DOCSLIB.ORG

Fremtidens Natur I Kerteminde Kommune

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Fremtidens Natur I Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 1 anmarks Naturfredningsforening muligheder for gode naturoplevelser inden for arbejdsområdet ligesom Der Danmarks største grønne for- og med emner som naturbeskyt- internationalt engagement især ening. Den er stiftet i 1911 og har i telse, miljøbeskyttelse, planlægning, gennem EU og Danmarks nærom- dag 98 afdelinger, der dækker én el- adgang til naturen, lovgivning og råder, Østersøen og Nordsøen. ler fl ere af landets kommuner. oplysning. I arbejdet med den danske natur Foreningens overordnede og lang- Foreningen har 135.000 medlem- søger Danmarks Naturfrednings- sigtede mål er, at Danmark bliver mer, hvoraf totusinde er aktive og forening at sikre, at tabet af den et bæredygtigt samfund med et bruger en del af deres fritid på at biologiske mangfoldighed standses. smukt og varieret landskab, en rig arbejde for foreningens formål. Derfor beskæftiger foreningen sig og mangfoldig natur og et rent og Vi arbejder især med den danske også med land- og skovbrugets pro- sundt miljø. natur og mulighederne for at opleve duktionsmetoder, der har afgørende Vi arbejder for befolkningens den. Bredere miljøemner er også indfl ydelse på naturens vilkår. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Vadefladerne – først og fremmest i Odense Fjord er særdeles rige fuglelokaliteter. Her raster i titusindvis af fugle, bl. a. nordiske vadefugle som stor regnspove. Redaktion: Danmarks Naturfredningsforening i Kerteminde Kommune [email protected] www.dn.dk/kerteminde Redaktionen afsluttet: marts 2009 Indledning Lay-out og trykning: Westring + Welling A/S Kerteminde har haft en lokalafdeling af Danmarks Natur- kun til formål at informere om deres situation, men kom- Udgiver: fredningforening siden 1930. Dens første formand her var mer med nogle konkrete forslag og tiltag der vil hjælpe Danmarks Naturfredningsforening, ingen ringere end byens berømte søn, JOHANNES LARSEN! til at bevare, genoprette og stabilisere den. tlf. 39 17 40 00 Han var formand i over 30 år og med til at skabe opmærk- [email protected] somhed om og bevaring af omegnens smukke natur. Udover denne brochure er vi til enhver tid glade for at bi- www.dn.dk I 1962 blev han afl øst af fung. politimester H.V.M Oppe- drage aktivt til en bæredygtig, mangfoldig sund natur og ISBN NR. 978-87-87030-06-9 mand som formand i Kerteminde som igen blev efter- miljø i vores kommune og vil gerne samarbejde med alle fulgt af en række andre formænd. for at opnå de bedst mulige løsninger på naturens vegne. Mens Kertemindeafdelingen af DN har været tidligt og Kertinge Nor er et elsket farvand til småjoller. Her ses en jolle ved Skålholm. kontinuerligt på banen, er Munkebo og Langeskov først Med venlig hilsen kommet til efter 1962. Munkebo afdelingen eksisterede DN Lokalbestyrelsen i Kerteminde Kommune desværre ikke ret længe, mens Langeskov havde en ak- tiv afdeling i mange år under bl. a. formænd som Holger Tonny Jack Nielsen Alle fotografi er Kildefortegnelse Gelting og John Jensen. Michael Diena Kurt Due Johansen, bortset fra for-siden. Moser i Fyns Amt - Kerteminde, Munkebo, Langeskov og Mogens R. Pedersen Foto øverst til venstre, øverst til