ODENSE KOMMUNE

Hvidbog Kommuneplan 2016-2028 Opsamling på høringsfase 16. december 2015 til 22. februar 2016

INDHOLD

Myndigheder, interesseorganisationer mv. – side 4-23

Grundejere og boligforeninger – side 23-40

Borgerhenvendelser – side 40-54

Specifikt om havneomdannelsesplanen – side 54-72

Myndigheder, interesseorganisationer mv.

1. Erhvervsstyrelsen 2. Region Syddanmark 3. Kerteminde Kommune 4. DSB 5. Dansk Gartneri 6. Fynsk Erhverv 7. Danmarks Naturfredningsforening 8. Friluftsrådet Fyn 9. SIKO (Samvirkende Idrætsklubber i Odense) 10. DGI Fyn 11. Fynske Idrætsforbund 12. Enhedslisten i Odense 13. Fjernvarme Fyn 14. VandCenterSyd 15. Det Kongelige Teater Balletskolen Odense 16. BoligGruppen A/S, Stærmosegårdsvej 8, 5230 Odense M

Grundejere og boligforeninger

17. GASA Group Denmark A/S 18. Arjowiggins ved Liste A/S, Dalum Holding A/S og Fjernvarme Fyn A/S 19. Heidi og Frank Thorborg Hansen, Markhaven, 5320 Agedrup 20. Ejendomsselskabet Lambertsen Aps, Hedagervej 90, Lumby Torp, 5270 Odense N (Grønnegyden 12, 24 og 44) 21. Jens Juel Larsen, Haugevej 180, 5270 Odense N 22. Boligforeningen CIVICA 1 23. Odense Produktudviklingsselskab A/S, Karré 4 24. CP Byg Aps, Kochsgade 90-94, 5000 Odense C 25. HF & VUC FYN 26. VALAD EUROPA, Kochsgade 31, 5000 Odense C 27. Barfoed Group 28. Skjøde Ejendomme ApS 29. Hvass Arkitekter på vegne af CIVICA, Rødegårdsvej 109-127 30. Grundejer Rødegårdsvej 81b, 5000 Odense C 31. Erik Storm A/S 32. Brian Lauridsen, Nørrebjergvej 64, 5220 Odense SØ 33. Ejendomsselskabet Jagtvej 42 ApS (Grønløkkevej 16) 34. Jimmy Andersen, Albanigade 15, 5000 Odense C 35. Finn Thomsen, Mindelundsvej 112, 5240 Odense SØ 36. Edith og Carl Emil A. Pedersen, Fangelvej 12, 5260 Odense S 37. Living Development på vegne af Lindved 1 ApS 38. Poul Falck, Kalørvej 140 A, 5200 Odense V 39. Erik Vind, Sanderumgaard Gods

Borgerhenvendelser

40. Stige Borgerforening 41. Fraugde Kærby Beboerforening 42. Borgergruppe mod etablering af motocrossbane i Kærbymose 43. Birkende Borgerforening 44. Gadeforeningen for Fruens Bøge Allé og Gurlis Allé 45. Åløkkekvarterets Grundejerforening 46. – 61- Borgere

Specifikt om havneomdannelsesplanen

62. Fyens Stillads CO A/S 63. Nordatlantisk Hus 64. Vikingeskibslauget Frigg 65. Padelsport, padelbane på Byens Ø 66. PutterTeam Odense 67. Fjordens Dag og Grejbank Fyn 68. Odense Dragebådsklub, Odense Kajakpolo og Kano- og kajakklubben Odin 2 69. Coworking Odense 70. Aftenskolernes Samråd i Odense Kommune 71. NyOdense 72. Kanalvejens Grundejerforening 73. Kanalvejens Grundejerforening

74.– 86 - Borgere i øvrigt

Diverse henvendelser

87. – 89

Signaturforklaring

Der er angivet en farvekode for, hvordan det enkelte høringssvar foreslås besvaret:

Imødekommet

Delvist imødekommet D Ikke imødekommet

Taget til efterretning og/eller ikke-relevant i forhold til kommuneplanlægning

Det skal bemærkes, at farvekoderne angiver, om høringssvaret giver anledning til at ændre, delvist ændre eller ikke ændre i kommuneplanforslaget.

Delvist imødekommet kan betyde, at det anbefales, at der foretages delvise ændringer i kommuneplanforslaget. Det kan også betyde, at ønsket ikke kan imødekommes i forbindelse med vedtagelsen af denne kommuneplan; men at det anbefales at igangsætte en opfølgende planlægning med henblik på at virkeliggøre ønsket.

3 Myndigheder, interesseorganisatio Idé/bemærkning Forvaltningens oplæg til besvarelse ner mv. 1 Erhvervs- og Erhvervsstyrelsen har koordineret statens samlede Imødekommet. Vækstministeriet, bemærkninger til forslaget, herunder bemærkninger fra Erhvervsstyrelsen Vejdirektoratet og Energistyrelsen.

Forvaltningen har drøftet planforslaget med Erhvervsstyrelsen på et møde den 2/2 2016. Som opfølgning på mødet sendte forvaltningen forslag til rettelser og suppleringer af planforslaget den 10/2 2016.

Erhvervsstyrelsen har med brev af 16/2 2016 oplyst, at styrelsen ikke finder anledning til at gøre indsigelse mod planforslaget under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages nærmere bestemte ændringer og suppleringer, hvoraf følgende skal fremhæves, jf. styrelsens notat af 16/2 2016: 1. Byvækst Ad 1a. Retningslinjen sikrer sammenhæng mellem a. Ny retningslinje: redegørelsesteksten og udpegningerne på det tilhørende kort. 3.1.4.a Boligudbygningen kan alene ske som vist på kortet med rækkefølgeplanen for boligudbygningen. b. Nye retningslinjer: Ad 1b. Retningslinjerne var udtaget af forslaget med den 3.1.2.g begrundelse, at der ikke i forslaget udlægges nye arealer til Arealer, der tages i anvendelse til byvækstformål, byvækst. skal overføres til byzone. Retningslinjerne genindsættes, da det er en statslig interesse, at 3.1.2.h egentlig byvækst overføres til byzone, og at det sker i tilknytning Etablering af nye byområder skal ske i umiddelbar til eksisterende bymæssig bebyggelse, og retningslinjerne har tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, betydning ved eventuelle ændringer eller tillæg til således at der byudvikles indefra og udefter. kommuneplanen.

c. Ændret formulering af retningslinje: Ad 1c. Forslaget til retningslinjen var ikke tilstrækkelig præcis i 3.3.1.8.a forhold til at opretholde en klar grænse mellem by og land. Ved byvækst og byomdannelse i byens kant skal Ønsket med retningslinjen var ikke at udviske grænsen, men der sikres en klar grænse mellem by og land. sikre, at ny bebyggelse på grænsen mellem land og by forholder Overgangen skal skabe god sammenhæng ved at sig til nabolandskabet. Retningslinjen tilrettes. tage afsæt i landskabets og byområdets karakter. 2. Erhverv Ad 2a. Erhvervsafsnittet er ikke revideret i denne omgang, og ved a. Opdatering i redegørelsestekst, afsnit 4.1.1 og 4.1.2, en fejl er der ikke sket en ajourføring af erhvervsafsnittets da erhvervsområderne er taget ud af forslaget. indledende kapitler, der beskriver hvilke ændringer, der var i 4 afsnittet ved den forrige revision. b. Nyudlæg – opdatering af redegørelse vedrørende Ad 2b. Redegørelsesteksten opdateres. Hedagervej 90. 3. Detailhandel Ad 3a. For at skabe sammenhæng og øge forståelsen vil a. Supplerende redegørelsestekst om udvidelse af Tarup redegørelsesteksten blive suppleret med oplysningen om, at der bydelscenter. ikke med forslaget til kommuneplanen på nuværende tidspunkt vil ske yderligere udvidelse af Tarup bydelscenter. b. Opdatering af tal i redegørelse, retningslinjer og Ad 3b. Ved en fejl er restrummeligheden ikke beskrevet rammer, så angivelserne af restrummeligheden er enslydende. Tallene rettes. entydig. c. Supplerende redegørelse for udviklingen i ”særligt Ad 3c. Kommuneplanen skal indeholde en planredegørelse for store udvalgsvarebutikker” over 2.000 m2, siden sidste udviklingen og den aktuelle planlægning for detailhandel. kommuneplanrevision. Planredegørelsen for detailhandlen i kommuneplanens forudsætninger suppleres med følgende tekst: ”Særligt store udvalgsvarebutikker Der er i den forløbne planperiode ikke opført nye særligt store udvalgsvarebutikker. Det betyder, at de hidtil gældende udlæg af disse opretholdes uændret, så der jf. gældende lokalplan for VIVA kan indrettes to butikker på op til 6.000 m2, og der, jf. kommuneplanens afsnit 5.2.2, er reserveret rummelighed til en særlig stor udvalgsvarebutik på op til 15.000 m2 indenfor bymidten.” 4. Skovinteresser Ved en fejl er der ikke sket en ajourføring af afsnittets Redegørelsen om de statslige mål opdateres i forhold til de redegørelse for de statslige mål for skovrejsning, der er blevet sidst opstillede statslige mål. ændret siden sidste revision. Redegørelsesteksten opdateres.

5. Vejinteresser De statslige interesser i forhold til overordnede Supplerende tekst i de generelle rammer om ’Øvrig infrastrukturanlæg skal overholdes, uanset om de fremgår af lovgivning’. kommuneplanen eller ej; men for at give et mere komplet billede af, hvike forhold, der skal tages i betragtning ved bl.a. den efterfølgende lokalplanlægning, så suppleres de generelle rammer med følgende tekst: ”Overordnede infrastrukturanlæg Der kan ikke ske planlægning, anlæg og/eller byggeri inden for vejbyggelinjer omkring statsvejene fastsat efter vejlovens § 40. Ved planlægning, anlæg og/eller byggeri i nærheden af overordnede infrastrukturanlæg skal gældende planlægningsafstande overholdes – f.eks. 1 x møllehøjden ved vindmøller. Inden for interessezonerne for kommende jernbane og udvidelse 5 af motorvejen kan planlægning, anlæg og/eller byggeri ikke ske uden en forudgående accept fra Vejdirektoratet.” 6. Energistyrelsen har supplerende henledt De statslige interesser i forhold til overordnede opmærksomheden på eventuelle radiokæder i relation til infrastrukturanlæg skal overholdes, uanset om de fremgår af vindmølleplanlægning, og at operatører af radiokæder har kommuneplanen eller ej; men for at give et mere komplet billede indsigelsesret over for planmyndighederne, hvorfor af, hvike forhold, der skal tages i betragtning ved bl.a. den planforslag bør sendes til relevante operatører. efterfølgende lokalplanlægning, så suppleres de generelle rammer med følgende tekst: ”Radiokæder Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinie. Udover Erhvervs‐ og Vækstministeriet har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører. På Energistyrelsens hjemmeside er der en vejledning i at undersøge, om der skulle være en radiokæde i det pågældende område.” 2 Region Syddanmark Regionen ser god overensstemmelse mellem Odense Taget til efterretning. Kommunes arbejde med at udvikle byen til en oplevelsesrig, Odense Kommune takker for bemærkningerne og ser også frem moderne og grøn storby og regionens udviklingsstrategi om til et fortsat godt samarbejde om udviklingen af Syddanmark. visionen for det gode liv. Regionen ser frem til fortsat dialog og samarbejde om udviklingen i Syddanmark. 3 Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune ser Odenses rolle i byregionen og Ad 1. Odense Kommune ser frem til et fortsat positivt samarbejde samspillet mellem de to kommuner som vigtig, idet omkring planlægning af en supercykelsti på tværs af kommunen anfører kommunegrænsen mellem Odense og Kerteminde Kommuner.

1. det er positivt, at der planlægges for supercykelstier på Ad 2. Ikke imødekommet. tværs af kommunerne, da det styrker Kommuneplanramme nr. 4.J8 er en eksisterende ramme, som sammenhængskraften mellem kommunerne og ikke er blevet ændret ved dette kommuneplanforslag. Muligheden for at etablere støjende fritidsanlæg inden for rammeområdet har 2. gør indsigelse mod det påtænkte udlæg til ligget i kommuneplanen siden 1988 og er altså ikke ny motorsportsanlæg i kommuneplanramme nr. 4.J8 – planlægning. Kærbygårdevej. Støjbelastningen fra anlægget forventes Odense Kommune ønsker at udnytte anvendelsesmuligheden og at ødelægge muligheden for vækst i det omkringliggende forbereder pt. et forslag til et kommuneplantillæg med ændring af område i Kerteminde Kommune, hvorfor det ønskes taget rammebestemmelserne. Forslaget til kommuneplantillægget vil ud af planforslaget. forholde sig til støjkonsekvenszonens påvirkning af arealer i Kerteminde Kommune. Forslaget til kommuneplantillæg samt forslag til lokalplan forventes at komme til politisk 1. behandling ved byrådsmødet den 11/5 2015 og derefter sendt i offentlig 6 høring. Som det er aftalt med Kerteminde Kommune, vil Kerteminde blive inddraget særskilt i forbindelse med planforslagenes offentliggørelse. 4 DSB DSB har med interesse læst kommuneplanforslaget og Taget til efterretning. bemærker til redegørelsen om ’Nye udfordringer og initiativer Odense Kommune ønsker at fortsætte den gode dialog med DSB i for Fyns Hovedbanegård’, at DSB er i dialog med Odense forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsplan nord for Odense Kommune vedrørende disponering af området ved Odense Banegård Center. Helhedsplanen har bl.a. til sigte at forbedre Banegård Center nord for jernbanen. I den forbindelse er det tilgængeligheden for alle trafikarter, og Odense Kommune ser DSB´s målsætning, at der findes fælles løsninger, som derfor positivt på arbejdet med på at finde fælles løsninger, der tilgodeser både cykel- og bilparkering, adgangsforhold til tilgodeser både cykel- og bilparkering, gode adgangsforhold for stationen samt planerne om etablering af en busterminal på alle og en effektiv afvikling af den kollektiv trafik. Odense DSB arealet ved OBC. Kommune ser frem til det fortsatte samarbejde. 5 Dansk Gartneri, Dansk Gartneri er tilfreds med, at de udpegede Taget til efterretning. v/Leif Marienlund, væksthusområder ved Stige, Bellinge, Fangel og Åsum Gartnerierhvervet er vigtigt for Odenses erhvervsliv. Odense Axeltorv 3, opretholdes og forbeholdes til væksthusgartneri. Kommune støtter i det omfang, det bliver muligt både gennem 1609 København V den fysiske planlægning og erhvervstiltag den fortsatte vækst Gartnerierne i Odense råder over et areal, der svarer til mere inden for erhvervet. end 40 % af det samlede danske væksthusareal, hvorfor virksomhederne i høj grad fungerer som lokomotiv for hele den danske væksthussektor. Gartnerierne i Odense forventes at få en større betydning i fremtiden, ikke alene på grund af billig varmeforsyning fra Fynsværket, men på grund af samarbejdet inden for gartneriklyngen, bestående af gartnere, distributions- og salgsselskaber, uddannelsesinstitution og leverandører af udstyr og service.

Dansk Gartneri kan tilslutte sig til GASA Group Denmarks bemærkninger til kommuneplanforslaget. 6 Fynsk Erhverv Fynsk Erhverv har med stor interesse gennemgået Ad 1. Kommuneplanens detailhandelsstruktur sigter mod netop v/Jytte Reinholdt, kommuneplanforslaget med særligt fokus på erhvervslivets og på en og samme gang at styrke bymidten og ikke begrænse de Albani Torv 4, detailhandlens vilkår i det fremtidige Odense. Generelt er eksisterende muligheder i gældende planlægning i 5000 Odense Fynsk Erhverv meget positiv over for transformationen af aflastningsområdet. Med hensyn til spørgsmålet om ikke at Odense og den omfattende udvikling og fortætning af byen. begrænse detailhandlen er der ikke evidens for, at fravær af regulering via planlægningen af butiksstrukturen ændrer 1. Fynsk Erhverv er helt enig i vigtigheden af at styrke styrkeforholdet mellem internethandel og fysiske butikker. Der er bymidten som regionens by med et attraktivt og varieret derimod behov for at styrke de butiksområder, der allerede er butiksudbud, og at bymidten og aflastningscenter SØ i udlagt inden for detailhandelsstrukturen, så det eksisterende gensidig synergi skal udvikle Odense som regionens butiksmiljø inden for bymidten og bydelscentrene styrkes med handelsmæssige kraftcenter. I relation til detailhandelen i synergieffekter. Derfor fastholdes den gældende bymidten er der behov for særlig opmærksomhed på detailhandelsstruktur. samspillet mellem store ankerbutikker og mindre butikker,

7 hvorfor det er vigtigt ikke at begrænse detailhandelen af Ad 2. Adgangen til bymidten fastholdes uændret via den indre ”p- frygt for indbyrdes (geografisk) konkurrence, da e- søgerute”. Der fastlægges en række målsætninger om tiltag, som handelen er i konstant vækst. sikrer at de kommende års vækst i trafikarbejdet fordeles på cykel og kollektiv trafik for at sikre bedst mulig tilgængelighed på 2. Rent infrastrukturelt er det vigtigt, mens transformationen det eksisterende vejnet. Det skal bemærkes, at der i forlængelse står på, at sikre tilgængelighed og parkeringsforhold, af kommuneplanvedtagelsen skal udarbejdes en specifikt i forhold til detailhandlen, men også for det øvrige parkeringsstrategi, hvor parkering, tilgængelighed og erhvervsliv, så virksomhederne ikke får yderligere brugeroplevet kvalitet er i fokus. Odense Kommune er fremover omkostninger eller oplever forsinkelser, der kan påvirke interesseret den løbende dialog med Fynsk Erhverv om løsninger deres produktivitet. Kvalitet skal være for varetransport til bymidten. omdrejningspunktet, tilgængelighed, fremkommelighed og parkeringsmuligheder for virksomheder og detailhandel Ad 3. Det er målsætningen at opretholde den nuværende generelt i relation til bylivets servicefunktioner specielt, kapaciteten på det eksisterende veje i Odense Kommune, også i f.eks. varetransport, affaldshåndtering mv. Tilsvarende for planperioden med voksende mobilitetsbehov. Det skal sikres ved kunder. at gøre alternative befordringsmidler (kollektiv trafik, cykel) attraktive, således tilvæksten i mobilitetsbehovet opsluges af 3. Ringveje og indfaldsveje skal dimensioneres og disse. Der er ikke aktuelle planer om kapacitetsudvidelser på vedligeholdes løbende, så kapaciteten tilpasses behovet og ringvejene. Dog indeholder en handleplan en vurdering af, om sikrer fremkommeligheden i Odense. kapaciteten på Kertemindevej kan udvides mellem Ring 2 og Ring 3. 4. Muligheden for at etableres en ringbane som en del af letbanenettet og det kollektive trafiksystem bør Ad 4. Forslag om letbanering – ikke imødekommet. genovervejes. Letbanens linje 2 og principperne for linjeføringen er tidligere belyst i forundersøgelser for letbanen og danner grundlag for den 5. Det skal overvejes, om der er mulighed for at flytte OBC til nuværende principielle linjeføring i kommuneplanforslaget. et nyt fynsk banegårdscenter til Campus/OUH. Principperne kan kun ændres med en ny planstrategi med tilhørende revision af kommuneplanens hovestruktur. 6. Fynsk Erhverv ser, at byomdannelsesplanen for Odense havn åbner særdeles spændende muligheder for bolig og Svendborgbanen vil sammen med letbanens første etape danne erhverv og skaber et attraktivt miljø tæt på centrum. Der en ring med skift på Hjallese Station eller på Odense Banegård er imidlertid planlagt rigtig mange boliger, hvorfor det er Center. Ved en eventuel forlængelse af letbanens linje 2 vil det vigtigt, at der ikke opstår utilsigtet indbyrdes konkurrence være naturligt at belyse de forskellige alternativer, herunder et om de mange boliger/lejligheder med risiko for, at alternativ, som via vejforløb eller langs Svendborgbanen opnår områder vil stå halvtomme og ubebyggede og miste forbindelse til Hjallese Station og dermed danner en letbanering. attraktivitet. Ad 5. Forslag om nyt banegårdscenter ved Campus Odense – ikke imødekommet. Odense Banegård Center er ideelt placeret i Odenses tyngdepunkt, og placeringen understøttes yderligere af fortætning i bymidten, på havnen og i City Campus. Placeringen understøttes yderligere af fortætningen omkring bymidten og langs letbanens 1. etape. I regi af Byregion Fyn er der aktuelt en samlet infrastrukturstrategi på vej til politisk behandling. Dette kan evt.

8 få konsekvenser for planstrategien og kommuneplanen.

Ad 6. Om boligudbygningen på havnen skal bemærkes, at kommuneplanens rækkefølge for boligudbygning på havnen følger et princip om, at havnen skal udbygges ”indefra og ud”.

Derfor er der i rækkefølgeplanen fastsat en opdeling i områder med 1. – 3. prioritet, der kan udbygges mellem 2016 og 2027, og perspektivområder, der først kan udbygges efter 2028.

Det betyder, at for eksempel områderne Promenadebyen, Stenfiskerkajen, Domicilbyen og Havnepladsen skal færdiggøres først. Det forventes at blive i perioden 2016-2019. Hensigten hermed er netop, at de områder, der allerede er lokalplanlagte og har påbegyndt byggeri skal færdiggøres i første del af planperioden for at undgå, at større områder står halvtomme og ubebyggede i en længere årrække. 7 Danmarks Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsender dels en Delvist imødekommet. Naturfredningsforening, indsigelse mod udlægning af Gammelsø til byggeri, dels en Odense afdeling række forslag til ændringer i kommuneplanen. v/Kurt Due Johansen, Kragenæsvej 29, 5240 Odense NØ

Indsigelse. Ikke imødekommet. DN protesterer kraftigt imod byggeri ved Gammelsø – ændring Området ved Gammelsø udgør i dag en del af kommunens Grøn– af område 1.F15, der konverteres til 1.BS12 og 1.BS13, der blå struktur. I Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn er udgør en del af kommuneplanens Grøn-blå struktur. DN området disponeret til tæt-lav boligbebyggelse i det grønne, fremhæver fra kommuneplanens afsnit 1.3 Det grønne islæt, placeret landskabeligt omkring en nyetableret sø, som vil være at den Grøn-blå struktur ”i sit udgangspunkt skal friholdes for tilgængelig for alle. anlæg med videre” og argumenterer med, at Odense Planforslaget for havnen har været drøftet på By- og Kommune samtidig med, at man vil være Danmarks grønneste Kulturudvalgets møde den 19/5 2015 og er vedtaget til storby og forøger antallet af boliger ved havnen fra 1500 til offentliggørelse som en del af kommuneplanforslaget på 2500 fjerner en væsentlig bynær del af den Grøn-blå struktur byrådsmøde den 9/12 2015. og det eneste større område, der kan bruges til varierede Odense havn skal være en varieret bydel, der kan tilbyde boliger tilbud for de mange nye beboere. Flere af de populære til mange forskellige målgrupper. Det nye boligområde ved midlertidige aktiviteter på Byens Ø skal, ifølge DN, efter de Gammelsø tilfører området en attraktiv boligtype, som ikke findes nuværende aftaler flyttes til Gammelsø, når Byens Ø skal andre steder på havnen. bebygges med boliger. Det er unikt for en storby at have et så De landskabelige og rekreative kvaliteter kan kombineres med stort og velbeliggende grønt område tæt ved både vand, skov boligbebyggelsen og derved supplere havnens øvrige byrum og og bymidte. Området er omfattet af skovbyggelinjer, der ikke promenader. Samtidig indeholder planen mål og principper om,

9 alene indskrænkes, men fjernes helt. Man mister muligheden at den vestlige del af havneområdet skal knyttes bedre sammen for at skabe en visionær grøn kulturhistorisk helhedsplan med med resten af havnen og byen, og at det rekreative potentiale og Slotsbanken som omdrejningspunkt. DN opfordrer til at skabe den kulturhistoriske fortælling omkring Næsbyhoved Voldsted en ny Kongens Have ved et gammelt kongeligt anlæg. skal synliggøres. DN vedlægger en nærmere argumentation for de enkelte I forbindelse med den konkrete lokalplanlægning for området skal punkter. det vurderes nærmere, i hvilket omfang skovbyggelinien skal reduceres, og hvordan landskabelige kvaliteter kan integreres med boligerne og binde de to skove sammen både funktionelt og visuelt. Samtidig skal der i forlængelse af Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn igangsættes en proces, der skal identificere behov og afsøge muligheder for blivende fysiske rammer for de kulturelle aktiviteter og fritidsmuligheder på havnen, som ønskes fastholdt ud over omdannelsesperioden. Derudover skal der i denne proces ses på mulighederne for at fastholde de midlertidige aktiviteter som attraktioner, der er med til at fastholde interessen for bydelen og sætte spot på nye steder eller nye udfoldelsesmuligheder. Denne proces skal afdække, i hvilket omfang nogle aktiviteter kan placeres/integreres f.eks. i området ved Gammelsø. Forslag til tilføjelser/ændringer. Delvist imødekommet. DN foreslår derudover en lang række tilføjelser i følgende Kommuneplanens afsnit om Ferie, fritid og friluftsliv, Det åbne afsnit i kommuneplanforslaget: Det grønne islæt, land, Kulturhistorie, Energi, Tekniske anlæg og Miljø er i store Byomdannelse og ny bebyggelse, Mobilitet og trafik, Ferie og træk en genvedtagelse af afsnittene fra Kommuneplan 2013- fritid, Det åbne land, Kulturhistorie og Energi. 2025. Enkelte underafsnit er ændret: DN’s bemærkninger er vuderet ud fra dette.

En meget stor del af bemærkningerne fra DN retter sig imidlertid mod driften af og tilsynet med grønne områder, naturarealer og fredede områder. Omfanget og kvaliteten af driften og tilsynet er ikke forhold, der reguleres via kommuneplanen, og derfor giver bemærkninger ikke anledning til ændring af kommuneplanen.

DN tilbyder desuden sin deltagelse og viden i en række projekter. Odense Kommune vil meget gerne tage i mod dette tilbud og inddrage DN i arbejdet med planer og projekter, i det omfang det er relevant for begge parter.

Odense Kommune opfordrer desuden DN til fortsat at komme med forslag og gode ideer til forvaltningens arbejde i de forskellige fora, hvor DN og Odense Kommune mødes, drøfter og samarbejder omkring forskellige natur og miljøforhold.

