Odenses skove

Park & Natur Odense Kommune Udgivet af Park & Natur Natur, Miljø og Trafik Velkommen til 7 Odense Kommune Nørregade 36-38 5000 Odense C af Odenses Skove

Forfatter: Ole Runge Omslag: Ulf Løbner-Olsen Tegninger og akvareller: Ole Runge Fotografier: Jørgen Edgar Hansen, Poul Bjerregaard m.fl. Layout: Ole Runge Grafisk tilrettelægning: Idé Bureauet Reklame & Marketing a/s Odense skal være Danmarks Grønneste Storby - det er et af målene i Odense Kommunes miljø- politik. Heldigvis er vi godt på vej! Vi kan bl.a. glæde os over en række kommunale skove, hvoraf Tryk: Clausen Offset ApS vi har beskrevet nogle i denne folder. Ethvert bysamfund har behov for skov- og naturområder, hvor man kan hente naturoplevelser, dyrke motion, lege, være sammen og stresse af fra hver- dagens jag. Skoven er højt prioriteret til friluftsliv. Derfor må vi som samfund sørge for, at der er skove og naturområder til rådighed for alle. Det harmonerer også godt med målene i den kom- munale sundhedspolitik.

Danmark har haft meget mere skov end i dag. Der er mange af fortidens plante- og dyrearter, der netop har overlevet i skovene, og derfor har vi et særligt ansvar for at passe godt på dem. I Odense Kommune arbejder vi efter principper om naturnær skovdrift for at gavne naturen samti- dig med, at der er fokus på skovoplevelsen for borgerne.

I de kommunale skove må man færdes overalt hele døgnet rundt, men man må gerne tage hen- syn til både dyr og mennesker. Om foråret kan man f.eks. holde sig til stierne for at forstyrre vild- tet mindst muligt. Skoven er dejlig at gå en tur i, og det er tilladt at medbringe hunden, sålænge den er i snor. Cykling er også tilladt på veje og stier, og ridning er tilladt på anlagte ridestier. Har du lyst til at se 11 turforslag til skov- og naturområder i Odense Kommune, kan du læse mere på www. odense.dk/udeliv.

Rigtig god fornøjelse i skovene i Odense.

Anker Boye Lene Holm

Rådmand Park & Naturchef

  Odense Fjord

0 2,5 5

j

ve INDHOLD kilometer

erup

tt

O

Ådalsskovene 6 Bo e egad gens Havn ev ej 1 Kratholmskoven – et væld af kilder 7 evej d Sv * Brogårdsvej 90 (P-plads)

j e temin nd Rug e Ker 7 å s rdsve ag j byv j 2 Fruens Bøge – Odenses første skov 10 s e 4 E ve rvej s jb

Næ Fruens Bøge Skov 7 (P-plads) ade yg hu g * b s a j h ki d e c S o e K 3 3 Lungs Grave – tæt på urørt skov 15 ej

marksv * Åsumvej 528 (P-plads) Åsumvej

Kalørv Ris Øs

t re Ringve Skovene ved den forsvundne sø 18 Nyb rd orgvej j a Middelfartve lev u 4 Næsbyhoved Skov o j B

. der gemmer på en middelalderlig kongeborg 18 dr S Kanalvej 52 (P-plads) Tietgens Allé * 5 Skovene i sydøst 21

j e hrs Allé Ø Niels Bo rbæ k nsev ve 5 Kohaveskoven – gammel egeskov og skrigende råger 21 2 j gvej de O Lankildevej 60 (P-plads) M abor * ot orv Fa ej E2 0 Sv 6 Skovene ved Hollufgård 27 D e al ndborgve um * Hestehaven 201 (P-plads) 0 v

e j j ej orvej E2 v t 7 Hole Skov – en skov i dødislandskabet 33 s Mo n 6 * Søbakkevej 63 (P-plads nedenfor) Asse Foldere og kort om udeliv 39

sevej V ø older enl St sl e Ørb vve ækvej j * Nærmeste adresse ved brug af GPS 1

  ÅDALSSKOVENE KRATHOLMSKOVEN - ET VÆLD AF KILDER

Kratholmskoven er en af Odense Kommunes mange småskove - kun 4 ha ned til Odense Å i kommunens sydligste ende. På trods af sin Brogårdsve lidenhed byder den på mange fine naturople- velser. j

BBBB BBBB Smeltevandsdal rorrrrrorror rorrrrororoo ooo gggg gggg aaaa aaaa aaaa Odense Å løber i en smeltevandsdal fra aaaa rdrdrdrdrrdrr rdrdrdrdrdrrrd dd ssss ssss vvvv vvvv slutningen af istiden. Smeltevandsfloden P eeee Å eeee jjjjjjj jjjjjjj afvandede den store dødismasse, der for ca. Restaurant 15.000 år siden dækkede hele det centrale Odense Fyn. Fra Kratholskoven får man et fint indtryk af

jjjjjjj eeee de kræfter, der udhulede den brede dal, hvor vvvv llllvllvlvv Gl. bøge eeee � gggg nnnn Odense Å løber i bunden. aaaa FFFF

Fangelvej Kilder I dalens sider vælder kilderne frem. De risler og klukker, deler sig, samler sig i småsøer og løber sammen igen for til sidst at tage den direkte vej ned til åen, der får et pænt til- 00 20200202000 mm skud af vand her. Kildevandet er grundvand, 00 200202000 mm der bryder ud af skrænten, hvor den skærer grundvandsspejlet. Her har vandet altid den samme temperatur, ca. 7 - 8 grader. Derfor Kildekalk damper kilderne i frostvejr og føles kølige og Kilderne medfører opløst kalk fra jordens svale i som­merheden. kalkholdige lerlag. Kalken afsættes i kildevæl- dene som kalkslam i tykke lag. Der har været så meget kalk her, at det har kunnet betale sig at bruge det til jordbrugskalk. Dalsiden i sko- ven bærer endnu præg af denne udvinding, Kratholmskoven som også har foregået længere nede ad åen. Mellem verdenskrigene bragte godstog på Odense – Nr. Broby – Fåborg Banen kalk her- Ådalsskovene er den perlerække af småskove, Med lidt god vilje kan vel hele ådalen betrag- fra til bøndergårde på Sydfyn. der ligger på kanterne af smeltevandsdalen, tes som en langstrakt skov adskilt af enge og begyndende med Kratholmskoven længst mod haver, der tilsammen udgør det største grønne syd over Svenstrupskoven, Stenløse Skov, Fru­ område i Odense Kommune og samtidig den ens Bøge og Hunderup Skov til Lungs Grave- bedste spredningskorridor. skoven mellem Åsum og Biskorup.

  Helligkilder Træerne Mange kilder har siden middelalderen været Rigelige og stadige tilførsler af vand i forbin- I den sydlige ende af skoven dækker tæpper opfattet som helligkilder, hvis vand virkede delse med kalkholdig jordbund er den per- af brøndkarse kildevandsdammene. Den vilde helbredende på forskellige sygdomme. Dette fekte blanding for mange træ- og plantearter. brøndkarse er vintergrøn, så man kan smage levn fra den katolske tid holdt sig langt op i Derfor er Kratholmskoven også en meget på den året rundt. Den smager stærkt af karse vores tid. H. C. Andersen besøgte af samme frodig skov. Asketræerne trives godt her, hvor og kan sagtens anvendes som grønt drys på grund stedet som barn, og så sent som i 1980- grundvandet slikker dem om rødderne, og æggemaden. erne var der gamle mennesker, der drak af i de fugtige lavninger har der udviklet sig vandet sankthansaften. Efter gammel overtro urskovslignende bevoksninger af pil, hæg og Eksoter som japansk hestehov, kæmpepileurt havde vandet særlig helbredende virkning den­ rødel. Midt i skoven på et gammelt jorddige og singrøn dukker op ind imellem. De stam- ne aften. står en række prægtige 150-årige bøge. Jorden mer fra tiden med den tidligere nævnte zoo- omkring dem er vasket bort af kildevandet, så logiske have. En kro og en zoo den øverste del af rødderne er blevet synlige. Hvor der kommer mange mennesker, kan der Man kan se, hvor de klamrer sig til under- også handles og tjenes penge, og omkring hel­ laget. Samme sted står der en imponerende ligkilderne opstod markedspladser med han- fuglekirsebær. del og gøgl. Kratholm-traktørstedet kan føre sin historie tilbage til tiden, da helligkilderne Urterne spillede en rolle. Frem til midten af 1960-erne Skovbundens urteflora præges af det meget lå der i den nordlige ende af skoven en lille vand. Tidligt om foråret blomstrer milturten i zoologisk have med især danske dyr som ræv, tætte gulgrønne puder langs kilderne, og eng- rådyr og vildsvin, men også mere eksotiske kabbelejer blomstrer allerede i slutningen af som kameler og aber. Endnu kan man inde i marts. skoven finde haveplanter og -buske fra netop den tid. I maj blomstrer konvallen firblad mellem gule og hvide anemoner - og ser man godt efter, er Druknede soldater Dyrelivet der også en fin bestand af den fredede orkidé En beretning fra svenskerkrigene i midten af Går man sig en tur i Kratholmskoven, hører ægbladet fliglæbe. Den skal naturligvis have 1600-tallet vil vide, at en lille gruppe svenske man overalt gærdesmuttens smældende sang lov til at blive stående. Alle er de indikatorar- soldater forsøgte at trænge mod nord gennem afløst af rødhalsens mere boblende og ustruk- ter for kalkholdig jordbund. den dyndede og sumpede ådal. Lidt nedstrøms turerede sang. Sangdroslen er også sikker Kratholskoven sank de i dyndet med deres tun­ morgen og aften. Fra sin sangpost i en af de Fra slutningen af maj og langt ind i juni præ- ge udstyr og druknede. Det fortæller lidt om, fugtige lavninger høres dens klare stemme ger den gule sværdlilje de våde områder ned hvor uvejsom dalen har været, inden der blev gentage den ene variation efter den anden. mod åen. Med sine store varmt gule blomster anlagt stier og broer. tager den sig godt ud sammen med skinnende Efter den 20. maj kan man i ellesumpen længst blå vand- og pragtnymfer. mod syd som regel høre kærsangeren. Den hævder sit våde territorium ved i rasende fart at gentage alle de fuglestemmer, den har lært sig på trækket fra Afrika. Også nattergalen og gøgen lader sig af og til høre fra ellekrattene langs åen. Den smukke dagsommerfugl aurora er i for- årstiden en sikker gæst i skovens lysninger. Hannen er let genkendelig med sine orange- farvede vingespidser. Larven lever på og af planten engkarse, der vokser i de våde enge ned mod Odense Å.

