Februar 2006

IISSN 1601-9687 Hedensk tidsskrift om samfund og kultur

Den Islandske galdrebog

Interview med Robert Almgren

Gudens Pans moderna återkomst

1 Tidsskriftet Valravn indhold :

Redaktørens klumme

side 2 .Valravn 4 år “Valravn - Hedensk tidsskrift om samfund og kultur” af Morten Grølsted tager ikke bare pulsen på Asetromiljøet. Vi vil også være en spydspids for udbredelsen af hedensk kultur Nyheder

og accepten af hedenske værdier i samfundet i øvrigt. K l u m m e Redaktørens Tidskriftet er uafhængigt af organisationsinteresser, side 4 og tilstræber at dække synspunkter fra det meste af Valravn 4 år det Skandinaviske Asetromiljø. Valravn er nu udkommet i 4 år og med Tegneserie dette blad er det nået at blive til 16 numre. Det kultur- og samfundskritiske tidsskrift Valravn, I den tid har Valravn formået at inspirere og udgives af foreningen Hedensk Daggry. side 4 Satirestriben anspore mange i det danske asatromiljø. Al- af Jean Smith Christensen ligevel er Valravn stadig den eneste platform for teologisk debat i asatromiljøet, hvor alle Adresse: synsvinkler på asatroen har lov at komme til Tidsskriftet Valravn Andre artikler orde. Det er desværre ikke lykkedes, også at Ryttergårdsvej 16, 3. sal dør 302 bibringe synspunktet om den åbne debat til 3520 Farum tlf 35 82 21 62 side 6 En Islandsk Galdrebog af Valdemar Ravn [email protected] Side 8 Från Arkadien till London: Den store www.valravn.com gudens Pans återkomst i modern tid av Fredrik Gregorius Ansvarshavende redaktør: Morten Grølsted Teologisk debat

Redaktion: side 13 Monoteismens uvæsen - del 3 Morten Grølsted af Starkad Stensgård Jack Jensen Jean Smith Christensen Mikkel Andersen Helle Holm Clausen Runesiden Pia Struck side 18 Hjælmer af Valdemar Ravn Forsidefoto: Kongegraven i Kivik Interviews og reportager Annoncer: 35 82 21 62 side 20 Robert Almgren af Valdemar Ravn Postgiro: Danmark : 6-007-8149 Anmeldelser Sverige : 35 60 21 - 6

Tidsskriftet Valravn udkommer 4 gange om året. side 22 Jul i Valhal af Grølheim Abonnement koster 200,- om året - i løssalg koster bladet 55,- kr. side 23 I lysets tjæneste Næste nummer udkommer d. 1. maj 2006. af Alexander Remus Deadline for Valravn nr. 1 - 2006 er d. 31. 03. 2006 Debat side 24 Kommentar til artikel om “monoteis- IISSN 1601-9687 mens uvæsen” af Peter Thaysen

Aktivitetsoversigt Artiklerne i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for tidsskriftet Valravns, redaktørens eller foreningen side 26 Hedensk Daggrys synspunkter. 2 de, vi har inspireret. Eller også har ingen i asatromiljøet haft til- strækkeligt mod til at ville risikere den åbne debat med deres mod- standere. Det skal da også retfærdigvis siges, at en del af de, vi har ansporet til at yde en større indsats, netop har følt sig provokeret af, at Valravn også lader ‘de forkerte’ holdninger komme til orde.

Det, at alle synsvinkler på asatroen har lov at komme til orde i Valravn, betyder imidlertid ikke, at vi har en fordring til dig som Valravn-læser om, at du skal se asatroen som en religion, hvor der er frit valg på alle hyller. Det mener jeg ikke en gang selv som privatperson, og jeg forbeholder mig retten til, i egenskab af Grøl- heim, at argumentere for mine egne synspunkter. Som redaktør for Valravn har jeg imidlertid tillid til, at du, kære læser, selv er i stand til at vurdere de argumenter, som bliver fremført for og i mod en sag, og ud fra dit eget synspunkt danne dig dit eget billede af, hvad der er skidt, og hvad der er kanel i asatromiljøet. Og husk på, at uanset hvad de andre siger, så er der ingen, der kan tvinge dig til at opgive det billede, du har, af asatroen og den måde, du dyrker den på. Det eneste en debattant kan gøre sig håb om, er at du vil lade dig inspirere af vedkommendes argumenter.

Men Valravn er meget andet end debat. Valravn skulle meget gerne handle om de emner, der interesserer mennesker i det hedenske miljø. Og du, kære læser, har altid mulighed for at få indflydelse på bladets indhold. Du må meget gerne enten sende et brev eller gå ind på Valravns hjemmeside www.valravn.com og udfylde vores formular til tips og ideer til emner i bladet. Her er både tale om ting, der kan gøre bladet bedre og mere læseværdigt, men også aktuelle begivenheder, vi kan skrive om i vores nyhedsspalte. Val- ravn udkommer til repræsentanter for stort set alle blótgrupper i Danmark samt nogle stykker i det øvrige Skandinavien. Derfor er Valravn et godt sted at annoncere nyheder af betydning for det samlede hedningemiljø.

I dette nummer har vi valgt at forsøge os med nogle få ændringer. Vi har bla strøget kronikken og reduceret nyhedsspalten til en en- kelt side. Desværre må vi i dette nummer undvære Henning Kures føljeton om at oversætte Vølvens Spådom. Han har desværre ikke kunnet nå at indlevere den inden deadline på grund af en større arbejdsmængde end forudset, men det er jo freelancerens lod. Der er dog ingen grund til at fortvivle, for vi har andre gode sager med denne gang og Henning Kure har lovet at vende tilbage i majnum- meret af Valravn med ”at oversætte Vølvens Spådom” nr. 6. Goderingens vårstævne 2006 Jeg byder dig også denne gang velkommen indenfor og god læs- Vi bygger videre på høststævnets ning. Godeuddannelse. 

Morten Grølsted Fra fredag d. 07/04 2006 kl.18:30 Til søndag d. 09/04 2006 kl.15:00

Vi undersøger forholdet mellem de nordiske gudefortællinger og blotets indhold. Find in- Priser : spiration til at formidle den nordiske mytologi Valravn trøje pr. stk. DKR gennem ritualer. 100,- + porto Sted: Gamle numre pr. årgang DKR Græsrodsgården, Bregningevej 6, 4593 100,- Eskebjerg, ml. Holbæk og Kalundborg. www. Gamle numre pr. stk DKR 30,- graesrodsgaarden.dk

Årsabonnement / årsprenumeration DKR 200,- Vi lover ikke, at du kan blive “certificeret på Tidsskriftet Valravn indbefatter NKR 210,- Gode” på tre dage. Det er heller ikke det, der er 4 numre SEK 220,- meningen med kurset. Det, vi kan give dig med Kan indbetales på girokonto: dette kursus, er at dele ud af de erfaringer, vi Danmark : 6-007-8149 har gjort os i de år, vi har lavet ritualer. Sverige : 35 60 21 - 6

Sidste år var der lidt usikkerhed omkring

NB! Husk at du kan tilmelde dig betalingsservice! betalingen. I år skal der ingen tvivl være om at kreditor nr. : 80031262 deltager betalingen er 300,- kr lige ud.

Tilmelding: tlf: 35821910 eller3 [email protected]  på. På Island har man i dag 1 000 medlem- Med godkendelsen af FornSidr blev isen Nyheder mar, överfört till svenska förhållanden blir brudt og det står i dag klart, både for reli- det 30.000. Det kommer att ta tid, men det gionshistorikere og beslutningstagere i den Nyt Asatempel i Upsala finns ingen anledning att vänta med förbere- danske samfund, at de nordiske Guder dyrkes Den tidligere formand for Sveriges Asa- delserna.” siger Águstsson. seriøst af et voksende antal danskere. trosamfund Johannes Águstsson er hoved- V. Ravn Asatrofællesskabet i Danmark regner med, man-den bag en ny stiftelse med det formål at behandlingstiden vil blive betydeligt kor- at indsamle penge til og arbejde for genop- tere end den, der blev FornSidr til del. De førelsen af det berømte asatempel i Up- burde kunne færdigbehandle den på et halvt sala. Det er vigtigt for Uppsala-stiftelsen, Asatrofællesskabet i Dan- år, også hvis kirkeministeriets udvalg ve- at templet bliver bygget på det rigtige sted, mark søger godkendelse drørende godkendelse af trossamfund finder hvor det efter traditionen skulle have stået. anledning til at stille uddybende spørgsmål. ”Visserligen kunde vi bygga ett hov någon Mandag den 23. januar 2006 afleverede Nogen ville måske stille spørgsmålet, om annanstans i Uppsala till att börja med, Asatrofællesskabet i Danmark en ansøgn- der virkelig er behov for andre godkendte men målet är Gamla Uppsala vid Uppsala ing til kirkeministeriet om at blive godkendt asatrosamfund, når der allerede er et. Her Högar.” siger Johannes Águstsson. som trossamfund. Det er det andet tros- til mener Asatrofællesskabet i Danmark, at Uppsala-stiftelsen er endnu i sin vorden samfund for asatroen der søger om at opnå det kun er en naturlig og positiv udvikling, og det er ikke så lige til at oprette en stif- vielsesbemyndigelse og de forskellige andre jo flere asatrosamfund der kommer til. Et telse i Sverige. Alle asatroende, også uden rettigheder, som oppebæres af godkendte hurtigt kik på kirkeministeriets liste over for Sverige, er velkommen til at melde sig trossamfund. godkendte trossamfund viser, at der findes som støttemedlemmer. Uppsala-stiftelsen Det første asatro trossamfund der opnåede en hel række trossamfund og menigheder søger også medlemmer, der er villige til at godkendelse, FornSidr, indsendte sin an- inden for samme religion. Fks. findes der 19 bidrage med praktiske ting, så som at lave søgning i 1999, men fik først godkendelsen menigheder inden for Islam, der er godkendt indsamlinger, udarbejde mediestrategi og efter 3 år og adskillige afslag. Den normale af kirkeministeriet og man kan selv prøve at bearbejde offentlige myndigheder. Det behandlingstid i kirkeministeriet siges ideelt tælle de kristne, hvis man synes at man har er nemlig nødvendigt, hvis det skal blive at være tre måneder, men FornSidr løb til at tid. (http://www.km.dk/26.html) til noget. Asatroen er ikke så populær hos begynde med ind i problematikken omkring Asatrofællesskabet i Danmark mener, at svenske myndigheder, hvor kirken traditio- Scientology, hvis ansøgning angiveligt konkurrencen mellem de forskellige asatro- nelt har stået stærkt. Det blev fks først tilladt skulle have blokeret behandlingen af andre samfund er et vigtigt værn mod den dogma- at melde sig ud af Svenska Kyrkan i 1950. trossamfund. Der er også blandt FornSidrs tiske ensretning, som de fleste asatroende er Selv om kirke og stat formelt blev adskilt i medlemmer den udbredte opfattelse, at en så meget i mod. år 2000, har myndighederne stadig præfer- embedsmand i kirkeministeriet skulle have Asatrofællesskabet i Danmark ønsker at op- encer for kristendommen. Derfor mener Jo- glemt ansøgningen i en skuffe. Det skal dog fylde de krav, den danske lovgivning stiller hannes Águstsson, at det vil blive vanskeligt siges, at den første ansøgning om godken- til godkendte trossamfund, men vil overlade at overbevise Uppsala Kommune om turist- delse af et asatrosamfund stillede kirkemin- det til blótgrupperne selv at bestemme, om værdien i et sådant projekt. Desuden er det isteriet over for et ny situation. Hidtil havde der skal stilles yderligere krav fks i forbin- Riksantikvarieämbedet der er ansvarlig for der kun været godkendt trossamfund inden delse med vielser. FornSidrs medlemmer områder omkring Uppsala Högar. De har for en anden polyteistisk religion - Hinduis- har bla. ønsket at indføre strengere bestem- netop opført et museum på området og vil men og det var fortrinsvis indvandrere som melser i forbindelse med vielser, end hvad måske ikke være så tilbøjelige til at lade om- fra kristen side i bedste fald kunne betragtes lovgivningen kræver. rådet udbygge yderligere. som missionsmark. Ikke bare var der med Asatrofællesskabet i Danmark blev oprettet Johannes Águstsson betoner at der er tale asatroen tale om en polyteistisk religion, i sommeren 2003 som en interesseorganisa- om et langtidsprojekt. men én, hvis tilhængere fortrinsvis findes tion for blótgrupper for at undgå ubehagelige ”Att Samfundet fick bygga ett hov vid blandt landets oprindelige indbyggere. konsekvenser af tilfældige flertals-“hovsa- Uppsala Högar anser jag uteslutet förr än Hvordan kunne man så være sikker på, at det beslutninger” på FornSidrs Alting, men Asatroände har blivit en kraft i samhället ikke bare var et par festoriginaler, der havde omskabte sig i juli måned 2004 til et tros- att räkna med. Det kan vi verkligen hoppas fundet på en morsomhed. samfund med henblik på at søge om godken-

4 delse. Den ansøgning, som nu er indleveret. for FornSidr. Ved nærlæsning af reglerne net blótgruppen Skinfaxe i Salling. I følge Asatrofællesskabet i Danmark har valgt for FornSidrs “Godkendelse” havde Blót- Alfred Gerald Davison skulle disse fire have at bibeholde fokus på blótgruppernes ret- gruppen Limgrim fået det indtryk, at Forn- bagtalt Blotgruppen Limgrim og dennes tigheder og er organiseret med udstrakt Sidr skulle opføre sig som andre kirkelige Gode over for FornSidrs bestyrelse. Men lokalt selvstyre til godeordene. Det mener retninger i den henseende, hvilket ikke helt de vil få kam til deres hår af Davison, der Asatrofællesskabet i Danmark er mest i tråd kom til at holde stik. udtaler til Valravn, ”Min tro og mine evner med asatroens historiske tradition, hvor der Samtidig ansøgte Limgrims Gode Alfred bestemmes ikke af andre end mig selv og fandtes en stor lokal variation i religions- Gerald Davison om bemyndigelse til at for- skæbnen. Der er nu 2 grupper heroppe, den i udøvelsen og loyalitet over for æt og stam- rette en vielse inden for FornSidr, som han Struer og den i Salling, hvis eksistens alene mefrænder. Derfor er det i Godeordene, det var medlem af på daværende tidspunkt. An- skyldes de aktiviteter, jeg har sat i gang over enkelte medlem har sin tilknytning og kan søgningen kom til at ligge meget lang tid de sidste 4 år.” gøre sin indflydelse gældende. Det er dér, og ved redaktionens slutning foreligger der Om forløbets gang konkluderer Alfred Ger- hvor den officielle gudedyrkelse bliver ud- endnu ikke noget svar ad officielle kanaler. ald Davison 2 ting – ”den ene er, at lige så ført. De vælger selv sine kultforrettere og Det skulle Davison aldrig have gjort - for længe FS har monopol på vielsesbemyndig- de har deres egen økonomi. Grundreglen kirkeministeriets bureaukrati er åbenbart else, vil de bruge den som spydspids til at for beslutninger, der skal tages i Asatrofæl- ikke i stand til at håndtere to helt separate holde andre ude og nede. Den anden er, at lesskabet i Danmark er, at de så vidt muligt spørgsmål fra samme organisation samtid- de er mere interesseret i bureaukrati og en skal tages i det enkelte Godeord. igt. De kom tilsyneladende til at blande de fornemmelse af at have ’magt,’ end i troen. Asatrofællesskabet i Danmark består i dag af to sammen. Vi har et ordsprog på engelsk som siger 5 godeord, der i blandt Danmaks ældste blot- Det betød så, at han besluttede at droppe “power corrupts - absolute power corrupts gruppe, Odins Hird. De resterende godeord ansøgningen om vielsesbemyndigelse for at absolutely”. er Harreskovens Blotgilde, Gefions Hird, forenkle sagens gang, dog uden held. Alfred Gerald Davison har i dag meldt sig ud Blotgruppen Ask og Blótgruppen Limgrim. Limgrim blev i sensommeren 2005 ringet op af FornSidr og i efteråret 2005 meldte blót- Asatrofællesskabets hjemmeside kan ses på af FornSidrs vielsesansvarlige, der fortalte, gruppen Limgrim sig ind i Asatrofællesska- www.asetrofaellesskabet.dk/ at sagen havde været oppe og vende i Forn- bet i Danmark. Sidrs bestyrelse og der havde de snakket V. Ravn V. Ravn langt og længe om den. De stod afvisende både overfor, at Davison havde ansøgt vie- lsesbemyndigelse og at Limgrim havde søgt Kindir i stormvejr status som frimenighed. Arbejdsgruppen Kindir der driver internet Limgrims Gode afvist af Davison mente ikke, at Limgrims ansøg- stedet kindir.com har haft et større opgør i ning om at blive ”Frimenighed” var Forn- FornSidr deres styregruppe der nu er reduceret til 3 I decembernummeret af FornSidrs medlems- Sidrs bord, da Limgrim ikke var underlagt medlemmer. Initiativtagerne Andrea Fisker blad, Vølse, kunne man læse, at en Gode fra FornSidr og udelukkende var en sag mellem og Anker Eli samt en række andre har val- en ikke-tilknyttet blótgruppe havde søgt om Limgrim og Kirkeministeriet. gt at forlade Kindirs styregruppe. Den var godkendelse som vielsesforretter hos Forn- Davison havde i samtalens løb også ytret ellers i efteråret sidste år blevet udvidet med Sidr uden at være medlem der, hvor-efter sympati for den decentrale blótgruppemodel flere medlemmer, der ønskede at etablere et blotgruppen var blevet strøget fra listen over som Asatrofællesskabet i Danmark er ind- online magasin i Kindirs navn. Disse er også andre blotgrupper på FornSidrs hjemme- rettet efter. blandt de, der har forladt styregruppen. side. Det havde gjort FornSidrs bestyrelse endnu Kindir ønsker ikke at omlyse de nærmere Det viste sig imidlertid, at blotgruppen selv mere stejle, for derefter var Limgrim lige omstændigheder, men det er ikke utæn- havde en lidt anden version af begiven- pludselig ikke længere ønsket i FornSidrs keligt, at de har fået en erkendelse af, at det hederne end FornSidr. Episoden foregik i regi. ikke er helt så nemt at være venner med alle foråret og sommeren 2005, hvor blótgrup- Endelig kan der også være tale om aspekter som de troede ved opstarten. pen Limgrim, for det var den, det drejede af en lokal magt kamp i Nordjylland, da fire sig om, indsendte en ansøgning til kirkemi- medlemmer af Limgrim, der alle er FornSidr V. Ravn nisteriet om at blive en ”frimenighed” inden medlemmer, har brudt med Limgrim og dan-

