Straffelejren Udgivet I Samarbejde Med Nationalmuseet Henrik Skov Kristensen

Straffelejren Udgivet i samarbejde med Nationalmuseet Henrik Skov Kristensen

Straffelejren Fårhus, landssvigerne og retsopgøret

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret © 2011 Henrik Skov Kristensen og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S Forlagsredaktion: Keld Lund Jensen Omslag: Imperiet/Simon Lilholt Bogen er sat med Minion Pro og tilrettelagt af Birgers Gregers mDD. Trykt hos AKA-Print, Tilst, på 90 g Munken Print white 15. Printed in Denmark 2011 ISBN 978-87-17-0417-6

Mangfoldiggørelse og kopiering af indholdet i denne bog eller dele deraf er i henhold til gælden- de dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående skriftlig aftale med forlaget. Det gælder såvel analog som digital kopiering. Undtaget herfra er kopiering i henhold til overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan samt korte uddrag til brug i anmeldelser.

Udgivet med støtte fra Kulturarvstyrelsen, Alving-fonden og Dansk Kultursamfund af 1910

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Landemærket 11, 5. DK-1119 København K www.nytnordiskforlag.dk Indhold

Forord 7

Indledning 9

Del I: Interneringslejren, 5.maj til 3. august 1945 Kapitel 1: I de lokale internater 15

Kapitel 2: Fra Frøslev til Fårhus – brud og kontinuitet 29

Kapitel 3: Faarhus kalder – og andre fangeberetninger 76

Kapitel 4: Afvikling og oprejsning 94

Kapitel 5: Straffelovstillæg og opgør 101

Del II: Statslig straffelejr, august 1945-1949 Kapitel 6: Overgangsvanskeligheder 114

Kapitel 7: Straffelejren i tal 132 Fra fangekartoteket: Flaksoldater, frikorpsfolk og vikinger 151 Kapitel 8: Regulativer for varetægt og afsoning 166 Fra fangekartoteket: SS-generalen Kryssing 193 Kapitel 9: Livet bag pigtråden 203 Fra fangekartoteket: SS-frivillige fra det tyske mindretal 223 Kapitel 10: Kirkelig og lægelig betjening 243 Fra fangekartoteket: Partisanbekæmpelse og folkedrab 264 Kapitel 11: Fysisk og åndelig føde samt beskæftigelse 275 Fra fangekartoteket: ‘Germanerhøvdingen’ og andre kz-vagter 294 Kapitel 12: Fangesolidaritet? 317 Fra fangekartoteket: Schalburg- og Hipofolk 326 Kapitel 13: Køkkenbrand, klager og konfrontationer 343 Fra fangekartoteket: Vagtfolk 366 Kapitel 14: Disciplinærforseelser og straf 385 Fra fangekartoteket: Zeitfreiwillige og Selbstschutz 399 Kapitel 15: Brådne kar og personalesager 423 Fra fangekartoteket: Til tjeneste for Gestapo, Sicherheitsdienst og Abwehr 436 Kapitel 16: Tilbage til samfundet 454 Fra fangekartoteket: Kulturelle kollaboratører, propagandister og partispidser 471

Kapitel 17: Afvikling 507 Del III: Fårhus som symbol og begreb Kapitel 18: Nazistisk revision og fårhusmentalitet 512

Kapitel 19: Mellem loyalitetserklæring, fårhusmentalitet og Vergangenheitsbewältigung 525

Kapitel 20: Frøslev og Fårhus i det offentlige rum 566

Konklusion 581

Deutsche Zusammenfassung 588

Om kilderne 596

Kildefortegnelse 600

Noter 605

Personregister 635 7 forord ------i gang tilsvarende med en Frøslevlejren. bog om For adgangFor til bistand og fremskaffe med at relevant kildemateriale, For gennemlæsningFor af manuskriptet, kommentarer diskussioner og Nogle vil Nogle sikkert, har mig:ikke spørge du Hvorfor med føje, og i stedet Fårhuslejren er et kontroversielt og omdiskuteret og emne, er der som et er kontroversielt Fårhuslejren vilDer formentligstadig nogle, finder være som det ubekvemtat få af og for tilladelse for og til dette, anvende at takker primært jeg Statens Arkiver, LandsarkivetAabenraai dets og personale. det Som fremgår af kildefor tegnelsen har andre institutioner stillet personer og materiale til min rå dighed. Også takker dem jeg. takker jeg mine fagfæller Hans Schultz Hansen, Rasmussen, René Hen rik Lundbak, Bekker-Nielsen Inge Claus Adriansen. og Bryld, Tønnes Pa dækket historie Og ubekvemt Fårhuslejrens få i detaljer. at repeteret og synliggjort gamle modsætninger. Det imidlertid er min holdning, hi at storikeren ikke kan eller tage bør hensyn til, opfattes der politisk hvad som opportunt. jo – som skrevet 1944-1945 et omfattende (lige Frøslevlejren om værk så) museets er dog hovedvirkefelt, kronologisk som og Til ligger vil dem først? det af at jeg sige, flere årsager har magetsig sådan, Fårhuslejren at detblev jeg i øvrigt at først, men er Siden 2003 Siden har foreligget principbeslutningder en per en etablere at om manent udstilling Museum. i Frøslevlejrens Det museum, Fårhuslejren om grundlagt blev i 1969 som aftidligere fangerfra tyske den 1944- Frøslevlejr skulle1945, altså også rumme udstilling en tiden om fra hvor til 1945 1949, selvden samme interne som anvendt under blev navnet lejr Fårhuslejren rings- straffelejrog retsopgøret. Detunder nu fast,ligger denneat udstil bogling resultatet er Den foreliggende af etableret bliver i 2012. forsk den ningsproces, Fårhusudstilling. kommende den gået er forud for som knyttet mange til. følelser består Det kontroversielle ikke mindst deri, at harlejrområdet symbolværdi: dobbelt danske den For befolkning i al mindelighed et stærkt Frøslevlejren er symbol på tysk besættelse dansk og modstand, ‘taberne’ for efter den medensverdenskrig Fårhuslejren 2. er et tilsvarende stærkt symbol på et uretfærdigt retsopgør. Forord 8 Forord fuldmægtig Ole Thomasen har bistået på mangfoldig vis. vis. mangfoldig på bistået Olehar Thomasen fuldmægtig mindst Ikke undervejs. ved Frøslevlejrens for og forståelse støtte Museum om. dømme læseren må er den rigtige, tilgang den valgte Hvorvidt eget. mit er naturligvis for resultatet men ansvaret fået, har jeg råd, de efter gode mig og meget rettet imangt ninger. Jeg har for jeg og oplys kommentarer takker N. Larsen Henning Også spørgsmål. fængselsfaglige til medhensyn kompetent mig sparring givet tilsvarende Jens Tolstrup har og arrestinspektør om forholdene mindretal, tyske idet med samtaler givtige mange ført jeg Günter Weitling har stor emeritus kendt i netop den konkrete sammenhæng – nævnt ved navns nævnelse. nævnelse. ved navns –nævnt sammenhæng kendt inetop den konkrete personer, kun er – og melfingeregel derkendt ier forvejen i offentligheden og for overvejelser at overholde Som en tom bådeetiske arkivloven. fra er ud foretaget Disse dedømte af landssvigere. miseringer, altovervejende person-anony er der omfattende foretaget endelig Og citatet. til lysninger parenteser,nelle hvor korrigerer, forfatteren op kommenterer tilføjer eller om betyder, icitater redaktio parenteser at der er tale Kantede i citaterne. også Derer anvendt retsskrivning, moderne læsevejledning: slutTil en lille 1910 af og Alving-fonden. Kultursamfund Dansk nødne langmodighed. Endelig takker jeg min familie for den for at nok have en gang udvist familie min jeg takker Endelig medarbejdere og mine Nationalmuseet arbejdsgiver min Jeg takker udfordringer. frembudtstrukturelle har endel beskaffenhed Stoffets For økonmomisk støtte til udgivelsen takker jeg Kulturarvstyrelsen, Kulturarvstyrelsen, jeg takker udgivelsen til For støtte økonmomisk Henrik Skov Kristensen Skov Henrik Juni 2011 Juni ------9 indledning , ------, giver eksplicit om Fårhuslejren Deutscher Volkskalender Nordschleswig genså den lejr, hvor han i 1948 havde be hanHvilken havde befrielse i 1948 hvor genså lejr, den Sådan skildrer interneret en fra det tyskemindretal i Sønderjylland detteNetop udtryk bladet Revision anvender dethedder artikel i en I 1949 i lidelsertyskere, som skæbne del af som vor et besejret folk bliver „Vore Da historikeren Claus med researchen i forbindelse Bryld til i 1993 sin „De første uger var uger „De første frygtelige. fyldt. mere og mere blev Lejren I kølevogne lastbiler åbne og ankom de arresterede nordslesvigere. storforbrydere Som de behandletblev ind i de overfyldte proppet og barakker. plan og Uden stuvede manorden 3.000 kammerater sammen pigtråd. bag lejrens Snart var barak 6 overfyldt. miserabel! Forplejningen Da så tilmed diaréen be gyndtevidste grassere at vi (hungerdysenteri), snart ikke, vi hvad skulle lå de syge. I tre Ofte højde køjers gøre. mistede de bevidstheden efter de mange toiletbesøg.“ nødvendige efter uger den i de første tyske i Fårhuslejren kapitulation.Skil forholdene Straflager für die deut dringen, gengives Faarhus som i bogen 1945-1949. sche Minderheit Dänemark, in Erlebnisse, Berichte und Dokumente uvægerligt associationer i de tyske til kz-lejre. forholdene artikeli en karakteriseret endog bliver Lejren i 1949. ‘Nordeuropas som inpektør umenneskelig en som lejrens og per koncentrationslejr’, største son. Og bladet maner til, danske tid, bredere den på høje „det er at at of fentlighed på trods af aviserne begynder tragedie, den interessere for sig at udspillesder i flyvesandetved den danske grænse“. et tidsskriftudgivet hjemmetyske det for og af mindretalNordslesvig i (Sønderjylland): os alle,for vi om var med i krigen eller i særlig ej, grad symboliseret gen indledes Fårhus forestillingskomplekset Med nem et nyt i kapitel ‘Fårhus’. hjemmetyskernes historie. tilintetgøre på at betyder Fårhus os forsøget for diffamereog hjemmetyskheden og vold gennem tvang.“ erindringsbog søgt sin far onkel, og begge fremtrædende danske for i den og nazister, bindelse besøgte Museum, indtryk bundfældede Frøslevlejrens følgende sig: „Det tilsyneladende er fuldstændig glemt, ikke der at kun var poli Indledning 10 indledning Mere end 5.000 personer var indsat i lejren, hvoraf de 4.500 som afsonere. som afsonere. ilejren, indsat de4.500 hvoraf personer var Mere end 5.000 besættelsen. retsopgøret efter som under blev etableret lejre for landssvigere, 1949.straffe særlige oktober af de i største den blev Fårhus Straffelejren til frem straffelejr som en statslig og drevet fængselsvæsen danske det af taget Da 1945. den blev lejren den 3. majfra 5. til august over 1945 idrift do, var komman modstandsbevægelsens under somFårhus Interneringslejren, var flikt mellem Tyskland og Danmark. Danmark. og mellem flikt Tyskland loyalitetskon i sig national en som at hævdede befinde folkningsgruppe, en be mindretal, opgøret hjemmetyske meddet mindst –ikke retfærdigt Fårhuslejren holder for en nærmere efterprøvelse. om forholdene indsatte i tidligere fra citerede udsagn de indledningsvist om forsøge at klarlægge, vil bogen naturligvis ligesom mere bog, idenne nær udredes Hvorfor og hvordan skal selvforståelse. imindretallets rolle central en denspillet vorehar dage til frem og krigen, helt efter årtier tallet for mindre tilstand en mental Lejren blev nærmest påretsopgøret. symbol ikke-sønderjyder. var år ilejrens par fangerne sidste at størstedelen af således land, øvrige det fra afsonere af tilgang større stadig der en skete deres straffe, udstået år.somrens havdeførste de Mendømte par efterhånden hjemmetyskere istraffelej det var afsonerne en meget stor del ligesom af hjemmetyskere, iFårhuslejren internerede demere var end af 3.000 størsteparten Langt medbesættelsesmagten. og dermed sig medNazityskland de solidariseret hav som altovervejende mindretal, hjemmetyske det af pågrund jylland være lade medat komme joher.“ bare kan og børnebørn børn de forkertes lup […] for og det. at opdage for danskerne, rareste det er selvfølgelig Det bruge skal Men at nej, besøge. man forvære danskerne nok interessant så ville set historisk ifredstid koncentrationslejr fanger for politiske dansk jo mene, at en man koncentrationslejre.ske Men side på den anden skulle ty blev sendt til at videre fanger nogle iden forstand, værre slevlejren var måneder, Frøslevlejren iotte år. Fårhuslejren dag. bestod denne ifire Frø –efter før større omfang fanger 5. maj 1945,tiske men –og ilangt også dele, denne bog falder i: i: falder bog dele, denne ‘taberne’, detre lejren også lelser, for omfatter andet med, det deindsatte, Interneringerne og retsopgøret fik et særligt massivt omfang i Sønder i omfang massivt særligt et og retsopgøret fik Interneringerne Et centralt og gennemgående tema vil også være, om retsopgøret var om være, også retsopgøret var og gennemgående temavil Et centralt er Fårhuslejren stærkt et iSønderjylland mindretal forIsær tyske det Disse udsagn om Fårhuslejren illustrerer for første fø om det destærke Fårhuslejren illustrerer udsagn Disse 3. 2. 1. Fårhus som symbol og begreb i ‘tabernes’ kollektiverindring. kollektiverindring. i‘tabernes’ og begreb Fårhus som symbol i og Fårhus Straffelejren iFårhus, Interneringslejren ------11 indledning - - ------delelse, det hvori danten havde dog foruddis dog danten havde kvarteret modstandsbe for huslejren’ fra maj. 5. med den og huslejren’ . For ikke. For skabe at unødig forvirring skal sministerietfremtiden ville sin for „være 1 ren huslej huslejren“. Lejrkomman huslejren“. strationen i sagen. juli Den 3. kunne Direktoratet for selsvæsenetJustit at meddele, Ikke mindst fordi Fårhuslejren (og retsopgøret i det hele taget) er et er kon taget) Ikke i det hele retsopgøret mindst (og Fårhuslejren fordi Kildematerialet, på, bygger bogen som samt de metodiske problemer, Lejrkommandantensamme gjorde dag sine fore tilforslaget for over sit I bogens første del beskrives det første I bogens hvor fra til overgangen Frøslev- Fårhuslejr, andenI bogens del analyseresindledningsvist var der problemer, de var Hvordan livet bagpigtråden varHvem straffelejren? i de indsatte, sidstnævnteNetop tema vil tredjei bogens sidste og sidste del blive for konteret denne afgørelse, for allerede den 31. maj meddelte han meddelte lej maj at officielt, denne allerede afgørelse, for konteret 31. den fra juniren Får hed 1. den vægelsen i Syd- og Sønderjylland. og vægelsen i Syd- fattede Her man også sympati tanken for og tilskrev centraladmini Fæng benævnedet at Får lejren vi i det følgende anvende betegnelsenvi anvende det i følgende ‘Får Normalt tæller man beret dage men fra Fårhuslejrens 1945, maj 5. den fulgt tilop dage, herunder vore vigtig en blev også, Fårhuslejren hvordan del af de indsattes selvforståelse kollektiverindring. og emne, vil kalder der troversielt på stærke aktørerne følelser, udfør komme ligt til Det i bogen. vil orde det et er hovedanliggende fordi de også gøre, retsopgørets og perceptionshistorie, denne udrede bog at Fårhuslejrens for opfattet og af oplevet blevet er de involverede. dvs. forholdene hvordan knytterder til sig det, vil diskuteret og blive præsenteret i frem løbende stillingen, ligesom gjort er der sammenhængende det et i særskilt for rede afsnit sidst i bogen. juni Den 28. udsendte maj 1945. 1. den omdøbt først set Frøslevlejren blev Frihedsbevægelsens pressemed en Lokalkomitéi Tønder danske for opholdssted som tjente patrioter var hed,„da Frøslevlejren at disse dette og for det ære navn en mennesker, derfor bevares bør et som kan nu hædersnavn. i lejren ikke sidde At betragtes hvorfor ære, en som opkaldes bør nu Fårhus, efter lejren stationsbyen så den fremtidigtkom tilmer Fårhuslejren“. hedde at hovedkvarter, dvs. hoved satte i Region III´s påvises, at der, både hvad angår både hvad påvises, strukturer der, at persongalleri, og var grad høj en af kontinuitet fra tyske den interneringslejr til danske. den Dernæst undersøges internerede de frem til for fængselsvæsenetsforholdene overtagelse af lejren. fra overgå interneringslejr at med forbundet til statsligForhol straffelejr. de indsattefor dene i straffelejrenudredes, sva herunder forhold deres om tilrede fandtes som de regulativer fra centralt reglementer, og Hvil hold. udviklingken undergik straffelejren som institution augustfra 1945 til denneudvikling? hvorfor og efteråret1949, hvilken og de af opfattelse var for, situation? hvad egen deres havde de dømt

Del I Interneringslejren, 5. maj til 3. august 1945  Appel i interneringslejren, maj 1945. Frøslevlejrens Museum 15 Kapitel 1  I de lokale internater 2 ------Så kritisable synes forholdene 3 Beskrivelsen af, lokale hvordan hjemmetyskere fra trans blev Tønder Indebag internaternes var mure det sikkert vanskeligere kalde at de porteret til det lokale internat, skylder vi seminarierektor daværende Mor 1945førte den Bredsdorff,sinten i den 8. ind maj som dagbog.modsat Og beretningerfra tidligere internerede kan Bredsdorffs beskrivelse ikke mis tænkes give at et fortegnet for billede. ubesindige til ved, især der Vi at i København orden. Århus og forekom systematisk endda og i enkelte tilfælde vold drab internerede, mod at og disse i taget internater i det hele varforholdene stærkt kritisable. En århu siansk modstandsmand, tjeneste gjorde som i internatet på Marselisborg i køligthusker Skole, tilbageblik, „lugten at kælderenvar i ubeskrivelig. En blanding af sved, urin, opkast angst“. – og „Englænderne er i byen. Nu skal „EnglænderneNu byen. i er fra Det løsenet, det løs! må være gå for tidlig ruller morgen lastbilerne gaderne, gennem udstyret poli med en I de lokale internater internater lokale I de timand fire-fem og riffelbevæbnedemænd, hjemmetyskere arresterer og værnemagere, stikkerem.m. bloc. en Det ser drabeligt ud, ud minder rent sagtbeskrivelser om af begivenheder nazismensmed forbindelse i indtog Det går meget jødeforfølgelser. om og i tyske østrigske og 1939 før byer ordentligt til, hjemmetyskerne men aldeles sidder forskræmte på bilerne, ankomst deres ved og grimt der til hujes pøbelagtigt. og ‘Børsen’ dis Mon se folk ikke alle var fået hvis de havde almindelig kommet en af selv, sig arrestordre, dette synes her ikke strengtnødvendigt, an på den er men uundgåelig en nok vel udløsning. side den pastor møder Magle Jeg [mod standsmand radio frøslevfange], og gemen en vi fordømme at enige er om udsendelse i aftes,en aldeles talentløsreportage en af stikkerarrestation i København,jeg foreslår og ham et par sige Hanat det, ord. gør han og gør det fortræffeligt,henstiller til skrålhalsenetorvet på at stilletie og visekold foragtlandsforræderne, mod så kan øvrigti de Danmark!“ råbe for et leve Kapitel1 ikke været i Sønderjylland, have at tildragelse en men fra Aabenraa sner Enper derhenad: vagt i det lokale internat udfærdigede klage en til mod standsbevægelsens anden en at vagt i Aabenraa kommandokontor over, under og „imod min reglement det begyndte gældende protest give at de del i  interneringslejren 16 5. maj til 3. august 1945 der er trang dertil.“ der er trang sultat.[…] når gå må påtoilettet, yderligere at fangerne bemærkes, skal Det men uden re holdning, hans bebrejdede Jeg Hansen gå i bukserne. tørften at nød lade til Følgen sig nødsaget to så var, dem dette. at disse nægtede Hansen da komme ud, kunne ikke havde en vagt, nat Hansen fangerne, at oplyses to af således natur, angår, kan det hvad fangerne en noget striks er Hansen „Klageren følgende udtalelse: klage den nidkære at vedlægge til toilettur“.internerede Vagtchefen for følte internatet sig dog foranlediget Gl.-Tønder Kommune for Arkiv Lokalhistorisk Kristkirken. i baggrunden I Tønder. internerede af Afhentning i et almindeligt dansk arresthus. dansk almindeligt i et som muligt vidt –så ordentligt og bespises behandles deinternerede skulle og iinternaterne radioreportage, eller for fotografering genstand gøres til anholdte de måtte dem. Ej heller efter sten kastet eller pådeinternerede tet der blev spyt hvis ind, skrides også Derskulle overhovedet undgås. kunne føres det gennem medhænderne gaderne ivejret, hvis ikke nerede måtte og retsopfattelse“. inter De kultur meddansk ioverensstemmelse måde påværdig „behandles byledelserne), til at skulle videre deinternerede det (som regionsledelser kommunikerede over for modstandsbevægelsens at ødelægge modstandsbevægelsens omdømme, flød i en jævn strøm strøm hen omdømme, i en flød jævn modstandsbevægelsens at ødelægge for ikke bl.a. ordentligt, deinternerede om at lag behandle øvre gelsens modstandsbevæ fra indskærpelserne Og anviser. de linjer, som direktivet netop ikke tingene når ve udsendt, Allerede den 6. maj indskærpede Frihedsrådets arrestationsudvalg arrestationsudvalg Frihedsrådets maj den indskærpede 6. Allerede 4

5 Den slags direktiver har det med at det bli har direktiver Den slags har fungeret i overensstemmelse med ioverensstemmelse fungeret har ------17 Kapitel 1  I de lokale internater ------

6 7 De mange ophidsede scener ikke og mindst modstandsat det forhold, Interneringerne varsom foretaget efter blev udarbejdet lister, priaf Allerede fra Frihedsrådets 1944 sommeren forberedte såkaldte arresta tionsudvalginterneringerne, man februari og havde udarbejdet 1945 ret skulle der hvem ningslinjertysk interneresen ved for, kapitulation: For øjeblikkeligt, detog første, samtlige medlemmer af nazistiske organisa selv I sig var det ikketioner. strafbartmedlem været at have en af sådan, „sandsynlighedenmen medlemmer at af nazistisk en for, organisation har begået strafbareat man straks handlinger,er så stor, sikre må sig deres det andet For skulle undersøge og personer forhold“. deres øjeblikkeligt interneres„alle danskere, under der eller en anden gået er direkte form i tysktjeneste medlemmersom – af Frikorpsene tvivl uden menes [her Waf tysk organisation politi, marinevægtere som Todt, detfen-SS] For el. lign.“. tredje „alle, direkte være at uden der ansat af tyskerne, har optrådt som „de, der må detbefrygtes fjerde For stikkere“. privat lynju ofreblivefor at „tyske det femte krigsforbrydere, for og dvs. tyskerestits“, har der gjort sig optræden skyldige stridende) i umenneskelig Haagerkonventionen (mod modstandsbevægelsens kommer Her under besættelsen“. frygt selv for tægtlynjustits og tydeligt frem ikke en – frygt, ubeføjet Frihedsrådet idet under arbejdet udarbejde med at retningslinjer kunne til skele begivenhe derne i fx Frankrig, tusindvis hvor af med befrielsen i forbindelse personer stilletblev dom. og skudt mur og ad en lov uden op bevægelsen tog efterfølgende ansvaret25 for meddrabforbindelse i in terneringer (hvilket var i underkanten af det faktiske tal), giver belæg for frygtenlynjustits for selvtægt. og Beskyttelsesmotivet var altså et væsent ligt motiv bag interneringerne, dette om men motiv så spillede store den lokalerolle på det helt plan tvivlsomt. mere er mært politifolk, arbejdede og modstandsbe for var der under jorden’ ‘gået vægelsen, på grundlag og af det såkaldte centralkartotek. I dette kartotek ikkevar opført 1945 i maj der mindre 40.000 end Feltpolitideta personer. frachementet Den danske kaldet Brigade også blot i Sverige, feltpolitiet, arresterede efter der varegnemedbragt lister, Sverige.fra Disse lister var usikre,højst i foråret og udgik 1946 fra der centralkartoteket til ordre po litiet destruere at om også, der dem. især Endelig inden politiet forekom adskilligeovertog anholdelserne maj, 13. den tilfælde af spontane arresta

hindre samtidig men overgreb, også, de ikke at desto mindre forekom. Grundlaget for interneringerne var hvad Men grundlaget interneringerne, de,hvor og for forløb hvordan dan skal i Sønderjylland forløbet anskues dermed og også i Fårhuslejren i en større sammenhæng? over sommeren 1945 og vidnede og 1945 sommeren modstandsbevægelsens om over vilje til for at del i  interneringslejren 18 5. maj til 3. august 1945 kæmpere ønsker disse anholdelser.“ kæmpere ønsker disse friheds „Flere var: udgangsreplik og våben.“ fyndige Brevets i uniform [adresse] og H.H. og våben som[adresse] vagtmand meduniform begge A.P.K. iKolding, [adresse], Danmark, [adresse] Frikorps som vagtmand H.H. pågaden. iuniform [adresse] K.M. som brandmand form og våben. uni i afhente følgende:S.B. bedes og „De N.B. somvagtmand [adresse] arbejde.“ ned pådesteder, haft hvor har Danmark han rakket Har Gestapo. leger til sympatier, ermedat udfordrende melde og provokerende. kol truet Har DNSAP, af endnu medlem tyske stærke har sen] og været er muligvis har henvendelser. Tønder:pler fra Fxdenne påden type „Montør O.C. [adres eksem for gå hårdt talrige III´s sig. IRegion at kunne findes det kan arkiv der en tendens til, var spontant, skete hvor Og anholdelserne fentligheden. fra of modstandsbevægelsen af til henvendelser tioner,grundlag på ofte til eksklusion og fratagelse af frihedskæmperarmbindet. af og fratagelse eksklusion til man beføjede, skred beskyldningerne man og fandt undersøgelse, grundig en modstandsbevægelsen foranstaltede tilfælde sympatier.Idisse andre havdehelt haft tidligere som nu medfrihedskæmperarmbind, optrådte personer,at på, også gik offentligheden fra delanmeldelser En nemagten. medvær kollaboration en mere horisontal havde praktiseret angiveligt der ‘feltmadrasser’, kvinder, soldater eller tyske til grise af forhold, salg fx ageret påanmeldelsen. ningstjenesten’, påTøndervej, som holdt den har formode, må til og man

aftale.“ efter møde iAabenraa ved personligt eller nisk enten telefo disse gerne jeg give oplysninger, andre der ønskes skal Skulle redegørelse forsagen. til af nogle breve og genparter afskrift Jeg vedlægger borgere. mod andre anmeldelser og umotiverede usande afgives vægelsen modstandsbe af medlem et forespørge, billiger, at om der fra Byledelsen –Jeg ønsker at iAabenraa. byledelse forformand modstandsbevægelsens somDem til henvendelse sig en høflig „Undertegnedemeldelsen: tillader nationale indstilling. Ville det ikke have været mere taktfuld af Demmed af have mere været taktfuld ikke det Ville indstilling. nationale andres at mistænkeliggøre hænder, her til huset på sælge tyske føler trang at fra afstod idet ikke De besættelsestiden, under klarsyn fornødne de det hav ikke område væsentligt der et dogDe, på at mærkeligt, det jeg finder „For iøvrigt kontraangreb: slutter brevet effektivt med denet anmeldte steder“. kendt været andre har der gennem år Og med den angiverpsykose, irang tangerer som nærmest art, underordnet ganske „af påstande række yderligere en tilbageviste Han havde modstandsbevægelsen. fornærmet DNSAP, havde af medlem været aldrig aldrig de gældende, at og at han han I andre tilfælde drejede anmeldelserne sig om langt mindre konkrete konkrete mindre sig om langt anmeldelserne drejede tilfælde I andre Det hændte dog også, at en anmeldt tog til genmæle og beklikkede an og genmæle beklikkede tog hændte til atDet en anmeldt dog også, Blandt de vedlagte breve var et til anmelderen, hvor anmelderen, gjor den anmeldte til et breve var devedlagte Blandt 8 Også i Aabenraa modtog modstandsbevægelsen anmeldelser: anmeldelser: modtog modstandsbevægelsen iAabenraa Også 9 Brevet blev videresendt til ‘Efterret til videresendt blev Brevet 10

------19 Kapitel 1  I de lokale internater - -

11 Motiverne bag Motiverne utalligede anmeldelser kunne ganske være blakkede. glæde smukt De set på,hvor have at vort hvor gamle flagny der, på vajede strøg det.“ Modstandsbevægelse og myndigheder manede tilbesindighed overalt, også i Sønder borg. Landsarkivet i Aabenraa i Landsarkivet borg. Således ‘sagsbehandler’ en resolverer i modstandsbevægelsen i Aabenraa, i anmeldelseen mejerist en mod i Rødekro, „anmeldelsen at muligvis skyl

del i  interneringslejren 20 5. maj til 3. august 1945 skoler. mindretallets stemt tid. Vedstemt tid. den 9. april (under ultimatum protest) tyske at det acceptere påube udskudt store frustration mindretallets til blev grænsespørgsmålet samarbejdspolitikken af ogetablering den efterfølgende Danmark af telse’ ‘fredsbesæt men medden såkaldte om en sådan, og forstærkede kravet grænserevision om en en forventning affødte mindretallet, af begejstring 1939. iapril folketingsvalget op til hovedkrav mindretallets Reich“ ins len heim parolen„wir wol under Riget’, blev en grænserevision ger til kom ‘hjem annekterin ved Hitlers tyskere hvor etniske ogMemel-området Danzig, iTjekkoslovakiet, begivenhederne af indtryk og under agitation, zistiske Weltanschauung medden nazistiske indoktrineret blev ungdom, som tillige mindretallets som Mädel forbilleder Deutscher Nordschleswig chenschaft Mäd og Jungen- og Deutsche SA blev oprettet, rigstyske det til svarende Rige. tyske Det blev en delaf Nordslesvig så en grænserevision, og ønskede re følte sig som tyskere man statsborge og skønt overvejende danske grænsedragningen, kendte aldrig folkegruppe’, aner tyske ‘den sig selv: kaldte som man eller Mindretallet, befolkning. 15 Nordslesvigs % af ca. personer, til 30.000 svarende på ca. i Nordslesvig mindretal tysk et som efterlod grænse, om den dansk-tyske i 1920 folkeafstemningen til føres tilbage skal besættelsesmagten) med bag Tyskland (og bag opslutning der påhjemmefronten. Mindretallets eller påudefronten tjeneste, uniformeret form for anden tysk en eller forrettet (Sønderjylland), som havde iNordslesvig mindretal tyske det mænd fra det var sønderjyder deinternerede så? hvemOg Først og fremmest var – og andre de Sønderjyderne side“. anmelderens nogendes fra misfornøjelse derlagt partiet efter rigstysk mønster: mønster: rigstysk efter partiet derlagt og un ensrettet organiseret, og kulturelt blev politisk Møller. Mindretallet føreren under lederskab Jens ubestridte nazipartis nordslesvigske med det i 1938 kulminerende nazificeret, iEuropa, mindretal tyske gesom andre at have påtryk. sættelsen,“ var bylederenssættelsen,“ konklusion. var be under optræden påilloyal noget tegn fundet ikke har skole; men man tysk i børn Deres haft og har er tysksindet „De forhold sine få undersøgt. og bad om at Aabenraa i modstandsbevægelsen til vendte egen drift sig af hen Aabenraa fra B.B. ved hornene: overinspektør En tyren at tage valgte Revisionen af grænserne fra Versaillesfreden stod helt centralt iden na helt stod centralt Versaillesfreden fra grænserne af Revisionen Den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940, som blev hilst med den 9. 1940, som blev hilst april Danmark af besættelse Den tyske Efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 blev mindretallet, li i i 1933mindretallet, magtovertagelse blev Tyskland Hitlers Efter monopoliserede med Hitlerjugend og Bund Bund og Hitlerjugend med monopoliserede 13 SK Og det kunne jo være ganske rart rart jo være ganske kunne det Og ( Schleswigsche Kameradschaft Schleswigsche 12 Enkelte potentielle ofre ofre potentielle Enkelte , verdensanskuelse, i verdensanskuelse, ------) - 21 Kapitel 1  I de lokale internater ------, der , der

Der Wille zum Sieg Landesbauernschaft Landesbauernschaft JensMøller på talerstolen partidag i vedNSDAP-N´s som 1938, blev holdt under parolen: ist der Sieg, viljentil sejr er selvesejren. Politikommandørensarkiv, Aabenraa i Landsarkivet etablerede et såkaldt Liefergemeinschaft , ligesom hjemmetyske den erhvervsorganisation Deutsche og gennem dannelsen gennem og af 1940 november i Også på andre områder forsøgte mindretalletly i i offensiven gå af at Berlin yndede mindretallet, antyde for at over var der sam at nøje en ske grænse lå fast, hvis Danmark accepterede tyske den besættelse. Hen set til det slesvigske hele traume labile den og 1920-grænse var dette tyske respektereat om løfte grænsenen betydeliggevinst den for danske rege ring. Det tankevækkende, er eneste den tyske at Versailles-grænse, som ikke revideret blev varaf dansk-tyske. Hitler, den tyskeden besættelse: Jordkampen af intensiveret blev Kreditanstalt Vo gelgesang hjemmetyske at virksomheder for, sørgede leverancer fik favorable til den tyske værnemagt. menhæng mellem offerviljehjemstavnensog ret til en fri, tysk fremtid, så allerede foregik fra i det der skjulte hvervning 1939 til Efterden Waffen-SS. gang9. april i hvervningen, yderligere der kom 1940 efter det først men ty ske angreb Sovjetunionen mod iværksat der blev offentlig en i juni 1941 hvervekampagne. Ansvaret mindretalsledelsen, lå den hos for ligesom der 1940 havde Danmark havde 1940 nemlig til bl.a. opnået et tysk gengæld om løfte ikke villeat antaste dansk ‘territorial andre Med integritet’. dansk-ty den ord: Nordschleswig Berufsgruppen Nordschleswig del i  interneringslejren 22 5. maj til 3. august 1945 kiv, Landsarkivet i Aabenraa. i Aabenraa. kiv, Landsarkivet ar Münchow. Politikommandørens von Ludwig Foto: politikommandøren. skyldes gen Nummererin fotos. kompromitterende andre samt disse med album et fremstille land Sydjyl for politikommandøren lod mindretalsledelsen med retsopgør forestående det for brug til og iAabenraa, Schrøder Ernst redaktør hjemmetyske den hos politi danske det af fundet krigen efter blev Propagandafotoserien folketyskere’. ‘ af hyldet blevet var også tropper tyske de hvor Sudeterlandet, og Østrig ifx indmarcher tyske de om delser min gav Scenerne i Aabenraa. her tropper, tyske de modtager hjemmetyskere strede begej hvor 1940, 9. april den indmarch tyske den fra fotos serie længere en af enkelt Et faldt. og omtrent dem 750 hjemmetyskere, af altså var fronttjeneste, gjorde tysk som statsborgere, danske 6.000 cirka deialt af mod en tredjedel Op macht. i –1.600 1.500 iWaffen-SSWehr 5-600 og omkring verdenskrig, den 2. under fronttjeneste gjorde tysk Mere unge. endlets mindretallet 2.150 fra mindretal på pres skolelærere mange og betydeligt et lagde Jungenschaft Jens Møller positivt på hvervningen fra januar 1943 til den såkaldte den såkaldte 1943 til januar fra på hvervningen Jens Møller positivt så derfor mindst Ikke mænd. for unge dets mindretallet drænede tjenesten fordi front forhold hvervningen, ambivalent et til mindre desto ikke sen Zeitfreiwillige imidlertid også udkommanderet under diverse uroligheder uroligheder diverse under udkommanderet også imidlertid Zeitfreiwillige de blev værnemagtsofficerer. Undertiden tyske af ledelse under der foregik øvelser, deugentlige under bevæbnet og var militæruniformer tyske bar som korpset, meldte 1.600 sig til cirka og ialt krigstjeneste, tysk egentlig for tjenesten anså Berlin ihjemstavnen. invasion ved tropper en allieret freiwilligendienst Trods form for opråb og anden pres energiske havde mindretalsledel , en slags hjemmeværn, som skulle bistå regulære tyske tyske regulære bistå som skulle hjemmeværn, , en slags Zeit ------23 Kapitel 1  I de lokale internater

------14 ren. I SønI ren. huslej . Korpset på ca. 450 mand, De nationale modsætninger i grænselandet til kom udløsning efter den „Vi forsvarer hellige den til ret folkenkelte som som leve,både og at „Vi Interneringerne akkompagneret blev fulgt og af op omfattende luknin alleFra sønderjyske politikredse, undtagen Sønderborg, de tilba blev Ogsåtjeneste tyske i den grænsebevogtning, 90 fra mænd omtrent hvor tredjeuniformeretEt oprettet blev som på korpspå hjemmefronten, Endeligvar et antal større fra personer mindretallet ansat rigstyskei Mindretalletssynlige meget demonstrativeofte og solidaritetmed be eti omfattendefør i 1945 retsligt maj 5. hvor politisk-kulturelt og opgør, sættelsesmagten, politisk, militært, kulturelt medførte økonomisk, og et mellem ofte den og hadefuldt danskespændt forhold flertals- den og ty ske mindretalsbefolkning. Mindretallets avis Nordschleswigsche Zeitung ikkeog mindst (Asmus avisens Heide der Asmus von faste kommentator Wilhelm var katalysator Jürgensen) dette for had, ofte som gik over ud navngivnedanske fx medborgere, KajMunk. udfald Følgende fra Asmus i juni var Heide der 1943 fuldstændigvon karakteristisk hans for tonefald – et tonefald, undertiden som faldt så de tyske vel besættelsesmyndighe mindretalstyskere moderate mere som der brystet for ( selvfølgelig at uden danskeden flertalsbefolkningerfarede herom): tyskere. Derfor har vi ret, fjendens derfor er angrebforbryderisk et anslag derfor kan – og livetsmod love vi kun svare med et fanatisk had alle, mod Vi svarermeden fanatisk direktesom […] eller indirekte fjender vore er kærlighed til vort folk, hans og til verdensanskuelse, fører vor fana en med tisk ensidig med et og ret tro helligt på vor glødende had til fjender.“ vore ste3.500 omgangmod op mindretalstyskere afhentet blev og interneret af modstandsbevægelsen. afger mindretallets fx institutioner, bombeattentater og skolerne, ty mod hjemmetysk og ske monumenter ejendom. lokale i overført efterophold internater tilgeholdte Får politikreds,derborg ca. hvor 600 interneret, blev personer Søn anvendtes mindretallet optaget, blev regnedes egentlig som krigstjeneste. mindretalsledelsens initiativ, var Selbstschutz varsom rekrutteret blandt mindretallets ideologiske kernetropper SK, i beskytte at oprettet blev 1944i for mindretalsvirksomheder, gennem som Liefergemeinschaft leverede varer til den tyske værnemagt,mod sabotage. sine uniformerede for især blev SK) kendt marcher SelbstschutzMen (og patruljerog i gadebilledet lejlighedsvis samt for tiltaget have at politi sig myndighed danske for over medborgere. vagtkorps udførte o.l., som uniformeret,bevæbnet vagttjeneste på fx tyske flyvepladser i Danmark. for at opretholde ro og orden, og her var her og danske mod tjeneste deres orden, og vendt ro opretholde at for medborgere. „Et fanekommando fra NSDAP-N i Haderslev er den 9. april 1940 marcheret de tyske tropper i møde uden for byen og fører dem derefter ind gennem byen“. Foto og tekst fra NSDAP-N´s eget (propaganda)fotoarkiv. Foto: Hans Lindemann. Museum Sønderjyl- land-ISL derborg Slot som interneringslejr. Siden blev slottet en statslig straffelejr. Først i oktober 1946 nedlagde man denne anstalt og overførte de sidste 248 strafafsonere fra Sønderborg Slot til Fårhuslejren.15 Alene i Tønder politikreds, som var en hjemmetysk højborg, blev fra den 5. maj til den 13. maj interneret 901 personer, og alle, bortset fra 23, som blev betragtet som særligt farlige og derfor indsat i Tønder Arrest, blev overført til Fårhuslejren. I perioden fra den 4. maj til den 13. maj blev ingen af de 901 internerede løsladt, medens 68 blev løsladt mellem den 13. maj og den 25. juni.16 Tallene har vi fra en oversigt udarbejdet af modstandsbevæ- gelsen i Tønder. Samme oversigt kaster også lys over interneringsårsagen: 550 anføres at have været ‘Heimwehr’- medlemmer, dvs. enten Zeitfreiwil- 25 Kapitel 1  I de lokale internater

------17 De forholdsvis få frontfrivillige skyldes, mange at af disse var faldet, som Eftersom man at sideogsåfra personer, heltofficiel var over, klar Det store antalDet store internerede, cirka 40.000, anledning gav til mange Interneringerne i Sønderjylland overvåget blev af politiadvokat en og po-folk eller lignende’, 30 varpo-folk eller ‘SS-frivillige’, ‘grænsevagter’, lignende’, 100 40 ‘vagt 90 Og endelig være anføres at omtrent organisation og mænd Todt-folk’. grund er Der nazister til fejltagelser’. og antage, at opgø at ‘provokatører, har udsagnskraft stor relsenfra Tønder om interneringsårsagerne generelt i Sønderjylland. savnet, eller i Tyskland befandt gået under i allieret sig jorden krigsfangen skab. De fleste af disse frontfrivillige kom drypvist tilbage til Danmark de mange og af måneder, i forbin indsat blev dem kommende i Fårhuslejren delse legale med deres eller illegale grænseoverskridelse. for Hjemkomsten de frontfrivillige, var som havnet i sovjetrussisk fangenskab, trak ad dog skilligt fangenskabet. overlevede så vidt – for de overhovedet ud længere ikke forstand i snæver var ‘landssvigere’, interneret, blev forsøgte man i både modstandsbevægelse for over betone maj-dagene at befolkning, og internering en at ikke var ensbetydende med skyld. Interneringen var en beskyttelsesforanstaltning ikke og straffeaktion. en mod ude i igen: Men standsbevægelsens så led yderste man lidt anderledes nok på det. „Kl. 13.30 skulle vi på politistationen møde assistere at politietfor arrestationer ved det hedder af såledesne hjemmetyskere i en andre og skadelige elementer“, rapport, modstandsgruppe en som i Aabenraa udarbejdede maj. 10. den lige eller Selbstschutzfolk. havde som dvs. personer, 50 var ‘værnemagere’, samarbejdetbesættelsesmagten,med økonomisk ‘Hi 30 var ‘stikkere’, 10 praktiske Det var problemer: vanskeligt finde at egnede at steder anbringe ikkedem, mindst på grund af de mange tyske flygtninge, befandtsom sig i Danmark på dette tidspunkt. Man der og manglede egnede køretøjer, man anvendte lastbileryd ofte åbne medfor resultat, det forekom at der transportmygende i fuld offentlighed. det i Hvor Sønderjylland regel som indskrænkede til sig ukvemsord fra så udspillede folkemængden, sig der langt brutale mere scener i fx København. arbejdede som Frihedsrådet. for studenter, to af I en indberetninger deres det, hedder roligt arrestationerne at forløbet værdigt. og „var Man havde såvidt muligt kørt arrestanterne til interneringsstedetkun og ganskei en Retningslinjerne tilfældekelte fra været lidt råben“. der Frihedsrå havde det var fulgt, blevet „man har således arresteret medlemmer de ledende af [Zeitfreiwil samt Heimwehr DNSAP af organisationer, de [hjemme]tyske Selbstschutz,lige], Frikorps SK, kort sagt Danmark, alle SS m.v., bevæb korps, nede trådt er der tyski krigstjeneste, har som og ed til svoret Hit det hedder i indberetningen, Videre Politikommandør at Brixler“. i sine retningslinjer interneringer forsøgt lægge for at havde tilbagemeget en del i  interneringslejren 26 5. maj til 3. august 1945 synspunkt. idette ham residerede), Brix fulgt politikommandør (hvor Aabenraa nogen fra steder, havde menbortset ikke man anholdes, og O.T.-folk at marinevægtere skulle havde ordre til, Han givet des. ikke anhol skulle håndlangere Hitler, Gestapos havdemåde samt svorettil ed anden der påden ene eller alle, og DNSAP samt forde inden mindretal at deleden kun, ivirkeligheden ønskede Han holdende kurs: og forsigtig påegen hånd. længere arrestationer foretog nu ikke ret noget sig op, løst knas“. og feltpolitiet Men havde situationen angiveligt iTønder medvæ og godt, især så at begynde ikke havde det der til gik tiet, der repræsenterer folk, Feltpoli lokalkendte og ikke at yngre „hvor der var vide, ville lister,indberetning egne og efter ovennævnte arresterede litiet vidnesbyrd iden retning. vidnesbyrd foreligger ikke Sønderborg, fx fra, steder der medens andre spot og hån, for udsat blev deinternerede befolkningens Nogle steder forskelligt. melig Hitler-Tyskland at annektere formentlig tale om en propa en om tale formentlig hos Jens Møller, stammer fra fra stammer Møller, Jens hos Lothringen var blevet genin var blevet Lothringen Fotoets budskab er klart: nu nu klart: er budskab Fotoets det systematisk var lykkedes lykkedes var systematisk det dørens arkiv, Landsarkivet i arkiv, Landsarkivet dørens må være fremstillet, efter at efter fremstillet, være må forbindelse med retsopgøretforbindelse (som det dog ikke har været været har ikke (som dog det Monument Versailles-over Eupen-Malmedy og Elsass- dlemmet i sommeren 1940. 1940. i sommeren dlemmet områder somområder Tyskland var i Det tyske Rige. Montagen Montagen Rige. tyske i Det det album, som politikom album, det manglede blot Nordschles manglede ved samme traktat. Der er er Der traktat. samme ved mandøren lod udfærdige i udfærdige lod mandøren de af et faktisk eksisteren faktisk et af de muligt at lokalisere) og en en og lokalisere) at muligt wig. Fotoet, som er fundet fundet er som Fotoet, wig. Traktatens ‘lænker’ og de de og ‘lænker’ Traktatens I Sønderjylland kom det til vold i enkelte tilfælde, primært hvor feltpo primært vold tilfælde, ienkelte kom til det I Sønderjylland Meget tyder da også på, at anholdelserne i Sønderjylland forløb tem iSønderjylland at anholdelserne på, også da Meget tyder trick-fotografisk „af-hak trick-fotografisk med det tyske mindretals mindretals tyske det med ning“ af de landområder, landområder, ning“ de af de monument i Tyskland monument de ganda-montage beståen blevet tvunget til at afstå afstå at til tvunget blevet ledelse. Politikomman ledelse. Aabenraa ------18

------27 Kapitel 1  I de lokale internater ------Generelt var der et problem med tyvagtige, varGenerelt et der problem skydeglade udiscipline og Den almindelige forretningsganget i de kom at de internerede var, for Overgivelsen af internerede fra modstandsbevægelsen til politiet (som overtog maj Efter at 13. politietanholdelserne, den varformålet med modstandsbevægelsen Allerede havde maj inden 13. den ca. løsladt Også angik hvad indeinternaterne, i selve mht. både sove forholdene leje, forplejning og forholdet til forplejningleje, forholdet og vagterne, fra meget varierede forholdene sted til sted, hvis man ser Danmark under ét, sådanog har det formodentlig også været i Sønderjylland. forsøg I interneringslejren Slot på Sønderborg te man lægge at efterretningslinjerne sig kun havde Dog Fårhuslejren. en i del af internerede de seng, en resten måtte midlertidigt tage til takke med halm. Den typiske forplejning i et københavnsk internat var: tre skiverrug skivebrød, en gram sigtebrød, halv en og 17½ smør liter mælk til morgen mad. En halv liter ‘sammenkogt mad’ et og stykke rugbrødtil middag, og til aftensmadto stykker17½ gramrugbrød,og smør 40 gram ost samt the. I alt 420 gram de internerede i Fårhuslejren rugbrød for dagen. om Menuen synes haft have højere at en kvalitet, idet der blev her serveretfx kødretter. Den ‘sammenkogte mad’ i København kan sagtens vælling. været en have også som undertiden vagter, rede de internerede ulovlige gav begunstigel vi Som skalser. se, var dette også tilfældet i Fårhuslejren. var ofte Forhøret navn adresse og de opgav m.v. hvor ganske kort forhør, kun af registrerende karakter, kun og var der tilknyttet hvor politifolk, sy i egentlig forstand. været foretaget forhør have at nes der dermed og afviklingenbegyndte maj) 13. den af interneringerne, gik lang Det diskuteret,somt. blev det var om modstandsbevægelsens afhøringer, dannededer flaskehals, eller langsommeligheden skyldtes politidom og Ministerstole. Jakobsen, Frode var der ansvarlig afviklingen, for mente det sidste. Ikke desto mindre skete afviklingen af modstandsbevægelsens internater faktisk hurtigt set i international sammenhæng. august Den 29. Jakobsen til Frode ordre gav 1945 afvikling af i og de sidste interneringer, løbet af september var udført. ordren lå der til da forhold, „de disse retsopgør, det kommende alene forberede at grundinterneringsaktionens for iværksættelse, så frygten som lynju for stits, ikke til er stede med samme styrke det i som hedder tidligere“, som instruksen. Af de i alt cirka 40.000 tilbageholdt internerede 21.800 af blev modstandsbevægelsen politietog maj, anholdt indtil 13. og mellem 5. den cirka De resterende 2.000 16.800december personer. 1945 interneret blev af feltpolitiet. af de personer, 7.305 politiet og yderligere senere løslod personer, 7.200 modstandsbevægelsen interneret, inden havde eller efter fremstilling i Detgrundlovsforhør. vil altså kun at sige, tredjedel en af godt de i første omgang dommers foranstaltning. en ved internerede fængslet blev

del i  interneringslejren 28 5. maj til 3. august 1945 den 20. oktober 1945 anskueliggør de specielle sønderjyske forhold: sønderjyske despecielle 1945 oktober anskueliggør den 20. istatistikkerne Et nedslag afsoning. sendt en til dom og var fået tidspunkt pådette iFårhuslejren, få havde tallene kun af fremgå vil også og som det 1945.ber den 1. løsladt inden atter dog halvdelen decem var holdte tidspunkt pådet an 16.800 de i alt Af personer anholdt. 6.500 blev yderligeredecember ca. personer, den 1. 7.350 hvoraf indtil og i tiden fængslet august, den 20. sad Slot Sønderjylland-Sønderborg Museum NSDAP-N. og Møller Jens til modsætningsforhold stærkt iet Clausen stod sespørgsmålet græn og nationalitets- af grund på Netop 33% og 20 stemmerne. af mellem end mindre ikke fik DNSAP Ullerup og Varnæs Bovrup, I området landsplan. på end mere deligt bety var hvilket i 1935, 1939 stemmerne, af 5% cirka 1943 og fik folketingsvalgene ved partiet hvor iSønderjylland, stærkt forholdsvis stod parti Clausens hvorfor forklarer, forhold Disse iBovrup. praksis med familielæge indstillet social og populær en han var Dertil Ejderen. ved grænse en for præference med sønderjyde dansk-national gammel som kendt også men nationalsocialist, nok var Clausen Frits Aabenraa. og Gråsten lem mel iBovrup hjem isit Clausen, DNSAP, Frits nazistparti danske det for Partifører Ved udgangen af august 1945 sad altså ca. 14.000 mennesker fængslet, fængslet, mennesker 14.000 ca. 1945 altså Ved sad august af udgangen 12.600 anholdt havde politiet august den 20. sommeren indtil af I løbet 19

- - - - - 29 Kapitel 1  I de lokale internater 462 I alt 2.516 1.381 3.033 4.876 2.359 1.843 118 121 901 239 245 907 1.146 Tønder - - - - - 78 531 371 453 643 484 1.015 Gråsten 66 350 696 222 288 346 408 Sønderborg Det procentuelt høje antal høje Det procentuelt 25 710 352 327 262 620 972 20 Aabenraa 49 86 117 166 127 293 207 Toftlund 58 329 754 267 487 425 209 Haderslev Ud over interessante over markante og Ud variationer sønderjyske de politi I altvar 20. altså der oktober interneret eller blevet anholdt i alt pr. Forskelle mellemForskelle politikredsene standsbevægelsen Interneret af mod Anholdt af politiet Internerede i alt Løsladt af mod standsbevægelsen Løsladt af politiet Fængslede pr. 20.Fængslede pr. oktober 1945 Løsladte i alt lingsgrundlag de fleste for hjemmetyskere. af de og internerede anholdte internerede anholdte og i Sønderjylland skyldtes altovervejende det tyske mindretal, antal høje det og procentuelt var der fængslede,at et fængs ladt, mens 3.033 sad fængslet. ladt, 3.033 mens kredseimellem til fremhæveat det er værd landet i forhold helhed, som antalletat til af internerede anholdte og befolkningsstørrelse i forhold er langt i Sønderjylland,højere samt ikkemindst langten at af del større de faktiskinternerede anholdte og rent ikke men fængslet. bliver syd- I en sønderjysk politikreds 20. ble Kolding oktober personer som var 328 pr. politikreds interneretvet eller anholdt, af og var dem fængslet. I Vejle 122 Fre i 37, og vartilsvarendede 178 Ribei 384 Varde i 43, 112, og talog 375 175. og 522 i Esbjerg og dericia 112 og 296 4.876 personer i de sønderjyske personer politikredse.4.876 Af var dem 1.843 løs blevet

del i  interneringslejren 30 5. maj til 3. august 1945 den anden. den ene lejr til fra kontinuitet af til Fårhuslejrs histori den forstå tidlige man Skal – brud og kontinuitet ien lejrverden Fra Frøslev Fårhus til lig tilba at få var Hensigten grund. pådansk en interneringslejr oprettet påat få medhenblik ner Best Wer rigsbefuldmægtigede medden tyske forhandlinger myndigheder ske dan optog1943 iTyskland de iefteråret kz-lejre og tugthuse borgere til ret lige uden forret lige egent det vice af ledelse snes under en halv folk, hænder. blev fængselsvæsenets pådanske Rent fysisk forsyninger andre se og vis kom for forplejningen, medicinalvareforsyninger derved fangerne, for stor betydning fik departementschefstyret, af udvirket som var relse, iHorserød.Fængsels havde som også væsen, virket fængsels danske det personel Horserød fra samt lejrledelse fra den tyske fulgte Med fangerne Horserødlejren påSjælland. fra blev overført fanger stat. den danske af rådighed til blev stillet mens deøkonomiske midler magt, besættelses den tyske at var byggeFrøslevlejren. man Bygherre gyndte ae Frøsle lager af Polizeigefangenen driften for retningslinjerne lagde Bovensiepen. Denne Otto der Polizei Oberst und SS-Standar iDanmark, sikkerhedspoliti chefen for tyske var det beføjelser ilejren. eksekutive som helst myndig dedanske og således fortet Fængselsvæsenet Direktora underlagt som var men forvaltningen, lejrkøkkenet, lejren var iFrøslev valtning Kapitel 2 lejren. for nelse vis at forhindre nye deportatio nye forhindre at vis Frøslevlejrens Som en reaktion på besættelsesmagtens deportationer af danske stats danske af deportationer påbesættelsesmagtens Som en reaktion I marts 1944 kronedes anstrengelserne med held, og i foråret 1944 be 1944 medheld,og iforåret anstrengelserne kronedes 1944 I marts Den 13. august 1944 blev Frøslevlejren taget i anvendelse, da ca. 750 ca. da blev Frøslevlejren 1944 ianvendelse, Den 13. taget august Formelt set lå de alene hos den tyske lejrkommandant, hvis foresatte foresatte hvis lejrkommandant, hos den tyske Formelt dealene lå set Selve opsynet med fangerne og den indre lejrledelse blev forestået af lejrledelse af blev forestået og den indre med fangerne opsynet Selve historie: Der viser sig nemlig at være en forbavsende sig nemlig grad Derviser historie: lejren’. for Dendanske geført deallere geført lige lejrområde under navnet ‘Den danske For ‘Den danske navnet lejrområde under lige ner. fængselsinspektør Gjerstrup, place Gjerstrup, fængselsinspektør v valtnings hovedbastion inde iselve hovedbastion inde valtnings de deporterede hertil, samt natur samt hertil, de deporterede , som var den officielle tyske beteg tyske den officielle , som var 21 e, forudsætter det kendskab kendskab det forudsætter e, væsenets tilstedevæ væsenets heder, havde ingen tenführer tenführer - - ------Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

31 – brud og kontinuitet i en lejrverden ------fanger. fanger. hånden vel lige arbejder og . Disse politisoldater fun ge juristerge blandt fangerne lejrens oprettelse, depor lejrens blev jerede det ikke-strømførende jerede net var hele lejren omgivet af varnet lejren et hele ning. Lejrlederens kontor blev ef blev ning. kontor Lejrlederens de arbejdet for lejrens utalligede arbejdet lejrens for ar vagttårn sidevagttårne, fem og alle lag kontor, som også som forvaltede de lejrens kontor, mandoer. Der blev sågar Der blev mandoer. danske på den lejr laget for Frøslev laget for kom ker fra det tyske Ordnungspolizei hegn, som omgav lejren. Til denne afpatruljering lejren. hegn, omgav som an des et sekretariat, varetog som alle skrift gyndt arbejdet fylde med at rammerne selvstyret for ud. , af, Denne fangerne var kaldt ansvarlig ‘lejrleder’. disci for ledelse’ styrede tilrette og knytning til depotet oprettet der blev forskellige værksteder og se. Efter indstilling fra den danskeudpegedes endvidere lejrleder funktioner. Fx oprettedes ligesom et efter bibliotek, en der opbygge der Som Plougs efterfølger blev udpeget kaptajn Poulblev efterfølgerudpeget Martin kaptajn Plougs Som Digmann, der Digmann har karakteriseret virke lejrledelsens således: Den ydre bevogtningDen ydre varetaget blev af lejren af et vagtkompagni på 150- Ganske i andre ønskede som tyskerne,lejre fangerne at i Frøslevlejren Lagerältester Den første danskeDen første var lejrleder kaptajn Roar allerede som Ploug, i Horse LejrlederDigmann rød havde påbe havde rød varPloug imidlertid blandt allerede der de 200 september fanger, 15. den 1944, i strid grund med selve tilteret af de første som kz-lejr i alt i Tyskland cirka 1.600 frøslev omkom hanHer efter et par måneder. fungerede dansk som frem til lejrleder tyske den kapitulation. Dig Under mannsledelse udviklede fangeselvstyret til sig effektiv en organisation, der med Digmanns gradvist egne ord trænge formåede at tyskerne af ud fanger i løbet som af og nes del af få lejren, måneder 90 stod % af indre for drift. lejrens blandt fangerne en formand for hver fangebarak.blandt fangerne hver formand en for danske den for Til hjælp lejrle gerede altså gerede slags en som fængselsbetjente i Frøslevlejren. 300 var som politisoldater, under kommando af vagtkommandør. en Disse politisoldater bemandede hoved lejrens samt afpatrul rekylgeværmed projektør, og pigtrådsdobbelte pigtrådsheg for også Uden hunde. vendtes minefelt. fik et vist selvstyre.Blandt fangerne udpegede den tyskelejrkommandant en plinen blandt medfangerne fungerede og forbindelsesled som til tyske den lejrledel omtrent 20 Meistre omtrent formidlede kontakten til tyske den forvalt terhånden ligne at med et kommune pot, i til og service udstyret sundhedstjeneste drevet blev af adskillige blandt læger fangerne. En ‘arbejds håndvær og bejds-, sær- ledelses initiativ oprettet såkaldt en ‘klageret’, skulle der undersøge afgø og tvisterre fangerne imellem. kunne Her adskilli syn Lejrpolitiet i lejren. bestod hovedsageligt af politifolk blandt fangerne. vedligeholde metieren. Til bistå at klageretten i forundersøgelser udpegede danske den et ‘lejrpoliti’, et vistlejrleder også holdt som politimæssigt op del i  interneringslejren 32 5. maj til 3. august 1945

ifordrejel bunds til sjældentkun nåede men så ofte hulheden, personel, der naturligvis tyske sandsyn vist medet men altid sandheder, og fjerdedels halve af Et væv tilfældighederne. blev overladt til kinku i styrkelisterne på et tidspunkt 16 fanger. tidspunkt pået i styrkelisterne kommando denne androg koste, til disse og bandt lyngris som indsamlede indgangs foran fussabstreicher håndværker- og særkommando bizarre sig demest liserer god til kommandant den tyske at mærke blev forelagt Dig (dvs.fanger mand ‘arbejdsduelige’ lejre opgaver. primære skulle ledelses tyske Som iandre lejr den danske til som hørte – en organisering, i tankerne bejdsindsats Kaptajn P. M. Digmann, for P.Kaptajn Digmann, M. derkartotek’ i Frøslevlejren. i Frøslevlejren. derkartotek’ lejrkommandant udnævnt udnævnt lejrkommandant Digmann blev af den tyske tyske den af blev Digmann vgttldttse‘forbry ‘ tyske det til eviget til til „Vi opbyggede ved metodisk planlægning en kæmpemæssig Potem en kæmpemæssig „Vi planlægning opbyggede ved metodisk Her har Digmann utvivlsomt haft bl.a. organiseringen af fangernes ar fangernes af organiseringen bl.a. haft utvivlsomt Digmann Her har manns samtidige opstillinger og fordeling af arbejdsstyrken –som vel arbejdsstyrken ogaf fordeling opstillinger samtidige manns Frøslevlejrens Museum Lagerältester lisse, der hindrede tyskerne indblik i lejrens forhold. interne indblik Intet tyskerne der hindrede lisse, reini dørene til barakkerne. Med under barakkerne. dørene til , lejrleder. lige, raske fanger under 55 år) naturligvis arbejde, og af og af arbejde, 55 under år) fanger naturligvis raske lige, sens labyrinter.“sens gungskom - - mando lighedens præg over sig, serveredes for det over præg serveredes sig, lighedens , hvis opgave at rengøre, hvis var træristene leverandører, fanger dvs. kendel er. Fx en Gitter se –materia se - - Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

33 – brud og kontinuitet i en lejrverden ------ ------ - ser. nævnte sen ‘ver øvelse i lejren. øvelse i lejren. lier, især af kol lier, . Isærsidst Einzelhaft/Dunkel leve. Det anerkendte Detleve. anerkendte lingen af det besatte Dan hedsvis irriteret tyske den lejr 22 ser, retfærdiggør det betegnelser, lejr’, som tidligere som frøslevfangerlejr’, har kaldt sker igen“. samtnung Hausordnung en tions stået) side af side stået) sagen. Den omstændighed, for at de, at den var den de,at umulig efter at centra foldige illegalefoldige aktiviteter, Men i lejren. udfoldede sig der lejren varlejren intet mindre genspej end linjer for stortlinjer set for alt, fangerne måtte især og ikke måtte, var og ligste kon nings Lager-, en und Straford mandant,anden harpå den men side hankunnet og rapportere ro om , dvs., isolations- eller mørkearrest, evt. detvandpå andet brød. For og Det blev som regel ved truslerne ved regel Detsom blev sanktioner, dokumen er om der men ovennævnte instrukser over Ud var reglementer og særskilte der ‘Be fangeledelsen For var det et mål undgå at tyskerepressa Når til ovennævnte beskrivelse sult at føjes, af ikke Frøslevlejren fore Sanktionsmulighederneomfattede det første for Det formelle grundlag behandlingen for af fangerne samt ikke mindst Frøslevlejren varFrøslevlejren bygget til rumme at ca. marts I 1.500 fanger. var1945 Når Digmann adspurgt befrielsesdage i de første bestod „hvori om De mark og de helt særegne forhold her. mark særegne de helt forhold og såindviklet omfatten og dens mærke Frøslev lejren. fangeledelsen holdt sig orienteret og så og i det skjulte orienteret sig fangeledelsen med beundring holdt på de var som ‘organisering’, snilde yndlings en mere for former haft inddragelserforskellige for former af rettigheder, og goder såsom rygetil ladelse modtagelse og af post. Sidstnævnte straf kunne gives både indi kollektivt. og viduelt Endelig omfattede sanktionsmulighederne deporta tion til kz-lejr. på alle eksempler terede straffe. de nævnte for former stemmelser pakker, besøg’. og vedrørende breve lektiv art, fangerne. for Derfor var over man selektiv meget mht. invol at i de mang sig vere Organiseringen, bestod regel som der i tyveri fra tyskerne, var så omfat Digmann at tende, efter „deter at et spørgsmål,krigenmente, om no vi gensinde bliver ærlige menne var (tværtom kom kosten mindst lige så i det som civile god Danmark), ej henrettel og vold heller ydmygelser,

de tyske Meistre da se fingre også gennem at ved med mangeovertrædel for ro og orden i lejren var Dienstvorschrift i lejren en orden og ro for für den Gefangenen-Aufsichts orden i lejren til i lejren sinorden foresatte i København. res arbejde som fangernes tillidsmand?“ kunne svare: „Vor hovedopgave res arbejde fangernes som tillidsmand?“ hovedopgave kunne svare: „Vor tyskernebestod holde i at så muligt som meget borte fra indre den lejr...,“ var (selvfor én det blot jo indre i den har lejr været uigennemskueligeholdene på grund af fangernes indflydelse på driften, har da sikkert lejlig kom dienst ret gav fangetallet ca. 3.000 ultimo og april nåede man på ca. op helt 5.500 fanger. Skulleså mange fanger beskæftiges, detfordrede naturligvis kreativ tænk ning danske den hos lejrledelse.

Grundplan af Frøslevlejren 1944-1945. Frøslevlejrens Museum Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

35 – brud og kontinuitet i en lejrverden - (H=Häftling=fange), (W=Werkstatt=værksted) ‘Stikkerbarakker’. sad slags i en Her beskyttelses forvaring var der efterstræbt personer, modstandsaf bevægelsen, eller til pårørende sådanne personer. Sygebarak, infirmeri Barakker mandlige for fanger Barakker mandlige for fanger Barakker kvindelige for fanger Snedkerværksted Smedje Vaskeri Køkkener og spisebarakker Depot Aflusningsbarak Modtagelsesbarak arrest og (Einzelhaft) = Kommandantur)(K Vagtlokaler Kommandantskab administration og Besøgsbarak, pakkekontrol Depot Kantine spisesal og Bolig officerer for Bolig kommandant for vagtkompagnichef og (Geschäftszimmer)og boliger Lejrkontor Badeanstalt Garager Mandskabsbarak Mandskabsbarak lægekonsultation og Benzin- oliedepot og Brændselsskur hestestald og Vagttårne Grundplan af Frøslevlejren 1944-45 anvendtes bygningerne anvendtes stort I lø set i Frøslevlejren. som Fårhuslejren I K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K9 K10 K11 K12 K13 K14 T1-T6 Tysk lejrområdeTysk H6 H2-H5 H8-H15 H16-H17 W1-W2 W3 W4 W7 og W5 W6 W8 W9 H1 og H7 og H1 Fangernes lejrområde Den danske Forvaltning, dvs. det danske fængselsvæsens bygning, ikke er omfattet af planen. sydøstlige Bygningen den ved lejren port. lå lige for uden bet af kort tid fik fangebarakkerne den dog danske betegnelse dvs. B(arak), så og fremdeles. B1 del i  interneringslejren 36 5. maj til 3. august 1945 Fårhuslejrens første dage første Fårhuslejrens disposition. en klog sikkert det var retsopgøret, under henrettet Helweg-Larsen, blev dødsdømt og som den første Flemming Clemmensen, påredaktør ved drabet medgerningsmænd hans at en af af, tragtning op. jorden’ Ibe under siden hvor atTyskland, ‘gik dukke for han aldrig iFrøslev som stikker blevet anbragt var ufri eller at frivilligt Bitsch, forekommer sandsynligt, det baggrund stoler, nogen lejlig forsømte men man ikke Fanger bevæbnede. ren og var lej delaf Tyskerne komme. nattens endnu iden tyske var afventede kelige tidig situationsmelding fra den 6. maj den 6. fra situationsmelding tidig 11. marts 1945 og tidligere havde været anbragt i lejren som ‘tysk fange’. ilejren som ‘tysk havde11. 1945 anbragt været og tidligere marts den blevet arresteret var at han Jens videre, Valdemar oplyses Det Bitsch. Jørgen var fremgår, hvoraf lejren de undvegne at den ene en rapport, af udfærdigede lejren. I den anledning fra ‘stikkere’ disse majto af undveg den 18. mellem Natten og 19. entydigt. afgøres hente oplysninger,ikke kan forspioner, at fangerne blandt ind havdedecideret anbragt som tyskerne anvendelse. lignende fandt og interneringslejre kz- hvor tyske steder, som andre for lige –ganske vel ligget har Men tanken besvares. lag foreliggende pådet kildegrund ikke interneringer, kan blev anvendt til kapitulation tyske den efter Hvorledes kom at det Frøslevlejren sig, straks Det gjorde de og forlod fredeligt lejren for gjorde de og forlodDet at gå over fredeligt grænsen. våbnene dem. og aflevere om at nedlægge morgen næste badtyskerne man fanger blandt kere’ lejrpo af geholdt pågrundlag man tilba Ligeledes bevæbnet. blive kunne nu, at styrken afventede Man sen. fangeledel meden stor delaf ilejrenfanger, sammen forblev styrke denne den 5. maj, og Frøsle indtraf Da den kapitulation. tyske den efter umiddelbart på150 mand kompagni grænse at formere blev besluttet Det en og TøndersSkjoldager Brix. politimester sekondløjt depotleder leder Digmann, møde iFrøslev galt III- hovedkvar III- opste for den spændte situa drabet på redaktør Carl Henrik Clemmensen den 31. Clemmensen 1943. Henrik august Carl påredaktør drabet og er siden ved hen blevet SS-mand kendt for medvirken var Bitsch sin Men tilbage til de godt 500 frøslevfanger, som den 5. maj noget frøslevfanger, betæn degodt 500 til Men tilbage om er til blot Bitsch Tilbage over slap at konstatere, at grænsen han Hvorvidt disse første internerede i Fårhuslejren også var stikkere, dvs. dvs. førstestikkere, iFårhuslejren internerede var også disse Hvorvidt blev der holdt ille kapitulation et før snes dage den tyske halv En Af beretninger fra de centrale aktører blandt fangerne fremgår det, at det, fremgår fangerne blandt aktører decentrale fra beretninger Af bevogtningsstyrke blandt fangerne på ca. 500 mand, samt et vagt et samt mand, 500 påca. fangerne blandt bevogtningsstyrke teret i Kolding, at der fra den tyske værnemagt var kommet kommet var værnemagt den tyske at der fra teret iKolding, ne. lejrens danske fangeledelse. I mødet deltog bl.a. lejr deltog Imødet bl.a. fangeledelse. lejrens danske 23 vlejren i løbet af dagen tømtes for godt 2.000 tømtes dagen vlejren for af godt iløbet 2.000 tion: Fra lejren kunne man meddele Region man Fra lejrention: kunne ne, derimod, rådede blot rådede over maskinpi tre ne, derimod, litiets karto litiets 28 nant Aksel Petersen, oberstløjtnant Petersen, oberstløjtnant Aksel nant lejren. synes det at fremgå, hvad der lø at det fremgå, synes hed til at vise disse frem. disse at vise hed til tek ca. 40 angivelige ‘stik angivelige 40 ca. tek 27 Af en sam Af 25 På den 26 vil ligt, ligt, 24 ------ - - -

Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

37 – brud og kontinuitet i en lejrverden

- ------30 vis løjtnant strikter man foretog everet deres våben, deres everet 400 og strikter, var oberst fl gers chefstatus,gers samt mulig nes, om end mangelfuldt. nes, end om Man 32 31 doen over lejren, var belægningen lejren, over doen kommando, fungerede som frem borg. nings vogt sen, som lejrkommandantsen, som lige fra maj. 5. den magten ville vrøvldenne ‘beslaglæggelse’, gøre over Det dennemå være Skjolda 29 nerede franerede Sønderjylland var naturligvis ikke alle hjemmety sten. Organisatorisk kommandomæssigt og også hørte Fårhuslejren I løbet af 6. kunne den maj han Region III, meddele man at var nu parat De inter Den tidligere erfarne og lejrleder fange var selv lejrkomman blevet nu „Allerede søndagen bankede om modstandsbevægelsens folk på døren Herefter Herefter rykkede grænsebevogtningsfolkeneog ud sammen lejren, af til 14.maj. den Skjoldager. Kaptajn Digmann Kaptajn anden en og Skjoldager. distrikt for chef blev Tønder, fremtrædende frøslevfange, kaptajn distrikt C. for Bartholdy, chef blev Grå under Skjoldagers grænsebe Detvar da også tydeligvis tidligere hav reelt der Frøslevlejrens depotleder, de kommandoen i lejren. til modtage folk, at allerede og i løbet af aftenen 25 første ankom de inter allenerede, fra det nærliggende Pad hans rang, høje kunne som ganske være nyttig penibel i en situation, der har medført hans formelle status i samtidi ‘chef’ for som Fårhuslejren, for beretninger ge omtales hans formelle næstkommanderende Fårhuslejren, i sekondløjtnant Aksel Peter dant med ansvaret et stort for antal internerede. skere. Landsdelen var også det danske naziparti et og højborg, DNSAP’s

en grænseafspærring en vesti til Als fra øst.dettei Tønder Chef for grænse bevogtningskommando, omfattede som fire di Digmann: dage første beretterOm Fårhuslejrens kaptajn P.M. dage gik i de følgende og første, med de det slag beboerei slag. blev Denye sat i arbejdeomgående med rengøring sammendragning, og fik men des værre herved også indblik i mangt meget, og de ikke som set. have burde En taktisk dumhed begik ‘stikkeri’ man lade de for at endvidere ved til derved der hurtigt i lejren, forblive bageholdte fik kendskab til de mange de ellers måttet som udfindeselv havde mindre og større med ti ‘fiduser’, den. Den nyfødte voksede hurtigt, hurtigere endnu under end tysk styre. da maj, jeg,blevet efterat være frigjort fra Den 17. grænsebevogtningstje neste af brigadens folk, overtog komman allerede nået de 2.000 mod op måned jævnt steg og følgende i den til hen kvinder 3.200,ved 180 mod hvoraf op [...].“ De internerede Deinternerede af de tidligere fanger kunne hermed bevæb værneforventede, at i såmen tilfælde skulle til sig manhenholde blot de allieredes ordre. med et antal større modstandsfolk fra bydi regionens meddelelse om, at de allierede de at meddelelse om, udnævnt havde oberstløjtnant Skjoldager til De tyske lejren. for chef vagter a derefter havde del i  interneringslejren 38 5. maj til 3. august 1945 liti mv. til de personer, som var interessante for Det danske Feltpolitideta mv. depersoner, forliti danske Det interessante til som var krigen. af mod slutningen iFredericia stationeret var korps dette af idet en større afdeling om Schalburg-folk, nok tale været snarere er af personel inden for SS, Gestapo, Sicher Gestapo, for personel inden SS, er af ter for de alli repræsentan Lindemann, generaloberst iDanmark, de for værnemagten om enige møde den øverstbefalen på 9.et blev man majden tyske mellem iFårhuslejren. interneret blev også Dette politi Sicherheitsdienst og tysk Waffen-SS. førstformerede og fremmest korps, uni diverse af medlemskab for disponerede fx parti dette af medlemskab Fårhuslejren). Frøslevlejrens Museum til omdøbtes (der snart Frøslevlejren til Aabenraa fra internerede af transport til elsen befri efter umiddelbart Århus), fra anvendtes politifolk i Tyskland (herunder fanger danske hjembringe at til anvendt blevet var krigen af slutningen mod Bus’,‘Hvid som slap op i de lokale inter opslap ide lokale Fårhuslejren, pladsen når iEsbjerg sendte til byledelse internerede gelsens at modstandsbevæ således, fremgår Det antal. ibeskedent men kun råde, litimesteren i Fredericia angiveligt 50 ‘Hipo-folk’ påén gang. ‘Hipo-folk’ 50 angiveligt iFredericia litimesteren Hipo- og Schalburg-folk hørte sammen med en lang række kategori række med en lang sammen hørte og Schalburg-folk Hipo- Et antal danske statsborgere, som havde gjort tjeneste i Gestapo, Hipo, iGestapo, tjeneste som havde statsborgere, gjort danske Et antal III´s Region Foruden sønderjyder kom fra internerede også om øvrige ere de og den danske modstandsbevægelse. de og den danske na ter. 33 heitsdienst, Abwehr, po heitsdienst, tysk 34 Fx overførte po Fx overførte 35 Der har nu Derhar ------Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

39 – brud og kontinuitet i en lejrverden - - - - - ne tilne overgange men mod syd og siede in siede og syd mod men strøm barakkerne anbragtes almindeligt hed underhed danske Den Brigade fra fanger’ bragt blev og sluppet de blev til hvor Fårhuslejren, barakken’. heder, og det og kan daheder, også konstateres, senest at slutningen mod Denne barak til tid været anvendt også i Frøslevlejrens havde isole 36 nerede og kvindelige og nerede allierede krigsfanger mellem hverandre. Kom Adskilt med pigtråd fra øvrige den var Fårhuslejr ligesom i Frøslev Principielt henhørte de allierede krigsfanger ikke under de danske ring, dengang søgt af havde som personer tilflugt Frøslevlejren af i frygt modstandsbevægelsen.for Barakken derfor af blev frøslevfangerne kaldt for ‘stikker afdeling en kvinder.lejren for I kvinde inter af beboede maj barak, de en var som adskilt fra med pig resten af lejren teressantefra. personer danske Disse tyske, som personer, fik status som ‘allierede krigs myndig tråd. ind i hyttefadet sammen de almindeligt med internerede. chement, der var der chement, kontraspionageen en SammenSverige. med kollegerne fra det britiske Field Security Personnel var feltpolitidetachementet ikke mindst aktivt grænse ved menneskekontrollerede de Tyskland,hvor Enkelte tyske politisoldater,som havde gjort tjenesteFrøslevlejren, i var blandt deførste, som blev interneret. Her føres de fra lejrens administrationsområde til fangeområdet. Frihedsmuseet del i  interneringslejren 40 5. maj til 3. august 1945 at overtage bevogtningen af Fårhuslejren. af bevogtningen overtage at til modstandsfolkene af på150 mand blev der formeret vagtkompagni et Bennike, oberst under kommando sydjyske Brigades Den danske til folk dog have haft en begrænset levetid, for i løbet af juni var det igen personel det var af juni for i løbet levetid, begrænset en dog have haft sam der ikke blev foretaget en ordentlig registrering af de mange internerede. demange af registrering blev en foretaget ordentlig der ikke at iFårhuslejrens bl.a., betød første dage forrede, den store tilstrømning over overblik deinterne præcist et ikke havde imidlertid mandantskabet Frihedsmuseet krigsfanger’. erede ‘alli for barak ien isoleret og interneret blev iFrøslevlejren vogtere tyske tidligere De defølgende måneder. adskilligt rium fængsels udvidede se, ilejren. skal bastion Men som vi hoved fængselsvæsenets udgjorde som stadig lejrens spisebarak, over til nu Og Gjerstrup. som før blev deinter gende Region III om at få tilført et vagtkompag et tilført omgende at få III Region indtræn derfor man anmodede dag samme Allerede kommandantskab. iFår bringes vice under Forvaltning iDendanske selspersonalet virkning fra den 10. fra maj om morgenen. virkning blevmed omgående imødekommet lejren. Anmodningen af bevogtning den ydre af forstærkning til grænsebevogtning) forrette de (som skulle Da grænsebevogtningen den 14. maj overgik fra modstands den 14. fra maj overgik grænsebevogtningen Da Især beslutningen den 9. maj om, at ‘Hipo-folk og lignende’ skulle an den 9. beslutningen majIsær om, skulle at ‘Hipo-folk og lignende’ nu lå deinternerede som før af ihænderne påfængKostforplejningen modstands mensat af huslejren gav anledning til panderynker hos det hårdt trængte trængte hos hårdt det panderynker til huslejren gav anledning folk fra destørre bydistrik fra folk nerede tre gange dagligt marcheret marcheret dagligt gange nerede tre 38

39 Dette vagtkompagni, som var som var vagtkompagni, Dette ni fra Den danske Briga Dendanske fra ni ter i Region III, må må III, ter iRegion væsenet sit territo væsenet fængsels bevægelsens bevægelsens inspektør inspektør 37 ------Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

41 – brud og kontinuitet i en lejrverden ------nel skulle nel kompagni, lejrens danlejrens 43 Inden Digmann toret’. 41 vægelsens folk, be mens 40 sonale, politipersonel, per 42 huslejren. ningsopgaven i lejren, nemlig i lejren, ningsopgaven skab. Utvivlsomt baggrund på af lejren synes Digmann dog at have sørget for, syneslejren Digmann for, sørget have at dog neredes post,neredes sanitets og læger besøgskontrol, dantskab fra Frøslevlejrens tidligere danske lejrle heder, som med stadigt som heder, skiftendeog ikke for discialt ste diverse ved arbejdskommandoer. vendes folk af vendes klasses første kvalitet, forstår der optræ at faringerfra Frøslev Digmann fastholdt også et begrænset fangeselvstyre. blandt Der blev Ligesom lejrstrukturen går genkendes igen, ligeledes mange i personer Digmanns struktur genkender man fra et vagt Frøslevlejren: For det andetFor skulle etableresder tilsynstjeneste en de internerede, med Dette ‘andet personel’ samt muligvis også tilsynstjenesten Dig mente ske lejrleder, og i hver barak i hver og barakformand udpeget en der blev ske lejrleder, efter til plinerede frivillige uundgåeligt må forventes“. delse. de internerede ‘tillidsmand’, udpeget en svarende til Frøslev vogtningen, såfremt Den danske Brigade ikke bedst i lejren, ville forblev kunnevaretages af værnepligtig en militærstyrke. Digmann me betonede stærktget vigtigheden af forsvarlig en bevogtning af de internerede at og undgåvilkårlig „de Fårhuslejrens komman

3. bataljons 2.3. kompagni under kaptajn Münter. Kommandoforhold ogdisciplin Allerede Region III havde 12. truffet den maj aftale med Digmannkaptajn ansættelse en om lejrkommandant som i Får fra danske Den Brigade, varetog som bevogt tiltrådte stillingen den 17. maj, havde hantiltrådte havde derfor tid maj, til visse sig stillingen gøre at 17. den Disseovervejelser. fremlagde han i et til papir maj, regionsledelsen 14. den han pegedehvor på tre hovedfunktioner, skulle som bringes For i gænge: etdet bevogtningsmandskab, første med vagttørn som hvert tredje døgn skulle mand. andrage Dette 189 skulle personel vagt bemande lejrens tårne, vagt holde indgangsportene, ved stille ordonnanser i hovedvagt tårnetsamt afpatruljering foretage med hunde. Dertil skulle de udføre bevogtningstjene skullesom andrage mindst mand. 12 måtte Og her med Digmanns der ord udelukkende„an myndigtde fast, og Dettekorrekt men (befalingsmænd)“. perso fremmest og tilsynførst føre med fangebarakkerne. det tredje skulle For Digmann som anvendesder ‘andet personel’, betegner de folk, skulle der varetage øvrige lejrens funktioner, fx kontorper sonale til censur af de inter personale samt enkelte håndværkere. mann kunne rekrutteres blandt modstandsbe en indreen et og kommandant lejrledelse egneer ner, som i Frøslevlejrens tid til var i Frøslevlejrens som overladt blevet fangeselvstyret,ner, dvs. den danske nemlig lejrledelse, ‘arbejdsledelsen’ ‘driftskon og at Fårhuslejrens kommandantskab Fårhuslejrens at satte tungt sig vigtige to på funktio del i  interneringslejren 42 5. maj til 3. august 1945 – deres slægt tyske blev det i sin tid. Dette er selv Dette tid. isin blev det tyske som den grin, til iden grad nu ikke bevogtning bliver den danske bentlig Forhå forsøgte. tid isin som vi ting, nuværende desamme internerede forsøger de forselvfølgelig straffe, antal ubetydeligt ikke iet selvfølgelig resulterer Dette og lignende. arbejdspligt af og unddragelse udsmugling brev illegal forsøg på på flugtforsøg, her særligt Jeg tænker melserne. gørser selv det om hospitaliseret er syge, der bliver de, Endvidere til... havde tilladelse ikke vi hvilket gudstjeneste, – som muligt. køligt så magtpå For er det mig ling. stil hjemme imin følelserdehører væk, gemmerjeg ikke personlige Mine den fordel Jeg har at kende egen lejren bukselomme. rektiverne. som min stol og være di [densidde den, kommandants] der giver nu ihans tyske lejr lejrlederom overgangen til fra med barakfor Til indstilling. lidsmandens Digmann vedvarende måtte be måtte vedvarende Digmann lejrkom myndig korrespon en omfattende ner samt og ‘Ar instruktion’ for politi ‘Lejrbestemmelser’, ‘Instruks juni primo deinter af for behandling og besøg’, ‘Instruks rende breve, pakker vedrø ‘Bestemmelser i maj særskilt Dertil tiltræden. for på dagen ste hans –den før den 5. juli tilbagetræden Digmanns til frem dantskabsbefalinger koncise komman 20 forstand: i videste lejren ‘brugere’ ogmange dens de vidner om disciplinere forsøget på at alle Og andet. ene det det efter aktstyk et aflejret udstræk pålejren ivid iforsøgetskik sat påat få at Digmann også, er da gerningen af lejren. Kends ledelse danske og den tyske påden forskellen plificere bejdsiver og årvågenhed.“ og bejdsiver – Det skal ikke nægtes, men vores kendskab til lejrens for til men vores kendskab nægtes, ikke skal – Det – Nej, det vil jeg ikke sige. De internerede har tilladelse til en ugentlig en ugentlig til tilladelse sige.har internerede De ikke jeg – Nej, vil det at kunne tilfredsstillelse at er en særlig det forstås, kunne „...Det må Digmann udtalte tiltræden sin efter måned halvanden ca. Adspurgt I alle disse aktstykker springer et par problem par et springer aktstykker disse I alle har ikke Hvor set Petersensstort embedsførelse forgængeren Aksel for ud ikrogene at eksem skal virkelig noterer at Digmann Man sig, fangerne pålejrensfangerne for Forsøger de nuværende fanger også på fiduser? også fanger nuværende de Forsøger Er det under de samme former, som tyskerne gjorde det? gjorde former, samme de tyskerne som under Er det ning greb til det tyske lejr- og straffereg tyske det til greb ning ninge behøver ikke at nære frygt iden henseende. at nære frygt behøver ikke ninge følgelig lettere atfølgelig konstatere lettere over mandant. ke, kan fra tiden efter Digmanns til Digmanns efter tiden fra kan ke, restin struktion’. Dertil detaljerede indkvarteringspla detaljerede Dertil struktion’. 45 46 gående, når deres tilstand nødvendiggør det, så så nødvendiggørdet, deres tilstand gående, når skelli liggende at føre lejren så korrekt, men samtidig at føreliggende men samtidig lejren korrekt, så skæftige sig med. For sig det med. førsteskær en skæftige ge arbejdskommandoer. kommandant: dance, som vidner om en både travl og om en bådetravl som vidner dance, mandens pligter hørte bl.a. at fordele bl.a. hørte pligter mandens følgelig afhængig af personalets ar personalets af følgelig afhængig le ment. skridelser af lejrbestem af skridelser stil hundeførerne’, ‘Vagt linger iøjnene,linger som træden fremdrages fremdrages træden 44 skelli nerede’, ge fidu ------ - - - Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

43 – brud og kontinuitet i en lejrverden - - - - der vi der et, som kompagni medes bestemmel svømmet af nysgerrige, ville der se og skabet, skærpe at for disciplin årvå og mand lige hedeby“, og „gamle og Häftlingelige hedeby“, (frøslevfanger) gangen det til andet, For ikke og indre den lejr. uden Det forhold, at politiet sinven at gang havde lejren, i Det forhold, 47 hold. Lejren blev ifølge Digmann ifølge blev Lejren „over Men efterhåndenMen strammede Digmannblevud Der lejren. om sit greb Af kommandantskabsbefalingerne i Digmanns der at fremgår, tid, dvs. genhed. serne, trods og modstand nogen lykkedes mere det efterhåndenopnå at ordnede for sammenhæng måtte med nævnte Digmann problem, tiden over være hele sine folk, især bevogtnings pet kontrol med ad pet kontrol stedt særlige legitimationskort adgangstegn, og uvedkommende og for presse politi og adgang.mentes for stram Også over Internerede ved ankomsten i Fårhuslejrens modtagelsesbarak, overvåget af en soldat fra Dendanske Brigade. Frihedsmuseet leve med i denne leve mærke gæstede os i stort kunne tal, velkomne var, de end det hvor ikke og undgås, de beslaglagdeat del af stor en tid, den kunne der til været anvendt have lejren“. tilbage til. til maj juli, 5. den var tifra i vagt tjenestegørende 17. den del i  interneringslejren 44 5. maj til 3. august 1945 21. chefen for III: sendteRegion til juni brev, den som fortroligt Digmann et af fremgår omfang, betydeligt tog et an efterhånden problemer, blotAt dedisciplinære ivagtkompagniet, ikke „Under fremtidige til modstandsbevægelsens renommé“ hensyn to ind På den kon derved“. gevær,vågnede hans fjerne uden han at rende kunne 5, at den inspice itårn post sovende påsin hårdt 01.45 så „fundet kl. var som den 23. juni Hansen, en menig henseendevar i så synder og værste årvågenhed, manglende for straffe fik Seks blev idømt disciplinærstraffe. ud af mange. ud af afgørelse. snarlig op til tages folk modstandsbevægelsens delaf og en betydelig vagtkompagniet af ning afløs om snarlig at spørgsmålet at indstille, herved mig jeg tillader art lig arrest streng dages synderen fem en stenflis“.indbragte Den forseelse af hånd ivenstre højre såredes denne hvorved kammerater, sine for en af til en meter ca. mod lejrenlidt og foran sit med retning gevær „affyret lagt havde brigadér menig anden over En vagtarrest. rotter. gavdages Det tre i lejren. havde Én ved nordporten efter moret post at sig skyde medpåsin foran kompagniets „Foranlediget af flere i den sidste tid indtrufne begivenheder af forskel begivenheder indtrufne tid flere iden sidste af „Foranlediget a) eksempler udvalgte følgende anføre jeg tilfældigt skal Som motivering c) b)

kasserede Hansen seks dages streng arrest, som skulle afsones ved afsones som skulle arrest, streng dages seks Hansen kasserede deres poster, viser ligegyldighed under bevogt under deres poster, ligegyldighed viser forlader attilfælde sig de ved, i flere viser hvilket vagttjenesten, i uinteresserede er ganske folk brigadens delaf betydelig En ulykke ilejren enten ved våde ulykke for, fare medfører alvorlig at der før senere en sker eller farlighed, for uden forståelse skydningens lejr og ganske befolket i en tæt intetsigende situatio i ganske varselsskud for umotiverede morskab, skyderi byger og utide, itide af givelse m.v. maskinpistoler af af ved mod rotter,afprøvning riffelskud f.eks. som nat, ved såvel dag skyderi umotiverede ganske Deres straffe synes ikke at blive forstået. ikke synes straffe en latter af pågrundlag des vedbevogtning. efterladende med er direkte atom de, deend ikke således serer meddeinternerede, pakker har floreret i uhyggelig grad. uhyggelig floreret i har pakker fra ejendele som også fangers såvel visitationen under af at tyveri blevet konsta familier disses eller internerede mationer fra gennem rekla eller ved er idesenereløsladelser Det dage virkende til illegal brevforbindelse, så dog letter en sådan en sådan dog letter så brevforbindelse, illegal til virkende staltning. Tre fik disciplinærstraffe for utidigt skyderi skyderi utidigt for Tredisciplinærstraffe fik staltning. lig bagatel. Alvorlige henstillinger og henstillinger Alvorlige bagatel. lig skud eller ved, at en fange nedsky at en fange ved, eller skud ner mod fangerne inde inde ner mod fangerne ningen, fraterni ningen, teret, teret, 48 - - - . ------Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

45 – brud og kontinuitet i en lejrverden

------50 vægelsens ningskrav

51 tagetaf regulær en en nerede folk afnerede vagtkompag dantstolen, kaptajn Bartholdy, også

52 ni af til hæren bevogtningen af Fårhuslejren. linger lang i en løs bringe orden række hvor sager, hand huslejren for forsvundne Oftestfor tobak kontanter. og huslejren effekter, var 49 .“ Digmanns efterfølgerkomman i Hvad angikHvad det sidste, skete stadig en der udvikling retning, i den og Selv om de her skitserede forhold sat op på papiret tegner sig mere grel tegner på papiret sat op mere skitserede sig Selv her de om forhold under anmoder hensyn om Jeg kaptajnen hr. til modstandsbe hantvivl havde uden Digmann som rejst brev, sit i rejser Deproblemer, Disse forhold, der selvfølgelig der Disse kun forhold, forårsages af vis en af procentdel står der hvad magt sanere i vor at hin og der, for gøres side lejrens Fra ladte internerede eller interneredes pårørende havde rejst erstat rejst internerede ellerladte interneredes havde pårørende Får mod hed frahed nyindkaldte den hær. Ud over at efterlyse at udskiftningen over Ud afDen danske Brigadesmodstands og bevægelsens folk, pegede i sin Digmann også på, regionen lejren at for over helhed snarest muligt overdrages burde til fængselsvæsenet. tidligere medlem af danske den måtte af en som i Frøslevlejren, lejrledelse sine sidste embeds angik hvad bevogtningen, medio den blev juli over fremtidige tage at indstillingen renommé her hersker til op overvejelse. Vel ikkedeti situationen er lange men kaos, løb forhold, ejheller uordnede jeg finder det påkrævet hvorfor uholdbar, rejse spørgsmåletat nuvæ på tidspunkt.rende må nødvendig og finde er En ændringsted i forholdene snarest dre disse det fåtallige men uheldige forhold, personale ledende kan – trods kraftigt for uregelmæssighederne.op overarbejde helt bremse – næppe finder dog jeg dem så jegat alvorlige, de set er, le, end helhedens med øjne indtrængende skal indstille, bevogtningen at snarest af overtages lejren af regulære danske tropper i et antal befalingsmænd). af Den (incl. 180-200 styrkene underlægges bør lejrkommandanten, så denne officer. er længe Om afløsning en del af den af frihedsstyrkerne,er i der direktekontakt med de internerede (pakke-, besøgscensur, ledsageordonnanser, og brev- vilhåndværkere m.fl.), kunne sted finde med militære styrker vel er tvivl formentlig dog foretrække. men somt, at Der vil hertil medgå 40-50 mand. regionen juni alleredehavde for regionschefen, tidligere19. den for over Kommando anmodet Jydsk-Fynske snarestder at for om, villeover blive udkommanderet et kompag niet frihedskæmperne og trodser alle spærringer. Det og al den er forbud mindelige opfattelse i et der ‘demokratisk blandt at dem, samfund’ hersker ‘lige ret’ ‘lige og adgang’overalt. enhver for modstandsbevægelsen at medfører, eller når grupper, de to senere, før dens historie skal skrives, vil få et eftermæle, den som ikke kan være tjent med. Disse tyverier var naturligvis vanskelige grelle første mere i lejrens tid, udiscipli også de ret idet nu, forekommer men del i  interneringslejren 46 5. maj til 3. august 1945 frataget sit kongemærke i guld under visitationen iFårhuslejren. visitationen Denvisi under sit kongemærke iguld frataget blevet i Padborg-Bov. var gæstgiver beskrev, hvordan en lokal Rapporten Fr. modstandsbevægelsen af fra Sørensen forfattet ien rapport replikken udgangs var er jo en plet „Det påmodstandsbevægelsen,“ over tyverierne. fængselsvæsenet. orden, lejren af inden blev overtaget i burde bringes at sagerne betonede videre, han gionen at yde erstatning, er udbe inter den Efter lejren af an idet ikke fandtes Frakken frakke. den at eftersøge forsvundne umuligt ganske idag er det deres gang, rende friheds deilejren hvor af tjenestegø sted, mange pået er forsvundet frakken „Da behandlede: som Bartholdy ien sag, Fxhedder det le uregelmæssigheder. erkende generel måtte nogle at man den betragtning, ud fra erstatning regionen en at udrede Bartholdy anbefalede tilfælde alle set Istort bak. at have være to en yndlingsartikel Her den internerede. synes til pakker fra sig om det ‘tolderi’ drejede tilfælde Iandre sporløst forsvundet. altså ved ind blevet beslaglagt tingene lejrens hovedgade, som delte delte som hovedgade, lejrens frihedskæmperarmbind på frihedskæmperarmbind fange- og administrations område. I baggrunden lej I baggrunden område. i sommeruniform og med med og i sommeruniform Regionen modtog også meddelelser fra modstandsfolk, som var harme harme som var modstandsfolk, Regionen modtog fra meddelelser også Kaptajn P. M. Digmann P.Kaptajn Digmann M. Frøslevlejrens Museum rens hovedvagttårn. talt som erstat talt kæmpere og Danforce-soldater [Den danske Brigade] [Den ogkæmpere Danforce-soldater havde danske neredes udsagn er frakkens værdi kr. 150, hvilket beløb d.d. beløb d.d. kr. 150, værdi hvilket er frakkens neredes udsagn ning.“ - -

53 Ikke nok med, at Bartholdy anbefalede re anbefalede at nok Bartholdy med, Ikke sættelsen ilejren og derefter sættelsen ‘orga vendte værelse for fundne effekter. vendte for værelse fundne 54 niseret’, ------Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

47 – brud og kontinuitet i en lejrverden - - - - de belig 56 kraft. Således tionen, synestionen, et skredse. over Ud stra ventes. Digmannventes. led tet. Dels var et der anseligt hederne for ‘organisering’, ulovlig ‘organisering’, hederne for motorkør

55 kes, mindre den bevirker, at stabile del af personalet ikke „Den isolere ensformige ret tjeneste med lejrens forbindelse i Hvad angårHvad de ansatte modstandsfolk i lejradmini De ledige stillinger modstand slået blev inden op for sagede oversigten med følgende kommentar:sagede oversigten med følgende genhed, ikke og mindst kendsgerning, den efterhåndenforholdene at som enkelts ordnede, hver arbejdsfelt mere og indsnævres mere bliver i lejren reguleres,og hvorved mulig indskræn sel m.v. fortsætte til ud søger at ønsker men friere tjenesten forhold.“ her, stort problem at have været manglende have at stabilistort problem gennemtræk, dels konstant en mangel på kvalificeret arbejds juni,viser af at i alt stillinger oversigt en 70 fra 27. den var vakante de 23 juli. afgang 1. Ogyderligere kunne pr. angiveligt for

rensMuseum ‘frihedskæmper’terende udtalt, havde „det har at ikke du til ret bære“. at frihedskæmperHverken kunne eller kongemærke findes, gæstgiverenda efter løsladt blev få dage. Tidligere Frøslevfanger, som nu virkede i Fårhuslejrens kommandantskab. Frøslevlej at pege på deres meriter her kunne her pege meriter på deres at ansøgere undertiden fremhæve mere del i  interneringslejren 48 5. maj til 3. august 1945 de breve, pakker og besøg’ samt gennem ‘Lejrbestemmelser’. samt og besøg’ de breve, pakker deinternerede’, af gennem ‘Be for behandling struks gennem en ‘In fastlagt var og pligter forhold, interneredes De rettigheder ‘Lejrbestemmelser’ og andre retningslinjer Kontrol Aarhus af og medlem bokser aktiv var han at kvalifikation, som fremhævede 1944-1945 Frøslevlejren i ophold speci men han påtegnede an påtegnede men han vide, ikke vi blot imponeret kan eller resignerede, behørigt var Digmann Fårhuslejren langt mere koncist og sti Fårhuslejren langt for Blot er sættet tvivl. ingen hersker der således sæt Digmanns til lægget for Om identisk. nærmest er essensen er på otte, der, Digmanns medens maskin 22 er påtilsammen sæt at tyske det fra, bortses og når Frøslevlejren ovenfor, er blevet fra omtalt reglementer og instrukser tyske huslejrens Lejrbestemmel Rige“. og både Hausordnung Får efter tyske det gengældi Det Til var førende og om foresatte organi personligheder, breve, der indeholder ned skriver den, „som hand homoseksuelle tåle efter Frøslevlejrens det Hausordnung Fxvar ladt. og situa tids- naturligvis samt lige, instruk sen’, at heile! altså deinternerede’: af for behandling struks kvittering. papirer. regi Effekterne pengebeløb ud over pas, 10 våben, kr. samt evt. ham og der fratages teres, arbejde. ekstra samt og besøgsspærring, pakke- Fra skrænkning. uden kostind anvende: eller med Mørkearrest kan straffe disciplinære vold. vende uden for barakken. for arbejdspligt 55 er fritaget Personer over for lejrlægen arbejdspligt. af fritager udstedt lægeattest Kun nøje og censureres. undersøges skal den internerede og fra til Følgende er en kort gennemgang af de vigtigste bestemmelser og bestemmelser de vigtigste Følgende af gennemgang er en kort „– De internerede behandles køligt, men korrekt. Det er forbudt Det men korrekt. at an køligt, „– behandles internerede De – Al forbindelse med omverdenen er strengt forbudt. Alle for forbindelse med omverdenen forbudt.– Al Alle er strengt identi den interneredes lejren– Ved fastslås til ankomsten der som lejrkommandanten, til indberettes uregelmæssigheder – Alle – Hver søndag afholdes ved pastor Lauritsen, Bov, til et til enhver tid enhver til Bov, et Lauritsen, til pastor – Hver ved afholdes søndag dem. der pålægges at udføre arbejde, det til er internerede pligtige – De elle kvalifikationer. Således en applikant fra Århus, som Århus, ud overet fra en applikant Således kvalifikationer. elle ser vedrørende de internerede i Fårhuslejren. Først uddrag fra ‘In vedrørendeser fra iFårhuslejren. deinternerede Først uddrag tagelse af tilladelse til at modtage tobak og endelig brev-, og endelig at tobak modtage til tilladelse af tagelse søgningen: „Ja, kan komme snares „Ja, kan søgningen: streres og arkiveres. Den internerede afgiver selv selv afgiver Deninternerede og arkiveres. streres linger“. Ligeledes straffedes efter efter Hausord linger“. straffedes Ligeledes ser forbudt fangerne at anvende ‘den tyske hil forbudtser tyske at anvende ‘den fangerne tionsafhængige, be tionsafhængige, listisk kontant, ligesom de mest tåbe demest ligesom kontant, listisk sættende bemærkninger om bemærkninger sættende sation eller forholds eller sation forbudt udføre „at eller lør-Fore stemmelser vedrøren stemmelser stemmelser er ude stemmelser t!“ ning. Hvorvidt Hvorvidt ning. 57 58 tet. Han visi Han tet. Tilsvarende Tilsvarende skrevne si skrevne sendelser sendelser regler regler nung nung - - - - - ------Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

