Nyt fra Stenløse Sogns 2008 Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Løssalgspris: kr. 30 Lokalhistorisk Arkiv, Skt. Klemensskolen, Dahlsvej 1, 5260 S. tlf.: 66 15 16 76

1 Foreningens bestyrelse: Indholdsfortegnelse: Formand: Eva Kristensen, Svenstrupbakken 2, 5260 Odense S, tlf.: 6615 3582 Beretninger side 3 Clemens, der blev til Skt. Klemens side 4 Næstformand: Brian Damgaard, Sct. Klemens-figuren. side 6 Ildfuglevænget 284 Mine barndomserindringer side 9 5260 Odense S, Min far var kolonist side 15 Af Voldgårds historie, 1800-2007 side 20 Kasserer: Svend Dirksen, Kildebakken 22 Giverliste side 29 5260 Odense S, tlf.: 6615 0154

Bestyrelsesmedlem: Flemming Jørgensen, Forsidebillede: Skt. Klemensskolens logo Møllebakken 19 Bagsidebillede: Vort logo 5260 Odense S, tlf.: 6615 3837 Arkivets adresse: Bestyrelsesmedlem: Egon Birkholm, Stenløse Sogns Lokalhistoriske Arkiv Svenstrupvej 40 Skt. Klemensskolen, Dahlsvej 1, 5260 Odense S 5260 Odense S, tlf.: 6615 0452 Gironummer: 486-1787 Suppleanter: Steen Kristensen, Grønvej 101 5260 Odense S, tlf.: 6615 1999 Åbningstider: Kaj Jensen, Svenstrupvej 29 C Hver Mandag kl. 16.00 til 18.00, dog ikke i skolefe- 5260 Odense S, tlf.: 6592 0668 rier og på skolefridage, ellers efter aftale med arkiv- leder Mogens Jensen tlf. 6615 1676 Arkivudvalget: Mogens Jensen, Lindeparken 1 5260 Odense S, tlf.: 6615 1676 (fmd) Prisliste:

Årsskrifterne 30 kr. pr. stk. Eva Kristensen, Svenstrupbakken 2 (B) Registre til årsskrifterne 1991-1999: 25 kr. 5260 Odense S, tlf.: 6615 3582 Registre til årsskrifterne 2000-2002: 25 kr.

Folmer Hansen: Erindringer fra Volderslev 50 kr. Svend Dirksen, Kildebakken 22 Oluf Balslev: Træk af Stenløse og Fangel Sognes 5260 Odense S, tlf.: 6615 0154 (B) Historie 50 kr.

Tømrer- og bygmester Ernst Andersen 50 kr. Egon Birkholm, Svenstrupvej 40 Videofilm: Sognefilmen 100 kr. 5260 Odense S, tlf.: 6615 0448 (M)

Flemming Jørgensen, Møllebakken 19 Udgivelse: 5260 Odense S, tlf.: 6615 3837 (M) Årsskriftet er udgivet af Stenløse Sogns Lokalhis- toriske Forening i et oplag på 300 stk. og omdeles B: valgt af bestyrelsen, M: valgt af medarbejder- til foreningens medlemmer. ne Afleveringer: Redaktion: ISBN: 87-90320– 23– 9 Mogens Jensen (ansv.) ISSN: 1396-1705 Hanne Jørgensen (lay out)

Tryk:

2 Foreningens beretning for 2007 Af Mogens Jensen Af Eva Kristensen

Året 2007 har været et godt år for arkivet. Ved sidste Ved generalforsamlingen d. 6 marts 2007 var der generalforsamling i marts 2007 gav jeg udtryk for, at som sædvanlig stor tilslutning fra medlemmerne, vi nu snart var færdige med at gennemgå og ordne vo- res billedsamling, der nu rummer 6000 billeder af for- hvilket vi er meget taknemmelige for. Vi takker for skellig art. Det var nok lidt overilet, for vi kæmper det store fremmøde. stadig med at få styr på billederne. Det var en større Efter generalforsamlingen havde vi en debat om, mundfuld end jeg havde regnet med. Der var mange hvad vi fremover skulle med vores forårstur, da vi billeder, der skulle printes, en del der skulle skannes, har været overalt i sognet. Vi fik nogle gode tips nogle skulle omregistreres og enkelte er desværre ble- til, hvad vi eventuelt kunne bruge til vores forårs- vet væk, uden at jeg kan sige hvornår og hvordan de tur. Efter generalforsamlingen fortsatte bestyrelsen er forsvundet. Det er heldigvis et ganske lille antal, med uændret konstitution. men vi har brugt rigtig megen tid på disse billeder, in- den vi har opgivet at finde dem. Vores samling består I det år der er gået var vi 12. maj på besøg på Da- naturligt nok mest af fotografier. Det ses også tydeligt lum kloster. Der kom omkring 100 medlemmer, så at verden, også her i Stenløse, er blevet mere digital, vi må sige det var en meget stor succes. Det var idet langt de fleste billeder, vi modtager, er på Cd'er. næsten for meget for søster Emaculata, men det Vi har været billederne igennem på forskellige måder klarede hun alligevel flot, med et fantastisk fore- tre gange og er nu i gang med den endelige, afslutten- drag om Dalum Kloster fra dets start og til i dag. de gennemgang, hvor også negativer, der ikke tidlige- Søster Emaculata var en strålende fortæller med re er blevet skannet, nu bliver det. Det har vist sig at være en lang sej omgang, men jeg håber, at jeg, når vi megen humor, megen lune og charme. Det var en mødes til næste generalforsamling, kan fortælle Jer, at rigtig god dag, hvor vi skulle have nydt kaffen i billederne nu endelig er helt på plads. Det er måske at klosterhaven, men på grund af regnvejr var det kun love for meget, men optimist som jeg er, håber jeg at nogle få, der benyttede sig af dette. det vil lykkedes. I Sammenslutningen af Lokalarkiver SLA er der sket På efteårsmødet onsdag d. 21. november havde vi store ting. Endelig er den deling af arkiverne i store og et meget interessant foredrag fra landsby til soveby små arkiver eller professionelle - og amatørarkiver af Per Grau Møller. Der var I også rigtig gode til at sket. Noget som jeg har ment var det eneste rigtige på møde op. Det er jo dejligt at se så mange menne- baggrund af alle de skænderier, der har været mellem sker, når vi holder noget her i foreningen. os. Så længe jeg har været med i arkivverdenen har de professionelle arkiver haft svært ved at acceptere os Jeg vil sige vore medlemmer tak for støtten i det små lokalarkiver, der alle er drevet på frivillig ulønnet forløbne år, og ikke mindst tak for Jeres fremmøde basis. ved vore arrangementer. I samarbejde med foreningen havde vi et medlemsmø- de, hvor Jørgen Tølløse og jeg fortalte om gårdene i Jeg vil også sige en stor tak til Knud Lund, som sognet før og nu. Det var efter min opfattelse et velbe- søgt møde, og det er vi naturligvis alle glade for. desværre er blevet syg og nu bor på Rytterkasser- Jeg vil igen benytte lejligheden til at efterlyse medar- nen i Odense. Knud Lund, har i mange år været bejdere til arkivet. Vi er her hver mandag, og det er formand, og en stor arbejdskraft i arkivet. Også en ikke vanskeligt og også hyggeligt, og der er en tår kaf- stor tak til medarbejdere for den store ulønnede fe både til formiddagsholdet og til eftermiddagsholdet indsats I har gjort i årets løb, samt en stor tak til Vi vil også meget gerne have nye ideer til kommende bestyrelsen og til arkivleder Mogens Jensen for aktiviteter. Jeg føler, at vi har været Stenløse sogn godt samarbejde i det forløbne år. Jeg håber på en igennem på kryds og tværs, og at det derfor kan være fortsættelse heraf. lidt svært at finde på mere nyt at vise jer her i sognet, men måske er der en eller anden, der sidder med en god ide. Den vil vi gerne høre om.

Arkivets Beretning 2007

3 Clemens, der blev til Skt. Klemens.

Fra biskop til bynavn.

Af Aage Trommer: Aage trommer beretter i artiklen hvordan Clemens, som er navnet på en af de første biskopper i Rom, bliver til Skt. Klemens navnet på en forstad syd for Odense

Det hele begynder med Clemens var det almindeligt at identifice- mange fra kejserhoffet til den - ikke Klemens, for Clemens var re vor Clemens med en vis Titus kristne tro. Her fortsatte han sine romer, og latin (der som bekendt Flavius Clemens. Han hørte til i omvendelser, hvorfor Trajan gav var det sprog, romerne talte) bru- samfundets top og var konsul i ordre til, at han skulle kastes i ger overhovedet ikke bogstavet Rom i år 95. Han var kristen og havet bundet til et anker. Det "K". Han er en mand, der faktisk faldt som offer for sin fætter, skulle være sket år 102. Histori- har levet, idet han var biskop i kejser Domitians kristenforføl- en er god, men den er en legen- Rom i 90´erne i det første år- gelser. (Domitian var kejser fra de. Afgørende er imidlertid, at hundrede efter Kr. Han var den 81 til 96). Denne Clemens er legenden blev taget på ordet og fjerde biskop i Rom, idet man så imidlertid ikke vor Clemens, troet i datiden, og når vi når frem anser apostlen Peter for at have men fejlidentifikationen er med til det 5. århundrede, bliver Cle- været den første. Katolikkerne til at vise, at den kristne tro også mens opfattet som en martyr, der vil ikke bare kalde ham for bi- vandt indpas i datidens overklas- havde givet sit liv for troen. Med skop, men for pave, og det kan se. andre ord: Clemens var blevet til man så strides om. Sankt Clemens, og fordi hans Hvornår og hvor længe var Cle- død var forbundet med drukning Vi kender Clemens som ophavs- mens biskop? Det er der givet i havet og ankeret, blev han hur- mand til et brev, som den kristne adskillige bud på. Nogle siger 88 tigt især søfolks skytshelgen og menighed i Rom sendte til me- -99, andre siger 92-99. Vi må beskytter. nigheden i Korinth. Brevet, der nøjes med at henholde os til er på græsk, er bevaret og er en 90´erne. Vi ved heller ikke, hvor Historien om Clemens på Krim løftet pegefinger, der skulle gen- gammel han blev, for spørgsmå- har et efterspil. I 868 var den oprette fred og enighed i den let er, om han i sine unge dage græske præst Kyrillos indbyrdes stridende menighed i kan have kendt og mødt apostle- ("slavernes apostel") på Krim for den græske by. Så meget står ne Peter og Paulus, da de var i at prædike evangeliet for Khaza- fast, men nu begynder usikker- Rom. Det er muligt, men vi ved rerne, der var et tyrkisk nomade- hederne. intet derom med nogen sikker- folk (der endte med at omvende hed. Under alle omstændigheder sig til jødedommen i stedet for Hvem var han? Det er sandsyn- regnes han for den første af de kristendommen, men det er en ligt - eller skal vi hellere sige, at apostolske fædre, nemlig mænd, anden spændende historie). Her- det ikke er usandsynligt, at han der var umiddelbare disciple af under gravede han nogle skelet- var en frigiven slave eller søn af de først apostle, og som har ef- rester og et anker op af en grav- en sådan ved kejserens hof, for terladt sig skrifter. høj, og dem førte han senere til slaver eller frigivne slaver var Rom, hvor de af pave Hadrian II der mange af ved hoffet, og vi Og så er vi fremme ved hans (der var pave fra 867 til 872) ved - for øvrigt fra et af Paulus´ død, og igen er alting usikkert. blev anbragt i alteret i Sankt Cle- breve i Det nye Testamente, at Måske døde han en naturlig død mente kirken, og der ligger de der var kristne ved kejserhoffet. i Rom, men der kendes fra det den dag i dag. Var der alligevel Det er muligt, at han var jøde af fjerde århundrede den historie, at noget om det med Clemens og oprindelse, for han var velbe- kejser Trajan (der regerede fra Krim? kendt med den jødiske bibel, alt- 98 til 117 og ikke just var kri- Og så springer vi mange hundre- så Det gamle Testamente. stenvenlig) forviste ham til de år frem i tiden og flytter os Lad os gøre et lille sidespring. Krim, Romerrigets alleryderste geografisk. Clemens blev nemlig For halvandet hundrede år siden udkant, fordi han havde omvendt en populær skyts- og værnehel-