10 Nedenfor er der så vidt muligt givet konkret svar på DN’s bemærkninger, selvom ikke alle vedrører forhold, der kan reguleres i kommuneplanen. 1. Den attraktive grønne storby Ad 1. Taget til efterretning. DN konstaterer med tilfredshed, at Odense Kommune fastholder den Grøn-blå struktur som det strategiske udviklingsbillede og hæfter sig især ved, at der ”planlægges for fysisk sammenhængende naturområder, landskaber og rekreativ tilgængelighed” … og at den ”Grøn-blå struktur … i sit udgangspunkt skal friholdes for anlæg med videre”. DN foreslår: Forslaget om at genindføre begrebet Økoparker og udarbejde en a. genindførsel af begrebet økoparker, som er billigere at plan for et vildere Vollsmose vedrører driften af de grønne drive og skaber større biodiversitet. DN indgår gerne i områder og er ikke noget, der reguleres i Kommuneplanen. en dialog om en konkret udpegning b. en plan for et vildere Vollsmose, så biodiversiteten øges, samtidig med, at området forbliver relativt åbent. 2. Byomdannelse og ny bebyggelse. Ad 2. Taget til efterretning. DN kan helhjertet støtte bestræbelsen på at byomdanne fremfor at bygge på ’bar mark’, da det medfører begrænset udlæg af arealer til bymæssig bebyggelse og hænger fint sammen med den Grøn-blå struktur. Nye byvækstområder kan udvikles naturvenligt og bæredygtigt, f.eks. i Bellinge. DN foreslår: Ad 2a. Odense Kommune arbejder allerede med DN´s idéer om, a. nye idéer i bymidten, især i Thomas B. Thriges at der i den nye bydel for TBT-området etableres nye grønne Gadekvarteret, vedrørende grønne byrum, have- og byrum, bytræer, klatreplanter og grønne tage. Der arbejdes også parkanlæg, både horisontalt og vertikalt, ligesom der på at styrke forbindelsen mellem den nye bydel og parkerne bør arbejdes på at skabe forbindelser til de grønne langs Odense Å. områder langs Odense Å.

b. oprensning og naturgenopretning af de grønne Ad 2b. Gasværksgrunden mod Odense Å er allerede udlagt til områder på Gasværksgrunden for at undgå forurening friareal og er omfattet af fredningen af Odense Ådal. En af Odense Å og grundvandet og for at opnå rekreativ oprensning eller afdækning af Gasværksgrunden, så den reelt kan udnyttelse af hele arealet. benyttes som grønt naturområde, er et anlægsprojekt og er derfor ikke en del kommuneplanen. c. opprioritering af den grønne kile fra Byens Bro mod Ad 2c. Den grønne kile mellem Byens Bro og Åløkkeskoven Åløkkeskoven og Odense havn. Indtænk grønne tiltag udvikles i takt med, at de private grundeejere byudvikler deres på ’Slagterigrunden’. område. Erhvervsakademiet Lillebælt vil i 2016 etablere den

11 første del af den grønne kile. De grønne tiltag på ’Slagterigrunden’ er beskrevet i lokalplanen. d. påpeger betydningen af grønne tiltag langs letbane- Ad 2d. Letbanen vil genplante 2 træer for hvert træ, der fældes i tracéet. forbindelse med etableringen af letbanen. Letbanen vil også etablere græs imellem sporene på lange strækninger af banen. e. Rekreativ plan for Cortex Park og SDU - DN tilbyder at Ad 2e. Der er ikke planer om at udarbejde en rekreativ plan for deltage i udarbejdelsen af version 2. Cortex Park. Odense Kommune er ved at udarbejde forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplaner for udbygning af henholdsvis Cortex Park og SDU. Planlægningen tager bl.a. udgangspunkt i overordnede retningslinjer fra Den Grøn Blå Rekreative Plan for Campus. Planforslagene for Cortex Park forventes at blive sendt i politisk høring og dernæst i offentlig høring i juni. Planforslagene for SDU forventes at blive sendt i politisk høring og dernæst i offentlig høring efter sommerferien. f. Roulund – der bør også lægges vægt på etablering af Ad 2f. Odense Kommune er ved at udarbejde forslag til nye naturområder, biodiversitet og naturpleje, bl.a. i kommuneplantillæg og forslag til lokalplan for udbygning af de form af løbende naturovervågning. DN bidrager gerne tidligere Roulund-arealer. Planforslagene omfatter ikke til udarbejdelse af den bebudede landskabsplan. herregårdslandskabet ved Hollufgård, hvor de primære landskabs- og naturinteresser er. Der er ikke fastsat tidsplan for den politiske behandling. g. Højstrup – DN har tidligere udtrykt bekymring for Ad 2g. Kommuneplanen rummer ikke nye muligheder for bebyggelser på det militære øvelsesområde på grund bebyggelse af Højstrupområdet. Området er i kommuneplanen af dets store nuværende og fremtidige potentielle udpeget til skovrejsningsområde og som en del af et kommende natur, landskabs- og rekreative værdier og henleder naturnetværk. Odense Kommune har ingen aktuelle planer om opmærksomheden på, at Fredningsnævnet vil rejse en fredning af området. genoptage den fredningssag, som DN rejste for nogle år siden, hvis der kom trusler mod området. DN foreslår følgende tilføjelse i kommuneplanen: Der bør rejses en fredningssag for Højstrup for at undgå, at området bebygges, der etableres veje og anlæg mv. h. Dalumvej – der er store potentialer for udvidelser af Ad 2h. Odense Kommune er opmærksomme på de store natur- de grønne områder langs Odense Å, grænsende op til og rekreative værdier, der knytter sig til Dalum Papirs arealer den fredede dal. DN vil meget gerne deltage i arbejdet langs Odense Å. Kommuneplanen har derfor en retningslinje, der med en helhedsplan. fastlægger, at der skal etableres en kvarterpark. Det er desuden beskrevet, at der skal friholdes et areal på 40 m på hver side af Odense Å. i. de selvstændige forstæder – der bør nævnes den Ad 2i. For at give et mere fulstændigt billede af kvaliteterne ved attraktive nærhed til bynær natur og de dermed de selvstændige forstæder, så imødekommes DN’s forslag og forbundne store rekreative værdier og muligheder for redegørelsen i afsnit 3.4.4 suppleres med følgende tekst: naturoplevelser. ”Som en ekstra særlig kvalitet ved de selvstændige forstæder kan

12 nævnes nærheden til bynær natur og de hermed forbundne rekreative værdier og muligheder for naturoplevelser.” j. Bellinge og Korup – nye byvækstområder på tidligere Ad 2j. Indhold og fremtidig drift af friarealer og naturarealer i landbrugsarealer giver mulighed for at etablere nye forbindelse med byudviklingsområder er ikke forhold, der naturområder med langt større biodiversitet, hvilket reguleres i kommuneplanen. bør fremgå. k. landsbyerne – betydningen af at bevare de Ad 2k. Landsbyerne ligger i det åbne land, hvor der i landskabelige naturværdier mv. og ikke mindst sikring kommuneplanen er udpeget en række områder til beskyttelse af af adgangsmuligheder ad eksisterende markveje mv. landskabelige og naturmæssige værdier. Der er ikke aktuelle bør understreges. planer om at udpege særlige landskabelige og naturmæssige interesserområder i og ved landbyerne. Sikringen af adgangsmulighederne ad eksisterende markveje, stier og spor er ikke forhold, der er reguleres af kommuneplanen. l. tilbageførsel til landzone – de trufne beslutninger om Ad 2l. Kommuneplanen indeholder allerede en retningslinje om, tilbageførsel af byzonearealer til landzone skal snarest at de byzonearealer, der er foreslået tilbageført til landzone, skal effektueres. Det gælder også arealet øst for Odense Å tilbageføres snarest muligt. mellem Åsum og Seden. 3. Mobilitet og trafik Ad 3a. Kommuneplanens interessezone for en kommende Ring 3 a. Kommende Ring 3 – DN er stærkt kritisk over for en er en planlægningszone, der en bredere end et kommende kommende Ring 3, fordi det vil gå ud over store vejanlæg. Når der tages beslutning om at igangsætte den mere naturværdier og mener, der allerede nu bør detaljerede planlægningen for anlæggelse af vejen, vil der blive planlægges erstatningsnatur. Der skal udlægges, lige taget stilling til eventuel erstatningsnatur. som man gjorde omkring Kanalforbindelsen. Der bør Kommuneplanen indeholder udpegning af et naturnetværk med indgå pleje af eksisterende og nye udlagte områder, hvor der potentielt kan etableres ny natur. Eventuel erstatningsområder. erstatningsnatur kan med fordel placeres i disse områder. Der er ikke aktuelle planer om at igangsætte den detaljerede planlægning, der er en forudsætning for anlæggelse af Ring III. 4. Ferie og fritid Ad 4a. Odense Kommune har som udviklingsmål for det åbne a. Emnet hænger snævert sammen med udbuddet af land, at kommunens naturareal skal forøges med 60 % i perioden natur. DN foreslår, at der laves en detaljeret naturplan 2009 til 2020. Ideen om en naturplan for naturområderne i for de 2.000 hektar natur, som Odense Kommune Odense Kommune med fokus på den lysåbne natur kan muligvis udtaler, der skal udlægges. Planen bør, ud over skov, blive en del af Handleplanen for Danmarks Grønneste Storby, tillige udlægge mere lysåben natur i form af ferske som er et af initiativerne i Planstrategi 2015. enge, strandenge (Odense Fjord) og overdrev (v. Hesbjergskoven og Dyred Banke). b. Odense havn, Stige Ø og Odense Fjord – Odense Ad 4b. Dette forhold er ikke reguleret i kommuneplanen. Kommune bør tage initiativ til en dialog omkring et stort jagtfrit område i Seden Strand, så det er muligt at opleve uforstyrrede fugleflokke i jagttiden i dette storslåede område.

13 c. Tarup-Davinde – DN anfører, at der siden 2002 er Ad 4c. Ikke imødekommet. foretaget en systematisk naturovervågning, der viser, Odense Kommune er glade for samarbejdet med DN omkring at generelt set er områdets største trusler tilgroning naturovervågning og naturformidling i Tarup-Davindeområdet. og forstyrrelser. Området bør bevares lysåbent, og Drift og pleje af arealerne i Tarup-Davinde er ikke forhold, der søbredderne jævnligt åbnes op for udsyn. Forstyrrelser reguleres i kommuneplanen. fra friluftslivet bør begrænses til udvalgte, mindre Tarup-Davinde indgår i kommuneplanens udpegning af et sårbare områder. DN fremhæver Delområde 3, Phønix- sammenhængende naturnetværk, som indeholder områder med arealet, der er i særklasse det mest artsrige område, eksisterende natur og potentiel ny natur. Beskyttelse af så her bør frilufts- og foreningslivet holdes omkring naturområderne er fastsat i naturbeskyttelsesloven. Phønix-pladsen for at mindske forstyrrelser. I Området er udover at være naturområde også udlagt som Delområde 5 ved Naturskolen Åløkkestedet bør rekreativt område. Derfor omhandler helhedsplanen for ”Over sø naturen have højeste prioritet med leve- og og land” fra 2009 også både tiltag, der omhandler både ynglesteder, såvel til lands som til vands, idet naturinteresser og rekreative interesser. Helhedsplanen er lavet i naturskolens undervisning er meget afhængig af samrarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er ikke naturgrundlaget og artsdiversiteten. aktuelle planer om at ændre i planlægningen for området. DN ønsker en retningslinje, der sikrer beskyttelse af biologisk mangfoldighed, rene søer og lysåben natur, idet disse naturværdier danner grundlag for både naturvejledning og friluftsliv. d. Hesbjergområdet – her bør sikres lysåbne arealer. På Ad 4d. Drift af lysåben natur er ikke en del af kommuneplanen. sigt bør skoven opkøbes af Odense Kommune og Odense kommune har ingen planer om at opkøbe eller drive drives naturvenligt. skovene i Hesbjergområdet. e. Det bør fremgå, at det ikke i dag er tilladt at anvende Ad 4e. Kommuneplanen indeholder en retningslinje om, hvilke jetski og vandscootere. hensyn, der skal tages ved eventuelle kommende udlæg af område til f.eks. jetski og vandscootere. Der er tale om en retningslinje for eventuel kommende planlægning. Kommuneplanen regulerer ikke, hvor fædsel med jetski og vandscootere i øvrigt kan ske eller ikke kan ske efter anden lovgivning – f.eks. på Odense Fjord. 5. Det åbne land. Ad 5. Naturpleje og egentlig naturbeskyttelse er ikke forhold, der DN går ind for en større indsats for at bevare og fremme reguleres i kommuneplanen. landskabsværdier og naturværdier ved at styrke naturplejeindsatsen og ikke mindst indsatsen for Den Grøn-blå struktur er et strategisk udviklingsbillede, og ikke naturgenopretning og naturopretning. Der bør foretages en en præcis udpegning af, hvor der allerede er, eller er overvågning og ved konstatering af uheldige forhold, bør potentiale, for natur. Der er ikke på nuværende tidspunkt planer der straks iværksættes afhjælpende foranstaltninger. om en revision af den Grøn-blå struktur. Rekreativ benyttelse bør altid foregå under stor hensyn til naturbeskyttelsen. Odense Kommune har som udviklingsmål for det åbne land at Opmærksomheden henledes på fund af rødlistede kommunens naturareal skal forøges med 60 % i perioden 2009 til svampearter i Fruens Bøge, Hunderupskov og Sejerskov 2020. samt de foranstaltninger, der anvises med hensyn til Vurdering af indsatser og resultater kan muligvis blive en del af skovdrift og naturpleje. Handleplanen for Danmarks Grønneste Storby som er et af 14 Den Grøn-blå struktur skal gennemgås for om muligt at initiativerne i Planstrategi 2015. udvides, og naturplejeforanstaltninger iværksættes. DN citerer ”Naturarealet skal forøges med 60 % i perioden 2009-2020” – og spørger til, hvad der er opnået i første halvdel af perioden? Der bør foretages en vurdering af indsats og resultater.

DN foreslår følgende tilføjelser: a. samme naturplan som under ’Ferie og fritid’. Ad 5a. Se ovenfor og under pkt. 4.a b. Tarup-Davindeområdet, hvor helhedsplanen bør Ad 5b. Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at ajourføres for at opnå større naturkvaliteter. ajourføre ”Over sø og land 2050 – Struktur- og helhedsplan” fra 2009. c. Vintermosen ved Ryds Å bør naturgenoprettes. Ad 5c. Området er allerede omfattet af kommuneplanens udpegning for natur og potentielt nyt vådområde. Selve beslutningen om naturgenopretning og/eller etablering af et vådområde er ikke reguleret af kommuneplanen. Højstrupområdet skal fortsat undtages for skoverejsning. Højstrupområdet er i kommuneplanen udpeget som skovrejsningsområde, da det indgår i den trepartsaftale Odense Kommune har indgået med staten og VandCenterSyd om etablering af bynær rekreativ skov til sikring af grundvandet. Der er ikke aktuelle planer om at ændre udpegningen. 6. Grøn-blå struktur – kilerne. Taget til efterretning. DN lægger megen vægt på dette kapitel og noterer sig med tilfredshed retningslinje 9.2.1.a., hvor der omtales både barrierer og rekreativ tilgængelighed. a. Stavis Å-kilen: Bispeegnen og Munkemaen trænger Ad 6a. Pleje af naturarealer er ikke reguleret i kommuneplanen. hårdt til forbedring af naturplejen, hvorfor en sådan naturpleje bør gennemføres. Der skal arbejdes for at bevare og styrke naturværdierne mellem Næsbyhovedskoven og Åløkkeskoven, som tidligere påpeget.

b. Hesbjerg-kilen: De lysåbne overdrev og småskovene i Ad 6b. Pleje af naturarealer og skove, drift af landbrugsjorder og kilens vestligste del fra Hesbjerg Skov over Ernebjerg råstofindvinding er ikke reguleret i kommuneplanen. til udsigtspunktet Dyred Banke skal sikres mod anlæg, opdyrkning og råstofudnyttelse. c. Byggeri og anlæg i det åbne land. Odense Kommune Ad 6c. Tilsyn med, om naturbeskyttelseslovens bygge- og skal løbende føre tilsyn med overholdelse af bygge- og beskyttelseslinjer overholdes, er ikke reguleret i kommuneplanen. beskyttelseslinjerne.

15 d. Fredninger. Kommunen skal løbende føre tilsyn med Ad 6d. Tilsyn med fredninger er ikke reguleret i kommuneplanen. de fredede områder. e. Naturnetværk. DN glæder sig over det beskrevne Ad 6e. Udpegningerne og retningslinjerne for naturnetværket er naturnetværk og retningslinjerne. DN glæder sig til at ikke ændret ved denne revision af kommuneplanen. følge udviklingen og stiller gerne sin viden til rådighed. Naturkvalitetsplanen er heller ikke ændret ved denne revision af Der savnes en oversigt over de ændringer, der er kommuneplanen og er ikke ændret, siden den fremgik af Fyns foretaget, umiddelbart er det ikke synligt, hvilke Amts Regionplan. ændringer i naturforholdene, der kan begrunde Odense Kommune vil overveje at medtage dette emne ved næste ændring i målsætningerne med hensyn til revision af kommuneplanen. værdisætning i kategorierne A-D. Der spørges til, om der er mangel på ressourcer, eller der skønnes at være behov for ajourføring? DN foreslår, at der laves en oversigt over ændringer i naturkvalitetsplanen i forhold til de seneste kommuneplaner. 7. Kulturhistorie. Taget til efterretning. DN vil særligt gerne tale for sikring og pleje af kulturspor i det åbne land, diger mv. a. Kulturværdierne i det åbne land skal omtales i Ad 7a. Kommuneplanen indeholder udpegning og retningslinjer kommuneplanen. for særlige landsbymiljøer, kystkulturmiljøer, særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder og kulturarvsarealer. Der er ikke overvejelser om yderligere udpegninger. b. Der skal undgås skovrejsning ved Viemosen, ligesom Ad 7b. Området er i kommuneplanen udpeget som et område, der bør igangsættes naturpleje. Området bør nævnes hvor skovrejsning er uønsket og udpeget som et kulturarvsareal. under ’Kulturarealer’ (10.4.3). Arealet bør naturfredes. Der er ikke aktuelle planer om at rejse en fredningssag. c. De 45 fortidsminder skal ledsages af en kort Ad 7c. Fortidsminderne er gengivet i kommuneplanen, men ikke beskrivelse af hvert område. Der bør arbejdes for udpeget i kommuneplanen. Det er Kulturstyrelsen, der er adgang til alle fortidsminder, ligesom omgivelserne bør myndighed, og ønsket om generel adgang og mere tilgængelige sikres som udyrkede. informationer om de enkelte fortidsminder skal rettes hertil. d. Sten- og jorddiger – der bør arbejdes for en skærpelse Ad 7d. Tilsyn med sten- og jorddiger er ikke reguleret i af beskyttelsen i form af løbende overvågning, hurtig kommuneplanen. påtale af ulovligheder og mere restriktiv dispensationspraksis. 8. Energi Der er i kommuneplanen ikke stillet direkte mål for den grønne Der skal redegøres for de konkrete forslag, som omstilling; men igennem Odense Kommunes strategisk kommunen vil igangsætte for grøn omstilling i energiplan samt det tværkommunale samarbejde Energiplan Fyn planperioden 2016-2028. er der fokus på den grønne omstilling. De 9 fokusområder i Energiplan Fyn er:  Vindkraft på Fyn

16  El og varmeforsyning på små og mellemstore fynske værker  El og varmeforsyning ved Fynsværket og Fjernvarme Fyn  Individuel varmeforsyning på Fyn  Procesvarme i fynske virksomheder  Fynsk biomasse & biogas  Transport på Fyn  Affaldshåndtering på Fyn  Energibesparelser på Fyn Derudover har kommunen underskrevet Klimakommuneaftalen med DN og Borgmesterpagten. I disse aftaler ligger der en forpligtigelse til at reducere CO2-udledningen/energiforbruget. Der skal laves handleplaner for dette arbejde og udviklingen skal følges via periodevise opgørelser. Der kan findes mere information om disse aftaler på: http://www.klimakommuner.dk/ og http://www.borgmesterpagten.eu/index_da.html 9. Tekniske anlæg Kabellægning af elmaster/ledninger er ikke reguleret i Elmaster/ledninger bør kabellægges over særligt vigtige kommuneplanen. områder, f.eks. i forhold til Natura 2000-områderne Odense Å og Odense Fjord samt arealerne lige op til disse arealer. F.eks. bør master/ledninger ved Seden Skydeterræn og Kærby Fed kabellægges. 10. Miljø Ad 10a. Indsatser til forbedring af den økologisk tilstand i bl.a. a. Vandplaner og kommunale handleplaner Odense Fjord reguleres ikke i kommuneplanen. Odense Kommune skal sammen med de øvrige kommuner, der udleder vand til recipienten Seden Strand, gå videre end krævet af staten. Det er vigtigt at gå videre, da målsætningen om god økologisk tilstand i Seden Strand langt fra er opnået, bl.a. er der kun gangske lidt ålegræs i området b. Luftforurening Ad 10b. Der er sket en reduktion i udledningen af partikler fra DN foreslår, at der udarbejdes en kommunal Fynsværket, da produktionen er faldet de seneste år på grund af handleplan for reduktion af CO2 og partikler, dels fra en større andel af vedvarende energi. Der er blevet indsat Fynsværket, dels fra transportsektoren i Odense. hybridbusser i Odense af FynBus, og der vil løbende blive kigget på en omstilling til mindre forurenende bustransport. Der er kommet flere elbiler i Odense Kommunes bilflåde. Derudover bidrager letbanen på sigt også til en mindre partikelforurenende transport i byen.

Desuden monitoreres luftforureningen i byen af DCE via en målestation på Grønløkkevej 20A og en baggrundsmålestation på Odense Rådhus. Stationen på Grønløkkevej afløser en tidligere på 17 Albanigade, der ikke længere gav et retvisende billede af forureningsbelastningen på grund af trafikomlægninger. 8 Friluftsrådet Fyn Nord Friluftsrådet Fyn Nord roser indledningsvist planforslaget for at Taget til efterretning. v/Per Arne Simonsen være let tilgængeligt, og roser Odense Kommune for de tiltag, Det er positivt, at kommuneplanen opleves som let tilgængelig. der er gjort for byens borgere på friluftsområder, særligt Stige Ø, Tarup Davinde, mange gode stier og cykelstier og tankerne Vi har i forbindelse med denne revision af kommuneplanen ikke om fortsat udvikling. revideret afsnit 8. Ferie, fritid og friluftsliv.

Friluftsrådet har følgende forslag til konkrete forbedringer, jf. Ad 1. Der er planlagt en fremtidig supercykelsti til Stige Ø. Stien afsnit 8 om ’Friluftsliv’: vil gøre det mere attraktivt at cykle og gå ud til Stige Ø.

1. Forbindelse til Stige Ø, hvor det vil være naturligt at Ad 2. Vi vil medtage Elmelund Skov i beskrivelsen af Langesøkilen forlænge aksen fra centrum over Byens Bro til havnen og i afsnit 8.1.1, så der kommer mere fokus på området. med en cykel/vandremulighed langs kanalens østlige bred til Stige Ø. Ad 3. Etableringen af Munkebjergvej har betydet, at der etableres flere nye cykelstier til SDU. Etableringen af letbanen betyder ikke 2. Odense nye skov i Elmelund bør med under pkt. 8.1.1, da direkte, at der skabes bedre forhold for cyklister til SDU; men der allerede er anlagt stier og træer. letbanen vil gøre det muligt at komme med offentlig transport til Hollufgårdsområdet. 3. Cykelsti til SDU kan gøres bedre, hvilket vil være naturligt i forbindelse med anlæg af letbanen. Ad 4. Odense Kommune og VandCenter Syd har ønsket, at regnvandssøen ved Hollufgård både håndterer regnvand og giver 4. Klima – det glimrende eksempel på regnvandshåndtering nye rekreative muligheder og naturoplevelser ved Hollufgård. ved Hollufgård med en stor sø, fine stier, øer mv. bør Regnvandssøen lever dermed op til retningslinjer i danne model for resten af byen, når der laves kommuneplanen, der beskriver, at klimaløsninger skal give nye klimaløsninger. og forbedrede oplevelser og rekreative muligheder.

5. Centralt i byen vil det være naturligt, at der i højere grad Ad 5. Odense Kommune er opmærksom på, at der i forbindelse gøres plads til friluftsliv/idræt. Når målet er flere beboere med transformationen af byen, også skal skabes plads til grønne centralt i byen, skal der også være plads til friluftsliv. områder til friluftsliv og idræt. Kommuneplanen indeholder derfor Kunne kombineres med regnvandshåndtering. nye retningslinjer for etablering af lokalparker ved byomdannelse, og retningslinjer for at der skal etableres kvarterparker, når der 6. Skiltning på vandre-/cykelstier kan stadig forbedres, laves en helhedsplan for et byomdannelsesområde med minimum herunder også belysning, så stierne også er indbydende en 500 boliger. Det er derfor også skrevet ind i kommuneplanen, at mørk vinteraften, evt. lysløjper. der skal etableres nye kvarterparker ved Dalum Papir og Gasa.

Sluttelig anføres, at de lokale foreninger kan opfordres til at Ad 6. Bedre belysning og skiltning på stier er ikke en del af henlægge træning/opvisning til f.eks. Flakhaven, så der Kommuneplanen. Forslaget tages med i overvejelserne omkring skabes liv og samtidig gøres opmærksom på idrætslivet skabe anlæg og drift af belysning og etablering af skilte. liv. Friluftsrådet står gerne til rådighed i det fremtidige arbejde med kommuneplanen. Odense Kommune har traditionelt et godt samarbejde med byens foreningsliv om udvikling af faciliteter og aktiviteter i lokalområderne og ser gerne foreningens bidrag til 18 storbytransformationen. I forhold til bidrag til den kommende planlægning opfordres foreningen tillige til at følge offentliggjorte planer på høringsportalen på kommunens hjemmeside og her komme med sine input. 9 SIKO (Samvirkende SIKO fremhæver, at en visionær plan bør indeholde planer og Taget til efterretning. Idrætsklubber i aktiviteter, som fastholder det ’hele menneske’ i nærområdet. Odense Kommune er enig i, at friltidsfaciliteter giver Odense) To af fokusområderne i Odense Kommunes Fritidspolitik går på sammenhængskraft i lokalområderne og er vigtige, når man v/formand at bevare sammenhængskraften i lokalområderne samt på at bosætter sig i byen. Henrik Schmidt, gøre byens rum aktive og inspirerende. Dette ses desværre Kærnehøjvej 156 ikke i planerne for omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og Der er allerede i dag flere borgere pr. fritidsfacilitet i den 5260 Odense S havnen, hvor der lægges op til temmelig mange boliger, eller udvidede bymidte, end hvis man bor i forstæderne. Bygning af City Campus med et væld af unge mennesker. boliger på bl.a. Østerbro, Thomas B. Thriges Gade og havnen vil Fritidsfaciliteter, der kunne danne baggrund for socialt give endnu flere borgere i den udvidede bymidte til de sammenhold er glemt eller overset. På havnen kommer et eksisterende fritidsfaciliteter. havnebad, men derudover indtænkes ikke idrætsfaciliteter, ikke en gang videreførelse af de bestående tilbud, som er Odense Kommune anerkender behovet for fritidsfaciliteter og selvorganiseret eller af kommerciel art. SIKO står gerne til undersøger derfor mulighederne for at etablere supplerende rådighed for drøftelser omkring en masterplan til gavn for fritidstilbud i og nær bymidten. Senest har By- og Kulturudvalget Storbyen Odense. bevilliget penge til et skateranlæg og en løberute på havnen.

Om Odense havn kan oplyses, at der i forlængelse af Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn igangsættes en proces, der skal identificere behov og afsøge muligheder for blivende fysiske rammer for de kulturelle aktiviteter og fritidsmuligheder på havnen, som ønskes fastholdt ud over omdannelsesperioden.

Derudover skal der i denne proces ses på mulighederne for at fastholde de midlertidige aktiviteter som attraktioner, der er med til at fastholde interessen for bydelen og sætte spot på nye steder eller nye udfoldelsesmuligheder.

Denne proces skal afdække, i hvilket omfang nogle aktiviteter fortsat kan placeres på Byens Ø eller skal søges integreret i andre områder, f.eks. i området ved Gammelsø.

Odense Kommune har traditionelt et godt samarbejde med byens foreningsliv om udvikling af faciliteter og aktiviteter i lokalområderne og ser gerne foreningens bidrag til storbytransformationen. I forhold til bidrag til den kommende planlægning, opfordres foreningen tillige til at følge offentliggjorte planer på høringsportalen på kommunens hjemmeside og her komme med sine input.

19 10 DGI Fyn, DGI Fyn anbefaler et stærkt fokus på at sikre, at de fysiske Taget til efterretning. Svendborgvej 337, rammer i bymiljøet kan skabe bedre vilkår for aktiviteter, dér Odense Kommune er enige i, at et fokus på inspirerende og 5260 Odense S hvor man bor og færdes. Gode fysiske rammer kan bidrage til aktiverende bymiljøet giver borgerne gode muligheder for at styrke Odense Kommunes omdømme, ligesom samvær og motion. Det er et område, som er vigtigt for foreningslivet kan bidrage til attraktive fællesskaber. borgernes livskvalitet, og for at Odense skal være en attraktiv by. Foreningslivet bør inddrages og høres i forbindelse med de kommende byomdannelsesprocesser. DGI er gerne Odense Kommune har traditionelt et godt samarbejde med byens behjælpelig hermed. foreningsliv om udvikling af faciliteter og aktiviteter i lokalområderne og ser gerne foreningens bidrag til storbytransformationen. I forhold til bidrag til den kommende planlægning, opfordres foreningen tillige til at følge offentliggjorte planer på høringsportalen på kommunens hjemmeside og her komme med sine input. 11 Fynske Idrætsforbund, Fynske Idrætsforbund indleder med at rose Stadionvej 50D, opg. D, kommuneplanforslaget, der i en nem tilgængelig og 5200 Odense V overskuelig form fører læseren til de interesseområder, man har lyst til at beskæftige sig med.

Idrætsforbundet fremhæver følgende fokusområder: 1. Stige Ø-Odense Fjord. Imødekommet. Idrætsforbundet ønsker, jf. kommuneplanforslaget, at Det præciseres i afsnit 8.2.1 at det alene er et rostadion, der er fastholde forbundets forslag om at etablere et afhængig af, hvilken løsning, der findes for Fynsværkets søsportscenter med tilhørende saltvandsbadesø, med den kølevand. bemærkning, at etablering af søsportscenteret med badesø ikke er afhængig af Fynsværkets kølevandsløsning. Det er derimod et rostadion. Hvorvidt et søsportscenter med badesø kan indpasses i habitat/Natura 2000-området må fremtiden vise. 2. Stillezoner i Elmelund skov Taget til efterretning. Udlæg af stillezoner i skoven er imod formålet med Der er ikke i kommuneplanen udpeget områder af Elmelund Skov skovrejsningen. Forbundet er opmærksom på, at arealet som stillezoner. ejes af Naturstyrelsen; men der er et ønske om, at skoven De stillezoner, der refereres til, er fastsat i Naturstyrelsens bruges af så mange som muligt, også til idrætsformål, ”Driftplan Fyn 2015”. hvorfor stillezoner vil kunne hæmme aktiviteterne. Zonering af skovene er gennemført på Fyn, hvilket forbundet må leve med; men det er uhensigtsmæssigt at udlægge stillezoner, hvor der endnu ikke er skov. 12 Enhedslisten i Odense Enhedslisten er overordnet set meget tilfreds med Taget til efterretning. v/ Ingelise Bech kommuneplanforslaget, idet forslaget bygger videre på Forvaltningen har vurderet, at det oprindelig mål om 25 % Hansen, ambitionen om at blive en grøn og bæredygtig storby. reduktion af biltrafikken ikke har været muligt at indfri inden for Absalonsgade 26, rammen af et planforslag, som også tilgodeser bilister.

