Biografisk Slægtregister Over De Indbyrdes Beslægtede Familier

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Biografisk Slægtregister Over De Indbyrdes Beslægtede Familier SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk BIOGRAFISK SLÆGTREGISTER OVER DE INDBYRDES BESLÆGTEDE FAMILIER SANGAARD, BUNTZEN, KOCH OG IÜRGENSEN SAMT DE MED DEM FORBUNDNE GRENE AF FAMILIERNE KELLERMANN, BUGGE, HERTZ, BIERING m. fl. VED FRODE IÜRGENSEN og POUL HENNINGS TRYKT SOM MANUSKRIPT KØBENHAVN I KOMMISSION HOS V. THANING & APPEL TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S 1910 FORORD. Idet vi udsender nærværende Slægtsregister, føler vi Trang til at rette en hjærtelig Tak til alle dem, der velvilligt har forsynet os med Oplysninger om deres nærmeste Slægt, og som oftere ikke har skyet et betydeligt Arbejde, for at gøre disse Oplysninger saa fuld­ stændige som muligt. — En varm Tak beder vi ogsaa dem modtage, der ved forlods at tegne sig for et større eller mindre Antal Eksem­ plarer af Bogen, har bidraget til at muliggøre dens Udgivelse, og endelig takke vi Journalist, Cand.jur. Andreas Buntzen, der kyndigt har bistaaet os med Korrekturen og paa anden Maade. Skønt vi i saa stor Udstrækning som muligt har benyttet (de ofte mangelfulde} Kirkebøger og andre i Arkiverne værende Doku­ menter, har vi næppe undgaaet at gøre os skyldige i Fejltagelser, — ligesom Indholdet paa Grund af det'til Raadighed værende Ma­ teriales Beskaffenhed ofte lider af U ensartethed; — der er endogsaa ikke faa Personer af Slægten og deres mulige Efterkommere, om hvem enhver Oplysning glipper længe før Nutiden; — men, trods alle disse Mangler, tror vi dog at kunne anbefale vort Arbejde til Slægtens Velvilje. Berigtigelser til Bogen og Oplysninger om nyere Forandringer i Familierne vil blive modtaget af os med Taknemlighed. København i November 1910. UDGIVERNE. Indholdsfortegnelse. Side. Familien Sangaard........... .................................................................... 7 Kellermann...................................... 12 — Buntzen........................................................................................ 23 — Koch.......................................................................................... 54 B ugge............................................... 100 — Hertz......................................................................................... 126 — Biering...................................................................................... 137 — liirgensen.......................... 150 Fortegnelse over Indgiftede i: Side. Side. Familien Sangaard..................... Mænd III Kvinder III — Kellermann ............... - III — III — Buntzen....................... — IV - IV — Koch............................ IV V - Bugge .......................... - VI VI — Hertz............................ - VII — VII — Biering.......................... - VII - VII — liirgensen................... — VIII VIII Side. Tillæg og Rettelser IX 7 FAMILIEN SANGAARD, hvis oprindelige Navn var Uddi, stammer fra Bornholm, fra Gaarden Sanegaard i Aakirke Sogn, ca. 3/< Mil syd for Aa- kirkeby, hvilken Gaard i en lang Aarrække var nedarvet fra Fader til Søn. — Ogsaa andetsteds i Sognet fandtes Uddier som Gaardejere, rimeligvis ved Giftermaal, — saaledes i Grødby, ca. 1/2 Mil sydøst for Sanegaard, Peder Uddi (gift ca. 1646) og Anders Uddi (f 12. 10. 1676, 52 Aar gammel). Rimeligvis var de Farbrødre eller Fættre til Ejeren af Sanegaard 1. Anders Uddi, f i høj Alder 1698. Han havde arvet Gaarden efter sin Fader og skal i sine Velmagts Dage have været dygtig, virksom og modig. I 1657 tog han ivrig Del i Øens Befrielse fra Svenskernes Aag, og han skal i det hele have været en anset og betroet Mand; men, da han blev gammel, lod han Gaarden forfalde; rimeligvis er han tillige bleven noget drikfældig, og i sin høje Alder kort før sin Død maatte han lide den Tort at staa offentlig Skrifte for Drukkenskab og Slags- maal, hvorom Aakirke Sogns Ministerialbog har følgende Antegnelse: „Publice absolveret 7. 