Løfsgaard-Kokkin
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Biografisk Slægtregister Over De Indbyrdes Beslægtede Familier
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk BIOGRAFISK SLÆGTREGISTER OVER DE INDBYRDES BESLÆGTEDE FAMILIER SANGAARD, BUNTZEN, KOCH OG IÜRGENSEN SAMT DE MED DEM FORBUNDNE GRENE AF FAMILIERNE KELLERMANN, BUGGE, HERTZ, BIERING m. fl. VED FRODE IÜRGENSEN og POUL HENNINGS TRYKT SOM MANUSKRIPT KØBENHAVN I KOMMISSION HOS V. THANING & APPEL TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S 1910 FORORD. Idet vi udsender nærværende Slægtsregister, føler vi Trang til at rette en hjærtelig Tak til alle dem, der velvilligt har forsynet os med Oplysninger om deres nærmeste Slægt, og som oftere ikke har skyet et betydeligt Arbejde, for at gøre disse Oplysninger saa fuld stændige som muligt. — En varm Tak beder vi ogsaa dem modtage, der ved forlods at tegne sig for et større eller mindre Antal Eksem plarer af Bogen, har bidraget til at muliggøre -
Stamtavle Over En Norsk Præsteslægt Friis
STAMTAVLE OVER EN NORSK PRÆSTESLÆGT FRIIS SAMLET OG UDGIVET JOH. NORDAHL-OLSEN BERGEN I KOMMISSION HOS C. FLOORS BOGHANDEL 1898 Annonce-Tidende11» Bogtrykkeri. Forord. Idet jeg fremlægger nærværende Stamtavle for Offentligheden, tillader jeg mig herigjennem at takke de mange, der har histaaet mig i Raad og Dåad med dette Arheide. Specielt maa jeg frembære min hjerteligste Tak til Frk. W. Brandt, Kristiania, Hr. Ingeniør Stoltz, Bergen, Hr. Ingeniør Délgobe, Kri- stiania, og Hr. C. Benemann, Bergen, der har været mig til stor Hjælp og med megen Elskværdighed har stillet sine Oplysninger til min Disposition. Af trykte Kilder har været benyttet: „Personalhistorisk Tidsskrift“, Hans K. Heihergs „Genealog. Opt. over Familien Heiberg“, Joh. Fr. Lampes „Bergens Stifts Biskoper og Præster“, sammes „Stamtavle over Familien Daae“, Kjærs „Norges Læger“, Halvorsens Forfatterlexikon, C. Fr. v. d. Lippes „Personalhist. Efterr. om Familien v. d. Lippe“, Kaptein D. Hielms „Geneal. Opt. over Slægten Hielm“, W. Brandts „Stamtavle over Legatfamilien Meyer“, sammes „Stamtavle over Legatfamilien Ameln“ og Wibergs „Dansk Præste- liistorie“. BERGEN, 27de April 1898. Joh. Nord-ahl-Olsen. Forkortelser. En Stjerne efter Tallet i Navneregisteret betyder, at Navnet findes Note paa vedkommende Side. f. = født. d. = døbt. t = død. K. K. = Korskirken i Bergen. V. E. K. = Vor Frelsers Kirke i Kristiania. Familien Friis er antagelig efter Navnet at dømme fra Friesland i Holland og maaske paa samme Maade som Familierne „Muntlie“ og ,,de Fine“ indvandret til Danmark. Her træffes de første af Slægten, vi kjender noget til, i Svendborg paa Fyen, og vi faar derfor betragte a. Mads Lucassen Friis som Familiens Stamfader. Han var Kaadmand i Svendborg og begravet samme Sted den 21de Mai 1682. -
Torbjørn Fink Herrnhuternes Betydning for Norsk Kristenliv På
Torbjørn Fink Herrnhuternes betydning for norsk kristenliv på 1800-tallet. Spesialoppgave i teologi, Universitetet i Oslo, Det teologiske fakultet Høst 2010 Veileder : Dr. theol. Dag Thorkildsen 2 I Innledning, problemstilling, metode og forskningshistorie s 5 II Brødremenighetens historie s 12 1. Zinzendorf s 12 2. De böhmiske brødre s 14 3. Avtalen i 1727 - Brødremenighetens fødselsdag s 14 4. Oppgjør med Halle pietismen, og Zinzendorfs utvisning fra Sachsen s 15 5. Misjonsvirksomhet s 16 6. Kirkesyn og spiritualitet s 16 7. Zinzendorfs siste leveår s 18 8. Spangenberg - Zinzendorfs etterfølger s 18 9. Diaspora - virksomhet og sosietetsdannelse i Danmark / Norge s 19 9.1 Zinzendorf og Christian VI s 19 