Danske Studier 1929
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
DANSKE STUDIEB UDGIVNE AF GUNNAR KNUDSEN OG MARIUS KRISTENSEN 1929 FOR UNIVERSITETSJUBILÆETS DANSKE SAMFUND KØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG H.H.THIELES BOGTRYKKERI INDHOLD G. ROSENBERG, Et Gudebillede fra Broneealderen 1 HANS ELLEKILDE, Ellekongen i Stevns 10 AUG. F. SCHMIDT, Stenkast i Danmark 40 CHR. BEHREND, Chr. Falsters Kollekt for de fattige Disciple i Ribe 56 MARIUS KRISTENSEN, Sakses nordiske Person- og Stednavne 66 MARIUS KRISTENSEN, Evald Tang Kristensen 74 GUNNAR KNUDSEN, J. W. S. Johnsson. Med Biografi ved Lina Johnsson 77 J. W. S. JOHNSSON, Om Sejrsskjorten 97 H. G. TOPSØE-JENSEN, Oehlenschlagers .Helge" 110 JOHS. PEDERSEN, Tre danske Mellemspil 127 PAUL V. RUBOW, Oehlenschlager-Litteratur 145 AUG. F. SCHMIDT, Blusgrænser i Danmark 162 FRA SPROG OG LITTERATUR Stednavne i Danelagen (Gunnar Knudsen) 92 Om Vokaliseringen i ældre dansk gh (Marius Kristensen) 171 Georg Mohr. En dansk Matematiker og Sprogrenser fra 17. Aarhundrede (Johs. Lollesgaard) 173 Frederiksborg Amts Stednavne (Peter Skautrup) 176 Lille Efterhøst af Jens' Sprog (Holger Madsen) 183 Til „Smeden og Bageren" (Hans Aage Paludan) 185 KULTUR OG FOLKEMINDER Tre sære Helgener (F. Ohrt) 86 Fester og Højtider [J. S. Møller] (Jørgen Olrik) 87 Pallasken i Solbjerg (Aug. F. Schmidt) 88 H. F. Feilbergs Henvisningssedler [Hans Ellekilde] (J. S. Møller) 186 Fynsk Hjemstavn [H. C. Frydendahl] (Henrik Ussing) 187 Overtro [E. Hoffmann-Krayer og H. Biichtold-Staubli] (Gunnar Knudsen) .. 188 ET GUDEBILLEDE FRA BRONCEALDEREN AF G. ROSENBERG Sommeren 1926 fandtes ved Faardal, østlig for Viborg ved Vi- I borg-Faarup Jernbanelinie, i Jernbanens Grusgrav en Samling Broncesager hidrørende fra yngre Broncealder, hvoriblandt nogle figurlige Fremstillinger af mere end almindelig Interesse1, nemlig: en lille Kvindestatuette, et slangeagtig bugtet Fantasidyr, to Dyrepro- tomer med Horn, og en lyreformet Sammenstilling af to lignende hornede Dyreprotomer hvorimellem en lille Fuglefigur. Vil man prøve at forstaa saadanne Fremstillinger fra fjærne Tider, maa de søges belyste dels udenfra, ved Sammenligning med beslægtede Foreteelser fra nær og fjærn dels, og i Særdeleshed, vil man være henvist til at forklare Billederne ud fra dem selv. Spørgs- maal om Oprindelse, Indhold og Hensigten med deres Fremstilling er rejst i samme Øjeblik Sagerne, efter den lange Hviletid i Jorden, atter kommer i Menneskehaand. Var det blot Hensigten at frem bringe noget som kunde glæde Øjet, kunstneriske Prydgenstande til Udsmykning, eller var det tilsigtet at meddele særlige Tanker og Forestillinger, give Udtryk for et vist Aandsindhold? Kan der tillægges Fremstillingerne en egen Værdi som betydende Kunst, eller blev de til som anvendt Kunst? Spørgsmaalene kan kun ventes fyldestgørende besvarede hvor der udenfra til Sammenligning kan fremskaffes fornødent Materiale, og hvor samtidig de indre Krite rier giver sikre Holdepunkter for Opfattelsen. Det vil selvsagt i Almindelighed ikke være Tilfældet; men da kan det hænde at der 1 Pundet er udførligt beskrevet af Hans Kjær i Aarbøger for nordisk Old- kyndighed og Historie 1927, S. 242 ff., og alle dets betydeligere Sager afbildede efter Fotografler. For alle Enkeltheder Fundet vedrørende henvises til denne Afhandling. Kun de figurlige Fremstillinger vil i nærværende Artikel blive Genstand for Omtale. Danske Studier. 