Parodontitis Supermarkeds- Basalbiologi II – En Økologisk Generationen Katastrofe Er På Vej :E ;>-8

NR. 2 · FEBRUAR 2006 · ÅRGANG 110 DANSK TANDLÆGEFORENINGS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL

Tema: Parodontitis Supermarkeds- Basalbiologi II – en økologisk generationen katastrofe er på vej :E ;>-8. @>5A9<4 0QZ _YM^`Q `MZPN©^_`Q _[Y NQW¨Y\Q^ \XMW [S Pw^XUSQ N©^_`QbMZQ^

-bMZOQ^Q` Ze` N©^_`QT[bQP _[Y WXUZU_W NQbU_` Q^ YQ^Q QRRQW`Ub` QZP _`MZPM^P ;^MX. 2XQdU?[R` N©^_`QT[bQPQ`

5ZZ[bM`UbQ 9UO^[

:e ?YM^` `QWZ[X[SU NâSQ^ UZPNeSSQ` O[Y\a`Q^ ÙX M` SUbQ \[_UÙb RQQPNMOW ÙX PUZQ \MÙQZ`Q^

:e ;^MX. @ÛaY\T TM^ QZ _w [YRM``QZPQ [S UZZ[bMÙb `QWZ[X[SU M` PQ` bUX UZ_\U^Q^Q PUZQ \MÙQZ`Q^ ÙX Sw QZP Za YQ^Q [\ U PQ^Q_ YaZPTeSUQVZQ @MWWQ` b¨^Q W[Y NUZMÙ[ZQZ MR RMZ`M_Ù_W `MZPN©^_`ZUZS [S Ze `QWZ[X[SU SUbQ^ ;^MX. @ÛaY\T PUS PQ ©Z_WQPQ ^Q_aX`M`Q^ [S QZ N©^_`Q[\XQbQX_Q _[Y RM_`T[XPQ^ PUZQ \MÙQZ`Q^_ Y[Ù bMÙ[Z [S QZSMSQYQZ`

?9->@ @17:;8;35 35B1> <;?5@5B@ 2110.-/7

9;@5B1>1:01 @591> .>?@1B16810:5:3 8MPQ^ \MÙQZ`Q^ZQ R©XSQ N©^_`QÙPQZ [S SUbQ^ 2^QYYQ^ ^QSQXY¨__US \[_UÙb` RQQPNMOW QR`Q^ aP_WUR`ZUZS MR N©^_`Q YUZa``Q^ T[bQP

.>?@12A:7@5;:1> 05?<8-E ;3 _Q` N©^_`ZUZS º MXY N©^_`ZUZS NXUP N©^_`ZUZS 7MZ \^[S^MYYQ^Q_ \w YM__MSQ QXXQ^ \[XQÛZS R[^_WQXXUSQ _\^[S 2[^ ePQ^XUSQ^Q UZR[^YMÙ[Z W[Z`MW` PUZ ;^MX. W[Z_aXQZ` QXXQ^ NQ_©S [^MXN\^[RQ__U[ZMXO[Y`ÛaY\T

0M`M [Z RUXQ b_ ;^MX. 2XQdU?[R` N^a_TTQMP ! ;^MX. 8MN[^M`[^UQ_ Indhold tema: basalbiologi 116 Trulsson M. Tanden som sensor i tuggfunktionen 126 Dynesen AW, Jensen SB, Holten-Andersen L, Jensdóttir T, Pedersen AML, Bardow A, Nauntofte B. Spyt. Status og muligheder Side 116 136 Scheie AA, Petersen FC. Biofilm og bakteriekommunikasjon – mulige konsekvenser for oral profylakse 144 Weiner CK. Passiv immunisering mot karies

Faglig orientering Fra Tandlægeskolerne: Tanden 152 – Deleuran P. »Tanden er min – knoglen er din« som sensor Korrespondance: 154 – Hvem er Erasmus Montanus når det drejer sig om tandrensning? Faglige møder: 156 – Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi – Studierejse til Aalborg Sygehus Side 172

leder og debat Leder: 158 EU må ikke underminere dansk tandpleje Debat: 160 En kommentar til Tandlægebladets artikel »Patienten bør tjekke tandlægepriser« af Trine Ganer 1 61 Svar til Lise Gerdes illustration: gitte skov 162 Om igen, DTF!!! – Den typiske patient i 2025 er 163 Svar til Mikael Grabowski opdraget til at være kritisk over for alt – undtagen sig selv, forudser sociologen Dominique Bouchet

Tandlæge og samfund 164 Parodontitis – en økologisk katastrofe 167 Middel kan hjælpe cariesaktive 168 Billigst med bøger Side 174 171 Konference for offentligt ansatte 2006 172 Fremtidens patient er kritisk over for alle – undtagen sig selv 174 Patienter med pels

SERVICESIDER am 177 Navne , kalender

182 Fonds og legater d winnie b ro o: t

185 Kollegiale henvisninger fo 191 DTF’s kollegahjælp En lille gruppe dyrlæger har specia‑ 192 Stillinger liseret sig i veterinær odontologi. 196 Køb og Salg Dyrlægerne efterlyser nu et tættere 197 Leverandørhenvisninger samarbejde med tandlæger Tandlægebladet er Dansk Tandlægeforenings medlemmers blad. Det er bladets DANISH DENTAL JOURNAL formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på NR. 2, februar 2006, ÅRG. 110 områder der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Dansk Tandlægeforenings medlemmer kan komme til orde i Tandlæge bladet. Det betyder at de holdninger der kommer til udtryk i Tandlægebladets artikler og debatindlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Dansk Tand lægeforenings holdninger. Tandlægebladets artikler i kategorierne faglige artikler og faglig orientering redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. Artiklerne i kategorien tandlæge og samfund redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder at en person der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller en journalistisk artikel bragt under rubrikken Grafik: Ribergård & Munk ud fra foto af Henrik tandlæge og samfund, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Sørensen. Læs videre i temaet om basalbiologi, Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i side 116-151, samt i artiklerne »Parodontitis – en produkter der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere økokologisk katastrofe«, side 164, og »Fremtidens til faglig-videnskabelige artikler har økonomiske interesser i produkter som patient er kritisk over for alle – undtagen sig omtales i artiklerne, eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i selv«, side 172. forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Redaktionen Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør: Manuskriptvejledning Docent, dr.odont. Ib Sewerin. Redaktionen modtager manuskripter til 1) fagvidenskabelige artikler (undersøgelser, kasuistikker, Administrerende redaktør: oversigtsartikler) og 2) faglig orientering (faglige artikler om kliniske forhold, mødereferater, auto Claus Jørgensen, e-mail: [email protected]. referater af afhandlinger, kommentarer, spørgsmål til »Spørg Tandlægebladet« mv.). Fagredaktion: Generelt Institutleder, tandlæge Preben Hørsted Manuskripter bedes indsendt på A4-ark med dobbelt linjeafstand, bred venstremargin, 50 anslag per Bindslev, professor, dr.odont. Palle Holmstrup, linje og maksimalt 25 linjer per side, ledsaget af manuskriptet på diskette. Skrifttypen courier new (eller anden ikke-proportional skrifttype) bedes benyttet. Reglerne gælder alle manuskripter (videnskabelige professor, dr.odont. Flemming Isidor. artikler, mødereferater, kommentarer mv.) og hele manuskriptet (inkl. fx litteraturlister og figurtekster). Redaktion af »Tandlæge og samfund«: Fagvidenskabelige artikler Redigerende journalist, cand.scient.soc. Trine Tandlægebladet følger de internationale publikationsregler og publicerer således primært originale Ganer, e-mail: [email protected], tandlæge, jour arbejder. Samtidig optages imidlertid danske versioner af artikler som tidligere er publiceret i inter- nalist Winnie Brodam, e-mail: [email protected]. nationale tidsskrifter (sekundære publikationer). Endelig kan artikler efter forudgående aftale med redaktionen publiceres som parallelpublikationer, dvs. at artiklerne publiceres samtidig i flere danske Annoncecenter: eller nordiske fagtidsskrifter. Annoncechef Michael Lentz, e-mail: ml@ Artiklen indledes med en titelside, som tillige skal rumme den korrekturansvarliges adresse. På næste dtf-dk.dk, Mette Blak Olsen, e-mail: mbo@dtf- side følger artiklens »manchet« (appetitvækker og resumé), som typisk skal fylde 1.000 (maksimum dk.dk, Anette Kofoed, e-mail: [email protected]. 1.200) anslag. De fagvidenskabelige artikler skal indeholde et »English summary« der indledes med Sekretariat: artiklens titel på engelsk. Alle figurtekster skal forsynes med engelsk undertekst. Litteraturlisten skal udformes i henhold til Vancouversystemet. Tandlægebladet opfordrer endvidere artikelforfattere til Tina Andersen, e-mail: [email protected]. at supplere litteraturlisten med henvisninger til internetsider, hvor læserne kan indhente yderligere Adresseændringer og forsendelse: oplysninger. Illona Wedel, e-mail: [email protected]. Artiklen afsluttes med forfatteroplysninger (navn, stilling og grader samt oplysning om hvor ar tiklen udgår fra). Vedr. eksempler på opstilling af artikler henvises i øvrigt til foregående numre af Adresse: Tandlægebladet. Tandlægebladet, Amaliegade 17, postboks Tandlægebladet optager fortrinsvis artikler på dansk, men artikler på engelsk kan optages efter for 143, 1004 København K. Telefon 70 25 77 udgående aftale med redaktionen. 11, telefax 33 48 77 30. E-mail: [email protected]. Internet: www.tandlaegebladet.dk. ADRESSER Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.341. Dansk Tandlægeforening DTFs Tryghedsordninger Medlem af Dansk Oplagskontrol. Amaliegade 17 Svanemøllevej 85 Medlem af Dansk Fagpresse. Postboks 143 2900 Hellerup Oplysninger vedr. udarbejdelse af 1004 København K Telefon 39 46 00 80 manuskripter, særtryk, indsendelsesfrister Telefon 70 25 77 11 Telefax 39 46 00 88 mv. kan fås hos redaktionen. Telefax 70 25 16 37 Internet: www.dtftryghed.dk Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og Internet: www.dtfnet.dk E-mail: [email protected] www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter E-mail: [email protected] Telefonåbningstid: aftale med redaktionen. Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, Udgiver: Dansk Tandlægeforening. Mandag-torsdag 9.00-18.00, fredag 9.00-15.30 Tryk: Datagraf. fredag 9.00-15.30 ISSN: 0039-9353

114 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

114‑•‑CYAN‑114‑•‑MAGENTA‑114‑•‑GUL‑114‑•‑SORT Nobel WTL 195x272 Malmö GBDK 06-01-16 13.50 Sida 1

Nobel Biocare World Tour™ 2006 Frankfurt March 9–11 Baltimore ™ April 1–3 Beautiful Teeth Now Sun City April 9–11 Mumbai April 21–23 Malmö April 26–28 Phoenix May 4–6 Tokyo May 19–21 meet us in Paris June 14–16 Sydney Aug 2–4 Malmö April 26–28 São Paulo Aug 16–18 Hong Kong Sep 3–5 Coming to 17 major cities around the world, our World Tour offers Maastricht three days focused on working together. Sep 7–9 London • Five Live Transmissions Sep 14–16 Dresden • Expert Presentations & Panel Discussions Oct 19–21 • Exciting Focus Sessions Rimini Oct 26–28 • Pre-Conference Program with Hands-on Sessions Montreal • Breath-taking Vision for the Future of C&B&I Nov 2–4 Barcelona Can you really afford to miss it? Nov 16–18

order your pre-program and register

© Nobel Biocare AB 2005 now at www.nobelbiocare.com/worldtour är vi till vardags använder munnen för att äta, bita Tanden som sensor i och tugga behöver vi inte tänka på hur vi rör käken N för att sönderdela födan så effektivt som möjligt. tuggfunktionen Vi behöver inte heller fundera över hur mycket kraft vi be- höver använda för att till exempel bita av en morot. All den- Mats Trulsson na exakta och mycket noggrant koordinerade motorik sker automatiskt och styrs mycket framgångsrikt av hjärnan. För att hjärnan ska kunna styra de orala funktionerna på Denna översiktsartikel sammanfattar vad vi vet om de ett effektivt sätt krävs det att den kontinuerligt får informa- sinnesorgan, periodontalreceptorer, som ansvarar för tion om vad som sker i munnen. Denna sensoriska infor- att sända information till hjärnan om de krafter som mation kommer från ett stort antal sinnesorgan som är ut- träffar våra tänder. spridda i de orala vävnaderna (1,2). De sinnesorgan som har Oralfysiologisk forskning som utförts på människa visar huvudansvaret för att uppdatera hjärnan om de krafter som att periodontalreceptorerna signalerar mycket detal- träffar tänderna är belägna i tändernas rothinnor och kallas för periodontalreceptorer (Fig. 1) (3-5). jerad information om position, riktning och intensitet Det finns flera hundra periodontalreceptorer vid varje på tugg- och bitkrafter. Denna information används av tand. När en tand belastas så kommer tandens rot att röra hjärnan för att reglera käkens motorik under normal funktion. Patienter med implantat, som saknar denna information, uppvisar tydliga störningar i käkens finmotoriska reglering. Genom att öka kunskapen om hjärnans reglering av PERIODONTAL- normala orala funktioner läggs grunden för en fortsatt RECEPTORER biologisk utveckling inom oral rehabilitering. Forsk- ningen möjliggör en utveckling av nya diagnostiska hjälpmedel som kan hjälpa klinikern att välja rätt protetisk terapi för att återskapa bästa möjliga orala funktion.

Fig. 1. Periodontalreceptorer är sinnesorgan som är specialiserade på att registrera tandbelastningar. De ligger bland de kollagena trådarna i periodontalligamentet som binder fast roten i alveolarbenet. När tanden belastas rör sig roten i alveolen. Den spänning som då uppkommer i de kollagena trådarna registreras av periodontalreceptorerna som skickar informationen vidare till hjärnan. (Modifierad från original av Marielouise Rönnmark, Umeå Universitet.)

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

116‑•‑PANTONE 427 CV 116‑•‑CYAN‑116‑•‑MAGENTA‑116‑•‑GUL‑116‑•‑SORT sig i alveolen och överföra kraft till de kollagena trådar som håller fast roten i käkbenet. Den spänning som då uppstår Faktabox I i de kollagena trådarna registreras av periodontalrecepto- Mikroneurografi rerna som skickar informationen vidare genom afferenta Registreringsteknik som möjliggör att man, direkt nervtrådar till hjärnan. på en vaken människa, kan »tjuvlyssna« på de För att vi ska kunna förstå hur hjärnan använder denna aktionspotentialer som signaleras från ett enskilt information för att styra käkmotoriken måste vi först lära sinnesorgan till hjärnan. Metoden som vanligen oss i detalj vilken information som går in till hjärnan. Vi används för att studera sensorik i armar och ben ut har inom forskargruppen under de senaste 15 åren använt vecklades av två svenska forskare på 1960-talet (6). mikroneurografiska nervregistreringar, direkt på människa, för att kartlägga vilken information som enskilda periodontalreceptorer skickar till hjärnan. Nervregistreringarna ut- förs på friska vakna försökspersoner från nervus alveolaris inferior strax innan nerven går in i mandibularkanalen (Fig. tänder där periodontalreceptorerna aktiveras. Inga forsk- 2A) (7,8). Denna nerv innerverar alla tänder på underkäkens ningsresultat från människa tyder på att nervfibrerna skulle ena sida men skickar också nervtrådar ut i läppen och ha- grena upp sig och innervera mer än en tand. kan. Samtidigt som signaler registreras från enskilda peri Vid belastning av den receptorbärande tanden svarar peri odontalreceptorer belastas tänderna för att aktivera recep- odontalreceptorerna i fler än en belastningsriktning men torerna. Kraften på tanden mäts kontinuerligt och appliceras med varierande styrka på små nylonkuber som fixerats centralt uppe på tanden. På detta sätt kan kraften på ett kontrollerat sätt appliceras i sex riktningar i tre dimensioner (Fig. 2B). Registreringarna från nervus alveolaris inferior visar att människans periodontalreceptorer signalerar med en sta- A Nervsignal bil impulsfrekvens på ihållande tandbelastningar (statiskt Kraftsignal svar) men ändrar också impulsfrekvensen som svar på förändringar av kraften (dynamiskt svar). Dessutom har en Kraft- majoritet av receptorerna (cirka 70%) en kontinuerlig spon- stimulering tan lågfrekvent signalering (cirka 5-10 impulser/sekund) KG utan att någon tand belastas. Den regelbundna »metronom- liknande« signaleringen är slående och indikerar att varje nervfiber ansluter till endast en receptor i periodontalligamentet där mekanisk energi omvandlas till nervsignaler. Ned

Labialt Signalering av belastningens läge och riktning B

Periodontalreceptorer är optimerade för att registrera Distalt Mesialt krafter under normal funktion, och signalerar detaljerad information till hjärnan om var på tandbågen belastnin Upp gen sker och riktningen på belastningen. 200 mN Lingualt Fig. 2. Mikroneurografisk registrering av nervsignaler från Hälften av periodontalreceptorerna signalerar vid belastning periodontalreceptorer på människa. av flera intilliggande tänder, men varje enskild receptor upp A: Medan nervsignaler registreras från enskilda nervfibrer visar alltid en största känslighet vid belastning av en enda i nervus alveolaris inferior belastas tänderna med en sond tand, den »receptorbärande« tanden (9,10). Förklaringen till utrustad med kraftgivare (KG) så att kraften kontinuerligt att en periodontalreceptor kan svara på belastning av flera kan mätas. tänder är att interdentala kontakter och transseptala fibrer B: Kraften appliceras i sex olika riktningar på små nylonku- skapar mekaniska kopplingar mellan tänderna. När en tand ber som fixerats uppe på tanden. (Modifierad från (5)). belastas, sprids helt enkelt kraften över till angränsande

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler 117

117‑•‑PANTONE 427 CV 117‑•‑CYAN‑117‑•‑MAGENTA‑117‑•‑GUL‑117‑•‑SORT Tanden som sensor

Fig. 3. A och B visar svar från en periodontalreceptor vid en framtand som belastas med en konstant kraft i sex olika riktningar.

A: Exempel på kraft- och nervregistreringar i varje riktning.

B: Nervsvaret i de olika riktningarna i vektorform. Riktningen på vektorerna är riktningen på kraften. Längden är den statiska signaleringen i just den riktningen. Radien på cirkeln visar spontanaktiviteten hos receptorn. Vektorer som är längre än cirkelns radie representerar en ökning av signaleringsfrekvensen. Vektorer som är kortare än radien representerar en minskning av signaleringsfrekvensen. Just den här receptorn visar en ökad signaleringsfrekvens i fyra av den sex testade riktningarna. En summering av vektorerna i varje plan (den gröna kraftiga vektorn) ger en uppskattning av den effektivaste stimuleringsriktningen (»huvudriktningen«) för varje receptor i det planet.

C: »Huvudriktningarna« för ett antal periodontalreceptorer visas i horisontalplanet och två vertikala plan. Varje vektor represente rar en receptor som svarar maximalt på belastning av en av de anteriora tänderna (incisiv eller hörntand), förstapremolaren, andra premolaren eller första molaren. (Från (8) och (10)).

I Fig. 3B illustreras receptorns signaleringsfrekvens i de olika talligamenten) generellt ökar posteriort i bettet tyder våra riktningarna som vektorer. Om svarsvektorerna i varje plan resultat på att antalet periodontalreceptorer minskar kraftigt summeras så fås receptorns »huvudriktning« i det planet (grön posteriort. Denna slutsats får stöd av flera studier på olika kraftig vektor i Fig. 3B). I Fig. 3C visas huvudriktningen för alla djurmodeller (exempelvis (11)) och visar på betydelsen av en periodontalreceptorer som vi har studerat på människa. Varje väl utvecklad sensorik för den främre delen av munnen. Inci- vektor illustrerar »huvudriktningen« för en periodontalrecep- siver och hörntänder är involverade i den initiala hanteringen tor i det planet. För att illustrera skillnaden i riktningskänslighet av föda, då maten delas upp i lagom stora bitar för att sedan mellan receptorer vid olika tänder har receptorerna delats upp transporteras bakåt i munnen för att malas under tuggningen. på anteriora tänder (incisiver och hörntanden), första premola- Ibland används också framtänderna som en »tredje hand« i ren, andra premolaren och första molaren. manipulativa uppgifter eller som ett precisionsinstrument Det framgår här tydligt att antalet periodontalreceptorer för att bita av exempelvis en sytråd. För att dessa uppgifter (vektorer) är störst för anteriora tänder och minskar poste- ska kunna utföras på ett säkert sätt krävs en kraftig sensorisk riort i bettet. Trots att storleken på tänderna (och periodon- återkoppling till hjärnan. Denna situation kan jämföras med

118 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

118‑•‑PANTONE 427 CV 118‑•‑CYAN‑118‑•‑MAGENTA‑118‑•‑GUL‑118‑•‑SORT att de finmotoriska uppgifter som utförs med handen är bero- riktning för molaren matchar väl de funktionella krav som ende av den kraftiga innervationen av fingertopparna. ställs på de olika tänderna. När de anteriora tänderna ma- Periodontalreceptorernas huvudriktningar i horisontal- nipulerar och biter av föda då mat stoppas in i munnen be- planet är relativt väl fördelade åt alla håll för anteriora tän- lastas de i ett stort antal riktningar. Molaren utsätts däremot der och premolarer (Fig. 3C). För första molaren däremot ses för en mindre variation i kraftriktningar när den maler ma- en kraftig övervikt i distal och lingual riktning. Det innebär ten med hög kraft. Under tuggning (när underkäksmolaren att belastningar i dessa riktningar mot första molaren ger på arbetssidan närmar sig överkäksmolaren från en poste- upphov till starkare svar jämfört med andra riktningar. I ver- rior och lateral position) kommer underkäksmolaren att i tikalplanen visar de flesta receptorerna upp en större käns- huvudsak belastas i distal och lingual riktning. Tack vare lighet för nedåtriktade krafter. Denna känslighet minskar den utpräglade riktningskänsligheten i distal och lingual dock posteriort i bettet. riktning är periodontalreceptorerna vid underkäksmolaren Förändringen av receptorernas riktningskänslighet från optimerade för att registrera krafter som träffar tanden un- alla riktningar för de anteriora tänderna till disto-lingual der normal funktion.

Fig. 4. Svar från periodontalreceptorer då krafter av olika storlekar appliceras på en framtand i den mest känsliga riktningen.

A: Exempel på kraftstimule- ringar och nervregistreringar från en periodontalreceptor som belastas med fyra olika krafter.

B: Stimulus-respons-relationer för 19 stycken periodontalreceptorer. De anpassade kurvorna definieras av funktionen F/(F+c), där F är den applicerade kraften och c är en konstant som bestäms för varje receptor. Obrutna kurvor illustrerar saturerande receptorer medan blå streckade kurvor illustrerar icke saturerande receptorer. Kurvan som är markerad med a är den receptor som visas i A.

C: Svar från en saturerande och en icke saturerande receptor på en snabb kraftökning som utlöses efter att tanden har belastats med en konstant kraft på cirka 1 N. Notera den stora skillnaden i signaleringsfrekvensen mellan de två receptorerna. (Från (13)).

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler 119

119‑•‑PANTONE 427 CV 119‑•‑CYAN‑119‑•‑MAGENTA‑119‑•‑GUL‑119‑•‑SORT Tanden som sensor

Eftersom periodontalreceptorerna normalt svarar i mer än rer vid en framtand kan ses i Fig. 4B. De flesta av människans en kraftriktning kan en enskild receptor inte ge noggrann periodontalreceptorer (cirka 80%) uppvisar kraftigt krökta information om i vilken riktning en tand belastas. En vekto- stimulus-respons-relationer (se de obrutna kurvorna i Fig. riell analys av svarsegenskaperna visar emellertid att män- 4B). Lutningen på kurvorna är brantast mellan 0 och 1 N: Det niskans periodontalreceptorer effektivt kodar belastningens betyder att periodontalreceptorerna vid människans ante- riktning när hänsyn tas till informationen i en population riora tänder är mest känsliga för förändringar i statiska kraf- av receptorer (8). På liknande sätt visar analyser som utförts ter under 1 N (motsvarar cirka 100 g). Motsvarande värde för med artificiella neuronala nätverk att en population av re- posteriora tänder är något högre (cirka 3-4 N). I kontrast till ceptorer förmedlar detaljerad information om både kraftens den branta delen av kurvan är kurvorna nästan horisontella riktning och vilken tand som belastas (12). vid högre kraftnivåer. Receptorerna satureras (mättas) över gränsen och behåller sin maximala signaleringsfrekvens obe- Signalering av belastningens intensitet roende av om kraften ökar. Vid höga tandbelastningar signalerar alltså de flesta periodontalreceptorer information till Periodontalreceptorer signalerar information till hjär hjärnan om att tanden belastas men de ger mycket lite eller nan om tandbelastningens storlek och hastighet. För en ingen information om storleken på belastningen. majoritet av receptorerna är relationen mellan tandbe Periodontalreceptorer registrerar inte bara statiska krafter. lastningens intensitet och nervsvarets impulsfrekvens De är också känsliga för snabba förändringar i tandbelast- inte linjär. Det gör att receptorerna är mycket känsliga ningen, så kallad dynamisk känslighet. Receptorernas dyna- för låga kraftnivåer. miska känslighet minskar parallellt med att känsligheten för statiska krafter minskar vid ökad belastning. Detta illustreras För att undersöka hur periodontalreceptorer kodar intensite- för en saturerande receptor till vänster i Fig. 4C. Efter att en ten på tandbelastningar applicerades krafter av olika storlekar tand belastats i cirka 1,5 sekunder med en ihållande kraft på på den receptorbärande tanden i dess mest känsliga riktning cirka 1 N ökas kraften snabbt till cirka 4 N. Receptorns svar (Fig. 4A) (13,14). Relationen mellan den statiska (ihållande) på den snabba kraftökningen i slutet är förvånande liten. kraften och signaleringsfrekvensen för en grupp av recepto- Trots att hastigheten på kraftökningen är lägre vid den ini-

A B C Fig. 5. Simulerade svar från periodontalreceptorer på kraft- KG profiler som registrerats under jordnöt Bit Häll-och-bit 10 N en bituppgift och en håll-och- jordnöt jordnöt bit uppgift med en jordnöt.

A: Utrustning som används Bitfas Hållfas Bitfas för att mäta krafterna som utvecklas mellan tänderna. Jordnöten placeras på en alu- miniumplatta utrustad med 100 Saturerande imp/s en kraftgivare (KG) för kon- receptor tinuerlig kraftregistrering. Försökspersonen instrueras att placera plattan med jord- nöten mellan två framtänder Icke saturerande 100 och bita av den, eller hålla receptor imp/s jordnöten mellan tänderna 0,1 s 1 s och sen bita av den.

B och C: Nedanför kraftprofilerna som registrerats under en bituppgift (B) och en håll-och-bit uppgift (C) ses de simulerade receptor- svaren från en saturerande receptor och en icke saturerande receptor. Notera att de två receptortyperna signalerar helt olika information om kraften som utvecklas under den motoriska uppgiften. (Från (15) och (16)).

120 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

120‑•‑PANTONE 427 CV 120‑•‑CYAN‑120‑•‑MAGENTA‑120‑•‑GUL‑120‑•‑SORT A Normal parodontal sensibilitet B Anestesi av parodontiet

Håll-och-bit jordnöt Håll-och-bit jordnöt

Normal, håll-och-bittester C Anestesi, håll-och-bittester D Andelen tester (%) Statisk känslighet (imp/s/N) Hållkraft (N)

Nor Ane Nat HP Imp Hållkraft (N) Fig. 6. Periodontalreceptorer är viktiga för regleringen av kraftnivån under hållfasen.

A och B: Exempel på kraftprofiler (fem stycken) som registrerats under en håll-och-bit-uppgift med en jordnöt då försökspersonen haft normal parodontal känsel (A) och då parodontiet varit bedövat (B). Notera att betydligt högre krafter användes för att hålla jordnöten mellan tänderna då signalerna från periodontalreceptorerna blockerats med bedövning.

C: Histogram som visar hållkrafter från ett stort antal tester från flera försökspersoner under normala förhållanden och under an estesi. Kurvorna visar hur känsligheten hos periodontalreceptorerna vid framtänderna sjunker när kraften ökar. Kurvorna representerar första derivatan av medelvärdet (+/- 1 SD) av stimulus-respons-kurvorna för de 19 periodontalreceptorerna i Fig. 4 B (15).

D: De två vänstra staplarna visar hållkraftens medelvärde för en grupp försökspersoner under normal sensibilitet (Nor) och under anestesi av tänderna (Ane) (15). De tre högra staplarna visar hållkraftens medelvärde för tre olika grupper: Försökspersoner med naturliga tänder (Nat), helproteser i bägge käkarna (HP) och implantatbroar i bägge käkarna (Imp) (17). Notera likheten mellan försökspersoner som är bedövade (Ane) och försökspersoner som saknar periodontalreceptorer (HP, Imp).

tiala tandkontakten jämfört med den snabba kraftökningen nebär att känsligheten för snabba kraftförändringar kvarstår i slutet är receptorns svar störst vid den initiala tandkontak- vid högre kraftnivåer. Detta illustreras för en icke saturerande ten. Det beror på att saturerande periodontalreceptorer blir receptor till höger i Fig. 4C. Receptorsvaret domineras av det mindre känsliga både för storleken på statiska krafter och kraftiga svaret på den slutliga snabba och höga kraftöknin- för hastigheten på snabba kraftförändringar i takt med att gen. Notera den stora skillnaden i svarsmönster mellan den tandbelastningen ökar. icke saturerande receptorn (till höger) och den saturerande I motsatts till majoriteten av periodontalreceptorerna som receptorn (till vänster) på liknande belastningar. saturerar vid mycket låga kraftnivåer finns det en minoritet (cirka 20%) som visar nästan linjära stimulus-respons-relatio- Signalering under funktion ner (se de streckade blå kurvorna i Fig. 4B). Dessa icke saturerande receptorer har kapacitet att signalera information om Periodontalreceptorer med olika funktionella egenska förändringar i statiska krafter både på låga och höga kraftni- per är specialiserade på att samla in information om spe våer. Precis som för de saturerande receptorerna följer den cifika faser under normal bit- och tuggfunktion. De fle dynamiska känsligheten den statiska känsligheten. Det in- sta periodontalreceptorer svarar kraftigt på den initiala

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler 121

121‑•‑PANTONE 427 CV 121‑•‑CYAN‑121‑•‑MAGENTA‑121‑•‑GUL‑121‑•‑SORT Tanden som sensor

Vi valde en mycket enkel motorisk uppgift – att hålla och Faktabox II bita av föda med framtänderna (15). En bit mat (jordnöt eller Sensori-motorisk reglering en bit kaka) placerades på en liten platta utrustad med en Sensorisk information kan användas av hjärnan på kraftgivare (Fig. 5A). Precis som periodontalreceptorerna re- två principiellt olika sätt för att styra motorik. gistrerar kraftgivaren kontinuerligt de krafter som tänderna utsätts för under bituppgiften. Kraften som träffar tänderna Feed-back: under en avbitning av en jordnöt (då försökspersonen först Sensorisk information samlas in under hela den håller och sedan biter av jordnöten) kan ses överst i Fig. 5B motoriska uppgiften och används kontinuerligt av och C. Under varje kraftprofil ses de simulerade svaren från hjärnan för att korrigera motoriken. Används för två periodontalreceptorer – en saturerande receptor och en att reglera statiska positioner eller långsam motorik icke saturerande receptor. som exempelvis när vi står upp och håller balansen. Modellen visar att den saturerande periodontalrecep- Feed-forward: torn svarar distinkt på de små krafter som uppstår under Sensorisk information används av hjärnan för att den initiala kontakten med jordnöten (skuggade områden i uppdatera motoriska program som sedan styr Fig. 5B och C). Receptorn signalerar kontinuerligt under det motoriken. Används för att reglera snabb motorik att försökspersonen håller jordnöten mellan tänderna (håll som exempelvis då vi fångar en boll som kastas fas) (16). Under dessa låga krafter signalerar receptorn viktig mot oss. information om kraftnivån och om förändringar i kraften. Däremot svarar receptorn mycket dåligt på de höga krafter som krävs för att bita av jordnöten. Trots att kraften under bitfasen ökar kontinuerligt tills jordnöten spricker minskar samtidigt receptorns signalering. I motsats till den satu- kontakten med föda, signalerar kontinuerligt informa rerande receptorn kommer den icke saturerande receptorn tion om belastningen då föda manipuleras mellan tän att signalera information om kraftnivån under hela bitfasen. derna men ger lite eller ingen information om kraftnivån Liknande modeller har konstruerats för periodontalre- vid höga bit- och tuggkrafter. ceptorer vid posteriora tänder. De har använts för att simulera receptorernas svar under tuggning (14). Precis som för Två kriterier måste ha uppfyllts för att man ska kunna säga de anteriora periodontalreceptorerna svarar en majoritet av att ett sinnesorgan som periodontalreceptorn medverkar i de posteriora receptorerna kraftigt på den initiala kontakten regleringen av ett motoriskt beteende. 1) Receptorn måste med födan men ger lite eller ingen information om kraftni- signalera värdefull information under specifika faser av det vån vid de höga tuggkrafter som används för att mala sön- motoriska beteendet, och 2) det måste finnas bevis för att der maten informationen verkligen används av hjärnan för att reglera beteendet. Periodontalreceptorerna uppfyller båda dessa Reglering av käkmotorik kriterier när det gäller manipulation av föda mellan fram- tänderna. Hur kan vi veta att periodontalreceptorerna verkligen är Av förklarliga skäl är det inte lätt att registrera nervaktivi- involverade i kontrollen av oral motorik? tet från enskilda periodontalreceptorer på människa under bitning eller tuggning. För att komma runt detta problem Eftersom majoriteten av framtändernas periodontalrecep- har vi utvecklat en matematisk modell för receptorernas torer är mest känsliga för tandbelastningar under 1 N och kodning av tandbelastningars styrka. Den innehåller en kontinuerligt signalerar information om belastningen un- icke-linjär överföringsfunktion från kraft till nervimpulsfre- der hållfasen under en håll-och-bit uppgift är det rimligt att kvens och uttryck för receptorernas statiska och dynamiska förvänta sig att signalerna från dessa receptorer är av bety- känslighet. Modellen kan med mycket stor noggrannhet delse för regleringen av de låga krafter som används under förutsäga enskilda receptorers impulssvar vid olika kraft- hållfasen. I Fig. 6A ses exempel på fem stycken håll-och-bit profiler. kraftprofiler som lagts på varandra och i Fig. 6B ses ett hi- För att kunna simulera periodontalreceptorernas svar un- stogram på hållkrafterna från ett stort antal tester på flera der normal funktion måste vi först registrera de krafter som försökspersoner (15). Trots att försökspersonerna inte fått utvecklas mellan tänderna under det motoriska beteendet. någon information om vilken kraftnivå de skulle använda

122 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

122‑•‑PANTONE 427 CV 122‑•‑CYAN‑122‑•‑MAGENTA‑122‑•‑GUL‑122‑•‑SORT för att hålla jordnöten mellan tänderna använder de spon- till födans placering på tandbågen. Patienter som saknar tant en hållkraft som vanligen ligger under 1 N. Kurvorna i naturliga tänder och istället har implantat visar tydliga Fig. 6C visar hur känsligheten hos framtändernas periodon- störningar i käkens finmotoriska reglering. ta receptorer minskar när kraften ökar. Försökspersonerna väljer automatiskt en hållkraft som är lagom stor för att ha Hur använder hjärnan sensorisk information en stabil kontakt med jordnöten (medelvärde cirka 0,6 N) för att reglera käkmotorik? men undviker högre hållkrafter då känsligheten hos recep- Det har tidigare föreslagits att signaler från periodontalre- torerna går ner. Det verkar alltså som att försökspersonerna ceptorer används av hjärnan för att öka tuggkrafterna då vi omedvetet använder informationen från periodontalrecep- tuggar på något hårt (positiv feed-back) men att de också torerna för att välja en hållkraft som ger en god kontroll av kan användas för att »stänga av« musklerna då de höga kraf- jordnöten. Om denna hypotes stämmer bör det motoriska terna riskerar att skada tänderna (negativ feed-back) (18). beteendet störas om signalerna från receptorerna tas bort. De icke saturerande periodontalreceptorerna har förmågan Detta låter sig enkelt testas genom att man bedövar tänder- att signalera information om höga bit- och tuggkrafter och na och återupprepar håll-och-bit uppgiften. Från kraftprofi- kan därigenom medverka i en sådan kontroll. lerna i Fig. 6B framgår att bedövningen leder till en påtaglig Motorisk reglering genom feed-back av sensorisk infor- störning av kraftregleringen under hållfasen medan bitfasen mation är av stor betydelse för kontrollen av statiska po- är i det närmaste opåverkad (se också histogrammet i Fig. sitioner (exempelvis hållfasen under en håll-och-bit upp 6C). Under bedövning är hållkraften cirka 4 gånger högre gift) eller långsamma motoriska förlopp. Vid regleringen jämfört med normal parodontal känslighet (se diagrammet av snabba motoriska förlopp (exempelvis avbitning eller till vänster i Fig. 6D). tuggning) tillskrivs idag feed-forward mekanismer en större Intressant nog har det också visat sig att personer som betydelse (exempelvis (19)). Här samlar man tidigt in sen- helt saknar information från periodontalreceptor får en sorisk information som används för att uppdatera ett mo- störd reglering av hållfasen (17). Personerna, som har hel- toriskt program innan beteendet uttrycks. På detta sätt kan proteser eller implantatbroar i bägge käkarna, använder snabb motorik anpassas till rådande förhållanden utan att hållkrafter som ligger på samma nivå som vid bedövning (se behöva »vänta« på sensorisk återkoppling. diagrammet till höger i Fig. 6D). Andra mekanoreceptorer i Den höga känsligheten för låga kontaktkrafter för de sa- munhålan eller i käkmusklerna kan inte på ett fullgott sätt turerande periodontalreceptorerna gör att dessa receptorer ersätta periodontalreceptorerna i denna kontroll. signalerar kraftfullt vid den initiala kontakten med födan vid en avbitning eller en tuggcykel (Fig. 5B och C). I detta Signaler från periodontalreceptorer är nödvändiga för ögonblick signaleras information om position och riktning en normal reglering av låga krafter mellan käkarna, på kraften, samt troligen också information om födans me- exempelvis då föda manipuleras och positioneras för att kaniska egenskaper. Denna information används av hjärnan senare sönderdelas under tuggning. för att uppdatera de motoriska program som används för att styra de höga och snabba krafter som utvecklas vid avbit- Håll-och-bit testet är normalt mycket enkelt att utföra. Med ning och tuggning. På så sätt kan käkmusklernas aktivitet normal parodontal sensibilitet kan man lätt placera tänder- snabbt anpassas till födans hårdhet och läge på tandbågen na rätt på jordnöten och rikta in bitkraften åt rätt håll så att så att den motoriska uppgiften kan utföras på ett säkert och jordnöten knäcks under bitfasen. Om det däremot saknas effektivt sätt (5). information från periodontalreceptorerna (vid bedövning eller patienter med enbart implantat) misslyckas försöks- Periodontalreceptorerna är sannolikt också viktiga för personen oftare med att knäcka jordnöten. Detta beror på regleringen av de höga krafter som utvecklas mellan tän att periodontalreceptorerna inte längre signalerar informa- derna då vi biter och tuggar. tion om läget och riktningen på bitkraften. Hjärnan kan inte längre finjustera käkmusklerna så att bitkraftvektorn riktas Genom att öka kunskapen om hjärnans reglering av nor- rakt igenom jordnöten. Istället för att knäckas glider jord- mala orala funktioner läggs grunden för en fortsatt biologisk nöten iväg (5,15). utveckling inom oral rehabilitering. Forskningen skapar förutsättningar för att förstå hur olika terapiinsatser påver- Information från periodontalreceptorer är viktig för att kar den orala funktionen. Den möjliggör även en utveckling bitkraftens position och riktning ska kunna anpassas av nya diagnostiska hjälpmedel som kan hjälpa klinikern