4 gen i Danmark i det 11. årh. Her før og efter år 1000 er kendeteg- bærer han bispehue. Han var jo i landet (inklusive Sydslesvig og net ved kristendommens eks- biskop over Rom. Og på kirke- Skånelandene) kendes der 26 pansion. Den slog for alvor rod døren står der på latin årstallet kirker, der var indviet til Skt. blandt andet i Danmark og Nor- 1489 og "sancte clemens ora pro Clemens. Det svarer til England, ge (Sverige var lidt og Finland nobis" - "bed for os". Læs selv hvor der har været ca. 50. I meget senere på den), Polen, efter! modsætning hertil står Norge Czechiet og Ungarn. Kristnin- med seks kirker og Sverige, gen foregik oppefra og nedefter. Efter reformationen i 1536 var hvor der slet ikke var nogen Herhjemme var det Harald Blå- det slut i Danmark med helge- (bortset fra Visby på Gotland, tand, der gjorde danerne kristne. ner og helgendyrkelse, men dog men Gotland var dengang noget Det siger han i hvert fald selv på ikke mere, end at kirkens navn for sig selv). Hvordan kan det den store Jellingesten. Og kon- ikke blev glemt, ligesom den nu hænge sammen? gerne styrkede deres position kilde på Møllevej, der for ved at have en magtfuld værne- længst har ophørt at give vand, Vi skal formentlig tilbage til og skytshelgen bag sig. En nylig også fortsat havde navn efter Knud den Stores tid. Han var interessant teori går ud på, at Clemens. Ja, da jernbanen fra konge over England fra 1016 og Knud netop ville styrke sig selv, Odense til Fåborg blev anlagt i over Danmark fra 1018, da han sit herredømme over England, 1906, og man placerede en stati- efterfulgte sin storebror Harald, Danmark og (fra 1027) Norge on på den bare mark midt mel- og der er en del, der kan tyde og sit dynasti ved at have Skt. lem landsbyerne Stenløse og på, at der snarere var tale om et Clemens bag sig. Derfor hans Svenstrup, kaldte man den in- engelsk-dansk kongedømme kirkebyggeri i de ovennævnte spireret af kildens navn Skt. end om et dansk-engelsk. Når byer. Noget andet er, at dynasti- Clemens, og som tiden gik, vok- det drejer sig om kristningen af et uddøde allerede i 1042, men sede de to landsbyer sammen og Danmark, spiller påvirkningen det kunne han jo ikke vide. overtog stationens navn - og fra England i høj grad ind. Ord Clemens blev til Klemens. som "kristen", "kirke" og Først og sidst var Clemens dog "biskop" kommer alle derovre- skytshelgen for folk, der boede Om kirken som sømærke kan fra. Ikke mindst i det østlige ved havet og for til søs, og kir- man læse i årsskriftet fra 1996, England var den helgen, der ker, der var indviet til ham, fin- om kilden i årsskriftet fra 1994, kunne beskytte mod drukning der vi eksempelvis på Rømø og om stavningen af Skt. Klemens i (og oversvømmelser) populær, i - og så i Stenløse, der årsskriftet fra 1997 og om Skt. og de møntmestre, håndværkere dengang begge lå langt uden for Klemens som logo i dette års- og skrivere, som Knud hentede den lillebitte by Odense. At Se- skrift. til Danmark, for ikke at tale om den er en kirke for det sejlende de søfolk, der sejlede frem og folk, giver sig selv - men bonde- tilbage over Nordsøen, havde landsbyen Stenløse? Det er no- brug for kirker i det andet land. get af en gåde, og man har søgt Var deres kirke hjemme i Eng- at forklare det med, at kirken land viet til Skt. Clemens, var blev benyttet som sømærke, det naturligt, at den kirke, de fik men den forklaring holder rejst på den anden side vandet i ikke vand. Men der er på den Danmark, også blev det. I de anden side ingen tvivl om, at det byer, som allerede fandtes, eller er den "rigtige" Clemens, der som Knud etablerede, kom der våger over kir- kirker indviet til Skt. Clemens ken. På kirkens Det drejer sig om Lund, der er store klokke er blevet kaldt Knuds "hovedstad", der et relief, hvor Roskilde, Slesvig, Ribe, Viborg, han står med en Aarhus og Aalborg. Mærkeligt bog (Bibelen) i nok mangler Odense. den ene hånd, og med den anden Der er imidlertid endnu en inte- støtter sig til sit Postkort Sct. Chlemens ressant omstændighed. Årene anker. På hovedet 5 Sct. Klemens-figuren.

Som logo, bomærke eller segl i lokalområdet.

Af Jørgen Tølløse

Jørgen Tølløse gennemgår i sin artikel hvorledes Skt. Klemens-figuren er brugt som logo i lokalområdet i mange forskellige udformninger.

Skt.Klemens-figuren Svenstrup, Skt. Klemens og Foto ved Inger Munck 2007 Fangel. Det blev et langt og smalt skoledistrikt, som man skulle søge at få til at virke som en helhed. Man nåede også frem til navnet: Skt. Klemensskolen, omend vist ikke alle syntes, at det var en god idé. Men det var jo det tæt- test befolkede område, og de ny- tilkomne strømmede til, og tøm- rer- og bygmester Ernst Ander- sen byggede mange huse dér på de gamle bakker langs Sven- strupvej, og han havde pla- ner.Sognepræst Oluf Balslev (1911-83), som var præst her fra 1938 til 1976, var meget histo- risk interesseret, og han har nok haft en finger med i spillet, da skolenavnet skulle vælges og i de følgende begivenheder. For- mand for skolekommissionen var lektor Frederik Andersen (1908-1975). Hans kone Grethe Damman (Andersen) (1914- Kirkeklokkens Sct. Clemens figur 1994) var kunstmaler. Sønnen Ture Damman Andersen fortalte I Aage Trommers artikel om Skt. gur, der viser Gud Fader sidden- i sit foredrag i Stenløse Sogns Klemens bliver læserne ført de med Kristi døde legeme på Lokalhistoriske Forening i 2001, rundt i Danmark og Verden til skødet. at hans mor var elev af og i peri- Skt. Klemens-figurens historie. Fra en gang i 1930’erne havde oder arbejdede tæt sammen med I denne artikel bliver vi på hjem- sogneråd, skolekommission, fæl- billedhuggeren Harald Isenstein mebane og ser på de lokale Skt. leslærerråd m.fl. talt om at få (1898-1980). I 1962 kom skole- Klemens-figurer, sådan som de bygget en Stenløse-Fangel Cen- inspektør Erik Polk (1927-2000) optræder i en lang række af vore tralskole. Endelig lykkedes det til Skt. Klemensskolen. Han var lokale foreningers eller instituti- sidst i 50'erne at nå til enighed en både ivrig og dygtig billed- oners bomærker. Figuren findes om beliggenheden på hjørnet af skærer. Ture Damman har for- på Stenløse Kirkes klokke fra Dahlsvej og Stenløsevej. Man talt, at hans far og mor sammen 1514. På den ene side er Sct. var også enige om, at den skulle med Harald Isenstein kravlede Clemens-figuren og på den an- betjene hele kommunen, dvs. op til kirkeklokkken og tog en den side af klokken findes en fi- Lindved, Volderslev, Stenløse, afstøbning af Skt. Klemens-

6 figuren, som efter 450 år på kir- et seglmærke, idet skolens se- ge mennesker havde givet ud- keloftet var og er godt tæret. kretær varmede en lakstang og tryk for, at skolen alt for meget Harald Isenstein der var født i dryppede lak på eksamensbevi- lignede en af tidens konfektions- Tyskland, men forlod landet i ser, hvorefter seglet blev presset fabrikker. Igen havde man sam- 1933 da Hitlers jødeforfølgelser ned i lakmassen. Den metode taler med Harald Isenstein, og accelererede. var tidsrøvende, og da den tids han udarbejdede et forslag, lige- Isenstein arbejdede meget med kopimaskiner ikke kunne klare som man for at skaffe penge portræthoveder af tidens kendte, sådan et laksegl, gik man over til havde følere ude til div. kunst- som f. eks. nobelpristageren oblater med skolens segl. fonde. Albert Einstein forfatteren Logoet i den oprindelige form er Da min indsamling af logoer i blevet anvendt helt op til 1977, sommeren 2007 gik i gang, hav- hvor det bl. a. findes på en ræk- de jeg kontakt med tidligere ke ansøgningsskemaer til sko- ungdomsskolelærer Ole Freitag, lens materialeudvalg. Derefter Skt. Klemensskolen. Det viste forsvandt den oprindelige tekst, sig, at han havde et brev og et og den afløstes af en omløbende udkast til relieffet liggende. Der- sammenhængende tekst med for kan vi i dag se, hvordan Ha- skolens navn og en fornuftigere rald Isenstein havde tænkt sig at orddeling. Logoet blev derefter løse opgaven igen med ankeret op i 80’erne og senere brugt til ved højre fod og en bog i ven- skolens idrætstrøjer, på kaffe- stre hånd. På skitsen ses også det kopper, på kaffekrus og på jule- evige slagsmål: hedder det Sct. gaver f. eks. i form af rygsække eller Skt.? På skitsen er C sat og som brevhoved. ovenover K. I begyndelsen af 1960’erne var skoleinspektør Erik Polk og flere I 1966 var tiden kommet, hvor skolen havde fået sig etableret Harald Isensteins båndrelief og nu var den klar til et større arrangement, der skulle søge at få forbindelse med alle dele af Stenløse-Fangel kommune. Pa- Harald Isensteins Hjemstavnsudstilling logo fra begyndelsen af 1960érne 1966