højre og Ullerslev Kommuner. Fyns Amt 1996 Som følge af kommunalreformen sluttede Kerteminde Holger Gelting nederst til højre: Solveig Munk. Nederst Naturkvalitet i overdrev i Fyns Amt, før og efter 1980. sig sammen med Langeskov i 2005, og vores lokalbesty- Sybille Diena til venstre: Tonny Jack Nielsen. Fyns Amt 2005. relse i den nye Kerteminde kommune omfatter nu også Lennart Sørensen Lokale foreninger Naturkvalitet i strandenge i Fyns Amt, før og efter 1980. Munkebo igen. Danmarks Naturfredningsforening Fyns Amt 1999. Marts 2009 – Kerteminde: www.dn.dk Vores afdelingsbestyrelse består i dag af 6 mennesker Naturkvalitet i moser i Fyns Amt, før og efter 1980. med forskellig baggrund og alder, der fra hver sin ind- Natur og Ungdom: www.nogu.dk Fyns Amt 2002. faldsvinkel arbejder sammen for en sund og bæredygtig Dansk Ornitologisk Forening, Stævningsskove på Fyn. Fyns Amt 1990. natur i hele Kerteminde Kommune. Fynsafdelingen: www.doffyn.dk Fuglelokaliteterne i Fyns Amt. Vores målsætning er, at være i dialog med de offent- Dansk Botanisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening 1997. lige myndigheder og at rådgive og sammenarbejde med Fyn: www.botaniskforening.dk erhvervslivet og landbruget for at sikre vores natur og Entomologiske lokaliteter i Fyns Amt. miljø de bedste vilkår, således, at der også vil være sund, Entomologisk Selskab for Fyn: EntoConsult 1998. www.fynskeinsekter.dk/frontpage.php mangfoldig natur og rent drikkevand i vores kommune Hindsholm, naturhistoriske undersøgelser 1977-1994. også for de fremtidige generationer. Dansk Pattedyrforening: Mogens Ribo Petersen og Lars Hansen Munkebo Bakkes Odense Fjord-side bør udlægges i græs www.pattedyrforening.dk – Natur og Ungdom 1995. I den foreliggende brochure ønsker vi at gøre opmærk- og afgræsses sammen med overdrevet på Dalby Høj. Der Dansk Geologisk Forening: www.2dgf.dk © Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening 40 00 · [email protected] 39 · Tlf. 17 · www.dn.dk Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. som på de mest værdifulde og sårbare naturområder er da store chancer for at sjældne planter fra Dalby Høj vil og plante og dyrearter i vores kommune . Her har vi ikke brede sig ud på bakken. 2 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 3 Indholdsfortegnelse Første del: Naturens tilstand i Anden del: DN’s plan for fremtidens Kerteminde Kommune natur i Kerteminde Kommune Store Klint ved Solvognen er et af kommunens gode over- Landskabet: Vandløb, søer og private arealer . .13 Hvorfor ofre naturen en særlig drev. Området skal plejes, f. eks. ved afgræsning. - Søer opmærksomhed? . 20 De mange vande . .6 - Vandløb Strandengene . 25 - Smukke fjordsystemer - Sommerhusområder og andre privatejede arealer Den største udfordring: . 20 - Der skal fortsat græsses på samme - Spændende, lavvandede bugter - Husdyrene og høslettet skal tilbage strandenge som i dag - Åbent hav - det store Kattegat Dyrene og planterne: i landskabet - Her skal græsningen genoptages - De salte vande er forurenede - Følgende strandenge bør genskabes Naturen skal vende tilbage på nogle arealer . 20 - Stadig mange strandenge Fuglene . .14 De ferske enge . 