Fodbold mellem myter og kilder af Jim Toft
Artiklen tager et meget personligt udgangs - her fik man mulighed for at flytte fra Kø punkt for at vise, hvordan man (jeg) som benhavns brolejligheder uden bad og med person fortolker og forstår sig selv relativt fællestoilet på køkkentrappen ud til hyper med historiens skiftende vingesus. Dette moderne lejligheder med rindende varmt kunne ligså godt være et billede af fodbold vand og elkomfur. En by i byen - sammen spillets historiografi med skiftende fortolk bragt fra nær og fjern og samlet i et „fælles ning af fodboldspillets psykologiske og kul skab", uden at en eneste kendte hinanden turelle rolle. Efter indledningen forsøger ar på forhånd. Såvel arbejderunger som funk tiklen at analysere og forholde sig kritisk til tionærunger blev stuvet sammen i loka de mange myter omkring fodboldspillets lerne i den nyopførte skole med alle middel historie. Historikeren er ofte den kedelige, klassens mest moderne pædagogikker - lige- der gemmer sig bag kilderne og frelst di fra Summerhill til ortodoks struktureret stancerer sig til et hvert teoritiltag. Artiklen pædagogik. Et socialt og kulturelt eksperi gendriver (desværre) på mange måder my ment hvor klassens seje overlevede og de terne - mytologiens hverdagsbevidsthed er svage bukkede under, og en 4-5 stykker har jo mere spændende fremfor kedelige sand i dag fast plads på en eller anden obskur heder. Artiklen er mere historisk end mytisk samfundsinstitution. - men er samtidig udtryk for en kærlighed til Hele komplekset udgjorde en enklave, emnet, som jeg håber skinner igennem i man egentlig ikke behøvede at forlade, hvis fremstillingen. man da ikke var så uheldig at være voksen og have arbejde - skolen, indkøbscentret, Fra utopi til daginstitutioner, idrætsanlæg, legepladser etc. lå indenfor rækkevidde og i selve enkla arbejdsfordobling til utopi ven. Rundt om bygningerne lå ca. 25 tdr. Gladsaxe engang i slutningen af 1960'erne land til fri afbenyttelse for alle os unger: og begyndelsen af 1970'erne: byggelegeplads, mose, sø, skov, mark, vold, Gladsaxe en ubetydelig og for de fleste græsplæner, parkeringsområder og vigtigst en uvedkommende flække et eller andet af alt 4 fodboldbaner tilgængelige og uden sted inde omkring magtens centrum i Konge for de voksne hegemonier - et sandt paradis riget Danmark - men vel alligevel kendt af for børn; og vi beton-unger betakkede os for de fleste som „Borgmester Erhard Jacobsens de asfaltveje, ungerne i de fine villakvarte Paradis", og hele Danmarks elektoniske me rer var henvist til. dium DR's TV-byen er beliggende her i Glad Godt nok var vi en skrup umulig klasse, saxe midt i Gyngemosen. TV-byen var ikke som vores mange forskellige klasselærere eneste by der i velfærdsstatens begyndende sagde til os (de holdt kun ca 2 år ad gangen), dage blev opført i og omkring Gyngemosen. men fodbold ku' vi til gengæld spille. Vi var Mastodont-byggeriet „Høje Gladsaxe" med tilfældigvis samlet 3 knægte i samme klasse, sine ca. 2000 (totusinde) lejligheder blev der spillede på samme hold i samme klub på smækket op i løbet af et par år - hvilket måske Danmarks bedste hold i de lige år absolut kun kunne lade sig gøre ved at 1968-1970-1972, sådan lød historien i hvert bygge med højmoderne præfabrikerede be fald. Fodbold - herfra vores verden gik - alt tonplader. Arbejdere, funktionærer og an blev tænkt i forlængelse af fodbold - hvert dre helt almindelige lønmodtagere var glade sekund blev udnyttet. Man løb til skole ved
97 at sparke en fodbold foran sig, pakkede den længere i forlængelse af fodbolden men omhyggeligt sammen indtil frikvarteret, ud Kapitalen og „Den lille røde". Alt blev for fordrede de andre større klasser - efterhån stået, fortolket og „følt med røde øjne, røde den aldrig vores parallelklasser de var barne sanser og den røde ånd". Med Marx og mad - hjemturen fra skole gik også med at Rigauer under armen forstod vi os selv og sparke fodbolden foran sig, hjem i gården, den øvrige menneskehed i den vestlige ver hvor man blot skulle stå i 5 minutter og den som ideologiskabte fremmedvæsener, sparke bolden op af betonvæggen, så var hvor sportens habitus var ypperste-repræ der efterhånden samlet nok til 2 hold, og kl. sentant for falsk bevidsthed. Sporten var 5 stod vi mandag, onsdag og fredag til træ skabt af kapitalens hegemoni - ikke nok med ning i klubben og kamp i week-enden, se'- at arbejderens stofskifte blev brugt til ud fø'li. Alt andet var ligegyldigt - og det vær bytning i produktionens maksimeringslogik, ste var familieudflugter i weekenden - en men også sporten var opfundet til at repro uudholdelig tanke at være bænket fast i et ducere arbejderens stofskifte i fritiden og røvsygt sommerhus med voksensnak om ligeledes her var logikken en brug af krop penge og Kong Frederik med ølbøvseri og pen til maksimering. Sportens stoftskifte koneopvask, mens kammeraterne løb rundt var en arbejdsfordobling. Sporten blev lagt derhjemme og spillede fodbold. Hele vores ovenpå en 8 timers arbejdsdag. liv lå i forlængelse af fodbolden - hele vores Især den akademiske verden smøgede stofskifte var indstillet til fodbold... fodbold ærmerne op - sanserne sku' renses for kapita ... På en almindelig lørdag/søndag spillede lens ideologihegemoni. Kulturlivet og men vi ofte 7-8 timers fodbold, aldrig en hviledag nesket sku' omdefineres - et tungt arbejde lå - en ufattelig mængde selv for de skrappeste forude. Basisgrupper opstod som padde fuldtidsprofessionelle fodboldspillere. Fod hatte, hvor man hver især bekendte for bolden var en verden for sig - et realiseret tidens synder: „Jeg har spillet fodbold siden Utopia. Fodbolden blev et forsøg på at skabe jeg var knægt, men jeg er idag afvænnet og en total ubekymrethed, som oven i købet spiller ikke længere fodbold ". Det nye kode gav prestige. Efter at vi havde banket Ken ord ud af moradset blev „rød sanselighed", neth Brylle og kompagni fra Hvidovre i som langsomt „udvikledes" i basisgrup Pokalfinalen, stod der aldrig under 100 til perne. Møderne i basisgruppen blev en utro skuere til vores hjemmekampe - nogen gange lig lettelse - en slags hjælpende hånd til for 2-300 - et tal selv de fine ude fra AB i den endeligt at komme over de ar, bruddet med anden ende af kommunen vil være glade for fodboldens Utopia havde givet. Afsavnet af i dag til deres 2. divisionskampe. Hele be klublivet, kammeratskabet, legen med klat styrelsen for den gamle arbejderklub Hero ten, den intense stemning omkring de vig stod dér og drømte sig op i 1. division. tige fodboldkampe blev lettere at holde ud Men alt blev sprængt i stumper og styk og sige definitivt farvel til. Nu om dage vil ker da vi, eller rettere nogen af os fik en det nok hedde „et slags sorgarbejde". snigende fornemmelse af, at vores liv, frem tid, identitet, selvfølelse, uddannelse og øl- Tiderne skifter drikkeri ikke var at finde indenfor fodbold Arrene sad dybere end som så - fodbolden lå klubbens rammer. Samtidig begyndte vi at stadig og flød rundt i årerne på os tossede hade klubbens og trænerens stigende krav til vores efterhånden udvoksede kroppe - ja fodboldidioter. Da fag- og ideologikritikken ikke blot kroppen men også livsførelsen - en sprang ud i psykoser (det findes der faktisk omklamring selv ikke kærligheden til fod mange eksempler på), fik man efterhånden bolden eller prestigen kunne holde ud. en dulgt fornemmelse af, at noget var galt. Tiderne skiftede og næste slogan blev at Københavns Universitet - Historisk Institut vende tilbage til sine egne kulturelle rødder 1977: og sanser (de skulle ikke længere være „rø Fodboldens utopi blev skiftet ud med Marx7 de"), og her fik fagkritikkens egentlige helt: og Maos utopiske verdener. Nu lå livet ikke arbejderkulturen en ny renæssance. På forla-
98 get „Tiderne skifter" kom Hans Jørgen Niel Hvis defaitisme-synet på kroppen og spor sens „Fodboldenglen" i 1979 - en nøgen tens område forlades, og der i stedet fokuse skildring af mænd, fodbold, venstrefløjs- res på teorier, der peger fremad, er der i miljø og arbejder(krops)kulturen, hvor alle realiteten indenfor fodboldspillets histori os „fagkritikere" efter at have læst bogen, ske udvikling kun produceret to teoritiltag sad tilbage med en ubehagelig fornemmelse på området: fodboldspillets socialhistorie: af ramthed. Bogen var et bagholdsangreb på dvs. sammenhæng mellem social bevidst den „røde sanselighed", den forstokkede hed/erfaring og fodboldspillets udvikling venstrefløjsakademiker og hykleriet. Den 3) og fodboldspillet forstået som utopisk var en varm og kærkommen beskrivelse af fænomenologi 4). Disse teorier er så til gen et drengemiljø, fodboldmiljø og arbejder gæld blevet brugt (og misbrugt) flittigt i alle miljø i 50'ernes Danmark på Amager og en akademiske fremstillinger om fodbold, og kærkommen og nøgtern beskrivelse af ven- var egentligt også udgangspunktet, da strefløjsmiljøet i 60'erne og 70'erne. Den undertegenede i 1988 på Historisk Institut akademiske koldstrøm mod sport blev plud tog fat på specialeafhandlingen. Teorierne selig trængt tilbage og paradoksalt nok kom skulle verificeres af „historikeren"- hverken opgøret fra en af de mest seje bastioner mod mere eller mindre. sport nemlig fra det akademiske venstrefløjs- Afslutningsvis vil jeg understrege: Når miljø selv 1). Arbejdsfordoblingsperspekti- denne „historie" indledes på denne måde, vet blev forladt, og vejen for et nyt Utopia er det for at vise, hvor teoretisk variende og omkring sporten (fodbolden) var banet. hvor subjektivt udgangspunktet har været En af de afgørende banebrydere var indenfor den akademiske verdens for holden Niels Kayser Nielsen med sin artikel „Sport, sig til fodboldens samtid og historie om Kultur og Utopi" i 1981 2). Et mere realistisk FODBOLD. - Men det er jo rart at se, at og rummeligt perspektiv på sporten (fod hjertet banker. Men det gør det også sværere bolden) blev præsenteret i en skarp analyse at kritisere hinanden, fordi det et eller andet af sportens dobbelthed: at den er utænkeligt sted også rammer personlige projektioner. forbundet med industrialisering og kapita lisering. og at den rummer repressive og Myter, teorier, kilder og disciplinerende elementer på den ene side og frigørende, kreative og utopiske kim til kildekritik fremtiden uden repression og udbytning på Jeg vil i denne artikel koncentrere mig om den anden. Fodboldspillet blev et såvel teo fodboldspillets tidlige opkomst. De få eksi retisk som historisk eksempel herpå. Vi (os sterende teorier og historiske fremstillinger fagkritikere) ku7 med god samvittighed be er stort set blevet udviklet på baggrund af gynde at spille fodbold igen, og det væltede ganske få kilder og historisk benarbejde, ind med indmeldelser i fodboldklubberne, hvilket har afstedkommet mange myter, for og nye akademiske fodboldklubber duk kerte periodiseringer og heraf også mange kede op i Dansk Arbejder-Idræt. Så trillede forkerte antagelser. Når der tales om fod bolden igen. boldspillets tidlige historie, er der i virkelig Hele denne historie kan vel bedst be heden tale om København. Spillet opstod i tegnes som en slags akademisk rodløshed i København med spæde kim i 1883 og fik relation til fodbold - et post-moderne træk først rigtig fodfæste omkring århundred som en mere nymoden betegnelse indenfor skiftet og fremefter. Fodboldspillet slog ikke vores „kropsområde" ville kalde det og må igennem i provinsen før efter århundred