„Jeg Troede Aldrig Nogensinde, at Jeg Skulle Tilbage“

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

„Jeg Troede Aldrig Nogensinde, at Jeg Skulle Tilbage“ Sammenslutningen Nr. 174 December 2018 af Danske Småøer Ø-POSTEN Voksede op på Omø: „Jeg troede aldrig nogensinde, at jeg skulle tilbage“ Børneboom på Omø: Christian med lille Gabriella, Eydis med Aron, Fjola, Bjartmar, Nakalema, Jon, Iver – og lille Edgar i barnevognen Selv om det tager 50 minutter med til tjenesteboligen på Omø Skole, hvor Der er gang i den. færgen fra Stigsnæs på Vestsjælland, Nakalema fik et vikariat som lærer. Det „Jeg voksede op på Omø, men jeg tro- så oplever Omø ikke befolknings- skulle bare være midlertidigt. Seks måne- ede aldrig nogensinde, jeg skulle tilbage,“ flugt. Tværtimod. Nakalema Iversen der. Så skulle de tilbage til storbyen, hvor griner Nakalema, mens hun tager en er en af årsagerne til, at børnetallet de stod skrevet op til en fed lejlighed på pause fra pandekageproduktionen. er gået op. Hun forlod øen som teen- det indre Nørrebro med lukket gård og Måske lå det alligevel i kortene, at ager, men er nu flyttet tilbage efter det hele, så deres to børn, Fjola og Iver, Omø skulle blive hendes hjem som at have stiftet familie – selv om hun kunne gå ned og lege alene, når de blev voksen. For Nakalemas mor vendte også aldrig troede, hun ville vende hjem store nok. hjem til Omø efter en periode væk fra til Omø. Sådan gik det ikke. øen. I dag ejer parret, begge 36 år, et lille „Min mormor flyttede til Omø med Nakalema Iversen står og bager pande- hus på Husmandsstræde og har købt min mor i starten af 1970’erne. De boede kager i Forsamlingshuset på Omø. Der er den tilstødende grund, hvor Nakalema på den lokale restaurant, Omø Perlen, julestue denne råkolde søndag i slutnin- er i gang med at etablere en permahave. som min mormor drev. Min mor flyttede gen af november. I 2015 tog Nakalema og Familien er udvidet med lille Edgar. Og siden til Sverige, hvor hun blev gift og fik Jon springet fra Nørrebro i København Jon har startet eget malerfirma på øen. Fortsættes på side 7 Formandens side En spirende optimisme Kommentar af Dorthe Winther Når man ser tilbage på det netop afholdte sms. Seminaret optages, så man kan se sætte taksterne i sommerferien. repræsentantskabsmødes ø-runde, må eller gense alle oplæggene eller blot spe- Til alt held kan der laves individuelle man sige, at den var præget af en opti- cielle uddrag. løsninger på øerne, idet øboerne jo skal misme fra stort set alle øer. En varm lang være med at bestemme, hvor takstned- sommer med masser af turister og akti- Justering af tilskudsordninger til færge- sættelsesperioderne skal placeres. viteter, nye projekter under opsejling og takser forespørgsler fra folk der gerne vil flytte I september måned fremlagde økonomi Afløserfærge til øerne, var noget af det, der kom frem. – og indenrigsminister Simon Emil Med den nye aftale afsættes der i alt 15 Men oven i glæden over, at der heldigvis Ammitzbøll-Bille rapporten evaluering mio. kr. over en 3-årig periode til en er andre end os selv, der har fået øje på, af tilskudsordningerne til nedsættelse af statsgaranti, der skal dække et eventuelt hvor dejligt der er at bo på de små øer, færgetakster for godstransport og person- driftsunderskud