49 – brud og kontinuitet i en lejrverden ------ter ter To , som , som 59 de be nerede nerede neredes neredes stande, toi levere gisk karak chauung ladte.“ sendes til lejrkomman nerede, der måtte der nerede, ønskeat vejelser af filolo ser. se uopfordret blive tilsendtse uopfordret person, den del levlejren (som i Fårhuslejren) såvel en viden- en en som såvel i Fårhuslejren) (som levlejren nerøsitet, objektivenerøsitet, over lejren. Så sent som den 20. den som april Så tilladte den blev sent lejren. 1945 skes.“ liggender. Skriftligliggender. ansøgning ind styre, fremgår det, det var at de internerede forbudt: Her harHer Digmann lagt fuldstændigt sig ad de senest op udstedte be – at ryge – at i arbejdstiden under og marchtil fra og spisning, specielt alkohol nydelsesmidler, og for form enhver indføre nyde og – at aviser og blade de særligt over ud modtage til bøger, – at – at ligge – at i arbejdstiden, på sengen forstyrre at slagsmål, ved roen lar Til særlig straf hjemfaldt undlod der den, vise at korrekt optræden over Om det skyldes ge i øvrigt som Af ‘Lejrbestemmelser’, Fårhuslejrens kort be kontant og beskadige At „– eller tilsmudse barakker, inventar eller ud – Besøgstilladelse vil indtil videre kun livsvigti blive givet i absolut Af ‘Bestemmelser pakker breve, vedrørende besøg’ og fremgår det, at: Umiddelbart„– efter ankomsten tilkanlejren de internerede afsende kanDer iøvrigt modtages afsendesmånedog regnethver et brev fra – Straks efter hver ankomsten månedog derefter deninter kan Som Digmann Som journalist, en fremhævede for ovenfor over frø havde stemmelser Frøslev i afmængde tilsendt tobak fra sat op 90 6. cigaretter ugetil pr. 180! af hvem besøgaf øn hvem men eller højrøstet optræden, ellermen højrøstet klædningseffekter og værktøj, baksrygning var i Frøs lidenskab. Enrundhåndet ration varet vigtigt parameter på humanitet, så på det punkt har Digmann været generøs. umuligt er fejl en eller blot Digmannafgøre, men at tilstår de internerede i 16. linje Frøslevlejrens mod stavelser i hver 18 Fårhuslejren skriver dels daglige den tjenesteplan, dels rammerne inter de for selv ge forretningsange danten. Til sin tid vil besøgstilla letsager, underholdningsspilletsager, samt begrænsning: tobak med følgende 120 cigaretter g shag eller eller 150 50 cerutter eller 30 cigarer eller tre pakker skråtobak. Fødemidler samt nydelsesmidler af art enhver kan ikke indfø res... modtage pakke en beklædningsgen nødvendige indeholdende slevfangerneikke denne sidstnævnte rettighed. var Tværtimod gudstjene ster udtrykkeligt på grund forbudt af nazistiske den Weltans afviste kristendommen i øvrigt – og andre religioner. omhandlendeet brev internering deres samt anmodning tilsendelse om af Længde indtil stavel otte linjer à 18 m.v. tøj ankomstdagen. Længde indtil stavelser. 20 linjer à 18 fastsat tidspunktdansk gudstjeneste inter de for overvære den.“ del i  interneringslejren 50 5. maj til 3. august 1945 over for en vagtchef“. optræden og hånlig for samt uforskammet interneret, mandlig overført meden nu brevveksling illegal provokerendegrov for optræden, tilstået at have heraf udvist påtale ved sirenetonen, for ved tårnpostens i barakken og brød for på vand den 1.7. mørkearrest dages sig ind at have begivet ikke „fire på sig en domhalsen på dog formåede at interneret skaffe kvindelig lejrkost. En påalmindelig ‘ensom arrest’ afsoningsform den almindelige var internerede og for brød, kvindelige påvand mørkearrest det rede var interne For mandlige dage. ti to til fra iarresten, en tur måtte internerede ilejren.deri ufor måske Digmann se“. anvendel komme til våbenbrug eller fængsling vil selvmordsforsøg eller udbrud flugt, angreb, vendinger,relle bevisligt at „ved modstand, opstand, faldt hammeren omgående hos hammeren ham. faldt i Frøslevlejrenskerne med repressalier, så som regel nøjedes med at true pågældende handlinger.“ forsøget påat eller udføre de havde iplanlæggelsen som om deltaget han behandlet, blive og vil som medansvarlig ro og orden ilejren, betragtes skydevåben. af brug gøres øjeblikkelig sabotage pådette. ioverfald gjorde sig skyldig eller mod bevogtningsmandskabet trusler fremsatte behjælpelig andre hermed, var eller flugt denen, forsøgte gjorde forsøgveri, pågennem breve at komme iforbindelse medomver ity gjorde sig skyldig arbejdsuvilje, sygdom, angav viste uden grund eller der ved færdsel mellem pigtråd og minefelt skulle skydes uden varsel skydes skulle og minefelt pigtråd mellem der ved færdsel at og endelig skydes, hvorefterskulle der én gang, anråbes skulle pigtråd ved flugtfor uden varsel skydes skulle at der ifølge vagtinstruktionen lægges, dertil Når uden varsel. skudt blive der ville aftensirenen havde efter lydt, fem minutter ibarakkerne inde følger for dealvorligste få den pågældende.“ således kan forseelser tydelige ube påden, der forser medføretilsyneladende skud sig. Selv meget let kan bestemmelser givne interneringslejr,af de i sig en finder hvor overtrædelser for bevogtnings de kommandantperio manns Til sammenligning nævnes iFrøslevlejrens imere Hausordnung gene nævnes sammenligning Til Digmann gør i sine beretninger ingen hemmelighed af, at hvor af, ty hemmelighed ingen gør beretninger isine Digmann „– Det indskærpes alvorligt de internerede, at de gør sig klart, at de be at degør deinternerede, sig klart, alvorligt „– indskærpes Det sluttelig: Og forsøg på at videnforstyrre sådanne om haft der har interneret, Enhver flugt af „– Itilfælde ilejrbestemmelserne: hedder det videre Og Det understreges også i lejrbestemmelserne, at såfremt alle ikke var var ikke alle at såfremt ilejrbestemmelserne, også understreges Det mandskabet (undlod hilsepligt), fortav sygdomstilfælde sygdomstilfælde fortav (undlod hilsepligt), mandskabet 63 varende selv været med til at udløse den megen sky at udløse medtil været selv varende

for søg eller forsøg på demonstration, opstand eller eller opstand forsøg pådemonstration, eller søg 62 synes at under synes søg, at der ved færdsel mellem lysmaster og lysmaster at mellem der ved færdsel søg, 61 En sammentælling af domme iDig af sammentælling En støtte dette: Omkring fyrre fyrre Omkring dette: støtte 60 , har , har ------Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

51 – brud og kontinuitet i en lejrverden ------rest ling af illegale beskeder/læsestof, skabsbefalinger. Den 12. juni hedder 1940 Hårdeste straffeflugtforsøgblev for givet op – til timørkear dages Denne stuearrest var måske slet ikke seks uvelkommen, for fanger i ba De interneredes forseelser bestod i arbejdsvægring regel som eller ar „En streng, men retfærdig behandling fik man“ man“ fik behandling retfærdig men streng, „En Ganske varnogle hårde nitter i Frøslevlejren også der som i Fårhuslejren blandt de indsatte, ikke som videre uden disciplinere sig lod – et aristokra bejdsunddragelse, eller ud- indsmug samt tyveri flugtforsøg. og Blev en tagetudsmugleinterneret at i illegale turen kombineredes brummeni beskeder, undertiden ‘brev-med pak og kespærring’. ti, respekt stor nød som blandt medfangerne. Fx optræder barak jævn 14 ligt i Digmanns kommandant det fx: „Barak straffes for d.m. grov 14 med stuearrest12.-19. i den dagene overtrædelse af lejrbestemmelserne (arbejdsuvilje, besiddelse af indsmug slet stueorden).“ aviser, lede rakken var i gang grave godt med at tunnel en under ud pigtråd mine og afsløret blev Da projektet afKriminalpoliti felt. Fårhuslejrens i forbindel se afhøring med en en af fange fra barak14 efter et mislykket flugtforsøg juni, var 15. den tunnellen 30 m lang, man og var under nede allaget. helt Afhøringento fangerplanlagdeogså,yderligere afslørede at flugt, ifølge

Brigadesoldaterholder vagt ved lejrens sydport.Frøslevlejrens Museum på vandpå således, brød,dog og givet blev der at almindelig gange to lejrkost under afsoningen. del i  interneringslejren 52 5. maj til 3. august 1945 ret i barak 16. ret ibarak blev isole fange-kategori denne af resten medens deovennævnte, af arrest Aabenraa en til omgående overførsel udvirket fik foranledning Digmanns på Problemet at politikommandøren blev ved, iførste løst ning. omgang en utilstræk var skønnede hvad man af, påbaggrund mindst ikke foretage væbnede udbrudsforsøg, at deskulle enkelt, ganske frygtede ilejren, ind at man internerede våben smugle så disse lykkedes at var det grænse. ved den dansk-tyske er deblevet tilbageholdt vis men mulig endt somiFårhuslejren, internerede ikke, deto var ved vi dan Hvor påsamvittigheden. og tortur og havde bådedrab sikkerhedspoliti for tyske det som arbejdede Birkedal-gruppe, den berygtede fra begge Keil, og Helge tør sig for om Det siges, John Kolling drejede det straf. streng befrygte måtte at de alvorlig, så var sag fordi depågældendes den afhørte kale politimestre og den regionale politikomman og den regionale politimestre kale delo hos bådeDigmann, uro evig til en kilde udgjorde og Frikorpsfolk’, af respekt og endda sympati. I digtet hedder det bl.a.: bl.a.: hedder det Idigtet sympati. og endda respekt af lejrkomman ‘en men retfærdig’ af sigstreng, påpapir, nedfældet billedet også har tegner og lejrledelsen (=fange Digmann mellem sammenstød De ud: munder således Digtet

neralstab, modtog han fra barak 14 et langt hyldestdigt 14 langt et barak fra modtog han neralstab, Fårhuslejren (tidligere Frøslevlejren) tillader os herved høfligst at andrage andrage at Fårhuslejren høfligst (tidligere herved os Frøslevlejren) tillader (som Justitsministeriet: Knop i Kollund)gårdejer i spidsen sig til var mand’ De internerede i barak 14, der kate i barak internerede De selv om han ofte var temmelig tvær.“ temmelig var ofte omselv han man fik behandling men retfærdig en streng, her der hersker enighed ting een om Thi Digmann savne vil men vi bedste, det Vi haaber „fiduserne“lært? alle og derved siddet selv her i„de onde aar“ som Digmann han har svært er nemlig –det jobbet klare han men kan „Velfaar vi officer at en anden ved vi vi håber De ej os i hast vil glemme.“ vil ihast os ej De håber vi en gangsterbarak kaldt De har os istemme vil vi vor barak fra og tak velment farvel taktfast „Et Da Digmann den 5.juli 1940 blev kommanderet til tjeneste ihærens ge tjeneste til 1940 blev kommanderet den 5.juli Digmann Da „Vi undertegnede tillidsmænd og barakformænd for i deinternerede og barakformænd „Vi tillidsmænd undertegnede dant. Den 5. juni henvendte en samlet fangeledelse med‘tillids fangeledelse henvendte Den5. juni endant. samlet 64

goriseres som ‘Schal goriseres dør. Rygter 65 , som præget var ledelsen), som burg- , Hipo- burg- , Hipo- kelig bevogt kelig ne ville vide, vide, ne ville ------Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

53 – brud og kontinuitet i en lejrverden - - Gamle 60 år over med alvorligeInternerede sygdomme svært i særdeleshed Invalider, krigsbeskadigede Mødre tilsmå børn flere år. under 17 Unge 1. 2. 3. 4. 5. Med hensynMed til år vi, internering unge mener en at under 17 vil have hensyn til Under allerflestede at har hjem, kanfåetog eget bopæl det det høje justitsministeriumdet høje tage at under om overvejelse, ikke om følgende kategorier af ikke de internerede, hvor måtte ganske tale særlige forhold derimod, kan hjemsendes, indtil retten, sag deres nemlig: for kommer tilstand, mødre tilsmå hvorhos børn flere hensynaf tilhjemmets opret børnenes og opdragelseholdelse ikke kanundværes i hjemmet. skæbnesvangre legemlige deres hele udvikling. sjælelige og for følger Som begrundelseSom dette for andragende skal vi tillade anføre os at følgende: nævnte kategorier interneringen er så en alvorlig de under 1-3 For sjælelig legemligog belastning, vi at alvorlig nærer bekymring sundheds deres for De internerede i Fårhuslejren kunne, ganske som de internerede i Frøslevlejren, færdes nogenlunde fritpå deres del aflejrområdet. Frøslevlejrens Museum del i  interneringslejren 54 5. maj til 3. august 1945 vaskeribygning. Men først den 4. juni meddelte firmaet meddelte Men firmaet førstjuni nu den 4. Vølund, man at vaskeribygning. muligt.“ mest fremmet blive må sager terneredes om, at dein at andrage samtidig os tillader igrundlovsforhør,været og vi lignende. eller ved flugt strafforfølgning tuel sig even forsøge at unddrage at depågældende nogen vil af antages, ikke de interneredes andragende. de interneredes med politimestrene at ulejlige til anledning ingen Digmann så baggrund retspleje“. dansk men er underlagt På den vilkårligheder, behøver at frygte internerede tid for deitysk var som tilfældet at „de ikke internerede til, henset mindst ikke for andragende, de interneredes begrundelse rimelig der ingen var sager, ialt meddeinterneredes alt så tryk påfuldt arbejdede politikredse stedlige De påhospital. indlagt blev deindsatte nødvendigt og om blev omgående syge behandlet, Alle for arbejdspligt. fritaget var arbejde, at kunne for derår, hos ikke lægen opnåede folk, lægeattest eller overom Folk end bestemt. 60 skånsom, hele i det taget var behandlingen og havde seng, hver sin gode –således mand var indkvarteringsforholdene tilstrækkelig, nærende og fuldt var fængselsvæsenet, som af blev forestået Forplejningen, for udvikling. heller ej deunges tilstand, og legemlige lige sjæle for deindsattes at frygte til grund næppe Dervar andragende: redes de interne afviste (samt politikommandør), som blankt den lokale mann rings- og desinfektionsmidler. rings- mængder rengø vaske-, tilstrækkelige udleveret at dels få undertøj, vaske for at ilejren mulighed at –dels få sundhedstilstanden til hensyn om –af man anmodede og tæpper. På den baggrund madrasser letter, vaskerum, fangestuer, toi af desinfektion forsvarlig til anvendes midler, som kunne man efterlyste Ligeledes vaskemidler. tilstrækkelige udleveret at defik ved, eller enten vaskeri iet beklædningsgenstande, og andre deres undertøj vasket at få til havde adgang ordentlig yderligere at ikke de internerede af, øgedes Smittefaren blevet desinficeret. var ikke –som tilmed og tæpper madrasser sengetøj, blev udleveret men udelukkende atmen der ikke med, sam disse kædede og læger og fangeledelse og lus, kønssygdomme fnat, sygdomme og utøj som deinternerede smitsomme blandt af tilfælde række forhold dehygiejniske for bedret ilejren. at juni få Derhavdeaf en været henvendtebegyndelse somi sig læger ilejrens infirmeri, fungerede begge nerede læger dr. (hjemmetyske) Brenner, Tønder, og dr. Alnor, Tinglev, der deto inter af sekunderet fangeledelsen da mere imødekommende, langt meddelt de interneredes tillidsmand og barakformænd. tillidsmand meddelt deinterneredes blev hvilket vurdering, Digmanns helt derfor og aldeles tiltrådte nisteriet Allerede i Frøslevlejrens tid påbegyndte man opførelsen en moderne man af iFrøslevlejrens påbegyndte tid Allerede Justitsministeriet sendte naturligvis henvendelsen til udtalelse hos Dig udtalelse henvendelsen til sendte naturligvis Justitsministeriet har ikke internerede endnu af de meddele, at flertallet vi kan Endelig Hvor Digmann altså var ganske stålsat i disse spørgsmål, viste han sig han viste spørgsmål, i disse stålsat ganske var altså Hvor Digmann 67 Politikommandøren var enig, og Justitsmi og enig, var Politikommandøren 69

66 68

------Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

55 – brud og kontinuitet i en lejrverden ------Gjerstrup Gjerstrup 71 Vicefængselsinspektør og fraefteråret 1945 konstitu eretfængselsinspektør Cuno Gjerstrup.Frøslevlejrens Museum Hvorom alting Hvorom er: Digmann gik øjeblikkeligt i gang un med at 70 så tæpper gerne, at madrasser og fikomgangen i ‘lusebarakken’, des som infektionsbarakken i daglig hed tale. angik Hvad et ønsket lagen om et og håndklæde til interneret, beklagede hver han ikke kunne at opfylde dette. Håndklæder skulle de få, så vidt lageret rakte, lagner men måtte udle først ledninger, varmtvandsinstallation, vaskerianlæg varmeanlæg og vaskeri i ledninger, bygningen. havde afsluttethavde forskellige herunder arbejder installeringen i lejren, af damp dersøge sagen.dersøge Han sin meddelte næstkommanderende, officiant Finderup, vaskerietat måtte i gang, Finderup og kunne kort ma efterat meddele, såvel skinermandskab som vaskeriet i var klar. angik Hvad opfyldelsen af in de fængselsvæsenets låterneredes de inden øvrige for ansvarsområde, ønsker, tilsagn Gjerstrupog omgående gav fremskaffe at om vaskemidlerbrænd og sel til vaskeri desinfektionsbarak. og på grund Men af almindelige den vare mangelvar det vanskeligt særdeles få brændselat dettepå leveret tidspunkt, især ‘udenlandsk man som del af en brændsel’, anvendte i lejrkøkkenet og mansom også skulle i vaskeriet. anvende Gjerstrup Som anførte for over in 2100 Statens Brændselsindkøb: 1945] maj „Der i øjeblikket er 21. [den ternerede, gang en der dagen om skal varm have mad, skal der som og hol jeg og har om, kundes rent brændsel liggende til tre-fire dage.“ del i  interneringslejren 56 5. maj til 3. august 1945 fængslede, defængslede, nemlig strup, lejren“, fanger, Gjer af under at som den refererehørte kategori det må til, anfører, at „lejrens tøj uden Digmann for sørger for jeg vasket at til få svaret i Gjerstrup Når mangelvare. en besættelsen efter og umiddelbart under var at Lagner være fængslet. at være til interneret fra overgik fangerne når veres, men hvad, vi havde jo rigelig tid til at stoppe og sy.“ til havde tid jo rigelig men vi hvad, hårdhændet, tøjet temmelig imidlertid Vaskeriet behandlede tilstand. set tilbage i ren og ren dage få efter det og fik vaskeriet til vasketøj vort bringe der tjente som ien papæske, kommode. vasketøj ‘rene det forsvandt så Og og glatte’ blev klaret. hvormadrasser, rulningen og lagner ned mellem udsmykning den pragtfulde –forsvandt varighed tørringsprocessens efter defølgende –alt af godt. Iløbet dage dryppede strømper, dusin og nogle desidste derbukser, især lommetørklæder hvoraf der, det hang så Og seng. over- un lange til seng og undertøj, dem ud fra og spændte sammen pakker vore snore bandt tilsendte fra vi klemmer, så stuer, og sov. hvor boede trange mand 20 Vi havde og vaskesnore ingen […] varmt gøre mindre i vore vi måtte vasketøjet? Det af tigt Og tørringen blev jo hur vand varme deres blive tur. Det at skulle det på, utålmodigt ventede stuer deandre fra for kammeraterne som muligt, hurtigt så færdig hver gøre måtte mand sig Men børsten. selvfølgelig af brug for ved grundig kompensere vi måtte vand og varmt på vaskemiddel jo nok og manglen af, Tid havde vi sit og håndsæbe. ‘store medneglebørste bearbejde vasketøj’ hver at i gang især ellers man gik og så i vaskekummerne, vand tildelte det fordelte vi vaskerum Ibarakkens om erstatningssæbe. der tale var meste For det end vandet. endnu knappere var senere. Sæbepulver en time vaske som først kunne end stue, den sidste havde førstevand Så stue mere varmt stuevis. vasket Derblev nemlig vand! varmt meremindre ler rettere: eller El vand. varmt om. Hverpåen liter havde mand krav tale blive ne der ikke 100 personer. dvs. At kun koge vasketøjet barak, den halve til række skulle påfølgende måde: og ifølge en fangeberetning fangebarakkerne i tøjvaskningen foregik kom idrift, vaskeriet Indtil kritisable. stærkt var 1945 juni af forholdhygiejniske endnu deinternerede ibegyndelsen blandt at de af, en indrømmelse også selvfølgelig lå Heri kunne. gøre, hvad han forhold, ville de hygiejniske at af han om en bedring neredes andragende på de inter omgående svarede Digmann for når det, dækning altså var nedenfor. til vende tilbage vi skal indsatte af kategorier om forskellige omgående – „under hensyn til det stigende antal personer medlus“. antal stigende det til omgående –„under hensyn varer disse om at skaffe fængselsvæsenet, bad‘Forvaltningen’, dvs. mann en opgørelse over behovene Dig for, ske. fremstillet fået kunne ste at dette Senere kom tøjvaskningen i regelmæssig gænge. Vi kunne hver uge gænge. Vi kunne iregelmæssig Senere kom tøjvaskningen Det ilejrkøkkenet. vand 10 hentede varmt vi baljer vaskedagen „På Endnu den 8. juni var vaskeriet ikke i drift, men man havde mind menman idet idrift, ikke vaskeriet var juni den 8. Endnu fik vasket tøj uden vasket for lejren.fik 74 72

Hele spørgsmålet spørgsmålet Hele 73 Der Der ------Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

57 – brud og kontinuitet i en lejrverden ------

76 75 Tonen er utilladelig er vil og Tonen ikke i fremtiden blive tolereret. De internerede forstår udmærket i regnvejr, sig gardere selv at det ikkehvorfor nødvendigt er standse fra at side vor arbejdet andet, noget stærk heldagsregn og forholdet er Ved vejr. i byget arbejdet vil blive standset, her når det skønnes påkrævet. klart, sig Deinternerede må gøre begunstigel og lempelser at sertil tid enhver vil afhængig[dvs.være fangernes] lejrens af indstilling af lignende art Forhold forhold. og for i den de som uge forefaldne, f.eks.løbne flugtforsøg,planlæggelse flugtaf i flere tilfælde,forsøg besiddelse af samt illegalear aviser m.v. bejdsuvilje på unddragelse forsøg og af arbejdspligt tyder ikke på disciplin viser og tillidsmands barakformands og manglende evne til ordensbestemmelserne lejren.“ gennemføre at for Havde fangeledelsen Havde håbet trængt være på at lejrkomman gennem „Ibesvarelsen af Deresskrivelse skalaf 16.6.45 jeg indskrænke mig til 1. 2. 3. Måske ansporet af Digmanns mht. forbedre lydhørhed de indsattes at „Lejrledelsen må på detarbejdshold, de alvorligste at beklage over, sig Da det regnede så stærkt, det måtte at anses uforsvarligt for fortsætte at Ca. 200 fra i går internerede kom hjem arbejdet var og gennemblødte, folk arbejdsvillige, vore er hele og I det store det vil men os umu være ligt disciplin folk, opretholde når at blandt vore de gentagne orden og gan udsættesge straffeforholdsregler for af denne art.“ dantens man blev skuffet, parader, slemt nu skruede for Digmannbissen på: bemærkninger:følgende

hygiejniske forhold udformede fangeledelsenhygiejniske halv en forhold dage snes en senere skarp til protest lejrkommandant Digmann tildragelse en over i lejren: sat er tilder arbejde, udendørs også skal arbejdet udføre i stærkt regnvejr, ds. eftermiddagen. detsom om skete 15. den arbejdslederenarbejdet, sammen henvendte af en med vagtposterne til sig officiant Finneruphr. med anmodning at om få arbejdet standset.blev De afvist disse med „Der skal ord: arbejdes lige til kl. det selv regner.“ om 5, til henvendelse senere en tårnet sit indre den havde lejrledelse [hvor Ved os, det skyldtes meddelt at der blev den ligesom Frøslevlejren] i vagtkontor, omstændighed, interneret en fra at forsøgt flygte barak at havde natten i 14 forvejen. Da vi ikke måde kan på nogen forhindre, interneret en vil at fore tage flugtforsøg, må vi på det bestemteste tilbagevise denne begrundelse ganskesom uretfærdig de øvrige for internerede. over de fleste af disse ikkehavde at skifte tøj andet med, og viimødeser derfor tilgang stor en af sygemeldinger af denne årsag forkølelser, fare stor og for m.m. lungebetændelser

del i  interneringslejren 58 5. maj til 3. august 1945 rakte bylederens indflydelse altså ikke. altså bylederens indflydelse rakte langt så Men dyrlægepraksis. vedrørende dennes for atforskelligt drøfte mand sin at besøge til byleder iGråsten modstandsbevægelsens fra delse tilla 10, Hun havde 8. den 15. stue en skriftlig ibarak majinterneret fået fører den Jens med Møller,hjemmetyske gift var der Gråsten, Møller fra Mimi var forretningsbesøg, vigtigt et om anmodning sende en skriftlig af vigtighed“. af „forretningsanliggende et til sig kvalificerede uger, besøget tre ellers hvis af to- i løbet tilsendt forventes kunne lejren, hvoreftertilladelsen til ning ansøg om at sende en –ogskriftlig besked sag hjemtage meduforrettet også nok“, det måtte lejren, gik om blot „så besked ned til at tage de fået havsom mødte op iFårhuslejren, myndigheder fordi dehos deforskellige og besøgende, afvist, forretningsmæssige, strengt var der ikke om besøg, andragender Fx blev rigidt. temmelig have efterlevet lejrbestemmelserne at Digmann synes forsøg iet på at opretholdeFormodentlig disciplinen 17 år. 60 til omtrent Frihedsmuseet fra aldersmæssigt varierede internerede De forhold, at han dagligt modtog ca. 100 ansøgninger om besøg, og derfor om besøg, 100 ansøgninger modtog ca. forhold, dagligt at han En af dem, som måtte tage hjem med uforrettet sag og efterfølgende sag hjem tage meduforrettet dem, som måtte af En Digmanns ubøjelighed på dette punkt skyldtes også det rent praktiske rent det også praktiske skyldtes punkt pådette ubøjelighed Digmanns 77

- - - Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

59 – brud og kontinuitet i en lejrverden ------

80 I sin ovennævnte anmodning få til at om lov besøge hav Møller at Jens Dettilsyneladende gjorde heller ikke indtryk større Digmann,på når Det nyttede heller ikke pukke at noget anseelse: og på position „Ærbø de hustruen Mimi tillægsspørgsmål: følgende Møller „Må jeg tage min mands skakspil Er det muligt bog og med? Politiken sende at Jydske og kan Hun postkontoret?“ igennem modtagetTidende et næppe have be kræftende svarhun som titulererfra‘Lagerkommandanten’, Digmann, for han ville ikke end tillade læse de internerede at mindretallets avis egen

digst J. Schmidt, forhenværende sognepræstdigst Schmidt, J. folketingsmand,“ og under forhenværende sig skrev pastor gamle den Johannes Schmidt-Wodder, hjemmetyske fører, med, da han forsøgte få forgæves at bragt forretningssamtale en stand i driften vedrørende søn mellem sinaf svigerdatter Schmidt-Wodders og Schmidt begge generationer bo hvor i Tørsbøl, Petersholm ejendommen ede. „Detansøgte bevilges“ tiden vil kunne ikke for Digmanns tolkning af, var der hvad livsvigtigt, været have at forekommer hård, i hvert fald måned. i maj En fru Marie Z. fra Haderslev 16. bad den tilladelse om maj til tale at med sin internerede mand, var som malerme lidsmand, han efterlyste hvor mht. mådehold indgivelser af ansøgningom forretningsbesøg. forretningen. om fik Hun ster, afslagmed standardformuleringen: „Det ansøgte vil ikke kunne bevilges Samme tiden.“ besked for fikFru S. fra Løgumkloster, hvis mand an var endda sit motiverede Hun bagermester. dragende indtil med, „jeg at ikke nu har bekymret mig forret om meget ningens gang. jeg står Men alene med kun nu lige en udlært bagersvend, jeg nødvendigvishvorfor må tale med min mand forretningen, om derun indkøb der af andre og mel ligesom bageriartikler, jeg må brændsel m.v., tale med rationeringsmærkerne“. ham med forholdet om midlertidigen satte kolonialhandel større en forretningsfører for i Tønder trumffå at forretningssamtale en for på normale den med forretningsfø De vil sad håber, interneret: nu som tillade „Jeg rer, samtale, den det idet også i samfundetsjo er interesse, virksomhed en at kan med at blive ved En hustrufungere.“ til afslag også gårdejer en blev i Fårhus meddelt på fru „Undertegnede Magdalenefølgende: C. anmoderat høfligstom få til ladelse til få at samtaleen med min mand Fritz C. af Bovmark. har Vi en gårdstørre i forårsarbejdet og mangler vi så at samt roer lægge kartofler. nævneværdigDa jeg uden er ikke og hjælp selv ved, arbejdet hvordan skal påbegyndes, dette er vil jeg gerne emnet, hvorom tale med min mand.“ var så„Dette lang ventetiden to-tre som uger. kan de af de internerede, for detvirkelig hvem af er livsvigtig betydning få at et forretningsforsøg, ikke Digmann som med,“ udtrykte tjent være til det til henvendelse i en lejrens del i  interneringslejren 60 5. maj til 3. august 1945 sin søn og svigerdatter. Sønderjylland-ISL Museum med sammen Schmidt pastor boede (tv.) Her iKværs. Møller Petersholm Jens gården på efterfølger sin med (th.), sammen Schmidt-Wodder pastor foreviget mindretal, tyske det for fører tidligere den er Bolderslev, fra Gimm Rudolf lærer propagandafotograf, faste mindretals tyske det af NSDAP-N´s taget fra er som 1944, tekst fra og fotoarkiv.På fotoet Foto lykønskninger“. sine overbringer Partiføreren fødselsdag. 75-års Schmidts „Pastor Zeitung fra at ansøgningen III, Region til han indstillede Derfor censur. underkastet var idet deikke for tilrådeligt, ikke heller han anså avis en dansk At tillade tidspunkt“. pånærværende avis en tysk til ikke og specielt avistilladelser, at give for hensigtsmæssigt det i lejren lidet anse isoleringsmuligheder helt effektive deikke til „under hensyntagende han at aviser, modtage ville til tilladelse få ville næppe kategori sidstnævnte i lejren, eftersom og interneredevaretægtsfanger og både var der eftersom som ganer or nazistiske –end ikke avis sidegernes om at en dansksproget modtage fan fra påenhver anmodning afslag dog havde givet man Samtidig 1944. den 15. oktober omkring myndigheder iFrøslevlejren detyske af tilladt blevet som var den praksis, af sluppet i lejren) ind en fortsættelse blot var var (som eksemplarer at mene, at de 200 tilsyneladende til tilbøjelig mest dog var Petersen. Han forgænger medhans Aksel den indgået var muligt men aftale, en sådan avis), kendte intet til den attyske han vendelse fra over (som for III Region tilkendegav en havdehen fået lejren. Digmann til aviser 200 af levering daglig om mentemaj, at idet avisen have en aftale Zeitung Nordschleswigsche i hvert fald foreløbigt blev afslået. fald ihvert Fædrelandet Fædrelandet og og . Dette spørgsmål blev bragt op i slutningen af af op i slutningen blev bragt spørgsmål . Dette Kritisk Ugerevy Kritisk 81 . Digmann resolverede derfor, . atDigmann

Nordschleswigsche Nordschleswigsche - - - Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

61 – brud og kontinuitet i en lejrverden ------Det altså blev 84 Man Digmann må formode, at sig henholdt 83

85 Digmanns linje mht. gejstlige den at betjening forekommer i lejren På sammePå måde afslog Digmann venligt, bestemt, men anmodning en Digmannvar heller ikke tilstå at for meget kronisk syge internerede nepræst, evt. som fortrins „eventuelt kunne andre hos præster, hjælp søge selv der har viskoncentrationslejr“. væreti præster, de hos til de retningslinjer, Kirkeministeriet som meddelt havde 24. den 1945 maj samtlige kirkelige „den vedrørende biskopper betjening er der af personer, anbragt ellerandre i lejre midlertidige interneringssteder sigtede som for forræderi Retningslinjerne eller landsskadelig fastlagde, virksomhed mv.“. kirkelige den at betjening skulle foreløbig overdrages til stedlige den sog betragtet kvalifikation en som hvilket i siddet at have kz-lejr, kanforklare, pastor Madsenat fra indgik Sønderborg kirkelige i den betjening af Får huslejren. Han havde nemlig siddet i såvel Frøslevlejren som kz-lejren Da kz-lejren som nemlig Han Frøslevlejren havde i såvel huslejren. siddet chau. de forestillet pastor Lauritsen såvel for lejrkommandant over som sig Aksel Lauritsen overdrog formelt ansvaretbiskoppen brevet, I hvor Petersen. for gejstligeden betjening det hed således,af lejren, muligvis „der at vil være grund til både danske holde at tyske og gudstjenester ligesom anden kirke lig betjening på begge sprog“. restriktivmere lidt være hav maj det, Haderslev i 9. Noack den end biskop fra præsten i Bolderslev, Hansfra Madsen, måtteat om besøge præsten i Bolderslev, de sognebørn, Hans sadsom i Fårhuslejren. Madsen, angiveligt som været med havde aflem modstandsbevægelsen kunne og vedlægge anbefalinger fra mange danskegode fra mænd lokalområdet, ønskede, han som det,formulerede „fåat lejlighed tilsamtaler på tomandshånd med de fanger fra her sognet, måtteder bringeønske det, at lidt trøst dem for opmuntring, og om – og Han villemuligt også – selverkendelse“. samle gerne sognebørnene i lejren til lille en andagt, Madsen som det formulerede i sin for udgangsbøn: „Vi danskere har aldrig jo haft skikfor at nægtepræstens forbrydere besøg el evangelietsler Digmanns trøst.“ afslag skyldtes principielle overvejelser, især imødekommelse en at kun ville andre at sogne skabe præcedens for, præster kunne påberåbe retten sig til gejstlig betjening af sognebørn deres det– og kunne Digmann ganske enkelt ikke med de mandskabs overskue Derimod han kunne rådederessourcer, over. han tilbyde pastor Madsen indgåat ordning, i den var som aftalthver at der om, Noack biskop med dansk en søndagholdt blev gudstjeneste internerede.de Flere for lejren i i ordningen,præster deltog bl.a. pastor og Madsen, pastor Lauritsen, Bov, Sønderborg.

zen (som han fra kendte zen Frøslevtiden, Lorenzen (som fx hvor var aktiv meget særrettigheder, mindre med éntydig en lægeerklæring fra danske, lejrens tilsynsførende Umiddelbart Lorenzen talte læge, dr. efter fra herfor. Bov, sin tiltræden lejrkommandant som indgik Digmann aftale en med Loren del i  interneringslejren 62 5. maj til 3. august 1945 Knop. og tillidsmand blev meddelt administrationskontoret ne“ –hvilket i vinduer sove med sprække „Kan derfor: var beslutning ten?“ Digmanns for om nat åbent ligge vindue ikke han Kan muligt? vidt så fremskyndes ikke sag hans Kan sygdomme. de anførte af lider at Hansen konstateret, „Ved knaphed: i al nemlig jeg var har undersøgelse og anbefaling dering ilejren. Dr.vur forværret blive Lorenzens ville formodentlig at tilstanden og meget dårlig, var tilstand om, at hans fangelægerne en af fra erklæring med en ansøgning sin belægge om – selv kunne den syge Digmann fra slag af hjemmet iRønshoved, fik til vende tilbage kunne han så om løsladelse, 6. ibarak ilejrens tjeneste infirmeri daglige læger, den hjemmetyske der meddeinternerede, varetog tilsynsførende kz-fanger) som lejrlæge om at og fungere danske af ved hjemtransporten vespecialist, men dette fandt Digmann „lidet formålstjenstligt“. „lidet Digmann fandt men dette vespecialist, en ner af at blev enundersøgt interneret Lorenzen, ger. anbefalede Således til den internerede straks blev inddraget. straks den internerede til foranstaltning“. eventuel videre til undersøgt ønsker gerne sagen og man iPadborg, befolkning ger den danske blandt mishagsytrin adskillige til anledning givet har huslejren. forefundne Det med-internerede med sine i Får ved samtale erfaret har som han omegn, iPadborg og hjemmetyskere andre til art forskellig af meddelelser at give telefon m.v., til til adgang har er istand han hvorved uhindret han ligesom i møllen færdes denfrit internerede således ud over tilladte, det forskelligt [A.S.], hos ham tillader vagt som iPadborg har idet den frihedskæmper, stærkt, „misbruges at ordningen iPadborg erfare, byledelsen vendelse fra en ved hen Digmann måtte Imidlertid vedrørende kornaflevering. skelligt Padborg for Mølle at at ordne befordret blive for til dagligt til tilladelse Digmanns havde fået A.S., interneret, En derved: –og skuffet blive large læge,“ noterede Digmann til sit sekretariat iadministrationskontoret. sit sekretariat læge,“ til noterede Digmann anden Henvendelse til udelukket. nu i Fårhuslejren: interneret sad „Besøg en homøopat Haderslev, læge, at konsultere sin som bad om fra lov som til person, syg alvorligt meget over for han eget udsagn en efter var afvisende arbejdshold bygningsmaterialer til lejren. Netop havde fordi til begrun man bygningsmaterialer arbejdshold pågældende det lejren. transporterede Desuden til navn som havde lagt landsby, den lille iFårhus, på sportspladsen medoprydning arbejdede på12 som internerede, arbejdshold et var herpå eksempel Et andet ning. bevogt en lemfældig af lod sig gøre –og at bl.a. internerede pågrund det fornøjet de har utvivlsomt lem og omverdenen deinternerede –hvilket mel informationer af udveksling illegal en været livlig, (selvfølgelig) har Digmann rettede sig dog ikke altid efter dr. Lorenzens faglige vurderin dr.faglige Lorenzens efter altid sig dog ikke rettede Digmann som ansøgte hjerte, og svækket bronkitis medkronisk astmatiker En På baggrund af sagsfremstillingen kan det ikke undre, at tilladelsen at tilladelsen undre, ikke det kan sagsfremstillingen af På baggrund være også dog tilsyneladende kunne lejrkommandant Den myndige 89 Episoden viser i øvrigt, at der iøvrigt, viser Episoden 87 Lige så så Lige 88

86 ------Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

63 – brud og kontinuitet i en lejrverden ------

90 Mon ikkeMon Finnerups hypotese kan tilskrives tidligere erfaringer? Meget Fårhusfanger har vedvarende bruta hævdet, vold, udsat de blev at for ren 1945. Stedetren 1945. taget i betragtning, må det dreje sig om den senere ‘sikringsafdeling’, en stenbygning derblev anvendt som lejr-arrest. Bov Lokalarkiv det mistanke de internerede forsøgte at sætte om, at med i forbindelse sig bestod vagtenomverdenen, af tre mand hele – i dette tilfælde tre soldater fradanskeDen Brigade. Da imidlertid officiant Finderup inspicerede ar bejdet, fandt han af to vagterne liggende bræddestabel på en ned i sports pladsens medens ende, kunene tredjeden vagt passede sin tjeneste. Og ef sportspladsen, arbejdsholdettersom hele var over ud ville spredt det ifølge Finnerup smalen være sag sætte at illegalt sig med omverde i forbindelse fx i bræddestablerne.nen, gemme breve at ved Indsatte i gang med at opføre et byggeri umiddelbart bag ved kvindebarak somme H16, litet, udhungring, i alt henføres drab. overvejende ja, Disse endog forhold grad medens var den til måneder, under første modstandsbevægel lejrens tyder i hvert fald på, det Digmann forfængelige at håb, udtrykte en for over journalistsin ved tiltræden lejrkommandant som ikke om blivelige at så tilmeget grin tyskerne som aldrig i Frøslevlejren, gik i opfyldelse. helt del i  interneringslejren 64 5. maj til 3. august 1945 ne over grund anstaltninger. forles en dommer, om rene interneringsfor tale fordi der foreløbigt var fremstil måtte at ikke deinternerede betonet, stærkt blev det Jakobsen Frode og minister arrestationsudvalg Frihedsrådets fra første direktiver som de facto betragtes kunne imidlertid der for interneringerne, ansvarlig myndigheder, formelt var set de danske Brix, politi medfange, gamle medsin maj isamråd den 28. Digmann Når varetægt til Fra internering straffelejr. statslig til interneringslejr påovergangen ind os fra bevæget vi har matik for en dommer. længe Med proble uden atdenne tilbageholdt stillet blive beskrevet. blive ter vil lejren af autorite og dens opfattelse hvor deindsattes også sammenhæng, i en senere indgående blive behandlet vil Spørgsmålet kommando. sens

fortsætte med deres undersøgelser og fortsat efter den 13. maj betragtes den efter 13. og fortsat maj betragtes medderes undersøgelser fortsætte sager interneredesat gøre,skulle de havdemed haft som hidtil politifolk, først blev det De det den 1. juni. Rigsdagen, af blevet vedtaget endnu ikke mere nedenfor, indgående behandles var og som skal landssvigersager, ste skulle skulle for en dommer. Iførste række for fremstilling fristen overholde 24-timers nå at kunne på at sikker var man at således politiet, med nærmere aftale efter ske at overleveringerne betonet, skulle blev det Først og fremmest arresta Frihedsrådets som blev udsendtaf de retningslinjer, småt den så 14. maj og fulgte begyndte interneringerne af Afviklingen politi til de internerede overgive gradvis modstandsbevægelsen skulle timer. Samtidig 24 inden for en dommer stilles regler,anholdteskulle at de dvs. almindelige efter forestå anholdel og kunne ifunktion atter tiet på tyske og danske fanger, men også en formalistisk betragtning: Be betragtning: fanger, men en formalistisk også og danske på tyske ‘Får til navn felov, og vold. drab fx istra sig skyldige re påhavde gjort sen ‘internerings sen del af de her anbragte personer var arrestanter og ikke internerede. og ikke arrestanter personer var deher anbragte del af Interneringerne medførte, at personer blev frihedsbe medførte, Interneringerne forklaring. juridisk påen kort gør krav distinktion Denne at deblev været, bestandigt har deinternerede fra hovedanke anden En Det såkaldte ‘straffelovstillæg’, som blev taget i anvendelse i langt de fle anvendelselangt i i somtaget blev ‘straffelovstillæg’, såkaldte Det gik ibrechen for forslagetom,gik at ‘Inter lovens krav om fremstilling for en dommer inden for 24 timer kun for for en dommer inden timer 24 omlovens fremstilling krav de holdes. Derfor var det belejligt, at modstandsbe belejligt, det holdes. var Derfor internerede overføres, som man i forståelse med politiet var sik var medpolitiet iforståelse overføres, internerede som man huslejren’, skyld 92 Først den 13. maj 1945 trådte som tidligere nævnt poli Først den 13.nævnt maj som tidligere 1945 trådte lejr’ dækkede ikke anvendel ikke lejr’ dækkede 93 et med henblik på fremstilling for en dommer. påfremstilling medhenblik et tes det ikke blot om ønsket for at markere ikke det tes fb are forholdare den gældende efter straf anerkendt af regeringen. Ide regeringen. anerkendt af ner sen, idet en stadig voksende voksende idet ensen, stadig serne. De skulle nu foregå skulle De serne. ings lejren Frøslev’ skiftede lejren skiftede Frøslev’ vægelsen, og ikke og ikke vægelsen, røvet, uden atrøvet, tionsudvalg. tionsudvalg. 91 skellen skellen tegnel mester mester ------ Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

65 – brud og kontinuitet i en lejrverden ------ - 96 fæng vægelsen. når Først de interneredes sager selsinspektør Gjerstrup af Direktoratet for 94 kæreller Nyborg, ville efter Digmannsmening at være De to indledte lokale drøftelser, og den 21. maj foreslog foreslog maj 21. indledte De to lokale og den drøftelser, 95 tjente. De pågældende barakker Detjente. pågældende skulle fra isoleres øvrige den I sit mødereferat til mødereferat I sit direktøren fængselsvæsenetfor vice delte AfRegion III disse Digmann om blev orienteret løbende forhold, holdt Fra den 14. maj 1945 havde man havde altså 1945 maj et tostrenget system, 14. den Fra mod idet selsinspektør Gjerstrup kun delvis denne opfattelse: Han så helst, også at bevogtningen på fængselsvæsenets I øvrigt kom hænder. benyttede Gjer strup under henvisning til udvidelsen lejligheden af domæne til sit af at

standsbevægelsen var der ansvaret interneret, beholdt før de personer, for politiet trådte i funktion, indtilkunne de til løslades eller overleveres poli tiet. denne ved overgivelse disse blev Først undergivet personer almindeli Overlevering regler. til ge fængsling skulle sådanske en på blev måde,de at fuldstændig adskilt fra kategorien af internerede. skulle Helst de anbringes i egentlige arresthuse. detog samme vicefæng blev Fængselsvæsenet. som ståendesom under modstandsbe VaretægtsfangerFrøslevlejrens på gårdtur. Museum var afviklet, skulle disse politifolk afgives til tjeneste under Rigspolitiet. Digmann midlertidige Gjerstrup for følgende over ordning: stil Der blev foretrække, han men fandt, skitserede den at ordning var fuldt forsvarlig. let barakkerlet til rådighed fængselsvæsenet for i takt facili for med behovet teter til varetægtsfængslede. Disse barakker skulle fortsat stå under lejrens bevogtning, det daglige men tilsyn varetaget blev med dem af fængsels væsenets be et ved enkelt pigtrådshegn.lejr i øvrigt Lejrens kommandoforhold forblev uforandrede. En ordning,blev de fængslede anbragt‘særlige hvorefter fan i fx som Møgel gelejre’ del i  interneringslejren 66 5. maj til 3. august 1945 styret med et Madsen rekylgevær fra Frøslevlejrens tid. Frihedsmuseet tid. Frøslevlejrens fra rekylgevær Madsen et med styret bevægelige projektør.hovedvagttårnets var, ud Hovedvagttårnet som sidevagttårnene, til ‘styrepinden’ ses brigadéren over Oven hovedvagttårn. ilejrens vagt på Brigadesoldat lejren som fængslede. til kom depersoner, direkte Hertil som den ankom kommende tid. dagen personer 50 om ca. af fulgt blive medville Gjerstrup regnede den anden til fængselsbetjen Iførste syv om bønner omgang mere mange personale. sende den første af barakker til fængsels til barakker denu af rømmet blive må genspisningen og B9 B8 imorgenmor denefter 31. torsdag majom, straks at barakkerne repræsen som fængselsvæsenets mig til udleveres og er blevet fængslet, igrundlovsforhør fremstillet været har og Aabenraa iGråsten fanger, politimestrene som ifølge fra meddelelse anførte lister Digmann: til gende skrivelse medbringer de ham udleverede genstande, såvel person genstande, udleverede deham medbringer og B9, B8 idet 19 hver henholdsvis mand foran kl. opstilling at tage til dret om jeg beor blive må m.v. personer anmoder anførte Iog II påliste De som tæpper, lejren genstande af lagner, udleverede beklædningsgenstande ejendele dedem samt deres personlige alle medtage skal barakken gen fra I takt med at antallet af varetægtsfanger steg, overlod Digmann fange overlod steg, Digmann varetægtsfanger af med at antallet I takt lejren af den ene afdeling personer fra 245 af førsteDenne ekspedering iFårhuslejren medføl ekspansion sin Gjerstrup majDen 30. indledte „Jeg skal herved tillade mig at anmode om, at de[på] at anmode mig medfølgende to tillade herved „Jeg skal te. 97 væsenet. Barak efter barak blev indhegnet. blev barak efter Barak væsenet. værende beboere, derværende ved afgan beboere, tant i lejren. Jeg anmoder ilejren.tant Jeg anmoder lige som lejrens.“lige 98 ------Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

67 – brud og kontinuitet i en lejrverden - - ------99 digheder fængslede fængslede strup:Han væsenet, og ge interimisge brin medsøstre. nerede folkfra syv politikredse 101 deling tid den i Fårhuslejren,

vis til sendt blev Kastellet, de mens 102 slev, Aabenraa, Tønder, Gråsten, Søn Aabenraa,slev, Tønder, ler, ligesom politi ler, 100 ge almindeligge er i lejren. er ler og forhørsloka og ler de, men detde,muligt er men mest korrektmedtage alle, at ar er der skaffes.hertilForberedelser er i fuldt sving.“ Man kan ikke vel med rette afhøringerne at sige, ikkeforegår i tilfreds De mange ‘allierede krigsfanger’, Digmann som udgjorde et nævner, „Der sidder i dag i „Der sidder ca. 1000 fængslede, overført til fængsels Hele processen krævedeHele plads. Digmann skulle tilveje De fængslede kvinder Defængslede Gjer for udgjorde et specielt problem „Som i et cirkulære meddelt fra rigspolitichefen 6. den juni har SHAEF Hvordan og af og Hvordan hvilke instanser denne kategori af internerede eks blev ligere ‘stikkerafdeling’ fra tid. Frøslevlejrens Faktisk udgjorde afdelingen i Fårhus, hvortil var knyttet britisk en Police-afdeling, Field også af én to i Danmarkhovedlejre ‘tyske for Den anden mistænkeligevar personer’. Kastellet in i København. havde som Arbejdsdelingen de personer, at var, kontraspiona teresse for øvrige til sendt blev regel som Fårhus. tiske retsloka skulle indkvarteres. Den 20. juni politimyn og lagde doms- 1945 beslag på i alt 46 lokal internerede. Direkteca. indsat 2100 af englænderne rundt sidder 200 per herne soner været eftersøgtresteret efterat have feltpolitietsi eller efterlyst lister er eller arresteretblevet grænsen. ved da er Tallet ca. de 200. inclusive 550, stillende omfang. arbejder Her i øjeblikket tre og forhørslokaler rets i 16 lokaler politi fra dommere og Hader derborg, LøgumklosterPolitiets tekniske Toftlund. og afdeling Koldingfra arbejder desuden på fuld kraftfotograferingmed og fingeraftryk.Såvel af høring fremstilling som går dommer stærkt i ret for kunne men tempo, naturligvis hurtigere, endnu foregå såfremt lokaleplads yderligere kunne frem De henhørte,specielt tidligere problem. som nævnt, ikke under de danske myndigheder sad og speciel i en isolerede af InterrogationCentre juni Digmann gjorde 1945 Den 29. status:

kunne ikke til dem overføre sin han idet del af ikke lejren, kvindeli havde fængselsbetjentege til sin rådighed. udelukkende at Og reglerne foreskrev, kvindelige fængselsbetjente tilsynmåtte føre med kvindelige Han fanger. derfor aftalthavde med politikommandøren,at de varetægts kvinder blandt måtte inter deres forblive foreløbig

pederet i løbet af sommer sensommer og fremgår af et cirkulære fra Rigs juli: politichefen 17. den i Danmark vestallieredes [de militære myndigheder] oprettet et Interroga undersøgelsertion foretage Centre, at er mht. hvis kon spionage, opgave aftraspionage militær lignende og forhold betydning.

del i  interneringslejren 68 5. maj til 3. august 1945 omfattede nu i hvert fald kriminalbetjent Regner fra Fårhuslejrens Kri fra Regner kriminalbetjent nu fald i hvert omfattede Inter mellem Museum Frøslevlejrens krigsfanger’. ‘allierede tvivl uden var officerer tyske De Feltpolitidetachement. Brigades danske Den fra politifolk danske to af flankeret Centre, Interrogation Fårhuslejrens fra eller til transport under Tyske officerer oanvt underafdelin forannævnte af de afhøres skal krigsfanger, for allierede er måde erklæret påanden eller være der engelske også forbindelsesofficerer. stationeret vil steder nævnte Fårhuslejren. samt De og Haderslev Århus iOdense, retningsafdelingen ved fore for Interrogation Centre bistand til politikredse, ialle ningsafdelinger efterret at særlige oprette for er muligt tiden der, ikke det da vil benhavn, i Kø afhøring til og internerede arrestanter overførsel af at undgå omfang Efterretnings Generalstabens med Efterretningsaf politiets Underafdelingen af Rigspolitiets Efterretningsafdeling i Fårhuslejren Efterretningsafdeling Rigspolitiets af Underafdelingen er nu og den nødvendigeFeltpolitidetachementet ophævet, forbindelse Alle personer, fængsler,Alle der hensidder i danske feltpolitiet men som af For istørst muligt iKøbenhavn. hovedsæde har Interrogation Centre tagelser af afhøringer mv. blive oprettet underafdelinger af efter af mv. afhøringer underafdelinger af blive oprettet tagelser rogation Centre og det danske politi er etableret gennem er etableret Rigs politi rogation danske og det Centre deling, der i disse sager har et snævert samarbejde samarbejde snævert et har sager der idisse deling, ger.“ 103 sektion (kontraspionageafdelingen). sektion - - - - Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

69 – brud og kontinuitet i en lejrverden - - - - - - - - - an In 105 delingen ren og de og ren mestrene, selsaf advokat Troels Troels advokat rogation Centre rogation væsenet. en, Alsgadesen, Skole, nerede eller nerede fængslede teringen. var Vi mand fem fangers sager: steriet Nils Svenningsen. tagendet, var heller ikke udpræget lige politikredse. Derefter begyndte vi huslejrens Civilianhuslejrens Inter mestre eller byledelser. Som ‘udleverende mestre‘udleverende Som eller byledelser. 104 ve politi ve betjent Thorkild oprindelig Andersen, fra Sønder ment. Fra hans Fra ment. hånd har vi beretning en arbejdetom i advokaten for særlige anliggenderfor advokaten allierede den og Civili hed’ agtede Digmann til sig henholde at myndighed, den den som selsvæsenet fra sig udbad ham. skal Her fremdrages blot enkelte af 106 huslejren med at behandle med at huslejren de allierede krigs At GjerstrupAt langsomt, sikkert men udvidede territorium sit fremgår af Man aner i Digmanns argumentation også vis en irritation vicein mod Der var efterhåndenen del instanserFårhuslej i repræsenteret „Men altså, det var blandet en forsamling, vi på, fat tog da vi omkring De forskellige politikredse fremstillede internerede, deres fængslede og dem: spektør Gjerstrup. Viceinspektøren, sikkert som ikke har været upåvirket af udsigten til fore hele for blive chef at vellidt blandt del af en de politifolk, virkede som vi Det vender se i lejren. tilbagenere til. dagligede Direktoratet interneredefængslede, som og over for opgørelser Fæng

se i Frøslevlejrens lejrpoliti.se i Frøslevlejrens I Får minalpoliti, skikkel ledende en og været fange i Frøslevlejren havde som Sankt Hans flyttedeat begynde for lejren i ind sor var tilsom bror direktør i Udenrigsmini viog indledte uden der vort arbejde findevi at søge med at ‘de vore’, af pågældende fangepågældende Han sorterede ville under. ikke en med lade nøje sig skriftligrekvisition udstedt overbetjent en af fra fængsels borg politiborg efter og sin flugt Sverige indrullerettil iDen danske Brigades Feltpolitidetache Får Ib Mortensen Larsen, Regner, Peder høj, Carl Larsen, Peter Folkersen J. og undertegnede. Feltpolitidetachementet var arbejdede ophørt, nu og netop vi stats for Centre,terrogation Copenhagen, danske den ledet af stats og den Hoff, allierede[captain] Svennings S. af kaptajn kunnedere til overgives sted deres sorteringen af resten. De udenlandske de flestesved statsborgere for blev kørtkommende til på Alsga En del kom i Neumünster. lejr engelske den var vort november mod ‘lager’ Hen des Skole. vi og tømt, flyttedeVe til sterport, til Hoff.“ Troels udelukkende kunne finde sted på skriftlig rekvisition kommandant til skabetfra respektide myndig virkede også kriminal komplekse kommando- og kompetenceforhold kunne give kommando- anledning nok komplekse kompetenceforhold og til gnidninger. Det irriterede Digmann, bevogtningen stod jo for som af politimestrene at lejren, hele tilsyneladende fri have at adgang mente til lej nårren, man ærinder med inter havde i forbindelse fra politikreds. pågældende den Fx krævede Digmann af politi af løsladelserat overførsler internerede og fra til lejren fæng del i  interneringslejren 70 5. maj til 3. august 1945 internerings i placering fysiske af deres grund på ‘internerede’ under med alttalt at dømme ter er de efter oversig lejren. IGjerstrups delaf at isin modtage havde til ressourcer ikke op ved grænsen. og blev samlet Danmark der sivede hjem til om frontfrivillige, fx nævnt sig som tidligere drejede Det indsatte. af tegori ka denne af tilstrømning en stadig skyldtes konstant, længe synes fanger krigs allierede af At antallet kommentarer: påenkelte kalder Oversigterne nigt mandskab, havde han delvis a delvis havde han mandskab, nigt ar gernes yderli bruge le han rådede over. allerede skul Desuden ud oversyv,han de for barakker fire brug havde de700 han overtage For at kunne mandskab. af gere tilførsel for yderli som rambuk argument dette brugtes overraskende Ikke ligt. ulov var bedømmelse hans fordi efter det mindst ikke og mere uholdbart, Gjer opholdtdig karakteriserede sig i interneringslejren, os.“ fra adskilt ‘sorte’ blev De holdt skarpt at gyse. til internerede os og fik ideres ansigter ophold malet stod lange Det mede ud. icellerne blege og forgræm alle så De dem. iblandt også var hårdt, som frygteligt blevet forekom idømt som St., var to alle os år,men aabenraaeren hvilket sorte’,rigsdanskere, ‘de op ilejren.var fleste kaldte De deres påklædning de første af ‘afsonere’, dukkede på grund dag som vi „I dagbog: del, i sin Kar Harboe den 1945hjemmetyske noterede en indsat, august Den 12. end vare anderledes behandles som formelt skulle set gruppe, lejren, af fordi yderligere opstod en fange der hermed en opdeling kræve og iøvrigt medtiden vokse naturligvis skulle dom. fangekategori Denne nu en havde forog været fået retten ner om, at varetægtsarrestanter nogle uniformer. tyske genbrugte, sortfarvede, for var afsonerne fangedragter specielle De * 12 dage efter fængselsvæsenets overtagelse af lejren. overtagelse fængselsvæsenets efter * 12 dage 15. august * 15. august Dato i1945 Dato 1. august 1. Det forhold, at der den 20. juli 1945 var næsten 700 fængsle 700 næsten forhold, 1945Det var at juli der den 20. vid At 1945 der ‘strafafsonere’ den 15. for optræder første august gang som fængsels ‘Fængslede varetægtsfængslede, var påventeliste’ 18. juli 18. 4. juli 4. bejds 108 129 kvinder) 129 159 kvinder) 159 1.586 (heraf (heraf 1.586 Internerede 1.191 (heraf (heraf 1.191 87 kvinder) 87 658 (heraf (heraf 658 kommandoer. Mandskabsproblemet, for så vidt angik me angik for vidt så kommandoer. Mandskabsproblemet, 1.775 gere mandskab til lejrens drift og til tilsynet med fan med tilsynet til og lejrens drift til gere mandskab krigsfanger Allierede Allierede 242 250 256 171 lejren. fh julpet gennem ansættelser lokalt af af lokalt gennem ansættelser julpet Fængslede 1.234 1.528 1.853 1.114 2.890 3.062 2.767 3.139 Ialt strup som mere strup tægtsfanger. tægtsfanger. de, som sta de, fanger) samt fanger) samt på venteliste 37 (alle syge syge 37 (alle Fængslede afsonere. 20 straf 20 væsenet væsenet 403 620 393 107 ------

Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

71 – brud og kontinuitet i en lejrverden ------kommandant tjent Regnertjent fra Interroga nalbe mest på grund af overbelægning. liti endeligog politikommandør gelse. lejr I mødet deltog 109 tør Gjerstrup,tør krimi huslejrens Kriminalpohuslejrens retningsoverdra tre/Får Dette spørgsmål vi vender også tilbage til. Inde i Gjerstrups afdeling varetægtsfangerne nød heller dog ikke deres 110 Den 27. juli 1945 afholdtes i Fårhuslejren et møde, hvor man hvor julimøde,et Fårhuslejren afholdtes i drøftededen 1945 Den 27. for forestående Mod statslig straffelejr straffelejr statslig Mod almindelige rettigheder frem og – først Faktisk fulgteGjerstrup stortset retningslinjerde pakke og fx for brevveksling, besøg, rygning, gjaldt som de internerede i lej for læsestof m.v., Fangernesren. vilkår normaliseredes i løbet af dog efteråret1945, så de grad i højere imødekom de rettigheder, varetægtsfanger som krav havde på. Martensen-Larsen. Drøftelserne kredsedeom sna kritisablesom forhold, rest bringes Der skulle burde i orden: lægges på politikredsene pres at for kunne så de enten få løslades resten el af dommer, en de internerede for fængsles. Endvidereler enedes man, mødedeltagerne at om, såfremt kon

41 midlertidige41 reservebetjente, af og politikommandøren han havde fået CB-uniformer stillet til rådighed, så han kunne give reservebetjentene en slags uniformering. Højtstående tyske officerer ‘allieredesom krigsfanger’ i Fårhuslejrens Interrogation Cen tre. Angiveligt havde marineofficeren i den mørke uniform været chef for den tyske mi litære efterretningstjeneste i Danmark. I baggrunden en brigadesoldat med opplantet bajonet. bænken På i baggrunden sidder en kvinde, som angiveligt var tilbageholdt af briternefor spionage. Frihedsmuseet Bartholdy, der som nævnt havde afløst nævnt Bartholdy,som der havde Digmannjuli. 5. den Endvidere vicefængselsinspek tion Cen del i  interneringslejren 72 5. maj til 3. august 1945 for „ganske Kvindernesophold var sted. mere ilejrenet man egnet skønnede fra Får blev fjernet kvinder at alle Fængselsvæsenet, Sønder til overføres iFårhuslejren så krigsfanger deallierede Fårhuslejren. gengæld Til skulle overføre defængs ville indløb, ikke traordre Museum Frøslevlejrens frihedskæmperarmbind. i Frøslevlejren, Forvaltning Danske tidligere den fra personale øvrige bar, det som W6. Langberg-Hansen depot lejrens an (th.) (tv.) Bang for Langberg-Hansen og fængselsbetjentene med sammen Fårhuslejren, Interrogation i Centre tilknyttet Personnel, To fraSecurity Field politisoldater britiske med mandlige i en anstalt, hvor der ikke var kvindeligt personale. kvindeligt var hvor der ikke ien anstalt, med mandlige sammen fanger kvindelige at anbringe anordninger mod alle stred Det kastelig“ og også „genstand for berettiget kritik fra offent fra kritik for berettiget „genstand og også kastelig“ Man enedes endelig om indtrængende at henstille til Direktora til om at endelig indtrængende enedes henstille Man borg Slot. Slot. borg lede på Sønderborg Slot til lede påSønderborg Slot til huslejren og overført til huslejren til og overført ligheden“. tet fortet 111 -

Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

73 – brud og kontinuitet i en lejrverden

------borg borg fanger, fanger, 112 menteret, statsligmenteret, straf ningen af juli måned be Som tidligere Som nævnt var der steparten allierede krigs 113 giveligt stør bragt af feltpolitiet. re SS-frivillige,re slut mod som lige Nårtanken anbringeat om allierede de krigsfanger på Sønder Tanken om en udveksling en om Tanken af klientel vandt tilsy Slot med Sønderborg Mens overgangen fra overgangen Mens interneringslejr til regle en

ikkeneladende genklang. heller Ej kvinderne blev overført til et andet sted lige22.Den det med første. august var 1940 stadig der internerede kvin 52 ‘Straffelejren hed eller nu Fårhus’. den som i i Fårhuslejren, der bragt blev Slot på bane, skyldtes det manglende tillid til sikkerhedsforan staltningernevil det Som senere Fårhuslejren. i fremgå, omgikkes man fra centralt på dette hold tidspunkt fjerne at med planer om minefeltet rundt Dette lejren. om skulle ske mellem 30. den juli 4. den og august som 1945 minerydning generelle i den led i Danmark, var der beordret af de alliere tid de. Af de 163 varfandt i Fårhuslejren, an sig de varidet ind blevet I lejrens kvindeafdeling stikvar der, mod alle forskrifter, både almindeligt internerede, allieredekrigsfanger og varetægtsfangermellem hverandre. Frihedsmuseet en latent frygt denne gruppeat latent en af fanger for, skulle bryde eller ud gøre oprør. del i  interneringslejren 74 5. maj til 3. august 1945 var ansat iFårhuslej ansat var mand påsygeafdelingen.“ mand lyde: „196 fem pågangen, senge mand kunne vi kom, når Og deres melding, ude på roder gangene. ifire stilling ansvarli var barakformænd og derespektive barakvis, med telefonens hastig fungerede system Dette lignende. eller afhøring til opgavenhentetvar få mand en at tilfælde fleste de langt og i tjeneste, til meldtestøvsky.af en Ordonnansen sig efterfulgt blev muligt hurtigst ‘manden i centrum’ fra vink at mindste det ledes, [i fanger af ‘Läufere’], placeret Frøslevlejrenså som kaldt var nanskorps ved rapfodet hjælp ordon et foregik af hvorforstem, kommunikationen telefonsy intet Dervar placeret to mand. var hvor rundt der døgnet om aldeles dringer æn dybtgående andre skete punkter, påmange felejr yderst glidende var Lokalarkiv Bov nordport. lejrens var gaden af enden For hovedvagttårnet. mod sydporten fra hovedgade Fårhuslejrens herom: beretter sammesteds, ste Også afmønstringen skulle klares af de to mand i tårnet. Man talte op talte Man itårnet. deto mand af klares skulle afmønstringen Også „[...] Centrum i driften af de mange gøremål beroede i midter i beroede gøremål mange af de „[...] idriften Centrum gående. Bruno Chri gående. Bruno ren og fortsatte direkte over ifængsels direkte ren og fortsatte liggende på stue 4, 9 og 12 samt tre tre 9og 12 4, samt påstue liggende stensen, der som modstands stensen, hed. ge for op en korrekt væsenets tjene væsenets tårnet, tårnet, mand mand ------Kapitel 2  Fra Frøslev til Fårhus

75 – brud og kontinuitet i en lejrverden ------114 stemet handlingen ligt,systemet at afdelinggittermed barakker] fra ene den de. Nu skullede. Nu til det hele lig at i Frøslevlejren og lejrkommandant i lebemande sen hentede frem.sen hentede gaver. streret.Det var etskrapt. nummer dog for Hvis det var nu erne fiken nu drejningvar – der system. Listende nattevagter vis af af Derfor det blev hurtigt rapporter. bjerge klart, det før at 115 Fængselsinspektør i stedet blev vicefængselsinspektør Gjerstrup. Hvad Fængselsvæsenets overtagelse varslede af Fårhuslejren tydeligvis store En kontrol afEn kontrol tallet var hurtigt gjort, afmønstrings hele og Endnu erindres disse fængselsfolks reaktion, da ordonnanssy Tilfældigvis varvagten af ene jeg havde den der de to, i tårnet 3. den Alene maskingeværerne vel i tårnene hindrede blandt et oprør større Ved afløsningsseancenVed måtte vi forklare ligeledes metodenmedom den tidligeden haft havde indflydelse Fårhuslejr lejrens afgørende på drift, den 20. juli valgte 1945 takke at til nej et tilbud fra direktøren fængselsvæ for kander var forbigåelse opfattes slem en hermed som undgået kontinui og baggrund den På ændringer. var det måske klog en disposition, da kaptajn Digmann, både Lagerältester som der senet om at blive konstitueret at senet om fængselsinspektør straffe kommende i den lejr. teten alligevel intakt. kunne klares på ca.har 20 Jeg minutter. aldrig barakformænde at oplevet, meldingernes første var urigtige. var Nu med erfaringer det også formænd fra tidligere kommandoop stalten.

fængselsvæsenetaugust dagen, hvor fulde overtog den 1945, drift af an blev dem demon dem blev forkerte mand,den ordonnan fald,stod for inden endnu duggen faldt. fangerne, da samtlige belægningsbygninger [fange et rigtigtne fængsel med skiftende efterfulgt ideligeposterog visitationer, naturlig ste,skulle der bygges, var rigtigt en isolations muret armaturog skyldordens efter en For må alletilføjes,regler. at man lige manden til havde netop af leder jobbet som sådan en afdeling. En ganske lillegenstridige og den bøjning af fange finger, en varblevet efterrettelig. har argumentere en Hvorfor med sådan3a) nr. bisse,en når jiu-jitsu-greb langtbedre virkning. det fængselsmæssige groedeJo, frem ganske gradvis. Tommelskru inde i bygningerne bygningerne for uden og slække at uden bevæb på den tårnvagt, nede hidtil der kunnet alene havde klare Motivering:opgaven. varNu ikke der skulle som tale længere mennesker, indespær om holdes rede. Det skulle de og var fanger, kunne afsone. at Og for afsone gan der er skal der ellers – ikke der er overholdes ske bestemte normer, tale afso om frihed, uden ning, etophold blot om ganske det men og noget er andet!.“ hensyn til opmønstring afmønstring. og Det var tyde ret dag til anden den persona blev del i  interneringslejren 76 5. maj til 3. august 1945 Kapitel 3 Kapitel for dommeren inden 24 timer. Det viste sig senere, at ‘reservesvenskerne’ sig senere, at ‘reservesvenskerne’ for viste timer. dommeren Det 24 inden og retsplejelov, medgrundlov der byder, fremstilles strid skal at en fange ifuldkommen sammen Alt andet. eller et at fangerne pådutte partisaner nævenyttige lykkedes var det eller noget, fandt man sidde, til gerne måtte en ‘god af ven’. havde hvorfor stukket beviser, ingen Man i Sverige fan var havde men som noget imod, ikke dem, modstandsbevægelsen var fanger’ ‘Allierede krigs over sammenhængen. Senere blev klar jeg forstand. min over gik Det soldat. russisk eller fransk havde amerikansk, en engelsk, set hele under krigen som ikke Jeg, det. blive jeg kunne og lande riger dens ‘Allieret jo lidtdesorienteret. Jeg Hvordan var krigsfange’. ialver farlige. pådehelt passe kunne fængsel, hvor bedst istadens man hensættes skulle men sal, igymnasiets og ‘stikkerne’ tidsfrivillige deskikkelige til tilbage ikke forbryder’. ‘farlig som en skulle Jeg herefter jeg betragte at mod var vente at komme hjem kunne foreløbig. Tværti og ikke krigsfange’ lieret ‘al var jeg vide,at jeg fik at drøftelse lille og i en efterfølgende elskværdig vide, at han fik Det født opnotere, videre. og så var jeg hvornår og skulle Brigade] [Den brigaden fra danske var at han husker. fortalte, Han ikke jeg Aabenraa: i Gymnasium tyske på Det interneret endnu sad han medens kundgjort, fik han –en status, krigsfange’ som ‘allieret status påsin forklaring sens sine oplevelser som indsat i lejren. i indsat som oplevelser sine tel ti agitatoriske den nærmest med forlag påeget Olesen en pamflet Aksel ilejren I1948 udgav blev bedre. at atmosfæren,tonen og behandlingen derved lejren først af som og fremmest en generelovertagelse lettelse, nu fængselsvæsenets snarere deindsatte opfattede ter fangeberetninger, ef dømme man skal Men inden for havdesom interneret pigtråden. haft man og den bevægelsesfrihed, selvstyre indre det berøvet størstedelen af flere og blev regler nu blev underlagt at deindsatte også, da er det Sandt lejren. af overtagelse medfængselsvæsenets tider mod hårdere gik satte at deind indtryk, det få man kunne beretning Christensens Bruno Af Faarhus –og andre fangeerindringer kalder Faarhus kalder Faarhus „Henimod aften blev jeg kaldt ind til en gråsprængt herre, hvis navn navn hvis herre, gråsprængt en til ind kaldt blev jeg aften „Henimod , hvori Olesen skarpt, bittert og sarkastisk beretter om beretter og sarkastisk bittert , hvori skarpt, Olesen 116 Tonen får man et indtryk af iOle af Tonen indtryk et man får ------Kapitel 3  Faarhus kalder

77 – og andre fangeerindringer ------

119

117

118 120 Olesen havde op gennem 30’erne flirtet 30’erne gennem forskelligemed op Olesen havde stærkthøjreori Fra arresthusetFra i Aabenraa12 Olesen efter blev dage kørt tilFårhuslej Lejrkommandant Digmann får ikke karakter høj nogen Olesen, hos Men livet i Fårhuslejren gik livet Men i Fårhuslejren sin gang. Omgivelserne var triste, skal og vi Fangeselvstyret beskriver nærmest Olesen som ‘kommunistisk’. Man enterede grupperinger, og fra 1933 til 1937 havde han havde været medlem til af grupperinger, det fra og 1937 enterede 1933 danske hvis naziparti National-Socialisten blad DNSAP, hanvar redaktør de politiskeaf. stod for Olesen uden fra partier Men 1938 betragtede og sig under besættelsen angiveligt neutral. som Dog arbejdede han fra til 1940 diverse tyske for 1945 firmaer i Danmark såvel DisseNorge. meritter i som anbragtmå have Olesen på Feltpolitidetachementets arrestationsliste, og i slutningen først af hanblev septembervar 1945 der løsladt, at uden blevet sag nogen ham. mod rejst

ren sammenren med andre internerede, andre som og han oplevede henfar stærkt som ten ubehagelig, del sammenstimlede en idet meget medborgere tydeligt udtryk gav de internerede. Ankommet foragt deres for for over til Olesen hans og blev venligt som lejren fæller modtaget af officer, en skulle udtalt,have de var at velkomne meget tilflygte, at forsøge at der at men varminer skarpskytter og rundt lejren om vagttårnene.i „hvisOg bliver I lemlæstethængende mine, i en får blive liggende“. at I lov

bedømmelsenmen hviler på et spinkelt ret grundlag, nemlig Digmanns håndtering af det tidligere omtalte flugtforsøg fra barak14.Olesens I ikke var overhovedet der version tale et flugtforsøg, om følgen om men de: [Feltpolitidetachementet fra [Feltpolitidetachementet danske Den var Sundet kommet Brigade] over med lister i alt med cirka. 8.000 navne […].“ tro Olesen, så de indsatte ikke grøn en spire. Sand, sand atter og sand. Ikke så gråspurv en som meget så man „Selv i lejren. himlens fugle langfart på Undertiden viste der lejren.“ drejedetil nårom, øjnene uden de fløj og side rå en lam to med dog pigtråden sig lige for uden et– syn, kunne der tryl lebinde fangerne og gav længslen mod friheden mod fangernelebinde længslen gav og næring. ny „Men vi sad i jo saksen, vi landsforrædere, samfundets udskud, måtte og misunde rådyret derude, bag pigtråd, miner truende og bøssepiber.“ valgte egne barakformænd, egne stueformænd blandt læger havde og medfangerne. Den tilsynsførende danske Lorenzen be læge, dr. fra Bov, skriver Man desuden eget ‘rimelig Olesen som po havde menneskelig’. og liti, postvæsen køkkenpersonale. og De internerede kunne bevæge fra sig barak til barak, det og var de internerede tilladtforedrag afholde at om ligesom varupolitiske der musikkorps emner, så sangforeninger. og Men såre fangerne varetægtsfængslet, blev tilværelsen formede anderledes sig ensformigt – kun afbrudt to halveaf timersgårdtur over og marchentil spisebarakken. del i  interneringslejren 78 5. maj til 3. august 1945 lejr.“ ien koncentrations at have kommandant været være nogen anbefaling jo ikke egenskaber, men menneskelige kan det viste han kommandant, nogen dårlig ikke for øvrigt var Bartholdy Bartholdy. de oberstløjtnant nuværen den nye af kommandant, mildnedes deres kår indtil barak, i en anden inde 14 blev nu fuldstændig barak spærret fra fangerne Alle lejrledelse. være den årvågne takket mislykkedes, var for landet heldigvis lejren, havdesig atud af grave men at forsøgt dette at landsforræderne af, ud stort nummer et gjort blade samtlige og der efter i blev pressen, var. hvadnu det ikke heller kost, daglig almindelig var optrin at rå det troede, De bort. og grædende rystede der gik besøgende, af bemærkedes Optrinet gennem jaget helestød lejren og op i arresthuset. og andre og blev medkolbeslag reservesvenskerne af frem gerne blev halet Fan den. at grave lejrens af nuværendenogle medtil været ledere har selv måske da kanalen, at finde vanskeligt næppe var Det at komme på arbejde. barakken. af ning ransag der var når som skjulested, kanalen benyttede atbarak, i denne bo fårhusfanger, der senere kom til gulv, og arbejdssky barakkens under var indgang Hullets og undslippe. pigtråden under at ind nå med den hensigt Aabenraa. Olesen, der havde havde der Olesen, Aabenraa. lejren som allieret krigsfange krigsfange allieret som lejren en fortid i det danske nazist danske i det fortid en et talerør for tidligere lands tidligere for talerør et parti DNSAP, sad i Fårhus DNSAP, sad parti kritiske bog bog kritiske Han skrev siden den stærkt stærkt den siden skrev Han fra maj til september 1945, september til maj fra svigere og personer med en en med personer og svigere af bladet bladet af om sine oplevelser i lejren, i lejren, oplevelser sine om Redaktør Aksel Olesen fra fra Olesen Aksel Redaktør hvorefter han blev løsladt. løsladt. blev han hvorefter ligesom han blev redaktør redaktør blev han ligesom Senere på dagen sendte lejrkommandanten, kaptajn Digmann, bud Digmann, kaptajn sendteSenere lejrkommandanten, pådagen undgå for derned kravlet fire-femat fanger, man fandt var der dag En 14 barak fra en kanal at grave begyndt fanger nogle var tid den tyske „I meget kritisk holdning til til holdning kritisk meget 121 Det Kongelige Bibliotek Bibliotek Kongelige Det Revision Faarhus kalder kalder Faarhus retsopgøret. , der var var , der - - -

- - - - Kapitel 3  Faarhus kalder

79 – og andre fangeerindringer ------Olesen kan også berette kriminalbetjent, en om lussinger uddelte som Som detSom fremgået, er var som syntes i flugtforsø involveret de fanger, get, ikke dog båret nag have til mere at Digmann, de tilegnede at end ham et hyldestdigt hans ved afrejse anfører vogter fra at Olesen, Nok lejren. adfærd ikkenes voldelige var daglig kost, ikke desto mindre han refererer andreepisoder anden og voldelige rå behandling.Således han, hævder at ikke der fanger, var vant til fysisk vanskeligheder arbejde, store havde med klareat tids første den hårde arbejdstempo. „Det var da ikke ualminde ligt, fangevogterne at eller partisanerne fyrede geværerne af mellem ned forskrække på fangerne at benene for få og dem til den sætte at farten op.“ I et tilfælde, fange en Olesen, blev hævder fra Haderslev såret af et richot projektil,terende gik som ind mundhulen gennem bag ud og øre. det ene også,Det vogterne hændte at prikkede fange en med bajonetten i bagdelen få at hamfor til sætte at Olesen var ifølge og tempoet „hensynsløs op, og upåkrævetfarlig skydning det mest benyttede middel til sætte at skræk i barak nogen Næppe været forskånet at havde de indespærrede for fanger“. blive gennemhullet af det og var kugler, et Guds med Olesens under, ord ikke der at var sket flere hanulykker.hvordan oplevet, barak Selv havde 7 var beskudt, blevet kugle en og gik formandens gennem han stue, op hvor en og kugle med flere sig andre fanger, ramtetoilettet. holdt til fange, en fangen fordi nægtede tilstå at noget, han ikke gjort,havde fra dommer en om og Gråsten, optrådte der ualmindeligt flabetfor og når disse fanger, for var over nærmende fremstillet. En kvinde, sad der i

En tilbageholdt afhøres i stramretstilling af feltpolitietTønder. Beholdt i feltpolitietved kommende, fik han status som allieret krigsfange og henhørte dermed ikke under de danskemyndigheder. Lokalhistorisk Kommune. Arkiv for Gl.-Tønder del i  interneringslejren 80 5. maj til 3. august 1945

ville vide, at Aksel Larsen var kommunist! var Larsen at Aksel vide, ville mennesker,rygtet havdenogensinde defineste skønt han Og det af mødt. i såvel somOlesen Horserød-et som Frøslevlejren),valtning karakteriserer For Dendanske (der fra en veteran Larsen var Aksel oversaniteter betjent, fængsels og en anden reglementet tillod“, og menneskelighed, forståelse den dem „al overbetjent Jensen, viste fx fængselsbetjente, enkelte pænt, ja, dem behandlede Fængselsvæsenet – men nok område vigtigt: så rakkens og påba ibarakken sig frit bevæge varetægtsfangerne til de imodsætning For første det kunne blevet forværet varetægtsfængslet. en dommer og var havdetion ifølge godt dedet Olesen iforhold demedfanger, som havde til situa 7. deres helt uafklarede fra ibarak Men bortset krigsfanger lierede rigeligere, efter at fængselsvæsenet i den første uge af august 1945 overtog af idenaugust ugeførste fængselsvæsenet at efter rigeligere, fortsætter: Olesen Og eksekutionen. på for til at være parat trække som skulle hun de en ligsærk, morgen, næste og gavhende skydes hen op, meddelte hende, at skulle hun for“. og sparkede om natten der Gestapo fx kom ifølge således Olesen Man beskyl ellers som denman sjofelbemærker,„lignende behandling, en fik forbryder’, en meget som ‘farlig sarkastisk Olesen fordi var hun enecelle viderebesørgelse.“ til havde klager, som fangerne afleveret og tilbageholdt fordi destjal nærmest, vist men var det og afskediget, senere blev arresteret ‘frihedskæmpere’ se at dis bør dog Det bemærkes, nok, blev deopmuntret medspark. raskt gik ikke det Når på gangen. tilbage frem og fire påalle at kravle dem til op og kommandere sigat medmidt om jagefangerne natten kæmperne tog atham[…]det morede fotografere friheds vist, det nr. 4var Ien barak, minutter, par det undtagen trillebør ikke fornedrelse’. brugte Clausen Frits nyde ‘Førerensrigtig skulle køre at Publikum jord.var i Fårhus skæftigelse be om, at Clausens medbemærkninger det der bragte aviserne, alle til blev sendt ud Billedet ham. og fotograferede forspændte en trillebør ham og pistolmænd barak, sin ud af blev kommanderet [den nazileder] danske Clausen Frits Læge bemærkninger. nedsættende af ledsages kunne ningen for celebre blev forevist re fanger som besøgende rovdyr ibur, og fremvis eder og forbandelser som det fattige flyvesand i Fårhus. flyvesand fattige som det og forbandelser eder jord høre mange måttet så Danmarks plet ingen af Olesen, har tro man over svovlsky lejren, skal og gul somlå en ne. ‘Helvede’ og ‘kræftædemig’ fanger en del af af solidt sekunderet og de blev ganske frihedskæmperne, af gloser ifølgebenyttede de Olesen mest var Helvede’og ‘kræftædemig’ tone rå i lejren. ‘For den almindelige bortvejre ikke lige’, kunne men dette Endnu den 1. september 1940 sad Olesen sammen med 150 andre al med150 andre den 1.Endnu sammen Olesen 1940 sad september Også fangernes forplejning blev ifølge Olesen både markant bedre og bedre blev ifølge forplejning både markant Olesen fangernes Også „Denne form for nervepres og åndelig tortur var ikke ualmindelig. Fle ualmindelig. ikke var tortur form for og åndelig „Denne nervepres Flere af fangevogterne karakteriserer Olesen som ‘flinke og menneske som Olesen ‘flinke karakteriserer fangevogterne Flere af 122 124

123

------Kapitel 3  Faarhus kalder

81 – og andre fangeerindringer - - den 19. maj gengiver den 1945, 19. en konstrueret situation En af de mest prominente allierede krigsfanger i Fårhuslejren var den tidligere fører for FritsDNSAP, Clausen. Han var blevet afhentet i sit hjem i Bovrup den1945 5. af maj modstandsbevægelsen i Gråsten Jens og (som Møller) interneret på den tyske skole i Grå sten. Herfra blev Clausen allerede samme dag flyttet til arresten i Sønderborg og kort efter overført Fårhuslejrentil som allieret krigsfange. Det meget kendte(presse)foto, som bl.a. blev bragt i Nationaltidende for at latterliggøre og ydmyge Frits Clausen over for offentligheden. Clausen blev nemlig til ære for pressefotografer forsynet med en trillebør. I slutningen af juli blev 1945 Frits Clausen overført til Interrogation Centre på Alsgades Skole i København for i januar 1946 at blive varetægtsfængslet Fængsel. i Vestre Her døde han af et hjertetilfælde i de medenscember han afventede1947, sinretssag. Frihedsmuseet del i  interneringslejren 82 5. maj til 3. august 1945 ring af for eksempel ambulancetog, snigmord, røveri og stikkeri) var Gud var og røveri stikkeri) snigmord, ambulancetog, for eksempel af ring vel må komme afspo også (herunder gerninger at partisanernes forklare, at skriften ud fra han søgte anstødelig pæne direkte ord og uden at virke efterfølgere. at mange havde Judas fået den have fastslået, over sigende pastoren medet menighe blik skulle og angiveligt stikker, ste lejren) over som Judas den før til prædiket ankommet endnu ikke var selv for.“ kommet devar nok det, var medpigerne. Det skyde at straks begyndte De spor højtidsfulde. og ikke te sombeklædning eneste og bæl benklæder medskjorte, ynglinge og langhårede langskæggede var sko. Der og blankpudsede jakke medtætknappet kom De højtidsfulde fra. hvor hjemme isognene, dekom at gå i kirke til vant var se kunne som man mænd, gamle Dervar røde laknegle. til træsko sorte fra spillede Farverne men for at hovere evangeliet, over […].forkynde deres fanger kom for at havde ikke følelsen at vi præsterne af, thi grunde, religiøse ikke hensigter. var Det og medforskellige grunde ger, mulige alle der kom af fan af plads sidste proppet til blev anvendt. Denvar 1.000, rumme kunne som sådan: gudstjenesterne –og af dem begge af sit indtryk formidler Sønderborg. Olesen fra Madsen Bov og pastor fra Lauritsen pastor mært pri præst, ved en dansk gudstjeneste en ugentlig Digmann tillod fremgået Som tidligere deindsatte. af for behandlingen parameter forset vigtigt et blev an iFårhuslejren, fordi isamtiden denne formodentlig ge betjening herrefolkets overdådige bord, tiltænkt hundene.“ overdådige bord, tiltænkt herrefolkets fra affald sammen alt så, aldrig ellers som vi mad, udmærket meget andet og koteletter pølser, frikadeller, i leverpostej, lejren.var Der fik end vi mad, gennemgående bedre var det iden forstand, ‘hundeæde’ ikke var måde, påden fik vi Det ration. en ekstra 50-100 kammerater sine give af kunne daglig af han at hundefoderet, tilovers så meget fik og hunde, han folks nye det herre passede Vilsbæk, Nissen, „Hans kommando: bevægelsens modstands under var lejren medens forplejningssituationen, vedrørende salut voldsomste Olesens Og endelig lidt ekstra. sig skaffe delettere kunne behov et for og dels stort mad, så havde dels sig deikke endda, klarede dre æl De kilo. tyve til ti måneder i disse lejren og defleste tabte i sig rakken, køkkenba ved iaffaldsspandene og lignende brødskorper, gulerodsskræl føde ved at redde sig“. ekstra sig ifølge klare skaffe Olesen måtte De kunne ikke at hårdt, mennesker, „de unge arbejde der måtte og dårlig, knap så derimod kosten var det, som udtrykker Olesen tid“, „frihedskæmpernes I klage. til anledning fandt ikke at han god, så lejren af –faktisk ledelsen I sit vidnesbyrd opholder flere sig I sitOlesen også den ved gange gejstli vidnesbyrd Pastor Madsens tilgang har Olesen heller ikke meget til overs for: „Med meget til ikke heller Olesen har tilgang Pastor Madsens ifølge hjemmelsmænd Olesens (han havdeI pinsen Lauritsen pastor flok. spraglede kvinders 200 decirka Dervar en broget skare. var Det der Denstore påmig. spisesal, gjorde indtryk første„Den ‘gudstjeneste’ 125

------Kapitel 3  Faarhus kalder

83 – og andre fangeerindringer

------127 Gottfried Gottfried 128 Zwei Jahre meines Jahre Zwei 126 , som udkom, som Syrligt i 1954. han spidder Mishandlinger af Horts fanger oplevede 129 . Bogenskildegrundlag. består hovedsageligt af Fra Horstmanns Fra bog (hvorfra også der bringes cen 131

130 Anderledes positiv er Olesen over for de præster blandt de indsatte,Anderledes for positiv Olesen over er „De første uger var uger „Deførste frygtelige. fyldt. mere og mere blev Lejren køle I Skalvi troændredeOlesen, pastor Lauritsen synsit senere fripå både En tredje erindringsbog udkom i 1987, da tidligere den En tredje erindringsbogfårhusfange udkom i 1987, Hvori LauritsensHvori reviderede opfattelse bestod, uddyber Olesen ikke. aftenandagter(illegale) holdt som barakkerne, i om rundt især fremhæver han pastor Horstmann – ham hans og udlægning af skriftenhørte fan på, gerne gerne „idet han aldrig beskæftigedemedsig politik“. trale går passager fårhuskammeratskabet, igen: i antologien) de stupide vagter(hvoraf de mest nidkære får betegnelsen ‘Deutschenfresser’)dis og sessulten.chikaner, og beretning en I volden betegnes månederne maj-ju syge i lejrens forholdene ‘hungerperiode’. Specielt om lejrens som ni 1945 afdeling i barak det: 6 hedder lastbilervogne åbne og ankom de arresterede nordslesvigere. storfor Som de behandlet, blev brydere i de overfyldte ind [hineingepfercht] proppet og barakker. stuvede plan man orden og Uden ca. 3.000 kammerater sam mannikke fra men fangekammerater selv, han havde hørtadskillige om tilfælde. hedskæmperne fangerne, og „så men fratrådte han også præst“. som velbehagelig, medens det, vi landsforrædere bedrevet, havde grad i højeste diskvalificerede os tilGuds at søge nåde, som nok vi kunne hvisi, del få vi ville os. Han tænkte ‘omvende’ vist politisk.“ fangeberetninger, primært indsamlet på foranledning i 1949 af frem den se, Berichte und Dokumente trædende hjemmetysker Hans Schmidt-Gorsblock med henblik ud på en givelseFårhus. om og Waffen-SS officer, officer, Hannsog Waffen-SS Christian Jessen, enudgav antologi Faarhus Straflager für die deutscheMinderheit in Dänemark.1945-1949. Erlebnis

Horstmann, var som tysk frimenighedspræst mistet i Gråsten havde og tre afto henslæbte Fårhuslejren. fireIndtrykkeneved år i sønner fronten, herfraformidler han vidmed sarkasme og sini lille bog Lebens. Erinnerungen an Faarhus ‘frihedskæmperne’. De danske ubehøvlede, embedsmænd regel og som er i Horstmannsfængselsbetjentene i lejren, terminologi ‘fængselsknechte sædvanligvisne’, småstupide. og emsige Horstmanns min og pen spids er ikke i tonen der de bedste så lidt om beretninger fra frøslevfanger: Det daglige liv bag pigtråden, dvs. fangernes kammeratska indbyrdes forhold, bet på tværs af sociale skel ikke og mindst fælles den autorite mod front harlighedogså terne slående en i lejren, beretninger med fra Frøslevlejren. anførerOm forplejningen Horstmann, især den at i starten var ensformig utilstrækkeligog – de unge blandt fangerne sultede. alt frem for Men var serveringen af maden uhumsk. del i  interneringslejren 84 5. maj til 3. august 1945 lejren acceptable [durchaus erträglich]. Man må ikke glemme, at krigen at krigen glemme, lejren ikke må [durchaus Man acceptable erträglich]. godt nu så det lod sig gøre. store forholdene Idet hinanden, og hele var i for og foredrag forelæsninger kolleger, holdt og vi erfarne videnskabelige ældre, disse megetjeg fra 6]. lærte sammen, I de uger, [barak var lingen vi sygeafde for ansvaret jeg fik kolleger ældre medtre „Sammen end Jessen: Bülderup, rote Mantel von Der Hause. zu In 2003, Schleswig fra bog isin har 6, barak lejren. i sundhedstilstanden vedrørende III Region til 1945 rapporterede juni den 26. som Digmann lejren, sådan iFrøslevlejrens som også plagede ‘frøslevsyge’, tid den såkaldte tilfælde, lejre. ‘Hungerdysenterien’ nu mave nok lettere har nogle været snarere de bevidstheden efter de mange nødvendige toiletbesøg.“mange de efter de bevidstheden mistede gøre. køjers højde Ofte Itre desyge. lå skulle hvad vi ikke, snart vi (hungerdysenteri), at grassere vidste begyndte diaréen tilmed så Da rabel! Forplejningen mise 6overfyldt. barak var Snart lejrensmen bag pigtråd. slevlejrens Museum W7. W5 eller Frø ibarakkerne spisning til marcheret dagligt gange tre blev indsatte De Peter Christian Alnor, der som tidligere nævnt fungerede som i læge fungerede nævnt Alnor, der som tidligere Peter Christian forholdene kz- til idetyske associationer uvægerligt giver Skildringen formidlet et noget andet indtryk af forholdene af isygeafdelingen indtryk noget et andet formidlet 132

- - - - Kapitel 3  Faarhus kalder

85 – og andre fangeerindringer ------

133 Retfærdigvis skal det anføres, Lo at 134 Men igen: Lorenzen igen: Men ankom til først i august lejren 1945. 135 Alnor var selv hjemvendt frontsoldat, havde gjortAlnor frontsoldat, havde var tjeneste i Waffen-SS selv hjemvendt Andre indsatte har også beskrevet udmærket, som forplejningen bl.a. Meget tyderMeget på, bøgernes at beskyldninger udhungring om af fangerne Aksel Olesens, Gottfried Horstmanns Hanns og Christian Jessens bø renzen ankom først til i august altså lejren 1945, efterat fængselsvæsenet overtaget Afhavde Lorenzens lejren. beretning, upublicerede vi som sene skalre stifte nærmere bekendtskabmed, fremgårogså, at han modsæt – i ning til Aksel Olesen – harpositivt et udelt indtryk af pastor Lauritsen fra Bov. varog sammenhjemmetTinglev afhentet blevet i i med sin bror den 8. maj og interneret. Martin Lorenzen,under der initialerne M. L. af en er hovedleverandører afne beretningsstoffet tilJessens Men bog. disse passagerforplejninom hargen Jessen undladt bringe. at ger er glimrende er ger kilder til fangetilværelsen pigtråd. bag Fårhuslejrens Men i mindstde er lige grad så høj kilder til fangernes selvforståelse, derfor og skalanvendesforsigtighed.de med Sidst, ikke men mindst, trede bør bø alle som harger, karakter af kampskrift eller manifest, læsesog ansku nationalpolitisk og es politisk-ideologisk i en led som kamp, i en led som kamp historien. om Dette aspekt vi vender tilbage til sidste i bogens del. stærkter overdrevne – også medens modstandsbevægelsen, frihedskæm nogle internerede syrligtperne (af betegnet ‘frihedsbekæmperne) som Man kommandoen lejren. erindre, bør over havde det fra at første lejrens

tionærerne optrådtetionærerne korrekt, ingen måtte sulte fryse. og De hjemvendte paradisiske.“ som opfattedefrontsoldater nærmest forholdene netop var forbi, og at der også der manglede at og var netop Danmark.i del en forbi, Fængselsfunk Kvinderne blev marcheret gennem den mandlige del af lejren, når de skulle spise. Fri hedsmuseet del i  interneringslejren 86 5. maj til 3. august 1945 rede. (frøslev)interne på2200 gennemsnit et af 1945 pågrundlag kvartal april for brød- beregnet og grynforbruget havde direktoratet Således kvartal. et forbug i estimeret et til for Direktoratet hos Vareforsyning fremskaffede for Fængselsvæsenet som Direktoratet og indkøbstilladelser, ringsmærker ratione af pågrundlag varer fængselsvæsenet som Fårhuslejren indkøbte såvelrationeret, og i Frøslevlejrenvar i Frøslevlejren. fleste fødevarer De pr. overFårhuslejrens fødevarer uger rådet færre første end par interneret 1945, eller at tilberedningen af dem var dårligere. dem var af 1945, at tilberedningen eller den efter maj5. fødevarer dårligere at at hævde, der eller blev købt færre over menuer, ugens for udarbejdede belæg at give synes pertentligt sen Rasmus deugesedler, som køkkenmester eller Fleggaard), og købmand Fårhus mejeri iGråsten, andelsslagteriet af før blev leveret hovedsageligt (der fødevarer af nu som indkøb fængselsvæsenets af ken en gennemgang hver Og disse. af og tilberedningen fødevarer af for indkøbene ansvaret som havde fængselsvæsen, danske det var Frøslevlejren medregnet, dag, kommandoen.“ endnu havde ilejrens mens skete ‘frihedskæmperne’ Det første dem. tid, af én Jeg var ien time. tårnet foran retstilling istram stå straf til måtte os af men to afløst, Vore vores kammerat. af blev straks vogtere behandlingen over os vi Her besværede hovedvagttårnet. men jordbunken, til til bage til ikke vi kørte som på kommando, På énløbe gang, med en tom kærre. uophørligt og måtte vogterne af medog slået blev hundset han uniform, iSS- var påholdet, som stadig barak en anden fra havde en kammerat græsplæner. Vi af påanlæggelse medhenblik barakkerne mellem rænet ter planere og skovl skulle som medtrillebør ien arbejdskolonne, bragt forbudt. blevet an „Jeg var strengt om ifølgeselv det lejrreglementet var stykker kødpålæg og en skive ost. Hertil mælk. Hertil ost. og en skive kødpålæg stykker smør,rugbrød, serveredes to aftenen Om vællingret. eller ret og en grød- kød en mad“, dvs. dansk „almindelig af to retter Middagsmaden kaffe. medsmør samt og franskbrød medmælk havregrød af bestod genmaden dater – os at gøre front. Og så holdt han en dundertale, hvor han fortalte hvor fortalte han at – os dater gøre holdt en dundertale, så Og front. han brigadesol anføreren for Der beordrede var – det soldaterne melsesstedet. bestem helt det til gik løb! Sådan før fremad, lød: det for lejrens synsvidde, uden vi var humør. Dårligt idårligt at mærke, vore var vi vogtere kunne om morgenen sted tog af vi da Straks husker tydeligt. jeg én dag ren. Især uden for iplantagen lej ien grusgrav lang en tid „Jeg arbejdede beretning: gør lejrens følgende første fra måneder. samme en episode Det refererer til veltilberedt og tilstrækkelig“. veltilberedt rede. Vold mod de internerede forekom sikkert jævnligt deførste måneder, Vold jævnligt forekom mod deinternerede sikkert Digmann karakteriserede forplejningen som „almindelig fangekost, fangekost, forplejningen som „almindelig karakteriserede Digmann 137 Men som fremgået steg tallet hurtigt til godt 3000 (fårhus)interne godt 3000 til hurtigt tallet Mensteg som fremgået 140 Sådan lyder en beretning fra en indsat, som tydeligvis som tydeligvis en indsat, fra lyder en beretning Sådan 138 Fangerne spiste tre gange om dagen. Mor om dagen. gange tre spiste Fangerne 139 136 Muligvis har man i man har Muligvis ------Kapitel 3  Faarhus kalder

87 – og andre fangeerindringer ------141 En anden indsat en beretning at arbejdskommando på en hævder, uden Et par brigadesoldaterEt galt de pågældende dage kom af senere sted med de angiveligt ‘frihedskæmpere’, så også denne chikane skal til henføres de for lejren blev tvunget blev lejren for til grave at sin grav egen af vogterne, i dette tilfæl

det og gjorde vort yderste for ikkedet vort gjorde og for yderste pådrage at vrede. os yderligere Det var varm meget en dag, så vi jakker tog skjorter og altså af havde og kun buk ser træsko og på. Tilsyneladende var soldaterne ikke tilfredse, så de fandt chikane. en på endnu De halede mig af ud gruppen. En brigadesoldat med skudklar karabin mig tog på skovvejen, med ud så og kommanderede han: fremad, han Medens løb! forfulgte ind i skoven, længere og mig længere indtilen jegløb stræk hanat træt. blev herefter, og Han beordrede holdt ning gange frem fem tilbage. og gjort Da jeg havde dette, så han til ud at udhvilet, være hanløb efter nu igen mig for tilbage tiludgangspunktet. Så anden en de kammerat,hentede L.H., han og fik samme stroppetur.Nor malt vi tog 20 minutter tilbage gå at om til dag den men vi gjorde lejren, minutter. det på 10 chikaner.deres nemlig De jog kammerat en fra Ravsted så galt af sted rundt mark, på en han at styrtede omkuld sol kvæstede og ben. det ene To dater måtte ham bære tilbage de fik tilreprimandeen hvor lejren, fralejr kommandanten. ikke der kom Mere af ud sagen.“ os om kz-fangernes lidelser, og nu skulle kz-fangernesos om nu og lidelser, vi lille en have fik Vi smagsprøve. arbejde, at om ordre til af det sortnede os. gik Vi øjnene for altså til arbej Indsatte arbejderunder skarp bevogtningeni kartoffelkule, som formodentlig forsynede lejrkøkkenet.I baggrunden lejrens aflusningsanstalt W8. i FrøslevlejrensMuseum del i  interneringslejren 88 5. maj til 3. august 1945 (og i øvrigt mange andre tidligere fanger). tidligere andre mange (og iøvrigt Olesen medden, identisk som er referereter formodentlig ovenfor Aksel af tidlige måneder. tidlige grund til at beklage sig over de interneredes holdning. Tværtimod. De op De Tværtimod. sig over holdning. deinterneredes at beklage til grund hjælper!“ Det medbajonetten. videre: Og ham blot Brigade lidttil Dendanske stikker den af, én, der driver vi og opdager på skovlen, noget med at hvile ver, Der er ikke tid. i denne at der arbejdes kræ „Menvi at have den 16. udtalt: majsåledes 1945 citeret for frimodigt Petersen, blev Aksel aviser. Fårhuslejrens første kommandant, i samtidige er tonen barometer Et pålideligt deindsatte. af behandling en hård timere at legi medtil som var en diskurs, præget af 1945 var befrielsessommeren Hele blev vogtere. i atmosfæren pludselig fanger var, det at tidligere heldigt hvor principielt diskutere, at gøre kan op, regnskaber været og man tvivl uden Derhar besættelse. års følelser efter deopsparede fem lå behandling for den hårde og ydmygende.grund Til været hadefuld har også dertiden (mere tid) og en kontant tone,daverdisciplin og rå som un end iden tyske ka af lejren gennemsyret været ide første har dog måneder især alt af Mest udrensningsarbejde“ ækelt „Et gende skal have været både ubehersket og brutal over for have ogfangerne“. brutal både ubehersket været gende skal S. iefterlejren, si enL. [officersaspirant] kornet han optrådte og dage at idepågældende at at bemærke, der især undlade „dog ikke ville Gjerstrup Generalstaben“. Digmann, kaptajn „den daværende lejrkommandant, til men henviste assistere, ikke kunne Han om bedt en udtalelse. i Gråsten politimesteren af Gjerstrup og iden forbindelse blev fængselsinspektør forfulgt af Finnerup. af forfulgt føltesig der som SS-officer Jessen, (uretmæssigt) Christian Hanns reres af refe ihjel“, som han pint tusinder har iEuropa overalt og djævelsk sind tet brutali som hvermedlyst, og hærget, myrdet dag som har SS-svin, „disse sig op hidsede over han når ridepisk, sin at bruge til ledte en efter lejlighed klager, som en varetægtsfange sendte til justitsministeren. sendte til klager, som en varetægtsfange række på en en forklaring 1945-1946afkrævet blev årsskiftet der omkring Gjerstrup, fængselsinspektør i nakken“,M. fra heddersom i det en rapport slog ramte og ned kuglen af stump og en loft, igennem barakkens gik det at en retning, uheldig tog så men dette ned over barakken, skræmmeskud et derfor affyrede Han i. boede M. i den barak, ved vinduet mistænkeligt „noget sidevagttårnene af iet en vagt 1945 Den15.de. observerede juli personska ilejrens medførte første at måneder skyderiet konstateres, positivt det kan tilfælde iét Og korrespondance. Digmanns af fremgået „Vi søger at vise retfærdighed, ikke gengældelse. Der er da heller ingen ingen heller gengældelse. Derer da „Vi ikke retfærdighed, søger at vise Endnu i september 1947 iseptember Endnu om vold verserede en sag mod en interneret, At utidigt skyderi forekom hyppigt i interneringslejren, turde være turde forekom i interneringslejren, skyderi hyppigt At utidigt 142 En anden beretning hævder, blotFinnerup at beretning officiant anden En 143

145 Skudepisoden Skudepisoden 144

------Kapitel 3  Faarhus kalder

89 – og andre fangeerindringer ------149 kaliber. gøres og som vil som og gøres havde en udsendt medar en havde 147 , som i en større artikel den 17. maj maj artikel større i en , som 17. den

er på ingenpå er måde enkeltstående. Den 146 148 Aarhuus StiftstidendeAarhuus har i deres land.“ fjender Den engagerede interviewer, selv tidligere engagerede Den afslut fange Frøslevlejren, i Selvorgan et fjernt Nørrebro som Folkeblad Kolding Socialdemokrat frimodigt 26. den 1945 kolporterer maj sce en Artikleni „Blandt fanger de mest Fritser prominente Clausen, det formanden for øvrigti Detgælder alle måde arbejde. at for der er endnu Og fanger, ter determineretter sin artikel: „Det et udrensningsarbejde, er ækelt nu der i ganger i Danmark, det udrensning, en er men skal som blive gjort færdig. Gjortgrundigt færdig!“ bejder i Fårhuslejren, som også kvalificeredesom Fårhuslejren, i bejder været at have tidligereved sig ne, som efter vore dages eftervore ne, som begreber kvalificerer til„Vi betegnelsentortur: tagerafsked travlt med den optagne lejrkommandant, etpar men friheds såkæmpere er venlige vise at fangernes for uden rundt særlige afde i lejren ling. Der står fanger opstillet et hold inde på pladsen slags en som parade, stårdog de i rørstilling. et par De stod også der for timer da vi siden, kom, detog kl. oplyses, de har at morgenen stået om 8. De siden ville der ikke arbejde, også de blev og fri I stedet fikat stå hele derfor. dagen på lov de samme sted se og på, andre at arbejdede. Det de sikkert ønsker ikke dag én til. det er fyraften, nu Men og fangernegår tilforskellige de barakker.“

Og så er der en afgørende forskel på dem og os: Vi vidste, Vi os: og på dem forskel Og så afgørende en vi der er at – trods alt – var i et Danmark, hjemme vikun hvor omkring venner havde os. De ved, de kun at fører sig godt. Der er disciplin Der er godt. sig fører i kroppen på dem. kort Deer sagt meget, krybende, og små meget man som kunne detaf vente folk af den skadefro går i Nationaltidende igen tone bl.a.1945 beskæftigernoglemedsig af de for varsom internerede, kendte læserne: tyske mindretal Frits Heide. der Asmus von dyrlæge hr. og Møller Jens ligesomClausen Quisling var, straks i Norge, misfornøjet med, ikke der at tagetblev tilstrækkeligt hensyn til ham. Kommandanten afslog kategorisk lade hamat få bedre de øvrige forplejning heller end ikke fanger, han blev fritaget han er arbejde. at dyrlæge og for sat Møller Foreløbig til skrælle at kartofler. Detgår med,lokaledagen om natten i og må de sove sammen andre fanger. med 14 arbejde tage at på. fat nok Kloaksystemet skal udbedres, del af en terrænet planeres, håndværkerne og beskæftiget bliver en på særlig håndværksaf deling, fremstiller som alt, skal der hvad bruges af smedear borde, stole, Og skalbejder osv. i omegnen tages der rengøring et ved af nap et forsam lingshus efter tyskerne, fanger hold derhen bevogtning. sendes under et Undskyldningerpåstået og ukendskab til gulvskrubbe håndtere en at hjæl per ikke. Frihedskæmperne arbejdet at gjort, bliver skal for, at og sørge nok ikkeder sjuskes.“ del i  interneringslejren 90 5. maj til 3. august 1945 ken. S.P.A. fortalte endvidere, at en ung kvinde ved siden af ham, en frk. en frk. ham, ved siden af kvinde at S.P.A. enken. endvidere, ung fortalte og meden pistol mod væggen i nak blevet forhørt med ansigtet han var og ‘forbryder’. blevet generet medord var Desuden somsom ‘stikker’ han lige blevet ødelagt, tænder var kunstige hans så og sparket, blevet slået være skulle Han ilejrens arrest. indsat var han medens blevet mishandlet, lejrledelsen over S.P.A. at en interneret væreindgav til en formel klage maj 1945 sent Den28. verserede så som i1947) lejret sig iakterne: har (ud sag som over konkret hævde? en enkelt Kun den sag, vil Olesen Aksel som især omfang, et men forekom stede, og systematisk stort de i så til tyskerne.“ for håndlangere løse og hensyns parasitter menneskehedens disse af endnu tusinder til plads og rummelig er rigelig afsnit konstatere, at for der inden indhegnede det at tilfredsstillelse en dulgt mig var og det og befolkning, brudt mod land for at sone, hvad dehar til lejlighed får tidsrum forforhåbentlig årlange hvor tobenede store skadedyr det areal, og beskuede minutter nogle stille stod atgang denne jeg indrømme, villigt jeg uden for lejrens skal område at „vel disse, han betror for læserne, indtryk sine og formidlet passérseddel af en fremvisning lejren behørig mod haveat Efter besigtiget frøslevfange. Arbejdskommando i lejren. Frøslevlejrens Museum Man må altså konstatere, at klimaet for overgreb og mishandlinger var var for overgreb og mishandlinger konstatere, at klimaet altså må Man 150 - - - - Kapitel 3  Faarhus kalder

