91. årgang . 3. august 2001/30

MISSIONSTEOLOGI Mission i krise ¥ »Læren om arvesynden truede med at neutralisere enhver forestilling om forandring og bedring af tingenes tilstand«. Eskil Dickmeiss afslutter artiklen om Hans Egedes missionspraksis. 2. del af 2 . . . 698

TEKSTVEJLEDNING 9. søndag efter trinitatis ¥ (Bent Noack, 1961) ...... 705 ¥ LITTERATUR Egon Clausen: Guds knaldepisk ...... 706 Sigfred Pedersen (red.): Bibelsk teologi ...... 707 Søren Matthiesen: Den sidste gud ...... 710 Lance Pierson: Fortællekunst – en håndbog ...... 711 G. Figal: Begegnungen mit Hans-Georg Gadamer . . . 712

DEBAT Styrkelse af tillidsrepræsentantens rolle ¥ Peter A. Krogsøe ...... 713 Nadver-hip Niels Simonsen ...... 714 Gamle årgange Anders Blichfeldt ...... 715 Til Danmarks teologer Jesper Steen Andersen ...... 715

FRA SEKRETARIATET Fradrag godkendt ¥ Kendelse i Landsskatteretten betyder, at udgifter i forbindelse med fraflytning af tjenesteboligen kan trækkes fra ...... 716

RUBRIKKER Uge til uge ...... 716 ¥ Personalia ...... 717 Ledige stillinger ...... 717

697 Mission i krise Missiologiske perspektiver hos (2. del)

AF ESKIL DICKMEISS Den missionare krise Det var, mens han var ung præst i Vågen i Egedes missionspraksis Nordnorge, at tanken om Grønlandsmis- Læren om arvesynden var en fast bestanddel sion dukker op i Egede som en »Curieusi- i 1600-tallets luthersk-ortodokse dogma- tet«. Egede beskriver, hvordan han en aften tik. Menneskesynet var afgjort pessimistisk. i oktober 1708 kommer i tanker om de Det var med til annullere kirkens missiona- kristne nordboer i Grønland. Han havde re dimension. Læren om arvesynden truede engang læst om dem og spekulerede nu med at neutralisere enhver forstilling om over, hvad der mon var blevet af dem. Han forandring og bedring af tingenes tilstand. mistænkte dem for at være »igien faldne Om end Egede overvandt ortodoksiens udi hedenske Blindhed og Wildhed.« Snart missionare deficit og heri stod pietismen vandt den første nysgerrighed skikkelse i nær, så forblev den ortodokse arvesynds- ham som »dend alvorlige Resolution og lære skelettet i hans menneskesyn. Synden hiertelig Forlangende, at ville prædicke var mere end noget andet bundet til erken- Christi Evangelium for dennem« (1738 s. deevnen. Syndefaldets konsekvens var altså 3).30 Egede var determineret og måtte være det naturlige menneskes blinde uvidenhed det, for der skulle gå 13 år, førend missi- om Gud. Egedes missionspraksis tog derfor onsprojektet – takket været hans stædige form som kundskabsmeddelelse. De første udholdenhed – kunne føres ud i livet. Først par år kunne han ikke stort udrette, men efter årelange forhandlinger med købmænd måtte sætte alt ind på at lære sproget. Alle- i og insisterende appeller til Kon- rede i 1723 skrev han imidlertid sin første gen kunne Egede rejse til Grønland i 1721. grønlandske kateketik, der med 23 spørgs- Denne lange indledende fase giver indtryk mål og svar opregnede hovedstykkerne i af en præst af en usædvanlig støbning. den kristne lære.26 Hermed var kursen sat I 1736 vendte Egede hjem igen efter 15 for hans formidling af kristendommen som år som grønlandsk missionær, nedbrudt og den guddommelige sandhed. Missionen i desillusioneret, »svækked baade på Sindets Grønland samlede sig omkring oplysning, og Legemets Kræfter«.31 , lære, undervisning og eksamination.27 Det hans hustru, var død, slidt op af årene i luthersk-ortodokse moment er her frem- Grønland. Og af de 200 grønlandske fami- trædende. Der kan desuden trækkes en lier, der i 1733 levede i og omkring koloni- linie fra Egedes anstrengelser for at lære sig en, var der året efter kun 30 tilbage. Resten sproget, (der på længere sigt for sønnen var døde pga. en voldsom koppeepidemi, skulle føre til de første grøn- som var blevet ført til Grønland fra Dan- landske bibeloversættelser) tilbage til det mark. Indirekte pådrog Egede sig stor skyld reformatoriske . Siden Luthers for epidemien, idet det var ham, der havde bibeloversættelse »translations among sendt nogle grønlændere til Danmark som believers have been essential characteristics levende reklamesøjler for missionsprojek- of all Protestant mission work«.28 29 tet. En af dem vendte tilbage i 1733 og tog 698 koppesmitten med sig. Om end Egede ikke korporlig straf derimod kunne sætte skub i selv mistede livet, er det ubestrideligt, at tingene. I denne missionare trusselsstrategi hans missionsprojekt – vækket af en første indgik tanken om Guds straf, der ikke bare kuriositet – bragte megen død og øde- ramte de fortabte i helvedes ild, men nok så læggelse med sig til Grønland. vigtigt var en helt aktuel risiko for dem, der Epidemien kastede ham ud i en dyb kri- se, der både gjaldt hans missionsprojekt og »Gud herskede gennem to hans gudstro. Da epidemien var på sit højeste i vinte- regimenter, sværdets og ordets ren 1733-34, og ligene hobede sig op regimente«. omkring ham, skete der noget med den ellers så stålsatte Egede. Han blev slidt op vendte Guds frelsesord ryggen. Og det vil- af den voldsomhed, hvormed epidemien le jo i praksis sige: vendte det døve øre til hærgede. I sine journaler har han givet en Egede og hans oplæring i den kristne tro. stærk beskrivelse af sin egen og Gertruds Egedes personlige tro på en Gud, der Rasks utrættelige omsorg som sygepassere. lutrer mennesket gennem prøvelser og Epidemien trængte helt ind i Egedes hus, straf, var afsættet for en autoritær, missio- hvor de syge i en periode lå på gulvet side narisk pædagogik. Det kunne afstedkom- og side, og Egede måtte op om natten for me en overraskende kristen forkyndelse, at smide ildelugtende lig udenfor. Der er hvor Egede langt hen ad vejen faktisk kun- ingen tvivl om, at epidemien tærede vold- ne imødekomme grønlændernes naturreli- somt på Egedes ressourcer og gjorde det gion (shamanisme). Han har skildret en vanskeligt for ham at fortsætte som missio- situation i slutningen af maj 1723, hvor nær i Grønland. For at få fat på, hvad der foråret trak ud, og grønlænderne bad ham for Egede stod på spil med epidemien, skal om at skaffe bedre vejr, så de atter kunne der til den rent fysiske opslidning lægges en tage på fangst: afgørende forklaring mere.32 Når Egede i løbet af 1733-34 mistede »Jeg svarede, Gud alleene formaaede saa- gejsten som Grønlandsmissionær, beror dant og alt andet, men ieg er ickun sent det også på den teologiske og religiøse kri- til dem af Gud, at ieg skall forkynde dem se, som epidemien kastede ham ud i. Ege- om Gud og Hans Gerninger, hvoraf de de fornemmede, hvordan hans teologiske intet vide, men Aarsagen til dette onde standardsvar på alverdens ulykker ikke læn- og langvarige Vinter Veir, saavelsom all gere slog til. Han havde ellers ikke tøvet anden Besverlighed, som de lider, er med at forklare dårligt vejr, ulykker, syg- deris store Vanvittighed og Utacknem- dom og død med, at det var Guds straf over melighed, at alligevell Gud gifver dem grønlænderne. Deres brøde kunne Egede altid saa megen Næring af Reensdyr, nemt sætte fingeren på. Den bestod i, at Kobber [sæler] og anden Føde, saa er- de ikke tog hans lære til sig, men ofte hur- kiender de dog icke, hvorfra alt saadant tigt vendte tilbage til deres gamle tro, når kommer, og icke heller tacker Gud der- undervisningen var kommet lidt på af- fore, hvorfore Gud er vreed paa dem og stand. straffer dem med saa ont Veirlig og Stillet over for den ringe effekt af sine anden Plage; men ville de troe og efter- missionare anstrengelser greb Egede til det tencke, hvad jeg siger dem om Gud, og middel at true med Kongens straf og med elske og paakalde Hannem, da vild helvedes ild. Hvor ordets undervisning Hand borttage det onde Veir og gifve ikke havde den fornødne virkning, erfarede dem Næring noch og ellers giøre dem alt Egede, hvordan trusler og i enkelte tilfælde got« (1738 s. 80f.). 