i forbindelse med en så er der jo lige det der med, hvor de nye befordring. standardfærge, som skal bygges i regi af øboere skal bo. Selve evalueringsrapporten blev omtalt Færgesekretariatet, og som kommunerne i sidste nummer af Ø-posten i bl.a. disse vil kunne leje som afløserfærge. Småøerne mangler boliger… spalter, og heraf fremgik det bl.a., at Fra mange øer har en afløserfærge For der mangler boliger og især lejebo- evalueringen opererer med en model, der længe været efterspurgt, når deres egen liger af god kvalitet. Mange øer kunne omfordeler ca. 5,2 mio. kr., som jo så vil færge skal på værft. Disse øer skal melde om en markant efterspørgsel betyde, at hvis nogle skal have mere – så nu henvende sig til deres kommuner efter lejeboliger, og som følge der af var skal der tages fra andre. Og det ville jo og spørge, om de har meldt ind til spørgsmålet også: Hvordan skaffer vi være det rene galimatias! Færgesekretariatet, at de er interesseret i nogle lejeboliger? Derfor har vi brugt de sidste par at leje en kommende afløserfærge. Der er ingen tvivl om, at der skal måneder til at lave politisk lobbyarbejde arbejdes på både kort og lang sigt for at for at undgå denne omfordeling. Ny evaluering i 2022 skaffe lejeboliger. Det lange seje træk er Med hjælp fra især Mette Hjermind Vores nuværende økonomi- og indenrigs- at få boligselskaber til at bygge lejeboli- Dencker (DF) er det lykkedes at få afsat minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille ger. Med den stigende efterspørgsel på 5,2 mio. kr. på finansloven, således at vi, udtalte ved en konference om takstned- de små øer må vi igen til Udvalget for såfremt finanslovsforslaget vedtages, und- sættelserne i Folketinget i 2016, at i 2019 Landdistrikter og Øer samt boligminister går, at der skal tages midler fra nogen. – ja så er landevejsprincippet gennemført. Ole Birk Olesen for at få Folketinget til Da finansloven endnu ikke er vedtaget i Jeg tror blot, vi må konstatere, at intentio- at lave en pulje til at medfinansiere de Folketinget, kan vi ikke få oplyst, hvorle- nerne er der, den politiske velvilje er der, ekstra omkostninger, der er ved at bygge des midlerne fordeler sig. men pengene rækker altså ikke. lejeboliger på småøerne samt sikre den Der er rigtig mange af de små fær- kommunale andel i de tilfælde, hvor Sommerperioden med geruter, som ikke når i mål med lande- ø-kommunen giver afslag på den lovbe- Med den nye Aftale om justering af vejsprincippet, så det kommer vi til at stemte medfinansiering pga. manglende tilskudsordningerne til nedsættelse af diskutere i de kommende år også. økonomi. På den korte bane må det færgetakster for personbefordring og gods- undersøges, om det er muligt for tilflyt- transport på ikke-statslige færgeruter til Kan vi ikke gøre det lidt bedre? tere at leje sig ind i eksisterende boliger, og fra visse øer lægges der også op til, at Sådan lyder et kendt citat fra forhen- der ikke benyttes. kommunerne med småøer nu har mulig- værende statsminister Poul Nyrup hed for at lave takstnedsættelser i som- Rasmussens nytårstale sidst i 90’erne. Og Boligseminar via livestreaming merferien. Der må stadigvæk kun laves det var egentlig de ord, der randt mig i På den første workshop for de øer, der takstnedsættelser i i