91 – og andre fangeerindringer ------

152

151 153 de blev sendt til sendt de blev derfor pålagt Han Fårhuslejren. havde både de inter ManDigmann må formode, at har pågælden den taget for affære over Digmann var angiveligt på spørgsmålet opmærksom meget mis om de. Alt tyder i hvert fald på, han at ikke de mod overgreb grove tolererede juni til 1945 internerede. han politimesteren Således 11. den sig henvendte på baggrundi Esbjerg interneret en af foruroligende oplysninger i et brev, forsøgt smugle af Af ud at havde fremgik, brevet lejren. internerede den at fremsatte alvorlige anklager behandlingen mod i Esbjerg, især fandt Dig passagemann, måtte følgende i brevet interessere at politimesteren: „Det kedeligt, jo er S. begik F. at selvmord, det var alene og ene frihedskæmper nes skyld, dag hver var de mindst 30-40 stykker se på os, at med heroppe såog han blev alle dem for udpeget Quisling som S. Søndag eftermiddag frihedskæmpernetog i alt person. kom Og der 300 ind. kr. pr. 1 kr. Det bli åre ad ver et stort regnskab.“ handlinger, også i tilfælde af, internerede skulle at mishandlet, blevet være inden virkede som i sygeafdelingen, læger, nerede samt tilsynsførende den dan ske læge direkte rapportpligt til ham personligt, såfremt de fik mistanke alvorligeom tilfælde, Digmann men erindrede i 1946, da han fikforelagt mishandlingssag en øvrigti (som også skulle Esbjerg)i til foregået være udtalelse, ikke modtaget eneste en melding have at alvorlig om mishand ling af internerede.

folk fra været aktivt. Esbjerg Kriminalpolitiet anstillede i Fårhuslejren undersøgelse, en frk. og K. kunne bekræfte, hørt hun vagtens at havde „denne betegnes og mindresom S.P.A., det som god“, for optræden over i politirapporten.hedder Derimod hun ikke havde selv lidt overlast, men var chikaneret blevet af vagten. Politiet undersøgte herpå i hovedvagtens vagtbog, haft havde der vagten hvem i det pågældende tidsrum,og det vi fra menige to være ste at sig Den danske Brigade. En tredje menig fra bri i det som civilegaden, liv var fængselsbetjentaf derfor leder og arrestens vagthold, afløste forklarede, maj et 18. de den vagthold at af frihedskæm „skulle dissepere, at og på, opmærksom S.P.A. gjorde at behandles hårdt, hanidet var derfor givet stikker“. ham De havde streng, „en korrekt men behandling“ lægge at uden hånd på ham. ville Vagtlederen derfor mene, måtte forkert mht. huske datoen. Forelagt S.P.A. at vagterne at i det tids rum, han hævdede mishandlet, sig hvor faktisk var fra ikke brigaden og han at fra måtte forkert mht. huske Esbjerg, S.P.A., vagtholdenes medgav rækkefølge. Han fastholdt, det var at vagtholdet fra Esbjerg, havde som behandlet ham værst, i mellemtiden og var det faktisk lykkedes ham at identificereen af dem. K.,ligeledes af var vagtmandskabet,generet blevet hun måtte at og have mishandlingen,hørt, var der hvad ham. overgået Ved skulle som være især et vagthold havde maj, af modstands 19. og sket mellem 18. den del i  interneringslejren 92 5. maj til 3. august 1945 en gødningssæk.“ vistnok papirsæk, gammel en var liglagen Sønnens lig. at sønnens se lov til ter Jensen, Kidskelund, faderen fik Pe anmodninger flere Efter gentagne og udplyndret. nedgravet gennem hovedet, med to skud fundet blev brigaden rejste, nere,han da To se ikke. måneder lod deforespørgeder altså ham, ilejren.var Han fra ham. depårørende til så sidste, det var Det til. adFårhus ne’, og blevet proppetder kørte ien bil, ind reservesvenskerne, ‘frihedskæmper af blevet anholdt var Han der ikke. var men han spurgt, havde fore hustru ilejren. Hans var om Jensen, Asmus bager Kidskelund, have været som følger: skulle Omstændighederne Brigade. Den danske fra mandskab af Olesen,at blev endræbt interneret hævder bog Aksel I sin Lokalarkiv Bov graven. megen den med formål et der var regel som men igen, til dem fylde at for huller gravede blot satte ind de at hævdet, været ofte har Det anden. den til lejr ene den fra kontinuitet præget ud en der var angik, dette hvad også så jordholdet’, ‘ var tid i Frøslevlejrens mandoer arbejdskom største 1945.de af En isommeren jord sandede iFårhuslejrens graves Der Passagen gengives (på tysk) i Jessens bog og efterfølges af en liste med liste af en og efterfølges bog iJessens (på gengives tysk) Passagen Fårhuslejren, hørte deintet men da til ført var at han formodede, Man spurgt, barakker 1945 ialle blev der ved måned appellen i juni „Midt 154 ------Kapitel 3  Faarhus kalder

93 – og andre fangeerindringer - - - - - , hvor 155 Detkan altså 156 for læseren må fåfor det indtryk, også disse at ombragt. blevet er personer Der ovennævnte intetforeligger om øvrige de og Asmus Jensen, personer 12 efterer hvad alt, ved,vi døde Tre indsatteaf døde ikke-voldelige årsager. på Aabenraa en og han i lejren to hvor i perioden Sygehus, 1945, maj-juni varindlagt. blevet alleI tre tilfælde optaget der blev politirapport, in de terneredes tillidsmand var læger og foretaget ligsyn blev der og involveret, obduktion.og I alle tre tilfælde var dødsårsagen naturlig. menterer egentlige mishandlingermenterer af Noget de internerede i Fårhuslejren. tyder faktisk på, behandlingen at var bedre generelt i de min end i lejren dre, lokale internater. være nok så vanskeligt nok være fremgrave at et pålideligt kildemateriale, doku der skrift er „Wir beklagen den Tod auch Tod dieser„Wirskrift Kameradenbeklagen Faarhuslager“, im den er beklager kammeraters ogsåaltså følgende dødFårhuslejren“ i „Vi tolv navngivne personer, som døde i lejren fra Listens til døde i lejren som navngivne over 1945 tolv 1949. personer, del i  interneringslejren 94 5. maj til 3. august 1945 Kapitel 4 Kapitel blematik, som genkendes fra Fårhuslejren. Utilfredsheden medførte iflere medførte Fårhuslejren. Utilfredsheden fra som genkendes blematik, på, enkrav pro havde fik de lempelser,varetægtsfanger ikke ofte faktisk skønt disse varetægtsfangerne, af for behandling en lempelig alt mente var længe. forholdsvis interneretat sidde til undertiden De kom derfor gruppe. idenne flertallet udgjorde i øvrigt, sigtelser blevet uden interneret konkrete som var parti, NSDAP-N, nazi DNSAP, af også mer af hjemmetyske det altså og sikkert medlem mange De frigives. eller politiet overgives til kunne internerede om at den foretage afgøres, nærmere undersøgelser,vendigt før kunne det nød hvor var det mellemgruppe, blev en slags Tilbage tiltale. rejses kunne ikke at der klart, stå måtte materialet af hvor de, en efter gennemgang det idetilfæl om at selv foretage løsladelser instruks lokalkomitéer vægelsens modstandsbe fik internerede belastede demest af politiet til overgivelsen med Samtidig politiet. overføre deresterende til gradvis fælde og samtidig til demere løslade tvivlsomme kunne selv atledes modstandsbevægelsen så ud, trækkes skulle at tiden man, ræsonnerede Derfor folkestemningen. – som dem, der løslod i befolkningen lys negativt i et at stå komme til derved fængsle. og Politi domstole kunne ville at domstolene ikke derfor og havde for for været for, interneringerne svagt, omkymret grundlaget be Justitsministeriet var interneringerne af I forbindelse medafviklingen oprejsning og Afvikling i pr. Hajstrup en artikel Bov, „J.L., ske: Bylderup skrevet har som er løsladt, sønderjy idet også medløsladelserne, utilfredse være stærkt kunne ning og befolk modstandsfolk Både ibetragtning. tage måtte en faktor, man var og at folkestemningen balancegang, ude ien vanskelig var at man ste, Tønder. i ‘interneringsafdelingen’ se,“ T. Bov til Bylderup meddeler vognmand fra løsladel P., med hans bankdirektør der er meget utilfreds af bevidnes kan også hvilket vinduet, i hverveplakat haft siden. S.D., Bov har år Bylderup iFædrelandet, stået har det hvornår Husker ikke, Fædrelandet Modstandsbevægelsen var også i flere tilfælde utilfreds med, hvad man man hvad med, utilfreds tilfælde iflere også var Modstandsbevægelsen Løsladelserne af internerede gav ofte anledning til episoder, vi til som anledning gav internerede ofte af Løsladelserne 157

, hvor han opfordrer til at melde sig til Frikorps Danmark. Danmark. Frikorps , hvor at opfordrer melde sig til han til men mener, et er ca. det mod mod ------95 Kapitel 4  afvikling og oprejsning

------til en nu vist som (bl.a. og stil Ribe), større i (E.P. udtalelser

158 kvinde en tyskvenlige af værnemagten til med besøg salg modtaget foretaget fremkommet have have have skal skal skal Oksbøllejren). afdøde H.A. Haderslev (Vedsted) til afdødeH.A. modstandsbevægelsen Haderslev (Vedsted) i Gram har opgivet stikker. som tyskvenlig holdning. „I anledning af Deres skrivelse tilJustitsministeriet augustaf 16. 1945 • De • De • De Debatten affødteogså en Lov om oprejsning til uforskyldt internerede, I løbet af juni-juli offentlig en sig der rejste og 1945 politisk kritik af in Tilsvarende kvinde en for fra været interneret fra Jels, havde der 8. den rejsning til uforskyldt internerede personer.“ I øvrigt må vi henvise Dem tilop om vedtage fremlov gå nu at efter den som blev vedtaget i september 1945. Lovens fædre vedtaget blev som i september lagde imidlertid1945. stor vægt ikke desavuere at modstandsbevægelsens kriterier internering, for så fandt kunloven var der af anvendelse fejl, ved sket navnefor følge som veksling, navnelighed eller på grund af åbenlyst urigtige eller grundløse anmeldelser. Dermed kunne kun forholdsvis få i betragtning, komme og var fx der kunpå landsplan I Tønder 29 givet der blev 700 oprejsninger. ansøgninger,indtil og marts var seks 1947 imødekommetblevet otte og af vist. I Aabenraa-Sønderborg var ligeledes der ansøgninger, 29 af hvilke fire var imødekommet blevet sytten og afvist. august uforskyldt for oprejsning hertil in vedrørende oversendt 27. den ternering skal jeg på ministeriets vi vegne at meddele, Region gennem III i Kolding har fået interneringen oplyst, at af Dem i sin tid var begrundet i følgende forhold: terneringerne, ansvarlige den og minister Jakobsen Frode i Rigsdagen blev stillet til tempoet i internaterneansvar i af dels og for dels forholdene for viklingen af interneringerne. Det politiske ansporedepres Jakobsen Frode til fremskynde at afviklingen af interneringerne, i august midt og han gav interneringerne at om, ordre skulle afviklet være udgangen ved af måne den. sel i København. flere ved som andre Her institutioner fængselsvæunder senet var det modstandsbevægelsen, stadig som bevogt ydre den stod for ning – nøjagtig i Fårhuslejren. som tilfælde,modstandsfolk at besatte fænglser arresthuse, og Fæng fx Vestre Dette svar til købmand en i Gram fra minister Jakobsen ikke Frode åbnede mange muligheder taget ordlyd oprejsning, i betragtning. en lovens for hun varHunløsladt.blevet junitil hvorefter maj 1945, ville 29. den gerne del i  interneringslejren 96 5. maj til 3. august 1945 ‘feltmadras’ sikkert var passende. var sikkert ‘feltmadras’ at betegnelsen for egen regning, og tilføjede iKolding III Region til sultat re meddelte undersøgelsens Bylederen iRødding net som ‘feltmadrasser’. forbeteg anset og blev begge at de tyskere, med så samkvem megen haft på17-18 vel og hun,så som en datter indkvarteret, år, en tysker havdefå om at medanmodning myndigheder havde henvendt dedanske selv sig til Hun tyskerne. O. havdemegenmed atomgang oplyse, fru haft som kunne O.´s fru undersøge naboerne, forhold, sendte ud til en betjent og politiet iToftlund politiet badman om at Herfra iGram. modstandsbevægelsen til at medtoforsørge. børn enke Henvendelse iførste stilet omgang var at var hun på, og pegede erstatningskrav, stille kunne om ikke hun vide, Jeg vil bede Dem, om De kan ikke tage lidt hensyn til min søn Hans R. Han R. min Hans til søn hensyn tagelidt ikke kan De om Dem, bede Jeg vil „Hr. Mogensen! byleder den 13. bylederen juni: iAabenraa til Fxdenne bønfaldelser. af karakter var blevet stadfæstet af landsretten. af blevet stadfæstet var i Tønder1945 og ved Retten kendelse Denne den 29. fængslet til august. anholdt den blevet 18. juni luftvåben tyske i det tjeneste sin af på grund søn var Denanden landsretten. blevet løsladt af 1945 var juli den 28. at han men iSennheim, SS-kurset af blevet netop interneret pågrundlag søn var iTønder. politimesteren fra meddele, at den første lysninger kunne Denne op de relevante som indhentede politikommandør, den lokale fra talelse en ud udbad sig selvfølgelig mennesker“.for anstændige Justitsministeriet denuværende „da forhold utålelige er muligt, ganske mest blev fremmet om,mod sønnerne at sagerne anmodede han Og end iDanmark“. land inoget mere været vilkårlig retsplejen aldrig Tyskland har fra at „bortset påved at fastslå, isit nu Faderen brev fængslet. trumf neret og var sætter d.å.“,maj4. den i interdvs. Luftværnet 1945. uger senereFem han blev Korssig til som underlæge Røde og „sluttede men meldte til sig istedet SS, at melde blev opfordret sig til Han soldat. til ved at melde sig som tysk få kunne kun han hvilket statsborgerskab, have tysk han Tyskland skulle i Men i 1942. for at tandlæge blive eksamen og havdesin fået tandlæge Tyskland i1938 sig til rejst til for søn var fravær. at uddanne Denanden hans af grund på at forfalde landejendom begyndt hans var Efterhånden for en dommer.nu siddet iFårhuslejren uger uden at være blevet iti stillet maj blevet den 12. interneret 1945 og havde var Han præst. en tysk meret af blevet døbt og konfir vist ganske var børn hans Nogle af sig medpolitik. overhovedet befattet ikke havde Derefter han SS. af påforanledning land i i1941 sønnerne eneugers af havde fire iet Tysk ‘sportskursus’ deltaget at den Faderen forklarede, C.C. justitsministeren. til Højer, klagede han så Andre henvendelser, primært til modstandsbevægelsen, havde mere modstandsbevægelsen, henvendelser, til Andre primært Helt uforstående over for interneringen af sine to sønner var en far fra fra en far tovar sønner Helt sine over uforstående af for interneringen 159 160

------97 Kapitel 4  afvikling og oprejsning ------161 Denne afgørelse blev der nok ikke med P.T.´s eget brev ændret eget på. brev Denne ikke afgørelse nok der blev med P.T.´s 162 „Til begrundelse „Til min for ansøgning kan anføres, alt, at jeg har hvad andragende i øvrigt og hans udlægning var allerede af forholdene P.T.´s En anden tysk Kurt G., var statsborger, som i Strassfurt, født til men „Dajeg aldrig har haft politiskemedlem været endsige interesser no af Andre henviste til, de var at tyske de ikke statsborgere, fordi fået havde de res statsborgerforhold bragtda Nordslesvigresstatsborgerforhold 1920, i indlemmet blev i orden fra havde 1945 Aabenraa, maj i Danmark. 9. den siden som Således P.T. „til sig sidst i juni ære den nu og henvendte været interneret i Fårhuslejren fortsætter: Og P.T. de byledelse snarestom mulig løsladelse“. haftmed de myndighedertyske udelukkende gøre, at består forhold, i de tysk jeg – som som statsborger – har værettvunget til deltage så i, at som fire måneders tysk soldatertjeneste, almindelig befæstsamt ‘Wehrpflicht’, hensyn Under ningsarbejde til,jegat er familieforsørger i Toftlund. for børn, til, og fem og kone jeg ellers at aldrig har deltaget i politisk arbejde af eller ene den anden art, beder jeg Dem derfor venligst fremme min eventu dage harelle siden været løsladelse, jeg allerede som så mere meget 8-10 for til politimæssigt fængslingskendelse.“ efterfølgende uden forhør måned en bylederen forelagtblevet tidligere for fra et gennem brev fru en M. dage måtteværet Bylederen efter fem at senere, dog tilsagen havde ud talelse politiet, hos fru meddele ikke der M., at kunne blive tale frigi om velse. har kæmpet i tre år. Han var fire gange såret,gange også fire skudt var i hovedet. Han har kæmpetJeg ville i tre år. gernehave, hanat skullemilde få straffe, på grund af sygdom. agtelse Med FruR. Sønderport 1 denganghavde ingen anelseJeg N.B. om, at Hans meldte sig frivilligt.“ rede med statusrede allieret som krigsfange sad. Denne status han havde uden tvivl grundet tyske sit statsborgerskab. kunneheller flyttetikke hanforstå,Nordslesvig hvorfor 1911, var i blevet interneret, sidst i juni stadig nu og 1945 var det. Han var 6. 1945 den maj singennem angiveligt søn anmodet blevet sætte at om i forbindelse sig med politiet, motiveringefterjegblev og møde uden have givet „at tilbage Og Kurt G. maj“. 9. den til her [Fårhuslejren] sendt og Frøslevlejren holdt skriver videre: politisk get parti, ikke har handlet tyske den med værnemagt eller lignen udelukkendede og passet mit arbejde firma repræsentant som for Stage,K. Sct. Thomas AlleKøbenhavn,3, skulle der ikke noget være grundlag for min fortsatte internering jeg idet går fra, ud i Frøslevlejren, gange, de to at jeg har været til øvelse Zeitfreiwillig som ordre efter og fra den tyske vær nemagt, ikke kan lægges mig til last. Det fremgår, at han at Det fremgår, sad i barak altså 1, af en barakker, de to interne hvor del i  interneringslejren 98 5. maj til 3. august 1945 genoptage mit arbejde, idet jeg ellers mister min stilling.“ min mister idet ellers jeg genoptage arbejde, mit kan atter jeg så at frigivet, blive muligt omden ærede snarest byledelse anmode mig derfor at jeg tillader Aabenraa, i afhøring vet løsladtkort efter der er ble som Zeitfreiwillig-organisationen, vel iså parti deltager aktive i Aabenraa arkiv, Landsarkivet Politikommandørens værnemagtsofficerer. af ledelse under foregik Øvelserne Haderslev. ved iHalk skydebanen på mindretal tyske det fra Zeitfreiwillige føre eksamen til den nu løbende eksamenstermin“ søgte om fritagelse for om fritagelse søgte den nu løbende eksamenstermin“ til føre eksamen gennem skal omstændigheder alle under ministeriet, til anmeldt allerede og at deelever, med, eksamen sig indforstået der er forberedterklærer til 18. ministeren af maj 1945 ifølge hvilken skrivelse dervisningsministerens „un af en morfremgår, også påberåbelse under da når en bagatel, hvilket som ikke nedenfor, fremgå som Zeitfreiwillig tjeneste regnedes vil Som det ham. af for interneringen baggrunden var organisation denne til ningen om, at netop tilknyt er der nok tvivl ingen i Aabenraa, omkring frit går angiveligt Zeitfreiwillige tidligere at andre til, og henviser organisationen Da der endvidere er flere tyske statsborgere i Aabenraa, der har været derhar Aabenraa, statsborgere i tyske dererDa endvidere flere Selv om Kurt. G. taktisk bagatelliserer sit medlemskab af Zeitfreiwillig- af sit medlemskab bagatelliserer taktisk G. om Kurt. Selv 163

- - - - 99 Kapitel 4  afvikling og oprejsning ------165 Den unge mand skulle formodentlig vise være at sig 164 Aldrig været straffet af danskerne. Efter dansk opfordringmeldt frivillig tilFinland, 1939. Aldrig tilhørt politisk noget parti. frivilligMeldt til tyskerne til i 1940, værnemagten til Afrika for eventyr. anede til ikke,Sendt SS 1941, det hvad egentlig SS. var, Efterto forpligtelse,års forlangte løsladelse, jeg fordi ikke ville til jeg sendt blev lægge ed på Hitler, koncentrations Buchenwald truede og måneder, to miglejr med skydning, hvis jeg ikke ville jeg nægtedelægge ed på Hitler, derfra blev og 1943. hjemsendt gange arresteret af Tre tysk hver og hjem politi jeg kom siden gang gjort husundersøgelse.“ „På cykeltur en uge har jeg haftlejlighed forløbne i den tilat drøfte in „Undertegnede beder høfligt„Undertegnede Frihedsrådet i Aabenraaat om undersøge 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Provst Holdts bekendelserHoldts Provst danske Ikkeogså for interneredemen de selvpårørende, deres og for blot var var kriterierne som medborgere, uplettede’, ‘nationalt internering for fængslingog undertiden kilde en til i Bre undren. Fx fattede Holdt provst Til dette bevægende generalieblad Frederik føjede et N. Det notabene: N. kunnebevises, han undgåhjulpet folk at at med bliveta gange at to havde tilget fange af Gestapo. de pennen tilskrev og 30. den juli Blehr dommer i Løgumkloster: 1945 terneringsspørgsmålet i grænselandet, mænd del ledende med en præster, alleinternerede militære), og (civile (danske) politikere, forhenværende med tilknytning til modstandsbevægelsen. indtryk Under af disse samta jeg vist tør ler fremsætte det som almindelige følgende syn på spørgsmålet. udenforståendeSom kan skal og jeg naturligvis ikke blande mig kri i den rens ansøgningrens var stilet til i Aabenraa, bylederen kort mo som meddelte ikke der at deren, kunne blive tale fritagelse om internering, for hverken sammenhængende 23 dage ellerfire de eksamensdage, varsom moderens subsidiære ønske. internering for sin søn Helmut, der, før han var før var år, indtrådt interneringfyldt sin der, Helmut, søn 18 for Zeitfreiwillig.som han havde aldrig moderen Ifølge båret våben, ligesom fuldkommen sig Mode august forholdt passiv“. han havde 1943 29. „den huslejren sendte følgende til følgende sendte byledelsen i Aabenraa:huslejren tilmine ingen danske at nazisterne, forhold jeg har tror, fordi imod noget ville mig.Da jeg har måned væreten indespærret gerne jeg forhør, uden give til nazisterne]. Dem et kort mine [dvs. overblik over Natsie forhold værre stillet Frederik end fra som retsopgør i det N., kommende N. Får 100 del i  interneringslejren 5. maj til 3. august 1945 gerne, tog sigte på at straffe handlinger og ikke holdninger. ikke og handlinger påat straffe toggerne, sigte i landssvigersa i anvendelse som blev bragt at overså, den lovgivning, dig at provst Holdt derved Også håbløse. fuldstæn defuldstændig var punkt syns have imponeret juridisk dommeren, et for fra ikke kan overvejelser ledende partifolk og agitatorer. ledende partifolk for provsten var delokale, de‘krasse’ Og folk. de‘krasse’ af nogle nemlig hjemsendt, var hvem der allerede til, henset mindst re hjemsendes –ikke forhold, uden vide og hvem og sociale kunne karakter temperament, res de hvordan for var Hvad havde dommer Blehr: sognebørn debedrevet, folk.“ som modstandsbevægelsens tidspunkt påsamme vidt athjemsendes deinternerede demenige blandt nu –for til, så være inde at fald ihvert Tiden og påén gang. synes opgaven straks magte bedre også de rerhjemvendtes derfor lettere end og merekan et ressentiment blandet absorbe Etsogn mere henseende. rent inationalt dansk stilling sognenes hjem til hensyn tages muligvis ispørgsmålet deres Dermå hjemsendelse. dekreterede fronten,ledelse hvoreftermilitære at sigtede sende den lade til næg alle 45 iapril at man have udtalt, før internering sin skal enkelt En krigen. af sene tidspunkt på det i funktion være trådt ville aldrig at disse hævdes, ved tør fronterne, vist det end de frivillige hårdede bedømmes må færdigbehandles. kan ikke tidspunkt pånærværende sag der, hans hvis for, at den løsladte forsvin frygte ikke behøverpå deres ejendom. vist Man stærkt savnes landmænd og defraværende kommer, at høstener begyndt, iforhør. er kommet endnu sidderikke slet Dertil og måske at stadig deselv vilkårlighed, som dansk er blevet hjemsendte, virke det må allerede fæller deres af enkelte endvidere Når dem med tiden. eventuelt på at håbe vinde meddem og leve sammen dog skal vi når rer og forbitrede modstandere, marty politiske til gjort landsmænd hjemmetyske disse tjente medat få være ikke side. Vi kan modpartens fra også sagen se at kunne og begynder ro nu Sindenenoget demenige internerede er kommet til er inde. af delse for hjemsen øjeblik som om psykologiske det så, sige synes lidtom. Det vil side, som gerne jeg en politisk også men har denne sagen, side af minelle Herefter gennemgik provst Holdt i brevet samtlige sine internerede sine provst HerefterHoldt gennemgik i samtlige brevet ‘Heimwehr’-folkene som i og for til sig vel Med [Zeitfreiwillige], hensyn 166 Provstens jo Provstens iog for sig snusfornuftige ------101 Kapitel 5  Straffelovstillæg og opgør ------trådte tilbage, herskede ikke der krigstilstand formelt mellem de facto de Ser man bort fra drab højforræderi, var der grovog vold, omfattet af Der skulle altså så hurtigt muligt som tilvejebringes et lovgrundlag, Den lovgivning, langt som blev ved de fleste landssvigere efter, blevdømt Straffelovstillæg og opgør Straffelovstillægog underskrevet og taget 1945 juni. maj af 1. den Det Rigsdagen lov 31. den arbejdeet udvalg havde forberedende underFrihedsrådet udført allerede under besættelsen. Lovgivningen kaldt blev ‘straffelovstillægget’ for og almindeligvissammen lov, lidt senere med en kaldet ‘værnemagerloven’, bestemmelser den indeholdt drab om deltagelse vold, og i tysk krigs- og polititjeneste, angiveri, groft værnemageri, dvs.utilbørlig økonomisk vin ding, bistand andre og for til former besættelsesmagten. Minimumstraf varfen udgangspunkt som hvilket fængsel i fire år, blev begrundetmed, kunat alvorligste de sager skulle til indførtesder føre og dom, dødsstrafi tilfælde af drab, angiveri vold, alvorlige og politiske Desuden forbrydelser. detblev bestemt, sigtede at skulle varetægtsfængslet holdes sa under hele også som var – et stærkt forhold, gen medvirkende til fylde i Fårhus ‘at op’ lejren. almindeligeden var straffelov, det juridiskeeneste gældende grundlag for vis i en de omfattende interneringer udstrækning (og også varetægtfængs måned i maj almindelige den linger) stk. 2 der straffelovsat sagde,101, § under der „den krig eller truende udsigt til krig straffes fjenden, hjælper varmed fængsel fra Problemet bare, kunne der et til om år“. dømmes 12 efter denne paragraf,henseendeformel i kunnefor høj i der gradrejses været Danmarkstvivl havde hvorvidt overhovedet om, Tyskland ‘fjende’. Danmark(ganske jo havde vistaccepteret ‘fredsbesættel under protest) august, april den selv og 29. danske 1940, efterhvor den 9. den rege sen’ ring Kapitel5 som kunne landssvigernesom for anvendes over – et lovgrundlag, det som af grundegode ikke været muligt havde vedtage under at besættelsen, som og derforskulle tilbagevirkende have kraft. Resultatet var straffelovstillægget begge som fik værnemagerloven, og tilbagevirkende kraft helt tilbage til april 1940. 9. den Danmark Tyskland. og 102 del i  interneringslejren 5. maj til 3. august 1945 tallets politiske ledelse, det såkaldte Lille politiske Råd, og direktøren for og direktøren Råd, politiske Lille såkaldte det ledelse, politiske tallets for første det mindre var Det igrænselandet. retssager omtalte de to mest her ilandet. installationer ved militære vagttjeneste udførte som bl.a. vagtkorps, rigstyske halvmilitære i diverse for at have mindst arbejdet ikke samt medbesættelsesmagten, samarbejde økonomisk utilbørligt dvs. for domme faldt værnemageri, 700 sterende ca. De re myndigheder. danske af de i dybden blev efterforsket som regel ikke grænser, uden og forderfor blevet begået for landets som var forbrydelse, forhold. dette til senere vende tilbage Vi skal gennemsnittet. større end lands var ikke tilsyneladende form for landssvigerkriminalitet grove medborgere. denne er her Det værd af at at af bemærke, andelen keri, og 31 dømt polititjeneste, blev dømt stik formetyskere tysk for angiveri, blev 52 hjem landssvigerkriminaliteten ende Iden groveste af bstschutz. Sel i eller Zeitfreiwillige som Waffen-SS og på hjemmefronten fortrinsvis i påudefronten fortrinsvis blev dømt krigstjeneste, for tysk mindretallet at have 2.150 motiver mere været skønnedes fremherskende. personer fra hvor økonomiske vagttjeneste, end ved fx fremherskende, le motiver var hvor nationa krigstjeneste, ved tysk påtilhørsforholdet merelagde vægt at retten sig, vise skulle Og det mindretallet. til tilhørsforholdet til hensyn sags omstændigheder, taget om der blev af den enkelte afhængigt det var over for loyalitetsfølelse For Tyskland. retten mindretals tyske det til syn hen taget ilovgivningen ikke som deres medborgere. Derblev altså agtig nøj behandlet mindretalsmedlemmer blev udgangspunkt som og borgere, stats danske andre som lovgivning samme blev dømt den efter nøjagtig Afgørende for mindretal forløb retsopgørets var, at tyske iNordslesvig det tyske mindretalDet straffelovstillægget. af omfattet var ikke myndigheder ordre efter udført at handlinger fast, blev slået love at idevigtigste det opnåede politikerne, Derimod blev det! sådan Og og den med fra 9. 1940. april kraft en tilbagevirkende ønskede vægelsen efter begået handlinger til begrænses at loveneværealtså, den skulle 29. – 1943 skulle august kraft virkende for den tilbage at skæringsdatoen ønske, mende retsopgør politikernes om kom det og Frihedsrådet politikerne mellem forhandlingerne under i en senere sammenhæng. en i til vender tilbage vi spørgsmål, er et Dette politik. regerings lovlige danske medden forbrød ioverensstemmelse lov sig mod eksisterende og handlede ikke at de og de dømte påpeget, har hårfin, blev imidlertid undtagelserne Endelig var der to mindre grupper fra mindretallet, som blev dømt ved mindretallet, fra grupper der to mindre var Endelig en ikz-lejre, form blev dømt hjemmetyskere for SS-vagttjeneste Et antal det var status besættelsespolitiske spegede Danmarks af Just pågrund den 29. 1943. Modstandsbe august eller eller anvisning 167 Fortolkningen af af Fortolkningen fra danske danske fra ------103 Kapitel 5  Straffelovstillæg og opgør ------. Processen mindretals mod , var i åbenlys strid med både det almin ledelsen fandt sted i 1948, hvilket som så sent skyldtes, det var at kom en pliceret sag, fx der hvor skulle materiale opstøves tyske i myndighedsarki mindretalsledelsenFor ver. vardet især deltaget belastende, havde den at aktivt i hvervningen af unge hjemmetyskere til tysk krigstjeneste samt ta initiativget til oprettelsen af Zeitfreiwillig- Selbstschutzorganisationer og Derimodne. takserede retten ikke bestræbelserne flytte på at grænsen som højforræderi. Mindretalslederen hånd hans og Møller leder Jens og højre afOrganisationsamt, Selbstschutz, og SK Larsen, Peter fik henholdsvis 12 års 13 Ottoog mens fængsel, Kortsch fik ni års fængsel stabsledersom SK i Selbstschutz.og Den samme straf Lauritzdr. Clausen. fik De SK-lederen delige danske uniformsforbud og med den lempelse, danske myndigheder efter tysk pres måttegive i september Museum-Sønderjylland-ISL 1941. mindretallets avis Nordschleswigsche Zeitung sen ved et sportsstævne i Haderslev. Bag de tre marcherer SK-medlemmer, flankeret af danske Rudolf propagandafotografen Gimm, politibetjente. er har af taget som Fotoet, følgende tekst: „Sportsstævne september for og SK DJN Møller den Dr. 1943. 27. begi ver sig sammen med føreren for Larsen SK og kredsleder Clausen dr. til sportspladsen“. Sådanne uniformerede optog provokerede størstedelen af den danske flertalsbefolkning voldsomt. Optogene, fx på Heldengedenktag Fra venstreFra mod højre Peter Larsen, Jens Møller og Lauritz Clausen fra mindretalsledel 104 del i  interneringslejren 5. maj til 3. august 1945 straf. den fulde tilnærmelsesvis at afsone dømte til ideto processer af de ende Iden sidste fængsel. ingen komårs til heltdog 18 op straffene spionage.Abwehr, begået gik altså Her efterretningstjeneste militære tyske stans. in i endelig straffen er domme anførte De fængsel. års fem-ni fik øvrige vere end landsgennemsnittet. noget la var godt år, for et fronttjeneste hvilket straf den gennemsnitlige blev Som nævnt mindretalsmedlemmer. påunge sion sigte tog ihøj grad revi pres. Denne og havde for megetdømte ung udsat særligt været et var den –såfremt fronttjeneste for fængsel tysk dages 30 idømme helt ned til for at i1946 gav mulighed lovrevision En komme ibetragtning. kunne omstændigheder formildende andre og også omstændighed, mildende som en for vurderet udtrykkeligt mindretal tyske det til tilhørsforholdet december fra blev 1945 år, allerede påfire men mindstestraf lovmæssige den Ved ret idømte fronttjeneste. ibegyndelsen man Aabenraa metyskeres hjem ved unge domstolene fandt omstændigheder dere. Især formildende en delmil blev altså domstolenes så endeligepraksis krigstjeneste, for tysk års fængsel fire på minimumsstraffe op til der lagt var Som nævnt fængsel. godt års et at lyde kom pågennemsnitligt den endeligedomtjeneste, til af civil eller militær karakter. Sammen med de dømte for ‘værnemageri’ med de dømte for Sammen ‘værnemageri’ karakter. militær eller civil af var former tjeneste disse for afgøre, at forhvorvidt retten vanskeligt ofte var Det og Sønderjylland. mindretallet til begrænsede ikke korpsene var formation. Men først og fremmest formation til fra varierede på, vægt stor lagde m.v., ser som retten og bevæbningen, uniformeringen ligesom marineba flyvepladser, af opgaver, medforskellige korps bevogtning fx formationer og adskillige Dervar broget et billede. vagtfolk såkaldte medborgere. for danske over sig politimyndighed havde tiltaget undertiden atstende, medlemmer bela det var virksomheder, hjemmetyske af at udføre væbnet beskyttelse for blev oprettet der som nævnt betonede korps, ideologisk stærkt dette af fængsel. Forårs medlemmerne ca. 2½ i gennemsnit fik tember 1946, Selbst i godtgennemsnit fik fængsel. års 1½ medborgere. Zeitfreiwillige De danske som værende opfattes vendt mod som kunne –en tjeneste, uroligheder diverse under patruljetjeneste at havde det for udført lastende korpset, be især men var det ilandet, invasion en allieret af itilfælde nemagten for oprettet vær at bistå korpset var Som nævnt mod deZeitfreiwillige. fat påsagerne 1946 tage først iapril man vember-december 1945, kunne For den store gruppe af hjemmetyskere, som havde udført tysk front som tysk havde udført hjemmetyskere, For af den store gruppe for der havde den arbejdet hjemmetyskere, af bestod gruppe Den anden Mens sagerne mod de frontfrivillige blev forhandlet for retten fra no forfra blev forhandlet retten mod defrontfrivillige Mens sagerne Modsat de frontfrivillige og mindretallets specielle korps tegner de tegner korps specielle og mindretallets defrontfrivillige Modsat schutz-medlemmerne, hvis sager først kom for retten fra juli til sep til juli først sager kom forfra hvis retten schutz-medlemmerne, ------

105 Kapitel 5  Straffelovstillæg og opgør ------

168

169 Straffenekollaboration økonomiske den mellem for lå 10 30 dagesog Gennemsnitstallenestrafudmålingerne for i Sønderjylland dækker i „Hvisman vil eksempelvis man gader, dagi går tur en Tønders gennem Ca. 3.000 mindretalstyskere under retsopgøret, det og an dømt blev Bombeattentater, skolelukninger, konfiskationerskolelukninger, Bombeattentater, varulve og med detOpgøret tyske mindretal var ikke bare retligt, også politisk, men kultureltøkonomisk, folkeligt. og angår Og hvad det sig det sidste, holdt ikkerammer. altid De omfattende interneringerlovens inden for fængs og linger akkompagneret blev af lang en række udgjorde som en hændelser, måneders fængsel. Dertiltillægsbøder kom af varierende størrelse, samt naturligvis ‘tab af almen tillid’, ramte som næsten samtlige Det be dømte. i et tidsrumtød, de dømte at af minimum år fem mistede borgerrettighe stemmeret som der eller pålagt blev væsentlige indskrænkninger i mulig erhvervsudøvelse.heden for øvrigt mindre over variationer enkelte de retskredse imellem, det lig men denne bogs rammer for uden ger behandle at dette spørgsmål nærmere. skyldtes formentligVariationerne de enkelteforskellige dommeres per sonlighed, straffelovstillægget med der at og vargerningsind nye tale om tilsvarende De gav domstolene. for fortolkningsspillerum, hold ligesomde specielle besættelsespolitiske i Danmark kunne forhold nok give anled ning til forskelligartet en bedømmelse. tegnede gruppe denne brogede nævnt ikke som sig for mindre 700 end domme. slås, 500 mod op at var interneret i kortere tid blive eller at uden længere landsplan På dømt. var ca. 40.000 interneret, hvoraf ca. 13.500 dømt. blev Op fjerdedel en mod af samtlige i Danmarkdømte var altsåmedlemmer af det tyske mindretal population – en 30.000 på højest individer: mænd, kvinder børn. og Det juridiske var opgør således et lammende slag for mindretallet, menneskeligt. så som vel økonomisk mindretallets Som nye politiske organisation BdN, Bund deutscher Nordschleswiger, formulere de det i december 1945: anden ellerse, hver tredje at forretning han fordi interneret chef, er uden er varetægtsfængslet]. som Det gamle,[dvs. drejer om sig solide foretagender, dels vedkommende stor en harfor været ejet af samme borgerfamilier i ge Hårdt ramt også er mange dygtigenerationer. håndværkere arbejdere, og ikke embedsfolk kommunalt og færre præster læger, og ansatte. Ligeså ude på landet: talrige ansete højt Mange husmænd. og gårdejere karle land og brugsmedhjælpere. Det medlemmer drejer om sig af ligeværdig en befolk ningsgruppe, bundet er som til indtil som og jorden, i år majdagene aldrig har været i konfliktret ellerog lov med i øvrigt har haft politietmednoget at gøre.“

106 del i  interneringslejren 5. maj til 3. august 1945 program. rådets jen støttede hen adve langt sogne, landsdelens alle set møder istort talrige rangerede ar som ligeledes Samfund, danske sønderjyske De masseorganisationen er værd Det at at bemærke, mindretalsprogram. om rådets afstemninger ved udtryk kom til bl.a. hvilket tilslutning, stor folkelig synspunkter Råds sønderjyske Det vandt skoler.institutioner, fx På møder i Sønderjylland over for indgreb hjemmetyske statslige drastiske rådet krævede Desuden Danmark.“ af og udvises statsborgerret deres danske fratages følgning, retsfor sig dansk unddrage kunnet at dehar retsstilling, fet sig en sådan skaf har måde påanden eller Ausweiss som ved tysk eller sabotagevagter, marinevægter, stikker, været har uniform, tysk båret har sættelsestiden der ibe mindretal, tyske det af „Alle bl.a.: hed det Heri dretalsprogram. min sitrådet udsendte befrielsen efter og umiddelbart Råd, sønderjyske Det oprettet havde modstandsbevægelse den sønderjyske teren 1944-45 vin I befrielsen. efter ideførste måneder især opgøret medmindretallet, loyalitetskonflikt. nationale mindretallets for forståelse ringe havde en ikke også Man Tyskland. stærkt genrejst, et og mindretallet med sammen leve fremtidskulle fjern så ien ikke at man betænke, måtte menman straffes, illoyalitet skulle vist Ganske dretallet. for mod min at frem fare hårdt uklogt provst Holdt Brede, at var det fra mændene forforeninger og amtmændene) denationale mente ligesom for redaktører, destore for kredsformændene partier, ketingspolitikere, fol dansksindede (som landsdelens talte Samråd Dansk af medlemmerne fx var og det De, havdederjyder, opbakning. den store folkelige som ikke side. pådansk holdninger to skitserede disse mellem mis størstedelens vedkommende kom fra den tyske stat, der således hemmeligt hemmeligt der således stat, den tyske kom fra størstedelens vedkommende var, forkapital for at deres selskaber at de to konfiskere Begrundelsen land. iSønderjyl også folkestemning den herskende danske til rede utvivlsomt sva men allierede, de fra krav efter Loven blev vedtaget besættelse. tyske som følge den tab statens af dække der skulle 1946, marts ejendom 30. af og japansk tysk af medloven blev imødekommet om konfiskation Kravet kreditfinansieringsvirksomheder“. tyske andre og verwaltungsgesellschaft Vogelgesang, Höfe Kreditanstalt ejendomme tilhørende og værdier alle overtager stat den „at danske ved befrielsen, krævede Råd sønderjyske Det ejendom. og japansk tysk af loven om fx konfiskation hårdt, mindretal ske tive erindring om retsopgøret og Fårhuslejren. og retsopgøret om erindring tive og kollek bevidsthed mindretals tyske idet sammen som er derfor vævet og og fængslingerne, for interneringerne kulisse som mental såvel konkret Over for disse synspunkter stod nogle fremtrædende, moderate søn fremtrædende, nogle stod synspunkter forOver disse debat om offentlig der en heftig, var flertalsbefolkning I den danske I det store og hele blev retsopgøret, som det faktisk forløb, kompro et storeI det og hele faktisk som blev det retsopgøret, En række bestemmelser og love ty det i1945-1946 bestemmelser at ramme kom række til En 170

------107 Kapitel 5  Straffelovstillæg og opgør ------Deutscher Sieg an allentysk Fronten, sejr på alle fronter. Museum Sønderjyl Modstandsbevægelsen i Sønderjylland krævede imidlertid med støtte Det betød nødvendigvis ikke mindre sigt ulempe på længere for nogen Mindretalletbefrielsen ligeledes blev hårdt ramt skoleområdet.på Ved visningen til dog forargelse bl.a. blandt de danske man fordi sønderjyder, fortsat benyttede de nazistiske juni udsendte un Den 25. 1945 skolebøger. dervisningsministeriet et cirkulære, standsede der undervisningen i såvel de tyske de tysksprogede som privatskoler kommune og kommuneskoler indtilskoleafdelinger, de nazistiske var skolebøger fjernet. blevet Samtidig bortfaldt tyske de eksamensret. skolers i folkestemningen grundlæggende en ændring af sønderjyske den skole ordning fra fremmest og først 1920, ophævelse en af dennes offentlige ty ske skolevæsen, de ældre mens politikere hovedsageligt ønskede ordnin Det førstnævnte bibeholdt. gen syn af deltes flertallet i den sønderjyske nedsat blev som skolekommission, i juli til det og kom loven 1945, præge at aftysksproget12. juli private tysksprogede om 1946 hjemmeunder skoler, visning m.m. i Sønderjylland. stod privatskolevejen Herefter åben alene ønskede der forældre, børn deres undervistfor på tysk. havde støttet dethavde tyske mindretals udnytte på at forsøg mellemkrigstidens kriseøkonomiske til skabe at forudsætningerne grænseflytning. en for konfiskeret der blev af ca.hundrede loven følge Som et gårde. flertalletblev af lærerne interneret, ikke de fordi de fordi var men lærere, i tysk været involveret krigstjeneste.havde fortsatte skoler I flere under Det tyske mindretals privatskoler var i frontlinien for udbredelsen af den nazistiske ide ologi,således også skolen i Skærbækdet i nordvestlige hjørne af Sønderjylland.Her agi teresfor land-ISL 108 del i  interneringslejren 5. maj til 3. august 1945 tysksindede, og de fire internerede ogførste defire sidder i Fårhuslejren.“tysksindede, iTønder: indehaverne er „Alle modstandsbevægelsen fra rapport intern Tønder hedder som Og ien det og den 1. juni den juli. 30. mellem natten i blev bombesprængt for forretninger bombeattentater, fem tyske ligesom 1945 iSønderborgudsat ijuni forretninger hjemmetyske blev en række den 29. 1864.Ligeledes Als juni og erobringenaf medovergangense til om soldater, depreussiske minde i 1872, iforbindel som blev dræbt til rejst også ved to var bombeattentater. Mindesmærket ødelagt Arnkilsøre monument senere på tyske blev det en måned den 18. 1864. Nøjagtig april stormen på Dybbøl under omrejst som i de 1872preussere, faldt minde til Monumentet blevet var og stykker. i stumper sprængt nument på Dybbøl og den mellem 12. mo 13.Natten tyske maj det kløft. blev 1945 nationale den voldelige at uddybe former, medtil direkte tationerne igen som så var antog konfron og lejlighedsvis sammenstød, og konflikter italrige udslag skole. idansk hovedsageligt mindretallet fra børn gik met igen, og itomrum 1946 igang oktober fra langsomt kun privatskolevæsen kom Derfor tyske det for den havde detab, besættelsen. lidtunder statning som er mv. indbetalt interesse itysk ved erhvervsvirksomhed fortjeneste af loven 9. nuvede staten af 1945 ihenhold oktober til om tilbagebetaling kræ beløb Dette i København. gesandtskab tyske kr. det via mill. fire knap tyske privatskoler de tilflydt stat den tyske der fra var besættelsen af i løbet for for mindretallet, disposition fri længere til ikke privatskoler stod disse Men netop lige privatskoler imellemkrigstiden. ved at grundlægge retning tysk i børnenes på opdragelse øget indflydelse som havde jo selv søgt tallet, Hejmdal avisen Fxskrev presse. fordømt den danske af kraftigt attentater blev naturligvis disse Alle ytringsfrihed. dets knægte forsøg som et påat og udlagt blev opfattet mindretallet lerør, af hvilket ta en effektiv, af det foreløbig,satte hjemmetyske stopper for udgivelsen Zeitungs Nordschleswigsche avis tallets mod mindre bombeattentat et fulgte den 18. august til natten Og sted. samlings mindretals og Haderslev, tyske og er det lem Aabenraa som var mel højeste punkt Nordslesvigs påKnivsbjerg, Bismarck-tårn imposante 47 det meter høje nemlig og i Nordslesvig, symbol mod selve tyskhedens bombeattentat storstilet et den 15. mellem Natten udførtes og 16. august fordømmelse“ anslagene. af skarpeste gende „sin iTønder efterføl udtalte Såvel som modstandsbevægelsen regionsledelsen nødvendigt, som folkesnakken vil vide, at man omgås med planer om med planer omgås også at man vide, vil som folkesnakken nødvendigt, høre må meget mere Det er så kamp. op! Dette iden politiske anvendelse finder hade, at nu lært har vi sig i, finde at denazimetoder, ikke høre – kan Det spændte forhold mellem flertals- og mindretalsbefolkning gav sig mindretalsbefolkning og spændteDet forhold flertals- mellem „Et kultur- og retssamfund som det danske – som vi er stolte over –som vi at til danske som det og retssamfund kultur- „Et 1945. iaugust dog to attentateriAabenraa-området Mere vakte opsigt trykkeri. Fire kraftige detonationer Fire kraftige trykkeri. : 171

------109 Kapitel 5  Straffelovstillæg og opgør - - - - - kunne referere forlydender om kommende attentater på kommende om kunne forlydender referere på Dybbøl i grus. Det imposante tyske sejrsmonument i gotisk stil for Hejmdal at gå til gå at bombeaktion tyskemod etc. alle skoler Fra i det danske sider folk vil man på det skarpeste slags den selvtægt fordømme de voldsmetoder, og sidste i den der tid bragt er fremtids vor skyld hele i anvendelse. For det er nødvendigt, gerningsmændene at og pågri sættes der at herfor, stopper en sejren over danskerne blev i 1864 sprængt i stumper og stykker ved et bombeattentat natten mellem den 12. maj Nøjagtig og 1945. 13. en måned senere led det tyske monu ment på Arnkilsøre, som var rejst for at markere den vellykkede preussiske overgang fra Jyllandtil Als i 1864, sammeskæbne. Museum Sønderjylland-Sønderborg Slot straf og bes dom ved og slags den at belæres argumenter om, politiske i den og nationale kamp ikke tolereres i et ordnet retssamfund.“ Når tionalpolitisk slagmark. Og natten til januar 25. den skete 1946 det så: En vinduerne eksploderede bombe for uden gård i en Ensted i Aabenraa, ved fundet havde der tyskhvor skoleundervisning nogle børn, sted som for tidligere gået tyske i den havde privatskole i Aabenraa. de på for Læreren flyttet børnhavde gældende undervisningen på ud landet, først tilgård en Stubbæk,i hvis på grundejer af trusselsbreveikke fortsat turde give hus Dyppel Denkmal hjemmetyske skoler, skyldtes traditionelthjemmetyske det, skolen var netop at skoler, na en 110 del i  interneringslejren 5. maj til 3. august 1945 mængde, og opbudet blev akkompag blev opbudet og mængde, gen’ foregik under fredelige og festlige festlige og fredelige under gen’ foregik Strasse risk Arkiv for Gl.-Tønder for Arkiv Kommune risk neret af harmonikaspil. Lokalhisto afneret harmonikaspil. rundt i byen fulgt af en større folke større en af fulgt i byen rundt dansk og tysk efter maj I 1920. 1945 efter tysk og dansk Bahnhof Bahnhof fjernes Her vejskilte. tyske Tønder var en tysk højborg. Derfor Derfor højborg. tysk Tønder en var former: postbudene trak en kærre kærre en trak postbudene former: var alle gadeskilte i byen på både både på i byen gadeskilte alle var fjernede byens postbude samtlige samtlige postbude byens fjernede derstregede alvoren bag planerne. planerne. bag alvoren derstregede un ved Løgumkloster ien plantage to våbenlagre af Fundet landsdelen. i danskere fremtrædende at udføre attentater mod en samt række slesvig om planer at i afslørede bombesprængeNord flere og politiet bygninger Tønder- på Løgumkloster-, 25 anholdt og Tinglevegnen, blev ca. ren. I alt fra Fårhuslej flere løsladte af bestod som bl.a. varulvebande, hjemmetysk over stod for at godtgjorde, følgende man en veritabel politiundersøgelse iTinglev, og den efter mod politistationen bombeattentat et blev der rettet ren, eller der kan tilsikres aktiv og effektiv beskyttelse“. og effektiv aktiv tilsikres der kan ren, eller påkalende navn trykkeriets af anførelsen fra bort ses spørge, om der kan at høfligst fore mig jeg tente tillader terror, opfattelse, idenne der er skyld den la „billiger ikke at myndighederne antog, Schmidt-Gorsblock Og da ter for præg“. ejendom der mednoget, bærer ogtysk liv, sig af degiver hvis fryg at trykkerierne sig „den vanskelighed, idet der havde vist Aabenraa, Volkskalender mindretallets af redaktør skolen. politiet lukkede modtog bombetrusselsbreve, dage Da de gårdejeren også følgendeEnsted. til derefter ly for undervisningen, i Jernbanegade. ‘Udrensnin i Jernbanegade. Men også hjemmetyskere greb til vold: Natten til den 21. vold: 1946 til Natten april til greb Men hjemmetyskere også Klimaet af trusler og terror medførte, at Hans Schmidt-Gorsblock som Schmidt-Gorsblock at Hans og terror medførte, trusler af Klimaet - - - - henvendte sig til politimesteren i henvendte politimesteren sig til 172

------111 Kapitel 5  Straffelovstillæg og opgør - - -

173 „Hadet danskernemod haraldrig efter som væretså stort i Højer her Hartung,Rapportøren, overbetjent kunne videre indberette, selv at Men langt de fleste internerede fra Højer, hvor der der langt hvor Men frem 1945 til maj de fleste internerede Højer, fra kapitulationen, både over for civile kapitulationen, for både over ikke og myndigheder mindstfor over Manne. kan bl.a. se det af, ikke de at hilser på danskerne, de gjorde som afStørstedelen hjemmetyskerne maj. 5. den det før handler ikke i mere danske det og mit er indtryk, forretninger, det fælles en er at aftalemel Ligeledes det er mit indtryk, de sætter at alle […]. dem muligelem ond sindede rygter skade at i gang danske den for befolkning, f.eks. beskyldes dansksindede forretningsdrivende medvirket have at internering for ved landsskadelig for i Fårhuslejren sidder der virksomhed,af personer, hvilke beskyldninger fuldstændig er ubegrundede.“ hjemmetyskeremoderate var stærkt ‘fornærmede’ på Danmark, de og mest aggressive, ofte pårørende, og deres internerede, truedemed, hvad Enkeltede ville danske ved gøre nåromvendt.“ medborgere, blev „det igen ligeledes stadig verserede Der rygterdel hyldede en Føreren. forbindelse i med de politibetjente, skulle som til på grænsebevogtning. Højer Nogle Hartung, overbetjent ifølge mente det var at passe at for på de internerede fra når snart de nu Fårhuslejren, alleskulle andreog at igen, mente, hjem det var passe at for på danskerne, når hjem. de internerede kom At den generelle atmosfære i grænselandet generelle den At var forgiftet,at og mindretallet man ogsåstod bidrog, stærkest, hvor vidner stemningsindberetning en fra politistationen i Højer om: været et klarthavde tysk flertal, kom ikke medhjem første. det lige Del II Statslig straffelejr, august 1945-1949 114 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 Kapitel 6 Kapitel frembød, og hvordan disse vanskeligheder blev tacklet. blev tacklet. vanskeligheder og hvordan disse frembød, straffeanstalt statslig til modstandsbevægelsen under interneringslejr fra følgende.nærmere idet undersøge vi skal spørgsmål embedsførelse? Disse fængselsledelsens var og hvordan oplevede de lejren? de Hvemindsatte, stalter? var Og hvordan straffean statslige deøvrige Fårhuslejren i1949,gelsen sig fra og adskilte nedlæg til frem straffelejren gennemløb udvikling MenFårhus. hvilken i blev Straffelejren disse af størsteDen ‘særlige straffeanstalter’. af telsen hjemmel for opret §3gav Lovens tillige for strafudmåling. retningslinjer blot ikke gav straffelovstillægget, altså Virksomhed, landsskadelig og anden Forræderi af1.Lov angaaende juni 1945 Straffelov Borgerlig til Tillæg om Overgangsvanskeligheder ning af pladsmangelen ikke var hensigtsmæssigt. var ikke pladsmangelen af ning ibetragt personer, 200 hvilket til beregnet påen barak beslag lagde alene indsatte kvindelige at de90 med, blev ønske yderligere begrundet strups Gjer arresthuse. politikredses derespektive til overført retægtsfængslede og va deinternerede at foranledige til for ham at få politikommandøren godt påover 1945 skubbet Den 13. for havde Gjerstrup august kritik. lig offent til havde anledning givet derfor indsatte dekvindelige af lingen om og behand hele fængselspersonel, spørgsmålet kvindeligt af retaget blev va ikke indsatte reglementer, meddekvindelige mod alle at opsynet forhold. også stred Det samme og under barak sig isamme krigsfanger allierede og kvindelige varetægtsfanger kvindelige internerede, kvindelige opholdt ham!). er fremgået, Som det passede reglerne ellers (hvis Gjerstrup for mareridt den et meget regelbundne var indsatte baner. kvindelige De forholdene bragt at få ilejren inogenlunde reglementerede ind muligt, som var, hurtigt så Gjerstrup for embedsmanden hovedbestræbelse En fanger Kvindelige af de kvindelige allierede krigsfanger frem for de mandlige, så det kunne kunne det så for frem demandlige, krigsfanger allierede de kvindelige af i afhøringerne om Fårhus at prioritere Efterretningsafdeling Rigspolitiets Men først skal vi dog se nærmere på, hvilke vanskeligheder overgangen vanskeligheder hvilke dog nærmere på, se vi Men først skal Gjerstrup havde samme dag anmodet kriminalbetjent Regner fra fra Regner kriminalbetjent anmodet dag havde samme Gjerstrup 174

------115 Kapitel 6  overgangsvanskeligheder - - - - - Af 175

176 Kvindeafdelingen var taget indslag i det hele – til et broget i lejren for blive afklaret, der skullehvem løslades, der skullehvem og overføres til respektivederes politikredse med henblik på et grundlovsforhør. Kvindeafdelingen somfængselsinspektør Gjerstrup var stærkt opsat på at fåafviklet. Detskete først i løbet af septemberFrøslevlejrens 1945. Museum de 90 kvinder status 12. den august endnu havde 21 interne som 1945 allierede som 25 og rede en med forbundet krigsfanger. dog er Tallene visselv, usikkerhed, pågældende de er „det Gjerstrup anfører) (som fordi harder opgivet, fængslede, de er internerede eller om allierede fanger“. Blandtde allierede fanger var fx Schalburg, Helle von Schalvon C.F. burgs enke, kategoriseret blev der „anholdt som i Gråsten Politikreds“. Denne politikreds der fikvarblevet også dog tilbageholdt tildelt personer, grænsen. for syd nøjelse for de mandlige for medens tilsyneladende internt der nøjelse fanger, var spændinger af både national socialog karakter. Således beretter hjem en metysk, kvindelig indsat: „En af de værste straffeat Fårhus vi i måttevar, sammenvære med mange rigsdanske De var rigtige ‘tøser’. tøser [Dirnen] talteog med de mænd, var som et sprog interneret i barakken for, lige over unddragerder beskrivelse. enhver sig De bandede i stort sætning. set hver tyskeDe var brølede skældte smældte, og højrøstede, soldatersange, gri

116 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 Kardel kunne referere dagbog. isin kunne Kardel de forlydender, var kom levende man derfra, hvis være glad, skulle Man ind i lejren. rullede om nokbringer den om en ‘deportation’, aftenen når bud kz-lejr,var altid som en bus status gule og at den fik nærmest stedet fremgår, at dagbog Kardels Harboe iFårhuslejren. Af krigsfanger lierede de al blandt frygtet var bus, i en gulmalet bestemt foregik som altid hertil, dagbog: „Meget forblev „Meget gådefuldt.“ mig dagbog: limbo). sin den 10. 1945 Som han betroede juridisk et juni nogetværet af (der over status undren denne følge forekommer hans man at have kan og heri 1948, efteråret maj i Fårhuslejren 1945 hele tid til under bog sin fra dag en illegal førte Kardel for Kardel. en dommer, Harboe blev stillet bl.a. krigsfanger, som allierede der havde ledelse, status mindretals tyske det fra hvor 1946, flere januar omkring hen til tilsyneladende endnu, med en tid sig affinde Gjerstrup måtte derimod, krigsfanger, allierede mandlige De krigsfanger Allierede rede korporligheder. ved decide udløsning til kom undertiden stuerne mellem spændingerne piger.“ tyske for, var glade var at ikke det for for Vi en pest hele os. i det mændene taget nede og gjordeog sig var til lige prominente fanger sammen, rigsdanske som hjemmetyske. rigsdanske prominente sammen, lige fanger Frøslevlejren, adskil her sad så fra 7, ‘stikkerbarakker’ deto tidligere en af ved de danske myndigheder. ved dedanske foregik krigsfanger deallierede af og bevogtningen at administrationen det, præciseredes endelig Og at blev person ‘krydsforhørt’. denne vigtigt, det organisationer, var så underjordiske om tyske medviden inde son sad blot om, at en per havde man men en hvis formodning tilfældet, var afvise ikke man ville Dette for en interneret uskyldig. personer anså ner og andre ven at slægtninge, to Denmark, Mission hændte Det ifølge Military land. Tysk til blev overført der normalt statsborgere, sig om drejede tyske det når myndigheder, undtagen dedanske blev personen overgivet til fuldført, var undersøgelsen og når rejst nogen sigtelse, organisationer. Derblev ikke militærlignende eller militær politisk, underjordisk, tysk fremtidig de eller nuværen opnå om oplysninger tidligere, for kunne at man undersøgelse, til krævet blot iInterrogation og interneret Centre, var erede krigsfanger at personer, at præcisere, som alli anholdt til der var 1945 foranlediget august sig den 30. to Denmark Mission henvendelser Military følte British Interrogation Centre på Alsgades Skole i København og transporterne og transporterne Skole iKøbenhavn påAlsgades Interrogation Centre 1945. blev først september den 6. rømmet Kvindebarakken De kvindelige fanger havde så at sige delt sig stuevis efter anskuelser, og efter havde at fanger sige så delt sig stuevis kvindelige De I august 1945 blev de allierede krigsfanger i Fårhuslejren samlet i barak ibarak iFårhuslejren samlet krigsfanger 1945 blev de allierede I august Kardel var ikke den eneste, der undrede sig, for på baggrund af utallige utallige af for sig, påbaggrund der undrede den eneste, ikke var Kardel 177

180

181

179

178 182

------117 Kapitel 6  overgangsvanskeligheder ------Endnu den 23. november 1945 bestod 1945 Interroga november Endnu 23. den 183

184 Der var stadig dog ‘arrestantsager’ behandle Kri at Fårhuslejrens for Jürgensen varJürgensen opvokset og i Angel født Sydslesvig, i han lærer tog hvor Som det Som tidligere fremgået er af Thorkild Andersens beretning, arbej tion Centre i lejren imidlertid,tion Centre i lejren man men flytte at forventede tilKøbenhavn i løbetaf uges en tid. minalpolitiantallet– af syntes dem stige, at derforopretholdt og endog man efter CentresInterrogation flytning København til politikontor et i tage at af sig over arrestantsagerne Ud Fårhuslejren. gennemgik kontoret „Danskedels løbende Politiefterretninger“og sammenholdt disselej med fangekartotek, rens dels ajourførte man kartoteket mht. til- afgang og af fængselsfrister, besvaredenoterede fanger, spørgsmål fra landets politi kredse udfærdigede og lister tilover afgang og tildet såkaldte centralkar i København.totek dede politifolkene fra Rigspolitichefens EfterretningsafdelingFårhuslej i Centre Interrogation højtryk på rens afvikle at for de allierede Midt fanger. i august Centre Interrogation på Alsgade var i København, for chefen Skole CaptainSvenningsen, inspektionpå afdelingeni sammen Fårhuslejren i kriminalassistentmed en Andersen. Og sidstnævnteskulle overbe ifølge Fyner tjent fra udtalt, afdelingen have „man at Fårhuslejren i ikke kunne politimand nogen byde de arbejdsvilkår, Inspek tilfældet som var i lejren“. mundede i øvrigttionen beslutning i en ud afdelingen at om, i Fårhuslejren skulle lukke, de tilbageværende og til fanger overføres København sam menmed personalet. har formentlig også ekspederetKontoret det stadigt stigende antal af ny en kategori af indsatte nemlig i Fårhuslejren, de såkaldte ‘fremmedlovsfan af der række en ger’, politimestre „til indsat blev i lejren videre foranstalt Det drejedening (hovedsageligt) sig til i henhold om fremmedlovens § 14“. tyske statsborgere, skulle der udvises af Danmark, udgjordes som og af en mangfoldighed af illegale grænseoverløbere, desertører især og personer i Danmark,med bopæl primært Nordslesvig, ikke nu som havde længere i Danmarklovligt ophold derfor skulle og udvises. En af del de nordsles vigere, inddraget blev der i retsopgøret, var tilflyttereTyskland, fra som tyske deres beholdt statsborgerskab,havde andre aldrig havde fået deres Nordslesvigs efter ordnet statsborgerforhold indlemmelse i Danmark i danske Og i den 1920. lovgivning var til hjemmel der udvise at tyske stats begået kriminalitet, havde som borgere, herunder landssvigerkriminalitet. udvist blev Nogle fra internering, andre fra varetægt andre og efter igen udstået straf. eksempel prominent på det Et sidste var tidligere nævnte As navn med det borgerlige Asmus Wilhelm Heide der Jürgensen. v. mus Fremmedlovsfanger og fanger med tysk statsborgerskab tysk med fanger og Fremmedlovsfanger

118 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 dørens arkiv, Landsarkivet i Aabenraa arkiv, Landsarkivet dørens hadske artikler i det tyske mindretals avis Nordschleswigsche avis Zeitung mindretals tyske idet artikler hadske og ideologiske stærkt række lang en til pen lagt han havde Heide der von Asmus nymet pseudo Under krigen. efter politi danske det af fotograferet Jürgensen, Wilhelm Asmus leveret af feltpolitiet. af leveret blevet ud begæret var fordi han krigsfange, der som allieret blev anbragt Fårhuslejren og til maj kom han af Iløbet Jens Clausen. Møller og Frits Jürgensen medbl.a. iSønderborg blev interneret den 5. maj 1945 sammen 1931 fra 1945. hvor var han til iNordslesvig, skolevæsen tyske idet sættelse påAskov Højskole an i1924. I1930 han som forberedelse til var eksamen Gjerstrup henvende sig til den politimester, under hvis jurisdiktion den jurisdiktion hvis under den politimester, henvendeGjerstrup sig til måtte som tilfælde mente sig fejlplaceret. Idisse indsatte, henvendelser fra talrige fik Gjerstrup at ønskede forblive iDanmark. man sekvenser, hvis kon have tragiske og deres pårørende at for det kunne enkeltpersoner fra, store volde problemer ganske i, kunne –helt bortset anbringes skulle man Kiel som repræsentant for som repræsentant SHHB. Kiel i 1958 landdagen 1954 af til og fra amtsråd kommunalråd, af blev medlem Jürgensen Nordschleswiger. deutscher Bund nye organisation, mindretals tyske det forbindelser til plejede den tætte Som sådan kamporganisation. i grænsepolitisk 1947som en blevet stiftet der var Heimatbund, nischer Schleswig-Holstei iSHHB, sig straks holder og markerede og forfatter som lærer, gjorde karriere foredrags Flensborg, inærheden af sig iøvrigt statsborger. bosatte Han som tysk Danmark af og udvist benådet blev han år, og i1950 syv til landsretten fængsel,af senere idømt nedsat delsen års ti Statsborgerforholdets afgørende betydning for, hvilken fangekategori for, fangekategori Statsborgerforholdets afgørendehvilken betydning 185 Jürgensen blev under processen mod mindretalsle processen Jürgensen blev under 186

. Politikomman ------119 Kapitel 6  overgangsvanskeligheder ------Denne særlige lejr Denne særlige lejr 191 Og dem harOg dem såfor 187 Man umiskende en sporer 189

Andre fremmedlovsfanger var uforstående over i lejren helt 190 188 Andre indsatte synes forsøgt i Fårhuslejren modsætte have at at ud sig Der synes hersket vis en have at vilkårlighed i disse udvisningssager – i Fremmedlovsfangerne sad anbragt selv sig halv i en for barak under visning, fx tyske den frimenighedspræst Ernst følgen Nissen, modtog som de besked fra Rigspolitichefen: „Man skal herved Justitsmini at meddele, steriet, hvilket Deres sag har til hensat De er at været forelagt, godkender, foranstaltning medfør i af med henblik fremmedlovens på udsendelse § 14 af riget snarest muligt.Man skal tilføje, ej heller der at vil kunne medde lesDereshustru børnDeres og tilladelse tili landet, sig fortsat opholde at de må udrejse at men snarest muligt senest og Deres med ud i forbindelse sendelse.“ mentlig politimesteren i Haderslev leveret. lig træthed tvivl uden der fængselsinspektør, hårdt den prøvede hos måtte lægge gulvtæppe til mange audienser på grund af disse En anden sager. fremmedlovsfange,Georg Wilhelm forevist K., ham havde udskrift rets af Landsret marts af Vestre han 29. for burdeløslabogen 1946, hvorefter des. Georg Gjerstrup som Wilhem skriver K. blev, til politimesteren i Ha „hensat varetægtsfange, som derslev, overført til nu er men afdelingen for ‘fremmedlovsfangerne’, dette men kan han ikke at forstå, han idet opgiver, i Aabenraa såvel der i Haderslev som går flere tyske på statsborgere frifod, ogsåder har været Zeitfreiwillige, bl.a. nævner han B. K. og fra barber F., Haderslev“. derkastet de samme bestemmelser disse. som (sædvanlig Ogeftersom de var vis) tyske Gjerstrup statsborgere,havde tilstået rettendem til taleat tysk „langsomt tyde og under konverseret besøgene blev – når der blot „I øvrigtligt“. skal kan men dem, for jeg intet henstille gøre til po hr. litikommandøren snarest gennemført søge at tidligere den omtalte ord ning, dissehvorefter fanger indsættes en i særliglejr.“ hvert fald opfattedes det sådan af de berørte. mindrenoget skarpt opsyn varetægtsfangerne, end var men i øvrigt un kunne Rigspolitichefens være Fittinglejren særlige interneringslejr, vest for Kolding, efter som den tyske kapitulationblev tilanvendt anbringelse af ses af landet, da han han at skal rigstysker. er Han derfor, mener overflyt tes tilbageholdtog 14 som efter ikkefremmedlovens § skal her som sidde almindelig varetægtsfange. Oplysningerudbedes.“ indsatte har 1894 hørte. Robert„En H. varetægtsfange f. d. 12.1. 3333 Nr. til sig mig,henvendt han idet han påstår, at frifundet, er skal men udvi for deres situation. deres Ernstfor Frederik Theodor B. varmedGjerstupsformule tabe at politimesteren tålmodigheden.ring for over i Haderslev „ved Han påstår dansk være at i øvrigt statsborger mener og ikke sig forset have at Gjerstrup anmodedeunder oplysninger krigen“. i sagen, om „specielt om jeg snart kan blive af at forvente med ham“. 120 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 december 1946 sammen med sin familie. medsin 1946 sammen december i hertil overført iFårhus, Bolderslev, fra varetægtsfængslet der sad Gimm lærer Rudolf tyske blev den fremtrædende fald I hvert tyskere. udviste lige for som mere udslusningslejr i anvendelse alminde blev taget tidspunkt personale. over sagen for påtale tjenestegørende det politi ville i messen dag samme at Og dem. han og forhindre foreteelser ifremtiden pålignende mærksom være op ville muligt vidt så om, at han inspektøren forsikrede og han til porten“, ledsages kunne afhøring endt deefter indtil forhørsbarakken, omsorg for have at deforblev draget i havde tilfældet, været fremt dette „så at gøre intet men ville, medderes ‘indpassage’, havdehinge angiveligt rundtRæt i lejren. gik afhøringsbarak politiets i medafhøringer bindelse ifor 1946at konstaterede, gendarmer den nogle 1.inspektøren februar da Fårhuslejrens Kriminalpoliti, fra overbetjent Ræthinge til en instruks i håndskrift karakteristiske medsin Gjerstrup denne,“ til vrisser adgang ilejren hvem rundt og får der går at gerne bestemme, have lov„Jeg til vil På kant med med politiet lejr. ‘hans’ i myndigheder, som havde en aktie og deøvrige ham mellem sammenstød flere kom og det til livret, Gjerstrups ikke helt åbenlyst var jurisdiktion, som Werner og Dr. Best Stahlmann diplomater prominente tyske til ‘uønskede familiemedlemmer tyskere’, fx

afslutningsvis: Scharling dirrede politikommandøren til beretning ind om. Isin med Scharling mere at tale havde nok, ikke han ham fortalt havde sgu mente, han at menfængselsfunktionæren gerne have skriftligt, Scharling ville ligeglad.“ Det revnende da sgu var „Han selsfunktionæren: imponerede fæng ikke hvilket om en tilsigelse, tale at der var og betydet, havde protesteret først på“. spise havde –„det Scharling dekrav ne skulle mente, at fanger 13, men fængselsfunktionæren kl. iretten le fremstilles Tønder. helt skul fra indsatte lejren, hvor række tilsagt En dommeren var i retsmøde et havde at obstruere forsøgt fængselsvæsenet en overbetjent fra at Centre, Fårhuslejrens Kriminalpoliti/Interrogation fra Scharling betjent over 1945 overtoglejren. indberettede før Ijuli Gjerstrup allerede vet lagt, og det har været mig magtpåliggende at få gennemført, at de omhandlede at deomhandlede gennemført, at få magtpåliggende mig været har og det og efter ordre, korrekt fuldt mener at jeg have handlet foreliggende tilfælde Idet ifremtiden. undgås her ilejren, gnidninger atpolitimænd den slags for os betydning være af at vil det forstå, kunne vil hr. politikommandøren over og mig, for der udvist blev holdning, mede tone fjendtlige og nærmest Uregelmæssigheder, især sådanne som unddrog sig hans kontrol og sig hans som unddrog Uregelmæssigheder, sådanne især Kimen til et anstrengt forhold til politimyndighederne i lejren ble var forhold politimyndighederne til anstrengt et til Kimen „Det var med den største forbavselse, at medden største forbavselse, konstaterede jeg den uforskam var „Det 194

192 , men som tilsyneladende også på et pået også , men som tilsyneladende 193 ------121 Kapitel 6  overgangsvanskeligheder ------året 1945. Fra venstre åretFra 1945. mod højre:Thorkild Andersen, SvendAndersen, Folker J. senog lederen af detbritiske FieldSecurity Personnel i Fårhus,Sergeant Dela Cour, somogså havde afrang Po liceDetective. Fotoeter for modentlig taget afkriminal assistent IbLarsen (fra hvis albumfotoet stammer),og medpå udflugten til Kielvar ogsåPeter Mortensen Reg Museum Frøslevlejrens ner. Personale fraFårhuslejrens CenCivilian Interrogation trepå udflugt til Kiel i efter

195 Der er for mig ingen for Der er tvivl mig for overfængselsbetjenten at over om, Bedre detblev selvfølgeligikke fra politiets(set synspunkt),efterat kes i sin gerning. har forsøgt praktisere at tankegang, en skulle som på, ud gå alene at han – fængselsvæsenet eventuelt og – har interesser varetage at myndighed og at Hans i lejren. uforskammede her udøve optræden, i sin som slutfase blev overværet af mærkeligt der vicefængselsinspektøren ikke nok [Gjerstrup], greb ind, kunne i hvert fald tyde herpå.“ fanger kan fremstilles til aftalte den tid, således dommeren at ikkeforsin Gjerstrup overtog taktstokken august seks 3. den Blot dage 1945. senere udstedte Gjerstrup et direktiv, afstedkom som mytteri nær noget blandt såmændpolitiet men også blandt fængselsfunktionærerne. i lejren, Gjer strup nemlig lod al at meddele, anvisning af kvarterer fremover i lejren allerededer skullevar De personer, inspektionskontor. lejrens ske gennem indkvarteret, ville evt. i de nærmeste dage få anvist nyt kvarter. væ Ingen relser måtte aflåses, fremover når beboerne var borte,medmindre nøg en depot. varle Det på lejrens ville deponeret ikke tilladt være længere for indkvarteredede i lejren familie have at personer eller andre boende i lej ej heller måtteren, de bespises fra køkken. lejrens De, allerede der befandt skulle i lejren, sig flytte villeFremover en uge. for privatbesøg inden kun kunnefinde sted efterindhentet tilladelse hosviceinspektøren over eller 122 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 der.“ kommer i forkerte hæn ikke materiale at dette betydning, allerstørste af at er det største vigtighed, af meget materiale med så inde ligger idet man fængselsvæsenet, leveret blive til en nøgle vil at der ikke afgjort, ganske er det forekommet vedkommende ilejren. der var nisering’, „For politiets den megen ‘orga til – henset på depotet en nøgle afgive man ville Ej heller ulåset. efterkomme ordren værelser om efterlade at politikommandøren, der henvendte ifølge protestskriveren, sig til Ingen ville strationsområde. ilejrens inde admini ledsages skulle privatbesøgende ogbetjenten, alle flytte. skulle der personale, politiets også lejren, have ud af var det ville viceinspektøren hustruer, deforskellige var alene at ikke det ogat havde vide, fået Gjerstrup ilejren.boende sig at have familie sin tillod der selv øjneblide påvicefængselsinspektøren, med ikke så man Og det. måtte deikke når boende, at have deres hustruer til berettiget var deres kolleger at en delaf acceptere, ikke ilejren,bo kunne at til tvunget var omstændighederne test“. der af folk, Fængselsvæsenets værelser, havde den største „vakt pro påseks-syv beslag og lagde assistent og børn hus med hustru, ind i kommandantskabsbarakken lejren flyttede af overtagelse ved fængselsvæsenets Gjerstrup at vicefængselsinspektør forhold, det samt Dette boende. at have deres hustruer forvaltning, danske uden for lejren’, den tidligere dvs. i‘barakken der boede personale, senets for fængselsvæ den del af tilladt var for tilsyneladende mens det en uge, inden flytte nu altså skulle ilejren. boende der havde Disse hustruer nale, perso fængselsvæsenets der en del af var Larsen og Ib betjentene Regner Gjerstrup: af karakteristik leverer en sønderlemmende herpå Larsen, Ib enten eller Regner var dentlig lejren“. have ud af ville som formo han personale, Protestskriveren, tiets poli var rent lige at udelukkende det ud, „ogspektøren, her sagt blev det fængselsvæsenet at have vicefængselsinspektør Gjerstrup til leder af denne denne leder af til Gjerstrup at have vicefængselsinspektør fængselsvæsenet på skamplet en opfattelse de flestes er efter Det lejren indvånere. og dens over bestemmelsesret den fulde – der har Gjerstrup cefængselsinspektør – vi at er ham det vise, vil fordi meddelelse, han denne udstedt har kun at han af, indtrykket har Man arbejde. idets meget som muligt så politiet gør, handler, som han genere udelukkende for Gjerstrup at kunne spektør for, bevis at vicefængselsin fået endnu en gang vi har somboende hidtil, bliver personale sig gøre, lade at politiets let kan cefængselsinspektøren vi mv., fra medlidtsmidighed det militær og da af er belagt alt ren, da Hvad angik indlogering af familie var det således, at foruden kriminal således, det var familie af indlogering Hvad angik En deputation fra fængselspersonalet henvendte sig ligeledes til vicein henvendte til fængselspersonalet sig ligeledes deputation fra En havde omgående Regner henvendt politiet, sig til Forangik vidt så „Da det er komplet umuligt at få logi og kost i omegnen af Fårhuslej ogi omegnen af kost logi at få er komplet det „Da umuligt ------Kriminalpolitifolkene fra Fårhuslejren med fruer ved en festlig lejlighed den 15. august 1945. Der opstod et stærkt modsætningsforhold mellem de danske politifolk og fængsels- inspektør Gjerstrup, bl.a. på grund af at politifolkene insisterede på at have deres hustruer boende i lejren. Tredje mand fra venstre i anden række (med stribet slips og cerut) er Peder Mortensen Regner. Bov Lokalarkiv lejr, idet han er komplet uegnet til denne post, og fra det underordnede fængselspersonale hedder det, at der ingen mening er i, at han – vicefæng- selsinspektøren – skal ødelægge vores ry og omdømme for de fejlagtige dispositioner, han træffer. Det underordnede fængselspersonale med overbetjent Abstrup i spidsen vil under ingen omstændigheder finde sig i den behandling, de bliver til genstand for på grund af vicefængselsinspektør Gjerstrups mærkelige dispositioner, og der vil fra det fængselspersonale, der har fungeret hernede, mens tyskerne havde lejren, blive indsendt en klage til Fængselsdirektoratet over vicefængselsinspektør Gjerstrup. Vi politifolk, der er udkommanderet til afhøring af allierede krigsfan- 124 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 ilejren.“bo og spise kan ikke vi såfremt arbejde, vort passe ger, overhovedet kan ikke behøvede at fremstillet. blive som ikke krigsfanger, kommeles allierede fremde §14. ifølge fremmedlovens der Og kunne foranstaltning hensat til lejren, der blev komme personer til kunne at der ville med, regne måtte idet man umuligt, var ifølge protestskriveren fængslede –hvilket var ikke personer ilejren, der ikke heller ønskede Fængselsvæsenet kartotek. nets over, gennem fængselsvæse ud klar og ind gået hvem var der var selv ikke at fængselsvæsenet ierfaring, havde bragt ligeledes Man politiet. til lelser medde disse at give havde enkelt personale ske forbudt fængselsvæsenets gan at Gjerstrup havde Men nu man vedkommende. erfaret, fangers disse for ændringer der skete når at underrettet, blive fald ihvert man krævede lejr, overtaget“,nu sidder har så engang iden samme som fængselsvæsenet at gøre fanger har som helst med–ud over „intet at disse fængselsvæsenet og som Gjerstrup krigsfanger, deallierede Hvad angik påham. indtryk tet i lejren, politiet gjorde in henvende sig til ville uden tvivl at politikredsene Argumentet, kartotek. jofængselsvæsenets henvende politiet sig til måtte at så blot havde det svaret, Til Gjerstrup vedrørende indsatte. politikredse deforskellige fra spørgsmål besvare kunne at man således kartotek, ført ajour et af opmærksom pånødvendigheden Gjerstrup havde gjort Man blevet underrettet. var ved døden, uden at politiet afgået også var indsat En ilejren. hvem med, der var føling ingen enkelt havde ganske man værdi, uden 4. denaugust efter arkiv lejren, politiets og var derfor fra løsladelser og om indsættelser nu at underrettet holde fængselsvæsenet tede politiet næg Således direktiver. mange Gjerstrups af i lejren blevet vanskeliggjort arbejde politiets lejren 1945 var af den 3. august overtagelse selsvæsenets fæng Efter politiet: irelation embedsførelse til side mod hele Gjerstrups så meget som muligt“.så genere politiet vil område pådette også Gjerstrup „vicefængselsinspektør at mene, at til tilbøjelig derfor var Protestskriveren ivagtlokalet. somme uvirk ganske ordonnanser syv og fire havde der siddet henholdsvis tårnet, lejren“. i havde hvor selv hovedvagt fanger afhentet politiet I to tilfælde, havde helt i var orden modstandsbevægelsen „da – hvilket afhøring og fra at føre til blev anvendt fangerne til personale forbududstedt at hans mod, også personalemangel, af påskud under tiet“. havde, angiveligt Gjerstrup for poli chikane og til behandling for rette sagens „skade længere –til ikke viceinspektøren tillod Men fremgangsmåde denne sag. soner isamme flere fanger,per af var de når isolering anvendt til blevet afhøringer under var længere Tyskland, arrestbygning Lejrens tolereret blive Gjerstrup. af til lejrenvendelse af som gennemgangslejr for overføres personer, der skulle Den konkrete sag blev udnyttet som løftestang forbred en veritabel som løftestang blev udnyttet sag Den konkrete Ifølge protestskriveren ville heller ikke de engelske myndigheders an de engelske myndigheders ikke heller ville Ifølge protestskriveren 196 ------125 Kapitel 6  overgangsvanskeligheder ------

197 „En fængselsfunktionær samlede daghver synderne sammen. Denne Cuno Gjerstrups karakter ufortalt, så vi ved ham, om han at var i født net, hans men kantede usmidige og kan facon sagtens været baggrun have Digmann, at ikke og for, den Gjerstrup, omgang fik i første tilbuddet om blive konstitueretat fængselsinspektør som straffelejr. kommende den for skalNu man ikke vægt megen lægge for indsattes på de opfattelse af in mangespektøren, men fanger formidler billedet af unødigt en stiv tvær, og personage. Den hjemmetyske varautoritær således W.L. skade kommet for ødelæggeat tæppe. sit Detopdaget blev kostede og tur en til inspektøren: gang var vi til otte. vejen På K2 underrettede vi hviskende hinanden om Det synder. varvore mestendels brud på rygeforbuddet på stuen. Straffen detvar for inddragelse af næste den tobaksration, i gentagelsestilfælde og dage to på vandberygtede i den brød og straffebarak 22. Ankommet til K2 viblev stillet på række op med ansigtet væggen. mod enkelt Så hver blev efter tur kaldt ind til den stormægtige. Bagved flot et skrivebord,somstod på et prægtigt tæppe, rødt tronede lejrmægtige den majestætisk. Man fik anvist nøjagtig plads, den man skulle stille på i strømpesokker. sig Så blev indberetningenfra fængselsbetjent,ansvaret den havde som barakken, for højtideligt læst af op funktionær, en sad som et ved andet bord. Og inspek til: belærende ikke, føjede tøren „Glem det ikkeat De be børnehave, en er finder Dem i. er De indespærret på grund en af alvorlig sag.“ For så vidtFor Gjerstrup sine belæg dispositioner for i bestemmelser havde og han nød tvivl uden reglementer, støtte Direktoratet hos Fængselsvæse for Fængselsinspektør Cuno Gjerstrup Cuno Fængselsinspektør voksede og 1909 i et københavnsk op han bagermesterhjem, cand. blev jur. var og ansat fra fængselsvæsenet, ved 1936 i 1933 han samme hvor år blev sekretær udnævnt statens ved arbejdshus Omme tilSdr. i i 1939 og vice fængselsinspektør. I februar han blev 1943 af leder i Horserød, statens lejr han afløste hvor Alfred K. Bentzen, der varforflyttet blevet på grund af konstante uoverensstemmelser med de internerede kommunister spa og niensfrivillige. Gjerstrups ledelse, indtil derimod, uproblematisk, forløb august tyske den med forbindelse I tyskerne1943. 29. den lejren overtog overrumpling af har Horserødlejren fra der kommunistisk været rejst side kritik af fængselsledelsen ikke for fængselsporten, åbnet have selv at om angiveligtder aftale en forelå Forklaringerne herom. til parlamentariDen kommunistiskede at skeKommission viser, 28. den internerede for forud august ganske bl.a. vist spørgsmålet for rejst Gjerstrup, at over havde men hanikke stillet have at mente konkret interneredede noget udsigt.i Dog vedgik han, „hvis at han kunne til noget gøre det, ville han ikke lade de indstilling, – en fangeherrer rotter som fælde“ i en Gjerstrup også havde tilkendegivet Disse sine overbetjente. for har over sandsynligvis videre formidlet denne indstilling kunne som form, i en opfattes et som mere 126 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 af landssvigerne efter besættelsen. besættelsen. efter landssvigerne af og siden indespærringen besættelsen under kommunister de danske gen af inyere først internerin tid: lovgivninger omdiskuterede mest stats danske karriere i 1977 som inspektør ved statsfængslet iVridsløselille, ved statsfængslet i1977 som inspektør karriere sin sluttede Gjerstrup Cuno med. folk og hans Gjerstrup lejren, rykkede Frøslev blev omplantet til Horserødlejren Da forsyninger. august den 12. og andre sørgeforplejning for fangernes skulle og tyskerne myndigheder danske de mellem aftale der efter Forvaltning, Dendanske som leder af om udvikling. den seneste ring 1943 Møller, henvendte august den 28. Aksel sig for en orientemand at få svoger, sin folketings fra den konservative en orientering af på baggrund han da ikke heller og ministerium, forholdsordrer direktorat konkrete fra tidspunkt intet på fik Gjerstrup omstændigheder løfte. alle Under konkret var man i grunden helst foruden. Det alvorligste sammenstød fandt sted sted fandt sammenstød alvorligste Det foruden. helst i grunden man var den ydre vagttjeneste, 1945 varetog måned soldater, juli nepligtige som fra de vær også isærdeleshed, og Gjerstrup ialmindelighed fængselsvæsenet en iøjet torn iFårhuslejren på blot var detjenestegørende politifolk Ikke Sikring af men aflejren, hvem? forlyder, at han ikke blev mindre kantet medårene. kantet forlyder, blev mindre ikke at han Det blev Cuno Gjerstrups lod som embedsmand at håndhæve to af den to af at håndhæve lod som embedsmand Gjerstrups blev Cuno Det Efter den tyske overtagelse af i lejrenHorserødlejren forblev Gjerstrup overtagelse tyske den Efter Frøslevlejrens Museum Fængselsinspektør Cuno Gjerstrup

199

198 og det og det - - - - - 127 Kapitel 6  overgangsvanskeligheder ------

202

200 201 Allerededag til afsendtes følgende den resolution en Direktoratet for Den 24. august man det krav føjede yderligere 1945 til at resolutionen, Episoden afstedkom ophidselse stor blandt fængselspersonalet – der Fængselsvæsenet,man hvori krævede, portvagten at straks overgik til fængselsvæsenet, vagthavende den at blev officer krævet til ansvar og straf

fet for myndighedsmisbrug, for fet såfremt de medvirkendeikke at de soldater, handlethavde efter direkteordre fra vagtkommandøren,blev straffetfor tjenestemand mod overgreb i uniform endelig, og Gjerstrup at omgående, senestog efter tre dage, fik skiftet portvagten ud med folkfængselsvæ fra senet. I modsat fald ville fængselsvæsenets hele nedlægge personale i lejren arbejdet. militærets snarest personel muligt fritaget blev bevogtnings være at for mandskab fangerne for under arbejdet, da det var „meget lidt betryggende lade disseat bevogte dem“. mentar fra barak andre fængselsbetjente hvor K12, iagttog seancen: „Se at få klappet kuffert den i, vi skal ikke lade os visitere Kortaf militæret.“ efter indfandt angiveligt i barakken sig soldater to de hav bekendtgjorde, og at tilde ordre arrestere at de tilstedeværende replicerede, det – som havde at de ikke fuldmagt til Soldaterne, derimod, gøre. at „militæret at mente, ef til ret havde De fire ordre ter arrestere fængsels at fængselsvæsenet“. hele betjente på stuen var imidlertid hen at gået i seng bad soldaterne og om til sig vende vagtkommandør deres ham igennem og til rette henvendelse fængselsvæsenets ledelse. til minutter Ti døren blev senere stuen sparket syvog op, med maskinpistoler soldater karabiner og pegedefire de på be forlangte og tjente få at navne. deres tilbød Betjentene stå med gå at og op tilhen vagtkommandøren, af lederen og militære den gruppe 10 dem gav minutter til klæde at på gangen fik på i. sig Ude en maskinpi betjentene i ryggen,stol af lederen og soldaterne kommanderede tillige: på!“ „Bajonet fængselsbetjentene fikIfølge vejen de på til vagtkommandøren flere gange mundingen af maskinpistolerne hårdt stødt i ryggen, betjentene som og afsluttende anfører indberetning, i deres så det burde bemærkes, „at vi ved arrestationen var i fuld uniform, denne overværedes at og af internerede varetægtsfanger“. og den 20.den august, dafængselsbetjente to tidligtlejren. forlod morgenen om efterfølgende den indberetningIfølge (som begge var i to de fik uniform) af militærvagten porten ved til ordre lade visitere. sig at betjent ene Den begyndte pakke at kuffert en hvilket jorden, ud på kom udløste højlydt en til tid en lang noglehavde forhold af været et spændt soldaterne, det men varher dråben. indkaldt Der blev til Gjerstrup såvel over som møde, hvor betjent Abstrup Gjerstrup og deltog, fængselsvæsenet at lovede, fra med og september selv skulle 1. den visiteret blev der med, kontrollen stå hvem for porte. de to ved 128 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949

450 gummistave. og endelig vagtpersonale udvendigt egentligt til pistoler og 150 karabiner overordnet og hundeførere, pistoler personale med60 25 maskin til regne man Derudover skulle itårnene. rekylgeværer faste beholde deseks skulle var, at man vurdering Fårhuslejren, af og Gjerstrups sikring nødvendig til om, hvor der skønnedes våben Gjerstrup mange toratet fra sig oplysninger den 9. 1945 lejren. udbad direk juli Allerede af tog den ydre sikring også over som muligt hurtigt så at fængselsvæsnet gerne så, direktoratet ham og bag om, at Gjerstrup tvivl Derer ingen terræn. en anelse altså væsenet

tilråb fra barak K12, men hvad disse nærmere gik ud på, vidste deikke. vidste ud på, nærmere gik K12, men hvad disse barak fra tilråb godtorlov, hørte nok nogle Begge en god soldaterne vagt. og de ønskede en god begge dem soldaterne ønskede det, fandt Han at kortet. søge efter på jorden kufferten for han lagde og derfor kuffert, isin sit kort lagt gelse havde Fårhus station, ved en fejlta påvej til var som betjentene, begge af Denene deres passérkort. blevet om bedt at fremvise var at deved porten efter orlov, tilbage kommet som nu betjente, var deto visiterede forklarede 26. Denaugust sagen. nuanceredes og efterhånden en undersøgelse, sætte hentningen af fængselspersonalet. af hentningen ved af optræden soldaternes overkommandøren havde for beklaget ham om, at vagt at oplyse direktoratet dog ikke omvendt. undlod Gjerstrup som først der havde antaget, provokeretspersonalet, og ikke, soldaterne, fængsel var at faktisk nu, hvor det sig, anderledes havde det en anelse vist forsig deinvolverede soldater og den pågældende officer.stillede Sagen konsekvenser få at omskulle afgøre, episoden direktoratet mandøren til vagtkom med aftale overlod efter lejren. han Derimod og fra til gangen der overtogkontrollen medad fængselsvæsenet, fra være personale skulle havde sig for, at besluttet han den 1. fængselsvæsenet, september at fra det ste våben, nemlig 25 pistoler, to maskinpistoler og seks karabiner, til dem 25 pistoler, til karabiner, nemlig og seks våben, ste to maskinpistoler her efterly idet Gjerstrup våbenløse, stadig tilsyneladende 1945, man stod flydeat til over. bægeret der fik dråben, blot formentlig var om. Afvæbningsseancen kilderne dem, tier til årsag hærens den dybere personel iFårhuslejren, var men hvad der helt konkret nogen af siderne til synderlig ære“. synderlig sidernenogen til af fra tjener koldblodigheden ikke som påhele affære, denne græs at gro lade i side gør klogest militærets som fra såvel fængselspersonalet fra at „man Fårhuslejren, fra Fængselsforbund, nu løddet besindigt Dansk forening, Men selv om der således var lagt op til en fredspibe, vandt fængsels vandt en fredspibe, op til lagt var Men om selv der således Medens gemytterne var i kog, lod Gjerstrup overbetjent Abstrup iværk overbetjent Abstrup lod Gjerstrup i kog, var Medens gemytterne På baggrund af hændelsesforløbet meddelte Gjerstrup direktøren for direktøren hændelsesforløbet meddelte Gjerstrup af På baggrund Da fængselsvæsenet overtog det fulde ansvar for lejren den 3. august ansvar fulde overtogdet fængselsvæsenet Da I en redegørelse for hele hændelsesforløbet til fængselspersonalets fag I en redegørelsefængselspersonalets for hele hændelsesforløbet til og fængselsvæsenets mellem spændinger alvorlige tydeligvis Der var 206

204 205

203 ------

129 Kapitel 6  overgangsvanskeligheder ------

207

209 Først den 16. januar afmarcherede 16. den 1946 Først det militære vagt 208 Det kneb stadig dog med rekylgeværerne i vagttårnene. Ganske vist Netop problemet med at skaffe med at problemet våben Netop til fængselsvæsenetog ikke Gjerstruphavde fået han de to, bad Region III de var men om, af tysk fabri kat ikke og de oprindelige, som danske Den skade Madsen-rekylgeværer. ville gjort de tyske han have gerne for igen, nu god var gået i stykker, og det ville samme have at taget slags i det hele fordel en rekylgeværer være i alle tårne. Det imidlertid sig lod ‘Afvikling’ ikke rådede – Region III´s gøre mindst uddannelse nødvendige den af (reserve)fængselsbe de mange nye vartjente hovedårsag en til, kun at halvdelen af vagtstyrken, dvs. 90 solda var skiftet ter, medud fængselspersonel i slutningen Men 1945. oktober af man ville resten af at fra de militære fængselsvæsenets alt for, gøre side styrker kunne frigives med udgangen været af Det havde december 1945. på tale politibetjente, anvende at det så men Justitsministeriet ingen mu lighed for. kompagni og overlod den ydre bevogtning ydre den kompagni overlod og til fængselsvæsenet, ef nu som fåetterhånden bevæbning. havde nødvendige den skerne havde tagetskerne disse havde han Desuden gen en havde ved med til Frøslev. nemgang samme dag af konstateret, to at de faste rekylgeværer i tårnene manglede. Gjerstrups Den danske konklusion at var, Brigade var synde til sig han Region få henvendte hvorfor III at andre.ren, to for af hans overtaget havde vagttjenesten folk, nu som I første indre i den lejr. omgang bad Gjerstrup, man om kunne skaffe ham de våben, som tyskerne i sin frataget tid havde ham Han i Horserødlejren. var ty vidende at om, „Den sidste vagtafløsning. Rekrutterne afløser Foto vi oggamle“. tekstfra en værneplig tigs fotoalbum om sin tid som vagtsoldat i Fårhuslejren. Fotoet er taget umiddelbart in denfor lejrens sydport. Frøslevlejrens Museum 130 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 medvåben. at velforsynet lejrenratet, var meddele direkto imarts han kunne våbeninstruktion, og til som reserve bruge rekylgeværer, kunne overskud af som han havde lille et således strup da Gjer og model 1942 hos Riffelsyndikatet, Madsen-rekylgeværer seks dagspausen og straks ved arbejdets ophør. ved arbejdets og straks dagspausen mid i afleveret våben blev alle Iøvrigt vagterne. af være en bevæbning und at kunne lejren, ikke mente derfor fra Gjerstrup km som 20 væk langt så senere, arbejdede til vender tilbage som vi Arbejdsholdene, karabin. med pistoler, bevæbnet med alle mod tidligere lejrens og de var område, uden for beskæftiget der var arbejdshold, ved deforskellige poster der 28 var Ud poster over lejren disse udefra. mod overfald men at også beskytte undvigelser, at hindre naturligvis var med pistol. Formålet bevæbnet var deto portvagter ligesom værer), medkarabin, bevæbnet hvor var posterne (med rekylge vagttårne deseks fra udelukkende lejren da gen af foregik hverken 1948, Bevogtnin dag. ved nat ijanuar eller for bevæbnet hegnet inden posterne af ingen var bevæbnede, var tjenestegørende istarten alle danske militær udlagde et nyt felt. nyt et udlagde militær danske at gerne, derfor det så Man sikringsmiddel“. overordentligvære et stærkt at „skønnedes idet minefeltet som minefeltet, dobbeltedet pigtrådshegn såvel at ønskede bevare at man man, tilkendegav forOver Krigsministeriet for lejren. ansvaret overtog indenman afklaret, at få forsøgte selsvæsenet for Fæng som Direktoratet sikkerhedsproblem, alvorligt medet man stod nisteriet! jo prøve i Krigsmi rekylgeværer,kunne over men Gjerstrup danske ikke relle minerydning i Danmark, der var beordret af deallierede. af beordret der var iDanmark, minerydning relle 1945 som led iden gene august den 4. til juli den 30. fra minører tyske af og desarmeret optaget blive ville minefelt at dette 1945 klart, det stod juli Men af iløbet om lejren rundt etablerede udenskerne for pigtrådshegnet. som ty minefelt, det Frøslevlejren af var sikringen delaf meget vigtig En hegn? Minefelt elektrisk eller slå, at der i stedet for strømførende at et anvendes der hegn.“ istedet minefelt slå, fore kunne „Krigsministeriet godt et råd: fra dog ikke afstod Man nyt. et at udlægge til sig istand så ikke påressourcer mangel af pågrund at man svarede, måned en efter Krigsministeriet rer feltet, længst havdeda ryddet skinpistol. og ma bådepistol, karabin omfattede som naturligvis –en træning, sted fandt og -træning lejr, denne skydeinstruktion til at fængselsvæsenets ning Plantagelejr ved Frøslev. itilknyt i nærheden,var det Og iden såkaldte for. lige stationeret var De befalingsmænd grænsekommandoens stod Det Efterhånden fik hele fængselspersonalet et lille kursus i skydning. i kursus lille et fik hele fængselspersonalet Efterhånden Bevæbningen blev i øvrigt efter et par år droslet betragteligt ned. Hvorned. betragteligt droslet år et par efter blev iøvrigt Bevæbningen 210 212 Sagen løste sig i februar-marts 1946, da direktoratet indkøbte indkøbte direktoratet da 1946, sig løste ifebruar-marts Sagen

215 Man må formode, at de tyske minø at formode, må detyske Man 213

216 214 Forsla Derfor Derfor 211 ------

131 Kapitel 6  overgangsvanskeligheder - - - - 219

218 Måske fremkaldte tanken ubehagelige associationer? herom 217 I april 1947 drosledeI april Gjerstrup 1947 også på dette ned sikringsmiddel. Han Til sikringen indførte af lejren Gjerstrup også et mindre ‘hundekorps’ spektører fra landssvigerstraffelejre de nye og man deltog, nåede frem til, „ikke med anvendelse af forsøg foretage at stærkstrømsførende foreløbig hegn“. get blev efterfølgende efterfølgende blev get drøftet på møde i et direktoratet,hvor samtlige in Værnepligtigpå vagttørn bag Madsen rekylgeværet eti af Fårhuslejrens fem hjørnevagt tårne. Museum Frøslevlejrens bad direktoratet tilladelse om til afhænde at hunde, tre delsfem sineaf vist det havde fordi ikke sig, hunde at kunne erstatte personalet det ved hegn, ydre fangetallet dels fordi var dalende. (kaldet Om detvar Trofast Erikslunde af Rollo eller af Lulus Tyrk Rold Møgeltønder, Rolf, Monty), vides ikke.Kolding, fik der ejer(e), nye dene nogle timer dag. dene fast Hundekorpset hver nattevagt, havde således at tilder stadighed var mindst på det hunde særligt to afspærrede terræn, natten. om sig Gjerstrup fangerne anså opholdt hvor uigennemfør det for ligt uansvarligt økonomisk og under hensyn til omliggende den og lejrens plantages størrelse udvide at bevogtningen patrulje med på og i skovene øvrigelejrens terræn. bestående af fem hunde med hver sin hundefører, som trænede som med hun bestående sin hundefører, af med hver hunde fem