7. 1697 Anders Udde*) i Sanegaarden, som for rom Tid siden hafde druket sig Svinfuld og siaest den Dag hånd hafde været til Guds Bord. Siden den Tid har hånd mest været siug og bolt ved Sengen og været privatim berettet indtil nuu. Han var to Gange gift med Piger fra Øen: Hans 1. Hustru Bente døde, 38 Aar gammel, 10. 1. 1677 i Barselseng med 2 dødfødte Døttre. Med sin 2. Hustru Christine Pedersdatter havde han flere Børn, af hvilke kendes 5: 2. a. Christopher; var i 1702 Sejlmagersvend i København, nedsatte sig senere som Mester i Aabenraa og skal *' Overalt i Kirkebogen skrives ellers Navnet Uddi. Ole Sangaard skriver det Uda. (Se Tillæget). 8 have havt flere Børn, om hvilke dog ikke vides nærmere Besked. Se S. 10 (3. a). og S. 11. (4. a). 2.b. Peder, f. 1682 (døbt 19. Sønd. ef. Trin.); maa være død som lille. 2. c. Peder, f. 1687, antog Navn Sangaard, se nedenfor (2. c.) 2. d. Ane, f. 1. 4. 1692; blev gift; og Manden, der overtog Sane- gaard, døde barnløs ca. 1721, hvorpaa Gaarden efter Proces overgik til hans Familie. 2. e. Inger, f. 18. 8. 1699, f 4. 12. s. A. (2. c.) Peder Andersen Sangaard, den første, der antog Navnet Sangaard, f. 1687; kom i 1702 til København, blev Sejl­ mager og deltog som saadan i flere farefulde og besvær­ lige Skibsfarter, blev i 1710 ansat i Marinen, deltog som Obersejlmager i 10-Aars Krigen, blev derefter forsat til Defensionen under den bekendte Kaptajn Peder Grib, Tordenskjolds tapre Vaabenfælle, der var gift med San- gaards Hustrus Søster; og for sit habile Sømandskab fik han Tilbud om Udnævnelse til Maanedsløjtnant under Ekspeditionen til Reval i 1726. G. 1711 med en Datter af Archeliemester Peder Lyngbye, f. 1644, f 1715, og Hustru Gunhild Pedersdatter, f. 1637, t 1723.*) 4 Børn. 3. a. Ole Pedersen Sangaard, Sejl-, Flag- og Kompasmager, (Oldermand) f. paa Bornholm, f i København i Dcbr. 1759; var særdeles dygtig og kunstfærdig, samlede sig en ret betydelig Formue og ejede Stedet ved Ny Canal Nr. 24 — nu Nyhavn Nr. 45 (er helt ombygget) —. Han har efterladt sig nogle Familieoptegnelser, hvoraf her er benyttet enkelte Træk.**) *) Peder Lyngbye, Søn af en Skræder i Lyngby paa Sjælland, var først i Skræder- lære; men 15 Aar gammel flygtede han i 1659 med Forældrene for Svenskerne ind til København, tog virksom og hæderlig Del i Byens Forsvar; tog der­ efter Ansættelse paa Flaaden som Søkonstabel og avancerede, saa at han i 1675 blev Archeliemester. — Hans Hustru Gunhild Pedersdatter, hvis Fader var Handskemager i Baastad i Skaane tyede efter Forældrenes Død i 1653 til København, hvor hendes Farbroder var Brygger; men da han var død ved hendes Ankomst, tog hun Tjeneste hos en adelig Fru Urop, sammen med hvem hun under Byens Belejring i 1659 trillede Jord til Voldene. Hun blev liaardt saaret i Hovedet, men blev dog helbredet; og i 1678 ægtede hun Peder Lyngbye, og blev Moder til P. A. Saugctards Hustru, hvis Navn er ukendt, samt til ovennævnte Kaptajn Peder Gribs Hustru. (Se Tillæget). **) Medens saavel efter disse Optegnelser som efter Aakirke Sogns Ministerialbog Familiens Hjemstavnsgaard kaldes Sangaard eller Sanegaard, bliver Familie- 9 Gift med Anna Kirstine Hansdatter Kleitrup, f. i København 1721, f der 7. 9. 1788 (Datter af Sejl-, Flag- og Kompasmager Hans Kleitrup, der ejede Nr. 21 — nu Nr. 41 — i Nyhavn, hvor det smukke Sejlmagerskilt endnu ses over Gadedøren). 9 Børn, alle født i København: 4. a. Marie Margrethe Sangaard, f. 6. 4. 1742, f 1. 12. 1802. G. m. Kgl. Renteskriver Lauritz Schnickei i Køben­ havn, f 1785. 1 Barn: 5. a. Mariane Schnickei, f. 26. 7. 1766, formentlig død som Barn. 4. b. Johanne Catharine Sangaard, f. 10. 10. 1744, f 1.8. 1778. G. 1. 1. 