Bidrag Til Odense Cathedralskoles Historie

v stts VSSI^ 61^ ciow nlosclst

Zlssglsfofsksi^ss öibliotsk

5I_/^6I3^0^5X^^IXI^5 6Iöl_IO^X

3Issgtsfoss><6M68 öidlioisk cl^ivss sf fozeniligsn O3H8K6 3Issgt8foi'3><6s6. l)6t 61" 6t 3p66i3l-d>dliot6k msct VSSI'kSI', ctsi' 61" 63 c>6> st V6Z63 fss»63 K^IWI'SI'V, d>33clt 33c>6t omt3tt63c>6 8>ssgt3-, >ok3>- og p6>'8033»ii3to>'i6.

3>ssgt8to>'8><6M68 3>d!>0t6k: tittp://d>d>>ot6l<.cI>8-cl33M3i'k.cIl<

^oiDMUgsri V333K6 3>Wgt3toi'3ksi's: www.8>36gtogcl3t3.cjk

SsmoS^/t, st ü/üt/ots/cst,nc/s/?o/c/s^ dscts msct 09 uc/ss optisvs/^st. /Vs/^ c/st c/^s/s^ s/9 om ss/c/^s vss^/tsf, tii/oz^ o/otisvs/^sttsn s/^ uc/tsdst, ttsn c/u t»t c/oivn/oscts 09 ssvsncts PO^-t/tss.

0/V/sr ctst s/9 o/n i/ss/^ts/^ som s/^ omtsttst st 09/rsvs/Vt, s/cs/ ciu ^ss/V o/omLS/^som ps, st t//ss ttun s/^ t/t /^snt 9S/S0N//9 bfl/9.

Odense Cathedralskoles H is t o r ie

Forste Hefte.

Om de lil Skalen hörende Aygninger.

Zndvielsen af SkolenH nye Bygning

den 27de November 1846,

»f

Prof 51»^. R I F Henrichsen, SkolenS Rector.

------— r - ^ - Z . —

Odense. Trykt i M. C. Hempel- Officin. vad der hidtil Hades trhkt om Odense ^ Cathedralstole og Gymnasium, er Lid et ^ og meget ntilfredsstillcnde, ja for cn Deel ikke engang ret paalideligt, da det sjeldnere er oft af Kilderne seid. D e r- imod findes i B ye n s Archiver, navnlig i Bispearchivet, cn M asse utrykte Materialier til denne Skolcs og de dermed forvundne Jnstitutioners Historie, hvoraf en sammenhomgcnde Skildring vel mutigen künde dannes. Til at give en saadan folcr jeg imidlertid ikke Kald, og om jeg end var skikket dertil, vilde jeg for det Forste vel ikke kunne vinde Lid til et saadant Arbeide; hvorimod jeg agter at samle Materialierne og deraf, som F o r- arbeide til en sammenhcengende Skildring, efterhaanden at meddele Bidrag og Actstykker til Skolens Historie, ordnede ester Visse Hovedpunkter. Jdet jeg nu gjor Beghndelsen med de B y g n in g e r s Historie, som fordum eller indtil ncervcerende L id have Hort til Skolen, glceder det mig at kunne aabne disse Bidrag med en Afhandling af min lcerde Col- lega, Hr. vr. Palnd an-Müller, om Skolens Belig- genhed i celdre Lid, hvilken, foruden ved sin cgentlige Gjen- stand, ogsaa vil interessere ved de Oplhsninger, som indeholdes derl om S t . Knuds Kirkes Omgivelser i Almin- delighed.

N i 2

(Dm O-ense Cathedraljkoles AeliggenheÄ

i «ldre Tid.

Aaret 1271 eller 1277 stiftede den fpenste Biflop Jo h a n n e s en laerd Skole i Odense efter Anmodning af Hevnekin, som da Var, eller siden blev Prior i S. Knuds Kloster. *) D et Var saaledes ikke eve dette K lo sters Skole, men en bistoppelig, ved Stistets Dvmkirke; dog har den upaatvivleligt fta forste Beghndelse staaet i ncer Forbindelse med S . Knuds Kloster, hvis Kirke Var Stistets Hovedkirke, og hvis Prior foranledigede Skolens Oprettelse. Denne Forbindelse viser fig endvu chdeligere nnder Bistop Gisico, Johannes's Ester- mand, der af Nogle anfores som Skolens forste Stifter, og som vel i ethvert Fald har bragt den nhe Stistelse i bedre Sk ik ; thi da bestemtes det, at Skolemesteren flnlde lonnes

>) 8or. «er. v. VII. 224. 3 af Biskoppen, men Han og sexten Disciple fodes af Klosteret med et Bidrag af Biskoppen. Om Skolen da har staaet i nogen Forbindclse med S. A l b a n i Kirke, vide vi ikke; men det er i sig selv troligt, at dens Disciple have besorget Sange n i denne Sognekirke, der laae den saa ncer. Dette spnes i det mindste at have vceret Tilfoeldet i Begpndelsen af det 16de Aarhundrcde, saaledes som det Folgende vil vise, og andre Omstcendig- heder gjore det rimcligt nok. S . A lb a n i Kirke har engang tilhort S. Knuds Kloster; og omendstjondt den blev flilt derfra Aar 1138 som en egen Sognekirke D , viser dens Bcliggenhed, at da den selv intet Convent af Munke eller Domherrer havde, künde den ikke faac den fornodne Hjelp til Kirkesangen ncermcre cnd fra Cathedralstolen, som kun laae nogle Skridt fra den. Desuagtet Var det dog S . K n u d s Kloster, Skolen stod i Forbindelse med, og hvilket den, tilligemed KlosteretS ovrige Foranstaltninger til Videnskabernes Fremme, forstaf- fede betydclige Donationer. Det kan derfor neppe have vceret Klosteret meget behageligt, da der i Begpndelsen af det 14de Aarhnndrede oprettedes endnu en Skole, nemlig ved V o r Frue Kirke i Odense. At S. K n u d s Kloster har sat P r iis paa sin Forbindelse med Domstolen, seer man deraf, at Bistop Erik Krabbe maatte 1363 blandt andre

Pontoppidan Lee. 1. 558. 2) 8. Lei-, v s s . I. 273. Suhms Historie af Daumark 5, S . 543; jfr. sammest. S . 580. p) See HamSforts Lliros. Sveunäs. i 1 Tome af 8 .kor.!), paa flere Steder. 4) Pon^op. Loci. 2, 97. ll") 4

Privilegier til Klosteret ogsaa give dette, at Han altid skulde veelge en af Munkcne til Skolens Rector, om der blandt dem fandtes nogen dertil flikket >); og i Aaret 1434 for- hvervede Klosteret Erkebiskoppens Forbud imod flere Skoler i Odense, end den ene almindelige Skole bed Domkirken og den saakaldte Pugeskolc ^) (ved F r n e Kirke). S . Knuds Kloster künde eller bilde imidlertid ikke strengt haandhceve dette ndelukkende Skoleprivilegium, saa at det allerede 1447 tillod Oprettelsen af endnn en Skole i Odense, nemlig ved S . H a ns (eller som det ogsaa kaldes: S. Michaels) Kloster, hvis Prior dog blandt Andet maatte forpligte sig til, ikke at optage B o r n fra S . A lb a n i S o g n , og ikke at beholde dem ober deres 15de A a r ^). Jdet de tre Hovedsogne i B hen saalcdes hvert fik sin Skole, og idetCathedralsiolen forbeholdt sig alene S.A lb a n i So gn , Var det naturligt, at den i daglig Tale bencevntes S . AlbaniSkole, nagtet den stod i saa noie Forbindclse med S . Knuds Kloster. S. A lb a n i Skole kaldtes den formodentlig allerede i den sidste Halvdeel af det 15dc ^),

t) Pontoppidan, ans. St. S . 212. 2) Udtog af Brevet i Vedel Simonsens Bidrag til Odense BpeS erldre Historie 1. 2. S . 118. ») Dette markelige Aktstpkke, som hoS Kontoppidan (^nn. Leel. I. 663) og Thorkelin (viplowatarium XrnN-INaxn, I, 157) ikke alene er Horst ucorrect aftrpkt, men endog henfort til Aar 1247 istedetfor 1447, meddeleS her som Bilag. Ist. Paludan - Mül ler, om S . HanS Kloster i Odense, S . 9 ff. Til det der forte Beviis for Aar <4447 kommer endnn, at Dokumentet beraaber sig paa et npligt erhvervet Skoleprivilegium for S . Knuds Kloster; thi dette refererer sig til Erkebistoppens Are» af 1434, hvis fände Bestaffenhed man forst leerer at kjende hos Vedel Simonsen. a) I det Mindste hedder det om Prior Jacob Geed (1447/, at Han 5 og med Vished i Begpndelsen af dct 16de Aarhundrcdc. I de Uddrag af Dronning Christines Negnstabsboger, Vedel Simonsen nu har offentliggjort, i ) finder man under A a r 1504 alle Odense B p e s Kirker og Klostere begavede af Dronningen i Anledning af Bcgcengclsen oder Lehnsmanden Otto Porsfeld, der droebtes af Biflop Jens Andersen Beldenaks Folk. D e fire Klostere, S . Knuds, Graabrodre, Sortebrodre og S. Hans fik hvert 2 M ark 2) i denne Anledning, medens S . A lb a n i og Vor Fr ne Kirker hver fik 24 Skil., „Peblingerne" til V o r Frue 1 Mark, „Degnene" til A lb a n i 12 Skil., og de til S. H a n s ligesaa meget. Denne forstjellige B e - taling tor hidrore derfra, at Klostrene selb besorgede Sangen i deres Kirker ved deres egne Munke, medens de to So gn e - kirker, som ikke bare Klosterkirker ^ ), bel kun lceste Messer, imedens Disciplene i de tre Skoler gik i Processton og sang foran Liigbaarcn; thi at „Peblingerne" og „Degnene" af de tre Kirker betyder Disciplene i de tre Skoler, feer man af flere Steder i samme Regnstab. Ved A a r 1520 omtaleö ligefrem „Degne af de tre Skoler." Da Reformationcns Seier Var afgjort ved Kong Chri stian den T re d ie s Thronbestigelse, gik Stprelscn af Un- derviisningsvLsenet fra de geistlige Autoriteter ober til R e -

Var „Solwlrv ^Ibianrv inoremento intentusz" men det er rigtignok i en Kilde fra Begyndelsen af det 16de Aarh. r8. kL. van. 7, 235. 1) Odense, II. 1 S . 87 ff. 2) Man erindre, at Middelprisen paa Rüg og Byg dengang har vcrret 6 ä 8 Skilling Tonden. To Mark Vliver da henved 15 L 20 R-d. 3) S . HanS Kirke var begge Dele. 4) Vedel Simonsen ans. St. S . 144. 6 gjeringcn og blev som beksendt enHovedgjenstand for dennes Omhu. Skoleveesenet navnligt sogte den at hceve ved en Sämling af de spredte Krcefter og bsd derfor 1537 i Kirke- ordinantsen >), at hvor der i enBy havde vceret flcre Latin- siolcr, skulde de sammendrages til en eneste. F o r Odense maatte Folgen af dette B u d blive, at Cathedralstolen, V o r Fr ne og S. H a n s Skoler forenedes, saa at B p cn nu fik een stör Sto le istedetfor de tre gamle. At det Var den saakaldte S . A l b a n i Skole, Stolen ved Cathedralkirken, der optog de andre, sees thdeligt deraf, at Skolens For- bindclse med S . K n u d s Kloster vedblev, saa lcenge dette Kloster endnu bestod som saadant, saa at dets sidste P rio r tillige Var Stolenö Forstander; og da Klosteret ved Hans Resignation ganste gik over til at blive et verdsligt K ron- gods, overforte Kong Frederik den Anden denBespiis- ning, Cathcdralskolcns eller S. Albani SkoleS Leerere og Disciple hidtil for en Deel havde nhdt i S . K n u d s K lo ster, til sin npe Stiftelse, Communitetet i Graabrodre Hospital, med en saadan Udvidelse og paa en saadan Maade, at de to andre Stolers Forening med hiin kjende- ligen spores. Thi ikke alene foroges Discipel-Pladserne i Convictoriet til 3 0 , men den daglige Chorsang Morgen og Asten i V or Fr ne og S. H a n s Kirker henlcegges nu til S t. Knuds Kirke for dennes Velbeleilighcds Stpld. Denne daglige Sang i de to ncevnte Kirker kan kun voere en A rv fra de to Skoler, hvilken ved Foreningen Var bleven

1) I ^ääitamenta til Oraxu Stoplianli Hist. Re§. Oliristiani H I. p. 51. Ratio Koliolarum. I den danske Udgave 1, S . 581. 2) Fundatsen i HofmanS Sämling V S . 60 ff. sammest. S . 152 ff. 7 en Pligt for Cathedralstolen, ligesom V o r Frue og S. H a n s Skoler da medbragte den Understottelse af Provstiet ved V o r Frue Kirke — ester Reformationen et Lehn for R ig e n s Kantsler — og af S. Hans Kloster — nu Köngens Gaard i Odense — de som selvsteendige Skoler habde nydt. Derimod flulde Skolen vedblive at besorge Sangen S s n - og H e lligd a ge i de to Kirker; og naar Fundatsen ikke bhder det Samme med Henshn til S .A lb a n i Kirke, er det vel kun, fordi dette forstod sig af skg selb. D en Gudstjeneste, man saaledes bilde habe vedligeholdt i S . Knuds Kirke, der dengang endnu ikke bar Sognekirke, og hvor Mnnkenes S a n g nu forstummede, bestod i den dag- ltge M orgen- og Aftensang, samt i Skoledisciplenes Alter gang hver Onsdag. *) D e n lcerde Skole i Odense er saaledes opstaaet i Refor- matkonens Tid ved en Forening af tre Skoler; og den, der optog de to andre, er oprindelig en Stiftelse af Biskopperne, noie knhttet til Domkirken og S . Knuds Kloster, hvis Con vent havde Domkapitels Rettigheder. N aar den desuagtet imod Slutningen af den katholske Tid kaldes S . A lb a n i Skole, hidrorer dette kun fra det udelukkende Skoleprivile- gium, S . K n u d s Kloster forbeholdt den i S . A lb a n i S o gn , og rimeligviis billige fra dens Disciples Forpligtelse til at besorge Sangen ved Gudstjenesten i S . A lb a n i Kirke; men der er Intet, som vifer, at den har staaet i nogen än dert eller ncermere Forbindelse med denne Kirke selb, saa at Forholdets Natur henviser den, der spsrger om Skolens B e -

i) Mumme, S . KnudS Kirke i Odense S . 14 efter Dokument i Bifloppenö Archiv. 8 liggenhed i den katholske Tid, til S . K n u d s Kirkes og Klo sters nsrmeste Omegn. O g da der Heller ingen G rund er til at antage, at Skolen har vceret i selve S. K n u d s Klosterbpgning, saa maa Prcesumtionen vcere for, at S . A lb a n i Skole eller Cathedralstolen ogsaa i den tid- ligste Periode har ligget der, hvor den nu ligger, og hvor vi med Vished vide at den laae i den stdste Halvdeel af det 16de Aarhundrede. Denne Formodning vinder Besthrkelse ved en Betragt- ning af Nabolagets Stedforhold paa Neformationens Tid. Det kan ikke v«rre tvivlsomt, at den gamle S . A lb a n i Kirke laae der, hvor nu Rectorboligen og den Benzonske Begravelsesplads findes, uagtet Sagnet vil anvise den en Plads längere imod Shdost, hvor Justitsraad Schottens og Proc. S . Hansens Gaarde ligge. D en gamle Grundtegning af Odense, der nu findes paa Odense Raadstuc, viser Kirke-« bhgningen Paa Nectorboligens Plads. Jmcllein den og S. Knuds Kirke er en aaben Plads, saaledes som nu atter efter 1834; men da Kirken her er afbildct uden Taarn, hvilket vi dog med Vished vide af K. Christian den Tredies Gave- brev af 1542 at den da havde, og da dette Taarn naturligviis maa antages at have ligget ved Kirkcns vestlige Ende, maa det have staaet der, hvor Oluf Bager 1581 opforte den Gaard, efter hvis sidste Eiers D o d 1834 Kammer- hcrrc Jens Benzvn kjobte den til Nedbrhdelse for derved at sikkre S. Knuds Kirke imod Jldsvaade. S. Albani Kir kes vestlige Deel har da ligget tcet nordcnfor den ostlige Ende af S . Knuds Kirke, og saaledes kan man forstaae, hvorledcs de gamle Berctningcr om Kong Knud den Hclli- ges Marthrdod og Skrinlceggelse kunnc komme til at kalde 9

S. Knuds Kirke basilies, australis, ') en Beneev- nelse, der bilde vcere uforklarlig, hvis Sagnet habde Ret. D a Knud den Heilige beghndte den Kirke, der siden kom til at beere Hans Navn, for at den som en Steenkirke stulde treede istedetfor den Trcekirke, Han tidligere havde opfert ober S. Albans og S. Osvalds Reliqvier, er det ogsaa det naturligste at söge den pngere B hgning saa neer som muligt den celdre, i hvis Sted den stulde treede, og hvis neermeste Om egn netop frembod en udmoerket Bpggeplads. S . K nuds Kirke kom imidlertid ikke til at aflose S . Albani, ester den forste Beftemmclse, fordi den blcv lagt til det i Erik Eiegods og Kong Nielses Tid oprcttede Benediktinerkloster, medcns S . A lb a n i Kirke blev Sognekirke for den Deel af Odense B h , der nu mere og mere udbredte sig imod Best. M e n da saaledes disse to Kirker ikke fra forste Beghndelse habe veeret bestemte til at bestaae ved Sid e n af Hinanden, bortfaldcr det Paafaldende, der ellers vilde vcere i at de laae Hinanden saa noer. Selbe Nectorgaardens beshnderlige fremspringende B e - liggcnhed taler for denne M ening; thi hvor man stodcr paa flige Egenheder i nyere Bhgningers Forhold til deres O m - givelser, maa man formode dem begrundede i celdre B h g n in gers Beliggenhed. S . A lb a n i Kirkegaard har da stodt umiddelbart Vesten op til den ostlige Ende af S . Knuds Kirkegaard. Grcendsen imellem begge har veeret omtrent paa samme Sted, som nu

1) 8. k . I). III. 321, 378. 2) ^lnsixni lapiileo taliulatu oxsti'ueta." kaldcs den af Wlnoth ans. St. 10 imellem S . Knuds Kirkegaard og Torvet; men begge Kirke- gaarde have imod Nord strakt sig. umiddelbart op til den Ncekke Bygninger, som nu indtage den Rectorboligen mod- satte Side af Torvet, nemlig fra Borgerstolens Portbygning til Hjornehuset, Skrcedderncs Laugshuus *); thi Bistop M o - gens Krasses Vicariebygning, der efter Reformationen kom i Hans Slcegtninges private Besiddelse, og som 1568 eiedes af en M o u rits Podebust, laae paa den P lad s, hvor senere Adelens Gaard, Landötknget, Borgerfiolen, den ene efter den anden, have aslost den; men det hedder udtrykke- ligt om dcnne Vicariebhgnkng, at den laae „norden ncest" (paa Nordstden af) S. Knuds Kirkegaard. ^) D eri- mod laae den ostlige Nabo gaard, altsaa den Gaard, G ro s serer Petersen nu eicr, i Aaret 1568, da den af Kong Fre de rik den Anden besterntes til Rectorbolig, efter D o na tionsbrevet paa S . Albani Kirkegaard 2); thi saaledes kaldteö denne P la d s endnu, endstjondt K. Christian den Tredie allerede 1542 havde givet den til et almindcligt Torv. Det hedder ogsaa i Fortegnelsen over Oluf Bagers Bhgninger, at den 1834 nedbrudte Gaard, Vesten for Rec torboligen, laae paa S . A lb a n i Kirkegaard. ^) D a de tre Skoler forenedes, maatte naturligviis et nyt Locale, eller en Udvidelse af det gamle blive fornodent. Skolens davcerende Forstander, Christen Povelsen, den sidste P rio r i S . Knuds Kloster, erholdt derfor af K.

Ist. det stenffe literare Selff. Aktst^kker II. S . 67. 2) D. Mag. II. S. 16 ff. 3) See Mag II. -*) HanS, Om Oluf Bager S . 17. 11

Christian den Tredie den gamle S . Albani Kirke til en Skolebygning ; men uden at bi vide Gründen til at denne Gabe toges tilbage, stjcnkede Köngen Aaret ester denne Kirke, med Undtagelse af Choret, hvis Bpgm'ngsmate- rialier Han forbeholdt sig selb, til Odense B h , der af Bhgningen stulde indrette Leievaaninger og benhtte Kirkc- gaarden til et almindeligt Torv. Det paalagdes da tilligc Bhen, at lcegge et aabent Strcede, „saa vidt og bredt, som „to Vogne kunne nwdes udi, fig strcekkende f r a S k o le n „og ind igjennem S . Knuds Kirkegaard der samme- „steds, ud mcd „(s: längs med)" de Gaarde der ved Kirke- Gaarden, som nu Mester Johan Valkendorf, Jorgen Ghl- „denstjerne og Christen Pedersen iboe. O g skulle Borgmester „og Naad her sammesteds selb, lade bpgge en M u u r imellem S . „Knuds Kirkegaard og samme Strcede." Da dette nu tildeels forsvundne Strcede her er betegnet saa bestemt, at der ikke kan vcxre T vivl om dets Beltggenhed, saa meget mindre som den gamle Grundtegning virkelig viser et aabent Strcede fra Torvet, forbi den nuvcerende Borgerstole og bagom Nealstolen paa den cne, S . Knuds Kirkegaards nord- lige M u u r og Cathedralstolen paa den anden Sid e , saa er

1) Det hedder i Christen Novelsens haandstrevne Register (i det störe Kgl. Bibliothek): Item Kl. Majestats hoibaarne Fvrstes Kong Christian den Tredies Brev paa S . Albani Kirke, som Hans Naade undte og gav S . KnudS Kloster at vare til en almindelig Skole der udi Odense, udgivet under Guds Aar 1541, Loverdag ester S . MortcnS Dag." — Endnu 1548 betragtede Prioren denne Bygning som S . KnudS Kloster tilhsrende (Dedel Simonsen I. 2, S . 50.) 2) Gavcbrevet, dat. vor Gaard i Odense, S.HanSdag Midsommer 1542, i det fhenste liter. Seist. Aktstykker 1 S . 62. 12

det vist, at Skolen, som jo laae ved Straedets ene Begpn- delse, dcngang maa soges enten paa A lb a n i Kirkegaard, Torvet, eller paa sin nuvcerende Plads. I forste Tilfcelde maatte den have ligget omtrent i en ret Vinkel mod S . A l bani Kirke der, hvor nu Torvet ender imod Best, altsaa imellem S . Knuds og S . Albani Kirkegaarde; men der omtales intetsteds en saadan B p gning Paa denne P la d s, imedens vi faa A a r derester finde Skolen der, hvor den nu ligger, »den at man har nogen Esterretning eller noget Vink om nogen Flptning sidcn A a r 1542. D et naturligste er alt saa at söge den ved det omtalte Strcedes vestlige Ende, altsaa der, hvor vi vide at den laae 1561. Thi i dette Aar gav S . Knuds Klosters Su b p rio r og Convent deres gamle P rio r Christen Povelsen Loste om, at Han ved sin Afgang fra Prioratet maatte blandt Mere beholde den Klosterhave, der laae „Sonden op til Skolen." E n saa dan Have var der ingen Plads til, hvis Skolen laae imellem begge Kirkegaarde, norden for S . Albani Kirke og sen den for den ostlige Ende af det ovenfor omtalte nhe Strcede; den kan ikke have vceret nogen anden end den Deel af S . Knuds Kirkegaard, der nu benpttes som Legeplads af Cathe- dralstolens Disciplc, og som paa den gamle Grundtegning »ogsaa virkelig er afsat som en Have. Dette vilde i hoi Grad bestprkes ved Aarstallet 1561, der tilligemed P rio r Christen Povelsenö N avn findes paa den i den nuvcerende Skoles Trappegang anbragte Marmortavle, hvis denne altid havde vceret paa dette Sted;

i) Dokumente« i Udtog (estcr viplowut. l,angel>.) hoö Bedel Simon- sen, Odense H. 2 S . 124. 13 men ester Landsdommer Jacob Birkerods Beretning fandtes den paa Hans Tid, s: i forste Deel af forrige Aar hundrede, i selbe Klosterbygningen, som da eiedes af Gene ralinde Devitz. D en maa altsaa ester den Tid beere hcnflhttet til Skolebygningen. Derimod habe bi et afgjorende Vidnesbhrd i et aabcnt Kongebrev af 21de August 1574 ^), hvori der overlades en Borger i Odense en S. Knuds Klosters Jord og Grund, liggende imellem Horsetorvet og Pugestreede, og som i Leeng- den, „fra Karen Godes Gaard og i Ost, imod Skolen, indtil Ageveien," er 94 Alen. Dengang laae altsaa Skolen der, hvor den nu ligger, og der kan da ikke beere gründet T vivl om, at det Var denne B p gn in g , Kong Christian den Tredie meente, da Han A a r 1554 befalede P rio r Christen Povelsen at lade Skolen i Odense „forleenge," fordi det tiltagende Discipelantal kreevede storre Rum. D en i det Foregaaende flere Gange omtalte gamle

Jacob BircherodS Ikom . 61. haandstrevne „Bestrivelse »»er Bpen Odense og dens Antiqoiteter. Samlet »ed Anledning af det, at Kong Friderich dend fjerde Hoilovlig Zhukommels« der dode om Natten imellem d. 11 og 12 October 1730. Underdanigst offerered til Hans Hoi Greoelig Excellentz Gra» N. Rantzow" (paa Universi- tetetS Bibliothek). Der er imldlertid Grund til at t»i»le »m denne EfterretningS Rigtighed hos Bircherod; thi 1738 siger I . Aagaard i Historie» äesoriptio Otliiniiv p. 32: vowum seiioi« Iivckier- nw in eoemiterio 8. Lanuti exstruetam esse leximns 1596; seö strnoturaw eins panio nntigniorem esse testari vicketnr insvriptio ill», gnam monstrat aliqnis eins murns: 61>i'isteii povelsen Prior. 1551 (H.). 2) I Christen Povelsen» Register jfr. Bedel Simonsen ans. St. S . 166. ») Danffe Mag«;. N. S . 74. 14

Grundtegning af Odense har folgende Titel: tlivtatis episeopslis Otlienaruin sive Otkonise, ut vuIZo äioi- tur, I'ionise inetropolis seounäum situm et KZursm, yuLin live seculo Iisliet, äeUnestiv, snno 15S3 Z e - nere, virtutibu8 kLinac>ue illustri Nenrioo kan^vvio, imperial! et reZia üanieo eonsiliario, «iueatmimepio 8Iesviei^ llnlsatiso et vitlnnsrsise Aubernstore im- pensss suppeäitsnte. Jmidlertid biser dog selbe Tegnin- gen, at den gtver B ye n som denne saae ud ved cllcr strax efter den slesvigste Forlening i M a i 1580; thi den biser blandt Andet Torvets Omfang, Form og Omgivelser saaledes som de fsrst blcve i Anlcdning af denne Hoitkdelighed; men derimod mangler den G a a rd , som for 1834 stod Vesten for Nectorboligen, og som bi af Jndskristen ober Porten vide at beere opfort Aar 1581. Tegningen har tillige det „Theatrum" paa Torvet, hvor Beleningen gik for sig; og naar man betoenker den bethdelige Rolle, Statholdercn Henrik Ranzau havde ved denne Leilighed, bliver det end mere rimeligt, at Han netop onskede at besidde i sin segr- bergste Sä m ling af Malerier og Kobberstik til Kong Frede- rik den Andens Historie et M inde om denne mcerkelige Hoitid. Denne Tegning biser os altsaa, at i Aaret 1580 laae Skolen (se liola tr iv ia lis kaldes den der) der, hvor nu Cathedralstolen ligger. D e n Var da en toetages B pgning med takkede Gable, der ved det ovenfor omtälte Strcede ad- fliltes fra den Gaard, som i Bistop Beldenaks Tid Var bi-

r ) Vedel Simonsen, Odense IH . 1 S . 106, jfr. Hanck, Kong F r» derik den Anden »g Oluf Bager, Odense Cathedr. Sk. Jndbydelscö- sirist 1837, S . 3, 17. 15 stoppelig Cancellibpgning, og hvor riu Odense Realflole er. T il den sydlige Gavlm uur stydte en Have, den nuvaerende Legeplads, Ped en M u u r adstilt fra Kirkegaarden, der dengang ingen Jndgang havde imod Best.

Af de i det Foregaaende af vr. Paludan-Müllcr meddeelte Oplpsninger sees alisaa, at henved A a r 1580 stod et toetages Skolehuus paa det Sted, hvor nu Cathedralsto- lens gamle Bpgm 'ng ligger. E t andet Sporgsm aal er, om Cathedralstolens hidtilveerende Bpgm 'ng er den samme, so« hnn paa den gamle Grundtegying angivne og i Documevter fra det 16de Aarhundrede omtalte Skolc, hvilken Christen P o v elfen fik Ordre til at „forloenge." Dette Sporgs maal maa besvares med Nei, hvis den Efterretning er paalidelig, som stpldes Thomas Broderus Bircherod, at den nuvcerende latinste Skoles B p gning blev i Aaret 1596 fxa Gründen af opfsrt og indrettet. ^) I dette T il- fcelde maa det vel antages, at enten Christian d. 3dies B e -

i) Ester Thomas Bircherods Mstpt, I . Aagaard Iiist. äesor. 0tl,.p.32 og Vedel Simonsen 1 11 . 1 S . 62 ( I den Affinst af Mflptet, som Cathedralstolens Bibliothek eier, findes denne NotitS ikke). Ogsaa i et Haandstrift med Titel: Adstilligt om Odense, der fra G.L. Badens B M . er gaaet over til Skolekasserer Hansens Eie, findes (maaflee efter samme Kilde) S . 55: „Det nuvarende Skolehuus er -egyndt 1596." 16 faling ti'l Prioreri ikke er kommen til Udforclse, eller at den Udvidelse, Prioren havde givet Skolen, ikke har beeret til- strcekkelkg, eller at Bhgningen selb har beeret brostfeeldig, saa at en ny Skoles Opforelse paa samme Grund fandtcs fornoden. Jmidlertid staaer denne Esterretning temmelig isole- ret; hverken i de mangfoldige i Bispearchivet opbevarede eller i andre Skolen vedkommende Documenter fra Christian d. 4des Tid findes noget S p o r , der hentyder paa at en ny Skolebygning blev opfort paa hiin Tid. A t den nuvcerende Bygnkng paa St. Knuds Kirkegaard ikke har de paa Grund- tegningen angivne takkede Gable, kan ikke tjene som Beviis for Rigtigheden af Bircherods Beretning, da BygningenS Udseende vel Heller ikke Passer for 1596, og dct er tydeligt, at ogsaa dens M r e med Tiden har nndergaaet betydelige Forandrknger, hvorved den er bleven mere moderniserct. V i maae da lade denne Esterretning staae ved sit Veerd og alle rede A a ga a rd (s. ovenfor S . 13) har tvivlct om S a n d heden deraf. Vedligeholdelsen as Skolebygningen tilkom S t . K n u d s K irke, som allerede tidligcn synes at have habt Vanskelig- hed med Udredelsen af det Fornodne dertil. I Aaret 1627 eller 1628 erholdt Biskop H a n s Michel sen Kongelig Be- faling om, at alle Kirker flulde bidrage til Skolens Repa ration. i) I Bispearchivet (Skolens Docum. No. 9) findes

i) Th. Bircherods Mflpt. i Skolebibliotheket ex svlrcckis SHoN»e- lia nis (h-ns Dagbog): 1628 litei'kv kexikv Lpi8oopo v. ^o- Imnnl VLieliLelis afferebantur äe oovtribütione templorum uä reparationem soliolW Otkinianso. JHstrstet: Adskilligt om Odense a. St. angives som det kgl. Brevs Datum d. 30 Octbr. 1627 og i Jacob Bircherods Beskr. over Odense d, 3 Oktober 1627. 17 et „ Stm paa Odense Skoles Broftfceldighed af forstjellige Haandvcerkerc 10 Aug. 1685", hvoraf secs, at Skolens Adre og Jndre da var i meget maadclig Stand, og af andre Vkdncsbprd er dctte endnu tydcligcre; dog Kleve de nodvendige Neparationer forst foretagne oder 10 A a r derester, og dct tildcels af Skolens Midlcr. Justitsraad E h r. Birche- rod ti'l Fraudegaard, som Var gist mcd Biskop K ingos Enke, Birgitte Balslev, paastaacr i en Memorial til Biskop Lod berg af 31 Marts 1723, at Skolebhgningen ved Kingos Tiltrcedclsc (1677) Var en „forfaldcn ode R o n og ruineret Huus, daSal. Kingo tog stg den an tilFrelsc og tildcels af egne M idler istandsatte den." D o g sees, at Kingo af Skolens M idier imellem 1694 og 1698 havdc in «leposito 559 Ndl. 2 Mk. 5 ß. „til Skolens Reparation og nodvcndig Udgift", hvilken S u m Bircherod flulde bevise at vcere anvendt til dette Oiemed. Dette gjorde Han ogsaa ved at fremloegge Attcster fra Professorerne Elias Naur og Erik Mule, hvoraf den forste havde vcerct Rector og den sidste Conrcctor ved Skolen, ligelcdes fra Probst M a tth ia s Bloch, som havde vcerct Discipcl i K ingos Tid, Jorgen Jcnsen, som havde vcerct Hörer 1689— 1705, samt fra M aler E h r. Z a ch a rissen, af hvilke Ältester fremgaaer, at Odense Skole havde vcerct hderst forfalden, ja ikke engang habt Borde, saa at Disciplene maatte skrive paa dcres Kncecr, men havde faaet en Hovedreparatkon i Aaringerne 1693— 97 baade paa Mnurvcerkct ude og inde, Tage, Loftcr, Gnlve, Bjelker, Trapper, Vinduer og Dore, Horernes Vcerclser og Skole- localet selb, hvilket sidste havde faaet Borde og cndeel andet nyt Jnventarium, ligesom der og bar sat et nyt malet S t a - kitvcerk »den om Skolen, o g undcr Reparationen (2) 18 maatte der leeses i St. Knuds Kirke (Bispearch. No. 86). Den storste Hovedreparation, Skolen har modtaget for Reformen 1802, falder i Aaret 1761. S o m M inder om denne Reparation findes midt paa Bhgningcns Fa?ade imod Kirkegaarden Kong Frederik d. 5tes Navnetrcek med Krone over, og derunder denne Jndftrift: Hvad Lcrrdom, Flittighed og gode Künsten frommer Hvad Ladhed, Bppighed og andre Laster Hemmer Den rette Landebod ey nogen Lid forglemte Vor Konge eyegod Kong Frideric den Femte. ^NN0 176l p : 6. Namu8 Lpisoopus vioee. k'lonensis.

O ver Jndgangen til Skolen lceses folgende i samine A n - ledning satte Jndftrift:

Splenä'nlioi' multo vomus luve 8tat munere Liexis ?i'kv8u1l8 et oupL, ^uam kuit ante fop'i8.

Intu8 816 utinam quoyue 8plenäeat Lite VLaxlstri) Vi8oentum ivxeniliS) 8eäul!tate, Läe. ^nno 8. ')

Nim eligviis har, hvilket ogsaa den anforte latinstc J n d ftrift anthder, Bhgningens Id re ved denne Reparation faaet dct mere moderne Udseende, som den nu har. Hvilke enkelte Dele isvrigt Reparationen har indbefattet, kan jeg ikke angive, da det ikke har vceret muligt at finde det Kirkeregn flab, hvori Udgifterne i Anledning af den vare specificerede. A t den har vceret bethdelig, fees blandt Andet af, at den har medtaget henved 2000 Rdl. D isse Udgifter maatte S t.

d. e. Soren Anchersen, den davcrrende Rector. 19

Knuds Kirke udrcde; men da Kirken seid nogle Aar i For- veicn habdc undcrgaact en Hovcdrcparation, som havde mcd- taget M ere, end hvad den havde i Beholdnkng, crholdt den ved Kgl. Ncscript af 3 M ai 1760 Tilladclse til af Odense Skoles Communitets M idler at laane en S n m a fin d - tkl 2000 Rdl. til Skolens Reparation og Jstandseettelse, og dct uden nogcn aarlig Rente dcraf at svare, indtil Kirken mcd Tiden igjen künde blive i Stan d til at udbetale Capi- talcn. D en laante Snm , som efter Obligation af 11 J u n i 1762 udgjorde 1840 Rdl. 11z ß., hcnstod, paa Grund af Kirkens flctte oeconomiske Forfatning, uindsriet indtil Aarct 1833, og stjondt Laanet Var rentefrit, spnes dennc Clausul dog at beere bleven glemt, saa at i Mellemtiden imellem 1793 og 1833 t Ncnter af bemeldte Obligation bar betalt 403 Rdl. 70z ß. Ved Kgl. Resolution af 28 Aug. 1833 blev besternt, at denne Kirkens Gjeld til Communitetet stnlde eftergives den, samt at de Renter, som i sin Tid bare be talte af denne Gjeld, stnlde komme til Afdrag i de resterende Renter, som Kirken flyldte Communitetet af dens ovrige Obligationsgjeld til bemeldte Stiftelse. Da Kirken mod Slutningen af det forrige Aarhundrede mere og mere Var kommen i Gjeld, og atter en Hovedrcpa- ratkon af Skolen forestod, til hvis Bestrkdelse Kirken ikke künde finde Udvei, blev det, efter Magistratens Ansogning, ved Kgl. Rescript af 15 November 1793 bevilget, at S t. Knuds Kirke for Fremtiden og saaleenge den med Gjeld Var behcestet, maatte veere befriet for Odense latinste Skoles R e-

Algrcen NssingS Kgl. Nescnptcr og Nesolnlioncr for Aaret 1833 S. 361. (2») 20 paration, da samme derimod flulde bestrides af Odense Sk o - les Communitet. Esterat Communitetets Midler ere afsondrede fra Skolen og hcnlagte til den almindelige Skolefond, har Skalen af sine Midler, og forsaavidt disse ikke strakte til, ved Tilsiud fra den almindelige Skolefond bestridt alle Bhgnings- og Reparations-Omkostninger. In d e n jcg gaaer videre, vil jeg angive den gamle S k o - lebhgnings Besiaffenhed og Rummets Benyttelse for Refor men 1802, i al Fald som det Var indrettet i det 18de A a r- hundredes forste Halvdeel og med ringe Forandringer ogsaa ester Hovedreparationen 1761 indtil 1802. Det er en grundmuret toetages Bhgning beliggende paa S t. Knuds Kirke- gaard, i Leengde 48 Alen, i Brede mod Shd 13, mod Nord 11^ Alen. I ovcrfte Etage Var et storre Voerelse (o o e n s- eulum), som brugtes til Sangunderviisning, og desuden Boligcr til 4 Horere, hvoraf hver havde 2 Kamre; forste Lcctic-Horer og undertiden ogsaa Conrector boede derimod i Gymnasicbhgningens overste Etage, saaleenge dcnne Var disponibel (s. nedenfor). I nnderste Etage var Skolen selv, ved et Skillerum, som soedvanligt i den T id s latinste Skoler, afdeelt i to Lcesestuer, hvoraf den ene udgjorde Mesterlectien, og i den anden indeholdtes de 5 andre Lectier, saalcdcs at Lcctierne eller Classerne fad med Rhggen imod hverandre, »den engang at veere afdeelte ved et Brhstvcern, saaledes som Tilfcrldet var i andre Skoler. I Mesterlectien fandtes de 8 Fundationstavler til Minde om Skolens Velgjorere, som sidcn have voeret opheengte i Ghmnasiets störe Audito rium eller Solennitetssal og nu ere anbragte i overste Eta- ges Corridor i den npe Skolebpgning; ligeledcs Hang der cn Lhsekrone, forceret af Bistop Kingo, ester hvad I . B i r - 21 cherod bereiter, til LyS paa Helligaftener, med folgende Jndskrist: ,,^nno 1688 d. 24Febr. Haber ür. Tho mas Kingow og Kjeerestc Johanna Lauritz Dat ier givet denneLhsekrone til Odense Skole, og dertil 50 Slettedaler, af hvis Nenter Lys skal holdes efter R e c to rs O r d r e og B ehag." A f denne Lysekrone bar i Aaret 1798 (som man feer af cn B e - toenkning fra 2 Medlemmer af Directionen for Skolens M id ier, i Bispearchivet) kun tilbage nogle ubrngelige Sthkker, hvorkmod dengang endnu ober Doren inh til Mesterlcctien imellem 4de og 5te Lectie Hang en ogsaa af Hofman omtalt oval Messingplade, der foruden at den tjente til Lam pet, tillige bar ophcengt som Mindetavle ober en af Skolens Rectorer og Velgjorere. Denne Messingplade, der endnu existerer, stjondt i noget beskadiget Tilstand, indeholder nemlig folgende Jndskrist: „ S a l . Thomas Broderns B i r - cherod, forrige Professor ved Gymnasium i 38 Aar og Rector tillige her ved Scholen i 37 Aar, haver efter 13 A a r s udstanden S va g h ed foroeret og. givet hertil Steedet 3 0 0 N d l., hvoraf Renten uddeles aarlig dend 19 Jan. til sättige Scholc- born enten af Fremmede eller af hans paa Ro- rende efter Fundatzeus Jndhold, som findes i Stifts Kiisten. 1731." >) I nederste Etage fand-

Om hele den gamle Jnddeling af Localet s. I . B i r cherod Bestr. »«er Byen Odense; endvidere Aagaard Inst, öesei-. p. S2 s^.; Hofmans Fundatser I . V. S . 52 f. Jfr. Pontoppidans Danfke AU. III. S . 453, B lo c h S Bidrag til RoeSkilde Domkirkes Historie >. S. 7. 22 tes cndelig imod Nord endnu et Vcerelse, som tjente til O p - bevaring af Skolcns Boger vg andre Apparater. Hvad de ydre Leiligheder angaaer, da havde Stole n ikke Mere deraf dcngang end indtil ncervcerende T id ; Gaardsrnm Var der saa godt som In te t af; den Habe, som efter den gamle G rund- tegning havde ligget ved Stolen t Slutn. af 16 Aarh., Var sencre blevcn inddragen under Klrkegaarden, og denne Kirke- gaard tjente vel i ober 2 Aarhundreder til TumlepladS for Skolcns Ungdom i Frktidcn.

Allerede i Aaret 1790 ('^ ) forlangte Commissionen for Univcrsitetet og de lcerde Skoler af Sti'ftsovrigheden O p ly s- ningcr om Underbiisningcns Besiaffenhed, om Skolcns o ec o- nomiske Tilstand og dens B yg n in g e r, og i hele det sidste Deccnnium af det forrige Aarhundrede er der idelig Tale om cn nh og bedre Jndrctning, som forestaaer Stolen, i hvilkcn Anledning hyppigen af Cancellict Erklceringer affor- dres Bisioppcn og Gpinnasiets Professorer; men tillige op- ssettes mange nodvendige Forbedringer i Forvcntnkng af denne Forandring. Nogcn P la n er der imidlertid ikke i disse Forberedelser; imedcns Nectors Plads „formedelst en tilstgtcnde ny og bedre Jndrctning" (Canccllieskrivelse 1793) hcnstaacr ubcsat fra 1793 indtil Slutningen af 1797, og af samme Grund 1798 Skolcns Directcnrer ikke troe at kunne bevilge den af den nye Rector foreslaaede Anstaffelse af Lysekroner til dermed at oplyse samtlige Lectier i de körte Vinterdage, foretages der dog samme A a r en tcmmelig betydelig Reparation (mcd hcnved 400 Ndls. Bckostning) baade paa det Jndvendige og Udvendige af Eygningen »den vidcre Hensyn til den foresiaaende Forandring i Skolens O rgan i- 23 sativn (Bispcarch.). Endelig undcr 22 Octobcr 1801 fore- lcegger Commissionen angaaende Universitetet og de lcerde Skoler Stiftssvrigheden flere Sporgsmaal om Skoleus davcerende Tilsiand og Midier, og deriblandt forlangcr den ogsaa Oplhsning „om den ncervoercnde Skolebhgnings Be- siaffenhed, om den allerede er Plad s til 5 ved Skillerum fra hinandcn aflukkede lhse og sunde Loeresale, eller om den ved udvidct Jndretning künde tilveiebringes." Eftcrat Erklcering Heroin Var given, bevirkede Commissionen den Kongelige R e solution af 21 M a i 1802, af hvilken folgende tvende Punk- ter vedkomme Bhgningen. No. 8. „At Commissionen for Universitetet og de loerde Skoler maa vcerc bemyndiget til ufortovet at trceffe de fornodne Foransialtninger til de nodvendigste Forandringer i Skolebhgningen og de meest hensigtspassende Jndrctninger af det nodvendige Antal Lcesestuer." No. 10. „At den til at befinde samtligc ved bencevnte forbercdende Jndrctninger foraarsagede Bekostninger maa lade opsige en S u m af i det Hoicste 12,000 Ndl. af Odense Communitets oplagte Capital og anvende denne til de oven- ncevntc Fornodenheder og i sin Tid aflceggc for Hans M a- jestcet det noiagtigste Negnskab for sammes Anvendclsc." Nu gik det hurtig med Forandringen af Bhgningen, hbil- ken Kjobmand B e rg ved Licitation havde paatagct sig. Jndtil Istc J u li blcve de 4 Horcrc bocndc paa Stolen og allcredc d. Iste November toges det forandrcde Skolclocalc igjen i Brug. Ester Rectors Jndstilling tillod Bisioppcn ( '/ ) , at Underviisningen i denne Mellemtid forlagdcs til Ghmnasicts Auditoricr, ligesom ogsaa at det ledige Vserelsc ovenpaa ved Sid e n af Bibliotheket benyttedcs imidlertid til 24 at bcvare Skokens Bogsamling, Reoler o. s. v., dog at Sälen (hvorved vel maa forstaaes det storre Qvl'stvcerelsc) med det paa samme b cerende Apparat blev urort. Hvad Bekost- ningerne angaaer, som de i Forbindelse med Reformen staacnde Forandringer medfortc, da fees af Stiftsovrighedens Skri- velse til Commissionen for Universitetet og de lcrrde Skoler af 15 M a rts 1804, at de ikke Lidct have oversteget de bevilgede 12,000 Ndl., idet nemlig a. Skolebpgnmgen anslaaet til 2000 Rdl. kostede 3079 Ndl. b. Bibliothekct og Apparater. . . 3000 — ------4569 — e. Jndretningen paa Gpmnastct . 0 — ------93 — 0. Forsijellige Udgifter...... 0 ------180 — e. Nectorboligen og dens Jstand- scrttelse...... 6000 ------7000 — Den Jndretning, som Bpgningen fik ved dcnne Foran- dring, har den beholdt indtll ncrrvoerende Tid. D e n blev inddeclt i 8 Vcrrelscr af forsijellig Storrclsc, 4 i hver Etage, saaledes atCorridorerne bleve anbragte ud imod Kirkegaarden og Trappen blev lagt i Midten af Bpgningen. Forandringen tilfredsstillede vistnok Oieblikkcts T ran g, men Var hverken beregnet paa Soliditet ellcr kan i andre Hensccnder kaldes heldig. Vknduer og Gulve bleve ikke fornpcde, ei Heller anbragtcs Fodpanecl ellcr Trce ved Vinduerne til at beftytte det indre Muurvcerk; flere af Skillerummene i nederste Etage bleve »Pforte udcn Fundament ovenpaa det gamle Gulv, hvoraf Folgen er, at de med Tiden cre sunkne bctpdeligen. I peedagogisk Hcnscende indeholdt allerede Localet i og for sig iscer v?d dcts Beliggenhed i to Etager en ikke ringe Ubeqvcmmelighcd, og denne forogcdes end mere ved at man lod Trappen forblive i Midten, hvoraf Folgen Var, at Vcr- 25 relserne til liden Baade for Disciplinen kom til at ligge adspredte to paa hver Sid e af Trappen i hvcr Etage. I Forbindelse hermed begik man den Feil at anbringe Corri- dorerne i den lpseste, torreste og roligste Deel af Bpgningen, istedctfor at lade samtlige Vcerelsers Vinduer gaae ud mod Ki'rkegaarden. Bpgningen har saa godt som intet G aards- rum ; til Legeplads benpttcdes og benpttes endnu endeel af den aabne Kirkegaard, hvis brolagte Grave iscer om Vinteren ere farlige nok for Disciplenes Lemmcr. Det Forslag, som Stiftsovrigheden i Aaret 1805 indgav om at kjobe den ved Cathedralflolcn beliggcnde saakaldte danfle Skole til Nedbrp- delse og at anvende Pladsen til Gaardsrum for Skolen og Legeplads for Disciplene, ledede ikke til noget Resultat, vel ncermest, fordi Sa ge n hcndroges saa lcengc, indtil den gün stige Leilighed til at erhverve denne Eiendom Var forbi. Efterhaanden ere alle otte Vcerelscr tagne i B r u g ; men flere af dem ere lidet stikkede til Classevcerelser, deels fordi de ere finale og morke, deels fordi dercs Beliggcnhed gjor dem usunde og Opholdet i dem oste voemmeligt.At tilveiebringe en Bcboelscslcilighed for cn Leerer eller for cn Betjent, der künde have Tilspn med Bpgningen og Jnven- tariet, har det indskreenkede Rum hidtil gjort umuligt. Alle disse og flere Ulemper, hvortil kom en stedse mere tiltagcnde Brostfceldighcd i det Jndrc, havde alleredc loenge vcerct fole- lige, da Classernes Forogelse og de voxende Underviisnings- apparater gjorde en Forandring i Localet paatreengcnde nodvendig. Under 9 J a n u a r 1842 indgik den daveerende Rector, Prof. Sa xtorp h , med en Forestilling til Universitetsdircc-

r) Ifr. Skolens Jndb^delsesskrift for 1844 S . 55 f. 26 tionen, hvori Han flildrede Skolelocalets daarlige Bestaffen- hed og foreslog, da der ikke Var Udsigter til at finde en pas sende nh Bhggegrund, en Forbedring og Udvidelse af den gamle Bhgm'ng, saaledes, at den tilgrcendscnde danste Skole afljobtes B hens Skolcvcesen og indrettedes deels til B o lig for en Betjent deels til Brcendehuus o. s. v. for Skolen, imedens dens Gaardsrum forenedes med S lo lc n s ; at de andre uhhggelige og besvcerlige Omgivelser fjernedes; at Jndgangen til Skolebygm'ngen og dens Corridorer forlagdcs saaledes, at derved crholdtes fire sammenhcengende Vcerelser i hver Etage, og endelig, at der, om Bhgningen künde taale det, paabhggedes en tredie Etage, sorn tildeels indrettedes til Beboelse for een ellcr to »gifte Leerere. Dette Andra- gende indscndtes igjennem Ephoratet og Gouverneuren, hvoraf det Forste ikke dulgtc, at ved en saadan ineget beko- stelig Hovedreparation dog ikke vilde opnaaes et Locale, der künde svare til hvad man künde onste, og den Sidste bemeer- kede,. at et bedre Locale maastee helft burde forskaffes ved at scelge den gamle Skolevhgning, samt berorte Muligheden af at omdanne Ghmnasiebhgningen til Skole. Direktionen anmodede derpaa Hofbhgmester, Etatsraad K o c h om, efterat havc taget Localitcterne i Oiesyn, at afgive fin Betcenkning over de fremsatte Forflag, og dcnne udkastedc ogsaa en P lan til en forbedret Jndretning af det gamle Skolelocale, som af Direktionen meddeeltes Ephoratet undcr 14 Mai s. A. og som endnu i Efteraaret 1843 ansaaes for den eneste Udvei til at flaffe Skolen et bedre Locale. M e n da undcr alle dissc Forhandlingcr Husets Brostfceldighed Var tiltagen i en hoist foruroligende G rad og Direktionen af den nuvce- rcndc Rector kort eftcr dennes Anscettelse var blevcn gjort 27 vpmcerksom paa, at den endelige Afgjorelse af denne S a g ikke künde vpscettes uden Fare, anmodede den ved Skrtvelse af 16 Jan uar 1844, idet den hcntpdede paa Mulighedcn af forcstaaende betpdelige Forandringer i det lcerde Skolevcesen, som rimcligviks vilde fordre udvidede Localer, Ephoratet om, med Skolens Forstanderstab i Forening med Etatsraad Koch „at tage alle Omstcendighedcr under omhpggelig Overveiclse og derester ttl Directionen at indkomme med cndeligt detailleret Forflag angaaende hvad der eftcr samtlige forhaanden vcerende Omstcendigheder maatte ansecs for det Bedste, enten at opfere cn ganste np Skolcbpgni'ng, der aldeles vilde kunne tilfrcdsstille Nutidens og den ncermeste Fremtidö For- dringer, cller at give den gamle cn Hobedrcparation." D a kort derpaa en np Organisation af Underbiisningen ved Kon- gelig Resolution af 9de Februar Var bleven besternt, og B p g - mestcren Var hindret i strax i den derpaa folgende Tid at give Mode i Odense, naar Opholdet stulde vcrre af längere Varighcd, anmodedes Ephoratet under 13 April s. A. om imidlertid at fremme Forhandlingerne saalcdes, at Bpgm e- steren under ct kortvarigt Ophold i Bpcn künde tilveicbringe et Resultat. Dette stete da ogsaa. M an opgav cfter noiere Ovcrveielse alle Planer om at benptte de Skolcn tilhorcndc gamle Bpgninger, og foreflog Opforelsen af en NP Skole- bpgning, hvortil Gründen ikke künde erhvervcs paa et pas sende Sted i Bpen »den ved at kjobe et Huus til Ncdbrp- delse. Efterat Bpgmesteren havde taget de flcre Eiendomme i Oiespn, som künde formodes at vcrre at erholde ved Kjob, besluttedes det at foreslaae at kjobe Conditor D u rp s Gaard i lille Graabrodrcstrcede, naar Communcn til at komplettere denne i og for sig utilstrcekkelige Bpggeplads vilde overlade 28

Skolen et Stykke af Graabrodretorvet, og Almuestolevarsenet paa billige Vilkaar bilde afstaae den bagved D u r y s Gaard liggende danske Skole til at arrondere Terrainet. Tillige Var det nodvendigt, at den Hospitalet tilhorende Degnebolig, som beboes af Canto.ren ved S t. Knuds Kirke, nedbrodes, for at tilveiebringe en ordentlig Passage fra Graabrodre torvet til Asylgaden. D e tildeels temmclig vidtloftige og vanflelige Forhandlinger angaaende alle disse Punkter bleve ved Ephoratets Ufortrodenhed inden kort Tid heldigen tilendebragte, og efterat Directionen allerede under 31 August forelobigen havde bemyndiget Ephoratet til at kjobe D u ry s G aard, naar Eieren ikke bilde vente indtil Kgl. Resolution angaaende dengele S a g künde erholdes, behagede det H ans M aj. Köngen under 24 Ja n u a r 1845 at resolvere Folgende: „ V i approbere allernaadigst den af V o r Direction i af- vigte Esteraar affluttede Kjobecontract med Conditor Dury af Odense, hvorved den Ham tilhorende Gaard No. 212 i B ye n s kille Graabrodrestrcede med Tilliggende er indkjobt til Byggeplads for Odense Cathedralstoles paatcenkte nye Byg- ning for en Kjobesum af 8000 Rbd. O g ville V i ligeledes have V o r Direction allernaadigst bemyndiget deels til at ivcerksaette det indbemeldte Magelceg af Cathedralstolens nuvoerende Skolebygning mod den Almuestolevcesenet i Odense tilhorende Bygning i Dronningens Asylgade med Tillig gende, samt mod G raabrodre-H ospitals Degnebolig, beliggende Paa Graabrodretorv, dog under den Forudscetning, at saadant Magelceg kan, med vedkommende Auctoriteters dcrtil meddeelte Samtykke, blive ivaerksat «den nogensomhelst Udgift for det lcerde Skolevoesen, deels til at foranstalte den Odense Cathedralstole nu tilhorende Rectorbolig afhcendet. 29

Derhos bifalde V i allernaadigst«, at der for bemeldte Cathcdralstole maa paa den ved forncevnte Kjob og M age- lceg erhvervede G rund opfores en Ny Skole og Rectorbolig ester allerunderdanigst fremlagte Tegninger og Overflag, for en Bekostning af ialt 56,352 Rbd. 2 ß." I Begyndelsen af Mai s. A. begyndtes paa Forarbei- dcrne til Grundlcegningen, hvilke bare moisommelige og langvarige, da Grundens Fugtighed gjorde en omhyggelig Pilotcring nodvendig. Den 4 September blev en Minbe- pladc hoitideligen nedlagt i Portalets Sokkel af Hans Kon- gelige Hoihed Stistcts Gouverneurog allerede den 7de November blev Krandsen sat paa Bygningen. Den nye Bygning bestaacr af en Hovedfa?ade paa to Etager (foruden Kjelderen) af 62I Alens Lcengde og 23^ Mens Dybde med en Sidefloi mod Sonden. A f Udhuse findes kun Stald og Vognremise; hvad der ellers Hörer til Rectors Oecono- mielcilighed, er henlagt i Kjelderen, hvis anden Halvdeel er bestemt til B o lig for Pedellen. I nederste Etage er Rectors B olig, tvende mindrc Vcerelser, som indtil videre ville beboes af en ugift Leerer, samt tvende störe Voerelser, som oprindeligen ere bestemte til de naturvidenstabelige Samlinger og andre Underviisningsapparater, men som maaflee ville blive anvendte til Bibliothek, naar Planen om at overlade G ym - nasiebygningen til Stiftsbibliotheket bliver realiseret, i hvilket Tilfeelde Samlingerne ville faae Plad s i flere Veerelser, som da ville indrettes paa det störe og hoie Loft. Oberste Etage optages ganste af de 9 Classeveerelser, hvert af 12 Alens Lcengde og ober 9 Alens Dybde, saaledes at fem af disse

S . Skolens JndbydelseSskrist for 1846 S . 52. 3V ligge paa den ene og 4 paa den anden Sid e af den B h g - m'ngen gjennemskcerende Corndor. P a a den spdlige Sid e af denne C orndor findes Solenm'tetssalen, som fra Hoved- bpgmngen strcrkker sig i en Leengde af 23 og Brede af 12^ Men ind i Sidefloien og nnder den er en ligesaa stör Gpmnastiksal. Legepladsen er en «regelmässig Fiirkant af omtrent 900 ln> Alen, indefluttet paa 3 Sid e r af de omtalte Bygm'nger og paa den 4de Side mod Asplgaden begrcendset af et Plankevcrrk. Afsondret fra den er Rectors lilleG aards- rum. Have findes ikke ved Bpgningen. D ct Noermere angaaende den npe B p gn in g s Localiteter vil fees af vedfoiede Tegning.

n . NertowefrZrentsev.

fm Rector, eller som Han i meget lang Tid almindeligen kaldtes, Skoleme- steren i den catholste Tid har habt nogen Embedsbolig, er M e bekjendt. Derimod tilstodes faa A a r efter Refor- mationens Jndforelse ikke blot Super intendenten, I^eetor tlieoloAikv (Lcese- mesteren) og Prcesterne til S t . Albani, men ogsaa maaskee allerede samtidig dermed Skolens Rector fri B o lig i det forhenvkrende St. C lark Kloster (nuvcerende Bispere- sidents), saalcdes at Rectoren kom til at beboe det lille Huus, som laae imellem Sogneprcestens og Lksemesterens Rest- dentser. D o g havde Rector endnu dengang meget Lidet til sin Underholdning ^), og det Var for at forbedre Hans Stilling, at Kong Frederik d. Anden i Aaret 1568 af Klosterets G ods ikke alene stjenkede Rectoratet det Vicarke- gods paa Vestergade, som tilforn laae til St. Annas Alter i St. Albani Kirke og som dengang indbragte 18 Mark, men ogsaa bcstemte, at naar Prior Christen Povelsen dode, maatte Skolemesteren til sin Residents erholde den Gaard, som Prioren havde Livsbrev paa og som til samme Vicarie Var funderet, beliggende paa S t. Albani Kirkegaard osten for Mouritz Podebuskes Gaard. Da efter Christen Povelsens D s d 1575 Skolemesteren havde taget den Ham tidligere indrommede storre Embedsbolig i Besiddelse, over lod Köngen Hans forrige Vaaning i St. Clark Kloster med tilhorende Gaardsrum til Sogneprksten og Lksemesteren, som hidtil havde boet knapt.Et S la g s Udvidelse fik Rertorrestdentsen i Aaret 1630, da Bistop Hans Mich el fen lod i sammes Gaard bhgge 4 smaa Boder eller Kamre til sättige Skoledisciple, og da Skomagerne i B hen havde tilladt, at det ostre Fodsthkke af disse Bod er maatte skttes

Bilag I I I ; jft. Vedel Simonsen II. 2 S . 5. 2) Hofmans Fundatser V. S . 69. 2) Bilag H z jft. Vedel Simonsen II. 2 S . 143 f., der dog S . 131 f. urigtigen med Andre satter Overdragelsen af Vicariegodset til Rec toratet allerede til Aaret 1564. Om samme VicariegodseS Vardi s. Hofmans Fundatser V. S . 70. 4) Bilag I I I ; jft. Vedel Simonsen S . 178 f. 32 paa det Sted, hvor Fodstpkket af Plankevserket bagved deres Laugshuns stod, saa lovede Biskoppen for sig og sine Ester folgere i Embedet, at en af Skomagernes B o r n i Odense, som gik i samme B p e s Skole og Var af god Forhaabning, altid flulde faae B o lig i disse Boder. l) Disse Boder maae ellers have vceret temmelig maadeligen opbyggede; thi i den gamle Grundtaxt fra 1683 omtales de allerede som „forfaldne." Ncctorresidentsen selv Var, da den blev overladt Skolemesteren, en gammel B p gning, der af den 1685 over samme samtidig med Skolen optagne, ovenfor S. 17 omtalte Spnsforretm'ng fees dengang at have vceret i daarlig Tilstand. D e n davcerendc Rector Niels Haels beboede den ikke selv, men i den gamle Matrikul ncrvncs i Aarct 1683 som Beboer (s: Leier) Christen Hermannsen Skrceddcr; senere fik Nectorens Vicarius Thomas Bro- derus Bircherod den til Leie og esterat have nodtorf-

r) S . Bilag I V z jfr.BlochS og NceraaeS Fpens Geists. Hist. S . 98, hvorimod S .6 9 urigtigen bereites, at Bistoppen lod indrette fire Boder til Skomager-orn, som da gik i Skole, af hvilken usadvanlig Godgjorenhed Nogle endog have M et stutte, at Bistoppen selv var en Skomagers Son. Jovrigt er dette ikke det eneste Forhold, som har vceret imellem Skomagerneö Laug og Skolen. Den Zordstpld, som dette Laug havde maattet betale til Klosteret, tilfaldt siden'Rector, hvilken ester en Fundation af 1541 stulde have 5 Mk. aarlig af Lauget (Hofrnan V. S . 69). Senere i Aaret 1582 kom endnu hertil en aarlig Afgift eller Leie til Rector af en halv Daler for Afstaaelsen af et Stykke Iord af Skolemester - Residentsens Gaardsrum (Skjodet er i Odense SkomagerlaugS Besiddelse). I Aaret 1683 erlagdeS, ester hvad man feer af en gammel Grundtaxt, der er i Skolekasserer Hansens Eie, Afgisten med 8 Mk. 10 ß. til Rectoren, og endnu betales den samme Sum af Lauget aarlig til Skolen. 33 tigen istandsat den af egne M idle r, bebocde Han den til sin Formands D od 1704, men maatte derpaa flptte, da Huset ved den dertil grcendsende saakaldte Adelens G aards Ned- brpdelse „Var bleven gansie rm'ncret og nedfalden." B p g - uingen selv blev derpaa d. 5 November 1726 efter kongelig Tilladelse af Magistraten paa St.Knuds Kirkes Vegne ogtil Fordeel for den stillet til offcntlig Auctkon og kjobt af Kjobmand Thomas Hansen Flensborg i Odense for 256 Ndl., hvorefter det 1728 efter Ansogning af Bircherod, som anbefaledes af Bistop Lodberg, blev be sternt af Magistraten og approbcret af Stiftsovrigheden, at der stulde tillcegges k e e to r sckolse istedetfor frit H u u s aarlig 20 Ndl., hvoraf S t. Knuds Kirke stulde udrede 16 og vor Frue Kirke 4 R d l.D e tte er Oprindelsen til den Refnsion for Huusleie, som endnu den D a g idag be tales af begge Kirker med den samme Sum til Skolens Kasse. Hvad denne gamle Residcntscs Beliggenhcd angaaer, da er det ikke vansteligt af sikkre Data, hvoraf adstillige allerede ovenfor ere anforte, noie at paapege denne. I Frederik den Andens Gavebrcv betegncs den som beliggende „noest osten op tkl Mouritz Podcbustcs Gaard," hvoraf Vedel Simonsen II. 2 S . 144 urigtigen flutter, at den har ligget paa den nuvarende Nectorboligs Plads. Af B ir- cherods Supplik af 1728 (i Bispcarchivet No. 52) fees tvertimod, at Mouritz Podebustes Gaard er den samme, som

Forhandlingerne herom findeö i Bispcarchivet blandt Skolenö Docu- menter No. 51 og 52. Om Salget gives Oplysning i St. Knuds Kirkes Regnfka-er for 17ZZ i denne Kirkes Archiv. l3) 34 sencre kaldtcs Adclens Gaard og paa hvis G rund cstcr dens Nedbrhdelse Landstinget bhggcdcs, hvilkcn B hgning er den nnveerende Borgcrstole. Ncctorrcsidcntscn har altsaa liggct, hvor nu Grosserer Peterscns Gaard er, hvilkct ogsaa sccs af tidtomtalte gamle Grundtaxt, hvori B h gn in - gcrne folge ester hinandcn i denne O rden: 1. Adelens Gaard. 2. Ueetoi-is Nesidcnts. 3. Tvendc Vaaningcr, Skomagcrncs Laugshuus tilhorcnde. 4. Skreeddcr-Laugs- husct. 5. Skomager-Laugshuset mcd fein undcrliggende Boder. Dctte bcsthrkcs cndvidere ved det gamle Skjode paa den nu Grosserer Petersen tilhorcnde G aard, som Sophie og Anna Elisabeth Brahe udstcdede 11 Juni 1761 og hvorvcd de for 700 Rdl. afhcendede den til Oberst Schotter til Margaard. I dctte Skjode sigcs, „at denne Gaard bcliggcnde ved Odense T orv strax ved Landstinget og St. Knuds Kirke er tilfalden dem ved Skifte og Dcling ester dcrcs Fastcr, forrige Patronessc for Odense adelige Jomfruklostcr, Frokcn Karen Brahe, der ester Dom og Jndforsel havdc faaet den af Kjobmand afgangne Thomas Flensborg i Odense" — , den sammc, til hvcm den gamle Rectorresidcnts Var bleven folgt af Kirken. Fra Bcgpndelsen af det 18de til Begpndelsen af det 19de Aarhundrede savncde Rector Embcdsbolig, og havde til Erstatning derfor ikke merc end de omtalte 20 Rdl. af Kirkerne. E t Skridt, som Rector Tauber gjorde i Aaret 1784 for at skaffe Rectoratet et stsrre Bidrag i Huusleie, forte ikke viderc, end at der nceste A a r tilstodes Ham 1200 Rdl. af Skolenö Midier mod forste Prioritct i den af Ham kjobte Gaard. Dctte Laan shnes at habe beeret rentefrit for Hans Embedstid; imidlertid nod Han i dctte Tilfcelde ikke 35 lange godt deraf, da Han 1787 blev forstpttet ti'l R oes- kilde. Det tabte Emolument fornpedes cndelig igjcn i Aaret 1802, idet den Kongeligc Nesolutkon af 21 M a i angaaende Reformen »»der No. 9 bestcmtc, „at Commissionen angaaende Univcrsitetct og de lcerdc Skolcr maatte gjore sig Umage for at forskaffe Rectoren cn Bolkg med de nodvcndigste B e - qvemmcligheder cnten i Skolebpgningcn selv ellcr i det mindste saa ncer ved sainme som muligt." T il Ncctorbolig blev ndseet den -kongelige Magazingaard paa Bpens störe Torv, og eftcr adstilligc Underhandlingcr imellem Com missionen og Nentckammcrct angaaende Prisen blev denne Bpgning ved Kongelig Resolution af 15 Decembcr 1802 ovcrladt Odense Latinstole til Ncctorbolig for den Kjobesum 2000 Ndl. Angaaende denne B hgn in gs Historie har jeg fundct Folgende. Ester hvad IIr. Paludan-Müller har viist i sin Afhandling om Skolens Beliggenhed i celdre T id , stod cn Deel af den gamle S t. Albani Kirke paa den Grund, hvor nu Nectorboligen er. Eftcrat Kirken i Aaret 1542 af Christian den Trcdie Var blevcn stjenket til Bpen, opstod paa dens G rund private Gaarde, af hvilke den ene, som man feer af Bpens Pantcboger, i den forste Halvdeel af det 18de Aarhundrede tilhorte og en Tid lang bcboedes af Naadmand Grubbe, men af denne siden blev nedbrudt og Gründen folgt til Borgcmcstcr Holm, eftcr hvis D o d den igjcn ved Auktion 1766 blev folgt for 200 Rdl. til Amtsforvalter for Odense, Dalum, St. Knuds og Nuggaards Ämter Christian Schouboe Ostrup. Denne lod paa denne G rund opfore en vidtloftig Magazinbpgning af B in - dingsveerk, bestaaende af en Forbpgning, 2 Etager hoi, 38 36

Alen lang og 14 Alen bred med flere Side- og Bagbhg- ningcr. I Aarct 1774 blev denne B ygn in g modtaget til Afdrag paa Ostrnps Gjeld til den kongeligc Kasse; men Negjcringcn shnes ikke at habe habt shndcrlig Beug for den, da den 1799 mod aarlig Leie af 80 Ndl. og under adskillige Betingelser blev overladt Fattigvcescnct i Odense til Arbeidshuns, og da denne Stistelse Heller ikke benhttcde den, i Aarct 1802 folgt til Stole n og afleverct til denne d. 29de Marts 1803. >) Man ovcrdrog derpaa Rector Hciberg sclv at besorge Jndretningen af Magazingaarden „til en solid, begvem og anstcendig Ncctorbolig" mod et Vederlag af 4000 Rdl., hvortil eudnu siden ifolge Kongelig Resolution af 13 A p ril 1804 kom et Tilskud af 1000 Ndl., der, ligesom samtlige de andre Bhgningsudgister, udrededes af Communitetets Kasse. Ligclcdcs blev der af samme Kasse bevilgct Rector Godtgjorelse for Huuskeie fra Iste November 1802 til Be- gpndelsen af 1804, da den npe Rectorgaard blev fcerdig til Beboelsc. D e n saaledcs indrettede Gaard er siden bleven megct vel vedligeholdt, men har ikke modtaget synderlige Forandringer, naar undtages, at den af Professor Sax- torph er bleven indrettet til Beboelse for to Familier, og at der i Aarct 1834, i Anledning af Nedrivelsen af den til Bhgningcn stodende gamle af O lu f Bagge r bpggede Gaard, hvilken Kammerherre Benzon havde kjobt efter Overleerer Brohm s D o d og skjenket til Kirkcn, maatte ombhggcs tvende Gavle. D e dcrved foranlcdigede Omkostninger, som belob

Disse Notitser ere uddragne af den ovenfor navnede kgl. Resolution og af det under 16 Marts 1803 af Knigen udstcdede Skjode, hvoraf en Copie findes i Rectorarchivet. 37 sig til oder 900 Rbd., formecnte Universitetödirectionen burde udrcdeö af S t. Knnds Kirke eller, hvis denne manglede Evne dertil, af B ye n s andre Kirker, deels fordi Skaden var flcet ved en til Kirken sijenket G aards Nedrivelse, deels og fornemmelig fordi der efter Loven paalaae Kirkerne Forpligtelse til at vedligeholde Skolens Bygninger. M e n denne A n - fluclse fik ikke Medhold af Cancelliet. t) D a der i den nye Skolebygning ogsaa er indrcttet B o - lig for Rector, saa blev der i Beghndelsen af indevcerendc Aar indledct Underhandlinger om Salget af Rectorgaarden, og ved Kongelig Resolution af 27 Februar 1846 blev D i rektionen for Universitetet og de. lcerde Skoler „bcmyndiget til at lade den Odense Cathedralsiole tilhorende gamle Nec- torbolig med alle dens Appartinentier og tilliggende Have afhcende til Fyens Stifts Lceseforening for en Kjobesum af 7000 Rbd. og mod at bemeldte Forcning paatager sig alle af Kjobet findende Omkostninger." Bygningen vil fraflyttes af Rector ncesie Paafle Flyttedag.

S . den Uösingffe Sämling af kgl. Rescripter og Resol. for 1635 S . 310 ff. 38

H I . GWUnasieiMninSen

an kan ikke med Sikkcrhcd angive O p - rindelsen og den celdstc Bestemmclsc af den B hgn in g, som stoder til S t. Knuds Kirkes shdlige M uur, og hbor- af den storre Deel udgjor det af Christian den Fjerde til det af Ham oprettede Gymnasiums B r u g skjcnkede Locale, de Kirkcn »cermeste Fag udgjore det saakaldte Consistorium, hvilket tjener til Sakristic for K ir kcn og hvor Landcmodet og andre Forsamlingcr af Stiftets Geistlighed holdes. D en almindelige M ening er, at det saakaldtc Consistorium er det Capei, som Bistop M ogens Krasse i Aaret 1464 cller efter Andre 1466 lod bhggc ved Kirken, hvilket Han indviede den Heilig Trefoldighed, Vor Fruc, St. Bcndt og St. Knnd til SErc og hvor Han og sidcn sclv blev begravcn. Dette kan muligen Vcere sandt men sikkre Data haves bcl neppe for dcnnc Eftcrret- ning, ei Heller vides videre om dette Consistorium, cnd at det blev stjenkct Fhcns Geistlighed i Aaret 1586 af K a n is ter Niels Kaas, der dengang Var Amtinand paa St.

o Zac. Bircherod Vcskr. ovrr B^-en Od. og de af Vedel Simonsen I. 2 S. 161 (jfr. 164, 169) citcrcde Forfatlere. 39

Knuds Kloste r.') Urigtigt er derimod vistnok hvad Vcdcl Sim onsen — jeg vced ikke cster hvilkcn Kilde — beret-^ ter, at dct kille Capel paa Kirkens sondre S id e , i hvis A l ter S t. Knuds Helgcnskrin Var ncdsat og som Kantsler Niels K a a s i Aaret 1582 lod nedbryde, stod paa den samme P la d s, hvor Gymnasium sidcn blev opbyg- g c t. 2) Det da nedbrudte Capel har ligget mcrc vcstlig og Sporene af dct paa Kirkcmurcn havc vcrrct synlige ligc indtil Murens Afpudsning L denne Sommer. ^) Gymnasium er i alle Tilfceldc ikke forst blevet opbygget i Christian den Fjcrdes T id, men Bygningcn havde udcn T vivl staaet der leengc for denne Tid og havde vcerct en Deel af St. Knuds Kloster. »)

' ) Ndlog af Bifkop Niels JeSpcrscnS for 1580 i Blochö og Naraaes Fyens Geistl. Hist. S . 46 ^i-t. V Mon. 9 saa- lcdeö lydende: Paa det sidste gaff Onus. Lkiisoojius tillkiende, att thcn gode Mand welbyrdig NicllS Kaas hoybemellte Kongelige Maje- statis Cantzcler haffuer giffuet all Klerkeryed i Fycn et smuckt oc be- qvcmmeligt Huö hos St. Knud^ Kierke ttll it Allmindeligt Consisto- rium; Men der fattiö mcget, som stall nodtorfficligen slyeö derpaa, for mand fand brugc dett: derfor -leff da therom saalediS bcsiutted af .^notlo att Huer Oasto»- her y Fyen stall giffue till samme Huu- seS Beredelsc 8 ß. Danste og Huer Oirvpvsitus cn Marck: og disc Penge stall udgiffues nu till St. Knudh Dag forst tvmmer. 2) Bcdel Simonsen I. 1 S . 75, II. 2 S . 202. 3) Af samme Mcning er ogsaa Ol-. Paludan - Müller, Nordist Libsstrist II S . 208 Not. 1. As Christian den 4dcs Stjodcr af 29 April 1625 og 6 Dcc. 1630 secs, at det ikke er cn ny Bygning, der soreercö til det nötigen op- rettcde Collegium eller Gymnasium, men at Auditorict, som indrom- medcö dct, horte til St. Knuds Klosters Bygninger. Ogsaa Aagaard 40

Ghm na siet, eller som dct i Begpndelsen blev kaldt, DolloAiuin (üirislianuin, blev stiftet af Christian den Fjerde, hvis Fundats deroin af 18 Februar 1621 findes aftrykt i BlochS FhenS Geistl. Historie S. 245 og i Udtog hoö Hofman V. S . 8f. (Originalen paa Pergament er opbevaret i Bispcarchivet ibl. Gymnasiets Documenter under No. 1). I denne Fundats tales der bei om de Ncsidentser, som efterhaanden af Collccter og formuende Kiekers Jndkomster siulle tilhandles og hvilke Professorerne selb flulde vedligeholde, men endnu ikke om noget Auditorium. Ncsidentser fik Professorerne a ld rig *); et Auditorium syncs dcri'mod strax at bare bleven indrommet den npe Stiftelse, vcd hvisJndvielse den 15 og 16 Ja n uar 1623 tre af Professorerne holdt Taler i dctte Auditorium (Bloch I. e. S. 251); dog blev det forst formelig overdraget Collegiet ved Skjode af 29 A p ril 1625 og denne Gäbe udvidcdes ved Skjode af 6 D e - ccmber 1630, ved hvilket Gymnasiet fik „den oberste Deel af det H u u s, som K ^ in n s s ii ^ u c lito riu in er ndi, saa og det odc Sthkke Jordsrum der neden for indtil Aaen fra Ca- pitcls Hange indtil St. Knuds Klosters Humlehauge." -) Stiftelsen havde altsaa fra forst af sit eget Locale, og naar vcd Kongelig Bcfaling af 2 November 1636 (Bilag V)

fkger H'iüt. desei'. p. 35: ^LiUkoiiiln illu<1, «^uoä Iroäie 6)^mna- rsinm voorrtui', amditus ^uonllam fuit monA8te»i! Oanutiani. 1) ki'ofessor tlieolo§i!v ene havde som Lcesemester fra tidligere Lid af RcsidentS, i hviö Sted fiden, da den var bleven odclagt i KrigenS Tid, fra Aaret 1664 traadte 33^ Ndl. af St. HanS Amtö Znd- komster. Hofman V. S . 35. 2) Begge Skjoder sindcs in Oi-iLinaN i Vispcarchivet under No. 9 og 21 og ere aftrykte hoS Hofman V. S. 14 og 19. enhver Kirke i Fyens S tift forpligtes til at evntribuere cn halv Rigsdaler til Gymnasii Opbyggelse, saa sees let, hvad ogsaa Sum m ens Storrelse noksom viser, at ved dcnne Opbyggelse maa forstaaes en Reparation eller bedre Jndret- ning af Localet. E n Forandring eller Udvidelse modtog Localet i al Fald kort ester, da der ved Christian den Fjer- des fornyede Fundats af 17 M a i 1639 befaledes, „at G ym nasium stulde saaledes bygges og disponeres, at derudi stulde vcere tvende Classer hver paa sin afdcclt Sted, saa tvende krofe88vre8 derudi tillige künde lcese" (Hofm an V . S . 23). I Slutningen af samme Aarhundredc forlangte Bistop Kingo paa egen Haand et Sammenstud af Stistets Geist- lighcd til Gymnasiebygningens Forbedring, hvilken Egenraa- dighed gav Anledning til en Klage til Köngen (1682) af Stiftamtmandcn; men Köngen gav Bistoppcn Net (Bloch S . 155 ff.). D e to betydeligste Reparationer af Bygningen falde i det 18dc Aarhundrede. Allercde imellem Aarcne 1719 og 1722 foretoges cn Reparation, som Professor Luja forc- stod og som kostcde 1340 Rdl. 5 Mk. 14 ß. D o g stulde S t. Knuds Kirke ved sine M idle r bestride Reparationen af den Deel, som bar ober Consistorium, hvilkct ogsaa M a gistraten paatog sig, dog »den Folger for Fremtiden, da den ikke ansaae Kirkcn forpligtet dcrtil. Sid c n opstod der S trid om denne Andcels Udredclsc, da Luja havdc ladet Arbcidet gjore paa egen Haand udcn at foresporgc sig hos Magistra ten, om den selb bilde besorge sin Andeel; men tklsidst jeev- ncdcs dog Tingen. St. Knuds Kirkes Andeel belob sig til 132 Rdl. 8 ß. (Bispcarch.). Den anden langt mere om- fattendc Hovedreparation foretoges imellem Aarene 1755 og 42

1757, cfterat Kong Frederik den Feinte kort i Forveien under fit Ophold i Odense selv havde taget Bhgningen i Oiesyn og overbcviist sig om dens Brostfceldighcd. Vcd Kongcligt Rcscript af 29 M a rts 1755 bevilgcdeS til denne Reparation 2000 Ndl. af Communitetets Midler; men af Ghmnasiets Ncgnstaber fra disse A a r secs, at der foruden denne S u m er medgaaet 714 Ndl. 4 Mk. 15 ß. af Gpm - nasiets egne Midler. Ester denne Reparation, om hvis Omfang nedcnfor stal talcs, blev Bygningen hoitidcligcn indviet den 31 Marts 1757 ved Sang og Tale (af Prof. Anchersen), og til denne Hoitidelighed ,'ndbodes ved et Program. D er staaer nu tilbage at givc cn Bestrivelse af Bhgnin-- gcn for og efter den störe Reparation. Det er cn grundmuret Bpgning af 40 Alens Lcengdc og 16^ Alens Dpbde. Fra forst af har den bcstaact af 2 Etager; i nedcrstc Etage vare tvendc Classer ellcr Auditoricr, hvori to Profcssorcr saintidig künde holde Foreleesningcr. I andcn Etage vare „beqvemme" Vcerelser for ugiste Profcssorcr og en af Sko - lcns Horere og desudcit et Arrcstkammer, hvori forsommclige og uflikkeligc Ghmnasiastcr af Profcssorerne künde henscrttcs paa Band og Brod. Dette Carccr kaldcS i Christian den Fjerdes og Frederik den Fjcrdes Fundatscr „Hüllet"; i Jacob BircherodS Tid havde det dog det pcncre N avn „Knlhuset." I denne Jndrctning af Hnset stete cn bctpdelig Forandring vcd Hovedreparationcn 1755. For Var der kun sjclden ved saeregnc Leilighcder holdt Taler paa sclvc Ghmnasict; men vcd ovenna:vnte Rcscript af 29 M a rts 1755 bestcmtcs, at Bpgningen stulde indrettcs saaledes, at ei alene de scedvanlige ForelceSningcr dcri beqvcmt 43 künde holdes, men endog „at Professorerne bcqvcminclig kan vcd forefaldcnde Lcilighcdcr holde Orationcr vg Gpmnasi- sterne Dcclamationer og andre L x e r e it is , hvorvcd de künde fore det til p r s x i n og Obelse." D er i'ndrcttedes da i nederste Etage et stört Auditorium af 18 Alens Loengde og 14 Alens Brede, enc bestemt til Solcnniteter, og det bcdto- gcs dengang af Professorerne, cftcr Biskoppcns Tilstpndclse, aarligen at hoitideligholde Köngens Fodsclsdag med Tale, S a n g og Musik, og til denne Hoitidclighed at indbpdc M cd- borgerc af alle Stcender. Til de daglige Forelcrsningcr indrettcdcs et mindre Auditorium og imcllem begge Audito- rier en Vestibüle, hvortil Jndgangen var fra Kirkegaarden og hvorfra Opgangen var til de oberste Vcerelser. I den oberste Etage bleb, da Magistraten ikke loengcre bilde tillade Skorstcne i cn B p gning saa ncrr vcd Kirkcn, kun anbragt en stör Qvist af 12 Alens Loengde og 8.^ Alens Dhbdc, af- dcelt i 3 Kamre, hvilke senere benpttcdes til den at opbe- vare Bibliotheket og de andre videnstabcligc Apparaten Af disse sidste, hvoraf flere med Tiden crc forfvundne, fortjene, iscrr at noebnes de tvcndc i Aarct 1755 i England kjobtc störe Glober. A f andet Jnventarium fandtcs cndnu 1802 scr Portraiter af GpmnasictS Vclgjorcrc etter Leerere, hvoraf kun cct nu er tilbagc; mccft at beklage er Tabct af K ingos Portrait. ^ ) Midt paa BpgningenS Faxadc staacr oberst

i ) Om Bygningers Jndretning i crldre og nyere T id : Jac. Bircherod Bcstr. overByenOd., AagaardHist. «loser, p.35 sij., Hofmans Fund. V . S . 8 og istrr GymnasietS sidste LecrerS, Professor S i b- l> crnS haandsircvne Efterrclning om Odense Gymnasium, der estcr Commissionens og BifloppenS Opfordring ile» indscudt 30 Der. 1801 og hvoraf jcg eicr en Afskrift. 44

Fredcrik den Femtes Navnctreek og dcrundcr folgende Jndstrist:

^tNN0 MV66L.V ronovs-tW et fers äe novo ex8tinvtrv 8unt Ilkv rvc!e8 mumKoentio. r»n§U8ti68imi Re§'»8 li'?! ä! rie i OuintI 1ie§>8 Vanirv ^orvexikv «L'o. Over Jndgangen findes til Erindring om Stifteren Folgende: N12^»»!1 r>r« ri2viv »'«n nin'> n n i' veo te? opt. max. et Loele8irv !we eollexium 8tatuit 8v- ren'i88. et potenti88. Rex Vanirv et Xorvox. 0Iu!8tianu8 IV. Rroxoneto. vil'o illursti'i et §envro8o 1)oo. OliZero Ro8enerkntrrio vno. äe Ro8en!»oIm re§n! Vanirv 8enkdtore et Otlion. pnrv8illo LMPÜ88. ^nno ^ IV O X X I. Da ved Reformen 1802 Gymnasiet ikke formelig blev ophcevet, men dets Virksomhed tilsyneladende blot indtil videre suspenderet, varede det Noget, inden man vovede at tage en definitiv Bestemmelse med Bfigningen og dens J n - ventarium; dog bleve enkelte Dele af det sidste strax overladte Skolen til midlertidig Benfittelse. Efterhaanden occu- perede Skolen fiele Bfigningen. D a samtlige Gfimnasietö Professorer vare uddode med Undtagelse af den gamle Sibbern, bestemtes det af Bistoppen og bifaldtes af Com missionen, at indtil videre Skolens Leerere fiifteviis fluldc paatage sig Professorcrnes k s r t e s ved at fvrfattc Jndbp- delsesstriftet og holde Tale i Anledning af Köngens Fod- selsdag i Gpmnastets Solennitctssal. Gpmnasiets Biblio thek, hvortil Grundvolden forst Var lagt eftcr 1755, bcstod 1802 af 750 B in d , hvoraf dog ikke mange Veerker vare af Veerd; med dette blev Skolens Bogsamling forcnct og denne forcnede Bogsam ling optager nu, cfterat vcere stcgen til henved 12000 Bind, det storste Qvistveerelse og det mindre A u 45 ditorium. Esterat Ghmnastikunderviisningen var indfort, bleve Solcnnitetssalen og Vestibülen indrcttede til Locale for denne Underviisning, og paa G rund hcraf den sidste forshnet med Brcedegulv, den forste rhddeliggjort for alle de faste Stole og Beenke, som for fandtes deri. I den sidste Tid har Stiftsbibliotheket midlertidigen faaet Plad s paa Ghmnasiets Loft paa den ene Side af Qvisten, og tillige ere de to smaa Qvistvoerelser blevne indrsmmede det til B e - npttelse. Stiftsbibliotheket treengtc til et Vcerelse med Kak- kelovn og fik Tilladelse til det, som i mange A a r havde bee ret neegtct Ghmnasiet og Skolen, nemlig at opfore cn S k o r- stccn, hvorved da Skolen hostede den Fordeel af sin Libera l s t , at den med det Sam m e künde faae en Kakkelvvn anbragt i det ene meget fugtige Bibliotheksveerelse i nedcrste Etage. Om de seneste Forhandlinger denne Bhgning an- gaacnde er talt S . 29. Tilsidst vil jeg endnu tilfoie et' Par Ord om Ghmnasiets Habe. Ved de forhen omtalte Gavebreve havde Kong Christian den Fjerde forcerct Ghmnasiet det ode Sthkke Jord osten for Bhgningen bagved Klosterets Habe lige indtil Aaen. Om dette Sthkke Jord i de eeldre Tider nogensinde har beeret ordentlig dhrket, bides ikke; Jacob B i r - cherod ncevner det som Habe; men i Slutningen af det forrige Aarhundrede havde det allerede „i mange A a r beeret «den Dhrkning og Nhtte for Stiftelsen og »den Skjel og Hegn ligget i Fcellesstab med den Part, som S t. K nuds Kirke paa G rund af Fortogsfrihed formeente sig Rettighed til." D e r blev da i Aaret 1790 indgaaet et Forlig imellem Ghmnasiets Professorer og Kirkens Vcerger, hvorved der blev foretaget den Deling, som endnu bestaaer, og ved Eon- 46 tract besternt, hvor Meget af det Plankeveerk, som stulde opforcs, hver af de to Stistelser stulde vedligcholde (Bispc- arch. No. 109). Gymnastet opgav ved dcnne Leilighed, tvunget af Omstcendighedernc, sin Net til et Stykkc Jord af henved 300 Alen, som efter Christian den Fjerdes Skjode upaatvivlelig tilhorte det, men somKirkcn tilegnede sig ifolgc Fortogsfrihed. D o g det er ikke den eneste Formindstelse, som GymnasictS Have formeentligen iniurin teinporuin har lidt. Endnu i Slutningen af 1801 udgjorde dennc Havcplads, som man feer af Sibbcrns „Eftcrrctning om Odense Gymnasium," 50 Alen i Leengden og 28 i Brcden, og dertil horte endnu cn Gang fra Haven ned til Aaen. S e lb denne sidste G ang, som Var cn Lcvning af det hele af Christian den Fjcrde indtil Aaen indrommedc Stykke, er nn tabt og Hävens Lcengde udgjor kun 40 Alen. Kort efter Reformen Var Tale om at bcnytte dcttc Stykkc Jord, der maastec i Mellemtidcn fra 1790 til 1802 Var blevet opdyrkct, til botanist Have, hvortkl det vistnok allcr- mindst dner; men dette nheldigc Project blcv ikke udfort og scncre har Rector havt det til Benyttelse som Kjokken- og Frugthave.

