Svømmefuglene På Tipperne 1929-2007
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Svømmefuglene på Tipperne 1929-2007 HANS MELTOFTE & PREBEN CLAUSEN Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105 • nr 1 • 2011 Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105, nr 1, 2011 Udgivet af: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 138-140, 1620 København V, og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Redaktør: Kaj Kampp I redaktionen: Søren Brask, Jan Drachmann, Johannes Erritzøe, Jon Fjeldså, Steff en Brøgger Jensen, Hans Meltofte & Bo Svenning Petersen Forside, akvareller og tegninger: Jens Gregersen Kort, grafer og sats: Juana Jacobsen, DMU, Aarhus Universitet Layout: Hans Meltofte og Juana jacobsen Tryk: SvendborgTryk Oplag: 5500 ISSN 0011-6394 ISBN 978-87-90310-57-8 Forside: I 1970erne kunne der raste op til 7230 Spidsænder på Tippesande. Akvarel: Jens Gregersen, oktober 1977. Titelblad: Aks-tusindblad er en af de vandplanter, der dannede tæt grøde helt op i vandoverfl aden på Tipperne, da vegetationen toppede i 1970erne. Tegning: Jens Gregersen. Forekomsten af svømmefugle på Tipperne 1929-2007 i relation til Ringkøbing Fjords miljøforhold HANS MELTOFTE & PREBEN CLAUSEN (With a summary in English: The occurrence of swans, ducks, Coot and Great Crested Grebe in the Tipperne Reserve 1929-2007 in relation to environmental conditions in the brackish lagoon, Ringkøbing Fjord, Denmark) Dansk Orn. Foren. Tidskr. 105 (2011): 1-120. I de første 28 år af reservatets historie boede observatørerne i det gamle hyrdehus nordligst på Tipperhalvøen, hvor der var rejst en ti meter høj mast, hvorfra reservatet kunne overskues og fuglene tælles. Huset indeholder nu reservatets publikumsudstilling. Bemærk også radioantennerne (der var ingen telefon), den meteorologiske hytte, det store sømær- ke på Holmlands Klit og brønden. Krattet nord for Tipperhuset blev plantet få år efter. Oliemaleri fra 1929 af jagtbetjent og observatør Aa. Nissen Petersen. Until 1955, the fi eld workers on the Tipperne Reserve lived in the former herdsman house on the northernmost edge of the peninsula. Here, a ten meter high mast was used to overview the reserve and count the birds. Since then, a modern fi eld station and laboratory at the same place has been the base for the work, including a high tower with a telescope (see photo p. 31). Oil painting from 1929. “Der er næppe nogen Lokalitet i vort Land, der i mere fortrinlig Grad egner sig til Op- holdssted for ‘Vandfugle’ end Ringkøbing Fjord og Skjernaadalen.” Sådan indledte S.H.A. Rambusch allerede i år 1900 afsnittet om fuglene i sin bog om Ringkøbing Fjords naturhistorie. Fjorden og specielt Tipperreservatet sydligst i fj orden var indtil for få år- tier siden et af Danmarks rigeste områder for rastende svømmefugle. Titusinder af æn- der, svaner og andre svømmefugle rastede forår og efterår på de vidtstrakte lavvande områder, men de sidste mange år har der kun været nogle få tusinde svømmefugle tilbage. Hvordan er det kommet dertil? Forekomsterne af Knopsvaner og Blishøns toppede i 1970erne, hvor fj orden fi k til- ført så store mængder sediment og næringsstoff er efter udretningen af Skjern Å og landbrugets øgede gødningsanvendelse, at der skete en kraftig opvækst af let tilgæn- gelige vandplanter. Men frem mod slutningen af årtiet blev næringsstofbelastningen af fj orden så stor, at planterne blev overgroede med alger. Vandplanterne blev kvalt, og svaner og Blishøns faldt voldsomt i antal, hvilket en hård isvinter 1978-79 yderligere bidrog til. Reservatet fortsatte dog med at være et jagtfredet refugium for rastende ænder, og mellem midten af 1980erne og midten af 1990erne skete der en vis genvækst af vand- planter som følge af de tiltag, der blev gjort for at rette op på fj ordens miljøtilstand, og fuglene reagerede positivt herpå. I erkendelse af, at tilførslen af næringsstoff er ikke var reduceret tilstrækkeligt, øgede man indtaget af saltvand gennem slusen i Hvide Sande fra 1995 og frem for yderligere at forbedre vandkvaliteten i fj orden. Det muliggjorde genetablering af store muslingebestande, så sigtdybden blev stærkt forbedret. Men vandplanterne klarede ikke omstillingen og døde næsten helt ud, så fuglene forsvandt igen. Hvor fj orden tidligere husede internationalt betydningsfulde forekomster af 12 svømmefuglearter, har de fl este i mange år været reduceret til langt under 1 %-kriteriet for international betydning. I denne artikel behandler vi en næsten 80 år lang tidsserie af regelmæssige optæl- linger af vandfugle på Tipperne, en tidsserie som er unik på verdensplan. Vi ser på de enkelte arters udnyttelse af reservatet og ændringerne i deres forekomst gennem alle disse mange år – alt sammen i relation til ændringerne af fuglenes vilkår i reservatet. Afslutningsvis diskuteres det, hvad der skal til for at