DOCSLIB.ORG

Politisk Dokument Uden Resume 01 Dagsorden Til Bestyrelsesmøde 23

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Politisk Dokument Uden Resume 01 Dagsorden Til Bestyrelsesmøde 23 Politisk dokument uden resume Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3420846 Bestyrelsen 23. februar 2017 Michael Skov 01 Dagsorden til bestyrelsesmøde 23. februar 2017 klokken 9.30-12.00 Dagsorden og meddelelser: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser fra formandskabet 3. Meddelelser fra direktionen Sager til beslutning: 4. Afgivelse af Årsrapport 2016 til revision 5. LUKKET PUNKT 6. Godkendelse af Årsrapport 2016 inkl. revisionsprotokollat til udsendelse til repræ- sentantskabet 7. LUKKET PUNKT 8. Beslutning om Trafikplan 2016 efter politisk høring 9. Forslag til udmøntning af Movias anlægspulje 10. LUKKET PUNKT 11. LUKKET PUNKT 12. LUKKET PUNKT 13. Godkendelse af ændret åbningstid i Movias call center 14. Godkendelse af mål for samfundsansvar 2017 15. LUKKET PUNKT Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, 1/2 Stab- og Kommunikation Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3420846 16. Igangsættelse af Transportplansprojekter 17. Godkendelse af rejseregler på linje 5C og orientering om lanceringen Sager til orientering/drøftelse: 18. Orientering om udbudsprincipper i busudbud 19. Orientering om implementeringen af Takst Sjælland 20. Orientering om pilotdrift for "Den samlede Rejse" 21. LUKKET PUNKT 22. Orientering om elbusser som A-busser i Roskilde 23. Orientering om status på Movias forretningsplan 2014-2017 24. Eventuelt 2/2 Politisk dokument uden resume Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431596 Bestyrelsen 23. februar 2017 Christian Kierkegaard 04 Afgivelse af Årsrapport 2016 til revision Indstilling: Administrationen indstiller, at Movias udkast til årsrapport 2016 overdrages til EY til revisionsbehand- ling. Beslutning: Sagsfremstilling: Årsrapport 2016 overdrages til revisionen på bestyrelsesmødet 23. februar 2017, hvor rapporten for- ventes godkendt, jf. dagsordenens punkt 6. Regnskabsopgørelsen viser et tilfredsstillende resultat med et bidrag (tilskudsbehov) fra kommuner og regioner til Movia på i alt 2,78 mia. kr. mod et samlet tilskudsbehov på 2,94 mia. kr. i 2015. Til- skudsbehovet er således samlet reduceret med 5,4 pct. i forhold til året før, og med 3,4 pct. i forhold til budget. Den primære årsag til, at tilskudsbehovet falder i 2016 er lavere omkostninger til busdriften på samlet 101 mio. kr., fald i udgifter til togdrift på 4,6 mio. kr. og fald i fællesomkostninger på samlet 16,9 mio. kr. i forhold til budget. Mindreforbruget til busdrift skyldes primært fald i operatørudgifter på 84 mio. kr. i forhold til budget båret af en lavere udvikling i indeks for diesel, løn og rente end forventet. Movia lægger Nationalban- kens prognoser til grund for budgetlægningen af indeksudviklingen. Mindreforbruget til togdrift i for- hold til budget skyldes mindre drift i Region Hovedstaden end forudsat og generelt lavere indeks end Trafikselskabet Movia Økonomi, Enhed for Res- 1/5 sourcer og Drift Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431596 forventet. Endelig er mindreforbruget på fællesudgifter båret af effektiviseringer samt påbegyndt tilba- gebetaling på ansvarlige lån fra Rejsekort A/S til Movia, som var budgetteret til først at begynde i 2017. Den samlede efterregulering udgør 108 mio. kr. Beløbet vurderes at være højt og viser, hvor stor be- tydning udvikling i indeks har for Movias samlede