PORTRÆT

Dødens ridder, selvforagtende kunstner, udvandrer, Jesus, djævleuddriver, lejemorder, fanatisk ballonfarer. M ax von Sydow har været vidt omkring. Og hans vej falder også forbi Danmark. Han er Strindberg i Henning Carlsens Gauguin-film, han skal spille faderen i den dansk-svenske Pelle Erobreren og han har planer om at debutere som instruktør med en danskproduceret filmatisering a f Herman Bangs Ved Vejen

af Henrik Lundgren

aktisk har danskerne haft gode chancer Man kunne i virkeligheden forestille sig, F for at komme tæt på skuespilleren Max at Max von Sydow ville være blevet sat i en von Sydow. Og dermed menes ikke bare de bestemt 'landlig' bås, hvis ikke Ingmar Berg­ gæstespil, han direkte har aflagt i Køben­ man var kommet ind i billedet: Selv har han, havn: I 1971 var han Strindbergs sandheds­ i forbindelse med Jan Troells Udvandrerne, søgende andet jeg i Alf Sjobergs iscenesæt­ fremhævet, at hans 'modersmål' er små­ telse af »Brånda tomten« ved Dramatens landsk (»jag år mer smålånning an något an- gæstespil på Det kgl. Teater, to år senere nat, Dådesjo och Misterås i Kronobergs lån Gregers Werle i Ingmar Bergmans opsætning var mina sommarland - jag har nåstan sett af »Vildanden« ved samme ensembles gæ­ Karl Oskar och hort honom«). Men i 1955 stespil på Folketeatret. Nej, i de år Max von hentede Bergman von Sydow til Malmo til Sydow sprang afgørende ud som karakter­ et helt andet repertoire: Vilhelm Mobergs fremstiller i Ingmar Bergmans regi, var han »Lea och Rakel«, Tennessee Williams' »Kat tilknyttet det nærmeste nabo-ensemble: på et varmt bliktag« (hvor en samtidig an­ Malmo Stadsteater. melder mente, at »Max von Sydows spil i Max von Sydow har ikke selv lagt skjul Bricks rolle giver forestillingen en drejning i på, at det var med , det be­ retning af det patetiske, hans tunge skikkelse gyndte (og nogle vil vel hævde, at det også er og ansigtet med de hårde skygger stjæler in­ med ham, Max von Sydows 'seriøse' karriere teressen fra de andre individuelle tragedier«) er sluttet, men det er en anden sag). 15 år og »Peer Gynt« i 1957, hvor det bemærkel­ gammel i 1944 så professor-sønnen fra sesværdigt nok især var von Sydows spil sin første Ingmar Bergman-opsætning i rede ham i Sjobergs filmatisering af Strind­ som den ældre Peer Gynt, der fremhævedes. Malmo (Strindbergs »Pelikanen«) - og derfra bergs Frøken Julie (51). Her er han en naiv I sin bog »Ingmar Bergman på teatem« var der ikke meget mere at rafle om. Han staldkarl, inkarnationen af den ubevidste understreger Henrik Sjogren det »skær af søgte ind på Dramatens elevskole og fik alle­ seksualitet, der driver figurerne fremad i de­ tragisk ensomhed«, der var over figuren i rede i læreårene her sin første filmrolle i Alf res handlinger: I en meget markant indstil­ slutningen: »Løget var skrællet, Max von Sy­ Sjobergs Bara en mor (1949). Rollen spillede ling lader Sjoberg von Sydow skjule sig bag dow var kommet frem til Peers inderste på det landlige, stovte i von Sydows ud­ statuen af en halvnøgen kvinde, mens han nøgne kerne, mennesket under trolden.« Fra seende - samme 'kvalifikationer', der place- belurer Jean og Julie. starten synes det at have været denne evne

