Odenses Skove
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Odenses skove Park & Natur Odense Kommune Udgivet af Park & Natur Natur, Miljø og Trafik Velkommen til 7 Odense Kommune Nørregade 36-38 5000 Odense C af Odenses Skove Forfatter: Ole Runge Omslag: Ulf Løbner-Olsen Tegninger og akvareller: Ole Runge Fotografier: Jørgen Edgar Hansen, Poul Bjerregaard m.fl. Layout: Ole Runge Grafisk tilrettelægning: Idé Bureauet Reklame & Marketing a/s Odense skal være Danmarks Grønneste Storby - det er et af målene i Odense Kommunes miljø- politik. Heldigvis er vi godt på vej! Vi kan bl.a. glæde os over en række kommunale skove, hvoraf Tryk: Clausen Offset ApS vi har beskrevet nogle i denne folder. Ethvert bysamfund har behov for skov- og naturområder, hvor man kan hente naturoplevelser, dyrke motion, lege, være sammen og stresse af fra hver- dagens jag. Skoven er højt prioriteret til friluftsliv. Derfor må vi som samfund sørge for, at der er skove og naturområder til rådighed for alle. Det harmonerer også godt med målene i den kom- munale sundhedspolitik. Danmark har haft meget mere skov end i dag. Der er mange af fortidens plante- og dyrearter, der netop har overlevet i skovene, og derfor har vi et særligt ansvar for at passe godt på dem. I Odense Kommune arbejder vi efter principper om naturnær skovdrift for at gavne naturen samti- dig med, at der er fokus på skovoplevelsen for borgerne. I de kommunale skove må man færdes overalt hele døgnet rundt, men man må gerne tage hen- syn til både dyr og mennesker. Om foråret kan man f.eks. holde sig til stierne for at forstyrre vild- tet mindst muligt. Skoven er dejlig at gå en tur i, og det er tilladt at medbringe hunden, sålænge den er i snor. Cykling er også tilladt på veje og stier, og ridning er tilladt på anlagte ridestier. Har du lyst til at se 11 turforslag til skov- og naturområder i Odense Kommune, kan du læse mere på www. odense.dk/udeliv. Rigtig god fornøjelse i skovene i Odense. Anker Boye Lene Holm Rådmand Park & Naturchef 3 Odense Fjord 0 2,5 5 j ve INDHOLD kilometer erup tt O Ådalsskovene 6 Bo e egad gens Havn ev ej 1 Kratholmskoven – et væld af kilder 7 evej d Sv * Brogårdsvej 90 (P-plads) j e temin nd Rug e Ker 7 å s rdsve ag j byv j 2 Fruens Bøge – Odenses første skov 10 s e 4 E ve rvej s jb Næ Fruens Bøge Skov 7 (P-plads) ade yg hu g * b s a j h ki d e c S o e K 3 3 Lungs Grave – tæt på urørt skov 15 ej marksv * Åsumvej 528 (P-plads) Åsumvej Kalørv Ris Øs t re Ringve Skovene ved den forsvundne sø 18 Nyb rd orgvej j a Middelfartve lev u 4 Næsbyhoved Skov o j B . der gemmer på en middelalderlig kongeborg 18 dr S Kanalvej 52 (P-plads) Tietgens Allé * 5 Skovene i sydøst 21 j e hrs Allé Ø Niels Bo rbæ k nsev ve 5 Kohaveskoven – gammel egeskov og skrigende råger 21 2 j gvej de O Lankildevej 60 (P-plads) M abor * ot orv Fa ej E2 0 Sv 6 Skovene ved Hollufgård 27 D e al ndborgve um * Hestehaven 201 (P-plads) 0 v e j j ej orvej E2 v t 7 Hole Skov – en skov i dødislandskabet 33 s Mo n 6 * Søbakkevej 63 (P-plads nedenfor) Asse Foldere og kort om udeliv 39 sevej V ø older enl St sl e Ørb vve ækvej j * Nærmeste adresse ved brug af GPS 1 5 6 BBrorrorrorroroogggaaaaaardrrdrrdrrdddsssvvveeejjjjjj P j mmm j mmm j mmm j m j mm j m j mm j j m j m j m j m j m j m j m j m j m j m j m j m j m j m j m j m j mm j j m j m j j m j m j j j m j j j m j j j j j j j j j j j j e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e v v v v v v v v v v v v v v v v v v v v v v v v v v v v v v v 0 v l v v 0 v l v v 0 v l v l v 0 v l v l 0 v l v l l 0 v l v l l 0 l v l l l v l 0 