5 Den Islandske Galdrabók vede heksekunster eller blev beskyldt for at af Grølheim gøre det. Nok havde der i folketraditionen været anvendt forskellige former for magi til alle mulige formål, ofte var der en flydende grænse mellem trolddom og lægekunst, men efter at kirken, med heksehammeren, ret- tede sit fokus på hekseri, var det som om, at interessen for magi blev skærpet. Europa og Island oplevede et boom i sortekunst bøger (grimoire), og, ejendommeligt nok, var det på Island ofte kirkens egne mænd, der stod for indsamlingen og nedskrivningen af formler. Det skyldes måske at netop, fordi kirkens folk var de eneste intellektuelle på det tidspunkt, men det er heller ikke utæn- keligt, at efter heksehammeren havde gjort det forbudt, var det spændende at beskæftige sig med. Den mest berømte islandske sortekunst- bog var ejet af den berygtede biskop Gott- shálk Niklásson med tilnavnet ”den onde.” Han var bisp på Holar fra 1497 til 1520 og havde et rygte for at beskæftige sig med sort magi. Han skulle angiveligt havde ejet en sortebog ved navn ”Rau›skinni”, der, som navnet antyder, var skrevet på rødt perga- ment med gyldne runer. Bogen skulle havde De mest kendte skriftlige kilder til vore kring år 1600. Den er skrevet med 4 forskel- været skrevet i to dele. Den første del af forfædres trosverden (og de, som historik- lige personers håndskrift, hvoraf de to ældste bogen omhandlede hvid magi og læste man ere oftest anvender,) er nedskrevet i årene kan være fra slutningen af 1500-tallet. De den, kunne man stadig nå at blive frelst, men 1100 til 1400. Imidlertid findes der an- yngste fra sidste halvdel af 1600-tallet, men læste man den sidste del, hvor den sorte dre kilder, der ganske vidst er yngre, men ikke yngre end 1682, hvor bogen blev købt magi stod, havde man fortabt sin sjæl til evig stadig interessante at få oplysninger ud af. af den svenske forsker J.G. Sparvenfeldt. tid. Biskop Gottshálk skulle i følge overlev- Når forskerne sjældent ønsker at inddrage De tre første af Galdrebogens forfattere har eringen have fået bogen ”Rau›skinni” med de yngre kilder, skyldes det den kildekri- alle været islændinge. Den sidste skribent sig i graven og siden har mange forsøgt at tiske holdning, at en kilde, der er tættest har været dansker og formodentlig den, der fremmane Gottshálks genfærd for at prøve på begivenhederne, anses for mest trovær- bragte bogen fra Island til København, hvor at fravriste ham bogen. dig. At det kan være en problematisk hold- Sparvenfeldt erhvervede den. Alligevel har ning, skal jeg ikke komme ind på her, men den danske skribent haft et islandsk forlæg til Den første lærte islænding, der skulle have noterer at den forudsætter det synspunkt, at i hvert fald en del af de nedskrevne formler. studeret trolddom, er i følge folketraditionen den gamle tro ophørte som et trylleslag ved Galdrebogen er ikke, som man måske ville den Sæmundur hin Frode, der også er tilskre- kristendommens indførelse, hvorefter hele formode, en akademisk konstruktion fra den vet indsamlingen og nedskrivningen af den befolkningen med ét glemte alt om den. tid, hvor den er nedskrevet, men derimod en ældre Edda. I følge overleveringen skulle Eller med andre ord, at en kilde forfattet i samling af de formler, nedskriveren kendte han have gået på den ”Sorte Skole” da han 1400-tallet ikke kunne bygge på samtidigt til og på det tidspunkt var nedarvet fra en studerede i Frankrig. Hvor meget der er om praktiseret hedendom, fordi man anser, at ældre tid. De nedskrevne formler indeholder den sag, er dog tvivlsomt. Det er faktisk der ikke fandtes flere asatroende på det tid- elementer fra både katolsk og kabbalistisk ikke utænkeligt, at det islandske folkevid spunkt. Imidlertid er det almindelig kendt, mystik såvel som nordisk mytologi og saga- har kaldt det teologiske fakultet for den at islændingene i de første mange år af mid- tradition og udgør på den måde en syntese af sorte skole. Hvis Sæmundur har lært magi delalderen havde lov til at dyrke aserne, Islands religiøse historie. i Frankrig, kan der kun have været tale om bare det ikke foregik offentligt. Det blev så Bogen er egentlig uden sidestykke i Nordeu- kabbalistisk magi og evt. de katolske bønner senere forbudt også at gøre i dølgsmål, men ropa, hvor alle tilsvarende sortekunstbøger, som bl.a. optræder i Galdrebogen og andre først efter at islændingene havde haft tid til eller grimoire som de også kaldes, brændtes magiske opskrifter på Island. at etablere en hemmelig dyrkelse af aserne. under hekseforfølgelserne i 16 og 1700-tal- Angiveligt skulle der have eksisteret flere Måske er det netop denne ”hemmelige” let. En skæbne, der formodentlig også var sortebøger, bl.a. en kaldet ”Gráskinni,” dyrkelse, der har været baggrunden for, at overgået galdrebogen, hvis ikke lige den var på de to islandske lærdoms centre ved Snorre kunne skrive sin Edda og at kvadene opkøbt af Sparvenfeldt og siden opbevaret i bispesæderne på Skálholt og Hólar. Det i den Ældre Edda er blevet bevaret. det historiske akademi i Stockholm. kan måske forekomme utroværdigt, at disse kristne højborge skulle have beskæftiget Et godt eksempel på, at der har været tale I 1486 skrev to dominikanermunke den ber- sig med den slags, men det var også her, at om mere end bare litterær antikvarisk inter- ygtede bog, Malleus Maleficarum (Hekse- mange af skrifterne fra den nordiske mytolo- esse, er det håndskrift, der er blevet kaldt hammeren). Den blev grundlaget for inkvi- gi er blevet bevaret. Hauksbók, hvori der ”Den Islandske Galdrebog.” Det er en sam- sitionens og senere det verdslige retsvæsens bl.a. findes en version af Vølvens Spådom er ling af magiske formler, nedskrevet om- bekæmpelse af mennesker, der enten udø- skrevet på Hólar og Snorri Sturlasson skrev

6 Salomons segl bl.a. sin skjaldskabslære, kaldet den yngre måtte have været. Og ledtog med djævelen Edda, på Skálholt. er fornægtelse af gud. Efterhånden som hekseprocesserne tog til, Det har næppe været alle kristne islænd- blev det også en betænkelig sag at beskæftige inge, der har delt det luteranske syn på magi. sig med magi på disse skoler og i 1600-tallet I hvert fald har Galdrebogens skribenter forekom flere dokumenterede tilfælde, hvor næppe gjort det. Af galdrebogens indhold at elever var blevet bortvist fra skolen i Skál- dømme, er det nemlig højst sandsynligt, at holt for at være i besiddelse af sortebøger. disse skribenter i et eller andet omfang har Nogle af dem blev dog senere optaget igen. opfattet sig som kristne, om end de tydeligvis Det er også påfaldende, at selv om der er også troede på, at de gamle asaguder kunne optegnet 4 sager, der involverede sort magi, hjælpe dem i deres forehavende. Galdrebo- blev ingen overgivet til de sekulære domsto- gen udgør på den måde en interessant og le og i intet tilfælde var straffen særlig hård. tankevækkende syntese af både kristendom En af sagerne involverede en præst, der var og asatro. De har så at sige taget det bedste En af de mere spøjse formler i Galdrebogen anklaget for at have forvoldt, at en elev fik fra begge verdner og blandet det sammen til er de såkaldte Fréttrúnar (eller prutteruner.) det dårligt i en bestemt piges nærvær, som deres egen tro og er på den måde egentlig Med sit eget blod skal man på et hvidt kalve- både præsten og den pågældende elev var hedensk i sin natur. skind skrive ( forelsket i. Man kan så spekulere lidt over, Bogen beskriver to former for magi. Dels ) og så skal man sige ” med 8 Ás 9 om præstens magi kom fra galdrebogen eller værneformler til beskyttelse mod ondt, lige naud og tretten thurs må jeg plage din mave biblen. fra sygdomme til beskyttelse mod andres med med lort og tamluft, og alle disse runer Det er i det hele taget bemærkelsesværdigt, trolddom. Det der populært kaldes hvid skal plage din bug med voldsomme prutter. at ingen præster eller andre gejstlige, der magi. Dels formler til opnåelse af ønsker og Må dine indvolde løsne sig fra sit fæste og blev anklaget for hekseri nogen sinde blev fordele eller direkte til at skade nogen. Den sprænges og måtte din prutten aldrig ophøre brændt på Island. Tvært i mod var det ofte såkaldte sorte magi. Det svarer udmærket til, hverken dag eller nat og være så svag som præster uddannet i Danmark der fremsatte hvad folkeoverleveringen fortæller om Gott- fjenden Loke, af alle Guder bunden, i dit anklagerne. Langt de fleste forekom efter shálks sortebog. Dog er der tilsyneladende mægtigste navn Herre, Gud, Ånd, skaber, reformationen. I 1343 blev en nonne brændt ikke samme inddeling, men formlerne er op- Odin, Tor, Frelser, Frej, Oper, Satan, Belse- for blasfemi og kontakt til djævlen og i 1407 skrevet mellem hinanden. Det interessante bub, hjælpeånder, mægtige gud, værn, Fyl- blev en mand i nordbosamfundet på Grøn- er, at det virker ikke som om at skribenterne gjer, Oteos, Mors, Nokte vitales.” land brændt for at have forført en gift kvinde har gjort nogen moralsk forskel på disse to Ud over at være ganske underholdende, viser ved brug af trolddom. Det var de eneste to forskellige typer af formler. denne formel klart galdrebogens synkretisme sager i den katolske tid. Resten af henrettel- Der er en tendens til, at kristne bønner, lat- (religionsblanderi) og at også kristne ånder serne foregik mellem 1625 og 1683 hvor i inske og pseudo-latinske remser, typisk kan benyttes til sort magi. Samtidig har den alt 21 islændere blev brændt. I alt findes der overleveret fra den katolske tid, bliver an- også klare hedenske elementer, der, ud over optegnet 130 sager og 170 islændere anklag- vendt som beskyttelsesformler, men der er gudenavnene, også omfatter selve runeform- et for brug af trolddom. De fleste af sagerne også eksempler på, at ”Skaber” og ”frelser” len. Den første del de 8 Ás og de 9 Naud resulterede i piskning eller mildere domme. påkaldes i formler, som udpræget må kaldes findes også andet sted i islandsk folketro En tredjedel blev frikendt. sortmagi. I nogle formler til både sort og omtalt som kvennagaldur og beregnet til at Et forhold, der adskiller Island fra resten hvid magi påkaldes både guderne fra Valhal vinde kvinders kærlighed. Det er så næppe af Europa er, at kun ca. 10% var kvinder. sammen med Gud og Jesus. Evt. bliver Satan tilfældet, hvis man tilføjer de 13 thursruner, Endnu færre, nemlig kun én af de brændte og Belzebub også nævnt i samme vending. hvor man må formode, virkningen er den var kvinde, resten mænd. Årsagen til dette En af de hyppigste virkninger handler om ovenstående. Interessant nok står i både det kan være flere. Fks. var der ikke nogen tyveri. Det kan være beskyttelse mod at tyv- islandske og det norske runedigt, at ”Thurs nævneværdige byer og derfor var det ikke eriet finder sted eller det kan være hjælp til volder kvinder kval,” så de er næppe tilfæl- usædvanligt, at folk (og altså også gamle at finde tyven eller det stjålne. Det er påfal- digt valgt. At disse runeformler er noget, der kvinder) levede isoleret for sig selv. Det kan dende, at i lige net op denne sag, har galdre- er overleveret fra hedensk tid, bliver klart, også afspejle det forhold, at magi på Island bogens skribenter haft mere tiltro til de nor- når man ser, at den har paralleller i en amu- har været tæt forbundet med den litterære diske guder end til væsnerne fra den kristne let fra folkevandringstiden fundet i Skåne. tradition, (som blev praktiseret på de to mytologi. Der står mange andre formler i den islandske bispesæde-skoler). Det kan også have med Til gengæld er det stort set kun kristne bøn- Galdrebog, som kan være værd at fordybe at gøre, at langt de fleste sager om hekseri ner og bibelske symboler, der anvendes til sig i, men det vil være for omfattende at i virkeligheden handlede om øvrighedsper- beskyttelse mod trolddom. Et ofte anvendt beskrive her. soner og storbønders statuering af magt. symbol er det så kaldte Salomons segl. I Den islandske Galdrebog er gennem tiden Primært over for mandligt tyende. følge bibelsk mytologi havde Salomon bun- blevet udgivet nogen gange. I 1921 blev den I en tredjedel af sagerne lød anklagen på at det alle Babylons dæmoner i en æske med udgivet på svensk oversat af N. Lindquist. have forvoldt sygdom i enten mennesker dette segl, men nogen tid efter Salomon var Den findes også i en populær udgave fra 1989 eller kvæg. I en tredjedel handlede det om, død kom nogen til at lukke dæmonerne ud på engelsk oversat af Steven Flowers. Dog er at de anklagede udelukkende var i besid- igen. han her væsentlig mere seriøs end han plejer, delse af sortebøger eller papir og træstyk- Mange af galdrebogens formler består netop når han skriver under sit pseudonym Edread ker med runer og galdrestave (se runesiden af et eller flere symboler, der skal nedskrives Thorsson. Endelig er den måske mest seriøse i nærværende blad). Resten af sagerne om- på et eller andet emne. Hvis de skulle have udgivelse med fotografisk faksimilegengiv- handlede en lang række ting som spiritisme en særligt kraftig virkning kunne det evt. else af Galdrebogens sider og en udførlig og magisk helbredelse. være med blod. Symbolerne kunne være indføring i Islands magiske tradition, ud- kristne eller kabbalistiske, det kunne være givet i 1993 af Mathias Vidar Sæmundsson. Her er det værd at nævne, at for den lutheran- runer, galdrestave eller særlige trylletegn. Desværre for de fleste andre skandinaver, er ske dæmonologi var både sort og hvid magi Samtidig skulle man fremsige en formel, der denne udgave kun på islandsk. satanisk i sit udgangspunkt og derfor lige beskriver virkningen. Til sidst beder man ån- strafværdigt. Hekse og troldmænd var i led- delige væsner om at hjælpe sig med at få den tog med djævelen, uanset hvad deres motiv ønskede virkning til at ske. 7 Pan i Grekland Historiskt sett var Pan en mindre gudarna Från Arkadien till i Grekland. Redan under antiken fanns det dock etymologiska tankar om att namnet Pan skulle betyda ”allt”. I de homeriska hymnerna (troligen från 600 fvt) förklarades London: kopplingen genom att Pan med sina upptåg roade alla gudar. Det är emellertid i de sena- re orfiska hymnerna som kopplingen mel- Den store gudens Pans återkomst i modern lan Pan och Allt i en mer religiös tolkning presenteras. Många moderna framställningar tid har återknutit till den tanken och Pan skulle därmed vara en symbol för den besjälade na- turen eller livskraften.

Pan har sitt ursprung som herdegud och jaktgud i Arkadien, ett område som av sam- tidens greker sågs som relativt primitivt. Philippe Borgeaud tar i The Cult of Pan in Ancient Greece upp att till skillnad från de andra grekiska gudar som kunde ha olika födelseorter så var Pan alltid från Arkadien. Kulten kring Pan kom att spridas över Grek- land och det kom att utvecklas festivaler och ritualer som band samman Pan och Afrodite, och han kom även att bli en del av Dio- nysos följe. Pan var inte bara en herdegud utan ett av hans mest framträdande drag var hans ohämnade sexuallitet som riktades mot både män och kvinnor och de flesta myterna kom att handla om Pans jakt på olika nymfer varav den mest kända är historien om nym- fen Echo. Det var i Pans sexuella natur som hans mest våldsamma drag framträdde och av Fredrik Gregorius han tycks representerat sexuell kraft i sig själv; han var aldrig kopplad till fruktbarhet. Doktorand vid Centrum för Teologi och Pan stod även för en annan form av estetiska Religionsvetenskap, Lunds Universitet ideal än exempelvis Apollon och kom från klassik tid att vara herdediktningens skydds- gud. En legend om Pan och Apollon berät- tar hur kung Midas skulle döma mellan de båda gudarna i en musikalisk tävling. Midas utnämnde Pan till segrare och för detta straf- fade Apollon honom med, en symbol för hans dåliga smak. Bland de mörkare sidorna Den grekiske filosofen Plutarkos (46-127) söka sina rötter. När Pan återvände var det av Pan fanns hans förmåga att ingjuta skräck berättar att under kejsar Tiberius tid (14-37) som en förlösare från en allt mer mekanisk och vansinne, vilket som gett oss ordet hade en sjöman kallad Thamus under sin färd världsbild och idealiserad andlighet. Det var panik. till Italien fått höra en man ropa från stran- till denna myt som romantiska poeter och Framställningarna av Pan har genom histo- den ”Thamus, är du där? När du når Palodes författare, liksom ockultister och hedningar, rien varit ovanligt homogena och även om proklamera då att den store guden Pan är skulle återvända till när Pans återuppstån- det finns variationer i ålder och stil är han död.” Thamus gjorde vad rösten hade sagt delse kom att deklareras, denna gång långt alltid en blandning mellan get och männi- åt honom, när han nådde Palodes och ropade norr om Arkadien. ska. ut att den store guden Pan var död möttes han av tårar och sorg från stranden. Tiden Helena Blavatsky (1831- 1891) skrev om För romarna kom Pan att associeras med gu- för Pans död samanföll med kristendomens Pan: dar som Silvanius och Faunus. Han var ett uppkomst och för senare kristna teologer There is a well-known pious legend which populärt motiv bland annat på väggmålnin- kom Plutarkos berättelse att symbolisera den has been current in the Christian world ever gar i exempelvis badhus, och då oftast med gamla hedniska naturreligionens undergång. since the day of Tiberias, to the effect that klara sexuella motiv. En av de mer intressan- Pan skulle ha dött i samma stund som Jesus the ‘great god Pan is dead’. But people are ta framställningarna av Pan under romersk på korset och därmed bröts Pans makt över greatly mistaken in this; neither nature nor tid hittades i Pompeji, i form av en staty av världen. any of her Forces can ever die. A few of these Pan involverad i sexuella aktiviteter med en may be left unused, and being forgotten lie get. Hela statyn tycks vara designad för att Idag är det svårt att tro på Plutarkos berättel- dormant for long centuries. But no sooner framställa en sexualitet som så avvikande se; få av det gamla Greklands gudar är idag are the proper conditions furnished than som möjligt. På grund av Pans starka kop- så levande som Pan. Pan har blivit en repre- they awake to act again with tenfold power. pling till sexualitet, speciellt i vad den senare sentant för en andlighet som inte förnekar det kristendomen skulle anse vara onaturliga djuriska eller naturliga utan snarare menar Hennes ord skulle visa sig stämma mer än former, är det inte överraskande att Pan och att det är i naturen som människan behöver väl. de krafter som var associerade till honom

