Aalborg Universitet Uncertainty Assessment in Long Term Urban
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Hermed Indsigelse Mod Energipark Nordjylland Mvh Jesper Hyche
Nr. 41 From: Jesper Hyche Sørensen <[email protected]> Sent: 30. maj 2021 20:44 To: Byudvikling og Byggeri, BLF (Fællespostkasse) Subject: Energipark Aalborg Hermed indsigelse mod Energipark Nordjylland Mvh Jesper Hyche Sørensen Halsvej 250 Vester Hassing 9310 Vodskov 1 Energipark Aalborg Juni 2021 Jeg vil gøre indsigelse imod, at projektet er ændret - oprindeligt var solcelle-anlægget ikke med i projektet. Det nævnes at man er klar over, at den landskabelige påvirkning øges. Hvilken effekt kan forventes på landskabet og dermed området omkring byerne Indsigelse indsendt af: From: Jesper Hyche Sørensen <[email protected]> Sent: 30. maj 2021 20:46 To: Byudvikling og Byggeri, BLF (Fællespostkasse) Subject: Energipark Aalborg Hermed indsigelse mod Energipark Aalborg Mvh Jesper Hyche Sørensen Halsvej 250 Vester Hassing 9310 Vodskov 1 Energipark Aalborg Juni 2021 Jeg vil gøre indsigelse imod, at energianlæg opstilles på områder, hvor det generer borgerne og den omkringliggende natur I Vester Hassing og Stae bor der ca. 4.000 mennesker, hvor alle ”sten bør vendes” inden nye støjkilder opsættes i området. Med ca. 2 km til nærmeste hus i Stae og under 3 km til nærmeste hus I vester Hassing, bør alle støjgener undersøges nærmere. Specielt set i lyset af normal vindretning fra vest/sydvest ligger Vester Hassing og Stae ”meget” tæt på disse kæmpe vindmøller, hvorfor risikoen for, at mange huse i de to byer rammes af møllestøj. Indsigelse indsendt af: From: Jesper Hyche Sørensen <[email protected]> Sent: 30. maj 2021 20:47 To: Byudvikling og Byggeri, BLF (Fællespostkasse) Subject: Energipark Aalborg Hermed indsigelse mod Energipark Aalborg Mvh Jesper Hyche Sørensen Halsvej 250 Vester Hassing 9310 Vodskov 1 Energipark Aalborg Juni 2021 Jeg vil gøre indsigelse imod, at mange flere ejendomme end de allerede opkøbte 10 ejendomme får en væsentlig værdiforringelse og bliver i oplægget ikke kompenseret i tilstrækkelig grad. -
Hasseris Å En Kulturhistorisk Vandring Langs Åen Fra Præstegårdshaven I Øster Hornum Til Ny Mølle I Aalborg
Hasseris Å En kulturhistorisk vandring langs åen fra præstegårdshaven i Øster Hornum til Ny Mølle i Aalborg Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen 2008 Hasserisstuerne Hasseris Å – en kulturhistorisk vandring langs åen Tekst og research: Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen Redaktion og layout © Jørgen Elsøe Jensen Sat med Plantin og trykt på 135g Satimat hos Special-Trykkeriet Viborg a-s Oplag 1000 eksemplarer ISBN 978-87-991063-3-2 Tak for økonomisk støtte til Spar Nord Fonden Aalborg Kommune Friluftsrådet Kjems-Fonden Bente Klercke Fonden Forside: Hasseris Å ved Restrup Vandmølle og Restrup hovedgård (vest opad). Udsnit af Vejkort 1798. Rigsarkivet. Forord samtidens skeletter ganske klart. Tidligere brugte man korn til dyrefoder eller til øl. Endnu i 1100-åre- ne bestod kosten mest af kød og ost, men derefter blev korn, kværnet til gryn eller mel, kogt eller bagt med mælk eller øl, en central del af hverdagskosten. Det danske landskab er gennemkultiveret. Siden Det skete i forbindelse med en omlægning af ager- bondestenalderen for små 6.000 år siden er så godt bruget fra ard til plov. Plovbruget krævede både et som al jord i større eller mindre udstrækning gået på, større forbrug af arbejde og gav et større afkast pr. afgræsset, dyrket, delt, bebygget, beplantet, matriku- areal, og tillod samtidig en stærk udvidelse af det leret, asfalteret. I bund og grund drejer aktiviteten dyrkede areal. Europas befolkninger voksede, det sig om at overleve, for mennesker er som alt andet havde de gjort siden 600-årene, og plovbrug var en levende henvist til at kanalisere stof og energi fra na- effektiv måde at gøre ledigt arbejde nyttigt og skaffe turen gennem sig selv. -