1929. 1 2 G. ROSENBERG gøres et nyt Fund, som er i Stand til at kaste Lys over en Række andre. Den lille Kvindefigur er i Fig. 1—3 gengivet i fuld Størrelse. En lille Kvindeskikkelse med et uforholdsmæssigt stort Hoved er fremstillet siddende paa Hug, hvilende paa Underbenene med Sæ det mod Hælene. Stillingen er naturligvis, som i andre primitive Statuer, den frontale, og kun Armene er ikke symetrisk stillede. Ogsaa ved den tekniske Fremstilling skiller Armene sig ud. Figu ren er, sammen med den firkantede Tap, der har tjent til at fast holde den i et Underlag, hulstøbt, hvorimod Armene er massive, formede som trinde, i Albuen rundt bøjede, Traade. Den højre Haand holdes ud til Siden løftet i Højde med Øjnene. Den er lukket, som om den havde fattet om en tynd Genstand af ovalt Tværsnit. Tommelfingren vender ind mod Hovedet modstillet de andre Fingre, som paa Ydersiden er antydet ved to Furer. Den venstre Arm er bøjet i en Bue ud til Siden, og Underarmen ført ind foran Kroppen. Haanden griber nedenfra om det nøgne højre Bryst, med en Finger (Tommelen) paa dets venstre Side, og de øvrige, som dog ikke enkeltvis er angivne, paa højre Side. Brystet rager frem mellem dem som en lille, toppet rund Knop. Ansigtet domineres af to store, rundt hvælvede, guldbelagte Øjne, fæstnede med Harpiksmasse. De er af en grotesk Virkning. Mellem dem rager frem en kort, smal og spids Næse uden Næsebor. I det vældige Underansigt, med en stor, fremstaaende Hage, er Munden antydet som en smal Fure mellem to smaa Læbefrem spring. Panden er ganske lav. Ørene sidder højt paa Hovedet, som to afrundede Fremspring uden Detailler. Haaret er ved en Fure tværs over Issen delt i to Partier, hvoraf det forreste ved Af stribning synes at være betegnet som kortklippet Pandehaar, me dens det bageste er samlet i en Pisk, der som et Baand uden Detail- behandling hænger ned paa Ryggen. Halsen er kun antydet ved en svag Indsnævring. Den nøgne Overkrop er jævnt afrundet, og uden Angivelse af andre Enkelt heder end Brysterne. De nøgne, bøjede Ben er bedre formede. Den Fure, som adskiller Underben fra Laar, maa være set saaledes „in natura", og den vanskelige Overgang fra Ben til Krop, med det af et kort Fryndseskørt dækkede Underliv, er heldigere løst end Overgangen fra Hoved til Krop. Fryndserne er angivet ved tætstillede, indpunslede Linier, og ET GUDEBILLEDE FRA BRONCEALDEREN 3 Baandet, hvorpaa Fryndserne foroven maa tænkes at være an bragte, er ved korte indpunslede Streger betegnet som vævet eller snoet. Om Halsen sidder en tværriflet lav Vulst, der rimeligvis skal forestille en snoet Halsring af Metal, som de kendes fra mange samtidige Fund, medens en kraftig Vulst uden Detailler om højre Haandled skal gengive en glat Ring. Hele Figurens Overflade er efter Støbningen eftergaaet med Fil og Punsel. Tappens forreste og bageste Væg er gennemhullet til Anbringelse af en Nagle. Rester af et sort Stof, utvivlsomt en Harpiksmasse, ses paa Tappens Yderside. Lerkærnen fylder endnu Figuren indtil lidt ned i Tappen. Bag venstre Arm er Broncen gennembrudt; Væggen er her kun 1 mm tyk. Som Afbildningen viser, er Figuren fra Tappen til Issen kun 5 cm høj. Fantasidyrets Krop er massiv støbt som en 5 mm tyk, trind Broncetraad