27 - Genskabt strandeng - Fugletrækket DN Kertemindes forslag til handling, - Følgende arealer bør få naturpleje - Ferske enge - De ynglende fugle inddelt efter naturtyper: . .21 - Følgende arealer bør genoprettes, - Vadefuglene på vej ud af faunaen gøres fugtige og plejes De mange overdrev . .9 - De rastende fugle - Overdrevene er truede Fuglene . 28 - De vigtigste overdrev Padderne og krybdyrene . .15 - Genopretning af Dræby Fed - Den sjældne strandtudse - Genskabelse af sø ved Tårup - Krybdyr kræver åbne lokaliteter De mange moser. .10 Inddæmmede Strand - De vigtigste moser Insekterne . .15 Padderne . 30 - Vigtige insektlokaliteter De mange skove . .11 - Den første del af indsatsen for padderne - Særligt skovrige områder - Yderligere vigtige tiltag - Skovfattige egne og moser, der er sprunget i skov Planterne . .16 Fyns Hoved set fra Jøvet. Området er et meget besøgt - Generelt drives skovene så intensivt, - Der mangler græssende dyr rekreativt område. I dag plejes området af får. Det er Insekterne . 30 at planter, fugle og dyr forsvinder - Planter i strandengene mere optimalt for floraen, at plejen sker ved kreaturer. Plejen bør ske i en rotation, således at der til stadighed - Skoven på Romsø er noget særligt - Planter, der er forsvundet fra strandengene er blomsterrige parceller som ikke græsses hvert år. Skovene . 31 - Stævningsskovene - Planter i moserne - I alle stævningsskovene genoptages - Planter i de særlige ekstremrig-kær stævningen Overdrevene . .21 - Planter i de særlige fattigkær - Flere skovlovsaftaler - Der skal fortsat græsses på samme Knopsvanen yngler i lavvandede søer, bl. a. i søen - Planter, der er forsvundet fra moserne ved Bogensø. overdrev som nu - Planter, der kun fi ndes på èn moselokalitet - Overdrev, der endnu ikke græsses, Øvrige . 33 - Planter, der er i særlig tilbagegang skal ryddes og græsses - Forbedring af vandkvaliteten i salte områder - Planter på overdrevene - Følgende tilplantede eller opdyrkede - Natura 2000-områderne overdrev genskabes - Almindelige planter på overdrev - Vindmøller - Sjældne planter på overdrev - Stier Moserne . 23 - Forsvundne planter fra overdrev - Regulering af friluftsliv - Der skal fortsat græsses i de samme - Fem rødlistearter er forsvundet moser som i dag - Sommerhusområderne - Moser, der ikke græsses og som bør - Bevarende lokalplan for Viby ryddes og afgræsses - Bekæmpelse af invasive arter 4 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 5 Landskabet i Kerteminde Kommune De mange vande Kertinge Nor er den inderste, lavvan- dede del, hvorimod Kerteminde Fjord er op til seks meter dyb. Hvor Ker- teminde Fjord møder Kertinge Nor, møder ”det dybe” ”det lave”. Derfor kaldes fjorden en tærskelfjord. Der er to øer i fjordene, Galgeholm og Skålholm. Spændende, lavvandede bugter Dalbybugten er som navnet antyder en bugt, idet dette vandområde er mere åbent, uden en snæver indsejling. Den inderste del af bugten, op til hvilken der ligger sommerhuse, er Sejlads med småjoller i Kerteminde Bugt. Bugten er kertemindernes kæreste badestrand og tumleplads for alle mulige fartøjer. Kertinge Nor er den inderste del af fjordsystemet Kerteminde Fjord – Kertinge Nor. lavvandet. Området er landskabeligt
Load more

Recommended publications
  • SKS Kodeeksempler Pr