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler 123

123‑•‑PANTONE 427 CV 123‑•‑CYAN‑123‑•‑MAGENTA‑123‑•‑GUL‑123‑•‑SORT Tanden som sensor

att välja rätt protetisk terapi för att återskapa bästa möjliga of human periodontal mechanoreceptive afferents to forces ap- orala funktion. plied to the teeth. J Physiol 1992; 447: 373–89. 9. Trulsson M. Multiple-tooth receptive fields of single human periodontal mechanoreceptive afferents. J Neurophysiol 1993; 69: English summary 474–81. The tooth as a sensor in the masticatory system 10. Johnsen SE, Trulsson M. Receptive field properties of human Teeth are equipped with periodontal mechanoreceptors that periodontal afferents responding to loading of premolar and signal information to the brain about tooth loads. In this molar teeth. J Neurophysiol 2003; 89: 1478–87. review, the functional properties of human periodontal re- 11. Byers MR, Dong WK. Comparison of trigeminal receptorloca- tion and structure in the periodontal ligament of different types ceptors are presented along with a discussion about their of teeth from the rat, cat, and monkey. J Comp Neurol 1989; likely functional role in the control of human mastication. 279: 117–27. Microneurographic recordings from single nerve fibers in 12. Edin BB, Trulsson M. Neural network analysis of the informa- the inferior alveolar nerve reveal that human periodontal tion content in population responses from human periodontal receptors adapt slowly to maintained tooth loads. Popula- receptors. Proc SPIE 1992; 1710: 257–66. tions of periodontal receptors encode information about 13. Trulsson M, Johansson RS. Encoding of amplitude and rate of forces applied to the teeth by human periodontal mechanore- which teeth are loaded and the direction of forces applied to ceptive afferents. J Neurophysiol 1994; 72: 1734–44. individual teeth. Most receptors exhibit a markedly curved 14. Johnsen SE, Trulsson M. Encoding of amplitude and rate of relationship between discharge rate and force amplitude, tooth loads by human periodontal afferents at premolar and featuring the highest sensitivity to changes in tooth load at molar teeth. J Neurophysiol 2005; 93: 1889–97. very low force levels. Accordingly, periodontal receptors ef- 15. Trulsson M, Johansson RS. Forces applied by the incisors and ficiently encode tooth load when subjects contact and gently roles of periodontal afferents during food-holding and -biting tasks. Exp Brain Res 1996; 107: 486–96. manipulate food by the teeth. In contrast, only a minority 16. Trulsson M, Johansson RS. Human periodontal mechanore- of the receptors encodes the rapid and strong force increase ceptors: encoding of force and role in control of jaw actions. generated when biting and chewing on food. It is demon- In: Morimoto T, Matsuya T, Takada K, editors. Brain and oral strated that periodontal receptors are particularly important functions, oral motor function and dysfunction. Amsterdam: for the control of jaw actions associated with intraoral mani- Elsevier Science; 1995. p. 155–63. pulation of food. Thus, patients that lack information from 17. Trulsson M, Gunne HSJ. Food-holding and biting behavior in human subjects lacking periodontal receptors. J Dent Res 1998; periodontal receptors show an impaired fine motor control 77: 574–82. of the mandible. 18. Lund JP. Mastication and its control by the brain stem. Crit Rev Oral Biol Med 1991; 2: 33–64. Referenser 19. Johansson RS. Dynamic use of tactile afferent signals in con- 1. Trulsson M, Essick GK. Mechanosensation. In: Miles T, trol of dexterous manipulation. Adv Exp Med Biol 2002; 508: Nauntofte B, Svensson P, editors Clinical oral physiology. 397–410. Copenhagen: Quintessence; 2004. p. 165–97. 2. Trulsson M, Johansson RS. Orofacial mechano-receptors in hu- Författar mans: encoding characteristics and responses during natural Mats Trulsson, docent, enhetschef orofacial behaviors. Behav Brain Res 2002; 135: 27–33. Oral Protetik, Odontologiska Institutionen, Karolinska Institutet, 3. Hannam AG. The innervation of the periodontal ligament. In: Huddinge, Sverige Berkovitz B, Moxham B, Newman H, editors. The periodontal ligament in health and disease. Oxford: Pergamon Press; 1982. Korrespondens: p. 173–96. Docent Mats Trulsson, Odontologiska Institutionen, 4. Linden RWA. Periodontal mechanoreceptors and their func- Karolinska Institutet, Box 4064, 141 04 Huddinge, Sverige. tions. In: Taylor A, editor. Neurophysiology of the jaws and Tel: 08-5248 8036. Fax: 08-746 7915. E-mail: [email protected] teeth. New York: Macmillan; 1990. p. 52–88. 5. Trulsson M, Johansson RS. Encoding of tooth loads by human periodontal afferents and their role in jaw motor control. Prog Neurobiol 1996; 49: 267–84. Basalbiologi 6. Vallbo ÅB, Hagbarth KE. Activity from skin mechano receptors Bidfunktion recorded percutaneously in awake human subjects. Exp Neurol Oral klinisk fysiologi 1968; 21: 270–89. 7. Johansson RS, Olsson KÅ. Micro-electrode recordings from human oral mechanoreceptors. Brain Res 1976; 118: 307–11. 8. Trulsson M, Johansson RS, Olsson KÅ. Directional sensitivity

124 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

124‑•‑PANTONE 427 CV 124‑•‑CYAN‑124‑•‑MAGENTA‑124‑•‑GUL‑124‑•‑SORT ÐSTLVSTVTPH4DBOEFGBHBMMB³COJOHUPSTEBHEFONBSUTLM

,PNPHIS 1SPGFTTPS-VJ[/BSDJTP#BSBUJFSJ /ZEIFSFGUFSEFOWBSNFCVGGFUJ"VEJUPSJFGPZFSFO 5IFwTFDSFUTwPGVTJOHDPNQPTJUFJOOBUVSBMUFFUI PHUJMTMVUFSEFSLBGGFPHLBHFPHNBTTFSBGHPEFUJMCVE GSBVETUJMMFSOF 1SPG%S/PSCFSU(VULOFDIU -BTFSoIWBETLBMKFHWMHFoPHQÍWJMLFOCBHHSVOE ÑSTLVSTVTĆOFSLMoEPHĆOFS4DBOEFGB VETUJMMJOHFOGSTULMPH4DBOEFGBCZ/JHIUIPMEFS 5FNBEFCBU ĆFOUIFMUUJMLM oTLBMWJSFHVMFSFTBGNZOEJHIFEFSOFoFMMFSLBOWJTFMW

scandefa by night2HiR.indd 1 125‑•‑PANTONE 427 CV 125‑•‑CYAN‑125‑•‑MAGENTA‑125‑•‑GUL‑125‑•‑SORT11/1/06 16:13:04 pyttet er en væsentlig beskyttende faktor for tænder Spyt og slimhinder, og patienter med nedsat spytsekre- S tion har forøget risiko for mundhulesygdom i form Status og muligheder af fx caries, tanderosion og -slid samt svamp og sår. Dertil kommer at mundtørhedsgener kan nedsætte patientens livs- Anja Weirsøe Dynesen, Siri Beier Jensen, Lars kvalitet betydeligt. Skønt mange systemiske sygdomme og deres behandling Holten-Andersen, Thorbjörg Jensdóttir, Anne Marie forårsager reduktion i den spytmængde der tilføres mundhu- Lynge Pedersen, Allan Bardow og Birgitte Nauntofte len, ses de mest udtalte spytkirteldysfunktioner og de orale konsekvenser heraf hos patienter med primært Sjögrens Ny viden om spyttets funktioner samt nye moleky- syndrom og hos patienter der har fået strålebehandling i ho- lærbiologiske teknologier har givet mulighed for i hø- ved-hals-regionen samt hos patienter der indtager medicin som interfererer med spytkirtlernes sekretionsprocesser. jere grad end tidligere at bruge patienters spyt til at I den odontologiske klinik har forebyggelse af følge skelne mellem syg og rask. I den odontologiske klinik tilstande i mundhulen i forbindelse med nedsat spytsekre- åbnes for at anvende spyt til detektion og monitorering tion høj prioritet. Og den symptomlindrende behandling i forbindelse med sygdomsforebyggelse, diagnostik, der i dag kan tilbydes den mundtørre patient, er alminde- behandling og prognose. Den nye viden på området ligvis af lokal karakter, hvorimod, systemisk farmakologisk berører eksempelvis den beskyttende effekt af spyt behandling med de såkaldte sekretagoger, anvendes mere sjældent og omfatter pilokarpin (Salagen), en non-specifik mod caries og erosion, spytkirtelfunktion og spyt hos muskarin agonist med svag beta-adrenerg agonist aktivitet patienter med cancer og med Sjögrens syndrom, samt og det mere specifikke Cevimelin som specifikt aktiverer identifikation af biomarkører i spyt. Nogle af de nye M3-receptorer (1). områder inden for spytforskningen, som spyttets ef- I Laboratorium for Oral Fysiologi ved Odontologisk Insti- fekt på tænder og slimhinder, har primært odontologisk tut har vi i de senere år haft fokus på udforskning af spytkir- applikation mens andre er knyttet til mere generelle telfunktion og spyt samt dets betydning under både normale og patofysiologiske forhold. Vort interesseområde dækker formål. Således har fordelene ved at anvende spyt såvel grundforskningsmæssige aspekter af spyttets dannelse, (opsamlet ved non-invasiv teknik og med minimal in- translationel forskning, hvor den indhentede fundamentale fektionsrisiko) frem for blodprøver øget interessen for viden overføres til den kliniske hverdag, og endelig klinisk spyttets potentielle anvendelse som »handy chair side forskning på bestemte patientgrupper. Som det vil fremgå, tool« inden for sygdomsopsporing og diagnostik. undergår forskningsfeltet som inddrager spytkirtelfunktion, en rivende udvikling. Vi har her valgt at præsentere uddrag af nogle af de forskningstemaer inden for spytforskningen der er i vælten for tiden. Der redegøres for status (hvad ved vi?) og for de fremtidige muligheder området byder på. Vor optik er i særdeleshed rettet mod spyt og tænder (caries og erosion), spytkirtelfunktion og spyt hos patienter med cancer og med Sjögrens syndrom, samt markører i spyt – bio- kemiske, cellulære og genetiske – i relation til sygdomsmod- tagelighed, -progression og behandlingseffektivitet.

Spytkirtlerne og nye biologiske behandlingsmetoder Netop den lette tilgængelighed for adgang til spytkirtlerne gennem kannulation af den store ekskretoriske udførsels- gang på de store spytkirtler gør dem velegnede som målor- ganer for nye behandlingsmetoder baseret på retrograd infu- sion af medikamenter. Ydermere har spytkirtlerne såvel ek- sokrin sekretion via udførselsgangssystemet til spyttet som

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

126‑•‑PANTONE 427 CV 126‑•‑CYAN‑126‑•‑MAGENTA‑126‑•‑GUL‑126‑•‑SORT endokrin sekretion af proteiner til blodbanen. Den retning, cariesudviklingen, omfatter bl.a. den orale clearance, spyttets hvormed proteinerne secerneres, enten til spyttet og/eller mætningsgrad mht. hydroxylapatit samt dets betydning for blodet, afhænger af aktiveringen af bestemte signalproteiner sammensætningen af den orale mikroflora. i spytkirtelcellen. Denne dobbeltfunktion gør spytkirtlerne Den tid det tager at fjerne et fødeemne fra mundhulen, til interessante organer for genterapi for både behandling er hos det enkelte individ afhængig af spytsekretionsha- af orale og systemiske sygdomme og ikke mindst for syg- stigheden og synkningsfrekvensen (6). Når spytsekretions- domme der kan relateres til fejlfunktion i et enkelt gen. Ved hastigheden reduceres, tager det længere tid at udvaske genterapi i spytkirtler tilføres et gen der kan få spytkirtelcel- fødeemnet fra mundhulen. Ved en ustimuleret spytsekreti- lerne til at producere det transplanterede gens proteinpro- onshastighed på 0,1 ml/min., cut off-værdien for diagnosen dukter på normal fysiologisk vis, hvilket betyder at patien- hyposalivation, kan det eksempelvis tage næsten fem gange ter kan bringes til at syntetisere og secernere proteiner som længere tid at udvaske en given mængde tilført sukker fra de i udgangssituationen mangler. Selve sekretionsruten mundhulen end ved en normal ustimuleret spytsekretions- styres af bestemte signalproteiner. En af de helt store ud- hastighed på ca. 0,5 ml/min. (7). En sådan nedsættelse af fordringer er dog at kontrollere ekspressionen af det trans- den orale clearance forøger naturligvis den tid det tager at planterede gen når det først er leveret i cellen. Denne kon- udvaske syre fra tandbelægninger. Derved opstår et mere trol er afgørende for at sikre at det transplanterede gen ikke surt miljø i den dentale plak, hvilket fremkalder et økolo- »slukkes«, eller at der sker en overproduktion som genet gisk skift til fordel for syreproducerende og syretolererende koder for. Ud over at der stilles krav til at generne skal have bakteriestammer (8). Konsekvensen er at patienter med ned- langtidsekspression efter afleveringen, skal genmaterialet sat spytsekretionshastighed, og i særdeleshed patienter med også overføres med en vektor – en virus – som kun må give hyposalivation, udvikler caries hurtigere end individer med anledning til minimale immunresponser hos værten hvis normal sekretion (9-12). Der er dog endnu ikke enighed om behandlingen skal kunne tolereres. hvor meget spyt der skal til for at undgå hurtig cariesudvik- De første videnskabelige rapporter om overførsel af DNA ling. Men teoretiske beregninger har vist at den orale clear til spytkirtler kom i midten af 1990’erne, og i tiden frem til ance bliver væsentligt nedsat allerede når den ustimulerede nu er der udført vellykkede dyreeksperimentelle studier spytsekretionshastighed er mindre end 0,2 ml/min. (7). Kli- med genterapi på spytkirtler (2,3), og principielt har denne niske studier har således bekræftet at cariesudviklingen er terapiform også potentiale for mennesker. forøget hos individer med ustimulerede spytsekretionsha- Også den regenerative medicin har holdt sin indmarch stigheder under denne værdi (13,14). i spytkirtelfeltet og er en behandlingsform med stor frem- Caries er en konsekvens af en pH-induceret undermæt- drift og stort potentiale skønt der også her er lang vej til ning mht. hydroxylapatit i plakkens væskefase. De direkte de egentlige kliniske afprøvninger på mennesker. Mange effekter af spyt på denne mætningsgrad i det orale miljø kan forskere har deres opmærksomhed rettet mod udvikling af opdeles i 1) spyttets evne til at fastholde et tandvenligt pH i behandlingsformer hvor man udvikler erstatningsvæv som mundhulen via dets bufferkapacitet, og 2) spyttets evne til at funktionelt skal kunne substituere det tilsvarende naturlige, fastholde overmætning via dets indhold af calcium og fosfat men dysfunktionelle væv således at funktionen biologisk (15). Mht. førstnævnte er det demonstreret at individer med set kan genetableres. Stam-celleterapi hvor uspecialiserede en høj bufferkapacitet i spyttet er bedre beskyttet mod ud- grundceller (enten embryonale eller voksne fra en udviklet vikling af caries end individer med lav bufferkapacitet (16). organisme) styres frem til at udvikles som spytkirtelceller, Imidlertid er bufferkapaciteten i spyt så tæt korreleret med er en behandlingsform som kunne have relevans for spyt- den hastighed hvormed spyttet dannes (17), at det ud fra kirtelområdet. Målet er her at friske celler udviklet fra stam- en klinisk synsvinkel er diskutabelt om målinger af spyt- celler skal erstatte de syge/defekte celler og overtage deres tets bufferkapacitet bidrager med yderligere væsentlig infor- funktion i patienten. mation for vurdering af en patients cariesrisiko end hvad der allerede kan udledes på basis af simpel sialometri. Hvad Spyt og caries angår spyttets indhold af calcium og fosfat har nogle stu- Det er velkendt at caries er tab af hårdt tandvæv som følge dier vist at specielt et højt fosfatindhold synes at have en af bakteriel syreproduktion i tandbelægninger, og at spyt er beskyttende effekt mod caries (18,19). Men i den samlede en faktor med betydning for denne proces (4). Således ses litteratur er disse sammenhænge dog langt fra entydige. En hos individer hvor spytkirtlerne fjernes, væsentligt forøget medvirkende årsag kunne tilskrives det forhold at spyttets cariesaktivitet (5). De egenskaber ved spyttet der påvirker indhold af calcium og fosfat ikke er konstant hos det enkelte

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler 127

127‑•‑PANTONE 427 CV 127‑•‑CYAN‑127‑•‑MAGENTA‑127‑•‑GUL‑127‑•‑SORT Spyt

individ (20), hvorfor en sammenholdelse af spyttets indhold syrligt slik (32), hvorved denne gruppes erosionsrisiko for- af calcium og fosfat med en given carieserfaring vanskelig- øges yderligere. gøres hvis ikke spyttets sammensætning er bestemt parallelt Ud over spyttets syre-clearende effekt er dets buffer- med cariesudviklingen. kapacitet også vigtig for at modvirke syrens erosive effekt Ud over effekten af spytsekretionshastigheden har spyt- på tandsubstans. Her er det specielt spyttets indhold af bi- tets organiske sammensætning betydning for mikrofloraen i karbonat som er af betydning (33). Derimod har spyttets den dentale plak, idet spyttet indeholder peptider og protei- indhold af calcium og fosfat ikke beskyttende effekt ved de ner som specifikt og uspecifikt kan påvirke de mikrobielle meget sure pH-værdier hvor erosioner i tandsættet udvikles vækstbetingelser (20-22). En stor del af spyttets proteiner (31,33). For nylig er der tilvejebragt ny viden der har fokus indgår i dannelsen af det proteinlag der beklæder tænder- på spytproteinernes evne til via pellikeldannelsen at udøve nes overflade (23). Proteinsammensætningen af den erhver- beskyttende virkning mod de syreangreb tænderne uaflade- vede pellikel har betydning for hvilke bakterier som initialt ligt eksponeres for. Således beskytter en tyk pellikel bedre koloniserer tandoverfladen, og det er derfor muligt at spyt- end en tynd (34), men tandoverfladerne beskyttes kun mod tets proteinsammensætning via pelliklen har betydning for syreangreb i få minutter (35,36), hvorefter pelliklen skal for- cariesudviklingen. Således antyder kliniske studier at visse nys med friske proteiner fra spyttet (37,38). Dette forhold af spyttets proteiner kunne have betydning for cariesudvik- kan måske forklare hvorfor gentagne eksponeringer til syr- ling (19,24). lige læskedrikke i løbet af dagen er en væsentlig risikofaktor Krydsfeltet mellem spyttets biokemi og fysiologi og ca- for erosionsudvikling. Mere viden om dynamikken mellem riologien er forskningsmæssigt stadig i sin vorden, men vil tændernes demineralisering som funktion af syreekspone- utvivlsomt frembringe ny indsigt, især om risikovurdering ring og spyttets mængde og indhold er ønskelig og fordrer for caries på individniveau. tværdisciplinær forskningsindsats mellem klinikere og eks- perter med dyb indsigt i uorganisk kemi og ikke mindst Spyt og erosion proteinkemi. Det er velkendt at erosion, tab af hårdt tandvæv som følge af kemisk proces uden involvering af mikroorganismer (25), Spyt og Sjögrens syndrom er en almindelig bivirkning i forbindelse med overdreven Sjögrens syndrom (SS) er en autoimmun bindevævssygdom indtagelse af sure fødeemner (eksogen syrepåvirkning), så- karakteriseret ved tilstedeværelsen af lymfocytære infiltra- som syrlige læskedrikke, syrligt slik og sure frugter, samt ter i de eksokrine kirtler. Det er hovedsageligt tåre- og spyt- ved endogen syrepåvirkning opstået som resultat af refluks- kirtler som afficeres, og nedsat tåre- og spytsekretion anses problemer eller selvinduceret opkastning hos visse spisefor at være relateret til en progredierende lymfocytmedieret forstyrrede. Ydermere tyder de seneste undersøgelser på destruktion af kirtelparenkymet (39). at forekomsten af erosion er stigende blandt børn og unge Symptomerne ved SS er domineret af den eksokrine dys- (26,27). Spyttets betydning for erosionsprocessen kan rela funktion, men også ikke-eksokrine sygdomsmanifestatio- teres til 1) spytsekretionshastighedens effekt på den orale ner er hyppigt forekommende (40). SS kan optræde som en clearance af syre, 2) spyttets mætningsgrad mht. hydroxyl- primær, selvstændig sygdom (primært SS) eller sekundært apatit og 3) spyttets proteiner. til andre inflammatoriske reumatiske sygdomme, hyppigst I forbindelse med erosion er spyttets evne til at cleare syre reumatoid arthritis (sekundært SS) (41). væsentlig, idet fjernelse af den tilførte syre fra mundhulen er Kvinderne udgør 90% af patienterne. Sygdommen kan afgørende for at genoprette et miljø som er overmættet mht. forekomme i alle aldersgrupper, men diagnosticeres oftest hydroxylapatit (28). Både regionale forskelle på clearance- i 40-50-års-alderen. If. en svensk epidemiologisk undersø- hastigheden af syren (29) og kilden til syrepåvirkningen (en- gelse forekommer primært SS med en prævalens på ca. 3% dogen i forhold til eksogen) (30) kan i nogen grad bidrage til (42). at forklare intraorale variationer i erosionsforekomst. Årsagen til sygdommen kendes ikke, men den antages at Generelt kan det siges at risikoen for erosion er fem gan- være multifaktoriel (43). Der er endnu ikke påvist sygdoms- ge større hos hyposaliverede patienter med et ustimuleret specifikke kliniske eller laboratoriemæssige markører for SS. spytflow der er mindre end 0,1 ml/min. end hos individer Diagnosen er således baseret på en kombination af sympto- med normal spytsekretionshastighed (31). Mange mund- matologi (spørgsmål vedr. øjen- og mundtørhed), kliniske tørre med lave spytsekretionshastigheder forsøger desværre test til vurdering af tåre- og spytkirtelfunktionen, læbespyt- ofte at lindre mundtørhedsfornemmelsen ved indtagelse af kirtelbiopsi samt serologisk undersøgelse for tilstedeværelse

128 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

128‑•‑PANTONE 427 CV 128‑•‑CYAN‑128‑•‑MAGENTA‑128‑•‑GUL‑128‑•‑SORT af serumautoantistofferne anti-SSA/-SSB (44). De histopa- hed (55) og relativt høj diagnostisk specificitet (60-81%) for tologiske forandringer i læbespytkirtelvævet, som i øvrigt primært SS (56). Sensitiviteten varierer fra 46 til 82% (55). vægtes højt i klassifikationskriterier for SS, er karakteriseret Måling af den tyggestimulerede helspytsekretionshastighed, ved tilstedeværelse af fokale, inflammatoriske infiltrater (ho- som anses for patologisk lav ved en værdi på ≤3,5 ml/5 min., vedsageligt bestående af lymfocytter) organiseret omkring har relativt lav diagnostisk sensitivitet (66%) og specifici- udførselsgangene (45). tet (56%) og indgår således ikke i klassifikationskriterierne Flere nyere studier tyder på at den nedsatte eksokrine (57). Imidlertid er denne test ofte anvendelig i vurderingen funktion hos SS-patienter snarere skal tilskrives forstyrrel- af spytkirtlernes funktionelle kapacitet hos den enkelte pa- ser i den neurogene regulation end den lymfocytmedierede tient og i monitorering af sygdomsprogression. Det er vist at destruktion af de eksokrine kirtlers parenkym (43,46). Den- primært SS patienter med en ustimuleret helspytsekretion ne antagelse underbygges af at graden af lymfocytær infiltra- på <0,05 ml/min. har mere udtalt fornemmelse af mund- og tion i læbespytkirtlerne i flere tilfælde ikke harmonerer med øjentørhed, større grad af lymfocytær infiltration i læbespyt- graden af nedsat spytsekretion (47), og at der i læbespyt- kirtlerne og forekomst af serumautoantistoffer, flere syste- kirtelbiopsier er fundet tilsyneladende morfologisk intakte miske sygdomsmanifestationer samt opfattelse af ringere sekretoriske endestykker (acini) og udførselsgange i peri- helbred end patienter med helspytsekretion over 0,05 ml/ ferien af de lymfocytære infiltrater, uagtet at disse patien- min. (58). Selektiv måling af spytproduktionen fra gl. paroti- ter har betydeligt nedsat spytsekretion (48). Ydermere har dea og/eller gl. submandibularis/gl. sublingualis indgår ikke immunhistokemiske undersøgelser af læbespytkirtelvæv fra i rutinediagnostikken af SS, men anvendes dog i tiltagende primært SS-patienter vist mangel på immunreaktive nervefi- udstrækning mhp. selektiv sialokemi. Måling af den stimu- bre i centrale områder af store lymfocytære infiltrater, mens lerede parotidale sekretion har en diagnostisk sensitivitet på der i periferien af disse findes samme rigelige innervation 47-63% (56). Måling af den stimulerede spytsekretion fra gl. som hos raske kontrolpersoner (49). Disse resultater indike- submandibularis/gl. sublingualis antages at være mere vel- rer at glandulær atrofi og inflammation snarere er en følge af egnet til tidlig diagnostik af SS end måling af den parotidale funktionel hæmning af den nervøse kontrol af spytkirtlerne sekretion (59). end årsagen til denne (49). Vi har tidligere vist at spytkirtel- Sialokemi indgår endnu ikke i rutinediagnostikken af SS, celler fra patienter med primært SS som in vivo ikke secer- men flere undersøgelser tyder på at spyttets sammensæt- nerer spyt, i vort in vitro-modelsystem besidder funktionelle ning reflekterer den inflammatoriske autoimmune proces receptorer for neurotransmittere/-peptider (49). Desuden er i spytkirtelvævet (59,60). Sialokemiske undersøgelser har vore fund forenelige med en kompensatorisk øgning af an- vist at patienter med primært SS har høje koncentrationer tallet af muskarinerge receptorer på acinus-cellernes over- af natrium og klorid, men lave koncentrationer af fosfat flademembran eller øget sensitivitet over for acetylcholin i i helspyt, spyt fra gl. parotidea og spyt fra gll. submandi- forhold til spytkirtelvæv fra kontrolpersoner (49). Et nyere bularis/sublingualis på trods af lave sekretionshastigheder immunhistokemisk studie har faktisk vist en opregulering (59,60). Disse fund antages at afspejle en dysfunktion i de i antallet af muskarinerge M3-receptorer på læbe-spyt- duktale cellers evne til at reabsorbere salte, som kan være kirtel-acini hos patienter med primært SS (50), hvorimod betinget af ændrede signaleringsmekanismer og/eller æn- sensitiviteten over for acetylcholin er fundet reduceret i et dret forekomst af involverede transportproteiner (60). De dosis-respons-studie på spytkirtel-acini fra patienter med højeste saltkoncentrationer i helspyt og spyt fra gl. paroti- primært SS (51). Andre undersøgelsesresultater antyder at dea er fundet hos primært SS-patienter som har både fore- spytsekretionen hos primært SS-patienter er hæmmet pga. komst af serumautoantistoffer og mest udtalt inflammation cirkulerende autoantistoffers blokering af de muskarinerge i læbespytkirtelvævet, laveste spytsekretionshastigheder og M3-receptorer på spyt- og tårekirtelcellernes overflademem- højeste DMFS-score sammenlignet med patienter med nor- braner (52,53). Betydningen af autoantistoffer i relation til SS male saltkoncentrationer i spyttet (60). Disse kvantitative understøttes yderligere af at der er påvist anti-SSA- og -SSB- og kvalitative forandringer i spyttet tillige med DMFS-score antistofproducerende celler i læbespytkirtler hos patienter antages således at være anvendelige som potentielle markø- med primært SS med disse cirkulerende antistoffer (54). rer for graden af autoimmunmedieret spytkirteldysfunktion Ved diagnostik af SS anvendes endvidere måling af den hos patienter med primært pSS (60). Det er desuden vist at ustimulerede helspytsekretionshastighed (»afløbsmeto- patienter med primært SS har lavere sekretion af helspyt og den«), hvor en værdi på ≤1,5 ml/15 min. anses forenelig spyt fra gl. parotidea, højere DMFS-score, lavere pH og lave- med hyposalivation. Denne test har vist høj reproducérbar- re bufferkapacititet i spyttet end raske kontrolpersoner (60).

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler 129

129‑•‑PANTONE 427 CV 129‑•‑CYAN‑129‑•‑MAGENTA‑129‑•‑GUL‑129‑•‑SORT Spyt

Sialokemiske fund tyder på at den acinære funktion er in- Strålebehandling i hoved-hals-regionen takt. Der er således ikke påvist afvigelser i koncentrationer- Ved strålebehandling for hoved-hals-cancer er en eller fle- ne af kalium, total calcium, total protein og amylaseaktivite- re af spytkirtlerne ofte inkluderet i strålefeltet, afhængig ten i helspyt og spyt fra gl. parotidea, eller i koncentrationen af tumorlokalisation og udbredelse samt en eventuel spred- af prolinrige proteiner og statherin i stimuleret spyt fra gl. ning til lymfeknuderne. Generelt bestråles tumorer inden for parotidea, i forhold til raske kontrolpersoner, hvilket tyder en radius af 2 cm fra tumorvævet og med en total stråledosis på at de resterende funktionelle acini er i stand til at danne på 45-70 gray (Gy, 1 Gy = 100 rad) givet i daglige fraktioner på og udskille et primært spyt med normal sammensætning på 2,0 Gy i 5-6 dage ugentlig i 5-7 uger. Anvendelse af moderne trods af den lymfocytære infiltration og de strukturelle for- stråleapparater og planlægningsudstyr (scannere og compu- andringer i spytkirtelvævet (60-62). Det er vist at den pro- tere til at planlægge strålefelt og -doser) betyder at tumor teolytiske aktivitet af matriksmetalloproteinaser rettet mod rammes med stor sikkerhed samtidig med at strålefeltet bliver ekstracellulær matriks er øget i læbespytkirtler hos SS-pa- så lille som muligt, hvorved bivirkningerne af strålebehand- tienter, hvilket antages at medføre strukturelle forandringer lingen på det normale væv forsøges minimeret (67). Oftest i kirtelvævet og dermed ændringer i kvantiteten og kvalite- bruges en unilateral teknik der medfører at de kontralaterale ten af muciner som dannes og udskilles fra disse kirtler (63). spytkirtler ikke bestråles i samme grad som de ipsilaterale. Mangel på muciner kan bidrage til at forklare den udtalte Ioniserende stråling inducerer celledød ved at beskadige mundtørhedsfornemmelse hos SS-patienter, især i de tidlige DNA direkte ved ionisering eller ekscitering eller indirekte sygdomsstadier hvor gl. submandibularis/gl. sublingualis er ved at danne frie radikaler der så kan forårsage DNA-ska- mere afficerede end de serøse spytkirtler (59). Undersøgel- de. Hurtigt prolifererende væv, såsom tumorvæv, er mest ser af metalloproteinase MMP-9 og dens vigtigste inhibitor strålefølsomt. Spytkirtelceller er højt specialiserede med en TIMP-1 i spyttet er rapporteret øget hos SS-patienter sam- langsom celledeling. På trods af den langsomme celledeling menlignet med raske kontrolpersoner, men relationen til er spytkirtelceller overraskende sensitive over for ionise- symptomintensitet og sygdomsvarighed er endnu uafklaret rende stråling, og de serøse acinus-celler er mere stråleføl- (64). Også en række cytokiner er blevet sammenlignet hos somme end de mukøse acinus-celler. Graden af bivirkninger SS-patienter i forhold til andre populationer. Således er in- som nedsættelse af spytsekretionshastigheden og følelse af terleukin-10 og interleukin-6 fundet i øgede koncentrationer mundtørhed afhænger af hvor stort strålefeltet har været, og i spyt hos patienter med SS i forhold til raske kontrolperso- dermed af hvor meget spytkirtelvæv der er blevet bestrålet, ner, og IL-6 er fundet korreleret til både mund- og øjentør- og ikke mindst af den totale stråledosis som dette væv har hed (65). modtaget. Akutte histopatologiske forandringer er infiltration Kvantitative og kvalitative undersøgelser af spytsekre- af inflammationsceller samt degeneration, fibrose og nekrose tionen har væsentlig betydning for forståelsen af de pato- af spytkirtelvævet, hovedsagelig lokaliseret til de serøse cel- fysiologiske mekanismer ved SS, og derved betydning for letyper. Ductus-vævet er morfologisk set relativt upåvirket indkredsningen af årsagsforhold og nye interventionsmulig- med dilatation af indskudsstykker og interlobulært ductus- heder ved SS. Der ses en øget anvendelse af glandulær sialo- væv (68). Hypofunktionen af spytkirtelvævet kan være en metri (fra gl. parotidea og gl. submandibularis/gl. sublingua- reversibel følgetilstand ved doser på 30-50 Gy, hvorimod hø- lis) og sialokemi, som synes at have højere specificitet og jere doser ofte inducerer irreversible forandringer. Sådanne sensitivitet end helspytanalyser, og som derfor er anvende- histopatologiske langtidseffekter af strålebehandling omfatter lige som diagnostisk redskab der kan erstatte mere invasive degenerative og irreversible forandringer i kirtelvævet som diagnostiske test. Desuden synes såvel glandulær sialometri skrider frem over måneder efter ophør af strålebehandlingen som sialokemi velegnede til monitorering af sygdomsaktivi- og omfatter degeneration af serøse acinus-celler, inflamma- tet og -progression. torisk celleinfiltration, dilatation af ductus, fibrose, adipøse aflejringer og atrofi (69). Cancerbehandling og påvirkning af spytkirtelfunktion Strålingens akutte virkning på spytkirtlerne medfører en Iatrogent induceret hypofunktion af spytkirtlerne og ændret drastisk nedgang i spytsekretionen inden for den første uge spytsammensætning er relativt hyppigt forekommende føl- af strålebehandlingen, der vedvarer under hele behandlings- getilstande hos visse cancerpatienter. Disse ses i særdeleshed forløbet (70). Denne initiale akutte nedsættelse af spytsekre- hos patienter der har undergået strålebehandling i hoved- tionen efterfølges ofte af en kortvarig restituering af kirtel- hals-regionen, men kan også ses hos patienter som er eller funktionen, hvorefter denne aftager kraftigt igen for at ved- har været i kemoterapi (66). blive lav eller helt ophøre i tilfælde af høje stråledoser (71).

130 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

130‑•‑PANTONE 427 CV 130‑•‑CYAN‑130‑•‑MAGENTA‑130‑•‑GUL‑130‑•‑SORT Den nedsatte spytsekretion medfører spyt med et lavere pH Den nedsatte spytsekretionshastighed i dagene umiddelbart og med en ringere bufferkapacitet, da både bikarbonat- og efter kemoterapien kan dog delvist tilskrives den antiemeti- fosfatkoncentrationerne formindskes (72). Derimod er det ske behandling (behandling, der modvirker opkastning) der vist at koncentrationerne af natrium og klorid hos patienter ordineres i forbindelse med kemoterapien, og som ofte har der har modtaget store stråledoser, stiger i både helspyt, spyt en antikolinerg virkning (79). Kemoterapi medfører desuden fra gl. parotidea og submandibulært/sublingvalt spyt, hvilket en systemisk immunsuppression og orale humorale for- indikerer udsivning af interstitialvæske fra den beskadigede svarsmekanismer, såsom spyttets koncentration af immuno- kirtel til spyttet og/eller beskadigelse af ductus-cellernes re- globuliner, specielt sekretorisk IgA kan derfor være markant absorptionsmekanismer som følge af bestrålingen (73). Yder- nedsat under behandlingen (77), hvilket kan øge risikoen for ligere ses stråleinducerede ændringer i spyttets koncentra- infektioner i mundhulen. Andre har dog vist at sekretionsra- tioner af proteiner (74), og dets viskositet øges (75). terne af sekretorisk IgA og sekretorisk IgM fra spytkirtlerne Lægevidenskaben har forbedret sine resultater hvad an- er uændrede under kemoterapi (80). Der er også observe- går patientoverlevelse efter cancer i hoved-hals-regionen i ret ændringer i spyttets elektrolytsammensætning under de senere år, og samtidig har der været stort fokus på at kemoterapi. Spyttets bufferkapacitet falder signifikant (78), mindske bivirkninger af strålebehandling på spytkirtlerne sandsynligvis pga. en nedsat sekretion af bikarbonat, og det således at patienters tand- og mundsundhed påvirkes så er vist at spyttets pH også er lavere under kemoterapi (81). lidt som muligt af denne terapiform. Herved mindskes en Det er endnu ikke afklaret hvorvidt saltkoncentrationerne i fremadrettet mundtørhedsproblematik, herunder spise- og spyttet ændres som udtryk for en ændret duktal modifika- talegener. Dertil kommer den skærpede opmærksomhed på tion af primærspyttet induceret af kemoterapien. Således er behovet for odontologisk intervention både før og efter be- der rapporteret om nedsat natriumkoncentration i spyt fra handlingen samt muligheden for at få økonomisk støtte fra gl. paroidea (82), mens der er fundet en øget koncentration det offentlige til forebyggelse og tandbehandling. Resulta- af natrium i helspyt (83). terne af forskningen i feltet har allerede bidraget afgørende Ændringer i spytmængden og -sammensætningen ved for patienternes livskvalitet. kemoterapi kan i lighed med andre lægemiddelinducerede forandringer i spytsekretionen være til stor gene for patien- Kemoterapi ten og kan give anledning til øget risiko for sygdom i mund- Kemoterapi virker primært på celler med en hurtig celle- hulen. Således stilles ofte krav til særlige profylaktiske og deling. Det betyder at kemoterapeutica ikke kun påvirker behandlingsmæssige tiltag hos patienten som har gennem- maligne tumorceller, men også normale celler med en hur- gået kemoterapi. tig celledeling (eksempelvis i knoglemarv, slimhindeepitel Hvert år diagnosticeres ca. 32.000 nye tilfælde af cancer og hårfollikler). Dette vil hyppigt medføre bivirkninger på i Danmark, hvoraf en stor del behandles med kemoterapi. sådanne afhængig af dosis og varighed af kemoterapien. Der Det danske folketing indførte per 1.4.2001 en lov (84) der vil dog også kunne opstå bivirkninger på celler med lang- berettiger cancerpatienter med betydelige dokumenterede sommere proliferationshastighed, som eksempelvis spytkir- tandproblemer pga. kemoterapi til et særligt økonomisk telvæv. De fleste kemoterapeutica indvirker på celler i de- tilskud til tandbehandling fra amtsrådet. Hvorvidt der er lingsfasen af cellecyklus eller på cellernes stofskifte. permanente følger i mundhulen efter kemoterapi, er stadig Flere undersøgelser har vist at kemoterapi kan medføre et åbent spørgsmål, men en enkelt undersøgelse har vist at akutte forandringer i spytkirtelfunktionen under behandlin- spyttets indhold af sekretorisk IgA var signifikant nedsat gen, men det er svært at uddrage konklusioner da undersø- fem år efter kemoterapi (85). Videnskabelig dokumentation gelserne sjældent er sammenlignelige (forskellige cancerty- for om der kun er tale om forbigående forandringer, eller per, kemoterapeutica og doser samt undersøgelsesmetoder). om kemoterapi kan føre til permanent nedsat spytsekretion, Histopatologisk er der bl.a. påvist dilatation af ductus og de- smagsforandringer, slimhindelidelser, ændring af mundhu- generation af acini i de små spytkirtler hos cancerpatienter lefloraens sammensætning, caries, gingivitis og/eller par- behandlet med kemoterapeutica (76). odontitis er ønskelig. Under kemoterapi har nogle undersøgelser vist at spytsekretionshastigheden nedsættes (77). Andre undersøgelser Markører i spyt har derimod vist uændret spytsekretionshastighed (78). Det Nye teknologier inden for specielt det molekylærbiologiske er imidlertid vidt forskellige cancerdiagnoser og kemotera- område har banet vejen for en lang række muligheder for at peutica der ligger til grund for de respektive undersøgelser. kunne skelne mellem syg og rask. Således forventes det at

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler 131

131‑•‑PANTONE 427 CV 131‑•‑CYAN‑131‑•‑MAGENTA‑131‑•‑GUL‑131‑•‑SORT Spyt

den store mængde arbejde der i dag er dedikeret til studier viteter på mellem 98,7 og 100% når der sammenlignes med inden for det humane arvemateriale (genomics) og proteiners serumtest (91,92), samt mæslinger, fåresyge og røde hunde struktur og funktion (proteomics), vil give ny indsigt i den med lignende høje korrelationer mellem spyt og serumanti- molekylære kompleksitet der er forbundet med sygdoms- stofniveauer (93-96). udvikling. Erhvervelse af denne indsigt vil føre til udvikling Et andet og nok endnu større fokusområde inden for bio- at nye værktøjer i klinikken i relation til detektion og mo- markører i spyt er molekyler der kan fortælle om eventuelle nitorering, sygdomsforebyggelse, diagnostik, behandling og maligne tilstande hos den enkelte. Markører med høj sensi- prognose. Et eksempel på et sådant værktøj er biologiske tivitet og specificitet for specielt de tidlige asymptomatiske markører, de såkaldte biomarkører, hvoraf flere i dag alle- stadier vil være af stor værdi i screeningsregi, eftersom tidlig rede er identificeret og integreret inden for diagnosticering detektion af en cancer og deraf tidlig intervention ofte vil og behandling. være udslagsgivende for patientens overlevelse. Derudover En biomarkør er defineret som en effekt eller karakteri- vil cancerspecifikke biomarkører potentielt kunne bruges stik der kan måles og evalueres objektivt som en indikator ved opfølgende monitorering af behandlingens effekt samt for normale biologiske processer, patogene processer eller til at følge patienten for at kunne sætte ind med ny behand- farmakologiske responser på terapeutiske interventioner ling ved evt. tilbagefald. Endnu er der ingen spytbaseret test (86). Med ganske få undtagelser er alle kendte biomarkører på markedet inden for maligne sygdomme, men en række indtil videre fundet i blodprøver og ikke i spyt. Viden om markører der alle først er fundet og valideret i blodprøver, at blodets sammensætning i nogen grad reflekteres i spyt er nu også blevet evalueret i spytprøver. sammenholdt med fordelene ved at anvende spytprøver Således er antistoffer mod den inaktiverede form af tu- (non-invasiv opsamlingsteknik med minimal infektionsri- mor-suppressor-proteinet p53 fundet i serum fra patienter siko) frem for blodprøver, har øget interessen for spyttets med forskellige former for cancer (97). Som markør i en potentielle anvendelse inden for sygdomsopsporing og dia spyttest er antistoffer mod p53 dog endnu kun foreslået til gnostik, hvilket afspejles i det stigende antal videnskabelige detektion af lokal malignitet. Således har Tavassoli et al. (98) rapporter der vedrører biomarkører i spyt. målt disse antistoffer i spyt fra patienter med oralt plano- Potentielle markører i spyt skal søges dels i molekyler se- cellulært karcinom og foreslået benyttelse af en spyttest til cerneret direkte til spyttet af spytkirtlernes celler, dels i mo- screening og tidlig detektion af denne sygdom. Desuden har lekyler der via forskellige former for transport har passeret analyser af mRNA i spyt hos patienter med oralt planocel- fra blodet gennem spytkirtlernes celler til selve spyttet, og lulært karcinom vist lovende resultater mhp. udpegningen endelig i de cellerester fra selve spytkirtlernes, men også fra af cancerrelaterede biomarkører i spyt (99). mundhulens epitel, der forefindes i spyttet. Stoftransport fra Proteinet c-erbB-2, også kendt som Her2/neu, benyttes blod til spyt kan foregå transcellulært eller paracellulært ved som en prognostisk brystkræftmarkør i analyser af vævsbio passiv eller aktiv transport og afhænger af en række fysisk- psier fra kvinder diagnosticeret med maligne tumorer. Det kemiske forhold, såsom stoffets opløselighed i fedt og vand, er rapporteret at målinger af denne markør i spyt muligvis pH, dets ladning og proteinbinding. Hvad angår proteiners kan benyttes ved indledende detektion og efterfølgende pa- transport er der en formodning om at de fleste lavmoleky- tientobservation for tilbagefald (100,101). lære proteiner passerer frit igennem kirtelcellerne. Som nævnt er en af de store styrker ved biomarkører til En veletableret markør inden for spytbaseret diagnostik cancerscreening at de tidligt i sygdomsforløbet kan give et er det specifikke antistofsvar mod infektion med HIV hu( ‑ fingerpeg om sygdom – i bedste fald mens patienten endnu man immunodeficiency virus). Det er vist at måling af antistoffer er symptomfri hvor der er de bedste muligheder for effek- mod HIV i spyt, på linje med en serumtest, har en sensitivi- tivt at behandle og eventuelt kurere patienten. I lyset af det- tet og specificitet mellem 95% og 100% (87-90). Ud over den te undersøger vi i laboratoriet nu muligheden for vha. spyt lettere prøvetagning er den største fordel ved en spytbaseret at identificere og måle biomarkører der er specifikke for ko- test sammenlignet med en serumtest at infektionsrisikoen lorektal cancer, idet man ved tidlig diagnosticering af denne for personale er elimineret i kraft af testens non-invasive sygdom effektivt kan fjerne primærtumor ved tarmresek- procedure. tion og hermed forhindre spredning af tumorceller til andre En række andre virusinfektioner har også vist sig mulige organer. Som et ekstra skud på stammen forestiller man sig at diagnosticere via antistofanalyser i spytprøver, ligesom at biomarkører på sigt vil kunne bruges som et værktøj i for- der kan testes for induceret immunitet efter vaccination. bindelse med skræddersyet terapi til individuelle patienter. Heriblandt hepatitis A, B og C med specificiteter og sensiti- Mens fokus på cancerrelaterede markører er forholds-