ske mere præcist en føljeton i den akademi skiftet og det historiske fortrin, som de kø ske verdens identitetskrise, når den skal benhavnske klubber havde, betød en total forholde sig til noget kropsligt/psykolo dominans ikke blot af spillet, men også en gisk. Og her lader den post-moderne dis total dominans organisatorisk i Dansk Bold kurs i øvrigt ikke meget tilbage sammenlig spil-Union (DBU) og Københavns Boldspil- net med ideologikritkken, når det gælder Union (KBU) frem til 2. verdenskrig. Spillet defaitisme. og organisationerne fik en kraftig kulturel 99 og social slagside med et overklassedomi- på områder som gamle boldlege, der lang neret hegemoni, hvilket i virkeligheden var somt forsøgtes sportificeret. De første et af de helt afgørende forhold, der gjorde sportificerede boldspil vi kender til i Dan dannelsen af DAI mulig i 1929. De små og mark, var langbold og kricket. Langbold var arbejderdominerede klubber havde på det en del af en selskabelig omgangsform i de tidspunkt fået nok af DBU og KBU. Arbejder „finere" kredse, som Anna Andersen Sel- klassen begyndte imidlertid meget sent at lerup beskriver det i sin familiebog om sang dyrke fodbold, faktisk først omkring år 1900 foreningen „Danmark", der mødtes og spil - og en af de mange myter er, at arbejder lede langbold på Østerfælled i København i klassen spillede fodbold i spillets meget tidli forbindelse med deres sammenkomster 5). ge historie, hvilket jeg efter bedste evne vil Den første boldsportsforening vi ken forsøge at gendrive i artiklen. En anden der til, er den Kjøbenhavnske Boldspil-klub myte er, at arbejderklassen introducerede fra 1866 6). Klubben spillede udelukkende sammenspillet i fodbold med baggrund i en cricket og langbold. Vi kender ikke så meget social erfaring og solidaritet i produktions til dens sociale sammensætning, men un proces og fagforeninger, mens borgerdyret derskriverne af indledningen til den vejled driblede egoistisk rundt med fodbolden ning i cricket og langbold, som klubben grundet overklassens individualistiske ha spillede efter, var udfærdiget af fuldmægtig bitus og først begyndte at spille sammen, Schumacher fra Krigsministeriet, kaptajn fordi de var tvunget dertil af arbejderklas Hoskjær og grosserer Hansen 7). Kricket og sens sammenspil. Den historiske virkelig langboldspillet havde ikke tag i den køben hed er omvendt. En sociologisk differentie havnske befolkning (overklasse). Klubben ring og periodisering af fodboldspillets ud uddøde hurtigt, og i 1876, da andre borgere bredelse, og sociale nedsivning er aldrig i København stiftede Københavns Boldklub tidligere foretaget på baggrund af et histo (KB) som en langboldklub, var denne klub risk materiale (faktisk udelukkende på bag faktisk eneste eksisterende boldsportsklub grund af gisninger og spekulationer), hvil frem til 1884. Langboldspillet slog aldrig ket artiklen også vil forsøge at råde en smule igennem som foreningsspil (men gjorde det bod på. dog i folke- og realskolerne). Spillet blev opfattet som for langsomt og stillestående Boldsportens og fodboldens 8). Så forsøgte kvindegymnastikkens fader og krigsassessor Paul Petersen i den nye tids begyndelse i danmark ånd at introducere et nyt langboldspil i mid Da sportsbevægelsen slog igennem på kon ten af 1880'erne, hvor man ikke talte point, tinentet i slutningen af det 19 årh. og senere men talte kampen i tid. De, der var længst i den olympiske bevægelse, var den dybest leg (inde), vandt over det hold, der havde set en borgerlig/aristokratisk avantgarde været længst i uleg (marken). Spillet blev bevægelse indenfor kropskulturens område talt i 1/4 minutter 9). Men så opstod det - det moderne menneske skulle formes og groteske forhold, at uleg-holdets opgiver socialiseres ind i de nye tiders udviklings skyndte sig at give bolden op uden, at slå syn og habitus. De nye industrielle og urba eren var på plads for at undgå tid i uleg. ne betingelsers kaos med traditionsopløs- Spillet døde da også hurtigt ud. ning og kulturbrud gav en efterspørsgsel KB fra 1876 indførte i 1878 kricket på efter nye dannelsesidealer, som sporten som programmet. KB havde imidlertid ingen industrikultur var indbegrebet af. Den pæda andre modstandere i København, og spillet gogiske fortrop med skolelærere, læger, of havde svært ved at slå igennem. Selv staten ficerer, embedsmænd, industrimagnater, fi forsøgte at få spillet introduceret via cirku nansfolk, fagforeningsbosser etc. tog opga lærer for samtlige af landets lærde skoler ven op med seriøs grundighed. De „rene" første gang i 1866 og senere i slutningen af sportsdiscipliners gennembrud som heste 1870 'erne og senere i 1887, hvor spillet efter væddeløb, kapsejllads, kaproning, atletik, hånden begyndte at blive kendt 10). Spillet kapsvømning etc. smittede efterhånden af havde svært ved at bide sig fast og overie- 100 Billed af Københavns Fælled taget omkring århundredeskiftet - endnu inden fælleden blev til Fælledparken. Trianglen ses i baggrunden. vede på Sjælland kun på de berømte over rigtigtbidblandtklubbens medlemmer, men klassekostskoler Sorø, Birkerød og Herlufs klubben besluttede imidlertid ved indgan holm 11). Især Sorø Akademi blev storleve gen til næste fodboldsæson at arrangere en randør af kricketspillere til KB i slutningen opvisningskamp på Dyrehavsbakkens Ere af 1870'erne og 1880'erne. KB var eneste mitage-slette i september måned som et pro kricketspillende klub frem til 1884 i Køben pagandafremstød for fodboldspillet. De reg havn, og den eneste modstander KB havde ler, man spillede efter på dette tidspunkt, i denne periode var kostskolerne 12). var mere rugbylignende end egentlige fod KB var en initiativrig og ihærdig klub. boldregler. Spillet døde fuldstændigt ud i På foranledning af KB's egen formand Fre KB blandt seniorerne - faktisk helt frem til derik Markmann - den senere amtmand i efteråret 1886 14). Den eneste form for fod Viborg - udsendte klubben i 1881 cirkulærer boldspil, der levede i København frem til til de københavnske skoler, hvor klubben 1886, var KB's forsøg på at introducere spil tilbød instruktion afspillet på skolerne. Inter let i den ovennævnte ungdomsafdeling for esserede elever blev inviteret til træning i kricket. I 1882 fik KB oversat et nyt sæt KB, og ca. 80 elever meldte sig ind i klubben, fodboldregler i kraft af deres personlige og herved så Danmarks første ungdomsaf kontakt med England. Ungdomsafdelingen deling i en boldspilklub dagens lys. spillede efter disse regler i vinteren 1882/83 og året efter sendte KB's bestyrelse en over Fodboldspillets første år i sættelse til Birkerød kostskole og fik arrange- ret den første fodboldkamp i Danmark i Danmark december 1883 mellem KB's ungdomsafde KB besluttede i oktober 1878 at tage fod ling og Birkerød kostskole på Rosenborg boldspillet op som aktivitet i klubben som eksercerplads. Der findes en oversættelse af en slags alternativ beskæftigelse til kricket i 1882-reglerne på Rigsarkivet, og af reglerne vintermånederne, hvor det var umuligt at fremgår det klart, at fodboldspillet stadig spille kricket 13). Fodboldspillet fik aldrig havde mange elementer af rugby i sig. Det
101 var eksempelvis stadig lovligt at gribe bol - blev til Boldklubben Frem året efter. Det den med hænderne ude i marken, hvor man var ikke bønder, der spillede i denne klub, ved en sådan gribning opnåede frispark. som Anders W. Bertelsen fejlagtigt antager Desuden fandtes der ingen klar definition af i sin bog Frispark - ikke alle venstrefolk er hårdheden i spillet og dermed frispark un bønder!). der spillet. En anden og meget vigtig regel Da KB's bestyrelse i 1885/86 erfarede, for diskussionen af selve spillets udvikling at de regler klubben spillede efter ikke var og vurdering af sociale bevidstheds- de autoriserede engelske, tog bestyrelsen modaliteter i spillet som fænomenologisk via en af deres mange kontakter til det en forståelse, således som Hans Jørgen Nielsen gelske samfund initiativ til at få oversat et har præsenteret teorien om sammenhæng nyt sæt fodboldregler, nemlig de autorise mellem stil og social erfaring, er off-side- rede regler fra det engelske fodboldforbund reglen. Off-sidereglen fra 1882 foreskriver, FA. De nye regler blev i efteråret 1886 rund at boldholderen ikke må spille bolden læn sendt til de sjællandske kostskoler og til gere frem på banen til en medspiller, uden at underofficerskolen på Orlogsværftet. Den en modspiller først har berørt bolden. Dette kendte sportspioner og sportsskribent W. fik den konsekvens, at boldholderpartiet Hovgaard var ansat på officerskolen, og KB nødvendigvis måtte drible bolden frem el kontaktede Hovgaard for at få sat den første ler foretage et spark med bolden op af banen seniorkamp i Danmark i stand. Kampen for at komme frem. Hvis bolden blev spar blev afholdt på Amager Kasernes grund d. ket frem måtte medspilleren ikke røre bol 20. marts 1887. Interessen for kampen var den førend en af modstanderens spillere stor. Man ventede spændt på, om de nye havde berørt den (dog bortset fra den som regler kunne fungere, og i hvilken grad det havde sparket bolden frem). Denne regel fra havde indflydelse på selve spillet. Hele re 1882-udgaven er selvfølgelig en reminisens daktionen på Tidsskrift for Sport, KB's be fra rugbyspillet. Denne regel faldt først bort styrelse og interesserede officerer overvæ med introduktionen af de nye regler, som rede kampen. Underofficerskolen fik lov til kom i 1886. Jeg vil senere vende tilbage til at stille op med 15 mand mod KB's 11 - og til denne facet af spillet i diskussionen af trods for dette vandt KB 8-0 15). appliceringsværdien af den af Hans Jørgen Dette blev startskuddet til fodboldspil Nielsen introducerede teori på dansk grund let i Danmark. De eksisterende kricketklub i 1978, som faktisk samtlige akademiske ber, ved årsskiftet i København ca. 5-6 stk. fremstillingerom fodboldspillets udvikling ialt, spillede udelukkende kricket frem til har benyttet sig af sidenhen. dette tidspunkt, og KB kontaktede 2 af disse Melchioranerne og Fredericia-studenterne De første seniorfodboldkam med henblik på at spille den første fodbold kamp mellem foreninger. De 2 klubber fik pe i 1887 i København lov at stille fælleshold mod KB, og kampen Fra 1884 begyndte de øvrige kricketklubber spilledes i det tidlige forår 1887 på Køben ud over KB at dukke op: Fredericia-Studen havns Fælled. Klubberne gjorde et stort styk ternes Kricketklub (studenter i København ke propagandaarbejde for at lokke så mange til minde om deres latinskole i Fredericia - tilskuere til fælleden, som overhovedet mu den senere Akademisk Boldklub AB), Fre ligt. Der stod imidlertid den pågældende deriksberg Boldklub (på officerskolens ter forårsdag en strid vind over fælleden, og ræn på Frederiksberg slot), Polyteknisk Bold kampen blev overværet af ganske få tilsku klub (slog sig i 1889 sammen med Frederi ere. Umiddelbart efter arrangerede KB en cia-Studenternes Kricketklub og kaldte sig kamp mellem 2 hold fra deres egen klub 2. herefter AB), Melchioraner-Skolens Bold påskedag. Klubben annoncerede flittigt for klub (en friskole i København - blev senere kampen, og ikke mindre end ca. 3000 tilsku til B 93) alle i 1885 og Fremskridts-Klubbens ere troppede op på Københavns Fælled for kricketklub i 1886 (stiftet afledende venstre at overvære kampen - et mægtigt antal også folk fra det nye by-borgerskab i København efter datidens forhold 16).
