Økonomiudvalgets Budgetforslag 2014-2017

UDKAST Økonomiudvalgets Budgetforslag 2014-2017

Udgives af: Odense Kommune Politisk Økonomisk Stab

Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Budgetforslag 2014 1

Indholdsfortegnelse

3 Vækst i en ny virkelighed

6 Effekter af velfærdens og byens transformation

Perspektiver for budgetlægning 2014-2017 10 Udviklingstendenser i plangrundlaget 12 Den finansielle strategi 14 Tiltag i budgettet

Tema 29 Skolereform 32 Økonomistyring der virker 36 Ny Ny Administration – på forkant til budget 2015 37 Borgerinddragelse – Sammen om velfærd

Hovedtal og forudsætninger 38 Resultatopgørelse 40 Finansieringsgrundlag 41 Indkomstskatter 45 Øvrige skatter 50 Tilskud og udligning 58 Finansielle bevægelser 61 Udvalgenes budgettal 68 Øvrige finansielle nøgletal

Bilag 72 Takster 89 Anlægsoversigt (inkl. stjernemarkering) 93 Bidrag fra folkeoplysningsudvalget 94 Borgerinddragelse 133 Gennemgang af Økonomiaftale med fokus på konsekvenser for Odense Kommune 140 Afledt drift, projektoversigt 141 Realisering af besparelser på 300 mio. kr.

Budgetforslag 2014 2

Vækst i en ny virkelighed

Budgettet for 2014 tager afsæt i byrådets ar- Der skal derfor ikke høstes flere skattekroner bejde med at omdanne og tilpasse velfærden i pr. borger eller virksomhed, men i stedet skal Odense Kommune, så den står mål med den kommunen understøtte den enkelte borger og økonomiske virkelighed. virksomhed i arbejdet med at opnå en højere velstand – til gavn for fællesskabet og velfær- Odense Kommune transformeres fra at være den. En forudsætning for, at det sker, er en klassisk udbyder af velfærdsydelser til i vækst. Både i indkomst og befolkning. endnu højere grad at facilitere velfærd gennem brug af andre ressourcer. Odense oplever netop nu en markant stigende befolkningstilvækst og er større end nogen- Det indebærer, at kommunen i højere grad sinde før. Syddansk Universitet i Odense op- formår at opsøge det omkringliggende sam- lever ligeledes et markant stigende antal stu- fund, borgere, virksomheder og foreninger. derende – det højeste nogensinde. Med den styrkede ressourcegruppe skal der tænkes langt mere i at opnå den optimale Odense er med andre ord, befolkningsmæs- effekt af mødet med kommunen for borgere sigt, den vækstmotor for Fyn, den naturligt og virksomheder. Derfor har byrådet brugt bør være. Det samme har desværre ikke gjort effektstyring som værktøj til at omsætte de sig gældende økonomisk. politiske beslutninger til konkrete, målbare initiativer der kan iværksættes på tværs af Væksten er gået udenom Odense igennem kommunen. længere tid. Hvor andre byer har rejst sig hurtigere og stærkere efter krisen med mere Det vil samlet set skabe velfærdsydelser, som normal vækst til følge, ser Odense ikke ud til vil hjælpe den enkelte mere – og som en bief- at kunne genfinde tidligere tiders styrke – til fekt vil skabe et mindre udgiftspres på de of- ulempe for hele øen. Det har kostet jobs og fentlige udgifter og dermed skatteyderne og velfærd. Det skal der laves om på. For at sikre fællesskabet. fremtiden er Odense derfor under transformation. På den måde har byrådet i denne periode udviklet velfærdsydelserne ved at lytte til Odense Business Task Force borgere og virksomheder. Det er gjort sam- Odense blev for nylig kåret af Dansk Byggeri men med et kontinuerligt fokus på effektivi- som landets 5. bedste erhvervskommune. Det sering af administration og drift. Det har be- er resultatet af et målrettet arbejde med at tydet, at byrådet overleverer en kommune i sikre transformation til en bedre servicering god økonomisk forfatning til det næste byråd af byens erhvervsliv kombineret med mar- – til trods for svære økonomiske vilkår. kante forbedringer af rammevilkårene for byens virksomheder, herunder sænkningen af Mens der i den snart forgangne byrådsperio- dækningsafgiften hvert år siden 2001. de har været et skarpt fokus på en bedre ud- Men Odense har det sidste årti mistet en stor giftsstyring er tiden nu inde til at påvirke del af sin industri. Samtidig er byens virk- kommunens indtægter langt stærkere i en somheder mindre produktive end virksomhe- positiv retning – uden at det går ud over den der i resten af landet. Det har betydet massive enkelte borger eller virksomhed – tværtimod. tab af arbejdspladser og vækst i Odense.

Budgetforslag 2014 3

Tilgangen i Ny virkelighed – Ny velfærd er at vil stille en række krav til Odense lytte og samskabe bedre ydelser med borgere Kommune ift. både rammevilkår, vel- og virksomheder. Derfor besluttede Økono- færdsydelser, finansiering af forsk- miudvalget i foråret 2013 at nedsætte Odense ningssamarbejder mv. som virksom- Business Task Force, der er en uafhængig hederne efterspørger. ekspertgruppe af lokale og nationale er- hvervsfolk og forskningskompetencer.  Oplevelser skal sikre, at Odense og Fyn får styrket turisme og oplevelses- Task Forcen fik til opgave at præsentere øko- industrien markant. Det skal gøres nomiudvalget for en række anbefalinger, der dels gennem et stærkt turismeerhverv, kan øge væksten i Odense. handels- og kulturliv kombineret med en videreudvikling af H. C. Andersen Odense Business Task Force offentliggør sine som fælles fynsk kulturidentitet. Det anbefalinger d. 21. august. skal bl.a. gøres ved at binde byens eksisterende attraktioner bedre sammen Erhvervs- og vækstpolitikken under H.C. Andersens brand. De før- Odense Kommunes erhvervs- og vækstpolitik ste markante beviser på omstillingen bygger på tre elementer, som skal bringe vil være navneændringen af Odense væksten tilbage i Odense. Sammen med by- Lufthavn til Hans Christian Andersen rådets effektmål vil elementerne udgøre pej- Airport, herunder en ny vækststrategi lemærkerne for Odense Kommunes reaktion for lufthavnen – kombineret med at på Odense Business Task Force’s anbefalin- Odenses største attraktion fokuserer ger. mere på eventyr og relationen til H. C. Andersen. Samlet set skal satsningen Derfor tager arbejdet med at skabe vækst af- bringe flere turister til Odense for at sæt i viden, oplevelser og byudvikling. gavne turisme, handel og kulturliv.

 Viden dækker bl.a. over, at Odense  Byudviklingen skal sikre transforma- rummer meget vigtige viden- og ud- tionen af Odense fra stor dansk by til dannelsesinstitutioner som skal være dansk storby. Temaet er ikke alene med til at sikre den rette arbejdskraft valgt, fordi byen står foran massive til de jobs, der er og bliver skabt i investeringer i byudvikling, herunder Odense. Odenses forvandling fra tra- Musik- og teaterhus, Nyt OUH, kvar- ditionel industriby til at have en mere teromdannelse, letbane mv., men også moderne, videnstung erhvervsstruk- på grund af en akkumuleret viden in- tur sker kun hvis de rette kompeten- denfor byudvikling, trafik, energi og cer er til stede – og anvendes i virk- miljø. Byudviklingen skal dermed væ- somhederne. Derfor er det afgørende, re med til at sikre permanente ar- at kommune, erhvervsliv og uddan- bejdspladser i Odense som følge af de nelsesinstitutioner skaber en række mange store anlægsprojekter i byen, bindende erhvervspartnerskaber i der starter i de kommende 10 år. årene der kommer. Partnerskaberne

Budgetforslag 2014 4

Derfor skal Odense sikre, at transformationen Samlet set bliver der investeret for over 25 af byen sker så lokale virksomheder og borge- mia. kr. i Odense, hvoraf Odense Kommune re kan profitere af udviklingen – og at den blot finansierer 2 mia. kr. megen viden og ekspertise, der ligger i de store projekter, bliver i Odense. Det skal skabe vækst og arbejdspladser for byens befolkning og virksomheder – også i årtierne der kommer. .

Beskrivelse af indhold i publikatio- Herefter følger afsnittet temaer. Her introdu- nen ceres de ny og centrale elementer i budgetfor- Efter dette afsnit vækst i en ny velfærd, som slaget lidt mere detaljeret. Det vedrører sko- beskriver hele rammesætningen for budget- lereformen og borgerinddragelse samt æn- forslaget, kommer der et afsnit der introduce- drede økonomistyringsprincipper. Derudover rer arbejdet med Effekter af velfærden og bliver temaet for næste års budget præsente- byens transformation. Her præsenteres og ret "NY-NY på administrationsområdet". gennemgås blandt andet ”effektblomsten”. Efter afsnittet om temaer kommer der et af- Afsnittet perspektiver for budgetlægningen snit, som beskriver hovedtal og forudsætnin- beskriver de overordnede rammer for budget- ger i budgetforslaget. Her vises resultatopgø- forslaget, herunder udvikling af centrale ele- relsen og udvalgenes budgettal. Derudover menter i plangrundlaget, som f.eks. ledighed gennemgås "hvor pengene kommer fra?" her- og befolkningsudvikling. Derudover vises under ændringerne på indtægtssiden og det målopfyldelsen (rød, gul og grøn) på den fi- finansielle område. nansielle strategi. Her vises blandt andet udviklingen i kassebeholdningen. Endelig slut- Bagerst i budgetforslaget er der vedlagt bilag. ter afsnittet af med at gennemgå "hvad pen- Her vises takstoversigter, anlægsoversigter gene bruges til?" i budgetforslaget. Her be- samt øvrige bidrag til budgetforslaget herun- skrives de drift- og anlægsændringer, der er der realisering af besparelsen på de 300. mio. indlagt i budgetforslaget. kr., afledt drift og konsekvenser af økonomi- aftalen for Odense Kommune.

Budgetforslag 2014 5

Effekter af velfærdens og byens transformation

Odense Kommune står over for store udfor- I nedenstående figur illustreres sammenhæn- dringer med at udvikle bærdygtig velfærd og gen mellem effektmålene for Ny virkelighed - skabe vækst og byudvikling. I dette budget Ny velfærd og udvalgenes effektmål. definerer byrådet de strategisk vigtigste udfordringer og formulerer fælles mål for dem. Effektmålene er udtryk for, hvilke effekter byrådet vil arbejde for at opnå, og den hænger tæt sammen med økonomiudvalgets strategiske portefølje.

Byrådets mål er: 1. Flere kommer i uddannelse og job 2. Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser 3. Borgernes indkomst skal stige 4. Odense er den legende by for alle 5. Børn lærer mere og er mere kompetente 6. Flere funktionsdygtige ældre og handicappede 7. Flere borgere er sunde og trives 8. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Målene er vigtige for hele kommunen – på tværs af udvalg og forvaltninger. Økonomiud- valget vil løbende drøfte de 8 strategiske emner, når der sker en udvikling på det pågæl- dende område, som kræver udvalgets op- mærksomhed.

Udgangspunktet er både en ”alt andet lige”- betragtning, som fokuserer på om vi forbed- rer os over tid og en betragtning om at vi bør opnå samme eller bedre effekter, end dem vi sammenligner os med.

Udvalgene har revideret deres egne målporte- føljer, så alle udvalgsmål bidrager til opnåelse af byrådets fælles mål for opnåelse af effekt for Ny virkelighed - Ny velfærd. Formålet er at sikre et fokus på de vigtigste effekter for borgerne, og på områder hvor der bruges mange ressourcer.

Budgetforslag 2014 6

Budgetforslag 2014 7

Mål og indikatorer for Ny virkelighed – Ny velfærd

Effektmål Indikator

Flere kommer i uddannelse og job Andel beskæftigede og studerende

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Antal arbejdspladser

Borgernes indkomst skal stige Erhvervsindkomst

Odense er den legende by for alle Antal indbyggere i Odense

Børn lærer mere og er mere kompetente Andel elever i folkeskolen, som er gode til at læse og regne

Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Andel plejekrævende ældre og handicappede

Flere borgere er sunde og trives Andelen af arbejdsduelige Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fæl- Indikator er under udarbejdelse lesskaber

Beskrivelse af fælles mål for Vækst og udvikling skal skabe forbedrede Ny virkelighed – Ny velfærd muligheder for social ansvarlighed. Odense er den legende by for alle Flere kommer i uddannelse og job Odense skal være en storby. En by der er le- Unge skal rustes til at begå sig på arbejds- gende er attraktiv for borgere, nye virksom- markedet igennem uddannelse. Uanset socia- heder og vidensintensive brancher. Der skal le udfordringer er tilknytning til arbejdsmar- udvikles nye ideer, skabes nye forretningsom- kedet en af de vigtigste forudsætninger for, at råder og dynamikken mellem forskning, for- alle borgere kan opretholde et velfungerende retning og uddannelse skal berige alle. Byen liv. skal være inspirerende og spændende at fær- Der skabes flere virksomheder og des i for borgere og tilrejsende - nye bæredyg- arbejdspladser tige løsninger skal være tydelige i byens rum, hvor miljø, trafik, natur og arkitektur spiller Flere arbejdspladser er eneste vej ud af kri- sammen. sen. Vi skal aktivt stimulere skabelsen af nye vækstvirksomheder gennem byudvikling, Børn lærer mere og er mere kompe- uddannelse og vækstfremme. Højt kvalifice- tente rede medarbejdere og ny viden skal tiltræk- Børn, som fra starten af livet lærer at lære, kes, og studerende fastholdes i job i Odense, har større mulighed for succes i fremtiden. så væksten stiger. Læringskompetencen er, såvel som konkrete Borgernes indkomst skal stige faglige kompetencer, vigtig i forhold til at Borgere, virksomheder og den offentlige sek- gennemføre en uddannelse og være rustet til tor skal øge råderummet til velfærd og inve- som voksen at bidrage aktivt på arbejdsmar- steringer. kedet og tage medansvar for udviklingen i samfundet.

Budgetforslag 2014 8

Flere funktionsdygtige ældre og livsbetingelser og udviklingsmuligheder. handicappede Den stadigt voksende gruppe af ældre og handicappede skal have bedre muligheder for Særligt om mål for Erhverv og at klare sig selv i livet. Det øger livsglæden og Vækst mulighederne for at bidrage i fællesskaber. Odense gør en særlig indsats for at fremme vækst i det private erhvervsliv, og der kræves Flere borgere er sunde og trives derfor et særligt tværfagligt fokus. Det er især Borgernes livskvalitet og mentale og fysiske Økonomiudvalget og det samlede Byråd, der sundhedstilstand er helt afgørende for mulig- har ansvaret for de underliggende mål og ind- heden for at leve et rigt liv på egne vilkår. satser, som bidrager til de fælles mål om at ”Der skabes flere virksomheder og ar- Flere borgere er betydningsfulde bejdspladser” og ”Borgernes indkomst skal deltagere i fællesskaber stige”. Derfor er det økonomiudvalget, der Alle har brug for at høre til, føle sig velkomne ejer disse underliggende mål og leder de til- og være en del af et fællesskab, hvor man bli- knyttede indsatser. ver regnet med og betyder noget for andre. Delmålene og indikatorerne som er vist i ta- For børn og unge har deltagelse i fællesskaber bellen herunder, er eksempler. De endelige stor betydning for trivsel, udvikling og læring. mål besluttes af økonomiudvalget på bag- Deltagelse i fællesskaber er også afgørende grund af anbefalingerne fra Odense Business for skabelsen af identitet og evne til samar- Task Force samt Erhvervs- og vækstpolitik- bejde, konflikthåndtering og den mestrings- ken og den tilhørende strategi. evne, der kræves for at kunne påvirke sine

Oversigt over delmål for erhverv og vækst

Effektmål Indikator

Der etableres virksomheder Etableringsrate for iværksættere Antal jobs, andel ansatte med hhv. lang og mellemlang videre- Der etableres flere (viden-)jobs gående uddannelse Øget produktivitet i virksomhederne Indikator under udarbejdelse

Øget omsætning i virksomhederne Gennemsnitlig omsætning pr. borger

Forbedrede rammevilkår og image Placering i Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse

Øget erhvervsindkomst Gennemsnitlig erhvervsindkomst per borger

Budgetforslag 2014 9

Perspektiver for budgetlægning 2014-2017

Udviklingstendenser i plangrundlaget

Året der gik Befolkning Der har de seneste 11 år været en befolkningstil- I de kommende år forventes en generel stigning i vækst i kommunen, og 2012 var ingen undtagelse. I befolkningstallet i Odense Kommune. 2012 voksede befolkningen i Odense Kommune med De aldersgrupper, der forventes at opleve den stør- 1.936 personer, hvilket er væsentligt flere end udvik- ste stigning, er gruppen af borgere mellem 65 og 79 lingen i 2007, hvor væksten kun lå på 306 personer. år og gruppen af 80+. Modsat tidligere år forventes antallet af borgere i Tilbageblik den erhvervsaktive gruppe mellem 25 og 64 år for første gang at stige fremfor tidligere prognoser, der Flyttemønstret har ændret sig i de senere år - hvor ventede et fald i denne gruppe. Den eneste befolk- der i 2008 og 2009 var en nettofraflytning fra ningsgruppe, der ventes at falde en lille smule de Odense Kommune til de øvrige kommuner i landet - kommende ti år, er antallet af 0-9 årige i kommu- var der i 2010 og 2011 en nettotilflytning. Igen i nen. 2012 er der en nettotilflytning til Odense Kommune, denne gang på 682 personer. Dette dækker over Den forventede befolkningsudvikling knap 9.000 fraflyttere og 9.500 tilflyttere. Med an- Alder 2014 2018 2023 2027 dre ord har der de seneste tre år været flere og flere fra de øvrige kommuner, der flyttede til Odense 0-9 år 21.733 21.366 21.301 21.649 Kommune. Hertil kommer, at der hvert år er ca. 10-19 år 21.848 22.003 22.328 22.072 23.000 interne flytninger i Odense kommune. 20-29 år 32.927 33.399 35.591 36.832 30-39 år 24.204 24.330 24.485 23.764 Uændret demografi 40-49 år 26.132 26.388 26.064 25.461 50-59 år 24.238 26.598 28.385 27.861 Unge i alderen 20-29 år repræsenterer de største 60-69 år 21.433 21.686 23.783 25.568 årgange i Odense Kommune. Et billede, der har kendetegnet Odense Kommune de sidste 10 år, og 70-79 år 13.775 16.337 17.679 17.859 fortsat vil kendetegne Odense Kommune de kom- 80-89 år 6.476 6.950 7.804 9.358 mende år. 90 år+ 1.656 2.092 2.410 2.640 I alt 194.422 201.149 209.830 213.064

Forklaringen herpå er primært, at Odense er en ud- Den faktiske befolkningstilvækst 2007- dannelsesby, som mange unge flytter til for at vide- 2012 reuddanne sig. 2500 Igen i år (2013) har de odenseanske uddannelsesin- 2000 stitutioner haft et rekordoptag, som indikerer, at 1500 denne udvikling vil fortsætte. 1000

500

0 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Budgetforslag 2014 10

Beskæftigelse Arbejdsstyrken udgjorde i 2012 91.698 personer, Odense Kommune, hvilket er 389 flere end samme heraf var 86.237 personer i beskæftigelse. Sammen- måned året før. Ledighedsprocenten var i dette tids- lignet med 2011 har der været et fald i beskæftigel- rum steget fra 7,8 pct. til 8,3 pct. Odense Kommu- sen på 446 personer i 2012. nes ledighedsprocent er dermed over lands- I juni 2012 var der 7.169 bruttoledige personer i gennemsnittet, der ligger på 5,8 pct.

Arbejdspladser Antal arbejdspladser Antallet af arbejdspladser er faldet til 95.415 i 2012. 102.000 Dette er 977 færre pladser end året før. De største fald i antal arbejdspladser er indenfor Industrien, 100.000 Handel og Transport. 98.000

96.000

94.000

92.000 2009 2010 2011 2012

Pendling Der er flere personer, der pendler til Odense Kommune bemærkes, at begge disse indikatorer havde en voksen- for at arbejde i forhold til antal personer, der pendler de udvikling i perioden 1997 til 2009. fra Odense Kommune. Antallet af både ind- og ud- pendlende personer til og fra Odense har haft en let faldende tendens i perioden 2009-2012. Det skal dog

Ind- og udpendling

31000

29000 27000 Indpendling 25000 Udpendling 23000

21000 19000 17000 2009 2010 2011 2012

Budgetforslag 2014 11

Den finansielle strategi

Til brug for vurdering af den økonomiske handle- Status i forhold til den finansielle strategi sam- frihed anvender Odense Kommune en finansiel menfattes i nedenstående tabel, hvor farverne strategi, der indeholder krav til væsentlige nøgle- indikerer om der er grund til: tal i resultatopgørelsen.  at ”stoppe op” (rød),  at ”mane til forsigtighed” (gul) eller Målet er at skabe økonomisk handlefrihed inden  at ”signalere klar bane” (grøn). for nogle fastlagte økonomiske rammer og dermed sikre en sund og stabil budgetsituation.

I nedenstående tabel vises den finansielle strategi:

Den finansielle strategi budget 2014-2016, august 2013

Målsætning 2014 2015 2016 2017

Resultat af ordinær drift 250-300 mio. kr. 517 ,3 250,0 260,8 265,2

Skattefinansieret resultat inkl. Balance i perioden 0,5 -186,6 50,5 118,4 frigivelse af deponerede midler

Skattefinansieret gæld Faldende i perioden 1.032,1 1.032,0 1.067 ,0 1.025,5

Kassebeholdning ultimo Min 100 mio. kr. 340,3 100,6 131,8 154,4

Budgetforslag 2014 12

Resultat af ordinær drift viser forholdet mel- Det skattefinansierede resultat inklusive lem kommunens løbende udgifter og indtægter. frigivelse af deponerede midler viser resulta- Indtægterne består primært af indkomstskatter tet af den løbende drift suppleret med oplysninger samt tilskuds- og udligningsordninger. om kommunens løbende anlægsinvesteringer, herunder salg/køb af jord og fast ejendom. Målsætningen er, at resultat af den ordinære drift i gennemsnit skal give et overskud på 250- Målsætningen i den finansielle strategi er, at om- 300 mio. kr. om året. rådet skal være i balance i perioden, dvs. at udgifter og anlægsinvesteringerne i gennemsnit over bud- Målsætningen for resultat af ordinær drift overhol- getperioden ikke overstiger indtægterne. des i hele budgetperioden fra 2013 til 2016. Dette skyldes bla. arbejdet med effektiviseringer på 300 Det skattefinansierede resultat er negativt i bud- mio. kr. i forbindelse med Budget 2014. Overskud- getåret 2015. Dette skyldes primært udrulning af de det ligger også fint i tråd med Budgetlovens krav store anlægsprojekter. Dertil kommer, at resultat af om, at der skal være overskud på den ordinære ordinær drift falder til et lavere niveau fra 2014 til drift i budgettet. 2015 og frem. Hovedårsagen til dette er, at der ikke er indarbejdet ekstra finansieringstilskud fra 2015 og frem.

Den skattefinansierede gæld er et af de centra- Kassebeholdningen ultimo året er en central le nøgletal nederst i resultatopgørelsen. parameter, der afspejler kommunens likviditet, dvs. kommunens evne til at foretage løbende udbe- Målsætningen er, at gælden nedbringes i perio- talinger eksempelvis lønudbetalingerne. den, således at udgifter til renter og afdrag reduceres. Målsætningen er, at kassebeholdningen ultimo budgetåret udgør minimum 100 mio. kr. Den skattefinansierede gæld holder sig stort set på samme niveau i gennem hele perioden bortset fra i Kassebeholdningen overholder målsætningen 2016, hvor den stiger. Dette skyldes, at der er ind- igennem hele perioden. Kassebeholdningen forven- arbejdet afdrag på lån vedrørende Energy Lean. tes i 2017 at være på 154,4 mio. kr.

Budgetforslag 2014 13

Tiltag i budgettet

Ændringer i drifts- og anlægs- en bufferpulje på 100 mio. kr. til imødegåelse udgifter af tilpasninger på indtægtssiden og konsekvenserne af aftalen om kommunernes øko- Kommunens udgifter i 2013 til 2017 er nomi for 2014. Effektiviseringerne er beskre- mærkbart ændret siden vedtagelsen af Budget vet i et særskilt notat i budgetmaterialet. I 2013. budgetforslaget for 2014 er bufferpuljen inddraget til det beskrevne formål og er samti- Ændringerne udspringer hovedsagelig af digt med til at finansiere de øvrige ændringer Økonomiaftalen mellem regeringen og KL om på udgiftssiden. kommunernes økonomi for 2014, rammeudmeldingen til budget 2014 samt de nye skøn De væsentligste ændringer på udgiftssiden for arbejdsløshed, medfinansiering af sund- beskrives nedenfor, og er inddelt i tre katego- hedsudgifterne samt pris- og lønudviklingen. rier:

I rammeudmeldingen til budget 2014 blev der 1. Nye tiltag og puljer indlagt effektiviseringer for 300 mio. kr. Det- 2. Innovationsprojekter med udfordringer te var dels en udmøntning af tidligere innova- 3. Tekniske korrektioner tionskrav samtidigt med, at der blev oprettet

1) Nye tiltag og puljer

Vækstpulje vesteres der med dette budgetforslag massivt Væksten er gået udenom Odense igennem i odenseansk vækst. længere tid. Hvor andre byer har rejst sig hurtigere og stærkere efter krisen med mere I budgetforslaget er der indlagt en samlet normal vækst til følge, ser Odense ikke ud til vækstpulje på 300 mio. kr., fordelt med 75 at kunne genfinde tidligere tiders styrke – til mio. kr. i hvert af årene 2014-2017. Puljen ulempe for hele øen. Det har kostet jobs og skal understøtte initiativer, der kan skabe velfærd. Det skal der laves om på. Derfor in- øget vækst i Odense Kommune i tråd med kommunens erhvervs- og vækstpolitik.

Folkeskolereformen interne økonomiske konsekvenser for SFO- I kommuneaftalen for 2014 er der afsat en og skoleområdet indgår. række midler til implementeringen af folkeskolereformen. Odenses andel af disse puljer Midlerne til implementering udløber i 2017 er i budgetforslaget samlet under Økonomi- og kan både anvendes til drift og anlæg. Øko- udvalget og skal senere udmøntes sammen nomi- og Indenrigsministeriet udmelder for- med en samlet udmøntning af reformen i delingsnøglen for disse midler medio august, Børn- og Ungeforvaltningen, hvor også alle de

Budgetforslag 2014 14

og der er derfor ikke sikkerhed om Odenses lærere og ledere. Kompetencemidlerne ud- andel før efter udmeldingen. møntes senere til kommunerne. Der er fore- løbigt afsat følgende poster under Økonomi- Udover disse puljer er der i kommuneaftalen udvalget: også afsat midler til kompetenceudvikling af

2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 Skolereformen Udfasning af 60 årsreglen/lønløft (varig) -3.290 -7.875 -7.875 -7.875 Folkeskolereform (varig) -7.140 -14.245 -14.245 -14.245 Folkeskolereform impl. (udløber 2017) -10.500 -21.000 -21.000 -10.500 Samlet -20.930 -43.120 -43.120 -32.620 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

Stigning i den kollektive trafik – odenseanske infrastruktur. Derfor skal den Odense Letbane kollektive trafik styrkes frem mod 2020. Der forventes 27 % flere arbejdspladser og 18.000 flere borgere i Odense i 2030. Infra- I perioden frem mod letbanens åbning i 2020 strukturen i en by under så markant trans- skal der ske en stigning i den kollektive trafik formation – og med så stor vækst i befolkning i Odense. Derfor afsættes der 4,0 mio. kr. og arbejdspladser – er under pres. Der er ekstra hvert år frem mod 2021 til styrkelse af derfor et markant behov for at udbygge den den kollektive trafik og til understøttelse af letbanen.

Energirenoveringer – Energy Lean gistyring af vores bygninger. Energiinveste- I forlængelse af budgetforlig 2013 er der i ringerne lånefinansieres. Renter og afdrag budgetforslag 2014 indarbejdet en fuld ud- finansieres af de opnåede energibesparelser, rulning af den energirenoveringsplan, som samtidig med at disse også bidrager til at blev påbegyndt i 2013. Der investeres 200 styrke kommunens økonomi. mio. kr. i renovering og ny teknologisk ener-

2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017

Energirenoveringer Anlægsinvestering -47.243 -55.524 -86.076 -11.990 Låneoptag 47.243 55.524 86.076 11.990 Afdrag 0 -3.150 -6.851 -12.590 Renter 0 -1.654 -3.487 -6.259 Sparede driftsudgifter 2.295 7.673 15.287 23.503 Samlet 2.295 2.869 4.949 4.654 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

Budgetforslag 2014 15

Pulje til sundhedsområdet re beslutte en udmøntning af disse midler. I Der er i Økonomiaftalen for Budget 2014 af- kommuneaftalen er puljen forudsat finansie- sat nye 300 mio. kr. til at styrke forebyggel- ret ved besparelser på befordringsområdet og sen på sundhedsområdet. De 300 mio. kr. på øvrige effektiviseringer. Da Odense allerede landsplan svarer til 10,5 mio. kr. i Odense. har indhøstet effektiviseringerne på befor- Udgiftsbudgettet er derfor opskrevet med dringsområdet, bliver sundhedspuljen finan- 10,5 mio. kr., og Økonomiudvalget skal sene- sieret af kassen.

Udmøntning af pulje til Udbetaling Social- og Arbejdsmarkedsudvalget til dæk- Danmark og Vintertjenesten ning af udgifter i forbindelse med Udbetaling Som en del af rammeudmeldingen til budget Danmark. Der afsættes ligeledes 16,7 mio. kr. 2014 blev der afsat 25 mio. kr. i pulje til mer- i 2013 til dækning af merudgifter ved Udbeta- udgifter vedrørende Udbetaling Danmark og ling Danmark, og samtidig afsættes der 6,4 Vintertjenesten. Med budgetforslaget udmøn- mio. kr. til forventet merforbrug på vintertje- tes der 17 mio. kr. i 2014 og frem fra puljen til nesten i 2013.

2) Innovationsprojekter med udfordringer

Odense Kommune er lykkes med at udvikle vinsterne fra 2014. Efter at potentialerne er en række nye velfærdsløsninger, der både er blevet afdækket, har det dog vist sig, at pro- bedre og billigere. Som eksempel kan nævnes jekterne ikke har kunnet frigive de ressour- Træning som hjælp, Housing first, nedbragt cer, der var forudsat. sygefravær m.v. Det betyder ikke, at man skal indstille arbej- Arbejdet med nye løsninger indebærer, at det med innovation. Man skal blot samtidig ideer skal testes og forudsætninger afprøves. have modet til at erkende, at når en indsats Kun sådan kan man opdage nye og banebry- ikke kommer til at lykkes eller ikke kommer dende løsninger. Testen kan dog også resulte- til at have den fulde ønskede effekt, så skal re i, at løsningen ikke bliver ført ud i livet. den stoppes inden den kører af sporet – eller Dette er tilfældet for fem konkrete projekter i inden den bliver igangsat. Andre tiltag behø- Odense Kommune. Projekterne blev igangsat ver længere tid før de økonomiske effekter i forbindelse med budget 2013 med sigte på viser sig. Derfor annulleres de økonomiske implementering i 2013 og indhøstning af ge- krav til følgende fem projekter: 2014-priser – 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 2017 Velfærd i fællesskab -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 Jobskabelse og kompetencer -4.218 -12.500 -12.500 -12.500 0 Strategisk indkøb (delvis) 0 -4.000 -4.000 -4.000 -4.000 Controlling (handicapområdet) 0 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 BBR (øgede skatteindtægter) (delvis) 0 -1.200 -1.200 -1.200 -1.200 Samlet -9.218 -24.200 -24.200 -24.200 -11.700 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

Budgetforslag 2014 16

Direktørgruppen vil frem mod næste budget giver et økonomiske afkast. Samtidigt skal drøfte og udforme nye principper for innova- principperne kunne rummes i budgetvirke- tionsarbejdet i Odense Kommune. De nye ligheden, hvor der hvert år er behov for at principper skal sikre, at der skabes økonomi- kunne lægge budgetter i en 4-årig horisont ske incitamenter til at turde arbejde med in- med et væsentligt krav om økonomiske viden novationsprojekter, som ikke altid lykkes og og sikkerhed.

3) Tekniske korrektioner

Anlægsomprioriteringer res midler til P-henvisning, Supercykelsti I budgetforslaget er der indarbejdet 3 an- samt Mobilitetsplanen. Projekterne finansie- lægsprioritering, som By- og Kulturudvalget res dels ved en nedjustering af Kvarterplanen har anbefalet i deres budgetbidrag. Der tilfø- og dels ved driftsbesparelser i By- og Kultur- udvalget i 2015 og 2016.

2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 2018 Anlægsprioriteringer P-henvisninger -10.000 Supercykelsti -3.000 Mobilitetsplan -1.500 -1.500 Overskydende drift -BKU 4.500 1.500 Kvarterplan 10.000 Samlet -14.500 -1.500 4.500 1.500 10.000 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Endvidere sker der en nedjustering af budget- Anlægsperiodiseringer tet for salg af jord, som finansieres af en til- I budgetforslaget er der indarbejdet en række svarende nedjustering af budgettet til jordkøb tekniske anlægsperiodiseringer med ud- og byggemodning, som samtidig betyder, at gangspunkt i, hvornår det er muligt at gen- Energivejs forlængelse ikke anlægges i bud- nemføre de pågældende projekter. getperioden.

Budgetforslag 2014 17

2014-priser – 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 2017 Samlet Anlægsperiodiseringer Odense Brandvæsen, brandbiler 0 2.000 -2.000 0 0 0 Odense Letbane -10.000 -111.000 0 64.798 56.202 0 Fra gade til by 4.695 -53.391 -23.122 27.718 44.100 0 Kvarterplan, TBT mv. 0 0 0 70.000 -70.000 0 Byens Ø 0 46.737 -23.369 -23.368 0 0 Stibroen over jernbanen 0 6.900 -6.900 0 0 0 Daginstitution Heibergsvej 0 17.000 -17.000 0 0 0 Parkeringskældre, TMP 0 17.000 -4.000 -13.000 0 0 Jordforsyning (køb) 0 5.000 17.800 36.200 18.796 77.796 Jordforsyning (salg) 0 -25.250 -25.750 -20.250 -6.546 -77.796 Samlet -5.305 -95.004 -84.341 142.098 42.552 0 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

Odense Musik- og Teaterhus en så høj kassebeholdning, at projektet kan Byrådet besluttede at realisere Musik- og Tea- realiseres direkte fra kassebeholdningen, terhuset med en samlet anlægssum på 307,7 hvilket dermed også giver en bedre økonomi mio. kr., som delvist blev finansieret gennem de kommende år, hvor periodiseringen ellers en periodisering af kommunens likviditet. skulle tilbagebetales. Derfor flyttes der i bud- Efter opgørelse af den aktuelle økonomiske getforslaget samlet 175,1 mio. kr. fra balance- situation, og som følge af de gode regnskabs- forskydningerne i 2013-2017, som i stedet resultater i 2011 og 2012, er der imidlertid nu finansieres direkte af kassen.

Tjenestemandspension FynBus for denne underdækning. Derfor reserveres FynBus har i deres økonomiske gennemgang i samlet 50 mio. kr. i 2016 og 2017 til dækning forbindelse med deres regnskab for 2012 af øgede pensionsudgifter vedrørende tidlige- konstateret en underdækning af pensionsfor- re ansatte i Odense Bybusser. Dette sker ud pligtigelsen for de tjenestemænd, som i 2007 fra en foreløbig opgørelse, hvor den endelig blev overdraget fra Odense Kommune i for- udgiftsfordeling endnu ikke er kendt, og der bindelse med kommunalreformen. Det er er derfor alene tale om en reservation af de umiddelbart Odense Kommune, der hæfter pågældende midler.

Medfinansiering af sundhedsudgifterne i regionerne KL har udarbejdet skøn for de enkelte kom- muners udgifter til medfinansiering af sundhedsudgifterne i 2014-2017. Det nye skøn betyder en nedjustering af de forventede udgifter.

Budgetforslag 2014 18

2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017

Medfinansiering af sundhedsudgifterne Nyt skøn -654.395 -664.944 -673.570 -683.671 Tidligere indarbejdet i Budget 2013 -676.755 -690.552 -704.403 -704.403 Forskel (budgetændring) 22.360 25.608 30.833 20.732 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

Beskæftigelsesområdet valtningens innovationsarbejde under tema- Beskæftigelsesområdet omfatter forsørgel- et ”Selvforsørgelse til at kunne” giver et over- sesudgifter og aktiveringsindsatsen af ledige skud, vil det kunne anvendes ved budgetlæg- borgere. Det gælder på overførselsområdet, ning for næste års budget (budget 2015). som omfatter bl.a. kontanthjælp, sygedag- Budgetmodellen er altså rammesættende for penge og førtidspension. Dertil kommer for- udgiftsniveauet, og niveauet tager udgangs- sikrede ledige (A-dagpengemodtagere). punkt i de af KL udarbejdede skøn for kom- Svingende konjunkturer på beskæftigelses- munens udgifter til områderne. Dertil kom- området giver styringsudfordringer. Derfor mer Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens tager budgetlægningen afsæt i statslige skøn, eget skøn, og differencen mellem dette og det men da udviklingen kan svinge, anvendes der statslige skøn udgør reservationspuljen. Re- reservationspuljer. Reservationspuljer med- servationspuljen kan justeres en række gange virker til at tilpasse budgetterne til de øko- hen over budgetåret og opgøres endeligt i nomiske konsekvenser af de indsatser, som august året efter budgetåret. der arbejdes med. I 2013 betyder det eksempelvis, at hvis Social- og Arbejdsmarkedsfor-

Budgetforslag 2014 19

Overførselsområdet Overførselsområdet 2014 Området dækker over en lang række offentli- Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ge forsørgelsesydelser såsom førtidspension, vurderet et samlet budget på overførselsom- kontanthjælp, sygedagpenge mm. samt mid- rådet på 2.470 mio. kr. Odense udgør nu 3,90 ler til aktivering af ledige. pct. af landsplan mod tidligere 3,99 pct. Be- Overførselsområdet er præget af store refor- regninger ud fra KL’s udgiftsskøn for området mer disse år. viser et budget på 2.546 mio. kr. i 2014. Det betyder et mindre budgetbehov på 76,3 mio. Overførselsområdet 2013 kr., som tilføres reservationspuljen under Midtvejsreguleringen på landsplan udgør ca. Økonomiudvalget. 1 mia. kr. og Odense andel heraf udgør 35,8 mio. kr. Kommunen får ikke indtægter hertil, Regulering af overslagsårene 2015 til 2017 da disse af regeringen forudsættes finansieret følger KL’s udgiftsskøn. Social- og Arbejds- af lønreguleringen tidligere på året. markedsforvaltningens budget nedreguleres med 61,0 mio. kr. i 2015, 103,4 mio. kr. i 2016 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har og 133,4 mio. kr. i 2017. I 2014 sker en tek- skønnet et merbehov på 55,3 mio. kr. vedr. nisk tilretning af budgetniveauet fra budget 2013. Dette finansieres dels af midtvejsregu- 2013 til budget 2014 på -22,2 mio. kr. leringen på 35,8 mio. kr., og den restende del finansieres af reservationspuljen. Reservati- Beskæftigelsestilskud onspuljen udgjorde før midtvejsreguleringen Beskæftigelsestilskuddet vedrører A-dag- 66,1 mio. kr. og er efter budgettilretningen penge til forsikrede ledige og dele af aktive- reduceret til 46,6 mio. kr. ringsindsatsen for denne gruppe.

Budgetforslag 2014 20

Beskæftigelsestilskud 2012 til den kommende regnskabsaflæggelse og Tilskuddet for 2012 er nu endeligt gjort op. efterregulering i august 2014. Odense modtager 1,2 mio. kr. I forvejen har Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en Beskæftigelsestilskud 2014 negativ reservationspulje på 13 mio. kr. Tilskuddet for 2014 skal budgetlægges nu for Odense går derfor ud med et underskud på første gang. Staten har udmeldt et tilskud til 11,8 mio. kr. vedrørende 2012. Underskuddet Odense på 545,9 mio. kr. med et skønnet le- finansieres af kassen. dighedstal på 5.955 fuldtidspersoner. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har skønnet Beskæftigelsestilskud 2013 et budget på 566,3 mio. kr. Det skønnede Tilskuddet for 2013 skal nu midtvejsregule- merbehov på 20,4 mio. kr. finansieres af en res, og det betyder for Odense en tilbagebeta- negativ reservationspulje under Økonomiud- ling på 46,2 mio. kr., da skønnet for dagpen- valget jf. budgetmodellen på området. geudgifterne på landsplan er betydeligt lavere end forudsat sidste år. Social- og Arbejds- Som budgetmodellen tilskriver, følger regule- markedsforvaltningen har tidligere tilført 41,3 ringen af overslagsårene 2015 til 2017 KL’s mio. kr. til en reservationspulje vedrørende udgiftsskøn. På landsplan er der skønnet ud- tilskuddet for 2013. Dertil kommer, at Social- gifter for 11,8 mia. kr. i 2015 og 11,2 mia. kr. i og Arbejdsmarkedsforvaltningen skønner 2016 og frem. Social- og Arbejdsmarkedsfor- lavere udgifter for 14,4 mio. kr. i forhold til valtningens budget nedjusteres derfor med deres nuværende budget, som tilføres reser- 80,8 mio. kr. i 2015 og 96,2 mio. kr. i 2016 og vationspuljen. Samlet betyder det, at når den frem. I 2014 sker en teknisk tilretning af bud- negative midtvejsregulering finansieres af getniveauet fra budget 2013 til budget 2014 reservationspuljen, er der 9,5 mio. kr. tilbage på -62,6 mio. kr.

Budgetforslag 2014 21

Overførselsområdet 2012

2011 2012 2012

Udmeldt budgetskøn Midtvejsstatus Regnskab

Budget 2012 Korrigeret budget 2012 Regnskabsresultat

2.365,6 2.330,3 2,5

Skønnet mer/ Skønnet mindrebehov mindrebehov – reserveret under ØU Samlet overskud:

34,9 mio. kr. 26,9 0,0

Anvendes til finansiering af 50 mio. kr. puljen un- Det større overskud end der innovations-temaet de forventede 26,9 mio. Selvforsørgelse – frihed til kr. medgår også til indfri- at kunne i 2013 else af innovationstemaer

Skønnet mindrebehov 1/10 – tilføres reservationspuljen

5,6

Budgetforslag 2014 22

Overførselsområdet 2013

2012 2013 2013

Udmeldt budgetskøn Midtvejsstatus Regnskab

Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskabsresultat

2.381,9 2.457,5 -

Regulering af budget Over/underskud

-9,4

- Skønnet mindrebehov – tilført reservationspulje Midtvejsregulering tilføres budgettet

95,9 35,8

Ny reservationspulje efter skønnet merbehov:

1) Prognose – april (29,8 mio. kr.) 2) Midtvejsregulering – august (19,5 mio. kr.)

46,6

Budgetforslag 2014 23

Overførselsområdet 2014

2013 2014 2015

Udmeldt budgetskøn Midtvejsstatus Regnskab

Budget 2014 Korrigeret budget 2013 Regnskabsresultat

2.469,7 - -

Over/underskud

- Skønnet mindrebehov – tilført reservationspulje

76,3

Budgetforslag 2014 24

Beskæftigelsestilskud 2012

2011 2012 2013

Udmeldt tilskud Midtvejsregulering Efterregulering

Budget 2012 Korrigeret budget 2012 Efterregulering Udlignings- reform 576 Kassetræk: 1,2 675,4

-29,7

Tilskud fra staten Regnskabsresultat - budgettet opskrives tilsvarende 2012

31,8 -2,9

Skønnet mindrebehov – reserveres under Skønnet merbehov – reserveres til ud- ØU til efterregulering møntning under ØU til efterregulering

21,1 -16,8

Skønnet mindrebehov 1/10 på 6,6 mio. kr. Ny reservationspulje:

Samlet underskud: -10,2 -11,8 mio. kr.

