Tilgængelighed I Aarhus Letbane
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Grenaa, 26. november 2015 Projektchef Britta Lyager Degn TILGÆNGELIGHED I LETBANEN ORIENTERING AF ÆLDRERÅD OG HANDICAPRÅD I NORDDJURS OG SYDDJURS KOMMUNER Status på Etape 1 2 VISIONEN FOR DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK • Det er regioner, kommuner og trafikselskabers overordnede vision, at der kommer flere passagerer i den kollektive trafik, og mindske trafikkens negative påvirkning af miljø og klima. • Kunden skal sættes i centrum, så der tiltrækkes flere passagerer. Regioner, kommuner og trafikselskaber bakker herved op om regeringens vision om, at størstedelen af den fremtidige trafikvækst sker i den kollektive trafik. 3 Kilde: ‘VISIONER for den regionale og lokale kollektive trafik’ (2009) Letbanen er et produkt i Midttrafiks produkt-portefølje... Bybusserne Regional (Aarhus) busserne 4 Vision Rethink Public Transportation 5 VISION Visionen for Aarhus Letbane er at være en integreret, pålidelig og effektiv offentlig transportform, der understøtter byudviklingen i Aarhus-området ved at levere høj frekvens og miljøvenlig mobilitet for alle passagerer 6 MÅLSÆTNINGER FOR DESIGN Udformningen af Letbanen skal være designet til at imødekomme høje faglige standarder ved at opnå følgende mål : Afbillede en skandinavisk design tradition af høj kvalitet, som viser sofistikerede, respektable, genkendelige , og udtryksfulde løsninger, der anvendes i alle delelementer af Letbanen. Levere sammenhængende , gennemprøvede løsninger på funktionelle , tekniske og arkitektoniske krav om komfort, sikkerhed og sundhed for alle passagerer. Brug af materialer , produkter og overflader, der er egnet til barske miljømæssige forhold, såsom sollys , dag- nat temperaturforskelle , vinter sne , vejsalt og effekten af sod fra køretøjer nær Letbanen. 7 LETBANEN: DESIGN MED OMTANKE... 8 DESIGN OG FARVER: I HARMONI MED OMGIVELSERNE... 9 Materialevalg: Kvalitet og komfort... 10 LETBANEN : DESIGN AF INTERIØR... 11 LETBANEN: DESIGN AF PERRONER... 12 Tilgængelighed 13 MÅLSÆTNING FOR TILGÆNGELIGHED Aarhus Letbane benytter i relevant omfang universelt design iht. FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Arbejdet med tilgængelighed i Letbanen baseres bl.a. på disse standarder: • Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum – Sådan gør vi i Aarhus. • DS 3028: Tilgængelighed for alle. • DS-Håndbog 105:1995. Udearealer for alle. • Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed. • Bygningsreglementet. Tilgængelighed: Via Trafik, som uvildig trafik- og tilgængelighedsrevisor på alle skitse- og detailprojekter forud for udbud. 14 UDDRAG FRA UDBUDSMATERIALET Krav i udbudsmaterialet (uddrag - engelsk): • The AL system and it´s design shall be in accordance with FN´s Convention on the Rights of Persons with Disabilities • Futhermore the transportation system shall meet the requirements towards accessibility towards the Municipality of Aarhus comprised in the Handicap Policy 2008-2012 (Later revisions shall be followed as well) • The design for people with impaired mobility shall be based on Danish law and regulations. • Building elements and outside areas shall include accommodations