8 tral och endast namnet Pan hade något med av sanning och hans verk inspirerade och den grekiske get-guden att göra. 1600-talets uppmanade läsarna att finna religiösa svar herdediktning tog de första stegen för att på andra ställen än i kyrkans dogmer. Tay- binda samman Pan med den brittiska lands- lors dikter inspirerade samtida författare och bygden och naturen. poeter, och invokationen av Pan kom att bli en av de mest populära. I den framställs Pan England som en allomfattande gudomlig kraft: Romantiken växte fram under det tidiga 1800-talet bland annat som en reaktion mot I Call strong Pan, the substance of the whole, upplysningsidealen vars negativa effekter Etherial, marine, earthly, general soul, man menade sig se i den intensiva industri- Immortal fire; for all the world is thine, And all are parts of thee, O pow’r divine. aliseringen. Ideologiskt kom romantiken att framhäva det kreativa geniet, jagets särställ- Men även den klassiska bilden av Pan finns ning, fantasin och dem dunklare sidorna av kvar i hymnen: naturen. Att antikens gudar skulle attrahera en miljö där konsten hade en särställning är Come, blessed Pan, whom rural haunts delight, inte överraskande, inte heller att det stund- Come, leaping, agile, wand’ring, starry light; tals tenderade övergå till religiösa relationer. The Hours and Seasons, wait thy high command, And round thy throne in graceful order stand. snabbt skulle komma att demoniseras. Au- Kristendomen hade allt mer börjat förlora Goat-footed, horned, Bacchanalian Pan, gustinus kopplar redan under 400-talet sam- sin politiska makt och möjligheter öppnades för alternativa andliga vägar. Mycket av det Fanatic pow’r, from whom the world began, man nymfer och satyrer med demoniska Whose various parts by thee inspir’d, combine krafter och påbörjar tankar som senare under som idag kallas nyhedendom har klara röt- In endless dance and melody divine. medeltiden skulle utvecklas till teorin om in- ter i romantikens filosofiska och estetiska In thee a refuge from our fears we find, cubus och succubus. uttryck. Those fears peculiar to the human kind. Pan kom emellertid genom sin roll som her- Thee shepherds, streams of water, goats rejoice, degud stundtals att även ses som en symbol Det var genom romantiken i England som Thou. lov’st the chace, and Echo’s secret voice: The sportive nymphs, thy ev’ry step attend, för Kristus, dock var det svårt att finna någon Pan allt mer blev en symbol för naturen och And all thy works fulfill their destin’d end. annan koppling mellan Jesus och Pan än den den hedniska livssynen. Pan kunde på ett an- nat sätt än Apollon framhäva det extatiska O all-producing pow’r, much-fam’d, divine, de båda har till viss herdesymbolik. Då rör The world’s great ruler, rich increase is thine. det sig dock om olika djur. Pans djuriska och romantiska i tillvaron. Den grekiske All-fertile Pæan, heav’nly splendor pure, och sexuella sidor var knappast kompati- legenden om Apollon och Pans tävling kring In fruits rejoicing, and in caves obscure. bla med någon bild av Jesus och den van- vem som gjorde vackrast musik började nu ligaste framställningen av Pan kom att vara svänga till Pans fördel. För romantiken kom Med påverkan från Taylor började romantik- demonisk. Huruvida Pan påverkade senare Pan nästan att bli synonym med hedendom ens företrädare att återupprätta Pan. Bland framställningar av Satan med sina horn är och det är mycket genom det som begreppet dem mer centrala gestalterna var John Keats, dock tveksamt. ”hedniskt” allt mer kommer kopplas sam- Percy Bysshe Shelley och Lord Byron. Under 1600-talet i England kom Pan att man med naturromantik och en andlighet åter användas i vissa poetiska framställnin- befriad från koncept av synd och skam. Inget Pan och Shelley gar, och han nämns bland annat av Milton av detta var traditionellt i någon mening. Ro- Även om romantikens vurmande för antiken i Paradise Lost som en av Satans anhängare mantikens bild av Hellas var grundad i hopp primärt var litterärt och de hedniska gudarna bland andra hedniska gudar. Det fanns även om ett alternativ till både den restriktiva främst var symboler för olika aspekter av de som använde sig av Pan som en positiv kristendomen och den framväxande indus- tillvaron finns det ett fåtal exempel på hur symbol för landsbygden och naturen, något trialismen. Pan blev ett svar på rådande ex- vissa poeter kom att gå längre. P.B. Shelley John Milton själv kom att göra i andra dikter, istentiella behov. England var det europeiska (1792-1822) beskriver exempelvis hur han men det är här frågan om en ren poetisk sym- land där industrialismen kom att gå snabbast hade börjat utföra ritualer till Pans ära och bol. Poeten John Fletcher kan exemplifiera och med effekterna att mycket av det äldre kallade detta för den sanna religionen. Detta 1600-talets positiva syn på Pan: ståndssamhället snabbt började försvinna, är inte att säga att Shelley var troende hed- speciellt märktes detta på landsbygden. 1851 ning i en modern definition av ordet. Pan, oh, great god Pan, to thee var för första gången antalet personer som Shelleys skrev även en av de mer kända av Thus do we sing! bodde i städer fler än dem på landsbygden romantikens Pan-hymner, präglad av en nos- Thou that keep’st us chaste and free och från 1870-talet kom processen att allt talgisk längtan till Hellas gudar: mer accelereras. Det var under denna ut- Att koppla samman Pan med kyskhet ter veckling som romantiken kom att lyfta fram I sang of the dancing stars, sig idag rätt obegripligt men för Fletcher och lovsjunga Pan. I sang of the dædal earth, var det herdeaspekten av Pan som var cen- And of heaven, and the giant wars, Thomas Taylor And love, and death, and birth. 1792 publicerades för första gången The And then I changed my pipings- hymns of Orpheus, en samling senantika Singing how down the vale of Mænalus dikter översatta och tolkade av Thomas Tay- I pursued a maiden, and clasp’d a reed: Gods and men, we are all deluded thus; lor. Taylor var en sentida neoplatonist som It breaks in our bosom, and then we bleed. från slutet av 1700-talet och framåt kom att All wept - as I think both ye now would, översätta ett flertal antika verk till engelska, If envy or age had not frozen your blood- vissa av dem sådana som bara några hundra At the sorrow of my sweet pipings. år tidigare hade ansetts blasfemiska. Förutom de orfiska hymnerna översatte Taylor exem- Frågan var dock om det kunde gå att återvän- pelvis Platon, Iamblichus och Plotinus men da till dem gamla gudarna. Shelley ger aldrig även direkt antikristna hedniska filosofer några svar på frågan, och tycktes växla mel- som kejsar Julianus, Prokolus och Sallistus. lan uppgivenhet och hopp. Lord Byron gav Taylor såg i de antika texterna en högre form uttryck för en högre grad av pessimism:

9 The Gods of old are silent on their shore, But the adorers of this sign do not consider, Since the great Pan expired, and through the roar as do we, that it is a representation of the Of the Ionian waters broke a dread Voice which proclaimed “the Mighty Pan is devil: on the contrary, for them it is that of dead.” the god Pan, the god of our modern schools How much died with him ! false or true --- the of philosophy, the god of the Alexandrian dream theurgic school and of our own mystical Was beautiful which peopled every stream Neo-platonists, the god of Lamartine and With more than finny tenants, and adorned Victor Cousin, the god of Spinoza and Plato, The woods and waters with coy nymphs that the god of the primitive Gnostic schools; the scorned Christ also of the dissident priesthood. Pursuing Deities, or in the embrace Of gods brought forth the high heroic race Whose names are on the hills and o’er the seas. Levís samtida, dem amerikanske frimuraren Albert Pike (1809-1891) kom också att iden- Byrons dikt skall inte enbart ses som en tifiera Pan med sabbaten och Djävulen men misstro på möjligheten att återupprätta en liksom Leví omtolkade han gestalten och hednisk kult; primärt tycks den vara en sorg- skapade en tvetydig bild. Pikes beskrivning sen betraktelse över en utveckling som inte av Pan ur Morals and Dogma ger en bild av längre gick att stoppa. Den framväxande hur ockulta författare under 1800-talet, som urbaniseringen kunde inte hejdas och i den trots att de stod med båda benen i den kristna världen skulle de gamla gudarna inte längre traditionen hade börjat ha allt mer hetero- ha någon plats. doxa perspektiv: ”Come to the Sabbath” The true name of Satan, the Kabalists say, Även om Pan primärt lyftes fram i poetiska is that of Yahveh reversed; for Satan is not sammanhang under 1800-talet som bara i a black god, but the negation of God. The vissa fall kan anses vara uttryck för en mer Devil is the personification of Atheism or privat religiös hållning, fanns det ockulta Idolatry. kretsar som började intressera sig för Pan For the Initiates, this is not a Person, but a och då i relation till häxor och sabbaten. Force, created for good, but which may serve Föreställningen att häxsabbaten skulle vara for evil. It is the instrument of Liberty or ekon av en äldre hednisk tradition går att Free Will. They represent this Force, which spåra långt tillbaka. Redan 1866 public- presides over the physical generation, under många sätt en paradox, en blandning mel- erades The Worship of the Generative Pow- the mythologic and horned form of the God lan optimistisk framtidstro och en sorgsen- ers in the Middle Ages av Thomas Wright PAN; thence came the he-goat of the Sab- het över det som gått förlorat. Max Webers som menade att sabbaten hörde samman bat, brother of the Ancient Serpent, and the liknelse av den moderna människan som en med den antika kulten kring Priapus. Att gå Light-bearer or Phosphor, of which the poets varelse fast i en järnbur illustrerade detta. från Priapus till Pan var inte långt och under have made the false Lucifer of the legend. Denna järnbur var sekulariseringsprocessen Wrights samtid börjar det utvecklas tankar och avförtrollningen av världen. hos ockulta tänkare om en koppling mellan Hos Pike och Leví har vi ett av de första Enligt Weber så lever den moderna männis- Pan och häxornas gud. exemplen på att Pan associeras med häxsab- kan i en avförtrollad värld, där det mystiska Den franske ockultisten Eliphas Leví (1810- baten, något som var främmande för antiken. och magiska allt mer försvinner. Vi tror att 1875) var en av de första som började binda Att dra paralleller mellan häxsabbatens be- den moderna vetenskapen på ett rationellt samman Pan och häxsabbaten. För Eliphas hornade gud och Pan var emellertid relativt och empiriskt sätt kan bevisa det mesta vilket Leví kom Pan att kopplas samman med Ba- naturligt för 1800-talets esoteriska tänkare leder till att religiösa förklaringar inte längre phomet, den avgudabild som tempelriddarna som verkade i en miljö där tanken om Satan behövs. Dock är det ett tveeggat svärd, mod- hade anklagats för att tillbe som även var som en demonisering av äldre hedniska gudar ernismens frihet leder också till en förlust av häxornas gud. Leví skriver i Transcendental hade blivit allt mer populär. Det var även en mening och baksidan av moderniteten når Magic: tid då Satan som religiös symbol hade börjat klimax med första världskrigets utbrott 1914 förlora sin religiösa roll allt mer övergått till då framstegsoptimismens tro på den civilise- att fylla en symbolisk funktion som kunde rade människan slogs sönder. vara både positiv och negativ. Många gånger Även Sigmund Freud tog i Vi vantrivs i kunde samma person ge uttryck för tolknin- Kulturen upp problemet med att människan gar av Satan. Hos William Blake står Satan befann sig i ett onaturligt tillstånd: Besten, både för individualism och uppror mot auk- libidot, inom oss hade kvävts för att vi skulle toriteter och som den onde demiurgen som kunna fungera som sociala varelser. Men un- binder fast människan i materien. Generellt der ytan slumrade ett barbari som bara vän- sett var man dock främst intresserad av att tade på att vakna. finna rötterna till Satan i äldre gudar och kunde därmed lyfta in en subtil kristendo- Pankulten var primärt ett brittiskt fenomen, mskritik. Det kyrkan hade demoniserat var men sökandet efter en kraft som kunde för- de naturliga och njutningsfyllda aspekterna må lösa upp de kedjor som höll människan av livet och Pan framträder som en av dem fast i modernismens rotlösa och existentiellt främsta representanterna för detta. tomma vara fanns i större delen av Europa. I Tyskland kom Dionysos att på många sätt ta Fin de siècle den roll som Pan fått i England genom Fried- När vi närmar oss sekelskiftet har urban- rich Nietzsche (1844-1900) och Rudolf Otto iseringen helt tagit över och under drottning (1869-1937). Den existentialistiske filosofen Viktorias tid går det brittiska samhället in Martin Heidegger (1889-1976) som på mån- i den moderna eran. Modernismen var på ga sätt var påverkad av Nietzsche började

10 senare att anknyta till Pan i föreställningar om en atavistisk urkraft. Det är vid sekelskiftet som nu Pankulten når sin höjdpunkt. Pan dyker upp i Det susar i Säven, hos D.H. Lawrence som en frälsare, hos Arthur Machen som ett hot mot den rå- dande ordningen. Det började även märkas exempel på hur Pankulten tog sig rituella uttryck. Det var mot den moderna eran Pan trädde fram som en förlösare och frälsare på ett mer tydligt sätt än under romantiken och det är även nu som Pan på ett klart sätt bör- jade få en religiös funktion.

Oscar Wilde Oscar Wilde (1854-1900) var ingen hedning men onekligen kom många av hans dikter att ge uttryck för en hednisk världsåskådning. Detta uttrycks klart i Wildes dikt ”Pan” som är ett av de tydligaste exemplen på sekel- skiftets romantiska längtan efter en återför- trollning av världen och missnöje med ”the dark satanic mills” som Blake hade kallat den framväxande fabriksmiljön redan på 1700-talet. Wildes dikt börjar pessimistiskt: hos Crowley är framrusande och bestialisk, And the token erect of thorny thigh mötet med honom en extatisk union. Likhe- And the word of madness and mystery, O goat-foot God of Arcady! O pan ! Io Pan ! This modern world is grey and old, terna mellan Crowleys Pan och Wildes finns And what remains to us of thee? men skillnaden är att det djuriska och sex- uella får en dominerande roll hos Crowley. I slutet av dikten identifierar sig poeten med Wilde beskriver därefter hur lite av Pan som För Crowley blir Pan inte bara en fråga om Pan och en förening mellan de båda trader finns kvar. Den andra delen börjar med en litterär symbolik utan en central del av hans fram: uppmaning åt Pan att lämna Arkadien för magiska och religiösa kosmos och Crowley I am Pan ! Io Pan ! Io Pan Pan ! Pan ! England. Dikten avslutas med en bild av Pan utvecklar en av de mest komplexa tolknin- I am thy mate, I am thy man, som en hednisk frälsare: garna av Pan i modern tid. Goat of thy flock, I am gold , I am god, Den mest kända presentationen av Pan hos Flesh to thy bone, flower to thy rod. Then blow some trumpet loud and free, Crowley är ”Hymn to Pan” från 1913 vilket With hoofs of steel I race on the rocks And give thine oaten pipe away, också är hans mest kända dikt. Crowley hade Through solstice stubborn to equinox. Ah, leave the hills of Arcady! redan innan Hymn to Pan skrivit en ”hymn And I rave; and I rape and I rip and I rend This modern world hath need of thee! till Pan” i Orpheus (1905) där en mer negativ Everlasting, world without end. syn på Pan presenterades: Mannequin, maiden, maenad, man, Oscar Wilde gav uttryck för en allt vanlig- In the might of Pan. Io Pan ! Io Pan Pan ! Pan ! Io Pan ! are syn på industrialismens baksida och den More subtle than mass as ye deem it restriktiva moral som präglade det viktorian- He abides in the strife that is dust. ”Hymn to Pan” har en underton av homo- ska England. Precis som hos Crowley sym- Than spirit more keen as ye dream it, sexualitet men det vore fel att bara läsa den boliserar Pan inte bara en nostalgisk längtan He is laughter and loathing and lust. som en profant sexuell dikt. Den återger en till det förgångna utan även ett hopp om en He is all. Nature’s agonies scream it; extatisk union mellan människan och gud ljusare framtid. Her joys quire it clear; in the must som för Crowley är av en sexuell natur. Of the vat is His shape in the steam. It Det är lätt att se paralleller mellan Crowleys Aleister Crowley Is Fear, and Disgust. Att Pan skulle få en central roll hos en per- Pan och Nietzches koncept av det diony- siska. Pan är en urkraft, befriad från moral- son som Aleister Crowley (1875-1947) är Begäret spelar även i Hymn to Pan från 1913 iska och etiska gränser som leder människan inte speciellt överraskande. Hos Crowley en central roll men snarare än att som i Or- till upplösning av egot i en orgastisk extas. finner vi inte bara Pan som återförtrollare pheus se Pan som den kraft som binder män- Varken Shelley eller Wilde hade lyckats att och förlösare i en nostalgisk längtan. Pan niskan till begäret är nu Pan en frigörande kraft, den undertyckta atavistiska urkraften:

Thrill with lissome lust of the light, O man ! My man ! Come careering out of the night Of Pan ! Io Pan . Io Pan ! Io Pan ! Come over the sea From Sicily and from Arcady ! Roaming as Bacchus, with fauns and pards And nymphs and satyrs for thy guards, On a milk-white ass, come over the sea To me, to me, ------Thrust the sword through the galling fetter, All devourer, all begetter; Give me the sign of the Open Eye 11 på samma sätt få fram de extatiska och tve- tydiga sidorna av Pan. Även rituellt kom också Pan att kopplats samman med sexualitet hos Crowley bland annat i texten The Vision and the Voice (1909) där en homosexuell ritual mellan Crowley och hans älskare och lärjunge Vic- tor Neuberg (1883-1940) beskrivs. Victor Neuberg skrev senare diktsamlingen The Triumph of Pan där han, liksom Crow- ley, såg Pan som mer än bara en pastoral herdegud vars återkomst skulle innebära en återförtrollning av världen. Även i gudens natur fanns något mörkare och dunklare:

Wherefore the current of my soul hath broken The bounds of sensual life, And I am grown a god, a sinewy token Of Pan´s most ardent strife; I am his own; I seem The shadow of his dream, As he is spinning thoughts of form and sense Out of the formless void, stark, cold and dense.

