DOCSLIB.ORG

Rettelser Og Tilfojelser 29 Hattemagergranerne, Norring Vesterskov Un­ Der Frijsenborg (1022 1924)

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Rettelser Og Tilfojelser 29 Hattemagergranerne, Norring Vesterskov Un­ Der Frijsenborg (1022 1924) Rettelser og tilfojelser 29 Hattemagergranerne, Norring Vesterskov un­ der Frijsenborg (1022 1924). 30 Johannes' Graner, Charlottedal skovdistrikt ved Slagelse (1022). Litteraturn(Jglen: 31 Morten Jensens Graner plantet 1856-60 i Ru­ 1021 T. Skotte Hammer & J. Bek Pedersen, Det de, indgik i Ludvigsskoven under Holsteinborg; grjllnne Hjlljreby I-IL 1977; b Det grjllnne Nak­ smst. 32 Ole Nielsens Graner, rjlldgraner plantet skov. 1975. 1852 i Ludvigsskoven; 0. N. var landmand i 1022 Skovindberetninger til Stednavneudvalget Strerred. (nu Institut for Navneforskning) 1919-33. 33 N(Jl's Trce, douglas-, siden redelgran s. f. An­ demosen i Rude skov, plantet for Ellen Elisa­ Bind 1: beth Holstein (f. 1885) gift Moltke på Basnres; side 43 spalte 1: tre bregner i våbenskjoldet for nu en rjlldtjjllrn. den lollandske uradelslregt Been (1300-t) og for 34 Polakgranerne i Ljllvenholm skov ved Av­ kirketjeneren Johan Bralstorp Raderslev ning; ved dem boede under sidste krig en tysk (1400-t). desertjllr det meste af et år (107 1979). s. 60 billedtekst: der blev ved Rebild brrendt kul 35 Postgranerne i Frijsenborg skovdistrikt (1022 af bjllgeknippel fra Rold skov. 1924). s. 63 sp. 1 lin. 14 f.n.: plantet for skovrider G. 36 Prinsessegranen, enligtstående trre i Palsgård H. Oppermann og hans kone; nu kun blikover­ skovpart (1022 1919). drekket stub. 37 Skovridergranerne i Vemmetofte Klosters s. 63 sp. 1 lin. 20 f. n.: i Lindved. skovdistrikt (1022 1923). s. 63 f: 18 Adam og Eva, meget gamle trreer ved 38 Skovrider Andersens Fyr i Gram skovdistr. vejkryds i Ljllvenholm skov ved A vning. (1022 1923, nu ukendt). 19 Birgits Graner i Fuglevrenget, Fuirendal skov, 39 Valdes Graner, fire store trreer i GI. Dyreha­ plantet ved komtesse Birgit Holsteins fjlldsel; ve ved Holsteinborg; Valde Nielsen var kusk på faldt oktober 1967. Holsteinborg ligesom hans to sjllnner. 20 Bodenhoffs Graner i Boserup skov (1022). s. 68 sp. 2 linje 23 f. o.: splindetrreer slettes, i 21 Borgstr(Jms Graner i Rude skov, opkaldt efter stedet: fyrrepinde, p(Jger. familien Borgstrjllm, der lejede sig ind på Bisse­ s. 69: Weymouthfyrrens bark har eller havde rup skovfogedsted. medicinsk anvendelse. 22 Bryggerens Graner i Corselitze skovdistrikt s. 69 sp. 2 lin. 15 f. o.: 1933 ; lin. 16: 228e 2, (1022 1925); nord for arealet hvor de stod går 487. vejen Bryggerens Linie, dette navn er ca. 125 år s. 70 sp. 1: Harpefyrren er en gran. gl. s. 80: Skovfoged J(Jrgensens Thuja - en cypres i 23 De tolv Apostle i Stjllvringgård Klosters skov­ Syllinge skov. distrikt, 1927 var kun syv tilbage (1022). s. 72 lin. 25 f. o.: Enebrerodde i Odense fjord. 24 D(Jdemandsgranerne i Ljllvenholm skov ved s. 93 sp. 1: det sidste neg blev i det sydjllstlige A vning, her havde en mand hrengt sig (107 Sjllnderjylland kaldt fok' en, vel med betydningen 1979). mandlig kjllnsdel (250d 97f jf. 79). 