132 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 opført sig ‘unationalt’, skulle suspenderes. skulle ‘unationalt’, sig opført havde var, besættelsen som under at tekst tjenestemænd, den knudrede af Konsekvensen tjenestemandsstilling“. bør forblive iden dem betroede om de underkastet, tvivl det gjort har optræden de ved deres nationale der foreligger oplysninger, hvorefter om hvilke anstalt, Dem underlagte om ved den tjenestemænd „omgående at indberette justitsministeren fra direktiv et fra dog abstrahere Gjerstrup kunne Indledningsvis en tå. pes enog hæl klip henseender hugges alle set istort naturligvis Der måtte (og følge os lader henseende. Gjerstrups iså kiv trængsler direktoratets) Fårhuslejrens ar fra Akterne hen tredobbelte. mod det til steg slag med ét indsatte danske af at behov? antallet Retsopgøret betød, samme nøjagtig havde straffeanstalter) at egentlige blive (somsvigere tænktes ligeledes for nyoprettede interneringslejre lands at andre også af, i betragtning mindst ikke addet, sig med man Og bar hvordan sådant. kvalificeret et helst – naturligvis og personale skaffes meget hurtigt problem: Derskulle akut over stod for Gjerstrup et indsatte af en lejr med godt 3.000 driften for ansvaret overtage at skulle til Men medudsigten 1944. august den 12. den nyoprettede Frøslevlejr Horserødlejren til fra medGjerstrup fulgt var der Forvaltning, Dendanske fra folk og erfarne soner. garvede var Det 15 per påca. over personale beskedent et Gjerstrup viceinspektør rådede ilejren, ind at strømme maj den 1945 6. begyndte fra deinternerede Da garde gamle Den nomi. forholdpersonalemæssige driftsøko og driften, irelation til overvejelser fængselsfaglige herunder som anstalt, historie Fårhuslejrens institutionelle af en at udtømmende bog med denne give skildring tanken er ikke Det tal i Straffelejren Kapitel 7 Kapitel torer, der bestemte denne udvikling. torer, udvikling. derdenne bestemte fak hvilke 1949af sensommeren forsommeren –samt 1945 fra til vikling Aksel Larsen og Reinhold Pultz, var endda endt endda på den side forkerte var af Pultz, og Reinhold Larsen Aksel iFrøslevlejren, deinternerede hjulpet og to, udstrækning anden i en eller måder havde De ros og anerkendelse. påalle til Forvaltning Den danske 220 Dette kapitel skal blot ses som et rids af lejrens institutionelle ud lejrens af institutionelle blot rids som et ses kapitel skal Dette 221 Tværtom i personalet stod ------133 Kapitel 7  straffelejren i tal ------Personalet i Den danske For 222 Fængselsbetjentene i Den danske Forvaltningdanske i Den Fængselsbetjentene har opfattet sagensåle skalJeg hertil udtale, jeg allerede at mit direk ved sidste besøg hr. hos „Det uniformerede personale, har der gjortdanskeFor tjeneste i Den Netop i disseNetop majdage var tidligere de repræsentanter for frøslevfan valtning i Horserød- og Frøslevlejren, har henvendt sig tilvaltning sig har mig henvendt Frøslevlejren, og i følgende i Horserød- anledning: Allerede udførtes i Horserød ikke og et godt ufarligt arbejde de internerede. Dette hjælpe at arbejdefor gik man indtil ordre efter fra direktoratet, det og fortsattes efter opfordringer indtrængende fra det internerede Udenrigsministeriet. og hold første i august Da lejren 1944 skulle overflyttes var det tilsamledeFrøslev, personaleganske klar over vanskeligheder,de yderligere ville der opstå, arbejdets at og farlighed ville stige stærkt. Dette bekræftet blevet er ved,to at af fængselsbetjentene har interneret og af fængslet siddet tyskerne, betjente to samt yderligere og tid. længere gennem Manmin har kontordame måttet jorden’ ‘under leve betænkte på grund men med til følge af derfor på at sig Frøslev, de in indgikterneredes stærke herom ønsker man, efterHorserød, møde i et departementschef hr. Eivindhvor Larsen direktøren hr. og var til stede og forklarede nødvendighedendanskeForvaltnings af Den fortsatte beståen, forskelligesamt lovede lettelser personalet for under arbejdet, per at og sonalet„ikke når skulle arbejdet varbliveglemt“, aftale slut, følge at om med til Frøslev. des,allede at stillet blevet er forfremmelse en udsigt.i at nu, De mener tidspunktet inde er til få at afgørelse en på dette spørgsmål, de me idet forfremmelsen at må komme, inden de skalner, til samarbejdeat med ellerhjemkom her efter tidligere enten overordnede kolleger eventuelt og mando. udtryk gav ettøren lignende for synspunkt. desværre jo ved Jeg af erfaring, de faste tidligere betjente i lejren hvorledes behandlet blevet er betragtet og derforaf også, spørgsmålet jeg mener og at de hjemmeværende, i det væ sentlige udelukkende og må ordnes omgående på baggrund af betjentenes under udkommandoen.forhold skal Jeg derfor anbefale, straks der at sø udnævnelse for ges udvej af nedennævnte fængselsbetjente til de anførte stillinger således, og udnævnelsen at til kommer hjemsted på deres lyde at med udkommando til Frøslevlejren [Fårhuslejren]: valtning var indsats deres i Frøslevlejren sig bevidst, hvilket ikke de und meddelte foresatte deres opmærksomme 1945 på. maj gøre Den 23. at lod Gjerstrup således Direktoratet Fængselsvæsenet: for ger i gangger indsamle at med til penge erkendtlighed en til samtlige ansatte i Den danske Forvaltning bearbejde at – og myndighederne henblik med på officielanerkendelse mere en afindsatsen. gelser’. gelser’. pigtrådshegnet arrestereti Frøslevlejren, af tyskerne ‘fangebegunsti for 134 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949

deltog. fagforening, fængselsfunktionærernes Fængselsforbund, dvs. Dansk også og tog møde herom, gerne et hvor tillæg et til påat hjælpe personalet stillet ind da han var Menøvrigt i anciennitet. og påkvalifikationer bedømmes og ansøgerne Justitsministeriet, af opslås fald deigivet skulle digheder omstæn alle under og ikke, slet stillinger deefterlyste eksisterede I øvrigt tværtimod. snarere for forfremmelse, chance en ringere betyde ville ikke Frøslev mentetil Han blot at udkommando at haveoverfortolket. udtalt, blevet lidt var glemt“ blive måske skulle „ikke om, at personalet talelsen godt huskede i Horserød, men mødet mente, Han at ud te spørgsmålet: i hvert fald inden lejren skal befolkes med straffede personer“. med straffede befolkes Gjerstrup lejren inden skal fald i hvert og blive, vil ret snart sikkert som det stort, overvældende er så ger ikke varetægtsfan af antallet „medens at skete, det han, foretrak være, skulle galt og når sig, modsætte kunne man ikke, mente Det Gjerstrup stalterne. fængsler og psykopatan Københavns til te nu hjemkommando ønskede betjen deomtalte af at seks meddele direktøren, Gjerstrup 1. kunne juni trinsbehandling.

delse fra to af betjentene. to af fra delse af en ny henven grundlag finjusterede på efter over direktoratet dagen for allerede –som han vegne ønsker påpersonalets tone iGjerstrups timative over den ul irriteret bl.a. man var ud med!Måske første spillede omgang i direktoratet det, lige nu det ikke var er fremgået, Som det fremmelse. forventede en selv for at opmærksomhan foresatte på, gjorde sine direkte in dermed fordi han også, men måske hjerte, ærligt et af formentlig han gjorde Det iforhold personalet. at betale til en regning at der var som på, omgående. foreløbigt et svar om fald ihvert strup Gjer anmodede arbejde fremtidige det af tilrettelæggelsen til hensyn Af Få dage efter telefonerede direktør Tetens til Gjerstrup telefonerededrøf for efter Få direktør at dage Gjerstrup til Tetens Det lunkne udspil faldt tilsyneladende ikke i god jord, for allerede den igod jord, for allerede ikke tilsyneladende faldt udspil lunkne Det Gjerstrup må siges at have gjort direktoratet særdeles kontant opmærk direktoratet siges må at have gjort Gjerstrup inspektionsbetjent.“ Nyborg, Rasmussen, Sommer Kaj inspektionsbetjent psykopatanstalterne, Peter Nielsen Bang, (med køkkentjeneste) økonomibetjent psykopatanstalterne, Rasmussen, Børge Sigv. Marinus økonomibetjent Thomsen, psykopatanstalterne, Christian Hans inspektionsbetjent psykopatanstalterne, Larsen, Kristian Aksel inspektionsbetjent psykopatanstalterne, Niels Langborg-Hansen, inspektionsbetjent fængsler, Københavns Lund, Harald fængsler, Nielsen, Københavns inspektionsbetjent Poul Alfred fængsler, inspektionsbetjent Københavns Pultz, Reinhold fængsler, inspektionsbetjent Københavns Andersen, Svend H.J.L. 225 Det sidste turde vel være en garanti mod en for eksorbitant vel være en garanti turde sidste Det 224

223 ------135 Kapitel 7  straffelejren i tal ------Niels Langborg-Hansen (f. 1905 ved Vi borg) var uddannet mejerist.Efter ansæt telsen i fængselsvæsenet blev han uddannet diakon og plejer og gjorde tjeneste ved psy kopatanstalterne. gjor Langborg-Hansen de tjeneste i såvel Horserød- som Frøslevlej ren. Den juli 1946 blev 1. han konstitueret depotforvalter i StraffelejrenFårhus i og den april 1. 1948 forfremmet til overbe tjent.Langborg-Hansen gjorde tjeneste i anstaltens indtil nedlæggelse. Fårhus Får huslejrens Landsarkivet arkiv, i Aabenraa Svend Helge Johan Lillien Andersen (f. i Holsted)1909 havde en baggrund som handelsmedhjælper, blev da han i 1933 antagetsom reservefængselsbetjentved FængselVestre i København. Siden gjor de han tjeneste som fængselsbetjent i både Horserød- Frøslev- og Fårhuslejren, fra den februar 1. 1946 til den oktober 1. 1949 som konstitueret overbetjent. Fårhuslej rensLandsarkivet arkiv, Aabenraa i - - - - - serød- og Frøslevlejren, siden i Fårhuslej ren. Han blev forfremmet til overbetjent af 2. grad den februar 1. 1946 og den 1. april 1948 ansat som overbetjent. Aksel Larsen forblev i StraffelejrenFårhus i ind til anstaltens nedlæggelse den oktober 1. Fårhuslejrens1949. Landsarkivet arkiv, i Aabenraa AkselKristian Larsen (f. Rødding),i 1905 var fængselsbetjent og diakon i både Hor Børge Sigvard Marinus Rasmussen (f. i København)var uddannet1911 kok. Han fungerede som køkkenmester i både Horserød- og Frøslevlejren, men først i februar 1946 blev han formelt udnævnt til konstitueret køkkenmester i Straffe lejren i Fårhus. Børge Rasmussen forblev Fårhuslejreni indtil anstaltens nedlæg gelse. Fårhuslejrens Landsarkivet arkiv, i Aabenraa 136 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 ret C.B.-uniformer, og til uniformering af de øvrige – for så vidt han vur han –for vidt så deøvrige af uniformering ret C.B.-uniformer, og til udleve mellemkomst politikommandørens ved fik reservebetjente tidige prøve. første De midler psykotekniske gennemgå den såkaldte skulle også som folk, fat sig på kvalificerede på at få bestræbe han ville lidt længere sigt På midlertidig. var at ansættelsen reservebetjente, nyansatte over for alle år, betonede og meget 28 stærkt 24 være mellem men Gjerstrup der skulle omstændighe normale under idet man aldersbetingelserne, ikke specielt for antagelse, betingelser dealmindelige ikke opfyldte denyansatte del af land. øvrige det fra familier af bosætning betydelig slev-Fårhusområdet meden ganske iPadborg-Frø den blive største arbejdsplads Fårhuslejren skulle ansatte. deny blandt en delaf –som der var folk om helt lokale tale her tydeligvis gangsfase. gangsfase. over ien vanskelig folk erfarne medat beholde disse altså lykkedes strup Gjer så anstalter, andre Fårhuslejren til atfra sive bort Forvaltning danske hjemkommando. ønskede at ønskede ilejren blive eller Forvaltning iDendanske omte, personalet afven ville at han på, udelukkende beroede personaleønsker disse fremsat havde tidligere ikke At Gjerstrup og en inspektionsbetjent. grad 2. tjente af suppleres ovennævnte medto overbe desyv oplære. skulle Derfor skulle som deoverordnede reservefængselsbetjente, pleret medhelt nyantagne sup betjente yngre blive ville udelukkende næsten derordnede personale fordi un det mindst overordnede. Ikke blot antal et nogenlunde passende at have starten fra ikke være uforsvarligt det ville ve den størrelse, en lejr af at blive dri ville det store det arbejde, af og igangsættelsen planlægningen til Af hensyn solide: var herfor argumenter hans Og fængselsbetjente. fire og en depotbetjent to inspektionsbetjente, nye folk: syv bruge akut skulle ske Samfund om den pågældendes forhold besættelsen. under Samfund ske for formanden Dan eller bylederen, politiet af udstedt en attest køkkenet i lejr nyansatte række en afkræve 1945 måtte juli af ibegyndelsen rygter verserende af pågrund brogede, så endda –nogle at Gjerstrup broget skare en udgjorde reservefængselsbetjente ‘midlertidige’ nyansatte, mange De folk Nye stillinger. depågældende hjemmel for af oprettelsen bevillingsmæssig tilvejebragt der var når udbetalt, blive først kunne gerende, og funktionshonoraret blev som fun at stillingerne dog således, blevet imødekommet, var melse forfrem ønsker til 1945 at samtlige meddelte man, for august den 4. tisk, De midlertidige reservebetjente fik dagløn samt kost og logi i lejren. og En kost logi samt dagløn fik reservebetjente midlertidige De Først fra årsskiftet 1945-1946 begyndte nogle af de gamle folk fra Den fra folk af de gamle nogle 1945-1946begyndte årsskiftet Først fra den fak lykkedes pres at på direktoratet, lægge hele var øvelsen Hvis 227 226 228 Der var Dervar ------137 Kapitel 7  straffelejren i tal ------

229 Alt dette skulle gik der komme, men en 230 232 235 Ganske mange bestod ikke måtte og derfor fratræde prøven i 233 231 234 Stillingerne midlertidigesom reservebetjente fx blev slået i mod op Som tidligere Som nævnt Gjerstrup blev løbeti af efteråret 1945konstitu Den 20. Gjerstrup juli 80 havde godt ansatte, 1945 anslog men beho Men det ikkeMen strømmede blot til med nyansatte, midlertidige reser Foreløbig skulleForeløbig de mange midlertidige reservebetjente den gennemgå standskredse, ligesom Direktoratet Fængselsvæsenet for foranledigede, at man med afviklingen i forbindelse af de kommunale vagtværn i juli 1945 vagtværnenegjorde med, fængselsvæsenet bekendt at agtede antage at et antalstørre daglønnede reservefængselsbetjente, dels til de bestående an dels tilstalter, straffelejre. nye de løbet af efteråret.1946 SåledesforegikFårhuslejren. Fra i prøverne gen nemførte tilrejsende to ansatte Københavns ved Kommunes Psykotekni marts til 60 fra skeInstitut mand for Fårhuslejren 9. i den 11. den prøver 1946. eret som fængselsinspektør, og den 1. december 1945 tiltrådte december 1945 1. den og fængselsinspektør, som eret konstitueret politifuldmægtig af grad, 3. Karl Jens Emanuel Klement Klerens vice som fængselsinspektør. Politisk screening Politisk af ansøgere Ganske vist beklagede Gjerstrup jævnligt sig pro han store at havde over,

vebetjente, også fængsels- reservefængselsbetjente og fra andre anstalter udkommanderet blev til takt i Fårhuslejren med, Gjerstrup at den overtog barakene efterprimært den kom De anden. Horsens,fraNyborg og Sdr. Omme. tilvet 450, når fængselsvæsenet fulde overtog den drift lejren. Langtaf de fleste naturligvis ogsåbetjente, men personale, som tilsvaredenormal en anstalt med et endda mindre fangebelæg: viceinspektør, inspektør, fæng selsfuldmægtig, læge, præst, kontorfuldmægtige, forvalter, maskinmester, vaskeribestyrer, værkmestre osv. skaffe med at blemer personale, ikke desto mindre var han uhyre påpas selig screene ansøgere med at politisk. Det synes på den foregået være at måde, kriminalpolitiet at rettede til i Fårhuslejren henvendelse poli den tikreds, bopæl. Sådan ansøgeren havde hvor foregik det i hvert fald, da en

derede, at de havde en chance for at forblive i fængselsvæsenets forblive chanceen at for de havde tjenestederede, at i hvert fald et stykke tid – ansøgte Gjerstrup direktoratet få at om tilsendt reservefængselsbetjentuniformer.Tilretningen af uniformerne skulle han selv klare,nok eftersom der var et par skrædderemellem fangerne. strup forsøgte på grund af antallet henlagt få at prøverne til Fårhuslejren, direktoratetmen skulle prøverne Stats at Horsens resolverede, ved foregå fængsel. rumtid. psykotekniske var der prøve, normal en betingelse ansættelse. for Gjer 138 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 tasterne: omgående til pr. gik S., H. Stubberup Tingsted, fra læser En sen. nød idagspres sin Gjerstrup 1946fængselslærer, beklagede juli og den 2. videre. særlige omstændigheder. denævnte til under hensyn der lødpåfrifindelse votum, dissentierende ved dommerne tjenestemandsdomstolen gav en af af Iøvrigt Lærerforening. Danmarks af vedblivende er medlem og således blev frifundet parti iovennævnte ved indmeldelsen omstændigheder lige sær blev, af undersøgelse denne af at pågrund jeg og resultatet bestyrelse, hoved Lærerforenings Danmarks af for undersøgelse været genstand har at regne. maj måned af udgangen fra d.å. 15.af februar kendelse ved tjenestemandsdomstolens embede mit fra blev afskediget jeg 1941-august DNSAP august 1942, itiden af medlem været har imidlertid 1945. 1. jeg Da juli blev jeg kaldet embede hvilket til Kommune, i Tingsted Skole som førstelærer ved Kraghave ansat været Fårhuslejren. sidst Jeg har som lærer i ansættelse Demom evt. at henvende herved til der mig jeg mig Sjælland. Nykøbing mark’, vedkommende. medrette sagen jo diskutere iFårhuslejrens Kriminalpoliti tjent Ræthinge overbe men kunne nu stilling“, ansøgte den til D. Wilhelmine kvalificere at just ikke var, at oplyste „det synes Aabenraa fra Konklusionen det. hjalp og absolut sitog pålidelig.“ Men lidt ærlig arbejde lige til meget dygtig var „Hun havdeansat. været en gartner, hvor Wilhelmine bekræftede mål skuds sidste Det kendt arbejdere. for at være dygtige familien var i øvrigt soldater. engelske med gået hun var Men soldater.besættelsen Efter tyske meget med gik kantiner, og tyske hun havde i flere være ansat sættelsen be under at Wilhelmine politiet, betro endvidere lejren. kunne nabo En fængslede i vennerFårhus og bekendte var familiens at en stor delaf fra, gå ud iøvrigt måtte og man mindretal, tyske det Forældrenehed. tilhørte virksom i Fårhuslejren havde været indsat foreller ligeledes landsskadelig var farbroder to sønner haveat efter og dennes En til meldt sig Waffen-SS. savnedes og en anden virksomhed, fængslet iFårhuslejen for landsskadelig idet en broder var godt politiet, kendt var af men kartoteker, familien tiets i kriminalpoli anført selv ikke vist ganske Hun var rende for Wilhelmine. diskvalifice var Resultatet og ærlighed“. familieforhold der besættelsen, forhold, om hendespladser opførsel politiske un i tidligere undersøgelse „en diskret herpå anstillede som i Aabenraa rengøringsarbejder. Politiet stilling på en opslået reflekterede Aabenraa, D. fra ansøger, Wilhelmine om Fårhuslejren tilla Fårhuslejren om Tidende iBerlingske en artikel af „Foranlediget som stilling en til ansøgere kvalificerede at få sig vanskeligt viste Det For tiden er jeg ansat som bogholder på gummitjærefabrikken ‘Dan som bogholder pågummitjærefabrikken For er ansat jeg tiden forhold at oplyse, jeg mine besættelsen under forbindelseI denne skal Selv om jeg er fuldt ud klar over det noget paradoksale i denne henven i denne over noget det paradoksale ud klar om Selv erjeg fuldt 236 Man tør vist godt formode, at Wilhelmine måtte søge måtte godt at formode, Wilhelmine tør vist Man ------139 Kapitel 7  straffelejren i tal ------Men tilsyneladende Men resulterede 238 237 faldt over en artikel en faldt over der hvor Fårhuslejren, om Som man Som kunne beklagede forvente, ansøgeren Gjerstrup ikke for over På vej hjem til hjem vej På København fra Sønderjylland traf han på storebæltsfær Klavs Villman, læreruddannet en kollega Prisdirektoratet ved til (som „Straks eftervor ankomstblev førtjegog Klavs tilen fremstilling for var næppe løber røde forventet, den at havde lagtVi modtage at for ud Interviewet i Berlingske Tidende affødteto andre for ansøgninger, som at kunneat brug af gøre hans tilbud. lærere?“ det de„Er nye modentlig venligt mere blev modtaget. delse,beder mulighedernehøfligstjegDem overveje en for ansættelse. Jeg eftersender afskrift afanbefalinger og eksamensbevis.“ de ikke i ansættelser. Ansat derimod blev Asger Hansen, væ havde som snart skulle startes undervisning af de indsatte. I artiklen det blev antydet, undervisningen at bl.a.til havde formål indsattesde øge at forståelse for demokratiet. meningsfyldt og Det lød spændende Asger Hansen, for hvis beskæftigelsedaværende varat sammenlignepriskuranter for træembal ret fange i Frøslevlejren ligefra fange ret i Frøslevlejren densoprettelse i august 1944 til befrielsen han i det sig sønderjyske sine opholdt 1946 hos I sommeren 1945. i maj daforældre, han i Hejmdal lage træ og opskåret til emballage i Prisdirektoratet i København. ungdomsunder bekendt, en Johannesgen for konsulent Novrup, som der visningen varrådgiver udpeget som fængselsundervisningen. for Novrup, hansom fortalte fra kendte Højskole, Askov ham, forstander at Hjalmar Gammelgaard fængselsunder overtaget for havde konsulent jobbet som visningen efter det ham, varhvorfor Gammelgaard, han skulle henvende til.sig Det Asger gjorde Hansen fik og jobbet. Gammel ogsålige blev interesseret, hos sig var meldte jurastuderende), gaard fik og ansættelsemedmødeGjerstrup første detOm Fårhuslejren. i beretter Asger Hansen: afinspektør i en barakker. lejrs ydre den Gjerstrup. kontor Han havde var pompøst, egnetKontoret til indgyde at respekt. Tilbage i rummet sad Gjerstrup forskanset bag et kæmpemæssigt skrivebord. Gjerstrups mod tagelse af os var hjertelighed. blottet kontant, men for ordret husker Jeg dennede bemærkninger, ved der lejlighed faldt. et vurderende Først blik lød det, derefter lidt trætopgivende: og ny personer, „Er det de vore over navne. sagde „Det Vi lærere?“ vore med undervisning af fangerne direk er trortoratets ikke Jeg idé. kan nu Bliver der på den. meget Men prøve. De jo nogle vanskeligheder, kan Dem til De altid henvende mig. Så kan De godt gå.“ os, velkomsten men virkede kontrapunktisk lidt nok forventnin efter de mottoet vakt ‘højskolen ind havde i fængslerne’ i os ger, på Audebomødet 140 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 indrullering, journalisering af posten, udsendelse af regninger vedrørende regninger af udsendelse posten, af journalisering indrullering, fangerne, af og løsladelse inspektionskontor,et modtagelse som varetog mindst, men ikke plejersker, og sidst, en forsorgssekretær samt en præst medbåde en og læge to syge en sygeafdeling bibliotek, maskinværksted, postkontor, telefonvagt, aflusningsanstalt, lager, vaskeri, køkken, depot, personale fangekøkken, arbejdskommandoer, række en lang sorterede hvorunder bygningsvæsen, et produktionsværksteder, medadskillige stalt mere velordnet og reglementeret straffean en langt foretagende til stisk noget et anarki sig fra ien lejr, havde toindblik år udviklet af der iløbet organisatorisk præcist, et os giver afrapportering samvittighedsfulde hans og så, gjorde Gjerstrup Det nedsættelse. påen væsentlig med henblik nalet hele økonomi- gennemgik også og værkperso og at Gjerstrup mand, 220 til Tetens at reducere side. Direktør opsynsstyrken tets Gjerstrup pålagde direktora fra yderligereog 75 nedskæringer værkpersonaler, blev krævet på314 ilejren, 39fanger økonomipersonaler men en opsynsstyrke mand, 1947, at der ijuli hvor 880 spersonale), der blot udvikling, denne var betød fængsel egentligt var havde 466 (hvoraf helt været oppe på500 ansatte af det ilejrensdet produktionsværksteder. arbej samt fangerne af betjening og lægelige medden gejstlige det skal vi hedsforanstaltningerne i disse anstalter. idisse hedsforanstaltningerne påsikker slækkes ord: Der kunne Men andre undvigelse. til tilbøjelighed ringe en meget udviste fængselsafdelinger og straffelejre idesærlige satte at de ind den erfaring, havdegjort man Dertil virksomhed. landsskadelig og anden 1. 1945 lov forræderi angående af juni ihenhold til sonede straf fanger, af der af løsladelser antal stigende ventestærkt fremtid fortsat et iden nærmeste kunne og man kriminelle), og 3.500 (5.000 landssvigere 8.500 ca. til kriminelle) 11.500 og 4.500 ca. (7.000 fra landssvigere faldet siden den fængsler, september 1. var fængselsafdelinger og 1945 straffelejre stats ved samtlige var, at fangeantallet Baggrunden ipersonalet. ringer nedskæ kraftige for Fængselsvæsenet 1947 Direktoratet I februar varslede Reduktion skolen.“ mod indstillet forhånd på ogikke slet modsætningerne af formidler en salomonisk han var nale, konfrontationer skole mellem og opsynsperso til optræk der var tilfælde, side. I de få Tværtimod. hans fra i undervisningen indblanding uønsket aldrig mødte vi ægide, hans under arbejdede år, at idetre siges, vi digvis dog retfær om Gjerstrup tog herned.“ før vi skal Det en returbillet, løste ikke at vi os, dumt af måske var „Det bemærkningen: toret, tilbageholde igen uden for stod inspektørkon vi da ikke, Klavs sus]. kunne fald Ihvert [hvor dekommende fængselslærere havde introduktionskur pået været Vi skal senere vende tilbage til undervisningen i Fårhuslejren, ligesom undervisningen til senere vende tilbage Vi skal 239

240 For Fårhuslejren, hvor antallet hvorantallet Fårhuslejren, For ------141 Kapitel 7  straffelejren i tal ------242 Hans(f.i Ulf Tetens 1895 borgi Vestjylland), direktør forfængselsvæsenet. Tetens, juridiske sin tog som em bedseksamen i 1920, startede bedseksamen 1920, i sinkarriere i Justitsmini steriet,da blevhan i 1925 konstitueretfuldmægtig i Direktoratet forFængselsvæ senet.Fem år senere blev han kontorchefat forblive 1943 i udnævnttil direktør. Som sådanfungerede han indtil Kriminalforsorgen 1965. 241 Men hvad der må der betegnes hvad Men afviklingen som skred af Fårhuslejren, Gjerstrups efterlyste anvisninger på personalereduktioner må karak Alt i alt var antallet af ansatte dalet juli i lejren 15. til pr. 386 personer ubønhørligt frem. I januar direktoratet meldte personalereduk 1948 nye ninger til forskellige myndigheder Endvidere var herom. man sekretær for inspektøren, af sig tog personalesager klasseoprykning og arki af fanger, vering på fangecharteques endelig og modtagelse, afsendelse udlån og af fangernes akter. teriseres grønthøstning: som Bevogtningspersonalet med reduceret blev fx og fastansatte den næsten personer, 100 også som fik lejrlæge, kost og logi, opsagt blev til fratrædelse med udgangen af oktober og måned 1947 erstattetblev af ‘løst lægetilsyn’. Lejrens tandlæge var i forvejen hono en raransat tandlæge med praksis i Aabenraa kunne og derfor fortsætte som sådan. Gjerstrup og forudså, han at i løbet af efteråret1947, ville kunne reducere til ansatte,350 herunder „men anser umuligtjeg det for gå, at i hvert fald så anstalten længe skal klar være til modtage et at belægpå 900 eller flere fanger“. ud,tioner i marts og lagde Gjerstrup spareplan en frem, efter som grønt høstermetoden medarbejderstaben reducerede fra til 330 mand. 297 sagsomkostninger, af forberedelse funktionærmøder vurderede de (som indsattes egnethed til eller prøveløsladelse benådning), prøveløsladelser, udstedelse af besøgstilladelser, udlån af overførsler fanger og indberet og 142 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 Fangebelæg også forholdetogså fangekategorier deenkelte mellem men udvikling, den numeriske viser over indsatte istatistikken nedslag Nogle indsatte. af medantallet faldt ansatte af Antallet nøje sammenhæng: der, løb en var Men lange idet som fremgået, indsatte. 800 1947teråret til ief end der var indsatte, på3.000 at passe til ansatte færre 1945 var året og efter idet der isensommeren entydig, var skønt den ikke indsatte, af og antallet ansatte af antallet mellem en sammenhæng naturligvis Der var Museum Frøslevlejrens fotoet. på person syvende den formentlig er Andersen Eli Mikkelsen“. skomager ?, Tonnysen, Raabjerg, Søren S.A. ?, „Carstensen, fra venstre: følgende identificeret har som Andersen, Eli ter fængselsforval fratidligere stammer Fotoet i Fårhus. iStraffelejren folk ‘nye’ de af Nogle svigere, skulle skulle svigere, domfældte lands at mandlige for vidt så Justitsministeriet, fra cirkulære her ved bestemt et blev nemlig Det Jylland. øvrige det fra tal iret stort også afsonerne november 1946 fra stammede men fald ihvert mindretal, tyske det iFårhuslejren fra deindsatte af hovedparten var er fremgået, Som det Dato 9.5.1947 1.11.1946 1.4.1947 1.1.1946 1. fængselstraf i otte år og derover, år iotte fængselstraf idømt domfældte, der var iHorsensi Statsfængslet indsættes Varetægtsfanger 2.375 139 170 614 Strafafsonere 1.630 1.142 347 973 Fremmedlovsfanger 243 : 46 43 3 8 2.287 2.768 1.320 1.115 I alt I - - - - - 143 Kapitel 7  straffelejren i tal ------som følge af følge som 245 Den praktiske ordning mht. 244 i StraffelejrenMøgelkær indsættes der domfældte 24 under år, ikke straf højere var seks end idømt års fængsel i Straffelejrenpå Kragskovhede indsættes fra politikredsene un anden og første jyskeder statsadvokatur statsadvokaturene (dvs. i henholdsvis var som 24 år, Aalborg over domfældte Viborg) og fængselsstrafidømt indtil fire år Skanderborg) (ved i StraffelejrenHjøllund i indsættes fra politi kredseneunder tredje jyske statsadvokatur statsadvokatu (dvs. fængsels var som 24 idømt år, over domfældte i Sønderborg) ren straf på ikke tre år, over i StraffelejrenFårhus i indsættes domfældte fra politikredsene 4), og Lillebælt, 3) vest for ikke som 2), henhørte under 1), i Straffelejren Horserød i indsættes fra politikredseneSto for øst ikke der domfældte, Bælt re 2) og henhørte under 1) (adresseStatsfængseleti Straffelejren Nyborg)Nyborgved i ind sættes fra de fynske politikredse ikke der domfældte, henhørte 2). og under 1) 2. 3. 4. 5. 6. 7. Baggrunden cirkulæret for Justitsministeriet at var, havde det første for anstaltsanbringelse de hårdest at den, blev var der belastede idømt fanger, fængselsstraf til sendt blev otte end under år, Domfældte Horsens. i mere 24 år til sendt blev straffelejre Møgelkær, de nyopførte i Kragskovhedeog Hjøllund, såfremt straffen ikkeoversteg fire-seks fængsel.års De øvrige fradomfældte Jylland til sendt blev afsoning i Fårhus. fra Fanger Sjælland tilkom fynboerne og Horserød til StraffelejrenNyborg.ved konstateret, antallet at landssvigereaf dømte var ringere, man end oprin deligt regnede straffetider det med. andet, For de idømte at var kortere end oprindelig forudsat. Og da endvidere tallet på landssvigerfanger yderligere nedbragtblev hurtigtbenådningspraksis, den ved kravet som revision om af de afsagte medført, havde domme ville det betyde, fangetallet at sank me hurtigt.get Derfor kunne man forudse, nu snart der at ville overskud være af plads i de eksisterende anstalter, derfor måtte og man planlægge, hvor dan man mesthensigtsmæssigt kunne udnytte eksisterende de anstalter, således på disse fangerne‘rationelle at retningslinjer’, fordelt efter blev som det udtrykt. blev Og i disse rationelle retningslinjer indgik også pædagogi ske resocialiseringsmæssige og det Som hedder: „Det overvejelser. ville for mentlig ikke uhensigtsmæssigt, være fangerne straffe, om med de længere særligt Statsfængsel de i Horsens anbragte, fiklejlighed tilat tilbringe den En overgangsperiode på forhold. løsladelsensidste tid åbne under før mere personlige fra ønsker disses og domfældte afsoningssted. om pårørende Dem ville ikke der blive taget hensyn til. Disse principielle retningslinjer kunne fraviges, ikke men 144 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 fordi år, en dehavdedom meget tre unge. påunder og fordi fået devar og Hjøllund Møgelkær,til henholdsvis fra Fårhus blev flyttet en del fanger ligesom Fårhus, til fra Horsens blev overført straffe med lange fanger antal overført til videre afsoning iFårhus. afsoning videre til overført løsladelse, en umiddelbar foran stod som ikke iHjøllund, de landssvigere at gå op til blev kabalen Og få for at straffe. fængsler medkorte benhavnske kø fra fanger fortrinsvis Strafafsonere, almindelige til anvendes nu skulle landssvigere, havde anvendt været til udelukkende der hidtil at Hjøllund, net, direktøren forfængselsvæse besluttede borgerligedelige straffelovgivning, almin dømt den som efter var strafafsonere, af iantallet en stigning af grund Påvendte bag 1948: i februar forvedkommende Hjøllunds Men trafikken fanger Kriminelle led ibehandlingen.“ egnet være et (prøve)løsladelse formentlig fangers forudfor helt et disse år ville til halvt et hensigtsmæssige afsoningsforhold med resocialisering af fangen for fangen øje, af afsoningsforhold med resocialisering hensigtsmæssige altså ‘penitentiære’ for hensyn, inden fængselsverdenen kalder man Det, sig koncentrationslejragtige“ det „Et præg, nærmer der arbejdshusfanger – nogen bestemt type kan man ikke tale om“. tale ikke man kan – nogen type bestemt arbejdshusfanger tidligere til og anstalter åbne de til der er for gamle førstegangsstraffede, fra lige sig strækker „det idet bekræfte, Gjerstrup kunne Det med. betænkt blev skare’, en ‘broget han for, var havde udtryk vist at givet da det strup Vestre over denne da for fra Gjer Fængsel iKøbenhavn, inspektørkollega sin maliciøst en anelse Gjerstrup gøre svarede af.“hvor skal Sådan deellers ved, ikke dem, som direktoratet at er alle det af, indtrykket at har jeg lyse, jeg op Fårhuslejren,til skal der afleveres fanger kriminelle af typer hvilke Fårhuslejren. til afsonere kriminelle komhermed der almindelige Fårhus! iOg – Straffelejren til overflyttes skulle og 1948, at fangerne oktober pr. nedlægges 1. skulle i Hjøllund at Straffelejren meddelte Justitsministeriet, havde „ikke givet anledning til større begivenheder eller episoder“. eller større begivenheder til anledning givet havde „ikke men sammenblandingen imellem, fangerne smågnidninger været nogle til Der havde og af forsøget vellykket: 1949 forholdsvis i september ratet var direkto til afrapportering Ifølge Gjerstrups og tørvemosen. gartneriet fx lejrens påstørstedelen af arbejdspladser, sammen arbejde fangekategorier at deto lade forsøgsvist ordre 1949 til gav Gjerstrup ifebruar direktoratet at iFårhuslejren medførte, fangetal dalende men stærkt det landssvigere, yngste de især på udøve indflydelse en negativ ville at dekriminelle tede, fryg fordi man landssvigerne, fra adskilt afsonere at holde dekriminelle som udgangspunkt forsøgte Man der skete. følge deomstruktureringer, af afsoneresom kriminelle almindelige et brogetaltså af kontingent lejren fik „Under henvisning til Deres forespørgsel af 14. ds. [januar 1949] 14. forespørgsel Deres [januar af „Under om, ds. til henvisning 246 Det kan da også konstateres, at et stort at stort et konstateres, også da kan Det 247 Men allerede i september samme år år samme iseptember Men allerede 248 Fårhus 249

------145 Kapitel 7  straffelejren i tal ------pr. fange, hvilket pr. virkeligheden lavt meget er Straffelej (i lavt). for 3 Fra fængselsvæsenets side må man derfor absolut holde for, at belægget at fængselsvæsenetsFra for, må man holde side derfor absolut „Lejrens kapacitet kan ikke sættes 1.200.15 Der findes over belæg ren harren væsentlige meget mangler afsoningssted, som hvilket navnlig skyl des, kun der at ringe meget er arbejdsmuligheder til lej fangerne for uden område.rens Arbejdsvirksomheden må derfor væsentligt tilrettelægges på grundlag af værkstedsarbejde, vanskeligt det og yderst må være frem at skaffe passende arbejde til fangerne specieltunder nårdisseforhold, det skal som fanger, drejer om sig afsone i årevis. En afsoningsanstalt med et Det vil belæg1.200på stor. alt være at fanger under siges for de må derhos umuligt være sådan i en hersker som nogen en forhold, gennemføre lejr, at individualiserendelunde fangebehandling, anstalten hele og vil få et præg, nærmersom det sig koncentrationslejragtige. Der må derfor lægges megen vægt på, belægget at i anstalten begrænses til 900 hvilket fanger, selv i sig anstaltalt stor en er Det skal for forhold. eftervore herved bemærkes,at gamle tidligereder vore at statsfængsler var idet klaget blev store, for over, ledelsen ikke kunne bevare kontakten enkelte med den fange. an De store stalter i virkeligheden burde ikke et belæg have af 300 over fanger. søges bør i Fårhus begrænset til 900 fanger. ningsbarakker. Når regnes der skulle med at opholdsrum være til fangerne dagenom særlige og soverum, kubikindholdet bliver i soverummet kun 7.1 m væsenets fremtidige kapacitet. Heri så direktøren ganske vist bort fra den overbelægning af anstalterne,„som midlertidig har fundetsted i de lo landssvigerfangernekaliteter, hvor har direktørens men været anbragt“, principielle tanker desangående levnede ikke fremtid. nogen Fårhuslejren Overbelægningen, fx som til kom udtryk derved, man at fælles anvendte soverum, betydet, havde det var at vanskeligt meget opret og etablere at disciplinholde blandt fangerne, var der indbyrdes fare stor for dårlig på virkning, mulighederne og fængselsper for var der ‘sædelige problemer’, sonalets påvirkning af fangerne var ringe. sker der bag „Hvad lukket en fanger flere er sammen, hvor celledør, kan personaletpraktisk talt ikke direktørensom udtrykker kontrollere,“ det.Interessen blandt fangerne for beskæftigeat medlødigsig virksomhed læsning,så som skoleundervis ning, studiekredse faglig og uddannelse svækkedes væsentligt, „den og skal der alvor, i et herske mindskes, fængsel, i samme og omfang forrin ges fængselspersonalets muligheder påvirkning for I sin gen af fangerne“. nemgang af de særlige anstalter landssvigere, for dvs. statsfængslet i Hor sens fængselsafdelingen og kvinder) samt på Sundholm straffelejrene (for Nyborg,Hjøllund, Kragskovhede Horserød, Møgelkær, Fårhus, og kon kluderer direktøren sidstnævnte: om skulle dødsstødet giveFårhuslejren statslig som straffeanstalt.juli I 1947 udarbejdede direktøren fængselsvæsenet fængsels for papir om et længere 146 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949

ien senere sammenhæng. nærmere blive beskrevet vil Det 1949. iefteråret kaserne til militæret af overtaget men lejren blev faktisk at afgøre, er vanskeligt lejrensanvendelse, mht. fremtidige igang deringer for inden militæret.“ delse for,anvenfinde en vist kan mulighed at den fremtid, er der for fjern ikke i en finde sted kan nedlæggelsen som straffelejr. Hvis bør den nedlægges det, forholdene tillader hurtigt og så størrelse, men ibegrænset påkrævet, længe gør så belægningsforholdene opretholdes, absolut det naturligvis må boliger. egentlige Lejren få kunne der vil personalet, delaf en forsvindende kun derhos er det størrelse anstaltens I forholdpersonale. til kvalificeret tiltrukket at få vanskeligst hvorværet har det anstalterne, denværet af har Det henseende. ipersonalemæssig frembudt vanskeligheder har dig hermed må have fjernet eventuelle skadelige følger.“skadelige eventuelle have må fjernet hermed oghåber, atjeg udtalelser ubehændige mine meget over Dem til beklagelse ser.“ - misforståel sådanne til giveanledning kunnet har vedjeg mine udtalelser beklager, ogjeg at misvisende, ganske fanger,af dømte betegnelse denne er belæg et apparat ogkulturelt med pædagogisk udviklet et med overtagelse fængselsvæsenets efter sig udviklet har straffelejren Som tankerne. i haft har jeg dette, er patrioter, ogdet fordanske koncentrationslejr slags en som tet opret tid isin bekendt som –blev Frøslevlejren hed, dengang den som – eller min været i mening.Fårhus ikke Straffelejren slet selvsagt har onslejr. Dette koncentrati en slags som i Fårhus straffelejren karakteriserer atjeg således, 18. den (refereret juli) ibladet forstås medarbejder kan Folkeblads Horsens bladet: til mine udtalelser vedrørende Folkeblad iHorsens idag vil Der Gjerstrup. „Kære således: Gjerstrup til kolporteret ubefæstet Møgelkjærlejrensig – åbenbart og ved hæftet også for inspektøren har og vurdering Netop passage denne trationslejragtig’. Fårhuslejren af som ‘koncen karakteristik meddirektørens tilfreds ikke heller var Inspektøren udråbstegn! medseks vet Gjerstrup kommenteret af er også ble som ud indstregningen over personale, kvalificeret tiltrække at vanskeligt at var det af, opfattelse direktørens –især er blevet indstreget eksemplar hans i idet flere passager Gjerstrup, fængselsinspektør deret af under et interview, for den 22. juli 1947 tilskrev han han 1947 for juli tilskrev den interview, 22. et under Folkeblad Horsens Om direktøren besad profetiske evner, eller om der allerede var son var profetiske evner, om der allerede eller besad direktøren Om sta beliggenhed at anstaltens Fårhus bemærkes, angående skal Endelig Papiret fra direktøren for fængselsvæsenet er tydeligvis blevet nøje stu er tydeligvis for fængselsvæsenet direktøren Papiret fra Jeg føjer til denne beklagelse, som jeg har meddelt bladet, min oprigtige min oprigtige bladet, meddelt har jeg som beklagelse, denne Jeg til føjer afmig til fremsat er der udtalelser, atnogle på, opmærksom „Jeg blevet er 250 blive optaget følgende berigtigelse afmig berigtigelse blive følgende optaget 251 ------147 Kapitel 7  straffelejren i tal ------Den mangel på tjenesteboliger, som direktøren som Den mangel peger på i ovennævnte på tjenesteboliger, re Bygninger og faciliteter Kollegaen i Møgelkjær var bestemt ikke sam og diplomatiske uden evner, tidig fuldt det ville at klar ud uklogt være over, tage at direktøren fæng for selsvæsenettil indtægt karakteristikken for kon en som af Fårhuslejren centrationslejr. degørelse, var man faktisk i gang råde med at bod på, man idet opførte mindre27 træhuse funktionærboliger som pigtråden. lige for uden Boli til 1947 dels gerne, allerede i forsommeren som var taget i brug sup som tilplement seksmindre en og større barak var beregnet lejren, for for uden de ældste, gifte pigtrådenfunktionærer. for Inden sig selv lignedelejren fra dage: var der Frøslevlejrens sytten egentlige belægningsbarakker,hvor sygehus. som af fremdeles Otte anvendtes (B6) én barakker benyttet blev afsonere arbejdede, hvor fire og barakker værksteder, som heg for inden Barakken, som i umiddelbar tilknytning til lejren havde huset Den danske Forvaltning i Frøslevlejren, blev fortsat anvendt som administrationsbygning i StraffelejrenFårhus. i Museum Frøslevlejrens 148 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 blevet afsendt komplet på flere togvogne den 22. april 1945. april kompletblevet den22. afsendt påflere togvogne iFårhuslejrens første måneder, deindsatte af som blev færdiggjort kesal, kir og og byggeprojekter den efter maj5. den forsamlings- var Fx 1945. leverancer blot påbegyndte sine færdiggjorde regning, slevlejren for dansk Nicolaysen &Nielsen, som havde Firmaet i Frøslevlejrens opført Frø tid. allerede effektuering og under taget beslutninger, der var henføres til set Fårhuslejren, var det Nicolaysen & Nielsen, der fik Nicolaysenordren. det Fårhuslejren, &Nielsen, der fik var i nye eller anlægsarbejder reparationer til der blev leveret materialer fang, mand. 160 hver som 80-100 nu husede mod tidligere kun mand ningsbarakkerne, men ‘på afdelingerne’, ibelæg idestore dvs. spisesale, mere måltiderne mv. garager lagerbygninger, aflusningsanstalt, spisesale, der fangekøkken, var tolv træbygninger og ideresterende ca. samlingssal, og for (opført kirke- 1945) I deren indrettet barak i juni-juli var køkken. som havde eget personalet, af og bespisning beboelse net blev anvendt til 2. august 1945 blev arbejdet påbegyndt. 1945 blev arbejdet august 2. Den indsatte. af udført blive ville arbejdet at idet overskue, til var gifterne 1945 at ud og påpegede, ijuni-juli på isagen skubbede og Gjerstrup mann

plantagen. Frøslev by, for vest fra og som spildevand endterensede imosearealerne som tog det mod grøft, åben en anden til rørledning lukket mlang, en 800 foreslogat etablere sivebrøndene. man mfra På den baggrund 400 ca. kun lå vandboringer Lejrens hektar. par pået en nå størrelse kunne tørre tid iden sø, som selv her en stinkende lejren, dannede og vandet mfra 300 ca. grøft iplantagen, en blind til hold foregik besværliggøres“. Afledningen store det slamind af pågrund alene at nedsivning suppe, således en tyk af karakter dog „har for urenheder, degroveste mendevandet afløbsvandet spil rense vist ganske kunne trixtanke som uforsvarlige“. installerede De betegnes må afløbsforholdene,disse presserende af som en nyordning idet så men „dog ikke påkrævet, var muligvis vandforsyningen af udvidelse at en også, da konkluderede inspicering, sin under amtslægen af ledsaget der var Stadsingeniøren, på kloaksystemet. været tryk Busser, der har så hvide med De kz-fanger nordiske hjemførslerne af af pågrund godt 5.500 oppe på Frøslevlejrens 1945 indbyggertal var april den 24. den 23. til fra Netop i døgnet fra Udenrigsministeriet. begæring & Nielsen efter laysen iSønderborg forholdene 1945 stadsingeniøren inspicerede april for Nico hen over den 5. maj 1945.ve, fortsattes som også ilejren –en anlægsopga nye og kloakeringsforhold vand- af etableringen Den udbygning, der havde fundet sted inden for pigtråden, kan stort stort kan for inden sted pigtråden, der havde fundet Den udbygning, Efter en omlægning i vinteren 1946-1947 indtog fangerne dog ikke vinteren i 1946-1947ikke indtogdog fangerne en omlægning Efter Andre kritisable eller direkte ulovlige forhold ulovlige og vedrørende bygninger direkte eller kritisable Andre Især kloakeringsforholdene i Frøslevlejren var kritisable, og den 24. og den 24. kritisable, iFrøslevlejren var kloakeringsforholdene Især 252

255 Både direktøren for fængselsvæsenet, lejrkommandant Dig lejrkommandant for fængselsvæsenet, direktøren Både 256

254 253 Det gjaldt fx fx gjaldt Det Og i det om idet Og ------149 Kapitel 7  straffelejren i tal

------257 258 Netop denne reduktionNetop brugte direktoratet også argument som at for Noget kunneNoget tyde på, brandsikringen at ikke var bragt ved i orden helt Køkkenbygningen tænktes af de indsatte, genopført i som så men sent skære to projekterede gymnastiksaleskære projekterede to til ned var én. Tanken egentlig, at gymnastiksalen skulle af siden ved eksisterende den forsamlings opføres

ene den lej af 194514.nedbrændte decemberårsskiftet den for 1945-1946, Frøslevlejrens tid. Frøslevlejrens installationer måtte naturligvis også udbedres, statslig en blev da lejren an stalt. Det gjaldt fx de brandsikringsmæssige man taget som havde forhold, bygget. blev på,let etableret daDer blev branddam, en lejren samtlige og skorstene i lejren skulle lovliggøres. køkkenbygninger to rens under dramatiske omstændigheder tildra – en gelse, vi skal senere tilbage vende til. august var 1946 byggeriet ikke endnu påbegyndt, besluttede nu og direk tilbageværende, med den nøjes at toratet man idet kunne forudsere en duktion af fangebelægget til 1500. Helt i baggrunden ‘biografen’, der også blev anvendt som samlings- og kirkesal for de indsatte. Bygningen blev rejst i juni-juli og var 1945, projekteret og bestilt allerede i 150 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 sikringsafdeling, man netop var ved at færdiggøre i lejren, manglede en ved at i lejren, færdiggøre netop var manglede man sikringsafdeling, at den efter,projekt, for han, konstaterede måneden idecember dvs. 1946, sportspladsen. debenyttede dejo, når skulle samme –det pigtråden uden for gymnastiksalen ved at føre til fangerne betænkeligheder ingen nærede Gjerstrup sportspladsen. der benyttede for deindsatte, klædning om til anvendes kunne også bygningen mod syd“. ville Så trådshegnet 100 meter uden for ca. pig eller sportspladsen, ved siden af nastiksalen gym at anbringe være „både kønt og praktisk at ville det som arkitekten, uden for lejren“, sportsplads en „lavet dejlig de fået såvel Gjerstrup fandt Fårhuslejren men da hav imellemtiden for inden pigtrådshegnet, altså sal, rens. Frøslevlejrens Museum Frøslevlej med identisk stadig bygningsmasse Fårhuslejrens var hele og store idet Men (murede) sikringsafdeling. lejrens er højre til iperiferien helt bygning lyse den og skeriet, va er skorsten med Bygningen ‘biografen’. er lejrområdet selve på inde venstre til yderst Bygningen administrationsbygning. gamle Forvaltnings danske Den sydport, lejrens for uden lige Til højre, familie. med fængselsfunktionærer til opført blevet var som boliger, tjeneste af koloni den ses venstre til Nederst af Fårhuslejren. luftfotografering en staltet i 1949 foran Gjerstrup nedlæggelse fik førUmiddelbart fængselsinspektør anstaltens Af en eller anden grund fik Gjerstrup tilsyneladende afslag på dette på dette afslag tilsyneladende Gjerstrup fik grund anden en eller Af 259 ------fra fangekartoteket:

151 flaksoldater,frikorpsfolk og vikinger ------

262 Stjernegården har formodentlig 260 Men i det ydre forblev Fårhuslejrens fremtoning meget Fårhuslejrens i det forblev ydre Men 261 Værkstederne og sygeafdelingen og gennemgik,Værkstederne i lejren ligesom belæg Én væsentlig forandring ydre gennemgik dog, medens tjente den lejren Sigtet med de følgende fangeportrætterSigtet følgende de med ikke er drageat statistiske Fårhuslejrens ‘numeriske’ og fysiske og ‘numeriske’ Fårhuslejrens udvikling fra august til1945 1949, ningsbarakkerne afsonere, bygningsmæssige for så levede de ændringer, op til lovkravene. behaget direktoratet gymnastiksalen. end mere ligligesom Frøslevlejrens, bygningernes funktionerstort uænset forblev drede. statsligsom straffelejr: den som dag i prægerdagnydelige de græsplæner, undertiden og Frøslevlejren det vanskeligt gør asso besøgende den at for kan tilciere faktisk fangelejr, en tilbage føres til 1946. Hvem var 4.500 de Hvem afsonere i grunden? Hvilken baggrund de, og havde Disse spørgsmål for? varhvad får dømt de man langt be ad vejen hen svaret gennemgang en af ved indsattes de fangejournaler. Gennem disse materialiserermyriade sig en mangfoldighed en afmenneskeskæbner, af personligheder personlighedstræk, og tvivl uden som har været medvir tilkende forskelligartede de reaktionsmønstre til i relation fangenska menneskelige,bet den og sociale og økonomiske ofte var som deroute, almindelig En meget følge. en reaktion var undertiden ja bitterhed, had samfundet,mod også stædighed men viljen og til overlevelse. slutninger kvalitativ af hverken eller kvantitativ art, sig sociolo det være gisk, politisk eller juridisk, udelukkende men formidle at spændvidden skalaf Vi indsatte de forbrydelser. deres og række se en på nærmere fan typisk noget såvel atypisk, noget repræsenterer som der sålesom og ger, des giver baggrund konklusioner nogle generelle mht. fangerne, for de altså Fangerne er domme. deres og res forbrydelser udvalgt dels fra ud et prosaisk være, dels at ud kriterium interessante forekommer de hvor om, Fra fangekartoteket:Fra frikorpsfolk vikinger og Flaksoldater, rektoratet at opføre en stjernegård en med fireMurstenenehertilgårde.rektoratet opføre at havde han fra nedrivningen af gammel en stenbygning af arbejds på en lejrens „Dissepladser. sten skulle til været anvendt have gymnastiksal, des men værre må vi ikke jo sådan.“ en opføre gård, hvor der kunne der gård, hvor afholdes for gårdture. di over derfor Han foreslog sådan skildret er her den som træk,i grove varganskei betydelig gradaf hængig af taget blev der de beslutninger, mht. de indsattes afso og forhold ning.Om detteskal berettes der i detinden næste da kapitel.Men skal vi af første i den i alt tisektioner af fangeportrætter noglemøde afde 4.500 afsonede som straffe deres 1945 personer, Fårhuslejren fra i 1949. til 152 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 Retsopgøret besættelsen. efter Tamm Ditlev opererer undersøgelse med isin som retshistorikeren te, landssvigerkriminalitet/domfæld de kategorier af af inspirere mig ladet jeg har sidste, det hvad Og angår om repræsentativitet. kriterium et fra ved domstolene.afsluttede hurtigt og dermed ukomplicerede relativt at var deres sager skyldtes, Det såvel på ude- som hjemmefronten. antiluftskyts, tyske idet krigstjeneste personer, dvs. flaksoldater, som havde såkaldte udført der mange – var afsoning til laveste de først –og dermed numre indsatte 200 de ca. Blandt Flaksoldaten senere komme på. nærmere vi ind skal Hvilke, generalieblad. domme –personer ogbelastet med lange et land øvrige det personer fra fortrinsvis 4600 op til 2500 omkring fra numre den store iTønder, proces fra mindretalsfolk de høje fange tilhører så lignende. og Schalburgfolk tilhørende journaler række Fårhus resulterer ien lang Horsens til Statsfængsel fra domfældte dommelange med om at overflytte beslutningen hvordan fx kom sager følger, for og man retten, disses da og Zeitfreiwillige, folk Selbstschutz af indsættelse en massiv iagttage fx kan Man fremdeles. så 1 og fangenummer at fik den første indsatte således kronologiske, nemlig er i lejren. Fangejournalerne afsoning domfældte, til somaf blev indsat ste. krigstjene anden tysk de fleste form eller vedrører en for lejren, og langt lerhøjeste grad gjorde tjeneste på udefronten. på tjeneste gjorde lerhøjeste grad al som blandtde i novemberflaksoldater, J. til 1945. til hørte H. frem helt nr. fangenskab opholdtlig 2115,at han sig skyldtes, i allieret hvilket SS. SS. at udføretjenesteønskede i ikke Waffen- han fordi tjeneste iluftvåbnet, meldte sigtil han Haderslev, opholdt Angiveligt der ligeledes sigiBerlin. fra kammerat af en tilskyndelse under også skete Det luftvåben. tyske tjeneste idet hvervekontor til meldte sigimaj tysk 1942 på et iBerlin han iNordschleswigschepagandaen Zeitung, og pro Nordschleswig i Jungenschaft Deutsche tid både sin af påvirket var han og da NSDAP-N krigstjeneste, fra tysk om at sighverve til lade hjem, med. i 1923 tysksindet iet var fødtfik en H. J., opgaveder i 1941april ifulgte firmaet Vestpreussen, da og kabler i somJylland, nedgravede firma, ved tysk et arbejde civilt Flaksoldaten H. J. fra Haderslev havde Haderslev nu J. højt fra et H. fangenummer, nem Flaksoldaten og de spionagedømte mindretalsledelse den tyske fra bort man Ser de ‘bølger’ af indtryk et giver fangejournalerne af gennemgang En Ifølge J.´s H. opfordringer havde løbende tilsendt fået han forklaring 263 Stort set alle er repræsenterede iFårhus alle set Stort som han havde isit som han læst hjem, 264 I efteråret 1940 fik han fik 1940 Iefteråret ------fra fangekartoteket:

153 flaksoldater,frikorpsfolk og vikinger ------I slutningen af juli han blev 1943 sammen andre to med til sendt vide I marts han sig i stedet meldte til 1943 tyske den hos tjeneste værne Han antaget blev session på og kom til krigstjeneste, han hvorefter I juli 1944 var det batteri, han så reduceret ved, tjeneste blevet gjorde august 23. den og 1945 1946 november 10. H. den fængslet blev J. H. fulde udstod J. den straf de 1. fra løsladt den blev og Fårhuslejren reuddannelse i Flensborg og blot to uger senere til senere reuddannelse uger to egentlig blot i Flensborg og kampindsats magt han vidste, skole, hvor Vognmandsmarkens på det tyske luftvåbens flakafdelinguddannelsesskole.en havde Her kunne hanbruges. Han fik udleveret Luftwaffes grå og påbegyndteuniform med røde spejl ud sin dannelse i betjening af luftværnskanoner.om 326 udgjorde Solden kr. måneden. En mere typiskEn mere flaksoldat, så for vidt angik varO. N. tjenesteforløbet, fra Charlottenlund. Han, var der i 1900, født varbørn, gift flere og havde af partiets været medlem af 1939 1936 siden og DNSAP siden havde SA- hanafdeling. sig til 1942 meldte I sommeren men i Waffen-SS, tjeneste grund på blev af sin alder nogle og fysiske kasseret. forhold rejste tilbage til Haderslev. Her opholdt han sig, tilbage indtilrejste opholdt Her til han indkaldt blev Haderslev. i juli 1942. Han uddannet blev Schönewalde på flyvepladsved Berlin, „af lagde edforskellige til tjeneste herefter gjorde og tyske steder den Fører“ Frankrig. og i Tyskland Han således gjorde det tyske ved tjeneste flak skyts jernbanetog på i Frankrig, også efter den allieredejuni i invasion 1944. mandskabsmæssigt, rent resterne angiveligt at skulle indlemmes 17. i SS-Panzergrenadier Division Götz Berlichingen, da von H. men ikke J. „på grund i Waffen-SS tjeneste gøre ønskede at de af hangrusomheder, fra set soldater franskehavde dette den mod våben udføre befolkning“, deserterede han fra sin enhed flakkede og forskelligeom Frank i steder rig, indtil han taget blev til fange af i nærheden Belfort. Han forklarede til lokale den tyske kommandant, han at var bort kommet fra sin afde ling, hanblev hvorefter indlemmet værnemagtsafdemotoriseret en i ling. han gjorde Her tjeneste, indtil han oktober 1944 deser 1. igen den til og terede sig til fods begav han oktober Schweiz, 1944 5. den blev hvor efter og interneret krigens afslutningudleveret til allieret krigsfangen skab. et års rettenved i Gråsten rettighedstab fængsel og idømt Va år. i fem retægtsfængslingen i alt på 280 dage skulle fradrages. Retten lagde flere formildende omstændigheder til grund: han fangens at ungdom, sig lod ikke og i Tyskland hverve i Danmark, hans tysksindethed samt han at frivilligt tyske den forlod krigstjeneste, altså deserterede. 1946. cember

154 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 varetægtsfængsel og krigsfangenskab kunne prøveløslades. kunne og krigsfangenskab varetægtsfængsel hvorefter fængsel, den to års han til nedsat maj7. udståede 1947 sin med ved kongelig resolution imidlertid 1947 straf iapril blev hans Allerede ikurvemageriet. iFårhuslejren, at arbejde hvor kom til afsoning han til blev indsat Han 1946. februar dommen af islutningen ten stadfæstede dommen, men landsret ankede Han for bestandigt. tillid almen af tab lejre. krigsfange- og opholdtallierede september 1945 iforskellige sigindtil iNorditalien fange til taget 1945 blev han april af Islutningen i Italien. ner nr. 42, C. H., men beslaglagt af lejrens censur på grund af dets „upas dets af lejrens på grund af censur men H., beslaglagt C. ner nr. 42, afso somBrevet, er dateret den 10.af iFårhuslejren, 1946 juni er skrevet forandret mig fra en veg ung fyr til den, jeg er nu[…].“ er jeg den, til fyr vegung en fra mig forandret og hård mig gjort har tugthus års og et krig jeg. års gør Fem –og det foragt i ryggen dem vende kan jeg men og Danmark, og mor far hade aldrig kan Jeg i livet. følelse menneskelig have megen år, næppe gennem kan fronten øst på kamp hårde men håbløse, hans ad nar og gør nederlag hans for søn en håner der Forældre, Sigurd. fejl, tager Du skete. det af kede er ældre - for mine skriver, at Du det. om nok Nå, uniform. tysk mig ien havde fået der ingen, var der 9. april, den krig været Havde der politik. en sådan ved væmmes jeg Sigurd, iryggen. falde at så for forudses kunne nederlaget til Tyskland, på holdt Danmark kamp. utilsløret ærlig, en ført har de for lid, til min vinde kan og USA England Både helligt. for anser jeg mig og det, Tyskland, på fornærmer spytter der og den, eget, mit som og folket landet Tyskland, af kender jeg thi meget uendeligt holder jeg modtage, ikke jeg vil breve anti-tyske mig. gør Fars hadefulde end det ondt så skilles, vi må deres), (som respekterer jeg anskuelser mine respektere ikke forældre mine Vil stedse. for Danmark jeg straf forlader min af udståelsen Efter kvensen. konse tager jeg –godt, forræder en idag mig kalder Danmark faneed. og min idealer mine mod tro stadig er og jeg soldat, som unfair været drig al har af, jeg stolt jeg er og det østfronten, på Danmark for pligt min gjort Jeg har til. og mig vore idealer svinet har der alle, på bitter meget er jeg at dig, siger jeg når mig, forstå må du men mig, svigtet har ikke du at deligt, uen mig igår. brev,modtog jeg glædede gode dit for som Det tak Hjertelig Sigurd! ven „Min Waffen-SS. nemlig undgå, H. J. at forsøgte gjorde iden det ste, formation, som flaksoldaten krigstjene tysk der forrettede danskere, 6.700 de ialt af 6.000 Omkring og vikinger Frikorpsfolk Han blev i januar 1946 i Københavns byret idømt fire års fængsel fængsel og idømtårs byret fire iKøbenhavns 1946 blev ijanuar Han 266 265 ------fra fangekartoteket:

155 flaksoldater,frikorpsfolk og vikinger

------Helt så langt Helt 268

267 Division Nordland dannet blev nedlæggel med i forbindelse i 1943 Danskere i Division Wiking sam vedkommende var størstedelens for Danskere i Waffen-SS gjorde først og først fremmestDanskere i enhetjeneste tre gjorde i Waffen-SS De (rigs)danske SS-frivilligeDe (rigs)danske ud udgjorde mange på et måder bredt let i Regimentlet Nordland. få de hundrede Allerede danskere deltog i 1941 i Wiking i det tyske angreb Sovjetunionen. mod Efteropslidende,defen fortsatte fremrykningen kampesive i vinteren 1941-1942 følgende den indsommer i Kaukasus. kørte Her angrebet endeligt tab fast store med til af Resten følge. krigen fungerede Wikinglejligheder flere en ved som det gikslags brandkorps, hvor hedest til. ind sat blev steder, de der sen af såkaldte de herunder Frikorps Danmark, legioner, op officielt der eksisterehørte at 6. med den juni Danskerne 1943. til tje kom gøre at i divisionensneste Regiment 24 Danmark. I efteråretNordlandblev i træningsøjemed flyttet brutaltilen i man blev hvor Kroatien, involveret krig partisaner. med Nordland blev I december 1943 overflyttet til den nordlige af del østfronten, herfra og divisionen sidste krigs i de deltog årsofte kaotiske afværge- og tilbagetrækningskampede balti igennem ske lande Stortyskland. og således Nordland deltog sidste måneders i de desperatekampe Berlin om danske og frivillige var sidste, de blandt der kæmpede i Berlins rundt gader Hitlers om førerbunker. der: Division Wiking, Division Nordland Frikorps og Danmark, en men specialenhe i 38 divisioner, Waffen-SS´s mindre over ud spredt blev del kontortjeneste. ved og der

liges opfattelse af egne motiver, handlinger liges opfattelse af egne ser situation. vi og motiver, Og her bort fraforeløbigt mange de frontfrivillige fra dettyske mindretal, hvis rummedeselvopfattelse nemlig anden en væsentlig det na komponent, tionale tilhørsforhold. afsnit befolkningen, demografisk, socialtog intelligensmæssigt.På ét punkt adskilte markant helt sig dog de fra gennemsnitsdanskeren: Om halvdelen aftrent var dem organiserede dvs. medlemmer nazister, af af del sympatiserede anden halvdelden stor enten meget en og DNSAP, nazismen med eller til kom meget i Waffen-SS, detsom under tjenesten stærkt indpodningen betonede af nazistiske den verdensanskuelse, vel ja nærmest var fremmeste den af bærer denne. Så, når C. H. undsiger na det han tænkeligt er har i tankerne, brev, i sit DNSAP, zismen brevet for i øvrigt solidariserer sig fuldstændigt folk Tyskland. og Vi Fører, med fuldstændigser en identisk udvikling dansk kendt, anden, en mere hos SS-mand, nemlig Flemming angiveligt som Helweg-Larsen, foragtede pan-ger Tysklandog SS´s Føreren, hyldede (efterhånden) men DNSAP, manske nazisme. sende indhold“. Indholdet afspejler i udpræget gradIndholdet afspejler i udpræget danskede indhold“. sende SS-frivil var 24-årige den C. H. ikke dog næsten, han med, idet men såret blev og 156 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 Københavns byret for at forespørge om klientens sag hørte til dem, som for byret at forespørge til hørte Københavns sag om klientens og advokaten præsidenten henvendte for til 1946 ioktober også sigda streger, der laves.“ drengeaf de i nogle foregangsmand sleben, og menhøflig er muligvis han er på barakken tilfredsstillende, arbejde sit det oplysteefter passer på biblioteket,han hvor „Beskæftiget følgendehvor fik skudsmål: han en prøvetid på fem år. væsentligt: – og så hæfte nok dages 40 hvor fik han 1940, i juli i Kolding – en tyveridom hængeparti lille et det skyldtes ste, krigstjene tysk år fire for obligatoriske mere end fik starten de i han Når for bestandigt. tillid 1945 almen idømt af august og fængsel tab fem års den blev 11. anholdt denhan 1. blev han byret maj 1945. IKøbenhavns missionshotel, sigpå et indtil hvor skjulte København, han til rejste han det Med legitimationskort. falsk et ham som skaffede faderen iKolding, og opsøgte Danmark til han for gennem hoften, skud flygtede et indlagt grad. 2. gent, af og dekoreret med jernkorset ser til svarende SS-Rottenführer, til avancerede gange, fire blev såret Han siden og kæmpede i denne enhed. Danmark 24 Regiment ført til sygdom efter egetønske Efter østfronten. herover han blev 1943 til året senere iefter iØstrig, Klagenfurt først til Werthland, Regiment sendt til efter. måneden tjeneste iWaffen-SShvor meldte han for sigtil indkaldt at blive 1942, april indtil Kiel i radiofirma arbejde et ved han HerTyskland. fik sigfor besluttede dovenskab, i hvorpå at prøve af han lykken på grund fyret men blev landet, på tjente kort Derefter 1940. han april neder indtil må Kommunesitre ungdomslejr iAsserbo iKøbenhavns var langfart, re steder, sejlede hosherefter opgive en en måtte læreplads i købmand, kom fle ud at Han arbejde er: Hvoromsom en dreng. indeluttet alting ham karakteriserede konfirmationsforberedelse, til derham havde haft skolen.Præsten, i konflikter til årsag angiveligt dovenskab var hans Kun selv“. og drømmer“, „en„skikkeligheden stor fantast var men i øvrigt ubegavet „temmelig og meget var doven“, Han på den forliste skolegang: forklaring skolen en giver sandsynlig fra skudsmål Han skoleeksamen. hvor mellem dog opgive sin at måtte tage han Realskole, iKolding gik iKolding, med DNSAP,sympatiseret op middelklassehjem iet voksede havde aldrig og anti-kommunist var krigen, han at betonede efter stærkt Waffen-SS. i tjeneste havde efter han at meldttil år tre sig 1945, cirka iapril på lazaret indlagt C. H. forsøgte gennem sin advokat at få udvirket en prøveløsladelse, advokat atgennem udvirket forsøgte få sin H. C. iFårhuslejren, afsoning til Den 3. indsat september 1945 blev han hvor var han lazarettet, den 11. fra han Da 1945 blev udskrevet april vilje sin mod angiveligt han blev Sennheim i rekrutuddannelsen Efter der meget Han, tilværelse. en omtumlet Forinden havde haft han ------fra fangekartoteket:

157 flaksoldater,frikorpsfolk og vikinger ------

269 I februarI han kom 1942 tilbage til Hamborg, junii og han blev 1942 søgte 1943 I sommeren han angiveligt fik men hjemsendelse, om af I marts var 1945 han i Danmark, tjenesterejse på han syg blev og hvor De fleste meldte sig formodentligWaffen-SSsig meldte og De flestetilFrikorps Danmark lokale DNSAP’s identisk med i Danmark regel hvervekontorer på (som fremgåetdet er som af men ovennævnte de eksempler, partikontorer), ganskemeldte mange sig imidlertid sig i Tyskland. Enkelte meldte også Hvor altså det sig C.Hvor H. forholdt aldrig været medlem af havde DNSAP, anderledes G. med M. fra Århus: været medlem Han af havde partiet fra hørte dermed og til1934 han parti-veteranerne. sig imid meldte I 1938 stitsministeriet evt. en vedrørende C. Og skønt prøveløsladelse. H. ikke således han– mønsterafsoner havde nogen været flere disciplinærhavde sager samvittighedenpå nemlig korthan tid – blev efter, prøveløsladt december den 15. 1946. lertid af ud partiet i utilfredshed partiledelsen. med Det ændrede dog ikke hans ved politiske indstilling, da og han i marts arbejdede i 1941 hanHamburg maskinformer, som sig til meldte Han Waffen-SS. blev indkaldtBreslau,sig i da månedenangrebetopholdt efterog mod Sov jetunionen G. indledt blev M. angrebet gjorde i juni 1941. lige med fra starten – hvilket må tilskrives, aftjent han at sin havde værnepligt i Dan mark. efter ansøgning forsat til Frikorpsherom Danmark. Men angiveligt,for di han var far måske til snarere, han fordi børn blev (men var fem 36 år), han efteren måned overført til i brevcensuren Berlin indtilog var der, han til overført i december i København. 1942 blev SS-forsorgskontoret august 1943slag.forsøgte Efter 29. han den „da igen, han ikke mere ville han som ståSS“, i udtrykte det efter heller krigen.Men ikkegangdenne varman stedetI han blev lydhøre. februari til 1944 sendt forsorgstjene i juni i Kroatiensten overflyttet 1944 blive for at tilen infanteriafdeling i Ellwangen. 1944 G. til i kom M. Siden i november SS-forsorgskontoret hvorfra han i begyndelsenHaderslev, af februar overflyttet blev 1945 til infanteriafdelingen i Prag. lazaret. på kom lå han, Og her da kapitulationen indtraf. Han inter blev varetægtsfængslet maj, 10. den junineret 5. Københavns den ved og by 1945. straf en Han 14. idømt ret november ankede fire på års fængselden landsretten men dommen, stadfæstede. 6. Den han blev februar ved 1947 eftergivetresten kongelig resolution af straffen, og han ugekunne en se fri en som mand. Fårhuslejren forlade nere var indsendt til ankenævnet. gennemgang en hos måtte advokaten Men C.meddele H., han at ganske enkelt måtte afvente meddelelse fra en Ju 158 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 videre hedder det i hans generalieblad fra Fårhuslejren: „Fangen kom til Fårhuslejren: kom til „Fangen fra generalieblad hedder ihans videre det Og som sådan. uddannelse få kunne måneder på tre havde at man hørt, som elektrosvejser, måneder tober iTyskland idet han 1943ini arbejde iok han søgte en forlist læreplads, bl.a. ansættelser, mislykkede nogle steder, en (i J. S., fx 1943) københavner.mere Efter usædvanlige 18-årig Slot Sønderborg Sønderjylland, Museum Bryld. C. H. stabsleder DNSAP’s ses Forest 1942. juni 2. den østfronten på faldt og Danmark Frikorps for chef til udnævnt han blev 1942 februar Wiking. I Division ved generalstabsofficer som Sovjetunionen mod felttog tyske i det deltog 1941 i og Waffen-SS til sig han 1940 meldte I september i kamp. komme at uden dog iFinland iVinterkrigen NSU, frivillig i1939.som han I1940deltog ungdomsafdeling, partiets for landsfører og nazist aktiv Livgarde, kgl. Den i officer var (th.). Schalburg Clausen Frits med sammen Schalburg von C.F. SS-Sturmbannführer - fra fangekartoteket:

159 flaksoldater,frikorpsfolk og vikinger ------270 J. S. havde da S. også,J. havde trods enkelterapporter fræk, om måske snarere Ved krigens slutning han blev Ved taget til fange af amerikanerne El ved S.J. ‘betinget blev benådet’ i slutningen af januar kunne og 1947 van fik og broder en hos „Hanbeskæftigelse løsladelsen ved ophold tog Han har jævnligt Han har givet kontoret. på møde klaret sig ganske Helt anderledes forholdt det fx sig med 35-årig – en W.L. anderledes forholdt vogmandskuskHelt familiefar og fra København, byretten ved der Københavni augusti 1945 og Fårindsat i års i Waffen-SS tjeneste fem fængsel for var idømt blevet et par for fængselsfunktionærer,ungdommelig kåd, over været opførsel fange. Så uproblematisk varen der intet grundlag Gjerstrup til for ikke anbefaleat prøveløsladelse. en huslejren til afsoning den 17. september 1945. „Hævder han 1945. september af er tysk til huslejren afsoning 17. den afstamning sig tysk. føler og Er uimodtageligog kendsger fornuft for Sådan fange som er rolig men besindig og arbejder.“ ninger, god en og funktionærmødetslød L. 8. bedømmelse den af februar W. 1946. 25. Den ste, meldte hanste, sig i januar meldte 1944 til politistationen på i Würow Waffen- SS forpligtede og til sig krigstjeneste det om krigstid.“ hedder Videre for S.,J. han at fremstillet blev session på i Kattowitz erklæret og tjeneste dygtig.I juni 1944 han blev indkaldt uddannetog Sennheimi Graz. og Efteruddannelsen hankom tilRegiment Danmarkpå og tjeneste gjorde han lettere blev såret.østfronten, hvor i krigsfangelejr. sat ben og Han til kom Danmark og 1945 i november års to retten ved fængsel, rettenblev i Gråsten idet fandt, hans idømt at unge alder var formildendeomstændighed. en port. Fårhuslejrens dre betingede Den gennem ud benådning betød bla., hanat måtte lade sig underkaste tilsyn. skal og 1949, Dette i maj ophørte man tro afsluttende rapport den fra fængselsvæsenets forsorgskontor, gik unge det den mand vel: Han anmodede beklædningshjælp om blikkenslager som nær – […]. bevilgede ham et par arbejdstøjmest forsorgskontoret] man – og [dvs. benklæder,Holmens lumberjacket, en kappe en brugt en og skjorte. han, skiftet han meddelte at havde 9/6-1948 Den arbejdsstednu varog Vedsidste tilen ugentligløn […] af 85 kr. beskæftiget forbundter som han skiftet havde 7/2-49 den og fremmøde boede bopæl kontoret på her i Ægirsgade.nu har og altidpænt været flinkgøre.“ at med og behageligat have Auschwitz, da arbejdet men ikke der bestod oplæring i til elektrosvejser, søgte Da fangen i Polen. han begge andet byer arbejde til kom og Würow, ikke sig til bundet han ni de havde måneder, som kunne før hjem komme var udløbet,arbejder, kammerat, da en og hørt han gennem havde hvis at sig til man meldte Waffen-SS, kunne manefter seksorlov ugersfå tjene 160 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 muligt.“ længst bør mener mødet tilbageholdes at han jeg, „Som de: tilføje og Gjerstrup frarådes,“ Prøveløsladelse varulveemne. Udmærket „Uforandret. bedømmelse: funktionærmødets var november år samme april 1945 på orlov i Danmark, hvor han var ved kapitulationen. ved kapitulationen. hvor var 1945 på orlov han april iDanmark, imidten af kom han Herfra på lazaret. og 1945 indlagt blev syg januar i han indtil frontafsnit, som chauffør de hvorved kørte forskellige han Danmark, Regiment overført til så blev han 1944 I august i en måned. på en køreskole, hvor opholdt han uddannelse sig sendt istedet til gang blev iførste Han om Danmark. derfor over søgte iFrikorps og han ske, øn udtrykkelige hans imod angiveligt skete Dette i SS-politidivisionen. 1943, tjeneste iHolland hvor blev forsat januar han til indtil valeriskole ka hvorefter kom på han iSennheim, først en uddannelse og gennemgik i maj 1942 blev indkaldt herefter Han krigen. efter motivforklaring hans mod kommunismen,“ at deltage iTysklands kamp pligt som løddet sin føltehan nationalsocialist „Som overbevist i Waffen-SS. sig som frivillig 1942meldte ijanuar som civilarbejder, i Tyskland, hvor arbejdede han DNSAP, af medlem ophold et under og havde år, han par iet da været det var at han på, skjul W. ikke heller da lagde L. indstilling. med hans gal 16 6lyder, stue barak fra men den var der“, som en funktionærudtalelse og en god arbej fange og besindig „en rolig og var indstilling, anstaltens W. Nok god udviste opførsel“, en „særdeles var: L. ting som hedder det i Hvorom isamtiden. al men en frygt reel afspejler hysteriske, en anelse varulvebevægelser.“ til træk om op tales landet af egne forskellige fra der stadig ligesom fængsel, års på Tønder-egnen, stor sag temmelig hvor hovedpersonen blev idømt 12 væreten m.v. har sager, modstandsfolk derhederne, allerede hvilke af med attentat mod myndig at deltage iundergrundsarbejde til overtales kan dertil, opfordring forfår gelig fornuft kendsgerninger,og han hvis er uimodta og som idag en krigen, under stor væretmed iSS del af har så den 1947:15.han januar Den fik strup. Gjer fra på for enten god forklaring en en prøveløsladelse vældig eller dog pressede for Direktøren fængselsvæsenet tilsyn. sigunderkaste lade for at en prøveløsladelse“, bl.a. nægtede han på vilkår dvs. de at „indgå ønske ikke at han Gjerstrup, prøveløsladelse. W. meddelte imidlertid L. en udløste omstændigheder normale under –hvilket straf sin jedele af to tred oktover udstået 1946 den 22. allerede og derfor havde faktisk han inovember to år fem 1946, til fra straf sin kongelig resolution nedsat fået havde en prøveløsladelse: Han ved at stod til opmærksom fangen på, inovember W. gjorde Gjerstrup 1946 af Justitsministeriet delse da L., Man kunne altså fra Fårhuslejrens side ikke anbefale en prøveløsla anbefale Fårhuslejrens side fra ikke altså kunne Man Gjerstrups argumenter kan fra en nutidig udkigspost opfattes som udkigspost en nutidig fra kan argumenter Gjerstrups derhen, der at en udtalelse fange, funktionærmødets uddybe „Jeg skal ------fra fangekartoteket:

161 flaksoldater,frikorpsfolk og vikinger ------Efter angrebet på Sovjet unionen kunne junii 1941 dedanske nazister fremstille tysk krigstjeneste som et anti kommunistisk korstog.De frivillige kæm(rigs)danske pedealmindeligvis det i ny oprettede FrikorpsDanmark ellerRegiment Nordland, somvar underlagt Division Der Wiking. blev i juli 1941 oprettethvervekontorer ud overlandet, og disse var som regelidentiske med DNSAP´s lokaler. Sådan var detogså i Sønderjylland,hvor talerne vedhvervemøderne bl.a.var lederenaf DNSAP i Barvid og Ellum sysler, Jes Asmussen fraRødekro ved Aabenraa. Politikommandørensarkiv, Aabenraa i Landsarkivet 271 W. L. vedgik,W. han at aldrig søgt fritagelse havde om tysk for krigstje neste, selv om han under orlov i Danmark han neste,selv om under orlov i „bådeog december i 1943 1944maj-juni var klar blevet i landet her i mellemtiden de foretagne over Muligvistyske dette blev betraget overgreb“. så en skærpende som om stændighed, han at fem fik årshele og fængsel tillidstab bestandigfor Københavnsved august Han byret13. 1945. indsat den blev til afsoning juni 25. den løsladt 20. blev 1947. den – og 1945 september i Fårhuslejren strafHan han idet udstod andre med var sin år, to på (nedsatte) ord ble varetægtsfængsletvet 28. den juni 1945. SS-mændene havde Gjerstrup mildest SS-mændenehavde talt ringe tillid til. Således hed der det om en SS-frivillig en det om der fra Aabenraa i funktionærmødets indstilling til evt. „Pæn prøveløsladelse: fange. Kan af se noget det dårlige, godt SS rigtig, helt er idéen at sansynlighed er der og har mener, men lavet, for, gamlede holde tanker at han vilat ny på prøver der dem, indi hos føje Gjerstrup tilslutlive. modsætte må Mødet derfor sig prøveløsladelse.“ tedemødetssig indstilling tilføjede: og alle som er „Fangensopførsel vel dresserede SS-mænds, altså – når god man ikke ryggen vender til ham.“

162 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 at holde noget ien læreplads sted. til og ikke rastløs sønnen isommeren 1945: af altid derens karakteristik godt som nr. flugter med mo fange 116., af ring P. –en karakteristik, M. for at indordne forholdene,“ sig under ham lyder en funktionærvurde som noget fangen lidt ‘fremtrædende’, betegnes og kniber det barakken på måde, kørselsholdettilfredsstillende på på en 1945.ber „Beskæftiget i Fårhuslejren 1945 septem og indsat den fængsel 23. den august 28. års den idømt 1. juni, fire blev varetægtsfængslet Han vagabonderede rundt. te inovember at jorden gå 1944 under hvorefternærmest iOdense, han valg for han krigen, nok af fået Men nu havde tilsyneladende mark. han orlovhan Dan i og igen fik på ny såret, blev på østfronten han Tilbage i forsommeren orlov måneds Danmark en i 1944. og fik ved Leningrad og deltogvien ipartisanbekæmpelse. Jugosla til i komhan og efter uddannelsen Tyskland kontrakt, to-årig hvervekontoret maj den 1943 12. –på en gjorde han Det iJernbanegade. at melde sigpå til ham som overtalte frikorpsmand, med en uniformeret ca. to ugers søgenhan isnak forgæves Efter for kom arbejde. at finde København hvoreftertil rejste læreplads, han sin mester blev af jaget sin med uenighed af på grund at han som årsag, en angav helt prosaisk Fyn for at til meldefra sig Waffen-SS. M. P. drivkraften –som var eventyrlyst –endsige fanatisme eller idealer stærke altid ikke imidlertid var Det på to år. straf sin jedele af prøveløsladttred efter have at to udstået blev planmæssigt Aabenraa fra at handelsmedhjælperen desto mindre, ikke besluttede Justitsministeriet Vi har intet at klage på. Har sikkert meldt sigfor at opnå noget. Mødet sikkert Har på. intet at klage Vi har tid her. prøveløsladelse efter. kort „Kun stod for måneden døren allerede at igen en betød, –hvilket fængsel to års inovember til nedsat 1946 straf blev hans og som forventeligt iFårhuslejren 1946, indsat den 14. marts den byret i Københavns 17. fængsel idømtårs fire blev oktober Han 1945. blev fængslet den 15. 1945 Han og juni generalieblad. hedderdet ihans papirer“, tjenesten siden, på menfalske levede skjult som ikke tog han genop iDanmark udvikling den politiske af og „på grund i Danmark kom derefter på orlov lazaret, på måneder fire til tre og lå blev såret Han hvor deltog kampe. han ihårde først iPolen og siden iUkraine, Wiking, Division for og blev sendt to år til kontrakt underskrev München. Han Waffen-SSmaler, i meldte sigden og1942til herunder 16. han august i1941 Vejgaard var iTysklandfra Han for som at ved Aalborg. arbejde N. K. skete forDet og krigen desertere. af træt blive kunne Waffen-SS, meldte han sig til da Men en, der også havde nazist, væretoverbevist Fra december 1943 kæmpede han på østfronten, hvor han blev såret hvor på østfronten, blev såret han han 1943Fra december kæmpede 272 273 ------fra fangekartoteket:

163 flaksoldater,frikorpsfolk og vikinger ------

274 En bemærkelsesværdig vurdering generøs fra Gjerstrup, al stund den Det beslaglagte tyder brev ikke ligefrem på, K. at N. var oplagt en kan didat tildet, efterleve Gjerstrup at på prøveløsladelse betegneren som ‘sædvanlige vilkår’. tidsi et bestemt prøveløsladte den Disseat indebar, en straffri frato løsladelsenregne ofte at rum år) „fører (meget vandel, han at og ikke sin ved adfærd, f.eks. deltagelse ved i utilbørlig politisk- agitatorisk virksomhed, i øvrigt forhold eller sit giver ved anledning til „ […] Nu er Nu det jo snart kongens„ […] fødselsdag, så ved man ikke, jo der hvad kan ske, der er jo mange der håberpå amnesti, men jeg tror det nu ikke, for han harsikkert ikke hjertet på rette sted, for så havde han jo nok skre det. Og Gjerstrup sekunderede: „Som mødet. til Hvis prøveløsladelsen lades, foreslås sædvanlige vilkår lokalt og tilsyn.“ fangejournal et beslaglagt adskillige indeholdt hvor brev, passa K.N.´s varger indstreget af censuren: detind den maj. man5. For kan ikkejo først billige, at der blev oprettet et Frikorps så og bagefter lade dem spærre inde.Men manved jo ikke, derhvad kan ske, endnu er der jo ingen fred, englænderne og amerika og nerne kan jo ryge i totterne på russerne, så og skal jeg i hvert fald, så vidt det lader sig gøre, være en af de første danskere, der igen går i kamp mod bolchevismen,da og bliver der ikke noget, der hedder nederlaget ved Sta lingrad, da og går det heller ikke som sidste gang, at jeg holder op på halv vejen, men så bliver der kæmpet til sejr eller fald, for der bliver ingen fred her i denne verden, før end at alle kommunister jøder og er udryddet eller i hvert fald de fordi sidste er jaget hjem, de hvor hører hjemme. I hvert fald er det givet, at et kan land ikke som Tyskland holdes nede, det vil før eller senererejse De spærrede sig. os inde for at ville afnazificere os, men jo læn gere de holder os indespærret, jo stærkere bliver de fleste i deres Og tro. der er sikkert meget godt i det Nationalsocialistiske Arbejderpartis program, siden at det skulle slås så hårdt ned, at og dets medlemmer bliver forfulgt over hele verden, så med Hvad ikke og den re mindst her i Danmark […]. gering,der havdestyret den april. 9. Skal de måske fri, gå de bærer trods alt også en skyld, de har da i hvert fald ført en samarbejdspolitik med ty skerne,skulle hvor og vi almindelige arbejdere forstå, at det forkert, var det vi lavede, når den havde givet sin tilladelse kongen og sin velsignelse, for hvis de havde sagt, at vi ikke kan eller vil sympatisere med en opret telse af et frikorps, så tror jeg ikke, at der mange, var der havde meldt sig, menså det var sikkert gået med Danmark, som det gik med Holland og Belgien, at der blevet var en tvangsudskrivning, men det havde måske væ .“ ret bedre […] skal ikkekonkluderede funktionærmø modsætte sig prøveløsladelse,“ 164 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 oberstløjtnant Kryssing satte sig i spidsen for korpset, der helt fra starten starten der sig ispidsen helt for satte fra korpset, Kryssing oberstløjtnant da Danmark, Frikorps 1941 sig til mand meldte den midaldrende næsten i Danmark. regeringsmagten at vinde besættelse kede) den ambition tyske om ily af med DNSAP’s (mislyk isammenhæng ses Demonstrationen skal politi. berømte det med danske det i Haderslev ‘spadeslag’ udkæmpede 1940 ifolkemunde) SA-folkbevæbnede blev betegnet idecember undertiden ‘spadister’, (som 400 da med, også de spade- naturligvis han Derfor var W. bære måtte våben) C. deltager. var spader (fordi en ivrig ikke man med at eksercere og begyndte SA-afdelingensom Da blev i1934. dannet kz-lejr. og endte istraffekompagni han krigen gen af Mod slutnin alligevel: så Og Danmark. Regiment til Danmark Frikorps over SA-afdeling iDNSAP og partiets partisoldat stålsat ten sigfor: fra W. C. forløb Gram-kan landmanden fra tegner arketypisk nærmest Et straf“. idømteaf denham del hele den eftergivne af udståelse til te „genindsat den efterlevet, blev prøveløslad ikke betingelser terrettelig.“ disse Blev ef foreskrifter givne tilsynet og holder af de ham foranstaltning staltens ved an sigtilsyn underkaster tidsrum isamme at han samt indskriden, Slot. Sønderborg Sønderjylland- Münchow. Museum von Ludwig Foto: skydevåben. med bevæbnet være ikke de måtte lov dansk Ifølge raden. ipa deltager spader med 15. 1941. juni den bevæbnet SA-folk iRødekro DNSAP-møde I januar 1941 var han på et politisk kursus i Sennheim, og i august og i august i Sennheim, kursus politisk på et 1941 han I januar var W.,C. tidligt født DNSAP så i1902 der iBrørup, var af blev medlem ------fra fangekartoteket:

165 flaksoldater,frikorpsfolk og vikinger - - - - - 275 Oplevelserne krigens mod slutning synes ikke dog rokket have at ved hansved tro nazismen på – skal vi tro funktionærmødets bedømmel se af ham: forurettet og „Sammenbidt, nazist. overlegen Har efter eget udsagn stadig overbevisning, den ham førte der samarbejde i ty med skerne. Også i det daglige har han været trodsigubehagelig. og Prøve 7. den W. løsladelsehvor frarådes.“ C. Også politimesteren Toftlund, i tre på fået års dom en 1946 havde fængselmaj minus 307 ud dage for stået nedsat blev varetægtsfængsel til resolution kongelig ved år to (som Han prøveløsladelse. en ved martsi ville varloren 1947), „ikke ansedet usandsynligt,for strafafsoneren at efterløsladelsen utilbørlig viludøve ikkepolitisk-agitatorisk virksomhed“. tiltrådte Derfor skul han, C.W. at indstillesle til Disse prøveløsladelse. indstillinger udarbejdet blev i april juli, så 9. har de den løsladt blev ikke C. W. gjort indtryk det store 1947. på Justitsministeriet. var et ‘barn’ af DNSAP. Ifølge C. W. blev han blev aldrig C. Ifølge var W. inddraget et ‘barn’ i egentlige af DNSAP. kamphandlinger, i frikorpset hverken eller i Regiment Danmark, men arbejdede grund på skomager som af han nævnt Som sin i et endte alder. straffekompagniog til i Dachau. Detslut sketekz-lejren i marts1945, da han taget blev stjæle fra i at soldaterkammerat en angiveligt og tre idømt års tugthus. 166 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 begyndt afsoningen af deres straf. af afsoningen begyndt på få komme hjem, og deøvrige der blev frikendt, de, For kunne så gjort. af deres sager få kunne muligt hurtigst store ønsker, at varetægtsfangerne iGrænseposten view inter iet han da udgangsbøn, sin Gjerstrup mulerede fængselsinspektør for interesse.“ Sådan men isamfundets også blot ifangernes, er ikke „Det Regulativer for og afsoning varetægt delighed træde tilbage“. Med denne almindelige fremhævelse af repressive af fremhævelse tilbage“. træde Med almindelige denne delighed over opdragende „det dere for at, ialmin hed det forbryderen derimod må vi og afskrækkende, værevirke strenge formåtte at at straffene hed det, lovens §3 dedomfældte, men til imotiverne af ommelser behandlingen bestem særlige i loventruffet ikke altså Der blev straffeanstalter. særlige i sted burde finde fangerne af at behandlingen at fastslå, strafafsoningen loven.af ud taget arbejde, fysisk hårdt til sættes skulle fortrinsvis om, at fangerne en bestemmelse forelæggelsen for inden Rigsdagen først øjeblik i sidste blev pårepression end påforebyggelse. større vægt Således lægges skulle former.skærpede Der under udstås skulle menstraffen også at selsstraffe, fæng hårde med straffes blot skulle ikke at de domfældtetet, landssvigere havde været udgangspunk det Under straffelovstillægget forberedelsen af forebyggelse? Repression eller autoriteterne. og deindsatte mellem udgør defrontlinjen dels holdning, den retspolitiske for markør en vigtig og pligter følgende.på i det udgør rettigheder Dels indgående se vi skal sidste det mindst havde Ikke fangerne? der og pligter forholdene rettighe i forFårhuslejren, forestillinger fangerne se og hvilke dis hvordan påvirkede landssvigerne, irelation til og afsoning ne om straf havde politiker forestillinger blev der afsonet? Hvilke anordninger hvilke det. sig ønske kunne som Gjerstrup hurtigt, så sager varetægtsfangernes alle Kapitel 8 Kapitel Det lovforslag, som blev vedtaget, indskrænkede sig i motiverne til om til sig imotiverne indskrænkede som blev vedtaget, lovforslag, Det Først i løbet af 1946 kom der en klar overvægt af afsonere. Men afsonere. efter af overvægt 1946 komFørst der en klar af iløbet i begyndelsen af oktober 1945 udtalte som et af sine sine af som et 1945 oktober udtalte af i begyndelsen 276 Det viste sig problematisk at få afgjort sig problematisk afgjort at få viste Det ------Kapitel 8  regulativer for varetægt

167 og afsoning ------Om Princip Om

277 med juristen Stephan Hurwitz formand, som al og . Heri blev fastslået, Heri. blev det grundlæggende at fangebe princip for Frit Danmark i september 1945. Han mente, at disseHan at i september mente, 1945. erfaringer kunne burde ud Det var principper, som både stod som i skarpDet var principper, kontrast til principperne i I februar nedsatte 1946 justitsministerenså et udvalg, skulle som ud Helt konkretHelt forestillede udvalget sig, fangerne at inddelt i forskel blev En af de første, som mente, at fængselsopholdet burde udnyttes burde fængselsopholdet En at af mente, som de første, positivt tanker Fogs efterfølgende blev drøfteti udvalg et nedsat organisa af frihedsberøvelse, straf skrev i bladet Frit fængselsophold“, og Fog Dan

lige kategorier med henblik bedst på den mulige individuelle behandling. tages burde der udvalget at specielleIsær havde blik hensyn for, til helt unge landssvigere af i form undervisning, meningsfuld, lønnet beskæfti gelse samvær og med andre. De unge samles burde i særlige straffeanstal ufarlige og ter fanger anstalter. særligt i åbne burde Til gengæld ‘strafvan dvs. farlige nazister det som hedder, med personer og skelige personer’, særlige intellektuelle kulturelle og forudsætninger, kunne som virke ned brydende, isoleres. Udvalget ønskede også, mulighed blev der at prøve for løsladelser. straffelovstillæggetog ikke mindst til de vilkår, de mange som varetægts fanger i efteråret1945 var underkastet,mens de afventede dom. deres handlingen måtte „bidrage at til være fangernes mulighed tilpasning for til samfundet efter frihedsstraffensførste rækkederforder i at og ophør, ligesom anden ved fuldbyrdelse af frihedsstraf måtte lægges vægt på spe cialpræventive synspunkter“. Så allerede i efteråret 1945helt lød der andre under af end forberedelsen straffelovstillægget.toner nok så Og bemær kelsesværdigt disse blev anslået toner af af dele modstandsbevægelse, den tidlige i den som efterkrigstid sædvanligvis kaldtes for frihedsbevægelsen. perne for Fuldbyrdelse af Frihedsstraf for Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed lerede i november 1945 barslede 1945 man betænkningnovember i en med lerede og afskrækkendeog synspunkter hensynet frem for til forbedring en af de vardomfældte det naturligt betragte at landssvigere de domfældte en som fangekategori, man kuni begrænset omfang skulle resocialisere. at forsøge I praksis gik detimidlertid anderledes. helt med henblik opdrage landssvigereat på de dømte til demokratiske borge fremtrædende været en Han,re, var Fog. modstands havde som Mogens mand medlem og af Frihedsrådet,tysk selv i siddet havde fængsel under besættelsen.„I disse år har et stort meget antal normaltretsindige sam fundsmedlemmer haftlejlighed erfaringer, til uden de gøre at Hitlerssom virksomhed aldrig kunnet havde høste, nemlig med hensyn til virkningen af mark nyttes til forbedre fængselsstraffen at i almindelighedog på behandlingen af antaldet store landssvigere, kunnenu som fylde at forventes straffean stalterne i særdeleshed. op, tionen 168 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 lejren? iFårhus disse op til ihvor Og fangekategori? levede man denne høj grad af for behandlingen der igrunden var retningslinjer formelle og hvilke 1945, i efteråret for varetægtsfanger demange vilkårene Men hvordan var Varetægtsfangerne nere). afso (som for dedomfældtefor landssvigere lettelse dealmindelige delig imajen bety 1947,vedtaget se, skal som vi også, og denye medførte regler blev om princip ligestilling Dette strafafsonere. dem som for almindelige for regler at gælde desamme at der kom til sådan normaliseres, ne skulle i straffeanstalter landssvigerne af var, Hensigten at behandlingen lægget. fanger, dømtstraffelovstil af derefter var for regler behandlingen arbejde fanger“ December af 24. • 1932 af ianordningen Hovedpunkter var Udgangspunktet • • • 278 samtykke gøres undtagelser. gøres undtagelser. samtykke arrestinspektørens med tilfælde der ienkelte kan dende forskrifter gæl renlighed personlige den andre såvel somfra len om badning Bad alder. over fanger denne med sammen sættes […]. derfor hinder til er 18 ikke under må ikke år Varetægtsfanger helbredstilstand eller alder deres for vidt så omnatten, afsondrede holdes dog i fællesskab, Fanger, hensættes i arresthus]. der bragt an sædvanligvis var [Varetægtsfanger fælde arrestinspektøren af ifællesskab hensættelse fanges omen Bestemmelse afsondring. umuliggør pladsmangel eller utilrådelig, afsondring gør sindstilstand alder, eller legems- deres medmindre varetægtsfanger, andre med sammen ikke heller […] straf udstår fanger, der med og sammen sættes eget samtykke ienrum børsomregel anbringes Varetægtsfanger fængslets foranstaltning mod en passende godtgørelse. enpassende mod foranstaltning fængslets ved beskæftiget søges det, ønsker om han han, skal arbejde, selv ikke sig fangen Skaffer fangen. tilfalder Arbejdsudbyttet i fængslet. sikkerhed mod god ordeneller strider ikke som og sig, skaffer selv arbejde med sig at sysselsætte til ret har Varetægtsfanger […]. ifængslet nyttelse be til eruegnede grunde andre af eller slid urenlighed, af grund på klæder egne hans eller sikkerhedshensyn, af erutilstedeligt det dre beklædningsgenstande egne at benytte til ret har Fangen gives ved indsættelsen og derefter mindst hver reg Fra mindst dag. ogderefter 14. vedindsættelsen gives 1932. Anordning angaaende Behandling afVaretægts Behandling Anordning angaaende – helt eller delvis – træffes i hvert enkelt til enkelt i hvert –helt– træffes delvis eller

. De må ikke uden uden ikke må . De , medmin , , som de , somde ------Kapitel 8  regulativer for varetægt

169 og afsoning ------samt til uden for i fængslet, herun

Med arrestinspektø Med

beror […] på vedkommende beror […] […]. Afsendelse af lukkede skri […]. i mådeholdent omfang kan meddeles behandles fangen efter arresthuslægens anvis opholdfri i luft […] , for så vidt, for det er forenligt med god orden sygdomstilfælde der mådehold. Arrestinspektøren kan fastsætte nærmere regler for, på hvilke tider af dagen ekstraforplejning kan modtages udefra, og hvilken undersøgelse sådanne fødevarer inden udleveringen skal undergives afhensyn til fængslingens øjemedsikkerheden. og renstilladelse kan fangenkøbe enkelte dagblade, ugeblade og så for vidtdet ikke strider mod fængslingens øjemed. meren finderfornødent, atmodtage besøg af en lægeeller efter præst af slægtninge valg, eget eller personer, som står i forretnings til fangen,forhold han eller med hvem ønsker at rådføre vil sig, dommer (retsformand). Tilladelsen til med de indskrænkninger, som fængselsordenen kræver, under og sådant opsyn, som dom Fangens adgang til modtage at besøg Fangen har ret til ukontrolleret samkvem – skriftligt ellermundt ligt – med sin beskikkede forsvarer tilvelser ret eller øvrighed Det påhvi kan ikke nægtes fangen […]. ler arrestinspektøren at drage at fangens omsorg brevveksling for, med forsvareren hans og skrivelser til ret øvrighed og ekspederes udenufornødent ophold. Tilladelse til brug af røgtobak afar restinspektørenFangen har adgang til udlån af fængslets bogsamling […]. syn eller vejrlig ikke det, daglig forbyder mindst have halve to ti mers I ning. Finder arrestlægen, at fangen ikke kan eller bør behandles i fængslet, gør han indstilling til arrestinspektøren om fangens ind art, Er fangens pålæggelse sygehus. af alvorlig sygdom hans bliver nærmesteså vidt muligt underrette.at Varetægtsfanger den almindelige erholder fængselskost, har men ret til ved egne eller andres midler forskaffe at sig og anden bedre kost denne at forskaffe bøger af videnskabelig, sig teknisk eller lignende art, men andenlæsning kun medarrestinspektørens tilladelse[…]. Indbringelsen afbøger af videnskabelig, teknisk eller lignende art kan af arrestinspektøren kun begrænses, såvidt indbringelsen for skønnes at ville stride mod fængselsordenen. I hvilket omfang det bør tillades en fange at få indbragt tidsskrifter bøger og af rent un derholdendeart, afgøres afarrestinspektøren under fornødenthen syntil bogensorden og mådehold indhold. og Fanger, der ikkeFanger, har arbejde i fri luft, skal, for så helbredshen vidt • • • • • • • 170 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 spektør Gjerstrup. Gjerstrup. spektør fængselsin fortilfælde ‘arrestinspektøren’, idette for fortolkning get rum me ganske anordningen: af men fremgår også som det varetægtsfanger, af for behandlingen retningslinjer klare principielt ganske altså Der var • • • • • indtil 14 dage. 6) Hensættelse i straffecelle indtil 60 dage. 60 indtil i straffecelle 14 Hensættelse indtil 6) dage. arbejde fra 5) Udelukkelse fem dage. over indtil soner 18 og kun år for per anvendes dog kun den kan og brød, vand fangen gives kun atder i, 15 består den dage; hvis indtil 4)dage. Kostindskrænkning 30 ihøjst selv for forplejning atsørge sin til adgang fra Udelukkelse 3) læsning. 2) fra Udelukkelse begunstigelser. særlige fra lukkelse draget til ansvar. til draget blive han vil indhold, utilbørligt af andragender eller klager er eller klager, ugrundede med fange en forhold. Fremkommer påsigtede for om det fangen sagen behandler der for ret, eller den liggende, be er arresthuset i hvilken retskreds, i den underretsdommeren følge, for til tages ikke og,de hvis foresatte, arrestinspektørens Klager Som og læge. præst tede knyt arresthuset for til den sig fremstillet at begære til ligeledes ret Fangen har for arrestinspektøren. sig fremstillet begære han kan sig anledning, i den atbeklage og ønsker sig forurettet han føler ler nogen eller meddelelse at give, andrageom at el noget enfange Har fængslet […]. er at afsenderen tilkendegiver, der noget konvolut eller med mærke, Hverken forsynes må brevpapir anmodning. efter udleveres Skrivemateriale fængselspersonalet. af læses ikke må fangen, til udleveret tillades dommeren ve, af der brevveksling til adgang Fangens sikkerhedshensyn. af nødvendig side, skønnes som fængslets fra kontrol sådan anordne ved besøgene arrestinspektøren kan Endvidere besøg. enkelte de såaf velsted, som finde for varigheden kan besøg på hvilke dagen, på for regler tidspunkter de nærmere fastsætte fængselsordenen til hensyn af dommeren med forhandling efter kan Arrestinspektøren […]. for undersøgelsen skade opstå vil atderaf atfrygte, til grund giver omstændigheder særlige når blive nægtet, kun dommeren af anvendes til ophold for varetægtsfanger. til anvendes der lokale, ethvert i findes skal ordensbestemmelse udfærdigede denne af imedfør ogde anordning nærværende af Et eksemplar disciplinærstraffe over utilbørlig behandling i fængslet kan forebringes for forebringes i fængslet kan behandling over utilbørlig kan – foruden advarsel –anvendes: 1) advarsel Ude –foruden kan beror […] beror […]. dommeren på Bre 279

------Kapitel 8  regulativer for varetægt

171 og afsoning ------Baggrunden for 280 Man vedlagde endvidere til almin 281 I inspektionsskrivelsen det,hed „da at de frainternering til varetægt konkret CaiHelt havde derfor besluttet, Jensen varetægtsfangerne at Spørgsmålet indskrænkningernes om omfang man til dog overlod de Herudover blev den faktiske den blev Herudover praksis af formet ge de i Fårhuslejren delig inspiration inspektionsskrivelse, en inspektøren som Køben for Cai cirkuleret havde Jensen, havns maj til fængsler, personale sit 21. den skrivelse, – en 1945 kan vel meget som tænkes affattet være at under ind tryk af tidligere den nævnte utilfredshed fra modstandsbevægelsens side angiveligt den over behandling lempelige meget af de varetægtsfængslede Fængsel. i bl.a. Vestre overførte fanger sigtes alvorlige meget landsskadelige forbrydelser og for handlinger, pålægges det personalet udvise at grad højeste af agtpågiven ligesom dem, personalets for over hed optræden af præget være bør alvor, fasthed. absolut og ro Der skal ikke finde unødvendig samtale stedmed disse personalet og skal fanger, bestræbe til indtage at absolut en for sig afholde og sig dem holdning for fra over bageholdende alt, der kan svække med deres forbundet må være forhold under der de nuværende alvor, den ophold i fængslet“. udsendelsen var, at Justitsministerietudsendelsen at var, modtaget mange havde henvendel behandlingen at ser om, af disse var personer „meget lemfældig, der at og indrømmes efter der hvad begunstigelser, og lempelser går der over, ud skønnesrimeligt“. baggrundden På forholdene indskærpede ministeri etunder – henvisning til skrivelse en fraministeriet – at 1945 maj af 15. skulle principielt personer de pågældende behandles i overensstemmelse bede varetægtsfanger, regler for over gældende de detmed „ud at men efter der grænsninger, politietsrettensog følger af fængslingens afgørelse f.eks.øjemed, i henseende til besøg brevveksling, og vil kunne nød være vendigt væsentlige foretage at indskrænkninger i de almindelige bestem Man henledte melser af hensyn til pladsforholdene“. og fængselsordenen endvidere opmærksomheden på, det også at af sikkerhedshensyn kunne nødvendigtvære væsentlige „foretage at indskrænkninger særlige og for anstaltninger“, det„Demeget ofte om fordi farligesig drejede personer. vanskelige må således pladsforhold ikke punkt på noget ses der medføre, at bort fra eller sikkerhedshensyn, fængselsordenen tværtimod kravene bør hertil skærpes, detteog viluundgåeligt sædvanligede medføre,at lempel varetægtsfangerser for grad i nogen må bortfalde.“ enkelte ‘arrestinspektører’ afgøre. at nerelle tilpasninger af Anordningen fandt som sted til af i relation 1932, landssvigerne: Den 30. juni udsendte Justitsministeriet 1945 cirku en læreskrivelse til samtlige arrestinspektører „angående visse spørgsmål i behandlingen med forbindelse i arresthuse andre og anbringelsessteder sigtes der landsskadeligaf for personer, virksomhed“.

