Politisk Dokument Uden Resume 01 Dagsorden Til Bestyrelsesmøde 23

Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3420846

Bestyrelsen 23. februar 2017 Michael Skov

01 Dagsorden til bestyrelsesmøde 23. februar 2017 klokken 9.30-12.00

Dagsorden og meddelelser:

1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser fra formandskabet 3. Meddelelser fra direktionen

Sager til beslutning:

4. Afgivelse af Årsrapport 2016 til revision 5. LUKKET PUNKT 6. Godkendelse af Årsrapport 2016 inkl. revisionsprotokollat til udsendelse til repræ- sentantskabet 7. LUKKET PUNKT 8. Beslutning om Trafikplan 2016 efter politisk høring 9. Forslag til udmøntning af Movias anlægspulje 10. LUKKET PUNKT 11. LUKKET PUNKT 12. LUKKET PUNKT 13. Godkendelse af ændret åbningstid i Movias call center 14. Godkendelse af mål for samfundsansvar 2017 15. LUKKET PUNKT

Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, 1/2 Stab- og Kommunikation Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3420846

16. Igangsættelse af Transportplansprojekter 17. Godkendelse af rejseregler på linje 5C og orientering om lanceringen

Sager til orientering/drøftelse:

18. Orientering om udbudsprincipper i busudbud 19. Orientering om implementeringen af Takst Sjælland 20. Orientering om pilotdrift for "Den samlede Rejse" 21. LUKKET PUNKT 22. Orientering om elbusser som A-busser i Roskilde 23. Orientering om status på Movias forretningsplan 2014-2017 24. Eventuelt

2/2 Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431596

Bestyrelsen 23. februar 2017 Christian Kierkegaard

04 Afgivelse af Årsrapport 2016 til revision

Indstilling:

Administrationen indstiller, at Movias udkast til årsrapport 2016 overdrages til EY til revisionsbehand- ling.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Årsrapport 2016 overdrages til revisionen på bestyrelsesmødet 23. februar 2017, hvor rapporten forventes godkendt, jf. dagsordenens punkt 6.

Regnskabsopgørelsen viser et tilfredsstillende resultat med et bidrag (tilskudsbehov) fra kommuner og regioner til Movia på i alt 2,78 mia. kr. mod et samlet tilskudsbehov på 2,94 mia. kr. i 2015. Til- skudsbehovet er således samlet reduceret med 5,4 pct. i forhold til året før, og med 3,4 pct. i forhold til budget.

Den primære årsag til, at tilskudsbehovet falder i 2016 er lavere omkostninger til busdriften på samlet 101 mio. kr., fald i udgifter til togdrift på 4,6 mio. kr. og fald i fællesomkostninger på samlet 16,9 mio. kr. i forhold til budget.

Mindreforbruget til busdrift skyldes primært fald i operatørudgifter på 84 mio. kr. i forhold til budget båret af en lavere udvikling i indeks for diesel, løn og rente end forventet. Movia lægger Nationalban- kens prognoser til grund for budgetlægningen af indeksudviklingen. Mindreforbruget til togdrift i forhold til budget skyldes mindre drift i Region Hovedstaden end forudsat og generelt lavere indeks end

Trafikselskabet Movia Økonomi, Enhed for Res- 1/5 sourcer og Drift

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431596 forventet. Endelig er mindreforbruget på fællesudgifter båret af effektiviseringer samt påbegyndt tilbagebetaling på ansvarlige lån fra Rejsekort A/S til Movia, som var budgetteret til først at begynde i 2017.

Den samlede efterregulering udgør 108 mio. kr. Beløbet vurderes at være højt og viser, hvor stor betydning udvikling i indeks har for Movias samlede økonomi. Efterregulering for regnskabsåret 2016 sker i januar 2018.

Tabel 1. Regnskabsopgørelse 2016

Forskel R2015 B2016 R2016 R2016 - B2016 ------Tusinde kr. ------Pct. Bus Indtægter -1.603.167 -1.687.839 -1.699.254 -11.415 0,7 Operatørudgifter 3.008.605 3.100.883 3.016.800 -84.083 -2,7 Øvrige busdriftsudgifter 163.438 207.697 202.141 -5.556 -2,7 Bus i alt 1.568.877 1.620.741 1.519.686 -101.055 -6,2

Flextrafik Indtægter -40.076 -46.146 -44.820 1.326 -2,9 Operatørudgifter 521.465 542.973 544.929 1.957 0,4 Adm. og løn 55.671 63.063 59.407 -3.656 -5,8 Flextrafik i alt 537.060 559.889 559.516 -373 -0,1

Lokalbaner Indtægter -171.184 -181.468 -181.368 100 -0,1 Udgifter til togdrift 472.262 488.441 483.840 -4.601 -0,9 Anlæg 6.400 0 2.279 2.279 - Lokalbaner i alt 307.478 306.973 304.751 -2.222 -0,7

Fællesudgifter Adm. og løn 287.176 309.600 299.966 -9.634 -3,1 Tjenestemandspensioner 15.736 17.790 18.699 909 5,1 Renter og gebyrer -1.184 -1.350 -2.433 -1.083 80,2 Ydelse rejsekortlån 64.236 65.000 57.869 -7.131 -11,0 Fællesudgifter i alt 365.963 391.040 374.102 -16.938 -4,3

Ekstraordinære poster Ekstraordinære poster 161.363 0 21.700 21.700 - Ekstraordinære poster i alt 161.363 0 21.700 21.700 -

Tilskudsbehov 2.940.742 2.878.643 2.779.756 -98.888 -3,4

Faktureret -2.876.865 -2.878.643 -2.888.005 -9.362 0,3

Resultat før efterregulering 63.877 0 -108.250 -108.250 -

Efterregulering -67.477 0 108.250 108.250 -

Resultat -3.600 - 0 0 - Anm.: Et negativt fortegn viser indtægter og overskud, mens et positivt fortegn viser omkostninger og underskud.

2/5

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431596

I 2016 er der sket en betydelig effektivisering af Flextrafikken. Tilskudsbehovet til særligt løn og administration er samlet faldet med 5,8 pct. i forhold til budget, og operatørudgifterne pr. rejseminut er faldet med næsten 9 pct. i forhold til budget som følge af bedre priser fra nye udbud og større kørsels- volumen. Væksten i forbruget af flextur er stoppet. Årsagen vurderes at være effekten af den række af forsøg med efterspørgselsbegrænsende tiltag i Flextur-ordningen, som er besluttet og implementeret i 2015 og 2016.

Ekstraordinære poster udgør 21,7 mio. kr. og vedrører voldgiftssag anlagt af Trafik- Bygge- og Bolig- styrelsen om fordeling af indtægter for den kollektive transport i hovedstadsområdet i årene 2009- 2015 for så vidt angår kystbanen.

Det bemærkes, at abonnementsafgiften til Rejsekort A/S ikke har været indregnet i budgettet i overensstemmelse med Movias regnskabspraksis for så vidt angår lokalbanerne, idet abonnementsafgiften har været fordelt efter passagerer fremfor efter indtægt. Abonnementsafgift til Rejsekort A/S har derfor været budgetteret 3,4 mio. kr. for lavt i 2016.

Movia har skiftet økonomisystem i 2016, hvilket har givet udfordringer gennem året. Movias administration finder det på den baggrund tilfredsstillende, at regnskabsprocessen for 2016 er forløbet plan- mæssigt.

Miljøregnskab og Samfundsansvar

Årsrapporten indeholder i bilag 3 og 4 Movias miljøregnskab og rapportering på Movias samfundsansvar. Bilagene er ikke omfattet af revisionen.

Movias miljøregnskab viser at udledningen af CO2, NOx og partikler siden 2008 er faldet betragteligt.

Udledningen af bussernes CO2 i perioden 2008-2016 faldet med 29 pct., mens NOx og PM er faldet med henholdsvis 73 pct. og 78 pct. Målet for perioden var et fald på 19,3 pct. for CO2, og et fald på 50 pct. for henholdsvis NOx og PM. Mål for 2016 ligger således over det forventede niveau.

Movias regnskab for samfundsansvar viser, at samtlige kontrakter indgået i 2016 indeholder samfundsansvarskrav, blandt andet for at sikre forsvarlige løn- og ansættelsesforhold, og at Movia også i 2016 tilbyder praktikpladser og job på særlige vilkår. På tilgængelighedsområdet har Movia i 2016 haft fokus på adgangen til elektroniske medier og på langsigtede mål om selvhjulpen adgang til busserne. Movia har blandt andet indledt et samarbejde med Fynbus og Midttrafik om brugen af elektriske ramper.

Der ses samlet et fald i antallet af overfald på chauffører og billetkontrollører – sidstnævnte tilskrives effekt af indførelse af bodycams i 2015, samt af ændrede procedurer i billetkontrollen med forstærket fokus på at forhindre konfliktsituationer i at opstå eller eskalere.

3/5

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431596

Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet aflægges efter Movias regnskabspraksis, som bestyrelsen senest godkendte på be- styrelsesmøde 3. november 2016. Den ny finansieringsmodel, der trådte i kraft 1. januar 2016 er for første gang lagt til grund for fordelingen i fordelingsregnskabet. I overensstemmelse med den ny regnskabspraksis udarbejdes ikke omkostningsbaseret resultatopgørelse.

Økonomiske konsekvenser:

Regnskab 2016 giver en netto tilbagebetaling fra Movia til kommuner og regioner på 108 mio. kr., idet fire kommuner skal betale i alt 2,2 mio. kr. til Movia, mens Movia skal betale i alt 110,5 mio. kr. til 41 kommuner og to regioner.

Efterreguleringen udtrykker, hvor meget kommunerne og regionerne i løbet af et år har betalt for meget eller for lidt til Movia. Efterreguleringen sker primo januar 2018, og kommuner og regioner kan derfor vælge om efterreguleringen skal bogføres i 2017 eller 2018. Kommuner og regioner modtager besked fra Movia om efterreguleringen umiddelbart efter årsregnskabets vedtagelse 23. februar 2017.

Kundemæssige konsekvenser:

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser:

Ingen.

Åbent/lukket punkt:

Åbent punkt.

Kommunikation:

Årsrapport 2016 med specifikationer til kommuner og regioner offentliggøres på moviatrafik.dk og sendes til orientering til Movias repræsentantskab med henblik på en orientering ved repræsentant- skabsmødet 9. marts 2017.

Sammenhæng til andre punkter på dagsordenen:

05 Revisionsprotokollat til Årsrapport 2016. LUKKET PUNKT

06 Godkendelse af Årsrapport 2016 inkl. revisionsprotokollat til udsendelse til repræsentantskabet.

4/5

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431596

Bilag:

1. Årsrapport 2016

5/5

Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 04 / Bilag 1

Trafikselskabet Movia Årsrapport 2016

Indhold

Indledning 4 Ledelsesberetning 9

Bus 12 Flextrafik 14 Lokalbane 18 Fællesudgifter 19 Ekstraordinære poster 19 Tilskud 19 Efterfølgende begivenheder 20

Årsregnskab 2016 22

Regnskabsopgørelse 22 Balance 23 Noter 24 Anvendt regnskabspraksis 30 Ledelseserklæring 34 Den uafhængige revisors erklæring 35

Fordelingsregnskab 2016 39

Regionalt tilskud og efterregulering 39 Kommunalt tilskud og efterregulering 40 Anvendt regnskabspraksis – fordelingsregnskab 47 Ledelseserklæring 50 Den uafhængige revisors erklæring 51

Bilag 53

Bilag 1. Indberetning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 53 Bilag 2. Låneforpligtelse pr. 31. december 2016 55 Bilag 3. Movias miljøregnskab 2016 57 Bilag 4. Movias samfundsansvar 2016 62

1/70

Tabeloversigt

Tabel 1. Regnskabsopgørelse 2016 9

Tabel 2. Udvikling i tilskudsbehov mv. 2013-2016. 2016 priser 10

Tabel 3. Nøgletal for bus 12

Tabel 4. Flextrafik passagertal 15

Tabel 5. Flextrafik nøgletal 15

Tabel 6. Flextrafik tilskudsbehov 16

Tabel 7. Lokalbane 18

Tabel 8. Regnskabsopgørelse 2016 (identisk med tabel 1) 22

Tabel 9. Balance 23

Tabel 10. Region Hovedstaden 39

Tabel 11. Region Sjælland 39

Tabel 12. Kommunalt tilskud og efterregulering 40

Tabel 13. Indberetning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 54

Tabel 15. Låneforpligtelse fordelt på kommuner og regioner pr. 31. december 2016 56

Tabel 16. CO2 udledning for busser, flextrafik og lokalbaner 58

2/70 Movia, Årsrapport 2016

1.Indledning

3/70

Movia, Årsrapport 2016

Indledning -

Den kollektive transport har som velfærds- svaret på den kritik, som Rigsrevisionen rettede ydelse direkte indflydelse på mange borgeres mod selskaberne i efteråret 2015. hverdag: Bus og tog bidrager til at skabe vækst og udvikling og sikrer borgernes mobilitet. Overgangen fra 2016 til 2017 markerer samtidig, at det er ti år siden, Movia blev etableret Frem mod 2019 vil den kollektive transport som led i kommunalreformen. Ét fælles trafik- skulle igennem en periode med mange foran- selskab, som skulle samle de sjællandske kom- dringer som følge af de mange, store investe- muner og regioners fælles udviklings- og kon- ringer i nye baner og metro. Kommunerne og re- kurrencekraft i markedet til gavn for den kom- gionerne har i tæt samarbejde med Movia i munale og regionale økonomi, og som på effek- 2016 igangsat den væsentlige opgave med at tiv vis skal kunne sikre holdbare mobilitetsløs- tilpasse busnettet, så der fremtidigt sikres god ninger til gavn for borgerne i hovedstadsområ- sammenhæng i den samlede kollektive trans- det og på hele Sjælland. port, og så værdien af mere bane og metro kan spredes i hele hovedstadsområdet og i den I dag er Movia et eksempel på, at kommunerne sjællandske geografi. og regionerne gennem det fælles ejerskab har sat klare aftryk på den kollektive transport: høj Første skridt på vejen har været det tætte sam- kundetilfredshed, høj regularitet, rejsekort på arbejde om en ny Trafikplan for Movia, som har hele Sjælland, ny finansieringsmodel, flextra- været i høring i 2016. Trafikplan 2016 indehol- fik-løsninger hvor det er rentabelt, øget digitalt der hovedlinjerne i det strategiske transportpo- billetsalg og en styrket profil i forhold til samar- litiske arbejde frem til Metro Cityringens åb- bejdspartnere og interessenter. ning. Trafikplan 2016 har sat bussens rolle i centrum Den grønne omstilling spiller en central rolle i Trafikplanen og har også i 2016 præget Movias I tæt samarbejde med kommuner og regioner har Movia arbejdet med at tilvejebringe grund- arbejde. Reduktionen af udledning af CO2, NOx og partikler er fortsat gennem året. Den grønne laget for en ny trafikplan. Trafikplan 2016 be- linje følges op – blandt andet med en ambitiøs skriver hovedlinjerne i, hvordan udviklingen i målsætning om, at busdriften i løbet af de næ- den kollektive transport de kommende år bedst ste år gradvis omlægges, så den i 2030 udføres tilrettelægges – i by og på land. De væsentlig- fossilfrit. En væsentlig opgave bliver at gøre ste nybrud i Trafikplanen er; dette inden for den kendte økonomi.  Et strategisk net, som er tilpasset den nye 2016 har også været præget af intense forbere- banestruktur delser til implementeringen af Takst Sjælland  Ændret styringsmål fra passagervækst til 15. januar 2017, der er den største reform af produktivitet og effektivitet priserne i den kollektive transport siden  Fossilfri busdrift i 2030 1970’erne. Med Takst Sjælland samles Sjæl- land i ét stort pendlingsområde og passage- Afsættet er kommunernes og regionernes øn- rerne får enklere og mere gennemskuelige pri- ske om at udnytte ressourcerne i den kollektive ser. Dermed har Movia, DSB og Metroselskabet transport bedst muligt. Trafikplanen berører også andre centrale indsatsområder, f.eks. Mo- vias nye +Way produkt, som ruller på gaden i

4/70 Movia, Årsrapport 2016

København i april 2017. +Way bygger på bus- Luftpakkeprojektet, har båret de betydelige re- konceptet Bus Rapid Transit (BRT). Centrale duktioner. elementer i BRT-systemer er, at der er en sær- lig busbane, som sikrer, at bussen ikke påvirkes Rensesystemerne i Luftpakken er monteret på af trængsel på vejene. Andre elementer er høj busser på de mest miljøbelastede vejstræknin- rejsehastighed og regularitet, højklassede ger i hovedstaden. Rensesystemerne reducerer stoppesteder, stor kapacitet og høj frekvens. generelt udledningen af partikler med 98 pct. og NOx med 90 pct. og er finansieret af Miljø- Takst Sjælland giver enkle priser i den kollek- og Fødevareministeriet med 74 mio. kr., samt tive transport Københavns og Frederiksberg Kommuner med samlet 10 mio. kr. Movia forestod på vegne af Takstreformen Takst Sjælland er udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet det store og kom- at sikre enklere priser i bus, tog og metro. Rigs- plekse udbud, som havde en samlet værdi af 84 revisionen kritiserede i 2015 trafikselskaberne mio. kr. Halvdelen af rensesystemerne blev for ugennemsigtige priser i den kollektive trans- monteret i 2015, mens den anden halvdel blev port. Takstreformen er derfor en bunden op- monteret i 2016. I februar 2017 kommer endnu gave, som Movia i 2016 har løst sammen med er par busser med i projektet. DSB og Metroselskabet – med bred politisk opbakning. Andre projekter har også bidraget til en grøn- nere busdrift. I december 2016 rullede Movias Takst Sjælland blev implementeret 15. januar første 25 CO2-frie busser ud på de sjællandske 2017 og betyder i overordnede træk, at passa- veje. Busserne kører på de regionale buslinjer gererne kan regne med, at rejsekortet altid er 600S Hillerød St. - Hundige St. og 390R Helsin- billigere end enkeltbilletten, med mindre man gør St. – Helsinge St. og kører på 100 pct. syn- rejser ca. 26 gange om måneden på samme tetisk biobrændstof lavet af slagteriaffald. Bus- strækning, så kan et pendlerkort være billigere. serne er de første buslinjer i fast drift, der udelukkende kører på det nye miljøvenlige brænd- Der foretages i omegnen af 300 mio. rejser i den stof. Samtidig har busserne også halveret parti- kollektive transport på Sjælland om året. 96 kel-udledningen. NOx-udledningen er blevet re- pct. af alle rejser vil med Takst Sjælland opleve duceret med 89 pct. på linje 390R og 80 pct. på lavere priser eller prisstigninger på højst fem linje 600S. pct. De sidste fire pct. får højere priser med prisstigninger på over 5 pct. I august 2016 fik København to nye el-busser, som kører på linje 3A. Busserne er næsten støj- Movia fortsætter reduktioner på miljøområdet frie og kører på 100 pct. ren energi med strøm fra danske havvindmøller. Busserne lynoplades Sammen med kommunerne og regionerne på ved endestationerne på kun tre minutter. De to Sjælland arbejder Movia målrettet for at skabe nye el-busser kører i en toårig testperiode en grønnere kollektiv transport. Udledningen af blandt almindelige busser på linje 3A mellem CO2 er i perioden 2008-2016 faldet med 29 pct. Nordhavn på Østerbro og Valbyparken. mens NOx og partikler er faldet med henholdsvis 73 pct. og 78 pct. Faldene i udledningen skyldes en løbende opgradering af busflåden. Effektiviseringer og stigende passagertal i Særligt udskiftningen af ældre busser på A- Flextrafik buslinjerne 3A, 4A og 9A med nye Euro 6 busser Movia varetager store dele af de offentligt be- og opgraderingen af knap 300 busser med par- talte kørsler gennem Flextrafik. tikelfiltre til euronorm 6 standard som en del af

5/70 Movia, Årsrapport 2016

Flextrafikomkostningerne pr. kørt minut er re- væsentlig rolle for borgerne i de lokalområder duceret med 5 pct., og der har i 2016 været en de betjener. Kundeundersøgelser viser, at 84 forsat vækst i passagertallet i den samlede pct. af passagererne bor tæt på banerne og en- flextrafik på godt 7 pct. i forhold til 2015. For så ten går eller cykler til toget. Der er også stor op- vidt angår Flextur, er der i løbet af 2016 blevet bakning til lokalbanerne lokalt. Det illustreres implementeret forskellige ordninger for at ved den høje kundetilfredshed på tværs af de i bremse væksten og dermed udgifterne i ordnin- alt 9 lokalbaner. Samlet er 94 pct. af passage- gen. Kommunerne har nu mulighed for at for- rerne enten tilfredse eller meget tilfredse med høje brugerbetalingen, og der har været gen- deres tur ombord på togene og hele 37 pct. er nemført flere forsøg med reduceret Flextur- meget tilfredse. kørsel i byinterne områder. Tiltagene har virket og Flextur har, som den eneste af ordningerne i Tidligt i 2016 blev det nødvendigt at indføre tog- Flextrafik, oplevet et fald i aktiviteten i 2016. busser på den 8 km lange strækning mellem Høng og Ruds Vedby på Tølløsebanen. Der blev Movias kundeundersøgelser viser, at knap 60 gennemført et omfattende renoveringsarbejde, pct. af de borgere, der benytter Flextur, er 70 år som blev afsluttet til tiden, og 18. december eller derover. Flextur kan være med til at sikre, blev der genindsat lokaltog på hele stræknin- at mennesker kan opretholde en rimelig grad af gen. Trods den specielle driftssituation på Tøl- mobilitet og et aktivt liv – selvom de bliver æl- løsebanen opnåede Lokaltog et samlet passa- dre, bor på landet, benytter ganghjælpemidler gertal på 10,2 mio. på alle lokaltogene, hvilket osv. er en beskeden tilbagegang fra 2015 på 0,75 pct. At der er stor passagertilslutning til Lokal- Fra 1. marts 2016 trådte et nyt administrations- togene vidner den historiske passagerudvikling grundlag i kraft i Flexhandicap, som betyder, at også om. På 10 år er passagertallet steget med passagererne kan benytte ordningen til flere godt 25 pct. Udviklingen kan tilskrives en række formål. Dette er formentligt årsagen til, at Flex- kvalitetsforbedringer, som har medført højere handicap i 2016 har oplevet en stigning i antal- rejsehastigheder og mulighed for bedre køre- let af passagerer på 17 pct. sammenlignet med planer. 2015. Mobilitetsløsninger vinder frem Movia har i slutningen af 2016 taget beslutning om at skærpe kontrollen med overholdelse af Movia arbejder målrettet med at sikre mobilitet overenskomstvilkår i flextrafikken med ned- til gavn for både passagerer, virksomheder og sættelse af et kontrolpanel bestående af de re- vækst på Sjælland og øerne. Ambitionen er at levante arbejdsmarkedsparter. Kontrollen gen- skabe den bedst mulige sammenhængende nemføres som en stikprøvekontrol – eller på rejse med nemme og gnidningsfrie skift til an- baggrund af konkret mistanke, blandt alle dre transportformer. vognmænd med mere end en vogn. Resultatet af stikprøvekontrollen offentliggøres samlet på I 2016 er de mobilitetsprojekter, som blev Movias hjemmeside. iværksat i 2015, videreført sammen med kommuner, regioner og virksomheder.

Det første år som Lokaltog A/S I 2016 blev mobilitetsværktøjet pendlertjek.dk 2016 var Lokaltog A/S’ første år efter fusionen lanceret. Pendlertjek.dk er udarbejdet af Movia, mellem Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i og gør det muligt at sammenligne CO2-udled- 2015. Fusionen gjorde Lokaltog A/S til Dan- ningen for samme rejse med henholdsvis cykel, marks næststørste togoperatør og sikrede ét bil og kollektiv transport. Man kan også se for- stærkt lokalbaneselskab. Lokaltog spiller en skel i pris, rejsetid, kalorieforbrug afhængigt af

6/70 Movia, Årsrapport 2016

transportform. Pendlertjek.dk skal bidrage til at billetter reduceres. Navnlig takstreformen og ændre på borgernes transportvaner. Der er alle- de klare principper for prissætningen på rejse- rede foretaget mere end 8.000 pendlertjek og kortet forventes at bidrage til rejsekortets yder- tallet stiger dag for dag. ligere udbredelse blandt passagererne.

2016 var også året hvor de nye regionale E-bus- I 2016 rundede rejsekortet 100 millioner rejser. I ser blev sat i drift i hovedstadsområdet. E-bus- december 2016 var der knap 2 mio. aktive rejserne er ekspresbusser, som skaber direkte og sekort i Danmark, og i hovedstadsområdet har ekstra hurtige forbindelse mellem boligområ- mere end halvdelen af befolkningen over 11 år der, arbejdssteder og uddannelsessteder. et aktivt rejsekort.

Forsøg med Kommunebusser I Lejre Pendlerkort på rejsekort blev lanceret i oktober 2016 i hovedstadsområdet og i Vestsjælland, og Lejre Kommune er i samarbejde med Movia ved på resten af Sjælland blev kortet lanceret sam- at gennemføre et forsøg med tre Kommunebus- men med Takst Sjælland 15. januar 2017. Rej- ser, der kører skolebørn i kommunen. Kommu- sekort Pendlerkort fungerer stort set som pap- nebussen er et nyt produkt, der lukker hullet periodekortet. 1. juni 2017 udbyder selskaberne mellem den ordinære kollektive transport og bag rejsekortet Pendler Kombi, som betyder, at Flextrafikprodukterne. man kan have pendlerkort og et almindeligt rejsekort på samme fysiske kort. Fra 15. januar Styrket fokus på realtid 2017 er det også blevet muligt at bruge rejsekortet hos FynBus, og det betyder, at man nu Det er et stærkt ønske fra passagererne at få kan bruge rejsekort i tog og busser overalt i trafikinformation i realtid frem for køreplanstid. Danmark – dog ikke på Bornholm. I Movias kundeundersøgelser fremgår det, at passagererne lægger vægt på at blive holdt lø- bende orienteret om busdriften. Og passage- Stadigt flere kender DOT rerne oplever ventetiden kortere, når de kan se, Med etableringen af DOT i november 2016 som hvor lang tid, der aktuelt er til næste bus. Real- interessentskab nåede DSB, Metroselskabet og tidsinformation har været tilgængeligt i hoved- Movia en milepæl i organiseringen og forankrin- stadsområdet i en del år, og udbredelsen af re- gen af det fremadrettede arbejde i DOT. Par- altid til Vest- og Sydsjælland er allerede påbe- terne har lige store ejerandele og har aftalt en gyndt. Arbejdet fortsætter i 2017, og det forven- fremtidig finansieringsmodel for DOT. Befolk- tes at realtid bliver fuldt implementeret i første ningens kendskab til DOT er steget betragteligt halvår af 2017. i 2016 med et såkaldt ”hjulpet kendskab” på 61 pct. i juli 2016 mod 9 pct. i januar 2015. Rejsekort runder 100 mio. rejser På aktivitetssiden har DOT i 2016 arbejdet med Movia er sammen med resten af trafikselska- at udbrede fælles trafikinformation og vejvis- berne bag rejsekortet optagede af, at rejsekor- ning på en række stationer, terminaler og ind- tet bliver passagerernes foretrukne billetform. købscentre. Der er også udviklet ”klar besked”- Rejsekortet er både den mest enkle billetform portalen, som er et internt arbejdsredskab for at benytte, den er den billigste billet i langt de DSB, Metroselskabet og Movia om driftsforstyr- fleste tilfælde og vil samlet kunne tiltrække relser. Dette skal give bedre trafikinformation flere passagerer til den kollektive transport. på tværs af bus, tog og metro ud mod passage- Derudover vil et øget brug af rejsekortet betyde, rerne. at selskabernes omkostninger til at distribuere

7/70 Movia, Årsrapport 2016

2.Ledelsesberetning

8/70

Movia, Årsrapport 2016

Ledelsesberetning

Regnskabsopgørelsen viser et tilfredsstillende resultat med et bidrag (tilskudsbehov) fra kommuner og regioner til Movia på i alt 2.780 mio. kr. 41 kommuner og 2 regioner har indbetalt i alt 110,5 mio. kr. for meget i tilskud, som de får tilbage i januar 2018. 4 kommuner har indbetalt i alt 2,2 mio. kr. for lidt, hvilket de skal betale til Movia i januar 2018. Den samlede efterregulering udgør således 108 mio. kr. i alt.

Tabel 1. Regnskabsopgørelse 2016 Forskel R2015 B2016 R2016 R2016 - B2016 ------Tusinde kr. ------Pct. Bus Indtægter -1.603.167 -1.687.839 -1.699.254 -11.415 0,7 Operatørudgifter 3.008.605 3.100.883 3.016.800 -84.083 -2,7 Øvrige busdriftsudgifter 163.438 207.697 202.141 -5.556 -2,7 Bus i alt 1.568.877 1.620.741 1.519.686 -101.055 -6,2

Lokalbaner Indtægter -171.184 -181.468 -181.368 100 -0,1 Udgifter til togdrift 472.262 488.441 483.840 -4.601 -0,9 Anlæg 6.400 0 2.279 2.279 - Lokalbaner i alt 307.478 306.973 304.751 -2.222 -0,7

Fællesudgifter Administration og løn 287.176 309.600 299.966 -9.634 -3,1 Tjenestemandspensioner 15.736 17.790 18.699 909 5,1 Renter og gebyrer -1.184 -1.350 -2.433 -1.083 80,2 Ydelse rejsekortlån 64.236 65.000 57.869 -7.131 -11,0 Fællesudgifter i alt 365.963 391.040 374.102 -16.938 -4,3

Ekstraordinære poster Ekstraordinære udgifter 161.363 0 21.700 21.700 - Ekstraordinære poster i alt 161.363 0 21.700 21.700 -

Tilskudsbehov 2.940.742 2.878.643 2.779.756 -98.888 -3,4

Faktureret -2.876.865 -2.878.643 -2.888.005 -9.362 0,3

Resultat før efterregulering 63.877 0 -108.250 -108.250 -

Efterregulering -67.477 0 108.250 108.250 -

Resultat -3.600 - 0 0 - Anm.: Et negativt fortegn viser indtægter og overskud, mens et positivt fortegn viser omkostninger og underskud.

9/70 Movia, Årsrapport 2016

På baggrund af Folketingets ændringer af Lov om Trafikselskaber og et tæt samarbejde med kommuner og regioner har Movias bestyrelse i 2014 vedtaget en ny finansieringsmodel til fordeling af udgifter til busdrift og fællesudgifter mellem kommuner og regioner. Den nye finansieringsmodel er trådt i kraft 1. januar 2016.

Under ekstraordinære poster er der en udgift på 21,7 mio. kr. vedrørende en kendelse i Voldgiftsret- ten. Sagen blev anlagt i 2016 af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen mod Movia og vedrørte deres andel af indtægtsfordelingen for perioden 2009-2015, hvor styrelsen administrerede kontrakten vedrørende driften af Kyst- og Kastrupbanen.

Det fremgår af tabel 2, at tilskudsbehovet til bus, bane og fællesudgifter er faldet med 1,8 pct. om året i perioden 2013-2016. I samme periode er antallet af bus- og banetimer steget med 0,8 pct. om året, mens antallet af busser er faldet fra 1.260 til 1.250. Det viser, at Movia bliver stadig mere effektivt drevet. Det samlede passagertal har, trods konkurrencen fra flere biler, lave benzinpriser og forbedrede forhold for cyklister, været stabilt i perioden.

Tabel 2. Udvikling i tilskudsbehov mv. 2013-2016. 2016 priser Forskel R2013- Gns. Årlig R2013 R2014 R2015 B2016 R2016 R2016 vækst ------Mio. kr. ------Pct. Bus 1.582 1.588 1.592 1.621 1.520 -62,2 -1,3 Bane ekskl. Anlæg 314 311 306 307 302 -11,8 -1,3 Baneanlæg 0 15 6 0 2 2,2 190,9 Adm. og løn 293 298 291 310 300 7,4 0,8 Tjenestemandspensioner 14 15 16 18 19 5,0 10,8 Renter og gebyrer 1 -4 -1 -1 -2 -3,2 -247,0 Ydelse rejsekortlån 120 58 65 65 58 -62,5 -21,7 Tilskudsbehov ekskl. ekstraordi- nære poster 2.324 2.280 2.276 2.319 2.199 -125,1 -1,8 Ekstraordinære poster 0 0 164 0 22 21,7 Tilskudsbehov inkl. ekstraordi- nære poster 2.324 2.280 2.440 2.319 2.220 -103,4 -1,5

Produktion (bus og bane): Timer, (1.000 timer) 4.347 4.383 4.386 4.454 4.452 104,6 0,8 Passagerer (mio.) 214 213 213 218 214 -0,3 0,0

Nøgletal (bus og bane): Tilskud pr. passager (kr.) 9 9 9 9 9 -0,3 -1,3 Tilskud pr. time (kr.) 436 433 433 433 409 -26,9 -2,1

Flextrafik Passagerer (1.000 passagerer) 2.555 2.980 3.210 3.313 3.446 890,9 10,5 Tilskudsbehov (mio. kr.) 471 521 545 560 560 88,4 5,9

Tilskudsbehov til Movia (Mio. kr.) 2.795 2.802 2.985 2.879 2.780 -15,0 -0,2 Kilde: Til fastprisberegning er brugt KLs "Service ekskl. overførsler" som kan findes på: http://www.kl.dk/pl.

Udgifterne til Flextrafik er i perioden 2013-2016 steget med 5,9 pct. om året, mens antallet af passagerer er steget med 10,5 pct. om året. Bag denne udvikling ligger, at Flextrafik er stadig mere effektivt

10/70 Movia, Årsrapport 2016

drevet. På den måde kan Movia hjælpe kommunerne med at høste de krævede effektiviseringsgevin- ster på 430 mio. kr. fra KLs økonomiaftale med regeringen fra 2013.

I de følgende afsnit gennemgås regnskabet på de tre forretningsområder Bus, Flextrafik og Lokalbane samt fællesudgifter.

I tabeller og tekst kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

11/70 Movia, Årsrapport 2016

Bus

Tilskudsbehovet for bus er 101 mio. kr. lavere i forhold til budget 2016, svarende til 6,2 pct.

Tabel 3. Nøgletal for bus Forskel R2015 B2016 R2016 R2016-B2016 Pct. Passagerer (mio.)a) 202,1 207,1 203,5 -3,6 -1,8 Buslinjer (antal) 444 428 445 17,0 4,0 Busser (antal) b) 1.243 1.247 1.250 3,6 0,3 Timer (1.000) 4.238 4.298 4.302 4,8 0,1 Indtægt pr. passager (kr.) -7,9 -8,1 -8,4 -0,2 2,5 Udgift pr. passager (kr.) 15,7 16,0 15,8 -0,2 -1,0 Udgift pr. time (kr.) 748,5 769,9 748,2 -21,7 -2,8 ------Mio. kr. ------Pct. Indtægter -1.603 -1.688 -1.699 -11,4 0,7 Operatørudgifter 3.009 3.101 3.017 -84,1 -2,7 Øvrige busdriftsudgifter 163 208 202 -5,6 -2,7 Tilskudsbehov bus 1.569 1.621 1.520 -101,1 -6,2 a. Buspassagerer i R2015 og B2016 er korrigeret for den skønsmæssige effekt af nyt tællesystem i Takstområde Hovedstaden, så de er sammenlignelige med R2016. b. Summen af antal busser er ikke altid et heltal. Det skyldes at en bus der f.eks. kører et halvt år tælles som en halv bus.

Passagerindtægterne er 11,4 mio. kr. eller 0,7 pct. højere end i budget 2016. Hovedforklaringerne til de højere indtægter er:

 Indtægt pr. passager er 2,5 pct. højere end budgetteret, hvilket øger de samlede indtægter med 41,7 mio. kr. Hovedårsagerne til stigningen er, at flere passagerer end forventet har brugt de relativt dyre kontantbilletter i stedet for rejsekortet, samt at den øgede billetkontrolindsats har øget indtægterne fra kontrolafgifter med 17,7 mio. kr., svarende til 219 pct., i forhold til budgettet.  Passagertallet er 3,6 mio. eller 1,8 pct. lavere end i budget 2016, hvilket reducerer indtægterne med 30,3 mio. kr. i forhold til budgettet. Fra 2015 til 2016 er passagertallet steget med 0,7 pct.

Operatørudgifterne er 84 mio. kr. (2,7 pct.) lavere end budgetteret trods 4.800 flere bustimer (0,1 pct.). De lavere operatørudgifter skyldes hovedsageligt, at den budgetterede udvikling i indeks for diesel, løn og rente, der bruges i afregningen af busoperatørerne, er lavere end budgetteret. Movia bruger Na- tionalbankens prognoser til at budgettere indeksudviklingen.

12/70 Movia, Årsrapport 2016

Der er i 2016 brugt 202 mio. kr. til øvrige busdriftsudgifter, hvilket er 5,6 mio. kr. mindre end budgetteret.

 Udgifter til billetkontrol er øget med 9 mio. kr. efter, det i 2016 blev besluttet at gennemføre en øget billetkontrolindsats. Indtægter fra kontrolafgifter er øget med 18 mio. kr., jf. ovenfor.  Provisionsudgifter er 5 mio. kr. lavere end budgetteret. Når passagererne bruger rejsekortet, har Movia de laveste udgifter til salg i forhold til andre salgskanaler.  Abonnementsafgift til Rejsekort A/S for busområdet er faldet med 5 mio. kr.  Udgifter til køb af kort og billetter er 3 mio. kr. lavere end budgetteret pga. lavere udgifter ved køb af rejsekort.

13/70 Movia, Årsrapport 2016

Flextrafik

I Movia koordineres Flextrafikken på tværs af ordningerne Flexhandicap, Flextur, Flexkommune og Flexpatient. Jo mere kørsel der kan koordineres samlet i Movia, jo mere effektiv er kørslen, og jo lavere bliver udgiften pr. passager.

Movias Flextrafik kørsel vokser fortsat samlet set, og der har været en vækst i 2016 på godt 4 pct. i passagertallet i forhold til budget 2016. Kørselseffektiviseringen er også fortsat, og omkostningerne pr. kørt minut er reduceret med 5 pct. Flextur adskiller sig ved at udvise et fald i passagertal i forhold til 2015. Denne opbremsning i væksten er en følge af bestyrelsens beslutning om at hæve grundtaksten, fjerne ledsagerrabatten og give kommunerne mulighed for at indføre dobbelttakst i byområder.

Kørselsordningerne i Flextrafik

Flextrafik er behovsstyret kollektiv trans- Flexkommune er kørsel af borgere, der port, der planlægges efter borgernes in- f.eks. skal til læge eller speciallæge og dividuelle kørselsbehov. Kørselsordnin- ikke har mulighed for at benytte traditio- gerne kan enten være lukkede og dermed nel kollektiv transport. Borgeren bliver vi- kun for visiterede borgere, eller de kan siteret til den enkelte kørsel af kommu- være åbne for alle. Kørslen kan planlæg- nen. ges som variabel kørsel, hvor der køres efter borgerens konkrete bestilling, eller Flexpatient er en kørselsordning for bor- som rutekørsel, hvor der køres efter en gere, der skal til behandling eller under- køreplan. I Flextrafik findes følgende fem søgelse på sygehuset og ikke kan benytte kørselsordninger: traditionel kollektiv transport. Borgerne visiteres til kørsel af regionen. Flexhandicap er kørsel for svært bevæ- gelseshæmmede borgere. Borgerne visi- Flexrute er kørsel af fysisk og psykisk teres af bopælskommunen til 104 ture handicappede til dag- og aftentilbud og årligt og betaler selv en lille andel af kørsel af specialskoleelever til og fra kørslens pris samt et årligt abonnement. hjem, skole eller SFO.

Flextur er et supplement til den traditio- Kommunerne kan frit vælge, om de vil nelle kollektive transport. Alle kan be- lade deres kørselsbehov dække af nytte ordningen mod egenbetaling. Flextur, Flexkommune eller Flexrute. Grundtaksten for Flextur følger prisen for en kontantbillet med bus/tog til 3 zoner og dækker kørsel op til 10 km. Herudover betales pr. kørt kilometer. Kommunerne kan vælge at lade taksten for ture internt i kommunen svare til en 2-zoners billet i stedet for den generelle grundtakst.

14/70 Movia, Årsrapport 2016

Tabel 4. Flextrafik passagertal Forskel R2015 B2016 R2016 R2016-B2016 ------Tusinde passagerer ------Pct. Flexhandicap 442 453 518 65,1 14,4 Flextur 399 448 390 -57,3 -12,8 Flexkommune 203 232 255 23,7 10,2 Flexpatient 635 648 673 24,3 3,8 Variabel Flextrafik i alt 1.679 1.781 1.836 55,8 3,1 Flexrute 1.531 1.532 1.610 78,0 5,1 Flextrafik i alt 3.210 3.313 3.446 133,8 4,0

Det samlede passagertal for Flextrafik er 4 pct. højere end budgettet. Det skyldes flere passagerer i Flexhandicap, Flexpatient, Flexkommune og Flexrute.

Tabel 5. Flextrafik nøgletal Forskel R2015 B2016 R2016 R2016-B2016 ------Kr. ------Pct. Indtægt pr. passager a) 47,6 51,3 49,3 -1,9 -3,7 Operatørudgifter pr. passager 162,5 163,9 158,1 -5,8 -3,5 Operatørudgifter pr. rejseminut b) 7,6 7,9 7,2 -0,7 -8,9 Adm. og løn pr. passager c) 17,3 19,0 17,2 -1,8 -9,5 ------Mio. Kr. ------Pct. Brugerbetaling -40 -46 -45 1,3 -2,9 Operatørudgifter 521 543 545 2,0 0,4 Administration og løn 56 63 59 -3,7 -5,8 Flextrafik i alt 537 560 560 -0,4 -0,1 a. Indtægt pr. passager er beregnet for Flexhandicap og Flextur, som er de to ordninger, hvor der er brugerbetaling. b. Operatørudgifter pr. rejseminut er opgjort eksklusiv Flexpatientbus og Flexrute. c. Administration og løn pr. passager er beregnet for alle Flextrafikordninger inklusiv Flexrute.

Nøgletallene viser blandt andet, at der også i 2016 er sket en betydelig effektivisering i Flextrafik. Operatørudgifterne pr. rejseminut er næsten 9 pct. lavere end budget. Det skyldes bedre priser fra nye udbud og større kørselsvolumen. I 2016 er det desuden lykkedes at øge kvaliteten i kørslen i form af højere rettidighed. Den højere rettidighed og større kørselsvolumen giver således mindre ventetid og dermed øget effektivitet.

Movia har besluttet en økonomisk politik for administrations- og lønudgifter i Flextrafik, der indebæ- rer en uændret udgift pr. passager målt i faste priser fra budget 2014 til budget 2016. Udgiften i budget 2016 er således beregnet til 19 kr. pr. passager. I forhold til dette er der i regnskab 2016 en besparelse på 9,5 pct., idet udgiften i regnskab 2016 er på 17,20 kr. pr. passager.

15/70 Movia, Årsrapport 2016

Tabel 6. Flextrafik tilskudsbehov Forskel R2015 B2016 R2016 R2016-B2016 ------Mio. kr. ------Pct. Flexhandicap 87 95 95 0,4 0,4 Flextur 45 49 42 -7,7 -15,6 Flexkommune 38 44 44 -0,2 -0,6 Flexpatient 159 160 159 -1,5 -0,9 Variabel Flextrafik i alt 329 348 339 -9,0 -2,6 Flexrute 208 212 221 8,6 4,1 Flextrafik i alt 537 560 560 -0,4 -0,1

Det samlede tilskudsbehov i 2016 for Flextrafik ligger meget tæt på det budgetterede (0,1 pct. afvi- gelse) til trods for, at det samlede passagertal er 4 pct. over budget. At udgifterne ikke stiger tilsvarende skyldes bedre priser opnået i nye udbud samt en forøgelse af kvaliteten i kørslen i form af hø- jere rettidighed. Således er udgiften til Flexpatient uændret, mens der er en stigning i passagertallet på 3,8 pct.

I tidligere år har væksten i Flexhandicap været på ca. 2 pct. I 2016 er væksten i passagertallet hele 17 pct., mens tilskudsbehovet blot stiger 8 pct. i forhold til regnskab 2015. Væksten i passagertallet skyldes både, at der er flere visiterede borgere til ordningen og, at der køres flere ture pr. tilmeldt borger. En medvirkende årsag til dette kan være, at der fra 1. marts 2016 blev åbnet for anvendelse af Flex- handicap til kørsel til egen læge. Opstramningen på Flextur med højere priser og reduktion af kørsel i visse byområder har medvirket til øget brug af Flexhandicap.

Væksten i Flextur er stoppet

Passagerer Mio. kr. 500.000 60,0 450.000 50,0 400.000 350.000 40,0 300.000 250.000 30,0 200.000 20,0 150.000 100.000 10,0 50.000 0 0,0 2012 2013 2014 2015 2016

Realiserede passagerer B2016 passagerer Realiseret tilskudsbehov (mio. kr.) B2016 tilskudsbehov

16/70 Movia, Årsrapport 2016

I Flextur har der gennem flere år været en høj vækst i passagertal og i kommunernes udgift til ordningen. For at stoppe væksten er der i 2016 indført forskellige efterspørgselsbegrænsende tiltag i Flextur-ordningen, herunder har flere kommuner besluttet at hæve prisen og følge Movias grundtakst, som er højere end kommunetakst, ledsagerrabatten er fjernet, og der er indført forsøg med geografiske begrænsninger i kørslen og forsøg med højere takster i nogle kommuner. Det har ført til et mindre fald i passagertallet i 2016 i forhold til 2015. Sammen med en effektivisering i driften giver passagerfaldet et fald i kommunernes udgift til Flextrafik i 2016 sammenlignet med 2015.

I Flexkommune er der en vækst fra regnskab 2015 til 2016 på 20 pct. Det er positivt for kommunernes økonomi, at Movia kan løse kommunernes kørselsopgaver og, at kommunerne i højere grad vælger at lade Movia udbyde og koordinere kørslen.

17/70 Movia, Årsrapport 2016

Lokalbane

Resultatet for lokalbane er et samlet fald i tilskudsbehovet på 4,5 mio. kr. ekskl. anlæg, jf. anmærk- ning i tabel 7.

Tabel 7. Lokalbane Forskel R2015 B2016 R2016 R2016-B2016 Pct. Passagerer (1.000) 10.368,7 10.672,8 10.324,0 -348,8 -3,3 Togkilometer (1.000) 7.795 8.080 7.857 -223,2 -2,8 Tilskud pr. passager (kr.) 29,0 28,8 29,3 0,5 1,9 ------Mio. Kr. ------Pct. Indtægter -171 -181 -181 0,1 -0,1 Udgifter til togdrift ex. anlæga) 472 488 484 -4,6 -0,9 Tilskudsbehov ex. anlæg 301 307 302 -4,5 -1,5 Anm.: En anlægsudgift på 2,3 mio. kr. er ikke med i tabel 7. Anlægsudgiften er ikke budgetteret, og er afregnet særskilt med Region Hovedstaden og påvirker derfor ikke efterreguleringen. a) Udgifter til togdrift er inklusive leasingudgifter og infrastrukturtilskud, men eksklusiv anlæg.

Hovedårsagen til, at antallet af passagerer og togkilometer er lavere end budgetteret, er, at Region Hovedstaden har besluttet at aflyse en budgetteret udvidelse af aftenbetjeningen på lokalbanerne i Region Hovedstaden.

Indtægterne i regnskab 2016 er uændrede i forhold til budget 2016. Lokalbanerne i Region Hovedsta- den har højere indtægt pr. passager end budgetteret, hvilket på trods af færre passagerer medfører en lille stigning i de samlede indtægter. I Lokalbanerne i Region Sjælland er passagerudviklingen stabil, men indtægten pr. passager falder, hvilket samlet set giver et lille fald i indtægterne.

Udgifterne til lokalbane eksklusive anlæg lander 4,6 mio. kr. under budget 2016. Udgifterne falder som følge af mindre drift i Region Hovedstaden og generelt lavere indeks end forventet i budget 2016.

I det følgende beskrives de vigtigste faktorer, som øger udgiften i forhold til det budgetterede. Region Hovedstaden har i 2016 givet en ekstra bevilling på 7,9 mio. kr. til vedligeholdelse af skinner, som derfor giver en tilsvarende budgetafvigelse. Bevillingen er imidlertid afregnet særskilt og påvirker ikke efterreguleringen. I forhold til budgettet er banernes andel af abonnementsafgifter til Rejsekort A/S 3,4 mio. kr. højere. Abonnementsafgiften har været budgetteret efter passagerer, men ifølge Movias regnskabspraksis skal fordelingen være indtægter, hvilket giver en højere andel til lokalbane. Bonusudbe- talinger som består af passager- kvalitets- og regularitetsbonus, har i Region Sjælland været 1,2 mio. kr. over budget, mens bonus i Region Hovedstaden er som budgetteret.

Anlægsudgifter på 2,3 mio. kr. vedrører følgende to projekter:

 Trafikinformation (Realtid)  Forundersøgelse Lokalbanens Visionsplan

18/70 Movia, Årsrapport 2016

Fællesudgifter

De samlede fællesudgifter udgøres af en række udgifter til bl.a. kundecenter, salg, marketing, billetkontrol og administration samt finansielle udgifter. De samlede fællesudgifter er 16,9 mio. kr. lavere end budgetteret.

Fællesudgifterne eksklusiv pensions- og finansielle udgifter er 9,6 mio. kr. lavere end budgetteret, hvilket hænger sammen med det systematiske arbejde med effektiviseringer. Movia har i den sam- menhæng bl.a. igangsat et arbejde med at finde et billigere domicil, og i mellemtiden udvises der på- holdenhed med udgifter til forbedringer på eksisterende domicil. Endvidere er Movias to lokaliteter i Herlev og Roskilde slået sammen til en lokalitet i Herlev i løbet af 2016. Dette har udover at under- støtte en mere koordineret driftsopfølgning også reduceret driftsudgifterne.

Renter og gebyrer viser en nettoindtægt på 2,4 mio. kr., hvilket er 1,1 mio. kr. mere end budgetteret. Renter og gebyrer består primært af rykkergebyrer på kontrolafgifter og udgifter til bankgebyrer og renter. Indtægter fra kontrolafgifter er steget i takt med, at der er indsat flere billetkontrollører, og der udstedes flere kontrolafgifter. Bankgebyrer er steget dels pga. øgede renteudgifter til indestående på bankkonti og dels pga. flere rejsende på rejsekort og i Flexhandicap.

Ydelse på rejsekortlån er 7,1 mio. kr. lavere end budgetteret. Det skyldes, at tilbagebetaling fra Rejse- kort A/S på ansvarlige lån – som modregnes i udgiften til ydelse på rejsekortlån – er begyndt i 2016, mens tilbagebetalingen var budgetteret til først at begynde i 2017.

Ekstraordinære poster

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anlagde i maj måned 2016 voldgiftssag mod Movia med påstand om, at Movia uretmæssigt havde ændret sit passagertællesystem, hvorved Movia siden 2009 havde fået en større andel af billetindtægterne i Hovedstadsområdet, end man ellers ville have fået.

Voldgiftsretten har 10. oktober 2016 afgjort, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal sidestilles med DSB og Metroselskabet for så vidt angår indtægtsdelingen for 2009-2015, jf. voldgiftskendelsen fra januar 2015. Voldgiftsrettens kendelse betyder, at Movia i 2016 har efterbetalt i alt 21,7 mio.kr. til Tra- fik-, Bygge- og Boligstyrelsen for årene 2009 – 2015.

Tilskud

I 2016 er der faktureret 2.888 mio. kr. til kommuner og regioner. Tilskudsbehovet er opgjort til 2.780 mio. kr.

Forskellen mellem tilskudsbehovet og faktureringen – efterreguleringen - er på netto 108 mio. kr. som udbetales til kommuner og regioner i januar 2018.

19/70 Movia, Årsrapport 2016

41 kommuner og 2 regioner har indbetalt i alt 110,5 mio. kr. for meget i tilskud, som de får tilbage i forbindelse med efterreguleringen i januar 2018. 4 kommuner har indbetalt i alt 2,2 mio. kr. for lidt, hvilket de skal betale til Movia i januar 2018. Fordelingen af efterreguleringen på kommuner og regioner er opgjort i kapitel 4.

Årets resultat er 0 mio. kr. Det vil sige hele årets tilskudsbehov dækkes af kommuner og regioner.

Efterfølgende begivenheder

Der er ikke efter årsregnskabsafslutningen indtruffet begivenheder af væsentlig betydning for års- regnskabet 2016.

20/70 Movia, Årsrapport 2016

3.Årsregnskab

21/70

Movia, Årsrapport 2016

Årsregnskab 2016 Regnskabsopgørelse

Movias årsregnskab 2016 bygger på de udgiftsbaserede regnskabsprincipper. Regnskabsopgørelsen er opstillet ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer og danner grundlag for Movias efterregulering til kommuner og regioner for regnskabsåret 2016.

Tabel 8. Regnskabsopgørelse 2016 (identisk med tabel 1) Forskel R2015 B2016 R2016 R2016 - B2016 ------Tusinde kr. ------Pct. Bus Indtægter -1.603.167 -1.687.839 -1.699.254 -11.415 0,7 Operatørudgifter 3.008.605 3.100.883 3.016.800 -84.083 -2,7 Øvrige busdriftsudgifter 163.438 207.697 202.141 -5.556 -2,7 Bus i alt 1.568.877 1.620.741 1.519.686 -101.055 -6,2

Lokalbaner Indtægter -171.184 -181.468 -181.368 100 -0,1 Udgifter til togdrift 472.262 488.441 483.840 -4.601 -0,9 Anlæg 6.400 0 2.279 2.279 - Lokalbaner i alt 307.478 306.973 304.751 -2.222 -0,7

Ekstraordinære poster Ekstraordinære udgifter 161.363 0 21.700 21.700 - Ekstraordinære poster i alt 161.363 0 21.700 21.700 -

Tilskudsbehov 2.940.742 2.878.643 2.779.756 -98.888 -3,4

Faktureret -2.876.865 -2.878.643 -2.888.005 -9.362 0,3

Resultat før efterregulering 63.877 0 -108.250 -108.250 -

Efterregulering -67.477 0 108.250 108.250 -

Resultat -3.600 - 0 0 - Anm.: Et negativt fortegn viser indtægter og overskud, mens et positivt fortegn viser omkostninger og underskud.

22/70 Movia, Årsrapport 2016

Balance

Tabel 9. Balance Noter AKTIVER 1. januar 31. december ------Tusinde kr. ------Immaterielle anlæg 2.114 8.979 Grunde og Bygninger 61.136 59.410 Tekniske anlæg og biler 232.345 211.007 Anlæg under udførelse 4.858 3.726 1 Anlægsaktiver 300.453 283.122 2 Aktier og kapitalandele 617.873 594.978 3 Ansvarlig lånekapital 163.774 160.342 Deposita vedr. indgående lejemål 2.566 2.565 Langfristede tilgodehavender 784.212 757.885 4 Andre tilgodehavender 82.061 29.427 5 Tilgodehavender ejere og tilknyttede selskaber 287.323 225.763 Periodeafgrænsningsposter 2.015 59.875 Kortfristede tilgodehavender 371.399 315.065 Banker 128.635 142.873 Kontante beholdninger 76 1 6 Likvide aktiver 128.711 142.874 AKTIVER I ALT 1.584.776 1.498.947

PASSIVER Balancekonto -464.679 -448.787 Skattefinansierede aktiver 300.453 283.122 7 Egenkapital -164.226 -165.664 8 Pensionsforpligtelser 635.712 635.712 Anlægspulje 3.600 Hensatte forpligtelser 635.712 639.312 9 Kommunekredit 447.514 391.617 9 Leasinggæld 0 0 Deposita 2.180 2.196 Langfristet gæld 449.694 393.813 9 Kortfristet del af langfristet gæld 55.743 55.869 Indenlandske kreditorer 332.849 243.466 10 Gæld ejere og tilknyttede selskaber 148.421 206.725 Forudbetalt rejsekort-rejser 69.516 74.300 Skyldige feriepenge 31.515 32.595 Skyldige omkostninger 25.551 18.531 Kortfristet gæld 663.596 631.486 PASSIVER I ALT 1.584.776 1.498.947

11 Garantiforpligtelse 12 Eventualforpligtelser og -rettigheder 13 Finansiel sikring 14 Modtagne garantier 15 Leje-/operationelle leasingaftaler

23/70 Movia, Årsrapport 2016

Noter

Note 1. Anlægsoversigt Immat. Anlæg Lejede Tekniske anlægs- under Grunde Bygninger lokaler Biler anlæg aktiver udførelse I alt ------Tusinde kr. ------Kostpris 1. januar 2016 19.408 53.279 7.902 7.950 423.344 89.512 4.858 606.253 Tilgang i året 0 0 0 0 0 2.379 6.678 9.058 Afgang i året 0 0 0 -181 0 -13.573 0 -13.754 Overførsler 0 0 0 0 0 7.811 -7.811 0 Kostpris 31. december 2016 19.408 53.279 7.902 7.769 423.344 86.129 3.726 601.557 Akkumulerede ned- og afskrivninger 1. januar 2016 0 12.762 6.690 4.551 194.398 87.398 0 305.800 Årets afskrivninger 0 1.565 161 971 20.367 3.325 0 26.389 Af- og nedskrivninger afhændede aktiver 0 0 0 -181 0 -13.573 0 -13.754 Ned- og afskrivninger 31. december 2016 0 14.328 6.851 5.341 214.765 77.150 0 318.434 Regnskabsmæssig- værdi 31. december 2016 19.408 38.951 1.051 2.428 208.579 8.979 3.726 283.122

Note 2. Aktier og kapitalandel i tilknyttede selskaber Ejerandel 1. januar Ændringer 31. december Pct. ------Tusinde kr. ------Rejsekort A/S 28,9 81.345 -24.677 56.668 Rejseplanen A/S 21,7 1.825 -65 1.761 Lokaltog A/S 75,7 534.702 1.847 536.549 I alt 617.873 -22.894 594.978

Værdien af Movias aktiebeholdning i selskaberne Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S er tilpasset som følge af årets resultat for 2015 i selskaberne. Ejerandelene er opgjort pr. 31. december 2015.

Movias ejerandele i tilknyttede selskaber er i 2016 er faldet med 22,9 mio. kr., hvilket skyldes årets resultat i selskaberne samt en kapitalregulering i Rejsekort A/S., som påvirker egenkapitalen negativt med 24,7 mio. kr.

24/70 Movia, Årsrapport 2016

Note 3. Ansvarlig Lånekapital – Rejsekort A/S 1. januar Ændringer Afdrag 31. december ------Tusinde kr. ------Rejsekort A/S 163.774 2.139 -5.571 160.342 I alt 163.774 2.139 -5.571 160.342

Movia har i tidligere år indskudt ansvarlig lånekapital i selskabet Rejsekort A/S.

I 2016 er der tilskrevet 2,1 mio.kr. i renteindtægter på Movias andel af den ansvarlige lånekapital hos Rejsekort A/S og afdraget 5,6 mio. kr. Ultimo 2016 er Movias andel af den ansvarlige lånekapital hos Rejsekort A/S på 160,3 mio.kr.

Note 4. Andre tilgodehavender Årets resultat blev påvirket af afskrivninger på debitorer på 1,9 mio. kr.

Der har ikke været afskrivninger af enkelte sager over 50.000 kr. i 2016. De resterende afskrivninger i 2016 kan henføres til sager med en værdi under 50.000 kr., hvoraf 1,8 mio. kr. vedrører kontrolafgifter. Kontrolafgifter afskrives fuldt ud ved overdragelsen til SKAT og indtægtsføres i takt med, at SKAT ind- driver de skyldige beløb. SKAT’s inddrivelsessystem EFI er imidlertid ude af drift.

Primo januar var 4,0 mio. kr. hensat til tab på debitorer. Dette beløb er i 2016 opjusteret med 4,1 mio. kr., så den samlede hensættelse til tab på debitorer er 8,1 mio. kr. ultimo 2016.

Indtægter og udgifter til igangværende puljeprojekter finansieret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og kommuner er indregnet i Andre tilgodehavender. Movias tilgodehavender fra igangværende projekter udgjorde ultimo 2016 27,0 mio. kr. Movia har i 2016 modtaget tilskud på i alt 26,1 mio. kr. vedrørende igangværende og afsluttede projekter

Note 5. Tilgodehavender vedrørende ejere og tilknyttede selskaber 1. januar 31. december ------Tusinde kr. ------Kommuner 236.669 198.049 Regioner 47.326 25.176 Tilknyttede selskaber 3.329 2.538 I alt 287.323 225.763

Faldet fra 1. januar 2016 til 31. december 2016 skyldes primært et fald i tilgodehavende efterregulering hos kommuner.

25/70 Movia, Årsrapport 2016

Note 6. Likvide aktiver

Finansieringsopgørelse R2015 R2016 - - - - - Tusinde kr. - - - - - Likvide beholdninger primo 328.378 128.711 Tilgang af likvide aktiver +/- Årets resultat -3.600 0 +/- Lånoptagelse 0 0 +/- Øvrige finansforskydninger -140.688 69.934 Anvendelse af likvide midler Afdrag på lån -55.379 -55.771 Likvide midler ultimo 128.711 142.874

Udvikling i likviditet

600 500 400 300 200 100 0 -100 -200 -300

Mål (150 mio. kr.) Kassekredit (-300 mio kr.) Likviditet (inkl. obl.) 365 dages gns.

Note 7. Udvikling i egenkapitalen i 2016 31. december 2016 Tusinde kr. Primo -164.226 Overført til Anlægspulje -3.600 Årets resultat 0 Afskrivninger af anlægsaktiver -26.389 Køb/Salg af anlægsaktiver 9.058 Opskrivning/nedskrivning af aktiver -26.326 Afdrag lån 55.509 Regulering af hensættelser -9.690 Ultimo -165.664

26/70 Movia, Årsrapport 2016

Udviklingen i egenkapitalen skyldes korrektionen af sidste års resultat på 3,6 mio. kr., der er reklassi- ficeret til anlægspulje.

Note 8. Pensionsforpligtelser Movias pensionsforpligtelse til tjenestemænd er aktuarberegnet pr. 31. december 2015 til 635,7 mio. kr. og bliver aktuarberegnet igen i 2020 i henhold til regnskabspraksis.

Note 9. Langfristet gæld Hovedstol Primo Ultimo Udløbsdato Sikring ------Tusinde kr. ------Rejsekortlån - variabelt 180.000 136.500 126.000 28-12-2028 Rente-Swap Rejsekortlån - variabelt 70.000 44.545 38.182 21-12-2022 Rente-Swap Rejsekortlån - variabelt 130.000 57.197 38.384 19-10-2018 Rente-Swap Rejsekortlån - variabelt 58.000 46.788 43.878 03-10-2028 Rente-Swap Rejsekortlån - variabelt 120.000 107.586 101.733 24-10-2028 Rente-Swap Rejsekortlån - variabelt 123.000 110.379 99.310 18-12-2028 - Leasinggæld 39.370 262 0 30-09-2016 - I alt 720.370 503.257 447.486

Alle Movias lån er optaget hos Kommunekredit.

Gæld til Kommunekredit udgør 447,5 mio. kr. Heraf forfalder 55,9 mio. kr. til betaling i 2017. Movias leasingaftale med Dansk Leasing udløb i september 2016.

Note 10. Gæld vedrørende ejere og tilknyttede selskaber 1. januar 31. december ------Tusinde kr. ------Kommuner 52.273 113.726 Regioner 63.986 50.440 Tilknyttede selskaber 32.162 42.559 I alt 148.421 206.725

Stigningen fra 1. januar til 31. december 2016 skyldes primært en forøgelse af skyldig efterregulering til kommuner og regioner, der i 2016 er vokset fra 115,9 mio. kr. til 161,5 mio. kr. I 2015 indeholdt po- sten efterregulering til kommuner og regioner for årene 2014 og 2015, mens gæld vedrørende ejere og tilknyttede selskaber pr 31. december 2016 indeholder efterreguleringen for årene 2015 og 2016.

Note 11. Garantiforpligtelser Restbeløb Udløb Vedrørende Tusinde kr. Danske Bank 10.000 31-12-2017 Kassekredit, Lokaltog A/S Handelsbanken 380.124 02-01-2034 Køb af nye tog, Lokaltog A/S Handelsbanken 55.439 30-09-2036 Lån optaget, Lokaltog A/S

27/70 Movia, Årsrapport 2016

Note 12. Eventualforpligtelser og rettigheder

 Driften af variabel Flexkørsel er organiseret i foreningen FlexDanmark F.m.b.a., som Movia er med- lem af. Movia har over for foreningen garanteret en andel af feriepengeforpligtelsen, svarende til Movias andel af den samlede kørsel.

 En operatør har i 2013 rejst et krav overfor Movia om erstatning for skader på nogle ruder i et mindre antal busser som følge af opsætning af reklamer. Kravet er behæftet med stor usikkerhed og er ikke anerkendt. Et eventuelt erstatningsbeløb er ikke fastlagt, men vurderes at være begrænset på grund af bussernes alder og kontraktens længde.

 Indtægtssamarbejdet som Movia er en del af, er forpligtet til at refundere ubrugte klippekort indtil primo februar 2018. Ligeledes er Movia forpligtet til at refundere visse rejsekort solgt til engros kunder, når kortene udløber.

 En operatør har rejst krav mod Movia i anledning af, at Movias underleverandør efter det påståede fejlagtigt har afmonteret logoer på seks busser. Operatøren påstår, at busserne som resultat heraf ikke har kunnet køre. Operatøren mener at have haft et driftstab uden dog, at denne har fremlagt nogen former for dokumentation. Kravet vurderes derfor at være behæftet med stor usikkerhed.

 Uenighed mellem Movia og en operatør om udskiftning af en fjernvarmeunit på en chaufførlokali- tet. Det vurderes at sagen kan falde ud til begge sider.

Note 13. Finansiel sikring Markedsværdi 31. december Hovedstol Ultimo Rente 2016 Handelsdato Udløbsdato ------Tusinde kr. ------Rejsekortlån - variabelt 180.000 -126.000 1,5% -7.361 10-12-2012 28-12-2028 Rejsekortlån - variabelt 70.000 -38.182 3,4% -4.007 22-12-2009 19-12-2022 Rejsekortlån - variabelt 130.000 -38.384 2,5% -1.195 01-12-2010 19-10-2018 Rejsekortlån - variabelt 58.000 -43.878 3,5% -8.845 05-07-2011 03-10-2028 Rejsekortlån - variabelt 120.000 -101.733 1,6% -6.578 18-06-2014 24-10-2028 Total 558.000 -348.176 -27.987 Anm.: Alle renteswap-aftaler er indgået med Nordea Bank Finland Plc.

Movia har indgået ovenstående aftaler om renteswap med det formål at omlægge variable rentebeta- linger til en fast rente. Renteswaps reducerer dermed Movias risiko for udgiftsstigning ved stigende renteniveau.

Markedsværdi pr. 31. december 2016 af ovenstående renteswaps er negativ med 28,0 mio. kr. Beløbet er i overensstemmelse med gældende regnskabsregler ikke indregnet i årsregnskabet.

28/70 Movia, Årsrapport 2016

Note 14. Modtagne garantier 1. januar 31. december ------Tusinde kr. ------Kortsalg 3.273 3.018 Kontrakter 140.050 129.000 Flextrafik 13.216 19.940 Andre 1.000 1.000 I alt 157.539 152.958

Garantier er i al væsentlighed de garantier, Movias leverandører har stillet i henhold til indgåede kontrakter.

Note 15. Leje-/operationelle leasingaftaler Movias leje-/leasingforpligtelser udgjorde 16,7 mio.kr. ultimo 2016. De årlige omkostninger udgør 11,0 mio. kr.

29/70 Movia, Årsrapport 2016

Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet for 2016 aflægges i henhold til plementsperioden følger Social- og Indenrigs- gældende lovgivning og efter Social- og Inden- ministeriets retningslinjer i Budget- og regn- rigsministeriets retningslinjer i Budget- og skabssystem for Kommuner. regnskabssystem for Kommuner, tilpasset Mo- vias særlige forhold. Der er foretaget tilpasning Efterregulering af den modtagne forbrugsbeta- af regnskabsopstilling i året, herunder er den ling og a conto tilskud indregnes i resultatopgø- omkostningsbaserede resultatopgørelse samt relsen i det regnskabsår, den vedrører. pengestrømsopgørelse udgået. Der er ikke foretaget ændringer i sammenligningstallene for Afdrag på rejsekort-lån udgiftsføres under fæl- den udgiftsbaserede resultatopgørelse og ba- lesudgifter. Renteudgifter på rejsekort-lån blev lance, ligesom principper for indregning og må- aktiveret i anlægsperioden frem til 30. juni ling er uændret. 2012. De aktiverede renteudgifter udgiftsføres i takt med ydelserne på lånene. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af selskabets resultat og præsentation af selska- Ydelser fra Rejsekort A/S på ansvarlig lånekapi- bets væsentlige faglige resultater og aktivitets- tal - udlånt fra Movia til Rejsekort A/S -ind- niveau. tægtsføres under fællesudgifter.

Årsregnskabet er grundlæggende opbygget Aktiver således: Anlægsaktiver + Driftens tilskudsbehov Aktiver indregnes i balancen, når aktivet forven- - Tilskud faktureret tes anvendt i mere end et regnskabsår, når aktivets værdi kan måles pålideligt, samt når akti- +/- Efterregulering fra/til kommuner/regioner vets værdi udgør mere end 100.000 kr. = Resultat

Forbedring af et aktivs egenskaber, eller for- Driftens tilskudsbehov finansieres med løbende længelse af et aktivs brugstid, aktiveres sam- forbrugs- og a conto indbetalinger fra kommu- men med det pågældende aktiv, og afskrives ner/regioner. Difference mellem realiseret til- over den nye brugstid. Udgifter til mindre repa- skudsbehov og forbrugs- og a conto betalinger rationer og lignende, som ikke har en væsentlig udgør den efterregulering, som endeligt afreg- indflydelse på aktivets brugstid eller egenska- nes over for kommuner og regioner i januar året ber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori efter regnskabsaflæggelsen. de afholdes.