l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l Restaurant l l e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e e Å 200200 g 200200 g 200200200 g 200 g 200200 g 200 g 200200200 g g 200 g 200200 g g 200 g 200200 g 200 g g 200 g 200 g g 200 g 200200 g 20 g g 200 g 20200 g 200 g 20200 g 200 g g 200 g 20020 g g 200 g 20020 g g g 20 g 200 g g 20 g 200 g g g 200 g g 200 g g g g n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n n 20 n n n n n n n n n - a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F Brogårdsve Fangelvej Fangelvej Odense Odense - - 0000 000000 � Gl. bøge - 8 Kildekalk Kilderne medfører opløst kalk fra jordens kalkholdige lerlag. Kalken afsættes i kildevæl dene som kalkslam i tykke lag. Der har været så meget kalk her, at det har kunnet betale sig at bruge det til jordbrugskalk. Dalsiden i sko ven bærer endnu præg af denne udvinding, - som også har foregået længere nede ad åen. Mellem verdenskrigene bragte godstog på Odense – Nr. Broby – Fåborg Banen kalk her fra til bøndergårde på Sydfyn. KRATHOLMSKOVEN - ET VÆLD AF KILDER Kratholmskoven er en af Odense Kommunes mange småskove - kun 4 ha ned til Odense Å i kommunens sydligste ende. På trods af sin lidenhed byder den på mange fine naturople velser. Kratholskoven får man et fint indtryk af Smeltevandsdal ter, der udhulede den brede dal, hvor Odense Å løber i en smeltevandsdal fra slutningen af istiden. Smeltevandsfloden afvandede den store dødismasse, der for ca. 15.000 år siden dækkede hele det centrale Fyn. Fra de kræf Odense Å løber i bunden. Kilder derne i frostvejr og føles kølige og I dalens sider vælder kilderne frem. De risler merheden. og klukker, deler sig, samler sig i småsøer og temperatur, ca. 7 - 8 grader. Derfor løber sammen igen for til sidst at tage den direkte vej ned til åen, der får et pænt til skud af vand her. Kildevandet er grundvand, der bryder ud af skrænten, hvor den skærer grundvandsspejlet. Her har vandet altid den samme damper kil svale i som - god vilje langstrakt kan vel hele skov ådalen adskilt betrag af enge og Med lidt tes som en haver, der tilsammen udgør det største grønne område i Odense Kommune og samtidig den bedste spredningskorridor. ÅDALSSKOVENE Kratholmskoven Ådalsskovene er den perlerække af småskove, der ligger på kanterne af smeltevandsdalen, begyndende med Kratholmskoven længst mod syd over Svenstrupskoven, Stenløse Skov, Fru- ens Bøge og Hunderup Skov til Lungs Grave- skoven mellem Åsum og Biskorup. 7 Helligkilder Træerne Mange kilder har siden middelalderen været Rigelige og stadige tilførsler af vand i forbin- I den sydlige ende af skoven dækker tæpper opfattet som helligkilder, hvis vand virkede delse med kalkholdig jordbund er den per- af brøndkarse kildevandsdammene. Den vilde helbredende på forskellige sygdomme. Dette fekte blanding for mange træ- og plantearter. brøndkarse er vintergrøn, så man kan smage levn fra den katolske tid holdt sig langt op i Derfor er Kratholmskoven også en meget på den året rundt. Den smager stærkt af karse vores tid. H. C. Andersen besøgte af samme frodig skov. Asketræerne trives godt her, hvor og kan sagtens anvendes som grønt drys på grund stedet som barn, og så sent som i 1980- grundvandet slikker dem om rødderne, og æggemaden. erne var der gamle mennesker, der drak af i de fugtige lavninger har der udviklet sig vandet sankthansaften. Efter gammel overtro urskovslignende bevoksninger af pil, hæg og Eksoter som japansk hestehov, kæmpepileurt havde vandet særlig helbredende virkning den- rødel. Midt i skoven på et gammelt jorddige og singrøn dukker op ind imellem.