Udskiftningen Pa Brahetrolleborg

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Load more

Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 39 Udskiftningen pa lndledning Det sydfynske gods Brahetrolleborg er et Brahetrolleborg eksempel pa en hovedgard, hvor gods­ ejeren satte sit markante pr<eg pa kul­ turlandskabet. Ejeren i slutningen af Et eksempel pa godseje­ 1700-tallet, Johan Ludvig Reventlow, rens store indflydelse pa valgte nogle lidt andre reforml0sninger af landbrugs- og landboforholdene pa sit kulturlandskabet gods end kollegaerne pa andre godser. Reformerne gennemf0rtes ikke specielt Af tidligt, men til geng<eld hurtigt og pa en s<eregen made. Johan Ludvig Reventlow, Rene Schr0der som var den ene af de bernmte reform­ Christensen ivrige Reventlowbrndre, satte landbrugs­ reformerne pa godset i gang. Al f a:ste­ jorden blev udskiftet, og hovedparten af b0nderne fik arvefa:ste, som var en mel­ lemting mellem selvejet, hvor bonden havde ejendomsret og dermed fri dispo­ sitions- og brugsret til garden, og fa:stet, hvor ejendomsret og brugsret var adskilt. Ejendommen med bygninger og jord og ofte redskaber tilh0rte ejeren, mens pro­ dukterne af garden var f<esterens. Der var to hovedtyper arvef<este: en med ret til at s<elge og pants<ette ejendommen og en uden. F0rstn<evnte var den hyppig­ ste form og ogsa den, Reventlow valgte pa sit baroni Brahetrolleborg. Ludvig Reventlow satte desuden et markant pr<eg pa egnen ikke mindst i kraft af sin nok sa bekendte store interesse for sko­ En at de vigtigste og mest gennemgribende lesagen, men ogsa ved igangsa:ttelsen af dele at det kompleks at reformer (landbore­ formerne), der markant rendrede landbo- og flere hovedgardsindustrier. Navngivnin­ landbrugsforholdene i den sidste del at gen af de udskiftede garde og huse ved 1700-tallet, var den radikale omlregning og digteren og vennen Jens Baggesens mel­ samling at landbrugsjorden hos den enkelte lemkomst 2 er et s<£rligt pra:g, der end­ bruger (udskittningen) og i sammenhreng nu kan erkendes i dag. Brahetrolleborg dermed udflytningen at en del at gardene havde arvefa:stere helt op i 1900-tallet ud af landsbyen ud pa marken. Dette med­ og beholdt som sadan en rest af godssy­ forte, at mange af de gamle landsbyers strukturer blev helt eller delvis opl0st. stemet meget 1<£nge, trods de gennem­ Processen med omlregningen af landbrugs­ gribende og hurtigt gennemf0rte refor­ jorden begyndte i 1730'erne pa holstenske mer i slutningen af 1700-tallet. Det er godser og i kongeriget i midten at arhundre­ bebyggelsesstrukturen under disse ejen­ det pa de i litteraturen h0jt besungne domsforhold, der her er emnet. nordsjrellandske godser H0rsholm, Bern­ Med afsa:t i den lokale historiker Niels storff og Bregentved. Udskiftningen tog for Rasmussen S0kildes arbejder, der er ble­ alvor fart i 1790'erne og var stort set gen­ 3 nemfort o. 1840. Pa Fyn var 1 /3 af landsby­ vet genudgivet de senere ar, har jeg ud erne udskiftet o. 1790 og 92% gennemfort fra godsets jordeb0ger fra udvalgte ar 1805. 1 samt kortstudier analyseret udskiftnings- 40 Fynske ÅrbøgerRene 2005 Schroder Christensen Rodal 0 \ /""~ltbjtrg VBJVemuset \ I J PIAA!Mlll,"17.._ I Sotyst , Ne!lel!olg ' Ow~llll & Kioslertwoel . I . Frod•l<ov . Sto"""°"e!GrJ nderup 'k* : Nvlngstak'- T~lrd ~etsh.,le ' Magel•s Kort 1. Gardnavne pa baroniet e~er udski~ingen 1788 (en del husnavne samt strogod­ set er udeladt a( pladshensyn). Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 41 resultatet pa baroniet. Jeg vil her s0ge at majorat mod arvedeling, 6 og der band­ give en helhedsbetragtning pa bebyggel­ lagdes jordegods/formue til efterslceg­ sesstrukturen pa godset og fremdrage tens underhold i en sakaldt fideikommis­ nogle indvirkende faktorer som natur­ sarisk bandlceggelse. 7 Grev- og friherre­ geografiske forudscetninger og ejen­ skaberne fik desuden funktion som len, domsforhold og ikke mindst individet - hvilket bl.a. bet0d, at kronen havde godsejeren. hjemfaldsret, hvis en slcegt udd0de.8 Resultatet af Reventlows landbrugsre­ Dette skete ikke hyppigt, men pa Brahe­ former vil blive analyseret og beskrevet trolleborg kom denne bestemmelse til mht. arvefcestevilki'lr, bebyggelsens struk­ anvendelse. Saledes overtog Reventlo­ tur, (stmrelsen af gardene, jordfordelin­ werne i 1722 det i 1700 erhvervede gen, udflytningsgrad og jordloddernes Brahetrolleborg, 9 og derefter pabegynd­ form) samt 0konomi. 4 tes gensamlingen af godset til dets om­ fang i midten af 1600-tallet, da det var stmst.10 De f0lgende generationer fort­ satte godssamlingen, og i 17 SO foreto­ Ejendomsforhold for udskiftningen ges en omdeling af jorderne.11 Denne gennemgribende egalisering, som ses Godset blev anlagt som cistercienserklo­ udtrykt i jordebogen 177212, kan maske stret Insula Dei (Guds 0) eller Holme scettes i sammenhceng med den samti­ Kloster i 1100-tallet. Der var i 1S41 i alt dige pa Holstenshus, der allerede i 12S garde, regnet til 964 t0nder hart­ 17 SO' erne gik i gang med udskiftning og korn, 5 i store tr eek svarende til besiddel­ egalisering af landsbyer - en proces, der serne ved udskiftningstidspunktet. Klo­ var afsluttet 17 7 3 .13 Fcestegodset til stret overgik til kronen ved reformatio­ Brahetrolleborg var i 1772 samlet, sale­ nen og blev bortpantet til flere, f0r kro­ des at hele hovedgardssognet samt det nen afhcendede det til Henrik Rantzau i tilgrcensende H0jrup ejerlav i Hillerslev 1S68, hvorefter navnet cendredes til sogn (bort et fra H0jruegard) og nogle Rantzausholm. Dette blev atter i 1672 garde i Pejrup og Vester Aby i Vester Aby ved Birgitte Trolles erhvervelse cendret sogn h0rte under baroniet. Desuden var til det nuvcerende Brahetrolleborg. Sik­ en rcekke enkeltgarde i Kramp sogn og ringen af godset som en helhed, og der­ forpagtergarden Brcendegard under Bra­ med ogsa som kulturmilj0, skete samti­ hetrolleborgs hovedgardstakst. Endelig dig, da det blev erigeret (oprettet) som var der fa garde og huse i Falsled, Svan­ friherreskab/baroni. Ved privilegiefor­ ninge, Heden, Hundstrup, Ollerup, Ul­ ordning af 1671 skabtes begreberne grev­ b0lle og Ulb0lle Strandgarde. I alt la der skab, baroni og stamhus, hvilket gav gods i 21 landsbyer, hvoraf de 9 var helt nogle minimumsst0rrelser for oprettel­ ejet af Brahetrolleborg, og denne gods­ sen af privilegerede hovedgarde, som fordeling bevaredes i hovedsagen i hele ikke kunne splittes op ved arvedeling. den unders0gte periode. I alt var der 2 Et baroni eller friherreskab kunne opret­ hovedgarde, 107 garde og 14 huse