FLORA ae FAUNA

Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland

Det indvendige af et hvepsebo (Vespa rufa).

Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskning af Danmarks plante- og dyreliv, mindre meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser af naturhistorisk litteratur

88. ÅRGANG. 3.-4. HÆFTE. DECEMBER 1982 ÅRHUS FLORA OG FAUNA udgivet af - et glædeligt initiativ

Artiklen om »Bjergsalamanderen i Dan­ NATURHISTORISK FORENING mark« af Agnete Bisgaard m.fl. i september­ FOR JYLLAND hæftet 1979 gav anledning til, at jeg på dette sted beklagede, at nok var bjergsalamande­ med støtte af ren som den eneste danske padde fredet, men undervisningsministeriet. at den meget nemt kunne blive hjemløs, da dens tilholdssteder i smådamme af forskellig Udkommer med 4 hæfter om året art frit kunne ødelægges. Som bekendt blev alle danske padder og krybdyr fredet fra den (marts, juni, september, december) . l. marts 1981, og Fredningsstyrelsen har nu udsendt en smuk brochure om, hvordan disse Tidsskriftet er medlemsblad for: dyr kan værnes. Men stadigvæk kan de små­ Naturhistorisk Forening for Jylland biotoper, hvor padder og krybdyr holder til, Naturhistorisk Forening for Sjælland behandles efter ejerens forgodtbefindende: Naturhistorisk Forening for tørlægges, opfyldes eller forurenes med af­ Lolland-Falster fald. Naturfredningslovens bestemmelser om bevaring af vådområder gælder kun søer med Naturhistorisk Forening for Fyn en vandflade på over 1000 m' samt visse vandhuller i byområder, selv om de er mind­ Indmeldelse i de pågældende foreninger re. Alle andre af de for padderne så vigtige kan ske til formændene. smådamme kan kun bevares på privat initia­ tiv. Et sådant initiativ har Arhus Kommune Abonnement kan desuden tegnes netop taget. Kommunens l. magistrat har i boghandelen eller ved henvendelse nedsat en projektgruppe bestående af to bio­ loger og en landskabsarkitekt til sammen med til ekspeditionen. 10 andre arbejdsledige at planlægge og foreta­ ge plejeforanstaltninger vedrørende vådom­ Abonnementspris: råder og levende hegn på de jordarealer, Ar­ Danmark: hus Kommune selv ejer. Det drejer sig om kr. 85,00 pr. årgang (incl. moms). 43.000 ha med ca. 170 vådområder og ca . 35 Udlandet: km levende hegn. Man må så håbe, at de pri­ vate jordbesiddere vil tage ved lære af kom­ US $ 15,00 per year. munen, og videre, at initiativet fra Arhus vil brede sig over det ganske land. I mange kred­ Trykt i Clemenstrykkeriet, Århus. se er der en stigende interesse for at bevare noget af Danmark mod intensiv udnyttelse, Redaktion: ødelæggelse og forurening, så vi lang tid Edwin Nørgaard, fremover kan glæde os over de forskellige Skjærsøvej S, 82 40 Risskov. landskabselementer med deres planter og Tlf. (06) 177973. dyr. Ethvert initiativ i den retning må vi glæ­ de os over. E. N. Ekspedition: Naturhistorisk Museum, Henvendelse om brochuren om padder og Universitetsparken, 8000 Århus C. krybdyr til Fredningsstyrelsen, Amaliegade Tlf. (06) 12 9777 (10-13). 13, 1257 København K. Postkonto nr. 7 06 87 86 .

ISSN 0015-3818 Om fuglelivet på Mågeøerne ved Bogense 1967-1980

Af Mette Fog (Vildtbiologisk Station, Kalø, 8410 Rønde)

With a summary in English

Meddelelse nr. 177 fra Vildtbiologisk Station

INDLEDNING der er blevet højere og højere. Med tiden Et af de få landskabselementer i vort land, har de hævet sig over vandspejlet, sand er der kun i ringe grad er påvirket af menne­ aflejret, planter indvandret, og år for år er sket, er de små ubeboede holme i vore far­ øerne vokset. vande. Mange af disse øer er af nyere da­ to, og dannelsesprocessen er langtfra fær­ AREAL OG EJERFORHOLD dig. En del rummer en meget tæt og sær­ Mågeøerne ligger i det sydlige Kattegat præget fuglefauna, særlig af ande-, måge­ nogle hundrede meter nord-nordøst for og vadefugle Bogense havn (Fig. 1). Det er muligt at va­ I det følgende skal fremlægges resultater de ud til dem. På matrikelkortet af 1965 af 15 års studier af ynglefuglene på Måge­ omfattede øerne i alt 20.590 m2• I juli 1979 øerne ved Bogense. Der vil indledningsvis foretoges en ny opmålig ved udskridtning. i grove træk blive gjort rede for de geo­ Kun de dele af øerne, der ligger tørt ved morfologiske forhold samt vegetationen. daglig højvande, blev målt. Arealet var nu Indsamlingen af materialet er foretaget ca. 33.000 m2, eller godt 3 ha. Mågeøerne af forfatteren sammen med en lang række ejes af staten, men administrationen af medarbejdere ved Vildtbiologisk Station, dem blev i 1968 overgivet Vildtbiologisk som hermed takkes for deres indsats. En Station, der siden 1967 har foretaget regel­ særlig tak til den tilsynsførende for Måge­ mæssige optællinger af ynglebestanden af øerne, Ib Kaiberg, Bogense, hvis interesse fugle. for øerne har været legendarisk, og som Med de relevante myndigheders tilla­ personlig har deltaget i næsten alle ture til delse etableredes adgangsforbud fra l. Mågeøerne. Den gæstfrihed, Vildtbiolo­ marts til 31. juli. Dette markeredes med gisk Stations medarbejdere har mødt hos skilte på øerne. Pr. l. august 1981 er Må­ familien Kaiberg, har været enestående. geøerne blevet vildtreservat. Efter ændrin­ ger i Matrikeldirektoratet er Mågeøerne BELIGGENHED OG DANNELSE nu henlagt under Skovstyrelsen. Et gammelt folkesagn fortæller, at der langt ude i vandet øst for Bogense er en PLANTEVÆKST grund, der kaldes T ågegade. Her boede I større udstrækning findes egentlige en konge, der havde en dejlig datter (Thie­ landplanter kun på de tre ældste, matriku­ le 1968). Øerne forsvandt i fordums tid, lerede øer samt de tilhørende odder. På og hvad sagnet yderligere beretter, har in­ nogle småbanker mellem disse øer - for­ gen interesse i d.enne forbindelse. Men en modentlig potentielle øer - som normalt er kendsgerning er det, at gamle jægere fra overskyllet ved højvande, findes en tæt Bogense kalder området, hvor Mågeøerne vegetation af K veller (Salicornia europa­ i dag ligger, for »tågen«. De kan endnu hu­ ea), Strandgåsefod (Suaeda maritima) og ske, dengang øerne ikke eksisterede. Det Sandkryb (Glaux maritima). Den domine­ er nemlig ikke mere end ca. et halvt år­ rende græsart på de tre øer er Marehalm hundrede siden, de begyndte at dukke op (Elymus arenarius), på Ø 3 tillige Strand­ af havet. De er opstået ved »naturlig op­ kvik (Agropyrum junceum). Af andre grøde«, i dette tilfælde muslingebanker, græsarter forekommer Eng-Rapgræs (Poa

Flora og Fauna 88: 51-60. Arlws 1982. 51 Fig. l. Mågeøerne fotograferet fra luften, juni 1979. Mellem øerne ses tydeligt de hvide ubevoksede sandban­ ker, der senest er dukket op over havniveau. (Center Air fot.). »Mågeøeme« from the air, plwto taken in]u n e 1979. Between theis/ands the white expanses are 11ew land with no vegetation. pratensis) og Rød Svingel (Festuca rubra). um), Strandkål (Crampe maritima), Hyr­ På Ø 2, hvor der findes en lille temporær detaske (Capsella bursapastoris), Rynket pyt, vokser lidt Strand-Kogleaks (Scirpus Rose (Rosa rugosa). Strand-Vejbred maritimus) og på den sydlige ø (Ø l) gan­ (Plantago maritima), Ager-Svinemælk ske lidt Tagrør (Phragmites communis). (Sonchus arvensis), Mælkebøtte (Taraxa­ Følgende planter er almindelige på alle cum vulgare), Lugtløs Kamille (Matricaria øerne: Strandgåsefod og Sandkryb, end­ maritima salinum) og Almindelig Brand­ videre Kruset Skræppe (Rumex crispus), bæger (Senecio vulgaris). På Ø 3 er der et Strand-Skræppe (Rumex maritimus), tæt krat af Bukketorn (Lycium halimifoli­ Strandarve (Honckenya peploides), um). Denne plante er ført til øen i begyn­ Strand-Mælde (Atriplex litara lis), Spyd­ delsen af 1960' erne af spejdere fra Bogen­ Mælde (Atriplex hastata), Strandsennep se, formodentlig i den hensigt at frem­ (Cakile maritima) og Grå Bynke (Artemi­ skynde øens dannelsesproces. sia vulgaris). Også Strand-Malurt (Arte­ I de godt 15 år, Vildtbiologisk Station misia maritima) og Strand-Asters (Aster har kendt øerne, har vegetationen tydeligt tripolium) er hyppigt forekommende. Føl­ bredt sig. Desværre findes der kun spredte gende planter er fundet voksende hist og notater fra de første år om de botaniske her på øerne: Vej-Pileurt (Polygonum avi­ forhold. Der er dog ikke noget, der tyder culare), Gærde-Valmue (Papaver dubi- på, at der er sket væsentlig ændring i arts-

52 sammensætningen. Oprindelig fandtes REGISTRERING AF YNGLEFUGLE, udelukkende vegetation på de højeste, METODIK centrale dele af de tre »gamle« øer. Først Siden 1967 er øerne blevet besøgt to gange omkring 1970 kom der Marehalm m.v. på hvert forår med henblik på optælling af den østligste del af Ø 3, og fra omkring antal og art af ynglende fugle. De fleste år 1978 optrådte der et sparsomt plantedæk­ har øerne endvidere været besøgt i juni el­ ke på de to odder øst og vest for Ø 2. I ler juli for at få ringmærket et antal måger 1979 dækkede vegetation her stadig min­ og andre fugle, og der har her været lejlig­ dre end 10% af arealet, mens de oprindeli­ hed til at supplere oplysningerne om de ge øer med undtagelse af strandbredden ynglende arter. Da der findes Grågås (An­ må siges at være næsten helt dækket, Ø l ser anser) på øerne, er første tælling altid dog mindst. sket i dennes rugetid, nemlig omkring 20. Det er, som om plantevæksten på Måge­ april og næste tælling som regel en måned øerne kun tager langsomt til. Det hænger senere. For at begrænse forstyrrelserne måske sammen med den stærke skiften mest muligt har deltagerantallet som regel mellem høj- og lavvande. På grund af det kun været to ved apriltællingen og 3-5 i store, frie stræk mod nord forekommer maj. der ved Mågeøerne også en ret kraftig Selve tællingen foregår ved, at deltager­ vandstuvning særlig ved nordenvinde, ne langsomt krydser gennem terrænet. hvilket kan give hyppige overskylninger Hver rede registreres med hensyn til art og af de nyetablerede øer og derved hæmme antal æg. Endvidere gøres notater over, plantevæksten. hvor og på hvilken ø reden er placeret. For

Tabel 1. Antal æg pr. rede og gennemsnitligt ægantal hos Ederfugl (1975-1980), Knopsvane og Strandskade (begge 1968-1980) på Mågeøerne. Number of eggs per n est, and average number of eggs of Sarnateria mo/lissi­ ma (1975 -1980), Cygnus o/or, and Haernatopus astralegus (bo t h 1968-1980) on the 11Mågeøerne« .

Ederfugl Knopsvane Strandska de S. mollissima C. o/or H. ostrategus antal æg antal antal antal pr. rede reder (%) reder (%) reder (%) number o f eggs number number number per nest of nests (%) of nests (%) of nests (%)

1 33 (5) 3 (3) 19 (1 0) 2 48 (8) 7 (6) 29 (1 6) 3 90 (14) 21 (18) 110 (60) 4 176 (28) 16 (14) 23 (12) 5 201 (32) 34 (29) 4 (2) 6 51 (8) 25 (22) 7 18 (3) 7 (6) 8 7 (1) 1 (1) 9 2 (O) 1 (1) 10 o (O) 1 (1) 11 (O) reder i alt total number 627 116 185 of nests

gennemsnitligt ægantal pr. rede 4,2 4,7 2,8 average number o f eggs per nests

53 No.

300

200

100

67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79

Fig. 2. Antal reder af Ederfugl. Sølvmåge, Stormmåge og Havterne på Mågeøerne 1969-1979. Number of nests o f Eiderduck, Herring Gull, Common Gull and Aretic Tem in the »Mågeøerne« 1967-1979.

ikke at tælle dobbelt markeres en registre­ om omlæggere. I flere tilfælde er den færdigudrugede ret rede med en lille træpind. Pindene for­ rede set i maj . Største antal reder blev fundet ved tæl­ svinder i løbet af få måneder. Alle ande­ lingen 10. maj 1974, nemlig 3. Der er i perioden fra maj 1967 til maj 1980 i alt fundet 16 færdiglagte kuld fuglereder tildækkes med dun straks efter med et gennemsnit på 9 æg/rede. Endvidere er der optællingen, så mågerne ikke får øje på fundet 6 reder med l eller 2 æg i. En rede fundet 19. æggene og æder dem. aprill974 med 2 æg blev genfundet 10. maj samme år med 13 æg; den må altså være påbegyndt ca. 16. YNGLEFUGLE april. Ved besøget 27. maj 1973 var der en rede med 14 æg, hvoraf de 8 var klækkede. Efter den milde vin­ I det følgende gennemgås hver art for sig. ter 1972-73 fandtes ingen gråænder rugende ved be­ De er nævnt i systematisk rækkefølge. I alt søget 14. april 1973, mens der ved besøget 21. april har mindst 14 arter ynglet på Mågeøerne i 1979 efter en lang, streng vinter blev fundet en rede den 15-årige periode, deraf de 10 regel­ med 12 æg. mæssigt. Ederfugl (Somateria mollissima) Gråand (Anas platyrhynchos) I 1967 og 1968 rugede Ederfugl ikke på Mågeøerne Der ruger næsten hvert år enkelte par gråænder. (Fig. 2), de første reder blev fundet i 1969, hvor der Nogle år har ænderne allerede været i gang ved tæl­ var 3 i april og l i maj. Slutningen af maj er nok det lingen i april, men de fleste reder er fundet i maj . Da seneste, man kan vente at finde Ederfugl rugende. der går ca. en måned mellem de to besøg, er der næp­ Antallet har siden 1969 været stigende, til at begynde pe tale om dobbelttælling, med mindre det drejer sig med langsomt, men ret voldsomt de seneste år. I 1980

54 registreredes 193 reder. Antallet af rugende Ederfugl Tabel 2. steg meget fra 1978 til 1979 trods en omfattende olie­ Det gennemsnitlige antal æg pr. rede, og (i parentes) katastrofe i Kattegat i januar 1979, hvor godt 30.000 det samlede antal reder af Ederfugl, Stormmåge og ederfugle omkom ( Clausager 1979). I takt med eder­ Sølvmåge i 197S-1980 på Mågeøerne. fuglebestandens vækst er også antallet af sølvmåger Average number of eggs per nest, and (in brackets) gået i vejret. En lignende udvikling kendes fra andre the total number of nests of Sarnateria mollissima, lokaliteter, f.eks. Hov Røn (Fog 1966 og 1973). La rus canus, and Larus argeniatus in the years 1975- Tabel 1 giver det gennemsnitlige ægantal for bl.a. 1980 o n t he nMågeøerneu. Ederfugl i samtlige reder med kendt ægantal. For alle årene tilsammen ligger gennemsnittet på 4,2. Tabel 2 Ederfugl Stormmåge Sølvmåge viser antal æg/rede 197S-1980. Også her er gennem­ S. mollissima L. canus L. argeniatus snittet 4,2. Ca. 7S% af rederne indeholdt 3, 4 eller 5 æg. 1975 4,07 (57) 2,57 (263) 2,75 (202) 1976 4,16 (48) 2,69 (266) 2,78 (245) Toppet Skallesluger (Mergus serrator) 1977 4,54 (1 07) 2,57 (221) 2,65 (201) 1978 4,16 (69) 2,45 (1 39) 2,78 (218) Ved de almindelige redeoptællinger i april og maj er 1979 4,23 (190) 2,01 (1 00) 2,68 (194) Toppet Skallesluger endnu ikke begyndt på yngle­ 1980 3,96 (156) 2,74 (99) 2,47 (204) virksomheden. I forbindelse med besøgene i juni-juli er det imidlertid konstateret, at Toppet Skallesluger yngler på Mågeøerne. Således er der 6. juli 1967 kon­ stateret l rede med 6 æg, 20. juni 1969 2 reder med der, der blev fundet ved maj tællingen, lå overordent­ hhv. 7 og 3 æg og 19. juni 197S 2 reder med hhv. 9 og lig tæt, i flere tilfælde med kun 1-2 meters mellem­ 8 æg. De sene besøg har imidlertid ikke været regel­ rum. Der var de to år gennemsnitlig ca. S,O æg/rede. mæssige, og ofte har der ikke været tid til at søge Der er ved majtællingerne i alt i alle årene fundet 99 grundigt efter reder. Da arten ses ved så at sige alle reder af Knopsvane, Tabel 3. De hyppigste ægantal juni-besøg, må man regne den for regelmæssig yngle­ er 3, 4, S eller 6 æg pr. rede (Tabel l). fugl, tidligst fundne rede er fra 28. maj 1980 med 2 æg i. Svartbag (Larus marinus) Første rede blev fundet på Ø 3 i maj 1972, rummende Grågås (Anser anser) 2 æg, den næste samme sted i maj 1977 - også kun en Der har ruget grågæs på Mågeøerne siden 1967, og rede, fuldlagt med 3 æg. I maj 1978 fandtes 4 reder ­ bortset fra 1968 har gæssene fået lov at ruge færdig. I alle på Ø 3. Ved apriltællingen 1979 sås 2 reder på Ø 3 april 1968 fandtes spor efter 2 reder, hvorfra æggene med hhv. 2 og 3 æg i, mens majtællingen samme år var fjernet - formodentlig af mennesker? Største an­ gav 9 reder, denne gang S reder på Ø 3 og endvidere 2 tal ynglende grågæs forekom i 1979, hvor der fandtes reder på Ø l og 2 på Ø 2 med tilhørende odder. Der er S reder ved apriltællingen og 4 samt en med klækkede altså tale om en markant fremgang for Svartbag. æg i maj. Datoerne var henholdsvis 21. april og 17. maj, hvorfor det formodentlig har drejet sig om de samme S reder. I 1980 fandtes ingen grågåsereder. Sølvmåge (Larus argentatus) Tidligste rede blev fundet 24. marts 1972, hvor en Også sølvmågernes antal har været stigende i den Grågås rugede på 3 æg. Den 3. april 1967 blev der og­ givne periode, i 1967 og 1968 fandtes h.h.v. 3 og 6 re­ så registreret en rugende gås. Bortset fra 1973 er der i der, siden er antallet steget til det i 197S nåede ca. 200 øvrigt fundet rede af Grågås ved alle apriltællinger. par. De følgende år har det holdt sig nogenlunde kon­ Den 14. april l973 sås et par grågæs, men ingen rede, stant, Tabel 3. men 27. maj samme år blev der fundet en rede. Ved tællingerne i april har kun et fåtal startet æg­ lægningen, mens det tilsyneladende er på det sidste Knopsvane (Cygnus olor) med rugningen ved majtællingen, idet der ofte er ny­ klækkede unger eller språede æg her. Ved de omtalte De fleste år har enkelte par været i gang allerede i ringmærkninger er der især mærket unger af Sølv- og april. Således blev der 23. april l969, 23. april l971, Stormmåge. 22. april l972 og 2S. april l977 talt henholdsvis S, 4, S og 6 reder, mens der de øvrige år i april kun var en en­ kelt eller ingen reder. Tællingerne disse år foregik da Stormmåge (Larus canus) også bortset fra 1970 og 1979 ca. en uge tidligere. De Antallet af stormmåger har vekslet en del gennem to nævnte år havde begge en lang, streng vinter med årene, men har gennemgående ligget mellem 200 og sent forår. 300 par, Tabel 3. Flest var der i 1973, hvor 324 reder Man kan ikke tale om hverken stigende eller fal­ blev fundet. Færrest registreredes i 1980, nemlig kun dende tendens med hensyn til svanebestanden på 99. Mens sølvmågerne så småt er i gang med æglæg­ Mågeøerne. Der har nogle år, f.eks. 1971 og 197S, ningen i april, ses dette sjældent hos Stormmåge. Kun været kolonirugning, idet de henholdsvis 12 og 20 re- en gang, nemlig 19. april l974 sås en enkelt rede.