alt 46 uger. Der er hu, da vi på årets repræsentantskabsmøde har tilmeldt sig Ø-sammenslutningens tilsyneladende småøer, der har ønsket, at hørte Henrik Brosbøl fra Herrup-Bjergby bosætningsprojekt, blev det meget tyde- man også kan gøre brug af takstnedsæt- Fællesforening fortælle om, hvordan de ligt, at der er stor usikkerhed om hvilke telser i højsæsonen, men der er altså ikke her har arbejdet med foreningsstruktur begrænsninger, lejeloven sætter, hvis man kommet ekstra midler til dette. og – udvikling ved at samle flere forenin- vil leje sin bolig ud. På langt de fleste øer har man masser af ger under en fælles paraply med under- Derfor besluttede vi i Ø-sammen- gæster at sejle med i højsæsonen, og det liggende arbejdsudvalg. For jo, hvis jeg slutningens bestyrelsen at rykke hurtigt, er der, man tjener pengene, og på øerne skal svare på spørgsmålet i overskriften: og der er derfor udbudt et seminar den er der som hovedregel fulde huse. Hvis Jeg tror, at vi også på øerne kan struktu- 6. december om almene og private udlej- man vælger at nedsætte taksterne her, vil rere vores foreningsliv bedre og smartere. ningsboliger, boligselskaber og lejelov. de forholdsvis få midler, man får, hurtigt Vi har på vores øer rigtig mange forenin- Seminaret livestreames, så man kan få ben at gå på. Men der kan selvfølgelig ger hver med sin bestyrelse, formand, sidde hjemme på sin ø – enten alene eller være øer, hvor det giver god mening, og kasserer og hver sin generalforsamling. måske endnu bedre sammen med andre her får man nu muligheden for at ned- Sker der noget nyt på en ø – ja så danner – og følge med og stille sin spørgsmål via vi lige en forening til at tage sig af det. 2 Det er rigtig godt for demokratiet og fællesskabet, at mange øboere er engage- Bremse for udvikling ret i foreningsarbejde, men der er også mange øboere, der gerne var det tunge bestyrelsesarbejde foruden og i stedet ønsker at koncentrere sig om netop det, de brænder for, hvad enten det er gym- nastik, at arrangere juletræsfesten eller lave det lokale beboerblad. Måske er der ligefrem nye, der vil melde sig på banen og arrangere aktiviteter, når de nu slipper for ’bestyrelses-bøvlet’ – det er i al fald erfaringerne fra Herrup-Bjergby. At lave en ny organisering, hvor bebo- erforening, idrætsforening, aftenskole, kulturforeninger m.fl. samles under en fælles bestyrelse, skal selvfølgelig gro nedefra og sker ikke lige over en nat. Nogen vil måske også spørge, om det ikke skaber kiv og strid, når man nu skal prioritere mellem forslag og økonomi. Havstokken på Venø: Det rødskraverede område markerer strandbeskyttelseszonen. Her synes jeg, vi kan lære af Herrup- Det ønskede nye hus er tegnet ind midt i billedet – og rager 20 meter ind i zonen, der hvor den er smallest Bjergby Fællesforening og den måde, de anskuer alle projektideer og forslag på: De danske småøer har fællespro- med begrundelse, „at sagen ikke kom- Vil det være til fælles bedste – vil det blemer, når det drejer sig om gen- mer beboerforeningen ved“. Nævnet komme vores by og dens indbyggere til nemførelse af udviklingsinitiativer, har tilsyneladende været godt rundt i gavn? der betyder ændringer indenfor 300 de juridiske krinkelkroge for at finde På repræsentantskabsmødet var der meter fra kysten.
