Bag Om Metroen NY 4
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
30 5/2002 Tommy O. Jensen Metro undervejs Af Tommy O. Jensen Selv om byggeriet af Metroen i bevidstheden har stået på i årevis, så er det fak- tisk kun ti år siden, at Folketinget besluttede at gå i gang med det omfattende projekt. I det følgende bringes nogle af de vigtigste begivenheder i Københavns metros korte historie sakset fra Ørestadsselskabets årsberetninger. Juni 1992 bybane-etape 3 på Amagerbanens tracé til November 1996 Folketinget vedtager den 24. juni 1992 lov Lufthavnen (Østamagerbaneselskabet I/S). Omlægning af kabler, kloak mv. ved de kom- nr. 477 Lov om Ørestaden mv., der omfat- mende stationer går i gang. Samtidig etable- ter etablering af en bybane på den vestlige Januar 1995 res de første byggepladser. del af Amager i forbindelse med udvikling af Borgermøder indledes på Amager om den Detailprojekteringen af Metroen indledes. en helt ny bydel på det ubeboede areal. endelige linieføring af det nye bybanesystem. August 1997 Marts 1993 Februar 1995 Første spadestik tages ved Metroens kontrol- I/S Ørestadsselskabet stiftes den 11. marts af Frederiksbergbaneselskabet I/S stiftes. Øre- og vedligeholdelsescenter den 21. august. Københavns Kommune og staten ved Finans- stadsselskabet ejer 70% af det nye selskab og ministeriet. Ejerforholdet er 55% henholds- Frederiksberg Kommune de resterende 30%. September 1997 vis 45%. Selskabet skal bl.a. anlægge og dri- Frederiksbergbaneselskabet beslutter at for- ve første etape af den nye bybane mellem Juli 1995 længe Metroens tunnelstrækning frem til København og de kommende nye bolig- og Udbudsmateriale for etablering af første Solbjerg Station og at flytte Frederiksberg erhvervsområder i Ørestad. Jørn Meldgård etape udsendes den 7. juli til prækvalifi- Station tættere på Falkoner Alle efter ønske bliver bestyrelsesformand og Anne-Grethe cerede tilbudsgivere. Svarfristen sættes til fra Frederiksberg Kommune. Foss direktør for selskabet. den 2. februar 1996. Comet påbegynder jordarbejderne ved Stadsgraven, hvor Metroen skal grene af mod Maj 1994 September 1995 henholdsvis Vestamager og Lergravsparken. Ørestadsselskabet indgår syv rådgiverkon- Østamagerbaneselskabet I/S stiftes. Ørestads- Samtidig etableres første tunnelskakt ved ar- trakter med det formål at vælge det bedst selskabet ejer 55% af det nye selskab og bejdspladsen i Havnegade. egnede bybanesystem. Københavns Amt de resterende 45%. Oktober 1997 Oktober 1994 Oktober 1996 Den første tunnelboremaskine (TBM) ankom- Ørestadsselskabet vælger en førerløs mini- Der skrives kontrakt den 3. oktober med CO- mer fra Frankrig den 28. oktober, den an- metro i stedet for sporvogn og light-rail. MET (The Copenhagen Metro Construction den ca. én måned senere. Group) om at bygge og med italienske An- December 1994 saldo Trasporti om at levere og efterfølgende Februar 1998 Folketinget vedtager lov nr. 1091 Lov om drive Metroen de første fem år. COMET etab- Jernbanetilsynet giver den 13. februar en ændring af lov om Ørestaden mv. den 21. lerer sig i B&Ws gamle administrationsbyg- overordnet sikkerhedsgodkendelse af Metro- december. Loven giver grundlag for etable- ning på Refshaleøen. ens transportsystem, dvs. anvendelse af fører- ring af bybane-etape 2 mellem Nørreport og Tidsplanen angiver at første etape af Me- løse tog. Vanløse (Frederiksbergbaneselskabet I/S) og troen vil åbne sidst i år 2000. De to TBMer døbes Liva og Betty (efter Torben Liebst skuespillerinden Liva Weel og teaterdirek- tør Betty Nansen) ved en ceremoni den 28. februar på Islands Brygge. Marts 1998 Borearbejdet går i gang syv måneder bagud i forhold til tidsplanen. Åbningen i efteråret 2000 fastholdes dog stadig. Jørn Meldgård går af som bestyrelsesfor- mand, og Henning Christophersen træder ind i stedet. April 1998 Model i 1:1 af halvt Metro-tog præsenteres for offentligheden på Kongens Nytorv. Sam- tidig gøres der klar til bygning af de to første togsæt hos Ansaldo i Napoli. Juni 1998 Ørestadsselskabet stiftes Sidste S-tog mellem Frederiksberg og Sol- København 1993 bjerg kører den 20. juni. Anlægsarbejdet til Frederiksberg Metro-station kan gå igang. 