    SKS kodeeksempler gældende pr. 01.01. 2014 Ulykkes Analyse Gruppen Denne udgave er rettet: 03.06.21 Listen er inddelt efter de 3 koder der er obligatoriske. Således at man kan søge efter UB: skademekanisme UG: skadested UA: aktivitet – alt efter hvad man er i tvivl om. Når der ikke er en kode i et af felterne, kodes efter den aktuelle situation. På de fynske sygehuse skrives adresse eller navn på skadested under nøgleordet skadested, og produkt ud for nøgleordet produkt. Pr. 1. jan. 2014 kodes med modpart ved vold samt anvendt sikkerhedsudstyr. Indhold: 1. Generelle kodeeksempler 2. Trafik/køretøjsulykker 3. OUH Lokalt Stednavne – principper ved håndtering af multitraumer 4. Lokale Trafik/køretøjsulykke kodeeksempler Generelle kodeeksempler Beskrivelse UB UG UA Kommentar Affaldspose, skærer sig UBF Affaldspose/ kniv……/glas…/konservesdåse i på indhold produkttype Affaldsspand se under Affaldspose Affaldspose – gå ud med UA32 Huslig aktivitet og ulønnet arbejde. På arbejde: UA18/UA65 Af/påstigning af bus UA2x Kodes som transportulykke Airtrack Skrives i produkttype/se under Gymnastik Aktivitet – UG61 UA63/ Ved alle former for underholdning anvendes indenfor/udenfor UA69 UA63, mens UA69 bruges, hvis man ikke diskotek/bodega o.a. U opholder sig inde på beværtningen eller diskoteket o.l. Allergisk reaktion OBS! Kontaktårsag 1 Undtagen insektstik Antabus/Alkohol UBQ UA71 OBS! Kontaktårsag 2 Antabus/Alkohol i produkt Alkoholforgiftning OBS! Kontaktårsag 1, DF100 Arbejdstid UA18 alt lønnet arbejde, løn betalt af arbejdsgiver, inkl. Idrætslærer. Ulønnet arb. = UA51/UA65 Atletikstadion UA51 Auktionslokaler UG30 Babylift UBA Falder ud af – Babylift skrives i produkttype – Fald i niveau og < 1 m = fald i niveau Bade UG80/ UA5/ Sport og motion el.
    [Show full text]
  • Find 11 Malerier I Et Af Fyns Smukkeste Landskaber Fynske
    Malernes Fyn Fyns Hoved Find 11 malerier i et af Fyns smukkeste landskaber Fynske Fodspor 1 Planlæg din rute Ruten er ca. 6 km. Vejledende tid 3 timer. Fyn er kendt for sin storslåede natur og smukke landskaber. Træd i billedkunstnernes fodspor og oplev de landskaber, der inspirerede dem. Denne rute er en kombineret cykel- , gå- og bilrute. Ud over Fyns Hoved, kan du vælge at besøge Svanninge Bakker efterfølgende for, at se næste del af malernes Fyn. Bemærk, at en del steder på denne rute, ligger i naturen, hvilket betyder, at de kan være udfordrende for gangbesværede. Rute introduktion “Jeg har nu endelig fundet det jeg hele min levetid har ledt efter,” skrev kunstneren Fritz Syberg til sin kone efter sit første besøg på Fyns Hoved. Fyns Hoved ligger helt ude på spidsen af halvøen Hindsholm. Med vand til alle sider ændrer lyset sig konstant og landskabets duvende bakker, vige, laguner, gravhøje, slotte, idylliske landsbyer og engdrag, har betydet, at Hindsholm og Fyns Hoved har været et attraktivt udflugtsmål for malere de sidste 150 år. Her er nogle af de smukkeste malerier på Fyn blevet til. Johannes Larsen og Fritz Syberg er blandt de mest kendte malere som arbejdede på Fyns Hoved. De tilhørte kunstnergruppen “Fynbomalerne” som eksisterede fra omkring 1900 til 1930. Fælles for Fynbomalerne var, at de i deres malerier udtrykte en dyb kærlighed til naturen og til det simple liv med familien. Mange af malerierne kan tolkes som en modreaktion på tidens industrialisering, men Fynbomalerne ønskede også at vise, at det man ofte tager for givet i livet i virkeligheden er det vigtigste.
