DOCSLIB.ORG

Genius Loci Vadstrup, Søren

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy Genius Loci Vadstrup, Søren Publication date: 2018 Document Version: Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Vadstrup, S. (2018). Genius Loci: Bygningskulturens Immaterielle Værdier. (1 udg.) Søren Vadstrup 2018. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 04. Oct. 2021 Søren Vadstrup Genius Loci Bygningskulturens Immaterielle Værdier 2018 0 GENIUS LOCI Bygningskulturens Immaterielle Værdier GENIUS LOCI Bygningskulturens Immaterielle Værdier Forfatter: Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Forskningslektor på Kunstakademiets Arkitektskole (KADK) Underviser og forsker i Center for Bygningsbevaring i Raadvad (Raadvad-Centeret) e-mail: [email protected] 1. udgave 2018 Fotos og illustrationer: Søren Vadstrup og Center for Bygningsbevaring Tekster fra bogen kan citeres med kildeangivelse Tegninger og fotos må kun bruges med tilladelse ISBN nr. 978-87-970382-6-0 I samme serie, af Søren Vadstrup: 1. Håndværk og Bygningsrestaurering. Forskning og ny viden om istandsættelse af ældre bygninger (2018) 2. Bevaringsværdige bygninger – sikring af bevaringsværdier (3. udgave 2018) 3. Bevaringsværdige bygninger – gode løsning til energiforbedring og indeklimaforhold (2018) 4. Vedligeholdelses-Manual – for bygninger, opført før 1960-70. (2018) 5. Restaurering og Transformation af en fredet, fynsk, firelænget bindingsværksgård 2001 – 2018. (2018) 6. Vedvarende holdbarhed. Bæredygtighed og cirkulær økonomi for bygninger (2018) 7. Analyse- og Værdisætning af 20 Bygnings- og Kulturmiljøer i Danmark (2018) 8. By- og Bygnings-Undersøgelser. Analyse og Værdisætning af bygninger, bebyggelser og byrum (2018) 9. Bevaringsplanlægning. Vejledning i bevarende lokalplaner efter ny-SAVE-metoden (2018) 10. Genius Loci. Bygningskulturens Immaterielle Værdier. (2018) 11. Bygningen som kundskabskilde - ved restaurering og transformation (2018) 12. Frihåndstegning og akvarel - lokalfarver og analytisk tegning af bygninger og byskaber (2018) Udarbejdet som led i forskningsprojekterne: A. Ny viden om materialer og metoder, holdninger og principper til restaurering, transformation og energiforbedring af ældre bygninger. (publikation nr. 1-5) B. Ny viden om bæredygtighed og cirkulær økonomi for bygninger og byggeri med vedvarende holdbarhed. (publikation nr. 6) C. Nye standardiserede metoder til analyse og værdisætning af bygninger, bebyggelser og byrum. (publikation nr. 7-11) På Kunstakademiets Arkitektskoles kandidat-program i Kulturarv, Transformation og Restaurering og Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Støttet af Realdania og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Forsiden Indgangsdøren til kirkesalen i Christiansfeld, hvor man oplever en stærk immateriel sammenhæng mellem byplanen, kirkepladsen, kirkesalen, kirken (salshuset) og kirkegården (Gudsageren). Søren Vadstrup 2018 1 GENIUS LOCI Bygningskulturens Immaterielle Værdier Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. GENIUS LOCI Bygningskulturens immaterielle værdier 2018 Det er meget typisk for Brødremenigheden i Christiansfeld, at man ikke udskifter de gamle vinduer, før det er strengt nødvendigt. Derved præger brødremenighedens immaterielle holdninger, hele byens arkitektur: Man skifter da ikke noget ud på et hus, der ikke fejler noget! Søren Vadstrup Se side 38. Søren Vadstrup 2018 2 GENIUS LOCI Indhold Bygningskulturens Immaterielle Værdier Indhold 1 Bygningskulturens immaterielle kulturarv 3 1.1 De tre strategier for bevaring af bygningskulturen 5 1.2 Bygningskulturens immaterielle kulturarv 6 1.3 UNESCO’s konvention til beskyttelse af den ’Immaterielle Kulturarv’ 7 1.4 Hvorfor er den immaterielle kulturarv vigtig 8 1.5 Bevarelsen af de traditionelle håndværk 10 2 Analyse- og Værdisætnings-Metoden 11 2.1 Selve metoden 11 2.2 Kulturhistoriske spor og immaterielle ’spor’ 12 2.3 Function Follows Form 13 3 Lost and found. Nordøstgrønlands gamle fangst- og ekspeditionshytter 14 3.1 Historien 14 3.2 Opgaven 16 3.3 De immaterielle værdier 19 4 Dragørs særlige byggeskik og immaterielle kulturarv 19 4.1 De fem faser i Dragørsk byggeskik 22 1: Middelalderens hanseatiske strandmarked og sildefiskeri (1340’erne – 1550) 2: Renæssancen, den østdanske byggeskik, hollændernes indflydelse (1550 – 1770) 3: Klassicismens, Kunstakademiets og franske arkitekters indflydelse (1770–1835) 4: Senklassicismens tyske og italienske indflydelse (1835 – 1860) 5: Nyklassicismen og Bedre Byggeskiks engelske indflydelse i Dragør (1915–1935) 5 Granfeldts (Krøyers) gård i Maribo 25 6 Herregårdens, landsbyens og landsbyhavens immaterielle fortællinger 27 6.1 Herregårdens immaterielle kulturarv 27 6.2 Landsbyens immaterielle kulturarv 30 6.3 Landsbyhavens immaterielle Kulturarv 32 7 Christiansfeld’ s immaterielle kulturarv 33 7.3 Christian David 34 7.4 Idealplanen 35 7.5 Byggeskikken i Christiansfeld 36 7.6 Christiansfeld’ s immaterielle kulturarv 41 8 Den immaterielle kulturarv i Hans Egedes Hus i Godthaab, Grønland 43 8.3 Bygningshistorie 44 8.4 Niels Egedes forslag til nyindretning 45 8.5 Den videre historie 47 8.6 Teknisk tilstand 48 9 New method to analyse and assess intangible heritage 50 9.1 Abstract. 50 9.2 The Analysis and Assessment Method 51 9.3 Arts and Crafts and Bauhaus 51 9.4 Usonian and Utzon 51 9.5 The Danish single-family house from the 1960s and 70s 53 9.6 Conclusion 54 10 Bevar Roskildes brutale mesterværk 55 10.1 Det lyder brutalt – men er det slet ikke 55 10.3 Befolkningen versus eksperterne 57 10.5 Vikingeskibshallens byggetekniske problemer 58 11 Peter Zumthor: ATMOSPHERES 60 Litteratur og kilder 64 Søren Vadstrup 2018 3 GENIUS LOCI Indledning Bygningskulturens Immaterielle Værdier Indledning Danmarks bygningskultur er et af de vigtigste ele- forringelse af bygningskulturen er et ikke-genop- menter i vores nationale kulturarv og kulturelle retteligt tab af umistelige kulturværdier for landet og identitet, der definerer os som nation, på linje med os som beboere. kunst, sprog, natur, erhvervsforhold og historie. Af disse “nationalklenodier” er bygningskulturen, end- En forståelse af et steds, en bygnings eller bygnings- da den fysisk mest tilstedeværende, økonomisk dels overordnede og immaterielle baggrund er der- tungtvejende og socialt grundlæggende. Man kan gå for et vigtigt element i stedets, bygningens eller byg- på biblioteket og låne bøger om Danmarks historie. ningsdelens kvalificerede bevaring og udvikling. Men man kan også aflæse historien lige så tydeligt i Og en metodisk registrering af de immaterielle ’spor’ de ældre byer, bygninger og landsbyer, der omgiver er et meget afgørende redskab til at finde frem til os – og her rent faktisk taler til os. denne baggrund. Dette vil medvirke til at husejerne Bygningskulturen er med til at fortælle, hvem vi er, og andre bliver oplyst om de historiske og imma- hvad vi er og hvordan vi er, som mennesker og sam- terielle rødder i huset – hvorved de ser huset med nye fund. Det gør den både gennem sine fysiske bygnin- øjne og på en ny måde. ger og værker, og gennem disses ikke-fysiske og over- ordnede, immaterielle baggrund og atmosfære. Herunder oplever de en række meget afgørende og helt specielle kvaliteter i huset, som det er, bl.a. dets En kvalificeret bevarelse af bygningskulturen er der- helt egen sjæl og atmosfære, af de gamle romere for yderst vigtig - især i et fremtidigt perspektiv. En kaldt: Genius Loci - stedets ’særlige ånd’ og beskytter. Jeg blev selv for alvor opmærksom på, hvor vigtig en bygnings immaterielle værdier er for dens kvalificerede bevarelse, da jeg i 2012 var på en rejse i Nordøstgrønland for at registrere og opmåle en række meget, meget øde, men også meget, meget smukt beliggende ekspeditions-, fangst- og overvintrings-hytter (kaldt ’stationer’). Den måde disse bygninger, deres historie, deres beliggenhed og deres vejrbidthed ’talte til én’, satte fantasien i gang og vakte den indre skytsånd, ’Genius Loci’. (se side 14-18) Søren Vadstrup 2018 4 GENIUS LOCI 1 Bygningskulturens immaterielle kulturarv Bygningskulturens Immaterielle Værdier Ny Vestergade i København Der viste sig at være et bindingsværkshus, inde under den pudsede facade. En ikke længere helt så ’skjult’ immateriel kulturarv. Søren Vadstrup 2018 5 GENIUS LOCI 1 Bygningskulturens immaterielle kulturarv Bygningskulturens Immaterielle Værdier 1 Bygningskulturens immaterielle kulturarv 1.1 De tre strategier for bevaring af bygningskulturen Ældre bygninger kan kun ’overleve’ i længden, hvis Materialevalg de bliver brugt i nutiden. Men det skal ske med en For det andet skal de foretagne indgreb repræsentere dyb respekt og forståelse for bygningskulturens vær- den nyeste, dokumenterede VIDEN om bl.a. de klas- dier og sårbarheder
Recommended publications
  • LYNGE Dansk Udgave

