Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 39 Udskiftningen pa lndledning Det sydfynske gods Brahetrolleborg er et Brahetrolleborg eksempel pa en hovedgard, hvor gods ejeren satte sit markante pr
Rodal
0 \
/""~ltbjtrg
VBJVemuset \ I J PIAA!Mlll,"17.._ I Sotyst , Ne!lel!olg ' Ow~llll & Kioslertwoel
. I . Frod•l T~lrd ~etsh.,le ' Magel•s Kort 1. Gardnavne pa baroniet e~er udski~ingen 1788 (en del husnavne samt strogod set er udeladt a( pladshensyn). Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 41 resultatet pa baroniet. Jeg vil her s0ge at majorat mod arvedeling, 6 og der band give en helhedsbetragtning pa bebyggel lagdes jordegods/formue til efterslceg sesstrukturen pa godset og fremdrage tens underhold i en sakaldt fideikommis nogle indvirkende faktorer som natur sarisk bandlceggelse. 7 Grev- og friherre geografiske forudscetninger og ejen skaberne fik desuden funktion som len, domsforhold og ikke mindst individet - hvilket bl.a. bet0d, at kronen havde godsejeren. hjemfaldsret, hvis en slcegt udd0de.8 Resultatet af Reventlows landbrugsre Dette skete ikke hyppigt, men pa Brahe former vil blive analyseret og beskrevet trolleborg kom denne bestemmelse til mht. arvefcestevilki'lr, bebyggelsens struk anvendelse. Saledes overtog Reventlo tur, (stmrelsen af gardene, jordfordelin werne i 1722 det i 1700 erhvervede gen, udflytningsgrad og jordloddernes Brahetrolleborg, 9 og derefter pabegynd form) samt 0konomi. 4 tes gensamlingen af godset til dets om fang i midten af 1600-tallet, da det var stmst.10 De f0lgende generationer fort satte godssamlingen, og i 17 SO foreto Ejendomsforhold for udskiftningen ges en omdeling af jorderne.11 Denne gennemgribende egalisering, som ses Godset blev anlagt som cistercienserklo udtrykt i jordebogen 177212, kan maske stret Insula Dei (Guds 0) eller Holme scettes i sammenhceng med den samti Kloster i 1100-tallet. Der var i 1S41 i alt dige pa Holstenshus, der allerede i 12S garde, regnet til 964 t0nder hart 17 SO' erne gik i gang med udskiftning og korn, 5 i store tr eek svarende til besiddel egalisering af landsbyer - en proces, der serne ved udskiftningstidspunktet. Klo var afsluttet 17 7 3 .13 Fcestegodset til stret overgik til kronen ved reformatio Brahetrolleborg var i 1772 samlet, sale nen og blev bortpantet til flere, f0r kro des at hele hovedgardssognet samt det nen afhcendede det til Henrik Rantzau i tilgrcensende H0jrup ejerlav i Hillerslev 1S68, hvorefter navnet cendredes til sogn (bort et fra H0jruegard) og nogle Rantzausholm. Dette blev atter i 1672 garde i Pejrup og Vester Aby i Vester Aby ved Birgitte Trolles erhvervelse cendret sogn h0rte under baroniet. Desuden var til det nuvcerende Brahetrolleborg. Sik en rcekke enkeltgarde i Kramp sogn og ringen af godset som en helhed, og der forpagtergarden Brcendegard under Bra med ogsa som kulturmilj0, skete samti hetrolleborgs hovedgardstakst. Endelig dig, da det blev erigeret (oprettet) som var der fa garde og huse i Falsled, Svan friherreskab/baroni. Ved privilegiefor ninge, Heden, Hundstrup, Ollerup, Ul ordning af 1671 skabtes begreberne grev b0lle og Ulb0lle Strandgarde. I alt la der skab, baroni og stamhus, hvilket gav gods i 21 landsbyer, hvoraf de 9 var helt nogle minimumsst0rrelser for oprettel ejet af Brahetrolleborg, og denne gods sen af privilegerede hovedgarde, som fordeling bevaredes i hovedsagen i hele ikke kunne splittes op ved arvedeling. den unders0gte periode. I alt var der 2 Et baroni eller friherreskab kunne opret hovedgarde, 107 garde og 14 huse med tes, hvis der var tillagt minimum 1.000 jord, 97 jordl0se husmcend og 2 m0ller t0nder hartkorn, og det medf0rte skat under Brahetrolleborg i 1772.14 Erland tefrihed for 100 t0nder hartkorn af dets Porsmose har fremhcevet en rcekke godt b0ndergods foruden hovedgardsjorden arronderede godser pa Fyn i 1770, 15 men (et grevskab krcevede 2.SOO t0nder hart her figurerer Brahetrolleborg ikke, om korn og fik frihed for 300 t0nder hart end godset fremstar ganske velarronde korn) samt en rcekke andre privilegier. ret med 92,So/o af hartkornet samlet Det var dog baronen og ikke de under omkring hovedgarden, trods et strngods lagte fcesteb0nder, der fik denne skatte pa 9 garde, S huse med jord og 17 uden frihed. Samtidig sikredes godset som jord.16 42 Rene Schr¢der Christensen Fynske Årbøger 2005 Kort 2. Sognene i Brahetrolleborg baroni i dets udstrcekning 1788. Det gra areal udg¢r baroniets om- f ang. Sognegramse Matriklcr Vester S1 Selve hovedgarden er bevaret pa Re H0jrup1 den vestlige del af Hagerup samt ventlowfamiliens hrender til dato, men den nordlige del af Fleninge ejerlav er allerede under Johan Ludvigs besiddel desuden prreget af ferskvandsaflejringer se pa reformernes tid rendredes b0nder og smeltevandssand, hvilket betyder, at nes brugsret til frestegardene til en form der er store mose-/engarealer. Brahetrol for ejendomsret, idet arvefrestets indf0- leborgs hovedgardsjord (inkl. Egneborg) relse gav ret til at handle med jorden. er ogsa primrert morreneler med st0rre arealer af ferskvandsaflejringer. Et brelte af smeltevandssand og ferskvandsaflej ringer strrekker sig fra hjertet af Flenin Naturgrundlag ge/Korinth gennem Fagsted, Nybo og den 0stligste del af S0ndermarksskoven Fyn er som 0stjylland og Sjrelland i 0v til Ditlevslyst. Det meste af Gerup ejer rigt skabt af den sidste istid, og landska lav, S0ndermarksskoven og Brrendegards bet er som sadan generelt morrenejord, ejerlav er morreneler samt desuden ba en blanding af ler, sand, grus og sten roniets sydligste del ved gardene i Pejrup medbragt af istidens gletchere. Ud fra en og Vester Aby ejerlav. H0bbet, Gerup generel klassificering af de danske jord Skov, Nybygdgarde og Grnnderup ejer typer fremstar det meste af baroniets jord lav er langt mere varierede i jordbun som lerblandet sandjord, om end den den med en blanding af morrenesand og nordlige del dels er sandblandet lerjord -grus, ferskvandsaflejringer, smelte (ved Brrende Lydinge og Lydinge Gar vandssand og -grus, smeltevandsler og de), dels humusjord (omkring Hovedgar sandet hedejord med enkelte lommer af. den).17 Morreneleret (15-35% ler), der Dette er det topografiske grundlag for typisk er grundlaget for god landbrugs arealanvendelsen i den her skildrede jord, prreger baroniets nordvestlige del periode. med ejerlavene Brrendelydinge, Lydin gegarde og den 0stlige del af Hagerup. Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 43 Bygdeinddeling de andre er opstaet eller har udvidet godset senere.26 Pa skovhovedgarde vok Fortiden som kloster kan have betydning sede sma gard-/huskolonier op i takt med for bebyggelsesstrukturen. Sandsynligvis skovrydning, og Brahetrolleborg havde har anl Ejendomsstruktur Ejendomsstrukturen var for udskiftnin gen saledes velarronderet og gennem egaliseret. Ved reformationen bestod god set af 122 frestegarde, heraf flere skov enestegarde.31 Allerede i 1541var6 lands byer egaliserede.32 Ved at betragte nek ken af jordeb0ger samt 1688-matriklen ses, at en hartkomsegaliseret struktur for 1688 modereredes for atter i perioden mellem 1722 og 1772 at vcere omfordelt til et mere egaliseret prceg. 