Recommended publications
  • Development and Testing of Tools for Intercalibration of Phytoplankton, Macrovegetation and Benthic Fauna in Danish Coastal Areas
    DEVELOPMENT AND TESTING OF TOOLS FOR INTERCALIBRATION OF PHYTOPLANKTON, MACROVEGETATION AND BENTHIC FAUNA IN DANISH COASTAL AREAS Scientifi c Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 93 2014 AARHUS AU UNIVERSITY DCE – DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY [Blank page] DEVELOPMENT AND TESTING OF TOOLS FOR INTERCALIBRATION OF PHYTOPLANKTON, MACROVEGETATION AND BENTHIC FAUNA IN DANISH COASTAL AREAS Scientifi c Report from DCE – Danish Centre for Environment and EnergyNo. 93 2014 Jacob Carstensen Dorte Krause-Jensen Alf Josefson Aarhus University, Department of Bioscience AARHUS AU UNIVERSITY DCE – DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY Data sheet Series title and no.: Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 93 Title: Development and testing of tools for intercalibration of phytoplankton, macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal areas Authors: Jacob Carstensen, Dorte Krause-Jensen, Alf Josefson Institution: Aarhus University, Department of Bioscience Publisher: Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy © URL: http://dce.au.dk/en Year of publication: March 2014 Editing completed: February 2014 Referees: Peter Henriksen, Department of Bioscience, Aarhus University Financial support: Danish Nature Agency (NST) Please cite as: Carstensen, J., Krause-Jensen, D., Josefson, A. 2014. Development and testing of tools for intercalibration of phytoplankton, macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal areas. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 85 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 93. http://dce2.au.dk/pub/SR93.pdf Reproduction permitted provided the source is explicitly acknowledged Abstract: This report contributes to the development of indicators and assessment tools for ecological status classification according to the European Water Framework Directive as well as the intercalibration of the phytoplankton biomass indicator with Sweden and Germany.
    [Show full text]
  • Coastal Living in Denmark
    To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Coastal living in Denmark © Daniel Overbeck - VisitNordsjælland To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. The land of endless beaches In Denmark, we look for a touch of magic in the ordinary, and we know that travel is more than ticking sights off a list. It’s about finding wonder in the things you see and the places you go. One of the wonders that we at VisitDenmark are particularly proud of is our nature. Denmark has wonderful beaches open to everyone, and nowhere in the nation are you ever more than 50km from the coast. s. 2 © Jill Christina Hansen To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Denmark and its regions Geography Travel distances Aalborg • The smallest of the Scandinavian • Copenhagen to Odense: Bornholm countries Under 2 hours by car • The southernmost of the • Odense to Aarhus: Under 2 Scandinavian countries hours by car • Only has a physical border with • Aarhus to Aalborg: Under 2 Germany hours by car • Denmark’s regions are: North, Mid, Jutland West and South Jutland, Funen, Aarhus Zealand, and North Zealand and Copenhagen Billund Facts Copenhagen • Video Introduction • Denmark’s currency is the Danish Kroner Odense • Tipping is not required Zealand • Most Danes speak fluent English Funen • Denmark is of the happiest countries in the world and Copenhagen is one of the world’s most liveable cities • Denmark is home of ‘Hygge’, New Nordic Cuisine, and LEGO® • Denmark is easily combined with other Nordic countries • Denmark is a safe country • Denmark is perfect for all types of travelers (family, romantic, nature, bicyclist dream, history/Vikings/Royalty) • Denmark has a population of 5.7 million people s.
    [Show full text]
  • Seaduck Assessment
    Seaduck Assessment Omø Syd and Jammerland Bugt Offshore Windfarms ENERGISTYRELSEN JANUARY 2020 Energistyrelsen january 2020 www.niras.com Project ID: 10406964 Contents Document ID: XTAXEUDDNY4W-75177900-785 Click or tap here to enter text.: 31-01-2020 18:50 Revision 4 1 Introduction 6 Prepared by RWA, HAZ, RBL, 1.1 Windfarm designs and locations 6 MAWI Verified by RWA 1.1.1 Omø Syd OWF 6 Approved by BSOM 1.1.2 Jammerland Bugt OWF 6 Front page foto by Andreas 1.2 Structure of the report 7 Trepte, www.photo-natur.net 2 Public hearing 8 2.1 Process and issues raised from the public hearing 8 2.2 Implications for the current assessment 8 3 Methodology 9 3.1 Summary of methods applied in EIAs for Jammerland Bugt