25 Familiegranerne, Skovriderfamilien, Skovri­ s. 107 sp. 1: det sjllnderjyske mulebr(Jd var suppe derens Graner eller Skovfogedgranerne - tolv på flresk og kjlld, hvori man under kogningen douglasgraner, der stod i halvcirkel ved Vestre kom en tyk skive rugbrjlld (107 1979). Hovedvej i Rude skov; plantet o. 1885 af skov­ s. 150 sp. 1 lin. 16 f. n.: at sno halm hed i Jyl­ rider A. C. Oppermann til minde om hans kone land at stryge simer. og bjllrn; vreltede på nrer tre-fire under oktober­ s. 160 sp. 1: mannagrjllden skulle kunne modvir­ stormen i 1967. ke den lollandske syge (malaria) (545 6/9 1976). 26 Fischers Graner ved Allehuset på Holstein­ s. 163 sp. 1 jllverst: Dactylis. borg; F. var i århundredets begyndelse en gl. s. 179 sp. 1: det hjllrte til gartnerlrerlingens ,,due­ hjulmager, som boede i_huset; vreltet 1967. lighedsprjllve" at spise lidt af den meget skarpt­ 27 Fiskergranerne i Frijsenborg skovdistrikt smagende rodstok (Nykjllbing F.; 107 1979). (1022 1924). s. 208 sp. 2: i stednavnene Påskeliljeskoven, 28 Gois' es Trce, forsvundet krempestor redelgran Humble s. på Langeland, Påskeliljekrogen, -lun­ ved skovfogedstedet i Holsteinborg Dyrehave, den i, Frydenborg skovpart, Kramp s. (1022 plantet for Estrid Ingeborg Holstein (f. 1887). 1924). 366 s. 200 sp. 2: et husråd er at gnide insektstik med skov, navnet foreslået 1930 af skovfoged Henrik overskåret ljljg. Nielsen; egen blev 1922-23 fritstillet og er fred­ s. 222: to liljekonvaller i våbenskjoldet for Ove lyst som ornamenttrre (836 nr. 20, 1972). Ovesen i Gravlev (1416), slregten tog i 1500-t s. 306: 197 Nt)gleegen blev fredet 1935. navnet Kaas. 199 Nt)rrerodsegen faldt for oktoberorkanen s. 225: kong Salomons sw:erd (517 11/11 1977). 1967. s. 237: valnjljdder med skal kan inden stenlaget 200 Nå-Ege er nu navnet på skovfogedstedet. udvikles henkoges til et velsmagende syltetjljj. s. 308: 246 Store Vestenst) Egen gik til grunde s. 238 sp. 1: Borgmesterbirken i anlregget ved 1927. Nakskov jernbanestation; borgmester Marius s. 311: 271 U gleegen vreltede i 1930'erne, stam­ Nielsen var med til at bestemme, hvor trreet blev men havde nresten 6 m omfang (1021 1,8 5). plantet o. 1945 (1021b 24). 272 Ulrichs Eg, blev iflg. traditionen plantet s. 238 sp. 1 ned.: Jesper havde skriftet sine syn­ 1664 for storkansler Ulrich Adolph Holstein; i der ind i trreet, de ville blive overfjljrt på den, Fuirenda.J Lund er Ulrichs Tra! valgt som reprre­ som freldede det (Poul Lorenzen, 1918). senterende greve Ulrich Holstein (f. 1949). s. 262 sp. 2: eleverne i Sorjlj Akademis skole hav­ 286 (/)stofteegen står i den lille skov Hjljltet ved de en njljddeeftermiddag fri (o. 1900, Poul Lo­ prrestegården. renzen). 287 Anders Frans' Eg i Selsjlj 0stskov ved Ros­ s. 282: under den tyske besrettelse anlagdes i kilde; skovarbejderen A. F. stod og huggede trre­ NSjrelland en garveekstraktfabrik som forarbej­ er ved den gamle eg, da et trre faldt så uheldigt, de bark af eg og nåletrre. at det rev hans ene jljre af (107 1979). s. 291 sp. 2: Kvindeegen ud for Nykjljbingvej 237 288 Askemoseegen ved Kristianssrede (1021 1, i Stubbekjljbing, plantet af borgere i Nr. 0rslev 84). og Systofte; iflg. klausul i skjljdet er grunden med 289 Baches Ege ved Ryegård hovedgård, opkaldt egen hjemfalden hvis der ikke tre år i trrek er efter skovrider H . Bache (1022 1930). mjljdt nogen op ved trreet 3. pinsedag for at ren­ 290 Baronessens Eg i Bognres skovpart under gjljre stykket og mindes kvindernes valgret (545 Selsjlj-Lindholm ved Roskilde; nu ukendt, måske 8/ 4 1978). freldet 1928-30 (1022 1924; 107). s. 291 sp. 2 linie 6 f. n.: Valdemarerne. 