Der udarbejdes ikke koncernregnskab for Mo- Finansielt leasede aktiver indregnes og måles via. på tilsvarende vis som aktiver, der ejes af Movia. For finansielle leasingkontrakter opgø- Indregning af indtægter og udgifter res kostprisen til laveste værdi af dagsværdien Salgsindtægter og driftsudgifter indregnes i re- af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige sultatopgørelsen i det regnskabsår, de vedrø- leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien rer, forudsat at de er kendte for Movia inden anvendes leasingaftalens interne rentefod som udløbet af supplementsperioden. Herunder diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for indregnes også forventede reguleringer. Sup- denne.

30/70 Movia, Årsrapport 2016

Der optages grupperede aktiver i balancen i det Materielle anlægsaktiver under opførelse opta- omfang, grupperingen overstiger minimumsbe- ges til de samlede afholdte omkostninger på løbet for aktivering. balancetidspunktet.

Immaterielle anlægsaktiver For egen fremstillede aktiver omfatter kostpri- Væsentlige udviklingsprojekter aktiveres til an- sen direkte udgifter til materialer, komponenter skaffelsespris. Interne udviklingsprojekter ud- og underleverandører. giftsføres i takt med projektets færdiggørelse. For rejsekortsystemet omfatter afholdte an- Patenter værdiansættes ikke. lægsomkostninger også renter på lånefinansie- ringen indtil anlægget blev taget i brug. Derefter Der foretages lineære afskrivninger over den er rentetilskrivningen på lån udgiftsført. Rejse- forventede brugstid, baseret på følgende vur- kortsystemet forventes at have en brugstid på dering af aktivernes forventede brugstider: 15 år. Afdragsprofilen på lånefinansieringen er tilrettelagt på samme måde.

Udviklingsprojekter 3 - 10 år Rejsekortanlæg afskrives over perioden 2012 – Patenter Afskrives ikke 2027. Der foretages lineære afskrivninger i an- læggets brugstid, baseret på den forventede restlevetid. Grunde og bygninger Grunde og bygninger anskaffet før 1. januar Eftersom hovedaktivitetens brugstid er fastsat 1999 værdiansættes til den offentlige ejen- til 2027, vurderes det som mest retvisende, at domsvurdering pr. 1. januar 2004, mens grunde eksempelvis en tilgang i f.eks. 2017 afskrives og bygninger anskaffet efter 1. januar 1999 op- over hovedaktivitetens resterende brugstid, tages til kostpris. Kostprisen omfatter anskaf- som til den tid vil være 10 år. felsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet til anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor ak- Der foretages lineære afskrivninger over den tivet er klar til brug. forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vur- Tekniske anlæg og biler 3 - 7 år dering af aktivernes forventede brugstider: Over perioden Rejsekort 2012 – 2027 Grunde Afskrives ikke

Bygninger 15 - 50 år Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mel- Indretning af lejede lokaler 10 år lem salgsprisen med fradrag for salgsomkost- ninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes under fællesudgifter. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver optages til kostpris Anlæg under udførelse med fradrag af akkumulerede af- og nedskriv- Anlæg under udførelse er aktiver, som er under ninger. opførelse eller konstruktion ved årets slutning. Udgifter afholdt på materielle anlægsaktiver

31/70 Movia, Årsrapport 2016

under udførelse indregnes i takt med, at udgif- Tilgodehavender ten afholdes, og når de kan afgrænses og opgø- Tilgodehavender værdiansættes til nominel res pålideligt. Ved opførelse af bygninger vil værdi. Der foretages nedskrivning til imødegå- indregningen blive foretaget på baggrund af else af forventet tab, såfremt det vurderes, at kostpris eller færdiggørelsesgrad. der er risiko for, at tilgodehavendet ikke kan betales. I regnskabet vil det fremgå, hvor meget Når anlægsaktivet under udførelse er afsluttet, der er udgiftsført som konstaterede tab, samt skal anlægget aktiveres og afskrivning påbe- hvor meget, der er hensat til tab. gyndes. Eventuelle væsentlige tabsrisici, der ikke kan Anlæg under udførelse afskrives ikke. opgøres, omtales under eventualforpligtelser.

Finansielle anlægsaktiver (Aktier og kapitalan- Tilgodehavender, der forfalder til betaling efter dele samt Ansvarlig lånekapital) 1 år, indregnes som langfristede tilgodehaven- Kapitalandele i selskaber, som Movia har med- der under omsætningsaktiver. ejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest forelig- Periodeafgrænsningsposter gende årsregnskab for selskabet, som svarer til Periodeafgrænsningsposter, indregnet under Movias ejerandel ultimo indeværende regn- omsætningsaktiver, omfatter omkostninger skabsår. Kapitalindskud i selskaberne, der er vedrørende efterfølgende regnskabsår. indskudt efter det seneste foreliggende års- regnskab for selskabet, indregnes i balancen Obligationer med værdien af kontantindskuddet. Værdipapirer opgøres og indregnes til markeds- værdien pr. 31. december. Varebeholdninger og forbrugsmaterialer Råvarer, hjælpematerialer og biprodukter, samt Passiver varer indkøbt til Movias eget brug, udgiftsføres i takt med at udgifterne afholdes. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser medtages til den forven- Grunde og bygninger til videresalg tede økonomiske forpligtelse. Grunde og bygninger til videresalg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg, og Andre hensatte forpligtelser aktivet ikke længere anvendes direkte i ”pro- Omkostninger til miljøforpligtelser og garanti- duktionen”. Der foretages ikke afskrivninger på forpligtelser indregnes alene, når Movia som bygninger til videresalg. følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at Grunde og bygninger til videresalg optages til indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug den offentlige vurdering pr. 1. januar 2004, så- af Movias økonomiske ressourcer. fremt anlægget er købt før 1. januar 1999. An- læg købt efter denne dato optages til anskaffel- Pensionsforpligtelser sessum tillagt forbedringer og fradrag for tidli- Et begrænset antal af Movias medarbejdere er gere afskrivninger. tjenestemandsansatte. Movia har endvidere indgået pensionsaftaler med visse personale- Forefindes ingen offentlig vurdering, optages grupper. Kapitalværdien af pensionsforpligtel- aktiverne til valuar vurdering. Vurderingen fore- sen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forud- tages af eksterne valuarer. sætninger fra Social- og Indenrigsministeriet.

32/70 Movia, Årsrapport 2016

Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæs- Kortfristede gældsforpligtelser sig beregning af pensionsforpligtelsen vedrø- Periodeafgrænsningsposter indregnet under rende tjenestemænd. forpligtelser omfatter modtagne betalinger ved- rørende indtægter i de efterfølgende år. Forud- Anlægspulje betalinger for rejser på rejsekort optages til no- Som gæld på balancen kan optages forudbeta- minel værdi. linger fra kommuner/regioner til senere afholdelse af anlægsudgifter, samt beløb som besty- Skyldige omkostninger tager udgangspunkt i relsen måtte beslutte at hensætte til senere af- transaktionsprincippet og omfatter leverede holdelse af anlægsudgifter. Ved afholdelse af varer eller ydelser, hvor faktura først fremkom- anlægsudgifter nedskrives gælden i balancen. mer til registrering efter regnskabsårets afslut- ning, eller betaling først sker efter regnskabs- Leasinggæld årets afstemning. Finansielt leasede aktiver indregnes i anlægs- kartoteket og afskrives. Den kapitaliserede lea- Feriepengeforpligtelsen vedrørende tjeneste- singforpligtelse indgår under finansielle forplig- mandsansatte, medarbejdere ansat på tjene- telser. stemandslignende vilkår og funktionæransatte beregnes af den ferieberettigede løn.

33/70 Movia, Årsrapport 2016

Ledelseserklæring

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2016 for Trafikselskabet Movia.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med kravene i Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”.

Det er endvidere vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og udviklingen i Movias aktiviteter og økonomiske forhold.

København, 23. februar 2017

______

Dorthe Nøhr Pedersen Administrerende direktør

______

Thomas Gyldal Petersen Per Hovmand John Schmidt Andersen Formand Næstformand

______

Jakob Hougaard Poul Erik Ibsen Peter Jacobsen

______

Knud Larsen Jens Mandrup Rasmussen Hans Toft

34/70 Movia, Årsrapport 2016

Den uafhængige revisors erklæring

Til bestyrelsen i Trafikselskabet Movia

Revisionspåtegning på årsregnskabet

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Trafikselskabet Movia for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016 side 23-38. Årsregnskabet omfatter udgiftsbaseret regnskabsopgørelse, balance, anvendt regnskabspraksis og noter med følgende hovedtal:

 Resultat (overskud) før efterregulering på 108 mio. kr.  Aktiver i alt på 1.584 mio. kr.  Egenkapital i alt på –161 mio. kr.

Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med kravene i ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i ”be- kendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.”. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af Trafikselskabet Movia i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnå- ede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen

Trafikselskabet Movia har i overensstemmelse med kravene i ”bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.” medtaget det bestyrelsen godkendte resultatbudget for 2016 som sammenligningstal i årsregnskabet for 2016. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med kravene i Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

35/70 Movia, Årsrapport 2016

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Trafikselskabet Movias evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlin- formationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder profes- sionel skepsis under revisionen. Herudover:

 Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sam- mensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

 Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af Trafikselskabet Movias interne kontrol.

 Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rime- lige.

 Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væ- sentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Trafikselskabet Movias evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregn- skabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisions- påtegning.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

36/70 Movia, Årsrapport 2016

Andre oplysninger end årsregnskabet og revisors erklæring herom Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den ud- førte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

København, den 23. februar 2017

Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab CVR-nummer 30700228

Carsten Kjær statsautoriseret revisor

37/70 Movia, Årsrapport 2016

4.Fordelingsregnskab 2016

38/70

Movia, Årsrapport 2016

Fordelingsregnskab 2016

I 2016 udgør tilskudsbehovet 2.779,8 mio. kr. Ifølge Lov om Trafikselskaber skal Movias tilskudsbehov dækkes af tilskud fra kommuner og regioner. Kommuner og regioner har i 2016 indbetalt 2.888,0 mio. kr. i tilskud. Der bliver udbetalt 108 mio. kr. i efterregulering for årsregnskab 2016 til kommuner og regioner. Heraf betales 110,5 mio. kr. tilbage til 41 kommuner og 2 regioner, mens 4 kommuner skal betale 2,2 mio. kr. til Movia. Efterreguleringen vil blive afregnet i januar 2018.

2016 er det første år, hvor kommuner og regioners tilskud til Movia er fordelt med den nye finansieringsmodel. Modellen indebærer, at regionerne får trafikkøberansvar for flere buslinjer, og kommunerne skal medfinansiere Movias fællesudgifter. I de enkelte kommuner og regioner er der derfor væ- sentlige ændringer mellem regnskab 2015 og regnskab 2016 i posterne bus og fællesudgifter.

Regionalt tilskud og efterregulering

Regionernes tilskud er i de to nedenstående tabeller fordelt på relevante kategorier for regionerne.

Movia skal betale 9,8 mio. kr. til Region Hovedstaden i januar 2018.

Tabel 10. Region Hovedstaden Efter- R2015 R2016 Faktureret regulering ------Tusinde kr. ------Bus 95.643 226.461 -223.886 -2.575 Flexpatient 28.359 28.585 -28.959 375 Lokalbane 121.723 118.871 -125.487 6.616 Fællesudgifter ekskl. Flextrafik 249.954 165.830 -173.381 7.551 Ekstraordinære poster 16.195 2.178 0 -2.178 Tilskud i alt 511.875 541.924 -551.713 9.789 Anm.: Et positivt fortegn på efterreguleringen er efterbetaling fra Movia, mens et negativt fortegn er efterbetaling til Movia

Movia skal betale 4,6 mio. kr. til Region Sjælland i januar 2018.

Tabel 11. Region Sjælland Efter- R2015 R2016 Faktureret regulering ------Tusinde kr. ------Bus 98.963 145.594 -147.609 2.015 Flexpatient 130.678 130.031 -131.087 1.056 Lokalbane 185.755 185.881 -186.876 995 Fællesudgifter ekskl. Flextrafik 71.723 30.583 -31.574 992 Ekstraordinære poster 3.332 448 0 -448 Tilskud i alt 490.451 492.537 -497.147 4.610 Anm.: Et positivt fortegn på efterreguleringen er efterbetaling fra Movia, mens et negativt fortegn er efterbetaling til Movia

39/70 Movia, Årsrapport 2016

Kommunalt tilskud og efterregulering

Tabel 12. Kommunalt tilskud og efterregulering Ekstra- Flex- Flex- Fælles- ordinære Bus handicap Flextur kommunal Flexrute udgifter poster Total

København ------Tusinde kr.------Regnskab 2015 315.117 16.721 0 2 4.121 17.262 65.083 418.307 Regnskab 2016 281.533 17.821 0 14 4.376 59.884 8.752 372.380 Faktureret 2016 -319.440 -17.997 0 -14 -4.379 -62.304 0 -404.133

Efterregulering 2016 37.907 176 -0 0 2 2.420 -8.752 31.753

Frederiksberg Regnskab 2015 61.855 4.264 0 0 2.604 2.908 10.096 81.727 Regnskab 2016 43.097 4.517 0 1 2.704 8.932 1.358 60.609 Faktureret 2016 -47.141 -4.557 0 -1 -2.703 -9.463 0 -63.865

Efterregulering 2016 4.044 40 0 0 -1 531 -1.358 3.256

Albertslund Regnskab 2015 11.544 903 0 133 3.082 428 1.675 17.764 Regnskab 2016 8.731 933 0 555 3.876 1.636 225 15.956 Faktureret 2016 -10.573 -942 0 -563 -3.878 -1.714 0 -17.670

Efterregulering 2016 1.842 10 0 8 2 77 -225 1.714

Ballerup Regnskab 2015 23.946 2.933 694 727 9.902 687 2.021 40.910 Regnskab 2016 21.707 2.978 602 813 10.607 2.688 272 39.667 Faktureret 2016 -24.743 -2.978 -632 -824 -10.598 -2.848 0 -42.623

Efterregulering 2016 3.036 -0 30 11 -9 160 -272 2.956

Brøndby Regnskab 2015 17.463 1.823 709 272 4.716 483 1.254 26.721 Regnskab 2016 14.428 1.920 747 866 7.027 1.874 169 27.031 Faktureret 2016 -16.014 -1.922 -772 -879 -6.974 -1.970 0 -28.530

Efterregulering 2016 1.586 1 25 13 -54 96 -169 1.499

Dragør Regnskab 2015 9.694 382 110 7 1.192 397 1.714 13.497 Regnskab 2016 4.727 491 66 51 1.371 661 231 7.598 Faktureret 2016 -4.551 -511 -70 -51 -1.373 -634 0 -7.190

Efterregulering 2016 -176 19 4 0 1 -27 -231 -408

Gentofte Regnskab 2015 38.758 3.486 0 29 3.670 1.371 4.973 52.287 Regnskab 2016 30.413 3.916 -0 51 4.244 4.466 669 43.759 Faktureret 2016 -34.666 -3.936 0 -52 -4.245 -4.713 0 -47.612

Efterregulering 2016 4.253 20 0 1 1 246 -669 3.852

40/70 Movia, Årsrapport 2016

Tabel 12. Kommunalt tilskud og efterregulering (fortsat) Ekstra- Flex- Flex- Fælles- ordinære Bus handicap Flextur kommunal Flexrute udgifter poster Total

Gladsaxe ------Tusinde kr.------Regnskab 2015 32.805 2.597 862 67 6.774 1.167 3.910 48.182 Regnskab 2016 25.464 2.689 1.067 50 7.526 3.577 526 40.899 Faktureret 2016 -27.168 -2.712 -1.119 -51 -7.525 -3.752 0 -42.327

Efterregulering 2016 1.704 23 52 1 -1 175 -526 1.428

Glostrup Regnskab 2015 10.170 652 0 280 2.615 328 1.134 15.178 Regnskab 2016 9.852 623 0 991 3.336 1.677 152 16.631 Faktureret 2016 -11.156 -658 0 -1.008 -3.309 -1.750 0 -17.881

Efterregulering 2016 1.304 36 0 17 -26 73 -152 1.251

Herlev Regnskab 2015 13.949 1.122 0 60 3.524 503 1.772 20.930 Regnskab 2016 12.750 1.125 0 31 3.736 1.950 238 19.830 Faktureret 2016 -14.234 -1.156 0 -31 -3.742 -2.036 0 -21.197

Efterregulering 2016 1.483 31 0 0 5 86 -238 1.367

Hvidovre Regnskab 2015 29.624 2.385 0 312 4.784 1.211 4.443 42.760 Regnskab 2016 22.062 2.302 0 727 5.651 3.463 598 34.803 Faktureret 2016 -25.551 -2.336 0 -739 -5.642 -3.661 0 -37.929

Efterregulering 2016 3.488 34 0 12 -9 198 -598 3.126

Høje-Taastrup Regnskab 2015 20.518 1.761 468 62 5.357 761 2.385 31.311 Regnskab 2016 18.158 1.869 550 43 5.883 2.370 321 29.192 Faktureret 2016 -19.957 -1.913 -579 -44 -5.886 -2.434 0 -30.813

Efterregulering 2016 1.800 44 30 1 3 65 -321 1.621

Ishøj Regnskab 2015 4.071 887 0 33 2.881 132 364 8.369 Regnskab 2016 4.082 1.004 0 25 2.981 440 49 8.581 Faktureret 2016 -4.634 -1.023 0 -25 -2.981 -496 0 -9.159

Efterregulering 2016 552 19 0 0 -0 56 -49 578

Egedal Regnskab 2015 18.993 913 276 16 4.521 477 1.194 26.389 Regnskab 2016 13.960 973 548 13 5.724 1.671 161 23.050 Faktureret 2016 -15.228 -985 -576 -14 -5.722 -1.740 0 -24.265

Efterregulering 2016 1.268 12 28 0 -2 69 -161 1.215

41/70 Movia, Årsrapport 2016

Tabel 12. Kommunalt tilskud og efterregulering (fortsat) Ekstra- Flex- Flex- Fælles- ordinære Bus handicap Flextur kommunal Flexrute udgifter poster Total

Lyngby-Taarbæk ------Tusinde kr.------Regnskab 2015 31.161 1.732 913 43 2.336 964 3.215 40.363 Regnskab 2016 28.376 1.714 717 91 2.790 3.403 432 37.524 Faktureret 2016 -31.549 -1.743 -745 -91 -2.790 -3.511 0 -40.428

Efterregulering 2016 3.173 28 28 1 0 107 -432 2.905

Rødovre Regnskab 2015 31.205 2.151 0 74 4.995 1.323 4.910 44.658 Regnskab 2016 20.914 2.151 0 50 5.271 3.988 660 33.034 Faktureret 2016 -21.872 -2.168 0 -51 -5.269 -4.059 0 -33.418

Efterregulering 2016 958 18 0 1 -2 71 -660 384

Rudersdal Regnskab 2015 38.149 2.361 1.318 26 5.326 1.108 3.704 51.992 Regnskab 2016 33.262 2.339 1.127 29 5.328 3.562 498 46.146 Faktureret 2016 -35.791 -2.377 -1.189 -30 -5.330 -3.707 0 -48.424

Efterregulering 2016 2.529 38 62 0 1 144 -498 2.278

Tårnby Regnskab 2015 17.942 1.723 0 43 4.316 900 3.517 28.442 Regnskab 2016 17.271 2.031 0 51 4.242 2.823 473 26.891 Faktureret 2016 -18.817 -2.054 0 -52 -4.242 -3.091 0 -28.256

Efterregulering 2016 1.547 24 0 1 -1 268 -473 1.365

Vallensbæk Regnskab 2015 4.377 82 0 55 560 118 348 5.540 Regnskab 2016 3.268 62 0 37 862 371 47 4.647 Faktureret 2016 -3.517 -67 0 -38 -862 -390 0 -4.873

Efterregulering 2016 249 5 0 0 0 18 -47 227

Furesø Regnskab 2015 18.611 1.915 489 11 4.340 467 892 26.726 Regnskab 2016 17.235 1.949 528 21 4.172 1.609 120 25.634 Faktureret 2016 -17.357 -1.978 -565 -21 -4.179 -1.621 0 -25.722

Efterregulering 2016 121 29 37 0 8 12 -120 87

Allerød Regnskab 2015 16.575 501 303 141 3.901 356 963 22.741 Regnskab 2016 14.118 548 409 382 4.939 1.439 130 21.965 Faktureret 2016 -15.084 -560 -438 -388 -4.960 -1.513 0 -22.943

Efterregulering 2016 966 12 29 6 21 73 -130 978

42/70 Movia, Årsrapport 2016

Tabel 12. Kommunalt tilskud og efterregulering (fortsat) Ekstra- Flex- Flex- Fælles- ordinære Bus handicap Flextur kommunal Flexrute udgifter poster Total

Fredensborg ------Tusinde kr.------Regnskab 2015 26.154 1.387 1.023 308 8.725 652 1.696 39.945 Regnskab 2016 14.272 1.580 1.725 874 15.110 1.579 228 35.367 Faktureret 2016 -15.041 -1.605 -1.810 -883 -15.050 -1.597 0 -35.986

Efterregulering 2016 769 25 86 9 -60 18 -228 618

Frederikssund Regnskab 2015 25.855 1.359 714 128 9.975 556 1.654 40.241 Regnskab 2016 21.519 1.539 1.245 104 14.294 1.988 222 40.912 Faktureret 2016 -22.286 -1.561 -1.298 -105 -14.289 -2.083 0 -41.621

Efterregulering 2016 767 21 53 1 -5 95 -222 710

Halsnæs Regnskab 2015 6.148 1.074 621 708 5.198 170 306 14.224 Regnskab 2016 6.345 1.061 654 628 4.518 587 41 13.834 Faktureret 2016 -7.572 -1.098 -673 -633 -4.521 -617 0 -15.114

Efterregulering 2016 1.227 37 19 6 3 29 -41 1.281

Gribskov Regnskab 2015 23.803 1.373 1.294 3.957 5.094 534 1.564 37.618 Regnskab 2016 17.729 1.557 1.061 3.611 5.530 1.604 210 31.302 Faktureret 2016 -18.213 -1.586 -1.095 -3.650 -5.537 -1.698 0 -31.780

Efterregulering 2016 484 29 35 40 7 94 -210 478

Helsingør Regnskab 2015 39.772 1.677 3.003 206 8.171 1.102 2.843 56.775 Regnskab 2016 27.969 1.972 3.307 159 9.248 3.528 382 46.566 Faktureret 2016 -30.653 -2.017 -3.424 -161 -9.257 -3.669 0 -49.181

Efterregulering 2016 2.685 44 116 1 9 141 -382 2.614

Hillerød Regnskab 2015 29.801 1.494 0 377 11.304 939 2.955 46.869 Regnskab 2016 24.589 1.816 0 1.437 14.368 3.086 397 45.693 Faktureret 2016 -26.103 -1.852 0 -1.455 -14.332 -3.198 0 -46.939

Efterregulering 2016 1.514 36 0 18 -36 112 -397 1.246

Hørsholm Regnskab 2015 17.955 1.258 615 66 2.574 476 1.651 24.595 Regnskab 2016 11.025 1.325 576 208 2.811 1.439 222 17.606 Faktureret 2016 -14.342 -1.336 -600 -210 -2.787 -1.510 0 -20.784

Efterregulering 2016 3.318 10 23 2 -25 71 -222 3.178

43/70 Movia, Årsrapport 2016

Tabel 12. Kommunalt tilskud og efterregulering (fortsat) Ekstra- Flex- Flex- Fælles- ordinære Bus handicap Flextur kommunal Flexrute udgifter poster Total

Lejre ------Tusinde kr.------Regnskab 2015 27.525 870 514 1.385 1.440 582 1.589 33.904 Regnskab 2016 18.613 966 592 1.259 1.047 2.350 214 25.040 Faktureret 2016 -17.421 -991 -624 -1.273 -1.046 -2.641 0 -23.998

Efterregulering 2016 -1.192 25 32 15 -0 291 -214 -1.042

Greve Regnskab 2015 13.173 1.179 717 0 765 342 830 17.005 Regnskab 2016 11.309 1.348 572 0 881 1.509 112 15.731 Faktureret 2016 -11.858 -1.379 -602 -0 -881 -1.581 0 -16.300

Efterregulering 2016 549 31 30 -0 -0 71 -112 569

Roskilde Regnskab 2015 51.602 2.979 2.845 0 1.454 1.289 3.702 63.871 Regnskab 2016 44.060 3.325 2.641 0 1.290 6.167 498 57.982 Faktureret 2016 -46.922 -3.356 -2.728 0 -1.290 -6.488 0 -60.783

Efterregulering 2016 2.862 30 86 0 -0 320 -498 2.801

Køge Regnskab 2015 36.555 1.672 1.472 0 2.377 899 2.835 45.809 Regnskab 2016 33.625 1.942 1.654 0 2.417 5.178 381 45.197 Faktureret 2016 -36.309 -1.984 -1.725 0 -2.419 -5.086 0 -47.523

Efterregulering 2016 2.684 43 71 0 2 -92 -381 2.326

Solrød Regnskab 2015 7.180 321 495 0 534 166 392 9.086 Regnskab 2016 3.725 412 563 0 520 457 53 5.730 Faktureret 2016 -3.556 -423 -590 0 -521 -447 0 -5.536

Efterregulering 2016 -169 11 27 0 0 -10 -53 -194

Stevns Regnskab 2015 9.389 744 566 1.351 397 164 250 12.861 Regnskab 2016 8.927 772 568 1.309 -77 1.099 34 12.631 Faktureret 2016 -9.354 -804 -587 -1.325 78 -1.119 0 -13.111

Efterregulering 2016 428 32 19 16 -1 20 -34 480

Kalundborg Regnskab 2015 34.872 1.653 2.186 2.104 1.487 740 0 43.041 Regnskab 2016 30.913 1.837 2.225 1.667 416 3.799 0 40.857 Faktureret 2016 -33.124 -1.862 -2.280 -1.688 -416 -3.999 0 -43.370

Efterregulering 2016 2.211 25 56 21 -0 201 0 2.513

44/70 Movia, Årsrapport 2016

Tabel 12. Kommunalt tilskud og efterregulering (fortsat) Ekstra- Flex- Flex- Fælles- ordinære Bus handicap Flextur kommunal Flexrute udgifter poster Total

Sorø ------Tusinde kr.------Regnskab 2015 11.792 705 819 521 539 316 0 14.692 Regnskab 2016 11.420 831 762 483 294 1.460 0 15.250 Faktureret 2016 -11.590 -864 -783 -489 -295 -1.528 0 -15.550

Efterregulering 2016 170 34 21 6 1 68 0 300

Odsherred Regnskab 2015 17.583 1.139 1.084 1.574 8.109 360 0 29.849 Regnskab 2016 17.692 1.410 1.044 1.695 7.352 2.129 0 31.323 Faktureret 2016 -17.754 -1.443 -1.076 -1.714 -7.391 -2.219 0 -31.597

Efterregulering 2016 62 33 32 19 39 89 0 274

Næstved Regnskab 2015 34.807 3.114 3.109 0 959 937 0 42.926 Regnskab 2016 33.975 3.773 1.132 0 3.623 4.850 0 47.354 Faktureret 2016 -33.005 -3.823 -1.185 0 -3.625 -5.156 0 -46.793

Efterregulering 2016 -971 50 53 0 2 306 0 -560

Slagelse Regnskab 2015 45.645 2.084 2.247 2.302 28.262 1.068 0 81.609 Regnskab 2016 34.079 2.518 2.226 1.988 27.808 5.267 0 73.887 Faktureret 2016 -38.049 -2.532 -2.280 -2.012 -27.818 -5.654 0 -78.344

Efterregulering 2016 3.969 14 53 24 10 387 0 4.457

Faxe Regnskab 2015 11.916 1.130 2.008 2.328 728 219 0 18.329 Regnskab 2016 10.651 1.265 1.638 3.395 802 904 0 18.656 Faktureret 2016 -11.545 -1.289 -1.726 -3.442 -803 -1.010 0 -19.815

Efterregulering 2016 894 24 88 46 1 106 0 1.159

Holbæk Regnskab 2015 28.344 1.840 1.654 4.633 15.063 702 0 52.236 Regnskab 2016 25.385 2.034 2.002 4.354 2.151 3.611 0 39.537 Faktureret 2016 -27.007 -2.097 -2.040 -4.365 -2.151 -3.769 0 -41.429

Efterregulering 2016 1.621 63 38 11 0 158 0 1.893

Ringsted Regnskab 2015 22.046 677 1.075 1.301 8.773 534 0 34.405 Regnskab 2016 16.640 775 922 1.277 8.663 2.467 0 30.744 Faktureret 2016 -18.205 -801 -983 -1.294 -8.636 -2.607 0 -32.527

Efterregulering 2016 1.566 26 61 17 -27 140 0 1.783

45/70 Movia, Årsrapport 2016

Tabel 12. Kommunalt tilskud og efterregulering (fortsat) Ekstra- Flex- Flex- Fælles- ordinære Bus handicap Flextur kommunal Flexrute udgifter poster Total

Lolland ------Tusinde kr.------Regnskab 2015 39.084 2.056 3.434 7.308 122 742 0 52.747 Regnskab 2016 35.912 2.119 2.422 8.059 128 3.932 0 52.572 Faktureret 2016 -38.195 -2.132 -2.465 -8.140 -129 -4.291 0 -55.352

Efterregulering 2016 2.282 13 43 81 1 360 0 2.780

Vordingborg Regnskab 2015 19.659 1.651 3.453 4.965 153 431 0 30.312 Regnskab 2016 21.894 2.013 2.689 5.626 115 3.206 0 35.542 Faktureret 2016 -22.217 -2.051 -2.775 -5.690 -115 -3.236 0 -36.083

Efterregulering 2016 324 38 85 64 0 30 0 541

Guldborgsund Regnskab 2015 27.082 2.548 3.708 0 314 617 0 34.269 Regnskab 2016 19.955 2.935 3.005 695 561 3.008 0 30.158 Faktureret 2016 -19.971 -2.937 -3.114 -705 -562 -3.082 0 -30.370

Efterregulering 2016 16 3 109 10 1 75 0 212

Total kommuner Regnskab 2015 1.374.271 87.276 44.797 37.916 208.033 47.887 141.835 1.942.015 Regnskab 2016 1.147.631 95.076 41.586 43.722 220.516 177.689 19.074 1.745.294 Faktureret 2016 -1.249.333 -96.394 -43.149 -44.201 -220.379 -185.688 0 -1.839.145

Efterregulering 2016 101.702 1.318 1.563 479 -137 7.999 -19.074 93.851 Anm.: Alle tal er afrundet til hele 1.000. Der kan derfor være en mindre efterregulering selv om efterreguleringen er angivet til nul. Et positivt fortegn er efterbetaling fra Movia, mens et negativt fortegn er efterbetaling til Movia.

46/70 Movia, Årsrapport 2016

Anvendt regnskabspraksis – fordelingsregnskab

Movias nettoudgifter skal finansieres af kom- Andre indtægter, som vedrører busserne, hen- muner og regioner. Bestyrelsen kan dog ved- føres så vidt muligt til den aktuelle buslinje. tage, at særlige udgifter finansieres af kassebe- Indtægter fra kontrolafgifter fordeles på buslin- holdningen og dermed ikke fordeles på tilskud jer efter udskrevne kontrolafgifter. Andre ind- fra kommuner og regioner. tægter, der ikke kan henføres direkte til buslinjer, fordeles på alle buslinjer efter bustimer i takstområde Hovedstaden, efter fordelingen af Regnskabsprincipper for bus billetindtægter i henholdsvis takstområde Syd Der udarbejdes et regnskab for hver buslinje, og Vest. inden nettotilskuddet fordeles på kommuner/regioner. Udgifter til busoperatører registreres så vidt Billetindtægter opgøres som Movias andel af muligt på kontraktnummer eller direkte på bus- betalingen for det samlede transportarbejde på linjer. Udgifter registreret på buslinjer fordeles Sjælland, Lolland Falster og Møn. Heri modreg- ikke yderligere. Timeafhængige udgifter regi- nes eventuelle tab på billetsalgsstedernes de- streret på kontrakter fordeles på buslinjer i for- bitorer. hold til antal bustimer inden for den enkelte kontrakt. Bus- og chaufførafhængige udgifter I takstområde Hovedstaden baseres fordelin- registreret på kontrakter fordeles på buslinjer i gen af indtægter på buslinjer på de årlige rejse- forhold til antal busser inden for den enkelte hjemmelundersøgelser, og på passagertal fra kontrakt. Opgørelse af busser pr. linje pr. kon- bussernes tællesystem. Billetindtægter i ho- trakt tager udgangspunkt i, at myldretidskørsel vedstadsområdet omfatter også lokalbanerne, er ”driveren” for antallet af busser. Der bereg- hvis indtægter fastlægges ud fra fremskrivning nes således ikke en busandel på natbusser. Fa- af indtægter fra 2001 og udviklingen i passager- ste operatørudgifter fordeles på buslinjer i for- tal opgjort med lokalbanernes tællesystem. hold til antal bustimer inden for den enkelte Bussernes samlede indtægt beregnes som Mo- kontrakt. Andre operatørudgifter registreret på vias indtægtsandel i takstområde Hovedstaden kontrakter fordeles på buslinjerne efter busti- minus lokalbanernes indtægtsandel. mer inden for den enkelte kontrakt. Andre ope- ratørudgifter, der ikke er registreret på kontrak- I henholdsvis takstområde Syd og Vest fordeles ter, fordeles på alle buslinjer efter bustimer. indtægter fra rejsekortet på buslinjer ud fra den registrerede indtægt i rejsekortsystemet. Ind- Øvrige busdriftsudgifter fordeles på buslinjer tægter fra kontantbilletter fordeles på de bus- med fordelingsnøgler. Hvor det er muligt, regi- linjer, hvor billetten er solgt. Buslinjernes andel streres øvrige busdriftsudgifter direkte på en- af indtægter fra øvrige billetprodukter beregnes ten buslinje eller kommune, og fordeles dermed ud fra billetundersøgelserne. Endelig anvendes ikke efter fordelingsnøgler. Hvis der anvendes passagertal fra bussers og lokalbanernes tælle- fordelingsnøgle, er det som udgangspunkt system til fordeling af omsætningen på diverse bustimer. Hvor det er relevant foretages en for- rejsehjemmeltyper, statskompensation for gra- deling af udgifterne efter bustimer pr. takstom- tis befordring af børn samt afregnede indtægter råde. Der er følgende fordelinger, der ikke for- til DSB for deres befordring af passagerer in- deles med bustimer: ternt i henholdsvis takstområde Syd og Vest.

47/70 Movia, Årsrapport 2016

Udgift Fordelingsnøgle Flextur. Abonnementsindtægter i Flexhandicap Rejsekort, Bus- og baneindtægter fordeles på kommuner efter antal passagerer. abonnementsafgift Rejsekort, drift Busindtægter Driftsudgifter i Flextrafik fordeles på kommuner Provision Busindtægter og regioner efter tre forskellige modeller: Næstved Terminal Bustimer for busser der anvender Næstved Terminal Driftsudgifter i Flexrute fordeles på kommuner Rejsehjemmel Passagerer efter antal borgere tilmeldt Flexrute ordningen. Billetkontrol Udskrevne kontrolafgifter Hver borger er tilknyttet en betalingskommune. pr. buslinje

For Variabel Flextrafik (Flexhandicap, Flextur, Tilskudsbehovet for hver buslinje fordeles på Flexkommune og Flexpatient) fordeles indtæg- kommuner/regioner efter følgende principper: ter og udgifter for hver tur efter fordelingsnøg- ler, der udtrykker belastningen på de involve- Lokale buslinjer, der kun kører i én kommune, rede kommuner/regioner. For Flexhandicap, finansieres af denne kommune. Flexkommune og Flexpatient er der en entydig sammenhæng mellem passageren og kommunen/regionen. For Flextur finansieres nettoud- Lokale buslinjer, der kører i mere end én kom- giften af den kommune, hvor turen starter. mune, finansieres således: For en mindre del af udgifter vedrørende Varia-  80 pct. af buslinjens udgifter betales af de bel Flextrafik, som ikke er tilknyttet en kom- kommuner, bussen kører i, ud fra kommu- mune som betalingspart, sker en fordeling på nernes respektive andel af bussens sam- alle kommuner i forhold til antallet af passage- lede køreplantimer rer i alle kommunerne, der får udført Variabel  20 pct. af buslinjens udgifter betales af Flextrafik. alle kommuner i den region, bussen kører i, ud fra kommunernes respektive befolk- Administrative udgifter til Flextrafik, herunder ningsandele i forhold til den region, som løn, omfatter udgifter afholdt direkte til Flextra- kommunerne er beliggende i. fik samt en forholdsmæssig andel af kundecenteret. Desuden beregnes et overhead.

Regionale buslinjer, der kun kører i én region, fi- Udgifter til kundecenteret fordeles på kommu- nansieres af denne region. ner med ordningerne Flexhandicap og Flextur i forhold til antallet af opkald til kundecenteret. Regionale buslinjer, der kører i to regioner, fordeles mellem regionerne efter ovenstående Øvrige administrative udgifter fordeles på kom- principper for fordeling af tilskud til lokale bus- muner og regioner i forhold til antallet af passa- ser, der kører i mere end én kommune. Hver re- gerer i ordningen. gions bidrag findes ved at summere den bereg- nede nettotilskud for de kommuner, der ligger i Regnskabsprincipper for baneområdet regionen for den aktuelle buslinje. Baneområdets indtægter tager udgangspunkt i en fordeling af indtægterne mellem busser og tog for hvert takstområde. I takstområde Ho- Regnskabsprincipper for Flextrafik vedstaden foretages en fordeling ud fra passa- Kørselsindtægter i Flextrafik henføres direkte gertællinger i togene og fremskrivning af indtil kommuner for ordningerne Flexhandicap og

48/70 Movia, Årsrapport 2016

tægter på baggrund af data fra 2001. Fordelin- Øvrige fællesudgifter dækkes delvis af de to re- gen tager endvidere højde for en ændring i op- gioner på baggrund af et grundbeløb fordelt på gørelsesmetoden af passagertallet på Østba- hver region, og delvis af de to regioner og de nen i forbindelse med justering af takstområde- deltagende kommuner på baggrund af deres grænsen mellem takstområde Hovedstaden og forholdsmæssige andel af det samlede antal takstområde Syd pr. 20. januar 2013. køreplantimer, der udføres inden for henholdsvis Region Hovedstadens og Region Sjællands I henholdsvis takstområde Syd og Vest tildeles område. Fællesudgifterne fordeles i tre trin: lokalbanerne deres respektive andel af kon- tantbilletomsætningen og indtægter for rejse- 1. I første trin fordeles fællesudgifterne med kortrejser. Lokalbanernes andel af indtægter 77,8 pct. til Region Hovedstaden og kom- for TOG+ rejser, værnepligtiges rejser og takst- munerne beliggende i Region Hovedstadens områdegrænseoverskridende Bus & Tog-rejser område, mens 22,2 pct. fordeles til Region samt omsætningen af skolekort, 3. parts subsi- Sjælland og kommunerne beliggende i Re- dierede kort og kontantbilletter solgt på DSBs gion Sjællands område stationer beregnes ud fra en billetundersø- 2. I andet trin fordeles 40,42 pct. af de 77,8 gelse. Endelig anvendes passagertal fra bus- pct. af udgifterne i Region Hovedstaden til sernes og lokalbanernes tællesystem til forde- regionen og 1,95 pct. af de 22,2 pct. af ud- ling af omsætningen på diverse rejsehjemmel- gifterne i Region Sjælland til regionen typer, statskompensation for gratis befordring 3. I tredje trin fordeles de resterende fælles- af børn samt afregnede indtægter til DSB for udgifter på de to regioner og de deltagende deres befordring af passagerer internt i hen- kommuner på baggrund af deres forholds- holdsvis takstområde Syd og Vest. mæssige andel af det samlede antal køre- plantimer, der udføres inden for henholds- Udgifter på baneområdet registreres direkte pr. vis Region Hovedstadens og Region Sjæl- region. lands område.

Regnskabsprincipper for fællesudgifter De faste procentandele kan reguleres ved Tjenestemandspensioner, som vedrører pensio- større trafikale omlægninger. nerede tjenestemænd fra Lokalbanen A/S, finansieres 100 pct. af Region Hovedstaden.

49/70 Movia, Årsrapport 2016

Ledelseserklæring

Fordelingsregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse. Fordelingsregnskabet fordeler Movias nettoudgifter på kommuner og regioner.

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt fordelingsregnskabet for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2016 for Trafikselskabet Movia.

Fordelingsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de anvendte regnskabsprincipper i afsnittet ”Anvendt regnskabspraksis – fordelingsregnskab” side 48 - 50.

Det er vores opfattelse, at fordelingsregnskabet indeholder en retvisende regnskabsopgørelse for 2015, opgørelse af regionernes tilskud for 2016 og opgørelse af kommunernes tilskud for 2016.

København, 23. februar 2017

______

Dorthe Nøhr Pedersen Administrerende direktør

______

Thomas Gyldal Petersen Per Hovmand John Schmidt Andersen Formand Næstformand

______

Jakob Hougaard Poul Erik Ibsen Peter Jacobsen

______

Knud Larsen Jens Mandrup Rasmussen Hans Toft

50/70 Movia, Årsrapport 2016

Den uafhængige revisors erklæring

Efter aftale med Trafikselskabet Movia har vi erklæret os om hvorvidt Trafikselskabet Movias fordelingsregnskab for perioden 1. januar – 31. december 2016 side 40 - 52 er opgjort i overensstemmelse med principper og metoder anført i afsnittet ”Anvendt regnskabspraksis - fordelingsregnskab”.

Ledelsen har ansvaret for, at fordelingsregnskabet er opgjort i overensstemmelse med principper og metoder anført i afsnittet "Anvendt regnskabspraksis – fordelingsregnskab”. Vores ansvar er på grundlag af vores udførte arbejde at udtrykke en konklusion herom.

Erklæringen er alene udarbejdet til brug for bestyrelsen i Trafikselskabet Movia samt til brug for regioner og kommuner på Sjælland og må ikke anvendes til andre formål.

Det udførte arbejde Vi har udført vores arbejde i overensstemmelse med den internationale standard om andre erklæ- ringsopgaver med sikkerhed og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for vores konklusion.

Vi har stikprøvevist gennemgået de anvendte metoder og principper til fordeling af indtægter og udgifter på kommuner/regioner for 2016. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået anvendte metoder til fordeling af udgifter på øvrige busdriftsudgifter og fællesudgifter. For så vidt angår sidstnævnte har vi stikprøvevist efterregnet fordelingen af fællesudgifter og baneudgifter på regioner. For de fordelings- nøgler der anvendes i fordelingsregnskabet har vi stikprøvevist påset, at der foreligger et grundlag eksempelvis i form af udtræk fra produktionssystemer samt foretaget efterregning af de anvendte for- delingsnøgler.

Det er vores opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion.

Konklusion Ved det udførte arbejde er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at Trafikselskabet Movias fordelingsregnskab for perioden 1. januar – 31. december 2016 side 40 - 52 ikke er opgjort i overensstemmelse med principper og metoder anført i afsnittet "Anvendt regnskabspraksis – fordelingsregnskab”.

København, 23. februar 2017

ERNST & YOUNG Godkendt Revisionspartnerselskab CVR-nr. 30 70 02 28

______Carsten Kjær statsaut. revisor

51/70 Movia, Årsrapport 2016

Bilag

52/70

Movia, Årsrapport 2016

Bilag Bilag 1. Indberetning til Trafik-, Bygge- og Boligsty- relsen

Movias indberetning af regnskabsdata til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er indarbejdet i årsrappor- ten, for at gøre den sammenlignelig med andre trafikselskabers årsrapporter.

53/70 Movia, Årsrapport 2016

Tabel 13. Indberetning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Forskel R2015 R2016 R2015-R2016 Bus ------Tusinde kr. ------Pct. Salgsindtægter -1.603.167 -1.677.554 -74.387 4,6 Kontraktbetaling 3.008.605 3.016.800 8.195 0,3 IT-omkostninger 17.006 20.589 3.583 21,1 Chaufførlokaler 7.192 7.297 105 1,5 Billetteringsudstyr 5.518 2.472 -3.046 -55,2 Radioudstyr 15.374 7.260 -8.114 -52,8 Trafiktjeneste inkl. billetkontrol 36.690 45.410 8.720 23,8 Stoppesteder 16.242 11.008 -5.234 -32,2 Driftsudgifter i alt uden kontraktbetaling 98.021 94.036 -3.985 -4,1 Driftsudgifter i alt 3.106.626 3.110.835 4.210 0,1 Provision 46.823 42.817 -4.007 -8,6 Markedsføring og information inkl. køreplaner 53.171 40.250 -12.920 -24,3 Rejsehjemmel 7.288 2.413 -4.875 -66,9 Kundecenter 22.000 27.408 5.408 24,6 Salg og distribution 0 4.638 4.638 Drift af busterminaler/ rutebilstationer 0 0 0 Rejsekort 61.237 114.021 52.785 86,2 Afdrag og renter rejsekortlån 64.200 57.869 -6.331 -9,9 Salgsudgifter i alt 254.719 289.417 34.698 13,6 Bygninger og inventar 10.663 12.728 2.065 19,4 Konsulenter, revision, advokat 19.435 24.361 4.926 25,3 Møder, rejser 1.877 2.503 626 33,4 IT 27.123 22.195 -4.929 -18,2 Kontor, telefon, mv. 4.796 5.105 308 6,4 Personale og uddannelse 4.270 5.029 759 17,8 Løn 94.198 103.287 9.089 9,6 Renter -1.148 -2.433 -1.285 111,9 Ej specificeret 0 0 0 Administrationsudgifter i alt 161.215 172.775 11.561 7,2 Bus i alt 1.919.393 1.895.474 -23.919 -1,2 Flextrafik Salgsindtægter -40.076 -44.820 -4.744 11,8 Driftsudgifter 521.465 544.929 23.464 4,5 Administrationsudgifter 54.683 59.407 4.724 8,6 Flextrafik i alt 536.072 559.516 23.444 4,4 Lokalbaner 0 Salgsindtægter -171.184 -181.368 -10.184 5,9 Driftsudgifter 478.662 486.119 7.457 1,6 Administrationsudgifter 700 1.315 615 87,9 Lokalbaner i alt 308.178 306.066 -2.112 -0,7 Tjenestemandspensioner 15.736 18.699 2.964 18,8 Udgift i alt 2.779.379 2.779.756 377 0,0

54/70 Movia, Årsrapport 2016

Bilag 2. Låneforpligtelse pr. 31. december 2016

Til brug for kommunernes og regionernes aflæggelse af regnskab 2016 har Movia udarbejdet dette bilag om kommunernes og regionernes andel af Movias lån pr. 31. december 2016.

I mange § 60-selskaber og fælleskommunale I/S’er findes der ejerandele som anvendes ved beregning af kommunernes andel af låneforpligtelsen. Der findes ikke tilsvarende ejerandele for Movia. Movia er hverken et § 60-selskab eller et I/S, men kan snarere karakteriseres som en særlig lovbestemt offentlig enhed, der er beslægtet med et kommunalt fællesskab, som dog er omfattet af styrelseslovens § 60. I loven er kun beskrevet fordeling af finansiering af driftsposter, ikke gældsposter. For at opgøre en kommunes eller regions andel af Movias lån må derfor anvendes en anden metode end ejerandel. Kommuner og regioner hæfter solidarisk for de lån som Movia optager. Som udgangspunkt er det den enkelte kommune/region, der i samråd med egen revisor, må afgøre hvordan man vil opgøre kommunens/regionens låneforpligtelse i forhold til Movias lån.

Gælden udgør pr. 31. december 2016 447,5 mio. kr.

Baseret på bustimerne som fordelingsnøgle har Movia beregnet nedenstående fordeling af lånefor- pligtelsen, som kommuner og regioner kan anvende som udgangspunkt for deres egen regnskabs- mæssige behandling af andel af Movias lån pr. 31. december 2016.

55/70 Movia, Årsrapport 2016

Tabel 14. Låneforpligtelse fordelt på kommuner og regioner pr. 31. december 2016 København 109.195.140 Frederiksberg 16.284.742 Albertslund 3.145.935 Ballerup 5.430.001 Brøndby 3.672.991 Dragør 1.331.996 Gentofte 8.565.219 Gladsaxe 7.038.663 Glostrup 3.136.744 Herlev 3.956.294 Hvidovre 6.623.124 Høje-Taastrup 5.580.704 Ishøj 1.196.130 Egedal 3.555.328 Lyngby-Taarbæk 6.923.450 Rødovre 7.046.294 Rudersdal 7.553.186 Tårnby 5.544.041 Vallensbæk 909.992 Furesø 3.637.109 Allerød 2.975.076 Fredensborg 3.463.916 Frederikssund 4.654.090 Halsnæs 1.814.038 Gribskov 3.995.242 Helsingør 7.795.276 Hillerød 6.803.801 Hørsholm 2.775.452 Lejre 3.531.357 Greve 2.664.779 Køge 8.334.206 Roskilde 9.788.516 Solrød 678.560 Stevns 1.226.761 Kalundborg 6.076.546 Sorø 2.417.952 Odsherred 3.609.977 Næstved 8.193.041 Slagelse 8.793.750 Faxe 1.616.667 Holbæk 6.058.241 Ringsted 4.081.070 Lolland 6.627.463 Vordingborg 5.010.910 Guldborgsund 4.987.738 Region Hovedstaden 78.755.667 Region Sjælland 40.429.462 Kommuner og Regioner i alt 447.486.634

56/70 Movia, Årsrapport 2016

Bilag 3. Movias miljøregnskab 2016

Som led i Movias miljøarbejde udarbejdes der årligt et miljøregnskab for at vise udviklingen i Movias miljøpåvirkninger som følge af de iværksatte initiativer.

Miljømål

Movia opgør årligt udledningen af CO2, NOx og partikler. Udledningen opgøres på bustrafikken, flextrafikken og lokalbanetrafikken hver for sig. Movias miljømål fra Trafikplan 2013 tager udgangspunkt i udledningen af CO2, NOx og partikler pr. kørt km i bustrafikken. I Trafikplan 2013 blev der sat redukti- onsmål op for udledningerne målt i pct. ift. udgangsåret 2008. I forbindelse med Trafikplan 2016 vil der blive fastlagt nye reduktionsmål.

I tabellerne nedenfor er opgjort udledningen af CO2, NOx og partikler fra 2012 – 2016 på udledningen pr. kørt km. Desuden er der opgjort den samlede udledning i tons og udledningen pr. personkilometer. De sidste to opgørelser skal læses med forsigtighed. For første gang i 2016 indgår også udledningerne fra Movias bustrafik i Syd- og Vestsjælland. Det betyder at den samlede udledning målt i tons alt andet lige stiger. Udledningen pr. personkm kan desuden ikke sammenlignes fra 2016 til de øvrige år i tabellen, da personkilometerantallet for busserne for 2016 er opgjort på baggrund af data fra et nyt tællesystem.

Når der er stor forskel mellem bus, flextrafik og lokaltog i udledningen pr. km, skyldes det, det meget forskellige materiel der køres med. Køretøjerne i flextrafikken kører f.eks. væsentligt længere på en liter diesel end lokalbanetogene, hvorfor Flextrafiks udledning er lavere. Til gengæld transporterer lokalbanetogene hver især mange flere passagerer og har en lavere udledning pr. km for hver passager, der transporteres.

Regnskabsperioden for miljøregnskabet er 1. oktober 2015 til og med 30. september 2016. Fra 2017 regnskabet ændres regnskabsperioden for dele af Lokaltog til 1. juli til 30. juni.

57/70 Movia, Årsrapport 2016

Tabel 15. CO2 udledning for busser, flextrafik og lokalbaner 2012 2013 2014 2015 2016* Bus: g/km 968 938 906 870 862 Tons 109.739 94.461 98.564 91.832 96.496 g/pkm * 109 93 101 95 113 Flextrafik: g/km 155 172 147 144 153 Tons 3.139 3.964 3.948 3.799 5.059 g/pkm** 134 172 107 100 95 Lokalbane: g/km 2.225 2.238 2.073 2.106 2.121 Tons 17.617 17.690 16.235 16.616 16.884 g/pkm 102 100 82 93 95 * Bus: Der er indført nyt passagertællesystem fra 2016 for bustrafikken. Fra 2016 indgår desuden for første gang de fleste buslinjer i Syd- og Vestsjælland. Sammenligningen af 2016 med de tidligere år kan således alene ske i udledning pr. km. ** Flextrafik: Der er en vis usikkerhed forbundet med tallene fra Flextrafik. Udviklingen i udledningen pr. kilometer og personkm. svinger i enkelte år som følge af materielsammensætningen.

Bemærk at øget kvalitet af data til brug for udarbejdelse af dette års miljøregnskab medfører korrigerede tal for 2016 og frem.

Tabel 16. NOx udledning for busser, flextrafik og lokalbaner 2012 2013 2014 2015 2016* Bus: g/km 4,8 4,4 3,9 3,6 2,3 Tons 546 439 427 377 258 g/pkm * 0,5 0,4 0,4 0,4 0,3 Flextrafik: g/km 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Tons 4,2 4,1 4,6 4,5 6,2 g/pkm** 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 Lokalbane: g/km 19 20 18 18 19 Tons 153 154 141 144 147 g/pkm 0,9 0,9 0,7 0,8 0,8 * Bus: *Der er indført nyt passagertællesystem fra 2016 for bustrafikken. Fra 2016 indgår desuden for første gang de fleste buslinjer i Syd- og Vestsjælland. Sammenligningen af 2016 med de tidligere år kan således alene ske i udledning pr. km. ** Flextrafik: Der er en vis usikkerhed forbundet med tallene fra Flextrafik. Udviklingen i udledningen pr. kilometer og personkm. svinger i enkelte år som følge af materielsammensætningen.

Bemærk at øget kvalitet af data til brug for udarbejdelse af dette års miljøregnskab medfører korrigerede tal for 2016 og frem.

58/70 Movia, Årsrapport 2016

Tabel 17. Partikeludledning for busser, flextrafik og lokalbaner 2012 2013 2014 2015 2016* Bus: g/km 0,03 0,03 0,03 0,02 0,02 Tons 3,7 3,0 2,9 2,4 2,0 g/pkm * 0,003 0,003 0,002 0,002 0,002 Flextrafik: g/km 0,010 0,006 0,006 0,005 0,005 Tons 0,19 0,14 0,15 0,13 0,17 g/pkm** 0,008 0,006 0,004 0,003 0,003 Lokalbane: g/km 0,310 0,315 0,277 0,285 0,297 Tons 2,5 2,5 2,3 2,3 2,3 g/pkm 0,014 0,014 0,012 0,013 0,013 * Bus: Der er indført nyt passagertællesystem fra 2016 for bustrafikken. Fra 2016 indgår desuden for første gang de fleste buslinjer i Syd- og Vestsjælland. Sammenligningen af 2016 med de tidligere år kan således alene ske i udledning pr. km. ** Flextrafik: Der er en vis usikkerhed forbundet med tallene fra Flextrafik. Udviklingen i udledningen pr. kilometer og personkm. svinger i enkelte år som følge af materielsammensætningen.

Bemærk at øget kvalitet af data til brug for udarbejdelse af dette års miljøregnskab medfører korrigerede tal for 2016 og frem.

Figuren nedenfor viser Movias miljømål, jf. Trafikplan 2013, og den faktiske udledning af CO2, NOx og PM (partikler). Det fremgår af figuren, at der er et fortsat fald i miljøbelastningen fra busserne pr. kørt km. Udledningen af CO2 er i perioden 2008-2016 faldet med 29 pct. mens NOx og PM er faldet med henholdsvis 73 pct. og 78 pct. Målet for perioden 2008-2016 var et fald på 19,3 pct. for CO2, og et fald på 50 pct. for henholdsvis NOx og PM.

Faldene i udledningen skyldes en løbende opgradering busflåden. Særligt udskiftningen af ældre busser på A-buslinjerne 3A, 4A og 9A med nye Euro 6 busser og opgraderingen af ca. 300 busser til Euro 6 som en del af Luftpakkeprojektet, har givet de markant reduktioner. Luftpakkelinjerne omfatter 6A, 350S, 81N, 1A, 150S, 95N, 26, 173E, 40, 2A, 66, 40, 10, 68, 8A, 31, 32, 33, 36, 300S, 330E, 92N, 142 og delvist 176. Se desuden nedenstående figur 2 over udviklingen af materielsammensætningen.

59/70 Movia, Årsrapport 2016

Udledningsmål for Movias busdrift – indekseret (g/km), Trafikplan 2013-2020 100,0

90,0

80,0 79 76 74 70,0 71 71

60,0 56 50,0 51 46 40,0 40 41 36 33 30,0 28 CO2æ_mål i 2020, 25 % *2 27 22 20,0 CO2æ_mål i 2020, 35 % *1 CO2æ_realiseret NOx_mål i 2020, 75 % 10,0 NOx_realiseret PM_mål i 2020, 75 % PM_realiseret 0,0 2012 2013 2014 2015 2016

Anm.: Miljøregnskabet er udarbejdet efter retningslinjerne i EN/DS 16258 og er metodisk kvalitetssikret af Force Technology. Visse tal i miljøregnskabet bygger på et estimat. Bemærk at øget kvalitet af data til brug for udarbejdelse af dette års mil- jøregnskab medfører korrigerede tal for 2016 og frem. *1 | Trafikbestillergruppe: Region Hovedstaden, Københavns kommune, Frederiksberg kommune, Albertslund kommune, Glostrup kommune, Brøndby kommune, Hvidovre kommune, Rødovre kommune, Vallensbæk kommune og Ishøj kommune. *2 | Trafikbestillergruppe: Øvrige kommuner og Region Sjælland. *3 | CO2æ = CO2 ækvivalent (Omregning af alle drivhusgasser til CO2-ækvivalenter). I daglig tale CO2.

60/70 Movia, Årsrapport 2016

Antal busser fordelt på Euronorm

100% 11 11 11 11 13 5 1 27 85 118 118 90% 329 385 368 282 258 80% 548 629 648 70% 159 176 167 161 658

60% 174 194 158 536 50% 498 220 498 188 232 40% 498 210 498 189 30% 190 177 168 436 20% 144 409 347 336 306 284 10% 238 266 199 120 64 0% 38 11 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Euro 1 Euro 2 Euro 3 Euro 4 Euro 5 EEV Euro 6 Elektricitet

Anm.: Grafen viser antallet af busser, der som følge af den fødte Euronorm eller opgradering af bussens efterbehandlingssy- stem, lever op til en given Euronorm. En Euro 4 busser, der f.eks. er opgraderet med Movias luftpakkesystem, lever eksempelvis op til Euro 6 normen. Der er busser som er opgraderet med partikelfilter i forhold til partikler, men ikke NOx. Disse busser fremgår ikke separat i grafen. Eksempelvis er alle Euro 2 og Euro 3 busser opgraderet med et partikelfilter.

Ovenstående figur viser sammensætningen af busflåden i perioden 2008 til 2016. Særligt i 2016 ses, at der er kommet 368 Euro 6 busser, dels helt nye busser, dels opgraderinger af eksisterende som en del af Luftpakkeprojektet, Det forventes, at der i 2017 vil ske en fald i NOx og partikeludledningen med ca. 4-7 pct. som følge udskiftningen af ældre busser til Euro 6 på linje 5A og 600S. Da disse to linjer endvidere bliver fossilfrie med en nul-udledning af CO2, forventes udledningen af CO2 at falde med 5-8 pct.

61/70 Movia, Årsrapport 2016

Bilag 4. Movias samfundsansvar 2016

Movia har siden 2013 rapporteret om Movias samfundsmæssige ansvar ud fra parametrene, fordelt på trafikplanens målsætninger, eksterne arbejdsforhold og interne arbejdsforhold.

Passagertal for busser Der var budgetteret med et samlet passagertal i 2016 på 207 mio., men resultatet bliver kun 203,5 mio. Grafen viser, at trafikplan 2013’s passagermålsætning i stigende grad har været urealistisk at nå. Blandt andet derfor ændrer passagermåltallet karakter i Trafikplan 2016, og vil fremover udtrykke buslinjernes produktivitet målt som antal passagerer pr. time og tilskuddet pr. passager.

Passagertal for busser

220

215

210

205

200 Mio buspassagererMio 195

190 2012 2013 2014 2015 2016

Faktisk udvikling Mål Trafikplan 2013

Kundetilfredshed I 2016 følger kundetilfredsheden Trafikplanens målsætning om en samlet tilfredshed på 95 pct., hvor andelen af ”Meget tilfredse” er 25 pct. Den samlede tilfredshed ligger i årets første ti måneder på 95 pct. og målsætningen nås dermed. Andelen af ”Meget tilfredse” er i samme periode 21 pct., og her nås Trafikplanens målsætning således ikke.

62/70 Movia, Årsrapport 2016

Kundetilfredshed 2012-2016

100 90 21 19 21 21 80 23 70 60 50 40 75 76 74 72 74 30 20 10 0 2012 2013 2014 2015 2016

Tilfredse Meget tilfredse

Andel af kommuner tilsluttet Flextur Målsætningen er at udvikle Flextur i forhold til kommunernes behov, herunder at bidrage til en sikker udgiftsstyring. Dette fokusskifte sker i lyset af, at en stor del af den tidligere målsætning om en vid udbredelse af Flextur er nået med over 30 tilmeldte kommuner. Greve Kommune har forladt Flextur- ordningen i 2016.

Movia har i 2016 samarbejdet med flere kommuner om at sikre udgiftsstyringen. Ud over at indføre en højere grundtakst for at begrænse udviklingen i turtallet og omkostningsudviklingen i Flextur har Mo- via sammen med Ringsted og Næstved kommuner taget skridt til at begrænse udviklingen i antallet af ture i Flextur ved at lukke af for byinterne ture. Efter at Movia åbnede for forsøg med at opkræve dobbelt takst for byinterne ture, har flere kommuner benyttet sig af muligheden.

Antal kommuner tilmeldt Flextur

0 2012 2013 2014 2015 2016

Miljømål for udledning af CO2, NOx og partikler Movias miljøforbedringer har siden 2008 været større end de mål, der blev opstillet i Trafikplan 2013. Ved udgangen af 2016 er status følgende:

63/70 Movia, Årsrapport 2016

Mål og realiseret reduktion af udledning af CO2, NOx og partikler i forhold til 2008

90 78 80 73 75 75 70 60 50 50 50 40 29 29 30 20 20 10 0 CO2 NOx Partikler

Mål 2016 Realiseret 2016 Mål 2020

2020-målet for CO2 reduktion er nået allerede i 2015. Der er Ikke sket yderligere reduktion i 2016 i forhold til 2015. 2020-målet for NOx er 2 pct. fra at være realiseret i 2016. 2020-målet for partikler er nået i 2016. For uddybning henvises til årsrapportens bilag 3 Miljøregnskab 2016.

Mobilitetsrådgivning Det konkrete mål for 2016 er at understøtte ti mobilitetsprojekter i kommuner og ti i regionalt regi. I 2016 testes og færdigudvikles evalueringsværktøjet, der bredt måler på effekten af mobilitetstiltag. Målene er nået, dog således at evalueringsværktøjet færdiggøres i foråret 2017. I 2016 er der sammen med kommuner, regioner og virksomheder arbejdet videre på de mobilitetsprojekter der blev sat i gang i 2015. I 2016 er to store og en række (seks) mindre projekter kommet til.

 Moving People: Det store fælles mobilitetsprojekt, Moving People, løber over tre år og har som mål at samle alle Region Hovedstadens 32 kommuner (i 2016 var 17 kommuner aktive) samt etablere samarbejde med de største kommuner i Region Sjælland og Region Skåne om at gøre det lettere for pendlere at komme til arbejde på en smart, effektiv og grønnere måde. Movia leder de aktiviteter i Moving People, hvor kommunerne etablerer ”Mobilitetsnetværk for virksomheder”, samt de tværkommunale aktiviteter i ”Mobilitet i pendlingsstrøg”. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Gate 21, DTU og Movia og er ét af seks fyrtårnsprojekter under Region Hovedstadens Regi- onale Vækst- og Udviklings-Strategi.

 Unge viser vej: I 2016 er også projektet ”Unge viser Vej” skudt i gang i et samarbejde med Odsher- red og Holbæk kommuner, samt fire ungdomsuddannelsesinstitutioner. Sigtet er gennem cocre- ation med og blandt de unge at (gen)finde løsninger, der reducerer den barriere, som lange transportafstande udgør og dermed sikre et større optag på ungdomsuddannelserne samt mindske fra- faldet.

 Tre nye elektroniske værktøjer: I 2016 er tilvejebragt tre værktøjer, der synliggør fordele og ulemper ved den enkeltes rejse med kollektiv trafik: pendlertjek.dk (sammenligner pendlerrejsen på tid,

64/70 Movia, Årsrapport 2016

pris, CO2 og kalorier med hhv. bil, cykel og kollektiv trafik), Pendlerplatformen (let adgang til information om kollektiv trafik til virksomheders intranet), samt ”Tjek på din transport” (Pendlerplatfor- men målrettet ungdomsuddannelserne).

Tilgængelighed til Movias transportformer I 2016 har fokus været på adgangen til elektroniske medier og på det langsigtede mål om selvhjulpen adgang til busserne. Movia har indledt et samarbejde med Fynbus og Midttrafik om brugen af elektriske ramper. Fynbus har installeret elektriske ramper i mange busser og samarbejdet skal afdække, hvordan trafikselskaberne kan få bedst mulig udbytte af erfaringerne. Sammen med Danske Handi- caporganisationer, DH, forventes et fælles møde for trafikselskabernes tilgængelighedsfora afholdt i DHs domicil i begyndelsen af 2017.

Trafikindkøb. Sikring af løn- og ansættelsesvilkår Samtlige kontrakter indgået i 2016 indeholder samfundsansvarskrav, blandt andet for at sikre forsvarlige løn- og ansættelsesforhold. For at komme en stigende bekymring over chaufførers løn- og ansættelsesvilkår på Flextrafik området i møde, har Movias bestyrelse i 2016 besluttet, at Movia skal øge kontrollen med overholdelse af overenskomstforhold i Movias Flextrafik-kontrakter. I forlængelse heraf ønsker Movia at ned- sætte et kontrolpanel bestående af de relevante arbejdsmarkedsparter til at gennemføre den faglige vurdering af overholdelse af overenskomstforhold. Parterne er allerede inviteret til at deltage i samarbejdet. Movia vil udover modellen for kontrol fortsat have et link på sin hjemmeside, hvor der kan indgives anmeldelse om overtrædelse af overenskomstvilkår.

Andel af leverandørkontrakter ud over trafikkøb, der sikrer løn- og ansættelsesvilkår ved krav om kollektive overenskomster i forbindelse med tilladelser eller via arbejdsklausuler Movia har opnået sit mål om, at alle kontrakter indeholder leverandørerklæring om overholdelse af Movias CSR-politik.

Overfald på chauffører Der er ikke sat et eksakt mål for overfald på buschauffører, men den nedadgående tendens fra 2015 er fortsat i 2016.

65/70 Movia, Årsrapport 2016

Chaufføroverfald 2012 - 2016

180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2012 2013 2014 2015 2016

Røveri/røveriforsøg Anden overfald Stenkast

Miljøcertificering. Reduktion af el- og papirforbrug Der er gennemført en omfattende optimeringsindsats på driftskontoret i Herlev, hvilket ses at bære frugt. På hovedkontoret mangler stadig en yderligere reduktion for at nå målet.

Mål 2017 (TP 13) Realiseret 2016 El, Hovedkontor - 20 pct. -15,9 pct. El Driftskontor - 20 pct. -32,1 pct. Papir Hovedkontor - 20 pct. -12,5 pct. Papir Driftskontor - 20 pct. - 53,6 pct.

Udover Movias egne kontorer har Movia siden 2012 stillet krav til busoperatører og Lokaltog om miljø- certificering eller anden miljøgodkendelse af værkstedsfaciliteter. 393 driftsbusser er omfattet af kontrakter, hvor der stilles krav om miljøcertificering af værkstederne, men disse værksteder omfatter i reglen andre busser, der kører i ældre kontrakter, så det faktiske antal busser underlagt værksteders certificeringskrav er højere.

Anmeldte arbejdsskader Movia har i 2016 anmeldt 11 arbejdsskader, hvoraf 4 af skaderne er begrundet i vold eller trusler mod billetkontrollører. Til sammenligning blev der i 2015 anmeldt 30 arbejdsskader, heraf var de 21 arbejdsskader begrundet i vold eller trusler, som overvejende forekommer i billetkontrollen, hvor indfø- relsen af bodycams og ændrede arbejdsmetoder vurderes at have en effekt på antallet af hændelser.

66/70 Movia, Årsrapport 2016

Anmeldte arbejdsskader fordelt på overfald og andet 2012 - 2016

30 9

20 19 13 15 26 7 10 7 11 11 5 8 4 0 2012 2013 2014 2015 2016

Overfald Andet

Episodesedler i billetkontrollen Med 28 registrerede episodesedler i billetkontrollen er målsætningen om et maksimalt antal på 47 i 2016 til fulde opfyldt. Der har nu været nedgang hvert år siden 2013 med de største nedgange i 2014 med 43 pct. og 2016 med 66 pct. Det vurderes, at nedgangen først og fremmest kan tilskrives indførel- sen af bodycams i 2015 samt ændrede procedurer i billetkontrollen med forstærket fokus på at forhindre konfliktsituationer i at opstå eller eskalere.

