Download Download
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fodbold mellem myter og kilder af Jim Toft Artiklen tager et meget personligt udgangs - her fik man mulighed for at flytte fra Kø punkt for at vise, hvordan man (jeg) som benhavns brolejligheder uden bad og med person fortolker og forstår sig selv relativt fællestoilet på køkkentrappen ud til hyper med historiens skiftende vingesus. Dette moderne lejligheder med rindende varmt kunne ligså godt være et billede af fodbold vand og elkomfur. En by i byen - sammen spillets historiografi med skiftende fortolk bragt fra nær og fjern og samlet i et „fælles ning af fodboldspillets psykologiske og kul skab", uden at en eneste kendte hinanden turelle rolle. Efter indledningen forsøger ar på forhånd. Såvel arbejderunger som funk tiklen at analysere og forholde sig kritisk til tionærunger blev stuvet sammen i loka de mange myter omkring fodboldspillets lerne i den nyopførte skole med alle middel historie. Historikeren er ofte den kedelige, klassens mest moderne pædagogikker - lige- der gemmer sig bag kilderne og frelst di fra Summerhill til ortodoks struktureret stancerer sig til et hvert teoritiltag. Artiklen pædagogik. Et socialt og kulturelt eksperi gendriver (desværre) på mange måder my ment hvor klassens seje overlevede og de terne - mytologiens hverdagsbevidsthed er svage bukkede under, og en 4-5 stykker har jo mere spændende fremfor kedelige sand i dag fast plads på en eller anden obskur heder. Artiklen er mere historisk end mytisk samfundsinstitution. - men er samtidig udtryk for en kærlighed til Hele komplekset udgjorde en enklave, emnet, som jeg håber skinner igennem i man egentlig ikke behøvede at forlade, hvis fremstillingen. man da ikke var så uheldig at være voksen og have arbejde - skolen, indkøbscentret, Fra utopi til daginstitutioner, idrætsanlæg, legepladser etc. lå indenfor rækkevidde og i selve enkla arbejdsfordobling til utopi ven. Rundt om bygningerne lå ca. 25 tdr. Gladsaxe engang i slutningen af 1960'erne land til fri afbenyttelse for alle os unger: og begyndelsen af 1970'erne: byggelegeplads, mose, sø, skov, mark, vold, Gladsaxe en ubetydelig og for de fleste græsplæner, parkeringsområder og vigtigst en uvedkommende flække et eller andet af alt 4 fodboldbaner tilgængelige og uden sted inde omkring magtens centrum i Konge for de voksne hegemonier - et sandt paradis riget Danmark - men vel alligevel kendt af for børn; og vi beton-unger betakkede os for de fleste som „Borgmester Erhard Jacobsens de asfaltveje, ungerne i de fine villakvarte Paradis", og hele Danmarks elektoniske me rer var henvist til. dium DR's TV-byen er beliggende her i Glad Godt nok var vi en skrup umulig klasse, saxe midt i Gyngemosen. TV-byen var ikke som vores mange forskellige klasselærere eneste by der i velfærdsstatens begyndende sagde til os (de holdt kun ca 2 år ad gangen), dage blev opført i og omkring Gyngemosen. men fodbold ku' vi til gengæld spille. Vi var Mastodont-byggeriet „Høje Gladsaxe" med tilfældigvis samlet 3 knægte i samme klasse, sine ca. 2000 (totusinde) lejligheder blev der spillede på samme hold i samme klub på smækket op i løbet af et par år - hvilket måske Danmarks bedste hold i de lige år absolut kun kunne lade sig gøre ved at 1968-1970-1972, sådan lød historien i hvert bygge med højmoderne præfabrikerede be fald. Fodbold - herfra vores verden gik - alt tonplader. Arbejdere, funktionærer og an blev tænkt i forlængelse af fodbold - hvert dre helt almindelige lønmodtagere var glade sekund blev udnyttet. Man løb til skole ved 97 at sparke en fodbold foran sig, pakkede den længere i forlængelse af fodbolden men omhyggeligt sammen indtil frikvarteret, ud Kapitalen og „Den lille røde". Alt blev for fordrede de andre større klasser - efterhån stået, fortolket og „følt med røde øjne, røde den aldrig vores parallelklasser de var barne sanser og den røde ånd". Med Marx og mad - hjemturen fra skole gik også med at Rigauer under armen forstod vi os selv og sparke fodbolden foran sig, hjem i gården, den øvrige menneskehed i den vestlige ver hvor man blot skulle stå i 5 minutter og den som ideologiskabte fremmedvæsener, sparke bolden op af betonvæggen, så var hvor sportens habitus var ypperste-repræ der efterhånden samlet nok til 2 hold, og kl. sentant for falsk bevidsthed. Sporten var 5 stod vi mandag, onsdag og fredag til træ skabt af kapitalens hegemoni - ikke nok med ning i klubben og kamp i week-enden, se'- at arbejderens stofskifte blev brugt til ud fø'li. Alt andet var ligegyldigt - og det vær bytning i produktionens maksimeringslogik, ste var familieudflugter i weekenden - en men også sporten var opfundet til at repro uudholdelig tanke at være bænket fast i et ducere arbejderens stofskifte i fritiden og røvsygt sommerhus med voksensnak om ligeledes her var logikken en brug af krop penge og Kong Frederik med ølbøvseri og pen til maksimering. Sportens stoftskifte koneopvask, mens kammeraterne løb rundt var en arbejdsfordobling. Sporten blev lagt derhjemme og spillede fodbold. Hele vores ovenpå en 8 timers