291 Bådegen i St. Hestehave under Stampenborg s. 292 sp. 1: 3 Adam og Eva - Adam faldt 1941 (1022 1925). (1021 1,87). 292 Christians Tra! i engdraget Erben, Fuirendal 6 Ambrosiusegen blev fredet 1921. skov, plantet 1952 ved greve Chr. Holsteins fjljd­ 10 Assistentens Eg eller Lermoseegen, opkaldt sel. efter forstassistent Knutsen, som 1873-1922 bo­ 293 Den f emstammede Eg i Pederstrup park ede i skovfogedhuset og altid blev kaldt assisten­ VLolland, nu kun 4 stammer tilbage; et lyn skal ten. have flrekket den oprindelige stamme i fem dele. s. 294: 20 Bolleregen kaldes på grund af dens Man har set en komtesses genfrerd ved trreet. Vi! hjljje alder også Vikingeegen (65 19/10 1964). et krerestepar vide, om forbindelsen holder, skal s. 295: 33 Båds Eg, opkaldt efter skovfoged Fre­ det gå forbi trreet - viser genfrerdet sig og det derik Baad (1901-53). ryster på hovedet bjljr forbindelsen afbrydes, men s. 296: 47 Den /lade Eg ved Store Vestensjlj, var smiter eller nikker hun bliver det et lykkeligt par konkav i syd- og konveks i nordsiden; vreltet o. (1021 1,82; 107). 1940 (1021 1,84f). 294 Den hule Eg i Reventlowsparken VLolland; s. 297: 54 Den snoede Eg stod meget nrer Rytter­ fredet 1927, vreltet o. 1960 (1021 1,86). knregten (nr. 223) og Baggesens Eg (nr. 12), en 295 Den krt)llede Eg i Ravnsholt skov ved muret sokkel stjljttede trreet. Blovstrjljd; skovljljber Ole Andersen hjalp trreet s. 299: 110 Hammersht)jegen blev o. 1920 for­ efter at et lyn havde nresten jljdelagt det (1022 eviget af kunstneren; også kaldet Degneegen 1924). fordi den står på fhv. degnelod (1021 1,78,82). 296 Den lynramte Eg i Holsteinborg skovdistrikt, s. 302f: billederne viser Kongeegen nr. 151. det meget store trre blev talrige gange ramt og s. 304: 17 5 Langetegen er ikke forsvundet. meget arret af lyn, en samling graner groede op s. 305: 178 Ludvig Holsteins Eg; hans yndlings­ om trreet og fik samme navn; alle vreltet af okto­ trre, liggende under det og med udsigt til noret berorkanen 1967. skrev han nogle af sine digte. 297 Duekrogsegen, stor eg i skovpart med dette s. 305: 187 Mosskovegen ved Store 0kssjlj i Rold navn ved Kristianssrede (1022 1924). 367 298 Ellen Rasmus' Ege i Syllinge skav, Holstein­ sen af den ny grundlov, som gjorde prinsessen borg skovdistrikt (1022). til tronfj/Jlger. 299 Gabrielles Eg, Bognres skovpart under Selsj/J­ 318 (Tante) Mie's Trre på krempehj,'Jj i Gl. Bisse­ Lindholm; nu ukendt, måske freldet 1928-30 rup Dyrehave; de tre sj/Jskende Mie, Fanny og (1022 1924, 107). Chr. Wilh. Evers boede om sommeren i pension 300 General Kroghs Eg i Liliendals park SSjrel­ Musse, og Mie elskede dette trre. land, fredet 1932. General Christoph v. Krogh 319 Mindeegen plantet befrielsesdagen 5/ 5 1945 blev 1790 gift med en datter af greve Adam ved Grrested prrestegård. Knuth til Liliendal. 320 Misses Ege i Meilgaard skovdistr. (1022 301 Grev C. A. V. Knuths Eg smst. som nr. 300, 1923). fredet 1932. 321 Mpllerens Ege plantet o. 1850 på Gl. Rude 302 Grev P. Moltkes Eg i Gram skovdistr.; gre­ mj/Jlles tjenestejord.