Crowley var troligen den första att binda samman Pan i en erotisk relation med gudin- nan Artemis i dikten ”Pan to Artemis” och möjligen kan en grund till den wiccanska tron på relationen mellan den behornade guden och mångudinnan finnas där. Dikten var en del av slutet i The Rite of Luna, den sista av Crowleys sju mysteriepjäser som han kallade ”The Rites of Eleusis”. Förlösningen kan endast nås genom Pan som framträder sin tro på en cyklisk uppfattning om världen, av de idag mer välkända invokationerna av som den som genom sin erotiska förening där anhängarna vill arbeta i harmoni med Cernunnos som första gången presenterades med Luna vitaliserar världen. naturen. De gudomliga krafterna gestaltas i Janet och Stewart Farras Eight Sabbats for av två grundkrafter, en gudinna och en gud. Witches som egentligen är en åkallan av Pan Wicca Gudinnan kopplas samman med månen och från Dion Fortunes Moon Magic från 1956. 1954 publicerades en bok med titeln Witch- dess tre faser medan guden kopplas samman craft Today av Gerald Gardner (1884-1964) med sol och virilitet men även med under- Pan idag som i inledningen beskrev sig som något jorden och döden. Båda gudarna har även Pan har gått ifrån att vara en lokal herdegud av en antropolog. Gardner menade sig hit- sexuella funktioner. Eftersom wicca bygger i norra Grekland till att idag vara en av de tat och blivit initierad i en uråldrig hednisk på omtolkningar av tidigare föreställningar mest populära gudarna i den nyhedniska fruktbarhetskult som överlevt kristendomen av häxkonst är det naturligt att man gör den rörelsen och har idag en roll som han aldrig och som var den tro som de som anklaga- behornade guden på sabbaten till sin egen. hade under antiken. Pan har på ett sätt som des för att vara häxor tillhörde. Idag vet man de andra gudarna från Olympen inte lyckats att den religion Gardner presenterade var en Den behornade guden inom wicca är helt med frigjort sig från sitt grekiska ursprung. modern religion utan några äldre rötter och tydligt en produkt av sekelskiftets vurm för Inom magiska och hedniska traditioner som en produkt av den rådande tidsandan. Gard- Pan, blandat med samtida etnologiska och wicca, kaos-magi, thelema spelar Pan fort- ners verk från 1950-talet gav uttryck för ett religionshistoriska teorier. farande en centrall roll. Det brittiska bandet missnöje med den moderna världen och ville Hos Gerald Gardner beskrivs Pan bara som Inkubus Sukkubus utvecklar med låten ”Io istället presentera en vackrare mer magisk en av många manifestationer av den behor- Pan” Pans roll genom att göra honom till gud verklighet. Gardner verkar dock vara pessi- nade guden. Gardners fokusering på guden över Internet och för kaosmagiker som Phil mistisk till om detta var möjligt: som kopplad till underjorden och dödsriket Hine används Pan som en kraft för sexuella kan på ytan inte anses vara helt kompatibel gränsöverskridningar. Den moderna kulten The other reason is that science has displaced med den pastorale Pan och den vitalistiska kring Pan är inte lika präglad av samma her; good weather reports, good health ser- symbolik som var hans mest framträdande drömmar om landsbygdens förlorade os- vices, outdoorgames, bathing, nudism, the funktion men hos Gardner, liksom hos Crow- kuld som det tidiga 1900-talet men Pan har cinema and television have largely replaced ley, hänvisas till Pans roll som ”Pamphage, i hedniska kretsar (och då speciellt wicca) what the witch had to give. Free thought or Pangenetor, All-devourer, All-begetter”. Pan kommit att associeras med miljöfrågor och spiritualism, according to your inclinations, är alltså både födelse och död, bunden till behovet att bevara en harmonisk relation till have taken away the fear of Hell that she naturens cykliska mönster. naturen. Snarare än Zeus är idag Pan den prevented, though nothing yet has replaced främste av de grekiska gudarna och för att her greatest gifts: peace, joy and content. Även om Pan spelar en stor roll inom flera citera vad den franske den franske filosofen traditioner av wicca är det troligen den Alian skrev om Pan: ”And the god All will Gardners misstro var felaktig. Witchcraft ”keltiske” guden Cernunnos idag tagit över always be recognized by his goat´s feet”. Today var den första offentliga presentati- Pans roll som den primära representationen onen av det som senare skulle kallas för wic- av den behornade guden. Föreställningarna ca – en av de idag snabbast växande nyre- om Cernunnos bygger tydligt på tidigare ligiösa rörelserna i världen. Wicca grundar tolkningar av Pan. Ett exempel på detta är en

12 Teologisk Debat Teologisk Debat

udvælgelse og forædling af de bedste sam- fundsbeskyttere og -opretholdere; hvor den bedste menneskelige malm blev forhærdet Om Monoteismens Uvæsen: af trykket fra stammens overlevelsestrang, fra den konstante konkurrence, og fra de le- vende idealers ubønhørlige krav om ærefuld adfærd, der var forfædrenes udødeliggjorte Religiøs Begrebsbefrielse del 3. bedrifter værdig. Resultatet var menneske- lige redskaber, skarpe og hårde nok til at skære kosmos ud af truende kaos, til at værne af Starkad Storm Stensgaard stammen åndeligt og fysisk. Egenskaber, der gjorde dem til kulturbygmestre og skabere af ”Hvorfor så hård!–” sagde kullet en dag til diamanten: ”Er vi da ikke nært beslægtede?” livsopretholdende værdier og idealer, på hvis Hvorfor så blød? Oh mine brødre, altså spørger jeg jer: er I da ikke – mine brødre? eftervarme det moderne menneske stadig lige Hvorfor så bløde, så vigende og eftergivende? Hvorfor så meget nægten, fornægtelse i jeres akkurat overlever, selvom polyteismens sol hjerter, så lidt skæbne i jeres blik? Og vil I ikke være skæbner og ubønhørlige: hvordan skulle i mange århundreder har været fordrevet af I så en dag sammen med mig kunne – sejre? monoteismens kaos-ulv. Disse hårde mænd Og hvis jeres hårdhed ikke vil lyne og skære og flænse: hvordan skulle I en dag sam- og kvinder, helte og heltinder var gode i or- men med mig kunne – skabe? dets dybeste og åndeligste forstand – de var For alle skabende er hårde. Og det må forekomme jer som salighed at trykke jeres religiøse fanatikere. hånd på årtusinder som på voks, – Salighed, at skrive på årtusinders vilje som var det på malm, – hårdere end malm, Ordet ’fanatiker’ kommer fra det latinske ’fa- ædlere end malm. Helt hårdt er alene det ædleste. naticus’, som er afledt af ’fanum’, ’tempel’. Denne nye tavle sætter jeg over jer: bliv hårde! – En fanatiker er altså i oprindelig forstand en, Friedrich Nietzsche der har med templet at gøre, måske nærmere Fanatikere er altings menneskelige målestok; beviser omgivelserne om sin ærlighed. Og bestemt en, der har adgang til templets in- på dem skal enhver religion, ideologi eller når det oldnordiske ’heidr’, hvoraf ’hæder’ derste og helligste; eller med andre ord en overbevisning måles. Idealer og æres- er afledt, oprindelig betyder ’klar’, mon ikke ypperstepræst/inde, som er tilstrækkelig ren kodices kan kun komme til fuldt menneskel- det så hænger sammen med, at gennem- og hård – tilstrækkelig ærelig – til at varetage igt udtryk i fanatikere, kun dér bliver kon- skuelig oprigtighed er så grundlæggende en omgangen med de overnaturlige magter. trasterne og forskellighederne tydelige og betingelse for nogen vurdering af ærens be- klare nok til, at nogen kvalificeret vurdering skaffenhed, at kvaliteten ’klarhed’ får betyd- Hvor om man så må sige formen i begreber og stillingtagen kan finde sted. De lunkne og ning af lovprisning eller det, vi forstår ved som ’fanatisme’ og det nært beslægtede ’ære’ halvhjertede kan såmænd ellers være gode hæder? ligger etymologisk fast, er indholdet derimod mennesker, men er simpelthen ikke hårde relativt. Ligesom vi for at vurdere kvaliteten nok til at træde frem som repræsentanter for Den udbredte tilbøjelighed til at definere af det ukontroversielle ord ’dygtig’ har brug den pågældende størrelse. Ikke pålidelige ’ære’ som noget absolut, i sig selv betyd- for at vide, hvad den pågældende person er nok. Ikke ærlige nok i den forstand, at de ningsudtømmende, er dømt til at fejle; og dygtig til. Fanatikerens karakter bestemmes med deres adfærd og levevis ikke er i til- det er desuden en begrebs-chauvinistisk af det tempel, der passes, og de guder/sand- strækkelig samklang med deres erklærede formastelighed og i modstrid med livsprin- heder der dyrkes. overbevisning. cippet om menneskelig differentiation og diversitet at antage, at alle mennesker har Polyteistiske tillidskulturer er af natur aris- Ærlighed, denne overensstemmelse mel- de samme idealer og den samme ære. Den tokratiske og heroiske, konstruerede til at lem tanke, tale og gerning, er den begreb- trods alt udbredte enighed om, hvad der er deltagerne har frihed til at hævde sig som smæssige nøgle til at forstå noget for det ærefuldt og hvad der er æreløst, skyldes, de bedste forvaltere af magten. Da magtbe- moderne menneske ellers så uforståeligt at det i altovervejende grad er de heroiske føjelserne er begrænsede, og konkurrencen, som ’ære’. Ligesom ’ære’ og ’ærlighed’ er foregangsskikkelser, der gennem tiderne såvel internt som eksternt, er stærk – mange etymologisk nært forbundne, ja stort set det har bevidstgjort deres idealer, og bundet guder, mange sandheder, mange helte – bliv- samme ord, således forholder det sig eksem- sig med løfter til dem. Store mennesker fra er den håbefulde polyteistiske anfører pres- pelvis også hos de to største moderne sprog tider, hvor selvfølelsen var for stor til at ad- set til at kultivere de egenskaber, der skaber fra den oldgermanske stamme, tysk og en- lyde ordrer, og hvor en levende tillidskultur tillid til ham/hende som høvding eller gode. gelsk, med henholdsvis ’ehre’ og ’ehrlich’, måtte opretholdes for at sikre samfundet Frihed, Sandhed og Retfærdighed var, og er samt ’honour’ og ’honest’. Dermed bliver mod kortsigtet egoisme gennem lovprisning stadig, de magiske tre heroiske grundprin- det tydeligt, at ’ære’ ikke er en absolut stør- og bebrejdelse (praise & blame) i overens- cipper, på hvis helligholdelse tillidskultur relse, men relativ og kun kan forstås og vur- stemmelse med det gældende æreskodeks. funderes; og som bedst sikrer vækstbetin- deres i forhold til, hvorvidt den pågældende Fællesnævneren for verdens forskellige til- gelser for mangfoldighed og forskellighed, legemliggør sine bevidstgjorte idealer. ’Ære’ lidskulturer er, at de var polyteistiske stam- diversitet og differentiation. Intet ødelæg- har betydningsmæssigt nærmet sig ’hæder’, mesamfund, med stammens overlevelse som ger tillid som tvang, løgn og uretfærdighed. fordi hæder tilkommer den, der opfører sig den grundlæggende målsætning. Liv. Midlet Åndsforbund med Frihed, Sandhed og Ret- ærefuldt, og som med sine handlinger over- var kultiveringen af heroisk lederskab, en færdighed er den heroiske fanatikers væ- 13 senskarakteriserende adelsmærke; og dertil men – hvad langt værre er – at ødelægge menneske gør i dag, er en uansvarlig uskik, kommer en række beslægtede, tillidsvæk- det for alle andre. Monoteistens fanatisme der degenererer menneskeracen mere end no- kende karaktertræk og egenskaber såsom er således karakteriseret ved nidkær forføl- get andet, og som vi selvfølgelig, kan takke tapperhed, visdom, styrke, rådsnarhed, kyn- gelse af anderledes tænkende og troende. monoteismens mangel på retfærdighed, dighed, fremsynethed, omsorg, venlighed, Og det er jo, fordi monoteismen filosofisk, mangel på evne til at sætte skel, for. Inter- gæstfrihed, gavmildhed, selvopofrelse og juridisk og historisk er skadelig for alle an- essekonflikter har altid og vil altid eksistere, ikke mindst evnen til at sikre naturharmoni, dre, at den bør forbydes som antireligion. I kampen for føden, jorden, kvinderne, æren livscyklus og stammens lykke gennem den monoteisternes selvforståelse drejer det sig og magten. Men polyteister forfølger og rette omgang med guderne, de overnaturlige om at hjælpe de vildfarne vantro tilbage til bekriger ikke hinanden, fordi nogen væl- magter. Og anføreren er ikke den eneste fa- kun-én-guden, og de føler dyb sorg og vrede ger andre guder eller har et mere afslappet natiker, blot den bedste; andre idealister står over, at der overhovedet findes så uvidende forhold til religionen end andre. Dette er i klar som støtte og motivation til at holde sig eller ulydige syndere. Vores blotte og bare sig selv umuliggjort af valgfriheden mellem på toppen, beredte til at forlade stammen eksistens som ikke-monoteister er en kræn- de mange forskellige og forskelligt sindede eller overtage magten og ansvaret, hvis der kelse i sig selv. Det er derfor, monoteisterne guder, og fordi de polyteistiske kulturreli- svigtes – om nødvendigt til at dræbe, hvis med så effektiv missions-iver og med alle gioner ikke er skriftreligioner med stivnede anføreren degenerer til tyran; hvis hans fa- nødvendige midler har elimineret nærmest dogmer og absolutte befalinger, der kan ret- natisme falmer eller bliver uheroisk. Ordet enhver spirituel konkurrence, udryddet ’heroisk’ (gr. heros) er homerisk af etymolo- tusind-vis af smukke polyteistiske kulturer. gisk herkomst, og med hjemmel i min Iliade- Det er derfor, kristne missionærer nidkært forskning hævder jeg min filologiske ret til at opsøger endnu uopdagede små polyteistiske definere dets grundbestanddele som Frihed, stammesamfund, hvis unikke religion og Sandhed og Retfærdighed – den heroiske kultur de kan ødelægge; derfor den muslim- trekant, Triangulum Heroicus – og Akhilleus ske verden med terror og tilvandring fører som heroismens forkæmper par excellence. ’hellig krig’ mod det vantro vesten; derfor Herom meget mere en anden gang. Abrahams familie ikke kunne blive hjemme i deres mellemøstlige ’forjættede’ land, men Monoteistiske lydighedskulturer er af natur har spredt sig over hele jorden med i dag tyranniske. At tale om monoteistisk kultur er over fire milliarder monoteister, der mere ret beset en selvmodsigelse, eftersom mono- eller mindre aktivt lyver verden ihjel. Der- teismen ikke opdyrker, men nedbryder og for verden er blevet perverteret til en åndelig hæmmer. Da mennesket ifølge monoteismen KZ-lejr. er født ondt (arvesynd) eller svagt, skal det hæmmes i sin onde udfoldelse, og lydigt un- Således giver det mening, at tvang, løgn og derordnes monoguden, indtil den ’syndige’ uretfærdighed, de tre antiheroiske kardinal- verden bliver endegyldigt udryddet. laster, frem for alt karakteriserer den mono- teistiske fanatisme; altså den diametrale og Den polyteistiske tillidskultur kan også detrimentale modsætning til polyteistisk fa- kaldes ’skamkultur’ (’shame-culture’) og natisme. Polyteismen er baseret på religiøs er dermed positiv og tilskyndende, fordi reciprocitet, der handler om at oprette og skammen falder på den, som ikke lever op dyrke det gensidige tillidsforhold og ven- til idealerne, som ikke handler ædelt eller skab guder og mennesker imellem, hvorimod hævder sin ære. Den monoteistiske lydighed- det monoteistiske gudsforhold er en ensidig skultur kan også kaldes ’skyldkultur’ (’guilt- envejs elendighed, hvor monoslaven skal ad- culture’), og er dermed negativ og under- lyde monogudens befalinger, og underkastes trykkende, fordi skylden – altså endnu mere de mange forbud. De monoteistiske teologer skyld end den usle arvesynder blev født med taler ustandselig om, at man skal ’frygte – falder på den, der ikke gudfrygtigt adlyder Gud’. Frygt, ikke tillid, som religiøs motiva- de totalitære forbud, som de monoteistiske tion. Frygt og tvang versus tillid og frihed. antireligioner forpester verden med. Selvføl- gelig kan man med sproglige sofisterier Og modsætningen stikker endnu dybere: den ophæve den pædagogiske pointe med ’skam- store valgfrihed og dertilhørende tolerance, kultur’ versus ’skyldkultur’, men den rets- der kendetegner polyteismen, indebærer for- kafne iagttager vil nikke genkendende til, at skellige grader af religiøsitet. Et bredt spe- polyteistiske verdener som den norrøne eller ktrum af åndelig intensitet og hengivenhed; færdiggøre og påbyde åndelig intolerance. homeriske eller enhver anden heroisk til- fanatismen er for de få, i overensstemmelse Det er karakteristisk for polyteismens re- lidskultur er kendetegnet ved ærefulde bed- med den menneskelige biologiske diversitet. ligiøse tolerance, at ikke alle skal – endsige rifter, hvorimod monoteistiske ’samfund’ er Polyteistiske stammemedlemmer, der ikke kan – være religiøse fanatikere, og at dem, kendetegnet ved manglen på samme. besidder den høje grad af religiøs fanatisme, der er, kan leve i harmoni og gensidig res- kan stadig være værdifulde bidragydere til pekt med dem, der ikke er. Desværre indebærer monotyrannens krav fællesskabet og indlægge sig stor hæder om absolut magtmonopol, at alle de ulydige, og respekt; det er jo en fanatisk indstilling Monoteismen derimod er per definition fan- såkaldte vantro skal udryddes; og det er til sit håndværk, der adskiller eksempelvis atisk, fordi de dogmatiske befalinger absolu- såmænd ikke nok, at vi efter dommedag den fremragende smed fra den dårlige smed tistisk gælder alle uden undtagelse, og fordi skal brænde evigt, fordi vi formaster os til eller lægmand, og gør ham til målestok for de er ekstremistiske. At monoteismens sand- som frie mennesker at vælge andre guder smede-gerningen. hedsmonopolisering også skaber hensyn- og andre sandheder. Indtil den store dag sløst krigskaos i egne rækker kan vi se af de oprinder og verden går endegyldigt under, Idioter, egoister og kujoner kan naturligvis historiske begivenheder, der har udspillet sig er det monoteisternes befaling ikke bare at ikke automatisk vente respekt; at tage sit mellem eksempelvis protestanter og katolik- begrænse deres egen tilværelse til slavens, menneskeværd for givet, som det moderne ker, eller sunni-muslimer og shia-muslimer,