Ledighedsskøn

5120 6184 5326

Budgetforslag 2014 25

Beskæftigelsestilskud 2013

2012 2013 2014

Udmeldt tilskud Prognose Efterregulering /Midtvejsregulering

Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Efterregulering

654,9 602,4 -

Udlignings - Tilbagebetaling til staten reform (midtvejsregulering) Regnskabsresultat Kassetræk: - reservationspuljen nedskrives tilsvarende 2013

-29,7 -46,2 - Skønnet mindrebehov - reserveret under ØU Ny reservationspulje efter midtvejsregulering og skønnet mindre-behov på: 3,1 1) Prognose – april (38,2 mio. kr.) 2) Midtvejsregulering – august (14,4 mio. kr.)

9,5

Ledighedsskøn

5120 5589 ?

Budgetforslag 2014 26

Beskæftigelsestilskud 2014

2013 2014 2015

Udmeldt tilskud Prognose Efterregulering /Midtvejsregulering

Budget 2014 Korrigeret budget 2013 Efterregulering

566,3 - -

Regnskabsresultat 2014

Skønnet merbehov - reserveret under ØU

-20,4

Ledighedsskøn

5955 ? ?

Budgetforslag 2014 27

Årets lov- og cirkulærepro- gram Den økonomisk største DUT-sag i årets lov- program er ændringen af finansierings- og Principperne for uddeling af midler til årets bevillingsansvaret for høreapparater. Tidlige- lov- og cirkulæreprogram fortsætter som sid- re har kommunerne haft finansieringsansva- ste år. Det betyder, at alle midler på områder ret, men det overgår nu til regionerne. Regu- med overførselsadgang i udgangspunktet leringen udmøntes på Ældre- og Handicap- tilføres kassen. Dog skal alle reguleringer udvalget. forelægges Økonomiudvalget til vurdering.

Midler til områder uden overførselsadgang I år anbefales det også at udmønte lovforslag udmøntes til respektive udvalg. vedrørende ændrede sagsgange på beskæfti-

gelsesområdet. Der er i 2013 og bliver i 2014 Principperne for udmøntning af DUT-sagerne gennemført flere store reformer, hvorfor en betyder også, at for de lovændringer, hvor omstilling af arbejdsgange er påkrævet. Sam- reguleringen tilfalder kassen, vil de respektive tidig er Odense en af de kommuner med udvalg alligevel skulle løse opgaven. Udvalge- størst ledighed, hvorfor der er brug for en ne er derfor forpligtet til at prioritere ny lov- markant indsats for at få ledige i job og der- givning inden for eksisterende rammer. med også understøtte Odenses vækstdagsor-

den. Reguleringen udmøntes til Social- og I år er den samlede DUT-regulering negativ Arbejdsmarkedsudvalget. med 3,2 mio. kr. i 2013 stigende til godt 10 mio. kr. i 2015.

- 1.000 kr. - 2013 2014 2015 2016 Årets lov- og cirkulæreprogram LCP – MO som tilføres kassen 8.677 2.499 690 -364 LCP – MO som udmøntes til udvalg -19.635 -19.258 -18.570 -18.610 LCP – UO som udmøntes til udvalg 7.776 8.320 7.020 8.570 Samlet -3.182 -8.439 -10.860 -10.404 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

Kopieringsfejl Besparelsen fra Budget 2013 vedrørende Job- skabelse og kompetencer på 12,5 mio. kr. blev kopieret med ud i 2017, da budget 2017 blev fastlagt i rammeudmeldingen. Dette var en fejl og er nu tilrettet i budgetforslaget.

Budgetforslag 2014 28

Tema

Skolereform

I forbindelse med indgåelsen af Aftale om skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt kommunernes økonomi for 2014 blev der 45 minutter om dagen. indgået aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Reformen indebærer, at det frem til næste og vil indebære en længere skoledag, hvor der folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne er større mulighed for at variere undervis- at tilbyde tid til faglig fordybelse og lektie- ningsformerne. hjælp. Disse bliver placeret i ydertimerne og udgør to, tre og to timer for hhv. indskoling, Skolefaglige elementer mellemtrin og udskoling hver uge. Det bliver De overordnede mål i reformen er, at: frivilligt, om eleverne ønsker at tage imod  Folkeskolen skal udfordre alle elever, tilbuddet. så de bliver så dygtige de kan. Som følge af reformen vil fokus på resultat-  Folkeskolen skal mindske betydnin- og målstyringen i folkeskolen blive forøget, gen af social baggrund i forhold til herunder en generelt øget fokus på vidensba- faglige resultater. seret planlægning funderet på, hvad der reelt  Tilliden til og trivslen i folkeskolen virker. I det hele taget lægges der op til væ- skal styrkes, bl.a. gennem respekt for sentlige ændringer i den kommunale børne- professionel viden og praksis. og ungepolitik, hvor der skal foretages orga- nisatoriske og ledelsesmæssige ændringer for Det væsentligste skolefaglige element, der at indarbejde skolereformen bedst muligt i indføres som følge af folkeskolereformen, er daglig praksis. den længere og mere fleksible skoledag. For indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen Herud over rummer reformen et kompeten- øges det ugentlige timetal til hhv. 30, 33 og 35 celøft af lærere, pædagoger og skoleledere timer. Timetallet i dansk, matematik, na- samt klarere mål og regelforenkling. tur/teknik og musik forhøjes. Der indføres Børn- og Ungeudvalget besluttede på mødet undervisning i engelsk fra 1. klassetrin, andet d. 29. januar 2013 de overordnede rammer fremmesprog fra 5. klassetrin og valgfag fra 7. for Den Sammenhængende Skoledag for 0.-6. klassetrin. klassetrin fra skoleåret 2013/14. Den Sam- Der afsættes mere tid til klassisk undervis- menhængende skoledag medfører en betyde- ning, men som noget ny indføres samtidig lige ressourceomlægning og rummer mange ”understøttende undervisning”. Den under- elementer fra folkeskolereform - herunder en støttende undervisning supplerer den fagop- forlængelse af skoledagen. Skoledagen er fra delte undervisning og kan varetages af lærere, skoleåret 2013/14 forlænget for 0.-3. klasse- pædagoger og andre medarbejdere med rele- trin og fra skoleåret 2014/15 for 4.-6. klasse- vante kompetencer. Motion og bevægelse trin. Skoledagen sammensættes af fagopdelte timer og pædagogiske aktiviteter.

Budgetforslag 2014 29

Skolereformen indebærer som nævnt en læn- ressourcer fra disse ordninger til folkeskolen. gere skoledag, og personaleressourcerne her- Det er skønnet, at der samlet på landsplan til skal som udgangspunkt findes hos de lære- kan overføres ressourcer for 1,2 mia. kr. – re og pædagoger, der allerede er ansat i forudsat, at forældrebetalingsandelen forbli- kommunen. Inden for den almindelige ar- ver den samme som før reformen trådte i bejdstid skal lærerne dermed undervise i kraft. gennemsnit 2 klokketimer mere om ugen. Dette gøres fleksibelt, og fordelingen og plan- Med reformen lægges der op til, at der gen- lægningen af lærernes undervisningstid fore- nemføres afbureaukratiseringsinitiativer i går uden centralt fastsatte regler. Det er der- folkeskolen for godt 100 mio. kr. Disse initia- med op til skolerne selv at planlægge under- tiver har som mål at gøre undervisningsplan- visningen, således at de enkelte læreres kom- lægningen på decentralt niveau mere fleksi- petencer og erfaring tilgodeses bedst muligt. bel.

Den længere skoledag vil medføre, at børn i Som følge af folkeskolereformen øges det år- skolealderen skal bruge mindre tid i SFO’er lige bloktilskud med både varige og midlerti- og fritidsklubber, og der skal derfor overføres dige dele. I understående tabel angives Oden- se Kommunes forventede andel:

2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017

Skolereformen Udfasning af 60 årsreglen/lønløft (varig) -3.290 -7.875 -7.875 -7.875 Folkeskolereform (varig) -7.140 -14.245 -14.245 -14.245 Folkeskolereform, implementeringsmidler (midlertidig, udløber 2017) (foreløbige tal – se note) -10.500 -21.000 -21.000 -10.500 Samlet -20.930 -43.120 -43.120 -32.620 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud; Implementeringsmidlerne til folkeskolereformen fordeles endeligt efter udmelding af fordelingsnøgle i august. I tabellen er midlerne midlertidigt fordelt efter tilskudsnøglen.

I tabellens første række vises det varige til- I tabellens tredje række vises det midlertidige skud, der gives til kompensation for udfas- tilskud, der gives til at afhjælpe de implemen- ningen af 60-årsreglen. På landsplan øges teringsudfordringer, der opstår de første par bloktilskuddet og servicerammen med 94 år efter folkeskolereformens igangsætning. På mio. kr. i 2014 og 225 mio. kr. i 2015 og frem. landsplan øges bloktilskuddet og servicerammen med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. I tabellens anden række vises det varige til- i 2015 og 2016 og igen 300 mio. kr. i 2017, skud, der gives i lyset af de øgede udgifter, kommunerne forventes at skulle afholde i Fordelingen af tilskuddet sker på baggrund af forbindelse med reformen. På landsplan øges en fordelingsnøgle med objektive kriterier, bloktilskuddet og servicerammen med 204 der skal tilgodese kommuner med økonomi- mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. ske udfordringer. Denne fordelingsnøgle udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet i løbet af august.

Budgetforslag 2014 30

Med aftalen ønskes, at der sker et løft af Reformens betydning for kompetencedækningen i folkeskolens under- Odense visning. I dag er kompetencedækningen (læ- Odense Kommune har gennem Den Sam- rere med linjefag eller tilsvarende kompeten- menhængende Skoledag allerede taget hul på cer) ca. 80 % på landsplan, og målet er, at der reformen – både indholdsmæssigt og økono- sker en stigning til 85 % i 2016 og 90 % i misk, og for 0.-3. klasse er den allerede im- 2018. Til dette udmøntes 700 mio. kr. frem til plementeret. Der er således allerede sket om- 2020 til efteruddannelse af lærere og pæda- lægninger af skoledagen for over 100 mio. kr. goger, så målet om øget kompetencedækning og samtidig frigøres den 32 mio. kr. årligt til kan nås. Odenses andel af disse forventes at styrkelse af kommunens økonomi. være 3,2 mio. kr. i 2014 til og med 2020. I Odense Kommune underviser lærerne i Samtidig udmøntes der i 2013-15 60 mio. kr. gennemsnit 735 timer pr. år, hvilket ligger til kompetenceudvikling af ledere på skole- over niveauet på 733 timer pr. år, der forud- området. Det forventes, at Odense andel ud- sættes i reformen. Grundet arbejdet med Den gør 640.000 kr. Midlerne til kompetenceud- Sammenhængende Skoledag har Odense alle- vikling er ikke en del af tilskudsmodellen, og rede omlagt SFO-ressourcer til skoleområdet. Odenses andel er derfor ikke medregnet på Forældrebetalingsandelen er tæt på det mak- indtægtssiden eller i ovenstående tabel. simale. Der vil blive fulgt op på, om midlerne til løftet På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at af lærernes kompetencedækning bliver an- opgøre præcis, hvad skolereformen får af vendt til de af KL og Regeringen aftalte for- økonomiske konsekvenser. I budgetforslaget mål. Der vil blive gjort status i forbindelse afsættes derfor alle indtægter, Odense får til med forhandlingerne for 2016 og 2018. skolereformen i 2014 og frem til skoleområ- det. Midlerne placeres under Økonomiudval- get og prioriteres til skoleområdet.

Budgetforslag 2014 31

Økonomistyring der virker

I Odense Kommune arbejder vi løbende med Dette betyder, at alle nye beslutninger, både at forbedre vores økonomistyring. Det gælder om opførelse af bygninger, veje mv. samt ved både den daglige styring, men også det bag- salg af ejendomme, skal indeholde konkrete vedliggende set-up med vores økonomisty- beslutninger om de afledte driftskonsekven- ringsprincipper og de forskellige budgetmo- ser. deller indenfor beskæftigelsesområdet, afledt drift, overførselsområdet osv. Typisk går der nogle år, fra en politisk beslutning om opførsel af nye bygninger til de er De sidste par år har vi arbejdet ud fra fem bygget og ibrugtaget, og dermed går der også principper under Sparsommelighed med nogle år, fra beslutningen til de afledte drifts- mod: konsekvenser realiseres. I denne mellemlig- gende periode afsættes den afledte drift i en  Hold hus med pengene pulje under Økonomiudvalget, men stadig  Én fælles kasse i Odense opgjort for hvert enkelt projekt. De afledte  Fokus på produktivitet driftsmidler uddeles så løbende fra puljen til  Optimering – et must de berørte områder, efterhånden som projek-  Plads til at udfordre terne realiseres, og de afledte driftskonse- kvenser dermed også er realiseret. Når vi arbejder med én fælles kasse i Odense bliver kommunekassen løbende styrket med Konkret får det følgende betydning for de fire de midler, der er tilovers i forvaltningerne, og områder indenfor afledt drift: midlerne kan i fællesskab prioriteres på ny.

Effekten af Sparsommelighed med mod, her- 1) Nedlæggelse af P-pladser under de to gode regnskabsresultater i 2011 Alle fremtidige beslutninger, som involverer og 2012, gør, at der nu er mulighed for at pri- nedlæggelse eller salg af parkeringspladser, oritere midlerne fra den fælles kasse. Samti- skal indeholde og anvise en varig finansiering dig er det muligt at finansiere nogle af de af de tabte parkeringsindtægter. uomgængelige merudgifter, der løbende op- står, uden at skulle ud i nye sparerunder. 2) Veje, broer, parker Ligeledes skal fremtidige beslutninger om Med budgetforslag 2014 prioriteres der nye større vej- og broprojekter indeholde beslut- midler til vækst, samtidig med at der laves en ning om og finansiering af de fremtidige af- opdatering af vores styring af afledt drift, de ledte driftsudgifter og vedligeholdelse. konjunkturfølsomme salgsområder samt regnskabspraksissen for tilgodehavender. Fra 2015 og frem skal den afledte drift, som Afledt drift udløses af de løbende anlægsrammer til mindre trafikprojekter og etablering af kvarter- Fra Budget 2015 ændres principperne for parker og af øvrige løbende anlægsrammer, afledt drift. Frem for automatikmodellerne, afsættes ud fra en politisk prioritering og ikke som automatisk og på bagkant tildeler afledte som en del af en automatikordning. driftsmidler til nye bygninger, laves der en ny model, hvor afledt drift altid indtænkes og Dette betyder, at By- og Kulturudvalget sam- afsættes sammen med anlægsbevillingen. men med deres budgetbidrag skal komme

Budgetforslag 2014 32

med en udmøntningsplan for de faste anlægs- Ved det nuværende salgsbudget på årligt 19,8 rammer for det kommende budgetår, hvor mio. kr. vil der skønsmæssigt skulle findes der samtidig er en opgørelse af den afledte nye 0,8 mio. kr. hvert år. Ved rammeudmel- drift. dingen til Budget 2015 vil der således skulle tages stilling til salgsbudgettet i det 3. over- Ud fra denne liste kan der så ske en politiske slagsår 2018 og ligeledes afsættes afledt drift prioritering af projekterne, samtidig med at ved salg for 2018. der tages politisk stilling til finansiering af den afledte drift. Herved sikres, at beslutnin- Der udmøntes fra 2015 og frem ikke længere gen om udformningen af anlægget sker sam- afledt drift ved salg af arealer. De eventuelle tidigt med og under hensyn til den afledte tabte forpagtningsindtægter skal dækkes in- drift. denfor de nuværende rammer i By- og Kul- turforvaltningen og ved det løbende flow med 3) Nye bygninger køb og salg af jord, hvor der løbende også Beslutninger om opførsel af nye bygninger bliver opkøbt ny råjord, som kan bortforpag- eller tilbygninger skal indeholde budget og tes i en periode inden udstykning. finansiering af de afledte driftsudgifter. Her- ved sikres det også, at beslutningerne tages Genopretning for eksisterende pro- samtidigt, og dermed kan de bygge på en hel- jekter hedsvurdering af byggeomkostninger og mi- For de eksisterende anlægsprojekter har By- nimering af de fremtidige forbrugs- og vedli- og Kulturforvaltningen i samarbejde med geholdelsesudgifter. Borgmesterforvaltningen lavet en oprydning, således der med budgetforslag 2014 afsættes Mindre til- og ombygninger udløser ikke af- afledt drift til størstedelen af disse projekter i ledt drift, men skal løses indenfor de eksiste- 2015 og frem. De resterende projekter klares rende budgetter. Ligeledes udmøntes der ikke indenfor de eksisterende driftsrammer. Afledt ny afledt drift, hvis eksisterende bygninger drift i 2014 blev allerede afsat og finansieret i blot anvendes til nye formål. rammeudmeldingen. Der afsættes endvidere 5,1 mio. kr. til afledt drift i 2013, da den afled- 4) Salg af udlejningsejendomme og te drift i 2013 er dyrere, end hvad der var for- grunde ventet sidste år. Fra Budget 2015 vil der årligt ske en vurdering af salgsbudgetterne sammen med ram- Den afledte drift, der vedrører nedlæggelse af meudmeldingen, og samtidig vil der årligt parkeringspladser, finansieres fra anlægsbe- blive afsat et nyt beløb til dækning af tabte villingen til Kvarterplanen, Fra gade til by mv. lejeindtægter ved salg. Herved sikres, at be- under Økonomiudvalget. slutningen om indtægter i form af salg følges ad med beslutningen og finansiering af de De enkelte projekter, som får tildelt afledt tabte indtægter i form af tabte lejeindtægter. drift, fremgår af bilagsmaterialet.

2014-priser – 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 2017 Afledt drift Genopretning afledt drift -5.112 -15.654 -26.078 -29.631 -32.237 Anlægsfinansiering 0 0 19.732 13 0 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

Budgetforslag 2014 33

Ny styring og samling af kon- Ændret praksis for tilgodeha- junkturfølsomme anlægsom- vende råder De nuværende arbejdsgange i kommunen er Sammen med den nye økonomiske strategi opbygget således, at hvis der placeres et reg- for Odense Kommune skal der ske en ny sty- ningskrav i debitorsystemet, sker der en øje- ring af de konjunkturfølsomme anlægsområ- blikkelig indtægtsføring hos den relevante der, således at styringen optimeres i forhold forvaltning. til de konjunktur-påvirkninger, områderne er underlagt. Områderne samles under Økono- Med denne fremgangsmåde er der et begræn- miudvalget, så de kan styres samlet ud fra set økonomisk incitament i den enkelte for- den økonomiske strategi. Der er tale om om- valtning, dels til at forebygge, at der opstår råder såsom salg af beboelseslejligheder, byg- krav, og dels til at bidrage til en inddrivelse, gemodning samt køb og salg af jord. hvis der opstår krav.

Budgetområderne opgøres og samles under Derfor indføres der en ny praksis i Odense Økonomiudvalget i forbindelse med 2. be- Kommune, hvor regningskrav ikke øjeblikke- handlingen af budget 2014. Frem mod budget ligt indtægtsføres i forvaltningens drift. I ste- 2015 vil der ske en revurdering og nytænk- det placeres restancen på en mellemreg- ning af de enkelte indtægtsbudgetter. Dette ningskonto, og der foretages først en overfør- vil ske som en del af den nye samlede økono- sel til forvaltningens drift, når der er sket en miske strategi for Odense Kommune, som vil indbetaling af kravet. blive udarbejdet i løbet af 2013. Dette vil fremme den økonomiske ansvarlig- Overførselspulje fra 2013 til hed og styrke arbejdet for en fælles kasse i kommunen. 2014 Som en del af budgetforslaget er der indar- Økonomiudvalget behandlede i begyndelsen bejdet en pulje til overførsel af serviceudgifter af året sagen vedrørende afskrivninger for fra 2013 til 2014 på maksimalt 100 mio. kr. 2012. Afskrivningerne i 2012 beløb sig til 11,8 Spillereglerne for brug af overførselspuljen mio. kr. og kunne henføres til følgende årsa- ændres i forhold til tidligere i år. ger:

Frem mod 2. behandlingen vil der blive arbejdet på en ny model for prioritering af de

ønskede overførsler.

Den nye model skal skabe bedre incitament til præcis økonomistyring, prioritere decen- trale overførsler og fælles tiltag samtidig med, at der ved at indføre maksimum for udvalgenes overførsler gives mulighed for at styrke den fælles kasse.

Budgetforslag 2014 34

Årsager 1.000 kr. Restancen skønnes for lille til inddrivelse 20 Restancen er forældet ellerbortfaldet 3.265 Restancen skønnes uerholdelig 161 Restancen er eftergivet eller afskrevet af SKAT 399 Restanten fraflyttet til udlandet 197 Andet 1.339 Ikke retskraftige restancer (dødsfald, gældssanering, akkord, konkurs) 6.493 I alt 11.874 holde. Servicerammen udmeldes af Økono- Serviceramme miudvalget inden budgetårets start. I Økonomiaftalen for 2014 er der aftalt et Anlægsudgifter og anlægsloft måltal for kommunernes serviceudgifter i Der er i Økonomiaftalen for budget 2014 ikke 2014 på samlet 230,1 mia. kr. Odense Kom- aftalt noget anlægsloft, men alene et finansie- munes andel heraf udgør 7.372 mio. kr., som ret anlægsniveau på 18,1 mia. kr. er det beløb, Odense Kommune har mulighed for at budgettere serviceudgifter for 2014 og Det er dog aftalt, at kommunerne foretager en samtidig overholde sin del af forpligtigelsen gensidig koordinering af budgetterne med på serviceudgifter i Økonomiaftalen for 2014. henblik på at sikre, at kommunerne også budgetterer med et samlet bruttoanlægsni- Budgetforslaget for 2014 indeholder service- veau på 18,1 mia. kr. udgifter for 7.358 mio. kr. Det er 14 mio. kr. lavere end kommunens serviceramme. KL har ikke udmeldt nogen fordelingsnøgle af det samlede anlægsniveau, men det samlede Selvom Odense Kommunens budget 2014 anlægsniveau vil indgå i den faseopdelte bud- ligger 14 mio. kr. under loftet, er kommunen getproces, og KL vil løbende indsamlede for- forpligtiget til at overholde de budgetterede ventninger til anlægsudgifterne i budget serviceudgifter i budget 2014 på 7.358 mio. 2014. kr. Ud fra dette er det på nuværende tidspunkt For at sikre, at kommunen samlet set over- ikke nødvendigt at foretage en genpriorite- holder sin egen serviceramme, tildeles hvert ring af de eksisterende anlægsprojekter. enkelt af de politisk fagudvalg, ligesom tidli- Odense Kommunes budgetforslag indeholder gere år, en serviceramme, som de skal over derved bruttoanlægsudgifter for 797 mio. kr. i 2014 svarende til 4,4% af det finansierede anlægsniveau på landsplan.

Budgetforslag 2014 35

Ny Ny Administration – på forkant til budget 2015 ¨ På forkant nistrationen, så det er muligt at levere den bedste og mest effektive indsats hos borge- Odense Kommunes nye budgetproces med ren: den politiske prioriteringsplatform giver plads til at være på forkant. Når instrument- 1. De administrative kommunale funkti- brætterne indikerer, at et område har et ef- oner og opgaver som indgår i admini- fektiviserings- eller innovationspotentiale, vil strationsbegrebet der være tid til at analysere området i dybden, a. Hvor har Odense Kommune et før man sætter ind med krav. Der udpeges uudnyttet potentiale sammen- derfor allerede nu et område, der skal grun- lignet med andre kommuner? digt under luppen frem mod den næste års b. Hvordan indrettes funktioner- budgetproces, sådan at den gode linje fort- ne så de giver mest mulig vær- sættes, og også budget 2015 kan være på fordi for de borgernære funktio- kant. ner? 2. ”Ny Ny Administration” a. Samarbejde (med civilsamfund, interessenter og virk- Administrationsområdet somheder, og mellem sektorer, forvaltninger og fagområder) Normalt forstås administration som de admi- b. Styring, incitament- og om- nistrative kommunale funktioner og opgaver. kostningsstrukturer (under- De udgør naturligvis en meget væsentlig del støtter de i tilstrækkelig grad af administrationsområdet, men der er et borgerens mål? Bruger vi res- uudnyttet potentiale i kigge bredere på admi- sourcerne mest effektivt – hos nistration som den samlede ”leverancemo- borgeren og i organisationen?) del”, der i alle dens former understøtter ker- c. Organisering (færrest mulige neopgaven, og hvor alle administrative valg barrierer for et effektivt og dy- og metoder kan henføres til værdi for borge- namisk borgerforløb) ren. For så vidt angår punkt 1, er der i høj grad De senere år har der været markante omstil- tale om en analyse og en benchmark indsats, linger på velfærdsområderne for at skabe hvor Odense Kommune bør have en mindst bedre effekt for færre ressourcer. Skal den lige så effektiv administration som sammen- omstilling lykkes som en gennemgribende ny lignelige kommuner. kommunal model, så skal administrationen også gentænkes i forhold til det kommunale For så vidt angår punkt 2, er der i høj grad paradigmeskift, sådan at den måde kerneop- tale om et innovationsfelt som indgår i Øko- gaven understøttes fagligt, strukturelt og me- nomiudvalgets strategiske portefølje, og hvor todisk i endnu højere grad følger med vel- Økonomiudvalget skal sætte designvilkår og færdsinnovationen. ambitionsniveau. De tre tilhørende punkter er således udtryk for et udgangspunkt, der Inden for følgende områder skal der således skal suppleres og konkretiseres. Resultater af analyseres og innoveres for at indrette admi- innovationsindsatsen kan realiseres i 2015.

Budgetforslag 2014 36

Borgerinddragelse – Sammen om velfærd

I juni 2013 har der været et ekstra fokus på  Flere skal have et job velfærdsomstillingen i Odense. Under over-  Flere skal hjælpes til at kunne klare skriften Sammen om velfærd har der været sig selv afholdt en række borgerdialogaktiviteter.  Alle børn skal lære mere Formålet har været at informere om udvik-  Støtte til en meningsfuld tilværelse lingen af ny velfærd i Odense og komme i  Mere liv og engagement i byens rum dialog om de udfordringer vi står midt i. Des-  De yngste skal bevare lysten til at lære uden har sigtet været at få startet en dialog  Pres på velfærd og prioritering af res- om nye ideer, synspunkter og erfaringer, som sourcer kan bidrage til den næste velfærdsløsning i  Investering i vækst og ny velfærd Odense.  Øvrige input I løbet af 16 dage er der under en række vigtige velfærdsemner afholdt borgerdialogaktivi- For det første indgår inputtene i arbejdet med teter, og det har været mulighed for at afleve- budget 2014. Her bliver der taget stilling til re ideer og kommentarer digitalt. Den 24. prioritering af midler til at finansiere opstar- juni blev der afviklet et samlet borgerdialog- ten af en række af de mest konkrete forslag møde - Velfærdsdagen. I alt har omkring 850 fra kataloget. Fokus er på tiltag, der kan bi- odenseanere deltaget, og der er kommet over drage til vækst i Odense og/eller skabe bedre 500 input med ideer, synspunkter og erfarin- og billigere velfærd. ger. For det andet bliver velfærdseksperimentari- Borgerdialogen i juni 2013 var 2. version af erne i Odense omdrejningspunkt for at arbej- den fortsatte bestræbelse på at være i dialog de videre med de mange input. De mange med borgere, foreninger, organisationer og input bliver gjort tilgængelige, så borgere, virksomheder om den velfærdsomstilling virksomheder, interesseorganisationer, for- Odense står midt i. Sidste år blev der afholdt ældrebestyrelser, råd nævn og medarbejdere et dialogmøde om budgettet. I år har borger- og ledere i kommunen kan arbejde videre dialogen haft et endnu større fokus på at in- med dem. Vi kan se, der ligger mange kræfter, volvere og inddrage den viden og de erfarin- der gerne vil gøre en indsats og tage inputte- ger, odenseanerne har om velfærd. Særligt på ne videre. Velfærdsdagen den 24. juni, hvor program- met blev formet ud fra deltagernes ideer, For det tredje er selve dialogen og de mange synspunkter og erfaringer, og velfærdsudfor- input en vigtig pejling på den fortsatte dialog dringerne blev drøftet i mindre debatgrupper. om velfærd i Odense. Sammen om velfærd Borgerne fik og tog ordet. var version 2 af borgerdialogmetoden, men der er brug for en version 3 og 4 osv. Vi skal Der er vedlagt et bilag i budgetforslaget, hvor hele tiden formå at inddrage de personer, de alle de mange input til Sammen om velfærd erfaringer og den viden, der skal bringe er samlet og sorteret efter emner. Odense videre i den nødvendige velfærdsom- stilling. Emnerne er opdelt i følgende kategorier:

Budgetforslag 2014 37

Hovedtal og forudsætninger

Resultatopgørelse

Forventet Regnskab Budget Budgetoverslagsår Mio. kr. regnskab 2012 2014 2013 2015 2016 2017 Skatter 7.121,2 7.477,1 7.590,7 7.843,2 8.044,7 8.228,8 Tilskud og udligning 4.220,8 3.852,4 3.977,3 3.593,9 3.596,9 3.659,6 DRIFTSUDGIFTER: -10.854,0 -11.050,8 -11.065,1 -11.011,2 -11.007,2 -11.050,0 Økonomiudvalget -1.285,5 -1.359,5 -1.642,6 -1.545,3 -1.589,3 -1.604,4 By- og Kulturudvalget -748,3 -887,4 -930,0 -941,4 -910,1 -912,0 Ældre- og Handicapudvalget -2.157,7 -2.100,3 -2.065,5 -2.072,7 -2.086,0 -2.103,1 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget -3.488,4 -3.706,5 -3.550,4 -3.591,8 -3.582,7 -3.602,9 Børn- og Ungeudvalget -3.174,1 -2.997,1 -2.876,6 -2.860,0 -2.839,0 -2.827,7 Pris- og løn 0,0 0,0 0,0 -187,2 -377,4 -573,2 Renter 35,9 23,8 14,3 11,4 3,9 0,0 1. Resultat af ordinær drift 523,9 302,5 517,3 250,0 260,8 265,2

2. ANLÆG -368,1 -578,2 -694,1 -548,8 -285,9 -222,4 Økonomiudvalget -69,9 -119,2 -196,2 -101,1 -55,7 -184,6 By-og Kulturudvalget -233,0 -446,3 -493,1 -444,9 -227,8 -35,6 Ældre- og Handicapudvalget -52,5 -3,8 0,0 0,0 0,0 0,0 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget -5,4 -4,2 -2,7 -0,7 -0,3 0,0 Børn- og Ungeudvalget -7,3 -4,7 -2,1 -2,1 -2,1 -2,1 3. Skattefinansieret resultat 155,8 -275,7 -176,8 -298,8 -25,1 42,8

Finansiering

Årets resultat 155,8 -275,7 -176,8 -298,8 -25,1 42,8 Optagne lån 87,7 104,8 74,8 80,5 111,1 37,0 Afdrag på lån -92,8 -136,7 -98,4 -102,5 -98,4 -100,7 Balanceforskydning -57,1 66,0 154,7 81,1 43,5 43,5 4. Ændring af likviditet 93,6 -241,7 -45,7 -239,7 31,1 22,6

5. Kassebeholdning (ultimo) 627,7 386,0 340,3 100,6 131,8 154,4 Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud

Budgetforslag 2014 38

Nøgletal 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Skatteprocent 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5

Grundskyldprocent 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71

Dækningsafgift forr.ejend. 5,4 5,2 5,0 4,8 4,6 4,4

Langfristet gæld inkl. byggekred. 1.907,4 1.879,1 1.859,2 1.840,4 1.856,8 1.796,7

Skattefinansieret gæld 1.040,8 1.033,5 1.032,1 1.032,0 1.067,0 1.025,5

Leasingramme 5,9 9,6 24,6 14,0 2,0 2,0 Skattefinansieret resultat inkl. frigivelse af deponerede midler 318,7 -164,5 0,5 -186,6 50,5 118,4 Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud

Budgetforslag 2014 39

Finansieringsgrundlaget

Kommunens primære finansieringskilder består af:

 Indkomstskatter  Øvrige skatter  Generelle tilskud og udligning

 Renteindtægter Derudover er Økonomiaftalen via puljer, balancetilskud osv. med til at give finansie- ringsmuligheder. Endelig giver realiseringen af besparelsen på 300 mio. kr. også finansie- ringsmuligheder.

I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter fra 2014-2017.

1.000 kr. løbende priser 2014 2015 2016 2017 Indkomstskatter 6.902.898 7.099.499 7.273.033 7.433.984 Øvrige skatter 687.812 743.711 771.623 794.820

Tilskud og udligning 3.977.338 3.593.878 3.596.878 3.659.599 Renter 14.289 11.364 3.923 -15 Indtægter i alt 11.582.337 11.448.452 11.645.457 11.888.389

Fordeling af indtægter i 2014

Renter 0%

Tilskud og udligning Indkomstskatter 34% 60%

Øvrige skatter 6%

Budgetforslag 2014 40

Indkomstskatter

Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte i Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag juni måned det statsgaranterede udskriv- for 2014 ligger for Odense Kommune på 28,2 ningsgrundlag og garantiprocenten for kom- mia. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 6,9 munerne. Her garanteres en vækst på 11,4 mia. kr. pct. i udskrivningsgrundlaget fra 2011 til 2014. Fra 2015 stiger skatteprovenuet fra 7 mia. kr. til 7,4 mia. kr. i 2017

Forventede indtægter fra indkomstskat ved valg af statsgaranti for perioden 2014-2017 2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017

Indkomstskatter Udskrivningsgrundlag, statsgaranti 28.175.094 28.977.546 29.685.850 30.342.792 Skatteprovenu ved 24,5 pct. 6.902.898 7.099.499 7.273.033 7.433.984 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Skatteprovenuet i 2014 tager udgangspunkt i statsgarantien, mens der i de øvrige år er anvendt egne forventninger til indkomstudviklingen.

Sammenligning med budget 2014, 14,8 mio. kr. i 2015 og 19,2 mio. kr. i 2013 2016. Forskellen ved de enkelte år er ikke store sammenlignet med områdets størrelse. I forhold til overslagsårene i budget 2013 lig- Det viser dog, at Odense fortsat ligger under ger skatteprovenuet 17,7 mio. kr. lavere i landsgennemsnittet for indkomstudviklingen.

Forskel mellem nye skøn for budget 2014 og vedtaget budget 2013 2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016

Indkomstskatter Skøn skatteprovenu, juli 2013 6.902.898 7.099.499 7.273.033 Vedtaget budget 2013 6.920.616 7.114.394 7.292.253 Forskel i skatteprovenu til vedtaget budget 2013 -17.718 -14.895 -19.220 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med 2017. Dette skyldes, at overslag- såret ikke indgår i budget 2013.

På baggrund af de seneste oplysninger om har KL udarbejdet nye skøn for væksten i dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse fra udskrivningsgrundlaget på landsplan. maj 2013 og overenskomstforliget med KTO

Budgetforslag 2014 41

Sammenlignet med vækstskønnene fra vedta- tede fradrag som følge af lovændringer – her- get budget 2013 forventes der en lavere vækst under skattereform, tilbagetrækningsre- fra 2011 til 2012. Dette skyldes, at der reelt form, udbetaling af efterlønsmidler og var økonomisk tilbagegang i 2012, som resul- sænkning af personfradraget – lavere rente- terede i en lavere lønudvikling og lavere be- fradrag og stigning i beskæftigelsen. skæftigelse end forudsat. Skønnene i overslagsårene er dog forbundet Vækstskønnet fra 2013 og frem er opjusteret. med en vis usikkerhed, idet omfanget af den Dette skyldes hovedsagelig tre ting, som alle forventede vækst i dansk økonomi er usikker øger udskrivningsgrundlaget: Lavere forven- og letpåvirkelig.

Forskel mellem vækstskøn for udskrivningsgrundlag på landsplan 2011/ 2012/ 2013/ 2014/ 2015/ 2016/ Procent 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Vækstskøn, juli 2013 2,0 6,3 3,3 3,2 2,5 2,3 Vækstskøn juli 2012, (vedtaget budget 2013) 2,8 5,6 3,2 2,8 2,5 - Forskel -0,8 0,7 0,1 0,4 0 -

Vækst i udskrivningsgrundla- landsgennemsnittet. Det forventes dog, at KL get i Odense primo september vil opjustere skønnet på landsplan, således, at Odense igen ligger un- I statsgarantien er der forventet en vækst fra der landsgennemsnittet. Opjusteringen vil 2011 til 2012 på 2,0 pct. på landsplan. ske på baggrund af Regeringens Økonomiske 99 pct. af de skattepligtige personer i Odense Redegørelse for dansk økonomi, som offent- Kommune er på nuværende tidspunkt slut- liggøres ultimo august. lignet for indkomståret 2012. Pt. ser det ud til, at Odense har en lidt højere vækst end

Budgetforslag 2014 42

Vækstskøn for Odense Kommune og på landsplan 10 9 8

7 6 5 4 Procent 3 2 1 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Hele landet Odense Kommune

Note: Vækstskønnene for 2008-2011 er endelige. Vækstskønnene fra 2012 og frem er baseret på KL’s skatte og tilskudsmodel. Det forventes, at vækstskønnene på landsplan opjusteres primo september 2013.

Den endelige beslutning om valget at statsga- Odense Kommune bidrager hvert år til aftale- ranti og selvbudgettering skal først endeligt overholdelse ved at sænke dækningsafgiften besluttes i forbindelse med 2. behandling af for erhvervsejendomme med 0,2 promillepo- budgettet. int.

Skattesanktion Skattepuljer Sanktionslovgivningen på skatteområdet Som en del af udligningsreformen blev der fortsætter i 2014. Den indeholder en be- afsat to skattepuljer i 2013 til skatteforhøjel- stemmelse om, at hvis kommunerne samlet ser og skattenedsættelser. Disse to puljer fort- set øger skatteudskrivningen i forhold til året sætter i 2014. Puljerne skal bidrage til, at flere før, vil der ske en modregning i bloktilskud- kommuner kan ændre skattesatserne, uden at det svarende til størrelsen af skattestignin- den samlede skatteudskrivning stiger. gen. Ramme på 250 mio. kr. til skatte- Sanktionen fungerer både kollektivt og indi- forhøjelse. viduelt og gælder kun for merprovenuet. Der gives mulighed for, at nogle kommuner Kommunen mister 75 pct. af merprovenuet i kan sætte skatten op inden for en ramme på det første år, 50 pct. i de to efterfølgende år 250 mio. kr. og samtidig blive fritaget for en og 25 pct. i det fjerde år. Efter det fjerde år evt. individuel sanktion. Ministeriet vil i for- sanktioneres den enkelte kommune ikke indi- bindelse med fordelingen af puljen lægge viduelt. I alle årene modregnes den resteren- vægt på følgende forhold ved ansøgerkom- de del af merprovenuet i det samlede statstil- munerne: driftsmæssig ubalance i økonomi- skud til kommunerne, som fordeles efter en, udgiftspres fra demografiske forskydnin- kommunens andel af bloktilskuddet. ger, udgiftspres på overførselsområdet, udfordringer på indtægtssiden eller strukturel Det er fortsat indkomstskat, grundskyld og ubalance. dækningsafgift for erhvervsejendomme, som er omfattet af en evt. skattesanktion.

Budgetforslag 2014 43

Tilskud til skattenedsættelse For at skabe plads til eventuelle skatteforhø- jelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 250 mio. kr.

Der gives et tilskud til provenutabet ved de kommuner, som sætter skatten ned. Tilskud- det kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2014, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i 2017. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 250 mio. kr., nedsættes tilskuddet til den enkelte kommune.

Sidste år omfattede tilskudsordningen kun indkomstskatter. I 2014 omfatter tilskudsordningen også grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme, hvilket betyder, at Odense Kommunes nedsættelse af dæknings- afgiften kan indgå i ordningen.

Budgetforslag 2014 44

Øvrige skatter

Øvrige skatter omfatter selskabsskat, grund- nomi de seneste år. Der knytter sig derfor skyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme usikkerhed til udviklingen på de enkelte om- og offentlige ejendomme samt provenu for råder. dødsboskat. I nedenstående tabel vises de forventede ind- Området har været og er fortsat præget af tægter på øvrige skatter i budget 2014 og eftervirkningerne fra finanskrisen og den af- overslags-årene 2015-2017. matning, som har fundet sted i dansk øko-

Forventede indtægter fra øvrige skatter for perioden 2014-2017 2014- priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017

Øvrige skatter Provenu af selskabsskatter 109.903 120.234 123.721 125.700 Dødsboskat 2.819 2.909 2.982 3.051 Grundskyld 484.177 508.386 531.264 552.514 Dækningsafgift erhverv inkl. forventet tilskud fra pulje til skattenedsæt- telse 83.889 83.807 84.004 82.717 Dækningsafgift offentlig inkl. forventet tilbagebetaling til OUH i 2014 7.024 28.375 29.652 30.838 I alt 687.812 743.711 771.623 794.820 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

Der forventes et samlet provenu på 687,8 at falde med 0,9 mio. kr. i 2014 og stige med mio. kr. i 2014 stigende til 794,9 mio. kr. i henholdsvis 18,0 mio. kr. i 2015 og 11,8 mio. 2017. kr. i 2016. Dette skyldes primært flere ind- tægter fra selskabsskatter og færre indtægter Sammenligning med budget fra dækningsafgifter for erhvervsejendomme. I 2014 er der indregnet et forventet tab på 20 2013 mio. kr. ved offentlige erhvervsejendomme på Sammenlignet med overslagsårene i budget grund af klagesag fra OUH. 2013 forventes indtægterne fra øvrige skatter

Budgetforslag 2014 45

Forskel mellem nye skøn budgetforslag 2014 og vedtaget budget 2013 2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016

Øvrige skatter Provenu af selskabsskatter 41.894 41.418 36.795 Dødsboskatter -3.842 -3.938 -4.036 Grundskyld -1853 -1.486 -2.640 Dækningsafgifter erhverv -17.852 -18.748 -18.996 Dækningsafgifter offentlig -19.313 721 671 I alt -965 17.968 11.794 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med 2017. Dette skyldes, at overslag- såret ikke indgår i budget 2013.

I nedenstående afsnit gennemgås de enkelte Vækstskønnene fra Økonomi- og Indenrigs- indkomsttyper: ministeriet varierer meget fra år til år. Områ- det er karakteriseret ved at være meget kon- Selskabsskat junkturfølsomt og svært at skønne på. Det er provenuet fra selskabsskat for skatte- Afregningen fra indkomståret 2011 er færdig- året 2012 (skat der vedrører indkomståret opgjorte. Indtægterne fra selskabskatter i 2011), der efter viderefordeling mellem kom- 2014 er derfor endelige for Odense Kommu- munerne og udligning afregnes til kommune. Indtægterne i overslagsårene 2015 til 2017 nerne i 2014. Skattepligtige selskabsindkom- baserer sig på statslige skøn og er væsentligt ster bliver beskattet med 25 pct. Heraf tilfal- mere usikre. der 13,41 pct. kommunerne. Sammenlignet med budget 2013 er provenuet I den vedtagne Vækstplan DK indgår en i alle årene mere positivt. Det skyldes, at af- sænkning af selskabsskatten med 1 pct. point regningen af selskabsskatter i 2014 er væsent- årligt fra 2014 til 2017. En sænkning af sel- ligt mere positiv end forventet. Det påvirker skabsskatten vil først have kommunaløkono- udgangspunktet i de øvrige år i positiv ret- misk virkning fra 2017, i det indtægterne fra ning, selv om vækstskønnene er lavere i over- selskabsskat afregnes 3 år bagud med kom- slagsårene. munerne.