 10 FRUENS BØGE - ODENSES FØRSTE SKOV 00 202002000mmm

Fåborgvej Arboret

L ang elin ie

Sorgenfri Erik BøghsOdens Stie Å

Dalumvej

Fruens Bøge

Skovsøen

Natur- legeplads n Fruens Bøge Station ovalleé Hunderup Skov Sk Carlslund Engen llllllleee eee AA bbaaannneee rrrrnnnbb JJJeeerrrr

Den Fynske Landsby

På opfordring af Byens Forskjønnelseskomité Det var ham, der forberedte og realiserede (en kreds af prominente borgere, som var købet af Odenses første skov. Schiøtz var sam- Traktørstederne nedsat af bystyret) købte Odense Fruens Bøge tidig direktør for Albanibryggeriet. Skovlyst lå ud til Skovalleen, dér hvor der i Her var tjenestefolk forment adgang, og man med marker og enge af herregården Christians­ dag er parkeringsplads. Det var et fornemt sted skulle have medlemskort for at komme ind. dal (det nuværende Dalum Kloster) i 1875. med et lille orkester, der spillede til eftermid- Først i 1905 kunne folk i andre samfundsklas- Prisen var 53.000 kr. - en ganske høj pris dagskaffen med konditorkager eller kringle. ser besøge stedet. for byens kun 20.000 borgere, men også en Forhistorien meget fremsynet beslutning. Formålet med Allerede i begyndelsen af 1800-tallet tog Næsten som nabo til, men lidt længere oppe Det sidste traktørsted var Sorgenfri, der lå på erhvervelsen var at skabe adgang til naturen Odenses pænere borgerskab på skovture til mod jernbaneoverskæringen, lå Røde Hus - et banken ved Sorgenfribækkens udløb ved Åfar­ for byens borgere. Forskjønnelseskomitéens Fruens Bøge. Kun folk med høj status havde til- mere folkeligt sted med skydebane og lyk- tens endestation. Restaurant Sorgenfri havde opgave blev at forbedre adgangsforholdene ladelse til at komme der, og der blev ligefrem kehjul. Det blev revet ned i begyndelsen af sin glansperiode i mellemkrigsårene, hvor den til skoven ved Odense Å. Det blev starten på stiftet en forening: “Foreningen i Fruens Bøge”, 1960-erne. især var arbejdernes tilholdssted. Den blev det sti­net, der i dag gennemvæver Odense. der også blev kaldt “Skovforeningen” med det revet ned i 1965. Forskjønnelseskomitéen blev senere til byens formål at tage på skovbesøg om søndagen og Går man ind mellem bøgene ved Carlslund, Stadsgartnerafdeling, som i dag er en del af holde sammenkomster med dans i Skovhuset. kommer man straks efter til en stor åben I realiteten var Fruens Bøgeskoven lukket for byens Park- og Vejafdeling, der stadig driver Skovhuset var et af de fem traktørsteder, der plads, der nu er indrettet til naturlegeplads andre end Skovforeningen helt op til 1930- skoven. opstod i lystskoven. Kun et af beværterstederne med træskårne svampe, bænkebidere og en erne. Herefter fik alle andre også adgang til Mindestenen i haveanlægget lige nord for er der stadig, nemlig Carlslund ved Fruens edderkop i sit spind. Her lå Skovforeningens den smukke skov. Sorgenfribroen er netop rejst for Th. Schiøtz, Bøge Station; men stederne, hvor de andre lå, skovpavillon med den store danseestrade og der var formand for komitéen. kan stadig erkendes i skoven. altan med plads til danseorkesteret.

11 12 Til Fruens Bøge odenseanerne, og man har nok skævet lidt til mod åen rækker gamle aske og rødelletræer Udflugtsmålet Fruens Bøge lå i bekvem afstand i 50-erne og i begyndelsen af 60-erne kunne det nordsjællandske paradis. Selv bygningerne langt efter lyset i den græsklædte ådal. Ikke fra bymidten, så det var muligt at gå derud. I der være så mange mennesker samlet, at f. eks. stationsbygningen ligner eller lignede underligt, at mange lægger skovturen her. starten har det nok været forbundet med en engen lignede “Fluepapiret” syd for Bellevue med mursten og bindingsværk med udskårne del besvær, når regnen opblødte markvejen Strand ved Charlottenlund nord for København bjælkeender. De slyngede stier er ligeledes et Og nu, hvor vi er ved træerne, skal den usæd­ gennem landsbyen Hunderup og videre gen- - og ishusene havde kronede dage. Da familie­ romantisk levn - en mode fra Rousseaus tid, vanligt smukke ottestammede hestekastanie nem Hunderupbøndernes skov til Fruens Bøge. bilen efter 2. Verdenskrig vandt frem, blev der da det gjaldt om at komme tilbage til naturen fremhæves. Den står der, hvor åstien når jern- Mange valgte også at gå ad Heden, den nuvæ­ længere mellem tæpperne på engen. - vel at mærke en venliggjort natur. Kun hjor- banen i den sydlige ende af engen. rende Sdr. Boulevard, hvis de ikke i deres fine tene mangler. Det prøvede en kreds af odense- søndagstøj hyrede en kapervogn fra Nonnebak­ Folk fandt andre udflugtsmål, der lå længere anere at råde bod på i 1960-erne. De foreslog, Arboretet ken, som H. C. Andersen har beskrevet det. borte, og engen mistede det brogede folkeliv. at man satte rådyr ud i skoven. Et arboret er en samling af sjældne træer. Men stadigvæk samles mange mennesker her Sådan et er der, uden at mange har bemærket Det åstisystem, der i dag gør det muligt på omkring bålet sankthansaften, og der er altid Ideen blev dog aldrig til noget pga. skovens det, i Fruens Bøge. På begge sider af hovedsti- cykel at nå skoven på 10 minutter fra centrum mange fra nabolaget, der går tur i det smukke ringe størrelse. I dag har udviklingen overha- en- mellem Sorgenfri ved åfartens endestation blev først ført helt igennem 100 år efter opkø- område. let den gamle ide. De første rådyr har allere- - og Fåborgvej står en samling af især ekso­ bet af skoven. de af egen drift været på besøg fra skovene i tiske nåletræer. Arboretet blev plantet i 1950- Jernbanen mellem Odense og Svendborg blev Skovsøen - et arbejdsløshedsprojekt det sydøstlige Odense. erne. Det ville man nok ikke gøre i dag, hvor indviet i 1876, og herefter var det muligt at Skovsøen er kendt af enhver odenseaner. Den natursynet er et ganske andet; men nu er det tage toget fra Sydfynske Banegård til Fruens har været målet for utallige skovture og er Ældgamle bøge og ege der som et kulturspor i skoven. Det er også Bøge Station. det endnu. Her har mange børn fodret deres Og den parkagtige skov er smuk med sit store spændende at se træer fra fremmede verdens- En anden måde at transportere sig til skoven første gråænder med franskbrødsrester, og her islæt af gamle træer. Det er tydeligt, at Fruens dele, der har haft 50 år at udvikle sig i. Blandt på var ved at sejle med Odense Åfart, der har har de fleste løbet på skøjter en vinterdag. Bøge ikke har været under produktionssko- nåletræerne kan nævnes flere arter af cypres eksisteret i over 100 år. De fine skovgæster Skovsøen betragtes stadig som byens bedste vens forstmæssige behandling. Her er mange og thuja, hønsebenstræ, cryptomeria - en sejlede først med dampskib, siden med motor­ skøjtebane. I sin tid lå der et lille rødstenshus træer langt over hugstmoden alder. De er asiatisk fætter til den amerikanske kæmpefyr skib til Sorgenfri og spadserede det sidste styk­ på søens vestbred, hvor folk kunne klæde om simpelthen blevet skånet som skønheder i det - og to arter af taks. Desuden adskillige gran- ke til traktørstederne ad velanlagte stier, lige- og tage skøjter på. Huset var Skovforeningens romantiske anlæg. Der er aldrende kæmper og fyrrearter som grøn douglas, sitkagran og som man kan gøre det i dag. Sangen “Sejle gamle elværk, der forsynede restauranten med over­alt i skoven; men omkring de gamle trak- weimouthfyr. op ad åen” handler netop om denne sejlads. strøm. Det er væk for længst. tørsteder står de ældste. Lige nord for naturle- gepladsen på hovedstien gennem skoven står Også forskellige arter af løvtræer og -buske er Flere gange i Åfartens historie har det været Søen blev udgravet under 1. Verdenskrig som en ældgammel, knudret ruin af en bøg. Den der blevet plads til, både stedsegrønne og løv- diskuteret, om sejlruten skal føres helt ud til et arbejdsløshedsprojekt. Vandet hentes fra er tæt på 300 år, og selv om stormen har flået fældende. Bl.a. kan nævnes store krat af krist­ Den Fynske Landsby, som blev anlagt lige åen og gennemstrømmer søen, der langsomt store grene af den, lever den endnu. I det syd- tjørn og rododendron i mange farver ned mod efter 2. Verdenskrig. Det kræver en uddybning fyldes op med dynd, der bundfælder sig her, østlige hjørne står en prægtig musebøg med åen samt den storbladede rabarberpoppel og af åen gennem skoven. Omfanget af skaderne hvor der er strømlæ. To gange har det været fire kraftige stammer - sikkert spiret frem fra et papegøjebusken med den smukke høstfarve. ved en sådan uddybning drøftes for øjeblikket. nødvendigt at tørlægge og uddybe søen. Ved musedepot for omkring 150 år siden. disse lejligheder afsløredes en rig fiskebestand På begge sider af den gamle Sorgenfrigrund, Den sidste transportform, der gjorde det af skaller, karusser, gedder og den tidligere Syd for Skovalleen, der hvor Skovlyst og Røde der nu er ungskov, blev der i 1950 anlagt to muligt for Odenses hastigt voksende befolk- udsatte aborrefisk, sandart. Hus engang lå, er det gamle ege, der tager haver i hver sin lille dal. Den ene der, hvor ning at komme i skoven, var sporvognen, der opmærksomheden. Deres tykmavede stam- Sorgenfribækken har sit udløb i Odense Å. ad Sdr. Boulevard blev ført derud i 1911. Her De mange franskbrødsænder er med deres klat­ mer antyder en alder på op mod 300 år på de kun­ne man køre i åben vogn på varme som- ter med til at vedligeholde forureningen af ældste. I denne del af skoven er der så mange Haveanlægget er tegnet af havearkitekten merdage til endestationen ved Fruens Bøge. søen. Derfor blev Skovsøen i Odenses 1000- flotte ege, at skoven lige så godt kunne hedde Aksel Olsen, som foreslog den tilplantet med års jubilæumsår forsynet med et springvand til Fruens Ege. Men det er bøgene, der har givet ca. 200 forskellige urter, buske og træer. Selv Engen i Fruens Bøge iltning af det iltfattige vand. Springvandet var navn til skoven, og fruen er Jomfru Maria. om det er længe siden, står mange af træ- Engen mellem de gamle bøge og Odense Å en gave fra Haustrups Fabrikker. erne der endnu. Nævnes skal den relativt havde frem til 1960-erne en særlig tiltrækning Går man ad hovedstien mod Fåborgvej, kan- sjældne sydbøg fra det sydligste Sydamerika, på odenseanerne, der med tæppe og madkurv Romantikkens skov ter høje, gamle linde stien på en længere buksbomtræer, syrisk bøg og en meget smuk tog toget, sporvognen eller cyklede derud for Hvad Charlottenlund og Dyrehaven er og har strækning, og i de mange fugtige områder ned japansk løn. at tilbringe sommersøndagen i naturen. Endnu været for københavnerne, er Fruens Bøge for

13 14 LUNGS GRAVE - TÆT PÅ URØRT SKOV

Rågekoloni Fortsætter man fra arboretet helt ud til Fåborgvej, mødes man om foråret af et kor af skrigende råger fra en af byens største rågeko- lonier. Inden træerne får løv, kan man sagtens se rederne som store klumper oppe i de høje bøgetræer.