Antallet af episodesedler i billetkontrollen 2013 - 2016

160 149 140

120

100 85 83 80

40 28 20

0 2013 2014 2015 2016

Sygefravær Sygefravær blandt Movias medarbejdere er målt 12 måneder bagud pr. 31. december 2016 på 9,93 dage pr. medarbejder i gennemsnit. Målet om 7 dage pr. medarbejder er ikke indfriet. Det gennemsnitlige sygefravær dækker over en meget stor spredning i Movia. Ca. 60 pct. af medarbejdere opfylder målet med under 7 sygedage. I 2016 har der været en høj andel af langtidssyge – 7 pct. af medarbejdere – der har haft over 30 sygedage. Årsagerne til de langtidssyges fravær er forskellige, og der kan ikke tegnes et bestemt mønster. Det er summen af de langtidssyges fravær, der bidrager til et syge- fravær, der ligger over det ønskede mål.

67/70 Movia, Årsrapport 2016

Gennemsnitligt sygefravær 2012-2016

0 2012 2013 2014 2015 2016

Sygedage i gennemsnit Målsætning

Praktikpladser Movia har i 2016 haft fire elever inden for fire forskellige specialer: IT, Catering, sekretariatsbetjening samt økonomi. Movia ønsker fortsat at tilbyde en variation i indholdet af elevpladser med henblik på at specialisere eleverne til stillinger og dermed sikre Movias elever bedre jobmuligheder efter endt uddannelse. Specialiseringen af elevuddannelserne virker efter hensigten. Elever i Movia, der blev fær- diguddannet i 2016 fik, job umiddelbart efter.

Job på særlige vilkår I 2016 havde Movia medarbejdere i løntilskuds- og flexjobordninger. Medarbejderne varetager meget forskellige funktioner i huset og flere har dem har været ansat i mange år. Movia har også i 2016 be- skæftiget et antal medarbejdere i job på særlige vilkår som for eksempel virksomhedspraktik. Movia har på vegne af Metroselskabet og DSB løftet opgaven med at refundere klippekort. Det er blevet til mere end 85.000 klippekortsager, og opgaven er udført af bl.a. praktikanter og borgere i afklaringsfor- løb. Movia har et samarbejde om opgaven med Glostrup, Københavns og Rødovre kommuner. Endvi- dere har Movia løbende haft studerende fra videregående uddannelser samt elever fra folkeskolen og handelsskolen i praktikforløb.

Movia har desuden i 2016 indgået aftaler om korte praktikforløb for beboere fra Københavns Kommu- nes flygtningecenter i Valby.

68/70 Udgivet af:

Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00

CVR nr. 29 89 65 69 ISBN: 978-87-99369-2-2 1. januar - 31. december 2016

www.moviatrafik.dk Movit-3431597 Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3433213

Bestyrelsen 23. februar 2017 Karsten Larsen

06 Godkendelse af Årsrapport 2016 inkl. revisionsprotokollat til udsendelse til repræ- sentantskabet

Indstilling:

Administrationen indstiller,

 at Movias årsrapport for 2016, som overdraget til revisionen under dagsordenens punkt 04, godkendes  at revisionsprotokollatet sendes til repræsentantskabet forud for repræsentantskabs- mødet.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Under henvisning til dagsordenens punkt 04 og 05 forelægges årsrapporten for 2016 med revisionens bemærkninger til bestyrelsens godkendelse.

I forlængelse af årsrapportens godkendelse sendes denne til Statsforvaltningen jf. vedtæg- ternes § 31, stk. 3, ligesom årsrapporten med mundtlig gennemgang af revisionens bemærk- ninger forelægges repræsentantskabet til orientering, jf. vedtægternes § 31, stk. 4.

Repræsentantskabet modtager med den godkendte årsrapport en udgave af revisionsprotokollatet til egen orientering. Administrationen vurderer, at det foreliggende revisionsprotokollat i sin helhed kan sendes til repræsentantskabet uden at Movias forretningsmæssige inte- resser påvirkes.

Trafikselskabet Movia Økonomi, Enhed for Res- 1/2 sourcer og Drift

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3433213

Økonomiske konsekvenser:

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Movia.

Kundemæssige konsekvenser:

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser:

Ingen.

Åbent/lukket punkt:

Åbent punkt.

Sammenhæng til andre punkter på dagsordenen:

04 Afgivelse af Årsrapport 2016 til revision

05 Revisionsprotokollat til Årsrapport 2017. LUKKET PUNKT.

Kommunikation:

Årsrapport 2016 med specifikationer til kommuner og regioner offentliggøres på Movias hjemmeside. Årsrapporten sendes samtidig til Statsforvaltningen.

2/2

Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3426572

Bestyrelsen 23. februar 2017 Sten Arne Hansen

08 Beslutning om Trafikplan 2016 efter politisk høring

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen godkender de vedlagte udkast til kort og lang udgave af Trafikplan 2016.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Trafikplan 2016 har været i politisk høring i perioden 16. september – 5. december 2016. Der er indkommet høringssvar fra 44 af de 47 hos kommuner og regioner. Stevns, Greve og Høje Taastrup kommuner har ikke afgivet høringssvar. Derudover har DSB, Vejdirektoratet, Ho- vedstadens Letbane samt Metroselskabet afgivet høringssvar.

Målet med høringen har været, at der blandt kommunerne og regionerne opnås en fælles politisk forståelse af en række centrale mål og anbefalinger, som kan udstikke rammerne for kommuners og regioners arbejde med at prioritere bus- og lokalbanetrafikken i de kommende år.

Det gælder først og fremmest emnerne: Det strategiske net i lyset af nye baneinvesteringer, en målsætning om fossilfri busdrift i 2030 samt introduktion af et nyt passagermål. I hørings- brevet bad formanden høringsparterne forholde sig til planens forslag til målsætninger for disse emner, samt et antal andre udpegede emner. Særligt tilpasningen af det strategiske net til nye baneinvesteringer (Metrocityringen og København-Ringsted banen) har været en vigtig del af høringsprocessen. Et veldefineret og fastlagt strategisk net er udgangspunktet

Trafikselskabet Movia 1/6 -

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3426572 for den kommende planlægning af lokale linjer, der påbegyndes nu og løber frem til maj 2018. Det generelle resultat af høringen er en politisk opbakning til målene i Trafikplan 2016.

Hovedsynspunkterne til hvert tema sammenfattes i det følgende:

Det strategiske net i Region Sjælland

Der er enighed om det strategiske net, dog angiver Region Sjælland, at videreudvikling af nettet afhænger af regionens økonomiske råderum. Planlægning af tilpasninger til ny station i Køge Nord pågår.

Det strategiske net i Region Hovedstaden

Der er enighed om det strategiske net frem til 2019 (med forbehold for Region Hovedstadens budgetudfordringer). I forbindelse med Trafikbestilling 2017 afkortes linje 200S og linje 384 omdannes til 365R.

Efter 2019 er der indkommet forslag til ændringer/mindre justering af linjeføringer for linje 1A, 7A, 9A og 250S. Disse foreslås indarbejdet i den endelige plan. Der arbejdes videre med ændringer på Frederiksberg (A-bus til City), betjening på Frederikssundsvej (direkte bus Nør- report-DTU Ballerup), samt en dialog mellem Rødovre, Brøndby og Glostrup om justeringer på linje 7A/9A. Planlægningen af tilpasning til Favrholm stations åbning i 2021 er igangsat. Metroselskabet støtter de foreslåede ændringer af det strategiske net.

Rettelser i det strategiske net i planen er sket ud fra det princip, at de skal være afledt direkte af de politisk vedtagne høringssvar. Administrativt drøftede ændringer er derfor ikke afspejlet i planen.

Flere parter har peget på, at Trafikplan 2016 kun omfatter det strategiske net og, at de afledte ændringer af det lokale net ikke er med i planen, da de planlægges efterfølgende i 2017-18. Denne sammenhæng er derfor gentaget i forslaget til svarbrev vedrørende.

Der har været afholdt møde i den politiske styregruppe vedrørende det strategiske net i ho- vedstadsområdet. På dette møde blev håndteringen af ændringsforslagene til det strategiske busnet samt den videre proces med planlægningen af det endelige strategiske busnet og det lokale busnet drøftet.

Effektiv busdrift

Der er enighed om at erstatte det hidtidige mål for passagervækst med et produktivitetsmål for det strategiske net (antal påstigere per bustime) og et tilskudsmål for det øvrige net (til-

2/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3426572 skud per påstiger). For begge mål gælder, at de skal fastholdes til 2019. Flere parter har øn- sket, at der følges op på begge mål uanset net, og det foreslås, at denne opfølgning fortsæt- tes.

Klima og miljø

Der er enighed om målet om, at busdriften skal være fossilfri senest år 2030, idet der skal tages stilling fra udbud til udbud. Fremover vil der i alle Movias udbud blive efterspurgt et fossilfrit alternativ til dieseldrift. Der er overvejende enighed blandt høringsparterne om, at så- fremt prisforskellen er lille, så vælges det fossilfrie alternativ. Frederiksberg og København har ønsket en hurtigere implementering af strategien, mens en enkelt kommune har ønsket at fastholde 0-alternativet (buslinjerne skal først udbydes i 2021). Planlægningen af el-busser i København og Roskilde pågår.

+Way

Der er en positiv holdning til +Way i de kommuner, hvor det er aktuelt, og til visionen om et sammenhængende +Way net i Hovedstaden. Dog ønsker Københavns kommune at prioritere fremkommelighedsforbedringer i enkeltpunkter frem for i et sammenhængende net. Kø- benhavn har allerede etableret fremkommelighed og stoppesteder på +Way-niveau på Fre- densgade-Nørre Allé (Den Kvikke Vej) samt på Frederikssundsvej og Nørrebrogade (City- line). Der er desuden truffet beslutning om de første etaper af en ombygning af Amagerbro- gade. Københavns Kommune tilkendegiver desuden at være åben for at kigge nærmere for muligheden for +Way på linje 1A. Denne mulighed indgår i de igangværende forundersøgel- ser af BRT og +Way i Brøndby og Hvidovre kommuner. De nævnte strækninger giver et godt udgangspunkt for at arbejde videre med konceptet i den øvrige del af hovedstadsområdet.

Kundetilfredshed

Der er overvejende enighed om de foreslåede kundetilfredshedsmål. Et par kommuner er ikke enige i at nedjustere målsætningen om meget tilfredse passagerer til 25 pct. Baggrun- den for det ændrede mål er de mange store forandringer de kommende år, der erfarings- mæssigt giver faldende kundetilfredshed indtil de nye rejserutiner er indarbejdet. Målene fo- reslås derfor genovervejet i næste trafikplan.

3/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3426572

Tyndt befolkede områder samt Flextrafik

Høringssvarene afspejler de meget forskellige geografiske forhold i Sjælland og hovedstads- området. Der er generel enighed om at overveje betjeningen i landområder og finde en mere tydelig arbejdsfordeling mellem linjebunden service og individuelle løsninger som flextur. Ud- dannelsesrejser udgør en særlig udfordring. En del kommuner er interesseret i det nye produkt Kommunebus, dvs. åbning af lukkede skolekørselsordninger.

Der er to hovedgrupper af holdninger til Flextur. En del kommuner ser gerne, at Flextur er ens på tværs af kommuner, mens andre foretrækker individuelle løsninger for at styre udgifterne til Flextur yderligere. Der er dog bred enighed om målsætningen om at Flextrafik i 2020 skal være et attraktivt valg for den behovsstyrede, individuelle kørsel, samt at det indebærer store fordele, når Flextur integreres i Den Samlede Rejse.

Terminaler og Stoppesteder

Der er generel enighed om planens anbefalinger om fire stoppestedstyper i det strategiske net. Et par kommuner understreger behovet for enkelte lokale afvigelser, der dog ikke påvir- ker opbakningen til strategien.

Der er bred enighed om, at en rammeaftale for indkøb af stoppestedsudstyr til de ikke-reklamefinansierede stoppesteder er interessant i mange kommuner. Ordningen er frivillig og æn- drer ikke ansvarsfordelingen mellem vejmyndighed og trafikselskab.

Resultatet af høringsprocessen er præsenteret mere detaljeret i bilag 1. Her er den enkelte kommune og regions høringssvar beskrevet summarisk i skemaform sammen med angivelse af, hvordan det fra administrationens side foreslås, at Movia håndterer svaret.

Opfølgning på Trafikplan 2016

Med udgangspunkt i det strategiske net fortsætter administrationen planlægningen af det lokale net, så der i maj 2018 er en plan for det samlede net. Milepælene i det videre planlæg- ningsarbejde er:

Februar 2017: Movias bestyrelse godkender Trafikplan 2016

April 2017: Forslag til nyt busnet beregnes

September 2017: Administrativ dialog med region og kommuner om nyt busnet

Oktober 2017: Region Hovedstaden afgiver trafikbestilling

December 2017: Trafikbestillingsgrundlag sendes til kommuner og regioner

1. maj 2018: Kommuner og regioner afgiver trafikbestilling.

4/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3426572

I relation til miljømålsætningen er der i første omgang fokus på at tilrettelægge fossilfri alternativer i de førstkommende udbud A16 (Roskilde) og A17 (Storkøbenhavn efter Cityringen). For begge udbud gælder, at kommunerne også efterspørger el-busser på visse linjer. Der arbejdes derfor sideløbende med at tilrettelægge den fremtidige forretningsmodel til etablering af den nødvendige ladeinfrastruktur. Desuden deltages i relevant forsøgsvirksomhed, hvor der for tiden er overvejelser om et brintbusprojekt i Slagelse Kommune.

I relation til +Way vil der med udgangspunkt i Trafikplanens eksempel-net blive arbejdet videre med mere indgående analyser af udvalgte dele af nettet. I øjeblikket gennemføres en nærmere analyse af potentialet for BRT og +Way i Hvidovre og Brøndby i tæt samarbejde med de to kommuner. Analysen har fokus på de afledte effekter på den lokale byudvikling af hensyn til eventuelle overvejelser om videreudvikling af Fingerplanens stationsnærhedsprin- cip. I Roskilde arbejdes videre med realisering af +Way-visionen med fokus på en elektrifice- ring af de kommende +Way-linjer, jf. ovenfor.

I relation til Flextrafik er forsøg med begrænsning af flextur i Ringsted afsluttet ved udgangen af 2016. Forsøget i Næstved fortsættes frem til 2018. Forsøg evalueres i efteråret 2017 sammen med forsøget med dobbelttakst i byer (jf. bestyrelsesmødet 8. december 2016).

Arbejdet med Trafikplan 2018 påbegyndes umiddelbart efter vedtagelsen af Trafikplan 2016. Dermed bliver det muligt at vedtage trafikplanen i den første del af den kommunale valgperi- ode, hvorved Trafikplanen jf. loven bliver et mere strategisk værktøj for kommuner, regioner og Movia. De strategiske målsætninger foreslås fastholdt til Trafikplan 2018, bortset fra udvalgte målsætninger, der revurderes i forbindelse med Trafikplan 2018.

Økonomiske konsekvenser:

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Kundemæssige konsekvenser:

Indstillingen har ingen kundemæssige konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser:

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser

Åbent/lukket punkt:

Åbent.

5/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3426572

Kommunikation:

Planen offentliggøres på hjemmesiden. Høringsnotatet med bilag sendes til kommuner og regioner med et brev fra formanden.

Sammenhæng med andre punkter på dagsordenen:

12 Godkendelse af koncept for ladeinfrastruktur i byrum

14 Godkendelse af mål for samfundsansvar 2017

16 Igangsættelse af transportplansprojekter

20 Orientering om pilotdrift for ”Den samlede Rejse”.

Bilag:

1. Overblik over politisk høring vedrørende Trafikplan 2016 inklusiv svar

2. Udkast til svarbrev fra administrerende direktør (Movias Trafikplan 2016) inklusiv bilag

3. Trafikplan 2016 (lang version)

4. Trafikplan 2016 (kort version)

6/6

08.1 Overblik over politisk høring vedrørende Trafikplan 2016 inklusiv svar (Bilag 1) 1 [9]

Movias svar Det strategi- Det strategiske net Det strategiske net i Effektiv busdrift Klima og miljø +Way Tyndt befol- Kundetil- Terminaler og Flextrafik Øvrige bemærk- angives i kursiv ske net i Re- fra 2016-2019 i Re- Region Hovedstaden kede område fredshed stoppesteder ninger gion Sjælland gion Hovedstaden efter 2019 _ Udsigt til reduktio- Generelt økonomisk Enig - overvejer Enig - økonomisk ud- Enig - øko- Enig - samspil Enig. Enig – ensartet- Enig. Ønsker styrket ner i det strategi- forbehold. 250S føres selv at anvende fordring. nomisk ud- højfrekvente hed vigtig. DOT. ske net. via Kbh. H i stedet for målene. fordring. linjer, kommu- Svar: Synspunk- 375R afkortes til Nørreport. nale linjer og tet noteret. Kokkedal St. 200S Svar: Ændres i TP2016. flextrafik vigtigt Region Hoved- afkortes til Bud- Svar: Overvejes staden dinge St. Svar: nærmere ifm. 200S ændres til TP2018. Buddinge og 375R afkortes til Kokke- dal i TP2016. _ Enig. Enig - fokus på lokal til- Enig. Enig - støtter kom- Enig. _ Enig. Enig. Enig. pasning ifm Ring 3. munens strategi. Albertslund Svar: Indgår i projektet ’Busdrift i Ring 3 – 2017-2024’. _ Enig. Ønsker dialog Ingen bemærkninger. Enig. Dog kan der Enig - dialog ifm. Enig - berø- Enig – kommu- Ingen bem. Enig - interesse- Enig. Park & Ride mel- om betjening af være behov for hvert udbud. Svar: rer ikke Alle- nen tilbyder ret i rammeaf- lem byfingrene Favrholm. Overve- lokale afvigelser. Der tages stilling fra rød kom- flextur. tale hvis der kan er interessant. jer 55E i det strate- Svar: Mål er op- udbud til udbud. mune di- tages lokale hen- Svar: Synspunk- giske net. Svar: Di- stillet på kommu- rekte. syn. tet noteret. Allerød alog om Favrholms negruppeniveau. Svar: Brug af betjening vil indgå Enkeltlinjer kan rammeaftale bli- i det løbende ar- afvige. ver frivillig. Ud- bejde. E-busser budsgrundlaget indgår ikke i det sendes i høring strategiske net. forår 2017. _ Enig. Enig, dog skal 5C være Enig. Enig - dialog ifm. Enig. _ Enig. Enig - dialog om Enig. udgiftsneutral for kom- hvert udbud. Svar: standard ønskes. Redskab til styring af munen. Svar: Afklares i Der tages stilling fra Svar: Udbuds- udgifter ønskes . Ballerup samarbejde mellem udbud til udbud. grundlaget sen- Svar: Igangværende Ballerup, Herlev og Kø- des i høring forår forsøg med at styre til- benhavns Kommuner 2017. gængelighed hhv. tak- samt Region H. ster afventes. _ Enig. Enig - dog opmærksom- Delvist enig. Relevant Enig. _ Enig. Enig. Mere præcist mål for hed om stoppested på at se på samlede mil- Rammeaftale bør Flextrafiks andel er øn- Roskildevej i Rødovre jøbelastning fra den være frivillig. skeligt. Svar: Overvejes kommune. Svar: Betje- kollektive trafik. Mer- Svar: Brug af nærmere ifm. TP2018. ning af stoppested ind- udgift kan anvendes rammeaftale bli- Kommunen bestemmer Brøndby går i planlægning af det bedre til at få bilister ver frivillig. Flexturs andel af den lokale net. over i kollektiv trafik. kollektive trafik i kom- Svar: Der tages stil- munen. ling fra udbud til udbud.

_ Ønsker at 350S for- Ønsker 250S forlænget Ingen bem. Enig - dialog ifm. Enig, positiv Enig. Enig. Enig. Ingen bem. længes til Lufthav- til Lufthavnen. Fortsat hvert udbud. Svar: til +Way til nen. Svar: Ønske S-bus til Nørreport. For- Der tages stilling fra Dragør. om ændret linjefø- længe 500S fra Ørestad udbud til udbud. Svar: Syns- ring på 350S skal St. til Tårnby St. Svar: punktet er Dragør afklares mellem Region H ønsker 250S noteret til kommunen og Re- via Kbh. H. Forlængelse det videre gion H. skal afklares mellem arbejde med kommunen og Region +Way. H.

08.1 Overblik over politisk høring vedrørende Trafikplan 2016 inklusiv svar (Bilag 1) 2 [9]

_ Ingen bem. Accept af forslag – der Enig. Enig – supplerende Ønsker at Ingen bem. Enig. Enig. Ingen bem. Håber samarbej- skal dog indarbejdes krav til mindsket NOx skabe bedre Kommunens til- det i Moving Pe- fortsat A-busdrift på Pe- og partikelforure- fremkom- gængeligheds- ople giver kon- ter Bangs Vej – Gl. Kon- ning. Svar: Målsæt- melighed, manual ønskes krete løsninger. gevej – City via Frb. Allé ning er 92 %. Trykfejl men vanske- indtænkt. Svar: St. Svar: Betjeningen af rettes. Ønske om el- ligt i tætby. Overvejes nær- Frederiksberg Gl. Kongevej-City tages busser. Svar: Plan- Svar: Syns- mere ifm. op i arbejdet med det lægningsarbejde punktet er TP2018. lokale net, da det kræ- igangsat. noteret til ver afklaring med Kbh. det videre arbejde med +Way. _ Ønsker ingen æn- Enig. Foreslår differen- Enig - lokal infra- Ingen bem. Interesse for Ingen bem. Ser frem til Den sam- Kritisk overfor dringer. Bekymring Opgradering af 65E til tiering af produk- struktur understøtter udvikling af lede rejse. Følge økono- Takst Sjælland. for regionens afvi- R-linje ifm. supersyge- tivitetsmål efter satsning på biogas. kommunebus. misk udvikling tæt. Svar: Synspunk- Frederikssund gelse fra standard- hus. Svar: Skal afklares linjers funktion. Svar: Der tages stil- Svar: Udvik- tet er noteret. krav. mellem kommunen og Svar: Der vil blive ling fra udbud til ud- lingsprojekt er Region H. fulgt op på begge bud. igangsat. mål i begge net. _ Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Furesø

_ Ingen bem. Enig - krav om løsning Ingen bem. Enig – samlede om- Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. af lokal betjening Klam- kostninger må ikke penborg-Kgs. Nytorv. stige. Svar: Der tages Gentofte Svar: Løses ifm. plan- stilling fra udbud til lægning af det lokale udbud. net. _ Ingen bem. Enig - fokus på forbed- Ingen bem. Enig. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. ret betjening af Høje Gladsaxe, Gladsaxe Er- hvervsområde og Bags- værd. Forudsætter 250S til Bagsværd, med Gladsaxe nyt stop på Hillerødmo- torvejen (8A). Svar: Ac- cept af ny 250S fra Re- gion H. Stoppested afklares i samarbejde med Region H og Vejdi- rektoratet. Glostrup _ Enig. Enig. Enig. Enig. Enig. Ingen bem. Enig. Ingen bem. Ingen bem. _ Ingen bem. Understøtte mulighed Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Rammerne for Flextur Kritisk overfor for gennemkørsel på bør revideres. Rejser Takst Sjælland. Hillerød St. bør ikke kunne gå over Svar: Synspunk- Gribskov Svar: Synspunktet er kommunegrænser. tet er noteret. noteret. Svar: Igangværende forsøg med at styre til-

08.1 Overblik over politisk høring vedrørende Trafikplan 2016 inklusiv svar (Bilag 1) 3 [9]

_ Enig - opgradering Enig - opgradering af R- Udfordring at Enig. Ingen bem. Ingen bem. Markedsfø- Enig – interesse Ingen bem. Kritisk overfor af R-linjer, flere af- linjer, flere afgange af- indfri målsætnin- ring bør styr- for rammeaftale Takst Sjælland. gange aften og ten og weekend. Svar: ger når takster kes med fæl- vil afhænge af Svar: Synspunk- weekend. Svar: Skal afklares mellem stiger. les kampag- pris. tet er noteret Skal afklares mel- kommunen og Region ner hvor Opfordrer Movia lem kommunen og H. kommuner til at sætte sig i Region H. bakker op. spidsen for et Svar: Syns- stærkt samar- punktet er bejde ifm. Kyst- Helsingør noteret. banelukning i sommer 2017. Svar: Movia vil facilitere samarbejdet mellem kommunerne som del af Mo- ving People projektet. _ Enig. Enig - forudsætter at Enig. Enig. Enig. Ingen bem. Enig. Enig. Ingen bem. Region H betaler 5C for- længelsen til Ballerup og samt at stoppesteder ved Herlev hospital og Bangs torv oprethol- Herlev des. Svar: 5C afklares i samarbejde mellem Ballerup, Herlev og Kø- benhavns Kommuner samt Region herunder betjening af Bangs Torv. _ Enig. Enig. Enig. Enig. Enig. Enig. Enig. Enig. Hillerød

_ Ingen bem. Accepterer ikke afkort- Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. ning af 1A Hvidovre Hvidovre Hospital-Avedøre St. Ønsker ikke buskørsel

08.1 Overblik over politisk høring vedrørende Trafikplan 2016 inklusiv svar (Bilag 1) 4 [9]

Movias svar Det strategi- Det strategiske net Det strategiske net i Effektiv busdrift Klima og miljø +Way Tyndt befol- Kundetil- Terminaler og Flextrafik Øvrige bemærk- angives i kursiv ske net i Re- fra 2016-2019 i Re- Region Hovedstaden kede område fredshed stoppesteder ninger gion Sjælland gion Hovedstaden efter 2019 på Sønderkær. Svar: Ændres i TP 2016. Høje-Taastrup _ Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Enig – begrænset Ingen bem. Enig - interesse Enig. Enig - støtter Enig – ser frem til Den økonomi. Svar: Der for kommune- fælles indkøb og samlede Rejse, dog be- tages stilling fra ud- bus. Svar: Ud- fælles standard kymring for økonomi i Hørsholm bud til udbud. viklingsprojekt for tilgængelig- Flextur. Svar: Igangvæ- er igangsat. hed. rende forsøg med at styre udbud hhv. takster afventes. _ Enig. Enig. Enig. Enig – under hensyn Enig. Enig. Enig. Enig – ønsker cy- Enig. til økonomien. Svar: kelparkering ind- Der tages stilling fra draget i arbejdet. Ishøj udbud til udbud. Svar: Overvejes nærmere ifm. TP2018. Enig – opmærks- Enig. Ingen bem. Enig. Enig. Ingen bem. Enig. Enig – ønsker fri- Ingen bem. omhed på anlæg af villig ordning. Lyngby-Taar- letbane i Ring 3. Svar: Brug af bæk Svar: Indgår i pro- rammeaftale bli- jektet ’Busdrift i ver frivillig. Ring 3 2017-2024’. _ Enig – der bør ikke Enig – giver god sam- Større indsats for Enig – men ønsker Ønsker fo- Ingen bem. Støtter ikke Enig – men vil Pga forholdene i Kbh er Ønsker afprøv- ske forringelser af menhæng med Cityrin- effektivisering. CO2-neutralitet 2025 kus på rele- nedjustering ikke gøre brug af Flextrafik ikke så aktuel ning af incita- det strategiske net gen. Begge målsæt- og elbusser fra 2019. vante stræk- af tilfreds- rammeaftale. bl.a. pga. taxi service. mentskontrakter. frem mod 2019. Grundlag for A-bus ninger skal gælde 100% reduktion i ninger frem hedsmål. Svar: Synspunk- Amager-Valby undersø- på både strate- NOx og partikler. for sammen- Svar: Mål tet noteret, men ges. Svar: Potentiale er gisk net og øvrige Krav til udvendig støj hængende fastholdes, vanskeligt ifm. vurderet og anbefaling net. Svar: Der vil kan strammes yderli- net. Accept men revurde- store linjeomlæg- om lokal bus fastholdes. blive fulgt op på gere for byruter. af at arbejde res i TP2018. ninger. Fortsat god forbindelse begge mål i Svar: Mål i TP2016 er med +Way Ønsker tydelig Sydhavnen-Vesterbro. begge net. minimumskrav. Kø- på 1A. Svar: kommunikation Svar: Ændres i TP2016 benhavns Kommune +Way-linje- af at Trafikplan (9A omlægges til Kgs. kan vælge højere føringerne 2016 ikke fast- Enghave). Opmærk- krav i samarbejde er forelø- lægger det lokale somhed på anlægsar- med nabokommuner bige, og net. bejder ifm. Syd- Ønske om elbusser. fastlægges Svar: Dette vil havnsmetro. Svar: Min- Svar: Planlægnings- ikke endeligt blive præciseret København dre ændringer af 7A og arbejde igangsat. med TP ved udsendelse 9A indarbejdes i 2016. Net- af den endelige TP2016. tets status plan til kommu- Vurdering af kapacitet præciseres i ner og regioner. på Frederikssundsvej planen. Kon- (nedlæggelse af 350S). kret ud- Svar: Analyse er iværk- møntning sat og løsninger indgår i sker i samar- det videre arbejde. Vig- bejde med tigt at ændringer kom- kommu- munikeres tydeligt til nerne. borgerne i forbindelse med før og efter åbning af metrocityringen. Svar: Synspunktet noteret, indgår i det forbere- dende arbejde.

08.1 Overblik over politisk høring vedrørende Trafikplan 2016 inklusiv svar (Bilag 1) 5 [9]

_ Enig – anbefaler Enig – ønsker undersø- Enig. Enig – under hensyn Ønsker en Ingen bem. Støtter ikke Enig. Enig - men benytter fastholdt økono- gelse af stop med200S til økonomien. Svar: mere detal- nedjustering ikke Flextrafik. misk ramme frem (Tæbyvej) og forlæn- Der tages stilling fra jeret gen- af tilfreds- til 2019. gelse af A-bus fra Ir- udbud til udbud. nemgang af hedsmål. mabyen til Brøndby- projekt i Svar: Mål øster Station. Svar: Stop Rødovre in- fastholdes, afklares med Region H. den det op- men revurde- A–bus afklares i samar- tages i pla- res i TP2018. bejde med Brøndby og nen. Svar: Glostrup kommuner. +Way-linje- føringerne er forelø- bige, og Rødovre fastlægges ikke endeligt med TP 2016. Net- tets status præciseres i planen. Kon- kret ud- møntning sker i samarbejde med kommunerne. _ Anbefaler at 250S kører Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Langebro, Rådhusplad- sen, Hovedbanegården. Svar: Linjeføring via Langebro-København H indarbejdes i TP2016. Tårnby Indledes dialog om fremtidig lokalbus til erstatning for 2A, samt direkte forbindelse til Hvidovre Hospital. Svar: Indgår i arbejdet med det lokale net. Bekymring for regi- Bekymret for balance Enig. Enig. Ingen bem. Ingen bem. Støtter ikke Enig – frivillig Ingen bem. Samarbejde om onens økonomi. mellem strategisk net nedjustering ordning. Svar: etablering af let- og øvrige net. Svar: Ind- af tilfreds- Brug af ramme- banen er vigtigt. går i det videre arbejde hedsmål. aftale bliver fri- Ønsker under- Vallensbæk med lokalnet. Svar: Mål villig. Ansvarsfor- søgt en ”ottetals fastholdes, hold mellem vej- bus” internt i men revurde- myndighed og kommunen. res i TP2018. trafikselskab æn- dres ikke.

08.1 Overblik over politisk høring vedrørende Trafikplan 2016 inklusiv svar (Bilag 1) 6 [9]

Greve

Ingen bem. _ _ Foreslår at Movia Ingen bem. Ingen bem. Ønsker Movia Ønsker diffe- Tror det er svært Bør indgå i Rejsekortet. Movia og kom- skal arbejde på at fokuserer også rentieret mål at skabe fælles Svar: Flextur vil indgå i munerne skal i sænke omkost- på cykel - bus. i by og på løsninger. Svar: Den Samlede Rejse Øn- fællesskab og på ninger pr time i Ønsker Movia landet. Svar: Brug af ramme- sker mere brugervenlig- tværs af kommu- yderområder. etablerer et Mål fasthol- aftale bliver frihed i netbestiling. Svar: negrænser finde Svar: Indgår i erfa-forum for des, men re- villig. Indgår i Movias løbende løsninger der gi- Movias løbende yderkommuner. vurderes i arbejde. ver en bedre udarbejde. Svar: Overvejes TP2018. nyttelse af mate- nærmere ifm. TP2018. Eksi- riellet. Svar: Ind- sterende Erfa- går i Movia lø- forum Sjælland bende arbejde. foreslås an- Movia skal kon- Guldborgsund vendt. takte kommunen hvis produktiviteten på en given rute kommer under et fastsat mål, så ruten kan forsøges optime- ret. Svar: Det ind- går i det budget- materiale, der lø- bende udsendes til kommunerne.

Enig – opbak- _ _ Enig. Enig, udgiftsneutralt. Enig. Enig. Enig. Enig. Enig. ning til bus til Svar: Der tages stil- Holbæk alle tog. ling fra udbud til udbud. Ingen bem. _ _ Ingen bem. Ikke enig, ønsker 0- Ingen bem. Ønsker katalog Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. scenariet. Svar: Mo- over nye pro- via vil tage initiativ til dukter. Svar: Kalundborg drøftelser med kom- Overvejes nær- munen. Kommunens mere ifm. TP2018.

08.1 Overblik over politisk høring vedrørende Trafikplan 2016 inklusiv svar (Bilag 1) 7 [9]

Movias svar Det strategi- Det strategiske net Det strategiske net i Effektiv busdrift Klima og miljø +Way Tyndt befol- Kundetil- Terminaler og Flextrafik Øvrige bemærk- angives i kursiv ske net i Re- fra 2016-2019 i Re- Region Hovedstaden kede område fredshed stoppesteder ninger gion Sjælland gion Hovedstaden efter 2019 busser udbydes i øv- rigt først fra 2021. Enig - fokus på _ _ Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem Ingen bem. Ønsker fortsat udvikling Anbefaler øget betjening af af Flextur. fokus på borger- Køge Nord. Svar: Igangværende inddragelse i Tra- Merudgifter forsøg med at styre til- fikplanarbejdet. indgår ikke i gængelighed hhv. tak- Svar: Overvejes kommunens ster afventes. Flextur nærmere ifm. Køge vedtagne bud- kommer til at indgå i TP2018. get. Svar: Dia- Den Samlede Rejse. log om betjening indgår i Køge busana- lyse. Enig. _ _ Enig. Enig. Enig – vejnet Enig - vigtigt Enig. Enig. Ønsker ensartet pro- mere end med fokus på dukt i Flextur på tværs trængsel er den samlede af kommunegrænser. Lejre udfordring. rejse. Svar: Igangværende forsøg med at styre til- gængelighed hhv. takster afventes. Enig. _ _ Ingen bem. Enig, udbud i 2021. Ingen bem. Enig, positiv til Enig. Ingen planer om Positivt at Flex integre- Ønsker at der ar- Svar: Der tages stil- Kommunebus. forbedret ser- res i Rejseplanen. Øn- bejdes for di- ling fra udbud til ud- vice. Svar: Brug sker differentierede tak- rekte tog til Kø- bud. af rammeaftale ster for gangbesvæ- benhavn. Svar: Lolland bliver frivillig. rede. Svar: Flextur vil Overvejes nær- indgå i Den Samlede mere ifm. Rejse forsøg. Gangbe- TP2018. sværede kan tilbydes Flexhandicap. Ingen bem. _ _ Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Bekymret for konkur- Sikre driftsstabili- rence med linjetrafik. tet fra lukket til Ordning bør gøres mere åben kørsel. fleksibel. Svar: Igang- Svar: Konkrete værende forsøg med at problemer er ble- styre tilgængelighed vet løst. Movia Næstved hhv. takster afventes. bør have differentierede produkter. Svar: Overvejes nær- mere ifm. TP2018. Omkostnings _ _ Ingen bem. Enig, men udgifts- Ingen bem. Nye produkter Ingen bem. Ingen bem. niveau skal neutralt. Svar: Der bør tilbydes. være udgifts- tages stilling fra ud- Samtænkning neutralt ift. bud til udbud. af skolebuskør- Odsherred dagens situa- sel og anden tion. kommunal kør- sel. Svar: Over- vejes nærmere ifm. TP2018. Bakker op om _ _ Enig. Enig. Interesseret Enig. Enig. Enig. Ønsker styrket Flextra- bus til alle i +Way-løs- fik. Ønsker ensartet Ringsted tog. Under- ninger. Svar: produkt på tværs af støtte Køben-

08.1 Overblik over politisk høring vedrørende Trafikplan 2016 inklusiv svar (Bilag 1) 8 [9]

Enig. _ Fokus på økonomiske Enig. Enig. Enig. Enig. Enig. Enig. Enig. Forbehold for konsekvenser af fal- økonomisk spille- dende antal køreplanti- rum ift. at nye til- mer i Hovedstaden. tag i et vist om- Slagelse Svar: Der er en margi- fang vil kræve in- nal påvirkning på tværs vesteringer. af regionsgrænser (< 1 % af tilskud). Enig – ønsker _ _ Ingen bem. Delvist enig. Ønsker Enig. Ingen bem. Bustrafikken Enig. Skal være genkendeligt direkte bus til mulighed for at køre skal gøres til- produkt på tværs af Køge Nord og med fossile brænd- gængelig for kommunegrænser. Mu- det nye hospi- stoffer, hvis dette er alle (gangbe- lighed for afprøvning af tal. Svar: Dia- billigst. Svar: Der ta- sværede). forsøgsordninger. Svar: Solrød log om betje- ges stilling fra udbud Svar: Tages Igangværende forsøg ning indgår i til udbud. op ifm. med at styre tilgænge- arbejdet med TP2018. Alle lighed hhv. takster af- Køge busana- busser er lav- ventes. lyse. gulvsbusser. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Ingen bem. Sorø

Stevns Enig. _ _ Enig. Enig. Enig. Enig. Enig. Enig – kræver Enig. flere anlægsmid- Vordingborg ler. Svar: Brug af rammeaftale bliver frivillig.

Enig på DSB-rele- DSB vante områder. Bakker op om tilpasning, da det ikke har negativ indvirkning på Metroselskabet metroens passagertal. Har gennemført vurdering af forslaget på lin- jeniveau. Anlægsperiode på Ring 3 vil kunne influere driften. Har fokus på optimal drift under anlægs- perioden. Glade for in- Hovedstadens tensiveret samarbejde Letbane mellem Movia og HL. Bustrafikken skal opretholdes på Ring 3 helt frem til åbning af letbanen.

08.1 Overblik over politisk høring vedrørende Trafikplan 2016 inklusiv svar (Bilag 1) 9 [9]

Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 2

Kommuner og regioner (UDKAST) Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3426934

Sagsbehandler STN Direkte +45 36 13 15 51 Fax - [email protected]

CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798

xx . februar 2017

Movias Trafikplan 2016

Movias bestyrelse har 23. februar vedtaget Movias Trafikplan 2016, der bl.a. fastlægger det fremtidige strategiske busnet samt miljømålsætningerne for Movias kommende udbud.

De endelige versioner af planen er tilgængelige her:

[Links til moviatrafik.dk indsættes.]

Formålet med Trafikplan 2016 er at opnå en fælles forståelse hos kommuner og regioner af de centrale mål og anbefalinger, der danner rammerne for kommuner og regionernes plan- lægning de kommende år.

Den har høringen bidraget til, og Movia vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke for de mange gode og engagerede høringssvar til Trafikplan 2016, som vi har modtaget i efterårets høringsproces. Det generelle resultat af høringen er en politisk opbakning til målene i Trafik- plan 2016. Hovedsynspunkterne er sammenfattet i det vedlagte bilag.

Trafikplanen fastlægger kun det strategiske net og er udgangspunktet for planlægningen af det øvrige busnet. Dette arbejde påbegyndes nu, i et samarbejde mellem kommuner, regioner og Movia. Movia påbegynder også arbejdet med de kontraktmæssige forhold på det strategiske net.

Movia ser frem til det videre samarbejde om udmøntningen af Trafikplan 2016.

Venlig hilsen

Dorthe Nøhr Pedersen

Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 Telefon 36 13 14 00 [email protected] 1/1 Administrerende direktør 2500 Valby Fax 36 13 20 97 www.moviatrafik.dk

Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 2A

Notat

Til: Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3426723 Kommuner og regioner Sagsbehandler STN Kopi til: Direkte +45 36 13 15 51 Fax - [email protected]

CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798

11. januar 2017

08.2A Høringsnotat Trafikplan 2016 (Bilag 1)

Trafikplanens vigtigste emner er fastlæggelsen af det strategiske busnet i lyset af nye baneinvesteringer, en målsætning om fossilfri busdrift i 2030 samt introduktion af et nyt passager- mål.

Det generelle resultat af høringen er en politisk opbakning til målene i Trafikplan 2016.

Hovedsynspunkterne til hvert tema sammenfattes i det følgende:

Det strategiske net i Region Sjælland

Der er enighed om det strategiske net, dog angiver Region Sjælland at videreudvikling af nettet afhænger af regionens økonomiske råderum. Planlægning af tilpasninger til ny station i Køge Nord pågår.

Det strategiske net i Region Hovedstaden

Der enighed om det strategiske net frem til 2019 (med forbehold for Region Hovedstadens budgetudfordringer). I forbindelse med Trafikbestilling 2017 afkortes linje 200S og linje 384 omdannes til 365R.

Efter 2019 er der indkommet forslag til ændringer/mindre justering af linjeføringer for linje 1A, 7A, 9A og 250S. Disse er indarbejdet i den endelige plan. Der arbejdes videre med ændrin- ger på Frederiksberg (A-bus til City), betjening på Frederikssundsvej (direkte bus Nørreport-

Trafikselskabet Movia Strategi og Anlæg, Enhed 1/3 for Trafik og Planlægning

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3426723

DTU Ballerup), samt en dialog mellem Rødovre, Brøndby og Glostrup om justeringer på linje 7A/9A. Planlægningen af tilpasning til Favrholm stations åbning i 2021 er igangsat. Metro- selskabet støtter de foreslåede ændringer af det strategiske net.

Flere parter har peget på at Trafikplan 2016 kun omfatter det strategiske net og at de afledte ændringer af det lokale net ikke er med i planen, da de planlægges efterfølgende i 2017-18. Dette vil indgå i kommunikationen af planen.

Effektiv busdrift

Der er enighed om at erstatte det hidtidige mål for passagervækst med et produktivitetsmål for det strategiske net (antal påstigere per bustime) og et tilskudsmål for det øvrige net (tilskud per påstiger). For begge mål gælder at de skal fastholdes til 2019. Flere parter har øn- sket, at der følges på begge mål uanset net og denne opfølgning vil Movia fortsætte med.

Klima og miljø

Der er enighed om målet om at busdriften skal være fossilfri senest år 2030, idet der skal tages stilling fra udbud til udbud. Fremover vil alle Movias udbud efterspørge et fossilfrit alternativ til dieseldrift. Der er overvejende enighed blandt høringsparterne om at hvis prisforskellen er lille, så vælges det fossilfrie alternativ. Frederiksberg og København har ønsket en hurtigere implementering af strategien, mens en enkelt kommune har ønsket at fastholde 0- alternativet (buslinjerne skal først udbydes i 2021). Planlægningen af el-busser i København og Roskilde pågår.

+Way

Der er en positiv holdning til +Way i de kommuner, hvor det er aktuelt og visionen om et sammenhængende +Way net i Hovedstaden. Dog ønsker Københavns kommune at prioritere fremkommelighedsforbedringer i enkeltpunkter frem for et sammenhængende net. Kø- benhavn har allerede etableret fremkommelighed og stoppesteder på +Way-niveau på Fre- densgade-Nørre Allé (Den Kvikke Vej) samt på Frederikssundsvej og Nørrebrogade (City- line). Der er desuden truffet beslutning om de første etaper af en ombygning af Amagerbro- gade. Københavns Kommune tilkendegiver desuden at være åben for at kigge nærmere for muligheden for +Way på linje 1A. Denne mulighed indgår i de igangværende forundersøgel- ser af BRT og +Way i Brøndby og Hvidovre kommuner. De nævnte strækninger giver et godt

2/3

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3426723 udgangspunkt for at arbejde videre med konceptet i den øvrige del af hovedstadsområdet.

Kundetilfredshed

Tyndt befolkede områder samt Flextrafik

Høringssvarene afspejler de meget forskellige geografiske forhold. Der er generel enighed om at overveje betjeningen i landområder og finde en mere tydelig arbejdsfordeling mellem linjebunden service og individuelle løsninger som flextur. Uddannelsesrejser udgør en særlig udfordring. Et antal kommuner er interesseret i det nye produkt Kommunebus, dvs. åbning af lukkede skolekørselsordninger.

Der er to hovedgrupper af holdninger til det åbne produkt Flextur. En del parter ser det gerne ens på tværs af kommuner, mens andre foretrækker individuelle løsninger for at styre udgifterne til Flextur bedre. Der er dog bred enighed om målsætningen for Flextrafik og at det in- debærer store fordele når Flextur integreres i Den Samlede Rejse.

Terminaler og Stoppesteder

Der er generel enighed om planens anbefalinger om fire stoppestedstyper i det strategiske net. Et par kommuner understreget behovet for enkelte lokale afvigelser, der dog ikke påvir- ker opbakningen til strategien.

Der er bred enighed om at en rammeaftale for indkøb af stoppestedsudstyr til de ikke-reklamefinansierede stoppesteder er interessant i mange kommuner. Ordningen er frivillig og æn- dre ikke ansvarsfordelingen mellem vejmyndighed og trafikselskab.

Bilag:

1. Overblik over politiske høringssvar Trafikplan 2016 i skematisk form.

3/3

Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 3

Trafikplan 2016 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Indhold

Forord 3 6 Movias mobilitetsløsninger 55 6.1 Lokalt mobilitetsarbejde 56 1 Udfordringer og indsatsområder 4 6.2 Flextur og Den samlede rejse 57 1.1 Passagergrundlag 6 6.3 Visiteret Flextrafik og Kommunebus 60 1.2 Mobilitet og fremkommelighed 7 1.3 Klima og miljø 8 7 +Way og BRT 63 1.4 Økonomi og produktivitet 8 7.1 Strategisk udviklingsplan 64 1.5 Passagerer og tilfredshed 10 7.2 Udbredelsen af +Way og BRT 70

Læsevejledning 12 8 Busdrift i tyndt befolkede områder 72 8.1 Status og udfordringer 73 2 Det strategiske net 13 8.2 Strategisk udviklingsplan 75 2.1 Hvad er det strategiske net? 15 2.2 Trafikken i det strategiske net 18 9 Terminaler og stoppesteder 79 2.3 Det strategiske net i Region Sjælland 19 9.1 Anlægspuljen 80 2.4 Det strategiske net i Region 9.2 Stoppesteder i det strategiske net 81 Hovedstaden 2016-19 20 9.3 Strategisk udviklingsplan 82 2.5 Det strategiske net i Region 9.4 Fælles indkøb 84 Hovedstaden efter 2019 21 9.5 Fælles passagerinformation i DOT 85 2.6 Budgetoverslag 27 9.6 Nye knudepunkter efter 2019 85

3 Et effektivt bus- og lokalbanesystem 28 Bilag 86 3.1 Udvikling i passagertallet 29 3.2 Produktivitetsudvikling 34

4 Mere tilfredse passagerer 39 4.1 Status og udfordringer 40 4.2 Fremkommelighed 42 4.3 Takst Sjælland 2016 45 4.4 Din Offentlige Transport (DOT) 46 4.5 Trafikinformation 46 4.6 Terminaler i det strategiske net 48

5 Klimavenlig busdrift 49 5.1 Status og målsætninger 50 5.2 To scenarier for 2030 51 5.3 Miljømål for Flextrafik og lokalbaner 54

Movia – Trafikplan 2016 2/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Forord

Hver dag foretager borgerne i Movias område trafik bedst muligt, så der skabes maksimal værdi knap en million rejser med bus, tog og metro for at for flest mulige passagerer. komme frem og tilbage mellem boliger, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og fritidsakti- Det betyder blandt andet, at Movia erstatter den viteter. Et velfungerende kollektivt trafiksystem hidtidige passagermålsætning med nye effektivi- er en afgørende forudsætning for, at samfundet tetsmål for de forskellige dele af nettet i Movias fungerer. område.

Movia har ansvaret for at sikre, at busser og lokal- Movia vil frem mod 2020 arbejde for at sikre, at tog er tidssvarende, omkostningseffektive, miljø- det samlede kollektive trafiktilbud er så enkelt, rigtige, kundevenlige – og bedst muligt integreret effektivt, gennemskueligt og pålideligt som med den øvrige individuelle og kollektive trafik. muligt. De konkrete indsatsområder omfatter blandt andet et nyt fælles takstsystem, der vil Betingelserne for at løse denne opgave ændrer gøre billetpriserne mere enkle og gennemskuelige, sig hele tiden: Et snævert økonomisk råderum i en række fremkommelighedstiltag, der sikrer, at kommuner og regioner, trængselsproblemer i og trafikken i højere grad afvikles på buspassage- omkring de store byer samt et skærpet fokus på rernes præmisser, samt det nye DOT-samarbejde, transportsektorens miljø- og klimapåvirkning stil- der skal gøre det samlede kollektive trafiksystem ler nye krav til den strategiske planlægning. mere brugervenligt og tilgængeligt – også digitalt.

Movia dækker et stort og varieret geografisk Movia har siden forrige trafikplan formået at område, der spænder fra det tætbefolkede hoved nedbringe bussernes samlede klima- og miljøpå- stadsområde til tyndtbefolkede områder med virkning betragteligt. Med Trafikplan 2016 hæves langt til stationer og større byer. ambitionsniveauet yderligere med en målsætning om, at busdriften skal være helt fossilfri allerede Det betyder, at Movias trafikbetjening skal tilgo- i 2030. dese meget forskellige hensyn. Trafikplan 2016 er blevet til på baggrund af en I og omkring hovedstadsområdet investeres der omfattende dialog med politikere og fagpersoner betydeligt i at udbygge den kollektive infrastruk- i kommuner og regioner, der er kommet med en tur: Etableringen af Metro Cityringen, Letbanen i lang række kommentarer, spørgsmål og forbed- Ring 3 og København-Ringsted-banen vil give et ringsforslag. Vi vil gerne benytte lejligheden til at velkomment løft til den kollektive trafik som hel- takke for alle konstruktive og kritiske indspil. De hed. For Movia er det en anledning til at overveje, er så vidt muligt indarbejdet i Trafikplanen. hvordan nettet af busser og lokaltog kan tilpasses, så det spiller bedst muligt sammen med de Samarbejde – mellem Movia, kommuner, regioner nye baneløsninger. og andre trafikpolitiske aktører – bliver en vigtig forudsætning for at indfri Trafikplanens målsæt- I tyndt befolkede områder skal Movias trafiktilbud ninger. Movia har en ambition om at spille en aktiv på én gang imødekomme lokale transportbehov og rolle i det samarbejde – ikke bare som ”leveran- binde dem sammen med det øvrige net for at sikre dør” af bus- og banedrift, men som en aktiv rådgi- mobiliteten på tværs af kommuner og regioner. ver og sparringspartner, der kan hjælpe kommuner og regioner med at udvikle og implementere de Trafikplan 2016 beskriver hovedlinjerne i Movias bedst mulige kollektive trafikløsninger, både lokalt strategiske udviklingsarbejde i de kommende år. og på tværs af hele Movias område.

Den tager afsæt i kommunernes og regionernes ønske om at udnytte ressourcerne i den kollektive Thomas Gyldal Petersen, formand Per Hovmand, næstformand

Movia – Trafikplan 2016 3/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 1: Udfordringer og indsatsområder

Movia – Trafikplan 2016 4/93/80 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 1: Udfordringer og indsatsområder

Den kollektive trafik står foran en periode med nye udfordringer og store forandringer. At udvikle og forbedre den kollektive trafikbetjening kræver et stærkt og tæt samarbejde mellem mange aktører.

Den kollektive trafik har direkte indflydelse på • Stramme økonomiske rammer i regioner og mange borgeres hverdag. Samtidig har det kol- kommuner stiller øgede krav til omkostnings- lektive trafiksystem stor betydning for mobilitet, effektivitet og produktivitet. Det giver anled- miljø, vækst og velstand i hele samfundet. Derfor ning til at tænke i nye løsninger, der maksi- må den løbende udvikling og forbedring af den merer samspillet mellem de forskellige dele kollektive trafikbetjening fokusere på mange af nettet og giver borgerne den bedst mulige niveauer. trafikbetjening inden for de givne økonomiske rammer. Det kræver samarbejde mellem mange aktører. Movia skaber rammer for samarbejdet mellem • Som enhver offentlig servicevirksomhed skal kommuner og regioner i Movias område og indgår Movia leve op til nye behov og forventninger samtidig i en tæt dialog med andre interessenter. blandt kunderne – fra digitale selvbetjenings- Det giver et stærkt udgangspunkt for at møde de og informationsløsninger til tidssvarende ind- kommende års udfordringer og muligheder: retning af terminaler og stoppesteder. Der er brug for at styrke kundeoplevelsen før, under • En række betydelige investeringer i banenettet og efter rejsen. lægger op til ændringer af det underliggende kollektive trafiksystem. Denne tilpasningspro- I mange tilfælde går muligheder og udfordrin- ces kan øge den samlede værdi af den kollek- ger hånd i hånd: Produktivitetsforbedringer, der tive transport og gøre trafikbetjeningen mere sikrer en bedre udnyttelse af bustimerne, gavner effektiv og attraktiv for brugerne. både økonomi og miljø. Initiativer, der forbedrer fremkommeligheden, øger den oplevede værdi • Stigende trængsel i og omkring de store byer for passagererne, styrker passagergrundlaget og kalder på nye mobilitets- og fremkommelig- bidrager til at nedbringe trængselsproblemerne. hedsløsninger, hvis den kollektive trafik skal Og tilpasning af busdriften, så den spiller optimalt forblive et attraktivt alternativ til privatbilisme. sammen med banetrafikken, øger samfundets, Det er en opgave, der skal løses i et bredt sam- borgernes og virksomhedernes udbytte af de kol- arbejde mellem trafikselskaber, kommuner, lektive trafikinvesteringer. regioner og andre aktører. Trafikplan 2016 fastlægger hovedlinjerne i Movias • Den kollektive trafik kan bidrage til at ned- strategi på de vigtigste indsatsområder. Den gør bringe transportsektorens samlede klima- og status over den hidtidige udvikling på de enkelte miljøpåvirkning – dels ved at tiltrække flere områder, opstiller målsætninger for indsatsen på passagerer til de kollektive løsninger, dels ved kort og langt sigt og beskriver de vigtigste kon- at forbedre køretøjernes miljøegenskaber. krete tiltag frem mod 2020. Movia er langt fremme på området og vil gerne hæve ambitionsniveauet yderligere.

Movia – Trafikplan 2016 5/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

antallet af buspassagerer betydeligt. Se tidslinje 1.1 Passagergrundlag på næste side.

Den samlede vækst i den kollektive trafik har i I centralkommunerne vil baneprojekterne bidrage perioden 2012-15 været mindre end forventet. til at øge det samlede kollektive passagertal. Men Det skyldes især, at passagervæksten i hoved- buspassagertallet vil falde, fordi Cityringen over- stadsområdet har været beskeden. Her er det tager kundeunderlaget på nogle af de mest travle samlede passagertal i den kollektive trafik steget buslinjer i København. med 3,6 pct. i perioden. Udviklingen dækker over betydelige forskelle mellem de forskellige kollek- I den øvrige del af hovedstadsområdet og på Sjæl- tive trafikformer. Mens S-tog og Metro har haft en land er baneprojekterne, ikke mindst København- vækst på 5-15 pct., har både busser og regionaltog Ringsted-banen, til gunst for bustrafikken, da de oplevet en lille tilbagegang. antages at styrke bussernes funktion som til- og frabringer. Den kollektive trafiks markedsandele Den kollektive trafik står stærkest, når det gælder Tilpasning af busnettet til Cityringen pendlertrafikken i de tætbefolkede områder. I Etableringen af Cityringen medfører, at der skal centralkommunerne København og Frederiksberg træffes en beslutning om den fremtidige indret- har den kollektive trafik dog også en betydelig ning af det strategiske busnet i Region Hovedsta- markedsandel på fritids- og erhvervsrejser. Se den. tabel 1.1. Dette er blevet drøftet med kommuner og regioner Pendlertrafikken har været voksende hen over de i en særskilt proces i forbindelse med udarbejdel- seneste år, understøttet af at antallet af arbejds- sen af trafikplanen. pladser i Region Hovedstaden er steget 5 pct. siden 2012. Drøftelsen har taget udgangspunkt i to forskellige tilgange til indretningen af det strategiske net: Den kollektive trafiks markedsandele er især afhængig af stationsnærhed: Jo længere væk fra • Kendt net: Linjeføringer og frekvenser ændres stationerne man kommer, jo mere falder den kol- kun på de ruter, som kører parallelt med City- lektive markedsandel generelt. Omvendt vokser ringen eller vurderes at miste mange passage- betydningen af et velfungerende bustilbud og et rer. sammenhængende kollektivt system, der gør det • Nyt net: Linjeføringen i det strategiske busnet attraktivt at benytte bus og tog i kombination. tilpasses for at sikre optimal sammenhæng med banesystemerne. Nye baneprojekter Inden for de kommende 5-10 år gennemføres en Drøftelserne er mundet ud i et forslag til det frem- række store trafikprojekter, der vil øge passager- tidige net, der inkorporerer elementer fra begge tallet i den samlede kollektive trafik – og påvirke tilgange. Se også kapitel 2.

Tabel 1.1. Den kollektive trafiks markedsandele fordelt på områder, andel af ture

Område* Pendling Fritid Erhverv

Centralkommunerne 24 pct. 11 pct. 13 pct. Region Hovedstaden i øvrigt 17 pct. 7 pct. 6 pct. Region Sjælland 16 pct. 3 pct. 5 pct.

Den kollektive markedsandel er højest i pendlertrafikken.Note*: Svarpersonens bopælsområde. Kilde: DTU Transport: Transportvaneundersøgelsen 2012-14.

Movia – Trafikplan 2016 6/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Besluttede udviklingsprojekter i banenettet

2016-21 2018 2019 2020 2021 2023 2023/24 2024 2028

Signalpro- København- Cityringen Nordhavns- Opgradering Letbanen Sydhavns- Elektrifi- Femern- grammet Ringsted- metroen af Ringsted- i Ring 3 metroen cering af forbindel- banen Opgradering Nykøbing F Ringsted- sen af Ringsted- Nykøbing F Odense Favrholm Station

Fremkommelighed 1.2 Mobilitet og Tiltag, der øger bussernes fremkommelighed – fremkommelighed dvs. sikrer hurtigere og mere regelmæssig drift – kan på én gang forbedre mobiliteten, kundetil- Høj mobilitet er en vigtig betingelse for dynamik fredsheden og driftsøkonomien i den kollektive og udvikling i kommuner og regioner og for sam- trafik. Ofte har tiltagene desuden en god samfundets samlede vækst. Movia har en målsætning fundsøkonomi. om at bidrage aktivt til at styrke den samlede mobilitet i samfundet – både som leverandør af I København arbejdes konkret med fremkomme- transportløsninger og som rådgiver for kommuner lighedstiltag på de vigtigste og mest passager- og regioner. tunge ruter, bl.a. på linje 5A, 350S, 3A og 6A.

En af de mest påtrængende udfordringer er den Der er ligeledes initiativer undervejs i Hillerød, stigende trængsel i og omkring de største byer. Køge, Roskilde og Slagelse samt på en række Den skaber gener for både den kollektive trafik, regionale linjer. Se også kapitel 4. den individuelle trafik og godstransporten. +Way En del af svaret på denne udfordring er at gøre det +Way er et nyt buskoncept, der er grønnere, styr- lettere og mere attraktivt for borgerne at vælge ker lønsomheden i den kollektive trafik og forbed- kollektive løsninger og dermed lette trykket på det rer den samlede rejseoplevelse for den enkelte samlede trafiknet. passager. Se også kapitel 7.

Movia arbejder konkret med en række tiltag, der Kernen i konceptet er, at busserne kører træng- skal øge bussernes fremkommelighed og gøre selsfrit, enten i separat tracé eller i blandet trafik, dem mere attraktive i de spidsbelastede pend- der afvikles på bussernes præmisser. Dele af kon- lertimer. Men opgaven handler også om at styrke ceptet er allerede implementeret i København og den samlede mobilitet i samfundet ved at sikre et Roskilde. I København, Tårnby og Herlev relance- optimalt samspil mellem de forskellige kollektive res linje 5A i april 2017 som linje 5C, der bliver den tilbud og private transportformer som bil og cykel. første fuldt implementerede +Way-linje. 5C bliver 100 pct. fossilfri. Movia samarbejder derfor med regioner, kommuner og lokale virksomheder om at udvikle samlede I hovedstadsområdet giver +Way-konceptet nye mobilitetsløsninger på tværs af transportformer muligheder efter etableringen af Metro Cityringen og administrative skel. og Letbanen. Movia har udarbejdet et forslag om et egentligt +Way-net, der kan skabe forbindelse mellem de store baneprojekter og den øvrige kollektive trafik.

Movia – Trafikplan 2016 7/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Mobilitetsrådgivning Det betyder, at målet om fossilfrihed kræver Kommuner og regioner efterspørger faglig rådgiv- aktive beslutninger, der som udgangspunkt kan ning og sparring på mobilitetsområdet. Movia har øge omkostningerne for kommuner og regioner. opbygget en ekspertise, der kan styrke kommu- Movias fremskrivninger viser dog, at meromkost- nernes planlægning, både på det strategiske og ningerne ligger inden for den usikkerhedsmargen, det praktiske plan. der under alle omstændigheder knytter sig til de fremtidige udgifter, fordi udviklingen i lønniveauet, Det handler ikke kun om bustransport, men om renten og brændstofpriserne ikke kan forudsiges hvordan man løser trafikale udfordringer på tværs præcist. af geografi og transportformer.

Movia kan bl.a. bistå i arbejdet med kommunale 1.4 Økonomi og mobilitetsplaner, der tænker trafikale hensyn produktivitet sammen med andre målsætninger inden for f.eks. erhvervs-, miljø- eller sundhedspolitikken. For at bevare en økonomisk bæredygtig busdrift skal produktiviteten fastholdes på et højt niveau – Movia tilbyder også at facilitere mobilitetsnet- uanset udviklingen i passagertallet. værk, hvor virksomheder og kommuner i fælles- skab kan udveksle erfaringer om og udvikle fælles Movia anbefaler, at den hidtidige målsætning om løsninger på tværgående mobilitetsproblemer. flere passagerer i busser og lokalbaner erstattes af målsætninger for effektiviteten i de forskellige dele af bussystemet. Se også kapitel 3. 1.3 Klima og miljø I forhold til passagertallet er det som udgangs- I Trafikplan 2013 fastsatte Movia en række reduk- punkt betydeligt billigere at drive det strategiske tionsmål for udledningen af CO2, NOX og partikler net end det øvrige net. Se figur 1.1. Derfor anbe- samt for støj frem mod 2020. På alle fire områder er resultaterne bedre end forudsat.

Allerede i 2015 var CO2-udledningen reduceret Figur 1.1. Tilskud pr. påstiger (2016) med 29 pct., hvilket var målet for 2020. NOX- kr. udledningen var nedbragt med 59 pct., kun 16 procentpoint fra 2020-målet og væsentligt bedre 30 end forventningerne til 2015. Partikeludledningen var reduceret med 72 pct., kun 3 procentpoint fra 25 2020-målet. Se også kapitel 5. 20 Den hidtidige reduktion i udledningen skyldes primært den løbende tekniske udvikling af diesel- 15 busserne. De nye busser kører længere på literen og har skullet overholde stadig skrappere EU- 10 grænseværdier for udledning af NOX og partikler. 5 I lyset af den hidtidige udvikling anbefaler Movia at fastsætte et mål om fossilfri drift i 2030. 0 Region Hovedstaden Region Sjælland

Fremskridtene er sket så hurtigt, at dette mål Movias strategiske net er kommet inden for rækkevidde tidligere end Movias øvrige net forventet. Omvendt er størstedelen af de gevin- Movias samlede net ster, der kan opnås gennem løbende markeds- og teknologidrevne forbedringer, allerede realiseret. Udgifterne pr. passager er markant lavere i det strategiske net end i det øvrige net.

Movia – Trafikplan 2016 8/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 faler Movia, at der fastsættes separate mål for til landområder med relativt få indbyggere spredt effektiviteten i de to dele af nettet. over et stort areal.

I det strategiske net anbefaler Movia at fokusere Brugen af den kollektive transport er generelt på en høj udnyttelse af bustimerne, med antallet markant mindre uden for hovedstaden, og særligt af passagerer pr. bustime som det centrale mål. i de tyndest befolkede områder er det relativt dyrt at opretholde et attraktivt kollektivt trafiktilbud. I det øvrige busnet, der løser en offentlig service- Se også kapitel 8. opgave i bredere forstand, foreslås i stedet at fokusere på omkostningseffektivitet. Det vil sige, at I de tyndt befolkede områder er der derfor brug tilskuddet pr. påstiger gøres til det centrale mål. for, at kommunerne forfølger en differentieret strategi. På begge områder foreslås produktivitetsmålene fastsat på baggrund af den forventede passager- På de buslinjer, der indgår i det strategiske net, er udvikling frem mod 2019. Se tabel 1.2. der brug for at styrke rollen som til- og frabringer til stationer og andre knudepunkter mest mu- I den løbende opfølgning på målene vil begge mål- ligt. De kommuner, der har størst succes med at tal – passagerer pr. bustime og tilskud pr. påstiger fastholde passagerer i den kollektive trafik i tyndt – blive opgjort for både det strategiske net og det befolkede områder, er netop kendetegnet ved en øvrige busnet. høj andel af kombinerede bus- og togrejser.

Efter 2019 vil produktiviteten blive lavere i det På lokale strækninger med spinkelt passa- centrale hovedstadsområde. Det er en naturlig gergrundlag anbefaler Movia, at kommunerne konsekvens af, at Cityringen overtager betjenin- overvejer alternativer til ordinær rutedrift. Movia gen på nogle af de mest passagertunge stræknin- har flere produkter, der kan give borgerne et bedre ger, hvor effektiviteten i dag er meget høj. og mere fleksibelt transporttilbud, samtidig med at kommunerne får mest mulig værdi for pengene. Uden for hovedstadsområdet forudses produkti- Det gælder bl.a. Flextur og det nye koncept Kom- viteten derimod at stige, bl.a. som konsekvens af munebus. København-Ringsted-banen, der vil styrke bussernes rolle som til- og frabringere til stationerne. Flextrafik, Flextur og Kommunebus Flextrafik er et koncept, der samler al offentlig Udfordringer i tyndt befolkede områder betalt transport af enkeltpersoner i samme regi. Når man ser på tværs af Movias område, er der Det giver mulighed for at koordinere kørslen langt meget varierende forudsætninger for kollektiv bedre og udnytte den samlede vognkapacitet trafikbetjening – fra det tætbefolkede hoved- mere effektivt. Se også kapitel 6. stadsområde, hvor et fintmasket og højfrekvent net skal betjene store daglige passagerstrømme, Movia har en målsætning om, at Flextrafik i 2020 skal være et attraktivt valg for kommuner og regioner til at varetage den behovsstyrede Tabel 1.2. Produktivitetsmål for 2019 visiterede trafik. Det skal ske i kraft af høj kvalitet og stordriftsfordele: Jo flere kørsler der vareta- Strategisk Øvrige ges med Flextrafik, jo bedre bliver mulighederne busnet busnet for at koordinere kørslen effektivt og levere den (passagerer/ (tilskud/ bedst mulige service inden for en given økonomisk bustime) passager) ramme.

Region Hovedstaden 73 12 kr. Flextur er et fleksibelt transporttilbud, der i mange tilfælde kan være et økonomisk fordelag- Region Sjælland 30 29 kr. tigt alternativ til ordinær rutedrift på strækninger med få passagerer. Movia foreslår forskellige produktivitetsmålsætninger for de forskellige dele af nettet i de to regioner.

Movia – Trafikplan 2016 9/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Movia har en målsætning om, at Flextur i 2020 Figur 1.2. Kundetilfredshed, pct. skal være et ensartet produkt og dermed et let tilgængeligt tilbud for passagererne på tværs af kommunegrænserne. 20 19 21 23 25

Kommunebus er et nyt Movia-produkt rettet mod kommunernes lukkede skolekørsel. Grundideen i konceptet er at kombinere skolekørslen med an- 76 76 74 72 70 dre opgaver. Det kan f.eks. være ældrekørsel, eller rutedrift i ydertimerne.

Det giver flere fordele for kommunerne: Ved at styrke planlægningen på tværs af traditionelt adskilte ordninger, kan man uden meromkostninger 2012 2013 2014 2015 2020-mål øge det samlede udbud af kollektiv trafik og sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten. Tilfredse Meget tilfredse

Tilfredsheden med Movias ydelser ligger nogenlunde stabilt. 1.5 Passagerer og Andelen af meget tilfredse er steget en smule siden 2012. tilfredshed Tilfredsheden med Movias ydelser og den kollektive trafik som helhed er en forudsætning for at fastholde eksisterende passagerer og tiltrække Status nye. Kundetilfredsheden har over de senere år været stigende. Tilfredshedsundersøgelser viser, at passagererne især lægger vægt på oplevelsen af rejseflow – at Andelen af ”meget tilfredse” passagerer lå i 2015 rejsen er så hurtig, overskuelig og gnidningsfri på 23 pct., og den samlede andel af ”tilfredse” og som muligt. ”meget tilfredse” lå på 95 pct. Dermed er del- målsætningen for 2015 tæt på at være opfyldt. Derfor er tiltag, der styrker sammenhængen i Andelen af ”meget tilfredse” er dog lavere end den kollektive trafikbetjening, blandt de vigtigste 2020-målet på 30 pct. Se figur 1.2. instrumenter til at øge kundetilfredsheden. Movia anbefaler at revidere 2020-målsætnin- Det kræver tværgående samarbejde mellem flere gerne, så målet for andelen af ”meget tilfredse” forskellige aktører. En del af dette samarbejde sænkes fra 30 til 25 pct., mens målsætningen for er nu forankret i DOT, der sikrer passagererne én andelen af ”tilfredse” og ”meget tilfredse” fast- indgang til den kollektive trafik, hvad enten det holdes på 95 pct. gælder billetkøb, trafikinformation, markedsføring eller kundeservice. Det sker bl.a. ud fra en forventning om, at passagererne vil opleve mange ændringer i årene frem Et nyt fælles takstsystem, Takst Sjælland 2016, mod etableringen af Letbanen i Ring 3 og Metro forventes implementeret i begyndelsen af 2017. Cityringen. Det vil gøre priserne langt mere enkle og gennemskuelige for passagererne. Begge projekter er meget markante forbedringer af den kollektive trafik, hvilket i sig selv kan øge Kundetilfredsheden forventes løftet af en række kundetilfredsheden. Men i anlægsfasen indebæ- fremkommelighedstiltag, der sikrer en hurtigere rer de omlægninger, og det har erfaringsmæssigt og mere regelmæssig busbetjening, og af de planen negativ afsmitning på passagertilfredsheden. lagte opgraderinger af terminaler og knudepunk- Også harmoniseringen af takstsystemerne kan ter, der skal skabe lette og overskuelige skift for gøre det svært at øge kundetilfredsheden på kort den enkelte passager. sigt.

