DOCSLIB.ORG

Vandkvalitet I Vandløb, Aalborg Kommune

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Vandkvalitet I Vandløb, Aalborg Kommune Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Aalborg Kommune Telefon 9635 1000 Vandmiljøkontoret Telefax 9815 6089 E-mail [email protected] Den 19. maj 2004 Ref. Ivan Holm Jnr. 8-56-3-851-0001-03 Vandkvalitet i vandløb, Aalborg Kommune. I forbindelse med Nordjyllands Amts rutinemæssige vandløbsundersøgelser, er vandløbene i Aalborg Kommune nord for Limfjorden undersøgt i efteråret 2002, og syd for Limfjorden i eftersommeren 2003. Resultaterne af undersøgelserne fremgår af nedenstående tekst samt vedlagte kort, der angiver målsat vandkvalitet og aktuel vandkvalitet. (bilag 2) Der er undersøgt 261 vandløbsstationer. Den fastsatte målsætning var opfyldt på de 129 stationer, hvilket er knap halvdelen af de undersøgte stationer. Årsagen til den manglende målopfyldelse på de resterende 132 stationer fordeler sig som følger. - på 33 stationer er mangelfuld rensning af spildevand i det åbne land årsag eller medvirkede årsag. (der er i kommunen udpeget 11 deloplande, hvor der stilles krav til rensningen af spildevandet i det åbne land). - på 37 stationer er udledning af spildevand fra kloakerede områder i forbindelse med regnhændelser, årsag eller medvirkende årsag til den manglende målopfyldelse. Enkelte steder kan der være tale om fejlkoblinger af spildevand til regnvandsledninger. - på 4 stationer er udledninger fra virksomheder eller landbrug årsag til den manglende målopfyldelse. - på 8 stationer er vedligeholdelsen årsag eller medvirkende årsag til den manglende målopfyldelse. - på 15 stationer er kilden til den manglende målopfyldelse angivet på en opstrøms liggende station. (gælder særligt i Lindholm Å's hovedløb) - på 35 stationer er kilden til den manglende målopfyldelse ukendt. I enkelte tilfælde kan der være angivet flere kilder til en manglende målopfyldelse. Tilstanden i de enkelte vandsystemer bliver efterfølgende gennemgået og der henvises til vedlagte kort (Bilag 2 og 3). 2 Resultater: Haldager Bæk, Undersøgt år 2002. Haldager Bæk løber både i Aabybro og Aalborg Kommuner og på nogle strækninger som grænsevandløb. På ingen af de tre stationer der er placeret i Aalborg Kommune er den fastsatte målsætning opfyldt. For alle tre stationer gælder at oplandet er udpeget til videregående rensning af spildevand i det åbne land. Der foretages ikke yderligere i oplandet før effekten af den videregående spildevandsrensning er kontrolleret. Skiverbæk. Undersøgt år 2002. Der er seks stationer i Skiverbæk. På de to stationer er den fastsatte målsætning opfyldt. På de øvrige fire stationer er den fastsatte målsætning ikke opfyldt. Den manglende målopfyldelse kan skyldes afledning af spildevand enten i forbindelse med regnhændelser eller ved fejlkoblinger i Vester Halne og Vejlen. Siden den seneste undersøgelse er kloakforholdende i Vejlen ændret til separat kloak. Det er aftalt at Nordjyllands Amt laver tilsyn i afløbsgrøften fra Vejlen og i afløbsgrøften fra Vr. Halne. Hvis forholdende i vandløbet stadig er ringe kontaktes Aalborg Kommune for yderligere tiltag. Elbæk. Undersøgt år 2002. Der er fire stationer i Elbæk. Kun på en af disse stationer er den fastsatte målsætning opfyldt. Årsagen til den manglende målopfyldelse vurderes at være spildevand fra Vadum By enten fra overløbsbygværker eller fra renseanlægget. Der sker opfølgning på disse forhold i forbindelse med det løbende tilsyn med spildevandsanlæg, herunder regnvandsbetingede udløb. Renseanlægget bliver nedlagt i 2006, og engang i 2007 vil der blive fulgt op på effekten heraf. Lindholm Å. Undersøgt år 2002. Der er 61 stationer i Lindholm Å. På de 22 stationer er den fastsatte målsætning opfyldt. På de 39 stationer er den fastsatte målsætning ikke opfyldt. For overskueligheden gennemgås de enkelte delstrækninger