    [Show full text]
  • Fynske Fodspor 4 Planlæg Din Rute
    Vikingemagt og Kirker Fynske Fodspor 4 Planlæg din rute Ruten er ca. 20 km. Vejledende tid 6-10 timer. Turen egner sig til familier, par, singler, vennegrupper eller folk, der interesserer sig for Vikingetiden og det Fynske landskab. I kan køre eller cykle hele vejen rundt om Kerteminde Fjord. Ruten, der er på cirka 20 km, giver et godt overblik over, hvorfor området var så vigtigt i vikingetiden. I kan gå på opdagelse efter de spor, som vikingernes kultur har efterladt i landskabet og besøge landsbykirkerne fra den tidlige middelalder. Om det er den sagnomspundne Ladbykonges skibsgrav i Ladby, handelspladsen ved Kølstrup, sejlspærringen ved Snekkeled eller slæbestedet ved Drigstrup, så er der masser at se på ruten. Det er en smuk tur rundt om fjorden, og hvis man er i bil eller på cykel tager den en halv til en hel dag. I kan også bruge god tid på Vikingemuseet i Ladby, så det i bil bliver en hel dag. I kan tage egen frokost med eller spise i Kerteminde. Is kan købes i Kerteminde og ved turens slutning på Vikingemuseet i Ladby. Nico, Wikipedia cc – Nico, Wikipedia cc – Nico, Rute introduktion Tag turen rundt om Kerteminde Fjord og se sporene fra et af vikingetidens store magtcentre. Følg de usynlige spor i landskabet og se, hvor vikingerne var. Besøg Vikingeskibet ved Ladby. Turen starter ved Kølstrup, som er en smuk lille landsby i bunden af Kertinge Nor. Herfra kan I overskue hele noret og fornemme, hvor vikingernes anlæg var placeret. Fra Kølstrup passerer I det smukke Ulriksholm Slot og fortsætter til Munkebo Bakke, hvorfra vikingerne signalerede til hele området, hvis fjender nærmede sig.
    [Show full text]
  • Viking-Age Sailing Routes of the Western Baltic Sea – a Matter of Safety1 by Jens Ulriksen
    Viking-Age sailing routes of the western Baltic Sea – a matter of safety1 by Jens Ulriksen Included in the Old English Orosius, com- weather conditions, currents, shifting sand piled at the court of King Alfred the Great of bars on the sea fl oor and coastal morphol- Wessex around 890,2 are the descriptions of ogy. Being able to cope with the elements of two diff erent late 9th-century Scandinavian nature is important for a safe journey, but sailing routes. Th ese originate from Ohthere, equally important – not least when travelling who sailed from his home in Hålogaland in like Ohthere – is a guarantee of safety for northern Norway to Hedeby, and Wulfstan, ship and crew when coming ashore. Callmer probably an Englishman,3 who travelled suggests convoying as a form of self-protec- from Hedeby to Truso. Th e descriptions are tion, but at the end of the day it would be not detailed to any degree concerning way- vital to negotiate a safe passage with “supra- points or anchorages, and in spite of the fact regional or regional lords”.7 Th ey controlled that lands passed are mentioned in both ac- the landing sites that punctuate Callmer’s counts, the information provided is some- route as stepping-stones. times unclear or confusing. For example, In consequence of the latter, Callmer departing from Hålogaland, Ohthere refers focuses on settlement patterns in order to to both Ireland and England on his starboard identify political and military centres – cen- side even though he obviously has been un- tres with lords who controlled certain areas able to glimpse these lands when sailing of land (and sea) and were able to guaran- along the Norwegian coast.4 Th e same pecu- tee safety within their ‘jurisdiction’.
