Straffelejren Udgivet i samarbejde med Nationalmuseet Henrik Skov Kristensen Straffelejren Fårhus, landssvigerne og retsopgøret Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret © 2011 Henrik Skov Kristensen og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S Forlagsredaktion: Keld Lund Jensen Omslag: Imperiet/Simon Lilholt Bogen er sat med Minion Pro og tilrettelagt af Birgers Gregers mDD. Trykt hos AKA-Print, Tilst, på 90 g Munken Print white 15. Printed in Denmark 2011 ISBN 978-87-17-0417-6 Mangfoldiggørelse og kopiering af indholdet i denne bog eller dele deraf er i henhold til gælden- de dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående skriftlig aftale med forlaget. Det gælder såvel analog som digital kopiering. Undtaget herfra er kopiering i henhold til overenskomst mel- lem Undervisningsministeriet og Copy-Dan samt korte uddrag til brug i anmeldelser. Udgivet med støtte fra Kulturarvstyrelsen, Alving-fonden og Dansk Kultursamfund af 1910 Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Landemærket 11, 5. DK-1119 København K www.nytnordiskforlag.dk Indhold Forord 7 Indledning 9 Del I: Interneringslejren, 5.maj til 3. august 1945 Kapitel 1: I de lokale internater 15 Kapitel 2: Fra Frøslev til Fårhus – brud og kontinuitet 29 Kapitel 3: Faarhus kalder – og andre fangeberetninger 76 Kapitel 4: Afvikling og oprejsning 94 Kapitel 5: Straffelovstillæg og opgør 101 Del II: Statslig straffelejr, august 1945-1949 Kapitel 6: Overgangsvanskeligheder 114 Kapitel 7: Straffelejren i tal 132 Fra fangekartoteket: Flaksoldater, frikorpsfolk og vikinger 151 Kapitel 8: Regulativer for varetægt og afsoning 166 Fra fangekartoteket: SS-generalen Kryssing 193 Kapitel 9: Livet bag pigtråden 203 Fra fangekartoteket: SS-frivillige fra det tyske mindretal 223 Kapitel 10: Kirkelig og lægelig betjening 243 Fra fangekartoteket: Partisanbekæmpelse og folkedrab 264 Kapitel 11: Fysisk og åndelig føde samt beskæftigelse 275 Fra fangekartoteket: ‘Germanerhøvdingen’ og andre kz-vagter 294 Kapitel 12: Fangesolidaritet? 317 Fra fangekartoteket: Schalburg- og Hipofolk 326 Kapitel 13: Køkkenbrand, klager og konfrontationer 343 Fra fangekartoteket: Vagtfolk 366 Kapitel 14: Disciplinærforseelser og straf 385 Fra fangekartoteket: Zeitfreiwillige og Selbstschutz 399 Kapitel 15: Brådne kar og personalesager 423 Fra fangekartoteket: Til tjeneste for Gestapo, Sicherheitsdienst og Abwehr 436 Kapitel 16: Tilbage til samfundet 454 Fra fangekartoteket: Kulturelle kollaboratører, propagandister og partispidser 471 Kapitel 17: Afvikling 507 Del III: Fårhus som symbol og begreb Kapitel 18: Nazistisk revision og fårhusmentalitet 512 Kapitel 19: Mellem loyalitetserklæring, fårhusmentalitet og Vergangenheitsbewältigung 525 Kapitel 20: Frøslev og Fårhus i det offentlige rum 566 Konklusion 581 Deutsche Zusammenfassung 588 Om kilderne 596 Kildefortegnelse 600 Noter 605 Personregister 635 Forord Siden 2003 har der foreligget en principbeslutning om at etablere en per- manent udstilling om Fårhuslejren i Frøslevlejrens Museum. Det museum, som i 1969 blev grundlagt af tidligere fanger fra den tyske Frøslevlejr 1944- 1945, skulle altså også rumme en udstilling om tiden fra 1945 til 1949, hvor den selv samme lejr under navnet Fårhuslejren blev anvendt som interne- rings- og straffelejr under retsopgøret. Det ligger nu fast, at denne udstil- ling bliver etableret i 2012. Den foreliggende bog er resultatet af den forsk- ningsproces, som er gået forud for den kommende Fårhusudstilling. Fårhuslejren er et kontroversielt og omdiskuteret emne, som der er knyttet mange følelser til. Det kontroversielle består ikke mindst deri, at lejrområdet har dobbelt symbolværdi: For den danske befolkning i al- mindelighed er Frøslevlejren et stærkt symbol på tysk besættelse og dansk modstand, medens Fårhuslejren for ‘taberne’ efter den 2. verdenskrig er et tilsvarende stærkt symbol på et uretfærdigt retsopgør. Der vil formentlig stadig være nogle, som finder det ubekvemt at få af- 7 dækket Fårhuslejrens historie i detaljer. Og ubekvemt at få repeteret og synliggjort gamle modsætninger. Det er imidlertid min holdning, at hi- forord storikeren ikke kan eller bør tage hensyn til, hvad der opfattes som politisk opportunt. Nogle vil sikkert, og med føje, spørge mig: Hvorfor har du ikke i stedet skrevet et (lige så) omfattende værk om Frøslevlejren 1944-1945 – som jo dog er museets hovedvirkefelt, og som kronologisk ligger først? Til dem vil jeg sige, at det af flere årsager har maget sig sådan, at det blev Fårhuslejren først, men at jeg i øvrigt er i gang med en tilsvarende bog om Frøslevlejren. For adgang til og bistand med at fremskaffe relevant kildemateriale, og for tilladelse til at anvende dette, takker jeg Statens Arkiver, primært Landsarkivet i Aabenraa og dets personale. Som