enkeltvis. - Lindholm Å, Hovedløb Der er 18 stationer i åens hovedløb. Den fastsatte målsætning er opfyldt på de 5 stationer. På de resterende 13 af stationerne vurderes det at den manglende målopfyldelse skyldes de mange forurenede tilløb, eller opstrøms fra kommende forurening. - Gammel Å. Der er 4 stationer i Gammel Å. Den manglende målopfyldelse på alle 4 stationer skyldes udledning af spildevand fra Nørhalne By i Aabybro Kommune (dette forhold er diskuteret med Aabybro Kommune) og opspædet spildevand fra Vadum By. Aal- borg Kommune gennemgår overløbsbygværker i Vadum By, med henblik på at redu- cere antallet af aflastninger. - Hvorupgård Mosegrøft. Der er ingen umiddelbar forklaring på den manglende målopfyldelse i grøften. Nordjyllands Amt undersøger om der tilledes spildevand i det øvre løb ved Teglværksvej. - Hellediesgrøften. 3 Der er målopfyldelse. - Korringgrøft. På 2 af de 4 stationer er den fastsatte målsætning opfyldt. Årsagen til den manglende målopfyldelse vurderes at være spildevand på en rørlagt gren fra nord, samt spildevand fra Torpet. Spildevandet fra Torpet afskæres 2006 og renseanlægget nedlægges.Overløbsbygværket nedlægges senest år 2008. Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune undersøger i fællesskab om der ledes spildevand til den rørlagte strækning fra nord. - Fyldgrøft. På alle 4 stationer er den fastsatte målsætning opfyldt. - Nielsmindegrøft. Der er 1 station i vandløbet i Aalborg Kommune. Den fastsatte målsætning er ikke opfyldt på stationen. Årsagen vurderes at være udledning fra en ejendom i Aabybro Kommune. Aabybro Kommune er underrettet om forholdet. - Hostrup Vang Grøft. Der er 2 stationer i vandløbet. På den nederste er målsætningen opfyldt. På den øverste er den fastsatte målsætning ikke opfyldt. Årsagen kan være husspildevand fra ejendomme i Hostrup området. I 2002 har der også været udledning af spildevand fra en virksomhed i området. Nordjyllands Amt gennemfører opfølgende tilsyn i vandløbet. - Køkkengrøften. Der er 6 stationer i vandløbet. På de 4 er den fastsatte målsætning opfyldt. På de resterende 2 er målsætningen ikke opfyldt. Den manglende målopfyldelse kan muligvis skyldes regnvandsbetingede udløb fra Sulsted By. Aalborg Kommune undersøger bygværket U.1.1.02 i Sulsted syd, og Nordjyllands Amt kontrollere vandkvaliteten. Desuden er Aalborg Kommune i gang med at gennemført et projekt, der skal undersøge hvilke forhold der kan påvirke vandløb, eks. spildevand, landbrug m.m. Der vil blive fulgt op når resultatet foreligger. - Svanekærgrøften. Der er 3 stationer i vandløbet. Den fastsatte målsætning er ikke opfyldt på nogen af dem. Årsagen kendes ikke men der kan være tale om sekundær forurening efter udvaskning fra store intensivt drevne landbrugsarealer. Den undersøgelse der er omtalt under afsnittet om Køkkengrøften dækker også Svanekærsgrøften. - Kongsgrøften. Der 1 station i vandløbet. Denne er ikke særskilt målsat. Der ses ingen direkte udledninger i oplandet ved Milbakken. - Tyskergrøften. Der er 1 station i vandløbet. Målsætningen er ikke opfyldt på stationen. Der findes ingen direkte udledninger i oplandet. Årsagen er måske sekundær forurening efter udvaskning fra store intensivt drevne landbrugsarealer. 4 -Vasegrøft. Der er 5 stationer i vandløbet. På en station er den fastsatte målsætning opfyldt, på de øvrige 4 er der ikke målopfyldelse. Oplandet er udpeget til videregående rensning af spildevandet i det åbne land, dog som 2. prioritetsopland, da effekten af et påbud om rensning af spildevandet fra en kro i oplandet, først skal kontrolleres. Dette påbud er gældende fra 1. januar 2005. - Hejbæk. Der er 2 stationer i vandløbet. Der er ikke målopfyldelse på de 2 stationer. Der kan være følgende årsager til den manglende målopfyldelse, vedligeholdelsen, afløb af bla. malkerumsvand fra ejendom, regnvandsbetingede udløb fra Tylstrup samt evt. udledninger