Movia – Trafikplan 2016 10/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

I det lys vurderer Movia, at det er en relativt ambi- • Movia anbefaler en opgradering af de vigtigste tiøs og indsatskrævende målsætning at fastholde stoppesteder i det strategiske net. Movia har tilfredsheden på det nuværende høje niveau. I den gennemført en omfattende kortlægning af næste trafikplan, der forventes i 2018, vil Movia opgraderingsbehovet, der kan danne udgangs- igen vurdere, om der er grundlag for at hæve målet punkt for en detaljeret investeringsplan. Se for andelen af ”meget tilfredse” passagerer. kapitel 9. Samtidig er der iværksat eller planlagt terminalforbedringer i en række centrale Virkemidler knudepunkter og skiftesteder i det strategiske At fastholde eller øge tilfredsheden kræver, at der net. arbejdes målrettet for at forbedre passagerernes rejseoplevelse. I de kommende år vil en stadig • Det nye takstsystem, Takst Sjælland 2016, vil større del af dette arbejde foregå DOT’s regi. betyde, at passagererne vil møde ét takstsystem frem for de nuværende fire. Se kapitel 4. Derudover planlægger Movia flere konkrete initiativer, der kan være med til at løfte kundetilfreds- Også de tiltag, der er iværksat på fremkomme- heden på langt sigt. lighedsområdet, forventes at bidrage til at øge tilfredsheden.

Figur 1.3. Trafikplanområder i Movias to regioner

Region Sjælland Øst Vest Syd

Region Hovedstaden Central Omegn KKN Nord

Movia er inddelt i syv trafikplanområder fordelt på de to regioner.

Movia – Trafikplan 2016 11/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Kapitel 6: Movias mobilitetsløsninger. Kapitlet fo- Læsevejledning kuserer på, hvordan Movia arbejder for at under- støtte målsætningen om at styrke den samlede Kapitel 2: Det strategiske net. Kapitlet gør status mobilitet i samfundet. Kapitlet beskriver arbejdet over udviklingen i det strategiske net, der udgør med at facilitere og understøtte kommuners og rygraden i den kollektive trafikbetjening i Movias virksomheders mobilitetsindsats og planlægning, område. På baggrund af drøftelser med regioner samt videreudviklingen af den behovsstyrede og kommuner præsenteres et forslag til en spe- kørsel (Flextrafik og Kommunebus). cifik udformning af det strategiske busnet efter etableringen af Cityringen i 2019. Kapitel 7: +Way og BRT. Kapitlet præsenterer koncepterne +Way og BRT (Bus Rapid Transit) Kapitel 3: Et effektivt bus- og lokalbanesystem. som svar på, hvordan man kan øge den kollektive Kapitlet analyserer den hidtidige passagerudvik- trafiks passagerandel på et økonomisk fornuftigt ling, der er præget af et fald i centralkommunerne grundlag. Kapitlet gennemgår erfaringerne fra (København og Frederiksberg). Udviklingen bety- København, Køge og Roskilde og introducerer et der, at det er urealistisk at leve op til den hidtidige forslag om et egentligt højklasset bussystem i målsætning om at fastholde passagertallet på Hovedstaden. Det kan sikre god sammenhæng i 2012-niveau i 2020. Kapitlet introducerer i stedet den kollektive trafik, øge passagertallet og under- et nyt produktivitetsmål. støtte byudviklingen, når Cityringen og Letbanen er etableret. Kapitel 4: Mere tilfredse passagerer. Med af- sæt i Kundeundersøgelsen 2015 gennemgås en Kapitel 8: Busdrift i tyndt befolkede områder. række af de instrumenter, der i den kommende Kapitlet beskriver de særlige udfordringer, der planperiode skal bidrage til at øge eller fastholde knytter sig til busdriften i landområderne. På de kundetilfredsheden. Blandt de vigtigste indsatser linjer, der hovedsagelig varetager lokale behov, er Takst Sjælland 2016, arbejdet i DOT og en række anbefaler Movia, at kommunerne i højere grad end konkrete tiltag for at forbedre fremkommelighe- i dag overvejer alternativer til traditionel rutedrift den. – f.eks. Flextur og Kommunebus. På hovedru- terne, der kobler den lokale busdrift sammen med Kapitel 5: Klimavenlig busdrift. Med afsæt i de stationer og andre knudepunkter i det strategiske seneste års betydelige miljøforbedringer opstil- net, kan der derimod være brug for hyppigere og ler kapitlet to scenarier for den fortsatte grønne mere regelmæssig drift. omstilling: Et ”nulscenarie”, hvor det er markeds- og teknologiudviklingen, der sætter tempoet for Kapitel 9: Opgradering af terminaler og stoppe- miljøforbedringerne, og et ”fossilfrit scenarie”, der steder. Kapitlet tager afsæt i Movias omfattende sigter målrettet på at udfase fossile brændstoffer kortlægning af stoppestederne i det strategiske fuldstændig inden 2030. net. Den er udgangspunktet for en prioriteret investerings- og udviklingsplan for opgradering af stoppestederne på tværs af kommuner og regioner. Kapitlet beskriver også Movias nye anlægs- pulje, der skal bidrage til at finansiere investeringer i terminaler og andre fysiske anlæg.

Movia – Trafikplan 2016 12/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 2: Det strategiske net

Movia – Trafikplan 2016 13/93/91 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 2: Det strategiske net

Det strategiske net udgør rygraden i den kollektive trafik øst for Storebælt. Movias del af det strategiske net – lokalbanerne og de vigtigste buslinjer – er et vigtigt bindeled mellem det overordnede banenet og den lokale trafikbetjening. Justeringer af nettet kan øge værdien af de kommende års store baneprojekter og styrke den samlede kollektive trafik.

Det strategiske net er grundstammen i den kol- Movias del af nettet omfatter lokalbanerne og de lektive trafikbetjening i Region Hovedstaden og vigtigste buslinjer, der binder de lokale ruter sam- Region Sjælland. Det tegner sig for hovedparten men med det overordnede banenet. Se figur 2.1. af trafikken i Movias område og sikrer hver dag effektiv og pålidelig transport for flere hundrede I forbindelse med en lovændring i 2014 har tusinde passagerer på tværs af kommuner og Folketinget optaget pendlernet-tanken i Lov om regioner. trafikselskaber, så det nu er et krav til alle trafikselskaber, at trafikplanerne skal fastlægge et Det strategiske net blev (under navnet ”Pend- såkaldt strategisk grundlag. lernettet”) etableret i 2011 som et samarbejde mellem kommuner, regioner og Movia. Det består Det strategiske grundlag skal dels omfatte et af jernbaner, S-tog og metro samt lokalbanerne og grundlæggende net af ruter, herunder en beskri- de vigtigste buslinjer. Det er dem, der transpor- velse af det kørsels- og betjeningsomfang, som terer de store daglige passagerstrømme i Movias regioner og kommuner så vidt muligt har lagt sig område. fast på, og som de som udgangspunkt ikke på kort sigt ændrer, dels et 4-årigt budgetoverslag.

Figur 2.1. Det strategiske net

Det strategiske net Jernbaner, S-tog og metro

Movias del af det strategiske net: Lokalbaner og vigtigste buslinjer

Movias øvrige buslinjer Movias busser og lokalbaner

Movias del af det strategiske net binder det overordnede banenet sammen med de lokale buslinjer.

Movia – Trafikplan 2016 14/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Tabel 2.1. Minimumskrav til antal afgange pr. time i Det strategiske net

Hverdag, Hverdag, uden Hverdag, Weekend myldretid for myldretid aften kl. 7-9 & 15-18 kl. 6-20 kl. 20-24

Mellembys R-linjer 2 2 1 1 S-linjer 4 3 2 2 Øvrige linjer 1 1 ½ ½

Byinterne A-linjer i København 8 8 6 6 A-linjer i købstæder 4 4 2 2 Øvrige linjer 1 1 1 1

Lokalbaner R-standard 2 2 1 1

De enkelte kommuner og regioner beslutter selv, hvilke linjer der skal være en del af det strategiske net – under forudsætning af, at de lever op til en række minimumsstandarder.

hed, som kendetegner banenettet. Det er noget 2.1 Hvad er det borgerne lægger vægt på, og det kan have stor strategiske net? betydning for, hvor de vælger at bosætte sig eller søger arbejde. Formålet med det strategiske net er at tilbyde borgerne i Movias område stabilitet og sammen- Movias del af det strategiske net omfatter lo- hæng i trafikbetjeningen – på tværs af transport- kalbanerne og de buslinjer, der har den højeste former og administrative skel. betjeningsstandard, kører relativt direkte uden alt for mange forgreninger og med hyppig drift – også Movias del af det strategiske net bygger på en aften og weekend. frivillig aftale mellem kommuner og regioner om at ”frede” de dele af den kollektive trafik, der er Det er i det strategiske net, der er størst potentia- afgørende for den samlede regionale trafikbetje- le for effektivitets- og produktivitetsforbedringer ning. gennem optimering af ruteføringer, stoppestedsforhold, skifteafstande, fremkommelighed m.v. Aftalen binder ikke kommuner og regioner ud over Vilkårene for produktivitetsforbedringer ændrer lovens rammer, men de har frivilligt forpligtet sig sig dog markant med etableringen af Cityringen til, at ændringer i det strategiske net skal tage i 2019 og Letbanen i Ring 3 i 2023. De vil betjene hensyn til rejsebehovet blandt borgere og virk- nogle af de strækninger, hvor Movias busdrift i dag somheder i de andre regioner og kommuner. Det er mest effektiv. sikrer, at der ikke ændres på bustrafikken i det strategiske net over kommune- og regionsgræn- Modelberegninger og internationale erfaringer serne uden tæt gensidig dialog. peger på, at der både kan opnås en mere effektiv busdrift og en gunstigere passagerudvikling for For Movia er det strategiske net et redskab til at den samlede kollektive trafik ved at omdisponere prioritere sine udviklingsaktiviteter – f.eks. mar- bustimer frem for at fjerne dem. kedsføring, trafikinformation og opgradering af stoppesteder – om de linjer, hvor det økonomiske De enkelte kommuner og regioner aftaler selv, og trafikale potentiale er størst. hvilke linjer der skal med i det strategiske net, ud fra en række fælles vedtagne retningslinjer. Se Sigtet er bl.a. at give busserne i det strategiske også tabel 2.1. net noget af den samme stabilitet og pålidelig-

Movia – Trafikplan 2016 15/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Det strategiske net 2016

A-busser

S-busser

R-busser

Øvrige mellembyslinjer

Lokaltog

Baner

Movia – Trafikplan 2016 16/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Det strategiske net i Region Hovedstaden 2016 360R 940R

960R 801A 390R

930R 370

380R

320R

301

354

920R 375R

310R

354

910

184

150S

200S

350S 1A 250S

300S 2A 500S 6A 4A 400 9A

5A 123 8A

400S

120 600S

215

Tabel 2.2. Linjer i det strategiske net

Antal Linjenumre

Mellembys R-linjer 18 230R, 260R, 310R, 320R, 360R, 375R, 380R, 390R, 420R, 430R, 440R, 470R, 480R, 620R, 630R, 660R, 661R, 720R

S- og E-linjer 8 150S, 200S, 250S, 300S, 350S, 400S/400, 500S, 600S

Øvrige linjer 24 120, 123, 184, 215, 220, 234, 240, 245, 354, 370, 425, 460, 490, 520, 540, 560, 570, 670, 680, 730, 736, 740, 901, 902

Byinterne A-linjer i København 8 1A, 2A, 3A, 4A, 5A, 6A, 8A, 9A

A-linjer i købstæder 8 101A, 102A, 201A, 202A, 401A, 501A, 601A, 801A

Øvrige linjer 15 203, 301, 302, 402, 405, 421/422, 551, 552, 602, 603, 701, 702, 903, 904/905, 908

Lokalbaner R-standard 9 110R, 210R, 510R, 710R, 910R 920R, 930R, 940R, 960R

Ikke R-standard 1 410

Movias strategiske net omfatter 81 buslinjer og 10 lokalbaner.

Movia – Trafikplan 2016 17/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

• Mellembys ruter: Blandt buslinjer mellem de Figur 2.2. Nøgletal for Movias strategiske net større byer og byområder kvalificerer R- og S- linjer sig umiddelbart til optagelse i det strate- Passagerer giske net. Dertil kommer de mest centrale og mio. pr. år højfrekvente af de øvrige mellembys linjer.

250 • Byinterne ruter: Alle A-busser er med i det

strategiske net. I flere af de større byer omfat- 200 ter det strategiske net busser, der udgør en

væsentlig del af den lokale betjening, selv om 150 de ikke har samme standard som A-busserne.

100 • Lokalbaner: Samtlige lokalbaner er en del af 143 151 151 152 218 216 213 214

det strategiske net. 50

Movias del af nettet omfatter 91 bus- og toglinjer 0 – 50 mellembys linjer, 31 byinterne linjer og 10 Det strategiske net Alle busser og lokalbaner lokalbaner – ud af de i alt 454 linjer i Movias om- råde. Se tabel 2.2. Det strategiske net er fra 2015 Køreplantimer inddelt i Region Hovedstaden og Region Sjælland. 10.000 pr. år

2.2 Trafikken i det 500 strategiske net 400 Movias del af det strategiske net tegner sig for en 300 stor og stigende del af Movias samlede trafik. Se figur 2.2. 200 230 243 252 258 436 437 441 440 Antallet af passagerer er siden 2012 vokset bety- 100 deligt på trods af et fald i Movias samlede passagertal. 0 Det strategiske net Alle busser og lokalbaner Det betyder, at Movias strategiske nets passagerandel er steget fra 66 pct. i 2012 til 71 pct. i Movias strategiske nets andel af passagerer og 2015. køreplantimer

Procent Antallet af køreplantimer i Movias strategiske net er i samme periode vokset med godt 12 pct. Det 80 modsvares omtrent af et tilsvarende fald i det 70 øvrige net, således at det samlede antal køreplan- 60 timer i hele Movia har været nogenlunde konstant. 50 40 66 70 71 71 53 56 57 59 Dermed er det strategiske nets andel af køreplan- 30 timerne steget fra 53 til 59 pct. 20 10 Movias strategiske nets andel af Movias sam- 0 lede trafik er noget højere i Region Sjælland end i Andel af passagerer Andel af køreplantimer Hovedstaden. I begge regioner er produktiviteten klart højest i Movias strategiske net. Se tabel 2.3. 2012 2013 2014 2015

Det strategiske net tegner sig for en stigende andel af Mo- vias samlede passagertal og køreplantimer.

Movia – Trafikplan 2016 18/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Tabel 2.3. Passagerer, trafik og produktivitet i Movias strategiske net, fordelt på regioner

Passagerer, Køreplantimer, Passagerer/ mio./år 10.000/år køreplantimer

Region Hovedstaden Movias strategiske net 126 175 72 Alle busser og lokalbaner 178 311 57 Det strategiske nets andel 71 pct. 56 pct.

Region Sjælland Movias strategiske net 26 83 31 Alle busser og lokalbaner 35 129 27 Det strategiske nets andel 74 pct. 64 pct.

Hele Movia Movias strategiske net 152 258 59 Alle busser og lokalbaner 214 440 49 Det strategiske nets andel 71 pct. 59 pct.

Produktiviteten i Movias del af det strategiske net er højere end i det øvrige busnet.

2.3 Det strategiske net Konkret foreslås følgende ændringer: i Region Sjælland • Linje 234 Ringsted-Slagelse opgraderes til R- standard. I Region Sjælland udgør det hidtidige Pendlernet • Linje 240 Ringsted-Roskilde opgraderes til R- et stærkt fundament for det strategiske net. standard. Statens investeringer i en opgradering af Nord- • Linje 263 Haslev-Faxe opgraderes til R-stan- vestbanen og etablering af Ringstedbanen mulig- dard og medtages i det strategiske net. gør en væsentlig forøgelse af regionaltogsbetje- • Linje 680 Ringsted-Næstved opgraderes til R- ningen på Sjælland. standard.

Ifølge Trafikstyrelsens Trafikplan 2012-27 forven- I forbindelse med Ringstedbanen etableres en ny tes den nye Ringstedbane at give mulighed for Køge Nord Station i 2018. Hvis den skal have en nye, hurtige regionaltog i timedrift fra København god busbetjening, vil det kræve en række konkrete til henholdsvis Nykøbing Falster og Odense, samt justeringer i Movias strategiske net: halvtimesdrift på strækningen København-Køge- Haslev-Næstved. På Nordvestbanen giver den • Linje 101A i Køge. Linjen foreslås opgraderet til ekstra kapacitet mulighed for fire afgange i timen +Way og forlænget til Køge Nord St. til og fra Holbæk, heraf halvdelen til og fra Kalund- • Linje 120 Høje Taastrup-Køge. Linjeføringen borg. skal drøftes nærmere i forbindelse med etableringen af Køge Nord St. • Ny pendullinje til betjening af Køge Campus. Målsætning: Det strategiske net i Region Linje til erstatning af den nuværende ekstra- Sjælland justeres og udvikles efter prin- kørsel på linje 101A mellem Ølby St. og Køge cippet om busforbindelse til alle tog i de Campus. store knudepunkter. • Linje 245 Borup-Køge. Linjeføringen skal drøf- tes nærmere i forbindelse med etableringen af Køge Nord St.

Movia – Trafikplan 2016 19/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Movias strategiske net i Region Sjælland 2.4 Det strategiske net i Region Hovedstaden Linjer 2016-19 • 5 lokalbaner (heraf 4 med R-standard) • 12 mellembys R-buslinjer Frem til 2019 vil der være begrænset behov for at • 22 andre mellembys linjer ændre det strategiske net i Hovedstaden. • 7 A-buslinjer • 14 andre bybuslinjer I slutningen af perioden vil der dog være behov for • 2 S-buslinjer. justeringer i Nordsjælland, bl.a. som konsekvens af en ny R-linje, den nye station i Favrholm ved Hil- Nøgletal lerød, der forventes åbnet inden 2020, og en mulig • Det strategiske net i Region Sjælland tegner ny station i Vinge ved Frederikssund. Sidstnævnte sig for 74 pct. af passagererne og 64 pct. af er endnu ikke endeligt besluttet, men afventer en køreplantimerne. samlet statslig investeringsplan. • Produktiviteten er lidt højere, med 31 passagerer pr. køreplantime mod 27 passagerer pr. køreplantime i Movias samlede net af busser Målsætning: Det strategiske net i Region og lokalbaner. Hovedstaden fastholdes frem til 2019 • R- og S-linjer tegner sig for 41 pct. af passa- med relevante tilpasninger til nye R-linjer gererne og 39 pct. af køreplantimerne, andre og nye stationer. mellembys linjer tegner sig for 22 pct. af passagererne og 28 pct. af køreplantimerne, mens A-linjer og øvrige bybusser tegner sig På kort sigt gennemføres følgende ændringer: for 37 pct. af passagererne og 32 pct. af køreplantimerne. • Linje 384 Kokkedal-Fredensborg opgraderes til R-standard fra 2017 og optages i det strategiske net som linje 365R.

Den nye Ringstedbane giver mulighed for at styrke bussernes rolle som til- og frabringer. De nuvæ- Movias strategiske net i Region Hovedstaden rende prognoser vurderer, at Ringstedbanen vil tiltrække omkring 5 millioner nye togpassagerer Linjer om året. Hvis de nye passagerer i samme omfang • 5 lokalbaner, alle med R-standard som i dag benytter busser til og fra stationerne, • 7 R-buslinjer vil det give 400.000 ekstra årlige buspassagerer i • 8 S-buslinjer Køge og 100.000 i henholdsvis Haslev og Ringsted. • 5 andre mellembys buslinjer I Køge er der mulighed for at øge passagertallet • 9 A-buslinjer yderligere, hvis man indtænker +Way-løsninger • 2 andre bybuslinjer og andre fremkommelighedstiltag i betjeningen af den kommende Køge Nord Station. Se kapitel 7. Nøgletal • Det strategiske net tegner sig for 71 pct. af passagererne og 56 pct. af køreplantimerne. • Produktiviteten er 72 passagerer pr. køre- plantime mod 57 i Movias samlede net af busser og lokalbaner. • A-busserne står for 62 pct. af alle passagerer og 52 pct. af alle køreplantimer i det strategiske net. R- og S-linjerne tegner sig for 32 pct. af passagererne og 40 pct. af køreplanti- merne.

Movia – Trafikplan 2016 20/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

• Linje 200S Avedøre Holme-Lyngby St. afkortes Infrastrukturen omkring stationen og hospitalet er til Avedøre Holme-Buddinge St. endnu ikke fastlagt, og beslutninger om omlæg- • Linje 375R Hillerød-Rungsted Kyst afkortes til ning af eksisterende linjer m.v. er derfor heller ikke Hillerød-Kokkedal St. endeligt på plads.

Favrholm Station vil ligge i tilknytning til det kom- Den kommende Vinge Station vil ligesom sta- mende Nordsjællands Hospital og byudviklings- tionen i Favrholm skabe forbindelse til et nyt området Favrholm i Hillerød Syd. Den forventes byområde og dermed ændre oplandet omkring samtidig at fungere som pendlerstation, hvilket Frederikssund. Tilpasning af busnettet afventer giver mulighed for at skabe en god busbetjening. den endelige beslutning om etablering af Vinge Omlægning af en række linjer, der i dag betjener Station. Hillerød Station, vil binde regionen bedre sammen og understøtte den lokale byudvikling såvel som betjeningen af de større regionale trafikmål i 2.5 Det strategiske net Nordsjælland. Derfor foreslås følgende ændringer i Region Hovedstaden i slutningen af planperioden: efter 2019 • Linje 375R Hillerød-Kokkedal St. omlægges til at betjene Favrholm. I Region Hovedstaden vil en række store anlægs- • Linjerne 301 og 302 i Hillerød integreres i én A- projekter forandre den kollektive trafik markant linje med 10-minutters-drift. fra 2019 og frem. Det drejer sig først og fremmest om udbygningen af metroen med Cityringen, der forventes åbnet i juli 2019, Nordhavnslinjen i 2020 og Sydhavnslinjen i 2023. Dertil kommer Letbanen Gode erfaringer med bustilpasning i Wien langs Ring 3, der er planlagt til at åbne i 2023-24. I Wien er metrosystemet løbende blevet udvidet i løbet af de seneste 10 år. I samme takt er bus- Som udgangspunkt vil det styrke den kollektive systemet ændret efter faste principper, som trafik, forkorte rejsetiden for mange passagerer sikrer samspil mellem bus og tog. og øge det samlede passagertal betragteligt.

Højfrekvente buslinjer sikrer god forbindelse til Passagervækstens omfang – og fordelingen mel- og fra metroens endestationer. Busserne brin- lem busser og baner – vil afhænge af, hvordan ger passagererne mellem metroen og nærlig- busnettet tilpasses, og hvilke økonomiske rammer gende by- og erhvervsområder og ”forlænger” der lægges til grund. dermed metroen til omkringliggende byområder. Busserne bidrager dermed til at sikre passager- Ikke mindst Cityringen vil have mærkbare konse- grundlaget i metroen ud fra et grundlæggende kvenser for bustrafikken, fordi den vil betjene en princip om én bus til hver metro-afgang. række passagertunge strækninger, der i dag varetages af busserne, og som er blandt de allermest Når metrosystemet udvides, og endestatio- lønsomme i Movias net. nerne flyttes udad, flytter de højfrekvente busser med. Dermed får nye områder højfrekvent En stor del af passagererne og dermed indtæg- forbindelse til metroen. terne på disse strækninger vil fremover overgå til metroen. Derfor vil tilskudsbehovet på de Udvidelser af metrosystemet har i flere tilfælde store buslinjer i Cityringens opland stige. Denne erstattet buslinjer. Busserne er i disse tilfælde stigning vil alt andet lige påvirke tilskudsbehovet indsat på andre strækninger for at sikre gode til bustrafikken i Region Hovedstaden og en række forbindelser til og fra metroen. kommuner.

Tilpasningen af busnettet i takt med udvidelsen Med et uændret busnet vurderes metroen at over- af metrosystemet sikrer et sammenhængende tage ca. 34 millioner årlige påstigere fra busserne. kollektivt transportsystem. Det svarer til et årligt indtægtstab for busdriften i størrelsesordenen 200 millioner kr. og et markant

Movia – Trafikplan 2016 21/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 2.3. Bussernes markedsandele i udvalgte res høj frekvens. Samtidig forlænges A-busserne storbyer længere ud i regionen, bl.a. med fokus på at skabe gode forbindelser mellem Cityringen og områder med byudviklingspotentiale. Berlin 28%

Ændringerne vil betyde, at trafikken koncentreres Budapest 45% i store knudepunkter, hvor der kan skiftes mellem højfrekvent busbetjening og højfrekvent banebe- London 46% tjening.

Paris 31% Graden af fladedækning (nærheden mellem bopæl og nærmeste stoppested) vil falde, da linjer med Stockholm 40% få passagerer (lav produktivitet) nedlægges og bustimer flyttes fra linjer med lav produktivitet til København 47% det strategiske net.

København 34% efter Cityring Kørsel parallelt med de nye og eksisterende bane- strækninger fjernes i videst muligt omfang.

Selv i store byer, hvor der gennem en lang årrække har været Nyt net vil sikre en effektiv busdrift, hvor mange satset markant på metrotrafikken, spiller bustrafikken passagerer får en forbedret service, men hvor stadig en væsentlig rolle. Eksemplerne i figuren er hentet fra nogle passagergrupper samtidig vil opleve for- EMTA’s (European Metropolitan Transport Authorities) årlige ringelser i form af længere afstand til nærmeste sammenligning af 24 storbyområder rundt i Europa. Kilde: stoppested. Den højere effektivitet i busnettet European Metropolitan Transport Authorities. vil kunne bruges til investeringer i at sikre højere frekvens eller fladedækning. Tilgangen ”nyt net” kendes fra bl.a. Wien og Hamburg. fald i bussernes samlede produktivitet (passagerer pr. bustime) i centralkommunerne København • Kendt net og Frederiksberg. Ud over mindre justeringer omkring de nye stationer på Cityringen ændres linjeføringen og frekven- Indtægtstabet vil kunne reduceres ved en tilpas- sen kun på de ruter, som kører parallelt med City- ning af busnettet, men produktiviteten vil i alle ringen eller vurderes at miste mange passagerer. tilfælde falde. Det strategiske net vil fortsat sikre busforbindel- Nyt net eller kendt net? ser fra områder uden for København helt ind til De store projekter vil stille krav om ændringer af Indre By, og dermed sikres de nuværende direkte busnettet – både for at undgå parallelkørsel og for forbindelser, dog med længere rejsetid end ved at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem skift til Cityringen. bus og tog. Kendt net vil sikre stabilitet for de nuværende Ændringerne kan foretages ud fra to forskellige passagerer i busserne, men generelt vil produk- tilgange: tiviteten på mange linjer falde. Afhængigt af de økonomiske rammer for det samlede busnet vil • Nyt net det betyde frekvensreduktioner på en del lin- Linjeføringen i det strategiske busnet justeres, så jer. I forhold til ”nyt net” kører busserne i højere der sikres maksimal sammenhæng mellem det grad, hvor de plejer, men der vil afhængigt af de strategiske net og banesystemerne. Ændringerne økonomiske rammer blive længere imellem dem. kan også ske i områder og på buslinjer, som ikke Derudover vil busnettet i nogen grad konkurrere er koblet direkte op på Cityringen. med banesystemerne om de samme passagerer, sådan som man bl.a. ser tendenser til i Oslo og Bustimerne koncentreres på de strækninger og Stockholm. korridorer, hvor efterspørgslen er høj, så der sik-

Movia – Trafikplan 2016 22/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 2.4. Fire scenarier for det strategiske net i Hovedstaden efter 2019

Kendt net Nyt net

Udvidet Scenarie 1 Scenarie 2 økonomi • Mindre rutejusteringer omkring • Markant styrket strategisk net, bl.a. via forlængel- Cityringens stationer, f.eks. 6A og 9A ser af 5C og 8A samt frekvensforøgelser på mange • Høj grad af genkendelighed og linjer stabilitet for passagererne • Nemme skift mellem bus, tog og metro i centrale • Marginal styrkelse af frekvensen trafikknudepunkter, f.eks. ved Nørrebro Station og på buslinjer, som bringer passagerer Frederiksberg Allé Station til og fra Cityringen, f.eks. 150S • Høj effektivitet i busdriften • Udgiftsstigning på ca. 115 mio. kr. • Længere afstand til nærmeste stoppested for pr. år i forhold til Budget 2016 nogle passagerer • Reduceret produktivitet i busdriften • Mange omlægninger i nettet og dermed nye rejse- • Ca. 140 mio. påstigere i busserne og mønstre for mange passagerer 156 mio. påstigere i metroen pr. år • Udgiftsstigning på ca. 60 mio. kr. pr. år i forhold til Budget 2016 • Ca. 149 mio. påstigere i busserne og ca. 159 mio. påstigere i metroen pr. år • Tilgangen kendes fra bl.a. Hamburg og Wien

Fastholdt Scenarie 3 Scenarie 4 økonomi • Fjernelse af buslinjer, der kører • Styrket strategisk busnet, bl.a. via forlængelser af parallelt med Cityringen, samt 5C og 8A mindre rutejusteringer omkring de • Marginal reduktion eller fastholdelse af frekven- nye stationer, f.eks. ruterne 6A og 9A serne i det strategiske net • Markant reduceret produktivitet i • Stedvist forringet fladedækning og længere busdriften afstand til nærmeste stoppested, især omkring • Fastholdelse af økonomiske rammer banestrækninger • Genkendelighed i linjenettet, men • Fastholdelse af økonomiske rammer markante ændringer for kunderne • God effektivitet i busdriften på grund af frekvensreduktioner på • Mange omlægninger i nettet og dermed nye rejse- mange linjer mønstre for mange passagerer • Ca. 135 mio. påstigere i busserne og • Ca. 143 mio. påstigere i busserne og ca. 159 mio. ca. 158 mio. påstigere i metroen pr. år påstigere i metroen pr. år • Tilgangen kendes til dels i Oslo • Tilgangen kendes fra bl.a. Stockholm og Zürich

Der kan opstilles fire scenarier for ændringen af det strategiske net i Hovedstaden efter 2019 – alt efter hvilken tilgang man væl- ger, og hvilken økonomi man lægger til grund.

Fastholdelse eller investering? • Fastholdt økonomi Den konkrete udmøntning af ændringerne afhæn- Hvis busdriften skal holdes inden for den nu- ger af de økonomiske rammer for justeringen af værende økonomiske ramme, vil det omvendt nettet. indebære et markant lavere serviceniveau. Enten i form af en generel frekvensreduktion, hvor man • Udvidet økonomi bibeholder flest mulige linjer og en høj grad af Skal bustimerne reallokeres inden for systemet, fladedækning med linjer, der kører sjældent (kendt så serviceniveauet i busdriften opretholdes efter net). Eller i form af målrettede besparelser på de åbningen af Cityringen, vil det på grund af det for- lavproduktive linjer (nyt net). udsete passagertab kræve udvidede økonomiske rammer fra kommuners og regioners side.

Movia – Trafikplan 2016 23/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Tabel 2.4. Nøgletal for de fire scenarier*

2019

2016 Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4

Antal påstigere (mio.) 436 517 527 515 522 Bus ** 176 140 149 135 143 – heraf strategisk net 120 89 100 86 94 Metro 60 156 159 158 159 S-tog 138 132 130 133 131

Tilskudsbehov (mio. kr.) 1.078 1.192 1.140 1.080 1.087 Antal bustimer (1.000) 3.092 3.024 3.025 2.840 2.940

Scenarierne 2 og 4, der bygger på ”nyt net”, har det mindste passagertab for busserne – og den største passagervækst for den samlede kollektive trafik. Note*: Beregningerne er baseret på OTM-trafikmodellen, og størrelsesordenerne er behæftet med usikkerhed. Tallene kan dog med væsentlig sikkerhed bruges til at sammenligne de fire scenarier.Note** : Tallet omfatter kun antal påstigere i Region Hovedstaden.

Sammenholdes disse to økonomiske paradigmer Scenarie 4 (nyt net med fastholdt økonomi) vil (udvidet og fastholdt økonomi) med de to tilgange kunne sikre omkring 8 millioner flere passagerer i til ændring af nettet, er der fire scenarier for busserne pr. år samt ca. 1 million flere passagerer udviklingen i det strategiske net efter åbning af i metrosystemet sammenlignet med scenarie 3 Cityringen. Se figur 2.4. (kendt net med fastholdt økonomi).

De fire scenarier har forskellige konsekvenser for Scenarie 2 (nyt net med udvidet økonomi), hvor passagertallet i bus, tog og metro, antallet af bus man fastholder ca. 50 pct. af de timer, der bortfal- timer samt det kommunale og regionale tilskuds- der på grund af parallelkørsel med Cityringen, vil behov. Se tabel 2.4. sikre yderligere omkring 6 millioner årlige buspassagerer. Den samlede bustrafik bliver i alle scenarier økonomisk mindre effektiv, da passagerer på de Valg af net mest passagertunge linjer afgives til metroen. Både tilgangen til og de økonomiske rammer for Det medfører markant færre indtægter i busserne ændringerne af Movias strategiske net er blevet i centralkommunerne. Finansieringsmodellen drøftet med region og kommuner i en særskilt fordeler indtægter og udgifter solidarisk mellem proces i forbindelse med udarbejdelsen af trafik- kommuner og regioner, så denne økonomiske på- planen. virkning vil også ramme kommuner, der deler linjer med centralkommunerne. Resultatet er blevet et net, hvor linjeføringerne rummer elementer fra både kendt net og nyt net, Øvrige kommuner i Region Hovedstaden påvirkes mens de nuværende økonomiske rammer forsøges af et øget tilskudsbehov gennem den solidariske fastholdt. Se kort på side 25 og 26. Samme tilgang finansiering af 20 pct. af tilskuddet til de fælles- ses bl.a. i Zürich og Bruxelles. kommunale linjer. Inden for Cityringens betjeningsområde vil en De analyser, der er foretaget i forbindelse med række A- og S-buslinjer blive bundet sammen på udviklingen af det nye strategiske net efter åbning en ny måde, eksempelvis linje 1A, 3A og 9A. af Cityringen, viser, at man med et nyt net (scenarie 2 og 4) vil kunne opnå det højeste samlede Ligeledes vil udvalgte A-busser blive forlænget passagertal, både i busserne og i den kollektive længere ud i regionen til byområder, hvor der vur- trafik under ét. deres at være et stort kundepotentiale, som kan

Movia – Trafikplan 2016 24/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Det strategiske net i Region Hovedstaden efter 2019

400S 150S

400S

250S

300S 8A 6A

250S

200S

400S

1A 250S

150S 5C 5C

8A 5C

2A 250S

5C 6A 1A

150S 300S 200S 9A 8A 400S 2A 250S

500S 9A 9A 1A 2A

7A 5C 9A

400S 1A 9A 1A

500S 300S 7A

8A 250S

7A 9A 1A 200S

8A 500S

400S

500S

200S 300S

400S 250S

600S

indfries i et samspil mellem busserne og Cityrin- ikke har relation til Cityringen. I disse områder gen, eksempelvis linje 5C og 8A. Ydermere vil der forsøges de nuværende forbindelser fastholdt, ske justeringer af det strategiske net i tilknytning eksempelvis linjeføringerne på 2A og 9A. til byudviklingsområder (f.eks. Irma-byen), trafikknudepunkter (f.eks. Ny Ellebjerg Station) og Dette strategiske net giver på én gang god sam- strækninger, hvor betjeningen i dag ikke matcher menhæng i den kollektive trafik og genkende- efterspørgslen (f.eks. 2A på Amager). lighed for kunderne, idet de fleste nuværende forbindelser fastholdes, bl.a. S-busforbindelsen For at sikre genkendeligheden for kunderne vil der mellem Dragør og Indre By. dog ikke ske markante ændringer i områder, som

Movia – Trafikplan 2016 25/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Det strategiske net i Region Hovedstaden efter 2019 (udsnit)

250S

300S 8A 6A

250S

200S

250S

150S

6A 5C 8A

2A 250S

5C 1A 6A

150S

200S

8A 9A

2A 250S

9A 9A 1A 2A

7A 7A

5C 9A

8A 250S 7A 1A 1A

200S 9A

1A 500S

500S

Movia – Trafikplan 2016 26/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

De ændrede linjeføringer er beskrevet nærmere i planlægning, hvor busruter kan besluttes nedlagt Trafikplanens bilag 3. med kort varsel.

Kommunernes og regionernes ét-årige budget- Målsætning: Efter åbningen af Cityringen planlægning er dog fortsat det bærende element i 2019 ændres og tilpasses det strategi- i økonomien. Og Trafikplanens samlede budget- ske net i hovedstadsområdet som vist på overslag for det strategiske net forhindrer ikke, at kortet. en kommune eller region af økonomiske hensyn ændrer eller nedlægger en busrute, der indgår i det strategiske net. Det er således fortsat op til parterne selv at fastlægge serviceniveauet. 2.6 Budgetoverslag Budgetoverslag 2016-19 De overordnede principper for Movias strategiske Det budgetoverslag, der fremgår af tabel 2.5, net bliver fastlagt ud fra en lang planlægningsho- omfatter perioden 2016-19, dvs. frem til åbningen risont. af Cityringen.

For at understøtte denne planlægning er det i Trafikplanen fastlægger samtidig et strategisk forbindelse med den seneste ændring af Lov om net for Region Hovedstaden efter åbningen af trafikselskaber blevet et krav, at der udarbejdes Cityringen. Dette net skal efterfølgende udmøntes et flerårigt budgetoverslag for det strategiske net. i dialog med kommuner og regioner. Budgetover- Det styrker de enkelte kommuners og regioners slaget for denne periode vil fremgå af den næste muligheder for at tilrettelægge egen trafik og trafikplan, der forventes at foreligge i 2018. midlerne hertil. I bilag 1 er budgetoverslagets hovedtal udspecifi- Formålet med lovændringen er at håndtere en del ceret på de enkelte kommuner og regioner. af den usikkerhed, der følger af en ét-årig budget-

Tabel 2.5. Budgetoverslag 2016-19

Tilskudsbehov (mio. kr.) 2016 2017 2018 2019

Region Hovedstaden med kommuner 1.055 1.071 1.030 1.012 - strategisk busnet 382 382 358 344 - øvrige linjer 589 605 592 589

Region Sjælland med kommuner 543 551 547 546 - strategisk busnet 268 270 268 267 - øvrige linjer 261 267 265 265

Hele Movia 1.598 1.622 1.577 1.558 - strategisk busnet 651 652 625 612 - øvrige linjer 850 872 858 854

Budgetoverslaget fremskriver de udviklingstendenser frem til 2019, som forslaget til trafikplan skitserer. Overslaget tager udgangspunkt i Movias estimat 2, 2016, suppleret med nyeste viden fra budget 2017, 1. behandling. 2016-tal er opgjort ud fra 2016-prisniveau, øvrige tal ud fra 2017-prisniveau. Omkostninger til 20 pct.-bidrag for linjer, der kører i flere kommuner, indgår kun i områdetotaler.

Movia – Trafikplan 2016 27/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 3: Et effektivt bus- og lokalbanesystem

Movia – Trafikplan 2016 28/93/80 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 3: Et effektivt bus- og lokalbanesystem

Passagerudviklingen er præget af et markant fald i centralkommunerne København og Frederiksberg. Det betyder, at forventningerne til udviklingen frem mod 2020 må justeres. Movia foreslår, at den hidtidige målsætning for passagerudviklingen afløses af målsætninger for produktivitetsudviklingen i de forskellige dele af nettet.

Hvis samfundet skal opretholde en høj mobilitet, I det strategiske net anbefaler Movia at fokusere skal flere passagerer bruge den kollektive trans- på en høj udnyttelse af bustimerne. I de øvrige port, særligt omkring de større byer. Men det er dele af busnettet, der løser offentlige service- ikke nødvendigvis i busserne, at passagertallet opgaver i bredere forstand, anbefales i stedet et skal stige. fokus på omkostningseffektivitet.

De store investeringer i banesystemerne betyder, at bustrafikken kommer til at afgive betjenings- 3.1 Udvikling i opgaver i de tætte byområder. Men det giver også passagertallet busserne en ny mulighed for at spille en stær- kere rolle som til- og frabringere, så de positive I Trafikplan 2013 opstillede Movia et ambitiøst mål effekter af baneprojekterne spredes til en større om, at antallet af passagerer i 2020 skulle ligge geografi. på niveau med 2012, på trods af at åbningen af Cityringen dengang forventedes at reducere pas- Med etableringen af Cityringen forventes bus- sagertallet med ca. 43 millioner om året. Målet serne at afgive ca. 40 millioner årlige passagerer var baseret på, at den demografiske udvikling, til metroen. Men bussen vil stadig være det mest afledte effekter af nye baneprojekter, en takst- benyttede kollektive transportmiddel i Movias nedsættelse på 20 pct. uden for myldretiden samt betjeningsområde. Der vil således stadig være 180 en række nye kommunale og regionale initiativer millioner buspassagerer årligt i Movias område, tilsammen kunne kompensere for tilbagegangen heraf knap 150 millioner i Region Hovedstaden. ved at tiltrække et tilsvarende antal passagerer til Passagererne er afhængige af, at kommuner og bustrafikken. regioner i fællesskab sikrer et godt sammenhæn- gende busnet, der understøtter banerne. Det har ikke været muligt at realisere den forventede vækst. Se figur 3.1. Det skyldes dels, at de De økonomiske rammer i kommuner og regioner er forudsatte initiativer ikke har haft det tilstræk- stramme, og opgaven skal løses så effektivt som kelige omfang, dels at den demografiske udvikling muligt. ikke har givet de ventede gevinster for bustrafikken, især i centralkommunerne. Movia anbefaler, at den hidtidige målsætning om flere passagerer i busser og lokalbaner erstattes Samlet set betyder det, at målsætningen må af målsætninger for effektiviteten i de forskellige revideres. dele af bussystemet.

Movia – Trafikplan 2016 29/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 3.1. Passagertal – målsætning og faktisk udvikling

Millioner passagerer

250

240

230

220

210

200

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Passagerudvikling 2010-2015 Passagermål i Trafikplan 2013

Det er ikke lykkedes at indfri forventningerne til passagerudviklingen i perioden 2012-15.

Den nyeste passagerfremskrivning indregner • Stationsnær byudvikling fortsat effekter af den demografiske udvikling, Mange af de nye boligområder, der er under besluttede baneprojekter og større ændringer i udvikling i centralkommunerne, ligger stati- bustrafikken. Derimod er vurderingen, at takst- onsnært eller i områder, hvor der er nye baner nedsættelsen på rejsekortrejser uden for myld- under planlægning eller opførelse. Derfor må retiden allerede er slået fuldt igennem på passa- banetrafikken og andre trafikformer formo- gertallet, og derfor indgår dette element ikke i den des at høste størstedelen af den demografisk nye fremskrivning. Der er ikke indregnet effekter betingede vækst i trafikken. af udviklingsinitiativer, som ikke er besluttet eller finansieret. • Fremgang for S-tog Bustrafikken er også påvirket af S-togenes Når passagertallet er faldet i de senere år, skyldes store succes med gratis cykelmedtagning. det hovedsagelig et markant fald i centralkommu- Dette har medvirket til, at S-tog har oplevet en nerne. De har mistet ca. 3,5 millioner passagerer vækst i det årlige passagertal på 19 millioner i perioden 2012-2015, selv om befolkningstallet passagerer over de seneste 5 år. Det er positivt er vokset med 5 pct., jævnt fordelt på alle alders- for den samlede kollektive trafik og for mobi- grupper. liteten i hovedstadsområdet, men medfører færre til- og frabringerrejser for busserne. De øvrige kommunegrupper i Region Hovedstaden og kommunegruppe Øst i Region Sjælland har haft Lokalbanerne i Region Hovedstaden, der næsten uændret passagertal. Se figur 3.2. Det ligeledes har gratis cykelmedtagning, har også tilsyneladende voldsomme fald i kommunegrup- øget passagertallet i samme periode. perne Syd og Vest skyldes hovedsagelig overgangen til et nyt passagertællesystem. • Pendlergevinsten går uden om busserne I Region Hovedstaden er antallet af arbejds- Årsager til passagerfaldet pladser steget med 5 pct. siden 2012, og En række faktorer spiller ind på det faldende pas- pendlertrafikken har over de seneste år været sagertal. voksende. En stor del af væksten skyldes dog personer, der både har bopæl og arbejdsplads i Københavns eller Frederiksberg Kommune.

Movia – Trafikplan 2016 30/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 3.2. Ændring i passagertal 2012-2015, 1.000 passagerer

Central Omegn Nord KKN Samlet Øst Syd Vest Samlet Samlet Region H Region S Movia 1.000

-1.000

-2.000

-3.000

-4.000

-5.000

-6.000

Den negative udvikling i passagertallet skyldes især et stort fald i centralkommunerne. Note: I takstområderne Movia Vest og Movia Syd er der skiftet passagertællesystem mellem 2013 og 2014.

Derudover er det især udpendlingen fra cen- er indsnævret betydeligt. København Kom- tralkommunerne, der stiger. Begge tendenser munegruppe Nord (KKN) har som det eneste tilgodeser i ret høj grad alternativer til den område oplevet et fald i bilrådigheden siden kollektive trafik. 2011. Vejtrafikken er generelt stigende i Region Hovedstaden, men væksten er koncentreret på I Region Sjælland ses et lille fald (1 pct.) i an- motorvejene, såsom Motorring 3 og Køge Bugt. tallet af arbejdspladser, som sammen med det stagnerende befolkningstal er medvirkende • Trængselsproblemer til, at pendlertrafikken, især internt i de større En lang række steder på det københavnske bykommuner, er faldende. vejnet er der problemer med trængsel. Dels i forbindelse med forbedringer for de bløde • Priser i den kollektive trafik stiger mest trafikanter og i mindre omfang busserne, dels i Siden 2010 er prisen på at benytte kollek- forbindelse med etableringen af Cityringen og tiv trafik steget mere end forbrugerpriserne en række andre store igangværende anlægsar- generelt. Det skyldes hovedsagelig, at kollektiv bejder. Trængslen skaber usikkerhed om rejse- transport er løntungt, så omkostningsudvik- tiden, og det får passagererne til at indregne et lingen følger i store træk udviklingen i lønom- “risikotillæg”, som gør både bil og bus mindre kostninger. I samme periode er privatbilismen attraktivt i forhold til cykel, metro og tog. blevet relativt billigere, bl.a. i kraft af meget lave brændstofpriser. • Cyklen vinder frem Statistik fra Københavns Kommune viser, at • Flere biler antallet af cykler, der krydser sø- og havne- Siden 2011 er der kommet ca. 5 pct. flere snittet, er støt stigende. En satsning på gode personbiler pr. indbygger i Movias område. cykelstier og cykelbroer har medført, at cyklen Siden 2013 har der været en særligt høj stiger blevet et endnu mere attraktivt alternativ til ning i centralkommunerne. Bilrådigheden i bus og bil. Rejsesøgninger på Movias pendler- centralkommunerne er stadig markant lavere tjek viser, at cyklen typisk er det hurtigste og end i resten af Movias område, men spændet billigste transportmiddel for korte rejser. Den

Movia – Trafikplan 2016 31/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

kollektive trafik er først konkurrencedygtig på tralkommuner. Dermed vil effekten ligge på ca. rejsetiden ved de mellemlange rejser. Tal fra samme niveau som i omegnskommunerne. Danmarks Statistik viser, at 44 pct. af køben- havnerne pendler kortere end 5 km, og 75 pct. Efter 2019, hvor Cityringen åbner, opererer passa- af alle københavnerne pendler kortere end gerfremskrivningen for Region Hovedstaden med 10 km. Dette gør det svært for den kollektive to mulige udviklingsforløb. De tager udgangspunkt trafik at være konkurrencedygtig i forhold til i de to forskellige tilgange til justeringen af nettet, cyklen i centralkommunerne. Se også tabel 3.1. der er beskrevet i kapitel 2.

Forventninger til passagertallet • Et forløb med kendt net, dvs. en begrænset Fremskrivningen af passagertallet bygger på den omlægning af busnettet i Cityringens nærom- demografiske udvikling, dvs. ændring i befolk- råde, suppleret med effekter af nye satsninger ningstallet og forskydning mellem forskellige på E-busser og opgraderingen af linje 5A (den aldersgrupper. kommende linje 5C) samt sidst i planperioden et passagerfrafald i busserne på grund af den Frem til 2030 vil befolkningstallet være stagne- nye letbane i Ring 3. rende eller faldende i Syd og Vest, men stige i de øvrige fem områder. Andelen af personer over 65 • Et forløb med nyt net, dvs. mere omfattende år forventes at stige markant i alle syv områder. omlægninger, der sigter på at skabe bedst mu- Kun i centralkommunerne forventes en generel lig sammenhæng mellem busserne, Cityringen vækst for alle alderskategorier. og Letbanen. Ud over de planlagte satsninger (E-busser og linje 5C) er der indregnet en eks- Som nævnt ovenfor har den hidtidige befolknings- tra passagereffekt fra +Way-projekter i årene udvikling ikke haft den forventede afsmitning på efter 2023. buspassagertallet. Derfor er der i fremskrivningen af passagertallet indlagt et forsigtighedsprincip, Begge fremskrivninger forudsætter en udvidet så det forudsættes, at befolkningseffekten kun økonomi. Se også kapitel 2. slår igennem med 25 pct. styrke i de to cen- I begge forløb forventes bussernes passagertal at falde betydeligt. Se figur 3.3. Men med et nyt Tabel 3.1. Eksempler på rejsetider med bil, cykel og net er passagertabet lavere – samtidig med at det kollektiv transport samlede kollektive passagertal stiger markant.

Rejsetid i minutter I Region Sjælland opererer fremskrivningen frem mod 2030 kun med ét udviklingsspor med betydeligt mindre udsving. Den demografiske og erhvervsmæssige udvikling vil isoleret set med- Bil* Kollektiv Cykel** føre et svagt fald i buspassagertallet, da der i dele Strækning af regionen sker et betydeligt fald i nogle af de aldersgrupper, der er de flittigste busbrugere. Islands Brygge til Kongens Nytorv 3,4 km 18 15 9 Nye baneprojekter forventes at have afsmittende positiv effekt på bustrafikken i form af flere til-/ Valby til Rigs- frabringerrejser, hvilket samlet set fører til en hospitalet 7,5 km 30 34 25 forventning om en stigning i passagertallet på omkring 5 pct. frem til 2030. Østerbro til Ballerup, Lautrupparken 18,9 km 36 48 51 De store infrastrukturprojekters betydning for bustrafikken I København er cyklen et attraktivt alternativ til den kollek- I årene frem mod 2020 gennemføres en række tive trafik på de korte strækninger.Note*: Der er indregnet store trafikprojekter, der vil flytte et stort antal 5 minutter til parkering og gang til adressen. Note**: Cykel- passagerer fra bus til især metro. hastighed 17 km/t.

Movia – Trafikplan 2016 32/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 3.3. Forventet udvikling i passagertallet

Indeks Region Hovedstaden

120

110

100

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Kendt net Nyt net og +Way

Indeks Region Sjælland

120

110

100

80 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

I Region Hovedstaden forventes passagertallet at dykke med åbningen af Cityringen. I Region Sjælland forventes en mere stabil udvikling.

Den ubetinget største ændring er åbningen af Ci- at en del af de sparede bustimer omfordeles på tyringen i midten af 2019 og metroen til Nordhavn en måde, så busnettet kommer til at fungere kort derefter. Det forventes, at dette alene vil give som fødesystem til Cityringen og det samlede en passagervækst på omkring 26 millioner pr. år i passagertal optimeres. den samlede kollektive trafik, sammenlignet med situationen lige før åbningen. Antallet af buspas- Analyser viser, at det højeste buspassagertal sagerer i hovedstadsområdet inden for Ring 4 vil opnås ved at fokusere ressourcerne på effektiv derimod falde med omkring 40 millioner pr. år. busdrift omkring de store transportkorridorer i tætbyen. Ud over den nævnte omfordeling af bus Hvis man fjerner busdriften på de strækninger, timer vil det kræve, at man reducerer driften på der overlapper med Cityringen, vil det betyde, at små, lavfrekvente linjer, optimerer de højfrekven- 80-100.000 årlige bustimer bortfalder. te linjer i hovedkorridorerne og arbejder aktivt med at fjerne steder med dårlig fremkommelighed Alternativt kan man vælge at tilpasse bussyste- for busserne. met, så det understøtter de nye transportmuligheder bedst muligt. Konkret vil det indebære,

Movia – Trafikplan 2016 33/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Tabel 3.2. Passagereffekt af Cityringen i de to udviklingsforløb

Busserne isoleret Samlede kollektive trafik

Kendt net - 40 mio. + 26 mio.

Nyt net Omfordeling af bustimer + 8 mio. + 9 mio. +Way + 9 mio. + 10 mio.

I alt - 23 mio. + 45 mio.

En omfordeling af driftstimerne kan begrænse bussernes passagertab til metroen – og samtidig øge det samlede passagertal i den kollektive trafik.Note: Der er ikke taget højde for indførelsen af den såkaldte kvalitetskrone, som vil betyde, at rejser med metroen vil være dyrere end rejser med de øvrige kollektive transportmidler.

Samlet set vurderes det at give en årlig passa- Efter 2020 er der besluttet en række vigtige gereffekt på ca. 8 millioner for busserne og ca. 9 baneprojekter: Etableringen af Favrholm Station millioner for den samlede kollektive trafik. (2020), Letbanen i Ring 3 (2023), Sydhavnsmetroen En satsning på +Way, primært på dele af det (2023-24), og Femernforbindelsen (forventet 2028). nuværende S-busnet, kan skønsmæssigt øge bus- Disse projekters konsekvenser for bustrafik- passagertallet med yderligere 9 millioner pr. år. ken er indregnet forsigtigt i fremskrivningerne af Samlet set vil de nævnte initiativer med de nyeste buspassagertallet til 2030. Derimod er der p.t. fremskrivninger reducere bussernes passagertab ikke indregnet effekten af en ny station i Vinge, da fra 40 millioner til 23 millioner. For den samlede projektet for tiden er sat i bero fra statens side. kollektive trafik forventes en sådan strategi på langt sigt at forøge passagertallet med omkring 19 millioner pr. år, hvilket giver en samlet vækst på 3.2 Produktivitets- 45 millioner passagerer pr. år. Se tabel 3.2. udvikling På banesiden vil der ske en betydelig forbedring Siden 2012 er produktiviteten for Movia som af kapacitet og rejsetid som følge af København- helhed faldet en smule. Det dækker over, at pas- Ringsted-banen, der åbner i 2018. Der etableres sagertallet har været vigende, mens antallet af en ny station i Køge Nord, Ny Ellebjerg får en driftstimer har været svagt stigende. Produkti- markant øget rolle som knudepunkt, og der bliver vitetsfaldet er tydeligst i Region Hovedstaden, mulighed for nye direkte forbindelser til og fra mens udviklingen i Region Sjælland har været Sydøstsjælland. mere stabil. Se tabel 3.3.

Udskiftningen af signalsystemer på banen vil også I Movias del af det strategiske net har produk- forbedre rejsetider og forøge kapaciteten på en tiviteten været svagt vigende i begge regioner. række strækninger. Samlet set forventede Trafik- I Movias øvrige net har produktiviteten været styrelsen i 2012, at disse projekter ville medføre vigende i Region Hovedstaden, men stabil i Region en stigning på ca. 23 millioner togpassagerer i Sjælland. Østdanmark i perioden 2010-2022, svarende til en vækst på ca. 18 pct. Det skal bemærkes, at der i det strategiske net er en ”naturlig” tendens til produktivitetsfald: Når Togtrafikken øst for Storebælt er allerede ved det strategiske net udvides, vil de bustimer, der udgangen af 2015 vokset med næsten 20 millioner overføres fra det øvrige net, i reglen være mindre passagerer i forhold til 2010. Over 13 millioner produktive end det strategiske net som helhed. af disse nye rejser skyldes væksten i antallet af Et eksempel er omlægningen af natbusbetjenin- S-togsrejser i perioden 2010-12 – i vidt omfang gen i København. Her er der flyttet bustimer fra drevet af den gratis cykelmedtagning. særlige natlinjer til A-linjerne i det strategiske net.

Movia – Trafikplan 2016 34/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Nyt produktivitetsmål Udviklingsprojekter for lokalbaner Uanset hvilke forudsætninger der lægges til grund, Efter en årrække med pæn vækst har lokalba- vil buspassagertallet i løbet af planperioden falde nerne i Region Hovedstaden i perioden 2012-15 markant, især i centralkommunerne. haft stort set stabilt passagertal, dog med en betydelig fremgang (ca. 10 pct.) på Nærumba- Passagertallet i sig selv er imidlertid ikke det nen. I Region Sjælland er det samlede passa- afgørende for økonomien. Det er langt vigtigere at gertal på de fire baner steget med 7 pct. I alt sikre, at effektiviteten kan fastholdes på et højt havde lokalbanerne 10,3 millioner påstigere i niveau. 2015. Movia anbefaler derfor at erstatte det nuværende For banerne i Region Hovedstaden har Movia passagermål med et mål for effektiviteten i de udarbejdet en visionsplan, der omfatter drifts- forskellige dele af bussystemet. udvidelser, stationsforbedringer (herunder betjening af supersygehuset ved den nye Favrholm Det største effektiviseringspotentiale ligger i det Station) og bedre sammenhæng med busnettet. strategiske net, som dækker 71 pct. af Movias samlede passagertal og 59 pct. af køreplanti- Forbedringerne vil kunne øge passagertallet be- merne. Det er hér, der er mulighed for at høste de tydeligt. I en ”grundpakke” forventes passager- største gevinster ved bedre ruteføring, færre og tallet for de fem baner tilsammen at stige med kortere stoppestedsophold, forbedring af frem- omkring 27 pct. i forhold til 2011, mens yderli- kommelighed m.m. gere indsatser kan øge effekten til ca. 46 pct.

Disse investeringer er dog ikke besluttet på nu- Målsætning: I det strategiske net skal værende tidspunkt og er derfor ikke indregnet i produktiviteten (antal passagerer pr. passagertalsfremskrivningerne. bustime) fastholdes frem mod 2019.

For de fire baner i Region Sjælland er der udarbejdet en tilsvarende plan, der især har fokus I det øvrige net har en del af driften karakter af på driftsomfang og direkte forbindelser mellem politisk bestemt offentlig service, som er vanske- lokalbanestrækninger og statslige strækninger, lig at ændre og optimere ud fra rene trafikale eller f.eks. kobling af Østbanen med Lille Syd, så økonomiske hensyn. Der kan f.eks. være et politisk der opnås direkte tog mellem Faxe Ladeplads/ ønske om at fastholde et bestemt betjeningsni- Rødvig og Roskilde/København. Over en længere veau for bysamfund, lokale boligområder, uddan- årrække forventes disse tiltag at kunne forøge nelsesinstitutioner osv. passagertallet på lokalbanerne med 1,4 millioner pr. år – ca. en tredjedel. Det betyder, at der er linjer med relativt lav produktivitet: Tilskuddet pr. påstiger er tre-fire gange Der er ikke truffet endelige beslutninger, så så højt uden for det strategiske net. Se også tabel effekterne indgår ikke i fremskrivningen af pas- 3.4. sagertallet.

Målsætning: Uden for det strategiske net Det har givet en markant passagervækst på de skal tilskuddet pr. påstiger fastholdes pågældende strækninger, men de nye nattimer på frem mod 2019. A-busnettet har trods alt en lavere effektivitet, end A-busserne kan opnå i dagtimerne. Her må det hele tiden overvejes, om opgaven kan Der vil derfor løbende være behov for at arbejde løses mere effektivt, f.eks. ved ændrede grænse- for at opretholde produktiviteten i Movias strate- flader mellem den rutebundne kørsel og flexpro- giske net ved at øge passagertallet og effektivi- dukterne, således at de faste ruter kun prioriteres sere driften – ikke mindst i forbindelse med større i de korridorer, hvor løsningen er økonomisk for- omlægninger af busbetjeningen. svarlig, mens fladedækningen i øvrigt varetages

Movia – Trafikplan 2016 35/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Tabel 3.3. Produktivitetsudvikling (påstigere pr. time), 2012-2015

2012 2013 2014 2015

Region Sjælland Movias strategiske net 32 33 30 31 Øvrige buslinjer 20 21 19 20 Alle busser og lokalbaner 28 28 26 27

Region Hovedstaden Movias strategiske net 77 76 75 72 Øvrige buslinjer 42 38 37 39 Alle busser og lokalbaner 60 58 58 57

Hele Movia Movias strategiske net 62 62 60 59 Øvrige buslinjer 37 34 33 34 Alle busser og lokalbaner 50 49 48 49

For Movias område som helhed har produktiviteten været svagt vigende i perioden 2012-15. Det største fald er sket i det strategiske net i Region Hovedstaden.

med Flextur. Tilskud pr. påstiger vurderes at være i det regionale busnet og i kommunerne uden for et godt mål for løbende at understøtte denne metroens nærområde ventes at blive fastholdt no- overvejelse. genlunde på nuværende niveau. Se figur 3.4.

Produktivitet i Region Hovedstaden Uden for det strategiske net viser de foreløbige I Region Hovedstaden forventes produktivitets- modelberegninger, at tilskuddet pr. påstiger i udviklingen at være stabil frem mod 2019. Til gen- Region Hovedstaden vil stige med mellem 0,60 og gæld vil etableringen af Cityringen have betydelige 1,50 kr. (5-12 pct.), når Cityringen er etableret – konsekvenser fra 2019 og frem. afhængigt af hvilket scenarie der regnes på.

I centralkommunerne vil nogle af de mest produk- Igen er det kommunerne i Cityringens nærom- tive linjer aflevere mange passagerer til metroen. råde, der vil mærke den største effekt, mens der Modelberegninger for udviklingen viser, at produk- uden for centralkommunerne er tale om ret små tiviteten i Movias strategiske net i hovedstads- ændringer. området inden for Ring 4 vil falde meget markant, hvis man vælger at fastholde det nuværende lin- Tabel 3.4. Tilskud pr. påstiger, kr. jenet og driftsomfang. For Region Hovedstaden vil den samlede produktivitet falde med omkring 20 2016 2019 pct. i forhold til Budget 2016, hvis man forudsæt- ter, at busdriften bortfalder på de strækninger, Region Hovedstaden der er i direkte konkurrence med metroen. Movias strategiske net 3,48 3,31 Øvrige busnet 11,80 12,33 Hvis der derimod arbejdes målrettet med en kom- I alt 6,09 6,07 bination af effektivisering og reallokering af timer, så bussystemet i høj grad sikrer sammenhæng Region Sjælland i det kollektive system, kan produktivitetstabet Movias strategiske net 12,82 12,15 reduceres til omkring 15-17 pct. Øvrige busnet 29,35 29,35 I alt 17,71 17,13 Den faldende produktivitet forventes især at ramme områderne Central, Omegn og KKN, hvor der Tilskuddet pr. påstiger er markant højere uden for det er en høj grad af A-busbetjening,. Produktiviteten strategiske net.

Movia – Trafikplan 2016 36/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 3.4. Forventet produktivitetsændring i Region Hovedstaden ved åbning af Cityringen

Påstigere/bustime

5 Det strategiske net

-5

-10

-15

-20

-25

-30

-35 Region Central Omegn KKN Nord Hovedstaden

Tilskud/påstiger (kr.)

5 Det øvrige net

-1 Region Central Omegn KKN Nord Hovedstaden

Nyt net Kendt net

Etableringen af Cityringen forventes at udløse et fald i produktiviteten i Region Hovedstaden. Note: Modelberegningerne er behæftet med usikkerheder. Fordelingen af passagerer og bustimer på kommuner er baseret på økonomiske fordelingsnøgler, så der er ikke fuldstændigt sammenfald med konkrete tællinger.

Movia – Trafikplan 2016 37/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Produktivitet i Region Sjælland Movia anbefaler, at man i fremtidige trafikbe- I Region Sjælland er ændringerne i de kommende stillinger overvejer, hvordan man yderligere kan år betydeligt mindre end i hovedstadsområdet. fokusere ressourcerne på de vigtigste linjer, der Beregningsmæssigt er det forudsat, at de ekstra binder de tyndt befolkede områder sammen med buspassagerer, der forventes med etableringen af det øvrige strategiske net. For de lokale linjer kan København-Ringsted-banen og forskellige mindre produktiviteten øges ved at nytænke grænsefla- forbedringsprojekter på banenettet, kan betjenes den mellem almindelig rutetrafik og andre løsnin- med det eksisterende driftsomfang. De ekstra ger, f.eks. Flextur og Kommunebus. Se kapitel 8. passagerer forventes især at have betydning i A- busser/bybusser i nogle af de store stationsbyer En række strukturelle og planlægningsmæssige og i mindre grad i linje 400S/600S, som betjener forhold medfører, at tilskuddet pr. påstiger vari- begge regioner. erer ganske kraftigt mellem kommunerne. Det kan derfor ikke forventes, at bustrafikken kan drives I Region Sjælland opereres kun med ét progno- med samme økonomiske effektivitet i alle kom- sescenarie for 2019. Movia anbefaler, at dette muner, da en lang række lokale forhold spiller ind. scenarie definerer målsætningerne for hvert af de tre områder i Region Sjælland. Samlet set vil det Samlet produktivitets- og effektivitetsmål svare til en produktivitetsforbedring på godt 3 pct. Movia anbefaler, at der frem mod 2019 arbejdes i perioden 2016-19. Størstedelen af stigningen for- med udgangspunkt i de produktivitets- og ef- ventes i slutningen af perioden, når København- fektivitetsmålsætninger for de enkelte områder og Ringsted-banen er åbnet. regioner, der fremgår af tabel 3.5.

Det strategiske net tegner sig for hele passager- I den løbende opfølgning på målene vil både pas- væksten i Region Sjælland frem til 2019, mens sagerer pr. bustime og tilskud pr. påstiger blive både passagertal og bustimetal er uændrede i det opgjort for såvel det strategiske net som det underliggende net. øvrige busnet.

Tabel 3.5. Produktivitets- og effektivitetsmål 2019 (2016-priser)

Strategisk busnet Strategisk busnet Øvrige busnet Øvrige busnet 2016 2019 2016 2019 (Påstigere/ (Påstigere/ (Tilskud/ (Tilskud/ bustime) bustime) påstiger) påstiger)

Region Hovedstaden 72 73 12 kr. 12 kr.

Regionale busser 54 58 6 kr. 6 kr. Central 86 84 11 kr. 12 kr. Omegn 81 84 11 kr. 10 kr. KKN 73 75 13 kr. 13 kr. Nord 59 59 19 kr. 20 kr.

Region Sjælland 29 30 29 kr. 29 kr.

Regionale busser 26 26 18 kr. 18 kr. Øst 41 43 25 kr. 25 kr. Vest 30 32 29 kr. 29 kr. Syd 27 28 37 kr. 37 kr.

Movia anbefaler, at der fastsættes produktivitets- og effektivitetsmål for de enkelte områder og regioner frem mod 2019.

Movia – Trafikplan 2016 38/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 4: Mere tilfredse passagerer

Movia – Trafikplan 2016 39/93/80 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 4: Mere tilfredse passagerer

En række indsatser skal være med til at styrke passagertilfredsheden. Det drejer sig bl.a. om et nyt fælles takstsystem for hele Movias område, mere ensartet trafikinformation samt en række konkrete tiltag til at forbedre fremkommeligheden, især i og omkring København. Målet er at fastholde den samlede tilfredshed på det nuværende niveau frem mod 2020.

Kundetilfredsheden er en afgørende betingelse • Optimering af de vigtigste terminaler og knude- for at tiltrække og fastholde passagerer – både punkter, med fokus på bedre trafikinformation for Movia og den kollektive trafik som helhed. At og fysisk indretning. styrke tilfredsheden kræver et tæt samarbejde mellem Movia, kommuner og regioner. Nogle elementer i indsatsen – herunder takstsystem, 4.1 Status og trafikinformation og sammenhæng med andre udfordringer transportformer – er det i høj grad Movias opgave at håndtere. Andre – fremkommelighed, termi- Movias hidtidige målsætning for 2020 har været, naler og stoppesteder – beror på kommunale og at 95 pct. af passagererne samlet set erklærer regionale beslutninger. sig ”tilfredse” (eller ”meget tilfredse”) med deres rejse, og at 30 pct. erklærer sig ”meget tilfredse”. Movias kundeundersøgelser giver en række indi- I 2015 lå andelen af tilfredse på 95 pct., mens an- kationer på, hvad passagererne lægger vægt på, delen af meget tilfredse lå på 23 pct. Se figur 4.1. og hvilke instrumenter der især kan bidrage til at øge tilfredsheden. Målsætning: Andelen af “meget tilfredse” En vigtig fællesnævner er oplevelsen af rejseflow, og “tilfredse” kunder skal fastholdes på dvs. at rejsen er så hurtig, overskuelig og gnid- 95 pct. Andelen af ”meget tilfredse” kun- ningsfri som muligt for den enkelte passager. der skal fastholdes på 25 pct.