33 Saledes var gardene i byerne Fleninge, Gerup og Nybygdgarde i 1772 sat til samme hart kom og fmdelt med en fiktiv fordelings n 0gle paned tit 19/21 album (=l/96 t0n de), hvilket afspejler, at der var 21 garde tilsammen. 34 Alle landsbyer, hvor Brahe t rolleborg ejede hele byen, samt de 5 ga rde i Vester Aby og gardene i H0jrup, var egaliseret i hartkom. Det varierede fra de sma garde i Gerup pa lige under Johan Ludvig Reventlow malet af Anton 1Vz t0nder hartkorn over en mellem Graff i 1783, da reformerne pd Brahetrol gruppe pa 5-6 tender hartkom til garde leborg var godt igang. Ludvig er blevet pa 7-9 t0nder hartkorn. Landsgennem karakteriseret som en mere handlende og snittet var omkring 5,6 t0nder hartkom fVJlelsesbetonet person, mens den a!ldre for en gard i 1682 og hhv. 7 t0nder hart bror, senere statsminister C.D.F. Revent korn i agerbygden og 5 t0nder hartkorn low, var mere nVJgtern. Ludvig koncentrere i skovbygden.35 Der var altsa tale om de sig, efter at have deltaget i den lille gennemsnitsgarde, nar baroniets nord landbokommission i 1770'erne, om lige del (H0jrup, Brcende LydingeogLyd reformerne pd sit eget gods, mens storebro inge Garde) med de t121rste hartkornstil deren gik mere ind i regeringsarbejdet og liggender betragtes som agerbygd (jf. reformlovgivningen. C.D.F. kunne bruge ovenfor). nogle af lillebroderens erfaringer i sine Markinddelingen var i sagens natur en egne reformer pd det lollandske Christi anden for udskiftningen, og dele af den anssa!de. Bl.a. overtog han Ludvigs jord, der senere udlagdes til skov, har godsforvalter Fasting i 1787. (Kilde: endnu i dag klare spar af tidligere ager Claus BjVJrn: Den gode sag. En biografi dyrkning i form af h0jryggede agre. I om C.D.F. Reventlow) torskoven mellem Nybygdgarde, Fag ted og Grnnderup ses di se rester af driftsmaden i freJlesskabstiden pa area ler, der Iovm re igt blev inddraget til Ejendomsforhold ved udskiftningen skov ved omfordelingen af jorden i 1788.36 Johan Ludvig Reventlow arvede baroni et i 1775 og overtog styret som myndig i 1777. Han fortsatte straks reformarbej det, der allerede ma vcere sat igang, idet dele af hovedgardens jord blev kortlagt 177 5 af T. Bugge.37 Fra 1782 begyndte Udskifrningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 45 opmalingsarbejdet pa fcestejorden,38 og gerens b0rn overtog jorden, og det var gods t blev dernrest takseret. I 1786-88 dyrere for en fremmed uden for bonde fo retoges udskiftningen og det meste af stand end for en af bondestand eller en udflytningen, og hovedparten af godsets slcegtning. 43 Det var tilladt at udleje jord fa~stere (88 garde) fik arvefceste ved en stykker for en begrcenset periode, dog festlig og senere h0jt besunget lejlighed ikke sa lcenge at De bedst bevarede dele af god~et pa Johan Ludvig Reventlows tid er bygninger, der h@rte under hovedgarden. Omkring i baroniets omrade ligger stadig "flere af arbejderboligerne, de sakaldte familiehuse, ligesom "flere af husmandsstederne er bevaret. Ogsa skolebygnin gerne er velbevarede og fortceller om tilh@rsforholdet til baroniet. Ovenfor ses familiehuset London, i Mellemhaverne nord for hovedgardsmarken, hvor der boede 8 familier, og nedenfor et af 2 indsidderhuse i Spanget ligeledes med 8 boliger, som var arbejderboliger til Garveriet. (Poto: forfatteren). 48 Rene Schroder Christensen Fynske Årbøger 2005 at hente udenlandske eksperter inq eller lesminde) skole opf0rtes af greven i bekoste uddannelse i udlandet, som til 1783, Grnnderup (Wendtsminde) skole fceldet var med Schroll pa Lykkensscede. . ·i 1786 og Ludvigsminde (Hagerup) sko Johan Ludvig Reventlow er blevet frem . le opf0rtes af enken 1803-04. Disse var hcevet som Fyns, maske landets forste til dog ikke baroniets f0rste skoler, da Fr. at benytte afbyggergarde, 55 dvs. at ho Trolle allerede i 1693 havde opfort en vedgardsdriften lagdes ud pa forpagter bondeskole ved klrk n (ligesom i Kramp, ladegarde (Brcendegard, der var en ho Vester Aby, Astrup, Hillerslev og Hastrup vedgard, 56 samt de nyetablerede H0bbet, sogne) - meget tidligt i forhold til re S0lyst og Bernstorffsminde/Egneborg), sten af landet. 64 og i samme andedrag ncevnes godsets pionerstatus udi landbrugsteknologien, bl.a. medsaningafbcelgplantero.a. i brak marken og forcedling af kvceg. Det er ty Bebyggelsesstruktur 1772-1793 deligt, at Reventlow var prceget af tidens fysiokratiske tankegang, der i sin grund Ved udskiftningen skete en regulering af substans gik ud pa at 0ge den primcere gardenes hartkorn fra Arcalcgaliscring vcd udskiftningcn 561114 Areul i lur.I Mntrikdgrn:nsc 1788 Ejcrlm·sgrxnsc Ki Ider: ,, linorered1:1 sognt!korl. jordohog I 793, Soki/de 1894 (199'!), lodvise 11d>kifming>korl l{Ji!rlavsgram.\·er t!r konigt!JVI i!Jlt!rjortlt!hogt?n. Kort 3. Arealegalisering. 50 Fynske ÅrbøgerRene 2005 SchnJder Christensen 10 - . 1772 r 1• 1793 8 - 7 ,_ 6 I_ -- - 4 ,_ ,_ J c :i I 2 - ,_ - - - - ! I ,-, -1 I 0 l ~m t 1 ' I I 0. 0. ., ., 0. c.. .,. 0. c.. ~ !',, .g -0 -0 ~ on ~ "l,l .8 .8 2 2 2 2 2 2 .,2 2 2., c ./;J ./;J" 2 .,2 2 2 2 2 .l; ..5" 2 .,2 ., 2 ;., >• 'Q' 'Q' '6' ., ., .s .lo.I .s .s .s "" 0 "5, :.;; :.;; "Oil on "Oil Oil Oil on 'ii -0 0 0 0 c c 0 0 0" Oil ..c -0" -0 -0 « :r: :r: :r: ... .:J• j ' ., ii 0 " 0 0 "g, "" :;: :r:"' :r:"' :r:"" ~ ~ on i;:;" i;:; i;:;" ;., -.;, 6 5 5 ., ., c ,,, " "" = = -0 .s .5 ;;.., 0 0 0 'ii -0 -0 :..:" !! j • _j· .:s· z al l Figur 1. Her ses hartkornsfordelingen for gardene i Brahetrolleborg sogn og baroniets garde i H@jrup. Arealegaliseringens konsekvenser for hartkornstilliggendet ses tydeligt. Kilder: fordeb@ger 1772 og 1793. starten - nogle aldrig. Desuden blev der lingen var med andre ord stadig bety inddraget en del fcestejord til fredskov dende for gardst0rrelserne pa baroniet og avlsgarde/hovedgardsmarker. 