Natural Experimental Evidence from the Copenhagen Metro
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018. -
Hvad Er Ørestad?
søvej r te s Ø Østersøvej Nordsøvej Færgehavns Brygge Kattegatvej vsundvej l Baltikavej U Oceanvej Skudehavn Oceankaj svej løbskaj Svaneknoppen gehavnsvej Kalkbrænderi Fær vej Sundkrogsgade Industri MASTERPLAN Stubbeløbgade Alexandriagade Kalkb rænderihavnsgade Haifagade Istanbulgade Lautrupskaj Sundkr Industrivej Trælastkaj Orientkaj ogskaj Orientkaj Orient Plads Klubien Lautrupsgade svej Orientkaj rogsgade Fortkaj sage Sundk s Pa rquegade er e Harwichgade Calaisgade k Helsinkigade ov D Dun Murmans Southampt Gdanskgade Ro Sas Mariehamngade s Kielgade t snitzgade Kalkb oc k Gdans k rg gade Tallinngade ongade gade Rigagade T g r ravemündegade Hambo k MASTERPLAN ænderihavnsgade Plads tersbor gade Sankt Pe Plads Klaipedagade Århusgade Nordhavns plads Mariehamngade werpengade Bilbaogade Ant Bo rg Plads Bil tebo r deauxgade Gö led v ej Y Corkgade s t adgade T r Karlskronagade omsøgade rggade ellebo Sandkaj AberTr deengade vej Marmor Kalkbr ænderihavnsgade Damp f ærgev ej Amerika Plads Amerikakaj Pakhusvej Amor parken Kastellet Sorte dams Sø Tddbod Norde Toldbodens bådehavn vej Q- U- v ej evej vej T- P- Nyholm Vindmøll V- v vej ej Østre Anlæg S-v ej K-vej Peblinge Sø Bot anisk N-vej Have N-v ej vej O- Kongens Have M-vej G-vej L- vej Søfortvej Bastionvej B-v Kasematvej ej Prøvestenen Fyrt Peblinge årn vej Sø Chri stiansholm Fyrtårnvej ej v E- ej v D- ej C-v vej B- X-v ej oen Sankt ensbr Jørgens Sø røvest Olienhavnsbroen P KLØVERMARKENS IDRÆTSANLÆG Copenh agen Marina Tivoli Sejl f oreningshSundby avn Havnebad Amager Strand park SVEND AUKENS Der er masser af muligheder for oplevelser PLADS HVAD ER EN GOD DAG og aktiviteter i Ørestad. -
Cykelparkering Ved Metrostationer
Cykelparkering ved Københavns Kommunes metrostationer BILAG 1 til Orientering om cykelparkering omkring metrostationerne Cykelparkering ved Metrostationer Indledning Rundt omkring på de københavnske metrostationer er der i dag en del problemer med parkerede cykler. Cyklerne er placeret uden for cykelstativerne enten fordi der ikke er plads i stativerne eller fordi stativerne er placeret for langt væk fra metronedgangene. Samtidig findes der på flere af stationerne underjordiske cykelparkeringskældre, som kun anvendes i meget ringe omfang. For at undersøge hvor mange cykler, der er parkeret på Københavns Kommunes metroforpladser, er der foretaget en tælling af alle parkerede cykler på tre forskellige tidspunkter af døgnet. Samtidig er alle cykelparkeringspladserne blevet optalt. Endvidere er der uddelt spørgekort til de cykelrejsende for at undersøge hvilket ærinde de rejsende havde, når de parkerede deres cykel, og hvorfor de eventuelt ikke anvendte den underjordiske cykelkælder. Spørgekortene er uddelt på de fire centrale stationer Nørreport, Kgs. Nytorv, Amagerbro og Chr. Havn. Der er foretaget cykelparkeringstællinger på alle Københavns Kommunes metrostationer på nær Vanløse, som var under ombygning på tælletidspunktet. I denne undersøgelse er både resultaterne fra tællingerne og spørgekortene beskrevet. Undersøgelserne giver et øjebliksbillede af cykelparkeringssituationen på metrostationerne. Hvad er god cykelparkering? For at en cykelparkering kan fungere hensigtsmæssigt er der flere forudsætninger, der skal være opfyldt. • den skal være let at få øje på • der skal være tilstrækkelig antal pladser • den skal ligge i umiddelbar nærhed af målet • den skal være placeret på cyklistens naturlige rute mod målet • den skal være brugervenlig med let adgang til stativet. Afstanden fra cykelparkeringen til målet må ikke overstige 50 m. Der er dog visse undtagelser; fx vil cyklister gerne gå lidt længere til og fra en mere sikker parkering., hvis de skal være væk i lang tid fra en værdifuld cykel, som de har mulighed for at parkere aflåst. -
Natural Experimental Evidence from the Copenhagen Metro
View metadata,Downloaded citation and from similar orbit.dtu.dk papers on:at core.ac.uk Dec 21, 2017 brought to you by CORE provided by Online Research Database In Technology Effects of Job Accessibility Improved by Public Transport System: Natural Experimental Evidence from the Copenhagen Metro Pons Rotger, Gabriel Angel; Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: European Journal of Transport and Infrastructure Research Publication date: 2015 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link back to DTU Orbit Citation (APA): Pons Rotger, G. A., & Nielsen, T. A. S. (2015). Effects of Job Accessibility Improved by Public Transport System: Natural Experimental Evidence from the Copenhagen Metro. European Journal of Transport and Infrastructure Research, 15(4), 419-441. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Issue 15(4), 2015 pp. 419-441 ISSN: 1567-7141 EJTIR tlo.tbm.tudelft.nl/ejtir Effects of Job Accessibility Improved by Public Transport System: Natural Experimental Evidence from the Copenhagen Metro Gabriel Pons Rotger1 The Danish National Centre for Social Research Thomas Sick Nielsen2 Department of Transport, Technical University of Denmark. -