Flagermus Mellem de gamle træer trives flagermusene fint. Dem oplever man bedst en lys sommer- Lungs Grave nat, når de jager insekter i skovens lysninger. Almindeligst er den lille dværgflagermus, og Den unge ”urskov” med lidt held kan man få øje på vandflager- Åsum ligger der, hvor Odense Å får sine sid- Den skov, der nu dækker mosen er altså ikke musen, der jager tæt over vandfladen i Skov­ ste større tilløb: Lindved Å og Åsum Bæk. ret gammel. Nogle af træerne er plantet langs søen og åen. Herfra slynger den sig vandrig og dovent gen- de gamle hegn og grøfter, men de fleste er selv- nem smeltevandsdalen de sidste kilometer ud såede. Det gælder især elletræerne, der står Duer og gråænder på olden til Odense Fjord. Langs dens bredder ligger tæt i de fugtige lavninger og spejler sig i de Bøgens nødder er føde for mange dyr og græssede enge, der hist og her brydes af mere gamle tørvegraves blanke og stille vand. fugle. I gode bogår afsøger store flokke af eller mindre selvgroede ellesumpe. Lungs ringduer sammen med bog- og kvækerfinker Grave er en af dem - ganske lille og upåagtet, Sammen med pil, birk, ask og hæg vokser skovbunden for bognødder. Om natten over- men med et stort naturindhold. de i et næsten utilgængeligt virvar, der ligner tager gråænderne scenen og vralter langt ind urskov - uden at være det. Men successions- i skoven for at fylde sig med de næringsrige I sin tid var Lungs Grave-skoven en mose skov og næsten urørt skov er det. Ingen har nødder. - ejet af Åsumbønderne, der havde hver sin jo rigtig drevet skoven siden 1960-erne, hvor lod af mosejorden. Lodderne var smalle, men nogle af træerne blev stævnet og derfor står store nok til høslet, græsning og en smule tør- flerstam­mede i dag. I skovbunden ligger døde vegravning. De højeste og mest veldrænede og væltede træer i alle grader af forfald og steder var oven i købet dyrket med landbrugs- skaber fine betingelser for svampe og træbo- afgrøder langt op i 1900-tallet, ligesom tørve- rende insek­ter. skær endnu foregik under 2. Verdenskrig.

15 16 Ellesumpens frodighed Nu, da Odense Kommune foretager natur- Svampe Rødellen får ikke høstfarve om efteråret, men pleje med kreaturer, er gøgeurterne dukket Der går kun én sti gennem ellesumpen. beholder bladene grønne, indtil frosten tager fåtalligt op igen, og den sjældne engblomme Gentagne pålægninger af flis har gjort det dem. Træet kan tillade sig at sløse med sit kan vi kun håbe på. En ganske lille bestand af mu­ligt for skovgæsten at trænge ind i den kvælstofforbrug, da det sagtens kan skaffe sig den relativt sjældne gul frøstjerne frister livet fugtige skov. Herfra er der fin mulighed for at nyt via bakterier, der lever i særlige knolde på i skovbunden ned mod åen. Der er fare for, at opleve sumpens mange livsformer, f. eks. flere rødderne. Når rødellen kaster bladene, gød- tilgroningen skygger den bort. Her må der lys- arter af poresvampe, der som konsoller gror sker den jorden omkring sig. Derfor er elle- nes. Det samme er tilfældet med den sjældne ud af stammerne på døde og udgående træer. sumpe meget næringsrige, og det kan tydeligt tuestar. I vinterhalvåret er der gode muligheder for ses på den frodige urtevegetation i skov- at finde den spiselige vintersvamp fløjelsfod, bunden. Brøndkarse og skærmplanten side- hvis vandstanden ellers tillader det. Svampene skærm vokser i de gamle tørvegrave, mens er levesteder for en hel række af biller. mjødurt, skovangelik og den ret sjældne kvan gror, hvor lyset trænger ned til den sumpede Gammelskovsbiller skovbund. Hvor der er skygge, finder man Eng Od I 1999 blev der fundet i alt 169 arter af biller. e slyngplanterne gærdesnerle og den smukke nse Det er mange på et så lille areal. Flere af bil- bittersød natskygge, der prøver at kæmpe sig Å learterne er sjældne, og to af dem (Corticeus OOOO dddd eeee frem i lyset ved at sno sig op ad vegetationen. nnnn unicolor, der lever under barken på døde elle­ nnnn ssss eeee

Duften af vandmynte mærker man ofte i sen- ÅÅÅÅ træer og Abdera affinis, der lever i træsvampe I træktiden i det sene efterår kan krattet myld­ sommeren, og om foråret er det den gule eng- på rødel) er indikatorarter for gammelskov re med skandinaviske fuglekonger, og om vin- kabbeleje, der fanger opmærksomheden. Den - så Lungs Grave må have været under tilgro- teren gæster flokke af omstrejfende grønsiske- smukke bregne, finbladet mangeløv gror på de Lungs Grave ning adskillige gange i historiens løb. Abdera ner, gråsiskener og stillitser elletræerne for at gamle elletrunter. affinis er i dag så sjælden i Danmark, at den gøre sig til gode med ellekoglernes frø. Den er medtaget på gullisten som opmærksomheds- store flagspætte er her hele året. Det vidner krævende. Det er første gang, den er fundet de mange gennemhuggede, døde træer om. Afgræsning på Fyn. På begge sider af Lungs Grave breder engene Eng Vandspredning sig ned mod åen, men kun hvis de bliver græs- Fuglene De ellefrø, der ikke bliver ædt af fuglene, drys­ sede. Ophører afgræsningen, springer ådalen Ud over de almindelige skovfugle har ellesko- ser på tørre vinterdage ned i skovbunden eller i skov. Først indfinder tagrørerne sig, og i ly ven sine helt egne fugle. Nattergalen synger ud i åen. Her kan de holde sig flydende i flere af dem følger pil og rødel efter som de første stadig inde fra vildnisset. Den synger så kraf- uger, mens de driver med strømmen. Med den­ pionértræer. Man kan iagttage alle stadier af tigt, at den kan høres helt op på Vollsmose ne effektive vandspredning kan nye elletræer nedgræsning omkring skoven. Mange lysel- Allé. Fra begyndelsen af maj kommer gøgen dukke op længere nede ad åbredden og med- skende planter er helt afhængige af, at engene på besøg for at finde egnede småfuglereder til virke til nye ellekrat. Åsu græsses eller slås. Det gælder den smukke mve at lægge æg i. Også andre insektædere yngler j ÅÅsss engblomme, der blomstrede her sammen med ÅÅsssuummvvvee ÅSUM i det fugtige område. Det gælder fugle som vvveejjjj Åsum Bæ Skovrejsning vest for åstien majgøgeurten i årene efter 2. Verdenskrig, k sumpmejse, halemejse, kærsanger og rørsan- Oven for Lungs Grave har Odense Kommune men da tilgroningen begyndte, forsvandt først ger. I 1980-erne blev den sjældne og hem- plantet en bræmme af egetræer, der med engblommerne og siden majgøgeurterne. 00 202002000mmm melighedsfulde plettet rørvagtel hørt her, og tiden vil udvikle sig til et smukt stykke ege­ det er ikke længe siden, bekkasinens impone- skov. Egeskoven skærmer allerede nu ådalen rende sangflugt kunne opleves over de græs- fra bebyggelsen, og skovgæsten har fornem- sede enge. melse af at have hele ådalen for sig selv.

17 18 SKOVENE VED DEN FORSVUNDNE SØ jern slagger, middelaldersko, bolværk og for- Odense Kana tøjningspæle m.m. tyder på, at øen har huset ggg nnngggng aaannn ææ lllslss kkkeeevvvææ Indtil slutningen af 1700-tallet lå en af Fyns soldater eller vagtmandskab, og at bebyggelsen uuuggg aaakkkkkkeee FFFuuu Fulgsang- tsttsttsttstsssbbaaa FulgsaFFF SSllollollolloootstttstt er jævnaldrende med slottet. � huset SS største søer, Næsbyhoved Sø, lige nord for Opstemning � � Kan K Odense. Søen strakte sig fra den nuværende Gåseholm K l aaaaaaa aaaaaaa nnnnnnn nnnnnnn aaaaaa alvejaaa De sidste udgravninger sætter et spørgsmåls- lll Slots- lll llvvvv Rismarksvej til Fuglsang i nord og ned til vvvvvv vvvvvvv " eeeeeee ”Næsbyhoved- Skyde- eeee jjj banken jjj Åløkkeskoven og Odense Havn i syd. Smukt tegn ved dateringen af Næsbyhoved Slot. Sø” bane må det have været at stå på det højtliggende Undersøgelser på Gåseholm (1999) antyder, Næsbyhoved at forsvarsanlægget i virkeligheden lå her de Skov Næsbyhoved og se ud over den næsten skov- Digegrav omkransede sø, hvor øerne Store Thorslund, første 2-300 år, og at selve slottet først blev � P Restaurant Lille Thorslund og Viholm dukkede op i bygget langt senere. Under udgravningerne på GammelsGGaammmmeellllsssøø ø vandet. Næsbyhoved Sø blev afvandet sam- slotsbanken fandt arkæologerne intet ældre end år 1500. Hvis det er rigtigt, lå slottet der Næsbyve Odense tidig med de store herregårdsinddæmninger NNNNNNN NNNNNNN NNNNNNN

æææææææ æææææææ æææææææ Havn sssssss kun i ca. 30 år. sssssss sssssss i Odense Fjord, og i mange år derefter græs- bbbbbbb bbbbbbb bbbbbbb

yyyyyyy yyyyyyy yyyyyyy vvvvvvv vvvvvvv vvvvvvv eeeeeee eeeeeee eeeeeee sede kvæ­get på den tørlagte søbund. I dag jjjjjjj jjjjjjj jjjjjjj præges området af store industrivirksomheder. Kulturhistoriske levn j Søbunden er blevet by; men skovene ligger Det vrimler med kulturhistoriske levn i og der endnu, som om intet var hændt. om­kring skoven. Mellem borgbanken og Lille Fuglsang ligger en dæmning fra begyndelsen af 1500-tallet. Dæmningen opstemmede søen, så vandet kunne bruges til vandmølledrift. Åløkke Skov Vandmøllen er for længst væk, men dæmnin- NÆSBYHOVED SKOV - SKOVEN, DER GEMMER PÅ EN gen ligger der endnu. Syd for skoven ligger 0 20000 m 200200mm resterne af en dæmning, der skulle holde van- MIDDEL­ALDERLIG KONGEBORG det tilbage under gravningen af Odense Kanal ser ølregnskabet. Fuglsanghuset er forløberen i begyndelsen af 1800-tallet. Hullet, hvor man for Restaurant Næsbyhoved Skov, som ophør- Den ca. 15 ha store Næsbyhoved Skov er en Under Grevens Fejde i 1534 nedbrændte slot- hentede jorden til diget, kan stadig ses i den te i 1999. bøgeklædt banke, klemt inde mellem Kanal­ tet, der stod som ruin i mindst 200 år derefter. sydøstlige ende af skoven. vej og Næsbyvej. Sådan har det ikke altid I løbet af denne periode blev murstenene hen­ Festskydninger været. Dengang, der var vand i Næsbyhoved tet og genanvendt til forskellige bygninger i Fuglsanghuset I det nordøstlige hjørne af voldanlægget lig- Sø, var den et skovklædt og ca. 18 meter højt Odense. Siden har kun voldanlægget været I sidste halvdel af 1700-tallet og senere søgte ger der den dag i dag to skydebaner, som næs, der strakte sig ud i søen. Beliggenheden synligt. I en periode blev der oven i købet dyr­ Odenses borgere ud til Næsbyhoved Skov tilhører “Odense forenede Skydeselskab”. med vand på de tre sider gjorde den velegnet ket korn på borgpladsen. for at nyde den smukke natur og for at fiske Her foregår de årlige festskydninger med delta- at forsvare i ufredstider. i den sidste rest af den store sø. Det var i den gelse af kend­te odenseanere, som de har gjort Allerede i 1200-tallet anlagde kongemagten et Udgravninger på slotsbanken roman­tiske periode, og både H. C. Andersen siden 1817 - ofte med kongelig deltagelse. voldsted med dybe voldgrave og en borg på Der er foretaget flere mindre udgravninger på og Adam Oehlenschläger besøgte stedet og Fra 1878 til 1904 blev skydningerne forlagt toppen. Næsbyhoved Slot var bolig og stor- borgpladsen, senest i 1999 da der blev fundet berømmede dets skønhed. Efter spadsereturen til Fruens Bøge, men vendte atter tilbage til landbrug for skiftende konger og især dron- fundamenter og masser af rødbrændte teglsten, søgte man hen til Fuglsanghuset, et gæstgive- Næsbyhoved Skov. Skydebanerne og de til- ninger. stengulve og store mængder af især svineknog­­ ri, der lå ved dæmningen mellem borgbanken hørende bygninger passer dårligt til det fine ler fra slottets køkkenregioner. og Fuglsangknolden - tæt på det sted, hvor voldanlæg. I begyndelsen af 1300-tallet var slottet pantsat store etageejendomme i dag maser sig ind til holstenske grever; men efter et forlig mel- Står man på den vestligste vold, ser man ud mod skoven. Under verdenskrigene valfartede odenseaner- lem Valdemar Atterdag og de holstenske gre- over de sidste rester af Næsbyhoved Sø - et Fuglsanghuset blev revet ned i 1998. Det for- ne atter til den lille skov. Denne gang for at ver kom det atter på danske hænder. Fra 1368 lavt og sumpet område med tagrør. Ude i faldne hus havde ligget der siden 1863, da de se teaterstykker på volden, der nu fungerede var det permanent kongelig ejendom. I 1400- søen, men tæt på land nordvest for borgan- sidste rester af søen blev udtørret. Huset blev som friluftsteater med kulisser og orkestergrav tallet var slottet indtægtskilde for Dronning lægget ligger en lille kvadratisk græsklædt ø, genoplivet i 1904, hvor en ny vært købte det. med det hele. Philippa, gift med Erik af Pommern, og fra der kun hæver sig en smule over niveau. Det Odenseanerne strømmede til. Navnlig i pin- 1504 til 1521 boede Kong Hans’ Dronning er Gåseholm. Udgravninger viser, at der har sen blev det besøgt af mange mennesker - vi- Christine af og til på Næsbyhoved. ligget et sulehus på den, og fund af lerskår,