Stedregister 1912-1991
trb voi< må19 46.4 Not'cl.jyl iattci Fra Flimnrerland og Kiær l"tet-reci" $tedrett i ster 1994 869 47 6617 Fra Hinrnlerland og I! znr Herred Steclregister s.I Allcls Saltvzr:rk Østcrporl, Aaltr<>rq t1)84-91 Abilclgår'cl l,r,tgstc<l so15rr I ()32-446 Abilclgår'cl. Østcr Strlstccl s(){rn 1939-ri8 Al>ilclgårdc rr c Strlstc:d sogn 1939-55 Adanrslro[' l,illc Vildnrr>sc l\t l7-41t3 Adelgaclc 45 I Iollt-o 1988- I I .e, Agcrbjt:rggård lla:lttnr s()grl I .1t33-42 Agcrba:k l\,lclhol t, Ulstccl sosn r 960-l 76 Aggcrslx)rg gcnncrn l(X) år' I 986,1 64 Ajst rrrp l'r'icslcr til l7(i0 I0I5-l-16 Ajstrtrp kirkc 103,0- l l g Ajsrrir1i.,,6ltt 1,, j r: n d o nr s f o r:lt(.r lrl I ()69- I l7 Ajstnrp s()sn Irra 'Kciscrcns' tid l9l2-116 Ajstrtrp sogn Kirkcligc lbrholrl ornkring I870 l1)4(;267 Ajstrtrp s()gn Skolcvzcsnct i IB.årh. 1!)!1-1 Aislrup sogns hislolic I9l5-14 Alhæ k ( )lash1,t lr:n t 1)75-46 Aldalcn Itolcl skov l e77-87 Alclcrsl'rvilc I-lasscris 1955-42 Algaclc i Aalborg t 9(i+149 Als kirkc Kirkeskilr I953,-90 Als past()rat Kirkcligc firrhold r>rrrkring 1 870 l g,+G259 Als sogn l)cgrrc- os sk()lcftrrhold I {)ir2-340 Als sogn f{e:lbcrskov i ganrlc dagc 1973-46 Als sr>gn ()rtr clc ;rlclr.c pl-rcstcr i Als l!)2ir-e352 Als sogn Sk<>vc nc 1957-.53 Als sogrr 'fckstilcr I09 l-50 Als sogrr Ål"li*k"r'ict i i\4ariagcr Fjorcl 1!)ir l-6!) Alsoclde tolclstccl l96l-lB0 Als I rup tirylltrp på F{cssel r 96478 Als trtr p l)crr sanrlc Kr:rn llvrial.sen l!x;9-85 Alstrtrp Kirkcligc for']rolrl onrkring I870 l!) 1(;278 Altona Østcr Sunclby (Vcjgaard) l1)6$l'12 An nc:hcrghtrsc t I Iasscris l9iril-3.-'l Anncnrp llllidslrrti s()gn I ()44l9ir Anltcxgaardcrr l)all .sosn l!)41-32 Ansgar kirkc, Aitlborg Kir kcskilr l!)53-97 Astrtrp kirkc I(ir kcskitr l1)53-1) I As(r-trp s()(rn tllåkilcl<: l!)!{-17 Asl rtr p I{os I rtr p-St . -
Nye Byroller I Kommuneplanen - Kort Fortalt
NYE BYROLLER I KOMMUNEPLANEN - kort fortalt godt i gang med Kommuneplan 2009 Nye byrollerMiljøministeriet i kommuneplanen | Realdania Forord Aalborg Kommune byder på et bredt udvalg af spændende og attraktive oplandsbyer og enestående naturkva- liteter. Udviklingsmulighederne i den enkelte oplandsby bestemmes ikke mindst af evnen til at udnytte egne styrker og muligheder i det regionale bynetværk. Bystrukturen består udover Aalborg, af en række mellemstore byer som Nibe, Svenstrup, Storvorde, Hals og Vodskov samt mange mindre byer og landsbyer. Kommunalreformen har skabt anledning til at se nærmere på de mange oplandsbyer for at kunne udvikle byer, der tager udgangspunkt i dets befolkning, relationer, styrker og forskelligheder. Til det arbejde har Aalborg Kommune har modtaget støtte af Realdania til at udvikle et nyt bykoncept, der erstatter det tidligere bymønster i amtets og de 4 sammenlægningskommuners planlægning. Resultatet vil i Kommuneplan 2009 for Aalborg Kommune, der snart offentliggøres. Dette hæfte samler ”kort fortalt” op på nogle af de spændende resultater projektet ’Nye byroller i kommu- neplanlægningen’ har resulteret i. Projektet er udarbejdet i perioden 2007-09 og for mere information kan henvises til: Plan09’s hjemmeside www.plan09.dk/Aalborg Aalborg kommunes hjemmeside www.aalborgkommune.dk Ny byroller i kommuneplanen - kort fortalt Udgivet af | Aalborg Kommune med støtte fra Plan09 Styregruppe | Peter Mikkelsen, Jens-Erik Qourtrup, Jørn Hviid Carlsen og Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune Arbejdegruppe | Jesper Schultz, -
4432341-6945660-1.Pdf
