Fremtidens natur i Kommune

Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 1 anmarks Naturfredningsforening muligheder for gode naturoplevelser inden for arbejdsområdet ligesom Der Danmarks største grønne for- og med emner som naturbeskyt- internationalt engagement især ening. Den er stiftet i 1911 og har i telse, miljøbeskyttelse, planlægning, gennem EU og Danmarks nærom- dag 98 afdelinger, der dækker én el- adgang til naturen, lovgivning og råder, Østersøen og Nordsøen. ler fl ere af landets kommuner. oplysning. I arbejdet med den danske natur Foreningens overordnede og lang- Foreningen har 135.000 medlem- søger Danmarks Naturfrednings- sigtede mål er, at Danmark bliver mer, hvoraf totusinde er aktive og forening at sikre, at tabet af den et bæredygtigt samfund med et bruger en del af deres fritid på at biologiske mangfoldighed standses. smukt og varieret landskab, en rig arbejde for foreningens formål. Derfor beskæftiger foreningen sig og mangfoldig natur og et rent og Vi arbejder især med den danske også med land- og skovbrugets pro- sundt miljø. natur og mulighederne for at opleve duktionsmetoder, der har afgørende Vi arbejder for befolkningens den. Bredere miljøemner er også indfl ydelse på naturens vilkår.

Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Vadefladerne – først og fremmest i Fjord er særdeles rige fuglelokaliteter. Her raster i titusindvis af fugle, bl. a. nordiske vadefugle som stor regnspove. Redaktion: Danmarks Naturfredningsforening i Kerteminde Kommune [email protected] www.dn.dk/kerteminde Redaktionen afsluttet: marts 2009 Indledning Lay-out og trykning: Westring + Welling A/S Kerteminde har haft en lokalafdeling af Danmarks Natur- kun til formål at informere om deres situation, men kom- Udgiver: fredningforening siden 1930. Dens første formand her var mer med nogle konkrete forslag og tiltag der vil hjælpe Danmarks Naturfredningsforening, ingen ringere end byens berømte søn, ! til at bevare, genoprette og stabilisere den. tlf. 39 17 40 00 Han var formand i over 30 år og med til at skabe opmærk- [email protected] somhed om og bevaring af omegnens smukke natur. Udover denne brochure er vi til enhver tid glade for at bi- www.dn.dk I 1962 blev han afl øst af fung. politimester H.V.M Oppe- drage aktivt til en bæredygtig, mangfoldig sund natur og ISBN NR. 978-87-87030-06-9 mand som formand i Kerteminde som igen blev efter- miljø i vores kommune og vil gerne samarbejde med alle fulgt af en række andre formænd. for at opnå de bedst mulige løsninger på naturens vegne. Mens Kertemindeafdelingen af DN har været tidligt og Kertinge Nor er et elsket farvand til småjoller. Her ses en jolle ved Skålholm. kontinuerligt på banen, er Munkebo og først Med venlig hilsen kommet til efter 1962. Munkebo afdelingen eksisterede DN Lokalbestyrelsen i Kerteminde Kommune desværre ikke ret længe, mens Langeskov havde en ak- tiv afdeling i mange år under bl. a. formænd som Holger Tonny Jack Nielsen Alle fotografi er Kildefortegnelse Gelting og John Jensen. Michael Diena Kurt Due Johansen, bortset fra for-siden. Moser i Fyns Amt - Kerteminde, Munkebo, Langeskov og Mogens R. Pedersen Foto øverst til venstre, øverst til højre og Kommuner. Fyns Amt 1996 Som følge af kommunalreformen sluttede Kerteminde Holger Gelting nederst til højre: Solveig Munk. Nederst Naturkvalitet i overdrev i Fyns Amt, før og efter 1980. sig sammen med Langeskov i 2005, og vores lokalbesty- Sybille Diena til venstre: Tonny Jack Nielsen. Fyns Amt 2005. relse i den nye Kerteminde kommune omfatter nu også Lennart Sørensen Lokale foreninger Naturkvalitet i strandenge i Fyns Amt, før og efter 1980. Munkebo igen. Danmarks Naturfredningsforening Fyns Amt 1999. Marts 2009 – Kerteminde: www.dn.dk Vores afdelingsbestyrelse består i dag af 6 mennesker Naturkvalitet i moser i Fyns Amt, før og efter 1980. med forskellig baggrund og alder, der fra hver sin ind- Natur og Ungdom: www.nogu.dk Fyns Amt 2002. faldsvinkel arbejder sammen for en sund og bæredygtig Dansk Ornitologisk Forening, Stævningsskove på Fyn. Fyns Amt 1990. natur i hele Kerteminde Kommune. Fynsafdelingen: www.doffyn.dk Fuglelokaliteterne i Fyns Amt. Vores målsætning er, at være i dialog med de offent- Dansk Botanisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening 1997. lige myndigheder og at rådgive og sammenarbejde med Fyn: www.botaniskforening.dk erhvervslivet og landbruget for at sikre vores natur og Entomologiske lokaliteter i Fyns Amt. miljø de bedste vilkår, således, at der også vil være sund, Entomologisk Selskab for Fyn: EntoConsult 1998. www.fynskeinsekter.dk/frontpage.php mangfoldig natur og rent drikkevand i vores kommune Hindsholm, naturhistoriske undersøgelser 1977-1994. også for de fremtidige generationer. Dansk Pattedyrforening: Mogens Ribo Petersen og Lars Hansen Munkebo Bakkes -side bør udlægges i græs www.pattedyrforening.dk – Natur og Ungdom 1995. I den foreliggende brochure ønsker vi at gøre opmærk- og afgræsses sammen med overdrevet på Dalby Høj. Der Dansk Geologisk Forening: www.2dgf.dk © Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening 40 00 · [email protected] 39 · Tlf. 17 · www.dn.dk Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. som på de mest værdifulde og sårbare naturområder er da store chancer for at sjældne planter fra Dalby Høj vil og plante og dyrearter i vores kommune . Her har vi ikke brede sig ud på bakken.

2 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 3 Indholdsfortegnelse

Første del: Naturens tilstand i Anden del: DN’s plan for fremtidens Kerteminde Kommune natur i Kerteminde Kommune

Store Klint ved Solvognen er et af kommunens gode over- Landskabet: Vandløb, søer og private arealer ...... 13 Hvorfor ofre naturen en særlig drev. Området skal plejes, f. eks. ved afgræsning. - Søer opmærksomhed? ...... 20 De mange vande ...... 6 - Vandløb Strandengene ...... 25 - Smukke fjordsystemer - Sommerhusområder og andre privatejede arealer Den største udfordring: ...... 20 - Der skal fortsat græsses på samme - Spændende, lavvandede bugter - Husdyrene og høslettet skal tilbage strandenge som i dag - Åbent hav - det store Kattegat Dyrene og planterne: i landskabet - Her skal græsningen genoptages - De salte vande er forurenede - Følgende strandenge bør genskabes Naturen skal vende tilbage på nogle arealer . . 20 - Stadig mange strandenge Fuglene ...... 14 De ferske enge ...... 27 - Genskabt strandeng - Fugletrækket DN Kertemindes forslag til handling, - Følgende arealer bør få naturpleje - Ferske enge - De ynglende fugle inddelt efter naturtyper: ...... 21 - Følgende arealer bør genoprettes, - Vadefuglene på vej ud af faunaen gøres fugtige og plejes De mange overdrev ...... 9 - De rastende fugle - Overdrevene er truede Fuglene ...... 28 - De vigtigste overdrev Padderne og krybdyrene ...... 15 - Genopretning af Dræby Fed - Den sjældne strandtudse - Genskabelse af sø ved Tårup - Krybdyr kræver åbne lokaliteter De mange moser...... 10 Inddæmmede Strand - De vigtigste moser Insekterne ...... 15 Padderne ...... 30 - Vigtige insektlokaliteter De mange skove ...... 11 - Den første del af indsatsen for padderne - Særligt skovrige områder - Yderligere vigtige tiltag - Skovfattige egne og moser, der er sprunget i skov Planterne ...... 16 set fra Jøvet. Området er et meget besøgt - Generelt drives skovene så intensivt, - Der mangler græssende dyr rekreativt område. I dag plejes området af får. Det er Insekterne ...... 30 at planter, fugle og dyr forsvinder - Planter i strandengene mere optimalt for floraen, at plejen sker ved kreaturer. Plejen bør ske i en rotation, således at der til stadighed - Skoven på Romsø er noget særligt - Planter, der er forsvundet fra strandengene er blomsterrige parceller som ikke græsses hvert år. Skovene ...... 31 - Stævningsskovene - Planter i moserne - I alle stævningsskovene genoptages - Planter i de særlige ekstremrig-kær stævningen Overdrevene ...... 21 - Planter i de særlige fattigkær - Flere skovlovsaftaler - Der skal fortsat græsses på samme Knopsvanen yngler i lavvandede søer, bl. a. i søen - Planter, der er forsvundet fra moserne ved Bogensø. overdrev som nu - Planter, der kun fi ndes på èn moselokalitet - Overdrev, der endnu ikke græsses, Øvrige ...... 33 - Planter, der er i særlig tilbagegang skal ryddes og græsses - Forbedring af vandkvaliteten i salte områder - Planter på overdrevene - Følgende tilplantede eller opdyrkede - Natura 2000-områderne overdrev genskabes - Almindelige planter på overdrev - Vindmøller - Sjældne planter på overdrev - Stier Moserne ...... 23 - Forsvundne planter fra overdrev - Regulering af friluftsliv - Der skal fortsat græsses i de samme - Fem rødlistearter er forsvundet moser som i dag - Sommerhusområderne - Moser, der ikke græsses og som bør - Bevarende lokalplan for Viby ryddes og afgræsses - Bekæmpelse af invasive arter

