Marine Archaeological Survey by High-Resolution Sub-Bottom Profilers
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
2019 Annu Al Repor T
2019 ANNUAL REPORT ANNUAL Copyright c 2020 LBG GmbH; LBI ArchPro PUBLISHED BY LBI ARCHPRO EDITORS:IMMO TRINKS,CHRISTINA EINWÖGERER,WOLFGANG NEUBAUER July 2020 3 General Information Contact Ludwig Boltzmann Gesellschaft GmbH Ludwig Boltzmann Institute for Archaeological Prospection and Virtual Archaeology Hohe Warte 38, A-1190 Vienna, Austria offi[email protected] http://archpro.lbg.ac.at LBI ArchPro Partner Organisations The LBI ArchPro is based on a European partnership formed by: LBG: Ludwig Boltzmann Gesellschaft (A) NoeL: Federal State of Lower Austria, Abt. Kultur und Wissenschaft (A) Uni Vienna: University of Vienna (A) – Vienna Institute for Archaeological Science (VIAS) and Institute for Prehistory and Historical Archaeology (UHA) TU Wien: Technische Universität Wien – Department of Geodesy and Geoinformation, Institute of Visual Computing & Human-Centered Technology (A) ZAMG: Central Institute for Meteorology and Geodynamics, Dept. for Applied Geophysics (A) 7reasons: 7reasons Medien GmbH (A) ABT: Airborne Technologies (A) NIKU: Norsk Institut for Kulturminneforskning – The Norwegian Institute for Cultural Heritage – Digital Archaeology Department (N) Vfk: Vestfold fylkeskommune, Kulturarv (N) LWL: Landesverband Westfalen-Lippe – The federal state archaeology of Westphalia-Lippe (D) RGZM: Römisch-Germanisches Zentralmuseum Mainz (D) LBI ArchPro Board LBG: Jürgen Busch NoeL: Franz Humer, Eduard Pollhammer Uni Vienna: Gerhard Trnka, Timothy Taylor TU Wien: Norbert Pfeifer, Michael Wimmer ZAMG: Ingrid Schlögel, Gerhard Wotawa 7reasons: Michael Klein, Günther Weinlinger ABT: Wolfgang Grumeth, Benjamin Kabelik RGZM: Alexandra Busch, Detlef Gronenborn NIKU: Knut Paasche, Kristin Bakken Vfk: Terje Gansum, Ane Ingvild Støen LWL: Michael Rind, Joris Coolen LBI ArchPro Scientific Advisory Board Maria Theresa Norn (chair), DEA Kopenhagen & Aarhus University, Denmark Anitra Fossum, Municipality of Sande, Vestfold County, Norway Patrick Ryan Williams, Field Museum of Natural History & Univ. -
SKS Kodeeksempler Pr
SKS kodeeksempler gældende pr. 01.01. 2014 Ulykkes Analyse Gruppen Denne udgave er rettet: 03.06.21 Listen er inddelt efter de 3 koder der er obligatoriske. Således at man kan søge efter UB: skademekanisme UG: skadested UA: aktivitet – alt efter hvad man er i tvivl om. Når der ikke er en kode i et af felterne, kodes efter den aktuelle situation. På de fynske sygehuse skrives adresse eller navn på skadested under nøgleordet skadested, og produkt ud for nøgleordet produkt. Pr. 1. jan. 2014 kodes med modpart ved vold samt anvendt sikkerhedsudstyr. Indhold: 1. Generelle kodeeksempler 2. Trafik/køretøjsulykker 3. OUH Lokalt Stednavne – principper ved håndtering af multitraumer 4. Lokale Trafik/køretøjsulykke kodeeksempler Generelle kodeeksempler Beskrivelse UB UG UA Kommentar Affaldspose, skærer sig UBF Affaldspose/ kniv……/glas…/konservesdåse i på indhold produkttype Affaldsspand se under Affaldspose Affaldspose – gå ud med UA32 Huslig aktivitet og ulønnet arbejde. På arbejde: UA18/UA65 Af/påstigning af bus UA2x Kodes som transportulykke Airtrack Skrives i produkttype/se under Gymnastik Aktivitet – UG61 UA63/ Ved alle former for underholdning anvendes indenfor/udenfor UA69 UA63, mens UA69 bruges, hvis man ikke diskotek/bodega o.a. U opholder sig inde på beværtningen eller diskoteket o.l. Allergisk reaktion OBS! Kontaktårsag 1 Undtagen insektstik Antabus/Alkohol UBQ UA71 OBS! Kontaktårsag 2 Antabus/Alkohol i produkt Alkoholforgiftning OBS! Kontaktårsag 1, DF100 Arbejdstid UA18 alt lønnet arbejde, løn betalt af arbejdsgiver, inkl. Idrætslærer. Ulønnet arb. = UA51/UA65 Atletikstadion UA51 Auktionslokaler UG30 Babylift UBA Falder ud af – Babylift skrives i produkttype – Fald i niveau og < 1 m = fald i niveau Bade UG80/ UA5/ Sport og motion el. -
Nonnebakken-En Skibsborg Fra 980