172 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 omgåelse) for varetægtsfanger. den gældendetil af anordning læreskrivelse, som fastslog, at man nu i arresthusene og de øvrige anbrin og deøvrige nu iarresthusene at man som fastslog, læreskrivelse, me meddelelse“. der „senere fremkom ville aviser af og køb besøgstilladelse brevskrivning, at hvad angik afslutningsvis, fastslog og ur.blyant Inspektionsskrivelsen tandbørste, kam, udleveres ejendele dereskun private måtte og af bejde, noget ar få ikke fangerne kunne videre Indtil ifængslet. det købe kunne pyjamas. sæt et sokker, lommetørklæde) og evt. underbenklæder, dertrøje, un (skjorte, flip, undertøj sæt et samt sæbe stk. et modtage endvidere fangen 25 øre. Hver måtte uge til skrå en rulle eller g.pibetobak 50 eller 10 cerutter eller cigaretter hverenten modtage endvidere stk. Ugentlig måtte 20 fange og hverugeet barberblad. skrivehæfte et hver købe fangerne måned kunne Derimod ugebladetilladt. af køb var Ej heller tilladt. var ikke og lignende’ hver en biblioteksbog ‘private 14. hvorimod udleveret bøger få dag, kunne Museum Frøslevlejrens sydporten. ved i Fårhus Straffelejren Den 17. september 1945 fulgte Justitsministeriet op meden ny cirku Den 17. Justitsministeriet 1945 september fulgte Fangen måtte ingen ekstraforplejning modtage, ligesom de heller ikke ikke deheller ligesom modtage, ekstraforplejning ingen Fangen måtte 282 Alt i alt en særdeles restriktiv fortolkning (grænsende (grænsende fortolkning en særdeles restriktiv i alt Alt - - - - -

Kapitel 8  regulativer for varetægt

173 og afsoning ------284 , som også, som ville kunne begrunde, de i cirkulæret hvorfor nævnte

283 Fangerne også burde tillades dyrke at diverse det brætspil, var hvor og hans og Dettesvar Gjerstrup tænke gav at noget til over, kontorchef Derfor fandt ministeriet forsvarligt det nu adgangen lempe til at læs Fængselsinspektør Gjerstrup straks gjorde indsigelse telefonisk over kunne udleveres til fangerne. muligt, fangerne burde tilbydes arbejdsbeskæftigelse.Hvad angik besøg brevveksling,og fandt Justitsministeriet, og fængselsordenen selv om at hensynet til sikkerheden begrundede væsentlig en begrænsning, det burde dog, når straffesagens behandling ikkeudelukkede besøgbrevveksling,og tilstræbes, ikke fængselsmæssige „de at forhold stiller hindrende sig i ve Schelle 6. den han oktober at direktøren fængselsvæ viser, såvel tog for

ning, så vidt muligt i det omfang, varetægtsordningen som fastsatte, dvs. fra ugen om bøger to arresthusets bogsamling. man, Desuden mente lige ledes i overensstemmelse med varetægtsordningen, det ville at rime være ligt tillade at fangerne få at tilsendt af „bøger videnskabelig, teknisk eller lignende Fængselsvæsenet art“. et Nær udgav blad og fjern af gennemførelse ordning, for en jen fangerne hvorefter får tilladelse til dag modtage besøg at 14. afhver de nærmeste til og pårørende, skrive at og modtage et brev“. senet de lokale som politimyndigheder i ed. Resultatet han at var nu var, indstillet på, varetægtsfangerne at måtte brevveksle gange to månedligt. angikHvad besøg, „stiller sagen således, sig politimestrene at hernede selv i hvertønsker enkelt tilfælde få at forelagt spørgsmålet besøg, om hvoref de enkelteter besøgstilladelser tilsendes mig til fastsættelse af tidspunktet Det var Gjerstrups besøg“. det pågældende vurdering,for almindelig en at sten“. Derforønskede ministeriet, behandlingen at sten“. af fangerne på de om begrænsning en hvor ikkeråder, var nødvendig af sikkerhedsmæssige og hensyn, ordensmæssige sketeefter de almindelige reglerbehandlingenfor af varetægtsfanger. Desuden det burde undgås, fangerne at forvaret blev „som lediggangen gennem under det og forhold vide fællesskab virker mo ralsk nedbrydende, hvoraf tillige disciplinære følger vanskeligheder“. gelsesstederindhøstet havde erfaringermed hensyn til „i hvilket omfang det påkrævet er lade de nævnte at hensyn begrunde indskrænkninger de i almindelige Desuden pegede man haft på, bestemmelser“. man at havde nu mulighed betryggende mere „på for organisere måde at bevogtningstjene Direktoratet Fængselsvæsenet:for for retningslinjer de foreslåede ville vanskeligheder store Og direktoratet for medføre lejren. for tillod at derfor, han indtil tidligere „de videre anvendte praktiserede tilladelse – en regler“ været forelagt sagen kontorchef havde (hvor september 1945 man 27. den Justitsministeriet)i Hye-Knudsen kun var indstillet så opretholde, at på fremt Gjerstrup skriftligt bestemmelser ikke fuldt ville ud kunne i Fårhuslejren. gennemføres 174 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 – – – – – – – – – – godt forberedte. tydeligvis var som fængselsinspektør Såvel journalist interview. velkomponeret og instruktivt om stramt, et Derer tale nisteriet. og mi Gjerstrup verserede mellem mens sagen just 19455. oktober –altså iGrænseposten interview i overnævnte afdækkes offentligheden), le til at ønskede formid han indtryk (og hvilket også selvfølgelig tægtsfangerne vare af ibehandlingen havde lagt hidtil Gjerstrup linje, hvilken Præcist interview Et instruktivt liggender.“ nødvendige „i forretningsan blev tilladt kun at besøg indtryk, Gjerstrups men var det politikommandør, den lokale henvende han sig til måtte tik, poli politimyndigheders have om nærmere oplysninger Schelle delokale Ville 180 dagligt. atbesøg ca. modtage til være istand at lejren skulle sætte, forud nemlig ville det hver uigennemførlig, besøg 14. var til dag tilladelse ny kloakledning i lejren. Dette arbejde lægger ligeledes beslag på en be beslag ligeledes lægger arbejde ilejren. Dette ny kloakledning en hørende 100 fanger. ifærd medat afdelinger For anlægge er vi tiden alene og dertil idenne personer. 3.000 Derbeskæftiges op imod gen til om da gange tre mad og servere at tilberede arbejde omfattende er et siger Det sig selv, er der kostforplejningen. førstJa, at og fremmest det arbejdendefanger? de Hvorledes beskæftiges ryge. fangerne må gårdturen under Kun adgangen. time en halv på dagen gårdtur dog er de om to gange dørene er aflåst, hvortil erne, opholde arbejder, sig påstu skal der ikke være De, iseng. –skal erne påstu deres tøj iorden, der er pænt så lagt og ryddeligt sig, have vasket efterallekl. at – da 17.21, indtil fritid kl. er der aftensmaden indtil Efter 14, hvorefterarbejdet kl. fortsættes til der er middagstime 12, kl. rer til 8og va kl. påbegyndes Arbejdet ispisesalene. morgenspisning føres til deres senge og i bringe opholdsstuer orden,sig, hvorefter de holdvis vaske derefter skal De 5.30. om morgenen kl. bliver vækket Disse gerne. fan af udføres naturligvis må lejrens opretholdelse af drift til bejdet men ar ialmindelighed, arbejdspligt ikke har Varetægtsarrestanterne Hvordan for fangerne? går dagen derfanger. en del findes dende politikredse tilstø de fra men også politikredse; sønderjyske de fra defleste langt Så hjemmehørende? fanger Hvor disse er 101 afsonere. er der og endelig fanger kommer 184 allierede hertil del –er der 2.452, endnu den overvejende er – ognaturligvis det varetægtsarrestanter Af det? er fanger Hvad art For 2.737. at være helt nøjagtig varetægt? Deres Hvor undergivet er fanger mange 285 den ------Kapitel 8  regulativer for varetægt

175 og afsoning ------værksted, depot osv. Hvorledes bor fangernelejren? i Fangerne i træbarakker, bor stuer af 10 forskellig indeholder hver der barakstørrelse. I hver fange har ca. Hver der er sin fanger. med køje 190 madras, svagelige og Syge har uldtæpper. lagen to og I tre dog tæpper. barakhver et der er vaskerum med så mange håndvaske, fangerne at fra stueen gangen ad kan Adgang vaske til dér. sig for uden bad forefindes de egentlige dag. opholdsbarakker. tiden 14. fangerne bader For hver Hvilke måltider indtager fangerne, består og hvad måltiderneaf? Fangerne fornævnt spiser som tre middag gange dagen. om og Morgen, aften.Til morgenmaden serveres skivertre rugbrød,en skivesigtebrød, liter ½ og kaffe smør eller the. Middagsmaden består regel som en af sammenkogt ret, beregnet er der hvis % større, 25 end fangerne fikto retter dag mad. hver kan der Pladshensyn at serveres forhindrer, ret to Middagsmaden Aftensmaden nærende. og god er ter. består af ½ liter vandgrød med sukker, 0,4 liter sødmælk, 20 skiver to rugbrød smør, og engang om Yderligere g ost fire og leverpostej. ellergange om fem ugen salat,ugen hovedsagelig bestående af gulerod. reven at fangerne derEr nogen kan mulighedmadvarer? ‘organisere’ for, stjæle, 1944-45] – at – modsat Frøslevlejren Det tidligere nu hedder [i manog kan vanskeligt forhindre folk begå i at tyveri; jeg mener men det minimalt, meget er at nu, da jævnligt der foretages kropsvisitation Organiseringenefter arbejdetsophør. sin i tid kunnejo for kunforegå, di de, skulle der passe fængselspersonalet varerne [dvs. fra Den danske Forvaltning lukkede bortseti, øjnene fraFrøslevlejren], i de tilfælde, tyskernehvor forsøgte i det sig kan ‘ædle’ fag. Nu forvisset De være om, mit personaleat til stadighed årvågne. er behandlesHvordan fangerne? Strengt, men korrekt. med de syge? Hvad Desyge indlægges sygeafdeling, omgang i lejrens første i un er de hvor stadigtder tilsyn af fængselsbetjente, uddannede er der diakoner (syge ankommer morgen praktiserende en Hver passere). læge fra omegnen stuegang foretager og i sygeafdelingen, ham for og kan der de fanger, måtte ønske det, gange blive ugen fremstillet. to om Hvis mener, lægen hospitalsindlæggelseat nødvendig, er fangerne bliver indlagt på hospi tal med eller bevogtning, uden alt efter politiets afgørelse. Dehar dog, os bekendt,læger blandt fangerne? Ja, det har vi, de behandles men almindelige som nu fanger nyder og ikke særret, den mere de må ‘praktisere’ at i lejren. tydelig arbejdsstyrke. Endvidere findes der betydelig beskæftigelse ved barakkernes vedligeholdelse,vejarbejde, vaskeri, snedker smede- og – – – – – – – – – – – – 176 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 – – – – – – – – – – ske henvendelser kan kun besvares i livsvigtige spørgsmål […]. spørgsmål ilivsvigtige besvares kun henvendelserske kan dem oplysninger, og give rette men telefoni depårørende til at vise til villig henvendelserne Jeg ertelefoniske. en er delaf altid og desværre Ja, pårørende? fangernes fra Får henvendelser mange De for hver måned fange. anden enkelt mere end højest hver ventes besøgstilladelse givet ikke der normalt kan For for tiden besøget. tidspunktet fastsætter der så mig, til dragendet an sendes besøgstilladelsen, anbefaler politiet og såfremt behandles, idenlejren, [politi]kreds, hvor sag politiet henvender fangens sig til er, gangsmåden pårørendehos besøg i at den, der ønsker at aflægge Frem grad. udstrakt isærlig gives ikke desværre kan Besøgstilladelser Hvordan besøgstilladelser? med ugentlig. en gang undertøj private fangernes vi vasker derfor at overkomme, og er til ikke ekspeditionen da herfra, fremsendes ikke normalt kan Pakker snus). frugt. to kg. For der må medsendes tiden (ikke skråtobak ruller tre eller [pibetobak] cerutter 50 eller shagtobak 150 eller g 120 cigaretter medfølgende begrænsning: tobaksvarer samt o.l. dam skak, underholdningsspil: toiletgenstande, klæder, enkelte de: indehol må Pakken hver måned. Hver en pakke modtage må fange Pakker, dem? egentlig med ja hvordan det er pakke. iden næste tobak tage at mod lov til får er, forseelse ikke for at denfangerne art første straf Den tid. ureglementeret i er idømt for straffene tobaksrygning delen af fanger, her. der findes antal iforhold det Største til ikke det Nej, har det straffe? disciplinære mange at idømme nødvendigt været Har det og brød. vand til ning kostindskrænk med idømme straffecelle måttet jeg har tilfælde enkelt middagsmadgrov, af anvender fratagelse jeg m.v. skak er særlig forseelsen spille Hvis læse, at ryge, er tilladt ikke det hvor arrestbygning, isoleres ien særlig sige, at han blot vil hvilket rest, iar forset sig, den pågældende, der har hensættes er nødvendig, straf sådan men når som disciplinærstraf, deportation ikke heller benytter Vi måde. forset sig på denden anden ene eller har fordi fange en enkelt hele lejren, med evt. brev- og pakkespærring, en hel barak, at straffe med fremgangsmåde tyskernes ikke bruger brevet pr. men vi måned; og modtage skrive må at fangerne nævne, fordel. Jeg kan fangernes til ikke bliver naturligvis afvigelser Disse bestemmelser. reglementets fra lidt afvige må store antal fangernes af ge år. hænder, Det pågrund at vi iman ændret været har bekendt ikke mig vidt der så retægtsreglement, va dansk efter er streng behandling Fangernes Nej, punkter. påingen behandling? fangernes mht. af tyskerne Har lært man i to eller tre dage, og i et og iet dage, tre ito eller 286 ------Kapitel 8  regulativer for varetægt

177 og afsoning ------

287 Direktøren også til slog – underhenvisning for lyd til anordningen fra Igen måtteIgen Gjerstrup under henvisning til i Fårhus de specielle forhold nisterens vegne) igen på: igen „Afnisterens hertil forskellige vegne) henvendelser synes det at fremgå, adskillige der at steder fastsat er væsentlige indskrænkninger i va retægtsfangernes adgang tilmodtage ekstraforplejning, at ligesomdet en fangerne det udelukket hedder er at i helt herfra“, steder kelte forekommer, skrivelseen til samtlige ‘arrestinspektører’. Direktøren henviste til de tidli man at måtte lægge skrivelser vægtgere på så i sagen (igen), pointerede og vidt muligt efterleve at herunder anordningen1932, også paragraf, den af hjemlede varetægtsfangernesom til ret „forskaffe at sig ekstraforplejning“. Hanvar der dog, medgav at sikkerhedsmæssige hen ordensmæssige og syn tage, at hvis pointerede, og at var der mindste den mistanke mis om brug, skulle pakkerne undersøges omhyggeligt. angik Hvad arten af eks traforplejning,ville det ikke forenligt være der at med fængselsordenen, indbragtblev tilberedte udelukkende men madvarer, i rimeligt omfang fx frugt, marmelade, gulerødder, pølse, ost, tomater, kiks, sandkage, bolcher lignendeog samt tobak. fangerne – at kunne1932 tillades købe at et ugeblad. Endelig indskærpede direktøren,„i der hvert lokale, at varetægts anvendes til som for ophold skullefanger“ Varetægsfan forefindes et eksemplar ‘Reglementsbogfor af Og, sluttede direktøren,så vidtnogle „for arresthuse ved der ger’. herefter måtte ske afvigelser udbeder man indberet sig fra de normale regler […] ning herom“. Den manglende efterlevelse formelleretningslinjeraf de behandlingenfor af varetægtsfanger var tydeligvis ikke 27. den til isoleret for Fårhuslejren, skubbede 1945 Direktoratet Fængselsvæsenet justitsminovember for (på lejren gøre opmærksom på, skete der opmærksom fravigelser at gøre lejren fra normalede regler i behandlingen cirka af lejrens 2.500 varetægtsfanger. Han repeterede sin til ladelse til, fangerne at gang en måneden om kunne modtage pakke en med beklædningsgenstande,nødvendige enkelte toiletgenstande, underhold ningsspil samt tobak et og par kilo frugt, pakker, fremsendt blev som gen postvæsenet.nem hensyn til Under antal det store de lange afstande fanger, villesamt pladsforhold og personel- han anse ugørligt det for ændre disse at Han måtteregler. (lidt obsternasigt udelukkende måske) anse cirkulæret det idet ikke rettesnor, en som var stilet eksplicit til gjorde – og Fårhuslejren i øvrigt på, opmærksom han at i anledning af tilstundende den til jul havde fangerneladt få at tilsendte ekstra en pakke kg., måtte på fem der indeholde frugt chokolade, ren småkager. bolcher, og Og såfremtdette eksperiment faldt heldigt ud, ville han tillade, overveje at normale den at månedlige pak ke kunne de samme indeholde artikler. Derimod måtte han af hensyn til både postvæsen fraråde lejren og ting marmelade, som pølser ost. og

Direktorat kontra fængselsinspektør fængselsinspektør kontra Direktorat 178 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 værgeslag. værgeslag. af række holdt en lang stejlt København, påsit og udkæmpede til afstand påden geografiske lukrerede forhold iFårhuslejren tillige og formentlig fysiske pådesærlige iFårhuslejren, Men inspektøren som pukkede ligeså. gjorde at Gjerstrup Herstedvester, til, mente,inde nu at og tiden man var og i fængsler som påSundholm isåvel Københavns ger og landssvigere varetægtsfan kriminelle almindelige af i behandlingen overensstemmelse at 1946, der nu idecember var meddelte direktoratet stitutioner. Således in øvrige etableretfængselsvæsenets lettelser), i hen advejen som fik man (i realiteten deretningslinjer fald ihvert –eller retningslinjer de formelle at følge til påfor Gjerstrup at få vokater, mellemrum medjævne pressede pårørende og ad og disses som fangerne system såvel politiske det pres fra under somvar Direktoratet, herefter: positioner itiden –også to parters ugebladene. købe selv at fangerne lade til kontorpersonale keligt havde tilstræk blade) ikke idet han 400 (ierne for ca. lejrens alt regning, stu af hver til ugebladefx to forsøge at han skaffe ville det, ne godkende kun direktoratet aviser. Men læste såfremt forbudt, at varetægtsfangerne havde politikommandøren Imidlertid dagblade. af indkøb til småudgifter over at føre varetægtsfangernes regnskab undgik han hvorved stuerne, af noget! at gøre for over ikke for direktoratet argument som et sidst til iøvrigt strup påproblemet lejren. forventelige løsning Denne anvendte fra Gjer svandt for hvor problemet at varetægtsfanger desidste iog med, sig selv løste 1948, februar imere at –helt forhaletil sagen end frem sige to år Gjerstrup svarede: som hos Gjerstrup, udtalelse til klagen naturligvis videresendte rektoratet iFårhuslejren. Di varetægtsrettigheder overne for demanglende at klage veg 1947 klients på sin som havde i januar henvendt direktoratet sig til Jensen, København, Gert højesteretssagfører til –isvar et sagsfremstilling kronologisk en kort også og iøvrigt – argumenter Gjerstrups af indtryk cist præ et får Man betingelsesløst. ud eller fuldt men aldrig direktoratet, ning står i dag [den i dag fremmedlovs 31. 30 står 1947] strafafsonere, januar 1.300 af og be dalende siden jævnt været har fanger. Fangetallet allierede 200 ca. om regler varetægtsfanger: lige dealminde fra om afvigelser spørgsmålet til bemærkninger nedennævnte for jeg Fårhuslejrens knytte vedkommende skal Fængselsvæsenet, fra tet Direktora hr. fra højesteretssagføreren der er tilstillet behandling, gernes Denne udveksling af synspunker er fuldstændig symptomatisk for de symptomatisk er fuldstændig synspunker af udveksling Denne hver til dagblade leveret par et tidligere havde læsestof han Hvad angik Naturligvis imødekom Gjerstrup under hele dette forløb udstræk hele under dette ivid Gjerstrup imødekom Naturligvis „Idet jeg henviser til de cirkulæreskrivelser vedrørende varetægtsfan decirkulæreskrivelser til „Idet henviser jeg I august 1945 befandt der sig i lejren ca. 2.800 varetægtsfanger foruden varetægtsfanger der sig2.800 1945 ilejren befandt ca. I august 289 Og det lykkedes faktisk for den lejlighedsvis nærmest opsæt nærmest for den lejlighedsvis faktisk lykkedes det Og 288 ------Kapitel 8  regulativer for varetægt

179 og afsoning ------

290 Og dermed har Gjerstrup os videre til gelejdet strafafsonernes forhold. Allerede i løbet af efteråret1945 var besøgsordningen såledesorganise hensynMed til arbejde kan det jeg tid, oplyse, i den at fængselsvæsenet Når fange en fra overgår varetægt til strafafsoning, fratages han alle Den 8.10.45 indførtes brevtilladelseDen 8.10.45 varetægtsfanger for gange to må

nedlig, dette og endnu. skal Jeg gælder tilføje, dog altid der at har været givet tilladelse til skrive at ekstrabreve stort i ret omfang, navnlig når det gjaldt fangernes forretningssager. Samtidig udvidedes det tilladte indhold af pakkerne, således måtte der at medsendes frugt. Kortnytår efter 1946 udvidedes denne tilladelse,således kunne yderligere der at medsendes efter småkager, og og bolcher chokolade, ansøgninghvert i enkelt tilfælde tillodes tilsendelse af fagbøger tekniske og tidsskrifter m.v. ret, hyppighedenat af besøg kunneomkring siden og forøges, julen 1945 har været givet der varetægtsfangerne besøgstilladelse dag. 14. hver harhaft ansvaret lejren, ikke i pligt har nogen været varetægtsfangerfor ikke der arbejde.at Enhver, arbejde, ønskede at kunne blive fritaget der det og har altid været således,for, har der at varetægtsfanger, været flere harder ønsket arbejde, har der end været arbejde til. ikke Der blev ydet arbejdsdusør til varetægtsfanger til men har d. 1.12.46, før va gengæld retægtsfangerne,det som ellers normalt, er ikke selv betalt frimærker til eller privatbreve deres de aviser ugeblade, og har der været fremlagt på stu erne. iklædes og sine private ejendele Han tøj. fratages lejrens tilladelsen til at ryge, til fristerne og helst som hjemmefra breve, modtage noget at over ud brevvekslingvedrørende Besøg forlænges. gives kun tredje måned, hver og pålagt er der fangerne arbejdspligt der at m.m. Både jeg fangerne og føler, væsensforskel en er varetægtsfange mellem være at strafafsoner og i Får det og har altidhuslejren, været sådan, fangerne at i almindelighed forsøg te alle mulige undskyldninger trække at for det tidspunkt ud, på hvilket de skulletil overgå strafafsoning. Dette synspunkt har sidste den i tid til en vis grad ændret under sig hensyn til, indstilling at ikke prøveløsladelse om kan ske, forinden til fangen overgået er strafafsoning .“ sen for Fårhuslejrens vedkommende det gjorde vanskeligt Fårhuslejrens sen for give at specielt fangerne de almindelige her varetægtsrettigheder, jeg og kan anføre, de at i begyndelsen kun måttemåned, afsende hver ét brev måtte modtage én pakke kun måneden, dog om hvori beklædnings måtte toiletsager, være ikke men genstande, nydelses tobak underholdningsspil og (skak m.v.), midler af art. nogen Besøg givet, blev når politimestre de pågældende hav de tilladt det, normalt men kun der blev givet ét anden besøg måned. hver Læsestof måtte ikke tilsendes, til et havde stort ret bib gengæld lejren men liotek, stillet blev der til rådighed fangerne. for fanger varetægtsfanger. 265 og Det klart, er belæg detbegyndel i store at 180 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 1932 iStatsfængsel afFængselsstraf Fuldbyrdelse angaaende Anordning gjaldt strafafsonere af for behandlingen Som udgangspunkt Strafafsonerne Bad Bad • • • 1932 af ianordningen Hovedpunkter • • . delse med personer, der ikke er knyttet til fængslet […]. til knyttet er ikke der delse personer, med hjemler, have forbin anordning over ud hvad nærværende ikke, og må med, ifællesskab er ikke fanger, med bindelse som han for enhver sig fra afholde skal Han fangedragt. net anordnede for fængselsvæse direktøren af den bære skal Han nøjagtighed. og flid med arbejde pålagte ham det udføre at pligtig Fangen er satte regler. satte for fast fængselsvæsenet direktøren af nærmere efter sted der almindelighed i i almindelighed […].hensigtsmæssigt i den år, to fyldbyrdes straffen Overstiger at være ikke skønnes ellersærlige af grunde delige sundhed legemlige for eller ån for fangens skadeligt anses dette mindre Fængsel i ler: Overstiger straffen ikke to år, fyldbyrdes den ienrum år,fyldbyrdes to ikke straffen ler: Overstiger efter følgendereg fællesskab i eller i enrum fuldbyrdes Straffen fængslet. tilser påembedsvegne samme når væsenet, for fængsels direktøren protokollen. bliver at Denne fremlægge tilført behandlet, været der har en sag, angående gende mening at fordre afvi sin til er berettiget en protokol, medlem og ethvert føres ved mødet forhandlingerne Over for forhandling. genstand gøres til forsorgsarbejdet sjælesorg samt eller undervisning se, deres beskæftigel behandling, vedrørende fangernes spørgsmål ethvert kan af forestående løsladelser.Endelig anledning i træffes der bør påprøve løsladelse og omom deforanstaltninger, fangers spørgsmålet drøftes Endvidere fornøden oplysning. stamrulle forhold der fangens disse tilføres af bedømmelse Om dervisning. un og arbejde opførsel ved og flid fangernes om oprykning, mål spørgsforhold, fangers de enkelte herunder På drøftes møderne imøderne. deltagelse til funktionærer og andre fængselslægen tilkalde betydning, af skønnes det når endvidere, kan spektøren In 1. overbetjenten af samt medhjælper grad. den ordinerede arbejdsleder, lærere og forsorgssekretærer,selspræst, bogholder, neden må om en gang mindst afholdes Under inspektøren forsæde af gives fangen mindst hver 14. mindst gives fangen Klipning dag. Funktionærmøde over over seks måneder måneder seks fællesskab . I møderne deltager viceinspektør, fæng viceinspektør, deltager . Imøderne […]. udstås i statsfængsel […]. i statsfængsel udstås og og barbering af 30. December December af 30. , med , fin ------Kapitel 8  regulativer for varetægt

181 og afsoning ------medmin på søn- og helligdage. og på søn- Fan til regler: fangerne følgende gælder . Denne regel gælder også fanger, som som også fanger, gælder . Denne regel og den almindelige og salmebog, efter Justitsministerietet af udfærdiget reg behandles fangen efter fængselslægens anvis for fangernefor fastsættes af direktøren fængsels for , hvormed fangerne, hvormed sysselsættes, skal så vidt muligt forplejes nye Testamente nye

arbejde Det sygdomstilfælde væsenet. Den daglige arbejdstid, fraregnet de til måltider og gårdture medgåede tidsrum, må ikke Bortset timer. 11 overstige frihed der er fra arbejde for søn- på husgerning nødvendig m.v. helligdageog samt fra kl. fødselsdag på kongens 12 grund og lovsdag fraog juleaftensdag. kl. for 14 Uden arbejdstiden skal det, når i øvrigt der intet til er efter hinderinspektørens derfor, bestemmelsenærmere fangerne være tilladt sysselsætte at sig dagligemed deres beskæftigelse,helligdageog på søn- dog ikke forinden gudstjenesten er endt. Det ning pligtig er og de af sig denne holde givne at foreskrifter efter Er fangens af sygdom alvorlig art,rettelig hans bliver nær […]. meste så vidt muligt underrette. at til hører der folkekirken,Til fanger, udleveres indsættel ved der sen Ved fangernes sysselsættelseVed så der bør vidt muligt foreskrives etdagligt pligtarbejde, hvis for udførelse godskrives der en dem dag og på straffens der pr. arbejdsdusør, øre 1. 10 stadium udgør efterhånden fangengennemgårsom stiger, foreskrevne de sta de grad lægger beslagVed kræfter på deres opmærksomhed.og valgaf arbejde til enkelte den fange til tages, så vidt forholdene lader det, hensyn til hans færdighed evner, mulighed og hans for oplæring. Sidstnævnte hensyn tillægges særlig der betydning, det unge drejer om fanger sig […]. hvor hensynMed til arbejdspenge dier klasser, og ikke den at dog dag. kan Nær pr. overstige 50 øre størrelse regler dusørens fastsættes om mere af Justitsministeriet […]. Fangerne De må ikkelement. til derudover forplejning forskaffesig eller modtage andet nærværende end, hvad anordning hjemler. ikke der Fanger, har arbejde frii luft, skal, så for helbreds vidt hensyn eller ikke vejrlig det, daglig forbyder mindst have hal to timersve ophold i fri luft hensidder i strafcelle. hensidder I være produktivtvære af og sådan en beskaffenhed,at det i passen drefangen beder fritaget sig adgang Fangerneskal have herfor. til i den gudstjeneste deltage at fælles • • • Dagsordenen • • • • 182 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 • • • • • • • I ge. Inspektøren kan endvidere tillade fangerne at modtage besøg at besøg modtage fangerne tillade endvidere kan ge. Inspektøren at besøg modtage ret til regler satte fast nærmere af de derom efter Justitsministeriet har Fangerne […]. afsenderen tilbagesendes bageholdes eller til ligeledes kan udlevering, til egnet skønnes te breve, som ikke Tilsend underrettes. hvorom fald inspektøren, iså fangen af des tilbagehol det kan afsendelse, til egnet findes brev ikke skrevet fangen af For et vidt så afsendelsen. eller udleveringen inden ses gennemlæ fangerne og til Breve fra er fange. at brevskriveren fremgår, det hvoraf mednoget mærke, stempel eller forsynet være og konvolut fængslet og ikke må Brevpapir af udleveres påkrævet. det finder omstændigheder særlige af pågrund forbyde, han inspektøren når pårørende, kan fangens […].regler personer, bestemte medenkelte af også Brevveksling lempelser i disse indrømme derfor, inspektøren taler derne kan personer. omstændighe dem Når nærtstående og andre ninge at brevveksle til adgang regler satte fast nærmere af de derom efter Justitsministeriet har Fangerne fangen. af bedømmelse Ved en almindelig gives løsladelsen undervisning. for og arbejde opførsel bedømmelse ved og flid gen særskilt en der fan gives ihøjere klasse ved oprykning Hver samt 3. måned dagblade. uge- eller og skrifter tids belærende indhold, bøger af at indkøbe arbejdsfortjeneste for deres til adgang fangernes om bestemmelse tillige træffes regler. fastsatte disse Ved af nærmereJustitsministeriet efter bogsamling fængslets bøger fra af udlån til adgang Fangen har for fængselsvæsenet. direktøren af fastsættes dervisning derfor […]. hinder er til stand un angående nærmereDe regler helbredstil hans medmindre deltage, år, 30 ordentligt er fyldt er pligtige at deltage i den anordnede skoleundervisning at iden anordnede deltage er pligtige statsfængsel, i fængselsstraf udstået gere flerehar to eller gange tidli år, 30 under der ikke fanger samt 25 år under fanger Alle hørende […]. præst deres trossamfund en til af dem at besøg modtage tillade kan fængselsordenen. Inspektøren med er foreneligt det for vidt så genstande, almindelige øvelse ud ved deres religions og andre andagtsbøger brugelige fund for deinden deres trossam af at være ibesiddelse til er berettiget uden for folkekirken, ger, anerkendt et trossamfund der hører til gymnastikundervisningen skal enhver fange, så længe han ikke ikke længe så han enhver fange, skal af deres nærmeste slægtnin deres nærmeste af med deres nærmeste slægt med deres nærmeste […]. ------Kapitel 8  regulativer for varetægt

183 og afsoning ------, skal han snarest muligt […]. , således efterhånden der at tilstås påprøve

: 1. stadium1. : (begyndelsesstadiet). 2. stadiumalmin (det er betingeter af, hans at flidved arbejdeog undervisning har delige stadium). 3. stadium: (overgangs- og slutningsstadiet). stadium: og stadium). 3. delige (overgangs- […]. almindeligeDet stadiumfire i klasser. delt er hans men harFangen opryk ingen til ret blive oprykket at […], ning været tilfredsstillende Bestemmelse oprykning om træffes […]. af funktionærmødet. de ovennævnte stadierInden for klasser og fuldbyrdes straffen system efter et fremadskridende af tilladelsefangerne arbejdsdusører, forhøjelse til brevskriv ning modtagelse og af besøg, til overvære at foredrag, koncerter andenog underholdning,tilladelse til få køb at af udleveret ur, skråtobak eller røgtobak, til anskaffe at og sig bøger tidsskrifter affagligt teknisk og indhold,tillige eventuelt arbejds deres for fortjeneste indkøbe at enkelte ugeblade og, sidste i den del af straffetiden, dagblade;endvidere tilladelse tiludsmykkeat deres billeder opholdsrum med fotografier, og lignende samtendelig adgangtil fritidsbeskæftigelse vedforuden læsning – hus ved – flid,brætspil, sangmusik,og gymnastik[…]. idrætsøvelserog Nårtredjedele af to straffetiden, dog mindstud er ni måneder, stået, afgør justitsministeren efter indstilling fra anstaltens sty relse, fangen om skal løslades digheder finder det påkrævet […]. Besøg skaldighederovervæ i foregå finder det påkrævet[…]. relse af af en fængslets funktionærer i et og særligt dertil bestemt lokale. Fangerne har adgang til få at fængslets inspektør øvrige og over tjenestemændordnede i tale nærmere fastsatte efter de derom Fangernekan regler. fremstillet sig begære direktøren for for fængselsvæsenet, når denne på embedsvegne til er stede i fængs let […]. af er der med begivenheder, væsentligBliver bekendt fængslet betydning fanges en for private forhold meddelelse derom. have Straffen fuldbyrdes efter etfremadskridende gennem tresystem stadier afNår omstændighederne andre nærstående dem personer. taler kan inspektørenderfor, indrømme i de angivne lempelser regler. Besøg ogsåaf af fangens enkelte pårørende, bestemte personer, kan når inspektøren han forbyde, grund på af særligeomstæn Det påhviler inspektøren senest fireforinden detuger tidspunkt, da fangen i medfør af foranstående kan gøre at løslades på prøve, • • • • • • • 184 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 afsone? skulle som landssvigere, ge isommeren håndteredeman 1932,1945 over stod man fra for da at skulle anordning den eksisterende man fulgte omfang Men ihvilket inspektøren. fængsels til megen indflydelse ganske straf af gen vedrørende fuldbyrdelse anordnin også levnede således fortolkninger, hed for ‘arrestinspektørens’ mulig rummede vedrørende varetægtsfanger som anordningen Ganske måtte fangen ikke få besøg. få ikke fangen måtte videre brev et hver modtage 3. og indtil hver uge, Fangen kunne uge. 6. et afsende brev og herefter påbegyndelse brev et ved afsoningens skrive kunne fangen arbejdspenge, udbetalt ikke videre der blev indtil fællesskab, i fuldbyrdes i almindelighed skulle Afsoningen med følgende undtagelser: 1932, fra –dog anvendes regler, de eksisterende anordningen dvs. re, skulle afsone af behandlingen angik herom.Og hvad bestemmelse træffe skulle tilfælde som enkelt ihvert for fængselsvæsenet, direktøren gere fremgået, som tidli det, var om afsoningssted, spørgsmålet ordning“. Hvad angik an ved kgl. er fastsat for „demelser, nærmere regler strafudståelsen indtil En cirkulæreskrivelse fra den 9. august 1945 den 9. gav midlertidige fra august cirkulæreskrivelse En • • indstilling gen for fanger. for gen opholdanvendestil da der om […] lokale, ethvert i findes skal anordning denne af uddrag godkendt Justitsministeriet Et af fængsletsaf inspektør. udøves straffemyndighed disciplinære Den iforening. anvendes […] kan disciplinærstraffe Flere kostindskrænkning uden frist mellem dags en være dage hver tre efter der skal ogvand brød, gives fangen kun at i, der kostindskrænkningen Består sundhed. legemlige for og åndelige fangens ske skade uden at kunne tages an må lægeerklæring indhentet efter det når anvendes, kun kan […]. Kostindskrænkningen arbejdsgodtgørelse fra Udelukkelse 5. måneder. tre 14 indtil i strafcelle indtil 4. dage. Hensættelse overanvendes over for 18 personer år. arbejde 3. fra Udelukkelse dog den kun kan og vand brød, gives fangen kun ati, der består 15 indtil dage; den hvis Kostindskrænkning 2. ilaverese klasse. nedsættel såsom fanger, forhold hvis tilfredsstillende, tilstås er kan reglementer tilhørende med anordning hold nærværende til anvendelse […]:til som ihen 1. begunstigelser, fra Udelukkelse bringes disciplinærstraffe –følgende –foruden advarsel kan plin, forOver fanger, på orden i brud somog disci gør sig skyldige […]. senet angående spørgsmålet til direktøren for fængselsvæ direktøren til spørgsmålet angående 291 292

bestem ------Kapitel 8  regulativer for varetægt

185 og afsoning - 294 293 Den 6. november 1945 lempede en ny cirkulæreskrivelse ny en lempede 1945 6.Den november forholdene. på I februar arbejdspengene, idet yderligere, lempet der blev også 1946 kal detarbejdsdusøren, efter nu månedertre kunne sættes op dag, tilpr. øre 30 ligesom fangerne efter månederstre afsoning måtte skrive3. hver brev et dag. 14. hver modtageuge og brev Nu skulleNu udbetales der dag, i arbejdspenge 20 øre fangerne og pr. måtte måned.modtage et 3. besøg hver Hegnetom Fårhuslejren frasydporten mod vest. FrøslevlejrensMuseum 186 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 Som disse fra den 15. oktober 1946, der lader os se ind bag pigtråden: bag den 15. ind se deros lader 1946, fra oktober Som disse ‘meddelelser’,helt konkrete bekendtgjorde iFårhuslejren. som Gjerstrup at dømme)alt november 1945. i nedsatte (efter direktoratet som ved denyefor straffelejre, inspektørerne udvalg eller gældendesærlige forum idet gøre indflydelse så sin måtte Han afgøre. at værevanskeligt kan udvalget, til udpeget var ikke straffelejre, desærlige ved den største af inspektør som joget dog i, at var Gjerstrup, gere. gere. at fun procedurer til administrative samt retningslinjer disciplinære og få koordinere kunne og hvordan man udmøntes helt konkret, kunne denne hvordan men med, snarere medpolitik, sig ikke befattede forum gen. Dette problemer despecielle idenye man fangebehandlin tede lejre, herunder Arrestforening, fængselsforvalter H. Horsnæs. H. fængselsforvalter Arrestforening, Fængselsforbund Fængsels- og Petersenfor og A.C. formand Dansk Dansk for formand O.H. Politi Krenchel,professor Hurwitz, Stephan benhavns i Kø politiinspektør Povl byret Hermann, i dommer Københavns storff, Roep Thorkild statsadvokat samt Stürup G.K. iHerstedvester stalterne Worm (Sundholm), (Møgelkær), Aude-Hansen overlæge ved psykopatan Fængsler), Jensen (Københavns tørerne (Horsens), Cai Borgschmidt K. A. Hye-Knudsen, fængselsinspek vicedirekør bl.a. var menige medlemmer Tetens direktør var 1932. og de formand fra Udvalgets anordningen dvs. istatsfængsel, fængselsstraf af fuldbyrdelse angående dende anordning dengennemgå gæl kritisk og straffelovstillægget efter idømt fængselsstraf fanger af behandling angående anordning en kgl. til forslag le udarbejde som skul udvalg, omtalte tidligere det man 1946 nedsatte Netop ifebruar Ny anordning af straf for fuldbyrdelse 13.30 være anbragt som ovenfor anført.“ 13.30 være anbragt kl. senest skal men tæpperne påsengen imiddagsstunden, at ligge 7.30. kl. nest se være tilendebragt skal Dette uldtæpperne. og øverst lægges pet ovenvattæp lægges på og sammen lagnerne lægges derefter derst, ne anbringes at vattæppet sengen, ifodenden således af anbringes (eller uldtæppe uldtæpper) og et pe tre og to lagener. vattæp et løs skråpude, eller hver medpåsyet hører seng en madras Til forsengeredning: følgende bestemmelser herved træffes „Der Ved møder, præsiderede, drøf disse hvor og vicedirektøren direktøren „På given foranledning indskærpes bestemmelserne vedrørende bestemmelserne indskærpes foranledning given „På 296 Sengeredning til natten må først foregå efter kl. 20. Det er tilladt tilladt er Det 20. kl. først må foregå natten efter til Sengeredning og sammen tæpperne op, bliver mønstret lægges fangerne Når Der var således en lige linje fra beslutningerne på disse møder til møder til på disse beslutningerne fra linje en lige således Der var 297 295 Om man skal lægge no lægge skal man Om ------Kapitel 8  regulativer for varetægt

187 og afsoning ------299 298 disse bestemmelser overhol Det er forbudt at gå på gå græsplænerne at Det er forbudt ved dag såvel som ved nat.“ Nårfangerne har indtaget deres pladser i spisesalen, per fordeler Som det fremgår afforanstående skal NB: Ved fremstillingNB: Ved skal fængselsinspektøren] i K2 fanger [for get derfraget under af kommando – foregå lægen i rask og livlig og Fangerne må ikketempo. i lommerne, hænderne tavs og have påbudt. er hed transportVed til fra og spisning, til fra og arbejde i det og hele taget altid, barak nårfor gangen ad uden fangerneflere føres skalken, under Fangerne kommando de føres i marchtempo. og må ikke i lommerne, hænderne tavshed Dette og påbudt. er have også, bl.a.gælder når i kolonne, spisesalen. ved ventes der I spisesalen skal Det fangerne, er ro. ved være der sidder der samme tilladt bord, dæmpet tale, føre at medens al tale højrøstet samt al tale fra til forbudt.“ bord absolut er bord Gårdturene skalikke dog – frita er der de enkelte fanger, for

2. 3. „I tilslutning til ovenstående meddelelse indskærpes det personalet, at ved march, til såvel arbejdspladsen som til skal spisesal det led m.v., len. Detlen. tilføjes, vil der at blive skredet hårdt ind overtrædel mod ser af disse bestemmelser. 1. sagende personale sig på begge langs sider fordele holdet, således hele én betjentat marcherer på venstre og én fløj betjent i bageste række på side, og eventuellehøjre andre med passende mellemrum. sonaletsigsåledes, spisesalen hele at underer opsyn. Vagtmesteren i ellerlejren dennes stedfortrædende overbetjent skal være til stede i spi sesalen, når fangerne spiser. des, og det er derfor nødvendigt, personalet at er agtpågivent, påtaler overtrædelser tilfælde og i grovere indberetter disse. færdsel uden for barakkernefærdsel for uden i spisesa samt fangernes om forhold Ikke desto mindre var i behandlingen tendensen af afsonerne klar: Den ne opstillesne ansigterne med samtale væggen, mod for form enhver fangerne og skal forbudt, er tilbageføres så hurtigt, det som mu er ligt efterendt fremstilling. Tilsvarende fangernesat meddelelserviser, dagligdag var lagt i særdeles faste både mht. rammer, arbejdsliv fritid. og synes ube Intet fænomen for tydeligt til afføde at meddelelseen fra fængselsinspektøren. Og senere på dagen:Og senere 188 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 middagsmåltidet. morgen- og til en til til spisestu og førendaftenspisningen, efter end belægningsstuerne andet til havde adgang fanger ingen rengøringsfangerne af Med undtagelse erne. ‘rengøringsfangerne’, belægningsstu fanger, af lige sig medundtagelse til samt begav endt Efter spisning før overbetjenten havde ordre hertil. givet bordet, rejse sig fra måtte fangerne Ingen af le være måltiderne. ro under og der skul stuevis, foregik spisning til Indlukningen indsatte. barakkens for som tjene belægningsstuer skulle ibarakken stuer øvrige De læsestue. som skole- og 7og 9som hidtil og stuerne og læsestue, 3som skrive- stue dringer, tjene hvorefter som og spise- opholdsstue, stuerne 11 og skulle 13 havde æn foretaget Man for udvikling. denne 1947 april er illustrativ fra (fange)barakbestemmelse midlertidig forbedringer. En til plads fornødne som gav den fangetal, dalende et godt mere af hjulpet lempelig, blev stadig af anstaltens styrelse, om fangen skal løslades påprøve“. løslades skal om fangen For dealminde styrelse, anstaltens af indstilling efter justitsministeren afgør år, eet er udstået, den, dog mindst straffelejre“,straffeti af tredjedelenævnes to og i§ 38 „når hvorat det hed, be fængselsafdelinger, fængsler der særlige afsones i eller kan „Straffen istatsfængsel affængselsstraf fuldbyrdelse Kongelig anordning vedtaget af 10. en samtidig 1947maj hold til angående ifor blot blev formuleret som to afvigelser for landssvigerne anordningen idet afsonere, kriminelle medalmindelige landssvigerne set stort stillede side udvalgsarbejde, nævnte tidligere det af resultatet som var ordningen, An den 1. juni. kongen påikrafttrædelse af –medhenblik underskrevet virksomhed landsskadelig oganden forræderi angående straffelov gerlig nr.lov forpersoner, efter dømt 259fængselsstraf af bor til 1. tillæg juniom toiletterne. til adgang fik og fangerne lukket, læsestuer betjent. den vagthavende fra uden tilladelse ivaskerummet eller gå påtoilettet ikke fangerne måtte Ligeledes sted. opholds skifte samtykke betjents medden vagthavende kun nen og måtte hele afte kommet, de var hvortil forblive påden stue, almindeligvis skulle fangerne men være uaflåsede, disse, til adgang der var når måtte, stuerne opholds-,skrive og Dørene måde. læse- husflids-, til på sædvanlig kaldes til og personalet være låsede, skulle belægningsstuerne Dørenespil. til bræt medde udleverede spilles samt samtale der føresmåtte almindelig ro. På opholdsstuen,derimod, der være ubetinget skulle ve- og læsestuen skri På skrivestuerne. iopholds-, ind eller husflids- lukket gerne stuevis fan blev spisestuen på endt Efter oprydning belægningsstuerne. til stuen nytte stuerne såvel formiddag som eftermiddag. såvel formiddag stuerne nytte Efter aftensmaden begav samtlige fanger sig ligeledes direkte fra fra spise direkte ligeledes fangersig samtlige begav aftensmaden Efter Den 10. maj 1947 blev Kongelig be retningslinjer samme de efter fangerne måtte På søn- og helligdage 21.00 opholds- blev deforskellige og kl. før afmønstring Umiddelbart

anordning angående fuldbyrdelse af fuldbyrdelse anordning angående : nemlig i § 2, hvor at i§2, hed, det : nemlig 300 ------Kapitel 8  regulativer for varetægt

189 og afsoning ------301 der ved fangernes ved der fordeling mellem de forskellige anstalter tages hensyn til kriminel alder, fortid forbrydelsens og art samt eg nethed beskæftigelse, for uddannelse og anbringelse under friere Deenkelte anstalter indrettes med særligt […] former. henblik herpå […]. Tillige funktionærmøderne] gives [på der løsladelsen ved en samlet så og vidt muligt udtalelse motiveret fangen om hans og mulighederforventede fremtidig for tilpasning i samfundet. Endvidere drøftes spørgsmålom fangernes overgang til det al mindelige stadium slutningsstadiet og overførelse deres om og til de for friere om og løsladelse om fængselsafdelinger, på prøve anstaltninger, træffes bør der i anledning løsladelforestående af ser. […] Fangerne skalbehandles fasthedmed alvor og således, og man at fremme at søger mulighed deres tilpasning for i samfundet. valg af arbejdeVed til enkelte den fange tages, så vidt forholdene tillader det, hensyn til hans færdighed evner, mulighed og for hansoplæring beskæftigelse og efter løsladelsen.sidstnævnte De hensyn tillægges særlig der betydning, det drejer om sig hvor unge fanger […]. tilsendteFor eller medbragte kan penge i almindelighed intet anskaffes tilbrug i fængslet. Det kan dog undtagelsesvis af an staltens tillades leder fange en i begrænset omfang anvende at sådanne midler til indkøb af genstande, skønnes som til være at gavn varig og nytte fangen, f.eks. for […]. bøger belærende pligtige er Fanger til deltage i undervisning at i det omfang, det bestemmes afdirektøren fængselsvæsenet. for Undervisningen skal så vidt muligt lægges tilrette under hensyn til fangernes ud viklingstrin […] øje. fremtid med deres og for det almindeligeDe for stadium regler med hensyn gældende til fangernes adgang til brevveksling, modtagelse af besøg, overvæ relse af foredrag, koncerter anden og underholdning, til have at visse genstande udleveret, til af sine arbejdspenge købe at en nydelsesmidlerkelte eller genstande, kan der til være gavn eller sund ham, adspredelse for fastsættes fra ud det synspunkt, op at skalholdet opdragende en karakter, have opmuntring en som og […]. til flidopførsel god og Med den nye anordning nye den Med det blev resocialiserende opdragende og sigte • • • • • • • med strafafsoningen fastslået. Det således, hed at lige kriminelle afsonere skulle kun mindst ni måneder udstået, være en før kunneprøveløsladelse på tale. komme 190 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 undervist idenye be undervist bekendt medog gjort for, blev at personalet sørge te inspektørerne fængsel“. måt Derfor der bør herske iet den ånd, „en fornyelse af gennemførte fængselsvæsenet men at også hele detailbestemmelser, dens en gennemførelse af medførte alene ikke at den nye påsinde, anordning tøren detilstedeværende lagde direk og for straffuldbyrdelse, anordninger denetop vedtagne denen var pådagsor deltog. punkt Eneste overlæge samt Stürup fængselsinspektører gældende gjorde ønskelig. regler dehidtil som overgangen fra omfang, det i tillempes måneder påtre ien overgangtid regler anordningens kunne den 1. 1947,juni ikraft træde dendog nye anordning skulle Som nævnt Reglementseksercits aviser. at læse til liv“, adgang frie fx det overgangen til „for dem at lette og begunstigelser rettigheder udvidede fangerne bevilges der også kunne tøj“. eget er iført besøg under På slutningsstadiet fangerne at til, tilladelse derfor, der gives hinder kan og „hvor er til forholdene ikke anordning, mod 11 iden tidligere timer overstigeni timer almindelighed i nu ikke 1932. arbejdsdagen fra pelser, Fxmåtte iforhold anordningen til for lempelser, lem muligheder holdt en række eller den nye anordning inde sigte og opdragende Ud elementer over medresocialiserende disse arbejde forslag til. til. forslag arbejde om at ud Hansen ne Worm og Aude selsinspektører bad fæng han – som tidssvarende af en mere afløses nu og den måtte det, forællænge været allerede mening direktørens de efter hav selsbetjentene for fæng instruks gen. Dengældende i fangebehandlin burde medføre disse den fornyelse, mindst og ikke stemmelser Den 4. juni 1947 blev der afholdt et møde i direktoratet, hvor samtlige hvorsamtlige 1947 direktoratet, juni blevet i Den 4. der afholdtmøde ------302 - - - - Kapitel 8  regulativer for varetægt

191 og afsoning ------, som var, som fastsat blevet i medfør af an 303 Fangen kanFangen skråtobak 50 uge, øre købe såfremt for special pr. pakninger kan fremskaffes,modsatog i falden pakke skrå, der tiden øre. koster 65 for Der udleveres til fremstillet fange kalender, en hver i statsfængs i Nyborg.let tiludleveresDer fængselsopholdet under hele brug fritideni til fange skrivehæftehver forblyant og inden efter behov rimelige grænser. Besøgstiden fastsættes i almindelighed til halv en time, at dog når tilrejsende besøgende den kommer der, langvejs fra, gives besøg. længere noget har Fangen adgang til låneat mindst bog én ugentligt fraanstal tens bogsamling. Anstaltens kan leder tillade, fangen at af sine egne toiletgenstan de får udleveret tandbørste, kam, hårbørste, barberkost, barber maskine, neglerenser neglebørste, og såfremt disse genstande er medbragt af fangen indsættelsen ved i anstalten. Anstaltens kan leder tillade, fangen at køber de forannævnte to iletgenstandetillige barberblade,med barbermaskine tandog børste. Det tillades fange købe at 50 hver g. shagtobak eller [pibetobak] cerutter10 ugentligt. Det tillades kvindelige dog fanger købe at På baggrundPå af drøftelserne fastsattejuni 16. følgende direktøren den • • • • • • • • Fængselsdirektøren fremhævede videre betydningen af, blev der at ordningen for fuldbyrdelseordningen for af straf af samme Og man dato. gennemgik forslag, et herefter med baggrund som reglement var nye udarbejdet i det affængselsinspektørerne. Det grun vil meget vidtde gengive at for føre dige,detaljerede systematiske og men inspektørdrøftelser, Gjerstrup mar kun sig kerede punkter: på to drøftelse med en I forbindelse hvilke af, avi ser fangerne på slutningsstadiet til lov på, have abonnere burde at pegede Gjerstrup ikke på, det Fårhuslejren i at kunne undgås, fanger at på det al mindelige stadium også fik adgang til disseaviser. Efter en længere diskus man blev fremlægges burde der at sion enige om, aviser på alle fælles læse Også i spørgsmåletstuer. undervisning om ytrede Gjerstrup sig, han fordi sammeninspektørernemed Rafael Hansen fået Aude og opdraghavde i at undervisningen for redegøre i henholdsvis Kragskovhede Fårhuslejren, og Møgelkær. præciseringer til reglement: det nye gennemført ensartede detailbestemmelser de enkelte ved så anstalter, for vidt angik fangernes rettigheder begunstigelser og efterdet Reglement for fanger i statsfængsel maj 1947 af 10.

192 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 ‘meddelelse’. og meget detaljeret en særskilt på rygeområdet herlige lempelser demange straks han viede fx Gjerstrup, ‘meddelelser’ fra iFårhuslejren gennem og lempelser blev kundgjort nyeDe rettigheder og reglementer: ianordninger eksercits veloplagt inspektørkolleger: sine førstnævnte Den10. og Gjerstrup. 1947 oktober iVridsløselille tilskrev statsfængslet fra inspektøren mellem en brevveksling illustrerer Det største vigtighed. deaf fængselsverden var og gennemregulerede menenergi, iden lukkede ende forekommer at og væremegen derene så tid optage bagateller, kunne toiletgenstande. af 14/7-1947skrivelse 8, dei og §ovennævnte egne stk 1, tografier anførte fo enkelte samt ur forlovelsesring, eller jfr. § 1, 3, reglementets vielses- stk 14. 1947. af juni skrivelse rektoratets i di udtryk fundet har dels og som til i direktoratet, sker, d.å. juni den 4. vidt jeg så hu inspektørmødet, på følger der blev drøftet deretningslinjer, at at oplyse, meget jeg nøje mig jeg tillader genstande, og tilsendte bragte med af udlevering til her følger man regler medhensyn om, hvilke målet piber. deres medbragte udleveret fået har anstalter at depåandre fanger, for, delandre her, derEn er kommet over udtryk for har givet mig og piber. musikinstrumenter pencils, fyldepenne, nævnes kan terspurgt, ef der er særlig ting, Af påmellem-og slutstadiet. fanger til der udleveres genstande hvilke gerne jeg vide, vil navnlig anstalt, den Demunderlagte følger man på regler at forespørge, mig hvilke tillade jeg skal genstande, og tilsendte demedbragte af ved udlevering regler desamme genlunde at drøfte dette spørgsmål.“ dette at drøfte til lejlighed ikke blev derinspektørmøde ved sidste Desværre muligt. rest Det kan synes helt absurd, at ovennævnte forhold, at ovennævnte helt absurd, som for synes udenforstå kan Det „I anledning af hr. inspektørens skrivelse af 10. vedrørende af spørgs ds. skrivelse hr. af inspektørens anledning „I en nærmest ja, og samvittighedsfuldt, indgående var svar Gjerstrups følges no at anstalter der ved deenkelte for det rigtigt, anser jeg „Da Herudover findes intet positivt nævnt med undtagelse af,sam i at det undtagelse med nævnt intetpositivt Herudover findes udleveres kun mening min efter kan genstande og tilsendte Medbragte henvendelse pådenne forsna at svar modtage være taknemlig Jeg vil • • og og bolcher for indtil 50 øre ugentlig, såfremt sådant kan skaffes. kan sådant såfremt øre 50 ugentlig, bolcher for indtil eller marmelade lakrids, kiks, honning, frugt, købe Fangen kan det følgende at købe ogHjem blade: Hus til gang indhold ad og teknisk fagligt af ud overFangen har tidsskrifter piber. tilsendte eller at have medbragte fangen udleveret ikke tillades Det cigaretter. Frit Danmark Frit og andre specielle sportsblade, Viking sportsblade, specielle og andre . 306 , Kryds og Tværs Kryds Bladet , Landet , 305 Idrætsbla 304 ------193 fra fangekartoteket: ss-generalen kryssing ------307

308 Jeg vil Jeg stadig forfægte det synspunkt, det altovervejende som at hoved Fangerettigheder, -pligter –begunstigelser og udgjorde vigtig en slag Hvis der ud over detHvis nævnte over ud der kan blive tale udlevering om af medbragte Disse bestemmelser begrænsede, mig yderst være at forekommer jeg og Fyldepenne, pencils, musikinstrumenter udleverer jeg aldrig til m.v. skalJeg ikke nægte, jeg har at fået fanger overbragt fra mange forskel „Fangenhar tid, den i han har kurvemageriet,i været rolig en været og Enhø danskere nåede af den den og som – kendte mest de i Waffen-SS Fra fangekartoteket:Fra SS-generalen Kryssing lige anstalter, mig det bryderi, har at og megen bestemmelserne at voldt udleveringfor af medbragte tilsendte og genstande ikke lige overholdes strengt alle steder. udlevere forkertat medbragte er regel tilsendte og genstande, man idet herved fange, velhavende den favoriserer jeg og ser gerne, derfor meget at vi at inspektøren på næste fængselsinspektører], hr. foreslår [af foreningen tagermøde grundig en diskussion dette vedrørende spørgsmål.“ mark lukkede i den fængselsfunk myndigheder, såvel for fængselsverden, de indsatte fængselsledelse og tionærer for som pårørende. deres og jeste rang af her samtlige ikke-tyske – var oberstløjtnant tjenestgørende ChristianKryssing, Peter SS-Brigadeführer,som endte der svarendetil mand. 7.000 kommando med over generalmajor, og tilsendteog genstande, til i henhold være må det vel anordningens 21, § stk. 2, det sker. har indtil i dag kun i et ganske enkelt tilfælde tilladt fange, en sin ved der anholdelse var afbrudt blevet studium, højere i et at udleveretfå medbragte tilsendteog dette kostbare vedrørende bøger studium. har Vi etfangerne lille musikinstrumenter deres og selv. orkester, opbevares i skolelokalerne benyttes og af under dem tilsyn aføvelsesafte på lærerne skalde nerne,hvor musiknumreindøve sang, og skal der til være bedste for alle Fyldepenne fangerne kun er koncerter. ved udleverede til få bestillinger, såsom i fangebogholderiet depotet, og pennene opbevares men på arbejds stedet må kun og benyttes, når fangerne arbejder i anstaltens interesse. me skrivelse me udtrykkeligt 2b reglementets ad 2,§ nr. det ikke at står, kan tillades medbragte fangerne have at eller tilsendte piber. fangerne henvendte sig til stædig ham.fangerne meget en henvendte dog er Fangen natur.“ høflig fange.medfangerne. Han for respektskabteog ro Fangen over var tilsig når hovedet, ham, man kort svarede meget for men henvendte høfligt kort og det, på man spurgte ham sine med Han om. talte sjældent yderst medfanger arbejdssalen, på arbejde, rolig stod sit ved men med selv om 194 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 den 14. 1948. april Peter Kryssing, nr. fange 4121, af bedømmelse Chr. Mikkelsens lyder værkmester Sådan store og hele en udpræget ener.“ „hr. general“, med „De“ eller ham og er idet ger, de tiltaler medmindre medfan sine ikke svarer Han optræden. isin korrekt og militært lighed opførsel på hans her på B14.været at udsætte Fangen er person en stærk ham: af denne bedømmelse indkvarteret, var sing på østfronten. Hustruen meldte sig til fronttjeneste i tysk Røde Kors Røde og i tysk fronttjeneste meldte Hustruen på østfronten. sigtil karriere. en strålende gjorde hvor han Wiking, tjeneste iWaffen-SS,Division i sin imidlertid fortsatte F. Kryssing C. von fordel Schalburg. for nazistiske til den stærkt Kryssing og fjernede oprør ind et SS mod1942greb chefen, og ifebruar Enden hele på det blev, af på randen var omgås mandskabet. at korpset Waffen-SS´sskulle officer om, dynamisk en og hvordan idealer begreber ind i rigtig ikke heller passede -stil og officersbaggrund traditionelle stærke).og med DNSAP’s støtter italrige korpset Hans flikt (somvar ikon og derved gerådede at modarbejde heder. Kryssing forsøgte Det SS-en som andre verdensanskuelse iden nazistiske skoling ideologiske gennemgå den samme som skulle en SS-enhed, men var enheden enhed, som en dansk status Danmarks vedrørende Frikorps krav på visse ind SS gået vinterenat da nokvar også, og viste 1941 i efteråret Udviklingen DNSAP´s var og korpset organisation, ‘barn’. en nazistisk ihøj grad var blev formeret under, som frikorpset SS, naivitet. politiske om Kryssings billigelse. regerings danske oprettetmed den der var korps, dansk som upolitisk et frikorpset lancere statsradiofonien, i at tale gennem en bl.a. Kryssing, Herefter tet. forsøgte in ændrede beslutning, og Kryssings bådefrikorpset fra afstand stærk som hærchefen tog Division, Prior chefen nede, general for Sjællandske overord At iHolbæk. såvel Kryssings chef forzist, 5. artilleriafdeling na var selv som ikke Kryssing, var På tidspunkt det ja. betænkningstid kort efter han takkede Danmark, for Frikorps chefposten Kryssing bød den DNSAP 27. til at 1941 flydejuni nazistparti over.danske da det Så til bægeret der fik dråben, for den 9. Kryssing var 1940 april Danmark af officerer. for status danske cial Tyskerneskampløse besættelse (næsten) so dalende og iforsvarsudgifterne dernedskæringer betød svarpolitik, for 1930’erne den radikale-socialdemokratiske opposition til istrid var officer, dansk som i en nationalkonservativ Kryssing: af har delighed Samme dag giver overbetjenten med ansvar for barak 14, hvor for overbetjenten giver barak Krys dag med ansvar Samme Bedømmelserne flugter fint med det indtryk, offentligheden i almin i offentligheden fint indtryk, det med flugter Bedømmelserne intet og der har mærker på en barak, ikke dem, man hører„Fangen til Begge hans sønner meldte i Waffen-SS hans fanerne under sig også faldt og Begge vidner der en ren fiktion, imidlertid var upolitisk var At frikorpset 309 ------

195 fra fangekartoteket: ss-generalen kryssing ------Den 55-årigeDen Kryssing varetægtsfængslet blev februar 16. 1946 den og lejlighed denne udfærdigede fængselsinspektørVed Gjerstrup den marks afrejse. Den civilklædte heiler, medens Kryssing, nærmest symbolsk, anvender Frihedsmuseet dentraditionelle honnør. militære otte års Københavns fængsel ved idømt blev 1946. byret 4. den november nedsatteKryssing Østre oktober 1947 Landsret appellerede, 27. den og straffen til fire fængselrettighedstab og års februarår. I 1948blevfem i Kryssingi København Fængsel til fra al overført og Vestre Fårhuslejren, 12. den aprillerede han 1948 blev til benådet i henhold resolu kongelig apriltion af 1948. 10. bedømmelseobligate af fangen indførteog Kryssings i denne fange journal: „Stædig militærgalog sådan som og harsig væ han for i og korrektret under strafafsoningen.“ Gjerstrup ovennævnte be repeterer dømmelser fra arbejdspladsen barakken, og slutter: og „Han ganske er dette Gjerstrup Med hentydede til uforbederlig.“ og uforstående Krys sings selvopfattelse, Gjerstrup som allerede i slutningen af februar 1948 viede bedømmelse: en „Gik i frikorpset, af sig forrådt han den fordi følte danske regering kun han befolkning og at havde april 1940. Siger, 9. den fånet næsten alle med, officerer hvis blandet sig. DNSAPhavde ikke Kan blev hårdt blev såret. Det var altså hårdt en ramt Kryssing, i februar som 1946 tilbagevendte til Danmarkbritisk i efterophold et krigsfangenskab. Kryssing i dansk officersuniform hilser på en civilklædt dansk frivillig ved Frikorps Dan 196 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 ud.“ tiden sidde vil prøveløsladelse – ikke og korrekt høflig (militær). Ønsker i øvrigt Er ham. til men skriver hun med hustruen, ralmajor. Korresponderer ikke Siger, er her. noget, medens siggene han fængsletlære må ham Kalder gå med besættelsesmagten. kunne at man til, grunden men, og at var det at mod kommunis kæmpe kald et var det Siger samtidig, dertil. bage til og vender ustandselig end dertil komme længere itankegangen ikke delige arbejdsrække og gårdtur, og selv om det er blevet ham tilbudt, øn og gårdtur, om tilbudt, og selv er det blevet ham arbejdsrække delige med i den almin hele fangen fulgt tiden stok, har benytter ben og at han „Trods i enedet således: førlighed manglende sin Kryssing af prisning de Og to overbetjente slutter deres uddannelse. lov militære sin af grund tjeneste iWaffen-SS meldt havde på sigtil Han kun hørte. og hvad dertil for nazismen for foragt sin givet havde udtryk havde ham, han med haft de fanger, beroligende på de øvrige og ien samtale, virkede deværelse tilste at Kryssings de det to overbetjentes var indtryk, arbejdspladsen og på medfanger. ældre på barakken Både sine af med enkelte på talefod som nævnt men var opholdt sigfor meste han det på belægningsstuerne, Ifritiden militæruddannet. var at af, han præg færdenog hele bar hans på gangen, plads på sin og anbragt vis på militær sammenrullet var ning beklæd Hans nogen af art. påtale til været anledning og der havde aldrig og arbejde, bådeved første gårdtur på pladsen mand var Han måder: alle med. tale kunne som han ældre) på barakken, fanger kelte (fortrinsvis en og fundet rette siggodt havde til han fundet ikurvemageriet: arbejde med sit for tilfredhedshed nu gav udtryk han nivelleringsholdet, fx til tet arbejdet og foreslogom at flyt blive ham Kryssing med igen talte efter dage få Menværkmesteren da end fanger på den storeøvrige arbejdssal. med de ifællesskab mindre hvor var arbejde, at et han få muligt var ikke om det henvendte og spurgte, værkmesteren sigtil Kryssing pil. barke af med at beskæftiget –var tilfredshed fulde Mikkelsens værkmester hvor –til han ved i kurvemageriet, sit arbejde glad så ikke Kryssing var kombination. Ibegyndelsen helt sædvanlig en ikke var –hvilket fange men dog være en mønster behandlet, at føleham, uretfærdigt sigdybt retægtsfange. iFårhuslejren, ilejren men indsat afsoning som va blev hensat til straks –ikke og egen utilfredshed store sin overraskelse –til at Kryssing til, årsagen var andragende Dette 1948. ifebruar allerede Justitsministeriet til havde vidende, benådningsandragende et indsendt uden Kryssings lig forsvarer, forment at Kryssings benådningen, skyldtes Tænkeligt delse. prøveløsla for almindelig før år tidspunktet og godt udløb halvt tiden et Det kom Kryssing altså ikke til, idet han blev benådet to blev benådet år, idet han før straffe til, ikke altså komDet Kryssing Begge overbetjente på barak 13 priste Kryssing som mønsterværdig i som mønsterværdig 13 Kryssing priste overbetjenteBegge på barak af bedømmelse Gjerstrups af som fremgår det formåede, Kryssing ------197 fra fangekartoteket: ss-generalen kryssing ------på fri fod; mens andre er ganske automatisk. S. Jarl Som detSom også fremgår afGjerstrups karakteristik, Kryssing vendte også det?“ Kryssings er nu „Ja, de gjorde kommentar spidse til en udvikledeDer respektfuldt, og sig et særegent ret nærmest fortroligt hævder: at du automatisk kommer det i april-maj; når og jeg så oplyser dem om, at dette forudsætter: at du personligt søger om ‘nåde’, er de van „Kæreste Christian! Underligt er det unægtelig jo for mig pludseligt at være uden forbindelse med dig, før og vi ses, får jegikke jo noget at vide om dit nuværende og liv levned.omkring Ude går der rygter om, at du klædning fangen er sine eksempel medfanger.“ et lysende for uafladeligt tilbage til den uretfærdighed, der varham. hanovergået følte, Det ses bl.a. af Kryssings overretssagfører blev Dragsteds (som forsvarer under retssagen „Frikorps ham) mod der Danmark Forræderiloven“, og var udgivet særtryk som september 18. og af Berlingske Aftenavis 17. den Kryssings1945. i hans beror som fangejournal, eksemplar, indstreget er hans med karakteristiske kommenteret og sirlige og håndskrift. „Sikke pladder!“ vrissernoget Kryssing kommentar til en som pas citeret en sus fra folketingsbetænkning, en straffenedsættelse for advokerer der for sig til meldt tysk havde der krigstjeneste. unge umodne og helt personer, Og fortsætter: „Forklaringen offer resolutte deres ved de at dog: jo er vilje skånede underforstået evt. land deres værre for tyskeværre ordrer“, evt. krav, tvangsudskrivning en af danske værnepligtigetil tysk krigstje henviser Kryssing forbindelse neste.den I til, forsvarsminister at Bror frikorpsetssenved afrejse skulle udtalt, korpset have at var ‘lynafleen der’. passus i særtrykket frivillige de at om, måtte vide, forholdene hvordan i Danmark handlede de at og egentlig Tyskland og var, Danmarks mod interesser velfærd. og mellem Kryssingsforhold hustru Karen fængselsinspektør og Gjerstrup, eti par Gjerstrup andre, formodentligfordi sag denne i (som vi skal se Forhol „dannede“ med hangøre. at mennesker at havde følte, senere) på sindet tog begyndelse, da Karen Kryssing marts 14. den 1948 skrev et tilbrev sin mand, Krys hun addresserede som generalmajor „hr. C.P. sing, Fårhuslejren“: tro hører og op med eksempler på, at det går ringedeendda omgående Justitsministeriet op forbekræftet at få sin på stand om dette, at og det umuligt, var atdu skulle sidde endnu længere; jegog forstod: at han talte med en kontorchef, der a jour var med din sag, men som hævdede: at enten du eller jeg skulle søge om benådning for at få sker han ikke bag gå efter at sammenøvrigemedde i sygerække.Fangen sin tage hele på at sinønsker Med sine ligepå med medfanger. tørn fod 198 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 –vore gøre at vi vil svindel Sådan ievigheden! ind til –heller være skal om galt vi – sidder så os; prisgivet os og fejgt til løfter deres brudt har der dem, hos ‘nåde’ om søge at ved selvagtelse på vor gav os af afkald gen in at sige, at med S. bedrøve måtte og jeg fangenskab; allieret fradraget Man forstår af brevet, at hun, formodentlig af kærlighed og respekt, ta og respekt, kærlighed brevet, af at formodentlig hun, af forstår Man hendes på hele end noget mand. sagen et brevet mere syn til nuanceret som formidler Gjerstrup, brev til langt med et kvitterede Kryssing Karen jor.“ generalma titlen benytter de at forkert, det synes fordi jeg også direkte, mig til brevene sende at være vil bedste det at Jeg synes, nyt. et ham sende mig. strække ikke jeg kan breve, iDeres frisprog Dem give at som vidt så men mand; Deres besøger De når frit, ret tale at lov får De og at ‘hjerte’, Deres for op lukke kan herunder migmed og tale kan tid enhver til De at ved, De Danmark. officielle gere og tidli nuværende det om udtalelser upassende mange for er Der suren. cen igennem passere indholdet lade kan jeg at ikke, synes og jeg mand, Deres til 14. af brev ds. sidste Deres forelagt fået brevcensuren af „Jeg har Kryssing: Karen særegent afdække) brevFårhuslejren til (så kunnet jeg har vidt i for et sendte 1948 embedsperiode hele Gjerstrup hans Den 18. marts Karen øje![…]. broders isin skærven se at ved let så har og overalt stadig man at bare: viser det –men glashus skrøbeligt metoder, her,så iet bor hvor man russiske over forargelse hjemlige opblomstrende nustærkt den for over de deres af grund på gin - mar bred en russerne give må billigvis fordi man nedværdigende, skeligt menne så føles må det ikke, jeg synes derimod men selvfølgelighed; en da er ringere, betydeligt er derovre forhold primitive de af grund på kår rielle mate At fangernes samme. det dog er –princippet vor hjemlige end værre meget så –er ytringsfriheden af knægtning –og dermed modstandere politiske af indespærring russernes at indse: ikke kan jeg men læsere; ge man fået har iDanmark også der friheden“, tor] „Jeg valgte Krawchenkos iLise og [Vik Thurid med skift på jeg læser igår Siden Danmark’. nes der fuglekvidder; dejlige det i alt midt skovhytte primitive i ret vor ensomme, Bare vi dog, som jeg havde beregnet, allerede i maj kunne have væ kunne imaj allerede beregnet, havde jeg som dog, vi Bare Brevet af 14. ds. bliver altså ikke udleveret til Deres mand, og De kan kan og De mand, Deres til udleveret ikke altså bliver 14. af Brevet ds. alle os fra hilsner kærligste De - ‘hyæner kalder du det, glemme at til dig have fået snart jeg skulle linjer har hele tiden været klare og rene. klare været tiden hele har linjer lavere kulturelle stade. Så jeg står noget uforståen noget står jeg Så stade. kulturelle lavere ikke have noget med med have noget ikke ------ - 199 fra fangekartoteket: ss-generalen kryssing ------til sine, idet , jo ikke: jo minFrits idet at mand af fældet er nazisterne ‘demokrat’, som „Tak for Deres brev af 18/3, som jeg for Deres forstår således: brev af 18/3, at de„Tak er enig med mig i „to make the best dvs. ved i første out of a bad række job“, at undgå og uro de politisk At stridigheder indespærrede […] ikke kan se objektivt på sa Karen Kryssing forfattersynspunkter, herefter norske den gør Ar som Clausen-klikens bl.a. bestod af Bryld) (der brødrene kreaturer i frikorp læggende eniglæggende ham med i synet vis ogsåi en retsopgøret, på udstrækning snakker hammunden. Brevet efter tiluddrag:Gjerstrup i lyder gen, som De jeg, og er så en anden hindring for den udvikling, rolige der er i hele landets interesse. Alene indespærringengør dem desperate derfor og ensidigeuretfærdige og deresi domover magtensudøvelse denne for - (i bindelse kan jeg dog glæde dem med: at mine værtsfolk i Fårhus [hvor hun indlogerede sigforbindelse i med besøg hos ægtemanden] kun havde godt at sige omledelsen af Fårhuslejren, også hvor deres egen søn havde været; konenog hører til dem, der ‘spytter ud’).“ udviklet i tysk havde siddet havde kz-lejr) nulf anti- i en Øverland (der nazistisk artikel „Pressens Frihed“ i dagbladet Information passus: „Det følgende primær en hun er citerer umistelig og menneske rettighed, krænkes, der når man afskæres uret. mod fra Den protestere at affølelse afmagt, griber der et retsløst menneske, når han ikke har noget sted, han kan sig i sin nød, kvælende den vende harme ikke er til holde at Det var harme, denne netop ud.“ fastslår Karen Kryssing, gre havde der mand,bet hendes da han ikke af fået lov justitsministeren havde til af at i enecelle,sone var spærret men inde blevet sammen sytten med andre, Og hun fortsætter: af„heriblandt én Bryld“. endogså brødrene „Nu ved De korpset uddannet, blev hvor bogstaver i Treskau, store med set husene på malede: „Ned demokraten med Kryssing!“ Ejheller: min at mand, da han i fuld opfordringpå og politik regeringens med hele overensstemmelse frikorpset,satte for sig i spidsen kun Og det visse på gjorde betingelser.“ dissebetingelser forklarer var, Karen Kryssing kon det første videre, for personligegens samtykke ægtemanden – som aldrig dog fik,fordikon vargen han syg. Men fik den skriftligt gennem statsminister Stauning. det andet frikorpset at For udelukkende ind sat bolchevismen blev mod udvikler østfronten.på Herefter Karen Kryssingdetailrigdom i stor den klassiskeaf ‘tabernes’ version grundfortælling 2. den om verdenskrig besættelsestidenog ikke som version – en anerkendelse levner megen af konkrete i den som og retsopgøret, sammenhæng Karen er Kryssings kommentar til Gjerstrups anke udfald hendes danske de mod over myn digheder til i brevet mand. hendes Gjerstrups øvrige indvendinger kom ger et udstrakt ger hensyn grund til hun,skønt at og ægtemandens følelser, 200 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 ære. stand og gjorde overalt sitsin land han med åbent kæmpede visir, så men altid med tyskerne, på akkord gik drig en do. papirs dog Men en helstøbt er først han der al soldat, og fremmest er en virkelig på at fronten, han dvs. kamp og ærlig stor i åben en kommando haft han for: har rer som den general med rette, bæ han da ham, fratage og som titel; vedblivekan ingen at være hans vil nudet da engang brugt, har selvfølgeligt ganske så i de mere end to breve år, ergennem gået hans undersøgelseskammeret, slutte må –at provokeretarer med ‘generalmajoren’, censuren som jeg nu Dereskommen jeg –som jeg af undgår –så løsning Dem –en fortrinlig til direkte ham breve sender mine forholdtil da jeg så lejren, og indtil til problem hans i af løsning en snarlig til er der nu mand, udsigt min til medfølgende forståmenterer af brev på følgende hun vil De „Som måde: Christensen Bundgård Claus slagord. med mure lejrens i korpset standere mod politiske mange hans overmalede uddannet, blev Frikorpset hvor Treskau-lejren, I Danmark. iFrikorps Kryssing mod mytteri nærmest der 1942opstod 19.Den februar vor samtale sender jeg Dem hermed fire bilag til nærmere belysning af en af belysning nærmere til bilag fire hermed Dem jeg sender vor samtale til Itilknytning forleden! „Tak imødekommenhed forstående Deres for Kryssing: Karen ret), skrev Gjerstrup for brev iet til og retsopgø (og sag hele formodentlig samarbejdspolitiken Kryssings af med i hendeFårhuslejren, mand sin have en nærmere diskussion indgået Kryssing.“ DeresKaren hilsen og jeg er med venlig bryllupsdag, vor brevet mand på tirsdag, med reglementet min –udleverer rambolage Til slut har jeg så en bøn til Dem: at De – så vidt det ikke kommer ika ikke det at vidt Dem: –så De en bøn jeg så til slutTil har Gjerstrup må under et efterfølgende besøg, Karen Kryssing aflagde aflagde Kryssing Karen efterfølgende et under besøg, må Gjerstrup er

general og ikke bare bare og ikke general

og til hans dødsdag dødsdag hans og til ------201 fra fangekartoteket: ss-generalen kryssing ------Hvor vanvittigtHvor det hele er set fra vort synspunkt ud og fra person vore I håbet om, at de dog vil hjælpe mig med at bremse den som – og jeg sy Karen Kryssing“ spørgsmål, jeg har kun en fornemmelse tampen hvor af, brænder! lige erfaringer; megen hvor og for os ufattelig usselhed fejghed, og der har afsløret sig for os eftervor hjemkomst, kan De umuligt vide og derfor hel lerikke forstå min mands stejle afvisende og holdning; for og ham er De så pt. forvalteren af alt dette onde. regner Jeg derfor heller ikke med no getgunstigt resultat af Derespåtænkte interview medham angående evt. enecelle – kun at De bliver rigtig godt gammeldags i hovedet’, ‘gal hvis De da ikke netop er mere psykiater end politimand! nes: unødvendige – fængselsspykose, han er ved at udvikle, sender jeg Dem hilsen. venlig en De firebilag, som Karen Kryssingmedsendte, varhyldestdigtdels et til Kryssing: „Du general“ skrevet januar stolt er af medfange en 11. den psykopatanstalten på Kryssing1947 (hvor i Herstedvester formodent lig kortvarigt mentalundersøgelse), en med sig i forbindelse har opholdt dels Kryssings i mine seks domsmænd og „Til kommentarer dommere dels hanØstre som i oktober 1947, Fængsel Landsret“, nedskrev i Vestre afet brev 24. fra oktober tidligere 1947 den stabsofficer i Frikorps Dan mark,Lorenz Lorenzen, til Kryssingsoverretssagfører Dragforsvarer, sted, pegede nogle på der spidsfindighedervedoprettelsen Frikorpsaf Danmark, kunne DragstedLorenzen som fordel med inddrage mente i forsvarsit af Kryssing. Dels endelig et af stærkt brev 28. anerkendende fraoktober 1947 fru Ingrid Lorenzen, Kryssings priste der såvel karak Dragsteds som ter forsvar i Østre Landsret også re jo – der dagen før halvveringsulterede i en af straffen.sine I kommentarer til dommere Kryssing forholdt byretten domsmænd som sig tilog havde forhold, de fundet ham skyldig sig til i, meldt fx tysk have at krigstjeneste. Kryssings kommentar: „Detmisvisende. er mig til meldte Jeg kamp kommu mod var casu Jeg nismen (in ikke Rusland). så smålig lade mit tyskfjendt at lige sindelag hindre mig kæmpe under i at tysk kommando. Når man vil et mål, må man byretten også ville (som etmiddel dertil Ogdet forhold .“ ogsåfandt ham skyldig han at „fortsatte i) Waffen-SS“ i ef tjeneste med Frikorps forladt Danmark, have Kryssing at ter kommenterer følgen på skulle måde:de „Hvorfor ikke jeg Mit mål det? var min og gøre opgave ikke Det var endt. kampen kommunismen. mod Kun midlertidigt var skiltjeg fra frikorpset. Alle danske frivillige skulle samles division, i én skulle jeg kommandoen. ikke jeg At hvorover have ville kommando have april efter 1944Waffen-SS indenfor varinternt et havde anliggende og divergens – nu kan jeg såmænd ikke længere huske det konkrete tvivls 202 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 Fårhuslejren, da Kryssing blev indsat. Ham vender vi tilbage til. vender tilbage Ham vi blev indsat. Fårhuslejren, Kryssing da blevet Jacobsen, prøveløsladt som just Poulvar Neergaard fra Danmark, for inden SS. der blev praktiseret livsanskuelse, godt med den synderligt Kryssing harmonerede punkt på det ikke heller så katolik, (blevet) nemlig praktiserende var Kryssing tolsk menighed. ka fordi en aktiv der her – måske sig i Haderslev var bosatte Kryssings Kryssing.“ Karen hilsen, Med venlig aftale tidspunkt. er, mand at min og for hvor mobil høre, at for Dem med forbindelse fonisk itele mig sætte at så –og prøver før dagen Fårhus til jeg kommer mand, min til brevene af have forstået vil De Som interesse. ialles er hvilket digt; - vær programmæssigt ske kan det at diplomat, meget så er De at til, bare jeg og nu ber få dage; nogle om løsladelse mands min til hensyn med te ret til alt lagt forståelse stor nu med de har side Fra Justitsministeriets Gjerstrup! fængselsinspektør „Kære hjertelighed: præget af var den1948 1. april strup Gjer sidstebrev til Kryssings men Karen også ikke, ved vi på Gjerstrup, for,lighed forblev tro.“ vi kone og jeg havdemin for ind sat livet vore og ofret to sønner og egen før begreber. forblev Det, tågede mig 1943 og modstandsbevægelsen august kone. Den nu meget så omtalte 29. hårdtsårede min mig men helligede danskere, jeg ikke opsøgte iDanmark, jeg iforsommerenDa var 1944 respektere. ikke jeg som soldat naturligvis kunne fej så indstilling ne. En tysker for ad bakke ned gik som det efterhånden mere og mere antitysk, ud over at ukendt, være sagdes bleven at stemningen ganske mig mark forhold intet med danske at gøre. 1941 Sidenforholdene juli var i Dan Det gjorde derimod den sidste(fungerende) gjorde derimod Det for kommandør Frikorps indtryk gjort har de medsendteHvorvidt indtrængende partsindlæg ------203 Kapitel 9  livet bag pigtråden ------311 310 DeutscheNord Jungenschaft for (og dermed medlem af mindretallets(og Blume, politiske ledelse). Næsten alle Blu fangeberetninger, korte Jef såvel lapidariske og (som Denne korte karakteristik af livet bag pigtråden skylder i Fårhus vi Jef Jeg havde det fint i Fårhus. det fint i havde BortsetJeg fra,at man var spærret inde, længs mes) som lange, som udførlige reflekterende og mes) kredserom de samme temaer: savnet af familien til forbindelsen og af i form hjemmet post, pakker be og søg; fangerne til det indbyrdes imellem, forhold forholdet vogtere fæng og selsledelse, arbejdskommandoerne forplejningen, fritidsaktiviteterne og – især sådanne, var som af opbyggelig, mobiliserende måske endda illegal

Blume, som havde væretLandesführer Blume,havde som varsom læreruddannet, ansat men partifunktionær som i Aabenraa, hav len efter len familien,nu skulle den på,hvad der evige venten ske – bortset fra noch erträglich] [immer i orden tusind – og det, fandt gange jeg forholdene bedre fangenskabet end [krigsfangenskab i Aabenraa ophold og Arrest]. mætte, nogenlunde blev Vi fik besøgog pakker, kunne spille skak, havde var tageat os til altidnoget ben), i sammen, (snittede med hinanden, delte snakkede sammen, diskuterede, fortalte historier brugte og tid megen på ellermere mindre rygter velunderbyggede osv.[…].“ schleswig tidligtde været meget aktiv i hvervningen af mindretallets unge til Waf fen-SS, ligesom han selv omgange var i to frontfrivillig. sådan Som blev han taget 1945 til i maj fange af amerikanerne. Efter et års krigsfangenskab hanblev udleveret til Danmark varetægtsfængslet og i Aabenraa. „Det været slutningen mod må have af september flyttet jeg 1946, blev at til Fårhus, eller rettere: bragt dertil fik afen omgående jeg ‘salatfadet’. I lejren kæmpeoverraskelse, da indkvarteret jeg blev barak i stue begej 10, Tyve 2: Livet bag pigtråden strede beboere kastede straks sig mig, mig over gav varme håndtryk, slog mig på skulderen, omfavnede „Vel mig tårer – ja, nogle havde i øjnene: endelig ser vi dig – alle – prima, her, er igen Jef kommen nu du at tiders, Det var virkeligt osv. stue“ kommet er ind du på vor at overvældende helt ikke mig, overhovedet sådanfor jeg ventet havde velkomst en –snarere en tilbageholdende, mere sågar ja skeptisk: „nå, til jo han hører osv..“ der dem, intet,Men bare der lignede sådan – og det […]. forblev Kapitel9 204 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 1948. cember de maj 1945 til fra fangetilværelsen af indtryk sammenhængende fanges, én og dermed Kardels, Dagbogen formidler renskrevet. løsladelsen efter og påtoiletpapir stenograferet rettere eller blev nedskrevet Knutz Kardel Fårhuslejren, Elsbeth som ifølge fra datteren dagbog illegale Kardels boe er Har fangetilværelsen til kilder demere og reflekterende udførlige af En fårhusdagbog Harboe Kardels om verden for uden oplysninger lejren. hungeren efter og medbrod selvfølgelig mod autoriteterne. så Og karakter instanser. rigstyske til blev videresendt vide måtte ifølge retten retninger, som Kardel indbe – mindretallet og overgreb mod ytringer tyskfjendtlige angivelige medborgeres om danske Organisationsamt partiets til get indberetninger blev dømt egenskab for idenne at han have ligesom udfærdi fronttjeneste, 1945. iapril opløsning dets indtil øvelser korpsets istørstedelen af løjtnant, 1943 som juli 1943 iforåret og deltog, fra oprettelse ved korpsets freiwillig meldte som sigZeit Kardel selv –og Selbstschutzkorpsene. Zeitfreiwillig for af oprettelsen medansvarlig hvorfor var Kardel medansvar, kollektivt et møder bar irådets deltagerne at alle grund, referent. dog lagde til Retten deltog som men kun rådet, af medlem var ikke at retsopgøret, han de under møder. hævde Kardel mindretalsledelsens, altså Råds, politiske lille i Det Aabenraakreds. ipartiets gruppenleiter 1935 og fra iJens NSDAP-N, Møllers blev Orts schleswig) hvor straks han Nord Arbeitsgemeinschaft (National-Sozialistische iNSAN aktiv Kardel Fra 1933 som 1944 chefredaktør. september var og fra redaktør politisk Zeitung ved Nordschleswigsche I1934 ansat blev han grænsen. syd for gymnasielærer og redaktør i1921i Kiel herefter journalist, og var universitetet fra ihistorie tog embedseksamen Han løjtnant. til avancerede hær og hjem.det i Underden tyske tjeneste gjorde han den 1. verdenskrig litiske linje. von Asmus Jürgensen (alias der Heide), Wilhelm Asmus po avisens lagde Rudolphog og siden propagandatjenesten, presse- og deto ledere Stehr af at førstvon Jens Møller der Heide), fremførte, sit forsvar til om selv han Asmus af aggressive demest (herunder indlæg andre for utallige svarlig formelt an han var redaktør og som ansvarshavende en delartikler, selv skrev Kardel tilsnit. antisemitisk af artiklerne var og ofte tyskfjendtlighed, medborgere for påstået og navngivne institutioner mod danske angreb ske Harboe Kardel blev født i1893 Kardel Harboe op iTønder og voksede tysksin iet Nordschleswigsche Zeitung Nordschleswigsche til unge af ihvervningen deltog Kardel som Ortsgruppenleiter Også 1941 efteråret fra deltogKardel redaktør sompolitisk stilling af sin I kraft 312 bragte, som tidligere nævnt, utallige had utallige nævnt, som tidligere bragte, , først som ------205 Kapitel 9  livet bag pigtråden ------Harboe Friedrich Harboe Wilhelm Kardelparti NSDAP-N i uniform.Politikommandø rensLandsarkivet arkiv, i Aabenraa ), et spørgsmål,), vi skal tilbage vende til sidste i bogens del. 313 Kardel processen ved i september blev 1948 mindretalsledelsen mod nævntSom trak processen mindretalsledelsen mod ud, politi- fordi og Kardels optik i dagbogen hjemmetysk, er modsat men Aksel Olesens, kanVi naturligvis ikke vide med sikkerhed, Kardel om i et eller andet idømt seks årsidømt kort blev men efter fængsel, benådet. I efterkrigsårene, hvor hanvar bosati Aabenraa, markeredeKardel mindretallets indensig for ar forfatter hjemstavns og journalist,bejde som foredragsholder, rejseleder, historiker. anklagemyndighed måtte indsamle vanskeligt tilgængeligt bevismateriale udland.i både ind- og sager i mindretalletsDe mest kompromitterende eget arkiv på Dibbernhaus i Aabenraa af lederen Organisationsamt, havde 4. den 1945. Larsen, maj skorstenen gennem lade op Peter gå at for sørget Horstmanns Hanns og Christian Jessens udgivelser hans er dagbogsop tegnelser ikke tænkt og født et som kampskrift. Som kilde betragtet er der altså tale anden tilsiger ophavssituation, der principielt en om større en udsagnskraft de nævnteend publicerede fanFårhuslejren i forholdene om geberetninger. Dagbogen også er kilde en til mindretallets selvforståelse af dets til historie af og fra (herunder 1945 retsopgøret 1933 af selvforståelsen man valgte hvor i 1968, dagbogen 30 numre publicere at af over Der Nord schleswiger

206 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 karakter. efterrationaliserende tilbageskuende, af uddybning eller ning bearbejd reflektorisk dog en lettere antyder idagbogen passager Enkelte pådet. meget tyder i1968, men ikke optegnelser sine ‘friseret’ har omfang tanker.“ egne dvæle imine og hvor kunne iensomhed jeg land, hede uforfalsket stykke et bevaret hjørne, var hvorsydvestlige der stadig lejrens yderste til gerne tilbage mig Jeg trak hestestalden. foran arbejdet Jeg deltog ibrolægnings også og besøgende nyankomne. mange derved så og mig ved hovedvejen Senere sørgedemed hakke forat jeg at beskæftige arbejdet. for at ‘strække’ fra væk somjen hentede jeg medgræstørv, langt højretil forog venstre ve grøfterne påvejhold arbejdede og dækkede dre, 117 135 dean fra til dage få Jeg undgik pund. af iløbet faldt vægt Min mig. bur. iet Jeg tabte dyr som et omkring rastløs ventede Jeg vandrede mig. der skæbne sørgelig hvilken mere bevidst, stadig „Nu mig blev det dagbog: idepression. i ned sin Den han han maj 18. skriver sank 1945 efterhånden opbrud. nylige det præget af op ilejren, stærkt medat rydde igang sat der var øvrigt 16 og i ibarak Fårhuslejren, hvor blev anbragt til Kardel turen senere gik mod væggen“ To hed det. og ansigtet „Op medlabberne dage barsk: var hvorbehandlingen arrest, iden indsat lokale og herefter politistationen til kørt en større menneskeskare den 7. fra maj tilråb 1945. blev under Han idagbogen. rende passager lange tilsva undersøgelser.afspejler i sig Det politimæssige og med afhøringer i forbindelse Aabenraa i arresten til overflyttet Kardel gere var perioder læn I rutineagtige. og monotone mere formentlige afsoneres som tuation og spændte si usikre varetægsfangens påog er prægetmeget af fokuserer afsoner aldrig blev altså Kardel som varetægtsfange. 1946 blev fængslet og indsat ijanuar han indtil fange, Wöhlk. Nico og Schröder Ernst redaktør bl.a. hjemmetyskere, fremtrædende re andre folk, vort mindretal og mig personlig. Min eneste tilflugt er bønnen.“ er tilflugt eneste Min personlig. og mig mindretal vort folk, vort alle, os ramt som har den ulykke, tårer. vej Jeg ingen ud ser af af vædet som jeg hovedpude. den gennem nat var En benytter tæppe brungrønne mors kære Min højdepunkt. et tid i denne når ængstelse „Min dagbog: 7, von Schmidt. Asmus barak der Heide bl.a. og Jep Marcussen i krigsfanger allierede meddeøvrige at samlet blive for august imidten af deto ovennævnte, medbl.a. Tønder.kere fra 5sammen barak siden Og til Som det er fremgået, sad Kardel først i Fårhuslejren som allieret krigs først iFårhuslejren Kardel sad som allieret er fremgået, Som det På dette tidspunkt var Kardel indkvarteret i barak to sammen medfle to sammen ibarak indkvarteret Kardel var tidspunkt På dette men sit ilejren ophold livet af udholdeligt, Kardel fandt I begyndelsen i sit Aabenraa hjem i politifolk bevæbnede af to blev afhentet Kardel Kort efter flyttede han til barak 4, hvor han var blandt lutter håndvær varblandt lutter 4,han hvor barak til han flyttede efter Kort Langsomt tiltager Kardels tristesse. Den 1. juni 1945 skriver han i sin isin han Den1. 1945 skriver juni tristesse. Kardels tiltager Langsomt i Fårhuslejren, hvorfor hans dagbog nok i Fårhuslejren, så dagbog hvorfor hans ------207 Kapitel 9  livet bag pigtråden ------Den 8.Den september ser Kardel 1946 lyst lidt tilværelsen:på synes „Jeg Kardel tilbragte tid læse klassikere megen med at store filoso inden for „Så mange ofre, udgydt så et blod meget brutalt, for egoistisk system, Selv Kardels om var humør stærkt svingende tre et og halvt de følgende Enkelteindførsler dagbogen i nærmest dog er sprudlende, fx 12. den Den 28. februar omtaler 1946 begrænsede) Kardel ar det (stærkt igen bejde, varetægtsfangerne som var beskæftigetmed: „I alle barakkerer rivemandjobbet som eftertragtet. meget omgiverbarak der Sandjorden, kerne,skal gårdtur hver efter rives fint.Overvagtmester for dette er job formandgårdtur K. hver Efter sætterjagten på ind regel jeg riverne, som mæssigt deltager i. river ofte Jeg sammenHeinrichmed H. Sommetider graver vi et affaldshul, som vi atterså kasterat kunnefor til blive blot lidt friske i den ude længere luft.“ barak om godt 2. frit, Livet forholdvis er kammeratskab med godt – jeg kan når på wc, gå det passer mig! Det kan ikke man overhovedet værdsæt te nok. fi, litteraturog historie på dansk, tyskengelsk.og Lekturen satte tankerne i gang, på sæt og vis og var fårhusopholdet dannelsesrejse en Kardel. for Han reflektererjævnligt sin i dagbogover mindretallets, Tysklandssin og situation.egen var Hvad skulle hvad og sket, der hvorfor fremtiden bringe? kesår.“ i dagbogen tonen så er langtår, Han i mol. overvejende kunne undertiden se anelse en positivt på tingene, når han fx under transporterne til fra og Aabenraa så glade stranden, menneskerved og på gaden han men sank herpå straks i dyb hen fortvivlelse han hvad gik glip over, af. han Som skri 12. den juniver til 1946: „Her stråler morgen så smukt solen aldrig som før, mig smukkeden er for men forsvundet.“ Hansavnede verden sin hustru, han savnedesine børn. varEn Rudolf, søn, ham evigen bekymring, fordi altid der drengen, gået tyske i den havde ikke skole, kunne klare opta en tilgelsesprøve Statsskolen i Aabenraa. Familiens udviklede økonomi sig katastrofalt. Så deprimeret fortvivlet og var han at Kardel næg i perioder, modtagetede besøg. at jeg tilbragte står „Tiden, i barakseptember 1945: i min erindring 7, en som pragtfuld sensommertid. var Vi flittige i det varmesolbadere sand rundt det trangeom barakområde. hedebakke blomstrende den Udsigten over strakte der sin i sig fulde ‚Frøslev Polde‘, pragt foran os, mig er uforglem melig. Foran indgangen til barakken var slået pæl en ned, vi som i timevis forsøgte stodkastede og forbi, der besøgende at Kom vi ringe vinkeefter. i det skjulte.“ Den 13. juli fik13. Den 1945 Kardelsynet besøg sinhustru af af „Ved Metta. jeg min blev hende elendighed så stærk bevidst, jeg brast Hun at i tårer. medbragte fløde. og Det var jordbær eneste, de nødjeg i dette som ulyk 208 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 den 21. sig selv retorisk spørger det?“ udholde Kardel maj vi 1946. skal forgæves! Alt slagord. Hvordan idealistiske af dække sig under som skjulte spil.“så let haft havde ikke Hitler demokrati, blotVersailles vejen nogenlunde havde for tyske unge lettet det sejrherrerne efter men såfremt en skamplet, en ond vildfarelse, var derne Nazigrusomhe passer! Det at nogen se mishandlet. blive ønsker ikke Han ethes værdiløse.“ er idag ære, tapperhed, nationalfølelse, holdt oppe: hvad os fædreland, der tidligere 1946:„Alt, Senere ioktober hårde.“ vi var have og der,de, forsigtige, været hvor skulle vi blø vi fejltagelser. var have af Der, hårde, været er en række hvor skulle vi som havde enkeltstater. „Vor Tyskland sønderrevet i seks politik, historie mod den romaner, anklage historiske at deudgør en samlet en række af reaukrater.“ mod emsige os bu Gud bevare overleveoverhovedet som folkegruppe. vil for, brug vi har som såfremt vi nye det fællesskab, måske fremstår Således håndværkeren. tjeneren, bonden, bykommunisten, sengene, på liggende opmærksomt og spændt,siddende dels ved bordene, lyttede dels taler. Alle sympatisk er Schau en god, over ivorforedrag stue ‘verdensbetragtninger’. for højt alt met op inazitiden.“ kom folk disse af er nogle „Desværre medfangerne: om af nogle dagbog sin Kardel Den29. 1946 betror juli mindretallet. af men erobring og dens for krigen [1.for krigen livet Verdenskrig]. havde desejrende gjort magter Såfremt vedrørende og løgn den skylden ensidige uretfærdighed saillestraktatens Ver af påbaggrund mulig kun ibegyndelsen var agitation gende: „Hitlers føl til frem uden for overdraget barakken, fået har store sin glæde til han udsyn.“ tilstrækkeligt ikke og havde men indskrænkede for alt ivrige, var De i spidsen. uduelige folk at der her og der kom iNordslesvig, også medførte år bevægede seneste senere: „De en måned og nøjagtig 1946, oktober den 20. erkender Kardel påos.“ ryggen knækket har der også en krig, som deres, letsindigt så startet med ære.“ er en krig Aldrig at men hente svær ned igen lansen, til bundet er fanen se-ordsprog: „Let Han og den helefolk gamle pådet verden. Jeg iden må forbindelse tænke deres eget af og foragtet udstødt iNürnberg, ansvar til ser, som nu stilles Den 5. juni 1946 fører han følgende ind i sin dagbog: „JegiGo læser 1946 fører følgendeDen 5. dagbog: juni isin han ind Indførslerne i dagbogen bliver i stigende grad kritiske over for nazis kritiske grad bliver istigende idagbogen Indførslerne Og endnu senere i oktober 1946: „Jeg tænker på de fallerede nazispid pådefallerede endnuOg senere1946:„Jeg ioktober tænker læsning flittig af påbaggrund Kardel Den 3.1946 konkluderer oktober Højer]Den 10. fra [tysk Schau præst 1946: „Pastor september holder et Den 20. januar 1947 når Kardel under inspiration af det havearbejde, havearbejde, det af inspiration under 1947 Kardel når januar Den 20. –tværtimod,“ menneskene forbedret ikke har „Nationalsocialismen Dichtung und Wahrheit und Dichtung : Af naturen er tyskeren god og storsindet. god og storsindet. er tyskeren naturen : Af ------209 Kapitel 9  livet bag pigtråden - - - var titlen på min lektu Offiziere gegen Hitler gegen Offiziere Den 26. april 1947: „Mange tyskereDen 26. april slår 1947: forstanden fra, når de taler po Og fire måneder „ senere: „Jeg tænker ofte: Kardel1947: filosoferede 5. september Den videre. læste KardelI oktober 1947 Ulrich Hassels von erindringer skrev og i Åretindleder 1948 Kardelet med nytårsforsæt:„Min målsætning for blot nogenlunde tåleligt nogenlunde blot det unge tyske for demokrati, Hitler kunnet havde skrige hæs, sig virkning.“ uden litik. Alt følelser!“ er Det forbrydelse en er erkendte: Jeg mig tænke gav at meget Bogen re. over. frarøveat folket det fælles grundlag, fædreland, hedder som i stedet og op doktrin.“ politisk en stille Blev vi uforskyldt helt ramt af ulykken? Ofte visteforståelse for for lidt vi de andre.“ NS-systemetsdagbogen: over forfærdet er „Jeg [naziregimets] metoder.“ år det klar:nye er jegvil tjene min hjemstavn mit og loyalfolk være og stat, den hvis jeg vil for inden for Men grænserover skeptisk jeg bor. være Synetaf detspecielle naturområde Frøslev Polde, som Fårhuslejren låi, beredteKardel såveltrøst som melankolsk længselmod friheden. Frøslevlejrens Museum 210 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 efteros frataget 1933.“ vis blevet på udspekuleret var dømmekraften, æreløshedens […] stempel påos. som satte vel så som frihed, Denåndelige og iafgrunden, folk vort der styrtede forlangere magt, en ødelæggende hånd til gjort og uvidende troskyldigt er vi gang Denne forblev uantastet. sig selv. æresbegreber I1918men degamle slagmark, forloden ødelagt vi på tvivlende folk, splittet fuldstændigt og et men hjerter udbombede også blot efterlod udbombede byer, der ikke krig, tabt oplevet en fuldstændig vi har gang Denne beholdt og ‘nationalfølelse’ deres gode klang. ‘fædreland’ Ordene slukket. var ikke ild og revolution, håbets men hvor alt dog trods havde på1. oplevet jo også slutningen Verdenskrig, der endte iforbitrelse Jeg sig påen vej, der endte indlod ien ruinhob? folk at vort ske, det kunne i1948: „Hvorledes første dag årets pådenne venstre.“ fortsætter Kardel Og over højre hvad ideologi, enten for fra den kommer fra enhver eller politisk stormfloden.“ af boeren bliver indfanget sommåde hallig- på samme malstrøm, udviklings i den politiske fanget som blot er blevet ind god vilje, tremmer, af bag menneske menneske et at holde et forgæves venter i årevis Hvor på mig. dog er det formålsløst have, der nu for på jeg min fjerde tænker gang dage disse „I motiver: egne håbe.“ vi må Det dette? per skole Mon afhjæl lidelsens egenart. enhver fremmed førsel, som foragter op pralende eller Enten tilbedelse to holdninger: kender De kun holdning. national besindig ofte en mangler tyskere almindelige „Mange dagbogen: måde.“ kendte til der ikke mænd, og Hitler, begge Struensee iNorden slag: ødelæggende et delt tyskheden manipulationer. tysklands for ofre Nazi viljeløse var som sådan og mindretallet men, men bådehan ler var en af de få, der besad denne egenskab.“ denne der besad defå, en af ler var Jens Møl tid. blevet sjælden iensretningens der var en egenskab courage, den 19.september konstaterer den 29. Som Kardel 1944. maj 1948: „Civil og interneret som blev arresteret og politifolk, grænsegendarmer fx ning, undsæt ser, til som Møller havde foretaget for at komme dansksindede instan over deinterventioner for (til sag) Møllers rigstyske rekonstruere og Jens påat Møller megen tid han bruger Deichgräber. Således Wilhelm og Schröder Ernst Schmidt, Jürgensen, Jefhelm Jep Blume, Marcussen opholdene Wil iAabenraa), Asmus medunder delte celle iarresten han som Jens Møller (som forhold medfanger og venskabelige til varme hans afficerer men uden at iøvrigt det og fortid, ledelse nazistiske dretallets Og fem dage senere: „I dag fik jeg følgende tanke: jeg følgendetil tanke: fik senere: dag mændTo femOg har „I dage Og det var vel egentlig Kardels konklusion: Han tog afstand fra nazis fra tog afstand Han konklusion: Kardels vel egentlig var Og det af meden diagnose sammen tristesse Den 15. 1948 løber Kardels april i nedfældet indfald 1948 kort bliver endnu et marts af I slutningen På samme vis formår Kardel i stigende grad at distancere sig fra min sig fra at distancere grad istigende Kardel formår vis På samme ------211 Kapitel 9  livet bag pigtråden ------Et tilbagevendendeEt i dagbogen tema ogsåer mindretallets ofre, de og Eicke varPapa det gang en på ærefrygtige kærlige og tilnavn SS- for Kardel beskriver kammeratskabet blandt de mange SS-frivillige i lejren mange samtaler refererer og Han rigsdansk med en fører SS-frivillig, årsTi fængsel fik man ikkeværet at have almindeligfor SS-frontfrivil priste også danske Lyn’ ‘Jens SS-officerersomSøren ogKam ikke Men heller ikkeMen herbergstaten Danmark går fri. Harboe Kardel konsta terer således, at „Tyskland tabte Det krigen, sid således,terer Danmark og „Tyskland at forstanden“. tvivlste uden er på retsopgøret. møntet frontfrivilligetaget. deti hele „Det fortalt, bliver [SS]frivillige vore at un uddannelsender Kar måttenoterer findeudtryk,“ i Warszawa sig i grove august var der 1946. Og hvem, hans 19. del den til hjemmelsmænd den oplysning, tydeliggøres af næste indførelse de frontfrivillige om få dage se Divisionen, Totenkopf kommandøren for toner roser i høje „SS’erne nere: Eicke.“ Papa Obergruppenführer for SS-Di chef at være over ud Theodor Eicke, som mange fra (hvor mindretalletvision også Totenkopf var tjeneste), gjorde tidligere kommandantinspektør senere og de tyske Dachau i kz-lejren for Eicke varkz-lejre. Papa berygtet og kendt sin hensynsløshed for af – som tvang respekt som veneration blandt såvel hans folk. forbilledligt.som det ham Derfor pinte også, når danske i den der presse bragtblev ufordelagtige historier de SS-frivillige: om „Sådanne ting bliver frontfrivillige, vore også bebrejdet nu sig fra ud der meldte motiver rene ikkeog harbegået uærligt noget tilmed og betalt blodpris. høj enormt en aldrig dog Falder verden til Skal ro? hadets sæd altid sås Skal på ny? man blande alt absolut pærevælling en i sadister– idealister?“ og Kardel spørger 1946. 22.den november Om ham skriver Kardel 1946: „Han 28. den Lyn’. stamme november ‘Jens været aktiv havde i Årde fra først Vendsyssel, dansk ridelærer, og sergent hus, senest på Sjælland. Han var nu derefter fåettrådt i ind og SS havde ti Når manår. så ham slank, og høj nu, måtte man et rigtigt sige: mandfolk.“ lig. viSom skal sammenhæng, se senere i en så meget nok var Lyn’ ‘Jens straffet officer været i Schalburgkorpset.at have for først Menhavde han december betroede 1946 været på østfronten, 29. han den og Kardel, „i at minhele soldatertid har jeg aldrig set tysk en begå soldat grusomhed en kvinder Tværtimod. Når voldtage endsige vi lå i kvarter, piger. og vi delte altid med civilbefolkningen. Det var medlemmer strengt af Waffen-SS for det uærligt. regnet blev for ‘organisere’, har at Jeg budt set, tyskere at i fæl lesskab med russerne har lagt kartofler, de har som tiloverladt russerne. Den tyske var soldat ridderlig altid og parat til hjælpe.“ at mindst var som Sørensen fra tapreste soldat, den Per han Vendsyssel, hav de kendt.