økonomi. Efterregulering for regnskabsåret 2016 sker i januar 2018. Tabel 1. Regnskabsopgørelse 2016 Forskel R2015 B2016 R2016 R2016 - B2016 - - - - - - - - - - - - - - - - Tusinde kr. - - - - - - - - - - - - - - - - Pct. Bus Indtægter -1.603.167 -1.687.839 -1.699.254 -11.415 0,7 Operatørudgifter 3.008.605 3.100.883 3.016.800 -84.083 -2,7 Øvrige busdriftsudgifter 163.438 207.697 202.141 -5.556 -2,7 Bus i alt 1.568.877 1.620.741 1.519.686 -101.055 -6,2 Flextrafik Indtægter -40.076 -46.146 -44.820 1.326 -2,9 Operatørudgifter 521.465 542.973 544.929 1.957 0,4 Adm. og løn 55.671 63.063 59.407 -3.656 -5,8 Flextrafik i alt 537.060 559.889 559.516 -373 -0,1 Lokalbaner Indtægter -171.184 -181.468 -181.368 100 -0,1 Udgifter til togdrift 472.262 488.441 483.840 -4.601 -0,9 Anlæg 6.400 0 2.279 2.279 - Lokalbaner i alt 307.478 306.973 304.751 -2.222 -0,7 Fællesudgifter Adm. og løn 287.176 309.600 299.966 -9.634 -3,1 Tjenestemandspensioner 15.736 17.790 18.699 909 5,1 Renter og gebyrer -1.184 -1.350 -2.433 -1.083 80,2 Ydelse rejsekortlån 64.236 65.000 57.869 -7.131 -11,0 Fællesudgifter i alt 365.963 391.040 374.102 -16.938 -4,3 Ekstraordinære poster Ekstraordinære poster 161.363 0 21.700 21.700 - Ekstraordinære poster i alt 161.363 0 21.700 21.700 - Tilskudsbehov 2.940.742 2.878.643 2.779.756 -98.888 -3,4 Faktureret -2.876.865 -2.878.643 -2.888.005 -9.362 0,3 Resultat før efterregulering 63.877 0 -108.250 -108.250 - Efterregulering -67.477 0 108.250 108.250 - Resultat -3.600 - 0 0 - Anm.: Et negativt fortegn viser indtægter og overskud, mens et positivt fortegn viser omkostninger og underskud. 2/5 Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431596 I 2016 er der sket en betydelig effektivisering af Flextrafikken. Tilskudsbehovet til særligt løn og admi- nistration er samlet faldet med 5,8 pct. i forhold til budget, og operatørudgifterne pr. rejseminut er fal- det med næsten 9 pct. i forhold til budget som følge af bedre priser fra nye udbud og større kørsels- volumen. Væksten i forbruget af flextur er stoppet. Årsagen vurderes at være effekten af den række af forsøg med efterspørgselsbegrænsende tiltag i Flextur-ordningen, som er besluttet og implemente- ret i 2015 og 2016. Ekstraordinære poster udgør 21,7 mio. kr. og vedrører voldgiftssag anlagt af Trafik- Bygge- og Bolig- styrelsen om fordeling af indtægter for den kollektive transport i hovedstadsområdet i årene 2009- 2015 for så vidt angår kystbanen. Det bemærkes, at abonnementsafgiften til Rejsekort A/S ikke har været indregnet i budgettet i over- ensstemmelse med Movias regnskabspraksis for så vidt angår lokalbanerne, idet abonnementsafgif- ten har været fordelt efter passagerer fremfor efter indtægt. Abonnementsafgift til Rejsekort A/S har derfor været budgetteret 3,4 mio. kr. for lavt i 2016. Movia har skiftet økonomisystem i 2016, hvilket har givet udfordringer gennem året. Movias admini- stration finder det på den baggrund tilfredsstillende, at regnskabsprocessen for 2016 er forløbet plan- mæssigt. Miljøregnskab og Samfundsansvar Årsrapporten indeholder i bilag 3 og 4 Movias miljøregnskab og rapportering på Movias samfundsan- svar. Bilagene er ikke omfattet af revisionen. Movias miljøregnskab viser at udledningen af CO2, NOx og partikler siden 2008 er faldet betragteligt. Udledningen af bussernes CO2 i perioden 2008-2016 faldet med 29 pct., mens NOx og PM er faldet med henholdsvis 73 pct. og 78 pct. Målet for perioden var et fald på 19,3 pct. for CO2, og et fald på 50 pct. for henholdsvis NOx og PM. Mål for 2016 ligger således over det forventede