Tesina METRO
Planning system of metro networks. Comparison between Copenhagen and Barcelona 2. The Copenhagen’s metro 2.1. Introduction Copenhagen, as the main urban area of the Nordic countries with more than one million people and its great situation linking Denmark with Sweden, makes the capital a strategic point, especially for commercial activities. Hence, the city needs good infrastructures to connect other cities as fast as possible, but without forgetting its own development. Although the Danish capital has been always a city with a bicycle custom, where a lot of people move through the city by bike, the use of public transport has been increased during the last years. However, due to the extension of the city towards new areas developing business activities and dwelling spaces, Copenhagen needed a better public transport network to fulfil the demand. Aside from the improvement of the bus and railway services, the idea to construct a new urban railway through the city came up in the beginning of the 90’s. The Danish State, together with the Municipality of Copenhagen, founded the Ørestad Development Corporation, which was in charge to study the viability for the implementation of this new urban transport mode. Moreover, the company had two different tasks: the construction of the new infrastructure and the development of a new district in the south eastern part of Copenhagen, known as Ørestad. After the analysis of different alternatives, an automatic minimetro option was chosen as the best solution, both for traffic and social economic effects. This metro would use the most advanced technology in terms of safety, comfort and functionality for the passengers. -
Bag Om Metroen NY 4
30 5/2002 Tommy O. Jensen Metro undervejs Af Tommy O. Jensen Selv om byggeriet af Metroen i bevidstheden har stået på i årevis, så er det fak- tisk kun ti år siden, at Folketinget besluttede at gå i gang med det omfattende projekt. I det følgende bringes nogle af de vigtigste begivenheder i Københavns metros korte historie sakset fra Ørestadsselskabets årsberetninger. Juni 1992 bybane-etape 3 på Amagerbanens tracé til November 1996 Folketinget vedtager den 24. juni 1992 lov Lufthavnen (Østamagerbaneselskabet I/S). Omlægning af kabler, kloak mv. ved de kom- nr. 477 Lov om Ørestaden mv., der omfat- mende stationer går i gang. Samtidig etable- ter etablering af en bybane på den vestlige Januar 1995 res de første byggepladser. del af Amager i forbindelse med udvikling af Borgermøder indledes på Amager om den Detailprojekteringen af Metroen indledes. en helt ny bydel på det ubeboede areal. endelige linieføring af det nye bybanesystem. August 1997 Marts 1993 Februar 1995 Første spadestik tages ved Metroens kontrol- I/S Ørestadsselskabet stiftes den 11. marts af Frederiksbergbaneselskabet I/S stiftes. Øre- og vedligeholdelsescenter den 21. august. Københavns Kommune og staten ved Finans- stadsselskabet ejer 70% af det nye selskab og ministeriet. Ejerforholdet er 55% henholds- Frederiksberg Kommune de resterende 30%. September 1997 vis 45%. Selskabet skal bl.a. anlægge og dri- Frederiksbergbaneselskabet beslutter at for- ve første etape af den nye bybane mellem Juli 1995 længe Metroens tunnelstrækning frem til København og de kommende nye bolig- og Udbudsmateriale for etablering af første Solbjerg Station og at flytte Frederiksberg erhvervsområder i Ørestad. Jørn Meldgård etape udsendes den 7. -
Copenhagen Metro Safety Assessment Start of Test Operation
Copenhagen Metro Safety Assessment Start of Test Operation 2001 Peter Wigger Institute for Software, Electronics, Railroad Technology, TÜV InterTraffic GmbH, a company of the TÜV Rheinland / Berlin-Brandenburg Group Abstract In autumn 2002, the automatic driverless Metro will commence operation in Copenhagen. The German BOStrab (Regulation for the Construction and Operation of Tramways) was chosen as a basis for the safety approval/assessment of the Metro in conjunction with the European CENELEC standards for Railway Applications. TÜV Rheinland has been assigned the role of the Safety Assessor. For the complete system a safety case must be assessed. Using the PASC ap- proach developed by TÜV Rheinland, safety is a fixed part of the system