JERNBANER

TILSTANDSKARAKTER JERNBANER TILSTANDS- TREND KARAKTER 2016-2020

4 3,5

FREMTIDS- BÆRE­ SIKRING DYGTIGHED

2

1 200 2012 2016 2020 2024 Omkostning til niveau 4 5-15 mia. kr.

JERNBANERS TILSTAND Den fysiske tilstand af Banedanmarks baner og privat­ banerne vurderes som nedadgående. For Banedanmarks Tilstanden af jernbanerne må opgøres på to parametre: baners vedkommende er dette en ny tendens efter flere • Den fysiske tilstand af jernbaneanlæggene. års fremgang, og en ændring af dette vil kræve en betydelig forøgelse af vedligeholdelsesindsatsen. • Den af passagererne og godskunderne oplevede funktionalitet, dvs. forbindelser mellem destination­erne, Funktionaliteten for kunderne er blevet forbedret med hastighed, pålidelighed og antallet af tog, der kan ibrugtagning af nye anlæg som den nye bane København køre på en strækning. – Ringsted, Metrocityringen og letbanen i .

Tilstanden på de to parametre afviger fra hinanden Igangværende projekter vil forbedre jernbaneproduktet for og må således anskues hver for sig. kunderne og bidrage til at styrke jernbanen som transport- middel, og den igangværende elektrificering giver en markant forbedring af jernbanernes bære­dygtighed.

PERIODEN 2016-2020 projekter. Også i 2019 er der overført midler fra fornyelse til nødlidende anlægs­projekter, og finansloven for 2020 I "Væsentlige besluttede initiativer" er vist de større lægger op til det samme. Banedanmarks årsrapporter fornyelsesarbejder (over 60 mio. kr.) på Banedanmarks for såvel 2017 og 2018 oplyser derudover, at der for spor i perioden 2016-2020. Der har været en høj fornyelses­ at kompensere for den manglende fornyelse er blevet aktivitet, og der er gennemført omfattende arbejder, overført midler fra fornyelse til vedligehold, hvilket men aktiviteterne har været mindre end planlagt. Den gør situationen endnu værre. planlagte fornyelsesindsats i Bane­danmark er baseret på en model, hvor der søges den optimale balance imellem Da manglende fornyelse er blevet kompenseret ved en vedligehold og fornyelse ud fra livs­cyklusbetragtninger. forøget vedligeholdelsesindsats, vurderes det ikke, at den Sådanne beregninger har dannet udgangspunkt for af kunderne oplevede funktionalitet på Banedanmarks bevillingerne i rammeperioden. Det fremgår imidlertid af baner for nærværende er blevet forringet på grund af anlægsstatus, at der i både finans­lovene for 2017 og 2018 den reducerede fornyelse. er overført 300 mio. kr. hvert år til nødlidende anlægs­

STATE OF THE NATION 2020 15 Jernbaner

På privatbanerne er situationen allerede for nogle af banernes vedkommende drastisk forringet. I en rapport, FAKTA udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Banedanmark oplyser i sit grønne regnskab, at 97,5 % i 2017, konstateres et efterslæb i vedligeholdelsen af af en affaldsmængde på 458.521 ton i 2018 blev Lemvigbanen og Østbanen, mens Gribskovbanen og genanvendt. De store affaldsfraktioner, skinner, Hornbækbanen havde en vedligeholdelse under middel. skærver, bagharp, jord og grus udgjorde 385.009 ton. I 2019 har banens tilstand på Østbanen udmøntet sig Heraf blev 99,9 % genanvendt. i nedsættelse af togenes hastighed, reduktion i antallet af passagerer, der må være med hvert tog, og reduktion i antallet af afgange. Her har manglende investeringer i banerne således medført betydelige gener for kunderne.

Det er vurderingen, at Metroen er vel vedligeholdt, og letbanen i Aarhus er for de centrale deles vedkommende helt ny.