1765 m. Kgl. Fuldmægtig ved Toldboden, Overkrigskommissær Jacob Buntzen, f. i Medelby i Slesvig 1736, f i København 26. 10. 1820. 6 Børn. — Se Familien Buntzen, S. 44. 2 c. 4. c. Hans Peter Sangaard, f. 27. 6. 1746, f 20. 1. 1815, Sejl-, Flag- og Kompasmager, løst Borgerskab 23 1. 1769, Kaptajn i Borgervæbningen; overtog i 1769 Faderens Bedrift; men ved sit flotte Liv satte han Formuen overstyr, og var syg og affældig i de sidste 13 Aar før sin Død. G. 14. 8. 1782 med Ellen Marie Molt, f. i Køben­ havn 16. 8. 1765, f der 12. 7. 1811 (Datter af Skibs­ kaptajn Christian Pedersen Molt og Hustru Frederikke Sophia Wilhelmine Arnst f. Rasbechsdatter}. — Ingen Børn. 4. d. Andreas Sangaard, f. 5. 3. 1749. 4. e. Anna Bolette Sangaard, f. 4. 5. 1751, f 28. 3. 1782. G. i København (Nicolaj Kirke) 16. 8. 1769 m. Mægler og Dispachør Johan Buntzen (Broder til Søsteren Catharinas Mand), f. i Medelby i Slesvig 29. 8. 1728, f i København 18. 2. 1807. 6 Børn. — Se Familien Buntzen, S. 23. 2. a. 4. f. Christoffer Sangaard (Tvilling), f. 21.6.1753, f som Barn. 4. g. Niels Christian Sangaard (Tvilling), f. 21. 6. 1753; var forlovet med Elisabeth Rhode, men da Forlovelsen navnet oftere skrevet som Sandgaard; og paa Generalstabens nyeste Kort kaldes Gaarden Sandegaard. 10 blev hævet og hun gift med Enkemanden Jacob Buntzen (Se Familien Buntzen, S. 44. 2 c), begyndte han et vildt Levned, begik nogle Misligheder og blev sendt til Vestindien, hvor han formenes død ugift. 4. h. Christine Sangaard, f. 7. 2. 1755, f i Neumunster 16. 6. 1822. G. 21. 10. 1775 med Herredsfoged i Gram i Slesvig. Cancelliassessor, senere Justitsraad, Christian Keller- mann, f. i Rendsborg 6. 5. 1748, f i Haderslev 1820 (Søn af karakt. Kaptajn, Kvartermester i det geworbne Bornholmske Regiment, Peter Kellermann og Hustru Anna Christina f. Miles'). 5 Børn. — Se Familien Kellermann, S. 12. 4. i. Elise Sangaard, døbt 8. 9. 1757, f som Barn. 3. b. Anna Christine Sangaard, f 1752, ugift. 3. c. Bolette (Bodil) Sangaard, f. ca. 1716, f 1. 2. 1791. G. ca. 1751 m. Kgl.
Recommended publications
  • Sustainable Jet Fuel for Aviation
    Sustainable jet fuel for aviation Nordic perpectives on the use of advanced sustainable jet fuel for aviation Sustainable jet fuel for aviation Nordic perpectives on the use of advanced sustainable jet fuel for aviation Erik C. Wormslev, Jakob Louis Pedersen, Christian Eriksen, Rasmus Bugge, Nicolaj Skou, Camilla Tang, Toke Liengaard, Ras- mus Schnoor Hansen, Johannes Momme Eberhardt, Marie Katrine Rasch, Jonas Höglund, Ronja Beijer Englund, Judit Sandquist, Berta Matas Güell, Jens Jacob Kielland Haug, Päivi Luoma, Tiina Pursula and Marika Bröckl TemaNord 2016:538 Sustainable jet fuel for aviation Nordic perpectives on the use of advanced sustainable jet fuel for aviation Erik C. Wormslev, Jakob Louis Pedersen, Christian Eriksen, Rasmus Bugge, Nicolaj Skou, Camilla Tang, Toke Liengaard, Rasmus Schnoor Hansen, Johannes Momme Eberhardt, Marie Katrine Rasch, Jonas Höglund, Ronja Beijer Englund, Judit Sandquist, Berta Matas Güell, Jens Jacob Kielland Haug, Päivi Luoma, Tiina Pursula and Marika Bröckl ISBN 978-92-893-4661-0 (PRINT) ISBN 978-92-893-4662-7 (PDF) ISBN 978-92-893-4663-4 (EPUB) http://dx.doi.org/10.6027/TN2016-538 TemaNord 2016:538 ISSN 0908-6692 © Nordic Council of Ministers 2016 Layout: Hanne Lebech Cover photo: Scanpix Print: Rosendahls-Schultz Grafisk Copies: 100 Printed in Denmark This publication has been published with financial support by the Nordic Council of Ministers. However, the contents of this publication do not necessarily reflect the views, policies or recom- mendations of the Nordic Council of Ministers. www.norden.org/nordpub Nordic co-operation Nordic co-operation is one of the world’s most extensive forms of regional collaboration, involv- ing Denmark, Finland, Iceland, Norway, Sweden, and the Faroe Islands, Greenland, and Åland.