med tes, hvis der var tillagt minimum 1.000 jord, 97 jordl0se husmcend og 2 m0ller t0nder hartkorn, og det medf0rte skat­ under Brahetrolleborg i 1772.14 Erland tefrihed for 100 t0nder hartkorn af dets Porsmose har fremhcevet en rcekke godt b0ndergods foruden hovedgardsjorden arronderede godser pa Fyn i 1770, 15 men (et grevskab krcevede 2.SOO t0nder hart­ her figurerer Brahetrolleborg ikke, om­ korn og fik frihed for 300 t0nder hart­ end godset fremstar ganske velarronde­ korn) samt en rcekke andre privilegier. ret med 92,So/o af hartkornet samlet Det var dog baronen og ikke de under­ omkring hovedgarden, trods et strngods lagte fcesteb0nder, der fik denne skatte­ pa 9 garde, S huse med jord og 17 uden frihed. Samtidig sikredes godset som jord.16 42 Rene Schr¢der Christensen Fynske Årbøger 2005 Kort 2. Sognene i Brahetrolleborg baroni i dets udstrcekning 1788. Det gra areal udg¢r baroniets om- f ang. Sognegramse Matriklcr Vester S1<ernloge Selve hovedgarden er bevaret pa Re­ H0jrup1 den vestlige del af Hagerup samt ventlowfamiliens hrender til dato, men den nordlige del af Fleninge ejerlav er allerede under Johan Ludvigs besiddel­ desuden prreget af ferskvandsaflejringer se pa reformernes tid rendredes b0nder­ og smeltevandssand, hvilket betyder, at nes brugsret til frestegardene til en form der er store mose-/engarealer. Brahetrol­ for ejendomsret, idet arvefrestets indf0- leborgs hovedgardsjord (inkl. Egneborg) relse gav ret til at handle med jorden. er ogsa primrert morreneler med st0rre arealer af ferskvandsaflejringer. Et brelte af smeltevandssand og ferskvandsaflej­ ringer strrekker sig fra hjertet af Flenin­ Naturgrundlag ge/Korinth gennem Fagsted, Nybo og den 0stligste del af S0ndermarksskoven Fyn er som 0stjylland og Sjrelland i 0v­ til Ditlevslyst. Det meste af Gerup ejer­ rigt skabt af den sidste istid, og landska­ lav, S0ndermarksskoven og Brrendegards bet er som sadan generelt morrenejord, ejerlav er morreneler samt desuden ba­ en blanding af ler, sand, grus og sten roniets sydligste del ved gardene i Pejrup medbragt af istidens gletchere. Ud fra en og Vester Aby ejerlav. H0bbet, Gerup generel klassificering af de danske jord­ Skov, Nybygdgarde og Grnnderup ejer­ typer fremstar det meste af baroniets jord lav er langt mere varierede i jordbun­ som lerblandet sandjord, om end den den med en blanding af morrenesand og nordlige del dels er sandblandet lerjord -grus, ferskvandsaflejringer, smelte­ (ved Brrende Lydinge og Lydinge Gar­ vandssand og -grus, smeltevandsler og de), dels humusjord (omkring Hovedgar­ sandet hedejord med enkelte lommer af. den).17 Morreneleret (15-35% ler), der Dette er det topografiske grundlag for typisk er grundlaget for god landbrugs­ arealanvendelsen i den her skildrede jord, prreger baroniets nordvestlige del periode. med ejerlavene Brrendelydinge, Lydin­ gegarde og den 0stlige del af Hagerup. Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 43 Bygdeinddeling de andre er opstaet eller har udvidet godset senere.26 Pa skovhovedgarde vok­ Fortiden som kloster kan have betydning sede sma gard-/huskolonier op i takt med for bebyggelsesstrukturen. Sandsynligvis skovrydning,
Recommended publications
  • An African Alternative : Nordic Migration to South Africa, 1815-1914