212 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 tale dansk under besøgene formentlig ikke skyldtes sproglig uformåenhed, uformåenhed, sproglig skyldtes ikke formentlig besøgene under dansk tale ved at at vægringen på, skjul påsit ikke skrivebord) klagerne af mange græd sine bitre tårer […].“ bitre sine tårer græd Erna ord kærlige pådansk! kun tilmed Og enhver berøring. forhindrede som guldet, helt ned til og træbeklædning bordet medhalvgitteret me var nok sam – det trist såmænd var Besøgsrummet katastrofe! en mindre var Det besøg. intet – ellers tysk tales der ikke For måtte fremtiden besked: og følgendelængere en belæring fik Jeg inspektøren, blev hentet over til for. det vel anse man kan forsømmelse grov En tysk. kom,også ligeledes hvor hun og iAabenraa, derhjemme tysk, tysk, hun talte ISæd dansk. tale endnu ikke kunne Erna hustru herom: „Min Jef Blume fortæller besøg. defik når Tættest påverdenen uden for naturligvis, lejren kom deindsatte Fangerne og verden udenfor: besøg deSS-frivillige. af udelt indtryk positive dette til senere vende tilbage om vor fane.“ kreds slutte Vi skal at bære og uanfægtet nederlaget værdigt Vi er en Vor forbrydere hær, skæbnen. og sadister? af af ramt vej eneste er skare mindre som måde den langt påsamme behandlet idealister ærlige Hvorfor af bliver den store skare dem alle. bølger opslugte menbruddets sam endelig indtil overmagt, holdt mod tifoldig år stand lange som i seks end deres pligt, andet gjort har ikke ofre opbydelsen uhyrlige der under af om vore nedladende så soldater, taler at mange mig, bedrøver 1948: „Det [frontfrivillige]“. den Og 1. januar faldne ære for denordslesvigske til bog gerne tumlede med. Disse forhold skal vi se på i det følgende. påidet se vi forhold Disse med. skal gerne tumlede og defølelser, som fan om dagligdag, lejrens og fangernes ger, iagttagelser tjent“. fængselsbe en almindelig af forstås sprog, som pået kan sig forståelige gøre at dekan meget dansk, så at kunne ikke opholdgeårige iDanmark man efter statsborgere danske forekom Det „upassendebesøgene. af ham under for inden år, tysk de seneste at tale Danmark til kommet som var og personer, fremmedlovsfanger kun han tillod tysk, der beherskede ret, havde tjenestegørendekun én besøgskonto på var,han at eftersom punkt syns Gjerstrups en fængselsfunktionær. af opsyn under nutter og foregik 15 som vare mi højst besøgene, måtte under tysk tales måtte at der ikke over, sig overrende og myndighederne for besværede fængselsinspektøren fangetilværelse. i en trist brevegene lyspunkterne samt hjemmefra) (ogfor Gimm pakker besø udgjorde mindre desto store sprog. problemer Ikke danske meddet korrespondere pådansk. de udelukkende Den 25. marts 1947 mente Kardel, at „man burde skrive en erindrings 1947 burde skrive mente at „man Den 25. Kardel, marts Kardels dagbog rummer naturligvis også, ligesom de mange beretnin demange ligesom også, naturligvis rummer dagbog Kardels Tidligere nævnte Rudolf Gimms hustru havde, ganske som Jef Blumes, som Jef havde, Blumes, ganske hustru Rudolf Gimms nævnte Tidligere 316 Gjerstrup lagde over for direktøren for fængselsvæsenet (som over lagde for for fængselsvæsenet Gjerstrup direktøren fik 315 Talrige indsatte fra det tyske mindretal og deres pårø mindretal tyske det fra Talrige indsatte 314 Tilsvarende måtte fangerne og deres pårøren fangerne måtte Tilsvarende ------213 Kapitel 9  livet bag pigtråden ------318 319 317 „Jeg glædede„Jeg mit mig barn, over mit hjerte hamrede tiden Hele spændt. Da besøgsgruppen var ca. 20 skridt fra mig, min bøjede modige tante Enanden indsat, Hanns Jessen, formidlerChr. til billedetgengæld af Gjerstrups udgangsreplik kan kun anden og tolkes en at fæng derhen, Gjerstrup var taget i det træt hele godt af del afstor en de besøgende selsfunktionærhar tolket liberalt. reglementet Dette bekræftes også da af Gimmsbåde Rudolf be flere Blumes beretninger. Jef og oplevede Blume søg, angiveligt som jammerligt, forløb indtil dag en ungen betjent trak ham til snak „I sønderjysk): må godt sagde og (på tysk, side Blume, æ ka å snak tysk.“ Det viste sig, han at var fra undervist, havde Blume Sæd, hvor det angiveligtog altid at var ham, unge for, den sørgede betjent hav nu der de vagten, når fik Blume besøg hustruen.af mandoen fik og det arrangeret sådan,at han just lejrhoved vedarbejdede da de besøgende ankom.vejen, beretter Om det videre Jessen: forløb porten, med jeg øje besøgendepasserede de som for grupper, i små holdt fangeat min tante min og naturligvis søn. havde Hun sagt, min at var søn hanellers søn, hendes havde aldrig fået tillov Jeg komme. de! Og såat kom tiden så hovedet, kun jeg arbejde, hele at holdt migbøjede men foregav og besøgsgruppen,med øje holde langsomt nærmedene som sig, eskorteret af fængselsbetjent. en Det var altså mit barn! var han Og hvor vokset i det var der gået!år, Han gik skridt med små sin grandtante holdt og i hånden, medens han forundret kiggede omkring sig i denne fremmede af verden pigtråd, sortklædte sand barakker. og geværer, mennesker, barnet, over ned sig pegede sortklædte på den mand med trillebør, hakke fængselsbetjent,en optrådte som fuldstændig hjerteløst med i forbindelse et besøg: Hanns illegale gennem Jessen havde Chr. kanaler erfaret, hans at skulle onkel,også sadsom Fårhuslejren, i besøg have af sin hustru at og – hun ville tage Hanns Jessens Chr. lille med. Denne Peter søn var i 1944 født i foråret angiveligt 1946 nu havde og kun set i sin far i SS-uniform. Hanns alt Jessen, kendte til som Chr. besøgstiderne, var beskæftigetgartnerkom i

kvinder fra det tyske mindretal. klagemed en I forbindelse uforskam over

be retten sig til tale at tysk på tysk. under korrespondere at besøgene og Deseks til ottereservebetjente, varder beskæftiget med besøgskontrollen, samt de fire breve, kontorfolk, censureredeskullesom eksperterså være i tysk. Derfor henstillede Gjerstrup indtrængende, meget direktøren at afvi ste ønskerne. methed betror fra side han lejrens bramfrit direktøren: „Det var hende, varder uforskammet, ligesom de fleste hendes af tyskemedsøstre er under besøgene, ikke og efter der betjentene. eneste Og den fejl, minmening er hunbegået til at under besøget, sidst fik er, lov tilat tale tysk.“ men trangenmen til demonstrere. Og hvis at man ville imødekom disse ønsker, samtlige være, at følgen cirka2.000 hjemmetyskere ville i lejren påberå 214 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 søn tilbage. at min rive for betjenten hen til at styrte til trang en stærk bekæmpe og måtte tilbage Jeg målløs stod påspil. besøget at sætte for ikke sig imidlertid beherskede Hun som blev vred. tante, min hen til ham og skubbede væk dreng min rev lysblonde lykkelig. utrolig hoved påhans og hånd var min lagde søn, ned påmin Jeg kiggende igen grandtante. og så hen påsin mand sorte op på den sky og kiggede påbørens kant hånd lille sin lagde trillebøren, søn ved lille min stod så Og tante. min fra opmuntrende smilende, nik et og fik sig tilbage kiggede sig, Tøvende mand. fyr denne nærmere den lille af iretning puf Peterlille et og gav ham til andet eller og et skovl, sagde ‘indtil videre’ ikke blev givet. ikke videre’ ‘indtil at politimester, besøgstilladelserne den relevante til fængselsinspektøren indstillede breve.og Hvor udsmugle sig om varetægtsfanger, drejede det måneder. itre inddraget Som regel blev besøgstilladelsen medførte. overtrædelsen sanktioner om, hvilke politimester den relevante hvor sig og, om varetægtsfanger, drejede fangen det såvel synderen, rettede under som herpå fængselsledelsen, til blev indberettet Overtrædelserne en fange. til en blomsterbuket at kaste sig til dristede besøgende enkelt En dem. til ved blot –eller en hilsen at fanger råbe brød sig ved at kontakte en tøvendehilsen.“til som en smule hånd lille denog løftede endnu en gang vendte mand Han sigpåden sorte om forhånden. at kigge i medtante stadig søn allerbagerst, min gik for atibesøgsbarakken, gå ind af medøjnene.drejede og sendte gruppen Da hilsner optrinnet mærket da der jo er så meget andet, jeg skal have at vide.“ skal jeg meget der andet, jo er så da med ham, lov at har jeg tale gøre tid, i den korte det jo ikke kan det? Man ordne kan selv han så at togjeg med derned, det være det muligt, Kunne selv. det gjort har altid mand min da anelse, ingen har jeg skatteskemaet, 15 er der år. er kun Tilmed den ældste børn, medmine alene gør arbejdet Jeg og om pløjning og vintersæd. kreaturer nogle af om salg med ham tale gerne i Fårhuslejren? B. A.B. mand Jeg skulle min besøge om kunne jeg „Tildekommes. iTønder. hr. politimesteren at forespørge, mig Jeg tillader imø forretningsanliggender ivigtige om besøg ansøgninger kun set stort kunne iinterneringslejren, havde som Og det tilfældet været ansøgning. efter besøgstilladelser medfængselsinspektøren) udstedte i samråd liteten i høj grad på, hvornår det forrige besøg daterede sig. daterede besøg forrige det hvornår på, i høj grad lejren, beroede fra blev udstedt så en besøgstilladelse Om selsinspektøren. fæng fra en besøgstilladelse af udstedelse mod“ at erindre „intet timester havde poli den relevante og typisk om besøgstilladelse, pisk anmodning Det forekom jævnligt, at besøgende på vej til og fra besøgslokalet for besøgslokalet og fra at påvej besøgende til forekomDet jævnligt, havde men ansigter, be man forbi. Med lukkede gik Besøgsgruppen os, hen forbi. til rasende alt Fængselsbetjentenstormede Men nu iet var Endnu strengere så man på fx forsøg på at indsmugle aviser og tobak og tobak aviser forsøg på at indsmugle på fx man strengere Endnu så 321 Det var nemlig politimestrene, der (i rea politimestrene, nemlig var Det 322 Sådan lyder er helt ty Sådan 320 ------215 Kapitel 9  livet bag pigtråden

------327 324 325 Ceremonien 328 Igen: Akten Igen: fordre 329 326 I andre (men færre) tilfælde færre) synes I andre (men politimesteren 323 Hvad angårHvad afsoneres til ret udgang, til ud ser denne først blevet være at „I anledning af Deres telefonopringning hertil varetægts vedrørende Varetægtsfanger undertiden blev nægtet besøg grund ‘på af sagens stil Afslag kunne uforståelige,forekomme fx hustru en for for over som Dette fra brev Gjerstrup til nærliggende sognefogeden i den landsby Kværs intet der var at viser, til blivegift hinder at for med en Fårhuslejren indsat i – hvis ellers indsatte pågældende den var varetægtsfange. udgangs Som punkt kunne afsonere ikke gifteAdskilligesig. indsatteblev gift vedcere forestået af regel som giftefogeden i lejren, monier fra Bov. de en tilladelsede en fra politimesteren. formaliseret af Justitsministeriet Tilladelse i marts kunne kun 1947. gives afsonede som til straffe personer, og på otte kununder år, bevogtunder ling’, men ansøgeren blev som regel opfordret til senere. opfordret ansøgeren forsøge men regel som at blev ling’, tilladelse om steren til besøge var som at pårørende, en indlagt blevet på sygehus,de enkelte i og tilfælde, har i akterne, som sig lejret kontaktede politimesterenindlagtes den om sig sygehuset forhørte og tilstand. Var meldingen fra sygehuset videresendte beroligende, politimesteren denne tilfængselsledelsen anmodningmed dette at ind den om, meddelt blev satte– sammen med et afslag. fange Hansens Niels vielse skal jeg ikke jeg at meddele, kan mod have se at taget sag nogen fra Dem desangående. min For skyld kan de pågældende blive viet, så snart De og kan i orden, er papirerne bare aftaleen dagmed vielsen.“ kæresten foretage os, at meddele og hvornårfor De kommer Udgang og giftermålUdgang Undertiden ansøgte indsat en (rimeligvis varetægtsfange) en politime

‘Lagerkommandanten’, dvs. fængselsinspektør‘Lagerkommandanten’, Gjerstrup, høfligst „gerne besøgstilladelse hendes hvorfor ville var afslået. blevet forespørge“, De et landbrug, større havde tiden var for og mange der vigtige spørgsmål at drøfte hendes med indsatte mand. „Andrehustruer måned, hver får ja,lov kan gange, to hvorfor endog jeg så ikke drøfte også få at lov virkelig vigtige ting?“ lød argumentet.

strup over, at han at tre fået gange nu havde afslagstrup over, fra politimesteren i Tønder få hanpå at høfligst besøg nu hvorfor afanmodede sin forlovede, „fæng selsinspektøren få at behjælpelig ved være besøg at om gang en inden jul, da vi skulle gerne tale sammen evt. om giftermål“. Gjerstrup Og henvendte om forespørge, at dafor sig også efterfølgende Tønder til politimesteren i politimesteren imod, noget han at havde udstedte besøgstilladelse. en at have udgjort have at flaskehalsen. Således beklagedeGjer for en over indsatsig i lejren måtte overværesi lejren af nærmeste den familie: svi „Deres og forældre Gjerstrup som brud, en meddelte „men germoder med,“ komme må gerne kanDeres svogre i lejren her ikke overvære vielsen.“ 216 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 1945: fænomenet Fxomtales den 18. dagbog. juli Kardels nemgående iHarboe –og forsøg Temaet påat forcere barriere. denne er gen rygtedannelser naturligvis aviser, afstedkom gennem fx denne nen og nyheder om og fra omverde fra afskåret var udstrækning ivid forhold,Det at deindsatte Aviser og rygter heder“. omstændig særlige under gives „kun at også i begravelsen deltage til delse tilla kunne ved dødslejet, stede været til Havde den indsatte til. knyttet personer, tilsvarende af var ved begravelsen somstede fangen at være til til tilladelse sygdom, eller livstruende en alvorlig, af ramt var atfælde disse af, itil børn eller hos forældre, ægtefælle besøg omfattede Tilladelsen ning. selsdag den 26. september, hvor vi helt bestemt alle skulle have amnesti og have amnesti september, den skulle 26. hvor heltselsdag alle bestemt vi kongens det var fød En gang tidspunkter. bestemte til sig rygter løftende de op knyttede Ofte fortvivlelse. dyb ienten eller jubelhumør alle næsten os og hensatte somhast bredteopstod lejrrygter, sig lynets med uafladeligt var, at der ved fangetilværelsen dårligdomme deandre og alle og besøg] lejren: ilaser.“ blev læst talt staveligt som bog og hånd, til hånd fra som dogcirkulerede derefter dent en avis, modtog yderst fange sjæl Denenkelte manglede. enhver kontrolmulighed fordi der blev troet, intet, Der var op det og ned. gik udenfor.ningen Sådan om stem berettede Besøgende os. imod ene for den anden havde os, talt påden og den rømmes dato. Den Lejren skulle høst. komme hjem til ville forlød at detidsfrivillige gang det, En brudt ud. og vest øst mellem krigen var Ofte hjem? afgørende det kom spørgsmål. Hvornår vi kenet. var Det køk fra kom ofte rygter gennem disse lejren, Også gode såvel som dårlige. natten. ud på langt til varede ofte endeløse fanger. diskussioner, denyhedshungrende som Dengav stofaf til værdsat meget somvar presseoversigt, en regulær på en stol og afleverede O. op steg [barak]gang. sig påden lange alle forbi, var samlede tenappellen af og når barakkerne, til frem nåede køkkenvejen som for via meste det aviser, illegale alle og den store verden. samledes Hos ham der iDanmark sis. en prak blot formaliserede udstrækning anden ien eller Justitsministeriet at og februar, på, noget så tyder ijanuar allerede sygeleje’ og ‘begravelse’ ved ‘besøg i forbindelse med udgang havde afsonere at ni haft imidlertid, 331 „I barak 2 gav O. hver aften en orientering over de politiske begivenhe 2gav O. over en politiske hver de orientering aften barak „I „En følge af disse indskrænkninger [begrænset adgang til brevveksling brevveksling til adgang [begrænset indskrænkninger følge disse „En af i om rygtedannelsen samstemmende nærmest beretter fange anden En dagligt rygter de utroligste Trods fløjnaturligvis orientering denne 330 Fårhuslejrens ‘fraværelses’-statistik for første kvartal i 1947 viser i1947 viser for første kvartal Fårhuslejrens ‘fraværelses’-statistik ------217 Kapitel 9  livet bag pigtråden ------Fårhus Tidende. Eksempel på en af de illegalt fremstillede aviser, Vor kammerat M. fraVor var H. var sand en mester i rygter. I B[arak]15 løslades. Og da så dagen oprandt, intet og skete,faldt stemningen til nul Schafhausen Zeitung, underrygter, og artiklerne var på så veltysk som dansk. Frøslevlejrens Museum punktet. Så var det forhandlingerne i Rigsdagen revision en om af straffe med tilbagevirkendeEn ne sandmyriade […]. af kraftallemulige og umu lige rygter svirrede herom i månederne i lejren frem til en 1946. Hver maj avis, det som lykkedes slugte smugle ind at man i lejren, efter i hungeren Det spilledenyheder. ingen rolle, avisen om var måned en gam eller mere mel. vandrede Den fra i smug barak til barak, til kun der var laser tilbage. i de fleste som andre barakker,der, huller boret på vanskeligt tilgængelige steder til nabostuerne – et møjsommeligt, arbejde tidsrøvende udført med ulovligt Gennem værktøj. disse aften huller M. hver leverede ‘dagens poli sådantiske man som fra slags en radioavis’, ‘pressens kendte nyheder’, den som cirkulerede blandt fangerne. Indholdet baserede sig på allehånde nyhedskilder, her 218 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 Hejmdal dem Sønderjyden give gang, i fuld var nu, hvor Zeitfreiwillig-sagerne ikke man Kunne over for politikommandøren: andragendet at fremme Avis stof end mere Flensborg lokalt langt ske om at få adgang til at læse Sønderjyden at læse til adgang omske at få eneste avis […].“ avis eneste –som Jyllands-Posten læse måtte iJylland varetægtsfanger politiske at alle på, besked fik – og vi i forJustitsministeriet Fængselsvæsenet Direktoratet op taget med hørerspørgsmålet som under, vi steren haft iFredericia, har de om. Uden at politime yderligere bemærker vi, at motivere spørgsmålet, meddeforhold,som gerne ønsker holder at være orientere ikontakt vi os at holde Jyllands-Postentil Gjerstrup: ien henvendelsedet til formulerer Som en fange med. tilfredse dog ikke varetægtsfanger mange […].“ dagspressen til adgang dér havde mednyheder,mede det kammerater fordi privilegerede nogle sum Isygebarakken kom for lysbad. et at få hvor dagligt M. gebarakken, sy var nyhedsforestillinger disse til Hovedkilden statsradiofoni. danske døren om spørgsmålet. om døren medpolitikomman nu igen at forhandlinger havde han men også, indledt Hejmdal øjemed.“ fængslingens til hensyn „… af ning: standardbemærk hold –menpolitikommandørens blev underkendt af avis varetægtsfangernes mht. liberal han var tværtimod regulativerne, af fortolkning hård en unødig anlagde at Gjerstrup på, vejen. tyder Intet lempelser hen ad der betydelige skete områder for som påandre striktiv, meget reholdene var deførste nyhedsmedier måneder, hvor til adgangen fangers ønske om det og ikke andre fangers.“ Han efterlyste politikom fangers.“ efterlyste andre Han om ønske og ikke det fangers Jyllands-Posten f.eks. gerne læser fan at imod, noget har ikke Sønderjylland i politimestre andre at flereved, „Jeg på: trumf og satte Brix til andragendet genfremsendte Han kyse. dan Avis blev udleveret til fangerne. til udleveret blev Avis at Flensborg for det tilstrækkeligt, anse måtte Han dog ubøjelig: var raa, fangestue samt i øvrigt to-tre ugebladehver to-tre søndag. iøvrigt samt fangestue påhver avisen af eksemplarer to-tre blev lagt for,Gjerstrup at der dagligt Avis Flensborg kun – og avis læse at til adgang gerne fik at varetægtsfan politikommandøren, 1946 dentillod 1.Først februar fra Andre (sønderjyske) varetægtsfanger ytrede over øn for Gjerstrup ytrede (sønderjyske)Andre varetægtsfanger „Undertegnede anmoder hermed høfligst hr. inspektøren om tilladelse tilladelse hr. inspektøren om høfligst hermed „Undertegnede anmoder De to beskrivelser har uden tvivl størst generel udsagnskraft om for størst generel udsagnskraft uden tvivl har toDe beskrivelser Gjerstrup kunne blot meddele fangen politikommandørens beslutning, beslutning, blot politikommandørens meddele fangen kunne Gjerstrup inovember at meddele 1945 Gjerstrup dagbladet måtte fx, betød Det i Aabenraa sin opsigelse af lejrens opsigelse af abonnementer sin påbladet. iAabenraa ? 337 Politikommandør Brix, som tillige var politimester iAaben politimester var som tillige Brix, Politikommandør 335 336

Flensborg Avis , idet Flensborg 332 338 , men [jeg] kan ikke imødekomme nogle nogle imødekomme ikke , men kan [jeg] Inspektøren lod sig imidlertid ikke så ikke lod sig imidlertid Inspektøren , og inspektøren forsøgte faktisk faktisk forsøgte og inspektøren eller eller ikke indeholder stof, det ikke Hejmdal, Hejmdal, 334 Denne ordning var var ordning Denne . Hereftersørgede som indeholdt eller eller 333 ------

219 Kapitel 9  livet bag pigtråden ------. Han rådede Berlingske Tidende el 339 , Men til Men Gjerstrups fru 340 341 342 Social-Demokraten ogKristeligt Dagblad , , „så bliver hr. politimesteren, „så hr. bliver til nødt til tage at hjem dem 343 Som tidligere Som anordning fremgået, nemlignye den kom kort tid i efter, Man aner vis en træthed Gjerstrup hos mht. varetægtsfangernes ad Eftersom det varGjerstrups principielle holdning, at han ikke kunne Og sandelig: Brix, dage meddelte Få senere han at ville drøfte spørgs Jyllands-Posten stration faldt denne drøftelse såledesud,„de sønderjyskeat politimestre ikke kan Gjerstrup som med til gå august 23. den meddelte dette“, 1946 direktøren fængselsvæsenet. for Og „da det politimestrene, er officielt der skal varetægtsfangerne,censurere for kan jeg derefter ikkeforetage mig dette vedrørende spørgsmål“. yderligere ler hvilket læsestuer, 12 over ville han at sige, skulle tegne 50 abonnementer. Gjerstrups udgangsbøn var: „Afgørelse i sagen udbedesomstændig efter da hedernedetsag, omgående, en er har længe der ligget mig hjerte,på jeghar som men udsatstadigt i anordningsnye den håb om snarlige frem komst.“ maj 1947, og med denne og langt en adgang afsonerne lempeligere på slut for 1947, maj

målet med de øvrige sønderjyske politimestre. gang til avislæsning,fremmest og først han fordi måtte her til lægge øren politimestrenes Anderledes med strafafsonerne; ønsker. divergerende her skulleGjerstrup kun selvmed sig selvfølgelig og – overens komme med direktoratet. strafafsonerne havde Endnu i foråret 1947 ikke adgang til at anordning læse gældende på endsige den fuldabonnere Det aviser. gav for byrdelse af fængselsstraf ganske enkelt ikke i april Men mulighed 1947 for. var Gjerstrup så blevet utålmodig, han at tilskrev direktoratet i sagen. Han henviste til, var 1946 i sommeren der at tilstillet betænk ham foreløbig en ning anordning ny en med forslag om fuldbyrdelse for af fængselsstraf, hanog ville vide, nu han om kunne denne til blev at forvente, virkelighed overskuelig meget en inden fremtid. for I modsatfald ville han anmode bemyndigelseom til indkøbe at lade og fremlægge på fangernes læsestuer forskellige dagblade. Han ville Information foreslå stadium til Gjerstrup på aviser. abonnere at så imidlertid ingen mulighed for skilleat fanger på slutstadium fanger og på almindeligt stadium ad, hverken med hensyn til på barakkerneophold deres eller på arbejdspladserne. Der fandt hanfor det ugørligt lade fangerne at op Og at selv på aviser. abonnere rette særlige avisstuer, hvortil kun fangerne på slutstadium fik adgang,fore

på fangerne, forskel måttegøre han spidst) i december (temmelig 1946 politimesterengøre i Fredericia begribeligt, hvis at han insisterede på, at varetægtsfanger fra Fredericia politikreds skulle adgang have tillæse at Jyllands-Posten arresten i Fredericia“. dende spørgsmåldende mine ved samtaler med fangerne“. mandørens omgående udtalelsemandørens omgående i sagen, da et „det er dagligt tilbageven 220 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949

der henvisning til de specielle fysiske forhold iFårhuslejren. fysiske despecielle til der henvisning andre fanger på slutstadiet. fanger andre med sammen var udelukkende eller ienrum anbragt devar såfremt blad, dag abonnereet nu på disse regler, måtte fastsatte nærmere efter aviser at holde til §3havde den nye adgang som af anordnings imedfør stadium, påslut fangerne angik For vidt så regning. for anstalternes blev fremlagt dagblade Disse observans. politisk forskellig af dagblade tre indtil lægges frem kunne for opholdsstuer atfangerne der påfælles til, tilladelse givet og -abonnement: Derblev avislæsning for til adgangen rammerne fastsatte hvorfor måde, mener, jeg dem.“ læser deselv farvet at er bedre, det refereret påen og formentlig aviserne disse får stadium, på almindeligt medfanger sammen arbejder og bor eller aviser læser ger påslutstadium fan „Hvis Gjerstrup: argumenterede Og, anbefale. kunne ikke tidspunkt, pågældende pådet fald i somhvert Gjerstrup, –udgifter og højtaleranlæg radio- til siglade gøre i Fårhuslejren uden meget store anskaffelsesudgifter kunne ikke hvilket radioavis, pressens iHorsens hørte statsfængslet i fx Jyllands-Posten samt København, de førende fra dagblade „alle fremlagde foreslog at man han, sortiment Mht. læsestuer. eksisterende allerede påde aviser fremlægge ville så hvorefter han aviser, læse måtte stadium påalmindeligt at den fanger lempelse, også skete §41, anordningens at for der, Fårhuslejrens vedkommende angik for vidt så foreslog hverDerfor han, dag. avisstuerne til adgang fangerne gives kunne der ikke ville over betonede for han direktoratet, fald, I hvert slutstadium. på fanger 250 havde idetca. han uigennemførligt, nærmest også kom ham Lorenzens: er Martin disse af En ifangeberetningerne. centralt 1945,ninger. julen den første Især jul, står fangeberet defleste gennem langt Følelsen strømmer adskillelsen. under i Fårhuslejren gældendeogså og forderes pårørende, som led deindsatte gjorde sig selvfølgelig Dette ijuletiden. stærkest er erfaringsmæssigt ste, og behovet for nærvær,iforhold denærme især Samhørighedsfølelsen til Julen Tidende indebar,Det at Berlingske hoved. eget hans fulgte set som stort – en meddelelse, 14. lod kundgøre juli nr. en „Meddelelse den 48“, af som Gjerstrup fremgår Det Sønderjylland? abonnere pådagblade. at selv påslutstadiet fanger tilladt ikke var det og: pålæsestuerne, frem På endnu et punkt var det lykkedes Gjerstrup at bøje regulativerne un at bøje regulativerne Gjerstrup lykkedes det var På punkt endnu et Den 2. juli 1947 udsendte Justitsministeriet en cirkulæreskrivelse, som en cirkulæreskrivelse, 1947 juli udsendteJustitsministeriet Den 2. fangerne at alle Gjerstrup, anførte for ordning denne Som argument „I ugen op mod jul dukkede et nyt rygte op: sultestrejke. Fordi vi ikke ikke Fordi vi op: sultestrejke. rygte nyt et dukkede ugen op mod„I jul i istraffelejren så cirkulæreskrivelse denne hvordanOg fortolkedes 346

345 og Fyens og Tidende , Fyens Tidende Tidende Fyens og og “. “. blev lagt blev lagt Information 344 ------221 Kapitel 9  livet bag pigtråden ------Og så det blev juleafteneneste mandFårhuslejren. Som 1945 i fra stuen erfaredeJeg af sad fra som siden ved mig, pastor fra de rigsty N. at T., ske indsatte nordlige i den del af barak, vores friheder større nød som end vi almindelige varetægtsfanger, ville afholdeen tyskjulegudstjeneste se hjælp aftenen.på baraktillidsmandfraMedvor nere P. fra lykkedes A. det mig få at tilladelse til til deltage i den. at Kl. så blev dobbeltdøren den 19 afnordlige ende barakken alle og slået op, strømmede derind. Lærer Mass højtidelighedenåbnede kort med en tale på tysk, tyske julesalmer klang og pastor Raun, Løgumklostergribende en tysksindet [indsat holdt præst], prædiken, han som i sidsteøjeblik dog danskpå måtte holde på grund af indgriben fra fængselsfunktionærer. Højtideligheden fandt sted ud i den smykkede barakgang, ja, selv kunstfærdigt en malet krybbe stod under ju letræet. Bagefter begav allesig stuetilvor I var deres stuer. et lillejuletræ tændt, var som tilsendt blevet kammerat S. af hans hustru. Selv et lys havde vi, og detforbudt, selv officielt om var kammerat S. fra H. glædede os med I tilslutning hertil jeg julerim et lilleet længere holdt […]. foredrag ju om leskikke julesalmer nu. Flere og før klang, besøgende fra kom der og andre vi måtte førend til gå de flestestuer, Men kunne ro. ikkenu var for sove, tankerne i øvrigt kære. havde Vi vore hos hjemme allerede under julema aften og syngejulesalmer på stuerne. stilledeLejrledelsen endvidere gran kvistetil rådighed til udsmykning af stuerne, fra endelig, og gave som den danske stat, et halvt pund sukker mand. pr. var jeg til julegudstjeneste forsamlingssal i lejrens normale – den søndags fandthøjmesse sted i køkkenbarakkens spisesal, typisk deltog her og 10-20 % af fangerne. var Højmesserne på dansk forestået og af danske Et præster. stort juletræ i stråleglans, taktfuldt som ikkevar udsmykket med danne brogsflag, det ellerssom er skik i Danmark,feststemningen. øgede Pastor sympatisk, meget en Lauritsen, gråhåret Bov, talte gribende. sjælesørger, Da han afløst blev 1946 i maj en af yngre danskpræst, han havde vundet os alle, i stigende som tal til kom hans gudstjenester. Ikke mindst han fordi under samtalerne efter den ugentlige gudstjenesteblev os alleen kærlig dybeste den havde alle som forståelse for rådgiver, genvordig og ven vore han kunne. hjalp og os,heder nu hvor måtte komme hjem tilmåttehjem komme jul, besluttede nogle modige stuer tredages i en gå at sultestrejke.desværre ikkeMen som var lejren, i del en der ville med, være såog afhanggennemførelse en af hvisdisse, for ikke alle deltog, kunne strejken ikke gennemføres. julepakker Da så de første ankom otte dage før tilladtjulhavde lejrledelsen – ekstrapakke en med kager konfektog – var alle! hos stor jul Kortkundgjordejublen før strenge den fængselsinspektør tilmed, juleaften der at villeblive serveret flæskesteg rødkålmed oggrød 2. og juledag 1. med hvidtøl, kaffe af ægte bønner tilom og morgenmaden Vi måtteaftenen en oppe juleogså medrødbeder. være time sylte længere 222 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 1956. Martin Lorenzen døde i 1963. Arkivet ved Dansk Centralbibliotek i Flensborg Centralbibliotek Dansk ved i 1963. Arkivet døde Lorenzen 1956. Martin i pensionering sin indtil han var Her Aabenraa. ved iLøjt kommunekontoret på torhjælp kon som nemlig arbejde, fast et få at Lorenzen Martin konjunktursindede den det kedes 1953 ijanuar lyk Først fremgang. istærk var nu som iSydslesvig, arbejde danske i det ansættelse igen han søgte Forgæves løsladt. straks og fængsel måneders elleve idømt han blev måneder elleve her. Efter varetægtsfængslet og Fårhuslejren til ført iAabenraa sten arre i uge en 1945 efter og 13. august den arresteret blev Lorenzen 1943. Martin i august urolighederne med forbindelse i besættelsesmagten af afhørt og tilbageholdt blev borgere Thisted- fremtrædende da tolk, som fungerede også han idet Lorenzen, Martin for gert skæbnesvan blev Dette basechef. tyske den for tolk som samtidig fungerede men Thisted, ved vandflyverbase tyske den på bogholder som ansat han 1941 Ijuli blev tionalsocialist. na tysksindet som nu sig erklærede han sindelag: igen han i1941 og skiftede tankegods, nazistiske det af fascineret tiden med blev Lorenzen Martin litteratur. nazistisk tysk og dansk af special-samling en oprettet havde man hvor iToftlund i Nordslesvig, bibliotekar han blev Herunder tilværelse. omskiftelig og usikker højst en han indledte seforeningen iGræn funktionær ansat retur. på var Som imidlertid nu danskheden hvor Sydslesvig, til han i tilbage 1925 vendte filosofikum, og studentereksamen tog han hvor Danmark, i ophold treårs et efter og fremgang, i stærk var 1. efter Verdenskrig by, danskheden hvor iSlesvig presse danske tysksprogede den ved redaktør blev Han retning. idansk imidlertid sig Lorenzen Martin orienterede Verdenskrig 1. Efter højtysk. iskolen og plattysk gaden på frisisk, taltes hjem frisiske tysksindede, Idet Tønder Husum. og mellem Bargum Vest- landsby i1897 nordfrisiske født iden var Han biografi: særpræget en Lorenzen tin Mar har igrænselandssammenhæng Selv re’, dvs. landssvigerne, på linje med almindelige afsonere kunne modtage modtage kunne afsonere med almindelige pålinje re’, landssvigerne, dvs. for, strafafsone talsmand at de‘politiske men Gjerstrup ke, gjorde sig til pak for en egentlig mulighed åbnede ikke 1945. gældende De regulativer for, at afsonerne fængselsfunktionærerne.“ af tålt tiende men den blev stil handling, nogen venlig ikke Egentlig stilhed. minuts et […]den ispisesalen hjem rejst og spontant sendtunder os vore tanker alle tion tion over for, organisa at indstillet den hjemmetyske velvilligt også toDe var blot ilejren den 16. være fremme senest december. skulle Pakkerne strup. Gjer og fængselsinspektør bådepolitikommandøren fra påvelvilje ede rum kunne sende pakker til disse. til sende pakker kunne rum mellem medjævne for, en præcedens blev der skabt at Wohlfahrtsdienst julepakker meddisse Og hjemmet. fra modtog pakker som ikke indsatte, Gjerstrup lagde sig i oktober 1945 sig iselen lagde ioktober over også forGjerstrup direktoratet 1945 ijulen bero en julepakke modtage kunne At varetægtsfangerne Wohlfahrtsdienst kunne modtage en hilsen hjemmefra i anledning af julen julen af ianledning hjemmefra en hilsen modtage kunne sendte julepakker til de varetægtsfanger og rigstyske og rigstyske de varetægtsfanger til sendte julepakker 348 - - 347 ------fra fangekartoteket: ss-frivillige fra det

223 tyske mindretal ------350 349 I foråret 1941 fikI foråret han 1941 ville i hvervekontoret arbejde Flensborg,og nu Den kom, som det er fremgået, først i maj 1947 og syntes og det som fremgået, er ikke1947 Den kom, i maj først have at ske flyveplads.ske vide, han om stadig ind Det gå ønskede i Waffen-SS. bekræftede at han, „hanidet var tysksindet stadig og rede til i kampen med gå at Tysk på Z. forklarede F. som det danskelands politi side“, efter krigen. Detlyder været medlemtroligt, af Deutsche 1935 Jungenschaft siden han for havde endelig og Kameradschaft af Schleswigsche 1937 siden Nordschleswig, han hvor kontoret, på sig derfor Han henvendte affra NSDAP-N. 1939 underkastet blev igen grundig en lægeundersøgelse straks og taget til SS. underskrevet alleredeHan havde kontrakt 1939 en i maj ville at på gøre Sammen omkring med tyve andre unge nordslesvigere, herunder del en gymnasiaster fra Aabenraa, Z. 19-årige den rejste fra F. Haderslev i maj til udbrud) de 2. Flensborg, før Verdenskrigs hvor (altså måned 1939 SS-frivillige sig som meldte SS-Nebenstelle på Nordsee, Hamburg. De underkastet blev grundig en lægeundersøgelse. var de Om antaget eller kasseret, fikde ikkeat kort men efter vide, blevflere tid dem af indkaldt. Z., derimod,F. så hørte intet fra han efter den tog hvervekontoret, tyske indmarch til arbejde Aalborg at almindelig som for arbejder ty den på Fra fangekartoteket:Fra SS-frivillige fra tyske det mindretal ændret på det forhold, at afsonere (i modsætning afsonere (i at ændret på det forhold, til varetægtsfanger) ikke kunne modtage julepakke. en Afsonerne kunne i anledning af julen 1947 fortsat modtage et ‘julehæfte’ (men tilsyneladende ikkebuketen blom

gående svargående af hensyn til familierne, benyttede og denne anledning (som tilsyneladendeden til af første direktoratet mange) spørge at „hvor om, vil der langtid direktøren gå, anordninginden mener, kongelig endnu behandling vedrørende reglement og af politiske de strafafsonere måtte fremkomme“. tilstået de blev og ster), til ret afsende at julekort. to udleverede Lejren des et uden juletræ til læsestuerne og af opholds- hver samt enkelte ark glans- eller silkepapir til fremstilling af „absolut julepynt. i 1945, som Julelys var, formodentlig på grund afforbudt“, brandfaren i træbarakkerne. Juleaften serveret der blev sødgrød flæskesteg med hvidtøl, og kaffe. Juledag og nyt årsaften med sylte stuvede kartofler. Juledag endvidere der var gratis kaf eftermiddagen. om fe Til morgenmåltidet og 1. juledag2. nytårsdagsamt serveret der blev kaffe té, i og stedet margarinenfor julenblev i erstattet Endelig middagsspisningen ved der blev med smør. juleaftenudleveret en pose med 250 g sukker samt til to-tre æbler fange. hver „et enkelt julehæfte og en mindre buket blomster.“ Han „etenkelt efterlyste julehæfte om et en og mindrebuket blomster.“ 224 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 Totenkopf. Division Panzergrenadier i uddannelse Warszawa og til den 15.til 1942 rejstesteegnet, han juni tjene blev erklæret Han 1942op i Heide på session i april iDitmarsken. efterkom opfordringen Han og mødte pligt. enhver tyskers våbenduelig fører,lets idet var det Jens Møller, krigstjeneste, om tysk at melde sig til mindretal fra en opfordring tilsendt i foråret 1942 han fik for grænsen, arbejder, opholdt og medens Tyskland han som civil sigsyd til rejste han Den 1. november 1941 parti. nationalsocialistiske mindretalstyske det 1941 NSDAP-N, SK og fra af af medlem han var 19 gammel, var år han hvor 1940, Fraskole. ger,omkring og havde i opdraget tysk gået men tysk statsbor dansk var Han at fortælle: historie instruktiv en tilsvarende har på Als, forNotmark nr. fange J. fra 2321,Generaliebladet E. landarbejder nr.‘fange 806’. gelejr indtil den 29.gelejr 1946. indtil juni ved München ikrigsfan og sad amerikanerne af fange til taget blev han maj 1945 Den 8. kapitulationen. indtil slut iVesttyskland og til Italien derefter i iUngarn, indsat blev han 1944 fronter.på forskellige Imarts gjordetjeneste som ved han infanterikorps, et motoriset til og derefter iWarszawa genoptræningsenhed eller syge- divisionens overført til han en blev sigunder øvelse, pådrog han en benskade, af På grund fanterist. øje syn. og havde nedsat stærkt flere dekorationer fortapperhed.det enegengæld mistet havdeTil han (underofficer) SS-Rottenführer og havde til modtaget blevet forfremmet nævner, var atfronttjeneste F. sin under Z. ren, som afslutningsvis også fra Fårhuslej generalieblad hans i begivenheder dramatiske års fire tes sammenfat denblev 14.1945“. anholdt og lidenskabsløst august kort Så den 10. og grænsen juli passerede nordpå. Han tøj på og gik tog civilt han blev opløst den 27. tilhørte, han 1945, hvorefter april den troppeafdeling, her,sygdomsperioderaf og ikampene „deltogorlov, han afbrudt indtil november 1941, til varede sen Herefter østfronten. hvor blev sendt til han Uddannel Wiking. hvor blev iDivision optaget han iØstrig, Klagenfurt i uddannelse til år, tjeneste ifire indkaldt og den 19411. han juli blev endnu før krigen brødendnu og iforlængelse den ud, Jens før anden sto Møllers af krigen For meldte andet det den ene sigmeget tidligt, over for Nazityskland. statsborger) (den dansk den anden ogtyskere forpligtet statsløs, ene var og de følte som sigbegge imindretallet, foreningsliv stisk-organiserede for nazi det første det var en del af begge to De frivillige Nordslesvig): Sønderjylland (= i mindretal tyske det fra SS-frivillige om de sagnskraft (ud sager flere toDe i flere fremdragne af hundrede) har henseender ud I september 1942 kom han til Frankrig til videre uddannelse som in uddannelse videre til Frankrig til I september 1942kom han 352 351 IFårhuslejren blev F. reduceret til Z. ------fra fangekartoteket: ss-frivillige fra det

225 tyske mindretal ------Fo SS-Division Totenkopf SS-Division Totenkopf SS-Division Wiking SS-Division Totenkopf SS-Panzerkorps3. 4. SS-Panzerkorps i Sønderborg den 3. november 1940. De uni Kortlægningen tildelings/tjenestemønsteret at hovedtræk viser, i 353 Fra oktober 1939 til 1940 oktoberFra 1939 november decemberFra 1940 til februar 1942 martsFra 1942 til februar 1943 martsFra til 1943 juli 1944 augustFra 1944 til april 1945 fri nye hvor disse suppleringsperioder, der over hovedlinjerUd forekom var følger: som formerede SK-medlemmer paraderer underSS-mottoet paraderer Unsere Ehreformerede SK-medlemmer heisst Treue! re offentlige hvervekampagne offentligere 1942.foråret i op blev detde for tredje Og stort som set alletaget SS-formationer, to i de mindretallets SS-frivillige optaget i, nemligblev Division Går Wiking man Division og Totenkopf. imidlertid lidt frem billede i tid, komplekst tegner sig et mere der af, hvor foregik.tjenesten Denne kortlægning 611 gennemgå at ved lader sig gøre faldnes dermed– og ca. færden 40% af SS-frivillige de framindretal let, hvilket udsagnskraft generel en må antages have at hele om grup pen. Hvervemøde til Waffen-SS i Haus Adalbert toet stammer fra NSDAP-N´s arkiv, og er arkiv, toet med stammer i det album, fra NSDAP-N´s som politikommandøren lod udfærdige i forbindelse med retsopgøret. Politikommandørens Landsarkivet arkiv, Aabenraa i 226 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 vestfronten. på fx enheder andre overført til sporadisk også blev Totenkopf frontfrivillige SS-Division nye tysksindede De rekrutter. men tilgik hvor der samtidig Wiking, iSS-Division blev inkorporerede hvor de nye 1942, af hovedparten frontfrivillige februar til cember 1940 om de perioden sigfx drejer de Det på de ovenfor tidspunkter. nævnte den end fremhersken den, der var division en anden blev tildelt villige SS-Panzerkorps 4. 3. SS-Panzerkorps Wiking SS-Division TotenkopfSS-Division deltog i): formationerne de kampe, (og af en også del om hårdheden selvfølgelig formationer i de samme tioner siger en del om frivillige fordelingen af Heinrich Himmler: Frikorps Danmark var det det var Danmark Frikorps Himmler: Heinrich SS-rigsfører til og meget ligefremt, protesterede Jens direkte, Møller Danmark, blev i Frikorps placeret mindretallet fra frivillige enkelte Da i september 1942: fremtid“. marks Som Jens Himmler formuleredeMøller i det sit brev til havde brev, et modtaget „for Dan hvori faldet at der stod, sønnen var Danmark, endt som iFrikorps var frivillig, en falden til en far fx – når for selv ham helt uholdbart og deres pårørende –og iøvrigt frivillige krigsindsats.“ frivillige gruppens for folke idet jeg bærer ansvaret personlig, mod mig anklage alvorligste er med ensbetydende den sjælelige rystelse alvorlige faders ogdød hans en dansk og var jekt Møller udtrykte det, ganske vist ikke væretderes fjende ikke vist ganske det, udtrykte Møller havde, som Danskerne tyskheden. af forværet med iarbejdet bevarelsen havde de frivillige tilværelse Ideres unge som tyskere. blive behandlet som fanerne til ilet var storhed. De frivilllige og for Tysklands frihed med kampen frivillige af motiveret hvervningen havde udtrykkeligt for mindretalsledelsen vanskeligheder, de sværeste over for mindretalsledelsen havde stillet frikorps danske idet talstyskere gede dog over for Himmler, at det ikke var sådan, at den tyske nordsles at den tyske sådan, var gede dog over for at Himmler, ikke det modstander.havde hos understre denMøller nationale været symbolet der hidtil en under fane, frivilligt kæmpe mand at en tysk lade umuligt det Derfor var iøkonomisk modstandere. henseendealt deres nationale for og frem kulturelt folkepolitisk, desto mindre ikke men var le kamp, Antallet af faldne SS-frivillige fra mindretallet i ovennævnte forma iovennævnte mindretallet fra SS-frivillige faldne af Antallet „De Reichsführer, vil forstå, at denne trofaste tyskers tragiske helte tragiske tyskers at forstå, denne trofaste vil Reichsführer, „De Over for Himmler gjorde Møller gældende, at placeringen af mindre gjorde gældende, Møller af at for placeringen Over Himmler

enhed. Der var derfor, Møller, Der var mod de skrev enhed. en hån 58 faldne faldne 58 164 faldne 155 faldne 143 faldne 354 tyskere danske og ønskede kun at kun og ønskede

idenne kulturel nazistpartis pro nazistpartis ------fra fangekartoteket: ss-frivillige fra det

227 tyske mindretal - - - - 356 355 E. J. blev den 21. september 1946 ved retten i Sønderborg idømt otte idømt retten 1946 ved september i Sønderborg E. 21. den blev J. Der varDer altså visse forskelle almindelige på danske SS-frivillige på og sel. Ved strafudmålingensel. Ved formildende omstæn bemærkedes følgende digheder: da sig til han unge alder, meldte „Tiltaltes tysk krigstjeneste, – under hensynog til alderen – påvirkningen i tysk retning fra og hjem måneders fængsel, 80 hvoraf dage ansås udstået varetægtsfæng ved for frivilligede fra det tyske mindretal. Også angik hvad strafudmålingen – hvilket bringer os tilbage Z. til E. og F. Førstnævnte J. fik den 8. marts byretten 1946ved Haderslevårsi to fængsel. Han indsat blev til afsoning allerede og senere, uger to 24. den i Fårhuslejren 1946 fik september han del eftergivetresterende af straffen, den resolution kongelig ved blevdvs. benådet, oktober. fri på sat og 10. den fod viger ikke til komme ønskede at indsats andre med germanske kam I Division Wiking,merater. fx, forrettede mindretallets frivillige gerne danskere med tjeneste trofast plejede og kammeratskab dem. med Brevet medførte, Himmler at indskærpede, mindretallets at frivillige ikke måt til sendes te Frikorps Danmark. Hjemmetyske frontfrivillige fra Division Wiking holder jul ved fronten i 1942. Museum Sønderjylland-ISL 228 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 tryk.“ ind ubehageligt endda et og måske gør utiltalende et ved samtale han men at soldateropdragelse, hans skyldes gens gode forhold her sikkert at fan fremhæve, på prøve. løsladelse Jeg skal og fraråde må udtalelse prøveløsladelse“. mødets „Jeg henholder enig: til mig var Gjerstrup Og anbefale forhold Selvomikke mødet endnu. hans herlært er kan gode, har intet og i hvert fald som ufarlig, betegnes kan der ikke stejl nazist, og en „stædig var at han lød på, bedømmelse Funktionærmødets del: T.´s C. vedrørende til på prøve.måde på ingen løsladelse den Og var for tilsyn. en prøveløsladelse, fx sigtil der knyttede sigde vilkår, på at underkaste T.og C. indstillet var forventes den 21. kunne – 1946 ‘totredjedels-benådning’, august såkaldte den udstået, var straffen af tredjedele efter at to benådning, planmæssige at den betød, Det 1946. iFårhuslejren april den 22. afsoning hensat til og fængsel måneders idømt og seks år et iLøgumkloster ved retten han blev 1946 I marts kapitulationen. tjeneste påhelt østfronten til han frem gjorde år.28 Efter uddannelsen tidspunkt på det var Waffen-SS. Han til havde 1943 meldt iforåret sig som følte tysksindet, Skærbæk, sigstærkt eksempler. enkelte T. blot C. fremdrages Her fra skal strafudmålingen. mht. som skete det sådan at hensyn, have særlige værettaget der ikke synes vedrørende på prøve løsladelse for frontfrivillig, en hjemmetysk havdeGjerstrup holde hver hen. måttet ham gang og Fangen havdesag, væretsin flere for hos gange Gjerstrup til at spørge gå og vente iuvished.“ skal han at være den tid, men synes selve afslaget, er på prøveløsladelsenat ikke for værste det ved afslag at et fangen få til, hensyn af fremskyndes sager forat at der gøres, disse hvad der kan, derfor henstille, Jeg ugerskal påideres afgørelsen sag. ti til vente seks fra prøveløsladelse, må til er anbefalet at fanger, der endnu ikke mindeligt, ual endnu er rekorden, er dog det ikke ekspeditionstid måneders om tre „Selv tålmodigheden: tabte han direktoratet, fra på indstillingen aktion klagelig“. „upå var opførsel hans på barakken ligesom „tilfredsstillende“, arbejde sit hvor passede på landbrugsholdet, han ilejren, han var arbejdede han måneder, prøveløsladelse. få De til og uden at have væretindstillet straf Fårhuslejren 1947 udstået løsladtefter fra blev han marts Den gode. 2. til J. E. krigsfange det.“ som allieret kom internering den Endvidere lange iudlan virket har soldat kun som tysk og at han 1943 og iudlandet, meldt har sigfør den 29. at tiltalte august den omstændighed, samt skole, Da Gjerstrup endnu i begyndelsen af november ikke havde en re fået november af ikke endnu ibegyndelsen Gjerstrup Da en indstilling derfor august den 12. I man Fårhuslejren udarbejdede en indstilling udarbejde skulle hvor anstalten tilfælde, I de mange En måned senere var sagen endnu ikke afklaret, formentlig fordi di fordi formentlig afklaret, endnu sagen ikke senere var måned En 357

------fra fangekartoteket: ss-frivillige fra det

229 tyske mindretal ------Kilderne alt men tyder på, tier herom, at 358 Der blev ikke blev Der lagt fingre imellem, når funktionærmødetGjerstrupog C. T. sad tiden ud.C. T. afgav bedømmelser af evt. en med fanger i forbindelser prøveløsladelse. i februar ladet der til sig hverve 1942 havde N. Waffen- fra Højer, Om T. i først divi tjeneste efterfølgende og gjorde SS session i hjembyen en på i Regiment Nordland siden SS-Panzerkorps, og under 3. Totenkopf son måske krybende. det:hedder „God for opførsel, Indrømmer sin usselhed væsen, mødet skal sit og ved ikke modsætte selv sig prøveløsladelse, om han har ivrig været en utiltalende og Gjerstrup nazist.“ bakkede indstil delse. nemlig Direktoratet havde diamentral modtaget en modsat vurde skønnede, som ikke der at at ring fare var for, fra nogen politiet i Tønder, han ville give sig af politisk med agitatorisk virksomhed vurdering, – en „det herværende funktionærmø for Gjerstrup var stærkt over, fortørnet sig ikke føler de til nytte, megen når bedømmelse dets afvelovervejede strafafsoner her som sig fange,en denne at har gennem efteret opholdt stykkeGjerstrup fastholdt sin bedømmelse til af fejes C. tid, side“. blot T. krav fangen både hans og at havde afklaring, en på pårørende mente, og også anstalten, fangernemen at gik måtte som lide under, var og pirre lige lange under den ventetid. rektoratet nu varrektoratet nu i vildrede var mht., hvorvidt egnet C. til T. prøveløsla „Under ledelse af SS-officerer og SS-underofficerer marcherer de frivillige til banegården for at slutte op i SS-rækkerne og deltage i det tyske folks skæbnekamp (Tinglev den 22. I februar arkiv. april Foto og tekst 1942)“. 1942 kastede fra NSDAP-N´s Jens Møller hele sinautoritet indeni offentlig hvervekampagne for at få mindretalletsvåbenføre mænd til at melde sig til Waffen-SS, som havde haftsvære tab på østfronten i vinteren 1941- 1942. det På tidspunkt gjorde allerede cirka 900 fra mindretallet fronttjeneste. Foto: Ru dolf Gimm.dolf MuseumSønderjylland-ISL 230 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 klasse.“ 2. [i af Tildelt jernkorset Estland]. ved Narvafronten sats ind en under 8-ugers Danmark 24 Regiment Grenadier ved SS-Panzer sig som delingsfører udmærket Har optræden. soldatermæssig Pletfri og med gode omgangsformer. ikammeratsskabskredsen. skabelig Elsket sel pletfri, og holdningsmæssigt Karaktermæssigt overlegen og flittig. som afsoner.i Fårhuslejren, Blume dog aldrig 1949, 1945- antologiciterede Faarhus den her og udgive ibogen flittigt samle efter sig mest bemærket gjort måske Chr. har Jessen, Hanns Den fjerde, SS-Hauptsturmführer. nemlig mindretallet, fra officerer lige samt opnåede af den Koopmann højeste fronttjeneste. rang selv også gjorde i menhjemstavnen, frivillige af i hvervningen kræfter drivende tre alle var nazister. Thorius og Koopmann JefPaul Johann Blume, giske højtprofileredesom ideolo var de tre hvoraf ihvert fald mindretallet, fra nu officerer lidt nærmere se på fire vi skal i deresmærket lokalsamfund, er personer, sigbe der højstgjort har Hvor frontfrivillige de ovennævnte og hjemstavn Stortyskland for og officer ‘Idealist’ tilsyn“. og med lokalt vilkår lige at af, en prøveløsladelse blev på „sædvan op forudsætning under lingen Obersturmführer i november i 1944 Obersturmführer SS- til forfremmelse stod til at Koopmann videre, dokumentet fremgår Af 1944. august den 28. (underlagt 3. Nordland SS-Panzerkorps) vision Di Grenadier kommandøren for af SS-Panzer udfærdiget sonal-Antrag, godt et også skudsmål. han fik hvor arbejdede, han kurvemageriet, og fra opførsel på barakken, den dvs. afsonet, 21.1947. var februar havde straffen god af Han udvist tredjedeleda to prøveløsladelse, sin fik Han for varetægt. dage udstået på 180 fradrag med et fængsel måneders og tre år på et en straf der fået omgivelser.“ med sine ønsker nu at Han leve fredeligt grunde. ideelle de gjorde af det udelukken tjeneste, tysk meldte tid isin sigtil han når og at han, skerne, noget dan imod har havde fremhæver, ikke at opført han siggodt. „Han at T. rapportere, synsførende kunne ihele N. prøveløsladelsesperioden karriere i Waffen-SS begyndte, da han i maj 1940 som 29-årig sig lod maj i som 29-årig han da 1940 i Waffen-SSbegyndte, karriere iFårhuslejren. Koopmanns eliteklasse’ engageret iden elev ‘nazistiske afslutning. krigens inden SS-Hauptsturmführer Sådan karakteriseres SS-Untersturmführer Paul Koopmann i en Per en i Koopmann Paul SS-Untersturmführer karakteriseres Sådan Åndeligt stor En idealist. og SS-mand. nationalsocialist „Overbevist T. iTøn ved 1946 retten havde N. august den 20. 40-årige Den næsten Det gjorde han også, da tilsynet ophørte maj den 1949. 12. Den til tilsynet da også, gjorde han Det I det civile var Paul Koopmann faghistoriker – og som vi skal se: en se: skal –og som vi faghistoriker Koopmann Paul var civile I det som udkom i 1987. Fælles for alle fire er naturligvis også, sad at de også, i1987. som udkom naturligvis er fire for Fælles alle 359 360 , og som nævnt avancerede han til til han avancerede , og som nævnt krigen ved at krigen ------fra fangekartoteket: ss-frivillige fra det

231 tyske mindretal ------Den pågæl 361 , SS-forsorgskontoret, i

362 I Koopmanns indstilling til fortrykte de er prøveløsladelse rubrikker Han straks blev indsat til han afsoning kunne hvor i Fårhuslejren, se Det lykkedes indtil sig skjult ham i et år, holde at han meld i juni 1947 I juli han 1942 kom imidlertid rang med af Oberscharführer til front Koopmann, var der af søn af lederen det tyske privatskolevæsen i lige prøveløsladelse kanlige prøveløsladelse man haft næppe have negativt et indtryk af ham. skalVi sammenhæng senere i en tilbage vende til Koopmann, spil der rolle en lede i det tyske mindretals arbejde efter krigen. tilfunktionærmødets anstaltslederens og bedømmelser af indsatte den i betragtning men tomme, gabende af hans smertefri helt tid meget og dende sag var identisk med den store spionageproces ved retten i Tønder, retten ved sag i Tønder, spionageproces dende var store den identisk med række en hvor den hjemmetyskere for anklaget stod spioneret have at for tyske militære efterretningstjeneste den for forudtyske besætAbwehr lange meget telse fængsels af Danmark. idømt proces denne der blev Ved straffe, detså varsikkert en beslutning,klog nårKoopmann besluttede undgå viklet blive at at sig for ind i den. Han slap nemlig straf en med på etår tre og måneders 45fængsel, og dages varetægtsfængsel skulle fra drages afsoningstiden. mistede Desuden han almen tillid år. i fem til julihen totredjedels-benådning 1948. en allerede Men 16. 7. den den april 1948 behagede benåde Koopmann det Hans at på Majestæt Kongen vilkår’. ‘sædvanlige te sig selvte til politiet, hans fordi navn varnævnt blevet offentligten i sag, hvilken„under mand en var tiltalt overtrædelse for af Straffelovens§ 98, hanog ville sikre blandet blive ind at mod sag“. sig denne i indsats Leningrad. ved Samme efterår hankom junkerskolen, på dvs.of Tölz,ficersskolen, i Bad og færdiggjort da han havde sin officersuddan år han to til kom 1943, ny hannelse på i maj følgende de østfronten, hvor turengjorde fra med Leningrad til tyske Elben. den Kort før kapitulation var hans enhed fuldstændig sprængt, så han fik civiltnoget på fat tøj, gik undgik og jorden’ ‘under derved i krigsfangenskab. komme at Han op sig illegaltholdt indtil i Tyskland han 1946, maj illegalt hvor passerede dansk-tyskeden grænse. Berlin. Berlin. Nordslesvig, overbevist og var nazist. medlem afHan NSDAP-N aflagde betænkeligheder uden derfor det som og faneed Hitler, til Adolf føreren fremgår af hans efter dom Tyskblevkrigen, han uddannelsen under i land panservåbnet, ved tolk teoretiske som den ved „anvendt undervis Efterning,sin uddannelse jødespørgsmål“. også om stod han stadigvæk til rådigheddansk som tolk SS-Fürsorgeamt ved hverve på en (hemmelig) session i Tinglev, hvor han havde bopæl. han Han havde (hemmelig) en hvor på hverve session i Tinglev, indkaldtblev 8. den juni således 1940 kom og tildels tjeneste i gøre at år. dels Tyskland, østfronten, på i fem 232 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 vilkår.“ mod prøveløsladelse mig på sædvanlige udtale jeg ikke skal tilsyn fektivt men ef med et chancen, ikke fortjener egentlig „Han tilføjede: Gjerstrup prøveløsladelse. Og sighans modsætte ikke mødet ville den baggrund Tyskland“. komme til På kan han at holde nok sigiro til til klog mentlig omvendes, men for ikke Kan og behersket. Rolig ihjertet. „tysk var han at bedømmelse, Chr. hedder Jessen ifunktionærmødets det Om Hanns Aabenraa i Landsarkivet Fårhusarkivet, Jessen. nr. Christian Straffefange Hanns 1128, maler. og sigsom kunst tegner ernære rørende prøveløsladelse at angav ville ved iforbindelse at med indstillingen han ses, det skal på den baggrund Sikkert at undervise. til retten også for han 1946, med den mistede april havde iTønder ved retten den han fået dom fængsel, på to års den 15. med fra Danmark) (i afskåret han var Waffen-SS, lærergerningen men i1947,punkt iseptember 1941 han lærer iTyskland, da meldte var sigtil og selvransagelse. anger manglende Jessens af på baggrund ses uden tvivl skal det.“ indstilling Gjerstrups Så på gartnerhol tilfredsstillende arbejder med god opførsel på barakken, væsen behersket og „Høflig positiv: var funktionærside fra skudsmål og hans nogen fået disciplinærstraf, havdetjente Han chancen? ikke studentereksamen ved det tyske gymnasium i Aabenraa, hvorefter i han iAabenraa, gymnasium ved tyske det studentereksamen Siden tog han hvor skole, tog realeksamen. han i den tyske naturligvis ved Nordschleswigsche Zeitung redaktør deren var Hanns Chr. Jessen, der var 28 år gammel på det pågældende på det tids gammel år 28 Chr. der var Jessen, Hanns Hvorfor var Gjerstrup af den opfattelse, at Jessen egentlig ikke for ikke at den egentlig Jessen opfattelse, af Hvorfor Gjerstrup var Hanns Chr. Jessen var født i et stærkt tysksindet hjem iTønder. tysksindet født Chr. stærkt iet var Jessen Hanns Fa , så Hans Chr. kom Hans , så ------fra fangekartoteket: ss-frivillige fra det

233 tyske mindretal

------366 samt private ved

DJN, og kastedeDJN, og sig så

den 9. april Danmark 1940, 9. hvor den besat. blev

, hvor han efterfølgende underviste, hvor menne unge 365 364 363 Når Thorius først blev indsat mere end et halvtblevend mere først Nårindsat Thorius år dom i Ha efter sin Han krigen hele gjorde østfronten, på med avancerede til Obersturm Jessen havde siddet varetægtsfængslet længe i Fårhuslejren, 315 dage, varetægtsfængslet siddet Jessen havde 315 i Fårhuslejren, længe Fra september 1941 fikJessensin 1941 september Fra militæruddannelseWaffen-SS, i I efteråret1943 hanjunkerskolen,kom på dvs. SS-officersskolen, i henvendelser tilhenvendelser ca. medlemmer 70 af DJN. Bag kulisserne modarbejde führer, blev dekoreret med jernkorset med führer, dekoreret blev 2. af og både 1. klasse samt ty den SS-frivilligeske ørn i guld dekorerede dermed højest den vel blev – og fra mindretallet. Prisen var bl.a., han at i januar tilbage måtte 1945 vende til Nordslesvig underarm en fattigere. han blev Her udnævnt til Landes ny Nordschleswig, Jungenschaft Deutsche führer for lige i mindretallets opråb Wille avis bladet Junger og hvervning, Møller ihærdigt Jens de han som (sene) fandt denne både nyt forrykt.tesløs og skyldtes det, han at derslev, ankede til dommen landsretten den – som 1946 stadfæstede, så12. vidt november angik for skyldspørgsmålet, men nedsatte straffen til tre og år seks månederhenvisning under til,Tho at sig inden meldt rius havde sent som i april i som aktivitet, i den ud sent 1945 udgjorde det andet som strafbare nemlig hvervningforhold, af frontfrivillige, foregik der både offent ved ning af frivillige helt tilbakunne føres tilforhold første Det Waffen-SS. han var hvor af en cirka de tilge 1939, tyve maj unge nordslesvigere, helt Z. modsat F. i Flensborg. Men Z. hvervekontoret sig på meldte F. som der hanblev indkaldt kort tid efter. Omtrent en måned december en 1946, 5. den senere, JohannOmtrent blev Arthur Thorius indsat til afsoning 2285. fange Han som nr. var den april19466. meldt have års dels at fem fængsel for rettenved idømt i Haderslev blevet sig til tyskorganiseret krigstjenestehvervat have for dels i Waffen-SS, da han den 30. maj 1946 kom over til ‘de sorte’, altså afsonerne. sorte’, Datoen til dahan over 30. 1946 den kom ‘de maj hans oktober 1946,for planmæssige løs men var prøveløsladelse 19. den

gisk Landjahr betonede Han varsker. naturligvis medlem af NSDAP-N. bl.a. var han underofficersskole, på 1942blev inden han i september tilsendt frontindsats østfronten. ved officersgradBad Tölz, sin med og nye som SS-Untersturmführerblev han et halvt til sendt år igen østfronten. 1944 senere han I september blev så hårdt såret, han at af resten lazaret, sig på krigen opholdt senest i Tøn der. no ladelsentrak anelse en bag 7. den sig ud: Han Fårhuslejren lagde først vember 1946. 1939-1940 gennemgik læreruddannelse en 1939-1940 i det stærkt Tyskland i ideolo 234 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 dretallet. Foto: Sønderjylland-ISL. Museum dretallet. Gimm. Rudolf framin frontfrivillige faldne af portrætgalleri store efterhånden det af udsnit lille et ses og Møller Thorius Bag hovedkvarter. politiske mindretals tyske det var som Aabenraa, i NSDAP-N´s fra Tekst foto og i Dibbernhaus domsfører“. taget 1945 er arkiv.fra Fotoet landsung som Thorius Johann SS-Obersturmführer indsætter „Folkegruppeføreren bør være de sædvanlige.“ vilkår øvrige De tilsyn. effektivt blive brugt bliver ‘omstillet’. Der vil aldrig formentlig om han prøveløslade selv provokerende, eller ham, farende kan mener man jeg, væretop har tidligere ikke heller øjensynligt han og da ogsen talemåde, ivæ er ret tiltalende „Fangen enig: var Gjerstrup spørgesburdes isagen. at fat på“, få svær „lidt også var han hvorfor iHaderslev politimesteren godt Svarer og forsig“. korrekt. villig Men „høflig, atvar Thorius udtalte, igennem: Funktionærmødet at prøveløsladelsen fremme, gik kun kunne 1947, oktober den 12. nådningen, bedømmelse nærmere Anstaltens sig. for totredjedels-be den 1. september at 1947 til tidspunktet og skyldtes, daterer sig opførsel er korrekt“. hvis altid fyr, to De funktionærudtalelser og „en høflig omgængelig var at han lød overbetjent Jensens vurdering, afsoning, sin af de sidstemåneder indkvarteret 3, hvor var han Fra barak udførersom arbejde, han stor interesse.“ med sit til villig og flink „Er den den han september 1. fik 1947 følgende Herfra skudsmål: lioteket. i1939), iAabenraa arbejde efter iThorius nasium tid lejrbibnogen fik gym tyske som ‘student’havde det (Thorius ved studentereksamen taget Politimesteren i Haderslev har sikkert heller ikke haft alvorligeind haft ikke heller sikkert har Politimesteren i Haderslev og sit erhverv, sit handicap af opgav som han på grund Formentlig ------fra fangekartoteket: ss-frivillige fra det

235 tyske mindretal ------369 Vi har Vi kan tidligere der Blume, men Jef mødt være 367 368 Blume varBlume sammen Wilhelm med i de Deichgräber primus motorer mindretalsledelsensUnder hvervekampagne offentlige store februar i aprilFra 1944 til fronttjeneste. kapitulationen igen Han Blume gjorde Den person, ObersturmführerDen Thorius på i afløste posten januar seteti tysksindet Løgum i Nørre hjem Løgumkloster.ved gikJef både i danskeden tyske den og tysk blev og kommuneskole fra student Nibøl Han lærereksamentog frai 1933. grænsen) lærer (umiddelbartfor syd straks blev og i Kiel i 1935 højskolen ansat i Sæd. var Blume aktiv i min dretallets ungdomsarbejde af leder blev og under NSDAP-N’s DJN, som politiskekulturelle og ensretning af mindretallet underlagt også blev partiet nøjagtigt formeret og i 1938 det rigstyske som forbillede Hitler fortsatte som samme Blume, som jugend. sig ind i NSDAP-N, år meldte afleder titelmed af DJN, nu Landesführer, han 1940 tog i september og sin afsked flyttede og lærer som til Aabenraapartifunktio lønnet som nær i mindretalsledelsens politiske hovedkvarter Dibbernhaus. I kraft afsin stillingi efteråret Blume 1940 blev medlem ungdomsfører som af mindretalsledelsens ‘lille politiske råd’. han idet hvervninger varførste til med (illegale) i foråret 1939, afholde at eller organiserede tysk på dem sessioner, fx som jord, i Flensborg. I som 1940 varmeren han personligt til rundt sessioner stede ved omkring i Nordslesvig. Selv han lod til sig hverve Waffen-SS, til DivisionWiking, i omgange, 1940, dels i to dels tjeneste og gjorde i Tyskland, og sommeren Blumes mod gang men vestfronten. fra Første og både øst- på april 1941, viljeegen han blev kaldt til hjem Nordslesvig i januar 1942 af Møller Jens genindsat blive af leder at som DJN. for et til hverveopråb Blume udsendte 1942 samtlige tyske landsdei lærere i martsog len, han førte 1943 forhandlinger SS-Ersatzkommando med i København fremtidige den om hvervning i mindretallet. tagetblev til fange af amerikanerne udleveret 1945, til i maj dansk politi efter ca. et 1946.og år varetægtsfængslet 1. september den Fårhuslejren i processen mindretalsledelsen mod Ved i efteråret 1948 blev han idømt års tilsyneladendefem fængsel, men han blev aldrig til (gen)indsat afso hansning formentlig fordi straf i Fårhuslejren, lange den med varetægt næsten var afsonet. benådet blev i 1949. Blume grund til uddybe hans at baggrund opvok og lidt: Han vari 1912 født führer prøveløsladt. var Bertelsen1945, Jef HanBlume. da Thorius sad også Fårhuslejren, i ganske men Harboe som var Kardel der, han kom tilsyneladende aldrig varetægtsfange, Han forblev sorte’. tilover indtil ‘de han 24. den marts 1948 overførtes til arresten i Aabenraa processen med mod i forbindelse mindretalsledelsen. vendinger, for nøjagtig tidligere den blev for 12. den oktober 1947 Landesvendinger, 236 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 ihjel. soldater fjendens slog kun at man men ja, med æresbegreber, der tilsagde, frontsvin –et dat væreelite-frontsol forekommet. Som Waffen-SSman soldat var skulle endog, at overhovedet det benægtede –nogle lejre til intet kendte man – og til at begynde med troede jeg heller ikke på det“ ikke jeg heller med troede at begynde – og til nicht ikke det geglaubt“, Jeg vidste zunächst –und altså: nicht gewusst es habe „Ich med titlen: spørgsmål papir mere,et vedrørende begået disse kom, var de udløst af russiske af de udløst kom, var soldater fore russiske tilfangetagne på fx og drab grusomheder Hvis soldater og partisaner. russiske mod jøder og mod tilfangetagne ning, (som mod på østfronten den lokale regel slaviske) befolk grusomheder tyske intetWaffen-SS kendtehævdet, at de til soldater vedvarende har ikke“ heller det jeg troede med begynde at og til ikke, det „Jeg vidste

ret. at huen og tage stå enhed, af hans passerede fangerne når havde ordre til, Kapoen en overfange. dvs. en Kapo, af anført arbejde, og fra på vej til var som fangedragter, stribede i defanger ofte traf på øvelse iområdet, var de 1941, Og når Buchenwald. kz-lejren i nærheden af været kaserneret for skyld. at føle for er forudsætningen personlig ham hvilket – galt andetvar et at og ham, have tilsagt burde finde noget, dermåske for hjernekiste at sin gransker Han og kz-lejre. masseudryddelser til tion Alle mulige – politiske, bedragere, – alle erhverv, folk. –alle velbeslåede også bedragere, –politiske, mulige Alle for hovedlejren. det de fanger? Hvad folk, nogle var kom fra nogle også helt fangerne Nej, alene? der bevogtede om han fx, ham spurgte De med. som de kom isnak mand, ældre en særdeles rolig, var terscharführeren for at Un spise. kom i deres kantine som jævnligt Unterscharführer, en SS- af kommando under mand 30 – ca. kz-udekommando en mindre get på nogen måde.“ foruroli noget ikke derfor graverende heller og var ikke så vi Men altså, [for kendetegn de forskellige fangekategorier]. forskellige ikke turligvis –derudover stjerne na kendte vi den huske gule at kunne i hvert fald jeg menerten.“ der Blume: vel „Jøder imellem, også var skriver videre Og fron til jo at ikke de havde end os – for bedre det mente de skulle faktisk, have end værre det de selv. os kunne at fangerne af enkelte „Ja, de ikke, var, og soldaterkammerater derfor mente og hans end han tyndere ikke ifølge Blume faktisk var Fangerne dem. brød til de undertiden kastede kasernen, omkring rundt arbejdede fangerne Når kz-fangerne. hold til Jef Blume har, formentlig til sin skrivebordsskuffe og sine efterkom og sine skrivebordsskuffe Jef sin Blume har, til formentlig I papiret bakser Blume med spørgsmålet om (personlig) skyld irela skyld om Blume (personlig) med spørgsmålet I papiret bakser Han og de andre SS-soldater havde angiveligt et ret afslappet for ret afslappet et havde angiveligt SS-soldater og de andre Han For første det havde iWeimar, i han blev opstillet hvor enhed hans For det andet var der i nærheden af SS-uddannelseslejren Sennheim Sennheim SS-uddannelseslejren der inærheden af For var andet det

sådanne. Udryddelser i ghettoer og kz- ighettoer Udryddelser sådanne. 370 . ------fra fangekartoteket: ss-frivillige fra det

237 tyske mindretal ------fen-SSuniform. Blume var særdeles ligefra 1939 aktiv organiseringeni af hverv ningernetil Waffen-SS. Politikommandørensarkiv, Aabenraa i Landsarkivet JefBertelsen Blume Waf i På den baggrund den På konkluderer „Det Blume: ville latterligt være jo på ned. Blev der også løsladt nogle en gang imellem? Nej, men noglened. blev nogle også gang men løsladt Blev en der imellem? Nej, [eingesetzt] østpå.de flyttet.VarvarNej, også jøder der sat imellem? ind var fangerneDen Forplejning? skulle så for nogenlunde, arbejde. jo Og klarede – den disciplinen? problemer Ingen kapoerne! baggrund af sådan en fragmentarisk viden drage at slutninger generelle kz-lejre sådan. som om var der At andre vidste lejre, vi en på Men godt. eller anden måde virkede mig på det beroligende – måske også søvndys var det sikkert det var som sende. Så godt i 1941, ikke – krigen, siden som bare fortsatte, mange også de vimen i fanger døde jo og, soldater og… millionvis, såret, blev savnet – ogsåvi gradstigende i levede livet farligt. hans og Blume Jef SS-kamme i sandhed klare havde Vi i at nok os selv.“ angiveligt havde rater ikke troet det, på da taget blev de til fange af ame rikanerne erfarede og 1945, i maj rædslerne om i kz-lejrene. De fleste han, propaganda. hævder ren det som havde, opfattet Kun enkelte var tavsesagde og ingenting. Indbyrdes talte heller de ikke var detder – om andetså tænke meget at bearbejde: at og på fangenskabet, det totale ne derlag, undergang, Tysklands familien skulle nu der hvad og derhjemme afblive alle. dem skulle Hvordan plads være der til tænke at andre? på – især da, når det var vrøvl! det rene Velbeslåede? Ja, velbeslåede skulle – de Velbeslåede? bare se indholdet af pakker, de fangernefik tilsendt.Pakker det – kunne da ikke må hver passe! en Jo, 238 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 deres øjne: fra skællene deltog i?“ –og som ikke jeg slet foregik vidste jeg ikke inoget, jeg være skyldig jøder? Hvordan kan alle om at udrydde slutning og hvad hed –havde de nu en be ellers taget Bormann Himmler, Göring, fordi dem itoppen –Hitler, skyldige, idet? Var tyskere skyldige os alle føle kunne så vi noget Hvordan om skulle det. vidst havde ikke vi heller helt et og folk, udrydde forfærdelige del idet at ville taget hovedet ikke havde havde –vi over skyld ingen om –selv vi skyldfølelse af mandet at bære. For og os fortil der udvej ingen Tyskland mere. var Vi blev over var en som håbløshed, knapt tomhed, en skrækkelig blev af overmandet nøjedes med at og at håbe tro. – men hele havde tiden og vi befalinger anordninger de endda kritiseret hav –vi Vi og forkerte havde fejltagelser, dispositioner tålt Stalingrad fx for, nulivet –havde se vi stolet for på. længe –alt kunne længe, og som vi at ofre til havdestem, som havde vi holdt og ved, som vi væretvillige fast oversy et ydmyget og skuffede føltehver Men os. vi bedraget, os og en af belaste for altid forlade os og ville aldrig over Tyskland, ville det skam her, for sket og Hvad angsten der fremtiden. var havde bragt fortvivlelsen iTyskland, overalt håbløsheden, mennesker de sultende,frysende erne, by af ødelæggelse den totale næsten og savnede, sårede døde, millioner de mange omkapitulation, den os: totale sammen braset var der hidtil hvad alt, overgik at dette at ane, begyndte Men det. vi hovedet at begribe ved over havde at vi vanskeligt forekom Det sket. uhyrligt, så os var lig med nationalsocialismen.“ at bryde til ikke rakte så, ikke henholdsvis Hvad jeg så, ryddelseslejrene. tavsheden om vej ud –helt til stykke der stort et var overfald korporlige hos jøder, og de ikke forfølgelsen, handl jødestjernen, parolen: faldene, over til og så Men godt herfra have kunne været lidt mindre. – det antal itil deres kulturlivet forhold finansverdenen ogi i i medierne, indflydelse at den havde jøderne opfattelse, for af alt stor var ihjertet inde sted lille nogen at jeg et [jøder]. Jeg intet. kendtemig ikke Jeg heller tilstå, også må men jeg gjorde og intet foretog Jegom mere det fandt det. end skændigt, Men om jeg hørte om og det jegblev læste det, fortalt gerningsstedet. fra selv oplevetfor[i magtovertagelsen langt var – efter jeg 1933]ikke jeg har straks jøderne af og koncentrationslejrene.spørgsmålet „Behandlingen jøde men det: formået at også fortrænge havde dog fejlet han alvorligt, (må tilstå) han På punkt ét handlinger. og sine begejstring sin forsvarer –og stadig for og Nazityskland Hitler begejstring sin ter, hvor tilstår han „Her blev vi virkelig oplyst og endelig trængte det ind, hvad der virke ind, det oplyst trængte og endelig virkelig blev„Her vi faldt 1946, Først i ‘denden 25. marts lejr fra i Darmstadt’, politiske Herefter gennemgår Blume i papiret en lang række konkrete punk konkrete række Herefter Blume i papiretlang en gennemgår vi vi dybt dybt, et nu hul, i ned styrtede beretninger disse alle Efter ------fra fangekartoteket: ss-frivillige fra det

239 tyske mindretal ------grupper, . De tyske tropper , som skulle, som det fasci belønne Sådanne handlinger lå fuldstæn 372 En (ikke-dansk) frivillig fra Regiment 371 af Waffen-SS.“ 373 ikke Den hårdeDen brutale og fremfærd fik tilslutningen tilmodstandsbevæ På Balkan,På Nazityskland hvor var april besættelsesmagt, siden 1941 I 1942 deltog tjenestegørende fra Division tjenestegørende WikingI 1942 deltog i flere aktionermod Vi kanVi naturligvis ikke taler vide, Blume Jef så sandt, om vidt an for Og længere fremme i papiret: „Jeg kendte intet til fremmekendte Og længere papiret: i „Jeg det overlagte mord stiske Kroatien straffe og hav som og Serbien, områderde i Slovenien ståetde bag omstyrtningen af protyske den profascistiske og regering i indledte marts1943 I tyske den besættelsesmagt 1941. politik, en som gik polarisere at på ud befolkningen Balkan på i pro dem opdele at ved tyske i partisaner, og var der antityske. civile, de måde blev den På der ikkeaktivt tyske støttede den besættelsesmagt,kategoriseret automatisk partisansympatisører,som sig neutrale ikke og forholdt de også selv om bar våben. undergelsen Marskal til Tito vokse at eksplosivt, fra og 1943 september blev pålagtblev ‘udsortere’ at fireblandt fangerne: kommunistiske kategorier partifunktionærer (kommissærer), asiatiske og jøder. sigøjnere grupper, Disse skulle personer overgives derefter tilde såkaldte Einsatz digt af såkaldte den i forlængelse Kommissarbefehl varsom sammensat af fra personel SS politisoldater som såvel almin og det var dem. Hvisdelige ombringe hvis og værnemagtsoldater, at opgave det ikke var muligt til dem overgive at Einsatz-grupperne, skulle fan skydesgerne stedet. på De måtte nemlig ikke belaste tyske den krigsind sats, bl.a. derved man at skulle indespærret dem skaffe og holde mad til dem. Westland beskriver, hvordan han beskriver, hvordan udrensningerneWestland oplevede af uønske folkegrupper:de „Samtlige også kvinder jøder, børn,og bortskaffet blev skydning.ved Ligesom partisaner vi som russiske og fangede soldater, henrettet blev bag stedet.“ fronten, på forfulgte man et program, Neuordnung går ham selv hans og egne folk, eller han om trods sine sjælekvaler be og noglemed stræbelserubehagelige op sammenhænge gøre at på har for fortrængemået at andet. et og imidlertid, ved Vi høj grad i Waffen-SS at aktivtog danske som i folkedrab også del enheder, de anden og terror, (herunder SS-frivillige hjemmetyske) såle i. tjeneste gjorde Det gælder hensynsløse den med Theodor Eicke chef, som des Division Totenkopf Divisiondet Wiking, gælder fx det gælder og regimenterne Danmark og Nordland SS-Panzerkorps, under 3. var som indsatKroatien i til parti sanbekæmpelse. civilbefolkningen Rusland. i

på jøderne,på til til ‘holocaust’, udryddelseslejrene i Østeuropa, til grusom hederne, til ‘Endlösung’ beordret blev udført og nok af – som SS-folk, men

240 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 efter ødelægges fuldstændigt, brændes ned til jorden, sådan at der ikke ikke at der jorden,sådan til brændes ned fuldstændigt, ødelægges efter der kz-lejr. Byerne skal til og transporteres som gidsler tages folkningen anvender bander hele som gemmesteder, be som de kommunistiske skal de byer, „I utvetydig: var på Balkan styrker de tyske fronten. til Ordren på øst som blev også praktiseret –en politik, den ‘brændte jords politik’ indførtes at hjælpe fra partisanerne civilbefolkningen For at afskrække på Balkan. overgreb mod befolkningen systematiske blev der iværksat Slot Gl.-Tønder for Arkiv Sønderjylland-Sønderborg Kommune). Museum kalhistorisk (Fra Lo beretning Buchards Bodil med forbindes kan som fotoarkiv, Slots Sønderborg Sønderjylland- iMuseum eneste det er foto viste Det grusomhed“. menneskers på bevis et som Museum, Sønderborg på nu sig befinder Billedet barnevognsmadras. søns yngste imin indsyet det lå besættelsen af resten under og indpakket, godt blev billede selv. Dette sig til aftryk et tog men dy sig, ikke selvfølgelig kunne Min mand derom. mere ikke hørte vi og adresse, og navn soldatens fik De ikke. da soldater tyske de gjorde noget sådan for hele, det lavet have at for mand min minsandten [Gestapo] de beskyldte Først billede. de gruful dette fotograferet havde som soldat, [hjemme]tysk var. en var det Det billede hvis bevise, vi kunne Heldigvis væk. trække at ved var soldater tyske to som bænk, en på ende stå halsen om reb med kvinde en og mænd to viste der billede, et set øjeblik ubevogtet [i Tønder] forretning iet ivores disken på havde datter Købmandens Gestapo. af besøg igen vi fik „[…] senere iTønder, iSønderborg. måneder Nogle siden forretning drev først som Buchard, fotohandler efter Hun enke var 1988) Buchard. Bodil af (fra beretning en af uddrag følgende til knyttes formodentlig skal østfronten på civile hængte af foto Dette ------fra fangekartoteket: ss-frivillige fra det

241 tyske mindretal , ------374 375 Vi ved også, ved ikkeVi at så få danske SS-folk til kom vagttjeneste udføre at Desuden indførtesDesuden et våben, 1943 man som i september også kender manOg at ikke vidste, foregik der uhyrligheder, synes demen blive at „Hvad vidste nordslesvigere, i blind som vore sig til tro bekendte i tyske Waf at kz-lejre. forkert, Så når notorisk hævder, det er Blume Jef fra andre tyskbesatte lande i forskellige varianter: Sühnemassnahmen dvs. soningsofre. var Metoden enkel: tysk Blev en dræbt soldat føl som afge et partisanangreb, besættelsesmagten hentede halv efterfølgende treds tilfældige civile hen fra blev som nærmeste eller den by landsby, drabet tyske ‘sone’ den på at rettet for soldat. regel Gidslerne som blev af familier deres øjnene skudt for eller hængt træer i byens til skræk og advarsel. fen-SS ikke i folkedrab deltog civile. mod overgreb og også, ved ind Vi at læringen af nazistiske den alt, ideologi med var indebar, denne hvad et i Waffen-SS-uddannelsen, centralthelt element ikke mindstjunkerpå taget sin havde officersuddannelse. Blume hvor skolen, Selv var også han i kraft sinaf stilling som Landesführer ansvarligbladet Front, Junge for grad i stigende som og fikideologisk-racistisk et udkomsom fra 1937, tilsnit. krog i enhver ud Bladet af kom mindretallet til – ud stort set hver eneste unge hjemmetysker. skriftemål af teret et (sjældent) fra en nordslesvigsk indsat frontfrivillig, tydeligvis som og sad som Fårhuslejren, i fundet havde fred trøst og eti gudsforhold: fædre i det store koncentrationslejre forfærdelige de om Tyskland, Mangeland? ikke tror endnu i dag så forfærdeligtpå, noget at nogen i Tyskland. SS-frivillige, Vi sinde forekommet er det og hørte om som truede også blev ikke det, med vovede familier engang vore oplyse at om langt harmløse mere ting, allerede som rystet tro havde Tyskland. på vor Nordslesvigerne var foregik der så hvad uvidende i Riget, om, troede og man at kunneså blindt Hitler, på befrygte, grund på af uforsigtig en be mærkning af defaitist udpeget som blive sine at pårørende styrtet og i brutale Den behandlingulykke. af […] mennesker besatte i de områder os det på dybeste.oprørte var Desuden det altid kun enkelte nazisadi hård med der hånd brutale deres lod forrykte og ster, og forordninger tvangsforanstaltninger til komme udførelse. Man talte russiske om mest ofte har Hvor vi vi men ikke frygtedekommissærer, egne! […] vore mest tyske at oplevet, også bad, som kammerater, var påfaldende standhaftige pålideligeog ofte har hvor mænd. Men vi ikkeenkelte,at ogsåoplevet, særligt spottende, sadistiske tøjlesløse, grusomme og tyske var soldater når det virkeligtfejge, an vise kom at på mod, det var og direkte påfal forefindes en eneste bygning, eneste en forefindes der overnatningsmulighedkan som tjene skjul.“ eller 242 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 […]. den’ havde ‘frihe at vi mistet bevidst, blev rigtig os det Dengang det. hadede iforsvar, store det om selv de taget fædreland stolthed og egensindighed igen af alligevel så dem har af og mange og resignerede, de tavse var så kommer hjem kom Og igen, hjem er jeg pæredansk.“ de så så på orlov, jeg „Hvis en kammerat: udbrud fra høre fortvivlede næsten det kunnet ikke Hvorman har ofte end anderledes tyskerne. væsen i deres inderste var De lod sigfornægte. ikke enkelt som ganske mentalitet, deres danske og led derunder.til føresmå Det sjælelige i kampe svære tilbage indviklet sigpå jorden! skyld al og derfor hævner spotte, der sigikke Gud la thi død; en skrækkelig fandt altid næsten sadister dende, at disse de noget tilsvarende på samvittigheden. Dem vender vi tilbage til. Dem vender tilbage vi på samvittigheden. de noget tilsvarende fanger, som hav IFårhuslejren adskillige sad konklusion. er en tvivlsom soldater, have dem, som væretrigstyske udførte skulle udelukkende det Gud!“ give for Det had. som er befriet vore fødder sætte på en hjemegns jord, kan frihed, længeden så savnede gå ud i kan atter vi en os da forsonende for den dag, at hånd, række vi vil på vor folk så hjemegn Fårhuslejren omkring, vidt lyse må tændt, fra har […] iasken! ilden Vi fandt trøst! Vi håber, her pastor Gadeberg at lys, det og den højeste glæde den eneste sande kirke nuoplevede iden kristne vi timer, og år,henskridende dage hele her forladt verden, af og foragtet mørke langsomt under. tunge, herligt Her et oplevede idisse vi ste time, I dag afsoner vi vor straf her iFårhuslejren, vor og her, straf vi afsoner mørkeI dag livs ivort var ofte […] SS-frivillige at de nordslesvigske er en Det kendsgerning, Fange nr. 1438 kan altså berette om grusomheder og overgreb, men at om grusomheder berette Fange nr. altså 1438 kan 376 - - - - 243 Kapitel 10  kirkelig og lægelig betjening

------379 End 377

378 Gjerstrup takkede venligt til nej det elskværdige tilbud beroligede og En avisartikel 4. den juli Fårhuslejren om efterlod det 1946 indtrykhos greb„Da ånde deres jeg i dag fanger, i Politiken læste Fårhuslejrens om lige ve og vel mig. vel tvivlerlige og Jeg ve aldeles ikke på, de har at legemligt, det godt nårmen dette liv afsluttes, skal vi alle jo Gud, stå levende dømmer som for døde retfærdigog med en halvdel Da jeg på ferie i første er af dom. august, kunnejeg tænke mig bringeat denne skare mennesker Guds ånd tid, i den tilladereftersomlejrordenen sikkert, De Nu det.spørger og jeg er, hvem med rette. skrædder er Jeg af i en Københavns herreekviperingsforretnin Min fritidger. bruger jeg til evangeliets pladser i mø og arbejde, på gader, aldeles ønsker Vi desale.ingen ve Min hustru spiller klaver og orgel […]. derlag af art, nogen helst som komfort et samt værelse nogen uden over ud kost til pris moderat nogenlunde […]..“ gudfrygtigeden skrædder med, så der at sandelig også var tænkt på fan gernes åndelige ansat „idet er der tilhørende vel, og ve præst en lejren ved folkekirken, han gudstjeneste og holder mindst søndag“. gange to hver det kristne at læser, en budskab var uopdyrket Derfor tilbød helt i lejren. han straks Gjerstrup sin assistance: Dette svar kunne Gjerstrup Peter blev sindsro med 1946 i maj give, for Som detSom tidligere fremgået, er ansvaret blev gejstlige den for betjening af allerede overdraget tilFårhuslejren 1945 i maj pastor Lauritsen fra Bov. Assisteret af primært andre præster, pastor Madsen fra Sønderborg, sør Kirkelig og lægelig betjening en afholdt blev der ugentlig at Lauritsengede gudstjeneste de for for, ind satte, på det som tidspunkt fortrinsvis bestod af internerede. Denne ord ning, kirkelige den hvor betjening lokale lå på den i hænderne sognepræst, fortsatte,indtil Justitsministeriet Kirkeministe meddelte oktoberi 1945 riet, man at agtede nu oprette stillinger at fængselspræster som i de særlige straffelejre,opslå stillingerenddaog i de største lejrene af ‘ordinerede som så vidt For angik kunne Fårhuslejren, fængselspræsten’. for medhjælpere pastor Lauritsen forsætte, indtil var der udnævnt præst en i lejren. nu i slutningennu af februar direktoratet havde 1946 ikke udnævnt præst, en så Lauritsen fortsatte. Kapitel10 244 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 teres af ovennævnte formelle proces. I øvrigt var det ikke alle, som delte fx som delte fx alle, ikke det var Iøvrigt proces. formelle ovennævnte teres af demen over for de indsatte, indstillet blevet for var sympatisk sidstnævnte fordi Lauritsen, afløste at Gadeberg af, antydning kelte fangeberetningers ger i Fårhuslejren. Bov Lokalarkiv Bov i Fårhuslejren. ger som præstog sjælesør gang på Lauritsen om i første i Haderslev Noack biskop gede pe Derfor i. placeret var Fårhuslejren som Sogn, iBov sognepræst Lauritsen, Pastor selspræst ved straffelejren i Fårhus. ved straffelejren selspræst som fæng konstitueret ved Aabenraa Ensted fra Gadeberg Christensen fængselspræsten heller ikke var interesseret iat blive. interesseret var ikke heller fængselspræsten iøvrigt –hvilket arbejde dette helt Gadeberg fra fritage ikke han kunne forsorgssekretær, såkaldt en fik om selv han Gjerstrup, argumenterede og, ‘funktionærmøde’), såkaldte idet prøveløsladelser (primært til stilling forberedende ved ind det arbejde stor til hjælp medhensyn til spektøren in nemlig var Gadeberg København. fra Nissen medhjælper, Erik pastor ibrechen for for,for ansat fængselsvæsenet direktøren en fik at Gadeberg Blandt fangerne var der delte meninger om pastor Gadeberg, men en om der delte Gadeberg, pastor meninger var fangerne Blandt - - - 380 Og allerede i juli gik Gjerstrup over Gjerstrup gik ijuli allerede Og nær. Museum Sønderjylland-ISL nær. Museum modstandsbevægelsen og stod dermed Unge Grænseværn, Det og Samling Dansk ipartiet aktiv var Gadeberg Fårhuslejren. i stilling sin samtidig han 1948 bestred 1937 fra 1952. til FraAabenraa til 1946 ved sogn i Ensted sognepræst var slesvig, iNord Sdr. fra Vilstrup stammede som Gadeberg, Christensen Eduard Peter hus. i Får iStraffelejren fængselspræst ansatte fast 1904), første den (f. Gadeberg Pastor 381

------245 Kapitel 10  kirkelig og lægelig betjening

------Pastor Schau Pastor var tysk 384 Politimesteren har formodentlig 383 382 , det tyskemindretals frikirke, egen andre som der Beuck var tyske den præst for folkekirkemenighed i Aabenraa hør og I øvrigtI anden eller søndag hver afholdt også der hver dansk blev guds Horstmann fik i enkelt et tilfælde,nemlig juleaften 1945, tilladelse at til Gjerstrup var ikke fuldstændig lejlighedsvis der afvisende at for, over I januar drøftede 1946 han på baggrund henvendelse fraen af en vare Detvar tydeligvis ikke gudstjenesterne at bare det forhold, holdt blev „Vort udstyr til disse„Vort gudstjenester var lidet omfangsrigt.Det var lyk peget på pastor Beuck fra Aabenraa, jævnligt som det af (fremgår dagbo besøgtegen) Harboe forrette Kardel at sjælesorg. for te sammen med pastor Prahl fra tilsvarende den menighed i Haderslev tildet tyske inden for oppositionen mindretal så vidt for fra 1940-1945, kanmantale overhovedet Horstmannopposition. en om varderimod re de lidt talrigerepræsentant for tyske frimenighedspræster under Nord- schleswigsche Gemeinde nazificeret. var blevet mindretalsorganisationer kedes mig at indsmugle et Ny Testamente [på tysk], og jeg og anmodede tysk], [på kedes snart mig indsmugle at Testamente et Ny få at om udleveretlejrledelsen dansk på en forgæves jeg ventede Bibel. Men denne – lige indtil min vi løsladelse. havde selvfølgelig Derudover ingen ingen salmebogbøger, eller noget, bare der lignede. Disse gudstjenester var fra B[ov]. pastor ved L[auritsen] tjeneste i lejren velbesøgtemeget i begyndelsen, hurtigt ret men tilhørerskaren blev min dre, prædikenerne fordi lige kunne så godt fundet have sted et hvilket som gudshver ved pastoren fordi og fangelejr, en helst i andet end sted verden i det og tjeneste danske bad for ikke koner men kongehus, vore os for og for andrevore kære, ikke og de millioner hele for over ud som af mennesker, Europa befandt dybeste i den sig fortvivlelse.“ og nød juleandagtafholdeen sine medfanger for sin i barak,herefter men var det med legale kirkeligeslut handlinger. logiske ideologiske og tilgang, var den gal med. kunne afholdes gudstjenester på men han tysk lejren, i ville ikke tillade Horstmann dem. forestå Schau og at tægtsfange, efterlyste som en tysk gudstjeneste, medsagen politimesteren i Aabenraa. Og Gjerstrups udgangsbøn var: man skal „Hvis De mener, lade tysken enkelt en gudstjeneste, præst holde jeg, De kan om forespørger op give mig man en, kan fuldt stole på.“ ud på dansk,var der anstødssten en til pastori forhold Horstmann, pastor mange Schauog af medfanger deres det– var også danske den præsts teo des billede formidlet følgende af disse pastor og Lauritsen: Martin Lorenzens positive opfattelse af pastor Lauritsen. tyske Den pastor Horstmann fra Gråsten, anseelse stor nød som blandt sine medindsatte, og ofteudførte som ellermere mindre illegale kirkelige handlinger, har såle folkekirkepræst i Højer, men havde en fortiden tysk som havde men folkekirkepræstfrimenighedspræst. Højer, i 246 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 fra portrætfotoet stammer. portrætfotoet fra Faarhus an Erinnerungen Lebens. meines Zwei Jahre erindringsbogen til ter forfat og i Gråsten frikirke hjemmetyske i den præst Horstmann, Gottfried Pastor endt iFårhuslejren. mindretallet) fra præster en del andre (og som Horstmann hud og var havde den nazistiske remHan en stærk af sendte naturligvis pastorens anmodning til udtalelse hos Gjerstrup. udtalelse til pastorens anmodning sendte naturligvis for direktoratet Horstmann, pastor at besøge til om tilladelse søgte lighed lej ved samme at han sag, hans fremmet ikke det har Måske borg og Als. Sønder ilejren fra for fangerne gudstjeneste at holde en tysk til tilladelse om for Fængselsvæsenet Direktoratet inovember han 1946 søgte da slag, end Beucks. oppositionelmindre var profil men for hans nazismen, sympati dreven men han kender en tysk præst i Aabenraa, som han synes er bedre egnet.“ er bedre synes som han iAabenraa, præst kender en tysk men han her, Jörgensen C. bør pastor holde at ovennævnte gudstjeneste ikke, deberg mener Ga pastor omstændigheder Under statsborgere. for alle tyske kun her ilejren,da fald ihvert gudstjeneste bør holdes tysk at der ikke mening, den er af ogbegge jeg at oplyse, Gadeberg pastor „Jeg hedskal det: talelsen Også den tyske folkekirkepræst i Sønderborg, pastor Jörgensen, fik af Jörgensen, pastor iSønderborg, fik folkekirkepræst den tyske Også Der findes intet belæg intetbelæg for hævde, at at pastor JörgensenDer findes nærede over , hvor - - tariat, Aabenraa tariat, borg og Tønder. Generalsekre Deutsches iSønder menigheder tyske de for præst været også havde iNordslesvig, i Holbøl født var der Beuck, nazismen. for over tisk kri og iAabenraa 1887), sognepræst tysk (f. Beuck Karl Jürgen Johannes Pastor 385 I ud I 386 ------

247 Kapitel 10  kirkelig og lægelig betjening ------387 390 389 391 Arrangementet forløb dog ikke Arrangementet dog forløb gnidningsfrit. 1946 I sommeren 388 Hjemmelsmandentil oplysningerne var tvivl uden politifuldmægtig Ifølge fængselspræsten pastor Gadeberg forekom det fængselspræsten i øvrigtIfølge pastor Gadeberg forekom ganske Betjeningen af de katolske fanger overgik tilsyneladende herefter til Wick tilbageviste Wick kategoriskGjerstrups anklager: Hans virksomhed i Gjerstrup har formentlig nævnt Beucks navn, da direktoratet i febru Regulativerne imidlertid gav også fanger af den end anden konfession anklagede overtrådt have Gjerstrup instruks,at den for Wick han havde fået. Det var skulle kommet Wick Gjerstrup at øre, for talt have af med en fangerne dennes om sag, bl.a. fastsættelse om aftidspunktet hans for løs ladelse, ligesom skulle Wick fangen til gå at lovet have myndighederne om dette spørgsmål. i Aabenraa, Møller Iver til sig ham for var henvendt det, havde Wick at fangensi sag. Gjerstrups bedømmelse af forseelsen var hård: „Da jeg ved min instruktion af i sin Dem tid udtrykkeligt pålagde Dem ikke tale at fangernemed andet om disses til end kirken forhold familiefor deres og lignende, og efter der hold foreligger minmening et særdeles groft mis brug af Dem viste den tillid.“ et trossamfundhyppigt, stod for som uden fanger, at eller var tilknyttet folkekirken,få ønskede at besøg afkatolsk en præst. Hvis fangen kunne han at familiengodtgøre, gennem eller haft på andenforbin måde havde pastor Roth, havde i hvert fald som katolskeden præst i 1947 i Haderslev, tilladelsetil aflægge at besøghos fangerkatolske og afholdegudstjeneste i når hanlejren, ønskede det. Roths virke skal formodentlig ses i lyset af, at katolskeden provikar Gjerstrup i København garanteret, for havde over at villeder blive gennemført regelmæssige besøg gudstjenester og i straffelej ar 1947 på baggrundpå ar1947 ville af henvendelse pastor Jörgensens vide, han om fandtdet ønskeligt, tysk en at præst fik adgang til at talemed og evt. holde gudstjeneste de tyske for statsborgere blandt fangerne. mægtig så var denne udelukkende Møller, kunne Wick sket, at for blive indblanding sin til Nogen sjælesorg. for orienteret i straffeudmålinfordel kunnegen derfor ikke der tale være Wicks om. udgangsreplik beseglede efter dømme at alt afslutningen på hans Fårhuslejren: „I virkeøvrigt i vil jeg denne bemærke, sag at ikke ville fremkommet, være hvis inspektø hr. været imødekommende eller havde omgængelig.“ ren afren katolsk en præst. kirke,delse kunne romersk-katolske med den det rimeligt være imø at udelukkende havde beståetlejren tilfælde i sjælesorg, det og foreliggende måtte ses fra ud denne synsvinkel. angik Hvad til henvendelsen politifuld luthersk-evangeliske til ret kirkelig betjening. eneste Og den anden, der Dette synes blev var romersk-katolske. den i lejren, være at repræsenteret løst ved, katolske den at præst i Sønderborg, pastor jævnligt Wick, i kom lejren.