^ ^ ^ m n ib u s presens scriptum eernentibus Krater O < ^ ^ 0 k k o kripp Prior apud sanetuin Miekae- lem Ottonie salutcm in domino. Rouerint vniuersi, presentes et kuturi, ine et kratres mei eonuentus a venerabili viro Domino fratre dlaeobokeet priore Ottoniensi, ex eonsilio et eonsensu sui eapituli, 8eo- las partieulares babere non ex iure- sed pro bono paeis et eoneordie, nee non kauore Zratie specialis, sub eondieionibus inkraseriptis, videiieet yuod seola- res in nostris seolis etatem seu etatis annum vltra annum

(Lx eoäiee elrartaceo Hpkal. 1758).

ij Frederich thend andcn med gudtz naade D a n - ^marckis Norgis Wendis och Göttis konm'ng o.s.v. Giore alle witterlichtt, Att effthertij wij forfare, att Schole- mesteren vdj wor kiobsted Othense stall haffue ringe vnder- holding, Tha paa thett att schoten ther samestedtzs, mett 51 lcrde mcnnd maa bliffuc forsorgit, som wngdomen vdj ler- dom och gudfrogtighed kand wptuchte haffue wij aff worsyn- nerlig gunst oc naade wndtt oc tillatt, och nu mett thette wortt obnc breff wnde och tillade, Att scholemesteren wdj forül. Othcnse, thend som nu er, eller her effter kommendis worder, maa altid her effter for Hans thienniste och wmage haffue, nhde bruge oc Beholde thctt Vican'j godtz paa wc- stergade, wdj fort!?. Otense liggcndis, och tilforn laa till Sanctae Annas alter, wdj Scti W a n i kircke, och Oß Elfl^_ hedcrlkg mannd, her Christiern Pouwelscnn Prior wdj Scti Knudtz Clostcr, nogen tid sidcn forleden, paa worc wcgne, mett dom haffde wundit fran Jomfrue Anne Marsuins- datthcr, O c siulle the som forül. Vicarkj gaarde nu besidde, eller oc thennom her effter bekommendiö oc bcsiddcndis wor- dcr, aarligen till gode rede fornoige Scholemesteren vdj forü5. Othense, thend seduanlige iordschpld, oc anden rettighed, som ther pleier aff att gaa, O c nar forllk. her Chri- sticrn Pouelsen, P rio r till forül. Sctj knudtz Closter, er dod oc affgangenn, Tha maa forllk. ffolemester, Bekomme thend gaard, och resident), som for!^. her Christiern Pouelsen nu haffuer Liffsbreff paa, oc till same Vccarij funderit er, lig gcndis paa Sctj Albani kirckegaard, nest osten wp till, O ß Elski— Mourip Podbuffis, wor mand och thienners gaard, Oc same gaard, siden altiid att were oc bliffuc, till Scholemesterns wonning, och B o lig c , Thij forbiude wij alle wore fogctthcr, Embitz- mend och alle andre, for!ll_ Scholemester wdj Othcnse ffole, thend som nu er, eller her efftherkommendis worder, her emod paa f o r ^ Vicarij och Ncsidentz effter som forschet staar, at hindre, eller wdj nogen maadc forfanng att giore, wunder wortt hpldeste och naade, Giffuitt paa wortt flott 52 kiobenhaffn thend nieride dag Septembrts Aar rc. M D L x v iij (1568) Wunder wort Signett.

(Original paa Pergament i Bispearchivet blandt Skolenö Documenter nnder No. 17; en Copie deraf ibiä. No. 30.)

I»L

^ ^ ^ ) i j Frederich thend Andenn med Gudtz Naade D a n - <^^Vm arckis o.s.v. Könning o.s.v. Giore Alle witterligt, Effther som wij kome bdj forfaringe, Att wdj wor Kiobsted Otthenße, Skall Ligge Ett Liidett huß och gaardtz R o m , Emellom the tho Residentzer, Sognepresten och Leße- mesterenn ere wdlagde, S o m Skollemesteren tilfornn haffuer hasst wdj were, Och Beklagis att Sogneprestens och Leße- mesterens woniNg och gaardtzrom Ellers tilfornn, Skall were thennom Fast Sm a ll och Enge, Tha Efftherthj att Scholle- mesteren. Ochsaa Nu vdj Andre Maade, er forsorgit, Haffue wij Aff w vr Sonderlige gunst och Naade, wndt och thilladt, Och N u med thette wortt Obne breff wnde och thillade, Att for!1!_ huß Skollemesteren« ibode Liggendis Emellom for!15, Nestdenßer, Med Sitt gaartz Nom, Maa och Skall kome thill forül Sogneprestis och Leßcmesters theris Nesi- dentzers Fvrbedrelße, Och Stcdtze Sid enn hoß thennom och theris Efftherkommere, were och Bliffue, Forbiudendis worc 53

Foggitter Embitzmend och Alle Andre, thennom Eller theris Efftherkommere Sogneprester och Leßemestere, ther paa att hindre Eller j Nogre maade forfang att giere, W nder wor hyldiste och Naade, Giffuit paa wortt S lo tt Frederichsborg thend iij Februarij Aar Mdlxxvij Wnder wortt signett. (1577).

(Original paa Pergament i Bispearchivet, bl. Skolenö Documenter No. 19.)

» v

ens Anscharis Kong: Maptts: Bpefougid wdi Otten- ^stee Palle Christensen och Anders Harßeng Borgere, och Henrich Terckelßen Bheschriffuer sammestedtz, Giorre wktterligt, A t A a r 1630 Mandagen den 2den Augusti, P a a Ottensee Bheting for Retten war Schichet Erlig Mand, Mads Tonneßen Olldermand for Skoemagerne her Vdj Bhen, Hand fremlagde, loed leeße och paaschriffue E n He- derlig och Hoylcerdt Mand 0. Hans Michelsten 8uperin- tenäens offner Fhcns Stict, Hans schrifftlige beuillning, liudendis ord effter andit som folger. H anns Michelsen, Kuperintenttens offner Fhens Stict, Kienndis och witerlig gior for alle, A t efftersom Skoemagerne her wdi Ottenßee haffuer beuilget, A t ded oster foedstyche aff di sire boeder, som ieg till di Otte Schoelens pcrsonners Hußwerelße, will 54 lade bpggc i Schoclemcstcrs gaard, maa setis paa dcd stcd, som focdsthckit aff deeris planckcwerch nu staar S a a loffuer reg for mig och mlnc cffterkommere 8 u p e rin te n d e n te r i Fycnö Stict, At en aff Skoemagernis Born her wdi Bhen, som gaar till Schorle her ibid em och er aff en goed forhaabning, schall Alltid Annammis i samme boeder och nyde der di W ilkor i alle maade, som nogen aff di andre person- ncr der bliffucr indtagen, Efftcr den k'uiidatL der om Skall gioris, Och naar for!!1_ Person wdkommer, Skall en andcn aff for«!. Skocmagcrs born, mcd samme Willkor, igicn indtagis. Datum Ottcnscc den 2 ^uKii8ti 1630 Hans M i- chelsen Egen Haand, Som samme bcuilmng, ord fra ord befadtit wahr, H uör efftcr Naßm us Jenßen 8 tu d e n t, paa welbemeltte D : Hanns Michclscnö Weigne war it TinA widne begierendis Aff Effterschreffne Otte Dannemend som ere Hanns Nielsen Skoemagcr Jorgen Jensen Erich Skre- der, Pcder Skrcdcr Padeholm, Niels Krudbrcndcr, Niels Kudsch, Lauridtz Nielsen Skindcr och M a d s fugell, alle B o r - gere her ibidem . Huilckc alle Endrecteligcn wunde paa deris goede troe, Siele och Sandhed, Att di saa och Horde samme dag, saaledis gich och focr, indcn alle firre Stoche paa Ottcnße Bpcting, som for er melt Och ingcn giensig- gelßc her cmocd war wdi nogen maade. T ill Widm'sbiurd haffuer wi trogt worris Zigneter her neden forc. ^ c tu i» Ottcnße vt supra.

(Original paa Papir i Odcnsc Bispcarchiv blandt SkolenS Documcnlcr No. 15). 55

>ii Christian den Fierde mcd G u d s Naade D ä n emarks, Norgis, Wendes og Gottes Konkng re. G iorcr alle witterligt at wj Naadigst haffue beuilget och tilladt, S a a och med dcte wort aabne Brest Naadigst beuilgc og tillade, at aff enhuer Kirche wdi Fyens Stifft maa thill opbyggelse wdi wor Kjobsted Ottensee giffues cn halst Ni'rdaller. Och schall same O ontrib u tion inden Fastel- auffn forst kommendes wd komme og erlegges og till oß Elschelig II. Hanß Michelsten K u p e rinte nä e nt offner for^. Fyens Stifft leffucris Hvorefftcr Kirchcvcrgerne saa och alle Andre som veedkommer S i g künde viide at Nette och forholde Giffuet paa V o rt S lo t Kjobcnhaffen den 2 N o v e m ber ^nno 1636. linder >vort 2iAnett.

(Originalen i Bispcarchivet iblandl GvmnasictS Documenier No. 43). Fredagen den 27de November Kl. 11 soretageS den hoitidelige Jndvielse as den isolge H an s Majestcrt Köngens allernaadigste Befaling sor Odense Cathedralstole af Hr. Etatsraad, Hosbyg- mester Koch opforte nye Bpgning. Festtalen hol des af Hans Homrvoerdighed, Otiftets Biffop Hr. v r. F a b e r, C. as D . og Dbm d., som overgiver Bygningen til Rector, hvorester denne indleder den sremtidige Gjerning ved en kort Tale.

TU denne Hoitidelighed, som holdes i den nye Bygnings Solennitetssal, indbydes herved Skolens Venner og Velyndere. Odense Cathedratskoles Historie

Andet Hefte.

Om Skolens Stipendier og Legaler. A^/dense Cathedralstole er vistnok den rkgest doterede Skole i Landet med Hensyn til Understottelser for de den bessgende Disciple og derfra dimitterede Studenter. I oeldre Tid flod den mindste Deel af hvad Disciplenc oppebare uttder deres Skolegang, af private Legater, hvilke indtil Begyndelsen af dettc Aarhundrede for Skolens Vedkommende ikke vare meget betpdelige. Disciplenes „ L e n e K e in " bestode dengang fornemmelig i Kosten og senere Kostpenge fra Klosteret eller Hospitalet (det senere saakaldte Communitet) oprindelig for 3 0 — 36 Perforier, efterhaanden for mange flere, hvortil ved Frederik d. 2dens Fundats af 5te Marts 1571 Var henlagt 43 So gn e s Kongetiende; endvidere nod de en P art af Skolens egne Kongetiender, Degnepengene, en Trediedeel af Likgpengene samt Tavlepengene fra S t. Knuds Kirke for to Ugedage. Endelig havde enkelte Disciple endnu Godtgjorelse for Visse dem saerskilt paalagte Bestillinger. Ligesom disse Jndtcegter i og for stg vare störe, saaledes forsloge ogsaa Pengene dengang langt mere end nu; men paa den anden Sid e erholdt de mcst trcengende Disciple just derfor ikke en Understottelse, der stod i Forhold til disse Jndtcegter, men Beneficierne fordeeltes dengang med faa Undtagclser imellem samtlige Disciple, de i de hoiere Lectier vcrrcnde erholdt den storre P art og ncesten alle Legater, og Meget anvendtcs til dem, som ikke vare trcengende eller vcerdige dertil. Fri Skolegang havde alle Disciple. I npere Tid er, som be- kjcndt, skeet stör Forandring Herr, idet alle kongelige 4

Gaver og de Jndtoegter, som fulgte af Kirkeopvartningen, ere bortfaldne som Beneficier for Disciplene, og Stipen- dierne, hvortil kun vcerdige og trcengende Disciple, men af alle Skolens Classer, have Abgang, udredes nu udclukkende af private Legater, der deels fra forst af ere stjcnkede til Skolen, deels Tid eftcr andcn ere blevne henlagte dertil ved Ophcevelse eller Jndlemmelse af bcflcegtede Dannelsesanstalter i Fyen. Men selv dksse private Legaters Midier udgjore nu saa störe Capitalcr, at Skolen, endog esterat 480 Ndl. aarlige Nenter as disse Capitaler i Slutningen af forrige Aar ere blevne unddragne Stipendiekassen og henlagte for Frem- tiden til Skolekassen, endnu kan anvcnde aarlig henved 1500 Rdl. til Understottelse og Opmuntring for sine trcengcnde og vcerdige Disciple og de derfra dimitterede Studerendc ved Universitetet. M en at Skolen er istand til at anvende en saa anseelig S u m til dette Oiemcd, stpldes for en stör Deel min Formands, Jubcloldingcn Prof. Saxtorphs utrcettelige Bestrcebelser for forst under vanstelige Forhold at vindicere Disciplene og bevirkc afsondret fra Skolens almindelige M id ier Alt hvad der havde sin Oprindelse fra privat Godgjo- renhed, og siden Hans Nidkjcerhcd for at vcerne om disse private G avers Anvendelse efter deres oprindelige Bestem melse samt Hans ufortrodne Jvcr for at bidrage til at sikkre de samme M idlcrs Bevarelse og stemme deres Forogelse. Ham bor Skolens Ungdom cere og hartad bctragtc som Le- gaternes anden Stifter, forsaavidt Han ved sine Undersogelser og Reclamationer bcvirkede, at mange Gaver af Fortidens Velgjorere, som syntes at vcere tabte, bleve restitucrede, ligesom Han ogsaa ved sin Udholdenhcd i at forfcegte Stipen- diernes S a g bragte dct dertil, at en stör Deel af de S u m mer, der i Tidens Lcengde vare fremkomne ved Besparelscr af Nenter og fordeelagtige Omscetninger af Legatcapitalcr, vg i en Ncekke af A a r havde vceret indlemmede i Skolekassen, bleve gjengivne Legaterne. E n kort Beretnr'ng om Odense Cathedralstoles Stipendie- vcesen er, vistnok efter Prof. Saxtorphs Meddelelser, optagen i Selm ers academiske Tidender 3die Aarg. 3die H. S. 262 ff, og til denne Beretning vkl jeg kunne referere mig i nogle Punkter; den angaaer iovrigt hovedsagelig Stipendie- fondens Regulering i Aaret 1828 uden synderlig at gaae ind paa Legaternes celdre Historie og uden at gjorc Fordring paa Fuldstcendighed. Meget er ogsaa sidcn den Tid, da hiin Beretning blev streben, forandret i Legaternes Status, og de seneste A ar habe medfort ikke faa eller ubethdelige M o d i- ficationer i Bcstemmelserne om deres Anvendelse. Deels paa Grund heraf deels for at opfriste Minder om henfarne M ed- borgeres Godgjorenhed i en Tid, der er saa tilboielig til at nivellere Alting, har jeg folt mig opfordret til just nu at gjore Skolens Stipendieveesen til Gjenstand for en udforligere Behandling. Skolebeneficierne, hvis eneste ncervcerende Kilde, som sagt, e r de private Legaters Jndtoegter, bestaae deels i reglementerede aarlige Stipendier af en til en bestemt S u m normeret Stipendiefond, deels i extraordinaire Understottelser af en Fond, der er opstaaet ved Stipendie- overstud, deels endelig i Understottelser baade til Disciple og Studenter af forstjellige Legater, der staae under scerstilt Bestprelse. 6

I. Stipen-iefon-en

(og tildeels ogsaa Stipendieoverfludsfonden) er gründet paa folgende Lcgater:

V. Skolens oprindelige Legaten*):

1. Magdalene Emmichsdatter til Groftebjerg legerede til Skolen 100 gvde RigSdaler, for hbis Rente flulde kjobes Vadmel „arme nodtorstige og nogne Skoleborn til Bedste" og uddeles 14 Dage for Mortensdag. Fundatsen, udstedet Odense S t. Lucice D a g 1588, astrykket i Hofmans Fundatser V. S . 82 f., findes i O riginal i Bispearchivet bl. Skolens Documenter No. 6. En gammel Mindetavle om Legatet, med den af Hofman anfsrte Jndskrift, er nu, saavel som de andre i det Folgende ncevnede, ophcengt i Skolens Corridor. I Regnflabsprotokollen fra 1721 og hos Hostn. angives, at dette Legat ved Hoiesterets-Dom er foroget med Specie-Lagie, men det bliver i Regnflaberne kun beregnet med det oprindelige Belob.

') Udforlig Forklaring over alle Odense latinske Skolc for 1721 tillagte Beneficia findeS foran den i Skolens Archiv opbevarcde Regnffabsprotokol, der er autoriseret as Bistop Lodberg ^ 1721 og indeholder Skolens Regnskaber fra 1704 til 17ZS. S a a godt som ordlydende med disse Opteg- nelser og uden Tvivl oft af disse er Beretningen om Skole- personalets Jndkomster i HofmanS Fundatser D om . V . S . SO ff. Cn tidligcre af Rector EliaS Naur samlet kort Fonegnelse over de til Hans Tid existerende Lcgater findes ligelcdes i SkolenS Archiv foran den af Bifkop Kingo 1884 autoriserede RcgnstabSprotokol fra 1K84 til 1703. E n tredie Legatfortegnelse med Oplysninger om CapitalerneS davcerende Status haveS endelig foran Rector Helbergs Regnflabö- prckokcl (17S8— 1802). 7

2. Frue Ellen Marsh ins Legat (8tipendium Ite lenianum) paa 500 Rdl. til 5 Disciple, hvorom i anforte Regnstabsprotokol bemcerkes, at der paa dette Legat hverlen haves Fundats eller Tavle. 3. Frue Anna Ronnov S a l. Erik Hardenbergs til Hvidkilde gav i Aaret 1605 200 Ndl. til sättige Skolcborn i Latinskolen, hvis aarlige Rente skulde uddeleS strax eftcr Mikkelsdag. Fundats haves ikke, men paa Mkndetavlcn i Skolen (jfr. Hofm. S . 84) er Ovenstaaende bevivnct. 4. Frue Margrethe Hseg S a l. Christen Qvidzvvs til Rorbek gav (efter Mindetavlen paa Skolen) i Aaret 1613 200 Rdl. til sättige Skoleborn i O . l. Sk., hvis Renter aarlig skulde udgives fsr Mortensdag: jfr. Hofm. I. e. 5. Jomfrue Margrethe Schougaard til Sande- rumgaard legerede (efter Mindetavlen paa Skolen) d. Iste Oktober 1613 100 Rdl. til sättige Skoleborn i O. l. Sk., hvis aarlige Rente skulde udbetäles strax efter Mikkelsdag: jfr. Hofm. I. e. 6. Magdalene von der Hamsfort Sal. Hiero- nymi Tenners udsatte efter hendes Fader v r . Cornelius v. d. Ham sforts Disposition 100 Rdl. til Trcefloe for sättige hjelpelose Skoleborn. Fundatsen dat. Odense d. 25de A u gust 1632 opbevares i Original i Bispearchivet (Skolens Doc. No. 84) og er aftrpkt hos Hofm. S . 81 f. 7. Hoiesteretsassessor Hans Mule Jorgensens Legat paa 700 Rdl. in 8p ee ie til 10 sättige Skoleborn (Leneileium s. Stipendium iVIuIenisnum) stiftet 1660, hvorpaa Fundats (Hofm. S . 78 ff., Originalen i Bispearch. Skolens Doc. No. 36) er udstedet efter Hans Dod under 20de J u li 1670 og underskreven af M ogens M ule Jorgen sen, Jorgen Svensen Mule, P . Scavenius og Christen Jacob- sen. Jovrigt maa bemcerkes, at paa den latinske Mindetavle 8 om dette Legat, der findes i Skolen, er Gymnasiet angivet som den Stistelse, til hvilken disse 700 Speciesdaler ere legerede; hvilket ikke er undgaaet Samleren afNotitserne 1 Regnstabsbogen fra 1721, der siger: „Det er at agte, at Tavlen er celdre end Fundatscn, og da der paa Tavlen ncevnes Gymnasium, Hader den S l. M and i sin sidste Villie, hvorpaa Fundatscn gründet er, ordineret, at det til Skolen stulde gives." Endvidere hedder det s. S t. (og derefter hos Hofm.): „Dette I^eKstum, som Var in speeie, er nu efter Hoiesterets Dom af lOde M artii 1718 gjort til Croner med 8 ß. paa hver Rigsdaler IsZie og belober. sig Summa 758 Rdl. 2 M k."; men i Skolens senere Negnstaber, navnlig i Heibergs Regnstabsbog er det opfsrt med 750 Ndl. 2 Mk. Foruden den gamle Mindetavle eier Skolen Legators Portrait, malet i Olie, med Mulernes og Rosenvingernes Vaaben og Aarstallet 1643, hvilket Portrait hcenger i syvende Classes Vcerelse. 8. Mette Mule's Legat paa 100 Rdl. anfores i Protokollen fra 1721 og af Hofm. S.8 4 ; hverken Fundats eller Mindetavle findes. 9. MogensMule's Legat paa 318 Rdl. 72 ß. til 6 Disciple er hverken anfsrt foran de omtalte gamle Regnflabsprotokoller eller hos Hofm., hvorimod det er optaget i Heibergs Legatfortegnclse med den Bemcerkm'ng: „Herom haves ingen Fundats, men alleneste en scerstilt P ro - tokol, hvori qvittcres for Uddelingen af Renterne." Mere herom i nceste Nummer. 10. Margrethe Eriksdatter, forst gift med M ogens Mule, siden med Prof. E lia s Naur, legerede, som det hedder i den af hendes anden Mand, hxndes tvende S o n - ner L. og E. M ule og hendes Svigerson Th. B . Bircherod understrevne Fundats (O rigin. paa Pergament i Bispearch. 9

Nr. 5, aftrpkt hos Hofm. S . 87 ff.), der er dateret M a r- grcthe-Dag 1694, „efterhendes Sal.Mands, Sal. M ogens M ule 's Anstalt, Raad og V M e " , 300 Rdl., hvoraf Renten aarlig paa Margrethe-Dag 13de J u li fluide uddeles „til 6 hjelpelose B orn, hvilke af de fattkgste og slittigste oder al Skolen flal udvaelges og med deres Leereres Attest bevise deres Flid og Prostet i Skolen, ellcr og med et lidet sp e - elinea in K e n ii bevise fig at veere af bedre Forhaabning end andre og derfor ncermest til at npdc samme Beneficium. Fundatorernes Arvinger skulle vaere perpetui eplinri «1i- stribuencli benekeü, og hbis noget Bar» af deres Ncer- paarorendc gaacr i Skolen, flal Han fremfor andre nyde enten den ganfle cller halve Rente, medens Han gaaer i Skolen, og siden i 5 A a r ved Academiet, saafremt ha« sig flikkelig og vel forholder." Mindetavlen i Skolen om dette Legat har et andet Datum end Fundatsen, nemlig 9de M a i 1694. Ester Fundatsens Jndledning künde der vcere Grund til at troe, at dette Legat ikke er forfljelligt fra det under No. 9 anforte, hvilken Mem'ng endvidere künde besthrkes ved, at det i Distributsprotokollen, der opbevares i Skolens Archiv, endog af den Mulefle Families Medlemmer, der vare dets Ephorer indtil 1760, kaldcs baade stip e n äiu m M n r - Zaretisnum og stip. tVluIenianum minus eller Mogens Mules Stipendium*). Jmidlertkd er det cn Kjendsgjerm'ng, at der i Slutningen af forrige Aarhundrede under disse tvende Navne existcrede 2 forfljellige Lcgater, af hvilke, som Heiberg (der iovrigt har forvexlet dem) bevidner i sin Regn- flabsprotokol, M . Mules i Aaret 1798 stod tilligemed flere

') Ogsaa kalder Assessor E. Mule i et Brev til StiftSovrig- heden ^ 1729 Legatct ^inine Salige Foraldres (Bispearch. GymnasietS Doc. No. 73). 10

af Stiftets offentlige M idier udsat i Stanchuset Hofmanns- gave, Marg. Eriksdatters derimod med flere andre af Skolens Capitaler i Khrre Heinens (nu Gjestgivcr Larsens) Gaard i Odense. Muligen er det saakaldte Mogens Males Legat opstaaet af en eller anden Jncrementcapital*); firiber Legatet sig virkelig fra en M ogens Mule, da kan man endda ikke vide, om denne er M arg. Eriksdatters forste Mand, 1680 eller deres Sonneson, -j- 1759. 11. M s K . Gert Jochimson Bonsach, Sogne- prcest til Domkirken i Trondhjem, legerede ved Fundats dat. Trondhjem 23de Januar 1719 (Origkn. i Bispearch. No. 45, aftrykt hos Hofm. S . 89 f.) 200 Rdl. Courant, hvoraf Ren ten aarlig fluide uddeles af Bifioppen i Sogneprcestens (S t. Knuds) og Rectors Ncervcerelse til 2 Disciple saaledes, at een Discipel i 4de, 5te eller Mesterlectien flulde npde 12 Slettedaler og en anden 12 M ark Danfle; men hvis nogen af Legators Familie og Paarorende freqventerede Skolen, flulde Han aarlig nyde den fulde Rente, i hvad Lectie Han end fad, saaleenge Han Var i Skolen. 12. iVlsK. Thomas Broderus Birch erod, Prof, og Rector i Odense, legerede til Skolen 300 Rdl. Fundat- sen, som er underflreven af Hans Enke, Anne M u le og Hans

') S lig e Jncremcntcapiialer künde opstaae Lid ester anden bl. A. ved OpgjSrelse af SkolenS Mellcmvcrrende med Dvdsbocr ester Biflopper, hob hvem, medcns de lcvcde, eller i hvis i längere Tid henstaaende Bo- Renter af SkolenS Capitalcr havde hvilet. Saadanne Tilfalde indtraf gjentagnc Gange i arldre Tider og cndnu i HeibergS Capitalfortegnelse (1798) navneS en „tilvoxende Jnerementscapital" opstaaet af saaledes hüllende Renter, hvilke i Aaret 1797 vare indkomne fra 8)i- skop RamuS'S Be. 11

S o n , Jarob B . og dateret Odense U te December 1731 (Originalen paa Pergament i Bispearch. No. 55, aftrhkt hos Hofm. S . 90 ff.), bestemmer bl. A., at Renten aarlig d. 19de Januar flal uddeles til 6 af de fattigste og flittigste Skoleborn ober hele Skolen; men ftulde nogen af den S l. M and s eller Hans Arvingers Paarorende findes sättige og hjelpelose i Skolen, men af god Forhaabning, da, naar de ere komne i 5te Lcctie og derover, maa og flal den eller de, som saaledes findes, hver af dem nyde en Trediedeel af Ren ten. Til Minde om denne Donation stod indgravet paa en stör Messing-Lampet, der indtil 1802 Hang ober Mesterlec- tiens D o r og hvoraf Pladen endnu eristerer, fljondt i noget beskadiget Tilstand, folgende Jndffrift: „ Sa l. Thomas Brode- rus Bircherod, forrige Professor ved Gymnasium i 38 Aar og Rector tillige her ved Skolen i 37 Aar, haver efter 13 A a rs udstanden Svaghed forceret og givet her til Staedet 300 Rdl., hvoraf Renten uddeles aarlig d. 19de Januar til sättige Skoleborn enten af Fremmede eller af hans Paarorende efter Fundatzens Jndhold, som findes i Stiftskisten. A a r 1731." D en i Skolens Archiv opbevarede Distributsprotokol for dette Legat udviser, at Renterne fra 1785 til 1797 have hvilet i Biffop Ramus's Dodbo, og ingen Uddeling af dem er senere paafulgt, men de ere indbefattede i den S . 10 Anm. omtalte Jncrementcapital. 13. Margrethe v. Levetzou, Enke efter General v. Devitz, legerede en Capital af 500 Rdl. efter Fundats af U te J u n i 1740 (Originalen i Bispearch. Nr. 57, aftrhkt hos Hofm. S . 92). Legatet fluide udscettes paa Rente a f Rector og Renten uddeles til hver U te Juni, „medens Verden staaer", til 6 sättige Skoleborn af de 3 nederste Lek tier, saa at enhver nod lige meget: hvorover stulde holdes en aparte Protokoll Denne Protokol samt en Mindetavle 12

fjfr. Hofm. S . 52) existere endnu. D en Bestemmelse, at Legatet siulde udscettes paa Rente af Rector, er i Alminde- lighed bleven forstaaet saaledes, at det flulde overleveres hver kommende Rector mod behorig Sikkerhed og indestaae hos Ham til Hans Dod. Saaledes findes det indestaaendc hos Thomas Aabp og Hans Bo til 1754, hos Soren An- chcrsen og Hans Bo sra 1760 til 1783, hos I. H.Tau- ber fra 1785, . senere hos Kraft, fra hvis Tid ingen Distributs af Renterne er optegnet i Protokollen og i hvis B o Capitalen temmelig lcenge stod til Nest, indtil den 1798 udbetaltes af Bifloppen til Heiberg efter dennes Fordring, som en gammel Rettighed, og den indbetaltes forst i Aaret 1820 i Skolens Kasse fra Helbergs Bo. T il disse Odense Skoles oprindelige Legaler, hvis Belob 3669 Ndl. 8 ß. D. C. i al Fald i sidste Halvdeel af forrige Aarhundrede udsattes til Forrentning under Skolens egne Auspicier og Besthrelse, komme endnu tvende, hvis Capitaler stode og staae under andre Stiftelsers Directioner, hvorfra Renterne endnu den D a g idag er indbctales til Skylen. Disse ere Kantsler Friis's og Jorgens Friis's Legaler: 14. Kantsler Christian Friis til Kragerup stiftede ved Fundats dat. St. Knuds Kloster 27de Oktober 1637 et Legat paa 1335 Rdl., og ved Fundats dat. s. St. 28de Ok tober 1638 et andet paa 1600 Rdl. ( S . Hofm. S . 127 ff.), af hvis samlede Renter der siulde uddeles B ro d og O l til 10 sättige Enker og ligesaa mange smaa ubehjelpelige Skole- born, Fader- og Moderlose eller Faderlose i det ringeste, saaledes at ifolge forstncevnte Fundats siulde gives hver af de 4 Enker Brod for 2 Skilling om Dagen og „Kavent" (tyndt Ol) for 1 Skilling og til hver af de 6 Skoleborn Brod for 1 Skilling og Kavent for 1 Skilling om Dagen, og ifolge den sidstncevnte Fundats til hver af de 6 Enker 13

paa samme Maade for 3 Skilling B ro d og Kavent, men til hver af de 4 Skoleborn for 1 Skilling Brod og Kavent for 4 Sosling om Dagen. Disse LegaterS Capitaler, oprindclig ti'lsammentagne 2935 Rdl., bleve udbctalte til Borgemester og Naad samt 12 Borgere, som paa BpenS Vegne qvitterebe for samme, og som de der skulde besoette Pladserne, ncrvnes i Fundatserne Bispen og Sogneprcesten til St. Knuds Kirke og begge Borgemesterne. Bispiisningen in n stu ra vedvarede dog kun til 12te M a rts 1675, da Stiftamtmanden og Biskoppen med Borgemesterne og Naad forordnede, at de Fattigc skulde have Penge istedetfor Foden (hvoraf Legatets senere Navn: „Ol- og Brodpengc") *); ligeledes at, daCa- pitalcn Var stegen ved oplagte Renter, flulde endnu 2 Enker og 2 Skoleborn npde godt af Legatet (H o fm .S. 130). I den folgende Tid steg (som B pcns gamle Fattigregnstaber i B i- spearchivet vife) Capitalen ikke ubctpdeligt, saaledes at den imellem 1694 og 1721 udgjorde 3655 Rdl., i hvilket sidstc A a r af Nenterne 60 Rdl. uddeeltes til lODisciple af Latin- skolcn og 2 af den danske Skole. I Aaret 1723 bestemtes, at 16 Enker og 16 Skoleborn skulde hver 14 Dage havc 21 ß. hver, og Renten sees i den Tid og senere at have vceret deckt lige imellem Enker og Disciple. Aar 1729 ud gjorde Capitalen den af Hofm. I. e. som Z la x im u in angivne S u m 3785 Rdl. og steg dog i de folgende A ar atter saaledes, at den 1746 udgjorde 4102 Rdl. 45 ß.; men i Aaret 1770 befindes den reduceret ved Tab, uden at man dog tydeligen kan fee, hvor meget, fordi Fattigvcesenets Fonds i Regnskaberne ere kastede i een Masse. T il Skolen udbetaltes af Rentcrne i al Fald fra 1792 af aarlig 58 Rdl. 3 Mk. D a Stipendievcesenet reguleredes i Aaret 1828,

') I de gamle Skolercgnskabcr kaldeS det ogsaa „Cantzelers-Penge." 14 paastod Prof. Saxtorph, under Forhandlingerne om dette Legat med Communen, paa Skolens Vcgne, at der tilkom denne det halve Rentebelob af 3161 Rdl., hvilken S u m for- meentes at have vceret det omtrentlige Belob af Legatets Capital i de stdste Decenm'er af forrige Aarhundrede, hvorimod Fattigdirectkonen, stockende sig paa Fundatsens oprindelige Bestemmelser, hvorefter hvert Skolebarn i Fode kun stulde have halvt saa meget som hver Enke, paastod, at kun en Trediedeel af Renterne, altsaa 42 Rdl. 14 ß. S . tilkom Disciplene; og denne sidste Anfluelse billkgede Universttets- directionen ved Resolution af 2den August 1828. Siden den Tid udbctales da aarlig den noevnte S u m til Cathedral- stolen fra Bpens Fattigvaesen. 15. Jorgen Friis, B orger i Odense, stiftede ved Fundats af 3 Marts 1641 (Hofm. S. 85 f.) et Legat paa 1000 Rdl. (Stipendium krisisnuin), Hvoraf600 besterntes til 18 Huusarme, 400 til 4 Skoleborn. En Mindetavle om dette Legat findes i Skolens Locale. Ester Bistop Blochs Bemcerkning i den for dette og flere Legater ved Bispecon- toret holdte Regnflabsprotokol Var dette Legats Fond i Aaret 1788 forsget saaledes, at Disciplenes Andeel af samme blev anflaaet til 478 Rdl. 12 ß. Capitalen staaer blandt Stiftets vsfentlige M idier og Disciplenes Andeel af Renterne, som tidligere uddeeltes umiddelbart af Bistoppen til de af Rector foreflaaede 4 Disciple forst med 5, siden med 4 og fra 1768 af med 3 Rdl. 4 Mk. 8 ß. til hver, er siden 1802 aarlig udbetalt fra Bispecontoret til Skolens Kasserer, dog kun med 16 Rdl., fljondt den samlede Capital allerede 1788 belob stg til 1195 Rdl. 30 ß. og nu endog udgjor noget Mere (jfr. Schacks Forts, af Hofm. Fundatssaml. B. IV. S. 333). Forsvundne Legater. I Naurö Optegnelser foran NegiiskabSprotokollen fra 1684 ncevnes iblandt Disciplenes Benefi- 15 cier: „Friderig Marcherdanncr 1VV Rdl. til Traskoe"; mm foran RegnskabSprotokollen fra 1721 findes dcrom: „ F rid e - rich MarchedannerS I,ozatum IVO Rdl. til Trcrfloe er ved Hoiestc RetteS D om s Kjmdelse ei mere at finde; thi fiden Com- merce-Raad Bircherod er domt fri at svare dertil, veed In ge n mere, hvor det er." — Endvidere er antegnet i forstncrvnte crldre Protokol: „Lensticium 'Laulovianum og Lauziarium, fiden V a u lo v in s og La rizin s dodc, har ikke vcerct til, og har ikkun vceret, som det synes, dereS LivS Tid".

L. Redueerede Skolers Legaler.

D a flere fyenfle Kjobstceders latinfle Skoler vare blevne ophaevede i Aarene 1739 og 1740, bleve folgende Legaler ved Rescript af 4 M a rts 1740 henlagte ti'l Odense Skoles Disciple: s. Faaborg Skoles Legater : 16. Otto Ronnov til Hvidkilde gav ved Fundats dat. Odense Torsdag ncest Alle Helgensdag 1551 lHofm. VI. S. 132 f.) Afgiften af Gaarden Ulmerovre, 3 Orter B yg, til lige Deling imellem Skolemester (Rector) i Faaborg og en flittig faderlos Pebling (Discipel) i samme B y e s Skole. Gaarven Var paa Hofm ans Tid forlcengst afbrudt og Jorden lagt under Nodkildegaard, hvorfra Afgiften endnu svares med 4 Tonder 4 Skpr. Byg aarlig. 17. Frue Anne Rosenkrantz til Soholm, Frantz Rantzau's Enke legerede ved Gavebrev dat. Finstrupgaard 7 M a rts 1616 til Faaborg latinfle Skole 500 Rdl., af hvis Renter Skolemesteren stulde habe ^ og § fluide uddeles imel lem Skolens B orn, saa at enhver fik lige meget. I Skolens Archiv findes baade Magistratens Legatprotokol (1626-1748) 16 og Skolens (1718-1739) for samtlige Legaler og Jndtaegter for Disciplene. A f den forste fees, at Understottelsen i B e - gpndelsen blev fordeelt imellem mange, ja indtil 64 „Skole- personer", mod Slutm'ngen til fcrrre; men fra 1673 fik en Hörer (Adjunct) af de til Disciplene besternte ß aarlig 5 Rbl., og fra 1690 i en Reelle af A ar Rector foruden sin endnu 1 Rdl. „for sin Umag." 18. Jorgen Brahe til Hvedholm, Kgl. Befalings- mand paa Hagenstov-Slot, legerede ved Fundats af 8 Juli 1631 (Hofm. VI. S. 129 ff.), til Vederlag for Degne-Jnd- tcegterne i Horne, hvortil Han havde laldet en Scede-Degn, 100 Rdl. til en slittig Discipcl i Faaborg Skole, der desuden tkllige flulde oppebcere 1 Pd. B p g aarlig afDegnen i Horne. 19. Margrethe Boc Jacobsens Gabe af 10 Slettedaler eller 6 Rdl. 4 M l. (Hofm. V I. S . 133) findes i omtalte Magistratens Protokol forste G ang ncevnet ved Distributsen for 1692. Ester Faaborg Skoles Reduction bleve Renterne af bisse 3 sidste Legaler (tilsammen 606 Rdl. 4 Ml., hvoraf 440 Rdl. maatte henregnes til Disciples Understottelse) en Tid- lang udbetalte af Faaborg B hes Magistrat og Kirkevcerge til Odense Skole, imedens Capitalerne bare udsatte hos forsijellige Jndvaanere i Faaborg. Senere maa en Forandring vcere steet dermed, da bisse Legaters Capitaler bl. fl. i Aarct 1798 findes udsatte i en Gaard i Odense. Jo vrigt maa bemoerles, at Denominationen til Brahes Stipendium endnu 1780 stete ved et Mrdlem af Familien Brahe.

b. Svendborg Skoles Legaler:

S o m henlagte til Odense Skole efter Svendborg Sk o les Reduction noevnes hos Hofm. V . S . 60 og 93 folgende 7 smaa Legaler: 17

20. De Friis.ers Legat . . . . 213 Ndl. 5 Mk. 2 ß. 21. Frue Mette KruchovsL. . 26 — 4 22. Jorgen Enevolds L. . . 10 kk 23. Hans Nielsens L. . . < 48 /V // " 24. Anne Hansdatters L. . 13 - 2 25. Niels Jensens L. . . . 13 — 2 26. Knud Jensen Holms L. . 16 „ "

341 Rdl.'l Mk.2ß. foruden af en Gaard i Svendborg i Skottergadcn 3 Ndl. aarlig, der allerede ved Heibergs Embedstiltrcede'lse ikke mere hcevedes. Renten af disse Legater — i en Rcekke af A a r dog kun af 320 Ndl. — betaltes forst af Svendborg Fattkgvcescn, senere, efterat sidstnoevnte Capital Var indbetalt fra Svc n d - borg Fattigkasse til Bistop Bloch, forrentedes den fraBispe- contoret til Skolen, indtil den i Aaret 1816 blev indbetalt til Skolens Kasse med det fulde Belob i Rigsbankpcnge S o lv .

e. Fra Nudkjobings Skole:

27. Nasm ns Petersen og Hustru Anna Henrichs- datter legerede ved Fundats dat. Rudkjobing 3 Jan uar 1715 2000 Ndl. til adskillig gudelig B r u g (Hofm. V I . S . 215 ff.). A f Renten (opr. 5 pCt.) fik den overste Discipel i S k o - lcn aarlig 5 Ndl. og den ncestoverste 4 Ndl. Ester Skolens Neductkon vedblev dens Andeel i Capitalen at indestaac iblandt B pens -Legater og Renten udbetaltes til Odense Skole i en lang Aarrcekke af Nudkjsbings Fattigvcesen, men udgjorde scnere ved forandret Nentefod (3^ PCt.) kun 6 Rdl. 4 Mk. 8 ß. Forst i Skoleregnskabet for 1811 findes Renten indbe talt med 7 Ndl. 20 ß. (4 pCt.). I samme Aar forsvinder Legatet under dette N avn og fra den Tid af blev Renten 2 aarlig betast af Kassereren for Stiftcts offentlige Stiftelser under N avn af „Rudkjobi'ng Mulktpenge", idet Legatct i 1811 med Cancclliets Tilladelse blev, for at undgaae Pengeforsen- delscr frei» og tilbage, ombpttet med en lige Jndtcegt af en i sin Tid til Biskoppen eller Stiftets Kasse indbetalt og af denne blandt flcre Stiftelsers Midier i Stamhuset Hof- mansgave udsat Legatcapital, der oprindelig enten heelt eller for den styrste Deel Var fremkommcn ved en Mulkt (maaflee et af de hos Hofm. VI. S. 212 No. 6 og S. 218 No. 17 omtalte Legaler). I Aaret 1842 hcevedes Foellesskabct imel- lcm Skolcns og Stistets offentlige Midier, idet ifolge S tifts- ovrighedcns ved Universitetsdirectionens Skr. af ^ 1841 og Cancclliejkrivelse af ß 1842 approberede Forslag Skolens forskjellige Kasser ffk udlagt i Obligationer A lt hvad der hidtkl af Sam m e tilhorende Capitaler havdc vceret blandet med andre Stiftelsers M idler (med Undtagclse af de under No. 14 og 15 omtalte Legaler). P aa denne Maade blev da ved denne Leilighed til Stipendieoverskudsfonden henfort180Rdl., og fra, den Tid af ncevnes dette Legat ikke mere soerstilt i Ncgnstaberne.

1). Gymnasiets Legaler,

som efter denne Stistelses O phor i Aaret 1802 erc komnc Skolens Disciple til Gode, skpldes folgende Velgjorere: 28. Iorgcn Brahc til Hvcdholm stiftede ved Fun- dats dal. Hvedholm Paaske Asten 1623 (Originalen i Bispearch. b>. Gpmnasiets Documcnter under No. 5, aftrpkt hos Hofm. V. S. 9 ff.) et Legat paa 200 Rdl. in specie, hvoraf en skikkelig, duelig Person af Ovmi>.i8io stulde npdc Renten i to A ar efter hverandrc. 19

29. Frue Kirstine Munk til Valloe stiftede vcd Fundats dat. Hammelen St. Christin« Dag (24de Juli) 1625 (O rigin. s. S t . No. 3, Hofm. S . 13 f.) et Legat paa 1000 Rdl. til 3 Gymnasister. 30. 1»r. Eskild Christenscn, 0 .lliasrius Melli- eus i Fyen, udsatte 500 Rdl. in speeie, hvoraf 200 til Fattige og St. Knuds Kirke, men 300 til Gymnasiet, hvis Renter aarlig stulde nhdes af 2 Perforier af Gymnasium (D o lle K iu in C stristianum ); men dersom det stete, at forncevnte O olleZiuin ikke stulde blive vcd M agt, stulde de 300 Rdl. med deres aarlige Rente komme til fattige Skole- personcr i Odense Skole. Fundatsen, som er udstevet d. 20ve Januar 1626 af Sve nd Pedersen, Professor t^ollegii i Odense, der kalder Estild Christensen sin „For- mand" (nemlkg i SEgtestabet med M aren Jacobsdatter), findes in oriKinali s. St. No. 4 og hos Hofm. S. 11 ff. 31. HolgerRosenkrantztilNosenholm legeredeved Fundats dat. Ravnholt Passte Asten 1626 (Orig, paa Pergam. s. S t. Nr. 2, astrykt hos Hofm. S . 15 ff.) 1000 Rdl. in speoie, hvoraf Renten stulde nydes af3 stikkclige og duelige Personer af O viu iia sro 2 A ar ester hverandre. 32. Cornelius v. der Hamsfort, 4,ieent. iVIecl. stjenkede 1000 Rdl., hvoraf Renten stulde uddeles til 3 Gym nasister ifolge Fundats af 13de Ja n uar 1627, hvis O riginal paa Pergament opbevares i Bispcarchivet G. D. No. 10 og er astrykt hos Hofm. S . 17. 33. I)r. Oluf Jacobsens Donation, foruden til andre Stistelser, til Gymnasiet 200 Rdl. in speeie ved Gavebrev af 20de Oktober 1638, hvoraf Copie findes s. St. No. 53, narvncs ogsaa af Hofm. S. 52. Dette Legat hiev- som man feer af GymnasietS Ncgnstaber, i Aaret 1663 indbetalt af Testators Arvinger med 240 Rdl. 20

34. Hem'iei 1'orekilli Donation paa 100 Rdl. ncevnes af Prof. L. Luja i Hans (ei. rettere Jorgen Hahns) 8tstus Ironoris ereela Lzinnnsio Otkiniansi p. 26 og derester hos Hofm. S . 5 2 ; men ellers er Inte t videre at finde derom. Legator er Borgeinester Henrik Tork elfen -j- 1658 (jfr. Mummes Befir. oder St. Knuds Kirke S. 324).

35. Marine Christophersdatter Bang, S l . Hans Bruns legerede 200 Rdl. For dette 8tipen6ium iVlai-ise v s n K is n u in er Fundatsen udstedet efter hendes D ob og underskreven af hendes Svige rssn Prof. Jorgen Bertelsen Taulo Odense d. 18de Oktober 1661 (Origin. s. S t. No. 52, Hofm. S . 39 f.). D e n Var besternt, at Renten af den Halde S u m flulde gives til den Gymnasist, som ved Examen havde viist „at habe gjort den bcdste p ro- t'eetnm in IinKun IstinL et srtibus limnsnioribu«"; af det O vrige siulde Halvdelen anvendeö til Gpmnasii Repa ration, Halvdclen stulde Ringeren habe for at ringe med den liden Klokke over Choret, „hvergang i ^ u r lito iio stal lceses".

36. Naadmand PederPederscn paa cgne og H u - stru Anne Jacobsdatter Hasebardts Vegne legerede 150 Slettedaler til tvende nodtorftige Gymnasister, ved Fun- dats dat. Odense d. 16ve November 1664 (Origin. Bispearch. G. D. No. 6, Hofm. S. 35 f., der angiver lOde Novbr., hvilket vel er kommet af at Tallet er utydelig strevet i Originalen).

37. PederLerche'S Legat paa 100 Rdl. ncevncS af L. Lnja I. c. og forckoinmcr forste Gang i GyuinasietS Regnfkab for 1675. P aa Grund af disse Auctoritctcr er dette Legat optaget i Bcregningen ved Ordningcn af Stipendiefonden (Selmer aead. Tid. I II . 3. S . 266), men med Urct; thi at Pcder Lerche (Justitsraad og Assessor i Hoicflcret) ikkc er »egen an 21 den end den nobiliterede Peder Pedersen, seeb af Jndsiristeu paa Anna Hasebardtö Epitaphium i S t . Knuds Kirke (Mumme S . 173 f.). Det samme Legat er da Llevet opfort to Gange under forffjellige Navne. Luja er forsaavidt ustyldig heri, som Han ikke har P . Pedersens Navn iblandt GymnasietS Velgjorere. 38. Peder Vinding I. 17. I^ieentiatu8 har, efter hvad Hoffman bereiter S . 38 f., ved Skjode dat. Odense den 9de November 1668 givet en Gaard i Gudmeby, 9 Tonder 5 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb. Hartkorn, hvilken Gaard ved Mageflifte med Cancellreraad Jorgen Scheel Ottesen til Broholm af 25de Februar 1680 blev erstattet ved tvende Boel, et i Brangstrup og et andet i Gjeldsted-Torup, tilsammen 9 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdkr. Hartkorn. Diöse Boel bleve Lortsolgte 1729 med endeel mere Gods og Capitalen lagt til de ovrige Legaterö Capitalfond (jfr. Selmer S . 265). Det Sidste er vistnok skeet med Rette, men med Uret er Peder Vinding bleven regnet btandt GymnasietS Velgjorere: thi i omtalte Skjode, som Hofm. ikke har ladet aftrykke, men som findeS in o riß in a li i Bispearchivet G. D . No. 15, vitterliggjor P . Vinding, „at Han haver folgt, fkjodet og afhcrndet, og hermed scelger, fljoder og afhander sra sig og A r- vinger til Odense O ^ m n a sio en af sine Bondergaarde i Gudme B y og S o g n ". I Skjodet ncrvneS ingen Kjobesum, ei Heller indeholdes nogen Bemcerkning desangaaende i GymnasietS AarS- regnflaber selv; men i en Generalextrakt Vagved Regnskaberne fra 1662— 88 (i Bispearchivet) findeS blandt „andre Udgifter paa Vegne" en Post, som giver OplySning om denne TransaetionS Beflaffenhed. D en lyder saaledeö: „Til Hr. Peder W inding til 11l.'1'n«ion for Gudme Gaard, hvilken Han O ^n rn asio tilsorhandlede for en ode Gaard i Nynkevy, efter Hans Q v i- tantz 104 Rds. 4 M k. 10 ß." Vinding ncevneö Heller ikke af Luja, der opregner GymnasietS samtlige Velgjorere.

O m Skolestipendierries Anvendelse Hades weget faa Esterretninger forend Begyndelsen af det 18de Aarhundrede. 22

Nenterne af de ikke meget bethdelige celdre Legater spnes, Migemed Tavlepenge m. m., at vcere indbefattede i den Sum , der, som man seer af Skolens celdste Regnfiabsbog fra 1684, aarligen leveredes af Biskoppen til Rector og af denne deels uddeeltes i Penge, deels anvendtes til Klcrder, B oge r og Papir til Disciplene; scerstilt findes dog allerede 1687 sti- penliiuin M u le n is n u m (No. 7) at vcere nddeelt til 11 (ist. eftcr Fundatscn til 10) Skoleborn. Ogsaa i Lobet af det 18de Aarhundrede shnes de celdre Legaters Renter, selv med Jndbegreb af det sidstncevntes, at vcere modtagne af Skolen i en samlet S u m og uddeelte som Skolens Rente- penge tilligemed anden Understottelse, uden at betegnes med de enkelte Stifteres Navne, hvorimod stipencliuin N srA Ä - retisnuin og de folgende Velgjoreres Legater (No. 10— 15) scerstilt ncevnes og bleve uddeelte hvert for sig deels af Stifternes Efterkommere eller de dertil i Fundatserne bestik- kede geistlige og verdslige Embedsmcend, deels af Rector, enten umiddelbart eller eftcr Hans af Bistoppen approberede Forflag. A f de fra de nedlagte Skoler overfsrte Legater ncevnes af og til som scerstilt nddeelt foruden Jorgen B rahe'S (No. 18) ogsaa Rasmus Petersens (No. 27). Ved Skole- forordningen af 23de J u li 1756 § 8 blev bestemt, at en Deel af de Disciplene tillagte Understottelser, saavidt muligt, flulde oplaegges for dem til deres Underholdning ved Untver- sitetet, og at i Skoleprotokollen aarligen stulde anfores ved hver Discipel, om Noget af de erholdte Stkpendier eller an den Understottelse (saasom Kostpenge, hvorom saerligen ncermere handles i Nescript af 16de Marts 1764) var oplagt. Dog findes Intet at vcere oplagt for nogen Discipel for 1763, og i Begyndelsen en saare liden Deel og det mere af andre Jndtaegter end af Stipendier. N aar de, som havde Oplag, forlode Skolen inden Dimiösionen til Untversitetet, 23

blev deres O plag gjerne tillagt Studenter fra Odense Skole. Efterat N a x im u m af hbad der aarligen skuldc udbetales var noicre bestemt vcd Skoleforordningcn af Ute M ai 1775 Z 78, fees ogsaa Oplagene anforte med betydcligcre Sum m er iscrr i det skdste Decennium for Reformen, i hvilket meget störe Sum m er bleve anvendte til Disciplenes Understottelse (i Aarct 1797, 2348 Ndl., 1798, 2335 Ndl., 1799, 2497 Rdl., 1800, 2541 Ndl., 1801, 2651 Ndl., 1802, 2606 Ndl.), hvoraf dog den mindste Deel flod af Stipendierne, men omtrent de 2000 Ndl. bestvde i Kostpenge fra Communitetet som Vederlag for Bespiisningen paa Klosteret eller Hospita let*), ligesom ogsaa ikke ubetydelige Sum m er aarligen anvendtes af samme Commnnitets Midier til de fra Odense Skole eller Gymnasium dimitterede Studenters Underhold- ning vcd Universitetet. Fra 1775 til henimod Ncformens Tid findes ogsaa hyppkgen i Protokollerne under Beneficierne anforte Flittighedsbelonninger, bestaaende i Boger (efter Forordn. § 6 2 ); cndvidere blev i samme Tidsrum deres Oplag, som havde forladt Skolen inden Dimissionen, i A l- mindelighed fordeelt blandt de flittigsic Disciple. — Hvad Gymnasiets Legater angaacr, da bleve disse, efter hvad den i Skolens Archiv opbevarede Distributsprotokol (1717— 1796) vifer, uddeelte under Eet som Nenter af Gymnasiets Capitaler i omtrent lige Sum m er til hver Gymnasist. D i- stributsen siete i Begyndelsen ved en af Professorerne, men fra Aaret 1759 i samtlige Professorers Overvcerelse, og

') A f et i Dispearchivet (SkolenS Doc. No. SS) opbevaret S t i- pendieforflag for 1787, forfattet af Rector Tauber og appro- bcrct af Biskoppen, fees, at i dcttc Aar af de 103 Skalen frcqventerende Disciple 87 nod Beneficier, dcriblandt 7S Kost- pengc til BeloL ialt omtr. 1S00 Rdl. 24 hvert A a rs Fordeling blev esterscet og confirmcret af B i- skvppen. I Aaret 1720 uddeeltes et Belob af 290 Rdl.; men hvormeget Jndtcegterne af disse Legatcapitaler og dct Jordegods, hvori de vare gaaet ober, tilligemed Jncremen- terne af Renterne esterhaanden ere stegne, fees deraf, at der allerede i 1750 künde uddeles 40 2 Rdl., 1759 uddeeltes 350 Ndl. og fra samme A a r ere de enkelte Portioner storre, indtil 40 Ndl. hver, hvoraf dog endeel er tillagt Enkelte som Flittkghedsbclonning, da det egentlige Stipendium sced- vanligen ikke stigcr oder 30 R d l.: af og til findes igjen fradraget i Mulkt 1 eller 2 Rdl. Ved Skolereformen i Begpndelsen af dette Aarhundrede (der indtil videre indskrcenkede sig til Kjobenhavns, Odense og Christiania Skole), foregik tillige en fnldstcendig Om ord- nkng af de Understottclser, der i Skolen tklsiod Disciplene. Ved Kirketjenestens O phor bortfaldt hvad der for Var til- faldet dem under N avn af Tadle-, Discant-, Liig- og Degnepenge; ligeledes adskiltes Communitetct fra Skolen og Kostpengene ophorte, ligesom ogsaa Understottelsen fra Com- mum'tetet til 3 Studerende, hvilken havde veeret forundt efter Rescriptet af 16de M a rts 1764; men, sandsynligviis som et S la g s - Vederlag for dette betpdelige Beneficium, bestemtes ved Rescript af 6te October 1802, at fra Iste November s. A. at regne skulde af Odense Communitets Midler udbetales til Odense Cathedralflole en aarlig Sum af 2800 Rdl. Endvidere ophorte Legaternes seerflilte Bestprelse og Forde ling, men samtlige Legaler gikindi Skolens Capitalmasse, hvilket ogsaa gjelder om Ghmnasiets Legaler, der ved dette Instituts Ophcevelse eller Jndlemmelse i Skolen * ) maatte komme

') Gymnasict blev nemlig ikke formelig ophecvet ved nogen Lov eller Resolution, men i Jndledningen til Reglementct af 25 dennes Disciple til Gode. Derimod bestemtes vedNeglemcnt og Anordning for Cathedralskolen i Odense den 6te Oktober 1802 (hvoraf et Udtog sindes i Fogtmanns Ne^ scripter under Iste Octdr.) § 3 0 : „Haabefulde og derhos trcengendc Disciple skulle og frcmdeles understottes og op- muntres ved Skolestipendier. Jkke Plot skulle alle til dette B rug udtrhkkelig bestemte Legater herefter, som hidtil, alene og aldeles anvendes efter denne deres B e stemmelse, men der flal og til disse Legater as Skolefonden tilflhdes saa meget, at 7 Disciple hver kunne nhde 20 Rdl., 7 hver 35 Rdl. og 7 hver 50 R d l." Forskjellige Tillaegs- bestemmelser hertil indeholdes i den Kgl. Resolution af 4dc Oktober 1803 (jfr. Fogtmanns Rescr.), hvorved med Hensyn til de „forbedrede" Latinstoler bl. A. bifaldes, 1) at der af den aarlige Stipendiesums Overflud saavelsom af de af udgaaende Stipendiater tilbagebetalte Stipendier (hvilken T il- bagebetaling er paabuden i omtalte Reglements § 31) samt de til Skolekassen hjcmfaldende O plag flal dannes en egen fra Skolekassen afsondret Fond, hvorover en egen Conto fores; 2) at enhver fra en af de forbedrede Skoler dimit- tcret Student har i de 2 forste Aar af fit Ophold ved Academiet Fordring paa Understottelse af denne Hans Skoles Fond, naar Han godtgjor sin Trang og Vcerdighed. Paa

/ö t80L hcdder det: „Esterat Coimnissionen for Univcrsitetet og de larde Skoler bavcr allerunderdanigst sorelagt O 8 en P la n til en Reform for de i V o r Kjobstcrd Odense offentlige lcrrde UnderviiSnings-Anstalter, have V i allcrnaadigst sundet for Godt, at Lemcldte UnderviisningS-Anstaltcr ikke alene skulle vedblive at vare, som hidtil, bestemte til at forberede Disciplcne til de aeademifle Studcringcr, men endog samtlige paa det noieste forbindeL under Navn afOdenseCathedralskole." 26

Skoleraadets (Rectors og Overlcerernes) Foresporgsel meddeelte Commissionen for Universitetet og de lcerde Skoler under 19de September 1804 endnu folgende yderligere O p - lysning i denne Henseende: „Oplagskasscn og den ved allerhoieste Resolution af 4de Octbr. 1803 oprcttede S t i- pendiefond ere forsijellige sra Hinanden; hiin indeholder de enkelte Disciples Oplag, der er disses Eiendom og udbctales dem efter de hidtil gjeldende Regler. Stipendiefonden derimod vil for storste Delen bestaae af den reglementerede aarlige Stipendiesums Oversiud, der vil blive storre eller mindre, cftersom der findes slere eller foerre til Stipendier qvalificerede Disciple i Skolen, og denne Stipendiefonds B e stemmelse er at komme de Disciple til Hjclp, der vel ikke under deres Skolegang maatte have Understottelse fornoden, men som maaskee künde behove Hjelp ved deres Dim ission til Academiet og i Begyndelsen af deres Ophold sammesteds. Jfolge heraf maa altsaa Oplagskassen og den nhe Stipcn- diefond have hver sin forsijellige Conto". Ved Skoleforordningen af 7de November 1809 § 71 bestemmes, „at alle Legater og andre Gaver, som af pri vate Velgjorere hidtil ere givne eller herefter maatte gkves til at understotte duelige og tromgende eller til at opmuntre haabefulde og flittige Disciple, siulle urokkeligen anvendeS til dette Oiemcd. I Antallct af Stipendiater og de til enhver Stipendiegrad anvendelige Summer stemmer Skolefor- ordningens § 74 for Odense Skoles Vedkommcnde overeens med Bestemmelserne i Reglementet af 6te October 1802; men i § 75 fastscettes, at der til at udrede Stipendierne skal ved hver Skole oprettes en Stipendiefond, hvortil alle Privatlegater siulle henlceggeS; men hvor disse Legater ikke ere tilftrcekkelige, siulle Tilsiud indtil Belobet af de Stlpendiesummer, som for hver Skole ere bestemte, efter- 27 haanden, som fornodent gjores og som Omstcen- dighederne det tillade, udrcdcs fra andre Hjelpckilder, som Skolerne entcn allerede maatte bcerc i Besiddelse af ellcr for. dem künde udfindes. Endvidere hedder det i K 79, at alle Besparelser af Stkpendier, som ved ubesatte Pladser eller ved indtreedende Vacance i Skoleaarets Lob foranledi- ges, skulle alene komme Skolens Stipendiefond til Gode og anvendes til at foroge dens frugtbringende Capital, indtil denne er istand til at udrede de i § 74 bestemte Stipendie- summer; men naar dette er Tilfceldet, da anvendes det Overskpdende, efter Universitets- og Skoledirectionens foregaaende Bestemmelse, t i l overordentlig Under- stottelse for Skolens udmcerkede Disciple i deres Skole- og Universitetsaar. Endelig siges i 8 118, at i ethvert Skoleregnskab stak vcere en scerstilt Afdeling for Stipendierne og disses Fonds og Oplagssum- m er." I Forordn. af 7de Nov. 1809 paabydes altsaa O p - rettelsen af en Stipendie- samt» Stipendieoverskudsfond ved Siden af en Oplagskasse; dog findes ingen saadanne Fonds oprettede i ncesten 20 A a r efter Forordningens Emanation, men Legatsummerne forbleve i mange A a r derefter ligesom for blandede imellem Skolens almindelige Capitalmasse. D en eneste Fond, for hvilken en scerstilt Conto er bleven fort i Skoleregnstaberne, er OplagskaSsen, hvis Belob dog stod udsat blandt Skolens ovrige Midier, indtil Universitetsdirer- tionen, Paa given Anledning, ved Skrivelse af 6te December 1815 tillod, at af Skolens Obligationer udtoges saa mange, som udgjorde Oplagskassens davoerendc Belob 3995 Rbd. S. V., og paategncdcs at tilhore Oplagskasse», „for at denne künde havc sine M idier for sig srlv". Stipendieover- fludene synes i hcle denne Periode at voere blevne henforte til Oplagskasse»; disse Overstud vare forholdsvits ikke 28 ubetpdelige i Tidsrummet 1803— 1813 (1440 Ndl.), da den fulde Stipendiesum 735 Rdl. ikke blev uddeelt i noget af disse A a r uden i det sidste. M e n da de legcrede Capi'taler formedelst den i Pengevcesenet ved NigSbankforordningen gjorte Forandring antoges dengang ikke at beere en hoiere Rente end i Alinindelighed 2 pCt. af deres oprindelige Belob, bestemtes ved Directionens Circulaire af 18de Juni 1814, at Stipendieportionerne indtil Udlobet af det andet A a r efter Freden ikkun stulde udbetales med Halvdelen i Rigsbankpenge S. V. af den Sum, hvortil de i Skolefor- ordningens § 74 vare blevne ansatte, dog at de saaledes reducerede Sum m er i de folgende A a r igjen stulde stige med ^ aarlig indtil det sjette Aar, hvorefter de igjen stulde udbetales med deres oprindelige Belob *). P aa nogen varig Jndstrcenkning af Stipendiesummen Var man selv i hiin cri- tiste Tid saa langt fra at tcenke, at der i nylig ncevnte C ir culaire udtrpkkeligen tilfoies: „ I det Tilfcelde, at den Rente, som en lcerd Skole virkelig .hcever af de til dens Stipendie- fond henlagte Privatlegater, stulde vaere utilstrcekkelig til at bestride den fulde Udgift til den Stipendiesum, hvis Udbeta- ling efter dcrom gjort Forflag af Direktionen er bleven approberet, da bempndiges Forstanderstabct til af Skolens ovrige Jndtcrgter at anvise det Manglende. Skulde derimod Jndtcegten af Privatlegaternes Renter belobe sig hoiere end den approbercde Udgift, saa henfores Residuum under scrrstilt Rubrik i Regnstaberne til Skolestipendiernes Overstudsfond". Forst i Aaret 1825 blev en saadan almindelig Jndstrcenkning af Stipendiesummen paatcenkt og udfort ved alle Skoler med Undtagelse afH orsens og — taklet vaere Prof. Saxtorphs Virksomhed — Odense Skole. Under 2den Juli 1825 udgik

') Det hele Belob blev forst uddeelt igjen sra 1822 af. 29 nemlig til Skolerne en Nundstrivelse fra Directionen for Universitetet og de lcerde Skoler, hvori det hedder: „D a Legaterne ved mange Skoler ikke cre tilstraekkelige til Udre- delsen af de ved Forordningen af 7de Novbr. 1809 bestemte Stl'pendiesuminer, har man hidtil, hvor det Var fornodent, tilladt, at Skolernes Stipendiefonds erholdt de Tilstud, som ndfordredes, fra Skolekasserne eller endog fra den almindelige Skolefond. M e n da Tidsomstcendighederne ere blevne saa »günstige for de lcerde Skolers oeconomiste Forfatning, at flere af de lcerde Skoler end ikke i de senere A ar have kunnet vedligeholdes »den en af H a ns Majestcet Köngen allcrnaadigft tilstaaet overorden.tlig Understottelse, er det blevet uundgaaeligt indtil videre at indflrcenke Pengestipendierne til det Belob, som af Privatlegater for enhver Skole kan udredes. Directionen finder sig derfor nodsagct til tjenstligst at anmode Stiftsovrigheden om at ville paalcegge Forstan derstabet inden Udgangen af ethvert Skolcaar at lade affatte en Beregning over Skolens Stipendiefonds Jndtcegter i det forestaaende Skoleaar, da Nector maa indrette sit Forslag om Stkpendiernes Fordcling saaledes, at Stipettdiesummcrnc kunne udredes af Stipendiefondens egne Jndtcegter. Denne Beregning bliver derefter at indsende hertil tilligemed Rec tors Forslag." D a det efter denne Befaling maatte blive af Vigtkghed for Skolcn at udfinde, hvilke de Privatlegater vare, der egentlig vare henlagte til trcengende Disciples Understot telse, men alle Gvmnasiets og Skolens Capitaler af forstjellig Oprindelse i Ncgnstaberne fra 1802 af vare sammcnblandede' og ingen siven den Tid fortsat Capitalfortegnelse fandtcS, ei Heller de celdre Documenter strar vare at opspore eller tilveiebringe, künde Forstanderstabet (eller Prof. Saxtorph paa dets Vegne) i sin forste Jndberetning af 3die Septem ber 1825 blot angive de i Hofmans Fundatser anforte 30

Legaters oprindelige Belob og tilfoie cn omtrentlig Bereg- ning af, hvormeget cndeel af bisse Legaters Capitaler senere vare stegne og hvad derefter maatte antages at tilhore dev Stipendiefond, som nu forst skulde oprettes. Denne Bereg- ning spncs at habe overrasket Ovcrbestprelsen, da man havde ventet en betydelig Ncduction i den hidtil normerede S t i- pendiesum, men der ester Forstanderstabets Beregning tilkom Disciplene til Understottelse endog omtrent 1286 Nbdl. aarlig. Da derhos denne forelobige Opgjorelse paa Grund af Omstomdigheverne hverken var fuldstoendig eller gründet paa aldeles sikkre Data, gjordc Directionen Jndvendinger imod Beregningens Nigtighed, baade hvad de anforte Legater og dercs Sum m ers Forhvld til Nigsbankpenge angik, og rcdu- cerede Stipendiefondens Capitalsum til omtrent 5000 Nbd. Hervcd troede Forstandcrflabet dog ikkc at burde acqviescere, og ved de moisommeligste Undersogelser, grundede paa G ym - nasiets gamle Negnftaber og andre ester lang So ge n op- dagedc Documentcr — Undersogelser, der forst aldeles bragtes til Ende ester henved tre AarS Forlob — lykkedes det Prof. Saxtorph at tilveiebringe og fremlcegge aldeles uomstode- ligc B e v ise r*) for den Paastand, som iscrr havde vceret Gjenstand for lange Dcbatter og Forhandlinger med Over- bestprelsen, at Gymnasiets Legatcapitaler ved heldige Con- juncturer og Oplag af Renter i Aaret 1802, da de bleve forenede med Skolens Midier, havde udgjort omtrent det Tredobbelte af deres oprindelige Belob (13100 Ndl. D . C.

') Jfr. Selm erS acad. Tid. III. 3. S . 266 ff. A t anfore her Dctaillcn af disse Undersogelser vildc fore for vidi; ad- skilligc didhcnhorcndc D ata anfores af Sclmer, andre rille blivc oplagnc i et folgende Bidrag til Skolens cg Gvmna- sictS Historie, som afhandler sammcs Gods eg Eiendomittc. 31 ist. oprindelig 4615 Ndl. D . C.); hvorefter Direktionen erkjendte-), at det af de „med Omhpggelighed samlede pder- lige O plpsninger" maatte antages, at der til Skolens S t i- pcndiefond maatte regnes: 1. Det nevlagte Gymnasiums P r i- vatlegaters Belob, efter Capitalernes Omskrivning til Rigsbankpenge. . . 10300 Rbd.Solv. 2. Skolens egne Privatcapitaler tilligemed de fra Faaborg og Sve nd- borg Skolc, efter lige Omstrivning 2620 ------3. Den saakaldteOplagskasseö Capi taler til Belob ved Udgangcn af Aarct 1827 . . 2046Nbd.84ß.Repr.og 4852Nbd.21 ß.Solv.

ialt: 2046Rbd.84ß.Nepr.og 17772Nbd. 21 ß.Solv, foruden endeel mindre Legaler, som flnlle ncevnes ncdenfor. M e n da denne S u m overgik hvad der horte til en complet Stipendiefond ellcr til en aarlig Renteindtcegt af 735 Ndl., der er det ved Forordn. af 7de Nov. 1809 reglementeredc Maxim um af Stipenvieuddelingen for en Cathedralstole, ord- nedes Stipendievcesenct cndclig ved Directionsskrivelse af 6te September 1828 saaledes, at det bestemtes, at der til at danne en Stipendiefond af Skolens Midier skulde ud- laegges Activer til Belob 17771 Rbd. 63z ß. Solv og 500 Nbd. Sedler, og hvad der endnu manglede i den fulde S t i- pendiesums Capital skulde contant udbetalcs af Skolens

') SporgSuiaalct om Belobet af Gymnasietö og Skolens Lcgat- capitalcr blev afgjort ved Directionsskrivelse af 22de Februar 1828, og vistnok ikke udc» Hcnsyn til bette Resultat blev det ved Kgl. Resolution af 8dc Februar s, A. besternt, at det ved Rescript af ^ 1802 Skolcn tillagtc Didrag 2800 Ndl. aar lig fra Odense Communitct bcreftcr skulde bortsaldc. 32

Kasse; til en Stipendieoverskudsfond (hvorom strar Mere) henlagdes Resten af Legatsummerne eller deres Jn d - tcegter, hvorhos anordnedes, at begge disse Fonds Aktiva for Frcmtiven aldeles ftuldc vaere afsondrede fra Skolekassens baade hvad Obligationer og Regnstab angaaer. Stipendie- fonden findes da i Aaret 1829 at habe udgjort 18424 Rbd. 38 ß. S o lv og Sedl.; men allerede i det folgende A a r lev den et Tab af 300 Rbd. ved et Pants Realisation, og dette Tab blev forst erstattet i Begpndelsen af 1835 ved Hjelp af Stipendieoverstudsfonden, hvorefter Stipendiefonden eiede 18423 Ndl. 20 ß., indtkl i Aaret 1842 i Anledning af en Omsaetning af en Obligation ved en Feiltagelse 100 Rbd. af Stipendiefondens Midier gik over til Stipendieoverstuds- fondem Dennc Feil, som forst er bleven opdagct iaar, vil snart blive redresseret.

II. Stipen-ieoversku-sson-en.

Denne Fond danncdes, som ovenfor er bemcerket, samtidig med Stipendiefonden i Aaret 1828 og til den henlagdes da: 1. Obligationer til Belob 1546 Rbd. 84 ß. Repr.; 2. Kantsler F r iis 's Legat ogsaa kaldct „Ol- og Brod- penge," 42 Ndlr. 12 ß. S. aarlig; 3. B orge r Jorgen Friis's Legat 16 Rbd. S. aarlig. 4. N a s m n s Pedcrsens Legat, ogsaa kaldct Nud- kjobings Mulktpenge 7 Rbd. 20 ß. S. aarlig. 5. R o nn o w s Legat eller den halbe Jndteegt af den til Nodkilde perpetuerede Gaard i Ulmerovre 2^ Td. Bpg aarlig. Jstcdetfor at dannc en scerstilt OplagSkasse har man lige 33 fra Overfludsfondens Stiftelse forenet hvert A a rs O plag med denne Fond og gjort dem frugtbringende til Fordeel for samme, indtil vedkommende Disciple, for hvem disse O plag vare gjorte, bleve dimitterede (jfr. Skolens Progr. for 1844 S . 66 f.). E n storre Forogelse har dog denne Fonds Capital erholdt ved Renten af de ovenfor noevnte Fonden sclv tillagte Legater — hvortil senere ifolge Kgl. Resolution af 28de September 1838 kom Halb Parten af Npborg nedlagte Skoles Stipendiefond — , endvidere ved hjemfaldne O plag samt ved de Oberskud af Stipendiefondens Renter, som ftemkom for de Aar, i hvilke ikke alle Stipendiepladse vare besatte. Hvormeget denne Overfiudsfond og den den indbefattede Oplagskasse er voxet fra dens Stiftclse til Slutningcn af forrige Aar, vil fees af folgende Angivelse af dens Capitalformue for de respektive Aar, i hvilken S o lv og Repr. er flaaet sammen: 1828 . . . 1757 Rbd. 16 ß- 1829 . . . 1879 — 81 — 1830 . . . 2282 — 92z,— 1831 . . . 2854 — — — 1832 . . . 2885 — 64 — 1833 ...... 1834 . . . 2645 — — _ 1835 . . 2346 - — 84 _xx»)

') For bette A a r, i hvilket den hidtilvcrrcnde Regnskavsforer formcdelst MiSligheder blev afflediget, niangler Capitalfor- tegnelse. " ) Forminbflclsen har vel sin Grund i, at i Aarene 183Z og 1834 storre Oplag bleve udbetalte til Dimittenderne, end Fondens Jndtcegter vare. " ' ) Fanden maatte afgive 300 Rdl. til Stipendiesonden for at erstatte et tabt Pant. s. ovenfor. 3 34

1836 . . . 2816 Rbd. 84 ß. 1837 . . . 2869 — 84 — 1838 . . . 2869 — 84 — 1839 . . . 2869 — 84 —

1840 . . . 3319 — 84 —

1841 . . . 6578 — ------») 1842 . . . 6508 — ____

1843 . . . 6608 — — 1844 . . . 7606 — 43 — 1845 . . . 8406 — 43> — 1846 . . . 9256 — 43 — 1847 . . . 9556 — 43 — 1848 . . . 9819 — 75 — 1849 . . . 10319 — 75 — *) **)** * ) D a Universitetsdirectionen i Aaret 1835 havde taget nnder Overveielse, hvorvidt man künde komme de mindre dote-

*) Fonden tillagdeS af den nedlagte Nyborg SkoleS Aktiva -040 Rdl. soruden det Walkend orfffle Kornlegat fra Glorup 6 Tdr. B y g aarlig. **) Fonden tillagdeS en Obligation stör 180 Rdl. istedetfor R a S- m uS PedersenS Legat (jfr. S . 18), men afgav ifslge Directionens Resolution af ^ 1841 en fra Nyborg Skole modtagen Obligation til Belob 350- Rdl. til Nyborg Bor ger- og Almueffolevcesen imod at erbolde det ved Delingen 1841 NyVorg B y tillagte Walkendorfffle Kornlegat fra JuulflLv 5 Tdr. - Skpr. Byg aarlig. * " ) Denne FondenS vetydelige Stigen stden 1843 har sin Grund, foruden i FondenS egne storre Renter, deelö i at saa godt som hele Stipendiesummen aarlig er bleven oplagt for D i- sciplene i ncrrvcerende NectorS Emvedstid, deelS i , at overhovedet fcerre Stipendiater ere blevne dimitterede i diöse Aar, i 1843 tun een, L 1846 ingen. 35 rede Skoler til Hjelp bed at henlargge til disses Stipendie, fond de Legatindtcegter, der vare tklfaldne de mere doterede Skoler ved Reduktionen af en Mcengde Latinsioler i Aaret 1739, forlangte den under 25de April 1835 Ephoratets og Forstanderftabets Betcenknmg, om Noget maatte vaere til Hinder for en Forflyttelse af de ved Svendborg, Faaborg og Rudkjobings Skolers Reduktion Odense Skole tilfaldne Legaler, til Kolding Skole, der er meget fattig paa Lega ler til Understottelse for Disciple. M e » de locale Auctori- teter troede af flere Grunde at burde paa det Stcerkeste mod skette stg denne Forflpttelse og vindicere Odense de omtalte Legater; og Direktionen maa have fundet disse Grunde vceg- tige, da den ikke alene Inte t videre foretog i denne S a g , men end ikke i Aaret 1838, da Nyborg Skole nedlagdes, benhttede Leiligheden til ved en Part af denne Skoleö Le gater (hvortil i sin Tid Legaterne fra de reducerede Skoler i Kjerteminde, Bogense og Middelfart vare blevne henlagte) at forbedre Kolding Skoles meget ringe Stkpendiefond, men udvirkede, at Nyborg Skoles Stipendiefond blev deelt imellem Nyborg B y og Odense Cathedraljkole. I Forordningen af 7 Nov. 1809 er, som ovenfor anfort, bestemt, at naar Stipendiefondens Capital er istand til at udrede de reglementeredeStkpendiesummer, flal detOver- siydende anvendes til overordentlig Understot telse for Skolens udnnvrkede Disciple i deres Skole- og Universitetsaar, og i Directionens Skri- velse af 28de J u n i 1828, der opregner Stipendiefondens Capitaler og Jndtcegter, fremhceves atter, at denne Fond i Forbindelse med Renterne af de Capitaler, som af disse Jndtcegters Over sind over de aarligen approberede S t i- pendiesummer og ved indtrceffende Besparelser af hjemfaldne Stipendier endvidere maatte i Fremtiden kunne opspares, 2» 36 udelukkende skulle blive anvendte tilUnderstst- telse for Odense CathedralskoleS Disciple og for de derfra dimitterede Studerende i de forste Aar, som disse tilbrknge ved Kjobenhavns Universttet. S a a - lcenge Overstudsfonden, ester Fradrag af Oplagene, ikke indeholdt nogen betydelig Capital, holdtcs den disponibel til at Kode paa Tab, Sti'pendiefonden havde lidt eller muligen künde lide, og man vovede M e at anvende Noget af de aarlige Renter til extraordinaire Understottelser. Forst t de sidste sex A ar ere saadanne Understottelser uddeelte, dog kun ialt til et Belob af 360 Rdl.*) Fra iaar af vil der imidlertid hengaae lang T id , inden der kan blive M idier til lignende Understottelser, da Overskudsfondens Jndteegter i Slutm'ngeu af forrige A a r habe faaet en anden Anvendelse. Under 21de November f. A. tilkjendegav nemlig Mim'steriet for Kirke- og Underviisnl'ngsvoesenet igjennem Ephoratet Skolens For standerstab Folgende: „ I Anlednkng af en af Ministeriet nedlagt allerundcrdam'gst Forestilling angaaende en i nogle Retninger forandret Ordning af de lcerde Skolers Beneficie- vcesen har det behaget H a n s Majestcet Köngen under 18de f. M . blandt Andet at resolvere, at der til Doekm'ng af en Deel af det Tab, som ved Tilstaaelsen af Fripladser i de lgerde Skoler forvoldes Skolevcesenet, stak af Jndtcegterne af den nuvcerende Stipendieoverstudsfond ved Odense Cathe- dralstole aarlig afgives 480 Rdl. til Skolens Kasse, i hvilken Belobet bliver at beregne til Jndtcegt for Skolecontin-

' ) Nemlig til L Disciple 50 Rdl. hver paa Grund af lang» vorige og bekostelige Sygdomme, til S Studerende ved Uni- vcrsitetet 50 og til S andre 80 Rdl. hver, paa Grund af at de enten ikke havde noget eller hoist uLcthdeligt Oplag sra Skalen og baade varc vardigc og trangende tilUnderstottelfe. 37 genter under en scerlig Afdeling." — Ved denne Bestemmelse er der, paa omtr. 20 Rdl. ncer, disponeret oder hele den naervaerende aarlige Jndtcegt af Overskudsfonden endog med Jndbegreb af Renterne af den i dens M asse indeholdte O p - lagskasse, og Skolen faaer saaledes Betaling for 16 G ra - tistpladser.