af spildevand til rørlægning øverst i vandløbet. Nordjyllands Amt undersøger vandkvaliteten omkring sammenløbet af de to forgreninger i det øvre løb inden der evt foretages yderligere. - Stenis enge grøft. Der er 1 station i vandløbet, målsætningen er opfyldt. - Brandborg grøft. Der er 1 station i vandløbet. Den fastsatte målsætning er ikke opfyldt. Årsagen kan være spildevand fra bebyggelse syd for Tylstrup. Aalborg Kommune undersøger om der findes materiale om afledninger af spildevand i området. - Melkærgrøft. Der er 3 stationer i vandløbet. Der er målopfyldelse på 1 station. Årsagen til den manglende målopfyldelse på de 2 øvrige stationer kan være vedligeholdelsen og/eller regnvandsbetingede udløb fra Ajstrup. Nordjyllands Amt undersøger vandløbet ovenfor Ajstrup By. - Grisbo Grøft. Der er 3 stationer i vandløbet. Der er målopfyldelse på 1 station. Årsagen til den manglende målopfyldelse på de øvrige 2 stationer kan være udledninger fra ejendomme i området Ajstrup Nørrehede, der som resten af oplandet er udpeget til videregående spildevandsrensning i det åbne land. Effekten af den videregående rensning vurderes, før der eventuelt gennemføres yderligere tiltag. - Vesterengs Grøft. Der er 3 stationer i vandløbet. Den fastsatte målsætning er ikke overholdt på nogen af stationerne. En medvirkende årsag kan være den hårdhændede vedligeholdelse, men oplandet er udpeget til videregående rensning af spildevand i det åbne land. Effekten af den videregående rensning vurderes, før der eventuelt gennemføres yderligere tiltag. Lerbæk. Undersøgt år 2002. Der er 6 stationer i Lerbæk. På 1 station er den fastsatte målsætning opfyldt. Oplandet til Lerbæk er udpeget til videregående spildevandsrensning i det åbne land. Effekten af den videregående rensning vurderes, før der eventuelt gennemføres yderligere tiltag. 5 Vestre afløbsgrøft. Undersøgt år 2002. Den fastsatte målsætning er opfyldt på alle 3 stationer i vandløbet. Vodskov Kloakgrøft. Undersøgt år 2002. Den fastsatte målsætning
Load more

Recommended publications
  • Hasseris Å En Kulturhistorisk Vandring Langs Åen Fra Præstegårdshaven I Øster Hornum Til Ny Mølle I Aalborg
    Hasseris Å En kulturhistorisk vandring langs åen fra præstegårdshaven i Øster Hornum til Ny Mølle i Aalborg Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen 2008 Hasserisstuerne Hasseris Å – en kulturhistorisk vandring langs åen Tekst og research: Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen Redaktion og layout © Jørgen Elsøe Jensen Sat med Plantin og trykt på 135g Satimat hos Special-Trykkeriet Viborg a-s Oplag 1000 eksemplarer ISBN 978-87-991063-3-2 Tak for økonomisk støtte til Spar Nord Fonden Aalborg Kommune Friluftsrådet Kjems-Fonden Bente Klercke Fonden Forside: Hasseris Å ved Restrup Vandmølle og Restrup hovedgård (vest opad). Udsnit af Vejkort 1798. Rigsarkivet. Forord samtidens skeletter ganske klart. Tidligere brugte man korn til dyrefoder eller til øl. Endnu i 1100-åre- ne bestod kosten mest af kød og ost, men derefter blev korn, kværnet til gryn eller mel, kogt eller bagt med mælk eller øl, en central del af hverdagskosten. Det danske landskab er gennemkultiveret. Siden Det skete i forbindelse med en omlægning af ager- bondestenalderen for små 6.000 år siden er så godt bruget fra ard til plov. Plovbruget krævede både et som al jord i større eller mindre udstrækning gået på, større forbrug af arbejde og gav et større afkast pr. afgræsset, dyrket, delt, bebygget, beplantet, matriku- areal, og tillod samtidig en stærk udvidelse af det leret, asfalteret. I bund og grund drejer aktiviteten dyrkede areal. Europas befolkninger voksede, det sig om at overleve, for mennesker er som alt andet havde de gjort siden 600-årene, og plovbrug var en levende henvist til at kanalisere stof og energi fra na- effektiv måde at gøre ledigt arbejde nyttigt og skaffe turen gennem sig selv.