102 KB stillede sig velvilligt til disposition Boldspil - en modesag i og drog rundt i de københavsnke fagforenin ger for at agitere for sport og kricket sam København fra 1887-1889 men med Meyer, Staal, Trier og Julius Heil Årene fra 1887-1889 kan betragtes som bold buth (medejer af Landmandsbanken, vek- spillets take-off-periode. Der blev dog al sellerer, formand og mæcen for Frem). De drig tale om et egentligt gennembrud for res initiativ bevirkede, at der stiftedes 7 fodboldspillet, idet det faktisk begrænses til arbejdersportsklubber i foråret 188718). Der ganske få klubber i 1890'erne. Noget man er her tale om Bagernes, Cigararbejdernes, skal være meget opmærksom på, er, at fod Jernbanearbejdernes, Malernes, Skomager boldspillet var bandlyst om sommeren i de nes, Skræddernes og Typografernes Sports eksisterende kricketklubber. Kricketspillet klub. Samtlige klubber stiftedes som kricket stod over fodboldspillet, og fodbold blev klubber og deres aktiviteter begyndte i april oprindeligt betragtet som en slags sekun ved kricketsæsonens begyndelse - man spil dær aktivitet henlagt til vinteren, hvor det lede som sagt ikke fodbold om sommeren alligevel var umuligt at spille kricket. Fak på dette tidspunkt. Det fremgår tydeligt af tisk blev tennis til at begynde med, da det Typografernes 25 års jubilæumsskrift, at introduceredes i Danmark og KB i 1882 af boldspil var ensbetydende med kricket Først oberst Hoskjær, også betragtet som et vin ved sæsonens afslutning diskuterede man terspil. Jørn Hansen er i et upubliceret mate blandt typograferne, om man også skulle riale inde på samme problemstilling. Kricket dyrke anden idræt om vinteren. Der blev var synonym med boldspil i 1880'erne. stillet 3 forslag: tysk slyngbold, gymnastik Denne sommer/kricket-og vinter/fodbold og fodbold. Fodbold og gymnastik blev ved opfattelse blev overholdt med rigiditet helt taget. Fodboldspillet havde imidlertid ikke ind i begyndelsen af det 20. årh. medlemmernes interesse og blev helt taget af programmet i 1892 og blev først taget op Fagforeningernes igen i 191219). Kricketspillet blev det popu lære blandt typografer og skomagere, især sportsklubber Skomagernes Sportsklub kunne bide skeer Boldspillet var begyndt at slå igennem i den med de bedste kricketklubber. Desværre københavnske middel- og overklasse, men findes der mig bekendt ingen overleverede ikke i arbejderklassen. Hermann Trier, Erik kilder fra andre end Typografernes Sports Staal (en fremtrædende jurist og politiker i klub. Meget tyder på, at ingen andre end de den liberale vælgerforening og medstifter af 2 ovenævnte klubber levede mere end gan Boldklubben Frem) og den samlede redak ske få år (de optræder ikke i nogen kategori tion på Social-Demokraten tog i fællesskab af kilder). initiativ til at agitere og holde foredrag blandt Udover dannelsen af sportsklubber i arbejdere om sportens og boldspillets velsig fagforeningernes regi blev der i årene fra nelse. Hermann Trier - en utrolig og mangfol 1887-1889 stiftet en lang række af små bold dig personlighed - var i det tidlige demokra klubber i København. I januar 1888 arrange tis historie en pædagogisk, politisk og kul tu- rede KB Danmarks første større fodboldtur rel begavelse og ildsjæl, og som formand for nering, som afholdtes på Fælleden. Der til studentersamfundet fra 1882 til 1907, og meldte sig 15 klubber i alt. Tilmeldingen som ansvarlig for den gratis undervisning kostede kr. 3,50 og KB lagde kr. 20,00 i den af arbejdere i studentersamfundets regi, tog samlede pulje til præmierne. Ingen af de 7 Trier, den ligeså berømte A.C. Meyer og fagforeningsklubber tilmeldte sig. Cup-tur Erik Staal kontakt til KB's bestyrelse for at neringen gik over 4 runder og KB vandt med formå KB til at stille sig til disposition med en samlet målscore på 40-0. henblik på at introducere KRICKET blandt En anden begivenhed, der fik indfly arbejderne. Den mest naturlige måde at få delse på rækken af de mange klubber, der kontakt til arbejderne på var gennem deres skød op i denne periode, må tilskrives Udstil fagforeninger 17). lingen i København i 1888. København skulle
103 være vært for „Den nordiske Industri-, Land fæstningsbestemmelser" for Københavns by brugs- og Kunstudstilling" i august og sep og befolkning. Bevæggrunden for Krigsmi tember måned. København var i disse måne nisteriet var at fastholde arealerne rundtom der centrum for hele Europas øjne og byen København som åbne arealer, således at summede af fremskridtets optimisme. Op fjenden ikke kunne nærme sig København rindeligt var det ikke meningen, at sport ubeset og beskyttet af bygninger og andet skulle præsenteres som en del af Udstillin på arealet. Disse arealer var i realiteten Kø gens program. Men netop opkomsten af de benhavns fælleder, som lå som en cirkel om mange boldklubber og ikke mindst, at Oberst København. Glacisystemet var således sid Hoskjær sad i Udstillingens centrale komité ste bastion ud imod fællederne. 11867 havde og samtidig var medlem af KB fik betyd alle fået nok undtagen Krigsministeriet, som ning. Hoskjær fik sat sport på udstillingens højlydt beklagede sig over sammenbruddet program, og KB formåede at placere sig af militærets overordnede defensionsstrategi centralt i udstillingens sportspræsentation. af København. De høje hyl og officerstand KB skulle således gå direkte til finaleop ens centrale magtrolle var en af de væsent visningskampen i fodbold på udstillingens ligste årsager til Danmarks største bygges areal på og ved Tivoli. De øvrige tilmeldte kandale gennem tiderne - anlæggelsen af hold måtte spille om den anden plads i Vestvolden fra 1886 under Estrup, der skulle finalen, og denne vandt KB som den overleg erstatte det gamle forsvarssystem af Køben ne klub i disse år. havn. Frem til 1867 fandtes der faktisk ikke et eneste parkområde indenfor voldsyste Friluftslivet i København i met, men kun absolutismens prangende pladser (Kgs. Nytorv, Set. Annæ Plads, Ama 1880'erne lienborg). Ved overdragelsesforretningen Egentlig er overskriften vildledende - Køben mellem stat og Københavns Kommune fik havn var på ingen måde nogen venlig fri- kommunen overdraget Krigsministeriets luf tslivsby. I realiteten foregik al boldsport i voldområde, hvilket betød, at de første par København på militærets velvilje og velsig ker og åndehuller blev planlagt og opført i nelse i 1880'erne og frem til 1893 (i det hele København med Wien som forbillede (Østre taget synes militærets rolle i den tidlige Anlæg, H.C. Ørstedsparken, Botanisk Have, sports historie meget undervurderet). Den store dele af Tivoli og Aborreparken - mel københavnske befolkning led under den lem Vesterport og H.C. Ørstedsparken), idet katastrofale byplanlægning i slutningen af Wien havde været samme proces igennem det 19. årh. (som følge af denne periodes 10 år tidligere 21). kaos og boligspekulation) og har vel egent Staten og Krigsministeriet fastholdt lig gjort det siden i store dele af København. imidlertid deres rettigheder på et afgørende På grund af det københavnske forsvars område, nemlig militærets hævdvundne ret system blev den københavnske befolkning til at eksercere (træne) på de københavnske stuvet sammen inde bag enevældens vold fælleder. Kongen overgav København samt systemer - hvilket stort set vil sige på et areal lige fælleder i 1536, dog med den ene afgø svarende til det middelalderlige København. rende betingelse, at krigsstyreisen i Køben 11860 boede der 155.000 mennesker i boliger havn havde ret til at benytte dem til ekser med grise, ænder, gæs osv. uden rindende cits. Magistraten kæmpede ellers bravt for vand, og hvor „natholdet" sørgede for at at få denne restriktion fjernet i 1867, og først tømme de åbne „bassiner" med beboernes i 1893 lå det fast, at militæret og krigsstyreisen efterladenskaber, hvilket var en hygiejnisk på sigt skulle flytte fra det indre København luksusordning sammenlignet med de boli og ud til den nyanlagte Vestvold. Men først ger, hvor det løb direkte ud i de københavn i 1904 havde magistraten og Borgerrepræ ske rendestene 20). Årsagen til, at folk blev sentationen frie hænder til at planlægge, stuvet sammen som sild i tønde, var, at hvad fælleden fremover skulle bruges til Krigsministeriet med held under stor mod 22). 