niveau. Movias regnskab for samfundsansvar viser, at samtlige kontrakter indgået i 2016 indeholder sam- fundsansvarskrav, blandt andet for at sikre forsvarlige løn- og ansættelsesforhold, og at Movia også i 2016 tilbyder praktikpladser og job på særlige vilkår. På tilgængelighedsområdet har Movia i 2016 haft fokus på adgangen til elektroniske medier og på langsigtede mål om selvhjulpen adgang til bus- serne. Movia har blandt andet indledt et samarbejde med Fynbus og Midttrafik om brugen af elektri- ske ramper. Der ses samlet et fald i antallet af overfald på chauffører og billetkontrollører – sidstnævnte tilskrives effekt af indførelse af bodycams i 2015, samt af ændrede procedurer i billetkontrollen med forstærket fokus på at forhindre konfliktsituationer i at opstå eller eskalere. 3/5 Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431596 Anvendt regnskabspraksis Årsregnskabet aflægges efter Movias regnskabspraksis, som bestyrelsen senest godkendte på be- styrelsesmøde 3. november 2016. Den ny finansieringsmodel, der trådte i kraft 1. januar 2016 er for første gang lagt til grund for fordelingen i fordelingsregnskabet. I overensstemmelse med den ny regnskabspraksis udarbejdes ikke omkostningsbaseret resultatopgørelse. Økonomiske konsekvenser: Regnskab 2016 giver en netto tilbagebetaling fra Movia til kommuner og regioner på 108 mio. kr., idet fire kommuner skal betale i alt 2,2 mio. kr. til Movia, mens Movia skal betale i alt 110,5 mio. kr. til 41 kommuner og to regioner. Efterreguleringen udtrykker, hvor meget kommunerne og regionerne i løbet af et år har betalt for me- get eller for lidt til Movia. Efterreguleringen sker primo januar 2018, og kommuner og regioner kan derfor vælge om efterreguleringen skal bogføres i 2017 eller 2018. Kommuner og regioner modtager besked fra Movia om efterreguleringen umiddelbart efter årsregnskabets vedtagelse 23. februar 2017. Kundemæssige konsekvenser: Ingen. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Åbent/lukket punkt: Åbent punkt. Kommunikation: Årsrapport 2016 med specifikationer til kommuner og regioner offentliggøres på moviatrafik.dk og sendes til orientering til Movias repræsentantskab med henblik på en orientering ved repræsentant- skabsmødet 9. marts 2017. Sammenhæng til andre punkter på dagsordenen: 05 Revisionsprotokollat til Årsrapport 2016. LUKKET PUNKT 06 Godkendelse af Årsrapport 2016 inkl. revisionsprotokollat til udsendelse til repræsentantskabet. 4/5 Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431596 Bilag: 1. Årsrapport 2016 5/5 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 04 / Bilag 1 Trafikselskabet Movia Årsrapport 2016 Indhold Indledning 4 Ledelsesberetning 9 Bus 12 Flextrafik 14 Lokalbane 18 Fællesudgifter 19 Ekstraordinære poster 19 Tilskud 19 Efterfølgende begivenheder 20 Årsregnskab 2016 22 Regnskabsopgørelse 22 Balance 23 Noter 24 Anvendt regnskabspraksis 30 Ledelseserklæring 34 Den uafhængige revisors erklæring 35 Fordelingsregnskab 2016 39 Regionalt tilskud og efterregulering 39 Kommunalt tilskud og efterregulering 40 Anvendt regnskabspraksis – fordelingsregnskab 47 Ledelseserklæring 50 Den uafhængige revisors erklæring 51 Bilag 53 Bilag 1. Indberetning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 53 Bilag 2. Låneforpligtelse pr. 31. december 2016 55 Bilag 3. Movias miljøregnskab 2016 57 Bilag 4. Movias samfundsansvar 2016 62 1/70 Tabeloversigt Tabel 1. Regnskabsopgørelse 2016 9 Tabel 2. Udvikling i tilskudsbehov mv. 2013-2016. 2016 priser 10 Tabel 3. Nøgletal for bus 12 Tabel 4.