19 20 Djævlebakken Plejen SKOVENE I SYDØST I begyndelsen af 1950-erne blev de stejle vol­ Plejen af skoven skal tage hensyn til fortids- de genopdaget af Odenses skoledrenge, der minderne. Træerne på borgbanken er stort set anvendte dem som cykelcrossbane. På elen- fældet, og græssende får har holdt opvækst af dige efterkrigscykler var det en manddomsprø­ nye træer nede, så det imponerende voldan- ve at gennemføre styrtløbet ned ad “Djævle­ læg kan ses af besøgende. Da fårene stort set bakken”, hvor mangen en forgaffel brækkede æder al plantevækst, går det ud over de vilde og mange hjul eksede. planter; men kreaturer ville med deres vægt ødelægge de stejle skrænter. Gamle bøge Næsbyhoved Skov er kun en lille skov - om Hvem ved? Måske dukker en mindre del af vinteren kan man se tværs igennem den; men den gamle Næsbyhoved Sø op igen. Planer den emmer af 800 års historie og menneskers om en naturgenopretning spøger stadig. påvirkning af naturen. Bøgen er, som i så mange andre af Odenses Det spøger på slotsbanken skove, det dominerende træ. Mange bøge er Folk, der vovede sig gennem Næsbyhoved langt over hugstmoden alder, dvs. over 100 Skov ved nattetide, kunne berette om den hvi­ - 140 år. Derfor ramte orkanen i december de kvinde, der dukkede op ved midnatstid. 1999 også hårdt, og en del træer væltede Hun vred sine hænder som i stor fortvivlelse, eller brækkede. indtil en rytter dukkede op og ved en afvær- gende bevægelse afviste hende. Derefter for- De gamle træer trækker de gamle løvskovsfug­ svandt både kvinden og rytteren. Episoden gen­ le til sig. Stor flagspætte, spætmejse, træløber tog sig hver nat. Siden søen blev tørlagt, har og andre hulerugende fugle hører til i skoven, ingen set hende. og på den gamle søbred synger både rørsan- ger, rørspurv og løvsanger. Palle Jæger Går man tur i skoven en efterårsnat med rusk Kohaveskoven - gammel egeskov, Besøg skoven en dag i april, hvor liden lær- og regn, kan man risikere at høre Palle Jæger græssende kvæg og skrigende råger kespore blomstrer i tætte bestande og danner jage hen over himlen med hest og hunde. Man­ kraftig kontrast til gule tæpper af vorterod. gen en vejfarende har følt angsten, når han Kan man abstrahere fra trafikstøjen og skur- hørte hovslag og hundeglam deroppe i mør- Kohaveskoven er med omliggende småskove, sat en stopper for med Fredskovloven af rende kraner, er det også muligt at høre flag- ket. Det er ikke så mærkeligt, for vi er tæt på nyplantninger og græssede enge et af Oden­ 1805. Kvæg, heste og får hindrede simpelthen spættens elskovstrommen og spætmejsens et af de gamle offersteder for guden Odin. Og ses største og fineste naturområder. opvækst af nye træer og måtte derfor hegnes gadedrengefløjt. Palle Jæger er den samme som Odin, ligesom Indtil 1980, da Odense Kommune erhvervede ude af skoven. Kong Volmer og Fyns Hovedmanden er det. skoven, tilhørte den Åsumbønderne samt går- dene Landkildegård og Kristiansminde. Skoven Gamle bredkronede ege Visse steder herude lagde man knivene med var opdelt i parceller, der hørte til hver sin Noget af det, der giver Kohaveskoven dens æggen opad om natten, når der var fare for, gård, og endnu kan man finde skelpæle og særprægede skønhed, er de mange bredkrone­ at Palle Jæger skulle komme. Måske var det jorddiger, der har afgrænset de forskellige par- de egetræer, der dækker hele den centrale del hele bare fantasi eller store flokke af sortæn- celler. De stridbare Åsumbønder gerådede i af skoven. Egene tillader lyset at trænge igen- der, der med deres gyv-gyv-gyv-kald fløj over slutningen af 1700-tallet i stridigheder om ret- nem til skovbunden, og da de står med stor i træktiden. ten til træ. Resultatet blev, at sydbønderne fik afstand til hinanden, er der både lys og plads Kohaveskoven og nordbønderne Ræveskoven til en smuk og varieret underskov af hæg, I dag kan man desværre kun høre støjen nord for Åsum. Dengang og til for ikke så læn­ birk, hyld, lind, dunet gedeblad, stikkelsbær, fra trafikken og fabrikkerne på den gamle ge siden var der status i at have en stor bræn- benved, hassel og den relativt sjældne hvid søbund. destak liggende ved gården. kornel - alle er de gamle danske urskovsarter. Vilde hindbær står næsten overalt i skovbun- Navnet Kohaveskoven stammer fra den tid, den og antyder, at jorden er rig på kvælstof. hvor dyrene græssede i skoven. Det blev der Hvor der er for mørkt til hindbær, dominerer 21 22 Gammel stævningsskov Lange lige skovbryn Årsagen til, at så mange træer står med brede Fra Landkildegård ser man mod nordøst hen kroner, finder man i driftsformen. Store dele over en græsmark med kvæg et langt lige skov- af skoven er gammel stævningsskov, hvor de bryn, hvor krogede ege dominerer. Brynet er Skovrejsning JernJJJeerrrrnnbb nnbbbaneaannee Krukkebøgen Skovens ældste træ står ud store træer har stået som overstandere over smukt på alle årstider, men især om efteråret, til den nordlige skovvej, der en artsrig blanding af flerstammede træer, der når efterårssolen rammer de høstfarvede træ­ forbinder Landkildevej med med jævne mellemrum er blevet skåret ned. er. Et typisk fynsk eller dansk landskab, synes Kristiansminde Krogslundvej. Det er en vi. Men i virkeligheden er den slags landska- snoet bøg, der grener sig Det er denne regelmæssige stævning, der har ber et resultat af lovgivningen. Da Fredskov­

Stat-Ene Bæ Stat-Ene givet Kohaveskoven dens særprægede skøn- loven fra 1805 blev ført ud i livet, blev sko- Å KKKK rrrrrrr få meter over skovbunden. oooo gggKrog ssss hed. Hvis særpræget skal bevares, må der stæv- vene indhegnet med lange, lige diger og hegn lllllll Skovrejsning lllullulluu Forstfolk kalder sådan en Lindved nnnn ddddglundsve vvvv nes igen, og det blev der for fem år siden på for at holde husdyrene ude. Indtil da var der eeee bøg for en krukkebøg. Den jjjjjjj et mindre areal ikke langt fra Krukkebøgen. ingen tydelige grænser mellem skoven og det k må i sin opvækst have haft gode lysforhold, siden den Her er der mulighed for at se, hvordan træer åbne land. Skoven gik da gradvist over i over- LIndeholm j er blevet så bred, som den og buske atter bryder fra stubben. drev med spredte dyrebidte træer og buske. er. Den er sikkert også blevet � � Krukkebøgen skånet, fordi den er uegnet til Bekæmpelse af ahorn Skovrejsning og mosaiklandskab Bålplads Stævning tømmer. Der er mange, der Kohaveskoven består i langt overvejende grad På de tidligere marker, øst for Kohaveskoven, Gravhøj � besøger træet. Det viser den af gode gamle danske løvtræer. Men ahornen, har Odense Kommune plantet ny skov. Græsnings- trådte sti ind omkring kæm- der er sydøsteuropæisk, truer visse steder med Træerne er nu så høje, at man kan begynde at Kohaveskoven skov pen, der er mindst 200 år at vinde i konkurrencen om lyset og derved fornemme et landskab, hvor skov veksler med gammel. I skovbrynet står en skygge de danske arter væk. Derfor bekæm- åbne græsmarker og enge. Nogle steder ligger Bålplads � Gravhøj lidt yngre bøg af samme type. pes den. Ahorntræer, der er blevet så gamle, græsmarker og enge som lysninger i skoven, � Landkildegård at de sætter frø, bliver fældet for at bedre vil- og andre steder ligger skoven i det åbne land, P kårene for de danske arter. f.eks. lindeholmen øst for Landkildevej.

Landkilde- 0 200 m 00 200200mm gårdsvej Krukkebøgen

padderokken skavgræs, der har været kendt siden oldtiden som et fremragende slibemid- del. Det er plantens indhold af kisel, der gør den anvendelig som sandpapir.

Ask, bøg og lind Kohaveskoven står på lav, fugtig og kalkhol- dig bund. Det giver gode vækstbetingelser for askene, der her udvikler sig til høje smukke træer med lyse stammer. Det sidste fortæller forstmanden, at de er i særdeles god vækst - ellers ville de være mørke og mosgroede. Omkring Landkildegård og i den østlige skov­ ende er der næsten rene askebestande, men den står i blanding overalt i skoven.