Rejseflowet kan styrkes med en række forskellige instrumenter. I de kommende år vil Movia især Frem mod 2020 venter store omlægninger af den fokusere på: kollektive trafik, hvilket vil give mange passagerer et langt mere attraktivt tilbud. Men det indebærer • Tiltag, der kan styrke fremkommeligheden og også, at faste rutiner og rejsevaner skal ændres. sikre en hurtigere og mere regelmæssig bus- Det betyder erfaringsmæssigt, at kundetilfreds- betjening. heden falder en overgang, mens nye rutiner bliver • Bedre sammenhæng i den kollektive trafik på indarbejdet. tværs af transportformer og takstområder. • Et fælles takstsystem, der binder Sjælland Dette vil i nogen grad blive opvejet af de positive sammen i ét sammenhængende pendlingsom- effekter af DOT, der skal gøre det nemmere at råde. være passager i den kollektive trafik. Samlet set • Bedre trafikinformation, der matcher passa- vurderer Movia, at det er et ambitiøst, men reali- gerernes behov – i stigende grad digitalt, men stisk mål at fastholde den samlede tilfredshed på også gennem analoge og personbårne kanaler. de nuværende 95 pct.

Movia – Trafikplan 2016 40/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Målsætningen for andelen af ”meget tilfredse” vil blive genovervejet i forbindelse med udarbejdel- Målsætning: Der fastsættes følgende sen af den næste trafikplan. undermål for kundetilfredsheden i 2020.

Kundeundersøgelsen 2015 peger på, at de væ- • Overholdelse af køreplanen: sentligste parametre for tilfredsheden er: fastholdelse af 2015-niveau. • Rejsetid på denne rejse: • ”Overholdelse af køreplanen”. Pålideligheden fastholdelse af 2015-niveau. er i høj grad med til at farve passagerernes • Forhold ved stoppestederne: samlede indtryk af rejsen. 2 procentpoint over 2015-niveau.

• ”Rejsetiden på denne rejse”. Passagererne sætter pris på, at rejsetiden er så kort som Hvad lægger passagererne vægt på? mulig. I 2015 har Movia gennemført en omfattende kundeanalyse blandt 5.000 borgere, der benyt- • ”Forhold ved stoppestederne”. Et godt stop- ter kollektiv trafik mindst en gang i kvartalet. Den pested kan være med til at skabe et godt flow afdækker, hvilke kriterier borgerne lægger vægt i rejsen. Det opleves som et irritationsmoment på, når de vælger mellem bus, tog, metro, cykel og eller afbrud i den samlede rejse, hvis ikke bil. Se også figur 4.2. stoppestederne er fornuftigt placeret, nemt tilgængelige og tidssvarende indrettet. Movia Grundlæggende er passagerernes prioriteter i høj har derfor udarbejdet en strategisk investe- grad sammenfaldende på tværs af geografi og ringsplan med anbefalinger om de vigtigste faktisk valg af transportform. Til gengæld er der stoppestedsinvesteringer i det strategiske net. en række forskelle på pendlingsrejser og fritidsrej- Se kapitel 9. ser: Pendlere lægger generelt lidt højere vægt på driftssikkerhed og rejsetid, mens fritidsrejsende fokuserer mere på tilgængelighed, på at undgå skift og på prisen.

Den faktor med størst betydning er, om der er tale om en vant eller uvant rejse. Passagerer på uvante Figur 4.1. Kundetilfredshed, pct. rejser foretrækker bl.a. at blive i samme transportmiddel – og har stort behov for let tilgænge- lig trafikinformation undervejs. På vante rejser 100 betyder det ikke meget for passagererne, om de skal skifte transportmiddel eller ej. De lægger 20 19 21 23 25 80 mere vægt på at komme frem hurtigst muligt – og til tiden. 60 Generelle anbefalinger 40 Kundeanalysen munder ud i en række overord- 76 76 74 72 70 nede anbefalinger. 20 Fokus på kerneydelsen er afgørende. Om den 0 kollektive trafik leverer ”varen” – at transportere 2012 2013 2014 2015 2020- passagererne pålideligt og rettidigt fra A til B – er mål afgørende for deres valg af transportmiddel. Enkelhed bør være et pejlemærke for alle dele af Tilfredse Meget tilfredse rejsekæden: Valg og køb af rejsehjemmel, køre- plan/frekvens, de fysiske rammer osv. Enkelhed Andelen af Movias passagerer, der erklærer sig tilfredse i alle led skal sikre passagererne rejser uden med den samlede rejse, har ligget på et stabilt højt niveau forhindringer, hvor man når frem til tiden uden at de sidste fire år. bruge energi på bekymringer undervejs.

Movia – Trafikplan 2016 41/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Der er brug for at tænke i rejsetyper frem for passagertyper. Behov og præferencer er mere knyttet Et attraktivt transporttilbud? til rejsesituationen (pendling eller fritidsrejse, vant Kundeanalysen 2015 anslår, at to ud af tre bor- eller uvant rejse) end til demografiske kendetegn gere har behov for transport til og fra arbejde som alder, køn, indtægt osv. eller uddannelse. Men blot 30 pct. af disse borgere har i dag et ”attraktivt” kollektivt trans- Rejsen skal opleves som et flow, fysisk såvel som porttilbud. Et attraktivt tilbud er i undersøgel- mentalt. Den begrænses især af ventetider og sen defineret således: uhensigtsmæssige fysiske rammer i forbindelse med skift. Der er brug for at prioritere flow-for- • Rejsetiden fra dagligt udgangspunkt til første nemmelsen i indretningen af terminaler og andre stoppested/station skal være under 25 mi- knudepunkter. nutter. • Rejsetiden fra sidste stoppested/station til Generelt er der også brug for at optimere forhol- arbejde skal være under 20 minutter. dene for rettidighed og pålidelighed, fastholde • Evt. skiftetid må ikke være over 10 minutter. arbejdet med komfort og trafikinformation samt • Rejsetiden med kollektiv transport må højst opretholde dialog og fællesskab med andre ope- være dobbelt så lang som rejsetiden med bil ratører. eller cykel.

Selv om disse anbefalinger både gælder Ho- Kundeundersøgelsen indikerer, at Movia tilbyder vedstaden og det øvrige Sjælland, kan der være et attraktivt produkt i store dele af hovedsta- forskelle på, hvordan de vægtes og implementeres den, ikke mindst centralkommunerne Køben- lokalt. havn og Frederiksberg. Uden for hovedstaden er det kun for 14 pct. af borgerne attraktivt at I det sjællandske område er det således vigtigt at vælge bussen. sikre korrespondancerne, også i ydertimerne, hvor det kan have store konsekvenser for den enkelte passager at miste en forbindelse. Det er mindre afgørende i Københavnsområdet, hvor det kollektive trafiknet er tæt og vidtfor- grenet. Her kan der til gengæld være brug for at Figur 4.2. Passagerernes vigtigste prioriteter styrke fremkommeligheden med busbaner og signalprioritering. Se også tabel 4.1.

Kommer nemt frem til mit bestemmelsessted 4.2 Fremkommelighed Sikker på at komme frem til tiden. Er det mest pålidelige Hvis man vil sikre, at busserne kommer hurtigere frem og kører mere regelmæssigt, kræver det både investeringer og trafikpolitiske prioriteringer. Er nemt tilgængeligt Men erfaringerne viser, at der er store gevinster at hente: Kortere rejsetider giver flere passagerer og dermed bedre driftsøkonomi på de enkelte ruter. Undgå skift mellem transportmidler Movia har sammen med Region Hovedstaden igangsat projektet ”Regional busfremkommelig- hed i hovedstaden”, der bl.a. skal munde ud i et Har den hurtigste rejsetid samlet fremkommelighedsprogram, der udstikker retningslinjerne for investeringerne i det regionale Kundeanalysen 2015 viser, at Movias passagerer først og busnet fra 2016 og frem. fremmest lægger vægt på, at grundproduktet er i orden: At de kommer nemt frem – til tiden.

Movia – Trafikplan 2016 42/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Tabel 4.1. Instrumenter til at styrke tilfredsheden i København og på Sjælland

Målsætninger Fælles anbefalinger Anbefalinger for Anbefalinger for København og omegn* øvrige Sjælland

Fokus på enkelhed Enkelhed skal gennemsyre Knudepunkter der er nemme Bedre korrespondancer alle Movias produkter og overskuelige at benytte Systematiske og enkle Samarbejde med øvrige Fokus på at skabe flow køreplaner operatører skal minimere ved skift forvirring om uens Enkelt at finde den rigtige behandling pris og den rette billet

Fokus på Et mere pålideligt og Pålidelighed er vigtigere Overdækning af stoppe- kerneproduktet effektivt busprodukt end rejsetid der, hvor fre- steder er vigtigere end kvensen allerede er høj trafikinformation i realtid. Forenklet trafikinformation Neddrosling af fysisk Neddrosling af ekstra- komfort til fordel for flere ydelser som wifi, luksus- passagerer stoppesteder m.v.

Fokus på rejsetyper Rejsetypen afgør det kerne- frem for kundetyper produkt, der skal leveres

Fokus på flow Skiftesituationer, hvor Styrkelse af knudepunkter Gode korrespondancer kunden føler sig i med forudsætning for flow bevægelse Prioritering af busser og Mere direkte ruter knudepunkter i det fysiske byrum

Synliggørelse af alternativer for at understøtte følelsen af valgfrihed.

Udbredelse af busbaner Større byer: Relativt høj Fokus på rettidighed frekvens og pålidelighed Busprioritering ved trafiksignalanlæg Uden for større byer: faste minuttal Overskuelighed i rutenet og køreplan Ensartede principper skal understøtte genkendelighed Faste standsnings- og overblik mønstre og frekvenser

Passagererne i København og på det øvrige Sjælland lægger i vidt omfang vægt på de samme ting. Men midlerne til at styrke tilfredsheden er forskellige på en række punkter. Note*: København og omegn omfatter kommunegrupperne Central, Omegn og KKN. Sjælland omfatter kommunegrupperne Øst, Vest, Syd og Nord.

Movia – Trafikplan 2016 43/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Derudover har Movia i foråret 2016 igangsat en screening af det strategiske net i Region Hoved- Erfaringer fra Nørre Campus: staden, hvor målet er at belyse de udfordringer Bedre fremkommelighed øger tilfredsheden (arealbehov i kryds og ved endestationerne), der måtte være for bussernes fremkommelighed i Mellem Ryparken og Nørreport i København forbindelse med nye ruteføringer. Planen er at har Movia i samarbejde med Københavns udarbejde et katalog over de ændringer i infra- Kommune forbedret forholdene for busserne strukturen, som er nødvendige for at sikre en god under overskriften ”Den kvikke vej”. Der er fra afvikling af bustrafikken og forbedre fremkomme- september 2014 etableret et dobbelt busspor ligheden for busserne yderligere. og særlige afskærmede ”busperroner” langs midterrabatten, og der er indført intelligente Movia har allerede gennemført fremkommelig- lyssignaler, der giver busserne grøn bølge og hedstiltag på flere vigtige buslinjer: På linje 400S dermed øger fremkommeligheden yderligere. og 500S kan fremkommelighedstiltagene bidrage til forbedret driftsstabilitet, rejsetidsforbedringer Tilfredshedsmålinger gennemført før og efter på henholdsvis 5-6 pct. og 6-7 pct. samt forven- etableringen, viser, at forbedringerne har øget tede passagerstigninger på henholdsvis 2-3 pct. passagerernes tilfredshed betydeligt på en og 3-4 pct. lang række parametre. Se figur 4.3.

En stor del af Movias fremkommelighedsarbejde kommer i de kommende år til at koncentrere sig om at udbrede det højklassede buskoncept +Way. Se kapitel 7. Figur 4.3. Kundetilfredshed på udvalgte parametre

• I Københavns Kommune har man igangsat et “Hvor tilfreds er du med ...” højklasset busprojekt for linje 5A og 350S på Frederikssundsvej mellem Novembervej og ... rejsetiden på 35% Lygten. Projektet, der skal forbedre bussernes denne rejse 18% rejsetid med 10-15 pct., er en forløber for re- ... overholdelsen 40% lanceringen af linje 5A som linje 5C i april 2017. af køreplanen 23% 5C bliver den første fuldt implementerede ... muligheden for at få in- 36% +Way-linje på hele strækningen i Københavns, formation om afgangstider 19% Herlev og Tårnby kommuner. ... forholdene ved stoppe- 29% stederne på denne buslinje 8% • På Blegdamsvej og i Sydhavnen har Køben- ... antallet af skift 36% havns Kommune iværksat nogle tiltag på linje på denne rejse 33% 3A, hvor der etableres busbaner, som afsluttes ... antallet af afgange 27% med signalstyring eller gating-signaler for at på denne rejse 12% holde bilerne tilbage, så bussen kan komme ... den rejse, du er 36% hurtigere frem. Tiltagene forventes at give en i gang med 17% rejsetidsforbedring på 1-2 minutter pr. retning 38% ... den bus, du sidder i på linje 3A. 19%

• På Tagensvej mellem Bispebjerg Hospital og 2014 2015 Frederik Bajers Plads ønsker Københavns Kommune at etablere en sammenhængende Fremkommelighedsprojektet ”Den kvikke vej” på stræknin- fremkommelighedsløsning for linje 6A. Projek- gen omkring Nørre Campus i København har øget passage- tet forventes at generere 6 pct. flere passagerernes tilfredshed betydeligt. Kilde: Analyse gennemført af rer og forbedre rejsetiden på strækningen med Epinion for Movia. 3-5 minutter.

Movia – Trafikplan 2016 44/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

• I Roskilde Kommune forventer man at iværk- system for hele Østdanmark. Systemet, Takst sætte 15 fremkommelighedstiltag på linje Sjælland 2016, bygger på de takster og regler, som 201A, herunder busprioritering, ændringer kendes fra Movia Hovedstaden, men er justeret af afmærkninger og etablering af busbane. for at gøre dem anvendelige på samtlige rejser i Forventningen er at reducere rejsetiden på Østdanmark. linjen med 4-5 pct. og tiltrække ca. 37.500 flere passagerer om året. Movias forslag har opbakning fra transportordfø- rerne i Folketinget, og det er besluttet at gennem- • I Slagelse Kommune udbygger man det bus- føre Takst Sjælland fra medio januar 2017. prioriteringssystem, der blev etableret i 2014- 2015. Der installeres endvidere GPS-baseret Der er stadig brug for at arbejde videre med de busprioritering i fem signalanlæg på Ringga- konkrete koncepter for ungdoms- og pensionistra- den. batter. Ungdomskort og Pensionistkort fortsætter uændret i en overgangsperiode, dog således at der • Hillerød Kommune forventer at etablere GPS- fremover også tilbydes pensionistkort i Movia Syd baseret busprioritering i 10 signalanlæg i den – svarende til det, der kendes fra Movia Vest. centrale del af byen, hvilket forventes at give en rejsetidsforbedring på 1-2 minutter pr. ret- Selv om der er tale om en betydelig forenkling af ning for blandt andet 380R og 301/302. takstsystemerne, viser beregninger og analyser, at provenuet for DSB, Metro og Movia kan oprethol- • I Køge Kommune er der potentiale for en des stort set uændret. +Way-løsning, der kan forbinde området omkring den kommende Køge Nord Station, Det er en stor reform, og for nogle passagerer vil herunder Campus Køge og det kommende der være negative konsekvenser. Der er arbejdet supersygehus, med bymidten og Køge Station. indgående for at minimere dem.

Omkring 4 pct. af rejserne vil blive mere end 5 pct. 4.3 Takst Sjælland 2016 dyrere. Det gælder særligt i Nordsjælland, samt på Stevns, Lolland og Falster. Endnu møder passagererne øst for Storebælt fire forskellige takstsæt: DSB’s regionale takstsystem samt de lokale takstsystemer i Movia Hovedsta- den, Syd og Vest.

Taksterne i Movia Hovedstaden og Movia Vest er Udbredelse af rejsekort næsten identiske, men ellers er der betydelige Rejsekorts udbredelse varierer i Movias forskelle. F.eks. er prisen på en regional DSB- område. rejsekortrejse nogenlunde den samme som på en enkeltbillet, mens den i Movia Hovedstaden og I Hovedstaden anvender flere og flere pas- Vest ligger ca. 40 pct. lavere. I DSB’s takstsystem sagerer rejsekort. I Movia Syd og Movia Vest, og i Movia Syd er der mængderabat på rejsekort, hvor rejsekort blev indført først, er markedet men rabatniveauerne er meget forskellige. De ved at være mættet. tidsafhængige rabatter er også forskellige i det regionale og i de lokale takstsystemer, ligesom der I Movia Hovedstaden havde 52 pct. af be- er tre forskellige pensionistrabatter og to forskel- folkningen over 12 år et rejsekort i 4. kvartal lige ungdomsrabatter. 2015. I Movia Syd og Vest var de tilsvarende tal 16,7 pct. og 20,3 pct. Det betyder, at passagererne i mange tilfælde kan have svært ved at gennemskue priserne og vælge Den fremtidige vækst i brug af rejsekort vil den billigste billet. bl.a. afhænge af, hvordan og hvornår man etablerer et fastprisprodukt (periodekort), På opdrag fra transportministeren har Movia stået der kan betales over rejsekort. i spidsen for at udvikle et fælles énstrenget takst-

Movia – Trafikplan 2016 45/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Eksisterende og planlagte aktiviteter i DOT-samarbejdet

Nuværende aktiviteter Planlagte aktiviteter i 2016 • Fælles telefonnummer til kundecenter • Etablering af fælles interessentselskab for • Fælles hjemmeside varetagelsen af DOT-aktiviteterne • Fælles app til køb af billetter og periodekort • Udbredelse af fælles trafikinformation og vej- • DOT-logo på rejsehjemmel visning til flere stationer • Fælles trafikinformation og vejvisning på 10 • DOT-logo på bus-, tog- og metromateriel, sta- knudepunktstationer tioner, stoppesteder, billetautomater m.v. • Udveksling af information om større driftsfor- • Fælles visuelt udtryk til brug for trafikinforma- styrrelser med henblik på formidling til pas- tion sagerer • Fælles servicemål for kundebetjening i kunde- • Fælles markedsføring centrene • Fælles aktiviteter rettet mod turister (f.eks. guide til bus, tog og metro)

besked”, der gør det muligt at udveksle infor- 4.4 Din Offentlige mation om f.eks. driftsforstyrrelser og formidle Transport (DOT) denne information videre til passagerer på tværs af transportformer. Mere end en fjerdedel (27 pct.) af alle rejser i Movias område er kombirejser, hvor passagererne skifter mellem bus, tog og metro undervejs. 4.5 Trafikinformation

DOT skal, understøttet af Takst Sjælland, styrke Samarbejdet i DOT ændrer Movias rolle i forhold til det overordnede fokus på flow og enkelhed som arbejdet med trafikinformation. afgørende parametre for at drive passagervæk- sten i den kollektive trafik. De kundevendte digitale informationsløsninger vil i stigende grad blive udviklet og implementeret af DOT er en paraplyorganisation, hvor DSB, Metro- DOT, med Movia og de øvrige DOT-partnere som selskabet og Movia samarbejder om alle kun- underleverandører af grundinformation og data. devendte aktiviteter, herunder billetsalg, kun- Movia skal dog fortsat være en væsentlig drivkraft deservice, hittegodsadministration, rejseregler, i udviklingen af disse fælles løsninger og derud- trafikinformation, markedsføring, kommunikation over fortsætte arbejdet med at forbedre trafikin- m.v. formationen i busser og ved stoppesteder.

I 2015 lancerede DOT hjemmesiden dinoffentlige- Den strategiske indsats for at forbedre trafikinfor- transport.dk, der samler trafikinformation, priser, mationen foregår ud fra seks pejlemærker. Inden rejseregler m.v. på Sjælland og giver passagererne for hvert pejlemærke har DOT og Movia i de kom- én fælles digital indgang til den kollektive trans- mende år planlagt en række konkrete initiativer. port. Se tabel 4.2.

Kommende DOT-initiativer vil fokusere på at skabe enklere billet-, pris- og salgssystemer med udgangspunkt i rejsekort som den primære, fælles billetplatform for alle passagertyper.

DSB, Metroselskabet og Movia har også etableret en fælles intern informationsplatform, ”Klar

Movia – Trafikplan 2016 46/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Tabel 4.2. Roadmap for Movias arbejde med trafikinformation 2016-18

Pejlemærker Aktiviteter i 2016 Ideer og projekter 2017-

Pejlemærke 1: Klar kanalprioritering Strategi og nye Passagererne bruger og efterspørger i stigende grad digitale infor- fælles initiativer mationskanaler, særligt på mobile platforme. Movia vil i de kom- (DOT) mende år prioritere arbejdet med at optimere de digitale informa tionskanaler, så alle informationer er samlet ét sted. Der er desuden et vedvarende behov for at ”uddanne” passagererne i at bruge de digitale kanaler i både vante og uvante situationer.

Pejlemærke 2: Levering på dørmåtten Direkte besked Passagererne sætter pris på direkte besked ved ændringer, så- (DOT) kaldt push-information. Movias fremadrettede indsats skal tage udgangspunkt i analyser af passagerernes vigtigste prioriteter. Le- Undervisning af veringen af push-information skal designes, så den både håndterer it-svage passage- rationelle og mere ”følelsesmæssige” behov – oplevelse af rejseflow rer (Movia) m.v.

Pejlemærke 3: Bekræft passageren undervejs Realtid fra alle Forsøg med kun real- Skærminformation ved stoppesteder og i busser er med til at give busser i Movia tid ved stoppesteder passagererne tryghed undervejs på rejsen. Ved uregelmæssigheder Hovedstaden og og driftsændringer bliver også de analoge og personbårne kanaler Movia Syd Ny realtid fra busser vigtige. Movia vil fremadrettet arbejde for at forbedre kvaliteten af i Movia Hovedstaden både højttaler- og skærminformation. (Movia)

Pejlemærke 4: Trafikinformation i realtid Udvikling af Passagererne forventer i stadig større omfang, at informations- infotainment med skærme m.v. opdateres i realtid og ikke bare gengiver køreplansin- digitale linjefriser formation. I 2016 bliver realtid implementeret i Movia Vest og Movia (Movia) Syd, og i årets løb forventes en ny platform for realtidsinformation klar i Movia Hovedstaden. Movia arbejder samtidig for løbende at forbedre datakvaliteten, hvilket øger troværdigheden af alle digitale kanaler.

Pejlemærke 5: Sammenhæng på tværs Trafikinfo i Digitale linjefriser i Passagererne efterspørger fortsat større ensartethed og visuel terminaler (DOT) +Way tydelighed i informationerne om rute, skift og alternativer – både ved stoppestederne og i bussen. I 2016 og fremefter vil Movia sætte fokus på at forbedre bussernes skærminformation og på at skabe mere ensartede fysiske rammer på stationer og ved stoppesteder.

Pejlemærke 6: Situationsbestemt trafikinformation Situationsbe- Passagerernes behov og forventninger afhænger ikke primært af stemt trafikinfor- passagertypen, men af rejsesituationen: Er der tale om en vant eller mation (Movia) uvant rejse? Evalueringen af det hidtidige arbejde med trafikinformation viser, at der er et stort potentiale i mere situationsbestemt Yderligere udvik- trafikinformation. Evalueringen vil danne grundlag for det videre ling af infotain- arbejde i planperioden. ment (Movia)

Indsatsen for at forbedre trafikinformationen foregår ud fra seks overordnede pejlemærker.

Movia – Trafikplan 2016 47/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

• Greve (stationsplads og busholdeplads) 4.6 Terminaler i det Den nedslidte busterminal skal opgraderes strategiske net både funktionelt og æstetisk. Der er udskrevet en konkurrence om en samlet nytænkning af En af de mange metoder til at styrke rejseflowet stationsområdet og busterminalen. Processen og overgangen mellem forskellige transportformer skal munde ud i et færdigt anlæg ultimo 2016 er at forbedre den fysiske indretning og informa- eller primo 2017. tionssystemerne i forbindelse med busterminaler og andre knudepunkter. • Hedehusene (stationsplads) Den forsømte stationsplads skal omdannes til Der er allerede iværksat en række omfattende et levende byrum (shared space), hvor b usser, ombygninger og nyetableringer: biler, cykler og gående sidestilles og kan fær- des i samme tracé. • Køge Nord Station (station og busterminal) Ny station for S-tog og for den nye jernbane • Ballerup (stationsplads) mellem København og Ringsted med mulighed Et samarbejde mellem Ballerup Kommune og for omstigning til både bus og bil (Parkér og flere interessenter skal munde ud i en helt ny rejs) på grund af stationens beliggenhed tæt banegårdsplads, med mulighed for at flere på motorvejen. Stationen forventes indviet i funktioner kan udføres samtidig med en for- 2018. nuftig busafvikling.

• Favrholm Station (station og busterminal) Hvis passagerernes forventninger skal indfries, Ny station til betjening af nyt regionshospital er der brug for et løbende fokus på at opgradere og ny bydel i Hillerød. Forbedrede muligheder terminalernes fysiske indretning, skiltning og for omstigning mellem S-tog, bus og lokalbane. information. Fra 2019 vil etableringen af Metro Stationen forventes åbnet i 2020. Cityringen skabe et særligt behov for at optimere forholdene i en række nye trafikknudepunkter. Se Movia har desuden arbejdet på en række termi- også kapitel 9. nalrenoveringer og opgraderinger i samarbejde med de relevante kommuner:

Movia – Trafikplan 2016 48/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 5: Klimavenlig busdrift

Movia – Trafikplan 2016 49/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 5: Klimavenlig busdrift

Movia ønsker at fortsætte sin grønne omstilling og gøre busdriften helt fossilfri i 2030. Scenarieberegninger viser, at merudgifterne for kommuner og regioner vil være forholdsvis begrænsede. Movia sætter samtidig nye ambitiøse mål for yderligere reduktion af NOX- og partikeludledningen samt støjniveauet i og uden for busserne.

Movia arbejder løbende med at reducere den kol- I sidste halvdel af 2015 og første halvdel af 2016 lektive trafiks klima- og miljøbelastning. implementerede Movia den såkaldte Luftpakke, finansieret af 84 millioner kr. fra Miljøstyrelsen Movia gennemfører i samarbejde med kommuner, samt Frederiksberg og Københavns kommuner. regioner og operatører forsøg med fremtidens grønne løsninger i bustrafikken. Samtidig har Den indebærer, at ca. 300 busser i og omkring Kø- Movia løbende fokus på effektiv planlægning, benhavn bliver opgraderet, så de opfylder kravene så busserne kører, hvor de er mest efterspurgte. For jo flere passagerer der er i bussen, jo mere miljømæssigt konkurrencedygtig er den. Endelig Miljøkrav i Movias udbud af bustrafik indeholder Movias løbende udbud krav til bus- Kontrakter på rutekørsel hos Movia løber op sernes miljøegenskaber. Det er her, der sættes til 12 år. De udbydes med et minimum på 6 år rammer for bussernes udledninger af CO2, NOX og og mulighed for tre forlængelser a 2 år. Lever partikler samt for støj. Se også tekstboks. operatørerne op til de stillede kvalitetskrav, har de krav på forlængelse. Movia har siden 2009 skærpet sin miljøprofil og reduceret bussernes udledning af CO2, NOX og Da ikke alle kontrakter bliver forlænget til 12 partikler betragteligt. år, vil der gennemsnitligt være lidt mere end en tolvtedel af Movias 1.450 busser i udbud hvert Frem mod 2030 vil Movia yderligere skærpe mål- år. sætningerne på klima- og miljøområdet. Movia stiller i udbuddene funktionskrav i form

af et maksimalt udledningsniveau for NOX, par-

5.1 Status og tikler, CO2 osv. målsætninger Det er op til operatørerne selv at vælge de Movias miljøforbedringer har i den foregående teknologier, der bedst kan opfylde kravene, når planperiode været større end de mål, der blev man samtidig tager hensyn til driftssikkerhed opstillet i Trafikplan 2013. CO2-udledningen er i pe- og pris. Movia stiller ikke teknikkrav, idet opera- rioden 2008-2015 faldet med 29 pct. mod forven- tørerne vurderes at have mere detaljeret indsigt tet 17 pct., NOX-udledningen er faldet med 59 pct. i markeds- og driftsforhold. mod forventet 44 pct., og udledningen af partikler med 72 pct. mod forventet 44 pct. I vægtningen af operatørernes tilbud indgår miljø med 10 pct. En bedre miljøperformance I de kommende år vil en række tiltag yderligere giver dermed flere point i forbindelse med eva- understøtte den grønne omstilling. luering af tilbud.

Movia – Trafikplan 2016 50/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 i den nyeste europæiske miljøstandard, Euronorm

6. Det reducerer udledningen af NOX og partikler Målsætninger i andre nordiske trafikselskaber markant. • Oslos offentlige trafikselskab, Ruter, har et mål om fossilfrihed i 2020. I december 2015 er der indsat nye Euro6-busser • Skånetrafiken i Sverige har besluttet, at på tre store A-linjer i København, 3A, 4A og 9A. I bybusser skal være fossilfri fra 2015, og december 2016 skifter linjerne 600S og 390R til regionale busser fra 2018. syntetisk biodiesel og bliver fossilfri. Og i april • DSB har et mål om CO2-neutralitet i 2030. 2017 udskiftes 45 busser på linje 5A med 37 • Metroen vil undersøge, om udledningen pr. biogas-ledbusser, hvorved også den nye linje 5C personkilometer kan halveres fra 2008 til bliver fossilfri. 2020.

Movia har samarbejdet med Københavns, Herlev og Tårnby kommuner samt Region Hovedstaden om at analysere de trafikale, miljømæssige og Nulscenariet økonomiske konsekvenser af omlægningen. I ”nulscenariet” stilles der ikke fordyrende mil- jøkrav, idet den miljømæssige forbedring alene drives af den teknologiske udvikling i markedet og 5.2 To scenarier krav i lovgivningen. Forventningen er, at operatø- for 2030 rerne i videst muligt omfang vil køre med det materiel, der er økonomisk mest fordelagtigt i forhold Movia har udarbejdet to scenarier for klima- og til komfort, brændstoføkonomi etc. miljøpåvirkningen frem mod 2030. Det forventes, at operatørerne først og fremmest • Et nulscenarie, hvor det nuværende omkost- vil anvende diesel. ningsniveau fastholdes, og hvor klima- og miljøforbedringer drives af lovkrav og den Det forventede resultat af nulscenariet vil være en

teknologiske udvikling i markedet. I nulsce- CO2-reduktion på 40 pct. i 2020, 44 pct. i 2025 og nariet vil omstillingen primært blive båret af 55 pct. i 2030. dieselbusser frem mod 2030, med en langsom indfasning af bl.a. elbusser fra omkring 2023- Det fossilfri scenarie 2025. I det fossilfri scenarie er det forudsat, at Movia fra og med det udbud, der har driftsstart i december

• Et fossilfrit scenarie, hvor al brug af tradi- 2018, stiller krav om nul-udledning af CO2. Det tionel diesel, naturgas, kul og olie udfases betyder, at busserne vil køre på f.eks. syntetisk inden 2030. I første omgang forventes biogas biodiesel, biogas, ethanol, el eller brint. Til elbus- kombineret med syntetisk biodiesel at spille ser stilles krav om grøn elektricitet, der er produ- en stor rolle. På længere sigt vil der også blive ceret på fornybare ressourcer. Det eksisterende introduceret elbusser og, i den allersidste del krav om, at biobrændsler skal være 2. generation, af perioden, brintbusser. Hermed følger Movia altså rest- og affaldsprodukter, fastholdes. den nordiske trend mod fossilfri kollektiv tra-

fik. Se tekstboks. Resultatet af det fossilfri scenarie vil være en CO2- reduktion på 55 pct. i 2020, 77 pct. i 2025 og 100 Scenarierne tager ikke højde for den fremtidige pct. i 2030. trafikudvikling, fremtidige trafikpolitiske beslutninger m.v. I begge scenarier er reduktionsmålene defineret ud fra udledningen per kørt kilometer. Se figur 5.1. I nulscenariet vil den store andel af diesel i det Opfyldelsen af målene er således uafhængig af, samlede brændstofmiks gøre scenariet følsomt om kørselsomfanget stiger eller falder. over for stigninger i dieselpriserne. De er i dag historisk lave, og stiger de til samme niveau som i En langsommere indfasning af syntetisk biodie- 2013, vil omkostningsniveauerne i de to scenarier sel og grøn elektricitet vil betyde lavere udgifter i være næsten ens. perioden frem mod 2030, mens CO2-reduktionen i

Movia – Trafikplan 2016 51/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

2020 og 2025 vil være mindre end forudsat oven- Elbusser udleder ikke CO2, NOX eller partikler for. Busdriften vil dog fortsat være fossilfri i 2030. lokalt. Udledningen fra selve energiproduktionen afhænger af de primære energikilder, men udled- Drivmidler ningen per energienhed er mindre og støjniveauet Traditionel diesel er det dominerende brændstof i er markant lavere end dieselbussers. Den teknolo- Movias busflåde. Se også figur 5.2. Men der eksi- giske udvikling på området går hurtigt, men mar- sterer en række mere bæredygtige alternativer: kedet er domineret af mindre erfarne producenter med svag forankring i Danmark. De samlede om- Syntetisk biodiesel, 2. generation (BTL) er et af- kostninger er stadig høje i forhold til dieselbusser. falds- og restprodukt, der anses for CO2-frit ved Vurderingen er, at elbusser på mange ruter kan afbrænding. Udledningen af NOX og partikler ligger blive konkurrencedygtige i 2021-2025, og elbusser under euronormernes grænseværdier. Støjni- forventes på længere sigt at udgøre en stor andel veauet er det samme for dieselbusser. BTL kan af Movias samlede busservice. anvendes i det eksisterende dieselmateriel uden særlige tilpasninger. Selve brændstoffet er ca. 45 Brintbusser udleder hverken CO2, NOX eller par- pct. dyrere end diesel ved de gældende dieselpri- tikler lokalt. CO2-udledningen i forbindelse med ser. Konventionel diesel skal iblandes mindst 7 produktionen af brint afhænger af energimikset i pct. BTL. systemet. Støjniveauet er lavere end dieselbussers. En brintbus koster i dag 2½-3½ gange så

Biogas er som biodiesel et CO2-frit affalds- og meget som en dieselbus, og der findes få produ- restprodukt. Udledningen af NOX og partikler lig- center. Forventningen er, at brint først vil blive ger en del under Euronormernes grænseværdier. testet i Movia fra omkring 2023-2025, og imple- Gasbusser har samme støjniveau som dieselbus- menteringen i flåden vil gå langsomt i de første ser. Gasbusser er lidt dyrere end dieselbusser at år herefter. Brintbusserne kan være relevante på købe og vedligeholde, og de kræver, at der etable- længere linjer og linjer med ledbusser. res gastankanlæg. Hvad koster det? Fossilfri bustrafik forventes at være lidt dyrere

Figur 5.1. Movias CO2-udledning, målsætninger og end konventionel dieseldrift, og dermed øges faktisk udvikling kommunernes og regionernes omkostninger.

Gram pr. kørt km. Indeks 2008=100 Omkostningerne indfases over 12 år, svarende til længden af udbudskontrakterne. Det er den tid, det vil tage at udskifte den samlede busflåde i 100 overensstemmelse med nye miljøkrav.

80 Den enkelte kommune eller region vil særligt opleve de øgede driftsomkostninger ved opstart 60 af de linjer, kommunen/regionen medfinansierer. Endvidere vil stigningen i kommunens samlede 40 udgifter til bustrafik afhænge af de udbudte linjers driftsomfang, effektiviseringsmuligheder og 20 drivmiddel.

0 Når den fossilfri omstilling er fuldt gennemført, 2008 2015 2020 2025 2030 skønnes det samlede årlige tilskudsbehov med dagens forudsætninger at ligge ca. 6,5 pct. over det nuværende niveau. De anslåede merudgifter CO2- Målsætning i Målsætning udledning nulscenariet i det fossilfri for de enkelte kommuner fremgår af Trafikplanens 2008-15 scenarie bilag 2. Begge scenarier er imidlertid følsomme over for ændringer i priser og afgifter på forskel-

Siden 2008 har Movia nedbragt CO2-udledningen med 29 lige energikilder. pct.

Movia – Trafikplan 2016 52/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Movia har ikke foretaget en vurdering af dieselpri- brand i almindelighed. Men omstillingen til fossil- sens afledte effekter på prisen for andre energi- frihed vurderes ikke isoleret set at øge antallet af kilder såsom biogas, syntetisk biodiesel, el osv. passagerer, og der er ikke i beregningerne kalkule- ret med stigende passagertal. Reduktion af lokal luftforurening og støj har positive sundhedseffekter. En del af denne effekt kommer kommuner og regioner til gode i form af Målsætning: Der arbejdes mod en fos- reducerede sundhedsudgifter. Dette er ikke ind- silfri bustrafik i 2030, idet der fra udbud regnet i fremskrivningen. til udbud gennemføres en dialog med de berørte kommuner og regioner om finan- Fossilfri busdrift vurderes at bidrage positivt til siering af den aktuelle nettoudgift. passagerernes samlede transportoplevelse, øge kundeloyaliteten og styrke den kollektive trafiks

Figur 5.2. Forventninger til fremtidens drivmidler i Movias flåde ved nul-scenariet og ved fossilfrihed

Pct.

100

80 Det fossilfri scenarie 60

0 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030

Pct.

100

80 Nul-scenariet 60

0 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030

Diesel Diesel B0/B7/B10 blandet 100% synte- Biogas Elbusser Brintbusser B0/B7/B10 med syntetisk biodiesel (BTL) tisk biodiesel

En omstilling til fossilfri busdrift i 2030 skal i første omgang ske ved at udskifte traditionel diesel med syntetisk biodiesel og biogas. Senere kommer også el og brint til at spille en rolle som drivmiddel. Note: Den lyseblå markering illustrerer busser, hvor der er iblandet mere biobrændstof end de lovpligtige 7 pct. biobrændstof.

Movia – Trafikplan 2016 53/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Lokal luftforurening Tabel 5.2. Movias mål for støjreduktion

Når det gælder NOX og partikler, er reduktionsmå- lene 2030 tæt på hinanden i de to scenarier. Se 2020 2025 2030 tabel 5.1. Indvendig oplevet støj 5 pct. 10 pct. 15 pct. Målsætning: I 2030 skal bustrafkkens

udledning af NOX pr. kørt kilometer Udvendig være reduceret med 97 pct. i forhold til oplevet støj 5 pct. 15 pct. 25 pct. 2008-niveau. Udledningen af partikler pr. kørt kilometer skal være reduceret med Movia har en målsætning om at reducere bussernes støj- 92 pct. i forhold til 2008-niveau. niveau betydeligt frem mod 2030. Målet er at reducere den indvendige støj med 15 pct. og den udvendige støj med 25 pct. i forhold til 2008-niveau. Støj Movias miljømål omfatter også en nedbringelse af støjgenerne, både inden i bussen (indvendig støj) og i omgivelserne (udvendig støj). Se tabel 5.2. 5.3 Miljømål for Flex- trafik og lokalbaner Målsætning: I 2030 skal den indvendige oplevede støj være reduceret med 15 pct., og den udvendige oplevede støj Movias klima- og miljøindsats omfatter også reduceret med 25 pct. Flextrafik. I øjeblikket stilles der krav til alle biler om partikelfilter og maksimal alder. Til personbiler stilles desuden de samme miljøkrav som findes i taxalovgivningen. Movia ønsker at gå videre og opstille yderligere mål. Men før der kan opstil-

Tabel 5.1. Movias mål for NOX- og partikeludledning, les konkrete mål, er der behov for at tilvejebringe reduktion i forhold til 2008-niveau, pct. mere viden om forskellige miljøtiltags effektivitet og omkostninger.

NOX Partikler Blandt de tiltag, der overvejes, er: elektriske biler, Det fossilfri 2020 75 80 skærpede krav til bilens alder, skærpede krav scenarie 2025 90 85 til brændstofforbrug og Euronormer, nye typer 2030 97 92 liftbiler, monitorering af den enkelte chaufførs brændstofforbrug, krav om hyppigere efteruddan- Nulscenariet 2020 75 80 nelse i miljøvenlig kørsel, miljøkampagner over for 2025 80 83 operatørerne og minimering af tomkørsel. 2030 85 85 Arbejdet med at skaffe det nødvendige videns- og

Målene for reduktion af NOX- og partikeludledning ligger beslutningsgrundlag på disse områder vil blive relativt tæt på hinanden i de to scenarier. præsenteret i Trafikplan 2018.

Her forventer Movia også at præsentere miljømål for lokalbaneselskaberne.

Movia – Trafikplan 2016 54/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 6: Movias mobilitetsløsninger

Movia – Trafikplan 2016 55/93/91 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 6: Movias mobilitetsløsninger

Den kollektive trafik sikrer høj mobilitet til gavn for borgerne, virksomhederne og hele samfundet. Movia samarbejder med kommuner og regioner om at udvikle samlede mobilitetsløsninger på tværs af transportformer og tilbyder en række fleksible transportløsninger, der kan skræddersys til lokale behov og politiske ønsker.

Høj mobilitet er en vigtig betingelse for dynamik og udvikling i kommuner og regioner og for sam- 6.1 Lokalt mobilitets- fundets samlede vækst. arbejde

Den kollektive trafik løser en stor del af denne Flere og flere kommuner udvikler samlede planer opgave. Og Movia arbejder på flere områder aktivt for, hvordan de sikrer effektiv og miljørigtig mobi- for at øge mobiliteten på tværs af transportfor- litet til gavn for borgere og lokale virksomheder. mer, administrative grænser og geografiske skel. Der kan være store forskelle på de lokale udfor- Som rådgiver bistår Movia kommuner og virksom- dringer – f.eks. mellem land- og bykommuner. heder med at forbedre mobiliteten for borgere Derfor er det vigtigt at vælge de indsatsområder og medarbejdere. Movia har oparbejdet en faglig og virkemidler, der gør en forskel og flugter med ekspertise, der kan styrke kommunernes mobili- andre politiske målsætninger, f.eks. på miljøområ- tetsplanlægning, både på det strategiske og det det, på sundhedsområdet eller i erhvervspolitik- praktiske plan. ken. Samtidig må arbejdet tage udgangspunkt i den infrastruktur, der allerede findes: veje, parke- Som transportleverandør tilbyder Movia behovs- ring, cykelstier, bus, tog osv. drevne og individuelt tilpassede løsninger, der kan supplere den almindelige rutedrift og imødekom- Movia tilbyder kommunerne og regionerne faglig me forskellige lokale transportbehov. støtte i arbejdet, f.eks. i forhold til projektdesign, mødeledelse og evaluering. Movia har udviklet værktøjer, produktbeskrivelser, vejledninger og materialer, som kan understøtte netværk og Pendlertjek.dk vidensdeling mellem kommuner, regioner og andre Movias tjeneste pendlertjek.dk giver et hurtigt aktører. overblik over den daglige rejse – og måske en lille tilskyndelse til at lade bilen stå. Indtaster Kommunale mobilitetsplaner man start- og slutdestination samt tidspunkt, En mobilitetsplan sætter fokus på borgernes og får man et hurtigt overblik over rejsen med hen- virksomhedernes behov for transport fra A til B. holdsvis bil, cykel og kollektiv trafik. Pendler- Planen tænker på tværs af alle transportformer tjek.dk giver oplysninger om: og tager hensyn til andre politiske målsætninger, f.eks. inden for bolig- og erhvervsudvikling, sund- • Rejsetid hed eller miljø. • Pris

• CO2-udledning Mobilitetsplanen kan være en strategisk plan, • Kalorieforbrænding der udstikker de overordnede rammer for den

Movia – Trafikplan 2016 56/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 fremtidige mobilitet og vækst, men den kan også omfatte konkrete handleplaner. MaaS: En helt ny måde at købe mobilitet på Movia undersøger sammen med Københavns Mobilitetsplanen trækker typisk på mange for- Kommune og en række andre partnere poten- skellige fagområder og involverer lokale aktører tialet og mulighederne i at etablere en testplat- som f.eks. virksomheder, uddannelsesinstitutio- form for et såkaldt MaaS-koncept. ner og foreninger. MaaS (Mobility as a Service) er et”abonnement” En mobilitetsplan er også en god anledning til at på mobilitet – præcis som man kender det fra sammenfatte kommunens samlede mobilitetstil- mobiltelefonen. Konceptet består i at samle en bud til borgere og virksomheder, fra rutetrafik og række produkter – f.eks. periodekort, rejsekort, fleksible kollektive transportløsninger til cykel- medlemskab af delebilordning, taxa, Flextur og stier, parkeringspladser etc.: Hvilken mobilitet (og delecykel i ét tilbud. hvilke tilbud) skal der være i forskellige områder af kommunen, og hvordan skal de kommunikeres til Den enkelte passager sammensætter selv sit borgerne? abonnement, så det matcher behovet. Det kan f.eks. bestå af 20 dagbilletter til kollektiv Mobilitetsnetværk for virksomheder trafik, 5 timers adgang til delebil, 2 taxature og Virksomheder i et erhvervsområde deler ofte en 4 flexture. række af de samme udfordringer, når det f.eks. gælder parkering, trængsel eller andet. De kan MaaS-konceptet kan skaleres løbende og udvi- have stor glæde af mobilitetsnetværk, hvor de des med nye transportudbydere, der ønsker at kan sparre med hinanden om fælles løsninger, koble sig på den samlede platform. som den enkelte virksomhed ikke kan gennemføre alene. Netværkene drives af virksomhederne selv, der Movia kan hjælpe med at facilitere den type definerer temaer, mødeaktivitet osv. Hver virk- netværk: Skabe kontakterne til virksomhederne, somhed gennemfører sine egne lokale tiltag og levere inspiration til form og indhold på møderne, udvikler en mobilitetsplan, der matcher dens sær- gennemføre indledende undersøgelser af trans- lige behov og ønsker fra de ansatte. Kommunen portadfærd og -ønsker samt evaluere effekten af faciliterer møderne og får gennem netværkene ad- gennemførte tiltag. gang til at pleje deres forhold til virksomhederne og tiltrække flere.

Langs Ring 3, hvor den nye letbane skal bygges, er der udsigt til betydelige trængselsproblemer, når Cykelparkering ved stoppesteder anlægsfasen går i gang. Derfor har kommunerne Gode skifteforhold mellem bus og cykel gør samlet en række af de vigtigste virksomheder i et bussen mere attraktiv. I det strategiske net er netværk, hvor de ansatte inddrages i at udvikle der 9 millioner årlige rejser, hvor passagererne fælles og nye løsninger, der gør det mere attrak- kombinerer cyklen med bussen. Movias egne tivt at lade bilen stå. stikprøver viser, at op mod 8 pct. af busrejserne på S- og E-nettet starter eller slutter med en cykeltur. 6.2 Flextur og Den samlede rejse Og flere passagerer efterspørger god cykelparkering ved R-, S- og E-busnettet. Flextur Movia har udarbejdet en guide til cykelparke- Flextur er behovsstyret og adressebaseret kol- ring ved stoppesteder. Den giver gode råd om lektiv transport, der kan supplere den rutebundne estimering af behovet, placering af cykelstativer kollektive trafik – f.eks. til og fra adresser i tyndt og valg af løsning. befolkede områder, hvor der ikke er rutebusser.

Movia – Trafikplan 2016 57/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 6.1. Takster i Flextur

Første 10 km Pr. ekstra km Grundtakst 36 kr. 6 kr. Kommunetakst 24 kr. 6 kr.

Flextur er i dag udbredt til 33 kommuner i Movias område. Kommunerne kan vælge mellem to forskellige takstsystemer. Note: Børn under 16 betaler halv pris.

Det er op til den enkelte kommune selv at beslutte Det gælder f.eks. ældre borgere, der har langt til om taksten for de første 10 km inden for kom- den nærmeste rutebundne kollektive trafik, eller munen skal være grundtakst eller kommunetakst. borgere, der blot er glade for den ekstra service, Ved rejser over kommunegrænser er det altid som Flextur leverer. Nogle kommuner henviser grundtaksten, der gælder. Se figur 6.1. også borgerne til Flextur i stedet for dyrere kommunalt visiteret kørsel. På grund af brugerbetalin- Mange kommuner har indført Flextur for at kom- gen og administrationen kan dette være en bedre pensere for nedlæggelse af busruter. Men det har og nemmere løsning for kommunen. vist sig, at det høje serviceniveau og den store fleksibilitet samtidig giver en række nye fordele For at undgå, at Flextur udhuler passagergrund- for borgerne. laget i den rutebundne kollektive trafik, kan det

Movia – Trafikplan 2016 58/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Med de forskellige takstmuligheder i byområder Mobilitet for alle i Nordjylland har kommunerne nogle byggeklodser til at tilpasse I sin forretningsplan har Nordjyllands Trafiksel- Flextur efter egne behov og det ønskede service- skab (NT) fastsat en målsætning om, at borgere niveau. overalt i regionen kan komme til og fra Det Nordjyske Hovednet til en fast pris – uanset om Det er dog vigtigt, at Flextur fastholdes som et rejsen foregår med bus, flextrafik eller en af de produkt, der kan benyttes af alle på nemt gen- øvrige transportformer, som NT kommer til at nemskuelige vilkår. Derfor skal ændringer af arbejde med i fremtiden: delebiler, taxakørsel, de generelle regler være skalerbare, så Flextur, delecykler m.v. Allerede i 2016 gennemføres ligesom f.eks. A-busserne, er et produkt, borgerne pilottest for et tilkoblingsprodukt, der senere kan genkende, også på tværs af kommunegræn- kan udrulles til hele regionen som et led i en ny ser. kollektiv trafikplan. Den samlede rejse Med et nyt mobilitetsindeks vil NT samtidig Et andet projekt, som skal medvirke til at øge sætte fokus på, hvordan mobiliteten opleves i mobiliteten, især i de tyndt befolkede områder, de forskellige områder, og hvilken rolle den kol- er det landsdækkende puljeprojekt ”Den sam- lektive trafik spiller for den oplevede mobilitet. lede rejse” (DSR). Formålet er at tilbyde borgere i Indekset vil bygge på målinger af en række tyndt befolkede områder en bedre dækning ved at faktorer, som påvirker passagerernes oplevelse sammenkoble den behovsstyrede kørsel med de af den kollektive trafik. faste ruter, så den bliver en integreret del af den samlede rejse. være relevant at begrænse brugen af ordningen DSR er en ny service, der gør det muligt at kombi- i byerne. Derfor har alle kommuner mulighed for nere eksisterende tilbud på en nem måde. som forsøg at indføre dobbelttakst for Flextur i byområderne. Der er tale om en landsdækkende service, men da de enkelte trafikselskaber tilbyder forskellige Dette sikrer, at Flextur stadig findes som et tilbud Flextrafik-løsninger, vil DSR ikke blive ens i hele til dem, der har brug for den ekstra service. Til landet. I Movia er det Flextur, der kommer til at gengæld skal passageren betale mere for Flextur indgå i DSR. end for almindelig kollektiv trafik. Hvis forsøget med dobbelttakst har den tilsigtede effekt, vil I praksis sker det ved at integrere Flextur i Rej- ordningen kunne implementeres som en del af de seplanen, således at en passager kan få præ- generelle regler for Flextur. senteret rejseforslag, der indeholder Flextur, i de tilfælde hvor der ikke er et alternativ med almindelige busser og tog.

Figur 6.2. Den samlede rejse

Startadresse DSR-skiftested DSR-skiftested Slutadresse

Almindelig rutetrafik

Med Den samlede rejse skabes der bedre sammenhæng mellem Flextur og den almindelige rutetrafik. Flextur bliver omfattet af Rejseplanen, og hele rejsen kan betales samlet over rejsekort.

Movia – Trafikplan 2016 59/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Passageren kan således blive hentet på adressen og kørt til et stoppested eller en station, og derfra 6.3 Visiteret Flextrafik fortsætte med anden kollektiv transport – og evt. og Kommunebus videre med Flextur til slutdestinationen. Se figur 6.2. De faste skiftesteder vil typisk være statio- Visiteret Flextrafik ner og busterminaler, hvor der er gode og hyppige Med visiteret Flextrafik kan kommunerne og regi- forbindelser videre. Der kræves også en vis stan- onerne få koordineret deres transport af borgere, dard i forhold til lys, overdækning, siddepladser, der ikke har mulighed for at benytte den traditio- trafikinformation osv. nelle kollektive trafik. Når turene koordineres, kan kommunerne opnå en besparelse, fordi de enkelte Hele rejsen bestilles direkte fra Rejseplanen og ture kan afvikles mere økonomisk effektivt. kan betales samlet med rejsekort. Passageren tilbydes også løbende information undervejs på Den visiterede Flextrafik omfatter 4 forskellige rejsen. Prisen på den samlede rejse beregnes ud kørselsordninger. Se tabel 6.1. fra eksisterende takstsæt for Flextur og bus/tog. I Flexrute er udgangspunktet, at de samme bor- Når DSR bliver en realitet, og Flextur begynder at gere transporteres mellem de samme adresser optræde i Rejseplanen, forventes det, at antal- over en længere periode, typisk med de samme let af Flexture vil stige. Det vil også betyde øgede biler og chauffører. udgifter for kommunerne. Til gengæld vil DSR både være en serviceforbedring for borgerne i de I de øvrige visiterede Flextrafik-ordninger plan- tyndt befolkede områder, der bliver koblet tættere lægges turene som nye kørsler fra dag til dag. til den kollektive trafik, og gøre den almindelige Passagererne transporteres ad den rute, der rutetrafik mere attraktiv for rejsende til og fra afvikler turen mest effektivt, set i forhold til den tyndt befolkede områder. samlede afvikling af alle turene i systemet.

DSR forventes i drift i løbet af 2017.

Tabel 6.1. Udbredelsen af Flextrafik

Ordning Målgruppe Visiterende Antal kommuner/ Passagerer, Omsætning, myndighed regioner tusinder (2015) mio. kr. (2015)

Flexpatient Patienter til/ Regioner 2 635 159,0 fra hospitaler

Flexhandicap Handicappede Kommuner 45 442 87,3 borgere (fritid)

Flexrute Borgere til special- Kommuner 26 (29 pr. 1.10.2016) 1.531 208,0 institutioner

Flexkommune Borgere til special- Kommuner 22 (24 pr. 1.10.2016) 203 37,9 læge/genoptræning

Flextur Alle borgere 33 399 44,8

Flextrafik omfatter fire visiterede kørselsordninger for bestemte grupper af borgere, samt Flextur, der kan benyttes af alle.

Movia – Trafikplan 2016 60/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Den visiterede Flextrafik har et højt serviceniveau, en del af de faglige og administrative opgaver, der der gør det muligt for Movia at tilbyde kommu- knytter sig til opgaven. nerne og regionerne at stå for størstedelen af den lovpligtige kørsel. I den visiterede Flextrafik er der Dertil kommer, at traditionelle kommunale udbud eksempelvis mulighed for, at chaufførerne kan sjældent samtænker de forskellige kørselsopga- hente passagererne på en specifik hospitalsaf- ver. Kommunebus er designet til at understøtte deling eller med trappemaskiner i bygninger uden planlægning på tværs af traditionelt adskilte elevator. Desuden kan særligt indrettede liftbiler ordninger. medtage en kørestol eller elscooter. Det kan f.eks. være, at mindre busser, der bruges til ældrekørsel midt på dagen, kan erstatte store Målsætning: Flextrafik skal i 2020 være busser på ordinære busruter i aften- eller week- et attraktivt valg for den behovsstyrede endtimer, hvor passagertallet er begrænset. Eller individuelle kørsel i kommuner og regio- det kan være hensigtsmæssigt at erstatte mini- ner. bussen med en lille bil fra Flextrafikken til ture med en eller to personer. Se også figur 6.3.

Kommunebus Det giver en mere effektiv udnyttelse af den Kommunebus er et nyt Movia-produkt, der ”ud- enkelte vogn, lavere udgifter for kommunen samt fylder hullet” mellem Flex-produkterne og den nedbringelse af energiforbrug og miljøbelastning. ordinære kollektive trafik, så Movia kan tilbyde kommuner og regioner at varetage alle lovpligtige Sådan fungerer Kommunebus kørselsopgaver. Kommunebus er ikke et produkt, der er fast defineret på forhånd. Det skræddersys i hvert enkelt Kommunebus skal være økonomisk attraktiv for tilfælde til den enkelte kommunes ønsker og kommunerne og tilstrækkelig fleksibel til at kunne behov: hvilke kørsler der indgår i ordningen, hvilke håndtere forskellige og skiftende kørselsopgaver. servicekrav der stilles, og hvilke vogne der skal Fordelen ved at erstatte den lukkede skolekørsel bruges for at løse opgaven. Det betyder i praksis, med kommunebus er, at kørslen udbydes af Movia at det er kommunen selv, der fastsætter kravene, sammen med andre kommuners busser, hvorved der opnås et samlet større indkøb og kommunens administration aflastes for udbudsopgaven. Figur 6.3. Eksempel på anvendelse af Kommunebus i Det er fortsat kommunens forvaltninger, der sam- løbet af en dag men med operatøren varetager planlægningsop- gaven. 14.00-17.00 Kørsel 8.00-14.00 med skolebørn Når den lukkede skolekørsel åbnes og koordineres Kørsel til og fra med de øvrige transportopgaver, Movia varetager ældrecentre for kommunen, åbner det for at betjene flere borgere eller sikre en mere effektiv drift.

Fordele for kommunen Kommunebus er tænkt som et alternativ til traditionelle kommunale udbud.

Forskellen mellem Kommunebus og et kommunalt 19.00-23.00 udbud er, at Movia deltager i opgaven hele vejen: 7.00-8.00 Kørsel Kørsel på som rådgiver i den indledende fase, i forbindelse med skolebørn ordinær linje med planlægning og udbud af selve kørslen og i den løbende afregning med vognmanden, når Kommunebus er et nyt produkt, der koordinerer skolekørs- opgaven er i drift. Dermed slipper kommunen for len med andre opgaver. Det kan give en bedre udnyttelse af kapaciteten.

Movia – Trafikplan 2016 61/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Tabel 6.2. Rollefordeling i Kommunebus

Movia Kommune Operatør

• Rådgivning • Stiller service- og materielkrav • Daglig drift • Udbud • Fastsætter kørselsomfang • Løbende køreplanlægning på baggrund af • Kontraktholder • Sikrer information til brugerne behov/dialogen med kommunen • Afregning • Løbende dialog med operatør

Kommunebus er et alternativ til en traditionel udbudsproces. Movia er med i hele processen – fra tilrettelæggelsen af udbuddet til afregning med operatøren.

men at Movia yder faglig rådgivning om, hvilke forhold det er værd at være opmærksom på. De første erfaringer Den første Kommunebus-ordning startede i Det er f.eks. indbygget i Kommunebus-konceptet, august 2015 med tre busser i Lejre Kommune. at miljøkravene altid drøftes særskilt med kom- Den omfatter hovedsagelig lokal skolekørsel, munen, inden udbuddet gennemføres, så det men i aftalen indgår muligheden for at kom- bidrager til at indfri kommunens miljømål. munen på ad hoc-basis kan udnytte busserne til anden kørsel, eksempelvis udflugtskørsel og Rollefordelingen mellem kommunen, Movia og lignende. operatøren er noget anderledes end for almindelige busser. Se tabel 6.2. Movia har efter det første halve års drift drøftet de første erfaringer med både kommunen og Movia bidrager med rådgivning og planlægning operatøren, og fra begge parter er der tilfreds- i opstartsfasen og varetager selve udbuddet af hed med den nye ordning. kørslen og den efterfølgende afregning med ope- ratøren. Det fremadrettede potentiale for Kommune- bus vurderes at være stort. I alle kommuner er Kommunen fastsætter kravene til kørslen, har der opgaver, f.eks. skolekørsel, ældrekørsel og ansvaret for informationen til brugerne og er efter svømmekørsel, hvor Kommunebus kan være behov i løbende dialog med operatøren om æn- relevant. Omfanget kan variere fra kommune dringer i kørslen. til kommune, men i flere kommuner bruges der flere ressourcer og vogne på denne type kørsler Operatøren har ansvaret for den daglige drift, og end til den ordinære kollektive trafik. desuden for den løbende kørselsplanlægning, der fastsættes direkte efter aftale med kommunen. Samlet set er Kommunebus gearet til flere og hurtigere ændringer, end det kendes fra de ordinære linjer.

Movia – Trafikplan 2016 62/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 7: +Way og BRT

Movia – Trafikplan 2016 63/93/80 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 7: +Way og BRT

+Way og BRT er transportløsninger, der styrker bussernes fremkommelighed. I Hovedstaden anbefaler Movia et egentligt +Way- eller BRT-net, der kan binde busnettet sammen med de nye baneprojekter og øge det samlede passagertal. Det vil også understøtte byudviklingen en lang række steder i Hovedstaden.

Danskerne spilder dagligt tusindvis af timer i tra- Men også uden for København kan især +Way- fikkøer på grund af trængsel på vejene. Det koster konceptet give markante og lønsomme forbedrin- årligt samfundet milliarder af kroner. ger af den kollektive trafik.

+Way er et buskoncept, der med enkle, effektive og relativt billige midler styrker bussernes frem- Målsætning: Der arbejdes videre med kommelighed. Det forbedrer ikke bare rejsetiden at realisere +Way-visionerne i Køge og og den samlede rejseoplevelse for den enkelte Roskilde. passager, men bidrager også til at nedbringe den samlede trængsel på vejene. Internationale erfaringer peger samtidig på, at BRT er et mere omfattende koncept, hvor frem- højklassede busløsninger er med til at understøtte kommeligheden forbedres yderligere ved så vidt udvikling og vækst i de byområder, de betjener. muligt at adskille busserne fra den øvrige trafik, En satsning på +Way og BRT vil kræve en række og hvor der arbejdes endnu mere konsekvent med lokale trafikpolitiske prioriteringer og investerin- opgradering af terminaler og stoppesteder langs ger. linjen. Den mere konsekvente satsning på infrastrukturen gør det relevant at overveje at udvide Konceptet kræver bl.a., at trafikken omkring stationsnærhedsprincippet i Fingerplanen til også +Way-linjerne i vidt omfang afvikles på bussernes at omfatte BRT. præmisser. Samtidig forudsætter det en enstren- get linjeføring og ensartet kørefrekvens, hvilket i +Way og BRT kan i de kommende år blive et stadig nogle kommuner vil indebære, at andre trafikbe- vigtigere element i det samlede kollektive trafiktil- hov må imødekommes på anden vis. bud. Det gælder ikke mindst med etableringen af Metro Cityringen og Letbanen i hhv. 2019 og 2023. Her kan +Way og BRT være med til at understøtte 7.1 Strategisk Movias målsætning om at løfte det samlede pas- udviklingsplan sagertal i den kollektive trafik og øge værdien af de kollektive trafikinvesteringer. +Way-net i hovedstaden Når Cityringen og Letbanen åbner, får den skin- Målsætning: I hovedstadsområdet nebårne kollektive trafik i hovedstadsområdet et arbejdes for at etablere et højklasset markant løft. I den forbindelse skal der gennemfø- +Way-net. res en større tilpasning af busnettet i hovedstads- området, som betyder, at en række linjer vil være relevante for +Way-konceptet.

Movia – Trafikplan 2016 64/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Grundelementerne i +Way

• +Sporet er så vidt muligt trængselsfrit – • +Bussen har en høj miljøstandard, bade enten i et separat tracé i form af busbaner i forhold til udledninger og støj. Den eller i blandet trafik, hvor trafikken i høj kombinerer en høj kapacitetsudnyttelse grad afvikles på bussernes præmisser. og mange stapladser med et udvalg af siddepladser for dem, der rejser længere. • +Øen er et hovedstoppested, der skaber Bussen har mange døre, et stort gulvareal sammenhæng i byrummet. for at sikre hurtig ind- og udstigning og god plads til kørestole og barnevogne. • +Stoppet er et af de øvrige stoppesteder med fokus på funktionalitet og hurtig af- og påstigning.

Venstre: +Ø på Stændertorvet i Roskilde. Højre: +Sporet ved Brønshøj Torv. Nederst: Visualisering af +Bus til linje 5C – tilpasset til det særlige +Way-design.

Movia – Trafikplan 2016 65/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

I 2013 gennemførte DTU for Region Hovedstaden Den største passagervækst forudses på linjerne en analyse af potentialet for et letbanenet i regio- 200S og 250S, hver med knap 7.000 ekstra daglige nen. Den mundede ud i et forslag til et fremtidigt passagerer afhængigt af rejsetidsforbedringen – sammenhængende net af letbanelinjer og højklas- en vækst på 60-120 pct. Se figur 7.1. Til sammen- sede buslinjer. ligning forventes den kommende letbane i Ring 3 at give en vækst på 115 pct. i 2020 og 130 pct. i På baggrund af dette forslag har Movia udpeget 2030 i forhold til passagertallet på de nuværende en række strækninger, der kan udgøre grundstam- buslinjer 300S og 30E, der i dag betjener den men i et fremtidigt +Way-net. tilsvarende strækning.

De udpegede strækninger sikrer stærke for- Den store forskel mellem passagergevinsterne på bindelser mellem de nye baneprojekter og den de enkelte linjer skyldes i høj grad, at frekvens- øvrige kollektive trafik. De bidrager hver især til at udvidelsen er forskellig på de enkelte linjer. På koble enkeltkommuner op på Cityringen og skabe de linjer, som allerede i dag er højfrekvente, er højklassede forbindelser på tværs af banenettets betjeningsniveauet kun øget marginalt i modelbe- ”fingre”. Se kort på næste side. regningen. Det gælder bl.a. linje 150S og 1A. Beregningerne viser, at en køretidsforbedring på De viste linjeføringer skal opfattes som eksempler bare 5 pct. kan give en stor passagervækst. Det på, hvor i busnettet potentialet findes. De præ- er dog et relativt omkostningstungt virkemiddel. cise linjeføringer forudsættes afklaret i det videre Men med større køretidsforbedringer falder antal- arbejde med udgangspunkt i det strategiske net. let af vogntimer og dermed de samlede driftsom- Se også kapitel 2. kostninger.

Effekter af +Way I scenariet med en rejsetidsforbedring på 15 pct. For at beregne de trafikale effekter af et skær- er der flere eksempler på, at passagergevinster og pet +Way-koncept har Movia foretaget en række driftsbesparelser opvejer de øgede omkostninger modelkørsler med trafikmodellen OTM for ho- til den højere kørefrekvens. Se figur 7.1. På linjerne vedstadsområdet. Beregningerne tager udgangs- 150S, 250S, 1A er der en årlig nettogevinst i stør- punkt i tre scenarier, hvor busserne kører med relsesordenen 2-4 millioner kr., og også på linje højere frekvens, og hvor der er indregnet rejse- 400S er der en (lille) gevinst. tidsforbedringer på henholdsvis 5, 10 og 15 pct.

Figur 7.1. Passagertal i tre +Way-scenarier, påstigere pr. dag

25.000 Frekvensudvidelse og rejsetidsforbedring på 15 pct. 20.000

Frekvensudvidelse 15.000 og rejsetidsforbedring på 10 pct.

10.000 Frekvensudvidelse og rejsetidsforbed- 5.000 ring på 5 pct.

Basisscenarie 0 150S 200S 250S 350S 400S 500S 1A 2019

Modelberegninger viser, at højere kørefrekvens og kortere rejsetid kan øge passagertallet betydeligt på en række af de vigtigste buslinjer i hovedstadsområdet.

Movia – Trafikplan 2016 66/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Eksempel på sammenhængende +Way-net i hovedstadsområdet

+Way-strækninger Delstrækninger uden +Way Letbane i Ring 3 5A Metro Jernbane

• Linje 1A kobler Hvidovre, Vigerslev og den syd- • Linje 350S binder Dragør og Tårnby sammen lige del af Valby op på Cityringen. med Amagerbro St. og den kommende +Way på linje 5A. • Linje 150S sikrer, at DTU samt korridorer i Gentofte uden banebetjening kobles op til • Linje 400S betjener de større stationer i Ring Cityringen. Dele af +Way-konceptet er allerede 4-korridoren, herunder Lyngby, Ballerup, Høje udrullet på strækningen mellem Nørreport og Taastrup og Hundige St. Ryparken. • Linje 500S mellem Glostrup og Ørestaden • Linje 200S, der kører gennem Hvidovre, Rød giver bl.a. Brøndby Kommune og Avedøre ovre og den vestlige del af Københavns Kom- Holme en højklasset opkobling til tog og let- mune sikrer højklasset betjening på tværs af bane i Glostrup samt tog og metro i Ørestad fingrene mellem Ring 2 og Ring 3. med videre forbindelse til bl.a. lufthavnen.

• Linje 250S forbinder Bagsværd, Gladsaxe og De konkrete linjeføringer skal tilpasses udviklin- Tingbjerg med Cityringen, Rådhuspladsen, Kø- gen af det strategiske net. benhavns Hovedbanegård og på længere sigt en Sydhavnsmetro ved Fisketorvet.

Movia – Trafikplan 2016 67/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 7.2. Årlig nettogevinst ved frekvensudvidelse og rejsetidsforbedring, mio. kr.

-10

-20

-30

-40

-50

-60 150S 200S 250S 350S 400S 500S 1A +Way i alt

Frekvensudvidelse og rejse- Frekvensudvidelse og rejse- Frekvensudvidelse og rejsetidsforbedring på 5 pct. tidsforbedring på 10 pct. tidsforbedring på 15 pct.

På en række potentielle +Way-linjer vil det give en økonomisk nettogevinst at øge frekvensen, hvis man samtidig kan forkorte rejsetiden med 15 pct.