III. Legater udenfsr Stipen-iefon-en.

D e tildeels meget betydelige extraordinaire Legater, hvis Administration og Uddeling er henlagt til scerskilte Auctori- teter og hvoraf nogle ere bestemte til Opmuntring og Un- derstottelse for Disciple, andre for Studerende ved Univer- sttetet, ere folgende: For Disciple. 1. D e t Baggerfle Prcemielegat, stiftet af Etaks- raad (dengang Juftitsraad) Frederik Bagger til J u u l- stov ved Fundats af 8de J u li 1789, kongl. confirm. 7de August s. A. Denne med uendeltg Snaksomhed affattede Fundats har til Overskrift: „Femte offentlige Stiftelse slden 1767 fra Frkderich Bagger paa Juulschou i Fyen paa Capital 20000Rdl.", og angaaer for den storste Deel Npborg B p og Skoler; den findes in extenso i S c h a c k s Fort- seettelse af Hofm. Fund. IV. S . 20 ff. Det, som deraf vedkommer ncertzoerende Legat, er Folgende: „Herforuden stal til en Opmnntring som Praemie for de to seedeligste og flittigste Disciple, saavel i Odense- som Npborg Skolers tvende overste Lectier, uddeles saaledes, at hver af disse to faaer i begge Skolers tvende overste Lectier, strax efter Examen 4 Rdl., og i nerste Lectie hver 3 Rdl., som 38 ialt udgjsr 14 Rdl. Skulde det flee, at endnu var Een i samme Lectke, som af Laererne künde eragtes ligesaa voerdig til Präm ie som de to andre, men dog künde drages i T vivl at gjore Proeference: da, for at forekomme Jalousie og M sundelse, fial ester Skristens Exempler Lodtrcekning mellem disse Trende voere Dommer i Sa ge n ." Ester Baggers hoitidelige Erklcering i Slutningen af Fundatsen flulde Renten af denneStistelsepaa20000 Rdl. tage sin Begyndelse fra 11 J u n i 1789 saaledes, at den fulde Uddelelse flulde, hvad enten Han levede eller Han dode, flee i to Terminer ncrstkommende A a r 1790. M e n ester Distri- butsprotokollen modtoges de forste Renter ikke for December 1793 og uddeeltes tilligemed folgende Term ins forste G ang til 4 Disciple i Aaret 1794 og saaledes fremdeles indtil 1802 incl.; men fra 11 Dec. 1802 til 11 Deebr. 1826 bleve Renterne aarlig indbetalte til Skolens Kasserer, af denne forte Skolekassen til Jndtcegt og, tvertimod Legatets oprindelige Bestemmelse, henregnede til de Kilder, hvoraf de aarlige Understottelser flulde udredes til trseng ende Disciple. Forst esterat Undersogelserne om StipendiefondenS Kilder vare tilendebragte, kom dette Legat som Stipeudie- fonden uvedkommende tilbage til sin oprindelige Bestemmelse og uddeeltes forste G an g igjen i September 1826 paa fun- datsmcesstg Maade. Rente» af dette Legat modtages i hver Termin fra Np- borg Amtstue af Stistsprovsten eller Borgemesteren i Odense, der i J u li Maaned udbetaler de samlede Renter for de sidste 2 Terminer til Rector. Ved Censuren ester Hoved- examen afgjores ved Lserernes Stemmer, hvilke Disciple Prae- mierne flulle tildeles, og de udkaarede Disciple fremkaldes ved Translocatione« og modtage Prsm ierne i offentlig For- 39 samling. Tre Gange har sider» 1828 Loddet afgjort, htzem af to lige vcerdige Disciple der flulde erholde Prcemien. D a Forholdene esterhaanden havde forandret sig betpdeligen isaer ved Oprettelsen af flere Classer, saa at Legatet, hvis det fluide uddeles ester Fundatsens Bogstav, vilde vcere indflrcenket til et i Forhold til Freqventsen ringe Antal af Disciple, og derved oste den nn'ndre Vcerdige vilde erholde det blot paa Grund af at Han Var i en af de to overste Classer og relativ den vcerdigste i denne Classe, henvendte den nuvoerende Rector stg under 18de M a rts 1845 til S tifts- ovrigheden (under hvem Legatet sorterer) med det Forslag, at for Fremtiden den Forandring gjordes i Legatets Udde- ling, at Disciplene fra fjerde til syvende Classe incl. bleve qvalificerede dertil, saaledes at den storre Prcemie uddeeltes til 7de og 6te, den mindre til 5te og 4de Classes Disciple. Esterat Sagen Var forelagt Cancclliet og dette havde corresponderet derom med Unibersitetsdircctionen, tilmeldte forstncevnte Collegium i Beghndelscn af Juli s. A. Stiftssbrigheden, at det havde overladt Sa ge n s Afgjsrelse til Universitetsdirectkonen, hvorester Rector igjennem Ephora- tet erholdt Directionens Resolution af 19de s. M., der bifaldt den foreslaaede Forandring. 2. Det Moltkeske Legat, stiftet af Geheimestatsminister Joachim Godske Greve afMoltke til Understottelse for Embedsmcends B orn, som gaae i Skole. A f de 50 Portioner, hver paa 40 Ndl., som dette Legat indbefatter, ere tvende henlagte til Odense Cathedralflole. Legatet er stiftet 1819, men den af den nuvoerende Lehnsbesidder af Grevflabet Bregentved, Greve A. W. v. Moltke senereud- stedede Fundats er confirmeret under 27de December 1822; den findes aftrpkt bl. A. i Engelstosts Efterretn. ang. Univ. og de lcerde Skoler 3die og 4de H. S. 361 ff. og i Frede- riksborg Skoles Progr. for 1837 S . 9 ff. Denominationen til disse Portioner ffeer ved Besidderen af Grevstabet Bre- gentved, og hver Termins Nenter udbetales af Samme til Rector, af hvem iovrigt intet Vidnesbyrd forlanges om Ved- kommendes Evner, Flid eller Fremgang, men kun, hver G ang Renterne hceves, Attest om „at de udncevnte B o r n leve og vedborligen deeltage i Skoleunderviisningen". Til ethvert „ B a rn ", som enten ved Dimisston eller af anden G rund for- lader Skolen, betales endnu Renterne til den Termin, som folger ncestefter at Aarsagen til Ophorelsen af LegatetS N y - delse indtrceffer. Legatet er for Odense Skoles Vedkommende traadt i Kraft fra Iste Januar 1826. 8. For Dim issi og Studerende ved Universitetet:

3. D e t Michelsenske Legat, stiftet af Biflop over Fyens Stift Hans Mich elfen saaledes, at Renterne alle rede bleve uddeelte fra 1638 af, men Fundatsen forst conci- peret af Legator kort for Hans D od 1651 og understreven af Hans Son Henrich Hansen, Sognepreest i Skambh og Provst i Skam Herred, Odense, St. Hans Itsptistke Dag 1653 (Origin. paa Perg. i Bispearch. Skolens D. No. 4, aftrykt hos Hofm. V I . S . 168 ff.). Legatet belober sig oprindelig til 1000 Rdl. og er bestemt til 3 i Fyens Stift fodte eller dog fra Odense Skole eller Gymnasium dimitterede sättige Studenter af god Forhaabning for Kirkens eller Skolens Tjcneste, der stulle nyde det hver i 3 Aar, imedens de studere paa et Universttet her i Danmark. Ester Fundat sen bestyres Legatet af Stisterens Efterkommcre, crldste A r- Ving efter A rving, som bliver ved Bogen og er bostddende „her i Landet" (hvilket synes at veere forstaaet som eenstydig med Fyen); naar ingen saadan findes, stal Fyens Bistop alene raade for samme Stipendier. Legatet har saaledes 41 vceret bestpret af og til af Bistopperne, men for det meste af Stisterens Slcegtninge, fra 1677 af Medlemmer af Fa milien Mule, og et Medlem af denne Familie, Pastor U. C. Mule, Sogneprcest i Norrelpndelse og Hoiby er siden1832 Ephor for Legatet. Legatet stk i forrige Aarhundrede en Tilvcext, idet Johannes Mule, Sogneprcest i Norrebroby under 19de December 1753 forpligtede skg til, ifolge et sine Forceldre givet Loste, at lcegge 200 Rdl. Courant til Lega tet, saasnart Han formaaede det (jfr. Hofm. V I. S . 170), og denne S u m blev ogsaa indbctalt 1787. E n anden celdre Forogelse af Legatet med en S u m af 62.1 Rdl. flyldes I . M u le s Fader og Formand i Embedet M ic h a e l Mule, efter hvad samme I . M ule bereiter i en Skrivelse til Bistop Bloch, der er dateret 1787 og findes vedlagt Legatets Fundats i Bispearchivet. VedRkgsbankforordningen stete ingen Forandring med Capitalen, der gik ober til samme Belob i Rigsbankpenge; derimod tabtes i Aaret 1831 ved Salzet af den Gaard i Npborg, hvori de 10621 Nbd. af Capitalen indestode, paa Grund af Eisens Fallit, 183 Rdl. 25 Sk. Solv, og Ren- terne af det D v r ig e , som vedblev at staae i samme Gaard, medgik i nogle A a r til at bestride Udgisterne ved en Proces- Under disse Omstcendigheder ansogte Legatets Ephor Can- celliet om, at Renterne maatte lcegges til Capitalen, indtil denne havde naaet Belobet 1262.1 Rdl., og dette blev bevilget. Siden 1840 er Renteuddelingen igjen traadt i Kraft. Mere om dette Legat s. Schacks Forts, af Hofm. IV. S. 334 f. og Odense Cathedralstoles Program for 1842 S . 44 ff. 4. D e t Baggerste Legat forDimissi indeholdes i det Legat paa 21,000 Rdl., som davcerende Kammcr- raad, senere Etatsraad Fr. Bagger til Juulstov stiftcde til adstillig B ru g ved Fundats af 23de J u n i 1781, kongl. confirmeret 8de August 1781 (Legatprotokollen hoS Hospi talsforstanderen i Odense, Schacks Forts, af Hofm. IV. S . 319 ff.). A f denne med stör Vidtloftighed og Snaksomhed affattede Fundats vedkommer os her Folgende: „For paa et S la g s Maade at vcere lidet behjelpelig i at befordre Laerdom og Didenstaber stal hvert A a r til 2 af de findigste, scedeligste og til Studeringer bedst oplagte v e p o - situri, som ere barnfodte. i Fyen og fra Odense Gymnafio eller Skole det A a r sendes til Kjobenhavv, betales enhver 50 Rdl., af hvilke halvtredstndstyve Rigsdaler de 20 udle- veres til Depofitz og de 30 ester L x a m e n pllilosopliicum , som da udgjor til dem begge eet hundrede Rigsdaler, da det behenderer af Bistoppen med Overleeg af Professorerne at udvcelge de mest vcerdige. D o g stal de forst annammende vcere de, som jeg i min Levetid selv maatte udvcelge og som ved min D od herhos maatte findes optegnede. Denne tvende lie p o situ ri tillagte Sum m a — leveres fra Juulstov hvert Aars Ute Juni til Bistoppen, som i en dertil over- leveret Protokol lader enhver af de Benoevnte enten selv eller ved en dertil committeret bekjendt vederhaestig M and i Odense qvittere for oppebaarne Legatum, og fra Hovedpersonerne inden 14 Dage flaffer Bistoppen vedborlig Beviis." Det. hele Legat flulde beständig indestaae i Juulstov G od s med Prioritet noestefter 3000 Rdl. til Refsvindknge og Kullerup Hospitäler; men siden 1805 indestaae kun i bette senere for- mindstede Gods 17675 Rdl., hvorimod Resten er gjort frugtbringende paa anden Maade. E t Tillceg til den t omtalte Fundats gjorte Bestemmelse findes i Fundatsen for „Femte offentlige Stiftelse paa 20000 R d l." fra 1789, hvor en lignende S u m er legeret til 2 Dim issi af Nyborg Skole (Schack S. 21). Det hedder nemlig der: „Dog bliver herved at observere, som den trpkte Odense Fundats ikke indeholder, men Erfarenhed siden den Tid har laert mig at iagttage, 43 nemlig: at hvis de Pensionen nydende lader enten L x s m e n p kilosop kieum reent gaae overstyr eller og fornoiede med et Degnekald eller andetVerdsligt ikke mere lcegge dem ester Studeringer, hvis Dyrkelse her dog stgtes til, saa maae E n - hvers resterende 30 Rdl. ikke udbetales, forend det for S k o - lens Rector er beviist, at de har taget L x s m e n p liilo so - pkieum og der faaet Charakteren i det mindste Iisu ä ills u - ä sb ile in ; hvilken Post saa Herester for de fra Odense D e - ponerede maatte iagttages. Skolen eier denne Velgjorers Portrait, malet i Olie, hvilket nu Hanger i syvende Classes Varelse; tillige blev til M inde om denne Stistelse en Jndstrist paa en Marmorplave indsat i davcerende Mesterlecties D a g , og denne Jndstrist er fiden flhttet til den nye Skolebygm'ng, hvor den findes indmuret i Vestibülen paa hoire Side ligeoverfor Jnd gangen. Den lpder saaledes:

Ln wsxt'ix Stätte for sin Lsmille I Ln selvtkrnkenöe V i- äensli»bsm»nck I Ln xrnnäix Jurist j Ln monnesêk^niÜx L«exe I Laudvresenets Lorbedrer I Ln klixt feiende Odristen s Ln Original af vrivtixked I LorDldrel-ises Lader I Lokers ox ufors^rxede 3omfruers VelLIpier I De trrenxende Studerev- des I Rîmodixe vesk^tter s ven senkende ^rmods Xratt- fulde Oplidelper s 8Iaveaandsns kanemand s Ln retsâKen Patriot ^ Ln rvdelmodix ALenneskeven j Ît dette savnes for vor Verden j 1 den msxelpse j LR 1V LR IO R V Ô O LK s Rerre t!I duulscliou konxelixe badest. j Lammerraad vir- LeN§ dustitsraad j 0 § Ltatsraad 8om dpde d. 23 Ledr. 1791 I 1 sin Widers 81 âr j IVlen wvi§ slâl leve idlandt 08 ^ Ved sine pr'ii8vkerdi§e8tiftelser j L^seli§ ox Idnl!§ dortslidsenkede s Ran over 156000 Rdl. I Hans olkentlixe Oavmildlied ^ 5Iod Odense Skole o§ O^wnssinm I L!I en rundeiix OdenZdeld for fr'ie ^ I7ndervi!sninx o§ Lnderst^ttelse j Leskrives omstwn- delixen i Irans ved I Lr^Lken ud§ivne personalier ! vootor s o§ Professor o§ Reetor Landers Orund j LrrolL til et 81^11- derie over Alenneske s Vennen o§ ! Ltterretnioxen om Le- 44

KLtum I ko? ^uulskou PLA 21000 R6I. o§ et severe 1 ^VAL- tum pLL 20000 meä meere som er j 'rr^Lt i Oäevso 1781 o§ 1789. velLostet ak H. Zauber.

Ester Reformen 1802 bleve Renterne af Legatet modtagne af Skolens Kasserer og forte Skolekassen til Jnd- tagt, men af denne igjen udredet Legatporttoner til dem, hvem Commissionen eller Direktionen for Universitetet og de lcerde Skoler havde tillagt dem efter Rectors Forflag, stjondt det i Commissionens Resolution af 19 September 1804 udtrpkkeligen hedder: „Med Froken Ernsts og Bagge rs Legaler forholdes det, som hidtil, i noieste Overeensstemmelse med Fundatserne," hvorefter Bisioppen ene raader ober Uddelin- gen efter Overlceg med Professorerne, i hvis Sted Rector nu traadte. Dette künde ikke undgaae Prof. Saxtorphs Opmarksomhed, efterat Han havde tiltraadt Rectoratet, ligesom ogsaa en anden Uregelmcessighed baade med Henspn til dette og endnu mere med Henspn til Froken E.'s Legat, at der ikke hvert A a r Var disponeret oder det hele Rentebelob og at det Overskpdende var kommet Skolekassen til Gode. H an tankte da strax paa at vindicere disse Legaler deres Tilgodehavende og henvendte stg under 25de A p ril 1824 med Jndstklling desangaaende til Direktionen. Ester lange Forhandlinger, der dog mest angik det andet Legat, og efter en noiagtig og fuldstkendig Opgjorelse af Skolens og begge Legaters Mellemvcerende bifaldt Direktionen under 1 sie April 1826, at der, foruden at der til Bagge rs Legat udbetaltes en contant S u m for at fuldständiggjore Understottelser af D i- missi fra 1819— 1823, tillige udlagdes til Legatet kongelige Obligationer til Belob 350 Rbd. S>, hvilke skulde lag- ges til Capitalmassen og hvis Renter stulde tilfalde de samme Dimissi, der aarligen npde Understottelse af den oprindelige 4 5

Capitals Renter. Under Forhandlingerne om derme Sag 1824— 26 afholdt Universttetsdirectionen sig fra at bescette de Baggerste Legatpladser, men henvkste Afgjorelsen tkl „Direc- teurerne, Bistoppcn og Rector," og har ogsaa senere betrag tet disse tvende Embedsmcend som Bestprere og Uddelere af Legatet (jfr. SelmerS acad. Ti'd. I. 3. S . 241), hvorimod ifolge P ra x is, overeensstemmende med Fundatsens Ord, B i- fioppen betragtes som Legatets Ephorus, til hvi's Approbation Rector aarligen indstiller fit Forflag og af hvem Bem yndi- gelse meddelcs Hospitalsforstanderen, der er Legatets Negn- fiabsforer, til Udbetalingen af Portkonerne. De seneste Be stemmelser om dctte og folgende Legat anfores nedenfor. 5. Froken E r n s t -s Legat for Dim issi, stiftet af Jnliane Helene Ernst ved Testament af 28 November 1781, hvori fastsattes, at Renterne af hvad der blev tilbage i hendes B o , efterat andre Forpligtelser bare opfpldte, stulde anvendes til Understottelse af tvende fra Odense Skole dimitterede Disciple, saaledes at hver stulde have 50 Rdl., og at hvad der endvidere blev tilovers derefter, ligeledes stulde ndftettes og Renten anvendes tkl Understottelser paa 10 Rdl. for saa mange andre Dimissi, som Renterne künde tilstrcekke. M e n da ved Skiftets Slu tning den S u m , som tilfaldt den latinste Skole efter Testamentet, befandtcs at vcere langt storre, end Testatrix havde forestillct sig, nemlig 8000 Rdl. D. C., oprettede klxeeutores testrnneuti, Khrr. F. Bülow og Stistsphpsikus vr. I. Eichel under 29 December 1784. en Fundats, der blev kongl. confirmeret under Iste Ap ril 1785 (O rigin. i Bispearch. Sk. D . No. 89, aftrpkt i E n - g'elstofts Universitets- og Skole-Annaler 1808 II. S. 100 ff.), hvori dette Legats Bestyrelse og Anvendclse ncermerc blev besternt saaledes, at det stulde indlemmcs blandt Skolens andre Legater og staae under Biskoppens, Professorcrncs og 46

Stiftprovstens Forvaltning; Renterne stulde modtages af Rector umiddelbart fra Debitorerne, og ester Hans Forflag fastscetter hvert Aar ester Skolens Examen Bistoppen, hvo der stal nyde Stipendierne; til tvende Dim issi fta Skolen eller Gymnasiet stulde aarlig udbetales 50 Rdl. hver, de 20 Rdl. ved Dimissionen, det Ovrige ester Lxsinen pkilosopdi- eiun, vg de ovrige Renter stulde anvendes til Portioner paa 40 Rdl., Halvdelen at tildele ved Dimissionen og den anden Halvdeel ester anden Examen; stulde der ikke blive dimitterede saa mange Disciple, som der blive Stipendier, da oplaegges de overflydende Renter til et andet eller de folgende Aar. „Skulde een eller flere af Stipendiaterne ikke tage Lxsinen pkilosoplrieuin eller derved erholdet ikke i det ringeste den Charakteer lisuck illauüabilein, da stal de til den eller dem pro p e rson a besternte 30 Rdl. eller 20 Rdl. tilfalde andre sättige Studerende i deres Sted, som habe gaaet i Odense Skole eller paa Odense Gymnasium, vedLxsm en pkiloso- plneiun have faaet den bedste Charakteer og ikke have vceret udsete til at nyde dette Stipendium ved deres Deposttz, naar de opholde sig ved Academiet og bevise deres Flid ved P ro - fessorernes Attester, da saadanne Studenter i disse Tilfcelde af Rectoren for Bkstoppen maae foreflaaes til at faae udbetalt af Renternes Overstud, saavidt tilstrcekke kan, ester deres Vcerd og Trang, hver 20, 30, 40 til 50 Rdl. eengang for alle". — S o m Overstud i Boet, cfterat Legatets 8000 Rdl. vare udtagne, blev af L x e e u to ro s tost, i Aaret 1785 over- leveret til Rector Tauber 106 Rdl. 1 Sk., og deraf beko- stet Trykning og Jndbinding af en af Rector holdt Lovtale vver Testatrix samt en Mindetavle af Marm or, der blev indsat i Mcsterlectiens Vceg ligeoverfor den ober Bagger, og nu er indmuret i Vestibülen paa venstre Side ligeoverfor Jnd- gangen. Den lydcr saaledeö: 47

„LU et llfop§IeinineIi§t s ^Lêminäe ovei' j Oä«rv8e Iatill8ke Skoles VelAipperske s k'oi'Dläl'elpse ômfl-uel-s j 0 § Laders Vel^näepske ^ von over al Roes nn lanxt opkîeds I 0§ i vo? o§ Lkte?8lkv§tens blinde s vd^delixe k'i'^ken j ^ V V I ^ R R R V L ^ lL ^ V S L IN L von L k ^ iS L s ven ^'ondiske vd^del'ixlied befwstede kun s Ved pi'üsvrvi'dlAe 8t!ktel8er s 10,000 R i§ sd a - lei^kvoraf 10 fatti§e ômkruer s 0§ Rnkei' n^de de aarlixe Rentei' Ii§elede8 ^ Rt lexatnin t!I den latmske 8koIe i Odense I 8000 Rdl. Kvi8 aavlixe Rentei' nddele8 til j vrerdixe o§ t?DN- xende Oandidaters vndei'st^ttelse I veels ved deres ^fneise fâ O^mnasiet s o§ 8kolen til êademiet j veels ekte? deres prÜ8e1i§ ovepstandne I Rxamen pkilosoplii'eum I IkÎxe den allernaadixst stadfrestede k'undats ^ Xk 1 ^pp'il 1785 I ven 8ali§ ^fd^de levev altsaa iblandt 08 s Ved liendes nudtpmino- 1!§e s OavmUdlieds Lildei' j Ved Rektor o§ ki-ofessoi' Lan- der8 tr^kte Laie s Over kende 8om evi§ forfriskede o§ I V a - r!§e Oravmindei-.

Uddelingen tog sin Begyndelse i Aaret 1785 og fra dette A a r af indtkl Reformen 1802 uddeeltes til 113 Pcrsoner 4480 Rdl. D. C. i ordknaire Portionen I Bispearchivet findes en Erklcen'ng fra L x e e u to re s testsm enti af ^ 1790, hvori den Paastand opstilles, at der ikke behoves L x a m e n p k ilo lvA ie u in for at fyldestgjore Fundatsens Fordringer. Denne Erklcen'ng er foranlediget ved Rector Krafts mod- satte Paastand i Skn'velse af BispensResolution a f?? erklcrrer Executorernes Anstuelse for den rette, og af samme Mening er Bistoppen endnu i Aaret 1800, da Sporgsmaa- let atter blev reist af Rector Heiberg.

Samtlige Actstpkker til Legatets Historie fra 1802 indeholdes i Legatprotokollen, der bcgpnder med en Copie a fF u n - datsen. Ester Reformen deelte dette Legat Skjebne med de andre, idet det blev indlemmet i Skolens M idler og dets Renter forte Skolekassen til Jndtcegt, hvorimod der efter Rectors af Universitets-Commissionen eller Directio- 48 nen approberede Forslag udbetaltes Legatportioner til foerre eller flere Dim issi, dog sjelden noget A ar det hele Rente belob; i flere A ar blev aldeles Inte t brugt af Renterne, men disse Heller ikke efter Fundatfcns Bydende oplagte eller i Regnflaberne anforte som tilhorende Legatet. Kort ester sin EmbedStiltrcedelse begyndte derfor Prof. Saxto»Ph en Undersogelse om bette Legats Forhold til Skolckassen, hvoraf Resultatet Var, at der af Legatets Obligationer kun forefand- tes til Belob 5400 Ndl. Solv, hvorimob de andre 2600 Rdl. ved Forandring af Pantet vare blebne udsatte som hörende til Skolens Capital, uden at man dog künde opdage, naar bette Var fleet eller til hvad Belob de vare omflrevne i Rigs- bankpenge; endvidere havde Legatet en betpdelig S u m tilgode hos Skolckassen for de i en Reekke af A ar oppebaarne vg ikke heelt benyttede Renter, hvis Belob i Nkgsbankpenge Heller ikke künde udfindes noie. Efter en vidtloftig Corre- spondence med Universitetsdirectioncn fra 1824 af, bestemte denne ved Skrkvelse af 26 Februar 1825, at de sidsiomtalte 2600 Ndl. flulde omflrives til 1960 Rbd. S.; med Hensyn til Legatets Tilgodehavende hos Skolckassen afgjordes endvidere, efter Brevvexling med Cancelliet, ved Resolution af 28 Januar 1826, at Rentebeholdningerne, forsaavidt bei sin Tid vare indbetalte i Skolckassen i D anfl Courant, flulde ersiattes med 1 Rbd. S . for 6 Ndl. D . C. Efterat Forstan- derflabet derpaa overeensstemmende hermed havde indsendt en Bcregning af Legatets Mellemvoerende med Skolckassen, fast sattes endelig ved Resolution af Iste A p ril s. A. heleErstat- ningen af Legatets Overflud fra 1803 til 1825, foruden en S u m af 941 Rbd., der allcrede noget i Forveien forfluds- viis Var anviist for at uddelcs til traengende Dimissi, til en Su m af 1581 Ndl. 15 ß., hvoraf 331 Rdl. 15 ß. flulde udbetales contant, det D vrige refunderes Legatet ved at transportere til det en 49

Skvlen tilhorende kongl. Obligation paa 1000 Rbd. S . og en Panteobligation paa 250 Rdl. Ved denne Forogelse kom altsaa Legatets i Obligationer staaende samlede Capital i Aaret 1826 til at udgjsre 8610 Nbdl. S. Angaa- ende Legatets Forhold til Skolens Regnskabs- og Kassevcesen fastsattes cster Forstanderflabets Forflag ved samme Direc- tionsstrivelse af Iste April 1826 folgende Regler: 1. Alle til Legatets Fond henhorende Activer skulle vcere paategnede at tilhore Legatet og bevares i et scerflilt R um i den lukte Kasse paa Odense Raadhuus, hvortil O. C. For standerflab har Nogler. I Skoleregnflabet fores for Legatet en scerflilt Conto. 2. Skolens Kasserer besorger, som hidtil, Jndkrcevelsen af Legatets Jndtcegter, Renter og deslige, meddelerderforQvitte- ring, indforer dem under behorig Conto til Jndtaegt, anmel- der i Udeblivelsestilfoelde Restancer paa behorig Maade for Forstanderflabet, der i Tilfcclde af at Tvangsmidler flulle anvendes for at inddrive Restancerne, trceder i Forbindelse med Legatets nuvcercnde Bestprere efter Fundatsen, nemlig B i- floppen, Stiftsprovsten og Rector, med hvklke Forstanderflabet ligeledes trceder i Forbindelse, saa oste der med Capitalfondey flal foretages nogen Forandring. 3. D e modtagne Jndtcegter afleveres af Regnflabsforeren ved hver Termin til Bestprerne af Legatet eller til den, som af dem ved Fuldmagt committcrcs til Modtagelsen imod Q vit- tering, og de fores da strar til Udgift i Skoleregnflabet, ved hvilket bemeldte Qvittering flal fremlcegges, og naar dette er fleet, er Cathedralflolcns Forstanderflab uden videre Ansvar for bemeldte Jndtcegter. Kort efter er heri fleet nogle Modifkcationer, idet Regn- flabet for Anvcndelsen af Legatets Renter og dets Kasse- beholdning ifolge Cancellieflrivelse af 13de M a i 1828 blet 50

inddraget under Stiftsrevistonen, hvorefter denne Conto er bortfalden i Skoleregnstabet og blot en Fortegnelse oder Le gates Capitalfond optagen den. Det aarli'ge Negnstab under- firives af Rector og indsendcs til Medbestyrerne, for af dem at tilstilles Revisor, ligesom ogsaa disse tvende Medlcmmer af Legatets Direktion decidere samme Regnstab. Angaaende Legatets Anvendelse i Fremtide» bifaldt Uni- versitetsdkrectionen ved Skrkvelse af 21 J u li 1827 folgende af Legatets Directeurer i Overeensstemmelse med Fundatsen foreslaaede Regler:- 1. Portioncrnes Storrelse beregnes aarlig i Forhold til de i Aarct indkomne Nente-Jndtcegter og fordeles i 7 P o r- tioner efter Forholdene 5 — 5 — 4 — 4 — 4 — 4 — 4, saaledes at de tvende storste udgjore hbcr z og de 5 mindre hver ^ gf den hele Renteindteegt for Aaret, hbori DimiSsionen fleer, nemlig af Renten til U te December noestforeg. A a r og til Ute Juni s. A. 2. D en forste Distributs af disse tillagte Portioner bliver ved Dimisstoncn, naar Dimittenden har modtaget sit Testi monium, af Skolcns Rector at udbetale, saaledes at af de tvende storre Portioner udbctales to Femtedele af det tillagte Belob og af de fein mindre Halvdelcn af samme. 3. Den anden Distributs steer, naar Vedkommende med Attest fra det philosophiste Facultets Decanus beviser, ei blot at Han har absolveret K x n in e n p kilo lo K ic u m og p liilo so - pllieum , men cndog den Ham tildeelte Hovedcharakteer for begge samlede. Skulve Sygdomstilfceldc forhindre Ham fra at absolvere begge disse Examina i det forste A ar efter Hans Dimission, og Han ved lovgyldig Attest beviser det, da reser- veres Hans anden Distributs Ham endnu et halvt Aar, men beviser Han da ikke sin Adlvmst til den, har Han mistet al Fordring paa samme, alt efter Fundatsens § 2. 51

4. Naar -er ester den paa ovenanforte Maade stete Di- stributs endnn bliver et Overstud, og Rector, i Overeens- stemmelse med Disciplenes Antal og Fremgang i de tvcnde oberste Classer, erklcercr, at Han ikke i de to ncestfolgende A a r kan vente at dimittere saa mange, der, som baade flittige og trcengende, kunne ester Fundatsen vcere qvalificerede til Understottelse af Legatet, at dette Overstud, foruden de imidlertid indkommende Renter, dertil fluide behoves ester Fun- datsens § 2, og Overskudets S u m kommcr til at stige ober 200 Rbd. Solv, da anvendes Halvparten af dette Overstud til Capitalens Forogelse og Halvparten til extraordinair Un derstottelse for celdre Dim issi fra Skolen, som opholde sig og studere ved Kjobenhavns Universitct og som dertil ester Fun- datscns § 4 ere qvalificerede.

Esterat A lt hvad der horte til dette Legats fremtidige B e - varelse, Bestyrelse og Anvendelse saaledes Var ordnet, er baade dcts Capital betpdeligen bleven forogct og ikke ringe Sum m er anvendte til extraordinaire Understottelser, foruden at de ordinaire Portkoners Belob naesten med hvert Aar er steget i Forhold til Renternes Stigen. Af Overstudet er lagt til Capitalen og udsat: fra 1826— 1842 .... 2225 Ndl. „ 1843-1849 .... 1022 —

3247 Ndl. saa at den.i Obligationer staaende Capitalmasse for Tiden er 11857 Ndl.

T il Understottelser er anvendt: Perforier ordinaire Person» extraord. 1827-42 . . 66 3694 Ndl. 48 ß. 14 650 Ndl. 1843-49 . . 21 1149 — 38 „ 10 500 — De ordinaire Understottelsesportioner, som oprindeligen 52

udgjorde resp» 50 og 40 Rvl. og i Aaret 1827 vare, de storre 6 Nbd. 4 Mk. r. S . og 57 Rbd. 4 Mk. 7 ß. Repr., de mindre 5 Ndl. 2 Mk. r. S. og 46 Ndl. 1 Mk. 2 ß. Repr., ere stcgne saalcdes at de ved den sidfte Uddeling i Efteraaret 1848 udgjorde rcsp. 76 Rdl. 47 ß. og 61 Ndl. 18 ß.

D a den ved den Provisoriske P la n af 25 J u li 1845 anordnede Afgangsexamen ved selve Skolen for den storste Deel ogsaa indbefatter de Discipliner, som forhen vare Gjenstand for Lxsm en pkiloloKiouin og pliilosopliieum, og en saadan anden Examen, aflagt et Aar efter Dimissionen ikke fordres af de fra de udvidede Skoler dimitterede Studerende, fandt Rector sig foranledigct til at gjore Ephoratet opmcerksom paa Nodvendighedcn af en Forandring i de didhorende Bestemmelser i begge de sidstncevnte LegaterS Fundatsex. Efterat Sa ge n Var kleben forelagt Ministerict for Kirke- og Underviisningsvcesenet, modtoges under 15de Juli 1848 fol gende Resolution: „ I Anledning af hvad af Stiftsobrigheden i Skrivelse af 27de f. M . er indstillet ved Fremsendelsen af et Andragende fra Rector Prof. Henrichsen, bctraeffende en Forandring afdc Bestemmelser i Fundatserne for de Odense Cathedralskole tkllagte Bagger ske og Froken Ernst Legater, hvorefter Udbetalingen af den anden Portion af disse er bctinget af at vedkommende Studerende habe nnderkastct sig den saakaldtc anden Examen ved Universttetet, samt da disse Bestemmelscr saavelsom de i Universitetsdirectionens Skrivelse af 21de Juli 1827 indeholdte noermere Forstrister angaaende Udbetalingen af dct sidstncevnte Legat ikke längere kunne ansees anvendelige' efterat den ved den provisoriske P la n af 25de J u li 1845 befalede fuldstaendige Afgangsexamen trceder istedetfor L x s in e v srtiuin og Lxrunen pliiloloKieo-pliilosopkicuin alene med 53

Undtagelse af de til er» egen Examen henlagt^ philosophifie Discipliner, bi'l Ministeriet herved havefastsat, at det Baggerste og Froken Ernsts Legater herefter paa ecngang maae udbetales vedkommende, til at nhde Legaterne dcnomincrede Stude- rende, naar de ester udholdt fuldstoendig Afgangsexamcn ved Odense Cathedralstole dimitteres til Universitetet, hvorimod den i Universitetsdirectionens ovenmeldte Skrivelse af 21de J u li 1827 approberede Bestemmelse om den Understottelse, som af Froken Ernsts Legat under Visse Vilkaar kan tilstaaes «ldre Dim issi fra Odense Skole , fremdeles maa forblive i Kraft."

Til Slutningen maa endnu omtalcs et for Disciple og Studenter fcelles meget betydeligt Legat, der vel ikke i og for sig staaer i nogen Forbindelse med denne Skole, hverken hvad Bestyrelsen eller Anvendelsen af Legatets Midier angaaer, men dog vistnok i de fleste Tilfcelde vil komme Disciple i og Studenter fra denne for Tiden eneste lcerde Skole i Stiftet til Gode. Jeg mener d et Riberske Legat, stif tet af Birkedommer Vincent Niber ved Testament af 26de September 1835 (S. Schacks Forts, af Hofm. IV. S. 361 ff). Jfslge dette Testament flal Halvdelen af Nibers Bo ester Fradrag af Mjelden seettes paa Rente i godt Jordegvds i Fpen mod Iste Priorktets Pant som Legat for Stude- rendeafFpensLandalmue, hvortil ogsaa regncs Skole- lcerere paa Landet, men ikke andre paa Landet boende Em - beds- og Bestillingsmaend, ei Heller Forpagtere eller Betjente paa Herregaarden. Legatet er sat under samme Besthrelse som Lundegaards Stiftelse (Stiftsovrigheden, Provsten og tvende Prcester af S a llin g Herred) og bestemt til et B a rn af Bondestanden, der provet ester almindelig Opfordring ved osfentlig Examen af Direktionen og derefter forberedet i de 54

elementaire Zundstaber paa Landet ved en Praest eller anden studeret Mand, erkjendes forat vaere udmcerket begavet. N aar den ester noieste Provelse valgte Elev er anb ragti Sk ölen, stal Understottelsen bestaae i Skolepengc, Logis, Kost, Boger, Klaeder, Vast og andre Sm aaudgister, saavidt fornodent gjores. Ved Universitetet understottes den Sam m e med et Pengebidrag, der dog ikke maa gives laengere end i 5 A a r og ikke overstige 300 Rdl. aarlig, hvorhoS Directionen stal paasee, at In g e n gives Skoleunderstottelse, forend det med Vished kan sees, at Universttetslegatet er disponibelt til den Tid, Discipelen stal dimitteres eller benptte det. Skulde udmaerket bcgavede Bonderborn findes saa sjeldne, i et saadant Tidsrum, at Legatet steg til en storre Capital end at Nenterne udfordres til to, een i Skolen og een ved Univer sitetet, da, og forst da kan den tredie Plad s besaetteS med et borgerligt Barn, ligeledes ndvalgt ved offentlig Examen ester almindelig Jndbydelse. Legatets oprindelige Sum 9414 Rdl. 3 Mk. er nu stegen til omtrent 11000 Rdl., hvoraf dog 1000 Rdl. ifolge Testamen tet tilfalde en Slaegtning af Legator, hvis ha» gister stg, men indtil da tilfalde ogsaa af dcnne S u m Renterne Legatet, og Sum m en selv ligeledes, „ifald Han ikke komme» i oegte- flabelig Forfatm'ng". Pa a Grund af nogle Bestemmclser i Testamentet om Renterves Anvendelse til Understottelse afen studerende Slaegtning i et vist Tidsrum, hvortil ogsaa Hörer Sammensparelsen af de omtalte 1000 Rdl., har Understottel sen til en Bondeson ikke kunnet trcede i Kraft for i Begyn- delsen af dette Aar. O-eust Lllthedraljkoles Historie

Tredie Hefte.

Odense Communitet

Cantor H. P. Mumme. A-t Odense Cornm unitet er en Stiftelse med meget betydelige M idler, hviö aarlige Renter udgjore en af den almindelige Skolefonds vigtigste Jndtcrgtskilder, er noksom bekjendt. Mindre bekjendt er det derimod Distnok, at denne Stiftelse oprindeligen ene har Darret beregnet paa at understotte Odense latinske Sko- les Drsciple, at den har virket til dette M a a l i flere Aarhun- dreder og at den har Darret noie forbunden med denne Skole indtil for noget oDer 50 Aar siden. Kong Frederik den Anden besternte nemlig her, som andenstedS (f. Ex. RoeSkilde, Helsingoer, Slagelse o. a. B .) endeel af de af Häm i saadanne Byer med KlostergodS doterede HoSpitalerö Jndtcegter til Bespiisning for den latinske Skoles Leerere og et Dist Antal Diseiple; senere bleD Be- spiisningen in natura forandret til ugentlige Kostpenge, og diSse udgjorde i orldre Tider en Digtig Deel af La'rernes Lon og he betydeligste Stipendier for Disciplene, som Skolerne haDde til dereö Raadighed. A f ForlleSskabet med Hospitalet er NaDnet Commu- nitet opstaaet. Ester Skolereformen i det forste Decennium af dette Aarhundrede ophorte efterhaanden denne Anoendelse af saa danne StiftelserS Midlerdog forbleoe de i Almindelighed forenede med Dedkommende Kjobstadö Skole og SkolenS KaöseDcesen, undtagen her, hDor disse Midler underlagdeö en sarregen Bestyrelse og i alt Fald fra Aar 1828 af, da Stipendieocesenet Dar bleDet ordnet her (fee Progr. f. 1850 S . 31 Not.), ikke kom denne Skole mere end enhDer anden af Landets Skoler til Gode. SelD i den seneste Tid har man Dcrret saa aengstelig i at oDerholde denne Adskillelse, at end ikke, naar Odense Cathedralskole trcengte til Tilskud fra den almindelige Skolefond, diöse anDisteS til Udbetaling paa Odense Cornmunitet, men Pengene sendteS fra Oocesturen i Kjsbenhaon, etter, naar Antransporten hindrede Contanterö Forsendelse, igjennem ZahlkaSsen anDisteS paa Odense Amtstue. Til Odense CommunitetS Historie havde jeg samlet endeel M a- terialier, hvilke jeg agtede ved Leilighed at Learbeide som Bidrag til Skolens Historie. Men da Hr. Cantor Mumme, der iflere Aar har arbeidet paa en Beflrivelse af Odense ByeS offentlige Stiftelser, i Forbindelse med GraabrodrehospitaletS Historie havde behandlet Communitetets Historie, og jeg, ved at blive bekjendt med dette Arbeide, fandt, at det var Lygget paa langt rigere M a - terialier end der fiod til min Raadighed, overtalede jeg Ham til at overlade mig dette Parti af sit Skrift til Jndlemmelse i Rcrk- ken af Bidragene til Odense CathedralfloleS Historie. D a Commu- nitetet er en Stiftelse, som nu vedkommer alle Landets lcerde Sko- ler og gavner diöse ved sine rige Midler, kan dets Historie vel antageS at ville vcrre af Interesse ogsaa udenfor vor SkoleS KredS.

H. Lste Afdeling.

Communiletets Historie indtil dels Adjkillelst fra Graabrsdre Hospital.

1. s a g te t kenne Stiftelse i en lang Rcekke af A a r stod i den noieste Forbindelse med G raabrsdre Hospital, vedkommer den dog ncrrmere Odense Cathedralstole, der gav An- ledning til dens Fremkomst. Ved denne Skoles Stiftelse i Aaret 1271 eller 1277 blev det bestemt at Skoleme- steren skulde lonnes af Biskoppen, men Han og 16 Disciple have deres Underholdning i St. Knuds Kloster. Om bette senere ophsrte, eller om Reformationens Jndforelse i D anm ark bevirkede nogen Forandring i denne Henseende, kunne vi ikke oplyse; men i Aaret 1554 befalede K o ng Christian III Prioren i St. Knuds Kloster, at Han i Klosteret skulde underholde 8 Proester, 1 Skolemester, 1 H örer og 6 Degne (Disciple), samt lade Degnene gaae tilbords med sine Folk (o: i Folkestuen), men de 10 Andre spise i Prcefte- stuen (o: de forrige Munkes Spisesal). Da Prioren se nere resignerede og Köngen vilde bruge bette Kronlehn til en Statsembedsmand, solte Negjeringen sig forpligtet til paa anden Maade at drage Omsorg for de Jnstitutioner, der hidtil havde voeret afhcengige af bemeldte Kloster. K ong

Sei-, kor. 0. 7 S . 224. Bcd Sim . Bidrag til Odense Bpcö celdre Historie 1 H. S . 170 og !72. -) 1'ont. .in». Lee. Itsn. 1, 7S8. AtlaS 6, 601. Dan,7 Mag. 2, 74. Bloch 1, 240. 24

Frederik I I befalede derfor, at 5 af Skolens Lcerere (Skole - mesteren og 4 H srere) tilligemed 30 Disciple for Frem tiden stulde nyde deres Underholdnmg eller Kost med to gode Maaltider daglig hos Spisemesteren i Graabrsdre Hospital.*) Men for at Hospitalslemmerne ikke skulde lide nogen Afkortning ved denne Foranstaltning, saa stiftede Köngen ved F u n d ats, dat. Koldinghuus S lo t d. 5 Marts 15722), det saakaldte Communitet i Hospitalet,

^ Om Frue Skoles Jndlemmelse muligt har hcengt sammen med det forogcde Antal Leerere og Disciple, eller om Frederik II selv har udvidet Omfanget af denne Velgjorenhed ved samme Leilighed, kunne vi ikke bestemt angive. Ved samme Tid var Bespiiöningen af de 12 Degne og 14 Almissedegne, om hvilke nedenfor vil blive talt, ophort paa KongS- og Bispegaardcn, og forandret til Kost- penge. Capellanen (som var en af de 12) havde faaet Vederlag, Sognedegnen, som var den Anden, fik nu Kosten paa Communi- tetet. Saaledes var der 10 Degne tilbage at sorsorge og 14 A l missedegne sra St. Hans Kloster ; dersom nu S t. Knuds Kloster endnu kun havde de 6, künde netop Tallet 30 udkomme. M a n künde troe, at Köngen egentlig kun vilde gjenoprette vA^samle paa eet Sted al den Spiiöning, der for havde vceret deelt til flere. I Hervarende Bispearchiv findcs to Copier af denne Fundats — Originalen er forsvunden — , af hvilke den ene blandt Laiinsko- lens Papirer under No. 16 har Aarstallet 1571; den anden derimod i en Nescrtptprotoeol ibtandt Documenter henhorende til Graabrodre Hoöpital er dat. 5 MartS 1572. Dette er vel Grün den til, at Fundatsen ogsaa hos Hofman er anfort paa 2 Stcder; 'I . 5 S . 60ogS. 152, og hoS Ved. Simons, i Bidrag til Odense Dyes crldre Historie II. 2, S . 153 og 158, med samme Uover- eenSstemmelse i Aarstallet. I dansk Magazin 2, 80 og hos Bloch 1 S . 31-32. 241-42 henforeö Fundatsen til Aaret 1572. I et kongl. Rescript af 12 Aug. 1746, som findeS i Bispearch. og nedenfor vil Llive omtalt, anfores derimod bemeldte Fundats dat. 5 M arts 157L. I en Documentsamling i Karen DraheS Bibliothek i hcrvcerende Frokenktoster findeS ogsaa en Copie af denne Fundats, hvor Aarötallet er angivet at vceret 1572, og til samme er der soiet en Verifikation af Afskriften af Consistoriet i Odense, dat. d. 26 Novbr. 1572. 3) Dette Navn er vist ikke synderlig celdre end 18de Aarhundrede; 25 idet Han til samme henlagde Konge-Korntienden af folgende 43 Sogne i Fyen og paa Langeland: Sanderum, Bellinge, Nbberud, Aasum, Veilby, Ryslinge, Giislev, Langaa, Oxendrup, Gudme, Brudager, Oure, Veistrup, Veile, Sonderbroby, Zordlose, Hundstrup, Espe, Horne, Aastrup, Aaby, Hillerslev, Ulbolle, Herringe, Vesterskjerninge, Ncrraa, Klinte, Grindlose, Norup, Otterup, Lumbh, Haarslev, Herrested, Ellinge, Kullerup, Nefsvindinge, Dalby, Stub- berup, Snode, Stoense, Lindelsc, Humble og M,agleby. Endvidere fluide Rector nyde Tienden af Gamtofte, og de fire Horere Tienden af Vissenberg og Vigerslev som Tillcrg i deres Lon. Endelig blev der tilstaaet den nye Stiftelse 200 Lces Brcende og fri Olden til 100 Sviin i de kongelige Skove under Dalum og St. Knuds Kloster. Saaledes Var der da sorget tilstrcekkeligt for at forflaffe den nye Stiftelse de fornodne Jndtcegter, og for at ordne de herved forandrede Forhold i Graabrsdre Hospital blev der af Bestyrelsen for samme udncrvnt en Hospitalsmester, der erholdt folgende Instru ctio n, som vi meddele efter cn Documentsamling angaaende Odense By i Karen Brahes Bibliothek: „Anno 1577 den 23 May haffuer V ii effterschreffne Niels Jespersen, Lupermtenäent, Mogens Henrichsen, Borgemester, och Hans Dinesen, Forstandere for det Al- mindelige Hospitall udi Ottense, Jacob Henrichsen, Jorgen Simonsen og Bertel Lang, Sogneprcrster her ibiö., oft fueruerendis och med os sambtychendis Erlig och welw.

tidligere hed det Klosteret cller BespiiSningen i Hospitalet, eg Nao- nct opstod vel ferst, da Bespiisningen havde ophort og der tun vcdblev Falleöskab i Jndtergtcn ünellcm Hospitalet og Stolen. >) Dcnne Tiende blev senere pcrpetuerct til BrahesLorg Hovedgaard imod en aarlig Afgift af 100 Rdl (Hofman S, 67). 26

Christophe! Schriffuer, Borgern., Christen Mule, Knud Jsrgensen, Oluf Bager, Michel Bagger och Jacob Jesper- sen, Raadnurnd i Ottense, offueruerende, Och grandgiffue- ligen betrachted, och effter Kongl. M ayst. wor Allernaadigste H e rris Brest och Befalling berammit, at bisse efterstr. A r - tichler, schich og forordning, schulle hereffter holdis ubrode- ligen, Gud Allermechtigste til cere, och de sättige udi det Almindelige Hospitals tilligelse, och de Schollens Persoh- ner, som her sammesteds underholdis thil ydermere Bistand, gaffn och fordeel, dog forbeholdet os eller w oris effterkommere at forandre, formeere och forbedre, Efftersom Lehllig- heden och Nsdtorfftighed tilsigger. Och samme D a g bleff H e r H a n s Lauridtzen Sambtycht och aff os alle Sam btligc, som da i Hospitallet Nerucrende tilstede V a a re , Annam it for en Hospitalsmester, Och paa samme Artichler gjorde sin ced, at hannd Ville Aldelis Rette sig efter, och i alle Andre maade were de sättige och Schollens Persohner, nu ehre, eller hereffter Kommendis worder, Huld och thro, og sig Inden og Uden Hospitallet saa forholde, som Hand V ill for Gud Andtsuare, og for sin Christelige offrighed Vere bekjendt. 1. Hospitalsmesteren, den som nu er eller hereffter kom- mindis worder, schal gjore sin eed som det sig bsr. 2. Schall Hospitalsmesteren daglig til M id d ag och afften söge det B ord paa dend H ospitals Stu e , som H ospi- tallets daglige Folch spises paa, Naar Hand er uden loulig forfald. 3. Sam neledis N a a r Nogen her off B ye n eller Anden- fteds besage hannem, schal Hand paa samme S tu e gjore och giffue Huer sin Besch eed effter Huer sin Vilkor och Schichelighed. 4. Schal Hospitalsmester iche Reyse Nogensteds udfra 27

huse paa sin egen Bestilling, og iche Heller paa H o sp i tals Vegne uden forstandernis Vidschab og Sambtyche. 5. Schal Hospitalsmester iche flaa Nogitt Kiob eller Sa l an, iche Heller Selge N o git enten aff H ospitals eller Deignenis (o: Communitetets) Jndkomst och Landgilde, i hele eller halffue Lester, uden forstandernis wilge och Sambtyche. 6. Iche Heller selge deris Landgilde eller A n d it, huis de sättige eller Degnene Kunde om bere------aff Forstanderne och de hannem igien Raadfsre til det Beste saa Alting ganger oprichtig och Vel til, baadc de fattiges og Degnenes Weigne. 7. Sch al Hand iche Heller bruge eller giere Noget Kjob- mandschab paa sin egen Haand, enten med Dxne, H ö n ning, Heste eller N o git Andit. 8. Sch a l Hand iche Heller haffue N ogen fri M a g t at ud- faae eller udlaane nogit aff de fattiges eller Deigne- nes, were fig enten Korn, Pendinge, Kalch, Thorn- mcr eller Anditt saadant, som Mercheligt er, eller udi Store Summer uden forstanderne deris Widschab och Sambtyche, och dersom N o g it da bliffuer Udlaant, schal der paa Klare Register opschriffues. 0. Schal Hospitalsmester iche haffue magt til at bort- laane Hospitalstjenere, deris Heste och wogne i nogen fremmide deris egt eller Arbeyde. 10. Sch a l Hand iche Heller maa Jndtage N ogen paa de fattiges Kost at Underholde. 11. H u o r nogen S a g ekle Deelemaal er reist och begyndt til Tinge, maa Hand dog iche lade falde eller afftalle uden forstandernis Widschab och Sambtyche. 12. Naar nogen indtagis i Siughuset til Underholdning, da schal Hans medhaffuendis G ods opschriffues paa 28

Klare Register opfsris til Regenschab. Sammele- dis Naar nogen igien uddser, schal Hospitalsmester strax giffue det forstanderne tilkiende, och saa udi di fattiges, deris Prcedikanters och flere udi Hospitallet deris Neruerelse, offuersee, huis der findis ester den Dode, och huis D yn n e r och And it der findis, som kan holdis til forraad, och iche strax udschifftes B la n t de sygge, schal Jndschriffues til inventarium. 13. Schal Hospitalsmester were forpligtet dagligdags, uden Hand er i loulig forfald, at besage de S in g e udi H u - sit, M id d ag och Afften, under M aaltid, og haffue flittig opsiun huorledis derinde spises och holdis. Sam- meledis passelig op Altid paa Kschenit, huor der til- redis M aden, paa det der maa spises ligeligen offuer- aldt, och Naar Hospitalsmester er i loulig forfald, schal saa Dugsuenden i Hans Ste d haffue opsiun at saa tilganger. 14. Schal Hospitalsmester achte at Hand holder i forraad goede Slagter-O xsen huos de thiennere, som pligtig ere at holde fuor til wor frue dag i faste, och siden at Anamme i Hospitallet paa fuor, och der holde fremdelis paa fuor, besynderlig imellemb Paasche och Joh annis at forspises til ferst M a d til de sättige Siuge . 15. Schal Hospitalsmester were forpligted Passeligen och Altid om afftenen at gaa ind i Siughuset Naar Bede- klochen er R in ge t, og da forfare om N ogen findis, som iche haffue lagdt sig til Noe og Huille, och dem straffe om Morgenen effter Leylligheden. 16. Hospitalsmester, den som nu er, schal haffue til Lon af Degnene (o: Communitetet) 2 0 gode D aller och aff Hospitallet 10 gode Daller, och deraff bekoste sig sielff Kleber och Andit huis Hand behouff haffuer, och ingen 29

Udgifft indfore i de fattiges eller Deignenes Regnff., enten B ry llu p - eller Barselsgaffuer, eller i nogen A n den maade huad Hand paa sine egne Veigne udgiffuen- dis worder, och N a a r som helft Hospitalsmester, den som n u er, iche Kand for Alderdomb, schrobelighed eller andre Merchelige Aarsager lenzer were de sättige thienlig, brugelig, schal Hand och Hans Hustrue Niude sin Underholdning effter dette Breff och forordning, som Prior och M . Niels Jespersen hannem giffuet och derpaa giort haffuer, som er K önig M ayst. A n part aff porup Kornthiende. Underschreffuit aff Niels Jespersen, Superintendent o. s. v." (ialt 6 Underffrifter). 2

Med de ovenfvr omtalte Tiender, som af Kong Frede- rik H vare henlagte til Communitetet, er der i Tidernes Lob foregaaet adflillige Forandringer. Saaledes blev ved kongeligt Nescript af 30 Sept. 1672 Konge-Korntienhen af Hillerslev, Vesteraabh og Aastrup Sognc i Salling Herred forlenet til Fru Birgitte Trolle til Baroniet Brahc- trolleborg, og istedet derfor Tienderne af Frorup, Ollerup, Lunde og Rolfsied Sogne henlagte til Hospitalet. *) Jste- detfor Dalbh og Stubberup Sognes Konge-Korntiender fik Stiftelsen Svendborg Molle til Eiendom, men for dennc blev i Aaret 1684 udlagt til Hospitalet Konge-Korntien- derne af Maarup, Gjerum og tildcels afHarritslev Sognc i Hjsrring Amt i Jylland.Endelig er ifolge et imellem Besidderen af Friherffaberne Einsidelsborg og Kjorup og Directionen for Odense Hospital og Communitet under

') Jft. Hosman 5, 168., ') Jft. Hof'»«» S, 177. 30

12 April 1787 oprettet og den 15 Juni s. A. confirmeret Mageskistebrev. der er lcest ved Landstinget den 27de ncest- ester, Konge-Korntienden af Alleso Sogn henlagt til Com- munitetet istedetfor Nceraa S o g n s Konge-Korntiende. Forsvrigt eier Stiftelsen endnu de fleste af de foranfsrte Tiender, hvilket nedenfor vil blive viist; nogle faa ere med kongelig Tilladelse afhcrndede, deels imod en bestemt aarlig A fgift, og deels mod Jordegods. M e d Hensyn til dette fidste maae vi bemcrrke, at det enten bestaaer i Gaarde, som ere overdragne i Arvefceste eller til Eiendom , eller perpetuerede til Hovedgaarde imod en vis aarlig Afgift til Communitetet, der saaledes kun kan betragtes somAfgifts- eier, eller strregne Jordeiendomme, i hvilke Communitetet har Capitaler prioriterede, som forrentes med en aarlig Afgift i Korn. Tienderne leveres ikke in nsturs, men ere enten ved Tiendecommissions-Kjendelse eller ved kongl. confirmerede Tiendeforeninger overdragne til M e r n e imod en vis bestemtaarlig Afgift efter Capitelstaxten ellerperpetuerede. V a r n u denne kongelige G ave allerede i og for sig af megen Bethdning for den hervcerende latinske Skole, faa er den i Tidernes Lsb, formedelst Agerdyrkningens Forbedring og Tiendernes derved stigende aarlige A fgift, bleven det i endnu langt hoiere G rad for den stden oprettede almindelige Skolefond. Til dette indsendes nemlig nu, hvilket neden for vil blive omtalt, Stiftelfens bethdelige, aarlige Over- flu d : en Bcstemmelse, som i sin T id ikke fandt almindeligt Bifald her i Stiftet. 3. A f det Foregaaende vil det fees, at Stiftelsens Diemed var, at forstaffe Rector, Conrector, fire H srere og 30

Schacks Fortstrttclse af Hofmans Fimdatssamling S . 98. 31

Disciple Underholdning af „Dl og Mad." Jfolge heraf blev ved Hospitalet ansat en Hospitalsmester, som skulde have Zndseende med, at Alt gik rigtig til ved denne B e-

At der ogsaa paa anden Maade var sorget for SkolenS Disciple, scer man af Diskop vi. EngelstoftS Odense Byes Sognehistorie S . 90 o. fl. H e r hedder det n e m lig, at 14 Alm issedegne havde eet M a a lt id d aglig i S t . H a n S Kloster, maaskee som en F o lg e af den gamle KlosterskoleS Overgang til Latinskolcn. Andre havde fuld F orp lein in g sor den Tjeneste, de gjorde i Kirken, der Lestod i at stcrnke Vievand, synge og trcede Orgelet. Ester Reformationen vedbleve de indtil 1572 at holde daglig Chorsang i Kirken og bencrvnteö i Alm indelighed „de Lolv D e g n e " nagtet to a f disse Pladser optoges af tvende faste Embedsmcrnd: Capellanen og Sognedegnen ved S t Hans Kirke. Der var altsaa kun 10 Disciple a f Latinskolen, soni fik dereö O phold paa denne M a a d e . Lc h n s- mcendene p aa S t . H a n S Kloster fandt imidlertid denne B yrde paa Klosteret altfor trytkende og flilte sig egenmergtigen af med de 14 saakaldte Almissedegne, som havde havt halv Kost paa KongenS G a a r d , ligesom de ogsaa gave „de tolv D e g n e " Kostpenge istedetsor Kosten. K u n to af diöse Perforier, nem lig Capellanen og S o g - nedegnen, Lleve forso-gede paa anden M a a d e , idet hiin Leholdt Hoiby Kongetiende og denne som en af Horerne ved Skalen efter 1572 fik Kosten i Graabrodrekloster. K o n g Frederik den Anden meente vel, at Han ved Stiftelsen af Communitetct havde gjort nok for S k a le n , og at denö D iscip le nok künde aSsistere ved G u d s - tjenesten i S t . H a n s Kirke for In t e t , thi nagtet det ved C o m - munitetSfundatsen udtrykkelig var forbeholdt de 10 Chorsangere, at de skulde Leholde dereö R e t for at synge paa S o n - og Festdage, nagtet den daglige Chorsang i S t Hans Kirke da Llev nedlagt, skrev dog Köngen under 27de Juli 1575 til davcrrende Biskop Niels Jespersen, at Sangen i St. Hans Kloster for Fremtiden skulde Lesorges af 12 D e g n e af Graabrodre. M e n in g e n heraf var, at HoSpitalsforstandercn flulde levere 12 Chordegne til Kirke- tjenesten i St. Hans Kirke. (Orig. Llandt SkolenS Papirer un der No. 63 i Bispe-Arch. — Ist. Ved. Sim . III. 2, S . 172). „ V i have tilskrevet B isp e n ," skriver derpaa Köngen til Lehnsm anden Erik Nosenkrands, „om de 12 Degne, som titldeß have sjunget i fonrcrvnte St. HanS Kloster, at Prior i Graabrodre skal gjore öS samme Tjeneste." Ved et Kongebud Llev saaledcS en Letydelig Understottelse unddraget 10 Skoledisciple, ligesom 14 andre ved 32 spiisning, og i endeel A a r spiste derpaa ovenncevnte P e r- soner to Gange daglig, K l. lO Formiddag og K l. 5 Ester- middag, i et Vcerelse i Hospitalet, der endnu lcrnge ester

LehnSmcrndenes Vilkaarlighed tidligere havde mistet halv Kost. S k o le n ö Forsvarere lode imidlertid ikke denne S a g gaae saaledes hen; thi neppe var Kong Frcderik H afgaaet ved Doden, for Biskop Jacob Madsen indkom med en Klage tilligemed en Beret- ning og et VidneSbyrd om dette venetieiuiiiö Beskaffenhed af Jorgen Simonsen, Sogneprcrst til St. Alban, B . Lang, Sogne- prcrst til V o r Frue, og H a n S L a n g , La'scmester i Odense, dat. 1589 (Orig, og Copie iblandt Skolens Papirer under No. 61 i Bispe-Archiv. Ist. Ved. Sim . III. 1. S. 36. Biskop Jacob Madsens VisitatSb. og S . 31). Folgen heraf var cn Skrivelse fra Chr. IV til Axel Brahe, „EmbcdSmand paa vor Gaard i Odense," om 12 Sk'olepcrsonerö (10 Degne, Capeltanen og Sognedegnen til St. HanS Kirke, hvilke fidste dog som ovenfor omtalt vare forsorgede paa andcn Maade) BespiiSning eller Kostpenge af „Kön gens Gaard i Odense" for at holde Chorsang i St. Hans Kirke, nudertegnet af NielS Kaaö og Jorgen Nosenkrantz 1589. (Orig, i Bispe - Archiv) For de 10 Chordegneö Vedkommende opnaaedes igjen strax 24 ß. ugentlig for hver. Dette fandt im id lertid ikke noget villigt O re hos LchnSmcendene, selv n aar de som Axel Brahe havde Lehnet paa Negnfkab; Sagen gik derfor i La n gd ra g, indtil der under 4 D ecbr. 1591 atter indlob en S k r i - vclse sra K o n g Chr. IV , underskrevet af 4 N igSraader angaaende denne Sag. (Orig, iblandt Skolens Pap. under No. 62 i Dispe- Arch.) „Form odentlig stk S k o lc n da", hcdder det i ovenanforte Sognehistorie, „cn betydelig.re Erstatning; thi St. Hans Kloster bcfindeS i det 17de Aarhundrcde at have udredet 237 N d l. 2 M k . til Skolen, som er dobbelt saa meget som det forst bcvilgede og som var saamcget, at Fredcrik III ^ da Lehnsgodset oplosteS, 1661 udlagde 8 S o g n e s Kongetiende derfor. (Kongebr. 15de S e p t. 1664, stadfcrstet 17 Novb. 1070 i Bispe-Arch. Tienderne gave dengang 27 Pund 10 Skpr. -Nug, 27 Pund 6 Skpr Byg og 4 P u n d 60 S k p r . H avre, beregnede til 1 ^ N d pr. T d . N u g og Byg og 4 F pr. Tonde Havre. Ist. Hofm. F. V, 76). I dette Gods er da Chorsangernes Lon indbefattet; medens denne störe Dotation ogsaa indcholdt Didrag til andre Skolepersoncr, nemlig kecdor seliolrv, 6te Lectie Hörer, to andre Horere, 10 Skolepersoncr og 10 andre sättige Disciple." 33 bencrvntes Communitetets Spisestue. Den Var beliggende i en grundmuret Sideflsi paa 28 Fag af Hospitalsbyg- ningen og blev senere benyttet af Höspitalsforstanderen, indtil det hele Locale overlodes til den i Slutningen af forrige Aarhundrede i Hospitalet oprettede Sygeanstalt. *)

I den L Aaret 1689 oprettede Spisecontract hedder det hvad S k o le n angaaer: „Eftersom Spisemesteren i Hospitalet een efter anden „siden dend forandring Llef giort med J o rg e n G r o l H o y lig haver „Lesverget sig over S p iis n in g e n s Letalling at have vcrrit sor R in ge , „og derfore een efter anden samme gierning haver qvitterit, saa „Ingen dertil haver vcrrit at Vevcrge, samme spiisning at ville „forsiune for dend P r iiS og efter den Contract, som med Anders „Friderichsen eller de andre haver vcrrit besaitet, Hvilchet aar efter „andet iche haver givet ringe Vidervcrrdighcd; — P a a det derfore „samme Spiisning Laade for Skoelen og de sättige engang for „alle Kand naae en fuldkommen bestandighed: da Haver V i paa „Kongl. M ayest. atternaadigste bchag oprettet denne Contract med „Stiftflriveren Mögend Mortensen Bager, som tillige er Ridefoged „over Skoelens og de sattigeS gods, om SkoelenS og de fattiges „ S p iis n in g , som Hand enten self eller ved andre m aa lade forsiune „i Graabrodre Kloster som folger: Skoelen. „Forst Spiser Hand Sex Horere ved sit eget bord, Hvilche efter „Fundatzen flal TracteriS foruden nogen Expectanter, Hvorfore „flal gotgiorris for hver Persohn om ugen bereignet til S iu f dage „Een R ix d r. fra dend tiid Hand dem begynder at spise, menS Rector „og Conrector, som iche Spisis, flal givis for deris Kost om ugen „Een Rixdr., som dennem med got ydferdigt Korn efter CapitelS- „kiob skal betaliS. „2. Skal der aarligen SpisiS 26 Disciple, og flal givis Hver „ M a a ltid trey Netter mad og hver sin lovlig P o rtio n efter F u n - „datzen, saasom D a g e n tilhorcr, og det, som af dem iche Lliver „fortcerit, det müder Lxpeetrm tes og andre sättige D isciple, som „k e e to r 8elw1ke dertil ordinerer. O lle t fla l vcrre saa got, som „det kand kiobis i Byen, Kanden for 2 flilling, og flal Rector „eller Conrector vcere hoSvcrrende n aar de spiser, for at have J n d - „seende med dennem at de ere skichelige, og at de Scedvanlige „exerettia VedligeholdiS, hvorfore flal givis og gotgiorris for „hver Persohn, fra dend tiid Hand dennem begynder at Spise, „om ugen, bereignit til Siu f dage, Halvfemte Marck. 3 34

S a a stör en Velgjerning denne Stiftelse nu ogsaa Var i sig seid baade imod Disciple og Leerere, synes de Sidftc dog ikke lcenge at have fundet Behag i selve Forpleinings- maaden; thi allerede under 18 M a i 1689 blev det bestemt, at Rector og Conrector istedetfor Kost i Hospitalet flulde nyde Kostkorn. Derved Var Exemplet givet for de vorige Leerere til ogsaa for deres Vedkommende at attraae en lignende Begunstigelse, og Opfyldelsen af deres Linste i denne Henseende Var saa meget mindre forbunden med Vansteligheder, som det ogsaa deeltes af Stiftelsens Besty- relse. T h i Var det i dyre Tiber oste besvcerligt nok for Hospitalet at tilveiebringe det Fornodne til Disciplenes Bespiisning, saa forogedes Vanstelighederne i denne Hen seende meget derved, at ogsaa Lcrrerne stulde deeltage i Maaltiderne, fordi bisse ifolge Fundatsen havde Net til at fordre en bedre Bevcrrtning. Ved Hospitalsdirectio- nens M od e den 6te November 1711 yttredes derfor den Form ening, at Hospitalet stod sig bedre ved ogsaa at givc H srerne Kostkorn, og da derester Forflag desangaaende indsendtes til Negjeringen, saa blev det ved allerhoieste Rescript af 31te December s. A. tilladt, at Horerne ved Latinstolen, istedetfor Kosten i Hospitalet i Ovcreens- stemmelse med Fundatsen, maatte oppebcere ugentlig 1 Rigsdaler i K o rn efter Capitelstaxten. Zmidlertid stulde

„3. Dersom Nogcn klage paa Spiisningen med Billighed kundc „foraarsagis, da skal Disciplene give Nector det tilkiende, at Hand „derpaa Raadcr bocd, og dersom derpaa da iche'Naadis boed, da „da skal det Discopen tilkiendegivis, at derfore kand stee Noiagtig „Satisfaction. „4. Disciplerne skal dcrimod med ald Hsflighed begegne M o rgens Mortcnsen og Hans fuldmegtig, og dersom befindis, at nogen „beviser sig uhoflig imod dem, da skal Nector det tilkicndegivis, i,som ester Sagens Befkaffenhed hannem tilbsrlig skal straffe." 35 saavel Hsrerne som Rector og Conrector stisteviis vcerc tilstede ved Disciplenes Bespiisning, deels for at paasee, at ingen Uordener fandt Sted, og deels for at have Jnd- seende med, at Kosten Var forsvarlig. A t det vel ikke altid gik saa rigtigt til hvad dette Sidste angaaer, nagtet der i Tiber, naar Levnetsmidlerne vare dyre, tilstodes Spisemesteren en forhsiet Betaling for hver enkelt Perfon, derom vidne de mange Klager, som af og til indkom oder Bespiisningen, og som bevirkede, at Hospitalsforstanderen alter i Aaret 1746 ansogte om at vorde befriet for samme. M an fandt det imidlertid paa den Tid endnu betcenkeligt saa aldeles at afvige fra hvad der i ovenanforte Fundats af Kong Frcderik den Andxn Var forestre- vet, og sluttede en ny Accord med Hospitalsforstanderen angaaende. Bespiisningen. Som en Folge af den derefter stete Zndstilling indlsb under 12te Aug. 1746 folgende allerhsieste Nescript: ^) „Frederik d. 5te ic. „Vor Synderlig Gunst Tilforn! Ved Memorial af „9de Apr. sidstleden haver Frederik Dstrup, Hospitals- „Forstander ved Hospitalet i B or Kiobsted Odense, aller- „underdanigst ladet andrage, at, efter Salig og hoilovlig „Zhukommelse, Kong Frederik den 2dens Fundation, date- „ret d. 5 Martii 1571, haver Odense Latinste Skoles „Disciples Spiisning hidindtil, i Hans Formands og Hans „Betjenings - Tiid, vceret det Ham anbetroede Hospitals- „forstander-Embede onneoteret; Men da nu,'formedelst „den Grasserede Sygdom iblandt Horn-Qvceget, adstillige

9 Allerede fra 1669 findeS Supplication fra Hospitalets Directcurer om, at Skoleborncne istedetfor Kosten maatte selv annam m c Körnet in natura. (BispearchivelS crldre Registr.). -) Originalen blandt SkolenS Papirer i Bispe-Archivct. 3 ' 36

„flags Spiise-Natorislier, scerdeles seede Vahre i deres „ P riis temmelig ere bleven forhoyede, ja samme og tildeels, „saasom ferst Oxe- og Kalve-Kjod, hvormed Skolens „ S p iisn in g fornemmelig er bleven besthret, eh for Penge „ere at bekomme, Hader Hand derfor forestilt, at det er „Ham aldeles umueligt, paa nogen flags taalelig maade, „at kand preestere forncevnte 36 Disciples S p iis n in g lcrn- „gere uden Hans yderste R u in i fremtiden, og derfor aller- „underdanigst begjert, at det maatte tillades Ham at qvit- „tere Sp iisn in ge n , da de Disciplerne tillagde Kostpenge, „som hidindtil har vceret ugentlig for hver Person 5 P, „künde ved Ham til Skolens Rector enten ugentlig eller „maanedlig in natura udbetales, som da igjen künde besorge „äistributionen til Disciplcrnes Forcrldre, paarorende Ven- „ner eller andre, som Dennem til S p iis n in g antager. „Som V i da af Ebers Herover indhentede Erklcering have „fornummen, at det har fine störe Vansteligheder at op- „hceve Spiisningen paa Communitetet, og i dets Sted at „give Disciplerne Kostpenge, og at I , siden derefter en „Kongelig Anordning af 18 Maji 1689 er anledning til i „saa bedrovelige tiider, som bisse, at forbedre Disciplcrnes „Kostpenge, ere blevne enige med forncevnte Hospitals- „Forstander Dstrup som Spiisemester, at Hand Oontinuerer „Spiisningen, imod at Ham tillcrgges 8 /? ugentlig paa „hver Discipels Kost og Sp iise - k6§Iementet nedscrttes „til Toe gode og tilstrcekkelige Netter M a d hver M a a lt id ; „saa give 'V i Eder hermed tilkiende, at V i, efter saadan „Ebers allerunderdanigste Erklcering, allernaadigst have „funden for godt, at forncevnte Hospitals-Forstander Fri- „derich Dstrup stal fremdeles 6ontinuer6 Spiisningen; „hvorimod Ham maa tillegges 8 /? ugentlig-paa hver Disci- „pels Kost, og Spiise-Keßlementet nedscettes til Toe gode 37

„og tilstrcekkelige Rcetter Mad hvert Maaltiid, alt saa „lcenge bisse besvcerlige tüder vedvarer. Derefter Z Eder „allerunderdanigst Hader at rette, og Vedkommende sligt „til Efterretning at tilkiendegive: Befalendes Eder Gud. „Skrevet paa Dort Slot Frederichsberg d. 12 ^o. „1746. krecleriek k." Saaledes Var denne Sag ordnet til Spisemesterens Tilfredshed; men da Hospitalet A a r for A a r kom dybere i Gjeld, iscer paa Grund af de mange Betjente, Stiftel sen i Anledning af denne Zndretning nsdvendigviis maatte underholde, saa bevirkede bette, i Forbindelse med de ovenfor anfsrte Klager oder Bespiisningen fra Disciplenes Side, at det ved Rescript af 7de Oktober 1763 blev bestemt, at ogsaa Bespiisningen af de 42^) Disciple flulde

*) (Ist. Cancelliflrivelse af 28 Ju n i 1746).

2) Forhen er kun ncevnt 26 eller 30 Disciple, men under 21 April 1642 Lndlob et allerhoieste Rcscript til den davcrrende Stiftsov- righed, Henning Valkendorf til Glorup og Biflop HanS Michel- sen, at endnu 6 Disciple flulde have Kosten i Hospitalet. Brevet, som L Orig, findes iblandt SkolenS Papirer i Dispearchivet under No. 35, lyder saaledeö: „Christian IV rc. „Wor Gunst tilforn. Wider effter Som wii Naadigst Erfarer, „huorledeS en themmelig forraad Aff dend Jndkomst, som Litt de „Thrcduffue Degners Kost i Ottense er Naadigst tillagt, schall vere „forhande, saa ad endnu nogle flere deraff well künde Underholdcs, „da er W ii Naadigst tellfredtz, at endnu sex sättige personer, som „ere flittige och aff goed forhaabning maa bekomme huerJtM aal- „tid om Dagen hoes de andre, haffuendeö Jndseende, att ingen „Anden end de, som ^odtorfftig er, dett nyder. Dermed flier wor „welle o. s. v." I det foran anforte Rescript af 12 Aug. 1746 ncevneS ogsaa kun 36 Disciple, hvilket ligeledes er Tilfcrldet i Jacob Bircherods haandflrevne Beflrivelse af Odense By. D a Lallet 42 imidlertid udtrykkelig anforeö i Nescriptet af 7 Oct. 1763, saa maa vel Antallet af. de Disciple, som flulde have Kosten i Hospitalet, alter vcrre bleven sorogct med 6 i Tidsrummet fta 1746 til 1763. 38 ophore, og erchver af bisse af Communitetets M id le r nhde ugentlig 5 A i Kostpenge. Ved Rescript af 16 Marts 1764 besterntes endvidere, at kun Disciplene i Mester- lectien fluide ugentlig habe hver 5 P>, men de i de andre Lectier ikkun 4 P. ugentlig, da den ene M a rk, som saaledes afgik for bisse, fluide tillcrgges de flittigste og flikkeligste Disciple i de lavere Lectier, og enhver, saa vidt det künde.strcekke til, deraf nhde ugentlig 3 A . Zfald en Deel af forbemeldte Kostpenge künde spares, flulde samme i Overeensstemmelse med Forordningen af 23 Zuli 1756 af Rector gjemmes og oplcegges for hver Discipel til Hjcrlp for Ham ved Universitetet.

Af det Foregaaende vil det altsaa fees, atKommunite- tet ydede saavel Lcrrerpersonalet som Disciplene i den latinfle Skole en ikke ubetydelig Hjcelp. Tidsomstcendighe- dcrne medforte imidlertid senere, at Stiftelsens Zndtcrgter stadig vare i Tiltagende, og at Regjeringen derfor Var be tankt paa Tid efter anden at udvide dens Virksomhed, fees af folgende Cancelliflrivelse til davcrrende B iflo p Jacob Ram us: „Velcedle og Hoicrrvoerdige H r. B iflo p ! „ D a det ved adflillige Leyligheder er fornummen, at „Odense Skoles Kommunitets Midler ere opvoxne til en „anseelig Kapital, og at dets Jndtoegter ere tilstrakkeli- „gere, end til dets aarlige Udgifter^behsves, saa onflede „jeg at det Overflydende künde anvendes til saadan B ru u g, „som stemmer overeens med Stiftelsens Hensigt; T hi flulle „jeg tjenstlig have Deres Hoicervcrrdighed anmodet, at ville

Orig, iblandt Skolens Papirer i Bispearchivet. 39

„tilmelde mig hvor stört Overskud der kand Hades fra Kvm - „munitetets aarlige Udgifter, samt tillige meddele mig De- „res Tanker, hvorledes De formene, at det künde bedst „komme til N ytte, enten ved deraf at oprette et Reysc- „Stipendium for et eller anket scrrdeles dueligt Subjectum, „som dimitteres fra Skalen, eller paa hvad anden M aade, „naar kuns Stiftelsens Oiemed derved opnaaes. Jegfor- „bliver o. s. v. „Cancelliet d. 25 Ap. 1767. liio t t ? Fra denne Tid af begyndte man derfor ogsaa hyppigen at anvise Penfioner, Lsnninger, Laan rc. paa Kommuni- tetet. Zkke alene Odense Skoles Lcrrere oppebare anseelige Su m m e r, som tildeels langt overstege den ved Stiftelsen dem tiltcrnkte Underholdning af „ O l og M a d ", men ogsaa andre Sko le r erholdtHjcrlp fra samme. Saaledes bestemtes det ved Rescripterne af 18 M a r t s 1803 og 2 8 Ja n u a r 1804, at Odense Kommunitet skulde bidrage til at könne Rectorcrne i Nyborg og Aalborg, ligesom Stiftelsen ogsaa udredede Pensioner til entledigede Lcrrere, Enker og G ra - tialer til fortjente Lcrrere. Jkke ubetydelige Capitaler ud- laantes med Regjeringens Samtykke, navnlig til Geistlige her i Stiftet, deels rentefrit, deels mod 6 p. 6 . Rente og Afdrag; og ligesom Communitetet i trykkende Tiber af og til maatte komme St. Knuds Kirke og Graabrsdre Hospi tal til Hjcrlp, saaledes maatte det ogsaa ifolge kongl. R e - script af 29 Marts 1755 afgive 2000 Rdl. til Ghmnaste- bygningens Reparation. *) 5. Saavel for at vise, hvilke Midier Stiftelsen til forstjellige Tiber har habt at byde oder, som ogsaa i hvilken

") Om de forskjellige og mangfoldige Understottelser sce Bispe- archivets Rescripkprotocoller 7. III, IV og V. 40

Grad dens pecuniaire Forfatning Tid ester anden forbedrede sig, ville vi her anfore, hvad den eiede i M id ie n og Slutningen af forrige Aarhundrede, ligesom vi nedenfor ville faae Leilighed til at omtale Stiftelsens ncervcrrende Tilstand. Paa den forst anforte Tid Var til samme henlagr: s) Konge-Korntienden af 44 Sogne i Fyens Stift og i Jylland af Maarup og Gjerum samt en liden Andeel af Harritslev Sogns Tiende, som ialt indbragte aarlig i rede Penge 2830 Rigsdaler. b) Af Bondergods tilhsrte Kommunitetet 41 Td. 2 Skp. 2V- Alb. Hartkorn, som indbragte Aar om andet 88 Rigsdaler. o) A f rede M id ie r en Capital paa 24,365 R igsd l. 1 M k . 13V- ß.>) Z Slutningen af forrige Aarhundrede bestod derimod Stiftelsens Eiendele i folgende: g) Konge-Korntienden af 45 Sogne, hvis Hartkorn belob fig til 81 4 Tdr. 1 S k p . d) Bondergods, som stod for 18 Tdr. 3 Skpr. 3 Frk. 1 Alb. Hartkorn og gav en aarlig Zndtaegt af 35 Rigsdr. 3 M k . 8 ß., 12 Tdr. Bhg og 5 Tdr. 2 Skpr. Havre, o) Perpetuerede aarlige Afgifter af folgt Jordegods 23 Rdlr. og 5 Tdr. 2»/^ Skpr. Byg. 4) Udestaaende Capitaler: 1. Zmod aarlig Rente af^/ipCt. paa fikkert P a n t .... 68,666Rdlr.2Mk. 4ß. 2. Uden Rente forstrakt: gg) Ester kongl. Befaling til S t . K n u d s Kirke siden 11 Juni 1762 indtil videre . 2,000 — — —

') Ist- H°fm. F. s, 146. 41

dl>) Efterhaanden til H ospita let i Odense til dets Ud- gifters Bestridelse . . . 12,072Rdlr.3Mk.15ß. 3. A t indbetale med Capital og Renter: a s ) Z Boet efter afg. Bistop R am us ...... 4,565 — 1-91- bli) I Boet efter afg. H o sp i talsforstander Holm er. .12,638 — 1 -1 4 ^ -

*) Jalt 99,942Rdlr.3Mk.11ß. A f bisse M id le r udrededes som ovenfor anfort: a) Kostpenge til Lcererpersonalet, Gratificationer, Pensio- ner rc. b) 42 Disciple hver aarlig i Kostpenge 34 Rdlr. 4 Mk. o) 4 Gymnasister (o: Disciple af det hervcerende G ym na sium) hver 40 Rdlr. 4 Mk. 6) 3 Studerende ved Kjsbenhavns Universität hver 80 Rdlr. Stiftelsen künde imidlertid uden Besvcerlighed afholde bisse Udgifter, og for at vife, hvorledes dens pecuniaire Forfatning aarlig forbedrede sig, ville vi her anfore dens Zndtcrgts- og Udgiftsballance i et Tidsrum af 10 Aar i den sidste Halvdeel af forrige Aarhundrede. Indtlrgten. Udgisten. 1780 . 6353Rdlr.4Mk.13ß. 4061 Rdlr. IM k . 11 ß. 1781 . 6935 — - - 3 4320 — 2 - 4 - 1782 . 7021 — - - 10 - 4199 — 3 - 15 - 1783 . 7109 — 1 - 9 - 4548 — 3 - 10 - 1784 . 7293 — 3 - 12 - 4203 — 3 - 6 - 1785 . 7064 — 5 - 6 - 4263 — - - 15 -

9 Ist. Alm. Sam l. Ll, 292. 42

1786 . 7772Rdlr.-Mk. 9ß. 4051Rdlr.2Mk. Iß. 1787 . 7661 — 2 - 12 - 3937 — 5 - 6 - 1788 . 8019 — 5 - 10 - 3993 — 1 - 3 - 1789 . 8295 — 2 - 5 - 3879 — 3 - 1 -

6 . D a Stiftelsens S ta t u s saaledes beständig forbedrede sig, begyndte man Tid efter anden at tcrnke paa, om ikke dens aarlige Overstud, eller i det mindste en Deel af samme, istedetfor uden M a a l og Hensigt at opdynges i det Uendelige, künde paa en med Fundators Hensigt overeensstemmende Maade anvendes til andre for Staten gavnlige Indretningers Fremme. Efterat Stiftovrigheden derpaa til Cancelliet havde indberettet, at Communitetet eiede en saa betydelig Form ue, at der af samme til ovenanfsrte Oiemed künde anvmdes en Deel, uden at Stiftelsen derved svcekkedes eller dens Hovedvirksomhed bilde lide noget Afbrcek, blev det ved Nescript af 23 Decbr. 1791 befalet, at der aarlig af Odense Communitets overjkydende B e - holdning stulde til Direktionen for Seminariet paa Blaa- gaard udbetales 500 Rdlr. Til Vederlag for bette aarlige Bidrag fluide Seminariet vcere pligtig til uden Betaling for Underviisning, Kost og Vast at modtage et Antal af 12 Seminarister fra Fyens Stift.

