PPrrææddiikkeebbrrøøddrreenneess ssaammffuunnddssrroollllee ii mmiiddddeellaallddeerreennss DDaannmmaarrkk af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen Ph.D.-afhandling Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse • Syddansk Universitet, Odense 2008 Vejleder: Kurt Villads Jensen Forsideillustrationer: Øverst: Prædikebrødre forklarer Guds Ord for menigheden, mens Dominiks hunde (Domini canes?) beskytter fårene fra ulve og ræve. Detalje fra vægmaleriet ‘The Church militant and triumphant’ på den højre væg i Det Spanske Kapel i dominikanerkirken Santa Maria Novella i Firenze. Fresko af fr. Andrea da Firenze OP, ca. 1365-67. Nederst: Kort over dominikanske klostre, kapeller og huse i middelalderens Danmark. Kortet findes med tilhørende signaturforklaring i afhandlingen som bilag 2. II Resumé Denne PhD-afhandling er temmelig ambitiøs. Den har således som mål at undersøge og identificere ‘Prædikebrødrenes samfundsrolle i middelalderens Danmark’. Ordenen af Prædikebrødre, i dag bedre kendt som ‘dominikanere’ eller ‘sortebrødre’, ankom til Danmark i starten af 1220’erne og forblev her gennem de næste godt 300 år, indtil ordenens brødre blev tvunget til at forlade landet i forbindelse med den lutheranske reformation. På det tidspunkt fandtes der 15 dominikanske konventer i Danmark, der indgik i ordenens nordiske provins Dacia med i alt 31 konventer. Umiddelbart skulle man synes, at en så stor tilstedeværelse gennem så lang tid burde gøre prædikebrødrene til en ganske betydelig og vigtig faktor i kirkelivet og dermed i hele samfundet i høj- og senmiddelalderens Danmark. Mens brødrenes hverdagsrolle igennem de seneste 30 år har fået voksende interesse i middelalderhistoriske studier i andre dele af Nord- og Vesteuropa, så ligger emnet stadig relativt uberørt hen i Skandinavien og Danmark. Med nærværende undersøgelse har jeg derfor ønsket at se nærmere på de dominikanske konventer og klostre i Danmark som en integreret del af middelalderens danske samfund, ved at analysere og beskrive nogle af de forskellige måder, hvorpå et dominikansk konvent interagerede med det omgivende samfund. Min metode har været at foretage en så komplet som mulig registrering af alt bevaret, skriftligt kildemateriale fra middelalderen med selv den mindste relation til de dominikanske brødre og deres klostre i Danmark. Baseret på dette materiale har jeg udvalgt en række temaer og spørgsmål med hensyn til prædikebrødrenes samfundsrolle, som jeg dels har analyseret gennem brug af det danske kildemateriale, dels har studeret gennem en komparativ analyse med observationer og tolkninger gjort i beslægtede udenlandske studier. De udvalgte, undersøgte temaer er: brødrenes prædiken, brødrenes terminering (dvs. prædiken og almisseindsamling uden for byerne), ekstern brug af brødrenes kirker og øvrige klosterbygninger, brødrenes forhold til den sekulære kirke, brødrenes forhold til forskellige verdslige samfundsgrupper, konventernes betydning for byernes positionering og klostrenes fysiske beliggenhed inden for stadsgeografien, brødrenes ejendomsbesiddelse, og brødrenes rolle i inkvisitionen. Hvert tema har fået sit eget kapitel, der indledes med at gøre rede for eventuelle tilknyttede traditionelle opfattelser og diskussioner; traditioner, der i praktisk talt samtlige tilfælde viser sig at kunne trænge til en betydelig nuancering, hvis de da ikke helt kan afvises. Som en overordnet konklusion kan der endvidere svares bekræftende på den indledningsvis fremsatte formodning: jo, prædikebrødrene synes bestemt at have spillet en ganske vigtig og mangesidig samfundsrolle i middelalderens Danmark. III Summary in English The aim of the present PhD-dissertation is a rather ambitious one: to analyse and identify ‘The role of Friars Preachers in medieval Danish society’. The Order of Friars Preachers, today better known as Dominicans or Black Friars, arrived in Denmark in the early 1220s and remained here for the next 300 years until its friars were forced to leave due to the Lutheran Reformation. By that time, 15 Dominican convents existed in Denmark as part of the Nordic-Dominican province of Dacia with a total of 31 convents. Potentially, this ought to have made the Friars Preachers quite a significant part of ecclesiastical life and, thus, an important factor in overall society in High and Late medieval Denmark. Whereas this topic of the friars’ role in everyday life has gained increasing interest in studies from other parts of Northern and Western Europe in the 30 years, it has been left rather untouched in Scandinavia and Denmark. Therefore, my dissertation wish to look at the Dominican convents and priories in medieval Denmark as an integrated part of society, by describing some of the various ways in which a Dominican convent interfaced with the surrounding