1 kampen mellem stat og kommune blev stand år efter år ku' fastholde løbende „Be- Københavns fælled et symbol på, hvad kø- 104 benhavnerne manglede - et stort og sam en artikel i Dansk Sportstidende 23). menhængende friluftsareal. Læger, skole Markmann gør i artiklen opmærksom på, lærere, socialdemokrater og filantropiske hvor dårlige betingelser såvel sporten som foreninger førte an i kampen. Sports- og friluftslivet har i Danmark og især i Køben friluftsbevægelsen tilsluttede sig denne havn. Han stillede derfor krav om, at staten kamp. og kommunen skulle afsætte 20-25 tdrl. af fælledens samlede 220 tdrl. til rådighed for Baggrunden for DBU's boldsporten i Købehavn. 4 tdrl. af de 20-25 tdrl. skulle afsættes til „en indhegnet møn stiftelse maj 1889 sterværdig spilleplads for een eller flere klub Den væsentligste baggrund for stiftelsen af ber", som skulle afsætte midler „til dennes DBU 18. maj 1889 var de manglende mulig realisering" 24). Markmann blev imidlertid heder og arealer at dyrke fobold og kricket skuffet. I slutningen af april stod det klart, at på. For at få lov til at benytte fælleden måtte staten ikke ville afgive rettigheder eller area klubberne søge Københavns krigsstyrelse ler til kommunen eller sporten. I al stilhed ude på citadellet om tilladelse til at spille indkaldte KB en lille men magtfuld gruppe fodbold. Dette skulle gøres hvert år, og krigs- af klubber til møde om lovudkast til stiftelse styrelsen gav klubberne lov til dette mod et af DBU 25). Det er værd at notere sig, at symbolsk gebyr på en årlig rente på kr. 1,00. Markmann allerede på dette tidspunkt har Boldspillene havde dog svære problemer. en inddeling af boldklubber i forskellige For det første havde landsbyerne og Køben kategorier for øje: nemlig baneejende klubber havns borgere stadig ret til at lade heste og og fælledklubber. Dette blev et centralt tema, køer græsse på fælleden. Dette betød, at da inddelingen i baneejende og fæll klubberne selv måtte stille mål op og tage edklubber langsomt blev realiseret frem mod dem ned efter træning. Og inden dette kunne århundredskiftet, hvilket gav anledning til gøres skulle banen først ryddes for heste, heftige politiske slagsmål mellem disse to køer og deres efterladenskaber. Militæret grupper af boldklubber - mere om det ne gav også KB, i en kort periode i 1880'erne, denfor. lov til at benytte eksercerpladsen på Rosen Den lovforberedende gruppe bestod af borg slot, som imidlertid var anlagt med 5 klubber: KB, Frem, Melchioranernes Bold sten og grus, hvilket selvsagt gjorde utrolig klub (det senere B 93), AB og Haabet. Haabet ondt at falde i, og bolden havde desuden uddøde i 1891 og kom aldrig til at spille uforudsigelige opspring. Desuden opnåede nogen rolle. Men de resterende 4 klubber kricketklubben Frederiksberg Boldklub (den blev det senere så berømte „Stævnet" (dvs. har intet med den i dag eksisterende klub at de baneejende klubber). Gruppen udsendte gøre) lov til at spille på Frederiksberg Slots invitation til i alt 86 boldklubber fra hele eksercerplads, hvor det samme gjorde sig landet heraf 48 fra København, hvilket sand gældende som for Rosenborg eksercerplads. synligvis var samtlige klubber, som grup Boldspillet udfoldede sig derfor i høj grad pen havde vished om. Der mødte 26 klubber på militærets velvilje frem til 1893. Først til den stiftende generalforsamling: 20 fra efter 1893 kunne klubberne benytte fælle København, 5 fra Jylland og 1 fra Sjælland den uden problemer og militærets tilladel (Ordrup Kostskole) 26). se. 1. maj 1889 udløb aftalen mellem Krigs DBU - et københavnsk ministeriet og Københavns magistrat om militærets ret til at anvende fælleden som magtanliggende træningsareal. Under genforhandlingen Den københavnske initiativgruppe stillede tabte magistraten atter engang kampen om forslag om bestyrelsessammensætning, der at få restriktionen fjernet. Umiddelbart før ville give de københavnske klubber klar genforhandlingen mellem staten og kom overvægt, hvilket især de jyske klubber mod munen om Københavns fælled offentlig satte sig. Der opstod således allerede fra gjorde KB's formand Frederik Markmann begyndelsen et modsætningsforhold mel-
105 lem København og Jylland. Udgangen på københavnske storborgere i spidsen havde mødet blev et kompromis, der trods alt alli ikke til sinds at sælge ud eller give jord væk, gevel gav københavnerne flertal. Det blev som kunne udnyttes til udbygning af bolig besluttet, at der skulle sidde 7 medlemmer i massen. Først da Socialdemokratiet og de bestyrelsen: 3 fra København, 2, fra Jylland, liberale vælgerlister fik flertal i borgerre 1 fra Sjælland og 1 fra de øvrige øer (Lolland, præsentationen i 1898, og den første social Falster og Fyn). Af de 26 fremmødte klubber demokratiske overborgmester i 1903 i magi tilsluttede der sig kun 10 klubber til DBU, 4 straten fik idrætten og sporten ørelyd i det klubber fra Jylland (Aalborg, Horsens, Vi politiske system. Sport var og blev en privat borg og Kolding), hvor 2 af disse udeluk sag - jo ny-liberalismen havde godt tag i kende spillede kricket, og 6 klubber fra ideologierne blandt storborgerne. København der alle spillede både kricket og DBU's historie fra 1889 og frem til 1903 fodbold. De 2 sidste pladser i bestyrelsen fra er ikke nogen lykkens historie. Faktisk for Sjælland og Øerne blev derfor ikke besat, og måede DBU kun at leve op til én af dens blev det aldrig før efter indførelsen af den målsætninger - nemlig iværksættelse af en nye struktur i DBU i 1903. De københavnske fodbold- og kricketturnering med ensartede klubber fik derfor absolut flertal i bestyrel regler. DBU's erklærede mål var at organise sen (3 ud af 5 pladser) og københavnerklub re boldsporten i hele landet, og DBU bestod berne skulle samtidig udgøre det stående jo faktisk udelukkende af københavnske forretningsudvalg. Allerede i begyndelsen klubber frem til 1903. Fra DBU's første år og af 1890'erne mistede DBU totalt kontakt til frem til 1903 havde DBU kun mellem 5-9 de jyske klubber 27). DBU blev derfor ude københavnske klubber organiseret. For det lukkende et lokalt københavnsk anliggende andet opnåede DBU ikke offentlige tildelin fra 1890-1903. Jyderne tog konsekvensen af ger som Gymnastik- og Skytteorganisationer forholdene og stiftede deres egen KRICKET- gjorde. For det tredie opnåede DBU ikke union-JBUil895. faste arealer at spille på i København - dette skete først i 1904. DBU som interesseorganisation Fodboldspillets udbredelse i Baggrunden for stiftelsen af DBU var, at København 1887-1911 boldsporten ikke havde arealer at dyrke sin Der eksisterer efterhåden en del historiske sport på, og netop dette spørgsmål optog fremstillinger, der behandler fodboldspillets det meste af DBU's arbejde til at begynde tidlige historie (Ove Korsgaard, Karl Chri med. Boldsporten og sporten i det hele taget stensen, Anders W. Bertelsen, Ebbe Hansen, havde ikke samme betydning og anerkendel Claus Nørregaard og Hans Bonde). Kende se som gymnastikken og skytteorganisatio tegnende for disse fremstillinger er, at deres nerne, som endog havde plads på statens egentlige formål ikke har været at beskrive finanslov 28). DBU forsøgte at få politisk og analysere fodboldspillets tidlige historie, anerkendelse ved ansøgning om tilskud på men at beskrivelsen af den tidlige fase blot finansloven 1890/91 på et ydmygt beløb på har været brugt til perspektiveringer, der kr. 3-500,00, hvilket blev afslået med be har tjent andre formål i disse omtalte fremstil grundelse om, at sport er en privat sag, linger. Det ligger som en urokkelig implika mens skytte-og gymnastikbevægelsen deri tion, at fodboldspillet har gennemgået en mod var en nationalsag 29). Efter stiftelsen i jævn fremadskridende udvikling fra KB's 1889 indledte DBU et samarbejde med kø første præsentationskamp i 1879 og fremef benhavnske filantropiske selskaber, der lige ter. Desuden har det været underforstået, at ledes arbejdede på at etablere friluftsarealer. arbejderklassen fra første færd har været en Men lige lidt hjalp det - til trods for at presset aktiv del i denne udvikling. Udviklingen efterhånden kom fra alle sider i det køben har derimod været ganske ujævn og i store havnske kulturliv. Det højredominerede re perioder frem til århundredskiftet totalt gimente på Københavns rådhus med de domineret af den københavnske overklasse.
