Bestemmelsesnøgle tillarver af danske (Diptera, ), med noter om arternes habitatpræferenser SØREN BIRKHOLM HANSEN

Hansen, S. B.: Key to larvae of Danish Ptychopteridae (Diptera, Nematocera), with noteson habitat preferences. Ent. Meddr 49: 59-64. Copenhagen, Denmark, 1981. ISSN 0013-8851. A key to final instar larvae of the family Ptychopteridae is presented. It ineludes six Danish species: (Fabr., 1787), P. contaminata (L., 1758), P. lacustris Mg., 1830, P. minuta Tonn., 1919, P. paludosa Mg., 1804 and P. scutellaris Mg., 1818. Larvae of the seventh Danish species P. longicaudo (Tonn., 1919) arenot available. The key has been constructed using Danish material. Only P. scutellaris is redrawn from an English key. Noteson habitat preferences are given. l t should be noticed that it is impossible to use Ptychoptera as indicators of organic pollution without knowing the species. Only two of the Danish species indicate or­ ganic pollutiol).. Søren Birkholm Hansen, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Helsingørsgade 51, DK-3400 Hillerød, Danmark.

Larver af familien Ptychopteridae forekommer danske Diptera. Forfatteren har indsamlet larver udelukkende i ferskvand. Det er ikke en talrigt af 5 danske arter, P. albimana, P. contaminata, P. forekommende gruppe, men alene i kraft af der­ lacustris, P. minuta og P. paludosa. Brindle (1962) es størrelse har larverne betydning for sekun­ angiver karakterer for larver af P. scutellaris, dærproduktionen og er dermed vigtige for mens der ikke findes brugbare beskrivelser af P. omsætningsforholdene. longicauda's larver. Ptychoptera anvendes nogle steder som indika­ tor for forurening med organisk stof (Andersen et al., 1970; Abrahamsen, 1976). Dette er ikke Nøglens forudsætninger og anvendelse uden videre muligt, da 5 af de 7 danske arter ik­ I modsætning til andre vigtige insektordner, der ke indicerer forurening. For eksempel findes der forekommer i ferskvand, er bestemmelseslittera­ store populationer af P. paludosa og P. lacustris i turen om Diptera meget sparsom. Nærværende den helt rene Fønstrup Bæk, Nordsjælland nøgle er udarbejdet med henblik på danske ek­ (Hansen, 1979). semplarer af Ptychoptera, og kun for P. scutella­ Af familien forekommer i Danmark kun slæg• ris' vedkommende, hvor danske larver ikke ken­ ten Ptychoptera Meigen, hvoraf der er fundet 7 des, er karaktererne hentet fra udenlandsk litte­ arter som imagines. Nielsen (1924) angiver 6 ar­ ratur. ter fra Danmark: P. albimana (Fabr., 1787), P. Som grundlag for nøglen er brugt engelske contaminota (L., 1758), P. lacustris Mg., 1830, P. nøgler af Brindle (1962, 1966). Karaktererne er paludosa Mg., 1804, P. scutellaris Mg., 1818 og P. tilpasset danske forhold, og hvor dansk materi­ longicauda (Tonn., 1919). Det har siden vist sig, ale findes, er tegningerne udført efter dette. Kun at P. scutellaris var forkert bestemt, og i stedet til­ P. scutellaris er omarbejdet efter Brindle. Marke­ hører de pågældende eksemplarer den meget ringen af abdominalsegmenterne (Fig. l, 2) føl­ nærstående art P. minuta Tonn., 1919 (Nielsen, ger dog Peus (1958). For nemheds skyld er bibe­ 1947). Fund af imagines af P. scutellaris angives holdt betegnelsen submentum, brugt i samme af Nielsen ( 194 7) og Tjeder ( 1968). betydning som Johannsen (1934). Larverne er 25-45 mm lange, cylindriske og Vedrørende anvendelsen af nøglen skal føl­ med et længere eller kortere ånderør i bagen­ gende bemærkes: den. De kan ikke forveksles med andre larver af Det kræver lup eller binokulært mikroskop

59 segmenter ofte er mere eller mindre trukket ind i hinanden. De angivne mål er længden af fuld­ voksne individer. Ånderørets længde er ikke medregnet.