Load more

Recommended publications
  • Traffic in Copenhagen 2008
    TRAFFIC IN COPENHAGEN 2008 3 Preface Dear reader You are now holding ”Traffic in Copenhagen, 2008” in your The traffic trial in Nørrebrogade can scarcely have passed hands! This is a publication that attempts to provide a cohe- anyone by. The theme describes the biggest traffic engineer- sive overview of the results from traffic counts, and air and ing trial ever undertaken in Copenhagen and the underlying noise measurements collected by the Technical and Environ- concepts. At the heart of this trial is prioritizing urban life, mental Administration of the City of Copenhagen in 2008. bicycles and public transport over through car traffic. Besides this information, this year’s edition includes two topical themes on subjects we have put a particularly great As in previous editions of this publication, we will be follow- amount of work into. These are the area of cycle parking and ing up the 20 areas of commitment from the Traffic and En- the “traffic trial” in Nørrebrogade. vironmental Action Plan from 2004. What happened in 2008? The cycle parking theme deals with the 5,000-plus new cycle parking spaces added around the city, and the way we have I hope you will find the publication easy and enjoyable to tidied up often chaotic facilities for bicycles so that we are read, and that it will provide you with answers to any ques- now able to offer options and amenities to support and de- tions you may have about traffic in Copenhagen. velop the cycling culture for which Copenhagen is so well- known, and rightly so.
    [Show full text]
  • KØBENHAVN Praktiske Oplysninger
    KØBENHAVN www.feriekbh.dk Praktiske oplysninger: Adressen er: Gerda Enemark Nøgleaflevering: Gerda Enemark Woltersgade 7A, st. tv. Buntmagertoften 5 2300 København S 6710 Esbjerg V Beliggenhed: Ferieboligen ligger meget centralt og tæt på centrum. Der er gode forbindelser med både bus og tog. Tag Metroen, som ligger ca. 300 m fra lejligheden - to stop længere fremme ind mod centrum, så er man på Kongens Nytorv, to stop den anden vej - Øresund, så er man ved den dejlige Amager Strandpark med sandstrand og fantastiske bademuligheder. Buslinje 2A fra Holmbladsgade til/fra Hovedbanegården og Lufthavnen - 150 m fra lejligheden er også en mulighed. Tæt på Amager Strandpark, Islands Brygge, Christiania, Rådhuspladsen, Tivoli, Christianshavn, Operaen, Papirsøen, Noma - ja, tæt på alt! Ankomst fly: Det nemmeste er at tage Metroen fra lufthavnen ind mod centrum til Amagerbro Station 6 stop længere fremme - ca. 8 min - herfra 300 m til lejligheden. Man kan også tage bus nr. 2A - så står man af i Holmbladsgade nær Amagercenteret - ca. 150 m til lejligheden. Ankomst tog: Man tager bus nr. 2A ud mod lufthavnen. Står af i Holmbladsgade nær Amagercenteret - ca. 10 min og 150 m til lejligheden. Ankomst bil: Kommer man fra motorvej E20, så kører man fra ved afkørsel 18 ved Tårnby og kører langs Englandsvej helt frem til Sundholmsvej. Drejer til venstre i krydset og lige efter til højre. Herefter er man på Amagerbrogade og drejer til venstre ned ad Holmbladsgade. Herefter kommer Woltersgade 7 gader længere fremme på højre hånd. Boligen: Lejligheden er total nyrenoveret og ligger i stueplan. Al el er nyetableret, og der er lagt gulvvarme i hele lejligheden.
    [Show full text]
  • Dispositionsforslag for Ny Amagerbrogade
    Dispositionsforslag for Ny Amagerbrogade Martin Akselsen Projektleder Teknik- og Miljøforvaltningen Program: •Kort præsentation •Den politiske beslutning •Hvad sker der i et dispositionsforslag •Hvad er man kommet frem til? •Kvartermanager •Busstoppested ud for Prags Boulevard •Budget 15 •Klimatilpasning •Fremadrettet Den politiske bestilling • Attraktivt handelsmiljø • Bedre opholdsmuligheder • Flere gadetræer • Attraktive byrum som ramme om et mangfoldigt byliv • Varelevering og handlende i bil tilgodeses navnlig med oprettelse af et antal korttidsparkeringspladser i sidegaderne i dagtimerne • Bedre forhold for fodgængere og cyklister • Bussernes fremkommelighed og buspassagerernes komfort ved stoppesteder prioriteres højt • Væsentlig reduktion af den gennemkørende biltrafik • Hastigheder nedsættes og kørebaner indsnævres • Amagerbrogade indgår i cykelsuperstinettet • 3 Gode forhold for cykelpendlere • Biltrafikken afvikles med mindst mulig genen i de tilstødende beboelsesgader 3 Den politiske beslutning efter Helhedsplanen • Som udgangspunkt to kørebaner på strækningerne på Amagerbrogade • Nordligste strækning mellem Christmas Møllers Plads og Amager Boulevard tilføjes buslommer for de to stoppestedsgrupper på strækningen, • Venstresvinget fra Amagerbrogade ad Holmbladsgade opretholdes • Strækningen Amager Boulevard - Holmbladsgade indrettes med 4 spor. • Strækningen Peder Lykkes Vej - kommunegrænsen tilføjes buslommer og enkelte busbaner. • Ved Sundbyvester Plads gøres plads til kørebaner i forbindelse med stoppestederne • Fokus på