17 til at fremstille det ensomme og lidelses- Max von Sydow fyldte, der har fascineret Bergman hos von (f. 1929) Sydow: »Det er lidenskaben i denne forestil­ 1949: Bara en mor/ Kun en mor ling, som giver mening til teksten og rykker I: Alf Sjoberg 1951: Froken Julie/Frøken Julie den helt ind på livet af os,« skrev Jarl W. I: Alf Sjoberg Donnér i Skånska Dagbladet om samarbejdet 1953: Ingen mans kvinna/Ingen mellem Bergman og Sydow i »Misantropen« mands kvinde (58), hvor von Sydows Alceste blev opfattet I: Lars-Eric Kjellgren 1956: Ratten att alska som en forstudie til Ibsens Gregers Werle I: Mimi Pollak med den tragiske ideale fordring. Og i deres 1957: Det sjunde inseglet/ sidste større Malmo-samarbejde samme år, Det syvende segl Goethes »Urfaust«, portrætterede von Sy­ I: Ingmar Bergman Prasten i Uddarbo dow Faust først og fremmest som den skuf­ I: Kenne Fant fede idealist. Smultronstallet/Ved vejs ende På det tidspunkt var deres film-samar­ I: Ingmar Bergman 1958: Nåra livet/Livets under bejde allerede begyndt. I 1956 spillede Max I: Ingmar Bergman von Sydow ridderen i Bergmans Det syvende Spion 503 segl, i 58 magnetisøren Vogler i Ansigtet, i 59 I: Jørn Jeppesen (Danmark) hævneren Tore i Jomfrukilden, i 62 fiskeren Ansiktet/Ansigtet I: Ingmar Bergman Jonas (som begår selvmord ved tanken om 1960: Jungfrukållan/Jomfrukilden atombomben) i Lys i mørket (Nattvardsgå- I: Ingmar Bergman stema). I alt 11 Ingmar Bergman-film har Brollopsdagen I: Kenne Fant Sydow medvirket i, med en tydelig kulmi­ 1961: Såsom i en spegel/Som i et spejl nation i Skammen (68), Passion (69) og Berørin­ I: Ingmar Bergman gen (The Touch, 70). - Direkte adspurgt om 1962: Nils Holgerssons underbara resa/ den rolle, Max von Sydow har spillet i in­ Niels Holgersens vidunderlige rejse Foxtrot/The Other Side of Paradise I: Kenne Fant I: Larry Pearce (Mexico/Schweiz) struktørens filmiske univers, svarer Bergman Alskarinnan/Elskovsfeber Il deserto dei tartari i interview-bogen med kritiker-panelet Stig I: Vilgot Sjoman I: Valerio Zurlini (Italien/Frankrig) Bjorkman, Torsten Manns og Jonas Sima: 1963: Nattvardsgasterna/Lys i mørket Cuore di cane »Max von Sydow har betydet kolossalt I: Ingmar Bergman 1: Alberto Lattuada (Italien/Vesttyskland) 1965: The Greatest Story Ever Told/The Greatest Story Ever 1977: Exorcist II - The Heretic/Eksorcisten II - Kætteren meget for mig. (Han) er gennemsund som Told I: John Boorman (USA) skuespiller, robust og teknisk holdbar. Hvis I: George Stevens (USA) March or Die/Fremmedlegionens helte jeg skulle have haft en psykopat til at frem­ 4X4, Uppehåll i myrlandet/Nordisk kvadrille. Op­ I: Dick Richards (England) hold i Myrlandet Gran Bolitto stille de her svært psykopatiske roller, ville I: I: Mauro Bolognini (Italien) det være blevet uudholdeligt. Det gælder om The Reward/Dusøren 1978: Brass Target/Jagten på naziguldet at afspejle en brist, ikke om at have den ...« I: Serge Bourguignon (USA) I: John Hough (USA) Om noget er det vel denne evne til at lade 1966: Hawaii/Hawaii 1979: Hurricane/Orkanen I: George Roy Hili (USA) I: Jan Troell (USA) det patologiske lure under en overflade af The Quiller Memorandum/Quiller memorandum A Look at Liv (dokumentarfilm) tilsyneladende normalitet, der har gjort Max I: Michael Anderson (England) I: Richard Kaplan (USA) von Sydow fascinerende som skuespiller. Har har du ditt liv/Her har du dit liv La Mort en direct I: Jan Troell I: Bertrand Tavemier (Frankrig/Vesttyskland) Tydeligst lader Bergman tilskueren se rev­ 1968: Vargtimmen/Ulvetimen 1980: Flash Gordon/Flash Gordon nerne hos Jan i Skammen: kunstneren, som I: Ingmar Bergman I: Michael Hodges (USA) bryder moralsk sammen i en katastrofesi­ Svarta palmkronor 1981: She Dances Alone (stemme) tuation - for Bergman handler det direkte I: Lars Magnus Lindgren I: Robert Dornhelm Skammen/Skammen Victory/Victory - Fangelejrens helte om spørgsmålet, »hvor meget af en fascist 1: Ingmar Bergman I: John Huston rummer du og jeg inde i os selv? I hvilken 1969: Made in /Made in Sweden Conan the Barbarian/Conan Barbaren situation går vi over fra at være gode social­ I: Johan Bergenstråhle I: John Milius (USA) En passion/Passion 1982: Ingenjor Andrées luftfard/Den umulige drøm demokrater til at blive aktive nazister?