    [Show full text]
  • Kommuneplan 2013-2025 Kerteminde Kommune
    Kommuneplan 2013-2025 Kerteminde Kommune Hovedstruktur Kerteminde Kommune Miljø- & Kulturforvaltningen Plan & Byg Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk [email protected] KERTEMINDE KOMMUNEPLAN 2013 - 2025 INDHOLD VISION & INDSATSOMRÅDER ............................................................................................................. 7 Vision ........................................................................................................................................................................10 Tilgængelighed ..........................................................................................................................................................16 Klima .........................................................................................................................................................................24 Arkitektur ..................................................................................................................................................................34 BYER & BOSÆTNING .......................................................................................................................... 45 Befolkning og Bolig ....................................................................................................................................................48 Byudvikling ................................................................................................................................................................56 Kerteminde By ...........................................................................................................................................................72
    [Show full text]
  • Plan for Fiskepleje I Vandløb På Fyn, Ærø Og Langeland Distrikt 09 - Vandsystem 01-58 Distrikt 10 - Vandsystem 01-18
    Plan for fiskepleje i vandløb på Fyn, Ærø og Langeland Distrikt 09 - vandsystem 01-58 Distrikt 10 - vandsystem 01-18 Plan nr. 62-2018 Af Michael Kaczor Holm og Hans-Jørn A. Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi, nr. 62. Titel: Plan for fiskepleje i vandløb på Fyn, Ærø og Langeland Forfatter: Michael Kaczor Holm og Hans-Jørn A. Christensen Udgiver: DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvands- fiskeri og -økologi© Udgivelsesår: 2018 ISSN: 1396-4739 Forsidefoto: Martin Hage Larsen Trykkeri: Rapporten er trykt af STEP. Kortet er trykt af Damgaard-Jensen A/S. Bedes citeret: Michael Kaczor Holm og Hans-Jørn A. Christensen, 2018. Plan for fiskepleje i vandløb på Fyn, Ærø og Langeland. Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi, nr. 62. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Internetversion: Rapporten og tilhørende kort er tilgængelig i elektronisk for- mat (pdf) på www.fiskepleje.dk. Indholdsfortegnelse I. Indledning .......................................................................................................................................................................... 7 Formål ................................................................................................................................................................................. 7 Anvendte metoder .............................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Hovedvandopland 1.14 Storebælt
    Vandplan 2009-2015 Storebælt Hovedvandopland 1.14 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Storebælt. Hovedvandopland 1.14 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsatsprogram, vandplaner, Storebælt Udgiver: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Kontaktadresse: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk Kort: Miljøministeriet, Geodatastyrelsen Copyright: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Sprog: Dansk År: 2011, rev. 2014 ISBN nr. 978-87-7091-660-8 Resume: Vandplan for Hovedvandopland 1.14 Storebælt. Vandplanen skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangs- punktet opfylder miljømålet ’god tilstand’ inden udgangen af 2015. Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte forekomster af over- fladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. Der foreta- ges en miljøvurdering af planen, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (SMV-loven). Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Indhold Oversigtskort ............................................................................. 6 Indledning ................................................................................. 7 1. Plan 1.1 Hovedvandopland Storebælt ................................................. 16 1.2 Miljømål ............................................................................. 17 1.2.1 Generelle principper ...................................................... 17 1.2.2 Miljømål for vandløb .....................................................
    [Show full text]
  • 4. Impact of Human Activities on Water Status
    4. Impact of human activities on water status 4.1 Groundwater This section examines the environmental effects 4.1.2 Groundwater chemical status that are apparent in aquifer 8 as a result of the en- vironmental pressures described in Section 3.4.1. In order to be able to closely assess the chemi- The subdivision of aquifer 8 into groundwater cal status of the groundwater in the individual bodies 8-1 to 8-6 has been dealt with in Section groundwater bodies the following three ground- 1.7.2. This subdivision was made on the basis of water chemistry parameters have been exam- the same chemical substances as are examined ined: here. • 2,6-dichlorbenzamid (BAM) • Nitrate 4.1.1 Abstraction of groundwater • Conductivity. Based on large series of soundings, attempts have The method chosen is that recommended been made to identify changes in the groundwa- and described in the Guidance Document on ter potential caused by human activities. Useful groundwater (GD2.8), with the groundwater data are hard to come by as soundings have usu- chemical status being described on the basis of ally been made in the waterworks abstraction the arithmetic mean of the content in the indi- wells. This can lead to pronounced local lower- vidual groundwater bodies together with the ing of the water table, which is not representative respective confi dence intervals. The status for of changes in the general water table. Moreover, 2,6-dichlorbenzamid, nitrate and conductivity there are problems with determining the refer- is shown in Table 4.1.1. The arithmetic mean ence level by the sounding such that systematic and CL(AM) is shown for each component in errors arise.