    [Show full text]
  • We Want You Magazine.Pdf
    We Want You 2 City of Aalborg - We Want You City of Aalborg - We Want You 3 We Want You Some cities are huge, dynamic metropolises. Some towns are small and quaint. Others, like Aalborg, are exactly like in the story of Goldi- locks and the Three Bears: just right. In Aalborg, it is truly our expe- in population and workforce, as rience that one size fits all. From thousands of new students and our huge shopping centres to our workers join us every year, result- peaceful harbour front, from our ing in a demographic trend that is pulsating night life to the stillness rendering Aalborg younger of our parks, from our buzzing air- and younger. port to our safe, clean and attrac- tive residential areas - Aalborg has This development is influencing a place to suit any mood. many aspects of life in Aalborg and almost every part of the city Why the sales pitch? Because we where building sites are the visible want you to join our workforce. proof; industrial sites are trans- Your talents and skills are needed formed into homes and offices for in our vibrant business com- knowledge based businesses. munity, in our many public and private companies and organisa- Welcome to our rapidly growing tions. Whatever your profession, city. Whether you’re one of the we’re sure that you’re just right many new citizens in Aalborg or for Aalborg. just considering moving here, know that you are very welcome Judging by Aalborg’s demo- and that you have much to look graphic evolution, you would think forward to.
    [Show full text]
  • K O M M U N E P L a N Tillæg 1.031 for Den Nordvestlige Del Af Midtbyen
    K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Aalborg Byråd godkendte den 19. juni 2017 kommuneplantillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg. Planen består af: Redegørelse for tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Retningslinje 5.1.3 Højhuse Retningslinje 7.1.1 Aalborg City Bydelsbeskrivelse for Aalborg Vestby Kommuneplanramme 1.3.D2 Vestre Havnepromenade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D6 Kastetvej, Poul Paghs Gade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D10 Spritfabrikken (1.3.I1) Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Klagevejledning Afgørelsen om godkendelsen af kommuneplantillægget kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 21. juli 2017. Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet. Hvad kan du klage over? Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58-62. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller planbestemmelser, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler.
    [Show full text]
  • Startredegørelse for Boliger Og Erhverv, Kastetvej Og
    Oktober 2012 STARTREDEGØRELSE Lokalplan 1-3-106 Boliger og erhverv, Kastetvej og Absalonsgade Vestbyen Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov Startredegørelse Boliger og erhverv, Kastetvej og Absalonsgade, Vestbyen Hvad er en startredegørelse? En startredegørelse er den officielle igangsætning af lokalplanarbejdet. Startredegørelsen, som forelægges Teknik- og Miljøudvalget, beskriver i korte træk det konkrete projekt eller den problemstilling, der ligger til grund for, at en bygherre har ønsket at få udarbejdet en lokalplan. I den politiske drøftelse kan der være en stillingtagen til eksakte problemstillinger, eller det kan fastsættes, hvilke særlige intentioner, opmærksomhedspunkter eller fokusområder, der er for netop denne plan. Indhold Oversigtskort ..................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Befolkningens Bevægelser I
    STATISTIK fra AALBORG KOMMUNE Folketingsvalget, Statistik- og Analysekontoret, Administrationscentret, den 20. november 2001. Boulevarden 13, Postboks 462, 9100 Aalborg Telefon 99 31 31 31 Nr. Dato 3-01 30.01.2002 Tabellerne viser: Aalborg Kommune er opdelt i tre opstil- Der var i alt 699 ugyldige stemmer, hvilket lings-kredse: 5. kreds (Aalborg Nord incl. svarer til en ugyldighedsprocent på 0,58. Hals og Aabybro), 6. kreds (Aalborg Vest) og 7. kreds (Aalborg Øst). På landsplan blev der ved Folketingsvalget den 20. november 2001 i alt afgivet Ved Folketingsvalget den 20. november 3.484.915 stemmer ud af et samlet vælgertal 2001 var det samlede antal stemmeberetti- på 3.998.957. Det svarer til en stemmepro- gede vælgere i 5., 6. og 7. kreds på 141.947. cent på 87,15. Ud af de afgivne stemmer var Der blev i alt afgivet 121.218 stemmer, i alt 35.247 ugyldige, svarende til en ugyl- hvilket giver en stemmeprocent på 85,4. dighedsprocent på 1,01. Stemmeprocenterne for de tre kredse var henholdsvis 87,1 i 5. kreds, 84,6 i 6. kreds Der var ved Folketingsvalget den 20. no- og 84,6 i 7. kreds. vember 2001 opstillet 10 partier. Af de 121.218 stemmer på et af de politiske parti- Antallet af blanke stemmer udgjorde 855 og er var de 54.105 personlige stemmer. Det andre ugyldige stemmer udgjorde 260, såle- svarer til, at 42,2 % af vælgerne valgte at des at der i alt var 1115 ugyldige stemmer. stemme personligt. Det svarer til en ugyldighedsprocent på 0,92.