4 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 5 Landskabet i Kerteminde Kommune De mange vande

Kertinge Nor er den inderste, lavvan- dede del, hvorimod er op til seks meter dyb. Hvor Ker- teminde Fjord møder Kertinge Nor, møder ”det dybe” ”det lave”. Derfor kaldes fjorden en tærskelfjord. Der er to øer i fjordene, Galgeholm og Skålholm.

Spændende, lavvandede bugter Dalbybugten er som navnet antyder en bugt, idet dette vandområde er mere åbent, uden en snæver indsejling. Den inderste del af bugten, op til hvilken der ligger sommerhuse, er Sejlads med småjoller i Kerteminde Bugt. Bugten er kertemindernes kæreste badestrand og tumleplads for alle mulige fartøjer. Kertinge Nor er den inderste del af fjordsystemet Kerteminde Fjord – Kertinge Nor. lavvandet. Området er landskabeligt meget smukt. Lillestrand er bugten syd for Fynshoved, et farvand på cirka 700 Oppe under Fyns Hoved ligger også I dette vandområde var spildevand enge omkring Vejlø og ved Brockdorff. hektar. Tidligere var der vandgen- fl ere lavvandede, spændende vand- den største forureningskilde, fordi Desuden er der strandeng på Mejlø Smukke fjordsystemer Fjorden afsluttes ved det 450 meter nemstrømning gennem farvandet, områder. oplandet til fjordene er lille. og Bogø. Odense Fjord ligger i vest. Kertemin- brede Gabet. Af øer ligger i fjorden idet vandet løb ind i fjorden ved Ved det tidligere ”Jægerhotellet” Særlig Odense Fjord lider af kraftig des andel af fjorden omfatter far- den anden største i fjorden, Tornø. Fynshoved, og det kunne så løbe ud i ligger naturhavnen Korshavn og om- forurening. Derfor er den naturlige vandet omkring Dræby Fed, fortsæt- Ud for Munkebo Bakke ligger de to Dalbybugten. Dette er nu fortid, idet kranset af selve Fyns Hoved og Tornen undervands-vegetation stort set tende op om Lindøværftet, videre kunstige øer Esbechholme. inddæmningsarbejder har fjernet ligger Fællesstrand og Pughavn. Der er forsvundet. Det går hårdt ud over de langs Munkebo Bakke, Svilshave, I Bregnørbugten er der inden for de udstrømningsområdet. store stenstrøninger i disse to fjorde. planteædende vandfugle. Bregnør og den store lavvandede seneste 25 år dannet tre øer, hvor Lillestrand er meget lavvandet. Her I Lillestrand mangler der i høj grad bugt nord for Bregnør; Bregnør Bug- de to er med vegetation. ligger en del øer, Mejlø, Bogø, Vejlø Åbent hav også undervandsvegetation på grund ten. Dennes inderste dele tørlægges Kertinge Nor og Kerteminde Fjord – nu forbundet til fastlandet ved en – det store Kattegat af stor tilledning af næringsstoffer. ved de to daglige lavvande. er et særdeles smukt fjordsystem. lille dæmning og Vejlø Kalv. Foruden disse mere eller mindre lukkede bugter, nor og fjorde ligger Stadig mange strandenge ud for vestkysten af Hindsholm det Der er i området stadig mange strand- store Kattegat, som på den anden enge, om end mange er afvandet og side af halvøen Hindsholm afl øses opdyrket. af Storebælt, som ved øen Romsø Ved Odense Fjord ligger de største kaldes Romsø Sund. strandenge ved udløbet af Geels Å, Ud for Kerteminde kaldes farvandet på Tornø, ved Boelsbro, Svilshave, Kerteminde Bugt. Kerteminde Bug- Flammosegård og ved Bregnør- tens fl otte sandstrande tiltrækker bugten. hvert år tusindvis af mennesker. På halvøen Skoven ligger på den nordøstlige del nogle fi ne stranden- De salte vande er forurenede ge ved Stenagergård. Alle de salte farvande er kraftigt Ved Dalbybugten ligger nogle spæn- forurenet på grund af udvaskning af dende strandenge, både bag og nord næringsstoffer fra især landbruget. for sommerhusene. Øst for sommer- Det største problem er de mere husene ligger der nogle meget fi ne lukkede nor og fjorde som Kertinge strandenge ved området ”Søen”. Nor, Kerteminde Fjord, Odense Fjord Fortsætter vi mod nord, ligger der Dele af Tornø i Odense Fjord afgræs- og Lillestranden. en række gode strandenge ved ses og høslættes. Denne for fuglene Der er dog sket store fremskridt i helt centrale ø bør overgå til natur. Det Bogensø. Fællesstrand og Pughavn er meget lavvandet. Derfor raster der tusindvis af vandfugle her, f. eks. store flokke af gennemtræk- Kertinge Nor/Kerteminde Fjord på vil sige, at hele øen bør afgræsses og I Lillestrand fi ndes de største strand- kende stor regnspove. grund af afskæring af spildevandet. høslættes.

6 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 7 De mange overdrev

Noget, der stadig er særegent er de let på de mange bakker, der tidligere Overdrevene er truede mange overdrev i Kerteminde Kom- i høj grad blev brugt som græsnings- I dag er overdrevene i Kerteminde mune. arealer. Kommune i høj grad truet. Det På grund af det særligt varme og Overdrevene udviklede sig med skyldes den manglende brug af dem sollyse klima på Hindsholm, er her denne form for ”naturpleje” til nogle i kombination med, at de skulle ”nyt- udviklet mange spændende over- af de vigtigste plantelokaliteter i tiggøres”. Overdrevene blev opdyr- drev med et sjældent planteliv. kommunen. ket, fordi der ikke længere var brug Særligt mange overdrev blev udvik- for vegetationen til husdyrene. Eller de blev tilplantet. Eller også de fi k simpelthen lov til at gro til.

Heste på strandeng ved kirken ved Kertinge. Heste er udmærkede naturplejere og er med til at holde strandengens vegetation kort. De vigtiste overdrev De vigtigste overdrev i dag er: - Bogø Genskabt strandeng Først i 2000-årene er der genskabt - Mejlø I 2007 blev der genskabt cirka 25 en cirka 13 hektar stor eng ved - Vejlø hektar strandeng lige syd for Fyns Å ved Rønninge i henhold til - Jøvet Hoved i Nordskov Enge. Vandmiljøplan II. - Myrbjerg - Lilleklint ved Solvognen Ferske enge De største ferske enge ligger i dag - Uglebjerg Engang for ikke så mange år siden følgende steder: - Søbjerg var der store arealer med ferske • Vestermade, øst for vejen - Bjerget ved Taulund enge. De var simpelthen nødvendige • Bag Dalby Bugten - Mosegårds Skrænt ved Dalby for det vigtige kreaturhold. I dag er • Syd for Brockdorff - Bogensø, skrænter ved disse enge ikke mere nødvendige, og • Ved Hverringe - Vejlø Kalv engene er enten afvandet og opdyr- • Øst for Rynkeby - Dalby Høj ket eller lider af tilgroning. De ferske * Øst for Bogø i Lillestrand rummer betragtelige arealer med overdrev. Øen plejes bedst - Overdrev på halvøen Skoven enge, der eksisterer i dag er små og * Ved Urup Dam med kreaturer, i stedet for som nu, med får. - Kalvehaverne ved Kertinge Mark ligger spredt. * Ved Hakkehave * Ved Rønninge

Langs Vindinge Å ligger en række enge, som alle tidligere har været afgræsset. Det er nødvendigt at genoptage af- græsningen for at bibeholde planter og dyr tilknyttet engene. Det vil samtidig holde kæmpe-bjørneklo i skak.