Med +Way-nettet kan der således etableres et BRT (Bus Rapid Transit) højklasset net, der giver et betydeligt serviceløft, En ny rapport fra DTU gennemgår erfaringerne samtidig med at de samlede driftsomkostninger fra mere end 30 storbyer over hele verden, hvor holdes stort set uændrede. der er etableret ny kollektiv infrastruktur – fra ”S-togslignende” baneløsninger (HRT) til letba- Movia anbefaler derfor at arbejde hen imod et ner, metro og højklassede buslinjer (BRT). beslutningsgrundlag for det udpegede net, i første omgang i form af mere dybdegående undersø- +Way er et BRT-lignende koncept, men med gelse af de linjer, hvor der er kommunal/regional mere lempelige krav til udformningen af infra- interesse for det. strukturen. I deciderede BRT-løsninger kører bussen i et separat tracé med fysisk adskil- BRT og muligheder for byudvikling lelse af bus- og biltrafik. DTU Transport har i en ny rapport fra 2016 under- søgt effekterne af en lang række internationale +Way-kørslen skal så vidt muligt være træng- projekter, hvor der er bygget nye metro/bybane- selsfri, dvs. at trafikken afvikles på bussernes strækninger, letbaner eller BRT-strækninger. Se præmisser. Men den kan også foregå i blandet tekstboks om BRT. trafik. Den infrastruktur, der påkræves til BRT- systemer, er således mere gennemgribende Erfaringerne viser, at BRT, metro og letbaner alle end +Way-infrastruktur. har haft en positiv effekt på byudviklingen, målt som en stigning i ejendomspriserne i stationsnære DTU’s analyse omfatter BRT-løsninger i bl.a. områder. Se figur 7.3. Rouen, Pittsburgh, Brisbane og Seoul.

Kilde: ”Internationale og nationale erfaringer for effekten af forskellige typer højklasset kollektiv transport og tæthed til stationer og standsningssteder”, DTU 2016.

Movia – Trafikplan 2016 68/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 7.3. Infrastrukturprojekters påvirkning af ejendomspriser

Andel af observationer, pct.

0 -15% -10% -5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%

Højklassede busløsninger Letbaner Metro/bybaner

I en analyse fra januar 2016 har DTU Transport gennemgået erfaringerne fra en lang række storbyer, hvor der er iværksat nye in- frastrukturprojekter. Analysen viser, at højklassede busløsninger (BRT) påvirker ejendomspriserne positivt, på samme måde som baneløsninger. Kilde: Nielsen et al.: ”Internationale og nationale erfaringer for effekten af forskellige typer højklasset kollektiv transport og tæthed til stationer og standsningssteder”, DTU Transport, januar 2016.

Ifølge DTU er det ikke selve systemvalget, som introducere nye vejledninger for kommende vej- afgør, om en kollektiv løsning har værdi for og stoppestedsanlæg med anvisninger på, hvilke passagererne og for samfundet generelt, men typer anlæg der kræves for at styrke byudviklin- hvordan man i praksis gennemfører projektet. Det gen, baseret på de internationale erfaringer på afgørende er, at der sker en forbedring i forhold BRT-området. til udgangssituationen, og at det nye system er attraktivt i forhold til andre transportmiddelvalg, Movia har fået udarbejdet en indledende scree- når det gælder rejsehastighed, kvalitet og tilgæn- ning af byudviklingspotentialerne langs de mulige gelighed. +Way-linjer. Se kort på næste side. Den viser, at et +Way-net i Hovedstaden kan bidrage til at under- DTU’s analyser viser bl.a., at udformningen af støtte byudviklingen flere steder. terminaler og større knudepunkter med mange passagerer har stor betydning for passagerernes Hvis disse byudviklingspotentialer skal udnyttes, oplevelse af ulempen ved skift mellem trans- kræver det, at BRT-systemer – i modsætning til portmidler. Det alene får ikke folk til at til- eller +Way – omfattes af Fingerplanens stationsnær- fravælge den kollektive trafik, men kan have stor hedsprincip. indflydelse på valg af forskellige kollektive alternativer.

Den konkrete udformning af kørespor og stoppesteder har stor betydning for byudviklingspoten- tialet. Vejdirektoratet forventes i løbet af 2016 at

Movia – Trafikplan 2016 69/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Områder med byudviklingspotentiale langs det foreslåede +Way-net

Lundtofte, DTU Hørsholm Bymidte, sygehusområde og Kongevejscentret Værebroparken

Lautrupparken

Tingbjerg Nærum Bymidte

Rødovre Centrum

Hvidovre Hospital

Industribuen

Avedøre Holme Dragør Havneområde

Stort byudviklingspotentiale Medium byudviklingspotentiale

Flere af +Way-elementerne er allerede realiseret, 7.2 Udbredelsen bl.a. i forbindelse med Københavns Kommunes af +Way og BRT Nørrebrogadeprojekt. I løbet 2016-2017 opgraderes strækningerne Frederikssundsvej og Amager- +Way i København brogade, bl.a. med forprioritering i signalerne og Linje 5A mellem Københavns Lufthavn og Husum dossering af biltrafikken. Torv er med over 20 millioner årlige passagerer Danmarks mest benyttede buslinje. I forbindelse med indsættelsen af nyt busmateriel i april 2017 bliver linjen forlænget til Herlev I april 2017 relanceres linjen som 5C – den første Hospital og letbanen i Ring 3. Herlev Kommune fuldt implementerede +Way-linje. Det nye bus- er derfor i gang med at tilpasse infrastruktur og materiel er fossilfrit og vil desuden medføre en stoppestedsforhold til +Way-standard og de nye reduktion i udledningen af NOX og partikler med ledbusser. En tilsvarende proces er i gang i Tårnby henholdsvis 72 og 33 pct. Kommune.

Linjen betjener tætbefolkede handelsstrøg om- Det er forventningen, at der kan opnås en rejse- kring Amagerbrogade, Indre København, tidsforbedring på 17 pct. i myldretiderne og 12 pct. Nørrebrogade og Frederikssundsvej. Der er gode i øvrige tidsrum. Som følge af køretidsgevinsterne opkoblinger til banenettet og skiftemuligheder til beregnes en passagerfremgang på 5 pct., svaren- andre busser. de til 1 million flere passagerer årligt. Det forventes at give en reduktion i tilskudsbehovet på knap

Movia – Trafikplan 2016 70/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

11 millioner kr. årligt fordelt på de tre kommuner. busserne skal gøres mere miljøvenlige og funktio- De samlede anlægsomkostninger vurderes at ligge nelle. Flere linjer kan inddrages i konceptet. på ca. 180 millioner kr. Det seneste afsluttede årsregnskab viser, at de to +Way i Køge A-linjer i 2015 havde hver omkring en million pas- I Køge blev der i 2010 etableret et A-busnet med sagerer – en stigning på knap 11 pct. siden 2012 – linje 101A som den væsentligste linje, der binder mens tilskudsbehovet er faldet fra knap 20 til ca. byen sammen fra nord til syd. Linjen, der har over 17,5 millioner kr. 1,6 millioner passagerer årligt, kører med fast 10-minutters-drift i dagtimerne, afstemt med S- +Way egner sig også til andre større købstæder. togsdriften på Køge Station og Ølby Station. Ringsted, som i dag har A-bus-drift, kan eksempelvis potentielt opgradere byens A-bus til +Way- De store udviklingsprojekter i den nordlige del af standard. På længere sigt kan også bybusserne Køge vil understøtte udviklingen af +Way. Bl.a. får i Hillerød tænkes ind i et A-busnet, som efterføl- Køge Sygehus status af supersygehus og vil vokse gende kan opgraderes til et +Way-koncept. til det tredobbelte, Campus Køge ventes fordob- let, og en helt ny bydel med 6-7.000 arbejdsplad- BRT på Nørre Campus ser og 2.000 indbyggere planlægges omkring den Den nye businfrastruktur, som i september 2014 kommende Køge Nord Station. blev indviet ved Nørre Campus i København, er et godt eksempel på en decideret BRT-infrastruktur. Fremkommelighedstiltag som signaloptimering Projektet omfatter bl.a. etablering af et 2,5 km og etablering af busvej kan spare 4-5 minutters langt busspor på strækningen fra Haraldsgade til kørsel på den eksisterende linje 101A og yderli- Øster Søgade. Busserne kører i deres egen bane gere 3-4 minutter, når linjen i 2018 skal forlænges midt på vejen, isoleret fra den øvrige trafik. På videre til den nye Køge Nord Station. størstedelen af strækningen er der arbejdet med signalprioritering af busserne for at sikre bedst Køretidsforbedringer og ændret linjeføring vurde- mulig fremkommelighed. res at kunne tiltrække op mod 165.000 nye passagerer og dermed give en årlig driftsbesparelse Projektet introducerer samtidig stationslignende på knap 10 millioner kr. Med samlede anlægsom- stoppesteder med særligt høje kantsten, som gi- kostninger på knap 40 millioner kr. giver dette en ver næsten niveaufri adgang til busserne, til gavn tilbagebetalingstid på ca. fire år. for gangbesværede og passagerer med kørestole eller barnevogne. +Way i Roskilde Movia og Roskilde Kommune har sammen formu- De stationslignende stoppesteder opgraderes leret en vision for udviklingen af den kollektive desuden i løbet af 2016 som led i Københavns trafik i kommunen over de næste 25 år. Visionen Kommunes udbud af reklamefinansieret byudstyr. bygger videre på det eksisterende A-busnet med I den forbindelse vil stoppestederne få nye store hovedlinjerne 201A og 202A, der betjener Roskilde læskærme med indbygget digital trafikinforma- i akserne nord-syd og øst-vest og skærer hinan- tion. den ved Roskilde Station. Den nye BRT-infrastruktur har været med til at Dele af +Way-konceptet er allerede realiseret. sikre en markant forbedring af kundetilfredshe- Der er gennemført fremkommelighedstiltag flere den på strækningen og har givet en rejsetidsbe- steder i A-busnettet, mens stoppestederne ved sparelse på op til 2 minutter i myldretiden. Stændertorvet og ved Teknisk Skole i Musicon bygger på konceptet om +Øen som løftestang for byrumsdannelse.

Fremadrettet er ambitionen at videreudvikle A-busserne til et egentligt +Way-net: Der skal etableres superstoppesteder, som integreres i byrummet, busbanen skal gøres mere synlig, og

Movia – Trafikplan 2016 71/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 8: Busdrift i tyndt befolkede områder

Movia – Trafikplan 2016 72/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 8: Busdrift i tyndt befolkede områder

I de tyndt befolkede områder er det generelt dyrere at opretholde den kollektive trafikbetjening. Movia anbefaler, at kommunerne i højere grad tilpasser busløsninger- ne efter de konkrete behov: På nogle lokale linjer kan Flextur være et omkostnings- effektivt alternativ til rutedrift. På linjer, der betjener stationer og vigtige knudepunkter, kan der omvendt være behov for flere og mere regelmæssige afgange.

Busdriften i de tyndt befolkede områder uden for de større byer er forbundet med en række særlige 8.1 Status og udfordringer. Brugen af den kollektive transport er udfordringer generelt markant mindre end i byerne, og det gør det relativt omkostningstungt for kommunerne at Analyser viser, at et godt kollektivt trafiktilbud har opretholde busdrift på et niveau, der imødekom- stor betydning for bosætningen. Det gælder både mer de lokale behov. børnefamilier, der har et behov for transport til og fra skole, fritidsaktiviteter osv., og ældre, der er Det betyder, at den strategiske indsats skal ba- afhængige af kollektiv trafik for at komme rundt. lancere mellem to forskellige hensyn: Den kollektive trafik alene afgør ikke, om det På den ene side er stabil kollektiv trafikbetjening er attraktivt at bo og færdes uden for de store en afgørende betingelse for at bevare og udvikle byer. Men i samspil med en række andre forhold, levende lokalsamfund uden for de store byer. Det eksempelvis adgang til skoler og daginstitutio- er også en af de vigtigste forudsætninger for at ner, dagligvarebutikker m.v., kan den have stor fastholde og tiltrække borgere. betydning for, om mindre byer kan fastholde og tiltrække borgere. På den anden side er kommunernes økonomiske råderum begrænset. Hvis den kollektive trafik skal I 2015 har Movia gennemført en analyse af udbud drives økonomisk fornuftigt i de tyndt befolkede og efterspørgsel efter kollektiv trafik i de tyndt områder, er der brug for at øge andelen af befolk- befolkede områder, der ligger uden for den tætbe- ningen, der bruger de kollektive tilbud. byggede del af hovedstadsområdet og de større provinsbyer (over 10.000 indbyggere). De områder, I nogle tilfælde kan produkter som Flextur eller der er omfattet af analysen, er spredt på 28 af de Kommunebus samlet set give et mere fleksibelt, 45 kommuner i Movias område. økonomisk effektivt og attraktivt transporttilbud til borgerne. Borgernes brug af den kollektive trafik varierer mellem de 28 kommuner. Se også figur 8.1. Gnidningsfrie skift mellem bus og tog prioriteres højt af passagererne. Og de kommuner, der har Nogle tydelige mønstre går dog igen: størst succes med at tiltrække passagerer til den kollektive trafik i de tyndt befolkede områder, er • Andelen af borgere, der benytter den kollektive netop kendetegnet ved en høj andel af kombine- trafik, er markant højere i ”byfingrene” i hoved- rede bus- og togrejser. stadsområdet og i kommunerne langs Vestba- nen end i resten af Movias område. Nærheden

Movia – Trafikplan 2016 73/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 8.1. Den kollektive trafiks markedsandele (andel af personkilometer)

Pct.

25 Region Hovedstaden Region Sjælland

0 Fredensborg Frederikssund Helsingør Furesø Egedal Rudersdal Allerød Halsnæs Hillerød Hørsholm Gribskov Roskilde Ringsted Slagelse Lejre Greve Solrød Køge Stevns Næstved Vordingborg Sorø Holbæk Guldborgsund Faxe Kalundborg Lolland Odsherred

Busrejser Togrejser Kombinerede bus-/togrejser

I de kommuner, hvor den kollektive trafik har en høj markedsandel, skyldes det i vidt omfang kombinerede bus- og togrejser.

til København betyder, at de har adgang til et mod næsten udelukkende indrettet på at sikre ret finmasket kollektivnet. tilbringertrafik til banetrafikken, mens rene busrejser næsten ikke forekommer. • Højfrekvent og hurtig banebetjening tiltræk- ker ind- og udpendlere og øger den kollektive Det generelle mønster er, at den kollektive trafiks trafiks markedsandel. Dette ses tydeligt for markedsandel er højest i byområderne, og at kom- kommuner med store stationsbyer, som Ros- muner med en høj andel af kollektive rejser typisk kilde, Frederikssund, Helsingør, Ringsted og ligger relativt højt i både land- og byområder. Se Slagelse, men også f.eks. Fredensborg (med figur 8.2. tre stationer på Kystbanen) og Lejre. Men der er afvigelser fra det generelle billede: En • Den kollektive trafik har lavest markedsan- række kommuner, f.eks. Furesø, Ringsted, Sla- del i de kommuner, der ligger længst væk fra gelse og Næstved, hvor de store byområder ligger København og har relativt begrænset togbe- stationsnært og har en god togbetjening, har en tjening. Typisk for disse kommuner er også, at markant lavere kollektivandel i landområderne. rejser internt i kommunen udgør en meget stor I mange tilfælde kan det forklares med lange andel af den kollektive trafik. rejsetider, der gør kollektiv trafik mindre attraktiv i forhold til biltrafikken. For Ringsteds vedkom- • De kommuner, der klarer sig bedst, har typisk mende er rejsetiden (inklusive skift og ventetid) en god integration mellem bus og tog og en fra landområderne til København omkring 33 pct. høj andel af kombinerede bus/tog-rejser. Et højere end fra byen. eksempel på beskeden integration mellem bus og tog er Odsherred Kommune, hvor busserne Ser man udelukkende på busrejser, er antallet af har en meget lokalt orienteret betjening, mens busture pr. indbygger snævert knyttet til balancen lokalbanen fortrinsvis sikrer forbindelser til/ mellem by- og landområder i den enkelte kom- fra Holbæk og hovedbanenettet. I en kommune mune: Jo større andel byområderne udgør, jo flere som Solrød er det ret beskedne bustilbud deri- busrejser. Det afspejler dels, at det er nemmere at

Movia – Trafikplan 2016 74/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 8.2. Den kollektive trafiks markedsandele (andel af personkilometer)

Pct.

25 Region Hovedstaden Region Sjælland

0 Fredensborg Frederikssund Helsingør Hillerød Furesø Egedal Allerød Rudersdal Halsnæs Hørsholm Gribskov Roskilde Ringsted Slagelse Næstved Køge Guldborgsund Solrød Greve Vordingborg Holbæk Faxe Lolland Kalundborg Lejre Stevns Sorø Odsherred

Byområder Landområder

Den kollektive trafiks markedsandel er højest i byerne.Note: Tallene er modelbaserede og behæftet med nogen usikkerhed. Enkelte kommuner har ingen byområder med over 10.000 indbyggere.

tilbyde en attraktiv busbetjening i byområderne, dels at der i byerne er en højere andel af de be- 8.2 Strategisk folkningsgrupper, der benytter busserne hyppigst. udviklingsplan

I kommuner med en stor andel af landområder er Den fremadrettede indsats i de tyndt befolkede den faktiske anvendelse af busserne (busrejser pr. områder skal balancere mellem to forskellige hen- indbygger) typisk relativt lav i forhold til omfanget syn: På den ene side skal der sikres et kollektivt af bustilbuddet (driftstimer pr. indbygger). Se figur transporttilbud af god standard for at fastholde 8.3. dynamikken i de lokale samfund. På den anden side skal busbetjeningen være relevant for flere Ofte er en stor del af tilbuddet målrettet beho- borgere, hvis trafikken skal kunne drives økono- vene i specifikke grupper, eksempelvis transport misk fornuftigt. af børn til og fra skole. Ud fra en snæver driftsøko- nomisk betragtning resulterer det i et ugunstigt Alternativer til rutedrift forhold mellem ressourcer og anvendelse og et I og omkring mindre bysamfund, hvor grupper af betydeligt højere omkostningsniveau. borgere har konkrete transportbehov, som det vil være uforholdsmæssigt omkostningstungt at Ved sammenligning mellem kommuner skal der dække med egentlig rutetrafik, kan ressourcerne dog tages højde for, at der er forskel på, i hvor høj udnyttes bedre med Flextur. grad eksempelvis skolebuskørsel er integreret med rutekørslen. Eksempelvis varetager Movias Når ”Den samlede rejse” lanceres i løbet af 2017, rutebusser al skolebuskørsel i Lolland Kommune, og Flextur bliver integreret i Rejseplanen, bliver mens skolebuskørsel i Guldborgsund stort set det i langt højere grad muligt at foretage kollek- udelukkende foregår i kommunalt regi. tive rejser, hvor Flextur og almindelig rutetrafik

Movia – Trafikplan 2016 75/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 8.3. Brug af bustransport og udbud af bustransport, antal busrejser/driftstimer pr. indbygger

Busture Driftstimer pr. indbygger pr. indbygger

Region Hovedstaden Region Sjælland 100 2,5

80 2

60 1,5

40 10

20 0,5

0 0 Hillerød Hørsholm Rudersdal Helsingør Allerød Furesø Frederikssund Fredensborg Gribskov Egedal Halsnæs Roskilde Køge Ringsted Slagelse Næstved Greve Sorø Kalundborg Vordingborg Lolland Holbæk Guldborgsund Lejre Odsherred Faxe Solrød Stevns

Busture pr. indbygger Driftstimer pr. indbygger

I kommuner med en stor andel af landområder, er det faktiske antal busrejser typisk relativt lille i forhold til driftsomfanget.

kombineres mere gnidningsfrit. Med Flextur kan Styrket betjening på de vigtigste linjer passagerer fra landområderne bringes til udvalgte Korrespondancer mellem bus og tog prioriteres knudepunkter, hvor der er gode muligheder for ifølge Movias kundeanalyse højt af passagererne. videre transport med rutetrafik. For større buslinjer kan det derfor være relevant at øge frekvensen, så der i prioriterede knudepunkter sikres ”bus til alle tog” i en stor del af Målsætning: Kommunerne overvejer, driftsperioden. hvordan forskellige behov kan løses med de forskellige produkter i Movias Der kan også være fornuft i at styrke betjeningen produktkatalog. i ydertidspunkter tidligt om morgenen og ud på aftenen, selv om disse afgange ikke nødvendigvis vil opnå høje passagertal. Hvis det kollektive tra- Det kan i mange tilfælde give borgerne et mere fiktilbud skal fremstå som et attraktivt alternativ fleksibelt transporttilbud med kortere rejsetid. til at anskaffe en bil – eller bil nummer to – er det Men det vil typisk også være dyrere for den en- vigtigt, at der også er transportmuligheder uden kelte passager. for de typiske pendlerperioder.

Som regneeksempel kan man se på turen mellem Ejby i Køge Kommune og Køge Centrum. Med Målsætning: Bussernes rolle som til- rutebus koster den i dag 15 kr. på rejsekort. Hvis og frabringer til stationer og andre den tilsvarende tur skulle foretages med Flextur, knudepunkter styrkes. ville prisen være 24 kr. (dog med 10 pct. rabat ved online-bestilling). Se tabel 8.1. I andre kommuner, hvor grundtaksten for Flextur er 36 kr., vil prisfor- En ny analyse bekræfter, at det mellem de lidt skellen være større. større bysamfund og stationer giver tydelige sam-

Movia – Trafikplan 2016 76/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Tabel 8.1. Eksempel på rejse med rutedrift og Flextur: Rejse fra Ejby til Køge Centrum

Rutedrift Flextur

Rejsetid 40-45 minutter Ca. 15 minutter ved direkte kørsel (længere, hvis andre passagerer skal samles op på vejen)

Skift Typisk 1 skift Ingen

Frekvens Ca. 3 afgange pr. time Fleksibel afgangstid i tidsrummet 6-23. Afgan- gen kan dog flyttes op til 15 minutter før eller 45 minutter efter ønsket tidspunkt.

Forudbestilling Ingen 2 timer forud

Pris Kontantbillet: 24 kr. Telefonbestilling: 24 kr. Rejsekort (myldretid): 15 kr. Onlinebestilling: 21,60 kr. Rejsekort (uden for myldretid): 12 kr.

På mange lokale strækninger kan Flextur være et attraktivt alternativ til rutedrift – men typisk også dyrere for den enkelte passager. Det viste eksempel er fra Køge Kommune, hvor grundtaksten for Flextur er 24 kr. I andre kommuner er taksten højere.

fundsøkonomiske gevinster at styrke den samlede ekstra driftsomkostninger på ca. 55 millioner kr., kollektive betjening af de større trafikstrømme. der delvis opvejes af merindtægter på ca. 30 mil- I analysen er der regnet på et scenarie, hvor fre- lioner kr. Merudgiften er fordelt på 12 kommuner kvensen øges på 19 udvalgte linjer, samtidig med og regioner. at driftsperioden for de flestes vedkommende udvides. Det drejer sig om 7 kommunale og 12 re- Den samlede økonomiske gevinst for borgerne, gionale linjer, der fordeler sig jævnt over det meste især i form af sparet ventetid, kan opgøres til af Movias område uden for Ring 4. omkring 60 millioner kr. Når alle øvrige effekter på miljø, vejslid m.m. er indregnet, vil et sådant sce- Hovedparten af det ekstra bustimeforbrug finan- narie generere et samfundsøkonomisk overskud sieres ved at reducere driften på ca. 100 mindre på ca. 21 millioner kr. pr. år. buslinjer i tyndt befolkede områder. Reduktio- nerne varierer fra ganske få procent til op mod Beregningen, der er gennemført ved hjælp af halvdelen af bustimerne. Transport- og Bygningsministeriets Teresa-model på basis af modelkørsler i Landstrafikmodellen, Det er ikke uproblematisk at reducere driften på er af metodiske grunde foretaget på grundlag de små linjer. De kan f.eks. være væsentlige for af 2010-data. I den mellemliggende tid er der at sikre den lokale mobilitet for skolebørn, ældre imidlertid sket en betydelig tilpasning af rutenet- uden egen bil m.fl. Men i nogle tilfælde kan det tet i de tyndt befolkede områder, idet der først og være relevant at erstatte rutedriften helt eller fremmest er flyttet ressourcer fra mindre linjer til delvist med Flextur. især R-nettet.

Nettoeffekten i beregningen er en samlet drifts- Derfor er en del af den potentielle samfunds- udvidelse på 3-400 bustimer/hverdag. Det vil økonomiske gevinst allerede realiseret. Men det skønsmæssigt koste omkring 25 millioner kr. vurderes, at der fortsat er et uforløst potentiale i om året i øget driftstilskud, hvilket dækker over størrelsesordenen 10 millioner kr. årligt.

Movia – Trafikplan 2016 77/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Dermed bidrager analysen også til at bekræfte, at den strategi, der er fulgt i de senere år, har været Unge viser vej: Innovativ transport hensigtsmæssig. til uddannelse Med projektet ”Unge viser vej: Innovativ transport til uddannelse” sætter Movia, Region Målsætning: De linjer, der gør det nem- Sjælland samt Odsherred og Holbæk kommuner mere for borgerne i de tyndt befolkede fokus på transporten til og fra uddannelsesin- områder at pendle til skole og arbejde stitutioner. over lidt længere afstande, styrkes. Centraliseringen af uddannelsesinstitutioner gør det vanskeligere for unge at komme frem. En Det vurderes, at en konkret prioritering i forbin- undersøgelse gennemført af Danske Regioner delse med trafikbestillingerne vil gøre det muligt og DTU viser, at lange transportafstande og at balancere udvidelser og reduktioner, så net- besværlige rejser er en årsag til frafald på ud- toudgiften i en omfordeling kan reduceres. dannelserne.

I det videre arbejde skal også indgå det forhold, Projektet tester eksisterende mobilitetsløsnin- at mens driftsreduktioner i beregningen stort set ger og udvikler potentielt nye løsninger sammen kun sker på kommunale linjer, vil omkring 60 pct. med uddannelsesinstitutionerne og eleverne. af driftsforøgelsen på de 19 linjer ske på regionale Resultaterne vil blive stillet til rådighed for linjer. Der er altså en finansieringsmæssig udfor- Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungeen- dring, der også skal tages højde for i det videre heden og Jobcenteret og indgå i vejledningen af arbejde. unge om deres transport til og fra uddannelse.

I første omgang omfatter projektet Odsherred Gymnasium i Asnæs og Erhvervsuddannelses- center Nordvestsjælland i Holbæk.

Movia – Trafikplan 2016 78/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 9: Terminaler og stoppesteder

Movia – Trafikplan 2016 79/93/91 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 Kapitel 9: Terminaler og stoppesteder

En høj og ensartet standard for terminaler og stoppesteder er vigtig for at sikre passagererne en god rejseoplevelse. Movia har udarbejdet en investeringsplan for opgradering af stoppestederne i det strategiske net. Samtidig er der etableret en ny anlægspulje, der især skal målrettes mod investeringer, der styrker sammenhængen i den kollektive trafik.

Forholdene ved terminaler og stoppesteder er en og dermed styrke passagerernes oplevelse af vigtig faktor i passagerernes rejseoplevelse og det samlede rejseflow. Der er nu etableret fælles samlede tilfredshed. Kundeundersøgelser viser, passagerinformation på 10 stationer i Region at passagererne i den kollektive trafik lægger stor Hovedstaden, og konceptet vil i løbet af 2016 blive vægt på, at skift og overgange er ukomplicerede udbredt til yderligere en række stationer i både og gnidningsfri. Det fysiske udstyr skal være tids- Region Hovedstaden og Region Sjælland. svarende, og ved terminaler og større stoppesteder skal der være let adgang til realtidsinformation Movia har i 2015 gennemført en omfattende kort- om trafik og trafikændringer. lægning af samtlige stoppesteder i det strategiske net. Den lægger fundamentet for en udviklings- og Passagererne i Movias område oplever i dag, at investeringsplan, der i de kommende år kan sikre indretningen af stoppesteder og terminaler vari- fælles standarder for stoppestedernes indret- erer meget mellem kommuner og regioner. Lov om ning på tværs af kommunerne. Movia vil samtidig trafikselskaber fra 2014 giver Movia nye mulighe- udarbejde en fælles indkøbsaftale, der sikrer, at der for at spille en mere aktiv og koordinerende investeringerne i at opgradere stoppestederne rolle for at sikre en højere og ensartet standard bliver så omkostningseffektive som muligt. for stoppesteder og terminaler. Movia har derfor standardiseret sin vedligeholdelse af stoppestederne, så vejmyndighederne tilbydes en ensartet 9.1 Anlægspuljen service i hele Movias område. Med ændringen af Lov om Trafikselskaber i 2014 Movias bestyrelse har desuden besluttet at har Movia som trafikselskab fået hjemmel til at etablere en anlægspulje, der kan medfinansiere medfinansiere anlæg, der relaterer sig til kollektiv investeringer i terminaler og andre anlæg i den trafik. På den baggrund har Movias bestyrelse kollektive trafik. Udmøntningen af midlerne vil besluttet at etablere en anlægspulje. Mål tage udgangspunkt et helhedssyn, hvor Movia sætningen er: især vil fokusere på investeringer, der styrker sammenhængen i den kollektive trafik og øger • at Movia påtager sig en mere proaktiv rolle værdien af den samlede infrastruktur. som rådgiver, når det gælder terminaler og andre anlæg. Samtidig arbejdes der i DOT-samarbejdet på at • at Movia selv kan medfinansiere eller bidrage implementere et fælles trafikinformationssystem til at mobilisere støtte til projekter, der kan for Movia, Metroen og DSB i de vigtigste knude- styrke sammenhængen og infrastrukturen punkter i det samlede net. Målet er at gøre skift i den kollektive trafik. Det kan eksempelvis mellem forskellige transportformer så enkle og være terminaler, stoppesteder, anlæg til mere overskuelige som muligt på de store skiftesteder miljøvenlige busser eller projekter, der styrker fremkommeligheden.

Movia – Trafikplan 2016 80/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Intentionen er at fremme investeringer og intro- Dermed kan Movia komme til at spille en større ducere et solidarisk finansieringsprincip på tværs rolle i forhold til anlæggenes indretning og udstyr. af trafikselskaber og kommunegrænser, når det gælder investeringer i anlæg med værdi for det I Movias område er der ca. 14.000 stoppeste- samlede kollektive trafiksystem. der. Men den strategiske indsats for at forbedre venteforholdene og udarbejde en investeringsplan Movia har et ønske om, at investeringer målrettes for stoppestederne har i første række fokus på de og prioriteres ud fra et overordnet helhedssyn, så ca. 4.600 stoppesteder i det strategiske net. Det anlægsmidler udnyttes så effektivt som muligt er dem, der har flest afgange og passagerer, og og investeres på et gennemsigtigt og velfunderet mange af dem betjener både regionale og lokale grundlag. ruter.

Administrationsgrundlaget for anlægspuljen giver Indsatsen omfatter ikke udstyr til de reklame- Movias bestyrelse kompetence til at fastlægge finansierede stoppesteder, som forudsættes puljens størrelse og gennemføre årlige udmønt- udbudt, indkøbt og vedligeholdt med en ekstern ninger i det omfang, der er midler til rådighed. Det leverandør som i den nuværende model. vil i første omgang være indtægter fra ejendoms- salg i Movia, som overføres til puljen. Puljens I efteråret 2015 har Movia gjort status over ud- størrelse meldes ud 1. maj, og ansøgningsfristen styret på alle stoppesteder i det strategiske net. vil herefter være 1. december. I 2016 er der 3,6 mil- Dette overblik er grundlaget for det videre arbejde lioner kr. til udmøntning. med en strategisk udviklings- og investeringsplan.

Stoppestederne er alt efter det daglige passager- 9.2 Stoppesteder tal blevet inddelt i fire forskellige typer. Se tabel i det strategiske net 9.1. Stoppestedernes indretning, kvalitet og informa tion om afgange og forbindelser har stor betydning Målsætning: De ikke-reklamefinansie- for passagerernes komfort, tryghed og oplevelse rede stoppesteder i det strategiske net af det samlede rejseflow. opgraderes med udgangspunkt i fire stoppestedstyper. Med Trafikselskabsloven fra 2014 har trafikselskaber fået mulighed for at eje, etablere og drive stoppesteder, der knytter sig til kollektiv trafik.

Tabel 9.1. Anbefalinger til opgradering af stoppesteder

Anbefalet udstyr

Læskærm (Ledelinjer) Digital trafik- Fast inkl. bænk information belægning Stoppestedstype Antal daglige påstigere

Knudepunkter >250 v (v) v v

Bystoppesteder 50-250 v v v

Mindre bystoppesteder 10-50 v v

Landstoppesteder <10 v

Movia har inddelt stoppestederne i det strategiske net i fire forskellige typer, med forskelligt anbefalet udstyrsniveau.

Movia – Trafikplan 2016 81/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 9.1. Behov for opgraderinger, fordelt på • Knudepunkter og store stoppesteder stoppestedstyper Når det gælder de største stoppesteder, viser opgørelserne, at der generelt er det forventede udstyr. Dog er der behov for større fokus på Antal stoppesteder digital trafikinformation i form af realtidsmo- 600 duler.

500 • Bystoppesteder For bystoppestedernes vedkommende er der 400 især brug for at investere i trafikinformation med realtidsmoduler. Passagererne bryder sig 300 ikke om usikkerhed, så realtidsvisning kan øge kvaliteten af ventetiden, især hvis der er for- 200 sinkelser. En del stop mangler også læskærme.

100 • Mindre bystoppesteder Læskærme er den mest udbredte mangel ved 0 de mindre bystop. Her vil der typisk være mere Knude- Bystop Mindre Land- ventetid på rejserne, og kundeundersøgelsen punkt bystop stop viser, at overdækkede læfaciliteter er af stor betydning for passagererne. Belægning Læskærm Digital trafikinformation • Landstoppesteder Behovet for opgradering af udstyret varierer mellem de for- Mange steder på landet mangler der belæg- skellige stoppestedstyper. Note: Registreringerne, der ligger ning ved stoppestederne. Belægning gør det til grund for opgørelserne, er foretaget fra oktober til decem- mere trygt at opholde sig ved stoppestedet, ber 2015 og medregner således ikke eventuelle ændringer og særligt ved større landeveje, hvor bussen ofte investeringer efter denne periode. Opgørelsen er i Roskilde standser i vejsiden. og Slagelse kommuner korrigeret for moduler, som er bestilt, men ikke leveret. Herudover udestår et arbejde med at gøre de stør- ste stoppesteder mere tilgængelige for personer med handicap, f.eks. ledelinjer og opmærksom- hedsfelter til gavn for synshandicappede. Anbefalingerne til udstyr er bl.a. afstemt med anbefalingerne i Movias kundeanalyse 2015. Et stoppested skal både være indrettet for alle rejsende Målsætning: Der udvikles en fælles og for passagerer med nedsat funktionsevne. standard for tilgængelighed frem mod Indretningen skal desuden være afstemt i forhold næste trafikplan i 2018. til lokale ønsker, byrummet og eventuel videre rejse i det område, stoppestedet betjener.

Status over eksisterende stoppesteder 9.3 Strategisk Registreringerne viser, at stoppestederne i dag er i udviklingsplan vidt forskellig stand, og at udstyret varierer meget på tværs af kommunerne. Der er ikke nogen tyde- Der er brug for at investere i stoppestedernes lige standarder, og passagererne oplever derfor, udstyr, hvis passagererne fremover skal møde en at venteforholdene nogle gange er gode, mens de højere og mere ensartet kvalitet på tværs af kom- andre gange er mangelfulde. Det gælder på tværs muner og regioner. af alle stoppestedstyper. Se figur 9.1. Med udgangspunkt i de anbefalede standarder for de fire stoppestedstyper vil der være behov for en

Movia – Trafikplan 2016 82/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 9.2. Behov for opgradering af stoppestedsudstyr, fordelt på vejmyndigheder

Antal stoppesteder

150

Region Hovedstaden Region Sjælland

120

0 Hillerød Frederiksberg Gribskov Rudersdal Fredensborg Tårnby Rødovre Gladsaxe Hvidovre Høje-Taastrup Frederikssund Glostrup Helsingør Lyngby-Taarbæk Hørsholm Gentofte Ballerup Herlev Dragør Halsnæs Brøndby Ishøj Albertslund Allerød Egedal Furesø Vallensbæk Slagelse Guldborgsund Næstved Køge Holbæk Kalundborg Sorø Ringsted Vordingborg Greve Roskilde Faxe Lolland Lejre Solrød Odsherred Stevns Vejdirektoratet

Vejmyndighed

Belægning Læskærm Digital trafikinformation

Behovet for opgradering af stoppesteder varierer betydeligt fra kommune til kommune. Note: Københavns Kommune er ikke repræsenteret i denne opgørelse, da kommunen i løbet af andet halvår 2016 forventes at forny udstyret ved stoppestederne. I den forbindelse indsættes bl.a. ca. 620 nye læskærme, ligesom den digitale trafikinformation ved stoppestederne vil få et markant løft.

samlet opgradering på ca. 40-50 millioner kr. for I figur 9.3 er dette eksemplificeret ved at opgøre hele Movias område. investeringsbehovet, hvis hver vejmyndighed skal opgradere de fem største stoppesteder til det Med henblik på at kunne prioritere investeringer- anbefalede niveau. ne i den enkelte kommune har Movia udarbejdet en opgørelse over investeringsbehovet fordelt på vejmyndigheder. Opgørelsen er udarbejdet ved Målsætning: Vejmyndighederne at sammenholde anbefalingerne for de enkelte prioriterer deres investeringer ud fra stoppestedstyper med registreringen af udstyr og stoppestedernes størrelse og antallet af passagertal. daglige passagerer.

Movia – Trafikplan 2016 83/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Figur 9.3. Investeringsbehov for fem største stoppesteder med manglende udstyr, kr.

Investeringsbehov*

Region Hovedstaden Region Sjælland 350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

0 Gribskov Frederiksberg Frederikssund Rudersdal Gladsaxe Herlev Helsingør Halsnæs Rødovre Egedal Dragør Fredensborg Gentofte Hørsholm Allerød Lyngby-Taarbæk Ballerup Brøndby Glostrup Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Tårnby Albertslund Ishøj Furesø Vallensbæk Vordingborg Lejre Ringsted Køge Slagelse Roskilde Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Sorø Kalundborg Solrød Odsherred Greve Holbæk Stevns Vejdirektoratet

Vejmyndighed

Det vil kræve en investering mellem 64.000 og 331.000 kr. pr. kommune at opgradere de fem største stoppesteder til det anbefalede udstyrsniveau. Note*: Opgørelsen tager ikke højde for ændringer foretaget efter december 2015 eller eventuelle fremtidige projektplaner. I nogle kommuner er der færre end fem stoppesteder med behov for opgraderinger.

En fælles indkøbsmodel skal også give kommu- 9.4 Fælles indkøb nerne mulighed for at opgradere øvrige stoppesteder og bruge de tilgængelige rammeaftaler til Målsætning: Movia udbyder og indgår ekstra tilkøb. en fælles rammeaftale for indkøb af udstyr til ikke-reklamefinansierede Det er Movias forventning, at en investeringsplan stoppesteder. og fælles rammeaftaler vil kunne sikre:

• At indkøb bliver nemmere at administrere. Den overordnede forretningsmodel vil blive base- • At forholdene ved stoppestederne bliver bedre ret på tværkommunale rammeaftaler for udstyr og mere ensartede for passagererne. til ikke-reklamefinansierede stoppesteder, hvor • At priserne på stoppestedsudstyr er konkur- Movia er kontraktholder og varetager kontraktsty- rencedygtige. ring, opfølgning m.v. • At der tilbydes forskellige udstyrsniveauer, der modsvarer forskellige behov og ambitionsni- Beslutnings- og indkøbskompetencen vil fortsat veauer. være placeret hos kommunerne, der kan vælge og indkøbe det nødvendige stoppestedsudstyr ud fra et fast sortiment i et fælles bestillingskatalog.

Movia – Trafikplan 2016 84/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5 9.5 Fælles passager- 9.6 Nye knudepunkter information i DOT efter 2019

Movias kundeundersøgelser viser, at passagerer- Etableringen af Cityringen vil skabe behov for at ne lægger stor vægt på, at skift mellem transport- optimere forholdene omkring en række trafikknu- former skal være så enkle og overskuelige som depunkter. Movia anbefaler, at der især sættes muligt. For at lette overgangene og understøtte fokus på følgende knudepunkter: det samlede rejseflow er DOT begyndt at implementere et fælles trafikinformationskoncept for • Nørrebro Station. Ud over metro og S-tog vil DSB, Metro og Movia på en række af de største stationen fremover blive betjent af +Way-linjen skiftesteder. 5C, en A-bus og et par lokale linjer. Dette forventes at gøre Nørrebro Station til Danmarks Per december 2015 er 10 centrale stationer i tredjestørste målt på passagertal. København udstyret med det fælles informations- system, der først og fremmest omfatter vejvisning • Frederiksberg Allé Station. Den kommende og ca. 100 trafikinformationsskærme. metrostation forventes at blive et centralt skiftested. Passagerer fra det vestlige og I løbet af 2016 vil det fælles koncept blive udbredt sydlige København vil kunne skifte mellem til en række knudepunkter uden for Hovedstaden højfrekvente A-busser og Cityringen. – i samarbejde med andre aktører som Banedan- mark og Rejseplanen. • Ny Carlsberg Station. Stationen vil servicere de mange fremtidige studerende og beboere Et særligt fokuspunkt i 2016 er desuden at nå til i området omkring byudviklingsområdet ved enighed med Københavns Lufthavn om et tra- Ny Carlsberg. Ud over S-tog vil stationen blive fikinformationskoncept for den kollektive trafik i betjent af højfrekvente A-busser. Terminal 3. Der er i forvejen etableret trafikinformation og billetmaskiner i bagageudleveringsom- • Trianglen. Cityringen vil sammen med den fort- rådet. sat højfrekvente busbetjening gøre Trianglen til et knudepunkt for skift mellem bus og metro. Derudover planlægger Lokaltog A/S i eget regi at opsætte fælles trafikinformationsskærme på 8 • Vibenshus Runddel. Den højklassede bus- forskellige lokalbanestationer. DOT støtter dette betjening på Den Kvikke Vej samt den nye projekt med viden og kompetencer. DOT og Lokal- metrostation vil gøre Vibenshus Runddel til et tog A/S samarbejder desuden om et system, der attraktivt skiftested for pendlere fra det nord- gør det muligt at udveksle information om akutte lige København. driftsforstyrrelser mellem vagtpladserne. Det vil ligeledes blive implementeret i 2016. Tilsvarende vil etableringen af letbanen i Ring 3 skabe behov for at understøtte omstigningsfor- • Stationer, hvor fælles trafikinformation er holdene mellem bus og letbane i en række større etableret: Flintholm, Hellerup, Hillerød, Høje knudepunkter undervejs. Næsten halvdelen af Taastrup, Køge, Københavns Hovedbanegård, letbanens passagerer vil skifte på rejsen, og gode Nørreport, Valby, Vanløse og Ørestad. skiftemuligheder vil derfor være af stor betydning. Movia er i dialog med de enkelte kommuner om de • Stationer, hvor fælles trafikinformation etab- fælles terminalforhold for bus og letbane. leres i 2016: Københavns Lufthavn, Østerport, Næstved og Nykøbing F. Målsætning: Samarbejdet med de kommuner, der er berørt af den kommende letbane, intensiveres for at sikre letbanen de bedst mulige rammer.

Movia – Trafikplan 2016 85/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Bilag

Movia – Trafikplan 2016 86/93/91 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Bilag 1: Budgetoverslag 2016-19, fordelt på kommuner og regioner

2016 2017 2018 2019 ) ) ) )

Strategisk net Tilskudsbehov kr.) (mio. (1.000 Bustimer Påstigere (mio.) Tilskudsbehov kr.) (mio. (1.000 Bustimer Påstigere (mio.) Tilskudsbehov kr.) (mio. (1.000 Bustimer Påstigere (mio.) Tilskudsbehov kr.) (mio. (1.000 Bustimer Påstigere (mio.)

REGION HOVEDSTADEN 193,1 645,2 34,9 199,9 641,9 34,5 193,3 641,9 34,6 191,0 641,9 34,7 København 118,0 708,2 60,7 108,5 690,9 61,0 94,8 683,3 61,3 86,0 683,3 61,6 Frederiksberg 21,3 123,9 9,6 23,3 123,9 9,7 22,1 123,9 9,7 21,7 123,9 9,8 Brøndby 1,0 4,7 0,3 1,0 4,7 0,3 1,0 4,7 0,3 1,0 4,7 0,3 Dragør ------Glostrup 1,4 7,5 0,5 1,5 7,5 0,5 1,5 7,5 0,5 1,4 7,5 0,5 Albertslund ------Hvidovre 6,5 30,5 2,3 7,0 30,5 2,3 6,7 30,5 2,3 6,6 30,5 2,4 Høje-Taastrup ------Rødovre 4,9 32,8 2,6 5,3 32,8 2,6 5,0 32,8 2,6 4,9 32,8 2,6 Ishøj ------Tårnby 2,9 19,6 1,9 1,5 19,7 2,1 0,7 19,7 2,2 - 19,7 2,3 Vallensbæk ------Ballerup ------Gentofte 4,4 23,4 1,7 4,7 23,4 1,7 4,5 23,4 1,7 4,4 23,4 1,8 Gladsaxe 1,2 10,5 1,0 1,3 10,5 1,0 1,2 10,5 1,0 1,1 10,5 1,0 Herlev - - - - 4,6 0,6 -0,1 6,6 0,8 -0,4 6,6 0,8 Lyngby-Taarbæk 1,2 6,7 0,4 1,3 6,7 0,4 1,2 6,7 0,4 1,2 6,7 0,4 Furesø ------Rudersdal 2,7 9,3 0,4 2,8 9,3 0,4 2,8 9,3 0,4 2,7 9,3 0,4 Egedal ------Allerød ------Fredensborg 7,1 16,3 0,7 6,4 16,3 0,7 6,3 16,3 0,7 6,3 16,3 0,7 Helsingør 2,1 7,6 0,7 2,1 7,6 0,7 2,1 7,6 0,7 2,0 7,6 0,7 Hillerød 9,1 28,6 1,9 9,4 28,6 1,9 9,1 28,6 1,9 9,0 28,6 1,9 Hørsholm 1,4 4,3 0,2 1,5 4,3 0,2 1,5 4,3 0,2 1,4 4,3 0,2 Frederikssund ------Halsnæs ------Gribskov 4,1 10,9 0,4 4,2 10,9 0,4 4,1 10,9 0,4 4,1 10,9 0,4

REGION SJÆLLAND 141,3 365,1 9,4 139,2 353,2 9,1 138,2 353,2 9,1 138,0 353,2 9,1 Greve ------Køge 22,6 61,6 2,7 24,8 63,4 2,7 24,3 63,4 2,7 24,2 63,4 2,7 Roskilde 26,4 58,7 2,6 27,3 58,8 2,6 26,8 58,8 2,6 26,8 58,8 2,6 Solrød 2,7 5,8 0,1 2,7 5,8 0,1 2,7 5,8 0,1 2,7 5,8 0,1 Stevns ------Lejre 2,9 6,3 0,1 3,0 6,3 0,1 2,9 6,3 0,1 2,9 6,3 0,1 Odsherred ------Holbæk 5,1 18,5 0,7 4,9 17,5 0,7 4,8 17,5 0,7 4,8 17,5 0,7 Kalundborg 7,7 18,4 0,4 7,5 17,8 0,4 7,5 17,8 0,4 7,5 17,8 0,4 Ringsted 4,8 19,2 0,8 5,2 19,2 0,8 5,2 19,2 0,8 5,2 19,2 0,8 Slagelse 20,4 57,7 1,7 20,9 57,7 1,7 20,8 57,7 1,7 20,8 57,7 1,7 Sorø 5,2 13,7 0,4 5,4 13,7 0,4 5,4 13,7 0,4 5,4 13,7 0,4 Faxe ------Lolland 0,6 1,3 - 0,6 1,2 - 0,6 1,2 - 0,6 1,2 - Næstved 10,2 45,0 1,6 10,3 45,7 1,6 10,2 45,7 1,6 10,2 45,7 1,6 Guldborgsund 12,7 32,8 0,7 12,5 32,2 0,7 12,4 32,2 0,7 12,4 32,2 0,7 Vordingborg 5,9 19,7 0,4 5,9 19,7 0,4 5,9 19,7 0,4 5,9 19,7 0,4

I alt 650,8 2.414,0 141,9 652,0 2.386,3 142,4 625,3 2.380,7 143,2 611,8 2.380,7 143,7

Movia – Trafikplan 2016 87/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

2016 2017 2018 2019 ) ) ) )

Øvrige linjer Tilskudsbehov kr.) (mio. (1.000 Bustimer Påstigere (mio.) Tilskudsbehov kr.) (mio. (1.000 Bustimer Påstigere (mio.) Tilskudsbehov kr.) (mio. (1.000 Bustimer Påstigere (mio.) Tilskudsbehov kr.) (mio. (1.000 Bustimer Påstigere (mio.)

REGION HOVEDSTADEN 41,6 107,1 4,6 49,0 118,8 5,3 47,7 118,8 5,3 47,3 118,8 5,3 København 171,6 402,3 18,7 176,5 402,3 18,7 172,5 402,3 18,8 171,4 402,3 18,9 Frederiksberg 19,8 43,2 1,4 19,4 43,2 1,4 19,0 43,2 1,4 18,9 43,2 1,4 Brøndby 12,3 30,0 1,1 12,7 30,0 1,1 12,5 30,0 1,1 12,4 30,0 1,1 Dragør 4,1 12,3 0,5 4,0 12,3 0,5 3,9 12,3 0,5 3,9 12,3 0,5 Glostrup 8,0 24,1 1,0 8,2 24,1 1,0 8,0 24,1 1,0 7,9 24,1 1,0 Albertslund 8,1 30,4 1,5 8,4 30,4 1,5 8,1 30,4 1,5 8,0 30,4 1,5 Hvidovre 12,6 34,0 1,4 12,8 34,0 1,4 12,5 34,0 1,4 12,4 34,0 1,4 Høje-Taastrup 16,5 44,1 1,8 17,1 44,1 1,8 16,7 44,1 1,8 16,6 44,1 1,8 Rødovre 15,2 40,5 1,6 15,6 40,5 1,6 15,2 40,5 1,6 15,2 40,5 1,6 Ishøj 3,2 8,2 0,2 3,3 8,2 0,2 3,3 8,2 0,2 3,3 8,2 0,2 Tårnby 12,9 32,7 1,2 12,5 32,7 1,2 12,2 32,7 1,2 12,1 32,7 1,2 Vallensbæk 2,5 6,9 0,2 2,6 6,9 0,2 2,6 6,9 0,2 2,6 6,9 0,2 Ballerup 20,0 49,9 1,8 18,5 46,2 1,7 18,1 46,2 1,7 18,0 46,2 1,7 Gentofte 22,6 60,2 2,5 23,5 60,2 2,5 23,0 60,2 2,5 22,8 60,2 2,5 Gladsaxe 22,7 57,0 2,0 21,7 55,4 1,9 21,3 55,4 1,9 21,2 55,4 1,9 Herlev 12,4 36,3 1,6 12,2 35,6 1,5 11,9 35,6 1,5 11,8 35,6 1,5 Lyngby-Taarbæk 25,3 56,5 2,3 26,3 56,6 2,3 25,8 56,6 2,3 25,6 56,6 2,3 Furesø 15,4 29,9 0,9 16,0 30,1 0,9 15,7 30,1 0,9 15,7 30,1 0,9 Rudersdal 28,1 56,6 2,1 26,9 55,0 2,1 26,4 55,0 2,1 26,2 55,0 2,1 Egedal 12,2 30,9 0,8 12,0 28,9 0,8 11,8 28,9 0,8 11,7 28,9 0,8 Allerød 13,2 26,8 0,9 13,2 25,9 0,8 13,0 25,9 0,8 12,9 25,9 0,8 Fredensborg 5,6 13,1 0,4 6,5 15,7 0,5 6,4 15,7 0,5 6,4 15,7 0,5 Helsingør 24,4 58,0 2,0 26,2 60,8 2,0 25,6 60,8 2,1 25,5 60,8 2,1 Hillerød 14,5 28,2 1,0 14,0 28,9 1,0 13,7 28,9 1,0 13,7 28,9 1,0 Hørsholm 9,1 22,5 0,7 9,7 22,9 0,7 9,5 22,9 0,7 9,4 22,9 0,7 Frederikssund 19,2 36,9 0,7 19,7 36,6 0,7 19,4 36,6 0,8 19,3 36,6 0,8 Halsnæs 4,6 10,9 0,3 4,8 11,4 0,3 4,7 11,4 0,3 4,6 11,4 0,3 Gribskov 11,5 19,0 0,2 11,9 19,1 0,2 11,7 19,1 0,2 11,7 19,1 0,2

REGION SJÆLLAND 11,0 26,4 0,6 11,9 27,1 0,6 11,7 27,1 0,6 11,7 27,1 0,6 Greve 11,2 24,0 0,7 11,6 24,0 0,7 11,4 24,0 0,7 11,3 24,0 0,7 Køge 11,2 20,4 0,3 12,9 22,4 0,3 12,8 22,4 0,3 12,7 22,4 0,3 Roskilde 19,0 39,1 0,9 19,7 39,1 0,9 19,4 39,1 0,9 19,4 39,1 0,9 Solrød 0,7 1,4 0,02 0,7 1,4 0,02 0,7 1,4 0,02 0,7 1,4 0,02 Stevns 8,8 17,1 0,3 14,4 24,2 0,3 14,2 24,2 0,3 14,2 24,2 0,3 Lejre 15,4 31,2 0,6 15,9 31,1 0,6 15,7 31,1 0,6 15,6 31,1 0,6 Odsherred 17,4 33,9 0,5 17,5 33,9 0,5 17,5 33,9 0,5 17,5 33,9 0,5 Holbæk 20,0 39,2 0,9 19,2 37,0 0,9 19,1 37,0 0,9 19,1 37,0 0,9 Kalundborg 23,4 42,1 0,7 23,7 42,1 0,7 23,6 42,1 0,7 23,6 42,1 0,7 Ringsted 11,8 20,1 0,4 12,0 20,1 0,4 12,0 20,1 0,4 12,0 20,1 0,4 Slagelse 13,9 26,2 0,6 14,2 26,2 0,6 14,1 26,2 0,6 14,1 26,2 0,6 Sorø 5,8 9,5 0,2 5,6 9,0 0,2 5,6 9,0 0,2 5,6 9,0 0,2 Faxe 10,1 14,4 0,2 10,0 14,1 0,2 9,9 14,1 0,2 9,9 14,1 0,2 Lolland 36,2 62,8 0,9 31,9 53,9 0,8 31,8 53,9 0,8 31,8 53,9 0,8 Næstved 22,5 32,7 0,6 23,1 33,2 0,6 23,0 33,2 0,6 23,0 33,2 0,6 Guldborgsund 7,0 14,0 0,2 7,2 14,4 0,2 7,2 14,4 0,2 7,2 14,4 0,2 Vordingborg 15,6 31,0 0,4 15,7 31,7 0,5 15,6 31,6 0,5 15,6 31,6 0,5

I alt 850,2 1.894,0 64,6 872,3 1.901,8 65,2 857,5 1.901,8 65,4 853,8 1.901,8 65,7

Movia – Trafikplan 2016 88/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

2016 2017 2018 2019 ) ) ) )

I alt Tilskudsbehov kr.) (mio. (1.000 Bustimer Påstigere (mio.) Tilskudsbehov kr.) (mio. (1.000 Bustimer Påstigere (mio.) Tilskudsbehov kr.) (mio. (1.000 Bustimer Påstigere (mio.) Tilskudsbehov kr.) (mio. (1.000 Bustimer Påstigere (mio.)

REGION HOVEDSTADEN 234,7 752,3 39,5 248,9 760,6 39,8 241,0 760,6 39,8 238,3 760,6 40,0 København 302,2 1.110,5 79,3 298,0 1.093,2 79,7 280,0 1.085,6 80,1 270,0 1.085,6 80,5 Frederiksberg 45,7 167,1 11,1 47,0 167,1 11,1 45,2 167,1 11,1 44,6 167,1 11,2 Brøndby 15,3 34,7 1,4 15,8 34,7 1,4 15,4 34,7 1,4 15,3 34,7 1,4 Dragør 5,0 12,3 0,5 4,9 12,3 0,5 4,7 12,3 0,5 4,7 12,3 0,5 Glostrup 10,8 31,6 1,5 11,1 31,6 1,5 10,8 31,6 1,5 10,7 31,6 1,5 Albertslund 9,8 30,4 1,5 10,2 30,4 1,5 9,8 30,4 1,5 9,7 30,4 1,5 Hvidovre 23,3 64,5 3,7 23,9 64,5 3,7 23,2 64,5 3,7 22,9 64,5 3,7 Høje-Taastrup 19,7 44,1 1,8 20,3 44,1 1,8 19,8 44,1 1,8 19,6 44,1 1,8 Rødovre 21,9 73,3 4,1 22,7 73,3 4,1 22,0 73,3 4,2 21,8 73,3 4,2 Ishøj 4,7 8,2 0,2 4,8 8,2 0,2 4,7 8,2 0,2 4,7 8,2 0,2 Tårnby 18,2 52,4 3,1 16,4 52,4 3,4 15,3 52,5 3,5 14,5 52,5 3,5 Vallensbæk 3,5 6,9 0,2 3,6 6,9 0,2 3,5 6,9 0,2 3,5 6,9 0,2 Ballerup 22,9 49,9 1,8 21,3 46,2 1,7 20,8 46,2 1,7 20,6 46,2 1,7 Gentofte 32,9 83,6 4,2 34,0 83,6 4,2 33,1 83,6 4,2 32,7 83,6 4,2 Gladsaxe 27,6 67,5 3,0 26,9 65,9 2,9 26,1 65,9 2,9 25,9 65,9 3,0 Herlev 14,1 36,3 1,6 14,1 40,2 2,1 13,5 42,2 2,4 13,1 42,2 2,4 Lyngby-Taarbæk 29,8 63,2 2,7 31,0 63,3 2,7 30,3 63,3 2,7 30,0 63,3 2,7 Furesø 17,8 29,9 0,9 18,5 30,1 0,9 18,1 30,1 0,9 18,0 30,1 0,9 Rudersdal 34,2 65,9 2,5 33,1 64,3 2,5 32,3 64,3 2,5 32,0 64,3 2,5 Egedal 14,9 30,9 0,8 14,7 28,9 0,8 14,3 28,9 0,8 14,2 28,9 0,8 Allerød 14,8 26,8 0,9 14,8 25,9 0,8 14,5 25,9 0,8 14,4 25,9 0,8 Fredensborg 15,1 29,4 1,1 15,4 32,1 1,2 15,0 32,1 1,2 14,9 32,1 1,2 Helsingør 30,5 65,7 2,7 32,3 68,4 2,7 31,4 68,4 2,7 31,1 68,4 2,7 Hillerød 26,7 56,8 2,9 26,6 57,6 2,9 25,9 57,6 2,9 25,6 57,6 2,9 Hørsholm 12,1 26,8 0,9 12,7 27,3 0,9 12,4 27,3 0,9 12,3 27,3 0,9 Frederikssund 22,0 36,9 0,7 22,6 36,6 0,7 22,1 36,6 0,8 21,9 36,6 0,8 Halsnæs 6,6 10,9 0,3 6,8 11,4 0,3 6,6 11,4 0,3 6,5 11,4 0,3 Gribskov 18,2 29,9 0,6 18,8 29,9 0,6 18,3 29,9 0,6 18,2 29,9 0,6

REGION SJÆLLAND 152,3 391,4 10,0 151,0 380,2 9,7 149,9 380,2 9,7 149,7 380,2 9,7 Greve 12,1 24,0 0,7 12,5 24,0 0,7 12,3 24,0 0,7 12,2 24,0 0,7 Køge 34,7 82,0 3,0 38,6 85,8 3,0 37,9 85,8 3,0 37,8 85,8 3,0 Roskilde 46,9 97,8 3,5 48,6 97,9 3,5 47,8 97,9 3,5 47,7 97,9 3,5 Solrød 3,7 7,3 0,2 3,8 7,3 0,2 3,8 7,3 0,2 3,8 7,3 0,2 Stevns 9,2 17,1 0,3 14,7 24,2 0,3 14,6 24,2 0,3 14,5 24,2 0,3 Lejre 18,6 37,6 0,8 19,2 37,5 0,7 19,0 37,5 0,7 18,9 37,5 0,7 Odsherred 17,9 33,9 0,5 18,1 33,9 0,5 18,0 33,9 0,5 18,0 33,9 0,5 Holbæk 26,2 57,7 1,5 25,2 54,5 1,6 25,1 54,5 1,6 25,1 54,5 1,6 Kalundborg 31,8 60,6 1,2 32,0 59,9 1,2 31,9 59,9 1,2 31,9 59,9 1,2 Ringsted 17,2 39,4 1,3 17,8 39,4 1,3 17,8 39,4 1,3 17,8 39,4 1,3 Slagelse 35,5 83,9 2,3 36,3 83,9 2,3 36,2 83,9 2,3 36,2 83,9 2,3 Sorø 11,5 23,2 0,5 11,5 22,7 0,5 11,5 22,7 0,5 11,5 22,7 0,5 Faxe 10,8 14,4 0,2 10,6 14,1 0,2 10,6 14,1 0,2 10,6 14,1 0,2 Lolland 37,6 64,1 0,9 33,2 55,1 0,9 33,1 55,1 0,9 33,1 55,1 0,9 Næstved 34,0 77,8 2,2 34,7 78,9 2,2 34,6 78,9 2,2 34,6 78,9 2,2 Guldborgsund 20,9 46,7 0,9 21,0 46,6 0,9 20,7 46,6 0,9 20,7 46,6 0,9 Vordingborg 22,4 50,7 0,9 22,4 51,4 0,9 22,3 51,3 0,9 22,3 51,3 0,9

I alt 1.598,2 4.308,0 206,5 1.622,5 4.288,1 207,5 1.577,1 4.282,5 208,6 1.558,1 4.282,5 209,4

Movia – Trafikplan 2016 89/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Bilag 2: Årlige kommunale og regionale merudgifter i det fossilfrie scenarie

Direkte operatørudgifter

Mio. kr. (2016-priser) 2016 2030 Difference

REGION HOVEDSTADEN 544,4 563,5 19,1 København 695,6 719,9 24,3 Frederiksberg 99,6 103,1 3,5 Brøndby 23,9 24,8 0,8 Dragør 8,7 9,0 0,3 Glostrup 19,4 20,1 0,7 Albertslund 20,0 20,7 0,7 Hvidovre 43,3 44,8 1,5 Høje-Taastrup 34,4 35,6 1,2 Rødovre 42,7 44,2 1,5 Ishøj 7,7 8,0 0,3 Tårnby 36,5 37,7 1,3 Vallensbæk 5,8 6,0 0,2 Ballerup 36,6 37,8 1,3 Gentofte 56,6 58,6 2,0 Gladsaxe 46,0 47,6 1,6 Herlev 25,2 26,1 0,9 Lyngby-Taarbæk 48,8 50,5 1,7 Furesø 25,1 26,0 0,9 Rudersdal 54,1 56,0 1,9 Egedal 23,3 24,1 0,8 Allerød 21,8 22,5 0,8 Fredensborg 25,2 26,1 0,9 Helsingør 52,6 54,5 1,9 Hillerød 47,0 48,6 1,6 Hørsholm 19,2 19,9 0,7 Frederikssund 31,4 32,5 1,1 Halsnæs 11,2 11,6 0,4 Gribskov 27,0 27,9 0,9

REGION SJÆLLAND 255,2 264,1 8,9 Note 1: Tabellen viser de direkte operatørudgifter, dvs. Greve 16,4 16,9 0,6 kontraktbetaling til operatørerne eksklusive ekstrakørsel, Køge 53,0 54,8 1,8 bod/bonus m.v. Der er altså ikke modregnet billetindtæg- Roskilde 68,2 70,6 2,4 Solrød 4,9 5,0 0,2 ter. Billetindtægterne forventes ikke påvirket af bussernes Stevns 11,1 11,5 0,4 miljøstandard. Udgiftsændringen vil derfor slå fuldt igennem Lejre 24,5 25,3 0,8 på tilskudsbehovet. Odsherred 21,0 21,8 0,8 Holbæk 38,5 39,8 1,4 Kalundborg 39,8 41,1 1,4 Note til tabeller på forrige sider: Budgetoverslaget er for Ringsted 26,6 27,5 1,0 Slagelse 54,9 56,8 1,9 2016 baseret på estimat 2, 2016, mens 2017-19 er baseret på Sorø 15,6 16,1 0,6 budget 2017 (1. behandling). Tal for 2016 er på 2016-niveau, Faxe 12,4 12,8 0,4 mens efterfølgende år er på 2017-niveau. 2019-tallene ved- Lolland 44,7 46,3 1,6 rører situationen før åbningen af Cityringen. Note 2: Tabel- Næstved 56,7 58,7 2,0 lerne for ”det strategiske net” og ”øvrige linjer” indeholder Guldborgsund 31,0 32,0 1,1 kun omkostninger for linjer, der rent faktisk betjener den Vordingborg 31,7 32,9 1,1 pågældende kommune. 20 pct.-bidraget til linjer, der kører i Movia i alt 2.939,1 3.042,0 102,9 flere kommuner, indgår kun i tabellen ”I alt”.

Movia – Trafikplan 2016 90/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Bilag 3: Linjeføringer i det strategiske net i Hovedstaden efter 2019

Linje 1A: Hellerup Station – Avedøre Station / Linje 6A: Buddinge Station / Emdrup Torv – Hvidovre Hospital Nørreport Station Linjen betjener følgende knudepunkter: Avedøre Linjen betjener følgende knudepunkter: Bispe- Station, Ny Ellebjerg Station, Carlsberg Station, bjerg Station, Skjold Plads Station og Rigshospi- Enghave Plads Station, Rigshospitalet, Trianglen, talet. Poul Henningsens Plads Station og Svanemøllen Station. Linjen sikrer forbindelse fra Gladsaxe- og Bispe- bjerg-områderne til Ringbanen og Cityringen, Linjen giver således forbindelse til samtlige S- ligesom linjen giver forbindelse fra Rigshospitalet togsgrene, den kommende København-Ringsted- til Ringbanen, Cityringen og det centrale Køben- forbindelse og Cityringen. Linjen sikrer oprethol- havn – og dermed til alle øvrige S-banegrene og delse af en nord-syd-forbindelse i den østlige del Metroen. af Frederiksberg og Nørrebro, den forbliver en central buslinje på det ydre Østerbro, og endelig Linje 7A: Rødovre Centrum – Ny Ellebjerg knytter den det centrale Hvidovre og Folehaven- Station kvarteret sammen med en lang række baneforbin- Linjen betjener følgende knudepunkter: Ålholm delser. Station, Zoologisk Have, Frederiksberg Allé Station, Hovedbanegården, Fisketorvet, Mozarts Linje 2A: Tingbjerg – Refshaleøen Plads og Sjælør Station. Linjen betjener følgende knudepunkter: Brønshøj Torv, Grøndal Station, Aksel Møllers Have Station, Linjen sikrer forbindelse fra Rødovre til Cityringen, Forum Station, Rådhuspladsen, Hovedbanegår- den opretholder en øst-vest-forbindelse igen- den, Gammel Strand Station og Christianshavns nem det sydlige Frederiksberg med forbindelse Station. til Ringbanen, Cityringen og det centrale Køben- havn, og den giver en højklasset forbindelse fra Linjen giver således forbindelse fra Tingbjerg og Teglholm-/Sluseholmområdet og det ”gamle” Brønshøj til Ringbanen (S-toget fra Hellerup, over Sydhavnen til det centrale København. Derudover Flintholm til Ny Ellebjerg), Cityringen og Metroen, opretholder den en direkte buslinje mellem det den etablerer en højklasset forbindelse fra Refs- centrale København og Zoologisk Have, og skaber haleøen og Margretheholmen til Metroen og Indre forbindelse herfra til Cityringen. By, og endelig opretholder den en øst-vest-forbindelse gennem det nordlige Frederiksberg med Linje 8A: Friheden Station – forbindelse til Ringbanen, Cityringen og Metroen. Buddinge Station / Emdrup Torv Linjen betjener følgende knudepunkter: Nørrebro Linje 5C: Ballerup Station / Herlev Hospital – Station, Fasanvej Station og Valby Station. Sundbyvester Plads / Lufthavnen Linjen betjener følgende knudepunkter: Malmpar- Linjen opretholder forbindelse fra Hvidovre/Fri- ken Station, Husum Torv, Nørrebro Station, Nør- heden til Valby og dermed regionaltogene samt report Station, Rådhuspladsen, Hovedbanegården S-togsgrenene til Frederikssund og Høje Taastrup. og Amagerbro Station. Linjen sikrer en nord-syd-forbindelse i det vestlige Frederiksberg med forbindelse til Metroen, City- Linjen sikrer opretholdelse af højklasset bus- ringen og flere S-togsgrene. Linjen giver centrale forbindelse i Frederikssundsvej-Nørrebrogade- dele af Gladsaxe, inkl. Høje Gladsaxe, samt dele korridoren helt fra Ballerup til City med forbin- af Københavns Nordvestkvarter forbindelse til delse til Cityringen og Ringbanen. Ligeledes sikrer Cityringen og Ringbanen. linjen opretholdelse af en højklasset nord-syd- forbindelse på det centrale Amager mellem de to metrogrene.