132 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

132‑•‑PANTONE 427 CV 132‑•‑CYAN‑132‑•‑MAGENTA‑132‑•‑GUL‑132‑•‑SORT vis nyt, har måling af hormonniveauer i spyt længe været lig non-invasiv diagnostik af bulimi, og dermed tidlig igang- anvendt som supplement i klinikken ved udredning af en- sættelse af den nødvendige psykologiske og odontologiske dokrinologiske funktioner. Kortlægningen af hormonelle intervention (109). døgn- og månedsvariationer kræver opsamling af mange Spyt har også vist sig anvendelig i relation til monito- prøver, hvilket giver spyt en række fordele i forhold til blod, rering af medicin. En forudsætning for at anvende spyt til idet spytopsamling er uden gener for patienten hvad angår dette formål er at forholdet mellem koncentrationen i blod både det fysiske ubehag og rent praktisk, idet spytprøver og spyt er velkendt hvilket er tilfældet for en lang række af ofte kan opsamles i hjemmet. De fleste hormoner er fedtop- stoffer (110). Medicinniveauet i spyt afspejler, som ved mo- løselige (fx steroidhormonerne) og passerer derfor fra blo- nitorering af hormoner, den frie ikke-proteinbundne medi- det ud i spyttet via passiv diffusion. Målingerne af en række cinfraktion i blod, hvilket i nogle tilfælde giver spytniveauet hormoner i spyt har klinisk relevans, idet der er en direkte en højere terapeutisk værdi end det totale blodniveau. Dog sammenhæng mellem niveauet af hormon i hhv. spyt og er det væsentligt at være opmærksom på at koncentrationen blod. I blod findes hormoner på to former: som frit hormon af den frie medicinfraktion i spyt for nogle stoffers vedkom- og som proteinbundet hormon. Det hormonniveau der må- mende er pH-afhængig hvorfor variationen i spytsekreti- les i spyt, afspejler den frie andel af hormon i blod. Da det onshastighed og dermed variationen i spyttets pH i nogle frie hormon er identisk med det biologisk aktive hormon, tilfælde vil resultere i variationer i spyt-plasma-forholdet, og kan viden om spyttets hormonniveau i nogle tilfælde have dermed begrænse spyts diagnostiske anvendelighed. Denne højere diagnostisk værdi end det hormonniveau der måles problematik er mindre udtalt når det gælder måling af eufo- i blod. Monitoreringen af en lang række hormoner i spyt riserende stoffer hvor det i højere grad handler om at de- er således blevet anvendt i relation til forskellige kliniske tektere frem for at kvantificere et stof. Spyt er således blevet problemstillinger, og der kommer stadig flere til. Fx er der brugt til at afdække misbrug af kokain (111) og marihuana fundet sammenhænge mellem cortisol og stress (102,103), (112,113), samt indtagelse af alkohol (114,115). Måling af al- østriol og nedsat fostervækst (104) samt præmatur fødsel kohol i spyt forudsætter dog at prøven tages tidligst 20 min. (105), progesteron og tidspunkt for ægløsning (106) samt te- efter indtagelsen hvor absorption og distribution af den stosteron og adfærdsudvikling hos børn (107). En detaljeret indtagede alkohol er sikret, og man derved forhindrer regi- litteraturoversigt over anvendelsen af spyt til udredning af strering af falsk høje værdier forårsaget af den direkte »kon- endokrinologisk funktion (med fokus på steroidhormoner- taminering« af mundhulen med alkohol (114). Hvad angår ne) kan læses på internet-adressen: http://www.salivatest. rygning er måling af cotinin (en nikotinmetabolit) i spyt en com/journals/saliva_ref.html. Også andre hormoner end velegnet metode til at validere selvrapporterede rygevaner steroidhormonerne har været i fokus i relation til kortlæg- (116). Cotinin-måling kan også give en indikation om passiv ning af spyt-blod-forholdet. Der er således vist en sammen- rygning, idet der er observeret en tæt korrelation mellem hæng mellem insulin i hhv. spyt og blod ved en oral gluko- niveauet af cotinin i spyt og antallet af cigaretter røget i en setolerancetest hos grupper af patienter med type 2 diabe- husholdning (117). tes, ikke-diabetiske fede personer og raske kontrolpersoner Endelig har spyt i takt med udviklingen af stadig bedre (108). I laboratoriet undersøger vi for tiden spytniveauer af metoder til oprensning og bestemmelse af DNA-profiler fået forskellige hormoner involveret i appetitreguleringen mhp. en betydelig rolle som retsmedicinsk markør. Ekstraktion af at finde mulige markører for spiseforstyrrelsen bulimi. Da DNA fra cellerester af den orale slimhinde i helspyt giver skader på tændernes emalje (fx erosion) og hævede spyt- mulighed for karakteristik af den aktuelle genprofil, hvilket kirtler i mange tilfælde er eneste synlige tegn på spisefor- kan være nyttigt ved identifikation af såvel offer som ger- styrrelsen, har tandlægen, der ser sine patienter regelmæs- ningsmand. Spyt isoleret fra fx bidmærker (119), frimærker sigt, god mulighed for at opdage disse tegn på sygdom i for- og konvolutter eller efterladte cigaretskod (119,120) har så- hold til andre grupper i sundhedssystemet. Men diagnostik ledes i flere tilfælde været vigtigt bevismateriale i kriminal- på baggrund af eksisterende kriterier er vanskelig og ligger sager, som fx da en tyv blev fældet på at have spist af en uden for tandlægens kompetence, så udviklingen af biologi- cheddarost på gerningsstedet hvorfra hans spyt blev isoleret ske markører i spyt vil sammenholdt med det orale kliniske og DNA-profilbestemt (121). billede give tandlægen yderligere mulighed for at afdække Med individuelt tilpassede instrumenter er det i dag mu- årsagen til eksisterende dentale erosioner og dermed bidra- ligt at opsamle spyt fra alle større og mindre kirtler i mund- ge til forebyggelse og behandling af skaderne på den mest hulen, og det er vist at de forskellige typer af spyt har speci- hensigtsmæssige måde. Dertil kommer muligheden for tid- fikke profiler hvad angår proteinsammensætning (122,123).

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler 133

133‑•‑PANTONE 427 CV 133‑•‑CYAN‑133‑•‑MAGENTA‑133‑•‑GUL‑133‑•‑SORT Spyt

Af samme grund kan man forestille sig at det ikke er uden 5. Hallett KB, Lucas JO, Johnston T, Reddihough DS, Hall RK. betydning hvilken type spyt man påtænker at anvende til Dental health of children with cerebral palsy following sialodo- sine analyser. Det er blevet foreslået at spyt opsamlet indi- choplasty. Spec Care Dent 1995; 15: 234-8. 6. Lagerlöf F, Oliveby A, Ekstrand J. Physiological factors influen- viduelt fra de enkelte kirtler egner sig bedst til detektion af cing salivary clearance of sugar and fluoride. J Dent Res 1987; kirtelspecifik patologi mens helspyt vil være at foretrække 66: 430-5. til evaluering af systemiske sygdomme (124). Et af de hur- 7. Dawes C. A mathematical model of salivary clearance of sugar tigst voksende områder inden for spytforskning er således from the oral cavity. Caries Res 1983; 17: 321-34. kortlægning af spyttets proteom. Med kortlægningen af 8. Hofer E, Jensen SB, Pedersen AML, Bardow A, Nauntofte B. denne store pulje af proteiner vil der være skabt et grundigt Oral microflora in patients with salivary gland hypofunction. Oral BioSci Med 2004; 2: 77-92 fundament for den fremtidige søgen efter og identifikation 9. Risheim H, Arneberg P, Birkhed D. Oral sugar clearance and af markører der vil kunne give specifik information om pa- root caries prevalence in rheumatic patients with dry mouth tientens sundhedstilstand – oral såvel som systemisk. Pro- symptoms. Caries Res 1992; 26: 439-44. teomprojektet vil også give anledning til udvikling af nye 10. Papas AS, Joshi A, MacDonald SL, Maravelis-Splagounias L, diagnostiske systemer baseret på nanoteknologi, fx udvik- Pretara-Spanedda P, Curro FA. Caries prevalence in xerostomic ling af en chip som kan foretage multianalyse på helspyt individuals. J Can Dent Assoc 1993; 59: 171-4, 177-9. og tilbyde screening af patientens fysiologiske status i »real 11. Rundegren J, van Dijken J, Mornstad H, von Knorring L. Oral conditions in patients receiving long-term treat ment with cyc- time« mens patienten er i tandlægeklinikken. lic antidepressant drugs. Swed Dent J1985;9: 55-64. 12. Bardow A, ten Cate JM, Nauntofte B, Nyvad B. Effect of unstim- English summary ulated saliva flow rate on experimental root caries. Caries Res Saliva. Status and possibilities 2003; 37: 232-6. New knowledge and new techniques within the molecular 13. Navazesh M, Christensen C, Brightman V. Clinical criteria for biological field have expanded the possibilities for using the diagnosis of salivary gland hypofunction. J Dent Res 1992; saliva as one of the diagnostic tools when discriminating 71: 1363-9. 14. Bardow A, Nyvad B, Nauntofte B. Relationships between medi- between health and disease. This opens the possibility for cation intake, complaints of dry mouth, salivary flow rate and using saliva in detection and monitoring in relation to dis composition, and the rate of tooth demineralization in situ. ease prevention, diagnostics, treatment and prognosis. The Arch Oral Biol 2001; 46: 413-23. new knowledge within the field concerns the protecting 15. Larsen MJ, Pearce EI. Saturation of human saliva with respect to effects of saliva on the oral tissues, salivary gland function calcium salts. Arch Oral Biol 2003; 48: 317-22. and saliva from patients suffering from Sjogrens syndrome 16. Ericsson Y. Clinical investigation of the salivary buffering ac- and patients with cancer, as well as identification of new bio tion. Acta Odontol Scand 1959; 97: 131-65. 17. Bardow A, Madsen J, Nauntofte B. The bicarbonate concentration markers. Some of these new areas within salivary research in human saliva does not exceed the plasma level under normal are primarily of dental interest, such as the orally protective physiological conditions. Clin Oral Investig 2000; 4: 245-53. effects of saliva, while others are of more gen-eral interest 18. Shannon IL. Parotid fluid flow rate, parotid fluid, and serum and application. Thus, the advantages of using saliva as a inorganic phosphate concentrations as related to dental caries medium for non-invasive sampling with minimal infection status in man. J Dent Res 1964; 43: 1029-38 risk compared to blood sampling has increased the interest 19. Bardow A, Hofer E, Nyvad B, ten Cate JM, Kirkeby S. Moe D, for the use of saliva as a »handy chair side tool« also within et al. Effect of saliva composition on experimental root caries. Caries Res 2005; 39: 71-7. systemic disease screening and diagnostics. 20. Larsen MJ, Jensen AF, Madsen DM, Pearce EI. Individual variations of pH, buffer capacity, and concentrations of calcium Litteratur and phosphate in unstimulated whole saliva. Arch Oral Biol 1. Fox PC. Salivary enhancement therapies. Caries Res 2004; 38: 1999; 44: 111-7. 241-46. 21. Aguirre A, Testa-Weintraub LA, Banderas JA, Haraszthy GG, 2. Baum BJ, O’Connell BC. In vivo gene transfer to salivary Reddy MS, Levine MJ. Sialochemistry: a diagnostic tool? Crit glands. Crit Rev Oral Biol Med 1999; 10: 276-83. Rev Oral Biol Med 1993; 4: 343-50. 3. Wang J, Voutetakis A, Zheng C, Baum BJ. Rapamycin control 22. Helmerhorst EJ, Hodgson R, van ‘t Hof W, Veerman EC, of exocrine protein levels in saliva after adenoviral vector- Allison C, Nieuw Amerongen AV. The effects of histatin mediated gene transfer. Gene Ther 2004; 11: 729-33. derived basic antimicrobial peptides on oral biofilms. J Dent Res 4. Fejerskov O. Concepts of dental caries and their consequences 1999; 78: 1245-50. for understanding the disease. Community Dent Oral Epidemiol 23. Lendenmann U, Grogan J, Oppenheim FG. Saliva and dental 1997; 25: 5-12. pellicle – a review. Adv Dent Res 2000; 14: 22-8.

134 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

134‑•‑PANTONE 427 CV 134‑•‑CYAN‑134‑•‑MAGENTA‑134‑•‑GUL‑134‑•‑SORT 24. Banderas-Tarabay JA, Zacarias-D’Oleire IG, Garduno Estrada Forfattere R, Aceves-Luna E, Gonzalez-Begne M. Electrophoretic analy- Anja Weirsøe Dynesen, ph.d.-stipendiat, cand.odont. og cand.scient. i sis of whole saliva and prevalence of dental caries. A study in human ernæring¹, Siri Beier Jensen, ph.d.-stipendiat, tandlæge¹, Lars Mexican dental students. Arch Med Res 2002; 33: 499-505. Holten-Andersen, ph.d.-stipendiat, cand.scient.¹, Thorbjörg Jensdóttir, 25. Eccles JD. Dental erosion of nonindustrial origin. A clinical sur- erhvervs-ph.d.-stipendiat, MSc (Nutrition)¹,², Anne Marie Lynge Pe‑ vey and classification. J Prosthet Dent 1979; 42: 649-53. dersen, lektor, tandlæge, ph.d.¹, Allan Bardow, adjunkt, tandlæge, 26. Nunn JH, Gordon PH, Morris AJ, Pine CM, Walker A. Dental ph.d.,¹ og Birgitte Nauntofte, professor, dr.odont.¹ erosion - changing prevalence? A review of British National childrens’ surveys. Int J Paediatr Dent 2003; 13: 98-105. ¹Afdeling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & 27. Jensdottir T, Arnadottir IB, Thorsdottir I, Bardow A, Gudmunds Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fa- son K, Theodors A, et al. Relationship beween dental erosion, kultet, Københavns Universitet, og ² TOMS-gruppen A/S soft drink consumption, and gastroesophageal reflux among Icelanders. Clin Oral Investig 2004; 8: 91-6. Korrespondance: 28. Bashir E, Lagerlöf F. Effect of citric acid clearance on the sat Adjunkt, ph.d. Allan Bardow, Afd. for Oral Medicin, Klinisk Oral uration with respect to hydroxyapatite in saliva. Caries Res Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi, Tandlægeskolen, Nørre Allé 1996; 30: 213-7. 20, DK-2200 København N, Danmark. E-mail: [email protected] 29. Bashir E, Gustavsson A, Lagerlöf F. Site specificity of citric acid retention after an oral rinse. Caries Res 1995; 29: 467-9. 30. Järvinen VK, Rytomaa I, Meurman JH. Location of dental erosion in a referred population. Caries Res 1992; 26: 391-6. 31. Järvinen VK, Rytomaa II, Heinonen OP. Risk factors in dental Basalbiologi erosion. J Dent Res 1991; 70: 942-7. Spyt 32. Colquhoun AN, Ferguson MM. An association between oral lichen planus and a persistently dry mouth. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2004; 98: 60-8. 33. Jensdottir T, Buchwald C, Nauntofte B, Bardow A. Effects of sucking acidic candy on whole mouth saliva composition. Caries Res 2005; 39: 468-74. 34. Amaechi BT, Higham SM, Edgar WM, Milosevic A. Thickness of acquired salivary pellicle as a determinant of the sites of den tal erosion. J Dent Res 1999; 78:1821-8. 35. Nekrashevych Y, Stosser L. Protective influence of experimen- tally formed salivary pellicle on enamel erosion. An in vitro study. Caries Res 2003; 37: 225-31. 36. Zahradnik RT, Moreno EC, Burke EJ. Effect of salivary pellicle on enamel subsurface demineralization in vitro. J Dent Res 1976; 55: 664-70. 37. Nieuw Amerongen AV, Oderkerk CH, Driessen AA. Role of mucins from human whole saliva in the protection of tooth enamel against demineralization in vitro. Caries Res 1987; 21: 297-309. 38. Moutsopoulos HM, Talal N. Immunological abnormalities in Sjögren’s syndrome. In: Talal N, Moutsopoulos HM, Kassan SS, editors. Sjögren’s syndrome. Clinical and immunological aspects. Heidelberg: Springer; 1987. p. 258-65. 39. Al-Hashimi I, Khuder S, Haghighat N, Zipp M. Frequency and predictive value of the clinical manifestations in Sjögren’s syndrome. J Oral Pathol Med 2001; 30:1-6. tal erosion. J Dent Res 1999; 78:1821-8.

En fuldstændig litteraturliste kan rekvireres hos sekretær Pia Bast: [email protected]

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler 135

135‑•‑PANTONE 427 CV 135‑•‑CYAN‑135‑•‑MAGENTA‑135‑•‑GUL‑135‑•‑SORT rdet biofilm dukker stadig oftere opp i littera- Biofilm og bakterie- turen og antall publikasjoner som omhandler O emnet har økt eksponentielt siden begrepet ble kommunikasjon – tatt i bruk på slutten av syttitallet (1). Men hva er egentlig biofilm og hvilke konsekvenser har det at bakteriene velger mulige konsekvenser å leve sammen i biofilm? Tradisjonelt har bakterier blitt sett på som enkle, encellede organismer, og mikrobiologer har for oral profylakse i hovedsak studert bakterier som vokser i flytende medier eller på bakterieskåler. Dette har gitt oss nyttig kunnskap og Anne Aamdal Scheie og Fernanda Cristina Petersen forståelse av sammenhengen mellom bakterier og sykdom. Imidlertid har man ved denne tilnærmingen gått glipp av informasjon om viktige sider av bakterienes liv. Det viser seg Bortsett i fra fluorider er det få kjemiske stoffer som nemlig at bakterier i virkeligheten ikke lever isolert. Som i nevneverdig grad virker forebyggende på plakkrela- oftest lever de festet på overflater organisert i komplekse terte orale sykdommer som karies og periodontitt. En bakteriesamfunn som vi kaller biofilm. Dentalt plakk er en forklaring kan være at bakteriene som er involvert, typisk biofilm. organiserer seg i såkalte biofilmer. Biofilmer er kom- Det er interessant at Antonie van Leeuwenhoek med sitt selv- konstruerte mikroskop beskrev den orale mikroflora som plekse tredimensjonale samfunn av bakterier. Mens mi- en biofilm allerede på sekstenhundretallet. Han interesserte krobiologer tradisjonelt har studert bakterier i flytende seg for plakk, »scurf«, som han kalte det. Bakteriene han så medier i laboratoriet, vet vi nå at bakterier i naturen, i mikroskopet sitt kalte han »animalcules«. I et brev fra 1683 biofilmbakterier, uttrykker andre egenskaper enn de skriver han om sine observasjoner: »The number of these ani‑ frittflytende. Senere tiders muligheter for å studere malcules in the scurf of a man is so many that I believe they exceed genekspresjon og genregulering i bakterier har gitt ny the number of men in a Kingdom«. Videre gjorde han forsøk med vineddik som antibakterielt middel. »I took in my mouth some kunnskap om kommunikasjonssystemer, quorum-sen- very strong wine-vinegar, and closing my teeth, I gargled and rinsed sing-systemer, som tillater bakteriene å koordinere sine them very well with the vinegar. Afterwards I washed them very well genuttrykk. Vi mangler fortsatt informasjon om hvor- with fair water, but there were an innumerable quantity of animal‑ dan bakteriene regulerer sine gener for å danne dentalt cules yet remaining in the scurf upon the teeth. I took a very little plakk, såkalt oral biofilm. Mer kunnskap om disse pro- wine-vinegar and mixed it with the water in which the scurf was dissolved, whereupon the animalcules died presently. From hence I sessene er viktig for å utvikle nye strategier for å fore- conclude, that the vinegar with which I washed my teeth, killed only bygge sykdommer forårsaket av orale biofilm bakterier. those animalcules which were on the outside of the scurf, but did not Å interferere med bakterienes kommunikasjonssyste- pass through the whole substance of it«. Dette beskriver viktige mer kan vise seg som lovende metoder. Det er derfor egenskaper ved bakterielle biofilmer. en utfordring for odontologisk forskning å belyse og forstå hvordan slike kommunikasjonssystemer virker Bakterienes livsstil i en biofilm En bakteriell biofilm består av bakterier festet til et under- hos orale bakterier. Denne artikkelen diskuterer disse lag i en omgivende matriks. Matriksen som holder bakteri- aspektene. ene sammen er en blanding av polysakkarider, proteiner og DNA som stammer hovedsakelig fra bakteriene (2). Bakte- rier i biofilm danner tredimensjonale strukturerte samfunn med væskekanaler for blant annet transport av næringssub- strater, avfallsprodukter og ulike signalmolekyler (3). Bakterier i biofilm er langt mindre sensitive overfor anti- mikrobielle stoffer og vertens immunforsvar enn når de le ver fritt i flytende medium (4). Konsentrasjonen av et stoff som dreper fritt flytende bakterier må økes, gjerne fra ti til tusen ganger for å ha tilsvarende effekt når bakteriene

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

136‑•‑PANTONE 427 CV 136‑•‑CYAN‑136‑•‑MAGENTA‑136‑•‑GUL‑136‑•‑SORT Adhesjon ¬ Kolonisering ¬ Koadhesjon ¬ Modning ¬ Oppløsning Fig. 1. De ulike trinn i biofilmdannelse.

vokser i biofilm (4). Dette er nettopp hva van Leeuwenhoek også i forskjellig grad avhengig av om biofilmen er tykk og i sin tid observerte med vineddiken han testet. Denne til- moden eller tynn og umoden (6). Andre eksempler på en- synelatende resistensen kan forklare hvorfor mange stoffer dret genaktivitet i biofilm er enzymet urease i Streptococcus benyttet til oral profylakse har dårligere effekt klinisk enn salivarius og sekretering av en rekke proteiner i Actinobacillus forventet ut i fra laboratorietester. actinomycetemcomitans (7). En forklaring på den tilsynelatende resistensen har vært at Biofilmdannelse i Pseudomonas aeruginosa, som forårsaker strukturen i en biofilm hindrer diffusjon av aktive molekyler alvorlig lungebetennelse hos pasienter med cystisk fibrose, inn i dybden av biofilmen, eller at molekylene inaktiveres i er mye studert. I biofilm sammenlignet med fritt flytende overflaten av biofilmen. bakterier og i ulike stadier av biofilmdannelsen har man En annen forklaring på den tilsynelatende resistensen funnet mellom 40 og 50% forskjell i uttrykte gener hos den- kan være bakterienes varierende veksthastighet i biofilmen. ne bakterien (8). Det er slik at bakterienes sensitivitet er avhengig av deres Biofilmdannelse er en trinnvis prosess som starter med veksthastighet. En bakteriekultur som vokser fort vil være adhesjon av frittflytende bakterier til en proteindekket over- mest sensitiv overfor et hemmende stoff. Bakteriene vokser flate, etterfulgt av kolonisering, koadhesjon, modning og langsommere i biofilm enn i flytende medium. Derved blir løsning av enkelte bakterier (Fig. 1). Det er gode holdepunk- bakteriene mindre sensitive. ter for at uttrykk av gener som er involvert i de ulike proses- I en biofilm dannes ulike mikromiljøer på grunn av gradi- sene er koordinerte og velregulerte (8-10). Dette skjer via enter av for eksempel næring, avfallsprodukter, pH og ok- forskjellige signalsystemer som tillater bakteriene å kommu- sygen. Dette registrerer bakteriene og tilpasser seg de vari- nisere med hverandre. I bakteriene setter kommunikasjon- erende forhold ved å skru av og på gener etter sine egne been i gang kaskader av reaksjoner. Resultatet kan være akti- hov. En slik tilpasning krever regulering av et stort antall ge- vering eller hemning av transkripsjon av ulike gener. ner. Nyere forskning har vist at bakteriene på denne måten Bakteriene kan reagere på eksterne stimuli i miljøet. I endrer egenskaper når de befinner seg i en biofilm. dette tilfellet kan de bruke signalmolekyler som vi enda Når for eksempel Streptococcus mutans vokser i biofilm, blir ikke kjenner. I andre signalsystemer er molekylene bedre ca. 20% av dens gener enten oppregulert eller nedregulert i kjent. Bakterietetthet er en type stimulus som kan sette i forhold til når den lever i flytende medium (5). Enzymene gang signalsystemer. Slike bakterie-tetthetsavhengige signal som S. mutans bruker til å lage polysakkarider uttrykkes systemer kalles »quorum sensing«-systemer. Ordet »quorum«

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler 137

137‑•‑PANTONE 427 CV 137‑•‑CYAN‑137‑•‑MAGENTA‑137‑•‑GUL‑137‑•‑SORT Biofilm

betyr »det minste antall medlemmer av en forsamling som må være tilstede for at forsamlingen skal være beslutnings- Få bakterier, Mange bakterier, dyktig«. få signalmolekyler mange signalmolekyler Bakteriene benytter ulike molekyler som quorum-signaler Konsentrasjonen av signalmolekyl vil være en funksjon av bakterietettheten. Ikke før konsentrasjonen av signalmolekyler har nådd en viss terskelverdi, quorum, vil bakterien være i stand til å registrere og respondere på signalet. Når antall bakterier når det kritiske nivå kan de ved hjelp av quorum-signaler koordinere sine genuttrykk (Fig. 2). For bak- Ingen transkripsjon Transkripsjon teriene betyr dette at de kan skru av eller på viktige gener på av målgener av målgener en koordinert måte. De kan med andre ord »trekke i flokk«. Signalmolekyler Vi finner mange quorum-signalsystemer i både gram Reseptorprotein Fig. 2. Bakteriene produserer signalmolekyler som sendes ut positive og gramnegative bakterier. Bakteriene benytter i omgivelsene. Antall signalmolekyler vil være en funksjon ulike signalmolekyler som quorum-signaler. Grampositive av antall bakterier. Når antall bakterier har nådd en viss ter- bakterier benytter oligopeptider som signalmolekyler, skelverdi, quorum, er bakteriene i stand til å registrere signa- mens gramnegative bakterier benytter homoserin-laktoner. let som setter i gang transkripsjon av gitte målgener. Mange quorum-molekyler er svært spesifikke. Dette inne- bærer at de kun kan benyttes til kommunikasjon mellom bakterier av samme spesies. Nylig avdekket man imidlertid et annet kommunikasjonssystem, autoinduser-2-systemet (AI-2). I motsetning til de fleste andre quorum-systemer som benyttes av bakteriene til intra-spesies-kommunikasjon, kan bakteriene benytte AI-2-systemet som et mer generelt, interspesies, kommunikasjonssystem. Enkelt kan man si at ved hjelp av det tidligere beskrevne quorum-systemet kan bakterien kommunisere med og kontrollere sine likemenn, mens AI-2 i tillegg kan benyttes til å kommunisere med andre (11). AI-2 ble først beskrevet å stimulere bioluminisens i marine bakterier slik som Vibrio harveyi (12). I Fig. 3 ser vi hvordan en bakteriekultur av V. harveyi skrur på genene for lumini- sens og lyser med et blålig lys når tettheten av bakteriekul- turen når et visst nivå. Senere studier har bekreftet at en rekke både grampositive og gramnegative bakterier har gener for å produsere AI-2-signalmolekyler (13, 14). Strukturen til AI-2 fra V. harveyi ligner ikke noen andre kjente signalmolekyler. For de fleste andre bakterier kjenner man ikke mole- kylstrukturen for AI-2. Man vet imidlertid at produksjonen av AI-2 avhenger av et LuxS-enzym. LuxS ser nokså lik ut i mange bakterier (15).

Kommunikasjon i plakkbiofilm Det er rimelig å anta at det foregår livlig kommunikasjon mellom bakteriene i plakkbiofilm. I laboratoriet har man Fig. 3. Bioluminisens, lysende blått lys, uttrykkes ved at påvist evnen til kommunikasjon hos ulike orale bakterier visse gener transkriberes, »skrus på«, ved en viss bakterie- (Tabell 1). Kommunikasjon via signalsystemer ble først vist i tetthet, quorum i V. harveyi. Streptococcus gordonii (16). Ved å inaktivere et gen som regulerer evnen til naturlig transformasjon i S. gordonii, fant man

138 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

138‑•‑PANTONE 427 CV 138‑•‑CYAN‑138‑•‑MAGENTA‑138‑•‑GUL‑138‑•‑SORT Tabell 1. »Quorum«-signalering i orale bakterier. Signalmolekyl Bakterie Fenotypisk effekt

CSPa) Streptococcus mutans Biofilmdannelse, biofilmstruktur, naturlig transformasjon, stress og syretoleranse, celleseparasjon Streptococcus gordonii Biofilmdannelse, naturlig transformasjon Streptococcus intermedius

Streptococcus mitis Naturlig transformasjon Streptococcus oralis Streptococcus sanguis Streptococcus crista Streptococcus anginosus Streptococcus constellatus

AI-2b) Streptococcus gordonii Biofilmdannelse medPorphyromonas gingivalis, karbohydratmetabolisme

Porphyromonas gingivalis Biofilmdannelse medStreptococcus gordonii, protease og hemagglutininaktivitet

Fusobacterium nucleatum Ukjent

Prevotella intermedia Ukjent

Actinobacillus actinomyce‑ Adaptasjon til jernlimitert miljø, leukotoksin produksjon temcomitans a) CSP; Kompetansestimulerende peptid b) AI-2; Autoinducer 2

at de også mistet evnen til å danne biofilm. Naturlig trans- ker seg at streptokokkene ved slik naturlig transformasjon formasjon innebærer en tilstand der bakteriene er i stand til lett kan til passe seg skiftende miljøforhold ved å tilegne seg å ta opp DNA fra omgivelsene, inkorporere det nye DNA i egenskaper fra andre bakterier. Naturlig transformasjon i S. sitt eget genom, og derved få endrete egenskaper. Man ten- gordonii reguleres av et quorum-signalsystem. Signalmoleky-

Fig. 4. Biofildannelse av orale streptokokker ved quorum-signalering indusert av syntetisk kompetansestimulerende peptid, SCSP.

S. mutans biofilm uten SCSP S. mutans biofilm med SCSP

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler 139

139‑•‑PANTONE 427 CV 139‑•‑CYAN‑139‑•‑MAGENTA‑139‑•‑GUL‑139‑•‑SORT Biofilm

let i dette systemet er et peptid, det såkalte kompetansesti- er det rimelig å interferere med bakterienes muligheter for å mulerende peptid (CSP) (17). Ved å inaktivere gener knyttet forårsake sykdom uten at balansen i normalfloraen forstyr- til kompetanseutvikling, for eksemplet genet som koder for res. CSP i S. mutans, fant man at bakteriens evne til å lage biofilm I munnhulen kan man tenke seg å benytte slike mekanis- ble sterkt redusert (18,19). I Fig. 4 ser vi hvordan vi ved å mer for eksempel for å etablere en økologisk balanse som tilsette CSP stimulerer bakteriene til å danne mer biofilm. I opprettholder oral helse. tillegg til å indusere naturlig transformasjon regulerer CSP Vi antar at en moden plakkbiofilm er resultatet av en serie også bakterienes evne til å tåle stress (20). For eksempel er velregulerte prosesser, hvor hver av dem kan representere dette systemet involvert i evnen S. mutans har til å tilpasse et potensielt mål for biofilmkontroll. I det følgende vil vi seg et surt miljø (21). diskutere hvordan vi tenker at interferens med signalover- Signaloverføring via AI-2 systemet og genet for LuxS er føring kan utnyttes som profylaktisk metode. påvist i flere orale bakterier, for eksempel i Porphyromonas gingivalis, Prevotella intermedia, Fusobacterium nucleatum, A. Interferens med signaloverføring actinomycetemcomitans, S. mutans (22,23) og S. gordonii (24-27) Den australske rødalgen Delisea pulchra unngår å bli kolo (Tabell 1). nisert av bakterier ved at den produserer såkalte furanoner Betydningen av AI-2-signalering for biofilmdannelse i S. som sekundære metabolitter. Furanon har en tilsvarende mutans (22,23) og S. gordonii (24) er ikke avklart. Inaktivering struktur som quorum-signalmolekylene homoserinlaktoner. av LuxS-genet synes imidlertid å påvirke S. mutans i biofilm- Homoserinlaktoner benyttes som quorum-signal av gram- dannelsen når den har tilgang til sukker (23). I S. gordonii negative bakterier. Furanoner kan syntetiseres og er vist å fører tilsvarende inaktivering til endret uttrykk av enzymer kunne hemme biofilmdannelse i P. aeruginosa (28). Man har knyttet til karbohydratmetabolismen (24). P. gingivalis en- også funnet andre molekyler i naturen som kan forstyrre drer uttrykk av virulensfaktorer slik som haemagglutinin og homoserinlaktonmediert signaloverføring, for eksempel proteaseaktivitet når LuxS-genet inaktiveres (25,26). I A. ac‑ molekyler produsert av bacillus og variovorax-spesies (29,30). tinomycetemcomitans stimuleres leukotoksinproduksjonen av Ved å fjerne acylgruppen på homoserinlaktoner vil signal AI-2 (26). AI-2 er også involvert i bakteriens tilpasning til et overføringen forstyrres. Enzymet acylase I fra svin ble ny- miljø som har begrenset tilgang på jern (26,27). lig vist å være i stand til å deacylere homoserinlaktoner fra Siden AI-2-systemet benyttes for inter-spesies-kommu- gramnegative bakterier (31). I marine bakterier førte dette til nikasjon, er studier av biofilmer med flere typer bakterier redusert biofilmdannelse. særlig viktig. S. gordonii og P. gingivalis danner normalt bio- En annen mulighet til å interferere med signaloverføring film sammen. Interessant nok ble det nylig vist at inaktive- er å benytte syntetiske signalmolekylanaloger. Det er rap- ring av LuxS-genet i P. gingivalis og i S. gordonii førte til at portert om både agonister og antagonister (32,33). biofilmdannelsen ble sterkt redusert (24). Staphylococcus aureus benytter tiolakton oligopeptider som signalmolekyler. Disse kan virke både som aktivatorer og Profylakse inhibitorer av quorum-signaler. Naturlig forekommende sig- Den senere tids utvikling og spredning av multiresistente nalmolekyler med små endringer kan redusere virulensen i bakteriestammer og hyppige forekomst av behandlings S. aureus (34). resistente biofilminfeksjoner gjør at man søker andre måter I odontologisk sammenheng er det interessant at det bred- å bekjempe bakterielle infeksjoner på. Tiden er inne for å gå spektrede triclosan som benyttes i blant annet tannpastaer, fra bruk av antibakterielle til antipatogene stoffer. Det vil si, hemmer syntese av forløperen for homoserinlaktoner (35). isteden for å ta livet av bakteriene bør man søke å gjøre dem Homoserinlaktonsignaler er imidlertid ikke påvist i orale mindre farlige ved å regulere og begrense deres uttrykk av bakterier (14,25). virulensfaktorer. De kjente quorum-signalsystemene i orale bakterier inklu- En mulig vei i fremtiden vil kunne være å interferere med derer AI-2-systemet og det peptidinduserte signalsystemet bakterienes kommunikasjonssystemer. Ved hjelp av tilgjen- (CSP). AI-2-systemet anses som et universelt quorum-system gelige gensekvensdata fra bakterielle genomer og fra det hu- som benyttes av både grampositive og gramnegative bak- mane genom kan man identifisere aktuelle genmål som er terier. Derfor kan AI-2 representere et interessant mål for unike for bakterier. profylakse. Det er vist at AI-2 påvirker bindingen av P. gingi‑ For terapeutiske formål vil essensielle gener for bakteri- valis til S. gordonii i biofilm (24). Vi mangler fortsatt kunnskap enes liv representere aktuelle mål. For profylaktiske formål om AI-2s rolle i plakkbiofilmer. Slik kunnskap er nødvendig

140 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

140‑•‑PANTONE 427 CV 140‑•‑CYAN‑140‑•‑MAGENTA‑140‑•‑GUL‑140‑•‑SORT for å vurdere mulighetene for profylaktisk intervensjon via low coordinated gene expression. Information is still lack- dette systemet. ing on the genetic regulation of dental plaque formation. A Å interferere med CSP-signalsystemet kan være en an- better understanding of these processes is of considerable nen måte å bekjempe biofilmrelaterte sykdommer på. S. importance for the development of novel strategies for oral gordonii og S. mutans evne til å danne biofilm kunne tenkes disease prevention. We suggest that interfering with quo- redusert ved å interferere med dette systemet. Vi kjenner rum sensing systems represents promising strategies for foreløpig ikke til om tidlig kolonisatorer som Streptococcus prevention of oral diseases. Therefore, defining the func- oralis, Streptococcus sanguis, og Streptococcus mitis, som alle tions of such systems in oral biofilms is the challenge for produserer CSP og bruker signalet for å indusere naturlig future studies. kompetanse, også benytter signalet i biofilmdannelse. Det vil være interessant å finne ut om tilsetting av syntetisk CSP Litteratur kan indusere til biofilmdannelse når det nødvendigequorum 1. Costerton JW, Geesey GG, Cheng KJ. How bacteria stick. Sci ikke er til stede. I tilfelle kunne CSP benyttes til å etablere Am 1978; 238: 86-95. en beskyttende biofilm som kunne forhindre kolonisering 2. Sutherland IW. Biofilm exopolysaccharides: a strong and sticky av mer virulente stammer. Vi vet at quorum-systemer og an- framework. Microbiology 2001; 147: 3-9. dre signalsystemer avhenger av miljøfaktorer. Det er derfor 3. Costerton JW. Microbial biofilms. Annu Rev Microbiol 1995; 49: vesentlig å finne ut om de opererer, også under relevante 711-45. 4. Davies D. Understanding biofilm resistance to antibacterial kliniske betingelser. agents. Nat Rev Drug Discov 2003; 2: 114-22. 5. Svensäter G, Welin J, Wilkins JC, Beighton D, Hamilton Perspektiv IR. Protein expression by planktonic and biofilm cells of Dersom forebyggelse av oral sykdom skal basere seg på Streptococcus mutans. FEMS Microbiol Lett 2001; 205: 139-46. angrep på, eller forebyggelse av biofilmdannelse, er det ve- 6. Burne RA, Chen YY, Penders JE. Analysis of gene expression in sentlig å vite om bakteriene har utviklet spesifikke mekanis- Streptococcus mutans in biofilms in vitro. Adv Dent Res 1997; 11: 100-9. mer for å leve et liv i biofilm. I så fall vil mekanismene som 7. Li YH, Chen YY, Burne RA. Regulation of urease gene ex- inngår i biofilmdannelsen være konserverte og egnede mål pression by Streptococcus salivarius growing in biofilms. Environ for intervensjon. Stadiene i biofilmdannelse synes å følge Microbiol 2000; 2: 169-77. tilnærmet samme mønster i ulike bakterier, men biofilm- 8. Sauer K, Camper AK, Ehrlich GD, Costerton JW, Davies DG. arkitekturen og de molekylære mekanismer som er invol- Pseudomonas aeruginosa displays multiple phenotypes during de- vert, varierer. Mekanismene for biofilmdannelse i P. aerugi‑ velopment as a biofilm. J Bacteriol 2002; 184: 1140-54. nosa er vel karakterisert og tjener som modell for hypoteser 9. Davies DG, Parsek MR, Pearson JP, Iglewski BH, Costerton JW, Greenberg EP. The involvement of cell-to-cell signals in the de- om mekanismene i andre bakterier. Muligheten for å inter- velopment of a bacterial bio film. Science 1998; 280: 295-8. ferere med quorum-systemer i orale bakterier represente- 10. Stoodley P, Sauer K, Davies DG, Costerton JW. Biofilms as com- rer en interessant mulighet for å forebygge oral sykdom i plex differentiated communities. Ann Rev Microbiol 2002; 56: fremtiden. Imidlertid mangler vi fortsatt informasjon om de 187-209. molekylære mekanismene og signalveiene som er involvert 11. Bassler BL. How bacteria talk to each other: regulation of gene i dannelse av plakkbiofilm. Her ligger en viktig forsknings- expression by quorum sensing. Curr Opin Microbiol 1999; 2: messig utfordring. 582-7. 12. Bassler BL, Wright M, Silverman MR. Multiple signaling sys tems controlling expression of luminescence in Vibrio harveyi: English summary sequence and function of genes encoding a second sensory path Biofilm and bacterial communication – possible consequences for way. Mol Microbiol 1994; 13: 273-86. oral prophylaxis 13. Miller MB, Bassler BL. Quorum sensing in bacteria. Annu Rev Few of the existing oral prophylaxsis prophylactic agents Microbiol 2001; 55: 165-99. have significant effects on oral diseases. The main reason 14. Frias J, Olle E, Alsina M. Periodontal pathogens produce quo- is probably because of a neglect of the fact that the micro- rum sensing signal molecules. Infect Immun 2001; 69: 3431-4. 15. Schauder S, Shokat K, Surette MG, Bassler BL. The LuxS family organisms involved organize into complex biofilm com- of bacterial autoinducers: biosynthesis of a novel quorum-sens munities with features that differ from free floating cells. ing signal molecule. Mol Microbiol 2001; 41: 463-76. Recent approaches to study microbial gene expression and 16. Loo CY, Corliss DA, Ganeshkumar N. Streptococcus goronii bio- regulation in non-oral microorganisms have shed light on film formation: identification of genes that code for biofilm phe- quorum sensing systems for transduction of signals that al- notypes. J Bacteriol 2000; 182: 1374-82.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler 141