55 Tabel 3. Antal reder af Strandskade, Havterne, Stormmåge, og Sølvmåge i 1967-1980 på Mågeøerne. Nwnber of nests of Haematopus ostmlegus, Sterna paradisaea, Larus canus, and Larus argeniatus in the years 196 7-1980 on the "Mågeøerneu.

St ra ndskade Stra ndskade Havterne Stormmåge Sølvmåge H. ostrategus H. ostrategus S. paradisaea L. canus L. argeniatus Apri l Maj Maj Maj Maj

1967 o 11 345 177 3 1968 4 7 308 196 6 1969 1 12 296 255 22 1970 o 10 140 296 60 1971 1 13 49 219 58 1972 1 11 87 278 96 1973 5 9 135 324 95 1974 5 11 {2) 182 135 1975 14 14 27 263 202 1976 ? 18 23 267 245 1977 11 10 63 221 201 1978 ? 6 22 139 218 1979 4 12 86 100 194 1980 7 12 33 99 164

Hættemåge (Larus ridibundus) idet der ved majtællingen i 1967, 1968 og 1969 fand­ Kun to gange er der fundet rede af Hættemåge, nem­ tes henholdsvis 25, 11 og 13 reder med 70, 29 og 29 lig i maj 1969, hvor 3 reder sås, og i maj 1973, hvor æg. I alt 49 reder med tilsammen 128 æg eller 2,61 der var l rede. De pågældende år blev også fuglene æg/rede. Der var blandt dværgternerne mange reder iagttaget, men det er ikke almindeligt at se Hætte­ med 3 æg, mens 2 æg er hyppigste antal blandt hav­ måge. ternerne. Af de 49 dværgternereder indeholdt de 33 {67%) 3 æg. Havterne (Sterna paradisaea) I slutningen af 1960'erne rummede Mågeøerne en af Strandskade (Haematopus ostralegus) Danmarks største havternekolonier. Arten yngler re­ Der ruger hvert år et mindre antal strandskader. Flest lativt sent, begynder først i løbet af maj. Tabel 3 viser reder blev fundet i maj 1976 (18) (Tabel 3), færrest i antallet af fundne reder. maj i 1978 (6). De senere år har en del strandskader Havternen lægger sine æg i en lille fordybning i været i gang i april, således taltes 14 reder den 18. sandet langs øernes strande med stor fare for over­ april 1975. Efter den lange vinter 1979 rugede 4 skylning. Koloniernes placering på Mågeøerne har strandskader ved tællingen den 21. april, mens der gennem årene skiftet, og der har været terner på alle blev fundet 12 reder den 17. maj . øerne, sjældnere på odderne. Strandskaden har gennem den aktuelle periode I 1974 blev kun 2 reder fundet. Tællingen foregik holdt sig meget konstant, tilsyneladende uafhængig imidlertid allerede 10. maj . De fleste andre år er der af ændringer i den øvrige fuglefauna og vegetation. talt omkring 18. maj . I 1967 blev der fundet reder af Gennemsnitlig ægantal: 2,8. Ca. 60% af rederne havterne allerede den 2. maj, nemlig i alt 14 med et indeholdt 3 æg. Der var 2% , der havde 5 æg. gennemsnitligt ægantal på 1,2. Det gennemsnitlige ægantal!rede for de to største år, nemlig 1967 og Stor Præstekrave (Charadrius hiaticula) 1968 {begge år talt 18. maj) var for de tilsammen 653 Kun to år er der fundet reder, nemlig i maj 1967 og i reder 2,16. maj 1969. Stor Præstekrave iagttages hvert år ved I årene 1975-1980 er i alt fundet 254 reder af hav­ Mågeøerne, både i april og maj, og det er sandsyn­ terne med tilsammen 549 æg, hvilket også giver 2,16 ligt, at reder er blevet overset, da de kan være meget æg/rede. svære at få øje på. En årsag til ternernes tilbagegang kunne være sølv­ mågens aggressivitet, idet det næppe skyldes mangel Klyde (Recurvirostra avosetta) på egnede redepladser. På Fig 2 er antal redefund af I maj 1969 registreredes en klyderede med 4 æg. Ved de to arter indsat. besøg en måned senere, den 20. juni, var klyden til stede ved redelokaliteten, hvor den opførte sig, som Dværgterne (Sterna albifrons) om den havde unger, men disse blev ikke fundet. Der Kun de tre første år rugede denne art på Mågeøerne, er siden ikke set Klyde på Mågeøerne i yngletiden.

56 No. her forsvandt stormmågerne fuldstændigt 600 i løbet af få år. Hov Røn er omtrent 100% vegetationsklædt, så der findes ikke som 500 på Mågeøerne halvnøgne sandbanker, der kan benyttes af stormmågerne. 400 Sølvmågernes aggressive holdning har uden tvivl betydning for de samboende ar­ 300 ters trivsel, men primært har artssammen­ sætningens skiften med hensyn til ynglen­

200 de arter nok mere relation til småøernes vegetationsforhold. I takt med plantesuc­

100 cessionen (tættere og tættere plantedæk­ ke) stiger sølvmågernes antal, mens de øvrige arter har nedgang. Udviklingen på 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 Hov Røn peger også i denne retning.

Fig. 3. Det samlede antal reder talt på Mågeøerne 1967-1979. Ved tællingerne 20.-25. maj er det ret MAGEØERNE EFTER YNGLETIDEN konstant og ligger på 500-600. l. The total number af nests in the »Mågeøerne« 1967- Efter august er adgangen til Mågeøerne 1979. When counted about 20 .-25 . May it is almost fri, og mange, bl.a. fra den nærliggende constantly, na11wly 500-600 nests altogether. campingplads, tager derud for at bade. Også lystsejlere og lystfiskere går i land. Men vigtigst er øerne nok for de lokale jæ­ gere, der kan sidde i dækning derude un­ FORHOLDET MELLEM der efterårets og vinterens jagt, som især SØLVMAGE OG STORMMAGE gælder dykænder. Der har siden 1976 været en klar nedadgå­ Ved et uformelt rundspørge til 9 af de ende tendens i antallet af ynglende storm­ fas te strandjægere på Mågeøerne lavede måger. Man kunne måske fristes til at me­ den tilsynsførende en opgørelse over, ne, at dette skyldes sølvmågerne, idet dis­ hvad og hvor meget der blev nedlagt fra l. se hævdes at jage de mindre mågearter og august tillS. december 1972. Der blev i alt andre fugle væk på en given lokalitet. opgivet 150-170 andefugle, som hovedsa­ Sammenligner man de to arter, ses det gelig fordelte sig på 4 arter, flest Ederfugl imidlertid, at stormmågen har formået at og Sortand. Desuden 80-100 vadefugle, klare sig trods det stigende antal sølvmå­ overvejende Hjejle, Storspove, Stor Kob­ ger (Fig. 2), og at tilbagegangen siden 1976 bersneppe og Islandsk Ryle. tilsyneladende også gælder Sølvmåge. Det er i øvrigt helt tydeligt, at de to ar­ ter anbringer deres reder forskelligt. Sølv­ RINGMÆRKNINGER PA MAGEØERNE mågen holder til i den tætte, middelhøje En række år har Mågeøerne været besøgt i vegetation af marehalm, mælder, bynke juni eller juli med henblik på at få ring­ o.a., mens stormmågen ruger, hvor plan­ mærket et antal unger. Tabel 4 viser art og tedækket er langt mere sparsomt eller helt antal. I alt har Vildtbiologisk Station mangler. Denne forskel kunne imidlertid mærket 863 individer, flest måger. Mere også skyldes, at sølvmågerne, der indfin­ end halvdelen er stormmåger. Foruden der sig først om foråret, tager de bedste Stationens mærkninger har et medlem af pladser, mens stormmågerne henvises til Ternegruppen, Erling Hauge, i nogle år periferien. Hov Røn, en lille ø ud for Od­ fanget havterner på reden og mærket med der, hvis fugleliv Vildtbiologisk Station Zoologisk Museums ringe. også følger, blev invaderet af sølvmåger i Tabel 4 angiver antallet af genmeldin­ begyndelsen af 1960'erne (Fog 1973), og ger. Det fremgår, at ingen af de havterner,

57 ;._��"...";.5,0 km.

Fig. 4. De 23 genmeldinger af Sølvmåge i første leveår. The 23 recaveries af Herring Gull during the first year af life.

Stationen har ringmærket, er genmeldt. år faldt majtællingen ca . B dage tidligere Genmeldingsprocenten for Sølvmåge (12) end de øvrige år. er væsentlig højere end for Stormmåge Det er imidlertid ikke de samme arter, (3,9) . Dette til trods for, at antal mærkede der har været dominerende gennem hele sølvmåger er noget lavere end for storm­ perioden. Den mest markante ændring er mågernes vedkommende, nemlig hen­ havternens og stormmågens tilbagegang holdsvis 343 og 438, og at stormmågerne og sølvmågens og ederfuglens fremgang tidsmæssigt er mærket før sølvmågerne. (Fig 2). Tabel 5 angiver, at ca. 60% af sølvmå­ Denne udvikling i artssammensætnin­ gerne og 53 o/o af stormmågerne blev gen­ gen kan formentlig sættes i relation til de meldt i l. leveår. forandringer, øerne hele tiden undergår: Nye banker dukker op af havet, vegetatio­ ÆNDRINGER I YNGLEBESTANDEN nen breder sig, og dele af øerne eroderes. I løbet af de ca . 15 år, Vildtbiologisk Stati­ Dertil kommer andre faktorer, der i høj on har fulgt fuglelivet på Mågeøerne, har grad har betydning for fuglenes velbefin­ antallet af ynglepar i maj af alle arter til­ dende og dermed for de arter, der på et sammen været ret konstant, ca. 500-600 givet tidspunkt kan trives netop her. Det (Fig. 3). Kun to år, nemlig 1971 og 1974, gælder f.eks. menneskelig forstyrrelse, var der færre (hhv. 361 og 374). men begge ekstraordinære højvande forårsaget af

58 Tabel 4. Antal fugle mærket på Mågeøerne og genmeldt i 1968-1982. Number of birds ri nged 011 the �>Mågeøerne« , and recovered inlhe years1968-1982.

Sølvmåge Stormmåge Havterne Strandskade total L. argeniatus L. canus S. paradisaea H. ostrategus

1968 100 57 157 1969 10 97 3 3 113 1970 29 166 o 6 201 1971 58 66 o o 124 1972 50 g o 4 63 1973 94 o o 6 100 1975 85 o o 1 86 1979 17 o 1 1 19

total 343 438 61 21 863 genmeldt 40 (12%) 17 (4%) o 4(19%) recovered storm, som kan skylle en havternekoloni ne og Strandskade synes upåvirket. På bort og måske betyde et dårligt yngleår for den anden side vides det ikke, om sølvmå­ arten, og endelig fuglenes indbyrdes kon­ gens tilstedeværelse i så store tal simpelt kurrenceforhold. Ønsker man på en given hen skyldes, at øerne i dag naturmæssigt lokalitet at fastholde et bestemt stadium i er til gunst for arten og til ugunst for en fuglefaunas udvikling, kræves et indgå­ Stormmåge og Havterne, hvilket meget ende kendskab til de forskellige arters unægteligt tyder på. krav til tilværelsen, stedets naturforhold Man kunne givetvis ved en kolossal ind­ m.v., og dertil kommer så en plejeindsats. sats fjerne sølvmågerne (og dermed sand­ For Mågeøernes vedkommende kunne synligvis også ederfuglene?), men spørgs­ man tænke sig fastholdt et stadium fra før målet vil være, om de tidligere arter igen sølvmågernes tid, idet sølvmågen som den ville bruge øerne som yngleområde, med­ ufredelige fugl, den er, nok har trængt mindre naturforholdene (vegetationsdæk­ stormmågen og formentlig også havternen ket f.eks.) genskabes. Som et eksperiment væk. Erfaringsmæssigt følger dog ederfug­ kunne det være interessant. len i sølvmågens kølvand, mens Knopsva- Mågeøernes beliggenhed i det flade vand med en meget rig invertebratfauna, med ålegræs og mange andre planter, de­ Tabel S. res nære beliggenhed til Fyn og alligevel i Antal genmeldinger opstillet efter det leveår, i hvilket tilpas afstand fra land gør øerne særdeles genmelding fandt sted. velegnede til at rumme en rig bestand af Number of recoveries arranged according lo the year ynglefugle, og også til i træksæsonerne og of life when recovery look place. ved vintertid at skabe ly for trækkende og

Leveår Sølvmåge Stormmåge overvintrende havfugle, der i farvandet year ol file L. argeniatus L. canus deromkring har masser af fødemuligheder og i dårligt vejr kan søge ly bag de mange 1. 23 (59%) g (53%) 2. 1 o øer og banker. 3. 3 2 Det må derfor synes rimeligt, at øerne 4. 2 2 nu har fået status som vildtreservatområ­ 5. 3 1 6. 4 1 de med dertil hørende færdselsbegræns­ 7. 1 2 ninger. Noget, der næppe umiddelbart vil 8. o o få indflydelse på fuglefaunaen, men som 9. 1 o på længere sigt vil kunne sikre dette for 10. 1 o fuglene så værdifulde område.

59 SUMMARY were 3 nests in 1967, 6 in 1968 and 245 in 1976. The same has happened to Eider Duck (Somateria mollis­ The bird life on the is/ands of Mågeøerne sima). The first nest was found in 1969, in 1980 there The islands of Mågeøerne were entered in the land were 193. The number of Common Gull (Larus ca­ register in 1965 (20,590 m'). When they were nus) is decreasing now after having been a rather measured again in 1979, the area was about 33,000 constant breeder on the islands for many years. m'. Since 1968 admittance during the breeding The breeding conditions in the islands have been season has been prohibited. The area became a State favouring Herring Gull and Eider Duck during the Reserve in 1981. vegetation development, the opposite probably ap­ Since 1967 and until1981 the number of nests have plies to the Aretic Tern and Common Gull. The pre­ been registered twice a year in late April and about dation from the Herring Gull might also be a reason May 20th. for those two species to decrease. There is vegetation in 3 of the !argest islands, and the vegetation is increasing. New islands are still being formed. LITTERATUR Fig. 2 shows that during the first counting years Clausager, I. 1979: Olien strømmer fortsat. - Dansk Vildt­ Aretic Tern (S tema paradisaea) w as very numerous - forskning, pp. 17-20. 345 nests in 1967 and one of the !argest colonies in Fog, M. 1966: Hov Røn - dens plante- og fugleliv. - Flora og Denmark. The number decreased heavily in the Fauna 72: 1-10. 1973: beginning of the 1970'ies. In 1980 33 nests were Fog, M. Om Hov Røn og dens ynglefugle. - Flora og Fauna 79: 25-31. counted. The Herring Gull (Larus argentatus) has Thiele, J. M. 1968: Danmarks Folkesagn I. - Rosenkilde og been increasing during the counting period, there Bagger.

Boganmeldelse

Evald Larsen (red.): Falsters Flora 4. Leif Døssing: Der er fuldstændigt latinsk indeks samt dansk in­ Hatsvampe i Horreb y Lyng 1980. Illustreret af Hanne deks i mulig udstrækning - langt fra alle svampe har Døssing med 19 stregtegninger og to akvareltavler. jo danske navne. Desuden l kort. 63 sider. Udg. af Naturhistorisk Tegningerne fortjener megen ros, man kan blot be­ Forening for Lolland-Falster. Medlemspris 85 kr. på klage, at der ikke har været råd til flere. giro 3 35 09 24 til Falsters Flora, Sundtoften 230, 4800 Døssing er i bogens indledning sin egen kritiker. Nykøbing F. Han mener, at der skal meget mere end et år til at På grundlag af et stort antal ekskursioner i somme­ frembringe en fyldestgørende svampeflora. Jeg er ren 1980 har Leif Døssing udarbejdet en omfattende imidlertid sikker på, at floraen vil hjælpe dem, der vil beskrivelse over floraen af hatsvampe og enkelte an­ søge hatsvampe i Lyngen. Og det forhold, at man dre svampe i den stærkt kulturpåvirkede højmose ved, at listerne er ufuldkomne, vil netop inspirere an­ Horreby Lyng. Der er samlede artslis ter, dels for bir­ dre til at tage fat. keområderne, dels for granplantagerne. Hertil fin­ Med 4. bind af Falsters Flora begynder der at tegne des knyttet en nærmere omtale af særlige forhold ved sig et billede af værkets hensigt. Falsters Flora er ikke disse to hovedsamfund i mosen og deres indbyrdes og bliver ikke nogen almindelig lokalflora efter forskelligheder. Dernæst skildres hatsvampefloraen i gængs skabelon. Den fremtræder som en række Lyngens nordlige udkant, hvor der er Eg og Bøg, som skildringer af øens højere og lavere planteliv anskuet det er typisk i de fleste falsterske skove. Endvidere fra forskellige synsvinkler. Der er ikke sat en bestemt beskrives hatsvampefloraen fra vejkanterne langs grænse for, hvor langt man vil eller kan gå. Forenin­ mosens hovedveje. Omtalen af ellemosens hatsvam­ gens formand vil gerne have både ideer og praktisk pe kunne på grund af oversvømmelser den pågælden­ hjælp til studier over flere felter. de sommer ikke blive ret udførlig. For at vise forskel­ Evald Larsen og hans botaniske hjælpere samler len i hatsvampefloraen på mosens sure tørv og den fortsat materiale til at kunne udgive det for en lokal­ mere neutralt reagerende bund i en nærliggende flora væsentlige bind med beskrivelsen af Falsters nu­ granplantage er hatsvampene herfra medtaget. Særli­ værende flora af højere planter. Dette stadigt løben­ ge afsnit er viet sammenligninger mellem hatsvam­ de, meget store arbejde er forklaringen på, at de før­ pefloraen i Horreby Lyng og i en birkemase på Sam­ ste bind af Falsters Flora omhandlede de specielle em­ sø, samt med hatsvampefloraen i Maglemose i Grib ner, som var færdigbehandlede. Skov, sammenligninger der viser overraskende for­ Eiler Worsøe skelligheder. Bogen afsluttes med en nærmere omtale af sjældne og interessante arter.