Vækstskøn for selskabsskatter, marts 2013 2014/ 2015/ 2016/ Procent 2015 2016 2017 Vækstskøn, juli 2013 9,4 2,9 1,6 Vækstskøn juli 2012, (vedtaget budget 2013) 15,89 10,29 -

Budgetforslag 2014 46

Grundskyld og dækningsafgift reguleret med reguleringsprocenten, som Kommunerne modtager i 2014 grundskyld og stiger med den skønnede stigning i udskriv- dækningsafgift af de afgiftspligtige grund- ningsgrundlaget tillagt 3 procentpoint, dog værdier opgjort pr. 1. oktober 2012. Der er maksimalt 7 pct. fortsat et loft over den årlige stigningstakt for den kommunale ejendomsskat. Loftet bliver

Vækstskøn for ejendomsværdien, marts 2013 2014/ 2015/ 2016/ Procent 2015 2016 2017 Vækstskøn, juli 2013 - skønnet landsudvikling 5,0 4,5 4,0 Vækstskøn juli 2012, (vedtaget budget 2013) - skønnet landsudvikling 5,0 4,8 -

Der er stor forskel på, hvordan grundværdi- Pt. verserer der en klagesag fra OUH. Skatte- erne udvikler sig i landet. KL har derfor lige- rådet har afgjort klagesagen, hvor OUH har som sidste år udarbejdet to scenarier for ud- fået medhold i, at en tidligere nedsættelse af vikling i grundværdierne fra 2014 til 2017, dækningsafgiften (offentlige ejendomme) for som kan anvendes i budgetlægningen. Dels 2008 og 2009 også skal gælde for 2006 og en skønnet udvikling i reguleringsprocenten 2007. For Odense betyder det, at der skal og dels en skønnet udvikling i grundværdier- tilbagebetales 28,3 mio. kr. i dækningsafgift ne på landsplan, som ligger under regule- og 18,2 mio. kr. i rentegodtgørelse, i alt 46,5 ringsprocenten. mio. kr. i 2013. Der pågår i øjeblikket en juri- disk vurdering af klagesagen i Odense Kom- Odense Kommune valgte sidste år at anvende mune, men beløbet er for en sikkerheds skyld det lave skøn ”landsudviklingen” i budget- indarbejdet i budgetforslaget. lægningen. Dette skyldes, at Odense i flere år OUH har også klaget over dækningsafgiften i i træk har kunnet konstatere negative ubalan- 2010 og 2011. Skatterådet har endnu ikke cer mellem de budgetterede indtægter på taget stilling til denne klage, og beløbet er grundskyld og dækningsafgifter og på de fak- endnu ikke kendt. Der er indarbejdet en til- tiske indtægter på områderne. bagebetaling på 20 mio. kr. på området i 2014 for at imødegå dette. Ubalancen skyldes, at der er flere krav fra I regeringens skattereform tages der delvist borgere og virksomheder om tilbagebetaling højde for denne budgetusikkerhed, idet der af for meget opkrævede skatter. Det kan både fra 2013 ikke længere gives fradrag for grund- henføres til ændrede vurderinger af fradrag forbedringer. Det gælder dog kun nye grunde. for forbedringer og til ændrede vurderinger af Gamle grunde kan fortsat få fradrag i de grund- og ejendomsvurderinger. Når klagesa- kommende 30 år. Det betyder, at der forsat gerne færdigbehandles, tilbagebetaler kom- vil være en vis budgetusikkerhed på området. munen for meget betalt grundskyld/dækningsafgift for flere år tilbage. Ved fremskrivning af grundskyld og dæk- ningsafgifter for Odense er der igen anvendt det lave skøn ”landsudviklingen”.

Budgetforslag 2014 47

Dækningsafgift for offentlige- og erhvervsejendomme Grundskyld Vækstskønnene for landsudviklingen er lidt Provenuet fra grundskyld er faldet en smule i lavere sammenlignet med de vækstskøn, som alle årene sammenlignet med budget 2013. blev anvendt i budget 2013. Samtidig er de Dette skyldes de lidt lavere vækstskøn for afgiftspligtige grundværdier i 2014 lavere. landsudviklingen. Dette gælder specielt for erhvervsejendomme, hvor der har været store nedsættelser. De Nedsættelse af dækningsafgift for store nedsættelser på erhvervsejendomme er erhvervsejendomme også konstateret i de kommuner, som Odense Tilskudsordningen til kommuner, som sætter samarbejder med på ejendomsområdet. De skatten ned, omfatter nu også indkomsttypen store nedsættelser har betydet et markant dækningsafgift på erhvervsejendomme. fald i indtægterne fra dækningsafgift på erhvervsejendomme i alle årene sammenlignet Odense Kommune har en byrådsbeslutning med budget 2013. om at nedsætte dækningsafgiften for er- Ved indtægter fra dækningsafgift for offentli- hvervsejendomme med 0,2 promille hvert år. ge ejendomme er der, bortset fra i 2014, som Odense Kommune kan med udgangspunkt i vedrører tilbagebetaling til OUH, et lille plus i dette få tilskud fra ordningen. alle årene i forhold til budget 2013.

Opgørelse over muligt tilskud fra ordningen, hvis dækningsafgiften nedsættes med 0,2 promille i 2014 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017

Promille* 5,0 4,8 4,6 4,4 Samlede indtægter ved nedsættelse med 0,2 promille i 2014 81.446 82.097 82.217 81.788 Kompensation for nedsættelse med 0,2 promille fra 5,2 til 5,0 i 2014 2.443 1.710 1.787 929 Samlet indtægt i alt inklusive kompensation 83.889 83.808 84.004 82.717 Gevinst/tab i forhold til hvad der allerede ligger i budgettet 2.443 1.710 1.787 929 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. * Denne profil ligger allerede i budgettet.

På grund af byrådsbeslutningen er der allere- Det samme gælder kompensationen fra til- de indarbejdet en nedtrapning af dæknings- skudsordningen på 6,8 mio. kr. over en 4 årig afgiftspromillen i budgetforslaget og prove- periode. Den er også indarbejdet i budgetfor- nutabet er derfor allerede indregnet. slaget under øvrige skatter.

Budgetforslag 2014 48

Det skal dog tilføjes, at tilskuddets størrelse enkelte kommune. Tilskuddets størrelse er afhænger af, hvor mange kommuner, der by- således først kendt efter 2. behandling af der ind på ordningen. Hvis der gennemføres budgettet. skattenedsættelser for mere end 250 mio. kr. på landsplan, nedsættes tilskuddet til den

Dødsboskat I 2014 modtager kommunerne dødsboskat for dødsboer og afsluttede ansættelser i 2011. Indtægter fra dødsboskat varierer meget fra år til år. Provenuet udgør dog kun en lille del af øvrige skatter, hvorfor usikkerheden ikke har så store konsekvenser.

Indkomståret 2011 er endelig slutlignet. Odense Kommune får et provenu på 2,8 mio. kr. fra dødsboskatter i 2014. Det er godt 3 mio. kr. mindre end hvad der var forventet i budget 2013 i alle overslagsårene.

Budgetforslag 2014 49

Tilskud og udligning

Kommunernes indtægter reguleres årligt i Ved udarbejdelsen af skøn for indtægtssiden Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. tages udgangspunkt i Odenses egen befolk- Aftalen betyder en justering af bloktilskuddet. ningsprognose i overslagsårene 2015-2017. For 2014 er det valgt at tage udgangspunkt i Fordelingen af tilskuddet består af flere ele- det statsgaranterede udskrivningsgrundlag menter: Udligningsordninger mellem kom- med dertil hørende befolkningstal. muner, statstilskud inkl. det betingede statstilskud, og en lille resterende del går til øvrige Indtægterne fra tilskud og udligning er på ordninger. Beskæftigelsestilskud til forsikrede godt 3,9 mia. kr. i 2014. Sammenlignet med ledige indgår også på indtægtssiden. budget 2013 er det en stigning på 122 mio. kr. Til beregning af kommunens indtægtsside i 2014. Derefter falder indtægterne i både anvendes KL’s tilskudsmodel. I modellen er 2015 og 2016. Ændringerne skal ses i sam- økonomiaftalen indarbejdet, ligesom KL’s menhæng med den ekstraordinære finansie- skøn for pris- og lønudviklingen indgår. Der- ring i 2014, ændrede skatteindtægter og de til kommer ændringer som følge af konjunk- reservationsposter, der er lagt ind vedr. an- turudvikling eller reformer. lægsudgifter.

Forskel mellem nye skøn for budget 2014 og vedtaget budget 2013

2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016

Tilskud og udligning

Budgetforslag 2014 3.977.338 3.593.878 3.596.878

Budget 2013 3.854.697 3.884.935 3.933.100

Forskel 122.641 -291.057 -336.222 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med 2017. Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i budget 2013.

Budgetlægningen bygger videre på de forud- sentligt fald i indtægterne fra 2015 og frem. sætninger, der blev aftalt i Vækstplan DK, og Dertil kommer en lånepulje på 500 mio. kr. som var forudsætningen for økonomiaftalen vedr. budget 2014. For det andet er udgangspunktet for aftaleni- veauet faldet til det budgetterede niveau, lige- For det første blev regeringen og KL enige om som vi så det ved budget 2013. Kommunerne at videreføre den ekstraordinære finansiering, havde ikke med budget 2013 budgetteret med som kommunerne også fik ved sidste års så høje serviceudgifter som de måtte ift. øko- budget, på 3 mia. kr. på landsplan. For Oden- nomiaftalen. Det betyder et fald i indtægter se betyder det en merindtægt på ca. 104 mio. på 2,6 mia. kr. på landsplan fra 2014 og frem. kr. i 2014. Den ekstraordinære finansiering er For Odense udgør det godt 90 mio. kr. dog kun aftalt for 2014, hvorfor der er væ-

Budgetforslag 2014 50

Dette skal dog ses i sammenhæng med an- overslagsårene betyder, at der er lavet en re- lægsniveauet. Som kompensation for det fal- servationspost. dende serviceniveau indgik det i Vækstplan DK, at kommunerne i 2014 kan hæve anlægs- Midler fra de 2 reservationsposter vil være til niveauet svarende til faldet i serviceudgifter, disposition i budgetforslag 2015, hvis æn- dvs. fra 15,5 mia. kr. til 18,1 mia. kr. For dringerne fra 2014 fastholdes i budget 2015. Odense betyder det merindtægter på godt 90 mio. kr. i 2014. Endelig betyder reformen på skoleområdet, at indtægtssiden justeres. Der gives et varigt løft Der er ikke i overslagsårene fra 2015 og frem af kommunernes indtægter på 0,2 mia. kr. i aftalt et tilsvarende løft af anlægsudgifterne, 2014 stigende til 0,4 mia. kr. fra 2015 og hvilket også er medvirkende til, at indtægter- frem. Dertil kommer et varigt løft vedrørende ne samlet falder fra 2015 ift. sidste års bud- udfasning af 60-års reglen (lønløft). I 2014 getlægning. udgør det 0,1 mia. kr. stigende til 0,2 mia. kr. fra 2015 og frem. På anlægssiden er det yderligere valgt at lave Der gives midlertidigt implementeringsmid- en reservationspost. Det skyldes usikkerhed ler for 0,3 mia. kr. i 2014, stigende til 0,6 mia. om, hvorvidt et af KL højere skønnet anlægs- kr. i 2015 og 2016. Derefter falder indtægter- niveau end basisniveauet i overslagsårene ne til 0,3 mia. kr. i 2017 og bortfalder heref- kommer kommunerne til gode. ter. Økonomi- og Indenrigsministeriet udmelder fordelingsnøglen for disse midler me- Dertil kommer ændringer vedrørende kvali- dio august, og der er derfor ikke sikkerhed om tetsfondsmidler. Der er i 2014 afsat 2 mia. kr. Odenses andel før efter udmeldingen. på landsplan – indtægtsført som noget nyt under statstilskuddet – svarende til godt 70 Dertil kommer en række kompentenceudvik- mio. kr. for Odense. lingsmidler, som ikke er medregnet på ind- Ændrede deponeringsregler og usikkerhed tægtssiden. igen om, hvorvidt der er midler til området i

2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017

Skolereformen Udfasning af 60 årsreglen/lønløft (varig) -3.290 -7.875 -7.875 -7.875 Folkeskolereform (varig) -7.140 -14.245 -14.245 -14.245 Folkeskolereform impl. (udløber 2017) -10.500 -21.000 -21.000 -10.500 Samlet -20.930 -43.120 -43.120 -32.620 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud; Implementeringsmidlerne til folkeskolereformen fordeles endeligt efter udmelding af fordelingsnøgle medio august. I tabellen er midlerne midlertidigt fordelt efter tilskudsnøglen.

Budgetforslag 2014 51

En række øvrige justeringer af indtægtssiden området – Opdaterede udgiftsskøn består af: også i forhold til ny lovgivning.  Markant nedjustering af pris- og  Årets lov- og cirkulæreprogram lønskønnet med 3 mia. kr. på lands- (LCP) – Ændringerne drejer sig pri- plan svarende til ca. 104 mio. kr. for mært om flytning af myndighedsan- Odense. Faldet vil modsvares af et la- svar for høreapparater, samt en række vere udgiftsniveau. korrektioner ift. ændret lovgivning på  Løft til sundhedsområdet på 0,3 mia. beskæftigelsesområdet. kr. fra 2014 og frem.  Lavere skatteskøn, hvilket betyder et  Budgetgaranti og øvrige overførsler højere bloktilskud og dermed øgede samt medfinansiering på sundheds- indtægter fra tilskud og udligning.

! Tilskudsmodellen bygger på opdaterede sociale kriterier og nye prognoser for aldersindekset. Odense Kommune opnår højere indtægter som følge af en befolkningsfremgang. Dertil kommer øgede indtægter som følge af, at det socioøkonomiske indeks er forværret i forhold til sidste år. Det skyldes hovedsageligt, at Odense har flere 20-59 årige uden beskæftigelse end sidste år, mens det tilsvarende tal på landsplan falder. Det samme gælder for Familier i visse boligtyper (familier i ældre lejeboliger). Her har Odense en stigning, men stigningen på landsplan er ikke nær så høj.

I modsat retning trækker enhedspriserne. Enhedspriserne er faldende blandt andet pga. det negative pris- og lønskøn.

Budgetforslag 2014 52

Forventede indtægter fra tilskud og udligning for perioden 2014-2017 2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017

Tilskud og udligning Udligning

Landsudligning (inkl. overudligning) 2.291.071 2.259.711 2.264.171 2.327.059 Udligning – højt strukturelt underskud 342.792 363.560 384.595 408.869

Udligning vedr. udlændinge 73.824 74.710 75.318 75.687

Udligning vedr. selskabsskat 30.000 33.183 34.681 35.903

Tilskud

Statstilskud 525.108 270.638 288.673 261.207

Betinget statstilskud 104.316 139.465 140.137 141.046

Tilskud til ældreområdet 21.600 21.967 22.340 22.720

Tilskud – ældrepulje 28.944 29.436 29.936 30.445

Tilskud – dagpasningsområdet 17.904 18.206 18.515 18.830

Øvrige indtægter

Regionalt udviklingsbidrag -24.437 -24.999 -25.622 -26.301

Kvalitetsfond 0 0 0 0

Beskæftigelsestilskud 545.916 507.924 481.581 481.581

Momsafregning -3.100 -3.100 -3.100 -3.100

Særtilskudspulje (forventet indtægt) 23.400 Reservation vedr. kvalitetsfondsmidler -69.223 -69.497 -69.497

Reservation vedr. anlægsløft -27.600 -44.850 -44.850

I alt 3.977.338 3.593.878 3.596.878 3.659.599 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud.

Budgetforslag 2014 53

Udligning

Landsudligning for tilskud fra puljen til kommuner med højt Alle landets kommuner er med i landsudlig- strukturelt underskud. ningen, hvor kommuner med et strukturelt underskud modtager et tilskud fra ordningen, Udligning vedr. udlændinge mens kommuner med strukturelt overskud Kommunerne udlignes under ét ud fra mer- bidrager til ordningen. udgifterne til integration, sprogundervisning og andre socialt relaterede udgifter på inte- Kommunens strukturelle underskud eller grationsområdet. Der beregnes en gennem- overskud er differencen mellem beregnede snitlig merudgift pr. indbygger på landsplan, udgifter og indtægter. Udgiftsbehovet er en som derefter fordeles til kommunerne ud fra sammenvejning af det socioøkonomiske in- befolkningstallet. deks og det aldersbestemte indeks, hvor Sundheds- og Indenrigsministeriet udmelder Odense Kommune modtager tilskud fra ord- enhedspriser til beregning af begge indeks. ningen. Tilskuddet er steget i forhold til bud- Dermed opnås et skøn for kommunens ud- get 2013, hvilket skyldes, at Odense har en giftsniveau, som ikke afhænger af den fakti- stigning i antallet af indvandrere og efter- ske udgiftsudvikling. kommere. Stigningen er på 0,8 procent-point ift. stigningen sidste år. Dog er der samtidig i Derefter beregnes på tilsvarende vis en gen- Odense et fald på over 4 pct. i aldersgruppen nemsnitsindtægt fra indkomstskatter og øvri- 6-16 år, mens aldersgruppen 0-5 år er stort ge skatter. Der anvendes en landsgennem- set uændret. Dermed opnås også flere ind- snitlig skatteprocent på 24,9 pct. tægter til at dække flere udgifter.

Beregnede indtægter og udgifter sammen- Udligning vedr. selskabsskat holdt for Odense betyder, at kommunen mod- Ud over indtægter fra selskabsskat under øv- tager tilskud fra landsudligningen. Der udlig- rige skatter er der også en udligningsordning, nes 58 pct. af det strukturelle underskud. der søger at udligne, at ikke kun kommuner, hvor en virksomheds hovedsæde er beliggen- Tilskud til kommuner med højt de, får selskabsskatteindtægter, men også strukturelt underskud kommuner med filialer mm. får del i prove- På landsplan beregnes et landsgennemsnitligt nuet. Der udlignes 50 pct. af forskellen mel- underskud pr. indbygger, og hvis en kommu- lem provenuet af selskabsskat pr. indbygger i nes strukturelle underskud overstiger det kommunen og på landsplan. landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, modtager kommunen tilskud på 32 pct. Odense Kommune modtager tilskud fra ord- af forskellen. ningen. I 2014 opnår Odense en højere andel af indtægter fra selskabsskatter ift. 2013, og I 2014 er kommunens strukturelle underskud dermed falder indtægterne fra udlignings- pr. indbygger på 20.205 kr., mens det lands- ordningen. Dette sker, selvom det samlede gennemsnitlige underskud er på 14.726 kr. pr. udligningsbeløb på landsplan stiger. I 2014 indbygger. Odense Kommune modtager der- falder indtægterne med 4,5 mio. kr. Faldet forøges til 10,5 mio. kr. i 2016.

Budgetforslag 2014 54

Tilskud

Statstilskuddet og det betingede Sanktionen blev fastsat til 1 mia. kr. på lands- statstilskud plan og udgør godt 34 mio. kr. for Odense. Når den del af bloktilskuddet, der anvendes til landsudligningen, udlignes til kommuner Der er ikke ved budget 2014 aftalt en sanktion med højt strukturelt underskud og øvrige på anlægssiden. Der er dog en klar forvent- mindre ordninger, udgør restbeløbet statstil- ning fra regeringen om, at kommunerne skuddet. Statstilskuddet tildeles kommuner- overholder det samlede anlægsloft på 18,1 ne ud fra befolkningsandel. mia. kr.

Statstilskuddet er yderligere opdelt, således at I tilskudsmodellen er der budgetteret med, at 3 mia. kr. på landsplan udgør det betingede sanktionen på anlægsloftet fortsætter i over- statstilskud. For Odense udgør det 104 mio. slagsårene. kr., hvor udbetalingen i første omgang er betinget af en samlet overholdelse af økono- Tilskud til ældreområdet og ældre- miaftalen for kommunerne under ét. pujle I 2002 indførtes særlige tilskud til ældreom- Grundet de senere års opstramninger fra re- rådet, der skulle give et generelt løft på områ- geringens side i forhold til økonomistyring i det, f.eks. til frit valg af ældrebolig eller per- kommunerne er sanktionsmuligheden skær- sonlig og praktisk hjælp. Ældrepuljen gives pet yderligere, da det betingede statstilskud som et tilskud til styrket kvalitet i æl- skal tilbagebetales, såfremt kommunerne dreplejen. under ét ikke ved regnskabet overholder rammerne for økonomiaftalen. Kommunerne får tilskuddene på baggrund af særlige fordelingsnøgler på ældreområdet. Odense Kommune budgetterer med indtæg- ter fra det betingede balancetilskud. Der er Tilskud til ældreområdet og ældre- ikke budgetteret med eventuelle sanktioner. pujle Der blev med Finansloven i 2012 og efterføl- Udvidelse af det betingede statstil- gende i økonomiaftalen for Budget 2013 afsat skud - anlægsloft ca. 500 mio. kr. til at styrke dagtilbudsområ- I budget 2013 blev det betingede bloktilskud det. For Odense giver det en indtægt på om- udvidet til også at gælde anlægsområdet. kring 18 mio. kr.

Budgetforslag 2014 55

Øvrige forhold

Efterregulering ved valg af selvbud- Særtilskudspulje gettering Som led i justeringen af udligningssystemet Odense Kommune valgte i 2011 det statsga- blev der med virkning fra 2013 oprettet en ny ranterede udskrivningsgrundlag, hvorfor der særtilskudspulje til kommuner, som i visse ingen efterregulering er vedrørende selvbud- dele af kommunen – typisk i større byer – har gettering. en høj andel af borgere med sociale problemer. Kommunerne skal ansøge puljen om Udviklingsbidrag til regionerne midler. Regionerne modtager et bidrag, som angår regional udvikling (udviklingsbidrag), dvs. Odense modtog sidste år 23,4 mio. kr., og kollektiv trafik, miljø, erhvervsudvikling, ud- dette er forudsat også for budget 2014. Oden- dannelse og kultur. Over halvdelen af budget- se har sendt en ansøgning i år, og der ventes tet anvendes til kollektiv trafik. svar ultimo august.

I 2014 udgør udviklingsbidraget 125 kr. pr. Reservation vedr. kvalitetsfonds- indbygger. midler (Nyt til B2014) Kvalitetsfond Der er ikke med regeringen aftalt videreførsel Der er igen i 2014 givet kvalitetsfondsmidler af kvalitetsfondsmidlerne fra 2015 og frem. til kommunerne på 2 mia. kr. For Odense KL har dog ligesom tidligere år forudsat ind- udgør det ca. 70 mio. kr. I år er kvalitets- tægter til kvalitetsfondsområderne også i fondsmidlerne flyttet til statstilskuddet og har 2015, 2016 og 2017. derfor ikke længere en selvstændig post på indtægtssiden. Grundet usikkerhed om både størrelsen af og deponeringsreglerne for Kvalitetsfonden er Kvalitetsfondsmidler er øremærket til at for- det forudsat i budgetforslaget, at Odense ikke bedre de fysiske forhold på børne- og unge- tildeles kvalitetsfondsmidler i 2015-2017. Det området og ældreområdet samt til forbedrede er gjort ved at lave en reservationspost på idrætsfaciliteter. indtægtssiden. Ændringen påvirker ikke kassebeholdningen i forhold til tidligere, da kva- Beskæftigelsestilskud litetsfondsmidlerne i 2015-2017 tidligere var Til finansiering af forsikrede lediges forsør- forudsat deponeret, da vi i Odense ikke opfyl- gelse (A-dagpenge) samt til den virksomheds- der de tidligere medfinansieringskrav. rettede aktivering af de forsikrede ledige får Såfremt Kvalitetsfonden fortsætter i 2015, og kommunen et beskæftigelsestilskud. Beskæf- den stadig er uden deponeringsregler, vil tigelsestilskuddet tildeles efter ledigheds- midlerne på ca. 70 mio. kr. være til dispositi- udviklingen relativt set i forhold til de øvrige on i budgetforslag 2015. fynske kommuner og landet som helhed. Reservation vedr. anlægsløft Beskæftigelsestilskuddet er faldet som følge (Nyt til B2014) af et lavere ledighedsskøn. KL har i tilskuds- og udligningsmodellen for-

udsat et anlægsniveau på 16,7 mia. kr. i 2015, 17,4 mia. i 2016 og 17,6 mia. kr. i 2017, hvilket

Budgetforslag 2014 56

ligger over basisniveauet på 15,5 mia. kr. på servationsposten vil kunne udmøntes til an- landsplan. Det er usikkert, i hvor vid ud- læg til budget 2015, hvis det forudsatte an- strækning kommunerne får del i et eventuelt lægsniveau fastholdes ved næste års økono- højere anlægsniveau fra 2015, hvorfor det er miaftale. valgt at lave en reservationspost herpå. Re-

Budgetforslag 2014 57

Finansielle bevægelser

Renter kommunens overskudslikviditet samt realisere- de kursreguleringer. Renter omfatter renteudgifter til skattefinansieret gæld og renter af gæld vedrørende ældreboli- ger. Endvidere indgår renteindtægter mv. af

Nettorenter Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017

Renteindtægter mv. 66,4 62,3 58,9 52,8 50,0 Renter af skattefinansieret gæld -26,2 -28,3 -27,9 -29,2 -30,4 Renter vedrørende ældreboliger -16,4 -19,6 -19,6 -19,6 -19,6 Kursreguleringer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettorenter i alt 23,8 14,3 11,4 3,9 0,0 + = indtægt / - = udgift

Renteniveauet er fortsat meget lavt, hvilket har kr. mindreudgifter vedrørende skattefinansieret indvirkning på renter af kommunens langfriste- gæld. Der er som hidtil indarbejdet forventning de gæld og renter af overskudslikviditet. I for- om stigning i renteniveauet i overslagsårene. hold til vurderingen ved Budget 2013 er der samlet lavet en opjustering på 3,1 mio. kr. på Nedenstående diagram viser den forventede Renter. Heraf vedrører ca. 6,8 mio. kr. mindre- udvikling i renteudgiften på Odense Kommunes indtægter fra overskudslikviditet og ca. 9,9 mio. skattefinansierede gæld sammenlignet med den variable 3-mdr. rente.

Renter skattefinansieret gæld 4,00%

3,00%

2,00%

1,00%

0,00% 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Budget DKK3M

Odense Kommune har indgået almindelige ren- delen af fast rente i den skattefinansierede teswap-aftaler, der lægger en andel af kommu- gældsportefølje udgør pr. 30/6 2013 ca. 75 % nens lån om fra variabel rente til fast rente. An- inkl. renteswap-aftaler. Fastrenteandelen med-

Budgetforslag 2014 58

virker til en højere grad af budgetsikkerhed, idet Odense Kommune har til Budget 2014 ansøgt effekten af en fremtidig rentestigning reduceres. om dispensation fra lånepuljer jf. økonomiafta- len for 2014. Svar fra Økonomi- og Indenrigsmi- Gæld, lån og afdrag nisteriet forventes at foreligge ultimo august For Budget 2014 og overslagsårene er det fortsat 2013. Der er pt. ikke indarbejdet forudsætning forventningen, at der skabes ledig låneramme, om låneoptagelse i Budget 2014 på baggrund af som muliggør optagelse af allerede budgetterede andel i de ansøgte lånepuljer. skattefinansierede lån på 25 mio. kr. i hvert af årene. Afdrag på skattefinansierede lån er samlet set justeret op med 11,1 mio. kr. i Budget 2014 og Den resterende del af investeringen i Energi overslagsårene. Ændringen består af en nedju- Lean-projektet forventes i 2014 og overslagsåre- stering på 11,5 mio. kr., som primært skyldes, at ne at udgøre ca. 201 mio. kr. Investeringerne gæld til andre kommuner som følge af kommu- forudsættes finansieret ved låneoptagelse i lig- nalreformen er tilbagebetalt i 2015. Herudover hed med investeringerne i 2013. I Budget 2014 er der i forhold til Budget 2013 indarbejdet af- udgør låneoptagelse vedrørende Energy Lean drag på lån vedrørende Energy Lean med samlet 47,2 mio. kr. Gælden forventes at blive optaget 22,6 mio. kr. i Budget 2014 og overslagårene. som 15-årige lån jf. den udarbejdede business case. Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. I årene 2014 – 2017 for- Lånoptagelse vedrørende klimainvesteringer, ventes der netto afdraget ca. 82,4 mio. kr. Den der medfinansieres 100 % af VandCenter Syd samlede gæld forventes at udgøre ca. 1,8 mia. kr. A/S, udgør i Budget 2014 ca. 2,6 mio. kr. ved udgangen af 2017, hvoraf den skattefinan- Den samlede låneoptagelse vedrørende skattefi- sierede gæld udgør ca. 1,0 mia. kr. nansierede lån i Budget 2014 udgør således ca. 74,8 mio. kr.

Samlet gæld Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017

Bruttogæld primo året 1.907,4 1.879,1 1.859,2 1.840,4 1.856,8

Optagne lån 104,8 74,8 80,5 111,1 37,0

Afdrag på lån -136,7 -98,4 -102,5 -98,4 -100,7

Forskydning i byggekreditter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Øvrige reguleringer 3,7 3,7 3,2 3,6 3,6

Bruttogæld ultimo året 1.879,1 1.859,2 1.840,4 1.856,8 1.796,7

Heraf skattefinansieret gæld 1.033,5 1.032,1 1.032,0 1.067,0 1.025,5

Gældsudvikling -28,3 -29,9 -18,7 16,4 -60,1 Heraf vedrørende skattefinansieret gæld -7,3 -1,3 -0,1 35,0 -41,5 + = gæld eller lån / - = afdrag

Budgetforslag 2014 59

Balanceforskydninger sætning om frigivelse af 38,8 mio. kr. til kassen Under balanceforskydninger indgår årlig frigi- af deponering fra tidligere regnskabsår. velse af deponerede midler fra salget af aktier i Elsam og Odense Energi. Frigivelse til kassebe- Leasing holdningen udgør i Budget 2014 ca. 125 mio. kr. På baggrund af udvalgenes budgetbidrag forud Fra og med overslagsåret 2015 falder beløbet for Budget 2014 er der alene fremkommet lea- med ca. 22 mio. kr. og igen med ca. 32 mio. kr. singønsker inden for udvalgenes egne drifts- fra 2016, hvor den resterende del af Elsam- rammer. Af nedenstående tabel fremgår hvilke provenuet er frigivet. leasingrammeaftaler Stadsdirektøren (Borgme- sterforvaltningen) tidligere er blevet bemyndiget Jf. økonomiaftalen for 2014 bliver det hidtidige til at forhandle de nærmere vilkår for. krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophævet. Som følge Leasingønsker, som er ændret/nye i forhold til heraf er der i Budget 2014 indarbejdet forud- Budget 2013, er *-markeret i nedenstående tabel.

Leasingrammer

1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 2017

Døgnplejebiler, ÆHF* 1.000 20.000 12.000 0 0 RFID chipning på Odense Central- bibliotek* 4.000 0 0 0 0

Bus til omsorgstandpleje 2.000 2.000 0 0 0

Infostandere 12 klinikker 600 600 0 0 0

Leasingramme til IT-udstyr mv. 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000

I alt 9.600 24.600 14.000 2.000 2.000

Budgetforslag 2014 60

Udvalgenes budgettal

Økonomiudvalget 1.000 kr. Regnskab Budget Budget Budget Budget Budget (i 2014 priser) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Drift Fællesadministration 177.744 198.232 179.551 179.149 182.462 182.032 Fællesudgifter 420.401 473.756 404.166 451.313 440.101 425.369

Byråd og Valg 10.142 15.040 14.056 14.056 14.056 14.056

Sundhedsområdet 670.101 674.495 694.636 708.433 722.284 722.284

Odense Brandvæsen 32.448 30.698 30.682 30.682 30.682 30.682

Generelt BMF 496 6.228 -8.830 -6.031 -3.269 -3.964

Generelle puljer Odense Kommune 0 96.351 292.291 131.567 131.568 233.947

Drift i alt 1.311.332 1.494.800 1.642.552 1.545.280 1.589.323 1.604.406

Anlæg

Fællesadministration 637 0 0 0 0 0

Fællesudgifter 55.467 100.635 189.802 81.357 36.308 25.889

Byråd og Valg 0 0 0 0 0 0

Sundhedsområdet 0 0 0 0 0 0

Odense Brandvæsen 1.531 902 5.499 3.798 1.798 1.798

Generelt BMF 1.629 0 0 0 0 0

Generelle puljer Odense Kommune 10.627 12.356 929 15.929 17.616 156.900

Anlæg i alt 69.891 113.893 196.230 101.084 55.722 184.587

By- og Kulturudvalget 1.000 kr. Regnskab Budget Budget Budget Budget Budget (i 2014 priser) 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Drift Fællesadministration

Fællesadministration 25.353 21.788 -237 -4.135 -4.508 -7.267

Kommission, råd og nævn -161 -182 -180 -180 -180 -180

Kantine 353 0 0 0 0 0

EU-projekter -1.816 -347 255 255 255 255

Budgetforslag 2014 61

I alt 23.729 21.259 -163 -4.060 -4.434 -7.192

Plan og Byg

Administration 31.180 41.542 37.090 37.090 38.138 38.138

Byfornyelse 5.077 5.116 5.123 5.123 5.123 5.123

Støttet byggeri 8.076 7.306 9.799 9.799 9.799 9.799

Jordforsyning -1.143 -2.105 -2.080 -2.080 -2.080 -2.080

Administrationsbygninger 36.134 32.363 34.531 34.531 34.760 34.979

Udlejningsbygninger -63.849 -56.382 -54.607 -55.328 -55.328 -55.328

Teknisk Service 123.901 283.358 279.187 274.529 262.415 257.648

I alt 139.376 311.198 309.043 303.664 292.872 288.279

Kultur Øvrige Kulturaktiviteter incl. Administra- 58.484 54.998 52.883 52.726 53.392 62.540 tion Kulturmaskinen 13.873 13.952 13.356 13.356 13.390 13.390

Symfoniorkester 32.932 33.158 32.898 32.898 32.980 32.980

Odense Bys Museer 24.186 24.963 24.947 24.947 25.015 25.015

Odense Centralbibliotek 74.992 75.816 73.286 73.286 73.469 73.469

I alt 204.467 202.887 197.370 197.213 198.246 207.394

Natur Miljø og Trafik

Administration 45.018 45.886 39.981 39.946 38.091 38.091

Vej og trafikområdet 97.897 52.680 126.892 145.955 126.892 126.892

Kollektiv trafik 138.236 148.060 144.679 146.492 146.289 146.289

Grønne områder og Kirkegårde 48.896 47.971 49.553 49.589 49.589 49.589

Vandløb og Naturbeskyttelse 9.671 14.208 14.216 14.216 14.216 14.216

Miljøforanstaltninger 26.001 23.121 23.455 23.455 23.455 23.455

Vintertjeneste 29.997 25.196 24.959 24.959 24.959 24.959

I alt 395.716 357.122 423.735 444.612 423.491 423.491

Drift i alt 763.288 892.466 929.985 941.429 910.130 911.972

Anlæg

Plan og Byg 50.635 215.057 201.741 271.942 168.864 -189

Kultur 1.011 4.911 0 0 0 0

Natur, Miljø og Trafik 181.358 229.875 276.260 172.028 58.928 35.828

Budgetforslag 2014 62

Anlægs i alt 233.004 449.843 478.001 443.970 227.792 35.639

Balanceforskydninger

Plan og Byg -120 26.395 4.262 15.562 15.562 15.562

Balanceforskydninger i alt -120 26.395 4.262 15.562 15.562 15.562 Renter

Plan og Byg 19.624 16.403 19.606 19.606 19.606 19.606

Renter i alt 19.624 16.403 19.606 19.606 19.606 19.606

Afdrag

Plan og Byg 19.740 24.434 22.106 22.106 22.106 22.106

Afdrag i alt 19.740 24.434 22.106 22.106 22.106 22.106

Ældre- og Handicapudvalget 1.000 kr. Regnskab Budget Budget Budget Budget Budget (i 2014 priser) 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Drift

Sundhedssekretariatet 2.800 3.198 3.208 3.208 3.208 3.208

Virksom Viden

Velfærdsteknologi og digitalisering 9.286 3.459 9.008 9.008 9.008 9.008

Elever på social- og sundhedsområdet 30.136 35.694 39.275 40.724 36.357 36.357

Øvrigt* 47.530 63.286 43.562 43.240 43.240 43.240

Virksom Indsigt Daglig økonomi, HR, Økonomisk Styring 38.041 41.671 40.784 40.784 40.784 40.784 og analyse Øvrigt** 8.108 31.947 -12.625 -6.298 13.071 30.145

Virksom transformation 6.362 6.641 4.609 4.609 4.609 4.609

Virksom Dialog

Hjemmepleje - ydelsesdel 338.869 306.237 305.386 305.386 305.386 305.386

Hjælpemidler 93.659 121.863 124.841 124.841 124.841 124.841 Individuelle ordninger ( §94, §95 og §96, 81.001 80.094 80.094 80.094 80.094 plejevederlag mv.) Øvrigt*** 121.190 93.605 66.740 65.723 65.723 65.723

Virksom Træning

Psykiatriområdet 129.414 122.478 121.404 121.375 121.343 121.343

Hjemmeplejen - rammen 41.422 44.541 45.301 45.301 44.461 44.461

Budgetforslag 2014 63

Sygeplejen 77.017 67.751 67.676 67.676 67.676 67.676

Midlertidige pladser 42.161 35.896 36.228 36.228 36.228 36.228

Træningsområdet 81.845 74.397 74.426 74.803 74.802 74.802

Senhjerneskadeområdet 43.859 41.032 41.225 41.617 41.617 41.617

Vederlagsfri fysioterapi 30.811 30.815 30.946 30.946 30.946 30.946

Køb og salg af pladser 33.182 33.987 33.844 33.844 33.844 33.844

Statsrefusion -2.446 -3.880 -3.899 -3.899 -3.899 -3.899

Øvrigt**** 9.101 12.078 12.242 12.242 12.242 12.242

Virksom Støtte

Handicapområdet 214.840 215.370 220.374 221.410 221.442 221.442

Plejeboligområdet 506.670 481.123 480.875 480.875 480.021 480.021

Køb og salg af pladser 189.358 181.703 178.618 177.565 177.565 177.565

Statsrefusion -28.099 -21.477 -22.066 -22.066 -22.066 -22.066

Individuelle ordninger***** 94.463 6.841 6.707 6.707 6.707 6.707

Øvrigt****** 41.465 36.254 36.749 36.749 36.749 36.749

Drift i alt 2.201.044 2.147.511 2.065.532 2.072.692 2.085.999 2.103.073

Anlæg

Anlæg i alt 52.484 3.755 Note: *Herunder bl.a. ekstraindsats på demensområdet, faglig støtte og udvikling, frivillighedsområdet, kompetenceudvikling, organisa- torisk støtte, administration og øvrig drift. **Herunder centralisering af it, telefoni og forbrugsafgifter samt endnu ikke udmøntede rammer i forbindelse med den justerede rammeudmelding pr. 15. maj 2013 mv. ***Herunder bl.a. forebyggende hjemmebesøg, nødkald, omsorgstandpleje, hjerneskaderådgivning og rådgivning på det specialiserede område, SBH kørsel og administration. ****Herunder pensionistservice, biler og administration. *****Fra 2013 er Individueller ordninger – herunder §§94 og 95, plejevederlag samt BPA- og kontaktpersonordning for døvblinde flyttet til Virksom Dialog. Tilbage er ledsagerordningen. ******Herunder bl.a. sengedage og administration.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 1.000 kr. Regnskab Budget Budget Budget Budget Budget (i 2014 priser) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Drift Driftsområder med overførselsad- gang: Administrationen 308.591 315.577 304.467 306.478 306.389 304.499

Borgerserviceydelser* 10.460 11.081 11.140 11.140 11.140 11.140

Budgetforslag 2014 64

Sociale indsatser 105.003 107.022 104.236 104.112 104.112 104.112

Arbejdsmarkedsindsatser 28.573 28.999 28.042 28.042 28.042 28.042

Beskæftigelsesplan Vollsmose 2.749 2.449 2.445 2.445 2.445 2.445

I alt med overførselsadgang 455.376 465.129 450.330 452.217 452.128 450.238 Driftsområder uden overførselsad- gang: Områder indenfor budgetgarantien:

Løntilskud til fleksjob 126.906 134.973 149.871 130.933 132.549 134.721

Kontanthjælp 621.920 601.025 585.537 592.931 591.644 590.953

Ledighedsydelse 70.991 64.713 69.273 68.518 67.177 64.529

Integration 11.326 14.245 16.105 28.957 28.855 28.786

Førtidspension 939.125 939.592 896.832 962.589 965.670 978.977

EGU 1.457 2.056 2.051 2.059 2.065 2.048

Særlig uddannelsesydelse 0 21.957 15.778 0 0 0

Ressourceforløb 0 13.471 21.639 74.951 88.668 96.271

Arbejdsmarkedsindsatser 83.135 100.859 112.268 107.267 107.267 107.267

Øvrige overførsler:

Sygedagpenge 289.567 287.521 266.101 294.716 296.499 299.205

Boligstøtte 196.337 200.544 207.208 234.262 234.200 233.980

Arbejdsmarkedsydelse 0 0 73.109 0 0 0

Seniorjob 3.775 25.376 28.903 45.568 45.539 45.480

Øvrige kontante ydelser 20.842 23.555 21.483 21.331 21.310 21.282

Arbejdsmarkedsindsatser 3.600 3.601 3.564 3.494 3.474 3.468 Områder omfattet af beskæftigelsestil- skuddet: Dagpenge til forsikrede ledige og Beskæf- 681.778 624.786 566.289 507.924 481.581 481.581 tigelsesindsats for forsikrede ledige Kommunale fleksjob lukkede gruppe:

Kommunale fleksjob lukkede gruppe 60.567 60.584 64.090 64.090 64.090 64.090

I alt uden overførselsadgang 3.111.328 3.118.859 3.100.102 3.139.590 3.130.588 3.152.638 Opfølgning på projekter med ekstern finansiering:

Administration (servicerammen) -1.513 2.277 0 0 0 0

Sociale indsatser (servicerammen) 6.708 6.496 0 0 0 0 Arbejdsmarkedsindsatser (udenfor servicerammen) -13.444 103.650 0 0 0 0

Budgetforslag 2014 65

I alt projekter med ekstern finansiering -8.248 112.424 0 0 0 0

Drift i alt 3.558.455 3.696.412 3.550.432 3.591.806 3.582.715 3.602.876 Anlæg

Anlæg i alt 5.440 4.201 2.658 658 278 0

Børn- og Ungeudvalget 1.000 kr. Regnskab Budget Budget Budget Budget Budget (i 2014 priser) 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Drift

Staben

Driftsvirksomhed 17.122 16.622 17.266 17.647 17.647 17.647 Tværgående projekter/rammer 4.193 -5.480 -153.716 -163.288 -168.042 -179.347

I alt 21.315 11.142 -136.450 -145.641 -150.395 -161.700

Skoler Almindelig undervisning 0. - 10. klassetrin 943.048 890.455 775.677 779.865 781.725 781.725

Særlig undervisning 141.329 143.331 135.398 135.398 135.398 135.398

Skolefritidsordning 96.494 83.049 106.972 106.972 106.972 106.972

Tværgående tilskud, puljer og projekter 152.243 107.442 214.724 215.124 215.124 215.124

UUO 14.721 15.904 13.693 13.694 13.694 13.694

CSV 29.803 27.106 30.204 30.204 30.204 30.204 I alt 1.377.638 1.267.287 1.276.668 1.281.257 1.283.117 1.283.117

Dagpleje og daginstitutioner

Dagpleje 182.566 160.994 161.331 161.331 161.331 161.331

Daginstitutioner 480.671 463.937 455.443 453.403 453.501 453.629

Fælles udgifter 183.242 210.699 225.287 216.087 199.607 199.480

I alt 846.479 835.630 842.061 830.821 814.439 814.440

Fritidsafdelingen

Folkeoplysning m.v. 119.160 111.438 111.842 111.136 110.172 110.173

Klubber 17.133 7.034 6.765 6.710 6.658 6.658

Ungdomsskoler 76.110 76.642 77.976 77.976 77.976 77.976

Idrætsparken 34.203 22.120 22.925 22.925 22.925 22.925

I alt 246.606 217.234 219.508 218.747 217.731 217.732

Budgetforslag 2014 66

Børn og Familie

Center for Børn- og Ungerådgivning 529.487 498.340 497.615 496.969 495.830 495.830

Fælles Børn og Familie 1.126 1.028 -27.706 -26.712 -25.718 -25.718

Center for Indsatser til Børn og Unge 21.264 22.833 22.271 22.214 22.113 22.113

Børn og Familie Ledelsessekretariatet 12.085 11.663 11.643 11.643 11.643 11.643

Center for Sundhed 76.901 72.114 73.219 73.113 72.926 72.926

Center for Inklusion 105.000 98.768 97.748 97.599 97.338 97.338

I alt 745.863 704.746 674.790 674.826 674.132 674.132

Driftsudgifter i alt 3.237.901 3.036.039 2.876.577 2.860.010 2.839.024 2.827.721

Anlæg

Skoler 758 0 0 0 0 0

Dagpleje og daginstitutioner 16 0 0 0 0 0

Fritidsafdelingen 3.543 3.323 2.138 2.138 2.138 2.138

Børn og Familie 2.936 1.396 0 0 0 0

Anlæg i alt 7.253 4.719 2.138 2.138 2.138 2.138

Budgetforslag 2014 67

Øvrige finansielle nøgletal

Byrådet vedtog retningslinjer for den fi- Fokusområdet økonomisk handlefrihed er nansielle strategi på byrådsmødet den 21. præsenteret under et tidligere afsnit ”Den april 2004, og der er af efterfølgende fore- finansielle strategi”. De øvrige fokusområ- taget justeringer. Senest den 12. september der er hver især beskrevet nedenfor. 2012 blev den finansielle strategi justeret og tiltrådt af byrådet. Overordnede forventninger - likviditet og gældspleje 2013 Borgmesterforvaltningen giver samlet sta- Det lave renteniveau har medvirket til at tus på den finansielle strategi 2 gange år- mindske renteudgifterne på Odense Kommu- ligt: i foråret i forbindelse med regnskabs- nes variabelt forrentede lån. Det forventes aflæggelsen og i efteråret i forbindelse med dog fortsat, at de danske renter i løbet af ef- budgetprocessen. teråret genoptager en gradvist opadgående

trend. Afhængigt af timing og hurtighed af Odense Kommunes finansielle strategi rentestigningerne kan afkastet af Odense omfatter 4 fokusområder: Kommunes overskudslikviditet komme lidt

under pres. 1. Økonomisk handlefrihed (nøgletal

fra resultatopgørelsen) På tidspunktet for udarbejdelse af budgetfor- 2. Likviditet slaget for 2014 er det forventningen, at Oden- 3. Gældspleje se Kommunes nettorenter for 2013 samlet set 4. Leasing vil blive realiseret lidt under eller på niveau med det korrigerede budget for 2013.