« Pro­ I: Ingmar Bergman I: Jan Troell blemstillingen forfølges videre i Passion, hvor 1970: The Kremlin Letter/Brevet fra Kreml Target Eagle/Jugando con la muerte/Ømen i dobbelt- det er fristende (med Morten Piil i Informa­ I: John Huston (USA) ild tion, 26.5.70) at se figuren som en art berg- 1971: The Night Visitor 1: Anthony Loma (Spanien/Mexico) I: Laslo Benedek (USA) 1983: Le cercle des passion mansk prototype: Andreas Winkelman »er Utvandrama/Udvandrerne I: Claude d'Anna (Frankrig/Spanien) den selvforagtens martyr, som så ofte har I: Jan Troell Never Say Never Again/Never say never again figureret i Bergmans film, og som blot denne Beroringen/The Touch/ Berøringen I: Irvin Kershner (USA) gang hedder Andreas Winkelman, som Berg­ I: Ingmar Bergman Strange Brew/Det fanatastiske øl Åpplekriget/Æblekrigen I: Dave Thomas, Rick Moranis (USA/Canada) man selv siger til slut i filmen. Han plages af 1: 1984: Dune/Dune Ørkenplaneten en evig dårlig samvittighed over sin egen I havsbandet (tv-film) I: David Lynch (USA) betydningsløshed og passivitet, over sin frygt I: Bengt Lagerkvist Dreamscape/Så går den vilde drømmejagt (dansk vi­ 1972: Nybyggarna/Nybyggerne deotitel) for at blive ydmyget og lide nederlag. Han er I: Jan Troell I: Joseph Ruben - som den mandlige hovedperson i Skammen Embassy/Mord i ambassaden Samson and Delilah (tv-film) - Bergmans specielle personifikation af hu­ I: Gordon Hessler (England) I: Lee Philips (USA) manistens magtesløshed over for en ubegri­ 1973: The Exorcist/Eksorcisten Kojak: The Belarus File (tv-film) I: William Friedkin (USA) I: Robert Markowitz (USA) belig universal vold.« - Netop denne mag­ 1974: Steppenwolf 1985: Quo vadis (tv-føjjeton) tesløshed hos det moderne velfærdsmenne­ I: Fred Haines (USA) I: Franco Rossi (Italien) ske udforsker Bergman og Max von Sydow Ågget ar lost/Ægget er skørt! The Last Place on Earth (tv-film) I: I: Ferdinand Fairfax (England) videre i Berøringen, hvori han er Bibi Anders- 1975: Trompe l'oeil Christopher Columbus (tv-film) sons tilsyneladende forstående og beher­ I: Claude d'Anna (Frankrig/Belgien) I: Alberto Lattuada (Italien/Frankrig/USA) skede ægtemand. Men netop i de scener, Cadaveri eccenlenti/Magten og dens pris 1986: Hannah and Her Sisters hvor det fremgår, at affæren mellem Bibi An- I: Francesco Rosi (Italien/Frankrig) I: Woody Allen (USA) The Ultimate Warrior/Dødens by Oviri/Le passage du sauvage dersson og Elliott Gould er af en så fare­ I: Robert Clouse (USA) I: Henning Carlsen (Danmark/Frankrig) truende karakter, at hun bevæger sig på Three Days of the Condor/Tre døgn for Condor Duet for One sammenbruddets rand, bliver det også klart, I: Sydney Pollack (USA) I: Andrei Konchalovski 1976: Voyage of the Damned/S/S St. Louis - Skibet som fik Desuden skal Max von Sydow ifølge nogle kilder have med­ hvor lidt hendes overlæge-ægtemand - von verden til at skamme sig virket i filmene Black Journal (1977), Venetian Lies (1981) Sydow - i virkeligheden evner at stille op. I: Stuart Rosenberg (England) og Emerald (1985), der dog ikke har kunnet identificeres.