60 Danske træksommerfugle fra 1981 Fund af migrerende og fluktuerende pyralider og storsommerfugle

Af Svend Kaaber (Digtervænget 2, Århus C)

With an English summary

Den følgende liste er den enogtyvende sommeren lå umiddelbart øst for Dan­ storsommerfugleliste og den ottende mark, hvorved lavtrykkene fra nord og egentlige træksommerfugleliste, som brin­ vest blev dirigeret ind over landet. Kun i ges i Flora og Fauna . Den er udarbejdet på ugen mellem den 4. og 10. juli formåede grundlag af mere eller mindre systemati­ varm og tør luft at brede sig op over landet ske indberetninger fra 40 medarbejdere og fra sydøst. Først i begyndelsen af august suppleret med yderligere oplysninger om forstærkedes et højtryk over Nordsøen, mere sporadisk optrædende arter fra disse som derefter vandrede østover, og som de og omkring SS andre samlere. Antallet af følgende to uger bevirkede, at varm og tør faste rapportører har således i de sidste luft fra sydøst trængte ind over landet. Ef­ fem år ligget nogenlunde stabilt, hvorved ter en ustadig periode stabiliseredes vejret det er muligt at sammenligne fluktuatio­ på ny omkring den 22. august ved, at tør nerne inden for de mere almindelige arter i og relativt kølig luft strømmede ind over det samme tidsrum. Interesserede læsere, landet fra nord. Det tørre og efterhånden som ønsker at deltage i rapporteringsar­ relativt varme vejr fortsatte gennem det bejdet, kan stadig rekvirere indberetnings­ meste af september, og først efter den 10. lister og vejledning hos forfatteren af den­ oktober blev vejret ustadigt og præget af ne liste og vil til gengæld modtage særtryk vandrende lavtryk fra vest og sydvest. Det af den. ustadige vejr fortsatte igennem november, Vejrmæssigt blev vinteren 1981 meget men var især i dagene omkring den 20. omskiftelig med hyppig vekslen mellem meget mildt. 23. november udviklede der frost- og tøperioder, hvor den længste sig et usædvanligt kraftigt lavtryksområ­ sammenhængende frostperiode lå mellem de vest for Norge, som i de følgende to 10. februar og 8. marts. Marts var meget dage under fortsat uddybning bevægede nedbørsrig og havde kun få soltimer. sig mod sydøst over Danmark med en April var i første halvdel af måneden over­ kraftig efterårsstorm i sit følge, sine steder vejende tør og relativt mild, men meget med vindstød af orkanstyrke, som afsted­ kølig med udbredt nattefrost i sidste halv­ kom et katastrofalt træfald i de nordjyske del. Kulden varede ved til ind i maj, og skove og plantager. Derefter blev vejret først i den anden uge af maj begyndte en hurtigt koldere med haglbyger og efter­ gradvis opvarmning ved tilførsel af varme hånden sne. Kulden fortsatte gennem hele luftmasser fra sydøst, som omkring den december, som med en middeltemperatur 10. og igen den 21.-22. maj gav en række på under -4°C blev den hidtil koldeste sommervarme dage med temperaturer på julemåned, som er blevet registreret her­ indtil 2S0C. Slutningen af maj var præget hjemme. af store nedbørsmængder og køligere vejr. Sommeren 1981 blev således igen kølig, Varmen vendte tilbage i begyndelsen af ju­ præget af det kolde forår i april og maj, ni, men ellers var juni og store dele af juli den kølige højsommer i juni og juli, som præget af køligt, byget og solfattigt vejr, dog var noget varmere end i de foregående som følge af at grænsen mellem den som­ tre år. Derimod havde landet ligesom i mervarme luft i Østeuropa gennem høj- 1979 og 1980, på ny en smuk og relativt

Flora og Fauna 88: 61-67. Ari1Us 1982. 61 N: 1·2 l i j .. N:J-9 IBI N: 10·50 .. N:•50

Fig. l. Den relative hyppighed af nogle migrerende sommerfuglearter gennem sommerhalvåret 1981 i Dan­ mark. Signaturen angiver det største antal observerede eller indsamlede eksemplarer i døgnet på et eller flere danske findesteder. The relative frequency of same migrating species o flepidoptera du ring the summer of1981 in Den mark. Tlw signature indicates the greatest m11nber o fspecimens o bserved o rcollected in 24 how·s i11 ane o r more Danish localities.

varm eftersommer i august og september, måleren Rhodametra sacraria (L.) og py­ ligesom også oktober var præget af mildt raliden Palpita unionalis (Hb.). og fugtigt vejr uden frost. Blandt de østlige tilflyvere prægedes bil­ For de sydlige tilflyvere var året præget ledet af Kålmøllet (Plutella xylostella L.), af en svag indflyvning i forsommeren ved som omkring Sankt Hans havde en massiv de fleste regelmæssigt optrædende arter, invasion i de østlige dele af landet. Senere og de indfødte danske kuld i eftersomme­ optrådte flere nåletræsarter i massevis, ren blev derfor som helhed små og indi­ især Nonnen (Lymantria monacha L.) og vidfat tige. Kun Gammauglen (Autogra­ til dels også Fyrre-processionsspinderen pha gamma L.) optrådte nogenlunde tal­ (Thaumetopoea pinivora Tr.) . Måleren rigt i de sydøstlige dele af landet, sandsyn­ ltame brunneata (Thbg.) optrådte for tre­ ligvis forstærket af tilflyvende eksempla­ die år i træk som træksommerfugl, og og­ rer fra Østeuropa, hvor sommeren i 1981 så andre arter som Macdunnoughia confu­ var usædvanlig varm og tør. Efterårsmå­ sa Stph. og Autographa bractea F. var på­ nederne var derimod præget at adskillige ny talstærkt til stede i det sydlige og østlige invasioner af sydlige arter, hvor især py­ Danmark. I indflyvningsperioderne blev raliden Nornaphi/a noctuella Den. & der også registreret flere sjældne eller Schiff. dominerede, og hvor der blev regi­ usædvanlige strejfere, således Heteropte­ streret en række meget sjældne tilflyvere, rus morpheus Pall., Xestia ashworthii således uglerne Mythimna vitellina (Hb.), Dbld., Protoschinia scutosa Den. & unipuncta (Hw.) og loreyi (Dup.), samt Schiff. og Autographa mandarina (Frr.) .

62 Blandt de boreale tilflyvere havde Syngra­ Margaritia turbidalis (Tr.) (D) pha interrogationis L. og Lithamaia soli­ Et enkelt fund af denne meget sjældne tilflyver. Sjæl­ daginis Hb. talstærke udbrud, hvorunder land: Skibinge l stk. 17-30.6. (O. Karsholt) . der også registreredes fund af sjældne arter Margaritia sticticalis (L.) (D) Arten var på ny sjælden i 1981, hvor der kun meldtes som Xestia speciosa Hb. og Lithophane et enkelt fund, Sj: Skibinge l stk. 1.-5.8. (0. Kars­ consocia Bkh. halt). De fluktuerende arter, som har været Udea ferrugalis (Hb.) (D) fulgt i denne liste gennem en årrække, ud­ Kun to fund i 1981. Møn: Busene Mose l stk. byggede som helhed deres danske positio­ 27.9-9.10 (J. F. Rasmussen), F: Mellemskoven l stk. ner i 1981. Dette gjaldt især måleren Chlo­ uden dato (P. Falck). roclystis vauata Haw., som nu forekom­ Nornaphi/a noctuella (D. & S.) (D) mer ynglende i hele det ødanske område, Arten var godt repræsenteret i 1981, hvor der blev meldt omkring 50 danske fund, de fleste gennem ef­ samt Opigena polygona Den. & Schiff., terårsmånederne, jævnfør Fig. l. som påny udvidede sit danske fundom­ Palpita unionalis (Hb.) (D) råde. Denne meget sjældne tilflyver blev i efteråret regi­ Den fortsat høje indsamlingsaktivitet streret flere steder i det sydlige Danmark. F: Mellem­ gav sig i 1981 udtryk i en yderligere ud­ skoven 2 stk. 13.9-3 .10. og B: Poulsker l stk. 26.9- bygning af giftfældesamleriet på Born­ 18.10 (J. P. Baungaard m. fl .). holm, Falster og Langeland. Dette rummer Homeosama nebulella (D. & S.) (D) i hovedsagen forklaringen på de mange Også denne meget sjældne tilflyver blev registreret i fund af strejfende arter i den følgende liste, 1981. Bornholm: Svaneke l stk. 27.9-17.10., se J. P. Baungaard et al. i Lepidoptera N. S. IV, 1982: 88-90. herunder fire nye danske storsommerfug­ le, nemlig uglerne Xestia ashworthii Hesperidae Noctua interposita My­ (Dbld.), (Hb.), Heteropterus morpheus (Pall.) (D) thimna loreyi (Dup.) og Autographa man­ Et enkelt fund af denne meget sjældne bredpande, det darina (Frr.) . første siden 1977. Sjælland: Gunderup Kohave ved Anvendte forkortelser: (C) Art med Køge l stk. 13.7. (J. Hansen), se Lepidoptera N. S. fluktuerende optræden, (D) migrerende IV, 1982: 77-79. art. Pieridae Plutellidae Colias hyale (L.) (D) P/ute/la xylostella (L.) (D) Kun en enkelt oplysning fra 1981. Jnø: Grønning Od­ Arten havde et massivt sværmeår i 1981, det kraftig­ de flere stk. set, l stk. fanget ultimo juli (J. Møller Hansen). ste siden 1968. En sværm, som omfattede millionvis af eksemplarer, invaderede mellem 22.-25.6 Born­ Nymphalis antiopa (L.) (C, D) holm (K. Jensen, L. T rolle), og blev i de følgende da­ Sørgekåben var også i 1981 hyppig på Bornholm og ge også registreret på de andre danske øer, hvor arten Læsø . I april og maj blev der meldt en række enkelt­ indtil midten af juli dominerede kvantitativt i lysfæl­ fund flere steder på Sjælland (Københavnsområdet, der på Sydsjælland og på Læsø. Senere på sommeren Denderup Vænge), samt et fra Nordjylland (Skagen), aftog hyppigheden, men gennem hele efteråret op­ men ingen fra de øvrige dele af landet. trådte arten talrigt over hele landet. Vanessa atalanta (L.) (D) Admiralen var relativt fåtallig i 1981. Forårsindflyv­ Pyralidae ningen blev kun meldt fra Sydvestjylland: Brammin­ Crambus heringie/lus (HS) (D) ge l stk. 7.6. (A. Bel toft). I juli blev arten også set fle­ Strejfende eksemplarer meldtes i 1981 kun fra Sjæl­ re steder. I eftersommeren blev arten meldt fra alie land, Magleby Skov 2 stk. 11.7. (M. Andersen) og landsdele, med flest fund fra Midt- og Sydvestjyl­ Tåstrup 1 stk. 12.7. (J. P. Baungaard). land. Se fig. l.

Evergestis aenealis (L.) (C) Cynthia cardui (L.) (D) Tidselfuglen optrådte sparsomt i 1981. Det tidligste Arten meldtes kun fra Sjælland, Ledøje l stk. 23.8. (G. Jeppesen). fund meldtes fra Østjylland: Horsens l stk. 4.6. (0. Høegh-Guldberg). I juli blev arten registreret enkelt­ Evergestis extimalis (Sc.) (D) vis nogle gange. Nyklækkede eksemplarer begyndte Udover Bornholm blev arten kun meldt fra Falster, at vise sig i begyndelsen af august, og gennem efter­ Bøtø l stk. 1.8. (P. Svendsen). sommeren optrådte arten over hele landet, hyppigst i

63 landets sydøstlige dele (Bornholm, Sydøstsjælland). Chloroclystis vauala (Haw.) (C) Se fig. l. Arten synes nu at være udbredt over hele det ødanske Polygonia c-album (L.) (C) område, og i 1981 blev der på Fyn gjort talrige larve­ Det hvide c optrådte i 1981 lidt hyppigere på Born­ fund af arten, fortrinsvis i moser og skovkanter på holm, hvor den i eftersommeren blev meldt fra ad­ Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum). Fra Jylland skillige steder. Derudover meldtes arten kun fra Fal­ meldtes arten kun i et enkelt fund, Jø: Rude Strand l ster: Bøtø l stk. 6.10. (M. Fibiger & P. Svendsen). stk. 13.8. (E. Frandsen). Arasclmia Ievana (L.) (C) Carsia sororiata (Hb.) (D) Arten har i det seneste par år bredt sig kraftigt mod Strejfende eksemplarer meldtes i 1981 fra det nordli­ nordøst på Sjælland, hvor det første fund fra Køben­ ge Sjælland, Smidstrup l stk. 13.-20.7. (E. Vesterhe­ havnsområdet stammer fra 1978, Bagsværd l stk. de) og Ordrup Næs l stk. 28.7. (E. Palm). 19.8. (S. Andersen leg. ZMUC coll.). I 1980 og 1981 Ariehanna melanaria (L.) (D) blev ynglende bestande konstateret flere steder i Arten strejfede på ny i 1981, hvor der i perioden 11.- Nordsjælland, således i Nyrup Hegn (B. Sloth Lar­ 27.7. meldtes en række enkeltfund uden for habita­ sen) og Kulhuse (K. Svensson l, ligesom der blev gjort ten, fra Bornholm (Neksø og Svenskehavn}, Falster flere enkeltfund af f. prorsa L. i Ganløse Ore (R. An­ (Bøtø}, Anholt, og langs østkysten af Himmerland og dersen) og ved Frederiksværk (P. Nielsen). Vendsyssel (Als Odde og Hulsig). ltame brunneala (Thbg.) Geometridae Også denne art strejfede i 1981. Bortset fra et tidligt Rhodametra sacraria (L.) (D) fund fra Vemmenæs på Tåsinge l stk. 8.-10.6. (P. Denne sjældne tilflyver havde et kraftigt træk over Skou) blev strejfende eksemplarer i tidsrummet 24.6.- det sydlige Danmark i 1981, hvor der i perioden 5.9.- 28.7. meldt fra mange steder i det ødanske område, 2.10. blev fundet 8 stk., de fire i det østlige Jylland særlig på Sjælland og Fyn, alle steder som enkelt­ (Assendrup ved Vejle, Odder, Fløjstrup og Rude fund. Strand), 2 på Fyn (Nebbeskov, Tved}, l stk. i det nordvestlige Sjælland: Hønsinge Huse, og l stk. på Sphingidae Bornholm: Boderne. Acherontia atropos L. (D) Ortlwnama obstipala (F.) Et enkelt dansk fund i 1981. J ø: Odder l stk. 15.9. (S. To fund i efteråret 1981. Fyn: Valdemars Slet på Tå­ B. Christensen). singe l stk. 4.-10.10. (P. Skou) og B: Balka Strand l Agrius convolvuli (L.) (D) stk. 26.9.-18.10. (J. P. Baungaard m.fl.). En række fund gennem eftersommeren og efteråret. Chloroclysta silerata (Hfn.) (C) De første fund blev gjort i slutningen af juli og begyn­ Arten meldtes kun enkeltvis fra sit stationære fund­ delsen af august på Sydsjælland (Fakse) og Falster område i Nordjylland (Skagen, Tversted, Hulsig, (Gedesby), og 2 larver herfra blev i slutningen af au­ Mulbjergene, Østerby på Læsø) og fra det nordøstli­ gust fundet ved Lolland: Fuglsang (J. lngwersen, G. ge Sjælland (Smidstrup, Gilbjerg). Jørgensen) . De klækkede i oktober. Fra slutningen af august til midt i oktober blev der meldt om fund af 7 Chloroclysla miala (L.) stk., de 6 i det ødanske område, det sidste i Nordjyl­ Arten meldtes kun i enkeltfund fra sit stationære land: Hulsig l stk. 5.-17.9. (H. E. Møller). forekomstområde i Nordjylland (Hulsig, Skagen, Østerby på Læsø), samt fra Bornholm (Poulsker). Hyles gallii (Rott.) (D) Arten blev i 1981 meldt i en lang række imagafund Rheumaplera cervinalis (Sc.) (C) gennem højsommeren (10.7.-7.8.) både fra det ødan­ Arten synes nu at være udbredt over hele det danske ske, det nordjyske og østjyske område. Larvefund område sammen med Berberisbeplantninger om­ meldtes kun fra Læsø i juli (L. Hove). kring byerne. I 1981 meldtes den således fra J v: Gam­ mel Sogn v. Ringkøbing flere stk. i maj (P. Sejr Jen­ Thaumetopoeidae sen). Thaumetopoea pinivora (Tr.) Euphyia unangulata (Hw.) (C) Et kraftigt træk af denne art, som kun yngler på det Arten synes for tiden at være i spredning i de nordlige sydlige Bornholm, blev i 1981 registreret på Falster, dele af sit danske udbredelsesområde, således i Nord­ Møn og det sydlige Sjælland, hvor der i perioden sjælland. I 1981 blev den også fundet i det vestlige 25 .7.-9.8. blev fundet ca. 50 hanner, de fleste i F: Jylland, Grærup Strand v. Oksbøl 2 stk. 7.-8.8. (S. Mellemskoven og på Møn: Busemarke. Nordligst Kaaber). Første fund fra dette område. blev arten meldt fra Præstø og Fakse Ladeplads. Eupithecia sinuosaria (Ev.) Lymantriidae Arten blev i 1981 fortrinsvis meldt fra sine stationære Lymantria monacha (L.) (D) fundområder på Bornholm, det nordvestlige Sjæl­ Også i 1981 blev der registreret store sværme af Non­ land, og de nordøstlige dele af Jylland, incl. Anholt. nen i det sydøstlige Danmark. I perioden 8.-12.7. Uden for disse områder blev den meldt fra Fyn: Sten­ blev store sværme, omfattende både hanner og hun­ strup l stk. 11 .7. (P. Fugl). ner meldt fra Bornholm, Lolland og Falster, og i sam-