9.2 Brødremenigheten kommer til Norge s 21 9.3 Kolonien i Christiansfeld s 25 III Niels Johannes Holm - brødreagent i Christiania s 29 1. Årene 1778 - 1820 s 29 2. Brødrevennenes stilling i Norge ved Holms ankomst s 32 3. Oppstart av virksomheten i Christiania - kongens godkjennelse s 34 4. Holm og P.O.Bugge - brødrevennene i Trondheim s 36 5. Holm og de teologiske studenter og prester s 38 6. Holm og Wexels s 40 7. Misjon og misjonsblad s 44 7.1 Misjonsforeninger og Misjonsselskap s 45 8. Salmeboken Harpen s 48 9. G. A. Lammers og frimenighetene s 54 IV Avslutning s 59 V Bibliografi s 64 3 4 I Innledning, problemstilling, metode og forskningshistorie. Per Øverland stiller i en artikkel fra 1987 spørsmålet om herrnhuterne er en glemt impuls i norsk kirkeliv. 1 Jeg vil i denne oppgaven prøve å kaste lys over en lite påaktet bevegelse i norsk kontekst, og se på hvilken betydning den fikk for norsk kristenliv på 1800-tallet. -
Masteroppgave I Kulturmøte
Masteroppgave i Kulturmøte Kiellands kirke – innspill i det religiøse felt Dag Torbjørgson, mai 2014 1 2 English summary The subject of this essay is the cultural encounter between a radical literary culture and a conservative religious culture. Timeline for the essay is primarily the breakthrough of modernism in Norway and Scandinavia (1870-1890), though earlier events relevant to the subject is brought in. At the time of the modernism's breakthrough, new ways of thinking regarding science had emerged, and in 1884 Norway got a new form of state practice through the implementation of parliamentarism. In this essay the literary culture is presented through the Norwegian writer Alexander L. Kielland. In the field of Norwegian literature, this time in the literary history is often viewed as a golden age, and Norway had several great writers in the genre of realism. Alexander L. Kielland wrote a number of publications, in which he was rather critical concerning the clergy and the state church. In my efforts to analyze how the criticism of the church was received, I have applied the “theory of fields” by the french sociologist Bourdieu. According to this theory, there are well-defined social fields in society, which by some lengths are autonomic. The members of each field strive to acquire the advantages unique with that field, or the capital associated with that field. Based partly on the access to capital, the members of the field have different social positions. In this essay I have demonstrated a religious field in Norway in the nineteenth century, where the members, among other things, fought for religious capital. -
Åpner for Det Naturlige Hjertets Onde Vilje
Avdeling for Lærerutdanning og naturvitenskap BRAGE Institusjonelt arkiv for Høgskolen i Hedmark http://brage.bibsys.no/hhe/ Dette er forfatterens versjon av en artikkel publisert i Norsk teologisk tidsskrift Artikkelen er fagfellevurdert, men kan mangle forlagets layout, sidetall og siste korrekturrettelser. Referanse for den publiserte versjonen: Løken, H. N. (2010). "... fordi just Kristendommen ved, hvad Tidsaanden har glemt...": Johan Christian Heuchs møte med 'det moderne gjennombrudd'. Norsk teologisk tidsskrift, 111(3), 159-180. ”…fordi just Kristendommen ved, hvad Tidsaanden har glemt…” Johan Christian Heuchs møte med ’det moderne gjennombrudd’ I. Innledning Brytningstid De siste tiårene av 1800-tallet hører til de mest interessante perioder i norsk historie. Det er de sterke brytningers tid. Både sosialt, politisk og kulturelt skjer det store forandringer, noe nytt vokser fram på bekostning av det gamle. Samfunnsendringene