Forsidebilledet: En af de instruktører, der i de senere år har gjort sig fordelagtigt bemærket i Hollywood, er Stanley Ku- Ebbe Neergaard brick, som vi i kommende numre skal fortælle mere om. Billedet er fra hans 30-3-1901 — 2-8-1957 thriller „Killer’s Kiss". Ebbe Neergaard ......................... 2 Nye billeder................................ 3 Ebbe Neergaard var den kyndigste danske film­ Det søgende øje propagandist, og efter hans død er den danske af Theodor Christensen........ 4 filmfront betydeligt svækket. Møde med Bresson Neergaard gjorde en indsats for filmen på af Aito Makinen ...................... 6 en række felter. Han var blandt de første, som forstod, at den kommercielle filmdistribution Læserbreve ..................................... 9 ikke er nok, og som leder af „Forsøgsscenen“s Noter om George Slevens filmafdeling formidlede han, at en række inter­ af Ib M o n ty ............................. 10 essante film kom frem herhjemme. Han virkede i trediverne og fyrrerne som kritiker ved for­ V enedig-dagbog skellige blade. Han var filmhistoriker. Han var af Erik Ulrichsen..................... 14 filmpædagog. Han var aktiv filmmand. Og „Look at Britain!“ han var leder af „Statens Filmcentral". af Vibeke Broders en............... 20 Hvad vil der i fremtiden ske på disse felter, og hvor savnes han mest? Chaplin som egocentriker Forevisningen af interessante spillefilm, der (Mitry: „Charlot et la „Fabu- af en eller anden grund ikke kommer frem lation" Chaplinesque“) herhjemme, besørges nu af Det Danske Film­ af Werner Pedersen................. 21 museum. Men Neergaard var pioneren på Filmanmeldelse: feltet. „Forfølgeren" Kritikeren: Selv Jens Kis trup, der finder, at af Lindsay Ander son ............ 21 vi undervurderer den nuværende filmkritik i pressen, har indrømmet, at vore dages presse­ Årets bedste filmplakat ............ 23 kritik mangler et virkeligt sidestykke til Ebbe Fra Filmmuseets plakatsamling . 23 Neergaard i trediverne. Filmhistorikeren: Der er nu højt regnet 3—4 Filmindex XXVI (Wolfgang filmhistorikere i Danmark. Neergaard vil bit­ Staudte) .................................... 24 tert blive savnet på dette felt. Pædagogen: Der lægges for tiden mange Ansvarshavende redaktør: filmpædagogiske planer, men tabet af Neer- ERIK ULRICHSEN gaards arbejdskraft vil i høj grad kunne mær­ kes. „Kosmorama" udgives af Det Danske Filmmanden: Aktivt beskæftigede Neergaard Filmmuseum, Vestergade 27, K, tlf. Mi- nerva 2686. Ekspedition af medlemskort, sig kun med dokumentarfilmproduktion. Man adgangskort og „Kosmorama" hverdage vil på dette felt savne ham mere som inspira­ 9— 17 (lørdag 9— 13), tlf. Byen 1503. tor end som kunstner. Biblioteket er åbent hverdage 12— 15 (dog lukket om lørdagen) og tirsdag og torsdag Udlejeren: Neergaard gjorde et meget stort 19—21. „Kosmorama" koster tilsendt 6 arbejde for at skaffe instruktive film hertil, og kr. årlig (9 numre) — første årgang kan det vil ikke være let at finde en mand, der købes for 5 kr., anden og tredje årgang for 6 kr. pr. årgang. Enkelte numre fra kan videreføre denne indsats med Neergaards de 3 første årgange kan fås for 75 øre entusiasme. stk. Bladet kan kun fås direkte fra Film­ Det er da overordentlig meget, den danske museet, giro 46738. filmverden skylder Ebbe Neergaard. Nogle vil Lay-out: Bergsøe Reklame A/S hævde, at han var for vidtfavnende, at han ar­ bejdede med alt for meget. Men har de men­ Tryk: nesker, der hævder dette, ydet noget mere og A. W. HENNINGSEN noget bedre på blot eet af Neergaards hoved­ felter: det kritiske, det filmhistoriske og det V_________________________ pædagogiske? 