Budgetforslag 2014 68

Likviditet ler og den del af kassebeholdningen, som ikke Odense Kommunes samlede likviditet omfat- aktuelt er placereret på daglige bankkonti. ter kommunens kassebeholdning samt depo- Sammenhæng mellem kassebehold- nerede midler. I forbindelse med den løbende ning/deponering jf. kommunens regnskab og likviditetsstyring af de likvide midler opdeles placeringen af kommunens likviditet i penge- likviditeten i hhv. ”Driftslikviditet” og ”Over- institut på daglige bankkonti eller kapitalple- skudslikviditet”. Driftslikviditet omfatter dag- jedepot fremgår af nedenstående diagram. lige konti i kommunens pengeinstitut, mens overskudslikviditet omfatter deponerede mid-

Samlet likviditet juli 2013 mio. kr 2.500 I alt I alt 1.306 2.000 1.306 Kapitalpleje - dep. 1.500 982 Kapitalpleje - kassebeh. 1.000 982 Bankkonti 500 971 Deponering 324 0 Kassebeh. ultimo -647 -500 (min.100 mio. kr.)

-1.000 Regnskab Pengeinstitut

Driftslikviditet nemsnitlig driftslikviditet på 0 kr. opnås ved Der styres løbende efter, at den daglige drifts- indestående på bankkonti på 0-200 mio. kr. likviditet gennemsnitligt udgør 0 kr. målt primo måneden og træk på kreditfacilitet på over året. I takt med, at der evt. måtte mangle 500-700 mio. kr. ultimo måneden. likviditet på daglige bankkonti, foretages om- veksling fra kommunens kapitalplejedepoter Overskudslikviditet/kapitalpleje til daglige bankkonti. Såfremt der i kortere Odense Kommunes overskudslikviditet udgør perioder vurderes at være overskydende li- pr. 31. juli 2013 ca. 1,9 mia. kr., som er place- kviditet på daglige konti i banken, foretages ret i kapitalplejedepoter hos 4 kapitalforvalte- der evt. aftaleindskud i pengeinstitutter. Der re. Den overordnede placering af likviditeten er store månedlige udsving i kommunens fremgår af nedenstående tabel: driftslikviditet på op til+/- 1 mia. kr. En gen-

Budgetforslag 2014 69

2012 31.07.2013 Mio. Andel Mio. Andel Finansiel Overskudslikviditet ultimo kr. kr. strategi Kapitalplejedepoter: Danske stats- og realkredit obl. 1.529 79 % 1.548 79 % min. 75 % Investeringsforeninger: max. 25 % Aktier 220 11 % 226 12 % max. 15 % Virksomheds- og statsobl. 192 10 % 178 9 % max. 15 % * Samlet overskudslikviditet 1.941 100 % 1.952 100 % * Fra 10 % op til max. 15 % afhængig af rating

Afkast af kapitalplejedepoter har pr. 31. juli korrigerede budget om et afkast for hele 2013 2013 ÅTD givet et afkast på 1,39 %, hvilket på 3,0 %. vurderes som tilfredsstillende. Gældspleje Såfremt de danske renter i løbet af efteråret Odense Kommunes skattefinansierede lån 2013 genoptager en gradvist opadgående udgør ca. 1 mia. kr., hvoraf hovedparten (ca. trend, vil det medføre, at kursværdien af 95 %) er optaget i Kommunekredit og er om- kommunens obligationsbeholdning falder, fattet af løbende gældspleje. hvilket dermed kan sætte afkast af kommunens overskudslikviditet under pres. Den aktuelle sammensætning af låneporteføl- jen hos Kommunekredit pr. 31. juli 2013 inkl. For året 2013 som helhed er det forventnin- tilhørende renteswapaftaler er vist i dia- gen, at der realiseres et afkast, der ligger lidt grammet nedenfor: under eller på niveau med forventningen i det

Fordeling af skattefinansieret gæld

DKK variabel; 26%

DKK fast; 74%

Budgetforslag 2014 70

Nye lån optages som udgangspunkt altid med variabel rente. Som led i kommunens gælds- Den gennemsnitlige rente af låneporteføljen pleje foretages der løbende vurdering af, udgør med baggrund i de aktuelle rentesatser hvorvidt der skal ske justering af lånesam- pr. 30. juni 2013 ca. 2,41 %. For hele året mensætningen mht. fast eller variabel rente. I 2013 forventes renter af skattefinansieret forbindelse med afdækning af renterisikoen gæld at balancere med det korrigerede budget på låneporteføljen anvendes simple rente- for 2013, hvori der er en forventning om et swap-aftaler. En renteswap er en aftale om på niveau på ca. 2,50 %. bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i Leasing samme valuta. En renteswap benyttes derfor Aktuel status og forbrug på de bevilgede til at omlægge finansiering fra variabel til fast rammer i 2013 fremgår af tabellen nedenfor. rente eller fra fast til variabel rente. Renteaf- Ved udgangen af 1. halvår 2013 har der kun dækning via renteswap-aftaler med fast rente været foretaget anskaffelser under den gene- er lavere end på tilsvarende lån med fast ren- relle ramme til mindre anskaffelser. te.

Leasing i 2013 (1.000 kr.) Ramme Forbrug Uforbrugt

RFID chipning på Odense Centralbibliotek 4.000 0 4.000

Døgnplejebiler, ÆHF 1.000 0 1.000

Bus til omsorgstandpleje 2.000 0 2.000

Infostandere 12 klinikker 600 0 600

Leasingramme til IT-udstyr mv. 2.000 316 1.684

I alt 9.600 316 9.284

Budgetforslag 2014 71

Bilag

Takster

De viste takster for 2013 er foreløbige takster. byrådets vedtagelse af budget 2013 medfører Der kan forekomme takstændringer, hvis ændringer i budgetteringsforudsætningerne.

Økonomiudvalget Takster vedr. brandvæsenet:

Noter:

Odense Brandvæsen tager sig betalt for at løse opgaver bl.a. indenfor miljøuheld, sikkerhedsvagter og kursusvirk- somhed. Alle takster beregnes ud fra princippet om dækning af faktiske omkostninger, med udgangspunkt i brandvæsnets samlede budget.

By- og Kulturudvalget Takst Brugertakst Brugertakst Hyrevognsnævn Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner-

Ansøgning om førerkort Stk. 225 230 Ansøgning om taxatilladelse Stk. 450 460 Udstedelse af tilladelse Stk. 1.479 1.512 Udstedelse af førerkort Stk. 109 111 Påtegning af toldattest Stk. 154 157 Trafikbog Fremstillingspris Fremstillingspris + Stk. + 26 26 Bevillingsnummerplade Fremstillingspris Fremstillingspris + Stk. + 39 40 Noter:

Taksterne for 2013 er opgjort i november 2011-priser. Jf. Bekendtgørelse om taxikørsel mv. nr. 405 af 8/5 2012 § 40, stk. 2 kan taksterne reguleres en gang årligt pr. 1. januar. Reguleringen foretages på grundlag af det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks (januar 2000 = 100) for november året forud. Beløbene afrundes til hele kroner.

Budgetforslag 2014 72

Brugertakst Brugertakst Byggesagsgebyrer Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- 1. Simple konstruktioner

Garager, carporten, udhuse and andre småbygnin- ger: Nedrivninger Sag 0 1.500

Under 50 m2 Sag 1.500 1.500

Over 50 m2 Sag 2.500 2.500

Dispensation Sag 1.500 1.500

Afslag Sag 1.500 0

2. Enfamiliehuse Fritliggende og sammenbyggede (række- kæde- og dobbelthuse): Minimumsgebyr og nedrivninger Sag 1.500 1.500 Til- og ombygninger pr. m2 (dog mindst mini- m2 40 40 mumsgebyr) Nye boliger Bolig 5.000 5.000

Dispensation Sag 1.500 0

Afslag Sag 1.500 0

3. Industri- og lager samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset komplek- sitet Minimumsgebyr og nedrivninger Sag 2.000 2.000 Avls- og driftbygninger (dog mindst minimumsge- m2 10 10 byr) Væksthuse (dog mindst minimumsgebyr) m2 5 5

Øvrige ny- og tilbygninger

- Op til 4.000 m2 og max højde på 8 m m2 30 30

- Op til 4.000 m2 og højde over 8 m m2 0 40

- Større end 4.000 m2 m2 10 10

Dispensation Sag 1.500 1.500

Afslag Sag 1.500 0

4. Andre faste konstruktioner

Budgetforslag 2014 73

Vindmøller og fritstående master Sag 5.000 5.000 Fritstående skilte, skiltepyloner, panelantenner Sag 3.000 3.000 mm. Solcelleanlæg (samlet solcelleareal) op til 50 m2 m2 0 1.500 Solcelleanlæg (samlet solcelleareal) op til 50-200 m2 0 3.000 m2 Solcelleanlæg (samlet solcelleareal) over 200 m2 m2 0 5.000

Facade- og udhængsskilte Sag 1.500 1.500

Dispensation pr. sag Sag 1.500 1.500

Afslag Sag 1.500 0

5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri

Minimumsgebyr og nedrivninger Sag 2.000 2.000

Til- og ombygninger - Op til 4.000 m2 (dog mindst minimums- m2 40 40 gebyr) - Større end 4.000 m2 m2 10 10

Ombygninger 1) m2 0 10

Dispensation Sag 1.500 1.500

Afslag Sag 1.500 0 Noter: 1) Ved væsentlig anvendelsesændring beregnes gebyr som tilbygningstakst Brugertakst Brugertakst Ejendomsoplysninger og BBR-meddelelser Betaling pr. 2013 2014 samt vurderings- og ejendomsattester -kroner- -kroner- Ejendomsoplysninger Stk. 400 400

BBR-ejermeddelelser Stk. 70 70

Afgift- og pølsevogne % af udgående 0,0614 0,0614

Udlejning Administrationsgebyr for: 1)

- Boliger uden beboerrepræsentation Årligt 2.800 2.800

- Boliger med beboerrepræsentation Årligt 2.900 2.900 - Almene (gebyr som ikke er fastsat af Næv- Årligt 2.650 2.650 net) Huslejenævn – sagsbehandlingsgebyr 2) Sag 139 139

Beboerklagenævn 2) Sag 139 139

Budgetforslag 2014 74

Noter:

1) Forbehold for Huslejenævnets godkendelse. Juli/august 2) Taksten kendes først omkring september, men der forventes en stigning på 2-3

Brugertakst Brugertakst Udtegning af kort Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner-

Professionelle brugere: A1 – første Kort 350 350

A1 – efterfølgende Kort 175 175

A0 – første Kort 700 700

A0 – efterfølgende Kort 350 350

Specielle kort eller leverancer efter medgået tid time 500 500 Brugertakst Brugertakst Udstillingsbygningen, Filosofgangen Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Store sal 14-dages periode 9.450 9.500

Høje sal 14-periode 3.360 3.400

Lille sal 14-dages periode 3.150 3.200

Designsal 14-dages periode 7.350 7.500

Grafiksal 14-dages periode 2.625 2.500

Hele huset 14-dages periode 21.000 21.000 Noter: I januar, skolernes sommerferie og december reduceres lejen til 50 % Brugertakst Brugertakst Vollsmose Kulturhus Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Store sal de første 3 timer 1.980 1.980 efterfølgende peri- Store sal 550 550 ode Dagspris (Op til 10 Store sal 0 5.000 timer) Lille sal time 330 385

Foyer time 385 385

Møde-/aktivitetslokale time 50 75 Noter: Ved leje af flere lokaler samtidig ydes 20 % rabat på den samlede pris

Budgetforslag 2014 75

Brugertakst Brugertakst Kulturmaskinen Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner-

Mødelokaler

Ikke-kommerciel anvendelse: Små mødelokaler time 50 50

Stort mødelokale time 100 100

Kommercielle formål: Små mødelokaler 3 time 800 800 efterfølgende peri- Små mødelokaler 300 300 ode Stort mødelokale 3 time 800 800 efterfølgende peri- Stort mødelokale 300 300 ode

Salen

Offentlige arrangementer: Hverdage – i Kulturmaskinens normale åbnings- arrangement 500 500 tid Hverdag – uden for Kulturmaskinens normale time 200 200 åbningstid Fredag og lørdag (indenfor tidsrummet 16-03) arrangement 1.000 1.000

Fredag og lørdag – ekstra timer time 200 200

Ikke offentlige arrangementer:

Alle ugens dage arrangement 2.500 2.500 Brugertakst Brugertakst Magasinet Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Lav takst 5 timer 3.000 3.000

Lav takst – ekstra timer time 500 500

Høj takst 5 timer 6.000 6.000

Høj takst – ekstra timer time 1.000 1.000

Søn- og helligdagstillæg arrangement 1.500 1.500 Noter: Arrangementer til lav takst er arrangementer, såsom koncerter, foredrag og foreningsarrangementer, hvortil der er offentlig adgang for publikum. Arrangementer til høj takst er ”lukkede” arrangementer som f.eks. personalefester, forening/ klubfester, firmaarrangementer, kurser, konferencer, receptioner, generalforsamlinger, foredrag m.m. hvortil der ikke er offentlig adgang.

Budgetforslag 2014 76

Brugertakst Brugertakst Rosenbækhuset Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Leje dag 2.200 2.400

Leje ifm. Weekend 1 ½ dag 2.900 3.200

Leje (fredag-søndag) weekend 3.900 4.300

Leje (mandag-søndag) uge 11.500 12.600

Leje måned 32.000 35.200 Noter: Sammen med lejen opkræves et depositum på 1.000 kr., som tilbagebetales helt eller delvist. Brugertakst Brugertakst Odense Symfoniorkester Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Symfonikoncerter Løssalg 130-275 140-285

Kirkekoncerter: Løssalg 125-175 125-185

Kammerkoncerter Løssalg 125 130

Familiekoncerter Løssalg 50-100 50-100

Den Jyske Opera Løssalg 270-405 275-425 Rabatordning: Ved køb af 4 koncerter eller derover gives 50 kr. i rabat pr. billet på samtlige koncerter. Rabatsamarbejde: Der er indgået aftale med Odense Teater om rabat på tværs, således at Teatrets Stjernekunder ligeledes opnår 50 kr. i rabat på samtlige koncerter. Grupperabat (min. 10 personer) 25 % 25 %

Studierabat (unge u/26 år + studerende) 50 % 50 % Noter: Odense Symfoniorkester har med virkning fra sæsonen 2013-2014 ændret sit rabatsystem med det formål at skabe større gennemsigtighed og fleksibilitet. Brugertakst Brugertakst Odense Bys Museer Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- H.C. Andersen Museet: person 75 95

Børnekulturhuset Fyrtøjet

- Indenfor skolernes ferie person 95 95

- Udenfor skolernes ferie person 80 80

Fri entre for børn under 3 år og voksne over 69 år Den Fynske Landsby:

- Indenfor sæson person 85 85

- Udenfor sæson person 60 60

Budgetforslag 2014 77

Carl Nielsen Museet Gratis Gratis

Bymuseet Møntergården person 50 50

Fyns Kunstmuseum person 55 60

Carl Nielsens Barndomshjem person 30 30

Mediemuseet person 40 40 Adgang til hele Brandts (Mediemuseet, Kunsthal person 80 80 og Fotom) Noter: Taksterne er for en voksenbillet. Lovændring pr. 1/1 2006 giver børn gratis adgang til museer. Brugertakst Brugertakst Odense Centralbibliotek Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner-

Gebyr for overskredet lånetid - 1-7 dage efter afleveringsdatoen voksen 20 20

- 1-7 dage efter afleveringsdatoen barn 10 10

- 8-30 dage efter afleveringsdatoen voksen 120 120

- 8-30 dage efter afleveringsdatoen barn 55 55

- Mere end 30 dage efter afleveringsdatoen voksen 230 230

- Mere end 30 dage efter afleveringsdatoen barn 120 120

Nyt lånerkort voksen 20 20

Nyt lånerkort barn 10 10

Påmindelsesservice voksen 3 3

- Påmindelsesservice - stykpris barn 3 3 Brugertakst Brugertakst Natur, Miljø og Trafik Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Renholdelse for torvehandlere 1) m2 165 176

Parkeringsafgifter: 2)

Blå zone time 8 8

Rød zone time 12 12

Blå zone* måned 800 800

Rød zone* måned 1.200 1.200

P-kort/beboer* 2 år 300 300

P-kort/gæster* 2 år 300 300

Budgetforslag 2014 78

P-kort/bymidte* 1 år 300 300

Erhvervskort* måned 1.200 1.200

Cykelparkering* ½ år 280 280

Cykelparkering* 1 år 450 450

Stige Færge:

Færgekort måned 150 150

Kontant, voksne tur 10 10

Kontant, børn tur 5 5

Udeserveringsarealer m2 134 0

Havnearealer:2)

Takster for fastliggere:

Der betales efter afstand mellem fortøjningspæle cm 9,80 10,50

El afregnes efter målere kWh 2,00 2,30

Indskud engangs 2.500 2.500

Takster for gæstesejlere:

Længde 0-10 m døgn 120 120

Derefter påbegyndt mp 10 10

Kirkegårdstakster 3) 3) Noter: 1) Takster er dels inkl. og dels excl. moms afhængig af parkeringsstedet. 2) Taksterne reguleres efter aftale med Sejl- og Motorbådsklubben Frem 3) Priser ifølge takstregulativ * Ydelser, der sælges i BorgerServiceCenter

Budgetforslag 2014 79

Ældre- og Handicapudvalget Takst Brugertakst Brugertakst Madlevering hjemmeboende: Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Hovedret dag 43,00 **) 48,00

Forret eller dessert dag 14,00 14,00

Madpakke dag 23,00 25,00 Brugertakst Brugertakst Madlevering – beboere i plejeboliger Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Beboere med pakkeløsning, døgnkost måned 3.314,00 **) 3.314,00

Beboere med fleksibel middagsmad, døgnkost måned 3.314,00 **) 3.314,00

Delpakke måned 2.025,00 **) 2.155,00

Morgenmad dag 12,50 **) 12,50

Middagsmad inkl. forret/dessert dag 63,00 **) 63,00

Aftensmad dag 33,00 **) 33,00

Hovedret inkl. mellemmåltider dag 45,00 **) 49,00 Brugertakst Brugertakst Plejeboliger: Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Vask og leje af linned måned 316,00 205,00

Vask beklædning måned 141,00 144,00

Vask linned måned 141,00 144,00 Brugertakst Brugertakst Træning Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Delvis betaling for kørsel til Demens gang 42,00 *) 43,00 Delvis betaling til kørsel til træning efter service- gang 42,00 *) 43,00 loven Brugertakst Brugertakst Aflastning på Lysningen og Sanderum: Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Aflastning pr. dag 114,00 116,00 Brugertakst Brugertakst Handicapområdet: Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner-

Engsvinget Husleje – største bolig pr. mdr. 3.088 3.088

Budgetforslag 2014 80

Husleje – mellemste boliger pr. mdr. 2.281 2.311

Husleje – mindste boliger pr. mdr. 1.773 1.796

Bjørnemosen: rengøring fællesareal pr. mdr. 125 125 rengøring hele lejligheden pr. mdr. 100 100 rengøring, delvis lejlighed pr. mdr. 60 60 vask/ tørretumbling pr. gang 15 15 tjenesteydelse vask / hvis beboeren selv kan pr. gang 15 15

Sedenhuse:

Vask pr. gang 15 15

Tørretumbling pr. gang 15 15

Tornhuset: vask/rengøring pr. mdr. 150 150

Munkehatten:

Kost pr. mdr. 3.314 **) 3.314

Vask pr. gang 15 15

Tørretumbling pr. gang 15 15 Brugertakst Brugertakst Senhjerneskadeområdet: Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Bo- og rehabiliteringscentret Bjerggårdshaven måned 3.915 ***) 3.925 Brugertakst Brugertakst Psykiatriområdet: Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner-

Tornbjerggård – rengøring måned 61,29 62

Tornbjerggård – vask måned 35,14 35

Rehabiliteringshuset – husleje Døgn 107,6 109

Rehabiliteringshuset - vask/rengøring Døgn 4 4

Rømersvej – Husleje måned 4.253 4.308

Rømersvej - vask/rengøring måned 91 56

Roesskovsvej – vask måned 10 10

Roesskovsvej – rengøring måned 45 35

Fangelvej – vask måned 22 16

Fangelvej – rengøring måned 23 25

Budgetforslag 2014 81

Bakketoppen - vask/rengøring måned 103 50

Bakketoppen – husleje måned 2.855 2.892 Brugertakst Brugertakst Psykiatriområdet: Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner-

Omsorgstandpleje år 470 ****) 470

Specialtandpleje Max. 1.745 ****) 1745 Noter: *) I forbindelse med projektet Ny Kørsel kan der ske ændringer i forhold til brugertaksten.

**) Betalingen for kost er det maksimale beløb for kost, der et er fastlagt i bekendtgørelse nr. 343 af 26/03 2013. (Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter serviceloven §§79, 83 og 84). Beløbet for 2014 vil senere på året blive reguleret efter lov om satsreguleringsprocent.

***)Huslejen beregnes af By- og Kulturforvaltningen (Almenboligloven). Der gives nedslag i huslejen, fordi beboerne ikke kan få boligydelse. Beregning af huslejen for det kommende år sker først i september.

****) For omsorgstandpleje og specialtandpleje er der jf. bekendtgørelse nr. 179 fastsat til en maksimal egenbetaling. Disse er i 2013 på henholdsvis 470 kr. og 1.745. Senere på året vil de nye maksimale egenbetaling erfor 2014 bliver meldt.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Takst Brugertakst Brugertakst St. Dannesbo § 110 Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Kost døgn 89 90

Kost* døgn 54 54

Logi døgn 76 77

Logi* døgn 46 46

Vask døgn 11 11

Vask* døgn 7 7

Kost, logi og vask døgn 176 178

Kost, logi og vask* døgn 106 107

Gradueret betaling for kost:

Morgenmad døgn 19 18

Budgetforslag 2014 82

Morgenmad* døgn 12 10

Frokost døgn 35 36

Frokost* døgn 21 22

Aftensmad døgn 35 36

Aftensmad* døgn 21 22 * Taksten er nedsat, idet personer på statens uddannelsesstøtte eller starthjælp samt personer på kontanthjælp, der modtager "unge-sats" (personer under 25 år) efter § 25 i Lov om aktiv socialpolitik, får 40 pct. rabat på kost, logi og vask.

Brugertakst Brugertakst Herberget § 110 Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Kost døgn - -

Kost* døgn - -

Logi døgn 74 75

Logi* døgn 44 45

Vask døgn 8 8

Vask* døgn 5 5

Logi og vask døgn 82 83

Logi og vask* døgn 49 50 * Taksten er nedsat, idet personer på statens uddannelsesstøtte eller starthjælp samt personer på kontanthjælp, der modtager "unge-sats" (personer under 25 år) efter § 25 i Lov om aktiv socialpolitik, får 40 pct. rabat på logi og vask. Brugertakst Brugertakst Krisecenter Odense § 109 Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Kost døgn 103 104

Kost* døgn 82 83

Logi døgn - -

Logi* døgn - -

Vask døgn 6 6

Vask* døgn 5 5

Kost og vask døgn 109 110

Kost og vask* døgn 87 88 * Taksten er nedsat, idet personer på statens uddannelsesstøtte eller starthjælp samt personer på kontanthjælp, der modtager "unge-sats" (personer under 25 år) efter § 25 i Lov om aktiv socialpolitik, får 20 pct. rabat på kost og vask.

Budgetforslag 2014 83

Brugertakst Brugertakst Bramstrupkollegiet § 107 Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- * Den månedlige takst fastsættes individuelt således, at borgerne i botilbud efter servicelovens § 107 har et mini- mumsrådighedsbeløb svarende til kontanthjælpssatsen for unge hjemmeboende. Brugertakst Brugertakst Kollegiet Nyborgvej § 107 Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- * Den månedlige takst fastsættes individuelt således, at borgerne i botilbud efter servicelovens § 107 har et mini- mumsrådighedsbeløb svarende til kontanthjælpssatsen for unge hjemmeboende. Dog er minimumsrådighedsbeløbet for borgerne på Kollegiet Nyborgvej forhøjet, da borgerne selv skal afholde udgiften til kost. Brugertakst Brugertakst Pensionistservice: Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Lugning af bede modul á 25 m2 Modul pr. sæson 245 245

Græsslåning modul á 150 m2 Modul pr. sæson 366 366

Hækklipning modul á 35 lbm Modul pr. sæson 244 244

Snerydning modul á 35 lbm Modul pr. sæson 609 609

Hovedrengøring max 2 værelser Pr. gang 608 608

Hovedrengøring 1-rums bolig Pr. gang 304 304

Hovedrengøring ekstra værelse Pr. gang 91 91

Brugertakst Brugertakst Borgerservice: Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Adresseforespørgsel/Bopælsattest Forespørgsel 52 75

Børn- og Ungeudvalget Takst Brugertakst Brugertakst Skolefritidsordninger Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Pr. måned (juli Morgenmodul 352 358 betalingsfri) Pr. måned (juli Eftermiddagsmodul 1.625 1.650 betalingsfri) 1 ferieuge Uge 386 392

Budgetforslag 2014 84

Tillægstakster: Pr. måned (juli ½ time 176 179 betalingsfri) Pr. måned (juli 1 time 352 358 betalingsfri) Pr. måned (juli Tidlig skolestart 1.608 1.535 betalingsfri) Overnatning på folkeskole Pr. nat 25 25 Brugertakst Brugertakst Pasning Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Pr. måned (juli Dagpleje 2.247 2.511 betalingsfri) Pr. måned (juli Vuggestue 2.726 2.610 betalingsfri) Pr. måned (juli Børnehave 1.608 1.535 betalingsfri) Pr. måned (juli Frokostordning 559 568 betalingsfri) Brugertakst Brugertakst Jernalderlandsbyen Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner-

Entre: Børn (6-14 år) Pr. gang 10 10

Voksne Pr. gang 30 30

Jernaldermarked:

Børn (6-14 år) Pr. gang 20 20

Voksne Pr. gang 50 50

Lejrskoler pr. elev:

Pr. døgn Pr. døgn 120 120

Afrejsedagen Pr. døgn 85 85

Rundvisning (24 deltagere):

I åbningstiden Pr. gang 500 500

Udenfor åbningstiden Pr. gang 700 700

Værkstedsdage, pris pr. elev Pr. døgn 85 85 Brugertakst Brugertakst Odense Musikskole Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner-

Instrumentalundervisning: Elevbetaling 1 fag Pr. måned 540 550

Budgetforslag 2014 85

Elevbetaling flere fag Pr. måned 405 410

1 søskende 1 fag Pr. måned 405 410

1 søskende flere fag Pr. måned 405 410

2 søskende 1 fag Pr. måned 270 270

2 søskende flere fag Pr. måned 405 410

3 søskende 1 fag Pr. måned 135 130

3 søskende flere fag Pr. måned 405 410

4 søskende 1 fag Pr. måned 0 0

4 søskende flere fag Pr. måned 405 410

Holdundervisning:

Elementær musik Pr. måned 260 270

Lørdagsskole Pr. halvår 585 550

Kor/hørelære/sammenspil Pr. måned 120 130 Noter:

Bemærk at taksterne for 2012 blev reduceret jf. beslutning i byrådet den 25/4.

Med virkning fra sæson 2012/13 er betalingsperioden for instrumental- og holdundervisning forøget med én må- ned til i alt hhv. 11 og 9 betalingsmåneder.

Betaling for deltagelse i instrumentalundervisning sker 11 gange årl. (august – juni incl.). Betaling for deltagelse i holdundervisning sker 9 gange årl. (september – maj incl.). Deltagelse i kor/hørelære/sammenspil er gratis, så- fremt der betales for instrumentalundervisning.

For både instrumental- og holdundervisning er fastsat et administrationsgebyr på 100 kr., som betales sammen med 1. rate.

Alle takster er gældende fra 1/8 2013. Brugertakst Brugertakst Odense Idrætspark Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Badebilletter, voksen Pr. gang 34 36

Badebilletter, børn Pr. gang 17 18

Badebilletter, pensionister Pr. gang (17) 25

Voksne, kort 12 gange 12 gange 340 360

Børn, kort 12 gange 12 gange 170 180

Pensionister, kort 12 gange 12 gange (170) 250

Budgetforslag 2014 86

Voksne, kort 30 gange 30 gange 700 740

Børn, kort 30 gange 30 gange 350 370

Pensionister, kort 30 gange 30 gange (350) 510

Voksne, årskort Pr. år 2.600 2.700

Børn, årskort Pr. år 1.300 1.350

Pensionister, årskort Pr. år (1.300) 1.875

Badebilletter, voksne Pr. gang 54 56

Badebilletter, børn Pr. gang 27 28

Badebilletter, pensionister Pr. gang (28) 40

Voksne, kort 12 gange 12 gange 540 560

Børn, kort 12 gange 12 gange 270 280

Pensionister, kort 12 gange 12 gange (270) 400

Voksne, kort 30 gange 30 gange 1.100 1.150

Børn, kort 30 gange 30 gange 550 575

Pensionister, kort 30 gange 30 gange (550) 820

Voksne, årskort Pr. år 3.700 3.800

Børn, årskort Pr. år 1.850 1.900

Pensionister, årskort Pr. år (1.850) 2.700 Noter:

Taksten for børn er gældende for børn under 14 år.

Øvrige takster og afgifter vedr. svømmehallerne fastsættes med udgangspunkt i en budgetteret timekostpris. Ved indgåelse af aftaler om særlige arrangementer fastsættes betalingen efter forhandling med arrangøren. Brugertakst Brugertakst Odense Idrætspark - Idrætsanlæg Betaling pr. 2013 2014 -kroner- -kroner- Isstadion:

Voksne Pr. gang 34 36

Børn Pr. gang 17 18

Pensionister Pr. gang (17) 25

Voksne, kort 12 gange 12 gange 340 360 Børn, kort 12 gange 12 gange 170 180

Budgetforslag 2014 87

Pensionister, kort 12 gange 12 gange (170) 250

Voksne, kort 30 gange 30 gange 700 740

Børn, kort 30 gange 30 gange 350 370

Pensionister, kort 30 gange 30 gange (350) 510

Voksne, årskort Pr. år 2.600 2.700

Børn, årskort Pr. år 1.300 1.350

Pensionister, årskort Pr. år (1.300) 1.875 Noter:

Taksten for børn er gældende for børn under 14 år.

Odense Byråd har vedtaget vilkår, takster og afgifter for benyttelse af Odense Isstadion og Odense Stadion. Ved indgåelse af aftaler om særlige arrangementer, herunder udlejning til skoler og institutioner udenfor kommunen samt firmaer og andre grupper, fastsættes betalingen efter forhandling mellem Odense Idrætspark og arrangøren.

Budgetforslag 2014 88

Anlægsoversigt (inkl. stjernemarkering)

Økonomiudvalget Anlæg 2014 2015 2016 2017 1.000 kr. 2014 priser 1.2 Fællesudgifter

* Fra gade til by 48.752 57.031 14.082 0

* Strategisk udviklingspulje 5.000 5.000 5.000 5.000

* Odense Letbane 111.000 0 0 5.663

* Anlægstilskud Odense Zoo 5.950 5.950 5.950 5.950

* Forstadspuljen 15.000 9.276 9.276 9.276

* Campus Odense Development 2.100 2.100 0 0

1.2 Fællesudgifter i alt 187.802 79.357 34.308 25.889

1.5 Odense Brandvæsen

* Køretøjer 4.683 3.798 1.798 1.798

Radiokommunikationsudstyr 816 0 0 0

1.5 Odense Brandvæsen i alt 5.499 3.798 1.798 1.798

1.7 Generelle Puljer Odense Kommune

Innovation 2.929 3.000 3.000 0 Implementering af Ny virkelighed Ny 0 1.929 1.929 0 velfærd Kvarterplan samt Trafik- og mobilitets- 0 0 14.687 156.900 plan Vækstpulje 0 13.000 0 0 1.7 Generelle Puljer Odense kom- 2.929 17.929 19.616 156.900 mune i alt Samlet 196.230 101.084 55.722 184.587

By- og Kulturudvalget Anlæg 2014 2015 2016 2017

1.000 kr. 2014 priser

2.2 Plan og Byg * Byggesagsarkiv 1.931 0 0 0

* Kommuneplaner 500 500 500 500

* Bygningsfornyelse af enkeltejendomme 4.067 4.067 4.067 4.067

Budgetforslag 2014 89

* Friarealforbedringer 540 540 540 540

* Områdefornyelse 1.620 1.620 1.620 1.620

Boligjord 0 6.000 6.017 19.167

* Færdiggørelsesarbejder (byggemodning) 3.407 654 654 654

* Areal- og bygningserhvervelse 3.000 0 0 4.254

* Salgsindtægter ubestemte formål -4.991 -4.991 -4.991 -4.991

* Seden Nord Byggemodning -375 0 0 0

* Skt. Klemens Byggemodning 3.400 0 0 0

* Salgsindtægter boligformål -28.750 -28.750 -34.250 -42.954

* Bellinge Byggemodning 3.000 0 0 0

* Salgsindtægter erhvervsformål -5.000 -10.000 -10.000 -15.000

* Erhvervsområde SØ - markedsføring 731 731 731 731

* Salgsindtægter Odense Havn -5.404 -5.404 0 0

* Markedsføring 503 503 503 503

* Renovering af udlejningsejendomme 3.080 3.080 3.080 3.080 * Salgsindtægter vedr. beboelsesejen- -19.751 -19.751 -19.751 -19.751 domme * Skimmelsvampsanering 914 0 0 0

* Nedrivninger 996 996 996 996

* Legepladser 4.277 4.277 4.277 4.277 * Styrkelse af anvendelsen af IT i folkesko- 10.000 0 0 0 len * Etablering af Ungemiljøer 8.000 0 0 0

* Spurvelundsskolen 1.200 0 0 0

* Ombygning/renovering SFO 1.564 1.564 1.564 1.564

* Cykel- og Atletikarena 20.700 0 0 0

* Tenniscenter Marienlyst 28.500 0 0 0

Byens Ø - pulje 2.000 23.369 23.368 0

* Etablering af Musik og teaterhus 35.650 191.300 75.300 0

* Pasningsgaranti Spurvelund frigivet 5.850 0 0 0 Pasningsgaranti Spurvelund rådigheds- 550 17.000 0 0 beløb * Botilbud særforanstaltninger 500 0 0 0

* Botilbud psykiatriområdet 400 0 0 0

Budgetforslag 2014 90

* Nøglebokse 529 0 0 0

* Nøglebokse rådighedsbeløb 2.800 0 0 0

* Velfærdsteknologi 5.000 0 0 0

* Botilbud særforanstaltninger 19.000 0 0 0

* Boligtilbud på psykiatriområdet 9.665 0 0 0 * Lokaleoptimering - bygningsmæssige 0 0 0 3.000 ændringer * Vedligeholdelse kommunale bygninger 1.792 6.319 6.319 6.319

* Energibesparende foranstaltninger 2.902 2.902 2.902 2.902

* Opretningsarbejder 1.500 4.973 4.973 4.973

* Skolernes genopretning 12.599 12.513 12.513 12.513 * Bygningsvedligehold på kvalitetsfonds- 14.368 0 0 0 området * Bygningsmæssige særønsker på kvali- 1.856 1.856 1.856 1.856 tetsområdet Energy Lean 47.243 55.524 86.076 11.990

2.2 Plan og Byg - i alt 204.863 271.392 168.864 -190

2.4 Natur, Miljø og Trafik

Ramme infrastruktur/Munkebjergvej 98.600 74.500 0 0

Stibro over jernbane 31.850 11.900 0 0

Øvrige projekter i kvarterplanen 15.300 16.700 5.500 1.000

Trafik- og mobilitetsplanen 41.000 11.500 10.000 9.000

* Vejreguleringer 8.786 8.786 8.786 8.786

* Byudstyr 848 848 848 848

* Trafiksikkerhedsplan 15.425 12.853 12.853 12.853

* Bløde trafikanter i bymidten 2.321 2.321 2.321 2.321

* Kanalforbindelsen 54.200 0 0 0

* Implementering kvarterplan By/havn 2.550 0 0 0

* Stibro over jernbanen – 1. etape 18.539 13.100 100 0

* Reparation af Rismarksbroen 321 20.000 17.500 0

* Indsatser (Skovrejsning og alléer) 1.021 1.021 1.021 1.021

* Klimatilpasninger -2.572 0 0 0

2.4 Natur, Miljø og Trafik i alt 288.189 173.529 58.929 35.829

Samlet 493.052 444.921 227.793 35.639

Budgetforslag 2014 91

Ældre- og Handicapudvalget Har ingen anlægsbevillinger

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Anlæg 2014 2015 2016 2017 1.000 kr. 2014-priser

* IT forretningsudvikling 658 658 278 0

Samlet 658 658 278 0

Børn- og Ungeudvalget Anlæg 2014 2015 2016 2017 1.000 kr. 2014-priser

* 2: 1 ordningen 2.138 2.138 2.138 2.138

Total 2.138 2.138 2.138 2.138

Budgetforslag 2014 92

Bidrag fra folkeoplysningsudvalget

Arbejdsgruppen har holdt møde og foreslår, hvor foreninger med egne midler og at følgende anlægsønsker prioriteres ved ud- eget arbejde er medvirkende til at for- arbejdelse af budget 2014: bedre og udvikle foreningslokaler for forholdsvis få kommunale midler. · Fastholdelse af Forstadspuljen i sin Samtidig er mange projekter med til nuværende form. Puljen er en god at give arbejde hos lokale håndværke- platform til at understøtte foreninger- re. Værdien af det kommunale tilskud nes inddragelse i arbejdet med selv- er typisk på mellem 1/3 og 2/3 af den bærende lokalsamfund og Ny Virke- samlede udgift til det enkelte projekt. lighed – Ny Velfærd. · Herudover henstiller arbejdsgruppen · Forøgelse af 2:1 rammen med igen i år at der fortsat arbejdes på en 2.000.000 kr. pr. år. Puljen giver for- afklaring af de fremtidige fysiske foreningerne mulighed for at sikre deres hold for motorsporten i Odense. faciliteter, både for så vidt angår renovering, udbygning m.v. Rammen til 2:1 tilskud har de seneste Koordinationsudvalget i år udgjort ca. 2.200.000 kr. Der er Odense Idrætspark ansøgninger for ca. 7.000.000 kr. i

2013, og ansøgningerne er fordelt på · Nyt og forbedret indgangsparti til Is- 35 foreninger. I 2012 var der ansøg- stadion: 2,5 mio. kr. ninger for 4.100.000 kr. fordelt på 21

foreninger. 15 foreninger fik i 2012 · Modernisering af svømmehallerne ge- helt eller delvist tilskud til de ansøgte nerelt: 40 mio.kr. i 2014, 55 mio.kr. i projekter. 2015 og 25 mio.kr i 2016. Puljen understøtter mange projekter,

Budgetforslag 2014 93

Borgerinddragelse

Læsevejledning

For hvert input er der angivet hvordan det er fremsendt:  P betyder postkort  Velfærdsdagen: inputtet er opstået i en gruppedrøftelse på velfærdsdagen den 24. juni  Navn: input er fremsendt med navngiven ansender  DinIde: inputtet er indsendt digitalt uden navngiven afsender

Alle input er gengivet i sin fulde længde. Der er foretaget en opdeling af input efter tema. De input, der berø- rer flere temaer, er de gengivet i sin samlede form.

1. Flere skal have et job

Vækst, iværksætteri og netværk ”Flere i arbejde gennem netværk: Opret et netværkshus – ledige rum=brug lokalområdet/ netværks- rum/hus. Hus der skal være åbne hele tiden. Opret et netværk med fokus på, hvordan skaber jeg mit eget job*Flere netværksgrupper i kommunalt regi: Fx mødes på jobcentret en gang om måneden. Speed net- working. Det sociale mellem de ledige er vigtigt. Det skal være lystbetonet når vi skal have folk i job. Hvad kan motivere den enkelte? Der er for meget stivhed i systemet, og man er for meget end brik, der flyttes rundt end et individ. Mere personligt – en personlig kontaktperson, så man ikke bliver skiftet rundt hver tredje måned. Jobcentret skal vide, hvordan humanister mv. Velfærdsdagen passer ind i private virksomheder – kontakt mellem de private virksomheder og de ledige”.

”Brug nogle af de store tomme bygninger til iværksætter huse uden for meget bureaukrati. Der skal være mulighed for iværksættere at sætte sig sammen og udvikle deres ideer med kontor og internet faciliteter evt. i tæt samarbejde med vores Jack Køhler væksthus nede ved havnen.”

"Nedlæg Odense Jobcenter og opret et mere aktivt center, som har flere medarbejdere med merkantile uddannelser - eller erfaring fra erhvervslivet - og mindre Jack Køhler djøf.”

