Egenartsanalyse Frederiksberg Allé Egenartsanalyse Af Frederiksberg Allé 2017 Udarbejdet Af SLA for Frederiksberg Kommune
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Egenartsanalyse Frederiksberg Allé Egenartsanalyse af Frederiksberg Allé 2017 Udarbejdet af SLA for Frederiksberg Kommune Kreativ ledelse: Stig L. Andersson, partner og designdirektør [email protected] Projektledelse: Alexandra Vindfeld Hansen, projektleder og landskabsarkitekt [email protected] Projektteam: Cecilie Jessen Hansen, antropolog / [email protected] Signe Maskell Knudsen, biolog / [email protected] Mai Skov, arkitekt / [email protected] Projektleder, Frederiksberg Kommune: Peter Raaschou, fung. Trafik- og Byrumschef [email protected] 2 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA FORORD 04 RESUMÉ 05 DE VIGTIGSTE INDSIGTER 06 INTRODUKTION 09 Afsæt 10 Metode 12 Historisk baggrund 13 MØDET MED ALLÉEN 16 DEN GRØNNE EGENART 52 Opsummering: Styrker/udfordringer 17 Opsummering: Styrker/udfordringer 53 Fra Frederiksberg Have 18 Om Frederiksbergs træ- og naturpolitik 56 Fra Allégade/Pile Allé 18 Lindetræerne og forhaver på alléen 56 Fra Vesterbrogade 18 Sidegaderne og tilstødende grønne rum 58 Fra de tilstødende trafikveje 20 Oplevelsen af lys, luft og natur 60 Fra de tilstødende sideveje 20 Biodiversitet 62 DEN HISTORISKE EGENART 22 DEN PRAKTISEREDE EGENART 64 Opsummering: Styrker/udfordringer 23 Opsummering: Styrker/udfordringer 65 Promenadetraditionen 24 Fysikkens betydning 68 Forlystelseslivet 26 Stueetagernes funktioner 70 Havebyen 28 Kontrast til nabogader 72 Foranderlighed og bevaring 30 DEN BÆREDYGTIGE EGENART 74 DEN BYGGEDE EGENART 32 Opsummering: Styrker/udfordringer 75 Opsummering: Styrker/udfordringer 33 Mikroklimaregulering 76 Bygninger og rytme 36 Luft- og støjforurening 76 Detaljering og karakteristika 38 Klimatilpasning ved skybrud 78 Bevaringsværdier 38 Social bæredygtighed 80 Særlige bygninger 38 Bæredygtig mobilitet 82 Sigtelinjer 41 Tværsnit og belægning 43 Sidegaderne 45 De formelle pladser 46 De uformelle pladser 48 Byrumsinventar 50 LITTERATUR & KILDER 84 SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 3 4 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Resumé Med sin foranderlige og mere end 300 år lange historie, er alléen og dens særkender ikke til at opsummere i en håndevending. Nedenfor er det ikke desto mindre forsøgt med en præsentation af alléens egenart i fem overordnede, kendetegnende træk. Rummet under lindene Lindetræerne på Frederiksberg Allé er anlæggets mest kendetegnende træk. Og selvom de ikke altid har set ud, som de gør i dag, har de siden anlæggets start markeret et rum, som har formet det rige liv, der har udfoldet sig på alléen. Her kunne man søge ud i 1704 for en lys og luftig pause fra den tætte by, og helt op til i dag er der værnet om det rekreative, grønne rum under lindetræerne. Foranderlighed og bevaring Med sit ranke, mondæne udtryk kan alléen let lede én til at tro, at den har set sådan ud altid. Det er imidlertid langt fra sandheden. Den blev anlagt i åbent land og i mange år var det dyrknings- og prydhaver og lave bygninger, der prægede alléen. Her har ligget kunstfærdige forlystelsespaladser og adskillige teatre, og alléen har været fyldt med mennesker på udflugt. Belægningen er relativt ung, alléens lange historie taget i betragtning, og selv lindetræerne, der gennem historien har været alléens mest kendetegnende træk, har ændret form og placering. Alligevel er der stadig en umiskendelig rekreativ stemning på alléen. Med andre ord har alléen formået den svære kunst at balancere mellem forandring og bevaring gennem et nøje øje for alléens særlige kvaliteter og identitet. Rekreativ historie og identitet Alléanlægget var fra første færd - især hjulpet på vej af det attraktive rum under lindene - en attraktiv destination, og små, provisoriske boder med salg af frugt, kager og drikkevarer dukkede hurtigt op med de første promenadegæster. Da grundene langs alléen blev udstykket, blev der etableret landsteder, teatre og forlystelses- og udskænkningssteder. Det folkelige præg har siden givet plads for et mere mondænt udtryk, men den rekreative identitet er bevaret i den særlige stemning, der findes på alléen, og som adskiller den fra sine naboveje. Adgangsport til (fortællingen om) Frederiksberg Alléen er adgangsport til Frederiksberg i mere end én forstand. Den markerer i bogstavelig forstand overgangen fra København til Frederiksberg Kommune mod syd, og allerede ved dørtrinnet springer kommunens særlige forhold til det grønne frem af de fire rækker lindetræer. Alléen leder desuden op til det, der kunne kaldes Frederiksbergs arnested: Frederiksberg Runddel. Den er anlagt på den tidligere landsby, Ny Hollænderbys, festplads, som senere blev ringridningsbane for Prinsens Gård. Denne prins skulle senere blive kong Frederik IV, der byggede både Frederiksberg Slot, anlagde