141‑•‑PANTONE 427 CV 141‑•‑CYAN‑141‑•‑MAGENTA‑141‑•‑GUL‑141‑•‑SORT Biofilm

17. Håvarstein LS, Gaustad P, Nes IF, Morrison DA. Identifi- aureus, based in part on localization of the site of inhibition to cation of the streptococcal competence-pheromone receptor. the receptor-histidine kinase, Agr Proc Natl Acad Sci USA 2000; Mol Microbiol 1996; 21: 863-9. 97: 13330-5. 18. Bhagwat SP, Nary J, Burne RA. Effects of mutating putative 35. Hoang TT, Schweizer HP. Characterization of Pseudomonas two-component systems on biofilm formation by Streptococcus aeruginosa enoyl-acyl carrier protein reductase (FabI): a target mutans UA159. FEMS Microbiol Lett 2001; 205: 225-30. for the antimicrobial triclosan and its role in acylated homose- 19. Yoshida A, Kuramitsu HK. Multiple Streptococcus mutans genes rine lactone synthesis. J Bacteriol 1999; 181: 5489-97. are involved in biofilm formation. Appl Environ Microbiol 2002; 68: 6283-91. Forfattere 20. Yother J, Trieu-Cuot P, Klaenhammer TR, De Vos WM. Genetics Anne Aamdal Scheie, professor, dr.odont., og of streptococci, lactococci, and enterococci: review of the sixth Fernanda Cristina Petersen, NFR postdoc stipendiat, dr. odont. international conference. J Bacteriol 2002; 184: 6085-92. Institutt for oral biologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i 21. Li YH, Hanna MN, Svensater G, Ellen RP, Cvitkovitch DG. Cell Oslo, Norge density modulates acid adaptation in Streptococcus mutans: impli- cations for survival in biofilms. J Bacteriol 2001; 183: 6875-84. Korrespondanse: 22. Wen ZT, Burne RA. Functional genomics approach to identi- Professor Anne Aamdal Scheie, Institutt for oral biologi, fying genes required for biofilm development by Streptococcus Det odontologiske fakultet, Postboks 1052 Blindern, N-0316 Oslo, mutans. Appl Environ Microbiol 2002; 68: 1196-203. Norge. Tlf: +47 22840359. Fax: +47 22840301. E-mail: ascheie@ 23. Merritt J, Qi F, Goodman SD, Anderson MH, Shi W. Mutation odont.uio.no of LuxS affects biofilm formation in Streptococcus mutans. Infect Immun 2003; 71: 1972-9. 24. McNab R, Ford SK, El-Sabaeny A, Barbieri B, Cook GS, Lamont Bakterier RJ. LuxS-based signaling in Streptococcus gordonii: autoinducer 2 controls carbohydrate metabolism and biofilm formation with Basalbilogi Porphyromonas gingivalis. J Bacteriol 2003; 185: 274-84. Biofilm 25. Burgess NA, Kirke DF, Williams P, Winzer K, Hardie KR, Forebyggelse Aduse-Opuku J, et al. LuxS-dependent quorum sensing in Porphyromonas gingivalis modulates protease and haemagglutinin Plak activities but is not essential for virulence. Microbiology 2002; 148: 763-2. 26. Fong KP, Chung WO, Lamont RJ, Demuth DR. Intra- and inter- species regulation of gene expression by Actinobacillus actinomy‑ cetemcomitans LuxS. Infect Immun 2001; 69:7625-34. 27. Fong KP, Gao L, Demuth DR. LuxS and arcB control aerobic growth of Actinobacillus actinomycetemcomitans under iron limita- tion. Infect Immun 2003; 71: 298-308. 28. Hentzer M, Riedel K, Rasmussen TB, Heydom A, Andersen JB, Parsek MR, et al. Inhibition of quorum sensing in Pseudomonas aeruginosa biofilm bacteria by a halogenated furanone - com pound. Microbiology 2002; 148: 87-102. 29. Dong YH, Wang LH, Xu JL, Zhang HB, Zhang XF, Zhang LH. Quenching quorum-sensing-dependent bacterial infection by an N-acyl homoserine lactonase. Nature 2001; 411: 813-7. 30. Leadbetter JR, Greenberg EP. Metabolism of acyl-homoserine lactone quorum-sensing signals by Variovorax paradoxus. J Bacteriol 2000; 182: 6921-6. 31. Xu F, Byun T, Dussen HJ, Duke KR. Degradation of N-acylho- moserine lactones, the bacterial quorum-sensing molecules, by acylase. J Biotechnol 2003; 101: 89-96. 32. Smith KM, Bu Y, Suga H. Induction and inhibition of Pseudomonas aeruginosa qurum sensing by synthetic autoinducer canalogues of N-acyl homoserine lactones as agonists or antagonists of transcriptional regulators involved in bacterial quorum sensing. Bioorg Med Chem Lett 2002; 12: 153-7. 34. Lyon GJ, Mayville P, Muir TW, Novick RP. Rational design of a global inhibitor of the virulence response in Staphylococcus

142 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

142‑•‑PANTONE 427 CV 142‑•‑CYAN‑142‑•‑MAGENTA‑142‑•‑GUL‑142‑•‑SORT $4&%&4%25$$!..%,3% +523%2I

&ACTSOG&LDERnOVERENSKOMSTER OGREGLERFORPRIVATPRAKSIS

+URSETHENVENDERSIGTILALLEKLINIKEJEREOGANSATTETANDLGERIPRIVATPRAKSIS +URSETSFORMÍLERILBETAFINTENSIVEDAGEATGIVEDELTAGERNEENGRUNDIGINDFRINGIDEVIGTIGSTEREGLER DER STYRERDETDAGLIGEARBEJDEIPRIVATPRAKSIS$ERERTALEOMENREVIDERETUDGAVEAFDETTIDLIGERESYGESIKRINGSKURSUS HVORVIFRSTOGFREMMESTFOKUSERERPÍDEDELEAFOVERENSKOMSTOGREGLER SOMDUDIREKTEKANGÍHJEMOGANV ENDEBAGEFTER +URSETGIVERETGRUNDIGTINDBLIKIANVENDELSENAFSYGESIKRINGSOVERENSKOMSTENSYDELSEROGKOMBINATIONAF YDELSER%FTERKURSETSKALINGENVREITVIVLOM HVORNÍRMANANVENDERPARO YDELSERNE )&" UDVIDETTANDREN SNINGMV LIGESOMALLEVILKUNNELSEOGFORSTÍSINEGENYDELSESSTATISTIKFRASYGESIKRINGEN+LAGEREGLERNEI OVERENSKOMSTENVILMANOGSÍFÍETGODTKENDSKABTIL $ERERDESUDENENGENNEMGANGAFDENYEJOURNALFRINGSREGLEROGPATIENTRETSSTILLINGSLOVEN LIGESOMVI KOMMERINDPÍPATIENTERNESTILSKUDSMULIGHEDER (ELEKURSETGENNEMFRESIENKOMBINATIONAFKORTEFOREDRAG ARBEJDSGRUPPEROGDEBATTERIPLENUM$EN AFVEKSLENDEKURSUSFORMBEVIRKER ATDEDAGEFLYVERAFSTED OGATMANSAMTIDIGKOMMERHJEMFRAKURSETMED ETSTORTUDBYTTE-ANGEVILSIGE ATPRISENFORKURSETVILVRETJENTHJEMMEGETHURTIGT

+URSUSGIVERE4ANDLGE4ORBEN!NDERSEN TANDLGE(ENNING,EHMANN"ASTIAN CANDOECON +URT"IRK VICEKONTORCHEF!NNETTE"ONNEOGTANDLGE6AGN6ESTERGÍRD*ACOBSEN

+URSUSNR +URSUSSTED#OMWELL2OSKILDE 6ESTRE+IRKEVEJ 2OSKILDE 4IDKL OG KL -AKSDELTAGERE

+URSUSNR +URSUSSTED(OTEL,EGOLAND !ASTVEJ "ILLUND 4IDKL OG KL -AKSDELTAGERE

0RISKR !FGIFTENERINKLFORPLEJNINGOGOPHOLDINTERNAT +URSUSAFGIFTENERREDUCERETUNDER FORUDSTNINGAFTILSKUDFRAw-IDLERTILFLLESFORANSTALTNINGPÍTANDLGEOMRÍDETi (VISTANDPLEJEREOGKLINIKASSISTENTERNSKERATDELTAGE VILDERBLIVEOPKRVETETEKSTRABELB SOMSVARERTIL DETTILSKUD DERGIVESTILTANDLGERFRAw-IDLERTILFLLESFORANSTALTNINGPÍTANDLGEOMRÍDETiKR

4ILMELDING+URSUSSEKRETR*ETTE+RISTENSENVIAWWWDTFNETDKELLERFAX

143‑•‑PANTONE 427 CV 143‑•‑CYAN‑143‑•‑MAGENTA‑143‑•‑GUL‑143‑•‑SORT tt kunna framställa vaccin mot karies har varit ett GXjj`m`ddle`j\iè^ A aktivt forskningsområde de sista decennierna. I den forskningen användes i början hela bakterier dfkbXi`\j av Streptococcus mutans (S. mutans) som injicerades systemiskt (aktiv immunisering). Effekten mättes i form av antikroppar :XièXBi^\iN\è\i i blod och saliv. Principen var densamma som för ett klas- siskt vaccin: Genom att aktivera individens immunförsvar skapas ett »immunologiskt« minne. Det stora problemet ;\ki[\i\e[peXd`jbYXcXejd\ccXe[\e\e[f^\eX med att vaccinera mot karies på detta sätt var svårigheten att bifggj\êX d`bifÕfiXefZ_bifgg\ej`ddle]ijmXi% kunna få ett tillräckligt bra och upprepat sekretoriskt svar MiefidXcXd`bifÕfiXjg\cXi\em`bk`îfcc`lggikk$ (tillräcklig mängd av sIgA, sekretoriskt immunoglobulin A) _ccXe[\kXm_cjXfZ_`jbp[[\kdfkjalb[fdXi% som kunde skapa ett skydd i saliven. Det är nämligen i saliven och på tandytan som det måste bildas antikroppar mot @dle_cXefZ_ì\jk\eXmdX^$kXidbXeXc\ejg\cXi S. mutans. Antikroppar som bildas i blodet (främst IgG) kan d`biffi^Xe`jd\ij]id^Xk`ccm`[_]keè^ X[_\j`fe bara kan nå munhålan via läckage genom tandköttsfickan. \ejkfiifcc]ilkm\Zbcè^\eXmjalb[fd%8[_\j`fe Sådana antikroppar har också en kort livslängd och bryts jkpijXmX[_\jè\igpkXeXmYXbk\i`\ifZ_i\Z\gkfi\i snabbt ned i munnen. gkXe[g\cc`Zb\cefZ_dac`^î]iYXbk\i`\ieXXkk Ett antal försök att öka intensiteten i det immunologiska ]jkXfZ_bfcfe`j\iX% svaret har gjorts och man har även prövat olika admini- strationssätt (till exempel subkutant, oralt och intranasalt) @[Xî\kkXm[\XccmXic`^Xjk\_fk\edfkdejb$ samt olika typer av adjuvans, immunstimulerande ämnen, c`^_\k\ej\o`jk\ejYXbk\i`\ij]id^Xk`cci\j`jk\ej$ så kallade understödjande medel (1). Det största hindret mot lkm\Zbcè^dfkXek`Y`fk`bX%

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 sat att effekten av passiv immunisering kan kvarstå upp har länge ansetts som ett av S. mutans viktigaste antigen och till två år (4). En hypotes är att man genom att selektivt är en betydande virulensfaktor. Ett stort antal av de studier blockera vidhäftningen av en kariogen mutanstreptokock om aktiv och passiv immunisering mot karies som hittills kan platsen fyllas av en mindre kariogen streptokock. Den‑ har publicerats har handlat om antikroppar som riktas mot na »switch« i mikrofloran skulle kunna skapa ett långvarigt detta protein. skydd (5). Ytterligare en viktig virulensfaktor med stor betydelse för Det faktum att djur såväl som människor överför ett im‑ S. mutans förmåga att kolonisera är glukosyltransferaserna; munologiskt skydd via bröstmjölken till avkomman har ett cellytebundet enzym, eller snarare enzymgrupp, som utnyttjats vid framställning av polyklonala antikroppar. ansvarar för produktionen av glukan. Glukan är en extra‑ Värddjuret immuniseras och när immunsystemet aktiverats cellulär polysackarid som syntetiseras av S. mutans från glu‑ renas antikroppar fram från till exempel mjölk hos kor eller kos. S. mutans-streptokockerna använder glukan som ener‑ äggula från hönsägg. gikälla vid svält och som ett sammanhållande »klister« på Passiv immunisering mot karies och S. mutans har utvär‑ den glatta tandytan (12). Glukan finns i saliv och införlivas derats i såväl djur- som humanstudier. Forskarna har använt i den initiala salivpellickeln på tandytan. Väl på plats kan immunoglobuliner från till exempel råmjölk och ägg samt den verka för selektiv vidhäftning av mutanstreptokocker antikroppar som framställts i tobaksplantor (1) och av lakto‑ och spela en viktig roll vid bildandet av plack (13). Sam‑ baciller (6). En allmän strävan har varit att kunna framställa manfattningsvis är glukosyltransferaserna en mycket viktig antikroppar med hög patientsäkerhet till så låg kostnad som virulensfaktor för S. mutans möjlighet att överleva och kolo‑ möjligt. nisera tandytan.

Karies och Streptococcus mutans Karies och laktobaciller S. mutans är den bakterie som primärt orsakar karies (7). Laktobaciller är en grupp grampositiva bakterier som an‑ Nyckeln till att förstå S. mutans kolonisation av munhålan är vänts för konservering och jäsning av mat i århundranden. kunskapen om hur olika molekylära komponenter på bak‑ Vissa stammar är naturliga delar i mag-tarmkanalens nor‑ teriens cellyta interagerar med salivpellickeln på tanden. malflora (14). Laktobaciller klassas som så kallade GRAS- Baserat på likheter i DNA delas mutansstreptokocker upp organismer (Generally regarded as safe) och är inte sjukdoms‑ i sju olika arter. Varje art kan i sin tur delas upp i åtta olika framkallande. I dag kan man till exempel hitta dem i så kal‑ serotyper. Genomet hos S. mutans har nyligen sekvenserats lad functional foods (exempelvis yoghurt). Ett flertal forskare och visar sig bestå av 2 030 936 baspar (8). Det är kunskapen anser att de kan förebygga infektioner som till exempel om genomets uppbyggnad och analyser utifrån detta som i diarré och inflammatoriska tarmsjukdomar (15). framtiden kan ge forskarna värdefull insikt om hur S. mutans I munhålan har laktobaciller länge ansetts ha samband har anpassat sig för att överleva i den orala miljön. med karies på grund av att de upptäckts i kariöst dentin S. mutans har på sin cellyta ett antal olika ytbundna struk‑ och att de producerar mjölksyra som kan påskynda karies turer (till exempel serotyp specifika polysackarider, gluco‑ processen. I en nyligen utförd studie noterade man att lak‑ syltransferaser Gtfs), glukanbindande proteiner (GBP) och tobaciller som togs från kariesfria respektive kariesaktiva ytadhesionsprotein SAI/II (surface adhesion I/II också kallat patienter skiljde sig märkbart. Laktobaciller från kariesak‑ Ag I/II, antigen I/II) (9, 10). Cellytemolekylerna spelar en tiva patienter fäste lättare vid fuktiga ytor och hade en lä‑ viktig roll i bakteriens interaktioner med sin värdorganism gre produktion av ämnen som har en hämmande effekt på och har blivit mycket uppmärksammade som potentiella andra mikroorganismers tillväxt (16). På odlingsplatta kan vaccinkandidater. Dessa virulensfaktorer är starkt involvera‑ S. mutans inte växa i närvaro av Lactobacillus paracasei (L. pade i S. mutans förmåga att binda till salivpellickeln (tandytan) racasei) utan det bildas en klar zon runt laktobacillerna (Fig. och överleva under perioder av svält och syrafall. 1)(17). Man har med intresse noterat att Lactobacillus rham- Surface adhesion molecule SAI/II är ett cellytebundet ad‑ nosus GG (LGG) har förmåga att producera substanser med hesin som är involverat i den initiala bindningen, vidhäft‑ hög aktivitetshämmande effekt mot ett antal bakterier (in‑ ningen, av S. mutans till salivagglutininreceptorn i salivpel‑ klusive Streptococcus spp) (18). Både laktobaciller och LGG lickeln (den receptor i salivpellickeln som har förmåga att anses konkurrera med streptokocker om så kallade orala sammanklumpa bakterierna) och anses spela en betydande adhesionssites. In vitro har man visat att LGG kan koloni‑ roll vid kolonisationen i munhålan (11). (Detta protein har sera munhålan tillfälligt och därmed minska tillväxten av S. även kallats AgI/II, B, IF, P1, SR, MSL-1 och PAC (9).) SAI/II sobrinus (19). Laktobaciller som isoleras från människa kan

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler 145

145‑•‑PANTONE 427 CV 145‑•‑CYAN‑145‑•‑MAGENTA‑145‑•‑GUL‑145‑•‑SORT Passiv immunisering

sedan mjölkas på råmjölken som nu är rik på antikroppar. De första 5–6 mjölkningarna ger störst mängd antikroppar. Metoden kan upprepas flera gånger på samma ko men processen att rena fram antikroppar är fortfarande mycket ar- betskrävande och kostsam. Michalek et al. visade i studier på gnotobiotiska råttor att om vassla från immuniserade kor som injicerats med hela S. mutans-bakterier blandades i råttornas kost fick djuren en minskad kariesutveckling (22). Man har också visat att rå- mjölk från kor som immuniserats med både S. mutans och S. sobrinus kan hämma upptaget av glukos samt bildandet av både glukan och fruktan hos S. mutans (23). I försök på män- niska kunde man visa att hos individer som sköljde munnen med vasslan blockerade antikropparna bindningen av S. mutans till experimentella salivpellicklar. Det stödde också humana leukocyters förmåga att ta upp och oskadliggöra främmande kroppar (fagocytos) (24) (till exempel ta död på S. mutans ) samt minskade antalet S. mutans (25). I en nyligen Fig. 1. Bilden visar laktobaciller (de två linjerna) på agar- publiserad artikel kunde man få fram bovina antikroppar platta tillsammans med S. mutans. Uppklarningzon visar det som riktades mot ett syntetiskt protein som bestod av den område där inte kan växa. S. mutans salivbindande delen i PAC (SAI/II) och den glukanbindande delen i Gtf-I. Råttor som fick samma immunprodukt via fö- dan visade en minskad kariesutveckling (26). Att kombinera två viktiga virulensfaktorer är ett intressant sätt att öka slag- även hämma produktionen av glukan från S. mutans (20). kraften hos ett vaccin. I en finsk studie fick barn på daghem mjölk som innehöll Forskningen visar att bovina antikroppar eller råmjölks- LGG i sju månader. Resultaten visade att de barn som fått produkter kan användas för passiv immunisering av män- LGG hade lägre kariesutveckling och färre antal S. mutans i niska eftersom de flesta individer tål mjölk. Redan nu säljs slutet av studien (21). råmjölksprodukter från icke immuniserade djur i daglig- Sammanfattningsvis är laktobaciller en stor och heterogen varuhandeln till exempel nyligen i tandkräm. Produkterna grupp bakterier som bör omvärderas även ur kariologisk påstås skydda mot infektioner men innehåller inga riktade synvinkel. Det har visat sig att laktobaciller skulle kunna antikroppar. användas som probiotika mot karies och i framtiden även andra sjukdomar i munhålan. När det gäller karies är det 8ek`bifggXi]ie^^ viktigt att använda en stam som producerar lägre mängd Överföringen av immunitet från höna till kyckling via äg- syra för att undvika progression av karies. Deras förmåga att get beskrevs redan för mer än ett sekel sedan (27). Trans- producera bakteriehämmande substanser (så kallade bakte- porten av passiv immunitet mellan höna och kyckling sker riociner) är ett mycket intressant forskningsfält och det fak- via ett membran till gulan under äggets mognad (28). Exakt tum att de kan kolonisera munhålan gör dem till perfekta hur processen fungerar är fortfarande inte klarlagt. De im- bärare av vaccin. munoglobuliner eller antikroppar som utvinns från äggulan benämns IgY (29). Hos kor blir ökningen av antikroppshal- 9fmèXXek`bifggXi terna efter immunisering ganska blygsam medan hönor kan Bovina antikroppar, antikroppar från ko, passerar via en hyperimmuniseras (30). Koncentrationen av IgY i äggula aktiv transport från plasman till mjölken hos kor och finns kan uppgå till 25 mg/ml. Under ett år kan en enda höna ge i höga koncentrationer i djurens råmjölk (kolostrum) (3). upp till 40 gram IgY. Detta gör naturligtvis äggantikroppar Kons råmjölk kan innehålla 40–200 mg antikroppar/ml och attraktiva för passiv immunisering. Kycklingantikroppar el- har använts vid passiv immunisering mot ett antal patogener ler äggantikroppar har dock visat sig vara mindre stabila i i mag-tarmkanalen (inklusive S. mutans). När kon immunise- miljöer med lågt pH (som till exempel i magsäcken). De är rats med antigen väntar man in immunsvaret. Djuret kan också mer känsliga för spjälkning av pepsin (28).

146 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 Antikroppar från ägg har använts vid passiv immunise- med en sekretorisk del från kanin. De olika delarna sattes ring mot S. mutans och karies. Kariesutvecklingen minskade in i separata tobaksplantor. Därefter korsades plantorna och hos råttor som fick immunoglobuliner från hönor som im- resultatet blev en sekretorisk växtantikropp. Tack vare den muniserats med hela celler av S. mutans (31). Försök har även sekretoriska delen kunde växtantikroppen överleva 3 dagar gjorts på människa. Hos individer som fick skölja runt anti- jämfört med 1 dag för en IgG-antikropp (38). Växtantikrop- kroppar i munnen minskade mängden S. mutans i saliv och pen skyddade individer från rekolonisation av S. mutans un- plack i relation till den totala mängden streptokocker (28). der minst 4 månader sedan den tillförts lokalt (38). Det krävs Försök har också gjorts med kycklingantikroppar som rik- dock stora mängder tobaksplantor för att utvinna antikrop- tades mot cellbundet Gtf. När man administrerade IgY via par i den mängd som krävs för passiv immunisering mot födan minskad kariestillväxten (1). Muntorra försöksdjur karies. Men det är hisnande att föreställa sig att man i fram- som gavs anti Gtf-antikroppar via dricksvattnet hade min- tiden skulle kunna odla antikroppar i växter. dre mängd glattytekaries och fissurkaries jämfört med en Hos lamadjur, dromedarer och kameler finns en unik upp- kontrollgrupp (32). Resultatet visar att äggantikroppar kan sättning antikroppar. Dessa antikroppar är motståndskrafti- fungera i en muntorr miljö och skulle vara en möjlig be- gare mot värme och tål lågt pH (39). Den föränderliga delen handlingsstrategi för patienter med hög kariesaktivitet. Det av en sådan antikropp kallas VHH och är den minsta natur- har även framställts antikroppar mot ytterligare ett antigen ligt förekommande molekylen med antigenbindande egen- hos S. mutans; glukanbindande protein, GBP. När dessa anti- skaper (40). VHH-fragment är lätta att klona och kan uttryc- kroppar gavs till råttor via födan kunde man se en minskad kas i både bakterier och svampar (41). De kännetecknas av kariesutveckling i molarer (33). både hög specificitet och affinitet (42). I en nyligen genom- Trots att stabiliteten hos IgY är lägre jämfört med humana förd studie utvecklades ett rekombinerat fusionsprotein och bovina antikroppar har de en potential som passiv im- från llama VHH-fragment som riktades mot S. mutans som munisering mot karies tack vare tillgängligheten (ägg är en sammanfogats med Glucosoxidas (GOX). Detta VHH-GOX- vanlig föda världen över) och dess höga koncentration av protein kunde känna igen och binda S. mutans och även i antikroppar. Trots det är passiv immunisering med äggan- låga koncentrationer oskadliggöra bakterien (43). GOX är tikroppar mot karies i dag en relativ dyr behandling. Att ett enzym som ansvarar för produktionen av väteperoxid kunna öka »skörden« av antikroppar från varje ägg skulle i närvaro av glukos och syre. Enzymet anses även kunna göra dem attraktivare ur ekonomisk synvinkel. ha en bakteriedödande effekt (44). Generellt sett krävs det en bivalent struktur för att antikroppar ska klumpa sam- DfefbcfeXcXXek`bifggXi man bakterier och utverka sin effekt. Tidigare studier har När det gäller monoklonala antikroppar mot S. mutans och visat att VHH inte kan verka som enskilda fragment efter- karies finns omfattande forskning på både djur och män- som den antigenbindande variabla delen inte ensamt klarar niska. Monoklonala antikroppar har en ökad vidhäftnings- av att klumpa samman bakterier. Därmed förloras en viktig förmåga och en högre specificitet än polyklonala antikrop- egenskap som gör VHH-fragment mer ineffektiva (45). Lo- par. Framställningen är exklusiv och kostsam och sker i kal applisering av VHH (eller VHH-GOX) gav överraskande cellkulturer. Denna typ av antikroppar används mest i la- nog en minskad utveckling av glattytekaries hos muntorra boratorieexperiment där det endast behövs en mycket liten råttor. Vi kunde dock inte i våra studier visa att glukosoxi- mängd. I några uppmärksammade kariesstudier har dock dasenzymet har tilläggseffekt (46). De stora fördelarna med lokal applicering av monoklonala anti-AgI/II-antikroppar antikroppsfragment från Llama är deras stabilitet och stor- hos Rhesusapor minskat mängden S. mutans på glatta ytor lek vilket gör dem höggradigt intressanta för framtida forsk- och i fissurer. Resultatet blev lägre kariesutveckling upp till ning och användning. ett år efter immuniseringen (34). Andra studier har visat att monoklonala antikroppar som riktas mot antigen B (SAI/II) CXbkfYXZ`cc\ijfdYiXi\XmmXZZèdfkbXi`\j hindrat inplantation av S. sobrinus hos råtta (35). I humanstu- Laktobaciller har i tidigare studier uttryckt immunstimu- dier applicerade Ma et al. monoklonala antikroppar mot AgI/ lerande effekter på både slemhinnans och det systemiska II direkt på tänder och lyckades förhindrade kolonisation immunsystemet (47). Laktobaciller är enkla att odla och ger av S. mutans (36). 1995 lyckades man klona och uttrycka en höga koncentrationer till låg kostnad. Det har också varit monoklonal antikropp från mus riktad mot SAI/II i tobaks- möjligt att via genetisk omvandling uttrycka bitar av antigen plantor (Nicotina tabacum) (37). Denna antikropp var unik ef- på ytan av laktobaciller och på så sätt aktivera immunsyste- tersom den byggts upp av delar från en musantikropp men met (48).

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 =8>C@><8IK@BC

En vektor är en plasmid som innehåller genetisk infor- rade laktobacillerna ska kunna kolonisera munhålan tillfäl- mation samt olika signaler som påverkar bakteriecellen så ligt och direkt på plats producera antikroppsfragment mot att den startar avläsning, produktion och exempelvis trans- S. mutans och på så sätt förhindra karies. Det fortsatta arbetet port av ett visst protein till ytan. Plasmiden innehåller oftast med dessa så kallade transformanter har bland annat hand- någon form av markör för antibiotikaresistens för att möj- lat om att byta ut och förbättra vissa delar av vektorerna. I en liggöra selektiv odling av de omvandlade bakterierna. Om andra serie av expressionsvektorer ändrades den så kallade denna markör saknas kommer bakterien att göra sig av med promotorn så att den gav ett konstant uttryck av scFv (till sin »börda« (det »tillfogade« genetiska fragmentet) och pro- skillnad mot de första vektorerna som »kickades igång« av duktionen av proteinet avbryts. Att vända på begreppet och mannitol). Vi fann att även de nya transformanterna kunde istället uttrycka en antikropp på ytan av laktobacillen är inte uttrycka funktionella antikroppsfragment på ytan av L. para- möjligt på grund av antikroppmolekylens storlek. En vector casei. När de gavs till muntorra råttor minskade mängden ka- har nämligen ett mycket begränsat »utrymme« och kan bara ries. Kariesutvecklingen var också något lägre i jämfört med uttrycka små proteiner. Den klassiska antikroppen är en bi- de laktobaciller som framställts tidigare (17). Hypotesen har valent struktur som består av tunga och lätta kedjan med varit att single chain-antikropparna känner igen, binder och den antigenbindande variabla delen, Fab, och den konstanta blockerar SAI/II och förhindrar på så sätt vidhäftning av Fc-delen som fungerar som en signalﬂagga för andra aktörer S. mutans till tandytan. i immunsystemet. Ett så kallat »single chain fragment« (ScFv) Tack vare resultaten från experimentella modeller öppnas består av enbart den antigenbindande delen av den lätta och nya möjligheter. Våra laktobaciller har en väl utvecklad för- tunga kedjan, sammanhållna av en så kallad linker. De ska- måga att sammanklumpa S. mutans och med ett antal scFv på pas inte i naturen utan med molekylärbiologiska metoder. cellytan kan det kanske få egenskaper som liknar bivalenta Vi har lyckats skapa genen för ett single chain fragment som är eller multivalenta antikroppar. Antikroppsfragmentet skulle riktat mot SAI/II hos S. mutans och fått den att uttryckas på också teoretiskt kunna fungera som en målsökare och binda ytan av Lactobacillus parpacasei. Den ursprungliga antikrop- laktobacillen till S. mutans. Därefter skulle produktionen av pen är den monoklonala musantikropp som tidigare testats i hämmande substanser oskadliggöra S. mutans. Detta är dock både djurstudier och humanstudier (49). De transformerade endast spekulationer. Mycket arbete återstå med att kartläg- laktobaciller som har scFv på ytan sammanklumpade S. mu- ga mekanismen och vidareutveckla systemet. tans (Fig. 2) och när dessa laktobaciller gavs till muntorra Idag är det plasmidburna systemet för osäkert och inne- råttor via dricksvattnet ledde det till en minskad utveckling håller resistensgener för antibiotika. Det gör att det inte läm- av glattytekaries (6). par sig för studier på människa. Nya metoder håller dock på Dessa resultat är unika på ﬂera sätt. För första gången var att utvecklas. Det är fullt möjligt att välja ut en human stam det möjligt att uttrycka funktionella antikroppsfragment på av laktobaciller som har en låg produktion av mjölksyra som ytan av mjölksyraproducerande laktobaciller. De föränd- därmed kan utnyttjas för att förhindra progression av karies-

Fig. 2. Bild tagen i svep- elektronmikroskop. På bilden visas laktobacillernas (stavformiga, avlånga) hop- klumpning av streptokocker (korta runda).

148 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 utvecklingen. Kostnaden för ett sådant vaccin borde kunna great importance in the pathogenesis of various infections bli lågt vilket ökar möjligheten för att en sådan behandling in the gastro-intestinal tract. In the oral cavity, adhesion to ska kunna nå ut till patienterna. Det ska dock nämnas att i the tooth surface is important and plays a role in coloniza- dagsläget tycks acceptansen för genmanipulerade mikroor- tion of Streptococcus mutans (S. mutans). The oral pathogen S. ganismer vara låg hos befolkningen. mutans colonizes the hard tissue surfaces in the human oral cavity and is considered to be the principal etiologic agent JclkjXkjfZ_]iXdk`[XXjg\bk\i of dental caries. S. mutans possesses a variety of virulence Passiv immunisering har i tidigare studier visat sig vara en traits that enable it to establish itself in the oral cavity and framgångsrik metod för att behandla och förebygga ka- initiate disease. Although the incidence of caries has been ries. Fördelarna med passiv immunisering är flera: Det är reduced due to prophylactic measures during the past de- en snabb, lokal och säker metod med små risker för bief- cades, there are groups of patients for whom caries remains fekter. Det sker ingen aktivering av immunsystemet vilket a major clinical problem. These include individuals with hy- eliminerar risken för korsreagerande antikroppar. Endast ett posalivation due to adverse effects of certain pharmaceutic- fåtal studier har dock utförts på människa och effekter av al products, systemic diseases such as Sjögren’s syndrome, metoden har enbart påvisats på bakteriell nivå och inte på and head and neck tumor patients receiving heavy local kariesutvecklingen. Det krävs med andra ord mer forskning irradiation therapy. The effects of passive immunization på området. against S. mutans, has previously been explored using topic- Karies orsakas av S. mutans men är en multifaktoriell sjuk- al oral administration of antibodies derived from both ani- dom. Behandling och profylax mot kariessjukdom ska rik- mals and plants. This includes studies with both monoclonal tas mot samtliga faktorer där passiv immunisering utgör en and polyclonal antibodies directed against either the surface möjlig väg gärna i kombination med traditionell terapi och adhesion SAI/II or the Glucosyltransferases. Still, the pas- profylax. Det ska ses som en riktad behandling mot karies- sive immunization is expensive and new traits need to be framkallande mutanstreptokocker. Patienter som lider av explored in order to find a safe and cost-efficient therapy muntorrhet har en mer kariesrelaterad mikroflora (50) och for oral diseases. Lactobacilli have previously been used to strålningsbehandlade patienter utvecklar snabbt karies (51). deliver vaccine components for active immunization in vivo. Passiv immunisering i form av ett munsköljningspreparat A novel method has been established where single-chain Fv skulle vara ett bra alternativ för muntorra patienter med (scFv) are produced in situ for delivery of passive immunity. skör munslemhinna. Med den kunskap vi har i dag skulle Oral administration of scFv-expressing bacteria in desali- det troligen krävas ett flertal behandlingsperioder per år för vated rats resulted in less S. mutans bacteria and lower devel- en kariesaktiv patient. Själva behandlingen skulle dock kun- opment of dental caries. Lactobacilli are easily cultured and na skötas av patienten själv i hemmet (i form av munskölj- a high concentration of bacteria is achieved. This could be ning eller sugtabletter). a future strategy for passive immunization in the oral cavity Karies är ingen livshotande sjukdom och kostnaden för but today tolerance in the society for GMO (gene modified att utveckla ett vaccin mot karies måste sättas i proportion microorganisms) is low. till det. Att framställa antikroppsbestyckade laktobaciller kan vara en framtida väg. Ännu återstår dock mycket ar- I\]\i\ej\i bete för att anpassa systemet för patientstudier. Morgon- 1. Koga T, Oho T, Shimazaki Y, Nakano Y. Immunization against dagens transformerade laktobaciller är redan på väg. Paral- dental caries. Vaccine 2002; 20: 2027-44. 2. Hughes M, Machardy SM, Sheppard AJ, Woods NC. Evidence lellt måste mekanismen hos de förändrade laktobacillerna for an immunological relationship between Streptococcus mutans kartläggas. Sökandet efter en optimal laktobacillkandidat and human cardiac tissue. Infect Immun 1980; 27: 576-88. för munhålan har redan inletts. Passiv immunisering som 3. Weiner C, Pan Q, Hurtig M, Borén T, Bostwick E, Hammarström metod för att förebygga sjukdom kan också användas vid L. Passive immunity against human pathogens using bovine andra sjukdomar i munhålan som orsakas av mikroorga- antibodies. Clin Exp Immunol 1999; 116: 193–205. nismer (till exempel infektion av Candida albicans och Por- 4. Ma JK, Hikmat BY, Wycoff K, Vine ND, Chargelegue D, Yu L, et al. Characterization of a recombinant plant monoclonal phyromonas gingivalis). secretory antibody and preventive immunotherapy in humans. Nat Med 1998; 4: 601-6.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 =8>C@><8IK@BC

6. Krüger C, Hu Y, Pan Q, Marcotte H, Hultberg A, Delwar D, et tracellular polysaccharide formation by mutans streptococci. al. In situ delivery of passive immunity by lactobacilli produc- Vaccine 1997; 15: 1261-8. ing single-chain antibodies. Nat Biotechnol 2002; 20: 702-6. 24. Loimaranta V, Carlen A, Olsson J, Tenovuo J, Syvaoja EL, 7. Loesche WJ. Role of Streptococcus mutans in human dental decay. Korhonen H. Concentrated bovine colostral whey proteins from Microbiol Rev 1986; 50: 2594-600. Streptococcus mutans/ Streptococcus sobrinus immunized cows in- 8. Adjic D, McShan WM, McLaughlin RE, Savic G, Chang J, Carson hibit the adherence of and promote the aggregation of mutans MB, et al. Genome sequence of Streptococcus mutans UA159, a car- streptococci. J Dairy Res 1998; 65: 599-607. iogenic dental pathogen. PNAS 2002; 99: 14434-9. 25. Loimaranta V, Nuutila J, Marnila P, Tenovuo J, Korhonen 9. Koga T, Yamashita Y, Nakano Y, et al. Surface proteins of H, Lilius EM. Colostral proteins from cows immunised with Streptococcus mutans. Dev Biol Stand 1995; 85: 363-9. Streptococcus mutans/ Streptococcus sobrinus support the phagocy- 10. Kuramitsu HK. Virulence factors of mutans streptococci: role of tosis and killing of mutans streptococci by human leukocytes. J molecular genetics. Crit Rev Oral Biol Med 1993; 4: 159-76. Med Microbiol 1999; 48: 917-26. 11. Kelly CG, Evans P, Bergmeier L, Lee SF, Progulske-Fox A, 26. Mitoma M, Oho T, Michibata N, Okano K, Nakano Y, Fukuyama Harris AC, et al. Sequence analysis of the cloned streptococcal M, et al. Passive immunization with bovine milk containing antigen I/II. FEBS Lett 1989; 258: 127-32. antibodies to a cell surface protein antigen-glucosyltransferase 12. Tanzer JM. Essential dependence of smooth surface caries on, fusion protein protects rats against dental caries. Infect Immun and augmentation of fissure caries by sucrose and Streptococcus 2002; 70: 2721-4. mutans infection. Infect Immun 1979; 25: 526-31. 27. Klemperer F. Ueber natürliche Immunität und Verwerthung 13. Vacca-Smith AM, Venkitaraman AR, Quivey RG, Bowen WH. für die Immunisierungstherapie. Arch Expl Pathol Pharamakol Interactions of streptococcal glucosyltransferases with -amylase 1893; 31: 365-82. and starch on the surface of saliva coated hydroxyapatite. Arch 28. Hatta H, Ozeki M, Kim M, Yamamoto T, Hirasawa M, Otake S, Oral Biol 1996; 41: 291-8. et al. Passive immunization against dental plaque formation in 14. Ahrne S, et al. The normal Lactobacillus flora of healthy human humans: effect of a mouth rinse containing egg yolk antibodies rectal and oral mucosa. J Appl Microbiol 1998; 85: 88-94. (IgY) specific to Streptococcus mutans. Caries Res 1997; 31: 268- 15. Shornikova AV, Casas IA, Isolauri I, Mykkanen H, Vesikari T. 74. Lactobacillus rhamnosus as a therapeutic agent in acute diarrhea 29. Leslie GA, Clem LW. Phylogeny of immunoglobulin structure in young children. J Pediatr Gastroenterol Nutr 1997; 24: 399- and function. III. Immunoglobulins of the chicken. J Exp Med 404. 1969; 130: 1337. 16. Ahumada Mdel C, Bru E, Colloca ME, Lopez ME, Nader-Macias 30. Butler JE. Bovine immunoglobulins: an augmented review. Vet MD. Evaluation and comparison of lactobacilli characteristics in Immunol Immunopathol 1983; 4: 43-152. the mouths of patients with or without cavities. J Oral Sci 2003; 31. Otake S, Nishihara Y, Makimura M, Hatta H, Kim M, Yamamoto 45: 1-9. T, et al. Protection of rats against dental caries by passive im- 17. Krüger C, Hultberg A, Marcotte H, Ma JK, Hammarström L. munization with hen-egg-yolk antibody (IgY). J Dent Res 1991; Passive immunization by lactobacilli expressing single-chain 70: 162-6. antibodies against Streptococcus mutans. 2005 (Submitted). 32. Krüger C, Pearson SK, Kodama Y, Vacca Smith A, Bowen WH, 18. Silva M, Jacobus NV, Deneke C, Gorbach SL. Antimicrobial Hammarström L. The effects of egg-derived antibodies to glu- substance from human Lactobacillus strain. Antimicrob Agents cosyltransferases on dental caries in rats. Caries Res 2004; 38: Chemother 1987; 31: 1231-3. 9-14. 19. Meurman JH, Antila H, Korhonen A, Salminen S. Effect 33. Smith DJ, Shoushtari B, Heschel RL, King WF, Taubman MA. of Lactobacillus rhamnosus strain GG (ATCC 53103) on the Immunogenicity and protective immunity induced by synthetic growth of Streptococcus sobrinus in vitro. Eur J Oral Sci 1995; peptides associated with a catalytic subdomain of mutans group 103: 253-8. streptococcal glucosyltransferase. Infect Immun 1997; 65: 4424- 20. Chung J, Ha ES, Park HR, Kim S. Isolation and characterization 30. of Lactobacillus species inhibiting the formation of Streptococcus 34. Lehner T, Caldwell J, Smith R. Local passive immunisation by mutans biofilm. Oral Microbiol Immunol 2004; 19: 214-6. monoclonal antibodies against Streptococcal antigen I/II in the 21. Näse L, Hatakka K, Savilahti E, Saxelin M, Ponka A, Poussa T, prevention of dental caries. Infect Immun 1985; 50: 796-9. et al. Effect of long-term consumption of a probiotic bacterium, 35. van Raamsdonk M, de Soet JJ, de Graaff J. Effect of monoclonal Lactobacillus rhamnosus GG, in milk on dental caries and caries antibodies on the colonization of rats by Streptococcus sobrinus. risk in children. Caries Res 2001; 35: 412-20. Caries Res 1993; 27: 31-7. 22. Michalek SM, Gregory RL, Harmon CC, Katz J, Richardson GJ, 36. Ma JK, Hunjan M, Smith R, Lehner T. Specificity of monoclonal Hilton T, et al. Protection of gnotobiotic rats against dental car- antibodies in local passive immunization against Streptococcus ies by passive immunization with bovine milk antibodies to mutans. Clin Exp Immunol 1989; 77:331-337. Streptococcus mutans. Infect Immun 1987; 55: 2341-7. 37. Ma JK, Hiatt A, Hein M, Vine ND, Wang F, Stabila P, et al. 23. Loimaranta V, Tenovuo J, Virtanen S, et al. Generation of Generation and assembly of secretory antibodies in plants. bovine immune colostrums against Streptococcus mutans and Science 1995; 268: 716-9. Streptococcus sobrinus and its effect on glucose uptake and ex- 38. Ma JK, Hikmat BY, Wycoff K, Vine ND, Chargelegue D, Yu