”P: Dating mellem studerende og virksomheder – fagligt målrettet” Velfærdsdagen

”Hvordan skaber vi flere jobs. Det handler ikke om at dele de job der er, men at skabe nye.-ved … Olden- far???- Miljø så virksomheder har lyst til at etablere sig i Odense- Flere studiejobs.- Samarbejde med privat erhvervsliv.- Kreative skøre og skæve idéer blandt de ledige i Odense. Giv rum til at de udvikler sig.- Det vækster i trekantsområdet og i Horsens – kan vi hente inspiration?- Hvad er Odenses særlige styrke?- Vi skal lære at gribe idéer i en tidlig alder.- At skabe og gøre som en kultur.- Iværksættertilgangen skal frem- mes fra skoletiden.- Vi har længe haft et internationalt miljø med én skole med engelsk fra 1. klasse.- Vi skal tale Odense op.- Allerede fra folkeskolen- Brug for håndværk- Erhvervspraktik- Giv børnene mod på at blive selvstændige- Offentlige job er ok, men aktiver ledige til at søge privat.- Har Odense Kommune noget med at koble ledige og virksomheder? – mere af af det!- Stor gruppe ledige borgere der skal få lysten til at

Budgetforslag 2014 94

arbejde- Beløn firmaer for CSR- Folkeskolerne kan være mere udadvendte med virksomhedsbesøg- Der kan samarbejdes om praktik, der kan føre til job.- Odense universitet skal være en integreret del af byen. Så alle kan komme der. Og tilsvarende på de andre læreranstaltninger.- Opfordre virksomheder til at være mere aktive i forhold til skolerne.- OUH kan åbne mere op for studerende og deres projekter, som kunne føre til jobs.- Vi skal have en mere åben kultur i Odense.- Fællesskab giver synergi.- Vi kunne lave Innovations-Lab i tommebygninger og lokaler, hvor alle kunne komme og udveksle idéer.- Mikrolån til lokale iværksættere.- Der kunne laves en gruppe, der arbejder videre med hvordan vi får åbenhed og mere dialog. Deltagere kunne være virksomheder, Universitetet, OUH, skoler, borgere med idéer.- Ingen politikkere til at styre det. Men på Odense.dk at man kunne oprette grupper og komme med sin idé og derfra spørge hvem der vil være med til mere.- Kommunen kan skabe rammerne for dialog mellem alle parter.- Hvad er vores styrker i Odense?- Hvad er vores kendetegn?- Hvad er vores kultur?- F.eks. har vi en international lufthavn- Vi har en god geografisk beliggenhed.- Samarbejde- Vi kan – Vi skal – vi er gode- Fortæl de gode historier om Odense til alle.- Vi skal være åbne og samarbejde mellem flere firmaer der laver samme produkter.- Fynske ambassadører kan tage ud i landet og fortælle de gode historier om hvorfor det er godt at placere virksom- heden i Odense. Og evt. til resten af verden.- Virksomheder har det attraktivt i Odense.- Mange gode historier.- Vi kan hjælpe de kreative i gang- Vi kan få mere ud af vores universitet. De studerende skal lave jobs.- Mulighed for en positiv synergi mellem OUH og universitetet. ”

”Lad lediges idéer få rum – og lad det tælle*Nedsæt tænketank, der kan fokusere på at få de ledige kompetencer i spil: Virksomheder byder ind med seriøse opgaver, man som ledig kan give sparring på og få lov til at løse – Og så skal det tælle! *Udred den enkelte i forhold til hvilke kompetencer man har – kan man skabe en kultur, hvor man lod den ledige overtage opgaverne i en periode – og lad det tælle! *Ledige skal uddannes/ efteruddannes til fx at bygge eget nabolag op – Velfærdsdagen lokalområde ”

”Flere i arbejde gennem netværk:*Opret et netværkshus – ledige rum=brug lokalområ- det/netværksrum/hus. Hus der skal være åbne hele tiden. *Opret et netværk med fokus på, hvordan skaber jeg mit eget job*Flere netværksgrupper i kommunalt regi: Fx mødes på jobcentret en gang om måneden. Speed networkning. Det sociale mellem de ledige er vigtigt.*Det skal være lystbetonet når vi skal have folk i job. Hvad kan motivere den enkelte*Der er for meget stivhed i systemet, og man er for meget end brik, der flyttes rundt end et individ. Mere personligt – en personlig kontaktperson, så man ikke bliver skiftet rundt hver tredje måned. *Jobcentret skal vide, hvordan humanister mv passer ind i private virksomheder – kontakt mellem de private virksomhe- Velfærdsdagen der og de ledige”

”Kommunen understøtter bevægelsen mod en fælles klyngekultur, hvor f.eks. mindre private virksomheder indgår i netværk, der deler lærlinge. Jobcenteret har en rolle ifm. at ledige skal bidrage med at un- derstøtte netværk, koordination og administration, der mindsker den administrative byrde + økonomiske risici for den enkelte mester. Netværks/ klyngekulturen skal bl.a. bidrage med, at det bliver lettere og mindre omkostningstungt for den enkelte mester. Formålet er, at øge antallet af rigtige lærepladser, styrke kvalitet/ motivation i læringsperiode, samt mening og arbejdsglæde for unge lærlinge, - nedbringe ungdomsledighed. Samtidig kan konkrete opgaver ifm. at understøtte/facilitere klyngekultur skabe mere meningsfulde og rigtige arbejdsopgaver for ledige” Velfærdsdagen

”Hvorfor ser Odense (hele Danmark) ikke på gruppen af arbejdsløse som en ressource? Det er en stor gruppe fuld af muskler: erfaring, uddannelse, ideer, håndelag, netværk, energi med meget mere. I stedet for at overlade gruppen til et jobcenter og til nogle kurser, som for nogen, er helt uden relevans og spild af tid (og penge) - så se dog på dem som en attraktiv gruppe. Der ligger jo GULD lige til at samle op.

Budgetforslag 2014 95

Hvis man prøver at kategorisere gruppen - se på deres skills, erfaringer, erhvervsområde m.m. og inddeler dem i nogle grupper som man udfordrer: Udarbejd /opfind et projekt..... en opgave som kommunen gerne vil have etableret og projekteret, men som der absolut ikke er råd til (så der vil ikke være tale om at kon- kurrere med virksomheder). Når projektplanen er klar, kan gruppen måske selv gennemføre projektet - eller nedsætte en ny gruppe som kan. Måske bliver der arbejdspladser på den måde - i første omgang med dagpenge som ydelse. Senere måske som selvstændige i projektet som måske kan give overskud - eller projektet kan købes af en investor som ansætter gruppen på normale vilkår.

Se på udlandet. Er der ikke nogen tiltag som vi ikke har i Odense, men som kunne være attraktive? Det kunne også være etablering af butik i nogle af de mange ledige lokaler i byen - hvor konceptet senere kan sælges. Det kunne være et lille servicecen- Marianne Kirkeby ter, hvor man finder en skomager, en cykel mekaniker, en skrædder, en urmager, it- værksted - m.m. Det kunne være etablering af et "børne center" - hvor alt er i børnehøjde. Eller det kunne blive et organ, hvor fagskoler, gymnasier m.m. kan købe ad hoc opgaver, som f.eks. konsulenter der kontakter virksomheder (udnytter netværk) og skaffer elevpladser, praktikpladser m.m. Eller en Mentor ordning. Udvikling Fyn tilbyder i forvejen nogle af disse ting selvom der også findes private udbydere - så er det da bedre at bruge ledige i stedet for at UF ansætter dyre akademikere som kommunerne er med til at aflønne. "Organet" kunne i stedet placeres under UF.

Man kunne måske udvikle et projekt, hvor det er muligt at indtænke ydelser som opfylder nogle behov på plejehjemmene eller i de ældres hjem. Kunne være de endda ville betale et mindre beløb for ydelserne - så- dan er flere små rengøringsfirmaer jo startet.

For yngre arbejdsløse kunne man tidsbestemme hvor længe man måtte være med i sådan en gruppe (man skal selvfølgelig stadig være jobsøgende) - mere for at det ikke bliver attraktivt bare at blive i gruppen. Hvis man sammensætter en gruppe med forskellige kompetencer og aldre, vil det også tælle godt på cv'et hos yngre som endnu ikke har erhvervserfaring. Og der vil være mulighed for seniorjobs i grupperne. Jeg tænker tit på, hvad vi kunne udrette sammen - brug os dog!!

”Inddrag de frivillige organisationer, eksempelvis idrætten og de kirkelige/frikirkelige organisationer ikke mindst, som på mange måder er klædt på til omsorg og det relationelle. F.eks. kunne man oprette en kontaktgruppe bestående af kontaktpersoner inden for disse organisationer, som kunne kontaktes enten af kommunen eller på opfordring DinIde fra denne af den arbejdssøgende.”

Samarbejde på tværs af målgrupper ”Seniorjobbere som mentorer for unge ledige og understøtte dem i at komme ind på arbejdsmarkedet socialt, relationsarbejde etc. Formål mening og arbejdsglæde for seniorjobbere og virkning for unge ledige”. Velfærdsdagen

”P: Brug f.eks. førtidspensionisters ressourcer (musik, viden, common sense, etik, og moral etc.) Undervis børnene i dannelse – deres forældre gør det ikke! Der er IKKE plads til 36.000 i byggebranchen – det er en ommer”

”P: Støttende samtaler og indsatser”

Budgetforslag 2014 96

”Fleksjobbere i skolers/ældreplejes madordning- Fleksjobbere kan lave mad som børnene vil spise- Fun- gere f.eks. på Arden Skole- De kan arbejde de få timer om dagen der er brug for- Solid arbejdskraft- Meningsfuldt arbejde- Sund mad til børnene- Børnene kan betale for Velfærdsdagen maden og løn til fleksjobbere kunne regnes med i pris.”

Oplevelser med systemet ”Kommunen skal give tilskud til private små nystartede virksomheder som ansætter ledige, ellers har de jo ikke råd til at ansætte nogen.

Jeg har været ledig mange gange og flere gange været ved at miste mine dagpenge, det endte det også med at jeg gjorde.

I 2000 flyttede jeg fra min mand og blev alene mor i Odense, jeg fandt arbejde i en børnehave, som vikar, var ansat on/off i 6 år, og havde altid timer nok til at bevare mine dagpenge, men i mine ledige perioder, blev jeg kastet rundt på ubrugelige kurser, møder uden indhold, og hver gang jeg selv kom med en ide til kurser/ udd. kunne det ikke lade sig gøre. Jobcenteret var bestemt ikke til nogen hjælp. De ledige tider var psykisk hårde ved mig, og meget nedværdigende.

Der skete mange ting i mit privatliv, som gjorde at i 2006 gik jeg psykisk ned med angst og depression, og blev derfor sygemeldt og i samråd med min psykolog fandt vi ud af at jeg havde tilsidesat mig selv i mange år, for at opvarte andre, både privat, og på jobbet i børnehaven (var sos-hjælper fra 1991-1998)

For at komme ud af de job, med pleje og omsorg, ville jeg prøve at opfylde en gammel drøm, om at blive frisør, så jeg startede på grundforløbet på OTS, og afsluttede med et gennemsnit på 10,5, og skulle så finde en læreplads, og med fine papirer fra skolen, flot portfolie, højt humør, smart i tøjet og selvfølgelig håret sat, gik jeg i gang med at søge læreplads, men uden held. Efter 400 personligt afleverede ansøgninger gav jeg op. Alt den tid jeg brugte på grundforløb, og at søge læreplads, gjorde at jeg mistede mine dagpenge og endte på kontant hjælp. Det er det mest nedværdigende jeg nogen sinde har oplevet. Det gjorde at min angst vendte tilbage og jeg måtte sygemeldes igen.

Jeg har været ledig så mange gange i de sidste 12-13 år og været på rigtig mange kurser om jobsøgning, det ene mere ubrugeligt end det andet, og de har ikke givet mig noget job..

Nu har jeg fået arbejde, men det har jeg kun fordi at min kæreste har startet sit eget firma, og ansat mig. Problemet er at han i et nystartet firma, dårligt har råd til min løn, og nu er det mig der sidder med regn- skaberne, så jeg ved hvor dyrt det er at starte noget op fra bunden, med reklame og markedsføring, husleje og mange andre omkostninger.

Derfor syntes jeg at kommunen skal droppe alle de dyre ubrugelige kurser og i stedet give tilskud til nye virksomheder som vælger at ansætter ledige. Jeg syntes min kæreste skal have en belønning for at ansætte mig, sådan at han har råd til at blive ved med at have mig ansat, så jeg ikke ender som kastebold i systemet, en gang til, for det tror jeg ikke jeg kan holde til. Jeg håber at I kan bruge min historie i jeres projekt om bedre velfærd.” Ann Flasnes

”P: Jeg kunne ønske at jobcentret havde større fokus på individuelle ønsker og behov. Jeg mener at den motivation der følger med styrker borgerens jobchancer. Øget information fra en ”all-round” sagsbehandler omkring muligheder. At man kan få hurtigt hjælp til at komme videre fra f.eks. sygedagpenge og på

Budgetforslag 2014 97

dagpenge og ikke skal vente flere uger på at kommunen er klar. Udvide åbningstiderne for hurtigt og let rådgivning”

”P: Sagsbehandlere hvor folk er, dem der har brug for dem.”

”P: En ting jobcentret mangler er: o Kontaktmægling: der kunne laves messer for at skabe kontakter og for at de jobsøgende får afprøvet om de har det der skal til for at skabe kontakt. o Der kunne godt være mere fleksibilitet i de forskellige afdelinger, så man kan hurtigere få den hjælp man har brug for og ikke skal vente mange uger for at få en tid som de har valgt. o Noget bedre guides, hvis der er tale om unge uden uddannelse, i stedet for at tvinge dem i uddannelse. Der er mange uddannelser at vælge imellem. De unge vil guides ikke tvinges.”

”P: Bedre kommunikation mellem virksomheder og erhvervsskolen. Sagsbehandlere skal tage udgangspunkt i den enkelte. Netværksgrupper. Sikre adgang for alle.”

”P: Udvide mentorordninger. Staten skal skabe arbejdspladser. Afbureaukratisering. Mere tillid mindre kontrol”

”P: Opkvalificering, coaching. KBH: panorama vindue akademikere, Vise sig – folk gå ind, ”hvad søger de?”

”P: behold samme sagsbehandling ang. Husleje – el. De sociale viseværter kender deres rettigheder Samme sagsbehandling som i Holbæk Kommune. Borgerservice er ikke bygget op, så det er trygt, folk kan høre hvad man taler om. Fast sagsbehandlere der holder sagen.”

”P: I forhold til sygedagpenge: Lad sagsbehandlerne selv bestemme, hvad og hvem de vil bruge deres tid på, så folk ikke skan indkaldes og bruge dyr tid, hvis der reelt ikke er noget at snakke om, f.eks. få dage før en undersøgelse eller med meget klar diagnoser, f.eks. brækket en finger. Brug tiden på dem der har brug for det.”

Beskæftigelsesindsatsen og økonomiske prioriteringer ”P: Afskaffe dagpenge/kontanthjælp”

”P: Bedre arbejdsvilkår”

”P: Afskaf dagpenge. Afskaf kontanthjælp. Byg flere fabrikker. ”

”P: Skaf flere i arbejde, ved at sløjfe alle tilskudsordninger (jobtilskud)”

”P: Man høre ikke på de behov man har, de skal bare sendes videre. Samarbejd med studievalg Fyn til person som skal have hjælp til uddannelse, ikke kun ungdomsuddannelse, men også til videregående. Kom- petenceudvikling”

Budgetforslag 2014 98

P: ”Byg til vækst”  flere af den slags projekter!!!  andre projekter”

”P: Tving ikke folk i aktivering – f.eks. fra det firma de er blevet fyret fra.”

”P: Udlodde et beløb ”bonus”, hvis man finder job/medarbejder”

”P: Investere i byggeri og velfærd så flere kan få jobs”

”P: Mere information om kommunens job. Mere fleksibelt. Flere praktikanter i kommunen. ”

”P: Staten overtager bankerne og de rigeste virksomheder. Borgernes penge tilbage til borgerne. ”

”P: Det kan ikke betale sig at tage et lavlønnet job.(i forhold til dagpenge) ”

”P: Der bliver brugt alt for mange penge til ingenting. Der er mange ting, der skal gåes efter i sømmene. Det er skrækkeligt med arbejdsløshed. Dem der har arbejde – har rigeligt at se til.”

”P: Plads til alle løfter i flok. Husk de svageste, og husk at alle kan bidrage på deres premisser. Struk- turændring i samfundet, så færre penge bliver i toppen.”

”P: Mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Sociale aftaler med virksomheder. Løntilskud”

”P: Større indsats indenfor ledighed. Flere i arbejde  desto flere indtægter. Fremme fokus på de partier der ønsker mere velfærd.”

”P: Flere studiejobs. Større tilskud til psykologbehandling (Indenfor den offentlige sygesikring)”

”P: Solidarisk ægte kærlighed over for alle og alt, ikke være bange for at arbejde og dovenskab skal nedbrydes.”

”P: Skab arbejdsplads i stedet for at bruge penge på forskellige pakker, f.eks. akutpakke osv. Det nytter ikke.”

”P: I stedet for at fyre off. folk, kan man spare, ved ikke at holde f.eks. bestyrelsesmøde på Hotel Plaza”

Opgaver for ledige ”P: Dan et kommunalt selskab med håndværkere og havemænd etc. til småjobs – småreparationer og lign. Lønniveau som generelt, evt. i samarbejde med konkurrenternes virksomheder udenfor de områder det drejer sig om. Folk i arbejde har ikke tid til pasning af hus og have. Skal man bruge et sted for at få alt lavet er det attraktivt. "

Budgetforslag 2014 99

”Flere skal have et job" - citat fra folder.Desværre vil der nok altid være en vis restgruppe, der ikke kan få et almindeligt lønjob, men denne restgruppe har også ret og pligt til at bidrage til samfundet. Mette Fre- deriksen taler om "Nyttejob". Jeg foreslår derfor, at man kombinerer nogle problemer - restgruppen og vores ellers så dejlige, men be- skidte by. Projektet må ikke koste penge, derfor skal alle, der skal arbejde med dette "REN BY PROJEKT" f. eks arbejde 6 timer hver dag i 4 dage om ugen. Start med at lade 4-5 unge arbejdsløse akademikere udarbejde en plan for, hvordan arbejdet kan organise- res. Jeg forestiller mig noget i retning af Ren BY grupper på 5-6 personer, der hver får ansvaret for en del af byen. Desuden skal der opsættes langt flere affaldsbeholdere i byen. For at motivere de unge kan dagen evt. starte på med morgenmad. Hver gruppe skal have en leder – her tænker jeg på en arbejdsløs voksen - f. eks. håndværker, gartner eller pædagog. Vi har en dejlig by, men vil vi tiltrække turister, vil en ren by være et stort plus” Kirsten Astrup

”Der er masser af arbejde i det offentlige der ikke bliver lavet pga. besparelser. Der er mange arbejdslø- se der koster kommunen penge. Hvorfor ikke oprette flere stillinger i det offentlige for de penge? Og samtidig få mere velfærd for pengene til gavn for alle. Frem for at samfundet går fuldstændigt agurk, tror jeg der er mange velhavende der gerne vil betale mere i skat. 5 % yderligere ville velhavende da godt kunne undvære. ” Din idé

"Der er mange rige og mange arbejdsløse i Odense. En omfordeling styret af kommunen ville være en fair løsning. Kommunen oprettede korps af arbejdsløse, der gik sammen og dannede tilbud til borgerne ud fra deres egne ideer og kompetencer. (De tomme huse kunne godt bruges). Det kunne være sig: havearbej- de, børnepasningen, ældreomsorg, vikararbejde og meget meget mere. Pointen var at man styrkede arbejdsløse fællesfaglige identitet, kompetence og selvbestemmelse og formentlig gav bedre mulighed for et godt netværk. Samtidig med at det var blåstemplet af kommunen til gavn for alle.” Elise Nielsen

”Odense Kommune er pænt fremme i skoene m.h.t. at tage miljøvenligt hånd om vores affald. Med den omdelte folder "Affaldshåndbogen 2013" har man givet borgerne en fin håndsrækning til at få sorteret affaldet. Det har inspireret os til i vores kælder at have sække og kasser til sorteringen. På genbrugsstatio- nen kan jeg herefter sørge for, at vores affald kommer i de relevante containere. Men når jeg er oppe for at aflevere affaldet, har jeg iagttaget, hvor lemfældigt, der sorteres, især i containeren til "småt brandbart", men generelt er der et problem. Det er jo svært at afgøre, om der er tale om dovenskab, ond vilje eller uvidenhed. Men der er helt klart et behov for en eller anden indsats for at løse problemet. Uvidenhed om sorte- rings- kriterier er jeg desuden stødt på i private sammenhænge, hvor jeg tilfældigt har overværet, at fx. øldåser bliver smidt i dagrenovationen. Gjort opmærksom på "fejlen" har reaktionen været, at det var man ikke klar over. - Jeg vil foreslå, at der etableres nogle nyttejob, hvor fx. 3 personer ansættes til i en periode på fx. ½ år at iagttage og vejlede brugere af genbrugsstationerne i korrekt sortering, og som samtidig får til opgave at komme med idéer til forbedringer i forhold til hele affaldsprocessen fra sorteringen i hjemmet og til den kommunale afhentning eller modtagelse af affaldet. Skal der fx. flere containere ud i nærom- råderne eller i hjemmene? Skal brugeroplysningen intensiveres via lokalfjernsynet. Hver øldåse/ batteri m.m., der ryger ud i naturen har jo langtrækkende negativ indvirkning på vores miljø. Der er penge i affald - både dem der tjenes ved genbrug, og dem der spares ved etrenere miljø, og så ser jeg også gode mu- lighder for etableringen af nogle nyttejobs for nogle kreative personer med analytiske evner, der kan kreere idéer til, hvordan kommunens affaldssortering kan blive endnu Erling Astrup bedre, end den er i dag. ”

Budgetforslag 2014 100

”P: Odenses nye planer om letbaner osv. – Vi skal have danskerne til at arbejde og ikke folk fra udlandet til at tage jobsene! Der skal være gode muligheder for uddannelse til de voksne på dagpengesystemet”

”P: De nye ting der skal laves i Odense. Dem som der skal være med til at lave det skal være fra Dan- mark eller Odense. Der skal ikke komme nogen fra udlandet. Så dem der søger arbejde skal kunne tjene penge.”

”P: Anskaf flere parkeringsvagter – betaler sig selv” Velfærdsdagen

”Uddannede ledige i arbejde fremfor velfærdsteknologi (robotstøvsugere)- Ved Per Brochstedt fra æl- dreråddet- Robotstøvsugere – kan de overhovedet suge? Tænk har lavet en test og dumpet dem. Kun én ud af 14 kan suge overfladisk på tæpper.- De kan kun flytte skidt og ikke komme i hjørner.- Der er risiko for gener med husstøvmidder.- Kunne ledige gøre rent?- Uddanne de ledige til at gøre rent hos svage borgere.- Nyttejob hos de ældre kunne være et aktiveringstilbud- Bruge de penge der er på aktivering til at gøre rent.- Det kunne også være som et tilbud. Et tilbud til ledige som en bonus og et plus på CV’et at man har gjort nytte.- Tilbud er at foretrække fremfor tvang.- Det kunne også være nogen der ikke kan sprog så godt, men er dygtig til at gøre rent. Så kunne de gøre rent og få sprogtræning samtidig.- Husk ren straffe- attest- Husk på tavshedspligt også hvis det bliver frivilligt.- Skriv under på tavshedspligt- Inspiration fra besøgs-ven-model.- Kursus i hvordan man gør rent kunne udbydes via FOF, AOF eller andre.- Eller kursus via oplæring ved at følge en f.eks. rengøringshjælp, der er der i dag.- Kombination mellem rengøring og socialkontakt er god.- Det skal gøres på en måde så vi ikke tager job for dem, der er der nu.- Hjælp kan købes af dem der har råd og frivilligt til dem der ikke har.- Det kan være til ledige kontanthjælpsmodtagere enten via tvang eller via CV-motivation rengøring eller socialkontakt.- Man får gevinst af at komme ud og være deltagende.- Alle kan gøre rent, så betal de ledige for det.- Organisering, værdigrundlag, og samarbejde mellem frivillige og kommunen er vigtig. Der kunne være en Socialværnepligt – evt. som et frikom- muneforsøg. Socialværnepligt kunne være ½ år og 3 timer om ugen for alle unge under uddannelse, så de får kendskab til dem der har brug for hjælp. Det kunne være for alle unge kvinder og mænd efter skolen, så de får kendskab til andre mennesker. Motivation er vigtig – der skal være en gevinst i det.- Arbejd i medborgerskab allerede fra barnsben 5., 6., 7. klasse.- Mange vil gerne arbejde frivilligt.- Det kunne laves som en socialøkonomisk virksomhed- forsikringsordning. ”

”Sociale klausuler i forbindelse med nye anlægsbyggerier skal sikre krav om lærlinge fra Odense. Tætte- re samarbejde og kombination af vidensområder mellem stat, kommune og private virksomheder f.eks. om virksomhedspraktikker, lærepladser. Kommune understøtte Velfærdsdagen 'ud-af-kassen tænkning'. Formål nedbringe ungdomsledighed og fremtidssikre lære- pladser i Odense”

”Det skal brandes udadtil og være attraktivt for mindre private virksomheder at have et ungt menneske i job. Ledige laver kampagne som f.eks. "Jeg har et ungt menneske i job/ jeg har en lærling", der bidrager! Formål: Meningsfulde opgaver, der tæller for ledige og effekt Velfærdsdagen ift. ungdomsledighed”

Unge og uddannelse ”Start de unges inspiration til fremtid, uddannelse og job allerede på mellemtrinnet. (Og gør måske en forskel på andre områder i samfundet samtidig) Jeg har ladet mig inspirere af jeres folder ”Sammen om velfærd”, og har fået en ide til udvikling af folke-

Budgetforslag 2014 101

skolen som kan gavne flere områder. I er lidt selv inde på det i jeres projekt ”it-agenter”, skolebørn som måske er lidt svagere bogligt, men som er stærke på it-området, og som derfor kan lære fra sig i børneha- veklasserne. Tanken er rigtig god...men hvorfor ikke udvide den. Begrundelse: Børn vil gerne føle at de gør en forskel, at de løfter i flok, at de kan noget de kan hjælpe andre med. Der er mange steder i samfundet hvor børn kan deltage aktivt, se bare hvor mangfoldige folkeskoleelevernes ideer er når det gælder ”operation dagsværk”. Samtidig har vi flere unge mennesker som er længe om at finde sig til rette med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Kan vi ned bryde social arv, ved at give folkesko- leelever indblik i samfundet gennem folkeskole og deltagelse? Forslag: Læg social og samfundsfag ind i skoleskemaerne fra mellemtrinnet af og lad derigennem skoleeleverne deltage ude i samfundet i forskellige korps. Fagene skal ikke være fagligt tunge, men er ment som praksisfag, hvor børnene kommer ud i samfundet og kan deltage aktivt, suge oplevelser til sig, afprøve færdigheder, lære fra sig, lade sig inspirere, og ikke mindst måske få en smagsprøve på ”hvad det er de vil med livet”, som Kim Larsen så smukt synger. Vi har i samfundet flere områder som kan blive løftet og inspireret af at skolebørn kommer og stiller spørgsmål og er videbegærlige, og hvor der er situationer hvor selv de mindste ”kan være med”. Hvad kan et Pleje-skolekorps lave på et Plejehjem? Tale/hygge med de ældre, dække op til og rydde af efter frokost eller kaffe, ”være med” i køkkenet.....m.v. Hvad kan et SFO-skolekorps lave i en SFO? Deltage som hjælpere i aktiviteterne, hjælpe de mindre kammerater i gang med svære ting, læse lektier med brugerne, gå til hånde ved oprydning, inspirere brugerne og være forbilleder. Hvad kan et Institutions-skolekorps lave i en daginstitution? Lege, hygge og hjælpe de små, Mange børn kan rigtig godt lide at tage sig kærligt af mindre børn, og rigtig mange små børn ser meget op til og knytter sig gerne til ældre børn, her kan begge grupper drage stor fordel af hinandens selskab, og vi har igen inspiration og forbilleder til de små. Hvad kan et Lektie-skolekorps lave på en skole? De kan være en stor del af drivkraften i et lektie værksted, de kan måske endda bedre hjælpe deres kammerater, fordi de måske kender bøgerne og metoderne fra dem selv. Hvad kan et IT-skolekorps lave? Børn vil gerne lære fra sig, og hvad er mere motiverende end at hjælpe. Rigtig mange skolebørn er meget It-kyndige. Dette vil kunne gavne et IT værksted eller lignende, hvor knap så It-kyndige borgere, kan henvende sig og få hjælp til det IT som fylder en del af vores alles dagligdag. Og hvad med vore matematik specialister i folkeskolerne...kan de ikke også bruge deres evner og måske spirende passion, i et skole-korps ude i samfundet et sted.....og alle de skoleelever som kan lide at bevæge sig?...... kan det bruges til noget? Muligheder for social og samfundsfagkorps er uendelige, de kan tilrettelægges udenom de af staten fastlagte regler og bekendtgørelser for folkeskoler og de kan tilrettelægges så de passer den enkelte målgruppe, den enkelte skoles behov og den enkelte skoles nærmiljø. For alle korps gælder det at skoleeleverne på ingen måde skal erstatte fagpersonale, medarbejdere og voksne. Men de kan være et lysende supplement til dagligdagen mange steder. Og det kan måske gøre flere af vores unge i stand til at træffe en beslutning om deres fremtid når tid er. Hvis nu nogle af vore unge får det nemmere med at vælge ungdomsuddannelse, fordi de har oplevet samfundet fra en anden kant, hvis nu vore plejehjems brugere nyder selskab fra skoleelever, hvis nu vore 0-2 klasser får et godt forbillede, en kontakt, eller er låne-storebror, hvis nu vore folkeskolebørn lige pludselig formår at gange fordi en anden elev har vist dem hvordan, hvis nu en lille en kan blive hjulpet med et glas vand, selvom pædagogen er optaget...... så kan det måske give øget trivsel, øget selvværd, øget selvstændighed og spare os for et eller andet på den LANGE BA- Jane Ahrendt NE..... ”

”P: Hurtigere uddannelse til de unge. Ikke så mange der tager sabbatår. Det er vigtigt at de unge tager del af ansvaret for fremtiden og ikke beror sig på de gamle i samfundet, som har gjort deres til at holde velfærd.”

Budgetforslag 2014 102

”P: Uddan ikke flere end der er brug for det giver ledighed. Elever skal ikke afløse det udlærte personale. Skattelettelser til firmaer, der ansætter ledige. Folk på dagpenge skal kunne uddanne sig på dagpenge”

”P: Ungdomsuddannelse skal være mere attraktiv. Gymnasier osv. Er skruet sammen på en alt for un- derlig måde. En linje skal man vælge, og hvis man så skifter mening om, hvis man så skifter mening om, hvad man egentlig vil, kan man så næsten starte forfra på sin ungdomsuddannelse. Også gøre det mere attraktivt de forskellige steder. Mere reklame for de enkelte ungdomsuddannelser og hvad man kan med netop det sted”

”P: Ved behov for uddannelse f.eks. unge under 30 og videreuddannelser - samarbejde med studievalg Fyn, da de har stor viden om uddannelsernes indhold og muligheder ”

”P: Unge skal udfordres mere. Unge skal ud og have et fritidsjob, for at få indblik i, hvordan den virkelig verden er. Så de kan vende sig til, at der er faste mødetider, kollegaer, folk at tage hensyn til og en chef, der bestemmer. At man har et ansvar. Alle er en brik i et puslespil, og hvis en brik ikke passer, kan resten ikke hænge sammen. Flere ungdomsjob og mere reklame når butikkerne mangler ungarbejdere.”

”P: Investere i uddannelse. Nationalisere landbrug, drive gårde som virksomheder –virksomhedsprofit. Efteruddanne ledige, dagpenge med under uddannelse Renovering af offentlige bygninger”

”P: Interesse for uddannelse skal være der! Ikke bare kasselæring”

”P: Mere fokus på unge der falder ud af uddannelse.”

”P: Der skal være mere for de unge.”

2. Flere skal hjælpes til at kunne klare sig selv

Syn på velfærden på ældreområdet ”Jeg så engang en 90 årig få tyve minutters rengøring i sin ældrebolig. Aldrig har jeg været vidne til sådan sjusk og spild af resurser. Hjemmet var snavset nok i forvejen som om der ikke var blevet gjort ordentligt rent i måneder. Men de to unge uuddannede piger gjorde det ikke meget bedre, med deres sløve støvsuger, deres snavsede uopvredne klud de kørte støvet rundt på hans pæne mahonie møbler. Bedre uddannelse af de folk der kommer og Din idé hjælper de ældre. Giver mere rengøring for pengene.”

”Tidlig indsats er forebyggende og på langt sigt besparelser.” Din idé

”Jeg er ældre (74 år)og har et værdigt liv. Har været pensionist i 10 år og alene i 8 år. Værdihed kan relatere til noget rent fysisk, men også mentalt. Man kan starte med at lade være med at problemgøre os som gruppe. Betragt os som en ressource. Jeg har på intet tidspunkt haft brug for kommunens hjælp - er en god skatteborger- betaler min skat med glæde. Det er trættende som gruppe at blive betragtet som en byrde for kommunen.

Budgetforslag 2014 103

I min stor bekendtskabs-og vennekreds i alderen fra primo tres til ultimo firs (70 - 80 mennesker) er der færre end en håndfuld, der får en eller anden hjælp fra kommunen - resten klarer sig selv! Kommunen kan inspirere til det gode liv som ældre - sund mad, som man selv kan lave - motion - måske være med til at give tilskud eller i hvert fald inspirere. Måske samarbejde med Chris Macdonald el lign kendt person. Fortælle den gode historie om glæden ved det sociale fællesskab. Det er en statistisk kendsgerning, at vi bliver flere ældre, men det er en antagelse, at opgaven med at ser- vicere ældre stiger proportionalt hermed. Hvem skal hjælpe, hvis du ikke kan klare dig selv? Jeg vil gøre det yderste for at klare mig. Måske kan vel- færdsteknologien hjælpe et stykke ad vejen. Men en robotstøvsuger er ikke sagen - kan i bedste fald være en undskyldning fra kommunens side for manglende hjælp. Så må jeg selv betale for den fornødne hjælp.

Jeg synes at ideen med at man skal klare mest muligt selv er rigtig, men til gengæld skal kommunen uden klynk virkelig hjælpe dem, der har behov. Er aktive seniorer vores skjulte velfærdsressource? Hvis man mener, at vi skal indgå i et fast planlagt mønster- NEJ - vi er allerede meget aktive i forskellige - passer syge børnebørn, er bærende kræfter i mange sociale sammenhænge - laver frivilligt arbejde i humanitære organisationer - er de drivende kræfter i lokalhistoriske arki- ver etc. -etc. Men det skal være frivilligt - som f. eks besøgsven, men hvis kommunen Harald Jensen kalkulerer med en fast procentdel skal varetages af frivillige pensionister - så Nej.”

”P: Velfærden bliver desværre forringet hele tiden. Jeg frygter, at når jeg, og ikke mindst mine børn bliver gamle, vil der ikke længere være velfærd i DK”

”P: Mangler penge til at tage sig af de ældre. Frygter da selv min alderdom, både pga. sygdom osv.”

”P: Lave mad i egne køkkener. Mere rengøring på plejehjem”

”P: Jeg syntes det er meget ringe. Har brug for mere hjælp. Hvad skal det ende med.”

”P: De offentlige plejecentre er for dårlige. De private er gode at blive gamle i.”

”P: At gå ture med de gamle (personalet)”

”P: Flere aktiviteter til de ældre selvom man er syg”

”P: Ældremobilisering ”

”P: For mange skift – ikke gode overlap.”

”P: Manglende økonomi der gør det muligt at give de ældre en god og værdig hverdag.”

”P: Det går ikke godt. Hjemmeplejen meget dårlig. Alt for lidt tid”

”P: Tænk over hvordan man bruger de penge man har. Der bliver sparet for meget på børn og ældre og giver for meget til udenlands opgaver. Vi er for lille et land til at løse problemer i de store udland hvor de bare er korrupte. ”

Budgetforslag 2014 104

”P: Sparringerne er gået for vidt. Der er ikke tid til omsorg for de ældre. Skær dog ned på konflikten og brug mere tid på en lille snak.”

”P: Sparer alt for meget på ældre- og børneområdet”

”P: Synes at vores velværd, helt klart går ned af bakke, den kunne godt tænke sig et løft.”

”P: Glem ikke de varme hænder, teknologien er god men kan ikke trøste.”

”P: Tryghed for pensionister. Både økonomisk og med henblik på hjælp ved skrøbelighed.”

”P: Jeg syntes at der skal være bedre faciliteter for de ældre. Os unge har det fint og der er fokus på de punkter som der har brug for opmærksomhed. Men de ældre, skal have mere hjælp, flere timer med hjem- mehjælpere osv.”

Plejeboliger og aktiviteter ”P: De ældre kommer for lidt ud ”

”P: Samle bestillingerne fra det enkelte plejecenter til apoteket. Så man ikke skal betale 12 kr. pr. levering”

”P: Røde Kors – Cafe på lysningen mangler”

”P: Lav maden i selve plejecentrene, det vil beboerne værdsætte.”

”Robotstøvsuger kan ikke erstatte almindelig støvsuger. Robotstøvsuger kan ikke erstatte almindelig støvsuger. Det er konklusionen på test af 14 forskellige robotstøvsugere, foretaget af Tænk.dk. På trods af denne klare konklusion henviser Odense Kommune de svage borgere til at anskaffe sig en robotstøvsuger. Robotstøvsugning i stedet for kommunal rengøring er en del af den nye velfærdsstrategi. Ifølge Tænk kan robotten fjerne en stor del af det skidt, der ligger på glatte gulve, dog ikke ved bord- og stoleben, samt i hjørner. Støv på lister kan den ikke fjerne. Når det gælder egnethed på tæpper, får robotten dumpekarak- ter. Den vil godt nok fjerne snavs som ligger oven på tæppet, men ikke det støv og skidt, som samler sig nede i tæppet. Én af støvsugerne har en sugefunktion, der formår at suge noget af skidtet op, til gengæld klarer den sig meget dårligt på glatte gulve. Langhårede tæpper, hår og løse ledninger er direkte proble- matiske. Robotten er besværlig at tømme, tanken bør tømmes udendørs da støvet flyver vildt omkring. Hvem skal i øvrigt tømme tanken? Iflg. Tænk kan robotstøvsugeren i nogle tilfælde være svær at håndtere, hvis man ikke har lidt teknisk snilde. Borgere, som er bevilget rengøring, vil ikke være i stand til at flytte rundt på møblementet forud for, at robotten aktiveres. Mange ældre vil også have tæpper på gulvene, men støvet i tæpperne, på listerne og i hjørnerne vil ikke blive fjernet, dette vil medføre en ophobning af støvmi- der til stor gene for luftvejene. En robotstøvsuger vil derfor ikke kunne erstatte en støvsuger. Det er højst tænkeligt, at robotstøvsugeren med tiden udvikles, så den kan noget mere, men på nuværende tidspunkt er den uanvendelig, og bør under ingen omstændighed påduttes svage borgere. Det er mildest talt forkaste- ligt. Vent med dette indtil teknologien er videreudviklet og dermed blevet brugbar. Odense Kommune er derfor nødt til at stille rengøringsmedarbejdere til rådighed til de svage borgere, som er berettiget til ren-

Budgetforslag 2014 105

gøring. Det kunne ske ved at kommunen oprettede rengøringskursus for ledige Per Brochstedt med det formål at dække behovet hos svage borgere.”

”Bedre og større boliger, gerne i bofællesskab, vil kunne motivere til, at man skifter bolig tidligere, mens man stadig har kræfter til at skabe et netværk. I de Anne Kryger, trygge rammer vil man hjælpe hinanden og dermed øge frivilligheden og livsly- Kirstine Larsen, sten. dette vil bevirke, at man klarer sig selvstændigt i længere tid.” Helle Nielsen

”Rehabilitering kræver sammenhæng i genoptræningsforløbet Det betyder, at der skal være bedre kommunikation på tværs af forvaltninger, sektorer og fagligheder – bedre kommunikation mellem f.eks. kommune, hospital, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Der skal følges op med det samme på en genoptræningsplan, så borgeren kommer i gang med sin genoptræning med det samme. Der skal være én plan og ét team om et genop- Velfærdsdagen træningsforløb.”

”Frivillighedsbank på nettet, hvor alle kan tilbyde sig med kompetencer og

ønsker og tid. Hvor man eventuelt kan søge frivillige til noget. ” Helle Oldefar

Samarbejde mellem pårørende, medarbejdere m.fl ”P: I disse sparetider er det en god ide at gøre meget for at blive så selvhjulpne som muligt. Derfor er det vigtigt at kommune, personale og pårørende arbejder sammen. Jeg er pårørende og prøver at deltage positivt og giver ikke op.”

”P: Pårørende til dement dame på svovlhatten: Oplever et stort tomrum i det øjeblik den demente kommer på plejehjem. Fra at have passet den demente i eget hjem og have haft kontakt til personale og demenskoordinator, er der pludselig ingen mere. Borgeren kunne ønske sig at der var nogle opfølgende samtaler med demenskoordinator eller en pårørende aftale.”

”P: Plejehjem – forældrepårørende mere ansvar, der hvor der er problemer skal der sættes ind meget tidligt. Vær vågen over for problemerne.”

3. Alle børn skal lære mere

Forældreinvolvering og -samarbejde ”NYT SKOLE-INTRA For at kunne bakke bedst muligt op om mine børns skolegang, har jeg brug for at vide noget om, hvad der sker på skolen, i det mindste blive informeret om ting, jeg har brug for at vide, som fx hvad de har for af lektier. Her kommer det eksisterende forældre-intra til kort. Det er et mildest talt tungt og gammeldags system, som slet ikke lever op til de krav, vi stiller til kommunikationsredskaber i dag. Der er brug for et system, der kan tilgår på de forskellige digitale platforme, vi omgiver os med i dag, så jeg fx kan abonnerer på sms-beskeder om, hvilke lektier mit barn har for i dag, eller at jeg skal huske at de skal på tur i morgen. Jo bedre Din idé kommunikation mellem forældre, lærere og skole, des bedre undervisningsmiljøer for vores børn. ”

Budgetforslag 2014 106

”NYTÆNKE SKOLEBESTYRELSERNE: skolebestyrelsesarbejdet er for mange tungt og tørt – og det er for mange voldsomt at skulle melde sig til noget for en fire-årig periode. Man skal tage stilling til en masse ting, som man måske ikke rigtig har forstand på eller interesserer sig for – mens man ikke beskæftiger sig med det, man virkelig brænder for: Det, der har med ens børn at gøre, og som har indflydelse på deres dagligdag. Kunne man gen-tænke skolebestyrelsens rolle, så man i højere grad kom til at beskæftige sig med noget, man rent faktisk brændte for? Idé: Hvad hvis skolebestyrelsen fik en styregruppe-lignende rolle, og der så var forskellige arbejdsgrupper med forskellige forældre i, der tog sig af forskellige ting. Så kunne man melde sig til de arbejdsgrupper, der sad med lige Din idé netop det, man selv brændte for at være med i.”

”FORÆLDRE-UDDANNELSE”. Jeg vil rigtig gerne engagere mig i mit barns skolegang og støtte mest muligt op om mit barns læring, men der er sket rigtig meget, siden jeg selv gik i skole, og jeg er faktisk ret usikker på, hvad ”man gør i dag”. Jeg kunne derfor godt tænke mig, at der blev tilbudt en form for uddannelse af forældre – måske skulle det ligefrem være obligatorisk, at vi som forældre skulle dygtiggøre os i, hvordan skolegangen er tilrette- Din idé lagt i dag, så vi kan understøtte vores børns skolegang bedst muligt. ”

”Det skaber et større forældreengagement, når forældre får mulighed for at deltage i børnenes hverdag. Det kunne være ved at deltage i undervisningen sam- Velfærdsdagen men med en lærer. Her kan forældrenes forskellige kompetencer samtidig bidrage positivt.”

”Forældre med børn på friskoler mødes med forventninger om, at de deltager aktivt i skolens liv. Folkeskolen kan lære af det og blive bedre til at invitere foræl- Velfærdsdagen drene ind, fx.ved at vise muligheder for at engagere sig og ved at tydeliggøre forventninger til forældrene.”

”Nogle skoler har gode erfaringer med en forældrebank, hvor lærerne kan finde en oversigt over forældrekompetencer og kan invitere forældrene ind på den bag- Velfærdsdagen grund”

”Forældre inddrages i forbindelse med ture ud af huset eller de inviteres ind for at fortælle om deres job eller fritid (fx. jæger, tømrer, gartner).” Velfærdsdagen

”Kontaktforældrerådet er en måde at involvere sig på, men der er brug for mere inddragelse i hverdagen.” Velfærdsdagen

”Skoler og dagsinstitutioner skal være gode til at invitere forældrene ind og som for- ældre skal vi være gode til at invitere hinanden ind i fællesskaberne, så vi får alle med. Velfærdsdagen Det betyder noget for børnene, at deres forældre deltager.”

”Et stærkt fællesskab blandt forældre er også vigtigt i fx. 7. klasse. Det er nemmere, hvis man har samarbejdet fra begyndelsen.” Velfærdsdagen

Budgetforslag 2014 107

”Fællesundervisning på tværs af klasser og fag er en god idé. Har oplevet at dette startede i 1. klasse og gav vigtige fælles oplevelser.” Velfærdsdagen

”Forældrekodeks, hvor man aftaler forhold vedr. klassen. Det er godt at have snakket den slags igennem tidligt i skoleforløbet.” Velfærdsdagen

”Folkeskolen skal være bedre til at tydeliggøre forventninger til forældrene. Hvorfor er det, at jeg som forælder ikke tænker på, hvad jeg kan byde ind med, når det handler Velfærdsdagen om folkeskolen? Hvordan kan vi ændre på det?”

”Et styrket nærmiljø kan være med til at forpligte os allesammen i forhold til vores fælles skoler og institutioner. Fx. ved at børn fra de samme børnehaver følges ad til den Velfærdsdagen samme skole.”

”Det skal være ok at blande sig og involvere sig!” Velfærdsdagen

”Der skal være plads til at involvere sig på forskellig måde. Vi er ikke ens og kan ikke byde ind med det samme, så der skal være plads til forskellighed, også når det handler om forældreinvolvering i børnenes hverdag.” Velfærdsdagen

”For at alle børn kan lære mere, er det nødvendigt, at børn har lyst til at lære og er stolte af det. Jeg blev chokeret, da jeg så udsendelsen, hvor man sammenlignede danske skolebørn med kinesiske, og man så en pige bryde sammen for åben skærm, fordi hun blev mobbet Heidi Juul af kammeraterne over gerne at ville gøre det godt, lære meget og opnå gode resulta- Madsen ter. - Hvad er det for en kultur, der fører til den slags reaktioner blandt vores skole- børn?

