Sammenslutningen Nr. 174 December 2018 af Danske Småøer Ø-POSTEN Voksede op på Omø: „Jeg troede aldrig nogensinde, at jeg skulle tilbage“ Børneboom på Omø: Christian med lille Gabriella, Eydis med Aron, Fjola, Bjartmar, Nakalema, Jon, Iver – og lille Edgar i barnevognen Selv om det tager 50 minutter med til tjenesteboligen på Omø Skole, hvor Der er gang i den. færgen fra Stigsnæs på Vestsjælland, Nakalema fik et vikariat som lærer. Det „Jeg voksede op på Omø, men jeg tro- så oplever Omø ikke befolknings- skulle bare være midlertidigt. Seks måne- ede aldrig nogensinde, jeg skulle tilbage,“ flugt. Tværtimod. Nakalema Iversen der. Så skulle de tilbage til storbyen, hvor griner Nakalema, mens hun tager en er en af årsagerne til, at børnetallet de stod skrevet op til en fed lejlighed på pause fra pandekageproduktionen. er gået op. Hun forlod øen som teen- det indre Nørrebro med lukket gård og Måske lå det alligevel i kortene, at ager, men er nu flyttet tilbage efter det hele, så deres to børn, Fjola og Iver, Omø skulle blive hendes hjem som at have stiftet familie – selv om hun kunne gå ned og lege alene, når de blev voksen. For Nakalemas mor vendte også aldrig troede, hun ville vende hjem store nok. hjem til Omø efter en periode væk fra til Omø. Sådan gik det ikke. øen. I dag ejer parret, begge 36 år, et lille „Min mormor flyttede til Omø med Nakalema Iversen står og bager pande- hus på Husmandsstræde og har købt min mor i starten af 1970’erne. De boede kager i Forsamlingshuset på Omø. Der er den tilstødende grund, hvor Nakalema på den lokale restaurant, Omø Perlen, julestue denne råkolde søndag i slutnin- er i gang med at etablere en permahave. som min mormor drev. Min mor flyttede gen af november. I 2015 tog Nakalema og Familien er udvidet med lille Edgar. Og siden til Sverige, hvor hun blev gift og fik Jon springet fra Nørrebro i København Jon har startet eget malerfirma på øen. Fortsættes på side 7 Formandens side En spirende optimisme Kommentar af Dorthe Winther Når man ser tilbage på det netop afholdte sms. Seminaret optages, så man kan se sætte taksterne i sommerferien. repræsentantskabsmødes ø-runde, må eller gense alle oplæggene eller blot spe- Til alt held kan der laves individuelle man sige, at den var præget af en opti- cielle uddrag. løsninger på øerne, idet øboerne jo skal misme fra stort set alle øer. En varm lang være med at bestemme, hvor takstned- sommer med masser af turister og akti- Justering af tilskudsordninger til færge- sættelsesperioderne skal placeres. viteter, nye projekter under opsejling og takser forespørgsler fra folk der gerne vil flytte I september måned fremlagde økonomi Afløserfærge til øerne, var noget af det, der kom frem. – og indenrigsminister Simon Emil Med den nye aftale afsættes der i alt 15 Men oven i glæden over, at der heldigvis Ammitzbøll-Bille rapporten evaluering mio. kr. over en 3-årig periode til en er andre end os selv, der har fået øje på, af tilskudsordningerne til nedsættelse af statsgaranti, der skal dække et eventuelt hvor dejligt der er at bo på de små øer, færgetakster for godstransport og person- driftsunderskud i forbindelse med en så er der jo lige det der med, hvor de nye befordring. standardfærge, som skal bygges i regi af øboere skal bo. Selve evalueringsrapporten blev omtalt Færgesekretariatet, og som kommunerne i sidste nummer af Ø-posten i bl.a. disse vil kunne leje som afløserfærge. Småøerne mangler boliger… spalter, og heraf fremgik det bl.a., at Fra mange øer har en afløserfærge For der mangler boliger og især lejebo- evalueringen opererer med en model, der længe været efterspurgt, når deres egen liger af god kvalitet. Mange øer kunne omfordeler ca. 5,2 mio. kr., som jo så vil færge skal på værft. Disse øer skal melde om en markant efterspørgsel betyde, at hvis nogle skal have mere – så nu henvende sig til deres kommuner efter lejeboliger, og som følge der af var skal der tages fra andre. Og det ville jo og spørge, om de har meldt ind til spørgsmålet også: Hvordan skaffer vi være det rene galimatias! Færgesekretariatet, at de er interesseret i nogle lejeboliger? Derfor har vi brugt de sidste par at leje en kommende afløserfærge. Der er ingen tvivl om, at der skal måneder til at lave politisk lobbyarbejde arbejdes på både kort og lang sigt for at for at undgå denne omfordeling. Ny evaluering i 2022 skaffe lejeboliger. Det lange seje træk er Med hjælp fra især Mette Hjermind Vores nuværende økonomi- og indenrigs- at få boligselskaber til at bygge lejeboli- Dencker (DF) er det lykkedes at få afsat minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille ger. Med den stigende efterspørgsel på 5,2 mio. kr. på finansloven, således at vi, udtalte ved en konference om takstned- de små øer må vi igen til Udvalget for såfremt finanslovsforslaget vedtages, und- sættelserne i Folketinget