Load more

Recommended publications
  • An African Alternative : Nordic Migration to South Africa, 1815-1914
    Bero Kuparinen ' . AN AFRICAN ALTERNATIVE Nordic Migration to South Africa, 1815-1914 During the 19th century migrations, tens of millions of Europeans exchanged their native lands for new homes beyond the oceans. Although the great majority made their way to North America, the other continents received their share, too. One of the least conspicuous groups of migrants consisted of those moving to South Africa, anp ' they are also amongst the least investigated. In this study the migration to South Africa has been examined in terms of the movement from the four Nordic countries, Denmark, Finland, Norway and Sweden. A comprehensive portrait is created of the African Alternative: its origins and causes, its historical development, its volume, patterns of geographical recruitment qnd composition. Who were the migrants, where did they come from, and why? Eero Kuparinen An African Alternative Suomen Historiallinen Seura Finska Historiska Samfundet Finnish Historical Society Studia Historica 40 Migration Studies C 10 Siirtolaisuus ins titu u tti Migrationsinstitutet Institute of Migration Eero Kuparinen An African Alternative: Nordic Migration to South Africa, 1815-1914 Finnish Historial Society / Helsinki 1991 Institute of Migration / Turku 1991 Cover design by Rauno Enden Painting: A. E. White after J. W. George, Prospecting Kimberley (c. 1870) The Finnish Historical Society and The Institute of Migration have published this study with the permission, granted on 21 November 1990, of Turku University, Faculty of Arts. Finnish Historical Society Institute of Migration Arkadiankatu 16 B 28 Piispankatu 3 SF-00100 Helsinki SF-20500 Turku ISSN 0081-6493 ISSN 0356-780X ISBN 951-8915-45-8 ISBN 951-9266-41-0 Printed by: Gummerus Kirjapaino Oy Jyvaskyla 1991 Acknowledgements The beginnings of this study reach back into the early 1970s, for it was in the spring of 1973 that Dr Vilho Niitemaa, at that time Professor of General History at the University of Turku, took me on as a member of his research project on Finnish overseas migration.
    [Show full text]
  • Punktkilder 2016
    Punktkilder 2016 NOVANA - Punktkilder April 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Bo Skovmark, MST Lisbeth Nielsen, MST Anna Gade Holm, MST Revideret den 22.05.2018. Bilag 1.8 udskiftet Foto: Mariagerfjord Renseanlæg, Biodane Luftfoto, med tilladelse fra Mariagerfjord Vand a/s. Østergaard Bæk, med tilladelse fra Varde Sportsfiskeforening ISBN: 978-87-93614-44-4 Må citeres med kildeangivelse Indhold / Punktkilder 2016 2 Indhold Forord ...................................................................................................................................................................... 6 1. Sammenfatning og konklusion .............................................................................................................. 7 2. Indledning ................................................................................................................................................ 9 2.1 Datakvalitet ............................................................................................................................. 10 3. Renseanlæg .......................................................................................................................................... 11 3.1 Basisoplysninger ..................................................................................................................... 11 3.1.1 Datakvalitet ............................................................................................................. 11 3.2 Renseanlægstyper .................................................................................................................