699 Man kan med god ret spørge, om Egede tegi, som egentlig blot vil opfattes som et ikke lovede mere på den kristne Guds veg- pædagogisk redskab, til en regulær tydning ne, end han havde nogen reel mulighed for af en konkret ulykke, epidemien, som at se indfriet. I denne sammenhæng var der udtryk for Guds vrede og straf. Det første er mest af alt tale om et pædagogisk kneb og en ofte ubevidst del af enhver form for auto- ikke en egentlig gennemreflekteret teolo- ritær opdragelse, hvortil også Egedes missi- gisk holdning. Trusselsstrategien skulle on hører. Det andet er den bevidste teologi- imidlertid vise sig at blive sat alvorligt på ske efterrationalisering, der i andre menne- prøve, da det ikke var det dårlige vejr, der skers lidelse og ulykke ser Guds straf. Lidel- var problemet, men lidelse og død. Epide- sen bliver fremdeles velfortjent og selvfor- mien fremtvang en bevidstgørelse af det skyldt. Det var denne konkrete, teologiske gudsbillede, der lå gemt bag alle truslerne. konsekvens, Egede nu drog af den pædago- Med epidemien blev validiteten af trus- gik, der havde ledsaget hans forkyndelse. selsstrategien som pædagogisk model opløst Men Egede var rystet. Det svar, som epi- for Egede. Der gik sygdom i hans ortodok- demien syntes at lægge op til, gav ham ikke se selvforståelse som missionær. Det skete ro. Han har beskrevet den mærkelige apati, ikke over en nat, men langsomt, alt som han oplevede grønlænderne vise over for fortvivlelsen over ulykken over grønlænder- epidemien og døden. Han fortsætter: ne og over missionen satte sig i ham. Det kom heller ikke til at indebære et teologisk »Men saa meget føles-løse de selv vare nybrud, en ny afklaring, ja næppe en teolo- udi denne deres Elændighed, saa meget gisk bevidstgørelse af hans missionare syg- mere Medlidenhed, Bekymring og Sin- dom. Rystelsen trængte i begyndelsen kun dets Forstyrrelse fandtes der hos mig, i sporadisk igennem teologiske reflekser, der det min skrøbelige Fornuft ikke kunde dikterede ham standardsvaret, at »så lod det udfinde, hvorfore saadant vederfores sig anse, at Gud havde besluttet, at øde- dem« (1736 s. 278). lægge dem alle«.33 Egede har givet en gru- fuld beskrivelse af d. 1. december 1733. Med forfærdende kraft syntes alle truslerne Han var ude på en af øerne omkring den at blive til virkelighed med langt større nye koloni, hvor epidemien tog liv hurtige- ødelæggelse til følge, end Egede i sin vilde- re, end det var muligt at få begravet de ste fantasi kunne have forestillet sig. Virke- døde. Ligene ligger derfor rådnende hen ligheden opfyldte nu hans pædagogiske både indenfor og udenfor, overladt til hun- kneb på den mest uhyggelige måde. Epide- dene og ravnene. Egede har refereret sit svar: mien trak det, der var det teologiske ratio- nale i trusselsstrategien, med sig i øde- »Jeg formanede dem alle til en alvorlig læggelsen. Troen på dén guddommelige Poenitentse, forestillende dem, at GUds styrelse af begivenhedernes gang, der kun- Vrede var kommen over dem, fordi de ne afkodes af de troende under formlen ikke med tilbørlig Andagt hidindtil har ’prøvelse-til-belønning-eller-straf’ brød sam- hørt GUds Ord, og beflitted sig paa at men. På et konkret begivenhedsplan finder giøre derefter« (1738 s. 275). vi ikke Guds mening. For Hans straf kan ikke aflæses og udpeges uden at havne i en Sådan måtte det konsekvente svar være for ukristelig kynisme. Det var den indsigt, Egede ud fra hans tro på Guds tugtende Egede nærmede sig i Grønland. Epidemien prøvelser. Alligevel er der sket noget var meget tæt på at være ensbetydende med afgørende. Egede har bevæget sig fra et den fulde destruktion af hans arbejde som argumentationslag til et andet. Han har missionær. Han anede skyldbetynget en taget skridtet fra en noget diffus trusselsstra- dyb modsigelse: 700 Illustration til kapitlet »Om grønlændernes lege og lystighe- der« i Hans Egedes Perlustra- tion, 1741, genudgivet på Rhodos 1984.