20 5000 Odense C Enhedslisten mener dog, at forslagets mål for andelen af Den nye målsætning, som prioriterer målene for det samlede privatbilisme frem mod 2028 er for uambitiøst, idet andelen af trafikarbejde mellem trafikarterne, er dannet ud fra de gældende privatbilisme kun skal holdes på niveau med andelen i 2014. strategier og politisk vedtagne delplaner for fodgængere, cykeltrafik og kollektiv trafik. Målene for biltrafikkens andel er Den nugældende kommuneplan lægger en ambitiøs herudfra fastlagt inden for rammen af et mål om principielt at målsætning om at begrænse privatbilismens andel af den fastholde det eksisterende vejareal. En fastholdelse af det samlede trafikmængde med 25 % frem mod 2025. Dette er en oprindelige mål for biltrafikken vil forudsætte en del nye tiltag, rigtig og vigtig ambition, som Enhedslisten foreslår fastholdes i som fremmer supplerende transportformer. kommuneplanen. En storby er kendetegnet ved færre biler, mere kollektiv trafik samt flere cyklister og gående, bl.a. af Kommuneplanens mål følges af mere konkrete initiativer i den hensyn til miljø og klima. kommende Handlingsplan for trafik og mobilitet samt Parkeringsstrategi. De konkrete initiativer skal indeholde forslag til styrkelse af den kollektive trafik, styrkelse af forholdene for cyklister og gående samt initiativer, der gør det mindre attraktivt at befordre sig i bil. 13 Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn har følgende bemærkninger: Delvist imødekommet. v/Peer Andersen, Ad 1. Vi retter omtalen af Fjernvarme Fyns ændrede planer for Billedskærervej 7, 1. Solenergi, afsnit 11.2.2, om Fjernvarme Fyns planer solvarmeanlægget. 5230 Odense M omkring etablering af et solvarmeanlæg i Odense SØ skal udgå, da disse planer er skrinlagt. Ad 2. Der kan ikke foretages så vigtige ændringer i de generelle 2. Generelle rammebestemmelser for lokalplaner, hvor der rammebestemmelser uden en ekstra høring af borgerne. Det anbefales en tilføjelse om, at ny bebyggelse ikke må tages anbefales at overveje bestemmelserne om varmetilslutning ved i brug, før der er sikret tilslutning til fjernvarme i de næste revision af kommuneplanen. tilfælde, hvor der er godkendt et projektforslag efter I lokalplaner stiller Odense Kommune allerede krav om, at varmeforsyningsloven for kollektiv fjernvarmeforsyning af bebyggelsen skal være tilsluttet kollektiv varmeforsyning. lokalplanområdet. Formuleringen overvejes suppleret som ønsket. 14 VandCenterSyd Vandcentret sender bemærkninger til: Ikke imødekommet. Vand Cente 1. Spildevand og regnvand. Ad 1a. Kommuneplanens afsnit om spildevand og regnvand er rSyd a. Retningslinje 13.3.a, hvor det fremgår, at særligt ikke blevet revideret i denne omgang. Afsnittets retningslinjer er i vandforurenende erhverv skal søges placeret i nogle tilfælde forældede i forhold til f.eks. kapacitet. oplandet til Nordøst Renseanlæg. Det afhænger af Kommuneplanens afsnit om spildevand og regnvand vil blive spildevandets art og mængde, hvor der er den revideret ved næste revision af kommuneplanen. nødvendige rensekapacitet. Vandcenteret foreslår derfor følgende tekst: ’Særligt vandforurenende erhverv skal efter en konkret vurdering søges placeret således, at der opnås den bedste rensning’.

b. Retningslinje 13.3.b, hvor vandcentret efterspørger Ad 1b. Kommuneplanen indeholder ikke en retningslinje for en retningslinje for, hvad man vil gøre af regnvandet i eksisterende udbyggede boligområder, da der ikke i 21 de eksisterende boligområder. spildevandsplanen er fastsat mål og bestemmelser om dette. Der skal i de kommende år gennemføres en planlægning af, hvordan regnvandet kan håndteres i Skibhus-kvarteret med udgangspunkt i projektet ”Klimaklar Skibhus”. Når denne planlægning er gennemført, vil det være naturligt at se på, om resultaterne og erfaringerne kan udtrykkes i generelle retningslinjer i kommuneplanen om håndtering af regnvandet i eksisterende udbyggede områder af byen. 2. Vandindvinding Ad 2. Retningslinje 13.2.d afspejler ikke de generelle regler om Retningslinje 13.2.d, hvor der savnes en opdatering i forbud mod gødskning og sprøjtning efter miljøbeskyttelseslovens forhold til de seneste ændringer i miljøbeskyttelseslovens § 21b, men derimod den mulighed, som Odense Kommune har § 21b mv., idet der nu ikke må sprøjtes eller gødes inden for at fastlægge en egentlig forbudszone i forbindelse med for 25 meter. tilladelse til etablering af nye boringer efter miljøbeskyttelseslovens § 24. Et sådant forbud mod gødskning og sprøjtning dækker alle typer arealanvendelse, også haveformål, i modsætning til miljøbeskyttelseslovens § 21b. 3. Skovrejsning og grøn hovedstruktur Ad 3. Kommuneplanens grøn-blå struktur er et strategisk Kortet over Lindvedkilen 9.2.1.3 afspejler ikke til fulde, udviklingsbillede, der indeholder kiler med de væsentligst hvor der kan forventes at blive rejst skov. landskabs- og naturinteresser i kommunen samt forbindelser Skovrejsningsområder, udpeget på skovrejsningskortet mellem kilerne. (9.7.2), er således ikke afspejlet i kortet over Lindved Den grøn-blå struktur afspejler ikke 1:1 de øvrige udpegninger i kilen. kommuneplanen. Kommuneplanen har udpegninger af landskabs- Det bør overvejes, om den grønne forbindelse mellem og naturinteresser, der ikke er omfattet af den grøn-blå struktur. Hesbjerg kilen og Odense Å skal styrkes på kort 9.2.1, idet Der er dog væsentlige sammenfald. vandcentret planlægger en væsentlig ny skovrejsning til Kommuneplanens illustrationer til afsnittene om de enkelte kiler beskyttelse af Borreby Kildeplads. Derved vil der kunne er således ikke et fuldstændigt billede på eksisterende og opnås væsentlig synergi mellem skovrejsningen og den potentielle skov- og naturområder. grøn-blå struktur. 15 Det Kongelige Teater Balletskolen fremhæver på vegne af ’Videns- og Kulturstrøget’ Taget til efterretning. Balletskolen Odense, - en række kulturhistoriske institutioner langs Jernbanegade – Forslag om etablering af to pladser i Jernbanegade tages til Jernbanegade 20, og betegner gaden med disse historiske bygninger som et efterretning. Etablering af pladser de to foreslåede steder indgår i 5000 Odense C strøg af videns- og kulturinstitutioner, der nu med Byens Bro overvejelser i By- og Kulturforvaltningen og vil blive taget med i fortsætter ned til VUC, Tietgenskolen, Erhvervsakademiet og en vurdering af fremtidige anlægsprojekter. Såfremt projektet ender ved det Nordatlantiske Hus. fremmes, vil Balletskolen og de øvrige institutioner i Konkret foreslås, at der skabes to pladser, henholdsvis foran Jernbanegade blive involveret. Odense Teater og Odense Katedralskole og foran Brandts 13 Strækningens attraktive udtryk hænger hovedsaligt sammen med og Det Kongelige Teater Balletskolen Odense. Pladser med de mange smukke bygninger, haver og store trækroner, der gennemkørsel for biler, men hvor hastigheden sættes ned, og ligger langs Jernbanegade, hvilket den enkelte grundejer også hvor Videns- og Kulturstrøget kan mødes og skabe videns- og kan bidrage til – f. eks. har Odense Katedralskole renoveret kulturoplevelser med borgerne i Odense. Strøget ser frem til rektorhaven med attraktive siddepladser, kunst og nye træer. at blive inddraget i en proces omkring Jernbanegades udvikling. 22 16 BoligGruppen A/S, Boliggruppen foreslår med henvisning til markedsændringer og Ikke imødekommet. Stærmosegårdsvej 8, byrådets ønske i kommuneplanforslaget om at have fokus på Odense Kommune planlægger i overensstemmelse med 5230 Odense M vækst og innovation, at der i forbindelse med den kommende planloven. Det betyder bl.a., at vi skal have en kommuneplanen, (ejendoms- og revision af kommuneplanen sikres hvor anvendelse og byggemulighed for hvert enkelt areal i projektudviklingsselska Odense Kommune er fastlagt, at vi skal udarbejde lokalplaner for b, der udvikler og 1. Generel fleksibilitet for anvendelse omkring letbanen, at virkeliggøre kommuneplanen, og at disse lokalplaner skal vise udlejer bolig- og f.eks. i en afstand på 1 km radius fra letbanen. borgerne, hvad de kan forvente at blive naboer til. Disse erhvervslejemål) lovgivningskrav og krav i forhold til retssikkerhed gør, at det ikke 2. Overordnet mulighed for ændret anvendelse i områder er hensigtsmæssigt at indrette en frizone i en afstand af 1 km fra under udvikling/forandring (som skal defineres nærmere) letbanen eller vilkårligt at ændre anvendelsen i bymidten. samt ved utidssvarende ejendomme. Når det er sagt, er Odense Kommune til enhver tid villig til at ændre kommuneplanens rammebestemmelser, når dette giver 3. Godkendelse hertil skal gives under forudsætning af, at bedre mening i forhold til kommuneplanens overordnede mål, der kan dokumenteres et behov (en bruger), at det omgivelserne og borgernes ønsker. Vi arbejder løbende på at byggeteknisk og planmæssigt kan lade sig gøre, og at der gøre kommuneplanen bedre og lettere forståelig, og naturligvis er en eller anden form for krav om bæredygtig add-on bestræber kommunens sig på, at sagsbehandlingen bliver og/eller en midlertidighed, som understøtter gennemsigtelig og ensartet. kommuneplanen.

4. Generel fleksibilitet og nytænkning ved omlægning af kontorer til boliger i indre by, f.eks. ved at reducere krav til p-pladser (P-fond) og samle ’grønt krav’ til et fælles areal.

Det anbefales at samle sådanne retningslinjer i et bilag til kommuneplanen for at sikre gennemsigtighed og ensartet håndtering i sagsbehandlingen. Grundejere og Idé/bemærkning Forvaltningens oplæg til besvarelse boligforeninger 17 GASA Group Denmark GASA Group vurderer indledningsvist, at kommuneplanen Delvist imødekommet. A/S, Lavsenvænget 1, tydeligere skal afspejle de faktuelle forhold, der knytter sig til Ad 1. Det skal bemærkes, at udviklingen af området i form af en 5200 Odense V en udnyttelse af GASA-grunden. Tankerne bag helhedsplan igangsættes i indeværende år. I denne plan ses på kommuneplanforslaget er, at virksomheden fraflytter den samlede udbygning af området. Dertil kommer, at det arealerne på én gang, hvilket stiller store krav til potentielle anbefales, at By- og Kulturudvalget én gang årligt med start i investorer, idet ejendomsinvesteringen vil være betydelig i 2017 tager stilling til, om der er udlagt tilstrækkeligt med areal til økonomisk henseende. GASA Group ønsker mere fleksible at dække boligbehovet, herunder behovet for bestemte rammer for ejendommen, herunder mulighed for at agere, når boligtyper. en potentiel interessent viser sig og ikke efter en forudbestemt Det bemærkes, at boligudbygningen og -efterspørgslen tages op prioritering af den rækkefølge, som grunden kan udvikles i, igen i efteråret 2017 med henblik på om nødvendigt at justere dvs. med byhuse/rækkehuse fra 2017 og lejligheder fra 2020. dele af rækkefølgeplanen. Derfor foreslås ønsket om lejlighedsbyggeri med start i 2017 ikke imødekommet. GASA anfører:

23 1. Der skal være mulighed for at udvikle i takt med Ad 2. Ønsket om at få en bredere anvendelsesmulighed på interessen fra investorer, herunder også til at opføre ejendommen imødekommes delvist. Der kan være mulighed for lejlighedsbyggeri, allerede fra 2017. privat og offentlig service og kontorerhverv, som beskrevet; men der vurderes ikke at være grundlag for egentlig detailhandel i 2. Der er behov for en bredere anvendelse af området. Som området, da der i forvejen er en tæt butiksforsyning med flere en væsentlig parameter for at kunne omdanne så en stor butikstyper i nærområdet. Såfremt den fremtidige begyggelse og grund hurtigt, ønskes der mulighed for at etablere et målgruppe fordrer understøttende funktioner eller service, kan bydelscenter med adgang fra Middelfartvej. Der ønskes dette vurderes nærmere. mulighed for etablering af offentlige og private serviceformål, som f.eks. plejecenter, skolefunktion, Ad 3. Ønsket om fortætning og variation og dermed øget daginstitution samt lettere erhverv/serviceerhverv i bygningshøjde tages til efterretning. I kommuneplanforslagets udvalgte områder af ejendommen. beskrivelse af GASA som byudviklingsområde er der ikke angivet højder på byggeriet. Der skal, som nævnt, udarbejdes en 3. Der ønskes en større variation i byggeriet med tilladelse til helhedsplan, der skal danne grundlag for byomdannelsen. I dette op til 18 meters højde generelt og på udvalgte steder op til arbejde forventes højder, bebyggelsesprocenter mv. at blive 24 meter som en markering i landskabet. For at opnå en endeligt fastlagt. byfortætning, som ønsket i kommuneplanforslaget, ønskes en samlet bebyggelsesprocent på 90 % og ikke på 60 %, Ad 4.Odense Kommune er glade for, at der er enighed om som der lægges op til i forslaget. behovet for en kvarterpark og glæder sig ligeledes fortsat til samarbejdet. 4. Der ses at være gode muligheder for at etablere en kvalitativ kvarterpark på 5.000-15.000 m2 i overensstemmelse med kommuneplanforslaget, især set i lyset af den ønskede mulighed for at bygge i højden.

Afslutningsvist understreges, at GASA ønsker en fortsat god og konstruktiv dialog med Odense Kommune. 18 Arjowiggins ved Liste Årstiderne Arkitekter gør indsigelse mod forslaget på vegne af Delvist imødekommet. A/S, Arjowiggins. Ad 1. Forslag til afgrænsning af området for helhedsplanen tages Dalum Holding A/S og Indsigelsen omhandler følgende emner: til efterretning. Afgrænsningen ligner kommunens tanker for Fjernvarme Fyn A/S dette. 1. Afgrænsning af helhedsplanområde. Den overordnede vision for grundejerne er at omdanne Ad 2. Ønsket om, at en større del af området indgår i en første området til et nyt attraktiv byområde, som udnytter de prioritering imødekommes ikke, da en stor del af unikke stedbundne kvaliteter, bl.a. med åen, der slynger omdannelsesområdet er støjramt, så længe Fjernvarme Fyns sig igennem området. Området ønskes primært bebygget kraftvarmecentral er i drift. Dog fremrykkes de øvrige etaper, med boliger med mulighed for et lokalcenter med således at kommuneplanens rækkefølgeplan ændres som følger: dagligvare- og evt. udvalgsvarehandel samt erhverv, der De sydligste arealer nord og syd for Odense Å ved Dalum vil passe naturligt ind i området. Papirfabrik fastholdes som 1.prioritetsområder i kommuneplanens Det anføres, at selv om Odense oplever en rækkefølgeplan. De nordligste arealer ved Dalum Papirfabrik på befolkningstilvækst, så sker der en fraflytning af familier begge sider af Odense Å udlægges til udbygning i perioden 2020- med børn. Grundejerne ønsker derfor at skabe et 2027. Forudsætningen for at udbygge de nordlige arealer er dels, attraktivt område med kvalitet – en anden type byområde, at Fjernvarme Fyns kraftvarmecentral nedlægges og dels, at det 24 som kan fastholde børnefamilierne i Odense Kommune. kommende boligbyggeri i væsentlig grad skal opføres som villaer For at gennemføre en succesfuld omdannelse af området og rækkevillaer og kun i meget begrænset omfang må opføres er det vigtigt, at der laves en samlet planlægning for som lejligheder, der konkurrerer mod tilsvarende området, hvorfor grundejerne mener, det er glædeligt, at lejlighedsbyggeri i den udvidede bymidte, nær vigtige Odense Kommune vil udarbejde en helhedsplan. Der letbanestationer på letbanens 1. etape eller i de allerede vedlægges et bilag 1 med forslag til afgrænsning af det planlagte byomdannelsesområder. område, som grundejerne ønsker skal være omfattet af denne helhedsplan. Ad 3. Ønsket om at fastsætte en lukningsdato af kraftvarmecentralen imødekommes. Lukningen vil, som 2. Afgrænsning af lokalplanområde for 1. etape. beskrevet, afhænge af, hvornår der er mulighed for udbygning af Det fremføres, at størstedelen af det område, som arealer inden for værkets støjzone. Som det fremgår af svaret grundejerne ønsker skal indgå i helhedsplanen, er udlagt ovenfor, vil Fjernvarmecentralen således kunne planlægge sin til perspektivområde, som ikke kan udbygges før 2028. lukning i perioden 2020-2027. Dette er grundejerne ikke enige i, idet udbygningen og omdannelsen naturligt vil ske etapevis, hvor 1. etape vil Ad 4. Ønsker til disponering af områdets fremtidige anvendelser være forbundet med meget store udgifter, som f.eks. til og bebyggelser tages til efterretning. Områdets disponering skal nedrivning af erhvervsbygninger i dårlig stand, bl.a. omfatte rekreative arealer til offentlig brug langs Odense Å vejtilslutninger til Dalumvej og udbygning af og et sammenhængende stisystem til fodgængere og cyklister. Zachariasvænget for at sikre adgang til området på hver Den placering af hovedsti, der fremgår af det fremsendte sin side af åen. kortbilag, ligger delvist uden for områdets afgrænsning og vil ikke Det er derfor afgørende for realisering af området, at 1. kunne lade sig gøre på grund af bl.a. terrænforhold. Ønske om etape indeholder en tilstrækkelig mængde bebyggelse, placering af et lokalcenter med detailhandel ved Dalumvej kan således at disse omkostninger kan dækkes af forventede ikke imødekommes, da Bydelscentret i Dalum ligger umiddelbar indtægter, og at der allerede nu åbnes op for næste etape, nord for området, og det ikke vurderes, at der er grundlag for så snart, og under forudsætning af, at kraftvarmecentralen etablering af bydelscenter på dette sted. Ønsket om at placere lukker. På denne forudsætning vedlægges et bilag 2 med erhverv eller andet byggeri vest for Dalumvej afvises, da dette er forslag til afgrænsning af 1. etape og en markering af landzone og udpeget som bynært landskab. områderne i en fase 2, som er nødvendig for at sikre det fornødne perspektiv. Etape 1 kan realiseres, uden at Ad 5. Ønsket om, at kommuneplanrammen for området ændres kraftvarmværket er lukket, mens etape 2 forudsætter, at fra erhvervsformål til anvendelser som boliger, detailhandel og kraftvarmeværket er lukket, idet arealerne bl.a. er ejet af erhverv kan ikke imødekommes i forbindelse med vedtagelse af Fjernvarme Fyn A/S. kommuneplanen. I den helhedsplan, der er under udarbejdelse, vil områdets muligheder blive vurderet nærmere, således at nye 3. Lukning af kraftvarmecentralen – hvornår? rammer kan fastlægges i forbindelse med et efterfølgende Fjernvarme Fyn kan først detailplanlægge det økonomisk kommuneplantillæg. optimale tidspunkt for en lukning af kraftvarmecentralen, når de umiddelbart fremtidige alternative anvendelsesmuligheder er fastlagt i kommuneplanen. Så længe værket er i drift, er der en miljømæssig begrænsning på udbygningen af området, men det er omvendt af stor betydning for udbygningen og de fremtidige beboere, at der er en klar plan for, hvad der kan forventes at ske med området, når værket lukker. Der

25 opfordres til, at planen tilpasses den etapevise udbygning af området, og at planlægningen vil blive gennemført i tæt dialog med Fjernvarme Fyn A/S.

4. Input til disponering af området. Der vedlægges et bilag 3 med disponering af området med placering af forskellige typer anvendelser og bebyggelser og med principper for placering af vejadgange og stiforbindelser. Blandt anvendelserne indgår et lokalcenter.

5. Ændring af kommuneplanramme 7.EA1. Kommuneplanen ønskes ændret, så den stemmer overens med grundejernes ønsker i forhold til: - afgrænsning af området i kommuneplanrammen, så afgrænsningen svarer til den, der fremgår af det medsendte bilag 1 - specifikke bestemmelser, der muliggør boliger, lokalcenter og erhverv. 19 Heidi og Frank Grundejerne fremhæver, at Odense Kommune har informeret Delvist imødekommet. Thorborg Hansen, dem om, at deres matrikel foreslås udlagt som Odense Kommune har igangsat en lokalplan for boligområdet Markhaven 49, perspektivområde frem til 2027. Dette er de meget uenige i og Markhaven. Lokalplanen forventes fremlagt til politisk behandling 5320 Agedrup står uforstående overfor. i løbet af året. Lokalplanen er en rammelokalplan med byggeretsgivende bestemmelser for 1. etape - den nordvestligste Grundejerne ønsker at gøre indsigelse mod, at ejendommen del af Markhaven. Det vurderes, at Markhaven 49 naturligt vil skal være perspektivområde, og at en stor del af jorden bliver kunne indpasses i 1. etape, dels med bebyggelse og dels som en udlagt til grønt område, hvilket gør den værdiløs, såfremt de del af den planlagte kvarterpark. ikke vil indgå i et samarbejde med den gruppe af lodsejere, der samarbejder med Odense Kommune om at udarbejde en Der har for nyligt været afholdt møder med grundejerne, hvor lokalplan for Markhaven. nævnte lokalplanforslag, synspunkter, regler og rettigheder blev drøftet. Grundejerne anfører, at Odense Kommune har haft den holdning, at området ikke kunne udbygges på grund af uenighed mellem lodsejerne i området. Dette er de enige i og mener, det burde være Odense Kommune, der købte og udstykkede Markhaven. Der fremhæves en række andre forhold omkring udarbejdelse af en lokalplan for området, herunder om forholdet mellem grundejeren, de øvrige lodsejere i området og Odense Kommunes rolle i lokalplanarbejdet. 20 Ejendomsselskabet Ejerne af ejendommene Grønnegyden 12, 24 og 44 ønsker at Ikke imødekommet. Lambertsen Aps, bibeholde ejendommene til byudvikling i kommunens Det omtalte boligområde ved Grønnegyden betegnes i Hedagervej 90, planlægning, som i den nuværende kommuneplan, og dermed kommuneplanen som Stige vest. Det blev udpeget som nyt

26 Lumby Torp, at området ikke ændrer status til perspektivområde i byvækstområde i kommuneplanen i 2012. I Planstrategi 2015 5270 Odense N Kommuneplan 2016-2028. vedtog byrådet, at byudviklingen i Odense fremover primært skal ske i den udvidede bymidte og ved vigtige stationer på letbanens Baggrunden er, at alle ejendommene er væksthuse af ældre 1. etape. dato, men fortsat er i drift, enten ved ejer selv eller udlejet. Udbygningen af udpegede områder til ny byvækst i de Vedligehold af ejendommene har været planlagt med henblik selvstændige forstæderne igangsættes, når de lokalplanlagte på nedrivning i perioden 2017-2021, jf. den nugældende områder er ved at være udbyggede. Odense kommune følger kommuneplan, og forfaldet er derfor fremskredent på nogle af løbende boligbyggeriet, bl.a. i de selvstændige forstæder, med ejendommene. På sigt vil det ikke uden store investeringer henblik på at sikre, at der er tilstrækkeligt med udlagte arealer til være rentabelt at anvende de bestående væksthuse, der er boliger, herunder også til forskellige boligtyper. indrettet til ”gammeldags” lavteknologisk drift, til moderne gartneribrug. På grund af bygningernes høje alder forudses der vanskeligheder med at opnå realkreditfinansiering på ejendommene.

Området anses derimod for at være endog særdeles velegnet til etablering af boliger, idet arealerne ligger samlet, støder op til eksisterende bebyggelse og det resterende areal, der er udlagt til gartnerdrift, opdeles dermed ikke. Der kan indtænkes flere typer bebyggelse, området ligger tæt ved butiksområde ved Anderupvej samt Stige by, Everenden kan genåbnes med indtænkning af LAR-områder, der er fjernvarme i området, ligesom en udstykning vil give et større elevgrundlag for områdets skoler. 21 Jens Juel Larsen, Grundejeren gør på det kraftigste indsigelse mod Ikke imødekommet. Haugevej 180, kommuneplanforslaget, idet forslaget vil ødelægges hans Det omtalte boligområde ved Grønnegyden betegnes i 5270 Odense N planer for udstykning på Haugevej i Stige vest. Ejendommen kommuneplanen som Stige vest. Det blev udpeget som nyt udlægges til perspektivområde og kan først bebygges i 2028. byvækstområde i kommuneplanen i 2012. I Planstrategi 2015 Det anføres: vedtog byrådet, at byudviklingen i Odense fremover primært skal ske i den udvidede bymidte og ved vigtige stationer på letbanens 1. at ejendommen ifølge gældende kommuneplans 1. etape. rammebestemmelser er udlagt til byudvikling og kan Udbygningen af udpegede områder til ny byvækst i de overgå fra landzone til byzone. selvstændige forstæderne igangsættes, når de lokalplanlagte områder er ved at være udbyggede. Odense kommune følger 2. at ejendommen er købt i 2012, netop med henblik på at løbende boligbyggeriet, bl.a. i de selvstændige forstæder, med nedlægge det gamle gartneri og udstykke ejendommen til henblik på at sikre, at der er tilstrækkeligt med udlagte arealer til byggegrunde i overensstemmelse med kommuneplanen. boliger, herunder også til forskellige boligtyper. En arkitekt har udarbejdet et foreløbigt prospekt og har vurderet, at der kan blive plads til ca. 26 byggegrunde.

3. at der er stor efterspørgsel på deres byggegrunde, særligt fra børnefamilier i omegnskommunerne, der ønsker at bo tættere på Odense i et trygt landsbymiljø. Stige er en 27 levende forstad med et godt by-/landsbymiljø med god infrastruktur, velforsynet med skoler og daginstitutioner, og med grønne området, velfungerende detailhandel og et rigt foreningsliv.

4. at det er et plus for området at rive det saneringsmodne gartneri ned og erstatte det med moderne boligbyggeri. 22 CIVICA, Boligforeningen CIVICA anfører, at Vollsmose i planforslaget Imødekommet. Thomas B. Thriges udpeges til såkaldt perspektivområde, hvilket indebærer: Ad 1. Der er alene tale om yderligere boligudbygning i Gade 24, Postbox 310,  At området kan byudvikles efter 2027 kommuneplanforslaget, hvilket ganske rigtigt først kan ske efter 5100 Odense C  At Vollsmose planlægges udbygget, når letbanens etape 2 2027. Erhvervsafsnittet i kommuneplanen er ikke blevet revideret projekteres. i forbindelse med denne revision af kommuneplanen. En evt. beskeden ombygning af eksisterende boliger og mindre ny Disse forhold anses for problematiske, hvorfor CIVICA mener, bebyggelse i forbindelse med ny adgangsvej fra Ejbygade og det bør præciseres: erhvervsbyggeri på Vollsmose Torvs centerområde kan imidlertid ske i overensstemmelse med gældende planlægning. En større 1. At udpegningen af perspektivområdet for Vollsmose kun udbygning af centerområdet vil kræve udarbejdelse af en ny omfatter tilførsel af yderligere boliger frem til 2027, men lokalplan (samt tillæg til kommuneplanen). ikke generel byudvikling, idet eksempelvis erhvervsudvikling i området skal kunne fremmes i Ad 2. Boligudbygning i Vollsmose indgår for første gang i en perioden frem til 2027. kommuneplan, uanset der er tale om et perspektivområde. Baggrunden herfor er, at boligudbygningen hænger tæt sammen 2. At byudviklingen af Vollsmose ikke kan være afhængig af med letbanens etape 2. letbanens 2. etape og i øvrigt i givet fald kan foregå Forvaltningen anbefaler, at CIVICA imødekommes for så vidt sideløbende med planlægningen (og ikke projekteringen) angår formuleringen om, at udbygningen kan foregå samtidig af letbanens 2. etape. Planlægningen foregår nu, ligesom med planlægningen (og ikke projekteringen) af letbanen. Der skal byudviklingen også snart gør for Vollsmose, mens dog være tale om en konkret (VVM)planlægning. Letbanens etape terminen for projekteringen af letbanen er ukendt. 2 er p.t. på et forundersøgelsestadie. VVM-planlægningen igangsættes på det tidspunkt, hvor letbaneprojektet er besluttet gennemført og finansieret. 23 Odense Bygherren fremhæver, at Karré 4-grunden, der i den Imødekommet. Projektudviklingsselska nuværende kommuneplan indgår i et potentielt højhusområde, På Karré 4 grunden screenes p.t. et projekt med fire højhuse for b A/S, ikke er medtaget som højhusområde i kommuneplanforslaget. eventuel VVM-pligt (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). Med Karré 4, På vegne af bygherren gør firmaet C. F. Møller indsigelse mod, henvisning til forhistorien indstiller forvaltningen, at indsigelsen Rugårdsvej/ at vilkårene for bygningshøjden på Karré 4 grunden reduceres, imødekommes, og at Karré 4 grunden dermed fortsat medtages Jarlsberggade, idet de henviser til en lang række møder om projektet, hvor på kommuneplanens hovedstrukturkort for højhuse. 5000 Odense C det hele tiden har været intentionen, at der kunne placeres højhuse på grunden i overensstemmelse med gældende kommuneplan. 24 CP Byg ApS, På vegne af CP Byg ApS gør firmaet Johannesen Architects Imødekommet. Kochsgade 90-94 ApS indsigelse mod forslaget, idet bebyggelsesprocenten Kochsgade 90-94 ligger i et boligområde, hvor der må bygges i 2

28 5000 Odense C ønskes hævet fra 40 % til 75 %, hvilket vil give en mere etager. Bebyggelsesprocenten må maksimalt være 30-40 %. De sammenhængende bebyggelse i forhold til naboejendommene. nære omgivelser har en åbne bebyggelse. I etageboligområdet syd for Kochsgade 90 er byggemulighederne maksimalt 3 etager. Bebyggelsesprocenten maksimalt 50; men den faktiske bebyggelse er højere. Kochsgade 90 indgår ikke i rækkefølgeplanen for boligudbygning og ligger i den sammenhængende by, hvor ny boligudbygning ikke prioriteres højt. Men et boligprojekt på 20-25 boliger har ikke stor strategisk betydning. Det anbefales derfor, at imødekomme ønsket om øget byggemulighed. 25 HF & VUC FYN, HF & VUC FYN gør indsigelse mod kommuneforslagets Imødekommet. v/ Jesper Damgaard foreslåede bygningshøjde på maksimalt 15,0 meter, idet der Ønsket om ændring af bygningshøjden fra 15 m til 17 m Madsen, Bygningschef, ønskes en facadehøjde på 17,0 meter. imødekommes. Rammen for bygningshøjden ændres til: Kottesgade 6-8, Bygningshøjden må max være 17 m syd for Ejlskovsgade og 15 5000 Odense C m nord for Ejlskovsgade. 26 VALAD EUROPA, Firmaet midtconsult sender på vegne af grundejeren, Tomas Delvist imødekommet. Kochsgade 31, Michael Lulla, VALAD EUROPA, en indsigelse til Forslaget kan ikke medtages i det foreliggende 5000 Odense C kommuneplanforslaget. Det drejer sig om et område i kommmuneplanforslag; men det anbefales, at der igangsættes en Kochsgade, den tidligere cykelfabrik SCO, der er beliggende i ny planlægning for en ændring af kommuneplanen og en ny et erhverv/lettere industri. Området anses for at kunne indgå i lokalplan. På grund af nærheden til Jernbanen og Kochsgade kommuneplanforslaget som et omdannelsesområde og burde stilles der krav om, at det kan sandsynliggøres, at kommunens prioriteres som en del af den kommende byfortætning omkring støjnormer for boliger kan overholdes, inden planerne den centrale bymidte i tæt sammenhæng med udarbejdes. Skibhuskvarteret, Østerbro og City-Campusområdet.