i tre dybe, runde Bugter (Fig. 4). Foroven bagtil fort sætter det traadformede Legeme i en spiraloprullet Hale, medens det foroven fortil gaar over i et Hoved. Midt paa hver af de ned- advendte Bugter har Dyret en Fod, der griber om en kort tvær stillet Rundstav, hvortil slutter sig en flad Tap med Naglehul. Det bugtede, langstrakte og trinde Legeme fremkalder umiddel bart en Forestilling om Orm eller Slange, men Gribefødderne, hvoraf den forreste har tre Tæer eller Kløer fortil og en bagtil, og den bageste et bredere, men ikke leddelt Parti fortil og et smallere bagtil, fører Tanken hen paa Rovdyr eller Fugl, og Hovedet er formet, som Hestens Hoved i den forud gaaende Tid ofte blev gen givet, dog med den Afvigelse at Ørene, som sædvanlig havde Form af en eller to stive Tappe, her er erstattet af en bugtet Nakketop. Øjnene er angivet ved to fremstaaende Knopper og Mulen ved en lang Fure. Bagtil er Munden gennemboret, og i Hullet sidder løst et Stykke af en Broncetraad, som er afsluttet et Par Millimeter udenfor Hovedets venstre Side, medens den er afbrudt paa højre Side straks udenfor Munden, og her viser et ovalt Tværsnit 2 mm X 1 mm. Udenpaa Kroppens venstre Side, omtrent midt mellem de to forreste Bugter, er formet en lille Øsken. Halens Spiralvin ding viser en gennemoxyderet Brudflade. Den kan da maaske have været noget længere. De to Dyreprotomer (Fig. 6—9) bestaar af paa Undersiden hul- støbte Hoveder paa baandformede, S-bøjede Halse. Mund, Øjne og Øren er angivne; paa det ene Hoved tillige tydelige Næsebor, i* 4 G. ROSENBERG 'og paa det andet nogle dybe Folder tværs over den brede Pande, Fra Panden udgaar, til Siderne og skraat opad to Horn, trinde Traade i Halvbueform, som mødes foroven og danner en sluttet, tilnærmelsesvis cirkelrund Kreds. Fra Hals til Mund gaar en traad- formet Skraastiver. Halsen ender nedadtil i en fremstaaende Støtte kant, og derunder en flad Tap med et lille Naglehul. Højden fra Tap til Isse er 9 cm. To paa en fælles Tap symetrisk sammenstillede Dyreprotomer (Fig. 10—12) er i Hovedtrækkene overensstemmende med de sidst omtalte men lidt mindre og spinklere. Endvidere er der den For skel at det ene Hoved ikke har Horn, medens det andet er forsy net med to, i en Bue opad og bagud rettede Horn, og maaske Ansats til endnu et Par Horn eller Takker. I den lyreformede Lysning som fremkommer ved Sammenstillingen af de to S-formet bøjede Halse, sidder forneden en lille rundstøbt Fuglefigur med opad bøjet Næb og kløftet Hale. Hvad kan der nu ses i disse Figurer? Er det muligt ved skøn som Prøvelse af Enkeltheder at finde ind til en Helhedsopfattelse, og kan der uden fra hentes Støtte for en saadan? Det lille Stykke Broncebaand, som sidder paa tværs i Mulen paa det med Hestehoved udstyrede Fantasidyr, maa have en særlig Betydning. Det kan ikke være nogen Del af selve Dyret, som Tænder eller Tunge; de gengives ikke saaledes. Det er et Stykke af et Baand, hvis ene fladt tilspidsede, blank slidte Ende er stukket ind gennem et Hul i Mundvigen og ombøjet, saa at det ikke kunde glide ud igen. Paa den anden, den højre Side af Mulen er Baandet noget sværere, men afbrudt. Baandet har da været længere, men hvor langt? I den Øsken der, som nævnt, sidder paa Dyrets Side, er der et Hul af Størrelse og Form som Baandets Tværsnit, og i samme Højde som Hullet i Mulen.