»Og da jeg tænkte at være kommen der knyttedes til dem. Egede kom i krise. Para- til Landet til dem, til deres Frelse og doksalt nok har Mads Lidegaard sikkert Salighed, er det just udfaldet til deres helt ret, når han udpeger etableringen af et Undergang og Fordærvelse« (1738 s. tillidsforhold mellem Egederne og grøn- 279). lænderne som den tidligste missions væs- entligste indsats.35 Det er et paradoks, fordi Egede havde fået øjnene op for modsigelsen Egedes krise præcis var et udslag af en dyb mellem sin kristne forkyndelse og den fryg- medfølelse med grønlænderne, men netop telige ulykke, som hans missionsprojekt var derved måtte drive ham væk fra Grønland. den direkte årsag til. Den modsigelse ryste- Krisen betød på længere sigt, at han miste- de ham. Selvom han ikke senere opgav den de modet som missionær og nogle få år kristne historieteori, der var forbundet med senere rejste tilbage til Danmark. Godt 2 år tanken om den almægtige Guds prøvelser, efter epidemien åbenbarer Egede en flig af så fandt han (for en tid) ikke længere hvile i dens dybdevirkning. Han kastes ud i en dens logik. Han var draget til Grønland religiøs krise af personlig art, der forment- med et triumferende: »thi Gud holder med lig skal ses på baggrund af den usikkerhed os ligesom vi holder med Hannem«.34 Men og tvivl omkring hele missionsprojektet, denne kristne selvsikkerhed gav krisen som epidemien havde skabt i ham. under epidemien et alvorligt slag. Når Egede overhovedet lod sig anfægte, Den religiøse krise skyldtes det den solidaritet med grønlæn- Søndag d. 11. marts 1736 har Egede gjort derne, som årene havde plantet i ham. Teo- en for Relationerne atypisk optegnelse af logien brød sammen i takt med, at han dybt personlig karakter. Måske var det 701 bevidstheden om dette stilbrud, der har og mere ydmyg i forhold til, hvor godt han fået Egede til at indlede optegnelsen med et kendte og var i stand til at aflæse Guds veje. iøjnefaldende »NB«. Han beskriver her, Som prædikentekst til sin afskedsgudstje- hvordan han gennem nogen tid havde gået neste valgte han Esajas 49,4, »… dertil med »Melancholie og bekymmerlige Tan- bevæget af mit GUd velmeente Forsæts ker«, der på denne dag fortættede sig i ham slette Udfald …« (1738 s. 302). Teksten som »Had til Gud, og Afskye og Leede« fra Esajas lyder: »Men jeg sagde: Forgæves (1738 s. 298). Om natten førte troskrisen har jeg anstrengt mig, på tomhed og vind ham ud i erfaringen af helvedesangst og har jeg brugt mine kræfter. Dog, min ret gudsforladthed. Den blev først overvundet er hos Herren, min løn er hos min efter to timer, da Egedes nærmeste kom Gud.« Desværre har vi ikke Egedes prædi- ind til ham i hans sengekammer og trøste- ken. Men tekstvalget kunne tyde på nøg- de ham. tern selvransagelse hos den slagne missio- Egede har kaldt hændelsen for en »Par- nær. oxysmus«, der kan oversættes med heftigt Hvad der end måtte ligge til grund for anfald eller voldsom sindsbevægelse. Det er hans religiøse krise, så valgte Egede nu selvfølgelig vanskeligt nøjagtigt at vide, engang at skrive sit NB. Dermed slutter hvad der egentlig var på færde den nat for hans missionsprojekt i krisens tegn. Det Egede. Men det er nærliggende at se hans slutter med, at tvivlen får plads