* Transporttid til GF1: Omsorg, sundhed og pædagogik Skagen# Kortet viser den korteste transporttid til en erhvervsskole, der tilbyder GF1: Omsorg, sundhed og pædagogik, for alle byer i Nordjylland med over 500 indbyggere. Den samlede transporttid beregnes fra afgangs- tidspunkt i by til ringetid på uddannelsesinstitutionen på en hverdag i * # * september 2019. # * # Ålbæk Tversted * Hirtshals# * k < 30 min # * # * Åbyen # * k # Horne 30 - 45 min Bindslev Jerup * Tornby # * Bjergby # * k 45 - 60 min # Strandby * # * # * # Astrup (Hjørring) * # 60 - 75 min # Sindal Elling # * * k # Lønstrup Hjørring Ravnshøj * SOSU Hjørring # 75 - 90 min Frederikshavn * # * k # Kilden Lendum * k 90 - 120 # Gærum Tårs # * * # * > 120 Løkken # k Vrå Østervrå * # !(Sæby D Ikke muligt Serritslev * # * # Jerslev ! SOSU Aalborg Dybvad * !(Saltum Brønderslev# (! Flauenskjold " SOSU Aars Hune Øster Brønderslev (! # !( SOSU Hjørring !(Pandrup !( Klokkerholm (! Voerså !(Kås !(Tylstrup (! Agersted # SOSU Hobro Dronninglund AabybroNørhalne !(Sulsted !(Hjallerup !( !( Asaa SOSU Thisted Birkelse !( !((!Grindsted !( " !( !(Biersted (! !( Vestbjerg (!Vadum Vodskov ! Techcollege, Rørdalsvej Hanstholm Halvrimmen (! ") (!!( !(Langholt Brovst !( Ræhr Fjerritslev !( ") Frøstrup ") Skovsgård Vester Hassing ") ! !(Ulsted (! Gjøl (Nørresundby !( (!(! ! !( Gandrup !(Hou Klitmøller ! Techcollege, Rørdalsvej ") Østerild SOSU Aalborg (!Aalborg Nors ") ") (!Klarup !Frejlev !( ( (!Storvorde Hals Sønderholm (!Gistrup !( !( (! Gudumholm Nibe Dall Villaby SOSU Thisted ") (!(!Svenstrup -
We Want You Magazine.Pdf
We Want You 2 City of Aalborg - We Want You City of Aalborg - We Want You 3 We Want You Some cities are huge, dynamic metropolises. Some towns are small and quaint. Others, like Aalborg, are exactly like in the story of Goldi- locks and the Three Bears: just right. In Aalborg, it is truly our expe- in population and workforce, as rience that one size fits all. From thousands of new students and our huge shopping centres to our workers join us every year, result- peaceful harbour front, from our ing in a demographic trend that is pulsating night life to the stillness rendering Aalborg younger of our parks, from our buzzing air- and younger. port to our safe, clean and attrac- tive residential areas - Aalborg has This development is influencing a place to suit any mood. many aspects of life in Aalborg and almost every part of the city Why the sales pitch? Because we where building sites are the visible want you to join our workforce. proof; industrial sites are trans- Your talents and skills are needed formed into homes and offices for in our vibrant business com- knowledge based businesses. munity, in our many public and private companies and organisa- Welcome to our rapidly growing tions. Whatever your profession, city. Whether you’re one of the we’re sure that you’re just right many new citizens in Aalborg or for Aalborg. just considering moving here, know that you are very welcome Judging by Aalborg’s demo- and that you have much to look graphic evolution, you would think forward to. -
K O M M U N E P L a N Tillæg 1.031 for Den Nordvestlige Del Af Midtbyen
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Aalborg Byråd godkendte den 19. juni 2017 kommuneplantillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg. Planen består af: Redegørelse for tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Retningslinje 5.1.3 Højhuse Retningslinje 7.1.1 Aalborg City Bydelsbeskrivelse for Aalborg Vestby Kommuneplanramme 1.3.D2 Vestre Havnepromenade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D6 Kastetvej, Poul Paghs Gade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D10 Spritfabrikken (1.3.I1) Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Klagevejledning Afgørelsen om godkendelsen af kommuneplantillægget kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 21. juli 2017. Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet. Hvad kan du klage over? Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58-62. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller planbestemmelser, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler. -
