Vikingetid I Danmark
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Vikingetid i Danmark tekster skrevet til Jørgen Poulsen i anledning af den eksperimentelle og formidlende arkæologi, som Vikingelandsbyen i Albertslund har praktiseret og udviklet fra 1992 til 2012 Teksterne er redigeret af: Henriette Lyngstrøm og Lone G. Thomsen Vikingetid i Danmark Tekster udgivet i forbindelse med seminaret Vikingetid i Danmark afholdt på Københavns Universitet den 22. februar 2013. Udgiver: Forhistorisk arkæologi, SAXO-instituttet på Københavns Universitet Redaktion: Henriette Lyngstrøm (ansv.) og Lone G. Thomsen Tryk: Grafisk – Københavns Universitet Salg: Publi©Kom, Københavns Universitet Amager København 2013 ISBN: 978-87-89500-21-8 Bogen er udgivet med støtte fra: Forord Når man som jeg cykler langt og længe, kommer ideerne næsten helt af sig selv. Også på en mørk morgen i november: Jørgen Poulsen, Vikingelandsbyen i Albertslunds leder gennem 20 år, var på vej på pension. Og dén eksperimentelle og formidlende arkæologi, som Vikingelandsbyen har praktiseret og udviklet, er helt enestående. Så hvorfor ikke fejre ham og Vikingelandsbyen med et seminar? Ikke et forskningsseminar i traditionel forstand, men et seminar, hvor alle med nyt om vikingetiden delagtiggjorde os andre i deres viden. Kort og præcist. Så vi alle sammen blev klogere. Og hvorfor ikke også omsætte denne viden til en publikation? Ikke en bog på glittet papir, men en brugsbog, et øjebliksbillede af de problemer inden for vikingetidsforskningen, der optog os den dag, hvor Jørgen Poulsen sagde farvel til Vikingelandsbyen. Men var det muligt at transformere en tanke i november til seminar og publikation i februar? Ja, men kun fordi jeg har det store privilegium at kende så mange, der ved så meget om vikingetid. Og endnu bedre end det. For de er også villige til at formidle deres viden kort og præcist – både mundtligt og skriftligt. Så takket være 50 vidende mennesker med hver deres brik til vikingetidens store puslespil, blev tanken til virkelighed. En speciel tak til Albertslund kommune og til Saxo-instituttet, der troede på ideen og gav mig de økonomiske muligheder for at gennemføre den. Også tak til museumsinspektør på Nationalmuseet Maria Baastrup og til ph.d.-stipendiat på Saxo-instituttet Morten Ravn, der begge var klar med hurtig assistance. Og især tak til ph.d.-stipendiat på Saxo-instituttet Lone G. Thomsen, hvis skarpe pen har optimeret sproget i de fleste af denne bogs artikler. Men mest af alt en tak til Jørgen Poulsen, der med sit arbejde i Vikingelandsbyen har vist os, hvordan man kan lære uendeligt meget ved at vælge den lange, kompromisløse vej mod rekonstruktionen af Danmarks vikingetid. Henriette Lyngstrøm 1 Indhold Vikingelandsbyen Jørgen Poulsen: Vikingelandsbyen i Albertslund – et historisk værksted gennem 20 år Linda Boye og Bente Draiby: En kulturlandskabelig og kulturhistorisk vejforbindelse? Vikingetiden Klavs Randsborg: Hvad er Danmark? hvad er vikingetid? Niels Lund: Hvornår er det vikingetid, og hvorfor? Andres Dobat: Var der nogensinde en ’vikingetid’? Vikingerne Pia Bennike: Vikingetidens mennesker Karin Frei: Den mobile viking – og sådan afslører vi ham Charlotte Rimstad: Danske vikinger med egen tøjstil? Jens Henrik Jønsson: Gravpladsen Rytterkær med en sjællandsk vognfadingsgrav Lotte Reedtz Sparrevohn: Gravgods, ritualer og svenske forbindelser Vibeke Knöchel Christensen: Flere i graven Søren Timm Christensen: Midtjyske vikingetidsgravpladser med stolpebyggede skibssætninger Pernille Pantmann: Hvem var vikingetidens nøglebærer? Livet på landet Anna Beck: Kom indenfor. At have gæster i vikingetiden Anders Hartvig: Livet på landet – omkring Kolding Jannie Marie Christensen: Hvornår var det mindst skadeligt at opholde sig i et vikingetidshus? Lone Gebauer Thomsen: Hvordan blev grubehusene opvarmet? Sabine Karg: Planter til køkken og sundhed Sara Gjerlevsen og Birgit Thomsen: Hørrens rejse fra mark til mand Henriette Lyngstrøm: Små børn med skarpe knive Jesper Langkilde: Var vikingerne dårlige pottemagere? Torben Egeberg: Vandmøller i vikingetiden? Annette Frölich og Anne Mette Kristiansen: Er det vikinge-lægens instrument? Per Ole Rindel: Sejle op ad åen - eller over åen? Vikingerne i det sjællandske landskab 2 Åndsliv Maria Baastrup: De plyndrede og røvede – hvad tog de med hjem? Kristendommen? Silke Eisenschmidt: Med hammer og kors – religionsskifte i Danmark Rikke Elise Roos: Hvordan var de kristne vikinger kristne? Lasse Sonne: Til Thietmar af Merseburgs beskrivelse af Lejre Josefine Franck Bican: Haller og bygningsritualer – den åbne, rituelle plads ved Fugledegård Maj Helqvist: Så mange spørgsmål, så få svar – kristningen af danerne Langfart Iben Skibsted Klæsøe: Efterlod vikingerne noget på Kontinentet? Søren Nielsen: Hvor mange timer går der på et