64 me tidsrum optrådte arten også i mængde i giftfælder Eurois occulta L. (D) opstillet i disse områder. Sværmene blev også meldt Arten optrådte på ny hyppigt i det nordlige Jylland, fra det fynske område, men nåede tilsyneladende ik­ og blev gennem august og indtil begyndelsen af sep­ ke op i Østjylland. I det midtjyske område optrådte tember registreret som strejfer i hele det øvrige dan­ arten derimod kun enkeltvis efter bekæmpelsen af ske område, mest i enkeltfund, sml. fig. l. dens angreb i Gludsted og Nørlund Plantage de fore­ Mythimna turca (L.) (D) gående to år. Arten blev også i 1981 fundet enkeltvis i kystområder i det sydlige Danmark. F: Mellemskoven 2 stk. 11.7.- Arctiidae 1.8. (P. Falck). og Bornholm: Svenskehavn l stk. 9.- Lithasia quadra (L.) (C D) 21 .6., Østersømarken 2 stk. 4.7. (G. Jeppesen, J. P. Arten optrådte på ny ret hyppigt på det sydlige Born­ Baungaard). holm og blev samtidig med indflyvningen af Th. pi­ Mythimna albipuncta (D. & S.) nivora også registreret flere steder på Lolland og Fal­ Arten blev fundet ganske enkeltvis langs Bornholms ster, i Mellemskoven således i antal (P. Falck). Der­ sydkyst i sit sommerkuld (Bølshavn og Slusegård). udover blev den kun meldt fra Jø: Katholm Skov 2 stk. primo august (F. Hartz). Mythimna vitellina (Hb.) (D) Et enkelt fund af denne meget sjældne tilflyver. Fyn: Kelds Nor l stk. 26.9.-3.10. (P. Skou). Andet danske Noctuidae fund. Agrotis ipsilon (Rott.) (D) Arten var på ny meget fåtallig. Forsommerindflyv­ Mythimna unipuncta (Haw.) (D) ningen blev kun meldt fra J ø: Rude Strand l stk. 12.6 Et træk af denne meget sjældne tilflyver blev i okto­ (F. H. Nielsen). Derefter blev arten først registreret i ber 1981 registreret over det sydlige Danmark, hvor spredte fund gennem august, og gennem efterårsmå­ der den 9.-10. oktober blev fundet 4 stk., dels på Fyn: nederne var den også ganske fåtallig. I alt blev der Tryggelev Nor, L: Ydø og dels på Bornholm: Sven­ meldt om ca. 25 danske fund fra 1981, sml. fig. l. skehavn og Balka Strand. Noctua interjecta (Hb.) (C) Mythimna loreyi (Dup.) (D) Arten blev genfundet i 1981 både på Lolland og Fal­ Denne middelhavsart blev i 1981 for første gang fun­ ster, hvorfra der blev meldt om fund af S stk. i perio­ det i Danmark, på Sjælland: Lyngby v. København l den 5.8.-16.9. fra Kramnitse, Gedesby, Gedser og stk. 15.10. (C. Hviid). Se Lepidoptera NS, IV: 55-57. Mellemskoven. Cucullia fra udatrix (Ev.) (C) Noctua interposita (Hb.) (C?) Arten blev kun meldt fra sit stationære syddanske Denne art blev i 1980 for første gang fundet i Dan­ forekomstområde på Langeland samt øst for Store­ mark, på Møn: Ulvshale l stk. 30.8. (0. Karsholt). I bælt, nordligst i Sydsjælland (Skibinge ved Præstø). 1981 blev den genfundet på Falster: Mellemskoven l Cucullia artemisiae (Hfn.) (C) stk. 31.8.-12.9. (J. P. Baungaard m.fl.). se J. P. Baun­ Arten blev kun meldt fra sit stationære syddanske gaard et al. i Lepidoptera NS 1982: 94-100. fundområde øst for Storebælt, men optrådte flere Opigena polygona (D. & S.) (C) steder på Lolland i stort antal som larve. Arten fortsatte sin spredning i det ødanske område i Cucullia lychnitis (Rbr.) (D) 1981. Den blev således genfundet flere steder på den Strejfende eksemplarer blev i 1981 meldt fra flere ste­ fynske øgruppe, nordligst ved Espe 2 stk. 9.-11.9. (P. der på øerne, således Falster: Elkenør l stk. 11.-20.7. Abild), og dukkede også op flere steder i det nordlige (P. Falck), Bøtø l stk. 24.7. (Å. Langeland Knudsen). Sjælland, Niverød l stk. 6.-10.9. (F. J. Nielsen) og samt Fyn: Bjørnemose l stk. 7.8. (P. Fugl), det første Smidstrup l stk. 5.-13.9. (E. Vesterhede). fynske fund siden 1942. Peridroma saucia (Hb.) (D) Lithamaia solidaginis (Db.) (C D) Arten optrådte ganske enkeltvis gennem efterårsmå­ Også i 1981 havde arten et udpræget flyveår. Et over­ nederne, hvor der blev meldt om 9 fund fra øerne i vintret stykke, det første af sin art her fra landet, blev perioden 9.9.-21.10. Jævnfør fig. l. meldt fra Jnø: Saltum 4.5. (V. Bering). Larvefund Xestia speciosa (Hb.) (D) meldtes på ny fra Djursland (Løvenholm). I perioden To fund af denne sjældne boreale tilflyver, Jnø: Hulsig 16.8.-1.10. blev et kraftigt træk registreret i den l stk. 12.8. (N. U. Møller) og B: Svaneke l stk. 12.8. nordøstlige halvdel af Jylland og i hele det ødanske (E. Christensen) . område, og særlig i det nordlige Jylland (Hulsig­ Xestia ashworthii (Dbld.) (D) området) optrådte arten lokalt i massevis i giftfælder. Denne art blev i 1981 for første gang fundet i Dan­ Lithophane socia (Hfn.) (C) mark. Falster: Mellemskoven l stk. 12.-20.7. (P. Arten blev kun meldt fra Kattegatsøerne Læsø og Falck). Anholt, samt fra Bornholm og kun ganske enkeltvis. Mesogona oxalina (Hb.) (C) Lithophane ornithopus (Hfn.) (D) Arten blev i 1981 genfundet på Bornholm: Arnager Et enkelt dansk fund i 1981. L: Vindeholme Skov l og Østersømarken 2 stk. 6.9.-18.10. (P. Falck m.fl.) stk. 24 .10. (B. Skule & P. Olsen).

65 Lithophane consocia (Bkh.) (D) Nycteola asiatica (Krul.) (D) Et enkelt dansk fund i 1981. Jnø: Saltum l stk. 26.10. Efter flere års fravær blev arten på ny meldt fra det (V. Bering). syddanske område i 1981. Falster: Mellemskoven l Aeranieta euphorbiae (D. & S.) (C) stk. 13.9.-3.10., og Bornholm: Randkløve, Svaneke, Arten blev i 1981 genfundet i det nordlige Jylland, Svenskehavn og Balka Strand, i alt 6 stk. 6.9.-18.10. Skagen og Hulsig (R. Bygebjerg, O. Karsholt). (J. P. Baungaard m.fl.). Cryphia raptricu/a (D. & S.) (D) Macdunnougl1ia confusa (Stph.) (D) S j: Gilbjerg l stk. i.-8.8. (F. Vilhelmsen). Første sjæl­ I 1981 blev der gjort flere tidlige fund, således på landske fund. Sjælland, Lille Torøje v. Fakse l stk. 19.5. (L. Stam­ pe), Undløse Arnose l stk. 22.5. (E. Palm), og i Øst­ Amphipyra pyramidea (L.) (C) jylland: Odder l stk. 2.6. (J. Møller). Sommerkuldet Arten optrådte i 1981 hyppigt i hele det østjyske om­ optrådte hyppigt på Bornholm og blev også meldt fra råde, mod nord helt til Skagen. Den blev desuden talrige steder i det ø danske område, men kun i et en­ meldt fra det vestlige Jylland, Nørholm Skov (H. Nis­ kelt jysk fund, Jnø: Bælum l stk. 7.8. (K. Knudsen). sen). Efterårskuldet var usædvanligt talstærkt repræsente­ Cosmia pyralina (D. & S.) (C) ret, idet der meldtes om ca. 40 eksemplarer fra det Nye fund langs artens jyske nordgrænse, Jv.: Gl. ødanske område, de fleste på Bornholm. Jævnfør og­ Sogn v. Ringkøbing, hyppig (P. Sejr Jensen), Jø: så fig. l. I alt meldtes der om ca. 150 danske fund i S vejbæk l stk. 8.7. (M. Kavin), og Jnø: Ll. Vildmose 1981. l stk. 5.8. (K. Nielsen). Autographa gamma (L.) (D) Hyppa rectilinea (Esp.) (D) Gammauglen havde et relativt godt forekomstår i Kun et enkelt dansk fund af strejferpræg fra 1981 . 1981, hvor den især optrådte hyppigt i de sydøstlige Jnø: Hulsig l stk. 24.-30.7. (0. Karsholt). dele af landet. Indflyvningen foregik spredt gennem Photedes brevilinea (Fenn) (C) hele forsommeren, og forstærkedes i august med Denne art, som hidtil kun er blevet fundet ganske en­ klækningen af de danske eksemplarer. I efteråret op­ keltvis i Danmark siden 1968, optrådte i 1981 i bety­ trådte arten hyppigt på Lolland og Falster, men var deligt antal flere steder inden for sit danske fundom­ sparsom i det jyske område. råde på Lolland-Falster-Møn, hvor der blev fundet 24 Autographa mandarina (Frr.) (D) stk. mellem 21 .7.-16.8. Desuden blev arten meldt fra Denne guldugle er i de senere år dukket op i vore øst­ Bornholm, Snogebæk l stk. 28.-29.7. (P. Skou). lige nabofaunaer, og blev i 1981 fundet på det østlige Phlogoplwra meticulosa (L.) (D) Bornholm, Randkleve l stk. 3.8. (K Larsen) . Første Agatuglen optrådte noget hyppigere i 1981, men blev danske fund, se Lepidoptera NS, IV: 104-111. kun fundet i efterårsmånederne, se fig. l. l alt meldtes Autographa bractea (D. & S.) (C, D) der om fund af ca. 50 eksemplarer, imod ca. 20 stk. i Arten optrådte i 1981 på ny talrigt på Bornholm, og 1980. blev også fundet mange steder i det nordøstlige Jyl­ Stauroplwra celsia (L.) (D) land, ind. Kattegatsøerne Anholt og Læsø. I de øvri­ Strejfende eksemplarer uden for artens stationære ge dele af landet blev der meldt en række enkeltfund forekomstområder meldtes i 1981 fra flere steder på rundt om på Sjælland, Lolland og Falster, på Fyn: øerne, Nebbeskov på Langeland l stk. 19.-25.9. (P. U rup Mose l stk. 11.7. (l. Høj) samt en række steder i Skou), Bornholm: Balka l stk. 6.-25.9. (J. P. Baun­ det østlige Jylland, vestligst ved Gl. Rye. gaard m.fl.), og fra Nordsjælland: Hønsinge Huse l Syngrapha interrogationis (L.) (D) stk. 4.-8.9. (S. Birkholm). Arten havde også i 1981 et udpræget flyveår i Nord­ Arehanara neurica (Hb.) (D) jylland, særlig ved Hulsig og på Læsø . I de øvrige Strejfende eksemplarer af denne tagrørugle meldtes i landsdele blev der gjort en lang række enkeltfund, i 1981 fra Bornholm: Østersømarken l stk. 10.-23.8. Jylland sydligst i J v: Ho klitplantage l stk. 14.8. (J. F. (J. P. Baungaard m.fl.) og fra Sjælland: Magleby Rasmussen). I alt meldtes der om fund af ca. 120 stk. i Skov l stk. 12.8. (P. Svendsen), første sjællandske 1981, sml. også fig. l. fund. Catocaia fraxini (L.) (C) Protoschinia scutosa (D. & S.) (D) Det blå ordensbånd blev kun meldt fra de nordøstlige Et enkelt dansk fund fra 1981. Bornholm: Svaneke l dele af Jylland, Als Odde og Læsø, samt i et enkelt stk. 2.8. (J. P. Baungaard & K. Larsen). fund af strejferkarakter fra Sj: Skibinge 5.-16.9. (0. Eustrotia bankiana (F.) (D) Karsholt). Strejfende eksemplarer blev i 1981 meldt fra en række Catocaia sponsa (L.) (C) steder på øerne mellem 10.-13.7. Fra den fynske Arten var fåtallig på Læsø og Anholt i 1981, og blev øgruppe således Stengade Skov, Thurø og Mesinge derudover kun meldt enkeltvis fra Bornholm (Øster­ på Hindsholm, på Sjælland: Knudskov, og i det østli­ sømarken, Poulsker og Slusegård), samt fra Jnø: Sal­ ge Jylland ved Femmøller l stk. 10.7. (L. Hove) tum l stk. 10.8. (V. Bering).

66 SUMMARY numbers of migrating Lymantria monacha L. and of about SO Thaumetopoea pinivora Tr. were also regi­ The leptidoptera migrations and fluctuations in the stered. Among the rarities l Xestia ashworthii Dbld., Danish area during 1981 have been summarized. The l Autographa mandarina Frr., and l Protoschinia year w as characterized by the occurrence of man y ra­ scutosa. Den. & Schiff. were noted. Among the Bore­ rities among the Southern European migrants, but al species notable outbreaks were registered in Litha­ scarce representation of the more regular migrant maia solidagin is Hb. and Syngrapha interrogation is species. Among the rarities 8 Rlwdometra sacraria L., together with rarities as 2 Xestia speciosa Hb. L., 2 Orthonama obstipata F., 3 Palpiia unionalis Among the temporary residents and fluetuating spe­ Hb., l Mythimna vitel/ina Hb., 4 M. unipuncta cies Arachnia Ievana L., Chloroclystis vauata Haw., Haw., and l M. loreyi Dup. were noted. Among the and Opigena polygona Den. & Schiff. continued more regular migrating species only Nornaphi/a noc­ their settling and expansion in the Danish area. The tuella Den. & Schiff., Phlogophora meticulosa Hh., foliowing four noctuids a re mentianed as new to the and Autographa gamma L. were relatively frequent. Danish list: Amathes ashworthii Dbld., Noctua in­ The Eastern Eur.opeanmigrant species were domina­ terposita Hb., Mythimna loreyi Dup., and Autogra­ ted by a massive outbreak in Plutella xylostella L., pha mandarina Frr. and to a lesser degree in !tam e brunneata Thbg. Gre at

Boganmeldelser

Svend Tougaard: Vadehavets sæler. 64 sider 30 s/h for sin store begejstring for planter og dyr. Den kan og 27 farveill. Pris kr. 53,35. Kaskelot - Biologfor­ på en positiv måde være med til at præge børns og bundets Forlag. Hammel l982. ISBN 87-87855-10-0. unges holdning til naturen. E.N. Denne bog udsendes samtidig i en dansk og en hol­ landsk udgave, og den bygger på et dansk-hollandsk H. U. Riisgård: Biologiske effektstudier i havmiljøet. samarbejde om studiet af Vadehavets organismer. 32 sider. 14 illustrationer. Pris kr. 32,00. I kommissi­ Den danske version udgives af Sælfonden og Biolog­ on hos Kaskelot-Biologforbundets Forlag. Hammel forbundet i forening, og den sælges til fordel for Sæl­ 1982. ISBN 87-87855-08-9. fondens arbejde. Efter en kortfattet gennemgang af Det er prisværdigt, at H. U. Riisgård på dansk har Spættet Sæl, Gråsæl og andre sælarter beskrives et år udgivet denne sammenfatning af de 17 engelskspro­ i sælens liv med vægt lagt på forplantningsforholde­ gede afhandlinger, han erhvervede den naturviden­ ne. Derefter gennemgås sælens bygning og dens plads skabelige doktorgrad på i foråret 1982. Kort fortalt i økosystemet. Bogens sidste del handler om, hvad beskæftiger forfatteren sig med grundvidenskabelige der truer sælerne i form af jagt, forstyrrelser og mil­ undersøgelser af blåmuslingens fysiologi og økologi jøgifte, og hvad man kan gøre for at værne sælernes med henblik på at anvende dette dyr ved påvisning af levesteder i Vadehavet. Til slut omtales institutioner visse giftstoffers indvirkning på havets dyreliv. og udstillinger vedrørende sæler, og Sælfonden, der Teksten giver et bredt udsnit af økologiske og ma­ blev oprettet i 1981, præsenteres. Bogen er et velfor­ rinbiologiske emner, præcist, men kortfattet og der­ met og smukt illustreret forsvarsskrift for sælerne i for ret vanskelig læsning. Lægger man imidlertid til­ Vadehavet. Må anm. hertil føje, at det ikke må glem­ strækkelig energi i studiet af det lille hæfte, er der sto­ mes, at der også andre steder i Danmark findes sæler, re gevinster at hente med henblik på at få større for­ der trænger til beskyttelse. ståelse af miljøgiftes indvirkning på marine organis­ E. N. mer. Gode illustrationer medvirker til at belyse de behandlede problemer. Bjarne Jensen: Skovsøen. 64 sider. Ca. 100 farveill. Den korte form er ikke alene vanskelig for læseren. Pris kr. 69,50. Naturforlaget Skarv. Holte 1982. Den har også været svær for forfatteren at håndtere. ISBN 87-87581-57-4. Man skal f.eks. være særdeles overbærende for at Arets gang i og ved en skovsø i Nordsjælland skil­ godkende hans beskrivelse af gællernes funktion på dres gennem en kortfattet tekst og ved mange smuk­ side 9 og 18. Det turde være overflødigt at bemærke, ke farvefotos, der er optaget af forfatteren selv samt at bogen er forsynet med litteraturlister, dels de 17 K. C. Petersen og A. Øye. Teksten er trods sin kort­ titler, der danner grundlaget for sammenfatningen, fattethed medlevende og varieret. Forklaringerne på dels en liste over anden anvendt litteratur. de anvendte biologiske og økologiske termer er enk­ E. N. le, men særdeles præcise og derfor gode at bygge vi­ dere på sidenhen. Denne naturbog for børn fra 11-12 Truede dyr i Danmark års alderen og opefter må roses for sin saglighed og Danmarks Naturfredningsforening har påbegyndt

67 udgivelsen af en række hæfter omhandlende truede det sted i dette århundrede. Regulering af vandløb og dyr i Danmark. Der fortælles om dyrene, deres leve­ afvanding af søer, moser og fjordområder er nok de vis og deres udbredelse i de danske landsdele. Trus­ væsentligste årsager. Dertil kommer ligesom for sæ­ lerne mod deres fortsatte muligheder for at eksistere lernes vedkommende den omsiggribende forurening her i landet beskrives, og bevaringsforslag fremsæt­ af miljøet og den større uro på opholdsstederne på tes. Hæfterne er smukt illustrerede, og de er lettil­ grund af den øgede rekreative udnyttelse af søer og gængelige også for læsere uden forkundskaber. De åer. Forf. foreslår forskellige muligheder med hensyn første tre hæfter er udkommet og skal kort omtales i til at ophjælpe bestanden og dermed bevare odderen det følgende. som et dansk dyr. Lars-Henrik Olsen: Sæler. 32 sider. 20 s/h ill. Pris kr. 30,00. Danmarks Naturfredningsforenings Forlag. Tommy Oybbro: Urfuglen. 31 sider. 23 s/h ill. Pris København 1982. ISBN 87-87030-28-4. kr. 30,00. Danmarks Naturfredningsforenings For­ De forskellige sælarter omtales kortfattet, hvoref­ lag. København 1982. ISBN 87-87030-30-6. ter resten af hæftet drejer sig om den eneste art, der Gennem de sidste 40-50 år har urfuglen været gen­ yngler her i landet: Spættet Sæl. Den blev først total­ stand for gentagne undersøgelser af bestandsstørrelse fredet i 1977, da den danske bestand var faldet til ca. og udbredelse. Man har derfor et ganske godt kend­ 2000 dyr. Havforurening og forstyrrelser af sælerne skab til bestandsændringerne i disse år. I 1942 var an­ på deres ynglepladser er nu de største trusler mod be­ tallet af urfugle ca. 2400, og i 1981 er det faldet til ca. varingen af sælerne i Danmark. En række reservater, 40. Urfuglen er således stærkt på vej til helt at for­ de fleste med adgangsforbud hele året, er oprettet. svinde som dansk ynglefugl. Årsagerne må findes i de Dermed er der håb om at beholde de smukke og sær­ stærke ændringer af det jyske landskab gennem de se­ prægede dyr i de danske farvande. neste 100-150 år. Urfuglen er knyttet til lyngheden, Annegrete Schimmer: Odderen. 31 sider. 17 s/h ill. og hedearealerne er meget stærkt formindsket ved Pris kr. 30,00. Danmarks Naturfredningsforenings opdyrkning og anlæg af nåletræsplantager. Samtidig Forlag. København 1982. ISBN 87-87030-30-60. har de fredede hedestrækninger ændret karakter, ef­ Odderen blev totalfredet i Danmark i 1967, og den ter at de ikke mere bliver udnyttet til fårehold, lyng­ danske bestand udgør nu højst 200 dyr, hvoraf godt slåning og skæring af lyngtørv. Forf. beretter om, halvdelen lever i Midt- og Vestjylland. Efter en be­ hvad man for øjeblikket foretager sig for at bevare skrivelse af odderens levested og levevis diskuterer urfuglens levesteder i nogle vestjyske reservater. forf. årsagerne til den tilbagegang i antal, der har fun- E.N.