    LYNGE Dansk Udgave

    !1 Lynge !2 Forord. Kendskab til slægtens oprindelse og historie kan dels være spændende at beskæftige sig med og kan være påkrævet af hensyn til dokumentation. Slægtsforskning kræver omfattende og ikke altid helt uproblematisk research. I denne beskrivelse af Lyngeslægten begrænser jeg mig til den del af slægten, der gennem giftermål i Lyngeslægten er efterkommere af Hans Egede og Anders Olsen. Forskellige omstændigheder og en norsk funktionærs hjælp var afgørende for slægtens videre skæbne. Denne funktionær var Sydgrønlands inspektør Marcus Myhlenp- hort som tog Lyngefamilen med sig fra Aasiaat til Nuuk. Jeg vil gerne rette en tak til landshøvding N.O. Christensen for fremvisning af gravsten og en tak til landshøvding H. Lassen for kopi af gravskriften til brug for evt. senere beskrivelse. Lyngefamilien må nu siges at være en af de ældste og største slægter i Nuuk. Nuuk 1981 Bendt Lynge ! Bendt Lynge 1901-1987 !3 B. Lynge EN DEL AF LYNGE-SLÆGTENS HISTORIE I: Lynge-slægten. !4 1. Lynge-slægtens grundstamme: Den grønlandske Lyngeslægt menes at stamme fra 2 danske brødre ved navn Lars og Ole Lynge. Lars Lynge var den der siden blev grundstammen til den Lyngeslægt der bosatte sig i Nuuk. Ole Lynge blev siden grundstammen til Lyngeslægten i Upernavik. Ole Lynges fødselstidspunkt og hvornår han kom til Upernavik har vi ingen dokumentation for. Dette er imidlertid ikke væsentlig i denne beskrivelse idet emnet her afgrænses til Nuukslægten og deres videre skæbne, og som adskiller sig ved at have rødder tilbage til Hans Egede og Anders Olsen. Lyngeslægtens egentlige grundstamme Lars Lynge er født i Danmark i året 1725.
  • Collector Subscription Magazine for Collectors of Greenland Stamps • Vol