    An African Alternative : Nordic Migration to South Africa, 1815-1914

    Bero Kuparinen ' . AN AFRICAN ALTERNATIVE Nordic Migration to South Africa, 1815-1914 During the 19th century migrations, tens of millions of Europeans exchanged their native lands for new homes beyond the oceans. Although the great majority made their way to North America, the other continents received their share, too. One of the least conspicuous groups of migrants consisted of those moving to South Africa, anp ' they are also amongst the least investigated. In this study the migration to South Africa has been examined in terms of the movement from the four Nordic countries, Denmark, Finland, Norway and Sweden. A comprehensive portrait is created of the African Alternative: its origins and causes, its historical development, its volume, patterns of geographical recruitment qnd composition. Who were the migrants, where did they come from, and why? Eero Kuparinen An African Alternative Suomen Historiallinen Seura Finska Historiska Samfundet Finnish Historical Society Studia Historica 40 Migration Studies C 10 Siirtolaisuus ins titu u tti Migrationsinstitutet Institute of Migration Eero Kuparinen An African Alternative: Nordic Migration to South Africa, 1815-1914 Finnish Historial Society / Helsinki 1991 Institute of Migration / Turku 1991 Cover design by Rauno Enden Painting: A. E. White after J. W. George, Prospecting Kimberley (c. 1870) The Finnish Historical Society and The Institute of Migration have published this study with the permission, granted on 21 November 1990, of Turku University, Faculty of Arts. Finnish Historical Society Institute of Migration Arkadiankatu 16 B 28 Piispankatu 3 SF-00100 Helsinki SF-20500 Turku ISSN 0081-6493 ISSN 0356-780X ISBN 951-8915-45-8 ISBN 951-9266-41-0 Printed by: Gummerus Kirjapaino Oy Jyvaskyla 1991 Acknowledgements The beginnings of this study reach back into the early 1970s, for it was in the spring of 1973 that Dr Vilho Niitemaa, at that time Professor of General History at the University of Turku, took me on as a member of his research project on Finnish overseas migration.
  • Mum's Diaries Copy

    Mum's Diaries Copy

    The War Diaries of Lensgrevinde Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Reventlow 1940- 1945 Family Tree A Christian-Einar Agnes M. Moltke F.L.E. Reventlow Divorced First Marriage Curt l.H.G.M.E.E.Haugwitz-Hardenberg-Reventlow ___ Anna-Ermegård Abela Reventlow John Patrick Boswell ____ Lucie C.C.J. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow Annabella (called Be) First marriage John James Patrick Curt l.H.G.M.E.E.Haugwitz-Hardenberg-Reventlow is brother to Lucie-Marie L.A.A.K.H. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow B Christian-Einar Lucie-Marie L.A.A.K.H. F.L.E. Reventlow Haugwitz-Hardenberg- Second Marriage Reventlow First marriage Patrick H. Grinling ___ Benedicte C.H.S.E.M.M.A. Reventlow called Benika Christian Gavin Rupert (Gorm) Christian D.E.P.F. Reventlow Anastasia (Anafia) Erik Mourier ___ Naka Reventlow called Besa Ove Alli Steen Suzanne C Bertram Walker Lucie-Marie L.A.A.K.H. called Bertie Haugwitz-Hardenberg- Reventlow, called Mum Second marriage Christian-Einar died in 1929 and Lucie-Marie married Bertram in 1940 The journey from Brahetrolleborg, Fyn, Denmark, to England. Isaiah: 35 As birds Alying so will the Lord of Hosts defend Jerusalem; defending also he will deliver it; and passing over he will preserve it. England Brahetrolleborg I am homesick for you – I see you in the night, peaceful and calm with dark spires standing clearly against the moonlit sky and the Great Bear just over the church with the North Star over the bell tower, and I see you in daytime, now in these October days when the chestnut avenue is golden and a smell of moist leaves hangs all around now when the leaves are falling all over the lawn.
  • Årsrapport 2016 for Slots- Og Kulturstyrelsen