Nogle ideer til at få gjort op med denne kultur kunne bl.a. være at inddrage forældrene meget mere aktivt i det, der foregår på skolerne. Vi har brug for at blive inddraget mere for at kunne bakke bedst muligt op om vores børns skolegang. Og jeg tænker, at det er et sted, hvor vi virkelig kan involvere og engagere folk - man vil gerne involvere sig i det nære, i det, der handler om ens børn. Jeg ved godt, at det ikke er alle for- ældre, der kan bidrage med lige meget. Det skal der være en accept og forståelse for. Men alle kan bidrage med noget, og alle bør bidrage med det, de kan. Alle børn har kompetencer - det har alle forældre også.

- Kunne man forestille sig, at forældre til børn i en klasse er sammen om at lave et værdigrundlag for klassen? - Kunne man forstille sig, at man - forældre, skole, lærere sammen - lavede en form for 'social kontrakt' eller en form for kodeks for, hvad vi vil opnå med børnene i skolen? - Kunne man i det hele taget tænke et tættere samarbejde mellem forældre og lærere/skolen? - Kunne vi blive tydeligere på krav og forventninger til hinanden begge veje? - Så kunne det måske også medvirke til en kultur, hvor det at have lysten til at lære noget og dygtiggøre sig var noget, man kunne være stolt af.”

Budgetforslag 2014 108

Forslag til øget læring ”Væksthuse ind i byen, hvor børnene kan være med til at lære om at dyrke mad og planter, lære om mil- jøet og vejret, lære om videnskab (kemi) og lære at respektere mad. De kunne lære gennem praktisk erfaring, hvilket kunne nok være en store hjælpe til nogle af børnenes indlæring. Jeg vil bare tilføje at jeg skal til New York her til efter året og være praktikant i 3 måneder i et projekt http://nysunworks.org/, hvor de laver lige det jeg tænker på, der var det faktisk forældrene der startet initiativet, men jeg vil meget gerne være med hvis man kunne starte så noget oppe i Odense, og ville bedrage med alt jeg kunne. Jeg synes virkeligt det kunne være godt for børnene. Væksthusene kunne være på taget af en bygning hvor de ikke generet nogen, og heller ikke kostede alt for meget.” Savanna

"Alle børn skal lære mere". Helt enig. Det kan bl. ske ved, at børnene undervises af uddannede lærere, og ikke som nu hvor et helt år af børnenes skolegang varetages af vikarer første omgang kan man tilrettelæg- ge undervisningen, sålærerne er på skolen de 200 dage hvor børnene også er på skolen. Lærernes fridage må lægges udenfor undervisningsdagene. Det har ikke været noget problem at indregne fridage i årsplan- lægningen førhen, så jeg forstår ikke, når mit barnebarn kommer hjem og fortæl- ler, at de har haft vikar, fordi læreren skulle have en fridag. På samme måde må kursus kunne lægges udenfor undervisningstiden - det har man kunnet førhen, så Kirsten Astrup det må stadig være muligt i langt de fleste tilfælde.”

”I folkeskolen i dag er eleverne klasseopdelt efter alder. Dette gør at eleverne går sammen med de samme elever i 10 år. Min ide går ud på at bryde op med den traditionelle tankegang om klasseopdeling og i stedet dele eleverne op i deres faglige kompetencer inden for hvert fag. Dvs. at eleverne fra 0-3 kl., 4-6 kl. og 7-9 kl. sættes sammen i niveau opdeling i deres faglige kompetencer i stedet for alder. Det gør at en læ- rer står med elever der er mere på samme faglige niveau end før og derfor kan skabe en bedre undervis- ningsdifferentiering. De svage faglige elever kan få bedre hjælp samt stærke faglige elever kan udfordres mere. Dette er den oprindelige tanke bag inklusion og differentiering! Dog kan dette først udføres hvis der sker en kulturændring. Det skal være okay ikke at være den bedste til alle fagene, alle skal indse at man ikke altid kan ligge bedst. Ved at se i øjnene hvor eleven er faglig stærk samt hvor eleven har behov for hjælp kan eleven blevet hjulpet bedst og derved opnå en større faglighed. Det er vigtigt at indse at elever har forskellige læreringstile. Derfor skal lærerne have en større mulighed for at bruge disse i undervisningen. Hvis eleverne deles op i klasser med faglighedsniveau kan det være lettere at bruge læring stilene til at skabe en større læring hos eleverne. Som en positiv følger, vil chancen for mobning blive reduceret da eleverne kan danne flere fællesskaber. Samt da eleverne er sammen med andre elever med samme kompetencer vil chancen for, at larmen i klasserne bliver for- Simone Fietje mindsket større, fordi undervisningen foregår på deres niveau - ikke for lavt eller for højt. ”

”Alle børn skal have mulighed for at lære at spille et instrument. I England har man siden 2005 haft et program (wider opportunities), hvor musikskolens instrumentallærere underviser alle (alle!) engelske 4. klasser i et instrument rækkende fra blokfløjter over strygere, blæsere til trommer (slagtøj). Engelske 4. klasser svarer til danske 2. klasser. Undervisningen er gratis, en del af pensum (!) og eleverne låner in- strumenter af den lokale musikskole. Vi har en enestående chance for med "Den sammenhængende skoledag" i Odense Kommune at forsøge en sådan ordning på de 6 partnerskabsskoler, som Musikskolen har. Pt. Vestre Skole, Hunderupskolen, Holluf Pile Skole, Sanderumskolen, Næsby Skole og Risingskolen På Vestre Skole har vi i projektet Max Musik allerede obligatorisk instrumentalundervisning for 2. klasserne (og næ- ste år 3. klasserne) og forhåbentlig et skoleorkester med 60 børn ved forårskoncerten i 2014.Musik er et mål i sig selv, men de afledte mål er mindst lige så vigtige i skoledagen og for alle elever: motorik, disciplin, koncentrationsevne, lydhørhed, give plads til alle. Samtidig er der videnskabelig evidens for at musik styr-

Uffe Most Budgetforslag 2014 109

ker sammenhængen mellem hjernehalvdele og stimulerer udvikling af intelligens. Med ganske få økonomi- ske ressourcer kan et sådant forsøg sættes i gang på de resterende 5 partnerskabsskoler.”

”LÆRINGSSTILE. Kunne man som et forsøg – måske et frikommuneforsøg – vælge et par skoler ud, hvor man droppede læreplaner, tests o.l. og i stedet brugte ressourcerne på at ekspe- rimentere med at undervise ud fra de forskellige læringsstile? For at se, hvad det betyder for børnenes læring, at man får viden ind på mange forskellige måder. ” Din idé

”Obligatoriske lektiecaféer vil være en hjælp for mange, men det er stadig vigtigt, at forældrene forstår barnets vanskeligheder og støtter op om dets læring i hverda- Velfærdsdagen gen. ”

”Folkeskolen skal have et bredere syn på kompetencer, så det ikke kun er dansk, matematik etc., der betragtes som vigtige fag. Vi er alle sammen gode til noget. Der Velfærdsdagen åbner sig en vifte af muligheder for børnene, når de kan se egne og andres kompetencer i et bredere perspektiv.”

Velfærdsdagen ”Lektier skal gøres til noget sjovt. Måske skal de også kaldes noget andet, fx. 'træning' eller 'skolesjov'.”

”'Dannelse' er et vigtigt begreb. Det handler om almene færdigheder og om Velfærdsdagen hvordan man opfører sig. Det skal skolen støtte op om ”

”Det er en god idé med en helhedsskole” Velfærdsdagen

”Brug af andre faggrupper i folkeskolen giver nye perspektiver. Det kan være en Velfærdsdagen tømrer til sløjd eller en skuespiller til drama.”

”For få år tilbage agerede jeg som folkeskolelærer i Odense Kommune, hvor jeg bl.a. var klasselærer i en 9. klasse. Hver onsdag havde vi en klassens time liggende i 7. lektion. Der var sjældent noget på program- met/dagsordenen, og det blev lidt ensidigt at bruge tiden på rundbold og kagespisning (og sådan går, set ud fra mit synspunkt, mange gode klassens timer desværre til spilde). Da jeg selv havde børn i børnehave- alderen og en ældre moster på plejehjem, fik jeg den idé at kontakte den nærliggende børnehave og det nærmeste plejehjem med henblik på, at komme på besøg. Det blev den vildest og mest lærerige udvikling jeg længe havde kunnet bidrage med. Almen dannelse, ansvar, respekt, kulturel og historisk indsigt er bare nogle af de nøglebegreber og kompetencer som mine 9. klasseselever kunne tage med sig fra denne besøgs- ordning på ½ år i hver institution, noget jeg som ene lærer langt fra havde kunnet give dem inden for skolens egne mure. Skulle dette have fanget jeres interesse, står Maria Plougmand jeg gerne til rådighed og fortæller min detaljerede historie om ovenstående be- søgsordning inkl. didaktiske og pædagogiske overvejelser.”

”P: Jeg tænker at vi er på rette vej. Med gode ideer så skal det nok gå godt. Grønne områder i byen til børnefamilier er en god ide, legepladser, boldbaner osv. ” Benjamin

”P: Mere bevægelse i skolegangen. ”Innovation” arbejde med opfindelser.”

Budgetforslag 2014 110

”P: Aktive undervisningstimer, en anden måde at lære på. Projekter, hvor du kan fordybe dig.”

”P: Der skal være chance for at talentfulde elever skal udfordres. Og så skal der være anderledes uger som giver noget adspredelse.”

”P: Valgfag og projektuger”

”P: Drop heldagsskolen. Mere projektorienteret undervisning. Mere IT.”

”Jeg er i gang med at producere et undervisningsmateriale til skolernes mellemtrin til tema/projektarbejde om 1960erne. Ideen er at inspirere børnenes bedsteforældre og andre som var unge/børn i 1960erne til at fortælle om deres liv den gang. Materialet skal sætte gang i erindringen og inspirere til at fortælle, og hjælpe børnene med at spørge, interviewe og få dem til at fortælle historier. Produktion af materialet er støttet af Ministeriet for børn og Jens Peter Madsen undervisnings tipsmidler og jeg er på udkig efter midler til at publicere og lancere det.”

Forudsætninger for læring: ro og kontinuitet ”Det gør vi ved at genindføre "Kæft, trit og retning"! Børnene skal møde til tiden. De skal tie stille i ti- merne og være velforberedte. De skal opføre sig ordentligt overfor sig selv, hinanden og lærerne. -Og læ- rerne skal have beføjelser der ligger ud over det de har i dag. Første gang et barn kommer for sent til time eller forstyrrer undervisningen, så får barnet en advarsel. Næste gang kommer der brev hjem til forældrene med besked om at forældrene bedes opdrage barnet til at overholde skolens regler af hensyn til de andre elever. -Og 3 breve til forældrene betyder, at der trækkes 1000 kr. i børnepengene næste kvartal. -Så kan forældrene jo selv være med til at bestemme, om de skal have børnepenge eller ej... Samtidigt vil vi give alle børn i klassen ro til at lære noget og forhindre den masseflugt der i tiden sker til privatskolerne, fordi folkeskolen ikke formår at skabe ro til indlæring. Med den nye folkeskolereform bliver der idrætstimer og aktivitetstimer nok til at urolige børn kan få løbe krudtet af sig der. -Og mange urolige børn har netop Karen Bonde brug for 'ro, renlighed og regelmæssighed', så tilbage til de gamle dyder og det Christiansen kan kun gå for langsomt! ”

”Mindre klasser, flere lærere, mulighed for at fyrre uduelige lærere. Fjern al it fra frikvartererne. Gør børns fritid mindre stressende. Forbedr forholdene for bør- Karina E. Bjørn nene i vuggestue og børnehaven, så de ikke er personlighedsforstyret og kontakt- depriverede og stressede allerede fra skolestart.”

”Hvordan skal børn lære/lære mere når:- der er uro i klasseværelset- vikardækning ikke fungerer/timer bliver aflyst- elever kommer dumpende når det passer dem, det giver afbrydelser i undervisningen Lad os få strammet op på den slatne holdning der er til folkeskolen - der skal være konsekvens fra skolens side og ansvar fra forældre- Din idé nes!!! ”

Budgetforslag 2014 111

”Mere ro i klasserne. Der spildes for meget tid i dag pga. uro, mangel på res- Velfærdsdagen sourcer mv.”

”Forældrene har også et ansvar. Opdragelse er vigtig.” Velfærdsdagen

”P: Klubber. Ikke for mange i klasserne.”

”P: Skole/undervisning: Der skal være blandet undervisning (noget lytte/aktivt/projektorienteret). Der skal være trygge rammer, hvor man føler sig velkommen. Det skal være bruglige og aktive valgfag, men ikke faglige, da det kan være vigtigt fremover. Der skal ikke være for mange i klasserne da lærerne har svært ved at styre 20 elever. Lokalerne kan ikke bære 35 elever. Indeklimaet skal også være i top, ellers skal der laves nye lokaler og det koster også.”

”P: God tid til børnene – veluddannede pædagoger og veluddannede lærere.”

Samarbejde på tværs af faggrupper ”En tidlig indsats er godt for børn, der har det svært i skolen, og betyder samtidig, at der spares penge i det lange løb” Velfærdsdagen

”Det er en god idé at lade eleverne hjælpe hinanden. Også frivillige, studerende, seniorer, arbejdsløse og andre kunne hjælpe til i skolen. ” Velfærdsdagen

”Lærere skal uddannes bedre fra begyndelsen, så de er klædt på til at tage sig af børn med særlige behov. Det kræver stærke relationskompetencer og faglig viden Velfærdsdagen om forskellige børns behov.”

”Lærere skal have gode muligheder for at hente faglig støtte fx. fra Center for inklusion o. l.” Velfærdsdagen

”Tværfaglighed giver god læring og gode løsninger. Vi er hinandens forudsæt- Velfærdsdagen ninger som lærere, pædagoger, socialrådgivere etc.”

”Hvis lærere og pædagoger bliver bedre til at dele erfaringer i hverdagen er det Velfærdsdagen nærmest 'gratis efteruddannelse', fordi der er så gode muligheder for læring i det.”

”Der skal også være plads til handicappede i den almindelige klasse.” Velfærdsdagen

”Input i forbindelse med dialog om seniorer i skolen – og hvor mere? Borgermøde i Seniorhuset.  P: Forum, hvor man byder ind med sine evner; Alle har ressourcer.  P: Tovholder for de respektive forvaltninger.(Lige som Grethe Kragh)

Budgetforslag 2014 112

 P: Få det bedste ud af de 90 %. Seniorer i: Børnehaver, døgninstitutioner, institutioner for fysisk/psykiske handicappede. Under forudsætning af god grundnormering. Institutionerne definerer behovet/ønsker for at ”sikre” seniorens virke/rolle.  P: Nytteerklæring m.h.t. kontakt med offentligheden f.eks.: tilstede ved store arrangementer. Ikke så fastlåste offentlige kasser.  P: bedsteforældre funktionen: m.h.t. sprog, fællessang. Indvandrer-skoler?  P: Er alle skoler indstillet på at modtage seniorer? Hvor mange udbedte sig at få redegjort for sær- lige ønsker?  P: Frivillige hjælper ved lejerskoler eller hytteture, eller udflugter som både skoler og børnehaver arrangerer.  P: tovholderne i de respektive forvaltninger.  P: Odense Kommune skal have en liste (inden for forskellige grupper) med frivillige hjælpere, som man kan henvende sig til når der er behov for ekstra hjælp. Der skal være retningslinjer og klare regler fra Odense Kommune.  P: Vil gerne tilbyde at være med til at udarbejder/deltage i projekter der f.eks. kan kombinere æl- dre-handicap-området (mennesker udsat for tab  proces med det formål at frigive ressourcer) med senior-området (hvor ressourcerne kan bruges).  P: Kig på grænserne mellem offentlige kasser.  P: Vi har 90 % at give af: Inddragelse af seniorer i børnehave, psykiske/fysisk handicappede, døgninstitutioner, ungdomsklubber og indvandreskoler.  P: Vigtigt med introduktionskursus til seniorer, så man ved hvad man må og ikke må. Seniorerne skal ”klædes ordentligt på” til jobbet.  P: Husk at få afklaret forsikringsforholdene! Ansvarsforhold! Koordinator til ”matching” af institu- tien + senior. Introkurser inden for institutionsområderne. ”Løbende” kurser for at opkvalificer seniorerne som seniorer (ikke fagligt). Database/bank hvor institutioner kan melde ønske ud for at få fat i ”løse” seniorer, som skal have været på introkursus.  P: Måske bruge nogle frivillige til at hente børn fra børnehaven – til forældrene har fri evt. tage dem med hjem? Måske bruge frivillige seniorer i børnehaverne som medhjælpere.”

”Vi skal skabe kreative rammer, som giver børnene lyst til at lære via leg. Det kunne man tænke som et samarbejde mellem forskellige videns institutioner.- Nogen ved noget om pædagogik og læring- Nogen ved noget om sundhed, motorik og bevægelse- Nogen ved noget om at opføre de kreative rammer - fx. er- hvervsskolerne. Eksempel: Man kunne forestille sig et samarbejde mellem studerende (fx. idrætsstuderen- de, ergoterapeutstuderende og tømrerlærlinge), som laver et afgangsprojekt i en børnehave. Det kan være nytænkning af en legeplads, så børnene pr. intuition giver sig i kast med at udfordre sig selv. Der vil selvfølgelig være overvejelser omkring sikkerhed mv. som skal være Else overholdt”.

Unge, læring og fritid ”P: Sparer penge på busser. Have mere aktivitet i byen, f.eks. legepladser eller fitness i parken så der bliver mere sammenhold. Samle skoler så der er en skole for børn i 7.-9.klasse.”

”P: Flere legepladser i byen så man får flere børnefamilier ind til byen. Nogle unge vil sikkert også bruge det, som samlingssted, så der vil komme mere liv til byen. Mere projekt arbejder i skolen. Det får tingene til at sidde godt fast, man lærer meget og det er sjovt.”

Budgetforslag 2014 113

”P: Ungemiljøer: Flere samlingssteder (Boldbaner osv.). Skolegang er vigtigt – så brug dog uddannede som vikarer. Thomas. B. Triges lukkes = Bylivet dør, så nej!”

”P: Vi skal bevare ungdomsklubberne og fritidsklubber.”

”P: Ordentlige institutioner – tæt på. Fødevarebutikker. Godt og trygt miljø (Legepladser)”

”P: Ungdomsskolen (Klubben), klubberne – idrætsklubber, Kontanthjælp.”

”P: Ting ældre kan gøre: Kulturmaskinen, SFO’er (Ekstra bedsteforældre), Historiefortællere, Vedlige- holdelse”

”P: Man skal passe på at hæve prisen på ting, de unge vil bare droppe det og det vil kommunen ikke få noget ud af. Der skal være ungdomsklubber og sportsforeninger da det giver noget godt socialt. Det gør også at færre laver ballade og det gør at man ikke skal bruge penge og ressourcer på det.”

”P: Lave flere motionslegepladser. Flere timer hvor man skal bevæge sig.”

”P: Flere ”mødesteder” som unge kan mødes og være fælles om, f.eks. basket baner, multibaner osv.”

”P: vi skal bevare vores ungdomsklubber, for ellers dør vores ”ungdomsliv”.”

4. Støtte til en meningsfuld tilværelse

Boformer og fællesskaber ”Jeg har et stort ønske som handicappet, jeg kunne godt tænke mig at komme ud og bo sammen ed mine venner jeg har, det er godt nok et bosted (bofællesskab), for både fysisk eller psykisk handicappede.

Jeg kunne ikke drømme om at have mine egne hjælpere da jeg ved at det er alt for dyrt at have en hjælper- ordning (BPA), på et bosted deles man om hjælpen - ja ok jeg er måske velfungerende i min hjerne, men det er min krop så sandelig ikke. Spar på BPA ordninger hvis man kan leve sammen med andre er løsning for mig at bo samme med andre og meget gerne med Psykisk handicappet.

Jeg har det sådan at jeg har det super godt når jeg er samme med de personer der er mere handicappet end mig selv, jeg kan tale - vi kan grine og ha det sjovt sammen.

Jeg væmmes når jeg høre at fysisk handicappede ikke kan li at være sammen med udviklingshæmmede - blot fordi de er anderledes.

Er vi krævende når vi er fysisk hæmmet i vores dagligdag og ikke vil være sammen med psykisk handicappede - ja, jeg føler mig anderledes men ikke forkert, bare fordi jeg vil være sammen med udviklingshæmmede vi kan alle gi hinanden noget at leve for og af ved Henrik Larsen

Budgetforslag 2014 114

at være sammen”

”Som læge på OUH oplever jeg mange indlæggelser, som skyldes utryghed ved at bo i egen bolig. Mange ældre og andre skøbelig var bedre tjent med bofælleskaber, målrettet de- Hanne Madsen res målgruppe med et værelse med bad samt fællesområder til at indtage alle måltider. F.eks. bofælleskab for ældre, psykisk skrøbelige etc.”

”Det virker lidt luksus hvis handicappede bare fordi de er handicappede kan vælge sig en drømmebolig. Set i lyset af besparelser på almindelig livsvigtig kontakt til børn f.eks i vuggestue. Men kan sagtens have en meningsfuld tilværelse på en institution, hvis man får lov at være aktiv og selvstændig. Det er meget dyrt hvis en handicappet skal have bedre livsvilkår i form af drøm- mebolig, stor bil, tre døgnhjælpere, og for mange leve mere luksuøs med rejser og selvbestemmelse end almindelige mennesker. ” Din idé

”Gør op med ensomhed og kassetænkningen hos handicappede med en BPA-ordning. Hvis man bygger lejligheder, som bofællesskaber for eksempelvis fire unge med muskelsvind, vil de kunne have glæde af hinanden og samtidig kunne de måske dele nat-hjælpere. Det er for mig oplevet som et stort problem, at folk med muskelsvind ikke har råd til at tage på ferie, fordi de skal betale for at have flere hjælpere med, og de er kun ”normeret” til én. Hvis man delte nathjælpere – hvor man alligevel sover – så kunne man måske ”spare op” på hjælpertimer, og bruge disse på ferien. Samtidig kunne kommunen spare penge, fordi nattimerne er de dyre timer. Hvis fire borgere med BPA-ordninger delte to hjælpere om natten, ville de hver især kunne spare 3-4 timer op i døgnet. Samtidig ville bofællesskabet/lejlighederne kunne indrettes med den nyeste teknologi og hjælpemidler og ramper/automatiske døre, så man kan få følelsen af at blive mere selvhjulpen. Hertil kommer den sociale gevinst ved at have andre BPA-borgere og hjælpere tæt på. Man kunne skiftes til at lave mad, eller lave mad sammen og dermed komme af med noget af den ensomhed, der er så tabubelagt indenfor faget. Jeg har hørt om flere med muskelsvind, der slet ikke kommer udenfor en dør i vintermånederne, fordi det tager timevis at blive varmet op igen. Med et bofællesskab / lejligheder med fællesrum, ville man have tre andre at være sociale med, uden at skulle udenfor en dør med alt det ubehag, der følger. En tidligere handicaphjælper

Win-win for kommunen og BPA-borgeren!”

”Hvorfor findes der ikke botilbud til rene fysisk handicappede i Odense Kommune - jeg ville sådan ønske at der blev opført sådanne bosteder til os der kun har fysiske skavanker.

Jeg er selv i den gruppe og jeg "MÅ ikke" bo sammen med psykisk handicappede selvom jeg ikke har noget i mod det. Jeg ville hellere end gerne bo sammen med psykisk handicappede, det gør mig ikke noget.

Men når det nu ikke kan være anderledes så få opført noget til os med fysiske handicaps. For der findes ikke noget i Odense Kommune. Kommuner som Odense Henrik Larsen sammenligner sig med har tilbud til fysisk handicappede”

Budgetforslag 2014 115

Differentierede tilbud, kontaktpersoner og frivillige ”Lettere adgang til sagsbehandlere: - Hjemmeside - f.eks. ligesom pensionselskaber "din side", hvor du kan finde egne informationer. - Personlig telefonkontakt (ikke automatisk stemmestyring) - Ved telefon: Tast personnummer #, så man ledes videre til relevantperson. - Akut-telefon. Flemming Larsen - En koordinerende sagsbehandler.”

”Psykiatri brugere/ støttecentre v. Poul Skaaning 1.a. Udfordringen er at der er taget en politisk beslutning om at de psykiatriske brugere mister deres faste kontaktperson. Det er svært at se både den faglige og økonomiske begrundelse for denne beslutning. Der er borgere, der ikke kan være opsøgende og skabe de kontakter, der er brug for for at skabe tryghed. Idé: Giv faste kontaktpersoner til dem som ikke kan være opsøgende – dem som har mest behov. Frivillige kan også være kontaktpersoner. Frivillige initiativer som fx ’Stoppestedet’ og ’Paraplyen’ kan også give de faste rammer og trygheden og det får de frivillige tættere på brugernes hverdag. Se på Ældrerådets samarbejde med kommunen om angst og depression for ældre medborgere. Det er en indsats med succes. Det er vigtigt med god tid – det giver ro på og stresser af. Det er de frivillige gode til og vil gerne varetage ’tiden til en kop kaffe.’

1.b. Det er vigtigt at det er de professionelle, der yder telefonisk rådgivning om natten, da det er her behovet for samtale og hjælp oftest opstår for de psykisk syge. Ide: Kan de frivillige overtage telefonrådgivningen om dagen, så der er råd til professionel rådgivning om natten?

1.c. Ofte er de psykisk syge borgere bange for at åbne døren eller usikre på at lukke folk ind i deres hjem. Idé: Tag kontakt til disse brugere via deres computer, som vi kender det fra hjemmeplejens medicinrådgivning. Idé: husdyr på bostederne giver livsglæde

1.d. Der er en gruppe mellem de unge og de ældre, som tit kommer i klemme i botilbuddene. Det er vigtigt at være obs på at ikke alle kan lære at klare sig selv. Idé: Det er godt med aktiviteter for psykiatriske borgere, fx aktivitetshuse hvor Velfærdsdagen brugerne selv skal drive huset, som ’Skibhus kabyssen’.”

”Min idé er ikke så meget en idé, som det er et ønske om en mere målrettet indsats i psykiatrien. Mine oplevelser med det psykiatriske system i Odense har været, at det kun er gearet til personer med de "svære" psykiske lidelser, og hvis man falder uden for den kategori, så er det helt op til en selv, at skabe sig en tåle- lig tilværelse.

7 % af Danmarks befolkning lider i et eller andet omfang af socialangst. Det vil med andre ord sige, at det er en lidelse som i øjeblikket handicapper knap 400.000 mennesker alene i Danmark.

Socialangst kan være utroligt hæmmende for din personlige udvikling som menneske og sætte dit liv fuld- stændigt i stå. Hvis du, som jeg, tilmed har personlighedsforstyrrelser og PTSD, så risikerer du en tilværel- se, hvor du er så hæmmet af dine psykiske handicap, at du aldrig kommer uden for din lejlighed og har meget lidt kontakt til omverdenen.

Budgetforslag 2014 116

Det er den virkelighed som jeg i øjeblikket befinder mig i. Jeg er i dag førtidspensionist og er overladt til mig selv. Jeg har meget lidt indhold i min hverdag, der består udelukkende af computerspil, mad, søvn og intet andet. Jeg kommer ikke til læge, tandlæge eller andre basale ting udenfor hjemmet. Jeg finder trøst i usund mad, som har fået min helbredtilstand helt i bund. Jeg har prøvet at mobilisere kræfter til at bede om hjælp, da jeg længe har været ulykkelig og i perioder stærkt overvejer et selvmord, men føler ikke at der i Odense er noget tilbud målrettet mennesker med mine handicap.

Jeg har deltaget i flere tilbud, men tilbud som jeg føler, har været helt ved siden af det, som jeg har brug for. Jeg har været tilknyttet en utroligt sød psykiater, som jeg var rigtig glad for, men hvor jeg desværre også oplevede, at der var meget lidt tid (15-20 minutter per konsultation) til at gå i dybden med noget som helst, andet end "hvordan går det, og har du brug for en ny recept?".

Jeg fik gennem min mors hårde arbejde tilbudt et forløb hos værkstedet Udsigten. Her oplevede jeg nogle søde og engagerede ansatte som ville mig det bedste. Tilbuddet var dog målrettet mennesker med andre psykiske lidelser, såsom skizofreni, paranoia og manisk depression. Jeg følte ikke, jeg havde noget som helst tilfælles med de andre brugere på værkstedet og følte i stor udstrækning, at selvom de havde svære psykiske lidelser, så havde de et væsentligt højere funktionsniveau end jeg har. Det pustede yderligere til ilden og gjorde, at jeg følte mig helt igennem mislykket som menneske og, at jeg var helt alene med mine problemer. Min insolationstrang voksede og jeg begyndte at tro, at ingen selv i det etablerede behandlings- system forstod hvordan jeg faktisk havde det.

Det sidste tilbud var på værestedet Krathuset. Her oplevede jeg igen søde ansatte, men igen oplevede jeg også, at jeg faldt lidt udenfor og ikke havde meget tilfælles med de øvrige brugere. Jeg fik sværere og svæ- rere ved at finde overskud til, at tage afsted og følte ikke rigtig det var til nogen nytte, da der var tale om at sidde og "hyggesnakke" i 30 minutter og så tage hjem igen. Jeg gik ind til tilbuddet med en forventning om, at der skulle arbejdes med mit handicap, så jeg kunne komme videre, men ligesom med udsigten, blev der bare pustet yderligere til ilden.

Tag dig dog sammen... Det er denne sætning man ofte får kastet i ansigtet, når man fortæller, at man er psykisk sårbar førtidspensionist med utallige mislykkede jobs, aktiveringer og behandlingstilbud bag sig. Jeg ved udemærket, at jeg selv har et stort ansvar for, at jeg kan udvikle mig videre og måske en dag være i stand til at arbejde igen, få en omgangskreds der rækker udover min mor og moster og ligefrem få en til- værelse som er bare nogenlunde normal, men når man har så lavt funktionsniveau, så meget angst og så lidt overskud i hverdagen, er det utroligt svært at mobilsere de kræfter der skal til. Hver dag er en kamp for at finde mening med livet. Jeg ville ønske, at jeg turde gribe tingene mere pro-aktivt an, men angsten dræber alle forsøg herpå.

Jeg ville ønske at der var et tilbud, hvor man samlede mennesker med samme lidelser, så man kunne udveksle idéer, erfaringer og støtte hinanden i, at komme videre i livet.

Det blev lidt langt, men jeg synes det var vigtigt at få mest muligt med. Jeg håber inderligt, at især lidelsen social angst, vil blive taget mere alvorligt i fremtiden. Hvis ikke for at hjælpe disse mennesker, så for at trække på de ressourcer de trods alt har, som kan komme op til overfladen, med den rigtige støtte og de rigtige tilbud. Psykiatrien i Danmark som helhed og Odense i særdeleshed trænger til et gevaldigt løft. Der er jo ikke kun tale om at hjælpe mennesker der er ulykkelige, der er mindst lige så stort økonomisk incitament til at forbedre og målrette indsatsen. Der er rigtig mange mennesker der er hæmmede af angst og som udgør en stor potentiel arbejdsstyrke.”

Budgetforslag 2014 117

Rune Schaumann

”Pårørende & Frivillige inddrages omkring psykisk syge. - Ønsket er at være sammen med den psykisk syge på en aktiv måde. - Finde lysten og motivationen hos den psyisk syge til at være aktiv og understøtte det. - Være opmærksom på at søge og at give alternativer til automatiske ordninger (f.eks. hjælp til at lave mad selv i stedet for at modtage mad). - Styrke den psykisk syges kompetencer til at kunne leve mere selvstændigt (f.eks. bo selv) og identificere hvilke hverdagskompetencer, der er brug for (f.eks. for at kunne bo selv: Handle, vaske tøj, gøre rent, gå i banken etc). - Netværk mellem pårørende/frivillige og kommune styrkes - PIO (Psykisk syge i Odense) eksisterer allerede. - Ha' en frivillig gruppe på OK's hjemmeside. - En "byttebørs" - man hjælper ind med forskellige kompetencer, bytter eventuelt. - Oplysning/viden omkring det at være psykisk syg: Bl.a. med fokus på Menneske først, dernæst syg. Dvs. der er ikke kun behov for fagpersoner omkring en psykisk syg. Pårørende og frivillige har masser at tilbyde som mennesker. - Brug de psykiske syges kompetencer (f.eks. kan yngre evt. hjælpe ældre på et plejehjem).” Inger Kühn

”Jeg kan se en idé i, at få oprettet en frivillig mentorordning, så børn/unge/indvandrere/ældre/handicappede med forskelligartede udfordringer kan få Dan Toldam en hjælpende hånd, en støtte på relevante områder alt efter behov og ønsker. ”

Frivillighed og civilsamfund ”Fællesskaber: Giver livskvalitet i hverdagen. Sociale netværk hjælper usikre, ensomme børn og unge, så de ikke kommer ud i noget rod med livet. Vi skal forsøge at bringe folk mere sammen. Studerende, der slå græsset, og ældre laver mad. Frivillighedskoordinatorer kan hjælpe. Kommunen som modtagekasse for gode bidrag til dem, som ikke er i forening. Skabe rammer for frivillighed: bygninger og lille pose penge. Almindelige borgere har også brug for at være del af et fællesskab.

Der er en udfordring med at skabe sammenhæng mellem og matche tilbud og dem, der skal bruge dem. synligøre hvilke tilbud der er – også eget ansvar at opsøge.

Fremtidsprojekt: opdrages til at være sociale – bedre sociale kompetencer. I praktik som frivillig under sin uddannelse. Frivillighed er at gevinsten går begge veje. Velfærdsdagen Der er ikke nok synlighed om de frivillige tilbud.”

”FRIVILLIGHED: Der var en dejlig livlig diskussion i et stopfyldt lokale, med flere problemstillinger. Her en opsamling: - Der blev givet udtryk for det kunne være gavnligt med EN samlet indgang til frivillighed for hele Odense Kommune - Hvordan støtter vi både eksisterende organisationer og initiativrige enkeltpersoner (såkaldte "frie fug- le")? - Hvordan udnytter vi vores grønne områder og grønne udviklingsområder i forbindelse med frivillighed? Velfærdsdagen - Der skal være større fokus på rekruttering af frivillige”

Budgetforslag 2014 118

”Hvordan får vi kommunens ressourcer fysisk ud i lokalområdet og hos de frivillige?” • Udfordringen er, at den kommunale del af frivillighedsarbejdet bliver reelt understøttende og ikke en ny organisation, der vikler de frivillige og foreningerne ind i en masse bureaukrati • Hvordan få vi de kommunale ressourcer, der bruges på at opdyrke frivillighed helt ud at gå og ikke blive inde på kontoret, uanset om det er et kontor i Dalum, i ÆHF, eller på rådhuset? • Prøv at snakke konkret med foreningerne og bruge deres erfaringer om det konkrete samarbejde med kommunen – hvad virker, hvad er overflødigt • Det er en udfordring, at foreningerne og de frivillige i et lokalområde ikke nødvendigvis kender hinanden – her kunne kommunen facilitere et kendskab • Odense Kommune burde sige, vi vil gerne lære jer at kende og vide hvad I kan – og ikke sige ’vi har brug for jer til det og det’ • Er frivillighed mest en skjult spareøvelse – og ikke et bud på en ny velfærd? Hvordan undgår vi en glide- bane, så foreninger fx Paraplyen ikke fanges ind i at skulle behandle borgerne eller træde i stedet for behandling men får mulighed for at fokusere på omsorg og netværk? • Ressourcer – er andet en medarbejdere – det er også lokaler, viden, koordinering, facilitering mm • Vi har brug for at udvikle redskaber til at håndtere samspillet ml frivillige og kommunen, fx modeller for partnerskaber • Det er et problem, at kontaktpersoner fra kommunen skiftes ud så hurtigt • Udsatte og handicappede kan også bidrage en masse ved at være frivillige – det giver mening i tilværel- sen, - et eksempel med en fysisk handicappet, der laver mad på et plejecenter og har selv betalt hygiejne bevis • Undervisning af frivillige – et alternativt til direkte kommunal facilitering • Frivillighed er bredere end socialt arbejde og de udsatte – idræt, lokalsamfundet, kulturen • Hvad med at flytte Velfærdseksperimentariet fysisk helt ud i foreningerne – udstationere medarbejderne – i stedet for at samle dem i et kontor • Obs på ikke at bureaukratisere det frivillige – det er drevet af motivation og kan dræbes af stramme mål, evalueringer, skemaer, møder mm. Det skal tage udgangspunkt i hvad folk har at byde ind med og ikke hvad kommunen udbyder • Hvordan vil Odense Kommune være understøttende og hjælpende – ex et frivil- ligcenter? • Ældreområdet er oversvømmet af frivillighed – hvordan bevarer vi de rigtige Velfærdsdagen skillelinjer ift myndighed og behandling”

”Hvordan kan vi øge ældres vilkår for at blive set og hørt i forbindelse med beslutninger i kommunen? - Inddragelse, demokrati og medskabelse

De ældre ønsker i højere grad at blive inddraget i kommunens beslutninger. Dette drejer sig primært om de andre forvaltninger og ikke ÆHF. Vi skal have de ældre ud af hjemmet og tilbage til centrum, så de igen føler sig som en del af byen. Der er behov for øget tilskyndelse.

De 3 vigtigste ting, vi har diskuteret: 1. Vi skal erkende at de ældre udgør en ressource for ALLE forvaltninger (ikke kun ÆHF). 2. Vi skal udnytte de yngre borgere til at skabe ældre-netværk i samarbejde med æl- dre selv. 3. Vi skal være mindre bedrevidende når vi lytter til hinanden (fx ved høringer) og Velfærdsdagen sikre den gode tone.”

”Om idéen: Kort fortalt går idéen ud på at ældre frivillige i højere grad får mulighed for at hjælpe til, hvor de kan. Det vil skabe nye fællesskaber, hvor ældre glædes ved at bruge sig selv og egne ressourcer, der

Budgetforslag 2014 119

hvor andre har glæde af dem. Mange ældre ville elske at give en hjælpende hånd til (og gør det allerede) i skoleklassen, i børnehuset, vuggestuen e.l. Det kunne udvides til en henteordning, hvis man som forældre ikke har tid til at hente sit barn i institution, eller det kunne være en ”’hjemme-hos-ordning” i tilfælde af sygdom. Der skal skabes en platform hvor man som ældre frivillig kan henvende sig, hvis man vil hjælpe, eller hvis man er den part, der har brug for de frivillige ældres hjælp. Der eksisterer lidt af disse tiltag i forvejen. Et eksempel er, hvor en ældreinstitution tager på besøg i et børnehus og på forskellige måder indgår i samvær med børnene. Det giver de ældre en stor glæde, og børnene indgår i nye og lærerige relationer. Om rollen: Mest af alt handler det om at give de frivillige ældre muligheden for at være en hjælpen- de hånd til fagpersonalet. Det er ikke meningen, at de ældre skal overtage den faglige rolle fra medarbejdere i kommunen. Det handler om at spæde en ekstra hånd til – om det så gælder hjælp til matematik i klas- selokalet eller at læse højt og fortælle historier i børnehuset. Det er derfor vigtigt, at der finder en forvent- ningsafstemning sted i mellem det frivillige led og den part, der gør brug af ordningen. Ligeledes er der et behov for, at nogen varetager en form for koordinerende rolle mhp. at sætte en ramme for arbejdet og ansvaret heri. Kommunen skal være med til at gøre det nemt, så de der ønsker at deltage i ordningen får muligheden for det. Der ligger en udfordring men også et potentiale i at inddrage andre frivillige organisationer i samarbejdet på en måde, så de enkelte parter har ejerskab og ansvarliggøres. Hvor henter vi de frivillige?:Der kunne med fordel oprettes en database i kommunalt regi. Her bør man kunne melde sig ind som frivillig, så man kan blive kontaktet, af de der kan bruge en hjælpende hånd. Rollen som frivillig kunne måske tænkes sammen med reglerne omkring seniorjob. Annoncer i ugeavisen e.l. Lad de frivillige fungere som ambassadører for emnet ved at besøge diverse foreninger/steder for seniorer i lokalområdet mhp. at fortælle den gode historie. Indføre bedsteforældredage i institutionerne (med fokus på frivillighed)Nuværende eksempler: Det eksisterende samarbejde mellem Frivillighedens hus og Seniorhuset er et godt eksempel på en styrket relation, der kan skabe værdi for alle involverede parter Andre kan læses på http://www.odense.dk/senioreriskolenVigtige parametre: Formidling er nødven- digt og meget vigtigt for udbredelsen Der skal være en synlig og tilgængelig platform Der skal skabes nye relationer mellem kommuner, frivillige og andre relevante Grete Kragh organisationer Koblinger som den mellem Frivillighedens Hus og Seniorhuset skal understøttes og styrkes”

”Skab større livskvalitet blandt de ældre på plejehjem ved at udnytte rammerne på nye måder. Lad lige- sindede bo sammen. Inddel de ældre i interessegrupper efter hvor fysisk og psykisk friske, de er, alder, in- teresser etc. Lad de friske borgere, der kan klare mange ting selv, bo i periferien af plejehjemmet. Dem, som har brug for meget hjælp, kan bo sammen på plejehjemmet. Friske aktive ældre skal have mulighed for at have deres egen bolig i tilknytning til plejehjemmet. På den måde kan man som borger selv vælge til og fra ift. plejehjemmets tilbud og bevare sit eget private hjem. Man skal have tilbudt individuel hjælp, så man får hjælp til det, man har brug for. Det er vigtigt, at borgerne bliver spurgt om, hvad de ønsker og har brug for. ” Din idé

”Frivillige støttecentre v. Jens Arne Petersen Idé: Der er gode eksempler på at 100 % frivilligt drevne støttecentre fungerer rigtig godt. Det er kommunen, der ejer bygningerne, men medlemmerne betaler også kontingent. Ideen burde kopieres så der findes flere af disse tilbud. I et sådan støttecentre, kan der også afholdes åbne arrangementer for alle kommunens borgere (fx Sct. Hans fest) og der kan tænkes andre aktiviteter ind, som bedsteforældre ordning for udsatte børn, børnefødselsdage for udsatte børn osv. Huset kan også lejes ud til andre foreninger. På denne måde kan et støttecenter bruges til flere målgrupper, men det kræver frivillige ildsjæle. Det er vigtigt at kommunen lytter til de frivilliges idéer og støtter op fx med mindre beløb til initiativer. Kommunen må ikke stille krav, men kan godt invitere de frivillige ind i indsatser.

Budgetforslag 2014 120

Ide: Brugerne af støttecentret kan måske også selv gøre en forskel for andre målgrupper. Kan fx ældre brugere være noget for socialt udsatte børn? Vi skal også udvikle idéer mellem generationer. Idé: Det lokale engagement kan gøre en kæmpe forskel for udsatte borgere. Fx Sct. Jørgens kvarteret, som startede med tilbud fra kommunen om et kvarterløft, men som har bragt så mange andre gode ting med sig, som fx et større fællesskab. Kommunen skal være opstarter og facilitator på disse forløb, men det er besparende i længden fordi det er forebyggende. Det er vigtigt med synlighed omkring tilbud og lokale netværk i lokalaviser, kommunens hjemmeside og foldere. Idé: Kommunen burde oprette en ’Idébørs’ for frivillige, hvor de frivillige kan hjælpe hinanden med initiativer og idéer. En borger kom med følgende opmærksomhedspunkt: Øget fokus på teknologi kalder på større inddragelse af frivillige til at varetage den personlige kontakt. Forældre kan ikke altid bruges her – unge og voksne mennesker har brug for at tale med andre end deres forældre.” Velfærdsdagen

5. Mere liv og engagement i byens rum

”Jeg synes at man kunne i hvert fald give mennesker muligheden til at overtage dele af parkerne hvis de vil gøre dem mere personlige og interessant, men der vil nok altid skulle være græs som man kan bare sidde og slappe af på.” Din idé

”Borgeropslag: Engagér dig i dit lokale grønne nærmiljø. Forstæderne hjælper sig selv. Fælles om at holde tingene i orden, fx haveaffald og affald i al almindelighed. Opsat på velfærdsdagen af Susanne Høj- gaard, borger. Idéer:

 ”Det starter ved os selv” – kampagne. Hjælp til selvhjælp. Det er sjovere at bo steder, hvor der er pænt. Genetablere nabo-hjælp. Hvordan får vi borgere til at tage et ansvar? Ansvaret tilbage til borgerne. Engagement i hinanden. Fællesskabet er ikke det samme mere. Ideer kan blomstre i nærmiljøet.  Lokale ”uniformer”/veste med budskaber som fx ”Jeg tager ansvar” - kan være med til at sætte opmærksomhed på problemet og samtidig fjerne evt. flovhed over at samle affald op. Se fx Dan- marks Naturfredningsforening og deres måder at arbejde på.  Etablér et korps af frivillige ambassadører, som gerne vil og som kan kick-starte en adfærdsæn- dring blandt byens borgere, i nærmiljøet osv.  Brug NUDGET i byrummet. Få ændret folks adfærd via forskellige former for budget. Det virker i andre byer.  Spørg os ”Hvad vil du gerne bidrage med?” – vi mangler et sted, hvor vi naturligt bliver spurgt i det nærmiljø eller i de omgivelser, som vi befinder os i.  Kommunal kampagne i fællesskab med bl.a. boligforeninger, grundejerforeninger, afd. bestyrelser – en fælles forpligtelse og et fælles rum for at skabe engagement om, at vi kan hjælpe hinanden og skabe en fælles kultur. Kampagnen kan tænkes sammen med andre kampagner, så der kommer et stort startskud, som kan brede sig og udvikle sig lokalt.  Fra hus til renovation – der kan sommetider være for langt/for besværligt at komme til renovation, så folk smider affaldet de forkerte steder. Brug steder som supermarkeder og købmænd i højere grad.