    [Show full text]
  • Alexander L. Kielland
    GUNNAR A. SKADBERG: ALEXANDER L. KIELLAND ”I SLEKT MED HELE BYEN ” KIELLAND OG HANS NÆRMILJØ SETT FRA LOKALHISTORISK STÅSTED 1 VIKTIGE BEGIVENHETER I KIELLANDS LIV - GJENNOM DATOER OG ÅRSTALL 1849 (18.2) Født i ”Huset ved Bredevandet” (18.4) Døpt i Domkirken (Magnus Gjør, sogneprest) 1851 (3.4) Broren Axel Christian Zetlitz dør 1852 (31.1) Søsteren Axeliane Christine Zetlitz blir født 1854 (25.3) Broren Tycho blir født 1855 (14.11) Søsteren Dagmar blir født Alexander begynner på skolen, ”Stavanger Lærde- og Borgerskole” på Kongsgård, ”Forberedelsesclasse” 1858 Oppflyttes i ”1.Fællesclasse” på Kongsgård 1862 (6.2) Broren Jens Zetlitz Kielland blir født (12.2) Moren, Christiane ”Janna” Lange Kielland, dør i barselseng (17.2) Moren gravlegges fra Domkirken, sogneprest Svend Gjesdahl. (18.2) Broren Jens Zetlitz Kielland dør på Alexanders 13-årsdag Farens slektning Inger Mæle blir hushjelp i Olafskleven 2 I løpet av september og oktober dør ekteparet i nabohuset (Olafskleven 4), Gunder Thorsen og Anne Christine Bruun Thorsen Alexander begynner i ”1ste Latin- og Realclasse” på Kongsgård 1863 (27.7) Inger Mæle blir Alexanders stemor (6.8) Farfaren Jacob Kielland dør, og handelshuset Kielland oppløses 1865 (8.10) Alexander konfirmeres i Domkirken (Svend Gjesdahl, sogneprest) 1867 (13.1) Forlovet med Beate Ramsland (f. 27.12.1850) (Alexander var klassekamerat med hennes bror, Peter) 1867 Examen artium ved Kongsgård skole, der Alexanders bestekamerat ”lille Marius” Giverholt, ble så syk at han må vente ett år med sin eksamen Opptatt som jusstudent ved Universitetet i Christiania, høsten 1867 1870/71Alexander tilbringer trolig deler av juleferien (des.-jan.) på Orre 1871 (om våren) Alexander får sannsynligvis vite at Berta Elisabet Aarre er gravid, og at han er faren Militærtjeneste om sommeren på ekserserplassen på Malde (14/10) Alexander blir far til gutten som får navnet Bernhard K.
    [Show full text]
  • Hvor Og Når Bygget Bygmesterens Navn Og Hjemsted Nordby På Fanø
    Verdånde : Nordby på Fanø 3 mst. skonnert N V F R Hvor og når bygget For dampskibe: Bygmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft (Efter bilbrevet eller skibsbyeningsattesten) Maskinfabrikantens navn og hjemsted Nordby på Fanø 1883/84 af S Abraham­ sen, ifgl. bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884- Dækkenes antal: 1 Hoved-DimeBsioner Masternes antal: 3 Længde: 117[ 9 Agterskibets form: hækbygget fladt Bredde: 24 '1 spejl. Dybde: 13'5 Beskrivelse af forskibet: middelfyldigt. Drægtigbed: 314,16 t. Bygget på: kravel af eg og fyr. L H Duysen af Nordby med borgerbrev dt. Fanø birk 2 marts 1871 Ifølge bilbrev dt. Fanø 15 juni 1884 og nationalitets og ejendomserklæring dt. Fanø 16 juni 1884 tilhørende: Aktieselskabet "tremastskonnerten Verdan* des rederi" i Nordby på Fanø, stiftet den 16 juni 1884, hvis bestyrelse der har til sæde i Nordby på Fanø, består af nedennævnte aktionærer: C H Nielsen forretningsførende medlem. skibreder Nordby D H Duysen skibsfører E II 7/inther suppleant skibreder Hoved-skibsregistrerings-protokol: lo, 361 Intet at bemærke. '" Terdandi" : Svendborg Skonnert Registrerings- samt kendingssignal-bogstaver: E M Q F( Hvor og når bygget /gmesterens navn og hjemsted Maskinernes antal og hestekraft CErter bilbrevet eller skibsbyenii-gsat testen) Maskinfabrikantens navn og hjemsted I Svendborg 1875 af C.C.Hansen og H.P.Hansen jun. ibd. iflg. bilbrev dt. Svendborg 18/3 1875. Dækkenes antal: l Masternes antal: 2 Længde: g5 * g Agterskibets form: Hækbygget m. halv­ 19! 6 rundt spejl. ie: 10?6 Beskrivelse af forskibet: Middelfyldigt med gl^t stævn. : 15 3,07 tons ,^._ på: Kravel pf eg.
