v stts VSSI^ 61^ ciow nlosclst Zlssglsfofsksi^ss öibliotsk 5I_/^6I3^0^5X^^IXI^5 6Iöl_IO^X 3Issgtsfoss><6M68 öidlioisk cl^ivss sf fozeniligsn O3H8K6 3Issgt8foi'3><6s6. l)6t 61" 6t 3p66i3l-d>dliot6k msct VSSI'kSI', ctsi' 61" 63 c>6> st V6Z63 fss»63 K^IWI'SI'V, d>33clt 33c>6t omt3tt63c>6 8>ssgt3-, >ok3>- og p6>'8033»ii3to>'i6. 3>ssgt8to>'8><6M68 3>d!>0t6k: tittp://d>d>>ot6l<.cI>8-cl33M3i'k.cIl< ^oiDMUgsri V333K6 3>Wgt3toi'3ksi's: www.8>36gtogcl3t3.cjk SsmoS^/t, st ü/üt/ots/cst,nc/s/?o/c/s^ dscts msct 09 uc/ss optisvs/^st. /Vs/^ c/st c/^s/s^ s/9 om ss/c/^s vss^/tsf, tii/oz^ o/otisvs/^sttsn s/^ uc/tsdst, ttsn c/u t»t c/oivn/oscts 09 ssvsncts PO^-t/tss. 0/V/sr ctst s/9 o/n i/ss/^ts/^ som s/^ omtsttst st 09/rsvs/Vt, s/cs/ ciu ^ss/V o/omLS/^som ps, st t//ss ttun s/^ t/t /^snt 9S/S0N//9 bfl/9. Odense Cathedralskoles H is t o r ie Forste Hefte. Om de lil Skalen hörende Aygninger. Zndvielsen af SkolenH nye Bygning den 27de November 1846, »f Prof 51»^. R I F Henrichsen, SkolenS Rector. ----------- — r - ^ - Z . — Odense. Trykt i M. C. Hempel- Officin. vad der hidtil Hades trhkt om Odense ^ Cathedralstole og Gymnasium, er Lid et ^ og meget ntilfredsstillcnde, ja for cn Deel ikke engang ret paalideligt, da det sjeldnere er oft af Kilderne seid. D e r- imod findes i B ye n s Archiver, navnlig i Bispearchivet, cn M asse utrykte Materialier til denne Skolcs og de dermed forvundne Jnstitutioners Historie, hvoraf en sammenhomgcnde Skildring vel mutigen künde dannes. Til at give en saadan folcr jeg imidlertid ikke Kald, og om jeg end var skikket dertil, vilde jeg for det Forste vel ikke kunne vinde Lid til et saadant Arbeide; hvor- imod jeg agter at samle Materialierne og deraf, som F o r- arbeide til en sammenhcengende Skildring, efterhaanden at meddele Bidrag og Actstykker til Skolens Historie, ordnede ester Visse Hovedpunkter. Jdet jeg nu gjor Beghndelsen med de B y g n in g e r s Historie, som fordum eller indtil ncer- vcerende L id have Hort til Skolen, glceder det mig at kunne aabne disse Bidrag med en Afhandling af min lcerde Col- lega, Hr. vr. Palnd an-Müller, om Skolens Belig- genhed i celdre Lid, hvilken, foruden ved sin cgentlige Gjen- stand, ogsaa vil interessere ved de Oplhsninger, som inde- holdes derl om S t . Knuds Kirkes Omgivelser i Almin- delighed. N i 2 I (Dm O-ense Cathedraljkoles AeliggenheÄ i «ldre Tid. Aaret 1271 eller 1277 stiftede den fpenste Biflop Jo h a n n e s en laerd Skole i Odense efter Anmodning af Hevnekin, som da Var, eller siden blev Prior i S. Knuds Kloster. *) D et Var saaledes ikke eve dette K lo ­ sters Skole, men en bistoppelig, ved Stistets Dvmkirke; dog har den upaatvivleligt fta forste Beghndelse staaet i ncer Forbindelse med S . Knuds Kloster, hvis Kirke Var Stistets Hovedkirke, og hvis Prior foranle- digede Skolens Oprettelse. Denne Forbindelse viser fig endvu chdeligere nnder Bistop Gisico, Johannes's Ester- mand, der af Nogle anfores som Skolens forste Stifter, og som vel i ethvert Fald har bragt den nhe Stistelse i bedre Sk ik ; thi da bestemtes det, at Skolemesteren flnlde lonnes >) 8or. «er. v. VII. 224. 