På Fyns Hoved fi ndes der smalle strandenge langs kysterne. Langs Storebælts-kysten fi ndes der kun små og smalle strandenge. En undtagelse er strandengene ved Sadelmager-mose og syd for Hver- ringe. På Romsø fi ndes der et større strandengsområde i Maen. I Kerteminde Fjord og Kertinge Nor fi ndes der kun få strandengs-områ- der, og disse er enten groet til som strand-rørsump eller er i anden tilgro- ning på grund af ophør af afgræsning. For et par år siden blev der genskabt cirka 13 hektar enge ved Vindinge Å ved Rønninge Søgård. Engene plejes ved slåning. Sådanne vandløbsnære våde enge Ved udløbet af Kauslunde Å ligger er fremragende til at uskadeliggøre kvælstof, som er en trussel mod vandmiljøet. Myrbjerg er et af kommunens mange overdrev. Den rige flora på Myrbjerg er alvorligt truet fordi området gror til / tilplantes. lidt strandeng. Derfor bør flere enge genskabes. Det er vigtigt at foretage naturpleje i området.

8 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 9 De mange moser

I Kerteminde Kommune er der regi- De vigtigste moser - Vejrup Mose sydvest for Nonnebo streret 135 moser dækkende 240,7 - To moser, på begge sider - Moser på Bogø hektar. De er fordelt med 105 i den af Nonnebo - Bjernelung ”gamle” Kerteminde Kommune, 6 i - Urup Dam - Tavlund Moser Munkebo og 24 i Langeskov kom- - Nord og syd for Birkende - Hvileholm Mose mune. - Ved Kauslunde Å - Mosen ved Kauslunde Å Moserne ligger spredt rundt i land- - Nord for Måle - Mosen nord for Dalby skabet, ofte små. - Enghave sydøst - Gammellung syd for Langeskov - Salby Tørvehave syd - Mosen sydøst for Flægkærgård - Brabæk Mose Øst - Mosen nord for Gammel-Langeskov - Urup Dam Nord - Lavindsgårdmosen - Moser nordøst og øst for - Mosen sydvest for Bremerskov - Birkende - Moser på Dalby Høj - Urup Dam Syd

De fleste af vore skove er inderligt uinteressante, fordi de drives så intensivt, bl. a. med klippegrønt. En ekstensivering af driften i kommunens skove er meget påkrævet.

De mange skove

Særligt skovrige områder De mange moser der tidligere var billede er, at der IKKE efterlades et Særligt mange skove er der ved de i området er nu for en dels vedkom- større antal ældre træer til biologisk mange herregårde i kommunen. Sko- mende sprunget i skov iblandet død. Der drives heller ikke generelt vene klumper sig herved sammen i småsøer og vandhuller, en rest fra plukhugst, som er en særlig natur- nogle særligt skovrige områder: tørvegravning. Særlig mange moser venlig skovdrift, ligesom der ikke er groet til med skov i Langeskov- fi ndes hele skove eller afdelinger, - Holev til Kertinge Nor området. som får lov til at passe sig selv. - Vejruplund til Geelskov Det har haft den konsekvens, at en - Området syd for Rønninge Generelt drives skovene så lang række planter, fugle og dyr er - Området ved Lundsgård intensivt, at planter, fugle og forsvundet eller er blevet sjældne. - Hverringeområdet dyr forsvinder Dette fordi de stiller særlige krav, - Scheelenborg til Lillestrand Skovene i området drives som sådan som det moderne skovbrug ikke kan - Brockdorff og nordpå forstligt. Hermed menes, at der honorere med den nuværende drift. satses på monokulturer, med ofte Det er en kendsgerning, at ud af de Skovfattige egne og moser, kun én træart i de enkelte afdelin- planter og dyr der er rødlistede, er ger i skoven. Skovene er generelt der er sprunget i skov der fl est fra vore skove. afvandede og hugsten sker ved at Nogle egne er skovfattige, for ek- der sker renafdrift af de enkelte af- Der fi ndes dog stadig små fugtige sempel egnen omkring Odense Fjord. delinger. Det betyder, at alle træer løvskovspartier for eksempel aske- Her blev de lave områder brugt til fældes på én gang. lunden ved Lundegård ved opdræt af kvæg på grund af de Der fi ndes i skovene ofte et mindre samt i Enghave ved Scheelenborg. Lavindsgård Mose tæt på Langeskov var tidligere afgræsset i langt højere grad end i dag. Mosen bør indhegnes i sin helhed frodige marskegne. antal ældre træer, men det generelle sammen med en bræmme i dag dyrket mark. Genoptagelse af afgræsningen vil gavne især planter og padder.

10 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 11 Skoven på Romsø er noget særligt Skoven på øen Romsø udgør dog en undtagelse, idet her er mange gamle træer, ligesom skoven er meget fugtig med mange skovmoser. Fyns Statsskovdistrikt har lavet en skov- aftale med ejeren af øen. Bortset fra Romsø er billedet dog det, at der skal langt mere natur ind i skovene, hvis biodiversiteten i Kerteminde Kommune skal bevares eller hæves.

Stævningsskovene Der er registreret cirka 25 stæv- ningsskove i Kerteminde Kommune. Stævningsskove dannes ved ned- skæring (stævning) af løvtræer med 15-20 års intervaller. Efter stævnin- gen dannes nye skud. Stævningsskov er den oprindelige Romsø er perlen blandt kommunens skove. Hvis der blev lavet skovlovsaftaler på andre skove i kommunen - som der er blevet det på Romsø, vil naturindholdet i driftsform som har været praktiseret kommunens skove højnes meget betragteligt. i tusindvis af år i skovene i Danmark.

Hulrodet lærkespore findes i nogle af de gode løvskove. Skovene dyrkes generelt intensivt. Det er vigtigt for at øge indholdet af planter og dyr i skovene, at en række skove dyrkes mere ekstensivt, og at stævning genoptages i stævningsskovene.

Vandløb, søer og private arealer

Søer uddybet og de våde enge omkring blomst. Desuden er der forekomst af Der er ikke mange større søer i Ker- dem er ofte afvandet og opdyrket. hugorm og snog. teminde Kommune: På Langø var der tidligere værdi- De største er grusgravene ved Sel- Sommerhusområder og andre fulde plantelokaliteter. Der er stadig lebjerg og Vommesø ved Rønninge privatejede arealer rester heraf, bl. a. på FDF´s areal ved Søgård. Mange af de sommerhusarealer, Højbjerg, hvor der forekommer hede- der ligger i Kerteminde Kommune er lyng og dansk astragel. På Langøom- Vandløb tidligere naturarealer. Det gælder rådet som helhed forekommer der De største vandløb i Kerteminde bl. a. mange arealer på Langø og på fl ere andre steder hedelyng, hugorm Kommune er Geels Å og Vejrup Å, Fyns Hoved. og snog. som begge udmunder i Odense Fjord. Der er stadig naturrester på disse Vindinge Å, derimod løber til Holcken- sommerhusarealer. På Fyns Hoved er havn Nor. der blandt andet små lysåbne area- Vandløbene er generelt udrettet og ler med den sjældne gul evigheds- Romsø.