106 Ved en nøje gennemgang og analyse af samt sige, men jeg har ved registreringen og gen lige kildekategorier, som nærværende arti nemgangen af samtlige kildekategorier no kel bygger på, skal det ene øje voves ved at teret alene 14 klubber, der er stiftet i skole- opstille følgende periodisering af fodbold og uddannelsesammenhæng, og der har spillets udbredelse i København frem til ganske givet været mange flere, som jeg blot mellemkrigsperioden 29). ikke er støt på. 1878-1886: Kostskolefodbold og fodbold i For det andet har udstillingens frem- KB's yngre afdeling skridtsånd i København 1888 utvivlsomt 1887-1892: Fodbold - en københavnsk mo smittet af. Især fodboldspillet fik en fremtræ desag dende rolle i udstillingens præsentation af 1893-1898: Kriseperiode, som næsten totalt sportsgrene eksempelvis spilledes five-a- udslettede fodbold i København side-finalen på udstillingens grund i Tivoli. 1899-1902: Fodboldspillets etableringspe Fodbold blev en modesag - og som modesa riode, og den er landsdækkende ger er - de er flygtige. 1903-1939: Fodbold bliver en massebevæ For det tredie nævnes det i DBU's for gelse. handlingsprotokoller fra 1889, at dobbelt og 1878-1886: Staten forsøgte ved tidligere om tredobbelt medlemsskab var et stort pro talte cirkulærer at indføre fodbold og kric blem for unionen, som ikke tolerede med ket på de lærde skoler i hele Danmark. På lemsskab af mere end een klub 31). Her skal Sjælland lykkedes det kun på Sorø Akade man huske på, at DBU-klubberne (som var mi, Herlufsholm- og Birkerødkostskoler. I de største) anså fodbold for at være et vinters 1881 dannede KB en yngre afdeling for kric pil og kricket et sommerspil, og det var ketspillere, som de rekrutterede i de kø forbudt medlemmerne at spille fodbold om benhavnske skoler. Denne yngre afdeling sommeren i klubregi. Det har således været spillede fodbold om vinteren. Udover fod oplagt, hvis man ville spille fodbold om bold i skoleregi og i KB's yngre afdeling sommeren selv at stifte eller blot være med (som også var dannet i skoleregi) fandtes lem af en fodboldspillende klub udenfor DBU's regi. der ikke fodbold i København. 1887-1892: Fra at der kun var 4-5 klubber i begyndelsen For det fjerde skal man være opmærk af 1887 til, at der i midten af 1889 eksisterede som på, at DBU var en union for både kricket- ca. 50 boldspilsklubber, vidner om en eks og fodboldklubber, og en del af disse må plosionsagtig udvikling, som set i bakspej formodes kun at have spillet kricket eksem pelvis sportsklubberne stiftet i fagforenings- let kan være utrolig svær at forklare. Det kan regi og Melchioranernes Boldklub samt ØB siges med ret stor sikkerhed, at der i Køben (sammensluttedes i 1893 som kricketklub i B havn fra 1893-1896 fandtes utrolig få klub 93). ber velsagtens mellem 5-8 på samme tid. Hvorfor slog fodboldspillet pludselig igen nem fra foråret 1887 og frem til foråret 1889 DBU tæt på udslettelse i - efter at boldspilspionerer gennem en lang midten af 1890'erne periode på ingen måde havde fået fodbold Fra 1893 og frem til slutningen af 1890'erne spillet til at fænge i den københavnske be kom fodboldspillet ind i en massiv krise og folkning? Og hvorfor er fodboldspillet næ afvandring. KB og Frem er eneste klubber, sten total uddøet i midten af 1890'erne? Der der har bevaret medlemsprotokoller fra dis findes en række forhold, der kan have gjort se år. Af protokollerne kan det ses, at der i sig gældende. denne periode indløb stribevis af udmeldel For det første har en stor del af de ca. 50 ser. Boldklubben Frem måtte helt indstille klubber, der eksisterede i København været deres aktiviteter i 1895/96. Året før tilmeldte klubber stiftet på folkeskoler, real- og latin der sig kun 3 klubber til DBU's fodboldtur skoler, universitet, seminarer, friskoler etc. nering (Frem, KB og AB), og da Frem meldte 30). Hvor mange af disse 50 klubber der er fra til næste års turnering var der kun AB og stiftet i denne sammenhæng er umuligt at KB tilbage. DBU, som således kun bestod af 107 to aktive klubber, spurgte B 93, som på synligvis med 20-30 medlemmer som ho daværende tidsspunkt kun spillede kricket, vedregel og med medlemmer optrædende i om de ville forsøge sig med fodbold og stille mere end een klub 34). De store klubber var op i turneringen 1895/96, hvilket klubben også dengang de 4 ovennævnte klubber. gjorde 32). I perioden 1893-1897/98 eksiste Disse 4 klubber udgjorde senere det såkaldte rede der med meget stor sandsynlighed ikke „Stævnet", som stort set leverede samtlige mere end 5-8 boldklubber i København på landsholdsspillere frem til efter 2. verdens samme tid 33). krig, og klubberne havde samtidig en stør Fodboldens krise var ikke sportsbevæ- relse, der gjorde det muligt at arrangere gelsens krise. 1890'erne var gennembrud internationale kampe i København. det for mange sportsgrene og -klubber. Der Boldklubben FREM er ofte blevet kaldt opstod i denne periode kraft-, fod- og især arbejderklubben, og en enkelt forfatter har cykelsportsklubber. Især cykelsporten var endog betegnet klubbens medlemmer som inde i et kæmpe opsving - måske den nye bønder, fordi klubben i 1886 blev stiftet af modegrille i midten af 1890'erne som aflø Venstrefolk i København 35). Klubben blev ser for den gamle modegrille fra 1880'erne; imidlertid ikke stiftet af 1. generationsarbej- nemlig fodbold?. dende bønder i København, men af det nye Spørgsmåleter, om der eksisterede uor liberale industriborgerskab. ganiseret fodbold i denne periode? Ganske KØBENHAVNS BOLDKLUB har - sam givet - men al sandsynlighed taler for i et men med Frem - bevaret komplette med meget lille omfang. KB's overklassehege lemslister i årene 1892/93 med tituleringer moni havde sat sig igennem i DBU på dette ud for medlemmerne. Desværre er medlems tidspunkt, og det kunne være oplagt, at listerne i Boldklubben af 1893 (B93) gået tabt arbejdere, funktionærer, osv. derfor organi i de første år klubben levede, men klubben serede eller selv etablerede fodbold. En gen har bevaret komplette lister fra 1901 og frem nemgang af Socialdemokraten i årene 1895, efter. Det er derfor muligt at rekonstruere 1898 og 1900 og Politiken samt Berlingske disse klubbers sociale sammensætning. Der Tidende i årene 1898 og 1900 giver ingen er valgt en inddeling i 3 sociale grupper: en vidnesbyrd om dette. Konklusionen må såkaldt overklasse, en middelklasse og en være, at fodboldspillet og DBU i denne pe arbejderklasse 36). riode var inde i en dyb krise. Det skal med det samme understreges, at i tallene for både KB og B 93 indgår Et forsøg på at bestemme klubbens tennismedlemmer, som ganske givet udgjorde ca 3/4 af det samlede med fodboldspillets sociale lemstal. Ligeledes gælder det, at for alle 3 herkomst klubbers vedkommende skelnedes der ikke mellem kricket- og fodboldspillere, således Det er desværre ganske få klubber, der har at fandtes der spillere som udelukkende været opmærksomme på at bevare deres dyrkede kricket tæller disse personer også gamle arkiver. Ved en gennemgang af samt med i tallene. Trods dette faktum var KB lige klubbers arkiver stiftet før 1911 i Køben fodboldmastodonten, som ingen kom op på havn findes der i dag kun 3 klubber med siden af med B 93 som den urørlige næst medlemslister fra før eller lige omkring år største. hundredskiftet nemlig Frem, B 93 og KB. Akademisk Boldklubs (AB) medlemslister Som ovenfor antydet udgjorde disse 3 klub for denne periode er desværre gået tabt. ber sammen med AB den faste kerne fra Men AB havde i sine love helt frem til 1964, fodboldspillets gennembrud og frem til 1900- hvor klubben flyttede fra byen ud til Bag tallet. Kilderne til de mange små klubber fra sværd, indføjet et krav om, at de enkelte årene 1887 til ca. 1891 /92 er gået tabt. Meget medlemmer enten skulle være indskrevet tyder dog på, at hovedparten af disse udgår på en højere læreanstalt eller have taget fra uddannelsesmiljøet i København. Disse afgangseksamen fra en sådan. Ud fra de klubber har ganske givet været små, sand præmisser, der er opstillet i kriterierne for