    [Show full text]
  • Ola Flytt Noen Mennesker Blir Rike På Penger Og Materielle Ting
    Ola Flytt Noen mennesker blir rike på penger og materielle ting. Pågangsmot, utholdenhet og hardt arbeid har gitt resultater i form av suksess og velstand for mange. Ola Flytt hadde disse egenskapene, men han ble ikke rik på penger, hans rikdom ble enda større. Ola Flytt sitt egentlige navn var Ole Johannesen Dagsland. Han ble født i Skjold 14. september 1832, og var den yngste av de tre guttene som Johannes Larsen Handeland og Barbro Helgesdatter fikk sammen. Ola vokste opp i små og trange kår, og foreldrene var ganske strenge mot ham. Etter at den eldste broren hadde sladret på Ola, fikk han både pryl og skjenn. Da sprakk det for Ola, som ga den eldre broren en skikkelig omgang med juling. Straffen Ola fikk ble hard, han ble kastet ut fra sitt hjem og sendt vekk. Åtte år gammel ble han satt bort som gjetergutt på en gård ved Grinde- fjorden. Det ble en hard oppvekst med hardt arbeid og mye juling. Matmoren brukte våte sokker som hun slo ham rundt ørene med. Det var så ille at Ola tenkte på å ta sitt eget liv. Men Ola kjempet for tilværelsen og ga ikke opp. Etter at Ola ble konfirmert i 1846 tok han landeveien fatt og reiste til Haugesund. Et lite skrin med niste og klesbytte var alt han eide. Han var 14 år gammel, liten av vekst, men tettbygd og sterk. Ola var både arbeidsvillig og trofast, så arbeidsoppgaver manglet det ikke på. Han begynte å arbeide med sild, og da sildesesongen var over fikk han jobb som dreng hos Jens og John Risøen.
    [Show full text]
  • Tegn Og Tale
    Tegn og Tale ORGAN FOR NORSKE DØVES LANDSFORBUND NUMMER] 1945 Parti fra Oslo: Dramrnensvegen Halden - Sarpsborg Theo. Grøtting Emballasje­ fabrikk A.s Skal De ha solide beksømstøvler Telefon 1488 - Halden - Telefon 1488 A.s Nordstjernen Skofabrikk så kjøp DOVRE Spesialitet: I Halden - Telefon 2326 I A.s Skofabrikken Dovre Kakebretter, konditoresker, delikatesse~ skåler, bærkurver. Skotøyesker - kon~ Halden feksjonsesker: Overtrukne og heftede. Kjøp fisk i BAY & CO. A.s Oscar Andersens Halden A.s Skofabrikken Ago Fiskeforretning I Fiskebryggen Telefoner 1920 - 1987 Halden - Telefon 1865 / Telefon 1155 - Privat 1159 Kotonial en gros Halden ANDERSEN & NILSEN A.s LINUS ANDERSEN JOHN OLSSON Fisk en gros Fiskeforretning Tømmermester og snekkermester I Telefon 7715 Telefon 1198 - Torget l Telefon 1105 - Halden Sponviken - Halden Halden THORLEIF BYE BR0DR. ANDERSEN E. L0KKEVIK Isenkram, kjøkkenutstyr, all~ sorter I Skipsmeglerforretning I Fiskeforretning - Røkeri malervarer, cykler og cykkeldeler Spedisjonsforretning Sarpsborg - Telefon 690 Telefon 6150 - Tistedalen Sarpsborg R. WEBERG A.S CHR. HALVORSEN KVIKK GALVANO Småmøbler Bakeri og konditori I ERLING GREAKER Telefon 1225 - Sarpsborg Telefon 180 - Sarpsborg Telefon 1112 - Sarpsborg JOH.S ANTONSEN JoHS. HANSEN NORDLI Fargehandel Kolonialforretning Urmaker - Optikhr Sarpsborg - Telefon 532 Telefon 283 - Sarpsborg S.upsborg - Telefon 1283 En gros - En detail egn og Red.: THORALF STRØMME Asbjørnsensgt. 1 A. IV, Oslo 26. Argang 1945 far, forlat ~em (Luk. 23, 33-34.) Ved løgnens list var Jesus dømt. lot ikke sin munn. Stille hadde bødler. Slik er den guddommelige En av hans egne hadde forrådt han fulgt med. Ikke et bebreiden­ kjærlighet. Selv henger han i de ham. Og en svak landshøvding de ord, ikke en bønn om barm­ grufulleste smerter, men han ber var blitt skremt med trusel om å hjertighet.