Karen Blixen, museumsmanden P.V.Glob og komponisten Ni- els Viggo Benzon På grundlag af afstøbningen af Skt. Klemens-figuren tegnede han et bomærke til Skt. Kle- mensskolen. På logoet har Skt. Klemens et anker stående ved højre fod og en bog i venstre hånd, og i øvrigt et mørkt lukket udtryk i ansigtet. Der var ikke udelt begejstring for udformnin- Kopi af Harald Isensteins forslag Til båndrelief, 1960’erne gen af orddelingen i skolens navn. Menigmand fandt, at det var en underlig orddeling, men andre interesseret i, at Skt. Kle- blev fejet af med: At sådan skrev mens figuren kom som relief på man den slags tekst! skolens nordgavl ud mod Stenlø- Logoet blev også udformet som sevej. Begrundelsen var, at man- Kurt Servès Skt. Klemens-figur 1966

7 stor Balslev var en uvurderlig de Anders Noe, grafisk medar- re, at få foreningens navn til at hjælper, idet han vidste, hvad der bejder ved Grafisk Værksted i stå klart og tydeligt. lå i de mange hjem, i stuer eller Odense, nogle aftryk fra pladen. Logoet blev i mange år brugt på på lofter. Han kontaktede alle I 1960’erne og begyndelsen af foreningens blad ”Bindeleddet”. disse mennesker og opnåede, at 1970’erne havde Skt Klemens- Desuden er det anvendt til ud- skolen fik lov til at låne mange skolen sin egen ungdomsskole. sendelser ved sæsonstart og sæ- uvurderlige familieklenodier. Blandt arkivalier fra Skt. Kle- sonafslutning, indbydelser til Dertil kom, at pastor Balslev mensskolen dukkede for år tilba- sommerfester, korrespondance igennem mange år havde samlet ge et logo på en art silketryk (20 samt på trøjer ect. et utal af oplysninger om sognet, cm højt og 15 cm bredt) op. In- I foråret 1991 blev lokalhistorisk og noteret ned, i hvilke bøger, gen har kunnet fortælle noget forening og arkiv stiftet, og der- tidsskrifter eller arkivalier oplys- efter kunne arkivet låne lokaler ningerne fandtes. Skolen og fol- på Skt. Klemensskolen til arkivet kebiblioteket indgik i et samar- og foreningens mødevirksom- bejde med pastor Balslev, der på hed. Kort efter start begyndte det tidspunkt var kommunens man at drøfte, om man skulle ha- hukommelse. Skolens sekretær ve et logo, så rundskrivelser fra Jytte Olsen renskrev alle Bals- forening og arkiv klart kunne levs sedler og notater. Litteratur- signalisere, hvor brevene kom listen blev duplikeret. fra. Foreningens første formand Desuden skar formningslærer Ellen Johansen havde kendt Kurt Servè – dengang hed han Flemming Georgsen siden han også Frederiksen – et linoleums- som barn boede på Møllevej i tryk med Skt. Klemens-figur. den daværende Tatol-forretning. Han var villig til at lave et logo Stenløse-Fangel til arkivet og foreningen. Idrætsforening I første omgang havde bestyrel- Senere sen en ide om, at alle de fire Skt. Klemens Fangel ejerlavs navne skulle med dvs.: Lindved, Volderslev, Stenløse Idrætsforening By og Svenstrup.

om, hvor og hvornår ungdoms- skolen har benyttet logoet. Så hvis nogen ved noget, vil forfat- teren af denne artikel gerne se evt. eksempler på anvendelse el- ler høre om dets historie, så det kan komme på plads i lokalhisto- risk arkiv. Skt. Klemens Ungdoms- Der er vist kun tale om et navne- skole skift i forbindelse med, at Skt. Klemenshallen blev indviet i Den er speciel ved at Skt. Kle- 1976. mens har ankeret over højre Idrætsforeningens logo har me- skulder og bispestaven over ven- get få afvigelser i forhold til Ha- stre skulder. Desuden har figuren rald Isensteins logo til skt. Kle- et meget mildt ansigtsudtryk. mensskolen. Ændringerne kan Trykket blev limet på en møbel- findes, hvis man leder på samme plade. Derefter blev der på gulv- måde, som ved ugebladenes eller pap trykt nogle eksemplarer, avisernes opgave ”Find fem Stenløse Sogns som blev brugt som omslag for fejl”. Den væsentligste forskel er Lokalhistoriske litteraturlisten. Trykpladen er be- nok, at logoet sidder i en cirku- Forening og Arkiv varet, og i sommeren 2006 lave- lær ramme, hvilket gør det lette-

8 Derved kom Skt. Klemens ikke ret ved højre fod er også blevet med, og det var alt andet lige nu lidt trykket, og venstre hånd har blevet sognets centrum. det som mange tegneseriefigurer Efter et par brevvekslinger og har det – man har ikke plads til udveksling af forslag sendte alle fingrene. Alt i alt blev det en Flemming Georgsen os fire ens dejlig uhøjtidelig dreng, der har logoer i forskellig størrelse, men Skt. Klemens-figuren som alle uden angivelse af stednavne, grundlag, men derefter har fanta- samtidig skrev han, at vi frit sien taget over. kunne bruge dem i foreningens Hermed er rundgangen i de og arkivets regi. fundne Skt. Klemens-figurer af- Det har så siden været brugt som sluttet. logo. De første år blev det til ti- Skulle nogen have korrektioner der fortrykt på foreningens brev- eller suppleringer, da er man me- papir, siden har den anvendelse get velkommen til at skrive eller været mere sporadisk, men det ringe til artiklens forfatter Jørgen bruges altid ved udsendelse til Tølløse, Vårvangen 4, 5260 alle foreningens medlemmer. Odense S, 6615 0181 eller maile I 2003 ville nogle af skolens ele- til [email protected]. ver gerne have et skoleblad igen, idet man i nogle år ikke havde haft skolebladet PUFF. Det lyk- kedes at finde midlerne til tryk- ning og distribution af bladet. Da man skulle have et hoved til bla- det med tilhørende logo, fik man Frederik Thouber fra 9. Klasse til at tegne en ny Skt. Klemens- figur – og den gjorde en forskel. Skolebladet Det er Skt. Klemens-figuren, Sankt Klemensskolen men bispehuen ligner mest en hat lavet af en foldet avis. Anke-

Billede fra Arkivet:

Luftfoto: Højløkke inden brand i 1940. Stenløse 2. S koles bygninger.

9 Mine barndomserindringer.

Af Eva Hyldager Kristensen.

Eva Kristensens slægt har boet i Svenstrup / Skt Klemens gennem flere generationer. I artiklen beskriver Eva sin slægtshistorie og sine barndomserindringer.

En gang imellem fornemmer jeg historiens Min familie begyndende med mine tiptipoldeforæl- sus, når jeg tænker på, at den grund mit hus dre Rasmus Andreasen og Ane Hansdatter f. 1778 ligger på, der leger mit oldebarn nu, mine har boet her i sognet siden. De startede på Svenstrup- børnebørn, børn og jeg har været der, og vænget 2, som var fæste under Bramstrup gods. Min familie havde jorden i fæste, grunden var på 3 skæp- det samme gælder min far, farmor, olde- per, 2 fjerdingkar og ¾ album (1 sk. er 689,5 m² 1 mor, tipoldemor, og tiptipoldemor, i alt 11 fjd. er 172 38m², 1 album er 57,5 m²) fra 1876 til generationer. Vi er nok en af de få slægter i 1904, herefter blev familien ejer af jorden og slutten- Stenløse Sogn, der kan føre slægten så de ved Vagn Hyldager og mig, som bor på Sven- langt tilbage. strupbakken, der blev bebygget i 60’erne.

Min bedstefar Peder Julius Christensen (1874-1947) blev gift med Maren Hansine Katrine Andersen (1876-1932), hun var datter af Ane Marie Han sen (1838-1916) og Hans Peder Christian Andersen Hyldager (1843-1922). Ane Marie var min oldemor. Min bedstefar, Peder Julius, byggede hus på Sven- strupvej nu nr. 56, og i den vestre ende indrettede han en smedje i år 1900. Han var udlært grovsmed fra Den kongelige Beslagskole på Landbohøjskolen i København, hvor hans svendestykke var hestesko til den kongelige familie, prinsesse Caroline Mathildes hest. De havde 5 børn, hvoraf min far, kaldet Svend Smed (1910-1999) var den næstyngste. Min mor Erna Jen- sine f. Hansen (1914-1971) var født i Dalum. Hun var ung pige i huset hos købmand Dennig på Sven- strupvej 31, da de lærte hinanden at kende. De blev