and Omø Syd OWF 9 3.1.1 Survey method 9 3.1.2 Displacement and displacement-dependent mortality 10 3.1.2.1 Descriptions of Orbicon’s calculation method 10 3.1.2.2 Descriptions of DHI’s predictive distribution model 10 3.2 Applied method in the present assessment 12 3.2.1 Population data 12 3.2.2 Population trends 12 3.2.2.1 Common eider 12 3.2.2.2 Common scoter 12 3.2.2.3 Velvet scoter 13 3.3 Assessment methodology 13 3.3.1 The 1% threshold 13 3.3.2 Potential Biological Removal (PBR) method 13 4 Overview of analysis 13 4.1 Displacement 13 4.1.1 Seasonal extents 13 4.1.2 Population estimates 14 4.1.3 Displacement rates 15 4.1.4 Mortality rates 17 4.2 Potential Biological Removal 18 4.2.1 Overview 18 4.2.2 Methodology 18 4.2.3 Estimating rmax 19 Energistyrelsen january 2020 www.niras.com 4.2.4 Estimating Nmin 19 4.2.5 Selecting f 20
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Danske Skibe
    OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER Udgivet på foranledning af SØFARTSSTYRELSEN SKIBSREGISTRET 105. Udgave Januar 2001 IVER C. WEILBACH & CO. A/S 2001 Indholdsfortegnelse Index Side Forord V Indledende bemærkninger VII Key to the list I Fortegnelse over kendingssignaler (radiokaldesignaler) for danske skibe 1 List of signal letters (radio call signs) of Danish ships II Register over de Søværnet tilhørende skibe 77 List of Danish warships III Register over danske skibe af en bruttotonnage på 20 eller derover med undtagelse af skibe hjemmehørende på Færøerne 81 List of Danish ships excluding ships belonging to the Faroe Islands Fortegnelse over skibe i afsnit III, der har ændret navn siden sidste udgave 320 List of ships contained in section III, which have changed their names since the last edition Fortegnelse over skibe der er bareboatregistreret til fremmed flag. 321 List of ships bareboatregistered to flying foreign flag IV Register over rederierne for de i afsnit III optagne danske skibe, rederier for fiskeskibe undtaget 323 List of Danish shipowners contained in section III excluding owners of fishing vessels Tillæg Supplement Tabeller Tables Statistiske tabeller vedrørende handelsflådens størrelse m.m 343 Statistic tables of the mercantile marine Eventuelle fejl eller mangler bedes venligst meddelt Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, Postboks 2605, 2100 København Ø. Telefon 3917 4470. Forord Danmarks Skibsliste er udkommet i mere end 100 år. Formålet med listen er at give oplysnin­ ger om de skibe, som er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister og Skibsregistret. Tillæggets oplysninger vedrørende færøske skibe er udgået af Danmarks Skibsliste. Registre­ ring af skibe hjemmehørende på Færøerne er færøsk særanliggende, og henvendelse herom bedes rettet direkte til Føroya Skipaskrásèting, (tlf.
    [Show full text]
  • Danske Skibe
    OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER Udgivet på foranledning af SØFARTSSTYRELSEN SKIBSREGISTRET 104. Udgave Januar 2000 IVER C. WEILBACH & CO. A/S 2000 Indholdsfortegnelse Index Side Forord V Indledende bemærkninger VII Key to the list I Fortegnelse over kendingssignaler (radiokaldesignaler) for danske skibe 1 List of signal letters (radio call signs) of Danish ships II Register over de Søværnet tilhørende skibe 75 List of Danish warships III Register over danske skibe af en bruttotonnage på 20 eller derover med undtagelse af skibe hjemmehørende på Færøerne 79 List of Danish ships excluding ships belonging to the Faroe Islands Fortegnelse over skibe i afsnit III, der har ændret navn siden sidste udgave 314 List of ships contained in section III, which have changed their names since the last edition Fortegnelse over skibe der er bareboatregistreret til fremmed flag 315 List of ships bareboatregistered to flying foreign flag IV Register over rederierne for de i afsnit III optagne danske skibe, rederier for fiskeskibe undtaget 317 List of Danish shipowners contained in section III excluding owners of fishing vessels Tillæg Supplement Tabeller Tables Statistiske tabeller vedrørende handelsflådens størrelse m.m 337 Statistic tables of the mercantile marine Eventuelle fejl eller mangler bedes venligst meddelt Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38 C, Postboks 2605, 2100 København Ø. Telefon 3917 4470. Forord Danmarks Skibsliste er nu udkommet i mere end 100 år. Formålet med listen er at give oplys­ ninger om de skibe, som er optaget i Skibsregistret og Dansk Internationalt Skibsregister. I år er tillæggets oplysninger vedrørende færøske skibe udgået af Danmarks Skibsliste. Registrering af skibe hjemmehørende på Færøerne er færøsk særanliggende, og henvendelse herom bedes rettet direkte til Føroya Skipaskrásëting, (tlf.