i 2016, at i 2019 Landdistrikter og Øer samt boligminister går, at der skal tages midler fra nogen. – ja så er landevejsprincippet gennemført. Ole Birk Olesen for at få Folketinget til Da finansloven endnu ikke er vedtaget i Jeg tror blot, vi må konstatere, at intentio- at lave en pulje til at medfinansiere de Folketinget, kan vi ikke få oplyst, hvorle- nerne er der, den politiske velvilje er der, ekstra omkostninger, der er ved at bygge des midlerne fordeler sig. men pengene rækker altså ikke. lejeboliger på småøerne samt sikre den Der er rigtig mange af de små fær- kommunale andel i de tilfælde, hvor Sommerperioden med geruter, som ikke når i mål med lande- ø-kommunen giver afslag på den lovbe- Med den nye Aftale om justering af vejsprincippet, så det kommer vi til at stemte medfinansiering pga. manglende tilskudsordningerne til nedsættelse af diskutere i de kommende år også. økonomi. På den korte bane må det færgetakster for personbefordring og gods- undersøges, om det er muligt for tilflyt- transport på ikke-statslige færgeruter til Kan vi ikke gøre det lidt bedre? tere at leje sig ind i eksisterende boliger, og fra visse øer lægges der også op til, at Sådan lyder et kendt citat fra forhen- der ikke benyttes. kommunerne med småøer nu har mulig- værende statsminister Poul Nyrup hed for at lave takstnedsættelser i som- Rasmussens nytårstale sidst i 90’erne. Og Boligseminar via livestreaming merferien. Der må stadigvæk kun laves det var egentlig de ord, der randt mig i På den første workshop for de øer, der takstnedsættelser i i alt 46 uger. Der er hu, da vi på årets repræsentantskabsmøde har tilmeldt sig Ø-sammenslutningens tilsyneladende småøer, der har ønsket, at hørte Henrik Brosbøl fra Herrup-Bjergby bosætningsprojekt, blev det meget tyde- man også kan gøre brug af takstnedsæt- Fællesforening fortælle om, hvordan de ligt, at der er stor usikkerhed om hvilke telser i højsæsonen, men der er altså ikke her har arbejdet med foreningsstruktur begrænsninger, lejeloven sætter, hvis man kommet ekstra midler til dette. og – udvikling ved at samle flere forenin- vil leje sin bolig ud. På langt de fleste øer har man masser af ger under en fælles paraply med under- Derfor besluttede vi i Ø-sammen- gæster at sejle med i højsæsonen, og det liggende arbejdsudvalg. For jo, hvis jeg slutningens bestyrelsen at rykke hurtigt, er der, man tjener pengene, og på øerne skal svare på spørgsmålet i overskriften: og der er derfor udbudt et seminar den er der som hovedregel fulde huse. Hvis Jeg tror, at vi også på øerne kan struktu- 6. december om almene og private udlej- man vælger at nedsætte taksterne her, vil rere vores foreningsliv bedre og smartere. ningsboliger, boligselskaber og lejelov. de forholdsvis få midler, man får, hurtigt Vi har på vores øer rigtig mange forenin- Seminaret livestreames, så man kan få ben at gå på. Men der kan selvfølgelig ger hver med sin bestyrelse, formand, sidde hjemme på sin ø – enten alene eller være øer, hvor det giver god mening, og kasserer og hver sin generalforsamling. måske endnu bedre sammen med andre her får man nu muligheden for at ned- Sker der noget nyt på en ø – ja så danner – og følge med og stille sin spørgsmål via vi lige en forening til at tage sig af det. 2 Det er rigtig godt for demokratiet og fællesskabet, at mange øboere er engage- Bremse for udvikling ret i foreningsarbejde, men der er også mange øboere, der gerne var det tunge bestyrelsesarbejde foruden og i stedet ønsker at koncentrere sig om netop det, de brænder for, hvad enten det er gym- nastik, at arrangere juletræsfesten eller lave det lokale beboerblad. Måske er der ligefrem nye, der vil melde sig på banen og arrangere aktiviteter, når de nu slipper for ’bestyrelses-bøvlet’ – det er i al fald erfaringerne fra Herrup-Bjergby. At lave en ny organisering, hvor bebo- erforening, idrætsforening, aftenskole, kulturforeninger m.fl. samles under en fælles bestyrelse, skal selvfølgelig gro nedefra og sker ikke lige over en nat. Nogen vil måske også spørge, om det ikke skaber kiv og strid, når man nu skal prioritere mellem forslag og økonomi. Havstokken på Venø: Det rødskraverede område markerer strandbeskyttelseszonen. Her synes jeg, vi kan lære af Herrup- Det ønskede nye hus er tegnet ind midt i billedet – og rager 20 meter ind i zonen, der hvor den er smallest Bjergby Fællesforening og den måde, de anskuer alle projektideer og forslag på: De danske småøer har fællespro- med begrundelse, „at sagen ikke kom- Vil det være til fælles bedste – vil det blemer, når det drejer sig om gen- mer beboerforeningen ved“. Nævnet komme vores by og dens indbyggere til nemførelse af udviklingsinitiativer, har tilsyneladende været godt rundt i gavn? der betyder ændringer indenfor 300 de juridiske krinkelkroge for at finde På repræsentantskabsmødet var der meter fra kysten.