTELINJER PÅ TVÆRS De fire rækker parkerede biler bryder sigtelinjer på tværs af alléen og dermed den oplevede og faktiske udveksling mellem bylivet på hver side af vejbanen.

DISTRAHERENDE VARIATION De mange forskellige typer belægning og forskelle i terrænhøjde kan bidrage til et så varieret udtryk, at det distraherer fra den rekreative oplevelse af promenaderummet - særligt uden for den løvbærende sæson, hvor promenaderummet ikke er lige så markant indrammet.

SLIDT BELÆGNING Belægningen er flere steder slidt eller skæv, ligesom ukrudt trænger igennem.

GENNEMSKÅRET PLADS Oplevelsen af Frederiksberg Runddel og fortællingen om dens historie udfordres af, at rummet er svagt markeret. Derfor kommer trafikken til at dominere.

34 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Helbilledside

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 35 Den byggede egenart

Bygninger og rytme grønne takt gør alléen til et gaderum, som Frederiksberg Allé er overvejende indrammet af opleves uniformt og sammenhængende, etageejendomme i 5-6 etager fra omkring forrige på trods af stor invididuel detaljering og de århundredeskifte. Da størstedelen af alléens serielle forandringer undervejs. I realiteten er bygninger er opført inden for samme tidsperiode, det kun bygningen Frederiksberg Allé nr. 43 på giver det en uniform arkitekturoplevelse, på trods hjørnet af Platanvej, der stikker væsentligt ud, af stor individuel detaljering. Nogle facader skiller idet den hverken er arkitektonisk indpasset i sig imidlertid tydeligere ud, hvor bygningerne er sammenhængen, tilføjer ny arkitektonisk værdi opført i andre tidsperioder. Der varieres således eller med sin arealdisposition bidrager til alléens mellem de lavere teaterbygninger i alléens grønne udtryk (som det for eksempel er tilfældet vestlige, røde murstensejendomme fra 1950’erne, for Frederiksberg Allé 74-96). en moderne gul murstensejendom fra slutningen af 1990’erne opført på det tidligere ABC-teaters grund, et modernistisk etagebyggeri i krydset ved Platanvej, palæfacader og de klassiske, rigt udsmykkede etageejendomme fra omkring år 1900. Når den kommende metrostation med tilhørende madmarked åbner i 2019, vil der derfor være flere tidsperioder helt op til i dag repræsenteret på Frederiksberg Allé. I modsætning til byggeriet på modsatte side af Platanvej (Frederiksberg Allé nr. 43) tager det nye Madkulturens Hus afsæt i de øvrige allé-bygningers udtryk og tilføjer samtidig ny arkitektonisk værdi.

Bebyggelsen langs alléens nord- og sydside brydes af mange tværgående sideveje. Bortset fra sidevejene har nordsiden en næsten sluttet bebyggelse fra Vesterbrogade til Pile Allé. Det samme ses for alléens sydside på strækningen fra Sankt Thomas Plads til Frydendalsvej. Herfra skaber Frederiksberg Kirkegård et grønt landskab, der afsluttes med Frederiksberg Kirke.

Frederiksberg Allés karakteristiske promenadestruktur, bygningernes tæthed og præcise indramning og lindetræernes rytmiske,

36 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Etagebyggeri opført Etagebyggeri opført Lavt byggeri fra før 1930 mellem 1970-2000 mellem 1950-1970 Etagebyggeri opført Etagebyggeri fra tidlig 1900 Villa efter 2000

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 37 Detaljering og karakteristiska Særlige bygninger De nuværende bygninger på Frederiksberg Som det er beskrevet, udgøres alléens bebyggelse Allé er primært opført i starten af 1900-tallet. primært af etagebygninger fra omkring 1900, men Bebyggelsen er generelt præget af velstand rummer også bygninger fra andre perioder og og af høj arkitektonisk kvalitet. Mange med et anderledes udtryk. Af disse har især de to af bygningerne på Frederiksberg Allé har tilbageværende teatre stor betydning for alléens tidskrævende og raffinerede detaljer og er egenart, idet de viderebærer og formidler alléens forsynet med hjørnetårne, spir og karnapper. Den historie som pulsåre i det københavnske teaterliv. høje detaljeringsgrad er designet til at opleves i De to bygninger, som henholdsvis Betty Nansens et lavere tempo og understøtter derfor alléens Teater og Aveny-T har til huse i, er begge opført, funktion som promenadestrøg. Bygningernes før de mange etagebygninger på alléen blev arkitektoniske detaljerigdom er samtidig med til opført, og er således proportioneret efter en at styrke oplevelsen af kvalitet og velstand, som skala, der siden er blevet ændret. Teatrene har knytter sig til alléens historie og Frederiksberg derfor et temmeligt beskedent udtryk, deres mere generelt. Oplevelsen udfordres dog af betydning taget i betragtning, ligesom de heller byrummene mellem bygningerne, der ikke ikke markerer sig nævneværdigt i byrummet. er blevet vedligeholdt i samme omfang som bygningerne. Det kommer til udtryk både i slidt belægning, ikke vedligeholdte plantebede omkring lindetræerne og byrumsinventar med slidspor.

Bevaringsværdier I Kommuneatlas Frederiksberg fra 1994 ses en kortlægning af bevaringsværdierne på Frederiksberg Allé. Vurderingen af de enkelte bygninger viser, at de overvejende er tillagt høj og middel bevaringsværdi. Bygningerne er også kortlagt ud fra deres byplanmæssige træk, og ved sammenligning ses, at nogle bygninger er fremhævet for deres byarkitektoniske kvaliteter, og ikke som enkelte bygninger - og omvendt. Dette kan derfor anvendes som et vejledende værktøj der giver et indblik i, hvilke bygninger der er vigtige for alléens byarkitektoniske kvaliteter og dermed også definerende byggesten i den byggede egenart på Frederiksberg Allé.

38 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Før der opførtes etagebygninger på alléen, trådte teaterbygningerne tydeligere frem, end de gør i dag.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 39 40 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Sigtelinjer Fra Vesterbrogade til Frederiksberg Runddel hæver alléen sig cirka 10 meter (og altså en stigning på omkring 9 promille på den lidt over 1 kilometer lange strækning). Sankt Thomas Plads er anlagt på en svag hvælving i terrænet, således at det oprindelige anlæg løber mellem to højdedrag (i lighed med Champs-Elysées, som det påpeges i Steen Eiler Rasmussens København). Hele alléen understreges af denne terrænstigning, ligesom alléens funktion som adgangsvej til Frederiksberg Have understreges af stigningen. Den historiske runddels bredde styrker yderligere den visuelle kontakt med Frederiksberg Have.