    [Show full text]
  • Fugle 2018-2019 Novana
    FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] 1 FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 Thomas Eske Holm Rasmus Due Nielsen Preben Clausen Thomas Bregnballe Kevin Kuhlmann Clausen Ib Krag Petersen Jacob Sterup Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Claus Lunde Pedersen Peter Mikkelsen Jesper Bladt Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 Titel: Fugle 2018-2019 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Thomas Eske Holm, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Claus Lunde Pedersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt Institution(er): Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: juni 2021 Redaktion afsluttet: juni 2020 Faglig kommentering: Henning Heldbjerg, gensidig blandt forfatterne, hvor diverse forfattere har kvalitetssikret afsnit om artgrupper blandt yngle- og/eller trækfugle, de ikke selv har bearbejdet og skrevet om. Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her: http://dce2.au.dk/pub/komm/SR420_komm.pdf Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA.
    [Show full text]
  • Registrering Af Fangster Med Standardredskaber I De Danske Kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G
    DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Af Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pedersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr. 375-2020 Kolofon Titel: Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder. Nøglefiskerrapport for 2017-2019 Forfattere: Josianne G. Støttrup, Alexandros Kokkalis, Mads Christoffersen, Eva Maria Pe- dersen, Michael Ingemann Pedersen og Jeppe Olsen DTU Aqua-rapport nr.: 375-2020 År: November 2020 Reference: Støttrup JG, Kokkalis A, Christoffersen M, Pedersen EM, Pedersen MI og Olsen J (2020). Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområ- der. Nøglefiskerrapport for 2017-2019. DTU Aqua-rapport nr. 375-2020. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 153 pp. + bilag Forsidefoto: Pighvar klar til udsætning. Foto: Mads Christoffersen. Udgivet af: Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby Download: www.aqua.dtu.dk/publikationer ISSN: 1395-8216 ISBN: Trykt udgave: 978-87-7481-298-2 Elektronisk udgave: 978-87-7481-299-9 DTU Aqua-rapporter er afrapportering fra forskningsprojekter,
    [Show full text]
  • Of 48 Fornavn Efternavn Stilling Fødested Fødselsdato Dødssted Dødsdato Ægtefælle Fader Moder Bopæl Anders Jørgen Madsen Skipper Troense 24.12.1859 Frederiks Hospital
    Fornavn Efternavn Stilling Fødested Fødselsdato Dødssted Dødsdato Ægtefælle Fader Moder Bopæl Adolf Ejler Sørensen Reder - Mægler - Thurø 19.09.1896 Svendborg 20.11.1974 Sigrid Marie Andersen, Martin Sørensen, skipper. Hanne Nielsine Huusfeldt, Bopæl: Strandvej 71, Konsul Thurø Thurø Thurø Svendborg Adolf Julius Jensen Fisker Svendborg 01.11.1843 Thurø 15.09.1923 Birgithe Christensen, Jens Jensen, rorskarl. Ane Jensen Bopæl: Troense Kukkervænget 52 Adolf Julius Jensen Fisker Thurø 31.07.1899 Svendborg 22.08.1991 Madsine Karoline Madsen, Rasmus Laurits Jensen, Kirstine Marie Rasmussen, Bopæl: Andebølle. Vissenbjerg sogn fisker. Thurø