248 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 folkekirkens præster, fordi nogle af disse var aktive frihedskæmpere, eller eller frihedskæmpere, aktive var præster, disse fordi af nogle folkekirkens imod demonstrere vil „kun at de vedkommende, fangers disse af de fleste dog motivet forvar Gadebergs mening Efter præst. medden katolske ligt person og at tale omgudstjeneste ønske dekomme et at i katolsk deltage Sønderborg Museum, der. Deutsches indsatte de for andagt holde at for Slot Sønderborg til vej på er Madsen pastor hvor maleri, idette fastholdt Zeitfreiwillig, som tjeneste for iFårhuslejren dom en afsonede der Rinkenæs, fra Nissen A. kunstneren har Indtrykket stridsmand. Kristi som modstandsmand meget så nok som opfattet indsatte hjemmetyske de af der, blev måne første i Fårhuslejrens andagt holdt jævnligt som Sønderborg, fra Madsen Pastor - - 249 Kapitel 10  kirkelig og lægelig betjening ------392 393 Men holder beskrivelsen holder Men så vidt For vand? angår arrangementet selve Denne lidet flatterende beskrivelse af den lægelige betjening i straffelej De to praktiserendeDe to fra læger ved det af nærliggende sig tog Bov lejren Sygebarakken var konstant overfyldt. man når Der kom hen, først man „Den lægelige betjening tilbage meget lod barak ønske. Hver at havde Pastor GadebergPastor fratrådte i sensommeren vi 1948, som skal se se i en ren skylderren vi Martin i december der at Lorenzen, også noterer, dog som fx1945 gennemført blev systematiske vaccinationer difteri mod – vaccina i januar gentaget blev som tioner 1946. var den. ‘Cykelsmedene’ gør specielt uddannede var der diakoner, tilknyt

nere sammenhæng,nere formodentlig han fordi ikke Gjerstrup om sig brød og Sigfred i lejren. Eilgaardtonen afløste efterdømme at alt Gadebergsom fængselspræst. skiftende med som ken, succes optrådte omdøbte Derfor saniteter. som vi indsatte behandling deres hurtigt Var ‘sygebetjent’ til ‘cykelsmed’ […]. overfladisk, så var den ikke mand20-30 megethvor på bedre hos lægen, ekspederet blev rekordtid spist og af eller med en anden pille. ‘cykel Hos angina en blev smeden’ behandlet måde: En træske på følgende i svæl ned så og get lidt jod på det betændte sted på mandlerne. og af. ung en siden blev Senere læge ansat Han lejrlæge. som spurgte os altid: ordinerede sidste lægen gang? Ogsandelig, Hvad samme den medicin blev ordineret.på ny De fleste rette,med af patienterne antog at han ikke anede, hanhvordan skulle behandle lidelse. pågældende den var alvorligt syg.“ Den kirkelige betjening spillede tvivl nogen uden mange rolle for stor en afindsattesde sjælefred psykiske og varden men overlevelse, utvivlsomt også vigtig en nationalpolitisk ideologisk og kampplads, sådan både som beretningsmaterialet embedsakter og lader ane. Den lægelige betjening af de indsatte var mindre brisant politisk-ideologisk alligevel – men ikke fri for kontroverser. gangén konsultationsdag, en ugen om de øvrige dage måtte man nøjes til sig melde med at behandling fængselsfunktionær en hos i sygebarak Læger og ‘cykelsmede’ Læger og

de sjæle, og i disse og de sjæle, tilfælde måtte fængselspræsten efter meningGadebergs ikke dog træde lejren som til rådede katolicismen om bøger, – med bøger Man rådede tilover. fortrydelse Gadebjergs heller ikke de almindelige over katolske andagtsbøger. I almindelighed, konkluderede Gadeberg, måtte en fange kunne dog sjælesorg, med den de faste som nøjes fængselspræster kunne give. under som afsoningen Den måtte meldt også fanger, de havde af ud sig folkekirken, i almindelighed med, nøjes indtil løsladt. de blev også vil kun de afløb for have kværulanteri“. Andre kunne søgen dog være 250 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 rektoratet formaliserede arrangementet, i hvert fald for et halvt år. for halvt et fald ihvert arrangementet, formaliserede rektoratet den derfor 1. 1945, oktober at di anbefalede gende Han –og økonomisk. betryg fuldt Gjerstrup fandt ordning Denne tilkaldt. Due eller Lorenzen sengeliggende. var som havde meldt men som sig ikke syge, hvem blev fremstillet, defanger dr. læge, Due, for anden patienter. komlokal en eftermiddagen lagte Om net“. deind Dr. kom hver og behandlede så Lorenzen morgen påstuegang hele stede døg til en sygebetjent nu „mindst var Tilbage sygebarakken. fra interneredelæger de Gjerstrup fjernede [illegal] kommunikationscentral“, som en at virke syntes sig over, havde beklaget at „sygebarakken litikredse po fra forskellige politiet medden, ogat efter tilfreds ingenlunde var han 1945,straffelejr. Men lejren da blev en iaugust statslig overtog Gjerstrup ordning Denne isygebarakken. somlæger udførte internerede arbejde, det med dr. lægeLorenzen om at tilsyn føre den med lokale en aftale indgik hvor tid, Digmann interneringslejrens til den føres tilbage kunne nesten, lægetje Hvad angik forvaltning. Frøslevlejrens danske til helt tilbage virke føre deres kunne stykker par et fald ogihvert hvoraf lejrenstet sygebarak, sel. var tremåneders af siderne fra hvermed ske hvorefterkunne opsigelse år,et minimum for var herfor.Ansættelsen afløsning eller bolig fri samt på35 % kom tillæg et hvortil kr. årligt, 8.400 var Gagen funktionærer. lejrens fængsels til lægebehandling yde fri skulle udefra), han ligesom assistance få hvor kunne massevaccinationer, han fra (bortset cinationer vac at ledelsen“. udføre profylaktiske af ham af tillige forventedes Han afkrævet forhold somblive måtte og de sanitære i straffelejren, personalet vedrørende fangerne, deerklæringer og udfærdige til, er istand som han vedrørende disse, „udføre virksomhed samt enhver lægelig med fangerne lægetilsyn almindelige det varetage skulle lejrlæge: Han nye fastansatte ne Gjerstrup kun anbefale en ansættelse over for direktoratet. en ansættelse anbefale kun ne Gjerstrup kun På den baggrund og hospitalsindlæggelser. specialister blev benyttet iFårhuslejren, sygdomstilfælde idet der ialvorligere stillingen at bestride 1913. fra til var istand mente Schmidt var dog Man lidt ung. nok, at han var han at havde indvending, kun den og kvalifikationer faglige som hans god fornationale der sagde iSønderborg, såvel hans påStatshospitalet ham om havde iFårhuslejren. oplysninger Han indhentet endvidere ansættelse i en forholdtil for en kvalifikation anså Gjerstrup gelejr hvilket iTyskland, ien flygtnin virket år havde netop Schmidt halvt påGjerstrup. iet indtryk positivt et og gjorde ved en ansættelsessamtale Schmidt hed Anders Han lejrlæge. som egentlig ansat beretning, isin omtaler Lorenzen som Martin for først den 1.læge, 1946 blev den unge juni uden tvivl, gjorde direktoratet 396 I tilfælde af ulykker eller akutte alvorlige sygdomstilfælde blev enten sygdomstilfælde alvorlige akutte eller ulykker af I tilfælde Ansættelsesbrevet giver et nøje indblik i, hvad der forventedes af den i, hvad af der forventedes nøje et giver indblik Ansættelsesbrevet 395 394 Dette Dette ------251 Kapitel 10  kirkelig og lægelig betjening ------397 Som altid ved den slags henvendelser (som dog ikke dog altid Som (som typisk slags den ved henvendelser var så ulti Det straks er vanskeligere forstandigt noget sige at kvaliteten om af Da B.A. kun kan skrive gang en måneden, om udbeder vi os svar fra mative) sendte Gjerstrup sendte sagen tilmative) udtalelse i dette lejrlægen, tilfælde hos Lorenzen,dr. kunne som indsatte Gjerstrup, meddele pågældende den at afled kronisk mavesår var der diagnose, – en Brenner, internerede den dr. indsattes den interneringen, stillet. før huslæge havde ind den at Videre satteklagede han at periodiske ikkeover smerter over, og kunne tåle ko han idet varsten i lejren, vant til mange måltider små til og drikke at kogt mælk ind imellem disse. var tabt del og Han en sig havde nedtrykt li og Objektivtdende. var „undersøgte bleg,utilfreds, noget klagende. Han er stand. i godt ret ingen Der er ømhederundersøgelse ved afunderlivet. En kan røntgen og ikke Afføring foretages i lejren. i mave[…?]undersøgelse Han orden. får mælkediæt med kiks imellem måltiderne. Har haft senge

den lægeligeden betjening Det klart, er i lejren. belægning en med at på om kring tilmed3.000 (som personer boede måder under trange forhold) været et betydeligthave antal sygdomstilfælde,så tænkeligthar de tilsyns Ad hårdtfor. enlige den været spændt senere og lejrlæge, læger, førende skillige sager viser i hvert tilfælde, stærkt at bekymrede til pårørende ind satte rettede til henvendelse fængselsinspektøren kæres deres vedrørende helbredstilstand. interneredes den „Gennem hustru Clara A. fra Tønder, varhørte vi, broder stærktvor at mavesyg ville og afgå hvis døden, ved ikkeder straks til ham blev hjælp del. Da hans så ham, kone efter lang tid, hans over hun forfærdet blev dårlige udseende, han lignede nærmest etlig kunneog næsten ikke af mere gå udmattelse. Han fortalte han at hende, ikkeog fik[rugbrød] vandog tilat sortbrødend spise andet middagsup pe, Kohl [kål] lignende, og hans som altid som alt mave, sager, har været ømmeden punkt ham, for ikke kan tåle. Al til henvendelse fængselslægen har side været fraangående eller kosten, i bedre B. overførelse A.’s forhold hvis at han ikke hanforgæves, selv, mente snart fiksin gamle kost, som hans kunne mave tåle, ville han ikke mange leve dage Hertil mere. vil vi når han spiser Kohl, havregryn, inspektøren, […] hr. at meddele brødre to sortbrød, frugt eller kaffe, får han straks de frygteligsteHan mavesmerter. har i de seneste år ikke spist andet hvedekage, end byggryn, sure sager og driksom kunkogt mælk. Kun disse ting må han spise, eller går han rask tilgrunde, Hvis han på han nu skal ligefrem et som spædbarn! plejes […]. grund skal hvem af hans upassende så i lejren, underholde kost dør kone håber inspektøren staten. vi, Det niog nok Nu bliver hr. børn? vil at tage afsig sagen, sent, han inden det for ikke er lever hvis mere, længe ikke der hjælpes. fængselsforvaltningen, hamfor eller noget ikke. gøres der om Hvisikke, så vier desværre til nødt anden en gå at vej!“

252 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 af en læge så snart som muligt […].“ som muligt snart en så læge af bliver tilset at han foranledige, vil De gøre, om ikke kan som en hustru ligt, inder så mere,derfor og beder kan ikke han forinden søger læge, ikke han at ved, mand, der kender Jeg, min for testamente. ønske om oprettet et at få […] gav hele havde under vor Han atsig meget. samtale tabt han se, udtryk men kunne jeg det, nægtede skønt over, han syg, var klar at han straks jeg […] mand min besøgte jeg „Da var ibehandling: og den pågældende taget overhovedet blev konstateret at sygdomstilfælde et til, anledning direkte familier. bekymrede adskillige til sendte Gjerstrup mere tilpasset diæt.“ mere tilpasset få en at for om sygeafdelingen muligt til er overflyttet derfor dage leje iotte Lokalarkiv Bov Padborglejren. navnet under kaserne som den anvendte og 1949 i efteråret lejren overtog hæren da lejrlæge, som tjeneste sin lig nem fortsatte 6. Han Barak i infirmeri i Padborglejrens dr. Lorenzen viser Fotoet læge. tilsynsførende som Fårhuslejren tilknyttet perioder ilange var Lorenzen militærlæge. en formentlig officer, yngre en og sygeplejerske en af Bov, flankeret Lorenzen, Hans Læge i Sønderborg. på Statshospitalet indlagt blive han ville så påkrævet, det at lægen skønnede dårlig, så blive skulle broderens oghelbredstilstand hvis lægetilsyn, underkastet var stadighed til om, endvidere at fangerne forsikrede Han tilfredsstillende. var derne efter omstændighe helbredstilstand om, at B.A.s enhavde udtalelse fået og led af appetitløshed. Men nu havde Lorenzen taget ham i ambulant be iambulant Men ham nu taget havde Lorenzen appetitløshed. og led af pund 20 havde atsig ca. tabt han også, imaven.og Fangen smerter fortalte ihovedet krig“, blevet iforrige at „ramt have angav som hovedpine var de, I andre tilfælde synes henvendelse fra en pårørende henvendelse at have fra en været synes tilfælde I andre Dr. Lorenzens efterfølgende undersøgelse godtgjorde, at denundersøgelse pågældengodtgjorde, Dr. efterfølgende Lorenzens lejrens læge fra at han familien, meddelte Gjerstrup På den baggrund 398 400 399 Omtrent dette (standard)svar (standard)svar Omtrent dette - - - - - 253 Kapitel 10  kirkelig og lægelig betjening ------402 404 , hvorfor luften , hvorfor ikke kunne„egnet være 2 Denne underretning til politimesteren i 406 I disse tilfælde detdrejede vare om (hvor sig 403 Disse oplysninger videregav Gjerstrup til bekymrede den hu 401 Så intet tyder på, Schmidt Jep at fikud noget sinaf klage. 405 Nogle indsatteNogle imidlertid behøvede eller pårørende advokater hverken „Hoslagt tillader jeg mig fremsende at udtalelse en fra læge dr. lejrens Politikommandørenklagen sendte videre til politimestereni Aaben politimesterens hr. underretning.„Til Hoslagt tillader jeg mig frem at Det hændte også,Det forsvarer en hændte at under henvisnings til sin klients dår vendt sig til lejrlægen, som havde undersøgt til sig havde som vendt ham lejrlægen, desuden og ladet ham på Statshospitalet han ikke Men i Sønderborg. havde røntgenundersøge hørt til noget siden sagen. Det var Schmidts Jep opfattelse, sund „de at hedsmæssige fremskridt, ikke der aldrig år, de første opnås opnået“. bliver Han talte ikke bare på egne vegne, på andre men hårdt såredes vegne. Og var i lejren efter hansmening forholdene en af sådan beskaffenhed,end at ikke raske mennesker kunne med dem. tjent være for personer med beskadigede organer“. Han både et lungeskud selv med beskadigede havde personer for organer“. andreog sår fra givet fronttjenesten, ham havde som varigt under og mén, han blev de givne stadigt forhold dårligere.gange hen flere Han havde stru og lovede at holde hende underrettet hende stru holde videre den at udvikling. om lovede og tægtsfanger) måtte Gjerstrup henvise dog til relevante den politimester. til fremføre klager deres at lægelige den betjening over sundhedsforhol og En sådani lejren. dene ‘ressourcestærk’ person var fx varetægtsfængs den Marcussen Jep lede Schmidt fra Løjt Kloster Aabenraa. ved Han en sendte skriftlig klage til politikommandøren, han hver hvor indsat påpegede, at i hans barak kun 1½m rådede over Aabenraastår ikke alene, hvilket til bl.a. følgende politimesteren i Tønder vidner om: varetægtsfange vedrørende Lorenzen, det Bov, Som Hans 2692 Heinrich P. fremgår af erklæringen, lider fangen af svær en be der medfødt hjertefejl, Hvor alt talteHvor indlæggelse, en for specialistkonsultation en eller løsla en Behandling af syge fanger uden for lejren lejren uden for fanger syge af Behandling lige helbred anmodedeligehelbred Gjerstrupklienten at om, kunne friblivesat på fod indtil dommens afsigelse. raa, udtalelse en sig udbad som fra Gjerstrup naturligvis der – ekspede videre den rede til tilsynsførende den Lorenzen. læge, dr. Denne henviste til,blot ganske der at kort tid forinden var udfærdiget lægeattest en på Jep Schmidt, ikke der at og var siden ændringer sket nogen i hans helbredstil stand. delse, det og i øvrigt var i hans magt fremme at sagen, forsøgte Gjerstrup at ganskehjælpe mange indsatte. udtalelse en sende her tiltrådt hvorefter Lorenzen, af læge dr. Bov, lejrens varetægtsfangeværende ikke synes 1878 Christian kunne at H., f. 13/11 tåle fængselsopholdet her.“

handling. 254 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 føjes, at sagen vil blive fremskyndet mest muligt.“ mest fremskyndet blive føjes, vil at sagen til Det sagen. under bør løsladelse hvorfor ikke for han angiveri, er sigtet at den pågældende medføje iFårhuslejren medbemærkning, selsvæsenet „Tilbagesendes fæng karakter: alvorlige sagens af pågrund formodentlig ubønhørligt, Tønder sagen.“ under fra at ham løslade Svaret imidlertid var til være anledning måtte at forespørge, mig jeg om der ikke dom, tillader syg af sin grund på fra hjemmet langt sig ret at flytte til er istand ikke ilejren, liggende person han og syg da at have alvorligt en så ubehageligt er særdeles det Da helbrede mener ham. at kunne fordi deikke liggende, have ham ikke vil isengen. Hospitalet ligge må stadighed til virker, at han

ikke hensættes til afsoning, forinden afgørelse foreligger.“ afgørelse forinden afsoning, til hensættes ikke at fangen således er indgivet, om, at benådningsandragendet underrettet er Politimesteren benådningsandragendet. gerne må medsendes udtalelse sengen mere kommeropholdet op af under han her. min Denne ikke, tror Jeg straffen. af afsoning til uegnet for ganske ham anse erklæring, lægens efter og ham, af indtryk mit efter og vil medfangen talt selv „Jeg har fange: sager, herfor. hvor talte skynde helbredshensyn frem og baddem politimestrene til ofte henvendte sig ganske Gjerstrup opnå sager. i den slags Og kunne Gjerstrup som regel optimale, det var ligt, er syg. ilejren, far påbesøg været at min har som andre, fra hørt jeg Nu har skrive. kunne iorden, ikke og far var ikke af, at nerverne grund selv på skrevet far,ikke min havde fra far mor fik 13, 11.for stue iFårhuslejren, er interneret tiden barak brev, sidste Det min 1945: ioktober ledes så skrev iKøbenhavn Søborg fra M. Ilse En uberørt. Gjerstrup ladet ikke advokat. sig over formulerede Gjerstrup en varetægtsfanges der var i øvrigt ingen grund til ængstelse for hans helbred eller til ordina helbred for til ængstelse eller hans til grund ingen i øvrigt der var og joddråber.Men mednervetabletter nu ibehandling var vetabletter. Han og so nervetabletter brød, og i perioder lyst og fået diarré havdelidt af han uger seneste De over issen. over tryk og klagede forhøjetdesuden blodtryk havde Han depression og ledsøvnløshed. af pågældende varetægtsfange er blevet syg! pludselig far min hvis det, at tage til være istand ikke mor, mor min ville min noget til at skrive Demikke Jegdem. beder få far kunne Dem, og så sende lægen?dem til Jegfra kunne kende tabletter nervestyr fejler. og hvad far han er syg, sende jeg min Må far om min lelse, Politimesterens tilføjelse om, at sagen ville blive fremskyndet mest mu mest fremskyndet blive om, ville at sagen tilføjelse Politimesterens Det skete også, at Gjerstrup gik i brechen for en direkte benådning af en af benådning ibrechen for en direkte gik at Gjerstrup også, skete Det Da jeg er meget urolig ang. min far, medde Demom jeg en beder kort min ang. er jeg megetDa urolig Haderslev, fra som K. G. fader min Demang. „Jeg henvender til mig formodentlig pårørende har breve hjerteskærende fra undertiden De Gjerstrup forhørte sig naturligvis hos dr. Lorenzen og erfarede, at den og erfarede, hos dr. Lorenzen forhørte sig naturligvis Gjerstrup M..“ Ilse. Med højagtelse På forhånd siger Demtak! jeg 407

408 Så klart for klart Så ------255 Kapitel 10  kirkelig og lægelig betjening ------

413 Eller på Aar 411 409

412

414 410 Det var hospitaler specialister og regel som i det sønderjyske område, Uagtet manglen på køretøjer, ellerUagtet rettere gummi, manglen på køretøjer, kan det konstateres, Alene statistisk måtte nødvendigvis der del indsatte en være med psy Mangelsituationen i de umiddelbare efterkrigsår ramteogså ganske de I øvrigt var det tilsyneladende lidt af luksus en omkring årsskiftet man de indsatte sendte til, også på, foreligger eksempler der ind en men at sat fx til sendt blev behandling på radiumstationen i Århus. hus Kommunehospitalshus neurologiske afdeling. at Gjerstrup indsatte,at at for lagde i selen sig lægerne som anbefalede en

kiske problemer. Men ikke Men kiske mange tilfælde problemer. har i akterne. sig lejret Enkelte findesdog, forsøgte1945oktober fx i varetægtsfangenat V., som skære H. sin Selvmordsforsøget imidlertid pulsåre blev over. opdaget af fængsels en funktionær, Lorenzens dr. og efterfølgende undersøgelse af den indsatte anledninggav til konklusion, den han at indlægges burde til mental obser vation på sindssygehospitalet i Augustenborg. Det var dr Lorenzens vur handering, at ville var der at fare stor begå selvmord at for, igen. forsøge Beslutningen, straks som effektueret, blev Gjerstrup meddelte efterfølgen hospitalet oplysnin idet de politimesteren ønskede yderligere i Haderslev, patienten. om ger tion af medicin udefra. Herefter kunneGjerstrup ængstelige den meddele far hendes at ikke jo datter, var ung, helt han og blodtryk. af led højt for hanMen var under stadigt tilsyn fik og medicin, den brug han for. havde derfor ikke behøvede Hun hans for sig ængste helbred. at mange pådragetindsatte havde som kvæstelser sig lejren, i under benene i fronttjeneste,deres 2. og under verdenskrig. både 1. Mange af havde dem med, fodtøjet når ortopædisk de De fleste for havde ankombehov fodtøj. tildet skulle men lejren, jævnligt repareres. Både reparationer fremstil og ling afudført fik nythos lejren fodtøj invalidenævnet i men Sønderborg, omkring årsskiftet1945-46 måtte invalidenævnetat manmeddele, ikke Gjerstrup Og som læder. forklarede mere havde direktøren fængsels for væsenet: „Da det nødvendigt er fremstille at fangerne på stedet til prøv ning af kan fodtøjet, jeg ikke besværligheder store meget uden få at forsøge fremstilletfodtøjet på Orthopædisk Hospital i Århus, jeg og skal derfor til direktoratet om lade mig forespørge, at vil på rette henvendelse en forsøge invalidenævnetsted, at for kan i Sønderborg få ekstra en tildeling af læder til lejren.“ brug for 1945-46 fåat foretagetundersøgelser specialist, hos Gjerstrupsom for an fører i forbindelse med en klagesag, med en forbindelse i fører man tiden sådanne så „for holdt un dersøgelser på det nede mindst mulige, meget personbiler er to da lejrens dårligt forsynet med gummi, ikke endnu der og fremskaffet er noget til os sket er til herom til henvendelse direktoratet at må fire-fem trods for for, Det var også nærmest umuligt siden“. neder få at lejebil. på en fat 256 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 meget besværlige at blive af med, ligesom dekom medkuffer slæbende ligesom med, at af blive meget besværlige og var de besøgende udefra, besøg havde De fået varetægtsfangerne. stået somogover udfordrende, ubehøvlet dels der blev til friheder, betegnede som hun over sig dels almindelighed, deres opførsel ial Hun beklagede G. frk. en afdelingssygeplejerske, fra kommet opførsel var retægtsfangernes over va at klagen de pågældende reservebetjente, opførsel. forklarede Selv pågældende det vagtmandskabs af ved overbetjent Abstrup undersøgelse men viste mere interesse for at søge selskab med afdelingens gangpiger“. medafdelingens for mere interesse at søge selskab men viste opgave deres egentlige påhospitalet, af havde forståelse tjente) særlig ikke de hvoraf to (vist nok reservebe på hospitalet, mand tre været stationeret uger siden tre der for ca. har bevogtningsmandskab dette til hensyn „med politimesteren, Fårhuslejren. fortsatte Og, fra personale af bevogtet gede, påpe blev, rigtigt så som fængselsinspektøren strafafsonerne indlagte De holdet ilejren, som regel så havde iat opføre interesse deselv sig ordentligt. opholdet for frem op påhospitalet foretrak at varetægtsfangerne erfaret, Forholdet blevet stoppet. havde var var, politimesteren efter hvad hvilket gangpiger, medafdelingens isamkvem opførsel, nærmest men den bestod uheldig udviste hvor varetægtsfangerne tilfælde, enkelte været de tidligere Derhav seneste. pådet ikke opførsel fald –ihvert varetægtsfangers lagte over deind klager reelle fremføres kunne at oplyse, der ikke som kunne en K. på fra Statshospitalet, oversygeplejerske indhentet en udtalelse fluks iSønderborg: litimesteren po over brev iet til det ærgrelser følge Gjerstrups Vi kan retning. uheldig opholdet. hospitals eller undersøgelsen under ved fangen at holdenødvendigt vagt om, hvor iovervejelserne var det vidt inddrages fordi også skulle denne ed, i politimester den relevante tage han måtte sig om varetægtsfanger, drejede det den. Når fik også en hospitalsindlæggelse, eller specialistundersøgelse for istedet at folk være ideres senge mv. til duerne og vinker iSønderborg. hænger Fangerne ivin påStatshospitalet ger, der er indlagt at vi kan få behandlet vore strafafsonere der.“ vore strafafsonere behandlet få kan at vi ivejen for, hindringer og lægger forhold hospitalet til anstaltens ødelægger opførsel dårlige at varetægtsfangernes til, hensyn under også sygehuset ophører. fangen for ansvar vort hvorefter dette, i lejren derfor det meddeler stationerede kriminalpoliti vi fange, en varetægts indlægger vi og når påsygehus, der er indlagt retægtsfanger, Salven fra Sønderborg sved så meget, at Gjerstrup iværksatte en intern en intern iværksatte at Gjerstrup meget, Sønderborgså sved fra Salven Den stod politimesteren imidlertid ikke model til. Han havde nemlig havde Han nemlig model til. ikke imidlertid politimesteren Den stod over devaretægtsfan beklagelser modtaget jeg side har forskellig „Fra 1946 ien sig iforåret udviklede varetægtsfanger af Indlæggelserne Som tidligere omtalt kan jeg ikke påtage mig vagttjenesten hos deva vagttjenesten mig påtage ikke jeg kan omtalt Som tidligere Jeg skal endnu en gang henstille til politimesteren at etablere vagt på at etablere vagt politimesteren til henstille endnu en gang Jeg skal 415 416 ------

257 Kapitel 10  kirkelig og lægelig betjening ------

418 Men nu skulle nu Men alt der og fulgt og af op en endnu 419 420 417 Selve røntgenundersøgelsen havde afsløret 24 tilfælde, havde Selve røntgenundersøgelsen man havde hvor Selv havde de bestemt passetSelv havde arbejde deres i tjenestetiden, i over helt Københavns ved dr. overlæge fængsler af midten I foretog 1946 maj Hidtil havde man i Fårhuslejren, når lejrlægen havde konstateret etkonstateret Hidtil havde når man lejrlægen havde i Fårhuslejren, så foretages systematisk en undersøgelse af samtlige indsatteDen tb. for gennemført blev i slutningen af september 1946 inspektionsrejse1946.Få af dage den efter Thune-Andersen november 2. sammenfattede han sine indtryk rapport i en til direktøren fængsels for væsenet, må der karakteriseres stærkt som kritisk sundheds hele for over tjenesten i lejren. mistanke lungetuberkulose om blandt strafafsonerne, ni og blandt vare tægtsfangerne. man Blandt personalet havde ikke i lejren mis konstateret tænkeligetilfælde. under Hertil siden som seks yderligere fanger, kom søgelsen var løsladt. blevet Disse var alle anmeldt blevet af til lejrlægen Aabenraatuberkulosestation, ansvarethavde og herefter opsøge som at for evt. behandle dem. ensstemmelse instrukser, med deres han men ville ikke benægte, de i at fritidderes var gået gangpige. med en ud Tuberkulose og fængselspsykoser Tuberkulose tætpakketI en måtte man Fårhuslejren som flere trusler forvente lejr mod almindeligeden fysiske psykiske og sundhedstilstand. Det var imidlertid foråreti centralmyndighederne1946, sommeren og at først begyndte at iværksatteat interessere for sig systematiske undersøgelser af fangerne, ja, tageti det hele begyndte sundhedstilstandeninteressere for sig at læge og tjenesten i lejren. tjenesten i lejren. en Thune-Andersen inspektionsrejse tilJylland konstaterede,at og fanger straffelejrenei ne Møgelkær Fårhus endnu og ikke varblevet undersøgt for tuberkulose. Derfor anmodede direktoratet i juni Sundhedsstyrelsen 1946 så der at hurtigtom, muligt som gennemført blev almindelig en tuberku loseundersøgelse fra af fangerne Nationalforeningen røntgenvognen at ved til Bekæmpelse tilsendt blev Tuberkulosens straffelejre. de to ter med tøj, fødevarer tøj, med de udleveredeter som penge, og til fangerne. disse For fikpenge de enkelteså gangpigerneaf tilgå på at indkøb isærbyen, efter i selv enkelten gang havde Betjentene henstillet is tobak,mv. tilkager, en af disse gangpiger afholdesig at fra samkvemmed varetægtsfangerne – han tænkte hvor nu, og tilbage, kunne han ikke udelukke, også der var at ‘ukontrollabelforekommet brevveksling’ mellem varetægtsfangerne og omverdenen. tuberkulosetilfælde, undgå at fange smitte. pågældende den isoleret for manhurtigst havde Og herefter muligt fangefåetover pågældende den ført til et sanatorium eller isolering andetsteds. 258 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949

35-40 personer, der i en kortere eller længere periode burde underkastes en personer,35-40 længere burde underkastes eller der ien periode kortere ca. i alt ungdomsfængslet, og især fængsler, arbejdshus fra noget mindre destore af hvert fra personer årligt ti til sig om dreje otte forhold ville under normale at det jeg, skønner fængselslægerne med samråd og efter sig forat interesse isommeren 1946: avertere efter. straks han toDe sygeplejersker, skulle derimod, Padborg. meddr. fra Due ordning en midlertidig etableret få kunne han ilejren, om men undersøge, som assistentlæge opslå en stilling skulle ikke foreløbig at dogGjerstrup bestemt, blev det tiltrådt, set forslag blev stort deltog. Thune-Andersens Jensen og Gjerstrup Cai inspektørerne dersen, hvor og ud direktøren direktoratet, overThune-An 1946et iafholdt møde journaler. de mange skrevet påat få medhenblik lejren dage iotte Vestre læger,tre fra Fængsel opholdt to sygeplejersker og en sekretær sig i fald i samt hvert selv han at direktoratet, derfor tilbød Thune-Andersens institutioner. faste fængselsvæsenets af ved andre sted der fandt søgelse, under den til svarende etc. for tb, syfilis undersøgt og var de en journal hav fanger at samtlige kræve, måtte idet man tid“, forinden en begrænset grunden ilejren fra lægearbejdet at „sanere nok til dog ikke var bedringer præg“. for permanente mere kommer et hospitalsmæssigt Disse rakken] to sygeplejersker,lejrlægen. en til Desuden „der over så [sygeba sygehuset for assistance til læge yderligereover en yngre 1.700, burde der ansættes arbejde. lignende og andet retterne forespørgsler fra gere attestudstedelse, kom yderli og hertil for lægen dagligt, 100 og 150 blev fremstillet fanger mellem –ca. fanger af ud medfremstilling fuldt gik tid Lejrlægens måde. påforsvarlig overkomme journaler at føre disse ikke han kunne i øvrigt arbejde omfattende lægens af men pågrund forlægekort strafafsonerne, fanger. Der fandtes 2.400 de cirka af undersøgelser gennemført eller naler jour skrevet endnu ikke overstiger lejrlægens kapacitet“. således Dervar fuldstændig lejrens af overbelægning pågrund at „arbejdet vurdering, Vestrealdeles omgående. til Fængselsted burdefangerne finde af –overflytningen udskydes ikke sagen kunne alvorlige, var tilfældene af mange påkur. Eftersom anbringes skulle evt. fanger hvorskønne, disse for lejrlægen at gennemføre kontrolundersøgelse den fornødne og umuligt Vestre burde overføres til fordi Fængsels var sygehus, det nere, derimod, strafafso om. 24 De lejrlægen, instruks givet havde dr.Det Schmidt, han af dem væresengeliggende. og flere burde ne isoleres ilejrens sygebarak, De ni varetægtsfanger ville efter Thune-Andersens vurdering kun vurdering efter Thune-Andersens ville varetægtsfanger ni De „Ifølge mine erfaringer som psykiatrisk konsulent for fængselsvæsenet konsulent for fængselsvæsenet som psykiatrisk erfaringer „Ifølge mine centralmyndighederne begyndte karakter psykiatrisk af lidelser Også der denblev rapport Thune-Andersens af 11. november På baggrund var længeså at lejrens fangetal Andersens opfattelse, Thune var Det Andersens Thune det var lægeforholdeneOm almindelighed ilejren ial 422 421 ------259 Kapitel 10  kirkelig og lægelig betjening ------423 Intet tyder på, Stürup at varsom før i Fårhus 424 426

425 Af Gjerstrups ladet fanger to svar indlæg havde man at fremgår, i 1947 Ti med psykiskemed Ti afud et fangebelæg problemer gennemsnitligt på Vurderingen er psykiatrisk er Vurderingen Stürups overlæge kan og dateres til slutnin meren 1946 – måske 1946 ordningen effektueret blev fordi meren først netop da. Og Stürup var tilsyneladende heller ikke derefter særligthvert ofte i I Fårhus. fald skrev direktøren fængselsvæsenet til for i december 1947 Gjerstrup, at ikke på, opmærksom overlægen blevet er at „jeg i lang tid har været i Får hus, jeg idet henleder og Deres opmærksomhed herpå, beder jeg Dem fore lægge spørgsmålet fængselslæge Due, for måskesom ikke med bekendt er denne ordning. Det ville mærkeligt, være jo ikke der om i det store meget det som vilbelæg fanger, er i Fårhus rimeligt være undergive at psykia en trisk undersøgelse“. ge på Fængselsvæsenetsge Observationsafdeling, var som ledet af overlæge Stürup, beggeStürup efterat talt havde med dem et under besøgFårhus. i Når ikke var flere blevet indlagtog når – Stürup ikke i oftere været havde – skyldtesFårhus det, Gjerstrup at Stürup og indgået aftale, havde den at man i tvivlstilfælde, på grund af lange den afstand, skulle lade overlæge Dickmeiss undersø fra Statshospitalet foreløbig en foretage i Sønderborg undersøgelse Og kungelse foreløbige den af fanger. de pågældende hvor ikke et tilfredsstillende gav så de sig til resulat, henvendte Stürup få at for eller undersøgelse, på Fæng i Fårhuslejren yderligere foretaget en enten selsvæsenets Observationafdeling. det heldigvis Gjerstrups Med havde ord ikke været nødvendigt mange med ret Han undersøgelser. ville anslå, at af og disse Dickmeiss var setoverlæge på ti ikke der havde fanger i 1947, nogle, var der af ‘særligt syntes dem tvivlsomme’.„desværre Tre være at disse og sikreret del besvær, en tre volder og psykopater ville jeg sætte stor Stürups overlæge meningpris høre navnlig på at om, med henblik på, om han tid en tror eller til det lade gå dem rigtigst for ob her, dem beholde at servationsafdelingen“.

gen afgen juli 1946. Stürup psykiatrisk som rejste fængselsvæ for konsulent senet rundt til de forskellige anstalter undersøgeat tale og for fan med viste som symptomer på psykiskeger, afvigelser. Besøgene fandt sted, når hvilkedirektoratet fængselslægen inspektøren og for over angav, fanger man ønskede undersøgt.

ge, og at lejrene vil lejrene at og ge, kunne tåle færre mindre og psykiske afvigelser fra gen nemsnittet, vil det klart, være man at må regne med et minimum af 120 årligtpersoner til kortere eller længerevarende sindssygehospitalsmæssig behandling fra straffeanstalterne[…].“ mere sindssygehospitalsmæssig behandling […]. Regner sindssygehospitalsmæssig manmere med, det at behandling […]. med forøges gennemsnitlige med retsopgøret] forbindelse fangebelæg[i nu tretil firegange, og hensyntager man lejrene yderligere i til,forholdene at sovesale store med de meget vil virke enkelte den belastende fanmere for 260 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 heromRetsvæsen for iUgeskrift en artikel at overlægen stort, begik så tilsyneladende Problemet var Augustenborg. for til pådenat måde overført blive agerede sindssyge eller påsig selv skade iFårhuslejren, som gjorde en delindsatte der i1945-46 var Augustenborg, i påsindssygehospitalet overlæge tro Dickmeiss imidlertid vi Skal vestpå! lå i jo pæntFårhus langt straffelejren Og end idag. ogvation behandling obser psykiatrisk eller psykologisk til at kvalificere en delmere til sikkert der men i1947 meget, af skulle umiddelbart lyder over ikke år 1.500 et endnu i maj 1946 stipulerede direktoratet en politik, som var betydeligt betydeligt som var en politik, direktoratet endnu imaj 1946 stipulerede af protese for lejrens regning.“ og anskaffelse handling at foretage lade tandbe det, lægen anbefaler når til, om er jeg bemyndiget at forespørge, mig jeg penge,tillader medbragt dem har af ret mange ikke får, og arbejdsdusør ingenproteser.mange af fangerne Da og anskaffelse om en del tandbehandlinger tænder, tale blive og at dervil som følge deraf meget defekte har strafafsonere de politiske at en delaf sig, vist har „Det Tandbehandling væsen. af mere været naturlig han har tid, stykke et beholde ham nok skal og at vi er nødvendigt, at ikke det ham, til sagt har vi Efter syg. var at han tro, skulle for attienter vi påafdelingen, pa kroniske de at adfærd efterligne i sin søgte patienten meget ynkelig, var første De dage nogen art. af anfald været der påny ikke har indlæggelsen Efterigen. gen da også ham vi havde efter dage og seks medham, af drog betjentene da græd, han af, meget ked øjensynligt han huslejren. var Det sindssygehospital. at være pået foretrak at man blev oplevet sådan, lejren indsatte nogle af der“. hører patienter, er uønskede hjemme ihøj grad spitalerne ikke der heller og som påho sig strafafsoningen, fanger, som unddrager „påmåde denne en del modtage ville idekommende år at sindssygehospitalerne forudså, Han artiklen. i det juleaften“, udtrykker risengrød som han hvor får man ‘psykopathotel’, bedre som et „der fungerer iAugustenborg, sygehospitalet sinds til stole, kom blot par man i et Fårhuslejren, smadrede man at hvis ment.“ alvorligt var ikke at selvmordsforsøget indlæggelsen, ved straks indrømmede og sår overfladisk sig et tilføjet havdeHan kun V.], pulsåren. at gennemskære forsøgte barberblad medet han hvorved H. varetægtsfange nævnte [måske selvmordsforsøg et lejren tidligere var „Efter godt 14 dages forløb blev den ene af patienterne udskrevet til Får til godt „Efter forløbdages 14 afpatienterne udskrevet den blev ene Gjerstrups forespørgsel i direktoratet daterer sig til oktober 1945, oktober men daterer sig til forespørgsel idirektoratet Gjerstrups at vel forholdene slutte, også man iFårhus kan Dickmeiss´Af artikel Fårhus fra fange en anden af indlæggelsen til årsag Den umiddelbare På den baggrund frygtede overlæge Dickmeiss, at det let kunne rygtes rygtes at let kunne det overlæge Dickmeiss, frygtede På den baggrund 427 . Dickmeiss skrev bl.a.: bl.a.: skrev . Dickmeiss 428 ------261 Kapitel 10  kirkelig og lægelig betjening ------430 429 431 Afslutningsvis lægelige den det betjening om ri forekommer i lejren Endnu i december fungerede 1946 ordningen med Andresen fra Men hvem skulle hvem Men Gjerstrup få til tang? og i november bor Først føre at meligt konkludere, at ikke den at var tilfredsstillende måneder, i de første bedredes den at men adskilligt blivevelorganiseret løbetat i af og for 1946 fordi også fangetallet nu begyndte 1947, sufficienti at dale drastisk. Udvik lingen afspejler såmænd sig bureaukratisk: også rent førte Lejren fra 1947 kvartalsstatistikkernøje sygdomstilfælde, over diagnoser hospitalsind og I fxlæggelser. kvartal 1. sygedage. fanger fanger 1443 125 15 havde af 1947 væretindlagt havde med alt på sygehus fra blindtarmsbetændelse be over handling af skader efteren granatsplint tilobservation neurologisken for

Aabenraa, men alene som af sig tog de ca. fangers proteser, tænder og 2.100 han kom gange to dog ugentligtnu – når han ellers kunne frem. komme slidt dækkene nu kørselDen megen havde på hans bil så ned, meget han at ikke kunne længere bruge han meldt den. Og at man oplevet, havde havde afbud, fordi han ikke kunnehyrevogn. en i få fat Derfor gikGjerstrup over Andresen at fik direktoratet for for, nye meddæk tildeltslanto i brechen tilger baghjulene, de bedste så „og anvendte af til de resterende forhjule ne“.

lykkedes1945 dethamlo og med en besvær møje entrere at eftermegen ne kunne afholdeudgifter til tandbehandling og anskaffelse reparationeller fangen af led eller mave- tarmsygdom en når 1) elleraf anden proteser, indicerede der sygdom, tandbehandling, tandbehandlingen 2) ikke kunne udskydes på grund af tandsmerter tandbehandlingen fangen, hos eller 3) øvrigti måtte anses afnødvendig som hensyn til fangens fan og helbred, afsonede gen straf en varder et og halvt end otte mere måneder, på over år, til han skulle løslades. I alle andre tilfælde skulle spørgsmålet, hidtil, som forelægges direktoratet. kal tandlæge Andresen fra Aabenraa, eftermiddag en kom som om ugen de nødvendigste tandreparationer.til foretog og Gjerstrup lejren var dog ikketilfreds helt arrangementet,med Andresen som kun betonet havde var tandklinik en rådede Lejren foreløbigt. over fra tid, Frøslevlejrens som Gjerstrup fandt var brugelig, efterog Andresens anvisninger varble der indkøbtvet del småredskaber en baggrund den På materialer. og mente Gjerstrup, Andresens at takster fulgte (som Dansk Tandlægeforenings normaltakster), var lidt i overkanten. Det var heller ikke tilfredsstillende i tandlægen at længden, kun var indstillethalv en komme på at dag i ugen, i øvrigt medbringende klinikdamer af og til og tandtekniker. en Derfor henstilledeGjerstrup til direktoratet, man at forsøgte få at forhandlinger i både med henblikgang forhandle på at med Tandlægeforeningen takster tandlægehjælp. få og ned ne yderligere mere restriktivmere Gjerstrup den, end efterlyste:Fængselsinspektørerne kun 262 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 for du kan vel se, at jeg ikke har skidt i min skjorte. Jeg kigger efter lus!“ efter lus!“ Jeg kigger skjorte. imin skidt har at vel ikke jeg se, for du kan guld, ikke „Ja er det skjorte?“ din i efter du egentlig „Hvad kigger spurgte: og påham uforstående Jeg så medfalkeblik. syninger nøje alle dersøgte og un vendte klædningsstykket Han ihænderne. og drejede med skjorten påkøjekanten han sad dag En Løgumkloster. fra smed og stammede var men han kendte venstre ikke, jeg til Ham venstre. højre til og den anden huslejren imere tider end som lusede én forstand: kold afvaskning efter arbejdstiden“. efter kold afvaskning „en tilstået sommerhalvåret, i tørvegravning med ger, beskæftiget som var defan blev iøvrigt så Og være defanger, ilejrkøkkenet. som arbejdede regelmæssigt. vasket blive tøj kunne at deindsattes des såle iinterneringslejren, allerede kom igang hvordan lejrvaskeriet set, har hygiejne. Vi personlig ordentlig forhold til desanitære også og adgangen naturligvis ilejren var sundhedstilstand Afgørende for den almindelige Sanitære forhold og hygiejne uden for og 65 fanger anstalten. stalten ian specialistbehandling 146 Ialt havde fanger underkastet været lidelse. skønnes absolutskønnes påkrævet“. „for defanger, for ugentligt badning hvem badén gang ugentlig ves varmt der gi kunne videre Indtil fangerne: af hyppigere badning til adgang givet blev hensyn hygiejniske om, at der af direktoratet fra tember 1945 besked kom der isep overbelægningen hver til 14. Men henvisning under dag. étbad mindst krav havde og på herefter indsættelsen et bad ved Fangen fik ner“ 150 perso til toiletter og fem-seks vaskekummer faste med 20 vaskerum uden problemer. „upåklageligt der et 15 var var Ibarak at deikke renzen, motion! kapløb morgen slags – en et veritabelt til sig udviklede Det ofte tomme. efter,hanerne fem minutter var op, kom så ud ivaskerummet forstå tidligt der havde de, dråber.Når forsømt for delidekostbare at få at skerummet ud iva 5.15 opståede nærerne kl. slog stuedørene op. spænede detidligt Så fængselsfunktio om morgenen når sig på, og havde klædt op tidligt stået var var, allerede Konsekvensen at imøde. mange uvasket gå dagen man måtte så hver set dag, stort skete hvilket tørrede ud, pludselig vandhanen kom, at så dertil Når trængsel. alvorlig det morgen medførte og aften, sig både vaske 130-140 deskulle til Når toiletter mand. og tre kummer vaske fire der kun 1var ibarak Lorenzen, Martin Men,kerne. beretter Mange indsatte, fx hjemmetyske K.E., husker tilbage påopholdet iFår husker tilbage K.E., hjemmetyske fx indsatte, Mange „To [Waldheinis] småtosser den ene til på stuen, mig ved lå siden af Om toilet- og vaskefaciliteter i fangebarakkerne fortæller Martin Lo Martin fortæller ifangebarakkerne toilet-Om og vaskefaciliteter Egentligt bad var som fremgået reguleret af kongelige anordninger: kongelige anordninger: af reguleret som fremgået bad var Egentligt 433 . Dette synes at have været den almindelige standard i fangebarak standard at have været den almindelige synes . Dette 434 435 I Fårhuslejren skønnede man, at det måtte at måtte det IFårhuslejren man, skønnede 436

432 ------263 Kapitel 10  kirkelig og lægelig betjening - - - - - Faarhus 1945-1949. Efter at være Efter at være trådt an, gik det ellers i ilmarchmed fuldoppakning over I aflusningsbarakkenvortblev puttetkluns i varmluftsovne,ind og vi Da jeg sprang tage at nærmere af ud skadedyrene for sengen i betragt ning,lystigt og lød det højt stuen: gennem „Hurra, vi har lus!“ Stuefor manden så løb hurtigt, han kunne, til fængselsbetjent Ingwerdsen [formo dentlig fortyskning en af stue Ingvardsen] sat blev fundet. meldte og Vor i alarmberedskab trin ganske og kort 1, ordren: efter lød „Alle mand pak kluns, og puder madrasser, sengetøj, af og sted til aflusningsanstalten!“ til desinficeringen.[appel]pladsen som Kammerater, mødte vi undervejs, råbte til klør det?“ hvor „I bare jo „Nåh, er os: misundelige!“ I luseunger, svarede vi muntert. De andre var faktisk misundelige, vi fiknemlig nu et varmt bad, kunne sæbe ind gasse os og godt os af hjertens lyst. En særdeles behagelig afveksling fra dagens trommerum!! trådte alle an Han foran overluselægen. tronede på sin et ved bord. stol Da jeg trådte foranhen ham i adamskostume, varså jeg,lusekongen at ham kendte Jeg fra Meyer. dr. læge fraidentisk med vores Haderslev, da vi begge i de nordslesvigske30’erne, deltog mesterskaber i redskabs gymnastik.hilste Vi venligt hinandenpå genopfriskede og gamle dage. Da han undersøgt havde mig, ind i det jeg gelejdet blev varme bad. Hvor Det varmeskønt! vand vakte kroppen til live, sæben og fjernedesid den Lus?! Hvordan de så Hvordan ud, anedeLus?! jeg ikke. ‘lus’ alene ordet Men et som slog Heini søgte videre endelig og råbte han:lyn „Aha, i mig. ned […] så har jeg så jer!!“ har der I møgdyr! Nå fundet I gemt jer, Fra FårhuslejrensFra desinficeringsanstalt, også kaldet‘aflusningsbarakken’. Tegning af denhjemmetyske fange G.Kinze. Jessen: Hanns Chr. 264 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 partisaner.“ russiske med handinger ikamp der deltaget indrømmer, demest har få, erat en af han „Fangen og folkedrab Partisanbekæmpelse Fra fangekartoteket: igen! lus får vi snart Bare tanke: den umiddelbart fik ogMan snavs. sved af rest ste politisk interesse og betydning“, gik prøveløsladelsen glat igennem. prøveløsladelsen glat gik og betydning“, interesse politisk uden og korrekt, høflig fange, og villig „Flink uproblematisk skudsmål: et helt fik han da Og 1946. december en prøveløsladelse den 2. påregne henseende, kunne og mental både ifysisk som lidttilbage karakteriseret blev far sin og af den 17.landbrugsarbejder der var H., og H. 1946, marts iFårhuslejren afsoning blev hensat til Han for varetægtsfængsel. udstået dage på 205 idømt 1946 fradrag med et fængsel ifebruar to års blev han i Fårhuslejren. op og indsat Ved Hersamlet blev han i Gråsten retten den 18.1945. juni grænse den dansk-tyske til bønder og ankom hos tyske signordpå, tog han arbejde Derfor arbejdede havde tabtkrigen. tyskerne nu at se, kunne Han ved Stuttgart. ikamp indsættes skulle enhed hans da sig besluttede for at desertere, lazaret år på et efter haveat indlagt været hvor 1945, april han til frem Danmark i Regiment hereftertjeneste bl.a. født i1918 hjem iSønderborg, gjorde iTyskland,tysk men iet opvokset Waffen-SSunder et opholdH., dervar sig det hverve til H. i Tyskland. Porzellankiste]!“ er en dyd [Vorsicht Forsigtighed Mutter der die ist ved agtpågivenhed. pes bekæm kunne og dekun foreteelser iden første tid, daglige var væggelus gonoré,fnat og at syfilis, på, tilbage endnu medskræk Jeg tænker indsatte. 3.000 nødvendigi en lejr medca. ubetinget var renlighed Denne drasser. ende! udenforstå til ikke om –ihvert fald at tale yndede noget, man ikke det antyder, kommentar Men som Gjerstrups var så tildragelser. veret idisse iFårhuslejren, der sad væretinvol de SS-frivillige, havde af mange også former. Selvfølgelig underbestialske og ofte på stedet, ombragt vanligvis love. sider Fanger på begge blev sæd krigens nogen form til for hensyn uden der blev udkæmpet krig, en ‘beskidt’ var og på Balkan i Rusland ovenfor, som er det fremgået partisaner sådan af ved vi, at bekæmpelsen som chef for en SS-bataljon fleresomsteder, chef for i en SS-bataljon Fangen forJugoslavien. bl.a. tjeneste gjort krigen, har hvorhan fra at gengivefanger bedrifter sine Sådan skriver Gjerstrup om hjemmetyske H. H., der i 1941 H., H. om havde hjemmetyske Gjerstrup la skriver Sådan sengetøj ma og nyt desinficeret tøj og vi rent undertøj, fik badet Efter „Fangen har igennem nogen tid benyttet aftenen til overtil for aftenen sine med igennem nogen har benyttet tid „Fangen undersøgelser og videnskabelige aktørberetninger mange Fra ganske 437 438 ------Fra fangekartoteket: partisanbekæmpelse

265 og folkedrab

------Det 439 Denne rapport om den sidste (fungerende) kommandør for frikorp kommandør for Denne sidste (fungerende) rapport den om set og efterfølgende kommandør for IIIfor Regiment i bataljon kommandør set efterfølgende 24 og Danmark, SS-Sturmbannführer Neergaard Poul skylder Jacobsen, vi reservefæng selsbetjent Smedegaard. Disse detaljer fra sine bedrifterpå Balkan har den tidligere kriminalbetjent Neergaard Jacobsen sikkert ikke under med, da hans dommeren sagholdt kørte i Københavns byret i november fire han blev årsHer idømt fængsel – 1945. ikke på grund sin af parti ladet til sig hverve sanbekæmpelse, have at samt Waffen-SS for ikke men i Danmark. gjort have mindst hjemmefronten på tjeneste at for nøjelig oplevelse.“ talte i aftessineom ‘heltegerninger’nogle i landsbyer ca. 70 for uden km kroatiskeden han afbrænde sine lod soldater hovedstad, hvor landsbyer alt, tog og var der hvad af værdi overfaldet sig. Blev med de af partisaner eller serbere, han som civile de kalder som blot de tog dem, mennesker, traf, fangen som udtalte: Skulle for skære de halsen os, på kunne over vi udtalte fangen, det var siden og det dem, at på hamogså gøre for ret en Våben tagetVåben som krigsbytte fra partisaner. Foto fra en hjemmetysk frontfrivilligs private album.Henning Larsens N. privatarkiv Også fange nr. 2008, B. P. fra Sæd ved Tønder, ventilerede over for sine for over ventilerede 2008,Også fange fra nr. Sæd Tønder, ved B. P. omgivelser detaljer nærmere de mindre de om sider reglementerede var der af fra krigen. hjemmetysk en familie B. P., medlem og af såvel vender vi tilbage senere vender til. Tønder sig tilen i på session meldt Waffen-SS SK, som havde NSDAP-N alleredeaprili var 1940, men ikke taget. blevet fe i Såigen han prøvede 266 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 var så tabubelagt under tabubelagt så var ikke giver belæg antage, for at det at – hvilket rum net op offentlige idet fænome dukkede mest om, men lejlighedsvist talte og deres bagland lige de frontfrivil på østfronten, krigen den del af ikke partisanbekæmpelsen var kilder, vist som viser, fremgrave at ganske man nøje, kan man Leder 1947. og fængsel prøveløsladt Fårhuslejren april måneders den fra 2. fangelejr. P. B. blev den 27. i Tønderved 1946 retten juli idømt og tre år et og sat i krigs amerikanerne af fange til blev taget som vestfront, østfront om. lærer godt komme den itvivl lokale kunne P. B. løgn, eller sandhed fortalte, var Omdet kvarter“. til benytte skulle de boliger, blevet soldater ud jaget af der som ogvar børn, som de tyske kvin at skyde at lide være med til ikke han kunne Derimod på ham. tryk gjorde noget ind ikke hvilket frokost, og spist sin russerlig af på dynger på orlov, var han når komme havde hjem som at han siddet og fortælle, historier, kunne de utroligste og han var det fantasi, de „en meget livlig tysk“. Men var lærerenat han mente, nogetmærket at til, P. B. videre hav de provokerende havde på nogen udæskende ikke og „man eller måde, nogensin hjemmelsmand aldrig ifølgehjemegnen, samme han optrådte lærer, forlokal nærmest at forsørge familie. sin en 1941 Sæd, hjemmelsmand med fra størrebruar held –ifølge en dansk Zeitungsche har fortalt ihendes havde efter ordre hjem, ved fortalt envæ lejlighed at han har en under orlov engang at tiltalte forklaret, bl.a. „Vidnet har H. Erna frk. jøder“ par et ekspederet allerede jeg „Til har glæde store min kæmpelse. bekämpfung], indtil han sidste efterår igen kom til østfronten.“ igen til kom sidsteefterår han indtil bekämpfung], [Banden ved bandebekæmpelsen iKroatien længefronten indsat og var øst til han kom 1941. Derfra kom iNürnberg. på underofficersskole Han den 13. februar blev indkaldt Han kaldte. partiføreren da der fanerne, un at melde sigfrivilligt for en selvfølgelighed ham var Det bevist. han den højeste har tjeneste, redetil var også og at han forkæmpe tyskheden, at redetil altid var Han og indsatsglæde. sigved en heltlivs- han særlig udmærkede som dreng år. 23 Allerede af ien alder og Unterscharführer frontfrivillig var C. C. fællesskab. pårørende og tyske det hans ramme lidtheltedøden. Enhver, vil C. tab dette hvor der ved, kendte ham, svært for C. for os, har på ærens til mark sat livet ker. de bedste én Igenaf har B. P., der gentagne gange var såret og fik forfrysninger, og var ved såvel ved var og P., B. forfrysninger, og fik såret var der gentagne gange P., B. Når var på orlov som blev underofficer på (SS-Rottenführer), ‘Bandebekæmpelse’ var et almindelig anvendt udtryk for anvendt partisanbe udtryk almindelig et var ‘Bandebekæmpelse’ „Igen har kampen for Tysklands frihed kostet et offer fra vorefra ræk offer et kostet for Tysklands frihed kampen har „Igen

i 1944 over en falden frontfrivillig, C. C., hedder det således: hedder således: det C., C. overi 1944 frontfrivillig, en falden

som som efter krigen. I en nekrolog iNordschleswig Ien nekrolog krigen. 441 440 ------Fra fangekartoteket: partisanbekæmpelse

267 og folkedrab ------442 Den tiltalte Den 1945) retten ved Haderslevi var (i B.en H. fra Haderslev, Vidnet frk Erna H. har bl.a. forklaret, tiltalte at har skrevet i etbrev april han blev forklaring 1945 9. Den efter egen taget til fange af rus retssagen, foregiksom nægtede i oktoberUnder 1945, B. H. sig skyl tiltalteDen også fortalt lejlighed, havde den ved „at engang i Rusland, 23-årig ladet tysksindet sig hver havde i februar som 1941 nordslesviger,

ser, alt ordreog efter under trusselser, om i tilfælde af vægringblive at selv skudt. lige og opsynsmand været han at ‘Jugendschutzlager’, en havde for […], se er brev til været med hanledes Det ommeldte at havde skyde at jøder. tilintetgjort, blevet nere maskinbygger men har til S., Haderslev, po en litirapport forklaret, fru at H. – formentlig i foråret 1944 – har vist ham fra etbrev tiltalte, bl.a. stod: hvor „Zur habe ich grössten meiner Freude einschon erledigt Paar Juden [Til min glæde store har allerede jeg ekspe deret et par jøder].“ 10. derefter og som den fra tilveden ve i Haderslev, session Waffen-SS SS-Rotten som gjortmarts havde i Division tjeneste Totenkopf 1941 führer bl.a. i Rusland, fronterne ved Frankrig, Italien Jugoslavien. og undslap serne, han enten men angiveligt eller løsladt, blev for gik han fra til hjem Jugoslavien Haderslev i perioden fra 24. den apriltil 2. den juli 1945. dig ovennævnte i de drab vedgik – dog han, skudt civil han en at havde klædt gevær i skudstilling“. med kom „der russer, skal hvem Men man så Ja, tro? går man enkelte i de ned vidneforkla overbevisende. særdeles de et er vidne At ringer, skulle erindre at formå begrebet faktisk‘Jugendschutzlager’ uden set det i det omtalte have at ikke forekommer troligt.brev, Begrebet, dækker som speciel, en rela og var kategoritiv ikke af unge mennesker, sjælden, kz-lejre for almindelig i samtiden,kendt slet ikke i Danmark. Vidneforklaringerne endvidere er detaljeredesærdeles præcise. og Således i Polen, lejren placerede brevet frk. veninden og Erna H. huskede, da tiltalte at den var til under orlov en fødselsdag fortalte hende, hos han, „kommandanten at det på sted, hvor til, ordre han gav nogle skulle var, jøder at stilles væg ad en skydes, og op til været med han at og havde skyde at disse jøder.“ ga over og hus dreng af en ud var et brændende løbende kommet hvor Hun kunne hanordre efter skudt havde den, overordnet drengen“. fraen også tiltalte huske, at han fortalt engang episode, en hav havde om hvor skudt gammelde en russer – formodentlig handling, den tiltalte tilstod udført under henvisning – dog have at til, gevær i russeren sit at havde skudstilling. ret med til at skyde nogle jøder, og at han til at med ret skudt dreng og en i engang havde skyde at nogle jøder, Rusland, samt hanat anden en skudt gammel lejlighed ved en rus havde 268 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 ikz-lejre. og opsynstjeneste civile af nedskydninger sig med bl.a. som befattede at have den SS, formation væretovergået af til faktisk han indrømmer dermed Og kopfverband“, som formuleres det iretsakterne. Toten af havde kapitulationen været„medlem 1945 til den 10.fra marts privatarkiv N. Larsens Henning fotoalbum. private villigs frontfri hjemmetysk en fra Billeder henrettelse. summarisk en for ofre være kunne der hvad viser, dels beboelse, af nedbrænding viser dels som østfronten, på krigen fra Fotos ning i arresten i Haderslev den 1. i Haderslev november afso videre i arresten 1945,ning overført til afso til indsat Han blev års fængsel. og fire idømte ham anklageskriftet i kendte dog skyldig Retten ham sindelag. tyske og hans alder unge hans været formodentlig Men nærmere. har det uddybes digheder’, som ikke Den tiltalte påstod sig frifundet og henviste til ‘formildende omstæn til og henviste sigfrifundet påstod Den tiltalte han at forklarede, faktisk H. erværd også B. Det atsig at hæfte ved, - - - - - Fra fangekartoteket: partisanbekæmpelse

269 og folkedrab ------i Haderslev til lægeun en 443 A. K., der, som vi som A. skal K., der, se, også skrev beretninger 444 At de danske de At SS-frivillige medvirkede så, i,og beskidte den krig på Nu skulleNu man så behandling en på storsindet tro, B. H. at oven holdt „Herværende varetægtsfange 1308 A.K. har anmodet måt at om A. K.`s baggrund Han var var i 1900 følgende: født i et danskA. K.`s hjem, korte lakoniske og østfronten, følgende er fra brev Gjerstrup til politime en lav profil, men det profil, men lav varen ingenlunde tilfældet.Han førtenemlig føl det forsorgssekretær, lejrens og Fårhuslejren med år veritabel en fejde gende konfiskeret 1.200 på et beløb dels om havde staten som fra kr, ham,idet varder taleskulle fralejren sold at om om dels i Waffen-SS, tjeneste be det koste arbejdstøj, han angiveligt nødvendigvis kun at for måtte have fungerene i sin læreplads, bl.a. habit. en Gråsten i steren et vidnesbyrd om: nedskrivete beretning Beretningen en nogle massemord jøder. på om fremsendes hoslagt.“ ning i Fårhuslejren den 21. februar 1946 og prøveløsladt allerede februar 1946 prøveløsladt og 15. den 21. ning den i Fårhuslejren oktober 1946, at han efter vedresolution kongelig den af 30. september fåetdel eftergivetsinresterende 1946af havde den strafår. på fire om andre interessante forhold, havde en noget speciel baggrund noget en havde andre om men – interessante forhold, baggrund,også en han gjorde, der at vidt omkring kom i Østeuropa: Han til hverve 1941 Frikorps sig i sommeren lod Danmark, han gjorde hvor fratjeneste til juli fra 1942,1941 Men maj dels dels i Tyskland, i Polen. 1942 tilmaj kapitulationen var forlagt tjenesten til „det under Waffen-SS fungerende Siedlungsamt i Rusland Tjekkoslovakiet“, og det hedder som sagblev behandlet i i domsudskriften hvor A. K.´s fraretten Haderslev, i 1946, varetægtsfange september som siddet at han efter havde Fårhus i et år. end i mere lejren uddannetblev mejerist, „frekventerede Ladelund Mælkeriskole“ var og 1936 mejerivæsenetved Han i ansat Litauen. herefter 1. maj indtil den var i Haderslev medlem og bosiddende af det danske nazistparti DNSAP, sig til det lokale henvendte da tyske han 1941 sommeren i ‘arbejdsanvis ningskontor’ henblik få med ansættelse en at på mejerisagkyndig, som vis en hanerfaring havde jo hvor ‘Østområdet’, i helst fra. Han hen blev vist til Kriegersvej på SS-kontoret i København, han idet gjort blev op mærksompå, ‘koloniseringsamtet’ at hørte under SS. Kriegersvej På fik Bürgerverein sig på han besked henvende at om vi kan hvorfor han blev dersøgelse., her og erklæret slutte, at ‘egnet’, for i virkelighedender var taleblev han session. en Herefter om indkaldt til Og som juli 1941. Ingeniørkasernen på møde at i København 18-19. den det videre i retsakterne: hedder „Her var kun der Frikorps [Danmark] til tiltaltes stede. Trods han blev protest indlemmet i frikorpset sendt og tid iført sig i nogen frikorpsetstil han opholdt hvor Tyskland, uniform.“ lykkedes 11 månedersforløb efter Men ca.det ham at få ansættelse i Øst 270 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 SS-Hauptsturmführer. af havde sige, at han rang vil sikkert hvilket som hedder havde det sidst ‘kaptajnsrang’, idomsudskriften, Til han et. og Tjekkoslovaki iRusland mejeribruget af lationen med organisering kapitu indtil under Siedlungsamt han virkede distinktioner.“ Herefter officers og fik [koloniseringsafdelingen] [SS-]Siedlungsamt tilhørende som uniform militær nu fik „Han som landbrugssagkyndig. området god søvn.“ og sjoflehistorier, somgørop – livermange efter en han så løgnagtige sine til tilhørere få fangen i sengen. Kan eller på rygestuen fangen bruger m.m. Fritiden gårdtur til bagefter,kaldt der bliver altid er næsten når let, i hele væremåde over sin og tvær for er sur „Fangen persona fortsætter: og bedømmelse Kristoffersens sig tilslutter og repeterer indledningsvis overbetjent som senere godten fra bedømmelse Kjeldgaard, en måned person.“ og holdningsløs løgnagtig fræk, 1949. den 1. Fangen doven, er en dum, marts barakken er tilgået „Fangen fange“ og doven løgnagtig snavset, „En prøveløsladt og formodentlig iHaderslev efter. kort arresten tægtsfængsel for vare dage og udstået 50 år på et 10 fradrag med et fængsel måneders blev dømt og Han idem. deltaget år et ikke tildragelser, disse iagttaget havde udelukkende at han gå ud fra, formodentlig kan man Så tidligere. om år et der, en beretning havde og på østfronten som skrevet han set straffelov. almindelige den efter drab ogmand for dømt J. var bådestraffelovstillægget efter K. tober 1948. af Sønderborg i efterfølgendeLandsret den 5. ok blevet stadfæstet Vestre forfængsel på enDommen jødeved at østfronten. var have drab begået den 31. J. var terende. K. idømt maj iGråsten ved 1948 retten fem års just flat ikke heller var iFårhuslejren. gerninger Menpersonalet hans hvor der af tyskerne var internering af jøder, en nat af en jøde, han internering dræbte var hvor tyskerne der af i[Hvide]Rusland, lejr Waldlager ved Bobruisk tjeneste iden tyske rettede soldat og for tysk var fangen 1943, da januar-februar „Formentlig akter: Om forbrydelsen og konstaterende hedder kort det iFårhuslejrens sags Tyskland for tog at til arbejde. i1940-41 han da sønderjyske, idet i1939-1940Livgarde som landmand og arbejdede kgl. Den i værnepligt havde sin Han aftjent med sitbindelse ægteskab. Retsakterne vedrørende A. K. nævner intet om de massedrab på jø om intet de massedrab nævner vedrørende K. A. Retsakterne Nej, fange nr. 4432, K. J. hørte ikke til kæledæggerne hos fængsels kæledæggerne til J. ikke hørte K. Nej, nr. fange 4432, af overbetjent op fra P. bedømmelse Denne fulgt bliver Kristoffersen i indsat blev at iFårhuslejren. istedet afsone Han til kom aldrig K. A. K. J. var født i København i 1916, men flyttet til Sønderjylland i for Sønderjylland i1916, fødttil iKøbenhavn J. var K. men flyttet Medens han opholdt sig her, meldte han sig til Frikorps Danmark. opholdtMedens han Danmark. sigher, Frikorps meldte sigtil han . 445 ------ - - - Fra fangekartoteket: partisanbekæmpelse

271 og folkedrab ------446 447 jødiske fange måtte drabstidspunktet. på anses døende for

Vi ved fra ved Vi danske den Frikorps litteratur, at Danmark i efteråret an Dommen over K. afdækker J. over Dommen nærmere, de makabre omstændigheder Tidligere frikorpsfolkafhørtes bl.a. var to, som som vidner, afsonere kom tilkom henblik med sig der opbygningen på til Bobruisk opholdt og den videre frontindsats. også fra ved Vi beretning en fra tidligere en Fri

beslag i hovedet eller ved et skud i hovedet.“ Det fremgårbeslag også, eller retten et at skud ved i hovedet i hovedet.“ fundethavde formildende omstændigheden på Den forbrydelsen: ved gældende tildragelsen:ved Han, var der SS-Rottenführer, fungerede angiveligt ved lejligheder som vagtkommandørformodentligved flere) (men en fire i af en disse han lejligheder Ved fået havde mel en i Waldlager. jødelejr ding af fra en barakkerne. vagt for en uden jøde lå en døende at om, Han beordret derfor båret jøden vagten ind Korthavde igen. meldte efter på gik Derfor i sneen. lå ude igen jøden vurdere at at han si for selv hen ny, tuationen. Han fandt liggende jøden bevidstløs barakken for uden i sne kunen iført bryst. skjorte forrevet og forslået med og jøden stod Fråden var blodskudte. angiveligt K. øjnene og havde J. munden, om det indryk, var jøden at han og døende, talte sine med ledsagere, et par kammera frater frikorpset han selvfølgelig (som ikke kunne på) huske navnene skulle de hvad om, jøden. med Man gøre var det bedste at enige om, og humanemest ville skyde at være ham. Lægebehandling var udelukket, lægerne ikkeidet ville Og barakformanden tage sig af jøder. barak, i den var jøden indkvarteret,hvor fortalte, han at af var i sneen ud smidt blevet stjålet han fordi havde medfanger, forplejning fra dem. Det derfor stod angiveligt klart K. ikke jøden at mulighed for J., overle nogen for havde velse. Han trak skød og sin i hovedet. derfor jøden pistol „flere men af i Fårhuslejren, vidnernesforklaringer varpræget for af ikke for beholdenhed det bemærkes som i dom skade at arrestanten“, Detmen. syntes imidlertid almindelige den være at opfattelse, jøden at ikkevar skudt af blevet K. var dræbtmen J., blevet et med kolbeslag fra karabin. Rettens man konklusion at fandt det var, „ubetænkeligtK. J.´s var hvis jøden, at identitet ukendt, var dræbt blevet af statuere“, K.at J. „sandsynligvis et kolbeslag, ved muligvis Men et skud ved i hovedet“. rettenselv fandt om det bevist, pågældende den „berøvet K. at havde J. jøde livet, findesdet, nårhenses hvorunderdeter til omstændigheder, de sket,ikke kunneat forkastes, drabshandlingen at haraf motiveret været medlidenhed mishandlede den med grund jøde på af slette de forhold, under hvilke Og „dette han vil befandt sig“. strafudmålingen ved være tilregneat arrestanten særlig en som formildende omstændighed, hvor af den arrestantenfor forskyldte straf passende findesat bestemmes til år“. fængsel i fem der afder sine barakken medfanger for var uden sendt et kol ved – enten 272 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 hovedet. gennem skudt alle personer var 40 grav, ca. De hvor oven stablet ligene var på hinanden. en masse var det og opdagede, ned lyste ihullet Han blevet gravet. var lejren som hul, af stort et iudkanten han opdagede havde han nat, vagt, og en en uge gangen, ad havde vagt kammerater fortæller, og hans at han hunde.Den bidske pågældende frikorpsmand vagternes af terroriseret intet set at spise og stort blev fik De frost. graders 50 til op mod 40 der var forfærdelige forhold,under havde intetbrænde, om selv set de stort fx jøder. her Jøderne 300 boede ved en lejr nærliggende med ca. vagttjeneste at udføre blev sat til Ersatzkompagni enhedens at fra nogle korpsmand, Frihedsmuseet tvangsarbejdere. jødiske for lejr ien vagttjeneste personel dets af del en 1943 udførte i (i Hviderusland) i Bobruisk ophold Frikorpsets Under erstatningskompagni. marks for i Bobruisk Kasernen ningsdepot for HSSPF Rusland Mitte, dvs. den højere SS- og politifører og den politifører højere dvs. for SS- Mitte, HSSPFningsdepot Rusland fange husker den pågældende frikorpsmand. pågældende den husker fange Fra den tyske faglitteratur ved vi, at ‘SS-Waldlager’ var hovedforsy var at ‘SS-Waldlager’ ved vi, faglitteratur Fra den tyske Er. Komp. Freikorps Danmark Er. Komp. Freikorps 448 Også ovennævnte K. J.´s K. ovennævnte Også på den jødiske drab 449 (skiltet), Dan dvs. Frikorps - - - Fra fangekartoteket: partisanbekæmpelse

273 og folkedrab - - - - ------Så vi må af disse kendsgerninger slutte, at 450 Den anden lejr blev etableret parallelt etableret blev andenDen lejr inde i selve men første, den med Af sagsakterne fra arkiv Fårhuslejrens K. at faktisk fremgår, J. blev flødDer straks benådningsandragenderhustru fradømtes den tilJu „I anledning af Deres hertil andragende fornyede skal indsendte man alleredeMen i august måtte Gjerstrup Justitsministeriets på foran stallationerjernbanen ved mellem skov Minsk en i Bobruisk. og Facili forsyningsdepoter omfattede over ud SS-træningslejr også en terene og trævarefabrik. en tilknytningI til som jødelejre, oprettedes Brobuisk to skullearbejdskraften levere tilombygningen oprindelige den af russi ske panserskole under røde Armé. Den var lejre initia oprettet på De to medensdet varReichsicherheits tivovenævnte HSSPF, og af Waffen-SS skaffe at for jødiske de sørgede som Det manhauptamt, gjorde fanger. transportere 1942 at i maj-juni ved ca. 1.500 fra jøder ghettoen i War der hvor 1943, i september opløst blev Denneszawa lejr til SS-Waldlager. af oprindelige de 1.500 tilbage. var 90 blot De øvrige overlevende havde SS-vagtmandskabetordreefter fralejrkommandanten, SS-Hauptsturm führer i takt skudt nærliggende skov i en Söldner, var de med, at ‘opbrug af kulde. sult, og følge te’ som sygdom citadellet i Bobruisk. ca. blev Her af 70 jøderne fra transpor Waldlager arbejde at tekstilfabrik. i en for hen teret Bevogtningen af disse hvi tog derussiske politifolk sig af. i det midterste Rusland. i det midterste Anlægget omfattede adskillige befæstede in den lejr, K. „fireJ. gange“ fungeredevagtkommandør lejr, som den i, varlejren Det må rimeligt også være i Waldlager. fra ud slutte at ovennævnte fri korpsmands beretning, frikorpset at stil i Waldlager ophold under sit vagtmandskablede til rådighed. umiddelbartinterneret efter den tyske kapitulationog tiltalt efter straf felovstillægget, ‘frikendt’. Han men med i ernærede bopæl sig herefter detsønderjyske bogrepræsentant, som indtil tilsyneladende der frem er inkriminerendekommet så hans oplysninger om meritter i Waldlager, arresteret blev hanledes at varetægtfængslet, i 1947 og inden han et år og månederto nemlig senere, 1948, 2. indsat den blev i Fårhuslej november tilren afsoning. stitsministeriet.Herfra afviste konsulteretat man have Gjerstrup) (efter disse skrev og juni i til 1949 hustruen: Justitsministerietsden ved forblivende skri sit detmå have at meddele, velse af 2. trufne 1949 maj Justitsministeriet afgørelse, hvorefter ikke har set sig i stand til udvirket søge at benådning Deres mand K. for Det J. til spørgsmålet benådning at føjes, om Deres mand vil for taget blive under overvejelse omkringfornyet december 1949.“ 1. den ledning i gang det Som prøveløsladelse. bedømmelse en med vedrørende vil sammenhæng, fremgå senere i en direktoratet formodentlig fordi ger 274 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 [den tid 1950].“ved halv 5. februar benådes kan mene, tidligst at han nu. Mødet stadig må allerede nådning be imod afgjort taler måneder, og ni net og år forbrydelsens et karakter afso kun og tvær. Har sur reglementet, men er af altid overtrædelser lige alvor Laver ikke er små. evner og doven Hans fange. løgnagtig snavset, gelse. ne lejren så tømt iforbindelse for med nedlæg lejrens indsatte snarlige værende tidspunkt.“ på nu benådning fraråde kraftigt må jeg formanddrab, er straffet han for dommen og fordi sene det „Under tidspunkt til benådning: hensyn 1949 iforbindelse afgav med en ifebruar evt. allerede han dømmelse, Gjerstrup tiltrådte mødets vurdering og kunne have tilføjet den be have tilføjet og kunne vurdering mødets tiltrådte Gjerstrup just for „En en løsladelse: ikke talte vurdering Funktionærmødets K. J. forlod Fårhuslejren som en fri mand den 28. september J. forlod 1949. denK. 28. Fårhuslejrenmand som en fri 451

------Kapitel 11  fysisk og åndelig føde

275 samt beskæftigelse ------være en Alt tyder på, 455 Martin Lorenzen, ankom som til 453 , men går, men man beretningsmaterialet nøje 452 den store forskel på fangernes forskel store funktionærernes den og lichHan schmackhaft]“. var derimod ikke for meget så klipfisken, 454 Gjerstrup videre den sagsbehandling overlod til fængselsforvalteren, Var maden fra lejrkøkkenet veltilberedtVar end så velsmagende, og insi Gjerstrup har samtykket via diverse understregninger i forslaget samt nes for meget. nes for til ned som mindste dessert satte vedrørende direktoratet ind i forholdene afforplejningen funktionærerne Maden til i Fårhuslejren. funktionærerne forplejning,skulle der at men arbejdes skabe at på sådan. en Måske har nogle funktionærer forplejning deres lignede at beklaget fanger over, sig at der faktisk der at ikke var igennem, viserigennem, anderledeset sig nuanceret der helt billede: „Maden var i starten ikke kraftig være bedre god, med at blev men endte og og rigelig,“ skriver Gimm Rudolf i sin beretning. lejren i sensommeren 1945, har sensommeren i stort1945, set forplejnin lejren kun om sige at godt gen: Den vargen: rigelig, veltillavet var brødsuppen og „virkelig velsmagende [wirk nærmestsom obligatorisk udgjorde gange ugen to hovedretten om til mid dag. sterede både direktoratet Gjerstrup og skulle på, principielt der at vis på fangernes forskel fængselsfunktionærernes og forplejning.I marts fremsendte1946 direktoratet et forslag til et funktionærforplejningsregle tilment udtalelse bl.a. hos Gjerstrup. Forslaget var udarbejdet af ‘Statens praktisk-sundhedsmæssigedet bl.a. og hedder „ved heri, at Undersøgelser’, funktionærernes forplejning det bør tilstræbes, kosten ikke at ud stor i for strækning samme den bliver enkelte forbedringer små fangernes. som Ved og variationer må helhedsindtrykket forandres, således at funktionærerne efter forplejes de at et end reglement disse“. andet føler, bemærkningen: særlig „Ja, spiseseddel det må være rette!“

Forplejningen i lejrens første tid første har i lejrens mangeForplejningen tidligere indsatte kritiseret hårdt.endda, hævder Nogle det som tidligere fremgået, er indsattede at sultede. Der har til tendens været en lade denne opfattelse tegne et generelt billede eksemplificeret af i Fårhuslejren, forplejningen J. ved prægnanL.s Fysisk og åndelig føde samt beskæftigelse samt føde åndelig og Fysisk hatten immer Hunger“ „Wir te Kapitel 11 276 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 medklipfiskene! vild var der ikke den eneste, ikke iPadborg. gaard Fleg købmand blev leveret af og kolonialvarer bagermestre sønderjyske fra forskellige man brød fik Andelsslagteri, Gråsten blev leveret af dukter kunnet konkurrere på prisen med et tilbud fra slagteriet i Bylderup Bov. iBylderup slagteriet fra tilbud medet påprisen konkurrere kunnet havdeikke tilbud ud som leverandør, gledet men var firmaets delsslagteri An at hånden“. Gråsten meget, under over for direktoratet beklagede Man muligt „billigst varerne købte istedet hjem man på, tilbud taget der ikke mv.) (kolonialvarer gaard (hvidtøl). Tønder og A/S Fisk blev Aktiebryggeri mv.), og pålæg flæsk kalvekød, Fårhus Mejeri (mejerivarer),Fleg købmand og (okse- (rugbrød og Eksportslagteri lyst), groft Bov & omegns Bylderup Nielsen, Padborg (sigtebrød SønderborgHans Brødfabrik og franskbrød), Bagermester rer. følgende 1946 vandt kvartal: for I juni licitationen juli leverandø andre var at der undertiden betød, hvilket licitation, mindelig hvilket jf. forslagets første punkt bør undgås.“ første jf. punkt forslagets hvilket forplejning, medfangernes sammen falde punkt pådette derfor vil sesedlen og spi husholdning, privat til varer, der indkøbes sig medtilsvarende måle kan ikke som ivelsmag er en konkurrencevare, forplejning, fangernes til indkøbes direktoratet af der fisk, kvalitet den idet spegesild, og som klipfisk bør indeholde retter ikke for opsynsforplejning at en eventuelmiddagsplan formener jeg, øvrigt „I gennemført. var allerede kost forhold fangernes til i lignende forbedringer og biksemad til tiden, spejlæg for hvorimod skaffe frem ikke han øllebrød og brødsuppe kunne til og æbleskiver. Flødeskum pandekager sig at påtage servere kunne i Fårhuslejren ikke funktionærer tal store det an af kommentarer,ibetragtning enkelte at han bl.a. forvalteren havde fængsels direktoratet, fra forplejningsforslag detaljerede det angik Hvad fængselsforvalteren. af godkendes spisesedlen skulle blev indkøbt, den pågældende uge til varer men inden fangekøkkenet), forplejningen fra (som for stod også køkkenmesteren af blev hver udarbejdet uge spisesedlen andet reglement endfangernes“.et tionærerne forplejes efter til Forslaget at være, funk kun udarbejdelse, ved spisesedlens tages hensyn passende når kan, så helhedsindtrykket fangernes, af uafhængigt „ganske fremstillet blev medhjælp. altså Kosten, betonede fængselsforvalteren, kende kvindelig men udeluk madlavning, ved denne fanger mibetjent). anvendte ikke Man en overbetjent (økono af ledelse under køkken særligt iet blev fremstillet „en stor del af de ved Bylderup Bov beskæftigede personer hensiddet her Bov beskæftigede deved Bylderup „en stor del af havde dels bedre, Gråsten fra påvarerne kvaliteten dels var så rektoratet, overargumenterede di for efterfølgende men som Gjerstrup på prisen, Bov med Bylderup konkurrere kunne ikke om stadig selv det i Gråsten, Leveringen af mejeriprodukter stod Fårhus Mejeri fortsat for, Fårhus Mejerifortsat stod mejeriprodukter af kødpro Leveringen Ret hurtigt blev de forskellige leverancer dog kvartalsvist lagt ud ial lagt dog kvartalsvist leverancer blev deforskellige hurtigt Ret I maj 1947 genoptog Gjerstrup imidlertid samarbejdet med slagteriet medslagteriet samarbejdet I maj 1947 genoptog imidlertid Gjerstrup 456 Martin Lorenzen var altså altså var Lorenzen Martin 457 ------Kapitel 11  fysisk og åndelig føde

277 samt beskæftigelse ------

458 459 At deltage i undervisningen At var frivilligt, 461 Alt tyder på, at det (også i denne i sag) Alttyder lykkedespå, det (også at 462 , og den 18. oktober samledes 18. den , og alle de indsatte, havde der 460 Den institutionelle, officielleundervisning har i Fårhuslejren ikkesat Den 30. august stod 1946 barak klar 14 til blive taget at i brug sko som Gjerstrup at føre sinGjerstrup linje. egen føre at nævneværdigesig i de indsattes spor beretninger. Asger Fra Hansen, deri mod,har vi beretning levende en undervisningen hvordan om, oplevedes fra anden den af side katederet: Han det var følte, i Fårhus være hårdt at år første De to aflejren. sin ansættelse måtte han lade sin familie blive i København.Lærerne arbejdede alle ugens syv søndagen censu dage (om så til samlede havde og fem gengæld fridage de breve) rerede gang én om måneden, frihed, en han kunne benytte til besøge at familien. septem Fra strup indledte, oplysninger og fængselsoverlæreren gav undervisnin om gens praktiske gennemførelse. tegnet til sig undervisning, kirke- i lejrens forsamlingssal, og Gjer hvor Undervisning harVi tidligere fulgt Asger Hansens fra 1946 i sommeren vej Prisdirekto ratet i København til Straffelejren hanFårhus,hvor blev i ansat fæng som organisering Den overordnede selslærer. af undervisningen af landssvi forskellige i de gerne institutioner direktoratet havde lagt på i hænderne forstander Gammelgaard fra opga sig denne påtog Roskilde Før Højskole. han rejste rundtven, 1946 i maj-juni til de forskellige anstalter straffe og undervisningen hvordan om, sig orientere at dels for lejre var grebet blevet an i de gamle mulighederne sondere anstalter, at straffe dels for i de nye talte I Fårhuslejren Gammelgaardlejre. allerede som med de lærere, gen nemførte vis en undervisning af strafafsonere, hantalte med indsatte, og han talte med fængselsledelse -funktionærer. og i lejren, og jeg finder og det fængselsmæssigti lejren, uheldigt,at tidligere fanger har chanceralt store til for indsmugling af diverse, i varerne, enten eller hvis Det var derfor Gjerstrups indstilling, bringerdet der dem, er dem“. manat skulleogså fremover bruge Gråsten Bylderup leverandør som frem for hvis ellers prisen ikkeBov, det blev altafgørende. og detog hellige princip fastholdt Gjerstrup, anordning da nye den maj af 10. undervisningen gjorde 1947 af strafafsonere obligatorisk. direk Over for han gjorde han,toratet at øvrigt i gældende, og også fængselsoverlæreren, frivillighedens at altid ment, havde princip var det bedste i hvert fald for Og derfor fandt hanFårhuslejren. heller ingen anledning til, direktora at tet fastsatte undervisningen: regler nærmere vedrørende Undervisningen aflandsforræderne nyt, var helt noget man og kunne ikke sikker sig føle på,det, at sig, man var foretog rigtige. dethelt Han ville derfor afvente en drøftelsenærmere spørgsmålethele af mellem direktoratetog samtlige in spektørerog overlærere. le og bibliotek

278 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 godt forren, var familielivet. og det lej til tilknytning i funktionærbolig en tildelt imidlertid han 1948ber fik tyskere Hans Wilhelm Brockmann og tidligere nævnte dr. Koopman, Paul nævnte og tidligere Brockmann Wilhelm Hans tyskere mindretals Reitzel-Nielsen og defremtrædende Erik for Juristforbundet, og Ejner formanden Endvidere Bjørn Krenchel. Erichsen forlagsdirektør Børge, Tage nazister og Holger danske Bryld, Bjørnved, de fremtrædende Poul personer som historikeren var Det statsradiofoni. danske trollerede Fædrelandet dagblad nazistiske det fra journalister jurister, historikere, akademikere, Holdet overvejende af bestod øvrige. de fra sig markant adskilte blev tildelt, dehold, som Hansen Asger Et af ‘eliteklasse’ nazistiske Den fremmedsprog. som deforetrukne med engelsk og spansk sprogundervisning dertil og matematik, regning dansk, elementærfagene omfattede uge. en efter Undervisningen begynde idealer. medderes egne der harmonerede mente klima, ger måske havde politisk et som depågældende fan lande, Spanien, eller Sydamerika til immigration om planer en som vage detolkede –hvilket ispansk undervisning de at få ønske at uventet antal et bemærkede, kolleger stort og hans Hansen Asger de havde ved tilmeldingen. fremsat bineret med de undervisningsønsker, kom blev inddeltefter Fangerne prøveresultaterne en normalfordeling. set stort prøven af fulgte Resultatet detilmeldte. blandt og regning dansk Hansen. Asger under i1949, lejrensrerne rejste her defølgende nedlæggelse år,blev til tre andre påEsbjerg Højskole. død læ sin Højskole Nogle af lærer og til påRoskilde som siden blev Højskole, Ebbe og Munk, Rørdam, Thomas rer påRødding endnu flere senere den lærerkræfter, læ bl.a. ansætte måtte at man således forventninger, alle overgik Men tilmeldingerne behandling. en uretfærdig over, iharme som opfattede fanger hvad mange undervisningen boykotte for at stemning var om, at fangerne der blandt rygter idet der gik buddet, mod til tage hvor på, der ville mange usikre ved tilmeldingen rerne var fordelt timer. Læ atre påto blokke iarbejdstiden undervisning ugentlig timers seks tilbud om Hver fik fange ne undervisningstilbuddet. modtage kun desidste og kun og afsonere, bådevaretægtsfanger af som fremgået selv. Hansen og Asger Villman Klavs samt højskolelærer, tidligere somsen, var en fagskolelærer Stenholdt-Laursen Olav Niel påFrederiksberg, ligere havde fritidsundervisningen forestået Lærerstaben bestod af fængselsoverlæreren Hakon Kirkegaard, der tid der Kirkegaard, Hakon fængselsoverlæreren af bestod Lærerstaben Efter disse indledende manøvrer kunne den egentlige undervisning undervisning egentlige den kunne manøvrer indledende disse Efter i en standpunktsprøve at at foranstalte var første, lærerne gjorde, Det bestod ankomst, fanger, ved Hansens Asger der var 3.000 cirka De og fra den tyskkon og fra ------Kapitel 11  fysisk og åndelig føde

279 samt beskæftigelse

------Asger Hansen tydeligt husker med klassen. møde første sit sine Med 25 „Da vi ikke kunne næring suge mere af ud Hellas, tiden nærmere sig tror viJeg lærte af meget hinanden, landssvigerne årrække jeg. I en og storiker, Arthur storiker, af leder tyske den Lessow, Ravstedi skole pastor og Schau skal Vi tilbagefra vende senere til Højer. nogle af disse personer. år var han yngste den i klasseværelset. hinanden. for sig De præsenterede Hanspurgte forsigtigt, tænkt havde de hvad sig, klassen skulle fremover beskæftigejo skulleat de med. sig Svaret(spydigt), var demokratiseres, de varog på, denne hvad proces Asger indebar. Hansen spændte ville så vide, demokrati. ved de forstod hvad Han ikke husker præcist svaret, men derimod han husker tydeligt, han at gentagne gange fik stillet spørgsmålet, med tilbagevirkende han love hvad om demokrat god en som mente kraft. Og spørgsmålet selvfølgelig kom fra fremtrædende en jurist! „Så var der inviteret til Asger Hansen som slagsmål,“ tørt i sin konstaterer beretning, slagsmålet og fortsatte gangeto tre timer parter to de uden ugen, om kom hinanden nærmere. meget Asger Hansen på sin var side efterhånden træt af udveksle at stereotypt gentagne argumenter med klassen, klassen og gav „efterhånden den at fandtogså udtryk underholdningen lidet for, givtig“. blev Herefter undervisningenatmosfærenog langtkonstruktiv, mere og efteren måneds vartid mistilliden,let der karakterantog fjend af åbent skab, afløst af åbenhedhjælpsomhed.og Denne stemningvoksede frem, medens man gennemgik vanskeligt ret tilgængelige materier af historisk, politisk, religiøs filosofisk og karakter.Eleverne varsærdeles aktive, fx holdt Brockmann et kæmpeforedrag om europæiske mindretalsproble Han varmer. specialist på området, foredraget, og med spørgsmål der og diskussion på tysk. strakte holdt blev timer, Og 12 Asger Hansen over sig fortsætter: nedlæggelse. Fårhuslejrens for flere og Flere af mine elever kunnegen nu ændringernem i straffelovstillægget påregne men snarlige vi løsladelser, nåede på falderebet dog beskæftige at noglemed os verdenslitteratuaf kan Jeg store. rens eksempelvis nævne Jonathan Moliere, Swift, Lessingog Goethe.klassensI det, enkelte hændte at medlemmer og løsladt blev forløb erstattet debatten genoptage at af af Flere for nye. et disse behov havde nye berettigelsenom af straf, den jeg behø at uden de var Helt idømt. blevet blande at vede mig i diskussionen, forklarede de ‘de den at gamle’ elever, vedkommende deres var for den at de været igennem, afsluttet, havde bat væsentligt mere noget de havde at og beskæftige at med sig i den tid, de var sammen i skolestuen. længst varfor og Fårhuslejren breve jeghilsenerhistorie,efterat modtog fra udtrykte der tidligere elever, taknemmelighed deres ‘åndehullet’, over været medvirkende de benævntesom havde som og fængselsskolen, til, at som varsom henholdsvis skoleinspektør faghi og tyske den ved i Højer skole 280 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 aflyst. timer hans én af husker, han vidt men så blev ikke kulde, af stede ry Eleverne sweater, og overfrakke. islandsk underbukser, skistøvler lange iført timer, lejren.skolen hvor ud underviste af Der var han på at ‘fryse’ forsøg bevidst et om, at der blev gjort overbeviste kolleger og hans Hansen Asger og en overgang var tørv, mangelfuld, af var bestod hovedsageligt det. udtrykker som han ibalancegang,“ øvelse god fik „Vi dertil. en lejlighed der var når ilden, at til puste deikke undlod Hansen og ifølge Asger at bemærke spændingerne, undgå ikke kunne Fangerne sammen. stå yderligereat til lærerne fik personale øvrige det fra sympati pladderhumanisme.“ på for Men manglen dansk udtryk som et fundet’ ‘undervisningspå at betragte til tilbøjelige og devar ipersonalet, mange hos ganske havde overvintret følelser landssvigerne og fordømmelsen af stærke „De pålærerne medden største skepsis. personale uniformerede og det civile bådedet så Ifølge Hansen Asger personale. øvrige med det omog omgangen om fangerne erfaringer undervisningen, fra erfaringer indbyrdes udvekslede Lærerne arbejdet. helliget var tid førstedet år. Og al dør om dør i ien mandskabsbarak boede lærerste ilejren. Lærerkollegiet den ene ikke heller som nævnt var og han undervise, skulle han eneste, venner.“ mine som zikoryfæer at deforhenværende opleve af nogle kom til at na rent jeg menneskeligt for meget sagt, er ikke Det for atinoget mødes fællesmenneskeligt. lighed er mu art og ideologisk holdningsmæssig af forskelle uoverskuelige sten for næ trods at der til sjælelige ar. Jeglærte, selv varige have afsat kunne der ellers tid, igennem en kommet belastende var måde de påen bedre lioteket. Fra Frøslevlejrens tid var der et mindre bibliotek ilejren, mindre der et som om Fra Frøslevlejrens var lioteket. tid lejrbib nemlig ud over undervisningen, havdeLærerne ansvarsområde et Lejrbiblioteket ibarakken. boede lejrlægen Også Schmidt Nissen. Anders pastor afrejse dennes og efter Gadeberg, pastor med liger,lejrpræsten, sammen klimaet.“ af ved men en sej, uprovokerende strafafsonerne påvirkning af handlingen be at humanisere bidrog til indirekte grad istigende om, at vi overbevist Men er jeg som ‘åndsapostle’. vores arbejde angik som snævert område, holdt at for vi inden os det at fungere, for, lovse få til lærere kunne at vi betingel en uafviselig var Det selve undervisningen. fra bort der ses når forløb, dagligdag i, hvordan fangernes ge, at havde jeg meget lidtindblik Asger Hansen og de øvrige lærere boede, inden de fik funktionærbo defik inden lærere boede, og deøvrige Hansen Asger som Brændselsforsyningen, hård. usædvanlig var Vinteren 1946-47 den ikke den, var benævner ‘eliteklasse’, somDenne Hansen Asger „Efter mine tre år som fængselslærer i Fårhuslejren kan jeg kun bekla kun jeg somår i fængselslærer kan Fårhuslejrentre mine „Efter Hansen: Asger konkluderer sitOm virke 463 ------Kapitel 11  fysisk og åndelig føde

281 samt beskæftigelse ------. Måneden. efter besluttede direktoratet at gribebiblioteksspørgsmålet 464 Under alleUnder omstændigheder direktoratet sendte straffe i december 1945 Biblioteksdirektøren så anderledes dog på det: var bibliotekerne hårdt Indkøb til etablering lagt blev af lejrbibliotekerne på Krag- i hænderne Krag Hansen 1.000 på hånden, havde bind egentlig været som havde lejrene i Fårhus, Møgelkær, Horserød og Kragskovhede og Horserød Fårhus,i et forslag til Møgelkær, lejrene bogind Vedel straffelejre.køb de nye ved Forslaget, P. varsom udarbejdet af lærer fraPedersen Statens Arbejdshus, omfattede cirka af bøger 150 ‘lødig karak ter’. staltning. Alttyder på, dette at fandtanvendelse i Fårhuslejrens bibliotek halve Varetægtsfangenførste år. Harboe Kardel var alleredefra august flittig en 1945 læser af sin i men litteratur, dagbogomtaler han ikkepræ cist, han fikhvor bøgerne Undertidenfra. lånt han at have anfører lit dog teratur af fangeberetninger medfanger. Og flere en del at af den antyder, litteratur, cirkulerede som mellem primærtvaretægtsfangerne, var kom ad illegalmet ind i lejren vej. kringårsskiftet 1944-45 foran varoprettetvedblevet Dansk Kors´ Røde i de nye straffelejrei de nye systematisk blevan. med deltagelsemøde et Der afholdt afkonstitueret biblioteksdirektør Robert Hansen, bibliotekarKrag-Han sen samt direktøreren og vicedirektøren. Direktøren foreslog, at anstalter selv indkøbtene vis en grundstamme medens af bøger, de mest anvendte de øvrige udlån skete de lokale gennem Denne centralbiblioteker. ordning ham mest fornuftigforekom pga. midlertidigelejrenes karakter. belastet, fx med administration af bogudlån til flygtningelejrene,gene og an Hvad varrelt „stærkt en der læselyst de bibliotekssøgende“. forøget hos gik straffelejreneFårhus, i måttebiblioteksKragskovhedeMøgelkær, og biblioteksdirektøren ifølge derfor løsesproblemet ved, fængselsvæsenet at selv anskaffede der bibliotek, sig et kunne klare de almindelige bogudlån. Og så måtte man i øvrigt Får med de lokale for entrere centralbiblioteker, vedkommende med Centralbiblioteket i Aabenraa,hus´ fangerne i et hvor begrænset omfang kunne ikke som låne bøger, fandtes i lejrbiblioteket. blev forbindelse nødvendige den Hansen,at også som skulle for, sørge etableretmellem tjenestemand, den skulle lejren i som biblioteket, forestå nærmesteog centralbibliotek. Han skulle også tage af sig nødvendige den instruktion biblioteksarbejdet. vedrørende i lejren Man forelø enedes om bigt indkøbe at 10.000 skulle bind, de første at og sendes til Fårhus, hvor man ville nu i gang gå tilvejebringemed at pladstil indretning af et biblio tek på ca. 5.000 bind. de kunne men et arbejderbibliotek i Norge, bestemt for i stedet, når de var forsynet biblioteksmateriel, med det sendes nødvendige til Fårhus. Man villeogså til rette henvendelse centralbiblotekerne med henblik få på at så som kunneoverdraget kasserede istandsættes bøger, i statsfængslet i Vridsløselille, de kunne hvorefter sendes De øvrigetillejrene. skulle bøger 282 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 læse dem.“læse at af iog udbytte fanger, størst interesse der være har disse formentlig må værker, disse med og det bekendtskab stifte kan søger skoleundervisning, fanger, de hvorved anbringes, der kan der er anskaffede, læsesalsværker, hvor dekostbare en læsesal, indrettet atsøger få nu iden nye skolebarak her, for lave en men stor vi læsesal kunne ikke at vi hævdet, altid Jeg har m.v. tidsskrifter og hvor der fremlægges bøger er fremstillede, forskellige hvor læsesal, en lille er indrettet at der påhver barakkerne af mærke til, lagt har at ikke De ringe, så været har dernede, medmig været har De sit: til havde gjort som direktoratet forslag, –et forslag overmen imødekommende også for Krag-Hansens næsvist, både en anelse denne Gjerstrup iFårhus afslutter tekstjenesten Hye-Knudsen om biblio for vicedirektør ien længereslag, redegørelse til „indtil videre takke for idéen men ikke søge den udført i praksis“. søge den udført for idéen men ikke takke videre „indtil derfor ville Han læsesal. at overskue følgerne have af en sådan ikke heller kunne og han som Fårhus, ien stor anstalt og drives indrettes kunne sesal hvorledes se, en læ kunne ikke at han indrømme, måtte 1946:Han april fra Dem.“ fra at høre muligt for snarest være jeg taknemmelig vil læsesalen, til plads afse om idéen og kan synes De Hvis opnå ensomhed. for en slags at dekunne hvor absolut have ro sted, og der et mulighed var kunne atvære, fangerne god vel litteratur foruden at tilbyde skulle læsesal meden sådan Formålet indbindinger. ismukke godt læsesalsbibliotek virkeligt et at sammensætte love Dem Jeg nok, tror kan jeg en sådan. at ønsket få har de og Møgelkær i lejren; både Kragskovhe en læsesal om at indrette Dem, hvad synes De gerne spørge „Jeg en plage. vil som lidtaf bibliotekaren opfattede Gjerstrup kærkomment „et arbejde“. at var det ud fra, gik fængslerne i indbindes man – hvorefterkunne de uindbundet, indkøbes tilbage mellem biblioteket mellem og stuerne. tilbage og bøger frem af ved anvendes transporten at kunne deogså den forstand, i praktiske var kasserne Og ihver fangestue. Der blev opsat en bogkasse løsning: decentral ambitiøs, foreløbigt etableredes en noget mindre i stedet iVridsløselille. statsfængselet bøger til kasserede me fremsendte at centralbiblioteker forslagetog opfordrede til, iDanmark tralbiblioteker bøgerne skulle opstilles. skulle bøgerne om, hvordan instrukser og bogkort samt med Fårhuslejren,fulgte og flere Men i juli 1947 havde tiden åbenbart arbejdet for Krag-Hansens for for Krag-Hansens arbejdet 1947Men ijuli havde åbenbart tiden „ Med hensyn til læsesale beklager jeg, at min forevisning af lejren, af når forevisning at min jeg, beklager læsesale til „ Med hensyn Krag-Hansen gik til opgaven med ildhu, og man får det indtryk, at indtryk, det får og man opgaven medildhu, til gik Krag-Hansen cen over forsamtlige Bibliotekstilsyn Statens anbefalede Efterfølgende Krag-Hansen fik altså ikke i første omgang etableret en læsesal i Fårhus, i Fårhus, etableretlæsesal en i første omgang ikke altså fik Krag-Hansen I juni 1946 sendte Krag-Hansen de første 1.000 nyindbundne bind til bind til nyindbundne de første 1.000 1946 sendte Krag-Hansen I juni 467 471 Gjerstrup torpederede omgående forslaget, som daterer sig til omgående som daterer torpederede sig til forslaget, Gjerstrup . 469 470