E n anden Byrde, som blev studt oder paa Comm uni tetet, dar Vedligeholdelsen af Odense Latinstolebygning, der hidtil havde paahvilet St. Knuds Kirke; men da denne paa G rund af den betydelige Reparation, som i M id te n af forrige Aarhundrede foretoges ved samme, var kommen i betydelig Gjeld, saa saae den fig ikke istand til at opfylde denne Forpligtelse. T il en ved Latinstolebyg- 43 ningen i Aaret 1761 foretagen Reparation maatte Kirken udrede 2000 Rdlr., og da den paa G rund af den ovenfor anfsrte Omstcendighed ikke saae sig istand -til at tilveicbringe bette Belob, saa erholdt den ved kongl. Rescript af 3 M ai 1760 Tilladelse til af Odense Skole-Commu- nitets Midier at laane en Sum af indtil 2000 Rdlr. til bette Oiemed, og det uden deraf at svare nogen Rente indtil Kirken med Tiden künde blive istand til at tilbagebetale Capitalen. Ester Obligation af Ute Juni 1762 udgjorde den laante Sum 1840 Rdlr. II V2 ß-, og henstod, paa G rund af Kirkens stette oeconomiske Forfatning, uindstiet indtil Aaret 1833. Skjondt Laanet var rentefrit, som ovenfor bemcerket, synes denne Clausul dog at vcrre bleven glemt, saa at i Tidsrummet fra 1793 til 1833 i Renter af bemeldte Capital Var betalt 40 3 R d lr. 70^2 ß. V ed kongl. Resolution af 28 Aug. 1833 blev det bestemt, at denne Kirkens Gjeld til Communitetet stulde eftergives, samt at de Renter, som i sin Tid vare betalte af denne Gjeld, stulde komme i Afdrag i de resterende Renter, som Kirken styldte Communitetet af dens ovrige Obligations- gjeld til bemeldte Stiftelse.') Latinstolebygningen trcrngte imidlertid i Slutningen af forrige Aarhundrede atter til en Hovedreparation, og da Kirken, som havde en Gjeld af oder 10,000 Ndlr., ikke saae Udvei til Bcstridelsen af samme, saa blev det endelig ved kongl. Rescript af 15 Novbr. 1793 bevilget, at St. Knuds Kirke for Fremtiden og saa lcrnge den med Gjeld var behcrftet, maatte vcrre befriet for Odense latinste S k o -

^ Orig, iblandt Skolens Papirer i Bispearchwet. Algreen IlSfings kongl. Rescripter og Resolutioner for Aaret 1833 S . 361. -') Orig, iblandt Skolens Pap. i Bispearchwet. 44

!es Reparation, da samme derimod flulde bestrides af Odense Skoles Communitet. 8. M e d den ovenfor anfsrte aarlige Understottelse af 500 Rdlr. til Seminariet paa Blaagaard stete imidlertid snart en Forandring, idet det ved Rescript af 6 te Juni 1794 blev befalet, at bisse Penge, eftersom de dervcerende S e - minarister fra Fyen afgik, stulde henlcrgges til det nye fyenste Sem inarium paa Brahetrolleborg. Endvidere stulde der af bemeldte Communitets Fond udredes aarlig til bette Seminariums Fornodenheder 1500 Rdlr. Denne aarlige Jndtaegt af 2000 Rdlr. stulde ikke nogensinde fra- tages Sem inariet, med mindre den paa en eller anden Maade künde udredes af et andet Fond. Men denne Underviisningsanstalt, der i sin Tid erkjendtes for at vcrre en af de bedste af den A r t her i Landet, trcrngte idelig til Tilstud, og derfor meddeltes ved Cancellistrivelse af 5te Juni 1800, at Köngen under 27de f. M . havde resolveret, at Directionen for Seminariet paa Brahetrolleborg maatte bemyndiges til af Graabrodre Hospital i Odense endnu at optage et Laan af 5000 Rdlr. til Fuldendelsen af bemeldte Sem inarium s Bygninger, og derpaa for den fulde Bygningsfum, 25,000 Rdl., at give Hospitalet forste Prioritet i samtlige Seminariets Bygninger med Jnventa- rier og Tilliggende. For at sikkre Hospitalet den aarlige Rente af denne Capital, 1000 Rdlr., stulde der gives det fast A n viisn in g i den S u m , der af Odense Kommunitets Midier aarlig forundtes Seminariet. Ligeledes blev det tilladt, at den Seminariet af Communitet bevilgede aarlige Understottelse af 2000 R d l. maatte fra det davcerende A a rs Beghndelse forhsies med et aarligt Tilstud af 1000 Rdlr. i 3 Aar, men stulde efter den T id s Forlob ophore, dersom 45

det lcrrde Skolvcrsen selv maatte trcrnge til paa anden Maade at benytte Overjkudet af Odense Communitets Kasse. Dette blev imidlerttd vist snart Tilfceldet; thi i Anledning af den med Odense Latinskole i Aaret 1802 foretagne Reform, blev det under 21 M ai s. A. ved allerhoieste Resolution approberet, at der paa Grund af de med denne Reform forbundne Bekostninger maatte opfiges en Sum af 12,000 Rdlr. af Communitetcts Midler. Ved Rescript af 6 Octbr. s. A. blev det ligeledes bestemt, at Rescripterne af 16 Marts 1764 og 21 Febr. 1771, ifolge hvilke der aarlig afCommunitetet udbetaltes tre fra Odense Skole dimitterede Disciple hver 80 R d lr. til Hjarlp for dem under deres Ophold ved Universitetet, skulde ophcrves; hvorimod der af bemeldte Stiftelses M id le r til Odense Cathedralffoles Kasse skulde i fire Qvartaler udbetalcs en aarlig Sum af 2800 Rdlr.')

Lden Af-eling.

Communitetets nyere Historie efter -ets A - - skillelse fra Vraabrs-re Hospital.

1. I det Reglement for Odense Cathedraljkole, som blev forfattet og approberet i Anledning af den ovenfor omtalte-Reform , bestemtes det, at der snarest muligt skulde indtrcrde en Forandring i det Forhold, hvori Communitc- tet hidtil havde staaet til Graabrodre H ospital i Odense. I tz 55 af dette Reglement blev det nemlig fastsat, at

Dcnnc Brstcmmelft cphcevcteS igjen vcd Rescript af 8 Febr. 1828. 46 saasnart den davcrrende Forstander for Odense H ospital og Communitet ved Doden eller paa anden M aade afgik, stulde kenne sidste Stiftelse adstilles fra Hospitalsdirectio- nen og underlcegges den der paa Stedet darrende Direction for Cathedralstolen. Jmidlertid stulde Overdirectionen for denne Skole fra bette Reglements Dato af have Overop- synet med Administrationen af Communitetets Formue. T il Sam m e stulde ogsaa engang for alle Stiftelsens Jorde- bog samt hvert Aar en vidimeret Afstrift af det forlobne Aars Regnstab indsendes. 2. Under 6 Marts 1809 anssgte derpaa Hospitalsforstan der Holmer om Entledigelse fra Embedet som Kasserer ved Communitetet imod at tilstaaes en aarlig Pension af 20 0 R dl. Stiftsovrigheden anbefalede bette Andragende med Forflag om, at der i aarlig L s n stulde tillcrgges den fremtidige Kasserer ved Communitetet 300 N dlr. saalcrnge den omtalte Pension vedvarede, men senere 400 N dlr. Da Adstillelsen af Communitetet fra Graabrsdre Hospital allerede tidligere Var bestemt, som ovenfor berort, saa gik Universttetsdirectionen billig ind paa det Foreslaaede og tillod, at Embedet maatte forenes med Skolekassererembc- det ved Cathedralstolen. M e n da den davarrende Skole- kasserer renoncerede paa den Ham tiltomkte Bestilling, saa blev under 6 Febr. 1810 Hospitalsforstander Holmer ent lediget og en ny Kasserer ved Communitetet bestikket. S o m en Folge heraf traadte Communitetet n u aldeles ud af det Forhold, hvori det hidtil havde staaet til Graa- brodre Hospital. Dets Kapitaler og aarlige Jndt«gter bleve adstilte fra Hospitalets, og Stiftelsen henlagt under Universitetsdirectionens Overbestyrelse. Jfolge Forordnin- gen angaaende de lande Skoler af 7 Novbr. 1809 §§ 109 47

og 110 stulde bisse Skolers saavelsom Odense Communi- tets davcrrende og tilkommende faste og lose Eiendomme, Capitaler, Legater, Jndtcrgter og Jndtcegtskilder vcrre og forblive dem urokkeligen forstkkrede, og alle Fundatser, Gavebreve, Anordninger og Adkomster, som hjemle dem samme, stedse staae i fuldeste Kraft. D e respective Skolers tillagte Zndtcrgter stulde forst og fornemmelig anvendes til deres egne Fornsdenheder; men hvad derefter ved S k o - lerne hver for sig og ved Odense Communitet aarligen blev tilovers stulde inddrages under den oprettede almindelige Skolefond. A t denne Foranstaltning ikke künde finde almindeligt Bifald her i Stiftet, er en Selvfolge, og der har derfor -öftere, stjondt forgjceves, vEret gjort Jndflgelser derimod. Communitetet Var af dets ophoicde Stifter begründet ved Bestemmelser, som i de meest bindende Udtryk paalagde Efterverdenen at respectere det. D e t hedder saaledes i den ovenfor omtalte Fundats for denne Stiftelse: „Thennc „forstreffne Fundatz udi alle sine O rd , Puncter og Artic- „ler, som thend udi alle M aade indehollder oc udviiser, villc „ V i udi alle M aade fast oc u-brodeligenn holdet haffue. „Bebendes oc formanendes alle Bore Effterkommere Ko- „ninger udi Danmark, at the thenndt udi lige Maade ved „Magt holde, icke gierendes therudi nogen Forhindringe „eller Forvandling, icke Heller tilstedendes nogen andre no- „git herudi at forandre, forstrevne Schole og Schole- „Personer til Schade udi nogen Maade, saafremt the „thermed icke imoed thennem ville opvecke G u d s evigc „Heffn oc Vrede." Hsiere Hensyn gjorde imidlertid i Tidernes Lob en Reform af de lcrrde Underviisningsanstalter nsdvendig, hvilken for Odense udfortes ved den omtalte Forordning 48 af 6 Octbr. 1802; men de Bestemmelser, som indeholdtes i samme for det med den hervcerende Latinstole forbundne Communitet, tydede paa, at det ikke Var Hensigten at af- sondre, men tvertimod at opretholde det oprindelige For maal, og ogsaa fremtidig at forene Communitetets Eien- domme og Fonds med de tvende — Odense Gymnasium og Latinstole — under den fcrlles Bencrvnelse „Odense Cathedralstole" etablerede Underviisningsanstalt, og blot at ophcrve den oprindelige Forbindelse, som, ester hvad forhen er bemerket, fandt Ste d imellem Communitetet og Graabrodre Hospital. A f Communitetes M id ie r stulde aarlig bidrages 2800 Rdlr. til Cathedralstolens Fornoden- heder; men ogsaa bette B id rag ophcrvedes i Aaret 1828 med det Tilsagn fra Universitetsdirectionen, at Cathe- dralstolen vilde kunne erholde de Tilstud, som den i Frem- tiden.maatte behove, anviste fra den almindelige Skolefond. Under denne Fond blev, sommeldt, Communitetet, der har en aarlig Jndtcrgt deels i Nenter af sine Capitaler, deels af sine Tiender til et Belob af 25 til over 30,000 Ndlr., inddraget ved Forordningen af 7 Novbr. 1809 og ophorte saaledes at vcrrc, hvad det ifolge Fundatsen Var besternt til: et separat Fond til Bedste for Odense Sko- le s Lcerere og D is c ip le . V e l hedder det i bemeldte Forordning. at kun O v e r s k u d e t , efterat det til Cathe- dralstolen Fornodne var udredet, stulde gaae over til den almindelige Skolefond; men med Undragelse af det omtalte aarlige B id ra g a fW O O N d lr., der ogsaa, sommeldt, senere er ophort, har Skolen ikke nydt nogen Jndtcrgt derfra. Saaledes har da Odense Skole maattet renoncere paa denne rige Stiftelse, der nu udgjor den almindelige Skolesonds bedste Jndtcegtskilde, til Fordert for det svrige Danmark. D o g hvad der er steet, er bist fleet i den bedste Hensigt, 49 og staaer vel neppe til atforandre, saameget mere, som ogsaa en i Aaret 1842 indsendt Jndstilling angaaende denne S a g fra Stistets davcerende hoie Gouverneur til Hs. Maj. Köngen Var frugteslss. 3. Allerede ifslge det ovenfor omtalte Reglement a fl Oct. 1802 § 55, sammenholdt med hvad der senere blev foran- staltet til sammes Opfyldelse, ffulde Stiftamtm anden og Biskoppen udgjore den locale Direction for Communitetet og have Tilsynet med Stiftelsens Kasse. At bette maatte medfore Ansvarlighed, er en Selvfolge; men da ingenncrr- mere Forstrifter vare givne angaaende bette Tilsyns Ud- strcrkning, og det neppe künde antages som-Regel, a t S t ifts - ovrigheden skulde have samme Pligter med Hensyn til Com munitetet, som ved andre Stiftelser Var paalagt den og den underordnede Bestyrelse tilsammen, saa vilde den ei Heller indromme noget Ansvar i den omhandlede Henseende, da i Aaret 1825 en Kassemangel opdagedes, der medforte et meget betydeligt Tab for Stiftelsen. Denne Kasseman gel Var dog iscrr foranlediget derved, at davcerende Com- munitetskasserer Koefoed, for at undgaae Opforelsen af störe Restancer i Negnskaberne, havde taget til Zndtcegt, og saaledes gjort sig selv ansvarlig for nogle Tiendeafgif- ter for Aarene 1815, 1816, 1817 og 1818, til Belob 8706 Nbd. 52 ß. Nepr., som ikke af vedkommcnde Tiende- forpagtere vare betalte, og som, da bisse senere geraadede i Armod, bleve uerholdelige. M e d Hensyn til denne O m - stcrndighed, og. i Bctragtning af den Duelighed og Jver, hvormed K o e fo e d tidligere havde forestaaet Kasserertjene- sten, blev det ved allerhoicste Resolution af 15 Aug. 1826 tilladt, at ovcnncrvnte Sum maatte, naar den ovrige Deel af Kassemangelen künde dcekkes ved contant Jndbetaling, 4 50 omstrives til Solv ester Cours 375, og godtgjores Com- munitetets Kasse vcd at indeholde Hans hele Gage som Communitetskasserer indtil Gjelden Var betalt. Den con- tante Jndbetaling af den ovrige Deel af Kassemangelen blev virkclig prccsteret, og som Folge deraf Nestancegjelden paa den anforte Maade omstrcven; derimod blev med Jnde- holdelscn as Kasserercns Gage, ester gjentagne Ansognin- ger og i Bctragtning af Omstcrndighederne, flere Gange allernaadigst bevilget Udscrttelse, indtil den endelig med 1 J a nuar 1834 skuldc have taget sin Begyndelse. M e n allerede i August Maaned s. A. befandtes Kocfoed atter i en meget betydelig Kassemangel, og Han afgik ved Doden den 16de i samme M gancd, just som man vilde foretage de fornodne S k rid t til at fikkre fig Hans Gods og Person. V ed Regnskabernes Opgjorelse i Aaret 1835 blev det befundet, at den Afdodes Bo vilde have at tilsvare ialt 247 Nbd. 9 ß. rede S o lv og 12,670 Rbd. M '/ ? ß. Nepr.z heri Var dog indbefattet Afdraget af den crldre Gjeld fra 1 Ja n . til 16 Aug. 1834, hvortil endvidere kom det ovrige af den crldre Gjeld, 3947 Rbd. 64 ß. Solv. Til Afdrag paa disse Sum m er udlagdes Stiftelsen alene nogle k o n tanter, Fordringer og Effecter m. m., som ialt udbragtes til 1469 Rbd. 38 ß. Ncpr., saa at de Sum m er, der maatte ansees for aldeles tabte, udgjordc ialt 4194 Rbd. 73 ß. Solv og 11,201 Nbd. 48Vr ß. Nepr.') For at betrygge Stiftelsen for saadanne Tab i Frem- tiden maatte der altsaa tcenkcs paa en forbedret O rganisa tion af dcns Negnskabs- og Kassev«sen. Ander den i denne Anledning forte Brevvexling blev af Stiftso v rig - heden andraget paa, at den umiddelbare Bestprelse af

') Ist. SclmcrS academifle Tidender IN B . 3 H. S . 316. Communitetet, hvis Kasferer og Negnstabsforer hidindtil havde staaet umiddelbart Ander Stiftsovrigheden, istedetfor at Skolernes Kasserere og Regnstabsforere staae under Skolernes Forstandere, af hvem og paa hvis Ansvar de vgsaa antages, for Fremtiden maatte overdrages en Auto- ritet, der künde svare til Cathedralskolernes Forstander staber, og bestaae af de Medlemmer af Odense Byes M agistrat og Geistlighed, som ikke havde Scede i Cathe- dralstolens Forstanderstab, og som da igjen, ligcsom Forstan derstabet, maatte sortere under Stiftsovrigheden. Direktio nen for Univcrsttetet og de lccrde Skoler forlangte derfor allerede ved Skrivelse af 26 J u li 1826 Cancelliets Betm rk- ning angaaende det Forhold, hvori Fyens Stiftsovrighed ester de gjeldende Anordningcr maatte antages at staae til Odense Communitcts Kassevcrsen, og fremsatte Forstag angaaende det specielle Tilsyn med bemeldte Stiftelses Kasse. Under 18 Novbr. s. A- afgav derpaa Cancelliet sin Betamkning angaaende denne S a g , men henstillede dog til Slutning til Direktionen, om det ikke maatte ansees altfor byrdefuldt for Stiftsovrigheden, med Hensyn til dens mange andre Forretninger, at fore et saa specielt Tilsyn som foreslaaet, og om det ikke hellere künde over drages til en af Byens Geistlighed og Magistratspersoner sammensat Inspektion, hvormed Stiftsovrigheden da künde have samme yderligere Tilsyn, som den havde med de lcerde Skolcrs og andre Stiftelsers Forstanderstaber eller Jnspecteurer. Direktionen for Universitetet og de laude Skoler indsendte derpaa et Regulativ for Odense Communitcts locale Bestyrelse og Kassevcesen, der blev approberet ved kongl. Resolution af 8 Febr. 1828. Jfolge bette Regulativ stnlde det locale Overtilsyn med Com- munitetets Gods, Tiender og Capitaler herefter fores af 52

Stiftsovrigheden oder Fyens Stift paa samme Mäade, som med de andre Stiftsovrigheden underlagte offentlige Stiftelser fandt Sted, hvorimod samme fluide fritages for det specielle Tilsyn med Bestyrelsen deraf, og for det specielle Ansvar, som hidtil ifolge de ovenfor omtalte For- ordninger havde paaligget Stiftsovrigheden. For at lettc Samme dette Opsyn, flulde herefter de for Communitetet aflagte aarlige Regnflaber revideres af Stiftsrcvisor. *) D et specielle Tilsyn og den specielle Forvaltning af Com- munitetets Midier, under Stiftsovrighedens Tilsyn og Veiledning, flulde derimod overdrages en egen Inspektion, bestaaende af Byfogeden og Sogneprcrsterne for Fru e og St. Hans Kirker i Odense. For denne Forretning blev davcrrende Byfoged, saalcrnge Han tillige vedblev Byfoged- embedet, bevilliget en Godtgjorelse af 100 Rbd. Solv aarligen af Communitetets Kasse, hvorimod efter Hans Afgang fra Byfogedembedet, Eftermcrndene i dette Embede flulde overtage ovenncrvnte Forretning »den derfor at nyde nogen scrrflilt Godtgjorelse.^) Disse Jnspecteurer flulde tage Scrde paa samme M aade, som Hospitalsdirec- tionen, hvoraf de ere Medlemmer, og have Forsamlings- vcerelse tilf«lles med denne i Graabrsdre Hospital. Communitetets Kasserer og Regnflabsforer flulde frem deles, ligesom med den davcerende Kasserer havde vcrret Tilfcrldet, udncrvnes af H a n s Majestcet selv, dog saaledes, at Stiftsovrigheden herefter havde R e t til, ligesom vcd

>) Under 17 M a i 1828 blev denne tillagt en Godtgjorelse af 150 Rbd. S o lv af Communitetets Kasse for hvcrt af Ham revideret aarligt Rcgnskab for bcnieldtc Stiftelsc. -) Bed Resolution af 1 Oktober 1831 blev Byfogeden som Commu- nitctsinspcctioncnS Forinand tilstaact en Godtgjorelse for Skrive- »laterialier af SO Rbd. aarlig. 53

allerhoieste Resolution af 2 4 Se p t. 1812 er bestemt angaaende Hospitalsforstanderskaber, Stiftsrevisorater o.s.v., at bringe en duelig Person dertil i Forslag, som beskikkes paa Stiftssvrighedens Ansvar. 4. Efterat vi i det Foregaaende have viist hvad der oprindelig Var tillagt Communitetet, og hvorledes dets pecuniaire Forfatning Tid efter anden forbedrede sig, ville v i n u gaae over til at omtale Stiftelsens ncervcerende Tilstand. I. Eiendomme oa Rettlahedee. Gaarde, som ere overdragne i Arvefceste eller til Elendom, eller perpetuerede til Hovedgaarde mod cn vis aarlig Afgift til Communitetet, altsaa alle saadanne J o r- der, med Hensyn til hvilke Stiftelsen alene kan betragt?« som Afgiftseier: 1) Grevikabet Gyldensteens Besidder af en tildette Grevflab perpetueret Gaard i Haarslev By paa 4 Td. 4 S k p r. 1 Fdk. 2^/44 Alb. Hartkorn aarlig 5 Td. 2 ^ 2 Fdk. B h g og 5 Rbd. Denne G aard jkal vcrre den, der omtales i Hofmans Fund. 5 S. 178, givet af Eiler Quitzau. Ved kongl. Bevilling af 23 April 1736 er Gaarden overdragen til Elved Hovedgaard imod deraf at svare til Stiftelsen den anforte aarlige Afgift som Land gilde og Hovningspenge; men ifolge et Mageskifte af 12 Jan. 1779 og derpaa erhvervet kongl. Confirmation af 1 Se p t. s. A. er Gaarden senere overdraget Grevfkabct Gyldensteen, hvis Besidder har forbundet sig til at svare den anforte Afgift. Kornafgiften betales efter den for samme A a r i det folgende A a rs Februar M aaned satte Capitelstaxt og forfalder 14 Dage efter at denne er sat, til hvilken Tid Pengeafgiften ligeledes betales. 54

2 . Hovedgaarden F je lle b ro 's Besiddersvarer aarlig af en Gaard i Vantinge Sogn og By 18 Nbd. Denne Gaard er ved et Mageskiftebrev af 12 M ai 1666 magelagt til Communitetet for en Deel af Dalby og Stubberup Sog- nes Kongetiender. Ved kongl. Bevilling af 12 Oktober 1742 er Gaarden perpetueret til Fjellebro. Den aarlige Afgift erlcegges som Rente af den for Gaarden i sin T id givne Capital 360 Nbd., der beständig bliver indestaaende i Hovedgaarden Fjellebro og Afgiften forfalder hvert Aars 11 November. F o r Capitalen og den aarlige Afgift er Hovedgaarden pantsat ved en af Khr. Grev Holk Winter- feldt under 11 Decbr. 1809 udstedet Obligation. Z de celdre Jordeboger er Gaardens Hartkorn anfort med 4 Td. 4 S k p . 2 Fdk., men om Hartkornet efter den nhe M a - trikul har ingen O p lysn in g vcrret at erholde, fordi Fjelle bro i sin Tid har eiet flere Gaarde i Vantinge, som alle for flere A a r siden ere folgte, uden at Vedkommende have kunnet opgive, hvilken af disse der er den ommeldte Gaard. 3. GaardmandPrcebenJacobsenafen Gaard iLadby, Kjolstrup Sogn, paa 8 Td. 1 Skp. Hartkorn aarlig 8 Td. R ü g, 8 Td. B y g og 8 Tdr. Havre. Denne Gaard er i Aaret 1666 med kongl. Bevilling ligeledes magelagt til Communitetet mod Kongetienden af en Deel af Dalby og Stubberup Sogne. Ifo lge allerhoieste Rescript af 18 Decbr. 1813 er denne Gaard overdraget den sidste Fcrster til Eien- dom. D e n aarlige Afgift, som med Iste Prioritet hcrfter paa Eiendommen, betales med Penge efter hvert A a rs Capitelstaxt og erlcegges, naar denne er sat. 8 . Sceregne Zordeiendomme, i hvilke Communitetet har Capitaler prioriterede, som forrentes med en aarlig Afgift i K o rn : 1. Parcellen No. 10 af den i sin Tid fra Odenfe 55

Hospital og Communitet bortsolgte Bondegaard No. 7 i Ncesbyhovedsbroby paa 6 Skp. 2 Fdkr. 2'/4 Alb. Hart korn. Den aarlige Kornafgist, 2 Td. Nug, 1 Td.5Skp. B y g og 1 Td. 3 S k p . H avre , erlcrgges som Rente af Communitetets i denne Parcel prioriterede Capital 400 Rbd., der beständig stal indestaae i Parcellen og forrentes med den anforte Afgift i K o rn , som erlcrgges med Penge ester hvert A a rs Capitelstaxt og forfalder 14 Dage esterat denne er sat. F o r Copitalen og den aarlige Afgift haves ved Obligation af 17 J u n i 1807 forste Prioritets P a n ie ret i Parcellen. . 2. Parcellen N o . 11 af bemeldte Bondegaard N o . 7 sammesteds paa 2 S k p . 1 Alb. Hartkorn. D e n aarlige Afgift, 5 Skp. 2 Fdk. Nug, 4 Skp. 1 Fdk. Byg og4 Skp. Vr Fdk. H avre , erlcrgges som Rente af Communitetets i denne Parcel prioriterede Capital 137 Rbd. 48 ß., der beständig stal indestaae i Parcellen, og forrentes med den anforte Kornafgist, som erlcrgges med Penge ester hvert A a rs Capitelstaxt og forfalder 14 Dage ester at denne er sat. F o r Kapitalen og den aarlige Afgift har Communi- tetet ester tinglcest Obligation af 17 J u n i 1807 forste Prioritets Panieret i Parcellen. 3. Parcellen No. 8 paa Broby Mark, af ovenanforte i sin Tid udstykkede og bortsolgte Gaard, paa 3 Tdr. 2 Fdk. 22/4 Alb. Hartkorn. Den aarlige Kornafgist, 2 Td. 2 ^ Fdk. Nug, 2 Td. 4 Skpr. ^ Fdk. Byg og 2 Td. 4 Skp. 1 V 12 Fdk. Havre, erlcrgges som Rente af Capital 524 Rbd. 85 ß. til stimme Tid, som de foranforte Afgifter. Förden aarlige Afgift og Capitalen, som for beständig stal indestaae i denne Eiendom , har Communitetet ifolge tinglcrst O b li gation af 4 Decbr. 1808 forste Prioritets Panteret i P a r cellen. 56

4. Parcellen No. 9 i Alless By og Sogn, af ovenanfsrte i sin Tid udstykkede og bortsolgte Bondegaard, paa 6 Skp. 1 Fdk. V« Alb. Hartkorn. Af Communitetets M id ie r indestaaer for beständig i denne Eiendom 400 Rbd., der forrentes med en aarlig Afgist i Korn paa 2 Td. Rüg, 1 Td. 5 S k p . B y g og 1 Td. 3 S k p . H avre og erlcrgges paa samme Maade, som Afgisterne fra de foranfsrte Eien- domme. F o r Capitalen og den aarlige Afgist har Com- munitetet ester tingloest Obligation af 29 Decbr. 1828 forste Prioritets Panteret i Parcellen. Af de foranfsrte Eiendomme, der staae for Hartkorn 17 Td. 5 Skpr. 1 Fdk. Alb., udgjor den aarlige Af- gift ialt 14 Tdr. 6 S k p . V 4 Fdk. Nug, 19 Tdr. 2 Skp. 3»/s Fdk. Byg, 13 Td. 6 S k p . 1 " / ^ Fdk. H avre og 23 Rbd.

H . Tiender.

Tiender, som enten ved Tiendecommissions-Kjendclsc eller ved kongl. confirmerede Tiendeforeninger for bestän dig ere bortaccorderede til W erne. ^ 1. Hundstrup Sogn, 180 Tdr. 5 Skp. 2'/^ Alb. Hart korn. A f Huusmoendene ester kongl. conf. Tiendeforening af 25 M a i 1804, at betales med Penge ester et Middeltal af 10 Aars Capitelstaxter, 6 Skp. 2 ^ Fdk. Rüg, 3 Skp. 1-/r,2 Fdk. B y g og 1 Td. 1 S k p . 3°/«r Fdk. H avre ; af Sognets svrige Beboere svares aarlig ester Kjendelse af 12 Oktober 1820 : 26 Td. 1 Skp. Fdk. N ug,

*) Nogle af diSse Tiender ydeS med Korn i Skjeppen og sorfalde i hvert Aars Decbr. Maaned; andre betaleS med Penge ester den for samme Aar i det folgende Aars Februar Maaned satte Capi- telStaxt og forfaldne 10 etter 14Dage ester at denne er sat; Skat- terne og Afgisten til Seminariefonden udredeS af Communitetct. 57

19 Td. 4 Skp. °Vio- Fdk. Byg og 51 Td. 7 Skp. 3^°'/g78» Fdk. Havre. 2. -Lindelse Sogn paa Langeland, 401 Td. 6 Skp . 1 Fdk. V4 Alb. Hartkorn, svarer efter kongl. conf. Tiendeforening af 27 Oct. 1808 : 91 Td. 7 Skp. 3"/-» Fdk. Rüg, 91 Td. 7 Skp. 3^/24 Fdk. Byg og 19 Td. 7 Skp. 3^24 Fdk. Havre. 3. Oure Sogn, 254 Td. 4 Skp. 2 Fdk. Hartkorn, har efter kongl. conf. Tiendeforening af 2 0 J u n i 1810 og allerh. Bevilling af 26 Ap. 1822 at udrede: 58Td.1Skp. 3'/i2 Fdk. Nug, 29 Td. „ Skp. 3"/», Fdk. Byg og 58 Td. 1 Skp. 3'/i2 Fdk. Havre. 4. Lixendrup Sogn, 145 Td. 1 Skp. 2 Fdk. 2>/» Alb. Hartkorn, udreder efter Tiendecommissions-Kjendelse af 26 Sept. 1816: 25 Td. 7 Skp. Rüg, 46 Td. 2 Skp. Byg og 48 Td. 6 S k p . 3 Fdk. Havre. 5. Klinte Sogn, 229 Td- 2 Skp. 1 Fdk. V 4 Alb. Hart korn, svarer efter Tiendecom.-Kjendelse af 8 Octbr. 1812: 41 Td. 2 Skp. 3 V i2 Fdk. Nug, 68 Td. 4 S k p . V» Fdk. B y g og 31 Tdr. 7 S k p . "/§ Fdk. H a vre , som ydes mcd Korn i Skp., og 2 Td. 4 Skp. 1°/,2 Fdkr. N u g , 1 Td. 4 S k p . Vr Fdk. B y g , 1 Td. 5 Sk p . 1-/, Fdk. Havre, som betales med Penge efter Capitelstaxten. 6 . Bellinge Sogn, 234 Td. 1 Skp. 3 Fdk. 2 Alb. Hartkorn. Af dette Sogn svares: g. Efter Kjendelse af 12Juni 1814: 20 Td. 7 Skp. 2 /„,,. Fdk. Rüg, 33 Td. 1 Skp. 3 V.2 Fdk. B y g og 32 Td. 6 S k p . I -/12 Fdk. Havre. d. Efter kongl. conf. Tiendeforening af 13 Aug. 1813: 8 Td. „ S k p . 3 V i2 Fdk. Nug, 8 Td. „ S k p . 3 '/,2 Fdk. B y g og 8 Td. „ S k p . 3 V,2 Fdk. Havre. 0. Efter kongl. conf. Tiendeforening af 26 Aug. 1814: 58

8 Td. 3 Skp. IVl-s Fdk. R ü g, 8Td. 3 Skp.IVzeFdk. B y g og 11 Td. 1 Skp. 3-/« Fdk. Havre. 7. Meso Sogn, 155 Td. 5 Skp. 2Fdk. Hartkorn, svarer: а. Ester Tiendccommissions-Kjeldelse af 20 Novbr. 1813 eller Overtiendecommissivns-Kjendelse af 1 Juli 1816: 8 Td. Rüg, 16 Td. Byg, 10 Td. 2 Skp. 3 '^ Fdk. Havre. d. Ester kongl. conf. Tiendeforening af 8 M a i 1815: 3 Td. 6 Skp. Byg, 2 Td. 7 Skp. 1 Fdk. Havre, o. Ester koug. conf. Tiendeforening af 7 M ai 1821: 17 Td. 3 Skp. 2-/4 Fdk. Rüg, 23 Td. 2 Skp. 1 Fdk. Byg, 17 Td. 3 Skp. 2»/» Fdk. Havre. б. Ester Tiendecom.-Kjendelse af 28 Decbr. 1817: 2 Skp. 2'Vz Fdk.Rüg, 4 Skp. I V«Fdk.Byg, 2Skp.2-/, Fdk.Havre. 8 . Norup Sogn, 243 Td. „ Skp. 1 Fdk. Hartkorn: A f N o ru p og Hasm ark B ye r udredes efter Tiendecom.- Kjendelse af 1 Decbr 1815: 1. Afgift at ydes med K o rn , der er folgt og betales efter Capitelstaxten: 27 Td. „ S k p . 1V^ Fdk. N ug, 42 Td. 2 Skp. 2"/i2 Fdk- Byg, 27 Td. 2 Skp. Fdk. Havre. 2. Afgift at betales med Penge efter Capitelstaxten: 1 Td. 1 Skp. 2'/« Fdk. Nug, 4 Td. 7 Skp. 17, Fdk. Byg, „ Td. 3 Skp. IV 12 Fdk. Havre. L. Af Egense By efter Tiendecommissions-Kjendelse af 21 Decbr. 1816, at ydes med Korn, der er folgt og beta les efter Capitelstaxten: 11 Td. 7 S k p . 1^/4 Fdk. Nug, IITd. 7Skp. I^Fdk.Byg, 11 Td.7 Skp. 1V4 Fdk. Havre. 9. Snode Sogn paa Langeland, 265 Td. 6 S k p . „ Fdkr. 1 Alb. Hartkorn, svarer efter kongl. conf. Tiende forening af 26 Sept. 1817: 63 Td. 6 S k p . 3 ^ / « 2 Fdk- Rüg, 49 Td. 4 Skp. I V27 Fdk. Byg, 105 Td. 3 Skp. '" 7 « 4 Fdk. Havre. 59

10. Refsvindinge Sogn, 180 Td. 6 Skp. 3 Fdk. 2V» Alb. Hartkorn, yder: «.Ester kongl. conf. Tiendef. af 16 Mai 1813: 23 Td. „ Skp. 1'""/i2»« Fdk. Nug, 26 Td. 2 Skp. 2""/,^ Fdk. Byg, 32 Td. „ Skp. Fdk. Havre, d. Ester Tiendecom.-Kjend. af2 2 Juli 1814: 18Td.„Skp. >0/24 Fdk. Nug, 21 Td. „ Skp. Vs Fdk. Byg, 20 Td. 5 Skp. 3V„ Fdk. Havre. o. Ester kongl. conf. Tiendef. af 30 M ai 1821: „ Td. 7 Skp. 2"/24 Fdk. Nug, 1 Td. 3 Skp. 2Vi« Fdk. Byg, 1 Td. 3 Skp. 2Vi« Fdk. Havre. 11. Herringe Sogn, 123 Td. 2 Skp. 1 Fdk.l^Alb. Hartk., udreder: «.Ester kongl. conf. Tiendef. af 5 Febr. 1819: 20 Td. 2 S k p . 2/, Fdk. Rüg, 20 Td. 2 Skp. V- Fdk. Byg, 20 Td. 5 Skp. IVz Fdk. Havre. b. Ester kongl. conf. Tiendef. af 16 Juli 1821: 1 Td. 4 Skp. 3»/4 Fdk. Nug, 1 Td. 4 Skp. 3-/4 Fdk. Byg, 1 Td. 4 Skp. 3-/4 Fdk. Havre. 12. Ubberud Sogn, 312 Td. 3 Skp. „ Fdk. 2 Alb. Hartkorn, svarer: «. Ester kongl. conf. Tiendef. af 25 Apr. 1812: 8 Td. 4 S k p . I V12 Fdk. Nug, 8 Td. 6 Skp. 3'/i2 Fdk. Byg, 7 Td. „ S k p . 3 Vi2 Fdk. Havre, b. Ester Tiendecom.-Kjendelse af 18 Aug. 1812: 8 Td. 6 S k p . 2-/z Fdk. N ug, 8 Td. 5 Skp. 3 Fdk. Byg, 8 Td. 6 S k p . 1 Fdk. Havre. 0. Ester kongl. conf. Tiendeforening af 19 M ai 1815: 6 Td. 7 Skp. IV» Fdk. Nug, 6 Td. 5 Skp. 1"/is Fdk. B y g , 6 Td. 4 Skp. V» Fdk. Havre.

1 Fdk. Rüg, 22 Td. 2 Skp. 2-/l2 Fdk. Byg, 28 Td. 2 Skp. 1»/^ Fdk. Havre. e. Ester kongl. conf. Tiendef. af 14 Sept. 1818: 1 Td. Rüg, 1 Td. Byg, 1 Td. Havre. f. Ester kongl. conf. Tiendef. af 28 Novbr. 1820 : 3 Td. „ Skp. °/,« Fdk. Rüg, 3 Td. „ Skp. -/,« Fdk. Byg, 2 Td. 7 Skp. 1"/i« Fdk. Havre. Ester kongl. conf. Tiendef. af 27 Sept. 1827: 1 Td. 4 Skp. 2 Fdk. Rüg, 1 Td. 2 Skp. 1 Fdk. Byg, 1 Td. 3 Skp. 2 Fdk. Havre. 13. Brudager Sogn, 126 Td. 7 Skp. 3 Fdk. l'/z AIb. Hartk., yder: s. Ester Tiendecom.-Kjendelse af 4 Marts 1818: „ Td. 3 Skp. 3Vs Fdk. Rüg, „ Td. 3 Skp. 3»/« Fdk. Byg, 1 Td. „ Skp. ^ Fdk. Havre. b. Ester kongl. conf. Tiendef. af 14 Novbr. 1823: 16 Td. 2 Skp. Fdk. Rüg, 14 Td. 1 Skp. 3 l Fdk. Byg, 35 Td. 4 Skp. 32 '/3s Fdk. Havre. 14. Gudme Sogn, 261 Td. 6 Skp. 1 Fdk. 2'/; Fdk. Hartk., udreder: rr. Ester Tiendecom.-Kjendelse af 14 M ai 1818: 1 Td. 3 Skp. 2"/i2 Fdk. Nug, 1 Td. 3 Skp. V» Fdk. Byg, 2 Td. 4 Skp. 27,2 Fdk. Havre. !i. Ester kongl. conf. Tiendef. af 10 Jan. 1822: 1 Td. „ Skpr. 1"/i« Fdk. Rüg, „ Td. 5 Skp. 2»/.,^ Fdk. Byg, 1 Td. 6 Skp. "/»» Fdk. Havre, o. Ester kongl. conf. Tiendef. af 15 Oct. 1829 og 24 M ai 1830 : 25 Td. 2 Skp. Fdk. Rüg, 26 Td. „ Skp. Fdk. Byg, 40 Td. 4 Skp. Fdk. Havre, cl. Ester kongl. conf. Tiendef. af 8 J u n i og 9 J u li 1813. 25 Td. 7 Skp. 4"/i« Fdk. Rüg, 27 Td. 1 Skp. ".o Fdk. Byg, 40 Td. 1 Skp. 1^/24 Fdk. Havre. 61

15. Veile Sogn, 122 Td. 5 Skp. 3 Fdk. 1'/« Alb. Hartkorn, yder: 1. Ester Tiendecom.-Kjendelse af 22 Novbr. 1822 en Af- gist med Korn, der er folgt og betales ester Capitels- taxten: 15 Td. 5 Skp. 3 ^ Fdk. Nug, 15 Td. 3 Skp. 1 Fdk. B y g og 19 Td. 2 S k p . ',2 Fdk. Havre. 2. Ester Tiendecom.-Kjendelse af samme D ato en Afgift at betales med Penge ester Capitelstaxten: 6 Td. 3 Skp. 1 Fdk. R ü g, 6 Td. „ Skp. b 4 Fdk. B y g og 7 Td. 5 S k p . ->/4 Fdk. Havre. 16. Aasum Sogn, 202 Td. 1 Skp. 1 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, udredcr ester kongl. cvnf. Tiendeforening af 7 Mai 1821: 25 Td. 6 Skp. I V» Fdk. Nug, 52 Td. 2 Skp. I V» Fdk. B y g og 4 9 Td. 3 S k p . ^ Fdk. Havre. 17. Humble Sogn paa Langcland, 608 Td. „ Skp. 2 Fdk. Hartkvrn, yder: !«. Ester kongl. conf. Tiendefor. af 26de og 27 N ovbr. 1816 samt 16de og 17 Octbr. 1817 med Korn, fom er folgt og betales ester Capitelstaxten: 90 Td. 2 S k p . 2 ^ Fdk. Rüg, 135 Td. 5 Skp. I V» Skp. Byg og 207 Td. „ Sk p . 2^/4 Fdk. Havre. b. Ester kongl. conf. Tiendcf. af 5 Decbr. 1816: 7 Td. 5 Sk p . 1^/is Fdk. R ü g, 14 Td. 7 S k p . 1 Fdk. B y g og 17 Td. 3 Skp. 3^/24 Fdk. Havre. 0. Ester kongl. conf. Tiendef. af 26 Sept. 1823: 10 Td. 1 S k p . 3 '»/z.2 Fdk. Nug, 20 Td. „ Skp. 3-V,r Fdk. B y g og 26 Td. 1 S k p . 2 " ^ 2 Fdk. Havre, cl. Ester kongl. conf. Tiendef. af 20 Sept. 1827 : 3 Skp. Rüg, 4 Skp. 2 Fdk. Byg og 6 Skp. Havre. 0. Af Forpagtergaardene Kncpholm og Lykkesholm, ester kongl. conf. Tiendeforening med Befidderen af Grevjka- bet Langeland af 2den Oktober 1837: 1 Td. 1 Skp. 62

3°/i« Fdk. R ü g, 2 Td. 3 S k p . 3-/» Fdk. B y g og 3 T d . 5 Skp. 2"/ig Fdk. Havre. 18. Af Herrested Sogn, 320 Td. 3 Skp. 1 Fdk. ->/« Alb. H artkorn, ydes efter Tiendecom.-Kjendelse af 19 April 1826: 1 . M e d K orn , som er folgt og betales efter Capitelstaxten: 55 Td. 1 Skp. 1 Fdk. Sing, 70 Td. 2 Skp. Byg og 83 Td. 6 Skp. 2'/» Fdk. Havre. 2. A t betales med Penge efter Capitelstaxten: 1 S k p . 3 ^ Fdk. Rüg, 2 Skp. Byg og 2 Skp. 1V2 Fdk. Havre. 19. Maarup Sogn i Jylland, 41 Td. 2 Skp. 2 Fdk. ''2 Alb. Hartkorn, svarer: s. Efter Tiendecom.-Kjendelse af 15 April 1822: 10 Td. „ Skp. V- Mk. Nug, 10 Td. 3 Skp. 1 Fdk. Byg og 10 Td. 3 Skp. Havre. b. Efter kongl. conf. Tiendef. af 5 Aug. 1829: 1 Sk p . 1 Fdk. Nug, 2 Skp. Byg og 4 Skp. 2 Fdk. Havre. Afgiften, som ydes med Korn, fluide ifolge Ministeriets Skrivelse af 19 Decbr. 1852 for Aaret 1852 betales med 4 Rbd. Pr. Td. Rüg, 2 Nbd. 64 ß. Pr. Td. Byg og 1 Rbd. 32 ß. pr. Td. Havre. 20. Espe Sogn, 220 Td. 7 Skp. 3 Fdk. 1 Alb. Hart korn, udreder: a. Efter Tiendecom.-Kjend. af 17 April 1826 : 29 Td. 4 4 S k p . 3>/4 Fdk. Nug, 33 Td. „ Skp. 2'/- Fdk. Byg og 38 Td. 6 Skp. I'^ M . Havre. b. Ester kongl. conf. Tiendef. af 17 J u li 1821: 4 Sk p . 2 Fdk Nug, 4 Skp. 2 Fdk. Byg og 4 Skp. 2 Fdk. Havre. 21. Jordlose Sogn, 194 Td. 1 Skp. 3 Fdk. ^ A lb . Hartkvrn, yder: 63 s. Ester Tiendecom.-Kjend. af 22 Marts 1826 : 37 Td. 5 Skpr. 3>/r Fdk. Rüg, 35 Td. 7 Skp. I V» Fdk. Byg og 29 Td. 2 Skp. '/rs Fdk. Havre, d. Ester kong. conf. Tiendef. af 2 Aug. 1821: 1 Td. 6 Skp. 2 Fdk. Nug, 2 Td. 1 Skp. 2 Fdk. Byg og 7 Skp. 2 Fdk. Havre. 22. Sonderbrobye Sogn, 307 Td. 7 Skp. 1 Fdk. 2 ^ Alb. Hartkorn, svarer: ».Ester Tiendecom.-Kjend. af 18 April 1826 : 41 Td. 7 . Skp. Vs Fdk. Nug, 46 Td. 6 S k p . 1'/« Fdk. B y g og 48 Td. 6 Skp. IV» Fdk. Havre. ') b. Ester kongel. conf. Tiendef. af 30 Juli 1821 2 Td. 5 Skp. V» Fdk. Nug, 2 Td. 5 Skp. 'V Fdk. Byg og 2 Td. 2 Skp. 1 Fdk. Havre. 23. Kullerup Sogn, 127 Td. 3 Skp. „ Fdkr. -/»Alb. Hartkorn, yder efter kongl. conf. Tiendef. af 20 J u li 1821: 20 Td. 4 Skp. 2>/2 Fdk. Nug, 30 Td. 4 Skp. Vis Fdk. Byg og 39 Td. 5 Skp. 3Vis Fdk. Havre. 24. Ellinge Sogn, 147 Td. 7 Skp. 2 Fdk. I -/4 Alb. Hartk., svarer: ». Efter Tiendecom. Kjend. af 13 Apr. 1826 : 25 Td. 4 Skp. V- Fdk. Nug, 28 Td. 6 S k p . 1'/» Fdk. B y g og 37 Td. 5 Skp. Havre. d. Efter kongl. conf. Tiendeforening af 26 Juni 1821: 6 Skp. 'V Fdk- Nug, 6 Skp. 'VFdk. Byg og 1 Td. Havre. 25. Nyslinge Sogn, 164 Td. 6 Skp. 3 Fdk. IV» Alb- Hartkorn, udreder: r>. Efter Tiendecom. Kjend. af 7 Apr. 1826: 17 Td. 5 Skp.

9 I Mcdfor af MinistcrictS dcrtil crhvervcdc Resolution af 7 Febr. 1850 betaleS de» Deel af SognctS Kongcticnde, som forhcn ble» ydct nied Korn, ftemtidig med Penge efter CapitelStaxten. 64

Fdk. Rüg, 19 Td. 2 S k p . 2 Fdk. B y g og 23 Td. „ Skp. 1 ^ Fdk. Havre. ^ b. Ester kongl. conf. Tiendef. af 1 Octbr. 1821: 10 Td- 3 Skp. I V» Fdk. Rüg; 8 Td. 1 Skp. 1-/4 Fdk. B y g og 15 Td. „ Sk p . 2 Fdk. Havre. 26. Veistrup Sogn, 142 Td. 4 Skp. 3 Fdk. 2 ^ Alb. Hartkorn, yder: r>. Ester Tiendecom.-Kjend. af 11 Novbr. 1822. 1 , M e d Korn, som er folgt og betales efter Cap., 5 Td. „ Skp. IV- Fdk. Nug, 5 Td. 3Skp.1"/i°Fdk.Byg,, x Td. 3 Skp. "/so Fdk. Havre. 2 , A t betales med Pcnge efter Cap. 6 Td. 6 Skp . ',4 Fdk. R ü g , 8 Td. 1 S k p . 1«/s Fdk. B y g og 9 Td. 5 S k p . 3^/3 Fdk. Havre. I». Efter kongl. conf. Tiendef. af 22 Juli 1823. 1 . M ed K o rn som er folgt o> s. v.: 10 Td. 1 S k p . ^ Fdk. Nug, 10 Td. 1 Skp. Vs Fdk. Byg og 20 Td. 2 S k p . >/4 Fdk. Havre. 2. At betales med Penge efter Capitelst. 2 Skp. "/12 Fdk. N u g, 2 S k p . " / i 2 Fdk. B y g og 4 S k p . 1°/« Fdk. Havre. 27. Gjerum Sogn i Jylland, 84 Td. 6 Skp. 1 Fdk. V 2 Alb. Hartk., svarer: 0. Efter kongl. conf. Tiendef. af 22 Juli 1822: 18 Td. Skp. 3 Fdk. Nug, 16 Td. „ Skp. 2 ^ Fdk. Byg og 10 Tdr. 4 Skp. Havre. Ii. Efter kongl. conf. Tiendef. af 19 Januar 1824 : 2 Td. 2 Skp. Nug, 2 Td. 1 Skp. Byg og 3 Td. „ Skp. 2 Fdk. Havre.

^ I Medsor af den ovcnfor ansone ministerielle Resolution af 7 Fcbr. 1850 betaleö den Deel af SognetS Kongeticnde, som sorhcn ydcdes med Korn, for Fremtiden med Pcnge efter CapitelStaxtcn. 65

c. Ester kongl. conf. Tiendef. af24 Oct. 1824: 1 S k p . B yg . 4. Ester kongl. conf. Tiendef. af 13 Juni 1829 : 4 Skp. Rüg, 2 Skp. Byg og 4 Skp. Havre, o. A f Gaarden Konstrups Parcellister, fom ere uaccorderede, er for 1852 hdet: 5 Skp. Rüg, 4 Skp. Byg og 3 Skp. 2 Fdk. Havre.') 28. Stoense Sogn paa Langeland, 177 Td. 4 Skp. 2 Fdk. 2^4 Alb. Hartk., yder efter kongl. conf. Tiendef. af25 Novbr. 1816: 34 Td. 2 Skp. I V« Fdk. Rüg, 9Td. 3 S k p . 2 "/,„ Fdk. Byg og 82 Td.7Skp. V« Fdk. Havre. 29. Haarslev Sogn, 508 Td. 5 Skp. 3 Fdk. Hartk., udreder: s. Efter Tiendecom.-Kjend. af 27 Decbr. 1815: 1, At ydes med Korn o. s. v. 9 Td. 5 Skp. 3^/, Fdk. Rüg, 9 Td. 7 Skp. 2 '/s Fdk. Byg, 9 Td. 5 Skpr. 3^3 Fdk. Havre og 5 Td. 5 Skp. 2'/« Fdk. Boghvede. 2 , A t -etales med Penge efter C a p .: 5 Td. 5 S k p . 3 ^ Fdk. Rüg, 5Td. 5 Skp. IVli-Fdk.Byg, 5Td. 5Skp. 3 V i2 Fdk. Havre og 4 Td. 2 Skp. 1 Fdk. Boghvede. l>. Efter Tiendecom.-Kjend. af 10 Juli 1816: 44 Td. „ Skp. 1-/, Fdk. Rüg, 33 Td. 1 Skp. Byg, 45 Td. 1 Skp. 2 V i2 Fdk. Havre og 33 Td. 2 Skp. '/«Fdk. Boghvede. o. Ester Tiendecom.-Kjend. af 18 Marts 1818: 16 Td. 1 S k p . 2-/4 Fdk. Rüg, 16 Td. 2 Skp. V 2 Fdk. Byg, 16 Td. 1 S k p . 2 -V4 Fdk. Havre og 5 Td. 4 Sk p . 1^4 Fdk. Boghvede. 2) 4. A f H olst B y efter kong. conf. Tiendef. af 19 Aug. 1823: 2 Td. 3 Skp. 2 "'/ 28s Fdk. Rüg, 2 Td. 3 Skp.2-°'/ns Fdk. Byg og 2 Tdr. 3 Skp. 2 ^ / ^ Fdk. Havre.

*) Jsolge Ministeriets Skrivelse af 15 Aug. 1853 flulde Afgisten af Gjerurn So gn betales med 195 Rdlr. 6 ß. for Aaret 1852. ") Boghveden betales efter samme Priis fom Byg. 5 66 e. A f Eiljkou B y med flere Tiendeydere i H aarslev S o g n efter Tiendecom.-Kjend. af 5 Oct. 1835: 13Td. I Skp. 3»/« Fdk. Rüg, 18 Td. 6 Skp. V« Fdk. Byg og 13 Td. 1 Skp. 3°/« Fdk. Havre. 30. Magleby Sogn paa Langeland, 486 Td. 4 Skp. „ Fdk. 1'/« Alb. Hartk., udreder: g. Efter kong. conf. Tiendef. af 28de og 29 Novbr. 1816 samt 18 Octbr. 1817: 1. At ydes med Korn o. s. v.: 35 Td. 7 Skp. 1^/g Fdk. Rüg, 108 Td. 3 Skp. '/2 Fdk. Byg og 129 Td. 4 Skp. 3 'V Fdk. Havre. 2 . A t betales med Penge efter C ap.: 6 S k p . 2 ° / ^ Fdk. Rüg, 2 Td. 3 Skp. 2"/,^ Fdk. Byg, 2Td. 3 Skp. 2"/is Fdk. Havre. b. Efter kong. conf. Tiendef. af 8 Oct. 1832: 18 Td. 6 Skp. 3-Viss Fdk. Rüg, 39 Td. „ Skp.l-'^Fdk.Byg og 48 Td. 5 Skp. 1"V2,4 Fdk. Havre. 31. Grindlose Sogn, 231 Td. 1 Skp. „ Fdk. 2 ^ Alb. Hartk., yder efter Tiendecom.-Kjend. af 18 April 1815: 42 Td. 6 Skp. b'/gs Fdk. Rüg, 86 Td. 1 Skp. 1 "/ ^ Fdk. Byg og 61 Td. 7 Skp. 2 ^ « Fdk. Havre. 32. Langaa Sogn'), 123 Td. 6 Skp. 1 Fdk. -/«Alb. Hartkorn, udreder: g. Efter Forening af16Sept. 1825, conf. 19 Sept. 1826: 17 Td. 7 Skp. 3-/, Fdk. Rüg, 20 Td. 1'/, Fdk. Byg og 23 Td. 4 Skp. 1'/, Fdk. Havre.

-) Dcnne Ticnde var ved Fastcbrcv af 28 Juni 1793 overdragct GeheimeconferentSraad, Grev Moltke til Glorup paa Livstid imod cn aarltg Asgist af S0 Rbd.; Skattcrne og Afgisten til Semina- riefonden Letaltes af Fasteren. Ester Grev MoltkeS Afgang er bemeldte Tiende atter kommet tilkage til Communitcttt, 67

b. Ester midlertidig Forening vm Afgisten for Aaret1852: 10 Td. 2 Skp. V, Fdk. Rüg, 11 Td. 4 Skp. Byg og 12 Td. 6 Skp. Havre.

8 . Tiender, som ere perpetuerede til andre Stistelser eller Personer, saaledes at Communitetet blot har en vis .aarlig Afgist.

1. Kongetienden af Giislev Sogn, 478 Td. 1 Skp. 1 Fdk. 2/4 Alb. Hartkorn, perpetneret ifslge kongl. Be- villing af 12 Januar 1647 til Hovedgaarden Lykkesholm i Svendborg Amt imod en aarlig Afgist af 13 Td. 6 S k p . Rüg, 21 Td. Byg, 7 Td. 4 Skp. Havre og 1 Td. Bog- Hvedegryn. Boghvedegrynenc beregnes lige med 2 Td. Byg. Enhver ny Eier af Lykkesholm fkal give en billig Jndfcrst- ning. Skatterne og Afgisten til Seminariefonden betales af Afgiftsyderne.

2. Kongetienden af Frorup Sogn, 537 Td. 6 S k p . 1 Fdkr. 2 Alb. Hartkorn, perpetneret ifslge kongl. Be- villing af 23 Juni 1699 til Hovedgaarden Drbeklunde imod en aarlig Afgist af 15 Td. Nug og 18 Td. Byg. Enhver ny E ie r af Lirbeklunde Hovedgaard fkal betale i Jndfcrst- ning 60 Rbd. Skatterne og Afgisten til Seminariefon den betales af Afgiftsyderne. Ved kongl. Vevilling af 3 0 Sep t. 1672 er Kenne med flere Tiender givet til V e - derlag for Hillerslev, Aaby og Aastrup Sognes Konge- tiende, som ved Kong F r. Il's Fundats af 5 M a r t s 1572 vare henlagte til Hospitalet eller nu Communitetet. Be- villingen findes anfsrt i Hofm. F. 5 p. 168.

3. Kongetienden af Lumby Sogn, 387 Td. 7 Skp. „ Fdk. '/s Alb. Hartkorn, perpetueret til Hovedgaarden Nislefgaard, ifslge Bevilling af 18 Decbr. 1783, imod en aarlig Afgist af 15 Td. Rüg, 24 Td. Byg, 5 Td. Havre 6 s og 3 S t p . Boghvedegryn; bisse sidste betales lige med 6 Skp. Byg. 4. Kongetienden af Ottcrup Sogn, 160 Td. 4 Skp. 1 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, perpetueret til Hovedgaarden N islefgaard, ifolge kongl. Bevilling af 14 Febr. 17.27, imod en aarlig Afgift af 10 Td. Rüg, 18 Td. Bhg, 3 Td. 6 Skp. Havre. 5. Kongetienden af Vesterjkjerninge Sogn, 216 Td. 6 Skp. 2 Fdk. 2'/? Alb. Hartkorn, perpetueret til Eieren af Gaarden Langeskov i Svendborg Amt imod en aarlig Afgift af 9 Td. 3 Skp. Rüg, 12 Td. 6 Skpr. Byg og 7 Td. 4 Skp. Havre. Ved et under 22 Aug. 1713 og 27 A p r. 1731 confirmeret Fcestebrev af 31 M a r t s 1713 er denne Tiende med flere til Communitetet henlagte Kongetiender overdraget til Geheimeraadinde Krag til Ege- flov, og derefter af hende i Medhold af Fcrstebrevet henlagt til Leutved Hovedgaard, hvorfra den er bleven over draget til Eieren af Gaarden Langeffov. Da denne Over- dragelse streb imod Fcrstebrevets Bestemmelser, blev der i stn Tid desangaaende gjort Jndberetning, hvorpaa den kongl. Universitets-Direction under 9 Decbr. 1837 tilmeldte Fyens Stiftsovrighed, at den ikke fandt, al der i det givne Tilfcrlde Var gründet Anledning til Ssgsmaals Anlcrg. Afgiftsyderen betaler Skatterne og Afgiften til Semina- riefonden. 6. Kongetienden af Ulbolle Sogn, 232 Td. 5 Skp. „ Fdk. l'/g Alb. Hartkorn, perpetueret til Hovedgaarden Nakkebslle imod en aarlig Afgift af 7 Td. 4 Skp. Nug og 9 Td. B yg. Ved det ovenanfsrte Fcestebrev a f3 1 M a r t s 1713, kongl. conf. d. 22 Aug. s. A. og 27 Apr. 1731, blev denne Tidende med flere til Communitetet henlagte Kongetiender overdraget til Geheimeraadinde Krag til 69

Egestov, og senere ifslge Skjode af 25 Febr. 1762, kongl. cvnf. d. 6 Febr. 1767, perpetueret til Hovedgaarden Nakkebslle. 7. Kongetienden af Ollerup Sogn, 163 Td. 7 Skp. 3 Fdk. 2'/., Alb. Hartkorn, perpetueret til Skjoldemosc i Svendb. Amt imod en aarlig Afgift af 5 Td. 5 Skp. Rüg, 6 Td. 6 Skp. Byg og 2 Td. 4 Skp. Havre. Ved kongl. Bevilling af 30 Se p t. 1672 er kenne med flere andre Tiender (See S . 29) afgivet til Vederlag for Hillerslev, Aaby og Aastrup Sognes Kongetiender (viele Hofm. F. 5 p. 168). Ifslge ovenanforte kongl. Bevilling af 27 Apr. 1731 er kenne Tiende perpetueret til Hovedgaarden Skjoldemosc. 8. Kongetienden af Hsieslunde Sogn, 231 Td. 1 Skp. 3 Fdk. '/§ Alb. Hartkorn, perpetueret til Hovedgaarden Egestov, ifslge den tidtberorte kongl. Bevilling af 27 Apr. 1731, imod en aarlig Afgift af 5 Td. Rüg, 7 Td. 4 Skp. Byg, 3 Td. 1 Skp. Havre og 1 Td. Boghvedegryn; kenne sidste beregnes lüg to Tond. Byg. 9. Kongetienden af Horne Sogn, 682 Td. 4 Skp. 3 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, perpetueret ifslge kongl. Skjode af 22 Decbr. 1630 til Eieren af Hvedholm imod en aar lig Afgift af 22 Td. 4 Skp. Nug, 27 Td. Byg 12 Td. 4 Skp. Havre. 10. Kongetienden af Sanderum Sogn, 516 Td. „ Skp. 1 Fdk. Hartkorn, perpetueret ved kongl. Skjode af 13 Aug. 1765 til Eieren af Hovedgaarden Christiansdal imod en aarlig Afgift af 21 Td. 4 Skp. RUg og 25 Td. 4 S k p . B y g . 11. Kongetienden af Rolfsted Sogn, 281 Td. 7 Skp. 2 Fdk. Hartkorn, perpetueret til Hovedgaarden Hellerup ,i Svendborg Amt imod en aarlig Afgift af 7 Td. 4 Skp. 79

Rüg, 8 Td. 2 Skp. Byg og 3 Td. 6 Skp. Havre. Ved kongl. Bevilling af 3 0 Se p t. 1672 er denne i Forening med andre Tiender givet til Vederlag for Hillerslev, Aaby og Aastrup Sognes Kongetiende (See S . 29) og ved kongl. Skjode af 30 Juli 1772 overdraget Eieren af Hovedgaar- den Hellerup. 12. Halvparten af Kongetienden af Veilby Sogn, 602 Td. 5 Skpr. 3 Fdk. 2 Alb. Hartkorn, overdraget til Gene- ralkrigscommissair Riegels paa Snoghoi imod en aarlig Afgift af 82 Rbd. Denne Ticnde, som ved Kong Fr. Il Fundats af 5 Marts 1572 Var henlagt til Communitetet, blev ved Perpetuationsbrev af 19 Decbr. 1750, gründet paa en kongelig Resolution af 15 M ai s. A., overdraget til Hovedgaarden Billeshauge, hvorfra den senere i M e d - hold af den kongelige Universitetsdirections Skrivelse af 4 N ovbr. 1820 blev afhcendet og er nu efter Skjode af 2 0 Juni 1839 og med den kongl. Universitetsdirections Approbation af 10 Aug. s. A. overdraget til Kammerherre Riegels til Snoghsi. Skatterne og Afgiften til Semi- nariefonden udredes af denne som af de foranfsrte perpetuerede Tiender af Afgiftsyderen. Hver Gang Tienden overdrages til en nh E ie r fkal der til Communitetet erlcegges som Jndfcestning eller Recognition 50 Rbd. 13. En Anpart af Kongetienden af Harritzlev Sogn i Hjsrring Amt i Jhlland. Denne Tiende, i hvilken flere Stiftelser ere lodtagne, og som foranstaltes bortfcestet af Stiftsovrigheden i Aalborg, er i Aarct 1684 udlagt til Communitetet (fee S.' 29. Jfr. Hofm. F. 5 Pag. 177). Afgiften, 5 Rbd. 5 Mk. 12 ß., bliver i hvert Aars Decbr. Maaned indbetalt til Communitetet fra Aalbvrg Stifts- ovrighed. 71

II». Refufioncr.

1. Den ifolge Rentekammer-Resolution af 20 Apr. 1675 tilstaaede Godtgjorelse af Odense Kjobstads Consum- tionskasse af 70 Rbd. er ophsrt. 2. F r a adskillige Tiendeydere i Ubberud og Bellinge S o gn e som Godtgjorelse for de af Communitetet udtedte Skatter ifolge Tiendeforeninger af 2 M ai 1811 og 14 Z u n i 18 1 3 : 15 R d l. 1 M k . 11 ß., som betales af vedkommende Tiendeydere og erlcegges paa samme T id som Tiendeafgiften, nemlig i hvert Aars Februar Maaned. Jndtcegten af Communitetets Bondergods og de til samme henlagte Kongetiender udgjorde for Aaret 1850: 16,082 Rbd. 51 ß.; for Aaret 1853: 31,853 Rbd. 1 2 ^ ß., .paa Grund af de hsie Kornpriser. Stiftelsens Capitalformue udgjorde ved Udgangen af Marts 1854: 160,787 Rbd. 9»/iso ß.; Renten heraf belob sig for Aaret 1853 til 6,247 Rbd. 5 ß.

Udgifter.

I. Lonninger: g) Den Communitetsinspectionens For- mand, ved Resolution a fl Oct. 1831, tilstaaede Godtgjorelse for Skrive - materialier ...... 50 Rbd. — ß. b) Revisors H o no ra r, overeensstemmende med Kirke- ogUnderviisnings- minifteriets Resolution af 7 Novbr. 1849 ...... 75 ------e) D e n Politibetjentene i Odense som Stiftelsens Bud tilkommende aarlige L o n ...... 2 0 ------

e) Den ved Resolutioner af 26 Aug. 1837 og 3 0 S e v t. 1843 tilftaaede Godtgjsrelse for Postpenge udgjorde for Aaret 1851 ...... 26Rbd.52ß. t) Godtgjsrelse for Skrivematerialier i samme A a r ...... 1 5 ------II. Skatter og Afgifter til Seminariefonden: s) Skatter af Stiftelsens Tiender. . 1327 — 93 - d) Afgiften til Seminariefonden for 1851 ...... *) 107 — 4- III. Forjkjellige lobende og tilfceldige Udgifter 2 1 6 — 4 - Ester Fradrag af disse Udgifter indsendes det betydelige aarlige Overskud af Stiftelsens Jndtcrgter til den almindelige Skolefond.

9 For ect Sogn (Rorup) var Afgivten ikke ileven affordret ved Aarets Slutning og vilde derfor blive anfort i ncrste Aars Regnfkab. Zndbydelsesflrift

til

Afgangscramen og Hove-erame«

Odense Cathedralstole

i A a » e t 1 8 5 8.

I n d h o l V. 1. Ätdräg til Skolenö Historie, fjerde Hefte. n. Udsigt over Freqventsen, iscrr i de sibste hundrede Äar, samt om ClaSseantallet. b. Bibliotheket. 2. Skoleefterretninger.

O-ense.

«m r,«l. I. W g t

over

Freqventsen, iscer i de sidste hundrede Aar, samt om Classeantaket. ««^rivialskoler Var oprindclig det alinindelige Navn for de latinste Skoler, svm cfter Reformationen bleve indrettede een i hver Kjsbstad, efterat Munkeflolerne vare ophcevede. Under bette fcelles N a v n (der, som bekjendt, skriver stg fra Middelalderens Jnddeling af de syv ftie Kunster i Irivium og tzusärivium) omtales de i de antvorflovste Synodal- decreter fra 15-16 (s. N y e r u p de lat. Skolers Hist. S . 1 4); men hvad der allerede Var antydet i Kirkeordinantsen af 1537, fremhcevedes i bisse Shnodaldecreter stärkere, nemlig Forfljellen imellem de m indre Sko le r i Smaabyerne med een eller to Ho-rere foruden Skolemesteren, altsaa med to eller tre Lectier (Classer), og de storre Skole r i Cathe dra!- eller Capitelstcederne samt i enkelte andre anseelige Stceder, med fem eller, hvor Disciplenes A n ta l Var meget stört, sex Classer og tilsvarende Lcererpersonale. Denne Adskillelse havde ret snart til Folge, at de störe Skoler, i hvilke det hele Lcrrdoms-Trivium künde fuldfores, udelukkende bleve kalbte Trivialjkoler i M o d s c r t n in g tildesm aa Skoler eller „Bsrneflolerne", i hvilke man ikke künde vente at naae det M a a l og den Modenhed, som Universitets- studierne fordrcde. D e t er muligt, at Modscrtningen endog strax fra Beghndelsen af gjorde sig gjeldendc i Talebrugen; almindelig og rodfcrstet fees den at vcere i Slu tninge n af 6 det 16de Aarhundrede og forekommer oste i Documenter fra Christian d. 4des T id ^ . D e t er bekjendt, at overhovedet de latinske Skoler og navnlig de storre have vceret stcerkt besagte i det fsrste A a r hundrede ester Reformationen. Ogsaa Odense Trivialjkole, som Var opstaaet ved en Forening af de tre gamle M unke- skoler, har vistnok fra Beghndelsen af havt en meget anseelig Freqvents, og ester enkelte Antydninger at dsmme synes Disciplenes Antal jcevnt at vcere tiltaget i Lobet af

') F. Ex. i Skolereformatsen af 1604 (Rietz Skänske Skolvä- sendets Historia S . 615) og i Skolereglementet 1632 (s. S t . S . 652, 653). Prcesten A n d e r s P e d e rse n P e r le s tik k e r, der fra 1593 til 1613 var Discipel i begge Arter af Skoler, charakteriserer dem i sine Optegnelser, hvoraf Uddrag meddeles i N. hist. Tidsst'rift V. 1 saaledes S . 156: „Forst skal Ung- dommen lcere adskillige smaa Boger udi de sm aa S k o le r , ester dereö in§enium eller Forstand, hvor der behoves gode Skolemestere eller Lugtemestere, der kan med Underviisning, Niis og Ave lcere Ungdommen de forste Elementen Siden flulle de begive sig til de störe Skoler, som kaldes t r iv ia ls k e S k o l e r , udi hvilke lceres fornemmeligen Ai-ammsUe», 6islee- tica og rlietoiie«) og udi samme Skoler ere de ogsaa under- givne Ferle og Niis, naar de forbryder sig o. s. v." — Det er besynderligt, at en med vort Skolevcesens Historie saa for- trolig M a n d som afd. Prof. P. N . L h o r u p , i sine historiske Efterretninger om Ribe Cathedralskole S . 59 har kunnet falde paa den Formodning, at naar Rector Hans Mikkelsen R a v n i sin omtr. 1650 skrevne aälnonitio llo selioIiZ dene oonstituenllis (Nyerup S. 114 ff.) taler om, at Disciplene, naar de have lagt en god Grundvold i en af de nnndre S k o ler, fordcerves eller forsommes i de storre Skoler eller ved Universitetet, Han da ved de „storre Skoler" forstaaer de af Christian d. 4de oprettede Gymnasien I Christian d. 4des Love (Forordn. af 27 M a r t s 1629, 2 Post § 4 og den störe Reces I. 1. 4 S . 352 Rosenv.) gjores udtrykkelig Forskjel imellem G y m n a s ia og de storste S k o l e r , hvilken S u p e r lativ betegner, ligesom Comparativ og Positiv, de samme Trivialskolen 7

Aarhundredet. Z Christian denTredies Skrivelse til Prior i St. Knuds Kloster Christen Povelsen dat. N y borg Tirsd. efter St. Andrcce Ap. Dag 1554 hedder det, at Köngen har erfaret, „at Skolerne her i Landet, Gud vcere lovet, meget formeres med Peblinge og andre unge Personer, som studere, saa at Skolerne i N yborg og Odense ikke ere störe nok til de Peblinge, der cre"; derfor er det Köngens V illic, „at P rio re n med det allerforste tiltccnker at lade forlcenge den Skolc der udi Odense, saa at Peblinge künde der have noksom Rum at sidde udi" (Danjke Maga zin H S. 74). Denne kongelige Befaling er udgaaet, imedens Lauritz Colding var Odense Skoles Rec tor (1 5 53 -1 5 5 8 ), om hvem E lia s N a u r i den Afskeds- tale, Han holdt, da Han 1694 nedlagde Rectoratet *), siger (p. 18), „at Disciple Skareviis strsmmede sammen til Ham." H vad der iscer i den sidste Halvdeel af det 16de Aarh. kan have bidraget til baade at hcrve Skolens Anseelse og forsge Tilftromningen til den, er deels den betydelige Understst- telse, som ved Frederik d. Andens Fundats a f 5 Marts 1571 (el. 1572) om 30 Disciples Bespiisning i Graabrs- dre H ospital stkkredes dens Disciple, hvem ogsaa andre ikke ubetydelige Beneficia vare tillagte eller i samme Tidsrum bleve tillagte, deels den Omstcendighed, at deti deodenseffe Synodalforhandlinger under A a r 1590 udtrykkelig fastsat tes, at Rectorerne i de mindre fyenske Skoler ikke havde Tilladelse til at dimittere til Universitetet: hvilken Net ene forbeholdtes Odense Skole (Nyerup S. 52). Saaledes bliver det da forklarligt, at der allerede i Slu tn in ge n af

') Kl irv IVrlUl it oirttio vttlelliedol ia 6e cliuissiinis et Iieriris3imi9 sellolss 0l.Il6ltien8iL Keeloridus, in riutlitorio 9eIio! Orden 6ie IX Alaii AIP6X61V Uainire 1699. 8 8

Aarhundredet maatte indrettes et nyt eller dog aldeles om- bhgget og udvidet Skolehuus ^). Denne Fornyelse og Ud- videlse af Bygningen er noget ncer det Eneste, som B iflop Jacob Madsen (1588-1606) har fundet vcrrd at berette om Odense Skole i sin Visitatsbog, imedens Han deri har meddeelt mange Oplysninger om de andre fyenske Bhers Skoler paa den Tid, og navnlig ncesten altid har angivet, hvormange Disciple Han forefandt, hvergang Han visiterede en Skole. Jmidlertid ere endog disse Antegnelser om de andre Skoler ikke ganske uden Interesse for vort Mm ne; vi see nemlig, at selv af disse saakaldte smaa Skoler med to eller tre Leerere de fleste vare saa stcerkt besogte som i voreDage de bedst freqventeredelcerde Skoler^), og vi kunne

^ D e r er i forste Hefte af disse B id rag til Skolens Historie, som udkom i Anledning af det nuvcerende Locales Jndvielse 1846, yttret T v iv l om at en saadan total Om bygning af det celdre, som den gamle Grundtegning over Odense viser, ret anseelige toetages Skolehuus har fundet Sted i Aaret 1596. M e n enhver T v iv l maa vige for Biffop J a c o b M a d s e n s Vidnesbyrd i Hans Visitatsbog (udg. af Pastor Crone 1853) S . 26: „Bygde Christoffer Walkendorff oc lod forlenge Ottenße Schole 12 Alne 1596 paa sin egen Bekostning vndtagen 1^ hundr. Daler, hannem beuilget aff V o r Frue Sogne Kirke der til aff Arild Huitfeldt, som da haffde lus pstronatus til V o r F. Sogen". 2) I en kongelig Skrivelse af 19 J u li 1578 klages over, at disse mindre fyenske Skoler „ikke holdes ved lige og M a g t, som det sig burde, af den Aarsag, at Skolemester og Horere ikke have den Lon og Underholdning de dem behjeelpe med künde, hvorover en P art af Skolerne blive saa godt som aldeles ode" (Nyerup S . 51). Ogsaa i J a c o b M a d s e n s T id varLo n - nen ussel nok (Bogense-Rectors aarlige Jndtcegt var imellem 45 og 46 R d l.); Biffoppen forefandt da i de fleste Skoler uduelige eller dog meget maadelige Leerere, men Disciple var der nok af: saaledes i N y b o rg Skole med Rector og een Herer 1597, 94 og senere 106 Disciple, i K je rt e m in d e med 9

allerede heraf gjore os en Forestilling om Hovedskolens stcrrke 'Freqvents paa den Tid. M e n flere mere directe D a ta tyde hen paa det Sam m e, og overhovcdet kan man vel antage, at fra Slutningen af det 16de Aarh. indtil noget oder M id ien af det folgende Odense Skole har habt sit storste Di- scipelantal. I Aaret 1608, daAndersP. Perlestikker, esterat have gaaet 1 s A a r i Svendbvrg Skole, optoges i Odense Skoles femte eller ncrstoverste Classe, var dcr alene i denne Classe 49 Disciple (N. hist. T. V. 1 S. 149), og noget senere höre vi, at Skolen var „formeret og tiltaget" saaledes, at det var nodvendigt at anscette en sjette Hörer, hvis Lsn Köngen under 12te October 1629 ncrrmere bestemmer (Fundationsbrevet findes i Bispearchivet ibl. S k o - lens Documenter No. 29). Otte Aar forinden var der ved S id e n af Skolen blevet oprettet et Gym nasium , der dannede ligesom en Overgangsclasse fra Skolen tilU n ive r- sttetet, og dette Gymnasium, som ene af alle de af C h ri stian d. Fjerde ved Stiftsskolerne funderedelignendesaa- kaldte Cathedralcollegier kom til nogen ordentlig og vedva- rende Virksomhed, havde, esterat det 1639 var blevet fuldstcendig organiseret, en saa betydelig Tilgang, at man fandt

een Hörer foruden Rector 1588, 85 og 1592, 90 Born, hvilket Antal var for stört til Rummet, saa at somme sad paa Gul- vet (S . 139); i S ve n d b o rg med Rector og 2 Lcerere i 1594 og de to folgende Aar imellem 101 og 105; i Asse ns med ligesaa mange Lcerere 1598, 103 Born. Slettest besogte vare F a a b o rg og Bogense Skole, hvorRectoringenMedlcerere havde; imidlertid havde den forste Skole ikke blot i Aaret 1589, men endog 1604 lige efter en iscrr for Born odelceggende Epi demie (af denne „Pest" dodc i Nyborg 50 Skoleborn) 60, og den sidste i Aaret 1595, 56 Disciple. I Aaret 1617, da A. P. PerlestikkerblevSkolemester i Nakskov, var der i denne, som det synes, kun med to Lcerere forsynede Skole 105 Di- fciple (N. h. T . V I S . 158). 10 det fornsdent jcrvnlig at dele dets Disciplc i lo Partier: hvilken Kjendsgjerning atter vidner om m stcerk Freqvents' i Skolens Mesterlectie, der ene forshnede Gymnasiet med Disciple. I et af Gymnastets Professorer forfattet Act- stykke fra Begyndelsen af det folgende Aarhundrcdc anstaaes Freqventsen i Skalen henved Midien af det 17de Aarh. til oder tre hundrede Disciple'). Dette klinger noget over- drevet, men urimcligt kan det dog ikkc siges at vcrre, naar man feer hen til, at f. Ex. Nibe Skole i Aaret 1592 talte 315 fattigere Disciple (^tennioris sortis aluinni" l o r - pa§or kipB 6imbr. p. 506). Hvad der vistnok i Midien af Aarhundredet bidrog endecl til at forlcrnge Skolegangen endnu mere, end ellers allerede Var scedvanligt nok, og til at samle en stör M a sse Disciple i de overste Classer, vare de Rescripter, som Frederik d. Tredie, i Anledning af det störe A n ta l Studenter, som dengang laae ved Univer- sttetet, lod udgaae under 13 April 1649 og 29 Februar 1656, hvori Rectorerne opfordres til at raade deres D i sciple, „at de stg udi Skolerne forholder, indtil Leilighed kan gives, at de til fri Kost uden for megen lang Ophold