    Collector Subscription Magazine for Collectors of Greenland Stamps • Vol

    GREENLAND Collector Subscription magazine for collectors of Greenland stamps • Vol. 23 • No. 3 • September 2018 Areas of Southern Green- Greenland during the Music in Greenland NEW: Christmas land as UNESCO World Second World War part II – on postage Aromas – on 2 Heritage 4 – Part three 6 stamps 8 stamps! Areas of Southern Greenland as UNESCO World Heritage 01100636 Photo: Ivars Silis. Kujataa as UNESCO World Heritage Artist: Aka Høegh Denomination: DKK 17.00 Date of issue: 22nd October 2018 10 stamps per sheet Exterior dimensions: 58.00 x 32.00 mm Format: F – double, vertical. Typography: Lowe-Martin Group Printing method: Offset Paper: TR4 22102018A Last year UNESCO added the agricultural and the coming generations cultural landscape of Kujataa in Southern Green- from all areas of land to its World Heritage List. We celebrate this humanity. honour with a beautiful stamp by highly esteemed Kujataa is the artist Aka Høegh, who has lived in Southern area where Greenland for decades. Erik the Red By our Sales Assistant Birgi Hansen and Alibak Hard, landed at the Site Manager for KUJATAA World Heritage end of the tenth century and com- About the artist who designed the stamp To preserve sites of particular significance to hu- menced the almost manity, the United Nations organisation, UNESCO, For a number of years, Aka Høegh has had 500-year presence of has selected a number of areas and buildings of a central role in Greenland’s artistic scene. Norsemen in Greenland. Here, particular importance. These locations and monu- Long before her début as a postage stamp they built up a farming society that numbered up to ments are part of the larger concept of ’World Herit- artist in 1987, her art had also awoken inter- 3,000 inhabitants during its heyday.
  • Insights from West Greenland Caribou

    Insights from West Greenland Caribou

    Movement patterns and habitat selection – insights from West Greenland caribou Katrine Raundrup Industrial PhD Thesis 2018 Data sheet Title: Movement patterns and resource selection – insights from West Greenland caribou Subtitle: Industrial PhD Thesis Author: Katrine Raundrup Institute: Greenland Institute of Natural Resources, Greenland Department of Bioscience, Aarhus University, Denmark Year of 2018 publication: PhD Senior Researcher Jacob Nabe-Nielsen and Senior Advisor Peter Aastrup, Aarhus Supervisors: University, Denmark, and Head of Department and Researcher Josephine Nymand, Greenland Institute of Natural Resources Assessment Professor Birgitta Åhman, Swedish University of Agricultural Sciences, Sweden, committee: Researcher Bram Van Moorter, Norwegian Institute for Nature Research, Norway, and Senior Researcher Dr. Morten Frederiksen (chair), Aarhus University, Denmark Funding: GrønlandsBankens Erhvervsfond, Government of Greenland and Greenland Institute of Natural Resources Abstract: Caribou (Rangifer tarandus groenlandicus) in the Akia-Maniitsoq population were found to be partial migrators as ca. 85 % were migrators or mixed-migrators while ca. 10 % were resident. The average distance between summer and winter home ranges depended on individual movement type; migrators and mixed migrators moved on average 57 km between ranges, whereas resident animals moved only 7 km. Average home range sizes were larger in summer than in winter (96 km2 vs. 35 km2), and were dependent on caribou body length. Furthermore, migrators had larger home ranges than residents. The caribou selected annual home ranges, which were characterized by the presence of the vegetation types heath, copse and grassland. This corresponds to findings at patch scale where caribou preferred copse during summer while grassland and snowbed rich in lichens were preferred during winter.
  • The Polar Record Number 7

    The Polar Record Number 7

    THE POLAR RECORD N UMBER 7: JANUARY 1984 PRINTED IN GREAT BRITAIN FOR THE SC OTT POLAR RESEARCH I NSTITUTE CAMBRIDGE: AT THE UNIVERSITY PRESS 1984. Price Two Shillings CONTENTS DR KNUD RASMUSSEN Frontispiece FOREWORD page 1 OBITUARY a ARCTI C R EGJO:"'S: Svalbard, Franz Josef Land, and Rus sian Arctic Regions: Norwegian Fisheries Arctic Expeditions, 1931-33 . 4. Soviet Union Expeditions, 1931-32 6 Soviet Union Expeditions, 1933 . 13 Soviet Polar Year Stations, 1932-33 19 Oxford University Arctic Expedition, Spitsbergen, 1933 23 Norwegian Expedition to Spitsbergen, 1933 . 25 Wintering of Hunters in Spitsb ergen, 1933-34 26 Norwegian Polar Year Stations, 1932-33 26 Polish Polar Year Expedition, Bear Island, 1932-33 26 Swedish Polar Year Stations in Spitsbergen, 1932- 33 26 British Polar Year Station, 'I'ro mso, 1932-33 30 Greenland: Danish Three-Year Expedition to East Greenland, 1931-34 . 33 British Greenland Survey Expedition, 1982--33 85 French Polar Year Station, Scoresby Sound, 1932-33 . 37 Dr Charcot's E ast Greenland E xpedition, 1933 38 Cambridge East Greenland Expedition, Hurry Inlet, 1933 39 Dutch Polar Year Station, Angmagssalik, 1932--33 40 Nordkap 1I Expedition, 1933 40 Norwegian Expedit ion t o East Greenland, 1933 . 41 Norwegian Pol ar Year and R adio Stations in East Greenland, 1932-33 42 University of Michigan Expedition to West Greenland, 1932-33 42 German Polar Year Station, Arsuk, South-West Greenland, 1932-33 45 Dr Mathiassen's 'York in ' Vest Greenland, 1933 . 46 Dutch Aerological Station, Re ykjavik, 1932--3R 47 Pol ar Year Station,Snaefellsjokull, Iceland, 1982-33 48 Miss Smith's Expedition to Vatnajokull, Iceland, 1933 49 Volcanic Activity in Iceland, 1933 50 (Continued on page 3 of Wrapper .) ~ l'l .
  • Danish Polar Shipping 1915 - 2015