    [Show full text]
  • Stor Skallesluger
    ANTAL STOR SKALLESLUGER 2019 SAND KASSE LOKALITET DOF MULIGE SYNLIG SIKRE PULL/1K ÆG REDE NATUR REDE ER BEARBEJD BASEN Udgave: 09-02-2020 Møn-Bogø Bogø 0 Borre Sømose 1 1 1 x Busene Have 1 1 1 x Via Per Schiermarcher, 1 par har ynglet i en natugle kasse på en af de private grunde der ligger op til Busene Have Dyndshave Eng (Marienborg) 2 2 1 x Fanefjord Skov 1 1 1 x Fællesskov Strand 1 1 1 x Hjelm Bugt Hårbøllevej 91 1 1 1 x Hårbølle Stenmine 0 Liselund 0 Marienborg Park 0 Nordfeld Fredskov 3 x Nyord Nyord Kirkegård 1 x 21/5 hun set R på stedet. Rytzebækgaard 1 1 1 x Slotshaven, fanefjord 2 2 1 x Strandskov (Marienborg) 2 2 1 x Sydklinten Ulvshale 6 6 1 x 21/5, kassetjek, alle kasser besat Ulvshale 113 11 x 18/5 set ved Nyrordbroen, Tove Bæk, via Knud Felnsted, må være et andet kuld end dem fra kasserne Ulvshale Skov 1 1 x Via Ole Lund, yngler i natuglekasse hos nabos nabo Vagtbo løbet 1 1 1 x Vindebæk 0 Møn-Bogø i alt 1 0 24 13 0 19 1 13 Lolland-Falster Barup Sø Bøtø 0 21/5 via Benny Bøtø 1 7 1 x 13/7 via Benny og Johannes Bang i natuglekasse hos sommerhus ejer Egholm Skov Farnæs Skov/Sortsø Flintinge Å Frejlev Gammel fredskov Halskovvænge Høvænge Sov Ny Kirstinebergskov Korselitse Skovene 16 18 x 14/5 via Benny Steinmeier Ny Fredskov Orehoved Skov Skejten Stubbekøbing 1 2 x 14/5 via Benny Vennerslund Vålse Vesterskov Lolland-Falster i alt 0 0 18 7 0 21 0 0 Syd- og østsjælland Avnø Bøged Skov 0 Bønsvighoved Skov 1 1 1 x Bøndernes Egehoved 7 7 1 x Even Sø 0 2 1 x 22/5 kassetjek iab.
    [Show full text]
  • KÆMPEEGE I DANMARK Af Fhv. Skovrider N. E. Holten Moltkesvej
    KÆMPEEGE I DANMARK EN BESKRIVELSE AF DE 30 TYKKESTE TRÆER. af fhv. skovrider N. E. Holten Moltkesvej 71, 4690 Haslev INDHOLDSFORTEGNELSE Hvordan kan disse monumenttræer opstå 26 Egenens placering 28 Raunkiærs målinger i Jægersborg Dyrehave 30 Aldersbestemmelse 31 De udførte målinger og foretagne fotograferinger 40 Andre store ege i Danmark 41 Hvordan kommer vi videre 45 Fortegnelse over de 30 tykkeste ege 46 Beskrivelse af de 30 tykkeste ege 48 Taksigelser 108 Litteraturhenvisninger 110 HVORDAN KAN DISSE MONUMENTTRÆER OPSTÅ ? Blandt vore skoves mange smukke træarter indtager egen en særstil- ling. Ingen anden træart kan blot tilnærmelsesvis opnå den alder og den tykkelse, som egen er i stand til. Dette hænger sammen med for- skellige specielle egenskaber, der er knyttet til dette træ, hvoraf først kan nævnes det overordentligt varige, uforgængelige og vanskeligt nedbrydelige ved, det består af. Medens et bøgetræ på 300 år er en hensygnende olding, hvor veddet er ved at være rådnet op og fortæ- ret af veddestruerende svampe og iøvrigt sjældent opnår så høj en alder, er egens ved på dette alderstrin ofte tæt og frisk. Dernæst er egen den træart, der har den stærkeste tilbøjelighed til at danne vanris, og hos ingen anden træart kan vanrisene opnå så store dimensioner. Vanris er skud, der vokser ud fra egens bark, og disse friske skud kan dannes på alle alderstrin i træets liv og på såvel stam- men som på træets grene. Ofte er det korte ris på 30-40 cm's længde, og det karakteristiske for dem er, at de ikke - i modsætning til grene- ne - har forbindelse ind til træets marv, idet de altså udgår fra barken ved højest forskellig alder.