9 I de vidtloftige Forhandlinger imelleni Bistop C h r. M u u s og Professorerne ved Gymnasiet, som foranledigedeö ved kong. Rescript af 28 August 1716 om at regiere Alt hvad som angaaer LceSningen paa Gymnasium efter de davcerende Om- stcendigheder, og som omsider forte til F r e d e r ik d. 4 d e s nye FundatK af 25 Juni 1718, sige Profeösorerne: „ I de Tiber, der blev lcest paa bcgge LuäiwrUs, da var her ei alene saadan en Freqvents, at der var aarlig 24 Gymnasister, I2paahvert Sted, men cndog flige i;«nel>cin til dem, at de 12 havdeKost i Klostcret og de 12 nod Rente af l.exkitis, imedenö n u her ikke er den tredie Deel i Skolen imod forrige Tidcr, tilmed og Kosten har ophort for Gymnasisterne sidcn FredenS Slutning »Uno 1660" (GymnasietH Documenter i Bispearch. No. 74). 11 kan blive befordret" 0. Paa den anden Side synes ikke loenge efter Christian d. Idcs Dod Freqventsen i det Hele at vcrre aftagen noget „for besvcerlige Tibers S k y ld ", dog i de forste Decennier langt mindre, end man stulde formode efter de davcerende Forholds Trhk og Nnderstottelsernes derved bevirkede Forringelse. Skalen havde fra 1663 til 1687 en dygtigRector i N s§. Niels Andersen Haels, under hvis Styrelse, efter N a u rs Vidnesbyrd i Afffedstalen p. 53, iscer i Hans kräftigere A a r Skalen blomstrede i alle Retninger, „saa at faa cller ingen af Hans Forgcengere habe havt en mere besogt Sk a le " ^). F r a Hans Tid habe vi endnu tvende Actstykker, der ere af scrrdeles Interesse her, forsaavidt som de ere de eneste for 1757, der angive Discipelantallet for Fleerheden af Classerne eller for samtlige Classer. Z Bispearchivct er opbevaret iblandt Sko- lens Documenter under No. 27 fra Aar 1665 nogle Notes vg Lections- eller Timetabeller for fem af Skolens Clas ser tilligemed Navnene paa Disciplene i hver af bisse C la s ser; af bisse Lister fees da, at Mesterlectiens tvende Afde- linger habe havt 31, femte 2-t, fjerde 15, tredie 6 og an den 17 Disciple, altsaa ialt 66: Tabellerne for de to nederste Classer mangle. Dengang vare altsaa ister de lavere Classer temmelig svagt besaite. D et andet Actstykke der-

') Skolens Papirer i Bispearch. No. 12 og 14. En iDeel af Rescriptet fra 1656 findes aftrykt i E n g e lsto fts Univ. og Skole-Annaler 1809 B. I S . 205. 2) Ogsaa Professor ved Gymnasiet E r ik M n le bevidncr i et Document, hvoriZustitsraad C. C. Bircherod ved forjkjellige Argumenter og Vidnesbyrd soger at afvise Skolens Fordrin ger i K in g o 's Bo (Skolens Papirer i Bispearch. No. 86 litt. I,), at der paa de Tiber, Han gik i Odense Skolc (1677- 1686) „var stör Conflux af Ungdom saavel i Mesterlectien som i de andre Lectier", 12 imod, som findSe i Bispearchivet under No. 39 og hvortil H a e ls's egenConcept er i Skolens Archiv, giver en langt günstigere Forestilling om Skolens Freqvents. Det er en efter Biskoppens O pfordring afgiven Jndberetning om S k o lens Tilstand, uden D a t u m , men som maa vcrre ffreven efter 1670, da et i bette A a r stiftet Legat ncrvnes den. Derefter havde Skolen i sine 7 Classer resp. 43, 35, 17, 19, 18,21,42, ialt 195 Disciple. F ra H a e ls' s senere E m - bedstid mangle Efterretningcr; imod Forventning findes Heller ikke fra Elias Naurs Rectorat Synderligt, som angaaer den her behandlede Gjenstand; kun lige i Begyn- delsen af den af Ham fsrst indrettede „Skolebog" (d. e. Regnflabsbog, Skolens crldste Protokol) bereites, at samme Aar, Han blev Vicerector (som saadan fungerede Han under H a e ls's Svagelighed fra 1684 til 1687) lod Stiftsskriveren Spiisningen i Klosteret ophore, hvorefter de Disciple, som vare Kostgcengere, indtil videre fik 3 Mk. ugentlig i Kost- penge, og siden, da Kornets P r iis steg, 4 M k., dog saaledes, at de, som havde heel Kost, af de hsiere Kostpenge maatte afstaae I M k . hver til de mange sättige Lxsp e o - tsntes, „at de diß bedre künde conserveris og eh formedelst Spiisningens Ophold og de Kloster-smulers Zndhold schulde forlade Scholen". Syv og tredive Disciple erholdt dengang Penge ugentlig deels for heel deels for halb Kost, og desuden underststtedes een og tredstndstyve Expectanter (bisse pleiede ellers at faae Levningerne a f Klostermaden), „blandt hvilche de fattigste og nodtorfftigste richtig bekom n u I B sg g e r og P apyr, som bleff kjobt til dennem, nu I B rsd , som bleff baged til dennem, n u udi Reede Penge ald den M u lt og sfrige deel-Penge, som endeelß forssmmelse og strafvcerdig uflikkclighed I Kirchen eller Scholen künde for- aarßage, Sa a att deris tal bleff fast daglig dernd- 13 ofver fornieeret i Scholen og iche formedelst sp iß - ningens ophold formindscheede". — N a u rs Efter- mand Thomas Broderus Bircherod (1694-1731) har i sine Regnflaber for de forste fire A a r af fit Rektorat optegnet Navnene paa samtlige Disciple af de to oberste C las- ser og for de folgende fem Aar blot Mesterlectianernes Navne, og man feer da, at 1694 vare 41 i Mesterlectien, 30 i V, 1695, 47 og 25, 1696, 55 og 29, 1697,59 og 40, 1698 og 1700 vare ligeledes 59 i Dlesterlectien, 1699, 56, men 1701 kun 30 og 1702, 27. Disse Angivelser lebe til at antage, at N a u r har efterladt sig en talrig Sko le , og at Freqventsen under Hans Eftermand i Begyndelsen rimeligviis endog steg, men snart efter dalede igjen. I den fol gende Skoleprotokol, som begynder med Regnskabet for 1704, findes den omtalte Fortegnelse oder de oberste Classer, der kun har Hensyn til dem, som nsde fri Kost, ikke mere; men fra 1718 af har man i Distributsprotokollen et Slags Maalestok for Freqventsen. Dog vover jeg ikke at gaae saa vidt som Etatsraad Bloch, der i sin Roeskilde Dom- skoles Historie H. 3 S . 14 yttrer, at da Beneficierne uden T v iv l habe vceret udstrakte til alle Skolens Disciple, kan man antage i en saadan Protokol at habe en fuldstän dig Fortegnelse ober samtlige Skolens Disciple fra den Tid af. T hi vel gjelder hvad Han s. S t . bemarrker med Hensyn til sin Skole, „at Adelens eller andre rige og fornemme Folks B o rn , som ikke node Beneficier, fees sjelden at habe freqventeret Skolen for langt hen i det 18de A a r- hundrede", i fuldt M aal ogsaa om Odense Skole, hvor faa formuende Folks Born gik for de sidste Decennier af det l8de Aarh.; men deels vare Zndtcrgterne ikke eens hvert A a r og künde vel ikke altid fordeles saaledes, at alle Skoleborn fik deraf, deels findes af nederste Classe eller den 14 faakaldte Sinkelectie snart ingen snart kun nogle faa anfsrte iblandt dem, som fik Beneficier, deels sees for nogle enkelte Aar, i hvilke Disciplene ere anfsrte med Nummere efter den Plads, de da havde i deres Classe, flere Nummere at vcere udeladte, f. Ex. for Aaret 1724 ikke mindre end 10 af oberste Classe, 1 af V, 4 af IV , 1 a f III, 4 af I; og endda kan man ikke vide, om de, der i D i stributsprotokollen staae som de sidste i hver Classe i bette Aar, virkelig have vceret de nederste i Classen, og om der ikke endnu nedenfor dem har vceret en og anden, saa doven eller uskikkelig, at Han paa G ru n d af fine Lyder stet ikke künde komme i Betragtning *). Zmidlertid have vi vistnok i denne Distributsprotokol fta 1718 af en aarlig Forteg- nelse over de allerfleste Disciple i Skalen, og fra 1731 kan man sammenholde bisse Lister over Penge- og Kornuddelin- ger med en Post, som fra Begyndclsen af Thomas Aa- byes Rektorat (1731-1748) er optagen i Regnstaberne og har holdt sig der indtil Taubers Tid (1781), nemlig, hvormeget P a p ir der hvert A a r blcv uddeelt til hver Classe (med Undtagelse af Sinkelectien, der vel kun brugte Tavle til Skriveovelser) og til hvor mange Disciple i hver Classe. A f bisse D ata kan man slutte, at der mellem 1718 og 1721, altsaa omtrent paa den Tid, da man ogsaa har et udtrykke- ligt Vidnesbyrd om Freqventsens Aftagelse (s. S . 10 Not.) ikke Var synderlig over 100 Disciple i Skolen, men imellem 1722 og 1739 Freqventsen atter har vceret lidt storre, og at Skolen vel i bisse A a r har talt imellem 120 og 140

0 Folk af det S la g s anforeö ikke i Protokollerne undkagen en eneste G ang i N a u r ö Skolebog (kol. 12 vor».), hvor der gjorcö Rede for Uddelingen af Skolens K o rn , ved hvilken Leilighed en Discipel charakterisereö som „forsommelig D ro g " med o i alle KornsorterS Rubriken 15

Disciple. I Skoleaaret 17^/^ fik 113 Papir og (lige i Slutningen af Skoleaaret) 105 Stipendier. In d e n jeg gaaer videre, künde det vcere passende her at indflette nogle Notitser om Classeantallet og hvad dermed ftaaer i Forbindelse, i de hidtil behandlede to hundrede Aar. Om Antallet af Lectier eller Classer i Odense strax ester Skolens nye Ordning ifslge Kirkeordinantsen haves ingen Underretning *). I Begyndelsen af Frederik d. Andens Fund ats om Bespiisning en i Kloster et ncevnes som Sko lens Lcerere Rector og fire H orere; men deraf kan man ikke saa lige slutte, at der 1571 kun Var 5 Classer, da, fljondt i Regelen hver Lcerer havde sin Classe, dog dengang og senere een Lcerer ikke sjelden havde to Classer at Passes, og vel endnu hyppigere i de storre Skoler de ne-

I Kirkeordinantsen bestemmeö i Almindelighed, at „hvor som ere 3 Forstandere (mollei-nwi-es) til Skolen, der ffulle Lectierne vcere fire, men hvor som ikke er uden to, der ffulle Lectierne ikke vcere uden tre". D o g angives her og i de antvorffovffe Synodaldecreter Underviisningsgjenstandene ogsaa for en 5te C lasse, og i Ordinantsen hedder det henimod Slutningen af Afsnittet om Skolerne: „ A t V i nu saahave beffikket Skoler i smaa Stceder, med Skolemester og een Hörer eller to, dermed ville V i ikke have udi de störe Kjobsteder aflagt eller forvcerrede de Skoler, som noget bedre ere, som pleie at have en Skolemester og fire eller fein Horere. T h i hvad var det for en S k ik ? o. s. v". -) Svendborg Skole, en af de smaa Skoler, havde i Slutningen af det I6de Aarh. endog syv Classer, men disse Classer vare det inere af N a v n end af G avn og svarede omtrellt til de 3 eller 4 nederste i de storre Skoler; den forste var Abcet-Lec- tien, den anden Skrivelectien, den tredie Donatlectien, den fjerde Tye-Lectien, den femte en anden Skrivelectie paa den venstre Sid e , den sjette kaldtes anden Lectie og den syvende Skolemesterlectie (Mesterlectie, Rectors Classe). T il disse 7 Classer var der kun 3 Lcerere, Rector og 2 Horere, af hvilke den overste lceste i 6te (2den), men tillige „forhorte" Donati- i6 berste Classers „Peblinger" undervistes afde celdste„Degne" eller Disciple. I Odense Skole Var der i B iflo p N ie ls Zespersens Tid (1560-1587) forudm 5 Classer en Af- deling Begyndere, hvem Horerne selv, rimeligen flifteviis, fluide examinere 1 Time om Formiddagen og 1 Time om Efterm iddagen, men som ellers fllllde undervises af D i sciple af de oberste C la sse r'). I den Tid A. P . Perle- stikker gik i Odense Skole (1608-1613) Var denne Skole deelt i sex Classer (Han kalder dem O cturice); den forste var Sinkelectien, den anden forste Lectie eller Tye-Lectie, tredie og fjerde kaldtes anden og tredie, femte, oberste H örers eller fjerde Lectie, den sjette og ypperste M e r sterlectien (S. 149). Sinkelectien (inlimg) synesat habe indbefattet baade ^bcllsrii og vonstistse, men den har i alle Lider af dens Tilvcerelse vceret aldeles ringeagtet, saa at selv i officielle Documenter stelden en anden Betegnelse af Classerne bruges end den a f A. P . Perlestikker angivne, hvorved 2den Classe kaldes Iste o. s. v., udm at „Sinken" blev regnet med i Rcrkken af Classerne. Men, hvad der er voerre, Sinkelectien var saa godt som altid ogsaa behandlet som Stedbarn med Hensyn til Lcrrere, idet dens Hörer i Almindelighed „blev tagen af Skalen", d. e. var en Discipel af de oberste Classer, rim eligviis en af de crldste i Mesterlectien, fljsndt der allerede i S lu tn in g e n af

sterne og havde Skriveclasserne under sig; nederste Hörer havde Tye-Lectie», men „forhorte ogsaa Abcdarios" (N. h. Tidöffr. V 1 S . 142 f.). ') kstio exercitiorum in usum iuventulis scliolee Ottdonisnse instituts s Kicol. 6ssp». rViderxio vioces. kion. Lpo. Denne lndtil utrykte Lceseplan, af hvilken jeg ved Hr. vr. P. W . Bechers Godhed besidder en Afstrist ester et Haandskrift, Han har fundet i Sverrig, skal jeg ved en anden Leilighed n«r- mere omtale. 17 det 16de Aarh. dar henlagt nogen Lon til en femte Hörer. Denne Skjebne at have en Discipel til Hörer deelte i det 16de Aarh. som ostest Tye-Lectien, ja af og til endog 2den Lectie med Sinkelectien. D e t Var vel i de Tiber vanfke- ligt at faae en crldre Studerende til at gaae ind paa de saare ringe V ilk a a r, der selv i den starre Skole tilbodes de yngste H srere (de 3 oberste Horere vare Degne i B ye ns 3 Kirker), imedens det Var almindeligt, at en Mester- lectianer, efterat Han i 2 eller 3 A a r havde loert, hvad der künde lceres i Mesterlectien, forblev i Skolen, hvor Han havde Livs Ophold, indtil Han fik nogenlunde rimelig Ud- sigt til ikke at komme til at sulte ved Universttetet. S a a - danne bleve da tagne til Leerere for de laveste Classer og havde, i det mindste i de forste Tiber, nvgle aparte Em o- lumenter derfor; men i Begyndelsen af det 17de Aarh. (efter 1614) blev det, som A. P . Perlestikker siger, „aflagt" i al Fald for forste og anden Classe ( S . 151). Christian d. Fjerde, hvis störe og utrcettelige Nidkjcrr- hed for at forbedre Skolerne er noksom bekjendt, og som i sine Skrivelser og Anordninger sta Begyndelsen af sin R e - gjering indtil sine sidste A a r idelig i stcerkere og stärkere Udtryk lcegger Bisperne paa Hjerte at fjerne uduelige Skoletjenere har vel gjort en Ende paa denne Ustik eller dog af Nsdvendighed kun taalt den i nederste Classe. Under Hans Regjering blev Skolen paa Grund af sin Storrelse foroget med een Classe ved Anscrttelsen af en

>) Saaledes i Skrivelse til samtlige Superintendenter af8 April 1594 (Rietz S . 85 f. Not.), aabent Brev af22October 1604 (s.S t» S .614ff.), Recesserne af 1615 og 1643(Rosenvinge G. D. Love IV S . 314 og 360), Skrivelse til Bifkoppernr af 7 Dec. 1630 (Rietz S . 88 Not.). 18 stette Hörer, hvorom ovenfor er talt *); men til denne n ü nederste Lcererpost Var der kun henlagt saa ringe Zndtceg- ter, at Sinkelectien, saalcrnge den bestod, i det Hele kun i tyve A a r havde andre end Disciple til Hsrere. Herom har N a u r foran i Skolebogen esterladt folgende O p lysning: „Sincheleitze-Hörer pleyer aff gammel Tid at vcere en fattig gammel Discipel aff Mesterleihe, som for sin flid künde forstemmiß till et Degne-Kald; hafte imidlertid en Discipels Kost og derforuden vunde Sogen, indtil Aar 1669, da en studiosus ved naun vuoas Morthensen kom i Sincheleitzen; menß spißed ved Disciplernis B o rd og hafte Lunde Sogen til Lsn: Siden haffver der aldt vceret Stu diosi i Sinche-Leitzen, indtil Aar 1689, da Leihen bleff le dig effter Christen Jacobsen Vidis, og siden dend Tid har en Discipel af Mesterleitzen^) tilligemed vustode af 5te

^ S. 9. Til denne Hörers aarlige Lon var bestemt 30 Rdl. af St. Knuds Klosters Jndkomster og extraordinair Kost blandt Disciplene i Hospitalet. Pengene sees ikke at vcere blevne erlagte til vedkommende Leerer, hvorimod Han havde L u n d e S o g n foruden Kosten, der besparedes, naar Horeren var Discipel og derfor siden fik en anden Anvendelse. Det i Aaret 1617 her oprettede Conrectorat derimod haringenJnd - flydelse havt paa Classeantallet, om der end maastee oprindelig, da man fattede Planen om flige Skoleembeders Oprettelse ved de storre Skoler, var paatcenkt en Deling af Mesterlec- tiens to Partier. D o g dette er det ikke her Stedet at drofte noiere Som saadan ncevnes 1692 Andreas Jensen „kre6ki§o§iis in (kol. 19) og folgende Aar den Samme, „som Sincherne informerei-"; Han var fra 1791 tillige Lobedegn i Davinde. U ld is (Ullitz) underffriver, ffjondt Han er Student, ikke i Protokollen blandt Horerne, forend Han 1689 er avanceret fra Sinkelectien til Hörer i forste Lectie. Om den betroede D i scipel af en af de hoiere Classer, der kaldes C ustos s. Afh. om Skoletugten S . 16 Not. 19

Leihe inkormeret de smaa Sincher, dog under forste Leihe Hör er ß oontinuerli§ opagt og inspeotion, som ogsvarertill begge Leitzer, saalenge Han niuder begge Leitzerß indkomster, undertagen Kost-Kornet, som ^nno 1690 blef lagt til 6on- keotoris Lsn". Dette Sidste maa dengang vcere skeet ester en forelobig Bestemmelse af Bistoppen og under Hans A n svar. Forst under 4 Juni 1701 udstededes det kongelige Rescript, hvorved „til Conrectors Lsns Forbedring henlcrgges den nederste eller stette Lectie-Horers bevilgede Kost korn, naar Classen lovlig ledig vorder, hvorimod Conrec- tor stal vcrre forpligtet til samme Classe med en dhgtig Discipel af Mesterlectien at lade forshne, som det udi keotoris sokolse saavelsom Bistoppens Overhoring ogVisi- tats forsvarlig kan eragtes"*).

I Skoleforordningen af 17 April 1739 § 16hedder det: „J de latinste Skoler maa herefter ingen Discipel antages, forend Han haver allerede tilforn vel lcert sin danste Oste- ollismum og derforuden ei alene er fcerdig i at lcese Danst, baade P re n t og S k rift, men endogsaa nogenledes kan strive, paa det at baade for Lcererne og Disciplene kan spares den Tid, som paa disse forste Beghndelser er hengaaet i de fsrste eller saakaldte Sinke-Lectier". Ved disse stsrre Fordringer til Begyndere bortfaldt altsaa den gamle Sinkelectie eller Inüms, og fornemmelig derved, ligesom ogsaa ved nogle i § 17 og 19 indeholdte strengere Bestem-

0 H ofm ans Fundatser V S . 73. Fra samme Tid af eller maastee ligeledes allerede sra 1690 vare vel Lunde SognsDegne- indtoegter henlagte til forste Lectiehorers Lons Forbedring; iblandt Hans Indkomster findes Lunde Sogir anfort i Opteg- nelserne foran den 1704 begqndte Regnflabsprotokol. S* 20

melser om ikke at optage eller lade forblive faltige Borst i Skalen," med mindre de ere med besynderlig gode InKsaüs derhos med stör Lhst og Beqvemhed begavede", foraarsage- des allerede 1740 en ikke ubetydelig Formindstelse i Disci- pelantallet, hvilket ogsaa kan fees af Papiruddelingen til 98 vg Stipendieuddelingen til 89 Disciple, og paa bette Punkt imellem 100 og 80 Disciple holdt Freqventsen sig i Almindelighed indtil 1757; ringest synes den athavevcrret 1745, da P a p ir blev givet til 69 og Stipendier til 66. A t iovrigt hvad der i den ncevnte Skoleforordning Var bestemt om Betingelserne for sättige Disciples Optagelse er blevet heelt maadeligt overholdt, vides baade af andre V id - nesbhrd (Nyerup S . 229 ff.) og sees af Jndledningen til Forordningen af 23 Juli 1756 „angaaende sättige Borns Antagelse i publiqve latinste Skoler o. s. v.", i hvilken Forordnings § 1, foruden Andet til stsrre Betryggelse imod daarlige Subjecters Optagelse i Skolen, ogsaa fordres af dem, som ville antages, nogen Kundstab i Latin. Og — hedder det videre — „da det er at formode, at i de Sko ler, hvor der ere fem eller flere Classer, den nederste Classe paa denne Maade med Tiden kan undvceres og de ovrige mest trcengende og flettest aflagte Skolelcrreres L o n derved blive noget forbedret, saa habe Bistopperne ved forefaldende Vacance at overlcegge med vedkommende Rectorer, hvad der i den Henseende maatte eragtes at vcere Skolen mest tjen- ligt vg derom til O s at gjore allerunderdanigst Forestilling". Ligeledes befales i § 3, at de Leneüoisrii, som efter afholdt wKeniorum P rove og efter Lcerernes D o m befindes at vcere af slet intet Haab, bsr strax hjemvises fra Skolen for at henscettes til anden cerlig H aandtering; det B a rn , som har faaet Charakteren a f lidet Haab, kan endnn behol- 21 des eet Aar i Skalen paa Probe indtil nceste Examen, saafremt det har Horernes Vidnesbyrd om dets F lid og Lcervillighed, og det ikke er ober 12 eller i det hoieste 12 Aar. D e t B a rn , som har faaet Charakteer af temmelig godt Haab, kan efter dets Alder beholdes 2 A a r eller lcengere, ifald det kan synes at forbedres, men forend nogen saadan Ltipenlligriu« kan admitteres i Mesterlectien, maa Han kunne fortjene Charakteer af stort Haab '). I samme Forordnings K 4 er det paalagt Rectorerne at holde P ro - tokol ober alle Skolens Disciple, hvori aarlig skal indfsres Oplysninger om enhvcr Discipel undcr Visse foreffrevnc Rubriker. Forst fra den Tid af har man altsaa aarlige Fortegnelser oder samtlige i Skolen vcerende Disciple, og ester bisse Protokoller meddeles her en Oversigt over D i- ftipelantallet fta 1757 til 1857.

') D a Köngens Fodselsdag d. 31 M arts 1757 blev hoitidelig- holdt med Tale og Sang paa det nylig ombyggede Gymna sium, der med det Samme indviedes, blev der i Anledning af denne dobbelte Fest affunget en Cantate „indsendt fra den bekjendte Danske koet A m b rosiu s S t n b " (som det hedder i Originaludgaven af Cantaten, der findes i Skolens B i bliothek), i hvilken Digteren, Skolens og Gymnasiets Fo- sterson, ved folgende Linier (B a rfo d s Udg. S . 121) vistnok alluderer til de ovenfor anforte Bestemmelser af den Aqret i Forveien emanerede Forordning: Uffikkede! op, op fra Skole-Boenke! At nole der maae ingen tcenke, Der vorer op i Sinkerie. Bort, dort, ulcerde, siove Sjccle, Som soger uden Sands og M ale Vort Kjobenhavns Akademie! N

Aar. 7 7 ' Aar. 7 7 ' Aar. 7 7 ' 7.7

1757 69 58 1791 113 95 1825 60 51 1758 78 58 1792 148 112 1826 65 49 1759 67 4 4 1793 135 107 1827 63 52 1760 59 48 ! 1794 120 85 1828 70 58 1761 60 42 1795 92 68 1829 7 3 56 1762 5 3 45 1796 83 7 2 1830 6 9 54 1763 64 47 1797 78 54 1831 78 65 1764 61 45 1798 62 50 1832 76 64 1765 63 54 1799 58 48 1833 75 57 1766 67 55 1800 57 39 1834 68 58 1767 67 62 1801 62 42 1835 67 57 1768 7 2 64 1 8 W 49 3 4 1836 59 52 1769 75 55 1803 4 2 37 1837 63 38 1770 65 54 1804 4 2 37 1838 56 39 1771 59 43 1805 61 49 1839 62 51 1772 59 47 1806 63 53 1840 61 49 1773 61 49 1807 61 51 1841 65 50 1774 55 45 1808 61 53 1842 58 49 1775 66 52 1809 64 51 1843 65 49 1776 75 55 1810 61 38 1844 65 52 1777 76 68 1811 59 50 1845 77 72 1778 84 68 1812 76 63 1846 104 86 1779 81 64 1813 81 61 1847 111 86 1780 82 72 1814 80 61 1848 103 83 1781 89 80 1815 77 70 1849 113 93 1782 89 78 1816 83 6 4 1850 114 98 1783 92 76 1817 87 74 1851 109 87 1784 86 76 1818 106 88 1852 104 89 1785 101 86 1819 103 77 1853 115 91 1786 103 81 1820 96 83 1854 115 91 1787 97 80 1821 93 58 1855 145 122 1788 102 84 1822 71 51 1856 IM IM 1789 101 88 1823 65 50 1857 179 — 1790 IW 87 1824 65 55 23

T il Kenne Liste vil jeg knytte nogle orienterende B e - mcrrkninger. D e n i sidstncrvnte Forordnings Jndledning ud- talte Forventning om nederste Classes snarlige Undvcerlig- hed blev allerede Aaret ester opfyldt. M a n erfarer nemlig af et kongeligt Nescript af 10 Juni 1757, at da i samme Aar ester afholdt Examen ved inxeniarum Prove endeel Disciple i den nederste Lectie vare bestmdne ubeqvenime til Studeringer, hvilke ester bemeldte Forordning vare blevne hjemviste fra Skalen, saa havde Bistoppen ( C h r . Ramus), ester derom fra Skolens Rector Professor S o re n An- chersen indkommet Forslag, overveict og med Ham eragtet det for bedst, at den nederste Lectie, som herefter ikke vilde vcrre til nogen Nytte for Skalen, blev reduceret, og at der altsaa ikke behovedes mere end 4 Lectier og 4 Horere foruden den oberste Lectie. Ester bette Forslag blev da ved samme Rescript resolveret, at den nederste (Iste) Lectie ved Odense Skole herefter flulde afgaae eller bortfalde'). Ved dmne Jndstrcenkning af Skolens Classer og ved den forste Udrensning af uduelige Subjecter sank Discipelantallet temmelig bethdeligt, og fljondt man stden ikke var synderlig noieregnende med Prsvetiden for Personer af „intet" eller „lidet Haab", og taalte mange af forargelig Opforsel, hce- vede Freqventsen sig dog forst lidt i de sidste Aar af An- chersens Rectorat (1748-1781), mest under davcerende H örer Sib b e rn s Vicariat. I. H. Taubers (1781-1787) og O l e K ra fts (1788-1793) Rh som Skolemcmd Irak flere Disciple til S k o le n s ; men under det fireaarige J n -

') Delingen af nederste Lectiehorers Lon imellem de andre Leerere blev ferst bestemt ved Cancellieskrivelse af 2 Januar 1777. 9 Skoleprotokollen er fortskjodeslost is-er af Kraft, i hviö Tid blot Navnene paa Disciplene i Begyndelsen af hvert Skoleaar terregnum efter K rafts D o d gik det nedad, og da P u b li kum Var i Uvished om, naar dm bebudede Reform vilde komme og om den ikke vilde bringe en Realstole istedetfor en latinsk Skole, er det ikke at undres over, at Freqvent- sm vedblev at aftage endog esterat Skolen i Slu tninge n af forrige. Aarhundrede i Ludvig Heiberg (1797-1818) havde faaet m anseet og kräftig S ty re r *). Z Aaret 1800 var der 41 i Mesterlectien, men kun 6 i V, 4 i IV, 4 i III og 2 i II; i det folgende Aar 24 i Mesterlectien, 6 i V, 4 i IV, 7 i III, men 21 i II. Ved Reformen ifolge Reglement og Anordning for Cathedralskolen i Odense af 6 Oktober 1 8 0 2 indskrcenkedes Classernes A ntal til fire, dog saaledes, at der samtidig med, at Fordringerne til dem, som vilde optages i nederste Classe, sattes betydeligt under hvad der Var forlangt i Forordn. af 11 Mai 1775 § 20, indtil videre endnu foiedes dertil en Forberedelsesclasse for B o r n af 9 A a rs Alberen, der ikke besad de til Optagelse i nederste Classe fornodne Forkundstaber. Denne Classe, i hvilkm der ikke maatte vcere over 12 Disciple, bortfaldt efter 4 A a rs F o rlo b , men den reglementerede Znddeling i fire to- aarige Classer bibeholdtes i omtrent 40 Aar. Til at un-

ere angivne uden Udfqldning af de andre foreskrevne Rubri- ker og uden at der i Slutningen af Aaret er angivet, hvem der har forladt Skolen foruden Dimittenderne; jeg har derfor maattet udfinde dette ved Sammenligning af det ene Aar med det andet. Heller ikke af Heid erg er Protokollen fort med synderlig Noiagtighed for Reformen, i) Odense Skolcs Freqvents var dog anseelig i Sammenligning med andre Skolers i den Tid: saaledes var i R ib e iL.H an sens Rectorat (1782-1818) den storste Freqvents 39 og umiddelbar for Reformen var Disciplenes Antal funket til 10 (Thor ups Program f. 1830 S . 44). 25 dervise bisse fire Classer blev der ansat et uforholdsmcesfigt Antal Lcrrere, nemlig Rector, Conrector og tre Overlcerere samt 5 Adjuncter, hvilke stulde staae under Overlcerernes specielle Control med Hensyn til Underviisningen; men kenne Control bortfaldt senere, ligesom ogsaa Overlcerer nes A ntal aftog og ILcerernes T a l indstrcrnkedes til det Notwendige. Ved Reformen bleve endeel ubrugbare Di- sciple ssernede, og da der tillige foretoges en Jndstrcrnk- ning a f Beneficierne og Skolen fra en Friflole blev en B e - talingsstole, Var der i de forste A a r efter Reformen ikke mange Disciple i nogen Classe eller overhovedet synderlig mange Disciple i Skolen, hvilket Heller ikke onstedes eller var tilfigtet ved Reformen*). I ovenncevnte Reglement § 2 2 scettes det hsieste A ntal afDisciple, som paa eengang kunne optages og undervises i Skolen, indtil Skolens Re form er i fuldkommen G a n g, til 7 5 , og der tilfoies, at oder 100 maa det Heller ikke i Frem tidm gaae. Ie g min- des öftere paa m in tidligere Skolebane at have Hort, at der efter Reformens Indforelse i Landets samtlige Skoler blev givet en Bestemmelse om, at der i Provindsstolerne ikke maatte vcrre over 7 0 , i Metropolitanstolen ikke oder 100 Disciple. Ieg har ingensteds kunnet finde nogm saa-

0 Den Uovereensstemmelse, som finder Sted imellem den foranforte af Skoleprotokollerne uddragne Oversigt og den i E n - gelstofts Univ. og Skole-Annaler for 1909 B . 2, S . 279 af Skolens davcerende Rector meddeelt Udsigt over Freqvent- sen fra 1892-1809, har stn Grund i, at af Helberg Antallet er angivet som det var ved Foraars- og Esteraars-Eramen, saa at baade de mangle, som ere udgaaede inden den forste, og de ere medtagne, som ere udgaaede efter den anden Gramen inden det nye Skoleaars Begyndelse. Jovrigt ere i de ovenfor angivne Tal sor Begyndelsen af Aaret ogsaa indbefattede de Disciple, som indkom i Lobet af Skoleaaret. dan Bestemmelse; men, hvad enten Traditionen har Hjem- mel eller ikke, er det Sidste, saavidt muligt, factisk fastholdt i Etatsraad Nissen s Tid for Metropolitanstolens Ved- kommende, fljondt denne Skoles Locale dengang dar gün stigere for Optagelse af et stsrre A n ta l end de fleste andre S k o le rs; af Provindsstolerne Var i de forste 40 A a r af bette Aarhundrede stelden nogen i det Tilfcelde, at der künde blive Tale om cn Grcendse for Optagelse af Aspi- ranter. Odense Skole har i Lobet af samme Tidsrum kun i Prof. Sa xtorp hs to forste Embedsaar havt oder hun drede D iscip le, og dengang vare flere af Classerne over- fyldte, da ingen Deling fandt Sted^); men jcevnlig har den havt oder 70 og har overhovedet Hort til de, efter Tidens Maalestok, stcerkest besagte Provindsfloler. D a der hundrede A a r efter den forste Reduktion af latinske Skoler atter foretoges en betydelig Reduktion, skulde man have troet, at Nedlceggelsen af N yborg lcerde Skole havde bragt Provindsens nu eneste lcerde Skole en kjendelig T ilga n g; men det Var aldeles ikke Tilfcrldet: Erfaringen fra 1740 gjentog stg, stjsndt nu som da den reducerede Skoles S t i - pendier bleve henlagte til Odense Skole. Overhovedet er det en Kjendsgjerning, som dog her maa bersres, at Ska len i det Hele har vcrret meget lidet besagt af B o r n fra de andre Bye r, og denne E rfa rin g gjentager sig endnu den Dag idag, at Fyens svrige Kjsbstcrder sende yderst faa D i sciple til Cathedralskolen; af 398 i min Embedstid optagne Disciple have kun 30 vceret fta de andre Byer.

') I 1818 havde IV 24, I I I 29, II 32, I 21 Disciple, 1819 IV 26, I II 32, I I 30; men ogsaa i de folgende A a r vare enkelle G a s ser meget stärkt besogte, saaledes i 1820 IV af SO, I I af 29, 1821 IV af 28, lll af 29, II af 28, I derimod kun qf 8. 27

Endnu vil jeg for Fuldstcendighedens Skhld tilfsie, at Skolen i Aaret 1840 fik en 5te Classe ved Deling af 3die Classe i to eenaarige Classer, og ved min Tiltrcrdelse 1843 sex Classer, alle eenaarige paa oberste Classe ncrr; hertil er siden endnu kommen en 7de foruden at en ekler anden af Mellemclasserne af og til, formedelst et for stört Disci- peltal eller af anden G ru n d , har vceret deelt i to sideord- nede Afdelinger. A t den i de sidste A a r saa stcrrkt tiltagende Freqvents er foranlediget ved Oprettelsen af tre Realclasser, er noksom bekjendt. M othekkt. vr. Chr. H. K alkar har, imedens Han Var Over- lcrrer ved Odense Cathedralflole, i Aaret 1836 udgivet en lille Bog, der indeholder Efterretninger om Odense Byes Bibliotheker, iblandt bisse naturligviis ogsaa om Cathedralstolens, hvis Bibliothekar Han dengang Var. Dette lille Arbeide har fundet fortjent Paafljsnnelse og har bidraget meget til at henlede Opmcrrksomheden paa de her i B ye n vcrrende ret anseelige offentlige og halvt offentlige Bogsamlinger, iblandt hvilke iscer Karen Brahes indehol« der ikke faa litteraire Skatte. Dog ere bisse Esterretnin- ger temmelig körte, navnlig for Skolebibliothekets Vedkom- mende. Bogens Plan tillod ikke at yde hvert Bibliothek en udtommende Befkrivelse eller at dvcrle ved Enkeltheder: hvorfor ogsaa Bibliothekets celdre Historie knap er bersrt. Hvad Forfatteren mest fremhcrver for at charakterisere denne Bogsamling, er deels Haandskrifterne og Palcrotyperne, deels de vigtigste philologiske Vcerker, iscer Udgaver af Classikerne. Men ogsaa andre Retninger af Litteratur og Videnffab ere ret vel reprcesenterede i dette Bibliothek, der desuden i de mere end tyve Aar, som ere forlsbne siden, har modtaget en Forogelse af Skrifte r ncrsten til det dobbelte Antal af hvad det dengang indeholdt. Dog om Bibliothekets Be- ffaffenhed og Jndhold vil Publikum bedst komme til Kund« 32 stab ved den trhkte Fortegnelse, der ret snart vil udkomme; men idet jeg saaledes med Glcrde bebuder et vigtigt Hjelpe- middel til dets Benyttelse, finder jeg det passende tillige noget udfsrligere, end det har kunnet skee i det omtalte Skrift, at berette om dets Oprindelse og Fremvcrxt; og jeg fsler mig desto mere opfordret til just iaar blandt Bidragene til Skolens Historie at behandle denne Gjenstand, som bette A a r er Bibliothekets Jubelaar. D et er just nu hundrede A a r siden Gymnasiets B i bliothek, der udgjsr Skolebibliothekets celdste Stamme, blev aabnet. Efterat Gymnasiebygningen imellem 1755 og 1757 var bleven aldeles ombygget'), blev den indviet paa Köngens Fsdselsdag d. 31 Marts 1757 med megen S ta b s og en Tale af?roke8sor eloquentiss ved Gymnastet og keetor sobolso S s r e n Anchersen, hvilkm Tale Hand- lebe om „Köngen som den bedste Opbygger". M an synes at have vcrret yderst fornoiet med denne Ombygning, hvorved dog Gymnastet, der for havde bestaaet af to fuld- stoendige Etager, af den sverste Etage kun beholdt tilbage

') At den Hovedreparation, der udforligere er omtalt i Iste Hefte af Bidrag til Cathedralsk. Hist. (1846) S . 41, i Mrke- ligheden snarere kan betragtes som Opforelse af en ny Bygning, kan deels fljonnes af den dertil medgaaede Sum, ncrstcn 3060 Rdl., deels af Samtidiges Vidnesbyrd. Conrec- tor P. Holm, som har ffrevet Programmet til Zndvielses- festen, lader Musen Euterpe, som af stne Sostre har faaet det Hverv at agere Prologus, forkynde det glade Budstab, „at hendes og hendes Sostres Bolig, 6^mn»sium Otliinisoum, solo pro ne SS qua tum, »t niliiliu» sppsrent reäiücstum, igjen skal aabnes d. 31 Marts". Over Gymnasiets Der staaer r N^nno 1755 renovatke et sere äe novo exLlruvtrv sunt h« seäes etc.", og det Samme bevidner baade Pontoppi» dan Danffe Atlas Ill S . 452 og Hofman Fundats. I. V S . S. 33 en Qvist med Ire Kamre. Disse Kamre, som af Mangel paa Skorsteen ikke mere vare tjenlige til Beboelse, bleve besternte til Bevaringssted for videnskabelige Apparater, og Anchersen satte sig nu i Spidsen for Udfsrelsen af en i disse A a r fattet P la n , nemlig at gründe et S la g s o ffe n t- l i g t Bibliothek, saaledes at de B sg e r, man vilde samle i Gymnasiet, ikke blot flulde vcere til Nytte for Gymnasiets Personale, men ogsaa for andre „brave Folk" i Provindsen. A n c h e rse n viste en meget priisvcerdig Jve r for denne S a g , hvorved Han uden Tilstud af Gymnasiets eller andre offentlige Stiftelsers M id le r fremmede den i kort Tid. Allerede i Esteraaret 1757 havdes samlede og opstillede 152 B in d , og under 18 November s. A. lod Han udgaae enRundstri- velse (hvortil Concepten er bevaret i Skolens Archiv) til Stiftets Provster om at gjsre Herredernes Prcester bekjendte med denne Foranstaltning og opfordre dem til at understotte den ved Bidrag af Bsger. Denne Opfordring Var ikke uden F r u g t ; endstjsndt flere Prcester i deres Paaskrift paa Circulairet tilstode, at de ikke vare saa lykkelige at knnne anstaffe sig endog de B sg e r, som de behsvede „til den tsrre N sd tsrft", indkom dog allerede i Begyndelsen af det folgende Aar ikke faa Bidrag iscer fra Geistligheden i Bjerge-Herred i Fyen og fra Ssndre-Herred paa Lange land. To af Kamrene paa Qvisten bleve indrettede til B i bliothekslocale, det tredie bestemt til mathematiste, Physiste og geographiste Apparater, som deels allerede havdes, deels efterhaanden stulde anstaffes'). Allerede i Gymnasiets

Herafhavde man dengang neppe synderlig Andet end to störe Him mel- og Jordglober, hvilke, som Gymnasiets Regnstab forl7"/>, udviser, i Lobet af bette A a r vare indkjobte i England for 189 Rd. iM k . DisseGlober, hvilkeSkolen endnu har, omtaltes dengang ved enhver Leilighed med V elbehag som en stör Prydelse for Gymnasiet. 3 34

Regnstab fra 1 M a i 1757 til 1 M a i 1758 findes da den nhe P o st: „ 6 Isvi§e r (en af Ghmnasisterne) for at lukke op og i og Hans Umage ved Bibliotheket 3 Rd.", Paa Kongms Fsdselsdag d. 31te Marts 1758 blev det nye B i bliothek hsitidelig indviet ved en Tale af Anchersen, hvori Han atter lagde Tilhsrerne Bibliothekets Betydning og det Onstelige i, at det blev forsget ved Gaver, paa Hjerte; og det Samme gjorde Forfatteren til det Program, hvot- ved der indbsdes til Festen, Conrector H olm '). Under 2den Januar s. A. Var af Bistoppen bleven autoriseret en Protokol, hvori stulde indfsres alle de B sge r, som til B i bliotheket enten vare eller herefter bleve anstaffede. Fo ra n denne Protokol er indfsrt en „Jnstrux for Libliotbvoario ved Gymnasium i Odense", saaledes lydende: „1. H vo af 6oIIs§ic>, som B sgerne blive betroede, stal med dem have nsie Tilsyn, saa ikke een eneste af dem, som n u ere eller herefter künde tillcegges, forkommes eller bliver bestätiget, og stal Han og Hans A rvinge r derfor vcrre ansvarlige, som for andre publique Midler og konlls. 2. Udi den af Hans Hsicervcerdighed Bistoppen gjen- nemtmkne og forseglede B o g , af 23 0 numererecie Blade, stal B sgerne efter deres korm-it rigtig indfsres, efterat der i enhver Bog er bleven tegnet, hvo der har givet dem, eller og om den künde vcrre dertil kjsbt. 3. To Gange om Aaret i det ringeste stal den, somfore- staaer vibliotbequet, lade B sgerne udtage, afstsve og afbanke, saa at de ei af S t s v og O rm fordcrrves, hvortil kan bruges tvende af de stikkeligste Discipler paa Kym nssio in kvriis.

^) A n c h e r s e n s T ale hat)de til T ite lt kox stnlor Alnsnrum in sjiin sillnil (lotlienln est 6)'mn.'lsii Olliiniensis dililiotllocn; dett er ikke trykt ( G ie s s iN g s Jubellcerere II. 1 S . 263). Holms ret pudseerlige Program findes i Skolebibliotheket, 35

4. Han maa vel see til, om der nogensteds flulde regne ned, at Bogerne deraf ei blive bestadigede, og derom betids advare Vedkommende, at derpaa künde raades Bod. 5. Tvmde Gange om Aaret, ved Paafle og Michels- dags-Tider, naar det maatte behage 6oUe§inm at samles paa Libliotliequets S a l for at eftersee Bogerne, stal Han vcrre pligtig til at fremlcegge for dem bencrvnte B o g ( § 2 ) og lade fremvise for dem hvad B o g de derefter künde forlange til Eftersyn. 6. Og paa det Libliotiieqnet kan vcere til desto stsrre Nytte, flal det vcrre Ham tilladt at udlaane til brave Folk hvad B o g de künde begjere, imod at de derfor give Ham deres Haandskrift, som paa Libliotbequet bevares til at frem- vises for Oollexium, om Bogen ei skulde vcere bleven ind- leveret, naar de der blive forsamlede. 7. Og kan Bogerne udlaanes paa nogle Uger, et Fjer- ding- eller halvt A a r i det hoieste, da de ubeskadigede maae tilbageleveres; hvilket den, som de cre betroede, haver at besorge, hvis Han ei fiden selv derfor vil staae til Ansvar. 8. Det kan og vcere til Nytte, at Han af og til paa en halv Times Tid eller lcengere for de flikkeligste a fG y m - nafisterne efter Lcesetimerne gjennemgaaer de B ogers Znd- hold, som ere dem for ncrrvcerende Tid meest fornodne at vide nogen Underretning om. 9. H v is det i Fremtiden jkulde skee, at der enten maatte kunne opfindes eller og blive givet en Capital til öibliotbo- quets Forogning og Forbedring, skal for den aarlige Rente deraf kjobes B sg e r efter samtlige Oollessü Godtbefindende. 10. Og paa det Han, som haver Bogerne under Hcrn- der, kan om dem vcere des vissere forsikkret, og derfor staae des bedre til Ansvar, skal Han og ingen andcn have Noglen til kibliotkequet, men derimod lade det aabne ugentligen 9« 36 tvende Gange, saasom M a n d a gs og Tirsdags Uftermiddag Kl« 4 ved en Person, som Han det kan betroe, om Han ei selv da kan vcere tilstede, og ifald en eller anden udenbyes fra skulde paa andre Tiber forlange öibliotkequet aabnet, bsr Han ei Heller dertil findes uvillig. I I . O ve r det, som findes paa S ä le n udenfor öibliotke- ni, kjobte 1 7 ^ ^ , som Jnventarium til Brug for Gymnafisterne'). Noget yngre end Gymnasiets er Skolens Bibliothek. I gamle Dage blev til de sättige B o r n i de nederste Clas-

Scerffilt er bag i Protokollen med Prof. Sibberns Haand indfort som „Inventui'ium ved Gym nasium " et samme A ar anstasset Astrolabium og fuldstcrndigt Laiidmaalcr-Apparat, samt en Kasse med „meget net ffaarne Figurer af Valnvdde« trce, som vise alle Corpora solilln og »eelioiiüin co»i". 37

ser kjobt de fornodne Lcrstboger paa Skolens Bekostning '), ligeledes anstaffedes latinste og grceste Ordboger saavrlsom he- braiffe vg mathematiske Boger, som stulde pcrpetucre ved S k o - len ( N a u r s S k o le b o g k o I. il) ; men til at anlcegge ordentlige Bogsamlinger Var her som i Landets andre Skvler neppe P la d s eller Raad, og mulig foltes ikke cngang Trang dertil. E n saadan T ran g blev fvrst kjendelig i det attcnde Aarhundrede, i Lobet af hvilket adstillige Skolebibliotheker ftiftedes omtrent paa samme M aade som Gymnasiets, ved enkelte Mcends Nidkjcerhed og ved private B id ra g^ ). Z Odense derimod og vel i de fleste af Landets Skoler gaves forst Impulsen dertil af det Offentlige ved Forordningen af Ute M ai 1775, af hvis Bestemmelser angaaende bette Punkt (§ 42— 48 Fogtm an S . 548 f.) de vigtigste ere, at der i hver latinsk Skole hvert A a r stal anstaffes nogle Boger til et Skolebibliothck, hvortil forudcn de ved Sko- lerne salbende B sd e r (for mange Forseelser af Rectorer, Leerere, Privatdimissorer, Ungdommens Forforere o. A.)

') „Scholeboger, som ere udgifne til Fattige, paa det de iche schulde forsomme sig formedelst M an ge l af Boger, bestaaende af Aurora, Loost, Lsteckes: gloße Boger, /Dsopilab: 6 >am- mstics, Lpist. 6icoronis, vislogis og Andet, som brugis i de nederste Lectier. — Noch foruden Kistoriiv passionis 6carc. I.rn , bestaaende af hundrede Eremplar(Bircherods Negnst. i N aurö Skoleb. kol. 53 og 64). -) I Ribe stistedcs allerede 1720 ved Rector C h r. Falsters Jver og Bistop L. Thuras varme Undcrstottelse et Skole- bibliothek (Thorup bl. Esterr. ang. Ribe Cath. 5te Forts. 1828 S . 7 ff.). I Roeskildc lagdcö Grundvoldcn til et B i bliothek i Aaret 1764 (B lo c h B idr. til R . Domstoles Hist. II S . 66 og III S . 33), og til dette samt to andre sjellandste Skolers Bibliothcker tillodcs det ved k. Nescript af 17 M a r t s 1774 at anvcnde 50 Nd. aarlig af disse Skolers M id ier (Fogtmans Rescr. ang. Geistl. S . 548). 38 eller overordentlige Jndkomster skal anvendes en liden S u m af Skolens M id ie r; Bogerne skulle vcere deels Skoleboger iscer ^utoros 6Iassivi, deels andre, som tjene tilS tu d e rin - gers Forfrcmmelse; Bogsamlingen skal i Scerdeleshed vcere til B r u g for Skolens Lcerere og Disciple, men naar den tiltager, saa at der findes Boger i allehaande Videnskaber, maae Andre af geistlig og verdslig S ta n d laane en og ari den B o g mod Forsikkring, at den til en besternt T id uskadt tilbageleveres; der skal i Skolen indrettes Skabe eller Vcr- relser til Bogerne, og Rector skal i en Protokol indfore de Boger, som kjobes eller gives, samt i alle M aader vcere ansvarlig for deres Bevarelse; ligeledes skulle Rectores paa- minde Disciplene ved deres Bortgang fra Skolen og siden, naar nogen faaer Embede eller Beistand, at betcrnke S k o lens Bibliothek, hvorfra de ere dimitterede, med en Bog, hvori Giveren kan tegne sit N avn. I de forste A a r herefter spores ingen Zver for at scrtte Forordningens Bestemmelser i Vcerk; der blev anskaffet yderst faa Boger. I Aaret 1781, da S ib b e rn , imedens Han Var Rectors V ic a riu s, indrettede en Catalog, bestod Bibliothekets overveiende Masse af eet Vcerk, nemlig Allge meine Welthiftorie 47 Bind, og samtlige svrige Boger udgjorde kun 2 6 B in d : saa at Tauber (i Besvarelsen af Antegnelser til Skolens Regnstab f. 17"/^ i Bispearch.) med Foie kan erklcere „Anlceggelsen af Bibliotheket og dets Henflyttelse paa det Sted, hvor det nu staaer" for stt Vcerk. „Bibliothekstuen" Var for Reformen det Vcrrelse i Skolens nederste Etage, som stodte op til den G a a rd , der dengang tilhsrte Grev Trampe og senest har vcrret Realstolens Lo cale, men n u er nedreven. Bibliotheksstuen Var allerede i Taubers T id endog forsynet med et i de Tiber sseldent Znventarium , en Kakkelovn, der var forceret af femte 39

Lcctie-Horer Hoher; endvidcre fandtes dengang deri, efter en Jnventarieliste foran Katalogen, cn Reol, Trappe og et stört Bogskab mcd en Paaffrift paa (vel en Arvepart fra celdre Tiber) samt de tvcnde mindre Glober, som Skalen endnu har og som vare kjobte i S v e rrig for 2 4 Ndl. I Taubers Rectorat anstaffedes cn hccl Deel B o g e r, og nogle erhvervedes ved Gave; men i de folgende 10 Aar var der en fuldstamdig Stilstand, og forst efterat Rector Heiberg i Begyndelsen af 1798 havde gjort Bistoppen opmcrrksom hcrpaa samt paa, at Bibliotheket heiligen trcrngtc til gode Udgaver af de almindcligst bekjendte grceste og latinste Forfattere samt til gode historiste S k riftc r og nogle Zournaler, fik Han Tilladelse til at anvende de imidlertid samlede Bibliothekspenge til Zndkjob af saadanne Boger. Dog Var Skolens Bibliothek i Slutningen af 1802, da Gymnasiet med Alt, hvad der tilhorte det, gik ind under Skalen, ikke voxet til mere end 785 B in d . Med Reformen 1802 bcgynder Bibliothekets planmcrs- sige Forsgelse og dets Flor. Allerede ved kong. Resolution af 21 M a i 1802 Var det blevet paalagt Commissionen for Universitetet og de lcrrde Skole r „at afhjelpe M angelen paa litteraire Hjelpekilder og videnstabeligt Apparat, med stadigt Hensyn paa Lcerernes og Lcerlingernes Fornodenheder, og lcrgge G rundvold til et udsogt Skolebibliothek og staffe P la d s til samme enten i Skolens eller Gymnasiums B y g - ning ( N y erup de lat. Skolers Hist. S. 323). Z Regle ment og Anordning for Cathedralskolen i Odense af 6 October 1802 § 39 besterntes til Skolebibliothekets og det mathematiste, Physiste og naturhistoriste Apparats Ved- ligcholdelse og Forogelse en aarlig S u m a f 600 Ndl. S o m B ila g 7 udstcdcdes et i 8 39 paaberaabt Reglement for Bibliotheket, der dog ligesaa lidt som de fleste andre 40

B ila g til deiine Anordning er udkommet i Trykken, men hvoraf Skolens Archiv eier et skrevet Exemplar tilligemed et af Hertugen af Augustenborg gjennemseet og paa flere Steder med egen Haand forandret Udkast dertil, rim eligviis en Afskrift af Reglementet for Christiania eller Kjsbenhavns Skoles Bibliothek. Dette vidtlostige Bilag indeholder i 10 Paragrapher Forsknfter om hvilken P la n der stal folges i B sgernes Anskaffelse, hvorledes der skal forholdes med Jnd - kjsb, hvem der skal habe Tilsyn med Bibliotheket og de ma- thematisk-physiffe og naturhistoriske Apparater, endvidere Bestemmelser om Bibliothekarens Forretninger, Frem- gangsmaaden ved Udlaan til Lcrrerc og Disciple samt hvad bisse Laanere habe at iagttage; om Udlaan til andre P e r- soner er der stet ikke Tale i dette Reglement. Begge omtrent lige störe Bibliothekers Boger udgjorde i 1802 sammenlagte efter m in Optcelling 1569 B in d . T il denne Stam m e sluttede sig efter Prof. SaxtorpHs (P ro gr. f. 1841 S . 57) og vr. Kalkars Beretning (i Archivet har jeg In t e l kunnet finde derom) en ved den davcerende Overdirection modtagen Gave af omtrent 1000 Bind. Pro fessor Heibergs Zncrementcatalog, som gaaer fra Begyn- delsen af Aaret 1804 indtil 1818, udviser for dette T idsrum en Tilvcrxt af 1878 Bind, hvoraf nogle ere erholdte ved G ave, men de allerfleste ere indkjobte deels i Bogladerne deels paa Auctioner, af hvilke dog ingen enkelt gav noget stört Udbytte. At Antallet af Bsger ikke steg hoiere i det ncevnte Tidsrum , ligger deels i Pengevcrsenets sleeraarige flette Tilstand deels i den Omstcendighed, at dengang bethdelig M indre, end der Var normeret, virkelig blev anvendt til B sg e r: hvoraf man dog ikke maa slutte, at de andre i Anordningen omtalte Underviisningsapparater have slugt 41 det Dvrige'). Fra 1819 til 1821 ere kun de paa Auc- tioner kjsbte Bsger indfsrte i Zncrementprotokollen, og efter dette A a r savnes scrrstilte Fortegnelser oder nye B s ger indtil 1841; men efter vr. Kalkars Angivelse erefra Slutningen af 1818 til 1835 tilkomne omtrent 4500 Bind, hvoraf en stör Deel erhvervedes paa de betydelige Auctioner, som forefaldt i det ncevnte Tidsrum , deels i Fyen deels i Kjobenhavn, efter Prof. Heiberg, Landsdommer Baden, Kammerjunker Heinen til Fraugdegaard, Stiftamtmand Kofod, Confcrentsraad Moldenhawer, Adjunkterne Krag, Krejdal, Overlcrrer B rohm o. A. Desuagtct blev ogsaa imellem 1823 og 1835 i Gjennemsnit knap den tredie Deel af den oprindelig normerede S u m forbrugt. Paa den anden Side er i Lobet af dette Aarhundredes fsrste Halvdeel Bibliothekets Masse to Gange bleven for- mindsket ved S a lg af Doubletter, fsrste G an g i August 1807 (3 3 3 B in d ) ved en scerstilt Auktion i Rectorboligen, anden G a n g 1835 paa Auktionen efter Overl. Brohm . — Fra Udgangen af 1835 indtil Midten af 1841 dar efter Pro f. Sa xtorp hs Optegnelse (Progr. f. 1841 S. 58) Tilvcrxten 1616 B in d , og BsgerNes davcrrende Ä ntal Var saaledes 9798 B in d foruden Program mer, Leilighedsstrifter, Taler o. s. v. I det fidstncevnte Tidsrum blev der aarlig anvendt noget over Halvparten afdet normerede Maximum, undtagen 1838, i hvilket Aar forbrugtes 754 Rd. 12 ß., altsaä ikke saa Lidet over Maximum, vel ncermest paa G ru n d

') De faa physiske Jnstruinenter, som Skolen fik i de forste Aar efter Reformen (af saadanne findcö ncevnede i Deliberations- Protokollen en hydrostatiff Vcegt og et Pyrometer med 6 Stcen« ger, en Elektriseermaskinc, en ReflcetionK-Tclcstop, et kunstigt Die og Vre), crlioldtes enten ved Gave, ellcr betaltes ertra- ordinairt af Communitetets Midler. 42 af et bethdeligt Jndkjob paa den Brummerske Auktion, hvorved Bibliotheket fik en anseelig Forsgelse iscrr af Vcer- ker henhorende til de nyere Sprog. I Aaret 1841 ned- sattes Budgetsummen til 350 R d. (hvoraf endda 2 0 til 30 Rd. i flere Aar henlagdes til Forsynelse afDiscipelbibliothe- ket) og senere til 2 7 0 og 200 Rd., hvilken Jndstrcenkning ncrrmest foranledigedes ved de bethdelige B elob, som A n skaffelsen af de naturvidenskabelige Sam linge r udkrcevede; men fra 1852 er til Bibliotheket og de naturvidenskabelige Samlinger samt ovrige Underviisningsapparater henlagt 35 0 R d. aarlig, og den normerede S u m er siden 1844 ogsaa aarlig anvendt efter sin Bestemmelse; hvad der i et enkelt A a r bespares paa Bibliothekscontoen, kan efter Univer- fitetsdirectionens Resolution af 10 Juni 1843 komme B i bliotheket tilgode i det nceste A a r uden Afkortning, men paa den anden S id e vil ogsaa Bibliothekskassens eventuelle Underbalance i et enkelt A a r vcrre at liqvidere i den nor merede Sum for det paafslgende Aar. Iscrr fra 1844 af er en ikke ringe Deel af den til Bibliotheket normerede Sum aarlig anvendt til Anstaffelse af Apparater til dm geographiste U nde rviisning, som Skolen tidligere ncrsten ganfle havde manglet, endvidere til Tegne- og Sangappa- rater; men desuagtet har Bibliotheket faaet en saadan Til- vcext siden 1841, at dets nuvcerende M a sse udgjor henved 16,000 Bind, naar Programmer og andre Smaastrifter medregnes, men Doubletter fradrages. A f hvad der er tilkommet siden Slu tn in ge n af 1843 ere endeel B sg e r erhvervede til forholdsviis billige Priser paa flere Auctioner, iscer efter P rof. Tauber (1847), Pastor S o rte ru p (1851), Bistop M yn ste r (1854) og Stiftsphysicus Aarestrup (1856), men cnduu flere styldcs G avcr dccls fra Universt- tetsdirectionen og Underviisningsministeriet, deels fra P r i 43 vate, af hvilke jeg her vil ncevne Conferentsraaderne V e - del Simonsen og Wegener, der have forceret Skolen de af dem udgivne Skrifter, Etatsraad Blom , afd. J n - stitsraad Zacobsen, Justitsraad B ö llin g , Kammerjunker Oldenburg, Kasserer Hansen, flere Leerere og forhen- vcerende Disciple. E n anseelig Sä m lin g af Boger har Biskop Tetens i Aaret 1849 sendt som Gave til B ib lio- thekerne i den B h , hvori Han havde vcrret Stiftsp rovst; af de Boger, som tilfaldt Skolen, bleve dog adskillige, som vare Doubletter for dort Bibliothek, efter Ministeriets Be stemmelse igjen overladte til andre lcerde Skolers Bogsam- linger. Endelig har afd. PastorWestengaard ved testa- mentarist Disposition i Aaret 1853 tilladt Skolen af Hans efterladte Boger at udtage nogle, som det künde vcere snske- ligt for den at komme til at eie. — H v is man skal frem- hcrve nogle S id e r af Bibliotheket, som iscer trcengte til at foroges og i de sidste 15 A a r ogsaa ere blevne betydelig forogede, da er det danfl og thdfl Litteratur, de mathematiste, phhsiste og naturhistoriste Videnflaber. Tilsynet med Bibliotheket paaligger Rector, og Han staaer til Ansvar for dets Vedligeholdelse (Forordn. af 11 Mai 1775 § 46, 7 Nov. 1809 § 126). Z Begyndelsen bessrgede Han ogsaa Udlaanet og Protokolforingen; men esterhaanden som Skolebibliothekerne ere blevne storre, ere ved de fleste Skoler de specielle Forretninger blevne overdragne en af Lcererne som Underbibliothekar. H e r bestemtes det allerede ved kongel. Resolution af 21 M a i 1802, „at af de anscettende Adjuncter den ene stulde gaae Rector tilhaande ved Skolebibliotheket" (N yerup cit. St.), hvorimod det noget senere approberede Reglement for Bibliotheket ikke indskromker denne Post ene til Adjunc- terne. D e t hedder nemlig i dette Reglements § 5 : „Skole- bibliothekets Bibliothekar er beständig en afdevedSko- len ansatte Leerere og udncrvnes afOver-Directionen. E r Han ikke selv Medlem af Skoleraadet, forsyner bette Ham med en Znstrux for Hans Forretninger og Pligter i Over- eensstemmelse med bette Reglement, og saa er Han forpligtet at vende sig til Skoleraadet med striftlige Forestillinger og Forslag i alle Anliggender angaaende Skolebibliotheket". Sandsynligviis Var det oprindelig ikke betcrnkt at forme nogen Godtgjorelse med Forretningen, der altsaa betragtc- des som en Byrde, hvilken ingen af Skoleraadets Medlem- mer künde have Lyst til at bcrre, og hvilken man derfor fandt det beqvemmest at flyde oder paa Adjuncterne, der stode udenfor Skoleraadet og vare ganste afhcrngige af det; men da der senere blev forenct en liden L o n med kenne Bestilling, vilde man ikke udelukke Conrector og Overlcerere fra Abgang til bette Emolument. Jmidlertid have dog de forste Bibliothekarer vceret Adjuncter, og de senere fik det lille Embede ikke fordi de vare blevne eilet havde Udfigt til at blive Overlcerere, men som celdre Lcerere, der ansaaes for scrrdeles flikkede til denne Bestilling og vare billige til at overtage den. Samtidig med Reformens Jndforelse blev Adjunct Schandorph udncevnt til Underbibliothekar, og da Han afgik i det folgende Aar, blev Adjunct (senere O ver- lcerer) Bergenhammer Hans Eftermand. Ester dennes Dsd valgtes Overlcrrer Brohm ved Resolution af 9 A p ril 1825 og vedblev at vcrre Bibliothekar indtil stn D o d (4 J u li 1 8 3 4 ); Hans Eftermand baade som Overlcrrer og Bibliothekar blev vr. Kalkar (23 Septbr. 1834), og da Han Var bleven befordret til geistligt Embede, fülgte vr. Palud an Müller, der allerede havde vicarieret fta B e - gyndelsen af 1843, da Kalkar tiltraadtc en Udenlandsreise, men forst blev endelig beflikket til Underbibliothekar ved 45

Universitetsdirectionens Skrivelse af 21 M a i 1814; endelig ester P ro f. M ü l l er sBefordringbeskikkedesunder 20 Okto ber 1853 til Bibliothekar Adj. Kragh, der Aaret efter ogsaa succederede M ü lle r i Overlcererposten. Udncevnelsen til denne Bestilling fleer endnu ligesom fra fo-rst af ved Overbestyrelsen efter Rectors Forflag. Lsnnen bestemtes i 1802 til 50 Rd. aarlig, og denne Godtgjsrelse er forbleven uforandret, nagtet Bibliothekets Omfang efterhaanden er sieget til det Tidobbelte og Forretningerne ncesten hvert A a r ere blevne flere. H vad Anskaffelsen af B sgerne angaaer, dafastscetter Forordinngen af 11 M ai 1775 § 42, at Rector aarlig jkal indsende en Fortegnelse oder, hvad for B sg e r der for den lille til Bibliotheket dengang henlagte S u m skulle kjsbes, til Biskoppen, som udvcelger dem, Han finder mest fornodne og nyttige, hvorefter Rectoren maa kjsbe samme til S k o - lens Nytte. Derimod forbcholdt ester Reglementet af 1802 tz 3 Overdirectionen sig at disponere oder Anvendelsen af den da normerede S u m til B sg e r og Apparater, og til den skulde Skoleraadet qvartaliter eller öftere indlevere en F o r tegnelse paa de B sg e r, som bragtes i Forflag til at ind- kjobes, med tilfsiede P rife r; ja i Beghndelsen bessrgede Overdirectionen selv ved et af sine Mcdlemmer (M olden- hawer) Jndkjsbet. Ved Forordningcn af 7 November 1809 er denne Umhndighedstilstand ophcrvct, og Skolcn har nu indenfor Grcrndserne af Budgetsummen frit Naaderum til at anskaffe hvad der skjonnes at vcrre fornodent eller snske- ligt at habe. A f de anskaffede B sg e r ligge de, som have en mere almindelig Interesse saavelsom samtlige Journa- ler, Program mer og andre Smaaskrifter i en vis Tid til Eftershn i Lcerernes Astrcrdelsesvorrelse, hvor der ogsaa er henlagt en Fortegnelse over dem og en Forflagsprotokol« I Begyndelsen Var ingen bestemt Udlaanstid fastsat; senere bestemtes den til to Middagstim er hver Uge (i de fenere A a r Tirsdag og Fredag 12-1), dog saaledes, at en B og, som der haves aieblikkelig B r u g for, ogsaa kan erholdes udenfor bisse Tiber. Udlaanet er ikke indskrcenket til Skolens Personale, men i lang Tid har enhver lcesely- sten og paalidelig Person i Provindsen habt Abgang til at benytte Bibliotheket. Glcrdeligt har det vcrret at see, hvor flittigt de celdre Disciple iscer i de senere Aar have benyttet Bibliothekets Hjelpemidler ikke blot til det Arbeide, Skolen medfarer, men flere af dem ogsaa til Selvstudium. Om begge Bibliothekers oprindelige Localer er talt ovenfor. Overleveringen af Gymnasiets Bogsamling og andre Apparater til Skolen blev forsinket ved Biffop T. Blochs Dsd, ogForeningen af begge Samlinger i eet Lo cale fandt farst Sted i Begyndelsen af 1804, efteratOver- directionen under 27 December 1803 havde bifaldet Skole- directionens (o: Stiftsovrighedens eller Ephoratets) Jnd- stilling desangaaende. D e n forenede Bogsam ling opstilledes nu i Gymnasiebygningens mindre Auditorium paa venstre Side af Vestibülen, imedens det starre Auditorium paa hsire S id e blev Skolens, ligesom det tidligere havde vceret Gymnasiets Solennitetssal; senere brugtes det tillige til Gymnastiklocale. M an tcenkte ogsaa dengang paa at oprette en Lcrsestue ved Bibliotheket enten i Vestibülen eller i et af Qvistvcerelscrne (Skoleraadets Deliberationsprotok. 16 Aug. 1 8 0 4 ); men denne P la n blev ikke udfort. Senere foranledigede Bsgernes betydelige Forsgelse, at man atter maatte tage det starre Qvistvcrrelse i Brug til deri at op- stille en Deel af Bibliotheket, og Rummet begyndte endda tilsidst at blive for knapt, saa at man havde maattet bersve Stiftsbibliotheket de Samme overladte tvende andre Qvist- vcerelser (jfr. K alkar om O. Bibl. S. 39), hvis ikke Sto len i Aaret 1846 havde faaet et nyt opbygget stsrre Locale med Solennitets- og Gynmastiksal. D e r blev da bestemt, at Bibliotheket flulde forblive i Gymnasiebygningen, der formedelst stn Beliggenhed ikke godt künde afhcrndes til p ri vat B r u g , og at ogsaa den stsrre S a l stulde benhttes til Bibliotheksvcerelse. M e n n u foreslog B iflo p Fader, der onflede ved denne Leilighed at staffe Stistsbibliotheket et eget rummeligere Locale, at Gymnasiet flulde overlades til bette Bibliothek imod et Vederlag, der Var tilstrcrkkeligt til derfor at indrette Vcerelser til Skolens Bogsamling i Skole- bygningen selv. Denne for begge Stiftelser scerdeles heldige P la n , hvorved navnlig Skolen stk et Locale, der var langt mindre bekosteligt at vedligeholde og meget beqvemmere, erholdt efter Universitetsdirectionens Jndstilling kongelig Approbation (jfr. Bidrag til Skolens Hist. I H. S. 29 og 45 samt P ro gr. f. 1847 S . 99 ff.); Bibliotheket blev alle rede styltet i Juleferierne 1846 og opstillet i de to Vcerel ser i Stueetagen, som oprindelig havde vcrret bestemte til de natnrvidenflabelige Samlinger. Men efter ti Aars For- lsb maatte Bibliotheket atter stifte Plads, da der ved S k o lens seneste betydelige Udvidelse og Oprettelse afRealclasser blev T ran g til flere Classevcrrelser. I M id te n af forrige A a r er det da blevet flyttet op paa Lostet og opstillet i de to störe Vcerelser, som fsr vare brugte til Opbevaringssted for de natnrvidenflabelige Sam linger, samt i den parallel dermed paa den anden S id e af en C vrridor indrettede S a l af 24 Alens Lcengde (s. Progr. f. 1857 S . 144 ff.). Dette nye Locale er smalt og lavt og staaer i Skjonhed langt tilbage for det forrige, men iovrigt er det anstcrndigt og endda ret hyggeligt, og tillige har det den Fordeel, at det allerede i sin ncrrvcerende Skikkelse kan rumme flere Boger end 48 det forrige, og, hvis det gjores fornsdent, kan udvides til begge Sid e r. AfCataloger har Bibliotheket en heel Deel baade celdre, fra Slutningen af forrige og Begyndelsen af bette Aarhundrede, og en nyere, som efter Bergenhammers i smaa Hefter strevne Fortegnelse er indfort i tre störe Pro tokolle!: og fortsat til seneste T id ; men den Roes, som vr. Kalkar S . 2 0 tildeler denne sidste Catalog, kan jeg ikke istemme. D e n har störe M a n gle r og Ubeqvemmeligheder i Planen, og bisse M a n g le r ere blevne forogede med Tiden, idet den til nhe B oge rs Zndfsrelse levnede P la d s ikke har staaet i Forhold til Bibliothekets Tilvcext; denne Catalog, som nu vel har tjent i over 30 Aar, er efterhaanden paa mange Steder bleven saa chaotifl i sit Udseende, at man neppe kan finde Rede i den. I 1842 havde man fattet den Beslutning at lade trykke en fuldstcrndig scientifist ordnet Catalog, der jkulde udkomme som forste Deel af det folgende Aars Skoleprogram (jfr. Progr. f. 1842 S. 39 f., 1843 S . 17); men de, som tcrnkte herpaa, havde neppe nogen klar Forestilling om de Forarbeider og de Pengemidler, som et saadant Foretagende krcrver; kun tre Ark udkom i det folgende A a rs P ro gram , og af flere G runde stilledes S a gen derefter i Bero. S id e n 1854 er efter Ministeriets Foranstaltning arbeidet paa at tilveiebringe en ny og hen- sigtsmcrssigere Catalog, der senere stulde trykkes (s. P rogr. f. 1854 S. 103 f.). Ministeriet Var dengang afdenMe- ning, at Catalogen vilde vcrre helft heelt at aftrykke i det forste P ro gra m , der udkom, efterat Arbeidet Var tilende- bragt; men efter Rectors ncermere Forklaring og Jndstilling har Ministeriet under 16 M a i f. A. bifaldet, at Catalogen trykkes scrrskilt, og at der til Afholdelse af Udgiften dermed i Budgetforflaget for 1 8 ''^ , , foruden det scedvanlige Belob 49 tjs Programmer, und er kenne Conto optages et exjxaordi- nairt Tiljkud af 300 Rd., og ligeledes paa Budgetforflaget for 18^^/tzg et extraordinairt Belob af den Stsrrelse, som kan antages at ville medgaae til Trhkningen af Resten af Katalogen. Seddelcatalogen blev fcerdig ifjor og Realkata logen er saavidt fuldfort, at Trykningen har kunnet be- gynde; det hele Arbeide udfsres af Bibliothekaren, Over- lorrer Kragh. Sluttelig vil jeg endnu tilfsie nogle Ord om Forbin- delsen eller rettere sagt M angelen paa Forbindelse imellem Cathedralstolens og Odense Byes ovrige Bibliothcker. Af bisse Bibliothcker har vr. Kalkar i sit Sk'rift omtalt Ka ren Brahes, Fyens Stifts-, Militair- og Borgerbibliothe- ket, hvilket sidste dog synes senere at vcrre gaaet ind, hvorimod der er tilkommet Lcefeforeningens Bogsam ling, der efterhaanden er voxet til en betydelig Storrelse, samt den paa Odense Slot vcerende Afdeling af det kongelige Haand- bibliothck, der ved allerhsieste Resolution af31te December 1850 blev stjenket til Fyens S tift. Allerede vr. Kalkar har i Fortalen til sit 1836 udkomne ofte ncrvnte Skrift gjort opmcerksom paa Vigtigheden af, at de i og for sig indstromkede Krcefter, oder hvilke hvert enkelt af bisse B i- bliotheker har at raade, ikke spildes, men vinde i Styrke ved en Forening, samt udtalt sig om det G avnlige og Onske- lige i, at de forskjelligc Bibliothekers Bestyrelser forenede stg om at kjsbe B oge r efter en fcelles P la n og ikke, som hidtil, hvert Bibliothek anskaffede, hvad det troede at vcere til sin Tarv, uden at forhore sig om det ikke allerede Var tilstede i et af de andre, hvorved mangt et kostbart Vcerk fandtes i Byen in lluplo, og til Gjengjeld mange andre ligesaa vigtige aldeles savnedes. Ogsaa mig var, efterat jeg Var bleven ansat her, den Odselhed, som viste sig i A n - 4 50

staffelsen af de samme Banker i to Bibliotheker, paafaldende, og jeg tillod mig dengang at fremkomme med detbe- stedne Onste, at Bestyrerne eller Bibliothekarerne for Stifts- og Cathedralstolens Bibliothek maatte, inden de aarlige Bestillinger af B sg e r fandt Ste d , conferere deres Lister med hinanden og forhore sig, om ikke en Bog, der onstedes anstaffet paa det ene Sted, allerede fandtes paa det andet. M e n dette Forflag vandt dengang ikke Bifald. — Et Skridt videre gaaer Forfatteren af en interessant Artikel: Om et eneste stört offentligt Bibliothek i Staden Odense, der findes i Hempels (C. Bag gers) Bidrag til Tidshistorien 1838 No. 12 (Forfatteren er, som man feer a fE rsle v s Forfatterlexicon, Geheime archivar Conferentsraad Wegen er, dengang Lector ved S o r s e Academie). H a n stildrer med levende Farve r Ad- splittelsens Ulemper og foreflaaer Foreningen af de sex den gang i Odense bestaaende Bogsamlinger (Lceseforeningens medregnet) til eet Bibliothek i eet Locale og under een Direction, bestaaende af sex Directorer, hvoraf hver forestaaer den Se ction , som for har udgjort et scerffilt B i bliothek, og har en vis Uafhamgighed indenfor dens Om- raade, men dog stal arbeide i Sam klang med de andre D i rectorer ved Magestifter imellem Sectionerne og navnlig ved Jndkjsb af Boger, hvilke sidste stulle afgjores i en F o r- samling af de 6 Directorer efter fcrlles Overveielse, dog saaledes, at hver Direktor har den afgjorende Stemme for sin Section og fuld Naadighed over sine Fonds, Hans Colleger derimod kun en raadgivende. Denne Zdee, hvilken Forfatteren i Artikelens Overstrift kald'er „en patriotist Phantasie for Fhenboere", indeholder den forste S p ir e til en senere af Negjeringen i Bevoegelse sat P la n til S tifte l sen af et Centralbibliothek for Fhen. Ved Skrivelse afllte Zuni 1851 tilkjendegav Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvcesenet Stiftsovrigheden stt allerede i lcrngere Tid ncerede Dnske, at medvirke til O p - rettelsen af et Centralbibliothek i Fyen ved en Forening af flere i Odense voerende offentlige Bibliotheker, og anmodede Stiftsovrigheden om, efter Forhandling med B i bliothekaren for Slotsbibliotheket, hvilket det ved ovenfor omtalte kongelige Rescript var tilladt at optage i et saadant eventuelt Centralbibliothek, at udtale sig om, hvorvidt Forholdene maatte tilstede en Forening af flere af de i Odense voerende offentlige Bibliotheker, og i bekrceftende Fald at meddele Ministeriet en Plan for Oprettelsen af et saadant Centralbiblivthek, ledsaget af en Beregning over de Udgifter, som dets Oprettelse og Vedligeholdelse vilde medfsre, saavelsom en Oversigt over de Ressourcer, som til deres Dcrkning maatte vaere tilstede. D a Ephoratet, foranlediget ved denne Ministerialflrivelse, ogsaa havde forlangt Rectors Erklcering med Hensyn til Skolcns Bibliothek, udviklede Rector i sin under 21de Juni s. A. afgivne Be- tcrnkning Skolebibliothekets scrregne Oiemed og B ru g , hvorfor Han fra Skolens Standpunkt og seende hen til dens Interesse ikke künde snfle nogen Forandring i Bibliothekets hidtil vcerende S tillin g , men at Han dog paa den anden S id e erkjendte det Onskelige i, at de hidtil spredte Kraef- ter bleve mere samlede, og at den strenge Afsondring og Uafhcengighed af Odense Byes forskjellige Bibliotheker fra hverandre, hvorved endeel Pengemidler ere blevne spildte, hcrvedes, ligesom Han ogsaa troede, at Skolens Bibliothek, Uden at tabe vcesentlig sin Charakteer og den Nytte, det hidtil havde stiftet i sin Krebs, künde indordnes under det paatoenkte Centralbibliothek med fcrlles Bestyrelse, B i bliothekar, Catalog og Fonds paa Visse ncermere 5r angivne Vilkaar, hvoraf de vigtigste vare, at det som en Sectjon af Centralbibliotheket beholdt sin Plads i Cathe- dralstoleys B yg n in g med let Abgang for Leerere og Disciple, samt at der ved Bogkjsb toges scerdeles Hensyn til S k o - lens Tarv. Esterat Wnisteriet ved Stistsovrighehens Skrivetse af llt e September s. A. og de samme vedfoiede Bilag Var blevet underrettet om, at de Bibliotheker, med Hensyn til hvilke der künde vcere Sp o rgsm aal om at lade en Forening som den omhandlede indtrcede, vare Fyens Stistsbibliothek, Slotsbibliotheket og Cathedralflolens B i bliothek, tilkjendegav Sam m e i Skrivelse af8de Oktober s. A., „at de Betingelser, som af Rector vare bragte i Forflag, indeholdt ester Ministeriets Form ening de laveste F o rd rin ger, der sta Skolens S id e künde opstilles for dets Bibliotheks Zndordning under det paatcenkte Centralbibliothek; men seid om man vilde blive staaende derved, vilde der dog kun tilveiebringes en halv Forbindelse, der ved Forviklinger, som formeentlig vilde vcere en uundgaaelig Folge deraf, ikke bilde kunne vcere uden en uheldig Jndflydelse saavel for Skolen som for det paatcenkte Centralbibliothek. M i - nisteriet maatte derfor vcere af den Formeying, at Skolens Bibliothek rettest maatte forblive i den samme S tillin g som hidtil, idet Sam m e dog sta sin S id e ikke vilde have Noget at erindre imod, at der ester ncermere Forstag fandt en Udvexling Ste d imellem det og det paatcenkte Centralbi bliothek, saaledes at hiint afgav til bette, hvad der staaer i fjernere Bersrelse med Skoledisciplinerne, og igjen derfor modtog fra dette, hvad der ncermere angaaer disse" — D e t er saaledes kun Stiftsbibliotheket og Slotsbibliotheket, som ville komme til at banne Centralbibliotheket; men da det forste kun har faa, det sidste ingen M id ie r til Vedlige- holdelse og Forogelse, og det har nogen Vanstelighed at 53 anvise nye Hjelpekilder, have de fortsatte Forhandlinger om bisse tvende Bibliothekers Forening og et Centralbibliotheks Oprettelse endnu ikke fort til noget endeligt Resultat. Jmidlertid ere Forholdene nu saadaune, at en stsrre Sam - virken imellem det eventuelle Centralbibliothek, Cathedral- ffolens — og vel ogsaa Militairbibliotheket, hvis bette vedbliver at bestaae — let vil kunne tilveiebringes. Karen Brahes Bibliothek, der for sin lille aarlige Rente (8Rd.) kun anskaffer danfle B o g e r, som ere celdre cnd 1736, og Loeseforeningens Bibliothek, der ncermest er beregnet paa underholdende Lcrsning for Middelstanden, kunne her ikke komme i Betragtning. B id r a g

ril

Odense CathedrMoles Hiflone.

Femte Hefte.

Actstykker henhsrende til Disciplinens Historie.

1. SkolenS crldste Love. 2. Kongelige Rescripter om den Discipel, som havde forfkrevet flg til Djcrvelen. 3. Skoleretssag angaaende nogle Spillere. I.

Odense Skoles «eldste Love.