23 24 Hemmelighedsfulde gravhøje Kohaveskoven gemmer på to gravhøje, sand- Syd og vest for skoven er der forbindelse til synligvis bronzealderhøje. De putter sig inde i hele Blangstedgårdområdet og stierne langs skoven og har tilsyneladende ikke vakt større den smukke Lindved Å. Fire steder er der ført opmærksomhed, siden de blev anlagt. broer over åen, så man behøver aldrig at gå Selv om man ved, hvor de er, kan det være eller cykle samme vej tilbage. svært at finde dem. Den ene ligger i den Nord for Kohaveskoven fører en trampet sydlige ende af skoven tæt på stien, der fører sti tværs over Stat-Ene Bæk gennem land- over til Niels Bohrs Allé, og den anden nær- brugsland med småskove til Fraugde Kærby mest midt i skoven. Begge er de ret lave rund- - endnu da, for der er planer om en ny gen- høje, som er bevokset med buske og træer. nemfartsvej, der i løbet af nogle år vil gen- De vidner om, at der førhen var åbent land, nemskære landskabet. hvor der nu er skov. Faciliteter for skovgæster Stinet med lange forbindelseslinier Kommer man i bil, er der muligheder for par- Der er et veludbygget stisystem i hele områ- kering ved Landkildegård med indkørsel fra Når de nye skovarealer gror til, vil de passe Et tulipantræ det. Stierne har forbindelse til stinettet i hele Niels Bohrs Allé. fint ind i det gamle bondeland med småskove Går man ad stien gennem den lille skovklat, den sydøstlige del af kommunen, og mange For skovgæster med madkurv eller lyst til at omgivet af græssede enge. Ned mod Lindved der ligger nord for Krogslundvej, krydser man cykler gennem skoven på vej til og fra arbej- tilberede deres egen bål- eller grillmad er der Å, vest for ungskoven, fuldendes mosaikland- straks efter Stat-Ene Bæk ad en lille bro. Her de. Her slipper man for den hårde trafik, lar- opholdspladser med bålsteder bag laden ved skabet af en blomstereng, der jævnligt natur- møder der én et forunderligt syn. Ud over et men og udstødningsgasserne. Landkildegård og ved Landkildevej, der hvor plejes ved slåning for at bevare de blomstren- mindre vandhul står der en blanding af frem- En hel del mennesker går også tur i skoven; den fører ud af skoven. Begge steder ligger de urter. På de højeste arealer i engen har mede vækster: cypresser, bambus, en valnød men der er plads til flere på de mange kilo- tæt på kvæghuse, som man kan bruge som skoleklasser fra Odense tilplantet hver deres og minsandten et nordøstamerikansk tulipan- meter stier. pejlemærker. lille skovparcel. træ. Tulipantræer kan blive 60 meter høje - så vent og se! Forklaringen på den botaniske Kvæget græsser påny i skoven have er enkel. Her lå engang en lille jagthytte, Ved Landkildevej - i den vestlige ende af hvorfra ejerne drev deres jagt. skoven - græsser kreaturer atter mellem gamle bø­getræer. Her kan man følge, hvordan de Nye vandhuller store drøvtyggere påvirker skoven ved at ned- Mellem skoven og Landkildegårds gamle rust- bide opvæksten og skrælle unge træer. De ne lade ligger et idyllisk lille vandhul, gravet store bø­ge er stadig uskadte, selv om dyrene ud til yngledam for salamandre, frøer og tud- har gået der i mere end fem år, men skovbil- ser. Nogle af dem har allerede taget dammen ledet udvik­ler sig stadig. Området er hegnet til sig. Den har nu ligget der i nogle år, og en sammen med et stykke eng, så dyrene kan fin vegetation af sumpplanter har etableret veksle mellem engen og skoven. Det er især sig. Her yngler rørhøne og gråand, og småfug­ om vinteren, at de opholder sig mellem træ- lene kommer for at drikke og bade. erne. Fortsætter man fra gården og drejer til højre Siden 1805 har der været forbud mod skov- ad den sydlige skovvej, kommer man straks græsning, men i 1992 blev der åbnet mulighed efter til en lille skovsø. Søen har kun eksiste- for at genindføre den gamle driftsform som et ret i et par år, så leret fra gravemaskinen har led i naturskovsstrategien. Den lysåbne græs- dårligt bundfældet sig endnu. Der har tidli- ningsskov giver mulighed for, at flere lyselsken- gere været et vandhul her; men som mange de planter og dyr kan leve på området. Under andre vandhuller blev det tidligere fyldt op alle omstændigheder er det en oplevelse en med affald. Nu er det som nyt igen, og sko- vinterdag at se okserne græsse mellem træ- ven spejler sig smukt i det blanke vand. erne, som de gjorde det i guldalderen.

25 26 Soveplads for kragefugle Ny billeart i Danmark SKOVENE VED HOLLUFGÅRD De fleste vintre ankommer store flokke af I 1999 registrerede en billeforsker Kohave­ råger og alliker til Kohaveskoven. De kommer skovens biller. Der var et imponerende antal. Spredt i herregårdslandskabet ved Hollufgård sti mod syd, fornemmer man tydeligt den gam­ i bølger ved mørkets frembrud for at tilbringe En af arterne var oven i købet helt ny for ligger flere mindre skove. Glisholmskoven er le “kystlinie” der, hvor det går lidt op ad bak­ natten i skovens højeste træer. Der kan være Danmark. Det var en ikke særlig iøjnefal- med sine ca. 16 ha den største, mens Kogan­ ke til Glisholmen. tale om meget store antal - mellem 5.000 og dende skimmelbille ved navn Cryptophilos gen er på ca. 7 ha og skoven ved mølledam- 10.000 fugle. Episoden gentager sig hver aften obliteratus. men ca. 3 ha. Sammen med Hestehaven, vest Alléernes skov i hele vinterhalvåret. Der er så mange, at en for Kogangen, har de alle hørt til herregården. Hollufgård er kendt for sine alléer, der stræk- stor del af dem må være skandinaviske fugle, Hjallese Hegning, der ligger vest for Glisholm­ ker sig fra herregården og parken langt ind i der tilbringer vinteren her sammen med vore skoven har derimod tilhørt de omkringlig- Glisholmskoven. Følger man den vestlige skov­ egne ynglefugle. Det er en trestjernet natur­ gende bøndergårde. Herregården og herre- vej fra parken og mod syd, kommer man først oplevelse at se og høre flokkene under indflyv- gårdslandskabet med skove blev erhvervet af gennem en døende allé af dunbirk og senere ningen i skumringen. De kommer fra fourage- Billen er trods sin størrelse, ca. 2 - 3 mm, lidt Oden­se Kommune i 1979. oppe på Glisholmen gennem en pragtfuld lin- ringsstederne langvejs fra for at tilbringe natten af en sensation, da det er første gang, den er deallé, hvor træerne er langt over 100 år gam­le. i socialt fællesskab. Ofte samles de først på en fundet her i landet. Dens egentlige hjemsted Glisholmskoven af engene, inden de under stor larm flyver ind er Japan, men den er under spredning og blev Navnet Glisholmskoven stammer fra tiden, før Den øst-vestgående skovvej over Glishol­ på sovepladserne. Højlydt skændes de om de for nylig fundet i Sydvesttyskland og altså nu i man drænede vandet væk fra landbrugsjor- men er anlagt i 1760 efter en sigtelinie mod bedste sovepladser i sikkerhed for kulde og Kohaveskoven på Fyn. den. Da lå der syd for Hollufgård en skov- Fraugde Kirke. Dens sider er flankeret af flotte duehøgen. Efter nogen tid er sagen afgjort, og Få uger senere blev den fundet i Næsbyhoved klædt holm eller ø midt i udstrakte vådområ- gamle hestekastanjer. der bliver ro. Næste morgen flyver de atter ud Skov i Odense. Sjovt nok er alle fund blevet der. Herude i de våde enge græssede herre- Overalt fra stien kan man mod øst se kirketår- på markerne, hvor de æder korn, regnorme gjort i nærheden af musereder, hvor den æder gårdens stude. Efter dræningen blev arealet net. Alle alléer på Hollufgård er fredede, men og insektlarver. Undersøgelser viser, at de er skimmel på henrådnende blade. Det er sjæl- mellem parken og Glisholmen tilplantet med den slags fredninger holder kun, til træerne i stand til at meddele hinanden, hvor der er dent, at nye dyrearter dukker op i Danmark. asketræer. Både skoven på Glisholmen og as- dør af ælde eller vælter under en storm. Der­ gode fødemuligheder. Vi er mere vant til, at arter forsvinder. ­keskoven fra 1920 kaldes tilsammen for Glis­ for forsvinder alléerne også inden for en over- holmskoven. Når man går ad den vestlige skov-­ skuelig tid, hvis ikke der plantes nye. Glisholm-­

Heste- haven Hestehaven

Glisholmvej Kogangen

Hollufgårdsvej Holluf- Hollufgård Parken gård Vandmølle Oldtidslandskabet Mølle- dammen

Lindved Å

Glisholmen Møllebæk indved L

� lufgårdsvej Den væltede Bøg Hol Hjallese Hegning

MotorvejMMoottttoorrrrvvveejjjj 0 200 m

27 28 Glisholmen Glisholmen er dækket af gammel skov. Kort Mangfoldigheden af insekter er stor i skoven. skoven bærer stadig præg af, at den indtil for majtræ etableret sig som en smuk underetage. fra slutningen af 1700-tallet viser, at holmen Det viste registreringen af biller i 1999, hvor nylig har stået under en herregårds beskyttel­ Hægen blomstrer i maj med et væld af sødligt var skovbevokset, selv om skovene andre ste- der blev fundet 260 forskellige arter, heraf se. Træerne har fået lov til at blive gamle, og duftende hvide blomsterklaser. På højere lig- der var nedgræssede og forhuggede. Det er 14 sjældne og 5 truede arter. Også urter og der er lagt stor vægt på at bevare smukke og gende partier i skoven vokser solbær og ribs. tydeligt, at Glisholmskoven har stået under svampe er fundet i et højt antal. Det viser særprægede træer. Skoven kan betragtes som To broer fører over den nye Lindved Å, der herremandens beskyttelse. Træerne har fået lang skovkontinuitet, og at en naturvenlig en forlængelse af det romantiske parkanlæg. som et led i naturgenopretningen på Holluf- lov at blive gamle - nogle af dem til langt skovdrift bærer frugt. Mens herregården stadig fungerede som stor- gård blev gravet gennem askeskoven i 1991. over hugstmoden alder - fordi de var smukke landbrug, blev skovstierne revet for løv og I dag slynger den sig smukt mellem træerne, og passede ind i det romantiske landskab. Odenses højeste bøg grene hver eneste lørdag. og sjældne vandinsekter som slørvinger, døgn- Netop der, hvor hestekastanjealléen munder fluer og vårfluer er vendt tilbage til vandløbet. Glisholmens bøge ud i den østlige skovvej, ligger en kæmpebøg Lysåben askeskov Sent på efteråret vandrer de store havørreder Bøgene på Glisholmen er i det hele taget høje på tværs af vejen. Rodkronen rager fire meter En tur gennem Glisholmskoven bringer skov- op for at gyde deres æg i åens stenede bund. og flotte med lyse, ranke stammer. Da de er i vejret - og der, hvor den er vippet op af jor- gæsten ind i askeskoven mellem parken og gamle og står udsat mellem åbne enge og den, er der nu et mindre vandhul til frøerne. Glisholmen. Asketræerne er ca. 80 år gamle, Vindfælderne, den flerétagerede skov, den mo­torvejslandskabet, vælter de nemt under Stammen er 3,40 meter i omrids og selve og deres høje, lyse stammer antyder, at de frodige skovbund og Lindved Å samt den kraftige storme. Under orkanen i 1999 endte træet 38 meter langt. Da den stod på roden, trives godt på den lave og fugtige bund. Et sy- våde skovbund giver området et umiskende- mange af dem som vindfælder. En medvir- indtil decemberorkanen strakte den til jorden, ­stem af grøfter og damme bringer noget af over­­ ligt præg af urskov. Det eneste, der mangler kende årsag var, at en del af dem var angrebet var den Odenses højeste og en af de ældste skudsvandet ud til parkvandløbet, der engang her, er rigtig gamle træer; men de findes til af honningsvamp, der reducerer rødderne. bøge. Dens alder anslås til langt over 200 år forsynede Hollufgårds voldgrav med vand. gengæld oppe på selve Glisholmen. Vindfælderne ligger der endnu som føde for og måske 240. Den stod dér, lang tid før svampe og insekter. H. C. Andersen blev født og har oplevet et Asketræernes Fyn næsten uden skov. lette løv til- lader lyset at trænge igen- nem til skov- bunden, der her er dækket af et tæppe af den sjældne hvid hestehov. Hvid heste- hov blomstrer tidligt om foråret, inden den får blade. Sammen med store bestande af fladkravet kodriver frem- byder den et smukt syn i marts og april. Under asketræ- ernes opvækst har rødel og navnlig hæg eller