    [Show full text]
  • C:\Documents and Settings\Ajepsen\Dokumenter
    Foundations in Europe: Denmark Where money meets visions Ulla Habermann Institut for Idræt, Københavns Universitet Nørre Allé 51, 2200 København N Tlf.: 3532 0829 • Fax: 3532 0870 • E-mail: IFI@ifi .ku.dk • homepage: www.ifi .ku.dk Foundations in Europe: DENMARK Ulla Habermann Institute of Exercise and Sport Sciences University of Copenhagen Foundations in Europe: DENMARK © Ulla Habermann, Institute of Exercise and Sport Sciences, University of Copenhagen 2004 Design & layout: Allis Skovbjerg Jepsen Institut for Idræt, Københavns Universitet Nørre Allé 51 2200 Copenhagen N Telefon: 3532 0829 Telefax: 3532 0870 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.ifi.ku.dk Projektet er støttet af London School of Economics, Centre for Civil Society og Socialministeriet Content CHAPTER 1 Introduction................................................... 5 Research on foundations ................................................6 Definition of foundations................................................7 CHAPTER 2 Profile........................................................ 9 A short history of foundations in Denmark.................................9 Legislation ...........................................................13 Empirical profile......................................................15 Sample of foundations in this study ......................................18 CHAPTER 3 Foundation Roles ............................................. 22 A sense of identity, purpose and autonomy............................... 22 The “Complementarity”-role 27 The redistributive
    [Show full text]
  • Mum's Diaries Copy
    The War Diaries of Lensgrevinde Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Reventlow 1940- 1945 Family Tree A Christian-Einar Agnes M. Moltke F.L.E. Reventlow Divorced First Marriage Curt l.H.G.M.E.E.Haugwitz-Hardenberg-Reventlow ___ Anna-Ermegård Abela Reventlow John Patrick Boswell ____ Lucie C.C.J. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow Annabella (called Be) First marriage John James Patrick Curt l.H.G.M.E.E.Haugwitz-Hardenberg-Reventlow is brother to Lucie-Marie L.A.A.K.H. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow B Christian-Einar Lucie-Marie L.A.A.K.H. F.L.E. Reventlow Haugwitz-Hardenberg- Second Marriage Reventlow First marriage Patrick H. Grinling ___ Benedicte C.H.S.E.M.M.A. Reventlow called Benika Christian Gavin Rupert (Gorm) Christian D.E.P.F. Reventlow Anastasia (Anafia) Erik Mourier ___ Naka Reventlow called Besa Ove Alli Steen Suzanne C Bertram Walker Lucie-Marie L.A.A.K.H. called Bertie Haugwitz-Hardenberg- Reventlow, called Mum Second marriage Christian-Einar died in 1929 and Lucie-Marie married Bertram in 1940 The journey from Brahetrolleborg, Fyn, Denmark, to England. Isaiah: 35 As birds Alying so will the Lord of Hosts defend Jerusalem; defending also he will deliver it; and passing over he will preserve it. England Brahetrolleborg I am homesick for you – I see you in the night, peaceful and calm with dark spires standing clearly against the moonlit sky and the Great Bear just over the church with the North Star over the bell tower, and I see you in daytime, now in these October days when the chestnut avenue is golden and a smell of moist leaves hangs all around now when the leaves are falling all over the lawn.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Årsrapport 2016 for Slots- Og Kulturstyrelsen
    Årsrapport 2016 for Slots- og Kulturstyrelsen Side 2 Oversigt over tabeller, noter og bilag ........................................................................3 1. Påtegning af det samlede regnskab……………….………………………..…………...4 2. Beretning………………………………………………….…………………………….…….…6 2.1. Præsentation af Slots- og Kulturstyrelsen………………………………………..…….…6 2.2. Årets resultater………………………………………….……………………………….….…7 2.3.1 Årets faglige resultater……………………………….………………………………….….7 2.3.2 Årets økonomiske resultat………………………….……………………………………..10 2.3. Slots- og Kulturstyrelsens hovedkonti…………………………………………..……..…13 2.4. Kerneopgaver og ressourcer……………………………………………………..……….…15 2.4.1. Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt…….……………………………………...15 2.5. Målrapportering………………………………………………………………………………17 2.5.1. Målrapporteringens første del: Oversigt over årets resultatopfyldelse……………17 2.5.2. Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger…………….18 2.6. Forventninger til kommende år……………………………………………………………31 3. Regnskab……………………………………………………………………………………….33 3.1. Anvendt regnskabspraksis……………………………….…………………………………33 3.2. Resultatopgørelse…………………………………………………………………………….34 3.3. Resultatdisponering……………………………………….…………………………………36 3.4. Balancen…………………………………………………….…………………………………37 3.5. Egenkapitalforklaring…………………………………….…………………………………38 3.6. Likviditet og låneramme…………………………………………………………….………39 3.7. Opfølgning på lønsumsloft…………………………………………………………………..39 3.8. Bevillingsregnskabet……………………………………….………………………………..39 3.9. Udgiftsbaserede hovedkonti…………………….…………………………………….…….40
    [Show full text]
  • TRAVEL BACK in TIME on a 4-Day Manor House Tour
    TRAVEL BACK IN TIME on a 4-day manor house tour Join us for an exclusive peek behind the scenes at Vindeholme, Pederstrup, Lungholm and Fuglsang. You will visit these wonderful manor houses in your own car, a unique experience which will take you back in time. Over 4 days brimming with culture, you will be able to immerse yourself in the very special atmosphere and beautiful scenery, as well as in unique and elegant surroundings which are richly redolent of history and where you will be greeted with good food, pleasant company and delightful gatherings. 27th - 30th of September 2018 5500 DKK Book online 25th - 28th of O c tober 2018 per person Vindeholme Pleasure Castle The tour starts on Thursday afternoon at the quaint elegant Vindeholme Pleasure Castle, where are you welcomed by the Lady of the manor with a personal introduction to the fascina- ting history of Vindeholme . Later, you will enjoy dinner in the charming dining room, and round off your day in the elegant parlours. Reventlow Museum Pederstrup Following a leisurely morning walk in the woods, you will continue to the Reventlow Museum at Pederstrup Manor for a light lunch. After the meal, you will be made acquainted with the fascinating and rich history of Prime Minister Count Christian Reventlow and his revolutionary reforms on agriculture and education, which were instrumental in shaping Denmark as we know it today. Lungholm Castle At Lungholm Castle, the steward will welcome you in the late afternoon and offer you the opportunity to learn about and to hear about and taste four local wines all of which have won great international recognition.
