FLORA Ae FAUNA
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
FLORA ae FAUNA Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland Det indvendige af et hvepsebo (Vespa rufa). Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskning af Danmarks plante- og dyreliv, mindre meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser af naturhistorisk litteratur 88. ÅRGANG. 3.-4. HÆFTE. DECEMBER 1982 ÅRHUS FLORA OG FAUNA udgivet af - et glædeligt initiativ Artiklen om »Bjergsalamanderen i Dan NATURHISTORISK FORENING mark« af Agnete Bisgaard m.fl. i september FOR JYLLAND hæftet 1979 gav anledning til, at jeg på dette sted beklagede, at nok var bjergsalamande med støtte af ren som den eneste danske padde fredet, men undervisningsministeriet. at den meget nemt kunne blive hjemløs, da dens tilholdssteder i smådamme af forskellig Udkommer med 4 hæfter om året art frit kunne ødelægges. Som bekendt blev alle danske padder og krybdyr fredet fra den (marts, juni, september, december) . l. marts 1981, og Fredningsstyrelsen har nu udsendt en smuk brochure om, hvordan disse Tidsskriftet er medlemsblad for: dyr kan værnes. Men stadigvæk kan de små Naturhistorisk Forening for Jylland biotoper, hvor padder og krybdyr holder til, Naturhistorisk Forening for Sjælland behandles efter ejerens forgodtbefindende: Naturhistorisk Forening for tørlægges, opfyldes eller forurenes med af Lolland-Falster fald. Naturfredningslovens bestemmelser om bevaring af vådområder gælder kun søer med Naturhistorisk Forening for Fyn en vandflade på over 1000 m' samt visse vandhuller i byområder, selv om de er mind Indmeldelse i de pågældende foreninger re. Alle andre af de for padderne så vigtige kan ske til formændene. smådamme kan kun bevares på privat initia tiv. Et sådant initiativ har Arhus Kommune Abonnement kan desuden tegnes netop taget. Kommunens l. magistrat har i boghandelen eller ved henvendelse nedsat en projektgruppe bestående af to bio loger og en landskabsarkitekt til sammen med til ekspeditionen. 10 andre arbejdsledige at planlægge og foreta ge plejeforanstaltninger vedrørende vådom Abonnementspris: råder og levende hegn på de jordarealer, Ar Danmark: hus Kommune selv ejer. Det drejer sig om kr. 85,00 pr. årgang (incl. moms). 43.000 ha med ca. 170 vådområder og ca . 35 Udlandet: km levende hegn. Man må så håbe, at de pri vate jordbesiddere vil tage ved lære af kom US $ 15,00 per year. munen, og videre, at initiativet fra Arhus vil brede sig over det ganske land. I mange kred Trykt i Clemenstrykkeriet, Århus. se er der en stigende interesse for at bevare noget af Danmark mod intensiv udnyttelse, Redaktion: ødelæggelse og forurening, så vi lang tid Edwin Nørgaard, fremover kan glæde os over de forskellige Skjærsøvej S, 82 40 Risskov. landskabselementer med deres planter og Tlf. (06) 177973. dyr. Ethvert initiativ i den retning må vi glæ de os over. E. N. Ekspedition: Naturhistorisk Museum, Henvendelse om brochuren om padder og Universitetsparken, 8000 Århus C. krybdyr til Fredningsstyrelsen, Amaliegade Tlf. (06) 12 9777 (10-13). 