På den baggrund foreslås: 1. at matriklen kan byudvikles med op til 50 boligenheder, gerne blandet med øvrige funktioner inden for service og liberalt erhverv.

2. at der foretages rammeændringer, så der kan placeres boliger i området, uden at der skal udarbejdes et tillæg til den kommende Kommuneplan 2016-2028.

Det fremhæves, at en projektudvikling naturligvis vil imødegå de krav til støjforhold, kvalitet i byggeriet mv., som er relevante for området, ligesom det understreges, at VALAD fortsat ønsker at indgå i en konstruktiv dialog med Odense Kommune omkring den fremtidige udnyttelse og udformning. 27 Barfoed Group, Firmaet Barfoed Group sender indsigelser til forslaget Delvist imødekommet.

29 Nedergade 35, vedrørende følgende områder: Ad 1. Der er 2 grundejere, som begge skal inddrages i en ny 5000 Odense C planlægning af området. Høring af beboere i og nær området er 1. For Kommuneplanramme 2.BS1 og 2.BS2 i den også en forudsætning for en ændret planlægning. Der er allerede nugældende Kommuneplan 2013: indledt dialog mellem grundejerne om udarbejdelse af en ny Områderne er beliggende mellem Munkebjergvej og Niels lokalplan for området. Parallelt med denne anbefales det, at der Bohrs Allé, tæt på byudviklingsområderne omkring Cortex udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, hvor de nuværende Park, SDU og Nyt OUH. Med den igangsatte urbanisering i bestemmelser for omfanget af bebyggelsen, bygningshøjder og området vil der blive behov for mange nye boliger og anvendelse tilpasses byggeønsker, beboerønsker samt serviceerhverv. kommunens planintentioner for området.

Det foreslås derfor, at kommuneplanrammerne for område Delvist imødekommet. 2.BS1 justeres, så der kan bygges i varierende højder, Ad 2. For ejendommen Nyborgvej 69 gælder, at primært i 4-6 etager, men med enkelte bygningsafsnit på bebyggelsesprocenten p.t. er fastlagt til 80 i den gældende 7 etager og maksimalt 23 m. Bebyggelsesprocenten kommuneplanen. For den øvrige del af karréen må der, ifølge foreslås fastholdt på 40 % for at bibeholde områdets kommuneplanens bestemmelser, ikke bygges yderligere. Den parkkarakter. generelle bygningshøjde er på 3½ etage i karréen. Der fastlægges derfor nedenstående nye bestemmelser for hele I område 2.BS2 foreslås, at der kan bygges i varierende karréen, der imødekommer byggeønsket på Nyborgvej 69 med en højder, primært i 2-4 etager, men med enkelte ny randbebyggelse og samtidig sikrer, at der ikke kommer bygningsafsnit på 7 etager og maksimalt 23 m. yderligere bebyggelse i den indre karré: Bebyggelsesprocenten foreslås fastholdt på 60 % for at bibeholde områdets parkkarakter, men med en bymæssig Nyborgvej/Nansensgade/Gyldenløvesgade/Schacksgade: karaktér i områdets nordøstlige hjørne. Der fastholdes Kommuneplanramme nr. 2.D33 mulighed for etablering af en dagligvarebutik på maksimalt Områdets anvendelse - Området er udlagt til boligområde. 1.000 m2 og mulighed for placering af daginstitution i Særlige bestemmelser for området. Nyborgvej/Nansensgade/Gyldenløvesgade/Schacksgade: Ny bebyggelse skal opføres i skel mod vej. Der kan kun opføres 2. For området 2.D33 mindre skure og lign. i karreens indre. Ny bebyggelse må ikke Nyborgvej/Nansensgade/Gyldenløvesgade/Schacksgade, opføres henover flere af de nuværende matrikelskel. Der kan dog ejendommen, Nyborgvej 69, som tidligere har været gives tilladelse til at bygge henover matrikelskel, såfremt skellet udlejet til Aldi. Firmaet mener, at bebyggelsesprocenten markeres med markant skift i facaden i form af ændret højde, bør forhøjes op til 120, for at bebyggelsen kan falde ændring i facademateriale el. lign. naturligt ind i den øvrige bebyggelse i området. Desuden Der kan ikke etableres altangange mod vej. foreslås, at krav til friarealer lempes, idet ingen af de Bebyggelsesforhold: Husdybden må maksimalt være 11 m. Ny andre ejendomme opfylder dette krav, ligesom en bebyggelse skal opføres i minimum 2 og maksimalt 3½ etage. forskønnelse af området ikke kan gennemføres uden. Evt. Opholdsarealer: Se de generelle rammebestemmelser. kan i stedet sikres såvel kvalitetsmæssige opholdsarealer Zonestatus: Området ligger i byzone. Området skal blive i som legemuligheder på området. byzone. 28 Skjøde Ejendomme Skjøde Ejendomme gør indsigelse vedrørende Delvist imødekommet. ApS, anvendelsesbestemmelserne for Blækhatten 27, 5220 Odense Blækhatten 27 er omfattet af en lokalplan, der ligesom Overgade 20, SØ, idet der ønskes mulighed for at etablere plejecenter, kommuneplanen fastlægger anvendelsen til kontor- og 5492 Vissenbjerg herunder ældreboliger, på ejendommen. serviceerhverv. De nærmeste naboer er et mindre lokalcenter i Tornbjerg, Tornbjerg gymnasium samt en engrosvirksomhed. Det 30 Det anføres, at området, der i dag er (lokal)planlagt til vil give god mening at indrette et plejecenter på stedet. Ønsket rekreative arealer, mindre centerområde og let erhverv, kan ikke medtages i kommuneplanforslaget; men Odense grænser op til en uddannelsesinstitution og et veletableret Kommune er villig til at ændre området til et serviceområde med stisystem. De ældre kan have en daglig livsførelse med indkøb et tillæg til kommuneplanen og udarbejde en ny lokalplan, der i centerområdet, kan deltage i livet fra boldbanerne ved skolen ophæver den gældende lokalplan. og gå ture i det grønne. Der er gode trafikale adgangsforhold, og det vil være muligt at sikre området mod støjgener. 29 Hvass Arkitekter ApS Arkitektformaet fremsender på vegne af bygherren, CIVICA, Delvist imødekommet. v/Kristian Hvass, tilladelse til at opføre tagboliger på fem boligblokke, Kommuneplanens rammer foreslås ændret som følger: Gerritsgade 8, 1. beliggende Rødegårdsvej 109-127. Boligerne er almene Kommuneplanramme nr. 2.D31. 5700 Svendborg boliger. Områdets anvendelse - Området er udlagt til boligområde. Særlige bestemmelser for Nyborgvej – Rødegårdsvej: I forbindelse med en totalrenovering af bebyggelsen, hvor der Etageejendomme, der ikke har facade mod offentlig vej, kan nedlægges 6 boliger, ønskes der mulighed for at udvide med tillades forhøjet med én etage, såfremt det kan ske på en arkitekt ca. 15-20 nye tagboliger. Bebyggelsesprocenten hæves fra de forsvarlig måde, og såfremt friareal- og parkeringskrav kan eksisterende 65 % til 87 %. Bebyggelsen ligger solitært med overholdes. et grønt område. Der vurderes ikke at være gener i form af Bebyggelsesforhold: Ingen yderligere bebyggelse, bortset fra indbliks- eller skyggegener ved nabobebyggelser. Der enkelte mindre bygninger, der skal anvendes fælles for områdets vedlægges skitser af projektet. beboere. Zonestatus: Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone. 30 Bøtkers Tegnestue ApS Bøtkers Tegnestue ApS sender høringssvar, idet grundejeren Det skal bemærkes, at mailen af 27/4 2015 uheldivis ikke var på vegne af grundejer, ønsker at opføre en etageejendom med boliger på adressen. indgået til Odense Kommune, hvilket først kom frem i september Rødegårdsvej 81b, 2015 på grund af en telefonisk henvendelse fra Bøtkers Tegnestur 5000 Odense C Tegnestuen anfører, at tegnestuen ansøgte første gang den ApS. Sagen indgik derefter i kommuneplanrevisionen, da en 27/4 2015, men måtte vente helt til den 16/12 med et afslag. eventuel igangsætning af planlægningen ville kræve tillæg til Det nævnes, at afslaget primært gik på, at Kommuneplan 2013-2025. Afslag blev derfor først givet i bebyggelsesprocenten var for høj, at bebyggelsen ville skygge december 2015. for opholdsarealer ved eksisterende boliger, at der ikke kunne skabes tilstrækkelig opholdsarealer, at trafikken og parkering Ikke imødekommet. skal ske på egen grund, og at bebyggelsen ikke harmonerer Grundene, der ønskes bebygget, er omfattet af med børnehaven. kommuneplanramme nr. 2.D31 Nyborgvej – Rødegårdsvej, som fastholdes i kommuneplanforslaget. Det betyder, at der ikke kan På et møde med Odense Kommune præsenterede tegnestuen bebygges yderligere, bortset fra enkelte mindre bygninger, der et nyt forslag. Tegnestuen vurderer, at der er taget højde for skal anvendes fælles for områdets beboere. Kommuneplanforslag de nævnte punkter i afslaget om et mere tilpasset projekt. 2016-2028 bygger videre på Planstrategi 2015 med fokus på Forslaget blev afvist af Odense Kommune med henvisning til kvalitet i byfortætningen som det overordnede tema i revisionen. det første afslag. Det indsendte forslag tilfører ikke rammeområdet nye kvaliteter, Tegnestuen mener, det er uforståeligt, og anfører: men skaber dårligere forhold for nabobebyggelses udsyn mod 1. at ejendommen består af to grunde med garager i ét plan. syd, samt forringer eksisterende kvaliteter for eksisterende Den nuværende og kommende kommuneplan giver ikke bebyggelses opholdsarealer. Der kan vanskeligt skabes

31 mulighed for at bygge mere i området; men da opholdsarealer af høj kvalitet for ny bebyggelse, da grundens eksisterende garager nedrives, må der som minimum form gør, at kun et mindre areal vil have ordentlige lysforhold og kunne bygges et antal tilsvarende m2. derme kan bruges til opholdsareal. Eksisterende anvendelse som garager opfylder et behov i området og løser et parkeringsbehov. 2. at der vedlægges tegninger, der viser, at en 2½ etagers ejendom ikke skygger væsentligt for opholdsarealer ved eksisterende boliger, at der kan skabes meget fine opholdsarealer og parkeringsarealer på grunden, ligesom tegnestuen mener ejendommen harmonerer med børnehaven, da ejendommene generelt er meget højere i området.

3. at en etageejendom vil forskønne området, da der kan skabes grønne områder i stedet for fliser, og at kørslen med biler reduceres, da der nedlægges 56 garager.

4. at de nye boliger orienteres mod nordøst, så der tages hensyn til indbliksgener i forhold til eksisterende opholdsarealer og boliger.

Sluttelig spørges om, hvorfor der ikke kan gives tilladelse, når det nye byggeri kan opføres inden for den gældende og kommende kommuneplan ved nedrivning af eksisterende bebyggelse. 31 Eric Storm A/S, Knud E. Kildegård skriver på vegne af Eric Storm A/S følgende Ikke imødekommet. Energivej 27, om anvendelsen af Storms Pakhus, Seebladsgade 21, 5000 Det vurderes ikke umiddelbart at være muligt at etablere boliger i 5260 Odense S Odense C: Storms Pakhus, da disse vil blive ensidigt belyst, og da det vil Firmaet har gennem en årrække arbejdet aktivt for at afsøge være svært at etablere de nødvendige udenomsfaciliteter i form mulighederne for at sikre en permanent funktion i bygningerne af parkering og friarealer. Herudover er der tale om et samtidig med, at disses karakteristiske arkitektoniske udtryk erhvervsområde, hvor der kan være problemer i forhold til og unikke konstruktioner bevares. virksomhedsstøj. Hvis det imidlertid kan påvises, at disse forhold kan løses på en Firmaet ser, at der grundet den markante byudvikling i god måde, anbefales det at genoverveje forslaget, idet Odense Campusområdet med ca. 7000 studerende dagligt kan blive Kommune i givet fald er villig til at indgå i en dialog omkring behov for nye, innovative ungdomsboliger i de udviklingen af et projekt, hvor pakhuset kan genbruges. bevaringsværdige bygninger, konkret ca. 45 enheder samt let erhverv på udvalgte steder.

Bygningen er med etablering af Byens Bro blevet meget synlig og indtager en markant placering ved det nye torv. Midterarkaden i bygningen foreslås åbnet op som en passage i byen med en urban plads på den sydlige side mod byen og med indgangsdøre til de nye ungdomsboliger langs passagen. 32 Firmaet afslutter med, at det gerne vil medvirke til at opfylde kommuneplanens mål om at styrke kulturværdierne ved at lade kulturhistorien bidrage aktivt til udviklingen og omdannelsen af byen. 32 Brian Lauridsen, Advokatfirmaet Axel & Borre anfører, at Brian Lauridsen, hvis Ikke imødekommet. Nørrebjergvej 64, ejendom er beliggende i den vestligste del af erhvervsområdet Nørrebjergvej 64 har altid haft vejadgangen fra Nørrebjergvej, 5220 Odense SØ Tietgenbyen, i betydelig grad er stækket i forhold til gældende dette er der ikke ændret på. Der er heller ikke nye planer om at lokalplan. Det skyldes: ændre vejadgangen via Tietgenbyen.

1. at Odense Kommune har oplyst, at vejadgangen til Ejendommen kan anvendes til kontor og serviceerhverv i ejendommen fremadrettet vil skulle ske via Nørrebjergvej overensstemmelse med bestemmelserne i den gældende og ikke via Tietgenbyens veludviklede infrastruktur. lokalplan.

2. at ejendommen, der ifølge gældende lokalplan ligger i et Den gældende kommuneplanen udlægger ligeledes områdets område til kontor- og serviceformål, ikke kan anvendes til anvendelse til kontor og serviceerhverv, netop som en erhvervsmæssige formål af støjmæssige årsager. Der ’bufferzone’ mellem boligområdet »Nørrebjergvej« og vedlægges bilag med Odense Kommunes svar til Tietgenbyens industrikvarterer. ’Bufferzone’ skal forstås på den dokumentation. måde, at denne zone ikke er så støj-/miljøfølsom som et boligområde. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for kontor 3. at området udlægges til ’bufferzone’ mellem og serviceerhverv er f.eks. højere end for boligområder. erhvervsområdet i Tietgenbyen og nærliggende boliger, men uden mulighed for reelt at anvende ejendommen i Af miljømæssige årsager vurderes det derfor ikke at være overensstemmelse med lokalplanen, på grund af massive hensigtsmæssigt at ændre eller udvide boligområdet og dermed fremtidige trafikale udfordringer, i og med at placere boliger tættere på industrivirksomhederne i Tietgenbyen. adgangsvejen til området alene kan ske igennem Derfor fastholdes de nuværende anvendelsesbestemmelser i boligområdet. Der vedlægges to bilag med svar fra Odense kommuneplanen. Kommune til dokumentation. Advokaten spørger til, hvorvidt en kommune kan udlægge en privatejet grund til bufferzone med deraf følgende eliminerede handle- og udviklingsmuligheder for grundejeren uden at foretage en egentlig ekspropriation?

Som løsning på klientens uheldige situation foreslår advokatfirmaet, at der åbnes mulighed for at bebygge ejendommen med boliger, konkret 18 boliger på hver ca. 83 m2, rettet mod en bred målgruppe, opført i et plan og afskærmet med en støjvold på ca. 2,5 m. Der vedlægges et skitseforslag. 33 Ejendomsselskabet Bjarne Meyer ønsker omdannelse af to erhvervslejemål til Ikke imødekommet. Jagtvej 42 ApS, boliger på Grønløkkevej 16. Området ligger tæt på letbanens Ønsket om tilladelse til boliger på ejendommen kan ikke v/Bjarne Meyer, stoppested ’Vesterbro’. Ejendommen vil fortsat have status af imødekommes, idet området i gældende kommuneplan og

33 Grønløkkevej 10, ’Blandet bolig og erhverv’, idet det foreslås: lokalplan er udlagt til kontor- og serviceformål. Ejendommen 5000 Odense C at der gives tilladelse til, at 1. sals lejlighederne omdannes til ligger i et over 25.000 m2 stort erhvervsområde, der ikke er bolig, mens stueetagen forbliver kontor og liberale erhverv. udpeget som byomdannelsesområde til boliger i kommuneplanen i denne omgang. Om det pågældende område på sigt evt. kan inddrages som omdannelsesområde, må bl.a. afhænge af områdets øvrige grundejere. 34 Jimmy Andersen, Der ønskes mulighed for at opføre en ny boligbebyggelse i 2- Ikke imødekommet. Albanigade 15, 2½ etager i baggården til ejendommen Albanigade 15. Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme nr. 0.D12 5000 Odense C Ansøger foreslår en ændring af kommuneplanens ramme, som Boligområde. Ejendommen er tillige omfattet af lokalplan 2-443 kan muliggøre dette. for Godthåbsgade-kvarteret.

Lokalplanens formål er bl.a. - at friholde karréernes midte for yderligere bebyggelse og - at tilvejebringe flere offentlige friarealer. Lokalplanen giver mulighed for, at eksisterende baghuse kan tillades anvendt til beboelse, og at tagetager kan udnyttes til beboelse i eksisterende ikke udnyttede etager. Lokalplanen udlægger alene byggefelter til ny bebyggelse som facadebebyggelse i gadelinjen.

Det fremsendte projektforslag til udnyttelse af grunden med en kombination af 2½ og 2 etages huse bryder afgørende og på alle punkter med lokalplanens formål og principper.

Den foreslåede ny bebyggelse er placeret syd/sydøst for den eksisterende bevaringsværdige randbebyggelse i 2½ etage i Kronprinsensgade og vil give væsentlige indbliksgener i forhold til den eksisterende bebyggelse, både nord og syd for den foreslåede ny bebyggelse. Desuden vil den kaste skygge på Kronprinsensgade bebyggelsens sydvendte, private opholdsarealer. 35 Finn Thomsen, Finn Thomsen har indgået en betinget købsaftale vedrørende Ikke imødekommet. Mindelundsvej 112, en tidligere institutionsejendom, som er beliggende i landzone. Ejendommen ligger i landzone i tilknytning til den selvstændige 5240 Odense SØ Det ønskes oplyst, om den boligrelaterede del af ejendommen forstad Seden, hvor der efter planstrategiens og kan overføres til byzone med henblik på ombygning til kommuneplanens byudviklingsmodel ikke skal ske byudvikling. En moderne boliger. udbygning vil være i strid med ønsket om en bæredygtig og intensiv byudvikling nær bymidten.

Derudover er ejendommen helt eller delvist omfattet af en række arealudpegninger i kommuneplanen, der ikke umiddelbart er forenelige med byudvikling  Den grøn-blå struktur

34  Bynært landskab  Geologisk beskyttelsesområde  Særligt landskab  Kystnærhedszonen  Naturnetværket (delvist)  Lavbundsareal/potentiel vådområde (delvist)  Internationalt beskyttelsesområde/Natura 2000 (delvist)  Kirkeindsigtskile (delvist)  Støjkonsekvensområde-Skydebane. Ejendommen er desuden helt eller delvist omfattet af Odense Å- fredning, fredning omkring Seden Kirke, kirkebyggelinje, å- beskyttelseslinje og beskyttede naturområder.

Forslaget til Kommuneplan 2016-2028 udlægger områder til boliger svarende til de næste 12 års behov, og i den forbindelse er en række områder, der tidligere var en del af kommuneplanen blevet udpeget som perspektivområder, der ikke vil kunne udnyttes til boliger i planperioden. Der er således ikke i øjeblikket behov for udlæg af yderligere områder til boliger 36 Edith og Carl Emil A. Grundejerne foreslår generelt, at mindre gartnerier, der Ikke imødekommet. Pedersen, vanskeligt kan drives rentabelt fremover, gives mulighed for at Generelt ligger de mindre gartnerier i landzone. Nogle af Fangelvej 12, blive overført til byzone med henblik på at skabe attraktive gartnerierne ligger i tilknytning til de selvstændige forstæder eller 5260 Odense S private byggegrunde nær naturen i forstads- og landsbyerne. udkantsområderne i Odense. Efter planstrategiens og kommuneplanens byudviklingsmodel skal Konkret så grundejerne gerne, at deres ejendom, der er der ikke ske byudvikling i tilknytning til de selvstændige velforsynet med el, vand, gartnerifjernvarme og kollektiv forstæder eller landsbyerne. En udbygning vil være i strid med trafik, overføres til byzone med henblik på udstykning som ønsket om en bæredygtig og intensiv byudvikling nær bymidten, parcelhusgrunde. samt de overordnede planlægningskrav om, at evt. byudvikling alene kan ske i tilknytning til bymæssig bebyggelse. Det forhold, at gartnerierne ikke længere er rentable er ikke et forhold, der kan begrunde planlægning for spredt byudvikling i landzone.

Konkret ligger ejendommen i landzone uden tilknytning til bymæssig bebyggelse. Ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og er desuden kortlagt som et område, der er nitratfølsomt. Inden for disse områder forudsætter byudvikling en særlig planlægningsmæssig begrundelse, som bl.a. skal beskrive, at der ikke er alternative placeringsmuligheder for byudvikling uden for de særlige drikkevandsområder. Ejendommen er derudover udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde og som væksthusområde. Indenfor disse 35 områder skal en fortsat jordbrugsmæssig anvendelse prioriteres højt. Forslaget til Kommuneplan 2016-2028 udlægger områder til boliger svarende til de næste 12 års behov, og i den forbindelse er en række områder, der tidligere var en del af kommuneplanen blevet udpeget som perspektivområder, der ikke vil kunne udnyttes til boliger i planperioden. Der er således ikke i øjeblikket behov for udlæg af yderligere områder til boliger

37 Living Development Brian Gudmann-Larsen fremsender på vegne af Lindved 1 ApS Ikke imødekommet. v/Administrator Brian en kommentar til kommuneplanforslaget samt et Ejendommen ligger i landzone i tilknytning til den selvstændige Gudmann-Larsen, projektforslag til en lokalplan for området omkring Lindved og forstad Højby, hvor der efter planstrategiens og kommuneplanens Egelundsvej 18, 1. Højby. byudviklingsmodel ikke skal ske byudvikling. En udbygning vil 5260 Odense S være i strid med ønsket om en bæredygtig og intensiv Den eksisterende lokalplan for området omkring Lindved byudvikling nær bymidten. Hovedgård ønskes erstattet af en ny lokalplan, der tager mere hensyn til Lindved Hovedgård. Som kompensation for det Derudover er ejendommen helt eller delvist omfattet af en række ønskes samtidig mulighed for at bygge boliger på en del af arealudpegninger i kommuneplanen, der ikke umiddelbart er ejendommen, som ligger i landzone. forenelige med byudvikling Det forventes, at projektet vil gavne området, idet der tages  Den grøn-blå struktur mere hensyn til Lindved Hovedgård, og bebyggelsen spredes  Bynært landskab over et større areal for at respektere den kulturhistoriske arv  Naturnetværket. på stedet. Samtidig gives mulighed for at udvide antallet af Ejendommen er desuden omfattet af naturbeskyttelseslovens å- boliger. beskyttelseslinje, ligesom der er arealer på ejendommen med Der tages hensyn til naturen, og der planlægges et beskyttet natur. vandlandskab til gavn for både dyr og mennesker. Ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og indenfor indvindingsopland til en af Konkret ønskes en del af det areal, der ligger vest for Lindved Vandværks boringer. Inden for disse områder Lindvedvej overført fra landzone til byzone. forudsætter byudvikling en særlig planlægningsmæssig begrundelse, som bl.a. skal beskrive, at der ikke er alternative placeringsmuligheder for byudvikling uden for de særlige drikkevandsområder.

36 Forslaget til Kommuneplan 2016-2028 udlægger områder til boliger svarende til de næste 12 års behov, og i den forbindelse er en række områder, der tidligere var en del af kommuneplanen blevet udpeget som perspektivområder, der ikke vil kunne udnyttes til boliger i planperioden. Der er således ikke i øjeblikket behov for udlæg af yderligere områder til boliger.

38 Poul W. Falck, Poul W. Falck undrer sig over, at ejendommen i Ejlstrup ikke Ikke imødekommet. Kalørvej 140 A, er medtaget i forslaget som byudviklingsområde. I forbindelse med kommuneplanforslagets offentliggørelse, er der 5200 Odense V givet et administrativt afslag på at medtage ønsket i Der er tale om 8 byggegrunde. Poul W. Falck kommenterer på kommuneplanforslaget med følgende begrundelse: Odense Kommunes anførte begrundelser for, at ejendommen ikke er medtaget i kommuneplanforslaget, jf. skrivelse af  Ejlstrup er en af 2 mindre bebyggelser, der ligger i byzonen 16/12 2015: med ingen eller beskedne servicetilbud, og hvor der efter planstrategiens og kommuneplanens byudviklingsmodel ikke a. Ejlstrup ligger i byzone med ingen eller beskedne skal ske yderligere udbygning. servicetilbud.  En udbygning vil være i strid med ønsket om en bæredygtig Grundejeren er uenig heri og fremhæver, at der er og intensiv byudvikling nær bymidten. infrastruktur, 2 skoler, børnehave mv. i området. Desuden  Det ønskede areal ligger i et område, hvor der er særlige findes ikke langt fra Ejlstrup indkøbscenter (KC-centret), drikkevandsinteresser. Byudvikling i disse områder lægehus, apotek og postkontor. forudsætter en særlig planlægningsmæssig begrundelse, som bl.a. skal beskrive, at der ikke er alternative b. Udbygningen vil være i strid med ønsket om en placeringsmuligheder for byudvikling uden for de særlige bæredygtig byudvikling nær bymidten. drikkevandsområder. Grundejeren mener ikke, at 8 parcelhusgrunde vil have  Det ønskede areal er desuden helt eller delvist omfattet af en nogen indvirkning på byudviklingen i bymidten, og at der række arealudpegninger i kommuneplanen, der ikke stadig vil være borgere, der ønsker at bo i landlige umiddelbart er forenelige med byudvikling omgivelser. o Den Grøn-blå struktur, der skal være med til at beskytte de natur- og landskabsinteresser, der er langs Ryds Å. c. Arealet ligger i et område med særlige o Bynært landskab 37 drikkevandsinteresser. o Potentiel ny natur. Potentialet for udvikling af ny natur er Grundejer mener ikke, dette er korrekt og vedlægger et stort, da der i området er eksisterende naturområder, der kort over drikkevandsinteresser fra Odense Kommunes kan videreudvikles hjemmeside.  Arealet har siden 1997 været optaget i kommuneplanen som et areal, der ønskes tilbageført til landzone. d. Det ønskede areal er helt eller delvist omfattet af en række arealudpegninger. Der er ikke kommet nye oplysninger i forbindelse med Grundejer ønsker oplyst, hvilke arealudpegninger, arealet indsigelsen, der kan begrunde, at det ønskede areal medtages i er omfattet af, helt eller delvist. I forhold til den grøn-blå kommuneplanen. struktur fremhæves, at grundejer har været med til at beskytte strukturen ved at ændre anvendelsen af arealet Forslaget til Kommuneplan 2016-2028 udlægger områder til fra at være almindelig landbrugsjord til mere en boliger svarende til de næste 12 års behov, og i den forbindelse miljøvenlig landbrugsmæssig anvendelse, men fremhæver, er en række områder, der tidligere var en del af kommuneplanen at arealet stadig er under dyrkning som landbrugsjord. blevet udpeget som perspektivområder, der ikke vil kunne udnyttes til boliger i planperioden. Der er således ikke i øjeblikket e. Arealet er bynært landskab. behov for udlæg af yderligere områder til boliger. Grundejer anfører, at det aktuelle areal er byzonejord og henviser til Odense Kommunes hjemmeside. f. Arealet er potentiel ny natur. Grundejer mener ikke, at der er særlige landskabelige værdier i det ansøgte areal. Det anføres, at arealet ifølge en skrivelse af 19/6 2014 er udlagt til rekreativt område, uden der er informeret om, hvad denne udlægning betyder. g. Arealet har man siden 1997 ønsket at tilbageføre til landzone. Grundejer fremhæver, at der fortsat er tale om byzonejord med de rettigheder og pligter, der ligger i det.

