Registre Til Jyske Samlinger/Historie
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
NYSTED KRØNIKEN 2006, Som I År Er Udgivet Af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, Beskrevet Og Redigeret Af John Voigt
NNYSTED KKRØNIKEN 22000066 Foto: John Voigt Fortalt af: John Voigt Udgivet i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv i Nysted Vejledende udsalgspris: kr. 90,- 1 F O R O R D: Velkommen til NYSTED KRØNIKEN 2006, som i år er udgivet af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, beskrevet og redigeret af John Voigt. Ved læsningen af NYSTED KRØNIKEN 2006 vil du igen få og opleve et aktuelt tidsbillede af livets gang i Nysted. Optegnelser, som fortæller om store og små tildragelser i vort lille samfund – alt som på en eller anden måde danner grundlag for vort virke i fremtiden. Husk – at det er i fortidens folder, at fremtiden ligger gemt. Og hvad har der så været af vigtige tildragelser i årets løb? Ja, lægesituationen i Nysted og de efterfølgende reaktioner må have første prioriteten. Herefter følger nok menighedsrådsbyggeriet og kommunesammenlægningen. Igen ved dette års udgivelse skal Lokalhistorisk Arkiv og forfatteren takke de mange medborgere i Nysted og omegn, som ved deres bidrag i form af supplerende oplysninger og billeder har medvirket ved udformningen af NYSTED KRØNIKEN 2006. Med håb og forventning til mange timers læsning – og snak i familierne - ønskes god fornøjelse med læsningen. 2 NYSTED KRØNIKEN Årgang 2006. Forfattet af: John Voigt 1. januar 2006. Nysted Kommune vil fra 1. januar 2007 være en del af Guldborgsund kommune og dermed ophøre som en selvstændig kommune. I århundrede har Nysted kommune – Danmarks sydligste Købstad - haft sin plads på landkortet og i historien. Omstruktureringer har præget tiden og kommunen har gennem årene været gennem mange og lange træk i sammenlægningsproblematikken – først i 1970-erne og nu senest her i 2005/06 – samt i den modernisering, der har været nødvendig for at kommunen fortsat kunne yde den bedste service til kommunens borgere. -
Landmandsmodet I Nykming D
Landmandsmodet i NykMing d. 23de—27de Juli 1872. ^ Nykjobing fluide Beviset fores, — Beviset for at et Landmands mode med Held kan afholdes i en af vore mindre Byer, saa man ikke som hidtil ved Valget af Byerne udelukkende skal behove at se hen til, om den eller den By har gode Lokaliteter, men ogsaa kan tage tilborligt Hensyn til, om den eller den Egn trom ger mere eller m indre stoerkt til at faa et M o d e , med alt det befrugtende og vcrkkende, som dette forer med sig, afholdt i sin Midte. Omtrent saaledes udtalte Etatsraad Tesdorpf sig ved Delegeretmodet i Kjobenhavn ifjor, og nu er Beviset fort, det 12te danske Landmandsmode er sluttet, og det horer aabenbart til et af de mest vellykkede, vi have havt; righoldige og smukke Samlinger af Dyr og Redskaber, locrerige Foredrag af vore landokonomifle Autoriteter og Videnflabsmocnd om flere af Dagens vigtigste Sporgsmaal, smukke og interessante Ud flugter til Egne, hvor en Mcrngde af Deltagerne aldrig for havde voeret, — alt dette har i fuldeste M aal lagt Beflag paa de 5 D ag e, hvori M o d et varede, og har givet et saa rig t og fornojeligt Udbytte med derfra, at de pulserende Eftervirkninger sikkert ville kjendes i de fleste Landmandslag selv i Landets fjcernere Egne, om det end naturligvis fortrinsvis er den Pro vins, hvori Modet er holdt, at Minderne om hvad man saa og horte i Nykjobing lccngst og fyldigst ville bevares. Og dog Tidsskrift for Landslonomi. L. N. VI. 5 — k. 2 1 vilde Samlingerne utvivlsomt have vceret endnu righoldigere, Besoget endnu talrigere, naar den falsterske Jernbane, saaledes som man oprindelig havde ventet, havde vceret aabnet for M o det, naar der ikke samtidig havde vceret Jndustriudstilling i Kjobenhavn, som gjorde det vanskeligt for flere Fabrikanter at mode begge Steder, og som tillige drog en Del af de Rejsende til sig, som ellers vare tagne til Nykjobing, og endelig naar Modet havde vceret afholdt noget tidligere, hvilket lokale For hold imidlertid gjorde umuligt, eller Hosten var kommet noget sildigere, thi allerede i Modedagene begyndte den i mange Egne. -