2 „Les Montparnos", som Max Ophiils begyndte på NYE BILLEDER kort før sin død, har endnu ikke fået en anden instruktør. På grund af sin sukces med „Årsene Ved A . Planetaros Lupin" er Jacques Becker blevet nævnt som emne. Henry Cornelius, der for nylig udtalte, at det var hans opfattelse, at Lubitsch-stilen kunne genop­ George Cukor arbejder for „Paramount" med „Obses- tages med held, vil forsøge sig i den retning i sion". Den fra triumfer i europæiske film hjem­ sin næste film „Next to N o Time" efter Paul vendte Anthony Quinn spiller sammen med Anna Gallicos „The Enchanted Hour". Kenneth More Magnani. og Betsy Drake skal medvirke. Det er Cornelius’ Stanley Donen er i øjeblikket i gang med forberedel­ første film siden „Jomfru i Fåreklæder", der serne til „Kiss Them for Me“ med Jayne Mans- kom i 1955. field og Cary Grant. Det er en „Fox“-produk- Ralph Thomas skal iscensætte Dickens’ „A Tale of tion. Two Cities" med Dirk Bogarde og Dorothy Tu- Edward Dmytryk er vendt tilbage til U.S.A. efter at tin i hovedrollerne. Filmen optages i Pinewood- have filmatiseret „The Young Lions" on location studierne. i Frankrig og Tyskland. Marlon Brando, Mont- gomery Clift og Dean Martin medvirker. Carlo Lizzani befinder sig for tiden i Kina, hvor ]oshua Logan skal iscenesætte Rodgers’ og Hammer­ han arbejder på en dokumentarfilm „Il Fiume steins musical „South Pacific" med Mitzi Gaynor Giallo" (den gule Flod). og Rossano Brazzi. Optagelserne skal foregå på „Jernbanemanden“s instruktør Pietro Germi et færdig Hawaii, og Leon Shamroy skal fotografere. med „L’uomo di paglia". Som sædvanlig har han Kazan vil åbenbart bevise sin udtalelse om, at Holly­ selv hovedrollen, og endvidere medvirker Luisa wood nu må lave bedre film for et mindre, men Della Noce. trofast publikum for at klare konkurrencen fra Aldo Fabrizi har iscenesat og spiller hovedrollen i fjernsynet, med en produktion, der kvantitativt den italiensk-spanske co-produktion „Il maestro". kan måle sig med Hitchcocks. Han begynder om Akia Kurosawa, som for kort tid siden blev færdig kort tid på „Mud On the Stars" efter en roman med „Kumonosu-Djo", der omtales i Venedig- af William Bradford Huie. Hovedrollerne er end­ dagbogen, forbereder en filmatisering af Gorkis nu ikke besat. „Natherberget". Denys de la Patelliere arbejder med en filmatisering af John Knittels roman „Therese Etienne", som Satsuo Yamamoto har dannet sit eget uafhængige Bunuel oprindelig skulle have taget sig af. Fran- selskab „Yamamoto Productions", og han iscene­ foise Arnoul og Pierre Vaneck har hovedrollerne. sætter selv „Sugao Jiken" („Det skete i Sugao"). „Maigret tend un Piége" er titlen på Jean Delannoys Robert Siodmak synes at ville blive i Tyskland, idet næste film. Den produceres af „Intermondia" og han atter her er i arbejde med en film, „Nachts ventes færdig i slutningen af denne måned. wenn der Teufel kam". Manuskriptet, der bygger Kortfilminstruktøren Pierre Kast, hvis „Les Charmes på en virkelig tildragelse, er skrevet af Werner de l’Existence" blev vist af Museet for et par år Jorg Liidecke. Claus Holm og Annemarie Durin­ siden, skal nu iscenesætte spillefilm. Hans første ger medvirker. arbejde hedder „1 + 1 = 1“, og Jean Mor