29 30 Gule anemoner Råger, ugler og flagermus En helt utrolig tilpasning Den gule anemone er ikke særlig almindelig For en halv snes år siden overnattede flere Da decemberorkanen i 1999 hærgede, væl- på landsplan; men den findes i flere af Oden­ tusinde råger og alliker i Glisholmskoven i tede mange træer ud over stierne. I stedet for ses skove. På Hollufgård er den nogle steder vinterhalvåret; men den øgede færdsel af skov­ at fjerne træerne valgte Park- og Vejafdelingen så talrig, at den helt overgår den hvide i antal. gæster fik dem til at flytte sovepladsen til at lade træerne blive liggende, hvor de faldt, Sammen med fladkravet kodriver og blom- Kohaveskoven længere mod øst. Til gengæld og anlægge nye stier uden om de væltede strende hvid hestehov giver den et prægtigt etablerede rågerne en redekoloni på over 100 træer, bl.a. den nævnte store bøg. Nu er vind- blomsterflor i det tidlige forår og er dermed reder i de høje bøge på Glisholmen. Det er fælderne efterladt til naturen, og de ligger der med til at gøre Glisholmskoven til noget unikt. en stor oplevelse at følge rågerne fra februar, som et minde om orkanen. når de ankommer til kolonien, til slutningen Skavgræs og skovsnepper af maj, når de flyvefærdige unger forlader Oldtidslandskabet Ud mod oldtidsengen og næsten midtvejs rederne. Rågerne generer ikke skovens øvrige Landskabet mellem Glisholmskoven og Hjal­ i Glisholmskoven står en større bestand af dyreliv. De søger ud til marker for at hente lese Hegning var indtil naturgenopretningen skav­græs i den fugtige skygge under bøgene. føde: insekter, larver, regnorme og korn. i 1991 en helt flad mark med landbrugsaf- Skavgræs er en stedsegrøn padderok, som fin- Alle levende væsner er tilpasset deres leve- grøder. Da Odense Kommune i samarbejde des i tætte bestande i flere af Odenses skove. De fleste år yngler et par natugler i en af de sted. Enkelte har ligefrem et udseende, der med Fyns Amt forflyttede Lindved Å og gra- Den indeholder så meget kisel, at man har opsatte uglekasser. Vil man opleve dem, må gør, at de kun kan leve i en ganske speciel vede et helt nyt, slynget åløb, blev der jord brugt den som sandpapir på træ, ben og horn, man ud ved mørkets frembrud. De starter niche i skoven. Det gælder den meget sjæld- til overs. Jorden blev anvendt på stedet, og i og den dag i dag anvendes den af violinbyg- æglægningen i februar, og ungerne forlader ne fladbille (Pediacus dermestiodes), der i dag fremstår den gamle mark som et kuperet gere til finere pudsearbejde. Lægger man vin- reden allerede i maj - juni, inden de kan 1999 blev fundet i den gamle del af Glisholm­ landskab med udsigtshøj, græssede enge, over- terskovturen gennem skavgræsbevoksningen, flyve. skoven. Billen er lige så flad som et stykke drev, små­søer og vandløb. Selv om det er et kan man med lidt held opleve den sky skov- papir - en tilpasning til en tilværelse i de kunstigt landskab, er naturen indvandret med sneppe, der med sit lange, følsomme næb Er man alligevel på ugletur, kan man lige ganske tynde revner, som opstår, når en gren en mang­foldighed af planter og dyr. Egentlig borer efter små dyr i den fugtige jord mellem så godt kikke efter flagermus. Mindst fem flæk­ker under storm eller lynnedslag. Den er skulle om­rådet have været anvendt til rekon- planterne. Man skal have øjnene med sig, for arter af de flyvende insektædere kan ople- så sjælden, at den er rødlistet dvs. i største struerede oldtidsbebyggelser fra sten-, bronze- den er utrolig godt kamufleret. ves i Glisholmskoven og ved mølledammen. fare for at uddø. Den er lige så sjælden i det og jernalder samt vikingetid i forbindelse med Sneglehøjen fra 1760, der ligger i parken, øvrige Europa og helt afhængig af de tynde museet på Hollufgård; men tanken blev opgi- Råvildtet anvendes af dværg- og vandflagermus som revner i flækkede træer. Samtidig er den et vet. Oldtidslandskabet ligger der dog stadig og Hollufgård er, med sin mosaik af småskove, overvintringssted. Derfor er der ikke adgang tegn på, at der har været skov på stedet i dan­ner en smuk forbindelse mellem herregår- enge og hegn det perfekte landskab for råvild- til Sneglehøjen fra oktober til maj. meget lang tid. Den regnes ligefrem for at dens mange småskove. Herude jager musvåge tet, der færdes mellem skovene ved universi- være en urskovsrelikt (art der har overlevet fra og tårnfalk, og bekkasinerne slår sig ned i de tetet og herregårdslandskabet. urskovs­tiden). Når man sprænger kronen væk fugtige enge langs den nyslyngede å. på syge træer, opstår der netop de flækker, Rådyrene ser man bedst tidligt om morgenen som er livsnødvendige for billen. Motorvejen og sent om aftenen eller om vinteren, hvor Enhver, der færdes i Glisholmskoven, kan der ikke er blade på træerne, og hvor dyrene Stierne ikke undgå at lægge mærke til støjen fra trækker sammen i større flokke ( spring). I juni I Glisholmskoven er stierne stort set snorlige motorvejen, der ved særlige vindretninger og juli er der gode chancer for at se råerne - eller var det indtil for et par år siden. Det kan overdøve fuglesangen. Men dyrene lader med lam. skyldes herregårdens jagtinteresser. Fornemme sig ikke påvirke af den. Faktisk er det herude, Råvildtet sætter sit præg på skoven. De bider jagtgæster (Christian den Fjerde f.eks. har man kan møde ræven, ilderen, husmåren og af de unge træer, især ask, elm og hyld, som besøgt stedet) blev posteret i et vej- eller T råvildtet, og sangfuglene synger gerne i lar- visse steder er voldsomt mærket af nedbid- – kryds, så der var frit skud i flere retninger, men. Måske er det fordi, der er mest fred for ning. Også råbukkens fejning af geviret i april når råvildt og senere fasaner blev drevet ud skovgæster her. Da motorvejen i sin tid blev – maj præger de tynde unge asketræer, der over skovstierne. planlagt, skulle den gå tværs gennem Glisholm­ mange steder får flosset barken op. De fleste nuværende stier blev anlagt i 1760 skoven. Ved fremsynet planlægning fra Oden­ i forbindelse med anlægget af parken. Inden se Kommunes side blev det heldigvis undgået, motorvejen kløvede landskabet, fortsatte de og det kan man glæde sig over. gennem Lindved til Højby Kirke, der var her- regårdens kirke.

31 32 Hjallese Hegning HOLE SKOV - EN SKOV I DØDISLANDSKABET Hjallese Hegning er i modsætning til Glisholm­ En af grundene til at genoptage den gamle skoven en gammel bondeskov, der tilhørte driftsform var, at den fredede orkidé, tyndak- Hole Skov er ganske anderledes end de andre I den vestlige ende af mosen, neden for Kæl­ bøndergårdene i Hjallese og Lindved. Da set gøgeurt, der tidligere stod talrigt i skovbun­ skove i kommunen. Med sin beliggenhed helt kebakken står der en trehullet eg i kanten af motorvejen i 1978 blev anlagt, blev skoven den, var ved at blive skygget bort. Nu håber ude ved den vestlige kommunegrænse, er den stien. Her blev der under 2. Verdenskrig gra- skåret midt igennem, og den nordlige del blev vi, at de nye lysforhold atter vil få den til at rykket ind i dødislandskabet, der dækker hele vet tørv. Sporene fra tørveskæret kan endnu en del af Hollufgårdlandskabet. brede sig. det centrale Fyn. erkendes som kantede vandfyldte lavninger. Småbladet lind, der engang var Fyns alminde- Vandhullet nærmest stien har været æltegrav. Selv om Hjallese Hegning kun er på 3 - 4 ha ligste skovtræ, er i dag næsten udryddet; men Det kræver en forklaring: I slutningen af og støjen fra trafikken generende, er den alli- i Hjallese Hegning står der stadig få af dem, istiden for ca. 17.000 år siden tabte en til- Hele lavningen omkring Sørenden ligger på gevel et besøg værd. Skoven har sit helt eget fordi de har indgået i stævningsdriften. bagesmeltende gletsjer en vældig klump is. kalkholdigt ler (mergel). Forekomsten af kalk særpræg og et fint naturindhold. Klumpen, der dækkede en trediedel af Fyn, har været udnyttet dels af lodsejerne til eget Også billemæssigt er skoven interessant. Den mistede simpelthen forbindelsen til den glet- forbrug af jordbrugskalk og dels af en virk- Flerstammede træer og fodposer på træerne sjældne, røde maskebille (Platycis minutus) er sjer, der havde bragt den hertil. Man kalder somhed, der udnyttede stordriftens fordele viser, at den engang har været stævningsskov, en gammelskovsindikator. Den findes kun på den slags indlandsis for dødis. Dødisen smel- med tipvogne og læsseplads. De tilgroede og navnet hegning fortæller, at den også i ét eneste træ - en hul og mosgroet ask. Billen tede i løbet af de næste ca. 1000 år og efter- grave neden for Snebærvænget er netop spor perioder har været græsningsskov. kommer frem ved solnedgang, når de sidste lod sit indhold af sten, grus, sand og ler fra de efter denne virksomhed, der arbejdede under solstråler rammer træet. Her sidder den så og skandinaviske fjelde som et bakket og rodet og lige efter 2. Verdenskrig. I 1997 genoptog Odense Kommune stæv- glimter med sin røde farve på det grønne mos. landskab med tunneldale, søer og dødishul- ningsdriften i en del af skoven. De høje aske ler. Dødishullerne opstod der, hvor de sidste blev bevaret som overstandere, og i ly af dem Der er en helt særlig stemning i skoven en for- “småklumper” af is blev dækket af moræne. skyder hassel, rødel, hæg og ask igen fra stub- årsdag, når firblad, storkonval, kodriver samt Da klumperne langt om længe smeltede, faldt bene. De tynde grene fra stævningen blev gul- og hvid anemone blomstrer om kap med “loftet” ned og hullet fyldt med smeltevand. anvendt til et flere hundrede meter langt ris- den tyndaksede gøgeurt akkompagneret af et Mange af dem er stadig vandfyldte og ligger flethegn om det stævnede område. kor af gærdesmutter, rødhalse og bogfinker. spredt i landskabet i den vestlige del af kom- munen - også i Hole Skov.

Trøstrup Sø Hole Skov står på skrænterne og i bunden af et trugformet dalstrøg med bøg og eg på den høje jord og ask, birk, rødel, pil og hæg på den lave og fugtige jord. Nordvest for skoven lå der indtil 1876 en sø, Trøstrup Sø. Søen blev afvandet gennem Sørenden, der gen- nemskærer skoven og fører vandet til Ryds Å. Søen kunne forholdsvis nemt genskabes ved at tilkaste renden.