arbejdsdag. liv lå i forlængelse af fodbolden - hele vores Især den akademiske verden smøgede stofskifte var indstillet til fodbold... fodbold ærmerne op - sanserne sku' renses for kapita ... På en almindelig lørdag/søndag spillede lens ideologihegemoni. Kulturlivet og men vi ofte 7-8 timers fodbold, aldrig en hviledag nesket sku' omdefineres - et tungt arbejde lå - en ufattelig mængde selv for de skrappeste forude. Basisgrupper opstod som padde fuldtidsprofessionelle fodboldspillere. Fod hatte, hvor man hver især bekendte for bolden var en verden for sig - et realiseret tidens synder: „Jeg har spillet fodbold siden Utopia. Fodbolden blev et forsøg på at skabe jeg var knægt, men jeg er idag afvænnet og en total ubekymrethed, som oven i købet spiller ikke længere fodbold ". Det nye kode gav prestige. Efter at vi havde banket Ken ord ud af moradset blev „rød sanselighed", neth Brylle og kompagni fra Hvidovre i som langsomt „udvikledes" i basisgrup Pokalfinalen, stod der aldrig under 100 til perne. Møderne i basisgruppen blev en utro skuere til vores hjemmekampe - nogen gange lig lettelse - en slags hjælpende hånd til for 2-300 - et tal selv de fine ude fra AB i den endeligt at komme over de ar, bruddet med anden ende af kommunen vil være glade for fodboldens Utopia havde givet. Afsavnet af i dag til deres 2. divisionskampe. Hele be klublivet, kammeratskabet, legen med klat styrelsen for den gamle arbejderklub Hero ten, den intense stemning omkring de vig stod dér og drømte sig op i 1. division. tige fodboldkampe blev lettere at holde ud Men alt blev sprængt i stumper og styk og sige definitivt farvel til. Nu om dage vil ker da vi, eller rettere nogen af os fik en det nok hedde „et slags sorgarbejde". snigende fornemmelse af, at vores liv, frem tid, identitet, selvfølelse, uddannelse og øl- Tiderne skifter drikkeri ikke var at finde indenfor fodbold Arrene sad dybere end som så - fodbolden lå klubbens rammer. Samtidig begyndte vi at stadig og flød rundt i årerne på os tossede hade klubbens og trænerens stigende krav til vores efterhånden udvoksede kroppe - ja fodboldidioter. Da fag- og ideologikritikken ikke blot kroppen men også livsførelsen - en sprang ud i psykoser (det findes der faktisk omklamring selv ikke kærligheden til fod mange eksempler på), fik man efterhånden bolden eller prestigen kunne holde ud. en dulgt fornemmelse af, at noget var galt. Tiderne skiftede og næste slogan blev at Københavns Universitet - Historisk Institut vende tilbage til sine egne kulturelle rødder 1977: og sanser (de skulle ikke længere være „rø Fodboldens utopi blev skiftet ud med Marx7 de"), og her fik fagkritikkens egentlige helt: og Maos utopiske verdener. Nu lå livet ikke arbejderkulturen en ny renæssance. På forla- 98 get „Tiderne skifter" kom Hans Jørgen Niel Hvis defaitisme-synet på kroppen og spor sens „Fodboldenglen" i 1979 - en nøgen tens område forlades, og der i stedet fokuse skildring af mænd, fodbold, venstrefløjs- res på teorier, der peger fremad, er der i miljø og arbejder(krops)kulturen, hvor alle realiteten indenfor fodboldspillets histori os „fagkritikere" efter at have læst bogen, ske udvikling kun produceret to teoritiltag sad tilbage med en ubehagelig fornemmelse på området: fodboldspillets socialhistorie: af ramthed. Bogen var et bagholdsangreb på dvs. sammenhæng mellem social bevidst den „røde sanselighed", den forstokkede hed/erfaring og fodboldspillets udvikling venstrefløjsakademiker og hykleriet. Den 3) og fodboldspillet forstået som utopisk var en varm og kærkommen beskrivelse af fænomenologi 4). Disse teorier er så til gen et drengemiljø, fodboldmiljø og arbejder gæld blevet brugt (og misbrugt) flittigt i alle miljø i 50'ernes Danmark på Amager og en akademiske fremstillinger om fodbold, og kærkommen og nøgtern beskrivelse af ven- var egentligt også udgangspunktet, da strefløjsmiljøet i 60'erne og 70'erne. Den undertegenede i 1988 på Historisk Institut akademiske koldstrøm mod sport blev plud tog fat på specialeafhandlingen. Teorierne selig trængt tilbage og paradoksalt nok kom skulle verificeres af „historikeren"- hverken opgøret fra en af de mest seje bastioner mod mere eller mindre. sport nemlig fra det akademiske venstrefløjs- Afslutningsvis vil jeg understrege: Når miljø selv 1). Arbejdsfordoblingsperspekti- denne „historie" indledes på denne måde, vet blev forladt, og vejen for et nyt Utopia er det for at vise, hvor teoretisk variende og omkring sporten (fodbolden) var banet. hvor subjektivt udgangspunktet har været En af de afgørende banebrydere var indenfor den akademiske verdens for holden Niels Kayser Nielsen med sin artikel „Sport, sig til fodboldens samtid og historie om Kultur og Utopi" i 1981 2). Et mere realistisk FODBOLD. - Men det er jo rart at se, at og rummeligt perspektiv på sporten (fod hjertet banker. Men det gør det også sværere bolden) blev præsenteret i en skarp analyse at kritisere hinanden, fordi det et eller andet af sportens dobbelthed: at den er utænkeligt sted også rammer personlige projektioner. forbundet med industrialisering og kapita lisering.