    Årsrapport 2016 for Slots- Og Kulturstyrelsen

    Årsrapport 2016 for Slots- og Kulturstyrelsen Side 2 Oversigt over tabeller, noter og bilag ........................................................................3 1. Påtegning af det samlede regnskab……………….………………………..…………...4 2. Beretning………………………………………………….…………………………….…….…6 2.1. Præsentation af Slots- og Kulturstyrelsen………………………………………..…….…6 2.2. Årets resultater………………………………………….……………………………….….…7 2.3.1 Årets faglige resultater……………………………….………………………………….….7 2.3.2 Årets økonomiske resultat………………………….……………………………………..10 2.3. Slots- og Kulturstyrelsens hovedkonti…………………………………………..……..…13 2.4. Kerneopgaver og ressourcer……………………………………………………..……….…15 2.4.1. Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt…….……………………………………...15 2.5. Målrapportering………………………………………………………………………………17 2.5.1. Målrapporteringens første del: Oversigt over årets resultatopfyldelse……………17 2.5.2. Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger…………….18 2.6. Forventninger til kommende år……………………………………………………………31 3. Regnskab……………………………………………………………………………………….33 3.1. Anvendt regnskabspraksis……………………………….…………………………………33 3.2. Resultatopgørelse…………………………………………………………………………….34 3.3. Resultatdisponering……………………………………….…………………………………36 3.4. Balancen…………………………………………………….…………………………………37 3.5. Egenkapitalforklaring…………………………………….…………………………………38 3.6. Likviditet og låneramme…………………………………………………………….………39 3.7. Opfølgning på lønsumsloft…………………………………………………………………..39 3.8. Bevillingsregnskabet……………………………………….………………………………..39 3.9. Udgiftsbaserede hovedkonti…………………….…………………………………….…….40
  • Victor Hansens Samlinger

    Victor Hansens Samlinger

    AFDØDE MALERMESTER, INSPEKTØR VICTOR HANSENS EFTERLADTE SAMLINGER I. AFDELING SkÆDmAVl&L MX1QUASIÅT- B røO A D E 35 — E&LS3TØK 5031 AKTIESELSKABET SAGFØRERNES AUKTIONER FARVERGADE 6 — TELEFON 7352 Fortegnelse over afdøde Malermester, Inspekter Tictor Hansens Samlinger af grafisk Kunst. I. Afdeling indeholdende ca. 3000 danske og norske Raderinger og Kobberstik bortsælges efter Begæring af Executor i Boet Sagfører F. T. ENGELBERG ved Auktion, der afholdes Mandag den 22. Marts 1915, Formiddag Kl. 11-2 og Eftermiddag Kl. 5-7, og følgende Dage i Vestre Boulevard 6, 1. Sal. Kommissioner modtages af følgende Firmaer: Studenterforeningen, C. Jensen, Kunst-Antikvariat. Nørregade 38. Tlf. Byen 1786 y. Th. Linds Efterfølger (Hans Frandsen). Kunstsalen. Nørregade 2. Tlf. 2469 & 7156. Herm. H. J. Lynge & Søn. Antikvarboghandel. Løvstræde 7. Tlf. 5335. Skandinavisk Antikvariat. Bredgade 35. Tlf. 5051, KØBENHAVN Winkel & Magnussens Kunsthandel (Mohr & Hvenegaard). Højbro­ M ohr & Co. B o g t r y k k e r i plads 7. Tlf. 9602. 1915 Auktionsvilkaar. § i. I. Store Blade og- Tryk paa stort Papir. Alt sælges i den Stand, hvori det ved Hammerslaget forefindes og ligger fra dette for Køberens Regning og Risiko i alle Maader. 1 Constantin Hansen. Ægirs Gæstebud. Pen paa Sten. 1857. § 2. 2 Hans Nik. Hansen. Taarnet ved Stranden. Wisby 1898. Det købte skal afhentes Auktionsdagen efter Udleveringsseddel. 3 — Christiansborg Slots Brand. § 3. 4 — Skærsommernatsdrømmen. Hvad der ikke afhentes til ovennævnte Tid, kan uden videre 5 — Circe med Svinene. ,1902. Varsel stilles til n j Auktion for første Købers Regning. Den, der køber 6 — Samme Blad. til en anden, hæfter som Selvskyldnerkautionist. 7 — Pigen paa Kirkegaarden.
  • 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I