det fremgår af kildefor- tegnelsen har andre institutioner og personer stillet materiale til min rå- dighed. Også dem takker jeg. For gennemlæsning af manuskriptet, kommentarer og diskussioner takker jeg mine fagfæller Hans Schultz Hansen, René Rasmussen, Hen- rik Lundbak, Claus Bryld, Tønnes Bekker-Nielsen og Inge Adriansen. Pa- stor emeritus Günter Weitling har jeg ført mange givtige samtaler med om forholdene i det tyske mindretal, og arrestinspektør Jens Tolstrup har tilsvarende givet mig kompetent sparring med hensyn til fængselsfaglige spørgsmål. Også Henning N. Larsen takker jeg for kommentarer og oplys- ninger. Jeg har i mangt og meget rettet mig efter de gode råd, jeg har fået, men ansvaret for resultatet er naturligvis mit eget. Stoffets beskaffenhed har frembudt en del strukturelle udfordringer. Hvorvidt den valgte tilgang er den rigtige, må læseren dømme om. Jeg takker min arbejdsgiver Nationalmuseet og mine medarbejdere ved Frøslevlejrens Museum for støtte og forståelse undervejs. Ikke mindst fuldmægtig Ole Thomasen har bistået på mangfoldig vis. Endelig takker jeg min familie for nok en gang at have udvist den for- nødne langmodighed. For økonmomisk støtte til udgivelsen takker jeg Kulturarvstyrelsen, Dansk Kultursamfund af 1910 og Alving-fonden. Til slut en lille læsevejledning: Der er anvendt moderne retsskrivning, også i citaterne. Kantede parenteser i citater betyder, at der er tale om redaktio- nelle parenteser, hvor forfatteren korrigerer, kommenterer eller tilføjer op- lysninger til citatet. Og endelig er der foretaget omfattende person-anony- miseringer, altovervejende af de dømte landssvigere. Disse er foretaget ud fra både etiske overvejelser og for at overholde arkivloven. Som en tom- melfingeregel er kun personer, der i forvejen er kendt i offentligheden – og kendt i netop den konkrete sammenhæng – nævnt ved navns nævnelse. 8 Henrik Skov Kristensen Juni 2011 orord F Indledning „De første uger var frygtelige. Lejren blev mere og mere fyldt. I kølevogne og åbne lastbiler ankom de arresterede nordslesvigere. Som storforbrydere blev de behandlet og proppet ind i de overfyldte barakker. Uden plan og orden stuvede man 3.000 kammerater sammen bag lejrens pigtråd. Snart var barak 6 overfyldt. Forplejningen miserabel! Da så tilmed diaréen be- gyndte at grassere (hungerdysenteri), vidste vi snart ikke, hvad vi skulle gøre. I tre køjers højde lå de syge. Ofte mistede de bevidstheden efter de mange nødvendige toiletbesøg.“ Sådan skildrer en interneret fra det tyske mindretal i Sønderjylland forholdene i Fårhuslejren i de første uger efter den tyske kapitulation. Skil- dringen, som gengives i bogen Faarhus 1945-1949. Straflager für die deut- sche Minderheit in Dänemark, Erlebnisse, Berichte und Dokumente, giver uvægerligt associationer til forholdene i de tyske kz-lejre. Netop dette udtryk anvender bladet Revision eksplicit om Fårhuslejren i en artikel i 1949. Lejren bliver endog karakteriseret som ‘Nordeuropas 9 største koncentrationslejr’, og lejrens inpektør som en umenneskelig per- son. Og bladet maner til, at „det er på høje tid, at den bredere danske of- indledning fentlighed på trods af aviserne begynder at interessere sig for den tragedie, der udspilles i flyvesandet ved den danske grænse“. I 1949 hedder det i en artikel i Deutscher Volkskalender Nordschleswig, et tidsskrift udgivet af og for det hjemmetyske mindretal i Nordslesvig (Sønderjylland): „Vore lidelser som tyskere, vor skæbne som del af et besejret folk bliver for os alle, om vi var med i krigen eller ej, i særlig grad symboliseret gen- nem forestillingskomplekset ‘Fårhus’. Med Fårhus indledes et nyt kapitel i hjemmetyskernes historie. Fårhus betyder for os forsøget på at tilintetgøre og diffamere hjemmetyskheden gennem vold og tvang.“ Da historikeren Claus Bryld i 1993 i forbindelse med researchen til sin erindringsbog Hvilken befrielse genså den lejr, hvor han i 1948 havde be- søgt sin far og onkel, begge fremtrædende danske nazister, og i den for- bindelse besøgte Frøslevlejrens Museum, bundfældede følgende indtryk sig: „Det er tilsyneladende fuldstændig glemt, at der ikke kun var poli- tiske fanger før 5. maj 1945, men også – og i langt større omfang – efter denne dag. Frøslevlejren bestod i otte måneder, Fårhuslejren i fire år. Frø- slevlejren var værre i den forstand, at nogle fanger blev sendt videre til ty- ske koncentrationslejre. Men på den anden side skulle man jo mene, at en dansk koncentrationslejr for politiske fanger i fredstid historisk set ville være nok så interessant for danskerne at besøge. Men nej, man skal bruge lup for at opdage det. […] Det er selvfølgelig det rareste for danskerne, og de forkertes børn og børnebørn kan jo bare lade være med at komme her.“ Disse udsagn om Fårhuslejren illustrerer for det første