    [Show full text]
  • Og Saa Kommer Vi Til Brevskriveren Selv, Jo Tak Hun Har Det Upaaklageligt»
    «Og saa kommer vi til brevskriveren selv, jo tak hun har det upaaklageligt» Kitty Kiellands brev til Dagmar Skavlan, Eilif Peterssen og Arne Garborg Sofie Steensnæs Engedal NOR4395 Masteroppgave i nordisk, særlig norsk, litteraturvitenskap Institutt for lingvistiske og nordiske studier Det humanistiske fakultet UNIVERSITETET I OSLO Vår 2019 II «Og saa kommer vi til brevskriveren selv, jo tak hun har det upaaklageligt» Kitty Kiellands brev til Dagmar Skavlan, Eilif Peterssen og Arne Garborg Sofie Steensnæs Engedal Selvportrett 1887 Kitty L. Kielland/Eier: Nasjonalmuseet III IV © Sofie Steensnæs Engedal 2019 «Og saa kommer vi til brevskriveren selv, jo tak hun har det upaaklageligt». Kitty Kiellands brev til Dagmar Skavlan, Eilif Peterssen og Arne Garborg Sofie Steensnæs Engedal http://www.duo.uio.no Trykk: Reprosentralen, Universitetet i Oslo V VI VII Sammendrag Kitty Lange Kielland (1843–1914) var både en engasjert samfunnsdebattant og den første store norske kvinnelige landskapsmaleren. I denne masteroppgaven foretar jeg en tematisk analyse av brevene hennes til Dagmar Skavlan, Eilif Peterssen og Arne Garborg, ved å se på hvordan hun skriver om kropp, helse, sosialt liv, kunstarbeidet, vær, geografi, kvinnesaken og selve brevskrivingen. Den russiske litteraturviteren og filosofen Mikhail Bakhtin hevdet at ingen ytringer står isolerte, og dette kommer til syne i analysen min, som viser at hun er en svært selvbevisst brevskriver som forholder seg ulikt til de tre mottakerne og skriver forskjellig til søsteren, maleren og forfatteren. Ved å ta utgangspunkt i disse brevene viser jeg en større bredde hos Kitty Kielland som brevskriver enn det jeg mener har blitt lagt frem før. Til tross for å ha vært fremtredende på flere arenaer finner jeg at Kitty Kielland til stadighet i ettertidens fremstillinger blir satt i relasjon til menn, med spesielt en interesse for å grave i kjærlighetslivet hennes.
    [Show full text]
  • Keramiske Noter 29/2009 15. Årgang
    keramiske noter 29/2009 15. årgang Inger Rokkjær 1934 † 2008 Kunstnerisk stod Inger Rokkjær i zenit, da hun døde i værk, overtog Inger Rokkjær blot med disse ord om december 2008, 74 år gammel. En minderune må sit eget værk: ”I don’t feel so much - I just make it”! indledes med at konstatere, at hendes stille raku- keramik hører til noget af det bedste, der er lavet her i Hendes virke og værk bar i lige mål præg af kvalitet landet. Det er et levende pulsslag i keramikken, der som af hverdagens gentagne rytmer og det medmen- kommer til at mangle fremover. Det er dog neskelige. Med øje og hænder fornemmer man den karakteristisk, at hun næsten var mere værdsat uden kærlighed og håndværksmæssige dygtighed, der er for landets grænser – og måske især i Japan, raku- lagt ned i arbejderne. De er stofligt bevidste og teknikkens moderland. Her havde hun adskillige imødekommende og altså lavet med den japanske arbejds- og undervisningsperioder. Det var med til at raku-teknik, der giver krakeleringer og farvede skaffe hende mange udenlandske venner og en fin røgmærker i glasuren. Alligevel er alt oversat til reputation, der blev grundlagt af udstillinger og salg dansk: ved faste arkitektoniske former og troværdig til offentlige og private samlinger i bl.a. England, økonomi i hendes brug af dekorationer og glasurer. USA, Holland, Frankrig, Sverige og Tyskland. De sidste kan være ganske dristigt sat sammen, f.eks. hendes elskede gule og røde farver, eller de kan have Hun blev uddannet på Det Jyske Kunstakademi i en smuk lysende sneblå, en ømskindet rosa eller en årene 1965-1970, hvor hun i perioden 1982-1986 som sartgrøn toning.