Skifteprotokoller, Sjælland
Skifteprotokoller, Sjælland Arkivskaber Arkivserie Fra Til Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Agersøgård Gods Skifteprotokol 1773 1818 Aggersvold Gods Skifteprotokol 1721 1850 Aggersvold Gods Skifteprotokol 1721 1850 Alsted Herreds Provsti Skifteprotokol for Alsted Herreds Provsti 1759 1814 Antvorskov Gods Skifteprotokol 1791 1818 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Smørum Herreds gejstlige skifteprotok 1676 1960 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Kronborg Amtstues skifteprotokol 1712 1712 1960 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Frederiksborg Amtstues skifteprotokol 1724 1960 Arninge Sogn Skiftebreve vedr. Arninge præstekalds mensalgods 1776 1781 Ars Herreds Provsti Skifteprotokol 1804 1807 Asminderød-Grønholt-Fredensborg Pastorat Skifteprotokol for mensalgods 1799 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Juellinges Gods Skifteprotokol -
Historisk Samfund for Sorø Amt
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. HISTORISK SAMFUND FOR SORØ AMT Barkskibet »J. J. Lotz« af Skælskør. ÅRBOG FOR HISTORISK SAMFUND FOR SORØ AMT 1984 ARBOG FOR HISTORISK SAMFUND FOR SORØ AMT BIND 71 Udgivet af HISTORISK SAMFUND FOR SORØ AMT 1984 Bestyrelsen: Skolebestyrer Mogens Haar, Dvrhaugesvej 11, Korsør. Viceinspektør R. Hertneke, Kristinelundsvej 39, Slagelse, kasserer. Gårdejer Carl Jensen, Hanehøjgård, Sneslev, Ringsted. Landsretssagfører Carl Jonsén, Tinggade 1, Ringsted. Bibliotekar Villy Bundgaard Knudsen, Haslev. Overbibliotekar Ellen Marie Lebahn, Klostervænget 8, Ringsted. Borgmester Johs. Lyshjelm, Stigsnæs, Skælskør, formand. Viceinspektør Erik Nielsen, Dyrehavevej 24, Skælskør, næstformand. Lærer Ole G. Nielsen, Lundforlund. Erling Petersen, Fredensvej 8, Fuglebjerg. Museumsinspektør Helge Torm, Sorø. Revisorer: Skoleinspektør C. Ph. Carstensen, Slagelse, og overlærer Bent Heegaard Petersen, Sørbymagle. Årbogens redaktion: Bibliotekar Villy Bundgaard Knudsen, lærer Ole G. Nielsen og Erling Petersen med sidstnævnte som ansvarshavende redaktør. Bidrag til næste årbog må være redaktøren i hænde senest 31. marts 1985, men helst i god tid inden. I tilfælde af rigeligt stof må de sidst indkomne manuskripter udskydes til det følgende år. -
25-Års Jubilæum
ANNO 1994 25-ÅRS JUBILÆUM Et kongerige af oplevelser Danske Slotte og Herregaarde 25 år med et kongerige af oplevelser Foreningen Danske Slotte og Herregaarde er stiftet i 1994 og fejrer således sit 25-års jubilæum i 2019. Danske Slotte og Herregaarde er et markedsføringssamarbejde mellem privatejede slotte og herregårde med adgang for publikum. Foreningen er den eneste af sin art og har til formål at fremme unikke oplevelser på danske slotte og her- regårde, som repræsenterer historisk autenticitet og særlige kulturhistoriske oplevelser. Danske Slotte og Herregaarde tæller p.t. disse 21 medlemmer med museer, adgang til park og slot, overnatning, restau- ranter, kursus- og konferencevirksomhed, festlokaler, koncerter eller andre aktiviteter for offentligheden: Broholm Slot Clausholm Slot Dronninglund Slot Fuglsang Herregaard Gram Slot Gammel Estrup Herregårdsmuseum Hindsgavl Slot Holckenhavn Slot Kragerup Gods Lerchenborg Gods Lindholm Herregård Næsbyholm Slot Nørre Vosborg Rysensteen Bed & Breakfast Sanderumgaards Romantiske Have Skjoldenæsholm Hotel & Konferencecenter Skrøbelev Gods Sonnerupgaard Gods Sostrup Slot & Kloster Sørup Herregaard Visborggaard Slot Dronninglund Slot Gammel Estrup Herregårdsmuseum Hindsgavl Slot Skjoldenæsholm