3 af Biskoppen, men Han og sexten Disciple fodes af Klosteret med et Bidrag af Biskoppen. Om Skolen da har staaet i nogen Forbindclse med S. A l b a n i Kirke, vide vi ikke; men det er i sig selv troligt, at dens Disciple have besorget Sange n i denne Sognekirke, der laae den saa ncer. Dette spnes i det mindste at have vceret Tilfoeldet i Begpndelsen af det 16de Aarhundrcde, saaledes som det Folgende vil vise, og andre Omstcendig- heder gjore det rimcligt nok. S . A lb a n i Kirke har en- gang tilhort S. Knuds Kloster; og omendstjondt den blev flilt derfra Aar 1138 som en egen Sognekirke D , viser dens Bcliggenhed, at da den selv intet Convent af Munke eller Domherrer havde, künde den ikke faac den fornodne Hjelp til Kirkesangen ncermcre cnd fra Cathedralstolen, som kun laae nogle Skridt fra den. Desuagtet Var det dog S . K n u d s Kloster, Skolen stod i Forbindelse med, og hvilket den, tilligemed KlosteretS ovrige Foranstaltninger til Videnskabernes Fremme, forstaf- fede betydclige Donationer. Det kan derfor neppe have vceret Klosteret meget behageligt, da der i Begpndelsen af det 14de Aarhnndrede oprettedes endnu en Skole, nemlig ved V o r Frue Kirke i Odense. At S. K n u d s Kloster har sat P r iis paa sin Forbindelse med Domstolen, seer man deraf, at Bistop Erik Krabbe maatte 1363 blandt andre Pontoppidan Lee. 1. 558. 2) 8. Lei-, v s s . I. 273. Suhms Historie af Daumark 5, S . 543; jfr. sammest. S . 580. p) See HamSforts Lliros. Sveunäs. i 1 Tome af 8 .kor.!), paa flere Steder. 4) Pon^op. Loci. 2, 97. ll") 4 Privilegier til Klosteret ogsaa give dette, at Han altid skulde veelge en af Munkcne til Skolens Rector, om der blandt dem fandtes nogen dertil flikket >); og i Aaret 1434 for- hvervede Klosteret Erkebiskoppens Forbud imod flere Skoler i Odense, end den ene almindelige Skole bed Domkirken og den saakaldte Pugeskolc ^) (ved F r n e Kirke). S . Knuds Kloster künde eller bilde imidlertid ikke strengt haandhceve dette ndelukkende Skoleprivilegium, saa at det allerede 1447 tillod Oprettelsen af endnn en Skole i Odense, nemlig ved S . H a ns (eller som det ogsaa kaldes: S. Michaels) Kloster, hvis Prior dog blandt Andet maatte forpligte sig til, ikke at optage B o r n fra S . A lb a n i S o g n , og ikke at beholde dem ober deres 15de A a r ^). Jdet de tre Hovedsogne i B hen saalcdes hvert fik sin Skole, og idetCathedralsiolen forbeholdt sig alene S.A lb a n i So gn , Var det naturligt, at den i daglig Tale bencevntes S . AlbaniSkole, nagtet den stod i saa noie Forbindclse med S . Knuds Kloster. S. A lb a n i Skole kaldtes den formodentlig allerede i den sidste Halvdeel af det 15dc ^), t) Pontoppidan, ans. St. S . 212. 2) Udtog af Brevet i Vedel Simonsens Bidrag til Odense BpeS erldre Historie 1. 