DOCSLIB.ORG

Analyse Af Potentialer I Parkér Og Rejs Anlæg Ved Stationer

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Analyse Af Potentialer I Parkér Og Rejs Anlæg Ved Stationer MARTS 2015 TRANSPORTMINISTERIET OG REALDANIA Analyse af potentialer i Parkér og Rejs anlæg ved stationer RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2015 TRANSPORTMINISTERIET OG REALDANIA Analyse af potentialer i Parkér og Rejs anlæg ved stationer RAPPORT PROJEKTNR. A060359 DOKUMENTNR. A060359-Rapport VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 25. marts 2015 UDARBEJDET HGR, ANW, MENG, KRBR, ADKS KONTROLLERET MKS GODKENDT HGR Analyse af potentialer i Parkér og Rejs anlæg ved stationer 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Parkér og Rejs i dag 15 2.1 Viden om Parkér og Rejs i Danmark 15 2.2 Viden om Parkér og Rejs fra andre lande 18 3 Screening af mulige eksempelbyer 21 4 Brugeres ønsker og behov 23 5 Effekt på byen 29 5.1 Metode 29 5.2 Overordnede resultater 30 6 Trafikal potentialevurdering 37 6.1 Metode 37 6.2 Overordnede resultater 39 7 Organisering og finansiering 41 7.1 Metode for analyse 41 7.2 Overordnede resultater 42 7.3 Resultaterne anvendt i analyse af eksempelanlæg 44 8 Samfundsøkonomi 49 8.1 Metode for analyse 49 8.2 Samfundsøkonomiske effekter 54 8.3 Samfundsøkonomisk perspektiv 57 9 Eksempelanlæg 63 9.1 Odense letbane 63 9.2 Randers station 70 9.3 Holbæk station 79 9.4 Haslev station 86 9.5 Bramming station 92 http://projects.cowiportal.com/ps/A060359/Documents/03 Project documents/Rapport/PogR_3_0.docx 6 Analyse af potentialer i Parkér og Rejs anlæg ved stationer http://projects.cowiportal.com/ps/A060359/Documents/03 Project documents/Rapport/PogR_3_0.docx DEL 1. Litteraturstudie og tværgående analyser 7 1 Indledning Transportministeriet og Realdania har ønsket at skabe et bredere vidensgrundlag om potentialer og udfordringer ved etablering af flere parkeringspladser ved statio- ner (Parkér og Rejs anlæg), hvor bilister kan parkere bilen og rejse videre med tog. Baggrund Baggrunden er det overordnede politiske ønske om at gøre den kollektive transport så attraktiv som mulig blandt andet ved at forbedre sammenhængen mellem trans- portformer. Her kan Parkér og Rejs anlæg ved stationer bidrage til at gøre det at- traktivt at ændre sin rejse fra en ren biltur til en tur, hvor man kombinerer bilturen med kollektiv trafik. Der findes ikke tilstrækkelig viden om, hvilke potentialer og udfordringer, der er for at udvide omfanget af Parkér og Rejs anlæg i Danmark. På det generelle niveau er spørgsmålet, hvordan sådanne anlæg kan bidrage til et samfundsmæssigt effektivt transportsystem til gavn både for den enkelte og samfundet som helhed. For at belyse det, er det væsentligt at vurdere brugeres behov og ønsker. Hertil er der behov for et overblik over, hvilke fordele og ulemper potentielle brugere ser i forhold til at bruge Parkér og Rejs. Emner som blandt andet rejsetid, komfort, påli- delighed, pris og lokalisering af anlæg har betydning, men hvad er så vigtigt, at det kan føre til ændring i transportvaner? Desuden vil store anlæg optage en del areal og kræve god vejadgang. Samspillet med øvrig byudvikling og ønsker om at skabe bæredygtige byer er derfor også vig- tige emner at belyse. I den sammenhæng er det relevant at se på, hvordan eller om Parkér og Rejs anlæg kan bidrage positivt til byliv. Endelig er finansiering og organisering af Parkér og Rejs anlæg et emne, der kræ- ver yderligere belysning. Traditionelt har kommuner og øvrige ejere af arealer ved stationer, DSB og Banedanmark, stået for etablering og drift af sådanne anlæg. Imidlertid er det spørgsmålet om andre interessenter med fordel kan og bør ind- drages for at få størst mulig effekt og for at få udgifter dækket af de parter, der har gevinst ud af sådanne anlæg. Formål På den baggrund igangsatte Transportministeriet og Realdania en analyseopgave i efteråret 2014 med det formål at opnå et bredere vidensgrundlag om potentialerne