13, 1257 København K. Postkonto nr. 7 06 87 86 . ISSN 0015-3818 Om fuglelivet på Mågeøerne ved Bogense 1967-1980 Af Mette Fog (Vildtbiologisk Station, Kalø, 8410 Rønde) With a summary in English Meddelelse nr. 177 fra Vildtbiologisk Station INDLEDNING der er blevet højere og højere. Med tiden Et af de få landskabselementer i vort land, har de hævet sig over vandspejlet, sand er der kun i ringe grad er påvirket af menne aflejret, planter indvandret, og år for år er sket, er de små ubeboede holme i vore far øerne vokset. vande. Mange af disse øer er af nyere da to, og dannelsesprocessen er langtfra fær AREAL OG EJERFORHOLD dig. En del rummer en meget tæt og sær Mågeøerne ligger i det sydlige Kattegat præget fuglefauna, særlig af ande-, måge nogle hundrede meter nord-nordøst for og vadefugle Bogense havn (Fig. 1). Det er muligt at va I det følgende skal fremlægges resultater de ud til dem. På matrikelkortet af 1965 af 15 års studier af ynglefuglene på Måge omfattede øerne i alt 20.590 m2• I juli 1979 øerne ved Bogense. Der vil indledningsvis foretoges en ny opmålig ved udskridtning. i grove træk blive gjort rede for de geo Kun de dele af øerne, der ligger tørt ved morfologiske forhold samt vegetationen. daglig højvande, blev målt. Arealet var nu Indsamlingen af materialet er foretaget ca. 33.000 m2, eller godt 3 ha. Mågeøerne af forfatteren sammen med en lang række ejes af staten, men administrationen af medarbejdere ved Vildtbiologisk Station, dem blev i 1968 overgivet Vildtbiologisk som hermed takkes for deres indsats. En Station, der siden 1967 har foretaget regel særlig tak til den tilsynsførende for Måge mæssige optællinger af ynglebestanden af øerne, Ib Kaiberg, Bogense, hvis interesse fugle. for øerne har været legendarisk, og som Med de relevante myndigheders tilla personlig har deltaget i næsten alle ture til delse etableredes adgangsforbud fra l. Mågeøerne. Den gæstfrihed, Vildtbiolo marts til 31. juli. Dette markeredes med gisk Stations medarbejdere har mødt hos skilte på øerne. Pr. l. august 1981 er Må familien Kaiberg, har været enestående. geøerne blevet vildtreservat. Efter ændrin ger i Matrikeldirektoratet er Mågeøerne BELIGGENHED OG DANNELSE nu henlagt under Skovstyrelsen. Et gammelt folkesagn fortæller, at der langt ude i vandet øst for Bogense er en PLANTEVÆKST grund, der kaldes T ågegade. Her boede I større udstrækning findes egentlige en konge, der havde en dejlig datter (Thie landplanter kun på de tre ældste, matriku le 1968). Øerne forsvandt i fordums tid, lerede øer samt de tilhørende odder. På og hvad sagnet yderligere beretter, har in nogle småbanker mellem disse øer - for gen interesse i d.enne forbindelse. Men en modentlig potentielle øer - som normalt er kendsgerning er det, at gamle jægere fra overskyllet ved højvande, findes en tæt Bogense kalder området, hvor Mågeøerne vegetation af K veller (Salicornia europa i dag ligger, for »tågen«. De kan endnu hu ea), Strandgåsefod (Suaeda maritima) og ske, dengang øerne ikke eksisterede. Det Sandkryb (Glaux maritima). Den domine er nemlig ikke mere end ca. et halvt år rende græsart på de tre øer er Marehalm hundrede siden, de begyndte at dukke op (Elymus arenarius), på Ø 3 tillige Strand af havet. De er opstået ved »naturlig op kvik (Agropyrum junceum). Af andre grøde«, i dette tilfælde muslingebanker, græsarter forekommer Eng-Rapgræs (Poa Flora og Fauna 88: 51-60. Arlws 1982. 