^ e tte Actllykke er vel udgivet tidligere afA. F. Mülertz i et Program , som udkom 18 1 9 ; men bette Program er nu saa sjeldent, at vistnok kun F a a kjende det eller ere i B e - siddelse deraf, og jeg antager derfor, at de, som interessere fig for Skolevcrsenets og navnlig denne Skoles Historie, ikke ville vcrre utilfredse med at see bisse Love, som baade ere celdre end nogen anden Skoles her i Landet og i fig selb ere saa mcerkelige og charakteristiske, optagne i S ä m lingen af de Afhandlinger og Actsthkker, som stulle bidrage til at oplyse Skolens Tilstand i forrige Tiber. Zeg har, ligesom Mülertz, udgivet dem efter den Afstrift, der findes i Skolens Archiv foran Elias Naurs saakaldte „Skolebog" eller Regnstabsprotokvl fra 1684; de ere skrevne med N a u rs egen Haand smukt og thdelig, dog ikke uden flere Skrivfeil, hvoraf Mülertz vel, uden videre at antyde det, har rettet en Deel, men Han har tillige tilladt sig ikke faa vilkaarlige og »notwendige Forandringer. N a u r s Kilde har rimeligviis vcrret en gammel auctoriseret Afstrift, som er gaaet i A rv til Ham fra Hans Formaend, maastee »ersten ligesaa gammel som den, der findes i det nu i S v e rrig vcrrende Haandstrift, hvilket jeg har omtalt i det nylig udkomne forste Hefte af „Sam linger til Fyens Historie og Topo graphie", men dog, saavidt der kan stjonnes ved Sam m en- 6 ligning med det Brudstykke, vr. P. W. Becker har af- skrevet ester bette Haandstrift, neppe en Kopie af samme. Nyerup, som i sin Historie om de latinste Skoler i D a n - mark S. 47 ff. har givet et kort Udtog af Lovene, har benyttet en Afskrift, som da tilhsrte Revisor Andersen og som nu stal vcere i Christiania. Ester en Notice i denne Afskrift skulle de vcere forfattede i Aaret I5 7 8 ; men N yerup har senere meddeelt Mülertz, at Han ester en Angivelse, Han havde fundet i Universitetsbibliothekets Exemplar af Aagaards «iesoriptio Ottiiniss, ansaae det for rimeligere, at de ere sta Aaret 1572. A t de fire forste Afsnit ere sta Bistop Niels Zespersens Tid (1560— 1587) og vistnok forfattede af Ham selv, fees deels af indre Kjendetegn, O ver- eensstemmelsen imellem dem og denne Bistops Synodalier, hvilken Overeensstemmclse paa enkelte Steder endog er ordret (jfr. Pontoppidans ^nn. eool. I II S . 374 og Blochs Fyens Geistl. Hist. S . 25), deels af det udtrhkke- lige Vidnesbyrd, som indeholdes i et latinst D igt, der findes foran Lovene i det svenste Haandstrift og hvis Forfatter er Hans FormandsSsn, Prcrsten Mag. Hans Jsrgensen S a d o lin (om hvem s. B lo c h og Nceraae F. G. H. S. 13 ff.) Digtet lyder ester vr. Beckers Afskrift saaledes: I» leges sekolse AK»»!»»« Lpizramm» A. 4ok»». tzvorxll 8»ck«Uni ViberxH. Aens bominum, quse non lexiim rstione movetar, Ilsro solst in mores äexenersrs keror. krBoiplle vero puerorum turbs kstisvit, bli Ie§um 6uotu nobile vsrpst iter. Lrxo sobolss gnisguis venersnäis lexibus ornst, Nie stuäio prsedet vommoäs mults suo. klivolsüs 6s«psr merito tollenäus bonore, Oui vootus teneros bsv guogue psrie iuvst. 7

Loste vei, pueros qui ciiligiz jp,s pusillos, Alliers s psrvum 6iri§e tute Arexem. krokeret exikiios tu» sie Loolesi« kruvlus, ^Kooseuotque tuum peetors rsnvta äeous. D et femte A ffnit: !<;§es monsules er, som Overstriften viser, fra 1588, altsaa fra Bistop Jacob Madsens forste Embedsaar, og rim cligviis strebet af dcnne Bistop selv. I N a u rs B o g findes tilsidst endnu et Sthkke, der ikke synes at habe staaet i den af Nherup bcnyttede Afstrift og Heller ikke kan staae i det svenste Haandstrift: ^I)o Oonrevtoro koo ampliu8" o: om Conrectors Pligter og Forhold til Rector og Horerne. Dette Sthkke kan ikke vcere celdre end 1617, i hvilket Aar Conrectoratet i Odense fsrst blev oprettet, men er sandsynlig endog endeel yngre, og synes ikke at vcere eiendommeligt for Odense Skole, men af en eller anden Auctoritet med de samme O rd at vcere meddeelt alle de stsrre Skoler, ved hvilke en Conrector blev eller Var ansat. Da E. G. Tauber i sin Uistoria sokolrv ^rllusi- «nsis S . 63 ff. har optaget dette Sthkke, har jeg troet at kunne udelade det her; Han angiver 1671 som dets A f- fattelsestid. D isse gamle Love omtaler Aagaard i sin 1738 udgivne v68oriptio OtkimB p. 33 som endnu vcerende i Kraft; Skoleforordningerne af 17de April 1739 og Ute M ai 1775 indeholdt vel noglc disciplinariste Bestemmelser, hvorved disse Love modificeredes endeel, men man sporer dog deres Zndflhdelse indtil Reformen 1802, da Skolen fik nye Love. D e n störe Strenghed i Straffene, som Tidernes R a a - hed vel gjorde nodvendig, have de tilfcelles med alle de andre gamle Skolelove, men tillige bcere de Prceg af en varm Fslelsc for Ungdommen, og der stinner en kjcerlig Aand igjennem, som savnes ncesten i alle andre Skolers 8

Love, hvoraf nogle ellers have taget bisse til M sn ste r; umiskjendelig er denne Lighed navnlig i Frederiksborgs omtrent 100 A a r yngre Love, der findes i Bendtsens historifle Efterretninger om den lcerde Skole ved Frederiks- borg 1822 § 6.

8eeuuckum quas 8ese Keraat Luäi m«K!8ter et IxpockickL- «eali 8ebolN V1keuien8i8, prout ckeo et 8ul8 waioribus rv8poucker6 veliut. ___

0uomo6o prsseeptores erxa 6i8eipuIo8 suos »kkeetos 6886 oporteat. Ouum eitra eontrover8iam 8it, üäele8 quo8que ani- morum prV66ptor68 in munu8 6t okücium parentum natu- rsiium 8uee6ä6r6, eorumque inäu8triam circa 8ekoIa8tieam iuv6ntut6m cum kructu 6t äextre eruäienäam impen80 quociam 8tuäio pie imitari: ckeeet er^o, ut in primi8 6t ante omnia paternum er§a 6i8cipuIo8 8UD ü6ei oommi8808 stkectum vere inckuant 8cbolD N08trso kectore8) cumque doni8 Iit6ri8 et moribu8 prsscepta pietati8 8umma qua p088unt üäelitate perpetuo coniunSant, pia8que 6e äeo e0ssitation68 animi8 eorum üäeliter in8erant. ÜDo enim äuo, paternu8 amor 8eilie6t et pietati8 8tuäium ita 8686 in iuventnti8 libera eäucatione mutuo re8pieiunt) ut slterum 8ine altero neutiquam 6iu queat e0N8i8ter6. ?roximum 68t, ut 6i8cipu1orum inßenia et more8 ita 6i1i§enter ob8ervent, ut non rnoäo eorum in^enia boni8 1iteri8 eultiora reääantur, verum etiam illorum more8 ack omnem kumanitatem probe eompo8iti cieo ae pÜ8 omnibu8 quam maxime 8emper approbari p088int. 9

veinde ut in easti§ando modum teneant, ne vel leni- tate nimia petulantium in^enia peiora reddsnt, vel libera- lium mentes immoderata quadam susteritste a studiorum proposito ineauti absterreant; modus siquidem in omnibus rebus optimus. kostremo summopere etiam eavendum est, ne prsseeptores pravis exemplis vel inoonsiderantia sliqua knie sekolastioV iuventuti seandalum obiieisnt, unde illorum vel inZenia vel nwres quoquo modo eorrumpi possint, oo^i- tantes sedulo illuä 6kristi: Vss illi, qui <-xce^Fce^/<7^ A/ce

tzuspropter in primis et ante omnia supremum sokolsö nostrss keetorem (ut eui primsria kuius seboIastioV iuventutis eura est oommissa) kortamur sedulo, ut seminarium koo ecelesiD ülii dei paterno aüeotu et quaounque poterit üdelitate in pietatis bonarumque artium Studio so kone- statis oküeiis diliênter institust, reât et promoveat. In super disoipulorum mores et eonversationem Lta semper iusta diseiplina prudenter observet, ut modis omnibus, semoto seandslo, quDratur §Ioria dei kuiusque sekolastioi §reîs utilitas, salus et eonservatio. 6o§itent insuper eonreotores^) sive k^podidssoali nostri, kaud minimsm laborum ao molestiarum partem in iuventutis konesta edueatione et inkormatione sibi relie- tam esse. Ouooirea ipsos quoque üdeliter monemus, ut

*) Dette O rd betyder her ikke Andet end Medlcerere, Rectors „coNeKB^ i Modscetning til supremus sckotkv reewr ovenfor. Saaledeö brugeö i Kirkeordinantsen moäerawi-es om samtlige Leerere. 10

§6 quisque in litersria kso palssstra virilem probest et üäelem in eursnäis illis Omnibus, qure suum eoneernunt oküeium fsussque sä iuventutis nostrV prokeetum kseere viäentur, ut omnia reete in sekola, in tempio et ubique Serantur. krimum Ltaque omnium äikêns badest»? korsrum et prseleetionum ratio, ne per ineurism sive ne^liKentiam prseoeptorum in äies et korss snimi äiseentium maximo eum stuäiorum äispenäio Misere äekrauäentur. tzuare L-uäimsîster omnium primus korss prssleetionum inxta prius notatum oräinem^) observsbit quam äkliêntissime, quo liberius suos eollexas tsräius in^reäienkes »ämonere queat. Nam statim, suäito korrv siZno, quilibet m sua elasse eompsrere tenetur sub muleta peeuniaria inter ipsos eonstituta. 8i quispiam k^poäiäasealorum leîtima oeoupatione sekola sbesse eoâtur, siANiüeabit Luäimoäe- rstori suse absentiss eausam, ut proximum oollexam sub- stituat, qui eius nomine äooeat; sin gutem per neZ-k'Aen- tiam, vel ebrietste vel alia inbonesta oeoupatione äetentus adkuerit, nnäe pueris eius käeli ourss eommissis eonqve- renäi oeoasio äetur, nee speretur post iustsm sämonitionem emenästio, exelusioms poensm sustinebit. krseter Isbores et exeroitia, bona öäe euranäa, unäe pueri promoveri possunt, nikil prorsus in sekola instituere vel faeere prse- sumsnt k^poäiäasoali, nisi eonseio et approbante Luäi- msAistro. tzuemaämoäum enim keotori sekolss, ut süheriori, in rebus konestis et lioitis äebetur ubit;ue ad kypoäiäaseslis konor et obeäientia, Lta vieissim eorum auotoritatem et

Her sigteö vel til Bistoppenö Lceseplan for Skolen (udg. i Iste Hefte af Sam linger til Fyenö Hist. og Lopogr. S . 45 ff.). II oommoäum kauä Arsvatim tueatur et promoveat Konus I,uäimaîster, quum nemo non, qui rstione reîtur, in iä ipsum kaeilis et promptus esse äebeat. Verum i^nsvis et prsekrsetis reûlam prssseribimus, qui nulla konesti et virtutis eoKitgtione permoventur; kuiusmoäi enim, si körte sä Subernationem ooetus sekolsstiei sämissi kuerint, eoAnita semel atque iterum ipsorum rekellione et inobe- äientis, iuäieio superintenäentis loeo smovenäi erunt. ^ämonitionem itsque keetoris sekolkv esnäiäe exei- pisnt k^poäiässeali, emenästionem kauä Kravatim promit- tentes, moäo severiorem kpiseopi vel krsepositi eorreo- tionem noluerint sustinere. Oonstitust k.uäimoäerator k^poäiässoalis muletam quanäam peeuniariam tolerakilem in poenam neZIeeti okkoii alteriusve Lnoonvenientis kaeti, quoä sekolse okkoium eoneernit, quse peeunia in ipsorum eommunem usum suo tempore eonkerenäa est. LinSuli kypoäiäasoali suam septimsnsm in templo v. Lanuti äiekus vominieis sä koram 12 et äiebus preoa- tionum observent. kao lexe exemptus erit Luäima-. ßlster, quin I^leS. quiaÎ eursm alioqui totius sekolD §erit. tzuilibet k^poäiäasealorum suos pueros in eaäem pa- rookia, euius ipse äiaeonus est^), kospitantes tenetur, quoties opus kuerit, e sokola in templum so rursus a templo in sokolam äeeenti oräine per plateas sine tumultu äeäueere eorumque mores inter eunäum so reäeunäum ukique äiliênter observare. Iûäimoäerator quoque per vioes nune eeelesiam ksne nuno sliam snbinäe visitare tenetur, quo reetius omnia, tam quD aä eantus äispositionem quam aä äiseipulorum

*) De tre overste Horere vare Degne hver i et af Odense Byes tre Sogne. 12 mores ibiäem kormsnäo8 kseiunt, ip8emet in8pieer6 stquo pro auetoritste quest eorriêre. ûetoritstem et iu8 eon- kerenäi sekolse nostrss beneüeia äi§ni8 et iäonei8 per80nis eerts8 ob esu8S8 Iûäimsßi8tro eonee88imu8 ) aeeeäente Ismen?rssp08iti spprobstione (m sb8entis Lpi8vopi)- moäo kae 8ua auetoritste non kuerit adu8U8. Iûäimsßi8ter 8in§uli8 8eme8triku8 reääet krssp08ito rstionem seeeptss et äi8tridutxe eerevieim pro kuneribü8 vel peeunisrum, quibu8 bereäe8 eerevieism plerumque reäimere 8oIent, quo ksei1iu8 Dmulorum ob8equia et ea- 1umnio8S8 8U8pioione8 vitsre p088it, ne 8eboIs no8trs, in euiu8 8ub8i'äium bDo peeunia eolliîtur, 8us portione äe- krsuäetur. keounis, quam 08tiatim eolliûnt 8ebo1s8tiei in ke8ti8

M rtin i et Natalies 8ub iu8tsm inter ip808, Imäim. et k^poä. äi8tributionem esäst, kso 8exvsts proportione, ut primum univer8a 8umms in tre8 sequa1e8 psrt68 äiviästur, quarum äuse psrte8 inter 8ebol98tieo8 äi8tribusntur, bsbita per80N9rnm rstione, ut K9etenu8 8ervstum 68t, re8iäua psr8 L.u6im9^i8tro et k^q)oäiäs86sIi8 pro more eeäst, ubi, ob8erv9t9 priori äLvi-sione, uns tertis L.uäimoäeratori äetur, reliqni8 äuabu8 in 8ortem b^poäiäs8eaIorum eaäentibu8. Oavesnt OMN68, qui iuventuti Subernanäse prsökeeti 8unt, 8i quanäo kuerint invitati sä nuptis8, ne, p08teaquam 8PON8SM in tbalamum iuxta eon8uetuäinem kone8te äe- äuxerint, inter eonvivs8 remsnesnt, quin äomum potiu8 8686 b0N68te eonkerant, ne ulteriu8 eommorsnäo N06turni8 potstoribu8 86 reääant 8imile8 et nimise in^ur§itsUoni 8686 traäente8 kone8tati8 omne8 Iimit68 86elerst6 trsn8^reäian- tur. ^b8it importuns et omnino noeiva ksmiliarits8) quam sbqw8 äoeentium in bse 8eboIs vel eum eoIIe§i8 8w8 vel 8ebols8tiei8 propter potanäi eon8uetucIinem sllave iilieita 13

eommereia sibi eoneiliare velit: dree enim eum ssquslibUS eontraeta exemplo lDäit, et eum inkerioribus paulatim 60- eentis suetoritatem 6iminuit aut etiam tollit. tzuemaämo- 6um enim lionesta kamiliaritas nusijuam non lauäanäa est, ita kamiliaritas importuna seanclalo oeoasionem prssdet, et nimia udique eontemptum parit. Insuper et edoreas aä t^mpanorum saltum eompositas äueere, item pepla konestarum mulierum sive pueliarum eoronulas attingere aut earum oapita venerancla distrionum more öenuäare null» ipsis ratione permittatur: etenim worum reotores äeeet gravitas et constantia, siipiiäem levitate morumque äissolutione illis nidil unqusm ineon^ venientius. 8i quiäûam reprekensione äignum 6esignaverint svliolsa nostrD d^poöiäaseali, lpioä eum konestate ao äe^- eore personB vel oküeii eorum pugnare eonvineitur, re- sponäebunt krsseeptori et ?rDposito. Iûäimagister vero eensurre Lpiseopi sui Statut, nisi notiorum ksieÎ aut enorme aliipiiä (quoä üeus avertat) eommiserit: koe enim gene rali 6onsistorio 6Lu6ieanäum relinûetur. Ouoeirea suam voeationem ita cloetrina et moribus udique exornabit, prout Deo Opt. Uax. omnia intuenti responäere et eon- seientiam suam immaeulatam eonservare velit. bvKvs povoarnw, servabnnt posldae seliolse voslrrv Leelores, qnolles tn ckelin^nentes äiseipulos ammaävertenäiim erit, ne inst« älselplln» mockum pro sudilis quanäoqne alkeellbu» exeeäant. keete Lnveditur Ln nimium plagosos prseoeptores ipse tzuintilianus, moäum prseseribens äiseiplinsa Optimum, quum rationem tenerse sstatis tiaderi Ludet, quos aliter traetanclos eenset- quam eos, qui keroees sunt et äuri; nam prreeep- 14 torum nimm SDvitia plerumque pernieiosa 68t. tzuare limitanäam esse kuiusmoäi äiseiplinam sebolsstieam- operss pretium äuximus, ne äelieti moäum exeeäat. Non enim ex subitis asseetibus privatove oäio, seä pro äelieti ratione in sontes animaävertenäum est- ut reote monet poeta: kareere subieetis et äebellare superbos. Ins iîtur eastiânäi per totam sebolam penes Luäi- maîstrum erit, penes k^poäiäasealos tautummoäo jn eu- iusque propria elasse, nisi inter äuoäeeimam et primsm, ubi scbolastieos inäiseriminatim omnes (prseter Iûäims- ßistri) sebolam sero in^reäientes puniat preesevs kWoäi- äasealus, qui eaäem jiora musieam eurat. Item ins erit ouivis k^poäiäasealo in aliorum absentia tumultuantes sub sua prseleetione in reliyuis elassibus (L.uäims§istri, ut äiximus- exeepta) pro auetoritate eompeseere- ut äeditus bonor et obeäientia inümis pariter so summis in bae sekola äoeentibus seque ab Omnibus äjseipulis mexjto kabeatnr. llio rursus keetorem sebolse monemus serio, ne ulla ratione in petulantiam et eontemptum äiseipulorum suss elsssis er§a b^poäiäasealos eonniveat, seä borum ius et auetoritatem ubique ut propriam moäis Omnibus propa§are- tueri atque äekenäere eontenäat. In privatis I^s i o^ äisoi- pulorum aeeusationes et äelieta (prseter enormia) animaä-^ vertat quisque b^poäiässealus Ln sua elasse; enormia vero vel aä IûäimaAistrum äekerantur vel ex eius äeereto ab ipsis etiam bypoäiäasealis puniantur. Variant plerumque pro ratione äelieti etiam äelm-> quentium poense et eastiKationes. inter quas supremum tenent ßraäum prosoriptio et üaêllatio; bare enim äoeiles^ äe quibus bene speranäum est, eorri§it et emenäat- illa vero insanadiles veluti kueos ab alveariis tanäem late eiieit 15

et proturbat. Omne igitur äelietum üagellatiove punien- äum eertas ob eausas sud äiseiplina IÎeg. äiseiplinanH L.uäimsgistri eaäat. Hsse äiseiplina vieesimam virgB plsgam (etiam in maxime notiora l^sioH tlagitia animaävertenäo) nunquam exeeäat; enimvero satis plagas lÎeg. plagarumÎ, ubi speratur emenäatio, ubi vero spes nulla eomparuerit, vix mille suküeiant. üuiusmoäi eastigatione snimaävertatur in soeleratos quosgue äiseipulos et nebulones, seortatores, ebriosos, noetivsgos pereussores et elaneularios kures- quorum kaetum nonäum oivili magistratui innotuit; item in äiseipulos, qui non rogata a prVeeptoribus venia neque monstrata insta absentise eausa, publiois saeris, tkeologiea leetione vel sekola oetiänum integrum et ultra abesse non verentur (bos enim äiseipulos vooitavit eonsuetuäo sebolV), maxime vero omnium in äivini nominis blaspkematores atqne prssveptorum suorum, nee non magistratus utriusque eontemptores, äenique in legum atque statutorum sebolss nostrsö violatores. li ex ssquo omnes, nulls prorsus ba- bita personarum sive eonäitionum ratione, in prssseriptsö äisoiplinsö animaäversionem pro magnituäine äelieti merito ineurrant, ae postea in gratiam reeipiantur, moäo emen- äationem serio promiserint; sin minus, publiea keetoris eensura proseribantur, a magistratu eivili latius punienäi. 6um aliquolies etiam eontingere solet l^sio^ ut in bonesto sebolastieorum eoelu buiusmoäi reperiantur (prob äolor) LatbanD organa et ministri seelerum,

*) Om de her og i folg. Afsnit § 4 ncevnte notarii jfr. min Afh. om Skoletugtens Hist, (i Progr. for 1853) S . 16 og 24. "^) Denne sogte Beregnelse for Spioner, Lurere eller hemmelige Oppaösere og Angivere i Nectors Tieneste findes ogsaa andensteds f. Er. i Thor Degns viborgske Love sidste A f snit § 10 (Hskft. paa Univbibl.). Ligeledes har jeg fundet bette N a v n i et gammelt Skolereglement, der er astrykket i Stettiner Gym nasium s Progr. for 1852 S . 31, og det synes at have vceret temmelig almindeligt i tydske Skolers Love: jfr. A. Tholuck das acad. Leben des 17ten Iahrh.Iste Abth. S. 173. Ordets Oprindelse angiver Strabo XIV. o. 1 p. 644 (I. III p. 181 Tauchnitz): Forbjerget Korykos paa den 2 18 plis et platcis, qui eos notont, qui vernaeula linxua utuntur sive tumultum exeitant: iis rladitur sliquiä ex peounia pauperum, ut eo sint äiliôntiores. 8i diseipulornin quis- pism od punitionem eommeritam suum prDceptorem eorsm parentidus vel amicis seeussverit eumque re66iäerit o6io- sum, prima vice susoipiatur in ßrstiam, moclo poenituäins üuelus causam spuä partem ossenssm in integrum resti- tuerit; verum secunäo vspulabit cluplo: st tertia vice poenam proseriptionis, veluti setlitiosus et turdator sedo- lastieD reipublicD merito sustinebit. Isdula kadita moäalis omni äie Laturni ante pran- clium sud dorsm 6eeimam, priusquam climittstur sedol», elars voce reoenseditur. öis sinûlis äiedus sud 6eoimam et quintsm «6 Iûäims§istrum proclneentur snnulatores et Ultimi* *)), iusts od üelietum pla§a skkeien6i. ^ppeuckix te iis, qui sedolse beaeüeiis xauäeul. 1. 6um plurimi sint beneüeiorum sekolD nostrso competitores, aäeo importuni etiam, ut per vsrios inter- eessores SDpius non vereantur esse iis molesti, quibus potestss 6istriduen6i dVv deneüeia eoneessa est; publieo

rrythrceiffe Halvo i Zonien var i gamle Lider Scedet for farlige Sorovere, der som Spioner adspredte sig i alle Havne for at faae at vide Kjobmandöskibeneö Vei og Ladningerneö Befkaffenhed, og derpaa samlede sig for at angribe dem, som havde rige Ladninger inde. Deraf blev det senere almindeligt at kalbe enhver nyögjerrig Person og den, som sogte ved at Iure at komme efter Hemmeligheder, en Korykaioö. *) I de viborgske Love er der et heelt Capitel ultimo et ennulstis", hvoraf seeö, at der ved det forste Ord forstaaeö dem, som komme sidst i Skolen eller Kirken, og ved det sidste dem, som paa Grund af stemme Forseelser, f. Ex. Svcergen og Banden, maatte bcere enRing (om Halsen?); diöse kalbte- ogsaa ^smi, rimeligviiS fordi der istedetfor Ringen oste drug- teö Billedet af et Wsel eller Mseltzhoved. 19 eautum est äecreto, ne quispiam postkae As! ullum sekolss beneüeium aämittatur, nisi quem antea beneüciorum or6o legitimus et suecessio tetixerit. Hie orclo a elasse Imili- ms^istri »6 seeunäam qusrtD elsssis 6eeuriam inclusive tantummo6o pertinAat, msi urgente neeessitate, ubi per- sonse slicuius sinxularis in^enii, psrentum vel kortunss ratio «6 sliam eonstitutionis buius üispensationem ali- quanäo eoexerit. 2. tzui paroekias extra eivitatem babent, ünitis saeris, esclem vespera reclire tenentur; sin exeusationem pertexerint t«ic^, reääsnt b.uäima§istrum 6e iusta oeeu- pstione eertiorem, sebe6ula a?astore loci impetrata, moäo poeuAm pro ratione temporis ae more kle^. morsel subire noluerint. 3. 8i eorum quisquam, qui sebolD beneüeio sunt ornati, kisee legibus et statutis nostris non paruerit, sive in eontrarium (ut est quorunäam elkrenis petulantia) quiequam üesi^naverit, ei primus error iuxta 6el!eti mo-

8vqmmtar pvstrvmv

-nseäam ?srsene8e8 ei Le^nise mornm- 8eenn6nm qnn8 î1» more8 ei nnlêrsnm evnvvr8a1ionem nbi^ne in8ii- inani liierarnm- K«ne8ta1i8 niinnv pieiail8 8inäi«8i 8ebols8iiei, qn« teiieiorem 8neee88nm dLbeani ipsornm evnain8 ei 8iu6ia in Kiorinm vei aiqne eornm prvpriruu 8k1niew ei eommoäum. 6uin re^nuin vei ante oinnLa primum 8it quserenäum 6iu8qu6 iu8titis, boe Lta iubente vomino, quo kseitiu8 vitss 21 prmsentis neeessaris nobis adiioiantur. Ouse sententia satis admonet. nikil prorsus in vita bominis kelieiter in- stitui aut Perkei posse sine gratis prsesidioque äivino. tzüoeirea kortamur sedulo stque monemus, ut inter slia okiieia primas sese pietati ledere semper eoîtent stuäiosi sebolastiei. ê primum quidem aetis §rstüs veo kätri nostro elementiss. per Okristum pro nniversis ae innume- ris in se et omnes bomines beneüeüs, sine intermissione per eunciem lesum OkristUm preeabuntur- ut porro sidi et aliis Omnibus larîatur omnia, quibus Opus est, et aä ksne vitam kelieiter et bene transißendam et sä ssternain eonsequendam stque äivini nominis §loriam ornandam et illustrsnäsm. Lst et veus pster noster speoiatim orsnäus per Okristum, ut ipse literarum bonarum, morum ae pietatis stuäium in animis ciiseipulorum exsuseitet, alat- pro- vekst, utque sä ^loriam sui nominis et nostram aliorumque bominum utilitatem so salutem stuäia et aetiönes nostras omnes kelieiter diriêre, promovere stque dekendere diß^- netur. S. Omnes etism Serie monemns, ne quis per nomen vei temere aut kalso iuret, vel aä exeorationes abominan- äas so äisbolioas Venerandum boo nomen impie usurpet, neve Latbanm voeandi malitiam aut aliud quodounque malum euiquam impreeetur, vel quoquo tanäem modo maleäieat. 3. Voluinus quoque pro temporis ratione nuno sebolastieos omnes- nuno vero aä boo solum äestinatos e luäo literario in templum pariter et oräine se taeitos eonkerre, in templo non eonkabulari, non äe loeo pu§nare, non prseeeptorum seäes, sive aäsint sive absint, oeouparo, seä eantorem aut alium, qui eboro moderando prssest, dili- ênter auseultare prreeinentem et adiuvare- nee ineipien- 22 tem prsevertere nee äesinentem in longum proäuets voee Equsre. 4. Volumus item, quemqne, eum verbi vei minister eantat, eontinenter tsvere, sä auäitum nomen lesu sive saervsanetse Trinitatis utrumque genu tlectere, eantantis verda attenäere, nee kue illucque speetsre aut obambu- Isre, seä libros inspieere, maxime eos, in quibus esnenäa babentur, in templo eonstituto tempore msture säesse, nee snte ünem sseri, nisi impetrats venia, eertam ob eaussm quoquam äiseeäere. 5. Aanäamus insuper ae serio prssoipimus, ut qui Dtate et inäieio msturiori reliquos anteeellunt, seäulo saeris eoneionibus eonstituto tempore intersint, ex quibus äiseipulorum et oräinem textus et loeorum eommunium äiligenter observent^), se subinäe seieetiores sententiss lidris suis sä boe sptstis vei etiam memoriD inügant: quarum rationem prseeeptoridus boe postulsntibus suo tempore etism sint reääituri. In sdsentes sutem illo tempore, item ignorantes et negligentes severe snimaä- vertetur, quorum exeusationem nisi grsvissimam ksuä ka- eiie sämittant prseeeptores. 6. härteres Opera inprimis äanäa est sebolastieis, qui bumanitatis et pietatis stuäio sunt aääieti, ne morvs a eivili et reeepta bominum eonsuetuäine sbborresnt, seä moäesti sint, suaves et probatis bominum moridus, iuter quos vivitur, eonkormes. Inbemus itaque sebolastieos in Universum omnes et singulos Ln loois quiduseunque pu- blieis et privatis sese quam moäestissime gerere, omnem petulantiam morumque Isseiviam penitus exuere, äiets

SaaledeL staaer der i Haandffriftet, men uden ordentlig Mening. 23

obscoena et eonkadulstiones minus pudieas vitare, vooi- ferstiones item et eontentiones et rixss, ludos quoquv inkonestos so illieitos in plateis, esemiteriis et passim alibi (sub xravi poens) prorsus deponere, neminem oontumelia »Meere sive contumelioso nomine oompellare aut irridere, multo minus quemquain dictis faotisve laoessere: potius xravitatem et vereoundiam (quss maxime deeet donestos sdoleseentes) summo Studio semper et ubique tuen. 7. Llandamus quoque omnibus sodolastieis, ut pro suo okkoio konorem dekersnt msîstratui, verbi vei mini- stris, eruditis et dootis viris, prseoeptoribus suis, konestis eivibus, ßrsvibus viris, mstronis so puellis konestis; nsm doo verdum vei sdmonet, meretur quoque illorum virtus »e prssstantis; denique morum publica konestas idem requirit. 8. Volum us etiam, sedolastieos omnes, qui in Kuno ludum literarium veniunt, ut instituantur, nomen suum spud keotorem sekolD Profiten, ut is de prokeetu illorum in Utens kaoto perioulo eos in elassem et deouriam trans- kerat, in quibus sibi secommodatss leotiones audisnt. 9. kublieo etism deereto eantum est, ne quempiam eorum, qui eommendatione indiênt, in Kso sebola susei- pist vudimaAister instituendum, nisi sntea prseoeptoris, quem reliquit, »liornmve üde di§norum dominum prodato testimonio sinûlariter sibi kuerit eommendstus. 1v. ^nte korsm auditam sese msture ad sekolsm eonkerent sedolsstiei, ubi toto eo, quo prDlexitur, tem pore dilixenter susoultadunt, snimumque «d id msxime, quod prDleîtur, intendent, neque dieto aut kscto prDeep- tori prDleênti vel eommilitonidus unqnam sint molesti: exaets demum dora et si^no domum abibunt. 24

,11. Î)8entibu8 etiam prseeeptoribu8 M e koram vel p08t auclitam nemo in ^m na8io per 8eamna Llirseurret, nemo voeikerabitur, alium irritabit aut quoquo moäo Ireclet; flepll.0 pr^ koribu8 8ekolsö xe8i8tet aut Lbi obsmbulabit, êä ômo aclvenien8 quisque reeta in luäum idit, ubi ta- eitu8 86^6bit, memoriter reääen8 imperatum 8ibi eäi86enäi p6N8um, gut 8eriben8 aut IeAen8 aut repeten8 quiäpiam. 12. iVon keret etiam impune qui8pLam, si luclat eo temppre, quo non est kaeta 1u6encll eopi'a a prDeeptori- b q ^ et illo ip80 tempore ut latine eolloquantur una lu- Ü6nt68 etiam prDeipimu8, neque luäencio eertent, propo- §Ltg illa l^kort. 1e§. ullal prsemii loeo peeunia vietori, quemaclmockum etiam ekartarum aut te88erarum p08tkae uti Iu8u (8eä pilD) ip8i8 minime permittatur. 13. kari quoque ratione omnia perieulo8orum luäo^- rum 8ive eertaminum Keners, ut eoneurrenäi (veluti ab equitibu8 eoneerlsntibu8 6t), Iuetan6L atque 8altancü, 5erio probibemus- ao ne qui8 D8late pi8eancij, natan6L aut la-^ vanî Gratia üuvios prokunclo8 vel 8ta^na intret, Kieme item ne qui8 in area §laeiali euiîtet, ne quem petulanter njvej8 sslohi^ petat. 14. Omnino interäioimu8 etiam, iinmo eon8tsnter prokLb6mu8) ne qui8quam 6j5eipuIorum no8trorum kamili-- aritatem et eon8uetu6jnem iunSat, 8ive ii8 unqnam eon^ ver8etur, qui 8ekolam no5tram non krequentant, qui vel exeluîone 8unt puniti vel alioqui mala §ratia kine äi8068- 8erunt; nam tale8 p68tikerig eon8ilij8 Lmprobi8qu6 ea8tiKa- tionibu8 6Vpe 8eclueer6 8oIent, quo8eunque p088unt alio8, ne non kabeant 8ui rsimjles eomplure8. j5. Nan6amu5 quoque, ne cliver8oria meritorla 8ive publiea8 taberna8 potgnäi xratia et lloinieilia, in quiku8 kabitant puellrv, nmlieroulsö äe puöieitia 8U8peetD, unquani 25 petant ulli ex nostris sekolastieis, quaeünque sint Dtate aut eonäitione; nsm Kino multorum ao magnorum malo- rum ssepe exstitit ooeasio. Lt sobrietas inprimis cleeet ao neeessaria est stuäiosis sekolastioiS) quia paulstim ex kuius virtutis eontemptu et negligentia in alia gravissima mala et vitia plerumque ineiäunt, ut (prok äolör) expe- rientia et exempla kauä longe petita satis äoeent et eon- vineunt. 16. krokidemus quoque, ne quis glaäio, pugione aut illis l^leg. sliisÎ armis munitus sit ullo tempere aut ullo in loeo, maxime noeturno tempore in plateis odambulet eum keluonum soäalitiis» nisi solum oum peregre prokoi- soatur. Ltenim eommuni ntriusque msgistratus oonsensu contra kuiusmoüi noetivagos srcleliones serio est eonelu- 8UM, quoeunque tanäem Ln loco reperiantur per plateas noete intemp68ta äiseurrere, 8ive (lomos suspeotas et soäalitia intercliets oooupsre, ut aetutum per puklieos ci vitatis vigile8primum prNsententur ipsi Luäimolleratori, sekolss earoere LnetuäenclL, ao postero slie summo mane sistentur Iûäimagistro äignas äaturi poenas, mo

Lexes meosales servsnä« Lleemos^ns Lexis trnenllbns ln sekols vtbonlensl ^nn« 1588. Sebolastioi alumnique buius litersrum A^mnssii ooxi- tent prseeipue, qusre buo s psrentidus sunt » i^ missi, ut âuäesnt sebolsstiois privileîis: pii, äoeti et bene morsti sä suos reäeant. kieri iä non potest, nisi äeo et piorum prDeeptorum legibus paresnt. tzusre sä äeum snte omnia preeidus sräentibus eonkuîant sobolsstioi, sscras eoneiones et prseleetiones äiliênter suäisnt et sori- bsnt, auäitss vero ruminent et äiseant, ut äeum sibi ks- ventem in stuäiis bsdesnt. Iêîbus vero msiorum subsint ut oräinstioni äivinD, ne äeo bellum movesnt, sibi sli- yusnäo exitiosum suturum. 28

1. krineipio itaque kadeant prsekeetmn ävLiAnalum a IÛkireetore, qui le§68 eu8toäienka8 urZeat et muletam in ess kelinquentium levet, tum errata sekolre keetori sj^ni- üeet^ nisi ckuplo velit täel. nolig muletari. Lt ne ktustra ip8v 8U08 Iabore8 kaeiat, ex peeuniaria mulota ip8i eeäat par8 quinta. kro reliqui8 quatuor eoematur in ke8to Na- talitiorum vni psp^ru8, euiu5 äuB part68 eeäsnt Dqusliter ki8tribuen6D reliqui8 eommen8slibu8) tertia vero 8oli8 i8ti8, qui ÜKurativam exercent in eoenobio musieam. 2. Nemo ebriu8 mensam aeeeäat 8ub muleta 8oli- üorum kuoruin aut clenukatione ve8tium et plaxsrum trium. 3 . tzui 86 al)86ntsrit a pranclio vel eoena 8ine L.U- äireetori8 venia aut exeusatione iu8ta ksota per slium eonäi8eipuIum apuä keetorem , muletaditur 8olicio uno 8MSii1i8 vioibuä. 4. 8L sILi;ui8 edrietsti aut eompotationiku8 äe6itU8 86 abisentavLt a 8eliola et men8a kuol)U8 aut tribu8 äiedu8 eontinui8) iu8teque oonviekU8 kuerit, eareeri 8eliola8tieo ineIu8U8 eibetur pane et aqua 6ie8 sex^ kaäem lex illi8 erit, qui cli8eur8ationibu8 noetürni8 platea8 et äissamata8 rväe8 Iu8trant. 5. 8i qui8 illiviti8 amoribu8- 8eortationi aut alii8 ma- 1i8 artrbu8 (quss non eonveniunt Nu8arum oa5larum eul-^ 1oribu8) 86 äeäerit, eonvietu8 vir§i8 eseästur et inkamis Ud8que testimonio 8ekola exeat. 6. ^88iäent68 M 6 N 8 B ineipiant ante eikum a bene-r Llietione eibi et potu8: quibu8 8ublati8, ^ratiarum setione prsnclium et eoenam ünient; qui kane leêm non ob8er-^ varit, 8oliäo muletetur. 7^. keetor vero 8eliolD (vel ip80 ab8ente 8upretnu8 qüi aäe8t li^pocliäa5eslu8) omnium nomine ineipiet et kniet jN'eeatioueS) ceteris pii8 voti8 exelamantiI)U8 Hmen. tzui lume morem interturbarit, prsekeeto eausarum solidos duos numeradlt. 8 . Ita 86 Sersnt spud M6N83M adoleseentes, ut 8U- premus primo, kuie ordine assidentes 6 patina edulium eapiant, sud P06N8 solid! unius. 9. Lxspeetantium kamelioorum extra portam assiden tes mensar memores sint, nt, si quid supersit, in suis ordieulis relinquant. 10. 8L quis deprekensus kuerit sibi servare aut exportare Ddibus elaneulum edulium aut panem, sit ipsi mensa interdieta triduum, et muletetur tribus solidis. 11. 8ul) prandium ex V. I. inter sedolastieos unus unum eaput distinete le§st, sud eoenam vero proximus illi, elara etiam voce, taeentibus eeteris eap. unum ex I. reeitabit, servato koo ordine, ut a supremo prioris mensse ad Lnümum inümre mensse üat initium et pro^res- sus; ne^liKens aut non kaeiens suum die oküeium solidos duos numeradit. 12. kostea ex Lnekiridio tdeolo§. voet. Hemminîi memoriter alternatim in prsesentia keetoris et d^podida- sealorum reeitadunt unum eaput sinûlis septimanis, vel si eapita dreviora exsistant, duo vel trja; kae rstione ta- eili lalwre to.tum Opus annuo spatio edisvendo adsolvant. Is qui ne^lexerit, dups solidos exponat. 13. Inter dsse exereitia erit altum eommensalium silentium, ut ne quidem alieui mussitare lieeat sud muleta solidi unius. 14. Julius prresumat postdae materna nti linAua in Edibus vel extra ssdes eoenodii, vel in sedola> platea vel sliy sliquo sedolastieo oon^ressu^ sul) poena trium pla- K»ru»n kumero denudsto. psniloqui qrtotidie in sedoln 30 ordine quotquot punientur, ante et post meridiem, vapu- labunt, sltero denudato kumero. 15. üine sntequam Ddes exeant, musies keûrativs, prsndio et eoens knitis, sodalitium knient; qui vero se in bse palsestra strenuum exbibuerit, bonorem et mereedem sekolastiesm suo tempore exspeetabit. 16. 8i quis seien« ad tlaîtia eonsodalium eonnivere prsesumserit, nee post triduum, a quo reseivit eommissum vrimen, b-udireetori aut uni ex ?sstoribu8, in euius pa- rocbia bospitium babuerit, ^del. nonÎ indiearit, poenB muletssque llaîtioso irroândss subiaeebit. 17. 8i eontroversia aliqua de quaeunque re luerit orta inter eondiseipulos, penes keetorem sebolD erit de- eisio, quse si ibi eomponi nequeat, penes ?astores aut 8uperintendentem erit adiudieatio. 18. korD destinatD prDleetioni tbeoloxieD omnes eommensales intersint; qui ex ea se absentarit, solidum danieum solvat prsekeeto. 19. 6um quid ex memoria reeitandum est, neque is, qui reeitat, librum inspieiat, neque alter e reßione suum illi librum obvertere ge§. obvertag ad oculum snb poens unius solidi. 20. lUlensss, kenestras, poeula, pstinas, ordieulos vel sliam supelleetilem mensurarism ge§. mensarismH sua petulantia non eorrumpant, vel si id keeerint, suo sumptu eorrupta vel krseta reüeiant. 21. ôn solum bis statutis, verum etiam deineeps statuendis obedientiam promittant. 22. üas lexes qui violaverit, poenas prDter prD- seriptsm muletsm sustinere non reeuset: poenD autem pro delieti magnitudine et prudentia et moderatione keetoris sint odiurxatio, virxD, esreer, eieetio. In omni bene 31 eonstituts repudl. viti» dominum et msxinw perditorum ixnominüs, vinoulis, verderibus et exiliis muletnntur. 23. koenis se sudmittere nolentes et oontumseiter krDeeptoribus rebelles msxistrstus politious eursbit, sut nidilo minus rekraetsrios ex urde kse sine mor« eüoi eursdit.

ll.

Kongelige Vescripter til Aistrop I. Fodberg om den

Discipel, som havde forlsirevet sig til Fanden. li Bispearchivet.)

Friderich den fjerde af Guds Naade Konge til Danm ark o. s. v.

Vor Bevaagenhed tilforn; Saasom V i af bin til OS indkommen allerunderdanigste Memorial af den 27 Novem- dris sidstforleden, have maat (sie ) fornemme hvorledes en Discipel af den tredie Lectie der udi V o r Kjo-bsted Ottense Skoele ved navn Kana öiiäo Nickelssen, udi sin AlderS fjortende Aar nu nylig ffal have forskrevet sig til Dievelen, saa er V o re s allernaadigste V illie og befaling at du strax skal lade B arne t indsette udi F o rvarin g paa B a n d og B ro d i tre Uger, og gjsre den anstatt, at det imidlertid bliver i Skolen straffet og pidjket engang om Ugen, der- ncrst af Prcesten alvorligen foreholdet sin begangne daarlige forseelse, saa at det for Meenigheden kand lade fee sin fortrhdelse derover, hvorefter det hid oversendes og til A r - beide i Bornehuset leveres; D u Hader O s ellers strax aller« underdanigst at rekerere, at du denne V ore s allernaadigste 32 ordre Hader bekommet. Dermed skeer Vor Villie. Befa- lendes big Gut». Skrevet paa V o r t S lo t Kjsbenhafn den 13 Oeeombris ^nno 1720. Under vor Kongelig Haand og Signet, kridoriok kl. 0. 8. Vibv.

Friderich den Fjerde o. s. v.

Vor Bevaagenhed tilforn. Tilsvar paa bin til Os af den 21 Oeoeindris sidstafvigt indkommen allerunderdanigste ülomorisl, angaaende en Discipel af Ottense Skole navnlig Hans Bilde Mikkelssen, som sig til Dievelen skal have forskreven, give V i big hermed allernaadigst tilkjende, at V i af denne dags dato Hader allernaadigst befalet os Elstelig Hr. tibrintian von I-entko til Zarlhausen, Ridder, Vores Geheime og Ltats Raad Ober Leremoniemester, Stiftbefalingsmand i Vore Lande Fyen og Langeland og Amtmand oder Ottenfe, Dalum, St. Knuds og Rugaards Ämter, at lade samme B a r n imod foraaret ledere til en hidreisende Skipper, som kand tage det under ansvar og opsigt, og det her ledere til O s Elstelige V o re s Tilforord- nede virooteurer for de Fattiges Vcrsen i Vort Nige Dan- mark, som V i den 13 Vovem dris nestafvigte aar allernaa digst Hader befalet hannem til arbeide i Bornehuuset paa Christianshavn at lade imodtage, naar Hand her bliver prse- senteret. O g Hader du O s ellers strax allerunderdanigst at bereite, at du denne V o re s allernaadigste ordre Hader bekom met; Dermed steer V or villie. Befallendes dig Gud. Skrevet paa Vort Slot Kjsbenhavn den 10 lanusrü 1721. linder vor Lon§eli§ 8»snd 0K 8i§net. kridericb k. ___ ^ 0 8. Viks. 33

Bistoppens Zndstillinger findes ikke mere, ei Heller har det hidtil vcrret mig muligt andenstedsfra at forflaffe O p - lysning om de ncermere Omstcrndigheder ved denne S a g ; kun er det i Skolens Regnstab for 1720 bemcrrket, at der efter Bistoppens O rdre er lederet til N o m O s t r u p til Hans Bildes „Forflegning" tvende Gange 6 Rd. 4 Mk. 11 ß.

UI. Kkoleretssag i Aaret 1780 angaaende nagle Spiüere. (efter Documenter i Bispe- og Rectorarchivet).

1. F o rh a r. Oie Oxenboel i 4de 1-eotie, som havde vcrret til Skriffter Bekjendte, at K l. 5 kom Han til Gjsrtlerens, hvor vare fotsamlede i Oisusens I.o«i8 folgende, nemlig: krellalil, Kuss, Hansen paa Oberste Part i Mester leotis, kunok, Viderg, hvor de spillede Polst Pass 1 stll. S p ille t; Han tilstoed, at Han selb gik i Sp ille t med, blivende ved indtil K l. 8, da ^.äolpll Hansen og kuncll gik hjem. K l. 6*/z foregav Oxenboel at vcrre gaaet hjem, men de svrige at vcrre forblevne paa Stedet uden at vide, hvad videre foretoges. — H a n tilstod og at habe Hort, Kuss forst gik i Seng Morgenen derpaa Kl. 6. Desuden foregav Han, at de i Scrlstabet intet drak, medens Han var tilstcede, men ved Hans Bortgang lod Viberg 1 Flaste gl. V iin hente ved Oxenboel, som endeligen sadlede om, sigende, at Han ej for sin Person betalte noget af Vinen, men fik af kreclabl 1 Thekopfuld, hvorpaa Han sagde, at vcere gaaet hjem, uden 3 at vide, hvad fiden effter jkete. H a n s B e rt er 6 srl 8ebiniclt Skoemager. M . ^dolpli H snson og üreiisbl havde cj den gang vceret til Skriffte, da de ere af Mester Isetie, som gik til Skriffte Ugen tilforn. ?o6ee Itryssin^ (lausen i 5te I-evtie, som vg dengang havde vceret til Skriffte: H a n tilstod, at ovenmeldte 5 Personer (ligelydende med Oxenkoels Udsigende) Var tilstede hos bemeldte Gjsrt- ler Hans 1>uncl i Oiausens loZis, som og at ^clolpli Hansen gik dort noget for OxenbovI, men Luss, Orellalil, ViberA og (lausen at have vedbleven at spille til K l. 3 om Natten, da örellabl og Vit>er§ gik hjem, men knss at blive tilbage liggende paa (lsu so n s S e n g indtil D ag, ncrgtende, at mere Var drukket, end oven meldte Flafle V iin . H a n paastod ej at kunne bevises, at der offte havde vceret spillet i Hans IvMis, men bekjendte tillige, at have hos 6arl 8ebmjcit i öonniobsens og Oxenboeis Io§is spillet en halv Snees gange med Viber§, Oxenboel, Kuss, öonnioksen ogkre- «Igbl, som og at M vlpk Hansen nogle gange havde vceret der og spillet ft:a Klok. 5 til 10. Hans lensen af 5te 1-eetie, som ej havde vceret med i bemeldte Scelflab, men blev fremkaldet for at udstge, hvad Han til Sa ge n s O p lysning ellers vedste om Viber^s O psorsel: H a n tilstod da, at ViberK havde under Kirketjenesten stddet med en Brcendeviins Flaste og drukket deraf, som vg have gaaet hen i Klvkkerens Stoel, der gjort Abespil, ime- dms lensen som Versieulsr*) lceste i Kors Deren, for at

*) V e rsicu larer kaldtes de af Skolenö sverste Classer til For-- sangere i Choret valgte Disciple, og som af Cantor dertil vare dannede. Der var to Versicularer ved hver af Byentz tre Kirker; de maatte mode ved alle ministerielle Forretninger, 35 standse Ham i Lcesningen, videre at have fta fit Ste d flaget effter Ham med en Bold, da Han gik hm at lcese i K o rs Dorm til Slutningen: ja endog mange gange under San gen at have ved fine spottelige Vendinger af Psalmens O rd opvakt Ham til Latter. kritleriek kunck af 5te levtie, som og havde vceret til Skriffte og i Scelflab med de andre: Hans Udsigende Var, at samme, nemlig ovenmeldte Personer vare tilstcrde i bemeldte Llkluseiis IvKis hos Gjsrtler üsns I.un6: at Han selv Var kommet der K l. 5 og gik hjem K l. 8te, havde ikkun spillet 1 Qvarteer; i den svrige Tid seet paa dem, Hort at Kuss tabte 2 Rdlr., som Han ej vedste, om Han vandt tilbage. Desuden tilstod Han at have spillet 1 gang hos 6 srl Lokmiklt med de af ksller Xr^ssin§ LIsussn anmeldte Per soner. k e ä sr ViderK i 5te leotis, som havde vceret til Skriffte, og i Scrljkab med de andre, sverst i levlien og Vermouisr i Fru e Kirke: Bekjendte det samme som de andre havde tilstaaet og udsagt om Ham, med dm Forffjcel at have spil let 2 ß. Sp ille t og Oxvndvöl at have vundet 16 M k., og selv at vcere forbleven hos Gjortleren til Kl. 3. — Zlige- maade tilstod at have spillet hos bemeldte OsrI Sellmillt med ^äolpk Üan86n, Llauson, kunok, 6onmoii8on, Oxonboöl, öovin§, ksnnövorlk og Hsnnilisl Älaalo. — Hvad Drikken af- Brcmdeviins Flaffen under Kirketjenesten angaaer, tilstod Han selv; og i henseende til de andre Beffyldninger om

havde Forscedet i Choret og vare tillige forpligtede til at paasee, at de andre Sangere iagttoge tilborlig Rolighed og O r den. Det var altsaa et SlagS Tillidöpost og tillige en ind- bringende Bestilling, iscer Versiculariatet ved St. Knuds Kirke, der i Skoleprotokollen altid betegneö som „et meget godt stipenclium"; det indbragte cndnu 1802, da det blev ophcrvet, omtr. SO Rd. aarlig.

3* 36

Hans O pfsrsel under Tjenesten havde Han intet at und- skhlde sig med. — D isse nhsmeldte Personer, som spille hos 6 srl 8oiimi6t, skal efter Viboi'Ks videre Udsigende have spillet desuden nogle Timer en Kstermiddag ved lule Tider. — H a n loserer hos sine Forceldre. ^ciolpk üansen paa sversie P a rt i Mester I^eetiö og ej den gang Var til Skriffte — Tilstod at Han kom i deres Scrlflab K l. mellem 5 og 6, spillede med dem til Klok. henimod 8te; og desnden 1 gang endnu at have vcrret med i Spillescrlstab tilligemed Kuss, ö sv in § og öonniobson hos 6. 8«kmiät. kenrio K uss af overste P a rt i Mester leotie, som ej Heller den gang havde vceret til Skrifte — Svarede, at, da de kom af Skole, gik de, uden at erindre sig, de andre den D a g havde gaaet til Skriffte, ind til dem, som vare forsamlede hos Gjortler 8. Im ncI; indlod fig i S p ill med dem, da de andre viiste sig villige dertil — O m den V iin som blev drukket, Var Hans Udsigende ligesom de foriges, som og, at de have spillet til Klok. 3, og at vcere blevet liggende, som oven er meldt, paa N ausens S e n g indtil om Morgenen. Videre bekjendte Han at have spillet 2 a 3 gange hos meerbemeldte Skoemager 6. 8eiimillt: men kunek derimod öftere, nemlig 4 a 5 gange hos samme M a n d ; og endelig at kovinK, kannevurlk, öreäakl, öonnioksen og N ause n at have spillet sammesteds. Rieolai öreclskl paa sverste Part i Mester 8eotie, som og var med i deres Scrlstab, men ej den D a g gaaet til Skriffte — H a ns Tilstaaelse var ncesten ligesom den foriges, nemlig, at de ej tcrnkte paa, at de havde gaaet til Skriffte den D a g ; og da der allerede, fsrend de kom ind, spilledes, indlod de sig og med i Spillet, og der effter Hans Udsigende ej blev spillet hsjere end I ß . — Ligeledes tilstod 37

Han at have spillet til 6. Solimiäts nogle Timer, og nogle gange 1 ß. Spillet. I Spillescelffabet tilstod Han at vcere bleven til Klok. 3 om Natten hos Gjsrtleren. ?r6ben LövinA paa oberste P a rt i Mester I-eotio, som hverken havde vcrret hos bemeldte Gjortler, ei Heller den D a g gaaet til Skriffte — Tilstod ikkun 1 gang at vcrre kommet ind til 6srl Seiimklts paa en Lsverdags Ester- middag, da intet dermed forsomtes, og havde, da der ved Hans Ankomst allerede spilledes, indladt flg i S p ill med for en Times T id ; men ncegtede iovrigt alle de andre mod Ham gjorte Beskyldninger, og derhos udbad sig, at maatte forhsres hos Lonniebssn, om Han öftere havde vcrret der. Imllvio llsn n svu rll paa oberste P a rt i Mester leotie, som ej Heller den gang havde vcrret til Skriffte — Tilstod at have vcrret en Times Tid i Spillescelffabet, men ej spilte med; men derimod 2de gange havde vcrret hos L s rI Svbmiät, og spillet til Tidsfordriv uden Penge — Bevidnede derhos, at Han ikke havde seet ö ovin§ der uden 1 gang. kecler kartvi§ öonnicbsen paa Nederste Part i Me ster I-eotiv, som ej Heller den gang havde vcrret til Skriffte — Tilstod vel bemeldte Asten at have vcrret et Byeblik inde hos Gjortleren, uden selv enten at spille med, eller forud at vide, der spilledes, men allene for at laane en Bog, men tilstod, at der nogle gange var spillet om Penge, 1 ffl. Spillet, paa Hans Kammer med Krellski og Kuss, som og at have spillet med Lannovorss, men om intet; ligeledes at S M n A ej havde vcrret der uden 1 gang — Z det ovrige paastod Han, at künde beviseved sin V e rt og Vertinde adflillige gange at have forlangt af dem, at de vilde bortvise dem, som kom paa Hans Kammer for at spille, saasom Han ej selv ret vel vilde bortvise dem, for ej at paadrage sig 38 deres Uvenskab. — Endelig bekjendte Han, at VellinA 1 gang havde vceret der og spillet om Penge. ksnnibal INasIs af 5te I.6otio, som og samme D a g havde darret til Skriffte — Bekjmdte, at Han vel 3 s 4 gange havd.e vceret til 6srl Sokmiäts og spillet om 1 M ; men som Han ej havde vceret med hvs Gjsrtleren, vedste intet videre at melde — Tillige tilstod Han at vcrre kommet eengang til Lonniobson, hvilken forst overtalede Ham til at spille for plaisir, men fiden efter om 1 flll — Oie O xsnboöl blev atter fremkaldet og tilstod at have Hort i Skolen nvgle af de andre Disciple fige, hvorledes VikerK selv havde roest af at have flaget U o n sr Nsjers V induer ind samme R at, som de Dagen for havde vceret til Skriffte, men vedste ikke at navngive de Disciple, som havde sagt det — F o r anden Norden og Molest paa Skolen er ellerS V ib e rx af fin Lcrrer befundet, og afstraffet tilforn — Saaledes erfaret i samtlige Lcereres Overvcerelse ved Lxamen d. 3die ^pril 1780. 8. ^nvkersen. k. Holm. N. 8ibborn. Is. Nsjsr. I. Lsrup. I. I. kosen^sarä.

3. Jndstilling om Straffen.

Hoycedle og Velbaarne Naadige Herre! Ved Lxamon d. 3 buius g. o. oder de anklagede Di- sciplers forargelige Forhold paa den Dag, de havde vceret til Skriffte, blev i samtlige Skolens Lcereres Overvcerelse og P a a h sr erfaret, at Hoved-Personerne ere: keäer V iber§ og keäor Olausen af 5te I.setie, som begge om Eftermid-- dagen havde vceret til Skriffte: E n d n u bisse 2de af Mester- 39

Lectien, som dm Dag ikke havde vcvret til Skriffte, nemlig Kenrio Kuss, som Lcererne i lang Tid har vcrrct misfor- noyet med, og Aioolai kreäM , som, imvd al Formodning >- af Hans svrige gode Opforsel, dog befindes at vcere med. Sämlingen Var hos Gjsrtler Hans Imnä paa Torvet i LIsusens kvKis — Olsnsen beskyldte Kuss og LrellM at have overtalt sig og Viborss til at spille, hvilket Lreäskl nLgtede gandfle og paastod, at S p illc t var begyndt, fsrend Han kom; Kuss derimod vedste cj anden Udflugt, end bisse Ordi De (Videos og Klausen) Viiste sig villige, De und- ffyldte sig ikke. D isse F ire altsaa bcgyndte in d m 5 S le t Efftermiddag at spille, og blcve ved indtil K l. 3 om Natten, drak (effter det, man künde komme effter) ingen Brcende- viin, men effter 10 S le t 1 Flajke gammel V iin , og gik Lreäskl og VidvrK Kl. 3 hver til sit, men Kuss forblev hos 6Iause» og lagde sig i Hans Se n g, ligesom Han var gaaet fta Spillet, indtll det kom noget op paa Dagen, at Han künde gaae hjem og lade som ingen T in g var. Vibvrx, som hidtil har vceret Versioularius til Frue Kirke, blev af dm andm Versioularius Hans lensen, som aldeles er uden for Spille-Scelffabet, beskyldt for forargelig Opforsel under G n d s Tjenesten, at Han nemlig var gaaet hm i Klokkerens Stoel, medens lensen lcrste i Kors Dorm , at Han ved Abespil künde standse lensen i Lcrsningen, havde mange gangen under Sangen ved spotteügeVendin- ger af Psalmcrnes Ord sogt at opvcekke Ham til Latter, og andet at forbigaae, mdog under Kirke-Tjenesten stddet og drukket af sin Brcmdeviins Flafle; imod hvilke Be- flyldninger Viber§ havde intet at undjkylde sig med. Sam m e N at, som bemwldte Spillefam ling var, blev OollvAa Nonsieue lloxers Vindue, 1 Rüde deraf, flaget ind med en Steen, hvorom Mistanken er paa ViberK, som 40 forhen for moiest imod Skolen er blevm afstraffet; og endvidere ved holdte Lxam en blev angivet, at have i S k o len imellem de andre Disciple roest af at have flaget Rons, üsjers Vinduer ind. Foruden bisse Fire, som spillede Natten oder, vare samme Afften andre Disciple i Scelffabet og spillede med, dog kuns nogle Timer, nemlig: kriäorio puneb og Oie OxonbovI, som begge ligeledes den D a g havde vceret til Skriffte, desuden ^clolpb Hansen, som ej den Dag havde vceret til Skriffte; Hansen og punob gik hjem K l. 8, Oxenboel henimod 10 Slet, dog forud hentede den over- meldte Flaffe V iin , hvoraf Han, fsrend Han forloed Scel ffabet, fik for stn G an g 1 Theekopfuldt; Resten blev for de 4 Hoved-Personer. I Anledning af bette Spille-Scelffab blev tillige rsbet en anden Spillesamling hos Skoemager 6arl Lcbmicit i Overgade, i k. 0. konnioksens og 0. Oxenbools I,o^is, hvor foranforte Hoved-Personer offte have spillet, og des uden havt i Spillet med sig: kannibsl Naale nogle gange, lillävie llannevorll tvende gange, punob, Vellin^, hver eengang, og Proben 8 svin§, som ved m Lejlighed kom derind, men ej for eller siden har vceret der, spillede 1 Time. A lt bette er overeensstemmende med det, som ved Lxam en blev bekjmdt og tilstaaet, hvorom Original F o r- retningm under Lcerernes Hcender herved underdanigen folget; maae altsaa i Folge Allernaadigste nheste Skole- forordning af U te Illaj 1775 § 65 i Underdanighed fore- stille, at de 4 Hovedpersoner bor tilkjendes folgende Stra f, nemlig: 1. llenrio Sreäabl, som kort efter Han kom af Skole indfandt stg i Olausens io§is, ncesten fra forst til stdst Var i Spillet, desuden har spillet hos 6arl Lobmiät, haver 41 fortjent at lsse fin Trsye. Men da Hans Opfsrsel i Ska len ellers har vcrret uden Paaanke, og det ikke er af de andre, som spiüede, nagtet, at jo, effter Hans Paastand, Sp ille t Var begyndt, fsrend Han kom ind, Han altsaa ikke har overtalt de andre til at spille, ei Heller den D a g havde vceret til Skriffte; kand Han forflaanes men 16ten Haand- smak. 2. üenrio ö uss havde ej Heller den D a g vceret til Skriffte, men da Han lige sta Skalen af gik hen til 6Isu- sen, künde ikke nagte Clausens Beffhldning at have over talt Ham tilligemed V iber§ til at spille; blev ved i S p ille t fra fsrst til fidst, Var ude af sit lo^omsnt Natten over; desuden oste har spillet hos 6 srl Solimillt; end videre: ved Forssmmelse og andre Laster varet Larerne til megen Misfornsyelse; Bor Han uden Skaansel lsse sin Trohe, eller, om Han dertil viser sig uvillig, forvises Skalen. 3. kscier V ibor^, som den D a g havde varet til Skriffte, bor for fit forargelige Forhold den D a g og Nat, som og formedelst fine andre flammelige Laster og spottelige Opfsrsel, endog i Kirken og under Gudstjenesten, aldeles forvises Skalen. O m Han, fsrm d Han forvises, flal udstaae Sko le -Stra f, derom melder Forordningen intet. 4. ?6

Fremdeles i Henseende til Verlerne, hvor Dissiplene ere indlogerede, bliver det hshst nsdvendigt, at K 66 af den forhen meldte nyeste Allernaadigste Skole Forordning nohe paasees iscrr fiden det erfares, at Verlerne tie stille med visoiplenes Vildfarelser, saalcrnge ingen öisputo om det, som Verterne flal habe, weder imellem dem og Dissiplene; desudm En Discipel, naar Han har Gaver og kand passe fine Sä g e r til og i Skolen, kand dog lcrttere stjule endog m Deel af fine Fejl for Leereren, som Han frygter for, end for Berten, hos hvem Han har Frihed. Berten derimod ved redelig Tilsyn er som offtest istand til at forebygge en Diffipels mishagelige Tilfcrlde, maac derfore underdanigen indstcendigst udbede Hjelp til at faae folgende Werter effter Forordningens Bydende anseete: 1. Gjsrtler Hans I^uncl, som lader Disciplene, Han har inden Dorre, holde Spillestrlflab, endog paa den D a g de have vcrret til Skriffte; endvidere: holder fine D o rre aabne for dem Natten igjennem — 2. Skoemager 6arl Sebmiclt, som taaler, at Dissiplene samles i Hans Huus til at spille — 3. Skrceder ^näress Holst, som lader Dissiplen Kuss, hvis Uordentlighed ej kand darre Ham ubekjendt, vcrre ud m for Huset Natten oder, uden maafle at vide, hvor Han er. 4. Guldsmed Sksilerup, der holder D srre ne om N a t ten aabne for Lreäsbl, at Han kand komme ind, naar Han vil, endog Klokkm 3 — Dette Forflag, med steiles Overlceg!forfattet, indsendes herved til zünftigst Approbation. Oclonss d. 6te ^pril 1780. 8. ^nckerseu. ?. Holm. 3. 8ibbern. 44

3. Bistoppens Resolution. Effter bette mig af Skolens Leerere gjorte Forslag, angaaende den lastvoerdige O pfsrsel af nogle blant Ociense Skoles Discipler til vedborlig Straffs Fuldbyrdelse oder dem (hvorom er meldet i bette mig tilstillede voeum ent) finder jeg, at hver af de Skolens Diffiple, som her ere anfsrte, bor hver for sig paa folgende M aade offentlig i Skalen dem selv til velfortjent Straff, og andre til Ad- varsel, straffes paa folgende Maade, effter den Kongel. Allernaadigste Skoleforordning af Ute Maj 1775 Art. 65. D e Ir e Diffiple, som habe darret Hovedpersoner, bor afstraffes saaledes: 1. Uvnriok Lrecisbl af Mester Lectien bor straffes med 10 Haandsmcek, og udi 6 Uger miste de Ham tillagde Skolens boneüeia— 2. Uenrie öuss af Mester Lectie bor lose sin Trohe og i 4re Uger at miste sine donekois af Skalen. 3. kocler ViborA af 5te I.eetie bor lose sine Buxer, afscrttes fra sit Versioulsrist i vor F ru e Kirke, og miste sine Ltipenäia af Skolen i 8te Uger. 4. koäor Olausen af 5te lovtio bor lose stne Buxer og i 4re Uger miste Skolens stipeiulis. De andre Disciple, som paa nogen Maade have havt Deel i de i Forhoret meldte Forbrydelser, bor paa folgende Maade afstraffes: 1. Imävio konnovorlk af Mester-l-ootio bor have 6 Haandsmcek og i 2 Uger miste sine Stiponclia af Skolen. 2. ^tlolpii Hansen af Mester-Iectio bor straffes med 6 Haandsmcek, og i 4re Uger miste Skolens stipenclis. 3. kriäeriv knnob af 5te leotie bor have 10 Haand- smcek, og i 4re Uger miste Skolens stixenäio — 4. OIs Oxenboöl af 4de leotio bor have 6 Hacmd- smcrk, og i 4 Uger miste Skolens bonelioia — 5. kocler Lonnioksen af Mester-Ieotien bor have 6 Haandsmcrk, og i 14 Dagc miste Skolens bsneüois — 6. Osnnibsl Noslo af 5te leetie bor have 4 Haand- smcek. Proben 8 sv in § og VoilinA bor i Skolen ostentlig ad- vares at afholde sig fra uanstcendige Scelstaber, og fra videre S t r a f denne gang vcrre fritagne — Sa a d a n min affattede Kjendelse i denne S a g vilde Skolens kootor Hr. Professor ^noberson offentlig i Sko len for dens samtlige Leerere og Disfiple oplcrse, og besorge denne nu enhver äioterelle Straff bliver paa enhver paa en alvorlig M aade fuldbyrdet, som deres Forbrydelse billig fortjener; og ffulde nogen af disse Disciple vife sig opscetsig eller modtvillig at imodtage den dem her saaledes ansatte Straff, haver Hr. Professor ^nobersen strax at bortöise dem af Skolen. Med de, enhver af Skolens Ltipenllüs fratagne bene- kois, holder Hr. Prof. ^noborsen sig hoystbemeldte Skoele- fordning effterretlig, at samme bliver beregnet Skole-Kassen til Zndtcegt — (Illense d. 10 ^pril 1780. Isoob ksmus.

4. Stiftsovrighedens Ordre til Borgeinesteren at m-de ved Executionen.

pro Uemoris! Jfslge Hr. Professors til Os ergangne strivelße af 6te bu^us have V i tiljkrevet Borge-Mester Seillolin, som Een af Vllvnso stoles Forstandere, at Han ville M ode i 46

Oclenso flole, og overvcere Straffens Fuldbyrdigelße paa Nogle af flolens visoiplor for Deres uanstcendige opfsrßel; D et vil da vcrre fornodent at H . krolossor med Borge- mester Seillolin overlcegger og aftaler, hvad dag og tiid D e t bcest kan ffee. Ollenso d. IO ^pril 1780. I. 8. Lille. Isood Lsmus. til Hr. krokessor ^nclierson.

Denne Skoleretssag forefaldt i det sidste Aar af S o - ren Anchersens lange Rectorat; Han Var dengang 82 Aax gammel og havde allerede siden 1770 havt en V ic a riu s til at varetage Underviisningen i Skalen, men vilde ikke give Slip paa Bestyrelsen af Skalen, hvilkey Han i det mindste af N a v n beholdt til sin Dod. Synderne bleve fochorte i samtlige Loereres Overvcerelse, men Forflaget til Straffen er kun underjkrcvet af Rector, Conrector Povel Holm og H örer Hans Sibbern, der fiden Begyndelsen af 1779 var Rectors Vicarius. Om Delinqventerne indeholder Skolens Protokol fol gende O plysninger: 1. Nicolai Henrik Bredal, dengang 27 Aar gammel, S o n af Sogneprcrsten i Middelfart, kom i 5te Lectie 1776, charakteriseres af Anchcrscn endnu i August 1780 som „meget flittig og stikkelig", blev hindret ved S y g - dom i at afgaae til Universitetet i August 1780, men di- mitteredes i December s. A . (Isuä.). 2. Henrik Bus, 21 Aar, Son af „en fattig Mand i Faaborg", kom i Efteraaret 1777 i 5te Lectie, dimitteret i August 1780 (I>. ill.). 3. PederViberg16 Aar, Son af en Bissekrcrm« 47 mer, kom 1775 i 3die Lectie, beteg nes 1776 som noget vild, men roses siden for F lid og Skikkelighed; dog siges 1780 om Ham ved Hans Opflyttelse i Mesterlectien, at Han maa flikke ftg vel, men 1781 (efter Anchersens D o d ) blev Han „bortviist fvrmedelst Uordentligheder." 4. Peder Krysing Claussen, 19 Aar, S o n af en Kjobmand i Odense, optoges 1773 i 3die Lectie, betegnes som langsom af Memme, men flikkelig indtil 1780, da Han „haabes at blive flikkelig", flcebte sig igjennem Skolen ind til 1783, da Han blev „afsendt til Academiet og fik Cha rakteren non coniomnonäus." 5. Ludvig Harboe Kannevorff, dengang sverst i Mesterlectien, 17 Aar gammel, Son af Sogneprcrsten i Faoborg, kom i Efteraaret 1777 paa nederste P a rt i M e sterlectien; 1779 figes om Ham: „af godt Begreb, flittig og flikkelig, Versioular til S t . K n u d s." 1780 i August op- flyttet til Gymnastet i Odense; dimitteret 1781 (Isuöab.). 6. Adolph Hansen 25 Aar, Son af Forvalteren for Lundegaard, kom 1777 ved Michelsdagstid paa Mester- lectiens nederste P art, ikke flittig, afgik udcn at dimittcres 1780 fra Skolen, efterat vcrre udebleven fra Exam en: „Kan faae det Skudsmaal, at Han Var forargelig forsommelig." 7. FrederikFunch, 17 Aar, Son af en Forpagtcr paa Langeland, sattes 1775 i 2den Lectie, kom ikke viderc end til 5te, i hvilken Han Var fra 1779 til 1782, i hvilket Aar det hedder om Ham: „Faderlos og uordentlig, von- temnenclus (Charakteren ved Skoleexamen), hjemviist." 8. Oluf Oxenboll, 19 Aar; Hans Fader havde- voeret Prcrst i Haagerup; Han kom 1776 paa 3die Lecties nederste P a rt og naaede indtil 5te Lectie, hvorfra Han paa Grund af Uflid „hjemvistes" 1782. 48

9. Peder Hartvig Bonnichsen, 21 A a r, en Lieutenants S s n , kom 1775 paa 3die Lecties nederste P a rt ; 1779 naaede Han til Mefterlectiens nederste P a rt „i Haab om Forbedring, ei ujkikkelig, maa vise M d " , men 1780 „forlod Han S k o lm og begav stg med fine Venners Samthkke i Krigstjeneste." 10. Hannibal Ludvig Maalse 19 Aar, Ssn af Prassten i Gamborg, kom 1779 ved Pindsetid i 5te Lectie, dimitteret 1784 (k. ill.). 11. P r eben B s v in g 19 Aar, S e n af en Apothe- ker i Faaborg, kom 1774 i 4de Lectie, i August 1780 „ud- flyttet til Ghm nasiet"; dimitteret 1781 (lauäsb.). 12. Peder Velling 20 A a r ; Hans Fader havde vceret Praest i Skydebjerg, kom 1775 i 4de Lectie, 1778 Verstcular til St. Hans, 1780 Verstcular til St. Knuds, 1781 „udflhttet til Gym nasiet"; dimitteret 1782 (k. ill.). Mdrag

til Odense Cathedralskoles Historie.

Sjette Hefte. Skolens Gods. v!/dense Cathedralskole Hörer til de rigest doterede S k o - ler i Landet og vilde vcere den rigeste, hvis den, som f. Ex. Roeskilde, havde beholdt sin Andeel af Hospitalets M id ier (Communitetet). Navnlig har den betydelige Jndtcrgter af Jordegods, og der er neppe andre Skoler end Roeskilde og Viborg, der overgaae den i denne Henseende. N aar og hvorledes bisse Jndtcrgter ere komm til Skolen, og hvilke Forandringer der i Tidens Lob ere foregaaede med dem, er Gjenstand for bette lille Skrist, hvori jeg har sogt saa fuldstcrndigt som muligt at meddele Oplysninger om Oprindelsen og Adkomsten til hver Jndtcrgtskilde; men det har ikke kunnet undgaaes, at der jo i enkelte Punkter er blevet nogen Dunkelhed tilbage, enten fordi ncrsten ingen Kundflab derom er kommen til Eftertiden, eller fordi endeel af de Optegnelser, som havdes i crldre Tiber, nu ere forsvundne. D o g om det Allermeste vil der findes tilstrcrkkelige Oplysninger, hvilke iscrr flyldes det paa originale Gavebreve og andre vigtige Documenter saa rige Bispearchiv.*) Jeg har paataget mig bette temmelig moisommelige Arbeide vel ogsaa i det Haab, at hvad jeg i mange A ar havde samlet og nu sammenstillede, künde have Historist In te r esse for E n og Anden, men dog mest med den Tanke, at det vilde vcrre til Nytte for alle dem, som have med SkolenS G ods- vcescn at gjore, navnlig for mine Eftermcrnd og dereS M edfor-

*) De vedkommende Pakker i Bispearchivet betegnes i det Folgende ved: Sk. P. (d. e. Skolens Papirer) og G. P. (d. e. Gymnasiets Papirer. 6

standere, ved at kette dem Oversigten oder bette GodS og vife dem Veien ü l at finde Hjemmel for Besiddelsen, naar derom i kommende Dage flulde reifes Sttid , at ikke, som det tidligere stundom har voeret Tilfcrldet, Ubekjendtskab med Beviserne for Adkomsten til en Jndtoegt flal fore til ^ortabelse af den.

Odense latinfle Skole for 1802.