Fynske Årbøger 1988 Nonnebakken-en skibsborg fra 980 Vikingeborgens rolle i Danmarkshistorien Af Poul Skaaning Den rette tolkning afTrelleborg, Aggersborg, Nonnebakken og Fyrkat har voldt store stridigheder, hvor både fagfolk og lægmænd har givet deres besyv med. Trelieborgs udgraver Poul Nørlund har fremsat den teori, som til dato harvundet størst tilslutning. Han mente, at borgene måtte ses i sammenhæng med danskernes erobring af England i 1013. Ifølge teorien var de altså bygget på befaling af Sven Tveskæg som en art træningslejre eller kaserner, hvor mandskabet uddannedes til krigstogterne hinsides Nordsøen. Den anden hovedteori fremkom o. 1970. Aksel E. Christensen og Tage E. Christiansen mente, at borgene var bygget af Harald Blåtand som tvangsborge mod det danske folk. Ifølge J elling-stenen vandt Ha rald sig al Danmark, og teoriens fortalere mente, at erobringen nød vendiggjorde en militærbesættelse. Der kan rettes mange indvendinger imod både træningslejr- og tvangsborgteorien. Bl.a. passer ingen af dem særlig godt til den den drokronologiske datering af borgene til 980. Dette årstal danner ud gangspunkt for følgende artikel. Den her opstillede teori kan man kalde skibsborgteorien. Den går ud på, at borgene blev bygget for at beskytte ledingsflådens langskibe efter Svens oprør mod sin fader kong Harald. Det er givet, at borgene kom til verden som følge af en politisk be slutning. Enten var det kong Harald eller også hans søn Sven Tve skæg, som besluttede at bygge borgene i sommeren 980. Kun de to havde tilstrækkelig politisk og militær magt til at træffe en så vidtræk• kende beslutning. I sommeren 980 byggede henved l 000 mand fra ledingshæren for uden et ukendt antal civilister borg ved Odense Å. -
A Possible Ring Fort from the Late Viking Period in Helsingborg
A POSSIBLE RING FORT FROM THE LATE VIKING PERIOD IN HELSINGBORG Margareta This paper is based on the author's earlier archaeologi- cal excavations at St Clemens Church in Helsingborg en-Hallerdt Weidhag as well as an investigation in rg87 immediately to the north of the church. On this occasion part of a ditch from a supposed medieval ring fort, estimated to be about a7o m in diameter, was unexpectedly found. This discovery once again raised the question as to whether an early ring fort had existed here, as suggested by the place name. The probability of such is strengthened by the newly discovered ring forts in south-western Scania: Borgeby and Trelleborg. In terms of time these have been ranked with four circular fortresses in Denmark found much earlier, the dendrochronological dating of which is y8o/g8r. The discoveries of the Scanian ring forts have thrown new light on south Scandinavian history during the period AD yLgo —zogo. This paper can thus be regarded as a contribution to the debate. Key words: Viking Age, Trelleborg-type fortress, ri»g forts, Helsingborg, Scania, Denmark INTRODUCTION Helsingborg's location on the strait of Öresund (the Sound) and its special topography have undoubtedly been of decisive importance for the establishment of the town and its further development. Opinions as to the meaning of the place name have long been divided, but now the military aspect of the last element of the name has gained the up- per. hand. Nothing in the find material indicates that the town owed its growth to crafts, market or trade activity. -
Searching for Viking Age Fortresses with Automatic Landscape Classification and Feature Detection
remote sensing Article Searching for Viking Age Fortresses with Automatic Landscape Classification and Feature Detection David Stott 1,2, Søren Munch Kristiansen 2,3,* and Søren Michael Sindbæk 3 1 Department of Archaeological Science and Conservation, Moesgaard Museum, Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg, Denmark 2 Department of Geoscience, Aarhus University, Høegh-Guldbergs Gade 2, 8000 Aarhus C, Denmark 3 Center for Urban Network Evolutions (UrbNet), Aarhus University, Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg, Denmark * Correspondence: [email protected]; Tel.: +45-2338-2424 Received: 19 June 2019; Accepted: 25 July 2019; Published: 12 August 2019 Abstract: Across the world, cultural heritage is eradicated at an unprecedented rate by development, agriculture, and natural erosion. Remote sensing using airborne and satellite sensors is an essential tool for rapidly investigating human traces over large surfaces of our planet, but even large monumental structures may be visible as only faint indications on the surface. In this paper, we demonstrate the