Nøgle l. Mælkehvid eller grålig hvid. Dorsalsiden af de før­ ste 5 abdominalsegmenter med tydeligt ringforme­ de rækker af sorte setae (Fig. l). Dorsalsiden af 6. og 7. abdominalsegment med fremtrædende, men sparsomme mørke setae (Fig. 12) ...... 2 - Grå eller mørkegrå, ofte med brunligt islæt. Dorsal­ siden af de 5 første abdominalsegmenter med tæt 6 bleg behåring, ingen ringformede rækker af mørke setae er synlige (Fig. 2). Dorsalsiden af 6. og 7. ab­ 7 dominalsegment er uden fremtrædende mørke se­ tae, undtagen hos lacustris, hvor også enkelte utyde­ 6 2 lige mørke setae kan ses på dorsalsiden af de første 5 abdominalsegmenter ...... 4 7 2. Hovedet ensfarvet brunt til mørkebrunt. Bag øjen­ pletterne ses et lyst område. Labrum brunt, af sam­ me farve som resten af hovedet. Submentum (Fig. 6) længere og smallere, næsten 2 gange så langt som bredt ved den smalle bagende. Øjenpletter kan væ• 1 cm re utydelige. Længde 28-38 mm. Den synlige del af ånderøret er over l cm langt (Fig. 12) . contaminata Hovedet lysere i farven, gulligt eller brunligt. Hvis brunligt ofte med store lyse områder omkring Øjen• pletterne. Labrum sædvanligvis mørkere end hove­ det. Submentum kortere, noget mindre end 2 gange så langt som bredt ved bagenden (Fig. 8, IO). Øjen• pletter tydelige. Den synlige del af ånderøret er over l cm langt ...... 3 3. Hovedet gulligt, sortagtigt ved den bageste rand. Fig. 1-2. (1), og P. pa/udosa (2), Bagranden af submentum lidt konveks, går bag lini­ dorsalsiden. De 3 thoracalsegmenter og de 8 første ab­ en, der begrænser hovedets bagkant (Fig. 8). Læng• dominalsegmenter er angivet med tal. (The 3 thoracal de 23-29 mm. De sidste abdominalsegmenter og segments and the first 8 abdominal segments are indicated ånderøret ses på Fig. 14 ...... minuta by numbers ). Hovedet gulbrunt eller brunt med lysere områder ved øjenpletterne. Bagranden af submentum noget konkav, går ikke bag linien, der begrænser hove­ dets bagkant (Fig. IO). Længde ca. 28 mm. De sid­ ste abdominalsegmemer og ånderøret ses på Fig. 16 med 20-40 x forstørrelse at skelne karaktererne, ...... scutellaris især er det vigtigt at se nøje efter de mørke setae 4. Lange mørke setae på dorsalsiden af 6. og forreste på dorsalsiden af segmenterne. halvdel af 7. abdominalsegment. Setae sidder ofte Karaktererne er taget fra4. stadium larver, så tæt, at der ikke ses noget rum mellem basis af de men de gælder med rimelig sikkerhed på 3. sta­ setae, der udgør en ring midt på 7. abdominalseg­ dium larver. ment. (Fig. 13). I alle tilfælde ses basis af hver seta Bedømmelsen af farver er vanskelig, da cuti­ som en mørk plet. Hovedet mørkt brunt med lysere culaen er meget tynd, så farve fra tarmindholdet områder omkring øjenpletterne. Længde 25-32 mm. Den synlige del af ånderøret under l cm langt kan påvirke helhedsindtrykket. Desuden findes ...... /acustris der ofte belægninger uden på cuticulaen. Lige Mørke setae på dorsalsiden af 7. abdominalsegment efter hudskifte er et individs hovedkapsel meget mangler. Ringformede rækker af setae på de første lysere, end det er angivet i nøglen. 5 abdominalsegmenter mangler (Fig. 2) ...... 5 Længden kan være svær at måle, da de sidste 5. Hovedet meget stærkt sklerotiseret, mørkt brunt og