for people with restricted mobility and people with visual impairment, in compliance with all requirements of the law and the ordinances. These accommodations include access routes, entrances, exits, traffic routes at Stops, signage, equipment, placement of furniture, etc.. • All facilities for people with impaired mobility shall be coordinated and approved by the Client • The contractor is responsible of getting the preliminary and detail project reviewed by a licensed road safety auditor and a disability auditor. The reports have to be submitted to the Client. 15 TILGÆNGELIGHED I LETBANEN • Fokus på 3 situationer i arbejdet med tilgængelighed At komme til letbanen (perroner) Tilgængelighed At vente på letbanen At køre med letbanen (Skiltning, skærme, (tog) udkald) 16 Letbanens råd for tilgængelighed 17 LETBANENS RÅD FOR TILGÆNGELIGHED Aarhus Letbane Ansaldo STS - Stadler Råd for tilgængelighed Programme Manager Programme Manager Ældrerådet Design Manager Design Manager Mogens Jensen Jan Radzewicz Handicaprådet Design og tilgængelighed Projektledere Jørgen Bak fra Dansk blindeforbund Britta Degn Peter Bach-Nielsen fra Muskelsvindfonden Oplæg og Aktioner Birte Rerup fra PTU orientering Knud N. Mathiesen fra Byrådet Helen Conway-Blake fra LEV, Gigtforeningen Rådgivere - Rasmus Holscher, Holscher Design - - Nina Bundgaard, Aarhus Kommune - - Britta Charmig, Midttrafik Øvrige Jane Kallestrup, udviklingskonsulent, Aarhus Kom. Trine B. Karlsen, Anlægschef, Byens Anvendelse Ole Sørense, Midttrafik Trafik- og tilgængelighedsrevision 18 MØDEAKTIVITET I 2014 inviterede Aarhus Letbane Ældre- og handicaprådene i Aarhus Kommune til at indgå i et Råd for tilgængelighed i den kommende letbane. Rådet bliver primært inddraget i arbejdet på to områder: Letbanetog og nye standsningssteder. Der er ind til nu afholdt i alt 7 møder. Letbanetog: • Seks møder i alt • Studietur til Bergen • Design og indretning afklaret og fastlagt Nye standsningssteder: • Første møde afholdt i september 2015 • Omhandler indretning af perroner 19 FORUDSÆTNINGER FOR ARBEJDET MED TILGÆNGELIGHED Rådet for Tilgængelighed har givet input til fx: • Indretning af flexrum til kørestole, barnevogne og cykler • Placering af stopknapper, og knapper til åbning af døre • Holdestænger - indretning og farver, håndtag på stole, stropper • Placering af prioriterede sæder • Information til rejsende i køretøjerne • Farvemarkeringer ved døre audiosignal ved åbning og lukning 20 LETBANETOG LETBANETOG Der er købt to typer: - Trams til kørsel Odder – Aarhus H – Skejby – Lisbjerg - Lystrup - Tram –Trains til kørsel Grenaa – Mårslet – (Odder) Billede: Tram Billede: Tram-Trains 22 DESIGN - MÅLSÆTNINGER Forudsætning - Letbanetog: En standardløsning – det grundlæggende design ligger fast Arbejdet mod: - Familiær sammenhæng mellem tram og tram-train (genkendelighed) - Brug af kontrastfarve til at signalere funktioner og identitet - Tilgængelighed tænkes ind som en naturlig del af designet. Skal understøtte funktionaliteten for alle. 23 TOGENE Stadler Tango Sporvognstog Længde: 39,2 m Antal passagerer: 266 Vægt: 68 ton Topfart: 100 km/t 0-80 km/t: 39 sekunder (Fyldt tog) Døre: 3 dobbeltdøre i hver side Stadler Variobahn sporvogn Længde: 