Skolen havde ved Reformationens T id aldeles ingen Formue; efterat de til de sorskjellige geistlige Stiftelser knyttede Skoler vare blevne forenede i een, bleve dens Lcrrere og endeel af dens Disciple ligesom for underholdte fornemmelig af S t. Knuds Kloster, og forst efterat bette ved den sidste Priors Resignation 1571 Var gaaet over til en vcrdslig Lehnsmand, blev der sorget paa anden Maade for Lcrrerne og Disciplene. T il at tilfredsstille Skolens ovrige Fornoden- heder havdes lige indttl 1802 ingen andre M id le r cnd hvad der toges af Kongernes og private Velgjoreres Gaver til Disciplene; men bisse Fornodenheder vare ogsaa tun faa og simple indtil henimod Begyndelsen af bette Aarhundrede; de indskrcrnkede sig faa omtrent til Jnventariets meget nodtorftige Vedligeholdelse, noglc Skrive- og Lcrseapparater, Lcege og Sygepleie for Disciplene, i crldre T id ogsaa Klceder for de Fattigere. D e sleste Udgistsposter, som nu figurere i Regnskaberne, Ljendte man dengang ikke til; Skolens Bygning blev vedligeholdt af Kirken; Belysning brugtes ikke »den ved hoitidelige Leiligheder og det forst efter Biskop Kingos Tid, da den af Ham til Skolen forcrrede Lysekrone forsynedes med Lys ved Nenterne af den af Ham dertil legerede lille Capital; Brcrnd- sel behovedes ikke, i al Fald ikke for Slutningen af forrige 7

Aarhundrede, da Skalen fsr den T id ikke havde Kakkelovne; Skoleopvartningen, forsaavidt der var Tale derom, saavelsom den ugentlige Reengjoring bessrgedes af Disciplcne selv * ) : og saaledes gaaer det ogsaa med andre lignende Poster. M e n ligesom Udgifterne vare ringe, saaledes var det ogsaa Tilfoel- det med de Jndtcrgter, som kom ind i de aarlige Regnstaber.**) Hovedposterne i disse var det saakaldte Kostkorn (8 Kongetien« der s. nedenfor N r. 11 ff.) til Lcrrere og Disciple, Degne- pensionerne og de private Legaters Renter, der leveredes til Uddeling af Bispen, ligesom Hovedposterne paa Udgistssiden var hvad der af disse Jndtcrgter uddeeltes til Lcererne og Disciplene igjennem Rector. I Lobet af det 18de A a r hundrede udgjorde Jndtcrgt og Udgift sjelden over 500 Rdl.,

*) I Antegnelserne til Rector T a u b e rs Regnflab for 17ZA (Bispe- archivet) 2den Udgistspost litt. r. ankes over, at der er betalt 4 Rd. til en Feiekone, medens der i Hans Formands Regnflaber kun op- foreS 1 Rd. til en Kone for Reengjoring af Skolen to Gange om Aaret. Hertil svarer Tauber: „Da jeg ved min Ankomst i Skolen mcrrkede overalt, at Skolediscipelen havde stet ingen Vcerd, endog i deres Dine, som ellers gjore Paastand paa Fornuft, saae jeg mig nodt til at foreslaae for Bispen, hvor uanstcendigt det var, atSkole- disciplene af de nederste Lectier, under den overste Leeties Com- mando, flulde tvende Gange om Ugen feie Skolen. Jeg vil ei op- regne Folgerne af denne vancerende Skik paa de Befalendes og de Adlydendes Gemytter. Bispen tillod at lonne en Kone dertil, som tillige vaster Vinduer o. s. v." **) At holde Regnflab brugteö ikke for 1684, da E l ia s N a u r indrettede en Negnflabsprotokol („Skolebogen 1684"), en Foranstalt- ning, hvoraf Han roser sig meget i sin oratio valeäiotoria 1694 x. 55; det var et besynderligt Regnflab, der fortes dengang, et Regnflab, der nuomstunder vilde vcrre en Daarlighed for hver Regn- flabsforer og en Vederstyggelighed for hver Revisor, men der indeholder mange uflatteerlige Oplysninger til Skolens Historie. Regn- flaberne fta 1705 af (i den 1721 autoriserede Skolebog) vare ordent- ligere i Formen og bleve baade reviderede og deciderede, men desto magrere ere de paa historifle Notitser. 8

h M i g endeel Mindre, og selv i de stdste Aar for Reformen 1^6^, da baade Capitelstaxten var uscrdvanlig hoi og Legat- masten Var betydelig forsget, sieg Jndtcrgten og Udgiften ikke til '2000 Rdl. aarlig. I Skoleregnflaberne kom ikke, hvad dtr af' Communitetet tilflod Lcererne og Disciplene, og, med Undtagelse af det omtalte Kostkorn, Intet af hvad der var tillagt Lcrrerne af Tiender, Bondergods og andre Jorde- bögs-Jndtocgter, og det er just disse, som, efterat Lcererne fra 1802 af ere blevne satte paa fast Lon, udgjsre Skolens HdÄdiüdtcrgter, der for den allerstsrste Deel medgaae til S k o lens Hovedudgift fra samme A ar af, Lcrrernes Gager, og hvoraf Skalen, hvis den ikke bruger dem alle, indsender O ver- fkudet til den almindelige Skolefond, imedens den derfra er- holder Tilflud, naar denS egne Hjelpekilder ikke ere tilstrcekkelige. Oprindelsen til disse tidligere til Lcrrerne henlagte og nu ttl Skolekassen hörende Jndtcrgter, fornemmelig be stallende i Jordeiendomme, samt de Forandringer, som i T i- dens Lob ere stete med dem, flal jeg nu angive i det Enkelte, saavidt muligt ester Tidsfolgen. T il Lcrrernes crldste Jndtcrgter höre folgende tre: 1. Jordskyld af forstjellige Gaarde og Hufe, mest i Odense, som oprindelig horte til Alter- og Vicariegods. Denne Jndtcrgt flriver stg fra den allerforste Tid ester Re- formationens Jndforelse, da Skolemesteren (Rector) og H o - rerne ncrsten ikke havde Andet at leve af end hvad de stk af -At. Knuds Klosters stdste P rio r; men af denne crldste Jnd- tcrgt har kun det, som var tillagt Rector, vedligeholdt stg til ssnere Tiber. Afgiften af flere Hufe og Jorder, som havde ligget til Elende Alter i St. Albani Kirke (jfr. Chr. Po- p M e n s Register over Vicarierne i Odense G. P. Nr. 30), var den forste Jordflyld, som tillagdes Rector ifolge Erik Krummedigeso. A. Fundats dat. Kyndelmisseasten 1541 9

(Hofmans Fund. V. S. 68 f., V I S . 258 ff.), og denne Jordskyld siges at voere beregnet til 51 M k., hvilket T a l dog neppe er loest rigtig, da de derpaa for ethvert Sted specificerede Belsb sammenlagte udgjore en starre Hovedsum. — T il denne Jndtcrgt soiede Frederik d. Anden, sor at forbedre Rectors ringe Underholdning, ved Brev af 9de September 1568 (Origin. paa Pergam. Sk. P. N r. 1 7 , aftrykt i Jndbydel- sesskr. i Anledn. af Skolebygn. Jndvielse 1846 S . 50 ff.) det Vicariegods paa Vestergade, som tilforn laae til S t . A n n a : Alter i S t . Albani Kirke, saaledes at Besidderne af disse Vicariegaarde fkulde aarlig yde Skolemester den soedvan- lige Jordflyld og anden Rettighed, som pleiede deraf at gaae. Men ved Skrivelse af 3die Januar 1570 til Prioren i St. Knuds Kloster (Orig, paa Papir S k . P. N r. 18) tilkjendegav Köngen, at da Eskild Gioe havde for Vederlag faaet en Gaard paa Vestergade, som laae til S t . Anna: Alter, hvoraf svaredes 18 M k. til Odense Skolemesters Underholdning, saa fkulde Skolemesteren og Hans Eftermcrnd aarlig til evig Tid faae disse 18 M k. af S t . Knuds Kloster, og denne Befaling fornyedes efter Priorens Resignation i Kongebrevet af 18de Novbr. 1572 (astr. Hofm. V I S . 254 og hos Bloch d. fyenske G. H. S. 242 f. *). Derimod vedbleve de andre til St. Annce Alter hörende 8 Gaardc og Hufe ogsaa senere at svare Afgift til Rector, som man feer af en „Jordebog over Odense Byes Jordflyld" fra 1643, som er indfort i Raadstueproto- kollen af 1649 kol. 77 ff., og i samme Jordebog findes endnu den i Krummediges Fundats Rector af Soers lev Kirke tillagte Afgift, som i denne Fundats er angivet til 14 M k.,

*) Om demie Afgists senere Convertering s. nedenfor Jndledn. til Nr. 11 fs., hvor ligeledes handles om Converteringen af den i det Folg, omtalte 14 Mk.s 7 Sldlr.s) Afgift. 10 opfert blandt Jordflyld til Rector, men med 18 Mk> 10 ß., der dengang betaltes af S t . Knuds Klosters Lehnsmand; senere ncevnes ikke Soerslev, men i den af N aur i Skolebogen efter crldre Kilder optegnede Jordflyldsliste hedder det: „af S t . Knuds Kloster paa Skovby Kirkes Vegne 7 Sldlr.", og derved betegnes dog »den T vivl samme Afgist kun med For- vexling af Navn. — Jordflyldspengene af de omtalte tvende Älteres G ods bleve vel i det Hele igjennem alle Tider, uden Hensyn til MyntvcrrdienS Forandring, opkrcevede med det oprindelige Belob for hvert Sted, men dog angivesHoved- summen af denne Jndtcegt meget forfkjellig i sorskjellige T i der, hvortil Gründen maaflee tildeels künde ligge i, at flere ubebyggede Stykkcr, som vare satte for Afgist, esterhaanden bleve udparcellerede og bebyggede, og derved Afgiften paa den ene Sid e kan vcere bleven noget foroget, imedens paa den anden Sid e den uregelmcrssige Jndkrcrvning af saa mange Smaasummer hyppig foranledigede Ncrgtelse af Idelsen hos nogle Jndvaanere og som en Felge deraf Formindflelse af Jndtcrgten i det mindste for en Tid. Efter Jordebogen 1643 synes Rectors Jordflyld dengang at have vcrret ret klcrkkelig; men det er ikke klart, om Alt, hvad Han modtog, tilfaldt Ham, eller Han maatte dele det med Andre, navnlig Horerne (hvorom M ere nedensor). Rector Niels H a ls anflaaer i sin B e - retning til Bifloppen om Skolens Tilstand omtrent imellem 1680-1690 (Sk. P. Nr. 39) Rectors „Vicariepenge" kun til 10 Rd., efter N a u rs Specification (i Skolebogen 1684) udgjorde Jndtcrgten da 12 Rd. 3 M k . , efter den saakaldte Jordflyldsprotokol i Skolens Archiv befindes den 1750 at have udgjort 15 Rd. 3 Mk. 6 ß. (omtrent samme Beleb, som efter Skolebogen 1721 er angivet hos Hofm. V S . 68 f.), men aftager siden, stiger igjen imod Slutningen af Aarhun dredet, og med et Beleb af 20 Rd. 3 M k. 6 ß. opfores den II i de forste Regnflaber efter denS Overgang 1802 fra Rector til Skolekassen. Efter uendelige Vanfleligheder, som den fol gende T id s KaSserere havde med Jndkrcrvningen, er denne Jndtcrgt endelig ved en under 26de M a rts 1834 af vedkommende Huuseiere i Odense underskreven og under 18de N o vember 1839 thinglcrst Declaration sikkret Skolen med et Belob af 21 Rd., hvoraf dog 1 Rd. Hörer til det forrige Gymnasiums Professor-Jndtcrgter. T il Rectors Jordflyld Hörer endelig endnu, som Hofman anforer V S . 70 efter den gamle (N a urs) Skolebog „ifolge Johan Friis's Fundation, dat. Loverdagen efter Sondagen OLntate 1546 endeel Jndkomst af 4 Bondergaarde i Rys- linge B y og So gn , hvis Festere, hvcr af dem og deres E f- terkommere, som disse Gaarde besiddendes vorder, fkulde give aarlig til St. Albani Skolc 6 Mk. Danflc, de 3 Mk. inden 14 Dage efter Mikkelsdag og de 3 andre Mk. inden 14 Dage efter Paafle under 12 Mk. Brode for hver Gang det forssmmes". Dettc Udtog af en Fundats, hvis Original iovrigt er forsvunden, antyder en D o n v tio n ; men, som man feer af Biflop Jacob Madsens Visitatsbog S . 25, ansaaes denne Disposition fra sorst af i det mindste for en Deel at staae i Forbindelse med hvad der efterKrummediges F u n dats var tillagt de tre Horere af det Vicarie, som da var i Christiern Pedcrsens Besiddelse, og Donationen synes at vcrre af samme Natur som den ligeledes af Johan Friis til Nyborg og Svendborg Skole henlagte Afgift af nogle Gaarde (Hofm. V S . 450; jfr. ogsaa Engelstofts O . Sogne- hist. S . 78. Not. 227). I Aaret 1593 blev det da efter Jac. Madsens Beretning, paa G rund af en imellem Rec tor og Horerne opstaaet Strid, asgjort, at de 4 overste Horere, som efter Krummediges Fundats i 40 Aar havde havt 16 Mk. af Ryslinge-Pengene (der fra 24 M k. gl. M y n t vare „om- 12 satte til 32 M k."), skulde endvidere beholde dem og Rector flulde herefter have 6 Mk. deraf. Gaardenes Afgift Var Heller ikke efter I. Friis's Fundats bestemt til Rector, men i Al- mindelighed til S k ölen, og af den ovenfor omtalte Jordebog 1643 seeS, at endnu dengang Rector blot modtog den, men at den tilfaldt „Horerne og Fällige" (ved de Sidste meneS vel Disciple). D o g allerede i N a u rs Tid havde Horerne mistet Andeel i disse Penge, ligesom ogsaa den ovrige Jord- flyld, som ester Krummediges Fundats flulde erlcrgges til Horerne og som endnu i ncevnte Jordebog synes atvcrreind- befattet i „Skolemesters Jordflyld" (Rector flulde nemlig efter Fundatsen uddele disse Penge til Horerne) ikke senere omtales blandt Horernes Jndtccgter og maa vcrre bortfaldet. Hvad iovrigt Afgiften selv angaaer, da erfarer man af Skole- bogen 1721 (jfr. Hofm. I. e.), at efterat de 4 Ryslinge- Gaarde vare blevne udlagte til Ryttergods, betaltes den af Regimentsskriveren, og siden, da de ved Reluitionen vare afhcrndede, af Proprietarien paa Toistrup. Den forste af Eierne af Toistrup, der betalte Afgiften til Skalen, var N iels Ha n sen Viborg (hvis N avn endnu staaer hos Hofm. S . 69 ester Skolebogen 1721), og i det af denne til Oberst A. D . v. Gramboe under Ilte December 1743 udstedede og under 22de Januar 1744 i Fyenbo-Landsthing lcrste Skjode (Sunds- Gudme Herreders Skjode- og Panteboger) hedder det, at Rector i Odense af hver af de 4 Foestegaarde nyder 2 Sld r., og siden den T id er der, som Jordflyldsprotokollen viser, aarlig af Toistrup G aards Eier erlagt 5 Rd. 2 M k. til Rector eller efter 1802 til Skolekassen. 2. Degnekorn af Landsognene til S t . Knuds (S t. Albani) og Frue S o g n blev tilligemed Qvoegtiende oppebaaret af overste og ncrstgverste (5te og4de) Lectiehorere som Sogne- degne ved disse Kirker lige fra Reformationens forste T id ; allcrede i Erik Krummediges Fundats 1541 modSlutn. omtales Horernes Jndtcrgter af disse 2 Sogn e s Bonder i Modscrtning til St. Hans Sogn, „hvortil ingen Bonder ere", hvorfor St. H a ns Kirkes Degn (N ie Lecties Hörer) da fik Erstatning paa anden Maade (jfr. Engelstoft Odense B y e s Sogne- historie S. 78 og 183 f.). I de to Skoleboger og hos Hof- man findes ingen Angivelse af Kornets Quantum, hvorimod det i de Optegnelser paa Horernes Lsn fra M id ie n af forrige Aarh., som findes i Skolens Archiv, angives til 3 Tdr. 4 Skpr. Byg forSt. Knuds og 3 Tdr. 7 Skpr. Byg for Frue Sogn*); men fra 1815 af ncrgtede Eiby M crnd at betale det for erlagte Korn, 1 Skjeppe for Hver Gaard, og Enden paa den deraf opstaaede Retssag var, at denne Deel af Jndtcrgten paa Grund af utilstrcekkelig Hjemmel tabtes for Skolen ved Hoieste- retsdom af 26de Januar 1821, (N. jurid. Archiv B. 29 S. 126, jurid. Tidsskrift IV , 2 H. S . 244), saaledes at der kun blev tilbage i det Hele 4 Tdr. 7 Skpr. B yg, nemlig fra Hunderup 2 Tdr., Bolbro 1 Td. 4 Skpr., Killerup 6 Skpr. og Biskorup 5 S k p r.; disse 2 sidste B y c rs Gaardmcend havde Heller ikke betalt fra 1819 af, men ved Forlig af U te J u n i 1824 (thinglccst ved Odense Herredsret d. 26de August s. A.) beqvemmede de sig til at erlcrgge den resterende Asgift og for Fremtiden at yde Afgiften til hver Forfaldstid. Alligevel have alter samtlige Landsogne, ogsaa stottende sig paa Loven af 23de April 1850, siden 1852 vcrgret sig ved at yde denne Afgift, og Striden er endnu ikke asgjort. 3. Degnepensioner. Degnetjencsten i Landsbykirkerne i Odense- tildeels ogsaa i Aasum- og Lunde Herred be- sorgedes i crldre Tiber af Skolens Disciple af de overste

*) Chordegnenes Tiendegjcrs og Qvcegtienden overlodes ved Kongl. Resolution af Iste October 1802 til de catechetiske Skoler i Odense. 14

Classer som Lobedegne, og derfor havde de, og fra nogle Sogne ogsaa Rector og Conrector (som dog vel sendte Disciple i deres Sted) samt de yngste Horere det saakaldte Degne- korn, der gav en ret klcrkkelig Jndtoegt; for Disciplenes Ved- kommende blev Degnekornet oppebaaret as Rector for den storste Deel in natura, og af Ham uddeelt til dem. Nagtet Sognene efterhaanden fik Scrdedegne, vedblev dog denne A f- gift uden vcrsentlig Forandring at tilflyde SkolenS Personale (jfr. Danske Lov 2den Bog 15 Cap. 13 og 14 Art.) indtil 1740, i hvilket Aar den ved Rescript af 28de Ju n i overalt blev forandret til en Pengeafgift, der under Navn af Degne- pension skulde betales til Skolen af vedkommende Dcgne, esterat tillige ved Rescript af 4de M a rts s. A. Rudkjobing, Svendborg og Faaborg ophccvede Skolers Degnekorn var henlagt til Odense, ligesom de andre fyenfle reducerede S k o lers til Nyborg latinfle Skole. Odense Skole fik da ved ferst - ncrvnte Rescript Degnepensionerne sta Odense-Aasum -Salling- Sunds-Lunde-Gudme- og begge Langelands Herreder til B e lob 255 Rd. 64 ß., hvoraf dog kun 81 Rd. 1 M k. 8 ß. tilfaldt Disciplene, imedens Rector, Conrector og de nederste Lectiers Horere fik den storre Deel af Resten og en anden Deel deraf anvendtcs til Skolens Fornodenheder. Ved N y borg Skoles Nedlcrggelse tilfaldt ogsaa samtligc til denne Skole henlagte Degnepensioner sta Vinding-Vends-Baag- Bjerge-Skovby- og Skamherreder, der i Rescriptet af 28de Ju n i 1740 ere anflaaede til 276 Rd. 48 ß., Odense Cathe- dralflole. D isse Degnepensioner indbetaltes til Skolen as Provsternc, i Almindelighed ved Landemodetiden, og indbragte ester Regnflabcrne tilsammcn 533 Rd. 64 ß., indtil denne Jndtcrgt bortfaldt ifolge Loven af 23de April 1850. Samtidig med at Kong Frederik d. 2 den ved Hospi tals-Fundatsen af 5te M a rts 1572 sikkrede Skolens Lcrrere og de 30 Disciple (Degne), som besorgede Chorsangen i de tre Kir- ker, den frie Underholdning med D l og Mad, som de havde havt hos S t. Knuds Klosters sidste P rio r, ssrgcde Han endvidere for Lcererne ved folgende Bestemmelse i samme F u n - dats (Copie Sk. P. Nr. 16, hvor Aarstallet angives 1571, Hofman V S , 61 og 153). „ S k a l og Skolemesteren udi forncrvnte Odense Skole, den, som nu er eller herefter kom mendes vorder, have, nyde og beholde V o r og Kronens Part af al Korntienden af Gamtofte Sogn udi Baag Herred, og de 4 Horere der sammesteds udi lige Maade bekomme Vor og Kronens Part af al Korntienden af Bissen - berg S o g n udi forfkrevne B a a g Herred og af V i - gerslev S o g n udi Skovby Herred, hvilke forncrvnte Wende Tiender altid skulle ligeligen stiftes imellem forfkrevne 4 Horere efter SuperintendentenS og Sogneprcrsternes Raad og Samtykke, og efterdi forfkrevne tre Tiender altid skulle blive til SkolemesterenS og samme 4 Horeres LonS Forbe- dring, da skulle de selv nu raade derfor og gjsre sig dein saa nyttige som de kunne." 4. Gamtofte S o g n S Kongetiende, der end ydermere blev bekrceftet som Rectors Lon ved Christian d. 4des B re v af Iste Oktober 1629 om Gymnasieprofessorernes Embeds- gods (Orig, og Copie G. P. Nr. 25, i Udtog hos Hofm. V S . 19), blev sidenperpetuerettilBraheSborg mod atsamme G aards davcrrende Eier Jorgen Brahe for sig og Efter- folgere ved Forfkrivning af Ute Juli 1647 (Sk. P. Nr. 3 og Copie N r. 21, Hofm. V S . 67) forpligtede sig til at svare Skolemesteren 100 Rd. aarlig til hver 20de Dag Juul (13de Januar, den gamle Termin). Jstedetfor Stedsmaal eller Jndfcrstningssum af Kenne Tiende blev der ifolge N au rS 16

Skolebog eengang for alle af samme Jorgen Brahe under 13de Januar 1651 indbetalt til B iflop H ans Michelsen 100 Rd. i Specie, og denne S u m blev samme D a g af Bispen udlaant til Henning Povisch til Hollufgaard imod dennes Forskrivning, der i O riginal findeS i Bispearchivet (Sk. P. Nr. 2) og hvoraf en Copie er indfort i samme Skolebog; deri forpligter Debitor sig til at betale Skolemester aarlig ligeledes hver 20de Dag Juul 6 Rd. i Renten „men", hedder det i Skolebogen fra 1721, „som de siden den Tid vare blevne uvisse og Renten deraf ikke i mange A a r betalt, blev Commerceraad Bircherod som sal. B iflop K ingo'S suo- o ss8or i Wgteflabet tildomt for hoieste Ret d. lOde M a rts 1718 at oprette dem igjen. Denne Capital staaer indsat hos Commerceraad Bircherod med andre flere imod Pant i Fraugde- gaard og er nu i Croner med Lagien og et FjerdingaarS Rente regnet til Capitalen fra hoieste R eis D o m s Dato til Ute Juni 1718 Penge 109 Rd. 1 Mk. 11 ß., hvoraf Roe- tor 8olwlsö aarlig nyder Renten." Denne Rente fik Rector siden aarlig udbetalt af Bifloppen indtil 1802 med 5 Rd>, imedenS Capitalen vel var indbefattet i Stiftets offentlige Midler. Den aarlige Afgift fra Brahesborg var allerede i den sidste Halvdeel af 18de Aarhundrede den samme som den er nu, nemlig 106 Rd. 24 ß., hvilken Afvigelse fra den oprindelig stipulerede S u m vel har sin Grund i Montfodens Forandring. 5. Bissenberg S o g n s Kongetiende blev, rimeligviis kort ester at den var tillagt Horerne, af dissc efter Datidens V iis „paa cgne og Eftermcrnds Vegne" bortfastet, men da de senere Eftermcrnd klagede til Köngen over, at den aarlige Afgift, som svaredes af davcerende Fcester, Prcesten i Vissen- berg, Laurits Andersen, var altfor ringe, paalagde Chri stian d. 4de ved B re v af 14de Ju n i 1629 (Orig, i Pakten 17

Nr. 23 bl. Sk. P.) Befalingsmanden paa Odense Gaard, Henning Walkendorph og Biflop Hans Michelsen at undersoge denne S a g og forhjelpe Horerne til deres Ret; hvorpaa L. Andersen, da Han var i Rette kalbet, godvillig afstod ved Afkaldsbrev 3die August 1629 (O riginal ssteds) denne Ticnde til dem. Umiddelbart derefter d. 4de s. M . blev samme Tiende bortfwstet af Horerne for 100 Rd. C ou rant og denne Act bekrcrftct af Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen d. 27de Juli 1632 (orig. Dokument i Skolens Archiv). E t Fcrstebrev af 15de Febr. 1668, hvorefter Horerrre kun skulde have 90 Sldr. aarlig for Tienden, blev ved Lands thingsdom af 25de Septbr. 1695 erkläret magteslost at vcere (Acterne i Skolens Archiv). Endnu findes tvcndc senere Fcestebreve, det ene af 7de August 1733 (O riginal i Skolens Archiv, Copie Sk . P . N r. 56), hvorved Horerne kjendes, at de med Biskoppens Samtykke for sig og deres Efterkommere have fcrstet denne Tiende til Justitsraad H a n s S im o n sen til Erholm, saalamge Han lever, imod at Han deraf svarer alle kongelige Skatter og betaler efter Sognets Hartkorn, be- staacnde af 472 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdkr. 2 Alb. a Tde. 2 M k. 1 ß. aarlig 162 Rd. 3 M k. 2 ß., hvilken S u m Han paa Auktionen som Hoistbydende har forpligtet sig til at svare. D et andet vigtigere Fwstebrev er udstedet den 23de August 1768 (Sk. P. Nr. 23, ogsaa senere indfsrt i Skolens Fcrste- protokol) til 4 Mcrnd af Vissenberg Sogn som Reprasen- tanter for Sognemamdene og flulde gjelde saalamge den ene af bisse 4 M am d Henrik Rasmussen afAssenbolle levede; efter bette Fcrstebrev flulde Sognemamdene svare alle Skatter og flulde betale Horerne efter Sognets Hartkorn, ä. 4 Mk. Tonden, den S u m , for hvilken Tienden ved Auction var bleven dem tilslaaet, nemlig 315 Rd. 1 M k. 3 ß. hver U te November. Henrik Rasmussen var valgt som den yngste 2 18

og stärkste i den Tro, at Han vilde leve lcengst, og det flog ogsaa til; thi Han dode forst som Aftcegtsmand i Aaret 1836, og saa lcrnge betaltes ikke M ere til Skalen end den 1768 stipulerede S u m , fljondt Forholdet imellem Horerne og Sogne- mcrndene var ophort 1802 og flere Tiendeforeninger imidlertid vare indgaaede fra 1814 as. Fra 1836 af nyder Skolen den efterhaanden meget forogede Tiende efter folgende Foreninger med Aderne: a. Efter Amtstiendecommissionens Kjendelse af 18de December 1812 og Overtiendecommissionens Kjendelse af 13de Jn n i 1814: 8 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdk. Rüg, 8 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. Byg, 8 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. Havre, som betales med Penge efter Capitelstaxten. b. Efter Tiendecommissionens Kjendelse af 18de Ju n i 1819: 2 Tdr. 6 Skpr. 2°/^ Fdkr. Rüg, 2 Tdr. 6 Skpr. 2 V« Fdkr. Byg, 3 Tdr. 5 Skpr. l'/z Fdkr. Havre, som be tales med Penge efter Capitelstaxten, og 17 Tdr. 7 Skpr. 1°/s Fdkr. Rüg, 15 Tdr. 3 Skpr. IV i- Fdkr. Byg, 19 Tdr. 7 Skpr. 3'/,2 Fdk. Havre, der ydes i Skjeppen og scrlges efter Capitelstaxten. «. Ester Tiendecommissionens Kjendelse af 30te April 1824: 6 Tdr. 5 Skpr. 2^ Fdkr. Rüg, 6 Tdr. „ Skpr. 1 " / i2 Fdkr. Byg, 6 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. Havre, som be tales med Penge efter Capitelstaxten, og 39 Tdr. 7 Skpr. 2»/i2 Fdkr. Rüg, 42 Tdr. 5 Skpr. 2Vi- Fdkr. Byg, 45 Tdr. 1 Skp. l'/s Fdkr. Havre, som ydes i Skjeppen og scrlges efter Capitelstaxten. cl. Efter confirm. Forening af 28de Februar 1831: 2 Tdr. Rüg, 2 Tdr Byg, 2 Tdr. Havre. s. Ester Forening af 21de Ju n i 1837, confirm. 22de August 1837: 8 Tdr. 3 Skpr. 3'/» Fdkr. Rüg, 10 Tdr. 1 Skp. Fdkr. Byg, 8 Tdr. 5 Skpr. l'/z Fdkr. Havre, I'.!

som betales med Penge ester Capitelstaxten, og 3 Tdr. 6 Skpr. 2-Vg Fdkr. Rüg, 3 Tdr. 5 Skpr. 2°/,. Fdkr. Byg, 3 Tdr. 6 Skpr. 2°/-, Fdkr. Havre, som ydes i Skjeppen og scelges ester Capitelstaxten. k. Ester Forening af 9de August 1837, confirm. 9de Novbr. 1838: 1 Td. 2 Skpr. Rüg, 1 Td. 2 Skpr. Byg, 1 Td. 3 Skpr. Havre, som betales med Penge ester Capitelstaxten. 8- Ester Forening af 5te Juni 1838, conf. 9de Novbr. s. A.: 1 Skp. 1 Fdkr. Rüg, 2 Skpr. 1 Fdkr. Byg, 5 Skpr. 3 Fdkr. Havre, som betales med Penge ester Capitelstaxten. Ii. Ester Forening af 31te J u li 1841: 1 Td. 1 Skp. 2 Fdkr. B yg , 3 Skpr. Havre, som betales med Penge ester Capitelstaxten, og 2 Skpr. 1 Fdkr. Rüg, 2 Skpr. 1 Fdkr. Byg, 2 Skpr. 1 Fdkr. Havre, som ydes i Skjeppen og scelges ester Capitelstaxten. i. Ester Forening af 6te April 1854 : 4 Skpr. 1 Fdkr. B yg , som betales med Penge ester Capitelstaxten, og Fdkr. af hver Kornsort, som ydes i Skjeppen, og scelges ester Capitelstaxten. K. Ester Forening af 22de og 23de Marts 1855, conf. 2den Febr. 1856: 3 Skpr. 1-/, Fdkr. B y g , som bc- tales med Penge ester Capitelstaxten. Vissenberg Sogns hele tiendeydende Hartkorn udgjor 682 Tdr. 1 Fdkr. ny Matr. 6. Vigerslev S o g n s Kongetiende, der, som man feer af Rector Niels Hals's Jndberetning til Biskoppen om Skolens Tilstand (Sk. P. Nr. 39) og af en Skrivelse til Horerne fra Oberst G. D. v. Holsten til Langenso dat. 4de M a rts 1724 (Sk. P . Nr. 53), udgjorde 15 Tdr. Rüg, 21 Tdr. B y g og 5 Tdr. Havre, var vel allerede i det 17de Aarh. bortfcrstct til ncrvnte Hovedgaards Eier, men blev ifolgc kgl. Tilladelsc af 18de Ju n i 1725 i samme A a r ved Con- 20 tract af 2den November, confirm. 25de Januar 1726, perpetueret „til evig Tid, uryggelig, uigjenkaldelig" til Langen- soes Eier imod Udbetaling af en Fcestesum af 4 M Rd. eengang sor alle, hvoraf Horernc flulde nyde Renten, og en aarlig Asgift af 60 Rd. at erlcrgge hver 24de Februar (Sk. P. Nr. 53 og 83).

7. v r . Jens M u le stiftede ved Fundats af Iste J a nuar 1621 et Legat paa 1000 Rd., af hvis Renter skulde uddeles til 24 Huusarme i Odense og ^ til Skolens 4 overste Horcre, saaledes at hver af bisse fik 6 Rd. aarlig ester davcrrende Rentefod. Directionen for Legatet flulde efter Stisterens Dod bestaae af Bifloppen, Stistsprovsten og Stifterens to crldste Arvinger i Odense; Renterne flulde aarlig oppebcrreS i Bifloppens H u u s hver tyvende D a g J u u l og Mandagen derefter i Directionens Ncrrvcrrelse uddeles (Orig, paa Pergam. Sk. P. Nr. 60, Hofm. V I S. 261 ff.). Capitalen gik i Biflop Kingos T id tabt af M ange l paa tilbsrligt Tilsyn, hvorfor Commcrceraad Chr. Carl Birche- rod, Kingos Eftermand i Wgteflab blev tilfunden ved Hoiesteretsdom af lOde M a r ts 1718 at oprette Legatet igjen, og Han udstedede 2den August 1718 Panteobligation paa denne og andre Capitaler, Han var tilfunden at retablere, med Iste Prioritetspant i Fraugdegaard, lydende paa 1083 Rd. 2 Mk. i Kroner og med 5 pCt. Renter; en ny Fundats, afpasset efter Datidens Tilstand, oprettedes efter Köngens B e - faling af Lcgatetö Direktion undcr 28de November 1719, kgl. confirm. 26de Januar 1720 (Origin. ssteds Nr. 59, aftr. hos Hofm. V I S . 263 ff.). Renten udbetales endnu i December Termin fra Bispecontoiret til Skalen, men udgjor nu kun 14 Rd. 62 ß. eller rettere sagt, ester Fradrag af Administrationsomkostninger, knap 14 Rd. 21

D a Christian d. 4de i Aaret 1617 havde oprettet Conrectoratet ved Odense Skole, synes Han at have voeret i Forlegenhed med, hvorfra Han skulde tage Lonningen til bette Embede paa en Tid, da Han vistnok ogsaa allerede toenkte paa Oprettelsen af Gymnasiet. H an skrev da ander 6te Ju n i s. A. til Biskoppen (Sk. P. Nr. 24), at da Stiftsprovst Johannes Wandal nu var beskikket til Biskop over Viborg Sttft, stulde det Vicariegods, som denne Geistlige havde havt, strax anvendes til Rectors eller Conrectors Underholdning, indtil der fandtes andre Midler til Conrectors Underholdning. Flemlose Kongetiende tillagdes Ham „naar os Elfl. Torben Gabrielsen ttlKrengerup VorMand ogTjenere vedDoden afganger" ved Christian d. 4des B re v nf Iste October 1629 (Orig, og Copie G. P. Nr. 25, i Udtog Hofm. V S . 19). In d til denne Tiende blev ledig, fik Han Jvon is Nicariat i Roeskilde, der ndgjorde omtrent 10 Pd. K o rn ; men bette Vicariegods mistede Han igjen ved kgl. B re v af 27de April 1641 (Orig. G. P. Nr. 20, Hofm. V S. 31), idet samme Vicariat blev lagt til krolssoor linZuso intinso ved Gymnasiet, dog saaledes, at denne Professor skulde, indtil Flem- lose Tiende blev ledig, refundere Conrector en Deel deraf, og Resten af hvad Han mistede skulde erstattes Ham af S k o - lens Beneficier. Flemlose fik Han vel endelig, men beholdt denne Kongetiende kun i meget kort Tid, da den af Frede - rik d. 3die 1667 blev forcrrct til Niels Banner til Rod- kilde og Hans Arvinger, men som Refusion derfor udlagdes til Conrectors Embede ved Kongebrev af 19de Marts 1667 (O rig. S k . P . N r. 20, Hofm. V S . 74 f.) Kjong S o g n s Kongetiende 5 Pd. Rüg, 4 Pd. B yg , '/? Pd. Havre, Barlose S. K. 4 Pd. Rüg, 4 Pd. Byg, 1'/„ Pd. Havre, og Orsted S . K. 1 Pd. Rüg. Begge de forstncrvnte Kongetienders Belob er efterhaanden sieget meget betydelig. 8. Kjong Sogns Kongetiende blev af Conrector bortferstet og indbragte efter Sibberns officielle Opgjorelse d. 15de Octbr. 1797 (S k . P. unmnereret Pakke) dengang 255 R d . ; om det vor en for alle Gange fast stipuleret A f- gist eller den varierede efter Capitelstaxten, kan ikke fees, og i de Udtog af Regnskaberne fra 1802— 1805, som findes i Skolens Archiv, er den indbefattet i Sum m en af bortfccstede Tiender. Efter Prof. Sibberns Dod blev der d. 14de Februar 1805 indgaaet Forening med Kjong S o g n s Beboere, hvilken Forening blev kongel. confirmeret nnder 24de Ju n i 1805. Efter denne Forening erlagdes af de B ye r eller Laug, sym höre til Kjong Sogn, nemlig Kjong, Gummerup, Hoi- berg, Glensborg, Hoirup og Holte i Begyndelsen 45 Tdr. 2 Skpr. Rüg, 73 Tdr. 4 Skpr. Byg og 78 Tdr. 1 Skp. Havre, som betaltes efter Middeltallet af de sidste 10 A a rs Capitelstaxt, men ved Kongl. Bevilling af 24de M ai 1816 blev dette sorandret til Betaling efter hvert Aars Capitels taxt. I den folgende T id s Regnskaber findes Kornbelobet angivet noget forskjelligt fra det ovenfor anfsrte Belob, og efter endeel Forhandlinger imellem Skolen og Sognemcendene i Anledning af Revisionsudslrttelser fastsattes det endelig med Ministeriets Approbation af 19de October 1854 til ialt 47 Tdr. 2 Skpr. Fdkr. Nug, 69 Tdr. 7 Skpr. 2 "'" 7s7.,<. Fdkr. Byg og 74 Tdr. 2 Skpr. Fdkr. Havre af Hartkorn ny Matr. 376 Tdr. 6 Skpr. „ Fdkr. 2 V - Alb. 9. Barlose Sogns Kongetiende angives i Prof. Sibberns ovenfor ncrvnte Opgjorelse fra 1797 at indbringe „efter Fcrstebrevet" 140 Rd., og behandledes siden paa samme Maade med Hensyn til Forening og Betalingsmaade som Kjong. Efter Forening af 14de Febr. 1805 erlagdes 30 Tdr. 3 Skpr. Rüg, 41 Tdr. 4 Skpr. Byg og 40 Tdr. 2 Skpr. Havre af Sognets 3 Byer eller Laug, Barlose, Thaarup og Caslund; i de senere Regnskaber opforcs Tiendens Belob med 31 Tdr. 2 Skpr. Rüg, 43 Tdr. 3 Skpr. I V» Fdkr. Byg og 40 Tdr. 1 Skp. 3'/g Fdkr. Havre af Hartkorn ny Matr. 249 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. 2-/7 Alb. 10. Drsted SognsKongeticndesvares endnu med det oprindelige Qvantm n 2 Tdr. 4 Skpr. Rüg, og erlcrgges med Penge efter Capitelstaxt af Sogneprcesten i Drsted, til hvem den flal vcrre perpetueret ved Skjode af 21de August 1719.

Bed Christian d. 5 tes B re v af 17de November 1670 (Copie i Bispcarchivet ibl. S t. H a n s Kirkes Papirer N r. 14. d, i Udtog hos Hofm. V S . 76 efter de gamle Skoleboger) blev, ibl. flere andre Refusioner til forskjellige Embedsmcrnd og Hospitalet, Kongetienden af 8 Sogne i Nyborg- ogOdense- gaards Amt, nemlig Aunslev, Vesterhocsingc, Vantinge, Gjeste- lev, Svanninge, Uggerslev, Meso og Davinde, tilsammen 27 Pd. 10 Skpr. Rüg, 27 Pd. 6 Skpr. Byg, 4 Pd. 60 Skpr. Havre, hver Tonde Rüg og Byg beregnes til 1 ^ Nd. og hver Tonde Havre til 4 Mk,. tillagte k so to r solwlB, sjette Lectie-Horer, tuende andre Horere, ti Skolepersoner og andre ti sättige Skoleborn istedetfor 237 Rd. 2 M k., deres aarlige Genant, som de efter Hans Fader Frederik d. 3dies B e - villing havde faaet af Odensegaards Am t; Körnet flulde Bispcn aarlig til de Vedkommende udlcegge efter forncrvnte Taxt; Contributionen af bisse og andre i Kongebrevet ncrvnte til Bispestolen og Hospitalet henlagte Tiender skulde herefter, som tilforn, erlcrgges af dem, som havde Tienderne i Fcrste eller oppebar dem i Negen, og, naar de bleve scesteledige, saa flulde den, som alter vilde fccste dem, fcrste dem paa den Amtstue, under hvis Am t de ere beliggende. — O plysning om det omtalte Genant giver Frederik d. 3dies B re v 24 af 15de September 1664, hvori Köngen bl. A. for Skolens Vedkommende byder Amtmoendene paa S t . H a ns Kloster, som nu ere og efterkommendes vorder, en ester anden, at de aarlig flulle udbetale forst „til 10 Skoleborn udi Odense hver 24 Slettedaler, er Penge 160 Rd.", og derefter, efterat Deputater til Hospitalet og Lector ere fastsatte, folger: „Til Hectortzin sellolko udi Odense 10 Rd. 2 O rt 16 ß., til Horeren i sjette Lectie tredive Rigsdaler, end til 10 sättige Skoleborn udi Odense 30 Rd., til andre 2 Horere udi Odense Skole 6V2 Nd. 16 ß." og Hensigten af denne Foranstaltning i det Hele antydes i Jndledningen til samme B re v ved de Ord: „Efftersom W ii Naadigst haffue Hssolvsrit Saameget St. Hanns Klosters Godtzs och worris Annparter Korn Tiender, dennd Sted at tillegge som — till alle de Geistlige, Hoßpitall och fattiges O onautsr af S t . Hans, St. Knuds och Dallumb Ampter pleyer at Vdgiffuis, kannd L x to n - äore oc herepter Nochsomelige med Afbetalis". D et er (for her blot at indskrcrnke os til Skalen) aabenbart, at Köngen ved denne Leilighcd har i een S u m (istedetfor hvilken nogle A a r ester Tiender traadte) villet samle samtlige Adelser, som de da ophccvede Krongodser, St. Knuds og St. Hans Kloster og Frue Provsti tidligcre havde svaret til Skolens Personale. D e to forskjcllige Sum m er til 2 Gange ti Skoleborn ere da Erstattung for de Kostpenge, som de Skoledegne, der be sorget Chorsangen i St. Hans og Frue Firke, indtil -da havde nydt af S t . H a n s Kloster, til hvilket Afgiften rimeligviis var bleven henlagt fra Provstiet for Frue Kirkes Vcd- kommende. Oprindelsen til denne Afgift fra de omtalte Krongodser er tilstrcrkkelig oplyst af Biflop Engelstoft i Odense Byes Sognehistorie S. 104 og 184 f. Rector havde tidligere fra S t. Knuds Kloster faaet 9 S ld lr. som Erstatning for 18 Mk. Jordfkyld for Vicariegaarden paa Vestergade (see N r. 1) soruden 7 S ld lr ." paa Skovby (Scrrslev) Kirkes Vegne".*) D ertil svarer accurat det G e nant as 10 Rd. 2 Rigsorter og 16 ß>, som Frederik d. 3 die tillagde Ham, eller de 3 Tdr. Rüg, 4 Tdr, B yg, som Han nod af de noevnte Tiender, om hvilke N . H a ls i sin Jndberetning udtrykkelig bemcerker, at de oppebares istedetfor Jordskyldspengene sra S t. Knuds Kloster. I Skolebogen 1721 og senere anfores 3 Tdr. Rüg, 8 Tdr. Byg af dette „Hs. Majest. Korn eller Skolens Korn", som det almindelig kaldes, som hörende til Rectors Lon; men de 4 Tdr. B y g ere (som man seer af N a u rs Regnskaber) Vederlag for den Deel af Lumby Degnetiende, som tilforn havde ligget til Ham, men senere oppebares af en Discipel. Hvad Hsrerne angaaer, da er sjette Lectie-Horer en temmelig sjelden Betegnelse for den af Christian d. 4de oprettede Horerpost for nederste Classe, til hvilken Post ifolge Kongebrev af 12te October 1629 bl. A. var henlagt 30 Rd. af S t . Knuds Klosters Jndkomster (Jfr. Progr. f. 1858 S . 9 og 18), og for disse har Han da ligeledes faaet Erstatning ved Andeel i Tienderne; men da Leereren for nederste Classe eller Sinke- lectien for det Meste var en af Mesterlectiens Disciple, som havde andre ikke ubetydclige Jndtcrgter (s. Progr. f. 1858 S . 18 f.), blev vel dcnne Part anvendt som B id rag til Lon for Cantor, som cfter Hals's Jndberetning og Skolebogerne havde 20 Tdr. B y g af Skolens Korn. D e „to andre Horere",

Jfr. S . 9 f. Begge disse Ddelser anfsres endnu i Skolebogen 1684 i Fortegnelsen over Jordflyldspengene ttl Rector, fkjondt de ikke mere kom fra Kenne Kilde eller i denne Form paa N a u r s Tid; at Han har fulgt celdre Hjemmelsmand, vifer Hans Bemcerkning: „Forklaring om denne Jordfkyld har jeg uddragen af H I Reetornm Fortegnelser, nemlig S l. Hennings (1642— 1653), S l. Nsx. Matthiis BangS (1653— 1663) og As-eg. H a W (1663— 1687)". 26 som havde Andeel i Skolens Tiender, vare 4de og Iste Lecties Horere, af hvilke hver fik 2 Tdr. 2 Skpr. B y g istedetfor 3'/§ Rd. 8 ß., der var tillagt dem som Genant af Frederik d. 3 die til Erstatning for en tidligere Idelse, hvis Oprindelse ikke er klar, undtagen forsaavidt 4de Lectie- hsrer var Sognedegn til Frue Kirke, altsaa den Locat (Hörer), hvem Rigskantsler og Provstiets Lehnsmand Axel Urne i sit Revers dat. Juleasten 1568 (Sk. P. Nr. 66) havde tilsagt „til sin Lons Forbedring Anpart af de Frue Kirkes Degne tillagte Pendinge og Besoldning", og maaskee er Iste Lecties Hörer, som i de forste Tiber ncrsten altid ligeledes var en af de crldste Disciple (s. Prog. f. 1858 S . 17) regnet som den 12te af de i samme Revers omtalte tolv Degne (jfr. Engelstoft S . 185). — Foruden hvad der saaledes oprindelig ifolge Kongebrevene var tillagt de omtalte Leerere af de 8 Sognes Tiender, bestemte Kingo, som man secr af N a u rs Skolebog kol. 7 og 10, vistnok tcmmelig egenmcrgtig, at Conrector istedetfor sin Andeel i Lumby Degnekorn skulde have circa 14 Tdr. af Skolekornet, og bette Emolument nod Han fra 1687 til 1802; ligeledes forbedrede Kingo af egen Magtfuldkommenhed Cantors Lon ved at assignere Ham hele Aunslev Kongetiende (dog deri indbefattet de forhen omtalte 20 Tdr.), som efter davoerende Capitelstaxt belob sig til 70 Rd. (N a u rs Skolebog kol. 18 voro.), og feuere vedblev Cautor at hcrve Kenne S u m eller saa Meget af de 3 K o rn sorter, som svarede til den efter Capitelstaxten. Skjondt saaledes en ikke ringe Deel af Kornticnderne tilfaldt Lcrrerne som Deel af deres Lon, blev dog en betydelig Part tilbage til Understottelse for Disciplene, hvilke enten fik K orn in nutura eller Penge derfor; Noget deraf blev, som man feer af Regnskaberne, anvendt til Boger, Klcrder, Papir o. s. v. til dem; men bette Beneficium deelte Skjebne med Commu- 27

nitetsbeneficiet, hvoraf ligeledes den allerstorste Part dar bestemt til Disciplenes Understottelse; i 1802 blev det forste henlagt til Skolekassens Jndtcrgter, det sidste adskilt fra Skalen og noget senere (ved kgl. Resolution af 22de M a i 1807) inddraget i den almindelige Skolefond. Jovrigt blev Skolens Andeel af bisse Tiender modtagen i de forste Tiber scedvanlig in natura, siden i Penge cfter Capitelstaxten, af Rector og af Ham uddeelt efter den skriftlige Anviisning, Biskoppen gav ifolge Fundatsen (N aurs Skolebog kol. 6, 12). D isse i Begyndelsen til Forskjellige bortfcestede Tiender bleve samtlige i Slutningen af det 17 de eller i Lobet af det, attende Aarhundrede perpetuerede til ncrrliggende Hovedgaarde, og Afgiften sieg saaledes ikke over det oprindelige Belob, som var noevnet i Christian d. 5tes Fundats, nemlig: 11. Aunslev Sogns Kongetiende (Vinding Her red) udgjorde efter Kongebrevet 8 Pd. Rüg, 10 Pd. B yg , 2 Pd. Havre; allerede i Slutningen af det 17de Aarhundrede leveredcs disse 20 Tdr. Nug, 30 Tdr. B y g og 10 Tdr. Havre, fra Raskenberg, siden fra Hindemae efter Fcrstecontrakt, og ved kgl. Skjode af U te M a r t s 1766 blev denne Afgift perpetueret til Hovedgaardcn Juelsberg (Vinding Hcrreds Pantebog Nr. 1 kol. 155). Afgiften betalcs med Penge efter Capitelstaxten. 12. Vesterhcrsinge S o g n s Kongetiende (S a llin g Herred) eller rettere sagt den Skalen tillagte Deel deraf, 1 Pd. Nug, 2 Pd. Byg, 1 Pd. Havre, var endnu i N a u rs Embedstid bortfcrstet til Sognets Prcrst, men ved kgl. Skjode af 19de Februar 1698, lcrst inden Fyenbo Landsthing 24de August 1698 (verif. Copie G . P . uden Nummer) blev den perpetueret til Capitain i Livgarden Christopher Scheel imod Prioritet i Arreskov Hovedgaard, som nu Hörer under Grevskabet Muckadell. F ra omtalte Gaard svares 28 altsaa aarlig til Skolen 2 Tdr. 4 Skpr. Rüg, 6 Tdr. Byg og 5 Tdr. Havre, der betales med Penge efter Capitelstaxten. 13. Vantinge Sogns Kongetiende (i sammeHer- red) 2V-2 Pd. Rüg, 1 Pd. B y g og 15 Skpr. Havre, svaredes i N a u rs T id in natura af Iderne, men blev ved kgl. Skjode af 16de J u li 1698 perpetueret til samme Capitain Sc h e e l mod Prioritet i samme Hovedgaard, der aarlig svarer 6 Tdr. 2 Skpr. Nug, 3 Tdr. Byg og 1 Td. 7 Skpr. Havre med Penge efter Capitelstaxten. 14. Gjestelev S o g n s Kongetiende (i s. Herred) 1'/2 Pd. 5 Skpr. Rüg, 1'/-- Pd. 6 Skpr. Byg og 15 Skpr. Havre leveredes allerede i N a u rs Tid fra Nordskov, til hvilkenHovedgaardsEierinde, OberstindeWolfrath den blev perpetueret ved kgl. Skjode af Iste April 1766, lcrst inden Fyenbo Landsthing 27de Januar 1790 (verificeret Copie i Skolens Archiv). I Rector Heibergs Regnskaber fra 1798— 1800 kaldes den Freltofte Tiende, hvoraf man kan slntte, at den allerede i Slu tn. af forrige Aarhundrede er bleven paalagt Hovedgaardens Fcrstere i denne B y (Norre- lyndelse Sogn, Aasum Herred), og da den senere Eier, Major S e hefted folgte cn stör Deel af Bondergodset til Fcrsterne, overforte Han uden videre i de 1830 paa 5 Bondergaarde i Freltofte udstedede Kjobecontracter paa disse Gaardes Eiere Afgiften til Skolen, i det Hele 4 Tdr. 4 Skpr. Rüg, 5 Tdr. 3 Skpr. Byg og 1 Td. 7 Skpr. Havre med 7 Vs Skpr. Rüg, 1 Td. V» Skp. B y g og 3 Skpr. Havre for hver Gaard, uden derom at underhandle med Skolen, der rigtignok modtager Afgiften fra Bonderne, men endnu maa betragte Nordskovs Eier som sin Debitor. Jovrigt er Afgiften til alle Tider lige til nu leveret med K orn i Skjeppen, der scrlges efter Capitelstaxten. 29

15. Svanninge Sogns Kongetiende (s. Herred), 6 Pd. Rüg, 5 Pd. B y g og 30 Skpr. Havre, leveredes allerede i N a u rs T id i det mindste for den storre Deel fra Steens- gaard og blev ved kgl. Skjode af 2den August 1698 perpetueret til Geheimeraad Schultz til Steensgaard mod Prioritet i Svanninge Kirke og Kirketiende, der nu eies tilligemed Konge- tienden af Grev Bille Brahe efter Skjode af 16de Ap ril 1836 (Salling Herreds Skode- og Panteprotokoller). Aarlig erlocgges altsaa fra ncrvnte Herregaard 15 Tdr. Rüg, 15 Tdr. B y g og 3 Tdr. 6 Skpr. Havre med Penge efter Capitelstaxten. 16. Uggerslev Sogns Kongetiende (Skam Her red) 2-/2 Pd. 5 Skpr. Rüg, 2Vr Pd. Byg, 1 Pd. Havre leveredes i N aurS Tid fra Uggerslevgaard, hvis Eier havde den i Fceste, og blev ved kgl. Skjode af 21de October 1766 perpetueret til Orritslevgaards davcerende Eier K rig s- raad Skebye. Denne Gaard svarer nu 6 Tdr. 2 Skpr. Rüg, 7 Tdr. 4 Skpr. B y g og 5 Tdr. Havre, som betales med Penge efter Capitelstaxten. 17. Alleso Sogns Kongetiende (Lunde Herred) 2Pd. Rüg, 2Pd. B yg , 15 Skpr. Havre, leveredes i N a u rs Tid fra Dallund, feuere fra Dstrupgaard (Jordflyldsprotok.); i nyere T id erlcrgges Afgiften af Odense Communitet, som oppebcrrer Tienden (s. Jndbydelsesskrift. f. 1855 S . 58), med 5 Tdr. Rüg, 6 Tdr. Byg og 1 Td. 7 Skpr. Havre, der betales med Penge efter Capitelstaxten. 18. Davinde S o g n s Kongetiende(AasumHerred) 2Vs Pd. Rüg og 2Vr Pd. Byg, leveredes i N a u rs T id fra Sanderumgaard; efter Auction 14de November 1764 blev denne Tiende overdraget til den Hoistbydende I)r. og I?ro - kögsor xlliio80pbiW (äesigimtus) Peter v. Westen ted kgl. Skjode af 5te October 1767, lcrst inden Fyenbo Lands thing d. 30te Ju n i 1773 mod Afgift til Skolen gf 6 Tdr. 2 Skpr. Rüg og 7 Tdr. 4 Skpr. Byg aarlig, der svares fra Selleberg, en as de Gaarde, som eiedes af ncrvnte Professor, der befattede sig med mange Tirig og dengang var Apotheker og Sukkerraffinadeur i Odense. Tienden betales med Penge efter Capitelstaxt. Skolens Rettighed er ogsaa con- serveret ved nuvwrende Eiers Adkomstdocument.

19. Refusion for Huusleie til Rector, 16 Rd. af S t . Knuds og 4 Rd. af Frue Kirke. Esterat den falde- fcerdige Rectorresidents, der laae ved Sidcn af Adelens Gaard (feuere Landthingsbygningen, den nuva'rende Borgerskole) i Aaret 1726 var dleven folgt paa St. Knuds Kirkes Vegne og til Fordeel for den, gav Magistraten allerede Ute Marts 1728 Kirkevcrrgen Ordre til at udbetale samme Kirkes Andeel af Godtgjorelsen for Huusleien 16 Rd. aarlig (verificerel Copie af Anviisningen og Qvitteringen, Sk. P. Nr. 51). Men Rector Prof. Th. B. Bircherod ansogte under 16de M a r ts s. A. Stiftsovrigheden om, „at der maatte ikke alene blive anviist Ham den aarlige Huusleie sta den T id af, at Huset var blevet bortsolgt, men og at der maatte forsikkres Hans Esterkommere i Embedet om Continuation dermed". S tifts- ovrighedens Opfordring til Magistraten, at afgive Erklcrring om dette Andragende, efterkom denne ved under 2den Ju n i 1728 at give folgende Paategning paa Andragendet: „Af de tyve Rigsdaler, som Rector scliolse istedenfor fri H u u s efter Loven med Bedkommendes Godtbefindende er tillagt, finde vi for billigt, at S t. Knuds Kirke for sin Part (i Hen- seende at dct gamle og nedfaldne H uus, som Reetorss ved den Latinskole i sorrige Tider haver havt til Beboelse, efter Kongl. Allernaadigste Tilladclse til dens Nytte og Bedste er afhcendet) bor efterdags at svare og betale til Rector scliolrs, som nn er eller herefter btiver constitueret, Penge scxten R ig s - daler, flriver 16 Rd. Courant, som Kirkevcrrgerne hvert A a rs U te M a rtii imod Qvittering erloegger; og som vor Frue Kirke her sammesteds (da S t . H a n s Kirke nu ingen Evne dertil haver) svarer de svrige fire Rigsdaler til Huusleien, saa holder S t. Knuds Kirke derimod den latinske Skole vedlige paa den Maade, som hidtil skeet er". Denne Forplig- telse blev approberet af Stiftsbefalingsmand C. Rosen kr antz og Biflop I. Lodberg under 22de Januar 1729 (Sk. P . N r. 52; jfr. Jndbydelsesstr. ved Skolens Jndvielse 1846 S . 32 f.).

A f de re ducerede Skolers Jndkomster fkulde efter Rescriptet af 4de M a rts 1740 (Fogtm. Sa m l.) henlcrgges hvad der overskjod fra Rudkjobing, Svendborg og Faaborg nedlagte Skoler, og for saavidt bisse M id le r tilfaldt vo o o n - tas, flulde blot Rector og Conrector have Deel deri til deres Lons Forbedring, idet de fra de reducerede Skoler udkom- mende Belob, nemlig fra Rudkjobing 35 Rd., fra Faaborg 25 Rd. og fra Svendborg 33 Rd. 3 Mk., tilsammen 93 Rd. 3 M k. flulde deles lige mellem bisse tuende Lcrrere. Denne S u m , som ogsaa endnu findes angiven i den under 18de Marts 1796 forfattede Designation og i den under 15de Oktober 1797 af Bifloppen til Cancelliet efter Befaling indsendte Fortegnelse over bisse 2 Lawercs Jndtcrgter (Sk. P. Correspondance indtil 1802), er noget storre end den, som findes hos Hofm. V S . 54 og 55, hvilket vel kommer af, at der paa den Tid, da Materialierne til Fundatserne sam- ledes, ikke erholdtes Landgilde af Gaarden i Beistrup, der da var ode. I Skolens saakaldte Jordflyldsprotokol (hvori der bl. A. ogsaa findes nogle A a rs Negnflab over Jndttrgterne fra de reducerede Skoler) opfores 1750 som Lcrrernes Andeel af bisse Skolers Formue, fra Svendborg: cn Gaard i Vei- 32 strup og en Gaard i Torpe, fra Faaborg: Halvdelen af en Gaard i Ulmeovre og en Part af Anna Rosenkrantz's Legat. 20. Afgift af en Gaard i Beistrup Sogn, Gudme Herred, tillagt Skolemester ( ^ ) og Locaterne (>/,) i Sve nd- borg af Johan Friis til Hesselager ved Fundats dat. Fredagen ncrst efter Sondagen <2nasiinoäoZ6niti 1554 (Copie i H. Sva n e s og andre Nyborg Skoleboger i Bispearch. aftr. Hofm. V S. 450 f., V I S. 77). Landgilden angives der at udgjore 1 Pd. B y g , 1 Orte Rüg, 1 Galt, 1 Orte Havre, 1 Otting Smor, 9 Skilling Erritspenge, 4Hons og 2Gjcrs; den ovrige Herlighed blev' forbeholdt Hesselagergaard. Sid en klagede Henning Walkendorph til Glorup ovcr, at dcnne Hans Gaard ved den hoie Landgilde var ncrr ved at ode- lcegges, hvorfor Henrik Lange til Rygaard og Henning Povisch til Hollufgaard efter kongl. Befaling af 13de J a nuar 1646 lode Gaarden syne og derpaa ved B rc v af 19de August s. A. nedsatte Afgiften til 1 Orte Rüg, 1 Orte Byg, 1 Orte Havre, 1 Lam og 1 Gaas (6opiss-Bog i Karen B rahes M b l. S . 110 f.). T il samme Belob angives Landgilden i Jordskyldsprotokollen fra 1750 af ined Und- tagelse af at der tilfoies 2 H ons, og denne Afgift 1 Td. 4 Skpr. af hver Kornsort og istedetfor Crcaturerne 3 Nd. 32 ß. svares endnu fra Tissel holt, hvortil Gaarden alle rede laae 1750. Af Tisselholts Eier blev Gaarden afhamdet til Festeren ved Skjode af 12te Decbr. 1841, lcrst 23de s. M ., hvorefter den til Skalen hörende Landgilde skal til hvert A a rs Mortensdag in natura leveres til Tisselholts Eier, der erlcrgger Afgiften til Skalen til Forfaldstiden Ute Febr. 21. Afgift af en Gaard i Ncrraatorp, i Ssnder- Ncrraa Sogn, Aasum Herred, 1 Pd. Byg, en Otting Smor, 9 Skilling Erritspenge, ligeledes til Skolemester og Locaterne i Svcndborg efter samme Fundats. Allerede 1750 svaredes 33 istedetfor Landgilden in natura 4 Rd. i Pcnge, og samme Afgift svares endnu af Gaarden og dertil hörende Molle, kaldet Tarup-Molle, der Hörer under Hovedgaarden Torpe- gaard. Afgiften erlcrgges til Skalen ikke af Godseieren, men af Festeren ester den i Fcestebrevcne (hvoraf det seneste er udstedet 19de J u n i 1841 og thingllrst 9de Octbr. s. A.) indforte Clausul. 22. Afgiften af en Gaard Ulmeovre kaldet, Ulbolle Sogn, Salling Herred, 3 Orter Byg, som fra gammel T id havde vcrret ydet til Vor Frue Alter i Faaborg Kirke, men siden tillagdes Skolemesteren i Faaborg og en faderlss fällig Pebling i samme Skole isolge Otto Ronnovs Fundats dat. Torsdag ncrst Alle-Helgens Dag 1551 (Copie i Faaborg Skolebog i toi. i Skolens Archiv, Hofm. V I S. 132 f.). Afgiften skulde aarlig leveres til Sogneprcrsten .i Faaborg, og Han tilligemed Borgemesteren og andre Dannemcrnd flulde stifte de 3 Orter imellem Skolemesteren og Peblingen, „som de ville bestaae og antvorde for G u d ". Denne Fordeling er allld fleet saaledes, at i Faaborg Legatet er deelt lige imellem Rector og her imellem Rector og Conrector paa den ene og een eller flere Disciple paa d?n anden Side, hvorfor ogsaa nu kun den halve Jndtoegt, 2 Tdr. 2 Skpr. B yg , tilfalder Skole- kassen, den anden Halvdeel derimod Stipendieoverfludsfonden. H o s Hofm an I. o. er tilfoiet: „Gaarden er forlomgst afbrudt og Jorden lagt under Rodkildegaard", hvorfra Afgiften, saa lcrnge den har ligget til Odense Skole, er bleven svaret og i Skjoder betragtet som en Heftelse paa den ncevnte H o - vedgaard. 23. Frue Anna Nosenkrantz til So ho lm stiftede 7de M a r t s 1616 et siden af hendes S o n Palle Rosen - krantz til Glimminge under 10de J u li 1620 fornyet Legat paa 500 Rd., af hvis Renter Skolemesteren i Faaborg aarlig 3 34 flulde have 10 Rd. og Disciplene i samme Skole Resten (Co- pie i Faaborg Skoleboger, aftr. hos Hofm. V I S . 126 ff.). Capitalen blev 1624 indbetalt af Arvingerne og ndlaant til Niels Friis til Krastrup, men efter 1641 til Borgere i Faaborg. I Slutningen af forrige Aarh. havde Skolen endeel Bryderier med Jnddrivelsen af Renterne og CapitalenS Sikkerhed; om Noget deraf dengang gik tabt, vides ikke.

Foruden det hidtil ncevnte G ods horte til den gamlela- tinske Skole, til lige G avn for Leerere og Disciple, den öftere omtalte rige Stiftelse, Connnunitetet, hvorom det Fornodne findes i Cantor M u m m e s Afhandling Progr. f. 1855. Desuden eiede Skolen, da den i 1802 undergik en Reform, en Capitalformue af 13,718 Rd 4 Mk. 8 ß., hvilken Capital dog, paa faa hundrede Rigsdaler ncrr, bestod af de til D i - sciplenes Understottelse af private Velgjorere bestemte Legaler, med Jndbegreb af Froken Ernsts Legat for D im issi, der alene udgjorde 8,000 R d

k. Odense Gymnasium.

Den forste Spire til Odense Gymnasium vor Lectora- tet i Theologien, et Embede, der allerede var oprettet her 1538 eller 1539, men blev stadfoestet 1542 ved Riber-Artik- leme, i hviS 23de Stykke det hedder: „Prior af S t . Knuds Kloster skal og iligemaade holde en lcrrd liieologm n og besorge den med lige tilborlig Underholdning og Besoldning." Dette er dog kun en Gjentagelse af hvad der tidligere var paalagt Prioren, ligesom Köngen ogsaa allerede 1538 havde tilstaaet Lcrsemesteren B o lig i S t. Clarcr Kloster, og 1541 havde be sätet Prioren at vedligcholde den (VedelSimonsenBidrag til Odense Byes crldre Hist. II, 2, S. 5, 20 jfr. S. 24). I Begyndelsen fik Han altsaa hvad der horte til Livcts O p - hold af S t . Knuds Kloster; men da bette vel var tcmmelig knapt tilmaalt, tilkjendegav Köngen i et B re v til Sognepra- sten til St. Hans dat. Kbhvn. Fredagen ncrst efter Sondagen .ludilatv 1541: „Sammcledes schall thcn Lesemester til S t. Knudt hafve til sin Lons Forbedring ofver thet, som k rio r af S t. Knudt hafver Lofvet hannem, thet forste V ivario, som falber vdi V o r Kjobsted Ottcnße, som W ii oc Kronen hafve magt til at forleenc".*) Ogsaa flal Rynkeby Sognekald i Embedets forste T id have vcrret forbundet dermed (Engelstoft Od. Sognchist. S. 54). Intet af bisse to Beneficier blev imidlcrtid synderlig lange vcd Embedet, om ellers dct forste er kommet videre end til Lostet; det sidste var kun personligt, ligesom ogsaa Ubberod Kald, der ved Christen Povelsens Brev 1567 blev tillagt den davarende Lcesemester (BircherodS Mflpt. i Skolens Bibliothek S . 634 f.). At Lasemesteren indtil 1555 ogsaa har havt S t . JsrgensK ald, saaledessom V . Sim onsen II. 2. S . 88 fortolker Blochs O rd F. G . S . 272, er vistnok feilagtigt. Derimod fik Embedet samme Aar sin forste vorige Jndtagt, nemlig: 24. Sarslev Kongetiende, tillagt Lasemesteren at oppebare udi Negen ved Kongebrev dat. Nyborg Onsdagen efter H. 3 Kongers Dag 1555 (Origin. p. Perg. G. P. N r. 44, aftrykt hos Hofm. V S . 35). E n Specification af dens oprindelige Belob findes hos Jac. M adsen Visitatsb. S . 24. Siden blev denne Tiende efter Forening imellem

*) Af dette Kongebrev, som neppe er til mere, synes krof. tdeol. K n u d Landorp h, der under 12te April 1692 bar givet en udfsrlig Jnd- beretning til Bispen om dette Embedes Lon (G. P. Nr. 35), selv at bave bavt Originalen i Hcrnder. Jfr. B. Simonsen S . 18. Etatsraad, Landdrost til Pinneberg Martin Conrad Bier- man v. Ehrenschild til Enggaard og Lector Prof. Knud Landorph med Kongel. Confirmation af 13de J u li 1697 (Orig. G . P . N r. 51) henlagt til evindeligt Fcrste under Enggaard (nu Grevflabet Gyldensteen) imod aarlig Afgift af 120 Rd. i gode danske Kroner til hver 24de Februar, samt et billigt Fcrste deraf til davcerende Lector og til Hans Successorer i Lectoratet til enhver Tid. D en aarlige Afgift var allerede i det mindste i sidste Halvdeel af forrige A a r hundrede, rimeligviis paa Grund af Forandring i Montfoden, 127 Rd. 3 Mk., og denne Sum svares endnu aarlig. Jnd- fcrstningen betaltes tidligere ved hver ny Lectors Anscrttelse; men om Storrelsen af dette saakaldte „billige Fcrste" er I n tet bekjendt; ved Kgl. Bevilling af 2den November 1804 blev det besternt, at Jndfcrstningcn for Fremtiden skulde betales til Cathedralstolens Kasse ved hver Omskiftning af Grevflabets Besidder og flulde udgjore 114 Tdr. Rüg, 114 Tdr. Byg og 114 Tdr. Havre, beregnede efter Middelsum af de 10 sidste A a rs Capitclstaxt; dengang blev som Jndfcestningssum erlagt 1 0 M Rd., og i Aaret 1837, da Lehnet sidste G ang fkiftede Besidder, 939 Rd. 30 ß. 25. Aasum S o g n s Kirketiende. Aasum, enafSt. Knuds Klosters Kirker, som en kort T id havde vcrret forenet med Prcrstekaldet ved S t . Albani Kirke, gik, cfterat den sidste P rio r havde rcsigneret, ifolge Frederik d. 2dens Fundats af 5te M a r t s 1572 (Hofin. V S . 65) over til Lectoratet, saaledes at Lcrsemestercn sclv skulde forrette alle Prcrstetjenester der, og nyde alle Prcrsterentcr, som Prcrsten til S t . Albani Kirke hidtil havde havt deraf. Dette blev bckrcrftet ved C hri stian d. 4des forste Fundats for Gymnasiet, dat. 18de Februar 1621 (Orig. p. Pergam. G. P. Nr. 1 astrykt hos Bloch S. 245 ff. og i Udtog hos Hofm. V S. 8), hvorved le c to r 37

tirooIoZios blev beskikket til Professor tkeoloZiK ved Gymna- siet med noget foroget Lon. E n scerskilt Befaling til Sogne- mcrndene i Aasum , at yde Kirketienden til davcrrende Lector LI. Jens Povelsen Winding og til Hans Efterfolgere, har Kantsler Christen Friis paa St. Knuds Klosters Vegne udstedet under 26de September 1637 (Copie G. P. Nr. 48, aftrykt hos Hofm. V S . 20). Heraf kan man slutte, at Kirketienden forst da blev lagt til Embedet (jfr. ogsaa Jac. M adsens Visitatsbog S . 24). Hvad Forandringcrmed Kaldet angaaer, da heddcr dct i Christian d. 4des forste Fundats f. Ghmn. kun, at Lector skal lade de Sogne, Han har, betjcne „ved en rcsiderende Capellan, eller saa, at der ingen Klage overkommer". I Almindelighed holdt Orot, timol. en personel Capellan, indtil Aasum ved Rescript a f 3die Ap ril 1739 blev lagt som Annex til S e d e n , der da forst blev et selvstcrndigt Sognekald (jfr. Engelstofts Sognehist. S . 178). Herved mistede Professoren Frihed til selv at betjene Kaldet eller selv at vcrlge sig en Vicarins, samt, ved den efter Kgl. Ordre af Stiftsovrigheden forfattede og under 19de Ju n i s. A. confirmerede Ligning og Deling af Kaldets Jndkomster, Alt med Undtagelse af Prceste-Korntienden og den halve Deel af Prastens Andeel af Qvoeg- samt Bcclge- og Boghvede- tienden. M e n da efter Prof. Nannestads Dod ?rof. im». OrWCW Chr. G. Seydlitz tillige blev beskikket til ?ro- t'esoor lingass bsdr. og iOsotor tiisologiss, bestemtes samtidig dermed ved Rescript af 9de October 1782, at Aasum Sogns Prcrstctiende herefter skulde henlcrgges til Sogneprcesten i Seden, imod at Seydlitz fik et Bederlag derfor af 100 Rd. af Communitetet. Beggc Tiender bleve i Gymnasiets Tid bortforpagtede paa Visse Aarem aal; men man har kun Efter- retninger om Forpagtningssummens Storrclse i Slutningen af 18dc Aarh., da Kirketienden ene var tilbage. Dennc blev 1784 bortforpagtet paa 3 A a r til Generalgouverneur Reeps- dorff tir Ostergaard, at oppebme udi Negen, for 170 Rd., og 1787 alter paa 3 A ar til Gjestgiver Lausen i Odense for 1 Rd. pr. Tonde Hartkorn, ialt sor WO Rd. 3 Mk. 3 ß. (GymnasictS og Skolens Flrsteprotokol kol. 52 og 5 3 ); i Gymnasrets allersidste Tid indtil 1802 indbragte Bortforpagt- ningen 284 Rd. (Prof. Sibberns Optegnelser) foruden 13 Rd. 14 ß. for Ooa'gticudcn. Vcd den under 17de Fe bruar 1803 assluttcde og under 5te Ap ril ncrsteftcr aller«, confirmerede Ticndeforening beftemtes, at af Sognets daveerende Hartkorn, 206 Tdr. 4 Skpr. 2 Alb., flulde svares af Aasum By pr. Td. Hartkorn 1 Skp. Rüg, 2 V 4 Skpr. Byg og 2 Skpr. Havre, af Rogelund B y (og H a n s Jensen i Aasum) pr. Td. Hartkorn 1 Skp. Rüg, I V2 Skp. Byg og 14 ., Skp. Havre, at betale i Pcnge eftcr 10 Aars Middel- priis, hvilket sidste ved Kgl. Bevilling af 8de December 1820 blev forandret til Betaling efter hvert A ars Capitelstaxt. Ester Fradrag af hvad der i Aarene 1805 og 1809 er indtaget til Landevei er Hartkornet i de scnere Regnflaber bereg net til 205 Tdr. 5 Skpr. 3 Fdkr. ^ Alb., hvoraf ydes aarlig 25 Tdr. 5 Skpr. 2 ^ Fdkr. Rüg, 52 Tdr. 2 Skpr. »/§ Fdkr. B y g og 47 Tdr. 5 Skpr. 2 '/« Fdkr. Havre; Qvcegtienden deriinvb er siden 1803 uforandrct beregnet til 8 ß. pr. Tonde af det oprindetige Hartkorn, tilsammen 17 Rd. 20 ß. P a a denne Indtrrgt hvile Forpligtclserue og Udgifterne, som paa- ligge Kirkeeiere, hvortil ogsaa Hörer Vedligeholdelsen af det saakaldtc Kirkehuus med tilliggende lille Haveplads, af H art korn 2/4 Alb., besternt til Degneenkesccdc. Oprindelsen til denne sidste Forpligtelse er temmelig dun kel, og den Here Servitut grunder sig vistnok mere paa mange Aars Hcrvd end paa nogen Forskrift; af Stiftsovrighedens Skrivelsc til Cancelliet af 24de December 1797 samt af de 39

Forhandlinger, som i Aarct 1834 bleve forte imellem F o r- standerflabet og Amtsprovst Lütken, og i 1845 og 1846 imellem Forstanderskabct og Ephoratet, secs kun, at i den T id der var Degn i Aasum, kalbet af ?rot'e88or tiroologise ved Gym - nasiet, var bette H u u s Degnebolig; men siden, da Skolelcr- reren havde faaet B o lig i den nyc Skolebhgning, dortfccstede davcerende Professor tttsol. 1)r. Nannestad det til en H u u s- mand, og satte da i det under 24dc Juli 1777 til Anders Larsen udstededc Focstebrev (i Bispearchivet), „at Festeren fkulde vcrre forpligtet til cfter lovlig ^ A a rs Opsigelse at forlade Huset, som Han (Nannestad) havde besternt til Degneenkescrde, naar Huset til en Dcgneenkes Beboelse maatte fornodiges". Det synes da fra ferst af at have vccret en af davcerende Beneficiarius af egen fri Villie foretagen Disposition, der selvfolgelig var bindende for Hans EmbedStid, men om hvis Gyldighed for Estertiden der vel künde vcrre Tvivl. Da Sognedegn og Skoleholder i Aasum Henrik Hansen kort efter sin Anscrttelsc under Foregivende af, at Hans Formand for sin EmbedStid havde overladt Huset til Kirkens Forstander at leie bort, ansogte om, at denne gamle B o lig igjen maatte overlades Hain til Raadighed, oplyste Stistsovrigheden i den forhen ncrvntc Jndstilling as 24de Dec. 1797, at Degnens Paastand var usand, idet Afgisten af H u set ingenlunde var tillagt Aasum Degnekald, men Odense Gymnasii Lectorat, og Huset bortfcestet af I^eotor tlisoio^ico, og Cancelliet resolverede, overeensstemmende med Jndstillingen, under 18de Januar 1798: „at Degnen umulig künde have anden Abgang til det saakaldte Kirkehuus end til eventuel Bopcrl for Hans eventuelle Enke, der ei Heller ved det paa Huset af Kirkeeieren udstcdte Fcrstebrev var hcnde betaget". Denne Cancellieresolutton er da det eneste Document, som man senere imod Skolens Jndsigelser har paaberaabt sig som Hjem- 40 mel sor Forpligtelsen; men en bedre Hjemmel er vel den lange Tids Praxis. Efterat Kirken fra Gymnasiet var gaaet oder til Skalen, blev bette H u u s, der „soin faldefcrrdigt blev opbygget" i Aaret 1816 med en Bekostning af 1200 Rd., bortleiet til Forskjellige, og forst 1825, da Skolelcrrer Hansen dsdc, blev det virkclig Enkescrde; efter Enkens D o d 1834 var det igjen en T id lang bortleiet og undergik alter en Hoved- reparation inden den folgende Skolelcrrer B a sis Enke, som endnu beboer det, flyttede derind i Aaret 1848. Jkke Enkerne, men Skalen har hidtil bestridt samtlige Afgifter og Repara- tioner, og en ringe Erstatning derfor giver den ubetydelige Leie, som kan indkomme, naar der ingen Skolelcrrerenke er eller en saadan ikke attraaer Boligen. 26. Aasum Kirkes ord, liggende adspredt, hvis hele Areal angives til Hartkorn 1 Td. 2 Skp. 2 Alb., har vel i det mindste lige saa lcrnge som Kirken Hort med til Embedets Emolumenter; iovrigt ere disse Jordstykker paa G rund af den ubetydelige Jndtcrgt, de gave, ikke scrrflilt omtalte sor i den sidste Halvdeel af forrige Aarhundrede, da de findes at voere bortfcrstede til 3 Gaard- eller HuuSmcrud i Aasum, hvoraf de to hver havde 1^, den ene det Halve af ovenncrvnte Areal. Jndfcrstningssummen var ubetydelig og den aarlige Jndtcrgt er af Prof. Sibbern beregnet til 5 Rd. I de ufuldstccndige Regnskaber, soni endnu haves for Tiden fra Gymnasiets O p - hcrvelse til 1819, er denne Jndtcrgt enten ikke scerskilt opfort ellcr ansat til 6 Rd. 3 M k. 1 ß. S . V . Ved Kgl. Resolution af 26de M a i 1819 blev den ene Fjerdedeel, af Hartkorn 2 Skpr. 2 Fdk. 1^/4 Alb. overdraget den davcrrende Fcrster deraf, Gaardmand Hans Jorge nsen til Eiendom for Kjobesum 250 Rd. Solv og imod en aarlig Afgift af 2 Skpr. Rüg, 2 Skpr. Byg og 2 Skpr. Havre, at betale i Penge efter hvert A ars Capitelstaxt. D a den anden Fjerdedeel, af Hartkoru 2 Skpr. 2 Fdkr. 2V 4 Alb., i Aaret 1821 blevfcrste- ledig, overdroges den ved Universitetsdirectionens Skrivelse af 16de J u n i s. A. til Huusm and Anders Nielsen i Aasum imod at Han i Jndfcrstning detalte 20 Rd. Solv samt i aarlig Landgilde 2 Skpr. Rüg, 2 Skpr. Byg og 2 Skpr. Havre efter hvert A ars Capitelstaxt og desuden i Penge 1 R d . ; men ved Kgl. Resolution af 14de M a i 1847 erholdt samme H u u s mand Jordlodden efter Ansogning i Arveforste paa de Vilkaar, at Han erlagdc en Kjobesum af 300 Rd., hvoraf dog 200 Rd. künde blive staaende paa forste Prioritet i Eiendommen, og endvidere sorpligtede sig til at svare en aarlig Afgift til Kirken af 2 Skpr. Rüg, 2 Skpr. Byg og 2 Skpr. Havre, at bctale efter hvert A ars Capitelstaxt, samt at dcrhos ved hver fremtidig Forandring af Jordloddens Besidder erlagdes en Re- cognition af 5 Rd. D et tredie Stykke endelig af denne Kirkens Jord paa Aasum M ark, af Hartkorn 5 Skpr. 1 Fdkr. 2/4 Alb., blev sidste Gang bortfcrstet i Aaret 1826 af Cathe- dralskolens Forstanderflab til Erik Hindsesen imod denfra Arilds T id scrdvanlige aarlige Landgilde 2 Rd. og dengang uden Jndfarstningssum, da den foregaaende Farsters Enke efter Accord med den nye Farster ved Skjode af 2den April s. A. havde overdraget Skalen Eiendomsrct til de af hendes afd. M a n d paa Jorden opferte Bygninger (Farsteprotok. koi. 58). Disse 2 Rd. Solo aarlig betaltes af det nu saakaldteRoge lunds huus indtil den sidste Farsters Enke ved Kgl. Resolu tion af 15de M a i 1846 efter Ansogning erholdt Stedet med tilliggende Jordlod i Arvefarste paa de Vilkaar, at der erlag des en Kjobesum af 600 Rd., hvoraf dog 400 Rd. künde forblive indestaaende paa forste Prioritet i Eiendommen, og at Arvefcesteren endvidere sorpligtede sig til at svare en aarlig Afgift til Kirken af 4 Skpr. Rüg, 4 Skpr. Byg og 4 Skpr. Havre, at betale efter hvert A a rs Capitelstaxt, samt ved hver 4L fremtidig Forandring af Stedets Besidder en Recognition af 5 Rd. D e to sidst afhcendede Jordlodders Kjobesummer bleve indlemmede iblandt Stiftets offentlige M id ie r som KirkenS Eiendom, hvilket ikke synes at vcere blevet fordret eller blev iagttaget med Hensyn til den i Aarct 1819 folgte Jordlod. Revisionen har gjentagne Gange klaget over Henlceggelsen af Skolens Eiendom til en anden Administration, hvilket for- voldte forogede Administrations-Omkostninger, men har dog ikke kunnet bevirke nogcn Forandring heri. 27. Deputat af St. Knuds Kloster og siden R e - fusion derfor f r a Odense Amtstue. I Frederik d. 2dens Fundats af 5te Marts 1572 hedder det, at Aasum Kirke skal tillcrgges Lcrsemesteren, dog saalcdes, „at Hain hermed Intet sorkortes af den Lon, Han tilforn har havt baade af S t . Knuds Kloster og andensteds, efter de Fundatser, Breve og Stadfcr- stelser, derpaa gjorte og indgangne ere", og denne Lon af S t. Knuds Kloster blev, da Klafteret havde faaet en verdslig Lehnsmand efter Priorens Resignation, ved samme Konges Fundats af 18de November 1572 (Orig, paa Perg. G. P. N r. 24, aftrykt hos Bloch S . 242 f., Hofm. V I S . 254) sastsat til aarlig at skulle udgjore 60 R d l. ; endvidere flulde Lehnsmanden lade yde Ham 20 LcrS Ved, 4 Lcrs H s og for- stafse Ham sri Olden til Hans Sviin. Som krot'essor üiso- IvAiro sik Han ved Fundats af 18de Februar 1621, rimeligviis istedetfor de omtalte 60 Rd., af St. Knuds Kloster 24 Tdr. Rüg og 36 Tdr. Byg samt 12 Lam, 24 Gjccs, 24 Par Hons, 4 0 Lces Ved: i hvilket sidste Deputat dog de sor omtalte 20 Lcrs vare indbefattede, som man scer af Christian d. 4des yderligere Bevilling af 15de December 1637 (omtalt i Lan- dorphs Jndberetning; jfr. Hofm. V S . 20) paa 60 Lces Ved af S t. Knuds Skove foruden hvad Ham ellers aarlig af forn. Skove Var forundt, saa at Han siden skulde have til- sam meii 100 Lcrs Bed. Efterat St. Knuds Klosters Lehn var ophcevet, blev den Genant, som derfra pleiede at teue res, henlagt til S t . H a ns Kloster tilligemed 33V, Rd. i Huusleie istedetfor Residents, der i Krigens Tid var bleven odelagt og hvis Ruiner og Areal blev givet til Reparation og Udvidelse af Bispegaarden ved Kgl. B re v af lOde September 1664 (Orig. G. P. Nr. 36, i Udtog hos Hofm. V. S. 35). Istedetfor alle de forhen ncevnede Emolumenter sik nu Embe- det ifolge Kongebrev af 15de September s. A. (s. ovenfor Jndledn. til Nr. 11 ff.) 24 Tdr. Rüg, 36 Tdr. Byg, 24 Skpr. Havre, 24 Gjcrs, 12 Lam, 48 Hons, endviderc istedetsor Jldebrand og Sviinsolden 14V2 Tdr. Byg, desuden 4 Lcrs Ho og istedetfor Huusleie aarlig 20 Tdr. Byg; i Christian d. 5tes Brev af 17dc November 1670 (s. ssteds.) angives samme Belob sor alle Dele, undtagen at der staaer 24 T o n der Havre istedetfor Skjepper, men vcl kun ved en Skrivfeil, som maa vcrre bleven berigtiget, da der i den fol gende Tid kun blev leveret fra Amtstuen 3 Tdr. Havre. Kör net blev feuere fra Amtstuen betalt med Penge efter Capitels- taxten og som ZEqvivalent for Hoet, Lammene, Gjcrssenc og Honsene blev erlagt 13 Rd. 4 M k. til vedkommende Profes sor og siden til Skolens Kasse. M e n ved Skrivelse af 3die Ap ril 1841 underrettede Universitetsdirectionen Skolens F o r standerflab om, at de Deputerede for Finantserne havde til- kjendegivet Direktionen, at de Sum m e r, som bleve at udrede af Finantskassen til de Directionen underlagte Stiftelser, herefter vilde blive i samlet S u m anviste af den Kgl. Z a h l kasse, for at derefter vedkommende Jnstituter künde erholde det hvert isoer tilkommende Belob. Denne tilsyneladende saa ligegyldigc Bestemmelse har. rimeligviis givet den her omtalte Jndtcegt Banesaar. Directionen resolvercde strax, at de 13 Rd. 4 M k. tilligemed en anden Pengerefusion af 50 Rd., som vil blive omtalt nedenfor N r. 36. d., stulde Herester indflyde ikke i Odense Skoles Kasse, men i den almindelige Skolefond; men vcrrre var, at Refusionerne til denne og andre Skoler for Fremtiden paa Statsbudgetterne og i Statsregnfkabernc kom ind under den ulyksalige Rubrik: „Tilflud fra Finantserne til det lccrde Skolevcrscn", hvorved dct, som i Virkeligheden var en ingenlunde rundelig Erstatning for Jordegods eller andcn Eiendom, Staten i fordutns Dage havde taget fra en Stiftelse, kom til at fee ud som en Understottclse, over hvilken forst Dagbladene kastede sig og hvilken siden R ig s - dagen bekcrmpede som unodvendig og utilborlig. Enden dlev, at Ministeriet under 8de April 1857 undcrrettede Ephoratet og Forstanderskabet om, „at det ved Finantslovens Bedtagelse paa Rigsdagen var bestemt, at for indevcrrende Finantsaar den Skolen tillagte Refusion fra Amtstuen i Korn efter Ca- pitelstaxten skulde bortsalde"; og da Forstanderskabet i B cgyn- delsen af 1859 forespurgte sig om, hvorvidt Resusionen künde ventes for 1 8 ^ ^ ,, svarede Ministeriet under 23de Februar 1859 „at bemeldte Refusion siden Finantsaaret 18^Vs« mdtil videre er bortfaldct".