    Danish Polar Shipping 1915 - 2015

    1 Danish polar shipping 1915 - 2015 Author: Bjarne Rasmussen Frontpage photo: M/S Arina Arctica i Scoresbysund Photographer: Master Fritz Ploug Nielsen Authors web site: www.iceguide.dk On the web site you can watch the Authors films of Arctic ice navigation 2 This teaser of the book contents Authors preamble Greenland: Policy and history Shipping The Sailors own accounts/stories Important: The pages in this teaser are translated into English by Chief Engineer Thorbjørn Joensen and proofread by editor Wendy Laursen, Maritime Executive. Without this great help, these translated pages could not be released today; thank you very much to both of you for this contribution. The complete and original Danish version of the book is free available on www.iceguide.dk in September and October 2016th This teaser may not be copied or redistributed Any copying of this book, full or partial, in print, electronic or otherwise, is subject to prior agreement with the author Bjarne Rasmussen 3 The Authors preamble I hope that this book will provide just as much pleasure, enrichment, surprise, wonder and enlightenment to the reader as it constantly does to me. Before I began my research for this book, I was convinced that with my many years as navigational officer in polar ships I had a thorough knowledge of the Danish polar voyages through time. Soon, however, I found out that I really didn’t know much! My research and subsequent preparation of the book was therefore my "polar exploration" in which my challenge was to put together a "jigsaw puzzle" where I didn’t know the final picture - with the pieces spread across the country – in which I couldn’t expect to find all the pieces as some had been lost through time - where I wasn’t sure where to look for them - where I didn’t know whether I was permitted to use the pieces that I found - where I often was denied help to get on - where I often got unexpected help to move forward, but now in a new direction - where I collected an enormous amount of material to be sorted and evaluated.
  • The History of Qasigiannguit

    The History of Qasigiannguit

    - The Arctic Region of Disko - The History of Qasigiannguit by Peter Chapman Mountain Environment Early Colonisation of Disko The Arctic Region of Disko he history of Qasigiannguit probably begins around the time that the first ever settlers arrived in Disko Bay. Saqqaq settlements have been found close to Qasigiannguit that date from 2400 BC and it is known that the later T Greenlandic Dorset and Thule cultures also populated the Disko region. These peoples must have trodden the shores where Qasigiannguit is located, thus seeing the locations’ potential as later colonisers did. The Greenlandic or Inuit people of today are direct descendants of the Thule people who arrived in the region around 1100 AD. It was also around this time that Norse travellers from their settlements on the southwest coast travelled northwards and traded with the Thule people of Disko. The Norse settlers however, soon disappeared from Greenland and it was not until after the 15th century (when cartographers began thinking of the earth as a globe and were trying to draw in an unknown arctic region) that new interest in the Arctic was gained among Europeans. In search of the Northwest Passage, the English explorer John Davis commanded three expeditions to the Davis Strait and Baffin Bay areas. On these journeys he interacted notably with the local Inuit population, particularly at a settlement later to become Godthaab (today the capital Nuuk). In 1587, Davis sailed up along the west coast of Greenland to Sanderson’s Hope near Upernavik at 72o46’N, having passed Disko Island. Davis was a sterling mariner and provided unprecedented data from his voyages - charts of over 1000km of previously uncharted coastline, notes on ice and sea conditions, flora and fauna, of Greenland’s interior near Godthaab and ethnographic descriptions of the Inuit he met.
  • GEOLOGICAL SURVEY of DENMARK and GREENLAND BULLETIN 21 · 2010 Exploration History and Place Names of Northern East Greenland