14 og da frem for alt det årtusindlange og sta- Det er vel og mærke ikke et tilbud, ligeså beset også en form for monoficerende men- digt igangværende interne kæmpeblodbad, lidt som de ti bud, men et påbud. Et påbud, neskefjendskab, udspekuleret forklædt som som familien Abrahams tre mutationsform- som ret beset udgør en udspekuleret un- en opskrift på tolerance. Kun hvis vi alle er, jødedommen, kristendommen og islam, dergravning af kærlighed til alt andet end er ens, en udifferentieret grå masse, holder forurener vores hellige jord med. monoguden. For det første er kærligheden dogmet; men da vi rent faktisk er forskellige ikke konstant, men en foranderlig organisk og har forskellige ønsker, kan ægte toler- Men da de monoteistiske teologer altid lyver størrelse; og man kan ikke elske på komman- ance kun måles på dem vi er forskellige fra om alting – selv polyteisternes sandheder do, kærlighed lader sig ikke diktere; et-hvert eller uenige med. Om vi tåler eksistensen bliver løgn i de tyvagtige teologers munde forsøg herpå er i sig selv et ødelæggende af det anderledes. Retfærdighed kræver, at – er det lykkedes dem at forvirre, fordumme angreb på kærlighedens tillidsnatur og den menneskenes forskellighed og handlinger og forpøble menneskeheden med løgnen om, frihed som er dens første vækstbetingelse. udogmatisk lægges til grund for, hvordan vi at monoguden er kærlig og barmhjertig. For det andet giver det, Jesu fanatiske ab- behandler hinanden. Men de monoteistiske Da jødernes Jahve jo end ikke er barmhjertig solutisme taget i betragtning, kun mening at dogmer er forstands-fængsler, der forhindrer over for sit såkaldte eget folk, og koranens forstå ’næsten’ som ’alle mennesker’. Uden åndelig ansvarlighed, retfærdighed og den intolerante islamofascisme også er alle tænk- undtagelse. Kravet består dermed i noget så ægte tolerance, ja de forhindrer os i overho- ende og følende vesterlændinge smertefuldt umenneskeligt, unaturligt og umuligt som vedet at kunne opfatte mennesker som for- at elske alle nøjagtig lige meget – eller lige skellige. lidt. Den kristne skal med andre ord elske eksempelvis voldtægtsforbryderen ligeså Kristendommens essens, og den eneste læs- højt som den lille datter, der lige er blevet ning af det såkaldt nye testamente, der giver skændet. At fælde dom og sikre ret, tilkom- nogenlunde sammenhængende mening: ”I mer jo monoguden alene (se fx Paulus’ brev utro! Ved I ikke, at venskab med verden er til romerne 12.19), monoteisten er berøvet fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være et-hvert ansvar, enhver indflydelse og skal verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.” bruge sine begrænsede kræfter på at adlyde (Jakobs brev 4.4). ordrer. Kun teologen kan lyve monoteismen kærlig Næstekærlighedsbefalingen og andre kristne og menneskevenlig. Kræver ærlighed og ret- krav om eksempelvis at elske sin fjende er så færdighed ikke, at vi til gengæld siger: ven- voldsomt i modstrid med den menneskelige skab med monoteismen er fjendskab med natur, at den lydige monoslave får ødelagt verden, og venskab med monoteismen er evnen til at føle, og som emotionel eunuk forræderi mod guderne? bliver han frigjort fra de forbudte følelser, de ’vederstyggelige’ lyster og drifter, der binder Hårde angreb fra fanatiske videnskabsmænd ham til den ’syndige’ verden. Og det er netop som Charles Darwin har brudt kristendom- pointen. Kristus alene kræver al kærlighed, mens sandhedsmonopol og sekulariseret den al hengivenhed. Egoist-ekstremistisk eksklu- vestlige verden mere end noget andet; det er sivisme. Monoslaven må end ikke elske sin det kunstige åndedræt vi stadig overlever på. familie, ja han skal ligefrem hade den, ifølge Men da de polyteistisk-heroiske fanatikere Jesu eget adgangskrav til den, der vil kalde endnu ikke har tilvejebragt det store religiøse sig kristen: “Hvis nogen kommer til mig og opgør med de monoteistiske antireligioner, ikke hader sin fader og moder og hustru og mangler den mishandlede menneskehed børn og brødre og søstre, ja, endog sit eget muligheden for at genfinde den åndelige liv, kan han ikke være min discipel!”. (Luk dimension, den religiøse mening med livet, 14.26; sml. Mat 28.19, hvor alle folkeslag og (mis)bruger i stedet den af videnskaben skal gøres til Jesu disciple). Og hvor meget tilkæmpede frihed til egoistisk, åndsforladt er det så lige man elsker sin næste, hvis man materialisme. elsker ham som sig selv? Skønt nogen egentlig bevidsthed om mono- Desuden bliver ethvert retskaffent menneske teismens antireligiøse væsen og anatomi da for gudernes skyld nødt til at være mis- endnu ikke er slået igennem, vender de troisk overfor monoteisternes evindelige sekulariserede vesterlændinge sig naturlig- påstande om, at Kristus og Allah er ”barm- vis væk fra den livsfjendtlige monoteisme. bevidst (”Dræb de vantro, hvor I end træffer hjertige”, når deres historie i århundreder har Blodsporene skræmmer. dem, og grib dem, og belejr dem, og lur dem været skrevet i uskyldiges blod, når deres til- Men eftersom nogen egentlig bevidsthed om op i ethvert baghold.” Koranen, Sura 9.5, etc. hængere systematisk har forfulgt anderledes monoteismens antireligiøse væsen og anato- etc.), skal vi bruge et par linjer på at ramme tænkende og troende!?! mi endnu ikke er slået igennem, er polyteis- en pæl igennem skrønen om Jesu såkaldte men (og henoteismen) ikke en egentlig mu- næstekærlighed. Den ekstra opmærksomhed At islam i dag er den værste og farligste lighed. Religion eksisterer ikke som et reelt skyldes også at jeg og mine nordiske for- monoteisme form og kristendommen således alternativ. Endnu. Vi fattes stadig frisk luft. fædre er direkte ofre for tusind års kristen ’bedre’, skyldes ikke mindst at kristendom- Og det er ikke bare, fordi monoteismen har besættelse, tusind års vanhelligelse af vores men er ca. 500 år mere død. Og selvfølgelig udryddet stort set alt åndsliv, brudt den spi- guder og vores jord. Tusind års åndeligt ho- at islam er en mageløst totalitær ideologi, der rituelle overlevering fra vores forfædre, og locaust. At feje for egen dør. udelukker adskillelse mellem kirke og stat. den levende tradition som er grundlæggende Kejseren får intet, for han er blevet dræbt. for al ægte religion, men der er tilmed strøet ”Du skal elske din næste som dig selv,” gift i de religiøse ruiner. Da antireligionen befaler Jesus (Matt 19.19). Dette såkaldte Kristendommens såkaldt gyldne regel om at har taget monopol på at være religion, vend- næstekærlighedsbud er givetvist det værst ”man skal gøre mod andre, som man ønsker, er de fleste sig nu bort fra enhver religion. misforståede skriftsted i verdenshistorien. at de skal gøre mod en” (Matt 7.12) er ret Da man ikke har bevidsthed til at skelne - 15 Det absolutte eneherredømme i himlen for- drer sit modstykke på jorden, og monarken kan tjene monoguden med så meget desto større effektivitet og skånselsløs nidkærhed, som han repræsenterer den eneste sandhed, den eneste tilladelige menneskelige magt- faktor; den autokratiske absolutisme kan uhindret antage uhørt grusomme og under- trykkende dimensioner, når konkurrencen ikke blot per definition er ulovlig, men et kættersk udslag af blasfemisk helligbrøde mod monoguden, som monarken har ret og pligt til at nedkæmpe med alle midler.

Monoteismen havde aldrig fået fodfæste i den frie hedenske verden, hvis de, der her- oisk skulle have sikret folkets lykke, ikke havde solgt ud af det religiøse og kulturelle arvesølv for ussel personlig vinding og tyran- nisk magtambition. Forræderi mod polyteis- men, guderne og den heroiske ære. I Rom For at kunne skimte omfanget og naturen kom det mest skæbnesvangre forræderi fra af monoteismens verdensskadelige og men- Konstantin den såkaldt ”store”, med hvem neskefjendtlige væsen, må man også erkende det kejserlige eneherredømme blev en fuldb- den livsvigtigste skelnen af alle – går man dens verdslige eller sekulariserede afkom, yrdet tyrannisk realitet, samtidig med at den fra åndspest til åndløs kolera, Livets børn som vi samler under fællesbetegnelsen ’pro- kristne kun-én-gud blev ophøjet. Senere i bliver ikke bare skyllet ud med det giftige fanmonoteisme’; det vil sige den form for Norden faldt de hidtil uhørte storkonge-be- badevand. Vi holder op med at få børn, fordi absolutistisk sandhedsmonopolisering, der stræbelser naturligt sammen med kristen- vi tror de er giftige, hjernevaskede til at tro, ikke påberåber sig guddommelig hjemmel; dommens indmarch, takket været forrædere at liv er død, og så uddør vi. den er profan fordi den holder sig (ude) fo- såsom danske Harald Blåtand eller norske ran (gr. pro) templet (fan(um)), altså uden Olav Tryggveson. Ægte norske aristokrater, Ateisme (gr. det negerende a, + theos), for den religiøse sfære. Fascisme og nazisme der ikke ville – ikke kunne! – tåle tyranni benægtelse af enhver guddommelig eksis- er de mest velkendte former for moderne og vanærende skatskyldighed, drog til Is- tens, forekommer at være løsningen på Prob- profanmonoteisme, og man kan konstatere at land, hvorfra vi da også har overleveret langt lemet, men er i realiteten blot den farligste den samme totalitære magtmonopolisering hovedparten af de vigtige vidnesbyrd om vor af monoteismens moderne mutationsformer, karakteriserer dem, hvilket retfærdiggør, ja norrøne fortid, som overlevede den kristne det er profan-monoteisme. ’Ateisme’ er fak- nødvendiggør, betegnelsen. Vi må eksempel- kulturudryddelse. tisk det værste skældsord de gamle romere vis ikke glemme, at Hitler i sin selvforståelse kunne finde på for at betegne de tidlige som superkristen var ganske utvetydig når Og tænk sig, hvis vores aristokratiske vikin- monoteister, hvis fanatiske benægtelse af han proklamerede: ”jeg er kommet for at getid, i lighed med den homeriske, havde gudernes eksistens blev betragtet med chok fuldende det arbejde Jesus Kristus påbeg- fået lov til at udvikle sig frit – hvordan havde og væmmelse. Ateismen har samme to- yndte.” Desuden kan man jo undersøge de et klassisk Norden set ud? I stedet for den talitære væsen som monoteismen, samme historiske begivenheder de sidste 2000 år åndsformørkede, kristendomsforpestede intolerante eksklusivisme, fordi den udeluk- og konstatere, at når der foregår systematisk middelalder ville det norrøne Skandinavien ker alle andre muligheder end den ene: ’der forfølgelse af anderledes tænkende og tro- da ikke have udviklet en storslået kultur findes ingen guder’. Mange nøjes anstæn- ende, når der massemyrdes for troens skyld, jævnbyrdig med den græske i klassisk tid? digvis med at sige, at de ikke selv tror på så er der altid monoteister involveret. Ville det ikke have været uundgåeligt? nogen gud(er), og det skal de så sandelig have lov til. Men så er det bare misvisende Man behøver heldigvis ikke være enig med Den monoteistiske åndspest ødelagde Nor- at kalde sig ateist. Agnosticisme (gr. a + gno- Rousseau i alt for at glæde sig over den gan- dens kultur, fordi de teologiske mission- sis, erkendelse), afvisning af muligheden for ske præcise formulering af problematikken: ærer var fanatiske nok i deres udbredelse af erkendelse af nogen absolut sandhed, er nok ”Kristendommen præker kun trældom og af- urløgnen, hårde nok i deres livsfjendtlige an- en bedre betegnelse til de tolerante ikke-re- hængighed. Dens ånd er alt for gunstig for tireligiøsistet; ubøjelige og ubestikkelige var ligiøse mennesker, altså dem der ikke afviser tyranniet til at dette ikke altid skulle drage de villige til at løbe risici og ofre sig. Men andres mulighed for at have forhold til over- nytte af den. De sande kristne er skabt til at ikke mindst, fordi polyteismens forkæmpere naturlige magter. Man kunne også kalde de være slaver.” ikke var hårde nok, men svigtede i trofas- ikke-religiøse, men religiøst tolerante men- thed overfor forfædrene og vor egen naturs nesker for profanpolyteister, eller måske Monoteistisk lydighedskultur er det ultima- guder. bare pluralister, og fred være med dem! tive tyranredskab; svage sjæle, der ikke kan eller orker den svære heroiske kunst at skabe Fanatisme er roden til alt ondt, bræger det Men hårdnakket ateistisk afvisning af den tillid, får nu mulighed for at lyve og tvinge moderne menneske dogmatisk. Javel, men religiøse dimension overhovedet er som sig til magten. Mindre ærefulde polyteistiske det er så, fordi fanatisme er roden til alt. bekendt stærkt udbredt. De færreste ateister anførere, hvis hang til tvang blev holdt nede Såvel godt som ondt. tager måske den fysiske konsekvens af deres af konkurrencen, æren og gudernes garant åndelige intolerance, men en mand som Jo- for mangfoldighed og sandhedspluralisme, Og den monoteistiske forbandelse rammer sef Stalin tog eksempelvis sin ateisme tem- finder i monoteismen ikke bare motivation os med dobbelt effektivitet. Missionærerne melig alvorligt. Desuden er det aldrig harm- og legitimering til magtmisbrug, men også sejrede, fordi deres fanatisme var hårdere løst eller uskyldigt at lyve andre menneskers det perfekte ideologiske redskab til at tage end de hedenske goders, og fordi de kendte guder ihjel! tyrannisk enevælde til hidtil usete højder. deres fjende, og kristendommen forvoldte

16 ubegribelig skade, fordi dens monoteistiske overleve koloniseringen som underkastede og antimonoteisme er antifascisme. Ja, an- natur er totalitær i sin antireligiøsitet. Men slaver, den såkaldte dhimmi-status, er det timonoteisme er humanisme, og vor tids hu- ikke nok med det: den ondsindede monovirus ifølge koranen muslimens pligt at slå alle manisme er nødvendigvis antimonoteistisk. har indbygget en beskyttelse imod, at poly- ikke-monoteister ihjel, herunder ateister og Ægte, uforsonlig og hård i kærligheden til modgiften overhovedet bliver fremstillet. specielt – polyteister. (cf. Sura 9.29!). At en det frie menneske. Med monoteistisk monopol på (religiøs) fa- såkaldt hård højreorienteret dansk statsmin- natisme afskrækkes vi fra at blive det eneste, ister kan sige, at det ”ikke er islam, der er Antimonoteisme er også eneste tilstræk- der kan redde verden fra økologisk under- problemet,” understreger hvor katastrofale keligt stærke alternativ til den kristen-fascis- gang og ensretningens levende død, nemlig lederskabsproblemer, vi har. Hvordan skulle tiske politistat og den uretfærdige racistiske (polyteistiske) religiøse fanatikere. Altså, jo hjælpen kunne komme fra den kant? udrensning. Afvisning af islam på antimono- mere frastødende monoteisterne er i deres teistisk grundlag er også den eneste måde, fanatiske fundamentalisme, jo mere tager det Den vestlige verdens nuværende ledere kom- hvorpå vi kan tilbyde oprigtig venlighed moderne menneske afstand fra enhver form mer aldrig til at forstå den muslimske trussel og gæstfrihed til ikke-monoteister af anden for fanatisme. Jo mere vi får tæsk, jo mere eller den islamiske ideologi, fordi de gen- etnisk herkomst. Kort sagt: Kun den dia- pacifistiske bliver vi. Jo hårdere de bliver, nem kristendommen allerede er inficerede manthårde antimonoteistiske kurs redder jo blødere bliver vi. Med til den uforklarlige af den monoteistiske åndspest. Den eneste menneskeheden gennem islamofascismens forklaring hører selvfølgelig tusind års kris- mulighed for retfærdig, seriøs og effektiv Scylla og kristo-racismens Charybdis. ten hjernevask, med antinaturlige påbud om islamkritik er hård monoteismekritik. Ikke at ”elske sin fjende” og ”vende den anden mindst, fordi en hær af selvbestaltede ’hu- Kristendommen er den pris, vi må betale for kind til”, foruden hvilken den kulturselv- manister’ hårdnakket forsvarer islam med, at at slippe af med islam. En pris nogle af os morderiske pladderhumanisme aldrig havde kristendommen var ligeså slem eller værre betaler glædeligere end andre. Monoteis- indtaget vor tids Skandinavien. uden at kunne begribe at det er en skærpende, men er blasfemisk og intolerant, i direkte ikke formildende omstændighed. At lillebror strid med den demokratiske retsstats grun- Monoteismens første angrebsbølge ramte følger i storebrors blodige fodspor, burde dlæggende principper om pluralisme og Norden med kristendommen for omtrent vi kunne regne ud, og skræmmes så meget (religions)frihed. Det lyder måske hårdt nu, tusind år siden. Anden monobølge, den desto mere af, fordi den islamiske verden men en skønne dag vil forbud mod monoteis- jødiske, er ikke overraskende mere skjult næppe kommer til at opleve reformation og men forekomme ligeså naturligt, som vi i dag og både svært forståelig og forklarlig, men oplysningstid, når alle gode kræfter flygter til forbyder gift i drikkevandet. Vi vil savne de har ikke mindst resulteret i at europæere vesten i stedet for at blive og kæmpe for fri- monoteistiske antireligioner og deres bidrag i almindelighed og skandinaver i særde- hed og retfærdighed i deres egne lande. Mas- til verdens liv og mangfoldighed på samme leshed ikke kan være stolte, eller forsvare seindvandringen fra den islamiske verden er måde, som vi i dag savner pest og kolera. sig mod, endsige kritisere, fjendtligtsindede altså også et ulyksaligt menneskedræn, der At monoteister i dag kan misbruge vores de- af anden etnisk herkomst, uden at føle sig således i dobbelt forstand er katastrofal. At mokratiske retssystem til at knægte ytrings- stemplet som nazister og racister. Et politisk vi tillader dem her at indføre samme to- friheden med beskyldninger om ærekræn- korrekt kulturelt selvhad, der sammen med talitære ideologi som de (angiveligt) er flyg- kelser, injurier og blasfemi beviser, hvor den pacificerende kristne begrebsforvirring tet fra, kan jo ikke forklares med almindelig meget vi har taget skade, når monoteismen gør os mentalt hjælpeløse og handlingslam- dumhed, men med den selvmorderiske paci- ud fra enhver nøgtern betragtning selv udgør mede overfor den tredje monoteistiske an- fistpsykose, som de to første monoteistiske én stor injurierende, blasfemisk ærekræn- grebsbølge, islam, der med tilrettelagt til- angrebsbølger har forgiftet os med. kelse mod alle frie mennesker og guder. Så vandring er i fuld færd med systematisk at vågn dog op og se i øjnene, hvad monoteis- undergrave og kolonisere vesten, der kaldes Antimonoteismen er den anstændige og hu- terne gør, hr. højesteretsdommer, når de sys- Dar al-Harb, ’krigens hus’ som muslimen manistiske udvej for det pacifistgjorte dan- tematisk kalder anderledes tænkende og tro- skal bekrige, i modsætning til den af islam ske flertal, der hellere vil se deres sønner ende for ’afgudsdyrkere’, ’vantro (hunde)’, kontrollerede verden, Dar al-Islam, ’under- myrdede og døtre voldtagne i den fuldbyrd- ’djævletilbedere’, ’gudløse’, ’onde’, ’urene kastelsens hus’. (For oplysning om islam, ede sharia-politistat, end at mæle det mindste dyr’, etc. etc. etc.! At de har en årtusindlang, læs Ibn Warraq: ’Derfor er jeg ikke mus- kvæk, som – skønt helt uretmæssigt – kunne i ’helligskrifterne’ dikteret tradition for at lim’). risikere betegnelsen ’fascistisk’, ’racistisk’, gøre det, må da være en særdeles skærpende endsige ’nationalistisk’. Hvor er eksempel- omstændighed; og ligeså, at fysisk forføl- Det mest rædselsvækkende ord for alle vis den danske venstrefløj – som ikke var sen gelse uden verdenshistorisk sidestykke har skandinaver i dag bør være ’demografi’! Til til at kritisere kirken og kristendommen for ledsaget monoteisternes hadefulde dehu- trods for, at vi (endnu) har magt til at sætte at være kvindeundertrykkende, højreorien- manisering af anderledes troende. en stopper for den ’hellige’ krig, som tone- teret og generelt reaktionær – når islam skal angivende muslimer åbenlyst og stolt fører kritiseres? Er det ikke regulær racisme imod Hvad stiller vi op med de mange sekular- mod vores ’vantro’ verden, så står vi eksem- de etniske danskere at fritage muslimerne iserede skandinaver, der formelt bekender pelvis som lammede overfor den massive for tilsvarende kritik, blot fordi de typisk er sig til monoteismen, hvad enten det er kris- racistiske vold, som muslimer udøver mod af arabisk herkomst? Hvor er feministernes tendom, jødedom og islam, men langt fra ad- det danske samfund. Vores statsmagt har solidaritet med deres mishandlede muslim- lyder deres monoguds uforsonlige befalinger ikke blot påtvunget os denne monoteismens ske medsøstre? Kan man overhovedet finde om trældom, livsfjendskab og religiøs intol- tredje angrebsbølge, men de tvinger os til at mere æreløst og uheldsvangert hykleri end erance? Hvordan forholde sig til en stor ma- betale med skattekroner for, at vi bliver avlet venstrefløjens forsvar for islam? Ja, det joritet, der kalder sig noget, de ikke er? ud af landet med børn, der indoktrineres til at skulle da lige være højrefløjens ansvar for hade og skade deres ’vantro’ værtsnation – i den utilgivelige, systematiske forurening og Svar og fortsættelse følger i næste nummer fuld overensstemmelse med den i koranen ødelæggelse af vores hellige natur. af Valravn. påbudte ’hellige pligt’. (”Og bliv ikke slappe i forfølgelsen af det vantro folk.” Koranen Når vi om føje år oplever, at den muslimske Sura 4.104; se også 2.218; 3.151; 4.56; 9.5; 9.29; 33.27). Det trussel vokser eksplosivt, så opstår et (endnu er i denne sammenhæng værd at understrege, mere) voldsomt behov for at kunne samles at mens islam tillader kristne og jøder – ’Bo- i retfærdig vrede om den befriende sand- gens folk’, de monoteistiske slægtninge! – at hed, at monoteisme er religionsfascisme, 17 kan helten Sigurd ride gennem flammerne og vække den sovende valkyrie. Symbolet arver på den måde den kraft, der er forbundet med lindormen Fafner og at den Hjælme bæres mellem øjnene, hentyder til slangens hypnotiske magt over dets bytte. Den arver Islandske galdrestave også, gennem myten, magten til at vinde en piges kærlighed på sammen måde som det skete for Sigurd med valkyrien. Evnen til at dæmpe vrede er kun indirekte af Rune Stavig og optræder i forbindelse med en kristen afvaskelsesbøn, der bla. er opskrevet to gange i den islandske Galdrebog. Her forekommer udtrykket ”Gud og gode mænd skuer mig, må hvert menneske betragte mig med lyk- kebringende øjne - skrækhjælmen som jeg bære mellem øjnene – huld være mig verden og jorden. Måtte mine fjender elske mig.” Ifølge N.Lindquist modsvares denne brug af skrækhjælmen af en lignende brug af det kristne kors andre steder. Lindquist drager den konklusion, at skrækhjælmen oprin- deligt har været et kristen ortodoks kors, der efterhånden er blevet forvansket i magisk brug. En af de mere bemærkelsesværdige ud- efterhånden til indviklede mønstre, der til Mathias Vi›ar Sæmundsson mener dog ikke, viklinger af runemagien er de troldtegn, tider forekommer som der rene krimskrams, at Lindquists hypotese er rimelig, fordi den der i islandsk folketradition er kommet til tilsyneladende uden meget hoved eller hale. ikke tager hensyn til skrækhjælmens rolle at hedde ”hjálmur” eller ”Galdrestafi”. An- Det karakteristiske ved galdrestave er i i hedensk mytologi. Og man kan tilføje, at giveligt skulle disse tegn være en udvikling midlertid at de altid har et navn og en ibo- hvis Lindquist havde ret, sætter det unæg- af binderunder. Det vil sige en rune-ind- ende magisk kraft. Denne kraft kunne teg- teligt ikke bare Fafners skrækhjælme, men skription, hvor runerne er sat sammen til en net hente fra en mytologisk historie hentet også hele myten om Fafner og Sigurd i et enkelt stav. Binderuner kan gengive person- fra den islandske sagatradition. Dette er fks helt andet mytologisk lys. Hvis man ser bort navne eller profane tekster og behøver ikke tilfældet med den kraftigste (og mest kend- fra de fire ma›r runer, som Lindquist anser nødvendigvis at have noget magisk indhold, te) af alle disse hjælmer – Ægishjalmr (eller som en hedensk indflydelse, er ligheden med men det har ofte været tilfældet. Fks har skrækhjælm). Det vides ikke helt, hvornår et kors også ganske slående. Fra et hedensk man i en binderune kunnet skjule navnet på tegnet er opstået, men troen på dets kraft var synspunkt er det ikke helt urimeligt at kalde en gud eller ordene i en troldformel. Den stor i 1600-tallets Island og det forekom- korset en skrækhjælm. Det betyder så, at islandske folkemindesamler Jón Arnason mer i mange magiske tekster. Det kunne Sigurdskvadets forfatter skulle have været (1819-1888) nævner i sit værk ”jó›sögur” have mange forskellige anvendelser lige sig det forhold bevidst, og en indlagt en po- 8 binderuner der tilsammen skulle havde den fra at sætte skræk i livet på fjender over at lemisk antikristen dimension i Fafnermyten. egenskab at kunne få en tyv til at tilbagele- vinde en piges kærlighed til at dæmpe vrede. Uanset det ene eller det andet, så har den vere tyvekoster. Disse binderuner indeholdt Tegnet kunne være udformet lidt forskelligt middelalderlige islandske magiker opnået navnene på 8 nordiske guder: Balder, Tyr, alt afhængig af, hvilken funktion det havde tegnets magt ved at genkalde sig den mytiske Tor, Odin, Loke, Høner, Frigg og Freja. (se ill.) Disse funktioner kunne ved første tid, hvor helten dræbte uhyre. Et lignende Disse 8 gudenavne findes også anvendt i øjekast synes umiddelbart uforenelige, men forhold findes i visse katolske bønner som forskellige andre islandske værneformler passer udmærket til den bagved liggende også har været kendt på Island. I dette til- mod tyveri også uden brug af binderuner. myte. fælde er den kristen tekst bare byttet ud med Forskellen på binderuner og galdrastave er, Ægishjælmen nævnes i historien om sagn- en hedensk. Her er det ikke St. Georg der at de første har et sprogligt indhold som kan, helten Sigurd Fafnersbane. Første gang den slår uhyret, men Sigurd. I en større sammen- eller i det mindste har kunnet, tolkes. Gal- nævnes er som attribut til Ormen Fafner der hæng svarer det til Tor der slår Midgårds-or- drestavene er derimod kombinationer af for- ligger på Gnitaheden. Den bar ægishjælmen men. Og netop Tor findes rigt repræsenteret skellige streger og runelignde tegn. Først og mellem øjnene og var derfor i stand til at i den islandske sortekunst. En form der re- fremmest yr eller ma›r runer. Det kan dog sætte skræk i livet på alle, der forsøgte på at laterer direkte til ægishjælmen er en variant til tider være vanskeligt at afgøre, om der stjæle skatten, den lå og vogtede. Efter Si- der hedder ”Tors hoved” (fra håndskriftet er tale om binderune eller egentlige gald- gurd havde dræbt Fafner, tog han skrækhjæl- A.M.247.8˚) Et andet tegn, der relaterer til restave. Disse kombinationer udvikledes men og beholdt den. Med denne skrækhjælm Tor, er Torshammeren, der ofte forekommer