Sigtelinjen på alléen opleves forskelligt afhængigt af, om man bevæger sig på kørebanen eller på promenadefortovet. Fra kørebanen kan hele anlægget bedre tages ind, og dets harmoniske opbygning træder tydeligt frem. Alléens endepunkt er i klart vejr synlig langs hele strækningen. Langs promenadefortovet opleves sigtelinjen anderledes; træernes omslutning skaber et intimt rum omkring den gående, og det er ikke altid muligt at se, hvor alléforløbet ender. Strækningen kan nogle steder opleves uendelig. I modsætning hertil er sigtelinjerne på tværs af alléen væsentligt begrænset af de fire rækker parkerede biler, der kapper forbindelsen mellem bylivet på hver side af vejbanen.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 41 Alléens belægning Misvedligeholdt belægning

Belægning på Sankt Thomas Plads Overgang mellem fortov og og Frederiksberg Runddel parkeringsvej

42 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Tværsnit og belægning smalle parkeringsvej er vag, da chausséstenene Frederiksberg Allé har en samlet bredde på ca. 43 går igen i begge belægninger. Ligeledes er meter, der rummer en 13 meter bred, asfalteret niveauforskellen udlignet af en blød hældning i kørebane. På begge sider af kørevejen er et 7 chausséstenbelægningen frem for af en kantsten. meter bredt promenadefortov med to rækker De parkede biler skaber til gengæld en tydelig træer på hver side. Mellem promenadefortovet markering af overgang fra promenaderum til og bygningerne er der på hver side anlagt en parkeringsrum. Nogle steder, hvor parkeringsvejen smal parkeringsvej på 4,5 meter, der afsluttes af er smal, er arealet mellem træerne inddraget til yderligere et fortov ind mod facaderne. Fortovet parkering. Overgangen mellem parkeringsvej og mod facaderne varierer i bredde med en variation facadefortov er skarpt markeret med kantsten. mellem 2 og 5 rækker betonfliser, eller fra en bredde på omkring 2,6 meter til en bredde andre Belægningsmønstrenes fine detaljering steder på næsten 5 meter. Bredden har betydning understøtter oplevelsen af alléen som et for uformelle pladser ved de inderste fortov, mondænt byrum med stor kvalitet, men flere blandt andet i forbindelse med eksisterende steder trænger ukrudt igennem, og belægningen caféer og restauranter eller i forbindelse med er ikke plan og fremstår flere stede slidt og andre eventuelle kommende byrumsprogrammer. misvedligeholdt, hvilket også skaber udfordringer for gangbesværede. Langs kirkegårdsmuren i Fortovet inderst mod husmurene ligger i rækker alléens vestlige ende er belægningen fraværende af betonfliser, adskilt og afgrænset af gule ind mod muren – der er i stedet lagt grus. klinker. Parkeringsvejene og tilkørslen dertil er brolagt med chaussésten i viftemønster. Det skal samtidig nævnes, at omend den fine Promenadefortovet er belagt med fem belægning bidrager til oplevelsen af kvalitet og rækker betonfliser adskilt af chassésten, dermed understøtter alléens egenart, bevirker som ligeledes udgør belægningen mellem den varierende belægning og terrænhøjde træerne. Betonfliserne på både promenade- og også en så stor rumlig variation, at det kan facadefortov består af 3 forskellige slags: den virke distraherende for oplevelsen af ét samlet originale flise fra fortovets etablering, en lignende rekreativt rum under og langs lindene. erstatningssten og en blank flise. Frederiksberg Runddel og Skt. Thomas Plads har samme I modsætning hertil styrker de gennemførte kvadratiske mønster af chaussésten, som er promenadefortov på tværs af tilstødende etableret i slutningen af 1920erne i forbindelse sidegader fortovets position og alléens med alléens renovering og markerer det rekreative identitet. For en uddybning, se oprindelige anlægs afgrænsning. afsnittet Fysikkens betydning i kapitlet om den praktiserede egenart. Overgangen mellem de forskellige funktioner markeres af niveauforskelle og materialeskift. Overgangen mellem promenadefortovet og den

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 43 Lukket vej Ensretning

Sidegaderne danner et roligt og grønt bagtæppe for oplevelsen af alléen. Fra venstre: Kig til Hauchsvej og Frydendalsvej.

Forskellen i beplantning på sidevejene og alléen er med til at understrege alléens formelle udtryk.

44 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Sidegaderne Skalaspringet mellem sidevejenes villaer og alléens etageejendomme, forskellen i vejbredden kombineret med skiftet i beplantningens udtryk skaber et klart skel mellem Frederiksberg Allé og tilstødende villaveje. Forskellene i det byggede og/eller vegetationen markerer alléens markante forskellighed fra de tilstødende sideveje og indrammer og iscenesætter dens karakter som et storslået, majestætisk rum. Samtidig giver sidegaderne med villabebyggelser og forhaver ro, luft og små, grønne pauser langs alléen og bidrager på nogle hjørner til oplevelsen af alléen som et grønt rum. Sidegaderne er med til at understøtte oplevelsen af et skifte i overgangen mellem Vesterbro og Frederiksberg og bevægelsen ind i en grøn bydel.

Også den relative trafikale ro der findes på sidegaderne er med til at understøtte denne oplevelse. Netop fordi sidegaderne i høj grad er rolige beboelseskvarterer og ydermere ofte er enten ensrettede eller lukkende for gennemkørsel, fungerer de som et roligt baggrundstæppe for oplevelsen af alléen.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 45 De formelle pladser runddelens forbindelse til en større historisk Frederiksberg Allé er accentueret af to pladser sammenhæng med den tidligere Ny Hollænderby i hver ende: Frederiksberg Runddel og Sankt og Frederiksberg Allé. I en vis forstand kan Thomas Plads. Frederiksberg Runddel forstås som byens arnested, og det kan i højere grad understreges i Frederiksberg Runddel danner alléens toppunkt rummet. og vestlige afslutning og er samtidig forplads for Frederiksberg Have. Runddelen omkranses af Sankt Thomas Plads danner sammen med den fredede mure og bygninger til tre sider (mod nord østlige del af Frederiksberg Allé indgang til og syd af lave, fredede mure og langs siden mod Frederiksberg fra Vesterbrogade. Pladsen Frederiksberg have af gavlene på de to fredede og den tilstødende Sankt Thomas Allé har kavalerbygninger samt det ligeledes fredede hegn navn efter den vestindiske ø, hvor en ejer og port ind til haven). Den sidste side åbner sig af en ejendom ved pladsen havde været mod Pile Allé/Allégade, der afskærer runddelen apoteksbestyrer. Pladsen er en cirkelformet fra Frederiksberg Allé og den del af alléen, der udvidelse af alléen, hvor vejbanen skærer sig oprindeligt var en del af runddelen. Trafikken igennem pladsens midterakse. I modsætning fylder oplevelses- og stemningsmæssigt meget til Frederiksberg Runddel omfavnes pladsen af på runddelen, idet den primært åbner sig mod bebyggelsen og fremstår som en integreret del trafiksiden, og fordi den rumlige sammenhæng af alléen. Lindetræerne er yderligere med til at på tværs af Pile Allé/Allégade er svagt markeret. skabe rum og en menneskelig skala på pladsen. Pladsen har et stort, frit areal i midten, hvor Bygningerne og lindetræernes omfavnelse der opstilles skøjtebane om vinteren. Pladsen af pladsen er med til at skabe et mere intimt giver gode muligheder for, at der kan skabes opholdsrum i sammenligning med runddelen. Der forskellige former for aktivitet – blandt andet er opsat bænke på pladsen mellem træerne, som de midlertidige aktiviteter og tiltag, der lægges har udsyn til pladsens midte, hvor der er opsat op til i bylivsregnskabet. Den tætte kontakt to prydbrønde. Pladsen er brostensbelagt i det til Frederiksberg Have og pladsens relativt samme mønster som Frederiksberg Runddel. Det afskærmede karakter giver gode vilkår for ophold. skaber sammenhæng, markerer det historiske anlægs afgrænsning og giver karakter til pladsen. I dag forbindes Frederiksberg Runddel med den Brostensbelægningen fungerer i udgangspunktet kvadratiske plads ind mod Frederiksberg Have fartdæmpende, hvilket kompenserer for den larm, (i modsætning til den historiske runddel, der biltrafikken på brostenene afgiver. Imidlertid strækker sig på tværs af Pile Allé/Allégade). er det ikke alle biler, der sænker farten over Vejen, der løber på tværs af den historiske brostenene, og der er til tider væsentlig trafiklarm runddel, er asfaltbelagt i modsætning til på pladsen. pladsen, der er belagt med chaussésten. Denne afgrænsning og belægning understøtter ikke pladsens oprindelige form og fortællingen om

46 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA 21

Alléens formelle pladser - Frederiksberg Runddel (idag delt i to) i vest og Sankt Thomas Plads i øst - indrammer og markerer det historiske anlæg.