60 labrum

f------1 sub:nentum 3 4 0,5 mm Fig. 3-4. Ptychoptera albimana, hovedkapselmorfologi, dorsalsiden (3) og ventralsiden (4). (Morpho/ogy ofhead capsu­ /e, dorsal view (3) and ventral new (4) ).

ensfarvet, dog lidt lysere omkring øjenpletterne. brunt eller delvis gulligt brunt. Især ses et tydeligt Øjenpletterne sorte. Submentum næsten helt rekt­ lyst parti bag hver øjenplet. Øjenpletterne mørke­ angulært (Fig: 5). Fine hår får abdominalsegmen­ brune. Submentum udvidet fortil (Fig. 9). Hår på terne til at virke uldne. Længde 35-45 mm. Den abdominalsegmenterne er så korte, at disse virker synlige del af ånderøret over J cm langt (Fig. Il) glatte. Længde 24-30 mm. Ånderøret er ofte helt ...... albimana indtrukket. Hvis det ses, er den synlige del under l - Hovedet svagt sklerotiseret, ikke ensfarvet, gulligt cm (Fig. 15) ...... paludosa

7 5 6 )::u •.•.. o

10 8 9 Fig. 5-10. Submentum af: P. albimana, P. contaminata, P. lacustris, P. minuta, P. pa/udosa og P. scutel/aris.

61 /11

15 13

14

11 16

12 Fig. 11-16. 6.-9. abdominalsegment og ånderør af: P. albimana, P. contaminata, P. lacustris, P. minuta, P. paludosa og P. scutel/aris (omarbejdet efter Brind1e ).

Forekomst af Ptychoptera-arter ne. I Fønstrup Bæk, Nordsjælland, Lollik Bæk, Sydsjælland, Brødebæk, Midtsjælland, samt Materialet stammer fra forfatterens indsamlin­ Mattrup A ved Stids Mølle, Midtjylland, er ar­ ger. Disse er især foregået på Sjælland. Susåen ten forholdsvis almindelig. De 3 første lokaliteter med tilløb er undersøgt på ca. 15 lokaliteter. er små skovbække. Mindre populationer findes i Arnose As opland er undersøgt på over 200 loka­ Vestsjælland i stærkt regulerede vandløb i Arno­ liteter. Mange søer, damme og vandløb i se Å's opland. Disse lokaliteter har god strøm og Nordsjælland er undersøgt grundigt. Fra Jylland er beliggende i den beta-mesosaprobe zone. er der materiale fra en del bække omkring Vejle Bangerter (1932) angiver, at P. farostris omkring samt vandløb og søer omkring Silkeborg. Fra re­ Bern er den almindeligste art i mindre skovbæk• sten af landet er der kun undersøgt spredte loka­ ke. Ligeledes fandt Pomeisl (1953) denne art me­ liteter. get almindeligt i rene kildesumpe i Østrig. I Cze­ P. albimana: Både i små og større vandløb fin­ koslovakiet er den også almindelig i små vandløb des denne art. Den forekommer i okkervæld og i skove (Zwyrtek, 1971). har ofte masseforekomst i organisk belastede P. longicauda: Der kendes ingen danske lar­ vandløb, f. eks. i afløbet fra rensningsanlæg. Til­ ver. 3 imagines er fundet ved Klakring d. lige findes arten i store ubelastede vandløb. Ban­ 7.viii.1915 af P. Esben Petersen (Nielsen, 1924). gerter (1932) angiver arten fra vandløb i omeg­ Tjeder (1968) angiver imagines af arten ved små nen af Bern, Schweiz. Brindle (1962) angiver åb• kolde kilder i Sverige. Bangerter (1932) angiver ne sumpe som artens habitat i England, og Po­ arten fra sumpede områder nær en bæk ved meis! (1953) angiver fra Østrig, at arten findes al­ Bern. Herudover er denne sjældne art fundet i mindeligt på roligt vand med stort slamindhold. Belgien (Tonnoir, 1919) og i England (Audcent, På samme lokaliteter findes arten i Czekoslova­ 1934). kiet (Zwyrtek, 1971 ). P. minuta: Er en art der findes i bredzonen af P. contaminata: Denne art kan findes i orga­ hØjproduktive søer. Tjeder (1968) angiver denne nisk belastede mindre vandløb. Almindeligst er art som den almindeligste art med uplettede vin­ den dog på lavt vand i mindre søer og damme på ger i Sverige. rolige steder med højt indhold af organisk mate­ P. paludosa: Dette er den almindeligste danske riale i sedimentet. art i vandløb. Arten er fundet i de fleste under­ P. larostris: Dette er et rindendevandsdyr, der søgte vandløb i skovområder. Thomas (1977) an­ i Danmark mest træffes enkeltvis langs bredder- giver ligeledes, at det i Sydvestfrankrig er et rin-