Urfuglen er stærkt på vej til helt at forsvinde som dansk ynglefugl. Kun ca. 40 stk. var tilbage i 1981. (P. Uhd Jepsen fat.).

68 En vældeng ved Gudenåen Vegetation, anvendelse og fredning

Af Eiler Wo rsøe (·Lundbjergvej 2, Værum, 8900 Randers)

400 meter vestnordvest for Lundbjerggård og Tue-Star (Løjtnant & Worsøe 1977). i Ørum sogn ved Randers ligger i kanten af Tørve-Viol dækkede 2 m2 i det lille pile­ Gudenåens dal en vældpræget eng, blot en krats skygge. Nær krattet voksede på den hektar stor. Engen, der ligger nær Frisen­ våde bund omkring 20 tuer af Tue-Star. vold Laksegård, blev drevet som hø-eng Bredbladet Kæruld er sjælden i Danmark uden tilførsel af kunstgødning til og med og i tilbagegang. Fladkravet Kodriver og sommeren 1976. Der blev slået græs en Tvebo Baldrian er sjældne i denne del af gang hvert år inden udgangen af juni, nor­ Jylland. Krognæb-Star, Eng-Troldurt, Se­ malt til hø, de sidste år til ensilage. line, Trenervet Snerre, Kødfarvet og Maj­ Således havde det været i mands minde Gøgeurt samt Sump-Hullæbe er alle min­ og sikkert også omkring 1800. Det ses af dre almindelige og i aftagen. Engens høje ældste matrikelkort, hvor den lille eng lig­ .artstal er usædvanligt i disse egne. ger bag hegn med de øvrige og meget vidt­ Disse forhold havde givet stødet til, at strakte enge i ådalen. Det er sandsynligt, jeg i 1976 var begyndt at forberede et fred­ at de mindst våde af engene blev afgræsset ningsforslag, herunder udarbejdelsen af efter høhøst, men afgræsningen var utvivl­ de plantelister, der her anvendes som sam­ somt ekstensiv. Man var nødt til at be­ menligningsgrundlag. handle sine enge forsigtigt, nødt til at und­ gå optrampning, om man ville have hø fremover. TRUENDE INDGREB 1977 Det almindelige var at skåne engene ved I det tidlige forår 1977 blev en mindre, sen afgræsning efter høhøst og kun i korte ældre grøft i engens vestside forlænget og perioder ad gangen. Ofte holdt man dyre­ uddybet, desuden blev der påført kunst­ ne i tøjr, særligt hvor der var træer og bu­ gødning. Forårsfloret forblev dog upåvir­ ske i engene. I samlingen af gamle, danske ket dette år. landsbylove, »Danske vider og vedtæg­ Nabofennerne mod nord og syd havde ter<<, omtales mange gange »tyrenge<< , det da allerede i mange år været højproduk­ betyder »tøjrenge<< og har intet med tyre at tive kulturgræsgange. Det var ejeren af skaffe. fennen mod nord, der havde forpagtet Engen ved Frisenvold Laksegård var til den lille eng og ville have den afgræsset. 1976 den sidste af engene ved åens nedre Hegnet blev fjernet, og hele området blev løb, der blev drevet uden kunstgødning fra 20. maj afgræsset under et af et stort som i gamle dage. antal kvier. Tre fjerdedele af engen er lav og kun må­ Allerede efter 10 dages forløb var den deligt fugtig, den høje østside er nærmest lille engs bløde bund meget optrampet. overdrevsagtig, resten - vel 20%- er meget Kvierne havde nået at lave en sti tværs våd. I denne sidste del stod et lille pilekrat. gennem pilekrattet, hvorved 1/J af bestan­ Langs en grøftet bæk i engens sydside stod den af Tørve-Viol var blevet udslettet. ligeledes pil, mens resten af engen var Tue-Star var bidt helt ned og satte ingen træfri. Disse forhold er uforandrede siden blomster. Kun en lille del af de mange 1976. hundrede Engblommer kom til udvikling, Af engens flora (tabel 1) skal fremhæves og snart var de resterende nedtrampet og to i Danmarks sårbare arter, Tørve-Viol overvokset af højt græs.

Flora og Fauna 88 : 69-78. Arlws 1982 . 69 Den hårde afgræsning fortsatte hele engen end førhen. Der var lige så mange sommeren, og al vegetation - undtagen på Eng-Troldurt som oprindeligt, Seline og den vådeste bund - var lav som på en Trenervet Snerre overlevede lige netop, græsplæne. mens hverken Bredbladet Kæruld eller Jeg gjorde hurtigst muligt fredningsfor­ Tvebo Baldrian viste sig. Tørve-Violen slaget færdigt, og i løbet af sommeren blev var stærkt svækket, og af Tue-Star var der det behandlet af Danmarks Naturfred­ kun fire tuer tilbage. ningsforening. Efter ansøgning til fredningsnævnet fik Engen var så medtaget, at man ikke forpagteren lov til at genoptage let afgræs­ kunne se, hvilke plantearter der endnu le­ ning fra l. juli, men mod at engens vådeste vede. Avisen spurgte undrende i anled­ del blev hegnet fra. Nævnets frednings­ ning af fredningsforslaget, hvad det dog kendelse kom 28. juni og gjorde foreløbig var, man ville frede her. let afgræsning permanent. I den frahegne­ l de, våde del blev der så omsider slået hø l. september ved amtets foranstaltning. FREDNINGSPASTAND I 1978 24. januar 1978 nedlagde naturfrednings­ ØDELÆGGELSEN GENTAGER SIG foreningen for fredningsnævnet påstand De få tilbageværende Engblommer nåede om fredning. Inden udbindingstid ud­ at blomstre før udbindingen i 1980. Deref­ stedte nævnsformanden græsningsforbud, ter blev den ikke frahegnede del af engen således at der ikke kom dyr på engen i hårdt afgræsset af mange kvier resten af sommeren 1978. Til gengæld groede græs­ sommeren. Da efteråret kom, var store set højt og tæt. Nogle af pilene var gået ud områder optrådt. Der var opstået mange som følge af græsningen sommeren før. På vegetationsløse pletter, og hele den lave den nu lyse bund voksede høje urter op, del af engen uden for hegnet var blevet tu­ under hvilke der var en lille rest af Tørve­ et. Et forsøg på at få nævnet til at standse Violerne. Nogle tuer af Tue-Star levede græsningen i 1980 førte ikke til noget. også og satte blomst, men planterne var Den indhegnede del havde forandret meget svækkede. Eng-Troldurt, Tvebo sig, formodentlig på grund af tilgronin- Baldrian, Trenervet Snerre og Bredbladet Kæruld viste sig ikke. Til gengæld var en­ kelte nye arter dukket op (tabel 2). Fig. l. Udsnit af ældste originale matrikelkort over Naturfredningsrådet oplyste på fore­ Frisenvold Hovedgård, Galten Herred, Randers spørgsel fra nævnet, at den bedste form Amt, ca. 1:4.000. for pleje af engen ville være høslagning. Kortet, der er udateret, blev anvendt ved udstyk­ ning af gården omkring 1815, men synes at være teg­ Kunne høslet imidlertid ikke iværksættes, net inden udskiftningen af de omkringliggende lands­ ville en let afgræsning dog være bedre end byer. intet. I udsnittets nordvestlige hjørne ses Gudenåen. »Wærum« straks syd for åen er en del af påskriften »Wærum Byes Eng« - usigneret, fordi den ligger i na­ GRÆSNINGEN GENOPTAGES bosognet. Kortudsnittets venste side er derimod sig­ I foråret 1979 var engen dækket af et tykt neret som eng, dvs. høeng, mod nord med et par tør­ vegrave. Kortets højre side syd for Wærums eng er lag vissent græs, som urterne dog i hoved­ ager med nogle spredte engstykker i lavningerne. sagen klarede at gennembryde. Tagrør Kortudsnittet er delt af et nord-syd-gående skel, der havde bredt sig voldsomt i engens vådeste helt mod syd slår en bugt ud for »N2 13«. Her ligger del, men de stod ikke særlig tæt. Den nye den omhandlede engpart, der dog kun udfylder den grøft trak nu så meget, at en lO meter bred østlige del af N2 13. Den består af en nordlig lod og fem små, smalle lodder syd herfor. zone indenfpr var domineret af Vild Kør­ Vor engs østside såvel som agerens vestside er i det­ vel og Hundegræs, arter der ikke hører til te område signeret som lavskov. Det tyder på, at her engfloraen. Engblommerne var kun få, har været stævningsdrift', formodentlig for engens men de stod spredt over et større stykke af vedkommende på vældzonens elle- og piletræer.

70 - :'

, ,.., 1.":'/:

71 Fig. 2. Engen ved Frisenvold i september 1980. Græsset i den indhegnede, våde del er ikke slået. Man ser derfor pilekrat­ tet, hvor tørveviolen vokser, omgivet af høje tagrør. I for­ grunden, foran pælen, ses den nu stærkt tuede og optrådte engbund uden for indhegnin­ gen. (E. Worsøe fot.). gen. Således havde ingen gøgeurter blom­ offentlig pleje var til stede. Der blev ikke stret i 1980. Tvebo Baldrian, Trindstæng­ slået hø i 1981. let Star, Dunet Havre og Eng-Troldurt var I juni var den 10 meter brede zone langs ikke at finde. Der var endnu de samme fire grøften i vest domineret af Vild Kørvel, tuer af Tue-Star og lidt Seline mellem Tag­ Hundegræs, Eng-Svingel, Eng-Rapgræs, rørene. Tørve-Violen havde det lidt bedre, Fløjlsgræs, Eng-Rævehale og Mælkebøtte. måske som følge af skyggen fra de regene­ Græsser dominerede tillige hele den rerende pilebuske. ikke-våde del af engen, hvor Bidende Ra­ nunkel var blevet meget hyppig. Der var FORTSATTE PROBLEMER kun få Engblommer og Trævlekroner til­ En henstilling til fredningsnævnet i begyn­ bage, de mindre engplanter kunne man ik­ delsen af 1981 om at standse græsningen ke finde. blev nu fulgt. Men græsningsforbudet lø­ Den våde del, særligt hvor der var slået ste ikke plejeproblemet. Efter frednings­ hø i 1979, så meget bedre ud. Maj­ kendelsens ordlyd havde ejerne ret til Gøgeurter var kommet igen, flere end no­ græsning i moderat omfang. Dog stod der gensinde, Dunet Havre ligeledes og tilmed også, at såfremt plantevæksten derved en enkelt Troldurt. Der var 15 eksempla­ blev truet på sin eksistens, så forbeholdt rer af Bredbladet Kæruld, som ellers hav­ nævnet sig at forbyde yderligere afgræs­ de været væk i flere år. Tørve-Viol var i ning indtil videre. Fredningsmyndigheder­ fremgang under de nu opvoksede piletræ­ ne kunne tillige efter forhandling med ejer­ er, og Tue-Star var der også som året før. ne lade selvsåede træer og buske fjerne. Flere arter havde ikke kunnet følges, Såfremt ejerne det enkelte år hverken lod mens græsset var bidt i bund, eller mens arealet afgræsse eller foretog høslet, kun­ det var meterhøjt. Men kunstgødningens ne fredningsmyndigh�derne foranledige virkning synes nogenlunde ophørt. græsset slået og fjernet. Det skal forstås således, at myndighedernes ret til at fore­ STATUS 1982 tage pleje kun gjaldt, såfremt ejerne ikke I indeværende sommer ser situationen så­ selv ønskede at drive arealet. Nu var det ledes ud: l Bredbladet Kæruld, 10 Eng­ imidlertid myndighederne, som havde Troldurt, 7 Tue-Star-tuer og flere Maj­ standset græsningen, og derfor mente Gøgeurt end nogensinde, hvilket vil sige nævnet ikke, at kendelsens betingelser for en betydelig forøgelse fra de oprindelige

72 Fig. 4. Bredbladet Kæruld (Eriophorum latifolium) vokser i vældenge og kalkkær, men sjælden og i for­ svinden. (E. Worsøe fot.).

forhold. Desuden er der 2 Kødfarvet Gø­ geurt. Tørve-Viol er stærkt overvokset, den har bredt sig over et lidt større stykke, men den står meget tyndt. Seline, Trener­ vet Snerre og Blågrå Star overlever, mens Glanskapslet Siv og Hirse-Star breder sig. Alt dette gælder kun for den våde del, der en tid var hegnet, og hvor der blev slået hø en gang. I øvrigt blomstrede kun få Eng­ blommer, og de var små. Samtidig er Bi­ dende Ranunkel gået synligt tilbage. Efter lange forhandlinger mellem de implicerede parter blev det i foråret 1982 bestemt, at Danmarks Naturfredningsfor­ ening skulle købe engen. Samtidig indvilli­ gede Århus amt i at overtage den som gave af foreningen. Disse forhold skulle i skri­ vende stund være i orden. Fremover kan Fig. 3. Trævlekrone (Lychnis flos-cucu/i) er en af de Århus amt pleje sin egen eng, således som arter, der klarer sig længst, når en eng gror til. Til ti­ der kan den overleve inde i skyggen under et tæt træ­ amtsfredningskontoret finder det bedst i dække. Men hård græsning klarer den mindre godt. overensstemmelse med fredningskendel­ (J. Chr. Schou del.). sen.

73 Tabel l. Oversigt over engens flora

sidst deci- artsnavn 1976 1982 set meret

Achi/lea ptarmica Nyse-Røl like ...... • • • • • • • . . . x 1976

Agrostis tenuis Almindelig Læ beløs ...... • . . . x x

Ajuga repens Krybende Læbeløs ...... • . • • . . x x x

Alchemi/la giabra Glat Løvefod ...... • . • • . . . x x

Alchemi/la xanthochlora Gulgrøn Løvefod ...... x x x

Anemone nemorosa Hvid Anemone ...... x x x

Angelica silvestris Angelik ...... • . . • . . . . x x

Anthoxanthum odoratum Vellugtende Gulaks ...... • . . . x x

Briza media Hj ertegræs ...... • • . . . . . x x x

Calamagrostis eanescens Eng-Rørhvene ...... _ ...... • • ...... x x Caltha palustris Eng-Kabbel eje ...... x x

Cardamine amara Vandkarse ...... • • • ...... x x x

Cardamine pratensis Engkarse ...... • • • • • ...... x x

Carduus crispus Kruset Tidsel ...... • . • . • ...... • • • • • • • ...... x 1976

Carex acutiform is Kær-Star ...... • • • • • ...... x x

Carex caespitosa Tue-Star ...... • . • ...... • • • • • • ...... x x x

Carex diandra Tri ndstænglet Star ...... • • • ...... x x x

Carex disticha Toradet Star ...... • • • • • . . . . . x x x

Carex echinata Stj erne-Star ...... • . • • • ...... x x

Carex e/ata Sti v Star ...... • • • ...... • • . • • • • • • • ...... x x

Carex flacca Blågrøn Star ...... • ...... • . • • ...... x x x

Carex /epidocarpa Krognæb-Star . . . . • • • . . • • • ...... • . . • • • • . • . • ...... x 1976

Carex nigra Almindelig Star ...... • • • • • • • • • • . • . • • • • • • • • • • • • ...... x x

Care x pallescens Bleg Star ...... • . . . . • . • . . • . . . . • ...... • • • • ...... x x x

Carex panicea Hirse-Star ...... ••••••... _...... x x x

Carex panicu/ata Top-Star ...... _ ...... x x

Centaurea jacea Almindelig Knopurt ...._...... x x x

Cirsium oleraceum Kål-Tidsel ...... x x

Circium palustre Kær-Tidsel ...... • • ...... x x x

Crepis pa/udosa Kær-Høgeskæ g...... • . • • ...... x x x

Dactylis glomerata Almindelig Hundegræs . . . • • • . • • • • . • • • . . . • • • • . • ...... x x Dactylorhiza incarnata Kødfarvet Gøgeurt ...... x x

Dacty/orhiza majalis Maj-Gøgeurt ...... • ...... • • • • • • • ...... x x

Daucus carota Vild Gulerod ...... • ...... • • • • • • ...... x 1976

Deschampsia caespitosa Mose-Bunke ...... •...... ••••••...._ . . . . x x

Ep i/obium hirsutum Lådden Dueurt ...... • ...... x x

Ep ilobium pa/ustre Kær-Dueurt ...... • • • • • • ...... • . • . • . • . • • . • ...... x 1976

Epi/obium parviflorum Dunet Dueurt . . . • • • • • • . . . . . • . • . • • • • • • • • ...... x 1978

Epipactis pa/ustris Sump-Hullæbe ...... • • • • • • • • • • • • • • • • • • • ...... x 1976

Equisetum palustre Kær-Padderok ...... • • . • . . • • • • • • • • • • • . • ...... x x

Eriphorum /atifolium Bredbladet Kæruld _ ...... x x x

Eupatorium cannabinum Hj ortetrøst ...... •..... _ .•.• _ . • . • • • . • ...... x x

Festuca pratensis Eng-Svi ngel ...... •••.. _ ...... • • • • • ...... x x

Filipendu/a u/maria Almindelig Mjødurt . . . • • • . • ...... • . • • • . • ...... x x

Galium borea/e T renervel Snerre ...... • • • • . • • • • • • • • • • • • • ...... x x x

Galium mo/lugo Hvid Snerre ...... • . . . • . x x

Ga/ium palustre Kær-Snerre ...... • . • • • • • • • • • • • • ...... x x

Ga/ium uliginosum Sump-Snerre ...... • . . • • • • • . • • • . • ...... x x

G/yceria dec/inata Tandet Søgræs ...... • • . . . • • . • . • ...... x 1976

Helictotrichon pubescens Dunet Havre . . . . • • ...... • • • • • • • • • • ...... x x x

Ho/cus lanatus Fløjlsgræs ...... x x

Hypericum maculatum Kantet Perikum . . . . • • • • . . • • • • • • • • ...... x x

Hypericum tetrapterum Vinget Perikum ...... • . • • ...... x x

Juncus articu/atus Glanskapslet Si v...... x x x

Juncus conglomeratus Knop-Siv ...... • • ...... x x

Juncus effusus Lyse-Si v ...... • • • ...... x x (fortsættes)

74 (Tabel l fortsat)

si dst deci· artsnavn 1976 1982 set mere!