    [Show full text]
  • Bergensposten Nr. 2/2016
    Postadresse: epost: [email protected] Statsarkivet i Bergen [email protected] Årstadveien 22 Internett: 5009 Bergen http://www.arkivverket.no/bergen/om.html Tlf: 55965800 http://www.digitalarkivet.no/ De siste utgavene i denne serien: NR.2 juni 2016 19. ÅRGANG 1/2009 2/2009 3/2009 1/2010 2/2010 3/2010 1/2011 2/2011 3/2011 4/2011 1/2012 2/2012 3/2012 1/2013 2/2013 3/2013 1/2014 2/2014 3/2014 4/2014 1/2015 2/2015 3/2015 4/2015 1/2016 Lese Bergenspos- ten på farten?: Bergensposten er en publikasjon som har vært utgitt av Statsarkivet i Bergen siden 1998. Dette er det 46. heftet i rekken. Ansvarlig redaktør: Yngve Nedrebø Ansvarlig for utforming: Tom Myrvold Trykk: Statsarkivet i Bergen Opplag: ca. 1000 Redaksjon avsluttet: 31. juni 2016 Forsiden: Gamlehaugen med innslag fra menneskets utvikling https://commons.wikimedia.org/wiki/Gamlehaugen1.jpg ISSN 1501-4436 Innhold Fra redaktøren ........................................................................................... 2 Lars Borgersrud og Inge Bjørnar Eriksen: Svar til Davidsen ........................................................................................ 3 Gunnar A. Skadberg: Arkitekt Jens Zetlitz Monrad Kielland......................................................... 4 Bjørn Davidsen: Gjenferdenes borett ................................................................................. 16 Einar Offerdahl: Mannen bak gatenavnet Bohrs gate i Bergen ......................................... 18 Terje Olsen: Lars Borgersruds uetterretteligheter og
    [Show full text]
  • Stavangeren.Nr.3.1996-ASL.Pdf
    Medlemsblad for Byhistorisk Forening Stavanger Nr 3 August/september 1996 ISSN osos - 184 x INNHOLD: Side 3 E. Sømme Kieiland Leder Side 4 Bjm K. Aarre Slektstavle for familien Kielland Side 8 A. Kielland Godtzen-epitaflet i Stavanger Domkirke Side 12 Brev Side 13 Bydagen 2. juli Side 14 Jan Ivarson Domkirken gjennom tidene Side 16 E. Sømme Kielland Hver høst gikk vi på mast Side 18 Byvandring: Kukegaten i sentrum Egenesnisilen Tjæresteinen Side 23 Lars Vaage Kulturhistorie i lettfattelig form «Stavangeren» utgrs av Byhistorisk Forening - Stavanger med 4 utgaver i dret. Adresse: Postboks 351, 4001 Stavanger. Medlemskap tegnes ved innbetaling av kontingent kr 150,- til bankkonto 3201 25 37300 Stavangeren Etterhvert som kveldene blir Stavangeren er denne gang pd mørkere og dagene kortere, er det 24 sider. Vi håper at bladets lesere igjen tid for innomhuslige sysler. finner stoffet variert og interessant. Men før vi gir slipp pd sommerhalv- Men selv om redaktøren gjør sitt be- drets utendørs aktiviteter, skal vi til ste, er det likevel slik at Stavangeren Sunde pd byvandring. At denne delen er av og for foreningens medlemmer. av byen vdr er sterdeles rik pd for- Det gjør at vi alle har et medansvar tidsminner og historie er vel kjent. for bladet. Hører vi fru deg? Derfor: vel møtt pd Sunde den 8. september! u'IL SR-BANK I 57 kontorer I I Vår oppgave er å gi deg muligheter I Foreningen vår er fem år hyller og skrivebord. Det ble mye vår var Byhistorisk Forening fem 1 jobbing og henvendelser hit og dit fm år.
    [Show full text]
  • Miniaturemaleri Af Ubk. Med Portræt Af Guvernør På Trankebar 1777-88, Peter Herman Abbestee
    Miniaturemaleri af ubk. med portræt af guvernør på Trankebar 1777-88, Peter Herman Abbestee. - Handels- og Søfartsmuseet. Miniature portrait of governor P. H. Abbestee, Tranquebar. GUVERNØR I TRANKEBAR Den første danske kolonierhvervelse i en fremmed verdensdel var Trankebar. 1618 afgik de første danske skibe til Ostindien under admiral Ove Gedde. Fæstningen Dansborg i Trankebar by anlagdes 1620, og kolonien blev snart hovedstation for en omfattende handel med Bengalen, Sundaøerne og Bag­ indien, og flere loger oprettedes rundt omkring. Forbindelsen med Danmark var forholdsvis regelmæssig indtil svenskekrigen 126 omkr. 1659. Da opstod en pause i handelen på Trankebar en årrække, indtil et nyt dansk-ostindisk kompagni oprettedes, og kolonien blomstrede påny fra ca. 1670. Et dårligt styre og vanskelige forhold i almindelighed bragte efter et halvt århundrede igen kolonien i vanskeligheder. I 1732 oprettedes det danske Asiatisk Kompagni, hvorved handelen udstraktes til Kina; dette kompagni skaffede med ret anseligt økonomisk udbytte store mængder af Orientens varer til Danmark. Atter og atter måtte man føre krig mod den lokale befolkning; særlig den såkaldte „Perumal-krig" 1756 voldte store ødelæggelser i Trankebar- området. I 1777 blev kolonien overtaget af kronen, og sejladsen på Ostindien blev givet fri; dog måtte private rederier betale en „rekognition" til Asiatisk Kompagni. I 1801 og 1808 blev Trankebar besat af englænderne, men tilbageleveredes ved fredsslutningen i Kiel 1814. Den danske handelsvirksomhed var blevet væsentligt hæmmet af englænderne og på grund af udvidede toldforanstalt­ ninger. Der var således op igennem 1800-tallet ringere og ringere sandsynlighed for, at kolonien nogensinde ville genvinde tidligere tiders store betydning som koloni og handelscentrum, og man begyndte i Danmark at fornemme en stem­ ning for at afhænde kolonien.