Fæstebrev for Rasmus Andreasen Svenstrupvej 56, ca. 1920

10 ham. Ib kunne ikke ta- jeg ikke så meget af, men jeg le rent, så han kaldte kan huske, da de bombede Hus- min bedstefar for mandsskolen og sprængte ”bebars”. En dag var Odinstårnet i luften. Begge dele der noget værktøj, hørtes tydeligt i Svenstrup og som han ikke kunne Stenløse, det vi nu kalder Skt. finde. ”Lille Ib hvor Klemens. De voksne talte også har du gjort af om en engelsk flyver, der faldt ”bebars” værktøj?”, så ned på Vibækvej i Bellinge, tog Ib bedstefar ved hvor der er en mindesten til min- hånden, og gik hen til de om, hvad der skete den nat. flagstangen, hvor han Mændene samledes på Sven- Min bedstefars svendestykke, årstallet 1899 er ind- havde gravet det ned strupvej og snakkede om ulyk- og pegede ”Det ligger ken. gift december 1934, og flyttede jo her ”bebars” og det gjorde Banelinjen blev også saboteret i ind i en lille taglejlighed på Møl- det. april 1945, idet man sprængte levej nr. 4. I løbet af kort tid Ib døde ulykkeligvis ved en tra- den ved stationen, Svenstrupvej flyttede de til en ny taglejlighed fikulykke i 1976 på hans fød- 29 og oppe i Stenløseskoven, så på Svenstrupvej 28, hvor jeg selsdag. Han blev 33 år. tyskerne ikke kunne bruge ba- blev født i februar 1936. I nr. 22 nen. Men den store betydning boede de også i taglejligheden, Min far blev efter min bedstefar for krigens gang, kan det ikke og her blev min bror Vagn født i kaldt Svend Smed, men var ud- have haft. juni 1937. dannet gartner. Han arvede huset Hos købmand Christen Skov, på Svenstrupvej 56, og det der i Svenstrupvej 31, var der omla- Min bedstefar Peder Julius var dag er Svenstrupbakken efter destation for nedkastede våben alene fra 1932. I de næste år bedstefars død i 1947. Men det på vej til modstandsgrupperne. havde han husbestyrerinde, bl.a. var ikke jord nok, derfor købte En aften gik min far over til en dame med en datter, der var han af Nielsine og Knud Chri- Skov for at snakke. Skov og lidt ældre end mig. Hvornår vi stensen jorden overfor smedjen hans gruppe var ved at pakke vå- flyttede hen til ham, ved jeg ik- og beboelsen dvs. Svenstrupvej ben ud, og Skov har fortalt Jør- ke. Men der blev vi boende og 37 – 41. Her byggede han driv- gen Tølløse, at de gjorde klar til mor passede hus for ham. Vagn huse til at avle tomater, agurker at skyde, hvis nogen kom ind. og jeg havde stor respekt for min og blomster, han havde også Heldigvis gjorde Svend Smed bedstefar, vi skulle helst ses, vindruer, der dengang var meget det ikke, så han slap med livet i men ikke høres. Min lille bror Ib dyre. På jorden var der frilands- behold. blev født der i 1943. gartneri med mange forskellige Da krigen sluttede den 5. maj Det var noget helt andet med grøntsager, og tulipanløg som 1945, kan jeg huske, at min bed- ham. Han kunne tillade sig at han drev for Dæhnfelt gartneri/ stefar inviterede naboerne, og gøre alt, for bedstefar forkælede frøhandel. Vi børn blev sat til at hvem der nu var i smedjen og plukke hoveder- mine forældre på en dram. ne af, så løgene Drammen var gemt til den store kunne blive store dag, hvor Danmark blev frit. og få en bedre kvalitet. Men vi Odense - Nr. Broby-Fåborg- måtte idet hele banen med Skt. Klemens station taget hjælpe med blev nedlagt i 1954, hvor rutebi- i gartneriet: lerne helt tog over. I de sidste år ”Hvad vi ikke havde min far sendt sin bror i kunne, kunne vi Fåborg grøntsager, og han send- lære”. te fisk retur. Jeg var fire år, Vi havde en hest, to køer, to da krigen brød grise og høns. Når der skulle ud, så det husker slagtes gris, var det ”Karl Slag- Peter Christensen med barnebarnet Ib, 1945

11 ter”, kom i en større klasse, ” Jens slagter’s” far der ordnede skulle pigerne have det. Men jeg var ikke hjemme, håndarbejde, fra kl. 2 til mens det foregik. Jeg var flygtet kl. 4. hen til en veninde. Jeg syntes at Vi gik 1 år i første klas- det var synd at slagte grisen, se, 2 år i 2., 3. og 4. som jeg havde snakket og kælet klasse. med. Det blev travle dage, for Jeg havde frk. Boesen der skulle laves rullepølse, me- de første år. I 3. klasse dister, blodpølse, steges stege og fik vi frk. Ørgaard sene- Svenstrupvej 56, ca 1940 laves leverpostej, henkoges, sal- re gift Munksgaard. tes og senere skulle der røges Vi havde også førstelæreren, var en kort tur, og dét var en stor skinker, flæsk og spæk. Medi- Carl Bruntse fra første klasse, skuffelse for os alle sammen. sterpølsen blev smeltet ned i men den ældste klasse måtte Pa- Det sidste år jeg gik i skole var fedt, så det ikke var saltet kød stor Balslev overtage det sidste vi i København med Provins- det hele. Der var jo ingen fryse- halvår, da Bruntse var blevet børns Ferieophold, og det var en muligheder i 1940érne. Frysehu- døv og ikke kunne styre de store art tak for københavnerbørnenes set på Stenløsevej kom først til drenge. Lærer Johan Horst blev ferieophold på landet. Vi boede 1950’erne. ansat det sidste år jeg gik i sko- og spiste på Nørrevoldgade Sko- le, det vil sige i 1949. le, hvor vi fik en madpakke med Jeg begyndte at gå i skole i april hver dag, når vi skulle ud og se 1943. Vore forældre var med Vi var på en udflugt hvert år. Vi på seværdigheder, og så var vi om aftenen trætte af at trave rundt i den store, store by. Eleverne i store 4. klasse delte den sidste skoledag slik ud til de andre klasser, og de arrangerede altid skoleballet. Det blev holdt i Stenløse forsamlingshus, og det kostede 25 øre at være med. Vi havde alle sammen købt slik og een sodavand hos Rasmus Lar- sen, der havde købmandsforret- ningen overfor gadekæret, Sten- løse Bygade 14. Konfirmationerne lå en af de to første søndage efter påske. Fangel og Stenløse skiftedes til at have konfirmation først. Jeg blev konfirmeret den 15. april 1950. Billede af 2. Klasse, 1946 Dette år begyndte man også at gå i skole hver dag, der blev og- den første skoledag, hvor de har været med hestevogn til Den så bygget en skole i Lindved, voksne fik kaffe og børnene so- fynske Landsby og en anden som blev taget i brug i 1950. De davand eller saftevand samt en gang i Odense . Vi var i små klasser gik i Stenløse skole dejlig lagkage. Dengang gik vi Sønderjylland, hvor vi sejlede og de store klasser i Lindved. kun i skole hver anden dag: De over med færgen fra Faaborg til Lindved Skole, Lindvedvej 64 små klasser (1.-3. årgang) tirs- Mommark, men den tur husker blev nedlagt i 1973, hvor den dag, torsdag, lørdag og de store jeg ikke så meget af, da jeg blev blev solgt til Rudolf Steiner klasser (4-7.årgang) mandag, meget søsyg. Et år huskede jeg skolerne. onsdag og fredag. 7. årgang gik meget tydeligt, for da gik vi i til præst tirsdag og torsdag mor- samlet flok ned til Odense å ne- Lige efter krigen var meget sta- gen ca. 2 timer hver gang. Da vi de ved møllen på Møllevej. Det dig rationeret, men i det store og

12 hele manglede vi ikke noget. et par meter sne på Svenstrupvej, på stationsområdet (Svenstrupvej Dengang dyrkede min far tobak derfor måtte man skovle sneen 29), hvor vi legede mange for- på et areal med jordskokker uden op i flere etager. skellige lege, selv om vi ikke al- om for at give læ for tobakken, Der blev også lavet tørv ude i tid var lige gode venner alle sam- Vi hjalp til med at plukke, sortere mosen på Damhavevej. Vi børn men, havde vi det rart og sjovt og sy på sejlgarn, så det kunne måtte hjælpe med at vende dem, med hinanden. Dengang havde vi hænge til tørring Far havde loka- så de kunne tørre. Når de var tør- jo kun radio og ikke TV, og radi- le damer til at hjælpe med det ar- re, blev de stablet og senere for- oen måtte ikke køre hele tiden, bejde. I den forbindelse eksperi- delt blandt de familier, der havde for strømmen var under krigen menterede min far og andre med været med i arbejdet. Jeg kan ik- og tiden derefter rationeret. Så at lave en blanding, der kunne ke huske, hvor mange der var der blev fantasien taget i brug he- ryges og smage nogenlunde. med til at lave tørv. Det var en le tiden. Købmand Skov fik lavet cigarer meget spændende tid om det blev Til nytår fik vi børn noget nytårs- ved en cigarmager inde i Odense, solskin og blæst eller regn. fyrværkeri af vores forældre. Når men meget ufornuftigt stod sæk- vi så havde spist, mødtes vi med kene med tobak i vinduet med Min far hjalp Herluf Larsen oppe de andre, men jeg turde ikke sky- hans navn på. Det var der nogen, i plantagen (Svenstrupvej 24) de fyrværkeri af, så det fik min som ikke skulle havde set, så det med at beskære og sprøjte frugt- bror Vagn. Vi brugte også kork- blev til en bøde. Der blev sagt, at træer. De havde tre piger og to propper, som vi gned på vinduer- hvis der kom nogen og spurgte, drenge. Pigerne legede jeg meget ne, hvor det sagde ganske forfær- om de kunne købe tobak, skulle med, for der måtte man godt en deligt. Det meste af krudtet blev vi sige, at det kendte vi ikke no- masse ting. Herlufs kone, Karla gemt til de steder, hvor folk blev get til. Vi fik også besøg af tol- havde noget fint tøj og en folke- rasende på os, så de fik ikke for derne. Vi vidste ikke hvem de danserdragt. Vi legede fine da- lidt. Der var nogle der hadede var, og da de spurgte efter tobak, mer og komme fremmede. De børn, men der var andre steder, fik de standardsvaret: ”Det kende havde også et stort dukkehus, hvor de synes det var sjovt, og de vi ikke noget til!” hvor vi lavede mad på et lege- bød os ind på sodavand og små- Dengang skulle hver husstand tøjskomfur. Vi gik ikke i skole kager. stille med en mand til at slå græs sammen, da de gik i friskolen på Det kan godt være, der er andre og rense op i åen. Om vinteren Kratholmvej, der gik jeg også til fra dengang, der ikke husker det skulle der skovles sne på vejene. gymnastik, og håndbold. Det var på samme måde som jeg, men Der var nogle vintre i 1940erne, en dejlig tid. sådan er det. hvor der var meget sne. Jeg kan De fleste børn her i byen legede især huske en vinter, hvor der lå sammen. Nogle af legene foregik

Svenstrupvej 56, 1965

13 Stamtavle: Efterkommere efter Rasmus Andreasen og Ane Hansdatter

14 Min far var kolonist. Af Mogens Jensen

At have og dyrke en kolonihave skal man selv have prøvet for at kunne forstå de mange positive oplevelser, det kan give. Man kommer til at opfatte naturens gang året igen- nem på en for de fleste byboer helt unik måde. Nok bliver man ikke landmand, men det ligner i det små. Men hvordan opstod kolonihaver egentlig, og hvordan har de udviklet sig gennem tiden?