http://projects.cowiportal.com/ps/A060359/Documents/03 Project documents/Rapport/PogR_3_0.docx 8 DEL 1, Litteraturstudie og tværgående analyser ved Parkér og Rejs anlæg for at fremtidige beslutninger om Parkér og Rejs anlæg kan træffes på et mere oplyst grundlag. Transportministeriet, Realdania og Trafikstyrelsen har udgjort styregruppen for op- gaven, som er gennemført af COWI. Analysens opbygning Tidligt i processen blev det valgt at fokusere på at forbedre vidensgrundlaget på følgende fire faglige analyseparametre: › Trafikanters ønsker og behov. Betydningen af f.eks. parkeringspladsens ind- retning og tilbud, det kollektive trafikudbud, lokalisering af anlæg samt hvad der i øvrigt kan påvirke trafikanter til at vælge Parkér og Rejs løsning. › Byplanmæssige effekter. Parkér og Rejs anlægs muligheder for evt. at under- støtte øvrig byudvikling, samspil i øvrigt med andre aktiviteter og funktioner i lokalområdet, evt. konkurrence om arealer mv. › Organisering og finansiering. Parter, der har deltaget i udvikling, anlæg og drift af konkrete anlæg og evt. regionale sammenhængende Parkér og Rejs kon- cepter for at udbrede brugen. Herunder også viden om modeller for finansie- ring, bud på omkostningsniveauer, cash-flow-analyser mv. › Samfundsøkonomi. Samfundsøkonomiske effekter ved overflytning fra bil til tog, herunder elementer som eksempelvis gevinster i form af trafikantbespa- relser (antal kørte km), miljøeffekter mv. De fire analyseparametre er belyst ved litteraturstudier, interview af relevante aktø- rer inkl. trafikanter og ved beregninger og analyser udført for fem eksempelanlæg. Analysens opbygning er illustreret i Figur 1.1. http://projects.cowiportal.com/ps/A060359/Documents/03 Project documents/Rapport/PogR_3_0.docx DEL 1. Litteraturstudie og tværgående analyser 9 Figur 1.1 Analysens opbygning De fem eksempelanlæg, se Figur 1.2, blev valgt med henblik på at kunne illustrere forskellige bytyper og -størrelser, geografi samt togbetjening, se også kapitel 3. Figur 1.2 De fem valgte eksempelanlæg http://projects.cowiportal.com/ps/A060359/Documents/03 Project documents/Rapport/PogR_3_0.docx 10 DEL 1, Litteraturstudie og tværgående analyser Begrebet Parkér og Rejs Parkér og Rejs er i sin enkelhed et udtryk for en samlet rejse, hvor den rejsende ankommer til en station eller et busstoppested på cykel eller i bil, parkerer og rejser videre med kollektiv trafik. Man kan også ganske kort sige, at Parkér og Rejs an- læg "blot" er almindelig langtidsparkering tæt på en station. I denne analyse er der kun set på Parkér og Rejs med bil. Denne type parkering har eksisteret i mange år, men der er kun sporadiske danske erfaringer med sy- stematisk at arbejde med begrebet som led i en samlet transportpolitik / -strategi og i at indhente erfaringer med brug af og potentiale for sådanne anlæg. Eksempler findes fra bl.a. England, Holland, Norge, Sverige og Tyskland, hvor Parkér og Rejs omtales som ét ud af mange virkemidler i en sammenhængende transportpolitik for en storby(region). Der er ikke identificeret egentlige effektvurde- ringer af virkemidlet i en regional sammenhæng. Virkemidlet nævnes ofte som et element, der kompenserer eller skal ses sammen med at indføre restriktioner for parkering (f.eks. at begrænse antal pladser eller indføre betalingsparkering) eller restriktioner for kørsel i indre byområder (á la bompenge). Læsevejledning Rapporten er opbygget i to dele. Del 1, Litteraturstudie og tværgående analyser: Kapitel 2, Parkér og Rejs i dag, som opsummerer væsentlig viden indhentet i litte- raturstudiet. Selve litteraturstudiet inkl. kildefortegnelse er vedlagt som bilag. Kapitel 3, Screening af mulige eksempelbyer beskriver processen for valg af fem eksempelanlæg. Kapitel4, Brugeres ønsker og behov, der opsummerer vigtige budskaber fra inter- view med trafikanter og potentielle Parkér og Rejs brugere fra områder omkring de fem eksempelanlæg Kapitel 5, Effekt på byen med metode for og resultater af analyser til at forbedre vidensgrundlaget om sammenhænge