Movia – Trafikplan 2016 91/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Linje 9A: Glostrup Station – Valbyparken videre linje 5C på det centrale Amager mellem Linjen betjener følgende knudepunkter: Rødovre metrogrenene. Endelig sikrer linjen forbindelse fra Centrum, Vanløse Station, Flintholm Station, centrale dele af Dragør Kommune til Lufthavnsto- Frederiksberg Station, Carlsberg Station, Sydhavn get, Metroen og det centrale København. Station og Mozarts Plads. Linje 300S: Nærum Station / Lyngby Station Linjen giver forbindelse fra Glostrup og Rødovre til – Glostrup Station / Ishøj Station (uændret Ringbanen, S-togsgrenen til Frederikssund samt linjeføring) Metroen. Linjen giver dele af det centrale Frede- Linjen betjener følgende knudepunkter: DTU, Bud- riksberg, Vesterbro og Sydhavnen forbindelse til dinge Station, Herlev Hospital, Herlev Station og Cityringen og flere S-togsgrene. Glostrup Hospital.

Linje 150S: Kokkedal Station / Gammel Holte Linjen betjener Ring 3-korridoren. Den skaber for- – Nørreport Station (uændret linjeføring) bindelse mellem boliger og arbejdspladser langs Linjen betjener følgende knudepunkter: DTU, Ring 3 og S-togsgrenene. Ryparken Station, Vibenshus Runddel Station og Rigshospitalet. Linje 400S: Lyngby Station – Ishøj Station / Hundige Station (uændret linjeføring) Linjen giver forbindelse til det centrale Køben- Linjen betjener følgende knudepunkter: Bagsværd havn, Ringbanen og Cityringen fra området nord Station, Ballerup Station, Høje Taastrup Station for København mellem S-togsgrenen til Hillerød og City 2. og Kystbanen. Linjen giver hurtige forbindelser til DTU og Rigshospitalet fra såvel det centrale Linjen betjener Ring 4-korridoren. Den skaber for- København som nordfra. bindelse fra boliger og arbejdspladser langs Ring 4 til S-togsgrenene, regionaltog og IC-tog. Linje 200S: Avedøre Holme / Friheden Station – Buddinge Station Linje 500S: Kokkedal Station – Linjen betjener følgende knudepunkter: Hvidovre Ørestad Station Hospital, Rødovre Station, Rødovre Centrum, Hu- Linjen betjener følgende knudepunkter: Birkerød sum Station, Husum Torv og Gladsaxe Trafikplads. Station, Værløse Station, Ballerup Station, Glo- strup Hospital, Glostrup Station, Brøndby Strand Linjen giver Avedøre Holme forbindelse til S- Station og Avedøre Holme. togsnettet og forbinder Hvidovre Hospital med S-togsgrenene til Køge og Høje Taastrup. Linjen Linjen skaber forbindelse mellem boliger og ar- sikrer god busbetjening i ”Ring 2½”, herunder Hu- bejdspladser i en lang række bysamfund på tværs sum Torv og Rødovre Centrum, med forbindelse til af S-togslinjerne, Kystbanen og Lufthavnstoget. S-togsgrenene til Høje Taastrup og Frederikssund. Linje 600S: Hillerød Station – Hundige Station Linje 250S: Bagsværd Station / Gladsaxe (uændret linjeføring) Trafikplads – Dragør Stationsplads Linjen betjener følgende knudepunkter: Gørløse Linjen betjener følgende knudepunkter: Nørre- Station, Slangerup Rutebilstation, Ølstykke Sta- bro Station, Forum Station, Hovedbanegården, tion, Jyllingecentret, Roskilde Station og Hundige Amagerbro Station, Sundbyvester Plads og Tårnby Station. Station. Linjen skaber forbindelse mellem boliger og ar- Linjen giver en hurtig og direkte forbindelse fra bejdspladser i en lang række bysamfund i ”Ring 6” såvel Ringbanen, Cityringen og Metroen som Kø- på tværs af S-togsgrenene til Hillerød, Frederiks- benhavns centrum til de centrale dele af Gladsaxe sund og Køge, regionaltog og IC-tog. mellem S-togsgrenene – et område, der huser mange store arbejdspladser. Linjen supplerer linje 5C som forbindelse mellem Nordvestkvarteret, Cityringen og Ringbanen. Linjen supplerer end-

Movia – Trafikplan 2016 92/93 Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 08 / Bilag 5

Movia – Trafikplan 2016 Januar 2017

Tekst: Movia Redaktion: Kalle Jørgensen Layout: Karen Krarup Foto: Ulrik Jantzen/Movia

ISBN: 978-87-999369-0-8 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4

Trafikplan 2016 – kort fortalt Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4 Forord

Mobilitet er vigtig for hele samfundet. Den er en forudsætning for økonomisk vækst, for en effektiv offentlig sektor og for, at vi alle har bevægelses friheden til at leve det liv, vi gerne vil. Derfor er et velfungerende trafiksystem en grundlæggende del af den velfærd, som kommunerne og regionerne leverer til borgerne.

Vilkårene for at løse denne opgave varierer meget i det geografiske område, Movia betjener. Nogle steder bor borgerne stadigt tættere. Det skaber øget efterspørgsel efter gode mobilitetsløsninger, som kan være ressourcekrævende at etablere.

Andre steder bliver borgerne færre. Her er udfor dringen at opretholde et tilstrækkeligt service niveau inden for realistiske økonomiske rammer.

Kommunerne og regionerne på Sjælland og øerne bruger hvert år knap 3 milliarder kr. på at skabe effektiv og sammenhængende kollektiv transport i form af busser, lokalbaner og Flextrafik – i by og på land. Som kommunernes og regionernes trafikselskab skal Movia bidrage til at sikre den maksimale samfundsmæssige værdi af denne investering.

2 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4

Samarbejde mellem kommuner, regioner, andre Klima og miljø indgår som et vigtigt element. aktører og Movia er en forudsætning for at levere Planen anviser, hvordan kommuner og regioner en sammenhængende kollektiv trafikbetjening, kan arbejde videre mod en betydeligt grønnere der imødekommer lokale behov og sikrer høj mobi bustrafik de næste 15 år under hensyn til de øko litet på tværs af kommune- og regionsgrænser i nomiske rammer. hele Movias område. Trafikplan 2016 er blevet til i løbende dialog med Betingelserne for samarbejdet ændrer sig løben politikere og fagpersoner i kommuner og regioner. de. Borgernes samlede transportbehov vokser, stigende miljø- og trængselsproblemer kalder på Dette hæfte giver et kort overblik over de vigtigste nye løsninger, og investeringer i banenettet stiller målsætninger og indsatsområder i planen. Hele krav om tilpasninger af busnettet. Samtidig er de planen kan downloades på Movias hjemmeside, økonomiske rammer stramme. moviatrafik.dk.

Trafikplan 2016 sætter en fælles ramme og beskriver hovedlinjerne i Movias strategiske Thomas Gyldal Petersen, formand udviklingsarbejde i de kommende år. Det tager Per Hovmand, næstformand afsæt i kommunernes og regionernes ønske om at udnytte ressourcerne i den kollektive trafik så effektivt som muligt. Planen viser, hvor ressour cerne kan bruges bedst i det nuværende system. Den anviser, hvordan bussystemet mest hensigts mæssigt tilpasses de kommende, nye baneanlæg, og den peger på, hvor det på en række områder kan være klogt at investere for at understøtte den mobilitet, samfundet kan opnå gennem den lokale og regionale kollektive trafik.

Thomas Gyldal Per Hovmand, Petersen, formand næstformand

3 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4 Det strategiske net

Det strategiske net er rygraden i den kollektive forbedringer gennem optimering af ruteføringer, trafik i Movias område. Nettet består af tog, metro frekvens, skifteforhold, fremkommelighed osv. Og og udvalgte buslinjer. Movias del af nettet om det er her, flest mulige passagerer får glæde af fatter lokalbanerne og de vigtigste buslinjer, der forbedringerne. binder den lokale trafikbetjening sammen med det overordnede net af jernbaner, S-tog og metro. Frem mod 2020 vil de overordnede ændringer i det strategiske net først og fremmest sigte på at sikre De 10 lokalbaner og 81 buslinjer, der indgår i det et godt samspil mellem busserne og den kom strategiske net, udgør blot en femtedel af alle mende forbedrede tog- og metrobetjening. Movias linjer, men tegner sig for godt 70 pct. af passagererne og knap 60 pct. af køreplantimerne. I Region Sjælland giver etableringen af Ringsted Derfor bør en stor del af udviklingsaktiviteterne i banen og den nye Køge Nord Station i 2018 grund kommuner, regioner og Movia rettes mod linjerne lag for at opgradere en række linjer i det strate i det strategiske net. Det er her, der er størst giske net. Ved at øge frekvensen på relevante potentiale for effektivitets- og produktivitets buslinjer, så der sikres busforbindelse til alle tog i de store knudepunkter, kan busserne høste en potentiel passagergevinst.

I Region Hovedstaden vil der på kort sigt være begrænset behov for justeringer i det strategiske net. Men fra 2019 og frem vil udbygningen af me troen med Cityringen styrke den kollektive trafik betydeligt. Cityringen påvirker samtidig rammerne for den kollektive trafik i og omkring central kommunerne. Den vil som udgangspunkt med føre en årlig overflytning af i størrelsesordenen 40 m illioner passagerer fra bus til metro, idet Metroen overtager betjeningen på en række af de mest passagertunge strækninger i København.

4 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4

Det strategiske net i Region Hovedstaden efter 2019

400S 150S

400S

250S

300S 8A 6A

250S

200S

400S

1A 250S

150S 5C 5C

8A 5C

2A 250S

5C 6A 1A

150S 300S 200S 9A 8A 400S 2A 250S

500S 9A 9A 1A 2A

7A 5C 9A

400S 1A 9A 1A

500S 300S 7A

8A 250S

7A 9A 1A 200S

8A 500S

400S

500S

200S 300S

400S 250S

600S

5 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4

Det betyder, at der allerede nu, med Trafikplan 2016, skal træffes vigtige beslutninger om, hvor dan det strategiske net skal se ud efter 2019. Det er en stor opgave at tilpasse busnettet til Cityrin gen på en måde, der på én gang udnytter res sourcerne effektivt, giver passagererne den bedst mulige samlede trafikbetjening og er økonomisk tilfredsstillende for kommuner og regioner. Ikke mindst behovet for at kunne indgå fordelagtige kontrakter om busdriften efter 2019 gør det vigtigt at fastlægge fremtidens strategiske net, i god tid inden Cityringen åbner.

Movia har i samarbejde med de berørte kommu ner og Region Hovedstaden udarbejdet et forslag til indretningen af det strategiske net i Region Hovedstaden efter 2019. Forslaget sikrer et godt samspil mellem bus og metro inden for de økono miske rammer for busdriften – og tager samtidig hensyn til passagerernes behov for genkendelig hed og gennemskuelighed.

Med afsæt i forslaget til fremtidens strategiske net vil Movia og de enkelte kommuner i 2017 ar bejde med at planlægge ruteføringen i det øvrige net, så der samlet set sikres den bedst mulige busbetjening.

6 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4 Nye produktivitetsmål

Der er brug for, at flere borgere benytter den I de kommende år vil store baneinvesteringer kollektive trafik – både af hensyn til samfunds indebære, at busserne kommer til at afgive mange økonomien, mobiliteten og miljøet. Samlet vækst i passagerer til andre kollektive transportformer. den kollektive transport er dog ikke ensbetydende Alene udbygningen af Metroen forventes at redu med flere passagerer i busser og lokalbaner. cere bussernes passagertal med ca. 40 millioner

Produktivitets- og effektivitetsmål 2019 (2016-priser)

Strategisk busnet Strategisk busnet Øvrige busnet Øvrige busnet 2016 2019 2016 2019 (Påstigere/ (Påstigere/ (Tilskud/ (Tilskud/ bustime) bustime) påstiger) påstiger)

Region Hovedstaden 72 73 12 kr. 12 kr.

Regionale busser 54 58 6 kr. 6 kr. Central 86 84 11 kr. 12 kr. Omegn 81 84 11 kr. 10 kr. København Nord (KKN) 73 75 13 kr. 13 kr. Nord 59 59 19 kr. 20 kr.

Region Sjælland 29 30 29 kr. 29 kr.

Regionale busser 26 26 18 kr. 18 kr. Øst 41 43 25 kr. 25 kr. Vest 30 32 29 kr. 29 kr. Syd 27 28 37 kr. 37 kr.

Movia anbefaler, at der fastsættes produktivitets- og effektivitetsmål for de enkelte områder og regioner frem mod 2019. Note: Den nøjagtige sammensætning af kommunegrupperne fremgår af figur 1.3 på side 11 i Trafikplan 2016.

7 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4

årligt, idet den nye Cityring overtager betjeningen I det strategiske net anbefaler Movia at fokusere på nogle af de mest passagertunge strækninger. på en høj udnyttelse af bustimerne. Det vil sige, at passagerer pr. bustime bliver det centrale mål. Uanset passagertallet er det vigtigt at fastholde produktiviteten på et højt niveau for at sikre, at I det øvrige busnet, der løser en offentlig service busdriften er økonomisk holdbar. opgave i bredere forstand, foreslås i stedet at fokusere på omkostningseffektivitet. Det vil sige, Udgifterne pr. passager er som udgangspunkt at tilskud pr. påstiger gøres til det centrale mål. betydeligt lavere i det strategiske net end i det øvrige net. Derfor anbefaler Movia, at der fastsæt I den løbende opfølgning vil begge måltal blive tes separate mål for effektiviteten i de to dele af opgjort for både det strategiske net og det øvrige nettet. net.

8 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4 Klima og miljø

En kollektiv trafik, der svarer til efterspørgslen, er Movias CO2-udledning, målsætninger og faktisk mere miljøvenlig end privatbilismen og yder der udvikling med et vigtigt bidrag til at nedbringe samfundets samlede klima- og miljøbelastning. Gram pr. kørt km. Indeks 2008=100

Movia har siden 2008 nedbragt bussernes udled 100 ning af CO2 betragteligt. Det reduktionsmål på 29 pct., der blev fastlagt i Trafikplan 2013, blev 80 allerede nået i 2015.

60 Movia foreslår at fortsætte den grønne omstilling og gøre busdriften helt fossilfri i 2030. Samtidig 40 sættes nye, ambitiøse mål for yderligere reduktion af NOX- og partikeludledningen samt for støj 20 niveauet i og uden for busserne.

Fossilfriheden skal opnås ved at stille krav om 0 2008 2015 2020 2025 2030 nul-udledning af CO2 i de løbende udbud fra og med december 2018. På kort sigt forventes opera tørerne primært at opfylde kravet ved at erstatte CO2- Målsætning i Målsætning traditionel diesel med syntetisk biodiesel. Senere udledning nulscenariet i det fossilfri forudses drivmidler som biogas, el og brint at 2008-15 scenarie komme til at spille en stigende rolle.

Siden 2008 har Movia nedbragt CO2-udledningen med 29 pct. Fokus på omkostningerne Målet om fossilfrihed kan som udgangspunkt øge omkostningerne for kommuner og regioner. Derfor skal der fra udbud til udbud gennemføres en dialog med de involverede kommuner og regioner

9 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4 om mulighederne for finansiering af den aktuelle Omstillingen til fossilfrihed vurderes ikke isoleret nettoudgift. set at øge antallet af passagerer. Men den kan bidrage positivt til passagerernes transportople Fremskrivninger viser dog, at meromkostningerne velse, øge kundeloyaliteten og styrke den samlede ligger inden for den usikkerhedsmargen, der under kollektive trafiks omdømme. alle omstændigheder knytter sig til det fremtidige udgiftsniveau – dels på grund af løbende effekti viseringer, dels fordi udviklingen i lønniveau, rente og brændstofpriser ikke kan forudsiges præcist.

10 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4 Fremkommelighed og mobilitet

Movia ønsker at bidrage aktivt til at styrke den +Way er et buskoncept, hvor trafikken i videst samlede mobilitet i samfundet. Det er en vigtig muligt omfang afvikles på bussernes præmisser. betingelse for at sikre udvikling og vækst i kom Det er både mere klimavenligt og mere lønsomt, muner og regioner. og forbedrer samtidig rejseoplevelsen for passa gererne. Trængselsproblemer i og omkring de største byer – ikke mindst i hovedstadsområdet – kræver fæl I april 2017 etableres den første fuldt implemen les løsninger på tværs af trafikselskaber, trans terede +Way-linje, linje 5C mellem Herlev Hospital portformer og administrative skel. og Københavns Lufthavn via Nørrebro, City og Amager. Linje 5C bliver 100 pct. fossilfri. Fremkommelighed Tiltag, der øger bussernes fremkommelighed – Movia har i Trafikplan 2016 udarbejdet et udspil til dvs. sikrer hurtigere og mere regelmæssig drift – et egentligt +Way-net for hovedstadsområdet. Det kan ikke bare øge mobiliteten, men også kunde kan, når Cityringen og senere Letbanen i Ring 3 er tilfredsheden og driftsøkonomien i den kollektive etableret, knytte de nye baneprojekter sammen trafik. med den øvrige kollektive trafik.

Københavns Kommune gennemfører fremkom I Region Sjælland arbejdes der med udvikling af melighedstiltag på nogle af de vigtigste og mest +Way-løsninger i Køge og Roskilde. passagertunge ruter, bl.a. på linje 5A, 350S, 3A og 6A. Andre initiativer er undervejs i Hillerød, Køge, Lokale og tværgående mobilitetsløsninger Roskilde og Slagelse samt på en række regionale Movia leverer faglig rådgivning og sparring på mo linjer i hovedstaden. bilitetsområdet i stadig flere kommuner.

De kommende år vil en stor del af Movias frem Movia hjælper med at tænke bedre sammenhæng kommelighedsarbejde handle om at implementere i det samlede transporttilbud ind i kommune- og +Way-løsninger i og uden for København. lokalplaner samt udvikle særlige mobilitetsplaner.

11 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4

Hermed sammenkædes trafikale hensyn med I disse områder er kollektiv transport en vigtig andre målsætninger, f.eks. på det erhvervs-, miljø- del af den kommunale og regionale velfærd, som eller sundhedspolitiske område. skal bidrage til at fastholde og udvikle levende lokalsamfund, hvor det er attraktivt at arbejde og Movia arbejder sammen med kommuner og bosætte sig. erhvervsvirksomheder på at skabe god tilgænge lighed til kommunale erhvervsområder og lokale Men passagergrundlaget er væsentlig mindre end arbejdspladser. Det sker bl.a. gennem lokale i byerne, og det gør busdriften relativt omkost mobilitetsnetværk, hvor virksomhederne og kom ningstung. munen sammen udvikler lokale løsninger – såsom cykelparkering, let adgang til busstop eller infor Det betyder, at der er brug for at styrke driften på mationstiltag – der gør det lettere for de ansatte de strækninger, der knytter de lokale linjer sam at vælge bilen fra. Det er med til at fastholde og men med stationer og andre knudepunkter, så den tiltrække virksomheder, medarbejdere og borgere. kollektive trafik bliver attraktiv for passagerer, der rejser på tværs af kommune- og regionsgrænser. Busdrift i tyndt befolkede områder På de øvrige strækninger, der primært tilgodeser lo I de tyndt befolkede områder på Sjælland og øer kale behov, kan det derimod være relevant at over ne er det en særlig udfordring at sikre et tilstræk veje alternativer til ordinær rutedrift – f.eks. Flextur keligt serviceniveau i det kollektive trafiktilbud til eller Kommunebus. Det kan samlet set give et mere borgerne. fleksibelt, økonomisk bæredygtigt og attraktivt transporttilbud til borgerne. Se også side 16.

Grundelementerne i +Way

• +Sporet er så vidt muligt trængselsfrit – enten • +Bussen har en høj miljøstandard, bade i for i et separat tracé i form af busbaner eller i hold til udledninger og støj. Den kombinerer en blandet trafik, hvor trafikken i høj grad afvikles høj kapacitetsudnyttelse og mange stapladser på bussernes præmisser. med et udvalg af siddepladser for dem, der rej ser længere. Bussen har mange døre, et stort • +Øen er et hovedstoppested, der skaber sam gulvareal for at sikre hurtig ind- og udstigning menhæng i byrummet. og god plads til kørestole og barnevogne.

• +Stoppet er et af de øvrige stoppesteder med fo kus på funktionalitet og hurtig af- og påstigning.

12 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4

Venstre: +Ø på Stændertorvet i Roskilde. Højre: +Sporet ved Brønshøj Torv. Nederst: Visualisering af +Bus til linje 5C – tilpasset til det særlige +Way-design.

13 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4 Styrkelse af kundeoplevelsen

Som enhver servicevirksomhed skal Movia levere Terminaler og stoppesteder et tidssvarende produkt, der lever op til kunder Forholdene ved stoppesteder og terminaler er vig nes forventninger. tige for passagerernes oplevelse af rejseflow. For at sikre, at skift og overgange opleves som enkle Det kræver et tæt samarbejde med kommuner og og gnidningsfrie, skal det fysiske udstyr være regioner. ensartet og tidssvarende ved alle stoppesteder. Ved terminaler og større stoppesteder skal der Movias seneste kundeanalyse fra december 2015 desuden være let adgang til realtidsinformation giver en række indikationer på, hvad passagererne om trafik og trafikændringer. lægger vægt på, og hvilke instrumenter der især kan bidrage til at øge tilfredsheden. Undersøgel sen munder ud i en række anbefalinger, der er Kundetilfredshed, pct. retningsgivende for Movias arbejde med at styrke kundetilfredsheden:

20 19 21 23 25 • Fokuser på kerneydelsen. Det er afgørende for passagererne, at den kollektive trafik ”leverer varen” og sikrer pålidelig og rettidig transport. • Gør enkelhed til et pejlemærke i alle led af 76 76 74 72 70 rejsekæden: Valg og køb af rejsehjemmel, køreplaner og frekvens, fysiske rammer osv. • Tænk i rejsetyper frem for passagertyper. Passagerernes behov og præferencer er mere knyttet til rejsesituationen (vant eller uvant rejse) end til alder, køn, indtægt osv. 2012 2013 2014 2015 2020 -mål • Sørg for, at rejsen opleves som et flow, fysisk såvel som mentalt. Ventetider og uhensigts Tilfredse Meget tilfredse mæssige skift skal minimeres. Tilfredsheden med Movias ydelser ligger nogenlunde stabilt. Andelen af meget tilfredse er steget en smule siden 2012.

14 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4

Movia har udarbejdet en samlet investeringsplan Behov for opgraderinger, fordelt på for opgradering af stoppestederne i det strategi stoppestedstyper ske net. Den tager udgangspunkt i et sæt af ens artede anbefalinger til udstyr ved forskellige typer Antal stoppesteder af stoppesteder – fra de store knudepunkter til de helt små landstoppesteder med ganske få 600 påstigere. 500 Movia er ved at etablere en fælles indkøbsmodel for stoppestedsudstyr, hvor kommunerne fortsat 400 har beslutnings- og indkøbskompetencen, men hvor Movia har ansvaret for at udbyde fælles 300 rammeaftaler, kontraktstyring m.v. Det sikrer større volumen og dermed bedre priser. 200

Der er samtidig iværksat en række omfattende 100 ombygninger og nyetableringer af terminaler, bl.a. i forbindelse med de nye stationer Køge Nord 0 og Favrholm, samt opgraderinger af stations Knude Bystop Mindre Land punkt bystop stop pladserne ved Greve, Hedehusene og Ballerup.

Belægning Læskærm Digital I forbindelse med etableringen af Cityringen og trafikinformation letbanen i Ring 3 vil der omkring de vigtigste knudepunkter være brug for at sikre gode forhold Behovet for opgradering af udstyret varierer mellem de for skift mellem bus og metro eller letbane. forskellige stoppestedstyper.

Movia har etableret en anlægspulje, der kan medfinansiere investeringer i terminaler og andre anlæg. Udmøntningen af puljen vil især tilgodese investeringer, der styrker sammenhængen i den kollektive trafik.

15 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4 Visiteret Flextrafik og Kommunebus

16 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4

Med Flextrafik tilbyder Movia kommuner og regio Kommunebus skræddersys i hvert enkelt tilfælde ner at koordinere transport af borgere med sær til kommunens ønsker og behov – hvilke kørsler lige behov: Patienter til og fra hospitaler, borgere der indgår i ordningen, hvilke servicekrav der til og fra specialinstitutioner, handicapkørsel m.v. stilles, og hvilke vogne der skal bruges for at løse Når turene koordineres, opnår den enkelte opgaven. Kommunen fastsætter kravene, mens kommune en besparelse, fordi turene kan afvikles Movia yder faglig rådgivning om, hvilke forhold det mere økonomisk effektivt. er værd at være opmærksom på.

Flextrafik er fra 2015 blevet suppleret med det nye koncept Kommunebus. Det er et koncept, hvor den lukkede skolekørsel åbnes og koordineres Eksempel på anvendelse af Kommunebus med andre transportopgaver. i løbet af en dag

Kommunebus er designet til at understøtte plan 14.00 -17.00 Kørsel lægning på tværs af traditionelt adskilte ordnin 8.00-14.00 med skolebørn ger. Kørsel til og fra ældrecentre Det kan f.eks. være, at mindre busser, der bru ges til ældrekørsel midt på dagen, kan erstatte store busser på ordinære busruter i aften- eller weekendtimer, hvor passagertallet er begrænset. Eller det kan være hensigtsmæssigt at erstatte minibussen med en lille bil fra Flextrafikken til ture med en eller to personer. 19.00-23.00 Mere effektiv udnyttelse af den enkelte vogn ned 7.00-8.00 Kørsel Kørsel på bringer kommunens udgifter og er samtidig mere med skolebørn ordinær linje miljøvenligt. Kommunebus er et nyt produkt, der koordinerer skolekørs- len med andre opgaver. Det kan give en bedre udnyttelse af kapaciteten.

17 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4

18 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4 Sammenhæng og samarbejde i den kollektive trafik

En velfungerende og sammenhængende kollektiv administration, rejseregler, trafikinformation, trafik fordrer et tæt samarbejde mellem mange markedsføring og kommunikation. aktører, på tværs af kommunale og regionale skel og på tværs af transportformer. DOT’s hjemmeside, dinoffentligetransport.dk, samler al information om priser, rejseregler m.v. Mere end en fjerdedel af alle rejser i Movias og giver passagererne én indgang til den kollektive område er kombinerede rejser, hvor passagererne transport. skifter mellem bus, lokalbane, tog og/eller metro, der hver især ejes og drives af forskellige trafik Kommende DOT-initiativer vil fokusere på at selskaber. skabe enklere billet-, pris- og salgssystemer med udgangspunkt i rejsekort som den primære, fælles Som ansvarlig for busser og lokalbaner er det i høj billettype for alle passagerer. grad Movia, der skal binde de lokale trafiktilbud sammen med det overordnede net og skabe ét DOT vil også i stigende grad varetage arbejdet sammenhængende pendlingsområde, hvor den med at udvikle og implementere fælles digitale kollektive trafik fremstår som et attraktivt tilbud informationsløsninger. Ved udgangen af 2016 er for passagererne. der således investeret i fælles trafikinformation i 14 store knudepunkter. Din Offentlige Transport Din Offentlige Transport (DOT) er et samarbejde mellem DSB, Metroselskabet og Movia, der skal styrke kundeoplevelsen før, under og efter rejsen ved at sikre flow og enkelhed på tværs af transportformer.

DOT varetager alle kundevendte aktiviteter, herunder billetsalg, kundeservice, hittegods

19 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4

Takst Sjælland 2016 Med reformen kan passagererne have tillid til, at Ambitionerne i DOT-samarbejdet vil fra 15. januar rejsekort altid er billigst, medmindre man rejser 2017 blive understøttet af et nyt takstsystem for mindst 26 gange på samme strækning hver måned hele Movias område. – i så fald kan et periodekort være billigere. Ung doms- og pensionistrabatter i de ”gamle” takst Med afsæt i et lokal- og regionalpolitisk ønske områder vil dog fortsætte uændret i en overgangs om at samle Sjælland i ét sammenhængende periode, indtil et samlet system for aldersrabatter pendlingsområde gennemføres den største i Movias område er på plads. reform af priserne i den kollektive transport siden 1970’erne. Reformen sikrer ens rejseregler Mens reformen er provenuneutral for DSB, Metro og en mere logisk prissætning af enkeltbilletter, selskabet og Movia, vil 96 pct. af alle rejsende periodekort og rejser betalt med rejsekort. enten opleve lavere priser eller prisstigninger Samtidig udvides off peak-rabatten til at gælde under 5 pct. rejsekortrejser på hele Sjælland. Alle billettyper kan fortsat bruges i både bus, tog og metro. Takstreformen gennemføres i tæt samarbejde mellem DSB, Metroselskabet og Movia og har politisk opbakning på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau.

Den samlede rejse

Startadresse DSR-skiftested DSR-skiftested Slutadresse

Almindelig rutetrafik

Med Den samlede rejse skabes der bedre sammenhæng mellem Flextur og den almindelige rutetrafik. Flextur bliver omfattet af Rejseplanen, og hele rejsen kan betales samlet over rejsekort.

20 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4

Flextur og Den samlede rejse (DSR) Flextur er individuelt tilpasset kollektiv transport, der supplerer den rutebundne kollektive trafik – f.eks. i tyndt befolkede områder, hvor der ikke er økonomisk grundlag for at opretholde rutebusser. Flextur er således et væsentligt instrument, når kommunerne skal fastlægge serviceniveauet i det samlede kollektive transportudbud.

Mange kommuner har da også indført Flextur for at kompensere for nedlæggelse af busruter med få afgange. En del borgere har samtidig oplevet den øgede fleksibilitet som en forbedring. Det er særligt til gavn for mange ældre borgere, som får nemmere ved at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere.

Nogle kommuner henviser også borgerne til Flex tur i stedet for kommunalt visiteret kørsel. Det kan ofte være en bedre og nemmere løsning for både kommunen og borgeren.

Som led i det landsdækkende puljeprojekt ”Den samlede rejse” (DSR) bliver Flextur fremover inte greret i Rejseplanen. Det betyder, at passagererne vil få præsenteret rejseforslag, der indeholder Flextur, i de tilfælde hvor der ikke er et alternativ med almindelige busser og tog.

Passageren kan således blive hentet på adressen og kørt til et stoppested eller en station, og derfra fortsætte med anden kollektiv transport – og evt. videre med Flextur til slutdestinationen.

21 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4 Målsætninger

Trafikplan 2016 lægger op til en række anbefa Klima og miljø linger, målsætninger og pejlemærker for Movias Der arbejdes mod en fossilfri bustrafik i 2030, idet eget udviklingsarbejde såvel som den strategiske der fra udbud til udbud gennemføres dialog med planlægning i kommuner og regioner. de berørte kommuner og regioner om finansiering af den aktuelle nettoudgift. Det strategiske net

Det strategiske net i Region Sjælland justeres og I 2030 skal bustrafikkens udledning af NOX pr. kørt udvikles efter princippet om busforbindelse til alle kilometer være reduceret med 97 pct. i forhold til tog i de store knudepunkter. 2008-niveau. Udledningen af partikler skal være reduceret med 92 pct. i forhold til 2008-niveau. Det strategiske net i Region Hovedstaden fasthol des frem til 2019 med relevante tilpasninger til nye I 2030 skal den indvendige oplevede støj være R-linjer og nye stationer. reduceret med 15 pct. og den udvendige oplevede støj reduceret med 25 pct. Efter åbningen af Cityringen i 2019 ændres og tilpasses det strategiske net i hovedstadsområdet +Way som vist på kortet side 5. I Hovedstaden arbejdes for at etablere et høj klasset +Way-net. Effektivitet og produktivitet I det strategiske net skal produktiviteten (antal Der arbejdes videre med at realisere +Way-visio passagerer pr. bustime) fastholdes frem mod nerne i Køge og Roskilde. 2019.

Uden for det strategiske net skal tilskuddet pr. påstiger fastholdes frem mod 2019.

22 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4 5 - 1 - 99369 9 - 7 8 - Tyndt befolkede områder Terminaler og stoppesteder Kommunerne overvejer, hvordan forskellige behov De ikke-reklamefinansierede stoppesteder i kan løses med de forskellige produkter i Movias det strategiske net opgraderes med udgangs produktkatalog. punkt i fire stoppestedstyper.

Bussernes rolle som til- og frabringer til stationer Der udvikles en fælles standard for tilgænge og andre knudepunkter skal styrkes. lighed frem mod næste trafikplan i 2018.

De linjer, der gør det nemmere for borgerne i de Vejmyndighederne prioriterer deres investe tyndt befolkede områder at pendle til arbejde og ringer ud fra stoppestedernes størrelse og skole over lidt længere afstande, skal styrkes. antallet af daglige passagerer.

Kundetilfredshed Movia udbyder og indgår en fælles ramme Andelen af ”tilfredse” og ”meget tilfredse” kunder aftale for indkøb af stoppestedsudstyr. skal fastholdes på 95 pct. Andelen af ”meget tilfredse” kunder skal fastholdes på 25 pct. Samarbejdet med de kommuner, der er berørt af den kommende letbane, intensiveres for at Der fastsættes følgende undermål for kunde sikre letbanen de bedst mulige rammer. tilfredsheden i 2020: • Overholdelse af køreplanen (fastholdelse af Flextrafik 2015-niveau) Flextrafik skal i 2020 være et attraktivt valg for • Kortere rejsetid (fastholdelse af 2015-niveau) den behovsstyrede, individuelle kørsel i kom • Forhold ved stoppestederne (2 procentpoint muner og regioner. over 2015-niveau) Trafikplan – kort 2016 fortalt Tekst:Januar 2017 Movia Redaktion: Kalle Jørgensen Layout: Karen Krarup Foto: Ulrik Jantzen/Movia ISBN: 978 Movia

23 Bestyrelsesmøde 23. februar / Punkt 08 / Bilag 4 Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3437621

Bestyrelsen 23. februar 2017 Jesper Fønss

09 Forslag til udmøntning af Movias anlægspulje

Indstilling:

Administrationen indstiller,

 At bestyrelsen godkender administrationens indstilling om, at 2,9 mio. kr. fra Anlægspul- jen udmøntes i første ansøgningsrunde.  At bestyrelsen overfører de resterende 0,7 mio. kr. i anlægspuljen til en anden ansøg- ningsrunde med ansøgningsfrist 1. december 2017 øremærket til projekter i Region Sjæl- lands område.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Den første ansøgningsrunde for Movias Anlægspulje havde ansøgningsfrist 1. december 2016. Anlægspuljens beløbsramme omfattede hele det reserverede beløb på 3,6 mio. kr. eksklusiv moms, som i henhold til administrationsgrundlaget for anlægspuljen skal fordeles mellem anlægsprojekter i Region Hovedstadens og i Region Sjællands område. Antallet af bustimer er den anvendte fordelingsnøgle. Den aktuelle fordeling mellem de to regioner pr. 1. maj 2016 (med afsæt i Movias budget 2016) er 3 mio. bustimer i Region Hovedstaden og 1,2 mio. i Region Sjælland, svarende til en fordeling på 70 pct. eller 2,5 mio. kr. til Region Hoved- stadens område og 30 pct. eller 1,1 mio. kr. til Region Sjællands område. Fordelingen blev meldt ud i forbindelse med offentliggørelse af puljens første ansøgningsrunde 1 maj 2016.

Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, 1/6 Stab- og Kommunikation

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3437621

Indkomne ansøgninger og proces for udmøntning af puljen

Ved ansøgningsfristens udløb 1. december 2016 er der modtaget fire ansøgninger fra henholdsvis Sorø Kommune (stoppestedsprojekt), Solrød Kommune (terminalprojekt), Ballerup Kommune (fremkommelighedsprojekt) og Helsingør Kommune (stoppestedsprojekt). Det samlede ansøgte beløb udgør 2,9 mio. kr. I henhold til administrationsgrundlaget, træffer Mo- vias bestyrelse endelig beslutning om puljens udmøntning. Kredsen af ansøgningsberetti- gede har fået oplyst en sagsbehandlingstid på op til fire måneder. Bestyrelsens beslutning skal således offentliggøres senest 1. april 2017.

Administrationens bedømmelse af ansøgningerne og indstilling til bestyrelsen

Administrationen har gennemgået ansøgningerne og vurderet dem med en score fra 1-5 i forhold til, hvorvidt de lever op til puljens formål og de konkrete tildelingskriterier, der er fastlagt i anlægspuljens administrationsgrundlag.

For terminalprojektet er der givet en score for hvert af følgende tildelingskriterier:

 Projektet forbedrer sammenhængen ml. transportformer  Projektet styrker bussernes fremkommelighed  Skifte- og venteforhold får et løft  Der skabes forbedringer for flest mulige passagerer  Projektet forbedrer eller opgraderer trafikinformationen  Projektet overholder de formelle krav til ansøgningens indhold, budget og øvrige bilag  Understøtter en ønsket prioritering af fælleskommunale og regionale linjer

For stoppestedsprojekterne er givet en score for hvert af følgende tildelingskriterier:

 Skifte, indstigning og venteforhold for passagererne får et løft  Projektet forbedrer eller opgraderer trafikinformationen  Der skabes forbedringer for flest mulige passagerer  Projektet overholder de formelle krav til ansøgningens indhold, budget og øvrige bilag  Understøtter en ønsket prioritering af fælleskommunale og regionale linjer

For fremkommelighedsprojektet er givet en score for hvert af følgende tildelingskriterier:

 Projektet øger bussernes fremkommelighed og rettidighed, og reducerer dermed køretid  Der skabes forbedringer for flest mulige passagerer  Projektet bidrager til flere passagerer i den kollektive trafik

2/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3437621

 Projektet effektiviserer busdriften  Projektet overholder de formelle krav til ansøgningens indhold, budget og øvrige bilag  Understøtter en ønsket prioritering af fælleskommunale og regionale linjer

Den samlede score for hvert ansøgte projekt fremgår af tabel 1, der er udregnet som et gennemsnit af alle de tildelte scorer.

Tabel 1. Samlet oversigt med gennemsnitlig score og indstilling

Score Ansøger Titel Ansøgt beløb Indstillet beløb

4,6 Ballerup Kom. Fremkommelig- 2.125.000 kr. 2.125.000 kr. hedsprojekt på (50 pct. medfi- (50 pct. medfi- Malmparken nansiering) nansiering)

3.4 Helsingør Kom. Opgradering af 500.000 kr. 375.000 kr. læskærme ved (50 pct. medfi- (37,5 pct. med- de passager- nansiering) finansiering) mæssigt største ikke-reklamefinansierede stoppesteder i Helsingør Kom,

2,6 Sorø Kom. Buslomme v. 75.000 kr. 75.000 kr. stop i Munke (50 pct. medfi- (50 pct. medfi- Bjergby nansiering) nansiering) Sikker ad- 25.000 kr. 25.000 kr. gangsvej til stoppested (50 pct. medfi- (50 pct. medfinansiering) nansiering)

2,3 Solrød Kom. Byudviklings og 300.000 kr. 300.000 kr. terminalprojekt (9 pct. medfi- (9 pct. medfi- ved Havdrup st. nansiering) nansiering)

For de to projekter placeret i kommuner i Region Hovedstadens område, er der ansøgt om

3/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3437621 samlet 2.625.000 kr. og derfor 125.000 kr. mere end de 2,5 mio. kr., der er rammebeløbet. Vurderingen af ansøgningerne viser, at fremkommelighedsprojektet på Malmparken i Balle- rup opnår en score 4,6 i gennemsnit og dermed på alle tildelingskriterier vurderes at være et godt, velbeskrevet projekt med en forventet stor fremkommelighedseffekt for buslinjerne på projektstrækningen. Projektet i Helsingør er målrettet en opgradering af læskærmene ved de største ikke reklamefinansierede stoppesteder i kommunen. Projektet vurderes at leve op til puljens formål og indstilles på baggrund af den tildelte score på 3,3 i gennemsnit til et tilsagn om medfinansiering fra anlægspuljen. Som en forudsætning foreslås det at anmode Helsin- gør Kommune om at eftersende en opdateret, revideret liste over stoppesteder, der vil få opgraderede læskærme i projektet, hvordan der prioriteres i forhold til det daglige passagertal, samt et revideret budget. I og med projektet i Ballerup Kommune scorer en højere samlet vurdering indstilles et fuldt tilsagn om det ansøgte beløb, mens Helsingør Kommune indstilles at blive tildelt et delvist tilsagn om medfinansiering som følge af den lavere score.

De to projekter, der er geografisk er placeret i Region Sjællands område, andrager samlet 400.000 kr., hvilket er 700.000 kr. mindre end rammebeløbet. Vurderingen af ansøgningerne viser, at stoppestedsprojektet ved Munke Bjergby i Sorø Kommune scorer 2,6 i gennemsnit, mens terminalprojektet ved Havdrup st. i Solrød Kommune scorer 2,3 i gennemsnit i forhold til vurderingskriterierne oplistet i administrationsgrundlaget.

Projektet i Sorø lever op til puljens formelle krav og er velbeskrevet – både indholdsmæssigt og økonomisk. Projektet scorer imidlertid lavt, fordi trafiksikkerhed ikke er et på forhånd defineret vurderingskriterie i anlægspuljens administrationsgrundlag. Omvendt vurderes det på det givne sted væsentligt og relevant at støtte. Administrationen foreslår derfor, at det i tilsagnsskrivelsen til Sorø Kommune anføres, at Movias administration anbefaler, at der an- lægges en sikker adgangsvej til stoppestedet samtidig med projektets gennemførelse. An- lægstiltaget vil være trafiksikkerhedsmæssigt fornuftigt at gennemføre, men er pt. ikke budgetteret. For at understøtte, at Sorø Kommune etablerer en sikker adgangsvej til stoppestedet foreslås det at hæve støttebeløbet. Det er administrationens grove vurdering, at en sikker adgangsvej kan etableres for 50.000 kr., hvilket betyder et udvidet tilsagn på 25.000 kr. (50 pct.) og et samlet tilsagn på i alt 100.000 kr. til Sorø Kommune.

Årsagen til, at projektet i Solrød scorer lavest af alle ansøgte projekter er, at projektet stadig er i en afklaringsfase i forhold til økonomi og valg af løsninger. Administrationen foreslår på den baggrund, at der i tilsagnsskrivelsen efterspørges en nærmere beskrivelse af, hvordan bussens fremkommelighed sikres i projektet, og opmærksomheden i det konkrete anlægs- projekt øges mod bedre/opgraderede venteforhold, samt sikring af effektivt skift mellem tog og bus.

Ved tiltrædelse af ovenstående udmønter bestyrelsen samlet 2,5 mio. kr. til to projekter i Re-

4/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3437621 gion Hovedstadens område og 400.000 kr. til to projekter i Region Sjællands område, svarende til i alt 2,9 mio. kr. De resterende 700.000 kr. i puljen foreslås øremærket til projekter i Region Sjællands område og overført til anden ansøgningsrunde med ansøgningsfrist 1. december 2017.

Der forventes ikke at være yderligere engangsindtægter i Movia i 2017, som bestyrelsen vil skulle træffe beslutning om at overføre til anlægspuljen.

En oversigt med alle projektansøgninger, den tildelte score for hvert enkelt tildelingskriterie og korte skriftlige begrundelser for givne opnåede score i henhold til administrationsgrundlaget er vedlagt som bilag 1.

Økonomiske konsekvenser:

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser for Movia, da der er tale om en udmøntning af allerede reserverede midler i Movias budget.

Kundemæssige konsekvenser:

Projektet i Ballerup Kommune har det største potentiale i forhold til at fastholde og tiltrække nye kunder til den kollektive transport. De øvrige projekter forventes at have en mindre eller ingen passagereffekt.

Miljømæssige konsekvenser:

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

Åbent/lukket punkt:

Lukket punkt. Indstilling er ikke offentligt tilgængelig før pressemeddelelse sendes ud (se under kommunikation).

Kommunikation:

På baggrund af bestyrelsens beslutning svarer administrationen de fire kommuner, der har ansøgt puljen, hvori de nærmere dokumentationskrav eller ønsker om uddybende information om projekterne også vil være angivet.

Dette følges efter aftale med kommunerne op af en pressemeddelelse til offentliggørelse på Movias hjemmeside primo marts 2017.

5/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3437621

Bilag:

1 Bedømmelse af ansøgninger til Anlægspuljen 2016

6/6

Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 09 / Bilag 1

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431889

Bestyrelsen 23. februar 2017 Jesper Fønss

09.1 Bedømmelse af ansøgninger til Anlægspuljen 2016

I bilag 1 kan nærlæses tildelingskriterier, alle scorer og tilhørende skriftlige begrundelser, der ligger til grund for bedømmelse (samlet score) og prioritering af de fire indkomne ansøgnin- ger:

Ballerup Kommune, Fremkommelighedsprojekt på Malmparken Ansøgt beløb 2.125.000 kr. eksklusiv moms

Tildelingskriterie Score Begrundelse

Projektet øger bussernes fremkommelighed og rettidighed, og Stor effekt af projekt på alle para- reducerer dermed køretiden 5 metre. Effekt for flere buslinjer

Der skabes forbedringer for flest 1340 daglige af- og påstigere. Op mulige passagerer i den kollek- til 100 sparede passagertimer om tive trafik 5 dagen

Projektet bidrager til flere passager i den kollektive tr. 4 Forventet stigning på 5%

Væsentlig køretidsbesparelse, trængselsfri kørsel (Bl.a. for 5C til Projektet effektiviserer busdriften 5 Ballerup) og bedre pålidelighed

Projektet overholder formelle VISSIM simulering (betalt af Bal- krav til ansøgningens indhold, lerup) skal bekræfte projektets budget og øvrige bilag 4 forventede effekter og belyse

Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, 1/5 Stab- og Kommunikation

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431889

konsekvenser for øvrige trafikanter

Understøtter projektet Movias øn- 40E, 55E, og 350S (senere linje ske om at prioritere tiltag på fæl- 5C). Op til 18 afgange i spidsti- les kommunale og regionale linjer 5 men i hver retning

Samlet vurdering 4,6 i gennemsnit

Helsingør Kommune, Opgradering af læskærme ved op til 91 ikke-reklamefinansierede stop Ansøgt beløb: 500.000 kr. eksklusiv moms

Tildelingskriterie Score Begrundelse

Skifteforhold, indstigningsforhold og venteforhold for passagererne Samlet set op til 91 stoppesteder får et løft 4 får bedre venteforhold/læforhold

Projektet forbedrer eller opgraderer trafikinformationen 1 Nej

Der skabes forbedringer for flest Der prioriteres således at stop mulige passagerer i den kollek- med flest passagerer forbedres tive trafik 5 først

Usikkerhed omkring, hvor mange stop der præcis vil være råd til at opgradere. Udgift til renovering af udvalgte læskærme er ikke pris- Projektet overholder formelle sat præcist og skal efterprø- krav til ansøgningens indhold, ves/dokumenteres inden projek- budget og øvrige bilag 3 tet sætte i værk

Understøtter projektet Movias øn- Et revideret, tilrettet bilag skal ef- ske om at prioritere tiltag på fæl- tersendes, hvor stoppesteder er les kommunale og regionale linjer 4 prioriteret på baggrund af passa-

2/5

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431889

gergrundlag og placering/linje angives (strategisk net)

Samlet vurdering 3,4 i gennemsnit

Sorø Kommune, Etablering af buslomme og bedre trafiksikkerhed ved Munke Bjergby Ansøgt beløb: 75.000 kr. eksklusiv moms. (Forslag i bestyrelsesindstilling om tildeling af ekstra tilskud på op til 25.000 kr. eksklusiv moms til etablering af sikker adgangsvej til stoppested)

Tildelingskriterie Score Begrundelse

Kun ét stoppested. Trafiksikker- hed styrkes, men ikke andre opgraderinger. Eksisterende læ- skærm vurderes tidssvarende og velholdt Skifteforhold, indstigningsforhold og venteforhold for passagererne Vil styrke projekt, hvis forlæn- får et løft 2 gelse af fortov bliver inkluderet

Projektet forbedrer eller opgraderer trafikinformationen 1 Nej

Landstoppested med begrænset passagergrundlag. Omlægning af linje 420 vil betyde markant bedre Der skabes forbedringer for flest betjening af stoppested fremad- mulige passagerer i den kollek- rettet (fra 2 til 16 anløb på en tive trafik 2 hverdag)

Projektet overholder formelle krav til ansøgningens indhold, Projekt og budget er udfyldt til- budget og øvrige bilag 4 fredsstillende

Den ændrede linje 420 indgår 4 fortsat i det strategiske net Understøtter projektet Movias øn-

3/5

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431889 ske om at prioritere tiltag på fæl- les kommunale og regionale linjer

Samlet vurdering 2,6 i gennemsnit

Solrød Kommune, Terminalprojekt (og byudvikling) ved Havdrup station Ansøgt beløb: 300.000 kr. eksklusiv moms

Tildelingskriterie Score Begrundelse

I højere grad et byudviklingspro- jekt, men trods alt med fokus på at skabe bedre adgangsvej til Projektet forbedrer sammenhæn- den kollektive trafik. NB til kom- gen mellem transportformer for mune - fokus på fremkommelig- mange passagerer 2 hed og skifteforhold

Projektet styrker bussernes frem- Evt. forbedring skal bekræftes i kommelighed 2 detailprojektering

Ikke helt tydeligt beskrevet, hvor- Skifteforhold og venteforhold for dan venteforhold opgraderes i passagererne får et løft 2 projektet. NB til kommune

Der skabes forbedringer for flest Omkring 1000 togrejsende på mulige passagerer i den kollek- hverdagsdøgn, Havdrup st. 40-60 tive trafik 3 passagerer v. linje 215 stop

Projektet forbedrer eller opgrade- Ikke beskrevet. Det fremgår ikke rer trafikinformationen 1 af ansøgningen

Projektet overholder formelle Projektet er stadig i en afklarings- krav til ansøgningens indhold, fase både i forhold til løsninger budget og øvrige bilag 2 og økonomi

4/5

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3431889

Understøtter projektet Movias øn- ske om at prioritere tiltag på fæl- Linje 215 er fælleskommunal. les kommunale og regionale linjer 4 Ikke regionalt islæt

Samlet vurdering 2,3 i gennemsnit

5/5

Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3411573

Bestyrelsen 23. februar 2017 Petra Monika Thorgaard

13 Godkendelse af ændret åbningstid i Movias Call Center

Indstilling:

Administrationen indstiller, at Movias Call Centers åbningstider ændres fra kl. 7.00 – 21.30 til kl. 7.00 - 18.00 på hverdage og fra kl. 8.00 – 21.30 til kl. 8.00 – 18.00 i weekender og på helligdage. Ændringen træder i kraft 1. maj 2017.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Movias Call Center, som besvarer opkald til DOT og til Flextrafik, holder på nuværende tidspunkt åbent fra kl. 7.00 til kl. 21.30 på hverdage og fra kl. 8.00 til kl. 21.30 i weekender og helligdage. Rejsekort Kundecenter, som Movias Call Center også bidrager til, holder åbent på hverdage fra kl. 8.00 – 18.00 og lørdag fra kl. 8.00 til 15.00. Med nuværende bemanding af Call Centeret er det periodevist vanskeligt at opfylde det aftalte serviceniveau vedrørende DOT og Flextrafik, hvor 80 pct. af alle opkald skal besvares indenfor 120 sekunder. Service- niveauet har været Movias servicemål igennem mange år og er desuden gængs for andre Call Centre med lignende opgaver. DOT og Rejsekort kundecenter har tilsvarende service- mål.

I nedenstående tabel kan åbningstider samt behandling af kald ses for de tre typer kald kundecentreret modtager:

Trafikselskabet Movia Enhed for Ressourcer og 1/3 Drift, Movia

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3411573

Tabel 1. Antal kald og åbningstider i Movias kundecenter

Antal kald Andel af Åbningstid Fremtidig åbningstid pr uge samlet kald

Rejsekort 2.121 14 pct. Hverdage 8.00-18.00 Ingen ændringer Lørdag 10.00-15.00

Flex 10.411 70 pct. Hverdage 8.00-18.00 Hverdage 8.00-18.00 Weekend 8.00-18.00 Weekend 8.00-18.00

DOT 2.430 16 pct. Hverdage 7.00-21.30 Hverdage 7.00-18.00 Weekend 8.00-21.30 Weekend 8.00-18.00

I aftentimerne frem mod kl. 21.30 er der betydeligt færre opkald/henvendelser – cirka 250 pr. uge – med heraf følgende ineffektiv udnyttelse af ressourcerne.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at flytte ressourcer fra aften til dagtimer inden for den eksisterende økonomiske ramme Derved bliver det muligt i højere grad at leve op til det aftalte serviceniveau og hæve ressourceudnyttelsen af personalet fra 30 til 80 pct.

Kunderne, der ringer om aftenen, kan langt hen ad vejen anvende tilgængelige selvbetje- ningsmuligheder. Den højere kapacitet i dagtimerne kommer omvendt særligt kunderne i Flexhandicap til gode, som ikke har de samme muligheder for selvbetjening.

Den ny åbningstid træder i kraft pr. 1. maj 2017.

Økonomiske konsekvenser:

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Der flyttes ressourcer, som ikke udnyttes effektivt på grund af lav efterspørgsel fra aften- til dagtimerne, hvor efterspørgslen er høj. Den højere service i dagtimerne forventes ikke at føre til flere ture i Flextrafik. Der kan måske forekomme en mindre glidning mellem telefonbetjente og selvbetjente kunder, når det bliver lettere at komme igennem på telefonen i dagtimerne.

Kundemæssige konsekvenser:

Administrationen vurderer, at kunderne samlet set får en gevinst ved at Movias Call Center styrkes i de travle dagtimer indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Dette på trods af

2/3

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3411573 den reducerede åbningstid.

Miljømæssige konsekvenser:

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

Åbent/lukket punkt:

Åbent punkt.

Kommunikation:

 Kommunikation omkring ændrede åbningstider på DOTs hjemmeside

 Udsendelse af Movia Nyt til kommuner og regioner

 Q&A til kunde- og pressehenvendelser

3/3 Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3437425

Bestyrelsen 23. februar 2017 Camilla Struckmann

14 Godkendelse af mål for samfundsansvar 2017

Indstilling:

Administrationen indstiller,

 at bestyrelsen godkender mål for samfundsansvar 2017, herunder at antallet af praktikpladser i Movia midlertidigt forøges fra fire til fem,  at Movia stopper EMAS-certificeringen, idet omkostningerne ikke længere står mål med de miljøbesparelser, der kan forventes opnået, og  at Movias samfundsansvar herefter vil indgå som tillæg til rapportering i årsrapporten 2017.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Movias samfundsansvar har siden 2015 omfattet interne som eksterne mål for Movias arbejde med samfundsansvar. De eksterne mål er tæt knyttet til Trafikplanen og tager for 2017 afsæt i Trafikplan 2016.

I forhold til tidligere år er målene for arbejdet med samfundsansvar i 2017 i højere grad opstillet som kvantificerbare mål frem for mere kvalitative mål, om end rapporteringen i årsrap- porten fortsat omtaler de væsentligste kvalitative elementer i Movias arbejde med samfundsansvar. Det gælder f.eks. tilgængelighed til Movias transportformer, som er et prioriteret ind- satsområde, men hvor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at opstille kvantitative mål.

Trafikselskabet Movia Stab- og Kommunikation, 1/5 Movia

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3437425

Mål med baggrund i Trafikplan 2016

Passagermål

Der skiftes fra tidligere mål om samlet passagertal til produktivitetsmålsætninger for busdriften. Målet i 2017 er, at produktiviteten i det strategiske net fastholdes frem mod 2019, mens tilskuddet pr. påstiger fastholdes på de øvrige buslinjer.

De konkrete måltal i 2017 er følgende:

Strategisk net Hovedstadsområdet 72 påstigere pr. time

Strategisk net Sjælland 30 påstigere pr. time

Øvrige linjer Hovedstadsområdet Tilskud pr. passager 12 kr.

Øvrige linjer på Sjælland Tilskud pr. passager 29 kr.

Kundetilfredshed

Samlet mål for kundetilfredshed i 2020 fastsættes til 95 pct., hvoraf 25 pct. skal være meget tilfredse. Målet for 2017 er at fastholde de 95 pct. samlede tilfredse og øge andelen af meget tilfredse til 22 pct.

Klima og miljø

Movia har siden 2008 nedbragt bussernes udledning af skadelige stoffer betragteligt. Med afsæt i Trafikplan 2016 skærpes Movias mål for samfundsansvar på klima og miljøområdet.

Måltallet for CO2 reduktion i 2017 foreslås at udgøre en reduktion på 34 pct. i forhold til 2008 mod 29 pct. i 2016. Mål for reduktion af NOx i 2017 foreslås at udgøre 74 pct. i forhold til 2008. Partikelreduktion foreslås at udgøre 79 pct. i forhold til 2008.

Kundetilfredshed i Flextrafik

Kundetilfredshed i Flextrafikken er ikke direkte afledt af Trafikplan 2016, men den samlede Flextrafik har en central placering i trafikplanen med følgende målsætning:

På den baggrund foreslås indført mål for kundetilfredshed i flextrafikken i Movias samfundsansvar. Målsætningen i 2017 er som minimum at fastholde den samlede kundetilfredshed på 88 pct., heraf mindst 50 pct. meget tilfredse kunder.

2/5

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3437425

Eksterne arbejdsforhold

Overfald på chauffører

Ambitionen er, at ingen chauffører overfaldes. Historisk har dette mål desværre ikke vist sig realistisk at nå, men overvågning i busserne m.v. er indsatser, som skal reducere risiko for overfald. Det foreslås, at registrering og rapportering af episoder med overfald eller anden forulempelse af chauffører fastholdes, selv om chaufførerne ikke er ansat hos Movia.

Interne arbejdsforhold

Arbejdsskader for Movias medarbejdere og episodesedler i billetkontrollen

De to måltal for arbejdsmiljø foreslås videreført i samfundsansvarsrapporteringen med en overordnet målsætning om at nedbringe arbejdsskaderne og episoderne i billetkontrollen til nul.

Den del af episoder i billetkontrollen, der indrapporteres som en arbejdsulykke, indgår i Mo- vias statistik over arbejdsskader. Måltallet i 2017 foreslås fastsat til reduktion med 10 pct. i forhold til nuværende 11 anmeldte arbejdsskader. For episodesedler i billetkontrollen er må- let i 2017 højst 25 episodesedler og højst 10 anmeldte arbejdsskader.

Sygefravær

Sygefravær er en vigtig indikator for arbejdsmiljøet i Movia. Movia har tidligere regnet i antal sygedage, men vil fra 2017 og frem regne i pct. for sikre sammenlignelighed til kommuner og regioners opgørelse af sygefravær. Det foreslås, at målet for 2017 for det gennemsnitlige sy- gefravær fastholdes uændret på 3,15 pct. (svarende til 7 dage).

Praktikpladser

Movia har de senere år uddannet elever indenfor specialområder med stor succes målt på elevernes faglige karakterer og deres efterfølgende jobmuligheder. I 2017 foreslås elevkvo- ten udvidet til fem praktikpladser med hver sit speciale. Movia vil undersøge mulighederne for at etablere fælles praktikpuljer med tilsvarende offentlige arbejdspladser.

Job på særlige vilkår

Movia ønsker at være en arbejdsplads med plads til diversitet. I 2017 vil Movia fortsat stille sig til rådighed for medarbejdere i job på særlige vilkår, praktikpladser for flygtninge og unge,

3/5

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3437425 der har brug for indslusning på arbejdsmarkedet samt praktikforløb for studerende fra videre- gående uddannelser og elever fra folkeskolen og handelsskolen

Samfundsansvarselementer som foreslås at udgå som konkret målepunkt

Miljøcertificeringen EMAS

Movias tilknytning til miljøcertificeringsordningen EMAS foreslås at ophøre i 2017. I konsekvens heraf foreslås det, at miljøcertificering udgår som målepunkt i Movias samfundsansvar.

Baggrunden er, at de opnåede resultater, f.eks. for reduktion af el- og papirforbrug, er så gode, at yderligere reduktion ikke vil stå mål med udgifterne knyttet til fortsat EMAS- certificering. Administrationen vil holde forbruget under observation og om nødvendigt iværk- sætte tiltag. Nedbringelse af el- og papirforbrug indgår som en integreret del heraf.

Tilgængelighed til Movias transportformer

Tilgængelighed til busser og tog for mennesker med fysiske handicap er et fokusområde for Movia. Den overordnede målsætning er, at alle, som kan transportere sig til stoppestedet eller stationen, skal kunne komme med bussen eller toget. Der har i 2016 ikke været kvantifi- cerede mål for tilgængelighedsarbejdet, og det vil der heller ikke være i 2017. Det foreslås, at årets aktiviteter i stedet omtales i rapporteringen af Movias samfundsansvar i årsrapporten.

Indkøbskontrakter med bestemmelser om sikring af løn- og arbejdsvilkår hos leverandører

Alle indkøbskontrakter, herunder trafikindkøb, indeholder krav om, at medarbejderne hos de pågældende leverandører er sikret løn og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomster på de pågældende arbejdsområder. Kravet kan således ikke udvikles yderligere. Det indstilles, at denne rapportering udgår, men at det omtales i årsrapporten.

Mobilitetsrådgivning

Mobilitetsrådgivning er et strategisk forretningsområde for Movia. Det er vanskeligt at opstille konkrete måltal. Målet for 2017 er, at kendskabet til Movias mobilitetsrådgivningsindsats udbredes og dokumenteres, hvilket sammen med en aktivitetsbeskrivelse vil indgå i årsrappor- tens kapitel om Movias samfundsansvar.

4/5

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3437425

Økonomiske konsekvenser:

Forslagene til mål for samfundsansvar i 2017 indebærer to ændringer, som budgetmæssigt udligner hinanden. Den midlertidige udvidelse af praktikpladser indebærer en udgift i 2017 på ca. 250.000 kr. Det forudsættes, at der findes budgetmæssig dækning for merudgiften på ca. 250.000 kr. ud over 2017, for at initiativet iværksættes. Ophøret af Movias tilknytning til miljø- certificeringsordningen EMAS har budgetkonsekvens i form af en besparelse på ca. 250.000 kr.

Kundemæssige konsekvenser:

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser:

Ingen.

Åbent/lukket punkt:

Åbent.

Kommunikation:

Ingen særskilt kommunikation.

Sammenhæng til andre punkter på dagsordenen:

08 Godkendelse af Trafikplan 2016 efter politisk høring.

5/5 Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3418198

Bestyrelsen 23. februar 2017 Lars Richter

16 Igangsættelse af Transportplansprojekter

Indstilling:

Administrationen indstiller,

 at administrationen går i nærmere dialog med interesserede kommuner for at udvælge og igangsætte to nye Transportplansprojekter fra sommeren 2017  at administration i det videre arbejde sigter mod at kommende Transportplansprojekter forankres på direktionsniveau i den enkelte kommune, som anbefalet i informationsmaterialet til kommunerne.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Siden august 2015 har tre kommunebusser kørt skolebørn i Lejre Kommune som et nyt produkt, der lukker hullet mellem den ordinære kollektive transport og Flextrafik-produkterne.

Med Kommunebus kan kommunernes samlede trafikløsning placeres hos Movia, og kommunerne kan herigennem i højere grad få gavn af Movias rådgivningsekspertise og udbudsfæl- lesskab for deres samlede trafik.

Kommunebus er med andre ord ikke kun et nyt produkt, men også en velegnet anledning for kommunerne til at overveje et helhedseftersyn af deres totale trafikløsning, så der gennemfø- res et egentligt transportplansprojekt.

Trafikselskabet Movia Rådgivning, Enhed for Tra- 1/4 fik og Planlægning

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3418198

Transportplansprojekt

Transportplansprojekterne, som analyserer og forbedrer den totale kommunale persontrafik, er et vigtigt næste skridt i udviklingen af Movias rådgivning af kommunerne. Projekterne fokuserer på den samlede kommunale trafikopgave og skaber bedre og billigere helhedsløs- ninger, hvor fordyrende overlap mellem den ordinære kollektive trafik, kommunernes lukkede ruter og Flextrafik fjernes.

Tidligere tilsvarende projekter fra Frederikssund og Lolland Kommuner resulterede i mere brugbar åben kollektiv trafik samtidig med, at de samlede omkostninger reduceredes med henholdsvis 11 pct. og 5 pct. Begge projekter lykkedes med andre ord med at skabe mere relevant betjening og havde samtidig en åbenlys økonomisk værdi for kommunerne.

Derudover har projekterne haft en positiv imagemæssig værdi for Movia. Flere projekter i fremtiden vil være en vigtig mulighed for at positionere Movia som helhedsorienteret rådgi- ver, som også kan levere skræddersyede løsninger til den enkelte kommune (blandt andet ved hjælp af Kommunebus, som giver gode muligheder for lokale løsninger).

Interesse fra kommunerne

For at styrke det videre arbejdet med Transportplansprojekter er der udarbejdet informationsmateriale til kommunerne (Bilag 1), der informerer om Kommunebussen og beskriver, hvordan arbejdet med et Transportplansprojekt kan organiseres og gennemføres.

Samtidig hermed har administrationen over efteråret haft kontakt til de 28 kommuner udenfor hovedstadsområdet og på individuelle kommunemøder drøftet potentialet og interessen for Transportplansprojekter nærmere (resultat fremgår af bilag 2).

12 kommuner har på nuværende tidspunkt takket ja til at et drøfte et konkret Transportplans- projekt nærmere, mens fire kommuner har takket nej.

På baggrund af indkomne data fra halvdelen af kommunerne vurderes der samlet i de 28 kommuner uden for hovedstadsområdet at være kommunale kørselsordninger (dvs. kørsler der ikke udbydes gennem Movia) for ca. 270 mio. kr. årligt. Potentialet ved gennemførelse af Transportplansprojekter i de 28 kommuner kan med udgangspunkt i de tidligere erfaringer dermed forsigtigt opgøres til at ligge på ca. 27 mio. kr. i årlig besparelse.

Kommunebus og Transportplansprojekter understøtter i særdeleshed følgende ambitioner i Movias Forretningsplan 2014-17:

 Relevante produkter skal dække alle behov  Udvikling og vækst gennem mest mulig kollektiv trafik til flest  Attraktiv velfærdsservice

2/4

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3418198

Økonomiske konsekvenser:

På tværs af de involverede afdelinger i Movia vil opstart af to Transportplansprojekter fra sommeren 2017 kræve et samlet ressourcetræk varierende mellem 1 til 2 medarbejdere be- skæftiget fuld tid frem mod første halvår af 2019, der forventes dækket ved omprioriteringer indenfor de eksisterende ressourcer.

Projekterne vurderes at løbe over knap 2 år, hvorfor de to projekter som startes op i sommeren 2017 ventes afsluttet i løbet af første halvår 2019. Med et sådan omfang og et projekt, der samtidig sigter mod kørselsordninger på tværs af de kommunale forvaltninger, vurderes det som væsentligt, at der er den fornødne ledelsesmæssige opbakning til projekterne i kommunens direktion.

Movia har også ansøgt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder om støtte til rådgivning og gennemførsel af seks transportplanprojekter.

Kundemæssige konsekvenser:

Kommunerne Frederikssund og Lolland Kommuner har tidligere gennemført Transportplans- projekter med gode resultater, jf. tabellen nedenfor, som er taget fra informationsmaterialet.

Tabel 1. Centrale resultater fra Lolland og Frederikssund Kommuner

Lolland Frederikssund

Udgangspunkt 75 mio. kr. i alt for kollektiv trafik og 57 mio. kr. i alt for kollektiv trafik og visi- (DKK/år) visiteret kørsel. teret kørsel.

Besparelse Cirka 3,5 til 4 mio. (5 pct.) Cirka 6 mio. (11 pct.)

(DKK/år)

Serviceforbedringer 1.826 (2 pct.) 6.052 flere bustimer (27 pct.) (åbne bustimer/ år)

Resultatbeskrivelser ’Vi opnåede en række gode resulta- ’Vi har i dag en bedre kørselsbetjening ter, og grundlæggende er kørslen end den, vi havde tidligere. Flere byer (se yderligere uddyb- bedre i dag. Samtidig lykkedes det har fået mere betjening og i højere grad ning nedenfor) at spare et sted mellem 3,5 til 4 med busser, som er åbne for alle. Sam- mio. kr. om året gennem et koordi- tidig sparer vi omkring 6 mio. kr. om neret udbud, som gav nogle rigtig året. Så projektet er et godt eksempel gode priser’ på, at eftersyn af den service, som vi leverer til borgerne, kan have stor værdi’ Jytte Harpøth, sektorchef i Teknik og Miljø, Lolland Kommune

3/4

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3418198

Claus Madsen, direktør Teknik og Miljø, Frederikssund Kommune

Store økonomiske potentialer gør sig især gældende, hvis kommunen ikke tidligere har eva- lueret mulige overlap mellem åben og visiteret kørsel.

Miljømæssige konsekvenser:

Ingen.

Det kan dog bemærkes, at indførelsen af de første Kommunebusser i Lejre Kommune betød overgang til nyt materiel og dermed Euro 6 busser.

Åbent/lukket punkt:

Åbent

Kommunikation:

Administrationen sikrer den videre kontakt med kommunerne.