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • COVID-19 Pandemiens Indflydelse På Passagerflowet I
    Denne artikel er udgivet i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 https://journals.aau.dk/index.php/td COVID- Passagerflowet i Københavns Metro, M1 og 19 PandemiensM2 Indflydelse på Basthiann A. Bilde 1,ab, Morten L. Andersen a, Steven Harrod a aDTU, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup bAtkins, Arne Jacobsens Allé 17, 2300 København 1 Korrespondanceforfatter: [email protected], Telefon nr.: +45 52 51 93 00 Abstract Offentlig transport er en kritisk service i København, fordi mange beboere ikke ejer en bil, og under mange omstændigheder er bilkørsel ikke praktisk i byens centrum på grund af smalle veje og manglende parkering. Som svar på COVID-19 har de danske sundhedsmyndigheder fastlagt en minimumspolitik for social afstand på 1 meter i det offentlige rum. Følgende undersøgelse simulerer passagerernes flow på tre repræsentative stationer i den københavnske metro for at afgøre, om disse afstandskrav kan overholdes, samt om eventuelle fysiske ændringer bør foretages. Undersøgelsen udføres med en mikrosimulering i Bentley Legion af passagerstrømmen på tre stationer med små, mellemstore og store trafikstrømme. Simuleringen er agentbaseret, og den individuelle objektive funktion er minimering af omkostninger i henhold til gåafstand, komfort og frustration. Resultaterne viser, at for de fleste stationer, er den fysiske infrastruktur og den forventede trafikstrøm forenelige med målene for social afstand. For nogle få af de mest efterspurgte stationer, især dem, der fungerer som intermodale knudepunkter, er der imidlertid store vanskeligheder med at opnå de ønskede sociale afstandsforanstaltninger. Især den intermodale hubstation, Nørreport, har ikke korridorer og rulletrapper, der fordeles korrekt i henhold til fodgængerstrømmen.
    [Show full text]
  • Amagerbanen Og Amagerbro Station Møllevej 79 I Store Magleby
    Tirsdag 17. april 2007 Amager Bladet 15 Amagerbanen og Amagerbro Station Møllevej 79 i Store Magleby. som isolering under taget. LOKALHISTORIE Efter opstilling blev indret- Da Amagerbanen på ningen ændret, ligesom der grund af krigen blev nødt til Forfatteren Dines blev lavet en ekstra dør ud at genåbne persontransport Bogø skriver om Ama- mod baghaven. med jernbane i maj 1940, gerbanens historie og Der er gennem tiden ble- manglede man en ventesal den gamle Amager- vet foretaget andre mindre ved Amagerbrogade. bro Station. ændringer på huset, og i 1981 Problemet blev klaret med blev huset totalt ombygget midlertidige løsninger, men med nyindrettet 1. sal. Under det er en helt anden historie, AF DINES BOGØ JUNI 1994: DSB bruger stadig Amagerbanens gamle spor ombygningen fandt hånd- der sikkert her i jubilæum- til en smule godstrafik. »Jernbaneklubben Amagerba- værkerne aviser fra 1938- såret bliver beskrevet i andre nen« anvendte også de gamle spor, hvor der blev arran- Som bekendt blev Amager- 1939, der havde været brugt artikler. geres kørsel med udflugtstog. Foto: Forfatteren. banen åbnet for 100 år siden. Statsbanernes overarki- tekt, professor Heinrich Wenck havde tegnet alle sta- tionsbygningerne. Af mili- tære grunde måtte Amager- banen ikke opføre en muret bygning ved endestationen Vi skaffede i gennemsnit på Amagerbrogade. Forbud mod fast bebyggelse mellem hvert medlem 3.268 kr. Christianshavns vold og Prags Boulevard blev først i erstatning - eller totalt fjernet i 1909, da man fjer- AMAGERBRO STATION OG VENTESAL CIRKA 1920.: Amagerbrogade 19 ved hjørnet af nede demarkationslinien Carl Lunds Gade (nuværende Uplandsgade). Den sydlige del af ventesalen er på dette (grænselinie inden for hvil- tidspunkt udlejet til Amagerbanken.