development from the beginning. An effective course of the project and in-time start of operation can be expected as benefits. By the end of 2000 / early 2001, construction and installation has been finalized for the above ground area of the Metro whereas construction and installation is ongoing in the under- ground area. Various sub-system milestones have been achieved and several system level evalua- tions have been performed for the above ground part of the Metro. The paper describes the safety assessment process with focus on the start of system wide tests of the system operation on the above ground area. Up to six vehicles will demonstrate the system capabilities. The Acceptance of the above ground area of the Metro is planned in late 2001. 1. Introduction In autumn 2002, the Copenhagen Metro will commence revenue service. This first Danish metro will be an automatic driverless system, in the first project phase connecting downtown Copenha- gen with the university, the new fair area and the developing suburb Ørestad on Amager island. -
Natural Experimental Evidence from the Copenhagen Metro
Issue 15(4), 2015 pp. 419-441 ISSN: 1567-7141 EJTIR tlo.tbm.tudelft.nl/ejtir Effects of Job Accessibility Improved by Public Transport System: Natural Experimental Evidence from the Copenhagen Metro Gabriel Pons Rotger1 The Danish National Centre for Social Research Thomas Sick Nielsen2 Department of Transport, Technical University of Denmark. This study examines the effect of accessibility to urban jobs via a public transport system on individual earnings and commuting behaviour. The effect of improved public transport based accessibility on these outcomes is determined by exploiting the exogenous variation in access to a public rail and Metro system resulting from the construction of a new terminal Metro station connecting southern townships to Copenhagen city centre. The results show that public transport based job accessibility has a positive and permanent effect on individual earnings. The increase in earnings is associated with a change in commuting patterns as the improved access to public transport facilitates a shift from employment within the township to better paid jobs in the city centre, as well as in other suburbs of the Copenhagen Metropolitan area. Keywords: Job accessibility, public transport infrastructure, earnings, commuting behaviour, difference- in-differences. 1. Introduction Urban public transport systems aim, among other purposes, to facilitate commuting and hopefully to enhance individual performance on the labour market. Improved job accessibility may raise individual employment rates and earnings by different mechanisms. Workers may not consider relevant job vacancies due to excessive commuting time (Zax and Kain, 1996), may not search for distant jobs efficiently (Wasmer and Zenou, 2002; Selod and Zenou, 2006), or may be screened out by employers in favour of workers with shorter commutes (see the survey by Gobillon et al., 2007). -
Copenhagen Ørestad1
UvA-DARE (Digital Academic Repository) Disconnected innovations : new urbanity in large-scale development projects: Zuidas Amsterdam, Ørestad Copenhagen and Forum Barcelona Majoor, S.J.H. Publication date 2008 Link to publication Citation for published version (APA): Majoor, S. J. H. (2008). Disconnected innovations : new urbanity in large-scale development projects: Zuidas Amsterdam, Ørestad Copenhagen and Forum Barcelona. Uitgeverij Eburon. General rights It is not permitted to download or to forward/distribute the text or part of it without the consent of the author(s) and/or copyright holder(s), other than for strictly personal, individual use, unless the work is under an open content license (like Creative Commons). Disclaimer/Complaints regulations If you believe that digital publication of certain material infringes any of your rights or (privacy) interests, please let the Library know, stating your reasons. In case of a legitimate complaint, the Library will make the material inaccessible and/or remove it from the website. Please Ask the Library: https://uba.uva.nl/en/contact, or a letter to: Library of the University of Amsterdam, Secretariat, Singel 425, 1012 WP Amsterdam, The Netherlands. You will be contacted as soon as possible. UvA-DARE is a service provided by the library of the University of Amsterdam (https://dare.uva.nl) Download date:28 Sep 2021 Disconnected Innovations “Ørestad is not a decision taken with your brain, but with your heart. Therefore you either hate it or you love it”. (Dan Christensen, ‘intellectual father’ of the project) “I know about planning failures, and about projects people have a lot of problems with.