    [Show full text]
  • Skalborg Byudviklingsplan Og Fordebat Statusopsamling 2015 2 Indhold
    SKALBORG Hvilke visioner skal styre udviklingen Hvordan vil vi gerne i Skalborg? komme rundt BYUDVIKLINGSPLAN i Skalborg? FORDEBAT OG Hvordan skaber vi et samlet Skalborg? STATUSOPSAMLING Skal Skalborg have sin egen “bymidte”? 2015 Hvordan skaber vi et bedre hverdagsliv i Skalborg? Hvordan vil vi gerne have Skalborg tager sig ud? Hvordan gør vi Skalborg til en Hvilke værdier skal bedre bydel? fremtidens Skalborg baseres på? 2 INDHOLD Intro 4 Interviews 6 Områder i spil - projektønsker 8 Visionsworkshop 26 Debatoplæg og borgermøde 28 Offi cielle Forslag - fordebat 38 Borgeridébank, projekter 40 Kommunikation - presse og sociale medier 42 Status og Procesoversigt 44 3 INTRO Aalborg Kommunes ønske har været at skabe en positiv borgerind- dragelsesproces, hvor de borgere som i fremtiden skal have glæde af området, har haft mulighed for at blive hørt og give deres mening til kende. Der er mange som har en holdning til, hvad Skalborg er og bør være i fremtiden og ligeledes til, hvad der bør prioriteres, gennemkørende trafi k eller interne forbindelser. Den offi cielle fordebat, der blev kickstartet med et borgermøde, den 9. juni 2015, udgør kun en meget lille del af den samlede dialogproces om byudviklingsplanen for Skalborg. Der er siden slutningen af 2014 gennemført en række aktiviteter og processer med formålet aktivt at inddrage bydelens borgere og interessenter i udarbejdelsen af planen, samt sætte fokus på Skalborg som bydel. Dermed er fl ere henvendel- ser løbende blevet behandlet og indgår som en integreret del af byud- viklingsplanen. Denne opsamling redegør for en række af de aktiviteter, og processer der foregår sideløbende med udarbejdelsen af byud- viklingsplan og kommuneplantillægget og som supplerer den offi cielle fordebat.
    [Show full text]
  • Dík[R @Kng]^C^K Hk^Gbg` *2.. & +))
    .)K DÍk[r@kng]^c^k_hk^gbg` *2..&+)). Vi ønsker grundejerforeningen – tillykke med jubilæet Skipper Clement Afdeling Hobrovej 58 Aalborg Tlf. 96 31 27 70 'PSQFOHFOFT TLZMEË 1©HFOTZOJ 4QBS/PSE4LJQQFSFO 7FTUSF"MMF "BMCPSH +RBYSBANKIMEREENDkR 5FMFGPO XXXTQBSOPSEEL Forord Kærby Grundejerforening December 2005 3. december 2005 kan Kærby Grundejerforening fejre 50 års jubilæum. Den nuværende bestyrelse har besluttet at fejre jubilæet ved at lave en opdateret udga- ve af jubilæumsskriftet, der blev udgivet for 25 år siden. Størstedelen af jubilæumsskriftet omhandler Kærbys historiske udvikling. Det er udarbejdet af en Kærbyborger, hvis hjerte banker for bydelen, lærer ved Kærbyskolen Georg Møller Pedersen. Grundejerforeningen er dybt taknemmelig for det store stykke arbejde, der er lagt i denne tekst og disse billeder. Vi ønsker samtidig at takke alle annoncørerne – deres opbakning har været en væsentlig forudsætning for, at det har været muligt at udgive dette jubilæums- skrift. Der skal også sendes en stor tak til Mette Ruge, der har skrevet hele det gamle jubilæumsskrift ind i elektronisk format, så det kan redigeres. God fornøjelse med læsningen. Med venlig hilsen Bestyrelsen 2005 Formand: Nils Kirkegaard Næstformand: Kjeld Vidmer Sekretær Birthe Rosenberg Kasserer Per B. Johansen Bestyrelsesmedlem Carsten Nielsen Bestyrelsesmedlem Ole Fastrup Suppleant Claus Meyer Kærby Købmandshandel v/ Allan Poulsen Enggårdsgade 27 - 9000 Aalborg Telefon 98 12 36 74 1 Der er ler i undergrunden. Fra ledningsarbejde 2005 Jordbunden Jordbundsmæssigt er Kærby tidligere havbund. Stenalderhavet – også kaldet Litorinahavet – dækkede store dele af Vendsyssel og egnene omkring Limfjorden ca. år 4500 f. Kr. Siden stenalderen har landet hævet sig 4-8 m. Nyere målinger tyder på, at denne hævning fortsætter.