Foreningens aktiviteter Danske Slotte og Herregaarde arbejder aktivt og i stigende grad med promovering af de enkelte medlemmer og deres unikke tilbud. Markedsføringen sker på mange forskellige platforme, lige fra annoncering i fysiske tidsskrifter til opslag på de sociale medier. Det vigtigste medie er dog foreningens egen hjemmeside www.slotte-herregaarde.dk, der fremstår som en præsentabel, brugervenlig og til enhver tid vedligeholdt informationskilde. Foreningen formidler det populære ”Gavekort til Danske Slotte og Herregaarde”, som giver adgang til aktiviteterne på samtlige medlemmers slotte og herregårde. Gavemodtageren har altså frihed til selv at vælge, hvor i Danmark ople- velsesgaven skal bruges, og om det skal være en kulturhistorisk oplevelse, en gourmetmiddag eller noget helt tredje. -
Årsberetning 2010/2011 Årsberetning 2010/2011
ÅRSBERETNING 2010/2011 ÅRSBERETNING 2010/2011 201. årgang Patriotisk Selskab Ørbækvej 276 · DK-5220 Odense SØ · Tlf.: +45 6315 5400 · Fax: +45 6593 2015 e-mail: [email protected] · www.patriotisk.dk Eftertryk og kopiering uden særlig tilladelse forbudt one2one a/s · 2011 ISSN 1602-382X PATRIOTISK SELSKABS LEDELSE PR. 1. SEPTEMBER 2011 PROTEKTOR HUSDYRBRUGSUDVALG Hendes Majestæt Dronning Margrethe II Gårdejer Søren F. Bonde (formand) Gårdejer Jens Erik la Cour Jensen BESTYRELSE Gårdejer Marianne Kyed Godsejer Peter Cederfeld de Simonsen (formand) Gårdejer Charlotte Bluhm Pedersen Gårdejer Søren F. Bonde (næstformand) Gårdejer Jørgen Stougaard Godsejer Carl Boisen Thøgersen Driftsleder Anders Pedersen Gårdejer Marianne Kyed (særligt sagkyndigt medlem) Godsejer Janus Skak Olufsen Konsulent Allan Liseth (medarbejdervalgt) DIREKTION Adm. direktør Henrik Danielsen ØKONOMIUDVALG Direktør Nils Rasmussen Godsejer Peter Cederfeld de Simonsen (formand) Godsejer Axel C. Castenschiold LEDERGRUPPE Godsejer Peter Melchior Udviklingsdirektør Peter Borreby Gårdejer Erik Berg Larsen Chefkonsulent Jens Kring Godsejer Johan Levy Chefkonsulent Anne Grete Bøgh Chefkonsulent Erik Andkær Pedersen PLANTEAVLSUDVALG Chefkonsulent Troels Toft Godsejer Carl Boisen Thøgersen (formand) Sekretariatschef Marianne Neumann Gårdejer Hans Boesen Inspektør Niels Peter Nielsen Godsejer Kim Brockenhuus-Schack Godsejer Jørgen Schiøttz-Christensen Redaktionen er afsluttet den 1. september 2011 ÅRSBERETNING 2010/2011 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Patriotisk Selskabs ledelse pr. -
Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision Af Kapitel 16.9 Vindmøller
Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision af kapitel 16.9 Vindmøller August 2016 1 Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller Offentlig bekendtgørelsesdato: xx 2016. KOMMUNEPLANTILLÆG 49 REVISION AF KAPITEL 16.9 VINDMØLLER Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Indhold Et kommuneplantillæg er et tillæg til den eksisterende kommuneplan, hvor de overordnede rammer for et områdes anvendelse fastlægges. Kommuneplanen og tillæg danner grundlag for den videre lokalplanlægning. Tilvejebringelse Byrådet skal tilvejebringe et kommuneplantillæg, hvis byrådet ønsker at vedtage en lokalplan der strider mod rammerne i den gældende kommuneplan. Desuden kan byrådet tilvejebringe et kommuneplantillæg hvis byrådet ønsker, at ændre på øvrige udlæg i kommuneplanens hovedstruktur. Før udarbejdelse af et forslag til væsentlige ændringer i en kommuneplan indkalder byrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur, kan byrådet undlade at indkalde ideer, forslag m.v. Offentlig debat Et forslag til kommuneplantillæg skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til planforslagene. Lolland Kommune behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Kommunen vedtager forslagene endeligt og offentlig -
LOCAL FOOD from LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster!