    [Show full text]
  • Afgørelse Fra Ankenævnet for Bus, Tog Og Metro
    AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0053 Klageren: XX D-10965 Berlin Indklagede: Metro Service A/S Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for at rejse uden billet. Havde kun sedler. Ankenævnets sammensætning: Nævnsformand, landsdommer Tine Vuust Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg SAGSFREMSTILLING: Klageren reklameret til indklagede: 14. januar 2012. Klagegebyr modtaget i ankenævnet: 7. februar 2012. Sagens omstændigheder: Klageren er bosiddende i Tyskland og rejste den 14. januar 2012 med metroen fra Amagerbro station til Lufthavnen station. Ifølge klageren forsøgte han omkring klokken 10:30 forgæves at købe en billet i en billetautomat på Amagerbro station, men havde ikke nok mønter og kun en hundredekroneseddel og et beta- lingskort, som ikke kunne anvendes i billetautomaten. Ifølge klageren opgav han at veksle hund- redekronesedlen, da han ikke kunne finde en butik på stationen. Klageren ville ikke komme for sent til lufthavnen og steg på metroen uden billet. Klokken 10:50 mellem Amager Strand station og Lufthavnen station blev klageren pålagt en kon- trolafgift for manglende billet. Klageren anmodede samme dag Metro Service om at annullere eller reducere kontrolafgiften, idet han godt vidste, at man ikke må benytte metroen uden gyldig billet men ikke vidste, hvad han skulle gøre i en situation, hvor han kun havde sedler til betaling af billetten og ingen mulighed for at veksle. Metro Service fastholdt kontrolafgiften med henvisning til selvbetjeningssystemet, hvor
    [Show full text]
  • Helhedsplan Endelig Version.Indd
    AMAGERBROGADES FORTÆLLING NY AMAGERBROGADE HELHEDSPLAN FOR NY AMAGERBROGADE FEBRUAR 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE TEKNIK - OG MILJØFORVALTNINGEN UDARBEJDET AF VIA TRAFIK, SCHØNHERR, GUNVER HANSEN TEGNESTUE, ANDERSEN & GRØNLUND INDHOLD INDLEDNING 5 BYRUM 59 INDLEDNING 6 DEN NORDLIGE PORT 60 VISION FOR HELHEDSPLANEN 8 AMAGERBANEN 62 DIALOGFASEN 9 DOBBELTPORTEN 64 VOR FRELSERS KIRKEGÅRD 65 KOBLINGEN MELLEM AMAGERBROGADE OG AMAGER CENTRET 70 SAMMENFATNING 13 SUNDBY KIRKEPLADS 78 AMAGER KULTURPUNKT 82 TORVET VED HØJHUSET OG SANKT ANNÆ KIRKE 84 SUNDBYØSTER PLADS OG DET GAMLE AHORNTRÆ 88 KARAKTERISTIK 21 SUNDBYVESTER PLADS 90 KARAKTERISTIK 22 TRAFIK 97 AMAGERBROGADES FORTÆLLINGER 27 FODGÆNGERTRAFIK 99 FORTÆLLINGERNE 30 CYKELTRAFIK 100 BUSTRAFIK 101 BILTRAFIK 102 HELHEDSPLANEN 35 LÆSSEZONER OG PARKERING 104 HELHEDSPLAN 1:2000 DEL 1 36 HELHEDSPLAN 1:2000 DEL 2 39 HELHEDSPLAN FOR NY AMAGERBROGADE DE TRE GADESEKVENSER - NU 40 DET VIDERE FORLØB 107 DE TRE GADESEKVENSER - FREMTIDIGT 41 KLIMATILPASNING 109 FEBRUAR 2014 AMAGERFORTOVET 42 BILAG 111 KØBENHAVNS KOMMUNE BEPLANTNING, GRØNNE RUM OG FORBINDELSER 46 TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN, CENTER FOR TRAFIK DET TRAFIKALE GREB 50 BELYSNING 52 PROGRAMMET ER UDARBEJDET AF: AMAGER IDENTITET 56 VIA TRAFIK AS, HOVEDRÅDGIVER AMAGERBROGADES BUSIKONER 57 SCHØNHERR AS, UNDERRÅDGIVER ANDERSEN & GRØNLUND APS, UNDERRÅDGIVER GUNVER HANSEN TEGNESTUE APS, UNDERRÅDGIVER FOTOS: TROELS HEINEN, URSULA BACH, GUNVER HANSEN, SCHØNHERR OG KØBENHAVNS KOMMUNE PRINTVEJLEDNING: HELHEDSPLANEN LÆSES SOM DOBBELTOPSLAG. ANBEFALET PRINTFORMAT: A3 LAVFORMAT MED INDBINDING OG HÆFTNING I VENSTRE SIDE. GUNVER HANSEN TEGNESTUE 2 Ny Amagerbrogade Helhedsplan FORORD Grundlaget for denne helhedsplan er en intensiv dialog med borgere, handelsdri- vende, lokaludvalg og andre med interesse i Amagerbrogade. Dialogen har vist, at der er en stor lokal kærlighed og tilknytning til gaden, men at der er en bekymring over at den har tabt sin fordums kraft og tiltrækning.