18 i magiske tekster (Jón Arnason). Her er ikke lingsbeskæftigelser var i gamle dage Glima- tale om den form, vi i dag oftest kender, men brydning. Selv om man skulle tro, at det i om et skrifttegnslignende tegn. Med lidt god sportkamp gjaldt om at lade den bedste vilje kan man næsten se et Swastika i den og vinde, kunne de troldomsbegejstrede islænd- måske er dette tegn afledt af de swastikaer inge ikke lade være at snyde lidt ved at bruge man i hedenske tid har benyttet på runesten de såkaldte Glima-runer. Den ene, Gapaldur og brakteater. (se ill.) skulle sættes under hælen på den højre fod Både Torshamren og forskellige udgaver af og Ginfaxi skulle sidde under tæerne på den Torshoveder har i god overensstemmelse venstre. Så ville man vinde brydekampen. med den nordiske mytologi, været anvendt Hvad der skete, hvis begge brydere har så- til værn mod trolddom og til at fange tyve. danne runer under fødderne, melder histo- Trolddomsværnet hænger utvivlsomt sam- rien ikke noget om. Gapaldur har formo- men med Tors evig bekæmpelse af trolde og dentlig noget at gøre med et gab fks mellem thurser. Evnen til at fange tyve er det nær- fødderne eller fødderne og jorden. Ginfaxi liggende at søge i rymskvi›a - historien om, henviser til en hest og noget stort eller helligt hvordan han fik sin stjålne hammer igen. hvilket vil sige noget med fremdrift og stor Af nordiske guder er det ikke kun Tor der kraft. Formodentlig er måden man anvender anvendes i islandsk magi. Som magiens gud Glima-runer tæt forbundet med den måde, er Odin ikke overaskende anvendt mere end glimabryderen ”danser” om sin modstander Tor. Dog, når det kommer til galdrestavene, på, med uret rundt. har han ikke sin egen, på samme måde som Der findes galdrestave for stort set alt, i is- Tor. Der i mod er der en del galdrestave med lændingenes tilværelse. For god fiskelykke Odins keninge som fks Tundur. kunne man skrive Vei›stafi med en ravne- Et andet tegn, som har sin oprindelse i en fjer.Drømmestave skrevet på sølv eller hvidt myte er tegnet ”Svefnorn” - søvn-torn (se læder en midsommernat kunne få en til at ill.) Det stammer også fra sagnkredsen om- drømme det, man ønskede, hvis man sov kring Sigurd Fafnersbane og var de runer, på dem. Og hvis man ville gøre en kvinde Odin brugte til at få valkyrien til at sove. gravid, kunne man skære feingur stafi på et Tegnet indgår derfor ikke uventet i tegn og stykke ost og give hende at spise. formler beregnet på at fremkalde søvn, men Andre stave kunne beskytte mod at falde i det indgår i mange andre magiske sammen- vandet eller fange tyve eller skærpe knive og hænge som at beskytter mod ondt, sætte åbne låse. Andre kunne beskytte mod trol- skræk i sine fjender og i tegn der giver for- dom og en kunne endog vinde retsager. Man retningsmæssig succes. Sidstnævnte, de fristes til at spørge, om det også gjaldt når såkaldte Kaupaloki-tegn, fandtes i mange man var anklaget for hekseri? indbyrdes vidt forskellige udgaver. Man En af de stave der kunne udvirke en af de kunne fks skrive et af disse Kaupaloki tegn mest almindelige hændelser som hekse på et lille stykke papir eller skind og bære blev anklaget for i heksebrændingernes det under armen uden at sige det til nogen, så tid, var den stav, der hedder Dreprún eller ville man kunne sælge hvad som helst. (Hm, Drabsrunen. Denne stav skulle skrives på mon Låsby Svendsen har sådan et?) et stykke papir. Der efter skulle sedlen an- Det er ikke kun i forretningslivet, man har bringes i aftrykket fra hoven på en hest der behov for sejr. En af islændingenes ynd- var redet af den man ville skade. Derefter ville vedkommendes kvæg begynde at dø. Mon det i dag ville virke med dækaftrykket fra en bil? Fordelen ved at gøre forsøget i dag er, at man ikke længere bliver brændt for at bedrive trolddom. På den anden side kunne det jo være, at bilens ejer havde læst dette nummer af Valravn og derfor vidste, at der findes stave, der beskytter mod trold- dom. Hvis man ikke ønsker direkte at skade nogen, men at gavne sig selv, kan man anvende gal- drestaven Nábrókarstafur, ved at lave sig et par bukser af huden fra en død mands nedre regioner, gravet op på en kirkegård. Opbevar galdrestaven i det stykke hud der udgjorde pungen, sammen med en mønt stjålet fra en fattig enke, så vil din pung konstant blive fuld af penge. Galdrestavene kunne udbygges til meget komplicerede figurer. Ovenstående bygger på “Ægishjælme-princippet”, men byg- Kilder: ger ikke længere på referencer til nordisk Galdre á Islandi: M.V. Sæmundsson mytologi. Hjælmen her skal angiveligt En islandsk svartekonstbog N.Lindquist repræsentere Salomons segl fra kalabalis- m.m tisk magi.

19 asatron som en folkreligion och gav uttryck för ett modernt sätt att leva i samklang med Interview med seden. Nu studerar jag sedan ett år tillbaka religionshistoria vid Stockholms universitet, något som jag anser har fört mig än närmare det nordiska sättet att leva. Inte minst har jag lärt mig att identifiera mycket av de kristna Robert influenser som förvrängt en stor del av synen på de gamla myterna även i den äldre Ed- dan. Det finns helt klart mycket att lära om vår sed genom studier av de indoeuropeiska Ahlmgren folkvandringarna och genom komparativa tvärkulturella studier av vår sed.

[VR] Hvordan ser du selv på Asetroen?

af Valdemar Ravn [RA] Jag ser asatron eller som jag själv föredrar att kalla det, den ”nordiska seden,” som ett sätt för oss nordbor eller människor av norrönt ursprung, att återförenas med undertryckta arketyper av vårt folk och vårt folks kollektiva undermedvetna, som Jung kallat det. Precis som islam passar för araberna, eller judendomen för judarna, så är den nordiska seden en passage till den andliga verkligheten sprungen ur vårt eget folks mentalitet. Jag är övertygad om att de uråldriga nordiska myterna och sagorna inte bara förtäljer oss om vilka vi är utan också om var vi är på väg. Vid Ragnarök så över- lever Lif (liv) och Liftraser (den livskraft- ige) genom att söka sig till Yggdrasil (livets träd). Ragnarök är något som varit, något som är, och något som kommer, såväl i mi- krokosmos som i makrokosmos. Vårt folk och hela mänskligheten befinner sig just nu i ett sorts ragnarök där industrijättarna trampar ner våra skogar och vår natur, där vi med hjälp av elden eller eldtursarna för- brukar våra naturresurser, och där den falske guden Loke symboliseras av nästan samtliga ledande politiker i världen. Endast de livsk- Robert Almgren er en af de mest omstridte ländska sagor. Många av de värderingar och raftiga, det vill säga de friska och sunda som personer i det svenske asatromiljø. Han er ideal som heder, mod, styrka, frihet mm som väljer att söka sig till livet och naturens väg, både asatroende og delvis landskendt politi- går att skönja därur har format mig som in- till Yggdrasil, kommer att överleva. Och de ker i det indvandrerskeptiske parti National- divid och påverkat mig i mina viktigaste val kommer som myterna förtäljer att ärva jor- demokraterne. Bla har Robert Almgren været i livet, inte minst senare i mitt politiska ar- den och skapa ett nytt släkte. Närmandet av taler ved Salemfondens mindemarch over en bete. När jag som barn gick i Söndagsskolan denna livskraftiga människa tror jag går att af det nationalistiske Sveriges martyrer, den i kyrkan och fick lära mig det grundläggande finna bland annat i Rigstula där Heimdal 17 årige Daniel Wretström, der i 2000 blev om kristendomen i lågstadiet så förstärktes kommer till Midgård och skapar de olika ät- myrdet ved et busstoppested i byen Salem mina känslor för de hedniska idealen och de terna. Denna myt kan ses som en symbolisk af en gruppe 2.G indvandrere, angiveligt gamla nordiska attributen ytterliggare i kon- eller andlig beskrivning av vår egen evolu- fordi de syntes han lignede en skinhead. trast till de kristna. Det var dock först när jag tionära utveckling. Just nu så går vi emot Salem-marcherne er omstridt i Sverige på närmade mig 20-årsåldern som jag offentligt denna utveckling genom att lyfta fram och grund af koplingen til højreekstreme grupper började kalla mig asatroende. Inte så mycket efterleva Träls ätt. Istället borde vi ta hän- som Blood and Honor, info-14 og Svenska då för att hävda min religiösa övertygelse syn till de tiotusentals år av utveckling som Motståndsrörelsen. I 2003 ønskede det ind- utan mer för att visa min aversion mot de vi genomgått som folk och istället försöka vandrerskeptiske parti Sverigedemokraterne rådande kristna idéströmningarna, inte minst efterleva Jarls ätt. Jag arbetar just nu själv på som Nationaldemokraterne er en udbryder emot den kristna dualismen med sin fören- en bok där jag beskriver närmare min syn på af, ikke at deltage netop af den grund. klade syn om gott och ont. Med tiden så har den forna seden och mina tankar om hur vi Robert Almgren er om nogen den, der har min hedniska övertygelse gått från att vara ska kunna närma oss de hedniska och nord- været baggrund for de rygter, der har været en viktig del av min identitet till att omfatta iska idealen i strävan mot Yggdrasil. mod Norröna Samfundet, om at de skulle ett helt sätt att leva. Norröna samfundet (då være infiltreret af nazister. Nordiska Ringen) var det första samfund som [VR] Hvad har du udrettet i Asetrosammen- jag fann tillräckligt seriöst för att gå med i. hæng? [VR] Hvordan blev du asetroende? De tillhörde varken den politiserade grenen av seden, som då utgjordes av grupper som [RA] Jag har väl inte uträttat särskilt mycket [RA] Redan vid 5-års ålder så brukade min SHF, eller den nihilistiska teaterliknande organisatoriskt för spridandet av seden. Jag morfar läsa för mig ur Eddan och andra is- gruppen SAS. Men de erkände i alla fall har endast deltagit på de aktiviteter som an-