hos Egede. religiøse krise i tæt sammenhæng med den Tvivlen om egen ufejlbarlighed som kristen udvikling, missionsprojektet havde taget. præst og missionær. I en vis forstand Hans paroxysmus var et religiøst kollaps, bringer det missionen hen i nærheden der havde været ganske længe undervejs. af det sted, hvor den skulle være begyndt. Den var kulminationen på den både men- Den kristne tro og det kirkelige fællesskab neskelige og missionare krise, Egede var begynder i krisen. Den begynder i erfa- kommet ud i. I centrum af krisen befinder ringen af egen afmagt over for sygdom, hans gudsbegreb sig. Hans had rettes mod død og ulykke, i fortvivlelsen over det for- den Gud, der havde taget hans hustru fra fejlede liv, eller hvordan man nu vil udtryk- ham; den Gud, der i vrede havde straffet ke det, som i den kristne tradition kaldes grønlændere med tilintetgørende ulykke og synd. Den eksistentielle krise mødes af død; den Gud, der havde ladet epidemien budskabet om Guds frelse i Jesus Kristus. sætte hans mission tilbage på et nulpunkt, Men nådestilsagnet gør ikke krisen til et til- ja, dybest set sat spørgsmålstegn ved hans bagelagt stadium. Det forhindrer den i at missionsprojekt og livsværk. Krisen gælder tvinge den troende i knæ og skænker men- med andre ord den prøvende, straffende og nesker mod og kræfter til at fuldbyrde det frelsende Gud, som Egede selv troede på og skænkede liv trods synd og død, ja trodsen- havde forsøgt at oplære grønlænderne i. de synd og død som uomgængelige realite- Missionspædagogikkens og trusselsstrategi- ter i menneskelivet. Krisen er troens livs- ens Gud. Den aflæselige, synlige Gud. Den modus. kristne historieteoris Gud. Det var det gudsbegreb – eller det trosparadigme – der Mission i krise smuldrede for Egede, dengang han mistede Jeg vil slippe Egede ved krisen for afslut- lysten til at fortsætte i Grønland som mis- ningsvis atter at tage tråden op fra sionær. Bosch.36 Der ligger en central teologisk Det er ikke ensbetydende med, at Egede pointe gemt i at tolke krisen som en nyska- mistede troen eller opgav kristendommen. bende kraft. De revolutionære brud, som er Men noget taler for, at krisen betød, at drivkraften i bevægelsen fra et paradigme Egede blev mere selvkritisk som missionær til et nyt, smelter hos Bosch sammen med 702 Et dansk grønlandsskib, opholdt af hvalfangst udfor Svalbard. det teologisk prægede begreb ’krise’. Her- dåben skænkes mennesker en ny måde at se med modificeres Kuhns teori yderligere i på sig selv på: som »døde for synden, men teologisk retning. Den kristne eksistens i levende for Gud i Kristus Jesus« (v. 11). verden er en eksistens i krise, dvs. under Heraf udspringer Paulus’ konkluderende dom. Dette motiv er bærende i både den formaning: »Lad derfor ikke synden herske nytestamentlige evangelie- og brevlittera- i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets tur. Det kommer måske tydeligst frem i lyster« (v. 12). Herved bliver krisesitua- Paulus’ tolkning af dåben (jf. Rom 6,1f.). tionen et permanent vilkår i den kristnes Han udlægger den kristne dåb dramatisk eksistens. Fuldendelsen af Guds nyskaben- som tegnet for både Guds dom og nyska- de initiativ i Jesus Kristus står endnu for. belse i en og samme