I "Væsentlige besluttede initiativer" er vist nyinvesterin- gerne i jernbanerne, herunder Metro og letbaner. Der er i perioden sket omfattende udbygninger. Det gælder synet, og det synes oplagt at inkludere tilstanden også statens baner, hvor et megaprojekt som den nye bane i de kommende rapporter, så de ovenfor beskrevne mellem København og Ringsted er taget i brug i 2019, forhold vedrørende vedligeholdelsestilstanden for elektrificeringen imellem Lunderskov og Esbjerg, jernbanerne kan adresseres. Metroen, hvor Metrocityringen er ibrugtaget i 2019, Privatbanernes tilstand er varierende, men nogle har det og letbaner, hvor Aarhus Letbane etape 1 er ibrugtaget ad meget ringe. Som beskrevet, er situationen på Østbanen, flere omgange. Omfattende projekter er under udførelse. der kører mellem Køge og Rødvig og Køge og Faxe Det gælder Femern Bælt-tunnelen, landanlæggene til Ladeplads, allerede kritisk, og det er foreslået helt at Femern Bælt, hvor opgradering af jernbanen fra Ringsted nedlægge den som banestrækning og erstatte driften til Rødby er i fuld gang, ny Storstrømsbro, udvidelse med busser, som kan køre i samme tracé. af Metroen, letbaner i Odense og Ring 3, og adskillige etableringer af nye stationer kan ligeledes nævnes. Nye anlæg Elektrificeringsprojekterne og hastighedsopgraderingerne FORVENTNING TIL FREMTIDIG UDVIKLING var elementer i aftalen om Togfonden fra 2014. Det har under den tidligere regering været uklart, i hvilket Vedligehold og fornyelse omfang Togfonden ville blive realiseret, og der synes Som beskrevet er der i 2016-2020 sket en reduktion endnu at være usikkerhed omkring elementer som af Banedanmarks midler til fornyelse og vedligehold. Vejlefjordbroen, ny bane mellem Hovedgaard og Hassel- Ifølge oplysninger i pressen angives i et udkast til ager og Billundbanen. Folketinget har i november 2019 Banedanmarks rapport om banernes vedligeholdelses­ vedtaget en anlægslov for en ny bane over Vestfyn. Denne tilstand, at der i den kommende tiårsperiode er behov strækning har således udsigt til at blive gennemført. Men for yderligere bevillinger til fornyelse og vedligehold af opfyldelse af Togfondens målsætning om timemodellen, banerne på 18 mia. kr. for ikke at opbygge et efterslæb. hvor rejsetiderne imellem de store byer – København, Odense, Aarhus og – skulle være på en time, Reducerede fornyelsesaktiviteter kan føre til et skråplan, forekommer usikker. Der er også usikkerhed omkring hvor banernes generelle tilstand vil blive forringet. elektrificeringsstrækningerne Vejle – Struer, Lindholm Dette var situationen op til 2006, hvor der i perioden – Frederikshavn og Holbæk – Kalundborg, men her 2007-2014 måtte tilføres store ekstrabevillinger for overvejes mulighederne for at introducere batteri­ at genoprette tilstanden. Der kan være en risiko for togsdrift. Signalprogrammet har vist sig at være særligt at gentage historien. udfordret, og der er blevet konstateret betydelig for­ I et notat fra Transport- og Boligministeriet fra 15. august sinkelse i udrulningen, særligt på fjernbanen. Dette 2019 meddeles, at der skal gennemføres et serviceeftersyn har fundamental betydning for udrulningen af elektrifice- af jernbanen. Serviceeftersynet skal tilvejebringe et ringen, idet de gamle signaler ikke uden betydelige, samlet opdateret overblik og en samlet plan for igang­ omkostningstunge immuniseringsarbejder kan fungere værende projekter og gennemførelsen af den forudsatte sammen med kørestrømsanlæg. Elektrificeringen er af togtrafik. Resultatet skulle foreligge i januar 2020. den grund blevet forsinket, og Signalprogrammet har Serviceeftersynet vil skulle gentages med passende i det hele taget stor betydning for gennemførelse af stort mellemrum i lyset af ny viden og nye beslutninger. set alle jernbaneprojekter. Det er således af afgørende vigtighed, at der skabes en pålidelig tidsplan for den Den i pressen omtalte rapport om jernbanernes vedlige- resterende udrulning af Signalprogrammet. holdelsestilstand må ses som et element i serviceefter­