12 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 13 Dyrene og planterne i Kerteminde Kommune Fuglene Padderne og krybdyrene

Fugletrækket I Kerteminde fi ndes en række pad- Kerteminde Kommune er kendt for der: Skrubtudse, strandtudse, but- sit storslåede fugletræk om foråret, snudet frø, spidssnudet frø, spring- som især ses på Hindsholm. frø, grøn frø, lille vandsalamander Fugletrækket består af småfugle og stor vandsalamander. som bogfi nke, engpiber, sanglærker, Følgende paddearter er sjældne: drosler med videre. Tillige ses mange Strandtudse, spidssnudet frø, rovfugle, hvoraf den talrigeste er springfrø og stor vandsalamander. musvåge. Desuden ses spurvehøg, Det generelle billede for pad- rørhøg, blå kærhøg samt mindre tal- derne er, at de alle er gået voldsomt rigt rød glente, havørn og fi skeørn. tilbage igennem de seneste år. Strandtudsen er især sjælden. De ynglende fugle Øerne i Lillestrand med Mejlø og Den sjældne strandtudse Bogø som de vigtigste og Odense Viben var engang talrig i Kerteminde Kommune. I dag er den helt afhængig af Strandtudsen var engang almindelig Fjords med Tornø, Esbechholme, tilskud udefra for at overleve. Skal vi bevare viben i Kerteminde Kommune kræver på store dele af Hindsholm, men er det mere naturpleje og naturgenopretning. Udlægning af strandenge på Dræby Sorteø, Mågeø og øerne i Bregnør Fed ved Odense Fjord vil gavne arten meget. gået kraftigt tilbage. Det kræver en Bugten samt Galgeholm i Kertemin- særlig indsats at bevare strandtud- de Fjord er særdeles vigtige loka- sen og få den tilbage på nogle af Der skal gøres en stor, målrettet indsats for at bevare strandtudsen i Kerteminde liteter for ynglende kystfugle. Her de lokaliteter, hvor den tidligere Kommune. Arten er allerede forsvundet fra en hel del lokaliteter i kommunen. Mid- yngler fl ere tusinde par ederfugl. Vadefuglene på vej ud af Især ederfugl er talrig. Ederfuglen fandtes. let til at nå målet er gravning af vandhuller – med afgræsning omkring hullet samt renovering af eksisterende vandhuller. Desuden tusindvis af måger, især faunaen er dog inden for de seneste 10 år Strandtudsen fi ndes meget fåtalligt svartbag, sildemåge, sølvmåge og Alle vore ynglende vadefugle er generelt gået mindst 50 % tilbage ved Langeskov, hvor den er akut truet. stormmåge. Der er også bestande truet. Dette fordi udviklingen går i som rastefugl. af havterner samt få par dværgter- den stik modsatte retning af, hvad Kertinge Nor og Odense Fjord er ner. vadefuglene kræver. Det er fugtige, vigtige rastepladser for blishøne. Krybdyr kræver åbne dre bestand på Langø og Skoven. Strandengene og engene er især velafgræssede strandenge/enge For svømmeænder og knopsvaner er lokaliteter Af hensyn til bevaringen af disse Insekterne vigtige ynglelokaliteter for vibe, rød- uden træer, hvor prædatorer kan især Odense Fjord meget vigtig. Af krybdyr fi ndes hugorm, snog og dyr er det vigtigt, at lokaliteterne sidde og udspejde vadefuglene. stålorm. Hugormen fi ndes især på ikke gror for meget til, men passes Generelt er lysåbne, blomsterrige ben, strandskade, stor præstekrave Vadefugle ses især rastende i Det har betydet, at selv den en- Fyns Hoved. Desuden er der en min- og plejes. lokaliteter, der ikke er groet for og klyde. Odense Fjord, Lillestrand og Fælles- gang almindelige vibe nu er helt på meget til, vigtige insektlokaliteter. strand/Pughavn. Det gælder bl.a. vej ud af vor fauna. Der indfi nder sig Skovene er dog også meget vigtige tusindvis af viber, hjejler og hundred- godt nok viber om foråret og de be- insektlokaliteter, men det skal være vis af stor regnspove. skove, som har et stort naturind- gynder at yngle, men får ikke unger hold med mange vådområder samt på vingerne. Uden tilskud ”udefra”, mange døde og døende træer. ville viben i dag være forsvundet fra Kerteminde Kommune! Vigtige insektlokaliteter Skovene er især vigtige for mere Følgende enkeltlokaliteter er kendt almindelige småfugle. Nogle af de som vigtige insektlokaliteter: større skove huser dog ynglende - Fyns Hoved rovfugle og skovsnepper. - Langø De hulrugende fugle mangler i stor - Hverringe Klint udstrækning i vore skove. Dette - Romsø fordi skovene drives intensivt uden - Grønbækskov, Lundsgaard døde træer med mange huller. I den - Lundsgaard Klint henseende er Romsø også speciel, - Sabbesborg Klint med overdrev med bl.a. ynglende huldue og rød- - Stavreshoved stjert. - Urup Dam Ederfuglen er en særdeles talrig yngle- fugl både i Lillestrand og i Odense Fjord. De rastende fugle Engperlemorsfugl, som er truet i Men, ederfuglen ser nu generelt ud til Musvågen er den talrigeste af de træk- De åbne havområder rundt om Fyns Amt, forekom i hvert fald tidli- at være i tilbagegang og den rastende kende rovfugle på Hindsholm. Desuden bestand af ederfugle i træktiden er Kerteminde Kommune er vigtige ra- yngler arten i en del af kommunens Insekter tiltrækkes af blomsterrige enge, overdrev og moser. Desuden er gammel, gere i fl ere lysåbne moser. mere end halveret i Danmark. stepladser for tusindvis af havfugle. skove. urørt skov vigtig for insekter. Her ses en 4-båndet blomsterbuk

14 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 15 Almindelige planter er f. eks. gul fl ere sjældne planter, f. eks. orkide- vokser stadig mose-pors i Gammel- iris, lådden dueurt, hjortetrøst og lav erne sump-hullæbe og mygblomst lung. Fattigkærene er særlig truede, ranunkel. Disse arter er tilgroningsar- (Urup Dam). Desuden fi ndes der i de, fordi de er kraftigt tilvokset med ter eller gødsknings-tålende. desværre nu ugræssede ekstremrig- træer og buske. Desuden trues de I et mindre antal moser, der kær ved Salby og i Tavlund Moser af næringsstof-belastning på grund tidligere blev græsset eller stadig butblomstret siv og kær-fl adbælg. af andeudsætning. Der bør gøres en græsses, forekommer f. eks. vinget Ekstremrig-kærene er truet på særlig indsats for denne mosetype. perikon, engkarse, trævlekrone og mange fronter. Ved Salby er der lige eng-nellikerod. midt i ekstremrigkæret udgravet en andesø, ligesom der er opstillet en Planter i de særlige pavillon i mosen. ekstremrig-kær En særlig rig mosetype er det Planter i de særlige såkaldte ekstremrig-kær, hvor fattigkær jordbunden er kalkholdig. Der fi ndes Ved Langeskov ligger fl ere moser, stadig enkelte af denne sjældne som fra naturens side er meget næ- mosetype tilbage, men fl ere græs- ringsfattige, de såkaldte fattigkær. ses ikke længere og er derfor særlig Her vokser, eller rettere voksede, truet. I ekstremrig-kæret vokser bl. a. tranebær (Vejrup mose). Der

Vore strandenge mister deres værdi for fugle og planter, hvis de ikke afgræsses. Det er derfor væsentligt, at de vigtige strand- enge ved sommerhusene ved Dalby Bugten græsses i deres helhed.