Grus, tørv og kalk Flere steder i og omkring Hole Skov vidner huller og vandfyldte grave om tidligere udnyt- telse af råstoffer. Således fører en privat ned- gravet hulvej fra enden af Søbakkevej mod syd gennem skoven til en nedlagt grusgrav med smeltevandssand fra slutningen af isti- den. Herfra hentede man bl.a. det grus, der blev brugt til anlæg af Odense Stadion. I dag er området tilplantet med graner. Sørenden Hjallese Hegning - risflethegn 33 34 Gamle marker i skoven Den sidste stævningsskov Syd for Sørenden, mellem moselavningen og Ligesom de fleste andre bondeskove var Hole skovbrynet, ligger en smuk eng. De ældre på Skov en parcelskov, hvor lokale gårde, kirken egnen husker endnu, at der i deres ungdom og kroen ejede hver sit skovstykke. I alt har her var små marker i omdrift. På en af marker­ der været 10 - 12 ejere, der her hentede det ne blev der dyrket peberrod af særlig høj kva- vigtige brænde til eget brug og lidt tømmer til litet. Også inde bag skovbrynet, der her er et salg. pragtfuldt hasselhegn, har jorden været dyrket med korn til langt op i 1900-tallet. Mange på egnen husker endnu, da skoven blev drevet som stævningsskov. Det foregik Skoven nemlig helt frem til 1980, hvilket er usæd- Karakteristisk for Hole Skov er, at man det vanligt, da man de fleste andre steder opgav ene øjeblik kikker fra bakken direkte ind i driftsformen omkring sidste verdenskrig. kronerne af prægtige gamle bøge og ege - og Forklaringen er, at man her ude i bakkerne sta­ det andet øjeblik får skovbunden til baggrund dig havde komfur, gruekedel og brændeovn for de smukke knudrede stammer med rød- og først skiftede til mere moderne brændsels- der, der klamrer sig til skovbunden. Mange af former i løbet af 1970-erne. Derfor var der et træerne er over 100 år gamle. Et af de ældste stort behov for brænde - især hassel, som let er en kæmpe af en bøg, der står lige neden for lod sig hugge til kvas og komfurbrænde. granerne, der dækker grunden, hvor det gamle forsamlingshus lå. Den er vel sine 200 år og Man værdsatte haslen højt. Resultatet er også lige så bred i kronen som de fleste andre gam­ blevet en sjælden skov, hvor skyggefulde has- Sti på pæle i Hole Mose le træer i skoven. Det skyldes, at de står med selbuske står masser af steder i skovbunden, stor afstand og har fungeret som skærmtræer under store skærmtræer samt i hegn og skov- Overalt i skoven ser man de flerstammede silkestrømper ned over grene og eller overstandere for en af øens fineste stæv- bryn. træer, der er så karakteristiske for stævnings- stammer. Det er hægens spinde- ningsskove. skoven: rødel, ask, elm og fuglekirsebær samt møl, der er på spil. En smuk ca. noget helt særligt: meget store hæge e­ler 10 mm lang, hvid sommerfugl med Lang majtræer. Odense Kommune har genoptaget bittesmå sorte prikker på vingerne. esøstie jjjjjjj n stævningsdriften i den sydlige ende af skoven Spindemøllet lægger sine æg på

bakkevebakkevebakkevebakkeve ttttget øøøø eeee ud til Hole Skovvej. hægen, hvorefter larverne kommer SSS gggg nnnn æææ vvvv rrrr ud og lever af hægens blade. De P Søbakkevej æææ bbbb eeee kan optræde i et utroligt antal og Sørend nnnnbærvæn Kommunens største hægetræer SSS SSS næsten afløve træet. Larverne kan, en Sne Hægen forekommer i de fleste fugtige skove. Mosen Da dens produktionsmæssige værdi er lav, ligesom edderkopper, spinde tynd Kalkgrave Kælkebakken bliver den ofte udryddet i det rationelle skov- silketråd, som de holder sig fast brug, men sådan er det ikke i Hole Skov. Her med. Da der er mange af dem - og Engen har den fået lov til at gro op til egentlige træer de lever selskabeligt - bliver træet � Helseegen af en størrelse, man sjældent ser. Stammerne i løbet af larvernes kor­te levetid er op til 30 cm i diameter. I maj måned hæn- helt omsluttet af deres hvide spind. Herefter forpupper de sig - også Hole Skov ger den sødlige duft af blomstrende hæg i hele skoven, og dens syrenlignende hvide selskabeligt - i store klum­per mel- Skovmose lem sammenspundne blade. Efter � Forsamlings- blomsterklaser gør en forårstur her til en stor huset kort tid klækker pupperne, og det � naturoplevelse. voksne møl kan nu flyve ud og lade Tilbagevendende angreb af spindemøl historien gentage sig. Hvert år ved sommertid kan man møde et Selv om det ser voldsomt ud, mens HoleHH Skovvej HHololeee angrebet står på, er der ikke fare SSkkkovov særligt fænomen i Hole Skov. Nogle af hægtræ­ ovovvvvejejej erne bliver spundet ind i et fint net af silke, så for hægene. De sættes blot lidt til- 0 200 m de til sidst ser ud, som var der trukket hvide bage i deres vækst.

35 36 Her er der virkelig naturoplevelser at hente Højskovens urteflor Forsamlingshuset dannede rammerne om fest- året rundt. Området er gjort tilgængeligt ad Vekslende lys- og vandforhold giver vækst- lige sammenkomster fra pinse, til jagten gik en sti, der dér, hvor sump gør mosen ufarbar, betingelser for et væld af skovbundsurter. ind om efteråret. Husflidsforeningen, sangfor- står på pæle. Prøv den! Anemoner, kodriver, bingelurt, lungeurt m.fl. eningen og skytteforeningen afholdt her deres trives i den fugtige og kalkholdige jord. På fester med medbragt mad og efterfølgende Skovmose med elletrunter den mere tørre og grusede jord afløses den af dans, og de lokale jordejere samledes med Syd for Langesøstien og midtvejs henne i sko- guldnælde, der lyser op med gule døvnælde- jægerne for at spise efterårets første nedlagte ven er der et fint kikhul ned i et lille vandhul lignende blomster i forårstiden og som resten vildt. med elletrunter. Elletrunter opstår, når træ- af året dækker skovbunden med smukke sted- erne gentagne gange nedskæres og skyder segrønne, brogede blade. I højsommeren står Omkring starten af første Verdenskrig var igen fra stubben - altså en våd stævnings- mægtige grønne bjørnekloer, der ikke må for- huset gået så meget i forfald, at det blev revet skov. Det ser ud, som om ellene har fodposer veksles med kæmpebjørneklo, i skovens lys- ned, og nedrivningsmaterialerne brugt til et og står på stylter. Tidligere stod elletræ i høj ninger. Deres hvide blomsterskærme er fine nyt hus i Korup. kurs, fordi det var det bedste røgeribrænde. landingspladser for farvestrålende træbukke. Næringskrævende mosser, bregner og urter Helseegen vokser i de henfaldne, knudrede stubbe og Forsamlingshuset inde i skoven Neden for Hole Banke - ved stien, der fører ud i vandet omkring dem. Her flyder bl.a. den I 1890 lod den lokale afdeling af partiet i engen - står et hultræ, en sammenvokset eg relativt sjældne vandrøllike som tallerkenstore Venstre bygge et forsamlingshus i den syd- med et hul så stort, at et voksent menneske kan rosetter i vandoverfladen. Desværre er vand- østlige ende af skoven. Huset var bygget i krybe igennem. Barken er blankslidt af børn, hullet under udtørring, men kan gendannes bindingsværk og havde stråtag. Omkring byg- der kravler igennem træet. Tidligere troede ved at hæve afløbet. Det vil bl.a. være til for- ningen blev anlagt en have med 40 frugttræer. man, at en tur gennem hullet i helsetræet kun­ del for den smukke vandrøllike. Fra haven førte en vej op til en udendørs ne helbrede sygdommen engelsk syge (D-vita- dansesalon med tribune for musikere. Der var minmangel), der før i tiden ramte især børn. også en talerstol under en gammel eg. Angreb af spindemøl

Mosen Den lave og fugtige del omkring Sørenden Grøn bjørneklo Helseegen er næsten utilgængelig mose, hvor vandet står blankt i de gamle tørve- og kalkgrave. Selvgroede pile, rødelle, birke, aske og hæge vokser mellem hinanden i et uigemmentræn­ geligt virvar. Sumpplanter som pindsvineknop, star, bregner, hjortetrøst, fredløs og nælder medvirker til et overdådigt indtryk af frodig- hed - næsten urskov. Her kan man møde den nu meget sjældne snog og dens foretrukne bytte: blanke, brune frøer, der yngler og bor i den skyggede fugtighed. Blå, røde og gule guldsmede jager hele sommeren i krattets lys- ninger. Nattergal, kærsanger, rørsanger, sump- mejse m.fl. fylder om foråret og i forsomme- ren luften med sang, mens man ind imellem hører dompappens sørgmodige kald.

Elletrunter i skovmosen 37 38 Forældrene trak simpelthen deres nøgne børn uger senere blev Langesøskyttens lig fundet gennem hullet i et helsetræ, og sygdommen i den nærliggende Hole Skov. Han var skudt Kort og foldere om udeliv skulle derefter fortage sig. I dag bruger besø- ned bagfra. Odense Politi efterforskede mor- gende børnehavebørn træet som ønsketræ, det, og under opklaringsarbejdet fandt man Parker og Haver Stige Ø når de kravler igennem det. frem til en krybskytte kaldet Skyttelavs fra i Odense centrum - folder om et ku- Pederstrup. - 30 siders pjece om peret terræn ud til En grum historie historien og naturen Odense Fjord med Skyttelavs tilstod og fortalte, hvordan han var En vinteraften i 1868 var skytten fra Langesø udsigtspunkter, il Stige Ø samt muligheder for Velkommen t til fest på den dengang stråtækte Slukefter Kro. blevet taget på fersk gerning i færd med at aktiviteter på area- borde/bænke og et skyde et dyr af Langesøskytten. Skytten havde Hen på aftenen gik han ud for at trække lidt lerne. Også på indbydende lege- – mulighedernes tumleplads frisk luft. Han kom aldrig tilbage til selskabet, forlangt en bod på to daler, som Skyttelavs engelsk. landskab, hvor som ud på natten iværksatte en eftersøgning. ikke havde. Derfor myrdede han skytten fra børn og voksne Langesø og gemte ham i Hole Skov. Skyttelavs kan boltre sig. I den nyfaldne sne kunne de følge hans spor blev idømt livsvarigt tugthus og blev først ind i skoven; men desværre var sne­faldet så benådet 16 år senere af Kong Chr. den Lolas Lund, Lolas Lund tæt, at det snart dækkede sporene. Først flere Niende. En hundeskov i Odense Kommune En hundeskov i Odense Kommune Musikrummet LSVNNFU VTJ – en lille folder - folder om grønt . Et udendørs rum for lyd og musik hvor oplevelser er skabt Broget læderporesvamp uderum med mu- i samklang med naturens egne med kort. fortællinger og børnenes leg. lighed for selv at skabe lyd og musik 13 grønne udflugtsmål i samklang med i Odense Kommune 
HSŸOOF
VE¿VHUTNlM naturen. J
0EFOTF
,PNNVOF – en folder med over-

De grønne rum sigts- og detajlekort 
HSŸOOF
VEFSVN 5 )PMMVGHlSE
/BUVSWžSLTUFE
FS
EFU VEFSVN
FS
MFUUF
BU
CSVHF
PH
HSBUJT
GPS
TLPMFS
CŸSOFIBWFS
GSJU
FOF
BG
GFN
HSŸOOF
VEFSVN
J
0EFOTF
,PNNVOF
%F
HSŸOOF
samt en kort beskriv- JETPSEOJOHFS
LMVCCFS
NW
)PMMVGHlSE
/BUVSWžSLTUFE

else af faciliteter og 

muligheder for  PRIVAT XXXJEFCVSFBVFUEL OMRÅDE Hollufgård Naturværksted oplevelser. P-plads

Hollufgårdsvej  - folder om grønt uderum LINDVED Å  /BUVSWžSLTUFE

 7BOEMŸCTVETUJMMJOH  #lMQMBET
PH
TIFMUFSF med aktivitetsmuligheder )PMMVGHlSE
/BUVSWžSLTUFE
BETLJMMFS
TJH
GSB
EF
BOESF
VEFSVN
GPSEJ
IFS
¾OEFT
FO
EFM
VETUZS
TPN
EV
LVO
GlS
BEHBOH
UJM
IWJT
EV
MlOFS
OBUVSWžSLTUFEFU