Budgetforslag 2014 121

 ”Kom af med dit affald”. Problem med synlighed og plads – der mangler både en større synlighed af, hvor man kan komme af med sit affald i fx byrummet - og såmænd også plads i de eksisterende muligheder. Tænk nyt som fx poseautomater, ind- Susanne Højgaard kast af affaldssystemer. Glem ikke æstetikken.” ”P: Mere open-air events. Bedre kollegie-”søge” system.”

”P: Odense har god potentiale, en rigtig god by for bl.a. studerende. I kunne bl.a. gør så ”kollegie bolig selvskabet” ikke står for alle ungdomsboliger, flere arrangementer om sommeren, eller måske give en folder med billetter (gratis) f.eks. til en fodbold kamp mellem Odense og en anden by, eller billetter til f.eks. ZOO eller museum – ”Som en præsentation af byen”.

”P: Letbanen skal erstatte nogle busser. Stemme digitalt til kommunevalg.”

”P: Genopføring af Odinstårnet i O’ense. Flere penge til OB. Flere penge til sportsklubberne”

”Hvordan får vi alle i lokalområdet til at tage ansvar for hinanden og området?” • I Bolbro er der gode erfaringer med hvordan alle ressourcer inddrages, vi bruger en særlig model ABCD – der er behov for flere metoder og værktøjer til involvering • Et særligt tema: udsatte børn i lokalområdet – hvordan hjælper vi alle med at tage hånd om dem i dagligdagen? • Hvordan får vi aktiveret de ressourcestærke? • I Skibhus har vi Skt. Hans foreningen, der startede som en forældreforening på skolen men i dag mere er en lokalforening for alle. Der er gymnastik, revy, teater, madklubber, vinsmagninger osv. som er med til at give netværk mellem folk • I Skibhuscenteret er der tilbud til efterlønnere og pensionister, golf, petangue, skak mm • Der er mange steder, hvor forældreforeninger omkring skoler har været katalysatorer for lokale netværk og foreningsliv • Men hvordan skaber vi fællesskaber, der rækker ud over foreninger og de etablerede deltagere? • Vi ved, at udsatte børn, der ender med at bryde med den negative sociale arv, som regel har været i en tæt relation til en betydningsfuld voksen, som ikke er der professionelt – en nabo, en bedsteforældre, en frivillig osv. • I Odense V er der ikke så mange ressourcestærke – der er det nødvendigt at uddanne nogle ildsjæle • Kan vi tænke i at få kommunens ressourcer – frivillighedskonsulenter mm – helt ud i lokalområdet og foreninger, i stedet for inde på et kontor hvad enten det er i Dalum eller på Rådhuset? • Hvordan kan kommunen blive bedre til at lave invitationer? • Det handler også meget om at tage et ansvar på sig som menneske – det handler om kultur og etik – og ikke kun om ressourcer og organisering • Hvordan får vi skabt en ansvarskultur, der når det enkelte menneske? Det er ikke nok med foreningerne, de dækker typisk nogle bestemte grupper. • Når der er fokus på de udsatte skal vi huske præmissen om, at det skal koste færre penge alt i alt – vi skal gå fra ydelser til tovholdere og netværk. Fx forebyggende omkring skilsmissefamilier – hvem hjælper med at lappe cyklen? • Mange aktiviteter er gratis – fx en cykeludflugt til Enebærodde – er gratis og rammer bredt, både stærke og ’svage’. Fælles aktiviteter giver grobund for relationer. Men de kræver nogen der tager initiativ og or- ganiserer • Kan vi styrke vore viden om hvor udfordringer og styrker ligger i de enkelte lokalområder? Fx vha. Tryg By statistik? Der er brug for viden og øjenåbnere. • De udsatte kan også selv hjælpe og få en værdifuld rolle.

Budgetforslag 2014 122

• Men sociale problemer og livsbegivenheder kan ramme alle – de ressourcestær- Velfærdsdagen ke har også brug for et netværk, der er ingen grund til at splitte fokus op.”

”KOLLEGIEBOLIGER I ODENSE. En god snak, med repræsentanter fra både kommunen, de store almene boligselskaber samt interesserede borgere. Punkter til Din Ide: - Dem der bygger (for kontrakt til) almene boliger i Odense bør være en del af det almene fællesskab - Der bør tænkes studieboliger ind i bebyggelsen af Thomas B. Thrigesgade - evt. igennem investorer - Kan man udnytte for små ældreboliger til studieboliger for derigennem ligeledes Velfærdsdagen at sikre områder med blandede beboersammensætning?”

”P: Lad borgerne plante den nye skov.”

”Jeg har en Idé til Odense Kommune (OK) om at komme i dialog med Aalborg Portland (ÅP) på Odense Havn. Deres "Berlinmur" der vender ud mod Åløkkeskoven har i alle de år jeg boet i byen stået som en mørk skyggende kæmpe der fjerner lys fra vejen der løber lands skoven og havnen og som fuldstændig fjerner udsigten til havnen. Jeg mener OK skal tage kontakt til ÅP Thomas D. og finde ud af sammen og ikke en anden indhegnings mulighed kunne blive fundet.”

”Med Odense Zoo på havnen kunne der laves et under/over vands akvarium med fisk fra vore farvande. Det gjorde heller ikke noget hvis Zoo fik et tårn med Merete Helgens udsigt over haven og ådalen.”

”De store åbne og ubenyttede arealer på kirkegårdene, kunne omdannes til regnvandsbassiner, og be- plantes som søer med bænke til stille refleksion. Der kunne måske også afholdes udendørs gudstjenester. Måske kunne der også arrangeres lydløse gruppeøvel- Merete Helgens ser a' la den kinesiske model.”

”Jeg har længe gået med en ide i hovedet som kunne pynte lidt på havnebilledet i Odense:

Hver dag når jeg kører langs havnen og passeret "berlinermuren", tænker jeg trist udsigt. Derefter kommer der store bjerge af jord som er læsset af i store bunker og groet til med ukrudt. Der holder jeg så for rødt i lyskrydset og tænker er det virkeligt den udsigt til byfornyelse der skal inspirere mig hver dag. Så kom tanken:

Hvorfor ikke bruge disse bjerge af jord til noget. Bevar dem som de er, men så dem til med græs. Så kunne der laves en motionsbane som vi i den grad mangler i Odense med stigningsløb og andre former for idræt. Arealet kunne passes af arbejdsøse og de forskellige ruter kunne de studerende på idrætslinien i Odense lægge ud på nettet så de var til at gå til.

Ved motionsbanen kunne stå skilte med applikationer som smartphones kunne klikke på og få en bane hvor tiden blev registreret. Der kunne laves konkurrencer hvor man 1 gang om året kårede årets bjergbestiger. Byens skoler kunne bruge banen i skoletid. Det er sjovt og inspirerede for de forbipasserende at se på og måske kunne bilisterne blive inspireret til motion også. Havnen vil blive aktiv at se på. Motion gør alle gla-

Budgetforslag 2014 123

de. Endelig er det en billig løsning på en event og bjergene af jord med ukrudt vil blive sjove, flotte og aktive at kigge på. Det var bare lige en ide.” Charlotte Larsen

6. De yngste skal bevare lysten til at lære

Øget læring ”Drop det med at lære de yngste hvordan man bruger iPad... De skal lære hvordan man skaber noget med hænderne og hvordan man bruger sin forstand på tredimensionale opgaver (ikke på en skærm, som skader hjernen, når man bruger det for meget) OG lade dem være kreativ i stedet for at ødelægge deres naturlige intelligens! Fyr chefer i det offentlige og sige ikke ældre ansatte op, fordi de har viden og erfaring, selvom de koster mere! Jeg håber, at alle borgernes idéer bliver hørt! Jeg er bange for, at det er jeres pligt at spørge borgerne, men faktisk vil I bare gøre hvor- Din idé dan I forstiller jer fremtiden til fordel af de personer i højere positioner. ”

”Idræt, leg og bevægelse skaber god grobund for læring - og inklusion. Lav noget i tråd med mere idræt i skolen. Det skal ikke starte der, men tidligere. Inddrag ressourcepersoner i legen, fra skoler, klubber. Ældre elever kan være gode Velfærdsdagen rollemodeller og skabe gode relationer. Både strukturerede lege og understøttende den frie leg.”

”Børn lærer gennem leg, involver de større børn i daginstitutionslivet ekstra plus - der skabes relationer, der kan være gode i skolelivet.” Velfærdsdagen

”P: Sagt fra barn på karavenen: Der skal være mere styr på vikartimerne i skolen, vi venter tit i klassen på en vikar.  ”

”P: Tidligere fri om fredagen, og mere lektier.”

Samarbejde på tværs og overgange ”Brug de ældre på plejehjemmene til at komme i byens 0. klasser og evt. hele indskolen. Det giver nær- vær og voksenkontakt til de små og livsglæde og noget at stå op til for de ældre. Dette blev gjort i 1970'erne med stor succes, lad os gøre det igen!!” Niels

”Vi bør fokusere på samarbejde mellem dagtilbud (dagpleje/vuggestue/børnehave) og kommuneskolen, så overgangen bliver mere flydende og derved skaber fundament for god trivsel og læring. Hvis forældre kan se den glidende overgang og fordelene herved, så Karen Louise Reeh bliver kommuneskolen måske mere attraktiv.”

”SFO åbner kl 06:30 og Børnehaven samme tid. Der er ikke mange børn så tidligt, men der skal være padagoger. Kunne man forestille sig, at SFO-børn afleveres i børnehaven (eller omvendt) om morgenen, og derefter går i eskorterede gå-busser til deres skole, når tiden passer. Børnehave- børnene vil få en tættere tilknytning til skolebørnene. Man kunne evt. koble det Henrik L, Karen Louise R og Roar

Budgetforslag 2014 124

med en mentor/venneordning mellem skolebørn og børnehavebørn. Bedsteforældre eller de ældste elever kunne styre gåbusserne til skolen fra børnehaven (eller omvendt). ”

”Samarbejde med boligforeninger. Brug af deres grønne og etablerede legepladser. Eksempel herpå i fab, hvor børnene indtog og brugte etableret Jimmy Andersen 'legeplads' til glæde for både dem og beboerne.”

”Inddrag sportsklubber i institutionerne - ingen økonomi kun gevinster” Din idé

”P: Hjælp til selv hjælp. Rotation af medarbejder indenfor børn/unge og ældreplejer så de ikke bliver trætte og udmattede.”

Velfærd på børneområdet – prioriteringer ”Ideerne angående at børn skal lærer mere, lyder rigtig fint. Men under strammere rammer indenfor daginstitutionerne, synes jeg som forældre til et vuggestue barn at det er skræmmende at besparelser pak- kes så pænt ind. Læring sker i differentierende meningsfyldte fællesskaber, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barn, dette forudsætter uddannet personale. Frivillige ville ikke kunne gå ind og gøre dette arbejde. Samtidig oplever man som forældre rigtig mange forskellige voksne i en vuggestue, praktikanter folk i jobtræning mm. Som forældre kan det være forvirrende. Samtidig er det også mange forskellige for børnene at skulle forholde sig til. Håber i kommer frem til nogle gode spare ideer hvor det ikke kommer til at gå ud over børnene. ” Din idé ”De yngste har en medfødt lyst til at lære, men den gør institutionsområdet alt for at ødelægge. De små skal have 'Ro, renlighed og regelmæssighed', så ind med fast personale og ud med skiftende personale i jobtræning, aktivering osv. Giv vuggestuebørnene hverdage der ligner hinanden til forveksling med 2 timers leg på legepladsen om formiddagen og igen om eftermiddagen. Det er alt nok for dem! Børnehavebørnene skal have lidt større udfordringer, men her er et tema om før- stehjælp, bondegårdens dyr, politi eller eventyr alt rigeligt til at udfylde deres tid i ugevis. Karen Bonde Christiansen -Og giv så for pokker personalet i byens institutioner RO til deres arbejde. De skal ikke byde nyt personale/praktikanter osv. velkomne i et væk. De skal passe deres arbejde! Det er det de er der for!”

”P: At det er en meget vigtigt ”del” at have fokus på. Vigtigt for Odense kommune at afsætte midler til.”

”P: Tænk på børn, uden dem ingen fremtid. Børnehaver og skoler med faste rammer og regler, børn kan lide ar vide hvad de må, samt respekt. Gamle mennesker skal også respekteres og lyttes på.”

”P: Børn skal passes ordentligt, ikke mangle pædagoger. Ældreplejen bedre.”

”P: Billigere mad, større frikvarter og bedre legepladser.”

Budgetforslag 2014 125

”P: Tænk på børnene og de ældre.”

Forebyggelse ”P: Sørg for, der er indsatser til overvægtige børn.”

”P: Ideer til at undgå social ulighed og til at imødegå ensomhed. Jeg er ved at udvikle en hjemmeside – familyplanet.dk med fokus på integration og det er dyrke in- familielivet – herunder også sundhed. ” [email protected]

”P: Mere fokus på forebyggelse ift. Kost og motion. F.eks. i for af et forebygelsescenter, hvor borgerne kan komme, ligesom i et legehus.”

”P: Lær selvforsvar, det kan være sjovt og givende, og det giver fysisk og holdning og et rigtig godt kondital.”

7. Pres på velfærd og prioritering af ressourcer ”Spar på kaffen = flere penge til velfærd. Hvis der er kommunal kaffeordning på alle kommunens arbejdspladser, er der mange millioner at hente, ved at fjerne ordningen. I Middelfart kommune gjorde man noget lignende for et par år siden. De sparede ca. 600.000kr om året ved at fjerne kaffeordningen til kommunens ca. 2800 ansatte.” Steffen

”Jeg synes I skulle stoppe dette flop-humbug-manipulations nummer! Danmark er et MEGET rigt land. Vi har råd til ikke at bruge ca. 150.000 medbor- geres indsats. Lad os tage dem med ind i fællesskabet. Så ville jeres påstand: VI HAR IKKE LÆNGERE RÅD TIL DEN SAMME VELFÆRD Din idé blive afsløret som LØGN”

”Stop den massive brug af eksterne konsulenter i Odense Kommune, som hvert år koster et meget stort 2-cifret millionbeløb (minimum). Kommunen har rigtigt mange dygtige medarbejdere, der sagtens kunne løse de samme opgaver. Men desværre har ledelsen ofte brug for at få ekstern rygdækning Din idé til de beslutninger, de godt ved er nødvendige og ville have taget alligevel.”

”Besparelser på service har sjældent givet velstand. Besparelser på pleje, omsorg og undervisning var- mer kun økonomisk få år. Det er mere nærliggende at se på kommunens administration og ønsker herom på kommunens arbejdspladser. Administrationen er Steen Christensen indrettet efter den politik, der er vedtaget. Derfor må ændringer ske via politiske beslutninger.”

Budgetforslag 2014 126

P: ”Hvorfor bruge 500.000 på en folder. Det kunne have været brugt på hjemmehjælp. Hvad gør i for de unge nyuddannede, i siger de skal uddanne sig, men der er ingen job. Jeg er ligeglad med et koncerthus, det har vi i forvejen”

P: ”Få råd! Fyr hver anden mellemleder – lad borgeren og ”de aktive hænder” selv forvalte tillid til de ansatte! Indfør tobinskat, forhøj selskabsskatten, nedlæg kommunerne – nøjes med regionerne.”

”I beder om mit forslag til forbedring af velfærden i Odense, så det skal I så sandelig få!

Hvordan kan I retfærdiggøre at spare på børne- ungeområdet, når I har fået en pose penge af staten øre- mærket til netop dette område? Det er jo direkte frastødende!

I har i forvejen sparet alt, alt for meget på dette område. Først fjernede I den udvidede åbningstid i daginstitutionerne, hvilket for vores familie var tæt på at være katastrofalt! Senere skærer I så yderligere to timer af den ugentlige åbningstid, og så oveni købet med kun halvanden måneds varsel! Det er jo urimeligt kort tid til at nå at få ændret sin arbejdsplan, og jeg kan også godt fortælle jer, at min chef ikke var særlig glad for det!

Nu har I så fremlagt besparelser på daginstitutionerne igen (I er dog kommet til fornuft og har droppet at skære i åbningstiden endnu en gang, det skal I da have), og det finder jeg fuldstændig urimeligt! I vores institution har de allerede sparet al "luksus" som f.eks. børnehavebørnenes årlige tur på koloni og de store vuggestuebørns tur til Egeskov, og på alle andre punkter, herunder bl.a. personale, er de allerede blevet presset til sidste blodsdråbe. Det er horribelt!

Så mit forslag er, i stedet at spare på andre områder, der kan tåle det. Nu er det jo desværre for sent at bede jer lade være med at spilde 14 mio. på jeres ikke så lidt frække ”Sammen om velfærd”-brochure (Føj!), men I kan da stadig nå at stoppe den komplet unødvendige og totalt latterlige lukning af Thomas B. Thri- ges Gade, som kun vil være til gene for alle, og i øvrigt helt sikkert bliver et flop!

I kan helt sikkert også godt tåle at spare lidt i egne rækker! Rygtet siger, at der sidder 2-3 mand og gør 1 mands arbejde i kommunens administration, så hvad med at skære ind til benet der! Og der er helt sikkert flere såkaldt "kulturelle projekter", der med fordel kan skrottes ligesom det berygtede vandkulturhus, som da heldigvis aldrig blev til noget.

Så kort sagt: Min idé til, hvordan I kan gøre Odense Kommune bedre, er at spare på alle de unødige og overflødige udgifter som f.eks. overflødigt administrativt personale, åndssvage vej- og anlægsprojekter og alt andet unødigt spild, og så bruge de penge, der bliver øremærket til f.eks. børneområdet, til det de faktisk er beregnet til og opføre jer ansvarligt og fornuftigt! Men det kommer jo aldrig til at ske, vel? Ligesom det helt sikkert bare er en sludder for en sladder at bede om folks meninger og idéer, men nu har I fået min, selvom det helt sikkert ingen forskel gør. Så er der i det mindste ingen, der kan sige, jeg ikke har prøvet! Med ønsket om, at I engang kom- Maria Blirup mer til fornuft”.

”P: Flere penge til hjemmeplejen.”

”P: Torsdagskoncerterne (Skære ned). Det virker underligt at der bliver smidt penge efter kulturen og taget fra skolerne.”

Budgetforslag 2014 127

”Alle offentlige møder og arrangementer starter og slutter til tiden. Det er i praksis gratis og besparelsen i tid og løn er faktisk slet ikke så lille.” Din idé

”P: Hvis verden kunne fungere på et grundlag af loyalitet og taknemmelighed, ville beslutninger og ned- skæringer falde nemmere og skabe et fundament hvor profit ikke var det overordnede facit, men blot en gode.”

”P: Jeg kan godt blive nervøs for min fremtid i Odense, kan ikke acceptere de store besparelser.”

8. Investering i vækst og ny velfærd

P:”Bruge vores penge på velfærd i stedet for at bruge vores penge på at lukke Thomas B. Thriesgade og andre kulturting. Man kan som menneske hjælpe andre, som man gerne selv vil hjælpes.”

”P: Jeg ønsker at Th. B. Triges Gade ikke bliver lukket.”

”Hvad vil I gøre om 20 år, når Thomas B. Thriges gade er lukket og trafiktallet er steget? Trafiktrykket er og bliver for højt. Stop lukningen af gaden og omdan den til en boulevard med træer, bump og sving. På den måde sikre vi at Odense kan bistå det stigende trafiktryk samtidigt med at vi får lukket ned for den tunge trafik i midtbyen.

Thomas B. Thriges: Drop det ufinansierede projekt og brug pengene til social velfærd! Hvad er koblingen mellem lukningen af Thomas B. Thriges gaden (red. Det materiale der er blevet sendt ud til alle borgere i Odense) og at kommunen skal spare på velfærden (red. Den folder alle har modtaget ”Sammen om velfærd”)?? – Hvorfor er disse områder SÅ adskilte?

Fordele og ulemper på baggrund af den samlede diskussion: + Vi får flere boliger i midtbyen + Vi får en bymidte der hænger sammen + Vi får skabt mange nye arbejdspladser (optil 10.000) - Investeringerne er for useriøse og for usammenhængende (der mangler øget synlighed og dokumentation). ”I siger jo at kommunekassen er tom, hvordan kan vi så have råd til at omdanne Thomas B. Thriges gade?” - De erhvervsdrivende mangler kompensation - Der er gået storbys vanvid i den. Vær stol at byen som den er og udnyt de res- Velfærdsdagen sourcer vi allerede har. Fx arealet ved Dyrskuepladsen.”

9. Øvrige input ”Ja... I har desværre ikke en kategori hvor mine ideer passer ind. Hvorfor kan man ikke klikke et sted hvor der er plads til den slags ideer? Men, så må jeg jo skrive det her.

Er det rigtigt forstået at I har en deadline for jeres: "Sammen om velfærd" projekt? Mener I det her alvorligt? Eller er det bare for at promovere jer selv? Der kan efter min mening aldrig være en deadline for gode ideer... Aldrig! Vi er mange der er død trætte af politikere der tror de har alle svarene. Vil det sige at I efter den 24. juni lukker jeg omkring jeres egen selvforståelse. Læser I overhovedet det her? Får man et svar?

Budgetforslag 2014 128

Jeg vil vove at påstå at Danmarks virkelige problem, ikke er den globale krise, men den måde vi tænker på. Lyst til at lære? Hele livet? Hvorfor det? Alt for mange mennesker passer meget på med at tale om hvad de ved. Det straffes nemlig rigtigt tit i vores kultur. Så er man en kloge Åge... Nej flyv ikke højere ene vingerne bære.... Stik fingeren i jorden... Hyl med de ulve du er i blandt... Kultur er ikke stationær. Vi skal ændre den Danske Michael V. Pedersen kultur så vi kan udveksle ideer på højeste plan, uden at disse mennesker bliver straffet... Jeg tror virkelig ikke at Kineserne har det problem... ”

”Vi er ikke ligestillede i Odense. Vores vilkår afhænger også af, hvor vi bor, og hvem vi er. Man kunne f.eks. gøre op med ønsket om, at alle borgere skal behandles ens. Man kunne f.eks. dele kommunen op i en række områder og i forhold til befolkningstallet fordele ressourcer til f.eks. skoler, pleje, institutioner m.m. Det har tidligere været overvejet, men tanken fik ikke opbakning i det daværende Indenrigsministerium. Måske er tiden snart inde til at forsøge igen. De kræfter og det personale, der i dag bruges på en ligelig fordeling kunne komme servicen til gode.

En dag burde Odenses forsøg på selvstyre til skolerne analyseres. Det var oprindelig en økonomisk succes, som stort set sygnede hen, fordi der var en anden politisk prioritering, og fordi ikke alle lokalt kunne acceptere forskellige vilkår i samme kommune. Tanken blev aldrig gennemført i fuldt omfang, men alene på skoleområdet. Men på de fleste skoler var det en succes. I Steen Christensen den centrale administrationen betød det store besparelser.”

”Det offentlige kan beskrives som et sted, hvor personalet har et stort sygefravær. Det har nu været drøftet i mange år. Alle kan se, at det må vi gøre noget ved, og glæden er stor hvis fraværsprocenten falder en promille, selv om fraværet fortsat er mange procent større end i private virksomheder. Det har stået på i årtier.

En privatisering kunne ændre på fraværsprocenten, fordi ansættelsesforholdene her er andre. Man kan blive afskediget.. Eller man bliver trukket i lønudbetalingen. Man kan ansættes på kontraktløn. Vi ved godt, at var de samme forhold gældende i det offentlig ville sygefraværet normaliseres.

Såvel kommunen som de faglige foreninger kan løse problemet, hvis de vil. Der er i dag i den private sektor viden om, hvordan man gør. Her er de faglige foreninger medspillere. Alternativet er som nu besparelser på andre områder og serviceforringelser. Det er den bedste begrundelse for at privatisere de offentlige arbejdspladser. Ønsker man ikke det, må ansættelsesvilkårene i kommunen ændres fra store bestræbelser på en minutiøs fastlæggelse af arbejdstid, rettigheder til fravær, dokumentation af udført arbejde o.s.v til løn for en arbejdsopgave på samme vilkår som enhver selvstændig håndværker, der løser en opgave for kommunen, arbejder under. Ovenstående vil ikke løse Odenses indtægtsnedgang, men en forudsætning for en fremgang er optimisme Steen Christensen og tro på, at man kan løse et problem.”

” Det lyder i hvert fald smukt, hvad I skriver i store annoncer i Ugeavisen samt i den omdelte folder:

”At I har brug for mig, min ide, min oplevelse, min indsigt, min viden, min tid”. Jeg interesserer mig især for helseområdet. Jeg er formand for en forening, kaldet Projekt Glædesbud, som udmærket kan kaldes ”en frivillig forening”, som ønsker at hjælpe borgerne.

Budgetforslag 2014 129

Vi, foreningen, driver her i mit hjem en såkaldt ”Helligåndens Klinik”, hvor jeg giver gratis kristen betjening mod al sygdom, fysisk og psykisk. For øjeblikket har jeg i 2013 haft 100 konsultationer, dels ved personligt fremmøde her, og dels via telefon. Da jeg altså arbejder gratis, kan min aktivitet jo kaldes frivillig. Og jeg har absolut succes i arbejdet.

Foruden dette arbejde driver vi – med Foreningen Kanal 418 som opbakning – den lokale tv-station ”Kanal 418”, som sender her i Region Fyn, på den fynske kanal, som vist har mange navne: Fynskanalen, TV2Fyn+, Kanal Fyn, og sidst søger man at fastslå navnet ”Fynboen”, med hjemmesiden www.fynboen.tv, hvor man også kan se vore sendetider. Også via TV udøver jeg helbredelsestjeneste med effektiv virkning, hvilket seere spredt over regionen bekræfter. Det er her muligt at opnå massehelbredelser på en gang via tv. Det er mig selv, der er den aktive person såvel tv-området som i klinikarbejdet. Derfor er min tid egentlig meget stærkt optaget, men jeg har stadig på hjerte at kunne hjælpe endnu flere. Derfor denne henven- delse, for der er – selv om vor forening har hjemmeside (www.glaedesbud.org), og selv om jeg til tider har annonceret i ugeavisen – alt for lidt kendskab og information om vore aktiviteter blandt befolkningen.

Til jeres spørgsmål: Er aktive seniorer vores skjulte velfærdsressource? - kan jeg svare, at i det mindste nogle aktive seniorer som jeg selv, som i parentes bemærket er 75 år gammel, men sund og rask – en ressource, som evt. kunne udnyttes endnu bedre, hvis Kommunen vil medvirke til at mange flere kan nyde godt af min aktivitet.

Jeg vil ikke her bruge masser af tid til at skrive udførligt, i fald man ikke vil bruge mig alligevel, selv om I nok skriver, at I har brug for mig. Men jeg skal oplyse følgende: Jeg er uddannet lærer, tillige uddannet zoneterapeut og kinesiologi, hvilke to uddannelser jeg dog ikke bruger nu, men det er nok vigtigt at sige, at jeg i disse uddannelser har læst anatomi og fysiologi på sygeplejerske-niveau. Men vigtigere er det, at jeg har modtaget meget vigtig undervisning på konferencer og seminarer om kristen helbredelse.

I tv-udsendelser bringer jeg følgende annonce: Helligåndens Klinik, Odense v. Niels Andersen – tilbyder gratis kristen betjening mod sygdom Ondt i psyke, ryg, nakke, led? Smertefrihed eller -lindring for 98 % Tlf. hverdage efter kl. 10: 75 62 17 70

Der er absolut brug for, at samfundet bliver klar over, at der er meget mere hjælp at få vedrørende sundhed og helse, end der normalt er til rådighed.

Jeg har også succes vedrørende psykiske lidelser. Selv blandt kristne er der for lidt viden om, at psykiske lidelser skyldes onde ånder / dæmoner, men dette er tilfældet, og patienter siger alle, at når jeg uddriver disse åndelige parasitter, så bedres deres situation straks betydeligt. Dette er fakta, men psykiatere er ikke meget for at anerkende dette. Men alle deres skadelige mediciner helbreder jo ingen. Jeg kan henvise til patienters udtalelser om, at min betjening har hjulpet væsentligt, selv via tv-betjenngen. Jeg citerer en psy- kiaters udtalelse for en del år siden i en avis: ”Hvis man taler om dæmoner, åndeuddrivelse og eksorcisme – er det middelalder-udtryk for, hvad vi i dag kalder psykiske lidelser”.

Dette er egentlig en indirekte indrømmelse af, at disse lidelser i virkeligheden er den samme form for lidelser, som ifølge Bibelens omtale blev helbredt ved uddrivelser af de involverede åndelige væsener. Derfor må jeg klart hævde: Samme problem, samme løsning, som den bibelske: nemlig uddrivelse. Derfor er løs- ningen i dag selvfølgelig den samme som Bibelen omtaler.

Budgetforslag 2014 130

Pressen omtaler jo jævnligt, at selv mange børn har psykiske lidelser, men at der er års ventetid til en un- dersøgelse. Her kan jeg tilbyde omgående hjælp til såvel børn som voksne, unge som ældre.

Angående det fysiske og behandlingen af landeplagen dårlig ryg, kan jeg oplyse – hvilket måske må anses for sensationelt - at fremgangsmåden ganske simpelt er: Befalinger i Jesu navn og i tro, hvilke vore lege- mer og organer har de egenskaber, at de kan høre og adlyde. Derved oplever jeg som sagt, at 98 % af patienter med smerter hos mig opnår enten smertefrihed eller stor lindring.

Da min tid er begrænset, har jeg slet ikke tid til f. eks. at være besøgsven, men jeg kan foreslå myndighe- derne at formidle kontakter til plejehjem, væresteder for psykisk lidende og meget mere.

Ingen personer skal naturligvis have noget trukket ned over hovedet, men der kan jo være mange mennesker, som vil prøve hvad som helst i forsøg på at få det bedre. På den anden side er der nok også en del mennesker, som hellere vil have ondt i kroppen – end at måtte indrømme, at der findes en Gud, som kan hjælpe. Der kunne gives tilbud til plejehjem m.v.

Her må jeg også indskyde, at evt. ledere og personale-personer, som måske personligt måtte være modstandere af, at sådan aktivitet skulle finde sted – bør ikke have mulighed for at bremse en sådan god og helseforbedrende tjeneste. Der er klare fakta, som beviser mine gode resultater. Det eneste usædvanlige ved min betjening er, at den sker i Jesu navn, hvilket nogle kan være modstandere af. Men det bør være sådan, at beboere og brugere på de nævnte steder får information om muligheden.

Derefter kan interesserede personer selv vælge, om det er noget, de vil prøve. Meget kunne foregå på for- søgsbasis. Lad det dog komme an på en prøve. Megen af min betjening vil kunne foregå kollektivt, hvorved man sparer megen tid. Jeg kunne tilbyde at begynde min tjeneste med et foredrag om tingene og min fremgangsmåde.

Da dårlig ryg jo er en landeplage, kan jeg anbefale involverede myndighedspersoner at læse min artikel på hjemmesiden www.glaedesbud.org : Landeplagen Dårlig ryg (hvor jeg i høj grad forklarer tingene). Lige- ledes bør man læse linket: ”400 mirakuløse helbredelser”. Disse links findes forneden til venstre på forsi- den. Jeg har i en del år – ofte sammen med hjælpere, som jeg har optrænet i tjenesten – deltaget på helse- messer, en del gange her i Odense, men også en del andre steder i landet. Ved læsning af sidstnævnte artikel kan man få et overblik over de store resultater, jeg har opnået. Som et enkelt godt mirakuløst resultat, kan jeg nævne, at en mand fra Nordjylland sidste efterår blev momentant helbredt fra alvorlige rygsmer- ter gennem 25 år – ved betjening i telefonen.

Jeg kunne give mange flere oplysninger, men vil stoppe her. Jeg vil da håbe, at jeres ord om, at I har brug for mig og min viden, erfaring m.v. - står til troende, og at vi kan samarbejde om disse ting. Mange menne- skers hverdag kan blive betydeligt forbedret via min indsats.

Med venlig hilsen Niels Andersen Niels Andersen.”

”P: Kommuner skal samles mere og udvikles i fællesskab.”

”P: Billigere ting/mad i alle butikkerne.”

”P: Fremtidens velfærd skaber vi i nye samarbejder mellem kommunen, borgerne og erhvervslivet.”

Budgetforslag 2014 131

”P: Pas på med at nedlægge jobs. Det er vigtigt at tiltrække børnefamilier. Private firmaer og kommunen skal arbejde mere sammen.”

”P: Velfærden må måske godt skrues lidt ned, uden at der sker noget ved det.” Afsender: Langer

”P: Det er en god ide som i laver nyhed om fremtid. Fint min mening.”

”P: Vi bør blive bedre til at bære ansvaret fælles dvs. at hjælpes om offentlige opgaver.”

”P: Jeg syntes den er blevet så underligt da det hele er så elektronisk, ingen personlig ekspedition – ÆV.”

”P: Odense kommunens turistbrochure er ”røv-kedelig”, dårligt indhold, mere fokus på de gratis glæder og hvad byen tilbyder. Fokus på stier og legepladser. Legeplads i Kongens have. Brug gerne genbrugs papir.”

”P: Skoleelever som besøger ældre på ældrecentre og læser højt for dem. Ældre som kommer på besøg i børnehaverne. Flere butikker for ældre i midtbyen. At gratis-bussen også kører modsat vej, og ikke kun i ring i samme retning. Brug vinduerne i rådhuset som julekalender. ”

Budgetforslag 2014 132

Gennemgang af Økonomiaftalen med fokus på konsekvenser for Odense Kommune Den 13. juni 2013 indgik regeringen og KL Endelig er rammerne blevet påvirket af de aftale om kommunernes økonomi for 2014. parallelle forhandlinger om en folkeskole- Her præsenteres en sammenfatning af afta- reform, der foregik sideløbende med øko- len med særlig fokus på konsekvenser for nomiforhandlingerne. Odense Kommune. Hovedelementerne i Øko- Den overordnede vurdering er, at forudsæt- nomiaftalen for budget 2014 ningerne i den seneste økonomiske status og I økonomiaftalen får kommunerne under den godkendte rammeudmelding for budget ét et ekstra finansieringstilskud på 3,8 2014 holder. Odense Kommune har således i mia. kr. i 2014. Heraf er 500 mio. kr. afsat år været på forkant. til lånepulje med henblik på at styrke li- Rammerne for økonomiafta- kviditeten i vanskeligstillede kommuner, samt 300 mio. kr. til kompensation for len skolereformen set i lyset af de omstillinger, Rammerne for indgåelse af Økonomiaftalen som kommunerne står over for lokalt. for 2014 har haft et lidt atypisk forløb idet Odense Kommunes andel beløber sig til regeringen og KL allerede i februar indgik en 10,2 mio. kr. Delaftale, som led i Vækstplan DK. Her var der en fælles forståelse for at servicerammen Der gives finansiering til et anlægsniveau i 2014 skulle sænkes med 2,6 mia. kr. i for- på 18,1 mia. kr. Der er ikke forhåndsdefi- hold til aftalen for budget 2013. Til gengæld nerede kommunespecifikke anlægslofter i blev anlægsinvesteringer løftet med tilsva- 2014, men regeringen har signaleret en rende 2,6 mia. kr. i 2014. Dette skyldes pri- klar forventning om, at KL sikrer, at kom- mært, at regnskab 2012 for alle kommuner munerne under ét overholder den samlede under ét lå 5,3 mia. kr. under det budgette- ramme for service og anlæg i 2014. Det vil rede niveau, og at der var en intention om at lette anlægsudfordringen i Odense Kom- igangsætte anlægsinvesteringer for at skabe mune i 2014, hvis serviceramme og an- vækst og arbejdspladser. Udgiftslofterne blev lægsniveau kan ses i sammenhæng. lagt fast i en fireårig periode fra 2014-2017. Der var også en fælles forståelse for, at Der er nye regler på kvalitetsfondsområ- kommunerne igen i 2014 skulle tilføres eks- det. De hidtidige krav til den kommunale tra finansiering svarende til den fra 2013, medfinansiering og deponering af ufor- hvor der blev givet 3 mia. kr. ekstra på blok- brugte midler ophæves. Det betyder, at tilskud og 0,5 mio. kr. som lånepulje. Slutte- Odense Kommune lægger 38 mio. kr. i lig var der en forståelse for, at kommunernes kassen. sundhedsindsatser skulle styrkes. Finansiering og forudsætninger på folkesko- Udover Delaftalen er rammerne for økono- leområdet er faldet på plads med folkeskole- miaftalen i 2014 blevet påvirket af reformer- reformen. Ud over det ekstra finasieringstil- ne på beskæftigelsesområdet herunder før- skud på 300 mio. kr. i 2014, gives der et løft tidspension, kontanthjælp og fleksjob samt på bloktilskuddet på 204 mio. kr. i 2014 og forlængelse af dagpengeperioden. på 407 mio. kr. fra 2015 og frem. Odense

Budgetforslag 2014 133

Kommunes andel beløber sig til 7 mio. kr. i len fra februar mellem regeringen og KL. 2014 og 14 mio. kr. fra 2015 og frem. Her løftes anlægsinvesteringerne med 2,6 mia. kr., mens serviceudgifterne i 2014 Det fremgår af aftalen, at det lavere pris- og falder tilsvarende. lønskøn i 2013 er udgangspunktet for budgetterne i 2014, og at de frigjorte midler som Aftalen indebærer, at kommunernes sam- følge af korrektionen af budgetterne til et lede serviceudgifter i 2013 udgør 230,5 lavere udgangspunkt i 2013 forbliver i kom- mia. kr. hertil kommer yderligere regule- munerne. Det betyder, at Odense Kommune ringer i medfør at DUT-princippet. Der er lægger 46,2 mio. kr. i kassen fastsat 4 årige udgiftslofter med sanktions- reguleret servicelofter. Den konkrete ser- Kommunerne få endnu en gang et løft til viceramme for Odense Kommune er i 2014 sundhedsområdet på 300 mio. kr. på 7.372 mio. kr.

100 mio. kr. af finansieringen skal delvist Der gives finansiering til et anlægsniveau komme fra befordringsområdet, hvor Oden- på 18,1 mia. kr. i 2014. Der er ikke for- se Kommune dog allerede har indhøstet be- håndsdefinerede kommunespecifikke lof- sparelserne. Midlerne skal gives målrettet til ter i 2014, men regeringen har en klar for- sundhedsområdet. Det betyder, at Odense ventning om, at KL sikrer, at kommunerne Kommunes andel udgør 6,8 mio. kr. Derud- under ét i 2014 overholder den samlede over skal Odense selv finde finansiering 3,4 ramme for service og anlæg. Det vil lette mio. kr. anlægsudfordringen i Odense Kommune, hvis serviceramme og anlægsniveau kan Der er lavet opgørelse på efterregulering af ses i sammenhæng i 2014. beskæftigelsestilskuddet for 2012 og midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for Der er enighed om at udmønte 2 mia. kr. 2013. Odense Kommune vil tab godt 6 mio. fra kvalitetsfonden til kommunerne i 2014. kr. på disse efterreguleringer. De hidtidige krav til kommunal medfinansiering og deponering af uforbrugte midler Pulje til skattenedsættelse er fastholdt og ophæves. Det betyder, at Odense Kommu- grundskyld og dækningsafgift på erhvervs- ne kan frigive de 38 mio. kr. som er depo- ejendomme kan nu medregnes. Det betyder, neret fra 2010. De 38 mio. kr. tilgår kas- at Odense nu kan søge om at få dækket en vis sebeholdningen. del af provenutabet ved den årlige nedsættel- se af dækningsafgiftspromillen på 0,2 pro- Endelig afsættes der lånepuljer til investe- mille. ringer i kvalitetsfondsområdet på 650 mio. kr. som primært målrettes kommuner i en Nedenfor udspecificeres de enkelte elemen- økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig ter i Økonomiaftalen. situation. Der er vores vurdering at Odense ikke opfylder disse krav.

Uddybning Ligeledes afsættes der en lånepulje på 200 Serviceramme og anlægsniveau mio. kr. til investeringer med dokumenteret for 2014 effektiviseringer. Odense Kommune har søgt Rammerne for de kommunale serviceud- lån fra denne pulje. gifter i 2014 tager udgangspunkt i Delafta-

Budgetforslag 2014 134

PL-regulering udmeldes af Økonomi- og Inden- rigsministeriet medio august. I forbindelse med forårets overenskomstfor- Det forventes, at alle kommuner handlinger blev forventningerne til væksten i får del i kompensationen. Odense lønningerne sat ned med 0,9 procentpoint. Kommunes konkrete andel kendes Skønnet for prisudviklingen i 2013 er nu først ultimo august. også opgjort og betyder et fald fra 1,62 pct. til 1,16 pct. For kommunerne udgør det 400 Betinget bloktilskud og ”af- mio. kr. på landsplan. taleoverholdelse” I aftalen er 3 mia. kr. af kommunens blok- Det fremgår af aftalen, at det lavere pris- og tilskud betinget af kommunernes aftale- lønskøn i 2013 er udgangspunktet for bud- overholdelse i budgettet for 2014. En evt. getterne i 2014, og at de frigjorte midler som regnskabssanktion tager afsæt i det aftalte følge af korrektionen af budgetterne til et udgiftsniveau. lavere udgangspunkt i 2013 forbliver i kommunerne. Odense Kommune forventer ikke at have udfordringer med at overholde servicer- For Odense betyder det, at de 46,2 mio. kr. ammen i 2014, da der gennemføres mas- som kommunen tilførte kassen i april i for- sive effektiviseringer og besparelser på bindelse med regulering af lønbudgetterne serviceudgifterne. ikke skal tilbagebetales til staten. De frem- adrettede lønreguleringer i Odense Kom- Pulje til skattenedsættelse mune vil følge KL’s skøn. Der gives ligesom ved sidste år aftale mu- Balancetilskud og ekstra fi- lighed for en vis tilpasningen af skatterne. Kommunerne kan forhøje skatten indenfor nansieringstilskud i 2014 en ramme på 250 mio. kr. Skatteforhøjel- Hvert år fastsættes der et balancetilskud så- sen er dog kun mulig, hvis der samtidig er ledes, at der er balance mellem de samlede en tilsvarende skattenedsættelse på 250 kommunale udgifter og indtægter for kom- mio. kr. Der etableres en tilskudsordning, munerne under ét. så de kommuner, som nedsætter skatten vil blive kompenseret for provenutabet ned I aftalen løftes balancetilskuddet med 3,8 75 pct. i 2014 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 mia. kr. heraf er: pct. i 2017.