Planterne i moser, overdrev og strandenge

Planterne i moser, overdrev og på enge, strandenge og overdrev, gror Det gælder f. eks. strand-asters, strandenge er den store taber i disse til. Da der samtidig ikke er strand-malurt, sandkryb og harril. En Kerteminde Kommunes natur. Men- mange refugier langs kysterne og række sjældnere plantearter vokser neskets brug af landskabet har i høj i skoven, som holdes lysåbne af de imidlertid også på strandengene i grad formet dette. Førend menne- tidligere store græssere, forsvinder Kerteminde Kommune, f. eks. samel sket for alvor prægede landskabet, store dele af fl oraen netop i disse (Bogensø), eng-ensian (Bogensø), var det skovdækket. Først fældede år. En tusindårig gammel fl ora, som baltisk ensian (Romsø ), lav hinde- man skovene og anvendte de våde ikke vil kunne vende tilbage, når den bæger (Tornen), stivhåret ranunkel områder til græsning og høslæt. først er væk. (Dalby Bugten), strand-nellike (Mejlø) Også de mere magre, tørre dele Derfor er det af yderste vigtighed, og soløje-alant (Vejlø Kalv). – overdrevene – blev anvendt til at Kerteminde Kommune satser græsning. storstilet på naturpleje på strand- Planter, der er forsvundet I løbet af tusinder af år indvan- enge, enge, moser og overdrev. fra strandengene drede forskellige plantearter til Ellers bliver både vi og naturen fat- En række plantearter er imidlertid landet, eller de planter, der var i de tigere. Biodiversiten forsvinder og også forsvundet fra strandengene i mere åbne lommer i de store skove alt bliver ensformigt og artsfattigt. Kerteminde Kommune, og nogle står og langs kysterne, vandrede ud på Floraen i Kerteminde Kommune er desværre lige og ”banker på” for at enge, moser og overdrev. derfor den fl ora/fauna-gruppe, det forsvinde. Forsvundet er bl.a. eng- er gået mest ud over de seneste år. klaseskærm og vild selleri. Der mangler græssende dyr Planterne er simpelthen taberne. Floraen udviser på den måde en Planter i moserne kontinuitet, som har varet mange Planter i strandengene I moserne i Kerteminde vokser en tusinde år. I takt med at de græs- En række strandengsplanter er række planter, som er tilpasset Engblommen var tidligere ret almindelig i Kerteminde Kommune. Arten er i dag forsvundet fra kommunen. ”Planen” for Kerte- sende dyr ikke mere kommer ud på almindelige i Kerteminde Kommune. afgræsning og høslæt. minde Kommune skal sikre, at der ikke mere forsvinder flere plantearter fra kommunen.

16 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 17 Forsvundne planter Planter, der er forsvundet fra moserne Planter, der kun fi ndes på en fra overdrev En lang række planter, som tidligere var almin- moselokalitet Mange overdrevsarter er delige i moserne i Kerteminde Kommune er nu Som om det ikke var nok, fi ndes en række typiske imidlertid forsvundet fra forsvundet. Det gælder mindst 40 arter. mosearter i dag kun på én lokalitet. Derfor skal der kun tilfældigheder til, før de forsvinder. Det gælder: Kerteminde Kommune – tid- ligere på grund af opdyrk- Langakset trådspore – femradet ulvefod - liden ning og tilplantning. Nu ulvefod - brun-fl adaks – tue-kogleaks – bredbladet Loppe-star – skede-star – mygblomst – vejbred- sker tilbagegangen især på kæruld – liden kæruld – tue-kæruld – børste-siv vandaks – eng-ensian – leverurt – søpryd – grund af manglende drift. – ræve-star – tue-star – tvebo star – eng-hejre vibefedt – langakset star – vandportulak – Følgende planter er for- – hvidgul gøgeurt – pukkellæbe – langakset sump-hullæbe svundet fra overdrevene: trådspore – mosebølle – engblomme – tykbladet fl adstjerne – kær-fnokurt – dusk-fredløs – klok- Alm. månerude – guld- kelyng – knude-arve – alm. loppeurt – rosmarin-pil blomme – rank frøstjerne – spyd-pil – mose-pors – rosmarinlyng – liden skjal- Planter, der er i særlig tilbagegang – smalfl iget brandbæger ler – strandbo – krybende sumpskærm – forskel- Dertil kommer en lang række arter, som tidligere – stivhåret borst –trekløft- ligbladet tidsel – mose-troldurt – rank viol – hvid var almindelige, men som kun forekommer på få stenbræk – vår-potentil – næbfrø – rundbladet soldug – tranebær – eng- lokaliteter. Disse arter har haft en særlig tilbage- aks-ærenpris troldurt – pile-alant gang. Der gælder det samme forhold som ovenfor. Græsses lokaliteterne ikke længere, vil også disse arter blive endnu sjældnere eller vil helt forsvinde, se nedenfor. Almindelige planter på Fåblomstret kogleaks – smalbladet kæruld – overdrev blågrå siv – butblomstret siv – blågrøn star En række overdrevsarter er alminde- – dværg-star – hare-star – hirse-star – krognæb- lige. F. eks. håret høgeurt, gul snerre, star – næb-star – tråd-star – hjertegræs – alm. vellugtende gulaks og almindelig kamgræs – butblomstret sødgræs – kødfarvet røllike. gøgeurt – maj-gøgeurt – kær-trehage – tvebo baldrian – bukkeblad – djævelsbid – kær-fl adbælg – kær-fl adstjerne – lancetbladet høgeurt – vand- Sjældne planter på overdrev klaseskærm – kragefod – sump-kællingetand – Overdrevene på Hindsholm rummer krybende pil – kær-ranunkel – nyserøllike – seline imidlertidig stadig en række sjælden- – stor skjaller – sump-snerre – trenervet snerre heder. Det er f. eks. hjorterod, bjerg- – tormentil – vandnavle – engviol – smalbladet perikon, kost-nellike og trekløft- ærenpris alant, bare for at nævne nogle. Mose-troldurt er forsvundet fra Kerteminde Kommune. For at ikke flere plantearter skal forsvinde fra kommunen, skal der satses kraftigt på afgræsning af ALLE de vigtige over- Fem rødlistearter er drev, moser og enge. forsvundet Mange af de tiloversblevne overdrev har mistet de mest sjældne plante- arter. Jøvet har eksempelvis mistet Planter på overdrevene skovsteppe-planter og andre var- tilgroning på grund af manglende fi re ud af seks rødlistearter. Selve Hindsholms fl ora og vegetation på meelskende arter, der har en sydlig drift som f. eks. afgræsning. Fyns Hoved har mistet en af tre tørre skrænter og overdrev er stadig og/eller østlig hovedudbredelse på Et par lokaliteter græsses stadig, rødlistearter. rig på mange, mere eller mindre det eurasiatiske kontinent. om end der til stadighed er pro- Hvor meget kontinuerlig drift i sjældne plantearter. Ved sin belig- Overdrevene i Kerteminde Kom- blemer med at vedplanterne tager form af græsning betyder, er Mejlø genhed i det relativt tørre Store- mune er således i særklasse, eller over. Det er Mejlø og Bogø. Disse to og Bogø gode eksempler på. Disse bæltsområde (årsnedbør under 500 rettere sagt var det. Mange overdrev lokaliteter rummer en lang række to lokaliteter har været drevet med mm) yder Hindsholm således egnede er nemlig ødelagt ved tilplantning sjældne planter. græsning i århundreder. De har der- Trekløft-alant er en af de særdeles sjældne planter der vokser på overdrevene i (f. eks. Borret). Endnu fl ere trues af for bevaret 4 ud af 5 rødlistearter. Kerteminde Kommune. Arten vokser bl. a. på Jøvet. Her skal vedplanter udtyndes voksesteder for sydøstligt udbredte for at gavne arten.

18 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 19 Anden del: DN´s plan for fremtidens natur i DN Kertemindes forslag til handling, Kerteminde Kommune inddelt efter naturtyper