langskib? Caroline Persson: Hur gjorde vikingarna tågvirke? Hanus Jensen: Historien om, hvordan skrabehøvlen blev til en blokhøvl Ole Thirup Kastholm: Vikingeskibets genkomst - udfordringer i rekonstruktion af sejl og rig Morten Ravn: Mellemråberen - kommunikation om bord på vikingetidens langskibe Otto Uldum: Havsmarken – strandmarked, befæstning, kirke Lene Frandsen: Hvad var vikingerne i Henne bange for? Jens Ulriksen: Havde man byer i vikingetiden? Søren M. Sindbæk: Markedsbyer og langfart. Begyndte vikingetiden i Ribe? Aristokratiet Bjarne H. Nielsen: Rytteren fra Næsby Anne Hedeager Krag: Magtsymboler i vikingetidens kvindedragt i Danmark Gitte T. Ingvardson: Helt alene i Østersøen? Bornholm i vikingetiden Claus Feveile: Kongen i Ladby – på detektorjagt efter hans bolig Mads Dengsø Jessen: Kongelig kaserne og royale rum – om trelleborghuse i Jelling Nikolaj Wiuff Kristensen: Militærteori og 900-tallets befæstninger Line Borre Lundø: Nonnebakken – en ringborg i Odense Thit Birk Petersen: Vikingetidens magtlandskab 3 4 Vikingelandsbyen 5 6 Vikingelandsbyen i Albertslund – et historisk værksted gennem 20 år Vikingelandsbyen er Albertslund kommunes historiske værksted og bidrag til projektet Danmarkshistorien i Vestskoven. Autentisk beliggende i Risby, med udsigt og adgang til den smukke Store Vejleådal. Umiddelbart på den anden side af Ådalen ligger Kroppedal Museum og spor af en vikingetidsbebyggelse og Snubbekors vikingegravplads. Mod nord ligger Rytterkærgravpladsen og Kong Svends Høj. Alt sammen i gå- eller rideafstand fra Vikingelandsbyen, så det er muligt at forankre vores historieformidling lokalt. Albertslund er en ny by beliggende ovenpå en ’gammel historie’. Lokale fund dukker jævnligt op og fortæller om ’Den rige Vestegn’. Vores hovedformål er formidling af vikingernes liv i alle dets facetter og baseret på den nyeste forskning. Målgruppen er først og fremmest børn og elever i Albertslunds daginstitutioner og skoler, hvor over hundrede nationaliteter er repræsenteret, samt omegnens befolkning, skovens gæster og frivillige medbyggere organiseret i Vikingelandsbyens Venner. Leg, læring og arbejde er grundlæggende begreber i vores valg af ledetråde i formidlingen. Vi leger, at vi er vikinger. Vi klæder os ud i tøj, som de kunne have gået i. Vi spiser den samme slags mad, fortæller måske de samme historier til hinanden, dyrker de samme idrætslege og laver det nødvendige arbejde, der skal gøres på en gård. Børnene udfører, som vikingebørnene, voksenarbejde afstemt efter deres fysiske formåen. Vi forsøger på den måde at forstå vikingerne - og dermed også os selv – lidt bedre gennem legen med fortiden. Vi anfægter med vores praksis tidens tempo og hastige skift. Tid til nærvær, ro og fordybelse i fælles eksperimenteren er en nødvendighed, for at vi kan nå den kvalitet, vi søger i Vikingelandsbyen. Børnene kan fortsætte i en livslang læring som ’vikinger’ hos os. Vores medbyggerbegreb er en unik mulighed, for at vi kan udvikle Vikingelandsbyen, så den bliver en naturlig del af Albertslund-identiteten. ’Vi var med, vi satte os spor, vi byggede Vikingelandsbyen og lærte samtidig om vikingerne som en del af vores kulturarv og historie på Vestegnen’. Det stiller store krav til os i forhold til såvel proces som resultat i vores rekonstruktionsarbejde og eksperimenter. Børnene skal som udgangspunkt have det bedste, vi kan præstere, og vi samarbejder derfor med forskere og fagprofessionelle eksperter, når vi rekonstruerer eller eksperimenterer. Det gælder for eksempel inden for tekstil, musik, idræt, sprog, håndværk og landbrug. Mulighederne er 7 mangfoldige. Hvert år vælger vi et tema, som vi fordyber os specielt i, da vi ikke kan højne niveauet på alle områder på en gang. Et smykkeskrin er rekonstrueret på baggrund af fund fra udgravningen af Rytterkær ved Ledøje Smørum. Skrinet er et eksempel på kæden fra fund til rekonstruktion og brug i formidlingen. Vi lavede det i samarbejde med Jens Henrik Jønsson, Kroppedal Museum og Claus Malmros, NNU. Sammen med børnene driver vi en stævningsskov på 2 ha egetræer efter oplæg fra Olfert Voss, Nationalmuseet. Ganske som vikingerne bruger vi skoven som en ressource i det daglige arbejde. Vores smedning og jernudvindingsforsøg kræver trækul, som vi producerer her. Vores store mål er at smede en økse af jern udvundet af lokal myremalm. Vores samarbejde med arkæolog og arkitekt Bente Draiby førte til rekonstruktionen af Salshuset fra 1996 til 2002. Det er et etskibet langhus med let buede langvægge, og det repræsenterer overgangen mellem vikingetid og tidlig middelalder. Vores mål var blandt andet at komme med nye bud på, hvordan vikingernes huse kunne se ud med bemaling og udsmykning. Hundrede medbyggere deltog i processen. I tiden omkring år 1000, hvor vi lægger hovedvægten, var dyrene flyttet ud i særskilte stalde.