Sottrup mark. Horsens Bergmannsvej 59, Thurø Alex Jørgen Kristian Pedersen Fisker Thurø 30.05.1907 Thurø 21.03.1979 Elly Johansen, Brænderup. Rasmus Pedersen, fisker. Petra Mathilde Jensen, Bopæl: Skippervej Vends herred Thurø Sandvad 224. Grasten Alex Peter Johannes Vest Fisker Thurø 14.12.1914 Svendborg 29.04.1976 Else Madsen, husassistent. Jens Christan Jensen Vest, Elna Laura Marie Petersen, Bopæl: Grønnevej Thurø fisker. Thurø Thurø 206 Alexander Sophus Nielsen Sømand Thurø 16.02.1854 Brooklyn. New York 17.12.1941 Jens Nielsen, sømand. Anne Kirstine Nielsen, Bopæl: Brooklyn. Bjerreby Thurø New York Alfred Sofus Carlsen Skipper Thurø 18.04.1882 Marie Nielsine Emilie Ole Carlsen Dennig, skipper. Marie Kirstine Pedersen, Bopæl: Møllergade Andersen, Svendborg Bregninge Bregninge 44, Svendborg Alstrup Nielsen Odgaard Skibsfører Thurø 31.08.1904 Fredericia 11.11.1963 Erika Nielsy Larsen, Thurø Forpagter-husmand Peter Hansine Lovise Katrine Bopæl: Rolf Odgaard Nielsen, Hørdum Amalie Andersen, Rolsted Krakesvej 29. sogn sogn Rossing Anders Nielsen Skipper Thurø 09.01.1816 Hesselbjerg. Ristinge 13.08.1904 Sophie Frederikke Niels Andersen, skipper.
    [Show full text]
  • Important Bird Areas and Potential Ramsar Sites in Europe
    cover def. 25-09-2001 14:23 Pagina 1 BirdLife in Europe In Europe, the BirdLife International Partnership works in more than 40 countries. Important Bird Areas ALBANIA and potential Ramsar Sites ANDORRA AUSTRIA BELARUS in Europe BELGIUM BULGARIA CROATIA CZECH REPUBLIC DENMARK ESTONIA FAROE ISLANDS FINLAND FRANCE GERMANY GIBRALTAR GREECE HUNGARY ICELAND IRELAND ISRAEL ITALY LATVIA LIECHTENSTEIN LITHUANIA LUXEMBOURG MACEDONIA MALTA NETHERLANDS NORWAY POLAND PORTUGAL ROMANIA RUSSIA SLOVAKIA SLOVENIA SPAIN SWEDEN SWITZERLAND TURKEY UKRAINE UK The European IBA Programme is coordinated by the European Division of BirdLife International. For further information please contact: BirdLife International, Droevendaalsesteeg 3a, PO Box 127, 6700 AC Wageningen, The Netherlands Telephone: +31 317 47 88 31, Fax: +31 317 47 88 44, Email: [email protected], Internet: www.birdlife.org.uk This report has been produced with the support of: Printed on environmentally friendly paper What is BirdLife International? BirdLife International is a Partnership of non-governmental conservation organisations with a special focus on birds. The BirdLife Partnership works together on shared priorities, policies and programmes of conservation action, exchanging skills, achievements and information, and so growing in ability, authority and influence. Each Partner represents a unique geographic area or territory (most often a country). In addition to Partners, BirdLife has Representatives and a flexible system of Working Groups (including some bird Specialist Groups shared with Wetlands International and/or the Species Survival Commission (SSC) of the World Conservation Union (IUCN)), each with specific roles and responsibilities. I What is the purpose of BirdLife International? – Mission Statement The BirdLife International Partnership strives to conserve birds, their habitats and global biodiversity, working with people towards sustainability in the use of natural resources.