DN Kerteminde mener, at vi overord- Den største udfordring i Citatet rummer essensen omkring Planterne er under ét den gruppe, Det er ikke nok blot at sætte ind i Det er derfor ikke nok at fokusere på net skal passe og pleje den natur vi Kerteminde Kommunes alle naturtyper. Hvis vi skal bevare der har haft størst tilbagegang, Natura 2000-områderne. Natura 2000-områderne. har i forvejen, før vi skaber ny natur. naturforvaltning: Husdyrene og genetablere bare noget af det samtidig er mange af de plantearter Det offentlige har pligt til, at der Derfor har vi anlagt en helhedsbe- Vi mener dog, at nogle tidligere na- og høslettet skal tilbage i plante- og dyreliv, der var engang, vi stadig har, truede med udryddelse er en god status for planter og dyr tragtning. Uanset beliggenhed skal turområder skal genoprettes. landskabet. skal der gennemføres naturgenop- fra kommunen. i de såkaldte Natura 2000-områ- de vigtigste naturområder plejes. Vi kommer ikke uden om det – natur retning – udover at der naturligvis Gør vi noget for planterne, gør vi der. Mange af de vigtige/vigtigste Her følger naturtype for naturtype Hvorfor ofre naturen en og menneskets kulturpåvirkning er særlig opmærksomhed? skal foretages naturpleje. samtidig noget for både fugle, insek- lysåbne samfund ligger imidlertid forslag til handling fra DN i Kerte- to sider af samme sag. Kulturpå- Mose- og overdrevsplanter forsvin- ter og padder/krybdyr. uden for Natura 2000-områderne. minde Kommune. Der er stadig overvældende smukt i virkning i form af husdyrafgræsning store dele af Kerteminde Kommune. der i foruroligende hast fra Kerte- og høslæt har gennem tusindvis af Skønheden i landskabet alene gør minde Kommune. år formet landskabet i Kerteminde det dog ikke. Hvis der ingen levende Det er især med omfattende af- Kommune og har givet rum for tru- organismer er i landskabet, herunder græsning og høslæt, at Kerteminde ede planter og dyr. sårbare og sjældne, bliver landska- Kommune skal sætte ind for at Forslag til handling på overdrevene Strandengene, de ferske enge, bet blot en tom kulisse. redde biodiversiteten – det er bedre lysåbne moser, overdrevene og de at redde det man har, end at skabe Mængder af sårbare organismer Kerteminde Kommunes overdrev er Overdrev, der endnu ikke få heder vi har tilbage i Kerteminde ny natur. som planter, fugle og insekter står så vigtige for at bevare biodiversi- græsses, skal førstegang- Kommune, skal vedligeholdes. DN Kerteminde foreslår, at den i kø for at forsvinde fra kommunen, ten, at dette må anses for at være ryddes og derefter skal der ske Derfor skal husdyrene tilbage i største del af naturplanen for hvis vi ikke sætter ind med først og et kerneområde. Der prioriteres naturpleje ved afgræsning. landskabet i Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune kommer til fremmest omfattende naturpleje, således: Prioriteret rækkefølge for steder, for at vedligeholde landskaberne. at handle om ”at redde de stumper dernæst naturgenopretning. der bør ryddes og afgræsses: Det er noget af en udfordring i en natur der er tilbage”. Rigtig mange arter er allerede for- Der skal fortsat græsses på 1 Jøvet tid, hvor udviklingen går i den mod- Det sker efter vores mening bedst svundet fra Kerteminde Kommune. samme overdrev som i dag. 2 Bjerget ved Taulund satte retning. ved omfattende naturpleje af de Vi kan bare nævne: På Mejlø og Bogø har der et stykke 3 Overdrevet på Skoven DN Kerteminde opfordrer Kerte- eksisterende lysåbne samfund samt - Klokkefrø tid været et for lille græsningstryk. 4 Myrbjerg minde Kommune til at nedsætte en udlægning af fl ere skove eller dele - Langakset trådspore Desuden vokser området til med 5 Bogensø, skrænter ved tænketank – bl. a. med repræsen- heraf til mere naturnær skovdrift el- - Almindelig ryle vedplanter. Det ville være en fordel, 6 Lilleklint ved Solvognen tanter fra landbruget, kommunen ler til ren skovnatur samt stævning hvis afgræsningsdyrerne, som i dag 7 Uglebjerg og DN, der skal analysere, hvorledes af stævningsskove. En mindre del af Danmark har ratifi ceret Rio Konven- er får, blev skiftet ud med kreaturer. Kost-nellike er ”juvelen” i overdrevene 8 Mosegårds Skrænt v Dalby vi får husdyrene tilbage på de mest planen skal handle om at genskabe ved Bjerget ved Taulund. Området er tionen. Det indebærer, at tilbage- På Fyns Hoved bør fårene konverte- – en mindre del græsses. værdifulde naturarealer. natur – dér, hvor der er størst behov imidlertidig i kraftig tilgroning, bl. a. gangen i naturens mangfoldighed, res til kreaturer. med træer og buske. Et naturplejepro- Hele området skal græsses. herfor. herunder tilbagegangen af fugle og Naturen skal vende tilbage jekt er stærkt påkrævet. 9 Vejlø dyr samt planter skal stoppes i 2010. på nogle arealer 10 Kalvehaverne ved Kertinge Mark. Det kaldes Countdown 2010. ”Hvis Kerteminde Kommune på læn- Tilbagegangen i biodiversitet er gere sigt skal bevare/genskabe et som en supertanker. Når den først artsrigt dyre- og planteliv tilknyttet er i fart, tager det lang tid at stoppe de ferske vådområder, er det nød- den! Derfor skal der tages fat al- vendigt at foretage en naturgenop- lerede NU! retning af et betydeligt antal moser. Countdown 2010 er således i høj En sådan genopretning vil typisk grad noget der kommer Kerteminde bestå i en vandstandshævning, der Kommune og dens borgere ved – det enten kan genskabe tidligere moser er ikke kun ”de andre”, der skal gøre eller udvide eksisterende moser. Det en indsats for naturen. er samtidig vigtigt, at der iværksæt- tes naturpleje i form af græsning, Tilbagegangen skal også stoppes i høslæt og trærydning”. Kerteminde Kommune! Sådan lød det, da Fyns Amt i 1996 udsendte bogen ”Moser i Fyns Amt, Kerteminde, Munkebo, Langeskov og Der er en fantastisk udsigt fra Jøvet ved Fyns Hoved. Samtidig er stedet en fremragende lokalitet for planter og insekter. Jøvet Ullerslev Kommuner”. gror dog for meget til og skal plejes.

20 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 21 Forslag til handling i moserne

Moserne i Kerteminde Kommune er Det må understreges, at moserne Der skal fortsat græsses i ligesom overdrevene så vigtige for ikke skal gødskes! samme moser som i dag at bevare biodiversiteten, at de også De første moser, der skal tages fat Det sker i Urup Dam og Hvileholm udgør et kerneområde. på, er ”lokaliteter af største betyd- Mose. ning”.

Borret syd for Lillestrand er et af de fine overdrev der i dag er næsten ødelagt ved tilplantning. Borret bør genskabes som et lysåbent overdrev med afgræsning.

OVERDREVENE Følgende tilplantede eller op- dyrkede overdrev genskabes ● Overdrev der skal plejes. 1 Borret ● Overdrev der plejes i dag. 2 Søbjerg ● Overdrev der skal genskabes. 3 Munkebo Bakkes del ud mod Odense Fjord lægges i sin helhed ud i græs og afgræsses ekstensivt sammen med Dalby Høj. 4 Overdrevet på Skoven forbindes til den nærliggende mose med græs, hvor Danmarks eneste forekomst af krybende sumpskærm fi ndes/ fandtes. 5 Hele Vejlø tages ud af dyrkning og hele øen afgræsses.

Leverurt findes stadig i Kerteminde Kommune, men er særdeles sjælden. Også den er helt afhængig af naturpleje i form af afgræsning eller høslæt.

22 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 23 Moser, der ikke græsses og De meget tilgroede moser (fattigkær) ses, idet dyrene da erfaringsmæs- som bør ryddes og afgræsses Vejrup Mose, Gammellung syd for sigt vil vove sig ud i de mere våde og Følgende lokaliteter bør første- Langeskov og Bjernelung skal natur- uvejrsomme dele af moserne. gangryddes og naturpleje i form af plejes. Moserne skal lysnes. Der skal græsning eller høslæt igangsættes: udlægges en bræmme i dag dyrket Andeudsætning skal ophøre. 1 Ikke græssede dele af Urup Dam mark omkring moserne. Disse bræm- 2 Enghave sydøst mer græsses sammen med selve 3 Salby Tørvehave syd moseranden. Moserne helårsgræs- 4 Tavlund Moser 5 Moser på Dalby Høj 6 Mosen i Broløkke Strand 7 Lavindsgård Moserne MOSERNE 8 Mosen ved Kauslunde Å 9 Mosen nord for Dalby ● Moser der skal plejes. 10 Mosen sydøst for Flægkærgård ● Moser der plejes i dag. 11 Moser syd for Birkende 12 Mosen sydvest for Bremerskov

Der er utallige muligheder for at genskabe vådområder i Kerteminde Kommune. Her er det oversvømmelser ved Midskov ved Odense Fjord. Sådanne oversvømmelser pumpes bort.