68 efter omfordelingen af jordeme. Brahetrolleborgs st0rste arvefcestegard Set overordnet skete der en vis udjcev malt i hartkorn var efter udskiftningen ning af hartkornsfordelingen, om end Magel0s (nr. 79pa godt 9 3/4 t0nder hart med nogle variationer. De st0rre garde korn) i Pejrup. De mindste var bolste reduceredes i hartkorn, og de mindre derne i Gerup pa lige omkring 1 t0nde. voksede lidt. Skjult i disse generaliserin Spredningen for udskiftningen la, nar ger er nogle garddelinger, der skete kort bortses fra bolstederne i Gerup mellem efter udskiftningen, og som skabte no omtrent 3 1/3 tdr. og godt 9 tdr. Efter get mindre garde (Ejevcerd 1788, 69 Vra 71 udskiftningen la spredningen mellem gegard 1788, 7° Planteheld 1792 i Gerup knap 2 og knap 10 tdr. Ejerlavene kan og Gladbo 179972 i Fleninge). Kun en af groft opdeles i 3 grupper, hvor den med disse garde havde over 4 t0nder hartkorn de mindste garde (2-5 tdr.) udgjorde ejer (Gladbo 4,5), mens de 3 Gerup-garde var lavene i hovedgardssognet syd for ho sma garde i forvejen (hhv. 1, 1; 2,5 og vedgardse j erlavet (undtaget Fagsted) 2,8 t0nder hartkom). Der anes i Hage samt gardene i Vester Aby. En mellem rup en tendens til, at de udflyttede gar st0rrelse (4,5-7 tdr.) sas i Hagerup, Lyd de var lavere sat i hartkom (1-2 t0nder inge Garde og Fagsted, og de st0rste var hartkom), hvilket kan forklares ved, at at finde i H0jrup og Brcende Lydinge den tildelte jord ikke tidligere havde samt Pejrup. Dette m0nster cendrede vceret udsat for intensivt brug og derfor udskiftningen ikke ved, men det blev var lavere boniteret. Hvis tanken bag den dog knap sa skarpskarent. Bygdeindde- arealmcessige egalisering var rigtig, ma Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 51 Tabel 1. Ejendoms- og hartkornsfordeling 1803: 105 garde (ekskl. Hovedgard og 2 aflceggergarde) Tdr.htk. Antal Gnsnt. htk. Antal Gnsnt. htk Antal Gnsnt. htk f~ste f~ste arvef~ste arvef~ste forpagter forpagter 1- 2 4 1,5 6 1,5 l 1,2 2- 4 2 3,8 22 3,4 4- 8 7 5,8 52 5,3 8-12 1 9,4 6 8,7 > 12 1 17,8 1 15,8 Ialt 14 4,5 87 4,9 2 8,5 (Desuden var der en skovridergard og en gard, som var skolegods. Den lille forpagtergard er lion dmanufakturet. Der er ikke i jordebogen tal for hovedgarde og de 2 afl~ggergarde samt en r~kke huse med hartkorn over 1 t0nde, som er hovedgardsjord, hvorfor f~stegardstallet er for lille i forhold til 1818.) Tabel 2. Ejendoms- og hartkornsfordeling 1818: 120 garde (inkl. hoved- og aflceggergarde) Tdr.htk. Antal Gnsnt. htk. Antal Gnsnt. htk Antal Gnsnt. htk f~ste f~ste Arvef~ste arvef~ste forpagter forpagter 1- 2 8 1,4 10 1,5 2- 4 7 3,4 25 3,3 4- 8 5 6,3 53 5,4 1 4,3 8-12 5 8,7 1 8,6 > 12 1 17,8 3 30,7 Ialt 20 3,3 94 4,7 5 21,0 (Med til f~stegardene er regnet garde under hovedgardstakst, og i kategorien garde 1-2 t0n der hartkorn er bebyggelser, der i jordebogen er kategoriseret som huse (f.eks Holsten)). det vise sig i en senere hartkornsregule fcestegarde gennemsnitligt lidt st0rre i ring, hvilket det ogsa gjorde. hartkorn- deter Lykkensscede, der trcek Poul Nissen, der har behandlet den ker gennemsnittet op for arvefcestegard fynske udskiftning, vurderede Brahetrol ene. Der var i alt 105 garde med et sam leborg som et eksempel pa en god ud let gennemsnit pa 4,9 t0nder hartkorn skiftning pga. sin store udflytningsgrad. (101 fceste- og arvefcestegarde med gen Dog papegede han en samtidig kritik af nemsnit pa 4,9). lidt for sma garde og for mange udlagte huslodder. 73 At meget fa garde voksede i tiden efter udskiftningen, men en del deltes eller frasolgte jord, modsiger, at Bebyggelsesstruktur 1793-1818 gardene skulle vcere for sma. Derimod st0tter det forhold, at mange huslodder Omtrent en generation efter udskiftnin aldrig blev bebygget, og at nogle sam gen var strukturen ikke meget cendret (se menlagdes til et hus, at der var rigeligt. kort 5). Dog var der sket enkelte gardde Fordelingen af gardene mht. st0rrelse og linger, og der var frasolgt jord fra nogle ejendomsforhold ses i tabel 1. 74 Gen garde, men overordnet var strukturen nemsnitshartkornet var en anelse h0je bevaret. I Pejrup havde baroniets st0Iste re for arvefcestegardene end for fceste gard mht. hartkorn (Magel0s) nu fa.et gardene, men ser vi pa de enkelte kate udskilt en rcekke mindre lodder (pa 1-2 gorier, sa var mindre og mellemstore t0nder hartkorn og havde bevaret en 52 Rene Schr@der Christensen Fynske Årbøger 2005 hovedlod pa godt 5 t0nder hartkorn) Figurer, jordlodder og udflytning Ogsa 2 a 5 garde i Vester Aby var blevet delt (en i 2 (H0jbo) og en i 3 lodder (Flids Det er et s~rligt forhold for Brahetrolle l0n)) 1 og en havde frasolgt en lille par borg, at man ved udskiftningen egalise cel (Guldbjerg). Ogsa Fuglsang i Fagsted rede arealer, modsat, som normen, efter havde faet fraskilt jord. 75 I H0jrup var der hartkorn. Den fysiske struktur har jeg 76 sket en enkelt garddeling (Skelbo ), og delvis rekonstrueret (se kort 3), og den to garde, Lykkenss~de og B~kkelund i viser gardene som arealm~ssigt j~vnsto H0jrup1blev sammenlagt til et tilliggen re, og 4 af 9 byer (Hagerup, Fleninge, de pa over 17 t0nder hartkom,77 en st0r Grnnderup og Br~nde Lydinge) med klar relse1 der svarede til afbygger- /forpag stjernestruktur. Kun sidstn~vnte var rent tergardene H0bbet og Br~ndegard un stjerneudskiftet, idet der i de andre byer der baroniet. Det viser sig altsa, at i den var mindst en gard, som var udflyttet og forste generation af arvef~stere under ikke gr~nsede op til den gamle bygade. baroniet skete der ikke de store forskyd Med hensyn til antal jordlodder, sa fik ninger i strukturen, som ikke havde ud 46 af 81 kartografisk unders0gte tidlige spring i udskiftningen og udflytningen. re landsbygarde tildelt en enkelt lod, En lille handfuld garddelinger og en en mens 22 fik 2 lodder, 9 fik 3 lodder, og 4 kelt sammenl~gning var de st0rste ~n garde fik 4 lodder. Efter 1781 frd. var det dringerigardstrukturen, og hartkornsfor maksimalt tilladte 3 lodder, men dette delingen var stabil. tolkedes i praksis som v~rende agerlod Kun en enkelt garddeling ser ud til at der,78 og der er da ogsa tale om skovlod v~re betinget af arvedeling, mens et par der blandt dem, der fik flest lodder til af de delte garde var g~ldsplagede og delt. I 5 landsbyer tildeltes der mere end blev overtaget af godsejeren, da ingen et lod pr. gard. Afstanden fra garden til ville bydepa dem til auktion. (Gladbo og hovedloddens fjerneste gr~nse er malt i Fuglsang). Et par garde blev almindelige luftlinie,79 og den la generelt mellem Yz f~stegarde igen (Skovlyst i 1807 og Al og 1 km (se Figur 2), hvilket er betyde dershvile 1817). Det ser ud til, at frasalg ligt kortere end de op til 2 km., som Nis af jord har skullet hj~lpe pa 0konomi sen ans a som uhensigtsm~ssige. 80 En en for darligt k0rende garde. En anden enkelt undtagelse var Hagerup Pr~ste arsag til udskillelse af sma lodder var, at gard med 1 Yz km. Det var naturligt nok fratr~dende brugere saledes sikrede sig de uudflyttede garde, der havde de st0r lidt jord og evt. bygninger til deres af ste afstande. Afstanden til andre skov t~gt. Gardsammenl~gningen i H0jrup og englodder la mellem 1 og godt 3 km. havde derimod rod i godsejerens inte Huslodderne blev placeret i ejerlavskan resse i landbrugsteknologi, da det var her ten, geme st0dende op til husparceller i h0ravlingsinstituttet oprettedes. I tabel naboejerlavet, saledes at huskolonier 2 ses det, at arvef~stegardenes gennem skabtes, og disse la op til hovedgards snitshartkorn var dalet lidt, mens antal marken. let af garde var steget. Til geng~ld var Udflytningsgraden ud fra jordebogen f~stegardenes hartkorn i gennemsnit 1803 (se kort 6) varierede pr. landsby meget reduceret. Det samlede gennem mellem 0 og 75% (alle baroniets 5 garde snit for de nu 120 garde var 5,1 t0nder i Vester Aby flyttedes ud) og var som hartkorn (dette skyldes dog, at de store helhed 44,3% svarende til 35 af 79 gar hoved- og afl~ggergarde nu er medreg de, der la i en landsby for udskiftningen net). Hvis vi kun medregner f~ste- og (Gerup smam~nd og baroniets enkelt arvef~stegarde bliver gennemsnittet af garde er ikke medregnet). Der synes ik 114 garde 4,5 t0nder hartkom, hvilket ke at v~re sammenh~ng mellem lands er et fald, der prim~rt skyldes de min bystmrelse, gardst0rrelse eller landsby- dre f~stegarde. Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 53 Hartkornsfordeling 1793 Str(Jlgcx:/set er ikke medtaget, for overskue/ighedens skyld Hartkornstal/ene er afrundet, og kun vist for gl)rde. De hvide area/er er hovedgi)rds- og forpagtergordsjord, samt pnJBStag!irdsjord ogskov. KiIder : Jord9bogen 1793 Agerhartkom 1793 (ldr.htk.) 11 20 Iii 100 (1) 12 ~I 20 (1) 9 UI 10 (3) g 8111 9 (5) 0 71il 8 (6) 0 9til 7 (HJ 0 5 bl 6 (16) II 4UI 5 (29) 0 3til 4 (18) llll 2til 3 (4) llll 1 til 2 (6) 0 Huse m. jofd (89) Kort 4. Hartkornsfordeling 1793. 54 Rene Schr~der Christensen Fynske Årbøger 2005 Hartkornsfordeling 1818 Str0godset er ikke medtaget, for overskuelighedens skyld Hartkornstal/(j()e er afrundet. og kun vist for garde. De hvide area/er er hovedgards· og forpagtergordsjord, samt prcestegardsjord og skov. Kilder: Jordebogen 1818 Agerhartkorn 1818 (tdr.htk) 20til 100 (1) 12til 20 (3) • 9lil 10 (1) 8lil 9 (5) Ill 7 til 8 (7) Ill 6 lil 7 (12) li!I 5 Iii G (15) 0 4 til 5 {25) 0 J Iii 4 (23) D 21;1 3 (9) 0 1 Iii 2 (19) 0 Huso m. jofd (88) Kort 4. Hartkomsfordeling 1818. Udskifrningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 SS Udtlytningsgrad 0 44% 28,5% 54,5% Ki Ider: Ali11nrered~ sog11~knrt, jnrdcbog 1793, SoJ.ild< 1894 (/999) Lai1dsbJ•1·egistre1i11ge11 Fjulavsgrrenser er korriguet ~fterJnrdebngen S1r11godset er ikke beregmtAk1mnel Kort 6. Udfl-ytningsgrad. 56 Rene Schroder Christensen Fynske Årbøger 2005 3000 ·.------, meter l!.::.::.::_::_::_-:_-:_-:.._-_-_-_- _- _- _- _- _- _- -~'"""'4.--,- ,-0-.,,-p..,-,11.=mJ,-.....,.,..,---;:_::_::_-:_-:_-:_-:.._-_-_-_-_- _- _- _- _- -l--1 --Max afstand i hovedlod >---~· ------1 • • • Max. afstand til udlod 2500 -. --•,------1 2000 -:--0 • .. 1 ~·, -~· --. ------S-1------1 1500 ·· 1-;-' ~· -~·.-y--, ---.------~' -----;~;------1 -~~-. : ---··---, 1 ~------..-.... .------1 1000 '1-1\.-A - ·(\ "~ • I ~ v ,,- .....I~ '\\-~-\111-~\~{-- -- :f r , · " I A ~~ • ' '----''"y,c..' -\-,....~ 1-..1--+-,... ..,, .~ - - ..\-A-H · I\ ' - soo ·r::==:·~.,====~=i·=====·v-v=~-=11-~~+,::'·~-=~.....-1'=, ~,..v=i''::-~·'....--="·::~·:~==~~~;-/~J.~'.'.':·-=V-· =-=·\~-=-== •1 Figur 2. Der er foretaget malinger pa digitaliserede kart. Afstandene er malt fra garden til det fierneste hjorne af jordlodden. Der er en vis usikkerhed i malingerne, men det overord nede resultat skonnes at kunne give et fingerpeg om afstandene. De storste udlodder findes i det store Hagerup ejerlav samt i Hojrup og Fleninge. Den a{Vigende store afstand i hovedlodden er Hagerup Pra;stegard. (Kilder: Minorerede sognekort). Udflytningsgrad, gard- og landsbysl<:uclsc og skovandcl 120 ..------~------~------. I ~nlul g:D-de l 772 l OO • ------I dr. HI k. 1772 --Ekov% 1788 80 _ --Urlflytning;.··% ______,. _ _,. J 1 1 40 20 .. .. "Cl c.. g "'OlJ ~ .. ,£;· e- c: .lO 2' ~ tl .§, ~ 2' .;.,: '6' ~ ::=,,.. 0 -~' 0"' gjl 7. -0 '<;" ~ ... ,,, ~ µ. p., ti :r: -.l µ:"' .... e 'Eli ., ~ .!""'' C) .. "Clc: '13 .... > ~ 7. ...!\I ..J '° Figur 3. Relation mellem udflytning, gard- og landsbystorrelse og skov. Der ses ikke star sammenha:ng mellem de forskellige faktorer. Eksempelvis har ja;vnstore byer med ja:vn store garde som Bra:nde Lydinge og Fagsted meget forskellig udflytningsgrad. Begge byer var placeret i randen af deres ejerlav 1772, sa heller ikke her er umiddelbart en sammen hamg (dog er skovandelen va;sentlig storre i den meget udflyttede Fagsted). De storste byer Hagerup og Gerup derimod passer godt ind i en sammenha:ng mellem byers storrelse og udflytningsgrad. (Kilder: f ordebog 1772 og 1803 (gard og hartkornstal), Sokilde 1894 (1999) (skovandelen ved udskiftningen), Minorerede sognekort og lodvise udskiftningskort (udflytningsgrad og skovandel). Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 57 Et tidligt foto a( en af de oprindelige arvefce stegarde gennem vognporten i det midterste af, hvad der ser ud til at were en trelcenget driftsbyg ning, med stuehuset overfor - givetvis en af standardgardene (Kilde: F. Skrubbel trang: Den danske Bonde 1788-1938, 1938, billedblad efter s. 96). ens placering i forhold til udflytnings vcerelser ved siden af hinanden i husets graden (se Figur 3). bredde.88 Det ligger udenfor rammerne her, men kunne vcere interessant at un ders0ge, om der var en scerlig byggeskik Garde (udover grundplanen) pa de udflyttede garde, som saledes kan tydeligg0re fce Jeg har kartografisk konstateret to gen stegodset som del af godsets kulturmil nemgaende typer nyopf0rte garde. Den j0. Begtrup bragte dog et eksempel pa ene med et fritliggende nordligt stuehus en udflyttergard fra Sanderumgard, som og en trelcenget avlsbygning syd herfor havde samme grundplan som de ncevn (1881 + 882 garde). Den anden bestod li te med fritliggende nordligt stuehus og geledes af et nordligt stuehus samt to 3-lcenget driftsbygning.89 Det var altsa fritliggende parallelle lcenger i syd (7 ikke en uscedvanlig grundplan, men re garde samt en enkelt hvor stuehuset var prcesenterer samtidens opfattelse af den i syd).83 Dette kan vcere udtryk for en ideelle gard. norm, der 0nskedes fulgt, men bl.a. Bobe bragte et eksempel pa en af de 3-lcenge de bindingsvcerksgarde i egetrce (nedre vet), 84 og S0kilde ncevnte ogsa standard 0konomi udflyttergarde med fritliggende stuehus og trelcenget driftsbygning. 85 Begtrup De fleste len havde stram 0konorni, da skrev, at de nye udflyttede garde savel landbrugskrisen var sat ind. Mange, der som husene var godt byggede. Gardene iblandt Brahetrolleborg, havde en stor var i eg og fyr med stuehus af brcendte gceld og 10bende skatterestancer til kro sten.86 Axel Steensberg mente, at de Trol nen.90 I forbindelse med udskiftningen leborgske udflyttergarde i reglen havde optog Reventlow i 1785 et Ian pa 30.000 et fritliggende stuehus med nogen af og igen 1788 pa 50.000 rigsdaler med stand til udlcengerne, der bestod af 3 prioritet i baroniet.91 Da Reventlow gav sammenbyggede lcenger med en port sine fcestere arvefcestet og desuden lag midt i lcengen over for stuehuset.87 Stue de penge ud til udflytningerne, har det husene blev gjort et fag bredere i gavlen nok i f0rste omgang vceret en byrde for (nu 4 fag bred), sa der kunne vcere 2 baroniet, men ikke sa rneget for den en- 58 Rene Schr@der Christensen Fynske Årbøger 2005 D 3-leenget gard med fritliggende stuehus f::. 3 fritliggende lenger • Lodvise udskiftningskort (LAO) f o I e EJerlavsvlse udskiftningskort (KOC) 1 ,, • ! J I 0 • .6. ' • 1 I 0 • \ 0 I [I J I I ~./) 1 J ( - - ) I 1. I I I i Kort 7. Her illustreres placeringen af baroniets standardgarde at d@mme e~er grundpla nen pa udski~ingskortene. Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 59 kelte fGester. Den nye arvefGesteafgift blev pa 6 t0nder hartkorn ville saledes have sat sammen af den tidligere landgilde, en indfc:estningsafgift pa 300-360 rigs hoveripenge, tiender, og der indregne daler og en landgilde pa 7-8 rigsdaler. des udskiftningsudgifter samt en forh0- Derudover skulle til bondens udgifter sa jelsesafgift.92 Disse afgiiter for udskiftnin medregnes hoveribyrden. Da arvefc:estet gen kulle dog feirst fa lde efter 6-10 ar, blev overdraget til baroniets b0nder, var saledes at arvefGesteren f0rst kunne kom der ingen k0bs-/overtagels~ssum, men me pa fode. En kgl. resolution 1793 af ved salg af arvefc:estegardene fremefter gjorde, at nye arvefGestere kunne VGelge h0rer en sadan med i beregningerne. De at betale en k0bssum i stedet for disse arlige udgifter pa Brahetrolleborgs gar afgifter. 93 Bobe anslog, at gGelden i baro de ser saledes ud til at va:re markant st0T niet i 1795 var pa 148.000 rigsdaler og re end gennemsnittet, men her er hove vedJ .L. Reventlows d0d omtrent 200.000 riafl0sningen indregnet, savel som ud rigsdaler. skiftningsomkostninger samt den for If0lge en sakaldt omdragsliste i jorde arvefa:stegardenes vedkommende forh0- bogen for 1803, der Viser arets afgifts jede afgift. eftergivelser, var det primGert fGestehus Beregningsgrundlaget for jordeb0ger mGendene, der fik eftergivelser, men og ne for 1829 er ikke den fynske, men den sa fGestegarde og garde under det privi sja:llandske kapitelstakst, hvorfor den legerede hartkorn har faet eftergivelser. nGevnte betaling ikke er korrekt. Det er Samlet blev der dette ar eftergivet godt derfor ogsa umuligt reelt at sammenlig 185 tdr. korn og 120 rigsdaler i arvefGe ne med betalingen i de senere jordeb0- steafgift, 11 rigsdaler i hoveripenge samt ger og egentlig ogsa Begtrups tal. Talle knap 335 rigsdaler i husfGesteafgift og ne er dog brugbare som en beregnings desuden af hoveriet 44 ugedage, 176 n0gle internt pa godset for at vise varia h0stdage, 76 jagtdage og 76 fiskeridage. tionen mellem gardene. Det er saledes Arsageme var dels, at nogle af huslod tydeligt at se, at udgifterne for baroniets derne ikke havde beboere, dels at der var fa fa:stegarde en generation efter udskift afgivet jord til bl.a. skov. Der optrreder ningen var markant lavere pa arsbasis kun 10 garde pa listen, heraf 3 af 4 gar end for arvefa:stere. Mens arvefGesterne de i Pejrup, 4 bol i Gerup samt Grnfte ifolge mine beregninger kunne paregne bjerg, Teglgard og Kegleholme. Desuden en arsudgift i 1818 pa omtrent 70-80 optrreder 48 huse. . rigsdaler pr. t0nde hartkorn, slap fc:este Arvefrestegardenes udgifter i form af gardene i baroniets nordlige del med 10- den faste arvefGesteafgift var ganske li 30 rigsdaler og i den sydligste del med geligt fordelt efter hartkornet. Saledes helt ned til 2-3 rigsdaler pr. t0nde hart skulle der ud fra mine beregninger over korn96 Disse skulle vel at mc:erke ikke le jordebogen 1803, betales en fuldstc:en vere hoveri, som var afl0st. Hoveriet var dig ensartet afgift over hele baroniet til palagt fc:estehusene, som betalte 20-25 en VGerdi af 15-25 rigsdaler pr. hmde rigsdaler pr. t0nde hartkorn. hartkorn for gardene, uanset de var fGe ste- eller arvefGestegarde eller fGestehuse med hovedparten af gardene pa 18-19 Udskiftningens resultat rigsdaler pr. t0nder hartkorn.94 Indfc:est ningsbetalingen var arvefGesterne jf. ar Brahetrolleborgs udskiftning var ikke vefc:estekontrakten fri af for stedse. blandt de f0rste. Der havde lc:enge vc:eret Begtrup nc:evnte en gennemsnitlig gang i reformer pa privat initiativ bade indfc:estningsafgift pa 50-60 rigsdaler pr. af godsejere og selvejere/arvefc:estere bl.a. t0nde hartkorn pa Fyn samt en landgil pa de nedlagte ryttergodser. Lovgivnin de pa ofte 7-8 mark og sjc:eldent over 2 gen, der udstak rammer for udforelsen, rigsdaler pr. t0nde hartkorn.95 En gard var godt igang, ikke mindst de va:sentli- 60 Rene Schr@der Christensen Fynske Årbøger 2005 ge love fra 1781og1787. Rammeme var blandet udskiftning med bloklodder i en sat for reformeme, og heri la nogle af ring om stjemeloddeme, som var n0d forskellene pa udskiftningsresultatet i vendig for en rimelig jordfordeling jf. forhold til tidligere udskiftede omrader. Grau M0ller. 101 Rikke Haugaard konsta Den h0je udflytningsgrad (44;3%), som terede, at stjemen oftest valgtes, hvor en oftest ses som udtryk for en god udskift hovedgard var eneejer. Stjemeudskift ning, var et resultat af ejendomsforhold ningen betragtes som et kompromis og og lovgivning. Reventlow kunne tvinge forklares enten med, at udflytninger ik sine frestere til at udflytte. Hvor arvefre ke kunne finansieres, eller at frestebr;m stere eller selvejere selv tog initiativ til der har modsat sig. For Brahetrolleborg udskiftningen, blev resultatet en lavere (og hovedgarde, der som hovedejer valg udflytning, som det ses pa de nedlagte te stjemeformen,) argumenterer hun for, 102 ryttergodser (K0benhavn og m~rsholm), med henvisning til Claus Bj0m1 at fordi der var modvilje mod den side af frygten for uvilje blandt fresteb0ndeme reformerne.97 Pa Nordals, hvor hoved kan have resulteret i kompromiset stjer parten var arvefrestere under hertugen, neudskiftning. Ser man pa den tekniske dvs. kongen, var der ikke dispositions gennemforelse, er afhrengigheden af kro ret over gardene mht. k0b, salg og arve nologien vurderet forskelligt i litteratu deling, men det var ogsa her b0ndeme, ren. Riise-Hansen og Steensberg mente, der tog initiativ til udskiftningen ogsa at de reldste ikke stod tilbage i kvalitet, med et meget lavt udflytningsniveau.98 mens J0rgensen ikke sporede en afhren Birte Stig J0rgensen viser en udskiftning gighed af tidspunktet. Men en maling i Nordsjrelland, der minder om den Trol af udskiftningsresultatets kvalitet er kun leborgske, idet den er samtidig (1787, foretaget af Grau M0ller, der kunne kon dog an 0gt 1781), ga_rdene var pa for statere det modsatte pa sit alsiske mate hand egali erede i hartkom, arealerne riale. blev jrevnstore (50-60 tdr. 1.), hver gard Afstanden til jorden, jordloddens re tildeltes 2 lodder, og udflytningsprocen gularitet og antallet af !odder, dvs. ar ten var h0j (50%). Forskellen er, at her ronderingsgraden, ma efter min mening tog selvejeme initiativet, og hartkoms vrere bedre mal for udskiftningens kva fordelingen rendredes ikke, hvilket ma litet, end om der er tale om stjeme eller tilskrives jordens ensartethed. 