1760 1772 1778 1814 1827 49 50 51 52 53 1760 1772 1778 Pile Allé/Allégade skærer Frederiksberg1814 Runddel over på1827 midten. Illustrationen ovenfor viser udviklingen af den historiske runddel, og hvordan den tværgående vej i stigende grad er blevet integreret i pladsen. Frederiksberg Runddel (nord opad)

193254 195755 Den ens belægning på Frederiksberg Runddel og Sankt Thomas Pladser markerer og indrammer Frederiksberg Allé. 45 Udsnit af Detlef Nicolay Ammons kort. Det Kongelige Bibliotek. Se også Danmarks Haver bind I. Side 106. 46 Udsnit af Peter Nicolaus Hesselbergs kort.1741. Det Kongelige Bibliotek. 3. læg Fred. d. V’s Atlas. SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 47 47 Udsnit af Johan Friederic Meyers kort 1742. Det Kgl. Bibilioteik.2. læg Fred. d. V’s Atlas. 48 Udsnit Hesselbergs kort fra 1745. Det Kgl. Bibliotek. Læg med Frederiksberg Have, Slot og Søndermarken. 49 Udsnit af ’Grund Ridsning’ over Frdricksberg Slot Bye og Have. 1760. Det Kgl. Bibliotek. Læg med Frederiksberg Have, Slot og Søndermarken. 50 Udsnit af Plan vom Königl. Schloss, Friederichsberg. 1772. Det Kgl. Bibliotek.

51 Uddrag af Frederichsberg Schloss Gegend … 1778 …. Det Kongelige Bibliotek.

52 Uddrag af Kort … Militærisk opmaalt af de Kongelige Landcadetter 1814. Det Kongelige Bibliotek.

53 Uddrag af Søndermarken med Frederiksberg Slot, by og Have. 1827. Det Kongelige Bibliotek.

De uformelle pladser Skt. Thomas Plads og Frederiksberg Runddel er alléens to formelle pladser, men ved flere hjørner og i forbindelse med caféer og restauranter er der uformelle pladser. Pladserne er ikke åbenlyse, da de ikke er accentuerede som pladser i rummets fysik – de træder nærmere frem af brug. Pladsernes størrelse afhænger af de inderste fortovs bredde, som varierer langs strækningen. Nogle steder er parkeringspladser langs de inderste parkeringsveje nedlagt for at give plads til udeservering og ophold, hvilket skaber levende byrum og understreger alléens rekreative identitet - her skabes en flydende forbindelse mellem promenadestrøg og stemningen omkring udeserveringsarealerne. Nogle af pladsernes rekreative kvalitet er dog udfordret af deres placering i krydsninger med de større tværgående trafikveje, mens andre, som ligger mere beskyttet. På illustrationen på modsatte side er uformelle pladser defineret som uderum, der er indtaget til ophold. Der er imidlertid flere hjørner og strækninger (blandt andet det uudnyttede rum langs kirkegårdsmuren), der også rummer potentiale for en mere aktiv brug.

48 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Uformelle pladser

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 49 Byrumsinventar Cykelstativer er kun til stede i ringe grad set Der findes tre historiske monumenter på i forhold til antallet af parkerede cykler langs Frederiksberg Allé. Ét er opført ved nr. 74 alléen. Der findes cykelstativer ved Skt. Thomas af billedhugger Max Andersen til minde om Plads, Frederiksberg Runddel samt alléens Den Franske Skole, der ved et uheld blev vestlige ende, men langs alléen er cyklerne bombet i 1945. Der er opført to prydbrønde på parkeret usystematisk, hvilket giver et rodet Sankt Thomas Plads i 1932 i anledningen af udtryk. Frederiksberg Kommunes 75-års jubilæum. På brøndene er opsat to figurer – henholdsvis De kandelaberklippede lindetræer langs en falkoner, der refererer til den tidligere alléen står alle i et jordbed omkranset af kongelige falkonergård ved Falkoner Allé, og brostensbelægning. Nogle steder er jordbedet en amagerkone, der refererer til den tidligere cirkulært, andre steder rektangulært eller Ny Hollænderby ved Allégade og Frederiksberg kvadratisk. Runddel. Det er værd at bemærke, at de to figurer ikke refererer til den tid, de er opført i, Frederiksberg Allés uniforme udtryk svækkes af eller i streng forstand til alléens historie, men til den store diversitet, byrumsinventaret har. Frederiksbergs historie som helhed. Det vidner Omvendt bærer inventaret historisk vidnesbyrd om, at alléen allerede i 1930erne blev betragtet om forskellige perioder i alléens udvikling, og som repræsentant for kommunen som helhed og en eventuel homogenisering af byrumsinventar altså ikke som isoleret anlæg. bør tage højde for bevaringsværdier. Ikke desto mindre bidrager de mange forskellige udtryk i Det funktionelle byrumsinventar er blevet byrumsinventaret til, at byrummet i unødvendig udbygget over en længere tidsperiode, hvorfor grad føles uorganiseret og rodet. Dermed falder inventaret også er forskelligt langs alléen. oplevelsen af kvalitet og detaljeraffinering, som ellers ses i en stor del af alléens bygninger. På Skt. Thomas plads er der opsat støbejernsbænke, mens der på Runddelen er opsat en anden type støbejernsbænke med træsæder. Langs alléen veksles der mellem to forskellige typer af københavnerbænke. Alle bænkene, med undtagelse af dem på pladserne, er placeret på promenadefortovets inderste del og orienterer sig med front til alléen.

Samme variation ses også i lygtepæle og skraldespande, hvor der også er opsat flere forskellige typer.

Den grønne egenart beskriver både de synlige grønne strukturer på selve alléen og de tilstødende sideveje samt de mere uhåndgribelige sanselige naturoplevelser, som både beplantningen på alléen og i de tilstødende rum men også himmelrummet og oplevelsen af lys og luft er med til at skabe på alléen. Den grønne egenart beskriver med andre ord både det grønnes fysik, tilstand og biologiske kvalitet og det grønne som oplevelse.

52 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Opsummering

Styrker

GRØN IDENTITET GRØNNE SIDEGADER Lindetræerne udtrykker på én gang kommunens De grønne sidegader med træbeplantning og grønne identitet og dennes historiske forankring forhaver har stor betydning for oplevelsen af og dybde. alléen som et grønt rum, særligt langs de inderste fortov, hvor lindetræerne ikke har lige så stor PRYDUDTRYK effekt som på promenadefortovet. Sidegaderne Lindealléens stærke prydudtryk formidler virker som grønne kiler, der giver fornemmelsen historien om Frederiksbergs forhold til det af et grønt bagland bag etageejendommene. grønne. ÅBNING MOD FREDERIKSBERG HAVE LINDETRÆERNE SKABER RUM Alléens vestlige ende har et mere grønt og åbent Lindetræerne indrammer promenadefortovene og præg og henvender sig derved til Frederiksberg skaber et behageligt opholdsrum for fodgængere Have. og er med til at mindske vejtrafikkens betydning for oplevelsen af alléen. STORT HIMMELRUM Den brede vejprofil skaber en forstærket oplevelse TRÆER FORBINDER HAVE OG ALLÉ af himmelrummet over alléen, som understreger Trækronernes mere naturlige udtryk omkring den sanselige oplevelse af alléen som et åbent og den historiske runddel i vest skaber en fin rekreativt rum. beplantningsmæssig overgang til Frederiksberg Haves romantiske og mere vildtvoksende præg. FORVENTNING SKABER STEMNING Forventningen om Frederiksberg Have har en FORSTÆRKET PERSPEKTIV stemningsmæssig betydning for oplevelsen af Lindetræerne forstærker alléens alléen og de elementer, der tillægges betydning. perspektivvirkning og på promenadefortovet kan alléen synes næsten uendelig. MENTAL & FYSISK SUNDHED Alléen har, med sin kombination af urbane og FORHAVER STYRKER DET GRØNNE grønne kvaliteter, en unik position i kommunens Forhaverne i alléens østlige ende har stor strategi om at forbedre borgernes mentale og betydning for oplevelsen af alléen som et grønt fysiske sundhed gennem grønne byrum. rum, særligt langs de inderste fortov, hvor lindetræerne ikke har lige så stor effekt som på promenadefortovet.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 53 Udfordringer