108 skema 1. den sociale kategorisering i ovenstående logikritik, som med detektivisk øje fandt inddeling, er AB at betragte som tilhørende kim til frihed, lighed og frigørelse i den gruppen under overklassen. AB havde i kapitalistiske adfærd. Den kapitalaffirma følge DBU's protokoller i 1898 77 medlem tive sport var ikke blot disciplinerende, men mer. Da AB tog tennis på programmet efter bar indogent kreative og frigørende handle århundredskiftet, steg klubbens medlem- muligheder. Det høje abstraktionsniveau er santal drastigt 38). forsøgt appliceret ind i forhold til en kon Det kan derfor, med få modifikationer, kret historisk virkelighed, nemlig at sporten konkluderes, at størsteparten af de udøvende opstod i sammenfaldet mellem urbanise fodboldspillere i fodboldspillets tidlige hi ring, industrialisering og kapitalisering ,på storie kom fra overklassen. Modifikationen et tidspunkt hvor vandringen fra land til by der står tilbage er, at vi intet ved om ca. 10- var størst for Københavns vedkommende, 15 af de i alt 50 klubber i København, der dvs. i 1880'erne og 1890'erne. Fodboldspil eksisterede i årene fra 1887-1889/90, blot at let, fodboldklubben og fodboldkollektivet disse hurtigt uddøde og tilhørte gruppen af blev en industriel enkulturalisering for land småklubber. De resterende klubber, hvilket indvandrerne og 1. generationsarbejderen, vil sige størsteparten af aktivt udøvende hvor rødderne tilbage til landet, den frie fodboldspillere, rekrutteredes i uddannel natur og det tabte fællesskab kunne udleves sesmiljøet. Fra 1893 og frem til århundred og opleves i fodboldens verden som regres skiftet eksisterede der kun 3-5 klubber ved siv længsel i bylivets fornedrelse og under siden af de 4 ovennævnte, som kun levede i trykkelse 40). ganske få år - ØB, der blev stiftet i 1894 (på Den mere humane fortolkning af sport ruinerne af Frem) er undtagelsen. og fodbold gav anledning til en nærmest Det er derfor en forkert antagelse at total ukritisk akademisk brug af teorien, betegne småklubberne fra fælleden som ar hvor fortolkningernes overdrev er størst i bejderklubber før århundredskiftet 39). Alt Anders W. Bertelsens best-sællert „Frispark" peger i modsat retning, og der er under fra 1983. Teorien har to afgørende forudsæt ingen omstændigheder belæg for at betragte ninger, hvis den skal bruges i en konkret fodboldspillet som en arbejderklasse historisk situation: for det første at der er aktivitet før omkring århundredskiftet!!! tale om fodboldspillende arbejdere, og for det andet at disse kom fra land til by og var Urbanitet, utopi og fodbold 1. generationsarbejdere. Uden at føre nogen Ideologikritikken var hård ved fodboldel form for bevis, postulerer Bertelsen, at bold skerne. Den akademiske åndelige nærhed spillerne i Frem var tidligere landboere. Mis og kropslige distance gjorde det faktisk umu forståelsen synes at opstå ved, at Bertelsen ligt i universitetsmiljøet at legitimere falsk antager, at hvis man er tilhænger eller med bevidsthedsadfærd såsom at dyrke sport. lem af partiet venstre, må man være en eller Niels Kayser Nielsen introducerede i 1981 anden form for bonde eller have tilknytning på dansk grund Ernst Blochs „positi ve" ideo- til bondelivet, mens virkeligheden er, at stif-
109 terne og venstrefolkene i Frem tilhørte det Frems medlemmer, idet medlemslisten for nye liberale borgerskab i København 1892/93 opgav adresse på medlemmerne. (Heilbuth, E. Staal, Østrup etc.) 41). Den Af de 83 medlemmer var det kun muligt at anden forudsætning er, at klubbens med spore 53. lemmer rent faktisk var arbejdere. Som oven De 53 personer er ligeligt og relativt for vist i skema 1. var Frem den socialt fordelt på de sociale kategorier 42). Hvis bredest sammensatte klub af de nævnte 4 man med forsigtighed skal udtale sig på med 42% fra arbejderklassen og de øvrige baggrund af 53 personer, bekræfter oven 58% fra middel- og overklassen. Så at påstå nævnte tal i højere grad tesen om den nære at Frem var en arbejderklub, er en overdri relation mellem urbanitet, industrialisering velse - gruppen udgjorde trods alt mindre og sportens kropslige legemliggørelse af ka end halvdelen af medlemmerne. pitalismens kumulative bevidsthedsform og Hvis teorien nogen sinde skal verificeres ikke agrare bevidstheds- og omgangsformer vil det være nødvendigt at undersøge om 43). Dette udelukker jo på ingen måde Kay- fodboldklubbernes medlemmer var indvan ser Nielsens tese om utopiske kim i sportens drere fra landet, som søgte sit kulturopbrud grundlag, men udelukker til gengæld bru sublimeret eller mindsket i en social og kul gen af teserne, som Bertelsen har gjort det!! turel underskudssituation i København i selve fodboldens verden. Det er sammenfal De baneejende - et magtmo det mellem sportens opkomst og de enorme indvandringstal til København i 1880'erne nopol i dansk fodbold og 1890'erne, der har givet anledning til at Da Københavns Kommune i 1880'erne og forudsætte en sammenhæng mellem disse begyndelsen af 1890'erne afviser DBU's krav to forhold. Indvandringen til København om tildeling af spillearealer, tog KB sagen i var størst i 1890'erne. Her er det værd at egen hånd. I løbet af 1892 optog KB forhand notere, at kun ca. 500 spillede fodbold og/ linger med det Højre-dominerede styre på eller kricket i København i midten af Københavns Rådhus. Kommunen tilbød i 1890'erne (og hvis kricketspillerne kunne slutningen af 1892 KB et areal på 4 tdrl. på fratrækkes, ville tallet blive endnu lavere). området omkring Julius Thomsens Plads og Hvis man tager de 5-8 klubber, der eksi Set. Markus allé (der hvor Forum ligger i sterede i midten af 1890'erne og udelukker dag). Dengang hørte dette område under de ovennævnte overklasseklubber er der Københavns Kommune (nu Frederiksberg kun 2-5 klubber tilbage (Frem, ØB, Efter Kommune). Lejen af arealet blev fastsat til slægten (uddannelsesinstitution), Dana og kr. 1600,00 om året - et giganstisk beløb for Nylon). Af disse eksisterer der i dag kun småklubberne med 20-30 medlemmer, hvis medlemslister for Boldklubben Frem, og kontingent lå på ca. 50 øre om måneden. KB Frem er således enste klub, der reelt kan anlagde i løbet af 1894 et eksklusivt tennis udsige noget om denne relation. Det har anlæg og fodboldstadion. De samlede an været muligt at undersøge fødselsstedet for lægsudgifter beløb sig til ca. kr. 15.000,00,
110 som klubben selv finasierede. Men afdrage baneejende klubber. Disse 4 klubber ud ne kom, alle fodboldklubberne under DBU, gjorde herefter en samlet gruppe i DBU, inddirekte til at betale. KBU og Stævnet (1910/11). DBU blev fra stiftelsen og frem til 1903 styret af AB, KB og B 93.11894 tvang KB's Fodboldspillets udvikling til bestyrelsesmedlemmer i DBU de øvrige klubber til at underskrive en kontrakt, der massebevægelse sikrede KB samtlige kampe i DBU's regi til I årene efter 1900 skød fodboldforeningerne at blive spillet på KB's nye stadion. Kontrak frem som paddehatte. 1890'ernes krise var ten sagde, at i kampe, hvor KB deltog, skulle ovre. Hvorfor nu det? Et forhold er helt KB have 75% af indtægten og i kampe, hvor afgørende: Fodbold anbefaledes i 1896 til de øvrige klubber skulle benytte KB's sta skoleundervisning i faget gymnastik i Kul dion, kulle KB have 50% af indtægten (selv tusministeriets cirkulære af 31. august 1896 om klubben ikke spillede), mens de to spil i „Cirkulære om indførelse af Lege og Bold lende klubber hver skulle dele 50% af entre spil i Skolerne" 45). I gymnastikkommis indtægten ligeligt. DBU forpligtede i kon sionens vejledning fra 1897 anbefalede kom trakten samtlige klubber til, at alle officielle missionen fodbold som særdeles velegnet fodboldkampe (internationale kampe, lands 46). Jo, gymnastiksagens kamp mod den kampe, turnerings- og pokalkampe) skulle lystbetonede sport var efterhånden på re afvikles på KB's stadion. Samtlige klubber træte. Efter cirkulæret af 1896 søgte den modsatte sig forslaget, men blev tvunget af københavnske legepladsforening om opta KB til at bøje nakken 44). Efter denne epi gelse på finansloven fra april 1897. Finans sode begyndte AB og B 93 selv at søge efter ministeriet bevilgede et beløb på kr. 5000,00 spillearealer, hvor de kunne opnå samme over en tre-årig periode. Formålet med for rettigheder og status som KB. Klubberne eningen var at udbrede kendskabet til ordne søgte ligeledes Københavns Kommune og de lege og spil, herunder fodbold. Legeplads magistrat om spillepladser, hvilket først lyk foreningen antog efter bevillingen et nyt kedes for B 93 i 1901 og AB i 1902. Kommu navn „Udvalget for danske Skolebørns Fæl- nen afsatte plads til AB og B 93 på selve leslege", hvor Frederik Knudsen spillede en fælleden, hvor klubberne fik lov til at ind helt afgørende rolle (se biografi andet steds hegne og bygge på arealerne. KB accepte i denne årbog) 47). Udvalget rejste land og rede, at AB og B 93 opnåede samme rettighe rige rundt og afholdte kurser for skolelære der til entreindtægter i DBU's regi. Da Frem re. 11899 afholdte skolerne deres første tur erfarede, at det kunne lade sig gøre at formå kommunen til at afsætte spillepladser til nering „Skolernes Pokalturnering". Et kendt- enkeltklubber, søgte klubben ligeledes om egn for denne periode var, at de mange spilleplads. Det Højre-dominerede Rådhus klubber der stiftedes i denne periode, blev afslog symptomatisk nok den gamle Ven stiftet af meget unge mennesker 48). Et ken stre-klub, som ikke havde samme overklas detegn der måske kan føres tilbage til, at sepræg som KB, AB og B93. Først da de skoleelever i kraft af skolen fik et kendskab poltiske venner - de liberale og Socialdemo til spillet, der gjorde det muligt selv at orga kratiet - fik den første Overborgmester post nisere fodbold i fritiden. Væksten gjaldt ikke i 1903 kom der gled i sagerne. Kommunen kun København. Efter århundredskiftet bli ved overborgmester Jens Jensen anviste ver fodboldspillet en landsdækkende mas Frem et areal på Vesterbro i 1905. Frems ry sebevægelse. L. Hartoft formand for Sjæl som arbejderklasseklub stammer i virkelig lands Boldspil-Union (SBU) i 1927 skrev i 25 heden fra denne flytning fra fælleden ud til årsjubilæumsskriftet, at kendskabet til fod arbejderkvarteret på Vesterbro. Frems til bold og dets udbredelse i høj grad skyldtes hørsforhold til de 3 overklasseklubber, stam „Udvalgets" arbejde og kurser for skolelæ mer så til gengæld fra, at klubben kom ind i rere 49). Der er ingen tvivl om, at skolerne de baneejendes rækker og fik fællesinteresser var fundamentet, som fodboldens udbre som baneejende klub med de øvrige delse efter århundredskiftet blev bygget på.