Sammenhæng til andre punkter på dagsordenen:

08 Beslutning om Trafikplan 2016 efter politisk høring.

Bilag:

1. Kommunebus – Mere service for pengene (informationsmateriale til kommunerne)

2. Oversigt over potentiale og interesse fra kommunerne for Transportplansprojekter

4/4

Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 16 / Bilag 1

Kommunebus - Mere service for færre penge Movia, - Mere service for færre penge

Indhold

Kommunebus 2

Formål med Kommunebus 3 Sådan fungerer Kommunebus 3 Gode erfaringer med Transportplansprojekter 4 Organisering af det gode Transportplansprojekt 5 Vi anbefaler indførelse af en kørselskoordinator 6 Forankring og ledelsesansvar 7 Erfaringer fra Lolland og Frederikssund Kommuner 7

Movia, - Mere service for færre penge

Kommunebus

Kommunebus er et nyt produkt fra Movia, som For at hjælpe kommunerne med denne udfor- gør den kommunale kørsel mere effektiv ved at dring arbejder Movia løbende med at forbedre lukke hullet mellem ordinær bustrafik og Flext- både vores rådgivning og produkter. Et vigtigt rafik. Herved kan Movia tilbyde optimering og element heri er Kommunebus, som er et fleksi- udbudsassistance for kommunens fulde trafik- belt og skræddersyet produkt, som lukker hul- løsning. Kombineret med et samlet eftersyn af let mellem Movias nuværende gule busser og kommunens trafikbetjening, et såkaldt Trans- Flextrafik, og som kan erstatte kommunens portplansprojekt, kan Kommunebus således lukkede busruter. Herved kan kommunen høste sikre mere service for færre penge. I hidtidige synergier ved at benytte Movias rådgivningsek- projekter har kommuner realiseret effektivise- spertise og udbudsfællesskab for den samlede ringer mellem 5 og 15% samtidig med, at betje- kommunale transportopgave. ningen er øget og forbedret i forhold til borgernes transportbehov. Introduktionen af Kommunebus vil for mange kommuner være et velvalgt tidspunkt for et Kommunerne står i dag over for krav om mere samlet eftersyn af kommunens samlede trans- service for færre penge på en lang række områ- port og samtidigt få ’ryddet op’ i serviceni- der. Det gør sig også gældende for den kommu- veauer og visitering, så borgerne oplever et ens- nale transportopgave, hvor virksomheder, insti- artet niveau på tværs af geografi og kørselsord- tutioner og borgere har forventninger om bedre ninger. Vi kalder dette eftersyn for et kommu- og mere skræddersyet betjening samtidig med, nalt Transportplansprojekt. Erfaringer fra tidli- at kommunerne skal spare penge. Det kræver gere projekter viser, at kommunerne kan opnå et helhedssyn på den kommunale trafik for at bedre betjening og samtidigt reducere omkost- skabe endnu mere effektivitet og sikre, at de ninger med 5-15 pct. forskellige trafikløsninger udnyttes maksimalt uden unødvendige overlap.

Kommunebus lukker hullet mellem Movias eksisterende produkter

Kommunebus

Ordinær bustrafik Lukkede kommunale udbud og Flextrafik (f.eks. A-, S- og R-busser) kommunal egenproduktion

Lav fleksibilitet Høj fleksibilitet

Movia, - Mere service for færre penge

Formål med Kommunebus I forhold til materielkrav er Kommunebus i udgangspunktet ikke omfattet af Movias generelle Formålet med Kommunebus er at gøre kommu- miljø- og materielkrav. Det betyder, at Kommu- nens samlede trafik mere effektiv ved: nebus kan have kommunens farver og logo, hvis det ønskes. Hvis busserne dog skal dække ture  At opnå synergi på tværs af kommunens i den ordinære kollektive trafik, fx kørsel med kørselsordninger (den ordinære kollektive mindre bus aften og weekend, gælder dog, at trafik og specialkørslen), således kommu- busserne skal være gule, og at de skal være ud- nen får mest muligt for pengene. styret med rejsekortlæsere og destinations-  At udnytte vognparken bedre. skilt. Endvidere skal bussen kunne medtage en  At optimere vognløb og tilpasse materiel- cykel, barnevogn, rollator eller kørestol. type og -størrelse til behovet på den enkelte tur. Med hensyn til kørselsplanlægning samarbej-  At sikre fleksibilitet ved hyppige ændringer, der Movia og den enkelte kommune om en god som der er i kommunens egne udbud. plan ved oprettelsen af Kommunebus. Efterføl-  At delegere opgaven med udbud af kørsel, gende overgår ansvaret for den løbende plan- afregning og rapportering for alle kørselsty- lægning til kommunen, og nødvendige justerin- per til Movia. ger koordineres med operatørerne. Skal bussen køre på nye tidspunkter eller i et andet omfang, Målet er en bedre koordination, således at orienteres Movias køreplanlægger for at sikre, kommunens trafikbehov dækkes bedst muligt. at afregningen med operatøren er korrekt.

Sådan fungerer Kommunebus Med hensyn til udbud og pris sikrer Movia, at et givet antal busser/vogne udbydes, og de tids- Kommunebus er et fleksibelt produkt, der dæk- rum, vognene skal benyttes i, specificeres over- ker forskellige behov i forskellige kommuner for operatørerne. Det betyder, at kommunerne med hensyn til kørsel af ældre, skolebørn og or- får en fast kendt timepris på Kommunebus- dinær kørsel på tidspunkter med lav efter- kørslen. For at kommunen kan spare penge kan spørgsel. Movia kortlægger i samarbejde med udbuddet med fordel indgå i et større samlet den enkelte kommune de krav, der skal stilles udbud i forlængelse af et Transportplanspro- til Kommunebusserne, udarbejder en køreplan jekt, jf. nedenfor. sammen med kommunen, forestår udbud, som sikrer en fast pris, og hjælper i forbindelse med Med hensyn til markedsføring og kundekontakt indledende markedsføring. hjælper Movia i presse- og kommunikationsind-

Flere forskellige kørselsbehov dækkes fleksibelt over en dag

Movia, - Mere service for færre penge

satsen ved indførelsen af Kommunebus og stil- Lolland ler derudover sit selvbetjeningsmodul til mar- Udgangspunkt 75 mio. kr. i alt for kollektiv trafik kedsføring til rådighed. Det er dog vigtigt at på- (DKK/år) og visiteret kørsel. pege, at al markedsføring og passagerinforma- Besparelse Ca. 3,5 til 4 mio. (5 pct.) tion i forhold til kørsel med Kommunebussen er (DKK/år) kommunens opgave og ansvar, da Kommune- Serviceforbedrin- 1.826 (2 pct.) busproduktet ikke er en del af den ordinære of- ger fentlige transport og vil variere mellem kommu- (åbne bustimer per ner. Det betyder, at Kommunebus ikke er om- år) fattet af Movias tilfredshedsundersøgelser af Resultatbeskrivel- ’Vi opnåede en række gode re- den kollektive trafik, og at borgerhenvendelser ser sultater, og grundlæggende er til Movias kundecenter henvises til en aftalt (se yderligere ud- kørslen bedre i dag. Samtidig lyk- kontaktperson i kommunen. kedes det at spare et sted mel- dybning nedenfor) lem 3,5 til 4 mio. kr. om året gennem et koordineret udbud, som Gode erfaringer med Transport- gav nogle rigtig gode priser”. plansprojekter - Jytte Harpøth, sektorchef i Tek- nik og Miljø, Lolland Kommune Frederikssund og Lolland Kommuner har tidligere gennemført Transportplansprojekter med gode resultater, jf. tabellen nedenfor. Frederikssund Udgangspunkt 57 mio. kr. i alt for kollektiv trafik Store økonomiske potentialer gør sig især gæl- (DKK/år) og visiteret kørsel. dende, hvis kommunen ikke tidligere har evalu- Besparelse Ca. 9 mio. (16 pct.) eret mulige overlap mellem åben og visiteret (DKK/år) kørsel. Serviceforbedrin- 6.052 flere bustimer (27 pct.) ger Transportplansprojekter fungerer på den måde, (åbne bustimer per at Movia samarbejder med kommunerne om at år) kortlægge og analysere kommunens samlede Resultatbeskrivel- ’Vi har i dag en bedre kørselsbe- kørselsbehov. Derudfra sammensætter vi i fæl- ser tjening end den, vi havde tidli- lesskab den mest præcise trafikløsning, hvor (se yderligere ud- gere. Flere byer har fået mere betjening og i højere grad med der sikres synergier mellem de forskellige kør- dybning nedenfor) busser, som er åbne for alle. selsprodukter, og hvor eventuelle fordyrende Samtidig sparer vi omkring 9 mio. overlap skæres væk. Projekterne i Lolland og kr. om året. Så projektet er et Frederikssund Kommuner resulterede i nye tra- godt eksempel på, at eftersyn af fikplaner med justerede åbne ruter og nye prin- den service, som vi leverer til cipper for specialkørsel. borgerne, kan have stor værdi”. De forskellige faser og ansvarsplacering igen- - Claus Madsen, direktør Teknik nem disse projekter ses nedenfor. og Miljø, Frederikssund Kom- mune

Movia, - Mere service for færre penge

Faser og bidrag i transportplanprojektet

Afhængig af projektets omfang tager det typisk med til at forøge projektets succes. Samtidig er et sted mellem 1½-2 år at gennemføre et modellen også brugbar, når de nye trafikløsnin- Transportplansprojekt. Det sikrer tilstrækkelig ger, herunder Kommunebus, skal startes op og tid til de forskellige hovedaktiviteter i form af sættes i drift. blandt andet kortlægning, udvikling af ny trafik- løsning, forankring og høring samt udbud. Modellen indeholder en række roller på kom- I slutningen af dette dokument har vi sammen- munesiden: fattet flere erfaringer fra de to kommuner.  En styregruppe, som ofte er direktionen, men også kan være politisk.  En ansvarlig direktør, der har det over- Organisering af det gode Transport- ordnede ansvar for projektet (kaldes plansprojekt ofte projektsponsoren).  En projektleder, som koordinerer pro- For at sikre synergi i og styring af arbejdet med jektforløbet fra kommunens side kommunens samlede kørselsløsning er det Mo-  En kørselsgruppe bestående af kør- vias erfaring, at et velorganiseret analyse- og selsansvarlige for de enkelte institutio- implementeringsforløb er alfa og omega. Det vil ner (ledere og administrative medarbej- typisk involvere skole-, borgerservice-, ældre- dere). og sundhedsområdet samt repræsentanter fra teknik & miljøs trafikbestillingsenhed (som står Denne struktur matches af Movia, som stiller for den åbne kollektive trafik i kommunen). med en repræsentant til styregruppe, en pro- Vellykkede projekter kræver med andre ord en jektleder og en række specialister indenfor tra- bred forankring på tværs i kommunens forvalt- fik- og Flextrafikplanlægning. ninger samt et tilstrækkeligt ledelsesfokus. Ba- seret på erfaringer fra især Lolland og Frede- rikssund Kommuner er følgende ledelsesmodel

Movia, - Mere service for færre penge

Anbefalet organisering af transportplanprojektet

Modellen indeholder en række roller på kom-  Det samler udvalgte opgaver, hvorved munesiden: kommunen opnår synergi på tværs af forvaltningerne.  En styregruppe, som ofte er direktio-  Det fastholder ansvar for og føling med nen, men også kan være politisk. kørselsopgaven i fagforvaltningerne.  En ansvarlig direktør, der har det En ulempe - eller måske rettere et opmærk- overordnede ansvar for projektet (kal- somhedspunkt - kan være, at kørselskoordina- des ofte projektsponsoren). torens evne til at drive samarbejde på tværs af  En projektleder, som koordinerer pro- forvaltningerne er vigtig for succes. Med andre jektforløbet fra kommunens side ord er det vigtigt at finde den rigtige person til  En kørselsgruppe bestående af kør- jobbet. Derudover er det vigtigt at være op- selsansvarlige for de enkelte institutio- mærksom på, at de daglige visiteringsopgaver ner (ledere og administrative medar- og kontakten til institutionerne normalt fasthol- bejdere). des ude i forvaltningerne med oprettelsen af Denne struktur matches af Movia, som stiller kørselskoordinatorrollen. med en repræsentant til styregruppe, en projektleder og en række specialister indenfor tra- Alternativet til kørselskoordinatoren er et kør- fik- og Flextrafikplanlægning. selskontor. Det vil have en række ansatte – og eventuelt også egen kørselsenhed. Kørselskon- Vi anbefaler indførelse af en kør- toret overtager typisk mange af de kørselsrela- terede opgaver, som har ligget i forvaltningerne. selskoordinator For små og mellemstore kommuner er det dog sjældent rentabelt at etablere et kørselskontor. En række kommuner har gode erfaringer med at Der kan dog være tilfælde, hvor det er relevant, sikre det tværgående samarbejde efter Trans- særligt hvis kommunen har store synergier/ef- portplansprojektet via en koordinatorrolle (kal- fektiviseringspotentialer, som skal realiseres, det en kørselskoordinator). Oprettelsen af en som illustreret nedenfor. kørselskoordinator har en række fordele:

 Det er en omkostningseffektiv løsning til at koordinere på tværs.

 Det er simpelt og hurtigt at etablere.

Movia, - Mere service for færre penge

Anbefalet organisering af transportplanprojektet

Potentialerne kan relatere sig til bedre planlæg- mere om dette i casebeskrivelsen om Frede- ning og udbud eller en strømlining af visitering. rikssund Kommunes Transportplansprojekt ne- Her skal man dog være opmærksom på, at op- denfor. rettelsen af kørselskontoret kan medføre risiko for, at fagforvaltninger i mindre grad påtager sig Da Transportplansprojektet og koordinatorop- deres del af ansvaret, .f.eks. for stramning af gaven går på tværs af de fleste af kommunens serviceniveauer og visitation. forvaltninger, må det nødvendigvis være en di- rektionsopgave at igangsætte et sådant pro- Forankring og ledelsesansvar jekt. Det er også direktionens opgave at beslutte, om kommunen ønsker en fremtidig koordinering, og at der oprettes en sådan ny rolle til For at sikre den maksimale forankring af en ny dette. trafikplan – og herunder eventuelt introduktion af Kommunebusser – er det vigtigt, at kommunen har ovennævnte organisering på plads, in- Erfaringer fra Lolland og Frederiks- den arbejdet med at skabe en bedre trafik- sund Kommuner plansløsning for kommunens kørsel går i gang. Transportplansprojektet vil ofte være en veleg- Vi har indsamlet erfaringer fra de to projekter net måde at uddanne organisationen i princip- gennem interview med lederne af Transport- perne om effektiv Transportplanlægning, ser- plansprojekterne: viceniveauer og visitering. Det er på tilsvarende måde en god uddannelse af en kørselskoordi-  Claus Madsen, direktør Teknik og nator i at samordne kommunens fremtidige Miljø, Frederikssund Kommune kørselsplanlægning og –samarbejde. Er kør-  Birte Norman, projektleder og kørsels- selskoordinatoren er på plads, før projektet går koordinator, Frederikssund Kommune i gang, er koordinatoren et naturligt valg som  Jytte Harpøth, sektorchef Teknik- og projektleder. Miljømyndighed, Lolland Kommune. Flere kommuner har haft succes med at udvide Centrale erfaringer ses i tabellen nedenfor, og trafikbestillerens opgaver til også at indeholde på den efterfølgende side er de to projekter be- koordineringsansvaret for specialkørslen. Læs skrevet.

Movia, - Mere service for færre penge

Lolland Frederikssund Ledelsesmodel i projektet  Politisk styregruppe oprettet tid-  Direktionen var projektets styre- ligt, hvilket sikrede politisk foran- gruppe. kring igennem projektet.  Projektet blev ledet af kørselsko-  Stor involvering af udvalg. ordinator. Drevet og styret af teknik- og miljøfor-Drevet og styret af teknik- og miljø valtningen. forvaltningen. Oprettelse af kørselskoordinator Nej. Ja. Største udfordringer Kortlægning af den visiterede kørsel, Kortlægning af den visiterede kørsel, der gemmer sig rundt om i kommu- der gemmer sig rundt om i kommunen. nen. Bedste råd til andre kommuner Oprettelse af politisk styregruppe sik- Projektet var ikke kun et spareprojekt, rede en ”alle for en”-tankegang, dvs. men også et eftersyn af vores rehabi- eventuelle besparelser samles i én litering af borgere med særlige be- pulje, således der kan uddeles ekstra hov. Som resultat heraf er bustræ- budgetter, hvis enkelte enheder ikke ning blevet en fast del af hverdagen får del i besparelserne. på mange af vores specialtilbud i dag.

Movia, - Mere service for færre penge

Lolland Frederikssund Kommune Kommune

Hvordan besluttede Hvordan besluttede I projektet? I projektet? ”Vi kom fra syv forskellige kommuner med ”Projektet var en del af direktionens effektivi- forskellige serviceniveauer både for kollektiv seringsforslag til politisk drøftelse i forlæn- trafik og befordring. Projektet opstod på bag- gelse af Deloittes nationale analyse af befor- grund af en generel debat om tomme busser dringsområdet. Derudover havde der i en peri- og en ensartet betjening af alle geografiske ode været debat om vores busbetjening af dele af kommunen, herunder hvorvidt vi dele af kommunen. Det var derfor naturligt at kunne få mere service for pengene. Projektet foreslå en analyse af vores samlede trafikbe- blev vedtaget politisk, og udvalgsformændene tjening”. udgjorde vores styregruppe”. Hvad har været de vigtigste resultater fra projektet? Hvad har været de vigtigste resultater fra projektet? ”Vi har i dag en bedre kørselsbetjening end ”Vi opnåede en række gode resultater, og tidligere. Flere byer har fået mere betjening og grundlæggende er kørslen bedre i dag. Samti- i højere grad med busser, som er åbne for alle. dig lykkedes det at spare et sted mellem 3,5 Samtidig sparer vi omkring 9 mio. kr. om året. til 4 mio. kr. om året gennem et koordineret Så projektet er et godt eksempel på, at efter- udbud, som gav nogle rigtig gode priser. syn af den service, som vi leverer til borgerne, Med hensyn til Flextrafikken lykkedes det at kan have stor værdi. Samtidig var projektet et sikre ensartet visitering på tværs af områder, vellykket samarbejde på tværs af vores for- og mere generelt lykkedes det at harmonere valtninger. Sidst, men ikke mindst, er et ek- kommunens tilbud på både ordinær og Flex- sempel på, at vi kan skabe en løsning, som er trafik”. skræddersyet til os – og som ikke bare er Mo- vias hyldevare”. Hvordan har I forankret arbejdet? ”Undervejs følte de involverede parter sig godt Hvordan har I forankret arbejdet? inddraget, og Movia førte os godt igennem ”For at sikre at projektets målsætninger blev processen. Det hjalp i forhold til at sikre poli- til virkelighed, har vi valgt, at vores projektle- tisk opbakning, ved at Movia løbende frem- der i analysefasen er fortsat som kørselskoor- lagde resultater – ikke kun til administratio- dinator med ansvar for kommunikation med nen, men også til politikerne. Movia og vores vognmænd, samarbejde med Projektet har som sådan ikke ført til en æn- forvaltningerne samt opfølgning på økonomi dring i organiseringen af vores arbejde med og vores nye visiteringsprincipper. De kørsels- trafikken”. ansvarlige i forvaltningerne har stadig den daglige kontakt til institutionerne”. Kunne I have brugt Kommunebus? ”Det kunne vi formentlig. Det forholder sig så- Kunne I have brugt Kommunebus? dan, at alt, hvad der var relevant, lagde vi over ”Det tror vi bestemt, vi kunne. Fx har vi en i Movia-regi. Så hvis Kommunebus havde ek- åben skolerute, som ville have passet godt til sisteret, var det formentlig blevet inddraget i Kommunebus. Vi har også svømmekørsel, den nye løsning”. som kan udbydes mere effektivt, hvis det gø- res i sammenhæng med den øvrige trafik”. - Jytte Harpøth, sektorchef Teknik- og Miljø- - Claus Madsen, direktør Teknik og Miljø, Fre- myndighed, Lolland Kommune. derikssund Kommune.

Udgivet af:

Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00

CVR nr. 29 89 65 69

1. januar - 31. december 2015

www.moviatrafik.dk Movit-3417426

Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 16 / Bilag 2

Potentiale/interesse fra kommuner for Transportplanprojekter

28 kommuner tilbudt møde Estimat* 17 kommunemøder er afholdt Kørsler i eget regi: 270 mio. kr. – telefonisk dialog med øvrige Potentiale for årlig besparelse: 27 mio. kr.

12 kommuner har svaret at de er interesseret i at drøfte et konkret projekt nærmere Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Kalundborg, Lolland, Ringsted, Roskilde

Tilbagemelding udestår fra 12 kommuner Rudersdal, Egedal, Furesø, Hørsholm, Guldborgsund, Lejre, Næstved, Odsherred, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns

4 kommuner er ikke interesseret på nuværende tidspunkt - Faxe, Køge, Vordingborg, Holbæk

1 Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3419160

Bestyrelsen 23. februar 2017 Jeppe Gaard

17 Godkendelse af rejseregler på linje 5C og orientering om lancering af linjen

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen

 godkender, at linje 5C får samme rejseregler som S-linjer, og at det tillades at medtage op til tre enheder (barnevogne, cykler, kørestole) pr. bus, og

 tager status på forsøg og lancering til efterretning.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Administrationen har siden 2014 sammen med Herlev, Tårnby og Københavns kommuner forberedt en opgradering af linje 5A til +Way-standard. Opgraderingen omfatter linjeføring, infrastruktur, driftsforhold, stoppesteder og busmateriel og gennemføres med virkning fra 23. april 2017. Der udestår en mindre justering af rejsereglerne.

Forud for opgraderingen af 5A til 5C er der som besluttet gennemført forsøg med stop ved alle stoppesteder på linje 5A. Og aktiviteterne i forbindelse med lanceringen af 5C er under planlægning.

En af de nye ledbusser vil blive præsenteret or bestyrelse og repræsentantskab i forbindelse med Movias repræsentantskabsmøde 9. marts 2017.

Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, 1/4 Stab- og Kommunikation

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3419160

Rejseregler

Rejsereglerne indeholder forskellige regler for medtagning af cykler og hunde alt efter linje- kategori. C-linjen er en ny kategori, hvorfor der skal tages stilling til, hvilke regler der skal gælde. Valget står mellem at følge reglerne for A-busser, hvor medtagning af cykler og hunde i snor (bortset fra førerhunde) ikke er tilladt, eller følge reglerne for S-busser, hvor cykler og hunde i snor må medtages uden for myldretiderne. Det foreslås at følge reglerne for S- busser, da C-konceptets fremtidige potentiale særligt ligger på det nuværende S-busnet.

Ændringen kræver ikke justering af de landsdækkende rejseregler, men de særlige bestemmelser for cykelmedtagning i DOT skal tilpasses.

Der kan i dag højest medtages to enheder (cykel, kørestol eller barnevogn) pr. bus. Da busserne på C-linjen er mere rummelige foreslås det at tillade tre enheder pr. bus i de nye ledbusser. Herved udvides kapaciteten fra 36 til 45 enheder pr. time i myldretiden. Ændringen kræver ikke justering af de landsdækkende rejseregler, men de særlige bestemmelser i DOT skal tilpasses.

Forsøg med stop ved alle stoppesteder

Bestyrelsen besluttede i april 2015, at administrationen i samarbejde med operatøren på 5A kunne gennemføre et forsøg med stop ved alle stoppesteder. Formålet var at forbedre påli- deligheden og undgå sammenklumpning med inspiration fra tog og metro, letbaner og BRT- løsninger i udlandet. Såfremt der kunne påvises en positiv effekt på regularitet og sammenklumpning af busser uden væsentlige stigninger i bussernes køretid, kunne princippet indfø- res i større skala.

Movia og Arriva har gennemført forsøg i perioden september til december 2016 mellem Hu- sum Torv og Sundbyvester Plads alle dage kl. 7-18.

I forhold til regularitet viser forsøget et neutralt resultat, idet 5A oplever en mindre forbedring i de første tre måneder, for derefter at falde igen til status quo i december. De øvrige A-busser ligger nogenlunde stabilt med små udsving i den pågældende forsøgsperiode. I forhold til klumpning viser forsøget et mindre fald i forsøgsperioden, mens øvrige A-busser oplever en mindre stigning i den pågældende forsøgsperiode. Forskellen vurderes dog ikke at være sig- nifikant. I forsøgsperioden har 5A samtidig oplevet neutral eller let negativ udvikling i bussernes hastighed, mens øvrige A-busser oplever stigning.

På den baggrund foreslås der ikke indført stop ved alle stoppesteder som permanent løsning på linje 5C. Administrationen overvejer dog sammen med Arriva at genoptage forsøget på et senere tidspunkt, når de nye busser har været i drift i et stykke tid. Vurderingen er, at det fa-

2/4

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3419160 ste standsningsmønster kan have en bedre effekt, hvis det kombineres med frit flow og lavere frekvens.

Lancering

Information om ændret flow og øget billetkontrol

Introduktionen af linje 5C medfører en væsentlig ændring for kunderne, der skal vænne sig til at stige ind og ud ad alle døre, som kunderne selv skal betjene som i S-tog. Samtidig skal kunderne oplyses om den øgede billetkontrol, bestyrelsen besluttede på december-mødet, for at sikre maksimal effekt af denne indsats. Der planlægges en særlig informationsindsats om disse temaer med DOT som afsender.

Lanceringsaktiviteter

Lanceringen af 5C vil bestå af markedsføringsaktiviteter, herunder lokal markedsføring, samt et åbningsarrangement. Kampagnen afvikles med de berørte kommuner og Movia som afsender, da der er tale om lancering af et nyt Movia produkt. I forbindelse med åbningsarran- gementet på Rådhuspladsen 21. april, som afholdes i samarbejde med de tre kommuner og Arriva, udstilles Cityline bussen sammen med den første bus på linje 5 fra 1972, så gæsterne og pressen kan opleve 45 års innovation indenfor busmateriel.

Økonomiske konsekvenser:

Ingen.

Kundemæssige konsekvenser:

Beskrevet ovenfor.

Miljømæssige konsekvenser:

Ingen.

Åbent/lukket punkt:

Åbent punkt.

3/4

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3419160

Kommunikation:

Der forventes pressemæssig opmærksomhed om lanceringen af 5C. Kommunikationsindsat- sen vil være rettet mod at markere det nye produkt i markedet, hvilke passagereffekter det giver, og i den forbindelse positionere Movia som virksomhed og de kommuner, som har investeret i linjen.

Markedsføringsaktiviteter vil blive gennemført på egne busmedier, outdoormedier, digitale medier og via annoncering i trykte medier med de involverede kommuner og Movia som afsender. Indsatsen suppleres med lokal markedsføring, hvor budskabet om den nye service formidles i et samarbejde med kommunerne samt lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og butikker mv. Endelig er planlagt et åbningsarrangement på Rådhuspladsen 17. april 2017.

4/4

Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3420481

Bestyrelsen 23. februar 2017 Mads Lund Larsen

19 Orientering om implementeringen af Takst Sjælland

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Det er administrationens vurdering, at den tekniske gennemførelse af Takst Sjælland har været tilfredsstillende, og at reaktionerne fra kunder og offentlighed har været som forventet.

Teknisk gennemførelse

Som planlagt blev Takst Sjælland rullet ud i alle salgssystemer natten til 15. januar 2017. Ud- rulningen foregik uden større tekniske vanskeligheder. To mindre ting kan nævnes:

Rejsekort gennemførte ved en fejl udrulningen til de blå punkter allerede fredag 13. januar 2017, og det gav anledning til, at nogle kunder fra fredag eftermiddag betalte forkerte priser. Det blev løst natten til søndag, og de passagerer, der har betalt for meget, bliver kompense- ret hurtigst muligt. Kompensationen foregår ved, at en kundes tilgodehavende kommer på en såkaldt actionliste, når det er identificeret. Næste gang kunden bruger sit rejsekort i systemet, vil beløbet blive overført til kundens rejsekort. Actionlisten har en kapacitetsgrænse på 200.000 enkelttilfælde, så der kan opstå kø.

Trafikselskabet Movia Enhed for Ressourcer og 1/4 Drift, Movia

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3420481

På DOTs mobilpendlerapp til iphone blev der ved en fejl vist ”demo” på forsiden af kundernes periodekort, når de opdaterede appen. Dette gavn naturligt anledning til bekymring og kundehenvendelser, men blev rettet allerede 18. januar 2017.

Nyudviklingen af DOT mobilbilletapp er forsinket og forventes klar omkring 1. marts 2017. Det betyder, at appen, som hidtil kan anvendes i det tidligere takstområde hovedstaden, mens udvidelsen af dækningen til de tidligere takstområder Vest og Syd afventer den nye app.

Reaktioner i pressen

Det var forventet, at der i tiden omkring udrulningen ville være forhøjet aktivitet med debat- indlæg, kritiske artikler i dagspressen og reaktioner fra de kommuner i hovedstadsområdet, som er særligt berørt af alle-zoners princippets bortfald.

En optælling pr. 30. januar viser, at Takst Sjælland siden 1. januar har været omtalt 104 gange på tværs af medierne, heraf 76 artikler og nyhedsindslag i regionale og lokale medier og 28 i nationale medier. Den overvejende vinkel har været bortfald af alle zoners princippet i hovedstadsområdet og ændringer for pensionister i Movia Syd. Der har også været interesse for, hvordan unge mellem 19 og 26 år uden ungdomskort, er stillet efter reformen.

Det er administrationens opfattelse, at der har været en betydelig interesse, men at pressen ikke har været mere kritisk end forventet. Administrationen har lagt vægt på at svare på alle henvendelser og stille op både til print, web, tv og radio for at svare på kritik.

Kundereaktioner i Kundecenteret og billetkontrollen

Der kunne i dagene omkring 15. januar 2017 spores et forholdsvist beskedent forøget antal kundehenvendelser til Kundecentreret. En uge efter implementeringen var aktiviteten stort set tilbage på normalt niveau. Der har overvejende været tale om henvendelser med spørgs- mål om de nye takster og kun få klager. Der har også været kundeaktivitet på Facebook med spørgsmål og kommentarer, der løbende er blevet besvaret. Der har ikke været aktivitet på Movias twitter-konto eller på LinkedIn.

Administrationen bistår endvidere Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med besvarelse af borgerhenvendelser om Takst Sjælland.

Billetkontrollen har indtil videre ikke mærket større negative effekt af reformen. Mange pendlere kører dog fortsat på deres gamle kort, som indtil 14. januar 2017 kunne forlænges med op til seks måneder. Det er ikke billetkontrollens forventning, at takstreformen vil føre til flere passagerer uden gyldig rejsehjemmel. Kontrollørerne giver endvidere udtryk for, at de hurtigt er blevet fortrolige med de ændrede takster og rejseregler og er i stand til at give vejledning

2/4

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3420481 til de chauffører, som endnu måtte være usikre. Billetkontrollørerne er informeret om at udvise konduite i kontrolarbejdet i den første tid efter reformens gennemførelse. Der må dog forventes enkelte fejl i overgangen til det nye takstsystem. De vil blive annulleret i klagebe- handlingen.

Der har i forbindelse med reformen været rejst sager i pressen om chauffører, som har oplevet sig dårligt informeret om reformen og den konsekvenser. Movia har informeret løbende til chaufførerne via de informationskanaler, som vi normalt anvender, herunder chaufførporta- len mitmovia.dk. Der har været knap 10 nyheder om Takst Sjælland på mitmovia.dk, som i gennemsnit er blevet læst 1.013 gange. Der har tillige været adgang til en særlig certificering, som er blevet gennemført af 356 chauffører. Der er også lagt en vejledning på portalen, ligesom der er udsendt chaufføropslag, trykte zonehåndbøger til alle chauffører mv. De ope- ratører, som har været berørt af pressesagerne, har alle meldt, at de ikke genkender billedet af uinformerede og uforberedte chauffører. Operatørerne har været tilfredse med informati- onsniveauet fra Movias side.

Politisk opmærksomhed Op til og umiddelbart efter reformens ikrafttræden var kritik fra borgmestrene i de kommuner i hovedstadsområdet, der bliver meget berørt af ændringerne; Stevns, Halsnæs, Gribskov og Helsingør. DF har stillet fire samrådsspørgsmål til Transport-, Bygnings- og Boligministeren, blandt andet om ministeren vil foretage en evaluering af taksterne i Takst Sjælland. Trans- portministeriet har indbudt Folketingets Transportudvalg til et møde 22. februar 2017. Admi- nistrationen deltager med henblik på at besvare de spørgsmål, som Folketingspolitikerne måtte have om reformen.

Informationsaktivitet

Behovet for Movias deltagelse i møder om Takst Sjælland er fortsat til stede. Administratio- nen har siden Takst Sjælland trådte i kraft deltaget i borgermøde i Vordingborg, pendler- møde i Slagelse, dialogmøde i Lejre og møde med Stevns Ældreråd. Administrationen har desuden forstærket informationsindsatsen i forhold til pensionister i Syd. En særlig vinkel i forhold til pensionister er vejledning om, hvornår det kan betale sig at købe det nye pensio- nistperiodekort i stedet for at bruge rejsekort med pensionistrabat og mængderabat, som mange har gjort indtil 15. januar 2017. Der har desuden været holdt flere møder med pend- lerrepræsentanter samt med Forbrugerrådet Tænk/Passagerpulsen.

3/4

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3420481

Kundeundersøgelser

Kundernes tilfredshed med det nye takstsystem måles gennem tilfredshedsmålinger. Den første nulpunktsmåling blev foretaget i efteråret 2016 og efterfølges af to lignende målinger i februar/marts 2017 og i efteråret 2017. Det forventes, at målingen i februar/marts vil vise lavere tilfredshed, fordi ændringerne i sig selv erfaringsmæssigt giver tilfredshedsfald, dels fordi man kan forvente, at omtalen i pressen af bortfaldet af navnlig alle zoners princippet vil kunne påvirke den umiddelbare generelle holdning hos folk.

Provenumæssige resultater

De første vurderinger af takstindtægterne i Takst Sjælland forventes at foreligge i maj/juni 2017. Bestyrelsen vil blive orienteret herom på mødet i juni 2017.

Økonomiske konsekvenser:

Ingen økonomiske konsekvenser for Movia.

Kundemæssige konsekvenser:

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser:

Ingen.

Åbent/lukket punkt:

Åbent.

Kommunikation:

Ingen særskilt kommunikation.

Bilag:

1. Notat af 31.01.2017 om Movias kommentarer til PassagerPulsens kritikpunkter mod Takst Sjælland

4/4

Bestyrelsesmøde 23. februar 2017 / Punkt 19 / Bilag 1

Til: Sagsnummer Sag-417449 Movit-3428493 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Sagsbehandler MLL Kopi til: Direkte +45 36 13 15 05 Fax - [email protected]

CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798

31. januar 2017

Movias kommentarer til PassagerPulsens kritikpunkter mod Takst Sjælland

Movia skal med nærværende notat kommentere en række af de spørgsmål og kritikpunkter, der af Passagerpulsen blev rettet mod Takst Sjælland 30. november 2016 på Passagerpul- sens hjemmeside.

Generelt

Det skal indledningsvis bemærkes, at Movias administration havde jævnlige møder med Pas- sagerpulsens ledelse fra august 2015 til foråret 2016, hvor såvel grundlaget for Rigsrevisio- nens kritik som implikationerne af Takst Sjælland blev grundigt gennemgået, uden at det på daværende tidspunkt gav anledning til bemærkninger fra Passagerpulsens side. Der var ingen reaktioner, da Takst Sjælland modellen blev offentliggjort i december 2015 og heller ikke, da der i april 2016 blev udarbejdet og offentliggjort en informationspjece til offentlighe- den. Det var først på Movias møde med Passagerpulsen 31. oktober 2016, at der blev sat spørgsmålstegn ved ophævelsen af fordelen ved alle zoners princippet.

Bemærkninger til de enkelte kritikpunkter

1. Mangler klar og tydelig information

Passagerpulsen anfører på hjemmesiden, at informationen, som har været givet til passagererne om de nye takster og priser, ikke har været god nok. Det oplyses, at Passagerpulsen har hørt fra flere, at informationen ikke er tydelig og præcis nok, og det er svært at finde rundt i.

Passagerpulsen mener, det er vigtigt, at passagererne får bedre information, så man blandt andet kan se, hvor mange der bliver berørt af den nye prisstruktur. Passagerpulsen er bekymret for, at tallet reelt kan være højere end, hvad der er blevet udmeldt.

Sagsnummer Sag-417449 Movit-3428493

Movia bemærker:

Informationsaktiviteterne blev indledt i august 2016, og kampagneaktiviteterne, herunder op- søgende indsats på større pendlerstationer, blev igangsat umiddelbart efter efterårsferien.

Trafikselskaberne ved af erfaring, at det er først, når ændringerne bliver aktuelle, at kunderne interesserer sig for det. Derfor var det først i tiden op til og omkring 15. januar, at der var væsentlig interesse fra såvel passagerer som pressen. Og allerede i ugen efter takstskif- tet er meldingen fra kundecentrene, at antallet af henvendelser har normaliseret sig. Det tager trafikselskaberne som et tegn på, at informationen til passagererne ikke har været util- strækkelig.

Dette hænger også sammen med, at for langt de fleste rejsende fører Takst Sjælland hverken til ændrede priser eller rejsevaner. Målet har været at skabe sammenhængende priser på Sjælland på en måde, så færrest muligt bliver negativt berørt. Kun 4 pct. af de rejsende får prisstigninger på over 5 pct., så det er i høj grad opfyldt.

2. Pendlerne bliver ramt hårdest med prisstigning og begrænsede rejsemuligheder

Passagerpulsen har den opfattelse, at pendlerne bliver ramt hårdest, at Takst Sjælland rammer især nogle pendlere ganske hårdt og undrer sig blandt andet over, at pendlere på de lange strækninger bliver ramt hårdere end dem, der kører på de korte strækninger.

Passagerpulsen mener, at det er særlig problematisk, at den gruppe, som ofte bruger alle zoner i dag, formentlig også er dem, der bliver ramt hårdest af prisstigninger og et ringere produkt, fordi rejsemulighederne bliver begrænset.

Movia bemærker:

Ophævelsen af alle zoners princippet i hovedstadsområdet med deraf følgende takststignin- ger og indskrænkning af antallet af gyldighedszoner for rejser på mere end 9 zoner har været genstand for den mest udbredte kritik fra såvel pendlere som politikere.

Kritikerne har imidlertid ikke forholdt sig til, at passagerer med alle zoners kort eller billet nød en meget høj rabat i mange år. Det skal yderligere bemærkes, at de højeste prisstigninger ikke findes på periodekort, men derimod på visse rejserelationer med rejsekort eller enkeltbillet.

Hertil kommer, at mange pendlere fra Vestsjælland og Sydsjælland mod hovedstaden som hovedregel har fået betydelige prisnedsættelser.

Samlet set kan det derfor ikke konkluderes, at pendlerne bliver hårdest ramt.

2/7

Sagsnummer Sag-417449 Movit-3428493

For pendlere fra bl.a. Nordsjælland er prisstigningen blevet reduceret ved at beregne pend- lerprisen i fugleflugtzoner i stedet for gennemkørte zoner. Det har eksempelvis sparet pendlerne fra Hundested til København for 2 zoner.

Desuden er pendlerprisrækken fra 9 – 11 zoner sænket lidt, så prisstigningen ved én ekstra zone har været ca. 100 kr. om måneden. Dette modsvares dog af højere prisspring for den 12. til 15. zone, for at sikre en sammenhæng til DSBs takstrække for rejser over Storebælt.

Endelig er det besluttet, at lange periodekort med start- eller slutpunkt i zone 001 (Køben- havn), får zone 1 gratis.

Trods disse initiativer ville taksterne fra den sydlige del af Stevns Kommune stige væsentligt. For at hjælpe Stevns blev det i oktober 2016 besluttet tilsvarende at gøre zone 057, St. Hed- dinge, gratis for lange periodekort. Det har sænket prisstigningen for pendlere til København fra 48 til 30 pct.

Det var en bunden opgave for Movia, DSB og Metroselskabet at harmonisere taksterne på Sjælland efter statsrevisorernes kritik. Opgivelsen af alle zoners princippet skete efter moden overvejelse:

En opretholdelse af princippet alene gældende for det gamle hovedstadsområde ville betyde, at der fortsat ikke ville være et sammenhængende system for alle rejser. For så ville en rejsende fra Store Heddinge på Stevns til København kunne rejse til en lav pris med ret til at rejse frit i alle 97 takstzoner i hovedstadsområdet, mens en rejsende fra det nærtliggende Faxe Ladeplads ville skulle betale en højere pris, men alene få rejseret til strækningen ind til København.

Så kunne fordelen ved alle zoners princippet udbredes til at dække hele Sjælland. Men det ville indebære, at det på rejser på 16 – 26 zoner fra Korsør, Vordingborg, Nykøbing F eller Nakskov indtil København kun ville skulle betales for de første 9 zoner, svarende til prisen fra København til Ølby nord for Køge. Konsekvensen ville derfor både være, at der blev en meget dårlig sammenhæng mellem afstand og pris, og at det ville føre til et meget væsentligt provenutab for især DSB, der ville skulle hentes ind ved væsentlige prisstigninger på andre rejser.

På den baggrund er der i Takst Sjælland lagt en sammenhæng ind mellem rejselængde og pris, således at der som udgangspunkt for både rejsekort og pendlerkort betales efter antal zoner i fugleflugt fra start til slut.

Ud over kritik af prisstigninger, har kritikken også gået på, at der sker en indskrænkning af rejseretten, når et pendlerkort alene giver mulighed for at rejse frit på den strækning, der er betalt for.

Det er korrekt, at denne ændring betyder, at en del passagerer med skiftende rejsemønster,

3/7

Sagsnummer Sag-417449 Movit-3428493 ikke kan få et pendlerkort, der dækker alle deres rejsemål. Før Takst Sjælland havde brugere af alle zoners kort den fordel, at de eksempelvis kunne rejse gratis til deres fritidsaktiviteter. Den fordel havde øvrige pendlere på korte pendlerkort eller pendlere på tværs af takstgræn- serne ikke.

Et 7 zoners pendlerkort giver kun ret til at rejse gratis i de valgte zoner, og et DSB pendlerkort fra Holbæk til København gav ikke ret til at rejse til Stevns eller til Frederikssund. Så alle zoners kunderne er alene blevet ligestillet med de muligheder, alle andre pendlere har haft hidtil.

Det ændrer ikke ved, at der er rejsende, der har brug for regelmæssigt at rejse ud af deres fastprisområdet. Her har trafikselskaberne hidtil ikke haft noget godt produkt, især for tog- pendlere, fordi kombinationen af pendlerkort og rejsekort kræver, at man hopper ud af toget på sidste station i fastprisområdet og checker ind på rejsekortet. Det kræver både en adræt- hed, der ikke er alle beskåren, og betyder, at pendlerne kommer til at betale dobbelt for den zone, de checker ind i. Alternativet har derfor reelt været at købe tillægsbilletter, eksempelvis som mobilbilletter, der er dyrere end rejsekortrejser.

Det er ikke tilfredsstillende. Derfor indfører DSB, Metroselskabet og Movia 1. juni 2017 et kombineret rejsekort og pendlerkort, Pendler Kombi, der – som navnet antyder – både kan bruges som pendlerkort i fastprisområdet og automatisk skifter til Rejsekort Classic ved rejser uden for fastprisområdet. Kunderne vil derfor være sikre på altid at have gyldig rejsehjemmel og sikkerhed for at betale lav rejsekortpris, og kun for de zoner, der ikke er købt på pendlerkortet. Pendler Kombi kan benyttes med check ind og check ud.

3. De naturlige rejseveje skal være bredere

Den naturlige rejsevej for pendlerne dækker kun rejsen fra A til B. Det kan være et problem. Hvis toget for eksempel går i stå midt mellem Helsingør og København, kan man som passager have svært ved at komme videre, uden at gå ud over den naturlige rejsevej.

Passagerpulsen opfordrer til, at selskaberne ændrer den naturlige rejsevej, så man får adgang til hele det område, der ligger mellem to strækninger, så man kan køre på tværs af strækningerne.

Det er ikke en fuldstændig erstatning for alle zoners-princippet i hovedstadsområdet, der nu afskaffes, men det hjælper til, at man kan komme videre ved driftsforstyrrelser, som opstår undervejs, og det gør rejsevejen mere gennemskuelig.

Movia bemærker:

Pendlerkort på 2 – 8 zoner udstedes som selvvalgte, sammenhængende zoner. Dette princip

4/7

Sagsnummer Sag-417449 Movit-3428493 kendes fra interne rejse i hovedstadsområdet og på Vestsjælland i dag og har ikke givet anledning til kritik.

Men for pendlerrejser på 9 zoner og derover købes ikke et antal zoner, men en relation. Det har dels praktiske årsager: Det er ikke fysisk muligt at skrive 20 eller 25 trecifrede zonenumre på et pap-periodekort. Men nok så væsentligt er det, at der for længere rejser ofte er flere, mulige rejseveje: En pendler fra Helsingør til København kan vælge at tage Kystbanen eller rejse via Hillerød, mens en pendler fra Køge både kan rejse langs Køge Bugt og via Ros- kilde. For at udvide passagerernes rejsemuligheder er der derfor for en lang række relationer lagt flere naturlige rejseveje ind – og dermed flere gyldighedszoner på kortet. Men antallet af gyldighedszoner har ikke konsekvenser for prisen. En pendler fra Køge til Valby betaler kun fugleflugtafstanden på 9 zoner, men vil få 18 gyldighedszoner på pendlerkortet. Fastlæggel- sen af disse naturlige rejseveje er sket på grundlag af en række kriterier, opslag på rejseplanen samt fagligt skøn.

Der er lagt et interaktivt kort på DOTs hjemmeside, hvor pendlerne har mulighed for at se pris og gyldighedszoner ved valg af forskellige relationer. Dermed er der også givet nye opti- meringsmuligheder for aktive pendlere. Eksempelvis har en pendlerrejse fra Helsingør til Kø- benhavn 20 gyldighedszoner til 10 zoners pris. Mens et pendlerkort fra Græsted til Køben- havn har 25 gyldighedszoner til samme pris, inklusive en rejse via Helsingør, jf. nedenstå- ende illustrationer. Dermed er det muligt ”gratis” at få Hornbæk-banen med på kortet.

Det har ført til kritik af, at prissætningen er ugennemskuelig. Men det er afgørende, at pris- sætningen – som er fugleflugtsafstanden mellem de to fjerneste punkter i relationen – er den samme. Antallet af gyldighedszoner, og dermed mulighed for at bruge kortet til fritidsformål, kan så variere. Men det er en konsekvens af at give pendlerne mulighed for at bruge flere forskellige naturlige rejseveje.

At opretholde alle zoners fordelen for takster og rejsegyldighed ville være en hindring for at gøre takster og rejseregler ensartede på Sjælland.

5/7

Sagsnummer Sag-417449 Movit-3428493

4. Alt er ikke regnet med i prisen

Det er Passagerpulsens opfattelse, at de nye priser ikke har alt indregnet og nævner i den forbindelse, at bortfaldet af DSB’s pendlerrabat ikke er regnet ind i priserne. Har du for eksempel haft rabatter med DSB Plus-ordningen, som fjernes, så er de ikke regnet med i de nye priser. Passagerpulsen viser et eksempel på, at et pendlerkort, som har fået en prisre- duktion, i virkeligheden stiger i pris, når man tager hensyn til den bortfaldne rabat.

Passagerpulsen nævner endvidere, at ændringer i ungdomsrabat og pensionistrabat heller ikke er regnet med i priserne i denne omgang. Passagerpulsen ved derfor ikke, om studerende eller pensionister står til at få en dyrere eller billigere pris.

Movia bemærker:

Det skal hertil bemærkes, at DSB Plus var et særligt kommercielt DSB-produkt, som ikke var omfattet af Takst Sjælland. Der har også været stillet krav til, hvornår man kunne få rabatten. Som følge heraf har den kun været anvendt af en begrænset del af pendlerne, og det samlede provenu til DSB på Sjælland er under 1 mio. kr. årligt. Det er så små tal, at det ikke har

6/7

Sagsnummer Sag-417449 Movit-3428493 konsekvenser for den samlede opgørelse af, at Takst Sjælland er provenuneutral for trafikselskaberne under ét. Det skal yderligere bemærkes, at pendlere som hovedregel tidsopti- merer deres køb af pendlerkort i forhold til ferier og andre længere fraværsperioder.

Med hensyn til muligheden for at se konsekvenserne af Takst Sjælland for unge og pensionister skal bemærkes, at konsekvenserne for disse grupper er velbeskrevet i de faktaark, Tra- fik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet, og som har ligget på Movias hjemmeside i god tid inden 15. januar.

7/7

Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3411889

Bestyrelsen 23. februar 2017 Petra Monika Thorgaard

20 Orientering om pilotdrift for ”Den samlede Rejse”

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orientering om projektet Den Samlede Rejse til efterretning.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Movia deltager i det landsdækkende projekt ”Den Samlede Rejse” i samarbejde med de øv- rige trafikselskaber i Danmark. Projektet har til formål at øge mobiliteten for borgere i tyndt befolkede områder ved, at de kan planlægge og bestille Flextur på Rejseplanen.dk, som led i en samlet rejse fra A til B. Det giver kunderne bedre sammenhæng i rejsen, hvilket vil øge den oplevede kvalitet i den kollektive transport.

Værdiskabelsen for kommunerne ved at integrere flextur-produktet i ”Den Samlede Rejse” er, at effekten af bus, bane- og lokalbanenettet kan bredes ud i en langt større geografi. Den stigende efterspørgsel efter Flextur understøtter, at kollektiv transport er et vigtigt velfærds- gode, som efterspørges også i de tyndt befolkede områder. Her har Flextur mange steder erstattet rutedriften i områder og på tidspunkter, hvor det på grund af begrænset efterspørgsel er mere hensigtsmæssigt med behovsstyret betjening.

Pilotdriften skal afdække om kunderne får brugbare rejseforslag og opbygge et erfarings- grundlag for, hvordan borgerne oplever Flextur som tilbringer-transport til bus, tog og lokalbane.

Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Mo- 1/3 via

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3411889

Projektet ”Den Samlede Rejse” er støttet med godt 15 mio. kr. fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriets pulje til kollektiv trafik i yderområder og er forankret i Flex Danmark, som leder projektet. Projektet er vanskeligt, hvilket betyder, at Movia først i slutningen af 2017 kan komme i gang med pilotdriften. Indtil nu, har opmærksomheden i projektet været rettet mod at udvikle teknikken og foretage tilpasninger af rejseplanen. De kommende faser af projektet omhandler pilotdrift, fastlæggelse af endeligt koncept og på sigt udrulning i øvrige kommuner.

Movias administration har indgået aftale med Kalundborg og Roskilde kommuner om at gen- nemføre pilotdrift i disse kommuner i en 6-7 måneders periode fra slutningen af 2017 og frem. Kommunerne bidrager med ressourcer til planlægning af pilotdriften og finansierer deres respektive andel af udgifterne til Flextur-driften på vanlig vis. Movia har afsat 0,5 mio. på budget 2017 til at finansiere udgifter til stoppesteder i pilotdriften, og de kommende testkun- der betaler den normale brugerbetaling.

Forsøg med Den Samlede Rejse ændrer ikke på gældende regler for Flextur

Flextur kan allerede i dag kombineres med anden kollektiv transport, men skal bestilles sær- skilt på nettet eller ved telefonopkald til Flextrafiks kundeservice. Det betyder, at kunden selv skal planlægge Flexturens sammenhæng til øvrig kollektiv transport. Med ”Den Samlede Rejse” bliver det muligt at planlægge hele rejsen, inklusiv flextur, på Rejseplanen.dk. Det vil give kunderne en oplevelse af, at Flextur er en let tilgængelig service, som medvirker til at gøre den kollektive transport mere fleksibel og øger mobiliteten. For kunder som allerede benytter sig af Flextur kan det være en god nyhed, at dele af turen kan klares med kollektiv transport og dermed samlet set en billigere rejse.

De gældende principper for Flextur forbliver uændrede. De eksisterende ”tidsbuffere”, som er nødvendige af hensyn til koordinering af turene, kan betyde, at kunderne ind imellem oplever relativ lang ventetid samlet set på hele rejsen. Kunderne får kun præsenteret rejseforslag via Rejseplanen, der indeholder Flextur, i de tilfælde, hvor der ikke er et attraktivt alternativ med rutebunden bus eller tog. Kunden kan bestille afhentning med Flextur på en privatadresse senest to timer før afgang og transporteres til et såkaldt DSR skiftested. Skiftestederne kan være kollektive transportknudepunkter i form af busstoppesteder eller stationer, hvorfra kunden kan rejse videre med bus, tog eller lokalbane. Den sidste del af rejsen kan ligeledes foretages med Flextur.

Med ”Den Samlede Rejse” integreres Flextur i højere grad end i dag med den øvrige kollektive transport. Administrationen forventer at dette i sig selv vil reducere antallet af lange flexture, ligesom de administrative omkostninger pr. tur reduceres, når turene bestilles på rejseplanen.dk og ikke telefonisk i kundecentret.

2/3

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3411889

Pilotdrift skal efter planen iværksættes i slutningen af 2017

Pilotdriften skal efter planen indledes i slutningen af 2017 og planlægges og gennemføres af Movias administration i samarbejde med Kalundborg og Roskilde kommuner. Pilotdriften forventes at give de deltagende kommuner og Movias administration viden om, hvordan ”Den Samlede Rejse” påvirker kundernes adfærd og kommunernes udgifter til Flextur. Movias administration udarbejder informationsmateriale om ”Den Samlede Rejse”, rekrutterer testbru- gere og udpeger i dialog med pilotkommunerne DSR-skiftesteder. Antallet af skiftesteder pr. kommune har betydning for, i hvilken udstrækning man kan få tilbudt ture i den enkelte kommune.

Økonomiske konsekvenser:

Pilotdriften har bl.a. til formål at afdække, hvordan Den Samlede Rejse påvirker kommunernes økonomi i Flextur.

Kundemæssige konsekvenser:

Ingen kundemæssige konsekvenser af indstillingen.

Miljømæssige konsekvenser:

Ingen miljømæssige konsekvenser.

Åbent/lukket punkt:

Åbent punkt.

Kommunikation:

Ingen særskilt kommunikation.

3/3

Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3421412

Bestyrelsen 23. februar 2017 Jesper Fønss

22 Orientering om elbusser som A-busser i Roskilde

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Movia har i december 2015 med støtte fra Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler fået udarbejdet en analyse af Roskilde Kommunes bybuslinjer (linje 201A og 202A), samt Region Hovedstaden og Region Sjællands linje 123 (Glostrup St. – Roskilde St.). Analysen kortlæg- ger muligheder og omkostninger ved en udskiftning og omstilling af alle drifts- og reservebus- ser på linjerne fra busser med diesel som drivmiddel til enten natopladede elbusser, lejlig- hedsvist opladede elbusser eller plug-in dieselhybridbusser.

Roskilde Kommunes By, Kultur og Miljø Forvaltning har sammen med Movias administration gennemgået analysens resultater, og sagen har været lagt frem til en politisk temadrøftelse i Roskildes Plan- og Teknikudvalg 3. november 2016. Udbuddet har ligeledes været drøftet med busbranchen, herunder operatører, busproducenter og leverandører af ladeinfrastruktur på et åbent orienteringsmøde i Roskilde 20. januar 2017. Et velbesøgt møde med over 50 deltagere, og hvor også fem medlemmer fra Roskilde Kommunes Plan- og Teknikudvalg del- tog.

På den baggrund har Roskilde Kommune og Movias administration arbejdet videre med at afklare den udbudsproces, der skal arbejdes efter.

Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, 1/3 Stab- og Kommunikation

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3421412

Indstillingen til den næste behandling af sagen i Roskilde Kommunes Plan- og Teknikudvalg 9. marts 2017 forventes at blive, at der arbejdes med udgangspunkt i en todelt udbudsproces, hvor udbuddet af ladeinfrastrukturen forberedes og gennemføres af Roskilde Kommune, mens Movia påtager sig opgaven med at udbyde busdriften i det kommende udbud A16, der igangsættes i løbet af 2017 med henblik på drift ultimo 2018. Det forventes, at det gennemfø- res med krav om lejlighedsvis opladede elbusser på kommunens to A-buslinjer 201A og 202A. Der er taget kontakt til både Region Hovedstaden og Region Sjælland på administrativt niveau med henblik på at afklare, om linje 123 skal indgå i et kommende udbud med samme krav om omstilling til eldrift. Dialogen med kommunen og de to regioner er ikke afsluttet. Endelig forventes øvrige buslinjer i Roskilde samt muligvis også andre buslinjer at indgå i udbud A16.

Der er ligeledes lagt op til en tæt dialog med operatørerne omkring udbuddet i Roskilde, fordi både Movia og operatørerne har en interesse i at komme godt i gang med at høste erfaringer med elbusser i fast rutedrift.

Det forventes, at yderligere 14 buslinjer i og omkring Roskilde skal genudbydes som en del af A16. På disse linjer udestår drøftelser med Roskilde Kommune og øvrige berørte kommuner om miljøprofilen.

Roskilde Kommune ønsker en hurtig grøn omstilling. Kommunens bybusser skal udbydes nu, og vil være i drift op til 12 år. Derfor har kommunen ikke tid til at afvente Movias generelle forberedelse. Til gengæld vil arbejdet i Roskilde give Movia en mulighed for at skaffe nyttige erfaringer på området, der kan bruges når større udbud skal gennemføres.

Økonomiske konsekvenser:

Arbejdet med at gennemføre en omstilling til elbusdrift i Roskilde fordrer en forceret udbudsproces, hvis det skal være muligt at have en driftsstart i december 2018 som en realistisk målsætning. Administrationen strækker egne interne ressourcer så langt som muligt og un- derstøttes ligeledes af et godt samarbejde med Roskilde Kommunes forvaltning, der har på- taget sig opgaven med at udbyde ladeinfrastrukturen. Det er imidlertid nødvendigt at ind- hente ekstra ressourcer i form af ekstern konsulentbistand for at kunne gennemføre udbud A16. Udgiften hertil finansieres indenfor det administrative budget for 2017.

Kundemæssige konsekvenser:

De hidtidige erfaringer med elbusser peger på, at kunderne tager godt imod den grønnere miljøprofil og oplever dem som mere komfortable at køre med.

2/3

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3421412

Miljømæssige konsekvenser:

Et projekt i Roskilde vil være et projekt der har et omfang i bustimer og driftsbusser som gør det velegnet til at afprøve modenheden af markedet for elbusser samt gå fra forsøg med elbusser til drift med elbusser. Vigtige erfaringer som kan bruges i forventede kommende udbud af A-buslinjerne i Hovedstadsområdet, hvor elbusser eller busser med tilsvarende miljø- standard også er stillet som et krav.

Åbent/lukket punkt:

Åbent punkt.

Kommunikation:

Ingen særskilt kommunikation.

Sammenhæng til andre punkter på dagsordenen:

12. Godkendelse af koncept for ladeinfrastruktur i byrum. LUKKET PUNKT

3/3

Politisk dokument uden resume

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3414216

Bestyrelsen 23. februar 2017 Michael Skov

23 Orientering om status på Forretningsplan 2014-2017

Indstilling:

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om status på Forretningsplan 2014-2017 til efterretning.

Beslutning:

Sagsfremstilling:

Bestyrelsen godkendte Movias Forretningsplan 2014-2017 på bestyrelsesmødet i april 2014 og besluttede på bestyrelsesmødet i april 2016 at udvide forretningsplanen med en ny del- strategi ”Attraktiv velfærdsservice”, som skal sætte fokus på at kollektiv transport er en del af kommunernes og regionernes kernevelfærd.

Forretningsplanens formål har været at drive Movia fra et drifts- til udviklingsfokus. Samtidig har det været afgørende, at Movia som virksomhed skulle udvikle og indtage en rolle som integrator i forhold til de øvrige trafikselskaber og sikre sammenhæng i den kollektive transport på tværs af transportformer.

Forretningsplanens målsætninger udmøntes gennem fem delstrategier med fokus på produkt, udvikling, marked, velfærd og kompetencer.

Produkt-, markeds- og udviklingsstrategien skal øge den kollektiv transports effektivitet og kvalitet for at fremme kommunernes og regionernes interesse for at investere i den kollektive transport. Velfærdsservicestrategien supplerer ved at vise den kollektive transports attraktivi-

Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, 1/6 Stab- og Kommunikation

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3414216 tet som velfærdsydelse, og sikre bedre rammevilkår for sektoren i forhold til at tiltrække investeringer. Kompetencestrategien sikrer, at Movia fortsat kan løse transportopgaverne kom- petent og professionelt – indadtil og udadtil.

Arbejdet med produktstrategien har skærpet Movias produktudbud og lukker hullet mellem rutebus og flextrafik

Formålet med produktstrategien er ved udgangen af 2017 at sikre match mellem Movias pro- duktportefølje og kommuner og regioners behov, så de ikke har udækkede transportbehov.

Movia har på den baggrund siden januar 2015 opdateret sit produktkatalog med skærpede produktkarakteristika, udbygget E-busnettet med tre nye E-linjer for Region Hovedstaden, som skal sikre hurtige forbindelser til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner og styrke sammenhængen i regionen, tilpasset flextrafikprodukterne og iværksat en række forsøg med flextur, samt udviklet guides til mobilitetsplanlægning til kommuner og regioner, herunder samlet mobilitetsplan for DTUs 16.000 ansatte og studerende. Der er tilsvarende gennemført en kundeanalyse af effekterne ved særlige busprodukter, f.eks. ved A-busnettet med henblik på videre udvikling af Movias produktportefølje.

I 2017 vil arbejdet med produktstrategien være fokuseret omkring udbredelse af transportplanprojekter, som analyserer og forbedrer den totale kommunale persontrafik med henblik på, at kommunerne kan høste rationaliseringsgevinster, samt udvikling af en Mobility as a Service-model og forsøg hermed i Movias område. Bestyrelsen vil blive orienteret om dette arbejde på bestyrelsesmødet i april.

Arbejdet med udviklingsstrategien har sikret nye bus-koncepter og en ny Trafikplanplan med bred opbakning

Formålet med udviklingsstrategien er, at Movia ved udgangen af 2017 er en attraktiv samar- bejdspartner for kommuner og regioner, når viden om kollektiv transport og transportsyste- mer skal omsættes til praktiske projekter, der gennemføres inden for afsat tid og budget. Særlige opmærksomhedsområder er tiltag, der bidrager til reduktion af trængsel, grøn omstilling og mere sømløs kollektiv transport på tværs af transportformer.

Siden 2015 er der på den baggrund udarbejdet forslag til trafikplan 2016 med forslag til strategisk net i hovedstadsområdet og den øvrige sjællandske geografi, samt strategisk ramme for +Way, grøn omstilling og investeringsplan for stoppesteder. +Way-konceptet er besluttet indført på 5A fra april 2017, når linjen bliver til 5C, og der pågår drøftelser om udbredelse af konceptet til andre kommuner. Der er tilsvarende gennemført samarbejde med DTU om an-

2/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3414216 befalinger til en justering af stationsnærhedsprincippet til videre dialog med Erhvervsstyrel- sen, kommuner og regioner, ligesom der er etableret en anlægspulje med delfinansiering fra Movia, gennemført udbud og implementering af Luftpakken til opfyldelse af væsentlige miljø- mål, udført forsøg med el-busser og udbud af samme, samt pilotforsøg med realtid i de tidligere takstområder Syd og Vest. Bestyrelsen har senere besluttet at udrulle konceptet til hele Movia.

I 2017 vil udviklingsstrategien være fokuseret om dialog med kommuner om udbredelse af +Way-konceptet, implementering af Trafikplan 2016, og iværksættelse af forsøg med selvkø- rende teknologier med henblik på at afdække potentiale og tidsperspektiv ved teknologien, og demonstrere dens praktiske anvendelse i et begrænset geografisk område. Bestyrelsen vil blive orienteret om projektet på bestyrelsesmødet i april 2017.

Arbejdet med markedsstrategien har givet samlet overblik over markedet og har sat fokus på ladeinfrastruktur

Markedsstrategien har til formål at sikre, at Movia kan købe bedre og billigere ind end den enkelte region eller kommune kan hver for sig – både for busser og for flextrafik. Det skal ske gennem markedsmodning, og fastholdelse af konkurrencedygtige priser og tilfredsstillende forsyningssikkerhed i hele geografien. Markedsstrategien skal også sikre implementering af grøn omstilling og politisk vedtagne miljømål i udbuddene. Endelig skal chaufførerne være glade for at køre for Movia og for at betjene kunderne.

Movia har i perioden siden januar 2015 opretholdt et samlet højt antal af bydere på busdriften, og ser en fortsat spredning på andelen af transport, som operatørerne varetager, samt høj driftsstabilitet. Arbejdet i markedsstrategien har primært været centreret om markedsaf- dækning og –analyse, samt udarbejdelse af model for opbygning og implementering af ladeinfrastruktur, og identifikation af miljøkrav i flextrafikken. Det ligger også som projekt i markedsstrategien at kvalificere dialogen med operatører og chauffører – og gøre den digital. Der er lanceret et ekstranet for chauffører med fokus på certificering, uddannelse og information, som f.eks. blev brugt til uddannelse i forbindelse med implementeringen af Takst Sjælland. Der skal følges op med et ekstranet for operatører. Bestyrelsen vil få en præsenta- tion af den samlede digitale informationsindsats over for operatører og chauffører på besty- relsesmødet i juni 2017.

Arbejdet med Velfærdsstrategien skal rammesætte kollektiv transport som velfærd

Velfærdsstrategien skal – i et tættere samarbejde med kommunerne og regionerne – bidrage

3/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3414216 til, at synliggøre den kollektive transport som en attraktiv og konkurrencedygtig kernevel- færdsydelse.

Arbejdet fokuserer på behovet for at ændre på rammevilkår med henblik på at kunne til- trække investeringer til den kollektive transport i samarbejde med KL og DR, og på at foran- kre den kollektive transport hos kommunerne og regionerne, herunder gennem udvikling af koncept for kommuneinformation og –markedsføring i og på Movias busser. Endelig vil der også fokuseres på at tydeliggøre de samfundsøkonomiske gevinster af investeringer og mobilitetstiltag i forhold til specifikke sektorer – konkret med afsæt i uddannelsessektoren.

Arbejdet med kompetencestrategien har bragt Movia tættere på udvikling og sourcing

Kompetencestrategien skal sikre, at Movia løbende tilpasser virksomhedens kompetencer i overensstemmelse med de skiftende krav hos omverdenen. Opmærksomheden er rettet mod at effektivisere og tilpasse ressourcerne til driftsopgaver til udvikling af nye ydelser, som kommuner og regioner måtte efterspørge.

Siden januar 2015 er der med afsæt i kompetencestrategien arbejdet med udvikling af kom- petenceniveauet i Movia, så det passer til fremtidige løsninger og behov. Kompetenceprofiler og jobtyper er udarbejdet og integreret i fastholdelses- og rekrutteringsprocessen, Movias uddannelsesindsats er målrettet mod at øge det samlede niveau for ECTS-point givende ef- teruddannelse i Movia, og der er udviklet og gennemført en intern projektlederuddannelse, som skal sikre ensartet projektorganisering og resultatskabelse i Movia. Endvidere er der arbejdet med analyse og test af sourcing-potentiale inden for specifikke arbejdsområder.

Fokus i den resterende forretningsplanperiode er rettet mod udarbejdelse af model for sourcing i Movia med fokus på identifikation af sourcingegnede opgaver, best practice model for, hvordan sourcing i praksis finder sted og endelig belysning af Movia som sourcer i forhold til organisering, contract management for sourcede projekter etc.

Arbejdet med at udvikle Movia som integrator er godt i gang

Movia har gennem hele forretningsplansperioden arbejdet med at indtage en mere integre- rende rolle ved at sætte samarbejde – både internt i Movia og eksternt – på dagsordenen. Og at formidle samarbejde i forhold til kommunerne, regionerne og til de øvrige transportvirk- somheder og interessenter. Vedtagelse og implementering af Takst Sjælland er et vigtigt eksempel på, at Movias medarbejdere har taget opgaven på sig. Arbejdet med at sætte fokus på samarbejde vil fortsætte, blandt andet i arbejdet med etablering af en flerårig strategi for DOT og introduktionen af kombikort på rejsekort 1. juni 2017.

4/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3414216

Øvrige projekter

I forretningsplanperioden er der tillige udviklet en række andre projekter, hvor særligt kan nævnes udvikling af et nyt samfundsøkonomisk beregningsværktøj til at understøtte rådgiv- ningen af kommuner og regioner.

Projektet tager afsæt i, at driftsøkonomiske beregninger i en række tilfælde med fordel kan suppleres med bredere samfundsøkonomiske overvejelser om effekten af et konkret kollektivt trafikprojekt. Det gælder f.eks. i forbindelse med projekter til forbedring af bussernes fremkommelighed (signalprioritering, busbaner mm.), linjeomlægninger med eksempelvis flere/færre afgange eller forbedret rejsetid og andet.

Dermed ses ikke kun på den direkte effekt på kommuners/regioners økonomi, men også på den bredere samfundsmæssige effekt af ændringer i borgernes adgang til kollektiv transport, f.eks. i form af sparet rejsetid, mindre ventetid ved stoppesteder. Også fordele/ulemper for biltrafikken indgår i beregningerne.

Til brug herfor har Movia fået udviklet et samfundsøkonomisk værktøj, Bus-TERESA, der kan bruges til at foretage den type beregninger på de mest almindelige, mindre anlægs- og driftsprojekter. Dette er ikke i sig selv nyt, idet Transportministeriet i en årrække har anvendt den mere komplicerede TERESA-model, der stiller ret store krav til brugeren. Det nye er derimod, at Bus-TERESA er så enkel at bruge, at det vil være muligt at oplære ikke-specialister til at bruge den i den daglige rådgivning af kommuner og regioner. Bus-TERESA er målrettet mod beregning af samfundsøkonomi på relativt enkle busprojekter, der typisk berører en eller få linjer, og har et relativt snævert geografisk omfang. Mere komplicerede projekter vil fortsat kræve anvendelse af den mere komplekse TERESA-model.

5-10 udvalgte medarbejdere i Movia planlægges uddannet i brug af Bus-TERESA, og desuden anbefales det at give samarbejdspartnere i andre trafikselskaber, Vejdirektoratet med flere adgang til værktøjet. Kommuner og regioner får primært adgang til værktøjet i dialog med rådgivere hos Movia. Det indgår endvidere i planlægningen at præsentere modellen i relevante faglige sammenhænge. Modellen vil blive demonstreret kort under bestyrelsesmø- det i februar 2017.

Økonomiske konsekvenser:

Ingen.

Kundemæssige konsekvenser:

Ingen.

5/6

Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3414216

Miljømæssige konsekvenser:

Ingen.

Åbent/lukket punkt:

Åbent.

Kommunikation:

Ingen særskilt kommunikation.

Sammenhæng til andre sager på dagsordenen:

12 Godkendelse af koncept for ladeinfrastruktur i byrum. LUKKET PUNKT

16 Igangsættelse af Transportplansprojekter.

6/6