20 ordnats av Norröna Samfundet och så gott att det finns olika raser som bidrar till den är något som jag arbetat för redan innan jag som möjligt verkat för att leva upp till de mänskliga mångfalden? För att man inte är blev medlem i partiet genom föreningen för ideal som jag anser bör utmärka en hedning. socialdemokrat? För att jag är för en värld av folkens framtid (FFF) som inom kort kom- Och till skillnad från vad vissa liberaler i mångfald och fria oberoende nationer? Då är mer att starta upp sin verksamhet igen. den hedniska sfären påstår så har jag aldrig jag det absolut! Men om du undrar ifall jag heller försökt att influera Norröna med mina är rasist enligt Hollywoods definition. Det [VR] Har du tænkt på at du måske er et politiska åsikter. Däremot så har jag ofta i vill säga en lätt efterbliven renrakad vålds- imageproblem for Norröna Samfundet, og artiklar och tal gett uttryck för vikten av att dyrkare som bara vill skada andra männis- hvordan ser du på det? värna den nordiska seden som en del av vårt kor för att dom ser annorlunda ut eller för att kulturarv. Mina främsta bidrag till seden har dom inte är lika misslyckade som han själv. [RA] Jag ansåg att Norröna var det enda mest skett på det civila planet genom bil- I så fall absolut inte! riktigt seriösa och progressiva samfundet i dandet av ett eget litet godeord och genom Sverige för nordisk andlighet och kultur, och spridandet av de hedniska värderingarna till [VR] Vil du betegne dig selv som Nazist ser det därför som väldigt tråkigt att de lagt människor i min närhet. eller omgås du nazister? ner sin verksamhet. Dock så vet jag inte ifall jag utgör en länk mellan invandringskritik [VR] Hvor dybt indvolveret har du været i [RA] Jag är Nationaldemokrat och etno- och Norröna. I så fall fanns det flera per- Norröna Samfundet? pluralist, inget annat. I mitt politiska arbete soner som gav en länk mellan Norröna och så träffar jag både kommunister, socialde- miljöpartiet, eller mellan Norröna och mod- [RA] Jag var bara en vanlig aktiv medlem mokrater och ja även nazister. Den vikti- eraterna eller sossarna och så vidare, genom som deltog i de större bloten och ibland gaste förutsättningen för en givande debatt att vara medlemmar. några mindre tillställningar som trumresor är att de deltagande faktiskt har olika åsikter, Jag visste inte att det fortfarande pågick och dylikt. Norröna var ett väldigt öppet därför välkomnar jag detta med alla seriösa någon “debatt” om detta. Vad gäller “rasis- och decentraliserat samfund, gränserna för personer som vågar pröva sina åsikter mot tisk infiltration” i Norröna så låter det som samfundets aktiviteter och regelbundenhet mig. Rent privat så umgås jag med männi- om något löjligt vänsterspöke härjar i hed- var i stort sett beroende på dess medlem- skor av väldigt varierande bakgrund, varav nakretsarna, alternativt Loke. När Norröna mar, med vissa ramar förstås. Samfundet flera är opolitiska. Vilket är ganska skönt fortfarande var aktivt så försökte jag ligga saknade en klar ledarstruktur, även om vissa då jag försöker hålla politiken utanför mitt lågt inom samfundet, inte främst på grund av personer var mer framträdande än andra och privatliv, även om det ibland är svårt som att jag är nationalist, utan för Norrönas skull det givetvis fanns en god målinriktning. Men en offentlig företrädare. I övrigt så umgås som inte ville ha bli politiserat av någon det var lite upp till var och en att se till så att jag med människor med väldigt skilda åsik- grupp eller organisation. Norröna (då Nor- saker faktiskt hände. Detta var troligen den ter vilket jag ser som en stor fördel. Men diska ringen) klargjorde väldigt tydligt för största anledningen till att samfundet lades eftersom jag själv avskyr att bli placerad i mig när jag gick med precis som för alla an- ner. Det fanns alldeles för få drivande per- negativt betingade begrepp som inte gör en dra medlemmar att Samfundet var politiskt soner som var villiga att kliva fram och ta rättvisa så tänker jag inte heller spalta upp oberoende och att propaganda var något man tag i verksamheten, dels på grund av rädsla mina vänners politiska åsikter. fick syssla med på annat håll. Detta respe- för auktoriteter och dels på grund av brist på kterade jag, till dess att vissa individer inom motivation och offervilja. Det skall dock til- [VR] Bruger du i virkeligheden etnoplural- och utanför samfundet började ställa krav på läggas att de som faktiskt arbetade och drev isme som “täckmantel” for at du ikke kan Norröna att åsiktsregistrera sina medlemmar på gjorde ett fantastiskt bra jobb, trots bris- lide “svartskaller” sådan som visse hævder? och sätta upp politiska ramar i linje med de tande deltagande. etablerade partiernas politik. Då höjde jag [RA] De människor som brukar komma med rösten någon enstaka gång på samfundets [VR] Hvordan ser du på grupper som Vigrid sådana löjliga påståenden är oftast vänsterin- internetforum, inte för att propagera för ND: og Hedensk Front? riktade småungar som tittat för mycket på tv s politik, utan för yttrandefrihet och politiskt och isolerat sig från verkligheten. Till skill- oberoende. [RA] Vigrid känner jag inte till särskilt nad från många av dem som kritiserar eller mycket om och avhåller mig därför från försöker förtala den etnopluralistiska linjen, [VR] Opfatter du dig selv som et imagep- kommentarer om dem tills vidare. Vad gäller så har jag faktiskt vänner som är både svarta, roblem for asatroen, og hvordan ser du på at SHF (svensk Hedensk Front) så ger de ut- gula, vita. Jag har rest till många olika länder nogen mener at du er det? tryck för en del enligt mig ganska tveksam- och upplevt de olika kulturer som jag talar ma åsikter, och en del bra åsikter? Men vad om. Jag har t ex levt i Afrika, i Gambia, i [RA] Jag respekterar och högaktar hedniska gäller deras tidskrift budkaveln (som numer flera månader med en muslimsk familj, och samfund som vill skilja på politik och sed för verkar avsomnad) och deras hemsida så an- jag har fortfarande flera vänner som är både att kunna fokusera sig på det andliga. ser jag att de bidrar med många intressanta svarta, asiater och muslimer. Därför använ- Men i dagens Sverige och de flesta väster- artiklar och synpunkter. problemet med SHF der jag inte heller ord som “svartskalle” ländska samhällen så har det blivit ett poli- är kanske främst att de blandar in för mycket eller dylikt. Att jag älskar min egen familj tiskt ställningstagande att vara stolt för sitt politik i sin verksamhet, eller gjorde åtmin- behöver inte betyda att jag ser ner på eller ursprung och att sätta den egna kulturen och stone det förr. Tyvärr är dock SHF nog det föraktar andra familjer, tvärtom. Vissa etnis- folket i första rummet. Däremot anser man enda samfundet i Sverige som inte skäms för ka chauvinister anser att bara det egna folket detta vara helt okej för t ex svarta, araber, sitt ursprung, tar avstånd från sitt eget folk, har en rätt till liv och frihet. De styrande i da- asiater eller judar. Jag anser det vara bra som dyrkar politisk korrekthet mer än Oden, gens politiskt korrekta klimat anser att inget att hedningar försöker att hålla de politiska eller försöker “mångkulturalisera” den nord- folks kultur eller särart är värt att bevara utan frågorna utanför den andliga verksamheten. iska seden för att göra den mer legitim. anser att alla måste tvingas in i den nihilistis- Däremot anser jag att feghet och självförakt ka blandkulturen enligt amerikansk modell, såsom den gestaltar sig bland vissa politiskt [VR] Opfatter du dig selv som rasist? vilket nästan är ännu värre. Ingen av dessa korrekta människor inte bara är destruktivt alternativ anser jag vara konstruktiva eller utan dessutom onordiskt och osedligt. Att [RA] Rent instinktivt så vill jag svara nej på moraliskt gångbara. Nationaldemokraterna vissa personer som de i SAS vill försöka din fråga. Men det beror en hel del på vad du däremot är ett etnopluralistiskt parti, detta göra om den nordiska seden till någon sorts lägger in i begreppet. Om man är rasist för betyder att vi anser att alla folk på jorden har synkretisk Newage lära som sysslar med att man älskar sitt land? För att man anser en rätt till liv, frihet och oberoende. Detta Voodoo och kabbala, eller blotar till indi- 21 anernas förfäder är upp till dem. Men att de däremot försöker göra anspråk på “sann asatro” och dessutom attackerar andra som inte skäms över sitt kulturella, andliga och etniska ursprung anser jag vara patetiskt, Anmeldelser Anmeldelser småaktigt och föraktligt. degård og Camilla Hammerich. Lige så snart TV anmeldelse handlingen når dertil, at børnene finder en [VR] Hvordan ser du på den politiske kor- smutvej til Asgård, går det galt. rekthed i det svenske asatromiljø? Det første man undres over, er den totale uvidenhed, guderne udviser i stykket. Det [RA] Den politiska korrektheten är ett prob- virker ikke som om de bliver tillagt nogen lem oavsett var den breder ut sig. Givetvis är særlig intelligens eller indsigt i skæbnen, det viktigt att man fastställer vissa ramar och sådan som myterne ellers fortæller os, at de ser upp så att politiska yttringar i allmänhet har, og som vi andre oplever det ved selvsyn. inte får för mycket utrymme inom seden. I det mindste burde man gå ud fra, at Hu- Däremot ska vi inte börja be om ursäkt för gin og Munin havde visket Odin i øret, at vilka vi är. Vi ska vara stolta över våra nor- Loke var løs i Laksegade, hvis ikke han selv diska förfäder och den sed som gav uttryck Det var længe kendt i asatromiljøet at 2005’s havde set det, siddende i Lidskjalf, højsædet, för ett av världens första folkstyren, för en julekalender i TV2 skulle handle om den hvor man ser ud over alle verdner. Selv om verkligt sund och jämställd syn på kvinnor, nordiske mytologi. Blandt asatroende har det Odin fremstilles som den mest skarpsindige som var öppna för vetenskap och därför været med nogen skepsis og bange anelser, af guderne, ved han ikke, hvad børnene har möjliggjorde fantastiska upptäckter långt at vi har set hen imod lanceringen af 2005’s gang i og bliver til sidst både vred og over- innan många andra folk (Läs gärna mer om julekalender i TV2. Særligt når man tænker rasket, da de fortæller Guderne, at de har sat detta i “den forna seden” av Östen Kjell- på, at sidste års julekalender handlede om Ragnarok i gang. Også Heimdal, der som man). Nordfolken och den nordiska seden är Jesus (der jo i virkeligheden aldrig nogen bekendt kan høre græsset gro, burde også i en oerhört liten minoritet bland jordens folk sinde har haft fødselsdag den 24. december) det mindste have hørt, hvad der skete. I stedet och religioner. Vi ska inte behöva ge avkall og var nærmest en propagandafilm for kris- er Heimdal fremstillet som den lidt fjollede på vår kultur och identitet för att tillmötesgå tendommen. Her var kristendommen gjort og klovneagtige figur, han har i tegneserien de stora folken och religionerna. Tvärtom så næsten hyggelig. Al snak om skyld og hel- Valhalla. Den Heimdal man finder i Rigs borde de respektera vår önskan att bevara, vedes ild var borte og skurken i foretagendet Vandring er der derimod intet fjollet eller förädla och förvalta ett av världens rikaste hed Thorsen. Man kunne godt forstille sig, klovneagtigt over. Jeg har i det hele taget kulturarv. Alla bidrar vi på något sätt till den at 2005 Julekalender ville vise de nordiske svært ved at se ligheden mellem mytens og mänskliga mångfalden. Låt oss behålla vårt guder i en dæmoniseret udgave og asatroen julekalenderens Heimdal. Måske er det fordi bidrag intakt. som ondskab. Derfor har det også været ad- folk ikke tænker på Rigs Vandring eller hans skillige forsøg fra danske asatroendes side lytteevner, men noget i retning af – Heimdal [VR] Hvordan ser du fremtiden for Ase- på at tilbyde TV2 den rette konsulentbistand, – var det ikke ham med saxofonen? troen? hvilket TV2 har afslået. Guderne er i det hele taget ikke skildret sær- For dem der ikke så 2005’s julekalender er ligt værdigt. Skildringen af Tor lige så fork- [RA] Anledningen till att asatron inte är handlingen den, at to børn finder den hule, ert som den af Heimdal. Tor er Midgårds större idag är att det inte är en missionerande hvor Loke ligger bundet. Bekvemt nok en beskytter og bondens (eller middelklassens) religion. Och det bör den inte heller vara. gammel stendysse et sted i Danmark. Til at ven og burde derfor være skildret som ven- Det vi som asatroende bör göra idag är som begynde med drager børnene fordel af Lokes lig og gæstfri om end lidt enfoldig. Det blev jag skrivit i en tidigare artikel att förvalta, runemagi til at opnå deres ønsker. Prisen er, han ikke, men derimod som en gnaven og förädla, leva och skapa ny nordisk kultur i at de må hjælpe Loke af med lænkerne og vrangvillig bølle, der kunne finde på at slå enlighet med de värderingar och kunskaper de kommer derved til at starte Ragnarok. gamle damer ned og køre væk på en Harley som går att hämta ur den nordiska seden. Resten af historien gå så ud på, at børnene Davidson. I dessa tider av globalisering, massinvan- forsøger at fange Loke igen og standse Ragn- Det er ganske tydeligt, hvad formålet har dring och mångkultur så kommer nog allt- arok. Kalenderen slutter med at lade børnene været, når man hører pigen Sofies afsluttende fler av vårt folk naturligt att söka sig till den komme med den skolemesteragtige pointe, at bemærkning om, at vi i den moderne verden nordiska seden. Detta är ett behov av and- Guderne kan standse Ragnarok ved at tilgive fejrer ”en fyr der kom med lys i mørket”. lighet som aktualiserats inte minst genom sine fjender. Der er ingen tvivl om, at de dér mener Jesus, revitaliseringen av New Age-rörelsen. Men Til at begynde med havde julekalenderen upåagtet at Jesus aldrig har haft noget med allt eftersom vår kulturella och nationella potentiale. Ikke bare lagde den ud med at Julen at gøre. (Den 24. december var oprin- identitet blir allt mer hotad av den rådande præsentere asatroen som vores oprindelige delig den persiske gud Mithras fødselsdag, nihilismen och liberaliseringen tillsammans religion. Julekalenderen berørte også en hvor også romerne holdt deres saturnaliefest med massinvandring av främmande folkslag række moderne problemstillinger fra en inden dagen blev overtaget af romerkirken.) från tredje världen så kommer allt fler att asatro synsvinkel. Konflikten mellem naturen Personligt undrer det mig, at nogen kan mene söka sig till det andliga arv som exklusivt är og den fortravlede moderne tid, venskab og at synd, skyld, forkertgørelse af naturlig ad- vårt. Framtiden ser ljus ut för den nordiska ensomhed samt handling og konsekvens. færd og med vold at presse det, man tror er seden och för många av de gamla natur- och Dette kunne havde udviklet sig til en ganske sandheden, ned over andre mennesker er folkreligionerna, men det är viktigt att vi tar konstruktiv præsentation af asatroen som en ”lys i mørket.” For mig at se, er kristendom oss tid att närma oss vårt andliga arv som moderne religion og skabe bevidsthed om at formørkelse. Tag ikke fejl af, at præsterne varit nedtryckt i över tusen år på rätt sätt. julen altid har handlet om solhverv, nisser og taler om lys og godhed. Prøv at læse det familiehygge omkring rigelige forsyninger nye testamente og du vil se, at Jesus var en af velsmagende mad og intet har at gøre med voldelig ekstremist, der hadede sin familie Jesus. og fortalte sine disciple, at man bedriver hor Det har dog tilsyneladende været for kontro- bare man tænker på en kvinde. Det er ikke versielt for de to forfattere, Ida Maria Ryden et spørgsmål om fortolkning, det er bare at og Ina Bruhn, og de to redaktører, Lotte Lin- læse, hvad der står.

22 Anmeldelser Anmeldelser Anmeldelser En af forfatterne, Ina Bruhn har endda udtalt også i de fleste tilfælde. Det gør de fordi ,Guderne er i krig med. Der skal kun én til til Politiken: “Vi har skulle lave en - det ly- Loke er en af Guderne og som sådan en del at starte en krig, men mindst to til at slutte der måske meget højtravende - en moralsk af det fællesskab, som guderne skal værne fred. Som regel er der i de fleste konflikter og tematisk tilpasning til julekalenderen. De om. I et fællesskab er tilgivelse kun logisk grundlæggende interessemodsætninger som gamle myter og den måde guderne opfører og fornuftig. Hvis man ikke tilgiver sine ikke kan fjernes ved et pennestrøg. Så længe sig på i myterne, er jo ikke for børn. Det er venner, når de gør noget dumt, så har man til disse interessemodsætninger eksisterer, vil noget med at slå folk ihjel og meget med sidst ingen venner tilbage, når man selv har de stridende parters eksistens gensidigt være hævn. Så vi har forsøgt at tilpasse det meget brug for nogen til at forsvare sig mod fjen- til skade for hinanden. I et sådant modsæt- blodige “øje for øje og tand for tand” univers den. Udfører vennen der i mod, som Loke i ningsforhold giver det ikke mening at til- til vores moralbegreber, som vi har i dag, der historien om Balders død, en fjendtlig hand- give. Hvis man vender både den ene og den handler om at elske sin næste, om tilgivelse ling, så kan man ikke længere regne med, at anden kind til, er det eneste man opnår, at få og om at vende den anden kind til. Så derfor denne ven vil forsvare én når det kommer et par på hovedet. bliver julekalenderen en tilgivelseshistorie til stykket. Guderne må derfor tage deres De fire skabere af TV2s julekalender 2005 til sidst. Det kan jeg godt afsløre”. forholdsregler og binde Loke, således at han kan næppe nogenside forventes at formidle Det afslører tydeligt, hvilke fordomme og ikke laver flere ulykker. asatroen positivt end sige korrekt. Desværre dyb uvidenhed der har ligget bag. Det er for- Guderne kan også sagtens tilgive sine tidlige- anede det mig jo nok. Der er i hvert fald in- modentlig også derfor, de afslog det tilbud re fjender. Fks. må man gå ud fra, at Aser og gen tvivl om, at vi asatroende må råbe noget om konsulentbistand, flere i asatromiljøet Vaner har tilgivet hinanden den skade, deres højere for at blive hørt i fremtiden! har tilbudt. krig i urtiden har forvoldt. Pointet er her, at Problemet er bare, at de tager fejl. Der er de har sluttet fred, og fjendskabet er hørt op. Grølheim ikke i asatroen noget forbud mod at tilgive. Ja, de er endda indgået i hinandens fælles- Tvært i mod tilgiver guderne i myterne Loke skab. Netop for at bevare dette fællesskab er alle hans narrestreger gang på gang. De har det nødvendigt, at de tilgiver hinanden. naturligvis det krav, at Loke genopretter den De, Guderne derimod ikke kan tilgive, skade, han har forvoldt, og det gør han da er Jætterne. Eller skal man sige de Jætter

som er hentet fra asetroen. Så kommer der en Boganmeldelse kort gennemgang af dannelsen af både Forn Si›r og Harreskovens Blótgilde i 90´ernes anden halvdel. Om trosgrundlag og ritualpraksis gengiver Titel: I lysets tjeneste – forfatteren så de beskrivelser, hun modtog nye religiøse og spirituelle grup- fra Pia og Grølheim. Som sagt, nåede hun jo per i Danmark desværre ikke at overvære selve blótet. I det store hele er artiklen fri for egne vur- deringer og gengiver bare det, forfatteren har Forfatter: set og hørt. Det er langt fra de ”journalistiske René Dybdal Pedersen friheder” som vi desværre måtte stå model til med bidrag af Vinni Bøgelund og ved andre lejligheder. Denne fremgangsmåde Helle Bertelsen ser da også ud at være gældende for bogen andre artikler. ”Studieobjekterne” beskrives på et sagligt grundlag uden de fordømmende Forlag: Univers eller ringeagtende vurderinger, som først og fremmest kristne teologer er tilbøjelige at bruge om hedenskab og generelt om alle mu- ISBN: 87-91668-03-4 lige ”konkurrenter på det religiøse marked”. Jeg vil her nævne Johannes Aagaard fra I Lysets tjeneste er udgivet af René Dybdal Dialogcentret, for hvem moderne asetro slet Pedersen og det teologiske fakultet på Århus ikke er asetro men kun teaterspil - han må universitet. Kapitlet om ”Nyhedenskab” er Siden fik jeg lejlighed at ”se mig selv som jo vide det, han har jo prøvet det selv - eller forfattet af Vinni Bøgelund , som besøgte os videnskabeligt studieobjekt”. har han? til midsommerblotet i Gl. Lejre i 2005, men Kapitlet om Harreskovens Blotgilde ind- Hvis der endelig kan skimtes noget af for- som p.g.a. tidspres desværre ikke nåede at ledes med Grølheims berømte drøm fra 1993 fatterens indstilling til Blótgildet og asetroen deltage eller overvære selve ritualet. Som - den med Storebæltsfærgen - som han jo igennem, så virker hun nærmest til at udtryk- eksempler for nyhedenskaben gives hekse- gerne og hyppigt fortæller, når man spørger ke en vis sympati og hendes afsluttende sæt- troen repræsenteret ved hekselogen Isikaja ham, hvordan ”det hele egentlig begyndte”. ning: ”Må nornerne spinde deres tråde vel og asetroen som repræsenteres af Harresko- Der gives et mindre historisk tilbageblik om - hil!” kan jeg så bare tilslutte mig. vens Blotgilde. asetroens indflydelse på nationalromantik- Forfatteren trækker en linie op mellem ken i begyndelsen af 1800-tallet og om ari- nyhedenskab og new age, som hun men- osofi, nazisme og odinisme fra 1900-tallets Alexander Remus er er kendetegnet ved en tro på en ny og begyndelse, som jeg dog personlig har valgt bedre verden i det nye tidsalder. Personligt ikke at betragte som asetro, snarere som en forbinder jeg nu new age mere med frit slag helt anden religion eller verdensanskuelse, på alle hylderne. der bare gør brug af mytologi og begreber 23 Det mener jeg