    [Show full text]
  • Jens Jørgensen JUEL
    Neil Jeffares, Dictionary of pastellists before 1800 Online edition JUEL, Jens Jørgensen Fünen 12.V.1745 – Copenhagen 27.XII.1802 A pupil of Gehrmann in Hamburg until 1765, he returned to the Danish Kunstakademi where he studied under Mandelberg and was influenced by Pilo and Tocqué. In 1772 he left Denmark, and travelled to Italy (1772), Hamburg (1773), Dresden (1773–74, where he worked with Anton Graff), Rome (1774–76, Batoni), Naples, Paris (1776), Geneva (1777, where he stayed with the naturalist Charles Bonnet) and Kassel (1779), returning to Copenhagen as court painter in 1780. Juel developed Danish portraiture far beyond the limits of Als (q.v.). Some of his best works in pastel (which with few exceptions all date from the 1790s) are his forward-looking depictions of J.424.105 Sophie Hedvig ADELER (1795–1859), children, with a naturalism that contrasts later Fru Herman Løvenskiold, pstl/ppr, J.424.1092 ~version, pstl/ppr, 31x23.5 strikingly with contemporary work in the 34x26 (Falsen; Copenhagen, Winkel & (Cambridge, Cheffins, 30.VI.–1.VII.2021, Lot French school; the technique is also superb. Magnussen, 28.IV.1933, Lot 12 repr., 142 repr., confused as version of J.424.111, est. Characteristically, the sphericity and liquidity of inconnue; Copenhagen, 9.XII.2003, est. £500–800) ϕβν eyes are given particular emphasis in Juel’s DKr25,000, DKr48,000). Lit.: Poulsen 1991, portraits, whether in oil or pastel. no. 678, repr. II, p. 428 Φ Monographic exhibitions Juel 1909: Maleren Jens Juels arbejder, Copenhagen, Kunstforeningen, .X.–.XI.1909 Juel 1975: Jens Juel, tegninger, Copenhagen, Den kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst, 4.X.1975 – 18.I.1976.