Afslutningsvis gentager grundejer et tidligere tilbud, jf. ansøgning af 19/3 2015, om, at grundejer vil leve op til kommunens ønsker om rekreativt område i det bagvedliggende landskab, sådan at det kan benyttes af en lang række borgere i lokalområdet.

38 39 Erik Vind, Erik Vind sender kommentarer om følgende emner: Delvist imødekommet. Sanderumgaard Gods, 1. Mobilitet – trafik, fremtidige cykelstier. Ad 1. Den planlagte stiforbindelse flyttes til forløb langs Sanderumgaardvej Der synes at være et vist sammenfald mellem fremtidige eksisterende alléer ved førstkommende revision af 150, cykelstier og fremtidige stier. Det bør skilles ad eller kommuneplanen. Der bliver ikke afsat midler til at realisere en sti 5220 Odense SØ tydeliggøres. i det nuværende forløb inden. En fremtidig (stiplet) sti eller cykelsti er ført fra Davinde by ind i Sanderumgaards have. Det er ikke i overensstemmelse med godsets planer og bør derfor udgå. Fremtidige stier kan med fordel lægges sammen med alléerne, der omkranser gårdkomplekset. Som en yderligere mulighed foreslås, at Gedehalsvejen kan benyttes som fremtidig cykelsti, og at den forbindes med grusvej langs motorvej til/fra Fraugde by, hvorved en optimal naturoplevelse kan tilgodeses. 2. Det åbne land, særlig værdifuld landbrugsjord. Ikke imødekommet. Det fremhæves, at selv om området omkring godset Ad 2. De områder, der i kommuneplanen er udpeget som særligt karakteriseres som et område med særlig landskabelig værdifulde landbrugsområder er udpeget på baggrund af Odense beskyttelsesinteresse, må karakteristikken ikke Kommunes jordbrugsanalyse og i en afvejning i forhold til andre fremadrettet give begrænsninger omkring dyrkning af arealinteresser. Inden for disse områder vil der også være jorden, da området er meget velegnet til arealer, der er beskyttet eller reguleret af anden lovgivning, og grøntsagsproduktion. Det foreslås, at området inddrages som kan sætte restriktioner for den jordbrugsmæssige som ’særlig værdifuld landbrugsjord’. udnyttelse. Kommuneplanens udpegninger har ingen begrænsninger på

39 landbrugets drift. Kommuneplanen er alene bindende for kommunen i sin administration og ikke for den enkelte lodsejer. 3. Beskyttet natur og fortidsminder Ad 3. Sendes til videre behandling efter særlovgivningen. a. Vejrup å figurerer som beskyttet vandløb, hvilket den Kommuneplanen viser kort med områder, der er beskyttet efter ikke anses for at være. Åen er kunstigt gravet og lider anden lovgivning, bl.a. beskyttet natur og vandløb efter under mangelfuld offentlig vedligeholdelse, som nu naturbeskyttelseslovens regler og fortidsminder og sten- og belaster de enge og landbrugsarealer, der afvandes af jorddiger efter museumsloven for at give et billede af, hvilke åen. arealmæssige bindinger, der er. Set i lyset af klimatilpasning og øgede regnmængder Udpegningerne sker ikke i medfør af kommuneplanen og foreslås det, at åen medtages i en vandløbsregulering reguleres derfor ikke af kommuneplanen. til gavn for natur, miljø og landbrugsarealer. Grundejers oplysninger omkring Vejrup Å, overdrev ved b. På oversigtskortet i kommuneplanforslaget er der Hakkehave, fortidsminderne i Hakkehave og digerne på indtegnet et overdrev langs Hakkehave skovkant – ejendommen vil blive særskilt vurderet efter vest. Det findes ikke, og bør derfor tages ud af planen. Naturbeskyttelseslovens og Museumslovens regler, der udpeger, Det findes tilsvarende under emnet beskytter og regulerer de nævnte områder. Grundejer vil herefter ’Naturkvalitetsplan’. modtage er særskilt svar. c. Der er ligeledes indtegnet 4 fortidsminder i Hakkehaveskoven. Forklaring ønskes. d. Det anføres, at der er fejl i udpegningen omkring betegnelsen ’Sten og Jorddiger’ omkring Den Romantiske Have og nærmere bestemte skove. Udpegningen bør fjernes, da der for det meste er tale om gravede afvandingsgrøfter, som løbende bliver vedligeholdt til gavn for skovens afvanding. Borgerhenvendelser Idé/bemærkning Forvaltningens oplæg til besvarelse 40 Stige Borgerforening Foreningen har følgende bemærkninger: Ikke imødekommet. v/ Andreas Nissen, 1. Grøn energiforsyning i private husstande. Ad 1. Stigevej 294, Foreningen foreslår, at der ikke må opsættes solceller, Kommuneplanens bestemmelser for grøn energi er ikke ændret 5270 Odense N husstandsvindmøller mv. på egen matrikel af hensyn til ved denne revision af kommuneplanen. Vi kan ikke uden hjemmel naboerne. Derimod foreslås, at Odense Kommune udpeger i en lokalplan eller kommuneplanbestemmelse forbyde nogle afgrænsede områder (mini kraftværker), hvor opstillingen af solceller på tage. Opstillingen af mindre anlæg private kan opsætte sådanne energianlæg. forudsætter heller ikke byggetilladelse. Hensynet til bygningsbevaring kunne i særlige bevaringsværdige område 2. Indsigelse mod udpegning af område til perspektivområde, udløse forbud mod opsætning af solcelleanlæg. Tanken om små som først kan udbygges efter 2028, idet der i den energianlæg på arealer, der ikke bruges til andre vigtige formål, nuværende kommuneplan beskrives, at Stige Syd, Vest og er god; men initiativet må komme fra private Nord udbygges til understøttelse af skolekapaciteten. interessenter/investorer. Endvidere fremhæves, at eksistensgrundlaget for den lokalplanlagte dagligvarebutik Anderupvej, Anderup – 11- Ad 2. 727, dermed er reduceret med 380 boliger i Stige. De omtalte boligområder ved Grønnegyden og Kirkegyden Stige vest og Stige nord blev udpeget som nye byvækstområder i kommuneplanen i 2012. I Planstrategi 2015 vedtog byrådet, at 40 byudviklingen i Odense fremover primært skal ske i den udvidede bymidte og ved vigtige stationer på letbanens 1. etape. Udbygningen af udpegede områder til ny byvækst i de selvstændige forstæderne igangsættes, når de lokalplanlagte områder er ved at være udbyggede. Odense kommune følger løbende boligbyggeriet, bl.a. i de selvstændige forstæder, med henblik på at sikre, at der er tilstrækkeligt med udlagte arealer til boliger, herunder også til forskellige boligtyper. 41 Fraugde Kærby Foreningen er glad for at se, at Odense Kommune gerne vil Ikke imødekommet. beboerforening passe på landsbyern,; men mener, at kommunen kan være Ad 1. Fraugde-Kærby grænser op til områder, der er planlagt til v/Formand Jens mere ambitiøse i forhold til Fraugde Kærby. erhversområdet Tietgenbyen, og som har været udlagt til dette Hildebrandt, Fraugde igennem en årrække. Tietgenbyen og de planlagte områder til Kærby Vej 181, Med mulighederne for at udbygge Tietgenbyen mellem Niels udvidelse har stor betydning for Odense Kommunes mulighed for 5220 Odense SØ Bohrs Allé og Fraugde-Kærby forsvinder landsbyidyllen. at tilbyde attraktive erhvervsområder tæt ved motorvejen. Foreningen foreslår: En ændring af rammerne omkring Fraugde-Kærby vil kræve en 1. At kommuneplanområderne 4.EC42 og 4.EB42 tilbageføres særskilt planlægning; men der er ikke på nuværende tidspunkt til landzone, alternativt udlægges til rekreativt område, overvejelser om at ændre planlægningen. som område 4.F109, og 2. Bemærker, at landsbyen allerede er udbygget eller Ad 2. Fraugde-Kærby er omfattet af kommuneplanens ramme planlagt. Der er ikke behov til nybyggeri, hvorfor følgende 4.LB5. I den eksisterende ramme er fastsat følgende tekst i kommuneplanen anses for at være problematisk: bestemmelse ”Der må max. etableres 10 boliger fortrinsvis i ”De særlige bestemmelser for landsbyerne, der fastsætter eksisterende bygninger.”. Denne bestemmelse er fjernet i max antal boliger, der må opføres i alt og i planperioden, forslaget i Kommuneplan 2016-2028. fjernes fra rammebestemmelserne”. Baggrunden for ændringen er, at der er tale om en standardbestemmelse, der ikke har taget udgangspunkt i de faktiske forhold i landsbyerne. Bestemmelsen er således fjernet fra alle rammerne for kommunens landsbyer. Udbygning og byggeri i landsbyerne kan alene ske efter planlovens landzoneregler og inden for den afgrænsning, der er fastsat i kommuneplanrammerne, for eksempel i form af 'huludfyldning'. Ændringen af rammen understøtter dermed synspunktet fra Fraugde Kærby beboerforening. 42 Borgergruppe mod Erik Vind fremsender på vegne af en række borgere en Ikke imødekommet. etablering af indsigelse, som også er fremsendt til den igangværende VVM- Kommuneplanramme nr. 4.J8 er en eksisterende ramme, som motocrossbane i undersøgelse af et motorsportsprojekt i Kærby Mose. ikke er blevet ændret ved dette kommuneplanforslag. Muligheden Kærbymose v/Erik for at etablere støjende fritidsanlæg inden for rammeområdet har Vind, ligget i kommuneplanen siden 1988 og er altså ikke ny Sanderumgaardvej planlægning. 150, Odense Kommune ønsker at udnytte anvendelsesmuligheden. 5220 Odense SØ Forslag til kommuneplantillæg samt forslag til lokalplan og VVM- redegørelse forventes at komme til politisk 1. behandling ved 41 byrådsmødet den 11/5 2015 og derefter sendt i offentlig høring. VVM-redegørelsen indeholder vurdering af et hovedalternativ og flere alternativer, hvor forskellige parametre er vægtet.

I oktober 2014 var der forudgående høring med indkaldelse af ideer til VVM-redegørelsen og udarbejdelsen af planforslag. Der indkom 150 høringssvar og underskriftsindsamlinger for og imod projektet. Høringssvarene er indarbejdet i de emner, som byrådet efterfølgende vedtog, at der skulle redegøres for i VVM-rapporten, herunder hvilke alternativer fra hovedforslaget, der skulle belyses. 43 Birkende Borger- Borgerforeningen gør indsigelse mod planerne om at etablere Ikke imødekommet. forening en motocrossbane/motorbane ved siden af skydebanen, Ad 1. Kommuneplanramme nr. 4.J8 er en eksisterende ramme, v/Næstformand Kærbygårdevej 15, 5220 Odense SØ. som ikke er blevet ændret ved dette kommuneplanforslag. Peter Nyrnberg, Muligheden for at etablere støjende fritidsanlæg inden for Rugvænget 8, Foreningen anfører indledningsvist, at Odense Kommune rammeområdet har ligget i kommuneplanen siden 1988 og er Birkende, planlægger at flytte støjproblemer til et område, som i altså ikke ny planlægning. 5550 Langeskov forvejen gennem 8 år har været og stadig er plaget af Odense Kommune ønsker at udnytte anvendelsesmuligheden. støjgener, og hvor der i høj grad er naturinteresser – og Forslag til kommuneplantillæg samt forslag til lokalplan, VVM- bemærker følgende: redegørelse med miljørapport og forslag til miljøgodkendelse forventes at komme til politisk 1. behandling ved byrådsmødet 1. Borgerforeningen har noteret sig, at Odense Kommune den 11/5 2015 og derefter sendt i offentlig høring. VVM- også har udpeget et område ved Beldringe til redegørelsen indeholder vurdering et hovedalternativ og flere motorsportsbaner og anfører, at begge placeringer er ved alternativer, hvor forskellige parametre er vægtet. Birkende kommunegrænsen, og på steder, hvor der i forvejen er Borgerforening er på Odense Kommunes liste over interessenter, støjgener. Borgerne i nabokommunerne påføres dermed der automatisk orienteres om sagen. problemet og ikke Odenses borgere. Ad 2. Skydebanen på Kærbygårdevej 15 anvendes i 2. Borgerforeningen fremhæver, at skydebanen endnu efter overensstemmelse med påbuddet fra Miljøcenter 13 års anvendelse ikke er lovliggjort, grundet manglende Fyn/Trekantområdet af 9/5 2005, som senere er stadfæstet af støjafskærmning mod beboelser i Kerteminde Kommune. Miljøstyrelsen og Miljøklagenævnet. Anvendelsen er dermed Miljømyndigheden (Miljøcenter Fyn/Trekantsområdet) har lovlig. Skydebanen er i gang med at etablere en støjvold som den 9/5 2005 udstedt et påbud om begrænset skydetid. frivillig løsning for at reducere støjen ved boliger i Kerteminde Kommune. Støjvolden forventes at være færdigetableret om 2-3 3. I forbindelse med den igangværende VVM-undersøgelse af år. et motorsportsprojekt er der gjort indsigelse, hvor der er afleveret 1100 underskrifter samt foreslået alternative ad 3. I oktober 2014 var der forudgående høring med indkaldelse løsninger til projektet. af ideer til VVM-redegørelsen og udarbejdelsen af planforslag. Der indkom 150 høringssvar og underskriftsindsamlinger for og imod Borgerforeningen fremsætter en række argumenter imod projektet. Høringssvarene er indarbejdet i de emner, som byrådet motorsportsprojektet, der p.t. vurderes efter VVM-reglerne. efterfølgende vedtog, at der skulle redegøres for i VVM-rapporten, Der opstilles således 22 punkter inden for emnerne ’Miljø og herunder hvilke alternativer fra hovedforslaget, der skulle sikkerhed’, ’Støj’, ’Infrastruktur’ og ’Anbefalinger vedr. belyses. 42 motocrossbane/motorbane’.

44 Gadeforeningen for Bestyrelsen for foreningen fremsender høringssvar vedrørende Delvist imødekommet. Fruens Bøge Allé og byomdannelsesområdet Dalum: Ad 1. De sydlige dele af Dalum Papir er udlagt til omdannelse fra Gurlis Allé 1. Der synes at være modstrid mellem ramme 7.EA1 for 2016-2019. Den nordlige del kan udbygges senere, efter lukning Kjeld Sandby Hansen, Dalumvej – Dalum Papirfabrik, hvor området er udlagt til af Fjernvarmecentralen. Forvaltningen har påbegyndt Fruens Bøge Allé 41, erhvervsområde og helt eller delvist udpeget til udarbejdelsen af en helhedsplan – inklusiv udpegning af 5250 Odense SV perspektivområde, der først kan udbygges efter 2028 og stisystemer – og helhedsplanen vil være udgangspunktet for en afsnit 3.1.4.1 (De vigtigste byomdannelsesområder) egentlig planlægning af området, omfattende kommuneplantillæg hvoraf det fremgår, at det samme område har 1. prioritet og lokalplaner. Områdets beboere vil blive inddraget i forbindelse og skal udbygges i 2016-19. med den egentlige planlægning. Foreningen anfører, at hvis denne tilsyneladende modstrid er udtryk for, at Odense Kommune i første omgang vil Ad 2. Kommuneplanrammen er ganske rigtigt ikke tilpasset de udbygge stisystemet og de rekreative forhold inden fremtidige forhold endn;, men det er for tidligt at fastsætte boligudbygningen, kan foreningen bifalde dette. rammer for eksempelvis de endelige højder på bebyggelsen.

Foreningen anbefaler, at udarbejdelsen af en helhedsplan Ad 3. Ønsket om helt at friholde de østlige arealer for bebyggelse for området, inklusiv stisystemer, påbegyndes snarest, og kan ikke imødekommes. Der vil blive mulighed for bebyggelse; at de lokale beboere inddrages, gerne i forbindelse med men det er vigtigt for hele området, at der også bliver rekreative planlægningen, men ellers i forbindelse med høring af arealer og stier – især ved arealerne langs åen. Det er tanken, at planen. området fortrinsvis skal bebygges med familieboliger i en tæt-lav karakter, og at udpegede eksisterende bygninger skal bevares og 2. Der spørges til bygningshøjden på 12 m og med enkelte omdannes til anden brug. bygningsdele på 15 m. Det virker, som om rammedelen ikke er tilpasset forslaget om at udbygge området som Ad 4. Foreningens ønsker tages til efterretning. I kommuneplanen boligområde, idet tæt-lav bebyggelse vel næppe overstiger beskrives udlæg af kvarterpark og grønt bælte på begge sider af 7-8 m i højden. Odense Å.

3. Det henstilles, at den østlige del af området, som nu er Ad 5. Se pkt. 3. naturområde, slet ikke eller kun i begrænset omfang udnyttes til bebyggelse for at sikre sammenhæng med Den Fynske Landsby. Store dele af området er vådt en stor del af året. I den vestlige del, hvor papirfabrikken ligger, henstiller foreningen til, at bebyggelsen, som foreslået, bliver familieboliger af tæt-lav karakter, som kan indpasses sammen med det eksisterende fabriksmiljø som et markant karaktertræk, bl.a ved at bevare relevante fabriksbygninger.

4. Foreningen henstiller til, at der især på østsiden af Odense Å reserveres et større areal, så der bliver ’plads til’ både stisystemer og bevarelse af områdets natur.

43 5. Der er tale om en stor udbygning af området, som foreningen finder bl.a. vil slide meget på områdets naturværdier. Foreningen opfordrer derfor til, at udbygningen af den østlige del af området, som har et stort rekreativt potentiale, tages af bordet. 45 Åløkkekvarterets Grundejerforeningen fremhæver følgende emner: Taget til efterretning. Grundejerforening 1. Supercykelstier. Ad 1. Der er en vedtaget en trafiksikkerhedsplan, som sikrer, at v/ Carsten Myhr, Foreningen spørger til, hvad Odense Kommune vil gøre for de mest ulykkesbelastede steder forbedres. Krydset er udbedret, Johannevej 4, at skabe sikre forhold for cyklister i følgende områder: jf. sortpletudpegning, og et projekt om forbedret trafikafvikling på 5000 Odense C Sammenfletning ved Hans Tausens Kirke, der er kaotisk, Grønløkkevej/Åløkke Allé. Derudover har kommunen en og krydset Rugårdsvej/Åløkke Allé/St. Glasvej, især i kvalitetsmanual, som sikrer størst mulig sikker kvalitet og forbindelse med bilkødannelse på Grønløkkevej. komfort i alle nye vejprojekter.

2. Ring 3 bør laves færdig. Ad 2. Ring 3 vest er ikke aktuelt prioriteret i Odense Kommunes Ring 3 mangler et ben fra Odins Bro … bag om budget. Ring 3 vest er aktuelt planlagt at skulle forbinde E20 til Næsbyhoved Broby … til den gamle hovedvej med henblik Bogensevej. Det er i forbindelse med planlægningen sikret, at det på at lede bilerne uden om byen. planlagte tilslutningspunkt til Bogensevej nord for Næsbyhoved Broby ved en ny planproces ville kunne forlænges mod nord med 3. For megen trafik i Odense C og fremsender to film, der tilslutning til Otterupvej. Denne planlægning bliver ikke aktuel, viser dette. før den allerede planlagte strækning er finansieret.

4. Letbanen. Ad 3. Åløkke Allé er en overordnet trafikvej, som er en del af det Letbanens forløb gennem byen kan ikke gennemskues. nye forløb af cityringen, som skal afvikle og fordele trafik til store Det anføres, at den vil komme til at påvirke trafikken, bl.a. dele af bymidten, således at gennemkørende trafik gennem på St. Glasvej, Åløkke Allé og Toldbodgade, dvs. en stor bymidten undgås. Både lukning af Thomas B. Thriges Gade, del af Ring 1. Der spørges til, hvordan bilister krydser etablering af Odense Letbane og omlægning af cityringens forløb letbanen i nærmere bestemte kryds. Det ses i Aarhus, er en del af den samlede Trafik og Mobilitetsplan, byrådet vedtog bilister, cyklister og gående får lange omveje på grund af i 2009. få krydsningsmuligheder langs letbanen. Hvordan vil Odense Kommune sikre gode forhold for cyklister og Ad 4. Odense Kommune er opmærksom på problematikker om gående? cyklister og gåendes krydsning af letbanen og arbejder for at få de bedst mulige løsninger inden for det, der er muligt at få 5. Thomas B. Thriges Gade er genopstået i den vestlige del af godkendt inden for nye vejregler, og i forhold til politiets Odense C, hvilket begrundes i den daglige trafikmængde. godkendelse. Letbaneskinnerne kan i princippet krydses alle De nævnte løsningsmuligheder fremsættes igen, der steder, hvor der er mere end 30 m til en lysregulering med tilføjes en 40 km-zone, eller elektroniske tavler, der skifter fodgængfelt. mellem forskellige hastighedsgrænser, afhængigt af trafikmængde og tidspunkt på dagen. Åløkkekvarteret Ad 5. Det er vurderet, at der ikke er behov for stiller gerne området til rådighed for forsøg med hastighedsdæmpning af Åløkke Allé nord, da den gennemsnitlige trafikregulering. hastighed på strækningen er under 45 km/t.

6. Lastbiler og anden tung trafik i Odense C. Ad 6. Tung trafik skal netop køre på trafikveje, heriblandt i de Der ses en del lastbiltrafik, der passerer Åløkkekvarteret nævnte strækninger. 44 uden ærinde i kvarteret, dvs. på Åløkke Allé, Toldbodgade, Ad 7. Øvrig trafik skal også køre på trafikveje, heriblandt de St. Glasvej, Rugårdsvej og Grønløkkevej. Der spørges til, nævnte strækninger. Midlertidige vejarbejder vil dog ind imellem hvad formålet med disse lastbiler er, hvordan beskyttes påvirke fordelingen af trafikmængden på trafikvejene, f.eks. bløde trafikanter, skolebørn mv., og hvordan fordeles renoveringen af Rismarksbroen. trafikken for at undgå koncentrationer på få steder. Der arbejdes til stadighed med at fordele trafikken på Der spørges til følgende løsningsmuligheder - om det er trafikvejene gennem f.eks. dymanisk skiltning. muligt at indføre tvangsruter, regulere den tunge trafik via GPS-systemer, lave vejlukninger og ensretninger. Ad 8. BKU har besluttet, at der ikke skal arbejdes videre med et projekt om et ”mellemgade”. Kvarterplanprojekterne ”by–havn” 7. P-søgering eller ringvej. er ved at blive omprioriteret, herunder med en forlængelse af Ovennævnte veje fungerer som erstatning for Thomas B. Langesøstien på det gamle jernbanelegeme. Der er ingen aktuelle Thriges Gade. Der kører 20-30.000 biler gennem et tæt trafikombygningsprojekter, hvor det planlægges at involvere befolket område med flere skoler. Der stilles de samme offentligheden. Hvis det bliver aktuelt, vil beboere mv. naturligvis spørgsmål som ovenfor til lastbiltrafikken. blive inddraget.

8. Trafikbelastningen i den nordlige del af Odense C. Ad 9. Luftforurening og støj fra biltrafikken er vurderet i VVM- I fremtiden vil der kun være Toldbodgade, Åløkke Allé og redegørelser for omdannelse af Thomas B. Thriges Gade og Grønløkkevej nord om byen. Derfor var Mellemgaden en etablering af letbanen. Der er foretaget beregninger af ændringer løsning på P-søgeringens nordlige del. Tung trafik uden i støjniveauet og luftforureningen, der sker som følge af ærinde på P-søgeringen bør forbydes, når Rismarksbroen trafikflytningerne, forårsaget af lukningen af Thomas B. Thriges igen åbner for tung trafik. Tung trafik bør fjernes fra bolig- Gade og etablering af letbanen. Virkningen af Odins Bro er og skoleområder. Spørger om Odense Kommune vil medtaget i disse vurderinger. I forhold til støj er alle arbejde sammen med lokale personer for at skabe gode støjvurderingerne foretaget i henhold til statslige udmeldinger, forhold for bløde trafikanter, for miljøet – fjerne som vægtet støj over døgnet. Der er ikke foretaget vurderinger af uvedkommende tung trafik og nedsætte hastigheden? lavfrekvent støj. Der er desuden for 2012 foretaget en støjkortlægning- og planlægning for alle større veje i Odense 9. Forurening med støj og gasser i den indre by i Odense. Kommune. Foreningen vurderer, at der mangler ordentlige undersøgelser vedrørende forureningen fra biltrafikken Vurderingerne/beregningerne kan ses på Odense Kommunes vedrørende: NOx-gasser og støj (dB og lavfrekvent støj). hjemmeside: www.odense.dk

46 Anders Drud, Anders Drud foreslår Odense Kommune at inddrage et 10 ha Ikke imødekommet. Søbakkevej 21 b, stort areal nord for Korup ud for Elsdyrløkken til byudvikling i Ønsket om et nyt byudviklingsområde nord for Korup kan ikke 5210 Odense NV Korup. Arealet ligger nærmere skole og indkøbsmuligheder imødekommes. For at skabe en mere bæredygtig byudvikling vil end det udlagte byudviklingsområde vest for Korup. Området Odense Kommune byfortætte, og der etableres kun nye ønsket udlagt i stedet for det nuværende byudviklingsområde i byudviklingsområdet inden for den eksisterende byzone. Området Korup. ligger i forbindelse med interessezonen for Rugårdsvej Indsiger synes, at det vil være godt, hvis der også var forlæggelse. Der planlægges ikke for boliger i landzoneområder, mulighed for almennyttigt boligbyggeri i Korup. som er eller kan blive støjbelastet.

Indsiger ønsker, at Ring 3 bliver anlagt, før man gennemfører Forslaget til Kommuneplan 2016-2028 udlægger områder til mere af letbanens etablering. boliger svarende til de næste 12 års behov, og i den forbindelse Forlæggelsen af Rugårdsvej bør ikke gennemføres, da der ikke er en række områder, der tidligere var en del af kommuneplanen 45 er brug for den. blevet udpeget som perspektivområder, der ikke vil kunne udnyttes til boliger i planperioden. Der er således ikke i øjeblikket behov for udlæg af yderligere områder til boliger.

Indtil 2017 er rammen for støttet byggeri fastlagt til ungdomsboliger.

Ring 3 og letbanen er ikke 2 infrastrukturprojekter, som forudsætter hinanden. Letbanen er fuldt finansieret. Ring 3 Vest er der ikke afsat midler til.

47 Camilla Bjerre, 1. Odense bør sikre børne- og ungeområdet, da børn/unge er Taget til efterretning. Bjerregaardsvej 3, fremtiden. Ad 1. Dette emne er ikke kommuneplanrelevant. 1.tv., 5000 Odense C 2. Odense bør leve op til at være en cykelby med Ad 2. Der ikke behov for at overdække alle cykelparkeringer. asfaltcykelstier uden huller og uden brosten, belyste Overdækning er en mulighed i forbindelse med natparkering, cykelstier og overdækket cykelparkering og ønsker f.eks. ved beboelse og uddannelsesinstitutioner og ved OBC. Der befæstet areal ved cykelparkeringen i Kongens Have. er indarbejdet regler for overdækninger ved planlægning af f.eks. nye boligområder. 3. Lysreklamen ved Middelfartvej/ringvejen bør fjernes, da Der er netop bevilget over 10 mio. kr. til reparation af huller og den blænder bilisterne. nyt slidlag på cykelstier. Belægningen ved cykelparkeringen i Kongens Have kan ikke 4. Odense bør arbejde for at få landsdækkende medier til befæstes af hensyn til træernes vækstbetingelser, da disse Fyn. behøver vand og luft.

Ad 3. Dette emne er ikke et kommuneplanspørgsmål. Bemærkningerne er derfor sendt videre til behandling i Byggesag, da den vedrører konkrete forhold, der administreres efter byggeloven.