begynner allerede fra midten av århundret, men skyter for alvor fart i 70-årene. Sosialt beveger Norge seg fra å være et gammelt standssamfunn basert på primærnæringene, til å bli et moderne industrisamfunn med en ny klassestruktur. På den politiske arenaen går forfatningskampen inn i sin siste fase, en kamp som ender med venstrebevegelsens seier og embetsstandens nederlag ved innføringen av parlamentarismen i 1884. Også kulturelt er noe nytt i emning; det kristne enhetssamfunnet er i ferd med å bryte sammen. Siden den kristne kirke fikk fotfeste i Norge, hadde enheten mellom kirke og folk vært udiskutabel. Vårt folk kom inn i ”den politisk-religiøse syntese som har preget europeisk historie gjennom hele middelalderen og fremover mot vår egen tid”, sier Carl Fr. Wisløff (Wisløff 1971:11). Reformasjonen brakte ikke noe vesentlig nytt i så henseende. -
Kvenene, Læstadianismen Og Statskirken 1870-1940
RELIGION OG FIENDEBILDER Læstadianismen, statskirken og kvenene 1870–1940 Rolf Inge Larsen Avhandling levert for graden Philosophiae Doctor UNIVERSITETET I TROMSØ Fakultet for humaniora, samfunnsvitenskap og lærerutdanning Institutt for historie og religionsvitenskap Oktober 2012 1 2 Forord Jeg vil si takk! Takk til mine gode veiledere professor Einar Niemi og førstamanuensis Roald E. Kristiansen for tålmodighet og for faglig klarsyn når jeg har surret det til. Takk for konstruktive tilbakemeldinger og oppmuntringer på veien til dette sluttproduktet. Takk Einar, takk Roald! Videre vil jeg takke sluttleser Teemu Ryymin for grundige kommentarer og hjelp til å se teksten som helhet. Jeg vil gjerne takke de ansatte på Institutt for historie og religionsvitenskap for nyttige faglige innspill på seminarer og for vennlighet i arbeidshverdagen. Jeg vil også takke mine kolleger i forskerskolen CEPIN for spennende og lærerike møter og samtaler. En særskilt takk går til Stefan Figenschow og Ketil Zachariassen, for mange både faglige og ikke fullt så faglige samtaler og for vennskap. Ut over dette vil jeg også takke Siv Rasmussen for kontroll-lesing av finsk litteratur og Trond Isaksen for hjelp med å tegne kart. Takk til min mor Ingeborg som har heiet meg frem i skriveprosessen og i livet. Jeg vil også takke mine barn Joakim, Johannes og Jørgen for oppmuntring og støtte, og ikke minst for hjelp til å holde bakkekontakten. Til sist vil jeg takke kjæresten min Ellen for korrekturlesning og for all kjærlig toleranse og support når jeg har gravd meg ned i avhandlingsarbeidet. Tromsø 1. oktober 2012. Rolf Inge Larsen 3 4 FORORD ................................................................................................................................................ 3 FIGURER.............................................................................................................................................. -
Familien Bonnevie I Norge Og Danmark
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. Familien Bonnevie I NORGE OG DANMARK 1715—1900 STAMTAVLE UDARBEIDET AF D. Thrap. TREDIE UDGAVE KRISTIANIA Udgivet af Major F. Bonnevie 1 Commission hos Det Norske Aktieforlag 1900 Forord til anden Udgave. Denne Stamtavle udkom i første Udgave 1863. Jeg var den- gang lidet kjendt med det Slags Arbeider og havde min Bolig i Bergen, hvor de fornødne Oplysninger ikke var lette at overkomme. Adskillige Feil kom derfor ind i Bogen, der ellers kun blev trykt som Manuskript i et Par hundrede Exemplarer. Den har derfor i den sidste Tid været vanskelig at faa, medens adskillige af Familiens yngre Medlemmer har ytret Ønske om at eie den. Jeg tog mig derfor paa at udsende den paany med de mange Til- føielser, der nu kræves, og jeg har derved faaet Anledning til at foretage de fornødne Rettelser. Arbeidet har trukket længer ud, end jeg havde tænkt, men det er kun liden Tid, jeg kan afse fra mit Embede. -