mellem Parkér og Rejs og byliv og -udvikling Kapitel 6, Trafikal potentialevurdering med metode for og resultater af analyser af trafikalt potentiale for Parkér og Rejs anlæg i hver af de fem eksempelbyer som baggrund for vurdering af især finansiering. Kapitel 7, Organisering og finansiering med metode for og resultater af analyse om organisering og finansiering for finansieringseksempler for hvert af de fem eksem- pelanlæg. Kapitel 8, Samfundsøkonomi med metode for og resultater af analyse, der med rejseeksempler illustrerer samfundsøkonomiske elementer, der kan indgå i sam- fundsøkonomiske vurderinger. http://projects.cowiportal.com/ps/A060359/Documents/03 Project documents/Rapport/PogR_3_0.docx DEL 1. Litteraturstudie og tværgående analyser 11 DEL 2, Eksempelanlæg: Kapitel 9, Eksempelanlæg, der på baggrund af fysiske og planmæssige karakteri- stika beskriver resultaterne af analyser for fem eksempelanlæg i henholdsvis Odense, Randers, Holbæk, Haslev og Bramming. http://projects.cowiportal.com/ps/A060359/Documents/03 Project documents/Rapport/PogR_3_0.docx 12 DEL 1, Litteraturstudie og tværgående analyser http://projects.cowiportal.com/ps/A060359/Documents/03 Project documents/Rapport/PogR_3_0.docx DEL 1. Litteraturstudie og tværgående analyser 13 DEL 1 Litteraturstudie og tværgående analyser http://projects.cowiportal.com/ps/A060359/Documents/03 Project documents/Rapport/PogR_3_0.docx 14 DEL 1, Litteraturstudie og tværgående analyser http://projects.cowiportal.com/ps/A060359/Documents/03 Project documents/Rapport/PogR_3_0.docx DEL 1. Litteraturstudie og tværgående analyser 15 2 Parkér og Rejs i dag Første del af den samlede opgave var et litteraturstudie, der omfattede dansk såvel som anden, især europæisk, viden om Parkér
Load more

Recommended publications
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • Status for Anlægs- Og Byggeprojekter
    Status for anlægs- og byggeprojekter 1. halvår 2018 , , Status for anlægs- og byggeprojekter 1. halvår 2018 4.| Status for anlægs- og byggeprojekter Status for anlægs- og byggeprojekter, 1. halvår 2018 Udgivet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ISBN netudgave: 978-87-93292-39-0 Indhold | 5. Indhold 1. INDLEDNING....................................................................................................... 9 2. STATUS FOR INFRASTRUKTURFONDEN ........................................................... 11 3. STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE..............................12 3.1. Træk på central reserve siden forrige Anlægsstatus................................................................................ 13 Ny bane Aalborg Lufthavn........................................................................................................................ 13 Ny bane København-Ringsted.................................................................................................................. 13 Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg .................................................................................................. 13 Elektrificering af Roskilde-Kalundborg ................................................................................................... 13 4. EU-STØTTE ......................................................................................................... 15 5. OVERSIGT OVER DE
    [Show full text]
  • Odense Letbane Udredningsrapport Resume 2 Indhold
    Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 306 Offentligt 27. JUNI 2013 ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT RESUME 2 INDHOLD 1 Odense Letbane – binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3 Et løft for trafikken i Odense 4 Sådan ser letbanen ud 5 Hvad koster letbanen – og hvad er den værd? 6 Sådan bliver letbanen til Eksempel på mulig udformning af station på Odense Letbane. 3 Højstrup Odense Banegård Center Musik– og Teaterhuset Odense Idrætspark Vestre Kongensgade Vestergade Stationsvej Bolbro Palnatokesvej Vesterbro Nyborgvej/Ørbækvej Benediktsplads Ejby Møllevej L.A. Ringsvej Rosengårdscentret Stærmosegårdsvej Odense Zoo Niels Bohrs Allé Cortex Park SDU SUND Nyt OUH-a Hjallese Station Hestehaven Nyt OUH-b Park and Ride LETBANEN I TAL OG FAKTA STYRKELSE AF INFRASTRUKTUREN Odense Letbane (1. etape) Odense Letbane (2. etape) Letbanen etableres fra 2016-2020 Skift til regional- og fjerntog 26 stationer i alt, fra Tarup i nord til Hjallese i syd 14 km spor Afgang hvert 10. minut fra alle stationer Rejsetid fra nord til syd tager ca. 42 minutter Sammenhæng til busnet og regionaltog 4 ODENSE LETBANE – BINDER BYEN SAMMEN 1 Letbaner er et udbredt transportmiddel i Europa og er kende- tegnet ved korte rejsetider og hyppige afgange. Odense Letbane vil give den kollektive trafik i Odense et stort løft. Med endestationer i Tarup og Hjallese vil letbanen binde byen sammen og fremme byudviklingen i Odense. Vækst i Odense Odense er en by, der satser på vækst. I de kommende år blomstrer en lang række af nye ambitiøse byggeprojekter op i Odense. Byen skal ikke længere bare være en stor dansk by, men en dansk storby.
    [Show full text]
  • Idéfasehøring, VVM-Undersøgelse - Høringsnotat, Januar 2016
    Idéfasehøring, VVM-undersøgelse - Høringsnotat, Januar 2016 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med en politisk aftale fra 14. januar 2014 om Togfonden mellem den daværende regering (S, SF og R), Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev det besluttet at investere i det danske jernbanenet med henblik på blandt andet at reducere rejsetiden mellem de største danske byer, herunder i Østjylland. Dette projekt omhandler hastighedsopgradering og elektrificering af strækningen fra Aarhus H. til Aalborg. Projektet styrker jernbanen og gør det mere attraktivt at rejse med tog. Samtidig vil kortere rejsetid bidrage til at gøre Danmark mindre i transportmæssig forstand. Med andre ord vil en kortere rejsetid både være en fordel for pendlerne og for erhvervslivet. Projektet gennemløber en VVM-proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet) med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var en idéfasehøring, der løb fra den 20. april 2015 til den 31. maj 2015 for at indhente forslag fra offentligheden om de forhold, der skal tages hensyn til i de videre undersøgelser. Ved høringsperiodens start udgav Banedanmark idéfaseoplægget ‘Debatoplæg – Elektrificering og opgradering Aarhus H. – Lindholm’, hvor Banedanmark informerede om projektets baggrund og muligheder. Debatoplægget kan ses på www.bane.dk/aarhus-lindholm. Banedanmark har modtaget 20 høringssvar i løbet af høringsperioden. Alle henvendelser og idéer er blevet vurderet og indgår i det
    [Show full text]
  • Ny Jernbane Over Vestfyn
    Ny jernbane over Vestfyn VVM-redegørelse Miljøvurdering Rapport 561 - 2016 Ny jernbane over Vestfyn VVM-redegørelse Miljøvurdering Rapport 561 - 2016 Udarbejdet af: SWEKO for Vejdirektoratet Projektleder: Elisabeth Krog Dato: Juni 2016 Oplag: 15 stk. Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-33-6 ISBN (TRYK): 978-87-93436-32-9 Copyright: Vejdirektoratet, 2016 VVM-undersøgelse - Ny bane over Vestfyn Miljøvurderingsrapport Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 SAMMENFATNING 3 2 INDLEDNING 42 3 LÆSEVEJLEDNING 45 4 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 46 5 METODE 55 6 PLANFORHOLD 57 7 LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD 73 8 ARKÆOLOGI OG KULTURARV 81 9 FRILUFTSLIV OG REKREATIVE INTERESSER 89 10 STØJ OG VIBRATIONER 102 12 ELEKTROMAGNETISME 127 13 LUFT OG KLIMA 132 14 LYS 142 15 PLANTE- OG DYRELIV 145 16 OVERFLADEVAND 167 17 GRUNDVAND 177 18 RÅSTOFFER, SIDETAG OG AFFALD 192 19 FORURENEDE GRUNDE OG FLYFOTOKORTLÆGNING 208 20 BEFOLKNING OG SUNDHED 217 21 ERHVERV OG RISIKO 224 22 SOCIOØKONOMI 229 23 KUMULATIVE EFFEKTER 232 24 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 234 25 OVERVÅGNING 239 26 MANGLER 242 27 REFERENCER 246 28 BILAG 251 VVM-undersøgelse - Ny