Ad 4. Det er ikke kommuneplanrelevant. 48 Gitte Hermansen 1. Trafikken fra den lukkede Thomas B. Thriges Gade er Taget til efterretning. overflyttet til Frederiksgade, hvilket medfører farlige Ad 1. Forvaltningen har udabejdet et teknisk notat, der beskriver situationer for cyklister. Gennemkørende biler og busser. tekniske muligheder og konsekvenser for trafikken i og omkring 46 Der spørges til, hvorfor alle busser skal gennem gaden. Frederiksgade. By- og Kulturudvalget besluttede på det grundlag på sit møde den 26/4 2016, at der skal etableres signalanlæg for 2. Det foreslås, at busholdepladsen flyttes til havnen, at busser i Frederiksgade, som sikrer, at kun én bus passerer af Frederiksgade ensrettes, og at de ruter, der ikke stopper gangen. før banegården, flyttes fra Frederiksgade. Ad 2. Det er besluttet at flytte ruterne 110, 111 og 112 samt direkte buslinjer fra Frederiksgade. 49 Anders Ebbesen 1. Odense satser på offentlig transport i bymidten; men der Delvist imødekommet. Jensen, skal være plads til bilerne. Flere og flere transporterer sig i Ad 1. Det er et mål at sikre, at det eksisterende niveau for Kronprinsensgade 28, bil. De fleste erhvervsfolk fortrækker at benytte bil frem biltrafik kan afvikles fremover. For at det kan lykkes uden 5000 Odense C for bus eller bane, så hvis Odense vil tiltrække erhverv, udvidelse af bymidtens vejareal, skal fremtidens vækst i skal der være plads til bilerne. trafikarbejdet afvikles via alternative transportformer, som kollektiv trafik og cykel, og via Smart City tiltag. 2. Der bør forlanges mindst 1 p-plads til alle nye boliger, helst i kælder eller P-hus i nærheden. Ad 2. Målet om en plads pr. bolig er ikke foreneligt med p- normerne i kommuneplanforslaget, hvor behovet er differentieret 3. Virksomheder, kontorer, forretninger, skoler og i forhold til målet om byfortætning og prioritering af institutioner bør pålægges at etablere fuldt tilstrækkeligt opholdsarealer i den tætte by. Der er krav om udlæg af mere end antal nye pladser, så de bestående ikke belastes 1 p-plads pr. bolig uden for den tætte by. En ny yderligere. parkeringsstrategi 2016-20 er aktuelt i politisk proces.

4. Der bør stilles krav om etablering af ladestationer til el- og Ad 3. Udlæg af flere p-arealer til kontorer mv. er i strid med hybridbiler – om et årti eller to kører alle måske i elbil eller samme mål som ovenstående. hybridbil. Ad 4. Delvist imødekommet. Der indarbejdes krav i kommuneplanen om, at der på nye parkeringsarealer til boliger og uddannelsesinstitutioner skal ske forberedelse til fremføring af trækrør til stik til el/hybrid biler. 50 Ivan Rav, Ivan Ravs ønsker for ’mit Odense’: Taget til efterretning. Annasholmsgade 34, 1. En spændende og varieret bykerne med kringelkroge, I det daglige arbejde med planlægningen af byen og 5000 Odense C forskellige oplevelser og bygninger, som f.eks. transformationen til en dansk storby er værdier og oplevelser, latinerkvarteret i Aarhus. som beskrevet vigtige at fremme og holde fast i. Odense Kommune er helt ret i, at det er vigtigt, at byen har plads og 2. God kollektiv trafik og cykelstier. Mindre bilkørsel i mulighed for det uventede, det kreative, til spontane oplevelser bymidten. Inspirerende skiltning. og ikke mindst, at byen indeholder plads og tilbud til alle byens brugere. 3. Rekreative pladser og opholdssteder til andet end handel Derfor sikrer vi også, at der skabes uformelle opholds- og og cafébesøg. Giv plads til musikere, gadesælgere mv., aktivitetsmuligheder, når der laves nye rum i byen – så meget, indret haverne (f.eks. HCA, Eventyr-) så der er mere til som pladsen nu tillader det enkelte sted. brug end til pynt. Kommuneplanen har indarbejdet målsætning fra Strategi for 4. Lidt af det gamle Nørrebro – pænere, men accepter ”små kollektiv trafik 2014-2020 og cykelhandlingsplan 2015-18, som skævheder og rodede pladser/byrum med skæve typer”. indeholder handlinger og virkemidler, der forventes at øge

47 cykeltrafikkens andel markant. Der etableres med de vedtagne planer for- udsætninger for en vækst på området. 51 Claus Stougaard 1. Som beboer i bymidten opleves der store gener fra Ikke kommuneplanrelevant. Petersen, lysskiltet på det tidligere ’Bikuben’ – lejligheden oplyses i Bemærkningerne er derfor sendt videre til behandling i Byggesag, Vestergade 17, 4. skiftende farver (”som når det lyner, eller man tager fotos da den vedrører konkrete forhold i forbindelse med en 5000 Odense C med stor blitz”) fra tidlig morgen til sen aften. administration af en gældende lokalplan. Det kan oplyses, at By- og Kulturudvalget den 15/3 2016 besluttede, at spørgsmålet om 2. Lysskiltningen anses for at være ulovlig, ifølge Odense mulighed for etablering af lysreklame på Fisketorvet bliver Kommunes egne vedtægter om skiltning. Der vedlægges genstand for debat i forbindelse med høringen af en revideret bestemmelser fra Lokalplan 0-548, hvor der, ifølge Claus lokalplan for Skilte & Facader i bymidten. Lysreklamen er i øvrigt i Stougaard Petersen, tydeligt står, at dette ikke må være slutningen af februar 2016 tilpasset med reduceret tid og til gene for trafikanter, byens borgere og ikke mindst lysstyrke. beboere. De vedlagte bestemmelser omfatter særligt, at belysningen skal tilpasses facadens arkitektur og områdets karakter, at ingen belysning må være til gene for trafikanter (kørende såvel som gående) eller naboer, at der ikke må opsættes lysskilte på murpiller eller over den naturlige afgrænsning af stueetagen, og at lyskilder med løbende eller blinkende effekt ikke må etableres, dog kan laserlys eller andet lys på bl.a. bygninger benyttes i forbindelse med enkeltarrangementer af kortere varighed.

3. Det bemærkes, hvem mon vil købe en dyr lejlighed til 4-5 millioner på Thomas B. Thriges Gade for at sidde bag nedrullede gardiner på grund af et kæmpe, blinkende lysskilt. ”Lysskiltet må enten justeres, så det ikke generer eller bringes til ophør snarest, ellers må vi beboere i bymidten lave en underskriftsindsamling eller gå til pressen”. 52 Lisbeth Rasmussen, Lisbeth Rasmussen skriver angående gener ved lysreklamerne Ikke kommuneplanrelevant. Kronprinsensgade 12, på Bikuben. Bemærkningerne er derfor sendt videre til behandling i Byggesag, 5000 Odense C da den vedrører konkrete forhold i forbindelse med en Indledningsvist anføres, at det er, som om beslutningstagerne administration af en gældende lokalplan. Det kan oplyses, at By i Odense går ud fra, at bymennesker er gjort af et andet stof og Kulturudvalget den 15/3 2016 besluttede, at spørgsmålet om end mennesker generelt. Det fremgår bl.a. af adskillige mulighed for etablering af lysreklame på Fisketorvet bliver avisindlæg fra adskillige af de hårdest ramte mennesker, at genstand for debat i forbindelse med høringen af en revideret lysreklamerne har ødelæggende virkning på menneskers lokalplan for Skilte & Facader i bymidten. Lysreklamen er i øvrigt i mentale befindende og sundhed. Svarene fra de ansvarlige i slutningen af februar 2016 tilpasset med reduceret tid og byrådet m.fl. er typisk, at det må man finde sig i, når man vil lysstyrke. bo i en storby.

48 Det fremhæves, at forstyrrelser går ind i menneskers nervesystem, uanset om man bemærker det eller ej og henviser til en undersøgelse fra 2010, der viser, at beboerne i storbyer, herunder også Odense, har 80 % øget risiko for at udvikle åreforalkning. Hun bemærker, at en pæn del af forklaringen herpå kan være tiltagende støj – og nu lyspåvirkninger, mennesker udsættes for.

Lysreklamen opleves som særdeles stressende, øjet kan ikke finde ro, og gardinerne må trækkes for, også i dagtimerne. Om aftenen opleves reklamen som ’diskotekslys’, og der er ingen mulighed for at nyde mørkningen.

I Lisbeth Rasmussens klinik på samme adresse beder patienterne om at få trukket gardinerne for.

Sammenfattende bemærkes, at der normalt lægges stor vægt på udsigten som en del af boligens kvalitet; men her synes filosofien at være, at den slags behov kan storbybeboere ikke gøre krav på, uanset om de har haft den gode udsigt eller det gode, naturlige lys, og er blevet den frataget, eller ej. 53 Marion Olsen, 1. Tegningerne for det fremtidige Odense ser rigtig lovende Taget til efterretning. Mosegårdsvej 160, ud, men bliver det sådan i virkeligheden, f.eks. med alt Ad 1. Letbanen kører i et grønt tracé, undtagen på strækningen 5000 Odense C det grønne, som f.eks. beklædning af banegården med fra Kongensgade til Sct. Albani Kirke. Der fældes en del træer i grønt, letbanen får et grønt tæppe at køre på hele vejen, forbindelse med letbanen; men der plantes dobbelt så mange, og ikke mindst alle de træer, der er sat mange steder i som der fældes, og i den forbindelse prioriteres beplantning langs vores by, med grønne områder og huse med indlagt grønt letbanen. Billeder med grøn beplantning af banegården stammer i vores bymidte. fra visionerne for letbanen. Ved Budgetforlig 2016 afsatte et enigt byråd penge til realisering af ’Borgernes Hus’ på 2. Tilslutter sig kritik af cyklisternes forhold på nuværende banegårdscenteret. I samarbejde med private investorer vil tidspunkt. Der bør fokuseres på f.eks. stiernes belægning, mulighederne for at etablere en grøn facade blive vurderet. lysreguleringerne, parkering o.a. Thomas B. Thriges Gade kvarteret skal være grønt – her er der krav om facadebeplantning på alle de facader, hvor det er muligt 3. ”Odenses øjebæ nr. 1 Reklamen i bymidten!!” ”Den ud fra brandhensyn, grønne tage og mulighed for grønne ødelægger stemningen når man går rundt i vores dejlige kantzoner langs nogle af facaderne. Her plantes også så mange gamle og nye by”. Henviser til Odense Kommunes egne træer som overhovedet muligt ud fra hensyn til letbane samt vedtægter om lysskilte 0-548, jf. ovenfor. brand- og varekørsel.

Ad 2. Med den nye Cykelhandlingsplan vil der komme mange nye cykelprojekter, som tager hånd om de fleste af de udfordringer, som cyklisterne har i dag. Der investeres ekstra over 11 millioner kr. i bedre asfalt på cykelstierne og færre huller. Desuden etableres der ny cykelparkering flere steder i bymidten, således 49 at ingen cykler behøver at stå udenfor stativerne.

Ad 3. Dette emne er ikke et kommuneplanspørgsmål. Bemærkningerne er derfor sendt videre til behandling i Byggesag, da den vedrører konkrete forhold i forbindelse med en administration af en gældende lokalplan. Det kan oplyses, at By og Kulturudvalget den 15/3 2016 besluttede, at spørgsmålet om mulighed for etablering af lysreklame på Fisketorvet bliver genstand for debat i forbindelse med høringen af en revideret lokalplan for Skilte & Facader i bymidten. Lysreklamen er i øvrigt i slutningen af februar 2016 tilpasset med reduceret tid og lysstyrke. 54 Jan Jensen, Jan Jensen anfører, at med kommuneplanforslaget fastlægges Ikke kommuneplanrelevant. Åløkke Allé 15, rammerne for en præcisering af Cityringens forløb mod nord til Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for omdannelsen af 5000 Odense C Toldbodgade, Åløkke Allé og Grønløkkevej, idet Vestre Thomas B. Thriges Gade og Odense Letbane, som beskriver Stationsvej og Østre Stationsvej udtages af Cityringen. miljøkonsekvenser for flytning af trafik fra Østre og Vestre Stationsvej til andre strækninger. 1. Det beskrives, som om miljøbelastningen er uændret, da man bare flytter trafikken. Det kan ikke være tilfældet, Ad 1. Princippet i trafikstrukturen for biltrafik er, at Ring 2 når trafikken flyttes fra boulevarder til små gader i benyttes længst muligt for at undgå gennemkørende trafik inden villakvarterer, der tilmed er skoleveje. for Ring 2. En række eksisterende og kommende tiltag vil besværliggøre gennemkørsel for at begrænse ”smutvejskørsel”. 2. Det bør vurderes, om gennemkørende tung trafik på P- søgeruten kan forbydes. Ad 2. Det er ikke muligt at forbyde tung trafik på P-søgeruten, da den også skal anvendes af tung trafik til fordeling af ture med mål mod bymidten. 55 Kirsten Andresen, 1. Kirsten Andresen spørger til, hvorfor der er blevet sat Taget til efterretning. Stensgårdvænget 4, hegn op langs Munkebjergvej, så gående og cyklende ikke Ad 1. Munkebjergvej er hegnet, da der er tale om en overordnet 5230 Odense M kan komme over vejen uden at skulle en stor omvej. Det trafikvej, som af sikkerhedsmæssige årsager kun bør krydses af er kun muligt at kommer over i lyskryds, hvorfor flere bløde trafikanter i sikrede krydsninger (stitunnel, bro eller cykler mod trafikken - og foreslår, at der etableres en signalreguleret krydsning). dobbeltrettet cykelsti. Ad 2. Vi har noteret forslaget til den konkrete indretning af trafik- 2. Angående busdrift til skolen, så bør busholdepladsen og stiarealet med flytning af busstoppestedet. Det vil blive flyttes til den anden side af ringvejen/før benzintanken. nærmere vurderet i forbindelse med konkret sagsbehandling, når der er et aktuelt anlægsprojekt på stedet. 56 Marianne Hauberg, Der spørges til, om det er muligt at lave en sti gennem Starck, Imødekommet. Stockflethsvej 13, ud under Næsbyvej broen op til Åløkke Allé, hvor der har By- og Kulturudvalget har den 9/6 2015 besluttet, at der ikke skal 5230 Odense M liget/ligger spor. Området kunne beplantes og indeholde en arbejdes videre med et projekt om en ”mellemgade” i det gamle smuk sti, måske med smutveje, hvis der er plads. Hvis jernbanespor. Derfor er kvarterplanprojekterne ”by–havn” ved at området er for lukket i forhold til sikker færdsel, så kunne blive omprioriteret, herunder med en forlængelse af Langesøstien

50 beplantning i sig selv friske op og give sammenhæng. på det gamle jernbanelegeme. 57 Paul J. Larsen, Arkitekt Paul J. Larsen sender høringssvar til følgende emner: Taget til efterretning. Kastanievej 25, 1. Højhuse i Odense, afsnit 3.2.3.7, hvor han stort set er enig Ad 1. Kommuneplanen indeholder retningslinje for højhuses højde 5230 Odense M i de beskrevne punkter, undtagen 3.2.3.7.e ’Højhuse skal og form, da byens hierarki, hvor historiske og identitetsgivende have tårnvirkning, det vil sige høje og smalle, og må som høje bygninger som kirker og - i Odenses tilfælde – skorstene får udgangspunkt højst være 50 m høje’, da det ikke giver lov at markere sig, ønskes fastholdt. Højhuse er også markører. nogen mening at begrænse højde og form. Derfor er det i kommuneplanen fastlagt, hvor de kan placeres Kommuneplanen skal ’åbne muligheder’ og ikke på som orienteringspunkter, og hvor det samtidigt er vurderet forhånd ’udelukke muligheder’. Bestemmelsen er en hensigtsmæssigt i forhold til den omgivende bystruktur. reminiscens fra Odenses triste ’leverpostejsperiode’ (1930- ca. 2000), hvor alt skulle være lavt, hvilket har ført til Ad 2. Fortætning i den udvidede bymidte og langs letbanens 1. utallige, arkitektoniske tragedier. Kommende højhuse bør etape er prioriteret i denne kommuneplan, idet der først og vurderes ud fra arkitektoniske kvaliteter, påvirkninger af fremmest ønskes en fortætning, der kan øge grundlaget for en nærområdet og øvrig visuel influens. levende og aktiv bymidte og en velfungerende letbane. Alene inden for den udvidede bymidte og langs letbanens 1. etape er 2. Bygningshøjder langs hovedindfaldsvejene til Odense. der mange muligheder for fortætning, og her er udpeget Der bør være overensstemmelse mellem gade/vejbredde byomdannelsesområder, hvor der allerede er interesse og og bygningshøjder langs indfaldsvejene. Det anføres, at mulighed for at komme i gang inden for kommuneplanens der er mange eksempler på højt byggeri langs smalle periode. De udpegede områder dækker byens behov for udvidelse boligveje, f.eks. Alexandragade-Hans Tausens Gade og inden for planperioden. Samtidigt skal kommunen imødekomme spredte småhuse og lave bygninger langs byens største efterspørgslen for flere forskellige typer byggerier. Rigtig mange indfaldsveje, som f.eks. Nyborgvej. Bebyggelsesprocenten af de udpegede områder er oplagte til lejlighedsbyggeri, mens det langs disse veje skal hæves, så det kan betale sig at er nødvendigt at have fokus på, at der også efterspørges villaer opkøbe småhusene og erstatte dem med prægtige og rækkehuse. facadebebyggelser, f.eks. med en begrænset bygningshøjde på 4-6 etager og med krav om parkering Ad 3. Odense kommune har vedtaget en strategi for bytræer, der under terræn. Den ændring vil gavne ønsket om beskriver, at man ønsker at bevare antallet af bytræer på 23.000 fortætning langs letbanen. stk. Man ønsker også at få flere sunde og gamle træer i Odense. Bytræer er et vigtigt element i en tættere og grønnere by. Det 3. ’Grøn politik’, vejtræer i bymæssig bebyggelse. gælder både i midtbyen, men også i f.eks. Kragsbjergkvarteret, Odense Kommune bør generelt passe bedre på de få, hvis vejene er så brede, at der er plads til træerne. Vejsalt er et større træer i bymidten. Saltning af smalle boligveje bør problem for mange bytræers sundhed. Vi forsøger at plante nye stoppes omgående, f.eks. Kastanievej. Kvarterer med træer på steder, hvor der ikke saltes så meget. Formbeskæring af overdimensionerede brede boligveje, som f.eks. træer er bekosteligt. I fremtiden vil formklippede træer kun blive Kragsbjervejkvarteret, bør forskønnes med brugt, hvor der er begrænset plads, eller hvis det giver et særligt træbeplantninger. Beskæringer af træer bør reduceres i udtryk, som f.eks. platantræerne på Klingenberg. takt med, at luftledninger erstattes af jordkabler. Ad 4. Odense Kommune har allerede kontrakt med en leverandør 4. Mobilitet og trafik. Hensyn til miljø og kapacitet på af trafiksignaler, som varetager forbedringer og løbende drift. De trafikveje. fleste trafiksignaler er allerede trafikafhængige i forhold til den Odense har problemer med afvikling af trafikken, især i aktuelle trafik. Set fra den enkelte bruger er det ikke sikkert, de forbindelse med transformationen. Det anbefales at opleves optimeret; men der optimeres for den samlede trafik, etablere intelligent trafikstyring (lysreguleringer) med f.eks. indgår hensyn til busser, som er bagud for deres køreplan. 51 henblik på at reducere antal ’røde bølger’, som Odense er berygtet for. Der nævnes Tietgens Allé-Munkerisvej, Rugårdsvej, Assensvej og Dalumvej. Kommunen skal anvende en leverandør af lyssignaler, ’som kan snakke sammen’ og samtidig benytte nyeste teknologi. 58 Mette Rørvig, 1. Vollsmose som bydel. Taget til efterretning. Granparken 78, 3. th., Udviklingen af Vollsmose beskrives flere steder som Ad 1-2. Vollsmose er ikke nævnt som andet end 5240 Odense NØ gående ’Fra boligområde til bydel’; men idéen om bydelen perspektivområde i det nye kommuneplanforslag, fordi fremgår ikke af rammebestemmelserne: udbygningen af Vollsmose ikke anbefales at ske, før letbanen a. Langs Åsumvej er hele bebyggelsen udlagt som føres ud til Vollsmose. Det er baggrunden for, at der heller ikke er boligområde (1.D8). fastlagt rammebestemmelser for udbygningen på nuværende b. Det ’tomme’ grønne område i hele centrum af Vollsmose tidspunkt. (1.F12) er udlagt til rekreativt område, hvor der umiddelbart er modstrid mellem særlige bestemmelser Ad 3. Det er vurderet, at indkørselsforbuddet til Skt. Jørgens om, at der kan tillades opført bebyggelse til kulturelle Gade reducerer biltrafikken i en sådan grad, at der ikke er formål, og bestemmelser om, at der kan opføres mindre begrundet behov for en cykelsti. bebyggelse, som er nødvendigt for området som friareal. c. De to områders fremtidige brug. Strækningen på Skt. Jørgens Gade er prioriteret med Hvordan bestemmelserne end skal tolkes, så virker det indkørselsforbud og bump på inderste del, som vuderes at sikre som nogle meget begrænsede formuleringer i brug af cyklister i tilstrækkelig grad. Kort 6.4 konsekvensrettes til ”sikker begge områder. I Vollsmoses ny infrastrukturplan cyklistforbindelse” Skt. Jørgens Gade er i øvrigt ikke skolevej. beskrives en Bygade med mulighed for caféer og forretninger. Infrastrukturplanen byder bilerne velkomne; men bilerne skaber jo ikke i sig selv hverken en Bygade eller en bydel, hvor blev idéen om bydelen af?

2. Vollsmose er udlagt som perspektivområde. Der spørges til, hvad det betyder for tidshorisonten for hele den store samlede bymæssige omlægning af Vollsmose, der skulle ske i forlængelse af infrastrukturplanen, den nye Bygade og letbanes etape 2.

3. Vollsmose som en del af cyklistbyen. De tre store parkers naturlige cykelvej til centrum går via Åsumvej over jernbanebroen og videre ad Skt. Jørgens Gade. Der er dog ingen cykelsti! Der vises en stiplet linje på strækningen fra jernbanebroen ind til centrum (afsnit 6.4). Betyder det, at strækningen er opprioriteret som cyklistvej? Det vil betyde meget for sammenhængen mellem Vollsmose og byens centrum. 59 Lynda Porter, Der mangler park- og toiletfaciliteter af høj kvalitet som helt Taget til efterretning. Egholmen 36, centrale elementer i byplanlægningen. De nuværende Odense Kommune er enig i betragtningerne om at gode faciliteter

52 5240 Odense NØ faciliteter er så få og så ringe, at de direkte modarbejder i byrum og grønne områder er vigtige for, at man bruger og Odenses vision om at blive en ægte storby. Drikkevandsposter opholder sig i byens rum. Vi vurderer, at der er etableret flere og hyggelige steder at slappe af, sætte sig og nyde solen osv., projekter med gode park- og toiletfaciliter, der støtter visionen forlænger besøget og giver liv i byen. om en ægte storby, f.eks. Havnepladsen, Kongens Have eller Saabyes Stryg og pladsen ved Kunstbygningen Filosofgangen. For at skabe bedre faciliteter skal planlægningen og etableringen af bænke og drikkevandsposter ske løbende. Det vil sikre, at Odense får det storbyliv som både du og Odense Kommune ønsker. 60 Jarl Abrahamsen, 1. Rummelighed og accept. Frihed til at bo, som man har lyst Ad 1. Odense Kommune har mange boligområder, som alle er Østrupvej 21, til. ejet af private borgere. I alle boligkvarterer skal 5210 Odense NV En storby er bl.a. kendetegnet ved stor rummelighed og byggelovgivningen overholdes. Kolonihaver er ikke tænkt som accept af anderledes tænkende, herunder også accepten boligområder; men som områder, hvor man kan dyrke/nyde en af, at mennesker har forskellige behov og ønsker til deres have og få mulighed for at overnatte i sommerhalvåret. måde at bo på. Med den hårde fremfærd mod byens Kommunen har ikke noget imod at borgere indretter eksisterende kolonihaveområder (lovliggørelse af bygningerne) bliver eller nye boligområder med en speciel karakter, eller at en der behov for at udlægge områder, hvor ’anderledes gruppe af borgere går sammen om at etablere deres eget tænkende’ kan bosætte sig – områder med få regler og boligområde. mange muligheder, som f.eks. Fjordbyen i Aalborg. By-og kulturudvalget har 18/8 2015 vedtaget, at man vil overbygning til livs i kommunens kolonihaveområder, da der er 2. Næsbyhoved Sø og Søkvarteret. sket et skred i disse områder i forhold til, hvad kolonihaver er Søkvarteret i Byomdannelseplan 2.0, Odense havn vil tiltænkt, nemlig at være en væsentlig del af bybefolkningens utvivlsomt blive et dejligt boligområde, men skiller sig ikke muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. ud fra så mange andre tæt/lave boligområder. Det foreslås, at der laves et kanalkvarter, som der ikke Ad 2. Ikke imødekommet. findes mange af. Der vedlægges et forslag. Et kanalkvarter vil være et mere bymæssigt kvarter med en helt anden karakter end den, der er tiltænkt Søhuskvarteret. 3. City Campus. En del af et tæt intenst byområde mellem by og havn. Søhuskvarteret er tænkt som et kvarter, hvor boligernes Det nye City Campus ligner et forstadsbyggeri med de beliggenhed ved en sø giver en ganske særlig kvalitet i det store fladeparkeringspladser omkring. Bymæssigt giver byggede miljø. Det bliver et landskabeligt kvarter med området ikke meget til den omkringliggende by, så i stedet bebyggelsen indtænkt i naturen, og søområdet er tænkt som et bør der i kommuneplanen gives mulighed for byfortætning større landskabselement, som er til glæde for alle med med f.eks. studieboliger på parkeringspladserne. fritidsaktiviteter og naturoplevelse. Der bør tillige gives mulighed for byfortætning på erhvervsarealer nord for jernbanen, f.eks. karréen TBT- Ad 3. Der kan ifølge kommuneplanens rækkefølgeplan indrettes Bychwaldsgade-Lerchesgade-Ejlskovsgade. Rækkefølgen boliger i City Campus. Det forudsætter dog, at for byudviklingen er mindre vigtig og kan vise sig at være rammebestemmelserne ændres. bremsende for udviklingen. Ad 4. Forslag om letbanering – ikke imødekommet. 4. Letbanen. Letbanens linje 2 og principperne for linjeføringen er tidligere Det bør overvejes at føre Letbanens etape 2 direkte belyst i forundersøgelser for letbanen og danner grundlag for den gennem bykernen, ligesom en letbanelinje udformet som nuværende principielle linjeføring i kommuneplanforslaget. 53 en ubrudt ring bør genovervejes, idet ringen samler byen i Principperne kan kun ændres med en ny planstrategi med én let forståelig infrastruktur. tilhørende revision af kommuneplanens hovestruktur. Svendborgbanen vil sammen med letbanens første etape danne en ring med skift på Hjallese Station eller på Odense Banegård Center. Ved en eventuel forlængelse af letbanens linje 2 vil det være naturligt at belyse de forskellige alternativer, herunder et alternativ, som via vejforløb eller langs Svendborgbanen opnår forbindelse til Hjallese Station og dermed danner en letbanering.