LAV BIODIVERSITET Alléens biologiske diversitet er svag på grund af den kraftige beskæring, lav artsdiversitet og manglende beplantning i jordniveau. Det bevirker et fattigere dyre- og planteliv.

UDSAT OVER FOR SYGDOMME Der er kun anvendt én lindeart på alléen, og det gør den sårbar over for en eventuel lindesyge.

Om Frederiksbergs træ- og naturpolitik i 4 meters højde. Kandelaber-formen, som Frederiksberg Kommunes identitet knytter sig lindetræerne er kendte for i dag, er et resultat især til det grønne. Kommunens arealer har af løbende beskæring af de fremvoksende skiftet ham gennem tiden, men det grønne skud. Ved den løbende udskiftning af træer på har været omdrejningspunkt gennem hele alléen anvendes ligeledes kandelaberformede udviklingen: først som dyrkningsareal for den lindetræer, som dog er mere nænsomt formede kongelige ladegård, dernæst som kongeligt og dermed mere robuste. Hvor alléen åbner sig haveanlæg og rekreativt udflugtsmål med mod vest for i bredden at favne Frederiksberg landsteder og havebrug langs alléen, og nu som Runddel har lindetræernes kroner et mere bykvarter med frodige haver, parker og alléer. Det naturligt udtryk og skaber derved en fin er kommunens mål at blive endnu grønnere, både beplantningsmæssig overgang til Frederiksberg i forhold til en øget mængde grønne elementer, Haves romantiske og mere vildtvoksende præg. arealer og facader i byen og i forhold til en øget Der er tilsvarende plantet lindetræer langs biologisk diversitet. Et foregangseksempel er runddelens kanter. kommunens politik om at bevare og forbedre forholdene for byens træer (blandt andet arbejdes Lindetræerne er plantet i to rækker langs der med forbedrede rodforbindelser mellem hvert promenadefortov (fire rækker i alt vejtræer), ligesom det er en ambition, at alle i hele anlæggets tværprofil) og skaber et borgere skal have udsyn til mindst ét træ. behageligt opholdsrum for fodgængere på promenadefortovet. Træernes tydelige markering Netop kommunens tætte identitetsmæssige og afgrænsning af et grønt opholdsrum er med til forbindelse til det grønne og træer især at mindske vejtrafikkens betydning for oplevelsen gør Frederiksberg Allé til en af de mest af alléen, når man går på promenadefortovet. kendetegnede vejstrækninger på Frederiksberg. Lindetræerne skaber (i sommerhalvåret) en De kandelaberklippede lindetræer udtrykker på sammenhængende løvvæg, der både for kørende én gang kommunens grønne identitet og dennes på vejen og gående på fortovet skaber en historiske forankring og dybde. forstærket perspektivvirkning og sigtelinje langs alléens længde. Lindetræerne og forhaver på alléen De 408 lindetræer plantet i fire rækker er Der findes et lille antal forhaver på alléen i den Frederiksberg Allés mest kendetegnende østlige ende. Haverne er private og tilhører de karakteristika. De er plantet fra cirka 25 meter respektive ejendomme på strækningen. Ikke før Sankt Thomas Plads i øst til Frederiksberg desto mindre bidrager de væsentligt til den Runddel i vest. I forbindelse med udskiftning grønne oplevelse af alléen, særligt langs de af træerne i 1926 blev træerne rykket tættere inderste fortov, hvor lindetræerne ikke har samme på facaderne. Da de voksede til, blev der klaget effekt som på promenadefortovet. Ikke alle over, at træerne skyggede for lysindfaldet i forhaver på alléen er lige godt udnyttet. bygningerne, og i 1951 blev træerne kappet

56 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 57 Sidegaderne og tilstødende grønne rum sidste del af alléstrækningen fra Amicisvej til Sidegadernes beplantning, særligt villavejenes Frederiksberg Runddel er kendetegnet ved de forhaver, har betydning for oplevelsen af alléen tilstødende rums åbenhed og volumiøse grønne som et grønt rum – især på fortovene langs udtryk, der skaber en oplevelsesmæssig overgang facaderne, hvor lindetræerne ikke har lige så stor til Frederiksberg Have. effekt. Flere af sidegaderne virker som grønne kiler, der skaber en fornemmelse af et grønt bagland. Sidegadernes beplantning supplerer desuden lindetræerne, fordi beplantningen er i jord- og øjenhøjde i modsætning til lindetræerne, hvis største volumen findes over øjenhøjde. Alléens vestlige ende har et tydeligt grønnere og mere åbent præg end alléens østlige ende, der i højere grad henvender sig til det tætte byliv i Værnedamsvej og på Vesterbrogade. I den vestlige ende ligger Frederiksberg Kirkegård på alléens sydside og er afgrænset fra alléen af en mur i 3 meters højde. Over muren er der kig ind til kirkegårdens beplantning, og over den er det åbne himmelrum. På den modsatte side mellem Frederiksberg Allé og den bagvedliggende Maglekildevej ligger et boligbyggeri (Frederiksberg Allé 74-96) bestående af 4 separate blokke vinkelret på alléen med fløje med facader mod alléen. Mellem hver bygning er et mindre haveanlæg, hvis beplantning med træer, buske og blomster ligeledes har stor betydning for oplevelsen af Frederiksberg Allé som grønt rum. Samtidig er afstanden mellem bygningerne med til at gøre himmelrummet over alléen større.

Sidegaderne og de tilstødende grønne rum kan derfor siges at opdele alléen i tre faser eller rum. Den østligste strækning har ingen træbeplantning og ingen grønne sidegader. Strækningen fra Sankt Thomas Plads op til Amicisvej er (i en grøn sammenhæng) kendetegnet ved de mange grønne sidegader og enkelte forhaver. Den

58 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Alléens forskellige grønne rum