62 dendevandsdyr, der forekommer i skove. B rind­ pteridae, with description of a new species (Dipte­ le (1962) angiver, at arten i England træffes i ra).- Opusc. Ent. 33: 73-79. skovland. I Czekoslovakiet, hvor arten er sjæl• Tonnoir, A., 1919: Notes sur Jes Ptychopteridae. - Ann. Soc. Ent. Belg. 59: 115-122. den, findes den, regnet efter fangst af imagin es, i Zwyrtek, K., 1971: Czechoslovak species ofthe Family sumpede områder i skove (Zwyrtek, 1971). Ptychopteridae (Diptera). - Acta ent. bohemoslov. P. scutellaris: Ingen danske larver kendes. 68:416-426. Imagines er fundet ved Lovn, Vestjylland (Niel­ sen, 1947) og i Sæby Skov, Vendsyssel, Jylland, d. 3.vii.l965 (Tjeder, 1968). På disse lokaliteter bør larver eftersøges. Tjeder (1968) angiver ima­ Summary gines fra Råå i Skåne. Brindle (1962) angiver ar­ Key to larvae of Danish Ptychoptera (Dip­ tens habitat som højereliggende sumpe og sp­ hagnummoser. tera, Nematocera).

Forfatteren ønsker at takke lektor Torben Moth Iver­ l. Milk-white or greyish-white. Dorsum of the first fi­ sen for kritisk gennemlæsning af manuskriptet. ve abdominal segments with distinct annular rows of dark setae (Fig. l). Dorsum of sixth and seventh abdominal segments with prominent, but sparse dark setae (Fig. 12) ...... 2 Litteratur - Grey or dark-greyish, often with a brownish com­ Abrahamsen, S. E., 1976: Biologiske ferskvandsunder­ ponent. Dorsum of the first five abdominal seg­ søgelser, Vort Miljø bd. 2. Forum NS. ments with dense pale pubescence. Without visible Andersen, T., Hansen, K., Petersen, J., Stapel, C., & annular rows of dark setae (Fig. 2). Dorsum of sixth Aarkrog, A., 1970: Forureningsproblemer. P. Haase and seventh abdominal segments without promi­ & søns forlag. København. nent dark setae except in lacustris, where also a few Audcent, H. L. F., 1934: British Liriopeidae (= Pty­ inconspicuous dark setae may be seen on the dor­ chopteridae).- Trans. Soc. Brit. Ent. 1: I03-JJ6. sum o f the first five abdominal segments ...... 4 Bangerter, H., 1932: Ptychopteridae von Bern.-Mitt. 2. Head uniformly brown to dark brown. Behind eye­ Schweiz. Ent. Ges. 15: 203-204. spots a lighter area is seen. Labrum brown, of the Brindle, A., 1962: Taxanornic notes on the larvae of same colour as the rest of the head. Submentum British Diptera. 9. The family Ptychopteridae.- The (Fig. 6) Jonger and narrower, about twice as Jong as Entomologist 95-96: 212-216. broad at the narrow posterior end. Eyespots sameti­ - 1966: Taxanornic noteson the larvae of British Dip­ mes inconspicuous. Length 28-38 mm. The visible tera. 24. Revisional notes. - The Entomologist part ofthe siphon morethan one cm long (Fig. 12) 99-100:225-227...... contaminata Hansen, S. B., 1979: Livscyklus og vækst hos to arter - Head lighter, yellowish or brownish. If brownish of­ af Ptychoptera (Diptera, Nematocera) i en dansk ten with large lighter areas araund the eyespots. bæk.