    [Show full text]
  • Amager På Vrangen Natur- Og Kulturformidling, 1
    Amager på vrangen Natur- og kulturformidling, 1. semester Eksamenstermin januar 2015 Carl Gustav Hansen • nat1401 Cathrine Kongslev • nat1409 Mai Haugaard Westhoff • nat1423 Michaela Gorosch Kviat • nat1426 Pernille Ungermann • nat1417 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen Antal sider/antal anslag (incl. mellemrum) 53/89.754 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol Indhold 1. Indledning. 1 2. Problemformulering . 2 3. Metode. 3 4. Målgruppe. 4 5. Historisk baggrund . 5 6. Afgrænsning. 7 7. Produktbeskrivelse . 10 7.1 Teknologiske hjælpemidler . 10 7.2 Eventuelle samarbejdspartnere . 11 8. Produktet . .12 8.1 Linje 1. 12 Bryggen – Det industrielle er blevet forvandlet til et moderne område . 12 VM Bjerget og VM Husene – Her er moderne arkitektur med kolonihavestemning . .16 8.2 Linje 2 . 19 Vor Frelser Kirkegård, Slavekirkegården og Retterstedet – Her regerede manden med leen . 19 Kastrup Fort – En blodig myte blev til i fortidens krigshistorie. .23 Kastrup Værk – En ambitiøs mand opbygger øens fundament . 25 9. Teori . .28 9.1 Kultur . 28 9.1.1 Mikrohistorie . 28 9.1.2 Kildekritik . 29 9.1.3 Historiebevidsthed . 29 9.2 Turisme. 31 9.2.1 Decentrering. .32 9.2.2 Recentrering. .32 9.3 Formidling . 33 10. Analyse. 36 10.1 Kulturteoretisk analyse . 36 10.1.1 Mikro- overfor makrohistorie. 36 10.1.2 Historiebevidsthed. 36 10.1.3 Kildekritik . 37 10.2 Turismeteoretisk analyse . 38 10.3 Formidlingsteoretisk analyse . .40 10.3.1 Theme. .41 10.3.2 Organized. 41 10.3.3 Relevant. 41 10.3.4 Enjoyable . 42 11. Diskussion . .42 12.
    [Show full text]
  • 1 Afgørelse Fra Ankenævnet for Bus, Tog Og Metro
    1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0144 Klageren: XX 2800 Kongens Lyngby Indklagede: Metroselskabet I/S v/Metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. Kørte med den forkerte metrolinje. Ankenævnets sammensætning: Nævnsformand, landsdommer Tine Vuust Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg SAGSFREMSTILLING: Klageren reklameret til indklagede: Den 31. maj 2013. Klagegebyr modtaget i ankenævnet: Den 6. juni 2013 Sagens omstændigheder: Klageren flyttede i maj måned 2013 til Danmark på Frederiksberg og rejste hver dag til sit arbejde i Lyngby. Han var derfor i besiddelse af et periodekort gældende til zonerne: 01-02-30 og 41. Den 29. maj 2013 skulle han med metroen fra Nørreport til Njalsgade på Islands Brygge i zone 01 men var ved indstigning ikke opmærksom på, at pågældende metrolinje ikke kørte til Islands Brygge men i stedet med retning mod Lufthavnen. Først da metroen kørte ind på Øresund Station i zone 03 blev klageren opmærksom på, at han var taget med den forkerte metro. Idet han steg af metroen på Øresund station, var der kontrol af hans rejsehjemmel, hvorefter han blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone. Den 30. maj 2013 anmodede klageren om annullering af kontrolafgiften. Metro Service fastholdt kontrolafgiften den 31. maj med henvisning til selvbetjeningsprincippet. 2 PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER: Klageren: Ønsker kontrolafgiften annulleret og har til støtte herfor gjort følgende gældende:” 3 As mentioned in my letter that I sent you earlier, it was not my intention to travel by Metro (or any other means of transportation) without a proper ticket.