51 Fig. l. Mågeøerne fotograferet fra luften, juni 1979. Mellem øerne ses tydeligt de hvide ubevoksede sandban ker, der senest er dukket op over havniveau. (Center Air fot.). »Mågeøeme« from the air, plwto taken in]u n e 1979. Between theis/ands the white expanses are 11ew land with no vegetation. pratensis) og Rød Svingel (Festuca rubra). um), Strandkål (Crampe maritima), Hyr På Ø 2, hvor der findes en lille temporær detaske (Capsella bursapastoris), Rynket pyt, vokser lidt Strand-Kogleaks (Scirpus Rose (Rosa rugosa). Strand-Vejbred maritimus) og på den sydlige ø (Ø l) gan (Plantago maritima), Ager-Svinemælk ske lidt Tagrør (Phragmites communis). (Sonchus arvensis), Mælkebøtte (Taraxa Følgende planter er almindelige på alle cum vulgare), Lugtløs Kamille (Matricaria øerne: Strandgåsefod og Sandkryb, end maritima salinum) og Almindelig Brand videre Kruset Skræppe (Rumex crispus), bæger (Senecio vulgaris). På Ø 3 er der et Strand-Skræppe (Rumex maritimus), tæt krat af Bukketorn (Lycium halimifoli Strandarve (Honckenya peploides), um). Denne plante er ført til øen i begyn Strand-Mælde (Atriplex litara lis), Spyd delsen af 1960' erne af spejdere fra Bogen Mælde (Atriplex hastata), Strandsennep se, formodentlig i den hensigt at frem (Cakile maritima) og Grå Bynke (Artemi skynde øens dannelsesproces. sia vulgaris). Også Strand-Malurt (Arte I de godt 15 år, Vildtbiologisk Station misia maritima) og Strand-Asters (Aster har kendt øerne, har vegetationen tydeligt tripolium) er hyppigt forekommende. Føl bredt sig. Desværre findes der kun spredte gende planter er fundet voksende hist og notater fra de første år om de botaniske her på øerne: Vej-Pileurt (Polygonum avi forhold. Der er dog ikke noget, der tyder culare), Gærde-Valmue (Papaver dubi- på, at der er sket væsentlig ændring i arts- 52 sammensætningen. Oprindelig fandtes REGISTRERING AF YNGLEFUGLE, udelukkende vegetation på de højeste, METODIK centrale dele af de tre »gamle« øer. Først Siden 1967 er øerne blevet besøgt to gange omkring 1970 kom der Marehalm m.v. på hvert forår med henblik på optælling af den østligste del af Ø 3, og fra omkring antal og art af ynglende fugle. De fleste år 1978 optrådte der et sparsomt plantedæk har øerne endvidere været besøgt i juni el ke på de to odder øst og vest for Ø 2. I ler juli for at få ringmærket et antal måger 1979 dækkede vegetation her stadig min og andre fugle, og der har her været lejlig dre end 10% af arealet, mens de oprindeli hed til at supplere oplysningerne om de ge øer med undtagelse af strandbredden ynglende arter. Da der findes Grågås (An må siges at være næsten helt dækket, Ø l ser anser) på øerne, er første tælling altid dog mindst. sket i dennes rugetid, nemlig omkring 20. Det er, som om plantevæksten på Måge april og næste tælling som regel en måned øerne kun tager langsomt til. Det hænger senere. For at begrænse forstyrrelserne måske sammen med den stærke skiften mest muligt har deltagerantallet som regel mellem høj- og lavvande. På grund af det kun været to ved apriltællingen og 3-5 i store, frie stræk mod nord forekommer maj. der ved Mågeøerne også en ret kraftig Selve tællingen foregår ved, at deltager vandstuvning særlig ved nordenvinde, ne langsomt krydser gennem terrænet. hvilket kan give hyppige overskylninger Hver rede registreres med hensyn til art og af de nyetablerede øer og derved hæmme antal æg. Endvidere gøres notater over, plantevæksten. hvor og på hvilken ø reden er placeret. For Tabel 1. Antal æg pr. rede og gennemsnitligt ægantal hos Ederfugl (1975-1980), Knopsvane og Strandskade (begge 1968-1980) på Mågeøerne.