Alléens eksisterende beplantning

Eksisterende beplantning

Grønne oplevelser i alléens tilstødende rum

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 59 Oplevelsen af lys, luft og natur at den findes for enden, skaber en mental Oplevelsen af alléen som et grønt rum er stærk orientering mod det grønne. Alléanlæg har på grund af de mange lindetræer, som sætter et historisk set fungeret som adgangsvej og markant præg på alléen. Især i sommerhalvåret forbindelseslinje til store have- og parkanlæg og/ opleves de som en grøn væg, der i nogen grad eller prominente residenser. Alléen skaber med skygger for udsynet til facaderne og dermed sin udformning en forventning om en storslået indtager den umiddelbare hovedrolle. afslutning, hvilket indfries i et voluminøst haveanlæg. Kommer man fra haven, er det Som det er beskrevet i de foregående afsnit, er ligeledes med afsæt i denne, alléen i første det imidlertid ikke kun lindetræerne, der skaber omgang opleves. alléens grønne udtryk. Det er også sidegader og de tilstødende grønne rum. De skaber oplevelsen Sanselige naturoplevelser er vigtige i byen. De af et bagvedliggende grønt landskab, der er styrker sundheden og nedsætter stressniveauet. med til at ophæve følelsen af at opholde sig i Samtidig peger undersøgelser på, at de grønne en tæt by. Samtidig findes der en række mindre omgivelser har en særlig evne til at knytte iøjnefaldende men ikke desto mindre effektfulde mennesker til sted og inviterer til samvær. elementer på og i nærheden af alléen, som Frederiksberg Kommune har en vision om at bidrager til oplevelsen af alléen som et grønt rum. styrke borgernes mentale og fysiske sundhed gennem en styrkelse af de grønne omgivelser. Hertil hører blandt andet det store himmelrum, Derfor har Frederiksberg Allés egenart stor der findes over alléen. Himmelrummets vidde betydning i en frederiksbergsk kontekst, fordi den er både er resultat af alléens brede vejprofil så enestående kombinerer oplevelsen af noget og den lavere bebyggelse i sidegaderne og de særegent urbant og det grønne. ubebyggede arealer i de tilstødende rum i alléens vestlige ende. I den modsatte ende markerer Sankt Thomas Plads tilsvarende begyndelsen på et åbent, grønt anlæg.

Udmundingen i Frederiksberg Runddel og dernæst Frederiksberg Have har desuden betydning for oplevelsen af alléen. Forbindelsen mellem haveanlægget og alléen er understøttet i alléens udvidede bredde (egentlig originalt en del af Frederiksberg Runddel) og orientering mod haven i den vestlige ende samt skiftet i træbeplantningens beskæring. Frederiksberg Have er ikke synlig fra alléen (kun i den allervestligste ende), men bevidstheden om,

60 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 61 Biodiversitet by er det nærmere i tråd med egenarten at styrke Frederiksbergs grønne identitet er udsprunget den rumlige og grønne oplevelse, træerne skaber, af formfuldendte haveanlæg, prydhaver og end at styrke den biologiske diversitet i sig selv. træbeplantning som arkitektonisk element. Med andre ord har det grønne på Frederiksberg I den forbindelse skal det tilføjes, at selvom gennem historien været præget af en stram lindetræerne kun i begrænset omfang kan styring og formgivning. Om end kommunen fungere som egentligt habitat, kan de for visse nogle steder har omlagt til mere ekstensiv drift arter fungere som spredningskorridorer og (f.eks. i Frederiksberg Have, hvor græsset på midlertidigt opholdssted i bevægelse mellem store arealer periodevist ikke slås, ligesom dødt Frederiksbergs grønne rum. På den måde ved får lov at blive liggende), er formgivning beriger blandt andet fuglelivet oplevelsen af og styring stadig det mest bærende princip for Frederiksberg Allé som et grønt rum. det grønnes udtryk i kommunen. Det samme gør sig gældende på alléen, der med de nøje formede kandelaberklippede lindetræer er et godt eksempel på Frederiksbergs grønne æstetik.

Træerne på alléen skaber som beskrevet en stærk oplevelse af et grønt rum. Alléens biologiske diversitet er imidlertid svag, både fordi lindetræerne (med undtagelse af forhaverne i alléens østlige ende) er den eneste art, der er plantet på alléen, og fordi træernes høje plejeniveau forringer deres værdi som habitat for dyr, særligt i forbindelse med den kraftige beskæring i foråret. Trafikken og det faktum, at der er meget lidt grønt i forskellige niveauer, er ligeledes med til at gøre alléen til et mindre attraktivt habitat for blandt andet fugle. Det skal desuden nævnes, at der kun gøres brug af én art lind på alléen, hvilket gør alléen følsom i tilfælde af lindesyge (som det blandt andet sås på Sønder Boulevard omkring årtusindeskiftet, hvor elmesyge ryddede boulevarden for træer).

Som det indledningsvist er beskrevet, er biodiversitet ikke nødvendigvis en del af alléens egenart; som pragtallé og centralt rum i en tæt

Den praktiserede egenart beskriver den måde, Frederiksberg Allé bruges på. Analysen af den praktiserede egenart skal supplere bylivsregnskabets konklusioner ved at bruge alléens praksis som et prisme til at belyse alléens kvaliteter og virkemidler. Frederiksberg Allé kendetegnet ved to brugslag: Det rekreative og det lokale hverdagsliv. Disse to lag vil i dette afsnit blive undersøgt i forhold til tre understøttende forhold: Alléens fysik, stueetagernes funktioner og alléens kontrast til nabogaderne.

64 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Opsummering

Styrker

VEJPROFIL SKABER LYS OG LUFT FUNKTIONER SKABER IDENTITET Alléens brede tværprofil skaber et byrum med lys Stueetagefunktionerne tilføjer alléen en diskret og luft, som skaber et behageligt opholdsrum. stemning af overskud, rekreation og selvpleje.

PROMENADEFORTOV UDESERVERING SKABER SYNERGI Promenadefortovet inviterer med sin bredde og Hvor café- og restaurantliv er trukket ud i klare funktion til rekreativt brug. gaderummet, skabes der synergi mellem promenadefortovet og facadefortovet, og de to FODGÆNGERFELT OG FORTOV STØTTER BRUG former for byliv beriger gensidigt hinanden. Alléens fodgængerfelter er placeret i forlængelse af promenadefortovet frem for i forlængelse af KONTRAST TIL NABOGADER fortovene ved facaderne, ligesom der ved flere Alléen kiler sig ind mellem de to handelsgader, sideveje er tværførte fortov. Det underbygger Vesterbrogade og Gl. Kongevej. I kontrast promenadens status og rolle. hertil virker alléen både mere lokal og markerer samtidig en anden form for urbanitet, hvor det OPLEVELSER I LAVT TEMPO rekreative og rolige tempo er prioriteret. Den høje detaljeringsgrad er designet til at opleves i et lavere tempo og understøtter derfor IKKE PRIMÆR TRAFIKVEJ alléens funktion som promenadestrøg. Alléen er ikke primær trafikvej - blandt andet fordi den mod vest munder ud i Frederiksberg TRÆERNE SKABER RUM Have. Det reducerer mængden af trafik på alléen. Lindetræerne indrammer promenadefortovet og skaber et mere intimt opholdsrum for gående, FORLÆNGELSE AF FRB. HAVE hvorfra de kan nyde allérummet i sin helhed. Alléen bruges af mange i forlængelse af eller forbindelse med en tur i Frederiksberg Have. På PARKASSOCIATIONER den måde trækkes haven og dens stemning ud på Lindetræerne giver alléen et parkagtigt præg, alléen. der skaber associationer de rekreative og mere sanseligt orienterede rum, parker ofte markerer i byen.

BOLIGER SKABER KVARTER Alléens mange boliger er med til at give alléen præg af et lokalt kvarter - det underbygger oplevelsen af sted.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 65 Udfordringer

BILER OG TERRÆN SKABER BRUD De fire rækker parkerede biler skaber ‘hegn’ mellem de forskellige rumligheder i alléens tværprofil og bryder oplevelsen af alléen som ét samlet rum. Forskellen i terrænhøjde forstærker oplevelsen af brud mellem facade- og promenadefortov.

MANGLENDE HIERARKI SVÆKKER ALLÉEN Hvor fortovene ikke er ført på tværs af tilstødende sideveje svækkes oplevelsen af alléen som et helstøbt rum.