99 blok. Der findes uhensigtsmressige ek Afhrengighed af gard- og byst0Irelser sempler af begge slags, og den i landbo samt den uudskiftede bys placering i historielitteraturen etablerede prremis, at ejerlavet i forhold til udflytningsgrad har stjemeudskiftningen som udgangspunkt ikke umiddelbart kunnet konstateres pa er darlig, ma nuanceres. Som Grau M01- Brahetrolleborg. J0rgensen mener, at en ler viser, er den bedste udskiftning en central placering i ejerlavet af en st0rre blandingsform, hvor de uudflyttede gar by har medf0rt stj emeudskiftning med de er stjemeudskiftede. Stjemeudskift en stor udflytning.100 Per Grau M011er har ningeme pa Brahetrolleborg var af en vist, at figurvalget pa Nordals afhang dels sadan blandingsform, og i det hele taget af landsbyens placering i ejerlavet og dels er loddeme her rimelig ensartede, med af byens st0rrelse1 saledes at centralt pla mellem V2 og 1 km fra gard til fjemeste cerede og mindre byer tenderede mod skel. Antallet af ladder blev reguleret i tjernefiguren. Endvidere bet0d landsby 1781 frd., og· ogsa i den sammenhreng boerne uvilje mod at forlade landsby er Brahetrolleborg godt udskiftet. frellesskabet, at stj men ofte bl v resul tatet. Af de 4 stjemeudskiftninger pa Arvefrestet i den form, det havde pa Brahetrolleborg er der kun en centralt Brahetrolleborg, blev ikke af sin samtid placeret landsby, der samtidig er den og de bernrte betragtet med udelt begej st0rste (Hagerup). Denne er i 0vrigt en string. Man mente, at b0ndeme hver- Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 61 ken var godt eller darligt stillet i forhold get om forngede afgifter. De utilfredse til nabogodsernes fcestere (iflg. nabogods b0nder kunne fa afgiftsfrie huse med jord ejeren Bille-Brahe, som nok kunne til i stedet, for huslodder blev der nok af. tcenkes at ville fremhceve sit eget gods, Et andet scerligt trcek ved udskiftnin grevskabet Brahesminde, stod Brahetrol gen pa Brahetrolleborg var, at der skete leborgs arvefcestere tilbage for Brahes en jcevndeling af gardenes jordarealer mindes livsfcestere mht. velstand). Dal modsat den scedvanlige egalisering med gas fremhcevede, at problemet var de vel udgangspunkt i jordens vurdering. Det h0je arvefcesteafgifter med den efter 10 te er lidt overset i litteraturen, bortset ar indregnede forh0jelse som betaling fra den samtidige Begtrup. Lovgivningen for udskiftningen, som skulle vare ved. spillede en regulerende rolle, idet der Hvis bare afgiften sattes ned ville det sattes grcenser for, hvordan reformerne vcere en god ordning.103 Desuden var det skulle udf0res, men alligevel valgtes pa gaet arvefcesterne godt de f0rste par ar Brahetrolleborg en scerlig udgave af gar tier. Afgifternes vcekst og arvedelinger af degaliseringer, og man var tidlig med at vcerdier havde sa siden strammet 0ko oprette avlsgarde. Det medf0rte en for nomien for arvefcesterne. F0rncevnte Bil holdsvis ensartet struktur over hele ba le-Brahe mente i 0vrigt, at arvefcesteord roniet mht. jordtilliggendet. Forskelle ningen ville medf0re udparcelleringer og mellem gardenes hartkorn, bestemt af fattigdom, og at det for godsejeren var bygdeforholdene, udjcevnedes dog ved skidt at skulle inddrive skatter, iscer da arealernes jcevndeling. Figurvalget synes det med forarmede b0nder ville betyde, ikke pa Brahetrolleborg at have vceret at godsejeren ville hcenge pa skatterne. afhcengig af malbare faktorer som byens Igen ma Bille-Brahes holdning dog ses i st0rrelse og placering i ejerlavet eller lyset af, at han nok forsvarede styringen gardenes st0rrelse, saledes som Per Grau af sin eget gods. 104 Analysen af gardstruk Meiller har fremf0rt for Nordals. Udflyt turen for den f0rste generation efter ud ningsgraden var h0j, hvilket man i litte skiftningen viser dog, at der ikke var sket raturen har bemcerket som tegn pa et den store udparcellering frem til, at land godt resultat. Der er forskelle mellem brugskrisen strammede til, og de restan landsbyerne, og udflytningsgraden er cer, der var tale om i tiden efter udskift naturligt nok lavest, hvor der er stjerne ningen, kom primcert fra husfcesterne. udskiftet bortset fra den st0rste by Ha gerup. Det synes her ikke vcesentligt, hvilken figur der valgtes, idet jordlod derne var forholdsvis jcevnstore, og af Afslutning standen til jorden ikke var uhensigts mcessig stor. Udskiftningen pa Brahetrolleborg var At betragte baroniet som en helhed speciel i kraft af dens hurtige og konse synes relevant trods de individuelle ud kvente udf0relse. Dette kan i h0j grad skiftningsformer og udflytningsgrader i tilskrives ejendomsforholdene og men landsbyerne. Den jcevnstore arealforde nesket bag - Johan Ludvig Reventlow. ling og husenes placering viser klart ejen Godset var forberedt i form af sit velega domsforholdenes betydning for udskift liserede fcestegods, hvilket dog ikke var ningsresultatet. Naturforholdene satte uscedvanligt. At arvefcestet f0rst blev gi selvf0lgelig grcenser for jordfordelingen, vet efter udskiftningsarbejdet, bet0d i saledes at gardene i en rcekke ejerlav fik modscetning til pa flere af kronens tidli mere end en lod. gere ryttergodser, at godsejeren kunne tvinge en stor del af sine fcestere til at En markant cendring af bebyggelsens flytte ud af landsbyen. Der var dog mod struktur fra udskiftningen til lensafl0s stand, men den handlede nok lige sa me- ningen 1919 fandt ikke sted pa Brahe- 62 Fynske ÅrbøgerRene 2005 Schroder Christensen trolleborg. Ejendomsforholdene har haft Rantzausholm gods for og efter svenske- en vis konserverende virkning pa bebyg- krigene 1657-60. En analyse af herre- gelsesstrukturen. Strukturen var ikke sa gardsregnskaberne, 1976. stabil som i et rent fcesteomrade, men 11. Jf. Niels Rasmussen S0kilde: Trolleborg- egnen og dens Beboere igjennem 250 Aar, udgjorde en mellemting mellem fceste 1999 (1894). og selveje. Omkring halvdelen af god- 12. Brahetrolleborg Godsarkiv 3.a.9, LAO. sets garde havde omkring 1900 ncesten 13. Jf. Poul Nissen: Udskiftningen i Fyns hele sit oprindelige tilliggende intakt. Stift, Fynske Aarboger VII.1, 1959, s. 139 samt Erland Porsmose: De fynske lands- byers historie, 1987, s. 236. 14. Inklusive skolegods og hovedgardstakst, jf. jordebog 1772. Dog skal det papeges Noter at antallet af husmcend uden jord ikke n0dvendigvis afspejler bebyggelser. 1. Erland Porsmose: De fynske landsbyers 15. De fynske hovedgarde s. 40. historie, 1987, s. 236. 16. Ud fra jordebogen 1772 ligger knap 43 2. Jf. bl.a. Louis Bobe: Fyens Historiske t0nder hartkom ikke samlet med resten Herregaarde, 1909, s. 7 lf. af baroniets jord. 3. Scerligt Niels Rasmussen S0kilde: 17. Kort 8, Danske jordtyper, s. 24 i: Atlas Trolleborgegnen og dens Beboere igjennem over Danmark, serie I, bind 3, Den danske 250 Aar, 1999 (1894). jordklassificering, 1992. 4. Artiklen er baseret pa dele af mit 18. Michael Ve:n.ge: PA poret af Holme speciale: Brahetrolleborg - et kulturmiljo. Kloster, Fynske Arb0jer 1982, s. 52f. Et bebyggelseshistorisk studie i en hoved- 19. Jf. Per Grau M0ller og Erland Porsmose: gards fcestegodsstruktur og ejendomsfor- Kulturhistorisk inddeling af landskabet, holdenes betydning for denne i perioden ca. 1997, s. 40-42. 1780-1920, 2005. Jeg vil i et kommende 20. Erland Porsmose: De fynske landsbyers nr. af Landbohistorisk Tidsskrift behandle historie, 1987, kort s. 21. bebyggelsesstrukturen i perioden frem 21. Karl-Erik Frandsen: Vang og tcegt, 1983, til godsets afvikling som f0lge af lensaf- s. 150. 10sningsloven 1919. 22. Per Grau M0ller og Erland Porsmose: 5. Louis Bobe: Brahetrolleborg i Danske Kulturhistorisk inddeling af landskabet, Slotte og Herregarde, 8, Sydfyn, 1965, 1997, s. 20. s.170. 