-lO
BG
OBUVSWžSLTUFEFU /BUVSWžSLTUFEFU
CFTUlS
BG
FO
CZHOJOH
NFE
JOEFO for alle aldersklasser ved EŸST
GBDJMJUFUFS
PH

TIFMUFSF
PNLSJOH
FO
ClMQMBET
 
EF
LBO
CPPLFT
TBNUJEJH
FMMFS
IWFS
GPS
TJH

)PMMVGHlSE
/BUVSWžSLTUFE )PMMVGHlSETWFK

/FEFS
)PMMVG å og sø. Over sø og land
0EFOTF
4 ,POUBLU
,BSJOB
#FISFOT
#Z
PH
,VMUVSGPSWBMUOJOHFO
-žT
NFHFU
NFSF
PN
)PMMVGHlSET
EZSF
PH
QMBO  Ql
UFMFGPO


FMMFS
LFCF!PEFOTFEL UFMJW
J
³0EFOTF
4LPWF
°
WFE
JOEHBOHFO
UJM
FU
OZU
lSUVTJOE³
VEHJWFU
BG
0EFOTF
,PNNVOF
 (SŸOU
VEFSVN
NFE
GPLVT

6EHJWFU
NFE
TUŸUUF
BG
-PUUP
PH
UJQTNJEMFSOF




0QMBH


#Z
PH
,VMUVSGPSWBMUOJ Ql
WBOE
PH
¾TL

i Tarup-Davinde OHFO


TUL


TNl 4J


TUL

)WJE
GPUPCBLLF IFS
FS
EFU
GPSCVEU
BU
¾TLF
NFE
¾TLFTUBOH


TUL

UJM
BU
¾TLF
NFE
TNlEZSTOFU
J
-JOEWFE
a
NFO


º
MJUFS
NMlH H.C. Andersen 
TUL



MJUFS OFU
BMU
IWBE
EV*
MZTUFS
PH
EV
FS
WFMLPNNFO


TUL


 
MJUFS

*
.ŸMMFEBNNFO
Nl
EFS
¾TLFT
PH
GBOHFT
NFE

TUL



MJUFS


TUL

– en folder med 'JTLFSJ 

MJUFS
NMlH


TUL Skoven



MJUFS
NMlH

MJOHFO
FS
BMUJE
lCFO

1MBTUJD
BLWBSJVN




QPTFS

MF
EB
NŸMMFIKVMFU
FLTJTUFSFEF
FOEOV
6ETUJM

 4BWTNVME


TUL Ql
-JOEWFE
a
TPN
ESFW
)PMMVGHlSE
7BOENŸM 
TUL

3ŸHFPWO

4UPSU
QMBOLFCPSE

PN
WBOEMŸCFOFT
IJTUPSJF
NFE
TQFDJFMU
GPLVT

TUL 
TUL

'JTLFLOJWF

#PSECžOLFTžU

EO BM
WONMF S F
F
VETUJMMJOH
FO
EFS
FS
WBOENŸMMF
HBNMF
EFO
*


LBTTFS

detaljeret kort 
TUL


TUL
NFE

CFO 'MBE¾TLFGPSGBOH

6ETUJMMJOH #lMQMBET

4UJLElTF


LBTTF


TUL


TUL

1SPQ¾TLFLSPH
PH
EJW


WPLTOF
FMMFS

CŸSO

4IFMUFS

"SLJUFLUMBNQF PH

UJM
TŸ¾TLFSJ


TUL

Ql
TUFEFU


TUL

4UPS
SVOE
HSJMM


J
EJBNFUFS 
TUL


UJM
IBW¾TLFSJ

*OTFLUMBNQF

CSVH
Ql
ClMQMBETFO
0GUF
WJM
EFS
WžSF
CSžOEF
'JTLFLBTTF
NLSPHF
PH
EJW

%JW


SVMMF 6EFOEŸST
JOWFOUBS

)lOECŸHFS

IFOUFT
J
TLPWCVOEFO
J
(MJTIPMNTLPWFO
UJM
FHFU

'JTLFTOŸSF


N


TUL


TUL


TUL F
F
CMME
WE IMFO SOF Nl
#SžOEF
TIFMUFSOF
WFE
ClMQMBET
FS
%FS
H.C. Andersen#FTUFNNFMTFTEVH
GPS
USžFS
PH
CVTLF Skoven

)PMEFS
UJM
¾TLFIKVM

'lSFTLJOE

og beskrivelse af 
TUL


TUL

%JW


'PS
TNl
MBOEEZS

4Nl
UBTLFS
UJM
¾TLFIKVM 
TUL

4OPCSŸETQJOEF

#FISFOT
UMG


FMMFS
LFCF!PEFOTFEL 


TUL 
'PS
TNlEZS
J
PH
WFE
WPSF
GFSTLF
WBOEF


TUL

'JTLFIKVM
NUBTLF

-JMMF
USBQQFTUJHF MJHF
J
LBOUFO
BG
0EFOTF
#PPLJOH
IPT
,BSJOB

#FTUFNNFMTFTOŸHMF


TUL


TUL


TUL

'JTLFTUBOH
VIKVM

TFO
LBO
Gl
EFO
GžMMFT
PQMFWFMTF
BG
NŸSL
OBU

(SFC




.JLSPPSHBOJTNFS¿BHFMBUUFS


TUL


TUL


TUL

TLPMFLMBTTF
Gl
MPW
BU
TMl
FU
QBS
UFMUF
PQ
Tl
LMBT

'JTLFTUBOH
NIKVM


.JLSPPSHBOJTNFSCMlHSŸOOF
BMHFS

4BW

MJMMF


TUL

  S 
TUL


TUL

LSJOH

LBO
TPWF
J
IWFSU
TIFMUFS
%FSGPS
LBO
FO


.JLSPPSHBOJTNFSJOGVTJPOTEZ



'MVFTUBOH


TUL LTF





landskabet efter S

FU
EBHTPQIPME
NFO
EFS
FS
LVO
QMBET
UJM
BU
PN 
TUL 
.JLSPPSHBOJTNFSHSŸO
BMHF


TUL

 UJM
SFOHŸSJOH  S TQBEF

*
EF
UP
TIFMUFSF
LBO
FO
LMBTTF
¾OU
¾OEF
MZ
Ql

.JLSPPSHBOJTNFSCBLUFSJF


TUL

&U
UPJMFU
0QWBTLFCŸSTUF
LPTUF
PH
GFKFCMBE
TBNU
TUŸWTVHFS
– en lille folder med be-

)ŸWMCžOL 1MBODIF 0WFSOBUOJOH
J
EFU
GSJ


TUL *OWFOUBS
J
SFETLBCTSVN 
TUL

)BNNFS

7BOEMŸCTCFTUFNNFMTFS
WIB
EZSFMJWFU


TUL

TUL 
TUL

)FS
FS
PHTl
FU
UPJMFU

4UPS
TQBOE 7BOEMŸCTCFEŸNNFMTFTLPSU %ZC
QMBTUJL
UBMMFSLFO


TUL


TUL 
TUL

EFS
LBO
LPHFT
WBOE
TBNU
VETUZS
UJM
ClMNBE

4QBOE *OEJLBUPS
UJM
NlMJOH
BG
KPSE
QI
WžSEJ ,BSUPGGFMTLSžMMFS


LBTTF


TUL

grusgravningen. FU
NFHFU
QSJNJUJWU
LŸLLFO
FS
EFS
FU
CMVT
IWPS

TUL

 Y

'JSLBOUFEF
TŸN


5FSNPNFUFS 4QJTFTLF

NFE
VETUZS
UJM
IFOIPMETWJT
TŸ
PH
LZTU¾TLFSJ
*


TUL 
TUL 
TUL

.lMFCžHFS

EM
NMlH

skrivelse/)
/0
/0
10 af nyt udflugtsmål (SZEFTLF

FU
LMBTTFTžU
BG
¾TLFTUžOHFS
PH
UP
¾TLFLBTTFS


TUL


TUL

7BOE
ŸLPUFTU 1JMLFTOPS

WžSLTUFEFU
FS
EFS
PHTl
FU
NFSF
SlU
SVN
)FS
FS
*MEESBHFS




QL
g

TUL


TUL


TUL

"VTTUSzNFSTUFJO US J
VGSLJH G JF
J BE
* OBUVS *
WBOE
J
MJWFU
BG
VEGPSTLOJOH
UJM
TUZS
7BOEQMBOUFUBOH

-JMMF
ClMQBOEF 


BSL
g



TUL


TUL

CPSEF
PH
TUPMF
*
EFUUF
SVN
¾OEFT
FO
EFM
VE

"RVBSJVN
"DDFTPSJFT 7BOEQSŸWFTBNMFS

4UPSF
ClMQBOEF


QPTF


TUL


TUL

/BUVSWžSLTUFEFU
CFTUlS
BG
FO
TLPMFTUVF
NFE

*MUTMBOHF 4JHUCBSTNlMFS

1BOEF
UJM
LPNGVS

/BUVSWžSLTUFE


TUL

)PMMVGHlSE 
TUL


TUL


3FOB
"JS


4žOLFOFU #lMHSZEF


MJUFS

for
TUL naturelskere i alle aldre.


TUL


TUL


3FOB


*OTFLUQPTF
NTLBGU #lMHSZEF


MJUFS

%JW &OHBOHTQJQFUUF


TUL


LBTTF 5ŸKTOPS (SZEF


MJUFS


TUL 
Y


TUL


LBTTF

/FU
Ql
CBNCVTTUBOH

,BGGFNBTLJOF
.FSSJME


Y


TUL 
TUL

/FU
Ql
NFUBMTUBOH 0CKFLUHMBT &MLFEFM


TUL 
TUL 
TUL

4J

¾SLBOUFU .JLSPTLPQ ,PNGVS
N

QMBEFS


TUL Også
TUL på engelsk. 
TUL

4J

NMBOHU
USžTLBGU 4UFSFPMVQ ,PNGVS
N

QMBEFS


TUL 
TUL


TUPSF 4J

,JLLFSU TUŸWTVHFS
UJM
SFOHŸSJOH

U OFU ŸLO
0WTFŸTF
LTF H FFME TBNU
GFKFCMBE
PH
LPTUF
0QWBTLFCŸSTUF
LŸLLFO
FOLFMU
&U
UBWMFS
GBMDLLBTTF
PH
IlOETQSŸKUFCBUUFSJ 

*OWFOUBS
J
LŸLLFO )FS
FS

CPSEF
Ql

Y

N
PH

TUPMF
TBNU
UBWMF
PH
PQTMBHT

*OWFOUBS
J
TLPMFTUVFO



ISFOT
Ql
UFMFGPO



,BSJOB
#F

UFT
Ql
QMBET
PH
WBTLFT
BG UZLLFS
TLBM
EFU
NFMEFT
UJM

G


3FETLBCFS
TLBM
TžU )WJT
EFS
FS
HlFU
OPHFU
J
T

LBM
UŸSSFT
B

(VMWFU
GFKFT


#PSEFOF
T

H
EFU
%FS
TLBM

3ZEEFT
PQ
JOEF
PH
VEF FSF
TUFEFU
TPN
EV
PWFSUP

DJMJUFUFSOF

EV
TLBM
CMPU
B¿FW 
PH
¾TLFSVN

E BO %FU
FS
HSBUJT
BU
MlOF
GB Friluftshjemmesider: www.odense.dk • www.cykelby.dk • www.naturnet.dk7 • www.friluftskortet.dk www.oversoeogland.dk • www.naturskolen-aaloekkestedet.dk • www.naturskolen-vigelsoe.dk Alle kort og foldere kan fås i BorgerServiceCenter, Skulkenborg 1, samt på Odense Turistbureau. Pjecerne kan downloades på www.odense.dk under Parker og Kirkegårde. 39 Park & Natur Odense Kommune