    44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I

    A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface .
  • Fredede Bygninger

    Fredede Bygninger

    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
  • Jesper Svenningsen, a Noble Circle. the Vogue for Collecting Italian

    Jesper Svenningsen, a Noble Circle. the Vogue for Collecting Italian

    RIHA Journal 0100 | 23 Dec 2014 | Special Issue "Collecting Italian Art North of the Alps" A noble circle. The vogue for collecting Italian paintings in Denmark 1690-17 0 !esper "venningsen #eer revie$ and e%iting managed by' !artin "lin# National$useu$# Stockhol$ (evie$ers' &irgitte &øggil' Johannsen# Sa(rina Norlan'er )liasson Abstract This article presents a closer look at an important moment in the history of art collecting in Denmark when Italian art first began to be admired by noble virtuosi. During the last decade of the 17th and first quarter of the 1 th century! a number of art collections were formed by young Danish noblemen! most of whom had travelled in the company of "rown #rince $rederik. Due to the very incomplete level of documentation we are now often frustratingly unable to gauge the e%act si&e and contents of these collections. 'et the sources presented in the article do suggest a strong bias towards Italian art! by old masters as well as contemporary painters. )ontents Introduction The princely travel parties Ditlev (ibe $rederik (alter $rederik von (eiberg The "ounts )olstein and *eventlow The "ounts +yldenløve and Danneskiold,-amsøe .rtists and e%perts The waning taste .cknowledgements Intro%uction /10 .t what point did Danish collectors begin to appreciate the art of 1enice! $lorence and *ome2 (hile royal patronage was occasionally e%tended to Italian artists or artists working in an Italianate style! little is known of a taste for Italian fine art in other parts of Danish society.1 This article aims to look past the much,studied phenomenon of royal patronage and focus instead on an early circle of private art collectors in Denmark.
  • Personregister 1910 - 2010

    Personregister 1910 - 2010

    Personregister 1910 - 2010 á Møinichen, Christian (d.1748), obersekretær, stiftamtmand, Bergen, Norge 1918 91 á Møinicken, Margaretha (-1724-), g. m. Søren Dolmer 1916 25 á Møinicken,? (-1724-), præst, Kirke Hyllinge 1916 24 Abel (1218-52), konge 1250 1929 409, 420, 435 Abel (-1802-), skibskaptajn 1922 42 Abel (ca.1218-52), hertug af Holsten, konge af Danmark 1250 2009 225 1979 110 Abel, Bjørn Aa. (-1945-), sekondløjtnant 1990 66 Abel, Kirstine (o.1760), g. m. Peder Kornerup, Roskilde 1925 4 Abelard, (1079-1142), kendt underviser, Frankrig 2005 29 Abele Casp(ersdatter) (1633-1711) 1917 74f Abild, Niels (f. 1938), jazzmusiker 1996-97 70 Abildgaard, Ane Margrethe (o.1775), g. m. Hans von Holten 1925 62f Abildgaard, Niclai Abraham (1743-1809), maler, 1925 63, 66, 76 Abildgaard, Nicolai Abraham (1743-1809), professor, kunstakademiet, maler 1978 27 2001 75 Abildgaard, Søren (1718-91), arkivtegner, geolog 1925 62, 69, 104 1934 364, 369* 1978 81, 84 Abildgaard, Søren (1718-91), 1984-85 79* 2001 75 2008 130f *, 140 Abitz, Oluf (1909-94), stadsbibliotekar, Roskilde 1962 92 1979 130, 134 2010 27 Abraham, bibelsk skikkelse 1983 88 Abraham, Jacob (o.1700), postfører, Jenslev, Lejre kommune 1914 137 Abrahamsen, Jens (o.1650), skipper, Køge 1922 74 Abrahamsen, Lars (1716-79), gårdmand, Højmarksgård, Karlslunde, Greve kommune 1938-39 392 Abrahamsen,? (o.1880), lærer, Mosede, Greve kommune 1938-39 439 Abrahamson, Samuel Isaac (o.1810), fabrikant, København 2005 131 Abretsen, Clas (d.1812), Maglebyllille, Dragør kommune 1917 76 Absalon (c.1128-1201),
  • Name and Place