En kolonist. hvert fald været det, og det er da lille lejlighed på Fasanvejen. Den valgte overskrift kræver også en svensker, der har opfun- Men der må alligevel have været måske en forklaring, for den er det ordet ”Kolonist”. En kolonist et eller andet med jorden, der sikkert ikke umiddelbart forståe- er en person, der har brugsret til trak i min far, for der gik ikke lig. Nej, det har hverken noget at dyrke en kolonihave. ret lang tid før han erhvervede med Trankebar eller Vest Indien Min far, der er født på landet i sig en kolonihave på at gøre. Ordet kolonist har ikke den lille by Skørpinge ved Sla- ”Bispebjerg” i den nordvestlige noget direkte med at kolonisere gelse, havde været ude at tjene del af København. Her boede de at gøre, men måske alligevel. hos de lokale bønder siden han tre voksne og senere min søster, Det er opstået/opfundet i Sveri- var 8 år gammel. Min mor havde mere eller mindre permanent i et ge, vist nok fordi man ikke rigtig han mødt på en af de gårde, hvor ganske lille etrums kolonihave- vidste, hvad man skulle kalde en de begge tjente, og da min mor, hus! person, der dyrker en koloniha- der vist nok var lidt ”vild”, hvis ve. Man kunne jo ikke kalde man kan bruge det udtryk om De første kolonister vedkommende en kolonihave- datidens ungdom, flyttede til De første nyttehaver, kan man ejer, for mange af dem, der drev København, gik der ikke lang tid vel kalde dem, blev formentlig kolonihaver ejede ikke selv den før min far fulgte efter. En sådan anlagt uden for de større byers jord de dyrkede, noget nær det ihærdighed kunne min mor tilsy- bymure for at hjælpe lidt på en samme som gjorde sig gældende neladende ikke stå for, så da der betrængt økonomi og for at skaf- for fæstebønderne i sin tid. Som blev økonomisk grundlag for fe lidt friske grønsager. Jeg kan alle ved er svenskerne meget det, giftede de sig i Frederiks- også forestille mig, at man som glade for titler, eller de har i berg kirke og flyttede ind i en byboer kunne transportere sine

15 afgrøder ind i byen uden at skul- ge. Det er måske lidt svært at kollektiv forening efter en ide af le svare told ved passage af by- forstå i dag, men de nævnte area- Jørgen Berthelsen, der ud over porten, og hvis man ikke helt ler lå tæt på krydset mellem Ve- det med at finde på kolonihaver, kunne undgå det, kunne man stre Stationsvej og Kongensga- sad i Landstinget. Det var vist måske ”handle i porten”, et ud- de, hvor den gamle busstation ikke helt let at få kommunen til tryk, som jeg ikke tidligere har var, og hvor der i dag er et stort at leje jorden ud til anvendelse forstået betydningen af. moderne hus med markante glas- som kolonihaver, men det lykke- At det med kolonihaver ikke er facader nærmest midt inde i by- des til sidst for Jørgen Berthel- noget nyt fænomen, kan man en. sen. Som nævnt ovenfor havde forstå, når man læser, at Kong Som man kan forstå af oven- man tidligere kendt til, at byboer Frederik d.3. (1648 -1670), der nævnte, er nyttehaver bestemt anvendte områder uden for by- ellers er kendt for at have indført ikke noget nyt og slet ikke noget muren på samme måde, som det enevælden, lod anlægge have- socialdemokratisk ”påhit”, som vi i dag kender som havekoloni- lodder uden for voldene i Frede- man måske ellers kunne forestil- er, men det var nok mere i form ricia. Der skulle være lige så le sig. af små jordlodder, der blev dre- mange små haver udenfor volde- For mine forældre var det også vet som nyttehaver. Så vidt jeg ne, som der var boliger inden for et middel til at imødegå fattig- har kunnet få oplyst blev de før- voldene. Noget senere lod Kong dom, for det var ikke små mæng- ste haver anlagt i Odense i 1893. Frederik d. 6. (1808 -1839) ”Til der kartofler, porrer, gulerødder Det var på kommunens foranled- imødegåelse af fattigdom” udste- og andre rare grønsager, der blev ning at jorden blev udstykket de et cirkulære i 1826 hvorefter fragtet hjem fra min fars skiften- med henblik på at etablere en ha- man skulle etablere små haver til de kolonihaver, der alle blev vekoloni. Der blev dannet en haveforening, der stod for lejen af jorden og som så senere for- delte jorden blandt medlemmer- ne. På den måde kunne man få brugsretten til et lille stykke jord for et mindre beløb.

Svenstrupengen Vi har også her i Skt. Klemens en havekoloni, H/F Svenstrupen- gen, der ligger i relation til Øster/Vesterdalen/Norddalen ganske smukt ned mod engene, der grænser op til Odense Å. Ef- ter min mening en af de smuk- kest beliggende havekolonier. Den blev stiftet den 27. oktober 1983. Det var ret præcist 100 år efter, de første blev anlagt her i de fattigste, som på den måde dyrket efter alle kunstens regler. Odense. Svenstrupengen består kunne skaffe sig friske grønsa- Der var nu også plads til blom- af ca. 60 haver hver på et sted ger, ligesom de kunne være med ster i hans have. Der var et væld mellem 200 og 400m2. til at modvirke ”lediggang og af tulipaner om foråret og senere Lige som i andre familier kan drikfældighed”. På denne foran- sommerblomster, og jeg kan ty- der opstå uoverensstemmelser ledning blev der også anlagt små deligt huske nogle rigtig store imellem kolonisterne, men det haver i Odense. Kommunalbe- pæoner, som han også havde. almindelige er at man har det styrelsen overlod nogle marker Det med det ædruelige kommer rart og hyggeligt, og kan drikke til fattigvæsnet med henblik på, jeg senere til. en bajer af og til, når man synes at der skulle etableres små haver, Kolonihavetanken i Danmark at man trænger. Nogle af de bed- der kunne dyrkes af byens fatti- startede 1884 i Ålborg som en ste pinsefrokoster, jeg har været

16 med til, har været holdt i en ko- lonihave.

En pinsefrokost Der er specielt en jeg husker. Jeg var en lille dreng på 8 – 10 år. Mine forældre havde nogle gode venner, der boede i samme karre som mine forældre i Kø- benhavn. Aase og Aage hed de, men blev altid omtalt som Hr. og Fru Jensen. De to par spillede kort om vinte- ren, og pengene man spillede om endte i en kasse, hvis indhold se- nere blev brugt til en glad ople- velse af en eller anden slags. Dette år skulle pengene bruges til at holde en pinsefrokost for. Familiernes to voksne mænd middagen med, og som efter af- tallerken tom. I højt humør hav- startede tidligt om morgenen på tale ankom ”Madammerne” med de hun til alles store forundring cykler belæsset med brædder af frokostmaden ved tolvtiden. Der både spist sildeben og radisetop- forskellig størrelse med kurs blev spist og drukket, og vi sang pene. Det var et pragtfuld vejr mod min fars kolonihave. Læs- også. Det var dengang jeg lærte og efter kaffen sov alle til mid- set var så stort, at de to herrer stroferne til ”Og gid at det må dag i græsset. måtte trække cyklerne hele ve- regne på Sønderboulevard”. Der jen, en tur på cirka tre kilometer. blev som skrevet både spist og At kolonisere. Ved kolonihaven var der en lille drukket ikke mindst det sidste. At der i ordet Kolonist måske lund, ”Skoven” kaldte vi den, Der blev serveret sild og andre også ligger lidt i betydningen at for fint skulle det være. I udkan- rare ting, så på et tidspunkt var kolonisere, har jeg indtryk af, når jeg husker, hvordan min far flere gange blev forvist fra sin kolonihave fordi kommunen skulle bruge jorden til andre for- mål. Lejemålene med kommu- nerne var ofte af meget forskelli- ge længder fra få år til mere end tredive år. Det er naturligt, at ha- veforeningerne gerne vil have lange lejemål, hvilket også bli- ver mere og mere almindeligt, dels når gamle lejemål bliver fornyet, og dels når nye haveko- lonier bliver etablerede. Da min far fik den have, hvor ovenfor beskrevne frokost fandt sted, var området vel nærmest en losse- plads, hvor de lokale beboere ten af den snedkererede mænde- der både sildeben og radisetoppe havde henkastet deres murbrok- ne nu borde og bænke, der var på kanten af tallerkenen, men da ker og gamle møbler. Der var fast forankrede ned i skovbun- frokosten var slut og kaffen også masser af kvikgræs, som den. Det gik det meste af for- skulle serveres var ”Mormors” skulle fjernes, så det endte med

17 at min far gravede en næsten to mærke til, at der er kørt et tog måde mistede kolonihavnen sin meter dyb grøft ned midt igen- forbi. berettigelse i vores tilværelse og nem haven. Her blev så alle mur- vi skilte os af med den. Det var brokker, kvikgræstuer og gamle Jeg var selv kolonist engang. med lidt vemod, for vi havde jo sofafjedre begravede. Da det var Da jeg i sin tid, det var foråret tilbragt mange hyggelige timer sket kunne man endelig begynde 1970, flyttede her til Odense blandt jordbær og kartofler og at tænke på at anlægge haven. med min lille familie, kom vi fra nogle hyggelige naboer. I hvert Det var i øvrigt her jeg oplevede et rart lille parcelhus der lå i fald dem til den ene side. For at befrielsen maj 1945, hvor plud- Greisdalen i Vejle. Vi blev ind- mildne overgangen lidt etablere- selig, da vi gik og hev kvikgræs logeret i en af Odense Syge- de jeg en lille nyttehave i parcel- op var nogle der kom ud fra en hus’ (det hed det dengang) lejlig- hushaven, og så kunne vi igen få villa tæt ved og på en veranda heder på anden sal i Falen og det nye kartofler. Forsøget med gu- vinkede med et, synes jeg den- var noget af en ”kold tyrker”. Til lerødder faldt ikke så heldigt ud. gang, utrolig stort dannebrogs- alt held var der en af mine kolle- De blev spist af nogle smådyr – flag. Min mor løb derhen og ger, der skulle videre i sin ud- insekter, som vi ikke var op- kom tilbage med det glade bud- dannelse og derfor skulle flytte. mærksomme på. Med tiden blev skab, at tyskerne havde kapitule- Han havde en kolonihave og den mine arbejdsforhold ændrede, så ret. Så var det slut med at grave kunne vi overtage. Han havde i jeg ikke havde så megen fritid have, for nu skulle vi hjem og sin tid overtaget den fra en af og hermed sluttede min tid som feste. Og det gjorde vi. mine andre gode venner, der og- nyttehavebruger endegyldigt. Vi måtte efter få år forlade den så havde været på gennemtræk i have, som vi havde knoklet så Odense. Haven lå i havekolonien Kolonihaven. meget med for at få i gang, for ”Enghaven” lige ved siden af Første gang ordet ”Koloni-have” nu skulle jorden lægges ud som jernbanen hvor Friluftsbadet lå blev nævnt i lovgivningen var i idrætsplads, og sådan gik det tit. lige på den anden side af banen. ”Lov om kommuneplanlægning Min far nåde at have to haver i Det var et dejligt fristed, hvor af 1975”. Der skal nu i kommu- området, inden han til sidst fik et min lille familie kunne trille hen nernes lokalplaner angives områ- lille stykke jord på en skrænt ved til med barnevogn i løbet af en dets anvendelse, havernes stør- siden af banen, der gik fra Nør- halv time. Min tilværelse som relse og placering samt eventuelt rebro station til Farum. Det er kolonist var dog ret kortvarig, husenes størrelse, hvis der over utrolig så hurtigt man vænner sig for i vinterens løb var vi flyttet hovedet måtte være hus på grun- til lyden af toget. Der går ikke her ud til Skt. Klemens i et lille den. Det var jo ikke meningen at lang tid før man ikke lægger hus med egen have og på den man skulle bo i kolonihavehuse-