utility of a machine learning approach using airborne laser scanning data to address a “needle-in-a-haystack” problem, which involves the search for remnants of Viking ring fortresses throughout Denmark. First ring detection was applied using the Hough circle transformations and template matching, which detected 202,048 circular features in Denmark. This was reduced to 199 candidate sites by using their geometric properties and the application of machine learning techniques to classify the cultural and topographic context of the features. Two of these near perfectly circular features are convincing candidates for Viking Age fortresses, and two are candidates for either glacial landscape features or simple meteor craters. -
Fynske Fodspor 4 Planlæg Din Rute
Vikingemagt og Kirker Fynske Fodspor 4 Planlæg din rute Ruten er ca. 20 km. Vejledende tid 6-10 timer. Turen egner sig til familier, par, singler, vennegrupper eller folk, der interesserer sig for Vikingetiden og det Fynske landskab. I kan køre eller cykle hele vejen rundt om Kerteminde Fjord. Ruten, der er på cirka 20 km, giver et godt overblik over, hvorfor området var så vigtigt i vikingetiden. I kan gå på opdagelse efter de spor, som vikingernes kultur har efterladt i landskabet og besøge landsbykirkerne fra den tidlige middelalder. Om det er den sagnomspundne Ladbykonges skibsgrav i Ladby, handelspladsen ved Kølstrup, sejlspærringen ved Snekkeled eller slæbestedet ved Drigstrup, så er der masser at se på ruten. Det er en smuk tur rundt om fjorden, og hvis man er i bil eller på cykel tager den en halv til en hel dag. I kan også bruge god tid på Vikingemuseet i Ladby, så det i bil bliver en hel dag. I kan tage egen frokost med eller spise i Kerteminde. Is kan købes i Kerteminde og ved turens slutning på Vikingemuseet i Ladby. Nico, Wikipedia cc – Nico, Wikipedia cc – Nico, Rute introduktion Tag turen rundt om Kerteminde Fjord og se sporene fra et af vikingetidens store magtcentre. Følg de usynlige spor i landskabet og se, hvor vikingerne var. Besøg Vikingeskibet ved Ladby. Turen starter ved Kølstrup, som er en smuk lille landsby i bunden af Kertinge Nor. Herfra kan I overskue hele noret og fornemme, hvor vikingernes anlæg var placeret. Fra Kølstrup passerer I det smukke Ulriksholm Slot og fortsætter til Munkebo Bakke, hvorfra vikingerne signalerede til hele området, hvis fjender nærmede sig. -
Kommuneplan 2013-2025 Kerteminde Kommune
Kommuneplan 2013-2025 Kerteminde Kommune Hovedstruktur Kerteminde Kommune Miljø- & Kulturforvaltningen Plan & Byg Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk [email protected] KERTEMINDE KOMMUNEPLAN 2013 - 2025 INDHOLD VISION & INDSATSOMRÅDER ............................................................................................................. 7 Vision ........................................................................................................................................................................10 Tilgængelighed ..........................................................................................................................................................16 Klima .........................................................................................................................................................................24 Arkitektur ..................................................................................................................................................................34 BYER & BOSÆTNING .......................................................................................................................... 45 Befolkning og Bolig ....................................................................................................................................................48 Byudvikling ................................................................................................................................................................56 Kerteminde By ...........................................................................................................................................................72 -
Plan for Fiskepleje I Vandløb På Fyn, Ærø Og Langeland Distrikt 09 - Vandsystem 01-58 Distrikt 10 - Vandsystem 01-18