bane over Vestfyn Miljøvurderingsrapport Side 3 1 SAMMENFATNING Endelig sluttes hvert kapitel af med en kort opsamling af væsentlige forhold for det på- Introduktion gældende miljøemne. Denne VVM-redegørelse starter med en I kapitel 23 beskrives de kumulative effek- indledning, hvor det samlede projekt for en ter ved etablering af en ny bane over Vest- ny jernbane over Vestfyn kort præsenteres. fyn og kapitel indeholder en oversigt over De tre forslag til linjeføringer samt tilhø- de afværgeforanstaltninger, der er fundet rende ledningsflytninger, der undersøges, nødvendige at indarbejde i forslagene med beskrives i kapitel 4.
    [Show full text]
  • Status for Anlægs- Og Byggeprojekter 1. Halvår 2019
    Status for anlægs- og byggeprojekter 1. halvår 2019 Status for anlægs- og byggeprojekter 1. halvår 2019 Indhold | 3. Status for anlægs- og byggeprojekter, 1. halvår 2019 Udgivet af: Transport- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Boligministeriet ISBN netudgave: 978-87-93292-49-9 4.| Status for anlægs- og byggeprojekter Indhold 1. INDLEDNING ...................................................................................................... 6 2. STATUS FOR INFRASTRUKTURFONDEN ............................................................ 9 3. STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE .............................. 10 3.1. Træk på central reserve siden forrige Anlægsstatus ................................................................................ 11 Ny station ved Kalundborg Øst ................................................................................................................. 11 Elektrificering af Køge Nord-Næstved ..................................................................................................... 11 4. EU-STØTTE ......................................................................................................... 12 Femern Bælt .............................................................................................................................................. 12 Signalprogrammet..................................................................................................................................... 12 5. JERNBANER ......................................................................................................
    [Show full text]
  • Forslag Til Ny Station I Fårup
    Forslag til ny station i Fårup Mellem Randers og Hobro ligger stationsbyen Fårup. I øjeblikket er det sådan at tog fra Århus til Aalborg og omvendt kører igennem Fårup uden at standse! Men paradoksalt nok standser samtlige persontog med undtagelse af Lyntog set fra Randers og nordpå til Aalborg ved SAMTLIGE stationer og disse stationer er: Hobro Arden Skørping Støvring Svenstrup Skalborg Billedet (th.) er fra Skalborg Station. Lad os nu få Fårup med !!! Her er et enkelt forslag til hvordan stationen kan placeres. En simpel station anlagt på samme måde som Skalborg Station. Byg perroner på samme enkle måde som i Støvring, Svenstrup og Skalborg. Ved at placere perronerne tæt ved den eksisterende gangbro opnås en helt perfekt beliggenhed for byen. Der anlægges en sti ned til den nordøstlige perron. (som er perron for nordgående tog.) Dermed er stationen handicapvenlig. Det er klart at Lyntog med få stop standser IKKE på de små stationer. Tog med mange stop skal naturligvis være regionaltog/nærbanetog fremført af f.eks. DESIRO-tog, som vist herunder. Alternativt kunne Nordjyllands Jernbaner eller Arriva, som ses herunder, få ordren på at køre tog mellem Aalborg og Århus med stop på alle stationer. Ved den løsning tager DSB sig af at køre de hurtige landsdækkende tog med få stop. Og Jo, der ér plads i køreplanen! Fordi, de tog der fremover skal standse i Fårup i forvejen, standser ved SAMTLIGE stationer mellem Randers og Aalborg: Hobro, Arden, Skørping, Støvring, Svenstrup og Skalborg. Toget skal naturligvis køre lige bagefter en lyntogsafgang, så det ikke behøver blive overhalet.