5/2002 31 Torben Liebst August-september 1998 Første etape af borearbejdet fra Islands Brygge til tunnelskakten ved Stadsgraven er gennemført. Begge TBMer flyttes til Havne- gade, hvor de starter borearbejdet mod Lergravsparken. Åbent hus på byggepladserne trækker mellem 15.000 og 25.000 besøgende. November 1998 Københavnerne inviteres til Åben tunnel og får lov til at vandre godt 2 km i de fær- dige tunneller mellem Islands Brygge station og forgreningen ved Stadsgraven. Godt 7000 mennesker prøver Metroen på gåben. Begge spor er lagt fra Vestamager station til tunnellen ved Islands Brygge station. December 1998 Der arbejdes nu på alle ni tunnelstationer med etablering af stationsrum samt på elleve tunnelskakte, der skal tjene som service- adgang og nødudgange. Bygningerne til Borearbejdet afsluttes klargøringscenteret på Vestamager er færdige Frederiksberg 2001 og ved at blive indrettet. Byggeriet af højba- nen på Vestamager er i fuld gang. April 1999 Maj 2001 Februar 2002 Skitseforslag til Østamagerbanen (Metroens Københavns Amtsråd træffer principbeslut- S-togsperronen på Nørreport genåbner i fuld etape 3) præsenteres. Højbaneløsning på ning om medvirken til Metroens etape 3. længde den 11. februar efter bygning af gang- dæmning er økonomisk den mest fordelag- Anlægsudformningen er fortsat uafklaret. tunnel til Metroen. tige, men vækker betydelig lokal modstand. Kontrakt indgås med Arkil-Novejfa om Ny tidsplan aftalt i erkendelse af, at ar- etablering af spor, strømskinne og elforsy- April 2002 bejdet nu er forsinket ca. tolv måneder. Åb- ning på Metroens etape 2B mellem Frede- Trafikministeriet, Københavns Kommune, ningen udskydes med to år til efteråret 2002. riksberg og Vanløse. Samtidig tages første Københavns Amt og Tårnby Kommune når spadestik til Vanløse Metro-station, der place- den 12. april til enighed om udformning og Maj 1999 res på det gamle DSB areal (Vanløse lave). finansiering af Metroens etape 3. Togsæt 2 ankommer som det første togsæt til Kontrol- og vedligeholdelsescenteret September 2001 Maj 2002 (KVC) på Vestamager. Testkørsler på depot- I alt 785 mennesker har søgt job som Metro- Den 22. maj har 18 Metro-tog sammenlagt området begynder umiddelbart efter. stewarder. Der skal bruges knap 100 stewar- kørt 100.000 kilometer under test. der, når banen åbner. December 1999 Juni 2002 Borearbejdet Havnegade-Strandlodsvej af- November 2001 Første store beredskabsøvelse afholdes den sluttes. TBMer gøres klar til flytning. Metro-tog kører for første gang i tunnellen. 3. juni mellem Ørestad og Vestamager, hvor Det sker den 6.-7. november på stræknin- der simuleres en afsporing. 80 statister med- Januar2000 gen Islands Brygge-Christianshavn-Lergravs- virker. Den 12. juni afholdes brandøvelse i S-banestrækningen Solbjerg-Vanløse ned- parken. tunnelskakten ved Spaniensgade. lægges Nytårsmorgen for at give plads til byg- Etablering af spor på hele etape 1 og 2A Første Metro-søjle rejses den 4. juni ved ningen af Metroens etape 2B. afsluttes den 28. november. Amagerbro station. Den 18. og 28. januar flyttes Liva hen- Torben Liebst holdsvis Betty (via Refshaleøen for istandsæt- telse) til Havnegade, hvor borearbejdet skal fortsætte mod Nørreport og Frederiksberg. Marts 2000 Etablering af gangtunneller mellem DSB og Metro på Nørreport sættes i gang. S-togs- perroner afkortes og DSB iværksætter om- fattende informationskampagne. Januar 2001 Betty afslutter borearbejdet den 4. januar ved Falkoner Allé. Februar 2001 Liva afslutter borearbejdet den 16. februar. Tunnellerne er dermed etableret. Marts 2001 Første store åbent hus arrangement Der tegnes kontrakt med bl.a. Ansaldo om eta- Islands Brygge 1998 blering af etape 2B (Frederiksberg-Vanløse). 32 5/2002 Bag om Metroen Af Tommy O. Jensen Med indvielsen af Metroen i København introduceres et helt nyt jernbanesystem i Danmark. Systemet adskiller sig på flere punkter fra de øvrige etablerede jernbaner. Metroen er opbygget som et lukket transport- En anden nyskabelse er strømskinnen langs Metroens linieføring system, der fuldt ud styres fra Kontrol- og sporet, den såkaldte tredjeskinne, som leve- vedligeholdelsescenteret (KVC) ved Vest- rer kørestrøm til togene. Strømskinnen har Fuldt udbygget kører Metroen fra Vanløse amager station. Metroen har ikke sporfor- den store fordel, at tunnelprofilet kan udfø- station til Frederiksberg station på den stræk- bindelse til andre jernbanesystemer. res med mindre diameter end ved de tradi- ning, hvor der tidligere kørte S-tog. Fra Sol- Den væsentligste forskel fra andre jern- tionelle luftledningssystemer. I tillæg har den bjerg station forløber banen under jorden i banesystemer er, at togene fremføres auto- en stor æstetisk virkning på de åbne bane- tunnel til stationerne Frederiksberg, Forum, matisk uden brug af lokomotivfører. Det har anlæg, hvor banens forløb ikke forstyrres af Nørreport, Kongens Nytorv og Christians- været muligt ved hjælp af et fuldt integreret master og køreledninger. havn. Efter Christianshavn deler banen sig i styrings- og sikkerhedssystem, som kontinu- For at sikre, at de mange nye tekniske løs- to mod Vestamager (linie M1) og mod erligt holder øje med togenes indbyrdes pla- ninger og muligheder i Metroen fungerer på Østamager (linie M2). cering, hastigheder og driftstilstand. Derfor så sikkert et grundlag som muligt, valgte Grenen mod Vestamager går til Islands vil passagererne på togene heller ikke se sig- Trafikministeriet efter forslag fra Ørestads- Brygge station, der er en tunnelstation.