genoprette en sund fj ord med udbredt plantedække, mange bunddyr og internationalt betydningsfulde forekomster af vandfugle – både ynglende og rastende. Selv om der de allerseneste år er tegn på reetablering af vandplanterne, vil fj ordens tilstand ikke kunne opfylde miljømålene uden yderligere reduktion af næringsstofbelastningen, ligesom det er usikkert, om den nuværende slusepraksis er den mest hensigtsmæssige. Abstract Ever since 1929, regular counts of staging and moulting waterbirds have been performed at the Tipperne Reserve in the 285 km2 shallow brackish lagoon, Ringkøbing Fjord, western Denmark. At present, the reserve covers c. 7 km2 of coastal meadows and marshland and c. 18 km2 water area primarily of less than 1 m depth. The water level and salinity in the lagoon have been regulated variably through a sluice since 1931, and here we report on the large changes that the lagoon has undergone during these almost 80 years, and the eff ects this has had on the occurrence and num- bers of waterbirds. The most pronounced eff ects were found when the delta of Skjern Å, the biggest river fl owing into the fj ord was drained in the mid 1960s and euthrophi- cation originating from farming increased in general. Since then, the fj ord has been heavily euthrophicated fi rst resulting in mass growth of submerged vegetation, then overgrowing by epiphytic algae resulting in almost total die-off of the submerged veg- etation around 1979-1980 followed by extremely poor water transparency caused by a dramatic increase in phytoplancton. To solve these problems, more salt water has been led into the fj ord since 1995, whereupon bivalves resettled and the water transpar- ency improved considerably. However, re-growth of submerged vegetation has been extremely slow. These changes have had profound but diverse eff ects on numbers and composition of the waterbird assembly, with dabb ling ducks Anas spp. decreasing from annual maximum numbers generally between 25 000 and 50 000 up until the 1970s to a few thousand in recent years as the most noteworthy. Other species, such as Mute Swan Cygnus olor and Common Coot Fulica atra occurred in very large numbers during the mass growth of submerged vegetation in the 1970s, but have largely disappeared since then. Fish- and benthos-eating species have reacted according to similar large changes in their food resources. Taken together, populations of 12 waterbird species that earlier occurred in internationally important numbers in the fj ord, have for many years been far below the 1% threshold of regular occurrence defi ned for international importance. If this development is to be reversed, it is of decisive importance that the infl ow of nutrients to the fj ord is further reduced, so that the fj ord can recover, and the internationally important waterbird numbers can re-appear. See extensive English summary pp. 101-110. Indhold Indledning . 6 Atlingand Anas querquedula . 64 Miljøforholdene i Ringkøbing Fjord og Skeand Anas clypeata . 66 på Tipperreservatet . 7 Taff eland Aythya ferina . 68 Vandstands- og salinitetsforhold . 9 Troldand Aythya fuligula . 69 Eutrofi ering . .12 Bjergand Aythya mari la . 70 Tilmudring og tilgroning . .14 Hvinand Bucephala clangula . 70 Okkerforurening eller ej . .14 Toppet Skallesluger Mergus serrator . 72 Bundplanter . .15 Stor Skallesluger Mergus merganser . 75 Bunddyr . .20 Blishøne Fulica atra . 76 Zooplankton . .24 Statistiske analyser på tværs af arterne . .79 Fisk . .25 Diskussion . .87 Naturgenopretning . .27 Pålideligheden af tallene . .88 Beskyttelsen af Ringkøbing Fjord og Jagtens betydning for svømmefuglenes Tipperreservatet . .27 udnyttelse af Tipperreservatet . .89 International beskyttelse . .27 Fødegrundlagets betydning for svømme- National naturbeskyttelse . .28 fuglenes udnyttelse af Tipperreservatet . .91 Materiale og metoder . .30 Ændringer i svømmefuglenes areal- Fugletællingerne . .30 udnyttelse siden 1930rne . .93 Databehandlingen . .33 Ændringer i svømmefuglenes Artsgennemgang . .34 tidsmæssige forekomst . .94 Toppet Lappedykker Podiceps cristatus . 34 Anbefalinger for forvaltningen af Knopsvane Cygnus olor . 36 Ringkøbing Fjord . .95 Pibesvane Cygnus columbianus . 40 Tak . 100 Sangsvane Cygnus cygnus . 44 English summary . 101 Gravand Tadorna tadorna . 46 Referencer . 111 Svømmeænder Anas spp. 48 Appendiks 1: Pibeand Anas penelope . 50 Sammenhængen mellem vandstande målt ved Knarand Anas strepera . 54 Kirkehøj og Tipperne med afl edte korrektioner 117 Krikand Anas crecca . 56 Appendiks 2: Gråand Anas platyrhynchos . 59 Omregning af bunddækket af Spidsand Anas acuta . 61 vandplanterne i fj orden til biomasser . .120 6 Svømmefugle på Tipperne Udsigt mod øst over Tippesande, 29. september 1974. Indledning Feltstationen på reservatet Tipperne var en af de lig publicerede Lind (1956) en analyse af