    [Show full text]
  • Sted· Og Personregister, )
    Sted·Aarbøgerog Personregister,XXI-XXX (/I~ 3"3 - ~'?7) Udarbejdet af Centralbiblioteket for Maribo Amt Nykøbing F. Ald!rian, rHrun~ ~M>ll'snker)XXX Aagaalid,XXII 63,:D.XXVIIiH. (iKammerraad)70 133 AageJbyIGl1ke XXVII 94----97 Adrian, Hans (VæggerI.øse) Aallevad XXV 18, XXVII 41 XXX 88, 90 Aalihollffi XXI 13, 24, 116, 121, Adrian, JøJ'lgen(MusLker) XXX 160, 204, XXII 39, XXIIII 33, 1'33 XXW 2'4, XX:VII 44 Adl1ian, Lars, senior (iMuSiilk,er) Aallhollffi Amt XXX 76 XXX 132 ,AaLholm Len XXVIII f57, 120 Adrian, !Lars, junior (Musiik,er) XXVIII 56 XXX 133 A:allstmp XXVII 102 Aldrian, Lal1s ILarsen (iMusnker) .AaJ'lestI1IliP,,Smil XXIX 59 XXX 132 Aa·rjs, rKaren Sadne XXVI 95 Adl1ian, IPeter (Musiker) XXX Aa1'Slmal1kisgaardXXII 71 133 Aastrup XXI 1:9, 91 XXIII 68, Adrian, IP'eter!Larsen (Musnker) 70-71 XXV 101 XXX 132-33 Aastru:p 'KJil1keXXI 43, 95 XXIII Adrian, Rasmus (Musik,er) XXX 70, 7,1XXV :1.23 1(33 Albeds .otting (IS'tokkemalik:e) Agel1kiildre(iNr. Ve.dby) XXI 96 XXII 15 Agel1ulpXXX 20, 21 Abiga,el iNuelsdatter (KJI.odlskOlV)Aihlefeldt, Hans 'V'on (KaJffimer• XXfV 115 jlUn;!{Jer)XXVIII 15 A1b1i'bdigaar.ct,Anna (iSiædlinge) Alhl1eJfeJidt,Hans AdoLplh Nlon XXiV ,113 (ILandraad) XXVIIII 26 Albrruhamsen,(ILærer) Vaaiben• A,hiI,efeldt,UIl'iah Ca,rl von,(rKaJP• st,e.dXXV 7 >tajn) XXVIII 31 Abraihamsen,t Sohl()lu(IFJ'lULæ• A>hlma:nn,Hans WLh. M'l1kj,t,ekt) Iler) VarubenstedXXV 14 XXIiV 14 Abmlhrumsen,Anton (Læge) :Ma• Alkltdelhaven(lMarubo) XXIII 100, ribo XXV 14 103, 104 Ald!elaer, Nicolaj (Lan:disdiolm- Allbert, Gr:eve XXVIII 6l mer) XXI 2'7 AJlor.ekt,J,øl1gen(Kalø) XXI 83 Adil'er, Jak.
    [Show full text]
  • Victor Hansens Samlinger
    AFDØDE MALERMESTER, INSPEKTØR VICTOR HANSENS EFTERLADTE SAMLINGER I. AFDELING SkÆDmAVl&L MX1QUASIÅT- B røO A D E 35 — E&LS3TØK 5031 AKTIESELSKABET SAGFØRERNES AUKTIONER FARVERGADE 6 — TELEFON 7352 Fortegnelse over afdøde Malermester, Inspekter Tictor Hansens Samlinger af grafisk Kunst. I. Afdeling indeholdende ca. 3000 danske og norske Raderinger og Kobberstik bortsælges efter Begæring af Executor i Boet Sagfører F. T. ENGELBERG ved Auktion, der afholdes Mandag den 22. Marts 1915, Formiddag Kl. 11-2 og Eftermiddag Kl. 5-7, og følgende Dage i Vestre Boulevard 6, 1. Sal. Kommissioner modtages af følgende Firmaer: Studenterforeningen, C. Jensen, Kunst-Antikvariat. Nørregade 38. Tlf. Byen 1786 y. Th. Linds Efterfølger (Hans Frandsen). Kunstsalen. Nørregade 2. Tlf. 2469 & 7156. Herm. H. J. Lynge & Søn. Antikvarboghandel. Løvstræde 7. Tlf. 5335. Skandinavisk Antikvariat. Bredgade 35. Tlf. 5051, KØBENHAVN Winkel & Magnussens Kunsthandel (Mohr & Hvenegaard). Højbro­ M ohr & Co. B o g t r y k k e r i plads 7. Tlf. 9602. 1915 Auktionsvilkaar. § i. I. Store Blade og- Tryk paa stort Papir. Alt sælges i den Stand, hvori det ved Hammerslaget forefindes og ligger fra dette for Køberens Regning og Risiko i alle Maader. 1 Constantin Hansen. Ægirs Gæstebud. Pen paa Sten. 1857. § 2. 2 Hans Nik. Hansen. Taarnet ved Stranden. Wisby 1898. Det købte skal afhentes Auktionsdagen efter Udleveringsseddel. 3 — Christiansborg Slots Brand. § 3. 4 — Skærsommernatsdrømmen. Hvad der ikke afhentes til ovennævnte Tid, kan uden videre 5 — Circe med Svinene. ,1902. Varsel stilles til n j Auktion for første Købers Regning. Den, der køber 6 — Samme Blad. til en anden, hæfter som Selvskyldnerkautionist. 7 — Pigen paa Kirkegaarden.
    [Show full text]