111 Fra fælled til Fælledpark Efter at „systemskiftet" på Københavns Råd hus, hvor Socialdemokratiet og de liberale vælgerlister havde fået flertal var den første overborgmesterpost i 1903 ved Jens Jensen en realitet. Et af de første initiativer Jens Jensen tog var en nedsættelse af et udvalg, der skulle arbejde på at forvandle fælleden til en kæmpe bypark med Hyde Park i Lon don som forbillede. Parken skulle indrettes med idræts- og legepladser for den køben havnskebefolkning. Det endelige resultat af planlægningen var tilendebragt i 1909, hvor det første parktræ blev plantet af Jens Jen sen. En del af projektet var, at der skulle opføres et supermoderne idrætsanlæg kal det,, Københavns Idrætspark", som fik over draget 17 tdrl. for 99 år. De københavnske idrætsorganisationer blev overdraget anlæg get som en selvejende institution. K.I. er en af Danmarkshistoriens første pluralistisk sammensatte institution. Det var således KBU, der skulle have fast plads i K.I.'s orga ner. KBU blev stiftet i 1903, da DBU blev Plan over det vedtagne Fælledparkprojekt fra forvandlet til en paraplyorganisation bestå 1909. Midt på højre side ses "Københavns ende af de lokale unioner fra København, Idrætspark", som det så ud i 1911. Efter dati Sjælland og Jylland. Som en del af sports dens forhold - et super moderne stadion anlægget var der planlagt dels et Stadion kaldet „Idrætsparken"og dels et Fælledklub måned i 1910 i al hemmelighed at planlægge hus til de mange fælledklubber. et kup mod hele KBU's bestyrelse 50). Alle På dette tidspunkt havde de baneejende metoder blev taget i anvendelse - lige fra klubber og fælledklubberne indgået et kom manipulationer med forretningsordenen til promis om, at selvom de baneejende klub forsøg på at købe stemmer blandt fælled ber udgjorde et klubmæssigt mindretal og klubberne. Fælledklubben Dania lod sig fælledklubberne et flertal, skulle de lokke og stemte senere sammen med de baneejende fast have 3 pladser i bestyrelsen baneejende. Dette blev klubbens død - den og fælledklubberne 2. Med opførelsen af blev frosset ud af de øvrige fælledklubber Idrætsparken var der lagt en bombe under og uddøde i 1912. Bagholdsangrebet virke hele magtforholdet i KBU og dermed DBU, de dobbelt-hård t for de baneejende klubbers der kontrolleredes af KBU. Med opvisnings- egne bestyrelsesmedlemmer i KBU, der sta banen ville Fælledklubberne pludselig dig i 1928 i KBU's 25 årsjubilæumsskrift gav kunne løsrive sig fra de baneejende klubbers udtryk for denne skuffelse. Gamle krige kontraktkrav om, at alle officielle fodbold plejer ellers aldrig at optræde i jubilæums kampe i KBU's regi skulle afvikles på de skrifter! Problemet var, at kupmagergrup- baneejende klubbers stadions, som gav disse pen havde gennemskuet, at fælledklubberne klubber en massiv økonomisk basis. KBU's på længere sigt ville få flertal i KBU, og samlede bestyrelse var indstillet på, at der dermed ville overklasseklubberne miste ville opstå nye tider for hele den køben magten, og hvad måske værre var, de ville havnske fodboldverden, når Idrætsparken miste enorme indtægter. Da kupmagergrup- stod færdig. Men en gruppe af folk fra de 4 pen på den ordinære generalforsamling i baneejende klubber begyndte i november 1911 i KBU erfarede, at de ikke havde et
112 flertal bag sig udvandrede gruppen. De fik medlemstal. Der var således ca. 1900-2000, deres klubbers bestyrelse til at bakke dem der spillede fodbold og kricket i KBU i 1917. op og fik senere bestyrelsesmedlemmerne Tallet er maximalt, og der har sansynligvis fra de baneejende klubber til at trække sig. været færre antal dels pga. at kricket har talt Udgangen på det hele blev, at i løbet af 4 med, og dels kan det aflæsses af, hvor mange ekstraordinære generalforsamlinger i 1911 fodboldhold klubberne havde på dette tids vandt de baneejende klubber slaget om KBU punkt. De to konkurrende unioner har såle og sammensatte nye regler til valg af besty des været næsten lige store, og til trods for relse i KBU, der umuliggjorde, at de mange dette har forstadsklubberne levet en upåag fælledklubber kunne overtage magten. tet tilværelse. Forstadsklubberne søgte om Denne magtkonstellation holdt sig helt frem optagelse i KBU i 1918 og blev optaget som til 1936!! en underafdeling uden indflydelse i KBU!!! Da Københavns magistrat i 1910 erfare De dårlige erfaringer med KBU betød, at de, at der var optræk til modsætninger mel fodboldklubberne udenfor KBU samledes lem de baneejende og fælledklubberne, og sig i en ny organisation i 1926 ved navn at KBU ville kunne udelukke fælledklub „Småklubbernes Sammenslutning". Denne berne fra Fælledklubhuset, vedtog Borgerre sammenslutning voksede hurtigt og havde præsentationen, at det opførte Fælledklub i 1929 33 medlemsklubber 55). Stifteren af hus, som fælledklubberne kunne benytte DAI Aage Hermann tog i 1929 kontakt til som klubhus med omklædningsfaciliteter, sammenslutningen og opfordrede denne til ikke skulle høre ind under K.I., men direkte at skifte navn til Arbejdernes Boldspil-Union, under kommunen, således at såvel fælled hvilket sammenslutningen tilsluttede sig. klubber under KBU som udenfor kunne Aage Hermann overtalte 2 måneder senere benytte anlægget 51). ABU til at træde ind i et endnu ikke stiftet forbund ved navn DAI 56). ABU indvilgede Københavns fremtidige og udgjorde byggestenen og kernen i DAI i DAI's første periode. Stiftelsen af DAI ville organisationsudvikling aldrig have været så smertefri og medlems Opkomsten af Dansk Arbejder-Idræt (D AI) tallet så stort, som tilfældet var uden KBU's er altid blevet kædet sammen med en cen klassepolitik. DAI var ikke kun et centrali tralistisk beslutning taget i Socialdemokra stisk påfund, men havde også en materiali tiet i 1929. Årsagen til at Socialdemokratiet seret utilfredshed at bygge på. blev opfordret til at organisere arbejder idrætten, var frygten for som i Tyskland, at Afslutning og kommunisterne skulle sætte sig på dette område. Sådan er historien beskrevet i de få perspektiveringer fremstillinger om DAI's opkomst i Dan Da jeg i sin tid engang i løbet af 1988 begynd mark 52). En kausalitet der går oppefra og te at arbejde med fodboldspillets historie, ned - men måske er historien en helt anden. havde jeg den intention, at NU skulle teori I kølvandet på konflikten og udgangen derpå erne verificeres af „historikerens" arbejde. i 1911, blev der i 1912 stiftet fire lokale unio Men som artiklen viser, bygger de fleste ner i København - Nørrebros Boldspil-Uni teori tiltag og abstraktioner på myter og på on, Valby Boldspil-Union, Nordre-Birk Bold stande på „den blinde side" af kildernes spil-Union og Amager Boldspil Union. Dis kedelige „sandhed". Et andet eksempel på, se unioner slog sig i 1917 sammen under hvor svært det er at bevæge sig på en høj Københavns Forstadsklubbers Boldspil- abstraktion til en konkret historisk virkelig Union. Unionen havde tilsammen ca. 1500 hed, er teorien om forholdet mellem social medlemmer 53). Samme år havde KBU ialt bevidsthed som erfarings- og adfærds- ca. 4300 aktive 54). De baneejende udgjorde grundlag for sammenspillets opkomst i fod ca. 3100 og i hvert fald 3/4 var tennismed boldspillet. Hans Jørgen Nielsen introduce lemmer i disse klubber. Tennis hørte under rede i 1978 i en artikel i dagbladet „Informa DBU frem til 1920 og talte med i unionens tion", som senere tryktes i bogform, i 1980
113 Fælledklubhuset set fra bagsiden, der vender ind mod Idrætsparkens opvisningsbane. Fælledklubhuset blev hjemsted for de mange fælledklubber i København. Fælledklubberne havde omklædnings- og banefaciliteter, kantine og klubhuslokaler. ! dag er fælledklubberne henvist til kælderen under cementtribunen.
teorien om, at arbejderklubberne gennem ber. Sammenspillets kunst skulle læres, som førte samfnenspillets kunst i fodbold. To skotterne mestrede det. De baneejende klub spilsystemmer stod overfor hinanden. Over ber indførte detskotskesammenspilssystem, klassens eller borgerens driblefodbold og og de fremtidige DBU-instruktører, som tog arbejderklassens kollektive og solidariske rundt i landets klubber kom fra de baneejen sammenspil. I arbejderklassen løfter man i de klubber. De baneejende klubber mestre flok, mens individualiteten og egoismen gror de efterhånden spilsystemer, og i 1910 be blandt borgere. Dette har faktisk været en stod landsholdet, der mødte England på ugendrivelig „sandhed" i mange år. KB's bane, udelukkende af baneejende Men den „rigtige" historie er, at over klubbers spillere. Vi bankede, som det før klasseklubberne i DBU i 1898 inviterede det ste land nogensinde, England med 2-1. Uden skotske hold „Queens Park" til Danmark. at gå i dybden skal det blot nævnes, at KB Her mødte et udvalgt DBU-hold skotterne. allerede i 1890 forsøgte at fastholde Herom skriver Nils Middelboe: sammenspilssystemer 58). Sammenspillets Omtrent på dette tidspunkt skete der noget epo indførelse i Danmark må tilskrives kegørende i dansk Fodbold. Det var den skotske overklasseklubberne i Danmark 59). Et an Amatørklub, Queens Park's Besøg i Maj-Juni det forhold, som ingen har været opmærk Maaned 1898. Ved et enestaaende Tilfælde saa som på, var de eksisterende off-side-regler, jeg, sammen med min Bro'r Einar, rigtigt Fod der nødvendigvis medførte, at boldholderen boldspil for første Gang, det blev spillet herhjem måtte drible sig frem på banen, idet off-side- me. 57) reglen forbød at spille en medspiller læn Fra denne dag opstod der en „skotsk fod gere fremme på banen (denne regel eksiste boldfeber" i de københavnske DBU-klub- rer stadig i den engelske udgave af rugby)
114 (se i øvrigt afsnittet ovenfor: Fodboldspillets 14) Tidsskrift for sport 1884 s. 540 og 1886 (samtlige første år i Danmark). fodboldreferater) og gengivelse af KB's generalforsamlingsreferat for 1885 i Tidsskrift Generelt kan man sige om de hidtidige for sport 1885 s. 516. fremstillinger: Arbejderklassen har fået en 15) Tidsskrift for sport 1887 s. 114-120 og J. Gandil: for stor og alt for tidlig rolle. Fodbold blev Dansk Fodbold, s. 26-30. København 1939. først arbejderklassens spil efter år 1900. Over 16) Gandil 1939 s. 30 og Tidsskrift for Sport klassen dominerede såvel organisatorisk - 1887 s. 267-69. som i antal af udøvende fodboldspillere - 17) Ebbe Hansen 1981 har i sin fremstilling af DAI som i spilsystemers indførelse. Ligeledes er og arbejdernes tidlige sports- og idrætsud vikling indplaceret disse sportsklubber i en produk fodboldspillets udbredelse og gennembrud tionsmådediskussion, hvor arbejderbe blevet tillagt et for tidligt tidspunkt. vidstheden endnu var „umoden"grundetDan Mentalitetshistorisk betragtet er det marks manglende industriudvikling, og at disse måske heller ikke så underligt endda: nem klubber derfor repræsenterede en lavsbestemt lig at industrialiseringens og kapitalisering bevidsthedsform (s. 146). Hansen er ikke op ens logik og habitus i højere grad må forven mærksom på, at disse sportsklubber netop stifte des i fagforeningregi. tes at være synlig i den nye magtrelation 18) Tidsskriftet Idræt 1895 30.5., Typografernes omkring kapitalismens gennembrud, som Sportsklub 1912 s. 5-11., Social-demokraten 1887 borgerskabet var bærere af. Måske kan der 15-3. og 20^., og Tidsskrift for Sport 1887 s. 478 argumenteres for, at fodbold i stor udstræk og Dansk Sportstidende 1888-95. ning i sportens tidlige fase fortrinsvis blev 19) Typografernes sportsklub 1912 s. 5-11 og s. 126. udøvet af mænd under uddannelse i Kø 20) Axel Holm og Kjeld Johansen: København 1840- 1940. København 1941. s. 39ff. benhavn - den kommende magt og bærere 21) Samling af bestemmelser vedrørende af tidens nye trends. Københavns Kommune 1864-1874 6/6 1867. København 1878. 22) Borgerrepræsentationens Forhand Noter: linger (BRF) 65.årg. 3.okt.l904. 23) Dansk Sportstidende 1888 s. 384-85. 1) Kay ser Nielsen: De (h)zride mål og det 24) Som note 23. grønne græs. Den jyske Historiker 25) Boldklubben Frems forhandlingsprotokoller 19/201981 A. april 1889. 2) Kayser Nielsen: Sport, kultur og utopi. 26) Dansk Sportstidende 1889 s. 183 og Bidrag nr 13/14 1981 B. DBU's forhandlingsprotokol 1889. 3) Hans Jørgen Nielsen: Billeder i en 27) DBU's forhandlingsprotokoller 1889-1895. verden i bevægelse. !1980. Trykt før 28) Niels Kayser Nielsen: Et overset kapitel - ste gang i Information 1978. om sporten og gårdmandslinjen i dansk 4) Kayser Nielsen 1981 B. idrætshistorie, s. 188ff. I: Den engelske 5) Hans Helge Madsen: Østerbros her sports gennembrud i Norden DHL 1989. ligheder. København 1986. s. 41. 29) Denne vurdering er foretaget på baggrund af 6) Haandbog i Cricket og Håndbold. Kø følgende kildekategorier: benhavn 1866. Rigsarkivet under DBU. 1. Indsamling af alt eksisterende kilde 7) s. sted. materiale fra før år 1900 i de københavnske 8) KB 1901 s. 17. klubber. Desværre er der gået utrolig meget 9) Frederik Knudsen: Lege og Boldspil. tabt, men KB, Frem, AB, ØB og B 93 har København 1931. Langboldspillet. bevaret store dele af deres arkiver (ofte fundet 10) Cirkulære om optagelse af cricket på mellem pølsepapir og hjørneflag). de lærde skole i Danmark. Tidsskrift 2. Gennemlæsning af samtlige sports-og for sport 1885 s. 269-274 og William idrætstidsskrifter for hele perioden. Hovgaard: Sport Kjøbenhavn 1888 s. 39. 3. DBU's arkiv og Rigsarkivets DBU-mate- 11) Tidsskrift for sport s. sted. riale. 12) Der fandtes dog to andre kricket 4. Aviser: Social-Demokraten 1887, 1895, 1898 klubber ved navn Dæk og Køben og 1900, Politiken 1898 og 1900 og Berlingske havns Kricketklub, som fusionerede Tidende 1898 og 1900. med KB i 1880 umiddelbart efter deres 5. J.Gandil: DanskFodbold. 50 årsjubilæumsskrift stiftelser. Toft s.13-14. for DBU i 1939 (en hovedkilde til fodboldspillets 13) KB's forhandlingsprotokol oktober 1878. tidlige historie).