LOCAL FOOD FROM LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster! In this brochure, we introduce a sunshine and a milder climate than sion. Without them, there would be selection of companies, who farm, most other places in Denmark. We no Muld Lolland-Falster. cultivate, use, sell, eat, and enjoy the have woods, beaches and fields, lakes local food, that is cultivated all over and streams, historical sites, and small They all use local resources to create Lolland-Falster. towns with harbours and ocean views new, local values. They are innovative – the perfect surroundings for gastro- and create new workplaces, support- We call this network Muld Lolland-Fal- nomical surprises. ing local culture and products. It is a ster. healthy and sustainable collaboration, In this brochure, we have gathered a which everyone benefits from. You might not have considered it, but bouquet of representatives for those Lolland-Falster, or the South Sea Is- who live off the land. In the first half We hope that you will be inspired to lands as we are also called, has always of the brochure, you will meet restau- visit us and enjoy the fruits of Lol- been a pantry of food and resources rants and eateries that focus on using land-Falster! for the rest of the country. local foods. They are important to the local communities and the local econ- Falster and Lolland have some of the omy - and they also make seriously richest soil in Denmark, which gives good food. perfect conditions for producing food, gourmet experiences, and enjoying In the second half, you will be intro- life. -
Danimarca=Danmark=Denmark
DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch -
44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I
A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface . -
Landmåling Landmålere
Landmåling o g Landmålere DEN DAKSKE LANDINSPEKTØRFORENING Svend Balslev og Hans Ejner Jensen Landmåling o g Landmålere Danmarks økonomiske opmåling Med prolog af Knud Sørensen Den danske Landinspektørforening 1975 Indhold P r o l o g ..................................................................................... 7 Knud Sørensen Om landinspektør Carl Søeborg, se side 234. F o r o r d — ............................................................................. 9 Svend Bonefeld Danmarks økonomiske opmåling ...................... i l Hans Ejner Jensen Landmåling og landmålere.................................................. 13 Landmålingens opgave ........................................................ 14 Måleenheder ........................................................................... 15 Målegrej og -m etod e............................................................. 16 Kortenes udstyr m. v ............................................................... 23 De første matrikler 1660-64 ................................................ 30 Matriklen af 1688 - Christian V’s matrikel..................... 31 Første kortlægning af rytterdistrikterne........................... 36 Limfjordens opm åling........................................................... 36 Alhedens opm åling................................................................ 37 Den specielle landmåling.................................................... 40 Udskiftning............................................................................. 41 Matriklen af -
NOTAT Oversigt Over Tidligere Ministre
NOTAT [Dato] [Sagsnr] Oversigt over tidligere ministre Ved demokratiets indførsel i Danmark (i forbindelse med Dan- marks 1. grundlov af 5. juni 1849) var trafikpolitikken placeret un- der Indenrigsministeriet. I 1900 fik trafikpolitikken sit eget mini- sterium under navnet Ministeriet for offentlige Arbejder og dermed sin egen minister. I 1986 skiftede ministeriet navn til Trafikministeriet. I 2005 blev energisektoren lagt ind under Trafikministeriet, og ministeriet æn- drede navn til Transport- og Energiministeriet. I forbindelse med Folketingsvalget november 2007 ændredes navnet til Transportmi- nisteriet, og energidelen blev udskilt. I 2015 overtog ministeriet bl.a. færdselsloven og bygningsregle- mentet, og navnet blev ændret til Transport- og Bygningsministe- riet. I 2016 overtog ministeriet boligområdet, og navnet blev æn- dret til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. I 2019 overtog ministeriet bl.a. andelsboligerne og fik to ministre: en transportmi- nister og en boligminister. Navnet blev ændret til Transport- og Boligministeriet. I 2021 rykkede boligområdet til Indenrigs- og Boligministeriet, så ministeriet igen blev Transportministeriet. Nedenfor er vist en oversigt over samtlige danske transportmini- stre gennem tiderne. Her kan du også se, i hvilken periode de sad, samt hvilken regering de tilhørte. Minister Fra Til Regering Benny Engel- 27. juni 2019 Mette Frede- brecht riksen Side 2/10 Ole Birk Ole- 28. november 27. juni 2019 Lars Løkke sen 2016 Rasmussen Hans Chri- 28. juni 2015 28. november Lars Løkke stian Schmidt 2016 Rasmussen Magnus Heu- 3. februar 28. juni 2015 Helle Thor- nicke 2014 ning-Schmidt Pia Olsen 9. august 2013 3. februar Helle Thor- Dyhr 2014 ning-Schmidt Henrik Dam 3. oktober 9. august 2013 Helle Thor- Kristensen 2011 ning-Schmidt Hans Chri- 23.