Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 39 Udskiftningen pa lndledning Det sydfynske gods Brahetrolleborg er et Brahetrolleborg eksempel pa en hovedgard, hvor gods­ ejeren satte sit markante pr<eg pa kul­ turlandskabet. Ejeren i slutningen af Et eksempel pa godseje­ 1700-tallet, Johan Ludvig Reventlow, rens store indflydelse pa valgte nogle lidt andre reforml0sninger af landbrugs- og landboforholdene pa sit kulturlandskabet gods end kollegaerne pa andre godser. Reformerne gennemf0rtes ikke specielt Af tidligt, men til geng<eld hurtigt og pa en s<eregen made. Johan Ludvig Reventlow, Rene Schr0der som var den ene af de bernmte reform­ Christensen ivrige Reventlowbrndre, satte landbrugs­ reformerne pa godset i gang. Al f a:ste­ jorden blev udskiftet, og hovedparten af b0nderne fik arvefa:ste, som var en mel­ lemting mellem selvejet, hvor bonden havde ejendomsret og dermed fri dispo­ sitions- og brugsret til garden, og fa:stet, hvor ejendomsret og brugsret var adskilt. Ejendommen med bygninger og jord og ofte redskaber tilh0rte ejeren, mens pro­ dukterne af garden var f<esterens. Der var to hovedtyper arvef<este: en med ret til at s<elge og pants<ette ejendommen og en uden. F0rstn<evnte var den hyppig­ ste form og ogsa den, Reventlow valgte pa sit baroni Brahetrolleborg. Ludvig Reventlow satte desuden et markant pr<eg pa egnen ikke mindst i kraft af sin nok sa bekendte store interesse for sko­ En at de vigtigste og mest gennemgribende lesagen, men ogsa ved igangsa:ttelsen af dele at det kompleks at reformer (landbore­ formerne), der markant rendrede landbo- og flere hovedgardsindustrier. Navngivnin­ landbrugsforholdene i den sidste del at gen af de udskiftede garde og huse ved 1700-tallet, var den radikale omlregning og digteren og vennen Jens Baggesens mel­ samling at landbrugsjorden hos den enkelte lemkomst 2 er et s<£rligt pra:g, der end­ bruger (udskittningen) og i sammenhreng nu kan erkendes i dag. Brahetrolleborg dermed udflytningen at en del at gardene havde arvefa:stere helt op i 1900-tallet ud af landsbyen ud pa marken. Dette med­ og beholdt som sadan en rest af godssy­ forte, at mange af de gamle landsbyers strukturer blev helt eller delvis opl0st. stemet meget 1<£nge, trods de gennem­ Processen med omlregningen af landbrugs­ gribende og hurtigt gennemf0rte refor­ jorden begyndte i 1730'erne pa holstenske mer i slutningen af 1700-tallet. Det er godser og i kongeriget i midten at arhundre­ bebyggelsesstrukturen under disse ejen­ det pa de i litteraturen h0jt besungne domsforhold, der her er emnet. nordsjrellandske godser H0rsholm, Bern­ Med afsa:t i den lokale historiker Niels storff og Bregentved. Udskiftningen tog for Rasmussen S0kildes arbejder, der er ble­ alvor fart i 1790'erne og var stort set gen­ 3 nemfort o. 1840. Pa Fyn var 1 /3 af landsby­ vet genudgivet de senere ar, har jeg ud erne udskiftet o. 1790 og 92% gennemfort fra godsets jordeb0ger fra udvalgte ar 1805. 1 samt kortstudier analyseret udskiftnings- 40 Fynske ÅrbøgerRene 2005 Schroder Christensen Rodal 0 \ /""~ltbjtrg VBJVemuset \ I J PIAA!Mlll,"17.._ I Sotyst , Ne!lel!olg ' Ow~llll & Kioslertwoel . I . Frod•l<ov . Sto"""°"e!GrJ nderup 'k* : Nvlngstak'- T~lrd ~etsh.,le ' Magel•s Kort 1. Gardnavne pa baroniet e~er udski~ingen 1788 (en del husnavne samt strogod­ set er udeladt a( pladshensyn). Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 41 resultatet pa baroniet. Jeg vil her s0ge at majorat mod arvedeling, 6 og der band­ give en helhedsbetragtning pa bebyggel­ lagdes jordegods/formue til efterslceg­ sesstrukturen pa godset og fremdrage tens underhold i en sakaldt fideikommis­ nogle indvirkende faktorer som natur­ sarisk bandlceggelse. 7 Grev- og friherre­ geografiske forudscetninger og ejen­ skaberne fik desuden funktion som len, domsforhold og ikke mindst individet - hvilket bl.a. bet0d, at kronen havde godsejeren. hjemfaldsret, hvis en slcegt udd0de.8 Resultatet af Reventlows landbrugsre­ Dette skete ikke hyppigt, men pa Brahe­ former vil blive analyseret og beskrevet trolleborg kom denne bestemmelse til mht. arvefcestevilki'lr, bebyggelsens struk­ anvendelse. Saledes overtog Reventlo­ tur, (stmrelsen af gardene, jordfordelin­ werne i 1722 det i 1700 erhvervede gen, udflytningsgrad og jordloddernes Brahetrolleborg, 9 og derefter pabegynd­ form) samt 0konomi. 4 tes gensamlingen af godset til dets om­ fang i midten af 1600-tallet, da det var stmst.10 De f0lgende generationer fort­ satte godssamlingen, og i 17 SO foreto­ Ejendomsforhold for udskiftningen ges en omdeling af jorderne.11 Denne gennemgribende egalisering, som ses Godset blev anlagt som cistercienserklo­ udtrykt i jordebogen 177212, kan maske stret Insula Dei (Guds 0) eller Holme scettes i sammenhceng med den samti­ Kloster i 1100-tallet. Der var i 1S41 i alt dige pa Holstenshus, der allerede i 12S garde, regnet til 964 t0nder hart­ 17 SO' erne gik i gang med udskiftning og korn, 5 i store tr eek svarende til besiddel­ egalisering af landsbyer - en proces, der serne ved udskiftningstidspunktet. Klo­ var afsluttet 17 7 3 .13 Fcestegodset til stret overgik til kronen ved reformatio­ Brahetrolleborg var i 1772 samlet, sale­ nen og blev bortpantet til flere, f0r kro­ des at hele hovedgardssognet samt det nen afhcendede det til Henrik Rantzau i tilgrcensende H0jrup ejerlav i Hillerslev 1S68, hvorefter navnet cendredes til sogn (bort et fra H0jruegard) og nogle Rantzausholm. Dette blev atter i 1672 garde i Pejrup og Vester Aby i Vester Aby ved Birgitte Trolles erhvervelse cendret sogn h0rte under baroniet. Desuden var til det nuvcerende Brahetrolleborg. Sik­ en rcekke enkeltgarde i Kramp sogn og ringen af godset som en helhed, og der­ forpagtergarden Brcendegard under Bra­ med ogsa som kulturmilj0, skete samti­ hetrolleborgs hovedgardstakst. Endelig dig, da det blev erigeret (oprettet) som var der fa garde og huse i Falsled, Svan­ friherreskab/baroni. Ved privilegiefor­ ninge, Heden, Hundstrup, Ollerup, Ul­ ordning af 1671 skabtes begreberne grev­ b0lle og Ulb0lle Strandgarde. I alt la der skab, baroni og stamhus, hvilket gav gods i 21 landsbyer, hvoraf de 9 var helt nogle minimumsst0rrelser for oprettel­ ejet af Brahetrolleborg, og denne gods­ sen af privilegerede hovedgarde, som fordeling bevaredes i hovedsagen i hele ikke kunne splittes op ved arvedeling. den unders0gte periode. I alt var der 2 Et baroni eller friherreskab kunne opret­ hovedgarde, 107 garde og 14 huse med tes, hvis der var tillagt minimum 1.000 jord, 97 jordl0se husmcend og 2 m0ller t0nder hartkorn, og det medf0rte skat­ under Brahetrolleborg i 1772.14 Erland tefrihed for 100 t0nder hartkorn af dets Porsmose har fremhcevet en rcekke godt b0ndergods foruden hovedgardsjorden arronderede godser pa Fyn i 1770, 15 men (et grevskab krcevede 2.SOO t0nder hart­ her figurerer Brahetrolleborg ikke, om­ korn og fik frihed for 300 t0nder hart­ end godset fremstar ganske velarronde­ korn) samt en rcekke andre privilegier. ret med 92,So/o af hartkornet samlet Det var dog baronen og ikke de under­ omkring hovedgarden, trods et strngods lagte fcesteb0nder, der fik denne skatte­ pa 9 garde, S huse med jord og 17 uden frihed. Samtidig sikredes godset som jord.16 42 Rene Schr¢der Christensen Fynske Årbøger 2005 Kort 2. Sognene i Brahetrolleborg baroni i dets udstrcekning 1788. Det gra areal udg¢r baroniets om- f ang. Sognegramse Matriklcr Vester S1<ernloge Selve hovedgarden er bevaret pa Re­ H0jrup1 den vestlige del af Hagerup samt ventlowfamiliens hrender til dato, men den nordlige del af Fleninge ejerlav er allerede under Johan Ludvigs besiddel­ desuden prreget af ferskvandsaflejringer se pa reformernes tid rendredes b0nder­ og smeltevandssand, hvilket betyder, at nes brugsret til frestegardene til en form der er store mose-/engarealer. Brahetrol­ for ejendomsret, idet arvefrestets indf0- leborgs hovedgardsjord (inkl. Egneborg) relse gav ret til at handle med jorden. er ogsa primrert morreneler med st0rre arealer af ferskvandsaflejringer. Et brelte af smeltevandssand og ferskvandsaflej­ ringer strrekker sig fra hjertet af Flenin­ Naturgrundlag ge/Korinth gennem Fagsted, Nybo og den 0stligste del af S0ndermarksskoven Fyn er som 0stjylland og Sjrelland i 0v­ til Ditlevslyst. Det meste af Gerup ejer­ rigt skabt af den sidste istid, og landska­ lav, S0ndermarksskoven og Brrendegards bet er som sadan generelt morrenejord, ejerlav er morreneler samt desuden ba­ en blanding af ler, sand, grus og sten roniets sydligste del ved gardene i Pejrup medbragt af istidens gletchere. Ud fra en og Vester Aby ejerlav. H0bbet, Gerup generel klassificering af de danske jord­ Skov, Nybygdgarde og Grnnderup ejer­ typer fremstar det meste af baroniets jord lav er langt mere varierede i jordbun­ som lerblandet sandjord, om end den den med en blanding af morrenesand og nordlige del dels er sandblandet lerjord -grus, ferskvandsaflejringer, smelte­ (ved Brrende Lydinge og Lydinge Gar­ vandssand og -grus, smeltevandsler og de), dels humusjord (omkring Hovedgar­ sandet hedejord med enkelte lommer af. den).17 Morreneleret (15-35% ler), der Dette er det topografiske grundlag for typisk er grundlaget for god landbrugs­ arealanvendelsen i den her skildrede jord, prreger baroniets nordvestlige del periode. med ejerlavene Brrendelydinge, Lydin­ gegarde og den 0stlige del af Hagerup. Udskiftningen pa Brahetrolleborg Fynske Årbøger 2005 43 Bygdeinddeling de andre er opstaet eller har udvidet godset senere.26 Pa skovhovedgarde vok­ Fortiden som kloster kan have betydning sede sma gard-/huskolonier op i takt med for bebyggelsesstrukturen. Sandsynligvis skovrydning,