Knautia arvensis Blåhat ...... • • • • • • • • . . . • . • . • . . . . . x 1976

La thyrus pratensis Gul Fladbælg ...... • . • . . . • • • • • • • • • • . x x

Lotus uliginosus Sump-Kællingetan d ...... • • • . • • • . . • . . . • • . • • . . . x x x

Luzu/a campestris Mark-Frytle ...... • • • • • • • • • • • • • • • • • . • . . x 1979

Luzu/a multiflora Mangeblomstret Frytle ...... • ...... x x x Lychnis flos·cuculi Trævlekrone ...... x x

Lythrum salicaria Katteh ale ...... • . . x 1978 Mentha aquatica Vand·Mynte ...... x x Menyanthes trifoliata Bukkeblad ...... x x x Myosotis pa/ustris En g-Forglemmi gej ...... x x Pamassia palustris Leveru rt...... x 1978 Peducularis palustris Eng-Troldurt ...... x x x Phragmites australis Tagrør ...... x x

Plantago lanceolata Lancetbladet Vejbred ...... x x Poa triviafis Almindelig Rapgræs ...... x x Potentilla erecta Tormen ti l ...... x 1979 Primula elatior Fladkravet Kodriver ...... x 1976 Primula veris Hulkravet Kodrivet ...... x x x Ranuncu/us acer Biden de Ranunkel ...... x x Ranunculus auricomus Nyrebladet Ranunkel ...... x 1976 Ranuncu/us repens Lav Ranunkel ...... x x

Rhinanthus minor Li den Skj aller ...... • • • • • • • ...... x x Rumex acetosa Almindeli g Syre ...... x x Sali x caprea Selj e·Pil ...... • • • • • • • ...... x x Salix cinerea Grå Pil ...... x x

Sa/ix pentandra Femh annet Pil ...... • • • • • • • • ...... x x

Saxifraga granulata Kornet Stenbræk . . . . • • • • ...... x 1978 Selinum carvifolia Seline ...... x x x

Silene cucuba/us Blæresmelde ...... • • • • • • • ...... • . . . . . x 1976

Sueeisa pratensis Djævel sbid ...... • . • • • • • • • ...... • • . . . . x x

Taraxacum spp. Mælkebøtte-arter...... • • • • • • • • • • • . • • • • • • • . • • . x x

Trifo/ium medium Bu gtet Kløver ...... • • • • • • • . • • • • . • • . . . . . x x x Trig lochin palustre Kær-Treh age ...... • • . . • • • • . • • . . • . • • • • • • • • . . . . x 1978 Tro l/iu s europaeus En gblomme ...... • • • • • • • • • • • • • • . x x x

Valeriana dioica Tvebo Baldri an ...... • • • • • • ...... • . . • • • . x 1976 V. off. sp p. sambucifolius Hyldebladet Baldrian ...... x x

Vicia angustifolia Smalbladet Vi kke ...... • . • • • • • . . • • • • • • . x 1979

Vicia cracca Muse-Vi kke ...... • . • . . • • . . x x Viola epipsila Tørve-Viol ...... x x x

KONKLUSIONER OM FLORA, Det lader sig kun i mådelig grad gøre at GRÆSNING OG TILGRONING sætte ændringer i den enkelte arts hyppig­ Af engens oprindelige 95 arter er 20 uddø­ hed i direkte forbindelse med de enkelte de og 28 decimerede. Fra 1978 begyndte indgreb. der at optræde arter, som ikke tidligere 10 arter blev sidst set i 1976. Vi kan ikke havde vokset i engen. Og næste sommer vide, om det skyldtes afgræsningen eller kom flere til, så der ialt blev set 20 nytil­ gødskningen eller måske endda begge dele flyttere. I 1982 er kun 8 af dem tilbage, i forening. I praksis følges de to indgreb i herunder Rank Dueurt, som er meget sjæl­ øvrigt næsten altid ad. den i Jylland (tabel 2). Det er således tydeligt, at summen af Når 6 arter sidst blev set i 1978, ved vi forandringer i driften har påvirket floraen ikke, om det skyldtes det tykke lag vissent endda overordentlig kraftigt. græs i foråret 1979 eller sommerens kolos-

75 3CM

Fig. 6. Tue-Star (Carex caespitosa), topskud. Arten kendes blandt andet på, at de blomstrende stængler ikke når ret højt op over bladene. Den er høj nok -vel 30-40 cm - til at tåle en del tilgroning, men den svæk­ kes hurtigt ved afgræsning, og dens tuer trampes itu. Bedre muligheder har den haft på høenge, der ikke blev gødet for meget. Men den slags enge er blevet sjældne ligesom Tue-Star, der er gået så meget tilba­ ge, at den må regnes for sårbar i Danmark. (J. Chr. Schou del.).

sale græsvækst. Der kan måske være tale om senvirkninger af indgrebene i 1977. Når 2 arter sidst blev set i 1979, kan SCM man derimod nok med stor sikkerhed sky­ de skylden på den meget hårde anden græsningsperiode. På dette tidspunkt var kunstgødningens virkning nemlig ved at være ophørt, så vidt man kunne se. Virkningen af græsning og tilgroning gjorde, at det kun for få arters vedkom­ mende lod sig gøre at finde ud af, hvornår tilbagegangen satte ind. Tue-Star, Trind­ stænglet Star, Toradet Star, Seline, Kær­ Tidsel og Tørve-Viol var gået stærkt tilba­ ge i sommeren 1978, hvor desuden flere arter som nævnt slet ikke viste sig. Med hensyn til tilbagegangens årsager Fig. 5. Krognæb-Star (Carex lepidocarpa) er karak­ var det åbenlyst, at Tørve-Viol blev øde­ terart for rigkær. Den er lille og kan kun klare sig i lav vegetation. Derfor favoriseres den af høslagning og lagt af køernes tramp, også at den kun let græsning. Hård græsning kan den derimod ikke kunne klare-sig i konkurrencen, når den klare. (J. C hr. Schou del.). stod i halvskygge. Det er nok årsagen til,

76 Tabel 2. Liste over nytilkomne arter

til stede i artsnavn 1978 1979 1982

Achil/ea millefalia Almindelig Røllike ...... •...... x

Alapecurus pratenis Knæbøjet Rævehale ...... x

Capsel/a bursa-pastaris Hyrdetaske ...... •••••...... x

Carex hirta Håret St ar ...... •••...... x

Cerastium fantanum ssp triviale Alm. Hønsetarm ...... ••••...... x x x

Ep i/abium lamyi Rank Dueurt ...... ••••.•...... x

Festuca rubra Rød Svingel ...... •...... x x x

Galeapsis tetrahit Skov-Hanekro ...... ••...... x

G leeham a hederacea Korsknap ...... x

Lemna minar Liden Ande mad...... ••••••...... x x

Onanis rep ens Mark-Krageklo ...... x

Pimpinelia saxifraga Almi ndelig Pimpinelle ...... ••••...... x

Paa pratensis Eng-Rapgræs ...... •...... x x x

Polyganum persicaria Fersken-Pileurt ...... •.•...... x x x

Ranunculus selerat u s Tigger-Ranunkel ...... •••...... x x x

Rum ex crispus Kruset Skræppe ...... •...... x

Stellaria graminea Græsbladet Fladstjerne ...... •••...... x x x

Trifalium pratense Rød Kløver ...... ••...... x x x

Trifolium repens Hvid Kløver ...... •...... x

Tripleurospermum inadarum Lugtløs Kamille ...... •...... x x

at arten, hvor den overhovedet findes, i mange år og siden lader den ligge et par næsten altid står under pilebuske. år, så er det forsøg gjort i nabofennen mod Engblomme ødelægges i vid udstræk­ syd. Her udgøres floraen af Almindelig ning ved dyrenes trampen, på den anden Hvene, Eng-Rottehale, Lav og Bidende side gavnes den af, at dyrene bider græsset Ranunkel samt Græsbladet Fladstjerne. ned. Af den oprindelige engflora er der ikke Hundegræs blev dominant allerede før­ meget andet end Mose-Bunke og Engkarse ste sommer efter gødskningen, mens tilbage. Den eneste undtagelse fra denne Mose-Bunke, den tidligere dominant, trivielle bevoksning er en våd lavning med samtidig gik meget tilbage. væld. Trods dyrenes mangeårige trampen Tue-Star blev omgående bidt helt i bund er Stiv Star og Skov-Kogleaks fremher­ af kreaturerne. skende, og i små pletter med lav vegetati­ Nogle af de store urter forsvandt efter on vokser flere arter af almindelige eng­ hård afgræsning. Tilsvarende forsvandt planter, men ingen af de sjældne. nogle af de små urter ovenpå kraftig til­ Både i vor eng og i nabofennen mod syd groning og påfølgende dække af vissent er mosser næsten forsvundet. Desværre græs. Om der så virkelig er en direkte år­ havde jeg ikke nået at få udarbejdet en li­ sagssammenhæng får stå hen. ste over mosserne, før indgrebene begynd­ Men givet er det, at den mængde næ­ te, så jeg har intet sammenligningsgrund­ ringsstoffer, der blev tilført med grund­ lag. vandet, og de, der blev fjernet med høet, oprindelig var i en balance med lav, åben FREDNINGSPROBLEMER vegetation til følge. Den ligevægtstilstand Fredningen blev gennemført efter den er nu ændret og kan kun føres tilbage til gamle naturfredningslov af 1969. Alle ar­ starttilstanden ved, at man genoptager bejdede så hurtigt, de kunne, med sagen. årlig høslagning, hvor høet fjernes. Dog tog det otte måneder, før kendelsen Ønsker man at se, hvad der sker med en forelå. Først fem år senere synes det altaf­ eng, hvis man først afgræsser og gøder den gørende plejeproblem klaret.

77 Efter den nugældende naturfrednings­ gennemføres af amtsfredningskontoret. lov af 1978 ville sagen have taget endnu Det gælder såvel ved en foreløbig sikring længere tid, fordi der i denne lov er indført som ved den endelige fredningskendelse. en offentlighedsfase forud for den egentli­ I dette tilfælde blev problemerne kla­ ge sagsbehandling. I den periode står det ret, fordi engen er så lille, ellers havde Na­ ejerne frit for at ødelægge objektet, med turfredningsforeningen ikke haft råd til at mindre man da kan få miljøministeren til i købe den. Desuden havde Århus amt in­ det konkrete tilfælde at bestemme, at det gen pligt til at overtage engen eller udgif­ ikke må røres. terne til dens pleje fremover. Det var en Begivenhederne omkring Frisenvold­ særlig imødekommenhed til bevaring af et engen viser, at der er behov for, at der ved enestående kulturminde, hvis fortsatte næste revision af naturfredningsloven ind­ eksistens samtidig er en betingelse for at føjes en bestemmelse, der gør det muligt at bevare de sjældne planter. gennemføre hastesager. Med Frisenvold­ Floraændringerne i engen er næppe af­ engen som eksempel kan man se, at det er sluttede endnu. Jeg håber i løbet af nogle vigtigt, at der kan knyttes plejeforanstalt­ år at få lejlighed til at kunne fortælle, at ninger til den foreløbige sikring akkurat engfloraen er genoprettet uden alt for sto­ som til den endelig fredning. Ellers risike­ re tab. rer man, at fredningsobjektet bliver øde­ lagt, mens sagen går sin ofte ret langsom­ melige gang. Og her må det bemærkes, at LITTERATUR hurtig gennemførelse af plejeforanstalt­ Bjerge, P & Schmidt, A. F., 1932: Danske Vider og Vedtæg­ ninger kræver, at der i fredningsforlaget er ter IV. -København. angivet en klar målsætning, i dette tilfæl­ Bjerge, P. & Søegaard, ]. T., 1904-20: Danske Vider og Ved­ de: vi ønsker engen opretholdt som hø eng. tægter I-III. - København. Løjtnant, B. & Worsøe, E., 1977: Foreløbig status over den Ellers er der ingen mulighed for, at der danske flora. - Arhus. kommer nogen linie i behandlingen. Schmidt, A. F., 1938: Danske Vider og Vedtægter V. - Kø­ benhavn. For at tiden ikke skal forpasses ved Endvidere er anvendt: langtrukne og måske resultatløse forhand­ Udskrift af kendelsesprotokol for Fredningsnævnet for Ar­ linger med ejere, må plejen ensidigt kunne hus amts sydlige fredningskreds for 28.6. 1979.

Boganmeldelse

Per Ketil & Ole Ravn-Nielsen (red.): Christiansøs na­ bør færdes. Med dette hæfte ved hånden har man tur. 64 sider. 48 farvefotos, 37 s/h fotos, 14 tegn. Pris mulighed for at få noget mere ud af de få timer, en tu­ kr. 25,00. Kaskelot - Biologforbundets Forlag. Ham­ rist sædvanligvis opholder sig på Christiansø. Det mel 1982. ISBN 87-87855-09-7. beskedne sidetal giver ikke plads til en mere udførlig De to tidsskrifter Fjælstaunijn, Bornholm, og Ka­ beskrivelse af de forskellige dyre- og plantegrupper. skelot har i fællesskab ladet udarbejde denne vejled­ Det store og smukke illustrationsmateriale bøder i ning, der henvender sig til alle, der besøger Ertholme­ nogen grad herpå, og om ikke andet, ved man nu, ne, den lille øgruppe øst for Bornholm. I alt 16 forfat­ hvordan en ringmærker ser ud, hvis man skulle træf­ tere beskriver kortfattet forskellige sider af øgrup­ fe på en sådan. Endelig er det nok værd at gøre op­ pens natur, dens tilblivelse, dens plante- og dyreliv. mærksom på den særdeles lave pris for en så smuk Der gives anvisninger på forskellige ture på Christi­ udstyret tryksag. ansø og Frederiksø, og gode råd om, hvordan man E. N.

78 Epipactis cleistogama C. Thomas

- en ny orchide-art for N orden?

Af Bernt Løjtnant (Ramshøjvej 21, Haslund, 8900 Randers)

With a summary in English

>>Ny nordisk orkide« stod som overskrift I de fleste nyere arbejder betragtes E. over en længere artikel i Sydsvenska cleistogama C. Thomas som et synonym Dagbladet den 9. august 1981. Forfatteren for E. leptochila (Godf.) Godf. (Grøn­ til artiklen, Bertil Widerberg, indleder sit blomstret Hullæbe) - se f.eks. Senghas indlæg således: »Jag tycks ha funnit en for (1970), Young (1970), Nieschalk & Nie­ Norden ny orchide: Epipactis cleistogama. schalk (1970a), Rass-Craig (1971) og Lang Vaxtlokalen ar helagen inom ett natur­ (1980); og af mange forfattere, f.eks. Sun­ reservat som redan rymmer de flesta och dermann (1980), nævnes den overhovedet sallsyntaste av gøgeurtfamilien i Dan­ ikke. mark: Møns Klint. Young (1962) og Reichling (1970) er til­ Batanister har sedan 1600-talet finkam­ bøjelige til at betragte E. cleistogama som mat den valdiga bokskogen hogt over krit­ en (taxonomisk ubetydelig) form af E. lep­ stupen. Ana då min lycka: att 1980/81 tochila. Det samme gælder Turner Ettlin­ upptacka, på så foga hemlig ort, dit nu ger (1976), der ligefrem anvender navnet dagligen tusenden vallfardar, en hittills n E. leptochila f. cleistogama«. Denne alldeles okand raritet! Och en knipprot, kombination er dog ikke korrekt publice­ dessutoml Hvad Gudarnlig Just att rona ret, og den er derfor ikke gyldig i henhold for en garnmal orchidevurm som i jammt til de internationale regler for botanisk fyra decennier genomletat just huset Epi­ navngivning. Det samme gælder måske pactis efter dolda rum åt norr! Åntligt har for kombinationen nEpipactis leptochila en lonndorr oppnat sig ...« (Godf.) Godf. var. cleistogama (C. Tho­ mas) D. P. Young«. Dette navn anvendes ER EPlPACTIS CLElSTOGAMA bl.a. af Clapham, T u tin & Warburg (1962) EN »GOD« ART? samt af Landwehr (1977) . Men blandt D. Epipactis cleistogama blev beskrevet som P. Young's talrige arbejder vedr. Epipactis art af C. Thomas i 1948. Det skete på har jeg ikke fundet nogen korrekt og gyl­ grundlag af materiale fra Gloucestershire i dig publicering af kombinationen. Det S. England. skal nævnes, at også Nieschalk & Nie­ Allerede D. P. Young (1948) og Young schalk (1970b) samt Moore (1980) - i Flora & Renz (1958) gav dog udtryk for, at der Europaea - anser E. cleistogama for en va­ næppe er tale om en »god« art, og Sum­ rietet under E. leptochila. merhayes (1968) skriver tilsvarende: »Among the self-pollinated Epipactis spe­ cies several local races have become so EPlPACTIS CLElSTOGAMA - divergent from any other form that they EN TILFÆLDIG MODIFIKATION? are considered by some authorities to be I den ovennævnte avisartikel skriver Bertil distinct species. Examples of this are the Widerberg: »De dar Nieschalkarna i Hes­ recently deseribed E. cleistogama from the sen ar forsiktiga. »Wir halten sie fur eine Cotswold Hills, clearly a close relative of V arietat von E. leptochila. « Riktigt så snål E. leptochila, and ...« vill jag nog inte vara. Har ar andå två va-