23 . Per Grau M0ller og Erland Porsmose: 6. Allerede under Rantzau i 1568 bestem- Kulturhistorisk inddeling af landskabet, tes det, at godset skulle ga udelt i arv til 1997, s. 11. en s0n (efter lodtrcekning) og derefter 24. Ager-, eng- og skovgarde er klassificeret nedarves efter normale arveregler, Louis udfra ejerlavets ressourcesammenscet- Bobe: Brahetrolleborg i Danske Slotte og ning o. 1800, bonitetsvurderingen Herregarde, 8, Sydfyn, 1965, s. 173. 1682-88, terrcen og beliggenhed, samt 7. Dansk kulturhistorisk opslagsvcerk I-II, oplysninger om skovens tidligere red. E. Alstrup og P. E. Olsen, 1991, s. omfang og bescetningens st0Irelse og 600-601 og Lotte Dombemowsky: drifts0konomien i det hele taget. Lensbesidderen som amtmand. Studier i Skovgarde har en forholdsvis stor andel administrationen af fynske grevskaber og af eng og overdrev i ejerlavet, foruden baronier 1671-1849, 1983, s. 33ff. hhv. selvf0lgelig skov samt en lav bonitet. De s. 276 fynske Hovedgarde 1995, hhv. s. 28 og s. 8. Denne hjemfaldsret blev dog sjceldent 31. brugt, Claus Bj0In: Brahesminde - et 25. De fynske Hovedgarde 1995, s. 27-28. grevskabs historie, 2002, s. 18. 26. De fynske hovedgarde, 1995, s. 33 og 35. 9. Fordi Trolleslcegten ikke havde flere 27. De fynske hovedgarde, 1995, s. 20. arvinger, gav kongen Reventloweme 28. De fynske hovedgarde, 1995. ventebrev pa godset, Louis Bobe: 29. De fynske hovedgarde, 1995, s. 39-42. Brahetrolleborg i Danske Slotte og 30. Brahetrolleborg Godsarkiv 21.1, LAO. Herregarde, 8, Sydfyn, 1965. 31. Adam Tybjcerg Schacke: Enkelt- og 10. Rantzausholm under Frands Lykke og enestegarde pa Fyn - i dyrkningsfcellesska- s0nnen Kai, se Thorvald Ringsmose: bets tid; 2003, s. 113-115. Som tilf0jelse Udskiftningen pd Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 63 kan rnevnes, at Dombernowsky viser en ens ti/stand i Danmark III, 1806, s. 421- fordeling af Baroniet Brahetrolleborgs 43;, s. 427£. gods i 1690 til at omfatte f0lgende 44. se Sigurd Jensen: Fra patriarkalisme til sogne: Vejle, Heden, Gestelev, Hillerslev, penge¢konomi. Studier over dansk bonde- Espe, Brahetrolleborg, Kramp, Kvrern- ¢konomi i tiden mellem midten af det 18. drup, Svanninge, Vester Aby, Hund - og midten af det 19. aarhundrede, 1950; s. trup, Vester Skerninge, 0ster Skerninge, 172-173. Lotte Dombernowsky: Lensbesidderen 45. Jf. gennemgangen af frestevilkar i Gr. som amtmand, 1983, s. 52 Begtrup: Beskrivelse af Agerdyrkningens 32. Jf. Hovedgdrdsregistreringen i Fyns Amt, ti/stand i Danmark III, 1806, s. 427-432. Fdborg kommune, 1994, s. 22. 46. Smaredsel indgik som del af landgilden, 33. If01ge S0kilde sker en omfordeling i og var udredning af sma ydelser sa som 17 50, Niels Rasmussen S0kilde: Trolle- fa stk. lam, gres, h0ns reg o. lign., jf. borgegnen og dens Beboere igjennem 250 Dansk kulturhistorisk opslagsvrerk I-II, red. Aar, 1999 (1894). E. Alstrup og P. E. Olsen, 1991: Landgil- 34. Jf. Erland Porsmose: De fynske landsbyers de. historie, 1987, s.173. 47. Jf. Louis Bobe, Gust. Graae og Fr. Jurgen- 35. Dette hrenger sammen med, at omradet sen West: Danske Zen, K0benhavn 1916, er skovbygd, hvor ressourcerne er mere s. 181-206;, s. 189, hhv. arvefrestesk0de, differentieret end i slettebygden, hvor Brahetrolleborg godsarkiv 7.a.1, LAO. det store hartkorn findes, jf. Erland 48. Gr. Begtrup: Beskrivelse af Agerdyrkning- Porsmose: De fynske landsbyers historie, ens ti/stand i Danmark III, 1806, s. 427. 1987, s. 25 og KIL s. 48-51. 49. Hoveriets bestemmelse var en vresentlig 36. Se Bo Fritzb0ger: Kulturskoven. Dansk del af reformdebatten og et af de svrere- skovbrug fra oldtid til nutid, 1994, s. 81. ste problemer at 10se, se Thorkild 37. Jf. Louis Bobe: Efterladte Papirer fra den Kjrergaard: Konjunktur og afgifter. C.D. reventlowske Familiekreds i Tidsrummet Reventlows betrenkning af 11. februar 1770-1827, Meddelelser af arkiverne paa 1788 om hoveriet, 1980. Pederstrup og Brahe-Trolleborg, II, 1895, s. 50. Bl.a. fresterne pa gardene Immerkrer og VIII. Der er bevaret et kart over H0bbet1 Planteheld i Fleninge. Begge garde Knagelbjerg, Gierup Skov og Pugehuset, brrendte et par ih f0r og blev f0rst tegnet af Bugge i 177 5. Areal er for de genopf0rt i forbindelse med udskiftnin- forskellige typer arealanvendelse er gen. Jf. N. Rasmussen S0kilde: Trolleborg- opmalt. Brahetrolleborg godsarkiv 21.3 egnen og dens Beboere igjennem 250 Aar, LAO. 1999 (1894). 38. Jf. Kopier af Udskiftningskort, malt fra 51. Ifolge Stendal Pedersen var J. L. Revent- 1782 f. tegnet/kopieret o. 1805 og low en kopist uden selvstrendige ideer. produceret 1839 til brug ved matrikule- Saledes skulle udskiftningen af Brahe- ringen. KDC. trolleborg vrere en videref0relse af 39. Jf. bl.a. Niels Rasmussen S0kilde: Udskift- reformerne primrert pa Bernstorff gods. ningen pd Brahetrolleborg for 100 dr siden, Stendal Pedersen mener, at det er pa et Festskrift. 1888; og Louis Bobe: 150 aar skoleomractet, man b0r huske ham. F. efter landboreformerne paa Brahetrolleborg: Stendal Pedersen: Johan Ludvig Revent- 1788, 1938. low (1751 - 1801) - en mand og hans tid, 40. Claus Bj0rn: Den gode sag., 1992, s. 211. Fynske Arb<1~W 1991, s. 64-82, s. 80. At arvefreste nok ikke i realiteten var nyt 52. Louis Bobe: Fyens Historiske Herregaarde, pa Reventlows godser, ses af at J.L.'s far udg. Af W. Norvin og E. Nystrnm, II, pa Christianssrede udtalte, at b0nderne Brahe-trolleborg, Odense 1909, s. 68. ikke i sin og sin fars tid var blevet Den fredede m0lle har desvrerre faet lov nregtet at give frestet videre i familien, at forfalde de senere ar, srerlig efter at Fridlev Skrubbeltrang: Det danske den styrtede sammen som f0lge af Landbosamfund 1500-1800, 1978, s. 322. orkanen i december 1999. 41. Jf. Niels Rasmussen S0kilde: Trolleborgeg- 53. Louis Bobe: Fyens Historiske Herregaarde, nen og dens Beboere igjennem 250 Aar, udg. Af W. Norvin og E. Nystrnm, II, 1999 (1894). Brahe-trolleborg, Odense 1909, s. 74. 42. Arvefrestesk0de i Brahetrolleborg Gods- 54. Axel Nielsen (red.): Industriens historie i arkiv, 7.a.1, LAO. Danmark II, 1979 (1943), s. 32 hhv. s. 43. Gr. Begtrup: Beskrivelse af Agerdyrkning- 224. 64 Fynske ÅrbøgerRene 2005 Schr@der Christensen 55. Gr. Begtrup: Beskrivelse a( Agerdyrkning- S0kilde: Trolleborgegnen og dens Beboere ens ti/stand i Danmark III, 1806, s. 440. igjennem 250 Aar, 1999 (1894), s. 84-5. 56. Brrendegard var allerede forpagtet for 72. Garden havde for udskiftningen en udskiftningen, jf. forpagtningskontrak- rrekke frestere der ikke kunne magte det ter tilbage til 1735, Brahetrolleborg og kom i greld, hvilket ogsa skete for godsarkiv 14.3, LAO. arvefresteren der matte overdrage garden 57. Louis Bobe: Fyens Historiske Herregaarde, til Reventlow i 1799, hvorefter den udg. Af W. Norvin og E. Nystrnm, II, deltes ved den nye arvefrester, Niels Brahe-trolleborg, Odense 1909, s. 76. Rasmussen S0kilde: Trolleborgegnen og 58. Se note 51 vedr. Stendals betragtning af dens Beboere igjennem 250 Aar, 1999 Ludvig som kopist. (1894), s. 65-66. 