society. My method has been to make a complete(-as-possible) registration of all written evidences from the Middle Ages and the following century even remotely mentioning Dominican friars or their priories in Denmark. Based on this material, I have taken up a number of themes and questions concerning the societal role of the Friars Preachers, which I have analysed partly through the preserved material from Denmark, partly by comparing the Danish material with the above-mentioned studies from abroad. The themes chosen for analysis are: preaching, terminationes (rural services), public use of priories (churches and domestic buildings), relations to the secular church, relations to different social groups, geographical location of priories, possession of property, and participation in the Inquisition. Each theme is given a chapter of its own, starting by identifying the related traditional views and discussions, and as it turns out, practically none of the commonly met traditions about the Dominicans is left completely ‘untouched’; most of them need a significant shading, while others can be completely dismissed. And as an overall conclusion, the initial expectation of the thesis can be verified: the Friars Preachers do indeed seem to have played quite an important and many-sided role in medieval Danish society. IV Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til afhandlingen 1 2 Forskningstradition, kilder og metode 6 Afhandlingens anvendte kilder 15 Afhandlingens anvendte metoder 20 Afhandlingens afgrænsninger og øvrige overvejelser 23 Afhandlingens terminologi 27 3 Introduktion til Prædikantordenen og Dacia 31 4 Prædikanter af Guds Ord : dominikansk prædiken i praksis og indhold 39 Den pastorale reformation og behovet for dominikanske prædikanter 40 Prædikebrødrenes pastorale licens i Danmark 44 Den dominikanske prædikant : oplæring og ideologi 46 Dominikanske prædikesteder og prædiketider 49 Dominikanske prædikebøger 52 Dominikansk prædiken : sprog og målgrupper 56 Dominikansk prædiken : teknik og indhold 60 Skriftemål og bod 65 Dominikansk korstogsprædiken 70 5 Prædikebrødrenes terminering 76 Opkomsten af den dominikanske terminering 77 Terminernes økonomiske betydning, deres fastlæggelse og konflikter herom 80 Termineringen i praksis - den pastorale tjeneste og almisseindsamlingen 92 Termineringshuse 104 Reformationens opgør med mendikant terminering 111 6 De dominikanske klosterkirkers brug 116 Den dominikanske klosterkirke 117 Det dominikanske gudstjenesteliv 118 Eksterne begravelser ved dominikanerkirkerne 121 Den dominikanske sjælemesse 125 Processionsgang 134 Øvrig anvendelse af dominikanerkirker 137 7 “Som Grib og Due” : Forholdet mellem prædikebrødrene og den sekulære kirke 138 Dominikansk undervisning af sekulære præster 142 Vejen frem mod Super cathedram 146 Konkrete konflikter imellem Nordens prædikebrødre og sekulærgejstlige 150 8 Prædikebrødrenes forhold til sociale grupper i samfundet 157 Social fordeling blandt dominikanerkonventernes velgørere 158 Prædikebrødrenes forhold til gilder, broderskaber, Rosenkransen og fremmede 166 Rekruttering : hvor kom prædikebrødrene fra? 174 9 Dominikanerklostrenes positionering af- og inden for middelalderens bysamfund 182 Brug af dominikanerklostre til positionering af middelalderens byer 183 Dominikanerklostrenes positionering i den urbane stadsgeografi 188 De dominikanske klosterkirkers positionering i klosteranlægget 193 10 Ekstern brug af dominikanske klostre 196 Dominikanerklostrenes generelle åbenhed 197 Herberg 197 Sygehus og fattighjem 198 Juridisk refugium 202 Mødesal 204 Øvrige kendte og mulige anvendelsesformer for dominikanerklostrene 215 V 11 Dominikansk ejendomsbesiddelse 219 Dominikansk besiddelse af ejendom i byerne 222 Dominikansk besiddelse af rurale ejendomme 235 Dominikansk tilkomst af jordegods 241 Udviklingen i dominikanske godsbesiddelser over tid 243 Observansbevægelsens betydning for dominikanske godsbesiddelser i Danmark 245 Dominikanske teglværker : en bygningsteknisk samfundspåvirkning? 249 Dominikanske abildgårde : en diætistisk samfundspåvirkning? 252 12 Prædikebrødrene som inkvisitorer 255 ‘Den dominikanske inkvisition’ : eksempler fra Nordtyskland og Polen 256 En dominikansk inkvisition i Dacia? 260 13 Konklusion 263 Prædikebrødrenes rolle set fra diverse samfundsgrupper 264 Ændringer i prædikebrødrenes danske samfundsrolle over tid 271 Kilder og litteratur 275 Bilag VI 1. Introduktion til afhandlingen Fra 1221 til midten af 1400-tallet blev der anlagt dominikanske klostre i 16 af Danmarks største byer. Hvert af disse klosterkonventer skulle officielt mindst tælle 12 brødre, men de få konkrete indtryk vi har af konventernes størrelse i Nordeuropa tyder på, at i hvert tilfælde de store klostre ofte var oppe på 20-40 tilknyttede brødre ad gangen.