16 STATE OF THE NATION 2020 Jernbaner

Nye anlæg vedrører fjernbanen og Metroen, hvor lokomotiver og vogne planlægges et nyt værksted syd for udvidelser af Metrocityringen vil blive ibrugtaget, samt Næstved. Værkstederne ved Otto Busses Vej i København letbaner, hvor Odense Letbane og Ring 3-letbanen vil bliver nedlagt. komme i drift. Hvad angår S-banen, er et analysearbejde De allerede besluttede nye projekter vil give jernbanetra- i gang af mulighederne for at overgå til førerløs drift. fikken et væsentligt løft, hvad angår rejsetider, kapacitet Analysen omfatter såvel infrastruktur som togmateriel og og bæredygtighed. Passagerer og godsoperatører kan skal ses i lyset af, at det nuværende S-tog er ved at nærme derfor på fem til ti års sigt forvente forbedrede forhold. sig udskiftningstidspunktet. I givet fald må overgangen Som en konsekvens af projekterne vil der imidlertid også til førerløs drift forventes at blive et langvarigt forløb. komme gener for afviklingen af togtrafikken og dermed Fjernbanetogene vil blive fornyet i de kommende år, for passagererne og godsoperatørerne/-kunderne. og DSB har allerede indgået kontrakt om indkøb af nye lokomotiver. Indkøb af vogne og nye togsæt er under Klimatilpasning forberedelse. Når disse anskaffelser er foretaget, vil DSB En selvstændig problemstilling udgøres af jernbanernes helt overgå til eldrift og ophøre med dieseltog. Denne følsomhed over for ændringer i klimaet. Nye anlæg overgang indebærer store investeringer i nye vedlige­ udføres efter de til enhver tid gældende retningslinjer, holdelsesfaciliteter, og der planlægges derfor etableret nye men eksisterende anlæg kan være følsomme over for værksteder til de nye togsæt i Fredericia, ved Københavns ændringer i klimaet. A/S Storebælt har således i 2019 Hovedbanegård og i Aarslev vest for Aarhus. For de nye afsluttet forhøjelse af diger på Sprogø med 1,5 meter

STATE OF THE NATION 2020 17 Jernbaner

til værn af jernbanetunnelen mod stigende vandstand og stormflod. Digerne ved Halsskov planlægges forhøjet FAKTA i de kommende år. For jernbanerne generelt må især kraftigere skybrud forventes at kunne skabe behov for 0 kilo r. meter. forebyggende indsatser. Dette kan eksempelvis være kortlægning af banedæmninger, hvor opstuvning af vand kan blive et problem, og udarbejdelse af et pro- gram for reduktion af risiko. Klimasikring forventes at spille en større rolle fremad­ enan ingted rettet. Det gælder for både eksisterende og nye anlæg, ca. 15.000 ton kinnetål. hvor både stigende vandstand og nedbørsmængder stiller nye krav til et effektivt jernbanenet.

Fysisk igangværende projekter VÆSENTLIGE BESLUTTEDE INITIATIVER • Signalprogrammet Gennemførte initiativer • Femern Bælt-projektet • Opgradering af Ringsted – Femern-banen (kapacitets­ Større fornyelsesarbejder forbedring, elektrificering og hastighedsopgradering) • Udskiftning af køreledningsanlæg på S-bane­ strækningen Albertslund – Høje Taastrup • Ny Storstrømsbro

• Sporombygning og køreledningsfornyelse • Ny bane til Aalborg Lufthavn af Køge Bugt-banen • Elektrificering og sporfornyelse Roskilde – Kalundborg • Sporfornyelsesprojekt Nyborg – Odense (delvis) • Ny station i Jerne • Sporombygning af S-banestrækningen Valby • Ny S-togsstation i Vinge – Svanemøllen • Metroudvidelser til Nordhavn og Ny Ellebjerg • Sporombygning af Kystbanen Klampenborg – Helsingør • Odense Letbane • Sporombygning Ryomgård – Grenaa • Letbane i Ring 3 • Sporfornyelse Valby – Frederikssund • Sporfornyelse Langå – Hobro samt ombygning Besluttede projekter af Station • Ny bane over Vestfyn

• Sporfornyelse Ringsted – Nykøbing F., inkl. • Elektrificering Fredericia – Aarhus Nykøbing F. Station • Elektrificering Aarhus – Aalborg (Lindholm) • Sporfornyelse af delstrækninger imellem Ringsted • Kapacitetsudvidelse af jernbanen og Korsør (afsluttes i 2020) Aalborg/Lindholm – Hjørring • Forhøjelse af diger på Sprogø og ved Halsskov • Hastighedsopgradering Aarhus – Langå Nye anlæg • Hastighedsopgradering Hobro – Aalborg • Hastighedsopgradering Ringsted – Odense Afsluttede projekter • Ny bane København – Ringsted • Ny station i Stilling

• Elektrificering Esbjerg – Lunderskov • Fjernelse af lokale hastighedsnedsættelser på S-banen