    [Show full text]
  • STAVANGEREN Medlemsblad for Byhistorisk Forening Stavanger
    nr 2-3 2017 27. årgang STAVANGEREN medlemsblad for byhistorisk forening stavanger TJEMSLAND-GRUPPA «NYTT FORUM» EILERS MINDE TIL DALE OG TILBAKE side 7 side 27 side 45 side 65 NR. 2-3 2017 INNHOLD Jan Magne Arntsen Tjemsland-gruppa 7 Den glemte historien om Gestapos største aksjon i Stavanger Jan Gjerde «Nytt Forum» 1954 – 1957 27 Eli Schiøtz Eilers Minde 45 Jørg Eirik Waula Til Dale og tilbake 65 Trekk fra psykiatriens historie i Rogaland – sett fra Stavanger Forsidebilde: Arthur Emanuelsen var med i Tjemsland-gruppa, som drev motstandsarbeid under andre verdenskrig. Han var steinarbeider og fisker fra Spilderhauggata i Stavanger og ble skutt i Trandumskogen 9. mai 1944. Her ombord i fiske- båten sin, «Fiolen». Foto: Privat. 1 2 NR. 2-3 2017 BIDRAGSYTERE I STAVANGEREN nr 2-3 2017 JAN MAGNE ARNTSEN, f. 1952. Cand. philol. med historie hovedfag. Forfatter av bl. a. «Triumf og tragedie. Historien om NS-minister Gulbrand Lunde» sammen med Thor Geir Harestad. Har også skrevet en rekke lokalhistoriske artikler. JAN GJERDE, f. 1943. Sakprosaforfatter av bl. a lokalhis- toriske artikler for periodika og dagspressen. Bla langvarig medlem av SF /SUF. Forfatter av boken «Ingeborgs tid» om skolemennesket og politikeren Ingeborg Bækholt. Mottok i 2008 Stavanger kommunes «Odd Noregers stipend for sakprosa og kritikk» for et bokprosjekt om designeren Inger Waage. ELI SCHIØTZ, f. 1946. Var i mange år ungdomsskolelæ- rer. Har vært ansatt i politi, hotell, Amnesty International, Senter for seniorpolitikk og Moss kommune/NAV i tillegg til selvstendig konsulent. Forfatter av bl.a. «Offiser og krigs- fange – Fra oberst Johannes Schiøtz’ dagbok».
    [Show full text]
  • Stamtavle Over En Norsk Præsteslægt Friis
    STAMTAVLE OVER EN NORSK PRÆSTESLÆGT FRIIS SAMLET OG UDGIVET JOH. NORDAHL-OLSEN BERGEN I KOMMISSION HOS C. FLOORS BOGHANDEL 1898 Annonce-Tidende11» Bogtrykkeri. Forord. Idet jeg fremlægger nærværende Stamtavle for Offentligheden, tillader jeg mig herigjennem at takke de mange, der har histaaet mig i Raad og Dåad med dette Arheide. Specielt maa jeg frembære min hjerteligste Tak til Frk. W. Brandt, Kristiania, Hr. Ingeniør Stoltz, Bergen, Hr. Ingeniør Délgobe, Kri- stiania, og Hr. C. Benemann, Bergen, der har været mig til stor Hjælp og med megen Elskværdighed har stillet sine Oplysninger til min Disposition. Af trykte Kilder har været benyttet: „Personalhistorisk Tidsskrift“, Hans K. Heihergs „Genealog. Opt. over Familien Heiberg“, Joh. Fr. Lampes „Bergens Stifts Biskoper og Præster“, sammes „Stamtavle over Familien Daae“, Kjærs „Norges Læger“, Halvorsens Forfatterlexikon, C. Fr. v. d. Lippes „Personalhist. Efterr. om Familien v. d. Lippe“, Kaptein D. Hielms „Geneal. Opt. over Slægten Hielm“, W. Brandts „Stamtavle over Legatfamilien Meyer“, sammes „Stamtavle over Legatfamilien Ameln“ og Wibergs „Dansk Præste- liistorie“. BERGEN, 27de April 1898. Joh. Nord-ahl-Olsen. Forkortelser. En Stjerne efter Tallet i Navneregisteret betyder, at Navnet findes Note paa vedkommende Side. f. = født. d. = døbt. t = død. K. K. = Korskirken i Bergen. V. E. K. = Vor Frelsers Kirke i Kristiania. Familien Friis er antagelig efter Navnet at dømme fra Friesland i Holland og maaske paa samme Maade som Familierne „Muntlie“ og ,,de Fine“ indvandret til Danmark. Her træffes de første af Slægten, vi kjender noget til, i Svendborg paa Fyen, og vi faar derfor betragte a. Mads Lucassen Friis som Familiens Stamfader. Han var Kaadmand i Svendborg og begravet samme Sted den 21de Mai 1682.
    [Show full text]