- Ent. Meddr 47: 33-38. Labrum usually darker than head. Submentum Johannsen, O. A., 1934: Aquatic Diptera. Part l. Ne­ shorter, Jess than twice as Jong as broad at the po­ mocera, exclusive of Chironomidae and Ceratopo­ sterior end (Figs. 8, IO). Eyespots conspicuous. The gonidae. - Mern. Cornell. Univ. Agric. Exp. Sta. visible part ofthe siphon morethan one cm long .. 3 164: 1-71. 3. Head yellowish, blackish around posterior margin. Nielsen, P., 1924: De danske arter af slægten Ptychopte­ Posterior margin of submentum a littie convex, pro­ ra (Diptera, Nematocera). -Afhandlinger og med­ truding beyond the line of posterior margin of head delelser. Flora og Fauna 1: 16-19. (Fig. 8). Length 23-29 mm. The last abdominal seg­ - 1947: Noteson Danish Nematocera, with a descrip­ ments and the siphon are seen on Fig. 14 .... minuta tion of Tipu/a jutlandica n. sp. - Ent. Meddr 25: - Head yellowish-brown or brown with lighter areas 205-208. araund eyespots. Posterior margin of submentum Pomeisl, E., 1953: Studien an Dipterlarven des Mauer­ sarnewhat concave, not protruding beyond line of baches. In: Pleskot, G., Beitråge zur Limnologie der posterior margin of head (Fig. IO). Length about 28 Wienerwaldbåche.- W etter und Leben, Sonderheft mm. The last abdominal segments and the siphon 2, september. are seen o n Fig. 16 ...... scutellaris Peus, F., 1958: Liriopeidae, In: Lindner, E.: Die Flie­ 4. Long dark setae on dorsum of sixth and first half of gen der palaearktischen Region. Lieferung 200: seventh abdominal segments. Setae are often so 10--44. dense that no space can be seen between bases of Thomas, A. G. B., 1977: Limonidae et Ptychopteridae the setae that constitute the annular ring in the du sudouest de la France (Diptera, Nematocera). - middle ofthe seventh abdominal segment (Fig. 13). Ann. LimnoL 13 (J): 47-55. In any case the base of each seta is seen as a dark Tjeder, B., 1968: Notes on the Scandinavian Ptycho- spot. Head dark brown with lighter areas around

63 eyespots. Length 25-32 mm. The visible part of the siphon more than one cm long (Fig. Il) .. albimana siphon Jess than one cm long ...... lacustris - Head weakly sclerotised, not uniformly coloured, - Dark setae on dorsum of seventh abdominal seg­ yellowish-brown or partly yellowish-brown. A dis­ ment absent. Annular rings of setae of the first five tinet light area is seen behind each eyespot. Eye­ abdominal segments absent (Fig. 2) ...... 5 spots darkbrown. Submentum widened anteriorly 5. Head very strongly sclerotised, dark brown and uni­ (Fig. 9). Hairs on the abdominal segments so short formly coloured, however a littie lighter around the that the latter look smooth. Length 24-30 mm. The eyespots. Submentum rectangular (Fig. 5). Eyespots siphon is aften entirely withdrawn. !f it is seen, the black. Fine hairs make the abdominal segments lo­ visible part is Jess than one cm lang (Fig. 15) ok woolly. Length 35-45 mm. The visible part ofthe ...... paludosa