• Elektrificering Køge Nord – Næstved • Ny station ved Favrholm

• Hastighedsopgradering Køge Nord – Næstved • Ny station ved Gødstrup

• Hastighedsopgradering Ryomgård – Grenaa • Moderniseringsprojekt for kørestrøm (fornyelse og opgradering af fire fordelings- • Ny station Kalundborg Øst stationer samt en ny i København) • Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg • Ny Gelsted fordelingsstation • Metrocityringen

• Aarhus Letbane etape 1

18 STATE OF THE NATION 2020 Jernbaner

BÆREDYGTIGHED – JERNBANER

Sociale aspekter Økonomiske aspekter Socialt giver banen, hvor den findes, mobilitet for alle Økonomisk må det konstateres, at jernbaner er dyre uanset alder, evne til egen transport og bilejerskab. at bygge og drive. Disse omkostninger skal imidlertid Jernbanens styrke ligger, hvor mange mennesker holdes op imod alternativomkostningerne ved i stedet skal transporteres, fx S-banen og imellem de store at udbygge vejtrafikken. I storbyområder vil det være byer, og hvor store godsmængder skal flyttes over meget dyrt og besværligt at afvikle den kommende længere afstande. Banen er desuden en meget sikker trafik ved udbygning af vejene. Ligeledes giver jernbaner transportform. mening imellem bycentre. Men i tyndt befolkede områder vil jernbaner næppe være det mest bæredygtige alternativ. Der eksisterer forskellige sportyper, som har forskellige støjegenskaber under driften. Banedanmark gennemfører Hvad angår bæredygtighed i forbindelse med byggeri af et projekt, hvor de mest gængse sporkonstruktioners nye baner, er der ikke sket den store udvikling. Udform- støjegenskaber bestemmes med henblik på at optimere ningen af anlæggene er i meget høj grad fastlagt i normer sporkonstruktionen. Resultatet heraf skal give højere grad og regler, som er fastlagt for at opfylde krav til sikkerhed, af mulighed for at indtænke støjhensyn i forbindelse med vedligehold og toghastighed. Disse regler er i høj grad planlægning, anlæg og vedligeholdelse. I forbindelse med styret af fælleseuropæiske krav til ensartethed – også jernbanedriften gennemføres en løbende indsats med hvad angår miljøbeskyttelse – således at der kan skabes reduktion af støjudbredelsen ved slibning og fræsning af et velfungerende jernbanenetværk til understøtning af skinnerne og ved udbedring af støjgenererende sporfejl. det indre marked.

Bæredygtighed er dog alligevel i fokus i forbindelse med Miljømæssige aspekter nybygning og vedligehold. Banedanmark oplyser i sit Miljømæssigt udmærker banen sig ved, at såvel person- grønne regnskab, at i 2018 blev 97,5 % af en affaldsmæng- som godstransport kan gennemføres med et lavt energi- de på 458.521 ton genanvendt. De store affaldsfraktioner, forbrug, vel at mærke hvis der er en fornuftig udnyttelse skinner, skærver, bagharp, jord og grus udgjorde 385.009 af kapaciteten. Dette er tilfældet for gods og for tog med ton. Heraf blev 99,9 % genanvendt. Alt affald bortskaffes mange passagerer, men for tog med få passagerer kan af godkendte transportører og køres til godkendte andre transportformer være mere miljøvenlige. Energien modtageanlæg. Forhold som støj og støv under bygge­ til togdrift kommer endnu fra el og diesel. Med den processen er vigtige og reguleres i kontrakterne med igangværende elektrificering af hele nettet af hovedbaner entreprenørerne. Ligeledes gøres en stor indsats for at vil langt hovedparten af togene blive eldrevne, hvilket give rettidig og fyldestgørende information til jernbane- miljømæssigt er fordelagtigt og yderligere styrker projekternes naboer. banedriftens miljøprofil. København – Ringsted-projektet og Femern-forbindelsen med tilhørende landanlæg vil afgørende forbedre vilkårene for at transportere gods på bane og dermed bæredygtig transport samtidig med at give en reduktion af trængslen på vejene.