    [Show full text]
  • Bynet 2021 – Forslag Til Det Fremtidige Kollektive Rutenet
    Bynet 2021 – forslag til det fremtidige kollektive rutenet Når letbanen kommer på skinner i slutningen af 2021, vil moderne sporvogne dække en strækning på 14,5 km fra Tarup i nord til Hjallese i syd. Man forventer at op mod en million passagerer om måneden kommer til at stå af og på de 26 stationer. Det er en meget stor omvæltning for den samlede kollektive trafik i Odense. Derfor har ansatte i Odense Kommune, Odense Letbane, FynBus og COWI, som er rådgiver på projektet, i mange måneder arbejdet på at lave en anbefaling til, hvordan man kan lave den bedst mulige plan for bybusserne og letbanen. På baggrund af analyser, møder, workshops, offentlig høring, inspiration fra andre byer og Odense Kommunes syv planlægningsprincipper, peges der nu på et enkelt forslag til det samlede kollektive rutenet i Odense – Bynet 2021. På linkene nedenfor kan du læse mere om forslaget og åbne et interaktivt kort (Remix), hvor du kan se bybusserne i samspil med letbanen, IC-toge og de regionale busruter. Du kan også finde en kort vejledning til at bruge Remix. Du kan sende dine kommentarer til forslaget via høringsportalen. Skriv gerne, hvis kommentaren knytter sig til en specifik rute eller et konkret stoppested. Du kan komme med forslag og kommentarer på bybusserne og de fælleskommunale ruter. De regionale ruter og letbanen er ikke omfattet af høringen men er med i Remix for at give det fulde overblik. Materialet er i høring indtil 10. april. Vejledning til Remix Remix https://platform.remix.com/map/b1afd02?latlng=55.3859,10.35065,11.5 Baggrund for og beskrivelse af Bynet 2021 Vejledning til Remix Remix er et værktøj, som kan bruges til at planlægge offentlig trafik på baggrund af statistik og data.
    [Show full text]
  • Notat Vedrørende Forløb for Ibrugtagning Af Randers Stationssikringsanlæg - Ebilock
    Transportudvalget 2019-20 TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 337 Offentligt Notat 09.12.2019 Notat vedrørende forløb for ibrugtagning af Randers Stationssikringsanlæg - Ebilock Sporombygningsprojekt Langå-Stevnstrup-Randers-Fårup-Hobro Etablering af et nyt stationssikringsanlæg ved Randers station er en del af et større sporombygningsprojekt på strækningen Langå-Stevnstrup-Randers-Fårup-Hobro, hvor stationssikringsanlæg opgraderes på Hobro station, Fårup Station og nyetableres på Randers station. Projektet blev udbudt som en totalentreprise. Den oprindelige, planlagte ibrugtagning af det nye sikringsanlægsanlæg i Randers var august 2018 Banedanmark underskrev 3. februar 2017 kontrakt i fastpris med Bombardier om opgradering af de nuværende sikringsanlæg på Hobro station og Fårup station og om etablering af nyt sikringsanlæg på Randers station. I denne kontrakt indgik, at sikringsanlægget i Randers skulle kunne ibrugtages i august 2018. Det skete dog ikke da leverandøren, Bombardier, ikke overholdt tidsplanen for leverancer som aftalt med Banedanmark. Sikringsanlæg i Hobro, Fårup og Randers Det nuværende sikringsanlæg i Hobro er et sikringsanlæg af typen 1990 (et såkaldt Ebilock anlæg) Ebilock anlægget blev levereret af Bombardier i 1994, og det er fra Hobro station, at sikringsanlæggene i både Fårup og Hobro bliver styret, og når det nye Ebilock anlæg ibrugtages ved Randers station, vil det ligeledes blive styret fra Hobro. Opgraderingen af sikringsanlæggene på Hobro Station og Fårup Station og etablering af nyt anlæg til Randers station, er som nævnt, en del af et større sporombygningsprojekt, og derfor er der løbende blevet afholdt grænseflademøder mellem de involverede aktører, Banedanmark, Bombardier, rådgiver for sporombygning (COWI), og rådgiver for togkontrol/ATC (Atkins Danmark). Disse grænseflademøder blev afholdt månedligt i hele 2017 og fortsatte ind i 2018 som følge af manglende leverancer fra Bombardier, der oplevede stor intern forsinkelse.