Ensrettet letbane-loop i bymidten. I bymidten er en yderst centralt placeret station i Vestergade ved Pantheonsgade. Forslaget om et ensrettet loop ad Vestergade og Mageløs vil give et ufleksibelt rejsemønster. Stationsplaceringen i Vestergade ved Kongensgade tilfører næppe yderligere kvalitet. 61 Lizzie Hasler, Lizzie Hasler anfører, at Odense Banegård Center som Ikke imødekommet. Højstrupvej 15, knudepunkt for kollektiv trafik fungerer som en blindtarm, Afstanden mellem Lavsenvænget og banegården er for kort til at 5200 Odense V adskilt fra gadenettet, hvilket fortsat vil give problemer med forsvare oprettelsen af et nyt knudepunkt for togtrafik. Et vestligt afviklingen af den kollektive trafik. I stedet foreslås endnu et nyt knudepunkt kan ikke erstatte banegården som knudepunkt. knudepunkt for kollektiv trafik ved jernbanebroen Banegården ligger mere centralt for de mange beboere i Middelfartvej – en station ’Odense Vest’, som begrundes i bymidten, på havnen, i Hunderupkvarteret og i Skibhuskvarteret følgende: end Lavsensvænget. For flertallet af borgerne, der ønsker at køre  Letbanenettet startes her, og her er af- og påstigning til i bil for at tage tog, vil der ikke være en tidsmæssige forskel tog til resten af landet mellem Lavsensvænget og banegården. Busnettet er ligeledes  De 3 km letbane herfra og til Tarup Center bør sløjfes, da knyttet op på banegården som knudepunkt. Banestyrelsen afstanden til letbanestationerne alligevel er for stor, undersøgte for nogle år siden muligheden for at etablere ligesom letbanen vil skabe trafikpropper på Rismarksvej stoppested ved Lavsensvænget, men valgte ikke at gå videre  Det store Park & Ride på Lavsensvænget kan benyttes af med planerne. togpassagerer I forbindelse med de nye planer for Odense Banegård Center vil  Tilskuere til arrangementer på Odense Stadion, Skøjtehal, parkeringsforholdene for biler blive forbedret. bowling mv. kan stå af toget eller parkere på Park & Ride på Lavsensvænget. I regi af Byregion Fyn er der aktuelt en samlet Sluttelig anføres, at området på Lavsensvænget er udlagt til infrastrukturstrategi på vej til politisk behandling. Dette kan evt. boligbyggeri i kommuneplanforslaget; men da området få konsekvenser for planstrategien og kommuneplanen. omkring Odense Idrætspark i dag er alvorligt trængt på parkeringsmuligheder, vil det være bedre for byen, at området inddrages til en vestlig togstation. Specifikt om havneomdannelsespl Idé/bemærkning Forvaltningens oplæg til besvarelse anen 62 Kim S. Mortensen, Ifølge grundejer betyder planforslaget en alvorlig begrænsning Ikke imødekommet Fyens Stillads CO. A/S, for virksomhedens udviklingsmuligheder. Ejendommen, der i Rækkefølgen for udbygningen af delområderne i

54 Tolderlundsvej 36, den nugældende kommuneplan er udpeget til Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn indgår i kommuneplanes 5000 Odense C byomdannelsesområde etape 1, der kan udvikles på lige fod samlede prioritering af byudviklingen. Et groft overslag viser, at med de øvrige arealer på Odense Havn, overgår med der på havnen kan realiseres omkring 2500 nye boliger (heraf planforslaget til perspektivområde, der først kan omdannes til 2000 i planperioden og 500 efter 2028). boligbebyggelse efter 2017. Grundejer har af pladshensyn Fyens Stillads CO A/S er blot en af flere virksomheder i ønske om at finde et egnet erhvervsareal til sin virksomhed i Havnegadekvarteret. Områderne øst for Havnegade – Odense Kommune. Havnegadekvarteret - er prioriteret sidst i planperioden for at afpasse udbygningen realistisk i forhold til eksisterende Grundejer anfører: virksomheders tidshorisont. 1. at ejendommen vil være usælgelig til erhvervsformål frem til 2028 og derfor tidligst kan afhændes til en køber, der Byomdannelsesplanen lægger op til, at der skal gennemføres en vil udvikle ejendommen til boligformål til den tid. samlet planlægning af området mellem Havnegade, Nørrevoldgade, Tolderlundsvej og Buchwaldsgade, som kræver 2. at Odense Kommune er bekendt med firmaets ønske om involvering af flere grundejere. På alle måder er det mest at flytte, idet der har været drøftelser med kommunens hensigtmæssigt at lave en samlet planlægning for området, som afdeling for køb og salg af kommunal erhvervsjord. kan tilgodese, at der tages hensyn til blandt andet støjforhold og fælles løsninger for parkerings- og opholdsarealer til bebyggelsen. 3. at virksomheden, der tidligere har haft vejadgang fra Havnegade, kun har adgang fra Tolderlundsvej, og at al Det kan i øvrigt bemærkes, at kommuneplanens rækkefølge for arbejdskørsel med lastvogne, henvist til at benytte boligudbygningen revideres hvert fjerde år i forbindelse med Tolderlundsvej, generer boliger på begge sider fra kommuneplanens revision. Virksomheden vil have mulighed for at Buchwaldsgade til Helsingborggade. indsende høringsvar igen om 4 år.

4. at det kan undre, at Odense Kommune i den kommende planperiode på 12 år foretrækker at udvikle arealer mod vest ved Gammelsø, som i dag henligger delvist som grønt område og dermed udskyder en stærkt tiltrængt forbedring af det eksisterende boligområde langs Tolderlundsvej og efterlader et hul i forbindelsen mellem havnen og Skibhuskvarteret. 63 Direktør Kirsten Mærsk, Kirsten Mærsk udpeger et nærmere bestemt græsareal, Imødekommet. Nordatlantisk Hus beliggende umiddelbart op til Nordatlantisk Hus, for at være af Odense Havn har allerede lavet aftale med Frigg Lauget om, at de vital betydning for husets udviklingsmuligheder. Det åbne må benytte græsarealet i en periode til deres færø-joller. område ønskes bevaret som offentligt rekreationsområde og muligt udvidelsesområde for aktiviteter, der vedrører I de kommende år tænkes området derfor anvendt til formål, der Nordatlantisk Hus/Restaurant Nordatlanten og havnemiljøet på har nær tilknytning til Nordatlantisk Hus. Byens Ø. Byens Ø er i kommuneplanens rækkefølge for boligudbygningen Der fremhæves en række aktiviteter og konkrete planer for et perspektivområde, der kan udbygges med boliger efter 2027. anvendelsen, som f.eks. et bådelaug ’Frigg Lauget’, der Set i det lys vil der være god mulighed for, at området kan arbejder med originale færøbåde, arbejdende værksteder, anvendes til det foreslåede formål indtil da. udstillinger, marked, udeservering mv. Det vurderes også muligt i lokalplanlægningen at tage højde for 55 Nordatlantisk Hus håber, at fremtidige planer og dispositioner husets behov enten ved køb af grund, eller ved at arealet bliver tager højde for og hensyn til huset behov for at kunne en del af et offentligt byrum, når den endelige lokalplan for Byens disponere over dette område, gerne permanent, alternativt, at Ø skal udarbejdes. området fredes for disponering til anden side i en 5-7 årig Byomdannelsesplan 2.0 lægger op til, at der skal etableres en periode. mængde opholds- og aktivitetsmuligheder på øen. Nogle er små og rekreative steder, andre er større byrum med mulighed for idræt og sport.

Ved et ønske om at sikre et fremtidigt brug af arealet, er det nødvendigt at købe arealet af Odense Havn. 64 Vikingeskibslauget Vikingeskibslauget roser først de mange gode forslag to Delvist imødekommet. Frigg visioner i Byomdannelsesplan 2.0 for Odense indre havn. Ad 1. Nordatlantisk Promenade er i byomdannelsesplanen udlagt v/Formand Hans Atli Vikingeskbslauget anmoder Odense Kommune om som et område med relativt lav bebyggelse fra 3 – 5 etager med Dahl 1. at friholde Nordatlantisk Promenade for høje bygninger og aktive stueetager mod syd. at indtænke selve sydsiden af Byens Ø som en nordatlantisk inspireret promenade med lav ’bebyggelse’ Ikke imødekommet. på hele fronten mod syd, så vidt muligt, og Ad 2. Frigglauget har en aftale med Odense Havn om at benytte det grønne område vest for Nordatlantisk Hus til foreningens 2. at indtænke en placering til Odenses vikingeskib på både. kajarealet øst for Nordatlantisk Hus. Angående areal til Odense Vikingeskib må lauget henvises til at benytte dette areal til vikingeskibet også. Finlandkaj er i Vikingeskibslauget forestiller sig, at man indarbejder Byomdannelsesplanen udlagt til promenade, der skal friholdes for ’vandaktiviteter med tilhørende foreningslokaler’ inden for det bebyggelse, anlæg, der ikke har med kajens benyttelse at gøre, samlede projekt, så det kunne fremstå med en bygningsprofil og parkering. Det vurderes ikke ønskeligt eller muligt at indrage som et komplet nordisk kajområde langs sydkajen ved en del af kajarealet til havneplads til præsentation og sikring af et Nordatlantisk Promenade. Eksempler findes allerede f.eks. ved 17,5 m vikingeskib ud for Nordatlantisk Hus. Kanonbådhallerne i København. Det hyggelige bygemiljø kunne suppleres med mindre caféer med udendørs servering. Der kunne åbnes et fiskemarked. 65 Nina Krebs Pedersen, Nina Krebs Pedersen fremhæver, at klubben brænder for sit Taget til efterretning. Padelsport, padelbane projekt og er rigtig glad for at være på Byens Ø. Det er dejligt, Padelbanen er en gevinst for Byens Ø, og det foreslåede uderum på Byens Ø at de nu ved, at de kan blive på området indtil ca. 2028, men lyder også som et fint tiltag. ønsker at sikre aktiviteterne permanent. Det er ærgerligt at skabe noget godt, som bare skal pilles ned igen. Byens Ø er i kommuneplanens rækkefølge for boligudbygningen et perspektivområde, der kan udbygges med boliger efter 2027. Klubben oplever stor aktivitet, bl.a. deltagelse fra skoler, Set i det lys vil der være god mulighed for, at området kan efterskoler og studerende, og vil gerne lave endnu en anvendes til det foreslåede formål indtil da. padelbane samt bygge et stort uderum i glas, hvor lokale beboere kunne nyde det danske klima hele året, et rum med Skal padelbanen gøres permanent, forudsætter det køb af spansk hygge og stemning, og hvor beboerne kan dyrke egne grunden, og at aktiviteten vil kunne passes ind i den kommende grøntsager (urban farming). lokalplan for området, der formentlig vil blive udarbejdet i 2026- 2027. I dag ejes området af Odense Havn, der forventes af sælge

56 til en investor, der skal stå for projektudvikling af øen.

Det kan oplyses, at der i forlængelse af Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn igangsættes en proces, der skal identificere behov og afsøge muligheder for blivende fysiske rammer for de kulturelle aktiviteter og fritidsmuligheder på havnen, som ønskes fastholdt ud over omdannelsesperioden.

Derudover skal der i denne proces ses på mulighederne for at fastholde de midlertidige aktiviteter som attraktioner, der er med til at fastholde interessen for bydelen og sætte spot på nye steder eller nye udfoldelsesmuligheder. Denne proces skal afdække, i hvilket omfang nogle aktiviteter fortsat kan placeres på Byens Ø eller skal søges integreret i andre områder f.eks. i området ved Gammelsø. 66 PutterTeam Odense Minigolfklubbens høringssvar er rettet mod Byens Ø, hvor Taget til efterretning. v/Formand klubbens anlæg har ligget i 4 år. Klubben er en af de Minigolfklubben er et stort aktiv for Byens Ø og en af de Morten Christiansen sportsforeninger, der er med til at skabe liv på havnen. Hvis attraktioner, der er med til at trække mange mennesker til der bygges som planlagt, og der ikke sikres plads til havnens området. nuværende aktiviteter, er der risiko for, at havnen bliver en bydel, hvor man kommer for at bo og ikke for at opholde sig. Byens Ø er i kommuneplanens rækkefølge for boligudbygningen et perspektivområde, der kan udbygges med boliger efter 2027. Klubben foreslår, at klubben og andre foreninger kan få plads i Set i det lys vil der være god mulighed for, at minigolfklubbens en lav bygning, hvor en bane kan være under tag, og en aktiviteter på øen kan fortsætte indtil da. anden oven på taget. I forlængelse af Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn igangsættes en proces, der skal identificere behov og afsøge muligheder for blivende fysiske rammer for de kulturelle aktiviteter og fritidsmuligheder på havnen, som ønskes fastholdt ud over omdannelsesperioden.

Derudover skal der i denne proces ses på mulighederne for at fastholde de midlertidige aktiviteter som attraktioner, der er med til at fastholde interessen for bydelen og sætte spot på nye steder eller nye udfoldelsesmuligheder. Denne proces skal afdække i hvilket omfang nogle aktiviteter kan placeres/integreres, f.eks. i området ved Gammelsø. 67 Fjordens Dag og Per Lindegaard Christensen indleder med, at Fjordens Dag og Taget til efterretning. Grejbank Fyn v/Per Grejbank Fyn nu har boet 1½ år i midlertidige lokaler på I forlængelse af Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn Lindegaard Christensen Odense havn. Stedet er ideelt for aktiviteterne og har affødt igangsættes en proces, der skal identificere behov og afsøge en stærk vision om at etablere et permanet natur og muligheder for blivende fysiske rammer for de kulturelle friluftscenter på havnen til gavn for hele byen. Der vedlægges aktiviteter og fritidsmuligheder på havnen, som ønskes fastholdt

57 en projektbeskrivelse. ud over omdannelsesperioden.

Gruppen peger på flere mulige placeringer af centeret: Byomdannelsesplanen giver mulighed for at etablere et 1. Bryggen, hvor et center falder inden for permanent natur- og fritidscenter i flere delområder. En anvendelsesområdet ’Blandet bolig og erhverv’, ligesom en realisering af et sådant projekt kræver en politisk beslutning, og placering her vil give let adgang til friluftsaktiviteter i at der findes finansiering til projektet. Kommunens afdelinger for skoven, som allerede i dag benyttes til naturvejledning, Kultur og Fritid hjælper gerne med at afklare ansøgers interesser cykling på mountainbike mv. og med at sætte ord og økonomi på projektønsker.

2. Søkvarteret, som skal udbygges til boligområde, udelukker Derudover skal der i denne proces, kigges på mulighederne for at en mulig placering af centeret. Det foreslås derfor, at fastholde de midlertidige aktiviteter som attraktioner, der er med anvendelsesmulighederne udvides, så der kan etableres et til at fastholde interessen for bydelen og sætte spot på nye steder natur og friluftscenter her. Det vil styrke bylivet og gøre eller nye udfoldelsesmuligheder. det lettere for beboere og borgere at udfolde sig til lands Denne proces skal afdække i hvilket omfang nogle aktiviteter kan og til vands. placeres /integreres, f.eks. i området ved Gammelsø.

Byens Ø – mulighedernes ø, hvor et natur og friluftscenter kan placeres ifølge anvendelseskategorierne. Der savnes dog et grønt opholdsareal, hvorfor en bebyggelsesprocent på 140 anses for at være for høj. 68 Odense Dragebådsklub, De tre foreningers aktiviteter betegnes som midlertidige på Taget til efterretning. Odense Kajakpolo og Byens ;, men dette bør ikke være tilfældet. Klubberne Odense Kommune er bekendt med den store brug der er af Kano- og kajakklubben fremhæver, at deres aktiviteter er med til at skabe liv, der havnen, som den ser ud i dag, fra såvel beboere, Odin gør, at borgerne finder det naturligt at benytte Byens Ø som selvorganiserede, foreningsorganiserede samt v/Formand for Odense opholdssted. Klubberne anfører, at de er glade for planens uddannelsesinstitutioner med videre. Dels i forbindelse med de Dragebådsklub store fokus på vand og aktiviteter på vand, men for at midlertidige faciliteter på Byens Ø og dels i havnebassinerne samt Kristian Hjort Normann vandaktiviteterne kan fungere som katalysator for visionen, de omliggende skove. Pedersen kræver det, at konkrete rammer for foreningsaktiviteterne kan udspringe – der foreslås et søsportshus. Byens Ø kan blive Der er ikke en sammenhængende plan for Fritids- og lokalt forankringssted for byidrætten, ligesom huset vil skabe Friluftsfaciliteter i byomdannelsesplanen, men der er indtænkt tryghed hos de eksisterende foreninger, så de kan koncentrere enkelte byrum, hvor der kan skabes bevægelsesfaciliteter. sig om deres aktiviteter i stedet for at være usikre på fremtiden. I forlængelse af Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn igangsættes en proces, der skal identificere behov og afsøge muligheder for blivende fysiske rammer for de kulturelle aktiviteter og fritidsmuligheder på havnen, som ønskes fastholdt ud over omdannelsesperioden.

Byomdannelsesplanen giver mulighed for at etablere et søsportshus i flere delområder. En realisering af dette kræver en politisk beslutning, og at der findes finansiering til projektet. Kommunens afdelinger for Kultur og Fritid hjælper gerne med at varetage ansøgers interesser og med at sætte ord og økonomi på 58 projektønsker.

Derudover skal der i denne proces ses på mulighederne for at fastholde de midlertidige aktiviteter som attraktioner, der er med til at fastholde interessen for bydelen og sætte spot på nye steder eller nye udfoldelsesmuligheder. Denne proces skal afdække i hvilket omfang nogle aktiviteter kan placeres på Byens Ø og/eller integreres i andre områder, f.eks. i området ved Gammelsø. 69 Coworking Odense Coworking Odense er et projekthus og arbejdsfællesskab, hvor Taget til efterretning. v/Kenneth Danielsen, kreative selvstændige deler viden og arbejder sammen. Byomdannelsesplan 2.0 giver flere muligheder for etablering af Havnegade 4, Projekthuset har midlertidigt til huse på havnen og vil gerne det omtalte fysiske samlingssted for iværksættere og ”kloge” 5000 Odense C fortsætte med permanent at være en del af udviklingen på hænder. havnen. Projektet vil f.eks. fint kunne indpassses i Pakhusbyen, som er lokalplanlagt, og hvor det umiddelbart er muligt at indrette Coworking Odense søger derfor en ny lokation, et fysisk bygninger til formålet. samlingssted for iværksætter og ’kloge’ hænder, med kontorfaciliteter for 200 til 400 personer, Flexspace og Café, Det kan herudover oplyses, at der i forlængelse af Makerspace, produktionshal og experimentarium samt Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn igangsættes en proces, mødelokaler og konferencerum. P.t. ses følgende tre der skal identificere behov og afsøge muligheder for blivende placeringsmuligheder: fysiske rammer for de kulturelle aktiviteter og fritidsmuligheder 1. Siloøen, hvor de gamle bygninger kan benyttes i på havnen, som ønskes fastholdt ud over omdannelsesperioden. kombination med noget nyt.

2. Byens Ø, hvis Coworking Odense kan få lov til at bygge i et større område, ca. 1200 m2. Det foreslås, at byggeriet kan bestå af skibscontainere og endvidere, at der bygges en større rundbuehal.

3. Pakhuskajen/Pakhusbyen, hvor der kunne etableres et kreativt iværksættermiljø i samspil med Dok 5000 og Stjerneskibet. Her passer aktiviteterne fint ind i planen for området som ’bufferzone’ af hensyn til støj.

Coworking Odense ser frem til en fortsat dialog med alle, der har interesse i havnens udvikling. 70 Aftenskolernes Samråd Aftenskolernes Samråd anbefaler, at der bør etableres et Taget til efterretning. i Odense Kommune eventhus – en kulturmagnet – på Odense Havn, der kan Odense Kommune er bekendt med den store brug, der er af v/formand benyttes af aftenskolerne og mange andre organiserede og havnen, som den ser ud i dag, fra såvel beboere, Lisbeth Lunding uorganiserede vækstlag til f.eks. musik, teater, udstillinger, selvorganiserede, foreningsorganiserede samt foredrag, undervisning, events. Lejen kan, f.eks. som på uddannelsesinstitutioner med videre. Dels i forbindelse med de Magasinet, være på dags- eller time pris, men gerne billigere, midlertidige faciliteter på Byens Ø og dels i havnebassinerne samt

59 så det er realistisk i forhold arrangørernes økonomi. de omliggende skove.

Kommunen hilser alle disse aktiviteter meget velkommen, idet de medvirker til at fastholde interessen for havnen med fokus på, at byen har mulighed for at udvikle et helt unikt bykvarter i Odense på lang sigt. Der er ikke en sammenhængende plan for Fritids- og Friluftsfaciliteter i byomdannelsesplanen, men der er indtænkt enkelte byrum, hvor der kan skabes bevægelsesfaciliteter.

Det kan oplyses, at der i forlængelse af Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn igangsættes en proces, der skal identificere behov og afsøge muligheder for blivende fysiske rammer for de kulturelle aktiviteter og fritidsmuligheder på havnen, som ønskes fastholdt ud over omdannelsesperioden.

Derudover skal der i denne proces ses på mulighederne for at fastholde de midlertidige aktiviteter som attraktioner, der er med til at fastholde interessen for bydelen og sætte spot på nye steder eller nye udfoldelsesmuligheder. Denne proces skal afdække i hvilket omfang nogle aktiviteter fortsat kan placeres på Byens Ø eller skal søges integreret i andre områder, f.eks. i området ved Gammelsø. 71 NyOdense v/Tomas Tomas Karlsson Korning Ellendersen anfører, at høringssvaret Taget til efterretning Karlsson Korning indeholder bemærkninger fra henholdsvis lokale borgere og Ad. 1-2. Der gøres opmærksom på, at Byomdannelsesplanen, Ellendersen, interesserede borgere fra andre kommuner. kommuneplanen og flere lokalplaner tilsammen sikrer bevaring af Ordsmed & Datadyrker, langt de fleste pakhuse og siloer i den indre havn. Søndre Boulevard 292, De lokale borgere foreslår: st. 1. Havnen skal være skæv, kreativ, vild og ind imellem også I den videre omdannelse vil der også fortsat være fokus på at 5000 Odense C grim. Her skal byens kunstnere have rum, ikke kun bevare stemningen og sporene af industrihavn gennem midlertidigt, men også permanent, og her skal nogle af bevaringsværdige bygninger, byrumselementer, råhed, skala og dem mødes med iværksætterne. Pakhuse og siloer skal landemærker. De enkelte kvarterer vil, som i dag, få deres eget bevares for enhver pris, havnen må ikke blive for pæn og særpræg og egen identitet, som kommer til udtryk i navne som ikke kun et boligområde. Så mange aktive facader som fx Pakhusbyen, Siloøen, Byens Ø. muligt – og også grønt, urbant grønt på vægge, tage og mindre pladser. Ad. 3. Hvad angår nybyggeri, er det Byomdannelsesplan 2.0, der sætter de overordnede rammer. Men det er private investorer, 2. Flere værksteder for kunstnere a la contained art på Byens der skal udfylde rammerne. Via byomdannelsesplanen og Ø. efterfølgende lokalplaner skal Odense Kommune i videst mulig omfang sikre kvaliteten af nybyggeriet, men den endelige 3. Planerne for havnen lige nu viser en masse massive udførelse af byggeriet beror på mange faktorer, som kan påvirke kæmpebygninger, der kommer til at omslutte (afskære?) det endelige resultat, som fx boligefterspørgsel, de givne havnen fra de omkringliggende kvarterer. Drømmen er økonomiske konjunkturer og investeringslysten blandt 60 terrasselignende og varierede bygningstyper, der taler til projektudviklere og investorer. de omkringliggende bygninger og respekterer, at havnen er et fælles sted og ikke bare en række I forlængelse af Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn investeringsmuligheder. igangsættes en proces, der skal identificere behov og afsøge Der er ikke tænkt særlig innovativt i forhold til, hvem der muligheder for blivende fysiske rammer for de kulturelle skal bruge de nye bygninger: Hvor er kulturskaberne? aktiviteter og Hvor er der plads til rekreative initiativer? Hvor prioriteres fritidsmuligheder på havnen, som ønskes fastholdt ud over fællesskab frem for egoistboliger? Hvis man ønsker et omdannelsesperioden. livligt miljø, i et selvstændigt kvarter, så vil værksteder, små kontorfællesskaber, ’læsesale’, projektrum mv. gøre Derudover skal der i denne proces ses på mulighederne for at en stor forskel. fastholde de midlertidige aktiviteter som attraktioner, der er med Der vedlægges en mini-undersøgelse, hvor 4 personer har til at fastholde interessen for bydelen og sætte spot på nye steder besvaret, hvad de synes, der skal være mere af på eller nye udfoldelsesmuligheder. havnen. Denne proces skal afdække i hvilket omfang nogle aktiviteter kan placeres/integreres f.eks. i området ved Gammelsø. Borgere fra andre kommuner foreslår: 4. at der etableres et street food miljø, som på Papirøen i Ad. 4. Odense Kommune har fået en række henvendelser med København, der kan være med til at skabe et sprudlende ønske om etablering af et street food miljø, både på havnen og i kulturliv og sætte fokus på gastronomien. Storbystemning centrum. Lige nu undersøges det, hvorvidt der er mulighed for at med mobilt gadesalg, både som fast tilbud og som en del understøtte disse initiativer. af havnekulturfestivalen osv. 72 Kanalvejens Grundejerforeningen er positiv over for Taget til efterretning. grundejerforening havneomdannelsesplanen, og den udvikling havnen er Ad 1. Gammelsø blev for nogle år siden forlænget over til v/Niels Bjørn, igennem i disse år. Foreningens fokus er den trafikale Næsbyvej således, at det ikke blev nødvendigt at udvide Kanalvej 58, situation: Næsbyvej til 4 spor igennem skoven. Derfor er der behov for, at 5000 Odense C en del af biltrafikken stadig kører på Gammelsø. Dog kan 1. Biler, hvor foreningen foreslår: signalerne indstilles således, at biltrafikken i højere grad søger - generel omlægning af trafikken fra Gammelsø til over på Næsbyvej frem for Gammelsø. Næsbyvej for at sikre skolevejen for børn i kanalkvarteret og for at bevare en rekreativ rute langs kanalen Der er planlagt anlæg af cykelstier på Gammelsø. Om dette - af hensyn til trafiksikkerheden ønskes lysregulering af medfører etablering af et signalanlæg ved Kanalvej er ikke krydset Gammelsø-Kanalvej, trafiksanering af Gammelsø, sikkert, da midterheller kan vise sig at være tilstrækkeligt til at alternativt en ensretning. sikre trafiksikkerheden.

2. Cykler, hvor der bør være fokus på et sammenhængende Ad 2. Der arbejdes allerede med et projekt, der skal koble stisystem til og fra Odense centrum via Byens Bro med Langesøstien til Byens Bro. forbindelse til Langesøstien. Der bør planlægges sikker cykelsti på Gammelsø eller langs havnebassinet. Ad 3. Alle kajarealer er offentligt tilgængelige for fodgængere, og der er udlagt brede promenader på alle de vestvendte kajer, som 3. Gående, hvor fodgængere skal kunne gå langs er forbeholdt fodgængere og beregnet til ophold og rekreation havnebassinet med en sikker overgang til Åløkkeskoven og ved vandet. –skolen. Der er en unik mulighed for at skabe en sti langs kanalen på kanalvej, hvilket foreningen gerne ser som en I Byomdannelsesplanen er der tillige etableret en øst-vest gående 61 del af havneprojektet. forbindelse på tværs af havnen, netop for at sikre fodgængere og cyklister mulighed for at cirkulere i området og for at sikre forbindelse fra Nørre Voldgade til Åløkkeskoven.

Etablering af cykelstier m.v. vil ske efterhånden, som det kan blive prioriteret budgetmæssigt. En sti langs Kanalvej ligger uden for Byomdannelsesplanens område. Forslaget tages til efterretning med henblik på vurdering og eventuel prioritering i kommmunens afdeling, der har ansvar for anlæggelse af nye rekreative stier. 73 Kanalvejens Grundejerforeningen sender et forslag om genetablering af Taget til efterretning. Grundejerforening Pramdragerstien langs Odense Kanal som kommentar til Odense Kommune finder det fremsendte projektforslag til v/Nicolai Reedtz, Byomdannelsesplan 2.0 Odense havn. Stien blev anlagt i genetablering af Pramdragerstien spændende. En sti langs Kanalvej 124, 1800/1900-tallet og blev brugt til at trække skibe og pramme kanalen vil give borgerne i Odense endnu bedre muligheder for at 5000 Odense C ind til Odense Havn. opleve og udnytte herlighedsværdierne langs Odense Kanal.

Konkret foreslås, at Odense Kommune i første omgang Odense Kommune vil på den baggrund tage forslaget ad notam etablerer en 600 m lang, stampet grussti langs Odense Kanal og vurdere dette i den løbende prioritering af kommunens anlæg mellem vejbanen og kanalens brink. Pramdragerstien skal af nye rekreative stier. begynde lige efter svinget ved Kanalvej 62. Siden kan projektet udvides med yderligere 400 m sti, så Den foreslåede 1. etape af stien ligger uden for Pramdragerstien også omfatter strækningen foran Restaurant Byomdannelsesplan 2.0. Næsbyhoved Skov. Borgere i øvrigt Idé/bemærkning Forvaltningens oplæg til besvarelse 74 Jacob Frank Hansen, I høringssvaret anføres indledningsvist, at havneområdet er et Taget til efterretning. Kræmmermarken 139, meget smukt og meget karakteristisk område af Odense, som Odense Kommune er opmærksom på, at belægningen på 5000 Odense C er et særligt sted at færdes. Toldbodgade kan virke generende for cyklister, og at vejen er Høringssvaret omhandler cyklisternes forhold, som de er stærkt trafikeret med en stor andel af lastbile. Derfor er der også behandlet i Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn: planlagt en omlægning og forskønnelse af Havnegade, hvor der 1. Der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til cyklisterne, vil blive etableret fortove, cykelstier og vejtræer. I samme herunder de, der kommer fra Odense NV og forbindelse ses der ligeledes på krydsningsforholdene for Skibhuskvarteret, og som skal ind over havneområdet via fodgængere og cyklister. Byens Bro til city. Der kommer flere biler, så det er svært at se, at cyklisterne får bedre forhold, som det ellers Tilsvarende er der planlagt anlæg af cykelstier på Gammelsø. beskrives på side 66 i planen. Trygheden for cyklister og fodgængere, der skal krydse 2. Forholdene for cyklister er under al kritik: Uklare Ejlskovsgade og Toldbodgade påregnes at være tilstrækkelig ved sigtelinjer, mange bump, mærkelige sving, forskelligartet krydsning i terrræn og ved lysregulering. En cykeltunnel under underlag, bilerne fylder mere og mere, cykelparkering Toldbodgade, som foreslået i høringssvaret, vurderes at være en underprioriteres systematisk. unødvendig og en overdimensioneret løsning på dette sted.

3. Der foreslås følgende løsningsmuligheder: Det indre havneområde indenfor de tre omgivende trafikveje 62 a. en cykeltunnel under Toldbodgade og bedre forbindelser Havnegade, Toldbodgade og Gammelsø er planlagt som såkaldt for cyklisterne fra Lerchesgade og videre ud til Gammelsø ”shared space”, hvor bilister skal underordne sig de bløde vil være fantastisk trafikanter cyklister og fodgængere. De bløde trafikanter kan b. afsæt flere midler til at tilgodese cyklisternes behov og stort set færdes overalt på de offentlige arealer. prioritér de bløde trafikanter højere i byomdannelsesplanen Det skal bemærkes, at de to bilveje ind i områderne, c. hvorfor ikke gøre dele af havnen bilfri? Det vil øge Finlandgade/Finlandkaj og Tværkajen/Englandsgade, er blinde herlighedsværdierne, det er ubegribeligt, at man inddrager veje, hvor kørsel kun kan finde sted med lav hastighed. det fantastiske område ved Ruslandskaj til bilparkeringsplads Alle kajarealer er offentligt tilgængelige for fodgængere og d. lad evt. en arkitekt/specialist med speciale i cyklisme cyklister, og der er planlagt brede promenader på alle de revidere planen, så cyklisternes behov bliver opprioriteret. vestvendte kajer, som er forbeholdt fodgængere og beregnet til ophold og rekreation ved vandet.