STATE OF THE NATION 2020 19 Jernbaner

FRI'S ANBEFALINGER Med udgangspunkt i ovenstående analyse anbefaler FRI, at:

• Der vedtages en langsigtet infrastrukturplan af bestemte beregningsprincipper og datamodel- med tilhørende investeringsplan. Nyt infra­ ler, således at bygherrer kan træffe beslutninger strukturforlig skal forankres bredt i Folketinget, om bæredygtighed på ens og oplyst grundlag. og forliget skal sammentænke jernbanen med • Der indføres en udvidet VVM i forbindelse med resten af transportsystemet. Der skal foreligge nye jernbaneprojekter. Der skal stilles krav om, en investeringsplan, der også udpeger en række at VVM udvides til en vurdering af virkningen strategiske indsatsområder for jernbanen, på bæredygtigheden, således at bl.a. klimapåvirk- eksempelvis hvordan der sikres fossilfri person- ninger, herunder CO -udslip, sociale effekter, transport på strækninger, som ikke elektrificeres. 2 herunder fremkommelighed og tilgængelighed, • Der stilles krav om EPD’er for materialer til undersøges i højere grad end i dag. Samfunds­ brug i nye jernbaneprojekter. I fremtidige økonomiske beregninger, som i dag også er en anlægsprojekter skal der stilles krav om, at der del af vurderingen af projekterne, kan også skal foreligge EPD’er på de anviste materialer, udvides til at kvantificere bæredygtigheden da data fra EPD’erne dels tydeliggør materialets og den cirkulære økonomi af projekterne. klimabelastning m.m. og dels er sammenlignelige • Der indføres krav om beregning af klima­ på tværs af materialer og projekter. belastningen. I alle nye jernbaneprojekter • Der stilles krav til beregningsprincipper og skal klima­belastningen tydeliggøres, og der datamodeller, når nye jernbaneprojekters skal stilles krav om løbende reduktioner af

påvirkning af fx klimaet og miljøet skal CO2. Disse reduktioner skal over tid skærpes. vurderes. Der skal stilles krav til anvendelse

20 STATE OF THE NATION 2020 Jernbaner

OM JERNBANER OM ANALYSEN – JERNBANER De danske jernbaner er for størstedelens vedkommende Uafhængig jernbanekonsulent Niels Thougård Pedersen ejet og drevet af staten ved Banedanmark. Trailc

Øresundsbanen, Øresund kyst-kyst-forbindelsen og Sammenfattende vurderes analysen at omfatte relevante Storebæltsforbindelsen ejes af statsejede selskaber. aspekter for jernbanesektoren, og indholdsmæssigt De såkaldte privatbaner ejes og drives af regionerne. vurderes den at give en retvisende status.

Metroselskabet, som er ejet af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og staten, ejer den københavn- ANALYSENS GRUNDLAG ske metro. Letbanen i Aarhus er ejet af Aarhus Kommune Status for anlægs- og byggeprojekter (udgives halvårligt) og Region Midtjylland. Den kommende letbane i ring 3, rundt om København, ejes af 11 omegnskommuner og Økonomisk ramme til fornyelse og vedligehold af Region Hovedstaden. Odense Letbane er ejet af Odense jernbanen 2015-2020. Notat udarbejdet af Banedanmark Kommune. sendt til Folketinget i samlingen 2012/2013

Nærværende analyse vedrører selve banerne og det Banedanmark årsrapporter 2017 og 2018 tilhørende udstyr som køreledninger og signalanlæg. Banedanmark grønt regnskab 2018 Stationer, værksteder og bygninger er ikke omfattet. Ligeledes er private side- og havnespor ikke behandlet. Privatbanernes infrastruktur. Rapport til Transport-, Togmateriel indgår ikke i infrastrukturen, men den Bygnings- og Boligministeriet november 2017 markante udvikling, der sker på dette område i de https://finans.dk/erhverv/ECE11895926/chokrapport- kommende år omtales, hvor det er relevant. der-mangler-18-mia-kr-til-jernbanen I vurderingen af funktionsevnen af en jernbane indgår Serviceftersyn af jernbanen. Notat fra Transport- tilstanden af en række infrastrukturelementer: og Boligministeriet august 2019 • Sporunderbygning Ny klimasikring skal beskytte Storebælt mod de stigende • Sporanlæg vandstande. Nyheder fra Sund & Bælt september 2018

• Signalanlæg www.bane.dk

• Kørestrømsanlæg www.trm.dk

• Stærkstrømsanlæg www.ft.dk

• Broanlæg

• Særlige faciliteter på stationer og for driften

Af umiddelbar betydning for afvikling af trafikken er tilstanden af spor, signaler og kørestrømsanlæg, hvor dårlig tilstand kan medføre dårlig rettidighed eller driftsstop.

STATE OF THE NATION 2020 21