    GEOLOGICAL SURVEY of DENMARK and GREENLAND BULLETIN 21 · 2010 Exploration History and Place Names of Northern East Greenland

    GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND BULLETIN 21 · 2010 Exploration history and place names of northern East Greenland Anthony K. Higgins GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 21 Keywords Exploration history, northern East Greenland, place names, Lauge Koch’s geological expeditions, Caledonides. Cover illustration Ättestupan, the 1300 m high cliff on the north side of Kejser Franz Joseph Fjord discovered and so named by A.G. Nathorst in 1899. Frontispiece: facing page Map of Greenland by Egede (1818), illustrating the incorrect assumption that the Norse settlements of Greenland were located in South-West and South-East Greenland. Many of the localities named in the Icelandic Sagas are placed on this map at imaginary sites on the unknown east coast of Greenland. The map is from the second English edition of Hans Egede’s ‘Description of Greenland’, a slightly modified version of the first English edition published in 1741. Chief editor of this series: Adam A. Garde Editorial board of this series: John A. Korstgård, Department of Earth Sciences, University of Aarhus; Minik Rosing, Geological Museum, University of Copenhagen; Finn Surlyk, Department of Geography and Geology, University of Copenhagen Scientific editor of this volume: Adam A. Garde Editorial secretaries: Jane Holst and Esben W. Glendal Referees: Ian Stone (UK) and Christopher Jacob Ries (DK) Illustrations: Eva Melskens Maps: Margareta Christoffersen Digital photographic work: Benny M. Schark Layout and graphic production: Annabeth Andersen Geodetic advice: Willy Lehmann Weng Printers: Rosendahls · Schultz Grafisk a/s, Albertslund, Denmark Manuscript received: 22 April 2010 Final version approved: 1 July 2010 Printed: 21 December 2010.
  • Download Publikation

    Download Publikation

    Forsidebillederne er Dorothea Poulsen med sin søster Louise Møller (th.), taget af H.J. Rink i 1862 i Nuuk. Nederst til højre er Bodil Marie og Ida Damgaard, taget af fotograf Emilie Binzer og tilhører projektet ‘Styrkelse af den grønlandske kulturarv - Redesign af sælskind’ - med projektleder Rosannguaq Rossen. Det sidste billede med Peter Jensen støvlen og den traditionelle kamik, fotograferet af Mads Pihl fra Visit Greenland i 2013. Forsiden er opsat af Malik Chemnitz. Branding igennem moden: - Den vestgrønlandske kvindedragt som symbol Ph.d. -afhandlingen er udført ved Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier. Institut for Kultur, Sprog & Historie, Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet, Nuuk. Adjunkt med ph.d.-forløb og cand.mag. i Sprog, Litteratur og Medier, Rosannguaq Rossen Hovedvejleder: Lektor Birgit Kleist Pedersen, Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier, Institut for Kultur, Sprog & Historie, Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet, Nuuk. Bivejleder: Lektor Kirsten Thisted, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Afhandlingen er indleveret til bedømmelse (01.05.20) og består af (259) inkl. forside. Selve afhandlingen er uden bilag. (referenceliste og figurfortegnelse, inkl. noter) er på (70955) ord. Forord Ideen til afhandlingen startede efter en kandidatgrad i kulturelle studier og medier fra Afdelingen for Sprog, Litteratur & Medier i februar 2014. På det tidspunkt var brug af grønlandske kulturelle symboler i modetøj eksploderet. Ligesom min motivation for at skrive specialet om politisk og samfundssatire som talerør i Grønland (Rossen, 2014), var det reaktionerne fra det grønlandske samfund der motiverede mig. Det var også det første jeg skrev en artikel om, som er den anden artikel i afhandlingen: ”Jeg ringer efter politiet! Sådan kan I ikke behandle nationaldragten – Uenigheder om identitet og kulturelle udtryk i grønlandsk mode” (Rossen, 2017).