Odense Kommune og Odense Havn vurderer løbende, hvilke tiltag, der er nødvendige for at sikre den korrekte brug af kajarealerne, således at bilkørsel og parkering undgås.

Skiltning og chikaner anvendes nogle steder i dag, men kommunen har en målsætning om, at indretningen af arealerne ved brug af belægning, byudstyr og beplantning i sig selv signalerer den korrekte brug af disse områder uden for mange reguleringer og forbud.

Parkeringspladsen på Ruslandkaj er en midlertidig foranstaltning, der skal dække et parkeringsbehovet for besøgende til havnen, indtil områderne er udbygget.

Når den indre havn er fuldt udbygget, sikrer byomdannelsesplanen, at parkering finder sted i konstruktion eller p-kælder til bebyggelserne. Og der vil være etableret to offentligt tilgængelige parkeringsanlæg i byomdannelsesområdet på henholdsvis Trekantgrunden og ved Promenadebyen. Dette vil betyde, at der er sikret tilstrækkelig parkeringsmulighed for biler, og at den såkaldte ”parkerings søgende trafik” reduceres meget, hvilket også giver en tryghed for de bløde trafikanter og et meget roligere bymiljø. 75 Kim Nissen, Kim Nielsen takker for en spændende præsentation på Ikke mødekommet. Åløkkehaven 13, borgermøde om havnen, idet han fremhæver, Ad 1. Byomdanelsesplan 2.0 er en rammebetonet plan, som 5000 Odense C afstikker principperne for områdernes udbygning. Odense Havn er 1. at der blev lagt vægt på de hårde værdier, og opfordrer den primære grundejer af arealerne på havnen, og havnens Odense Kommune til at erhverve nogle mindre grunde, omdannelse forudsætter, at områderne gradvist udbygges via som kan stilles til rådighed for borgerne til at iværksætte grundkøb og privat projektudvikling med Odense Havn som 63 innovative miljøer. Kim Nissen stiller sig gerne til rådighed sælger og de kommende projektudviklere som købere. som frivillig hjælp. På Byens Ø støtter Odense Kommune en række midlertidige 2. at der bør skabes sammenhæng og cirkulation mellem aktiviteter. Men Odense Kommune har herudover ikke planer om havnens delområder. Områderne bør kædes sammen over aktivt at opkøbe arealer og udvikle enkelte områder. eller under vandet, så man ikke skal samme vej hjem som Ad 2. Alle kajarealer er offentligt tilgængelige for fodgængere, og ud – eksemplificerer med tunnel (af glas) med udkig til det der er udlagt brede promenader på alle de vestvendte kajer, som maritime miljø, der kunne blive en turistattraktion, eller en er forbeholdt fodgængere og beregnet til ophold og rekreation flydebro, der kan trækkes til side og give plads til ved vandet. lystbåde. I Byomdannelsesplanen er der tillige etableret en øst-vest gående forbindelse på tværs af havnen, netop for at sikre fodgængere og cyklister mulighed for at cirkulere i området og for at sikre forbindelse på tværs af områderne fra Nørre Voldgade til Åløkkeskoven. Der mangler endnu en bro over bassin 2 ved det ny havnebad. Denne er planlagt etableret.

Det skønnes urealistisk, ikke økonomisk realiserbart og ude af proportioner med områdets karakter at etablere eksempelvis undervandsglastunneler, som foreslået i høringssvaret. 76 Anne Jensen, I forbindelse med åbning af havnebadet i 2016 foreslår Anne Taget til efterretning. Englandsgade 10, Jensen, at det store grusareal, der ligger til venstre for Parkering til havnebadet henvises til det offentlige 5000 Odense C Toldbodgade op mod Næsbyvej kan benyttes til midlertidig parkeringsanlæg under Havnepladsen og til den offentlige parkering. parkeringsplads på Byens Ø.

Odense Kommune vil holde parkeringssituationen under observation i den første tid efter havnebadets åbning, og kommunen vil konkret tage stilling til, hvordan parkeringsbehovet skal tilgodeses, hvis der opstår akut mangel på p-pladser.

I den forbindelse vil alle alternative muligheder blive vurderet, herunder det i høringssvaret foreslåede areal. 77 Mikkel Elmeskov, Mikkel Elmeskov forslår følgende til Ikke mødekommet. Klostervej 18, havnenomdannelsesplanen: Byomdannelsesplan 2.0 har udlagt konkrete områder til højhuse 5000 Odense C Tvilling højhuse, 20 etager. med angivelse af placering og højde af de enkelte bygninger. Højhuspark, firkantet byggeri som i Aarhus. 16 etager, 6 stk. Højhusene er placeret således, at de højeste bygninger opføres Rundt byggeri, som i Vejle, højhus park. nordligst i området (primært på Siloøen og Byens Ø), hvor skalaen naturligt er en anden, og hvor placeringen sikrer, at boliger kan få gode lysforhold og ikke skygger på andre boliger.

Der vil ikke være mulighed for at opføre yderligere højhuse på

64 havnen i det omfang, som er anført i høringssvaret. 78 Torben og Jenny Idet der takkes for et godt informativt møde omkring havnen Ikke mødekommet. Johansen, fremhæves det, at det kom som et chok, at der påtænkes Byomdannelsesplan 2.0 har udlagt konkrete områder til højhuse Englandsgade 10.5., højhusbyggeri på grundene ved havnesmedjen, Fris og med angivelse af placering og højde af de enkelte bygninger. 5000 Odense C Frederiksen og vejerboden. Her bør der ikke bygges i mere Højhusene er placeret således, at de højeste bygninger opføres end op til 4 etager. Højhuse vil virke bombastiske og vil nordligst i området (primært på Siloøen og Byens Ø), hvor ødelægge byrummet omkring havnebadet. I den oprindelige skalaen naturligt er en anden, og hvor placeringen sikrer, at plan bygges lavt fra vejerboden, og der optrappes til højt boliger kan få gode lysforhold og ikke skygger på andre boliger. byggeri, hvor FAF og det gamle MUUS ligger, hvilket er fornuftigt, så Odense på sigt kan få Odense ny Manhatten. På trekantgrunden ved Havnepladsen er der konkret projektudvikling og planlægning i gang, og der vil komme et særskildt høring om dettte projekt.

Når planen for Trekantgrunden endeligt udformes, vil det være et krav til bebyggelsen, at facaderne mod havnepladsen skal være aktive facader. 79 Peer Winberg, Peer Winberg har købt lejlighed i Promenadebyen i 2007 og Taget til efterretning. Promenadebyen 6, 4. var fascineret af selve lejligheden, der var lys og med luft I lokalplan nr. 1-772 for Promenadebyens 2. etape har der været tv. omkring, udsigten til havnebassinerne og med god udsigt mod fokus på en bygningsmæssig tilpasning mellem havn, skov og 5000 Odense C byen. Toldbodgade/City Campus med faldende højder mod syd og vest. Her er bygningerne placeret i en delvis åben karréstruktur, som Ifølge det seneste lokalplanforslag bygges både tæt på og afgrænser og skaber rum om de nære opholdsarealer, og der meget højt, sådan at udsigten og luften mellem bygningerne sikres et bredt grønt rekreativt opholdsareal, som åbner sig mod bliver meget begrænset. Samtidig synes de seneste byggerier Åløkke Skov. Opholdsarealet giver mulighed for ophold, leg og på havnen mere at signalere kvantitet end kvalitet. Det boldspil for hele området. fremhæves, at der begynder at tegne sig et billede af en form for ghettodannelse med vægt på at få så mange boligenheder Gennem byomdannelsesplanen for havnen og efterfølgende som muligt uden hensyn til lys, luft og logistik. Der mangler lokalplaner lægger kommunen i videst muligt rammerne til at parkeringsmuligheder, idet der er mere end én bil pr. sikre kvalitet i bebyggelsen. Hvordan bygherrer til de kommende husstand. Flere i Promenadebyen har sat deres lejligheder til byggerier udfolder rammerne i detaljen, når det konkrete byggeri salg eller overvejer dette. opføres, afhænger blandt andet af boligefterspørgslen og de givne økonomiske konjunkturer.

Kravet til antal p-pladser i lokalplanen vurderes at opfylde behovet i lokalplanområdet og er i overensstemmelse med kommuneplanen. 80 Karin Nielsen, Følgende emner kommenteres: Taget til efterretning. Gl. Havnekaj 15, Ad 1. I byomdanneslsesplanen er reserveret kajarealer til 5000 Odense C 1. Beboelsesskibe i Odense havn. Der bliver mere og mere husbåde. Der stilles krav til hvilke typer husbåde. fokus på at bo på vandet, hvorfor Odense Kommune bør udnytte byens gode beliggenhed og udlægge Ad 2. Broen er planlagt og vil blive etableret, og den vil blive

65 anlægspladser for skibe til beboelse, hvor der som etableret,når finansieringen er afklaret. minimum er adgang til el og vand hele året. Ad 3. Odense Havn er, som ejer af kajarealerne, opmærksom på, 2. Bro over bassin 2. Der er et stort ønske om, at broen at en opgradering af sikkerhedsniveauet på havnen er nødvendig prioriteres højt med henblik på at skabe større med den stigende brug af og omdannelse af området. Odense sammenhæng på havnen. Havn vil blandt andet sikre, at området løbende suppleres med redningsstiger efterhånden, som områderne udbygges. 3. Redningsstiger. Det er et absolut must, at der etableres tilstrækkeligt med redningsstier langs alle kajer, så folk kan færdes trygt på kajerne. 81 Jesper Jensen Jesper Jensen vil gerne dele sin idé om at lave et HC Andersen Ikke imødekommet. Tivoli i Odense (på Odense havn). Fyn mangler en sådan Byomdannelsesplan 2.0 skal sikre rammerne for, at Odense over forlystelse, Odense har mange turister, og et tivoli bygget op tid bliver beriget med et helt særligt bykvarter ved vandet. omkring HC Andersens eventyr vil helt sikkert falde i god jord, skabe mange arbejdspladser og give byen et løft i retningen af Visionen er at skabe et tæt, mangfoldigt og aktiv bydel for en storby. børnefamilier, singler, unge og ældre. En by for borgere som søger fordelene ved at bo og arbejde midt i byen, hvor der samtidigt er mulighed for at udleve et kulturelt og aktivt fritidsliv både til vands og til lands.

Det vil ikke hverken størrelsesmæssigt, miljømæssigt eller konceptmæssigt være muligt at indpasse en forlystelsespark i form af et H.C. Andersen Tivoli i dette nye boligområde. 82 Anette Thysen, Kommentarer til havneområdet: Taget til efterretning. Englandsgade 12B, 1. Ad 1. Parkering til havnebadet henvises til det offentlige th 1. Parkering. parkeringsanlæg under Havnepladsen og til den offentlige 5000 Odense C Det er tvingende nødvendigt, at der snarest bliver fundet parkeringsplads på Byens Ø. en løsning på parkeringsproblemerne i området omkring det kommende havnebad, dvs. Englandsgade, Londongade Odense Kommune vil holde parkeringssituationen under og tilstødende gader. observation i den første tid efter havnebadets åbning, og Det undrer, at der skal betales for parkering døgnet rundt. kommunen vil konkret tage stilling til, hvordan Det giver problemer i forhold til gæster. Der spørges til, parkeringssituationen skal løses, hvis der opstår akut mangel på om det er muligt at få Havnen til at lave en ny aftale med p-pladser. mulighed for at få udleveret parkeringsbillet til gæster. Odense Havn ejer fortsat hovedparten af havnens arealer inden 2. Fælles faciliteter. for byomdannnelsesområdet. Indtil området er fuldt udbygget, er Der mangler fælles faciliteter på havnen eller måske i det derfor Odense Havn, der som grundejer disponerer over de campusområdet, især til forskellige former for åbne ubebyggede arealer, hvor der i dag er etableret midlertidig idræt/bevægelse, og især til ældre, som der er en del af betalingsparkering. Odense Havn har indgået aftale med private på havnen. parkeringsoperatører om at drive disse arealer.

Odense Kommune og Odense Havn vurderer løbende på, hvordan

66 parkeringssituationen på havnen udvikler sig. Det er hensigten at udarbejde en parkeringsstrategi, som skal være gældende for hele den indre havn under omdannelsesperioden, indtil området er fuldt udbygget.

Når området er fuldt udbygget, sikrer byomdannelsesplanen, at parkering finder sted i konstruktion eller p-kælder til bebyggelserne, og der vil være etableret to offentligt tilgængelige parkeringsanlæg i byomdannelsesområdet på henholdsvis Trekantgrunden og ved Promenadebyen.

Ad 2. Den indre havn er et bykvarter under udvikling. En del af de fællesfaciliteter, det være sig både offentlig og privat service, der skal forsyne det kommende bykvarter, vil derfor skulle etableres gradvist i takt med områdets udbygning, når behovet opstår og/eller, når der er et forretningsgrundlag for, at private kan drive virksomhed i området.

Inden for byomdannelsesområdet er der for eksempel udlagt et område til lokalcenter. Det betyder, at der her må etableres butikker på samlet set i alt 3.000 m2 i området, ligesom der kan etableres restauranter, caféer m.v. Byomdannelsesplanen giver desuden fri mulighed for at etablere offentlig og privat service i området.

Odense Kommune støtter, som bekendt, området med en række midlertidige aktiviteter på Byens Ø, som skyldes en særbevilling fra Byrådet. Formålet med dette er at sikre udfoldesmuligheder for beboerne i området, at fastholde borgeres og projektudvikleres interesse for havnens fortsatte udvikling, og at skabe en helt særligt sted, som frit kan benyttes af alle byens borgere. Herudover indvies Havnebadet i foråret 2016. 83 Tove Jakobsen, Det forudses, at parkering på havnen bliver et stort problem, Taget til efterretning. Promenade 2.3.4, når der bygges fremover. Det er med stor forundring, at P-arealerne i tilknytning til ungdomsboligerne på Stenfiskerkajen 5000 Odense C beboerne i dag ser, at der påbegyndes pilotering på etableres som delvist nedgravede, så konstruktionen indgår som Finlandsgade, uden at der først er udgravet til kælder og en integreret del af beboernes udvendige opholdsarealer. parkering. Når den indre havn er fuldt udbygget, sikrer Det foreslås derfor, at der ikke tillades byggeri uden p-kælder byomdannelsesplanen, at parkering finder sted i konstruktion til både biler og cykler. Det bliver et ekstra problem, når der eller p-kælder til bebyggelserne, og der vil være etableret to bliver bygget så usmageligt tæt, at man dårligt kan sætte en offentligt tilgængelige parkeringsanlæg i byomdannelsesområdet cykel fra sig. på henholdsvis Trekantgrunden og ved Promenadebyen.

67 Parkering til havnebadet henvises til det offentlige parkeringsanlæg under Havnepladsen og til den offentlige parkeringsplads på Byens Ø.

Odense Kommune vil holde parkeringssituationen under observation i den første tid efter havnebadets åbning, og kommunen vil konkret tage stilling til, hvordan parkeringssituationen skal løses, hvis der opstår akut mangel på p-pladser.

Odense Havn ejer fortsat hovedparten af havnens arealer inden for byomdannnelsesområdet. Indtil området er fuldt udbygget, er det derfor Odense Havn, der som grundejer, disponerer over de åbne ubebyggede arealer, hvor der i dag er etableret midlertidig betalingsparkering. Odense Havn har indgået aftale med private parkeringsoperatører om at drive disse arealer.

Odense Kommune og Odense Havn vurderer løbende, hvordan parkeringssituationen på havnen udvikler sig. Det er hensigten at udarbejde en parkeringsstrategi, som skal være gældende for hele den indre havn under omdannelsesperioden, indtil området er fuldt udbygget. 84 Moll, Indledningsvist nævnes, at det som beboer på Englandsgade Taget til efterretning. Englandsgade 20, er en fornøjelse at følge udviklingen på havnen, hvor der nu er Ad 1. Odense Havn ejer fortsat hovedparten af havnens arealer 5000 Odense C kommet stor aktivitet. Der er desværre udfordringer omkring inden for byomdannnelsesområdet. Indtil området er fuldt parkeringsforhold. udbygget, er det derfor Odense Havn, der som grundejer, disponerer over de åbne ubebyggede arealer, hvor der i dag er 1. Det foreslås, at parkeringspladser, der ’blomstrer op’ på etableret midlertidig betalingsparkering. Odense Havn har indgået tomme grunde afvikles. Der er brug for parkeringspladser, aftale med private parkeringsoperatører om at drive disse men det må nogle investorer komme med et bud på. arealer. Parkering på terræn mod betaling har den effekt, at kundegrundlaget til et parkeringshus reduceres, ligesom Odense Kommune og Odense Havn vurderer løbende, hvordan investorerne ikke har incitament for at bygge, når der kan parkeringssituationen på havnen udvikler sig. Det er hensigten, at tjenes penge på parkeringsleje. udarbejde en parkeringsstrategi, som skal være gældende for hele den indre havn under omdannelsesperioden, indtil området 2. Det vil være fint, hvis der sættes chikaner op, som er fuldt udbygget. forhindrer bilkørsel og parkering på promenaden, alternativt en skiltning, hvor der gøres opmærksom på, at Når den indre havn er fuldt udbygget, sikrer der er tale om en brandvej, hvorfor parkering ikke er byomdannelsesplanen, at parkering finder sted i konstruktion tilladt. Det er et spørgsmål om beboernes sikkerhed. eller p-kælder til bebyggelserne, og der vil være etableret to offentligt tilgængelige parkeringsanlæg i byomdannelsesområdet på henholdsvis Trekantgrunden og ved Promenadebyen.

68 Ad 2. Alle kajarealer er offentligt tilgængelige for fodgængere, og der er planlagt brede promenader på alle de vestvendte kajer, som er forbeholdt fodgængere og beregnet til ophold og rekreation ved vandet.

Odense Kommune og Odense Havn vurderer løbende, hvilke tiltag, der er nødvendige for at sikre den korrekte brug af kajarealerne, således at bilkørsel og parkering undgås.

Skiltning og chikaner anvendes nogle steder i dag; men kommunen har en målsætning om, at indretningen af arealerne ved brug af belægning, byudstyr og beplantning i sig selv signalerer den korrekte brug af disse områder uden for mange reguleringer og forbud. 85 Anders Nyborg, Anders Nyborg har følgende forslag til Ikke imødekommet. Vilhelminevej 5, havneomdannelseplanen: Der fremsættes forslag om at sløjfe den nordligste af de tre 5000 Odense C karréer på Pakhuskajen og i stedet etablere en stor offentlig plads 1. Et endnu større åbent byrum på overgangen mellem mellem kajkanten/Østre Kaj og Havnegade, eventuelt med et Pakhuskajen og Pakhusbyen. Området bør udvides, så det underjordisk parkeringsanlæg. strækker sig hele vejen fra kajkanten og ud til Havnegade, så den nordligste af de tre karréer i Pakhusbyen sløjfes, og Samtidigt opnås den kvalitet for det bevaringsværdige område hvor det kan overvejes, om der kan findes finansiering til Pakhusbyen, at der ikke bygges nyt og relativt højt op til den et underjordisk P-anlæg. Fordelene herved kan være: bevaringsværdige bygning Havnegade 16.

a. Gæster på havnen kan parkere og gå en tur på havnen. Ad 1. Den plads, der er vist i Byomdannelsesplanen, har en b. Der kan skabes en blødere overgang fra 5 etagers størrelse, der svarer til 2/3 af havnepladsen. Og pladsen er klart byggerier over til de bevaringsværdige bygninger. defineret af bebyggelse på de tre sider, hvilket har afgørende c. En oplagt mulighed for at opfylde kommuneplanens betydning for, om pladsen vil være behagelig at opholde sig på. generelle rammebestemmelser om friarealer og udendørs opholdsarealer. Det bliver en udfordring for hele havnen, Det vurderes, at en plads af den størrelse, der vil kunne opnås når man i 2028 også har lukket ned for midlertidige ved at sløjfe den nordlige af de tre karréer som foreslået i aktiviteter og friarealer på Byens Ø, når denne skal høringssvaret, vil blive alt for stor til konteksten på havnen. bebygges. Ret beset vil der blot være Havnepladsen. Desuden vil det udgøre et væsentligt problem, at pladsen vil d. Der er skabt et rum, der grænser op til det det mere være åben ud til Havnegade og dermed blive udsat for væsentlig robuste område med status som ’bufferzone’. Et område, trafikstøj. hvor bygningsmasse og infrastrukturen har så robust en karakter, at den sagtens kan håndtere større Det vurderes, at der ikke er behov for underjordisk menneskemængder – kun fantasien sætter grænser for, parkeringsanlæg på dette sted til sikring af parkering for hvad området kan bruges til, ikke mindst i samspil med besøgende i det bevaringsværdige område Pakhusbyen. I det allerede etablerede kultur- og konferencehus, Pakhusbyen er der anvist tre områder i de gældende lokalplaner DOK5000. for området, hvor der kan etableres parkeringsanlæg i konstruktion. 2. Østre Kaj har et helt særligt stræk med et fantastisk 69 overblik fra nord ved Møllekajen og Pakhuskajen i syd. Ad 2. Det vurderes, at det ikke er et problem, at nybyggeriet med Hvis byggeriet af karréer i 5 etagers højde udsættes til de facade mod Malmøgade bliver 4 etager højt. Havnens bebyggelse sidste to i syd ved inderhavnen, vil man understøtte er netop kendetegnet ved spring i skala, således at områdernes attraktionen af det bevaringsværdige område, uden der bebyggelse har stærkt varierende omfang og højde. tårner sig en væg på 5 etager op lige bag ryggen. Dette gør sig også gældende i Pakhusbyen. For eksempel er genboen til Havnegade 16 på den anden side af Havnegade, Havnegade 19F, et 4 etages pakhus og et højt siloanlæg. 86 Thomas Petersen, Thomas Petersen er positivt stemt for at omdanne Odense til Ikke imødekommet. Niels Bohs Allé 23, en bæredygtig storby i fremtiden og sender sine visioner for Ad 1. En stor åben plads på Byens Ø vurderes at være i modstrid 5230 Odense M udvikling af havnen: med de principper, der er fastlagt i Byomdannelsesplanen. Øen 1. Byomdannelse på Odense havn. skal opfattes som en samlet flade og et samlet byrum, hvorpå Omdannelsen med forskellige kvarterer med hver deres bygningerne er placeret. identitet er den rigtige måde, men området risikerer med de nuværende byggeplaner at blive lidt for tæt bebygget, De mange nicher og rum, som opstår imellem bygningerne trods planerne om enkelte åbne pladser og byrum. Især varierer meget i størrelse og brug. Nogle er små og rekreative synes Byens Ø at skulle bygges meget tæt, hvilket virker steder, andre er større rum med mulighed for idræt og sport. en kende ved siden af kommunes intention med øen. Hvis Byens Ø skal være stedet, hvor kulturen på havnen skal Byens Ø har desuden den store kvalitet, at der er sikret adgang udfolde sig i fremtiden, bør der etableres en stor åben rundt langs hele øen. Alle har mulighed for at spadsere rundt og plads på øen. Som kompensation foreslås – om opleve og deltage i de aktiviteter, som foregår på øen og i nødvendigt – at der kan tilføjes endnu en etage på de vandet. Desuden giver især den vestvendte Estlandskaj helt allerede planlagte byggerier. Der vedlægges en tegning. unikke muligheder for forskellige aktiviteter, idet området har en fin bredde og ligger perfekt hvad angår solorienteringen. Der mangler fokus på cyklister og fodgængere i havneområdet. Forholdene skal forbedres væsentligt i Trygheden for cyklister og fodgængere, der skal krydse form af stier og bedre overgange mellem kvartererne samt Ejlskovsgade og Toldbodgade påregnes at være tilstrækkelig ved til og fra bymidten. Der foreslås en tunnel under krydsning i terrræn og ved lysregulering. To cykeltunneller under Ejlskovsgade ved VUC og under Toldbodgade ved de to veje, som foreslået i høringssvaret vurderes at være en Lerchesgade/Finlandsgade. Byens Bro fremhæves som unødvendig og en overdimensioneret løsning på dette sted. fantastisk og en sand arkitektonisk perle. Taget til efterretning. 2. Odense Havn i fremtiden. Ad 2. Visionerne for Odense havn i fremtiden modtages med tak Med inspiration fra Malmø præsenteres en drøm om, at som inspiration til en eventuel fremtidig omdannelse af den indre havnen i fremtiden overordnet set består af byggeri på havn uden for det nuværende byomdannelsesområde. den ene side af kanalen og et stort rekreativt område på den anden side. I takt med udvikling ønskes også, at der Høringssvarets fremtidsvisioner vurderes dog at have en meget etableres nye kanaler, som binder områderne sammen og lang tidhorisont. Fredningen omkring Næsbyhoved voldssted gør, giver mulighed for at sejle rundt mellem de nye grønne at denne del af visionen vurderes som ikke realiserbar. For områder og kvarterer. visionen for den nordlige del af indre havn må det påregnes, at der vil gå adskillige år, før en sådan omdannelse eventuelt kan blive aktuel, da denne del af havnen skal fungere som industrihavn i mange år fremover. 70 Diverse henvendelser Idé/bemærkning Forvaltningens oplæg til besvarelse 87 Dennis Ahlgreen, Dennis Ahlgreen, der er ved at bygge et lille spisested på Ved telefonssamtaler har Dennis Ahlgreen oplyst, at hans Damhusvej 1, havnen har oplevet, at det er besværligt at starte egen kommentar ikke er rettet mod kommuneplanforslaget; men han 5000 Odense C virksomhed på havnen. Han har oplevet en utrolig ønsker dog at give sin mening til kende. langsommelig sagsbehandling, hvor myndighed og forsyningsselskaber ikke har arbejdet sammen og ikke har givet nogen tilbagemelding, før han fik sin tilladelse. 88 Lene Makholm Lene Makholm takker for et spændende informationsmøde Spørgsmålet, der ikke omhandler kommuneplanforslaget, er omkring udviklingen af Odense havn, ikke mindst omkring blevet sendt til Odense Havn. Odense Havn har svaret, at de ikke bolig og erhverv, fritid og brug af området. Hun spørger til, om har mulighed for at levere benzin og diesel til private lystsejlere, man har overvejet at etablere mulige tankanlæg for benzin og men oplyser, at for private lystsejlere sker det via sejlklubber, diesel til fastliggere eller besøgende fra vandsiden. som er beliggende på Odense Havn og ved indsejlingen (kanalen). Denne oplysning er sendt videre til Lene Makholm 2/2 2016. 89 Dorte Birgitte Jensen, Dorte Birgitte Jensen takker for et informativt møde om Ad 1. Promenadebyens første etape (den nordlige bebyggelse Promenadebyen 6, 5. tv havnen og har følgende oplysende spørgsmål til mod kanalen) er omfattet af lokalplan nr. 1-653, som giver 5000 Odense C havneomdannelsesplanen: mulighed for at bygge i alt 8 boligblokke. Fire bygninger er allerede opført, og den femte er under forberedelse. Odense Havn 1. Hvordan er rækkefølgen for bebyggelsen i ejer de tre sidste byggegrunde inden for lokalplanområdet. Promenadebyen? Det er alene grundejer og eventuel kommende grundejer og 2. Hvornår forventes opstart af byggeriet på Silo Øen? projektudvikler, der afgør, hvornår der bliver opført yderligere byggeri her. Odense Kommune kan ikke med lokalplaner 3. Rækkefølgen for udbygningen af de forskellige områder bestemme rækkefølgen for, hvornår byggeriet skal opføres. blev vist på mødet; men det er ikke muligt at finde i omdannelsesplanen. Det samme gør sig gældende for de to øvrige lokalplaner, der dækker området mellem Toldbodgade og den eksisterende bebyggelse (lokalplan nr. 1-772 og nr. 1-778).

Ad 2. Der forventes tidligst opstart af byggeri på Siloøen efter 2020. Den nuværende bygningsejer FAF har en lejekontakt til grunden, der udløber i 2021. Siloøen har desuden 2. prioritet i rækkefølgeplanen i kommuneplanen for boligudbygning, dvs, at området kan udbygges i perioden 2020–2023.

Byggestart og byggetakt afhænger også i dette tilfælde af ejerforhold og privat initiativ.

71 Ad 3. Rækkefølgeplanen for boligudbygningen findes i Kommuneplan 2016-2028 og er således ikke direkte en del af Byomdannelsesplanen.

Ifølge rækkefølgeplanen er følgende området omfattet af,

1. prioritet, år 2016-2019: Promenadebyen, Stenfiskerkajen, Domicilbyen, Havnepladsen og den sydlige del af Bryggen.

2. prioritet, år 2020-2023: Siloøen og Pakhuskajen

3. prioritet, år 2014-2027: Nordlige del af Bryggen og Søkvarteret

Perspektivområder – efter år 2017: Byens Ø og Havnegadekvarteret

72