59. Ingrid Markussen: Visdommens La?nker. 73. Poul Nissen: Udskiftningen i Fyns Stift, Studier i enevlX!ldens skolere(ormer (ra Fynske Aarboger VII.I, 1959,, s. 150. Reventlow ti/ skolelov, 1988, s. 108£. 74. Beregningerne er foretaget udfra jorde- 60. Ingrid Markussen: Visdommens LIX!nker. bogen 1803, da det forst er her det Studier i enevlX!ldens skolereformer (ra oplyses om ejendomsforhold. Reventlow til skolelov, 1988, s. 242£. 75. Denne gard blev afstaet til godsejeren af 61. Niels Rasmussen S0kilde: Trolleborgegnen arvefresterens arvinger i 1799, da ingen og dens Beboere igjennem 250 Aar, 1999 ville k0be den. 4 tdr. 1. udskiltes 1799 og (1894), s. 72. yderligere 6 tdr. 1. mellem 1800 og 1806 62. Louis Bobe: Fyens Historiske Herregaarde, og atter 2 tdr. 1. 1812. 1818 overtog udg. Af W. Norvin og E. Nystrnm, II, Reventlow igen fordi ingen b0d pa Brahe-trolleborg, Odense 1909, s. 78. auktionen. Niels Rasmussen S0kilde: 63. Ingrid Markussen: Visdommens Lcenker. Trolleborgegnen og dens Beboere igjennem Studier i enevceldens skolere(ormer fra 250 Aar, 1999 (1894),s. 116-117. Reventlow til skolelov, 1988, s. 246, se i 76. Delingen skete 1802 og en mark k0btes 0vrigt samme for behandling af ide- tilbage 1810, Niels Rasmussen S0kilde: grundlaget bag skolesagen pa Brahetrol- Trolleb01gegnen og dens Beboere igjennem leborg. 250 Aar, 1999 (1894), s. 10. 64. Kr. M0ller: Brahetrolleborg. Slot-Herresce- 77. Gardene k0btes af Schroll 1793-4 og de-Sogn 1172-1950. Fortidslys og Nutids- lagdes sammen til h0ravlingsinstituttet liv, 1951, s. 16. Lykkenssrede, Niels Rasmussen S0kilde: 65. Gr. Begtrup: Beskrivelse af Agerdyrkning- Trolleb01gegnen og dens Beboere igjennem ens tilstand i Danmark III, 1806, s. 425. 250 Aar, 1999 (1894), s. 10-11. 66. Gr. Begtrup: Beskrivelse af Agerdyrkning- 78. Jf. C. Rise Hansen og Axel Steensberg: ens tilstand i Danmark III, 1806, s. 426. f ord(ordeling og udskiftning. Undersogelser i 67. Arvingstak 4,8 t0nder hartkorn/58 4/14 tre sjcellandske landsbyei~ 1951, s. 365. tdr. 1. og Stensmark knap 2 tdr. htk/58 79. Inspireret af Per Grau M0ller: Udskiftnin- tdr. 1. i Grnnderup samt Aksglrede 6,3 gen og dens okonomiske og sociale folger i t0nder hartkorn/59 10/14 tdr. 1. og Sonderjylland ca. 1730-1830. En analyse H0sthab 5,2 t12mder hartkorn/59 13/14 af et udvalgt omrade pa Nordals, 1984, der tdr. 1. i Lydinge Garde. dog vejer afstanden mod boniteringen 68. Niels Rasmussen S0kilde: Gamle og nye af jorden. Her vurderes afstanden i sig Minder om Brahetrolleborg og omegn, selv at kunne udtrykke ensartetheden i 1870, s. 143. udskiftningen. 69. Garden modtog samme areal som andre 80. Poul Nissen: Udskiftningen i Fyns Stift, garde, men en del fravalgtes af arvefre- Fynske Aarboger VII.I, 1959, s. 147. steren pga. for ringe jord, og blev til 81. De lodvise udskiftningskort, LAO. skovlod, jf. Niels Rasmussen S0kilde: 82. Pa udskiftningskortene KDC. Trolleborgegnen og dens Beboere igjennem 83. De lodvise udskiftningskort, LAO. 250 Aar, 1999 (1894), s. 91. 84. Louis Bobe: Fyens Historiske Herregaarde, 70. Delt ved udskiftningen, da den siddende udg. Af W. Norvin og E. Nystrnm, II, frester aftrreder ti1 fordel for et hus, pga. Brahe-trolleborg, Odense 1909, s. 71. alder, Niels Rasmussen S0kilde: Trolle- 85. Niels Rasmussen S0kilde: Udskiftningen borgegnen og dens Beboere igjennem 250 pa Brahetrolleborg for 100 ar siden, et Aar, 1999 (1894), s. 82-3 Festskrift. 1888, jf. tegning af garden 71. Garden deles ved arv til den afgaende S0kilde 1860; se desuden foto af den af arvefresters 2 b0rn, Niels Rasmussen S0kilde fremstillede model af sin gard, Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 65 Balog By 1998:1, s. 160; Kr. M0ller: 99.Birte Stig Jmgensen: Udskiftningen af Brahetrolleborg. Slot-Herresrede-Sogn krongodset i Nordsjrelland, 1967, s. 32 f. 1172-1950. Fortidslys og Nutidsliv,1951, 100. Birte Stig J0rgensen: Udskiftningen af s. 2. En seerlig alsisk stil pa nogle udflyt krongodset i Nordsjrelland, 1967. tergarde neevnes i Niels Rasmussen 101. Per Grau M0ller: Udskiftningen og dens S0kilde: Trolleborgegnen og dens Beboere ¢konomiske og sociale f¢lger i S¢nderjylland igjennem 250 Aar, 1999 (1894). ca. 1730-1830. En analyse af et udvalgt 86. Gr. Begtrup: Beskrivelse af Agerdyrkning omrade pa Nordals, 1984, s. 91 ff. ens tilstand i Danmark III, 1806, s. 425. 102. Rikke Haugaard Pedersen: Udskiftningen 8 7. Axel Steensberg: Den danske bondegard, pa Fyn. Faktorer til belysning af rgurvalget 2. udg., 1974, s. 136. Upubl. speciale, Odense Universitet 88. At bruge fag som mill, som Steensberg 1990. Claus Bj0m: Bonde-herremand g0r, er kritiseret af bl.a. Stylsvig, der konge, 1981. papeger, at fag (afstand fra speer til speer) 103. Carl Dalgas: Svendborg amt beskrevet varierer i bredde; Paw Stylsvig Jeppesen: 1837, udg. med indledning og kommen Betydningen af selvejets indf¢relse. Myte og tarer af Finn Stendal Pedersen, 1992, s. realitet, 1991, s. 32-33. 112-114. 89. Gr. Begtrup: Beskrivelse af Agerdyrkning 104. Bille-Brahe til Hvedholm var besidder af ens tilstand i Danmark IIIi 1806, s. 119. grevskabet Brahesminde oph0jet fra 90. Lotte Dombemowsky: Lensbesidderen stamhus til Grevskab i 1798. Herfra som amtmand, 1983, s. 298. pabegyndtes frasalget af b0ndergods 91. Louis Bobt\ Gust. Graae og Fr. ]Urgensen forst i slutningen af 1800-tallet, og man West: Danske Zen, K0benhavn 1916, s. har altsa o. 1830 set en fordel i at bevare 188. sit feestegods. Vedr. ejendomsforhold se 92. Jf. Gr. Begtrup: Beskrivelse af Agerdyrk HR s.54 ff. ningens tilstand i Danmark III, 1806, s. 432. KDC = Kartografisk Dokumentations Center, 93. Louis Bobe, Gust. Graae og Fr. Jurgensen Syddansk Universitet West: Danske Zen, K0benhavn 1916, s. LAO = Landsarkivet for Fyn, Odense. 188-9. 94. Jordebogens komafgifter for arvefeestere er beregnet med et 10-ars gennemsnit for Sjeellands Kapitelstakst 1793-1802, mens landgildeydelser er beregnet med kapitelstaksten for Sjeelland 1803. 95. Gr. Begtrup: Beskrivelse af Agerdyrkning ens tilstand i Danmark IIIi 1806, s. 42-43. 96. Jordebogens komafgifter for arvefeestere er beregnet med et 10-ars gennemsnit for Sjeellands Kapitelstakst 1808-1817, mens landgildeydelser er beregnet med kapitelstaksten for Sjeelland 1818. 97. Jf. J0rgen Dieckmann Rasmussen: B¢nderne og udskiftningen. En undersogelse af udskiftningen i det k¢benhavnske rytterdistrikt med srerlig henblik pa b¢nder nes holdning, 1977 og Birte Stig Jmgen sen: Udskiftningen af krongodset i Nord sjrelland, 1967 og samme: B0ndeme og udskiftningen i H0rsholm amt, i Landbo historiske studier tilegnede Fridlev Skrubbel trang pa halvfjerdsarsdagen den 5. august 1970, 1970, s. 112-128. 98. Per Grau M011er: Udskiftningen og dens ¢konomiske og sociale f¢lger i S¢nderjylland ca. 1730-1830. En analyse af et udvalgt omril.de pa Nordals, 1984, s. 67 og s. 149 (udflytningsgrad pa 9%).