32,37 m Antal passagerer: 224 Vægt: 58,8 Ton Topfart: 80 km/t 0-80 km/t: 49 sekunder (Fyldt tog) Døre: 3 dobbeltdøre og 1 singledør i hver side 24 FOKUSOMRÅDE: PLACERING OG VALG AF TRYKKNAPPER • Mertidsknappen 25 FOKUSPUNKTER DESIGN AF LETBANETOG - EKSTERIØR EMNE: BESLUTNING/AKTION: Markering af døre Fokus på tydelig markering (evt. nuanceforskel) - OPFYLDT Ikoner/piktogrammer Mere kontrast - OPFYLDT Placering/typer knapper To knapper pr. dør til åbning - OPFYLDT Ikon på ‘mertids-knappen’ (funktion skal kommunikeres) Lyd for hhv. dør og mertid Nej: Samme tekniske indhold i knappen – kun visuel forskel 26 TOGDESIGN INTERIØR SÅDAN KOMMER TOGENE TIL AT SE UD INDVENDIG - TANGO 27 VARIOBAHN Prioriterede sæder (TSI-standard, 10%) Holdestænger 28 HOLDESTÆNGER 29 INDRETNING AF LETBANETOG OG KONCEPT FOR HOLDESTÆNGER - TANGO Prioriterede sæder (TSI-standard, 10%) Holdestænger Ikke muligt at forlænge holdestang fra stoleryg 30 DØRÅBNING – LYDE OG LYS • Blinkende lys i døråbningsknapper • Lys og lys i indgangsparti som lyser rødt/grønt • Ikke muligt med fjernudløsning på stationer 31 FLEXAREALER – SOM I BERGEN • Åbne flexarealer • Ikke markeringer/piktogrammer på gulvene (ensartet gulv) 32 HOLDESTÆNGER, STROPPER OG GREB I STOLE • Greb kan evt. delvist integreres i sæder (ikke endeligt afklaret) • Stænger og stropperne er i kontrast til deres omgivelser, så de let kan identificeres (både via farve og glans) • Stropper er identitetsfarve • Rødt bånd på stænger skal detaljeres Variobahn Graz 33 TOGDESIGN INTERIØR SÅDAN KOMMER TOGENE TIL AT SE UD INDVENDIG - VARIOBAHN 34 RESULTATER AF ARBEJDET FREM TIL NU INTERIØR EMNE: BESLUTNING/AKTION: Indretning af Flexrum Stort Flexrum fremmer inklusion - OPFYLDT Gulve, farve ved døre Ikke behov for markering af Flexareal - OPFYLDT Holdestænger og håndtag Flere holdestænger – også ved prioriterede sæder – OPFYLDT Sæder og prioriterede sæder Tydeligere markering af prioriterede sæder – INDGÅR I VIDERE ARBJEDE Information og ikoner Mere kontrast – enkelt design, der ikke forvirrer - INDGÅR I VIDERE ARBJEDE Gulv, væg og loft Kontrast mellem gulve og vægge – rolige farver - OPFYLDT Højttalerudkald i toget Ja: Stationens navn (PIS og PAS) – INDGÅR I VIDERE ARBJEDE Mertidsknap inde i tog Ja: Placeret ved Flexareal – OPFYLDT Medtagning af cykler Midttrafik har godkendt 4 cykler pr. tog - OPFYLDT 35 NYE STANDSNINGSSTEDER TILGÆNGELIGHED FORUDSÆTNING FOR STANDSNINGSSTEDER Letbanens råd for tilgængelighed kan bl.a. arbejde med: • Belægninger og ledelinjer på og til perronerne • Overgange fra perron til tog • Ramper fra vejareal til perron Placering af udstyr som: • Billetautomater • Belysning • Hvilebeslag • Gelændere • Afskærmninger • Læskure mm. 37 BILLETSYSTEM • Rejsekort er valgt som billetteringssystem • Skal integreres på perroner – ikke i letbanetoget 38 KOMMUNIKATIONSSYSTEM PÅ PERRONERNE PRINCIPPER • Højtalerudkald: • Opsættes på alle nye perroner • Arbejdes på løsning for ombygning/nyanlæg på Aarhus Nærbane • Nødopkald: • Nej – men videoovervågning • Afgangsskærme på alle nye perroner 39 PERRONER VI ER VED AT FASTLÆGGE DESIGN OG INDRETNING 40 PERRONER VALG AF BELÆGNING OG LEDELINJER 41 TOILETTER I LETBANETOG TOGDESIGN INTERIØR DER BLIVER INGEN TOILETTER…