465 466 468 . ------Kapitel 11  fysisk og åndelig føde

283 samt beskæftigelse ------ophold gav også nye retningslinjer også nye gav fangernes for 472 Anordningen 1947 maj af 10. „Efterhånden var vi dobbelstue.24 mandvor i 24 mandsig lader ikke aftenerneog nætterne længere tiden kortere hele [1945], blev Dagene Husflid, kulturelt liv og anden mentalhygiejne andenmentalhygiejne og liv Husflid,kulturelt Mange fårhusfanger ser tilbage slags en som højskole tid på deres i lejren ophold, fuldstændigophold, mange som frøslevfanger ser tilbage på deres tvivl Uden i Frøslevlejren. tale der er selektiv en om erindring, man hvor indespærringen. ved fokuserer på de positive sider Ikke desto mindre er det kendsgerning,en et udfoldede sig der mangfoldigt at kultureltliv indei fangebarakkerne, utvivlsomt som var udtryk vilje for til mental overlevelse fælleskabog – et fællesskab, i ikke som ringe grad materialiserede som sig Om dette beretter varetægts en fænomen trods autoriteter. lejrens mod fange: såpåtvinge let modløshed indespærring gennem påtvungen og passivitet fra til morgen aften,om detsikkert selv varhensigten. Mange fag varre håndværkere, arbejdere. ene den præsenteret: Lærere, Hvad bibliotekarer, ikke vidste eller det vidste kendte, anden. den vældede kendte Idéerne og frem, af og affald,blev der småting frem og hvad,over, af mankom nu stillet omformet. og Af fra pappen pakker hjemmefra fremstillet der blev brikker til mølle dam og skak, og låget og kunstfærdigt blev omdannet til spillebræt. Af et tilsendt harmløst spil Æsel materialiserede hjælp ved sig af blyant farvestifter og populært(et et spilkort. første søn skat-aften Den derjysk kortspil) kunne tage sin begyndelse – i al hemmelighed naturlig vis.af det var spille For forbudt kort, besiddeet spil at ja skat. andet Et spil Æsel omdannet, blev ‘Hamburger Bank’ så det kunne und 4’, bruges til ‘17 og andre hasardspil. Til opvarmningkoldere. af ovne de små i stuerne brugte var som vi tørv, fugtig elendig og ikke og ordentlig varme. gav Dertil træ. smule en Derfor til lejrledelsen kom konklusion, den vi at skulle et tredje sengetæppe have til vi i forvejen. de to, De var af havde nye, stadig og store, bomuld med det amerikanske firmamærke på. De varfortrinlige til scenetæppe. snor En

adgang til Derfor ville låne at bøger. direktoratet af Gjerstrup vide, hvor dan bogudlån hidtil fundet havde sted i Fårhus. Og inspektørens svar må ganskevære at siges sige typisk hans for tilgang: og temperament Alle fan hidtil havde ger fået udleveret skønlitterær en bog, uanset de havde om fremsat det eller ønske om samt, ej, ytret hvis de havde en ønske herom, faglitterær dag. Og Gjerstrup 14. sluttede: bog hver bemærkes, „Idet fan at stue til mand indbyrdes og 12 på hver bor gerne kan 16 skal bytte bøger, hensigt detfortsætte vor jegoplyse, er at at bogudlånet efter de hidtil fulgte retningslinjer, også efter ikrafttrædelse afanordningen ang. fuldbyrdelse af fængselsstraf mv.“ 284 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 stuer.“ iandre optrædender tillod påaftenskiftet og forstående fængselsfunktionærer i hele barakken, ioverflod havdeden ved at optræde vi […].kendt snart blev Voresvarieté glæ sager. og lystige andre Fantasi og sketches vi fik magte, kunne ikke for Istedet større opførelser, jo som vi [varieté]’ grundlagt! var Lachbühne ‘Kr.´s begynde. kunne gennem –og den første hele teaterforestilling stuen le om allehånde emner som hjemstavnshistorie og litteratur. I starten, og Istarten, og litteratur. som hjemstavnshistorie emner le om allehånde hand kunne Foredragene matematik. sig med beskæftigede Andre øvede. for kurser og der var begynderkurser, Dervar egen, latin. end hans rak anden ba i enendda eller russisk fransk, engelsk, men også efterspurgte: sprogkurser især var Lorenzen Ifølge Martin og undervisning. diekredse krofon tjente en lampekuppel. fanger, ‘Deutschlandsender’. Som mi af som illuderede og transmitteret blev kommenteret og seancen og prisuddeling, skyttekonge af med kåring hele Det endte påredekam. fanger,som tre blev levereret der af spillede og medpræmier festmusik, stor konkurrence Derblev foranstaltet skive. med hjemmelavet skyde og afholdt lydløse ‘skydekonkurrencer’ (dart)pil stuer. Derblev iandre tilslutning som vandt ge en ‘fårhusskytteforening’, chenpuler Hanns Chr. Jessen: Chr.Hanns Jessen: Tegningen har titlen titlen Tegningen har Af bl.a. Harboe Kardels dagbog fremgår, at man afholdt foredrag, stu afholdt fremgår, foredrag, at man dagbog Kardels Harboe bl.a. Af på at også grundlæg man blev født, fandt hvor stue, varietéen I samme G. Kinze har fastholdt en en fastholdt har Kinze G. medfanges snittearbejde. snittearbejde. medfanges , dvs. bensnitteren. bensnitteren. , dvs. 1945-1949. 1945-1949. Faarhus Faarhus Kno - 473 ------Kapitel 11  fysisk og åndelig føde

285 samt beskæftigelse ------475 . 474 „Allerede et kvarter, vi før skulle vækkes, sangkvartet vor blev med den Bryllups- fødselsdage og markerede man naturligvis også rundt om Andrefangeberetninger skildrer, fangerhvordan optrådte trylle som kunstnere man hvordan og aftenen om sang hypnotisører, og tyskefolke sange sentimentale og fårhussange. Sagte selvfølgelig, at det var for forbudt synge. Man tegnede malede og man på det pap, papir og kunne få på, fat og andre manuelle mere udfoldede talenter husflid gennem forskelligaf art, knive, stemmejern Man løvsave. og udført (ulovlige) med hjemmelavede arbejdedetræ såvel i ben. som Ogresultaterne salgs som både anvendtes artikler i fangernes interne naturalieøkonomi tobak (hvor var hårde den til gaver som og ste kærester valuta) hustruer, børn. og kring i stuer barakker. og Fx beretter Martin Lorenzen fejringen af om sølvbryllup:‘Lille Slauters’ Per vagthavendefængselsfunktionærs tilladelse lodset stue. ind Pers i Så klang

zen kun tilladt afholde den at slags arrangementer i stueegen på og dansk, man lidt eftervovede snigemen at ogsåsig på lidt ind kom Selv andre stuer. han galt af sted aften. en obligate Efterden aftentoiletturvar han listet ind et foredrag,på nabostuen holde taget at blev men gerning på fersk for af fængselsfunktionær,en belærte som ham han at om, ikke måtte ind gå på andre på gangen Og ude ‘rystede stuer. han glødende kul’ Lorenzens over eskorterede og hamhoved tilbage på hans stue. egen det vil formentlig ca. sige frem til årsskiftet1945-46, var det Loren ifølge Husflid snittet i ben.Nogle fanger blev renede ekvillibrister, bl.a. Kurt Mahler fra Aabenraa, som har lavet dette arbejde. Arbejdet måtte sendes til de pårørende eller ta ges med hjem ved løsladelse. Men det kunne også anvendes som betalingsmiddel i fan gernes‘sorte’ økonomi. Hanns Jessen: Chr. Faarhus 1945-1949 286 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 Vor ham. holdt til festtalen.“ stueformand sammen havde sparet køkkenbarakken fra som kammeraterne en ekstrafrokost, vis på hemmelig af formiddagen i løbet fik appetit, gode og konstante sin Vor sig over ham. frydede som blev altid overrakt gode sølvbrudgom, alle, os af underskrevet som var iøjnene. tårer Et lykønskningstelegram, alle loben Dich’. Vi wir fik og ‘Grosser Gott, Klause’ stillen meiner in daheim ære ‘Aus sølvbrudgommens til der Jugendzeit’,højtideligt gern so ‘Ich wär 1949 1945- Faarhus Chr. Jessen: Hanns ovn. fangestuens er Motivet fange. af Tegning udført hjemmefra, med kammeraterne. med hjemmefra, ham sendt til som var delte herlighederne, at midtpunkt festens gelighed, Fangeberetningerne beskriver som regel forholdene beskriver for develformu Fangeberetningerne fejret en selvføl det hyppigere, og her blev selvfølgelig var Fødselsdag 476 - - Kapitel 11  fysisk og åndelig føde

287 samt beskæftigelse ------478 480 477 Det samme gjaldt, daforsøgsvisman oktoberi forsami 1947 479 Endelig vistes i 1948-49 jævnligt almindelige, populære biograffilm i „Forinden ud, rejser vil jeg igen til lov Dem have jeg sende gerne at ikkeMon Hansen udgangsbøn med den til, lagde op han at kunne igen I hvert fald fra martsoplæsninger afholdt der blev lysbilledog 1947 Det kan taget i det hele konstateres, tiden at bragte ganske mange lem Af beretningerne fremgår fx, knoglerne, at til anvendt blev som udskæ lingssalen transmitterede statsradiofoniens torsdagskoncert med værker af Aaron Copland Sergej og Prokofieff. Arbejde harVi undervejs bl.a. og arbejde berørt konstateret, i lejren fænomenet at det var frivilligt varetægtsfangerne, for de ville om arbejde, medens det lejrens biograf, de indsatte og lejrens satte i samarbejde med fx for fængselslærere

ringsarbejde, fremskaffedeseller mere ad mindre illegal vej. embedsakAf fremgår ter imidlertid, kunne senest at fra oktober 1947 hverti fald 1. den afsonerne legalt købe knogler træog til husflidsarbejder. blev Der samti digindrettet såkaldte ‘husflidslokaler’, fangernehvor kunnesig i udfolde fritiden. Selvfølgelig med begrænsninger: Lokalerne var kun tilgængelige måtte ikkei fritiden. Værktøjet fjernes,og misbrug af og værktøj inventar ville erstatningskrav medføre disciplinærstraf, og lukning eventuelt af det lokale.pågældende Husflidsmaterialer kunne kun ‘afkøbesopsparet kø skulle der og beevne’, i hvert enkelt tilfælde, fange en lave ønskede at hvor husflid, indgivesen særlig ‘husflidsanmodningsseddel’. Af detindkøbte materiale måtte kun fremstilles det på anmodningssedlen angivne hus flidsarbejde,og kun materialer, de pågældende den fange,købt havde som kunnefå tilladelse til det sende produkteller færdige at tage hjem det med løsladelsen.ved pelser mht. beskæftige at fangernemeningsfuldt også i fritiden,hvilket fx Hansen til Gjerstrup vidner i juli om: fra 1947 brev K.V. følgende et par takkens hyggelige den søndag, linjer for fremvisningerne af filmen Danmark i Farver mig også beredte personligt. Det var et tak overmåde nemmeligtpublikum tale at til vise og film den – stilhedfor og stemning, alleder tre gange var til stede, ikke røbede jo bare dette specielle publi kums sind, interesse opladte glæde, og grad måske men højere le i endnu delsens faste, humane menneskelige dog og sindelag!“ vise rejsefilmFårhuslejren? i fremvisninger fangerne for – seancer man kunne frivilligt sig melde til at overvære. skellige teaterstykker fangerne optrådte hvor til medfan op, for fornøjelse gerne. lerede, hjemmetyske lerede, varetægtsfanger de varsom i oftest og forholdene, 1945-1946. 288 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 – nu medvaretægtsfanger. arbejdskommandoer at disse have han videreført også 1945, synes i august for lejrens drift overtogansvaret Frøslevlejren. Gjerstrup da Og fra doerne arbejdskomman videreførte enkelt ganske og Bartholdy, Digmann tersen, Pe den 5. Aksel maj 1945,iinterneringslejren, idet lejrkommandanterne fra lige det var Sådan drift. af indre lejrens ved opretholdelsen beskæftiget var primært at fangerne set, ligeledes Vi forhar obligatorisk afsonerne. var i Aabenraa kiv, Landsarkivet ar Fårhuslejrens film. amerikanske og danske populære jævnligt vistes biograf I lejrens fagfolk ikke så velkomne. så ikke fagfolk var ind der. gennemat flerekomme måneder forsøgte tilsyneladende Men personer. bibliotekar tusinde Jeg og en uddannet par pået en læserskare godt med for slidte havde var bøgerne en bogbinder. travlt, Sidstnævnte advokatkontor et samt fra kom en kontorfuldmægtig dertil læge, ren var ud […]. velnærede Lede altid så ‘hold’ eftertragtet. lejrbiblioteket Også var der. af Folkene på dette sjældent så noget ekstra faldt ken, fordi der ikke køkkenbarak i kartoffelmandskabet arbejdsholdvar eftertragtede mest Det ansøgere blev optaget. alle fra langt Så dem. til melde sig skriftligt dem: erindrer Jessen Christian Hanns som (varetægtsfangen) ilejren, inde sådan arbejdskommandoerne af dring lejren.fra fjernt Men førstskil en produktion se, skal som vi rede endda, Lejrenetable beskæftiges. skulle afsonere antal at stigende et med, i takt 1945. i august for lejrens drift ansvaret havde overtaget fængselsvæsenet at efter neladende dog først systematisk, i tilsy Fårhuslejren, indsatte af de ved beskæftigelsen ianvendelse taget også blev treværksteder Disse og halmfletteriet. værkstedet), snedkeriet smedjen (eller nemlig produktionsværksteder, maskin egentlige rens tre I Frøslevlejren 1944-45 havde også en del fanger været beskæftiget i lej havde beskæftiget været en delfanger I Frøslevlejren også 1944-45 „Med tiden blev der opstillet forskellige ‘arbejdshold’. Man kunne ‘arbejdshold’. kunne forskellige Man blev der opstillet tiden „Med mere fremherskende stadigt blev selvfølgelig arbejde ‘produktive’ Dette ------Kapitel 11  fysisk og åndelig føde

289 samt beskæftigelse - ------482 481 Kl. 22 fandt vagtskiftet i vagttårnet sted, og der måtte for vi igennem Man ville altså arbejde, gerne naturligvis men ikke overanstrenge sig. Når varetægtsfangerne var interesseret på et komme arbejdshold, i at Så var også der et ‘kloakhold’, var som beskæftigetmed det ikke sær ligt vellugtende spildevand. Entid lang var beskæftiget teolog en der der. ‘gartnerholdet’ På var starteni der faguddannede to gartnere,kun senere til og én sidste slet ingen. Det var heller ikke nu så nødvendigt, arbejde for hakning,som gravning, gadefejning, opgravning af [Wurzelsor rødder krævede osv. ikke jo tieren] faglige store den baggrund. En undtagelse var anlægningen af græsplænerne mellem barakkerne og i sensommeren 1945 da var Men senere. også der gartner en forstand på havde som på ‘holdet’, de dele.“ fattedesdels som modstandshandling en afafsonerne, (især skulle jo som dels et bevisarbejde) på åndelig, til intellektuel lejr forhold i overlegenhed taget blev der autoriteterne, næsen. ved fange en Som beretter: „Det gjaldt manhvor kunne der gemme[arbejdshold], sig,hvor finde at sig et om sted så muligt, som lidt lavet blev man ikke hvor og afskåret blev fra køkken barakken. „Lav såmuligt lidt som muligt“som lev og sågodt var devisen. Det gamle arbejdet „Den, kender som ikke og ordsprog sig, gemmer han er dieArbeit drückt, und kennt nicht forrykt sich [Wer ist der blev verrückt]“ efterlevet af alle.Et mestaf de eftertragtede arbejdshold var‘det lilleklo akhold’. Der overanstrengte man ikke, sig frihed, man stor havde der og Dagligt strejfede vi uden som rundt inde såvel i lejren var spise […]. at nok de forskellige kontrollerede og kloakker, lejren rensningsanfor brønde, læg første afløb. og Den dag,jeg varholdet, på gik tilud i skoven turenhelt gange mellem ugen kl om 20 22 og To udløb […]. var. det lejrens sted, hvor rensede‘det lille kloakhold’ i afløbsrørene funktionærkøkkenet. Egentlig var det et arbejde, kunne som halv på en gøres time, vi men brugte altid når og stiveto timer, vi var færdige, alle blev køleskabe kummefrysere og undersøgt og åbnet brød, ost, for pålæg, mælk lignende og lækkerier. De hensatte os ganske enkelt i ekstase, i vand. løb tænder så vore tilhjem komme barak. at vores kvarter Et vi 22gjorde i os ‘rejseklare’i At kombinere disse kombinere interesserAt to var selvfølgelig øvelse, en fangerne havde af fornøjelse man som stor – og tilbage husker fryd,med på detop fordi

skyldtes det Harboe ganske Kardel) enkelt, kedede gerne og sig de (som at ville friske i den ud luft,ellers de som kunforeskevne to kom de under Hørte mandaglige ikke ‘gårdture’. til de heldige, var andreder Fx veje. enedes man barak i en varetægtsfanger for hakningen ‘rationere’ at om af ukrudtrundt barakken, om således mand to at fra stue skiftedes hver tilat detteudføre arbejde. beretningen Som (frydefuldt) slutter: „Sam herom vittighedsfuldt arbejdet der blev så grundigt sandede i den med den jord hakke,store det varede at rum en tid, inden hakken hvilede.“

290 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 fanger, invalide fortæller eller W.H.: svage beskæftige at til i tid)Frøslevlejrens(ligesom benyttet blev der primært tefletteriet, måt i arbejdet Om halm. af flettet måtter, gulvtæpper, var nærmest sted værk dette fra fordi en hovedartikel enkelt, – ganske måttefletteriet tale: daglig i eller over lys forholdene dog én, som kaster har ihalmfletteriet, Vi er sparsomt. lejrens produktionsværksteder fra Beretningsmaterialet Produktionsværkstederne forhold og vogtere. fanger mellem komplekse nærmere pådet se sammenhæng ianden Vi skal arbejde. deres under af eskorteret var arbejdshold disse som alle fængselsbetjent, delidem.“også fik fordelt, og venner pånabostuerne blev lækkerierne Hjemme på stuen snuppet gang. én eneste ikke igennem. vi Vi blev smuttede med vagtskiftet hurlumhejet og under gennem tårnet, vi gik 22 kl. overraskelser. Nøjagtig P. stod mod os foregik, for Mens at sikre dette påvagt med en gulvklud. og tildækket medkostbarhederne blev fyldt en spand køkkenbarakken, Hvorom alting er, så fejlede kvaliteten af det måttefletteri, som frøslev måttefletteri, det af er,Hvorom fejlede så alting kvaliteten små fornøjelser.“mange så havde vi Sådan sejlgarn. stykke medet sammen det igennem og bandt sit fletteværk kniven, snittede havdeså fortoghan godt, flettet samtaler mange sine af på grund alligevel så meter. han get Og når som én brugbar så me flette at ville havde at netop ikke C. sværget vidste, for alle grinede, Hele fletteriet som hidtil. fremragende så blive ville ikke så at kvaliteten sige medsikkerhed, han kunne men fald ihvert voldsomså anstrengelse, sig en påtage kunne om han vidste, rigtig ikke at han tørt, replicerede rat dagen. meter om kamme Vor femogtyve til tyve fra gå kunne efterhånden ikke om betjenten, han af Højer spurgt blev en fra gang C. Kalle færdig. morgen snorene løste den næste selv igen. Han var op –og dagsrationen det Derhentede op selv pålageret. han det men hængte det, leverede han af meter.tyve aftenen Om i alt kun havde flettet i fletteriet fleremåneder som anvendes brænde. kunne at udelukkende det elendigt, så var duktet fordi pro vaskeribarakken, i store mængder blev der afleveret færdigvare meter.Dagligt tyve atmere nogen end de flettede foreskrevne denhederne, sjæl til meter. virkelig hørte Det og antal numre noterede fangernes Han betjenten. til afleveret aftenendet blev Om dagligt. meter tyve flette skulle i blød og halmen satte Vi lejren, nordportenhvorhalm. til der blev flettet iden store ved lade arbejde om, at skulle jeg besked gav mig Man afsonerne. „Den 29. marts 1946 kom nr. 29. somjeg fange „Den 852 de ‘sorte’, marts over til straf (reserve) den bevæbnede P. beretning vagt ifølge samme var Den villige Måske har beretningen lidt karakter af en ‘sukker icementen’-myte. en ‘sukker af lidtkarakter beretningen har Måske trods som tjenestegørende iLuftwaffe, en tidligere var genial Særligt 483 484 ------Kapitel 11  fysisk og åndelig føde

291 samt beskæftigelse

------486 487 Tilsvarende har man uden 488 485 havde udført, havde tilsyneladende et besøg intet. i Fårhuslej Under I december 1945 gjorde kontoret for arbejdsdriften for kontoret gjorde I december 1945 i samarbejdemed Gjerstrups udlægning bekræftes af idetandre for direktøren akter, Og den 19. november kunne november direktoratet værkmester at meddele, 19. Og den af 3. grad, Sigvard Mikkelsen var uddannet fået havde (der sat nu kurvemager), tilstrækkeligtsig ind i arbejdet til, han at snarest ville til blive sendt Fårhus ledelsen forestå at affor kurvemageriet halmarbejdet. og Gjerstrupendvidere indledende manøvrer til,at lejrenssmedje kunne i gangkomme produktion med en til diverse statsinstitutioner. Det dre

ren i september 1945 havde landsdommer havde fra i september Frost i sig 1945 ren forelsket Viborg et halmtæppe Gjerstrup måtte med beklagelse på Gjerstrups dog kontor. landsdommeren,meddele det tæppe, at han set, havde var „lavet i tysker De skullenes tid selv til af i Fårhuslejren de dengang frem internerede“. at stillelignende, noget var men ikke nået så langt kunneendnu,de at leve øvrigtI re. var fængselsvæsenet bundet til aflevere at produktion al tilen grosserer i København. fængselsvæsenet strafafso godkendte, de første september at 1945 5. den beskæftiget blev foreløbigt i Fårhuslejren ved nere ‘halmarbejde’. I sam anledning me direktoratet fængselsvæsenets havde for anmodet kontoret arbejdsdriftforanledige,at om at et antal fængselsbetjentegennemgik et kursus i løbbinding, så de efterfølgende kunneudstationeres Fårhus. i møtrikker. og bolte bl.a.jede sig nagler, om fangerne Råvarertil lejrens halmfletteri. FrøslevlejrensMuseum tvivl fået snedkeri, gang i lejrens tænkeligt også til dels statslige med afta afgere produkterne. såkaldt en der tiden Med kom ‘legetøjsafdeling’, hvor fangerne var beskæftigetat med fremstilleforskellige i slagslegetøj træ, fx 292 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 heste, en lastbil samt en afskærer. samt en lastbil heste, spand medet skinnelokomotiv, og et en dyndkørselsvogn gravevogne otte medskifte, mtipvognespor 400 ‘værk’, dvs. fuldt et 39.000 kr. inklusive af for en leje 1946 lejede iKliplev iapril man om den tørvemose, tale været ning af grøntsager, kartofler og lignende til lejrenskøkkener. til lignende og grøntsager, af kartofler ning dyrk med hektar tyve ca. af areal et på fanger 65 omkring beskæftigede jord ved lejren, påforpagtet som blev drevet fodtøj.fangernes Gartneriet, af fanger, ti af vedligeholdelsen tog sig der beskæftigede Skomageriet, bæk. iRen for den nyoprettede vask fængselsafdeling al togDesuden desig af m.v. ilejren. tjenestemænd 300 og håndklæder for deca. sengelinned skede fanger, nitten tøjva som fangernes foruden 1947 ijuli beskæftigede det at sig selv. ved jovi, men næsten giver vaskeriet Om nærmere beskrivelse, heste. egen tørvemose“, 1947. juli fra heddersom i det oversigten „lejrens i af tørv fremstilling Tørvemoseholdet ved fanger 47 beskæftigede Tørveproduktion afvandingsprojekt og funktionærer. forto bolig en eller anvendestil kunne holdeStuehuset medflæsk“. selv os kan penge delvis vi forsom en billig foder, bruges kunne „således daffald hvor lejrensma svinestald, en indrette at tofler,agtede ligesom Gjerstrup og kar grøntsager af dyrkning til netop at anvende ejendommens arealer var medkøbet Formålet ejendommen ved en tvangsauktion. de Gjerstrup for Frøslev. lejren og 1946 landsbyen erhverve sydporten mellem Iaugust uden umiddelbart beliggende som var tønder 26 land, brugsejendom på ca. lejrens snedkerværksted? der under opsyn af et varierende antal over- og reservefængselsbetjente. antal varierende et af opsyn der under ste Alle og på biblioteket. påbadeanstalten påaflusningsanstalten, skeriet, iva idepotet, pålageret, ilejrens der fanger fangekøkken, uden arbejdede Des og brændehugningshold tørvemosehold. brændeudleveringshold, kørselshold, skovhold, nivelleringshold, jordhold, stenhold, grusgravshold, landbrugshold, tjærehold, oprydningshold, kloakhold, malerhold, vejhold, murerhold, tømrerhold, enreservefængselsbetjente: og fire mellem af syn op under følgende der var mønstrede meremobile arbejdshold, stre, eller treværkme af ledet somvar ‘Bygningsvæsenet’, værkmestre. fire en til af styret var værksteder disse Alle gartneri. og et legetøjsværksted et mageri, sko et skrædderi, et snedkeri, et og smedeværksted, maskin- et værksted, og halm kurvemageri der et var produktionsværksteder egentlige Af ud: således arbejdsorganisation Fårhuslejrens så udviklet, fuldt sonere) var De fleste af disse værksteders og arbejdsholds virke unddrager sig en unddrager virke arbejdsholds og værksteders disse af fleste De Den forpagtede jord er sikkert identisk med jorden til en mindre land en mindre med jorden identisk til jord er sikkert Den forpagtede I 1947, hvor beskæftigelsen af de indsatte (som nu hovedsageligt var af I 1947, var indsatte af de (som nu hovedsageligt hvor beskæftigelsen 489 Så mon ikke denne legetøjsproduktion fandt sted i tilknytning til til itilknytning sted fandt legetøjsproduktion denne mon Så ikke 492 494 Tørven 650 lejrens ca. blev anvendt til 493 491 Der havemå 490 ------Kapitel 11  fysisk og åndelig føde

293 samt beskæftigelse

------496 495 Fårhuslejrens andel var i projektet Fårhuslejrens stille at arbejdskraft til rådighed for De mange arbejdshold under bygningsvæsenet, beskæftigede som ca. „Efter foreliggende alt vil det kommende i den vanskeligtvære tid at Projektet ‘Regulering hed af med tilløb’ Rudebæk foregik og i Ballum og Hjerpsted sogne, sønderjyskei den ude helt marsk, ca. otte km for nord Højer. Hedeselskabet betaling en mod på i alt 40.000 Gjerstrups kr. forhandlin stået tid, allerede havde på nogen for i med Hedeselskabetger i Tønder tyske besigtigede1946 i Ballummaj skole han med henblik (tomme) den finde at på et egnet for stedindkvartering skulle som de af fanger, udføre arbejdet. Af uvisse årsager løsningen blev imidlertid, man at simpelthen slev Plantage. Også grusgravsholdet arbejdede i plantagen. primært sig tog fanger, af vedligeholdelsen bygninger af 63 170 lejrens samt 24 funktionærboliger. skaffe arbejde bl.a.tilværksteder, vore flere af skrædderiet, og det må i øv rigt anses af være at betydning stor for skaffe at så mangemu fanger som ligt friluftsarbejde, navnlig når det med,en samudfører kanat de forenes fundsnyttig Sådan gerning.“ argumenterede direktøren, Gjerstrup for over da han i begyndelsen af februar ønskede, 1948 fik, og direktoratetsopbak ning til et afvandingsprojekt udføre at i samarbejde med Hedeselskabet. fyrsteder, man årlig og en havde produktion der på 3.500 De tons. fanger, arbejdede i tørvemosen, dagligt blev transporteret de ca. tikm frem og tilbage med lastbil. brændsel tillige blev for Lejrens behov forsøgt dækket med ca.ved, tyve brændeholdet at mand såkaldt optog i Frø stødbrænde Stakke af tørv formentlig fra Fårhuslejrens egen tørvemose ved Kliplev. blev Tørven an vendtlejrensi mange ildsteder.Frøslevlejrens Museum 294 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 arbejdsmandsarbejde“. almindeligt hver præsterer mindst at „fangerne vurdering, som Gjerstrups såvel fængselsforvalterens var Det ved vejarbejde. dels ved statsskovvæsenet, dels ger havde til, udlejet været større udendørsarbejder, andre lejrens fra fan erfaringerne var regningen for be og baggrunden fangearbejdsdage, 9.000 anvendes projektet skulle til havdeat der beregnet, Man fangerne. fra bo adskilt kunne ugifte) var (som for, alle at fængselsfunktionærerne skillerum sørgede medet og man og toilet, køkken blev der indrettet Ibarakken udpost. huslejrens vestlige at udgøre Får som kom til og defem reservebetjente, ger, den vagtmester fan 60 de at til huse Hjerpsted til fra Fårhuslejren fangebarak en flyttede måneders fængsel og herefter indsat i Fårhuslejren – hvorfra han i øvrigt i øvrigt ogindsat ifængsel herefterhan Fårhuslejren måneders – hvorfra ved indrejsen. myndigheder de danske af og anholdt hjælp blev hjemsendt Han ved allieret og SS-Rottenführer. Sturmmann SS- til avanceret og var gange adskillige havde væretsåret han russerne, af fange maj til 1945 blev taget den 2. Inden han om slutslaget Berlin. til hvor østfronten, deltog helt 1943 sendt frem han ikampene og til iapril Totenkopf. Division hvor blev tildelt szawa, han uddannet Her blev han til turen War 1943.gik Herefter ijanuar og indkaldt blev antaget Han iKøbenhavn. kaserne en på Bådsmandsstrædes session til blev indkaldt han ved, at skete rentDet praktisk til hverve Waffen-SS. for flyvepladsen chefen fra sigpå opfordring lod han og som med, 18-årig fulgte Fritz veplads Grove, Karup. som er identiskmed den nuværende Flyvestation Faderenslev-kanten. P. fly Petersen på den havde tyske arbejde L. taget Hader og fra afstamning hjemmetysk af var Scheel Fritz Kunstforening. len lemtiden havde smidt Petersen med bog tit bort) en noget overset lille Petersen Scheel (som Fritz fårhusfange I 1995imel udgav den tidligere kz-vagter andre og ‘Germanerhøvdingen’ Fra fangekartoteket: iHjerpsted barakken til vende tilbage i en senere sammenhæng Vi skal der ekstraordinært. kørtes fanger. og personale af Forekom sygdom der mv., og løsladelser skiftning ud der en ordinær skete Samtidig ommeden lastbil. ugen proviant gang en hed ‘arbejdslejren Rudebæk’, fik vedlejren og internt ifængselsvæsenet fra ho km 60 ca. som lå i Hjerpsted, efter. kort Satellitten begyndte bejdet ved licitation overtaget og færdiggjort af en privat entreprenør. en privat af og færdiggjort overtaget ved licitation resterende Det blev før Fårhuslejrenfærdige medarbejdet, blev nedlagt. blev helt nære problemer. ikke at fangerne konstateres, det Foreløbigt kan Den 15. april 1948 blev kontrakten indgået med Hedeselskabet, og ar medHedeselskabet, indgået Den 15. 1948 blev kontrakten april Den 6. juni 1946 blev han ved retten i Haderslev idømt iHaderslev og ved fire retten blev år han et 1946 juni Den 6. Af alle var bogen udgivet af Kjellerup Kjellerup af bogen udgivet var alle Af østfronten. over Karup-Berlin 497 , idet der her viste sig at være betydelige discipli sig at være betydelige , idet der her viste 498

------fra fangekartoteket: germanerhøvdingen

295 og andre kz-vagter ------499 Jeg fandt politi også kz-lejren interneringslejren og norske Jeg de med skulleJeg få at mig kommandanten for hos melde jo i hovedlejren „Efteren uges blevjegspurgt, tid jeg om kunne tænke komme at mig Min far var det på tidspunkt forflyttet blevet tilStutthof, koncen en Men altså:Men Fritz udgav Scheel I 1995 åbenhjertig, en nøgtern vel og trationslejr, som lå Danzig. i deltaet som ved vartrationslejr, politifolk Her norske de ble interneret,min og vet far varlejrkommandant. deres fik i Jeg minnoteret i Danzig ophold tage og marchordre, til måtte jeg gøre at Stutthof i tre kz-lejre, hørt om det hang idet soldater som nok som godt dage. havde Vi trusselen folk, var der over afvigere, både kriminelle politisk og ander skulle Nu ledes tænkende mennesker. så jeg selvsyn ved se dette helvede, visom vidste, det måtte være. på, var behandlet. blev forskel de folk. hvordan dog der hvor Men Nord boede ca.mændene 1 km væk var fra der og kun hovedlejren, et meget enkeltpigtrådshegn omkring barak, den var der ca. hvor po norske 100 litifolk interneret. var Der kun indgang, én kun stod der og enkelt en vagtpost, ingen undtagen og min adgang far havde til barakken. Nord kunnemændene frit gå blandt befolkningen kvinderne ud hjælpe at for i varmark der have, og ingen vagtposter når dem, med disse på tog de fri villige arbejdsture. var Der ingen tvang art, af nogen skulle blot være de frembrud. mørkets ved Minhjemme kontakt far havde det med norske pakke måned en sendte hver Røde som Kors, til enkelt politimand. hver minstemplet marchordre, fulgtes jeg og min med så jeg far Her derhen. gang behandling, den første for kz-fangerne Min far var kunne udsat for. fortælle mig fra ud hvilken mærket, tøjet, på fangerne havde kategori de tilhørte.sexualforbrydere, var Der mordere, ligskændere andet og godt folk. var var der del, der be Men mest stor også politiske en vel fanger, skrevet dansk) 2. under den sine bog (på oplevelser om verdenskrig. Han skriver bl.a.: til Division Nordlands opklaringsafdeling, det kunne og godt meget jeg tænke mig. iklædt blev Jeg uniform ny fik helt og camouflagetøj, vadsæk paktasker, to og sådan mit udstyr at passede til det, man brugte i opkla ringsafdelingen. af alene, Så sendt jeg sted blev skulle helt jeg over rejse Danzig til Estland findeopklaringseskadronen, og lå i nærheden som af Narvabyen Narva, floden ved 100 mellemet sted og 50 for vestLe km ningrad.

de været meget stærkt været meget de nazistisk indstillet“. blev overflyttetblev tilHjøllund den august 20. 1946. Fritz Petersen Scheel fik et glimrende skudsmål fra sig fra med og sin både Fårhuslejren hjemegn: altidHan flink havde være høflig,og medlemværet om og selv havde han han havde „aldrighjemmetyskeaf flere foreninger, med ladetsig mærke sin tyske indstilling“, forældre, derimod, Fangens „hav det hedder. som 296 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 afmålt. anderledes og behandlingen blev stemningen tjeneste, rede iat gå itysk interesse var ikke de norske politifolk imidlertid Da der værnemagten. un sorterede om men endbeskrivelse), krigsfanger, som de ikke en slags (som Scheels Fritz kz-fanger af fremgået som almindelige blev betragtet forhold bedre der ikke af for de norske politifolk, akkompagneret tilmed blev Bestræbelserne Holland. eller iBelgien som politifolk fx tjeneste, gå itysk skulle om, at plan de norske politifolk en tysk at virkeliggøre forsøgte net ‘Germanerhøvdingen’. at Petersen angiveligt skyldtes, Det tilnav gav ham de 1944 I februar der hjalp dem ifleresammenhænge. fyr, P. en flink Petersen, som altså ‘en L. fyr’, grei SS-Unterscharführer lejren.“ om, at om jeghavdehørt intet koncentrations eller set på en erklæring efterfølgere. deres af ihjel blive de simpelthen tæsket ville og så deres capoværdighed, blive frataget at de risikere kunne ellers med at hævde sigover for vagtmandskabet, bare var kz-bordel, så det et til havdeog adgang ekstraforplejning fik De kriminelle. meremindre eller var capoerne fanger,tegorien alle politiske ka af capoer ingen løs på deres medfanger. Der var tæskede bogstaveligt med knipler, og de udstyret lejren. var De ud af og ind de gik når derne, overfanger, stueældster, og deres opgave den at holde var orden igeled en slags var capoer. Capoerne af utal et med dem samt vagtposter mange altid og der var på strafarbejde, som kommunister. gik Fangerne tragtet nord for Falstadlejren Trondheim. ved og Oslo fra Grinilejren ret fra blevet som netop også deporte tober var 1943 –og de norske politifolk, ok af Horserødlejren ibegyndelsen fra munister, ankommet der just var kom for ord Stutthof at blevet håndteremed de andre danske sendt til gerführer oggjorde Blockführer tjeneste som tolk bombeangreb. allierede Neuengamme for efter op at iHamborg fra rydde ved de somarbejdskommandoer, blev udkommanderet bl.a. vagtmand, og gjorde tjeneste som SS-Unterscharführer til 1895. blev udnævnt Han født Petersen i var alder: hans af på baggrund ses måske skal disposition koncentrationslejren Denne Neuengamme ved Hamborg. til kom han lin og overBer indkaldt, blev derefter Han kendt som Dagmarhus. bedre der er –en adresse, 7iKøbenhavn Jernbanegade veplads og sendt den til på Grove en hverveseddel havde fly 1943 underskrevet iforåret nr. 2445, En af de norske politifolk har siden karakteriseret Fritz Scheels far, Scheels Fritz siden karakteriseret har de norske politifolk af En under skrive også da og oplevelsejeg måtte at få, en grufuld var Det Om Petersens virke i Stutthof hedder det videre i retsakterne: „Me i retsakterne: hedder videre det iStutthof Om Petersens virke Stutthof-lejren,„hvor til han I november forflyttet 1943 blev han P. iFårhuslejren blive indsat som fange Petersen, der siden skulle L. 500 501 for norske politifolk“, som det hedder i retsakterne. Petersen for er norske politifolk“, som hedderdet i retsakterne. for danske kommunister og La kommunister for danske ------fra fangekartoteket: germanerhøvdingen

297 og andre kz-vagter - - - dens flere norske politifolk flere dens i fremlagteerklæringer giver tiltalte godt et han at skudsmål mange på fangerne, hjalp måder udsagnene er siger, og fra tidligere de danske fanger i Stutthof forskellige. ikke dog er Der op Uddrag af brev fra Stutthof-fange til familien i Danmark, som sikkert er blevet censure ret af den danske Lagerführer Petersen. Ganske som brevene fra de øvrige deporterede danske kommunister i Stutthof adskiller dette sig stærkt frade breve, vi kender fra dan skefanger andrei kz-lejre: her måtte fangerne kun korrespondere på tysk og kun stærkt begrænset, både hvad angik emner og Det omfang. er nærliggende at tilskrive Petersen forskel.markante denne Frihedsmuseet 298 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 ske fanger i andre lejre. iandre fanger ske pårede Stutthof-fangerne dansk Fx korresponde korrespondance. kz-fangers danske andre fra markant sig Stutthof-fanger og deres pårørende adskiller danske mellem foregik fra historikeren René Rasmussen og denne bogs forfatter bogs denne og René Rasmussen historikeren fra endavisen iWeek en artikel Vilhjalmsson Ørn Vilhjalmur fødte historiker landsk publicerede den is I2005 myndigheder. de britiske dømt af og henrettet Jepsenssiden synderegister, at blev han var alvorlig Så blev dræbt. fanger for, Jepsens forbrydelser, vagten 256 ansvaret der atomfattede mindst ibogen in Kriegsverbrechen Lüneburg i 2000 Jepsen, de megetVries ‘raget så Immo op’, historiker Alfred at den tyske hvor dødesomborg, pensionist. han Sønder Petersen til endda den tyskfødte fulgte Schwarberg Hamborg. kælder i i børn en jødiske forsøgtyve ved at ombringe efter medicinske sporene at forsøgte slette dage før, allersidste i Neuengammes man da som chauf Petersen, medvirkede Friedrich Hans SS-Unterscharführer Damm Kinder vom Bullenhuser die und SS-Artz Der bog isin afdækkede Schwarberg Günther journalist Den tyske kz-vagter. forekomsten nævnt danske som publicerede, af har aviser, blev upublicerede omtaltisamtidens ogsager fangeberetninger, de større af par Et ikz-lejre. vagttjeneste udførte fx få så dater –at ikke frontsol Waffen-SS mænd var danske alle at ikke længe vidst, Vi har iNyborg. afsoning videre blev overført til tidspunkt på et atslutte, han tre års fængsel. Som nævnt blev han indsat i Fårhuslejren til afsoning iFårhuslejren indsat til blev han Som nævnt fængsel. års tre brevcensuren. talte var ved at kolde få fødder.“ var talte til at skyldtes, dels til dog mening vidnernes efter hvilket måde, stændig an „udførtepå siten efter omstændighederne hverv“ at tiltalte klaret, vidner Stutthof-fanger), (tidligere afhørte forhar domsforhandlingen To fangerne. af under imishandling deltaget har nogetlyst om, at tiltalte resolution og sat under tilsyn af statsfængslet iNyborg. statsfængslet af resolution og tilsyn sat under 1947 den 23. ved blev august at benådet kongelig han retsakterne, af det fremgår Derimod på ham. nogen fangejournal men ikke der eksisterer

og pakker“. Dette kunne Dette og pakker“. af breve afsendelse „fiduser ved fanger går, gav at Petersen de danske fx ger fra kz-lejren Versen, kz-lejren ger fra hvor Heide (Sörensen) hjemmetyske kz-vagt. var og tegnin Sørensens beretning Jens Martin kz-fange udgav den tidligere På samme vis er en anden (også tysksindet) dansk statsborger, er(også en anden dansk Gustav vis tysksindet) På samme P. Petersen blev den 19. L. idømt september i Haderslev ved 1946 retten Af en vidneforklaring fra en tidligere dansk Stutthof-fange frem dansk en tidligere fra en vidneforklaring Af om Jepsen, og artiklen efterfulgtes af flere debatindlæg, bl.a. bl.a. af fleredebatindlæg, efterfulgtes om Jepsen, og artiklen

503 være forklaringen på, at den brevveksling, der at den på, brevveksling, være forklaringen ‘Germanerhøvdingen’ har sikkert forestået forestået sikkert har ‘Germanerhøvdingen’ 502 fra 1988, hvordan en dansk statsborger, hvordan en dansk 1988, fra

og adskilligt mere omfattende end dan og adskilligt

indgående har skildret kz- skildret har indgående 505 Man må deraf deraf må Man 506 , som i 2000 , som i 2000 504 ------, fra fangekartoteket: germanerhøvdingen

299 og andre kz-vagter ------10SS- Dennis Larsen kan 507 PeterAnton Callesen fra BurkalNordslesvigi blev somden eneste kz-vagt døds dømtdeti danske retsopgør. Callesen varsåvel interneret varetægtsfængsletsom Får i huslejren, men umiddelbart efter at have modtaget en dompå fire års fængsel i no vemberen– dom1945 som Callesen ankede tilLands rettenfremkom– der nye op som inkriminerede lysninger, Callesen: han havde således begåetflere drab på fanger. byretten Ved Københavni blevhan i januar idømt 1950 dødsstraffor krigsforbrydel Callesen ser. ankede først forgævesdommen Lands til retten,og siden strafudmå lingentil Højesteret, som stadfæstede dødsstraffen.To månedersenere blev Cal lesenimidlertid benådet, da dødsstraffen blev forvandlet tillivsvarigt fængsel. Hanaf sonedeherefter Vridsløselil i le,indtil han i februar 1960 blevløsladt. Politikomman dørensLandsarkivet arkiv, i Aabenraa Siegfried Matlok, har frem Niels Bo Poulsen og Peter ScharffBo Peter Poulsen og Niels Smith

Der Nordschleswiger, Der Chefredaktørfor baggrundPå af gennemgang en af byretsdomme 625 fandt Claus frivillige, forrettet indrømmede kz-vagttjeneste som have at kor en for eller periode,tere baggrund længere den på og konkluderede det de, at totale antal formodentlig ville ligge omkring 100. Callesendraget Peter Anton historien om fra det tyske mindretal, som ligeledesvar frygtet en brutal og kz-vagt. Callesen i Dan dødsdømt blev i alle sinemark forbrydelser for tre i instanser, benådet løsladt og men har1960. historikeren Og senest, i 2010, Dennis Larsensin i bog For trængt Grusomhed. Danske givet hidtil den mest SS-vagter 1941-1945 beskrivelseudtømmende af problematikken. Bl.a. har han sig fordybet i ovennævnte Hans FriedrichGustav Alfred Petersen, og Heide Jepsen, Callesen. Christensen, Bundgård dog påvise,dog mindst at 99 udførte kz-vagttjeneste, personer antallet at og 300 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 jede sig om langt flere. sigomjede langt at mene, at dre det til er tilbøjelig Han 100. overskrider ‘med sikkerhed’ skal se lidt nærmere på nogle af desom kz-vagter, afsonede af lidtnærmere på nogle se skal men blev dødsdømt in absentia væretforsvundet, krigen Heide siden blev afsonere. har dog aldrig hvoraf Jepsente, og Callesen afsonere i lejren. eller gælder Det de også ovennævn varetægtsfængslede enten internerede, de erkendte var af at kz-vagter mange fastslås, det kan gengæld, at Petersentil i1942meldte iNSDAP-N. sigind de fortæller ikke, akterne fortæller tysksindet, var hun Hvorvidt kvinde. i Sønderborg. en med I 1939lokal gift på Solofabrikken blevborant han arbejde la som fik indtil 1930, hvor og chauffør han som vognmand han arbejdede Derpå drogisten. hos færdig læreplads gjorde efterfølgende sin 1916. til soldat var og i dentysk Hereftersom1. deltog verdenskrig han skole iSønderborg. hvor I1913 han drogist, ilære hos en kom lokal han tyske sit år i denindtil 15. han fortsatte Nordslesvig, til flyttet var i 1908 og efter familien at Realskole, iWürtenberg sit 11. han Indtil 1920. gik år i1897, ved genforeningenstatsborgerskab i i Stuttgart dansk men fik født var Han sindelag. nationalt for angik vidt så en undtagelse, udgjort at have Petersen hævdedeindledningsvist Friedrich Hans Ovennævnte Sønderborg fra Petersen Chauffør personer, eller der havde som kz-vagt. vagttjeneste, meldt sigdirekte til anvendt såret, blev eller Waffen-SS, sommenkasseret efter være at blever enten personer,grupper: i derfronttjeneste havde egentlig meldt sigtil de ito For falder andet det mindretal. tyske det kom fra alle ste næsten helt på det sige, at generelle de man for plan før det ren. Omdem kan før“. Utvivlsomt på grund af sin alder blev Petersen sendt direkte til ud til blev Petersen alder sendt sin før“. direkte af på grund Utvivlsomt hausen], i Neuengamme som chauf SS-lejren blev forsat han til hvorfra [kz-Sachsen i Oranienburg gav møde i november uddannelse 1942 til „og mod russerne“. blev at indkaldt „ønskede deltage ikampen Han han fordi angiveligt Waffen-SS, Hus iSønderborg, til tyske Det Adalbert, sandhedsværdi. en vis udsagn hans tillægge måske skal man så tysk, have det for væretopportunt Petersen at hævdetionen sighjemme ville resser“, Fårhuslejren. Isitua som hedderfra det iPetersens generalieblad inte og danske over loyalt optrådt for har Danmark besættelsen under sider, begge selv, synes at til være at ogsønderjyde han han med sympati for sigselv regner „Han Tyskland. til at have tilknytning til opdraget var barndommen fra som dansker, sigselv idet han anså ikke heller at han –men mindretal for sigselv regnede tyske hørendedet til ikke gen, at han På baggrund af en gennemgang af fangejournalerne fra Fårhuslejren fra fangejournalerne af en gennemgang af På baggrund Om sit nationale sindelag forklarede Petersen selv til politiet efter kri efter politiet Petersen til selv forklarede sindelag Om sit nationale I foråret 1942 meldte den 45-årige Petersen sig på en iHaus session 1942meldteI foråret den 45-årige 508

af briterne. Vi briterne. af i Fårhuslej i ------fra fangekartoteket: germanerhøvdingen

301 og andre kz-vagter ------ Ver forat skaffe Politikommandøren hen Politikommandøren vendtesig i flere sager om danskekz-vagter til Hans Friedrich Hans Petersen, chauffør i kz-lejrenNeuen gamme.Fotografiet er taget efter krigen af Sikkerhedspo litietSønderborg,i Petersens Politikommandø hjemby. rensLandsarkivet arkiv, i Aabenraa einigung der Verfolgten des Nazi-Regimes dokumentation arten om af vagternes virksomhed. Hans Friedrich Petersen havde foreningenikke noget bela stendepå: han havde været chaufførNeuengamme, i men„behandlede fangerne Politikom mennesker“. som Landsarki mandørensarkiv, vetAabenraai Petersen undlod Petersen at dog 509 Ved retten i Sønderborg blev Hans blev retten i Sønderborg Friedrich 6. den decem Petersen Ved Ifølge Petersen bestod hans Petersen transportere i at Ifølge i Neuengamme tjeneste fortælle af del den om chauffør-virksomheden,omfattede der medvirken til ovennævnte ombringelse af tyve jødiske børn. dannelsekz-systemet, indenfor fortsatte kz-tjenestegørende som hanog afresten krigen. forklaring egen Ifølge forskellige og i Neuengamme tjenestesteder i tilknytning indtil til han lejr, i april denne til kom 1945 kz-fanger eufemisme for en på ‘marchkolonne Blühmel’en (formentlig skulle som march væk fra til hovedlejren), han Lübeck. forlod maj 5. Den afdelingdenne til i Itzehoe tog og han an blev Flensborg, senere hvor holdt og interneret i Fårhuslejren den 18. juni 1945. To måneder senere juni To 18. 1945. den i Fårhuslejren interneret og holdt hanblev varetægtsfængslet. vask lignende og fødevarer, til fra og lejren. 302 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 benådning: prøveløsladelse eller stod til vagt kz- hvor en tidligere tilfælde, gengæld iandre til Men ved det vi ikke. vi Petersen, ved af benådningen sigtil iFårhuslejrenHvordan man stillede for udstået. ansås og to måneder år hvoraf et fængsel, års syv til maj 1947 skærpede som i landsretten, til ankede Anklagemyndigheden kz-tjeneste. udført for fængsel Waffen-SShave atårs haveog herunder sighverve til ladet 3637 blevet J. idømt T., var 1947 tre som iAabenraa ifebruar ved retten forbrydelse.“ der er dømt denne fange, for af og megetningen utiltalende en alvorlig benåd fraråde jeg absolut må mødet alvorligt „Som funktionærmødet: med enig var Gjerstrup vedveløsladelse prøveløsladelsestidspunktet.“ om prø i en koncentrationslejr, være tale linger Der bør tidligst benådes. udøvet at en der person, mishand har imod, sigskarpt Mødet udtale må er. gjort, har hvor han det, galt ikke, sikkert og forstår samvittighed lig dre domme fordre kz-tjeneste. kunne forlade Fårhuslejrenkunne 14 senere. dage novemberden 20. blev Petersen 1946 ved benådet kongelig resolution og Men fængsel. allerede måneders og seks to år dommen 1946 1. til april den dommen, og Vestre skærpede ankede Landsret klagemyndigheden An vedrørende sindelag. mening sitnationale imellemtidensen skiftet havde Peter tilsyneladende Så tysksindet. var –og atfronttjeneste han havde egentlig forrettet ikke at han grunde, ideelle af de havde handlet udelukken at han krigstjeneste, tysk til vedrørende hvervning udtalelser dende omstændigheder, have regeringens at Petersen misforstået kunne for regnedes Det formil fængsel. måneders 1945ber idømt og seks år et baggrund? hans hvad var hjemsendt. og derforblev ikke fødsret og forblive iWaffen-SS, han men det ønskede ind at søge chef opfordret om sin tysk til af blev han kurset af ningen Ved afslut iRadollzell. dels iHamborg dels kursus, måneders tre – iet 1939august deltog – der forinden havde han været påi Flensborg session ved Waffen-SSfra i og og militærkursus Tyskland, sports- deltage iet 1939 juni i maj eller blevet at han opfordret var I den til egenskab SK. af og i medlem 1938 han blev Nordschleswig, Jungenschaft Deutsche lem af hjemsindet og blev landbrugsmedhjælper. med Fra 1933 1936 han var til „Flink og villig fange. Høflig og ligevægtig. Synes ikke plaget af dår af plaget ikke Synes ligevægtig. og Høflig fange. og villig „Flink J. T.´s med an i den absolut ende dom hårde sammenlignet til hørte nr. fange vedrørte Justitsministeriet til besked Den umisforståelige J. T. født iKværs var i1921. ved Gråsten op tysk iet han Her voksede Midt i april 1940 modtog han fra partiledelsen i Aabenraa (han var var (han iAabenraa partiledelsen modtog fra 1940 han Midt iapril 511 Så hvad havde han i grunden bedrevet, og bedrevet, hvad havde Så igrunden han 510

------fra fangekartoteket: germanerhøvdingen

303 og andre kz-vagter ------512 . Fangerne var hovedsageligt russere Under afsoningen landbrug, dygtiggjorde sig inden for Under han idet T. J. I september 1941 kom han kom etpå omskolingskursus 1941 I september Hamborg, i hvor sig til meldt var tysk have at tiltalt dels krigstje for T. J. forhold: i to slags en var lagerforvalter blot T. J. kontormand. Han og Nej, skulle

høring, så han anmeldte sig til session i Aabenraa. en Han indkaldt blev efter 1940 og maj afslutningen 9. den den af militæreuddannelse i Kla genfurt han blev sammen Regiment med Nordland, hørte under som Division Wiking, fra indsat østfronten på helt starten mod af felttoget han blev såretSovjetunionen. 1941 af granatsplint en I november i den såret fod, og ene var fodleddet at så halvstift. slemt, blev Efter etlængere rekreation lazaretopholdefterfølgende blevmed han erklæret uegnet til fronttjenesteoverflyttet og tilfourértjeneste en i Ersatz-enhed. hanbl.a. lærte skrive at maskine, på no i der så i oktober 1944 T., J. blev var 1943 forfremmet blevet vember til SS-Unterscharführer, forflyttet til rustningsvirksomhed,en Wald, vedlå som lige Waffenversuchwerkstätte kz-lejren Sachsenhausen. forklaring egen Ifølge han blev slagsen lager fortrinsvisforvalter havde og var Her han kontorarbejde. til slutningen af marts da 1945, han indsat blev i kampen russerne mod i slaget Ber om lin. I slutningen af april var hans kampgruppe sprængt, 2. den og maj hanblev taget til fange af amerikanerne. Han i sad herefter amerikansk krigsfangenskab indtil slutningen af januar han 1946, fange i en hvor transport til sendt blev Danmark indsat og i Fårhuslejren. under sinneste, i rustningsfabrikken tjeneste dels for mishand have at fangernelet korporligt fx forhold ved kæp. slå Det en med første dem at kunne han det andet men benægtede erkende, han. Han afviste energisk fungeret have vagtmand som at af leder og ‘transportkolonne Bahn hof’ mishandlet have at og fangerne korporligt, sådan vidner som hæv blev de og dede. fra Fangerne kom nærliggende Sachsenhausen-lejr, den arbejdskraft som anvendt i rustningsfabrikken, der de producerede fx Panzerfaust antitankvåben kendte arbejdskraft som polakker,og anvendt blev de og produktionen i såvel transporten ved som af materialer til fra og banegården. således der gik effekter, de og bogføre ud ind af fabrikken,for for sørge bestillingsendelser, af jernbanevogne aflæsning og med fanMen biler. af han ikke havde gerne direkte noget Opsynet gøre. at disse med ansva og nogle og arbejdsformænd blandt SS’ere nogle menige havde dem for ret modsagt dog blev fangerne. Denne version af flere danskere, havde der været fanger i Sachsenhausen måske – og så væsentligt nok i sammen også afhængen: anden en danski øvrigt som kz-tjenestegørende, frakom skyldigAabenraa-kanten. også kendt blev i dette Så T. forhold. J. selvfølgelig skriftlig en medlem af NSDAP-N) opfordring sig tilmelde at til krigstjeneste han mente Det Waffen-SS. i ikkeat over kunne sidde 304 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 for vold og drab, men dommen blev senere ændret til 20 års fængsel. for års vold men 20 dommen og drab, blev senere til ændret døden dømt til militærret Jensen en blev britisk siden af 1945. Eigil Orla iTyskland den 18. juni myndigheder de britiske lerede til blev udleveret om forholdene politiet til iNordmark-lejren forklaring al sin af grund på bag idet han afsoning, til indsat eller hverken varetægtsfængslet drig blev interneret ilejren, Jensen. Han men al sjællænderen Eigil Orla var und Erziehungslager Nordmarkbeits- tjeneste iAr gjort havde af imidlertid indsatte Fårhuslejrens fire Mindst fanger, og at danske lejren mange Danmark. i nærheden lå de ganske af at forhold, rumme ved, et september lejren 1944 fra der forklares må – udekommandoer denne lejrs den såkaldte iNeuengamme eller udført fårhusfanger,af de dømt de fleste var derkz-tjeneste,havde for Langt Nordmark og opdragelseslejren Vagt iarbejds- på en frisk. starte forlade tid Fårhuslejren kort iløbet af og år, kunne og han seks til nedsat T.´s ved kongelig resolution straf prøveløsladelse, blev hans til egnethed §62.“ ægteskabslovens hold til ihen opløst ved skilsmisse og ønsker derfor hun gerinden, ægteskabet fanger, af er kommet som chok et for sagsø mishandlinger hans under her iSachsenhausen, virksomhed følgendemed bl.a. „Sagsøgtes ordlyd: hjem IFårhuslejren nok. vedfælles fået modtog Felsted J. T. en stævning og inovember 1947 knagede, havde1944 havde ideres indgået, hustruen fange. fremkommelig og høflig en villig, tionærmødet, funk fra bedømmelsen af var, somfremgik Han også det syskrin. fx ben, træ og i fine husflidsarbejder udførte han Og og fodringslære. husdyravl gødningslære, kulturplanter, vedrørende faglitteratur bestilte flittigt bombeangreb. Fangerne bestod ifølge C. W.´s ifølge bestod C. Fangerne bombeangreb. arbejdssky af forklaring allierede for op iKiel at efter ind de blev rydde marcheret når fangerne, ved iat holde fx vagt tjeneste bestod Han lejrensaf SS-vagtmandskab. medlem fuldgyldigt som et og blev herefterbetragtet militærtræning, dages fjorten han Her gennemgik iKiel. og Nordmark opdragelseslejren’ i novemberren. Så mødte 1944 den 21-årige W. C. tjeneste i‘arbejds- til derfor?),både broderen W.ske og C. tjeneste i lej ville melde også sig til fik må fangerne (eller om den behandling, detaljer indeholdt grusomme have bror W.orlov sin og C. fortalte skulle om. Trods at beskrivelsen det, en under han –hvilket iNordmark som vagt blevet antaget to var brødre de af En mindretal. på Tønder-egnen tyske det fra og var ved landbruget W., brødre), C. var (der var som de to arbejdede andre der ganske i øvrigt Den 20. maj 1949,Den 20. af J. blotbedømmelse efter ovennævnte to måneder i som han godt: Ægteskabet, Men mindre det på hjemmefronten gik De tre øvrige kom til at deres dommedem afsone iFårhuslejren. af kom Én til øvrige tre De 513 i Kiel. Den mest kendte af disse Den mest kendte disse af iKiel. 514 ------fra fangekartoteket: germanerhøvdingen

305 og andre kz-vagter ------515 Behandlingen var ikke bedre almindelig i en end Ikke kz-lejr. desto barak ved fra overbetjenten bedømmelse af første 4182 Den fange nr. baggrund den På skulle manfunktionærmødet måskeat forvente, var Kz-vagtens hustru „Ærede Gjerstrup hr. modtogJeg for et par dage siden en skrivelse fra Dem. at min De skrev, mandikke kunne komme den på prøve august.25. kan Hvor det være? De andre kammerater, som han har været sammen med under krigen, er alle har Jeg talt med politimesterkommet Bjerre ud på […]. prøve personlig, hanhar sagt tilmig, at det bestemte fængselsinspektørhr. Gjerstrup, om min mand kunne komme på eller prøve ikke. har Jeg nu arbejdet i to år for ske fanger imellem. efter mindreat hankrigen, hævdede C. eller W. udøvet aldrig set havde heller – ej slet ikke drab. Det stemte i lejren udøvet blive overens vold øvrigti fuldi SS-uni Tønder, i han under juleorloven historier, de med heller forklaring, Ej fortalte den med form, sine omgivelser. af en to de det frem, kom at Her 1947. i september retten i Tønder brødre afgav for fx skulleC. banket W. have dansk en han at døde så vagabond voldsomt, W. og nægtede,skyldig efter få blevdømt fik dage.men forholdet i C. otte på års dom en fængsel. Han ankede til landsretten frikendt blev og grund på dette af forhold netop vanskelighederfor bevisbyr løfte at ved den. Ikke mindre desto stadfæstede landsretten straffeudmålingen un henvisningder til andre tilfælde voldsomme fangerne, mod af og vold marts 1. den han 1948 blev til sat afsoning i Fårhuslejren. efter lød 12 tre uger: „Arbejderlegetøjsafdelingenpå på grund af ben brud. Han betegnes flink som høflig,og dog noget stædigtiltider oghid sigt anlagt. til medfangerne Forholdet synes til Fritiden godt. være at bringer han Og fra det I lød samstemmende læsestuen.“ på plantehold fra værkmester Knappe: dygtig „Fangen meget har en der er arbejder, udført det ham pålagte arbejde tilfredstillende. særdeles rolig er Fangen besindigog i sin adfærd altid er og høfligog kviksin i optræden, detog personalet for sine som medfanger.“ over såvel indstillet bevilge at på ham ‘grundlovsdagsbenådning’ den som i 1949, ministeriet til, lagde op man selv hans om men anerkendte flidog ar bejdssomhed var man betænkelig hans ved stædighed. hidsig- og Og man fortsatte: „Han forstår ikke, han hvad har gjort, mødet må modsætte og harsig, person der en at været i så nær berøring af en med værste de tyske fangerne, mod vold for i købet selv dømt er oven ja koncentrationslejre, benådestil grundlovsdag.“ Gjerstrupvar enig. Justitsministeriethelt del ikkete disse 1949. maj betænkeligheder: benådet 19. blev den C. W. personer afpersoner forskellig nationalitet, varder men også almindelige politi 306 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 1948.“ tidspunkt. senere et på ham prøveløslade vil eventuelt ministeriet ler el udstået, endelig er straf hans til vente, at end Dem for gøre at mere ikke der er prøve på nu, løslades kan ikke mand Deres at bestemt, har 14. ds., den Dem meddelte jeg som Når ministeriet, prøveløsladelse. fangers kelte en de om spørgsmålet i afgørelse træffer der Justitsministeriet, men mig, er ikke det at Dem, meddele jeg skal 25.ds. af brev Deres af anledning „I hustru: den fortvivlede 1947 svarede august W., forstod,længe hvad A. at der foregik. meddele hustruen som ikke ske. burde at Gjerstrup, en prøveløsladelse ikke indstillede På den baggrund tortur. til havde om han herunder medvirket tjeneste iNeuengamme, W.W.´s af arten nye af blive undersøgelser indledt ville der formodentlig havde den 25. var,juni at iGråsten meddelt at ham, politimesteren tigt vig virksomhed“; men så nok „politisk-agitatorisk fra sig afholde ville for, mente, en risiko reel han der var at W. enig, var Gjerstrup W. ikke bør prøveløslades“. ikke „formentlig og at han „sluppet billigt“, var han at havemente nogen Man videre, god samvittighed“. ikke „ogsel synes opfør nervøs udviste Men han upåklageligt. sitførsel arbejde og passede W. af bedømmelse W.: god en op kritisk udviste han funktionærmødet inde fanger af at have ibevogtning deltaget (som havde værettjenestegørende Totenkopf iDivision siden maj 1943) og kontroltjenestevagt- på vejen uden for lejren“. han Dog indrømmede koncentrationslejren iNeuengamme men til alene neste ved indgangen havde kontroltje „udført ikke om, at retten han at overbevise ham des lykke at var det tilsyneladende, det skyldtes hårdere, var dommen ikke november Vestre Når af den 28. 1946. blevetmen stadfæstet Landsret var (i Fårhuslejren), for varetægtsfængsel måneder udstået og tre og domår et blevet minus fængsel idømt iGråsten ved 1946 retten års den 3. tre juli W.W,arbejdsmand den var Han ‘to tredjedelsbenådning’. sin imødese den 46-årige hendes illusioner. 1947stede mand, Den 25. kunne august A.W. fru bri hende,Brevet fra emmer af fra blandtmange ét iGråsten, os[…].“ for arbejde kan han så prøve, på komme må mand min om hr. venligst Gjerstrup, Dem jeg beder derfor hjælp, offentlig uden mig klare at længere til istand ikke mig jeg ser læge, søge må stadig og er rask selv.mig og ikke jeg Da børn fire mine forsørge at Jeg kan tilføje, at Deres mand længst kan holdes tilbage til den 25/8 den til tilbage holdes kan længst mand Deres at tilføje, Jeg kan den 28. Gjerstrup når formelt det korrekt, var set desto mindre Ikke iGråsten forhold som politimesteren vel så Gjerstrup Disse undlod For førsteMen det hvorfor afgav prøveløsladelsen ikke? udløstes ilejren gang. en enkelt ------fra fangekartoteket: germanerhøvdingen

307 og andre kz-vagter

------518 516 en forening af forening en tidligere va som kz-fanger, 517 Tilsynet med W.W. kom pastor Hvidt i Gråsten Hvidt pastor til kom forestå. be På at Tilsynet W.W. med Den undersøgelse, de danske myndigheder havde indledt mod W. W., undersøgelse,Den danske de W., myndigheder indledt W. havde mod Hundeføreren fra Højer Kunne ikke der kz-vagter over at været voldelige bevis havde føres for, fangerne,for forholdsvis var milde dommene – ikke stort hårdere end almindeligfor fronttjeneste De i Waffen-SS. tiltalte var naturligvispå forklaringer deres med, at det rene så vidt muligt skulle sætte ned et skot fangebehandlingen. selve og kz-lejrene mellem ved tjeneste deres Det er således påfaldende, mange hævdede udelukkendekz-vagter, der hvor at Mon ikke det er W.W.´s kommentar på en genpart kommentar en på af skrivelsen så – som ikkeMon W.W.´s det er beslaglagt blevet er grund på i Fårhuslejren afdet utilbørlige udbrud? skikkelsesbrevet til tilføjet er pastoren håndskrift: med har„Jeg siddet skal og i Fårhuslejren, mdr. det være, kan17 igen.“ sgu jeg det om gøre

retog dissesretog interesser bl.a.tilvejebringe at ved bevismateriale tid mod ligere kz-vagter. politikommandøren 20. Den juli havde modtaget 1947 ( hvis virksomhed forenin for han over udtalelseforeningens W.W om sammenfattedegen til vagt- køkkentjeneste og fra i Neuengamme juni har til1943 af leder 1944 „W. siden maj køkkenet og i Drütte-lejren): ikke optrådt ufordelagtigt i kz-lejren Neuengamme. En efterforskning virksomhed og af hans forhold i Drütte har Braunschweig ved heller ikke bragt dagen. kammerat belastende Ifølge fra for noget Erich Itze Weiss haft have godt samarbejde at et med fanger W. siges fange] [tidligere hoe ne.“ fra bestod bl.a. politikommandøren henvendelse i en til der Vereinigung erfolgten des Nazi-Regimes, Undersøgelserne af W.W.´s forhold havde ikke havde sigtelse, medført forhold nogen af W.W.´s Undersøgelserne bevilgede oktober 1947 13. den Justitsministerietog prøveløsladelse en ‘sædvanlige på vilkår’. Han måtte altså ikkeaf W.W. i fx deltage politisk- agitatorisk virksomhed måtte og lade sig underkaste tilsyn. „Højtærede hr. fængselsinspektør„Højtærede hr. mandMin kunne komme den på prøve 25. august. Et par dage før fik jeg enskrivelse, at der en var undersøgelse imod ham, så han kunne ikke komme endnu. mand inspektøren Min så var ovre vedhr. onsdag den 17. september.Den dag fik min mand at vide, at dervar ikke noget. De har skrevet Gjerstrup, til mig, hr. at papirerne indsendt var til København. Er de ikke kommet tilbage endnu? Der er nu næsten gået tre uger siden. De bedesvenligst svare mig, om min mand snart kan komme på prøve.“ Men Fru W. opgav ikke opgav ævred. skrev Fru oktober W. 1947 Men til hun igen 10. Den Gjerstrup: 308 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 i retten fra Tønder,domsudskriften på: et godteksempel J.’s af er A. Det som den fremgår med fangerne. kontakt forklaring, til opgaver opgaver,anledning eller gav ikke administrative havesom haft blev opereret fordi for han lazaretophold, brok. længere et haft også har Han arbejde. forskelligt haft han har tiden del af En isommeren 1946. landet før fangelejre, kom heri forskellige han til derefterværet har Han ved kapitulationen. krigsfangenskab amerikansk i og faldt kamptjeneste til og indsat von Götz Berlichingen Division til det. omkring vagt soldaterrere til ogkompagni et hundefø seks Der var ammunitionsdepot. stort et var Det vagt. hund gik iBayern, hvor bevæbnetmed pistol og med han ammunitionsdepot et til forflyttet Derefter han tjeneste. blev til ikke og var uden for pigtråden i en barak hvor koncentrationslejr. der var også blev indkvarteret Han Dachau, i dage først han nogle var overstået, var efter to måneder dette som hundefører, uddannes iWandsbeck, og hvor da skulle kursus han til sendt 1943 blev han nok Imarts endnu. rask var ikke idet han kvarteret, uden for lejren, hvor soldaterneind lå tjeneste ibarakken til men kun i november blev han anvendtdannelsen blandt bevogtningsmandskabet, ud Efter syg. var der at blev ved, forhalet han me, en militæruddannelse, ved koncentrationslejren der var iNeuengam SS-mandskab, blandt det fik og vagtbataillon en ved uddannes skulle vide, han at 1941. at fik Han ioktober som medsoldat og og blev indkaldt taget han gik på session, gik der forsession andre, noget endældre var Waffen-SS,de skønt og han at gå opfordret på til her, militæret var af Medens han blev han arbejde. civilt ved på Groveforskelligt flyveplads så bestilling en og fik bejdsløs blevet ar 1941 han Ifebruar var SK. af væretmedlem også har og han siden 1933, nazistparti tyske det af været medlem har Han landarbejder. 1918. opholdthan og har Derefter på sig hjemegnensomtjenestekarl 1946. den 1. juli 1945.ter som hundefører marts ved koncentrationslejren indtil iDachau iNeuengamme og deref 1943 ved vagtbataillonen marts til indkaldelsen fra itiden iTyskland, herunder tjeneste idette gjort kapitulationen til ind oktober fra iVåben-SS1942 og derefter krigstjeneste tysk hverve til Karup] ved haveat 1942iGrove sig ladet ved ijuni [tysk flyveplads 1946, 1ilovbekendtgørelse §10 Nr. 6/7 af stk. af for 368 overtrædelse der tiltale af 21.un sat1947 februar anklagskrift statsadvokaturs ved 3. jyske Sogn J., der er født A. den 18. september mænd, er1898 arrestanten iDaler „ Under nærværende sag, der behandles under medvirken af doms af medvirken under der behandles „ Under sag, nærværende Han påstår, at han, da han var i Neuengamme, ikke selv har haft med haft har selv ikke iNeuengamme, var han da påstår, at han, Han overført der hele havde 1945 tiden blev han, væretSS-soldat, I marts 1916- fra soldat deltog ikrigen som tysk at han forklaret, har Han siddet fængslet sidenhar straffet, eller tiltalt ikke der ses Arrestanten, ------fra fangekartoteket: germanerhøvdingen

309 og andre kz-vagter ------519 Måske han ville træffe sammenjævnaldrendemed den landmand C. Ved det således fremkomneVed findesgodtgjort,det at tiltalte har gjort Tiltalte vil til dømme at være betale at sagens omkostninger ne som påanket blev Dommen til landsretten af både anklager tiltalte og A. 1948. maj Funktionærmødet beallerede A. løsladt dog blev J. 17. den udtalelser, efterde J. A. dømme At fikovervagtmesterkontoret fra i tulationen, kantine- som depotbestyrer. og Og ganske A. som havde J. han sinhan været i Dachau, ‘be i Neuengamme tjeneste hvor for forud mandede et vagttårn’. C. S. var A. som tysksindet J. medlem og af partiet. til sig meldt og sin Waffen-SS, i under i 1941 tjeneste Hankz-lejre havde han (naturligvis)havde aldrig setfanger mishandletblive gjort endsige S., ligeledes han ligeledes fra og fortid en med i Neuengamme, hvor Højer fra januar gjort vagt, som havde først 1943 tjeneste indtil siden, og kapi

tes til baraktjeneste.Han har ikke fangerne hvordan interesseret sig for, behandlet,blev Det vil var de eller der. hvorfor han ikke hørt noget have fra om kammeraterne til. set eller noget selv have Han var at klar over, det drejede politiske sig om fanger. sig skyldig i det ham deraf påsigtede følge Som vil forhold. tiltalte i med 368 stk § 3 stk. af nr. af 1946 § 10, 1 jfr. 6/7 lovbekendtgørelse før 3 nr. 4, anse at være straf, en med omstændighederne efter der fastsættes til seks hvoraf år, fængsel måneder i to anses udstået som af i medfør straf § 86. felovens stk. § 6 i lovbekendtgørelsens de 1 nævnte ret bestemt, hvorhos denfor tigheder vil frakende at være et ham tidsrum for af år fem […].“ landsretten men J., stadfæstede hævedes dog – straffetiden dommen til tre år. ham i aprildømte stille 1948 som rolig, og indesluttet, naiv stædig. og „Han forstår så er intet, ubetydelig, men han at må kunne lukkes nu.“ ud Gjerstrup fandt, han var billigt sluppet sin for så „er over og uforstående han ikkeforseelse, mener, jeg at han benådes. er bør anden den side På så ubetydelig, vil jeg at han mene, kan sædvanlige med prøveløslades vil kårtil normal Justitsministeriet Men tid altså, 24/8 den 1948“. mente det behaget man, det havde 1948 meddelte at maj 13. den for kunneske før, af fritage del Hans at straffen. resterende Majestæt den A. Kongen for J. skulleFårhuslejren, begå sig i det civile chancer at han gode for have liv. En af „Fangen, lyder: beskæftiget er dem der vedrengøring på funktio nærbarakkerne samt vedligeholdelse af tennisbanen, har håndelag godt til arbejde, sit han flink er forpersonalet over ogsøger høflig og sam kvembedste de med Hansineblandt medfanger. lille, en er forslidt noget type, tilsyneladende der både vil kan og arbejde skulle og mu gode have ligheder klare at for håndens sig ved arbejde.“ fangerne at gøre, fordi han fordi fangerne ikke gøre, at varrask udelukkende derfor og anvend 310 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 mig“. Så nu må jeg jo afvente torsdag og så blive ved med at cykle derud, derud, mig“. blive og ved så med at torsdag cykle nu Så jeg jo må afvente ud til nok ham så hun „sende skulle Fredag B.. fru sagde iKøbenhavn, få at arbejde var fordi der ikke komme tilbage, han december,den 4. skulle altså for det uger skete siden. passer, Om fire det ikke. Torsdag, jeg ved om. sig drejede svar,det flere, at var dertil kun men hos, fik arbejde ville han ma fir hvilket jeg så, spurgte på det, troede rigtig rejste. Fordi jeg ikke han inden der,nok og komme arbejde op besked, oghavn give men skulle Køben til måske ville Han ham. ud af få jeg ikke Noget bestemt kunne her og der med arbejdede murerarbejde. og at han op hos Holst &Kruse, holdt var at han mig, B. DenR. 14. pante. de så fortalte oktober ber, ville decem altså måned, Inæste havde betalt. ikke ‘selvfølgelig’ at han vide, kæmnerkontoret på jeg Nu siden for dage fik at par et sygekassemedlem. at blive nydende om ønsket alligevel med at udtale svarede Han at betale. af og muligheden nytten og jeg prøvede ham hos B. mig, på at forklare R. penge. Den 14. var oktober disse at betale til at ham få umuligt at var det oplyste de, På rådhuset den kommende for kone sygekasse. sin til samme kr. for 10,80 sigog som det ‘ydende han medlem’ betale skal fald lem. Iså være med ville ikke han at denbesked, jeg fik Fra sygekassen som aldrig. Løfter om at komme tale. overholder sågodt han uvederhæftig af tryk ind hver får men gang jeg og høflig, nok venlig er han mig, kommer til så han Når udtryk. – for at uhøflig sigeet det lemfældigt nenmed er altid Ko bopæl. hans ud til jeg cykler hjemme, når er ikke kommer ikke, Han for varetægtsfængsel. dage på 354 udstået fradrag med et måneder tre 1947,år og et på marts af straf en havde afsonet efter måneder han to at den benådet 5. som blev betinget Aabenraa, fra B. R. slagteriarbejder forholdt tilsynsførende, sighelt det med anderledes lokale beskikkede, for deres vanskeligheder frembød HøjerHvor fra ikke defolk to solide tilsyn besværligt Et 11. 1948. juni forlod S. Fårhuslejren C. den prøveløsladelsesvilkår“. med sædvanlige benådning mig modsætte ikke nu, men benådes jeg skal han når kort, „meget sigprøveløsladelse.“straf hans fandt modsætte Gjerstrup Også mødet ikke bedømt, skal ved mildt koncentrationslejre synes vagtmand som virksomhed omog selv hans betydningsløs, ganske „Synes gerne. medfan af mere og holdt indesluttet han sigpå afstand Dog var arbejde. til at flink og korrekt høflig, J.: stille, A. lidtom så den af ikke mindede S. C. af bedømmelse år. fire Funktionærmødets til blev skærpet landsretten i retten ved selv.det fik S. C. Tønder – der fængsel års ved en tre dom på Naturligvis rejste han uden at sige besked. Efter konens Efter udenoplysning at rejste sige han besked. Naturligvis værethelt let. ikke af begyndelsen fra har B. med R. føre„At tilsyn 520 ------fra fangekartoteket: germanerhøvdingen

311 og andre kz-vagter - - - - - R.B. iført en speciel SS- køkken- eller messeuniform. Dekarakteristiske træsan daler,han har på fødderne, erfremstillet af kz-fanger og anvendtsom dagligt fodtøj disse. af Politikommandø rensLandsarkivet arkiv, i Aabenraa 521 522 R.B. har således sandsynligvis der fra været kollega Højer, til P. J. For lærerinde LaurineFor H. var det, det turde som fremgået være af hen des brev fra den 1. december 1947, lidt af uriaspost en tilsyn føre at frades brev december 1947, med 1. den R. B., hvis fangejournal flere frustrerede indeholder breve til Gjerstrup fra sagesløse den tilsynsførende i Aabenraa. ærg Genstanden hendes for tysksindede den relser, R. var i 1898, B., var som i Tyskland ellers født skudsmål fra et med pænt Fårhuslejren at prøveløsladt have efter blevet afsonet bemærkelsesværdigt en kort straf i betragtning han af, at var udført nogle og af i kz-lejren tjeneste Buchenwald have denne at for dømt arbejdede der deporte hvor bl.a. kommandoer, udekommandoer, lejrs rede danske politifolk. ligeledes gjorde tjeneste i Buchenwald på dette på ligeledesBuchenwald i tidspunkt, tjeneste gjorde også som og

til får jeg kontakt ham. med Indberetning vil så ske straks. har Jeg ikke Kruse,& forespurgtHolst hos arbejde sit med R. op om B. selv holdt er eller afskediget blevet er […].“ 312 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 vidner“. fremskaffe kunnet varsel kort så „med havde ikke man i arbejdskommandoerne virksomhed hans angik tjeneste der. iforbindelse med hans mod ham Hvad anklagemateriale tilvejebringes ord ikke med andre Der kunne i Buchenwald. køkkenet ilejr bemærket sigsærligt havde gjort ikke Braunschweig og Dessau, bejdskommandoerne Tatun, Magdeburg, Leopoldhalle, Halberstedt, Buchenwaldar ikz-lejren samt ifangekøkkenerne ret kok og inspektør der B., havde om, modtog at væ R. ten en Nazi-regimes udtalelse des Vereinigung 1947 der Verfolg fra juli den 22. idet politikommandøren uden (formodentligt B. at blive orienteretR. herom) for tiltale, videre iFårhuslejren. som fængsel, blev afsonet måneders og seks år med et over og ordentligt“ for sluppet havde dem, og var Han roligt „optrådt havde dog politifolkene noget Ingen at af sigemed. J. P. krigen: på efter førte tilsyn han arbejdshold, på et politifolk danske havde adskillige den.“ glemme er forti ved formentlig at og han at og energisk, flittig uhyre den 11. væretbesøgt senest 1949], [marts ds. er og er det at oplyst, han løsladte har med „Den at oprettehønseri. et han arbejdede Gjerstrup, forsorgskontorvæsenets B.) (som med R. meddele nu stod for tilsynet fængsels kunne ifritiden, Og ved en stortiget entreprenørvirksomhed. beskæf var Begge Fårhuslejren svigersøn. sighos sin og fra bosatte delse tilstand, bevæbnet og i fuld SS-uniform overfaldet en politioverbetjent overfaldet SS-uniform bevæbnetog ifuld tilstand, dom: Underhans en orlov 1942 havde ispirituspåvirket idecember han forhold og slås“. andet et i til sidsterefererer Det at uden drikke tvivl til arbejder, indifferent“.„god en slemværet var og politisk derhar Han dig men iog for hidsig, siggodmo være „lidt han dog kunne ham, af indtryk I lejrenet godt havde haft den forestående man af grundlovsdag? ning at være blevet løsladt på prøveFårhuslejren den fra 31. maj ianled 1948 efter fortiden at glemme til i stand zow, var også B. som mon R. så han i Plas mindst ikke uhyrligheder, mange til atter dømme alt været vidne hjemme på sygeorlov. var tidspunkt på det maj F. ef 1945, idet han har S. i isit menhjem blev arresteret iAabenraa ikz-systemet, omkring vidt iSS-Totenkopf-Wachbataillonsom sådan Sachsenhausen uddannelse 1943 sin imarts og startede som vagtmand meldt sigdirekte havde hjemmetysker Den godtlen, 40-årige Neuengamme og Lengerich. koncentrationslejre iPo Plaszow og udekommendoer: Sachsenhausen, ved flere tjeneste som havde vagtmand han gjort Også fængsel. måneders seks år og fire S., bysbarnet nemlig F. fik B. end R. nogetEn længere straf og Galizien Guderup fra Kz-vagter R. B. rejste B. R. SS-Unterscharführer slap prøveløsladelse sin efter Fire måneder 525

faktisk til København nogen tid efter efter sin nogen prøveløslaefter efter tid København til faktisk 524 Han kom altså kom altså . Han 523 ------fra fangekartoteket: germanerhøvdingen

313 og andre kz-vagter ------Det forklarer hans, forhold i 526 528 527 I foråret var 1943 han i tre måneder patient et på lazaret at i Prag (uden sagde kommandanten, var nu krigen at for forbi „Den [1945] maj 3. Den korteste dom for kz-vagttjeneste for kortesteDen dom fik H. en S., 24-årig slagter Nogenlunde sammeNogenlunde 40-årige trådte godt vej den tysksindede gårdejer Til sammenligning et blot og år seks på F. dom en fra Broager T. fik svend frasvend Als, på Guderup nemlig otte måneders han fængsel. Men kun rigtignokne forklaring, også en præstere distancerede som ham fra til dragelserne inde sig til bagforåret hegnet. i meldt Han Waffen-SS havde Nymølle1942 på militærkommission en kro, hvor fra Waffen-SS afholdt session. en H. S., dette på der tidspunkt tjeneste herefter gjorde år, var 21 fra 22. den april gennemgik 1942 til Først 1945. han maj 5. den rekrut uddannelsegrund på men Warszawa, i af et mangelfuldt syn det ene på han blev tiløje sendt herefter en „forvaltningsuddannelseslejr i Dachau til H.S. Ifølge lå kz-lejren afsondret uddannelsefra kok“. som uddannel var og seslejren af omgivet pigtråd. og mure ikke Han havde inde været Efter „intet fjortenset til havde og det,lejren i foregik der lejr“. denne i han blev tilbagedages sendt forløb til Berlin i fire uger tilen afsluttende uddannelse kok. som Han tilbage kom tilto efter Dachau, dages men han blev til sendt tær ved forløb Brenner Hochgebirgsjägerschule en ved grænsen til Italien. det af domsudskriftethvordankokken Fra laza fremgår, var blevet såret). rettet han blev til sendt et rekreationshjem Herfra i Bayern. han blev sendt tilbage tili juni for ovennævnte hovmester Hochgebirgsjägerschule som til sendt 1944 blive at i Italien Dolomitterne lille en ved kampgruppe, der bekæmpede partisaner. forrettede han Her egentlig kamptjeneste, indtil han 2. den igen tilbage oktober 1944 sendt blev tilfourér. som Brenner

han var L.J. hvor et fremtrædende særdeles fra Haderslev, ved Hejsager aktivtog medlem af det tyske mindretal,fx Ortsgruppenleiter i NSDAP- L., J. N. For avancerede der til SS-Rottenführer hed i Division Totenkopf, fik Neuengamme. Her han blot op i endestationen eftertre ophold dages drag ledsage at transport en fanger 100 på til skul de Forpommern, hvor skovarbejde. på le ude denne ‘forplejningsmand’ som hos Han forblev kommando indtil kapitulationen. L. J. fikto og år månederstre fængsel. Han indsat blev til 4. afsoning den blev men december i Fårhuslejren, 1946 overført til Hjøllundlejren. og en overtoldassistent på en restaurant. en på overtoldassistent en og kopf. Her blev han blev Her såret,kopf. erklæret utjenstdygtig overflyttet derfor og til ‘administrativt arbejde’. til R. B., hårde dom. gjort og have Buchenwald i kz-lejrene tjeneste at måneders fængsel for Oranienburg, ganske i april Han vist havde „kun postfordelingen“. ved Toten sig til1942 meldt og var Waffen-SS, medved østfronten Division 314 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 han måttet „tage nogle straffedage“ for netop straffedage“ dette. nogle „tage måttet han være meget opfarende. han Ved hoved, kunne ter hans havde en lejlighed ef arbejdet udførte ikke en afløser fx og når og prikke, punkt til arbejde med at udføre sit påpasselig høflig“.han var arbejde i På sitlejrkøkkenet som „over ham karakteriserer fængselsfunktionær En personalet. af talt blev til han når meget hele idet og optrådte militærisk, taget retsstilling stram indtog som således muligt“. Han korrekt så på, besked får han det, besøgene“ under konen.at „forsøger gøre Men han altid fra tysk at tale til „hr.tilladelse inspektøren om anmodede høfligst at han dårligt, så tisk fak var formåededanske at formulere Hans sig. altid og ikke dansk ligt dår talte fordi han –måske blive lidthidsig undertiden kunne godt. Han god“, „særdeles var og forholdet betjente og medfanger arbejdsindsats til Hans af sine vogtere: skudsmål fine forseelser disciplinære par et trods Waffen-SS. her,var og det meldtetil han Aalborg, sig i flyveplads på den tyske han iNSDAP-N. sigind 1942arbejdede meldte L. N. den til statsløse Fra 1940 og i1935 soldat den under 1. verdenskrig, tysk var kejserdømme. Han endnu tyske det under hørte mens Nordslesvig –dvs. Haderslev til i 1908 bevogtningstjeneste. egentlig udførte at L. N. blev godtgjort, det I medforbindelse udekommandoerne luftangreb. allierede borg efter lejrens og ved af nogle udekommandoer,gamme op i Ham der ryddede iNeuen for fængsel måneders at have tjeneste som kz-vagt seks forrettet år og en dom der afsonede på fire L., N. den 53-årige funktionærmødet prøveløslades.“ beskriver Kan Sådan skrog. komplet et uskadeligt daglig men til er hidsig, Han dansk. dårligt taler ophold års mange iDanmark ogtrods yderligere at af, han hæmmet åndssvag nærmest „Småtbegavet, amerikanerne. af fange blev den 5.til maj taget –og hvorhen gik gå, S. H. og atderes vedkommende, de de kunne ville.“ met, samt at han havde at han samt meldtmet, sigfør ihjem retning itysk påvirket var at han krigstjeneste, tysk meldte sigtil han da meget ung, var at han ved strafudmålingen, nemlig mærkedes sandheden. fortalte at han troligt, også og er det da iDachau, tid om sin forklaringer S.´s ved H. spørgsmål ikke stillede Retten krigsfangenskab. iallieret tid havde at gode, han siddet en rum til ham det regnedes Endelig tjeneste. kamp egentlig havde forrettet 1944 oktober han den 2. til juni den 6. fra iperioden og kun iudlandet, virket soldat udelukkende som tysk de han N. L., der påbegyndte sin afsoning i Fårhuslejren i december 1946, fik iFårhuslejrenfik 1946, idecember afsoning sin der påbegyndte L., N. i1893, men født flyttede iGalizien var slagteriarbejder, som var L., N. S. en be domDet H. på fængsel. blotmåneders fik otte Som nævnt H. S. blev prøveløsladt fra Fårhuslejren den 2. marts 1947. blev prøveløsladt Fårhuslejren marts S. H. den fra 2.

den 29. 1943.hav Endvidere august 529 ------fra fangekartoteket: germanerhøvdingen

315 og andre kz-vagter ------

530 Han afsonede først i Horserødlejren, siden blev han blev Han 8. siden den i Horserødlejren, februar afsonede først Så klinisk kortfattet og kan togrejse denne til beskri Bergen-Belsen Som 22-årigSom K. A. meldte fra Odense flaksoldat. sig som Han varud Man kan uretfærdigt) (måske dårligt undgå få associationer at til den I sin bedømmelse tiltrådte Gjerstrup ovennævnte bedømmelse fra ves, men Københavnsves, men byret ville formentlig ikke været i stand have til at finde vidner fradødstransport,denne nok så mangeom ressourcer var K. 1945 A. november ind sat i stedet 1. det. på den blevet Man idømte seks års fængsel. 1946 til overført hvorfra Horsens, han til 26. den sendt blev Fårhuslejren 1946. var Her hannovember vellidt en fange,at straffen så da han (efter i april resolution kongelig 1948ved var nedsat tilblevet fire og år seks nærmede sig sin tredjedelsbenådning, to måneder) fik hanfølgende vur dering arbejde dygtig særdeles i skolen fra og funktionærmødet: og „Ved lært gartner, men havde mistetlært jobbet, da havde gartner, han men grund på fængslet blev af småkriminalitet. Indtil juni 1944 han gjorde flakskytset ved tjeneste på flyvepladsenved KløvermarkenKøbenhavn. i blev Herefter han angive ligt i uddannelsesøjemed forflyttet til hanLübeck, medhvor rang kor af poral i det tjeneste tyske gjorde inden han infanteri iføl tre uger, i godt forklaring egen stedvisge synes (som mangle at nogle mellemregninger) kasseretblev blev han session.overført en på Herefter til kom og SS til han blev kz-lejren Neuengamme. sammen hovedlejren Fra halv en med mandsnes til „sendt arbejdslejren Drütte han i Braunschweig, be hvor i bevogtningen uniformeret og væbnet deltog af udenlandske fanger“, i domsudskriftet det hedder som VagttjenestenfraKøbenhavns byret. dels køkkenet,i fangerne udførtelejren, arbejde han for hvor dels uden „tiltalte og opløst, de. I april lejren blev var 1945 til med transportere at fangernei plomberede godsvogne til koncentrationslejren Bel [Bergen] sen“. Flaksoldaten, der endte som kz-vagt nævntSom var næsten alle afsonede der domme fanger de i Fårhuslejren, kz-tjeneste,for fra det tyske mindretal. var der Men et par undtagelser. arketypiske,ideelle kz-vagt, når man læser karakteristikkerne af N. L.´s personlighed intelligens. og Om han i sin tid kz-vagt som sig har forløbet fangerne, vi for ved ikke,over han men var formentlig kærlig en far for døtre,sine skulle to som 7. marts1948. konfirmeresHustruen den søgte udgangstilladelse om forgæves ham, for så han kunne deltage, ligesom få forsøgte udvirket at hun forgæves benådning. en juni 1. 1948 Den blev almindelig en ved han prøveløsladt dog tredjedelsbenådning. to funktionærmødet tilføjede: – og „Lokalt tilsyn, da fangen trænger til støtte.“

316 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 dokumentation mod dømte danske kz-vagter. dømte mod danske dokumentation eller vidneudsagn inkriminerende evt. resser, forsøg iet på at fremskaffe inte kz-fangers de henvendelserorganisationer, tidligere som varetog til 1947-1948 heltrette til frem tilfælde iflerepolitimyndigheder konkrete at de danske som er det fremgået, sådan påvises, desto mindre dog ikke grænser.kan forDet inden statsborgere, begået landets modser danske om sigførst at drejede Det og pådømme fremmest forbrydel synsvinkel: statsræson vel en traditionel retsopgøret ud fra myndighederne skuede og generelt gennem retssystemet, an ekspederet sager tusinder mange få de med at beskæftigede travlt Men generelt myndighederne ning. var efter den relevante lovgiv da sigtelse også rejsteman løftes, kunne bart umiddel Hvor bevisbyrden mishandling. grov en konkret eller drab kret kon et til person en konkret at knytte muligt var tilfælde få iganske kun er,statsborgere på hjemmefronten. at (af Forklaringen det årsager) flere på danske som og fortortur fronttjeneste drab dommene for almindelig generelt iforhold såvel meget milde, til og partisaner på civile og for drab forekommer dommene for kz-vagttjeneste udsigtspunkt nutidigt Fra et den pågældende“. indskærpes alvorligt vilkår at dette om at foranledige, i København politidirektøren anmodet har man hvorimod straffetid, tilbagestående den ved løsladelsen af ståelse ud til være at genindsætte vil at „domfældte ikke gen med ankenævnet, sa efter haveat drøftet imidlertid resolverede Justitsminisisteriet gang I denne fængsel. om tremåneders år og dømtet for og fik underslæb, forlade A. Fårhuslejrenmand. K. som en fri den 15. så kunne juni enig, prøveløslades.“ Kan var Gjerstrup Og betydning. Udengerne. politisk på medfan irriterende derfor virke og kan og er nogetbarnlig naiv han men villig, for og høflig ret små evner. trods På afdelingen til interesseret Men det skulle ikke vare ved: Allerede i februar 1950 blev han (igen) 1950 blev han ifebruar Allerede ved: vare ikke Men skulle det 531 532 ------317 Kapitel 12  fangesolidaritet? ------534 533 Martin Lorenzen beretter de typiske, om natlige samtale- diskussi og Enkelte beretninger formidler et nærmest idyllisk billede af fangetilvæ „På denne stue var jeg i fireen og halv måned,og der stårtiden for mig Sådanbeskriver Martin mellem indsattede Lorenzen forholdet sini onsemner på sin stue: Kvinder, landbrug,onsemner på sin stue: politik, Kvinder, vandreture og rejser – og

holdet fangerne holdet imellem et– fælleskab, gik som tværspå af herkomst, klasse uddannelse. og relsen, fx denne fra år fangerne stue, en gamle: 76 og var hvor mellem 17 skønneste den som under mit fårhusophold. stue mig På samtli 5 lå over ud fra to i lejren: læger Haderslev fra en og [hjemme]tyske ge Gråsten, Tønder, Løgumkloster,Højer, Bylderup Bovrup. og De tyske fra læger Sønderborg omegnog var ikke kom og spærret inde Slot på Sønderborg i berøring med celleos. I vor hinanden. var senge, tre over 15 der Det var et vidunderligt fællesskab. læste Vi andre og vi Faust indsmuglede dyrkede bøger, morgen gymnastik som fra Haderslev, M[eyer] under ledelse dr. af kompetente den fortælle på at sig også forstod vi blandt os fabel en kostelige historier, havde vi prægtige to havde jægere, agtig fra historiekyndig, Tønder, B[renner] dr. I fradr. H. C fra og L., satte som os ind i jægerjargonen, så underholdning manglede vi ikke. aften, Hver når vi kl. ni skulle i seng,være lysetog blev slukket udefra, cigarer piber, og vi og fået forbudte ild havde godt vore på måtte jeg fortælle historie, historie, en selvoplevet en historie en enten fra min tidligere lekture, eller til en lejligheden opfundet historie.“ beretning fra sensommeren 1946. med andre Der er tale ord ‘frisk’ en om erindring. beretninger Senere tegner etidentisk nogenlunde billede af for

„Nu ligger„Nu allerede det hele nogle måneder bag mig. Arbejde har jeg end Fangesolidaritet? ikkenu fået, derfor har jeg masser af tid til nedskrive at mine oplevelser. tænker vemod Med jeg tilbage på de kære kammerater fra minstue, hvoraf bag være pigtråd, må udholdeat nogle endnu løs medens nogleblevet er ladt. Og andre, rigstyskere, skubbet blevet er uvis i en ud fremtid på grund af udvisning til Tyskland. Alle vil i min de forblive erindring. Uforglem meligt også kammeratskab, er det broderlige beherskede som alle i lejren, uanset man om var tysker eller dansk nazist.“ Kapitel12 318 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 ifællesskabet. optaget var latter. den Og nyankomne isamdrægtig sidst til opløste Men sig selvfølgelig alt harnisk“. „i ankomne sindssyge“, blot forsionstemaer, den ny at bringe „fuldstændigt som var diskus man Kom og døden. anstillede livet der nyeGud, påstuen, beboere 1945-1949 hus Faar Chr. Hanns Jessen: Kinze. G. af barakgangen. Tegning på aftenappel og Morgen- gør det. skæbnefælleskab eller sammenhold eksisterende stadigt et –eller over erindrede skær det forsonligt et kastet hvor har tiden sammenhænge, andre fra og kendesogså karakter typisk frem. Jürgen B., formodentlig identisk med den tidligere SS-officer Jürgen SS-officer medden tidligere identisk Jürgen formodentlig B., frem. træder kelerer, konflikter og hvorog indbyrdes mennesker deprimerede Disse formentlig noget idylliserende beretninger er af nærmest arke nærmest er af beretninger noget idylliserende formentlig Disse Der findes imidlertid også beretninger, hvor idyllen lejlighedsvist kra beretninger, også hvor lejlighedsvist idyllen imidlertid Der findes 535 - - - - - 319 Kapitel 12  fangesolidaritet? ------ -

540 den tyskeden Med ‘aprilstyskere’ Med menes 539 536 537 der imidlertid der spændinger mellem rigsdanske var

538 Som detSom fremgået, er var angiveligt der et modsætningsforhold i kvin Skalvi tro Gjerstrup, En anden, også under som led fangetilværelsen, var Gimm: Rudolf Harboe Kardel under led det kævleri, undertiden som kunne opstå på Beretninger fra fangerne fra det øvrige land stort er setfraværende, deafdelingen mellem rigsdanske hjemmetyske og kvinder, dømme at men efter beretningsmaterialet var det ikke tilfældethos de mandlige fanger. Såledesskriver Harboe „Der Kardel her sin i januar dagbog 13. den 1947: sker et forbilledligt kammeratskab mellem rigsdanskerne nordslesvi og gerne. Alle et Derimod skæbnefællesskab.“ føler nævner Kardel et ved par mellem internt der hjemmetyskerne at lejligheder, kunne gnidninger, være man anerhvor politisk en undertone: „Mange har tillagt vane den sig at kritisere andre, mening deres ifølge som ikke indtager rette den ‘holdning’. hurtigtDe kommer baserer der på snævre sig syns med fordømmelser, punkter. De skader fællesskabet anden en Og ved lejlig i rette.“ gå at ved i ‘aprilsty her, hed: sidder der inddele dem, „Man med at op holde burde Det skaber ‘ægte og skere’ tyskere’. kun blod. Det udtryk er ondt tysk en for uskik opkaste at til sig andre.“ over dommere

besættelse april 1940. 9. den mindretalstyskere: og re En indsat fra Fredericia politikreds for over havde direktøren fængselsvæsenet for beklaget i lejren, forskellige forhold over sig Gjerstrupsog „fangens at kommentar beklagelser var, hen de i lejren over tysksindede siddende nordslesvigere almindelig meget er blandt hensid de fradende det såkaldte ‘gamle land’ Kongeåen]“. for [Danmark nord formentlig gik først der dem, til over det tyske mindretal efter genskabet. Mig faldt det svært: adskillelsen fra familien, bekymringerne af følelsen den, retsløshed,for trangheden, ufriheden, alt dette medførte et stærkt sjæleligt tryk.“ „Der fandtes kammerater, syntes som affinde at sig glimrende med fan stuen. han Som det betror falder selvom sin mange dagbog: an tror, „Jeg

livet ikke belastning. store den var Vi vant jo til bo mange at sammen, at blive talt aften,førtbliveat hver op til spisning,at få kun post, lidt at være ikke som dem, For afsondret havde adlyde osv. fra netop at ordrer verden, fremmestog først de ældre, var for fangenskabet væretsoldater, be stor en lastning. støttede Vi vi så dem, godt kunne.“ dre mig end tungt, så egner mit gemyt følsomme dårligt sig til fængsels en gange.samme de „man og Man om tilværelse,“ til nødt er hører ting 117 tålmodig, meget være at hvis man ikkevil stødemedfangerne fraInd sig. sattepræget ofte er en af mimoseagtigfølsomhed. der Den, ikke har kendt til tålmodighed, det her.“ lærer Berg, registrerer, at der var der Berg, de indsattes på at forskel registrerer, stor evne til indstille at var på fangetilværelsen:sig lejr været soldater, havde os, „For netop der

320 del ii  Statslig straffelejr 1945-1949 da vold. da og end hierarkidannelse mobberi, imellem, fangerne stridigheder interne afsonerne i lejren efter dokumenterer lejlighedsvise, fangejournaler 4.500 de forhold indbyrdes det mellem af helt erderfor det overvejende skildinger førsel, vore vogtere havde sat op. Når jeg tænker tilbage på vor adfærd, må må påvorførsel, adfærd, vore havde tilbage vogtere op. sat tænker jeg Når for op deregler os ‘god’ tilpasse ville uden videre kostskoleelever, der ikke forhold lejrens „Vi autoriteter således: til som en flokfrøslevfangers var og deandre sin analyseret tilbageblik ikøligt har Hansen, Asger selslærer fæng iFårhuslejren, adfærd nemlig fangernes iagttage holdmeste kunne pånærsom også frøslevfange, tidligere En lejrreglementet. gennemhulle anvendt påat omgå og blev uden tvivl energi fårhusfangernes storEn delaf Forholdet fange mellem og vogter Frøslevlejren. i lejren, kender teterne fra som vi og autori iforhold vogterne adfærd til og den samme mekanismer samme frøslevfangerne. til –imodsætning ordets betydninger ialle moral uden som mennesker iinterviewet fårhusfangerne fremstår stændigheder om 1945. alle iefteråret Under diskurs den almindelige eller forståelse iFårhuslejren, forhold Pultz´ imellem fangerne selv om: faktiske De mest sange.“ nazistiske ilejren, naturligvis synge specielt er forbudt igen. Det der går at kampsange, erde synger. denazistiske Det høre når det, navnlig kan deskriver, og ideresvi breve,lem når linjerne mel det læse kan vi sammen, de taler høre, når vi kan Det nazister. beviste endnu er defleste over om, at langt tvivl nuancer, men der er for ikke mig denuværende flere Blandt er der mange fanger tyskerne. – for imod eller hvidt for eller os sort hele Det var og forkert. rigtigt om,enige hvad der var nazismen: om, nemlig sammen destår med en sag, uforvarende) udstyrer (sikkert mindre desto dog ikke gerne –som han forhold indbyrdes det fårhusfan mellem af broget indtryk ganske et giver for ‘fangebegunstigelse’, Frøslevlejrens bag pigtråd landet var og som selv iFrøslevlejren, Forvaltning Dendanske fra veteran der var Pultz, betjent chefen med 1945 efteråret forpersonalekontoret i Fårhuslejren,fængsels rater, så snart dehørerrater, noget.“ snart så profession. kommer De gamle rendenderes og melder deres fangekamma de glemme vanskeligt og dekan er stikkere, fangerne af fælde. Adskillige til imeget få kun forekommer vist radioapparater, og brevudsmuglingen illegale Derer ingen meget lidt. ren), fald er ihvert „Det replicerer Pultz: indsatte, vi har til rådighed. Men en gennemgang af de ca. deca. Men af en gennemgang rådighed. til har vi indsatte, hjemmetyske Ikke desto mindre kan man i beretningsmaterialet iagttage nøjagtig de nøjagtig iagttage iberetningsmaterialet man kan mindre desto Ikke siger medPultz at hvad afgøre, interviewet vanskeligt er ganske Det Adspurgt om der i lejren fandtes illegale aktiviteter (som iFrøslevlej aktiviteter om der ilejren illegale fandtes Adspurgt alle vi IFrøslevlejren var at lodde stemningen. er lidtvanskeligt „Det 541 Alt andet ville da også være usædvanligt. Et avisinterview fra fra Et avisinterview være også usædvanligt. da ville andet Alt 542 ------