18 ne, men flere og flere fandt ud af mest ”interessante” former for ”Kræmmer-marken” og at det var nok så rart at overnatte arkitektur udfolde sig i forbin- ”Rødegaardsløk-ken”, der alle er i kolonihaven frem for at skulle delse med de små huse, også startet i 1893. tage hjem hver aften. Vand måt- navnene på husene vidner om Der er naturligvis også kommet te man hente ved en fælles vand- stor kreativitet hos dem, der bor i moderne tider til kolonihavefol- hane centralt placeret i området, husene. ket. IT har holdt sit indtog og en og toiletforholdene var det så For cirka tredive år siden var det meget central hjemmeside for som så med. Man måtte klare sig folk lidt oppe i årene, der var i Odenseom-rådet er: med en spand eller et ”DAS”, haverne. Omkring 2/3 af koloni- www.odensehavelodselskab.dk, hvis det var lidt mere avanceret. sterne var over 50 år og kun en hvor man også kan få henvisnin- Indholdet i spanden blev så gra- lille del var under 40 år. Uden at ger til andre sider, der kan være vet ned et sted i haven, enten vide det vil jeg tro, at det har æn- at interesse både hvis man har hvor der var plads, eller hvor jor- dret sig lidt, idet flere yngre have eller ønsker at blive kolo- den trængte til lidt ekstra gød- mennesker har set det attraktive nist i Odense. ning. Det var inden der var no- ved at have en kolonihave. Ind- gen der var begyndt at tænke på tægtsforholdene svarede meget Mormors kolonihavehus miljø og den slags. godt til gennemsnittet for Oden- For de, som ikke har haft nytte- Fra at være en egentlig nyttehave ses befolkning ja, selv akademi- have eller kolonihave, kan det har haverne i dag ændret karak- kere kunne findes blandt koloni- måske være svært at forestille ter og er blevet mere fritids – el- havefolket, men det var typisk, sig en søndag i godt vejr i kolo- ler hobbyhaver. Det er ikke læn- at det var familier fra lejeboliger, nihaven. Prøv så at lytte næste gere, noget man har for at stræk- der også lejede en kolonihave. gang de spiller ”Mormors kolo- ke en betrængt økonomi, men I Odense er antallet af koloniha- nihavehus” i radioen. Erik Clau- mere fordi man vil dyrke sine ver i dag 3749 fordelt på 32 ha- sen skrev den i 1977, og den egne grønsager og for måske at veforeninger hvoraf vores sang giver om nogen, den stem- få nye kartofler meget før alle Svenstrupengen er en. Det var ning jeg husker fra kolonihaven. andre. Man kunne også indenfor den oprindelige tanke at bygge- Huset hed godt nok ikke ”Bella ret vide rammer udfolde sig indi- modningen af kolonihave områ- Vista” men ”Skrænten”, og det viduelt, hvilket blandt andet kan der skulle være en form for be- var ikke mormors, men farmors iagttages når man ser på koloni- skæftigelses-arbejde, men det kolonihavehus. Trods disse små have-husene. har der jo ikke været behov for i forskelle er det samme oplevelse Er der ikke egentlige restriktio- lang tid. De ældste haveforenin- af familiært sammenhold og ner, kan man mange steder se de ger er: ”Haugstedsminde”, tryghed jeg bærer i min erin- dring, som denne sang af Clau- sen giver udtryk for. Der var rart at være ”kolonist”.

Giverliste 2007 Annalise Thomas Bent Hansen Bjarne Christensen Buch Jepsen Edith og Torben Kaysen Erik Lauritsen Grodt Ernst Andersen

19 Af Voldgårds historie - 1800 - 2007

Ved Svend Dirksen.

Voldgård er en af de mere markante gårde i sognet. I artiklen beskrives forløbet fra fæste- gård til en del af et APS, hvor Voldgården er en del af Stenbogård APS, den største gård- sammenlægning i Stenløse sogn.

Luftfoto af Voldgård, ca. 1940

Voldgård som fæstegård. var fæstegårde, men nu var det Rasmus Christensen Voldgård er med sine karakter- med nogle nogenlunde samlede Den første selvejer i Volderslev fulde bygninger markant på jordstykker, hvor bonden selv var Rasmus Christensen, Vold- hjørnet af Volderslevvej og kunne bestemme, hvad der skul- gård. I 1809 var han blevet en- Dahlsvej lige nordvest for lands- le dyrkes, og hvornår jorden kemand og havde giftet sig med byen Volderslev. Som en del af skulle behandles. Omkring 1800 Gertrud Larsdatter, som var dat- Stenbogård APS er den også en havde de to godsejere Søren Hil- ter af en gårdmand i . I del af den største gårdsammen- lerup og Hans Jørgen Hansen er- dette ægteskab fik de den 29. lægning i Stenløse sogn. Den hvervet godserne Lindved og november 1809 sønnen Niels, position havde gården allerede i Bramstrup. I tiden 1810 til 1817 som i 1838 giftede sig med en 1800-tallet, men lad os prøve at solgte de mange af fæstegårdene enke der havde en gård i Volder- følge den op gennem tiderne. i Volderslev til bønderne, som slev. Niels og hans kone fik in- I 1700–tallet ejede Bramstrup derved blev selvejere. Hermed gen børn. Da Niels døde, gifte- Gods i Nr. Lyndelse mange fæ- gik evt. forbedringer til dem de enken sig med Rasmus Pe- stegårde i Volderslev, og i 1786 selv, og når tiden kom for at dersen fra Allesø. Niels’ gård blev gårdene i Volderslev ud- trække sig tilbage, behøvede de blev revet ned og jorden lagt skiftet dvs., at gårdene fremover ikke at leve af nådsensbrød. sammen med Voldgård. Gertrud

20 Larsdatter og Rasmus Pedersen år gammel. Rasmus Rasmussen sammen med den gård, som han fik den 1. september 1816 søn- døde den 3. nov.1892, da han var havde købt i 1890. I forlængelse nen Rasmus Rasmussen. blevet 75 år. af købet blev der på den nyer- (datoen passer ikke med at han hvervede jord bygget en lade på blev 75 i 1892). Rasmus Peder Rasmussen Dahlsvej overfor Grønvej. Den I 1842 brændte Voldgård og - 1847 – 1920 blev brugt til opbevaring af halm Gertrud og Rasmus Pedersen m.m.. Sønnen Rasmus Peder Rasmus- havde ikke kræfter til at bygge gården op, så de gav den 26- årige søn Rasmus Rasmussen skøde på gården.

Rasmus Rasmussen 1816- 1892 Ved Rasmus Rasmussens overta- gelse af gården i 1842 kom der en driftig og fremsynet mand til Voldgård. Han flyttede gården ud fra Volderslev og til det sted, hvor den i dag ligger. Han gifte- de sig i 1846 med Abelone Ma- ria Jacobsdatter (1824-1883) fra Marslevgården i Marslev. De fik den 17. maj 1847 sønnen Ras- mus Peder Rasmussen, og senere to piger Maria og Petrine og til sidst drengen Vilhelm, der døde som 3 – 4 årig. Rasmus Peder og Johanne Kirstine Agnete Rasmussen Foruden at opbygge gården og holde driften godt i gang deltog sen overtog Voldgård i 1892 ef- I 1900 var der høstgilde på han også i det offentlige liv. Han ter faderens død. Han havde fået Voldgård. Midt under høstgildet var medlem af Odense amtsråd, en grundig uddannelse inden for blev der råbt: “Brand” og alle af Stenløse Fangel sogneråd fra landbruget. Vinteren 1865 - 66 gæsterne fór ud. Ude mod vest 1854 til 1871 og sogneforstander havde han tilbragt på “Fyns kunne de se branden. Dér lå og i året 1859 til 1860. Han var og- Theoretiske Landvæsensinstitut” ligger laden på Dahlsvej og et så medlem af skolekommissio- i Odense. Han havde anbefalin- husmandssted på hjørnet af nen for Stenløse skole. ger fra Ravnholt Gods og E. Tes- Grønvej og Dahlsvej. Ejeren Rasmus Rasmussen var meget dorf på Orupgård, samt fra Carl Dams forældre var med til optaget af at give sine børn en Gjorslev Gods og Klintholm høstgildet. Carl var hjemme i hu- god start i livet ved at sørge for, gods på Møen. set hos bedsteforældrene. Foræl- at de fik en god undervisning, Rasmus Peder havde giftet sig drene blev bange, og sammen derfor ansatte han en privatlærer, den 15. maj 1884 med Johanne med andre gæster løb de af sted der underviste pigerne i hjem- Kirstine Agnete Rasmussen fra for at redde, hvad reddes kunne. met. Men sønnen Rasmus Peder Bred. Hun var født den 2. april Heldigvis var det kun laden der skulle i skole i Odense. Dengang 1858. Han boede på herregår- brændte. Den stod ikke til at red- var der ikke mulighed for at køre den Leerbæk ved Vejle, hvor de, men man kunne da opføre en mellem Volderslev og Odense, han var i 6 år, først som forvalter ny, og det gjorde man med bin- så han måtte bo hos en dame i senere som forpagter. Her flytte- dingsværk fra Præste- Odense, og lørdag aften kunne de Johanne ind og den 17. januar gård. Og historien: Den har vi han så løbe hjem til Volderslev, 1886 fik de sønnen Vilhelm fra Pastor Balslevs utal af histo- og mandag morgen gik turen til- Rasmus Marius Rasmussen. rier fra Stenløse sogns historie. bage til skolen i Odense. Det var I 1890 flyttede de tilbage til Den 6. april 1893 havde man i en stor del af året en tur i mørke. Volderslev og købte en gård af Odense Herreds ret fået tinglyst Rasmus Rasmussen blev enke- Niels Nielsen. Da faderen Ras- en deklaration om gårdnavnet mand i 1883, da hans kone Abe- mus Rasmussen døde i 1892, Voldgård: ”Gården med tillig- lone Maria Jacobsdatter døde 59 lagde Rasmus Peter Voldgård gende skal herefter hedde Vold-