18 Man har vel i grunden lov at se Max von svært at forstå alt det, der er gået galt i Max Sydow som inkarnationen af en bestemt von Sydows amerikanske karriere. Selv op­ sortsynet fase i Bergmans livsværk: Da in­ fatter han debut'en som Kristus i The Greatest struktøren fra Ægteskabsscenerne og fremad Story Ever Told (65) som et rent flop. Hans trækker i en mere folkelig retning, bliver Sy- medvirken i mere kommercielle hits som dows passioneret hemmelighedsfulde skik­ Eksorcisten, Flash Gordon og Never Say Never kelse overflødig (og Erland Josephsons mere Again har heller ikke været meget tilfreds­ spydigt selv-ironiske fysiognomi dukker stillende for hans vedkommende: Han har en frem i billedfeltet som Bergmans alter ego). flair for det mere diskret skurk-agtige, men I virkeligheden kan man opfatte det som pudsigt nok vil han meget hellere have lov Bergmans afsked med en fase af sit eget til at spille ud i den store, melodramatiske (kunstneriske) liv, da han iscenesatte Max stil. Det var i hvert fald, hvad han forklarede von Sydow i »Vildanden« (72) som den tra­ i forbindelse med sin rolle som fyrst Osric i giske vildførte idealist: en selvcentreret mi­ John Milius' Conan, barbaren (81): santrop, en lykkefordærver, destruktiv og »In most of my roles, not just Bergmans selvdestruerende. Kritikeren Jan Aghed har films, I play that withheld character. I have (i Sydsvenska Dagbladet) meget træffende to use very strict economy in my means of sammenfattet, hvad det var, der i en år­ expression. So when I get a part like Osric, række gjorde Sydow til selve indbegrebet af with the chance to let it all go - which is det »bergmansk søgende menneske, præget what pulled me to acting in the first place - af tunge autoriteter både i sin tro og i sin I really enjoy it.« tvivl. Nok findes der glade figurer i Berg­ For os andre har det nok været mere 'for­ mans film, ikke alle går i knæ ved tanken døjeligt' at følge Sydow i hans samarbejde om Guds fravær og verdens ondskab, men med Jan Troell: Fra Udvandrerne (71) og Ny­ von Sydows fremtoning på film er af en art, byggerne (72) til Den umulige drøm, 82, hvor så bare tanken om munterhed fra hans side han igen fik lov at fremstille en af sine store, forekommer upassende. Ansigtets skulptu­ fanatiske og vildførte idealister. Og så har relle strenghed, trækkenes tyngde, mundens man måske lov til at håbe på, at en af de Illustrationer: stramhed, det gennemtrængende blik - på tydeligst Bergman-påvirkede instruktører, Øverst s. 17: med Bengt Ekerot i Det syvende det fysiognomi hviler hans visuelle tiltræk­ Woody Allen, kan frigøre nye - komiske? - segl. Nederst s. 17: i The greatest Story Ever ning. Det er ansigtet hos en vred bonde, en sider af von Sydows talent i Hannah and Her Told. S. 18: i Eksorcisten. Herover: med Ornella forpint intellektuel, en troens fanatiker.« Sisters (som fik Europa-premiere ved festiva­ Muti i Flash Gordon. Herunder: med Donald Ud fra denne karakteristik er det ikke så len i Cannes). Sutherland i Oviri (foto: Rolf Konow).

19