150 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 L, et al. Characterization of a recombinant plant monoclonal =i]Xkk\i secretory antibody and preventive immunotherapy in humans. Carina Krüger, leg. tandläkare, MD Nat Med 1998; 4: 601-6. Institutionen för laboratoriemedicin, Karolinska Universitetssjuk- 39. Hamers-Casterman C, Atarhouch T, Muyldermans S, Robinson huset, Huddinge, Sverige G, Hamers C, Bajana Songa E, et al. Naturally occurring antibodies devoid of light-chains. Nature 1993; 363: 446-8. Korrespondens: 40. Desmyter, A, Decanniere K, Muyldermans S, Wyns L. Antigen Leg. tandläkare, MD Carina Krüger, Institutionen för laboratorieme- specificity and high affinity binding provided by one single dicin, Karolinska Universitetssjukhuset, Huddinge, 141 86 Stock- loop of a camel single-domain antibody. J Biol Chem 2001; 276: holm Sverige. E-mail: [email protected] 26285-90. 41. Frenken LGJ, van der Linden HJR, Hermans PWJ, Wil Bos J, Ruuls RC, De Geus B, et al. Isolation of antigen specific Llama VHH antibody fragments and their high level secretion by Saccharomyces cerevisiae. J Biotechnol 2000; 78: 11-21. Antistoffer 42. van der Linden RH, De Geus B, Frenken GJ, Peters H, Verrips Bakterier CT. Improved production and function of llama heavy chain Basalbiologi antibody fragments by molecular evolution. J Biotechnol 2000; 80: 261-70. Caries 43. Szynol A, de Soet JJ, Sieben-van Tuyl E, Bos JW, Frenken LG. Immunforsvar Bactericidal effects of a fusion protein of llama heavy-chain antibodies coupled to glucose oxidase on oral bacteria. Antimicrob Agents Chemother 2004; 48: 3390-5. 44. Thomas E, Milligan LTW, Joyner RE, Jefferson MM. Antibacterial activity of hydrogen peroxide and the lactoperoxidase-hydrogen peroxide-thiocyanate system against oral streptococci. Infect Immun 1994; 62: 529-35. 45. Ma JK, Lehner T. Prevention of colonization of Streptococcus mutans by topical application of monoclonal antibodies in human subjects. Arch Oral Biol 1990; 35: 115-22. 46. Krüger C, Hultberg A, Marcotte H, Frenken LGJ, Hammarström L. Passive immunization against caries using llama derived VHH fragments against Streptococcus mutans. 2005 (Submitted). 47. Isolauri E, Joensuu J, Soumalainen H, Luomala M, Vesikari T. Improved immunogenicity of oral D x RRV reassortant rota- virus vaccine by Lactobacillus casei GG. Vaccine 1995; 13: 310- 2. 48. Pouwels PH, Vriesma A, Martinez B, Tielen FJ, Seegers JF, Leer R, et al. Lactobacilli as vehicles for targeting antigens to muco- sal tissues by surface exposition of foreign antigens. Methods Enzymol 2001; 336: 369-89. 49. Ma JK, Lehner T. Prevention of colonization of Streptococcus mutans by topical application of monoclonal antibodies in human subjects. Arch Oral Biol 1990; 35: 115-22. 50. Almståhl A, Wikström M. Oral microflora in subjects with reduced salivary secretion J Dent Res 1999; 78: 1410-6. 51. Spak CJ, Johnson G, Ekstrand J. Caries incidence, salivary flow rate and efficacy of fluoride gel treatment in irradiated patients. Caries Res 1994; 28: 388-93.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 =8>C@><8IK@BC

»Tanden er min – knoglen er din«

Premiere på TKU Efteruddannelsens systematiske efteruddannelse i Oral Kirurgi

Per Deleuran

en 9. og 10. september mødte 44 deltagere op til 1. mo- Det akademiske niveau Ddul i Den Systematiske Efteruddannelse i Oral Kirurgi Undervisningen var videnbaseret og dermed evidensbaseret arrangeret af TKU Efteruddannelsen og afholdt i Dansk på et tilpas højt akademisk niveau. I sådan en uddannelse får Tandlægeforenings lokaler. deltagerne alle de oplysninger og input de ønsker, men samti- De to drevne og velforberedte undervisere – begge over- dig også værktøjer til selvstændig supplerende vidensøgning. tandlæge og dr.odont., Else Marie Pinholt og Morten Schiødt – Værktøjerne er bl.a. et omfattende skriftligt materiale, mange mødte de meget videbegærlige kolleger. Der var en klar rød litteraturhenvisninger samt arbejde før og efter hvert modul tråd igennem dette første modul med nøgleordene omhyg- og test via Blackboard Learning System. Deltagernes ønsker om gelig journalisering og viden om patienten, samtykke og forskellige supplerende materialer som fremkom under kur- kvalitetsbevidst behandling. Som ansvarsbevidst tandlæge set, søges opfyldt via Blackboard webportal. Det er fx videoklip, skal man vide og kunne forudse alt om patienten, så man på billedmateriale, hele aftryk af vigtige artikler og onlinesupport. så skånsom en måde kan forberede patienten på det kirurgi- Allerede inden kurset lå det meste af det skriftlige materi- ske indgreb. Patienten skal i yderste konsekvens kunne til- ale på Blackboard. Supplerende materiale vil tilkomme i uger- bydes en behandling som hviler på det biologisk mest næn- ne og månederne efter hvert modul, lige såvel som test i somme niveau både generelt og lokalt, deraf overskriftens form af opgaver der skal løses af deltagerne i grupper eller lille slogan »Tanden er min – knoglen er din«. Et tankevæk- enkeltvis efter eget ønske. Disse opgaver kræver selvstændig kende slogan som har videre perspektiver end det ordrette indsats, hvor søgen i relevante kilder er skruen og omdrej- indhold. ningspunktet i det pædagogiske princip.

Fig. 1. Holdet på det første modul i kursus i Oral Kirurgi i TKU Efteruddannelsen.

152 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 Deltagernes mening holdes i marts 2006. Der er således op til ﬁre mdr. mellem Deltagerne evaluerede modul 1 som en delevaluering i hvert modul, og i den tid skal opgaveløsningen foregå. Der umiddelbar tilslutning til modulet. 85% af deltagerne var stilles ikke urimelige krav til deltagerne, men man skal være overordnet tilfreds med modulet, hvilket er et meget op- interesseret i sin egen evaluering, hvilket kræver en vis ind- muntrende resultat. Tre af deltagerne udtrykker herunder sats – det er substansen i uddannelsen. deres mening om modulet. »Efter utallige kurser med fremvisninger af smukke og Forfatter perfekte behandlinger er det rart at deltage i en efteruddan- Per Deleuran, uddannelseskonsulent, tandlæge nelse hvor der stilles krav til forberedelse, deltagelse og op- Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Kø- benhavns Universitet gaveløsning«, siger kursusdeltager Mads Krøigaard. »Webpor- talen Blackboard giver en fantastisk mulighed for mellem mo- dulerne at tilegne sig yderligere viden, løse opgaver og ikke Uddannelse mindst diskutere med kollegerne. Det har været en fornøjelse at møde to virkelig velforberedte og engagerede undervisere der brænder for at give en akademisk uddannelse. Praktikeren er for en stund blevet til tænkeren. Jeg føler at det er rigtigt og sundt jævnligt at få vækket den videnbaserede side af tandlægefaget. Jeg ser med stor glæde frem til det næste modul med nye opgaver og diskussioner«. Ligeledes siger Dorthe Jensen: »Det første modul af Oral Kirurgi levede fuldt op til mine forventninger og gav en del stof til eftertanke. Kursusgiverne var fantastiske, velforberedte og havde svar på det meste. Kurset var veltilrettelagt, og jeg ser frem til at skulle arbejde videre med de mange in- formationer i form af opgaver og diskussioner med mine medkursister via Blackboard«. Annette Kragegaard udtaler: »Allerede ved gennemlæsning af det tilsendte kursusmateriale blev man klar over at det var et bredt favnende og absolut klinisk relevant kursus. Man tog hjem efter kurset lettere forskrækket over hvor meget man burde have vidst, men også med den tryghed at man fremover kan arbejde videre på nettet og her søge både viden og råd. Et kursus der med ét ord må kaldes: Nødven- digt«.

Fremtiden TKU Efteruddannelsen har med dette projekt skabt mulighed for at fremtidens livslange uddannelse kan ske på et akademisk niveau som vil være overkommeligt for alle danske tandlæger. Nye uddannelsesforløb, der som bekendt tager op imod tre år fordelt med 2-3 moduler per år, vil blive opstartet lige så snart et tilstrækkeligt antal deltagere har forhåndstilmeldt sig. Derfor kontakt TKU Efteruddannelsen på 35 32 67 71 eller [email protected] og få yderligere information. Modul 2 i Oral Kirurgi ﬁnder sted i begyndelsen af januar 2006, og herefter fortsættes i løbet af 2006 med de føl- gende moduler. Den Systematiske Efteruddannelse i Par- odontologi starter i december med 1. modul, og 2. modul af-

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 FAGLIG ORIENTERING 153 BFII

?m\d\i

et er mig uklart hvorfor Palle Holmstrup (PH) og Kaj Når PH og KS hævder at man af etiske grunde ikke kan D Stoltzes (KS) kommentar til Sundhedsstyrelsens ud- gennemføre veltilrettelagte kontrollerede forsøg, hopper melding om tandrensning (1) starter med at indrage ikke- kæden helt af. Jeg vil naturligvis ikke afvise at PH og KS odontologiske forhold – medmindre forfatterne kalkulerer ikke kan gennemføre sådanne undersøgelser, men jeg er med at en mistænkeliggørelse af Sundhedstyrelsen samti- sikker på at andre kan – også under skyldig hensyntagen til dig mistænkeliggør gennemgangen af en svensk rapport etikken – og at disse undersøgelser derfor snarest bør genom metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling af nemføres. Det ville fx næppe være uetisk at sammenligne kronisk parodontit (2). PH og KS fremfører også at det ville forløbet hos personer der aldrig ville være blevet behandlet, have været gavnligt hvis man i kommentaren til den sven- med forløbet hos personer der ﬁk en behandling de ellers ske udredning havde forsøgt at relatere det videnskabelige aldrig ville have fået. grundlag på det parodontologiske område til den tilsva- Så hvem er egentlig Erasmus Montanus i denne sag? Mig rende ufuldstændige viden på andre områder i sundheds- forekommer det indlysende at det er PH og KS, der ligesom sektoren. Det fremhæves korrekt at mange andre behand- Erasmus Montanus, kunne have nytte af at lade sig belære af linger ikke hviler på et evidensbaseret grundlag, men der- løjtnanten i Holbergs komedie: »Mig synes, det fornemmeste ved indrømmer forfatterne jo at der savnes dokumentation man burde lære i Skolerne, er alt hvad som strider mod det, som I er for en sundhedsmæssig effekt af tandrensning. Det er mig befænget med, og at en lærd Mand burdte fornemmelig kiendes frem ubegribeligt hvorfor manglende dokumentation på nogle for andre der paa, at han er meere temperered, modest og føyelig udi områder skulle retfærdiggøre at det samme er tilfældet på sin Tale end en Ulærd. Thi den sunde Philosophie lærer os, at vi bør andre områder, in casu tandrensning. Forfatterne anfører dempe og stille Tvistigheder, at staa fra vore Meeninger, saa tit vi til slut at den danske kommentar fremstår »som et goldt vi- overbeviises af den ringeste at være Vildfarende« (3). denskabeligt baseret skoleridt, udformet af en Erasmus Montanus, , docent, DrPH, dr.odont. uden en dybere forklaring af hvorfor verden ser ud som den gør og Flemming Scheutz Afdeling for Samfundsodontologi og Pædodonti vil vedblive dermed.« I en tid med forkærlighed for person- Odontologisk Institut hetz må man medgive PH og KS at de blot følger tidsån- Aarhus Universitet den. Men det ville have tjent både dem og sagen om de havde holdt sig til det videnskabelige. Manglen på en fagligt funderet argumentation i PH og C`kk\iXkli 1. Holmstrup P, Stoltze K. Har Erasmus Montanus levet forgæves? KS’s kommentar er påfaldende. Man tror næppe sine øjne – En kommentar til Sundhedsstyrelsens udmelding om tand- når PH og KS skriver: »De af os der også har behandlet patienter, rensning. Tandlægebladet 2006; 110: 51. ved tilmed at det virker. Endda meget overbevisende.« Lige nøjagtig 2. Sundhedsstyrelsen. Kronisk parodontitis – forebyggelse, dia- den type udsagn advares der imod alle steder hvor man til- gnostik og behandling. Kommentering af: Kronisk parodontit stræber at undervise på et evidensbaseret grundlag. Det er – prevention, diagnostik och behandling. Statens beredning for medicinsk utvärdering (SBU). København: Sundhedsstyrelsen, tilladeligt at udstille sin uvidenhed, men som universitets- Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivirdering, 2005. ansat forsker burde man være for klog til at gøre uvidenhed 3. http://www.kb.dk/elib/lit/dan/holberg/komedier/erasmus. til en dyd. Uvidenhed skulle tværtimod være et incitament dkl/a5.htm til forskning. Det er ubegribeligt at PH og KS ikke forholder sig til substansen i den svenske undersøgelse. Det ville have tjent deres praktiserende kollegers interesse. Substansen i den svenske gennemgang er at utallige undersøgelser over effekten af mange parodontale behandlinger er af alt for ringe videnskabelig standard, og at man derfor ikke i dag kan sige om behandlingerne virker eller ej. Det er beskæm- mende at den odontologiske forskning på dette felt får dum- pekarakter; især i betragtning af de utrolig mange ressourcer der i tidens løb er anvendt.

154 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 JmXi1 ønsker at forholde os kritisk til de behandlinger vi tilbyder, Kære Flemming men ikke goldt kritiske. Der kan i den sammenhæng i øvrigt Tak for dit polemiske indlæg. Det bekymrer os at du ikke henvises til Richard Lewontins udsagn i »The Triple Helix: Gene, forstår det faglige i vor kommentar. Som du måske ved, har Organism, and Environment« 2001, p. 109: »It is easy to be critical. vi ofte argumenteret mod anvendelsen af nye behandlinger All one needs to do is to think of the world and it quickly becomes der ikke har tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag. Imidler- apparent why this or that approach … is defective in some way. It is tid er vi påpasselige med at vor tankevirksomhed ikke bliver rather more difﬁcult to suggest how we can, in practice, do better«. for ensporet, og når det drejer sig om tandrensning, er sagen Som du kan forstå, er vi enige med SBU-rapporten i at der lidt anderledes end ved diskussion af nye behandlinger. Det ikke kan skabes evidens på højeste niveau for effekten af skyldes bl.a. den historiske og terapeutiske baggrund som tandrensning. Dit forslag til at skabe en sådan evidens kan vi har omtalt. I den sammenhæng gør vi opmærksom på at vist ikke stå for en nærmere prøvelse. enhver videnskabelig metode har sin begrænsning. Det gæl- og der også den metode der anvendes i det systematiske review Palle Holmstrup Kaj Stoltze som er baggrunden for SBU-rapporten. Når resultaterne af et systematisk review skal fortolkes, er det derfor vigtigt at Evidensbasering forholde sig til metoden og ikke mindst dens begrænsning. Forebyggelse Vi ønsker naturligvis ikke at deltage i en personhetz, Gingivitis men vi ønsker heller ikke at der i den begejstring der kan Parodontitis opstå ved udsigten til en sensation, indledes en hetz mod Sundhedsstyrelsen tandrensningen som en effektiv behandling af marginal par- Tandrensning odontitis. Det ville være synd for patienterne. I vort indlæg har vi således gjort rede for at der, som det fremgår af den svenske SBU-rapport, i en hel del undersø- gelser er evidens for tandrensningens effekt på evidensniveau 3. Evidensniveau 3 angiver at der foreligger mindst to studier med middelhøj bevisværdi. Der er ikke evidens på det høje niveau 1, som kræver randomiserede kliniske un- dersøgelser. Derfor skrives der i rapporten: »Av etiska skäl är det inte möjligt att genomföra studier som utvärderar behandling av kronisk parodontit med en obehandlad kontrollgrupp«, og det er vi helt enige i. Det er vort ønske at du også kan komme til at forstå det og leve med det. Vi kritiserer ikke SBU-rapporten, men vi kommenterer Sundhedsstyrelsens anvendelse af den. I øvrigt er en del af udgangspunktet for vor kommentar Sacket et al.’s deﬁnition af evidensbaseret medicin (1996): »Samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den bedste foreliggende evidens i beslutningstagning omkring behandling af individuelle patienter« og »At praktisere evidensbaseret medicin er at integrere individuel klinisk ekspertise med den bedst tilgængelige eksterne kliniske viden fra systematisk forskning«. Det er på den baggrund vi tillader os at bringe vor kliniske erfaring i spil, selvom vi er helt opmærksomme på at klinisk erfaring såvel i vort som i dit univers ikke altid er det stærkeste argument for en behandlings berettigelse. Vi

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 155 =8>C@><D¥;

;XejbJ\cjbXY]fiKXe[$#Dle[$f^B´Y\b`ili^` ÆJkl[`\i\aj\k`c8XcYfi^Jp^\_lj

Efter hen ved seks års pause i rejseaktiviteterne foretog del i forskellige planlagte operationer som blev fulgt »over the Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi (DSTMK) shoulder«, hvor vi kunne komme helt tæt på arbejdet. Delta- atter en af sine mange studierejser. Denne gang til en kæbe- gerne så en kombineret maksil- og mandibelosteotomi, dvs. kirurgisk afdeling på et dansk sygehus. I dagene 10.–11. juni en operation hvor der foretages samtidig ændring af kæbe- var 21 af selskabets medlemmer således gæster ved Kæbe- og okklusionsrelationerne i over- og underkæben. Sidelø- kirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus. I de 40 år der har bende med den ortodontisk-kirurgiske operation kunne været rejst i selskabets regi, er det få gange der er foretaget deltagerne følge to operative indgreb på maksillen, begge en indenlandsk tur. Men i erkendelse af det høje faglige ni- også udført i generel anæstesi pga. omfanget: En stor sinus- veau på mange kæbekirurgiske afdelinger i Danmark, samt løftprocedure med transplantation af autolog – knogle fra at der i disse år er mange tilbud på markedet for deltagelse i ramus mandibulae, samt en lateral genopbygning af proces- internationale møder og symposier, har bestyrelsen således sus alveolaris i overkæben, ligeledes med knogletransplan- fået generalforsamlingens opbakning til at besøge danske og tat fra ramus mandibulae. Begge sidstnævnte operationer andre skandinaviske afdelinger og centre. blev udført mhp. rekonstruktion af manglende tandbæren- Aalborg Sygehus hører i dag under Århus Universitetsho- de områder hos patienter med aplasi af tænder og med det spital, og afdelingen dækker det kæbekirurgiske fagområde formål senere at rehabilitere med implantater. Foreningens i hele Nordjyllands Amt og har været i konstant vækst siden medlemmer ﬁk et godt og direkte indblik i arbejdet på en oprettelsen i 1981. Besøget ved afdelingen var delt op i to afdeling med et imponerende højt fagligt, teknisk og prak- dele: 1) operationer og fagligt kursus, 2) orientering. Efter en tisk niveau. kort morgenkonference fredag tog foreningens medlemmer Lørdagens program var også opdelt i to dele: Først stue-

Fig. 1. Operation på Kæbekirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus.

156 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 =8>C@><D¥;

gang, hvor deltagerne så de patienter der var opereret dagen imponerede også alle at det på trods af en travl hverdag med før samt enkelte andre patienter planlagt til behandling de patientbehandling har været muligt at initiere ret omfat- nærmeste dage. Resten af dagen var afsat til teoretisk kursus. tende kliniske og dyreeksperimentelle forskningsprojekter Først orienterede overtandlæge Bjarne Neumann-Jensen om inkl. ph.d.-projekter. DSTMK’s næste studierejse er planlagt afdelingens udvikling fra starten i 1981 til i dag. Fra starten til 2006 hvor vi besøger dét som i dag er Frederiksborg Amt med én tandlæge, én sygeplejerske og én sekretær til i dag, – men som på det tidspunkt er en del af Region Hovedsta- hvor der er omkring 25 ansatte og et budget der nærmer sig den. Hvordan kæbekirurgien dér vil se ud på det tidspunkt, 20 mio. kr. Afdelingen befinder sig fysisk i den gamle ho- bliver spændende at opleve. vedbygning fra Aalborg Amtssygehus, men faciliteterne er ført op til helt moderne standarder. Både de kæbekirurgiske Svend Winther og de amtsspecialtandplejemæssige opgaver varetages i dag i afdelingen. Amtsspecialtandplejen er et nyt fagområde der er etableret efter ændring af lov om tandpleje for specielle patientgrupper. Overtandlæge Søren Schou, uddannelsestandlæge Lars Johannesen samt konstitueret overtandlæge Thomas Jensen redegjorde for de igangværende forskningsprojekter på afdelingen. Der gennemføres såvel kliniske som dyreeksperimentelle undersøgelser på minigrise. Endvidere fortalte Thomas Jensen om sinusløftproceduren, der i dag er en veldokumenteret og velindarbejdet teknik der muliggør implantatbehandling sv.t. den posteriore del af maksillen på trods af betydelig atrofi. Man har i Aalborg erfaring med de svenske Nobelpharma zygomaimplantater. De anvendes i den ekstremt atrofiske maksil. Da de placeres i corpus ossis zygomatici, er de et fint grundlag til retention af den protetiske rekonstruktion. Bjarne Neumann-Jensen fremlagde afdelingens erfaringer med disse implantater og vi fik en teknisk gennemgang af proceduren. Da lovgrundlaget for amtsspecialtandplejen skulle ud- møntes praktisk, var Kæbekirurgisk Afdeling hurtigt klar med et bud på hvordan opgaven skulle løses i Nordjyllands Amt. Søren Schou, som er daglig ansvarlig for Amtsspecial- tandplejen, fortalte om behandling af aplasipatienter og redegjorde for hvilke kriterier der ligger til grund for prio- riteringen af behandlingerne, og den planlægning der sker i hvert enkelt tilfælde. Deltagerne havde de opererede patienter fra gårsdagen i erindring som eksempler på de mere komplicerede tilfælde hvor der er behov for betydelig rekonstruktion af væv som for det meste aldrig har været til stede, og som på sikkert grundlag kan opbygges med nu veldokumenterede teknikker. Det var en gruppe turdelta- gere som fik en flot gennemgang af det høje faglige niveau på en velfungerende kæbekirurgisk afdeling. Det var klart for alle at nordjyderne kan være særdeles tilfredse med den kæbekirurgiske service der ydes til amtets befolkning. Det

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 157 DTF mener

EU må ikke underminere dansk tandpleje

En svensk forretningsmand har åbnet en tandklinik Hvis en kliniks gruppe 1-patienter skal kunne få i Stockholm med polske tandlæger. Hvis klinikken sygesikringstilskud, skal klinikken være tilsluttet bliver en succes, vil den svenske forretningsmand DTF’s overenskomst med sygesikringen. Og hvis ikke afvise at en tilsvarende klinik kan komme til man ikke arbejder under samme overenskomst, er at se dagens lys i København. Den slags initiativer ens patienter hverken beskyttet af det overenskomst- skal der ikke være hindringer for, mener Venstres baserede klagesagssystem eller den særlige patient- gruppeformand i Europa-Parlamentet, Karin Riis- skadeforsikring for voksentandplejen. Jeg mener at Jørgensen. Hun er en varm fortaler for EU’s omdis- det vil være en glidebane hvis EU accepterer at nogle kuterede servicedirektiv. Hidtil har meget tydet på af tandklinikkerne i Danmark ikke tilbyder patien- at sundhedsområdet ikke vil blive omfattet af servi- terne den samme sikkerhed og tryghed som sygesik- cedirektivet. Men ringsoverenskomsten er garant for. Vi vil ikke have discount ikke hvis det står Dertil kommer at jeg mener at der skal være ord- til Karin Riis-Jør- nede forhold og rimelige vilkår for medarbejderne på klinikker der ser stort på gensen. Hun har alle tandklinikker i Danmark. Tandplejere skal være patienternes tryghed bemærket at der er ansat under DTF’s overenskomst med Dansk Tand- danskere der rejser plejerforening mens klinikassistenter og klinikassi- til Polen for at få tandbehandling. Og hun synes at stentelever skal arbejde på de vilkår der er udstukket det ville være meget bedre hvis de polske tandlæger i overenskomsten mellem DTF og HK. Og sådan skal kom til Danmark, så det ikke kun er dem der har det være uanset hvilket land medarbejderne er født, overskud og ressourcer til en lang bustur til Polen, opvokset og uddannet i. der har adgang til de billige polske tandplejeydelser. EU-udviklingen betyder at vi rykker tættere på Til de polske, tyske, ungarske og andre udenland- vore kolleger i de øvrige europæiske lande – eller ske tandlæger der måtte overveje at arbejde i Dan- rettere sagt at de rykker tættere på os. Det kan vi mark, vil jeg sige: I skal være velkomne – men kun ikke forhindre. Men vi må kræve at udviklingen ikke hvis jeres patienter kan stole på at sikkerheden og medfører discountklinikker der ser stort på patien- trygheden er den samme hos jer som hos en dansk ternes tryghed og hyrer personale på daglejervilkår. tandlæge, og kun hvis der er ordnede forhold for det Vi kan ikke gå med til at EU underminerer de fordele personale som I arbejder sammen med. som kendetegner det danske tandpleje- og overens- Tandlæger der arbejder i Danmark, skal naturlig- komstsystem. vis respektere dansk lovgivning. Lovgivningen rum- mer som bekendt en lang række krav til klinikkernes fysiske rammer og tandlægernes indsats for det ydre miljø og arbejdsmiljøet. Loven forpligter ikke privat- praktiserende tandlæger til at tilslutte sig DTF’s overenskomster med sygesikringen og tandplejepersona- lets organisationer. Alligevel mener jeg at enhver tandlæge der praktiserer i Danmark, bør være tilsluttet disse overenskomster.

Susanne Andersen, formand for DTF Foto: H enrik Sørensen

158 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

158PANTONE 427 · 158CYAN · 158MAGENTA · 158GUL · 158SORT Gør hverdagen lettere...

Ring til os på 39 46 00 80 eller gå ind på www.dtftryghed.dk

Dansk Tandlægeforenings Tryghedsordninger

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Faglige artikler

159PANTONE 427 · 159CYAN · 159MAGENTA · 159GUL · 159SORT debat

En kommentar til Tandlægebladets artikel »Patienten bør tjekke tandlægepriser« af Trine Ganer

Er kvalitet nu pludselig blevet ligegyldig ikke at vælge den billigste. Men kun Det er som om vi taler om et stan- blandt danske tandlæger? fordi jeg bruger tid på at forklare for- dardprodukt leveret af robotter fra et I en artikel i Tandlægebladet 2005 nr. skellene på kronerne. Patienterne samlebånd. Tandlægeerhvervet er et 15 af Trine Ganer angribes danske ville aldrig kunne vælge den for dem liberalt erhverv hvor enhver tandlæ- tandlæger for at forlange forskellige »rigtige« krone ud fra en tekst og en ge kan tage det for sin vare som tand- priser af deres patienter, og der tales pris på en prisliste. lægen nu synes den er værd, og som om at myndighederne og ministeren Det er uforståeligt at DTF’s med- kunderne er villige til at betale. bør gribe ind. lemsblad lader som om at kvaliteten Og tænk hvis danske tandlæger Hvor er kvalitetsvurderingen i den- af alle kronetyper er den samme – og endte med kun at handle med én ne artikel? Og er en krone nu også en at patienten derfor altid skal vælge slags kroner, og behandling og priser krone? den billigste! var aftalt og ens. Så ville vi nok blive På min klinik har jeg 30 forskellige Tænk hvis automobilforhandlerfor- beskyldt for ulovlige priskarteller og typer af MK- og fuldkeramiske kro- eningens blad bragte en tilsvarende aftaler. ner. Der en hel del forskel mellem artikel … (»Køb aldrig VW eller Sko- Det er jo forskellene der giver en dyreste og billigste type krone, men da, og slet ikke Mercedes eller Audi dynamisk branche og mulighed for at mine patienter deltager selv i beslut- eller BMW – Porsche nævner vi ikke klare sig i fremtiden – ikke mindst ningen om hvilken der skal vælges. – Næh, hold dig til de brugte Ladaer den udenlandske – og ikke planøko- Og min dyreste krone er ca. fem gan- ... En bil er jo en bil, så køb altid den nomisk ensartethed. ge så dyr i indkøb som den billigste. billigste!«) Lad os i stedet gå ind for dynamisk Det afspejler sig så i min regning til Og så er der i øvrigt også dyre og forskellighed og så 100% åbenhed. patienten, men da den dyreste tager billige advokater, arkitekter, malere, lidt mindre tid at cementere (den pas- blomsterforretninger og frisører. Bli- Lise Gerdes, ser bedre), er den kun ca. dobbelt så ver en tandlæge for dyr i forhold til tandlæge dyr som den billigste i salget. hvad kunderne synes det er værd, Mange af mine patienter forstår at vælger de med fødderne og går til en de får mere kvalitet for pengene ved anden eller til Polen.

Tandlægebladets debatsider Debatsiderne er åbne for udveksling af synspunkter om foreningens virke og standspolitiske forhold. Synspunkter og indlæg på debatsiderne står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende tandlægestandens og Dansk Tand- lægeforenings synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte omfangsrige indlæg. Det er muligt på www.tandlaegebladet.dk direkte at kommentere de enkelte artikler i Tandlægebladet. Desuden gør vi opmærksom på Dialogforum, der findes på medlemsnettet på DTFnet. Dialogforum er åbent for kommentarer og synspunkter som man selv kan lægge direkte på nettet. Redaktionen

160

160PANTONE 427 · 160CYAN · 160MAGENTA · 160GUL · 160SORT debat Centrodont - Fremtidens tandlægehuse i din by. Svar til Lise Gerdes Konceptet som samler selvstændige praktiserende tandlæger i tandlægehuse landet over – ejet af tandlægerne selv Artiklen som du omtaler (Tandlægebladet 15/2005, side 1248- 1249), er ikke et udtryk for Dansk Tandlægeforenings hold- Du kan ﬂytte din nuværende klinik i sin nuværende form. ning eller mening om kronekvalitet, kronepriser eller andre Vi kan give dig nye muligheder for at udvide priser på tandlægeydelser. Artiklen er en nøgtern, kortfattet og udvikle din klinik gennemgang af en redegørelse fra Forbrugerstyrelsen. Høj faglig proﬁlering – attraktivt arbejdsmiljø.

Redegørelsen der kan ses på www.forbrug.dk, er på 33 Nystartet , veletableret eller på vej på pension – sider, og Trine Ganers artikel er en kort gennemgang af de alle kan være med. væsentligste kritikpunkter der hovedsagelig handler om Lave driftsomkostninger og fremtidssikret teknologi. prisgennemsigtighed. Superoptimeret indkøb via Serviceaftaler og Smartlager funktion. Hvis du går videre til side 1250 i samme nummer af Tand- lægebladet, ser du en del af Dansk Tandlægeforenings kom- Attraktiv pensionsopsparing. mentarer til redegørelsen. Nemlig at vi tandlæger har en Centrodont A/S Tlf. +45 35 38 50 75 Dampfærgevej 3, 2 sal Fax. +45 35 38 50 15 meget høj tilfredshedsscore på alle andre punkter end pris- 2100 København Ø www.centrodont.dk [email protected] gennemsigtighed. Problemet med prisgennemsigtigheden vil vi gerne være med til at gøre noget ved. Derfor er der i den Advert. Taenk ikke pa prisen 18 01 nuværende overenskomst et krav om at der i venteværelset skal være prisinformation om mindst otte ydelser hvoraf den ene er en metalkeramikkrone uden opbygning. Ifølge overenskomsten kan denne pris angives med et in- ELYSEE REGNER DEN UD ! terval som du selv kan fastsætte på baggrund af de forskel- Hvorfor betale lige kvaliteter og sværhedsgrader du nu kan fremstille en mere for mindre? metalkeramikkrone ud fra. Der er intet til hinder for at du kan have mange flere til- Elysee Dental har: og fra-priser på din prisliste i venteværelset således at pris - den bedste kvalitet listen dækker alle dine 30 forskellige kronetyper. Og dine - mest anerkendte & patienter vil i så fald få et godt grundlag – hvis de ellers ser afprøvede materialer prislisten – for på klinikken at diskutere med dig hvilken - største valgmuligheder kronetype de skal vælge. Jeg vil dog anbefale at der ikke i - talentfulde teknikere sortimentet af forskellige kronetyper til forskellige priser - kort leveringstid indgår kroner med dårlig pasform. - høj service

Alt dette til en pris du kun drømmer om; Vagn Vestergård Jacobsen, og modeller er naturligvis formand for SYSIFO inklusive!

BEDØM SELV - PRØV OS !

Ring til os på tlf. nr. 73 404 404

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 leder og debat 161 debat

Om igen, DTF!!!

En meddelelse fra DTF angav lige Hvor meget skal et sug i øvrigt su- ker miljøet – både det fysiske og psy- inden julefreden sænkede sig at alle ge? Er dette defineret? Skal det suge kiske. Og bøjer os for selv de mest klinikker – efter et forlig indgået af 10 l/min. eller 50 l/min.? Og hvor urimelige krav fra Arbejdstilsynet – DTF og Arbejdstilsynet – skulle have meget mindre end dette fiktive mål som er stærkt afhængige af hvilken monteret alarm på stærksugene på skal suget virke før den påmonterede type medarbejder som dukker op på hver unit. alarm skulle gå i gang? ens klinik. Det »strålende« forlig gik ud på at Mig bekendt er det ikke farligt – Jeg kan ikke lade være med at tæn- der kom en forlænget tidsfrist for men ret upraktisk – at arbejde uden ke på AMBI-forliget hvor DTF uden monteringen. – Godt gået, DTF! sug. Jo, man kan måske drukne pa- om medlemmerne gik ind på et forlig Jeg havde i min naivitet håbet på at tienten. som kostede en masse penge for de fornuften ville sejre, at en eventuel Jeg vil anmode DTF’s hovedbesty- klinikker der, som min, havde doku- retssag ville få myndighederne til at relse om at genoptage forhandlingerne mentationen i orden. indse at det er helt umuligt at overhø- uanset om der er indgået et forlig eller Den nye formand har erklæret i re/mærke at suget går ned i effektivi- ej. Man har da ret til at fortryde. Og Tandlægebladet at hun ikke blot »står«, tet, og at vi i så fald ville slippe for de skulle DTF så tabe en lille smule anse- men også »står til rådighed« for med- komplet unødvendige udgifter en else udadtil, so be it. Er det ikke vigti- lemmerne. Lad os se det nu og i den- alarm påfører os. gere at DTF holder anseelsen indadtil? ne sag. Jeg er sikker på at både kreds- Hvad var det da der hastede så vold- Lad os tage den retssag. Så dyrt kan formænd, repræsentantskab og med- somt så man indgik et »forlig« – som det vel ikke være. lemmerne vil bakke DTF op i denne ikke kan kaldes et forlig. DTF opnåede Jeg ved ikke hvem der har indgået sag. Og lad os i det hele taget se DTF i det helt utrolige at få indført nogle for- dette forlig, og det er i øvrigt hverken en offensiv rolle. Som formanden længede frister før alarmerne skulle interessant eller relevant. Men forliget også har lovet det. monteres. Det var faktisk alt. er ikke i medlemmernes interesse. Det virker som om man bare giver DTF havde faktisk udarbejdet kla- Vi finder os fromt i utallige pålæg, op. Ja, PTO har i sit sidste NYT fra gevejledninger og paradigmer til relevante og irrelevante, uden at kny PTO skrevet at vi må forvente flere hjælp for medlemmerne i deres – næsten da. Men det er ikke gratis »angreb« udefra. Og det må vi vænne »kamp« mod Arbejdstilsynet. for os. Vi steriliserer, renser og styr- os til. Måske skal man huske at information fra os, fra DTF og andre, er godt og stærkt nødvendigt, og at angreb kan være det bedste forsvar. Hvad siger I andre medlemmer? Jeg selv er en gammel cirkushest – både i tandlaegebladet.dk faget og i fagpolitik – men forventer »Tandlægekurser, da at fungere i faget lang tid fremover. tandlægemøder, tandlægefore- Så til DTF: ud af starthullerne. Nu! Og lad mig ikke høre: »Det har vi drag, tandlægekongresser…« prøvet, men ...« Det hele finder du i DTF’s elektroniske kalender på både Vil I, eller vil I ikke ? tandlaegebladet.dk og DTFnet.