    [Show full text]
  • Aalborg Universitet Environmental Asbestos Exposure During
    Aalborg Universitet Environmental Asbestos Exposure During Childhood and Cancer Risk Later in Life – A Long-term Register-based Cohort Study Dalsgaard, Sofie Bünemann DOI (link to publication from Publisher): 10.5278/vbn.phd.med.00122 Publication date: 2019 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Dalsgaard, S. B. (2019). Environmental Asbestos Exposure During Childhood and Cancer Risk Later in Life – A Long-term Register-based Cohort Study. Aalborg Universitetsforlag. Aalborg Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Ph.D.-Serien https://doi.org/10.5278/vbn.phd.med.00122 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: September 24, 2021 E NVIRONMENTAL NVIRONMENTAL ASB ENVIRONMENTAL ASBESTOS EXPOSURE E S TO DURING CHILDHOOD AND CANCER RISK S E LATER IN LIFE XPO S URE DURING CHIL DURING URE – A LONG-TERM REGISTER-BASED COHORT STUDY BY SOFIE BÜNEMANN DALSGAARD DISSERTATION SUBMITTED 2019 D HOO D AN D CAN C ER ER R I S K K L ATER IN IN ATER L IFE SOFIE B.
    [Show full text]
  • Basic Life Support Knowledge, Self-Reported Skills and Fears in Danish High School Students and Effect of a Single 45-Min Traini
    Aaberg et al. Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine 2014, 22:24 http://www.sjtrem.com/content/22/1/24 ORIGINAL RESEARCH Open Access Basic life support knowledge, self-reported skills and fears in Danish high school students and effect of a single 45-min training session run by junior doctors; a prospective cohort study Anne Marie Roust Aaberg1*, Caroline Emilie Brenner Larsen2, Bodil Steen Rasmussen1, Carolina Malta Hansen3 and Jacob Moesgaaard Larsen2 Abstract Background: Early recognition and immediate bystander cardiopulmonary resuscitation are critical determinants of survival after out-of-hospital cardiac arrest (OHCA). Our aim was to evaluate current knowledge on basic life support (BLS) in Danish high school students and benefits of a single training session run by junior doctors. Methods: Six-hundred-fifty-one students were included. They underwent one 45-minute BLS training session including theoretical aspects and hands-on training with mannequins. The students completed a baseline questionnaire before the training session and a follow-up questionnaire one week later. The questionnaire consisted of an eight item multiple-choice test on BLS knowledge, a four-level evaluation of self-assessed BLS skills and evaluation of fear based on a qualitative description and visual analog scale from 0 to 10 for being first responder. Results: Sixty-three percent of the students (413/651) had participated in prior BLS training. Only 28% (179/651) knew how to correctly recognize normal breathing. The majority was afraid of exacerbating the condition or causing death by intervening as first responder. The response rate at follow-up was 61% (399/651).