ais Kurt Jung-Alsen, som blev „opdaget" ved filmfesten skal have hovedrollen. i Cannes i år, har for DEFA påbegyndt „Polonia- Alexandre Astruc arbejder med forberedelserne til en Express", en film om en episode omkring en Maupassant-filmatisering, „Une Vie". Maria våbentransport gennem Tyskland i 1921. I hoved­ Schell og Curd Jurgens har skrevet kontrakt om rollerne medvirker bl. a. Alice Graf, Horst hovedrollerne. Schon og Rudolf Ulrich. Buhuels arbejde i Europa i ar gav ham lejlighed til at møde sin mor, for første gang siden han forlod Spanien i 1936. Mødet fandt sted i den fran­ ske by Pau ncer ved den span­ ske greense. Bunuel er nu atter vendt tilbage til Mexico, hvor han skal filmatisere Evelyn Waughs „Stemnings­ fuld Begravelse". * 3 DET SØGENDE ØJE a f Theodor Christensen Sommeren er forbi, vi forlader „the silly sea- prægede og betydningsfulde film må tages i son“, den filmiske cyklus af fester afrundes, alvor. Ud fra hvilke kriterier? festival i Venedig med alle slags film, festen Helmut Kåutners „Galskabens Vej“ blev i Edinburgh med realistiske og dokumentar­ vist. Dens realisme virkede, problemerne op­ film. tog alle, ikke mindst tyskerne, og dens stili­ Der har forresten også været filmfest her­ stiske mesterskab og menneskelige træfsikker­ hjemme. Det var i begyndelsen af august, den hed blev vurderet efter fortjeneste - såvidt man varede kun en uge, repertoiret var ikke nyt, tør generalisere. Formen var i denne film ikke men publikum interessant. Da De næppe har væsensforskellig fra underholdningsfilmens. hørt om den, være den hermed nævnet: Film­ Her var mennesker, situationer, en handling. festen i Hald. Indholdet blev endevendt og mikroskoperet. Hver sommer holder det internationale stu­ Men antitesen form-indhold var til stede. Tra­ dentercenter på Hald hovedgård i Jylland en ditionel skoling i diskursiv tænkning satte ikke filmuge. Her får man enkelte af filmens klas­ de unge intellektuelle i stand til at nå ud over sikere at se og nogle repræsentative af de nyere denne håbløst ufrugtbare indstilling. Diskus­ film. I Cannes og Venedig er det forskellige sionen blev til en snak om meningen med fil­ film, der stort set vises for de samme menne­ men; det virkede ikke som om der blev sat sker, år efter år. På Hald er det ofte de samme lighedstegn mellem filmens helhedsmønster og film, men altid forskellige tilskuere, studenter dens budskab. fra alverdens lande, som tilbringer nogle dage Den mangelfulde helhedsopfattelse sporedes eller uger i det første internationale center, tydeligt gennem reaktionen på en anden film, der blev oprettet efter krigen. Humphrey Jennings’ „Listen to Britain". Ad­ Hvordan ser de på film, litteraturstuderende skillige fandt den forvirret, spredt, usammen­ fra Frankrig, jurister fra de franske kolonier, hængende. Det var som om en form, der for tyske økonomer og hollandske sociologer, tek­ alvor skabte en syntese af budskab og stil, ikke nikere fra Polen og Italien, studenter fra Tunis, rigtig kunne opfattes. Indien, Iran? Det ville være utilladeligt at generalisere ud De har en mere selvfølgelig, fortrolig, ac­ fra dette eksempel. Men på den anden side er cepterende indstilling til film end studenter for der intet mærkværdigt i, at unge i dag har 25 år siden. De kender film, ved noget om dens svært ved at vurdere god filmkunst ud fra lovmæssigheder - selv om en kommuneskole­ den erfaring, de henter i biograferne.