    [Show full text]
  • Oresund Architecture+ Design Days September 10-12
    pROgRaM OReSUND aRCHITeCTURe+ DeSIgN DaYS SepTeMBeR 10-12 page 1 page 2 INTRODUkTION: Oresund Add It’s 2010, and it has now been 10 years since the very first cars and trains crossed the Oresund, finally connecting the entire Oresund region by bridge. since that time, the region has undergone rapid development and in many ways has been a frontrunner for sustainable development across national borders. The clearest and most distinctive developments in the area have taken place within architecture, where sustainability is often integrated into materials, design, and interiors. At Oresund Architecture and design days, you can take part in more than 25 tours that will explore the architectural development in the region. The tours include discovering a brand-new urban area in Malmö, a bicycle tour focusing on sustainability, a guided tour of Christania’s naturally evolved path system, and a visit to the 54th floor of the famous Malmö landmark, the Turning Torso - all free of charge. FRee BUSeS aCROSS THe OReSUND We have free buses across the bridge on saturday and sunday to make it easier for you to experience architecture on both sides of the Øresund. Departing from konserthuset Malmo: 10 AM saturday 11th, Föreningsgatan 35, 12 AM saturday 11th, Föreningsgatan 35, 10 AM sunday 12th, Föreningsgatan 35 10 AM sunday 12th, Föreningsgatan 35. reserve your seat by mailing [email protected]. Departing from Copenhagen Visitors Bureau: 11 AM saturday 11th, Vesterbrogade 4, 1 PM saturday 11th, Vesterbrogade 4, 11 AM sunday 12th, Vesterbrogade 4, 1 PM sunday 12th, Vesterbrogade 4 Tickets can be picked up at Wonderful Copenhagen Tourist Information at Vesterbrogade 4, 1620 Copenhagen V (Dk) This tour will take place in danish (Se) This tour will take place in swedish (Uk) This tour will take place in english pagepage 33 FlODHeSTe HUSeT kBH FReDag DeN 10.
    [Show full text]
  • Afgørelse Fra Ankenævnet for Bus, Tog Og Metro
    AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0478 Klageren: XX 2730 Herlev Indklagede: Metroselskaber I/S v/Metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Manglende information vedrørende indsættelse af metrobusser i anled- ning af driftsændringer i juli og august 2013 Ankenævnets sammensætning: Nævnsformand, landsdommer Tine Vuust Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Asta Ostrowski Torben Steenberg SAGSFREMSTILLING: Klagegebyr modtaget i ankenævnet: Den 19. december 2013. Sagens omstændigheder: I juli og august måned 2013 var metrodriften indstillet om aftenen og natten grundet arbejde med metroen. Der var i stedet indsat metro-busser. Den 2. juli 2013 skulle klageren med metro ved 20-tiden og blev mødt med en skiltning om, at metrostationen var lukket, men han kunne ikke se noget oversigtskort over, hvorfra de indsatte Movia-busser afgik. Han kunne derfor ikke finde nogen metro-bus, men endte med at tage linje 5A. Som følge af dette klagede han til Metro Service, som den 22. juli 2013 godtgjorde hans udgift til busbillet på 20 kr. og oplyste, at det ikke var noget, de normalt gjorde. PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER: Klageren anfører: ”at klagen omfatter Metro Service manglende information om metrobusser på Amagerbro station ved driftsændringer i juli måned 2013, hvor Metro Service har overtrådt Metro- ens rejseregler.” I juli måned 2013 blev indsat Metrobusser i aften- og nattetimerne pga. arbejde med Metroen. I den forbindelse skal Metro Service informere om dette iht. Metroens rejseregler afsnit om drifts- forstyrrelser. I Metroens rejseregler står: Ved større afbrydelser i togdriften indsættes Metrobusser på den berørte strækning. Metrobusser- ne vil afgå fra det nærmeste Moviatrafik-busstoppested, som er mærket med Metrologo.
    [Show full text]