Plan for fiskepleje i vandløb på Fyn, Ærø og Langeland Distrikt 09 - vandsystem 01-58 Distrikt 10 - vandsystem 01-18 Plan nr. 62-2018 Af Michael Kaczor Holm og Hans-Jørn A. Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi, nr. 62. Titel: Plan for fiskepleje i vandløb på Fyn, Ærø og Langeland Forfatter: Michael Kaczor Holm og Hans-Jørn A. Christensen Udgiver: DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvands- fiskeri og -økologi© Udgivelsesår: 2018 ISSN: 1396-4739 Forsidefoto: Martin Hage Larsen Trykkeri: Rapporten er trykt af STEP. Kortet er trykt af Damgaard-Jensen A/S. Bedes citeret: Michael Kaczor Holm og Hans-Jørn A. Christensen, 2018. Plan for fiskepleje i vandløb på Fyn, Ærø og Langeland. Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi, nr. 62. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Internetversion: Rapporten og tilhørende kort er tilgængelig i elektronisk for- mat (pdf) på www.fiskepleje.dk. Indholdsfortegnelse I. Indledning .......................................................................................................................................................................... 7 Formål ................................................................................................................................................................................. 7 Anvendte metoder ............................................................................................................................................................. -
Hovedvandopland 1.14 Storebælt
Vandplan 2009-2015 Storebælt Hovedvandopland 1.14 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Storebælt. Hovedvandopland 1.14 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsatsprogram, vandplaner, Storebælt Udgiver: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Kontaktadresse: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk Kort: Miljøministeriet, Geodatastyrelsen Copyright: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Sprog: Dansk År: 2011, rev. 2014 ISBN nr. 978-87-7091-660-8 Resume: Vandplan for Hovedvandopland 1.14 Storebælt. Vandplanen skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangs- punktet opfylder miljømålet ’god tilstand’ inden udgangen af 2015. Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte forekomster af over- fladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. Der foreta- ges en miljøvurdering af planen, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (SMV-loven). Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Indhold Oversigtskort ............................................................................. 6 Indledning ................................................................................. 7 1. Plan 1.1 Hovedvandopland Storebælt ................................................. 16 1.2 Miljømål ............................................................................. 17 1.2.1 Generelle principper ...................................................... 17 1.2.2 Miljømål for vandløb ..................................................... -
| Else Roesdahl, Søren M. Sindbæk & Anne Pedersen (Red.): Aggers- Borg I Vikingetiden. Bebyggelsen Og Borgen, (Jysk Arkæo
Anmeldelser 249 | Else Roesdahl, Søren M. Sindbæk & Anne Pedersen (red.): Aggers- borg i vikingetiden. Bebyggelsen og borgen, (Jysk arkæologisk Selskabs skrif- ter 81), Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg 2014, 543 s., 450 kr. Siden fundet af ringborgen Trelleborg ved Slagelse i 1934 og de føl- gende fund af nærtbeslægtede anlæg – Fyrkat ved Mariagerfjord, Ag- gersborg ved Limfjorden, Nonnebakken i Odense, Borgeby i Skåne og nu senest muligvis også Borgring ved Køge – har ringborgene stået centralt i udforskningen af Danmark i den sene vikingetid. Trelleborg, Fyrkat og Aggersborg er dokumenterede gennem omfattende udgrav- ninger, men hidtil har alene udgravningerne af Trelleborg og Fyrkat været fyldestgørende publiceret, henholdsvis i 1948 af Poul Nørlund og i 1977 af Olaf Olsen, Holger Schmidt og Else Roesdahl. Det er der- for glædeligt, at Aggersborg, der allerede blev udgravet 1945-52 og med enkelte senere arkæologiske undersøgelser, nu endelig også fore- ligger dokumenteret i en omfattende publikation. Udgivelsen, der er