Forslag til handling på strandengene

Der skal fortsat græsses på samme strandenge som i dag. Det sker her: 1 Fyns Hoved 2 Tornø 3 Strandengen ved Brockdorff 4 Bogø og Mejlø 5 Bogensø. Får skal konverteres til kreaturer, da fårene ikke bider området godt nok ned. HELE Maj-gøgeurt findes stadig i flere af arealer skal græsses, hvilket moserne og engene i kommunen. IKKE sker i dag. Men også den er gået kraftigt tilbage. 6 Strandenge ved Geels Å Medicinen er den samme – afgræsning Kun mindre dele af strandengene ved Vestermade afgræsses. Det er vigtigt, at og høslæt, hvis arten skal bevares i 7 Sadelmagermosen. ALLE områdets strandenge afgræsses. Her yngler bl. a. nogen af de sidste restpo- Kerteminde Kommune. 8 Strandenge på Romsø pulationer af strandtudse ved Odense Fjord.

24 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 25 Forslag til handling på de ferske enge

FERSKE ENGE ● Ferske enge der skal afgræsses. ● Ferske enge der afgræsses i dag.

Kanal der ikke er oprenset i Vestermade i Odense Fjord. Kanalerne bør vedvarende IKKE oprenses, fordi det giver oversvømmelser på engene, til stor glæde for ynglende og rastende vandfugle. Desuden kan en del af kvælstoffet i vandet, der kommer fra oplan- det, omdannes til uskadelig frit kvælstof.

Her skal græsningen STRANDENGENE genoptages ● Strandenge der skal afgræsses. Stederne er nævnt i prioriteret ● Strandenge der afgræsses i dag. rækkefølge. 1 Strandenge på Søen øst for Dalbybugten 2 Strandenge ved Boelsbro 3 Strandenge ved sommerhuse nedenfor Munkebo Bakke 4 Vestermade – kun en mindre del græsses i dag 5 Strandenge v. f. Midskov på halvøen Skoven 6 Dalbybugtens Strandenge. Skal afgræsses i deres helhed herunder enge bag sommer- husene. 7 Strandenge ved Kauslunde Ås udløb 8 Madelund

Følgende strandenge bør genskabes 1 Øxnehave genskabes som stran- deng/fersk eng. Samtidig udlæg- ges Søbjerg som urørt skov. 2 Noret syd for Lillestrand udlæg- ges som strandeng/fersk eng.

Følgende enge bør få Følgende arealer bør naturpleje genoprettes, gøres 1 ”Søen” fugtige og plejes 2 Urup Dam Alle enge i Rønninge Made. 3 Østlige del af Vestermade 4 Øst for Rynkeby 5 Øst for Birkende Langakset trådspore er nu også for- 6 Mellem Mølle svundet fra sit sidste kendte vokse- 7 Rønninge sted, Urup Dam. Tidligere fandtes den flere steder i kommunen. Arten er helt 8 Hakkehave afhængig af afgræsning og høslæt.

26 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 27 Forslag til handling for fuglene

Som nævnt under planterne vil tiltag dæmmet fra Odense Fjord. som var meget fuglerige med store for planterne også gavne fuglene. Ved inddæmningerne er særdeles ynglende vadefuglebestande og Derudover prioriteres følgende tiltag vigtige fuglelokaliteter gået tabt. op til 10.000 rastende hjejler er nu for fuglene højt: Efter inddæmningerne var området afvandet og opdyrket. dog stadig vigtigt for fuglene som et Desuden ødelægges dette tidli- Genopretning af Dræby Fed åbent, fugtigt græslandskab. gere store åbne rum af plantning af Dræby Fed er dels det oprindelige Nu har området helt skiftet karak- levende hegn. Sidst er der opført en fed og dels 361 hektar, der er ind- ter. De grønne og fugtige græsenge, vindmøllepark.

På Dræby Fed er der inddæmmet mere end 300 hektar fjordbund. En del af disse arealer kan retableres til lavvandede søer og fugtige enge – til stor glæde for fuglelivet i Odense Fjordområdet.

Tårup Inddæmmede Strand er den mest oplagte lokalitet til naturgenopretning – ved ”siden” af Dræby Fed. Det er vigtigt, at hele Tårup Inddæmmede Strand genskabes, og at dele IKKE udlægges til golfbane.

Der er et særdeles stort behov for En sådan stor naturgenopretning Et væld af lappedykkere, ænder naturgenopretning på Dræby Fed. vil kunne genskabe noget af tidligere samt sjældne fugle som rørdrum og De 12 møller skal efter vores tiders fornemme fugleliv og spille plettet rørvagtel vil kunne vende mening fjernes. Der kan eventuelt sammen med Vigelsø og det jagtfri tilbage til området. opstilles 2 store møller helt mod øst. område omkring denne ø. Ved at etablere dette vådområde, To møller, der kan producere mere vil man spare klimaet for mange end 4 gange så meget strøm end de Genskabelse af sø ved Tårup tusinde tons CO2! tolv gamle tilsammen. Inddæmmede Strand Herefter kan der ske en storstilet Tårup Inddæmmede Strand var ”Hvad siger du til at stå midt i Kerte- naturgenopretning på Dræby Fed. oprindelig en vig af Odense Fjord. minde og se på fi skende fi skeørn og De mest ødelæggende levende Så blev den inddæmmet og henlå i jagende havørn?”. Begge oplevelser hegn skal fjernes. Der skal hæves mange år som våde enge. Vi kender vil kunne blive virkelighed, hvis søen vandstand, og der skal genskabes den fra Johannes Larsens maleri genskabes. strandenge og to større lavvandede ”Tårbystranden”. søer. Der kan genskabes en sø på mere Dette vil også være med til at end 100 hektar. Det vil kunne blive mindske CO2 udslippet! en af Fyns vigtigste fuglelokaliteter.

28 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 29 Skovene STÆVNINGSSKOVENE

Skovene er den naturtype der gene- relt indeholder fl est rødlistede arter. Vi foreslår følgende indsats for at højne kvaliteten i skovene i Kerte- minde Kommune:

I alle stævningsskove genoptages stævningen Det er følgende steder: 1 Tre lokaliteter øst for Brockdorff = lille skov øst for Pilekærgård og to områder nord for Snave Høj 2 To områder i Bogensø Skov 3 Lokalitet nær Bjørnens Krat 4 Lokalitet sydøst for Dalby 5 Tre lokaliteter i og nær Kalvehave ved Måle 6 Lille skov syd for Tværbæk Lund 7 To lokaliteter nær Kauslunde Å 8 Skov ved Bremerhus 9 Skov ved Lille Jershave 10 Skov øst for Revninge 11 Skov vest for Skovhuse 12 To lokaliteter nord for Tvinde For et par år siden blev der genskabt 25 hektar strandenge i Nordskov Enge. Projektet er meget vellykket. Bl. a. har strandtud- 13 Ved Præstevænge sen taget arealet i sin besiddelse. 14 Skov ved Rudskov Huse 15 Skov ved Geelskov 16 Torborgskov vest for Lundsgårds Padderne Insekterne Storskov

Planen for padderne handler om at Generelt vil pleje og nyetablering vende den generelle udvikling, som Yderligere vigtige tiltag af så mange lysåbne samfund som 1 Strandtudsen ved Langeskov er går mod en fortsat tilbagegang for muligt være en fordel for insekterne. Skoven på Vejlø Kalv har sandsynligvis akut truet af udryddelse. Der bør både almindelige og sjældne arter. Det tilstræbes på de lysåbne sam- aldrig været fældet. Derfor rummer øjeblikkelig sættes ind med pleje den træarter, som nu er sjældne, f. eks. Desuden skal der gøres en indsats fund, at der altid er uplejede arealer, af ynglevandhullet. Småbladet lind. Det er særdeles vig- for strandtudsens muligheder for at hvor dette ikke er i konfl ikt med tigt, at skoven fortsat forbliver urørt. 2 Stor vandsalamander kendes fra overleve samt generobre noget af store planteinteresser. De uplejede Fyns Hoved, Bogø og Ulriksholm. sit gamle terræn. arealer inddeles i områder, som slås Vandhullerne her bør fortløbende med 1/3 hvert år. vedligeholdes. Den første del af indsatsen For de insekter, der er knyttet til 3 Der bør gøres en særlig indsats for padderne i Kerteminde skov, vil en ekstensivering af skov- for spidssnudet frø ved Dalby- bør være: driften samt udlægning af skove bugten, hvor ynglevandhullerne 1 Afgræsning omkring så mange ek- eller dele heraf til urørt skov, gavne ikke er så gode som de to øvrige sisterende vandhuller som muligt. disse. lokaliteter. 2 Gravning af nye vandhuller til Det foreslås, at der arbejdes for 4 Spidssnudet frø kendes fra Hver- strandtudse. De eksisterende ekstensivering af skovdriften som ringe og Lundsgård. Vandhullerne strandtudsepopulationer forbin- foreslået under ”forslag til handling i bør løbende vedligeholdes. des med hinanden ved at grave et skovene”. system af vandhuller. 3 Renovering af tilgroede vandhul- ler.