Flora og Fauna 88 : 79-81. Arlws 1982. 79 sentliga skillnadsfaktorer att ta hansyn Bestøvningen hos 11 E. cleistogamaa si­ til!. Pro primo: den mystiskt sena »blom­ ges at foregå ved, at pollinierne gradvis ningen« som sker flera veckor post fe­ smuldrer, således at mindre pollenklum­ stum, inom sluten knopp. Pro secundo: per falder ned på støvfanget. Hos E. lepto­ frånvaron av rostellum. Sjalv tycker jag chila s. str. skal bestøvningen foregå ved, det racker åtminstone for rang av under­ at pollinierne i deres helhed falder ned på art: Epipactis leptochila, subspecies clei­ støvfanget - jvf. Thomas (1948), Young stogama.. . « (1962), Clapham, Tutin & Warburg (1962) De cleistogame populationer af E. lepto­ og Wiefelspiitz (1970). De beskrevne be­ chila kunne måske sammenfattende be­ støvningsformer synes dog ikke at være tragtes som en varietet - derimod næppe konstante for h.h.v. 11E. cleistogamaa og som en underart. Dertil er forskellene mel­ E. leptochila s. str., jvf. Nieschalk & Nie­ lem E. leptochila s. str. og de cleistogame schalk (1970a). planter for få og små. Der synes heller ikke at være nogen væ­ Bortset fra, at blomsterne hos 11 E. clei­ sentlig udbredelsesmæssig forskel på E. stogamaa (sædvanligvis) ikke åbner sig, leptochila s. str. og 11 E. cleistogamaa. Den angives 11 E. cleistogamaa, kun at adskille sidstnævnte er således fundet inden for sig fra E. leptochila s. str. ved smallere, næsten hele type-formens udbredelsesom­ tykkere og mere læderagtige blade samt råde, om end de hidtil kendte forekomster ved, at blomsterne er rent grønne, og at er få og spredte. 11 E. cleistogamaa er såle­ disse står horisontalt - skråt nedadrettet; des hidtil kendt fra S. England, Tyskland, desuden angives epichilen (læbens ydre Tjekkoslovakiet samt fra Luxembourg, halvdel) at være rent grøn og helt flad hvorfra den blev rapporteret første gang bortset fra to basale knopper eller bukler på det europæiske kontinent, se Reichling (Clapham, Tutin & Warburg 1962) . Det (1964). Dertil kommer nu de danske be­ kan dog nævnes, at f.eks. Nieschalk & stande i Klinteskoven på Møn. Ifølge Nieschalk (1970b) i modsætning til det Young (1962) er 11 E. cleistogamaa dog mu­ ovenstående bl.a. angiver, at 11 E. cleisto­ ligvis forsvundet fra England. gamaa afviger fra E. leptochila s. str. ved Den eneste væsentlige forskel mellem E. mere hængende frugtknuder og ved mere leptochila s. s tr. og 11 E. cleistogamaa er - så bleggullige blomsterblade, ligesom »E. vidt jeg kan skønne - de vidt åbne blom­ cleistogama« kan have slappe og hængen­ ster hos den førstnævnte og de lukkede de blade. Alle de hidtil nævnte morfologi­ blomster hos den sidstnævnte. Men heller ske karakteristika kan i øvrigt også træffes ikke denne karakter er noget sikkert ken­ inden for type-formens variationsspekt­ detegn. Selv Thomas (1948) angiver såle­ rum, jvf. f.eks. Young (1962). des i sin nybeskrivelse af 11 E. cleistogamaa, Thomas (l948), Nieschalk & Nieschalk at svage individer af hans nye art kan have (1970b) og Widerberg (1981) m.fl. angi­ åbne (chasmogame) blomster. Nieschalk ver, at 11 E. cleistogamaa helt mangler klæ­ & Nieschalk (1970a, 1970b og 1974) har belegemet (»rostellum«) - selv i knopstadi­ observeret det samme i både Hessen og et - i modsætning til E. leptochila s. str., Bayern. I Klinteskoven på Møn er der dog der i hvert fald i knopstadiet har et tyde­ hidtil kun fundet cleistogame og chasmo­ ligt, kugleformet, glinsende klæbelegeme. game individer i adskilte populationer. Det er ingenlunde usandsynligt, at der fin­ Jeg tror ikke selv, at 11E. cleistogama« des en sådan flora! forskel. Men de adskil­ blot er en tilfældig modifikation. Men ind­ lige litteraturoplysninger herom forekom­ til der foreligger yderligere data for, at de mer ikke at bygge på repræsentative mor­ cleistogame planter af E. leptochila er kon­ fologiske undersøgelser. De synes snarere stante med hensyn til deres cleistogami og at bygge på spredte enkeltundersøgelser deres afvigende? vegetative og florale samt på gentagne citeringer. morfologi, må jeg anse 11 E. cleistogamaa

BO for at være en taxonomisk ubetydelig The taxonomic position o f E. cleistogama is discus­ form (forma) af E. leptochila, jvf. Holub sed, and it is concluded, that E. cleistogama can not be recognized neither as a distinct species nor as a (1970). well defined subspecies.

DEN DANSKE FOREKOMST LITTERATUR Bertil Widerberg gjorde sit første fund af Clapham, A. R., Tutin, T. G. & E. F. Warburg, 1962: Flora cleistogame E. leptochila-planter på Høje of the British !sies. 2nd ed. - Cambridge. Møn den 8. august 1980, og han har ret i, Hol u b, J., 1970: Notiz iiber das Vorkommen von autogamen Epipactis-arten in der Tschechoslowakei. -J. B. Nat. V. at det er mærkeligt, at denne ejendomme­ Wupp. 23: 86-87. ligt udseende orchide (jvf. figurer hos Landwehr, J.. 1977: Wilde orchideeen van Europa. 2. - Gra­ veland. Young 1970 og hos Nieschalk & Nieschalk Lang, D., 1980: Orchids of Britain. A field guide. - Oxford. 1970) ikke før er blevet rapporteret fra Moore, D. M., 1980: Epipactis Zinn ( Helleborine Miller). in: Tutin, T. G. et al. (Eds.): Flora Europaea 5: 326-328. Møns Klinteskov. Men at der er tale om - Cambridge. » ... en hittills alldeles okand raritet!«, er Nieschalk, A. & C. Nieschalk, 1970a: Autogame Epipactis­ faktisk ikke helt korrekt. Dette kan dog Arten in Nordhessen. - J. B. Nat. V. Wupp. 23: 98-103. Nieschalk, A. & C. Nieschalk, 1970b: Die Gattung Epipac­ ikke lægges Bertil Widerberg til last, da tis (Zinn) Sw. emend. L. C. Rich (Stendelswurz, Sump­ han ikke kunne vide, at jeg den 10. august wurz, Sitter) in Nordhessen. - Abh. Ver. Naturk. Kasse! 63: 1-40. 1963 gjorde følgende notat i mine feltnoter Nieschalk, A. & C. Nieschalk, 1974: MitteHungen zur Ver­ vedr. E. leptochila: >>En form af Epipactis, breitung kriliseher Arten der Gattung Epipactis (Zinn) som midt i august stadig bærer uud­ Swartz (Orchidaceae) in Bayern. - Ber. Bayer. Bot. Ges. 45: 75-79. sprungne blomster (spidse knopper, Reichling, L., 1964: Notes floristiques observations faites omkr. 30-40 cm, håret, svagt nikkende dans le Grand-Ouche de Luxembourg en 1961. - Bull. Soc. Naturalistes Luxemb. 66: 95-129. klase) vokser langs klinten fra Jydelejet til Reichling, L., 1970: Die Gattung Epipactis in Luxembourg. ­ Store Klint«. Her har Bertil Widerberg og­ J. B. Nat. V. Wupp. 23: 88-97. Ross-Craig, S., 1971: Drawings of British plants. Part XXVII: så fundet den, og her vil den formentlig Hydrocharitaceae and Orchidaceae. - London. også fremover kunne ses, da dens vokse­ Senghas, K., 1970: Obersicht zur Systematik und Taxano­ område siden 1980 har stået under Miljø­ mie derGattungEpipactis. - J. B. Nat. V. Wupp. 23: 26-37. Summerhayes, V. S., 1968: Wild orchids of Britain. 2nd ed. ­ ministeriets tilsyn, pleje og beskyttelse. London. Sundermann, H., 1980: Europaische und mediterrane Orchi­ Universitetslektor Alfred Hansen og lic. scient. Finn deen. Eine Bestimmungsflora. 3 Aufl. - Hildesheim. Thomas, C., 1948: Epipactis cleistogama C. Thomas, sp. N. Rasmussen takkes for deres kommentarer til ma­ nov .. in: Riddelsdell. H. J .. Hedley, G. W. & W. R. Price nuskriptet. (Eds.): Flora of Glouchestershire: 612-613. - Bristol. Turner Ettlinger, D.M., 1976: British & lrish orchids. A field guide. - London. Widerberg. B., 1981: Ny nordisk orkide. - Sydsvenska Dag­ SUMMARY bladet, 9. aug. 1981. Wiefelspiitz, W., 1970: Ober die Bliitenbiologie der Gattung Epipactis cleistogama C. Thomas is hereby reported Epipactis. - J, B. Nat. V. Wupp. 23: 53-69. Young, D. P., 1948: Studies in the British Epipactis I. Epipac­ from Denmark. tis dunensis and E. pendula. - Watsonia 1: 102-108. In Denmark it has hitherto only been reported Young, D. P., 1948: Studies in the British Epipactis V. Epi­ from the beech woods an the easternmost part af the pactis leptochila; with some notes on E. dunensis and E. island af Møn from where it has been known by the muelleri. -Watsonia 5: 127-135. author since 1963. Young, D. P., 1970: Sestimmung und Verbreitung der auto­ gamen Epipactis-Arten. - J, B. Nat. V. Wupp. 23: 43-52. Epipactis leptochila s.str. is also known from Møn Young, D. P. & J. Renz, 1958: Epipactis leptochila Godf. lts but up to now E. cleistogama and E. leptochila have Occurence in Switzerland and its relationship to other not been found growing sympatrically. Epipactis species. - Bauhinia 1: 151-156.

81 Boganmeldelser

E/vig Hansen: Hvad sker der i laden? 63 sider. 65 far­ måde bliver mange af hundens reaktioner mere for­ veill. Pris kr. 64,50. Skarv Naturforlag. Holte 1982. ståelige. I deres oprindelse har de været særdeles hen­ ISBN 87-7545-038-0. sigtsmæssige i et flokdyrs tilværelse. Forfatterens Dette er en fortsættelse af >>Hvad sker der i mange oplysninger på zoologisk grundlag gør denne kornet?«, der er omtalt i dec.-hæftet 1981. Korn og hundebog til noget særligt i sammenligning med de halm er nu kommet ind i laden, hvor mus, kornsnu­ mange andre hundebøger, der eksisterer. debiller og melorme t�ger sig af det næringsrige korn. I halmen bor foruden mus også vilde katte og et pind­ Ole E. Heie: Insektsamfund. 64 sider. III. i s/h og far­ svin. Halmen udnyttes til strøelse, men kan også bru­ ver. Pris kr. 78,00. Gad-AV-Media. København ges til mange andre ting. Kornet males til mel og kan 1982. ISBN 87-12-96611-8. anvendes til meget andet. Den korte, letlæselige tekst De forskellige insektsamfund beskrives med væg­ gør det til en dejlig naturbog for elever allerede fra 3. ten lagt på honningbiens liv. Mindre indgående be­ skoleår. handles humlebier, gedehamse, myrer og termitter. E. N. De afsluttende kapitler om insektsamfundenes opstå­ en og udvikling er noget kortfattede. Emnet er ellers uhyre interessant, og nyere undersøgelser har bragt Bio-Serien så mange nye kendsgerninger til veje, at 64 sider er alt Forlaget Gad-AV-Media har med ovenstående for lidt at have til rådighed for blot en nogenlunde fællestitel påbegyndt udsendelsen af en bogserie med fyldig behandling. Men jeg synes, forfatteren har ud­ naturhistoriske emner. Bøgerne gennemgår enkelte nyttet pladsen godt. dyrs eller dyregruppers adfærd og økologi på grund­ lag af de seneste forskningsresultater. De er forsynet Per Quade: Duehøgen - en rovfugl. 64 sider. III. i s/h med velanbragte og meget illustrerende fotos og teg­ og farver. Pris kr. 78,00. Gad-AV-Media. Køben­ ninger i stort antal, mange i farver. Jon Fjeldså er me­ havn 1982. ISBN 87-12-96614-2. ster for de fleste af tegningerne. Det er imponerende, Per Quade skriver i forordet til denne bog, at den hvad denne mand dog kan overkomme. Bøgerne er først og fremmest henvender sig til de ældre klasser i beregnet til undervisning i folkeskolens ældste klas­ folkeskolen og til den - ornitologisk set - forudsæt­ ser. Men de kan også med udbytte læses af folk, der ningsløse voksne læser. Dette mål synes nået. Efter for længst har lagt skolen bag sig, blot man har fattet en beskrivelse af forskellige sider af duehøgens biolo­ interesse for naturen. Derfor skal de udkomne bind gi munder bogen ud i et forsvar for rovfuglene. Deres også omtales lidt nærmere i det følgende. antal er gået katastrofalt tilbage i dette århundrede. Niels Bolwig: Primaternes verden. 96 sider. III. i s/h Totalfredningen i 1967 har dog haft en gunstig virk­ og farver. Pris 98,00. Gad-AV-Media. København ning. Men miljøgifte, ødelæggelse af levesteder og 1982. ISBN 87-12-96620-7. forstyrrelser i yngletiden virker stadigvæk negativ på Forf. giver en grundig og saglig gennemgang af bestandene. abernes adfærd i alle dens aspekter. I tilknytning her­ Edward A. Annstrong: Gærdesmutten. 64 sider. III. i til drager han visse forsigtige paralleller til menne­ s/h. Pris kr. 58,00. Gad-A V-Media. København skets adfærd. På bogens sidste tyve sider er der en sy­ 1982. ISBN 87-12-96617-7. stematisk oversigt og en ordnet beskrivelse af de for­ Denne bog er oversat fra engelsk og på fortræffelig skellige primatgrupper fra Træspidsmus til Chim­ måde tilpasset danske forhold af Emil Liitken. Gær­ panse. Bogen har sin særlige værdi ved, at der ikke desmutten er en almindelig fugl i danske skove, par­ tidligere på dansk er givet en så udførlig og indsigts­ ker og haver. I dens biologi, især i dens ynglebio logi, fuld beskrivelse af den dyregruppe, vi selv tilhører. er der mange interessante og ganske specielle træk, Lars-Henrik Olsen: Hunden. 96 sider. III. i s/h og far­ der gør den fortjent til en monografisk behandling ver. Pris kr. 98,00. Gad-AV-Media. København som den foreliggende. Tekst og billeder inspirerer læ­ 1982. ISBN 87-12-96623-1. seren til selv at gå ud for at iagttage gærdesmutten og Forf. anser ulven for at være tamhundens stam­ studere dens særprægede levevis. l bogens sidste af­ form. Han beskriver derfor først forskellige sider af snit fortælles om andre verdensdeles gærdesmutter ulvens levevis og adfærd. Derefter sammenligner han og gærdesmuttelignende fugle. med tilsvarende forhold hos tamhunden. På denne E. N.

82 Mindre meddelelser

Kan Britisk Rødben Tringa totanus britannica nærmere end de danske i øvrigt. Dette må dog Mathews optræde ved Sønderjyllands vestkyst? sikkert afvises, hvilket bl.a. fremgår af billeder af Rødben fra Vadehavsøen Jordsand hos Ar­ I en tidligere meddelelse i Flora og Fauna (Beh­ thur Christiansen (193 4) samt Kjær og Poulsen rends 1956) har jeg peget på tilstedeværelsen af (19 41). et antal øjensynligt stationære, rastende Rød­ ben i Vadehavet ved den da ret nyetablerede Fuglekenderen Theodor Fr. Nielsen i Højer, Rømødæmning omkring midten af juli. Hvad der som næppe nogen anden var kendt med det der især faldt i øjnene var, at disse adulte fugle rige fugleliv på forlandet ud mod Vadehavet, gjorde et væsentligt lysere indtryk end de Rød­ meddelte mig i samme anledning pr. brev af ben, man møder på danske ynglepladser. Både 22.5. 56, at han længe havde været bekendt underside og overside var lysere, og sidstnævn­ med, at der fandtes en lysere form af Rødben i te syntes at falde i en mere varm brunlig tone området ved Højer, og han og Halfdan Lange end hos de lokale ynglefugle, ligesom de også havde været enige om, at det måtte være en en­ gjorde indtryk af at være nok så kraftige som gelsk variation. På nærmere forespørgsel kun­ disse. ne hr. Nielsen i øvrigt oplyse, at han havde på­ I tilknytning til denne meddelelse gjorde dr. truffet de lyse Rødben siden sidst i 19 40'erne, phil. Hans Johansen, Zoologisk Museum, Kø­ og at de lejlighedsvis optrådte mere spredt og benhavn, mig i brev af 12.9. 1956 opmærksom enkeltvis blandt de sædvanlige, lokale Rødben i på, at noget kunne tyde på, at de mere grå og yngletiden. lidt større fugle kunne høre til den britiske race Den 23. 4. 196 4 ringede hr. Nielsen mig op og Tringa totanus britannica Matthews, der bl.a. fortalte, at han siden den 12. eller 13. april hav­ adskiller sig fra de skandinaviske ved ikke at de set lyse Rødben ved Højer. Sammen med fælde så fuldt i sommerdragten som disse. De er teknisk tegner H. Detlefsen, Sønderborg, tog derfor mere grå på oversiden, og de mørke plet­ jeg den følgende dag til Højer, hvor hr. Nielsen ter på undersiden er ikke så udprægede. Desu­ på et mindre lavtliggende og fugtigt terræn den er de britiske fugle sikkert også lidt større langs med en grøft i nordranden af forlandet end de danske, da de til en vis grad danner en uden for byen kunne fremvise i alt 6 Rødben. overgang til den større Islandsk-Færøske race Af disse var tre normalt farvede, hvorimod de robusta Schiøl. tre andre adskilte sig ret tydeligt fra disse ved at Dr. Johansen bemærkede derudover, at den gøre et lysere helhedsindtryk. Undersiden på mulighed også kunne tænkes, at de ynglende disse fugle var væsentlig mindre plettet og vir­ Rødben i Sønderjylland kunne stå de britiske kede således lysere eller hvidere samt stod i ret

Fig. 2. Fra nordranden af for­ landet ved Højer, hvor der på det lavtliggende terræn i for­ grunden blev gjort iagttagel­ ser over Rødben i april 1964. (0. Behrends fot.).