Slægten Bugge I Danmark Og Norge
Claus Rønlev Slægtsforskning Denne søgbare PDF-fil er downloadet fra min personlige hjemmeside www.ronlev.dk. Det er tilladt at dele PDF-filen med andre, da der ikke er ophavsret til titlen. Besøg www.ronlev.dk. Måske er der andre af mine flere tusinde artikler og scannede bøger, der har interesse. Mange venlige hilsener Claus Rønlev Slægten ßugge Danmark og Norge. P. C. B. B o n d e s e n. Nyborg. C. Schønemanns Bogtrykkeri. 1909. c v jo m anført paa Titelbladet omhandler nærværende Arbejde kun Slægten Bugge i Danmark og Norge. De pommerske og mecklenburgske Linier, til hvilke f. Eks. Familien Bugenhagen hørte1), er saaledes ikke medtaget. Arbejdet vilde da blevet for stort og ført alt for vidt. De danske og norske Buggers Historie har givet mere end nok at bestille, og da jeg begyndte at samle Materiale til den, anede jeg ikke, hvad Opgave jeg paatog mig. Jeg vilde ellers ikke have vovet at tage fat paa den. I tolv Aar har jeg benyttet en stor Del af min Fritid til at ind hente og ordne Oplysninger om denne vidtforgrenede og udstrakte Slægt; men uagtet al Flid vilde det ikke være lykkedes mig at fuldføre et Arbejde som dette, om jeg ikke havde faaet god Bistand fra de mange, jeg maatte henvende mig til. Alle, der gav mig en Haandsrækning, modtager herved min Tak. Deres Navne vil findes under Henvisninger til de benyttede Kilder; men jeg skylder dog her at nævne enkelte, uden hvis værdifulde Hjælp denne Slægtebog aldrig vilde være ud kommet. Saaledes D’Hrr. -
Oddmund Løkensgard Hoel [email protected] Essay I HIKU 8860, 1.6.2005
Oddmund Løkensgard Hoel [email protected] Essay i HIKU 8860, 1.6.2005 Kollektivt minne som faktor i norsk målstrid Ein studie med utgangspunkt i stortingsdebatten om jamstellingsvedtaket 1885 Det såkalla ”jamstellingsvedtaket” har vorte ståande som ei av dei aller viktigaste hendingane i etableringa av nynorsk skriftkultur og i norsk språkhistorie i det heile. Stortinget slo med dette prinsippvedtaket 12. mai 1885 fast at ”det norske Folkesprog” skulle ”sidestilles med vort almindelige Skrift- og Bogsprog” som skulemål og offisielt mål. Dei neste tiåra vart dette ein grunnstein og eit fast referansepunkt for arbeidet med å utvida lovgrunnlaget for den språklege jamstellinga. At målrørsla framleis ser på vedtaket som ein milepåle i den nynorske målreisinga, blir understreka av at det vart laga ei stor jubileumsmarkering i 1985 der klimaks var opninga av nybygget til Det Norske Teatret. Denne jubileumsmarkeringa og debatten om jamstellingsvedtaket kunne vore ein innfallsvinkel i seg sjølv til å studera vedtaket i lys av teoriar om kollektivt minne. Fokuser her er likevel eit anna, nemleg i kva grad ulike kollektive minne og førestellingar om språk, språkhistorie og ’det norske’ i vidare meining kom til uttrykk og var formande i stortingsordskiftet om jamstellingsvedtaket i 1885. Eit sentralt føremål er å sjå om metodiske grep frå studiet av kollektivt minne kan kasta fruktbart ljos over norsk språkhistorie som forskingsfelt. Ein skulle i utgangspunktet tru at språkhistorie og språkpolitikk låg godt til rette for ein slik innfallsvinkel. Førestellingar om fortida har spela ei sentral rolle i legitimeringa av ulike standpunkt i den norske målstriden, og historiske argument har hatt og har framleis ein sentral plass i språkdebatten.