    [Show full text]
  • Rusmiddelpolitik Sonlig Udvikling - Både Socialt Og Individuelt
    Indledning Ungdomsuddannelserne i Aalborg har et fælles ansvar for at sikre eleverne de bedst mulige betingelser for læring og per- Rusmiddelpolitik sonlig udvikling - både socialt og individuelt. Derfor har skoler- ne fastlagt fælles retningslinjer for alkohol og rusmidler. Det for elever på betyder, at uanset hvor en studerende er elev på en ungdoms- uddannelse i Aalborg, mødes eleven af de samme retningslin- ungdomsuddannelserne jer. i Aalborg Målet er, at elevernes ungdomsuddannelses forløb præges af en så stor personlig udvikling og fagligt udbytte som muligt indenfor rammerne af et godt fællesskab. Overdreven indta- gelse af alkohol og indtagelse af andre rusmidler er i modstrid Gældende for med opfyldelsen af disse mål. Skolerne vil derfor arbejde for, at eleverne får et bevidst og ansvarligt forhold til alkohol og Aalborghus Gymnasium andre rusmidler. Aalborg Katedralskole Skolerne samarbejder med Aalborg Kommune således, at vi Hasseris Gymnasium sikrer, at elever, der har behov for hjælp, tilbydes dette bedst muligt. Information om dette sikres bl.a. gennem inddragelse Nørresundby Gymnasium og HF af elever via fællesarrangementer og undervisning samt infor- mation til forældrene. Aalborg Handelsskole Rektor, Aalborghus Gymnasium Tech College Aalborg Rektor, Aalborg Katedralskole Rektor, Nørresundby Gymnasium og HF Rektor, Hasseris Gymnasium Direktør, Aalborg Handelsskole Direktør, Tech College Aalborg Generelle regler Det er ikke tilladt at medbringe, indtage eller være påvirket af alkohol samt andre rusmidler i forbindelse med skolegangen på skolen eller i skolernes umiddelbare nærhed, hvor eleverne kan identificeres med skolerne. Dette gælder også på introture og til øvrige elevarrangementer uden for skolen. Dispensationer - På studieture kan skolens ledelse dispensere og give tilla- delse til indtagelse af alkohol i begrænset omfang.
    [Show full text]
  • Aalborg Universitet a Low Cost Calibration Method for Urban
    View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by VBN Aalborg Universitet A Low Cost Calibration Method for Urban Drainage Models Rasmussen, Michael Robdrup; Thorndahl, Søren Liedtke; Schaarup-Jensen, Kjeld Published in: Confernce Proceedings : 11th International Conference on Urban Drainage Publication date: 2008 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Rasmussen, M. R., Thorndahl, S., & Schaarup-Jensen, K. (2008). A Low Cost Calibration Method for Urban Drainage Models. In Confernce Proceedings : 11th International Conference on Urban Drainage: Edinburgh International Conference Centre, Scotland : 11 ICUD: 31st August - 5th September 2008 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: May 01, 2017 11th International Conference on Urban Drainage, Edinburgh, Scotland, UK, 2008 A low cost calibration method for urban drainage models M.
    [Show full text]
  • Aalborg Og Cementen
    Aalborgbogen 2006 Aalborg og cementen Af Henning Bender og Morten Pedersen Aalborgbogen 2006 Udgivet af Selskabet for Aalborgs Historie i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Historiske Museum Aalborgbogen 2006 Forfattere: Henning Bender og Morten Pedersen Fotografisk arbejde: Liljan Nørgaard Jensen Jan Slot-Carlsen Engelsk oversættelse: Wilfred T. Hastings Layout og tryk: Bræmer Tryk A/S Bogbind: J. P. Møller bogbinderi A/S Skrift: Baskerville Papir: Satimat Club © 2006 Henning Bender og Morten Pedersen ISBN 87-87409-24-0 Forsidebilledet: Aalborg Portland 1925. Selvom råstofindvindingen og transporten blev mekaniseret i 1900-tallets første årtier, var der stadig et betydeligt indslag af hårdt manuelt arbejde på cementfabrikkerne. Forsats Panorama af Aalborg Portland ved fabriksbyggeriets aller- tidligste faser kort efter aktieselskabets dannelse 1888. Endnu er kun kontor og marketenderi færdigbyggede (til venstre). Ved kedelhuset er skorstenen endnu under opførelse. Eftersats: Luftfoto af Aalborg Portland 1964. Bagsidevignet: Platte fremstillet af Den kongelige Porcelænsfabrik i anledning af Dansk Andels Cementfabriks 25 års jubilæ- um i 1936. Den manglende røg fra fabrikkens skorstene på afbildningen skal have været anledning til en vis util- fredshed ved jubilæet. Indhold Forord.................................................................................................... 13 Henning Bender: Cementindustrien og Aalborg Det industrielle gennembrud i Aalborg .....................................15 Befolkningsvækst ....................................................................................16
    [Show full text]