Klik ind på www.tandlaegebladet.dk eller Mikael Grabowski, www.dtfnet.dk og hold dig opdateret. TandlægeCentret, Silkeborg

162

162PANTONE 427 · 162CYAN · 162MAGENTA · 162GUL · 162SORT debat

Svar til Mikael Grabowski

Arbejdstilsynets krav om kontrolanordnin- mer i munden under tandlægeligt arbejde, ger på stærksug blev omtalt i Tandlægebladet således som Arbejdstilsynet hævder. 1/2006. Efter Tandlægebladets artikel om Så snart oplægget til denne undersøgelse sagen har både du og mange andre DTF- er klar, vil DTF tage kontakt til Beskæftigel- medlemmer reageret over for foreningen. sesministeriet og Arbejdstilsynet for at få De mange reaktioner har fået hovedbe- taget sagen op til fornyet overvejelse. styrelsen til at revurdere den oprindelige Yderligere information om undersøgelsen beslutning om ikke at gå videre med sagen. følger snarest muligt. Hovedbestyrelsen har besluttet at gen- nemføre en undersøgelse af, om der er ska- Susanne Andersen, delige dampe, partikler og mikroorganis- formand for DTF

0A@9JN~J=L<=J FM=J<=L

%GF?J=KJ=BK=LAD%AF9

.9?E=<9FKC.9FGJ=FAF?LAD #FFM9D1GJD<=FL9DGF?J=KK A-@=FR@=FA%AF9

,=BK= K=HL=E:=J GCLG:=J 2UNDREJSEMEDSTOREOPLEVELSER I"EIJING 8IAN 'UILINOG3HANGHAIB»DEFROGEFTERKONGRESSEN

,=BK= K=HL=E:=J GCLG:=J $IREKTEREJSETILKONGRESSEN EFTERFULGTAFAFENRUNDREJSETIL'UILINOG3HANGHAISAMMENMED DELTAGERNEP»REJSE

$AG FOR DAGPROGRAMKANBESTILLESHOS$ANSK4ANDLGEFORENING P»TLFELLERSEP»WWWDTFNETDK

"EGRNSETDELTAGERANTAL S»HURTIGTILMELDINGANBEFALES

.D> cOOO EQHD9F=L ÊÃÌÀ>}iÀ

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 leder og debat 163 Parodontitis – en økologisk katastrofe

Basalbiologisk forskning kaster lys over parodontitis-udvikling og åbner for nye perspektiver for behandling

Winnie Brodam

Meta-genomet for plak er ved at blive Tendensen i dag går, if. Mogens gens Kilian og hans gruppe under- kortlagt, og det er selvfølgelig interes- Kilian, i stedet i retning af at betragte søgt udviklingen af juvenil parodon- sant for forskere set ud fra en biolo- parodontitis som en slags økologisk titis hos nordafrikanere i Afrika og gisk betragtning. Men hvor vil det katastrofe i kroppen, en forskydning blandt nordafrikanske emigranter i fx føre hen rent behandlingsmæssigt? af bakteriebalancen der forårsager Danmark og USA. En stor del af dem Vil fremtidens parodontitis-behand- infektion og nedbrydning af par udvikler juvenil parodontitis, og hos ling bestå af piller? I vaccination? odontalt væv. dem der gør, har gruppen identifice- Eller vil det stadig være tandrensning Alligevel er han ikke sikker på at ret en særlig klon af Actinobacillus og optimal mundhygiejne der vil væ- tanken om en vaccine helt kan ude- actinomycetemcomitans kaldet JP2 klo- re hovedingredienserne? lukkes. Han er heller ikke helt sikker nen, som er højtoksisk. Tandlægebladet har spurgt professor på at det ikke, i hvert fald i nogle til- De undersøgte nordafrikanere kan i medicinsk mikrobiologi ved Aarhus fælde, kan være en specifik bakterie, leve uden problemer med andre klo- Universitet Mogens Kilian. eller måske rettere en specifik klon af ner af Actinobacillus actinomycetemcomi- en bakterie, der under de »rette be- tans, men lige netop den variant hæn- Vanskeligt med vaccine tingelser« kan være årsag til udvik- ger sammen med udviklingen af ju- – Egentlig er forskning i vaccination ling af fx juvenil parodontitis hos venil parodontitis. Den samme klon mod parodontitis aflyst, i hvert tilfæl- genetisk disponerede individer. Hans af bakterien er aldrig fundet hos kau- de her i Europa. Man har forladt teo- usikkerhed skyldes opsigtsvækkende kasiere. Det synes Mogens Kilian er rien om at én eller få specifikke bak- danske forskningsresultater. meget interessant. terier i det orale miljø er ansvarlige – Hvorfor bider den på dem og for sygdommen. Derfor er tanken om JP2, en toksisk klon ikke på os? Hvad er det i de folks vaccination ikke længere aktuel, for- Lektor Dorte Haubek fra Tandlæge- gensammensætning der gør at de tæller Mogens Kilian. skolen i Århus har sammen med Mo- bliver angrebet af den? Og kan vi

164 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

164‑•‑CYAN‑164‑•‑MAGENTA‑164‑•‑GUL‑164‑•‑SORT F oto : Wi : nn i B e rodam

– Der er mere end 700 forskellige bakteriearter i det orale miljø. Vi har måske kendskab til en tredjedel af dem, og det er sandsynligt at også nogle af dem vi ikke kender, er involveret i sygdommens ætiologi, siger professor i medicinsk mikrobiologi ved Aarhus Universitet Mogens Kilian. finde den klon også før sygdommen forskellige bakteriearter i det orale bryder ud?, spørger han. miljø, og vi har måske kendskab til I givet fald vil man have et indici- en tredjedel af dem. Højst. Og det er um for at bakterien er skyldig. sandsynligt at nogle af dem vi ikke Mogens Kilian opfordrer imidlertid kender, også på en eller anden måde til tilbageholdenhed med at drage er involveret i sygdommens ætiologi, konklusioner. siger Mogens Kilian. – Der er endnu intet der tyder på at det er én bakterie der er årsag til par Den økologiske katastrofe odontitis hos kaukasiere, og vi skal i Indtil videre er det den omtalte øko- det hele taget være meget ydmyge logiske katastrofeteori forskerne hæl- med at fortolke, understreger han. der mest til når det gælder udviklin- – Vi kender kun en lille del af det gen af parodontitis. Den forklarer store billede. Der er mere end 700 Mogens Kilian sådan:

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 tandlæge og samfund 165

165‑•‑CYAN‑165‑•‑MAGENTA‑165‑•‑GUL‑165‑•‑SORT Parodontitis – en økologisk katastrofe

ikke et spørgsmål om at styrke im- sige at probiotika er »gode« bakterier. munforsvaret, men om at genoprette/ Det er bakterier som tilføres organis- genetablere tolerancen. men, og som udkonkurrerer de »dår- – Dissemineret sklerose er en tilsva- lige« bakterier, siger han. – Igennem evolutionen har vi ud- rende autoimmun lidelse, og dyrefor- – De bruges bl.a. til behandling af viklet en harmonisk tilstand i forhold søg, hvor man har fodret syge dyr med kroniske inflammatoriske tarmsyg- til vor normale bakterieflora. Vi har det antigen som er involveret i den domme, så muligheden for at de virker udviklet en slags immunitet, en tole- autoimmune proces, har vist lovende i behandling af parodontitis er til stede. rance som under visse omstændighe- resultater. Men det er en svær proces – De kan måske endda bruges pro- der kan brydes. at styre, forklarer Mogens Kilian. fylaktisk. Man arbejder faktisk på at – Man kan forestille sig at den øde- – Hvis også parodontitis viser sig finde en optimal bakteriesammen- lægges via infektion med en mikroor- at være noget i retning af en »autoim- sætning som man kan give allerede ganisme (virus eller bakterie), og at mun sygdom« over for normalfloraen, til nyfødte for at sikre dem en god kroppen derefter bliver intolerant så kan man måske på tilsvarende bakteriel start på livet. over for bakterier som ellers er en del måde genetablere tolerancen over af normalfloraen. den sygdoms specifikke bakterier. Meta-genomet for plak En række inflammatoriske mave- Bliver det piller, bakterier eller vac- tarm-sygdomme, fx Morbus Crohn og Probiotika frem for antibiotika cination? Eller vil det stadig være andre autoimmune sygdomme, er I dag prøver man at gå andre veje end tandrensning og optimal mundhy- udtryk for brud i den immunologiske vaccination for at bekæmpe parodon- giejne vi skal satse på i 2025? Mo- tolerance. Og de sygdomme minder, titis. Og man prøver at finde andre gens Kilian ved det ikke, men han if. Mogens Kilian, på mange måder midler end antibiotika. påpeger at man for tiden arbejder på om parodontitis. Probiotika kan if. Mogens Kilian at kortlægge samtlige bakterielle – Hvis denne teori er rigtig, er der have en stor fremtid. gener der findes i plak (plaks meta- altså ikke tale om en brist i immun- – Probiotika er helbredsfremmende genom). Ikke i et forsøg på at be- forsvaret, og behandling er derfor mikroorganismer. Forenklet kan man stemme alle bakteriearterne, men for at bestemme alle bakteriernes gen-sekvenser. – De data kan vi bruge i forskningen. Og det bliver interessant. I hvert tilfælde forskningsmæssigt og ud fra en biologisk betragtning. Om det vil dtfnet.dk få behandlingsmæssige konsekven- »Læste dine patienter ser, er et åbent spørgsmål, siger Mo- om tandlæger og tænder gens Kilian. ■ i avisen i morges?« Vær på forkant via en daglig nyhedsmail med korte Læs mere resuméer af mediernes historier om tandlæger og tænder. Hvis du vil læse mere, kan du gå

Tilmeld dig på medlemsnettet på DTFnet under ind www.tandlaegebladet.dk under menupunktet [medlemmer] og [e-mail service]. denne artikel. Her kan du finde Vælg den eller de redaktioner som du ønsker at høre nyt fra. links til relevante faglige artikler.

166 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

166‑•‑CYAN‑166‑•‑MAGENTA‑166‑•‑GUL‑166‑•‑SORT Middel kan hjælpe cariesaktive

En højkoncentreret fluorgel kan hjælpe ekstremt cariesaktive patienter. Den fremstilles magistralt og kan rekvireres på recept fra Øresunds Apotek

Trine Ganer Grundig tandbørstning, hyppige tand- Qvist på Tandlægeskolen i Køben- Øresunds Apotek der altid vil have lægebesøg og fluortyggegummi er havn. Hun har så udstedt recepten på gelen på lager. blandt de anbefalinger som mange den 4.200 ppm-holdige fluorgel. Vil du udskrive en recept på 250 ml. tandlæger giver til Sjögren-patienter, Imidlertid er Pharmalink ophørt fluorgel 0,42% skal det således ske til: strålebehandlede og andre med høj med at producere Top dent fluor®, og cariesrisiko. En supplerende mulighed for at afhjælpe situationen har Øre- Øresunds Apotek har været Top dent fluor®, en 0,42% sunds Apotek lovet at forhandle en Østerbrogade 151 fluorgel fra Pharmalink til anvendelse tilsvarende magistralt fremstillet 2100 København Ø i individuelt fremstillede skinner. 4.200 ppm fluorgel i tuber a 250 ml. Tlf.: 39 18 02 05 Tandlæger der har haft brug for Alle danske tandlæger kan udstede Fax.: 39 18 06 86 produktet, har hidtil skullet henven- recept på gelen, men recepten skal de sig til lektor, dr.odont. Vibeke sendes, faxes eller indtelefoneres til

NYHED! Unident ny eksklusiv distributør af Bio-Oss® og Bio-Gide® i Danmark. Unident har de sidste mange år med stor succes været distributør for Geistlich i Norge og Sverige hvorfor vores viden og erfaring om produkterne rækker vidt.

Forelæsninger på Kursus og besøg hos Geistlich i Luzern, Schweiz Scandefa den 24. marts: den 3. & 4. og 6. & 7. april 2006! Two lectures on cutting edge science in GTR and hard tissue regeneration Gå ikke glip af dette yderst spændende 2-dageskursus med by Dr. Daniel Rothamel, Department of Oral Dr. Wallkamm. Da der kun er et begrænset antal pladser, vil det Surgery, University of Düsseldorf, Germany være efter ”først til mølle” princippet. 10.15-11.15: Preclinical and clinical testing of collagen membranes Prisen på kurset er € 1.100 og inkluderer kursusafgift, hotel og 14.15-15.15: Hard tissue management måltider (ikke fly, tog og taxi). and bone substitutes in Implantology Ring til Unident for tilmelding Tilmeld dig pr. telefon til Unident på 7021 1626.

Hos Unident finder du også: Wand, NTI, Schick, Composipost®, www.unidentdental.dk • [email protected] Zoom tandblegning, Epiphany m.fl. Tlf 70 21 16 26 • Fax 70 21 16 25

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 tandlæge og samfund 167

167‑•‑CYAN‑167‑•‑MAGENTA‑167‑•‑GUL‑167‑•‑SORT Fotos: Winnie Brodam

Billigst medbøger Igennem 40 år har Odontologisk Boghandel været drevet af og for tandlæger og tandlægestuderende

Winnie Brodam

Det startede med et Forening på en stor offsetmaskine på kompendiesalget, så det var naturligt kittel- og kompendie- skolens tagetage. at sætte ham i spidsen for projektet salg i kælderen på den Til gengæld kunne det være svært som var forbundet med en række gamle Tandlægehøjsko- at skaffe sig de nødvendige pensum- praktiske problemer. le i København hvor bøger fra de københavnske boghand- den vellidte fru Lønsted var leve- ler. Derfor fandt Odontologisk For- En svær fødsel ringsdygtig i pæne brugte kitler, og ening det oplagt at etablere en egent- – For det første skulle en boghandel hvor man også kunne købe kompen- lig boghandel på skolen. Ole Spanner have udstillingsvinduer for at blive dier som blev trykt af Odontologisk var på det tidspunkt ansvarlig for samhandelsberettiget med Forlægger-

168 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

168‑•‑CYAN‑168‑•‑MAGENTA‑168‑•‑GUL‑168‑•‑SORT foreningen, og det havde vort kælder- geskoles område, men desværre for- tige studenterformål, såsom rusture, lokale ikke, husker Ole Spanner. gæves, fortæller Ole Spanner, som julerevy, sport og musik. – Vi foreslog at sætte udstillings- mener at den fysiske afstand mel- – Vi synes vi dermed har været skabe på højskolens facade, men det lem butikken og Tandlægeskolen med til at opbygge en vigtig samhø- kunne ikke accepteres af den kgl. nok har betydet at de studerende og righed og kollegialitet og skabt bygningsinspektør – medmindre han lærerstaben ikke længere føler helt grundlaget for en sjovere studietid, for et pænt honorar selv fik lov at den samme tilknytning til bog- siger Ole Spanner. tegne skabene. Så det gjorde han. handlen. – Desuden forlangte Forlæggerfor- – Samtidig er der langt færre tand- Prisgaranti eningen et depositum på 60.000 kr., lægestuderende i dag, og derfor er Odontologisk Boghandel henter en så vi var fire studerende der kautio- der mindre omsætning fra den side, stor del af sin omsætning hos de pro- nerede i banken. påpeger han. fessionelle, dvs. hele tandlægestanden, Endelig forlangte man at en faglært I årenes løb har Odontologisk Bog- men det vigtigste kundeområde er de boghandler skulle lede butikken, og handel imidlertid udvidet sit service- studerende. Boghandlen er leverings- det havde de unge herrer ikke råd til. område til også at dække lærebøger dygtig i fag- og skønlitteratur, og den – For et vederlag på 1.000 kr. om for fx farmaceuter, laboranter og fy- kan prale af at være billigst med både året fik jeg derfor en boghandlerud- sioterapeuter. Men kerneområdet er engelsk- og skandinavisksproget dannet ven til at lægge navn til, og så if. Ole Spanner stadig tandlæger og odontologisk litteratur i Skandinavien. stod vi OF´ere selv for det praktiske tandlægestuderende. Ja, man tilbyder ligefrem en prisgaran- arbejde, fortæller Ole Spanner. Odontologisk Boghandel er i dag ti, fortæller Arvind Vrejlev, som i dag Boghandlen kom godt fra start. Der en velkonsolideret forretning med en er leder af boghandlen. kom et godt samarbejde i stand med solid egenkapital, men overskud i sig – Hvis man kan finde en pensum- højskolen og lærerstaben, og i 1968 selv er ikke formålet. Målet er at sæl- bog billigere andre steder end hos os, var omsætningen så stor at man turde ge lærebøger billigt, og et evt. over- refunderer vi differencen – og det ansætte en egentlig leder, Ole Munk. skud går ind i en fond som over årene gælder også for bøger fundet på inter- Bestyrelsesarbejdet har igennem har uddelt flere mio. kr. til almennyt- nettet, fortæller han. årene været en hjertesag for en trofast skare af gamle OF´ere som vederlags- frit har arbejdet for boghandlen, og i dag er Ole Spanner, som har været med i bestyrelsen lige fra starten, atter formand.

Mindre samhørighed I 1980’erne flyttede Tandlægehøjsko- len til Panuminstituttet, og boghandlen flyttede med. – Vi arbejdede ihærdigt for at få butikken placeret i den ny Tandlæ-

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 tandlæge og samfund 169

169‑•‑CYAN‑169‑•‑MAGENTA‑169‑•‑GUL‑169‑•‑SORT – Når mange bøger kopieres, betyder det at interessen for at skrive og producere bøger falder, og det kan på længere sigt blive problematisk. Især fordi tandlægeområdet i forvejen er snævert, påpeger Arvind Vrejlev. Odontologisk Boghandel er medlem af foreningen Campus Book Service der omfatter 28 danske universitets- boglader. I det seneste års tid har foreningen arbejdet på at sænke momsen på faglitteratur og lærebøger. Konkurrencen på lærebogsmarke- og det er jo desværre korrekt, erken- Odontologisk Boghandel finder du det er ellers hård. Især fordi bøgerne i der han. på Panuminstituttet eller på adressen: de øvrige europæiske lande er helt Derfor er kopiering et udbredt fæ- www.netbogladen.dk. eller delvist fritaget for moms. Sådan nomen, og ud over at det er ulovligt, I hele februar måned fejrer Odon- en differentieret moms vil Arvind så skaber det en række problemer tologisk Boghandel 40-års-jubilæet Vrejlev også gerne have indført i både for boghandlen på Panuminsti- med 40% rabat på en række nye fag- Danmark. tuttet og i en større målestok for den bøger, og der afholdes reception den – De studerende synes at lærebø- fremtidige udvikling af faglitteratur 28. februar kl. 15.00-18.00 i mødelo- ger, især de engelsksprogede, er dyre, og for forlagsverdenen generelt. kale 29.1.03 på Tandlægeskolen. ■

nyhed!

zendium SYREFORSVAR

zendium SYREFORSVAR indeholder et særligt protein som indgår i pelliklen og beskytter tænderne mod erosion. Kom og hør nærmere på scandefa. Du ﬁ nder zendiums stand i Hal B5 stand nr. 010. Du kan også søge oplysninger på www.zendium.dk

a/s blumøller healthcare, Petersmindevej 30, 5000 Odense C. tlf.: 63141100

annoncesyreforsvar.indd 1 23/01/06 12:07:20 170 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

170‑•‑CYAN‑170‑•‑MAGENTA‑170‑•‑GUL‑170‑•‑SORT K onference for offentligt ansatte 2006

Sæt kryds i kalenderen den 22. og 23. september i år. Da afholder DTF konference i Vejle for offentligt ansat-

te tandlæger – i samme weekend som Dental Fair Tetric

Trine Ganer EvoCeram

For tredje år i træk indbyder DTF fisk spredt ud over landet. Derfor er NANO-OPTIMERET PLASTISK sine offentligt ansatte medlemmer til konferencen et godt forum at mødes KERAMIK to dages konference med faglige ses- og udveksle erfaringer i, siger Flem- sioner og mulighed for at mødes med ming Juul. kolleger fra hele landet. Denne gang Programmet for konferencen er foregår det i Vejle fredag den 22. og endnu ikke på plads, men fredagen lørdag den 23. september. I samme vil primært have faglige emner på weekend afholdes dentalmessen Den- programmet mens deltagerne om ... tal Fair i Vejle, og det giver konferen- lørdagen kan lære nyt om lønfor- d mereMere end EN KOMPOSIT en cedeltagerne mulighed for at tage på handling med udgangspunkt i de Nano-optimeret keramisk messe i forbindelse med opholdet i forskellige gruppers behov. ﬁllerteknologi Vejle. På baggrund af erfaringerne fra de Næstformand i DTF Flemming Juul sidste to år vil årets arrangement bli- Mere end EN NYHED Fremskridt gennem tradition er med til at arrangere konferencen, ve justeret så der tages højde for at og erfaring og han er glad for at DTF endnu en deltagerne skal have tid til erfarings- gang skaber rammerne for at offent- udveksling mellem de faglige seancer. ligt ansatte tandlæger fra hele landet Der er plads til ca. 80 deltagere på kan mødes. konferencen. Tilmelding annonceres i – Gruppen af offentligt ansatte Tandlægebladet i løbet af foråret. Der består jo af tandlæger ansat i mange vil blive opkrævet et mindre delta- forskellige regi, og de er rent geogra- gergebyr. ■

Ivoclar Vivadent AB Sales Representative Danmark Tina Hedegaard Jensen Tlf.: 21 70 18 36 Lone Astrup Tlf.: 29 63 88 10 www.ivoclarvivadent.dk

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 tandlæge og samfund 171 da tdl tidning 54x234 - kopia.indd 1 30/12/04 7:42:53

171‑•‑CYAN‑171‑•‑MAGENTA‑171‑•‑GUL‑171‑•‑SORT Fremtidens patient er kritisk over for alle – undtagen sig selv

Patienternes krav og forventninger ændrer sig hele tiden. Det samme gør udfordringerne til tandlægen. Tandlægebladet har bedt professor Dominique Bouchet der forsker i sociale forandringer, kigge i krystalkuglen og give nogle bud på hvilken patient tandlægen vil møde i sin praksis om 20 år.

Trine Ganer

Pas på. Fremtidens ældre patienter har mindre respekt for autoriteter end ældre i dag, forudser sociolog Dominique Bouchet.

172 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

172‑•‑CYAN‑172‑•‑MAGENTA‑172‑•‑GUL‑172‑•‑SORT – undtagen sig selv

– Hvordan ser den typiske patient på en os mod vor egen krop og dyrker den. tandlægeklinik i 2025 ud? Den kan vi nemlig, som det eneste, Der vil være flere ældre patienter, og kontrollere. Dominique Bouchet de vil være mere krævende. (f. 1949) Fremtidens patienter er opdraget til – Inden for tandlægefaget ser vi i dag ten- Dominique Bouchet er professor i at være kritiske over for alt, også auto- denser der peger i retning af at fokus bliver afsætningsøkonomi og tilknyttet riteter. Den eneste de ikke vil være rykket fra sygdom til velvære. Sundhed Syddansk Universitet, hvor han særlig kritiske over for, er sig selv. opfattes ikke længere bare som fraværet forsker i sociale forandringer og af sygdom. Tror du den tendens vil være kulturelle forskelle. – Hvad vil kendetegne de ældre forstærket i 2025? patienter i 2025? 2025 er jo mange år fremme i tiden, Han underviser blandt meget andet Mange behandlere oplever i dag at de og det afhænger meget af borgernes i sociologi, socialpsykologi og ældre patienter er taknemmelige og bidrag til samfundsudviklingen. For- sygdomsantropologi. ydmyge. Det vil de ikke være i 2025. mår Danmark at omstille sig i en glo- Dominique Bouchet har skrevet Den ældre patientgruppe vil til den baliseret verden og forblive et rigt adskillige bøger og rapporter samt tid være langt mere krævende. Jeg samfund med overskud, vil fremti- over 80 artikler på 10 forskellige plejer at sige at den dens patienter sandsynligvis fokusere sprog. pligtopfyldende meget på velvære. generation for- I øjeblikket er der jo dog en udvik- Læs mere på www.bouchet.dk svinder, og su- ling i retning af at produktionen og permarkedsgene- væksten er ved at rykke til andre dele rationen overtager. Det af verden, fx Indien og Kina, og hvis er dem der har været vant til at ikke vi i Danmark formår at omstille kunne vælge på alle hylder. os, kan det jo være at det danske trol. Det er deres måde at håndtere samfund er meget anderledes i 2025. usikkerheden på. – Hvad vil kendetegne de yngre Og at udviklingen mod interesse for patienter i 2025? velvære vil vende fordi vore behov – Hvordan vil patienters forhold til smerte De patienter der er unge i 2025, er jo igen bliver mere basale. være? Vil man være bedre eller dårligere til dem der er små børn i dag, eller end- at acceptere smerte? nu ikke født. De vil sandsynligvis – Vil patienter i højere grad være villige Fremtidens patienter vil sandsynlig- fokusere endnu mere på det ydre end til at betale for sundhed i 2025? vis være mindre tilbøjelige til at ac- vi ser det i dag. Når mennesket ople- Hvis det er en behandling de selv har ceptere smerte. De vil dog sandsyn- ver stor usikkerhed i omverdenen i valgt, så ja. Men ikke hvis det er en ligvis tåle mere smerte hvis det er en form af fx globalisering og terroris- behandling som tandlægen har dikte- behandling de selv har valgt, fx en me, er der en tendens til at vi vender ret. Patienterne i 2025 vil have kon- kosmetisk behandling. ■

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 tandlæge og samfund 173

173‑•‑CYAN‑173‑•‑MAGENTA‑173‑•‑GUL‑173‑•‑SORT rodam e B i nn : Wi oto F

Patienter med pels

I dag er kæledyr en del af familien. Og som resten af familien har de behov for både tandpleje og tandbehandling

Winnie Brodam

Hunde har almindeligvis 42 tænder, Alfred Mølgaard, der har specialise- har blandt mennesker: Basse er ude- og hos en hund er hjørnetanden en ret sig i dyrs tænder. lukket fra al avl. Fordi hans underkæ- »4’er«. Hos den ruhårede hønsehund Basse bliver lagt i narkose sv.t. sine be er for smal. Basse er det netop hjørnetænderne 25 kg, og Alfred Mølgaard foretager der er problemet: »4´erne« i underkæ- gingivaresektion i overkæben. En Parodontitis, et stort problem ben er inverteret, og der er påbidning halv time efter er Basse på benene Alfred Mølgaard er blandt de dyrlæ- i overkæben, hvor gingiva er rød og igen, noget vakkelvorn, men klar nok ger herhjemme der har oparbejdet den hævet. Det gør ondt, og Basse spiser til at blive sendt hjem til resten af den største ekspertise inden for tandbe- ikke som man skal når man er en flok som han var udset til at forny. handling af dyr. For ham er katte med unghund der skal vokse. Derfor er Det bliver der ikke noget af, for i dy- eksterne rodresorptioner, kaniner han endt på undersøgelsesbordet i reverdenen kan ortodontiske behov med tandstillingsfejl og ikke mindst Silkeborg Dyrehospital hos dyrlæge have helt andre konsekvenser end de hunde med parodontitis hverdagskost.

174 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

174‑•‑CYAN‑174‑•‑MAGENTA‑174‑•‑GUL‑174‑•‑SORT Flere og flere kæledyr behandles for tandproblemer. De får oftest behandlet parodontitis og caries, men det kan også, som her hos unghunden Basse, dreje sig om tandstillingsproblemer.

– Dyrene får parodontitis, og de får i form af Doxyrobe som er doxycillin det voldsomt og tidligt. Og kuren er der frigives direkte i pochen, fortæl- som hos mennesker: tandbørstning, ler han, men han erkender at det of- tandbørstning og atter tandbørstning. test bliver til ekstraktioner. Men det er tilsyneladende et vanske- Knækkede tænder får han dog ofte ligt budskab at komme igennem med, mulighed for at reparere med vitale, Dansk Veterinær Dental Selskab kan siger Alfred Mølgaard. koronale overkapninger eller andre kontaktes via dyrlæge Trine Venø på endodontiske behandlinger og efter- adressen: [email protected] Avancerede behandlinger følgende plast- eller glasionomer- Når det er gået galt, når tænderne fyldning. Der findes både en dansk og en knækker eller bliver løse pga. par – Vi er en lille gruppe af dyrlæger europæisk forening for veterinær odontitis, må dyrlægen træde til, og herhjemme som har specialiseret os i odontologi. Den europæiske findes Alfred Mølgaard udfører såvel tand- veterinær odontologi. Vi afholder på internettet her: www.evds.info rensning som mere avancerede be- kurser et par gange årligt, ofte med handlinger. tandlæger som undervisere, for vi har Interesserede kan også besøge – Jeg foretager en del gingivaresek- utrolig meget at lære af den humane www.silkeborgdyrehospital.dk tioner på parodontitis-patienter, og tandlægeverden, forklarer Alfred jeg giver lokal antibiotisk behandling Mølgaard.

Dyrlæge Alfred Mølgaard udfører mange tandrensninger, men han foretager Tandlæger er velkomne også mere avancerede behandlinger, fx gingivaresektioner og rodbehandlinger. Han vil gerne skabe grobund for me- Alt foregår med dyrene i fuld narkose. re samarbejde i mellem tandlæger og dyrlæger. – Tandlægerne har en viden som vi i et vist omfang kan bruge hos dyrene, men samtidig er der så store forskelle på de anatomiske forhold og dermed behandlingsmetoderne at vi er nødt til at specialisere os målrettet, fortæller Alfred Mølgaard. – I forvejen er der nogle få tand læger der samarbejder med dyrlæger, og Dansk Veterinær Dental Selskab har ud over dyrlæger og veterinær sygeplejersker også enkelte tandlæge- medlemmer. Men der er plads til flere, og tandlæger der er interesseret i at vide hvad der foregår på vort om- rodam e B i råde, er velkomne til at kontakte sel- nn

: Wi skabet, lyder opfordringen fra Alfred oto

F Mølgaard. ■

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 tandlæge og samfund 175

175‑•‑CYAN‑175‑•‑MAGENTA‑175‑•‑GUL‑175‑•‑SORT DR. DICK BARNES GROUP PRESENTSP R E S E N T S

TOTAL TEAM TRAINING WITH TAWANA COLEMAN You will learn: ● To schedule effectively for production - not just being busy ● To increase your productivity without increasing the hours you work ● To increase patient acceptance of their total treatment plan ● To provide ﬁ nancial options - it´s not the cost, it´s: “How can I pay you?” ● To eliminate cancellations ● To present treatment so that your patients want it every time ● To lower your accounts receivable ● To maximize your daily production ● To eliminate burn out ● To become a highly effective and successful team

Copenhagen, 03. and 04. March 2006.

DR. DICK BARNES GROUP is the DEFINITIVE SOURCE for SIMPLIFIYING dentistry.

COSMETICS SIMPLIFIED (over-the-shoulder) DR. JAMES DOWNS

You will learn: ● Actual prepping of a maxillary arch (10-14 units) ● Understand gingival symmetry utilizing the latest in laser technologytechnology ● Learn important occlusion concepts with largelarge cosmetics casescases ● Discover the latest impression techniques ● Produce temporaries chair side - simple, beautiful, and economicaleconomical ● See simplified step-by-step bonding technique ● Actual seating of units using proven simplified techniques - that even first timers can do!

Jydsk Dental Service. Århus, 28. and 29. April 2006.

Information and signup: Henrik Sørensen, Tel. 4495 0902 (Clinic) or 4448 8843 (Evenings) navne

Specialtandlæge lesskab med Henning Kristensen og anerkendelse Karsten Frederiksen på adressen Toft- højvej 9, 4130 Viby Sj. pr. 1. januar Michael Hald Nielsen har opnået spe- 2006. cialtandlægeanerkendelse i ortodonti. Anja Thorsen har indgået klinikfælles- skab med Jan Porsdal på adressen Østeraagade 20, 9000 Aalborg pr. Jus pract. 1. januar 2006.

Eddie Basson Marianne Hoffmeyer, DDS, MS, Selda Benli Fødselsdage er af The American Board of Yasser Haddadi 6. februar 2006 – 5. marts 2006 Periodontology, USA, blevet til- Sif Houmark delt titlen, Diplomate Status of Line Laursen 30 år the American Board of Periodon- Morten Peter Olesen Camilla Qvist Tolbod, København N, tology. Victor Ebrahim Negah Rahbar 9. februar. Marianne Hoffmeyer mod- Lone Schmidt Laila Ea Vilhelmsen, Struer, tog i 1988 sin tandlægeeksa- 13. februar. men fra Tandlægehøjskolen, Tina Møller Damm, Hillerød. København. Hun modtog sin Praksis 17. februar. specialtandlægeanerkendelse i Christina K. Lund, København V, parodontologi (inkl. implanto- Nino Fernandes er indtrådt som med- 17. februar. logi), sin Master of Science-an- ejer i specialtandlæge Flemming Har- Mette Bitsch Kjærgaard, Norge, erkendelse og sine amerikan- der ApS på adressen Obels Gaard, 18. februar. ske nationale og sine statstand- Vestergade 2, 1456 København K pr. Elin M. Løvendahl-Rasmussen, Øl- lægeeksaminer i 2000 fra Uni- 1. januar 2006. stykke, 21. februar. versity of Texas Health Science Jes Halfdan Nielsen har overtaget Jens Hanne Kjærgaard Lauridsen, Assens, Center, USA. I 2005 modtog Knudsens klinik på adressen Hvidklø- 23. februar. Marianne Hoffmeyer overbyg- vervej 12, 8200 Århus N pr. 1. januar Morten Worsøe, Karlslunde, ningen til specialtandlægean 2006. 29. februar. erkendelsen og blev Board Per Ilsøe har indgået klinikfællesskab Morten Godtfredsen Laursen, Certified Periodontist, USA. med Lisbeth Dietz, Bjarne Dietz, Gert Århus N, 1. marts. Pt. praktiserer Marianne Hoff Nielsen og Peter Nørlinger på adressen Rikke Svanterud Steenberg, Århus C, meyer i Danmark. Klostergade 56, 8000 Århus C pr. 3. marts. 1. januar 2006. Bjarke Mulvad har overtaget Hagen 40 år Schmidt Clausens klinik på adressen Lise-Lotte Larsen Hammeken, Frede- Skibbroen 16, 1. th., 6200 Aabenraa pr. riksberg, 6. februar. 1. januar 2006. Maryam Torabi, Odense V, 8. februar. Navne Michael Rasmussen har indgået kli- Anne Birgitte Schantz Nørr, Holme Hvis De ikke ønsker Deres fødselsdag nikfællesskab med Lise Bakkegård Jes- gaard, 10. februar. offentliggjort i Tandlægebladet, bedes persen og Bent Rene Hansen på adres- Søs Charlotte Ryborg Jørgensen, De venligst kontakte os senest 3 måne‑ der før fødselsdagen. Ønsker De på et sen Gl. Vardevej 191, 6715 Esbjerg N Fåborg, 14. februar. senere tidspunkt igen at få offentlig‑ pr. 1. januar 2006. Inge Elgård Schrøder, Ebeltoft, gjort en rund fødselsdag, bedes De igen Rikke Skovsgaard har indgået klinik- 21. februar. kontakte os senest 3 måneder før da‑ gen. Spalten redigeres af Lisbeth Peder‑ fællesskab med Ole Sloth Andersen på Dorte Westergaard, Hasle, 23. februar. sen, Dansk Tandlægeforenings sekreta‑ adressen Gl. Aalborgvej 33, 9300 Sæby Lene Zwinge, Valby, 28. februar. riat, tlf. 70 25 77 11. pr. 1. januar 2006. Ane Liselotte Sonnesen, Taastrup, Anni Rønman har indgået klinikfæl- 1. marts.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Servicesider 177

177CYAN · 177MAGENTA · 177GUL · 177SORT navne

Charlotte Præstmark, Kjellerup, Regin Eikholm, Færøerne, 14. februar. Ellen Heide, Virum, 7. februar. 5. marts. Jette Andersson, Albertslund, Tage Christiansen, Rødovre, 15. februar. 23. februar. 50 år Arne Hansen, Nakskov, 23. februar. Norman Jørgensen, Kolding, Berit Ersted, Dianalund, 14. februar. Britta Bergmann, Kolding, 26. februar. 25. februar. Ulla Sterup Mørch, Herlev, 14. februar. Sinikka Taurio, Herlev, 26. februar. Jørgen Bro Rasmussen, Svinninge, Lars Peter Panum, Åbybro, 21. februar. Benedicte Overgaard, Horsens, 27. februar. Grethe Galster, København Ø, 27. februar. Erling Anderson, Brande, 1. marts. 23. februar. Christian Rune Petersen, København Karen Højgaard, Frederiksberg, Hans Alexandersen, Skanderborg, K, 3. marts. 4. marts. 25. februar. Helle Høst-Madsen, Gentofte, Svend Ulrich Jensen, Hundested, 3. marts. 80 år 27. februar. Bent Petersen, Aalborg, 16. februar. Natashia Ingemarsson-Matzen, Valby, 70 år Palle Nielsen, Svinninge, 4. marts. 2. marts. Claus W. Rickers, Højbjerg, 7. februar. Asger Bindslev, Køge, 3. marts. Inge Hesseldahl, Svendborg, 90 år Lone Birgitte Pedersen, Ribe, 3. marts. 10. februar. Hedvig De Lemos, Charlottenlund, Morgan Olsson, København V, Kai Grundtmann, Hurup Thy, 21. februar. 3. marts. 11. februar. Else Schmidt-Hansen, Charlottenlund, 60 år 13. februar. Dødsfald Kurt Bøje Pedersen, Grindsted, Lise Jensen, Hillerød, 21. februar. 8. februar. Ole Bidstrup, født 1938, kandidat Kirsten Lawaetz Petersen, Aabenraa, 75 år eksamen 1962. 8. februar. Kjeld Ebbe Andersen, Agerbæk, Jette Gregersen, født 1943, kandidat Ulla Rahbek, Hjørring, 9. februar. 6. februar. eksamen 1968.

In memoriam Børge Søndergaard

Nytårsaftensdag afgik Børge Søndergaard ved døden, råde. Børge Søndergaard var i en række år, hvor profes- 92 år gammel. Børge Søndergaard blev kandidat fra soratet i Tandsygdomslære enten ikke eller kun kortva- Tandlægeskolen i 1937. Fra 1940-61 drev han selvstæn- rigt var besat, den person der sikrede ledelse, kontinui- dig praksis i Århus, og i 1952 blev han udnævnt til gar- tet og sammenhæng i afdelingen. Pga. sine menneskeli- nisonstandlæge, en stilling han varetog indtil 1965. I en ge egenskaber, hvor rolighed, venlighed og hjælpsom- periode var Børge Søndergaard medlem af bestyrelsen hed var fremtrædende træk, var Børge Søndergaard for Århus Tandlægeforening, i perioden 1948-52 som særdeles vellidt af såvel kolleger som personale og stu- formand. Desuden var han medlem af bestyrelsen i derende. Det var derfor en institution i institutionen Jysk Odontologisk Selskab og formand der i 1956-57. man tog afsked med i 1983 da Børge Søndergaard gik Børge Søndergaard var aktiv omkring etableringen på pension. Han havde imidlertid mange fritidsinteres- af Århus Tandlægehøjskole og blev i 1959 ansat som ser hvor bl.a. Odd Fellow-Ordenen og musik indtog førsteassistent, senere afdelingstandlæge, og endelig fra fremtrædende pladser. Han beholdt kontakten med sin 1969 som afdelingsleder og lektor ved Afdeling for gamle afdeling, og vi var altid glade for at se ham når Tandsygdomslære. Børge Søndergaard interesserede sig lejlighed bød sig. Det var et fint menneske som nu er først og fremmest for endodontien, og i mange år vare- gået bort. tog han hele den teoretiske undervisning i dette fagom- Preben Hørsted Bindslev

178 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

178CYAN · 178MAGENTA · 178GUL · 178SORT kalender

Februar Info: www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk Retsodontologi/ v. Lis Andersen Torpet Æstetik i tandplejen Dato: 20.2.2006 Dato: 10.3.2006 Sted: DTF´s lokaler, Amaliegade 17, Sted: AstraZenecas kursuslokaler, Vi ønsker Kbh. K. Albertslund Arrangør: SPBT (nye medlemmer: Arrangør: Astra Tech A/S alle et henv. Lars O. Madsen, tlf. 39 63 51 71) Info: www.dtfnet.dk eller Info: www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk rigtigt godt www.tandlaegebladet.dk Tandlægernes Ledelsesakademi Oversea år! Nile Expo Health Exhibition Dato: 17.-18.3.2006 Dato: 21.-24.2.2006 Sted: Handelshøjskolen i København FDI i Kina se www.ptl.dk Sted: Cairo Arrangør: DTF Efteruddannelse Arrangør: Nile Expo Health Exhibition Info: www.dtfnet.dk eller Info: www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk www.tandlaegebladet.dk Årskursus Smertebehandling med akupunktur Dato: 23.-25.3.2006 PTL – Oversea Labs Denmark Dato: 24.-25.2.2006 Sted: Bella Center, København Boks 277 · 8600 Silkeborg · Tlf. 87 22 31 20 Sted: København Arrangør: DTF Efteruddannelse Arrangør: Dansk Medicinsk Selskab Info: www.dtfnet.dk eller for Akupunktur www.tandlaegebladet.dk Info: Tlf. 86 12 83 70 (Karen), www.dtfnet.dk eller Angst- og depressionssygdomme v. GRATIS !! www.tandlaegebladet.dk psykolog Jörn Thanning PRØV TRÅDLØST Dato: 30.3.2006 INTRAORAL KAMERA Midwinter Meeting Sted: DTF´s lokaler, Amaliegade 17, Dato: 23.-26.2.2006 Kbh. K. Prøv vores trådløse Sted: Chicago Arrangør: SPBT (nye medlemmer intraoral kamera gratis Arrangør: CDS henv. Lars O. Madsen tlf. 39 63 51 71) i 3-5 dage på din klinik. Info: www.dtfnet.dk eller Info: www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk www.tandlaegebladet.dk Ring og reservér en prøveperiode på Kursus for klinikassistenter tlf. 22 22 50 08. Dato: 31.3.2006 Marts Bestil et kamera inden Sted: Tandlægerne i det gule Pakhus, 31.03.06 og få en Time Out v. erhvervs-/ Svendborg Weber One Touch Gold livsstilscoach Mark Antony Arrangør: Astra Tech A/S kuglegrill gratis. Dato: 9.3.2006 Info: www.dtfnet.dk eller Sted: Århus www.tandlaegebladet.dk Pris: kamera u. skærm Arrangør: 3i Implant Innovations Nordic 21.600,00 kr. Info: [email protected] Pris: m. 6" skærm April 29.995,00 kr. Kom godt fra start Dato: 9.-11.3.2006 37 år blandt tandlæger v. docent Sted: Hotel Kolding Fjord E. Christian Munksgaard Arrangør: DTF Efteruddannelse Dato: 26.4.2006

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Servicesider 179

179CYAN · 179MAGENTA · 179GUL · 179SORT kalender

Sted: DTF´s lokaler, Amaliegade 17, Facts og Fælder Kbh. K. Dato: 28.-29.4.2006 Arrangør: SPBT (nye medlemmer: Sted: Comwell, Roskilde Kalender henv. Lars O. Madsen, tlf. 39 63 51 71) Arrangør: DTF Efteruddannelse Sidste frist for indlevering af stof til Info: www.dtfnet.dk eller Info: www.dtfnet.dk eller kalenderen i TB nr. 3 2006: www.tandlaegebladet.dk www.tandlaegebladet.dk Deadline 10. februar Udkommer 1. marts

6th Symposium on Endodontics Sidste frist for indlevering af stof til Dato: 28.-29.4.2006 Maj kalenderen i TB nr. 4 2006: Sted: Hotel Crowne Plaza Cologne, Deadline 15. marts Udkommer 29. marts City Centre Dennis Tarnow Arrangør: International Quintessence Dato: 20.5.2006 Yderligere oplysninger kan indhentes Publishing Group Sted: Restaurant Nimb, Tivoli hos Tina Andersen, Tandlægebladet, Info: www.dtfnet.dk eller Arrangør: DSOI tlf. 33 48 77 33, [email protected] www.tandlaegebladet.dk Info: www.dsoi.dk

SKY GROUP A/S

FDI kongres den 22.-25.september 2006 i Shenzhen, Kina Hvorfor ikke kombinere deltagelse i verdenskongressen med en uforglemmelig rundrejse i Kina?

Vi tilbyder 3 forskellige rundrejser alle med deltagelse i: FDI Annual World Dental Congress i Shenzhen Kina.

Rejse 1: Rejse 2: Rejse 3: 13.september til 27.september med 19.september til 04.oktober med besøg 19.september til 4.oktober med besøg besøg følgende steder: Beijing / Xian / følgende steder: Beijing / Xian / Shenzhen følgende steder: Shanghai / Shenzhen / Guilin / Yangshuo / Shenzhen / Shanghai / Guilin / Yangshuo / Shanghai. Kunming / Dali / Lijiang / Zhongdian og Suzhou. (Shangri-La) / Shanghai.