    [Show full text]
  • This Is Happening in Faaborg Midtfyn July 2020
    THIS IS HAPPENING IN FAABORG MIDTFYN JULY 2020 Helligåndskirken Jim Lyngvilds Church Art in The Bell Tower Brahetrolleborg Church Monday – Friday 11:00 – 16:.00 Horne Round Church & Every day Helligåndskirken Open 08:00 – 16:00 Saturday- Sunday 11:00- 13:30 Mausoleum from 08:00 – 19:00 Jim Lyngvild exhibits 7 large and One of the best preserved Open 08:00 – 20:00 A historical church with very beautiful photostats with From 15. June it is possible Cistercian churches in Funen’s only round church signs from the catholic biblical motifs. Jim Lyngvild has to visit the landmark of Scandinavia with a baptismal font with a historical valuable church and the middle been working on the project Faaborg and enjoy the - carved by the famous Danish interior, much of it ages. since November 2019. beautiful view from the artist Thorvaldsen and a very performed by the artist Kirkestræde, Faaborg It is a collaboration between Jim tower Admittance: Adults:: grand organ built in 1804 by Lyngvild and the ward council in DKK 20,-, children until 14 Jürgen Hinrichsen Angel. Eckersberg. The church is Faaborg. Each Photostats is years free. Reventlowsvej 1, Korinth, Faaborg also known from the Danish 4.5 x 3 meters. Faaborg Klokketårn, movie “Adams Æbler” Kirkestræde, Faaborg Tårnstræde, Faaborg. Søren Lundsvej 40, Faaborg Faaborg Arrest Museum Pipstorn Forest Kaleko Mølle Holstenshuus Park Faaborg Museum Monday - Sunday from 10 – 16 Pipstorn Forest has a very special Monday – Sunday from 10 - 15 Open 08:00 – 18:00 Tuesday -Sunday 10-17 The Jailhouse – come in and break atmosphere – a place with a 4000 The Kaleko Water Mill dates An old rococo garden One of the most beautiful art out.
    [Show full text]
  • Fyns Hoved Og Jøvet Og Dermed Fyns Hoved Hørte Under Scheelenborg Gods
    DK Fyns Hoved Bogense Enebærodde Hindsholm Romsø Middelfart Kerteminde E20 Odense E20 Nyborg Fyns Hoved overdrev i 400 år Assens Fyns Hoved ligger i landsbyen Nordskovs ejerlav. Byens jorder VelkommenRinge til Fyns Hoved og Jøvet og dermed Fyns Hoved hørte under Scheelenborg gods. Johannes Larsen: Ederfugletrækket. 1924. Hænger på ChristiansborgEbberup Her fra den nordligste tip af Hindsholm kan du på klare dage Fyn I 1200- tallet tilhørte godset den fredløse Marsk Stig. Navnet se til Sjælland, Jylland, vindmølleparkerne ved Samsø og Tunø Røverdalen på Fyns Hoved skulle hentyde til Marsk Stig og Det flotte lys tiltrækker malere samt Fyns nordkyst9 med Æbelø. Her er et rigt fugleliv og flere hans folk, der gemte sig herude. Ligesom ved Skagen er her hav på flere sider - det giver et Faaborg sjældne planter. Navnet Nordskov fortæller, at byen er opstået ved rydning af helt specielt lys. I 1870’erne malede Th. Philipsen på Fyns Fyns Hoved er etSvendborg af fynboernes foretrukne udflugtsmål. skov. Det skete i 1400-tallet. Fyns Hoved forblev uopdyrket Hoved og siden har mange kunstnere været tiltrukket af Turismen startede i begyndelsen af 1900-tallet med og brugt til fælles græsning. Et såkaldt overdrev. stedet. Johannes Larsen og Fritz Syberg holdt til heroppe ”Tøjhotellet”, hvor serveringen foregik i et telt. Senere kom med familie og venner omkring århundredeskiftet. 20 km Tåsinge I 1810 besluttede de syv bønder i Nordskov at dele jorden ”Blik hotellet”, hvor der var lørdagsbal og halløj. ”Jæger hotellet” imellem sig. De fik alle to strimler land - en sydlig og en blev opført i 1925. Hotellet er nu lukket og bygningerne lavet Tyskerne beslaglagde Fyns Hoved Søby Rudkøbing nordlig.