  • GREENLAND Collector Abonnentenmagazin Für Sammler Von Grönländischen Briefmarken • 23

    GREENLAND Collector Abonnentenmagazin für Sammler von grönländischen Briefmarken • 23. Jahrgang • Nr. 3 • September 2018 Südgrönländische Gebiete Grönland im Zweiten Musik in Grönland NEU: Weihnacht- als UNESCO Welterbe Weltkrieg. Dritter Teil Teil II – auf licher Duft – auf 2 4 6 Briefmarken 8 Briefmarken! Südgrönländische Gebiete als UNESCO Welterbe 01100636 Foto: Ivars Silis. Kujataa als UNESCO Welterbe Künstlerin: Aka Høegh Wert: DKK 17,00 Ausgabedatum: 22. Oktober 2018 10 Briefmarken pro Bogen Äußere Maße: 58,00 mm x 32.00 mm Format: Doppel F, stehend Typografie: Lowe-Martin Group Druckmethode: Offset Papier: TR4 22102018A Die UNESCO hat im vorigen Jahr die Agrar- und Kul- ten Menschheit aner- turlandschaft Kujataa in Südgrönland in ihre Welter- kannt. beliste aufgenommen. Dies markieren wir jetzt mit einer hübschen Briefmarke von der hochgeschätz- Kujataa ist das ten Künstlerin Aka Høegh, die schon seit Jahrzehn- Gebiet, wo Erik ten in Südgrönland gelebt und gewohnt hat. der Rote Ende des 10. Jahr- Von unserem Verkaufsmitarbeiter Birgi Hansen und hunderts an Alibak Hard, Site Manager für das KUJATAA Welterbe Land ging und die nahezu 500 Um Orte mit besonderer Bedeutung für die Mensch- Jahre währende Über die Künstlerin hinter der Briefmarke heit zu bewahren, hat die UN-Organisation UNESCO Anwesenheit der Über eine Reihe von Jahren hat Aka Høegh in weltweit eine Reihe von Gebieten und Bauwerken Nordmänner in Grönland der Künstlerszene Grönlands einen zentralen von besonderer Wichtigkeit ausgewählt. Diese Orte einleitete. Hier gründeten sie Platz eingenommen. Lange vor ihrem Brief- und Monumente werden unter der gemeinsamen eine Bauerngesellschaft, die in ihrer Blütezeit bis zu markendebut im Jahr 1987 hatte ihre Kunst Bezeichnung Welterbe zusammengefasst.
  • Holberg.Nu 12/2008 Grønlænder-Jeppe Og Grønlænderne

    Holberg.Nu 12/2008 Grønlænder-Jeppe Og Grønlænderne

    Holberg.nu 12/2008 Version 4.12 (Nr. er under supplering) • 17.07.2011 • Kontakt Holberg.nu • Holberg.nu's forside Grønlænder-Jeppe og grønlænderne Redigeret af: Bjørn Andersen Grønlænder-Jeppe og grønlænderne - og hvad skulle Hans Egede dog i Grønland? Indhold Franz Johann Joseph von Reilly's kort fra 1791 Salmonsen's historiske artikel om Grønland Frederik 4: Oprettelse af et lotteri til fordel for Grønlands-missionen (1725) Holberg: Grønlandske Handel i Bergen Holberg: Epistel nr. 350: Grønlænderne Holberg: Epistel nr. 401: Døm forsigtigt om andre Landes Skikke. En Grønlænder på Besøg i København. Hensigten med »Niels Klim« Holberg: Epistel nr. 513: Grønlændernes indvendinger mod kristen teologi Holberg: Epistel nr. 171: Imod oprør. Poul Juel [uddrag] Holberg: Epistel nr. 228: Pietismen Holberg: Epistel nr. 229: Opgiv teologiske meninger der er ensbetydende med at Gud også må være anstifter af onde ting Ove Malling om Hans Egede ... eller: da Wiedewelt forsvandt [Foreløbig artikel] Louis Bobé: De Mähriske Brødre Biografiske artikler. Forbemærkning 1 Thomas Bugge Claudius Claussøn Swart David Cranz Christian David Christian Lauritzen Drachardt Christian Thestrup Egede Hans Poulsen Egede Poul Hansen Egede Heinrich Peter v. Eggers Otto Fabricius Hartvig Jentoft [opslaget følger senere] Poul Juel Poek = Pôk Claus Enevold Pors Poul Grønlænder Jacob Sewerin Matthæus Stach Peder Olsen Walløe Wiedewelt: Hans Egede og Gertrud Rask Henvisninger med fokus på 1700-tallet - og på dét der havde særlig interesse på Holberg's tid 2 Da jeg i marts 2008 fortalte Lone van Deurs, der er formand for Tersløsegaard, om en fascinerende polsk-dansk »Jeppe« på Bådteatret i København, sagde hun: Kender du så Grønlænder-Jeppe?, ..
  • The Polar Record Number 17