Detaljeret dag til dag program, praktiske oplysninger ved rejse i Kina, samt rejsebetingelser bestilles hos Sky Group, tlf: 3366 0100 eller downloads på http://www.skygroup.dk/fdikina2006 Kontakt person Jun Yang, e-mail: [email protected] Rejserne er tilrettelagt af firmaets konsulent, spec.tdl. Claus Munck, e-mail:[email protected]

180 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

180CYAN · 180MAGENTA · 180GUL · 180SORT 78209_USX_OS_A4 dk 04-10-14 08.29 Sida 1 78209-USX/DK-0405 OsseoSpeed™ Growing power from Astra Tech

A new innovation from Astra Tech

Think of OsseoSpeed as an innovative, Until now, early loading meant reducing the healing biologically-based bone trigger. Developed by time before loading – without being able to speed up the Astra Tech, OsseoSpeed is a fluoride-modified fixture actual healing process. OsseoSpeed, on the other hand, surface that speeds up the bone healing process. has a proven ability to stimulate early bone healing – for The result is more bone in less time and the increased safer, more effective early loading. patient satisfaction that comes with it. More bone more rapidly For all your implant patients This diagram illustrates preclinical results from different studies. The growing power of OsseoSpeed is proven and well documented making OsseoSpeed a very good solution for all your implant patients. In fact, the benefits of early bone healing are particularly well suited for: OsseoSpeed™ TiOblast® • Immediate installation

• Early loading BONE SUPPORT Machined • Compromised cases

HEALING TIME Tuvemark So experience the growing power of OsseoSpeed from Astra Tech. Contact us today for more information.

Ellingsen, J. E. Pre-treatment of titanium implants with fluoride improves their retention in bone. J Mater Sci 1995;6:749-753.

Ellingsen, J. E., Lyngstadaas, S. P. Increasing biocompatibility by chemical modification of titanium surfaces. In: Ellingsen, J. E., Lyngstadaas, S. P., (eds). Bio-Implant Interface: Improving biomaterials and tissue reactions. Boca Raton: CRC Press Inc., 2003:319-336.

Ellingsen, J.E., Johansson, C. B.,Wennerberg, A., Holmén, A. Improved retention and bone-to-implant contact with fluoride modified titanium implants. Int J Oral Maxillofac Implants. (in press).

Berglundh, T. et al. Healing of implants with fluoride modified surfaces. (in preparation).

Cooper, L. F. et al. Fluoride modification effects on osteoblast behavior and bone formation at TiO2-grit blasted c.p. titanium endosseous implants. (in press).

Gotfredsen, K. et al. Histomorphometric and Removal Torque Analysis for TiO2-Blasted Titanium Implants. Clin. Oral Impl. Res 1992; 3: 77–84. Developed with a biological and biomechanical approach.

Astra Tech A/S, Husby Alle 19, 2630 Taastrup. Tel : 43 71 33 77. Fax . 43 71 78 65. www.astratech.dk

181CYAN · 181MAGENTA · 181GUL · 181SORT fonds og legater Vil du have mere ud af pensionen? Indkaldelse af ansøgninger til

Ring til os på Fonden til fremme af videnskabelig 39 46 00 80 og praktisk odontologi (Calcinfonden) eller gå ind på www.dtftryghed.dk forår 2006

Bestyrelsen indkalder herved ansøgninger om at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler der finder sted i april 2006.

1) I henhold til fundatsens § 4 kan bestyrelsen efter ansøgning yde understøt- telse til videnskabelige arbejder og undersøgelser af tandlægemæssig karakter. Ansøgningen må nøje angive hvortil stipendiet tænkes anvendt Dansk samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. Tandlægeforenings Understøttelse til ansøgere der ikke er medlemmer af DTF, kan kun ydes når Tryghedsordninger der foreligger enstemmig beslutning.

Garanteret uafhængig rådgivning 2) Efter ansøgning ydes stipendier til medlemmer af Dansk Tandlægeforening der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen.

Ansøgningerne må indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget. Senest tre måneder efter hjemkomsten skal stipendiaten til fondens bestyrelse indsende en fyldestgø- Klinik rende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet. byggeri 3) Bestyrelsen kan bevilge tilskud til sådanne formål der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb. Ølgod Det er fastsat i fundatsen at en stipendiat der ikke opfylder de for stipendiet fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebe- ConstruCtion tale stipendiet. Ved ansøgning om økonomisk støtte til statistik er det en mere end 25 års erfaring inden forudsætning for at ansøgningen kan komme i betragtning at der bilægges en for dette specielle område. Vi projekterer klinikker ud fra Deres udførlig redegørelse for beløbets anvendelse. Bestyrelsen har vedtaget at man ønsker, med vores erfaring. indtil videre ikke yder tilskud til trykning af disputatser. Vi projekterer alle former for klinikindret ning, hvad enten det drejer sig om Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan downloades på medlems- nybyggeri, indretning i eks. bygning eller renovering af eks. klinik. delen på www.dtfnet.dk under dokumentarkiv, fonde og legater. Til ansøgnings- Kontakt os og aftal uforbindende møde, blanketten er udarbejdet en vejledning som bedes anvendt ved udfyldelse af hvor Deres ønsker drøftes nærmere. ansøgningen. Kun ansøgninger der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Spørgsmål til dette kan rettes til Camilla Brøgger på tlf.: 33 48 77 79.

Ansøgningen indsendes senest den 3. april 2006 til:

Dansk Tandlægeforening arkitektfirma Amaliegade 17, Postboks 143, 1004 København K Solvænget 87 • 6870 ølgod • tlf. 75 24 46 77 www.oelgod-construction.dk Mrk. Calcin

182 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

182CYAN · 182MAGENTA · 182GUL · 182SORT Indkaldelse af ansøgninger til DTF’s Konto for Odontologisk Forskning, KOF (tidl. FUT) forår 2006 I henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved anvendelse. Bestyrelsen har vedtaget at man indtil videre 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære ikke yder tilskud til trykning af disputatser. uddeling af fondens midler og 2) forslag til anvendelse af fondens midler. Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.dtfnet.dk under Fondens formål er at yde støtte til sådanne undersøgelser dokumentarkiv, fonde og legater. Til ansøgningsblanketten der kan anses for at være af betydning for en videreudvik- er udarbejdet en vejledning som bedes anvendt ved ling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen her i udfyldelse og fremsendelse af ansøgningen. Kun ansøg landet, herunder til studier over tandlægeudviklingen i ninger der efterlever vejledningen, vil blive behandlet. andre lande. Spørgsmål til dette kan rettes til Camilla Brøgger på Ethvert medlem af DTF kan til bestyrelsen fremsætte forslag tlf.: 33 48 77 79. til anvendelse af fondens midler. Ansøgningen indsendes senest den 3. april 2006 til: Ved ansøgning om økonomisk støtte til statistik er det en Dansk Tandlægeforening forudsætning for at ansøgningen kan komme i betragtning Amaliegade 17, Postboks 143, 1004 København K at der bilægges en udførlig redegørelse for beløbets Mrk. KOF

Indkaldelse af ansøgninger til DTF’s Forskningskonto forår 2006 I henhold til DTF’s vedtægter § 74 vedrørende DTF’s skal først publiceres i Tandlægebladet, ligesom første Forskningskonto er dennes formål at yde støtte til målforsk- offentliggørelse af forskningsresultater i foredrags- eller ning inden for den odontologiske sundhedstjeneste og i kursusform skal tilbydes Dansk Tandlægeforenings Efter særlige tilfælde til offentliggørelse af sådanne forsknings uddannelse. resultater. Som udgangspunkt skal præciseres at der kan søges om støtte til alle forskningsprojekter inden for den Ansøgningen udformes på særskilt formular, som kan odontologiske sundhedstjeneste. downloades på medlemsdelen på www.dtfnet.dk eller rekvireres på mail [email protected]. Opmærksomheden skal henledes på at igangværende projekter og projekter som tidligere har modtaget støtte fra Til ansøgningsblanketten er udarbejdet en vejledning som DTF’s Forskningskonto, kun kan modtage yderligere støtte bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af ansøgnin- efter indsendelse af årlig rapportskema, regnskaber og gen. Kun ansøgninger der efterlever vejledningen, vil blive lignende for tidligere bevilget støtte. behandlet.

Ansøgere som tidligere har modtaget støtte fra Forsknings- Spørgsmål til dette kan rettes til Camilla Brøgger på kontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte tlf.: 33 48 77 79. dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning. Ansøgningen indsendes senest den 3. april 2006 til: Dansk Tandlægeforening Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den Amaliegade 17, Postboks 143, 1004 København K pågældende undersøgelses resultater mv. eller referater heraf Mrk. FORSKU

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Servicesider 183 medlemsregistreringsblanket til dtF (Ved ændringer udFYldes kun cPr-nr. og ændring(er))

(Udfyldes på maskine eller med blokbogstaver) en del af de aktuelle medlemsoplysninger vil kunne ses på DTFnet.

dag måned år løbenr navn Cpr-nr. Cand. Jus Ph.d. Dr. Spec. odont. pract. odont. anerk. Årstal (med 2 cifre)

Privatadresse ændret til Adresse (gade, nr., etage) mobilnr.

Postnr./ by e-mail: dag måned år Dato for adr.-ændr. Tlf.nr. bladadresse ændret til (hvis tandlægebladet ønskes leveret på en anden adresse end privatadressen): Adresse Ønskes mærkedage medtaget i Ja nej (gade, nr., etage) Tandlægebladet?

Postnr./ by dag måned år Dato for adr.-ændr.

Hovedbeskæftigelse (skal udfyldes i tilfælde af ændringer) Dato for beskæf- dag måned år tigelsesændring

ny beskæftigelse Ændring i nuværende/ Ændringen vedrører hidtidige beskæftigelse

Klinikkens navn Adresse (gade, nr., etage) e-mail: Postnr. / by Tlf.nr.

Antal timer pr. uge / måned / år (overstreg det ikke gældende) Stillingskode: For privat‑ Overenskomst med BUT-overenskomst Omsorgsoverenskomst praktiserende sygesikringen Dobbelt-medlem (medlem af Overenskomstansat Tjenestemand Ja nej både DTF og TnL) For offentligt ansatte Løntrin: Tillæg i kroner:

bibeskæftigelse (skal udfyldes i tilfælde af ændringer) Dato for beskæf- dag måned år tigelsesændring

ny beskæftigelse Ændring i nuværende/ Ændringen vedrører hidtidige beskæftigelse

Klinikkens navn Adresse (gade, nr., etage) e-mail: Postnr. / by Tlf.nr.: Antal timer pr. uge / måned / år (overstreg det ikke gældende) Stillingskode: For privat‑ Overenskomst med BUT-overenskomst Omsorgsoverenskomst praktiserende sygesikringen

Overenskomstansat Tjenestemand For offentligt ansatte Løntrin: Tillæg: Ovenstående indberetning skal omfatte samtlige beskæftigelser (brug eventuelt flere registreringsblanketter). sendes til: dansk tandlægeforening, amaliegade 17, Postboks 143, 1004 københavn k. eller pr. fax 70 25 16 37. kollegiale henvisninger

Ansigtssmerter Steen Rosby Frederiks Allé 93 Ekspedition af kollegiale henvisninger: 8000 Århus C Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Anne Pedersen Tlf. 86 12 15 45 Specialtandlæge, dr.odont. Behandling af funktionelle Pris: kr. 27,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes c/o Birgitte Antoft lidelser i tyggeorganet for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt Bidfunktion, oral medicin Jyllinge Centret 21, 1. år ad gangen den 1. april og 1. oktober. 4040 Jyllinge. Tlf. 46 78 87 33 Sjælland DTF påtager sig ikke ansvaret for at kolleger der an‑ noncerer under kollegiale henvisninger, besidder de for‑ Anders Vilmann, ph.d. Behandlingscentre Københavns Orofaciale Smerte nødne kvalifikationer. Center, Rådhusvej 5, 2. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt 2920 Charlottenlund Klinikken Hausergården Tlf. 39 63 51 41 medlemmer af DTF. Hauser Plads 20 1127 København K Bjarne Frese Tlf. 33 15 15 34 Fax 33 15 16 34 Lic. odont. Bidfunktion, Implantologi, Frederiksgade 2 Tandlægeskolen Højfyns Tandplejecenter Kirurgi, Narkose, Protetik 3400 Hillerød Afd. for Radiologi Helle Lindtoft Æstetik, Eget Laboratorium Tlf. 48 26 76 86 Panorama-, kranie-, kæbeleds- Søren Lindtoft Henning Graversen, speciallæge optagelser samt tomografi. Vestergade 2A Jacob Kenrad Hans Jacobsen (Spec. implantatbehandling). 5492 Vissenbjerg Jens Lætgaard c/o Anne Helle Henvisningsblanket hentes på Tlf. 64 47 12 20 John Orloff Smedegade 2A www.odont.ku.dk/C/radiologi og e-mail: [email protected] 4200 Slagelse faxes eller sendes til afdelingen www.tandcenter.dk PSH TandlægeCenter Tlf. 29 43 91 49, kl. 8-9 Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Implantater, kirurgi, protetik, Frederiksgade 2, 3400 Hillerød Tlf. 35 32 69 05 Fax 35 32 67 73 narkose Tlf. 48267686, 48260768 Mikkel Emmertsen Kirurgiafd. 48241429 Kronprinsessegade 46 Implantatklinikken — E-mail:[email protected] 1306 København K Implantater Nørre Aaby Bidfunktion, Blegning Tlf. 33 12 34 37 John Carstens Børnetandpleje, Implantologi Svinget 1 Keramik, Kirurgi Per Stylvig Fyn 5580 Nørre Aaby Laserbehandling m. CO2, Gl. Kongevej 164 Tlf. 64 42 10 41. Fax 64 42 10 91 Diode, Er:YAG Implantatkirurgi & Protetik 1850 Frederiksberg C A J & I Johansen, Odense Mulighed for narkose Brånemark System® Tlf. 33 24 85 85 John Jensen, spec.tdl. ph.d. Oral Medicin Kirurgi/protetik: Astra, 3i Panoramarøntgen Peter Marker Brånemark, ITI og Sterios Parodontalbehandling Specialtandlæge Børnetandpleje Genopbygning m. prc.alv.- Protetik, Rodbehandling Nørregade 16, 2. sal og crista iliaca-knogle Dorthe Berenth, tdl. 5000 Odense C PRP, platelet rich plasma Marianne Bækø, tdl. Tlf. 66 11 51 11 Dorthe Berenth Osteo-distraction. Bjarne Frese, lic.odont. ITI-system knogleopbygning Frederiksgade 2 Ortopan og tomografi Peter Steen Hansen, tdl. 3400 Hillerød Narkose med indlæggelse. Steen Bjergegaard Tlf. 48 26 07 68 [email protected] Slotsgade 21, 5000 Odense C www.psh-tand.dk 66 11 03 55 – 40 63 29 74 Bidfunktion Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo Lone Tangø Centrum Tandlægerne Odense Anne Gro Holst Hansen B&N Pade. Tlf. 66 126 226 Jylland Jylland Kronprinsessegade 46D Implantater, protetik, kirurgi. 1306 København K www.kosmetisktandpleje.com Aalborg Implantat Center Erling Nørgaard Tlf. 33 16 01 01 Kirurgi og/eller protetik Tandlægerne i Viby Centret Erik Pedersen KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen Viby Centret 20 A Denteam, Østergade 47-49 PROT. Henny Byskov 8260 Viby J 5600 Faaborg Dental og Michael Decker Tlf. 86 14 63 11 Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 • Boulevarden 5, 9000 Aalborg www.bidskinne.dk maksillofacial radiologi Narkose – www.denteam.dk Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk Karin Fejerskov Fyns Implantatcenter Pernille Egdø E-mail: [email protected] c/o Inger Vinther Faaborgklinikkerne Specialtandlæge i kirurgi Banegårdspladsen 4, 3. Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 Klinik for Tand-, Mund- og Alfa Tandlægeklinik 8000 Århus C www.fynsimplantatcenter.dk Kæbekirurgi samt implantater & Implatologi/kirurgi Tlf. 86 12 22 21 [email protected] Panorama kæbeledsopt., tomo‑ v/ tandlægerne Johannes Fibæk grafi (specielt til implantatbeh.) & Helle Toftgaard Lone Nyhuus Baunegårdsvej 7 L Sct. Mathias Gade 14 Nørgaards Alle 11 2820 Gentofte 8800 Viborg 7400 Herning Tlf. 39 64 65 14 Tlf. 86 62 31 18 Tlf. 97 22 07 00 Fax 39 64 65 04 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Diagnostik og behandling af E-mail: [email protected] Kir. ved Helle Toftgaard funktionelle lidelser i tygge- apparatet

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 servicesider 185

185‑•‑PANTONE 427 CV 185‑•‑CYAN‑185‑•‑MAGENTA‑185‑•‑GUL‑185‑•‑SORT kollegiale henvisninger

Aros Implantatklinik Kolding Implantat Center Tandimplantatklinikken Johan Münster-Swendsen Implantatbehandling med: Carl-Otto Hedegaard Implantat- og TMK-kirurgi Strandgade 75 Nobel, Straumann og Astra Janne Ingerslev, spec.tdl. John Jensen, tlf. 20 12 27 99 3000 Helsingør Nobel guide: Tænder på 1 time Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Teglbakken 55, 8270 Højbjerg Tlf. 49 21 02 48 Protetik/kirurgi: Svenne Bech Sundhedshuset, Jernbanegade 26 www.tandinplantatklinikken.dk Implantatkirurgi og protetik Sønder Allé 5, 8000 Århus C 6000 Kolding E-mail: [email protected] Narkose tilbydes Tlf. 75 50 65 00 Kibo Gruppen Tlf.: 86 13 26 36 www.sundtand.dk Tandlægerne i Sindingsgade Implantat behandling og endo- www.implantat.dk Implantatkirurgi og -protetik 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 skopstøttet kirurgi. Du er vel‑ Lone Nyhuus Brånemark, Replace og Astra kommen til selv at deltage. Århus Implantat Center Nørgaards Alle 11 med knogleopbygning. Tandlæger: Kim S. Mogensen Implantatkirurgi og -protetik. 7400 Herning Kirurgi v. specialtandlæge Ole Flindt Mulighed for narkose. Tlf. 97 22 07 00 Thomas Jensen Tom Olsen Kirurgi: Implantatbaseret protetik Henv. Kim S. Mogensen Poul Therkildsen Team Syd Buddingevej 54 Viborgvej 3, 8000 Århus C Niels Rintza Peter Kohberg 2800 Lyngby Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70 Ådalsparken 27, Sædding Jernbanegade 6 Tlf. 45 87 16 35 Protetik: 6710 Esbjerg V 6360 Tinglev Bjarne Dietz Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Tlf. 74 64 20 00 Fax 74 64 27 90 Klaus Gotfredsen Peter Nørlinger Implantater ad modum Brånemark, Implantat beh. Lægehusets Tand- og implan‑ Gert Nielsen Brånemark Kirurgi og protetik tatklinik Klostergade 56, 8000 Århus C. Kir. Peter Kohberg Lilleholm 56 2670 Greve Tlf. 86 12 45 00 Fax 86 19 12 08 Nordvestjysk Tlf. 43 90 61 63 www.implantatcentret.dk Implantatgruppe Tom Holck www.laegehuset-mosede.dk Frialit, XiVE Nørregade 11 Brædstrup Implantat Center Jørgen Langwadt Christensen 6100 Haderslev Københavns KIR. v/specialtdl. John Jensen Nykøbing M. Tlf. 97 72 01 04 Tlf. 74 52 22 49 Implantat Center® KIR v/specialtdl. Martin Dahl Anders Juul Specialklinik for Tand-, Mund- PROT Niels Knudsen Vinderup. Tlf. 97 44 20 11 Torben Lillie og Kæbekirurgi samt PROT Birgitte Skadborg Jens Nørgaard Torvegade 8 tandimplantater LAB. PTL v/John Bak Thisted. Tlf. 97 92 11 10 7330 Brande Vester Voldgade 86 Tinghuspladsen 6 Flemming Skov Pedersen Tlf. 97 18 00 79 Fax 97 18 45 59 1552 København V 8740 Brædstrup Vildbjerg. Tlf. 97 13 15 99 Kirurgi og protetik Replace Tlf. 33 12 30 30 Tlf. 75 75 12 36 Protetik: Jan Bjerg Andersen Implantologi – Kirurgi Ole Gamst Göran Urde – Procera Teknik Vestergade 17 Sjælland Kirurgi: Poul Kirketerp Protetiske rekonstruktioner 8620 Kjellerup Morgan Olsson Tlf. 22 18 86 44 Fax 86 88 23 85 Arne Børrild Brånemark, Brønderslev Implantatklinik Implantatkirurgi og protetik (ITI) Vester Voldgade 12, 2. Replace Kristine Nordmark & Full mouth-rekonstruktioner 1552 København V ITI Leif Andersen Mulighed for narkose Kir.: v/Klaus Gotfredsen Astra Grønnegade 27 Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71 9700 Brønderslev Randers Kirurgi Lars Jessen Tlf. 98 82 32 54 Fax 98 82 45 54 og Implantatcenter Jørgen Rostgaard Støden 3, 1., 4000 Roskilde Implantatkirurgi og -protetik Specialtandlægerne Ole Spanner Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Hans Mortensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Implantatbaseret protetik Herning Implantat Center Malene Helleberg Tlf. 33 15 33 25 Fax 33 15 87 65 Peder Kold & Simon Kold Sundhedshuset Astra, ITI og Brånemark Niels Gersel/Kbh & Roskilde Bryggergade 10 Dytmærsken 10, 8900 Randers Kirurgi og Protetik www.implantat-kirurgi.dk 7400 Herning Tlf. 87 10 69 79 Tlf. 70 22 52 30. Fax: 70 22 52 40 Tlf. 97 12 03 99 Fax 97 12 80 66 Flemming Harder Kirurgi og protetik, Støvring Tandplejeteam Nino Fernandes Ole Donatsky Mulighed for narkose Prot. Carsten Jensen Erik Hjørting-Hansen Specialtandlæge, dr.odont. Kir. Nils Worsaae Obels Gaard, Vestergade 2 Klinik for Implantat-, Implantatklinikken i Århus Grangårdscentret 1456 København K Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Fredens Torv 8 9530 Støvring Tlf. 33 15 48 99 Glostrup Implantatcenter 8000 Århus C Tlf. 98 37 20 38 www.flemmingharder.dk Hovedvejen 158 Alfred Wolthers www.Stovringtandplejeteam.dk Astra, ITI, Nobel, 3i, 2600 Glostrup Kirurgi og protetik Xive-Friadent Tlf. 43 96 12 16 Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 Sven Erik Nørholt Tandlægerne Seidelin & [email protected] Specialtandlæge Glostrup Møller Aps Rundhøjalle 133 Implantatcenter Smedelundsgade 18, 1. Implantatcenter Nord 8270 Højbjerg Hovedvejen 158, 2600 Glostrup 4300 Holbæk Frederikshavn Tlf. 86 14 77 11 Tlf. 43 96 12 16 Tlf. 59 44 28 17 Michael Nielsen Klinik for Implantat-, Tand-, Morgan Olsson, spec.tdl. Søren Nitschke Mund-, og Kæbekirurgi Palle Steen Larsen Vestergade 2, 9900 Fr.havn Jernbanegade 5 Dan Sebastiansen Østergade 18 Tlf. 98 42 97 90 6000 Kolding Specialtandlæge 1100 København K Brånemark & Replace Select Tlf. 75 52 02 92 Tlf. 33 12 80 83 Fax 33 32 25 70 Kirurgi og protetik Implantat kirurgi og protetik Jens Kollat Barfod Implantatkirurgi og protetik Jernbanepladsen 10 Posthusbygningen 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 186 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 Pernille Egdø Tove Thrane og Peter Gade Kirurgisk Henvisningspraksis Sjælland Specialtandlæge i kirurgi Implantatbehandling og almen Havnegade 19 Klinik for Tand-, Mund- og Kæ‑ kirurgi tilbydes udført på din 6700 Esbjerg Dan Sebastiansen bekirurgi samt implantater egen klinik. Tlf: 75 12 79 44 Specialtandlæge Panorama kæbeledsopt., tomo‑ Alt udstyr kan medbringes. Oral Kirurgi og Klinik for Implantat-, Tand-, grafi (specielt til implantatbeh.) Sallingvej 4 Implantatbehandling. Mund- og Kæbekirurgi Baunegårdsvej 7 L 2720 Vanløse Glostrup Implantatcenter, 2820 Gentofte Tlf. 38 34 42 22 Lambros Kostopoulos Hovedvejen 158 Tlf. 39 64 65 14 mail: [email protected] Specialtandlæge Tlf. 43 96 12 16 Fax 39 64 65 04 Bjarne Simonsen E-mail: [email protected] Kirurgi Specialtandlæge Ellen Savery Implantatbehandling samt knog Lic.odont. c/o Ulrich Nielsen Peder Malling leopbygning med membran. Lyngby Hovedgade 17, Kultorvet 15 Fyn Rekonstruktiv knogle- og 2800 Lyngby, Tlf. 33 15 26 26 Fax 33 15 10 26 blødvævskirurgi Tlf. 45 87 10 60 Implantatkirurgi og protetik Silkeborgvej 297 Peter Marker 8230 Åbyhøj Specialtandlæge Flemming Harder Simon Storgård Jensen Tlf. 86 15 43 44 Nørregade 16, 2. sal Nino Fernandes Specialtandlæge 5000 Odense C Erik Hjørting-Hansen Falkoner Alle 7 Lars Nybroe Tlf. 66 11 51 11 Obels Gaard, Vestergade 2 2000 Frederiksberg Specialtandlæge TMT-kir. og Implant.beh. 1456 København K Tlf. 3834 0133 Thomas Guldborg Tlf. 33 15 48 99 Implantater og ossøs rekon‑ Store Torv 18 www.flemmingharder.dk struktion inkl. sinusløft. Jylland 8000 Århus C Klinik for Tand-, Mund- Tlf. 86 12 03 05 og Kæbekirurgi Storstrøms Aalborg Implantat Center Implantat Center Leif Fagernæs Ivar Caspersen Jølst Tandklinik aps. v/specialtdl. Thomas Jensen Jernbanegade 11 Boulevarden 5 Specialtandlæge i hospitals- Ole Jølst, specialtandlæge 6000 Kolding odontologi og ortodonti Vestergade 34 9000 Aalborg Tlf. 75 52 16 16 Fax 75 52 79 16 Tlf. 98 13 48 70 Køgevej 129 A, 2630 Tåstrup 4850 Stubbekøbing Kirurgi Tlf. 43 99 43 69 Tlf. 54 44 20 70 Fax 54 44 17 40 Implantater Bjarne Neumann Implantater: a.m.Brånemark Jens Kollat Barfod ITI (Bonefit), Astra. Specialtandlæge Martin Dahl Aalborg Sygehus Syd Jernbanepladsen 10 Implantat- og TMK-kirurgi. Specialtandlæge Posthusbygningen Fast og aftagelig protetik. Postad.: Las Poulsens Vej 1 Boulevarden 9, 9000 Aalborg 9000 Aalborg 2800 Lyngby Narkose, Ortopan, Lineær-Tomo Tlf. 98 11 76 16 Tlf. 45 87 01 03 Tlf. 99 32 27 94 Implantatbehandling Torben Jørgensen Brædstrup Implantat Center Johan Münster-Swendsen Vesterbrogade 11 A Niels Rintza Strandgade 75 1620 København V Oral kirurgi v/specialtdl. Ådalsparken 27 John Jensen Ph.d. 3000 Helsingør Tlf. 33 24 73 75 6710 Esbjerg V Tlf. 49 21 02 48 Rekonstruktioner på implantater Specialtdl. Martin Dahl Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Tinghuspladsen 6 Behandling i narkose Jonas Becktor Svend Winther 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 Specialtandlæge i Kæbekirurgi Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Peder Kold og Simon Kold Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05 Bryggergade 10 Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 Straumann implantater Freksen og Kjærgaard 7400 Herning Perlegade 30 www.becktor.dk Tlf. 97 12 03 99 Fax 97 12 80 66 Klinik for Kirurgi og Ortodonti Vibeke Taaning 6400 Sønderborg Mulighed for narkose Tlf. 74 42 37 30 Hauser Plads 28 Københavns 1127 København K Brånemark o.a. kirurgi og Poul Therkildsen protetisk rekonstruktion Implantat Center® Tlf. 33 91 11 90 Viborgvej 3, Specialklinik for Tand-, Mund- [email protected] 8000 Århus C og kæbekirurgi samt Astra og Brånemark Jan P. Bruun Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70. Frederiksgade 67 tandimplantater Alle former for implantatbeh. Klinik for TMK-kirurgi og im‑ Vester Voldgade 86 Fast og aft. protetik 8000 Århus C plantater, mulighed for narkose Tlf. 86 12 11 45 1552 København V Tlf. 33 12 30 30 Svend Kølsen-Petersen Janne Ingerslev Poul Kirketerp Mobil implantatbehandling Sct. Clemens Torv 17 Morgan Olsson Jens Thorn 8000 Århus C Specialtandlæger Tlf. 86 12 51 53 Sundhedshuset, Jernbanegade 26 Merete Aaboe Poul Lester TMK- & implantatkirurgi 6000 Kolding Specialtandlæge, ph.d. Specialtandlæge Tlf. 75 50 65 00 Solrød Center 52 A, Boks 112 Svendborgvej 4 Tandlægerne i Sindingsgade 2680 Solrød Strand 4000 Roskilde 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 Jens Brendorp Tlf. 56 16 75 00 Tlf. og fax 46 36 43 50 Oral kirurgi ved specialtand‑ Banegårdspladsen 10 TMK-kirurgi og implantatbeh. Mobil 30 53 80 14 læge Thomas Jensen 8000 Århus C E-mail [email protected] Tlf. 86 13 51 06 Morten Schiødt Behandling på din klinik Specialtandlæge, dr.odont. Købmagergade 52, Boks 2200 1017 København K. Tlf. 33 12 32 12 Kæbekirurgi og implantater

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 servicesider 187 kollegiale henvisninger

Natashia Ingemarsson-Matzen Narkose Københavns Ortodonti Lic.odont., MBA Implantat Center® Toftegårds Allé 7 Vester Voldgade 86 2500 Valby. Tlf. 36 17 70 50 Fyn 1552 København V Fyn Kirurgi, implantater samt nar‑ Tlf. 33 12 30 30 kosebeh. Erik Pedersen Speciallæge i anæstesiologi Ivan Bøgild Denteam, Østergade 47-49 Hans Kristian Lauritsen Lægehuset Niels Gersel/Kbh & Roskilde 5600 Faaborg Linde Allé 16 www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 Lone Lange 5690 Tommerup Tlf. 70 22 52 30. Fax: 70 22 52 40 Dronningensgade 48, 1. Tlf. 64 76 14 00 Fax 64 76 14 07 Faaborgklinikkerne 1420 København K Specialtandlæge i ortodonti Ole Donatsky og Fyns Implantatcenter Tlf. 32 57 00 19 Specialtandlæge, dr.odont. Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 Specialtandlægerne Klinik for Implantat-, www.Faaborgklinikkerne.dk Merete Aaboe Fisketorvet ApS Tand-, Mund- og Kæbekirurgi [email protected] Specialtandlæge, ph.d. Fisketorvet 4-6, 7. Glostrup Implantatcenter Solrød Center 52 A, Boks 112 5000 Odense C Hovedvejen 158 2680 Solrød Strand Tlf. 66 14 33 14 2600 Glostrup Tlf. 56 16 75 00 Tlf. 43 96 12 16 Jylland Tandbehandling og kirurgi Tandlægerne Seidelin & på børn og voksne Jylland Møller Aps Birthe og Peder Kold Smedelundsgade 18, 1. Mogens Majland Bryggergade 10 Allan Derry 4300 Holbæk c/o Lægehusets Tand- 7400 Herning Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 59 44 28 17 og implantatklinik Tlf. 97 12 03 99 Tlf. 98 43 13 00 Fax 96 20 09 92 Lilleholm 56, 2670 Greve Patienter modtages til behand‑ Specialtandlæge i ortodonti Ole Jølst ling i narkose. Alm. tandbe‑ Tlf. 43 90 61 63 Specialtandlæge www.jland.dk handling, kirurgi og implantat‑ Anders Herskind Vestergade 34 behandling Sct. Ibsgade 33 4850 Stubbekøbing Niels Berner 8800 Viborg Tlf. 54 44 20 70 Fax 54 44 17 40 Frits Esmark Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Tlf. 86 62 76 88 TMK-kirurgi og implantatbeh. Kaj Hansen Østergade 61 Specialtandlæge i ortodonti 9800 Hjørring Herlev Torv 4 Palle Steen Larsen 2730 Herlev Tlf. 98 92 08 05 Anne Grethe Terp Østergade 18 Tlf. 44 84 10 46 Nørgårdsallé 11, 1. 1100 København K Leif Fagernæs 7400 Herning Tlf. 33 12 80 83 Fax 33 32 25 70 Ole Esmark Privathospitalet Mølholm A/S Tlf. 97 12 59 00 Nygårds Terrasserne 233A Brummersvej 1, Specialtandlæge i ortodonti Pernille Egdø 7100 Vejle 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 Specialtandlæge i kirurgi Tlf. 76 43 71 57/58 Bo Bloch Klinik for Tand-, Mund- og Kæ‑ Tandplejecentret Sorø ApS eller 75 52 16 16 Adelgade 54, 1. sal bekirurgi samt implantater Storgade 29 a 9500 Hobro Panorama kæbeledsopt., tomo‑ 4180 Sorø Thomas Guldborg Tlf. 98 52 42 33 grafi (specielt til implantatbeh.) Tlf. 57 83 55 66 Nina Kreiberg Specialtandlæge i ortodonti Baunegårdsvej 7 L Store Torv 18 www.tandbutikken.dk 2820 Gentofte 8000 Århus C Carsten Pallisgaard Tlf. 39 64 65 14 Tandlægecentret Svanen Tlf. 86 12 03 05 Boulevarden 5, 9000 Ålborg Fax 39 64 65 04 v/tandlæge Per Bjørndal Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 E-mail: [email protected] Lyngby Hovedgade 27, 4. Lissi Nielsen Specialtandlæge i ortodonti 2800 Lyngby Klinikhuset, Jernbanevej 12 Midlertidigt lukket for tilgang Simon Storgård Jensen Tlf. 45 88 96 88 Fax 45 88 91 69 Nykøbing Mors af nye patienter. Specialtandlæge Tlf. 97 72 05 06 Falkoner Alle 7 Tandlægerne i Carlsro Chresten Frandsen 2000 Frederiksberg Tårnvej 219 Randi Abrahamsen Vesterbro 68 Tlf. 3834 0133 2610 Rødovre Fyrreparken 43 7900 Nykøbing Mors Oral kirurgi og implantat Tlf. 36 70 31 67 8961 Allingåbro Tlf. 97 72 59 88 behandling Tlf. 86 48 10 61 Specialtandlæge i ortodonti [email protected] Tandlægerne Svend Winther Tranberg & Lefolii Elisabet Højensgård Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Kordilgade 6, Svenne Bech Søndergade 2 C, 2. sal Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05 4400 Kalundborg Aros Implantatklinik 8600 Silkeborg Tlf. 59 51 56 50 Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 82 51 88 Søren Hillerup Tlf.: 86 13 26 36 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlæge, dr.odont. www.implantat.dk Frederiksberggade 14, 2. Oral histopatologi Eva Dragheim 1459 København K Adelgade 2 Tlf. 33 15 36 14 Sjælland 7800 Skive TMK-kirurgi og implantatbeh. Oral Patologisk Laboratorium Tlf. 97 52 05 66 F. Prætorius — J. Reibel Specialtandlæge i ortodonti Vibe Rud Johan Münster-Swendsen Strandgade 75 Blegdamsvej 3c Thomas Foldberg 2200 København N Puggaardsgade 17, st. 3000 Helsingør Tlf. 49 21 02 48 Tlf. 21 46 16 42 1573 København V Væv modtages til histologisk Tlf. 33 14 83 86 diagnostik. Præparatglas m.m. Fax 33 14 11 30 tilsendes på forlangende 188 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

188‑•‑PANTONE188‑•‑PANTONE 427 427 CV CV 188‑•‑CYAN 188‑•‑CYAN‑188‑•‑MAGENTA‑188‑•‑MAGENTA‑188‑•‑GUL‑188‑•‑GUL‑188‑•‑SORT‑188‑•‑SORT Hans Enemark Ebbe Vitt Jensen Bjarne Klausen Jess Graabæk Nørregade 10 Specialtandlæge i ortodonti Jens Holm Hovedvagtsgade 8 8850 Bjerringbro Strandgade 24, 3300 Fr.værk Sundhedscentret 1103 København K Tlf. 86 68 21 33 Tlf. 47 72 03 70, mobil 25 21 70 46 Sygehus vej 14 Tlf. 33 13 34 45 Specialtandlæge i ortodonti 9240 Nibe Reattachmentbehandling med Harry Fjellvang Tlf. 98 35 36 99 membraner Hans Peter Harbo Klinikken Hausergården www.parodontose.dk Reiersensvej 9 Tlf. 33 93 07 23 Fax 33 15 16 34 Eva Sidelmann Karring 8900 Randers Specialtandlæge, ph.d. Lic.odont. Jørgen Hørmand Tlf. 86 40 43 33 Havnegade 19 Alhambravej 1 Specialtandlæge i ortodonti Jørn Perregaard 6700 Esbjerg 1826 Frederiksberg C Michael Holmqvist Tlf. 75 12 79 44 Tlf. 33 22 46 16 Fax 33 22 41 16 Jette Korsgaard Terese Blixencrone-Møller Membranbehandling‑ I.C. Christensens Alle 1 Specialtandlæger i ortodonti Parodontalbeh./mucogingival Karsten Munk Ebbesen 6950 Ringkøbing Købmagergade 52, Boks 2200 kirurgi Dr. Tværgade 41 Tlf. 97 32 64 00 1017 København K 1302 København K Specialtandlæge i ortodonti Tlf. 33 12 32 12 Fax 33 14 52 50 Kirsten Warrer Tlf. 33 13 71 78 Fax 33 12 83 76 Sct. Clemens Torv 15 Klavs Fisker Karin Binner Becktor 8000 Århus C Lars Jessen Worsåesgade 10 Specialtandlæge i ortodonti Tlf. 86 12 41 11 Støden 3, 1., 4000 Roskilde 7100 Vejle Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Tlf. 75 83 96 77 Fax 75 83 14 84 Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 Lone Sander Specialtandlæge i ortodonti www.becktor.dk Store Torv 6, 3. Peder Malling Klinik for Kirurgi og Ortodonti 8000 Århus C Kultorvet 15, 1. May Lise Hegrand Tlf. 86 12 73 50 1175 København K Gl. Åvej 22 Lone Møller Tlf. 33 15 23 33 Fax 33 15 10 26 6760 Ribe Specialtandlæge i ortodonti Lone Sander Tlf. 75 42 38 66 Stationsvej 16, 2840 Holte c/o Helle Jansen Steen Jørgen Skov Specialtandlæge i ortodonti Tlf. 45 42 01 28 Vesteraa 12 Peter Bangs Vej 53 9000 Ålborg 2000 Frederiksberg Nils Gregers Nielsen Lisbeth Agervig Jensen Tlf. 98 13 00 52 Tlf. 38 86 18 00‑ Bisgaardgade 4 Kordilgade 18, 2. sal 7500 Holstebro 4400 Kalundborg Mogens Kirkegaard Susanne Dalsgaard Tlf. 97 41 04 64 Tlf. 59 51 62 66 Frederiksgade 67 Anne Louise Lund Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlæge i ortodonti 8000 Århus C Rosenborggade 3 Tlf. 86 12 11 45 1130 København Poul Gjessing Palle Svanholt Tlf. 33 11 39 66 Janne Grønhøj Toftegårds Plads 6 Thorkild Karring Frederiks Allé 93 2500 Valby Parodontalbehandling inkl. Svend Boss Henrichsen 8000 Århus C Tlf. 36 17 08 90 membranbehandling og knogle‑ Tåstrupgårdsvej 113, 1. Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæge i ortodonti opbygning 2630 Tåstrup Specialtandlæger i ortodonti Brædstrup Implantat Center Tlf. 43 99 61 61 Paul Henrik Nerder 8740 Brædstrup Søren Povlsen Specialtandlæge i ortodonti Tlf. 75 75 12 36 Søren Barsted Smedegade 15 Algade 12, 4000 Roskilde Vimmelskaftet 47, 2. 7600 Struer Tlf. 46 36 50 33 Thorkild Karring 1161 København K Tlf. 97 84 05 88 [email protected] c/o Inger Vinther Tlf. 33 93 03 38 Specialtandlæge i ortodonti Banegårdspladsen 4, 3. Søren Haldager 8000 Århus C. Specialtandlæge i ortodonti Tlf. 86 12 22 21 Protetik Sjælland Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Asbjørn Palmberg Tlf. 56 14 76 45 Sjælland Fyn Algade 86 [email protected] www.tandregulering.dk 4760 Vordingborg Finn Holm-Petersen Steen Bjergegaard Tlf. 55 37 66 50/40 14 54 70 Vester Voldgade 12 Slotsgade 21 Vibeke Halborg Specialtandlæge i ortodonti 1552 København V 5000 Odense C Parkvej 4 Tlf. 33 11 88 56 Tlf. 66 11 44 33 4140 Borup Bjørn Seidler Fast og aftagelig, inkl. implan‑ Tlf. 57 52 64 80 Sct. Bendts Gade 10, 1. Gert Bjørndal-Mølgaard tatforankret protetik Specialtandlæge i ortodonti 4100 Ringsted Paradentoseklinikken Tlf. 57 61 34 44 Fax 57 67 34 45 Hovedgaden 16 A Specialtandlæge i ortodonti 4270 Høng. Tlf 58 85 12 13 Jylland Parodontalbehandling Behandling af refraktær Charlotte Reumert parodontitis med Regenerol® Carl-Otto Hedegaard Specialtandlæge i ortodonti www.paradentoseklinikken.dk Sundhedshuset, Jernbanegade 26 Torvestien 1, 4560 Vig Jylland 6000 Kolding Tlf. 59 31 67 41 Gert Pedersen Tlf. 75 50 65 00 M. D. Madsensvej 5C Bjarne Klausen Fast og aftagelig protetik, inkl. 3450 Allerød Kongensgade 89 implantatforankret protetik. Tlf. 48 17 27 16 6700 Esbjerg Funktionel bidrekonstruktion Tlf. 75 12 70 45 [email protected] www.parodont.info TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 servicesider 189

189‑•‑PANTONE 427 CV 189‑•‑CYAN‑189‑•‑MAGENTA‑189‑•‑GUL‑189‑•‑SORT kollegiale henvisninger