21 gaard”. Årsagen kan muligvis være, at der var og er nogle nav- Ved folketællingen 1901 kan man se der har været et stort folke- ne, der ligger lige op ad hinan- hold, 5 karle og to piger og en lærerinde. den f.eks. Volderslevgård, Voldsborg og Voldsgård (Hvor er børnene Olga og Wilhelm???) Et sagn fortæller, at der i en mo- Rasmus Peder Rasmussen F.17. maj 1847 i Stenløse Gdr. gift se tilhørende gården er der ned- gravet en kiste med en skat. Johanne Kirstine Agnete Rasmussen F. 02. apr. 1858 i Orte Kone Voldgårds børn har i flere gene- Johannes Georg Rasmussen F.11. sep. 1891 i Stenløse Barn rationer gravet i mosen, men Karl Peder Johansen F. 25. jan 1878 Tyende endnu er skatten ikke dukket op. Efter tingbogen blev der tinglyst William Leopold Nielsen F. 1. nov. 1889 Tyende en forpagtningskontrakt med Emil Christian Nielsen F. 26. febr. 1891 Tyende landmand R.P. Hansen Heldager ved Tved gældende fra 1. maj Jacob Peder Jacobsen F. 10. mar. 1880 Tyende 1893 til 1. maj 1901, men mere Markus Lomholt F. 03. sep. 1876 Tyende kender vi ikke til den historie. Den 11. august 1891 fødtes på Anne Marie Møller F. 24. jul. 1881 Tyende Voldgård Johannes Georg Ras- Caroline Katrine Olsen F. 20. dec. 1886 Tyende mussen. Den 16. september 1894 Gjertrud Kirstine Kristoffersen F. 3. apr 1881 Tyende kom datteren Olga Marie Abelo- Kirstine Laurette Homasen F. 26. nov. 1883 Lærerinde ne Rasmussen, som hele livet forblev ugift . Hun døde den 12. november 1968. egen installatørforretning A/S V. Ølundgård og på Gavnø Gods. Omkring 1900 lå der på Dahls- Rasmussen, Kongensgade Han sluttede med et 9 måneders vej 150 en gård med 20 tdr. land. 30,Odense. kursus på Lyngby Landbrugs- Ejeren var Hans Larsen. I 1906 I 1917 forpagtede sønnen Johan- skole brændte gården. Rasmus Peder nes gården, men allerede i 1920 1917 kom han hjem og forpagte- Rasmussen fra Voldgård forpag- døde faderen. de Voldgård af sin far. tede jorden, og Hans Larsen fik Da Johannes Rasmussen overtog lov til at bliver boende i stuehu- Johanne Kirstine Agnete gården endeligt i 1924, var der et set, så længe han levede. Han Rasmussen 1858-1943 samlet areal på 153 tdr., fordelt indrettede et mindre værksted til Efter Rasmus Peder Rasmussen på 140 tdr. agerjord, 11 tdr. karetmageri i den ene ende af død i 1920 tog enken Johanne engjord, 1 tdr. skov og 1 tdr. til huset. Da Hans Larsen døde, Kirstine over og var ejer af går- vej, have og gårdsplads. Jorden blev huset og jord sammenlagt den til 1924. Hun stod for hus- lå samlet syd og vest for gården. med Voldgård. Stuehuset blev i holdningen det første år, men Der blev avlet sukkerroer, foder- de kommende år benyttet af tid- den 17. maj 1921 giftede sønnen roer, kløver, korn, græs og det ligere ejere af Voldgård. De sid- Johannes Rasmussen sig i Kø- specielle hundegræs. Der var en ste brugere fra Voldgård var Else benhavn med Else Quist Nielsen. besætning på 40 malkekøer af og Johannes Rasmussen. Han Da brylluppet var overstået, flyt- rød dansk malkerace, som leve- døde 14 juli 1965, og hun den 8 tede Johanne Kirstine til Odense rede 4397 kg. mælk til Dalum januar 1985. Datteren Ida Lang- mejeri. Desuden var der 30 ung- æble overtog huset, men har se- Johannes Rasmussen 1891 kreaturer, 250 svin og 8 arbejds- nere solgt det. heste, væsentligst de store belgi- - 1960 ske heste. Den anden søn Rasmus Marius Johannes Rasmussen havde fået Han begyndte en forbedring af Vilhelm Rasmussen blev under- en god uddannelse som land- gårdens jorder ved dræning mv. vist hjemme af en lærerinde, ind- mand først hjemme på gården, Den første traktor med jernhjul til han kom på Giersings privat- og som 17-årig var han på Ko- og spadekløer kom til gården i skole i Odense. Han blev ikke rinth Landbrugsskole. Derefter 1928. Johannes Rasmussen blev ved landbruget, men gik i lære blev han landvæsenselev hos Kr. hårdt ramt af leddegigt, og der- som elektriker og var i nogle år Møller på Venskabsminde og si- for skiftede han i 1930 den første montør bl.a. 2 år i Tyskland. Da den forvalter på Ravnholt gods. traktor ud med en bil af mærket han kom hjem, læste han til in- Senere var han også forvalter på Ford A, så han lettere kunne geniør og i 1920 startede han sin Holstenshuus, Vejrupgård, komme ud i markerne. Den næ-

22 ste traktor kom i 1946. Efter en liter. Meget af renoveringsarbej- ske Hesteavlsforening. og var meget våd høst, som vanskelig- det var færdigt eller planlagt, formand for Dalum Mejeri. Han gjorde bjergningen af græsfrø og inden Johannes Rasmusen den 7. vandt flere præmier bl.a. på dyr- korn i 1954, kom den første maj 1921 giftede sig med Else skuer i Odense. bugserede mejetærsker med tank Quist Nielsen . Johannes og Else Rasmussen til det høstede korn. Den blev 2 Da der i 30-erne var udbrudt havde tre børn: Jørgen Vilhelm år efter udskiftet med en selvkø- kvægtuberkulose blandt besæt- Rasmussen blev født den 31. rende mejetærsker. Mekaniserin- ningerne brugte Johannes Ras- marts 1922, den anden søn Hans gen og effektiviseringen var en mussen laden til at isolere de Peter Chresten Rasmussen blev nødvendighed for at reducere de unge dyr fra gårdens køer. Da født den 19. juni 1923 og datte- ren Ida født den 9. november 1930. Alle tre tog realeksamen på Giersings Realskole i Odense. Hans blev handelsuddannet i Ringe og under 2. verdenskrig deltog han aktiv i modstandsbe- vægelsen. Efter krigen blev han soldat og kom på kornetskole og blev sekondløjtnant. Derefter kom han til flyvevåbenet, hvor han den 3 maj 1948 styrtede ned med sin maskine og blev dræbt. Han ligger begravet på Stenløse Kirkegård. Ida gik ”køkkenvejen” og blev den 21. april 1954 gift i Stenløse kirke med forvalter Hans Lang- æble på Gjelskov. Det tredje barn Jørgen Rasmus- Else og Johannes Rasmussen sen blev den næste ejer af Vold- gård. stigende lønudgifter, fordi de un- kvægturberkulosen var udryddet, ge fik højere løn og faste ar- var der ikke mere behov for at Jørgen Rasmussen bejdstider ved at gå over til at holde dyrene i isolation. 1922 – 1992 blive industriarbejdere i byerne, Laden blev derfor taget i brug til Jørgen Rasmussen fik en grun- og Odense var en af landets stør- de 1- 2-årige belgierheste. Der dig landbrugsuddannelse. Først ste industribyer. var altid en 8-10 stykker på går- var han et år derhjemme, så elev Ikke alene driften blev forbedret, den, Johannes Rasmussen var en på Fraugdegård, Vilhelmsborg men også stalde og lader blev ivrigt opdrætter af belgiske he- ved Assens og Valbygård ved bygget større. Der blev også ste, som havde en enorm træk- Slagelse. Han fortsatte med 1½ bygget om i stuehuset med en kraft. Dyrene havde gode for- år på Næsgård Agerbrugsskole havestue, 2 gæsteværelser plus 5 hold, for i den ene halvdel af la- og som forvalter på Juhlsminde. andre værelser. Stråtaget på stue- den var der fri adgang til hø og Derefter rejste han til USA, hvor huset blev udskiftet med belgi- fra den anden halvdel kunne dy- han var i 1½ år og arbejdede ved ske glaserede teglsten, som sta- rene gå ud og ind, som det passe- landbruget. Da han kom hjem, dig ligger på huset, og der har de dem. Selv i sne og frost kun- forpagtede han den 1. maj 1954 de gjort siden 1930. Der blev og- ne man om morgenen se, at de Voldgård. 6 år senere gennem- så installeret badeværelse og wc havde ligget ude i sneen. Da he- førte man et generationsskifte, og lagt vand ind i køkken og stene forsvandt blev laden brugt og han overtog Voldgård. Den bryggers. Elektricitet blev ind- til opbevaring af maskinerne, 19. august 1953 var han blevet lagt i hele gården, man var træt men nu er den ret nedslidt. gift med Grethe Pedersen fra Da- af at bruge petroleumslamper til Han var medlem af Stenløse- lum. De fik to sønner, først Erik belysning. I følge kontrabog med Fangel sogneråd fra 1929 til Bo Rasmussen den.11. juni 1954 købmanden i Volderslev blev 1937 og af skolekommissionen og den 27. marts 1957 Hans Jør- der i oktober 1923 brugt 54 l pe- for Stenløse Skole. Desuden sad gen Rasmussen. troleum til en pris af 28 øre pr. han i bestyrelsen for Fyns belgi- Da Jørgen Rasmussen overtog

23 om Jørgen Rasmussen og Vold- gård, må vi tilbage til hans, bro- derens og kammeraternes delta- gelse i kampen mod den tyske besættelsesmagt i de sidste år af den tyske besættelse fra 1940- 45.. I 1943 blev der i lokalområdet oprettet en modstandsgruppe. Chefen var Frisør Jens Jensen med kælenavnet “Bæver Jens “. Han havde etableret sig med en minkfarm i udkanten af Lindved ned mod Lindved Å. Gruppen bestod af arkitekt Frederiksen fra Odense, to brødre Hansen fra Traktor med jernplov, ca 1928 Åsum maskinfabrik, daværende smedesvend senere ingeniør Åge gården fortsatte han med ændrin- skummarkør. Man sluttede med Søndergård, Volderslev smedje, ger og forbedringer af driften. I en traktortrukket sprøjte til 2400 ”Ludvig” der var varmemester i 1961 blev det til en større drifts- l med en spredebom på 24 m Dalum samt Jørgen Rasmussen. omlægning, da køerne blev ud- med skummarkør. Odense Kon- Han mener nu ikke, at han gjor- skiftet med svin, og de store ind- servesfabrik var den største kun- de ret megen gavn, for han var vendige ensilagebeholdere blev de med deres ønske om store elev på Næsgård Agerbrugsskole fjernet. marker med ærter til konserves. på Falster indtil marts 1945, men Volderslev Maskinstation Senere kom kørsel med kunst- han gjorde alligevel gavn, da ”V.M.som verdensmester, eksi- gødning, mejetærskning og man fik nogle opgaver i den sid- sterede fra 1952- 1992. halmpresning med kanon, som ste del af besættelsen og efter ty- I 1952 var man langsomt startet afleverede ballerne i en på- skernes kapitulation den 5. maj med en maskinstation, som ud- hængsvogn med hydraulisk tip. 1945. førte sprøjtning af planter fra en Der blev bygget en hal med store Efterhånden som nedkastninger- Land Rover påmonteret en sprøj- porte til at huse maskinerne. ne af våben fra England tog til, te med en 8 m spredebom med Men inden vi slutter historien fik gruppen til opgave at rense