Den praktiserede egenart beskriver den måde, biler må passerer promenadefortovet og vige Frederiksberg Allé bruges på. Store dele af for den gående trafik. Det skaber et tydeligt denne egenart er derfor allerede kortlagt i hierarki mellem promenadefortovet og den bylivsregnskabet. Det følgende skal supplere krydsende trafik. Ligeledes er det i forlængelse bylivsregnskabets konklusioner ved at bruge af promenadefortovet, at fodgængerfeltet alléens praksis som et prisme til at belyse er aftegnet i forbindelse med tilstødende alléens kvaliteter og virkemidler. Som det også er trafikveje, frem for i forlængelse af fortovet påpeget i bylivsregnskabet er Frederiksberg Allé ind mod facaderne. På den måde tilskyndes kendetegnet ved to brugslag: Der en umiskendelig fodgængere til at gå langs promenadefortovet rekreativ stemning på Frederiksberg Allé som under lindekronerne. Ved en tværføring af giver sig til udtryk i de mange gående og de, der fortov ved flere sidegader, ville alléen og nyder alléens stemning ved fortovscaféer og promenadetraditionen styrkes yderligere. -restaurationer. Og samtidig er Frederiksberg Allé også en beboelsesgade og scene for beboernes De fire rækker lindetræer skaber et behageligt hverdagsliv. Disse to lag, det rekreative og det opholdsrum på de to promenadefortov. Træerne hverdagslige, vil i det følgende blive undersøgt markerer et mindre og mere intimt rum for i forhold til tre understøttende forhold: Alléens gående, uden at forhindre oplevelsen af alléen fysik, stueetagernes funktioner og kontrast til i sin helhed. Det er nærmere de fire rækker af nabogaderne. parkerede biler, der skaber brud i oplevelsen af alléen som ét sammenhængende rum, idet de i Fysikkens betydning langt højere grad end træerne hindrer udsigten, Alléens fysik og rekreative praksis går hånd både til funktionerne ved de inderste fortov og i hånd. Som det er beskrevet i afsnittet om på den modsatte side af vejen. Parkeringsvejens alléens historie og historiske egenart, udsprang rumlige markering i både terrænhøjde og promenadetraditionen af alléens brede vejprofil belægning bevirker yderligere, at bilerne virker og grønne, lyse og luftige omgivelser. mere markante i det samlede allérum. Det samme gør sig gældende i dag. Vejprofilens bredde skaber et åbent rum med lys og luft, som Træerne giver alléen et park-agtigt præg. Det har især i kontrasten til de nærliggende hovedveje stor betydning for oplevelsen af alléen. Byens giver alléen et markant præg. Selvom alléen parker er for mange et sted forbundet med har ændret sig markant siden dens anlæggelse, afslapning og et pusterum fra en ellers travl er kvaliteterne i alléens tværprofil bevaret hverdag. Grønne elementer i byen har samtidig og understøttet gennem tiden. Det giver sig en påviselig stress-reducerende virkning. Derfor blandt andet til kende i en tydelig prioritering har alléens parkagtige præg (og forbindelse til af promenaderummet. Rummet er bibeholdt og Frederiksberg Have) stor betydning for oplevelsen ikke forsøgt kombineret med eller inddraget til og brugen af alléen, da træerne associativt og andre funktioner. Ved flere tilstødende sidegader sanseligt skaber en rekreativ stemning. er promenadefortovet ført på tværs, således at Som det er beskrevet i forbindelse med

68 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 69 den byggede egenart, er bygningernes høje med undtagelse af caféer og restauranter) har detaljeringsgrad designet til at opleves i et lavt varer eller skilte stående uden for butiksruden. tempo. Det understøtter alléens funktion som De er derfor nærmere med til at understøtte promenadestrøg. alléens identitet end at tiltrække et stort antal besøgende til gaden. Der er stort set ikke prioriteret rum til ophold i alléens fysiske udformning; siddende ophold er Det modsatte gør sig gældende for alléens primært henvist caféer og restauranter. Der findes caféer og restauranter. Hvorimod de bænke langs strækningen, men idet de ikke andre stueetagefunktioner fungerer som er centreret omkring en egentlig opholdszone baggrundstæppe for alléens rekreative liv, har (derimod vender de ud mod promenaden), caféer og restauranter aktiv part i dette. De gør benyttes de ofte kun kortvarigt. sig i højere grad gældende i gaderummet og bidrager derved aktivt til stemningen på alléen. Stueetagernes funktioner Hvor parkeringspladser er nedlagt for at give Funktionerne i alléens stueetager falder i grove plads til udeservering opstår der især synergi træk under fire kategorier: Boliger, personlig mellem promenadefortovet og den stemning pleje og sundhed (frisører, skønhedssaloner, af afslapning og liv, som caféer og restauranter klinikker og behandlingssteder), kunst og interiør skaber. (gallerier, ateliers, interiør- og møbelforretninger, kunsthåndværk) og mad og drikkevarer (caféer, restauranter, take-away, vinhandlere, kiosk og købmandsforretning). Denne sammensætning er kendetegnende for alléen og understøtter dens identitet som både et rekreativt strøg og et særegent lokalområde. Boligerne og det hverdagsliv, der knytter sig til dem, skaber en lokal og mere intim stemning, mens de øvrige stueetagefunktioner understøtter alléens rekreative og luksuriøse identitet. Alléen er ikke en aktiv handelsgade. Derimod er butiks- og handelslivet kendetegnet ved at henvende sig til den specifikke interesse og målrettede forbruger, der er på udkig efter netop den service eller vare, den enkelte forretning tilbyder. Butikkerne inviterer derfor heller ikke (i samme omfang som mere klassiske handelsstrøg) til vindues- shopping. Tilsvarende fylder forretningerne heller ikke meget i gaderummet – få (igen

70 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Udeservering

Funktioner i stueetager

Bolig Butik Café/restaurant

(Liberalt) erhverv / Teatre Supermarked organistationer

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 71 Kontrast til nabogader Frederiksberg Allé ligger mellem Vesterbrogade og Gammel Kongevej. Begge gader er præget af et stærkt handelsliv med mange aktive facader. Samtidig er begge gader trafikale hovedårer i hovedstaden og kan begge (især i myldretiden) virke hektiske.

Frederiksberg Allé adskiller sig fra sine nabogader ved på én gang at virke tilbagetrukket og privat set i forhold til det tilstødende hektiske byliv, men samtidig primær ved at markere en anden form for urbanitet. I løbet af en almindelig hverdag bærer alléen præg af at være en rolig beboelsesgade, næsten som en villavej. Alléen er ikke en primær forbindelsesvej (blandt andet på grund af dens vestlige udmunding i Frederiksberg Have) og virker meget rolig set i forhold til nabogaderne og de tværgående forbindelsesveje. Det er primært beboere på alléen (og altså ikke fra de tilstødende veje), der benytter alléen som transportvej eller til buspåstigning.

Alléens historiske og fysiske forbindelse til Frederiksberg Have er med til at understrege dens identitet som rekreative kile gennem den ellers travle og tætte by. Gående til og fra Frederiksberg Have benytter alléen som adgangsvej til og forlængelse af spadsereturen i haven, ligesom der ses mange løbere på alléen på vej til eller fra haven.

72 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Frederiksberg Allé står i tydelig kontrast til de langt mere trafikerede og trange nabogader, Vesterbrogade og Gl Kongevej. Venstre kolonne: Vesterbrogade, højre kolonne: Gl. Kongevej.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 73 DEN BÆREDYGTIGE EGENART

Frederiksbergs kommune har fremsat et ambitiøst mål om, at økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed skal ligge til grund for al ny udvikling. For Frederiksberg Allé er det ikke alle aspekter af bæredygtighed, der lige er relevante. I dette afsnit er der udarbejdet en analyse og vurdering af alléen som bæredygtigt byrum med fokus på social bæredygtighed, klimatilpasning og -regulering samt mobilitet - både set i forhold til det eksisterende og fremtidige udfordringer og muligheder.