    Name and Place

    Vibeke Dalberg NAME AND PLACE Ten essays on the dynamics of place-names I Navnestudier udgivet af Afdeling for Navneforskning Nr. 40 II VIBEKE DALBERG III IV Vibeke Dalberg NAME AND PLACE Ten essays on the dynamics of place-names Edited and translated by Gillian Fellows-Jensen, Peder Gammeltoft, Bent Jørgensen and Berit Sandnes on the occasion of Vibeke Dalberg’s 70th birthday, August 22nd 2008 Department of Scandinavian Research Name Research Section Copenhagen 2008 V Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. © Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Photo by Rob Rentenaar Freely available internet publication, the Faculty of Humanities, University of Copenhagen Copenhagen 2008 ISBN 978-87-992447-1-3 VI Foreword Vibeke Dalberg has been studying place-names and personal names throughout a long and active life of scholarly research. The material she has employed has generally been Danish but the perspective of the research and the scope of its results have normally been of rele- vance for the whole of the Germanic language area. Through her yearlong involvement in ICOS, Vibeke Dalberg has become well- known and highly respected as an onomastician. For those who do not read Danish, however, much of her work and some of her most significant papers have remained a closed book. To remedy this state of affairs, friends and colleagues at Vibeke’s former place of work, the Name Research Section at the University of Copenhagen, have wished to mark her 70th birthday by arranging for ten important papers to be translated into English.
  • A Manorial World Encounter 2017 Gammel Estrup – the Manor Museum Denmark

    A Manorial World Encounter 2017 Gammel Estrup – the Manor Museum Denmark

    A MANORIAL WORLD ENCOUNTER 2017 GAMMEL ESTRUP – THE MANOR MUSEUM DENMARK Programme Thursday, 21. September: The House and the Landscape 8.15-8.45: Bus Randers – Gammel Estrup 8.45-9.15: Coffee and registration 9.15-9.45: Welcome Gammel Estrup – the Manor Museum, Mette Bock, Danish Minister for Culture; Else Søjmark, Chair for Culture Municipality of Norddjurs & Britta Andersen, Gammel Estrup, the Manor Museum 10.00-10.50: THE CREATION OF A MANORIAL LANDSCAPE IN SCHLESWIG, Key note: Dphil. Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland (DK): 11.00-12.30: DUTCH LANDSCAPES AND COUNTRY HOUSES. - Prof. Yme Kuiper (NL): The invention of the Dutch landscape in the Golden Age? - Gerrit van Osterom (NL): The Danish connection: how Dutch-Danish oxen trade influenced the development of the manorial landscape south of Amsterdam - Lenneke Berkhout (NL): Joseph Dinant, fontanier-grottier to the Prince of Orange, successful client and transnational broker - Martin van den Broeke (NL): Trying a new research model. Country house culture on the Island of Walcheren. 12.30-13.30: Lunch 13.30-14.20: MANORIAL LANDSCAPE OF NORWAY, Key note: Dphil. Arne Bugge Amundsen, University of Oslo (N): 14.30-16.00: THE HOUSE AND THE FAMILY. - Stefanie Schuldt (D): Christina Piper’s Manorial World in Skåne - Kristine Dyrmann (DK): The social world of Funens country houses. The pocket books of Sybille Reventlow, countess at Brahetrolleborg 1779-1787 - Prof. Jon Stobart (UK): Ancient and Modern, the English country house ca. 1700-1830 - Prof. Tora Holmberg (S): “Choosing a manor dwelling? Class, gender and housing choices in contemporary Sweden” 16.15-16.45: Bus Gammel Estrup-Hotel Randers 18.15-18.30: Bus leaves Hotel Randers for conference dinner 19.00-23.00: Conference dinner Friday 22.
  • Tillæg Og Rettelser Fortegnelserne Over De Danske Coleoptera