Hesteparade 1947

24 Ny ejere af Voldgård Andy Jensen var vokset op i et landbrugshjem, men havde ar- bejdet på maskinfabrik indtil 1972, da han sammen med sin kone, Edith f. Vestergård, starte- de en svineproduktion. Det var den gang Danmark den 1. januar 1973 blev medlem af EF. Andy Jensen så de muligheder, der var i landbruget og lovgiv- ningen omkring landbruget og de forandringer, som ville kom- me. Mange selvstændige gårde havde svært ved at omstille sig. Men Edith og Andy havde et landbrug, som skulle, (og stadig skal) opfylde myndighedernes krav om et maksimalt antal dyre- Grethe og Jørgen Rasmussen enheder pr. ha. De har derfor købt eller forpagtet så meget jord, at de hele tiden har kunnet og indskyde de nedkastede vå- Samvirkende Roedyrkeres ho- opretholde eller udvide deres ben. Det fandt sted i en lavning vedbestyrelse. Hans kone, Gre- animalske produktion. mellem Bramstrup gods og the Rasmussen var i bestyrelsen Som led i et generationsskifte Voldgårds marker. Minkfarmen for Husholdningskredsen 1957 - stiftede de den 2. Januar 1992 viste sig at være en glimrende 1959. “Stenbogaards ApS”, hvor deres kulisse, da aktiviteterne aldrig Den 31. december 1986 købte søn og svigerdatter Tina og Lars blev afsløret. Jørgen Rasmussen Dæhnfeldts Vestergård, kom med i driften af Gruppen havde forbindelse til en forsøgsgård “LUNDSGÅRD”, Stenbogaard i Fangel. Da de op- af politiets grupper i Odense Grønvænget i Stenløse. De to rettede “Stenbogaard ApS”, var gennem en kriminalassistent i gårde blev derefter lagt sammen, Lars forlovet med Tina, som var Hjallese og til gruppen Holger og det blev pålagt ham at frasæl- under uddannelse som advokat- Danske i København. Her var ge ca. 19 ha på den anden side af sekretær, men hun kom hurtig broderen Hans Peder Rasmussen Volderslevvej, før myndigheder- med i driften. fra Voldgård kontakten. Han ne ville godkende sammenlæg- Allerede i slutningen af 1990 var havde dæknavnet “Volle” og han ningen. Bygningerne til Lunds- Andy Jensen begyndt at tale med arbejdede sammen med Hakon gård blev solgt fra til tømrerme- Grethe og Jørgen Rasmussen, Birkelund fra Ringe, og de var ster Søren Thode. Voldgård, som ønskede at af- begge under uddannelse i Kø- En ny tid for Voldgård nærmede hænde Voldgård, da ingen af benhavn. Alle overlevede krigen sig. Da drengene var blevet ud- børnene ønskede at overtage uden at have været i tyskernes dannet som jurist og ingeniør, slægtsgården. Efter mange drøf- kløer. ønskede ingen dem at overtage telser mellem dem blev der enig- Men lad os gå tilbage til land- Voldgård opstod tanken om at hed om, at “Stenbogaard ApS” bruget og gårdejer Jørgen Ras- Voldgård skulle sælges. Efter skulle overtage Voldgård den 1. mussen. Trods den travle hver- lange forhandlinger bliver der april 1992 med et jordtilliggende dag tog han sig også tid til at enighed mellem Jørgen Rasmus- på 141,9 ha. samt besætning og deltage i de forskellige bestyrel- sen og Andy Jensen fra Fangel maskiner. Selskabet ønskede ik- sesarbejder inden for landbrugets om at overtage Voldgård den 1. ke at drive gården videre med organisationer: Bestyrelsesmed- april 1992. Den gled dermed ud maskinstation, så den ophørte. lem i Odense og Omegns Land- af familiens eje, hvor den havde Kort tid efter overtagelsen af boforening, Sammenslutningen været i knap 200 år. Voldgård/Lundsgård rettede af odenseanske mejerier samt Andy Jensen fra Fangel blev Hans Laurits Johansen, Skovhøj- Sukkerroedyrkerforeningen til den nye ejer, og dermed kom gård på Stenløsevej 291 henven- Odense Sukkerfabrik og senere unægtelig nye tider til Voldgård. delse til Andy Jensen, idet han Assens Sukkerfabrik samt De spurgte om, han ville købe den

25 jord på 18,8 ha., som Skovhøj- Vestergård Risenlund af fru Ras- jord. Selskabet købte 1,9 ha, og gård havde som nabo til Stenløse mussen og døtrene, men der blev Søren Thode købte 1,4 ha tæt på Kirke. De to blev enige, og jor- indsat den klausul, at hvis jorden Lundsgårds. den blev lagt ind til Voldgårds senere blev udstykket, så skulle Men Andy Jensen har også be- jorder. Desuden blev et areal, sælger yderligere have en sum skæftiget sig med andet. Han var som Hans Laurits Johansen for penge for jorden. Risenlund fort- således idémanden bag opførslen år tilbage havde solgt til kirken satte i samdriften med Voldgård af biogasanlægget på Øster- overdraget til Voldgård, idet som en art forpagtning, under marksvej, der aftager gylle fra Hans Laurits havde genforpagtet “Stenbogaard ApS.”. landbruget og biomasse fra indu- den jord, indtil kirken en gang Ved overtagelsen af Voldgård strien. fik brug for arealet, og det fik fortsætter “Stenbogaard ApS I 1997 blev der syd for Dahlsvej man, da kirkegården blev udvi- driften med svineproduktion og rejst 2 600 kW vindmøller og i det mod øst med ”krukken” etc. planteavl. Der bliver i 2007 byg- 2003 yderlige 2 stk. 900 kW På Volderslevvej 85 lå gården get en ny svinestald og den ani- nord for Dahlsvej. De tre møller Risenlund, som Jørgen Rasmus- malske produktion af hører under Stenbogård APS, og sen havde haft i forpagt- korn,græsfrø, ApS og sukkerroer den ene er Andy Jensens ning.Forpagtningen overgik ved fortsætter. Sukkerroerne har altid Vi er i jordhandlernes periode, overtagelsen af Voldgård. til været en god afgrøde, men efter så lad os fortsætte omkring “Stenbogaard ApS” Ejeren var at sukkerfabrikken i Assens er Voldgård og “Stenbogård ApS”. fru Rasmussen på Munkebjerg- nedlagt, er der overvejelser om Således blev Schestedgård i vej i Odense og hendes to døtre. at ophøre med sukkerroer og i Dømmestrup med 36,88 ha købt Hun var enke efter slagtermester stedet bruge en 5- 10 ha. til majs. i 2003 af selskabet og lagt sam- Rasmussen, der havde købt den Søren Thode havde tidligere men med driften af Voldgård. Et med udstykning for øje. De tre købt Lundsgårds bygninger af gartneri på Dahlsvej 60, ejet af var ikke indstillet på at sælge, Jørgen Rasmussen. Nu ville han Jørgen Watson blev i 2006 over- for hvis det nu skulle blive mu- købe et mindre areal og lægge taget af “Stenbogård ApS”. Are- ligt at udstykke jorden. det til Lundsgård. “Stenbogaard alet var på 11,5 ha. Stuehuset og “Stenbogaard ApS” ville gerne ApS” var ikke interesseret i at drivhusene blev lejet ud. købe Risenlunds jord, men i hen- afgive jord fra Voldgård. Man På den tid da vi startede denne hold til gældende love på det aftalte dog, at hvis der kunne historie omkring Bramstrup tidspunkt kunne handlen ikke skaffes anden jord, så kunne der Gods og Volderslevgård, brugte godkendes, fordi Voldgårds are- blive tale om en byttehandel. man udtrykket, at der var en ho- al på det tidspunkt var for stort. Den mulighed opstod, da Ole vedgård samt en del “strøgods” Det loft er dog senere blevet hæ- Mortensen på Skovvang, Stenlø- dvs. ejendomme rundt omkring vet. I 1998 købte Tina og Lars se Bygade 35 ville sælge noget på Fyn i forskellige sogne. Det

Mejetærsker 1952

26 samme gælder for “Stenbogaard ge. ApS”, men da vi her skal kon- centrere os om Voldgård, så la- der vi strøgodset ligge, men “Stenbogaard ApS” med Vold- gård driver således i samdrift i alt ca. 450 ha. Edith og Andy Jensen har truk- ket sig tilbage fra den daglige drift, der nu varetages af Tina og Lars Vestergård der bor på Vold- gård sammen med deres to dren-

Voldgårdfamilien Voldgårds ejere 1800 - 1815 Rasmus Christensen Kilder: 1815 - 1842 Rasmus Pedersen Jørgen Rasmussen tidligere Voldgård 1842 - 1892 Rasmus Rasmussen Edith og Andy Jensen 1892 - 1920 Rasmus Peder Rasmussen Slægtstavle fra Ida Langæble 1920 - 1924 Johanne Kirstine Agnete Rasmussen Tingbog i Landsarkivet for Fyn 1924 - 1960 Johannes Rasmussen Årsskrift for Stenløse Sogns Lokalhistoriske for- 1960 - 1992 Jørgen Rasmussen ening og arkiv 1997: Udskiftningen af landsbyerne 1992 Stenbogård APS i Stenløse sogn ved Ellen Dalsgaard Christensen.

27

28 Flemming Georgsen Steen Kristensen Gregersen Stenløse kultur og dilettantforening Hanne Jørgensen Stenløse Sogns Lokahistoriske Arkiv Harald Sørensen Ukendt Henrik Harnow Årup Kommunes Lokahistoriske Arkiv Inger Pedersen

Jens Palle Moreau Jørgensen Jørgen Tølløse Lars Kristensen Lone Petersen Margrethe Justesen Mogens Jensen Skt. Klemensskolen SLA-Fyn Stadsarkivet, Odense Billeder fra Arkivet:

Svenstrupvej 20 Kommunekontor 1.5.1945-31.3.1970, derefter børnehaveklasse for Skt. Klemensskolen, nu hjemsted for spejdertroppen Camelot

Møllevej 46 Krudthuset var i 20-erne og 30-erne hjemsted for en fabrikant af fyrværkeri. Nedrevet ca. 2000.

Skt Klemens Børnehaven’s kolonihavetur 1988. Ellen Johansen med børnene på stranden.

29 Fra sidste års indleveringer:

Fotograf: Erik Lauridsen Grodt

8-01-2007 nedbrændte Steckers villa på Åvangen til grunden sandsynligvis grundet TV-apparat. Er 7-03-07 næsten nedrevet og genopføres på fundamentet. Efter hvad Grodt har fået fortalt af ned- rivningsholdet.

Tagarbejde på Rema 1000 Billedet er taget den 8 oktober 2007.

30 31