 3 mia. kr. ekstra finansieringstilskud Som noget nyt vil nedsættelse af grundskyld Odense Kommunes andel af 3 mia. og dækningsafgift på forretningsejendomme kr. svarer til 104 mio. kr. i 2014. også være omfattet af tilskudsordning.  500 mio. kr. afsat til lånepulje ned henblik på at styrke likviditeten i Det betyder, at Odense Kommune fra 2014 vanskeligstillede kommuner. og frem kan få en vis kompensation for pro- Odense har ikke søgt denne pulje. venutabet, ved nedsættelse af dækningsaf- giftspromillen med 0,2 om året.  300 mio. kr. kompensation for skolereformen set i lyset af de om- Sanktionslovgivningen gælder forsat på omstillinger, som kommunerne står rådet, hvor en skatteforhøjelse for kommu- over for lokalt. Midlerne fordeles nerne under ét vil medfør en modregulering efter nogle objektive kriterier, som

Budgetforslag 2014 135

af bloktilskuddet og individuel skattesankti- Under overskriften ”Løft af kompetence- on. dækning i folkeskolen” afsættes der 700 mio. kr. til efteruddannelse af lærere og Implementering af folkesko- pædagoger. Disse udmøntes løbende i pul- lereformen jer frem mod 2020 på baggrund af antallet Samtidig med Økonomiaftalen er der indgået af elever i kommunerne. aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Der Odense underviste i 2012 3,19 pct. af det indføres i den forbindelse en længere skole- samlede antal elever på landsplan, og dag, hvor der er større mulighed for at varie- Odenses andel vil derfor skønsmæssigt re undervisningsformerne. samlet udgøre ca. 22 mio. kr. fordelt på årene frem mod 2020. Den længere skoledag for alle elever finansieres ved: Under samme overskrift er der desuden · at alle lærere underviser 2 klokketi- afsat 60 mio. kr. på landsplan i 2013-2015 mer mere om ugen. til kompetenceudvikling af skoleledere. · at kommunerne omprioriterer for 1,2 mia. kr. fra fritidsordninger/klub- Der er på nuværende tidspunkt ikke ud- personaler til undervisning. Der er meldt retningslinjer for udmøntning. lagt til grund, at forældrebetalings- Odenses andel kendes derfor ikke. andelen holdes uændret. · at afbureaukratisering skal frigøre Der vil blive fulgt op på, om ovennævnte 100 mio. kr. i folkeskolen. midler til kompetenceløft anvendes til de af KL og regeringen aftalte formål. Der vil De kommunale serviceudgifter og bloktil- blive gjort status i forbindelse med øko- skud løftes med 204 mio. kr. i 2014 og med nomiforhandlingerne for 2016 og 2018. 407 mio. kr. fra 2015 og frem. Pensionsudgifter til tjene- Ud fra befolkningsandele vil Odenses andel beløbe sig til 7 mio. kr. i 2014 og 14 mio. kr. stemandspensioner fra 2015 og frem. Et yderligere element i aftalen, som dog ikke direkte hænger sammen med den nye Derudover løftes kommunernes bloktilskud skolereformen er, at kommunerne nu ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600 fremadrettet skal finansiere eventuelle mio. kr. i 2015-2016 og 300 mio. kr. i 2017 til pensionsudgifter til kommunalt ansatte omstillingsudfordringer. Det ekstraordinære folkeskolelærere og pædagoger (med ret til løft fordeles til kommunerne på baggrund af tjenestemandspension) udover niveauet objektive kriterier for kommuner med øko- svarende til henholdsvis løntrin 44 og 37. nomiske udfordringer. Økonomi- og Inden- rigsministeriet melder beløb ud ultimo au- Odense skal dermed selv finansiere tjene- gust. stemandsudgifter til folkeskolelærere og pædagoger, hvis de ligger over løntrin 44 og Det er derfor endnu uvist, hvilken andel 37. Håndtering af dette vil følge de øvrige Odense får af det ekstraordinære bloktil- principper for tjenestemandspension i skud. kommunen. Det betyder, at Børn- og Unge-

Budgetforslag 2014 136

udvalget selv ville skulle finansiere evt. eks- Af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltnin- tra løntrin over 44 og 37. gens udvalgssag ”Økonomisk Status” fremgår Odense Kommunes budget for Løft af sundhedsområdet områderne. I de kommende år vil det danske sundheds- væsen blive udfordret ved et stigende antal Regeringen og KL er enige om, at der kan ældre og en fortsat vækst i antallet af borgere foretages en midtvejsregulering af skønne- med kroniske sygdomme. ne for udgifter til indkomstoverførsler i 2014. Det vedrører bl.a. kontanthjælp og I aftalen gives der yderligere 300 mio. kr. til førtidspension. forbyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Midlerne skal være med til at Regeringen og KL er desuden enige om at understøtte de fem nye sundhedsaftaler, regelforenkling på området vil friggøre hvor forebyggelse af uhensigtsmæssige ind- ressourcer i kommunerne for 52 mio. kr., læggelser og styrkelse af indflydelse på al- hvilket er en del af moderniseringsaftalen. men praksis er de bærende elementer. Mid- Regeringen vil i 2014 fremlægge et forslag lerne er således målrettet dette område. 100 til en refusionsomlægning, hvor hoved- mio. kr. af de 300 mio. kr. kommer fra fri- princippet for et nyt refusionssystem skal gjorte midler fra befordringsområdet, resten være, at refusionssatserne er ens på tværs (200 mio. kr.) finansieres af bloktilskuddet. af ydelser og falder over tid. Reformen kan

tidligst få virkning fra 2015.

Odense Kommunes andel af 200 mio. kr. er Midtvejs- og efterregulering 6,8 mio. kr. Effektiviseringsgevinsten på Beskæftigelsestilskuddet for 2012 har sid- befordringsområdet er allerede indhøstet i ste regulering nu. Den foreløbige opgørelse Odense Kommune. Det betyder, at finansie- viser et plus på 1,2 mio. kr. for Odense ringen fra de 100 mio. kr. på befordrings- Kommune. området (3,4 mio. kr. for Odense Kommune) I reservationspuljen er der et minus på 13 skal findes på anden vis via omprioriterin- mio. kr. hvorfor status på beskæftigelses- ger. Odense har i forvejen fokus på området tilskud 2012 ender med et merforbrug på via innovationstiltaget ”Integrated Care”. 11,8 mio. kr.

Reformer på Beskæftigelses- Beskæftigelsestilskuddet for 2013 midt- området vejsreguleres også nu. Den foreløbige op- Der vil i de kommende års økonomiforhand- gørelse viser et minus på 46,2 mio. kr. linger blive gjort status på implementeringen af de mange store reformer samt målsætning I reservationspuljen er der et plus på 41,3 om færre modtagere af overførselsindkomst. mio. kr. Dertil kommer et yderligere plus på 14,4 ved seneste budgetvurdering, hvorfor I aftalen er overførselsudgifterne opgjort reservationspuljen videreføres med et plus til 65,3 mia. kr. i 2014. Kommunernes ud- på 9,5 mio. kr. gifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige udgør 12,6 mia. kr. på landsplan.

Budgetforslag 2014 137

Øvrige områder ger for eksempelvis drift og anlæg Der er i aftalen enighed om flere elementer, som Odense Kommune i forvejen er godt i o Levering af månedlige for- gang med at implementere. brugstal til Danmarks Stati- stik Det gælder: o Hurtigere godkendelse af - Vækst og beskæftigelsesområ- kommunernes årsregnska- det, hvor der er enighed om, at ar- ber bejdsklausuler skal søges udbredt til alle kommunale udbudskontrakter, Odense Kommune vil forankre en og at kommunerne fremover skal fortsat udvikling af økonomisty- overveje brugen af klausu- ringen i en ny økonomisk strategi. ler/partnerskaber ved uddannelses- Odense Kommune har allerede en og praktikaftaler i relevante udbud. finansielle strategi og fokus på

Odense Kommunes byråd vedtog den langsigtede målsætninger for drift 12. juni 2013 sociale klausuler og ar- og anlæg. Der er endvidere igang- bejdsklausuler. sat forberedelse af, hvordan Oden- se hurtigere får godkendt årsregn- - Rammebetingelser for vækst og skaberne. Byrådet vil i efteråret få erhvervsudvikling, hvor der er forelagt en procesplan for regn- enighed om at lave effektiv virksom- skabsaflæggelse 2013. Det forven- hedsrettet sagsbehandling, god infrastruktur i kommunen osv. tes at initiativerne i aftalen først På dette område er Odense også skal være implementeret fra 2014. langt fremme med Erhvervskontak- Odense er således i gang med at ten. implementere initiativer til at forbedre økonomistyringen. - Socialområdet, hvor der er enighed om at udbrede metoden på hjemløse- · Dagtilbudsområdet, hvor der er området baseret på Housing First- enighed om, at de afsatte 500 mio. princippet. kr. fra Økonomiaftalen 2013 skal Odense Kommune har haft stor suc- anvendes på et løft af kvaliteten og ces med at anvende dette princip i en normeringerne i dagtilbud. Rege- årrække. ringen vil følge op på anvendelse af midlerne i efteråret. · God økonomistyring i kommu- Odense Kommune har anvendt nerne, hvor der i 2013 er der gen- midlerne på kvaliteten og norme- nemført en kortlægning af kommu- ringerne i dagtilbudsområdet. nernes økonomistyring. Der er aftalt et målbillede, som skal sætte retning · Befordringsområdet skønnes at for kommunernes økonomistyring kunne genere en samlet gevinst på fremadrettet. Der er i forlængelse 100 mio. kr. i 2014 stigende til 430 heraf enighed om, at følgende indsat- mio. kr. i 2017. I 2014 vil de 100 mio. ser skal være med til at videreudvikle kr. medgår til prioritering af den fo- kommunernes økonomistyring. rebyggende og sundhedsfremmeden indsats i kommunerne. Der er ikke i o Langsigtede finansielle mål- øvrigt taget stilling til resten af de fri- sætninger samt målsætnin- gjorte midler i de øvrige år.

Budgetforslag 2014 138

Odense Kommune har allerede ind- Odense Kommune har allerede en kon- høstet gevinsterne på dette område. trolgruppe. Det betyder, at Odense Kommune skal finde finansiering af kommu- Innovationscenter nens andel af 100 mio. kr. til sund- Regeringen lægger op til, at der skal etab- hedsområdet ved omprioriteringer. leres et Innovationscenter, som alle kom- · muner kan få gavn af. Dette kan styrke udviklingen og ibrugtagningen af nye, ef- Temaer i næste års økonomi- fektive og omkostningsbesparende løsnin- aftale ger på f.eks. sundhed- og velfærdsområdet. Der er i øjeblikket et stort blik for temaer, hvor der kan laves fælles løsninger på tværs af kommunerne.

Evaluering af kommunalreformen Der kommer en udvalgsrapport i marts 2014 vedr. Evaluering af kommunalreformen. Re- geringens udspil er beskrevet i ”Bedre kvalitet og samarbejde”. Der forventes ikke at blive nogen opgaveflytning udover råstofind- vinding og deponier.

Call center Der laves i øjeblikket forsøg med at have fæl- lesoffentlige kontaktcentre ved telefoniske borgerhenvendelser. Det vurderes, at poten- tialet på det kommunale område er på mindst 200 mio. kr.

Odense Kommune har i øjeblikket forsøg i gang på området. Her er antallet af personale, som modtager opringninger fra borgere på kommunens hovednummer, udvidet. Det betyder en højere grad af straksaf- klaring i forhold til borgeren, samt en mål- rettet indsats mod at få borgeren til at anvende de digitale løsninger i det omfang det er muligt.

ESK (Effektiv sagsbehandling og kontrol) Regeringen vurderer, at der er et potentiale på 1,5 mia. kr. ved at få stoppet fejludbe- talinger noget før og få rejst tilbagebeta- lingskrav over for borgeren.

Budgetforslag 2014 139

Afledt drift, projektoversigt

Afledt drift i kr. (2014-pl) 2015 2016 2017

P-pladser, afledt drift i form af tabte parkeringsindtægter Klosterbakken 1.566.000 1.566.000 1.566.000 Klosterbakken, ÆHF Adm. Bygning 211.000 211.000 211.000 P-anlæg, ophør, Skulkenborg 1.554.610 1.554.610 1.554.610 P-anlæg, ophør, Fisketorvet 0 1.150.761 2.305.644 P-anlæg, ophør, I.Vilhem W. 513.052 513.052 513.052 P-anlæg, ophør, Koncerthuset 950.898 1.901.795 1.901.795

Veje, broer og parker. Afledt drift i form af vedligeholdelse og bemanding Kanalforbindelsen 8.901.344 8.901.344 8.901.344 Munkebjergvejs forlængelse 0 651.281 1.302.562 Stibroen 1.600.000 1.600.000 1.600.000 Trafikprojekter 2013 500.000 500.000 500.000 Trafikprojekter 2014 500.000 500.000 500.000 Kvarterparker, nyanlæg m.m. 2013 400.000 400.000 400.000 Kvarterparker, nyanlæg m.m. 2014 400.000 400.000 400.000

Driftsudgifter kommunale bygninger - Vedligeholdelse, rengøring og forbrugsafgifter Møntergården, ny tilbygning 1.303.393 1.303.393 1.303.393 Nyt botilbud for sindslidende 444.338 444.338 444.338 Pårup skole 336.512 336.512 336.512 Spurvelund 414.716 414.716 414.716 J.L. Heibergsvej 355.471 355.471 355.471 Børnehus på jagtvej 387.463 387.463 387.463 Den blå planet etape 2 på Ejbyskolen 712.126 712.126 712.126 CA-arena 2.843.766 2.843.766 2.843.766 Klosterbakken, svømmehal 713.300 713.300 713.300 Middelfartvej, svømmehal 270.158 270.158 270.158

Køb og salg af bygninger og arealer - Afledt drift i form af tab af lejeindtægter Ordinært salg, 2014 800.000 800.000 800.000 Ordinært salg, 2015 400.000 800.000 800.000 Ordinært salg, 2016 0 400.000 800.000 Ordinært salg, 2017 0 0 400.000

Total 26.078.145 29.631.085 32.237.248

Budgetforslag 2014 140

Realisering af besparelser på 300 mio. kr.

I Budgetprocedure- og Rammeudmeldings- gennem analyser, der beskriver inno- sag, som blev behandlet den 6/2 og 15/5 vationsmuligheder og derudfra sand- 2013, blev udvalgenes rammer og budgetbi- synliggør et provenu. Alternativt kan en andel af provenuet tilvejebringes drag for budget 2014 og overslagsårene fast- gennem Sparsommelighed med mod. lagt. 3. Business-cases for de eksisterende De enkelte bidrag er blevet behandlet i fagud- innovationsspor (Sammenhæn- valgene den 21/5 og 23/5 2013 samt i Øko- gende velfærdsressourcer, Vores byg- nomiudvalget den 4/6 2013. ninger, Sundhed og forebyggelse og Sammenhængende børneliv), der beskriver, hvordan innovationsløsninger Udvalgenes budgetbidrag bærer i år præg af skal indfri det provenukrav, som er den nye proces med prioriteringsplatform, fordelt på hvert innovationsspor. Der som Økonomiudvalget har igangsat. Tidsfri- præsenteres også en business case på sterne har været meget stramme, og proces- Velfærd i fælleskab, som er et innova- sen har ændret sig undervejs. Det har bety- tionsspor fra budget 2013. det, at udvalgenes budgetbidrag ikke er helt ens i indhold og i fokus. På trods af den nye proces er det alligevel i år lykkedes at være på forkant i budgetarbejdet, idet udvalgenes budgetbidrag viser effektiviseringsgevinster 1. Justering af udvalgenes ef- for 300 mio. kr. fektmål

Budgetbidragene består af: Ny virkelighed – Ny velfærd skal fremadrettet måles på et antal fælles og helt afgørende 1. Justering af udvalgenes effektmål effektmål, som byrådet på et kvartalsmøde i med det formål, at de bidrager til op- efteråret 2012 har været med til at dagsor- nåelse af kommunens 8 fælles, over- densætte. I nedenstående tabel er de 8 ef- ordnede effektmål for Ny virkelighed fektmål vist, som er overliggeren for det frem- – Ny velfærd. tidige arbejde med Ny virkelighed – Ny vel- 2. Anvisninger af provenu, der skal fi- færd. nansiere økonomiske udfordringer og buffer. Provenu skal findes

Budgetforslag 2014 141

De overordnede effektmål Velfærdstransformation Vækst og byudvikling:  Flere kommer i uddannelse og job  Der skabes flere virksomheder og arbejdsplad-  Flere borgere er sunde og trives ser  Flere funktionsdygtige ældre og handicappede  Borgernes indkomst skal stige  Flere borgere er betydningsfulde deltagere i  Odense er den legende by for alle fællesskaber  Børn lærer mere og er mere kompetente

Udvalgene har alle arbejdet med at justere og 2014 og overslagsårene endeligt fastlagt. De udarbejde nye effektmål på deres kerneområ- udvalgsfordelte besparelser vedrører: ”fælles der med udgangspunkt i og reference til de løsninger”, ”Sparsommelighed med mod” ovenstående effektmål. og ”eksisterende innovationsspor”.

Se notat vedr. Effekter af velfærdens og byens I de følgende afsnit gives der et kort resumé transformation - målhierarki og effektmål af udvalgenes budgetbidrag på anvisning af under Prioriteringer i forhold til effektstyring. provenu. For at have en ens struktur på de enkelte udvalgs bidrag i resuméet er der sat fokus på følgende to spørgsmål: 2. Anvisninger af provenu, der skal finansiere økonomiske  ”Hvilke besparelser skal udvalget fin- udfordringer og buffer de?”  ”Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne bliver fundet?” Ved Økonomiudvalgets behandling af Bud- getprocedure- og Rammeudmeldingssag den For en mere detaljeret gennemgang af de 15/5 2013 blev udvalgsrammerne for budget bagvedliggende analyser henvises til bilag 1.

Økonomiudvalget

Hvilke besparelser skal udvalget finde? 1.000 kr. – 2014 pris 2014 2015 2016 2017 Økonomiudvalget -6.235 -3.838 -3.388 -4.513 - heraf sygefravær -553 -553 -553 -553 - heraf Sparsommelighed med mod -5.682 -3.285 -2.835 -3.960

Budgetforslag 2014 142

Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne KL og KOMBIT samt samarbejder med ven- bliver fundet? skabsbyer nedprioriteres. Interne afledte konsekvenser af neddroslingen vil indgå i Økonomiudvalget skal samlet for 2014 finde betragtningerne. besparelser på 6,2 mio. kr. faldende til 3,8 mio. kr. i 2015 og 2016 og 4,5 mio. kr. i 2017. Digitalisering af arbejdsgange er fortsat en grundlæggende forudsætning for det videre Effektivisering af Borgmesterforvaltningen arbejde med at effektivisere og professionali- sker med udgangspunkt i tankerne bag Ny sere kommunen. Borgmesterforvaltningen vil virkelighed - Ny velfærd. Det indebærer, at derfor fokusere digitaliseringsindsatsen effektiviseringerne prioriteres ud fra, hvad som led i styrkelse af det interne analy- der er Borgmesterforvaltningens kerneopga- tiske fundament. Det betyder, at resurser- ver, og om midlerne anvendes i overens- ne anvendes mere målrettet til øget digitalise- stemmelse med de strategiske mål. Samtidig ring af Odense Kommune. Fokuseringen skal sker effektiviseringen af Borgmesterforvalt- understøtte udviklingen af Borgmesterfor- ningen således, at forvaltningen er bedst mu- valtningens interne analytiske fundament. ligt gearet til at understøtte Økonomiudval- gets strategiske portefølje. Som led i etablering af en fokuseret og mere professionel Borgmesterforvaltning gennem- Effektiviseringen er sammensat ud fra et øn- føres en samling af de administrative ske om en styrkelse af Borgmesterforvaltnin- ressourcer inden for økonomistyring, it- gens digitaliseringsindsats. Konsekvenserne kontaktpersoner samt løn- og personalead- af effektiviseringerne indebærer nedscalering ministration i Borgmesterforvaltningen. af eksterne samarbejder, som ikke direkte understøtter fokus i en Ny virkelighed – Ny Endelig skal forvaltningen som alle andre velfærd tankegang. nedbringe sygefraværet. For Økonomiud- valget betyder det, at sygefraværet skal redu- Som led i fokusering på kerneopgaver vil ceres svarende til 0,6 mio. kr. i 2014 samt Borgmesterforvaltningen nedscalere sam- overslagsårene 2015-2017. Dette svarer til en arbejdsrelationer med eksterne. Dette reduktion af sygefravær for Borgmesterfor- betyder, at blandt andet eksterne samarbej- valtningen på 0,5 dag. Gennemsnittet for hele der inden for digitalisering med eksempelvis kommunen er 1,1 dag.

By- og Kulturudvalget

Hvilke besparelser skal udvalget finde? 1.000 kr. – 2014 pris 2014 2015 2016 2017 By- og Kulturudvalget -20.447 -22.534 -23.424 -26.199 - heraf sygefravær -1.431 -1.431 -1.431 -1.431 - heraf Sparsommelighed med mod -14.016 -8.103 -6.993 -9.768 - heraf Vores bygninger -5.000 -13.000 -15.000 -15.000

Budgetforslag 2014 143

Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne dighedsarbejde samt salg af reklameplads bliver fundet? bidrager med 1,5 mio. kr. i 2014 stigende til 2,3 mio. kr. i 2017. By- og Kulturudvalget skal samlet for 2014 finde besparelser på 20,4 mio. kr. stigende til Der laves administrative effektivisinger 26,2 mio. kr. i 2017. Besparelsen findes dels for 1,0 mio. kr. i 2014 stigende til 2,2 mio. kr. gennem en business case for ”Vores bygnin- i 2015. Effektiviseringer skabes gennem fæl- ger” og dels gennem en række konkrete an- les lønadministration, digitale planer og anvisninger under Sparsommelighed med mod. dre administrative tilpasninger.

By- og Kulturudvalget har anbefalet 20 kon- Der findes 4,0 mio. kr. ved generel Spar- krete sparemuligheder, som samlet set giver sommelighed med mod i 2014 samtidig det nødvendige provenu til realiseringen af med, at der varigt kan findes 1,0 mio. kr. fra udvalgets andel af Sparsommelighed med. De 2015 og frem. 20 tiltag er inddelt i 5 temaer. Endelig laves der tilpasning af serviceni- Under teamet ”Ny Virkelighed – Ny vel- veau ved færre tilsyn af landbruget som følge færd” – Nye løsninger laves der nye løs- af lovgivning, som bidrager med 0,1 mio. kr. ninger, som samlet bidrager med 4,8 mio. kr. i 2014 stigende til 6,4 mio. kr. i 2017. Blandt Forvaltningen skal som alle andre nedbringe de væsentligste bidrag er gennemgang og sygefraværet. For By- og Kulturudvalget optimering af renovationsordningerne og betyder det, at sygefraværet skal reduceres forbrugsafregningerne samt initiativer for svarende til 1,4 mio. kr. i 2014 samt overslag- bedre busfremkommelighed. sårene 2015-2017. Dette svarer til en reduktion af sygefravær for By- og Kulturforvaltnin- Nye tværgående innovationsløsninger gen på 0,8 dag. Gennemsnittet for hele kom- med samarbejde mellem folkebiblioteker og munen er 1,1 dag. skolebiblioteker, tværfaglige teams til myn-

Ældre- og Handicapudvalget

Hvilke besparelser skal udvalget finde? 1.000 kr. – 2014 pris 2014 2015 2016 2017 Ældre- og Handicapudvalget -99.740 -124.853 -145.496 -128.321 - heraf sygefravær -7.754 -7.754 -7.754 -7.754 - heraf tilretning af udgiftsniveau -20.000 -35.000 -45.000 -20.000 - heraf Sparsommelighed med mod -39.522 -22.849 -19.719 -27.544 - heraf Sammenhængende velfærd. -12.464 -18.250 -23.023 -23.023 - heraf Sundhed og forebyggelse -20.000 -41.000 -50.000 -50.000

Budgetforslag 2014 144

Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne Den anden indsats er Borgere med fysisk bliver fundet? funktionsnedsættelse – Træning Som Hjælp, 2. generation. Indsatsen omhand- Ældre- og Handicapudvalget skal samlet for ler videreudviklingen af TSH-konceptet og 2014 finde besparelser på 99,7 mio. kr. sti- indsatsen, som gennem 2011 og 2012 er ud- gende til 145,5 mio.kr. i 2016 og igen faldende viklet og implementeret i ældreplejens drift. til 128,3 mio. kr. i 2017. Der arbejdes med målrettede indsatser for borgere med demens, yngre med fysisk funk- Ældre- og Handicapudvalget finder hoved- tionsnedsættelse, terminale borgere, psykisk parten af besparelserne i dets Implemente- sårbare og socialt udsatte, borgere med selv- ringsplan, der er udvalgets samlede oversigt valgt hjemmepleje og TSH-indsats til mænd. over indsatser og processer iværksat under Indsatsen skal generere 15 mio.kr. transformationen af Ældre- og Handicapfor- valtningen. På denne måde indfries provenu- FLAY – Fremtidens levering af ydelser kravet ved at sætte beløb på fem projekter, er tredie indsatsområde. Der er udvalgt fem der tilsammen skal generere 78,7 mio. kr. i prototyper, der samlet indfrier provenukravet 2014. Dette er dog et højere beløb end prove- på 3,5 mio.kr. Etablering af et bydækkende nukravet, men beløbet forventes modsvaret af sårteam, forebyggelse af sår, maskinel dosis- nødvendige følgeinvesteringer, som der ikke dispensering, udvikling af medicinhåndte- kan sættes beløb på på forhånd. Hertil kom- ringsmåtte samt etablering af ”Klinik”. mer, at der kan forekomme justeringer af provenuerne i de enkelte indsatser. Fjerde indsats er Økonomigennemgang, der er estimeret til 22,5 mio.kr. Der har været Desuden har udvalget udarbejdet business en økonomigennemgang på henholdsvis sy- case på det eksisterende innovationsspor In- gepleje og plejebolig. På sygeplejen indfries tegrated Care under Sundhed og Forebyggel- provenuet gennem skabelsen af bedre datadi- se, der skal generere 20 mio. kr. Endelig er sciplin, helhedstænkning/koordinering, mid- der en foreløbig fordeling af Sammenhæn- lertidighed og øget afslutningskultur og gen- gende velfærdsressourcer, der placerer 12,5 nem visitationspraksis. På plejeboligområdet mio. kr. under Ældre- og Handicapudvalget. omhandler indsatsen i høj grad en ændret 6,5 mio. kr. vedrørende innovationspuljen fra afregningsform imod aktivitetsstyring, nat- budget 2013, som lå under Økonomiudvalget området herunder fra to til en nattevagt samt og indfris gennem implementeringsplanen. overenskomster og arbejdstilrettelæggelse. Det gælder for begge områder, at en del af Det første af Ældre- og Handicapudvalgets provenuet også bidrager til budget 2013. I indsatser er Systematisering af forløb i 2014 tages der endvidere fat på Hjælpemid- socialpsykiatrien, der skal generere 12 delområdet samt træningsområdet. mio.kr. Målet er at udvikle rehabiliteringsfor- løb, der understøtter den enkelte borgers Endelig er femte indsatsområde Velfærds- støttebehov og samtidig imødekommer et mål teknologi. Der er tale om fire konkrete un- om, at forløbene bliver kortere, bedre og billi- derliggende indsatser, der skal indfri prove- gere. Målgruppen for projektet er borgere i nuet i 2014 på 25,7 mio. kr. Det handler om alle dag- støtte- og døgntilbud i socialpsyki- implementering af arbejds- og planlægnings- atrien i Virksom Træning. skærme, øget brug af videotelefoni ved kon- takten, øget brug af forflytningshjælpemidler

Budgetforslag 2014 145

og rotaflexsenge samt en bedre udnyttelse af ret skal reduceres svarende til 7,8 mio. kr. i eksisterende teknologi. 2014 samt overslagsårene 2015-2017. Dette svarer til en reduktion af sygefravær for Æl- Endelig skal forvaltningen som alle andre dre- og Handicapforvaltningen på 1,2 dag. nedbringe sygefraværet. For Ældre- og Gennemsnittet for hele kommunen er 1,1 dag. Handicapudvalget betyder det, at sygefravæ-

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Hvilke besparelser skal udvalget finde? 1.000 kr. – 2014 pris 2014 2015 2016 2017 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget -18.744 -16.285 -16.338 -18.238 - heraf sygefravær -2.916 -2.916 -2.916 -2.916 - heraf Sparsommelighed med mod -9.596 -5.548 -4.788 -6.688 - heraf Sammenhængende velfærd. -6.232 -7.821 -8.634 -8.634

Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne ring af resultatbaseret styring og forretnings- bliver fundet? processer. Målet er at understøtte arbejdet med ”Selvforsørgelse – frihed til at kunne”, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens skal hvor forsørgelsesudgifterne ønskes reduceret. samlet for 2014 finde besparelser på 18,7 mio. Projekterne videreføres, og arbejdet betyder kr. faldende til 18,2 mio. kr. i 2017. Disse nu også, at der kan genereres besparelser på indfries med 4 budgetreduktionsforslag samt serviceudgifterne. innovationsspor. Forslaget finder 5 mio. kr. i 2014, stigende til Desuden bidrager indsatser til at indfri be- 6,5 mio. kr. i 2017. Besparelsen vil betyde sparelser fra budget 2013 for årene 2014 og afskedigelser. frem, til genopretning af forvaltningens bud- getværn samt 3 øvrige interne udfordringer i Den anden indsats er digitalisering. For- forvaltningen. valtningens strategi for digitalisering fokuserer på forretningsprocesserne og inddragelse Nedenfor er indsatserne beskrevet og med af borgeren. Målet er at optimere produktion angivelse af et provenu. Provenuet dækker og arbejdsgange samt udbygge borgernes dog ikke det samlede beløb, som forvaltnin- mulighed for medforvaltning, både ved at gen skal finde vedrørende Budget 2013, øvri- udvikle applikationer til almindelige pc’er ge interne udfordringer samt de her viste spa- samt mobile enheder. Der er specifik udpeget remål til Budget 2014. Budgetbidraget tilret- 8 projekter, der arbejdes med i 2013 og 2014: tes i den kommende budgetproces.  3 agile digitaliseringsprojekter målret- Det første af indsatserne er forretnings- tet borgerens inddragelse processer. Forvaltningen har på foranled-  Udbud og implementering af nyt ar- ning af studietur til New York tidligere igang- bejdsmarkedssystem sat 2 pilotprojekter vedrørende implemente-  Implementering af borgersagsportal

Budgetforslag 2014 146

 Udbud og implementering af om- sorgssystem Forslaget skal finde 4,5 mio. kr. i 2014 sti-  Etablering af ny it-organisering i Soci- gende til 4,9 mio. kr. fra 2015 og frem. al- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Besparelserne vil ikke betyde afskedigelser. herunder øget koordinering og ”musk-

ler” til kontrakt- og leverandørstyring Endelig skal forvaltningen som alle andre Forslaget skal finde 4 mio. kr. i 2014 stigende nedbringe sygefraværet. For Social- og Ar- til 5,5 mio. kr. i 2017. Besparelsen vil ikke bejdsmarkedsforvaltningen betyder det, at betyde afskedigelser. sygefraværet skal reduceres svarende til 2,9 mio. kr. i 2014 og frem. Dette svarer til en Sparsommelighed med mod er det tredje reduktion af sygefravær for Social- og Ar- forslag og består af 4 indsatsområder: bejdsmarkedsforvaltningen på 1,1 dag. Gen- nemsnittet for hele kommunen er 1,1 dag.

 Harmonisering af udgifter til kontor- hold, kurser, rejser, repræsentation på Social- og Arbejdsmarkedsudvalget arbejder tværs af centrene i forvaltningen videre på besparelsesmål fra budget 2013 på  Korrekt momskontering ved korrekt områder uden overførselsadgang. Dette sker fakturahåndtering inden for de tre hovedtemaer, Selvforsørgelse  Centralisering af forbrugsafgifter og – frihed til at kunne, Jobskabelse og kompe- telefoni i forvaltningen tencer og Pensionistservice.  Centralisering af lønadministration i forvaltningen

Børn- og Ungeudvalget

Hvilke besparelser skal udvalget finde? 1.000 kr. – 2014 pris 2014 2015 2016 2017 Børn- og Ungeudvalget -154.791 -154.870 -158.734 -170.109 - heraf sygefravær -12.346 -12.346 -12.346 -12.346 - heraf Sparsommelighed med mod -57.451 -33.215 -28.665 -40.040 - heraf Sammenhængende velfærd. -34.994 -41.309 -42.723 -42.723 - heraf Sammenhængende børneliv -50.000 -68.000 -75.000 -75.000

Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne med mod”. Reduktionerne findes gennem bliver fundet? bevægelsen i ”Det sammenhængende børne- og ungeliv” samt yderligere 5 temaer. Børn- og Ungeudvalget skal i 2014 finde nye reduktioner for i alt 154,7 mio. kr. stigende til ”Det sammenhængende børne- og ungeliv” 170,1 mio. kr. i 2017. Derudover skal Børn- og indeholder 4 bevægelser: Sammen om de Ungeudvalget udmønte reduktioner fra 2013 yngste, Den sammenhængende skoledag, på 23,9 mio. kr. stigende til 32,3 mio. kr. i Stærke ungemiljøer og Faglig support, ledelse 2017, primært vedrørende ”Sparsommelighed og organisation, der matcher forandringen.

Budgetforslag 2014 147

Hertil kommer yderligere 5 temaer: Lokal vikling og drift. Den nye organisering forven- innovation og effektivisering, Fokus på ker- tes at frigøre provenu. neydelsen/øvrige reduktioner, Sammenhæn- gende velfærdsressourcer I & II samt redukti- Temaet Lokal innovation og effektivise- on af sygefravær. Indholdet er kort beskrevet ring er et innovations- og effektiviserings- nedenfor. spor, hvor der på decentralt niveau igangsæt- tes processer med henblik på at afdække for- ”Sammen om de yngste”, handler grund- bedret kvalitet, nye organiseringsmuligheder læggende om, at medarbejdere, familier og eller andre effektivitetsforbedringer. frivillige studerende i et forpligtende fælles- skab skal skabe motiverende læringsmiljøer Temaet Fokus på kerneydelsen/øvrige til de yngste. Ambitionen er, at de yngste reduktioner handler om, hvordan vi i høje- gennem nye løsninger motiveres til at lære re grad kan tænke ”Ny virkelighed – Ny vel- nyt og rustes til at deltage i fællesskaber, der færd” ind i ”Det sammenhængende børne- og løfter dem. ungeliv” og Børn- og Ungeforvaltningens ker- neydelser generelt. Herudover er en række Målet med den ”Den sammenhængende forslag samlet under overskriften ”Øvrige skoledag” er, at flere børn og unge kan blive reduktioner”, som kan ses i sammenhæng en del af det almene fællesskab i folkeskolen med ”Sparsommelighed med mod”. via en styrket skoledag. Alle elever i Den sammenhængende skoledag får en længere, Sammenhængende velfærdsressourcer mere afvekslende og motiverende skoledag I. Under dette innovationsspor er der igang- fra 8-14 med flere lærer- og pædagogtimer for sat et arbejde, der skal munde ud i fælles visi- at opnå, at alle børn og unge lærer mest mu- tation i Børn- og Ungeforvaltningen. Arbejdet ligt. Den sammenhængende skoledag indfa- har foreløbig resulteret i en kortlægning og ses over en to-årig periode startende med 0-3. analyse af de eksisterende visitationsproces- klassetrin fra skoleåret 2013/14 og 4-6. klasser i Børn- og Ungeforvaltningen. setrin fra skoleåret 2014/15. Sammenhængende velfærdsressourcer ”Stærke ungemiljøer” skal udfordre, ruste II. Det økonomiske potentiale for dette for- og forberede de unge til ungdomsuddannelser slag er ikke afdækket fuldt ud endnu. Der er og en tilværelse som selvforsørgende og akti- igangsat en proces, der skal afdække mulige ve medborgere. På trods af de senere års ind- potentialer. satser er det stadig ikke alle unge, der har faglige og personlige kompetencer til at gen- Det sidste tema omhandler yderligere reduk- nemføre en ungdomsuddannelse. Der er der- tion af Sygefravær. Budgetreduktionen for- for behov for, at vi kigger forfra på vores ind- deles efter den reelle omkostning for sygefra- satser. vær i hver forvaltning. For Børn- og Ungefor- valtningen betyder det, at det oprindelige Den fjerde indsats er Faglig support, le- måltal for sygefravær i 2014 reduceres fra delse og organisation, der matcher for- 12,3 arbejdsdage pr. medarbejder til 11,2 ar- andringen. Børn- og Ungeforvaltningen har bejdsdage pr. medarbejder svarende til 1,1 primo maj 2013 igangsat en omfattende reor- dag. Gennemsnittet for hele kommunen er 1,1 ganisering af forvaltningen, der bl.a. skal sik- dag. re en tydeligere kobling mellem strategi, ud-

Budgetforslag 2014 148

3. Business cases for de eksi- Udvalgene har i deres budgetbidrag skullet sterende innovationsspor udarbejde business cases på de 4 eksisterende innovationsspor, som har fået yderligere pro-

venukrav. Der skal frigøres yderligere res- I budget 2013 blev der igangsat en ambitiøs sourcer svarende til 103 mio. kr. i 2014 sti- innovationsdagsorden, hvor potentialerne for gende til 189 mio. kr. i 2017. Det drejer sig ny velfærd og frigørelse af ressourcer på ker- om: Sammenhængende velfærdsressourcer, neområderne forfølges i en målrettet og kon- Sammenhængende børneliv, Vores bygnin- tinuerlig indsats. ger og Sundhed og forebyggelse.

Innovationspulje under Økonomiudvalget fordelt på innovationsspor og udvalg, 2014-2017

1.000 kr. – 2014 pris 2014 2015 2016 2017 Sammenhængende velfærdsressourcer 27.845 41.535 48.535 48.535 - heraf ÆHU 6.464 11.250 15.023 15.023 - heraf SAU 3.232 4.821 5.634 5.634 - heraf BUU 18.149 25.464 27.878 27.878 Sammenhængende børneliv – BUU 50.000 68.000 75.000 75.000 Vores bygninger – BKU 5.000 13.000 15.000 15.000 Sundhed og Forebyggelse – ÆHU 20.000 41.000 50.000 50.000 I alt 102.845 163.535 188.535 188.535

Dertil kommer indfrielse af puljen på innova- budget 2013 blev lagt under Børn- og Unge- tionssporet Sammenhængende velfærdsres- udvalget. sourcer på 26 mio. kr. i 2014 og frem, som i

Innovationssporet sammenhængende velfærdsressourcer under Børn- og Ungeudvalget 1.000 kr. – 2014 pris 2014 2015 2016 2017 Ældre- og Handicapudvalget 6.000 7.000 8.000 8.000 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 3.000 3.000 3.000 3.000 Børn– og Ungeudvalget 16.845 15.845 14.845 14.845 I alt 25.845 25.845 25.845 25.845

Budgetforslag 2014 149

Ud over disse fire spor skal der også præsen- ringsforløb i socialpsykiatrien, Borgere med teres en business case for Velfærd i fælleskab. funktionsnedsættelse, Fremtidens levering af Innovationssporet stammer fra budget 2013, ydelser, Økonomigennemgang og velfærds- men er ikke tidligere blevet præsenteret. teknologi.

Ikke alle innovationsspor er kommet lige I forhold til at finde provenukravet ved Sam- langt i processen. Der arbejdes på at udrede menhængende velfærdsressourcer er Social- provenu på alle sporene, idet provenukravet og Arbejdsmarkedsforvaltningen i øjeblikket i er en forudsætning for de økonomiske ram- gang med at analysere på effekterne af en mer. fælles visitation i forvaltningen. Besparelser- ne vurderes at kunne opnås ved at udligne Der er lavet business case for Sundhed og serviceniveauer i overgangen fra barn til vok- forebyggelse konkretiseret ved Integrated sen på det specialiserede socialområde og vil Care, Velfærd i fællesskab og Vores bygnin- betyde afskedigelser. ger. Der foreligger endnu ikke en business case for Sammenhængende velfærdsressour- I Børn- og Ungeforvaltningen er der under cer og Sammenhængende børneliv. Sidst- innovationssporet Sammenhængende Vel- nævnte indgår i stedet som en integreret del færdsressourcer igangsat et arbejde vedrø- af Børn- og Ungeudvalgets anvisning af pro- rende fælles visitation. Arbejdet har foreløbig venu under dette punkt. resulteret i en kortlægning og analyse af de eksisterende visitationsprocesser i Børn- og Som beskrevet i Budgetprocedure- og Ram- Ungeforvaltningens regi. meudmeldingssagen kan de indlagte bespa- relseskrav på innovationssporene i de enkelte Vores bygninger år og mellem udvalgene ændres, når der fore- Dette innovationsspor er kommet rigtig langt. ligger endelige business cases. Der er i business casen lavet provenuberegninger for forventede økonomiske gevinster. For en mere detaljeret gennemgang af business casene henvises til bilag 2. Odense Kommune råder ca. over 1.000.000 m2. Af de mange m2 ejer Odense omkring 700.000 – resten lejer Odense. Hvis vi ser på Sammenhængende velfærds- den måde, vi ofte administrerer bygninger på ressourcer i Odense Kommune, er det ud fra en tænk- Sammenhængende velfærdsressourcer er et ning om én bygning = ét formål. Det giver god tværgående innovationsspor, hvor tre udvalg mening i nogle henseender, men i mange an- bidrager til innovationssporet. Der er ikke dre tilfælde er det historisk eller kulturelt lavet en samlet business case på innovations- betinget – det er sådan, vi altid har gjort. sporet endnu. Hvert enkelt udvalg har i udvalgenes egne budgetbidrag beskrevet sporet. Denne måde at administrere bygninger på hænger også sammen med måden, vi internt i Ældre- og Handicapforvaltningen forventer kommunen tidligere har styret bygningerne at kunne indfri provenukravet under Sam- på: Hver forvaltning stod for sine egne byg- menhængende velfærdsressourcer gennem ninger. Det betyder også, at hver forvaltning implementeringsplanen. Her indgår følgende har haft sine egne måder at definere brugen indsatser: Systematisering af rehabilite-

Budgetforslag 2014 150

af bygninger på. Der har ikke været et samlet sammenholdt med faglige vurderinger af pro- overblik jektets potentiale. over, hvilke bygninger der bliver brugt af hvem, hvornår, hvordan og hvorfor. Sammenhængende børneliv Der er ikke lavet en selvstændig business case Sundhed og forebyggelse kon- på innovationssporet på Sammenhængende kretiseret i Integrated Care børneliv. Det indgår i stedet i Børn- og Unge- Dette innovationsspor er ligesom Vores byg- udvalgets anvisning af provenu. Innovations- ninger, kommet rigtig langt. Der er i business sporet består af følgende elementer: casen lavet provenuberegninger for forventede økonomiske gevinster.  Sammen om de yngste  Den sammenhængende skoledag Tidligere erfaringer har påvist, at der er kvali-  Stærke ungemiljøer  Faglig support, ledelse og organisati- tetspotentiale samtidig med mulighed for at on, der matcher forandringen. opnå besparelse ved at udvikle samarbejdet  mellem aktørerne på sundhedsområdet. Der- Analyserne og de økonomiske konsekvenser for er Odense Kommune, Odense Universi- af de enkelte elementer fremgår af bilaget tetshospital, Region Syddanmark og de al- vedrørende anvisning af provenu for Børn- og ment praktiserende læger gået sammen om Ungeudvalget. en integrated care samarbejdsmodel. For at realisere besparelser og kvalitetsløft er det Velfærd i fællesskab væsentligt, at der fokuseres på målgrupper af Rammerne for innovationssporet Velfærd i stor fælles interesse samtidig med, at der skal fællesskaber er fortsat under udvikling. Den være tale om borgere med sundheds- og om- foreliggende business case redegør for tan- sorgsudgifter, der ligger væsentligt over gen- kerne bag innovationssporet. Velfærd i fæl- nemsnittet. lesskab handler om at aktivere nye velfærds- ressourcer gennem fællesskaber på tværs af For Integrated Care-projektet i Odense aktører i Odense. Fællesskaber, hvor aktører Kommune er der valgt to målgrupper, som mødes om fælles ambitioner, og i samarbejde netop er kendetegnet ved høje sundhedsud- skaber nye idéer, nye modeller og nye løsnin- gifter. Den ene målgruppe er den ældre medi- ger. Løsninger under Velfærd i Fællesskab ciske patient, der i business casen antages at bygger på etablerede relationer, fælles ambi- udgøre borgere over 65 år med et dagligt for- tioner og mod til at lægge tidligere kommuna- brug på mere end 5 receptpligtige medika- le opgaver i andre regi. menter. Her indfris provenuet dels gennem medfinansiering og dels ved mindre plejebe- hov i plejebolig. Den anden målgruppe er borgere med stress, angst og depression, hvor den økonomiske gevinst primært vil være på sygedagpengeområdet.

De forventede økonomiske omkostninger og gevinster er baseret dels på et tilsvarende projekt fra Nordvest London, der er igangsat i 2011, dels på det nuværende udgiftsniveau

Budgetforslag 2014 151