Annual Report 1998 Unidanmark Unibank Contents
Annual Report 1998 Unidanmark Unibank Contents Summary . 6 Financial review . 8 The Danish economy . 14 Business description . 15 Retail Banking . 15 Corporate Banking . 21 Markets . 23 Investment Banking . 25 Risk management . 26 Capital resources . 33 Employees . 35 Management and organisation . 37 Accounts Accounting policies . 42 The Unidanmark Group . 44 Unidanmark A/S . 50 Unibank A/S . 55 Notes . 59 Unidanmark’s Local Boards of Shareholders . 84 Unibank’s Business Forum . 85 Branches in Denmark . 86 International directory . 88 Notice of meeting . 90 Management Supervisory Board of Unidanmark Jørgen Høeg Pedersen (Chairman) Holger Klindt Andersen Laurids Caspersen Boisen Lene Haulrik* Steffen Hvidt* Povl Høier Mogens Hugo Jørgensen Brita Kierrumgaard* Kent Petersen* Mogens Petersen Keld Sengeløv * Appointed by employees Executive Board of Unidanmark Thorleif Krarup Supervisory Board of Unibank Unibank’s Supervisory Board has the same members as the Supervisory Board of Unidanmark. In addition, as required by Danish banking legisla- tion, the Danish Minister of Business and Industry has appointed one mem- ber of the Supervisory Board of Unibank, Mr Kai Kristensen. Executive Board of Unibank Thorleif Krarup (Chairman) Peter Schütze (Deputy Chairman) Christian Clausen Jørn Kristian Jensen Peter Lybecker Henrik Mogensen Vision We are a leading financial services company in Denmark with a prominent position in the Nordic market. We ensure our shareholders a return in line with the return of the best among comparable Nordic financial services companies. Through our customer focus, efficient business processes and technology we create customer satisfaction and attract new customers. This confirms the customers in their choice of bank. Unibank is an attractive workplace where team spirit and customer focus are important criteria for individual success. -
ÅR 1840. 604. Jacob Kjellerup. Født: 1. Marts 1822 I Aalborg (Vor Frue). Død: 27. April 1891 På Visborggaard. Søn Af Kbmd
ÅR 1840. 604. Jacob Kjellerup. født: 1. marts 1822 i Aalborg (Vor Frue). død: 27. april 1891 på Visborggaard. Søn af kbmd. i Aalborg, fra 1831 godsejer til Visborggaard (Visborg sg. Hindsted hrd.) [Overtog godset efter sin fader, der døde sm. år], Niels Winde Kjellerup, hjdbt 2. aug. 1792 (Aalborg Bud), d. 3. febr. 1835 og hustru Caja Severine Kruse, hjdbt. 23. juni 1796 i Rær (kbg.) (Hillerslev hrd.), d. 9. juli 1879. Søster til Nicolai Eeg, se nr. 519 og Cathrine, se nr. 523. Cand. phil. Overtog i 1847 Visborggaard efter moderen. Købte i 1876 tillige Haverslevgaard (Haverslev sg., Aars hrd.). Medl. af Landstinget. 1888 etatsråd. 28. juni 1883 R. Bror til Rise Jensine Jacobæa, se nr. 608. Gift: 26. sept. 1851, viet i Gjøl kirke (Hvetbo hrd.) til Magdalene Lovise Mathilde Kaarsberg, f. 21. nov. og hjdbt. 22. nov. 1826 og fremstillet 27. juli 1827 (Aalborg Bud), d. 20. marts 1912 på Visborggaard, datter af kbmd. i Aalborg (borgerskab som sådan 19. okt.1810), tidl. kaptajn i borgervæbnin-gen, russisk vicekonsul Frederik Christian Kaarsberg, f. (og/eller) hjdbt. 21. okt. 1791 og fremstillet 1. nov. sm. år (Aalborg Bud), d. 20. sept. 1841 i Aalborg og hustru Antionette Wilhelmine von Fangen, f. 21. jan. 1797 i Kristiansand, Vester Agden, Norge, d. 6. febr. 1839 i Aalborg (Bud kbg). DBL3. XIV, s. 39. Trap 5. udg. VI,3, s. 1126-27 og s. 1158. Hauch Fausbøll: Slægtshaandbogen II Kbhvn. 1900), s. 482-83. Eftr. 1930/31, s. 15 (nr. 126) + suppl. 1931/32, s. 26. Nygaards sedler. 605. Arnold Magdalus Andreas Kühnel. -