74 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Opsummering

Styrker Udfordringer

TRÆER SKABER BEDRE MIKROKLIMA SMÅ PLANTEHULLER Lindetræerne sænker temperaturen lokalt på Små plantehuller modvirker nedsivning omkring varme sommerdage og bidrager med deres skygge lindetræerne. til et behageligt mikroklima for ophold. SENDER VANDET HURTIGT VIDERE TRÆKRONER REDUCERER STØJ På grund af alléens hældning, sendes regnvand I løvsæsonen har trækronerne en støjdæmpende hurtigt videre mod Vesterbro og gør det svært at virkning for alléens etageejendomme. opsamle og tilbageholde regnvand ved skybrud.

VOKSENDE TRÆER BINDER CO2 BILER FYLDER MERE END DE BRUGES Når der plantes nye træer på alléen, binder Selvom alléen ikke er særligt trafikeret set i træerne CO2 i veddet. forhold til nærliggende veje, fylder parkerede biler så meget i rummet, at det kan virke mere TRÆER KAN OPTAGE STORE VANDMÆNGDER trafikeret, end det er. Selvom træerne i dag ikke har nogen stor funktion i forbindelse med skybrud, rummer de potentiale for at kunne genanvende vand, der falder på overfladen.

NATURLIGT SIKRET MOD OVERSVØMMELSE Alléen er på grund af sin høje beliggenhed og terrænhældning ikke i risiko for oversvømmelse ved skybrud.

OFFENTLIG TRANSPORT Frederiksberg Allé er godt forbundet til resten af hovedstaden via offentlig bustransport, og bliver med åbningen af den nye metrostation endnu bedre forbundet.

SOCIAL FLEKSIBILITET Alléen er i hverdagen et fredeligt sted, der bruges af mange forskellige mennesker. Ved lejlighed danner det smukke anlæg ramme om midlertidige events, der fejrer byen og dens fællesskaber.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 75 Den bæredygtige egenart

Frederiksbergs kommune har med reguleres mikroklimaet gennem træernes Frederiksbergstrategien 2016 lanceret et transpiration. Det vigtige i denne forbindelse er ambitiøst mål for kommunen, hvor økonomisk, et veletableret rodsystem, der kan sikre en stor social og miljømæssig bæredygtighed skal tilførsel af vand på de varme dage – det er nemlig ligge til grund for al ny udvikling. I løbet af 2017 transpirationen af vand fra bladene, der er med til udkommer en bæredygtighedshandlingsplan at nedsætte temperaturen i det omkringliggende som tillæg til Frederiksbergstrategien. Denne område. Da nogle er træerne er i dårlig stand og skal beskrive de vigtigste indsatspunkter for vokser under dårlige forhold kan det nedsætte bæredygtighed på Frederiksberg: Bæredygtig fordelen af denne tjeneste. byudvikling, biodiversitet, ressourceforbrug, energiforsyning og vedvarende energi, Luft- og støjforurening bæredygtig mobilitet samt forurening. For denne egenart er lindetræerne vigtige, Bæredygtighedshandlingsplanen skal ses i da de potentielt kan håndtere både luft- og sammenhæng med Klimatilpasningsplan 2012 og støjforurening. For begge gælder dog, at CO2-strategien. funktionen er bedst, når der er løv tættere på jorden. For gående på gaden er der derfor ikke For Frederiksberg Allé er det ikke alle aspekter den store forbedring i forhold til støj, men af bæredygtighed, der lige er relevante. Efter der er potentielt en effekt for beboere i karré- indledende arbejder er det valgt at udarbejde en bygningerne langs alléen. De eksisterende træer analyse og vurdering af alléen som bæredygtigt er ikke CO2-reducerende, da de er udvoksede byrum med fokus på social bæredygtighed, og derfor ikke binder mere CO2 i nyt ved. I klimatilpasning og -regulering samt mobilitet forbindelse med plantning af nye træer kan disse (biodiversitet er analyseret i forbindelse med den binde CO2 i deres vækst-periode. grønne egenart). Hvor flere af de øvrige egenartstemaer tager afsæt i alléens historie og eksisterende forhold, orienterer dette egenartstema sig især mod alléens evne til at imødekomme fremtidige udfordringer og ønsker i lyset af de nyeste planlægningsmæssige tiltag og fremtidige klimarelaterede udfordringer.

Mikroklimaregulering (UHI) Træerne er gode til at nedsætte temperaturen lokalt på varme sommerdage. Specielt deres størrelse og alder er positiv for denne økosystemtjeneste. Kronerne skaber skygge og sænker derved temperaturen lokalt. Samtidig

76 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA evapotranspiration temperatursænkning

inﬁltration

vandoptag gennem rødderne

Alléens mange lindetræer bidrager til et behageligt mikroklima på alléen på varme sommerdage gennem transpiration af vand gennem træernes blade.

De opstammede lindetræer har ingen støjreducerende virkning for gående i gadeniveau men skærmer til gengæld beboerne i alléens etageejendomme.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 77 Klimatilpasning ved skybrud det af hensyn til udsatte områder at foretrække Frederiksberg Allé ligger tæt på en række at håndtere skybruds- og regnvand lokalt så af de områder i hovedstaden, som er mest vidt som muligt. De eksisterende forhold på belastede i forbindelse med skybrud, men Frederiksberg Allé giver kun i ringe grad mulighed er ikke selv belastet i nævneværdig grad. for nedsivning lokalt. Det skyldes især den Terrænhældning og barrierer skabt af byudvikling høje belægningsgrad og fraværet af permeable gør, at vandet i dag ledes via Kingosgade til grønne områder af nævneværdig betydning. et dybdepunkt på Enghavevej, hvor der ikke Plantehullerne omkring træerne er små (hvilket findes naturlige afstrømningsmuligheder, eller imidlertid er under udbedring i forbindelse med til området omkring Vodroffsvej, som er et af plantning af nye træer på alléen), ligesom den de mest belastede områder i hovedstaden. I permeable del af overfladearealet omkring Frederiksberg Kommunes konkretisering af træerne er ganske lille. Håndtering af regnvand skybrudsplaner for det østlige Frederiksberg går derfor til kloakkerne, og i tilfælde af ekstremt (udarbejdet af Rambøll og Dreiseitl) har vejr via overfladen til lavere liggende områder. Frederiksberg Allé en dobbeltfunktion i forhold til håndtering af regnvand i forbindelse med Det høje antal træer på alléen rummer imidlertid skybrud. På strækningen fra Frederiksberg et stort potentiale for genanvendelse af det Have til Kingosgade skal alléen fungere som vand, der falder på overfladen i forbindelse skybrudsboulevard – det vil sige, at vandet på med skybrud eller ved hverdagsregn - særligt i en kontrolleret måde skal ledes videre mod et sommerhalvåret. recipient-område. Hele strækningen, det vil sige fra Frederiksberg Have til Vesterbrogade, skal samtidig fungere som forsinkelsesvej, hvor vandet forsinkes for at aflaste skybrudsveje- og boulevarder i tilfælde af ekstrem nedbør. Forsinkelse kan ske i vejbede, permeabel belægning, på terræn ved vejbump eller i render med overløbskanter. Sidegaderne, der støder op til alléen, er markeret som grønne veje, som aflaster skybruds- og forsinkelsesveje gennem lokal nedsivning.