    The Polar Record Number 17

    NUMBER 11: JANUARY 1989 PRINTED IN GREAT BRITAIN POR THE SCOTT POLAR RESEARCH INSTITUTE CAMBRIDGE: AT THE UNIVERSITY PRESS 1989 Price Two Shillings CONTENTS FRONTISPI ECE Hen- Daugaard.Jensen FOREWORD J'4II' 1 OBITUARY • 2 A RCTI C REGIONS: S valbard and J an Mayen: Completed Expeditions : Cambridge Spitsbergen Expedition. 1938 4. Norwegian Expedition to Svalbard, 1988 5 Norwegian Fisheries Expedition to Svalbard, 1938 1 German Aviation Experiments in Spitsbergen, 1938 7 I mperial College of Science Expedit ion to J an 1\layen. 1938 7 ARTICLE: Design for a Sledge-wheel, By W. B. Harla.nd l a European Araic: Completed Expedition: Oxford University Women's Biological Expedition to Lapland, 1988 12 R ussian Arctic Expeditw na: Relief of the Soviet Ice-breakers end the Drift of the Sedov 18 Soviet Work in the Arctic, 1938 18 The Finding of De Long's Diary on Henriet ta Island U ARTICLE: The Use of Wireless Equipment by Expeditions. By Captain I. F. Meiklejohn, R.Signals. (Plate) 15 Grunland : Changes in the Greenland Administration 25 Compkted Expeditions : Miss Louise A. Bayd's Arctic Expedition, 1938 25 Norwegia.n Expeditions to East Greenland, 1938 26 C. G. DiOO's Biological I nvestigations in E ast Greenland, 1936-88 . 21 Dr Lauge Koch's Expedit ion to East Greenland, 1986-88 27 (Continued on pagu 8 and 40 ojwrapper) Pages 1. ~ President _ Director __ .._ _ Secretary-General _ Assistant-Secretary T echnical-Assistant r--;l ';, .~ '>j Technical -Assistan ~. ....L.::.c-?-..:2:<f-.... Translator . _ ,.0. ...... I • • ·• •· , 0.000 • I. M. THE POLAR RECORD Number 17 J anuary 1939 FOREWORD At this t ime of year there is usually news from the Antarctic.
  • Why Is Greenland a Part of the Danish Kingdom? | the Arctic Journal

    Why Is Greenland a Part of the Danish Kingdom? | the Arctic Journal

    23/6/2016 Why is Greenland a part of the Danish kingdom? | The Arctic Journal PRIVACY AND COOKIES RSS FEED ADVERTISING Search REGISTER TODAY to recieve updates THURSDAY and information JUNE 23, 2016 CLICK HERE REGIONAL JOURNALISM, GLOBAL PERSPECTIVE. HOME BUSINESS POLITICS CLIMATE CULTURE OPINION OIL & MINERALS History Why is Greenland a part of the Danish kingdom? Ever wonder how a tiny northern European country came to control a huge Arctic island? The answer, like the relationship itself, is a complicated one CULTURE A good part of the reason is the guy on the le缹 (Photo: Arktisk Institut) June 9, 2016 ­ 4:53am ­ By Iben Bjørnsson Share this Most Danes don’t know why Denmark and Greenland are connected, article even though many of us have some sort of relation to Greenland: family or friends, knowing some of the many Danes that have lived Facebook and worked there for longer or shorter periods of time or even having Google lived there ourselves. Still others only hear about Greenland when the Twitter Mail queen mentions it in her New Year’s address. The subject is mysteriously, and remarkably, absent from the school curriculum. Those who know and love Greenland o缹en speak of the community, common destiny and shared history between the two countries. But what is this history, and why does little Denmark speak of a common destiny with a large Arctic territory thousands of miles away? The beginning Usually, the start of the Danish-Greenlandic relation is dated to 1721, the year in which Danish-Norwegian missionary Hans Egede (pictured above) arrived in Greenland and started colonising it.