    Tillæg Og Rettelser Fortegnelserne Over De Danske Coleoptera

    Tillæg og Rettelser til Fortegnelserne over de danske Coleoptera. III. Af August West. Nærværende Tillæg omfatter dels og i Hovedsagen Resultatet af Indsamlinger i de ca. 3 Aar, der er forløbet, siden Tillæg II blev publiceret, og dels Resultatet af en Del bearbejdet ældre Materiale i Samlingerne, idet foruden selvfølgelig Arter, der er nye for vor Fauna, iøvrigt kun saadanne Arter er optagne i Tillægget, til hvis Udbredelse her i Landet som Helhed eller indenfor visse Landsdele (f. Eks. Sønderjylland, Bornholm) man hidtil har haft utilstrækkelig Kendskab. Fil. Kand. Hans Lohmander har i nogle Aar foretaget om­ fattende Indsamlinger paa Bornholm, ogsaa af Biller, og Resul­ tatet af disse Indsamlinger, hvis Bearbejdelse foretages af Redaktør Anton J ansson, vil blive gjort til Genstand for en særskilt Publi­ kation. Ligesom der i Tillæg II med Anton Jansson's Tilladelse blev optaget 2 for vor Fauna nye Arter blandt Lohmander' s Ind­ samlinger, saaledes indeholder Tillæg III ogsaa Oplysning om et Par af Lohmander senere paa Bornholm fundne nye Arter, som ligeledes publiceres med Anton Jansson's Tilladelse, for hvil­ ken jeg herved bringer Hr. Jansson min bedste Tak. Endvidere er i Tillæg III medtaget de Oplysninger af fannistisk Interesse, som findes i Mag. sc. Ellinor Bro Larsens Arbejde "Biologische Studien fiber die tunnelgrabenden K af er a uf Skallingen" (Vid. Medd. nat. Foren. 100 1936 p. 1-232), idet Manuskriptet vel­ villigat er blevet stillet til min Raadighed. 453 Da Byretsdommer Victor Hansen har udarbejdet et Supple­ ment til det Bind af "Danmarks Fauna", der omfatter Aadselbil­ ler, Stumpbiller m. fl.
  • Name and Place

    Name and Place

    Vibeke Dalberg NAME AND PLACE Ten essays on the dynamics of place-names Edited and translated by Gillian Fellows-Jensen, Peder Gammeltoft, Bent Jørgensen and Berit Sandnes on the occasion of Vibeke Dalberg’s 70th birthday, August 22nd 2008 Department of Scandinavian Research Name Research Section Copenhagen 2008 V Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. © Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Photo by Rob Rentenaar Freely available internet publication, the Faculty of Humanities, University of Copenhagen Copenhagen 2008 ISBN 978-87-992447-1-3 VI The psychology of place-name changes¿ A large number of the place-names that we use without hesitation every day appear quite unintelligible on second thoughts, at least compared with other words in the modern language. This does not, however, mean that they are any the less Danish in origin than other words in our language. One reason why we cannot identify place-names with familiar words is the fact that many names are of great age and over the years, phonological changes have altered their form to such an extent that we do not recognise the words from which they were formed. This may be true even if the words actually exist in the modern language. Who could possibly recognise ‘Odins vi’, ‘ånæs’ and ‘hejrehals’1 in the place-names Vojens, Ans and Hejls, for instance? In addition to phonological changes, a number of words have been lost in the course of time. The vocabulary is constantly changing, as some words disappear and others are added.