30 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 31 Øvrige

Forbedring af vandkvaliteten dende områder skal med som Natura steder: i salte vådområder 2000-område. 1 Omkring Kertinge Nor/Kerteminde At få god økologisk vandkvalitet I dag er den østlige del af Odense Fjord tilbage i vore salte vådområder, især i Fjord ikke udpeget som Natura 2 Omkring Odense Fjord fjorde og nor, er et krav i Vandramme- 2000-område, selv om den lever op 3 Omkring Langeskov direktivet. Det kan bl. a. nås ved at: til udpegningskriterierne. – genskabe vådområder omkring alle Forslag om regulering af vandløb. Forslag om vindmøller friluftsliv – genskabe fi lterfunktion i form af Vindmøllerne på Dræby Fed bør Enkelte former for friluftsliv er vådområder, fx Tårup Inddæmmede udskiftes. DN mener, at der ikke skal meget forstyrrende for andre men- Strand og Dræby Fed. opstilles andre møller til erstatning. nesker og fugle. – genslynge de udrettede naturlige Eventuelt kan de 12 nuværende møl- vandløb og lægge våde enge ud ler erstattes af to større møller, som Kite-surfi ng omkring dem. Det gælder f. eks. placeres længst mod sydøst, uden Kite-surfi ng er en forholdsvis ny Vindinge Å, Vejrup Å og Geels Å. for naturgenopretningsområdet. fritidsfornøjelse. Udøverne lader et – lave en undersøgelse, der skal I stedet for møllerne genskabes de surfbrædt trække af en faldskærm belyse, hvilke vådområder, der kan lave arealer under kote nul som lav- højt oppe i luften. Det foregår bl. a. genskabes for at fjerne kvælstof. vandede søer og strandenge. i Odense Fjord ud for Vestermade og ved Fyns Hoved. Kite-surfi ng Natura 2000-områderne Forslag til stier forstyrrer de ynglende vadefugle og Mange af de tiltag, DN Kerteminde har Vi ser gerne fl ere stier i Kerteminde rastende fugle ved Tornen ved Fyns foreslået i denne handlingsplan ligger Kommune. Det er imidlertidig vigtigt Hoved. I bugten ved Bregnør forstyr- inden for Natura 2000-områderne. at pointere, at stier skal respektere res store fl okke af ederfugle. Rent udstrækningsmæssigt bør det vigtige fuglelokaliteter. F. eks. er det Vi mener, at denne forstyrrende undersøges, hvorvidt der skal ske vigtigt at trække stierne væk fra aktivitet skal væk fra de lavvandede revision af de udpegede områder. kysten ved Odense Fjord og enkelte farvande med tusindvis af fugle og For Odense Fjord er det helt oplagt, steder ved Kertinge Nor/Kerteminde henvises til lidt dybere, mere fugle- at hele fjorden og de vigtigste tilstø- Fjord. Vi foreslår stier følgende fattige områder.

Skove med et større naturindhold er en mangelvare i Kerteminde Kommune. Dødt ved i skovbunden gavner en lang række organismer såsom fugle, insekter, svampe, lav og mosser.

Flere skovlovsaftaler Aftalerne skal udlægge urørt skov Aftalerne skal desuden: Den skovlovsaftale, der er lavet for i følgende skove: Hverringe skovene, – udlægge et antal træer til biolo- skoven på Romsø, fortsætter eller Lundsgårds skovene, Bremerskov og gisk død pr. hektar. gøres endnu bedre. skoven langs Geels Å syd og sydøst – få vandet tilbage i skovene. For skovene generelt gælder, at der for Østergård. – søge skove drevet med plukhugst. Kite-surfing er en relativ ny aktivitet. Den forstyrrer store fugleflokke der raster i fjordene, f. eks. i Bregnør Bugten, samt – genskabe elle-sumpe. søges indgået så mange skovlovsaf- ynglefuglene, f. eks. på Tornen ved Fyns Hoved. Denne aktivitet skal væk fra de lavvandede farvande og henvises til mere taler som muligt. fugletomme lokaliteter.

32 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 33 Strandjagt som ikke er jagtfrie i dag. Det vil sige, op. Sejlads øst for Vigelsø skal i Fyns Hoved sag. Man bør betragte bebyggelse Kæmpe bjørneklo De meget lavvandede, fantastisk at området omkring den sydøstlige videst mulig omfang undgås og skal Forekomsten af gul evighedsblomst, og landskab som et hele. Derfor er Der laves i første omgang en over- fuglerige arealer i tilknytning til del af Tornø inddrages som jagtfrit. ske med meget lav hastighed. som er en af de største på Fyn, skal det også vigtigt at bevare det bed- sigt over, hvor der vokser kæmpe Strand og Lumby Middelgrund sikres. ste af det bedste, når det gælder bjørneklo. Herefter skal arten udryd- egner sig ikke til jagt, fordi der sker Ekstensivering af sejladsen øst Forslag for sommerhus- bebyggelserne. des. Det diskuteres i Det Grønne store forstyrrelser i forbindelse med om Vigelsø områderne Langøområdet Landsbyen Viby er en af Danmarks Råd, hvorledes dette skal foregå. jagten, således at fuglene bortjages. Sejlads øst om Vigelsø er særligt Sommerhusområderne i kommu- Der laves en naturplan for området, bedst bevarede landsbyer. Nogle Vi foreslår i første omgang, at det forstyrrende, idet der i dette meget nen er i høj grad anlagt på tidligere der sikrer lysåbne områder i de tilplan- huse er fredet, men landsbyen som Rosa rugosa jagtfri område i Seden Strand udvides snævre farvand raster i tusindvis af naturområder. Der er stadig rester tede områder, således at forekomsten et hele er det ikke. Arten skal fjernes fra de kystnære til også at omfatte de arealer, som svaner, svømmeænder og ederfugle. af natur, som bør bevares i disse af bl. a. hedelyng og andre spænden- DN Kerteminde mener, at der bør sand-og stenstrande samt over- ligger i Kerteminde Kommune, og Når her sejles, skræmmes fuglene sommerhus-områder. de plantearter samt forekomsten af laves en bevarende lokalplan for Viby. drev. Som under kæmpe bjørneklo snog og hugorm kan bevares. diskuteres det i Det Grønne Råd, Forslag om bekæmpelse af hvorledes arten kan begrænses i Oplysningskampagne invasive plantearter udbredelse. Der laves en oplysningskampagne De såkaldte invasive plantearter for begge sommerhusområder, der udgør en erkendt risiko for den vilde Japansk pileurt belyser værdierne og hvordan de kan fl ora og fauna. Der må derfor en mål- Japansk Pileurt breder sig kraftigt, bevares. rettet indsats til i Kerteminde Kom- f. eks. på Kerteminde Sydstrand. mune for at minimere problemet. Vi Planterne skal fjernes. Forslag om bevarende støtter derfor den målrettede ind- lokalplan for Viby sats, som Kerteminde Kommune har Natur og kultur er én side af samme iværksat for at minimere problemet

På Langø ligger der ved Højbjerg et meget værdifuldt område bevokset med hedelyng samt andre spændende planter. Området skal Kæmpe-bjørneklo truer mange plante-samfund, bl. a. rigkærene ved Bogensø. Der må gøres en betragtelig indsats for at få fjernet friholdes for opvækst af vedplanter. arten fra Kerteminde Kommune.

34 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 35 36 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 37 Noter: Noter:

38 Fremtidens natur i Kerteminde Kommune Fremtidens natur i Kerteminde Kommune 39 For et par år siden blev der genskabt 25 hektar strandenge i Nordskov Enge. Projektet er meget vellykket. Bl. a. har strandtudsen taget arealet i sin besiddelse.

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!