Anmeldelse ne medtager mange flere oplysninger end nødvendigt for en sikker bestemmelse af arterne. Bogen slutter Schliephake, G. og Klimt, K. Thysanoptera, med et navne- og emneregister. Fransenfliig1er. Die Tierwe1t Deutsch1ands. 66 Ordnen Thysanoptera har fra gammel tid været op­ delt i to underordner: Terebrantia (i den danske fauna Teil. Gustav Fisher Verlag, Jena. 1979. 477 sider. repræsenteret ved familierne Aeolothripidae og Thri­ 113 DM. pidae) og Tubulifera (Phlaeothripidae). Der er nogen usikkerhed om, hvorvidt denne klassifikation er natur­ Som bind 66 af den traditionsrige faunaserie »Die Ti­ lig, dvs. fylogenetisk. Ifølge Schliephake er Terebran­ erwelt Deutschlands« (påbegyndt 1925) er denne bog tia en parafyletisk gruppe, idet familien Phlaeothripi­ om de mellemeuropæiske arter af Thysanoptera dae (Tubulifera) er søster-gruppe til familien Thripidae (thrips. blærefødder, eller frynsevinger) præget af ægte (inden for Terebrantia). I et nyligt publiceret arbejde, germansk grundighed - på godt og ondt. Det nærvæ• påpeger Mound, Hemming og Palmer (Zoo!. Journ. rende bind fremtræder mere som en systematisk mo­ Linn. Soc. 69 (1980): 111-141) imidlertid, at denne op­ nografi (hvis værdi er tvivlsom, da udvalget af arter er fattelse af thripsenes slægtskabsforhold ikke er særlig geografisk bestemt) end som et hjælpemiddel ved be­ velunderbyggeL Familien Phlaeothripidae kan ligeså stemmelse af thrips. Også prismæssigt er serien inde på vel være den primitive søster-gruppe til de resterende et vildspor. Der er næppe mange entomologer, der har thysanopter-familier og underordnen Terebrantia der­ lyst til fortløbende at anskaffe seriens insektbind inden med en monofyletisk gruppe. for privatøkonomiens rammer. Når dette er sagt, må Kendskabet til den danske fauna af thrips stammer i det tilføjes, at det foreliggende værk vil være uundvær• hovedsagen fra en række artikler fra 1920erne og 30er­ ligt for enhver, der seriøst vil beskæftige sig med den ne af adjunkt J. Maltbæk, Haderslev, samt fra denne nord- og mellemeuropæiske thrips-fauna, herunder forfatters bind i Danmarks Fauna (DF 37) fra 1932. den danske. Bindet om Thysanoptera er forfattet af Ifølge anmelderens optælling er der fra Danmark regi­ Gert Schliephake og Karlheinz Klimt (sidstnævnte står streret 87 arter af naturligt forekommende thrips (hvo­ for familien Phlaeothripidae), begge Kothen. Indled­ raf flere er velkendte skadedyr i land- og skovbrug), ningsvis behandles thripsenes morfologi, biologi, øko­ hvortil kommer et mindre antal indslæbte arter (i logiske relationer, forekomst og udbredelse, samt ind­ væksthuse og på stueplanter). Til sammenligning ken­ samlings- og præparationsteknik. Derefter følger den des der fra Storbritannien 158 arter. Fornyede ind­ systematiske del. På ca. 400 sider omtales 246 arter. samlinger af thrips vil utvivlsomt forøge den danske Arterne er nummereret fortløbende og de talrige illu­ fauna med adskillige arter. Selvom arbejdet med thrips strationer ordnet i »Tafeln« eller figur-blokke med an­ stiller særlige krav til indsamlings- og præparationstek• givelse af artsnumre. Dette system er logisk nok, men nik, og bestemmelserne kræver store forstørrelser, er da figurer tilhørende en bestemt art ofte er spredt over thripsene ikke meget vanskeligere at have med at gøre flere figur-blokke, kræves en del fingerfærdighed, før end mange grupper af biller og småsommerfugle. I den en ønsket figur er lokaliseret. Illustrationerne er som første fase af bestemmelsesarbejdet må det nok anbe­ helhed velvalgte og udførelsen upåklagelig. Beskrivel­ fales at bruge ovennævnte bind af Danmarks Fauna, serne af arterne er overdrevent formaliserede og om­ der stadig er rimeligt anvendeligt, samt evt. Mound et stændelige. For hver art gives der talrige mål (variati­ al.: Thysanoptera. Handbooks for the identification of onsbreddel for begge køn. Værdien af disse talmæng• British , vol. I, part Il (1976). Den her anmeldte der (ordnet i stærkt pladskrævende tabeller) kan vel bog er så absolut for viderekommende. diskuteres. I det hele taget gælder det, at beskrivelser- N. Møller Andersen

64