Saavidt om I^sstor tiisolvAiss. D e andre Gymnasie- professorers Lsnningsforhold ere ikke lidet sorviklcde. Chri stian d. 4de havde sin Nod med at skaffe bisse Professorer Udsigt til et tarveligt Udkomme; ifolge Fundatsen af 18de Februar 1621 stulde kroksssor loZieuo have Vieariatno Vin- eentii og Iriuin Regum i Roeskilde Capitel, og kli^sious st NatlismatiouZ fik tillagt Vies.ria,tus maZnsö imsZini» st Ivonis ligeledes i Roeskilde; Rector stulde vcere kroksssor latinss sloc^usntiss, og Conrector ?rok. linZusrum drkscss st litzdraisR, men begge de sidste uden scrrstilt Lon derfor- Tillige blev der givet Professorerne Haab om Residenter, hvilke de dog aldrig fik. D et roeskildste Altergods (hvorpaa der findes en gammel specificeret Fortegnelse ibl. G . P. N r. 45) nod de vistnok kun faa A a r, hvis det overhovedet er kommet videre med endeel af bisse Jndtcrgter end til Expectance; at de i al Fald have vcrret meget utilstrcrkkelige, fees af, at der ved Christian d. 4des B re v af Iste Oktober 1629 (O rig, og Copie G. P. Nr. 25, i Udtog hos Hofm. V S . 19) blev tillagt I,oZious N srreby-G odS i Fyen og desforuden tilsagt Ham St. Jacobs Altergods efter Christen Knudsens „vor Mands og Tjeners" Dod: begge bisse nye Jndtcrgtskilder var da fyenfl Vicariegods; en detailleret Fortegnelse over „det Norreby Vicariegods" findes ibl. G. P. Nr. 28, hvoraf sees, at det indbefattede 21 Bondergaarde. Ved samme Kongebrev fik kk^sieus st Nntlrsinatisus foruden det Ham tidligere ttl- lagte Ivoms Altergods i Roeskilde (altsaa var maaflee Vioar. MNZNSS imaZ. atlerede dengang gaaet over til en Anden) H ans G angs Vicariegods i Fyen. M e n bette er vel kun den officielle Stadfcrstelse paa et allerede nogct tidligere nydt Beneficium; thi af den af ?rok. Christian Hansen Lund ved Hans Tiltrcrdelse Paafle 1628 med egen Haand flrevnc Jordebog over Embedets Jndtcrgter (G . P . N r. 27) sees, at bette Embede allerede da havde en temmelig anseelig Jndtcrgtskilde i Landgilden af endeel Gaarde i Odense-Lunde- Sk a m -Sko vb y-A asu m -Sallin g- og Vinding Herred samt af en Jord udenfor S t. Jorgens Qvarteer, og desuden i Jord- flyld af Hufe i Odense 9 Rd. 3 ß., 2 Alb.: og alt bette udgjor upaatvivlelig det omtalte H a n s G a n gs Vicariegods, hvad enten det indbefattede samtlige de oprindelige 3 Vicarier eller kun en Deel deraf*). D a bette imidlertid ikke ansaaes

*) I C h r. P o v e lse n s Register navnes „Hanns Banng thuinndi vicari ij form. (St. Knuds) Kircki, ßom nu vagsir", samt St. Jbs Alter i Frue Kirke; og i E r ik K rnm m ed iges Fundats 1541 for riok til Hans Underholdning, bod Christian d. 4de ved Brev af 25de October 1636 (Orig. G. P. Nr. 33) Biskop pen imellem denne Professor og den, som kom i afg. N ag. Svends (Pedersen I^oZioi) Sted at dele begges Deputater, saa at de begge künde have lige meget. Jfolge denne Kgl. Befaling traadte Bifloppen d. Ilte M a i 1637 sarnmen med I^eetor tkeol. Jens Povelsen (Vinding) og begge vedkommende Professorer, Jorgen Jsrgensen Falster eu8 og Christian Hansen Lund ^lat^6ina,tieu8 for at foretage denne Deling, og man blev, som det derom samme D a g opsatte og af Biskop H a ns Mich elfen med de 3 Professo rer underskrevne Document (G . P. uden Nummer) udviser, enig om, at ?rok. Natkem . flulde beholde H ans G an gs V i- carie og desuden nyde S t . Jacobs Altergods, som havde fulgt afg. S v . Pedersen nogle Aar, og ?rok. 1.0Z1eu8 flulde be holde Norrebygodset, dog flulde Han give Sognepra'sten til S t. H a n s Kirke den aarlige Afgift, som gik af S t. Jacobs Altergods* *). Ivom8 eller et andet roeskildfl Altergods synes

(Hofm. V I S . 260) findes: „8ti LanssiZ Sogne-Prcrst stall haffue til Hjelp XXX Mark aff Hau8 Lsnxs try Viosriodsmme og XV I Mark af Knuth Michilssen for 8ti 5s oop8 Alter"; jfr. E n g e lsto ft S . 92. *) S . foreg. Note. I Antegnelserne til Regnflaberne for 1842 og 1843 udbad Revisionen sig OplySning om Betydning af og Hjemmel for den Afgift, som under Navn af Vicariepenge aarlig af Skolen be tales til St. Hans's Kirkes Sogneprcest. Men hverken Regnflabs- fsreren eller Forstanderflabet künde dengang give nogen Forklaring desangaaende, og Ephoratet, til hvilket man henvendte fig, henholdt sig i sin Svarflrivelse af 24de April 1844 til et af St. Hans's Kirkeinspection paaberaabt Kongebrev af 28de September 1584, som stet ikke vedkommer denne Afgift. Ester bvad ovenfor er anfort, vil det nu fees, at disse Vicariepenge ere den ved E r ik Krum m e- diges i sorrige Note ncrvnede Fundats til St. Hans's Sognekald af Bangs og St. JbS Vicarier henlagte Indtcrgt, lilsammen 46 47 samme ?rvk. Llatllem. omsider at have faaet, at flutte af Concepten til eller en gammel Copie af et Kongebrev af Ode Nov. 1638 (G . P. N r. 23 üben Understrift), eller maaflee rettere sagt, hvis det Var Iv o n m , har Han voeret nccr ved at faae det; thi samme Jvonis M cariat blev senere forst indtil videre tillagt Conrector, og ved Kongebrev af 27de April 1641 den da nylig ansatte krok. linZ. Intinss Nag. Jorgen Ber- telsen, imod at kenne forelobig skuldc refundere Conrector Nogct deraf* *). Ved CH ristian d. 4des fornyede Fundats af 17de M a i 1639 (O rig. G . P. N r. 22, aftrykt hos Hofm. V S . 21 ff.) bleve nemlig Rector og Conrector befriede for Arbeide ved Gymnasiet, der nu fik fire Professorer, af hvilke den forste i Rangen, ligesom for, var Lsotor tbsologiss, der tillige ffulde lcrse Hebraist, den anden en ny ?rof. lingur»

Mark, der fra den Tid af, da Vicarierne gik over til Gymnasiet, erlagdes af de dermed beneficerede Professorer, forst af UatllemLtL- en8 og I.o§ien8, siden, da Rector og Conrector ved Kongebrev af 16de November 1667 havde erholdt den philosophifle ProfessurS Jndtcrgter (hvorom Mere nedenfor), af bisse, dog vel kun for Gangs Vicaries Vedkommende, da Afgiftens Belob angives 1692 a sN a u r til 10 Rd. eller 15 Sldr.; Resten betaltes da rimeligviis af en af de andre Professurers Jndtcrgter. Skalen har efter Gymnasiets Nedlcrggelse indtil nu altid erlagt 15 gode Daler, nagtet Bicarie- godset, paa meget Lidet ncrr, esterhaanden er gaaet over til Selv- eiendom. *) S . ovenfor S . 21. I samme Brev anslaaes Vieariatus IvoiÜ8 til omtr. 10 Pd. Korn; men efter den for ncrvnede gamle Fortegnelse eller Jordebog over det roeskildske Altergods var det 4 Rd. 2 Mk. 4 ß. i Penge, 3 Pd. Rüg, 7 Pd. Byg, 6 Tdr. Havre, 2 Lam, 2 Gjcrs, 4 Hons og 6 Rd. aarlig Huusleie af Vicariegaarden i RoeS- kilde. — I J e n s BircherodS Sämling om Roeskilde CapitelS Prcelaturer o. s. v. (Samlinger til d. danfle Hist. I. 3 H. S . 117) ncrvnes I.B e rte lse n som sidste Bestdder af V. maxass ImaZ., og V. Ivoni8 siges ligeledes at ligge til ?roie88. Otiiiv., men som de to andre Vicariaters Bestddere ncrvnes Otto Krag og en Borge- mester i Kbhvn. 48 latinss et eloguontiss, den 3die ?rok. linZaso Orrovss (istedetfor I,oZiou8), den 4de krokoooor xlriloovpbisö, der fik baade Philosophie og Geographie og Mathematik og Physik og Astronomie at undervise i. Tillige stiftede Köngen ved Brev af 7de Mai s. A. (Orig, og Copie G. P. Nr. 26, aftr. hos Hoftn. S . 21) „til det Collegium ved Odense D o m kirke" trcnde Probender til disse sidste 3 Professorers U n - derhold og besternte, at de uigjenkaldelig til evig T id flulde blive dcrved, saaledes at naar nogen Professor afgik, künde en anden efter oeniam optere al den Jndkomst, Hans For- mand tilforn havde. M ere om disse saakaldte Prcebender eller Canonicater ved Domkirken findes i Fundatsen af 17de M ai s. A. hos Hofm. S . 30. Hvori Prcrbenderne bestode, siges i ingen af disse to Kongebreve; rimeligviis Var det de tidligere Vicariegodser, noget anderledes fordeelte, dog hvert af dem efterhaanden med cnkelle Tillcrg; men Bestemmelsen om Oprykning har givet Anledning til megen Forvirring, idet med Oprykningen i Jndtcrgter ingenlunde altid fulgte For- andring i Fag, saa at f. Ex. den, som var Mathematiker, künde have l?rc>k. ologusntire 6orpu8, og af og til den, som opterede en sornemmere Professur, dog tog nogle af sit forrige Embedes Jndtcrgter med sig. Hcrtil kom, at Frederik d. 3 die ved B re v af 16de November 1667 tillod, at den sor- medelst Matthias Bangs D o d vacerede kllilo8oplliss prc>- ts88io med sin Jndkomst maatte lcrgges til Rectors og Con- rectors Bestillinger, saa at disse herefter maatte nyde og beholde samme Prosesfions Jndkomst til deres aarlige Lons Forbedring og derimod stiftes til at besorge de Forelcrsninger, som det cllers künde ttlkomme krok. xliiloooplliso at forrette' (S k . P. N r. 47). Af bette Fags forskjellige Dele havde de dog scrdvanlig kun enkelte i Forbindelse med Grcrsk eller L a tin, og de optrcede derfor snart som kroksooorso pliilooopliiss 49 et lillZuse Zrsöosö, snart blot som linZ. Zissese, snart som proksssorss sloquontise (jfr. Rescr. af 28de Nov. 1732 og 4de M a r t s 1740), ja endog de to sidste Rectorer, som havde med Gymnasiet at bestille, som xroksssorss pbiloloZiss; men i Almindelighed beholdt de kun Jndtcrgterne af den nederste Prosession (plülosopliise), medens den egentlige prok. pkilo- soxliisö, Mathematikeren havde Jndtcegterne, der horte til det oprindelige groeske Professorat og künde avancere efterAn- ciennitet. Jovrigt blev en stör Deel af det oprindelige GodS i det 17de og i Begyndelsen af det 18de Aarh. udlagt til RyttergodS og erstattet ved Tiender eller andet Vederlag; kun af det nederste Professorats (pliilooopIÜW eller linZusö Zrssosö) oprindelige GodS, der anfores i C h r. Hansen Lunds ovenfor omtalte Jordebog, altsaa Hans BangsVicarie, maaskee ogsaa af S t . Jacobs Altergods blev en Deelbevaret. E lia s N a u r siger i sin Jndberetning af 9de April 1692 om Orseess IinZuW Professions Jndtcrgter (G . P. uden N u m mer), at der „til bette Embede ligge endeel besatte, endeel ode Bondergaarde, som ved Gymnasii Jndstiftelse af Adelen sigcs at skulle vcrre givne, hvorfor samme Gods og blev i Behold og urort, der det andet Gods blev udlagt til Ryttergods". E lia s N au r var rigtignok godt bekjendt med Skolens og Gymnasiets Historie; dog kan man betvivle, at bette Vicarie- gods er en Gave af Private, og at denne Omstamdighed har vcrret Gründen til, at man i det 17de Aarhundrede har as- holdt sig fra at tage det til Ryttergods; i ethvert Tilfcrlde var man ikke saa samvittighedsfuld i Begyndelsen af det ncrste Aarhundrede, da adskillige Gaarde, som horte til bette Gods, virkelig gik over til Ryttergods, som det vil fees af det Folgende. Jndtcrgterne af det beneficerede Gods oppebares af de vedkommende Professorer selv og havde naturligviis ikke PladS 4 i Gymnasiets Regnskaber; ei Heller vnr det underkastet nogen synderlig Control fra det Offentliges Side, undtagen naar der Var Tale om S a lg eller Mageskifte med Hensyn til enkelte Dele deraf. De Jordeboger fra Slutningen af det 17de Aarhundrede, som findes iblandt Gymnasiets Papirer i Bispearchivet, angaae tun det Bondergods, som Gymnasiet havde i Pant for sine Legatcapitaler eller havde maattet over tage som Wqnivalent for bisse, naar Debitorerne vare blevne insolvente. Over Professorernes samtlige Oorpora har der neppe existeret en til osfentlig B ru g forfattet detailleret Jorde» bog; kun to Gange fordrede det Offenlige Forklaring om hvad G ods og andre Jndta'gter der vare henlagte til Gymnasiet, forste Gang i Aaret 1691, i hvilken Anledning Professorerne indgave Fortegnelser over deres Jndtcrgter til StiftsovrigHeden; men af bisse er kun Knud Landorphs for omtalte Jndbe- retning nogenkunde fuldstcendig og omhyggelig; derimod er Jorgen Hahnes Beretning om LtUieos ot elognentiso kroksosoris Lon dat. 13de April 1692 og Elias Naurs allerede ovenfor omtalte Opgivelse af hvad der ligger til ^rsseso IinZuW proks88vr meget ufuldstcrndige og kun ordrige i Klager over de ved K rig og Misvcext forringede Jndkomster. D e n for Natlloosoo et pllilc)8opliisö Profession er ikke mere til, men et ganske kort Udtog deraf findes i Commissions protokollen i Kingos B o litt. I. t'ol. 177. Hundrede A ar derefter fordredes der anden Gang officielt Oplysninger om Gymnasiets og Skolens Formue og Jndkomster m. m. af Commissionen for Universitetct og de lcerde Skoler under 19dc M a i 1790, da der forst blev Tale om at nedlcrgge Gymnasiet eller sammensmelte det med Skalen, og dengang har vel Stiftsovrigheden kun indskr«nket sig til summarifke Oplysninger; senere leverede den eneste da endnu levende Professor, Conrector Sibbern efter Rector Heibergs Op- 51 fordring under U te December 1798 en Fortegnelse over Professorernes Lon ved Odense Gymnasium (Skolens Ar chiv). M e n bisse to Meddelelser synes ikke at have tilfreds- stillet Commissionen; under 25de September 1801 udvirkedes en Kgl. Bemyndigelse for denne Commission til at anstille alle fornodne Undersogelser angaaende Skolens og Gymnasiets Tilstand og forlange Oplysninger, og paa denne Bemyndi gelse ststtede Commissionen sine Sporgsmaal til Stistsovrig- heden i Skrivelse af 22de October 1801. For Gymnasiets Vedkommende forlangte Stiftsovrigheden Prof. Sibberns Betcrnkning, og Han indsendte under 30te December s. A. sin: „Efterretning om Odense Gymnasium ifolge Skrivelse af 22de October fra den Kgl. anordnede Commission o. s. v." I denne Betcrnkning (hvoraf jeg eier en Afflrift) findes en Fortegnelse over -det Gods, som dengaug horte til hvert Professorats Lon, og denne Fortegnelse flal jeg da fornemmelig lcegge til G rund i folgende Angivelse af de 3 andre P ro - fessioners Gods, der ligesaa vel som Lectoratets gik over til Cathedralflolen. 28. Lumby S o g n s Kongetiende. Ved Kongebrev af 24de October 1643 (Orig. p. Perg. G. P. Nr. 18, aftrykt Hofm. V S . 32 f.) var baade Lumby Prcrstekald og Kongetiende bleven tiüagt krotbsoor slagusutise; men denne Bestemmelse tilbagekaldtes ved Kongebrev af 20de M a r t s 1647 (Orig, og Copie G. P. Nr. 19, Hofm. V S. 33 f.), hvorved blot Kongetiende» lagdeS til ?rok. ologuontisz mod billigt Feeste og scrdvanlig Afgift til Hospitalet, af hvilket Sogn e - prcrsten i Lumby hidtil havde fcrstet denne Tiende (jfr. G . P . N r. 47). Jorgen Hahne siger i sin Jndbcretning, at Han af denne Tiende kun nyder den halve Part, som aarlig svin- der ind, og at Han aarlig svarer til Hospitalet 3 Pd. Rüg, 4 Pd. Byg og 2 Tdr. 4 Skpr. Havre. Hvormeget denne

4 * 52

Tiende oprindelig har udgjort, er ikke bekjendt; rimeligviis har den allerede vceret bortscestet for 4 0 Rd., forinden den blev perpetueret til Nislevgaard, hvorfra ifolge Perpetuationsbrev med Kgl. Bevilling af 18de December 1733 (indfort i Lunde- Skams og Skovby Herreds Skjsde- og Panteprotocol Nr. 3 kol. 78 f.) disse 4 0 Rd. betales foruden dm tidligere af Gym nasiets Professorer ndredede Afgift til Hospitalet eller nu Com« munitetet (jfr. Progr. f. 1855 S . 67 f. hvor dog Bevillingens A a r feilagtig er angivet som 1783). Jovrigt kan man af I . Hahnes Bemcrrkning om, at Han kun nyder den halve P a rt af denne Tiende (og Han fees ogsaa kun at have betalt det Halve af Afgiften til Hospitalet), flutte, at der for Hans T id er foregaaet en Deling af Tienden imellem krot. elo- quentiM og en anden Profession. Hvad Anledningen til denne Deling har vcrret, vides ikke, men at den har vceret varig, ja har bestaaet lige til Gymnasiets Ophcrvelse, kan fees deels af samme Perpetuationsbevilling, hvori siges, atO ver- fkndet af Tiendens aarlige Afgift pro olkioio er tillagt tvende af Professorerne, nemlig Assessor Erik M u le og Prof. Zeuthen, af hvilke den forste var prot'. linZ. grsoeso, den sidste?rot. pbilo8opbisö (Uatkssoos), deels af, atSib- bern i sin „Fortegnelse" 1798 kun anforer 20 Rd. af denne Tiende ibl. ?rot. plrilosopliiss (tidligere olo^uontiss) Lon, og i sin „Efterreming" 1801 kun 20 Rd. ibl. k>rot. N a tlio - ssos Lon, men i hver af disse Angivelser savnes den anden Halvpart, og paa G rund af den for omtalte Forvirring i Embedernes Navne og Jndtcrgter ved Optionen kan man ikke be sternt afgjore, hvilken anden Profession der deeltc,, halvt med prok. eloc>ueutikiö. 29. Asperup S o g n s Kongetiende, 7 Pd. Rüg, 10 ^ Pd. Byg, 7 Pd. Havre; 30. Kauslunde Sogns Kongetiende 21 Orter Byg, 15 Orter Havre, „hvoraf Sogneprcrsten udi Middel- fart aarlig herefter, somtilforn, flal gives 1 2 Orter Byg"*); 31. Skovby Sogns Kongetiende 5 P d R u g , 8Pd. B yg , 1 Pd. Havre; 32. Hoirup Sogns Kongetiende 3 Pd. Rüg, 3 Pd. B y g , 1 ' '2 L)rte Havre; 33. Osterhoesinge S o g n S Kongetiende 1 Pd. Rüg, 1 Pd. Byg: hvilke Tiender med deres Stedsm aal og Herlighed ved Chri stian d. 5tes Skjode af 3die April 1672 (O rig. G . P. N r. 41, aftrykt Hofm. V S . 37) bleve tillagte krotsösor eloqusntigs som Godtgjorelse for det Ham tidligere tillagte Jordegods, som til R yt- tergodS var blevet udlagt. O m det til denne Profession oprindelig hörende Jordegods findes ingen videre Oplysning, uden forsaavidt under Forhandlingerne om Reguleringen af Lcesningen paa Gymnasiet ifolge Kgl. Rescript af 28de August 1716 Professorerne i deres under 2den Oktober s. A. afgivne E r - klcrring i Almindelighed bemerke (G . P. N r. 74 toi. 8): „Jstedetfor det Jordegods, Professorerne havde i Sjelland, er der blevet udlagt Jordegods i Fyen og det er igjen atter taget til Rytterhold, og for en Deel givet Prcrstekalds Jndkomster paa Landet (jfr. nedenf. N r. 36. s..), fornoget Konge- tiender og for Resten Afgifter ved Amtstuen" (jfr. nedenf. N r. 36. b).

*) At dette maa forstaaes ikke som af, men som so rüden hvad der var tillagt Professoren, seeS af I . H a h n e s Ord i Hans Jndberet- ning: „hvoraf jeg nyder ikkun Byg 10^^ Pd., Havre 7 ^ Pd., eftersom Sogneprcesten i Middelfart faaer aarlig 12 Srter Byg". Disse 6 Pd. Korn vare tillagte Sogneprcrsten i Middelfart ved Kongebrev af 19de November 1594 (Copie i Skolens Archiv ibl. Corresp. fra 1816, i hvilket Aar Skolen gjorde Prcrsten dette Emolument stridigt). Hvad Oster Häsin ge Kongetiende angaaer, da findes i Kgl. Skjsde af 19de Februar 1698, hvorved Besterhccsinge Kongetiende bliver perpetueret til Arreflov (s. ovenfor N r. 12), imod Slutningen: „ S a a haver V i og derforuden allernaadigst beoilget ved altern. Resolution af 15de Februar 1698, at Osterhcesinge S o g n s Kongetiende, som efter VoreS allernaadigste Befaling d. 3die April 1672 er lagt til LIoquoutiW ?roks88or udi Odense Gymnasio, maae Arreskovs Eiere nyde, fceste, efter Loven, fremfor andre, naar de deraf ville give saa Meget til Faste sonr nogen Anden". Dette synes dog ikke at vare fleet; derimod blev den senere ifolge Kgl. Bevilling af 4de Februar 1735, (thinglast ved Salling Herreds Ret Ute November 1737) perpetueret til Ostrupgaard, og ved M a - geflistebrev af 19de August 1757, Kongl. confirm. 14de O k tober s. A. (Copie S k . P . N r. 87) blev samme Tiende over ladt til Brahetrolleborg af Eierinden af Steensgaard, Damsbo og Ostrupgaard, Susanne Brahe, Etatsraad Frederik Heins Enke, imod at hun erholdt Haastrup Kirke med dens Herligheder, dog saaledes at de 26 Rd., som af samme K o n getiende aarlig svaredes til en af Odense Professorer, herefter bleve en Heftelse paa Ostrupgaard eller Haastrup S o g n s T i - ende og i ingen Maade vedkommende Osterhasinge Kongetiende, altsaa ogsaa Baroniet Brahetrolleborg i alle M aader uvedkommende (jfr. Salling Herreds Panteprot.). Jmedens denne Afgift af 26 Rd. fra den Tid af indtil nu er vedblevet at svarcs fra Ostrupgaard eller Hvedholm som Vederlag for Osterhasinge Tiende, bleve de andre ovenfor navnede S o g n S Tiender bortforpägtede eller bortfastedc for hver Professors Embedstid, og Jndtagten af dem varierede allerede da efter Ca- pitelstaxtens Belob; senere og for en Deel allerede i Slutnin gen af det forrige Aarh. overdroges de efterhaanden til Aderne for beständig enten ved TiendecommiSsionkjendelser eller ved confirmerede Foreninger (esterat nogle af dem i de forste Aar, Skalen havde dem, ligeledes enten vare blevne bortforpagtede paa visse A ar eller folgte aarviis ved Auction), og under forfljellige Fluctuationer, som det er for vidtlostigt her at detaillere, er Tiendckornets Belob sieget langt over det oprindelige M a a l. D issc Tiendeafgifter ere da blevne regulerede saaledes: a. Asperup Sogns Kongetiende (Hartkorn 306 Tdr. 2 Skpr. 2 Alb. gl. Matr., 384 Tdr. 1 Skp. 2 Fdk. 2^/z Alb. n. M a tr.) ved Amtsticndecommissions-Kjendelse af 30te Ju n i 1824 og 2dcn April 1827 samtOvertiendecommisstons-Kjen- delse af 27de December 1826 og 17de December 1829: 54 Tdr. 6 Skpr. ' Fdkr. Rüg, 120 Tdr. 5 Skpr. 2'^« Fdkr. Byg, 58 Tdr. „ Skpr. Fdkr. Havre, ydes med Korn 1 Skjeppen og swlges efter Capitelstaxten. b. Kauslunde Sogns Kongetiende (tilsammen Hartkorn 308 Tdr. 1 Skp. 2 Fdk. 1»/,« Alb. g. Matr., 414 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdk. 1 Alb. ny Matr.): 1) Voldby efter Forening af 31te J u li 1798: 5 Tdr. 6 Skpr. 2(/, Fdk. Rüg, 11 Tdr. 5 Skpr. V » Fdk. Byg, 17 Tdr. 3 Skpr. 2^/z Fdk. Havre, betales af Aderne med Penge efter Capitelstaxten (for 1821 betaltes den efter 10 Aars Middelpriis); 2) Kauslunde, Skrillinge og Svenstrup B ye r efter samme Forening 20 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdkr. Rüg, 47 Tdr. 2 Skpr. 1 Fdk. Byg, 69 Tdr. 4 Skpr. 3 ^ Fdk. Havre, ydes in natura, og scrlges efter Capitelstaxten. o. Skovby Sogns Kongetiende (Hartkorn 449 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdk. 1°/,„ Alb. g. Matt., 365 Tdr. „ Skp. 2 Fdk. n. Matt.) ved Tiendecommissions-Kjendelse af 24de December 1811 samt efter Overtiendecommissions-Kjendelse af 20de October 1813: 77 Tdr. 1 Skp. I V- Fdk. Rüg, 56

75 Tdr. 4 Skpr. Byg, 75 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdk. Havre, ydes in natura, og scelges efter Capitelstaxt; ä. Norre-Hoirup Sogns Kongetiende (Hartkorn 106 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdk. 1 Mb. gl. M ., 95 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdk. n. M a tr.) efter Forening af 17de Februar 1803: 13 Tdr. 2 Skpr. 3^,4 Fdkr. Rüg, 26 Tdr. 5 Skpr. 2Vi, Fdk. Byg, 26 Tdr. 5 Skpr. 2 ^ , Fdk. Havre, ydeS in na tura og scrlges efter Capitelstaxten.

34. Fraugde Sogns Kongetiende er rimeligviis tillagt krot'68sor pinl08. et matl)68eo8 istedetsor det Ham oprindelig reserverede roeskildfle Altergods; men bestemte Efterretninger herom mangle. Denne Kongetiende skal ifslge Kgl. Bevilling af 24de Oktober 1749 vcrre perpetueret til Fraugdegaard, fta hvilken Hovedgaard Professoratet og siden Skolen aarlig har faaet 18 Tdr. 6 Skpr. Rüg og 22 Tdr. 4 Skpr. Byg, soruden i Penge 7 Rd. 3 Mk. Kör net synes endnu 1802 at vcrre leveret in natura, men betaltes siden med Penge efter Capitelstaxten. D e 7 Rd. 3 M k. i Penge skulle vcrre stipulerede som Refusion for den Jndfcrst- ning, som tilforn cllers erlagdes ved hver Vacance. Denne Heftelse er indfort i alle de senere paa Fraugdegaard med Gods og Tilliggende udstedte Skjoder; men i Aaret 1854 afhcrndede davcrrende Eier af Fraugdegaard, Proprietair P e - tersen, Skolenuafvidende, Kongetiende»scerskilttil 3Gaard- mcrnd i Ncrrheden af Assenö; dog er i det desangaaende lin der 16de November 1854 udstedede Skjsde den ncrvnte Afgist til Skolen anfsrt som hvilende paa Tienden. 35. Jordskyld til Gymnasiets Professorer. I Jordebogen fta 1628 findes iblandt den physisk-mathematiske Professions Jndtcrgter specificeret Jordflyld til Paafle og 57

Mikkelsdag af Huse i Odense og en Gaard i Bogense 9 Sldx. 3ß. 2 Alb., og iJordebogen fra 1643 i den tidligere omtalte Raadstueprotokol angives „Mester Christens" (Christen Han sen Lunds) Jordfkyld for Odense Byes Vedkommende til 20 M k. 1^/2 ß. 2 Alb. E lia s N au r ncrvner 1692 i siu Jndberetning om AissoK linZuK Profession som liggende til denne Bestilling Jordflyld til Belob 8Rd. 2 M k ., og hermeh stemmer omtrent Sum m en af hvad der er vedtegnet forskjellige Gaarde og Huse om Afgift til denne Profession i den i samme Raadstueprotocol indforte Grundtaxt af 1682; men i Slutningen af forrigeAarhundrede anfsres i Sibberns For- tegnelser kun Jordflyld af et Huns i Overgaden 1 Rd., der betaltes til?rok. Natlieosos, og denne lille Jndtcrgt har Ska len endnu som Levning fra Gymnafiet (jsr. ovenf. S . 11). 36 a. Alleso og Broby Prcrstetiende. Ved Re- script af 24de Januar 1671 flal Tienden tilligemed Kaldet, Annex- og MensalgodS (Annexgaard i Broby, Mensalgaard i Alleso, Boelsted i Korup) vcrre henlagt til krok. pdilosopiiiss (kllatkoseos) Lon som Vederlag for endeel Jordegods *), som (efter Luja's Optegnelse) i Aaret 1665 var blevet udlagt til Ryttergods, imod at vedkommende Professor holdt og lon- nede en Capetlan, Menigheden uden Besvcrring, paa det Tjenestm ikke flulde forsommes; Capellanen fik iAlm indelighed Ofser og Accidentser, Smaaredsel samt B o lig i Procste- gaarden, hyppig ogsaa en lille S u m Penge af Professoren; ncermere bestemt blev dog Forholdet imellem vedkommende Professor og Capellanen eller Vicepastoren forst ved Rescript

*) Efter L. L u ja 's Forsikkring i Acterne iStriden med Hans Tapellan H a n n ib a l B o l t (G. P. Nr. 92) var det over 10Ü Tdr, Hart« körn, som blev indtaget til Ryttergods; jfr. Commisstonsprotocolley i Kingo's Bo I.itt. L kol. 177, og Bircherods Mfkpt. i Skolens Bibliothek S . 468 f. ' 58 af 7de A p ril 1758, hvorefter den forste for Fremtideu skulde nyde Prcrstekornttenden samt Afgifterne af Annex- og M e n - salgodset, men Vicepastor de ovrige Jndkomster. Bestemmel- serne i bette Rescript bleve ophcevede ved Rescriptet af 15de M a i 1795, hvorefter det Professionen hidtil forundte fus prW8sntanäi fkulde ophore, og Köngen forbeholdt sig for Fremtiden selv umiddelbar at bortgive bette Kald, hvis Prcrst skulde havc alle Kaldets Jndta'gter imod til Professoratet for beständig at erlcrgge i aarlig Refusion 300 Rd., som stulde betales i to Terminer og saaledes, at Professoratet til Sikkerhed for Afgiften erholdt Prioritet i Prcestetienden og Kaldets Annex- og Mensalgaarde. Denne Pengerefusion blev ved Rescript af 19de M ai 1826 forandret til en aarlig Af- gift af 44 Tdr. 6V« Skpr. Rüg og 44 Tdr. 6*/, Skpr. Byg, at erlcrgge med Penge i de stipulerede to Terminer efter hvert foregaaende A a rs Capitelstaxt og saaledes, at Cathedralskolen i M angel af prompte Betaling, foruden ovenncrvnte Prioritet, endvidere fik Udpantningsret for den forfaldne Deel af Afgif ten hos Sogneprcrsten for M e so og Ncesbyhovedbroby M e - nigheder. 36 b. Det var rimeligviis Norrebygodset, som ?rot. pkilos. et motbes. fik Erstattung for i omtalte Prcrstetiende og Kald. D et til Ryttergods fra denne Profession borttagne G ods synes dog at have vceret betydeligere end Erstatningen; thi i en Ansogning uden Datum , men som maa vcrre indsendt til Köngen 1680 el. 1681 klager Niels Hals Andersen (Rector og krok. plülos.) over, at medens de andre Profes- sorer havde faaet Refusion for hvad de havde afgivet til R y t tergods, havde Han endnu ingen Erstatning faaet for de 65 Tdr. Hartkorn, Han havde mistet for 11 A a r siden. Biskop Kingo bevidner i sin Paategning denne Beretuings Sandfcrr- dighed, og Köngen resolverede under 26de November 1681: 59

„V di allernaadigst Henseende, at denne Professors tillagte Jordegods til Rytterhold er bleven udlagt og Hand Jndkomsten deras imidlertid mist haffuer, da bevilges hannem hermedaar- ligen 50 Rd., som siulle angaae fra Nytaarsdag sidst forleden" (Copie ibl. Sk. P. Nr. 93). Disse 50 Rd. som i Sibberns „Efterretning" betegnes som Refusion for Qvcrgti- ende, bleve siden aarlig udbetalte ?rot'. maüieseos fra Am t stuen i Odense, og Jndtcrgten, som er gaaet over til Skalen tilligemed den under N r. 27 omtalte Refusion, har havt samme Skjebne som denne.

37. Jorderne udenfor St. Jorgensporten. I Jordebogen 1628 findes „Margrete S. Claus Gangs af en Jord uden St. Jorgen, Byg 2 Pd.", og det er denne Jord, af Hartkorn 14 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdk. gl. M ., som under Navn af „den linZuss grRLW Professions ode Gaards Grund uden S t. Jorgen" blev bortfcrstet fra 17de Aarh. af indtil vore Tider forst i fire, siden i tre Parceller, V», V» ncrsten altid til Folk fra Odense mov en Afgist af 20 Sldr. for den halve, 10 S ld r. for hver af de to Fjerdedele; de sidstc Fcrstebreve ere samtligc fra 1828, og deri er fastsat en Jndfcrstningssum af 300 Rd. og aarlig Afgift af 14 Rd. for det storste Stykke, 150 Rd. og aarlig 7 Rd. for hvert af de 2 mindre Stykker. I den af Procurator I. I. Hansen forfattede Jordebog findes folgende Bemcrrkning: „Gaardens Bygning skal have staaet paa den gamle endnu ode henliggende Bygge- og Haveplads i St. Jorgensgade, og flal af Sven- flerne i Aaret 1658 vcere afbrcendt uden senere at vcrre opbygget, da Jorderne liortfccstedes". Hvorvidt dette er rigtigt, veed jeg ikke; men det er ganske rimeligt, at der oprindelig har Hort en Gaard til disse Jorder, og at den har ligget paa det Sted ved St. Jorgensport, hvor siden fandtes den Gym- «0

nasiet tilhsrende saakaldte Haue, der blev deelt imellem de 3 Fcrstere mod en scrrflilt Afgift af 2 M k. for hver, hvilken Afgift dog ikke scrrflilt er ncrvnet i de af SkolenS Forstan derflab 1828 udstedede Fcestebreve, men indbefattet i den ubetydelig forhoiede Landgilde. I Sibberns „Efterretning", hvori Jndtccgten af Jorderne (inol. Haven) rigtig er angivet til 27 Rd. 4 M k. og andensteds betegneS de som 3 Gaarde, hvilket er urigtigt, da de altid ere blevne henregnede til een Gaards Grund, og der aldrig har staaet Bygninger paa na gen af disse Marker, som laae uudskiftede imellem hverandre indtil 1854. I Aaret 1834 opdagedes det, at Skalen i en Rcrkke af A a r havde betalt alle Skalier af disse Jorder tvertimod Stipulationen i Fcrstebrevene; hvorefter der under 5te August s. A. blev imellem Forstanderskabet og Fcesterne indgaaet den Forening, at Fcesterne for Fremtiden flulde betale samtlige Skatter og refundere Skolens Kasse en Deel af det ved disse Skatters Udredelse i den foregaaende T id lidte Tab; og ved samme Leilighed forpligtede Fcesterne sig til „at fratrcrde Fceste- og Brugsrettigheden til den »de Have- og ByggepladS ved S t. Jorgensport imod en billig og forholds- mcrssig Afkortning i Landgilden, saafremt Odense Cathedral- floles Foresatte i Tiden maatte finde det tjenligst for Skalen at afhcende bemeldte ByggepladS" (Forstanderskabets Forhand- lingsprotokol S . 80 ff.). Omtrent samttdig med nysomtalte Opdagelse gjorde man den endnu vigtigere Opdagelse, at disse M arker ere Kjsbstedsjorder og altsaa stet ikke fcrstepligtige. D a nu Festeren af JorderneS ene Halvdeel dode i Aaret 1852 og derved denne Parcel hjemfaldt til Skalen, befluttede man at benytte Leiligheden til at gjore denne Eiendom mere frugtbringende forSkolen, og i en Säm ling, som holdtes 8de October s. A. imellem Forstanderskabet og de to andre Fcrstere, blev det be sternt, at Jorderne flulde udfliftes, og tillige erklcrrede de to 61

Fcestere sig villige til at afftaae den ode Bygge- og HavepladS imod en aarlig Godtgjorelse af 2 Rd. til den ene og 3 Rd. til den anden (Forhandlingsprot. S . 126). I de 2 Aar, i hvilke de fcrsteledige Jorder vare under Udfliftning, bleve de bort- leiede ved offentlig Auction, i det ene A ar for 740 Rd., i det andet for 939 Rd. 64 ß.; ligeledes blev i 1853 Bygge- pladsen (M atr. N r. 107) ved offentlig Auction folgt for 650 Rd., hvilken S u m dog blev staaende i den as Kjoberen paa Pladsen opferte Bygning. Ved Udskiftningen befandtes samtlige S t. JorgenS-Jorder at udgjere 98Tdr. 3Skpr. 3Fdk., uemlig den fcrsteledige Deel 52 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdkr. med nyt Hartkorn 6 Tdr. 1 Fdk. ^ Alb., den ene bortfcrstede Deel 23 Tdr. 3 Skpr. ^ Fdkr. med Hartkom 3 Tdr. 2^/, Alb., den anden 22 Tdr. 1 Skp. 3 ',2 Fdk. med samme Hartkorn. D en fcrsteledige Deel blev derpaa ifolge Ministeriets Resolution af 7dc M a rts 1855 ved offentlig Auction d. 4de April s. A. bortforpagtet i 3 Parceller, nemlig den storste i Ncerheden af Aasum B y paa 43 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdk. paa 18 Aar for 20 Tdr. 3 Skpr. Rüg, 20 Tdr. 3 Skpr. Byg samt 305 Rd. aarlig, den ene mindre, ncrrmere ved Odense, paa omtr. 7 Tdr., paa 9 A a r for 4 Tdr. 7 Skpr. Rüg, 4 Tdr. 7 Skpr. B y g samt 140 Rd. aarlig, og den mindste, lige udenfor S t. Jorgensgade, paa omtr. 2 Tdr., ligeledes paa 9 Aar for 1 Td. 2 Skpr. Rüg, 1 Td. 2 Skpr. Byg og 50 Rd. aarlig. Den Tid er da ikke fjern, da bisse Jor der, soin indtil 1853 aldrig indbragte Stolen M ere end 28 Rd. aarlig, undertiden meget Mindre, ville blive en meget betydelig Jndtccgtskilde for Skolen. 38. E t Boelsted i Norre-Hoirup (Skamherred), sandsynligviis hörende til St. Jacobs Altergods, af Hartkorn 3 Tdr. 2 Fdk. 1 Alb., bortfcrstet mod en staaende Afgift af 3 Tdr. Byg og 2 Rd. Hovningspenge foruden nogle Wgter. 62

Sidste Gang bortfcrstedes dette Sted d. 6te M a i 1834 til Hans Rasmussen, der allerede tidligere havde faaet Loste paa Fcrstet og Fritagelse for Jndfcrstning, naar Han fra N yt af opsorte Bygnmgerne, hvortil der desuden af Skolens Kasse var forundt Ham en Understottelse af 100 Rd.; dog bleve nogle Stykker af den gamle Gaard staaende og beboedes af den forrige Fcrster og en Jndsidder. M ed Siedet blev ved Kgl. Bevilling af 5te December 1833 forbundet Privilegium paa Krohold. Jfolge Kgl. Resolution af Ute April 1857 afhomdedes dette Boelsted med Bescrtning og Jnventarimn tilligemed dertil hörende H u u s til Fccsterens Enke efter hendes derom indgivne Begjering for en Kjobesum af 2500 Rd. og paa Vilkaar, at der i Siedet perpetueredes paa Iste Prioritet en fast aarlig Afgift af 5 Tdr. Rüg, 5 Tdr. Byg og 5 Tdr. Havre, at betale med Penge efter hvert Aars Capitelstaxt fra Iste Januar 1858, dog at der i bemeldte Afgift indrommedeS den davcerende Fcesterske, saalwnge- hun forblev i Besiddelse af Siedet eller nod Aftcrgt af samme, en aarlig Moderation af 2 Tdr. N ug og 3 Tdr. B yg . Kjobesummen, som blev erlagt med Halvdelen i December Termin 1857 og Halvdelen i Juni Term in 1858, er bleven indlemmet i Skolens rentebcrrende Formue. 39. E n Gaard iMeelby (Skovby Herred), af Hart korn 8 Tdr. 4 Skpr., noevnes allcrede i Jordebogen 1628 som ydende 2 Pd. B yg , 1 Otting S m o r, 1 Foderoxe, 1 Lam, 2 Gjcrs, 4 Hons, 38 Skpr. Havre og 5 Mk. Erritspenge. D e n senere ydede Landgilde var endog mindre; saaledes ved sidste Bortfcrstning 1759 (Fcrsteprot. kol. 28) bestemtes den til 3 Tdr. Byg, 3 Tdr. Havre, 2 Gjcrs, 4 Hons samt 6 Sldr. Hovningspenge. Denne Gaard blev ifolge Kgl. Re- script af 18de November 1778 folgt tilGrevskabet Gylden- steen for 400 Rd., der for beständig blive indestaaende i Gaarden og forrentes med 4 F fra Grevflabet (Skjodet af 31te December 1778 er lcest ved Landsthinget d. 28de A p ril 1779). 40. E n Gaard i Roerslev (Norre-Ncrraa Sogn, Skamherred), af Hartkorn 6 Tdr. 2 Skpr. 2 Fdk. 2 Alb., noevnes allerede i Jordebogen 1628 som skyldende 2Pd. B y g ; senere var Landgilden 4 Rd. Hovningspenge foruden de 6 Tdr. B y g (Fcrsteprot. t'ol. 3 vers.), indtil Gaarden ifolge Kgl. Bevilling af 14de April 1741 blev perpetueret til Baroniet Kjorup (Grevflabet Rsepstorff) imod aarlig Afgift af 10 Rd.

41. E n Gaard i NorupSogn ogBy (LundeHer red), af Hartkorn 10 Tdr. gl. M -, kom til Gymnasiet ved Mageflifteforening af 25de November 1778, Kongl. confirm. 20de Januar 1779 (G. P. Nr. 103) imellem Khrre. Ehr. Sehested-Juel til Ravnholdt og Nislevgaard paa den ene, og krotessoros ling. grseess S o re n Anchersen og Povel Holm i Odense paa den anden Side. Gaarden angaves da aarlig at svare i Landgilde og Hoveripenge Folgende: a) B yg , 3 Tdr. 6 Skpr. beregnet LTd. 8M k. 8 ß., 5 Rd. 1 M k. 14 ß. b) Havre, 2 Tdr. 4 Skpr. a Td. 1Rd... 2 — 3 — „ - c) E t Lispund S m o r ...... 1 — „ — „ - ä) 1 L a m ...... „ — 3 — „ - o) 2 Gjcrs ä 1 M k ...... „ — 2 — „ - t) 4 H o n s a, 8 ß...... „ — 2 — „ - Z) 40 Wg a Snesen 6 ß...... — „ — 12 - ll) Hovningspenge...... 4 — „ —

1 4Rd..,Mk.10ß.

Herfor afgav Gymnasiet wende det tilhorende Gaarde i Hjorslev B y , hvorom i folgende Nummer. Jeg har ovenfor specificeret Afgisten af denne Gaard, som er det eneste fcestepligtige Gods, Skolen har tilbage, for at det kan vcrre 64 ret ioinefaldende, hvor ringe Afgiften er endnu; i Fcrstecon- trakten af 5te J u li 1833 (Fcesteprotokollen kol. 63) ere Ve samme Victualier anflaaede til samme lave P r iis i Penge (dog blev der dengang i Jndfcrstning erlagt 300 Rd.), og siden 1838 betaler Festeren endog kun 12 Rd. 72 ß., da der bliver godtgjort Ham Renterne af 34 Rd. 17 ß., der fra Am t stuen bleve indbetalte til Skolens Kasse for afgiven Jord til LandeveienS Udvidelse. D e r er isvrigt indledet Underhand- linger om Salget af dette Faste ifolge Loven af 24de April 1860, og ved den i denne Anledning for nylig foretagne Taxationsforretning er Gaarden, der bestaaer af Matr. Nr. 3 i Norup og en Parcel Nr. 10 i Otterup, og er ansat ialt til 5 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdkr. 2 Alb. Hartkorn ny Matrikel, vur- deret til 12,200 Rd. 42. T o Gaarde i Hjorslev B y (Otterup Sogn, Lunde Herred) ncrvnes allerede i Jordebogen 1628 som svarende, den ene 2 Pd. Byg, 1 Fd. Smor, 1 Lam, 2 GjcrS, 4 Hons, den anden 2 Pd. Byg, 2 Gjcrs, 4 Hons, og omtrent samme Afgift svaredcs senere af dem, dog med Tillcrg af Hovningspenge resp. 4 Rd. og 2 Rd. indtil 1778. Disse to Gaarde, af Hartkorn tilsammen 13 Tdr. 3 Skpr. 1 Fdk. 1 Alb., hvis Afgifter vare anflaaede i Penge til 26 Rd. 4 Mk. 4 ß., gavcs i Bytte for Gaarden i Norup; men for at udjccvne Forskjellen i Bcrrdien af disse magelagtc Eien- domme forpligtede Nislevgaards Eier sig til at betale 315 Rd., hvilken S u m dog ikke blev erlagt i rede Penge, men perpetueret i de to Gaarde, saaledcs at Renterne 12 Rd. 3 M k. 10H. aarlig erlagdes og endnu erlcrgges fra Nislevgaard (jfr. G. P. Nr. 103). I Sibberns Fortegnelser angives, nvist af hvad Grund, Renten kun til 11 Rd. 4 M k. 14 ß. 43. E n Gaard i Hesle (Bedtofte So gn , B a a g H er red) der rimeligviis har Hort til S t. Jacobs Altergods (den 65 finde- ikke i Jordebogen 1628), stges i de 1718 og 1730 udstedede Foestebreve (Fcrsteprot. kol. 14 og 16) at voere af H art korn 7 Tdr. 3 Skpr. 3 Fdk. 2 Alb. og at flylde aarlig efter gammel Anscrttelse 1 Pd. Byg, 3 Tdr. Havre, 1 Fd. Sm sr, 1 Lam, 2 Gjoes, 2 Hons, 3 S ld r. Gjesteripenge, 4 S ld r. (6 Sldr. i sidstn. Fcrstebr.) Hovmngspenge. Denne Gaard er perpetueret til Brahesholm ifolge Kgl. Rescript af 23de Juni 1740 (B. Archivets Rescriptsaml.) imod aarlig til hver Wortensdag at svare 10 Rd. til Rector og Conrector, og Prioritetet i Brahesholm for en Capital, som svarert il denne aarlige Rente. S o m en Levning fra den Tid, da krokssso- rss liuZ. Arssess (d. e. Rector og Conrector) havde Jndtceg- ten, sindes endnu i den Jordebog, som er vedfsiet et af G e neral F. S. Rantzau og Hustru under 3die Ju n i 1821 oprettet Testament (Baag Herreds Skjodeprotokol Nr. 7) un der Hesle: „Af denne Gaard svarer Herskabet aarlig til Rec- toratet i Odense 10 Rd. S o lo ".

44. En Gaard iO rritsle v (Sonderss Sogn, Skovby Herred), af Hartkorn 3 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdk., ncrvnes alle rede i Jordebogen 1628 som skyldende 1 Pd. Byg, 1 Otting S m o r og 2 Tdr. Havre, og samme Landgilde svaredes ogsaa altid feuere dog med Tillccg af 4 Sldr. Hovningspenge (Fcr- steprot.), indtil den solgtes ved Auction 19de November 1762 (Kgl. confirm. 7de Januar 1763) for 770 Rd. til Khrre. A. Christopher v. Holstein til Langenso, saaledes at Kjobesummcn fluide blive staaende i Eiendommen mod aarlig Rente 5 > deraf til vedkommende Professor eller Professorer (Rector og Conrector). Da siden ved Kgl. Lehnsbrev af 15de September 1779 Godsernc Holsteenshuus og Langenso bleve ophoiede til et Baroni, blev denne Gaard perpetueret til Baroniet imod aarlig Afgift af 38 Rd. 3 Mk., at erlcrgge

b 6 6

hvert A ars U te November, ester en af Lehnsbesidderen ander Ute Januar 1781 udstedet Forsikkring (Sk. P. Nr. 88). 45. E n Gaard iFlodstrupSogn (VindingHerred), af Hartkorn 5 Tdr. 5 Skpr. 2 Alb., ncrvnes allerede i Jo r- dcbogen 1628 som svarende 3 Pd. B y g og i Penge 12 ß., og siden bortfcrstedes den sor aarlig Afgift 2 ^ Pd. B y g og 3 Rd. Hovningspenge (Focsteprot.), indtil den ved Auction 2den Oktober 1744 blev folgt for 404 Rd. til Frederica Lovise Krag S. Ehr. Rosenkrantzes til Skovsbo og derefter med Kgl. Tilladelse ifolge Rescript af 22de April 1746 perpetueret under HovedgaardenSkovsbo, saaledes at Capitalen for beständig skulde hefte paa bemeldte Hovedgaard og G ods og deraf skulde betales 5 -6 Renter hvert Aars Mortensdag. Forflrivningen (G. P. Nr. 64) er dateret Ute J u li 1747. 46. En ode Gaards Grund i Ostrup (Lunde Herred), af Hartkorn 3 Tdr. 4 Skpr., udgjorende 2 4 ^ Tdr. Land, og 2 Hufe med tilliggende Pladse ncrvnes allerede i Jordebogen 1628 med en Landgilde af 3 Tdr. Byg, 1 Lam, 2 Gjcrs, 4 H o n s; denne Afgift vedblev siden, dog med Tillceg af 2 Rd. Hovningspenge samt for det ene Huus 10 Gjcrs, 2 H sn s, for det andet 5 Rd. 2 M k., indtil de solgtes ester Kgl. Bevilling af 7de September 1798 (G. P. uden Num mer), Gaarden til davcerende Fcrster Proust Dreyer i Ostrup for 775 Rd., de sidste til Cancelliraad M ölle r paa Ostrup- gaard for 184 Rd., tilsammen 959 Rd., saaledes, at den ene Halvdeel udbetaltes og udsatteS til Embedets Fordeel, den anden Halvdeel skulde blive staaende i Eiendommen, men er vel siden ogsaa bleven indbetalt i Skolens Kasse. 47. Faurskov Gods. A f det i Jordebogen 1628 ncevnede Vicariegods bleve 1718 i det da oprettede nye R yt- tergodses Distrikt indtagne Gaardene i Hvdme (Hoime), 67

Trostrup, Korup, Paarup og Villestofte, sämtlige i Odense Herred, tilligemed en Gaard i Hoierup (Baag Herred), der vel oprindclig havde Hort til St. Jacobs Altergods. Til Bederlag for bisse 6 Gaarde, tilsanimen af Hartkorn 28 Tdr. 1 Fdkr. 1 Alb. fik linguss Zrseosö Profession ved Kongelig Resolution af Ute November 1718 (G. P. Nr. 78) det saakaldte Faurskov Gods (Kjerte Sogn, Baag Herred), bestaaende af 4 Gaarde ined Bescrtning og Jnventarimn og de dem underliggende Hufe med Haver, af Hartkorn tilsammcn 30 Tdr. 3 Skpr. 3 Fdkr. 1 Alb. D isse bortfcestedes af vedkommende Professorer i den folgende Tid, Gaardene mod aarlig Afgist 16 Rd. 4 M k. hver, Husene for 4 M k. hvcrt (Fcrsteprot.), indtil hele Godsct med Kgl. Bevilling af 22de Juni 1764 folgtcs deels til Fcrsterne deels til Etatsraad Simonsen (Copier af Bevilliugen og Skjoderne i Skolens Archiv) for 2700 Rd., hvilken S u m indlemmedes i Gymnasiets Capital- formue, hvorimod den aarligc Rente 3 ^ tilfaldt?rot. lin^. ßi-Wevö indtil Gymnasiets Ophcrvclse. 48. En Gaard i Heden (Salling Herred), af Hart korn 9 Tdr. 2 Alb., ncrvnes i Jordebogen 1628 med Afgist 2 Pd. Byg, 1 Orte Havre, 1 Fd. Smor, 1 Lam, 2 Gjoes, 4 H ons, og denne Landgilde vedblev siden blot med Tilloeg af 6 Sldr. Hovningspenge, indtil Gaarden med Kgl. Bevil ling af 12te Januar 1770 (G. P. Nr. 106, a) af ?roS. linZ. ZrWLSö S . Anchersen og P. Holm ved Skjode af U te Ju n i 1771 (Fcrsteprot. kol. 37) blev overdraget Fcrste- bonden Laurits Hansen tilEiendom for 1200 Rd., hvoraf de 600 Rd. strax udbetaltes og udsattes blandt Stiftets offentlige M idler, de andre 600 Rd. derimod fkulde uden Opsigelse stedse og uryggelig imod forste Prioritet blive staaende i G a a r den og alt dcns Tilliggende og forrentes med 4 > . Jndtcrg- ten af denne Gaard bliver i Regnskaberne ikke, som lignende ö* 68

Afgifter af andre Gaarde, opfert iblandt Bondergodset, og har derfor Heller ingen Plad s i Jordebogen, men den indestaaende Capital findes som N r. 2 i Capitalfortegnelserne. 49. E n Gaard i Overkjcerby (Drigstrup Sogn, Bjerge Herred) med tilliggende H u u s og Have, af Hartkorn 8 Tdr. 6 Skpr., rimeligviis oprindelig henhorende til S t. Jacobs W e rg ods, svarede som Forste, Gaarden 12 Tdr. Byg, 1 Fodernsd --- 1 Rd., 1 Lam, Hovningspenge 8 Sldr. og Skovoegte 3 Mk., Huset 4 S ld r. (Fcrsteprot.), men dlev med Kgl. Bevilling af U te M a rts 1796 ved offentlig Auk tion folgt til davcerende Förster for 4740 Rd., saaledes at den halve Deel af Kjobesummen udbetaltes og udsattes blandt Stistets offentlige M idler, men den anden halve Deel bestän dig fkulde blive staaende i Gaarden imod Iste Prioritets P a n - teobligation, samt at vedkommende Beneficiarier fkulde nyde de aarlige Renter af hele Kjobesummen (Copie af Bevillin- gen og Skjodet i Foesteprot. kol. 46 f.). S o m Fcrste havde Gaarden og Huset efter Prof. Sibberns Forklaring kun givet en aarlig Jndtcrgt af omtr. 4 0 Rd., saa at Embedet ved Salget vandt omtrent det Femdobbelte. D e n Deel af Kjobesummen, der var indlemmet i Stiftets offentlige M id ler, maa senere vcrre gaaet over til Skolens Kasse; om den anden Halvdeel, hvorsor er udstedet Panteodligation af lOde December 1803, gjelder det Samme, som er bemcrrket i Slu tn. af foreg. Nummer; i Capitalfortegnelsen har den N r. 1 og staaer endnu i Gaarden og Huset, men ifolge Ephoratets Resolution af 22de December 1852 er ved Paategning paa Obligationen as 23de April 1853 en Parcel, af Hartkorn 1 Fdk. I V 2 Alb., udgaaet af Pantet. 50. E n Gaard i Aarslev (Vinding Herred), sandsynligviis hörende til St. Jacobs Altergods, af Hartkorn 6 Tdr. 1 Skp. 3 Fdk. 1 Alb., der i Gymnasiets Tid svarede 69

4 Tdr. 4 Skpr. Byg, 2 Skpr. Havre, 1 Otting Smor, 1 Fodernsd --- 1 Rd., 1 Lam, 2 Gjcrs, 4H sns og i Penge 4 Rd., tilsammen anflaaet i 1801 af Sibbern til 17 Rd. 5 M k .9 ß., blev senest bortfcrstet 1820 mod 500 Rd. iJ n d - fcestning og en aarlig Afgift af 5 Tdr. Byg, 1 Td. Havre, at svare i Penge efter hvert A a rs Capitelstaxt samt 10 Rd. 32 ß. S o lv iPenge (Foesteprot. kol. 57); men ved Kgl. R e solution af 3die Januar 1845 blev Gaarden overdragen F e steren Christian Hansen efter Hans derom indgivne Begje- ring til fuld Eiendom for en Kjobesum af 3000 Rd., hvilken S u m , alt eftersom den indkom i de folgende Terminer, blev optagen i Skolens Capitalformue.

Foruden dette af Staten til Professorernes Underhold- ning henlagte G ods var hverken af Christian d. 4de eller af de efterfolgende Konger givet Noget til GymnasietS ovrige Fornodenheder eller dets Disciples Understottelse; men for disse Gymnasister blev der efterhaanden sorget ved flere pri vate Velgjsreres Legater, der vare blevne stiftede fra 1623 til 1664, ialt til et Belob af 4100 Rd. Disse Legaters Midier bleve udlaante mest til Herremomd mod Pant i Jordegods, hvilket, da Renterne ved den Forarmelse, der fulgte efter den svenskc Krig, udebleve, maatte overtages af Gymnasiet, saa at dette i Slutningen af det 17de Aarh. kun havde faa Legat capitaler tilbage, men istedet for det Ovrige betydeligt S tr o - gods, efter den derover 1681 forfattede Jordebog (G . P . Nr. 32) og K. Landorphs Fortegnelse af 7deAugust 1695 (G. P. Nr. 37) 14 Gaarde af Hartkorn tilsammen 96 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdk. 1 Alb. Dette Strsg o d s indbragte nu i Begyndelsen, paa Grund af Beboernes stelle Forfatning, ikke Megct; men denne Tilstand varede ikke lcrnge, og i heldigere Tiber solgtes det efterhaanden igjen med Fordert, forst ved 70

Kgl. Bevilling af 6te April 1708 (G . P . N r. 93) omtrent 44 Tdr. Hartkorn, senere ligeledes efter Kgl. Bevilling i Aa- ret 1729 Resten, saa at Gynmasiet allerede 1743 efter P ro - feSsorernes Jndberetning (G . P . N r. 63) eiede en Capital af 8212 Rd., hvis Renter i Lobet af Aarhundredet anvendtes, foruden til Stipendier for Gymnasisterne, tillige til Gym na- sie-BygningenS Vedligeholdelse, til Hoitideligheder i Anledning af Sttfterens og den regierende Konges Fodselsdag, og andre lobende Udgifter („Brandhjelp, Stiftelsens Klokke til Lcese- timerne at lade ringe samt Voerelsernes Reenholdelse ved en Gangkone" Sibbern). Denne Fond steg i den folgende T id ved forskjellige Omscrtninger saaledes, at den allerede 1772 udgjorde 9130 Rd.; men iscer forogedes den i hoi Grad i Gymnasiets sidste Aaringer deels ved Salg af Pro- fessorgods, som da fandt Sted, deels ved Besparelser af Ren ter, da der Var faa og tilsidst ingen Gymnasister at fordele dem til, deels ved at de fleste Professorater henstode ubesatte (den ene graste Professor O . Kraft var dsd 1793, Mathe- matikeren O . N . Bützow 1794, 4>setor tIisoIoZiss C h r. G. Zeydlitz 1796), og disse vacante Embeders Jndtoegter gik ind i Gymnasiets Kasse, saa at den Capital, som i Aaret 1802 gik over til Skolens Kasse, udgjorde 33,190 Rd., hvoraf 1000 Rd. gave 4 F , Resten 3V» ^ Renter.

v. Odense Cathedralskole. Under bette N avn forenedes begge Stiftelser, den latinste Skole og Gymnasiet ved Reglementet af Iste October 1802 med alle dem tilhorende Bygninger, samt til Lcereres og D i - sciples Underholdning bestemte Capitaler, Tiender og andet Jordegods, hvis aarlige Jndtoegter for Fremtiden, da Lcrrerne nu bleve satte paa fast Lon, alle flod ind i Skolens Kasse. 7«

DeSuden tilsikkredes ved Rescript af 6te s. M . Skalen et aarligt Bidrag af 2800 Rd. fra Communitetct, hvilket B idrag den beholdt til 1828, og fra samme T id af fik den en ny Jndtcrgt ved Skolecontingenter, Lys- og Brccndepenge, Jndstrivnings- penge og Betaling for Testimonier. Capitalerne udsondredes efterhaanden fra Stiftets offentligc M id le r og gik over til Skolens Kasse, men bleve, uden Hensyn til dercs sorfkjellige Oprindelse og tidligere Bestemmelse, slaaet sammen i een M asse med Skolekassens ovrige Jndtcrgtskilder; dog dannedes allerede 1803 en scrrstilt Oplagskasse af hjemfaldne og hvilende S t i- pendiesummer. I Regnstaberne indtil 1813 opfores endnu Gymnasiets og Skolens Capitalformue hver for sig, og man feer da, at imedens Skolens Capitalbelob blev staaende paa samme Punkt, nemlig udgjorende 13,718 Rd. 4 M k. 8 ß., steg Gymnasiets til 42,690 Rd. Ved Pengereductionen 1813 bleve bisse 56,408 Rd. 4 M k. 8 ß. omstreone til Rigsbank- penge S. V. 38,624 Rd. 74 ß. Denne Capital blev i de folgende A a r ubetydelig foroget, men led en meget betydclig Formindskelse imellem 1826 og 1828 ved de Foranstaltninger, som da bleve trufne til at adskille de private Legaters M id le r fra Skolekassen, der maatte afgive 12,920 Rd. til Stipendie- og Stipendieoverskudsfonden foruden 8000 Rd. til Frokcn Ernsts og 350 Rd. til Baggers Legat ( S . Progr. f. 1850 S . 29 ff.). D o g bette Tab, om man tor kalbe det saa, er senere omtrent blevet erstattet deels ved at der ved Nyborg Skoles Nedlcrggelse ved Kgl. Resolution af 28de September 1838 og Universitetsdirectionens Skrivelse af 14de December 1839 (jfr. Selm ers acad. Tidcnder 4de B . S . 293 ff.) gik over til Odense Cathedralskoles Kasse, foruden andre Jndllegter, hvorom strax nedenfor, Capitaler i rentcbcrrende Panteobliga- tioner til Belob 4340 Rd. 32 ß. Solv, deels ved S a lg af Fcestegods, som har fundet Sted i de sidste 2 Decennier, saa 72 at SkolekaSsen nu eier en rentebcerende Capitalformue af 34,667 Rd. 73 V- ß- Ved Nyborg loerde Skoles Nedloeggelse erholdt Odense Cathedralflole desuden endeel Jordegods, om hvis Oprindelse og Historie jeg af de temmelig sparsomme Kilder har uddra- get Folgende*): 51. Osterskjerninge (SundsHerred) Sogns Kon- getiende, 3 Pd. Rüg, 3 Pd, Byg, 1 Pd. Havre; 52. Frorup (Vinding H.) Sogns Kongetiende, 3 Pd. Byg, 3 Pd. Havre; 53. Ferretslev (s. H.) Sogns Kongetiende, 2 Pd. Rüg, 2 Pd. Byg; 54. Sollinge (s. H.) SognS Kongetiende, 2Pd. Rüg, 2 Pd. 6 Skpr. Byg, 1 Pd. Havre; 55. Hellerup (s. H.) Sogns Kongetiende, 2Pd. 6 Skpr. Rüg, 2 Pd. 6 Skpr. Byg, 10 Skpr. Havre; 56. Skjellerup (s. H.) S o g n s Kongetiende, 3 Pd. Rüg, 5 Pd. Byg, 1 Pd. Havre; 57. Ellested (s. H.) S o g n s Kongetiende. 2 Pd. Rüg, 2 Pd. Byg, 1 Pd. Havre: samtlige givne til Underholdning for Skolemester og to H s -

*) Ved den störe Jldebrand i N yborg B y d. Il t e og 12te September 1797 sdelagdes alle Protocoller og andre Papirer, der vare opbevarede i den davoerende R e c to rs B o l i g , men dog ikke alle S k o le n s Docum enter, sorn A . F. M u le r t z i sine yderst magre „historiske Efterretninger om Nyborg loerde Skole" (Nyb. Progr. 1821— 23) paastaaer; just med Hensyn til Godset ere deels enkelte Docum enter, som ere fra Tiden for 1797, levnede, hvilke n u findes i Odense Skoles Archiv, deriblandt isoer Rector Hans Svanes „Register og Fortegnelse over alle Nyborg Skoles saavel Leereres som Disciples Jndkomster" dat. Iste August 1742, deels opbevares i Bispearchivet tre crldre Skoleboger sra N yborg, af hvilke samme Svanes Skolebog indeholder de vigtigste og noiagtigste Oplys- ninger. 73 rere i Nyborg Skole ved Frederik d. 2 de ns Fundats as 8de Juni 1587 (Copie i Sva n e s Skolebog kol. 3 f. aftrykt Hofm. V S. 448) „og flal Vor Embedsmand paa Bort Slot Nyborg, saa og Superintendenten udi Fyens Stift, samt Sogneprcrsten, Borgemestre og Raadmcend udi forn. Vor Kjobsted Nyborg, som nu er eller herefter kommindeS vorder, forordne, hvorledes om forn. Rente og Jndkomst flal flikkes og forholdes, hvem den flal oppeboere og deraf underholde forn. Skolemester og Hsrere". Ester disse O rd s bogstavelige Udtydning have de i Fundatsen noevnede Auctoriteter tinget Rector og Horerne i Kost og ved Anordning af 22de October 1587 (Svane, Hofm. V S. 449) bestemt, at den Mand, som for bisse 3 Loester Kongekorn havde Skolemester og begge Horerne i Kost, fluide give dem 2 Maaltider M a d om D a gen og 4 gode Retter til hvert M aaltid, og tuende Gange Steg om Ugen, og fluide de have hver 4 Potter D l om D a gen o. s. v. M e n kenne Bespiisning in natura varede vel ikke lcenge ved; i S va n e s Register er bemerket: „Nu, ligesom i mange A a r forhen, oppeboerer Rector og de wende overste OollsAD Kostkornet selv, og seer sig enhver med Kost, hvor de kan, forsynede". As bette Kostkorn fik Rector og de 2 Horere, efter Svanes Angivelse i Skolebogen WI. 56 f. hver 10 Tdr. 1?/, Skpr. Rüg, 17 Tdr. 4 Skpr. Byg og 11 Tdr. 2 Skpr. Havre. Jovrigt bleve alle bisse Korntien- der efterhaanden perpetuerede til noerliggende Herregaarde imod et Kornbelsb, som ncrrmer sig det oprindelige: Dsterskjer- ninge til Rodkilde eller nu Flint Holm (den flal vcrre folgt ved Auction 1764) imod en Afgift af 6 Tdr. 2 Skpr. Rüg, 7 Tdr. 4 Skpr. Byg og5 Tdr. Havre; Frorup tilDrdek- lunde (rimeligviis, ligesom Communitetets Andcel, ved B e - villing af 23de Ju n i 1699; jfr. M . Nosenvinges Declaration af Iste M arts 1703 i Vinding Herreds Panteprotokol Nr. 1), 74 der svarer 9 Tdr. B y g og 15 Tdr. Havre; FerretSlev, Sollinge og Hellerup til Hellerupgaard (uvist naar), der svarer 11 Tdr. 7 Skpr. Rüg, 16 Tdr. 4 Skpr. Byg og 6 Tdr. 2 Skpr. Havre; Skjellerup tilHindemae, hvorfra Afgiften er 7 Tdr. 4 Skpr. Rüg, 13 Tdr. 4 Skpr. Byg, 5 Tdr. Havre; som man feer af S v an es Skolebog toi. 56, leveredes bette Quantum allerede 1740 derfra til Rector i Nyborg, men Kongetienden solgtes dog forst dertil 1766, og i det af Köngen til Cancelliraad Fr. Petersen under 21de Januar s. A. udstedte og 26de M a rts ncest efter inden Fyen- does Lattdsthing lcrste Skjode (Copie ibl. Nyborg Skoles Documenter Nr. 59 i Odense Skoles Archiv) blev ncevnede Afgift reserveret Skolen; ifolge Cancelliets Bevilling af 21de M ai 1803 til davcrrende Eier til at dele Jorderne i 3 Par- celler har Skolen Pant i en Parcel af Hindemae samt Skjel lerup Kirke (Copie ssteds. litt. I, Nr. 15). Ellested endelig var allerede 1730 (jfr. Vinding Herreds Panteregister) perpetueret til Lykkesholm, som svarer 5 Tdr. 1 Skp. 1 Fdk. Rüg, 6 Tdr. 1 .Skp. 2 Fdkr. Byg, 2 Tdr 4 Skpr. Havre. Alle bisse Afgifter betales aarlig i Penge efter Capi- telstaxten. 58. Hjulby Gaardmcends Afgist var Nyborg Land- sogns Degnekorn til Rector som Chordegn, tidligere 4 Tdr. 2 Skpr. B y g af 17 Gaarde ( S v an es Skolebog toi. 56), senere kun 3 Tdr. 5 Skpr. B y g af 13 Heelgaarde og 1 H alv- gaard (jfr. Nyborg Skoles Designationsprotacol S. 5). Denne Afgist ydes af Gaardmcmdene fra 1840 af med Penge efter Capitelstaxten; tidligere leveredes Körnet in natura. 59. Landgilde af tuende Gaarde, henhorende til S t . Nicolai Altergods i vor Frues Capel i Nyborg, legeret af samme Alters Patron Johan Friis til Hesselager ved Fun- dats Koldinghuus Fredagen noest efter Sondagen Huamino- 75

äoZsniti 1554 (S v an es Skolebog kol. 8, Hofm, V S. 450) til Skolemester (2/g) og Locaterne (^/g), paa detVilkaar, at de Intet maae krame eller oppebare af sättige Disciple (jfr. N r. 20 og 21). D e n ene G aard, kalbet D a in - gaard, i Vindinge Sogn svarede aarlig 3 Pd. Byg, 1 Pd. Rüg, 1 Otting S m o r, 2 Gjcrs, 4 H sn s, den anden i S u l - kendrup i samme S o g n flyldte aarlig 2 Pd. Byg, 1 Gaas, 2 Hons. Hertil kom endnu senere, uvist naar, Landgilde af en 3 d ie Gaard i samme S o g n 2 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdk. Rüg, tillagt 3die Lectiehorer, efter S va n e s Mening (Regi- steret) af Vindinge Kirke, hvis Sognedegn denne Hörer dar. Disse Gaarde bleve efterhaanden indlemmede i B a ro - niet Holckenhavn, og derfra svaredes og svares nu 5 Tdr. Rüg og 12 Tdr. 1 Skp. Byg, nemlig af en Gaard i Vin dinge 2 Tdr. 4 Skpr. Rüg, af en Gaard i Sulkendrup 2 Tdr. 4 Skpr. Rng, 7 Tdr. 4 Skpr. Byg, og af Sulken drup Bymcend af en nedlagt Gaard 4 Tdr. 5 Skpr. B yg , Alt med Penge efter Capitelstaxten. 60. Afgift af en Gaard i Aunslev B y , Kirkejord, ligesom den sidst ncevnede, og efter Sva n e s M ening (sst.) tillagt 2den Lecties Hörer som Sognedegn til Aunslev Kirke. Landgilden udgjorde for 3 Tdr. 2 Skpr. B y g (sst.), nu er den kun 3 Tdr. B yg, der betales fra Juelsberg med Penge efter Capitelstaxten. 61. Afgift af Nyborg Kirke, enLevning af hvad der aarlig tilfaldt Rector og Horerne som en Deel af Calente- Gildernes Gods, hvilket Gods af Christian d. 3die blev givet til Nyborg Kirkes og Skoles Ophold og Behov ved Brev dat. Mandagen ncest efter Sondagen kalmarnm 1555 (Copie i Svan es Skolebog t'ol. 49, aftrykt Hofm. S . 435). Oprindelig bestod Skolens Andeel i 3 Tdr. B y g og omtrent 15 Vr Rd. Jordflyld til Rector og 3 Rd. 2 Mk. til hver af de 3 Hsrere, men deraf er kun tilbage de 3 Tdr. B yg , som erlcrgges ved Kirkeocrrgen i Nyborg med Penge efter Capi- telstaxten.

Jndtil Aaret 1846 eiede Skolen tre Bygninger i Odense, Skolehuset paa St. Knuds Kirkegaard, Gymnasiebygningen ved Sid e n af Kirken, og Rectorresidentsen paa det störe Torv. A f disse blev imod Vederlag det forste overladt til Almue- og Borgerflolevcrsenet, den anden til Stiftsbibliotheket, den tredie folgt for 7000 Rd. til Lceseforeningen (om disse Bygningers Historie s. Bidrag til O. C. Hist. Iste H. 1846). Den nye Skolebygning paa Hjornet af Graabrodreplads og Graabrodrestrcrde, som blev fuldfort 1846, kostede med G rü n den 64,787 Rd. 35 ß. og er assureret i Brandkassen for 40,000 Rd. (jfr. Selm ers Aarbog f. Kbhvns. Univ. o. s. v. for 1846 S. 176 ff., Progr. f. 1847 S. 97 ff.); hvorimod Skolens betydelige Jnventarium, Bibliothek, physiske, natur- historifle, geographifke og andre Sam linger og Apparater ikke ere assurerede, da Direktionen for Universitetet og de lcrrde Skoler, paa Forstanderflabets Foresporgsel desangaaende, i sin Svarstrivelse af U te M a i 1844 har meent, „at det maatte ansees for tjenligst for Skolekasserne ikke at assurere de lcrrde Skolers Bibliotheker, da det, som saaledes bespares i B ra n d - prcrmier for dem alle, maa formodes at vcrre tilstrcekkeligt til at dcrkke Tabet, naar i et enkelt Tilfcrlde eet af dem flulde odelcrgges ved Jldsvaade, og i Lighed hermed maatte man finde det hensigtsmoessigst, at den physiske Jnstrumentsamling Heller ikke forsikkredes i Brandkassen". 77

Oversigt over Cathedralftolens aarligeJndtcrgter. Tiender, som ifolge Commissions-Kjendelse eller Forening svares af Aderne: 1 . Aasum S o g n S Kirketiende (ovenf. 8 . 25), ialt 25 Tdr. 5 Skpr. 2 V , Fdk. Rüg, 52 Tdr. 2 Skpr. Vs Fdk. Byg og 47 Tdr. 5 Skpr. 2V« Fdk. Havre, betales Ute Febr. med Penge efter Capitelstaxten, tilligemed 17 Rd. 20 ß. i Qvcrgtiende. 2. Kauslunde Sogns Kongetiende (8. 30. b), ialt 26 Tdr. 3 Skpr. 3'/« Fdk. Rüg, 58 Tdr. 7 Skpr. I V« Fdkr. Byg og 87 Tdr. „ Skp. 2 V« Fdk. Havre, ydes deels i Penge (Ute Febr.) efter Capitelstaxten deels in na tura. til Kjobmanden, der detaler Belobet Iste M a i ligeledes efter Capitelstaxten. 3. Norre-Hoirup Sogns Kongetiende (8. 32. ä), 13 Tdr. 2 Skpr. 3^2« Fdk. Rüg, 26 Tdr. 5 Skpr. 2 '/ ^ Fdk. B yg, 26 Tdr. 5 Skpr. 2V, r Fdkr. Havre leveres in natura og betales Iste M v i efter Capitelstaxten af Kjobmanden. 4. Skovby Sogns Kongetiende (8.30. o), 77 Tdr. 1 Skp. I V 2 Fdk. Rüg, 75 Tdr. 4 Skpr. Byg, 75 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdk. Havre, ligesom N r. 3. 5. Kjong Sogns Kongetiende (H,. 8), ialt47 Tdr. 2 Skpr. "Vs.« Fdk. Rüg, 69 Tdr. 7 Skpr. 2-^'»/„«»Fdk. Byg, 74 Tdr. 2 Skpr. Fdk. Havre, betales ligesom N r. 1. 6. Barlose Sogns Kongetiende (^. 9), 31 Tdr. 2 Skpr. Rüg, 43 Tdr. 3 Skpr. I V« Fdkr. Byg, 40 Tdr. 1 Skp. 3V» Fdk. Havre, ligesom Foreg. 7. Asperup Sogns Kongetiende (8. 29. a), 54 Tdr. 6 Skpr. ' V l2 Fdk. Rüg, 120 Tdr. 5 Skpr. 2^/zs Fdk. B yg, 58 Tdr. „ Skpr. V« Fdk. Havre, ligesom N r. 3 og 4. 8. VissenbergSogns Kongetiende (^. 5), 92 Tdr. 7K

» Skp. 3"/i» Fdkr. Rüg, 95 Tdr. 4 Skpr. "/z« M .B yg, 101 Tdr. 3 Skpr. 1?'Vzg Fdk. Havre, ligesom N r. 2. k . Tiender, som ere perpetuerede til Herre- gaarde eller Stiftelser. 1. Soerslev Sogns Kongetiende (L. 24) til Grevskabet Gyldensteen, som 24de Febr. erlcegger 127 Rd. 48 ß. 2. Lumby Sogns Kongetiende (L. 28) til N is te vgaard for 40 Rd., der betales U te November. 3. Dsterhcrsinge S o g n s Kongetiende (L. 33) til Hved Holm for 26 Rd., der erloegges U te December. 4. Fraug de S o g n s Kongetiende (L. 34) til Fraug- degaard (nu Tiendens Eiere) imod cn Afgift af 18 Tdr. 6 Skpr. Rüg, 22 Tdr. 4 Skpr. B y g efter Capitelstaxten og 7 Rd. 48 ß., forfalder Ute Februar. 5. Vigerslev Sogns Kongetiende 6) tilLan- genso for 60 Rd., der betales 24de Februar. 6. Gamtofte So gn s Kongetiende (^1. 4) tilBra- hesborg for 106 Rd. 24 ß., at betale Ute November. 7. Aunslev Sogns Kongetiende 11) til Juelsberg, der erlcegger Ute Februar 20 Tdr. Rüg, 30 Tdr. B y g og 10 Tdr. Havre med Penge efter Capitelstaxten. 8. Vantinge Sogns Kongetiende 13) til Arreskov mod en Afgift af 6 Tdr. 2 Skpr. Nug, 3 Tdr. Byg, 1 Td. 7 Skpr. Havre Ute Februar med Penge efter Capitelstaxten. 9. Besterhcrsinge S o g n s Kongetiende 12) til samme Gaard imod Idelse af 2 Tdr. 4 Skpr. Rüg, 6 Tdr. B yg , 5 Tdr. Havre paa samme T id og Maade. 10. Svanninge S o g n s Kongetiende (^. 15) til Steensgaard imod 15 Tdr. Rüg, 15 Tdr. Byg, 3 Tdr. 6 Skpr. Havre paa samme T id og Maade. 79

11. Davinde S o g n s Kongetiende 18) til Selleberg, hvorfra erlcegges 6 Tdr. 2Skpr. Rüg og 7 Tdr. 4 Skpr. B y g paa samme Tid og Maade, 12. Alless Sogns Kongetiende (^. 17) til Odense Communitet imod 5 Tdr. Rüg, 6 Tdr. Byg og 1 Td. 7 Skpr. Havre, som betales paa samme T id og Maade. 13. Uggerslev Sogns Kongetiende (L.. 16) til Vrritslevgaard, der erlcrgger 6 Tdr. 2 Skpr. Rüg, 7 Tdr. 4 Skpr. Byg og 5 Tdr. Havre paa samme Tid og Maade. 14. Gjestelev S o g n s Kongetiende (^. 14) til Nordskov, hvorfra ydes 4 Tdr. 4 Skpr. Rüg, 5 Tdr. 3 Skpr. B y g og 1 Td. 7 Skpr. H avre, der leveres in na tura ved 5 Gaardmcrnd i Freltofte til Kjsbmanden og beta les Iste M a i. 15. Vrsted Sogns Kongetiende (^. 10) til Vr- sted Proestegaard imod 2 Tdr. 4 Skpr. Rüg, der betaleS U te Februar efter Capitelstaxten af Prcesten i Orsted. 16. Osterskjerninge Sogns Kongetiende (0. 51) til Flintholm imod 6 Tdr. 2 Skpr. Rüg, 7 Tdr. 4 Skpr. B y g og 5 Tdr. Havre, der erlcrgges paa samme Tid og Maade. 17. Skjellerup Sogns Kongetiende (6. 56) til Hindemae; Afgiften er 7 Tdr. 4 Skpr. Rüg, 13 Tdr. 4 Skpr. B y g og 5 Tdr. Havre, at erlocgge paa samme Tid og Maade. 18. Ferretslev, Sollinge og Hellerup S o g n S Kongetiende (0. 53-55) til Hellerupgaard imod 11 Tdr. 7 Skpr. Rüg, 16 Tdr. 4 Skpr. Byg og 6 Tdr. 2 Skpr. Havre, erlcegges paa samme T id og Maade. 19. Ellested S o g n s Kongetiende (6.57)til Lyk- kesholm, hvorfra svares 5 Tdr. 1 Skp. I Fdk. Rüg, 6 Tdr. 80

1 Skp. 2 Fdk. B y g og 2 Tdr. 4 Skpr. Havre paa samme Tid og Maade. 20. Frorup SognS Kongetiende (0. 52) til Dr- beklunde imod en Afgift af 9 Tdr. Byg og 15Tdr. Havre paa samme T id og Maade. 6. Afgifter af BondergodS: 1. A f en Gaard i Meelby (L. 39) fra Grevflabet Gyldensteen 16 Rd. hver U te December. 2. A f en Gaard i Flodstrup (L. 45) fraSkovsbo 20 Rd. 19 ß. paa samme Tid. 3. A f en Gaard i Drritslev (L. 44) fraLangenso 38 Rd. 48 ß. d. Ute November. 4. A f en Gaard i Hesle (L. 43) fra BraheSholm 10 Rd. d. U te December. 5. A f en Gaard i Roerslev (L. 40) fra Kjorup (Grevfk. Roepstorff) 10 Rd. d. U te November. 6. Afto GaardeiHjorslev (L. 42)fraNislevgaard 12 Rd. 58 ß. paa samme Tid. 7. Af en Gaard iVeistrup (^. 20) fra Tisselholt 1 Td. 4 Skpr. Rüg, 1 Td. 4 Skpr. Byg, 1 Td. 4 Skpr. Havre ester Capitelstaxt og 3 Rd. 32 ß., d. Ute Februar. 8. Halvdelen af Afgiften af en Gaard Ulmeovre, Ulbolle Sogn (^,. 22) fra Rodkilde 2 Tdr. 2 Skpr. Byg ester Capitelstaxten paa samme Tid. 9. A f en M olle i T arup (^.. 21) fra Torpegaard 4 Rd., d. U te November. 10. Hjulby Gaardmomd (0. 58) yde selv 3 Tdr. 5 Skpr. Byg ester Capitelstaxten d. Ilte Februar. 11. A f noget underBaronietHolckenhavn indlemmet BondergodS (0. 59) 5 Tdr. Rüg og 12 Tdr. 1 Skp. Byg efter Capitelstaxten paa samme Tid. 81

12. Af cn Gaard iAnnslev (0. 60) fraJuelsberg 3 Tdr. B y g efter Capitelstaxten paa samme Tid. 13. Af et Boelsted i Nsrre-Hsirup (L. 38) erlcrgger Eieren 5 Tdr. Rüg, 5 Tdr. B y g og 5 Tdr. Havre (den nuvcrrende Eier kun 3 Tdr. Rüg, 2 Tdr. B y g og 5 Tdr. Havre) efter Capitelstaxten paa samme Tid. 14. A f en Jordlod i Aasum (L. 26) erlcrgger Eieren 2 Skpr. Rüg, 2 Skpr. Byg og 2 Skpr. Havre efter Capi- tclstaxten paa samme Tid. 15. Ligelcdes Arvefcrsteren af den anden mindre Jo rd lod i Aasum (s. sammesteds) det .Samme paa famme Maade og Tid. 16. Ligeledes Arveftrsteren af Rogelundshuset eller den storre Jordlod i Aasum (s. sammesteds) 4 Skpr. Rüg, 4 Skpr. B y g og 4 Skpr. Havre paa samme M aade og Tid. 17. Degnekorn af Landsbyerne i St. Knuds Sogn ( I . 2), 3 Tdr. 4 Skpr. B yg , Ydes in natura og betalcs af Kjsberen efter Capitelstaxten d. Ifte M a i. 18. Degnekorn af Landsbyerne i Frue S o g n (sam mest.) 1 Td. 3 Skpr. B y g ligesom Foregaaende.

11. Bortfcrstet eller bortforpagtet Jordegods.

1. Af en Gaard i Norup (L. 41) svarer Fcesteren d. Ute November 12 Rd. 72 ß. 2. DenencFcrsterafMilehoisagrene(L.37)udensor St. Jorgensporten 4 Rd., med Halvdelen Ute November og Halvdelen Ute Februar. 3. Ligeledes den anden Fcrster (sammest.) paa famme Tider 5 Rd. 4. A f Gronhoislokken og S and marken (sammest.) er Forpagtningsafgiften 20 Tdr. 3 Skpr. Rüg og 20 Tdr. 3 Skpr. Byg samt 305 Rd.; Halvparten af Pengeafgiften 6 82 betales ForskudSviis U te Juni, den anden Halvdeel crlcrgges tilligemed Kornafgiften efter Capitelstaxten U te Februar. 5. Forpagteren afMilehoislskken (sammest.) erlcrgger 4 Tdr. 7 Skpr. Rüg, 4 Tdr. 7 Skpr. B y g samt 146 Rd. paa samme Maade og Tiber som Foreg. 6. Ligeledes paa samme M aade og Tiber Forpagteren af Mollelokken (sammest.) 1 Td. 2 Skpr. Rüg, 1 Td. 2 Skpr. Byg samt 50 Rd. L . Refusioner: 1. Alless og Broby Sognekald for Prcestetiende (L . 36. a) 44 Tdr. 6 Skpr. 3V,Fdk. Rüg og 44 Tdr. 6 Skpr. 3 Vs Fdk. B y g , der erlcrgges af Sogneproesten efter Capitels taxten med Halvdelen U te M a i og Halvdelen U te November. 2. Afgift af N y borg Kirke (6. 61) 3 Tdr. Byg, betaleS af Kirkevcergen i Nyborg med Penge efter Capitels taxten U te Februar. 3. Refusion for Huusleie (^.. 19) af St. Knuds Kirke 16 Rd. og Frue Kirke 4 Rd., betales af Kirkevoer- gerne Iste Oktober. 4. Renter af Jens M u le s Legat (^ . 7), imellem 13 og 14 Rd., Howes paa Bispecontoiret Ute December. f5. F ra Odense Amtstue (L. 27 og 36. b) har Skalen indtil 1857 erholdt en Refusion af 24 Tdr. Rüg, 70 Tdr. 4 Skpr. B y g og 3 Tdr. Havre efter Capitelstaxten, og den almindelige Skolefond 63 Rd. 64 ß., hvilken Refusion indtil videre bortfalder.f 1*. Jordskyld og Grundleie 1. Fra Hovedgaarden Toistrup (^. 1) 5Nd. 32 ß., som betales Iste Oktober. 2. A f flere Gaarde og Hufe i Odense (sammest.) 21 Rd., hvoraf 11 Rd. 75V- ß- til Paaske og 9 Rd. 20'/s ß- til Mikkelsdag. 83

6-. Renter af Capitaler. 1. Af SkolenS Capitaler i Obligationer 1350 Rd. 33 ß. i Terminerne. 2. A f de blandt Stiftets offentlige M id le r indsatte C a pitaler (L. 26), som ved to Gange erlagte Recognitioner nu ere stegne til 910 Rd., udgjore Renterne, efter Fradrag af Administrationsomkostninger, omtr. 35 Rd., som udbetales af Stiftskassereren U te December. 3. A f Stipendieoverskudsfondens Renter afgives ifslge Kgl. Resolution af 18de Oktober 1849 aarlig til Sko- lekaSsen 480 Rd. med Halvdelen i hver Termin. 8 . Parierende og tilfceldige Jndtoegter. 1. Skolepenge 40 Rd. med Moderation for flere Brodre (28 for 2de, 20 for 3de, Intet for 4de Broker); Skolekassen faaer dog kun Skolepengene for 100 Disciple (med Jndbegreb af Beneficiarier); det Ovrige deles ligeimel- lem Lcererne med Undtagelse af Rector. 2. Lys- og Brcrndepenge 5 Rd. for hver Discipel. 3. JndskrivningSpenge 5Rd. for hver ny Discipel. 4. Betaling for Testimonier 10 Rd. for hver Discipel, som ikke har Beneficier. 5. Jndfcrstninger og Recognitioner. 6. Leie af Aasum Degneenke-Soede, (L . 25 Slutn.), naar ingen Degneenke benytter Boligen. 7. Kirkevcrrgens Overflud af Aasum Kirkes Jndtoegter for Jord, Ringning m. m.