    [Show full text]
  • Vikingetid I Danmark
    Vikingetid i Danmark tekster skrevet til Jørgen Poulsen i anledning af den eksperimentelle og formidlende arkæologi, som Vikingelandsbyen i Albertslund har praktiseret og udviklet fra 1992 til 2012 Teksterne er redigeret af: Henriette Lyngstrøm og Lone G. Thomsen Vikingetid i Danmark Tekster udgivet i forbindelse med seminaret Vikingetid i Danmark afholdt på Københavns Universitet den 22. februar 2013. Udgiver: Forhistorisk arkæologi, SAXO-instituttet på Københavns Universitet Redaktion: Henriette Lyngstrøm (ansv.) og Lone G. Thomsen Tryk: Grafisk – Københavns Universitet Salg: Publi©Kom, Københavns Universitet Amager København 2013 ISBN: 978-87-89500-21-8 Bogen er udgivet med støtte fra: Forord Når man som jeg cykler langt og længe, kommer ideerne næsten helt af sig selv. Også på en mørk morgen i november: Jørgen Poulsen, Vikingelandsbyen i Albertslunds leder gennem 20 år, var på vej på pension. Og dén eksperimentelle og formidlende arkæologi, som Vikingelandsbyen har praktiseret og udviklet, er helt enestående. Så hvorfor ikke fejre ham og Vikingelandsbyen med et seminar? Ikke et forskningsseminar i traditionel forstand, men et seminar, hvor alle med nyt om vikingetiden delagtiggjorde os andre i deres viden. Kort og præcist. Så vi alle sammen blev klogere. Og hvorfor ikke også omsætte denne viden til en publikation? Ikke en bog på glittet papir, men en brugsbog, et øjebliksbillede af de problemer inden for vikingetidsforskningen, der optog os den dag, hvor Jørgen Poulsen sagde farvel til Vikingelandsbyen. Men var det muligt at transformere en tanke i november til seminar og publikation i februar? Ja, men kun fordi jeg har det store privilegium at kende så mange, der ved så meget om vikingetid.
    [Show full text]
  • XX Kommune – Skema Til Brug for Ophævelse Af Regionplanretningslinjer
    23. maj 2008 XX Kommune – Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt1 Regionplan Regionplan- Regionplanretningslinjens indhold4 Ophævelse Regionplan- Komm Overføres Overføres Regionplan- Bemærkninger11 3 - retningslinje ønskes for retningslinjen unepla regionplan- regionplan- retningslinjen dokument2 hele erstattes af nens retningslinjens retningslinjens ophæves i kommunens retningslinje i retning tekst arealafgrænsning forbindelse område kommuneplanen slinje uændret?8 uændret?9 med anden eller for et 6 omfatt plan10 delområde5 er flg. nr. fra planlo vens § 11a7 Fyns Regionplan Amt 2005 Byudvikling Fyns Regionplan 2.1.1 Der kan kun ske egentlig byudvikling i tilknytning til byer, der Amt 2005 indgår i det regionale bymønster jf. Bilag A og Hovedkort 1. Fyns Regionplan 2.1.2 Det regionale bymønster består af 1 hovedcenter - Odense, 3 Amt 2005 egnscentre - Svendborg, Middelfart, Nyborg, samt 89 bymønsterbyer. Fyns Regionplan 2.4.1 Arealer der tages i anvendelse til byvækstformål, skal overføres til Amt 2005 byzone, med mindre andet fremgår af regionplanens øvrige retningslinier. Fyns Regionplan 2.4.2 Udlæg af nye byzonearealer kan ske i umiddelbar tilknytning til byer Amt 2005 i det regionale bymønster jf. Bilag A (og Hovedkort 1).Udlæg skal i denne forbindelse ske inden for de på Bilag A viste fremtidige byvækstområder eller byvækstretninger. Byvækstområder/byvækstretninger, der i Bilag A er markeret med henholdsvis B for boligformål, A for andet, eller E for erhvervsformål, kan normalt kun udlægges til det markerede formål. Såfremt der i tilknytning til en regional bymønsterby udlægges nye byzonearealer, skal den pågældende bymønsterby normalt også optages i byzone.
    [Show full text]