andre panteoner. At bekende sig til een sand- Ateisme Lænker hed ud fra en gruppe af guder medfører altså Så er det ateismens tur. SSS stiller ateis- ikke, at andre grupper af guder skulle have men sammen med monoteismen som een Kommentar til artiklen ”Om monoteis- en lignende form for sandhed. Den form for sandhedstænkning, over for polyteismens mens uvæsen: Religiøs begrebsbefrielse, værdirelativisme, eller skal man kalde det flere sandheder. Som vist ovenfor er dette en del 2.” religiøs jævning, som SSS slår til lyd for, søgt opstilling, og en mere korrekt opstill- for at få sit regnestykke til at gå nogenlunde ing ville være at stille teismen (inkluderende Starkad Storm Stensgaard (SSS) har i de to op, er langt fra gældende for polyteistiske både monoteisme og polyteisme) op over for sidste numre af Valravn forsøgt sig med hvad traditioner i almindelighed. Ser vi for eks- ateismen. Begge grupper hævder hver deres han mener kan betegnes som ”begrebsbefri- empel på Tacitus’ værk Germania, har vi et ene sandhed, nemlig eksistens af guddom- else”. Jeg vil her forholde mig udelukkende prima eksempel på klar intolerance over for melighed vs. ikke-eksistens af guddomme- til Del 2. anderledes troende, der konsekvent udstilles lighed. Den ene gruppe er således i udgangs- som primitive og uvidende, ja, de kender punktet ikke mere intolerant end den anden. Jeg vil illustrere, hvordan SSS stiller en ikke engang gudernes rigtige navne hævdes Alligevel forsøger SSS, at samstille en del række begreber op mod hinanden og kalder det. Og forfatteren er polyteist ligesom de af teismen med ateisme og samtidig frikende dette begrebsbefrielse, men i stedet fastlåses beskrevne er det. Dette syn på anderledes en anden del af teismen, alt baseret på halve begreber i snævre og ubrugelige lænker. troende var almindelig i både de græske kriterier. Det er uden hoved og hale. Dette vil jeg gøre ved at se på nogle af de bystater såvel som i romerriget, og hvorfor emner, SSS tager under kærlig behandling. sådanne forhold skønnes ligegyldige af SSS Dogme må man undres over - med mindre man an- Hvilket formål har så denne opstilling af Polyteisme og Monoteisme erkender ideen i at frasortere pointer der ikke monoteisme og polyteisme som absolutte Et af hovedformålene med artiklen er at kan forvanskes nok. Man kan så også gøre modsætninger egentlig? Et godt spørgsmål adskille polyteismen og monoteismen. SSS opmærksom på de kristne Valentiniane- der ikke gives svar på. Men en af kon- SSS hævder, at disse to former for teisme re, der mente alle religioner er visdom, og sekvenserne af SSS’ ”begrebsbefrielse” er repræsenterer modpoler, helt bestemt forstået derfor ligeværdige, samtidig med at de kun at låse begreber fast, altså at skabe dogmer, som flere sandheder vs. een sandhed, altså mente, der findes een gud. Et eksempel på ufravigelige religiøse læresætninger. Selve flere guder er lig flere sandheder, een gud er een gud, flere sandheder. de religiøse pointer bliver godt nok aldrig lig een sandhed. Men er det nu også så sim- diskuteret, men i artiklen løftes sløret for pelt? At være polyteist medfører ingenlunde Panteisme nogle af disse dogmer alligevel. SSS skriver en nødvendig sandhedspluralisme. Guder En ikke så kendt form for teismen er panteis- at selve begrebet religion dækker over noget samles i en såkaldt panteon, hvor guderne men, der har en noget omdiskuteret placering cyklisk, altså er et cyklisk verdenssyn nød- er forbundne og afskåret fra andre guder. i religionshistorien, da udtrykket har været vendigt for enhver ”ægte” form for religion. Bekender man sig til et panteon, medfører anvendt lidt i flæng fra tid til anden, som Med andre ord er asatroende med et lineært det ikke nogen som helst tvungen accept af man også har set med begrebet animisme. syn på verden anti-religiøse, eller skal vi På trods af sådanne usikkerheder gør SSS bare sige ’vantro’. Et andet dogme er hellig- uden tøven panteisme til en den af en poly- gørelsen af naturen, idet SSS samstiller poly- teistisk tradition (såvel som animisme). Til teisme og naturguder. Har man som asatro almindelig oplysning man det siges, at en af ikke den opfattelse af, at naturen i sig selv de store panteister var teologen og filosoffen er hellig, er man vantro. SSS hævder endog Spinoza, der var kristen og monoteist. Han at ”de oldnordiske” har erfaret de overnat- samtænkte den ene gud og naturen, og gør urlige magter som en slags naturkræfter. Er skaberen ét med universet. Dette behøver man således af den opfattelse at guderne er man altså ikke være polyteist for at gøre, og personlige magter adskilt fra naturen, er man panteismen kan ingenlunde gøres til et se- vantro. Som nævnt udledes disse pointer nere kulturreligiøst stade af polyteismen. ikke, men almindelig religionshistorie maner hurtigt den påstand i jorden, at en opfattelse af guder, som adskilt fra naturen, medfører foragt for naturen (se nedenfor). Og hvordan SSS kan vide, hvad ”de oldnordiske” har er- faret, kunne være spændende at få begrundet – på dem anden side ville det jo nok alligevel være spild af spalteplads. Et sidste dogme træder i kraft i forbindelse med den af guderne indstiftede menneske- lige natur, som SSS også gerne vil bidrage med lidt ”begrebsbefrielse” til, bidraget er had.

24 Had For hvad er da konsekvensen af anti-religi- øsitet (vantro) ifølge SSS? Anti-religiøsitet defineres af ”monoteismen” og hvorledes anbefaler SSS at vi asatroende skal reagere på slige afvigelser fra dogmer? Med had. Faktisk baserer SSS sit menneskesyn på had, for, som han skriver bliver man først MEN- NESKE når man hader de vantro, de anti- religiøse, dem med lineær verdensopfattelse eller guder adskilt fra naturen, eller endog Det er nemt at være asatro i dag. Kilderne blot et menneskesyn, der ikke bygger på had. fortæller kun sparsomt om den hedenske Den lader vi så lige stå et øjeblik... verden og optræder der negative opfattelser, Jeg har før nævnt besværet med at finde ud kan man bare tørre det hele af på ’kristne af, hvad SSS så baserer sine pointer på. Der skribenter’. Således lykkes det nogle at male angives på intet tidspunkt kilder. Mindst af lyserøde malerier af ’det før-kristne norden’, alt religiøse kilder, og da slet ikke Eddadigt- uden nogen form for realitetssans og propor- ningen. At mennesket skal hade for at kunne tionsfornemmelse. Diverse fantasier om ma- betragtes som rigtige mennesker kunne triarkater og dadelfri fortid får frit løb. Det være meget interessant at finde belæg for i er altid let, når man ikke behøver at inddrage kilderne. Hvem kan? Ikke jeg. De relevante realiteter, og især når man som SSS vælger vers siger så vidt jeg kan se intet herom. at gemme alt i svulstig og underlødig retorik. Guderne skænker mennesket ånd, lød og Der kunne gives mange flere eksempler i de giske problemstilling gennem tiderne? SSS ånde (Vølvens Spådom vers 17 og 18). ovenstående pluk og mange andre ting kunne kender tydeligvis ikke svaret, men jeg skal Hvis dogmet om at et ægte asatromenneske hives frem, men lad mig komme videre. de gerne give det: de kristne. Som eksempel er hadsk, og altså fjendtligt, adskiller dette kirkefædrene Thomas Aquinas og Augustin. udsyn sig jo ikke nævneværdigt i natur fra Enig? Den historieløshed der dominerer artiklen er det skrækkebillede som SSS selv opstiller af Forstå mig ret, religion gør mangen til dåre. forstemmende i sin ensidighed og mangel ”de andre”. Det had der opildnes til er kate- Ikke bare ’monoteismens’ synderegister på seriøs argumentation. SSS ønsker frihed gorisk, fordømmende og absolut. Er det ikke er alenlangt, al form for religion har en så- og tolerance og det er da agtværdige ting at netop det SSS anklager andre for at være? dant synderegister, det nytter intet at skyde stræbe efter. SSS vender sig mod fundamen- Selv børn kender remsen: Det man siger er skylden på ’de andre’. For at forstå farerne talisme, men kunne han så ikke vende sig man selv. ved religion er det derfor nødvendigt at mod al fundamentalisme, frem for kun den kunne nuancere begreberne frem for at låse der optræder blandt ’monoteister’? I sin iver Faktuelle fejl dem fast i dogmer, for netop dogmer er en må man sige, han skvatter i og ender som et Hvorfor hænger SSS’s analyse ikke sam- oplagt vej til undertrykkende religiøsitet, spejl på det, han ønsker at gøre op med, og men? Fordi den er baseret på faktuelle fejl som monoteistiske, såvel som polyteistiske dermed ophører da også min enighed med og personlige fordomme. Skulle stalinismen traditioner kan give gode eksempler på. Lad SSS helt og aldeles. være en udløber af religion? Nej. Stalinis- os nøje med at lænke Fenris frem for hele men er en udløber af marxismen, og denne asatroen, og fri os så fra sådanne forsøg på at I dette tidsskrifts sidste leder skriver reda- begrundes ud fra et ganske a-religiøst stand- indføre dogmer, som SSS gør her, under nok ktøren at bladet vil danne ramme om for- punkt af Karl Marx og Fridriech Engels i så mange påstande om befrielse. domsfri og saglig debat. Nogen gange er der ’Kapitalen’. Skulle en såkaldt monoteistisk Er jeg da fuldstændig uenig med SSS? Nej, også let at være redaktør. religion ikke kunne genkaldes rituelt. Jo, det en række af de pointer som SSS fremdrager Lad mig til sidst henvise til den glimrende lader sig sagtens gøre. Et eksempel er det er relevante og spændende, men disse er artikel ”Skipperskrønen om polyteismen” af kristne ritual, kommunionsofferet, en genop- teologiske pointer og skal altså behandles Peter Béliath fra Valravn august 2004, der førsel af den sidste nadver, et ritual de fleste som sådan. En klassiker som SSS også omhandler dele af problematikken omkring kender, men åbenbart ikke SSS. Skulle men- er faldet over er teodicie-problematikken asatromiljøets fordomme over for monoteis- nesker med opfattelsen, at det guddommelige ”ondskabens natur i en verden skabt af en ter, især kristne. er adskilt fra naturen, ikke kunne helligholde almægtig god gud”, men SSS berører kun naturen? Sagtens, et typisk argument frem- disse emner yderst overfladigt og helt uden Med venlig hilsen ført i de såkaldte monoteistiske religioner er analytisk forståelse, for straks at nå videre Peter Thaysen at naturen er hellig (skabt af guden). Poly- til næste svada. SSS melder frejdigt ud, at teisme er altid verdenselskende? Næ, mange teodicie problematikken ikke interesserer hinduer betragter verden som yderst syndig de kristne. Hvem er det så lige han tror det og årsag til al lidelse. er, der har beskæftiget sig med denne teolo-

25 Det sker i Asetromiljøet

Torsdag d. 2. februari - Stockholm Lørdag d. 25. Marts - Nordjylland Hednisk Pubkväll - Sara & Magnus, Pagan Federation Sverige Skinfaxe afholder Forårsjævndøgns blót på strandtangen v. Skive havn. Vi mødes Från 19.00, Wirströms, Stora Nygatan 13 i Gamlastan. hos Edvard på Nordbanevej 14, 1. th., 7800 Skive kl. 15.30. Der kan För mer info : Sara & Magnus, på [email protected]. arrangeres transport fra Skive Banegård/Busstation, men gør venligst opmærksom på dette ved tilmelding: Torsdag d. 2. februar - Korsør [email protected] Gefions Hird holder Midvinterblót - Sted: Ellesøen i Korsør Lystskov Vi står ved vinterens begyndelse. Kontakt Torsdag d. 6. april - Stockholm [email protected] Hednisk Pubkväll - Sara & Magnus, Pagan Federation Sverige Från 19.00, Wirströms, Stora Nygatan 13 i Gamlastan. För mer info : Sara & Magnus, på [email protected]. Lørdag d. 4. februar - Vestsjælland Groa holder Midvinter Blót ved Borgnakke skoven, vi mødes kl. 1500 ved skoven. Kontakt: Weekenden d. 7. - 9. april -Vestsjælland Ravna tlf. 25333117 [email protected] Goderingens Vårstævne på Græsrodsgården, Bregningevej 6, 4593 Eskebjerg, ml. Bjarne tlf. 51943684 [email protected] Holbæk og Kalundborg. www.graesrodsgaarden.dk. En weekend der byder på fordybelse i den nordiske mytologi. Se også annonce. Tilmelding : [email protected] eller Pia Struck tlf. 35 82 19 10. Tirsdag d. 14. februar - København Harreskovens Blótgilde holder Cafémøde kl. 19.00 på Café Valhalla Tirsdag d. 18. april - København Blågårdsgade 21, Nørrebro. Nærmere oplysninger fås på tlf: Harreskovens Blótgilde holder Cafémøde kl. 19.00 på Café Valhalla 7025 0609 eller på www.blotgilde.dk/harreskov Blågårdsgade 21, Nørrebro. Nærmere oplysninger fås på tlf: 7025 0609 eller på www.blotgilde.dk/harreskov Tirsdag d. 14. februar - København Foredrag med Annette Høst: UDESIDNING - visionssøgning og varseltagning i naturen. Lørdag d. 29. april - København kl. 19.00 i Valby Medborgerhus. Valgårdsallé 4. 5 min. fra Valby station. Harreskovens Blótgilde holder Vårblót Kl.19.00 i Harreskoven. Entre 50 kr. Tilmelding kan ske på [email protected] eller til Alexander Remus på tlf: 4093 0347. Torsdag d. 2. marts - Stockholm Hednisk Pubkväll - Sara & Magnus, Pagan Federation Sverige Søndag d. 30. april - Vestsjælland Från 19.00, Wirströms, Stora Nygatan 13 i Gamlastan. Groa holder Midnats Blót ved Ravnstrup, vi mødes kl 2000 og spiser sammen inden För mer info : Sara & Magnus, på [email protected]. vi holder Blótet ved midnat.. Kontakt: Ravna tlf. 25333117 [email protected] Lørdag d. 4. marts - Vestsjælland Bjarne tlf. 51943684 [email protected] Groa holder månedsarrangement. Vi mødes hos Bjarne og ser på fremstilling af smykker. Kontakt: Ravna tlf. 25333117 [email protected] Søndag d. 1. maj - Korsør Bjarne tlf. 51943684 [email protected] Gefions Hird holder Grofest/Forårsblót - Sted: Ellesøen i Korsør Lystskov Vi står ved vinterens begyndelse. Kontakt Lørdag d. 18. marts - København [email protected] Solbjerg Blótlaug holder blót på Amager Fælled. Vi mødes kl. 17.00 ved Universitetet/ DR Byen Metrostation. Betaling 30 kr Torsdag d. 4. maj - Stockholm Hednisk Pubkväll - Sara & Magnus, Pagan Federation Sverige Søndag d. 19. marts - Korsør Från 19.00, Wirströms, Stora Nygatan 13 i Gamlastan. Gefions Hird holder Forårsjævndøgnsblót - Sted: Ellesøen i Korsør Lystskov För mer info : Sara & Magnus, på [email protected]. Vi står ved vinterens begyndelse. Kontakt [email protected] Lørdag d. 6. maj - Vestsjælland Groa holder månedsarrangement. Vi mødes hos Bjarne eller Gitte og køre en tur ud og ser på gravhøje.. Kontakt: Mandag d. 20. marts - København Ravna tlf. 25333117 [email protected] Holmgængerne holder Forårsjævndøgn kl. 15:00 i Sydhavnen. pris 130,- Tilmelding Bjarne tlf. 51943684 [email protected] senest 10 dage før til: [email protected]

Onsdag d. 22. marts - København Harreskovens Blótgilde holder Introduktion til Asetroen kl. 19.30 på Gladsaxe Bibliotek Søborg Hovedgade . Gratis. Nærmere oplys ninger fås på tlf: 7025 0609 eller på www.blotgilde.dk/harreskov.

Lørdag d. 25. marts - København Harreskovens Blótgilde holder Jævndøgnsblót Kl.17.00 i Harreskoven. Tilmelding kan ske på [email protected] eller til Alexander Remus på tlf: 4093 0347.

Lørdag d. 25. marts - Vestsjælland Groa holder forårs Jævndøgns Blót. stedet og tiden er endnu ikke fastlagt,. Kon- takt: Ravna tlf. 25333117 [email protected] Bjarne tlf. 51943684 [email protected]

Lørdag d. 1. april - Vestsjælland Groa holder månedsarrangement. Vi mødes hos Bjarne eller Gitte, emnet for dagen er endnu ikke fastlagt.. Kontakt: Ravna tlf. 25333117 [email protected] Bjarne tlf. 51943684 [email protected]

26 26 26  Fra fredag d. 07/04 2006 kl.18.30 til søndag d. 09/04 2006 kl.15.00 Goderingens Vårstævne 2006 Vi bygger videre på høststævnets Godeuddannelse. Vi undersøger forholdet mellem de nordiske gudefortællinger og blotets indhold. Find inspiration til at formidle den nordiske mytologi gennem ritualer på Græsrodsgården, Bregningevej 6, 4593 Eskebjerg, ml. Holbæk og Kalundborg. www.graesrodsgaarden.dk

Vi lover ikke, at du kan blive “certificeret Gode” på tre dage. Det er heller ikke det, der er menin- gen med kurset. Goderingens uddannelse er hele tiden i støbeskeen og en dag vil vi forhåbentlig kunne fremvise et lægerevarende forløb, der vil kunne give dig det, der skal til, for at kunne fungere som Gode eller Gydje i et Godeord. Det, vi kan give dig med dette kursus, er at dele ud af de erfaringer, vi har gjort os i de år, vi har lavet ritualer.

Sidste år var der lidt usikkerhed omkring betalingen. I år skal der ingen tvivl være om at deltager betalingen er 300,- kr lige ud.

 Goderingens girokonto: 4752120781. 27

 Meld dig snarest til Pia Struck på tlf: 35821910 eller [email protected] Tidsskriftet Valravn kan kontaktes på e-post [email protected] og med det almindelige postvæsen på adressen: Tidsskriftet Valravn c/o Morten Grølsted Ryttergårdsvej 16, 3. 302 3520 Farum

Dette er en begrænset udgave af Tidsskriftet Val- ravn, som du kan læse på din skærm, men ikke printe ud. Hvis du vil læse en papirversion af dette nummer af Valravn, kan det bestilles på Valravns hjemme- side http://www.valravn.com

Priser: De tre første årgange koster, så længe lager haves 100,- dkr for alle fire numre eller 30,- dkr pr stk. Der efter vil det være samme pris som for de 3 seneste årgange.

De tre seneste årgange koster 200,- dkr for for alle fire numre eller 55,- dkr pr stk.

Forskellen i pris skyldes, at vi har et lager af de tre første årgange, som vi gerne vil af med. De tre sene- ste årgange koster derfor produktionsprisen

Betaling kan foregå til vores konto i Den Danske Bank Reg: 1551 Nr: 6-007-8149

28