115 30) Eksempler: Metropolitanskolen, Hauchs skole, 40) Kayser Nielsen 1981B. Nørrebro latin-og realskole, Hygeia (studenter 41) Bertelsen 1983 s.16-42. klub), Jonstrup Semininarium, Slomanns skole, 42) Toft 1990 s. 78f. Kun større købstæder er med Orlovsværftetselevskole, Officerskolen på Fre regnet som byer udenfor København. deriksberg (FB), Efterslægten, Velgjøren- 43) Hans Bonde har ligeledes med inspiration fra hedsselskabets skole, Westendske institut, Po Kayser Nielsens Utopi-artikel fra 1981 taget dette lyteknisk, Melchioranernes B. og Fredereciastud. emne op i artiklen Frem med bolden fra 1986. Disse 14 klubber stiftedes i skole- og uddannel Bonde konkluderer på baggrund af Niels Ole sessammenhæng. De 14 klubber, der her er regi Finnemanns bog i Broderskabets ånd, at sporten streret som stiftet frem til maj 1889, er alle på linie med socialdemokratismen, grundtvig- klubber, som jeg ved gennemgangen af samtli anismen og det moderne gennembrud kan op ge kilder er støt på. Udover disse fandtes der jo fattes som et 4. hjul til disse kumulative bevæ ganske givet endnu flere, som jeg bare aldrig er gelser. Der er dog her tale om paradigme støt på!!! sammenblanding, idet Finnemann udelukken 31) DBU's forhandlingsprotokol 1889. de taler om frigørelsesbevægelser, der indeholder 32) Gandill939s.48ff. kumulative træk. 33) Se note 29. 44) DBU's forhandlingsprotokoller 1894/95. 34) Gandill939s.27f. 45) Idræt 1899 s. 663. 35) Anders W. Bertelsen: Frispark. København 1983 46) Gymnastikkommissionens vejledning af 1897 s. s. 39f. 66. 36) Overklassegruppen består af folk med universi 47) Idræt 1899 s. 663. tetsgrad, selvstændige erhvervsfolk og direktø 48) Toft 1990 s. 108. rer herunder veksellerere og grosserere, folk 49) SBU 25 år 1902-1927 indledningen. med adelstitlerne greve og baron og officerer fra 50) Protokol med disse møder er fundet i AB's lieutenant og opefter. Desuden er studerende arkiv. Protokollen er ført fra november 1910 til fra højere læreranstalter med ti tiet som stud. juli 1911. med. poly t. theol, jur. og mag. Dette valg begrun 51) Borgerrepræsentationens forhandlinger 71. årg. des med, at folk med universitetsstudier bag sig bind 1 u. Fælledparken og 72. årg. bind 1 under enten allerede tilhører overklassen eller kom Fælledparken og K.I. mer til det. I middelklassen er folkeskolelærere, 52) Hansen 1981 s. 152ff. kontorister og assistenter placeret sammen med 53) Fodboldbladet 1917nr. 27. Organ for disse unio selvstændige håndværksmestre. I gruppen med ner. arbejderklassefolk er såvel faglærte som ufag 54) KBU's protokoller 1917. lærte placeret. 55) Dansk idræts bog s.1093 og Dansk Sportslek- Udfærdiigelsen af optællingen er foretaget på sikon b.2 s.482 og DAI gennem 10 år s. 7. følgende præmisser: Alle kvinder er taget ud, 56) Som note 55. for det første fordi gruppen ikke talte med i 57) Middelboe 1944 s. 9. DBU's officielle tal, og for det andet fordi 58) Markmannl890s.516. kvinderne blot var tituleret med „Frøken" og 59) Se endvidere Toft 1990 s. 81 ff. „Frue". Der var kvindelige medlemmer i B93 og KB og ikke i Frem. Alle passive medlemmer er trukket ud, idet disse heller ikke talte med i DBU's officielle tal, og fordi interessen her fokuserer på den fodboldudøvende. Alle med lemmer, hvis titel ikke var nævnt er ikke talt med, således at det aktive medlemstal er ten Litteratur: dentielt højere. Alstrup, Aksel: jysk fodbold i fortid og nutid. Odense 37) Bertelsen 1983, Ebbe Hansen 1981, Bonde 1986 1950 og 1953. og Karl Christensen 1983. Andersen, Evald: Dansk Boldspil-Union 1889-1964. 38) Jeg er her citeret i Hans Bondes bog s. 154 note København 1964. 65 med henvisning til mit speciale fra 1990 for, Bertelsen, Anders W.: Frispark. København 1983. at overklassen lod fodboldspillet ligge til fordel Bonde, Hans: Frem med bolden! Utopi og fremskridtside- for tennis, hvilket jeg ikke kan forstå. Dette ologi i den tidlige danske arbejdersport (1880-1920). nævner jeg intet steds. Tværtimod er fordom SFAH København 1986. mene i overklassen mod fodbold efterhånden Bonde, Hans: Mandighed og sport. OU 1991. forsvundet, og overklasseklubbernes fodbold Christensen, Karl: Fodboldspillet - teori, historie og fasci spillere steg kraftigt i antal ovenpå 1890'crnes nation. Speciale Aarhus Universitet 1983. krise!!!! Christsen, Karl: Hvorfor fodbold blev massespil i Dan 39) Bonde 1986 157ff, Bertelsen 1983 s. 19ff, Chri mark. I: Idrætshistorisk årbog 1986. stensen 1986 s. 25f og s.28f. Dansk Sportsleksikon. København 1944.
116 Finnemann, Niels Ole: / broderskabets ånd. Køben havn 1985. Arkiver: Gandil, Johannes: Dansk fodbold. København 1939. AB: Forhandlingsprotokol 1910-1911. Haandbog i Cricket og langbold. København 1866. B 93: Medlemsprotokoller 1901-1902. Gyldendals Danmarks Historie, bind 6. DBU: Forhandlingsprotokoller 1889-1899 og 1903-1914. Hansen, Ebbe: Arbejderidrætten i Danmark med særlig Frem: Forhandlingsprotokoller 1886-1890 og 1895-1910. henblik på DAI i perio den 1929-1943. Den jyske Medlemslister 1892/3. historiker 19/20.1981. KB: Medlemslister 1885-1894. Forhandlingsprotokoller Hansen, Victor: Illustreret Idrætsbog. København 1887-1892 og 1901-1909. 1890/1893. KBU: Medlemsoptegnelser 1903-1911. Hermann, Aage: Dansk Idræts Bog. København 1934 Rigsarkivet: arkivnr. 10.519 DBU pakke 1-3. Holm, Axel og Kjeld Johansen: København 1840-1940. Borgerrepræsentationens forhandlinger 1888-1911. København 1941. Samling af bestemmelser vedrørende Københavns Kom Hovgaard, W.: Sport. København 1988 mune 1864-1896 (3bind). KB 25 år. København 1901. KBU25år. 1928. Knudsen, Frederik: Lege og boldspil. København 1931. Medlemsblade: Korsgaard, Ove: Kampen om kroppen. København Fodboldbladet 1916-1920: Officielt organ for Ama- 1982. ger-BU, NordreBirk-BU, Valby-BU og Nørrebro-BU. Madsen, Hans Helge: Østerbros herligheder. Køben Unionsbladet 1916: Officilet organ for Amager Bolds havn 1986. pils-Union. Middelboe, Nils: KB-Chelsea og hjem igen. København 1944. Aviser: Nielsen, Hans Jørgen: Billeder i en verden i bevægelse. 1980. Berlingske Tidende 1898 og 1900. Nielsen, Niels Kayser: De (h)vide mål og det grønne Politiken 1898 og 1900 græs. Den jyske historiker 19/20.1981A. Social-Demokraten 1887,1895,1898 og 1900. Nielsen, Niels Kayser: Sport, kultur og utopi. Bidrag 13/14 1981B. Tidskrifter: Nielsen, Niels Kayser: Et overset kapitel - om sporten og Tidsskrift for sport 1884-1887. gårdmandslinjen i dansk idrætshistorie. I: Den Dansk Sportstidende 1888-1894. engelske sports gennembrud i Norden DHL Idrætstidende 1896. 1989 Dansk Idrætsblad 1898-1908. Nørregård, Helge: Fodbold og samfund - udvikling, Idræt 1895-1901. proffessionalisering. Speciale Aarhus Universitet Boldbladet 1902. 1980. Idrætten 1905-1912. SBU25år. København 1928. Politikens Danmarks Historie, bind 11 og 12. Toft, Jim: Fodboldbanen kridtes op. Speciale Køben havns Universitet. 1990. Typografernes sportsklub 1887-1912. København 1912.
117