Lone Nyhuus Rodbehandling Vitus Jakobsen Rikka Poulsen Nørgaards Alle 11 Tinghusgade 20, Hjelmensgade 2 7400 Herning 5700 Svendborg 8000 Århus C Tlf. 97 22 07 00 Eva Andersen Tlf. 62 21 40 11 Fax 62 21 38 11 Tlf. 86 12 88 22 Inkl. attachmentprotetik Fredens Torv 8 www.tandting.dk Psykoterapeut MPF 8000 Århus C www.tandskraek.dk Tlf. 70 12 88 22 Sjælland Henvisning til rodbehandling modtages Tandlægeskræk Æstetisk tandpleje Arne Børrild Gitte Bruun Vester Voldgade 12, 2. Maj-Britt Liliendahl Vesterbrogade 37, 2. 1552 København V Højbro Plads 5, 2. sal John Orloff 1620 København V Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71 1200 København K Klinikken Hausergården Tlf. 33 24 79 33 Tlf. 33 12 14 38 Hauser Plads 20 H. Ulrich Nielsen 1127 København K Jens Knudsen Mariann Lundgren Andersen Lyngby Hovedgade 17, 1. Tlf. 33 15 15 34 Thomas Hedegaard Smedegade 3 2800 Lyngby Æstetik • Protetik Storegade 3, 8382 Hinnerup 4200 Slagelse Tlf. 45 87 10 60 Implantologi Tlf.: 86 98 56 26 Fax 87 64 09 71 Tlf. 58 53 48 09 eget keramisk dent.lab. [email protected] Tandlæge og psykoterapeut. Kirsten Christensen [email protected] Endodonti og endodontisk Henvisninger modtages c/o Birgit Egestad kirurgi Poul Cappelørn Nørrebrogade 40, 2. tv. Odontofobi-Team Colosseumklinikken 2200 København N Jørgen Buchgreitz v/tandlæge H. Bak-Jensen Østergade 1 Tlf. 35 37 59 00 • M.D. Madsensvej 8 Ribisvej 3 1100 København K Aftagelige proteser, spec. 3450 Allerød 2970 Hørsholm Tlf. 33 12 24 21 vanskelige helproteser Tlf. 48 17 24 25 Tlf. 45 86 36 35 [email protected] • Østergade 1, Æstetik – Bidhævning Torben Jørgensen 1100 Kbh. K Konus – Implantater Vesterbrogade 11 A Tlf. 33 12 24 21 1620 København V E-mail: [email protected] Tlf. 33 24 73 75 Udelukkende endodonti Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

TANDLÆGEBLADET ANNONCER

Kollegiale henvisninger vises både på DTFnet og i Tandlægebladet Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Prisen er kr. 27,00 pr. mm + moms pr. gang. DTF påtager sig ikke ansvaret for at kolleger der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af DTF. Henvendelse til Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 eller e-mail: [email protected]

190 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

190‑•‑PANTONE 427 CV 190‑•‑CYAN‑190‑•‑MAGENTA‑190‑•‑GUL‑190‑•‑SORT dtf’s kollegahjælp

Gratis og anonym formidling af hjælp til DTF-medlemmer i krise

Kreds 1 Kreds 2 Vibeke Bojesen Kreds 9 Adelgade 85A 8660 Skandeborg Dan Altmann Hanne Bak-Jensen Tlf. 86 51 10 99 Ole Nivaa Arnesvej 1 Ribisvej 3 Viborg Sygehus 2700 Brønshøj 2970 Hørsholm Kreds 6 Postboks 130 Tlf. 38 28 18 35 Tlf. 45 86 36 35 8800 Viborg Tlf. 86 61 30 00 Charlotte Groule Marianne Juel Riis Merete Karlsen Frederiksberg Kommunale Hovedgaden 15 Bredgade 56 Flemming Skov Pedersen Tandpleje 4420 Regstrup 7160 Tørring Solbakkevej 55 Sofus Francks Vænge 30-32 Tlf. 59 18 35 85 Tlf. 75 80 11 84 7480 Vildbjerg 2000 Frederiksberg Tlf. 97 13 25 15 Tlf. 38 21 03 00 Kreds 3 Aase Møller-Hansen H. Drachmanns Gade 6 DTF’s Tryghedsordninger Per Guldbæk 6400 Sønderborg Turpinsvej 2 Allan Bo Svendsen Tlf. 74 42 41 63 2605 Brøndby Skolegade 10, st. Karen-Margrete Fausing Tlf. 36 75 48 75 4800 Nykøbing F Claus Palmgren Lena Hedegaard Tlf. 54 85 06 54 Jernbanegade 24 Svanemøllevej 85 Niels-Henrik Heller 6330 Padborg 2900 Hellerup formand for Københavns Kreds 4 Tlf. 74 67 36 86 Tlf. 39 46 00 80 Tandlægeforening Amaliegade 17 Preben Søndergaard 1256 København K DTF John Carstens Vestergade 20 KTF: Tlf. 33 15 48 88 Svinget 1 7100 Vejle E-mail: [email protected] 5580 Nørre Åby Tlf. 75 82 01 63 Elisabeth Møller Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Tlf. 64 42 10 41 Amaliegade 17 Kaj Oluf Sørensen Dorte Jeppe-Jensen 1256 København K Finn Queitsch Vestergade 20, 1. sal Tandlægeskolen Tlf. 70 25 77 11 Strandparken 32 6800 Varde Nørre Allé 20 5800 Nyborg Tlf. 75 22 02 60 2200 København NV Ved alkohol- og Tlf. 65 31 26 33 Tlf. 35 32 65 02 Kreds 7 misbrugsproblemer Sidsel Fogh Pedersen Kreds 5 Ndr. Frihavnsgade 6 2100 København Ø Finn Frederiksen IOGT Tlf. 35 38 06 03 Per Ilsøe Postvænget 4 alkolog 9440 Aabybro E-mail: [email protected] Klostergade 56 Birgit Juul Nielsen 8000 Århus C Tlf. 98 24 23 23 man-to 10-17, fr 10-14 Karsten Møller Tlf. 86 12 45 00 Amagerbrogade 232A Ove Elmelund Kaarsbo tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 2300 Kbh. S Lillian Marcussen Østergade 61 alkolog Jørgen Byrgesen 9800 Hjørring Tlf. 39 64 00 63 Søndergade 70, 2. tlf. 61 10 72 05 8000 Århus C Tlf. 98 92 08 05 Tlf. 86 12 67 30 Ved stemningslidelser

PsykiatriFonden Mette Lohse – 39 25 25 10 TANDLÆGEBLADET ANNONCER Jan Lorentzen – 39 25 25 19 E-mail: Tips om stillingsannoncer [email protected]

Du kan se alt om afleveringsfrister, priser, medier og formater på www.tandlaegebladet.dk – klik på Annoncecenter/Medieinformation.

Du kan spare penge ved at bruge standardformater i Tandlægebladet.

91% af alle medlemmer læser bladet, hver gang det udkommer, din sikkerhed for at ramme målgruppen. Der findes ikke noget andet medie, der dækker målgruppen så godt.

STILLINGSANNONCER: Anette Kofoed · e-mail: [email protected] Tandlægebladet Amaliegade 17 · Postboks 143 · DK-1004 København K UDGIVET AF OG OFFICIELT ORGAN FOR DANSK TANDLÆGEFORENING Telefon: 70 25 77 11 · Fax: 33 48 77 30 · www.tandlaegebladet.dk

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 servicesider 191

191‑•‑PANTONE 427 CV 191‑•‑CYAN‑191‑•‑MAGENTA‑191‑•‑GUL‑191‑•‑SORT Stillinger

Egå – Århus Tandlægeassistent søges Ekspedition af rubrikannoncer: Til nystartet, fuldt digitaliseret Frisk tandlæge med godt humør Henvendelse: Anette Kofoed klinik med stor succes søges søges pr. 1. marts 2006 ca. 25-30 tlf. 33 48 77 36, e-mail: [email protected] tandlæge til fuldtidsstilling som‑ timer om ugen til privat praksis Pris: Stillinger tilbydes kr. 32,50 pr. spaltemm, stillinger meren 2006. ca. 20 min. kørsel fra Aalborg. søges kr. 24,00 pr. spaltemm. Farvetillæg 10% + moms. Mine krav til dig: Vi er et team på 2 tdl. 1 tdpl. og Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gen‑ nem bureau. Du skal være en dygtig og em‑ 3 klinikass. på nyindrettet klinik patisk tandlæge. med god patienttilgang. Der vil Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 350,- + moms. Kunne lide at lave flotte, hvide derfor være mulighed for ud‑ Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. tænder smertefrit. byggelse af timeantal. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: Have speciel interesse for kirur‑ Klinikken er indrettet med nyt gi inkl. implantatbehandlinger. udstyr herunder elektronisk Annoncer til TB 03: 13/02 udkommer 01/03 Skal gå 100 % ind for mit servi‑ journal, digital røntgen og in‑ Annoncer til TB 04: 13/03 udkommer 29/03 cekoncept. traoralt kamera. Annoncer til TB 05: 27/03 udkommer 20/04 Ansøgningsfrist 1. maj. Der vil være mulighed for at Tandlæge Else Borup beskæftige sig med alle typer Muslingevej 38A, 8250 Egå behandlinger. www.jysktandplejecenter.dk Tandlægerne Hjallerup Stillinger som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges Grundtvigsvej 5 på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stil‑ Læge- Tandlægehus 9320 Hjallerup lingsopslag er at annoncen indeholder: Velfungerende kompagniskabs‑ Tlf. 9828 3400 Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbe- praksis beliggende i Læge- tegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist. Tandlægehus søger tandlæge. Tandlæge, medejer, Solrød For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen hvad der Vi er 4 klinikassistenter, 1 tand‑ Vi søger pr. 1. april eller efter svarer til betalingen for 110 mm når der henvises til en plejer og 2 tandlæger. aftale en tandlæge med jus til hjemmeside på internettet. Kan du lide dit fag, og sætter du eksisterende stilling på vores pris på udvikling og udfordrin‑ klinik i Solrød, der er i en rigtig ger, vil vi gerne tilbyde dig en god udvikling. Vi er 2 tandlæ‑ Benyt DTF’s standardkontrakter stilling på 20-25 timer ugentlig. ger, 1 tandplejer og 2 klinikassi‑ Der er store muligheder for ud‑ stenter på klinikken, der indgår Det er fastsat ved lov at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelses‑ videlse af stillingen, evt. senere i et fællesskab med en række forholdet. Ved brug af DTF’s standardkontrakter er der kompagniskab.Vi glæder os til andre klinikker. Der er derfor sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes. at modtage din ansøgning. meget gode muligheder for fag‑ Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer DTF Tandlægerne lig og personlig udvikling. Vores parterne til at rette henvendelse til DTF’s sekretariat in‑ Marie Winding & Per Guldbæk nye kollega indtræder som den kontrakten underskrives. Læge- Tandlægehuset medejer på fordelagtige vilkår Turpinsvej 2 og med attraktive perspektiver. 2605 Brøndby Send din ansøgning til eller hør Stillinger tilbydes nærmere hos tandlæge Arno Tandlæge søges Poulsen, tlf. 3871 6366, arnop@ Privat ansættelse Attraktiv, delvis selvstændig tandlaegepost.dk fuldtidsstilling tilbydes i nord‑ Hørsholm Barselsvikariat – Midtjylland jylland. Tandlæge med jus søges hel- Velfungerende praksis med 3 Til alsidig klinik i praksiskom‑ Skøn natur og frisk luft. eller deltid hurtigst muligt tandlæger og 4 klinikass. søger mune søges tandlægevikar 4-5 Mange gode patienter. Ansøger skal overtage en stil‑ fagligt dygtig og engageret tand‑ dage om ugen. Samarbejde med tandplejer, alt ling der blev oprettet for 25 år læge ca. 30 timer pr. uge. Ansættelsesperiode 15/3 2006 moderne udstyr. siden. Stillingen bliver ledig nu Vi tilbyder etableret stilling med til minimum 01/11 2006. Store faglige udviklingsmulig‑ da vores assistent gennem 11 år godt klientel, dygtigt og selv‑ Vi er et team af gode kolleger heder. har valgt at fortsætte inden for stændigt personale, god spar‑ bestående af 4 tandlæger, 1 Realistisk omsætning pr. må‑ den offentlige sektor. Skriftlig ring og masser af humor. tandplejer og 8 klinikassistenter, ned:300.000.-. henvendelse til: Tiltrædelse sommer 2006. som arbejder i moderne indret‑ Fri bolig kan indgå i ansæt‑ Tandlæge Jan Abrahamsen Venligst skriv eller ring til: tede klinikfaciliteter med sand‑ telsen. og Mikal Olsen Tandlægerne Remvig blæser, elektronisk journal og Ansøgningen gerne inden 15 Frederikssundsvej 16, 1. sal Att.: Katja Remvig digital røntgen. Henvendelse til feb. 2006 til 2400 København NV Hækkevej 1A Tandlægerne i Sindingsgade Tandlæge 2970 Hørsholm Sindingsgade 6, Ole Toft-Hansen Aps Tlf.: 4586 1210 8620 Kjellerup Strømgade 8 Email: [email protected] Tlf. 8688 1630 9800 Hjørring

192 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

192‑•‑PANTONE 427 CV 192‑•‑CYAN‑192‑•‑MAGENTA‑192‑•‑GUL‑192‑•‑SORT Nykøbing Falster Tandklinikken Smilet søger Da vores dygtige tandlægeas‑ tandlæge Tandlæge søges til stilling på 30 timer/uge i Køge sistent er i lykkelige omstændig‑ Kun en times kørsel fra Køben‑ Vi er et hyggeligt team bestående af 2 tdl., 1 tpl. og 3 heder søges til fuldtids barsels‑ havn ligger den lille hyggelige KA’er, som under ligeværdige former har fokus på at ud vikariat en omhyggelig og hu‑ by Asnæs, hvor Tandklinikken vikle os til gavn for klinik og patienter. mørfyldt tandlæge/cand.odont Smilet huserer. Her kører du I første omgang tilbydes barselsvikariat i et år med start 3. fra 4/4-06 og ca ½ år frem. mod morgentrafikken og ender i april og efterfølgende mulighed for fast ansættelse. Samtidig søges snarest deltids den friske vestsjællandske luft. Vi forventer at du er indstillet på samarbejde i en god og tandlæge-assistent ca. 20 timer Klinikken søger en tandlæge. fordomsfri omgangstone. Dine ideer og indfald vil blive ugentlig med gode muligheder Gerne fuldtids, men alt har påskønnet, og vi tager dine mål og ambitioner alvorligt. for udvidelse, idet tilgangen til interesse, da vi meget mangler Skriftlig henvendelse bedes rettet til: klinikken er stor. en dygtig kollega. Patienterne Elisabeth Villao, Stationspladsen 5, 4600 Køge Vi er et ungt team på 3 tand‑ du vil komme til at behandle, eller Teamovation, tlf. 3020 4448, [email protected] læger, 1 tandplejer, 4 klinikas‑ er både børn og voksne hvilket sistenter og 1 sekretær. Tempoet giver en alsidig hverdag. er lige så højt som humøret, Vi kan tilbyde et godt arbejds‑ Stillinger tilbydes hvilket betyder at du ikke kom‑ miljø med rare kollegaer og at‑ mer til at kede dig. traktiv løn. Offentlig ansættelse Klinikken er beliggende i cen‑ Kontakt os gerne hurtigst mu‑ trum af Nyk. Falster hvortil der ligt hvis dette har interesse. Vi er gode togforbindelser (time‑ ser frem til at høre fra dig. Stillingskontrol: drift). Tandklinikken Smilet Skriv et par ord om dig selv og Storegade 7 o Stillinger mærket med hvorfor det er dig vi skal ansætte. 4550 Asnæs Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra DTF, jf. § 8.5 Tandlæge Annelise Blak mail: [email protected] i DTF’s etiske regler og kollegiale vedtægt. Slotsgade 5, 4800 Nykøbing F. Stillinger mærket med ✱ Tlf. 5485 8038, [email protected] Djursland Dansk Tandlægeforening skal gøre opmærksom på at pr. 1. Engageret og glad tandlæge april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst Tandlæge søges søges snarest. Arbejdstid ca. 30 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget. til deltidsstiling i Ringsted, ca 20 t/uge. Du skal indgå i et team timer pr. uge. og sammen med os (1 tdl. og 2 Du skal arbejde i et klinikfælles‑ klinikass.) udbygge en eksiste‑ skab hvor vi i alt er 3 tandlæger, rende stilling. Vi holder til i nye 2 tandplejere samt 5 klinikass. kliniklokaler. Sundeved Broager Tandlæge Erik Vasehus Tandlæge Kommune Kommune Skt. Knudsgade 1 Susanne Brandt Jørgensen 4100 Ringsted Bredgade 1, 8560 Kolind

»Fyn kalder tandlægeassistent« Tandlæge Lene Lyst Knudsen Sundeved Tandpleje og Broager Tandpleje søger tand læger. Stillingerne er på ca. 10 timer hvert sted og Vi er: – et godt team bestående af 2 tdl., 1 tpl. og 3-4 KA.’ere, kan eventuelt besættes af samme tandlæge. som arbejder under åbne ledelsesformer Fra 1. januar 2007 er begge kommuner en del af ny – obs. på godt psykisk arbejdsmiljø Sønderborg Kommune. Den nye storkommune får – fokuserede på »pt.en i centrum« 18.000 børn og unge og rigtig mange udfordringer – åbne for idéen om kompagniskab på sigt for nye tandlæger. – i et nyindrettet klinikhus, centralt beliggende i forhold til motorvejen Begge tandplejer arbejder meget forebyggende og – i opstartsfasen mht. implantater og kosmetisk tand sætter brugernes og personalets tryghed højt. pleje Løn efter gældende overenskomst. – resultatorienterede Ønsker du at vide mere, så ring til klinikchef Bente Vi søger en: Dubgaard, Sundeved tandpleje på tlf. 7446 7000 eller – erfaren tdl.ass. til en 30 timers stilling fra ca. 1. maj 06 mail [email protected] eller ring til klinikchef Jane – fagligt ambitiøs tdl. med godt humør Schmidt Jensen, Broager Tandpleje 7444 0450 eller – sparringspartner fagligt og menneskeligt – som kan bevare overblikket i travle situationer mail [email protected]. – med interesse for kir., prot. og odontofobi Send din ansøgning med relevante bilag til Sundeved Henv. til Teamovation, Degnemose Alle 55, tandpleje, att. klinikchef Bente Dubgaard, Skolevej 2700 Brønshøj, tlf. 3020 4448, 19A, V. Sottrup, 6400 Sønderborg senest den 17. feb. [email protected], senest d. 1. marts 2006.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 servicesider 193

193‑•‑PANTONE 427 CV 193‑•‑CYAN‑193‑•‑MAGENTA‑193‑•‑GUL‑193‑•‑SORT Stillinger

Søllerød Kommune søger Tandlæger søges TANDLÆGE 15/32 - til ﬁliallederstillinger

Voksentandplejen/omsorgstandplejen Søllerød Tandpleje søger tandlæger med jus practicandi til stillinger som ﬁlialleder fra 1. marts Ved Voksentandplejens afsnit for omsorgstand- 2006 eller snarest muligt. pleje er en stilling (15 timer ugentligt) som Vi søger en rutineret og udadvendt tandlæge med tandlæge ledig til besættelse pr. 1. april 2006. lyst og evner til at indgå i et kreativt samarbejde Arbejdstiden fordeles på 2 arbejdsdage efter med Tandplejens brugere og personale. Arbejds- aftale. Fuldtidsansættelse andrager 32 timer området er alsidigt og omfatter tandpleje for børn ugentligt. og unge samt omsorgstandpleje. Du kan læse mere om tandplejen på vores hjemmeside Vi forventer, at du www.sollerod.dk/tandplejen. Ud over en solid faglig baggrund og uddannelse Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende som tandlæge besidder en høj grad af selv- overenskomst. stændighed og lyst og interesse for at arbejde med patienter med særlige behov. Erfaring med Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overtandlæge Mette Grauballe telefon 45 46 65 18. og interesse for tandpleje for ældre med funk- tionsnedsættelser med mobilt udstyr vil være en fordel. Ansøgning med relevante bilag indsendes senest den 20. februar 2006 til: Overtandlæge Mette Aflønning Grauballe, Tandplejens kontor, Øverødvej 246 a, I henhold til gældende overenskomst samt 2840 Holte. efter principperne om Ny Løn. Læs mere på www.sollerod.dk/job Nærmere oplysning Børge Hede tlf. 3317 5775.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som AARHUSUNIVERSITET en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Klinisk lærer Interesserede uanset alder, køn, religion og ODONTOLOGISK INSTITUT etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Ved Odontologisk Institut er 1 stilling som klinisk lærer ved Afdeling for Protetik ledig til besættelse snarest muligt. Ansøgningsfrist Arbejdstiden er på 12 timer pr. uge fordelt på 2 dage Fredag den 20. februar 2006. (tirsdag og torsdag) Undervisningen omfatter bl.a. praktiske øvelser i tek- Ansøgning nologi/materialelære og præparationsteknik. vedlagt relevante oplysninger sendes til Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i statens tjeneste, specielt vedrørende Voksentandplejen deltidsansatte tandlæger ved Tandlægeskolerne i Kø- Tietgensgade 31B 2. sal benhavn og Århus. 1704 København V Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes til professor Flemming Isidor, Afdeling for Protetik på telefon 8942 4182. Ansøgningen vedlagt eksamensbevis samt curricu- lum vitae i 4 eksemplarer sendes snarest muligt til Det www.kk.dk sundhedsvidenskabelige Fakultet, Vennelyst Boule- vard 9, 8000 Århus C. Ansøgningsfristen er mandag den 13. februar 2006, kl. 12.00 Ansøgningen mærkes: 2006-212/2-168.

194 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2

194‑•‑PANTONE 427 CV 194‑•‑CYAN‑194‑•‑MAGENTA‑194‑•‑GUL‑194‑•‑SORT Græsted-Gilleleje Dansk Tandlægeforening Kommune Amaliegade 17 • Postboks 143 • 1004 København K Helsinge Kommune Tandlæger En ledig stilling på 28 timer ugentlig og et års vikariat på 35 timer ugentlig er ledig til 1. marts 2006. Tandlæge søges Til den nye Gribskov Kommune bestående af Græsted-Gilleleje og Helsinge Kommuner sø til fuldtidsstilling ger vi kompetente børnetandlæger eller cand. odont.er, der har lyst til at arbejde med børn og Arbejdsområdet omfatter rådgivning inden for primært unge med fokus på forebyggelse. arbejdsmiljø og kvalitetsudvikling i DTF’s konsulentenhed. Er du god til at samarbejde og kommunikere, er Stillingen har været varetaget af tandlæge Ole Marker, der nu er udnævnt til chef for DTF Efteruddannelse. du systematisk og har du lyst og idéer til aktivt at bidrage til børnetandplejens fortsatte udvik Dansk Tandlægeforenings Konsulentenhed omfatter ling, hører vi gerne fra dig. tandlæger og akademikere med uddannelse inden for økonomi og samfundsforhold. Foruden arbejdsmiljø og Løn og ansættelsesvilkår aftales med grundlag i kvalitetsudvikling løser Konsulentenheden opgaver inden gældende overenskomst, med tillæg for jus og for sundhedspolitik, klinikdrift, klinikledelse m.m. for filialklinikledelse. Vi tilbyder: • En alsidig og spændende stilling Send din ansøgning til • Deltagelse i udviklingen af nye initiativer Græsted-Gilleleje Rådhus, 3250 Gilleleje, • Et udviklende fagligt miljø att. Malene Thomsen, • Gode muligheder for kompetenceudvikling så vi har den senest fredag den 10. februar • Gode løn- og arbejdsvilkår kl. 12. Vi forventer, at du Vi har første samtalerunde tirsdag d. 21. februar • har flere års erfaring fra privat praksis eller offentlig tandpleje – gerne begge dele. og en evt. anden samtale torsdag d. 23. februar. • har kendskab til sagsbehandling og er god til at formu Du kan finde yderligere oplysning via Jobporta lere dig skriftligt på dansk og engelsk. len på kommunens hjemmeside – www.ggk.dk • gennem dit job har beskæftiget dig med kvalitetsudvik ling, arbejdsmiljø og hygiejne samt infektionskontrol på – under jobprofil »Tandlæge dec/jan 06« tandklinikker eller beslægtede områder. – eller ved at kontakte overtandlæge Erik Gott • er indstillet på at deltage både som kursusgiver og råd lieb på e-mail [email protected] eller på tlf. 4830 2200. giver. • er udadvendt og har flair for at stå foran et publikum. Gribskov Kommune kommer til at bestå af de tidligere Græsted-Gilleleje og Helsinge Kommuner med ca 39.000 indbyggere, med 9400 børn og unge, Løn- og ansættelsesvilkår 0-18 år og 250 omsorgspatienter. Børnetandplejen har i alt 34 medarbejdere, hvoraf 11 er tandlæger. Løn sker i henhold til individuel aftale efter kvalifikatio ner. Stillingen skal besættes per 1. april 2006.

Yderligere oplysninger Eventuelle forespørgsler kan indhentes på telefon 7025 www.dtftryghed.dk 7711 hos Christian Holt.

Forsikring Ansøgningen mærkes »stillingsannonce« og stiles til chef : konsulent Chr. Holt. Ansøgningen skal være Dansk Tand

) lægeforening i hænde senest den 15. februar d.å.

Dansk Tandlægeforening (DTF) er en interesse- og sundhedsorganisation, der organiserer alle kategorier af tandlæger i Danmark. Foreningens hovedfor- mål er at varetage tandlægernes faglige interesser og arbejde for en bedre tandsundhed. DTF omfatter godt 6.000 medlemmer. Du kan læse mere om 39 46 00 80 Foreningen på www.dtfnet.dk.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 servicesider 195 Stillinger, køb og saLg

Udlandet Stilling søges

Specialtandlæge Rutineret specialtandlæge i or‑ todonti søger velnormeret fuld‑ Hvalvík, Færøerne tidsstilling i Storkøbenhavn eller Nordsjælland. Tandlæge søges Billet mrk. 647 En rutineret tandlæge med lyst til at blive partner Modtager TB’s redaktion med det samme, og som på sigt ønsker at overtage en velfungerende praksis i et naturskønt område, ca. en halv times kørsel fra Torshavn, søges. Køb og salg For den som søger et roligt liv med masser af mulig heder for naturoplevelser, fiskeri og sejlads, er der Brande Køb/salg klinikker tale om et ønskejob. Yngre kollega kan overtage so‑ Indtægtsmulighederne er gode. Der er mulighed for lid praksis på gunstige vilkår. ekspansion, hvis det er det du ønsker – men hvis du Ca. 1300 voksne pt. og oms. 1,9 har lyst til et stille og roligt liv med en aktiv fritid, mio. kr. Gode lokale- og parke‑ Bente Carstensen er stillingen også attraktiv. Klinikken er moderne og ringsforhold. Dr. Tværgade 44, st.th. 1302 København K behandler patienter i alle aldersgrupper. Til klinikken Henv. til: Tlf. 70 20 69 79 er tilknyttet to klinikassistenter og en tandplejer der Tandlæge Karsten Kristensen E-mail: [email protected] i samarbejde med specialtandlæger tager sig af den Nørregade 11, 7330 Brande Web: www.klinikborsen.dk ortodontiske behandling. Tlf. 9718 1429 efter kl. 19. Skulle dette lyde interessant og har du lyst til at være med på holdet, bedes du henvende dig til: Tandlæge Hans Jensen Erik Loft Tandklinikken E-mail: [email protected] FO-430 Hvalvík DPF DPA Dansk Praksis Tlf. 86 30 98 22 Dansk Praksis Færøerne Formidling Total klinik / inventar vurdering Analyse tlf. 00298 422355 eller privat: 00298 422344 Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

Universitetet i Bergen er eit byuniversitet der sentrale delar av campus ligg i Bergen sentrum. Vi har ca 17 000 studentar og omlag 3000 tilsette. UiB er kjend for forsking på høgt europeisk nivå og har mellom anna tre senter for framifrå forsking (SFF). Vi har ein sterk internasjonal proﬁ l som medfører tett samarbeid med universitet over heile verda.

www.dtftryghed.dk Gør hverdagen lettere... :

)

Det odontologiske fakultet Professor/førsteamanuensis i odontologi (leiar av 3-årig bachelorstudium i tannpleie) Søknadsfrist: 01.03.2006

Fullstendig utlysingstekst på: uib.no/stilling CICERO ab CICERO 39 46 00 80

196 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 2 LEVERANDØR HENVISNINGER

Dentallaboratorier Ekspedition af leverandørhenvisningerne: Storkøbenhavn Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 Mette Blak Olsen, tlf. 33 48 77 32 – dental laboratoriet, Pris: kr. 17,50 + moms pr. spaltemm., kr. 19,25 + moms der deler ansvaret for, pr. spaltemm. med farver. Standardann. kr. 280,- pr. gang. at tandlægens patient Rubrikannoncerne er delt op er tilfreds... i følgende hovedgrupper: Advokater – Banker – Dentallaboratorier – Hygiejne – Instrumenter – Klinik- og kontorinventar – Klinikudstyr – Kompressorer – Rengøring – Revision – Service & reparation – Tandplejemidler – Vikarservice – Øvrige

Advokater SKINDERGADE 21 • 1159 KØBENHAVN K • TLF. 33 91 00 22 • FAX 33 13 55 04 NØRGÅRDSVEJ 26 ȿ 2800 LYNGBY ȿ TLF. 45 88 16 00 ȿ FAX 45 88 16 95 Advokatfirmaet Konkurrencedygtige priser Aut. Brånemark laboratorium • Aut. Procera laboratorium Lou & Partnere og professionel rådgivning att: Adv. Carsten Jensen Specialafdeling for klinikfinansiering: Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 [email protected] Henning Jensen $0./6!HARSPYDSPIDSKOMPETENCE Tlf. 96 80 25 68 HIGH 4ECUDSTYR SOMERNDVENDIG E-mail: [email protected] FORATLEVEREREIMPLANTATKONSTRUKTIO Banker www.klinikfinansiering.dk NERI4ITANIUM:IRKONIUMAFHJESTE KVALITET - de nemmeste penge ,ADOSVISEDIGHVADÌRSERFARING kan du tjene på Ny klinik? MEDALLEKENDTESYSTEMERKANGRE finansieringen! Vi har mange års erfaring FORDINKLINIK Finansiering af praksis har i ﬁ nansiering af klinikker. siden 1997 været vores Skal din være den næste ? % MAILDARIONIELSEN DPNOVASE speciale. WWWDPNOVADK Ring tlf. 9975 1289 0OSTADRESSE (OVEDKONTOR"ESGSADRESSE og få en snak om din $0./6!!" $0./6!!" Karsten nuværende eller 0OSTBOKS "ORRGATAN Nielsen Frank Finne kommende praksis! Kontakt +BENHAVN6 -ALMÚ 2 Tlf. 4395 270 • www.jyskebank.dk 4LF 4LF

www.landbobanken.dk/praksis

Nul huller i DanPars Dentallaboratorium Leif Bertelsen Nick Ghasemi Tlf. 32957763 fi nansieringen Dental Laboratorium ApS Metalkeramik. Implantater. Guld. Attachment. Aftagelig. Hvilke krav stiller du til din bank? Thorvaldsensvej 4 Liﬂandsgade 2, st.tv. Spar Nord Århus 1871 Frederiksberg C 2300 København S Jytte Blokager Telefon 35 39 00 76 Sønder Alle 11 8000 Århus C Fax 35 36 18 48 Tlf. 87 30 31 97 Sjælland Mail: [email protected]

Spar Nord København Ann-Brigitt Meidahl Rådhuspladsen 75 ★ IMPLANTATER Postboks 423 ★ 1505 København V PROCERA Dental Laboratorium ApS Tlf. 33 30 87 18 ★ EMPRESS Mail: [email protected] Ellemarksvej 8 á 4600 K¿ge Tlf. 56 65 12 65 á Fax 56 65 12 96

Spar Nord Odense MØD OS PÅ NETTET Jørgen Peter Poulsen www.kroell-dental.dk Fælledvej 1 Ring til Erik Thomsen E-mail: [email protected] 5000 Odense Flügge Dental Aps Tlf. 63 12 52 74 tlf. 5586 1536 Mail: [email protected] Købmagergade 5 ... Vi samler på tilfredse kunder 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 www.sparnord.dk Fax 33 15 70 78

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 SERVICESIDER 197 LEVERANDØR HENVISNINGER

SPECIALLABORATORIUM for lidt friskere - lidt hurtigere tandregulering a ROSKILDE ORTO- TEKNIK ApS Metal keramik Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde a Procera - medlem af Procera netværk Tlf. 46 32 09 69 a Empress - Inlay/Onlay/Kroner a Guldarbejde - Marylandbroer Fyn a Attachment - alternative special attachments a Implantater - „Licens“ a Proteser - alternative acryler - vinyl a Regulering a Bidskinner a Sportsskinner

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33 Kippervig 7 - 8700 Horsens Dynamic - over alle grænser

Fugl Speciallaboratorium ApS Dentalopvaskemaskiner Støbte stel til rengøring og desinfektion Lichtenbergsgade 1 af dentalinstrumenter 8700 Horsens Syd- og Sønderjylland Westergaard Lizzy, ApS Projektering, salg og service Tlf. 75 62 88 30 v/ F. Dalegaard & M. Sass af opvaskeanlæg E. Suensonsgade 4, 8200 Århus N tlf. 86 16 35 00 - 86 16 32 72 Fugl

Erhvervsvej 2 ȿ 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 ȿ Fax 43 27 15 09 Nordjylland www.miele.dk

Instrumenter

Midtjylland

Dinilab Klinik- og kontorinventar Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus

Tlf. 86 18 36 77 Brånemark SystemTM HJØRRING DENTAL LABORATORIUM ApS JERNBANEGADE 22 ȿ 9800 HJØRRING MANDAL ALLE 8B. 5500 MIDDELFART TLF. 98 92 18 78 Tlf. 64 41 41 42 Fax 64 41 77 99

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Instrumentreparationer CODENT DENTALLABORATORIUM A/S Hygiejne udføres professionelt Tlf.: 44 48 32 85 SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 Safe Sterilization ApS Toftebo 14 • 3500 Værløse [email protected]– www.codent.dk Strandagervej 27, 4040 Jyllinge www.prorep.dk Tlf. 70 22 15 15 ȿ Fax 70 22 14 14

198 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 Kunstnerisk klinik udsmykning & farvesætning Landskabsmalerier mv. til enkelte rum eller hele klinikken – 15 års erfaring PETER REUMERT, arkitekt cand arch, billedkunstner atelier 40 19 09 23 [email protected] www.pro-visuel.dk

Tlf.: 4020 1750 Fax: 4020 1775 www.bienair.com

Kompressorer Danmark JUN-AIR International A/S Scanline Michael Weesgaard Dental Svingarm til fladskærm Sundsholmen 3-5 Jægersborg Alle 16, 2 tv. og keyboard 9400 Nr. Sundby 2920 Charlottenlund www.scanline.biz Tlf. 96 32 36 00 [email protected] Tlf. 39 64 42 12 Klinikindretning Tlf. 86 30 18 18 E-mail: [email protected] Reception - Steril - Teknik Indretningsforslag i 3D Revision samt tilbud udarbejdes uden forbindende Drejøvej 8 - 9500 Hobro INFORMKLINIKDESIGN Tlf. 98 51 16 33 Fax: 98 51 10 26 )XQNWLRQ(UJRQRPL'HVLJQNRQRPL E-mail: [email protected] www.climo.dk

Klinikudstyr www.pwcglobal.com/dk TANDLÆGE-FORMULARER Tilkaldekort · Brevpapir Konvolutter A4 ark med indbetalingskort

!%NGELUNDSVEJ Telefon 6531 0458 !ALBORG36 4ELEFON Telefax 6530 2024 INFORM INFORM ASDK E-mail: [email protected] WWWINFORM ASDK

Units · Klinikindretning Digital udstyr · Dental service Revisionscentret for læger og tandlæger

XO CARE DANMARK er landets største og mest landsdækkende leverandør af dentaludstyr. www.dtftryghed.dk Revisorerne: Vesterbrogade 69IIItv. Pension Vi forhandler units, klinikindretning, stole, lamper, Minna Hartvig 1620 K¿benhavn V : Tlf. 33 31 17 00

Kaj T. Jensen ) digital røntgen, panoramarøntgen, intraorale Fax 33 29 72 00 kameraer, kompressorer, sugemotorer, autoklaver og meget mere...

Ring og få gode råd, vejledning eller et godt tilbud.

XO CARE DANMARK A/S tlf 43 270 270 www.xo-care.dk -EDLEMAF $ELOITTE4OUCHE4OHMATSU 39 46 00 80

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 SERVICESIDER 199 LEVERANDØR HENVISNINGER

Service & reparation Vikarservice

aut. Salg, Service og klinikindretning INIKASSISTENT Professionel teknisk Kavo, planmeca, UnicLine KL ER service på dentaludstyr www.ﬁskers-dental.dk STJERNE-PERSONALE info@ﬁskers-dental.dk Birkerød København Et vikarbureau Ventrupvej 13 C, 2670 Greve 45 81 77 22 39 42 77 22 kun for klinikassistenter Tlf. 43 61 18 44 · Fax 43 40 44 18 ww k XO CARE DANMARK A/S w.stjerne-personale.d - det nye navn for DDF • Vikarer til hele København og XO CARE DANMARK A/S er landets mest a Sjælland lokale servicepartner. Vi har 16 teknikere, s som bor i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Vi - mere end god service... er derfor altid tæt på dig og din klinik - din • Lidt billigere garanti for høje oppetider.

Vi har eget værksted og kan tilbyde • Ring fra kl. 6.00 på hurtig reparation af alle kendte mærker. Salg tlf. 46 73 30 60 Service

XO CARE DANMARK A/S – DDF Klinikindretning tlf 43 270 270 www.xo-care.dk TANDLﬁGEBLADET ANNONCER Mandal Allé 12 B · DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10 [email protected] www.tandlaegebladet.dk/dentalnyt Din direkte online kontakt til www.dentsupport.dk fordelagtige dentalindk¿b

Tandplejemidler Statoil giver

TePe dig kort og – Dansk Tandprofylakse Falkoner Allé 26 A, godt mere 2000 Frederiksberg for pengene DDF Tlf. 33 24 34 13 E-mail: [email protected] Dansk Tandlægeforenings http://www.eurodont.se/tepe/ medlemmer får rabat hos tepe.htm Øvrige Statoil, når de køber brænd- Tandbørster og tandstikkere stof og fyringsolie. CMS-Dental Aps Ring til DTF på 70 25 77 11 Wildersgade 55 og hør mere om Konto- 1408 København K eller Kontantkortet, og om Tel. 32 57 30 00. Fax 32 57 10 23 rabatten på olien til fyret. E-mail: [email protected] Kavo-Specialisten Rådgivning: klinik- indretninger, udstyr, Eurocard til Det du lige mangler instrumenter, tilbe- reduceret pris hør, service og for- brugsvarer til konkur- Som medlem af Dansk Få bonus rencedygtige priser! Tandlægeforening kan du på sund fornuft Specialværksted for reparation af få Eurocard Classic, roterende instrumenter. Eurocard Guld og/eller Besøg vores udstilling. Eurocard Corporate til en Kontakt os for en aftale! særlig attraktiv pris. autoriseret forhandlerDDF og Ring til DTF på 70 25 77 11 servicefirma og hør mere om tilbudet. Dental salg JTA og service ApS Få bonus når du handler Sønderlundsvej 2, 2730 Herlev Tlf. 44 92 54 00, Fax 44 53 14 62 i ca. 4.000 forretninger E-mail: [email protected] over hele landet. www.jtadental.dk

Eurocard, H.J. Holst Vej 5, www.forbrugsforeningen.dk 2605 Brøndby, www.eurocard.dk

200 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 2 Set på TV Vil du også tilbyde dine tandløse patienter nye tænder på mindre end en time (incl. implantater og endelig bro)? Ring til Nobel Biocare Danmark tlf 39404846 NobelGuide™ powered by Procera®

Plan it. Predict it. Prepare prosthetics in advance. Then execute it all perfectly – with the revolutionary NobelGuide™. The concept transforms extraoral planning into clinical reality. Easily, accurately and quickly.

A custom-designed surgical template is created, based on your exact planning. You know the final position of the implants before you start. This allows the laboratory to make the prosthetic solution beforehand, so it can be delivered to the patient during the actual surgery.

The multi-faceted NobelGuide™ concept adapts to any level of practice. You can still work with conventional model-based planning. Or you can plan digitally, using the NobelGuide™ software powered by Procera®, which gives a perfect view of the patient's anatomy. For you, the revolutionary NobelGuide™ means unrivalled predictability. For the patient, it truly means Beautiful Teeth Now™.

For more information, contact

6WÀUNPHQXGHQILQHSULVIRUQHPPHOVHU

-HJHUIMHUGHJHQHUDWLRQDINYDOLWHWVXQLWWHURJGHUHUNXQVWÀUNH PDWHULDOHUEDJPLWHNVNOXVLYH\GUH-HJHUVDPWLGLJOHWDWEUXJH RJMHJKMÀOSHUGLJWLODWJÒUHGLQHEHKDQGOLQJHUHQGQXEHGUH

$OWGHWWHNRVWHUVHOYIÒOJHOLJ 0HQLNNHPHUHHQGIUDNULQNOPRPV +YLVGXOHDVHUVYDUHUGHWWLONXQNUSUDUEHMGVGDJ

;2%HGUHHQGGXWÒUK¿EH%LOOLJHUHHQGGXWÒUWUR

5LQJRJKÒUQÀUPHUH

'HWQ\HQDYQIRU)OH['HQWDO

;2&$5('$10$5.$67OI(PDLOLQIR#[RFDUHGNZZZ[RFDUHGN

Parodontitis Supermarkeds- Basalbiologi II – En Økologisk Generationen Katastrofe Er På Vej :E ;>-8

Parodontitis Supermarkeds- Basalbiologi II – En Økologisk Generationen Katastrofe Er På Vej :E ;>-8