K O M M U N E P L a N Tillæg 8.009 Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 8.009 Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod Aalborg Byråd godkendte den 12. september 2016 kommuneplantillæg 8.009 Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod. Planen består af: Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod Retningslinje 2.1.1 Egentlig byudvikling og byformål Retningslinje 7.1.3 Øvrige bymidter samt bydels- og lokalcentre Retningslinje 11.1.2 Grøn-blå Struktur Retningslinje 11.2.3 Øvrige landområder Retningslinie 11.2.4 Skovrejsningsområder Retningslinje 11.3.8 Økologiske forbindelser Retningslinje 11.4.1 Område A, Det nære kystlandskab Retningslinje 11.4.2 Område B, Planlagt kystlandskab Kommuneplanramme 8.1.B1 Storvorde By Kommuneplanramme 8.1.B2 Tofthøjbakken Kommuneplanramme 8.1.B3 Rødageren Kommuneplanramme 8.1.C1 Tofthøjvej Kommuneplanramme 8.1.H1 Industrivej Kommuneplanramme 8.1I1 Storvorde Øst Kommuneplanramme 8.1.O1 Kirken Kommuneplanramme 8.1.O2 Stationsvej Kommuneplanramme 8.1.O3 Skole Kommuneplanramme 8.1.O4 Specialarbejderskole Kommuneplanramme 8.1.O5 Børnehaven Troldvej Kommuneplanramme 8.1.O6 Ny institution Kommuneplanramme 8.1.R1 Vandværksvej Kommuneplanramme 8.1.R2 Storvorde Vest Kommuneplanramme 8.1.R3 Sejlflod Banesti Kommuneplanramme 8.2.L1 Sejlflod Kommuneplanramme 8.2.O1 Spejderhus m.m. Kommuneplanramme 8.2.O2 Kirke Kommuneplanramme 8.2.D1 Kirkebakken Redegørelse til byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod Miljørapport til byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. -
Annual Report 2015
Annual Report 2015 Nordjyske Bank A/S Torvet 4 9400 Nørresundby Telephone +45 9870 3333 [email protected] www.nordjyskebank.dk CVR: 30828712 BIC/SWIFT nrsbdk24 The Executive Board, Nordjyske Bank Annual Report 2015 • page 2 Management Report Contents – Annual Report 2015 Page Management Report 2015 ....................................................................... 4 Principal issues .................................................................................... 4 The year’s result ................................................................................... 5 Suggested distribution of dividend and consolidation ........................... 7 Development in North Jutland .............................................................. 8 Expectations for 2016 ........................................................................... 9 Nordjyske Bank’s strategy – towards new times ................................ 10 Activities in the bank in 2015 .............................................................. 12 Development in the bank’s staff ......................................................... 13 Risk and risk management ................................................................. 16 The Supervision Diamond .................................................................. 16 Credit risks ......................................................................................... 17 Other risks .......................................................................................... 25 Liquidity ............................................................................................. -
Startredegørelse for Boliger Og Erhverv, Kastetvej Og
Oktober 2012 STARTREDEGØRELSE Lokalplan 1-3-106 Boliger og erhverv, Kastetvej og Absalonsgade Vestbyen Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov Startredegørelse Boliger og erhverv, Kastetvej og Absalonsgade, Vestbyen Hvad er en startredegørelse? En startredegørelse er den officielle igangsætning af lokalplanarbejdet. Startredegørelsen, som forelægges Teknik- og Miljøudvalget, beskriver i korte træk det konkrete projekt eller den problemstilling, der ligger til grund for, at en bygherre har ønsket at få udarbejdet en lokalplan. I den politiske drøftelse kan der være en stillingtagen til eksakte problemstillinger, eller det kan fastsættes, hvilke særlige intentioner, opmærksomhedspunkter eller fokusområder, der er for netop denne plan. Indhold Oversigtskort ..................................................................................................................................