rigt illustreret, giver et omfattende indblik i ud- gravningernes historik og resultater, og den genstandsorienterede læ- ser vil finde udgivelsen rig på detailinformationer. Redaktørerne Else Roesdahl og Søren Sindbæk står for hovedparten af teksten, hvortil kommer en række detailstudier, hovedsageligt i de to kapitler om gen- standsfundene og de zoologiske fund, af andre bidragsydere.1 Dele af disse bidrag er opdaterede udgaver af undersøgelser, der blev skrevet i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, hvor en pub- likation af Aggersborg var påtænkt. På lokaliteten, hvor Aggersborg blev anlagt, lå tidligere en stormandsgård med en brugsperiode fra omkring anden halvdel af 700-tallet og umiddelbart frem til ringbor- gens anlæggelse. -
Vikingetid I Danmark
Vikingetid i Danmark tekster skrevet til Jørgen Poulsen i anledning af den eksperimentelle og formidlende arkæologi, som Vikingelandsbyen i Albertslund har praktiseret og udviklet fra 1992 til 2012 Teksterne er redigeret af: Henriette Lyngstrøm og Lone G. Thomsen Vikingetid i Danmark Tekster udgivet i forbindelse med seminaret Vikingetid i Danmark afholdt på Københavns Universitet den 22. februar 2013. Udgiver: Forhistorisk arkæologi, SAXO-instituttet på Københavns Universitet Redaktion: Henriette Lyngstrøm (ansv.) og Lone G. Thomsen Tryk: Grafisk – Københavns Universitet Salg: Publi©Kom, Københavns Universitet Amager København 2013 ISBN: 978-87-89500-21-8 Bogen er udgivet med støtte fra: Forord Når man som jeg cykler langt og længe, kommer ideerne næsten helt af sig selv. Også på en mørk morgen i november: Jørgen Poulsen, Vikingelandsbyen i Albertslunds leder gennem 20 år, var på vej på pension. Og dén eksperimentelle og formidlende arkæologi, som Vikingelandsbyen har praktiseret og udviklet, er helt enestående. Så hvorfor ikke fejre ham og Vikingelandsbyen med et seminar? Ikke et forskningsseminar i traditionel forstand, men et seminar, hvor alle med nyt om vikingetiden delagtiggjorde os andre i deres viden. Kort og præcist. Så vi alle sammen blev klogere. Og hvorfor ikke også omsætte denne viden til en publikation? Ikke en bog på glittet papir, men en brugsbog, et øjebliksbillede af de problemer inden for vikingetidsforskningen, der optog os den dag, hvor Jørgen Poulsen sagde farvel til Vikingelandsbyen. Men var det muligt at transformere en tanke i november til seminar og publikation i februar? Ja, men kun fordi jeg har det store privilegium at kende så mange, der ved så meget om vikingetid. -
XX Kommune – Skema Til Brug for Ophævelse Af Regionplanretningslinjer
23. maj 2008 XX Kommune – Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt1 Regionplan Regionplan- Regionplanretningslinjens indhold4 Ophævelse Regionplan- Komm Overføres Overføres Regionplan- Bemærkninger11 3 - retningslinje ønskes for retningslinjen unepla regionplan- regionplan- retningslinjen dokument2 hele erstattes af nens retningslinjens retningslinjens ophæves i kommunens retningslinje i retning tekst arealafgrænsning forbindelse område kommuneplanen slinje uændret?8 uændret?9 med anden eller for et 6 omfatt plan10 delområde5 er flg. nr. fra planlo vens § 11a7 Fyns Regionplan Amt 2005 Byudvikling Fyns Regionplan 2.1.1 Der kan kun ske egentlig byudvikling i tilknytning til byer, der Amt 2005 indgår i det regionale bymønster jf. Bilag A og Hovedkort 1. Fyns Regionplan 2.1.2 Det regionale bymønster består af 1 hovedcenter - Odense, 3 Amt 2005 egnscentre - Svendborg, Middelfart, Nyborg, samt 89 bymønsterbyer. Fyns Regionplan 2.4.1 Arealer der tages i anvendelse til byvækstformål, skal overføres til Amt 2005 byzone, med mindre andet fremgår af regionplanens øvrige retningslinier. Fyns Regionplan 2.4.2 Udlæg af nye byzonearealer kan ske i umiddelbar tilknytning til byer Amt 2005 i det regionale bymønster jf. Bilag A (og Hovedkort 1).Udlæg skal i denne forbindelse ske inden for de på Bilag A viste fremtidige byvækstområder eller byvækstretninger. Byvækstområder/byvækstretninger, der i Bilag A er markeret med henholdsvis B for boligformål, A for andet, eller E for erhvervsformål, kan normalt kun udlægges til det markerede formål. Såfremt der i tilknytning til en regional bymønsterby udlægges nye byzonearealer, skal den pågældende bymønsterby normalt også optages i byzone.