Frederiksberg Have og, ikke mindst, Frederiksberg Allé. Men en tur langs alléen fortæller også historien om Frederiksbergs udvikling fra haveby til storstad; bag de harmoniske etagebygninger er der udsigt til de for Frederiksberg så kendetegnende villaer og frodige forhaver. Detaljer, kvalitet og harmoni Frederiksberg Allé er ikke mindst kendetegnet ved en høj kvalitet. Der er kæret om detaljen, både i belægning og bygninger. Alléen fremstår som et harmonisk rum, trods stor detaljerigdom og individualitet i især bygningsfacader, på grund af lindetræernes ranke form og faste takt og bygningernes proportioner. SLA | OKTOBER 2017 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | 5 STYRKER & UDFORDRINGER de vigtigste indsigter På de følgende sider gennemgås alléens egenart i detaljen, og hvert egenartstemaer er opsummeret i en række styrker og udfordringer. Her kan de vigtigste læses. Styrker HISTORIEN I LINDETRÆERNE NEDLAGTE P-PLADSER SKABER SYNERGI Lindetræerne er alléens kendetegn og har altid Hvor café- og restaurantliv er trukket ud i været det; udover alléens akse er lindetræerne og gaderummet, skabes der synergi mellem det rum, de skaber, det eneste (og vigtigste) træk, promenadefortovet og facadefortovet, og de to der løber gennem hele alléens historie. former for byliv beriger gensidigt hinanden. • side 24, 68 • side 48, 70 FORNYELSE OG BEVARING RUNDDELEN FORMIDLER SAMMENHÆNG Alléen har gennem tiden forandret sig i takt med Forbindelsen mellem alléen og Frederiksberg byens udvikling og tilpasset sig tidens behov. Have er markeret i alléens favnelse af runddelens Derved er den forblevet aktuel. Alligevel har den bredde og i træernes mere naturlige udtryk formået at bevare forbindelsen til dens historie. omkring den historiske runddel, der skaber en fin • side 30 beplantningsmæssig overgang til Frederiksberg Haves romantiske og mere vildtvoksende præg. LINDETRÆERNE SKABER RUM • side 18, 56 Lindetræerne indrammer promenadefortovene og skaber et behageligt opholdsrum for fodgængere HARMONISK BEBYGGELSE og er med til at mindske vejtrafikkens betydning På trods af stor individuel karakter fremstår for oplevelsen af alléen. • side 56 alléens bebyggelse harmonisk, både på grund af lindetræernes og vejprofilens understøttende ADGANGSPORT TIL FREDERIKSBERG struktur og bygningernes tæthed og Frederiksberg Allé fungerer som indgangsport til dimensionering. • side 36 Frederiksberg fra Vesterbro og formidler fra Sankt Thomas Plads tydeligt overgangen mellem det HISTORIEN I DETALJEN tætte og travle Vesterbro og det grønnere og mere Detaljerigdommen i arkitektur og belægning mondæne Frederiksberg. • side 28 er med til at styrke oplevelsen af kvalitet og velstand, som knytter sig til alléens historie og DEDIKERET TIL FODGÆNGEREN Frederiksberg som helhed. • side 38 Som et af de eneste steder i hovedstaden værner Frederiksberg Allé om gåturen og fodgængerens GRØNNE ÅBNINGER oplevelse af byen. • side 24, 68 De mange sidegader med lav bebyggelse, forhaver og vejtræer samt kirkegården og SYNLIG UDVIKLINGSHISTORIE gårdbeplantningen ved nr. 74-96 virker som Alléen fortæller med sit skalamæssige forhold til grønne åbninger, der giver fornemmelsen af et de bagvedliggende villa-kvarterer historien om grønt bagland bag etageejendommene. Frederiksbergs særlige bymæssige identitet og • side 45, 58 udvikling. • side 28, 45 6 | EGENARTSANALYSE AF FREDERIKSBERG ALLÉ | OKTOBER 2017 | SLA Udfordringer VEJPROFIL SKABER LYS OG LUFT BILER FYLDER MERE END DE BRUGES Alléens brede tværprofil skaber et byrum med lys Selvom alléen ikke er særligt trafikeret set i og luft og dermed et behageligt opholdsrum. forhold til nærliggende veje, fylder parkerede • side 60 biler så meget i rummet, at det kan virke mere trafikeret, end det er.• side 82 FODGÆNGERFELT OG FORTOV STØTTER BRUG Alléens fodgængerfelter er placeret i forlængelse DISTRAHERENDE VARIATION af promenadefortovet, ligesom der ved flere De mange forskellige typer belægning og forskelle sideveje er tværførte fortov. Det underbygger i terrænhøjde kan bidrage til et så varieret udtryk, promenadens status og rolle. • side 68 at det distraherer fra den rekreative oplevelse af promenaderummet. • side 43 KONTRAST TIL NABOGADER Alléen kiler sig ind mellem de to handelsgader, BILER OG TERRÆNFORSKEL SKABER BRUD Vesterbrogade og Gl. Kongevej. I kontrast De fire rækker parkerede biler skaber ‘hegn’ hertil virker alléen både mere lokal og markerer mellem de forskellige rumligheder i alléens samtidig en anden form for urbanitet, hvor det tværprofil og bryder oplevelsen af alléen rekreative og rolige tempo er prioriteret. som ét samlet rum. Forskellen i terrænhøjde • side 72 forstærker oplevelsen af brud mellem facade- og promenadefortov, som historisk har FUNKTIONER SKABER IDENTITET komplementeret hinanden. • side 26, 43, 68 Stueetagefuktionerne tilføjer alléen en diskret stemning af overskud