Flora og Fa rma 88 : 83-84. Arhus 1982. 83 skarp og mere afgrænset kontrast til oversiden, tørlagte fladstrand ved Rømødæmningen. Han der var mere gråbrun end hos de normale Rød­ lagde blandt disse mærke til fem fugle, der fore­ ben. Forskellen mellem de to former kom især kom påfaldende store og af en mærkbart lysere tydeligt frem når man så fuglene fra siden. To fremtoning. af de lyse Rødben holdt parvis sammen og sås De mange iagttagelser tyder på, at den briti­ bl.a. i begyndende parringsleg. Jeg mente også ske race af Rødben af og til opholder sig ved at kunne høre, at stemmen var lidt grovere hos Vadehavet og undertiden måske også yngler disse end almindeligt, ligesom også de lyse fugle her. I den forbindelse kunne der peges på yngle­ forekom lidt kraftigere end de andre. forekomster her i landet af andre britiske arter Iagttagelserne blev foretaget under gode lys­ eller former i nyere tid, f.eks. Lille Gråsisken forhold om formiddagen, både ved solskin og (A canthis flammea cabaret), Gulhovedet Vip­ med overskyet himmel. Fuglene, der ikke var stjert (Motacilla flava flavissima) og Sortrygge t særlig sky, kunne iagttages på ret nært hold, Vipstjert (Motacilla alba yarrellii) . Desuden ind til ca. 20 m, begunstiget af lokalt ujævnt kunne nævnes fugle som Britisk Sildemåge (La­ terræn. Ved et nyt besøg på stedet den 26.4. rus fuscus graellsii), der i 1940 ynglede i et blan­ hen mod aften blev ingen af fuglene set. De det par med Norsk Sildemåge (Larus fuscus in­ kan da muligvis have fordelt sig over det ud­ termedius) ved Ringkøbing Fjord (Jensen 1940), strakte forland, idet lokaliteten kan have tjent og den hos os så sjældne Dougalls Terne (Ster­ som fouragerings- og rasteplads i en i øvrigt na dougallii), hvoraf jeg så en fugl flyvende ved meget tør tid. Rømødæmningen den 20.7. 1955 (Behrends Foråret 1964 var i store dele af Europa præget 1977) . af en kold, tør og solfattig periode med østlige vinde fra den 11. marts til den S. april. Derefter LITTERATUR drejede vinden i vest, de første dage omkring Behrends, 0., 1956: Nogle Rødben-iagttagelser i det sønder­ NV, derefter mere SV, samtidig med, at tempe­ jyske Vadehav. - Flora og Fauna 62: 21. raturen steg til over det normale. Man kunne Behrends, 0., 1977: Dougalls Terne ...i Vadehavet. - Dan­ ske Fugle 29: 81. tænke sig, at nogle af de britiske Rødben med Behrends, 0., 1978: Om fuglenes tilvandringsforhold ved vinterkvarter i Sydengland eller Vestfrankrig i den vestligste Østersø 4. - Danske Fugle 30: 129-141. deres optræk har ladet sig afbøje mod øst af Christiansen, A., 1934: Fugleriget i Vesterhavet. - Køben­ havn. vestpåvirkningen (Behrends 1978) . Det kunne Jensen, N. H., 1940: Sildemågen ...ynglende på Hans Løn­ også tænkes, at britiske fugle har ladet sig føre nes Pold i Nymindestrømmen 1940. - Dansk Orn. For. med af deres skandinaviske artsfæller, såkaldt Tidsskr. 34: 112-113. Kjær, Th. & Poulsen, 1., 1941: Hvor Storspoven fløjter. - induktion ( Otterlind 1954) . København. Det må yderligere nævnes, at ornitologen Otterlind, G., 1954: Flyttning och Utbredning. - Vår Fågel­ Hans Peter Jensen, København, har meddelt varld 13. mig, at han den 4.8. 1965 så i alt mindst 1000 O. Behrends Rødben fouragerende ud over den ved ebbe Parkgade 47, 6400 Sønderborg

Opfordring Medlemmerne opfordres til at indsende bidrag under rubrikken »Mindre meddelelser«. Det kan være en artikel på et par sider eller ganske få linjer om en interessant iagttagelse eller et sjældent fund. Illustrationer er velkomne i forbindelse med et sådant bidrag. Et godt fotografi med bota­ nisk eller zoologisk indhold med en ganske kort forklaring kan også have interesse.

84 Observationer af blåplettede stålorme herkinds bog >>Dyrenes verden, Padder og (A nguis fragilis) Krybdyr« tavle 47 er afbildet en stålorm, som Den blåplettede variant af stålormen (Anguis tydeligvis er en han med blå pletter. Dette er fragi/is) er tidligere omtalt i Flora og Fauna. På øjensynlig hverken blevet opdaget af forfatte­ grundlag af en efterlysning (Walhovd 1970) ren eller brugerne af bogen. Ved henvendelse til meddelte Hansen (1974) at have fundet en blå­ fotografen (K. Boldt) fik jeg oplyst, at billedet plettet stålorm på Hjelm, og Lamberg (1976) var taget for ca . 25 år siden i Gribskov, og at kunne berette om ikke mindre end 11 fra dyrets totallængde havde været ca. 23 cm. Ved Samsø. eftermåling på billedet bliver kropslængden da Smith (1973) angiver at blå pletter ikke er til ca . 14 cm. stede ved fødslen, men først optræder i dyrets Det angives at blåplettede stålorme altid er tredje leveår. Stålorme bliver kønsmodne som hanner (Smith 1973). Desto mere interessant er 3-4 årige ved en længde på 12-13 cm (snude til et eksemplar, som jeg fangede i Holstebro i kloak). Det vil sige, at pletternes opdukken 1967 og opbevarer i sprit. Dette er en hun og skulle være nogenlunde samtidig med de øvrige den har tydelige blå pletter på ryggen. Fæno­ ændringer, der sker med hannernes farve ved menet kan altså også findes hos hunner, men er kønsmodningen. Dyr, der er mindre end 120 uden tvivl væsentlig sjældnere her. mm, er oftest umulige at kønsbestemme på yd­ Hyppigheden af blåplettede stålorme i Euro­ re karakterer. pa og mulige afstamningsmæssige forhold heraf Fra 1978 ti1 1981 har jeg arbejdet med kryb­ er diskuteret af Voipio (1968). Der er dog et dyr på Molslaboratoriet ved Femmøller på aspekt, der synes at være delvis overset i den Djursland, og der gjort flere observationer på henseende, idet det er sandsynligt at blåplettet­ blåplettet stålorme. Der er i mit materiale 226 hed delvis er et aldersfænomen. Smith (1973) ungdyr under 120 mm og 182 hunner og 69 nævner da også, at pletterne bliver flere og ty­ hanner på 120 mm eller mere ( tabel 1). Heraf er deligere med alderen. Af mine 6 hanner med blå 6 hanner blåplettede. Sammenholdt med Lam­ pletter er de S ret store og dermed nok også re­ bergs (1976) observationer fra Samsø tyder det lativt gamle dyr. For de øvrige danske blåplette­ på, at varianten er rimelig hyppig i Danmark, de stålorme er der desværre ikke oplyst noget men overses, indtil man bliver gjort opmærk­ om kropslængderne. Lamberg (1976) giver i som på dens eksistens. At det i hvert fald ikke nogle tilfælde totallængden, men den kan ikke er en uvæsentlig faktor fremgår af, at der i Lie- bruges her, da den varierer mere efter, om dy­ rene har tabt halen end efter alder. Hansen (1974) oplyser, at der på Hjelm er mange store stålorme, og den af ham afbildede ligner da og­ Tabel 1 så en stor han. Antal fangne stålorme på Molslaboratoriet, og det Hvis hypotesen er korrekt, skulle hyppighe­ antal heraf der er blåplettede. Hannerne er opdelt i 10 den af blåplettede stålorme være afhængig af mm længdeklasser. alderssammensætningen i de undersøgte popu­ Number of captured s/Olv-worms at tl1e Mols Laba­ lationer. Man kan derfor ikke sammenligne ratory in 1978-81, and t h e number of these with b lue spots. The males are divided up info 10 mm classes. forekomsten af den blåplettede variant i for­ skellige bestande uden at tage hensyn til alders­ køn størrelse antal blåplettede og kønssammensætningen. sex size number bluespotfed ubeste mmeligt Mag. scient. Birger Jensen, stud. mag. Kirsten Borch <120mm 226 o indeterminab/e og fuldmægtig A. M. Sørensen takkes for kritisk gen­ nemlæsning og kommentarer til manuskriptet. hunner >120 mm 182 o temales hanner 120·129 mm 21 1 SUMMARY males 130·139 mm 21 o Observations o n the blue-spotled slow-worm (Angu­ 140·1 49 mm 18 1 is fragilis) . 150·159 mm 7 2 182 fernaJe and 69 male slow-worms bigger than 160·1 69 mm 1 120 mm (snout to vent) were observed at the Mols 170·179 mm 1 Labaratory in East Jylland. 6 males were blue-

Flora og Faww 88: 85-86. Arlws 1982. 85 spotted. Purthermore a preserved fe male captured in­ Lamberg, K. 1976: Blåplettet stålorm på Samsø. - Flora og W es t Jylland in 1967 was discovered to be blue­ Fauna 82: 27-28. I.: - spotted. l t is suggested that blue-spotted slow-worms Lieberkind, Dyrenes verden, Padder og Krybdyr. 648 pp. may be common in Denmark but are overlooked. Smith, M. 1973: The British Amphibians and Reptiles. 5 ed. From size distribution of the males (table l) it is pro­ - 322 pp. posed that blue spots may be related to old age. Voipio, P. 1968; Den blåflackiga formen av koppariidla. - 63: 103-109. Therefore it is imppssible to compare frequency of Fauna och Flora Walhovd, H. 1970: Findes der mærkelige stålorme i Dan­ blue-spotted individuals in groups of slow-worms mark? - Flora og Fauna 76: 69-70. without taking the age composition into considera­ ]an Kjærgaard tion. Set. Annagade 7, l. tv., 8000 Arhus C LITTERATUR

Hansen, K. 1974: Fund af stålorm (Anguis fragi/is L.) med blå pletter. - Flora og Fauna 80: 21-22.

Foreningsmeddelelser

Naturhistorisk Forening for Jylland Bestyrelsen har konstitueret sig med P. Bondesen 26 .6. 1982. Generalforsamling og ekskursion. som formand, T. Skytte som kasserer og E. Voigt som sekretær. Generalforsamlingen afholdtes på Gammel Løgten E. N. Strandkro kl. 9 med følgende dagsorden: l. Formanden aflægger beretning Ekskursionsberetning 26 .6. 1982 2. Kassereren fremlægger regnskabet Efter generalforsamlingen var der ekskursion. Det 3. Valg til bestyrelsen. Poul Bondesen og første af de planlagte mål var strandengene ved Løg­ Toke Skytte afgår efter tur. ten Strand. Stærkt nedslidte af det rekreative liv i 4. Valg af revisorer bugten, som de viste sig at være, så det dog ud til ef­ 5. Eventuelt. terhånden af miste en del af den biologiske interesse, Formanden redegjorde for medlemstallet i Jyllands­ de havde for blot få år siden. Derfor, og under hen­ foreningen og Flora og Fauna-holderne i de tilsluttede syntagen også til det meget dårlige vejr, blev hele tu­ foreninger. Desværre er medlemstilgangen for ringe. ren forlagt til det andet mål, skræntskoven på Vos­ Udgivelsen af Flora og Fauna er kun mulig ved til­ næs Pynt. skud fra forskellig side. I 1981 fik vi således støtte fra En ny skovvej anlagt lige ovenfor skrænten gjorde undervisningsministeriet, og som tidligere omtalt i adkomsten lettere, men mindre betagende end før­ bladet fik vi et klækkeligt beløb fra Spar's Miljøfond. hen. Til gengæld kunne vi glæde os over, at nåle­ Desuden fik vi et tilskud fra Fredningsstyrelsen til træsplantager ikke havde vundet yderligere indpas i trykning af en artikel i 1980-årgangen. Trykning og skovens kystnære dele. Det øverste af skræntfloraen porto er de to store udgiftsposter. De stiger i et tem­ får man et godt indtryk af, når man går ad stien lige po, som vi vanskeligt kan følge. For at bringe trykke­ ovenfor den stejle skrænt. riudgifterne ned er vi begyndt at levere særtrykkene i Selve skræntskoven bliver ikke gjort til genstand en simplere form uden omslag. J de senere år har vi for forstlig drift, og hverken træbestandene eller ur­ slået to hæfter sammen og derved sparet porto til en tefloraen har ændret sig synligt gennem de sidste 15- udsendelse. Dette må vi desværre fortsætte med. 20 år. Ekspeditionen foregår nu fra Naturhistorisk Mu­ Vi kunne konstatere, at Sort Fladbælg stadig trives seum, Arhus, hvor også kassereren har adresse. fint ovenfor det vestlige, store skred. På turen tilbage Endelig nævnte formanden, at redaktøren ønske­ langs stranden var det interessant at se, at den åbne de, at man pøvede på at finde en afløser. Dette punkt tørskræntvegetation i dette skred ikke er blevet tæt­ gav anledning til en længere diskussion, hvori de fle­ tere med tiden. De fleste af de små fyr, der for mange ste af deltagerne ytrede sig. Det kom dog ikke til en år siden blev plantet i skreddet, er heldigvis gået til, afklaring af spørgsmålet, men bestyrelsen lovede at et fremmedelement som de var i den næsten helt ufor­ følge sagen op . styrrede natur på den meget stejle skrænt. Det blev foreslået at sætte kontingentet op til 75 kr. Ved afstikkere op ad skrænten kunne vi se, at fra og med 1983. Dette blev vedtaget. Trekløft-Alant fortsat klarer sig godt under de gamle Kassereren forelagde regnskabet, der godkendtes træer. Arten har nu kun omkring 5-6 voksesteder og uden kommentarer. regnes for sårbar i Danmark. Poul Bondesen og Toke Skytte genvalgtes til besty­ Vi fandt derimod ikke Kvast-Høgeurt, som ellers i relsen. F. Naabye og Chr. Pilegård Andersen gen­ mange år har vokset ved skræntfoden nedenfor valgtes som revisorer. skreddet. Voksestedet har gennem årene flyttet sig

86 noget, så forhåbentlig dukker denne sjældne art op Udgifter: igen. Trykkeriudgifter 40.894,40 Godt våde nåede ekskursionsdeltagerne dog velbe­ Porto ..... 1.483,80 holdne tilbage til bilerne. Kontorartikler 185,69 Om detaljerne ved flora og vegetation på pynten Telefon ... . 241,85 henviser jeg i øvrigt til min artikel >>Kystfloraen på Depotgebyr ...... 50,00 Vosnæs Pynt ved Kalø Vig<< i >>Flora og Fauna<<, bind Moms 44,00 76: 125-131. Det pågældende hæfte kan købes ved Kassebeholdning. at overføre .. 47,923,50 henvendelse til ekspeditionen. 90.823,03 Eiler Worsøe Status pr. 1.1. 1982: Aktiver:

Driftsregnskab for Naturhistorisk Forening for Provinsbanken, 242474 ...... 22.979,87 Jylland - 1.1. 1981-31.12. 1981 Provinsbanken, 242209 . 10.223,90 Handelsbanken, 471481 ...... 3.452,94 Indtægter Postgirokonto ...... 11.346,03 Kåssebeholdning, overført ...... 38.785,69 Kontingent ...... 11.430,00 48 .002,74 Skyldigt beløb Abonnement ...... •.... 10.135,06 79,15 Andre foreninger ...... 4.760,11 47.923,59 Særtryk...... 2.386,30 Passiver: Ældre årgange ...... 247,50 Gæld, trykkeri og porto .. 15.298,60 Tilskud: Fredningsstyrelsen ...... 3.000.00 Formuekonto .... 32.624,99 Undervisningsministeriet ..... 8.000,00 Spar Miljøfond .. 10.000,00 47.923,59 Legatrenter ...... 70,00 Toke Skytte Øvrige renter ...... 2.008,37 90.823,03

Aktuelt

Istidslandskab ønskes fredet de skræntlandskab, som har stor botanisk, geologisk Lindenborg A snor sig øst for Skørping mellem en og kulturhistorisk interesse. En række plejebestem­ række markante kalkskrænter, der blev dannet, da melser skal sikre, at istidslandskaberne bevares i de­ vældige vandmasser dramatisk kløvede et moræne­ res karakteristiske form og med den variable bevoks­ plateau, efterhånden som isen smeltede. Kalkskræn­ ning. ternes revner og furer danner et oplevelsesrigt land­ skab af stor skønhed på sydsiden af Lindenborg ådal. Den Danske Fauna Fond Området er bevokset med krat af rose, kvalkved, Der er oprettet en ny fond, Den Danske Fauna Fond, vrietorn, tørst og ene. Der er skovpartier med bævre­ hvis formål er at støtte landskabspleje, bevarelse af asp og stilkeg afvekslende med steppeagtige partier dyreliv og forskning i problemer vedrørende disse med en række solelskende planter, og der er kildepar­ emner. Fondens midler bringes til veje fra private. tier med tilhørende karakteristisk flora. Adskillige større erhvervsvirksomheder har allerede Danmarks Naturfredningsforening har rejst fred­ ydet betydelige pengebeløb til fonden, hvis formand ningssag for disse skrænter, der udgør ca. 22 ha. For­ er mag. scient. Jørgen Fog, Vildtbiologisk Station, målet er at bevare det storslåede og meget særpræge- Kalø.

Titelblad og indholdsfortegnelse til 88. årgang indlægges i marts-hæftet 1983.

87 INDHOLDSFORTEGNELSE

side M. Fog: Om fuglelivet på Mågeøerne ved Bogense 1967-1980 ...... 51

S. Kaaber: Danske træksommerfugle fra 1981 ...... 61

E. Worsøe: En vældeng ved Gudenåen 69

B. Løjtnant: Epipactis cleistogama C. Thomas - en ny arehide-art for Norden . 79

O. Behrends: Kan Britisk Rødben, Tringa totanus britannica" optræde ved Sønderjyllands vestkyst? ...... 83

J. Kjærgard: Observationer af blåplettede stålorme (Anguis fragi/is) ...... 85

Foreningsmeddelelser ...... 86

Aktuelt ...... 87

Boganmeldelser ...... 60, 67, 68, 78, 82

Tegn abonnement på FLORA og FAUNA

enten ved indmeldelse i en af de naturhistoriske landsdelsforeninger, hvis adresser findes på hæftets bagside, eller direkte til bladets ekspe­ dition ved dr. Poul Bondesen, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, 8000 Arhus C Samme sted kan ældre årgange af FLORA OG FAUNA købes.

Fonnændene for de foreninger, der har FLORA og FAUNA som medlemsblad:

Jylland: museumsinspektør, dr. phil. Poul Bondesen, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, 8000 Arhus C.

SjæLland : ovenlærer Evald Larsen, Vennehrensvej 8, 4100 Ringsted. Lolland-Falster: boghandler Erik Pontoppidan, Sundtoften 230, 4800 Nykøbing F. Fyn: Knud Knudsen, Birgits Alle 15, 5250 Odense SV.