2. S . 118. ») Dette markelige Aktstpkke, som hoS Kontoppidan (^nn. Leel. I. 663) og Thorkelin (viplowatarium XrnN-INaxn, I, 157) ikke alene er Horst ucorrect aftrpkt, men endog henfort til Aar 1247 istedetfor 1447, meddeleS her som Bilag. Ist. Paludan - Mül­ ler, om S . HanS Kloster i Odense, S . 9 ff. Til det der forte Beviis for Aar <4447 kommer endnn, at Dokumentet beraaber sig paa et npligt erhvervet Skoleprivilegium for S . Knuds Kloster; thi dette refererer sig til Erkebistoppens Are» af 1434, hvis fände Bestaffenhed man forst leerer at kjende hos Vedel Simonsen. a) I det Mindste hedder det om Prior Jacob Geed (1447/, at Han 5 og med Vished i Begpndelsen af dct 16de Aarhundrcdc. I de Uddrag af Dronning Christines Negnstabsboger, Vedel Simonsen nu har offentliggjort, i ) finder man under A a r 1504 alle Odense B p e s Kirker og Klostere be- gavede af Dronningen i Anledning af Bcgcengclsen oder Lehnsmanden Otto Porsfeld, der droebtes af Biflop Jens Andersen Beldenaks Folk. D e fire Klostere, S . Knuds, Graabrodre, Sortebrodre og S. Hans fik hvert 2 M ark 2) i denne Anledning, medens S . A lb a n i og Vor Fr ne Kirker hver fik 24 Skil., „Peblingerne" til V o r Frue 1 Mark, „Degnene" til A lb a n i 12 Skil., og de til S. H a n s ligesaa meget. Denne forstjellige B e - taling tor hidrore derfra, at Klostrene selb besorgede Sangen i deres Kirker ved deres egne Munke, medens de to So gn e - kirker, som ikke bare Klosterkirker ^ ), bel kun lceste Messer, imedens Disciplene i de tre Skoler gik i Processton og sang foran Liigbaarcn; thi at „Peblingerne" og „Degnene" af de tre Kirker betyder Disciplene i de tre Skoler, feer man af flere Steder i samme Regnstab. Ved A a r 1520 omtaleö ligefrem „Degne af de tre Skoler." Da Reformationcns Seier Var afgjort ved Kong Chri­ stian den T re d ie s Thronbestigelse, gik Stprelscn af Un- derviisningsvLsenet fra de geistlige Autoriteter ober til R e - Var „Solwlrv ^Ibianrv inoremento intentusz" men det er rigtignok i en Kilde fra Begyndelsen af det 16de Aarh. r8. kL. van. 7, 235. 1) Odense, II. 1 S . 87 ff. 2) Man erindre, at Middelprisen paa Rüg og Byg dengang har vcrret 6 ä 8 Skilling Tonden. To Mark Vliver da henved 15 L 20 R-d. 3) S . HanS Kirke var begge Dele. 4) Vedel Simonsen ans. St. S . 144. 6 gjeringcn og blev som beksendt enHovedgjenstand for dennes Omhu. Skoleveesenet navnligt sogte den at hceve ved en Sämling af de spredte Krcefter og bsd derfor 1537 i Kirke- ordinantsen >), at hvor der i enBy havde vceret flcre Latin- siolcr, skulde de sammendrages til en eneste. F o r Odense maatte Folgen af dette B u d blive, at Cathedralstolen, V o r Fr ne og S. H a n s Skoler forenedes, saa at B p cn nu fik een stör Sto le istedetfor de tre gamle. At det Var den saakaldte S . A l b a n i Skole, Stolen ved Cathedralkirken, der optog de andre, sees thdeligt deraf, at Skolens For- bindclse med S .