    [Show full text]
  • Forslag Til Trafikerings- Og Infrastrukturplan for Jernbanen 2030
    Marts 2021 Forslag til Trafikerings- og infrastrukturplan for jernbanen 2030 2021, Det europæiske år for jernbanetransport 1 Indhold 1. Forslag til trafikerings- og infrastrukturplan for jernbanen 2030 ................................... 4 1.1 Jernbanen som Danmarks grønne puls .................................................................... 5 1.2. Jernbanens fordele ............................................................................................... 5 1.3. Ny organisering og planlægning af den kollektive trafik ............................................ 8 2. Trafikeringsplan for jernbanen .................................................................................. 9 2.1. Fjerntrafik og international trafik ......................................................................... 11 2.1.1. Indenlandsk fjerntrafik .................................................................................... 11 2.1.2. Internationale tog ........................................................................................... 11 2.2. Den regionale og lokale trafik .............................................................................. 12 2.2.1. Sjælland og omkringliggende øer ...................................................................... 12 2.2.2. Fyn, højere frekvens på de regionale linjer, en fynsk regional S-bane .................... 13 2.2.3. Nordjylland .................................................................................................... 13 2.2.4. Østjylland, en østjysk regional S-bane ..............................................................
    [Show full text]
  • Passageranalyse
    FynBus Passageranalyse NOTAT 13. april 2018 LRM/TVO Indholdsfortegnelse 0 Executive summary ....................................................................... 2 1 Årligt passagertal.......................................................................... 5 2 Indledning .................................................................................... 7 3 Metode .......................................................................................... 8 3.1 Tidsperioder ................................................................................ 8 3.2 Datasæt ...................................................................................... 8 3.3 Kundesegmenter .......................................................................... 9 3.4 Geografisk fordeling ..................................................................... 9 4 Resultater ................................................................................... 11 4.1 Tidsperioder .............................................................................. 11 4.2 Kundesegmenter ........................................................................ 12 4.2.1 Rejsehjemmel ...................................................................... 13 4.3 Geografisk fordeling ................................................................... 13 4.3.1 Buslinjer ............................................................................. 14 4.3.2 Stoppesteder ....................................................................... 14 5 Mulige årsager ...........................................................................
    [Show full text]
  • Odense Tramway Construction Project
    Odense Tramway Construction Project Odense Tramway has a clear Mission and Vision, both supported by tangible objectives that will be the reference during the tender process Mission, Vision and Objectives Mission . Introduce a tramway that is adapted to Odense and sets the scene for Odense’s future . Establish a tramway that is safety accepted and tested, delivered on time and on budget . Be an innovative partner along with their suppliers Vision Growth Infrastructure Public Transportation Environment Objectives Local conditions Safety Life Cycle Cost Standards Effectiveness Integration “Less is more” Reliability Scalability “The best possible quality product, delivered on time and on budget” 2 Odense Tramway has a clear Mission and Vision, both supported by tangible objectives that will be the reference during the tender process Objectives Local conditions Safety Life Cycle Cost We respect and are working to We work towards the lowest life enhance the city's quality, We think safety first in all stages cycle cost for the city and enhance living conditions and of the project minimising the disruption to the more local jobs city residents Standards Effectiveness Integration We use proven solutions and Due diligence is central in our We believe in integrated planning, technology, and combine this with planning, design, construction and making use of existing validated a unique identity customised to collaboration solutions Odense “Less is more” Reliability Scalability Trust is our most important We can not predict the future, but We work for simple, good cornerstone, where reliability, we can prepare our solutions, solutions and minimising risk by justification and accuracy is our procedure and decisions on thinking of innovative solutions main obligation development 3 The tramway plan is expected to consists of two lines: Line 1 is confirmed and will be the main scope of the construction tender; Line 2 might be in scope potentially Tramway infrastructure map Line 1 .
    [Show full text]