I skybrudsplanerne nævnes der ikke mulighed for nedsivning lokalt. Det kan skyldes, at nedsivningspotentialet på alléen er dårligt, undtagen på Sankt Thomas Plads. På trods af, at Frederiksberg Allé ikke er særlig belastet set i forhold til andre omkringliggende områder, er

78 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA I skybrudsplanerne for Frederiksberg Øst er Frederiksberg Allé i både masterplan 1 og 2 markeret som både skybrudsboulevard og forsinkelsesboulevard. Her ses masterplan 1.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 79 Social bæredygtighed Fra sin begyndelse har alléen været et mødested for de sammenstuvede københavnere - et åndehul, der har øget livskvaliteten i byen. I dag inviterer det grønne rum under lindene stadig storbyens borgere til en rekreativ pause - her kan alle gå tur og opholde sig, høj som lav og ung som gammel.

Netop denne åbne invitation er en kvalitet ved alléen. Her er ikke nogen programmering, der henvender sig til særlige målgrupper - tværtimod henvender det vide promenaderum sig til både børn på løbecykel, pensionister på formiddagstur, motionister, par i dyb samtale eller enkeltpersoner i egne tanker. Langs facaderne er der plads til at slå sig ned ved caféer og restauranter eller gå på indkøb i alléens butikker - men det er ikke noget krav for at opholde sig på alléen. Her er levnet plads til det hele.

Ikke desto mindre er den - med sine rumlige kvaliteter og historiske tyngde - en oplagt scene for midlertidige begivenheder og events, der byder ind til fejring af både byen og dens fællesskaber. I forbindelse med midlertidige events såsom marathon i forår og efterår, høstfest og Copenhagen Pride-optoget ændrer alléen karakter og stiller sig til rådighed som smukt baggrundstæppe for byens sociale liv og fællesskaber - og samtidig mindes deltagere om alléens kvaliteter også i dens mere fredelige, hverdagslige form. Ved netop at kunne rumme det hverdagslige, afslappede liv, der kan favne mange forskellige brugergrupper og temperamenter, og de midlertidige og mere målrettede events, bidrager alléen Frederiksberg et fleksibelt socialt byrum, der har plads til alle.

80 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Alléen danner lejlighedsvist smuk ramme om midlertidige begivenheder og minder derved om sine kvaliteter også i den mere fredelige hverdag.

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 81 Bæredygtig mobilitet er påpeget i afsnittet om den historiske og Offentlig transport: Frederiksberg Kommune praktiserede egenart, er promenadefortovet prioriterer bæredygtig transport, herunder gang, en væsentlig del af alléens egenart. Såfremt cykling og offentlig transport. Frederiksberg denne egenart skal bevares på alléen, skal Allé er allerede godt forbundet til resten af cykelstien placeres med stor nænsomhed over for hovedstaden via den offentlige bustransport. fodgængernes vilkår. På alléen standser bus 26, der kører fra Valby over indre by til Østerbro, og 93N, der forbinder Bilisme: Som det også gør sig gældende for de Rådhuspladsen og Roskilde st. Bus 3A kører på fleste af verdens større byer, er bilismen også på tværs af alléen ad Alhambravej/Kingosgade og Frederiksberg en udfordring - både på grund af forbinder alléen med Østerbro, det indre Nørrebro, bilernes store belastning af luftkvaliteten i byen, Vesterbro og Sydhavnen. Busstoppestederne er udfordringer i forbindelse med trafikafvikling og fint indpasset på promenadefortovet mellem på grund af den plads, parkerede biler optager i lindetræerne. byens trange rum.

I 2019 står Cityringen færdig med et nyt stop på Frederiksberg Kommune er især udfordret af Frederiksberg Allé, hvilket yderligere vil styrke manglende parkeringspladser og et stigende de offentlige transportmuligheder på alléen og antal biler i kommunen. På Frederiksberg Allé dermed potentielt nedbringe antallet af bilister giver det sig til udtryk i de mange parkerede biler, på alléen. Udviddelsen af metronetværket der oplevelsesmæssigt fylder meget i rummet og betyder, at 85 % af alle rejsemål i tætbyen skæmmer alléens bæredygtige udtryk. komme til at ligge inden for 600 meters afstand fra en s-togs- eller metrostation jævnfør Ikke desto mindre er den motordrevne trafik Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. på alléen relativt lille - udfordringerne på alléen er derfor nærmere de parkerede bilers Cyklisme: Vilkårene for cyklister er i dag dårlige oplevelsesmæssige påvirkning af allérummet end på Frederiksberg Allé. Som det er redegjort for egentlig trafik og forurening. i Bylivsregnskabet, vælger de fleste cyklister kørebanen, fordi den inderste parkeringsvej er brostensbelagt. De mange parkerede biler langs kørebanen skaber desuden utryghed for cyklister. Det er besluttet, at der er i 2020 skal etableres cykelsti på Frederiksberg Allé, og dermed imødekommes de udfordringer, cyklister i dag har på alléen.

Den planlagte cykelsti kommer til at tage areal fra de øvrige funktioner på alléen. Som det

82 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Offentlig transport

FRB. ALLÉ

Bus 26

93N

Bus 3A Kommende Cityring

SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 83 Litteratur og kilder

Kommunale publikationer Litteratur Der er hentet viden og sparring i følgende Der er hentet viden og sparring i følgende publikationer fra Frederiksberg Kommune: dokumenter, rapporter, artikler og bøger:

Arkitekturpolitik 2017. Andreasen, Niels H.: Frederiksberg Allé. Københavns Museum (2015). Cykelpolitik 2013-18. Bach, Michael: Gennem Veje og Alléer på Frederiksbergstrategien 2016. Frederiksberg. Topografica (2015).

Kommuneplan 2017. Bro, Henning: Fra planløshed til planlægning. Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg Konkretisering af skybrudsplan - Ladegårdså, (2006). Frederiksberg Øst og Vesterbro. Udarbejdet af Rambøll og Atelier Dreiseitl (2012). Grandjean, Lisbet & Ida Poulsen. Det lystige Frederiksberg, bind 1. Fisker & Schou (1996). Bylivsregnskab for Frederiksberg Allé. Frederiksberg Kommune. Udarbejdet af Bascon/ Rasmussen, Steen Eiler: København. Gads Forlag COWI (2016). (1969).

Strategi til bekæmpelse af luftforurening (2012). Tønnesen, Allan et al.: Kommuneatlas Frederiksberg. Miljø- og Energiministeriet, Trafikuheld på Frederiksberg (2015). Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Frederiksberg Kommune (1994).

Tønnesen, Allan et al.: København før og nu - og aldrig, bind 12. Fogtdal (1991).

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur: Fredningsforslag (2015).

84 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Øvrige kilder

Arkivfoto side 14, 15, 25, 27, 29, 31 og 39 er hentet fra det historiske online billedarkiv danskebilleder.dk, forening af arkiver og biblioteker med offentlige billedsamlinger.

Illustration side 47 af Frederiksberg Runddels udvikling er hentet i Fredningsforslag, udgivet af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (2015).

Illustration side 79 er hentet fra udgivelsen Konkretisering af Skybrudsplan - Ladegårdså, Frederiksberg Øst og Vesterbro, udarbejdet af Rambøll og Atelier Dreiseitl og udgivet af Frederiksberg Kommune (2012).

Foto side 81 af Frederiksberg Høstfest (under CCFF) 2016 er taget af Rasmus Flindt Pedersen, ©Rasmus Flindt Pedersen/CCFF.

Al øvrig billed- og illustrationsmateriale er udarbejdet af SLA.