    [Show full text]
  • Sommer På Småøerne 2019 – Et Lille Udpluk Af Øernes Aktiviteter
    Sommer på småøerne 2019 – et lille udpluk af øernes aktiviteter ■ AGERSØ ■ BJØRNØ Læs mere om Endelave på: Uge 28: DGI idrætslejr for store og små Mulighed for bl.a. guidede ture www.oenendelave.dk Uge 30: Kapsejlads Læs mere om Bjørnø på www.bjørnø.dk Læs mere om Agersø på: www.agersoe.nu ■ FEJØ ■ DREJØ 29. juni: Lovestorm-dag ■ ANHOLT Uge 24-34: Ølejr med forskellige temaer 6.-7. juli: Fejø Open – billardturnering 30. juni-6. juli: Familiehøjskole hver uge for alle 2.-4. juli: Hummerdage 29.-31. juli: Bedsteuge 10.-14. juli: Fejøs Festival m. interna- 30. juli-6.august: „Langt ude“ på Anholt. Læs mere om Drejø på www.drejo.dk tionale kunstnere. Musik af bl.a. Carl En uge fyldt med musik, dans, yoga, tea- Nielsen og Sibelius ter, foredrag ■ ENDELAVE 20. juli: Møllens fødselsdag 31. august: Anholt Marathon 21. juni: Gregoriansk Munkekor i 27. juli: Pilgrimsdag Læs mere om Anholt på Endelave kirke 28. juli: Sommerkoncert med Kaya Brüel www.visitanholt.dk 17. juli: Koncert med Kristian Lilholt og Ole Kibsgaard i Fejø Kirke 18. juli: Sommerbanko 15. juli: Fejø Kirke, aftenandagt med ■ ASKØ-LILLEØ 26. juli: Komediehusets forestilling Taizé-sang 29. juni: Askø-Lilleø turismedag med 27. juli: Sommerfodbold for øboere/ Læs mere om Fejø på www.fejoe.dk aktiviteter, oplevelser og udstillinger turister Læs mere om Askø-Lilleø på 7. august: Kirkekoncert v. Aksel ■ FEMØ www.askoe.dk Krogslund Olesen Hele skolesommerferien: Kvindelejr med 12.-17. august: Tangfestival temauger ■ AVERNAKØ Uge 27-31: „Aktiv ø“med masser af gratis 6. juli: Turismens dag. Hele øen byder 15.
    [Show full text]
  • Dansk Fyrliste 2020 1 2 3 4 5 6 7 8 Dansk Nr./ Navn/ Bredde/ Fyrkarakter/ Flamme- Lysevne Fyrudseende/ Yderligere Oplysninger Int
    Fyr · Tågesignaler · R acon · AIS · DGPS Dansk Fyrliste Danmark · Færøerne · Grønland 38. udgave 2020 Titel: Dansk Fyrliste, 38. udgave. Forsidefoto: Mykines Hólmur (Myggenæs) Fyr Fyr nr. 6890 (L4460) Bagsidefoto: Skagen Fyr Fyr nr. 330 (C0002) Fotograf: Lars Schmidt, Schmidt Photography © Søfartsstyrelsen 2021 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord ......................................................................................... 2 4. AIS-afmærkning ..................................................................... 342 1.1 Anvendte forkortelser ....................................................................... 2 4.1 Forklaring til oplysninger om AIS................................................... 342 2. Fyr og tågesignaler ..................................................................... 3 4.2 Fortegnelse over AIS-afmærkninger .............................................. 343 2.1 Forklaring til oplysninger om fyr og tågesignaler ................................ 3 5. DGPS-referencestationer ........................................................ 347 2.2 Anvendte fyrkarakterer ..................................................................... 4 5.1 Forklaring til oplysninger om DGPS .............................................. 347 2.3 Fyrs optiske synsvidde ved varierende sigtbarhed .............................. 5 5.2 Fortegnelse over DGPS-referencestationer ..................................... 348 2.4 Geografisk synsvidde ved varierende flamme- og øjenhøjde ............... 6 2.5 Fortegnelse over fyr og tågesignaler:
    [Show full text]