bevægelse. Krisemoti- Paulus’ formaning til de døbte er derfor vet finder vi i hans tale om »dåben til en opfordring til nu at være det i verden, døden« (v. 4). For det nye liv i Kristus de allerede er i Gud. Den formaning kan implicerer det gamle menneskes død. den kristne i og af verden ikke lægge bag Evangeliets frelsende budskab er, at dom- sig som et overstået stadium. Krisesitua- men over synden har fundet sted på Golga- tionen er den normale. Den ytrer sig som ta. Med Kristi opstandelse fra de døde har en stadig konfrontation mellem tro og Guds nyskabende magt fundet vej ind i praksis. menneskets verden. I dåben gentages Guds Bosch står i forlængelse af den paulinske frelseshandling for den, der bliver døbt. dåbsteologi, når han insisterer på at tænke Dåben er det gamle menneskes død i Kristi krisemotivet ind i missiologien. Krisesitua- korsfæstelse og oprejsning til nyt liv ved tionen er den normale for kirken, herunder hans opstandelse. Hermed bliver de døbte dens mission. Den fastholder kirken på ved troen delagtige i den transformation af modsigelsen mellem dens essentielle natur skaberværket, Gud har iværksat. Ved og dens empiriske form. Men hermed af- 703 slører krisen præcis dens positive værdi som opfattelse fra Hans Egede til vore dage, Kbh. et udtryk for Guds nyskabende transforma- 1997, s. 46-50. tion. For hvor krisen kradser, dér skænkes 28. F.J. Verstrahlen (general editor): Missio- kirken mulighed for at nærme sig sit sande, logy. An Ecumenical Introduction, Michigan gudgivne væsen. I sidste ende opløses med 1995, s. 223. den tydning af krisen paradigmeteorien. 29. At det grønlandske sprog voldte Egede store vanskeligheder, er der mange vidnesbyrd Krisen indebærer ideelt set, at ingen missi- om, bl.a. en bemærkning af Paul Egede til sin onsteologi og -praksis bør kunne finde ro faders andet katekismeforsøg fra 1724, hvis for- og ophæve sig selv til en alment accepteret muleringer var »saa urigtige, at jeg nu ikke referenceramme for kirken. Kirkens missi- undrer mig over, at de muntre og lystige Grøn- on er derimod af indre nødvendighed en lændere loe, naar jeg katekiserede for dem.« mission i krise. O. G. Myklebust (red.), 1958, s. 117. Bosch udtrykker måske denne ’krise- 30. Egede fandt som bekendt aldrig nordbo- missiologi’ skarpest i sin gennemgang af erne – og dog: »Men ieg holder for, at i hvor vell Matthæus’ missionsmodel. Missionsbefa- dend Grønlandske Vester Bygd [den ene af lingen har altid stået centralt i kirkens mis- nordboernes bosættelsesområder omkring kolo- sionare selvforståelse, fordi missionsopga- nien Godthåb] er infesterit af de wilde Schrellin- ven her så kort og præcist lyder som en ger, der dog nogle [nordboer] maa være blefven till ofvers, som siden ere naturaliserede og for- guddommelig befaling til disciplene. Bosch blandede med de andre, hvilchet en Dell Nor- fremhæver imidlertid en bemærkning ske Ord… nochsom giver tilkiende« (Egede umiddelbart før selve missionsbefalingen, 1738 s. 65). som oftest overses: »Og da de [de 11 disci- 31. Ibid. s. 286. ple] så ham, tilbad de ham, men nogle tviv- 32. Der ses i denne sammenhæng bort fra lede« (v. 17). Det er ikke tilfældigt, at Mat- herrnhuternes evt. rolle i forbindelse med Ege- thæus medtager tvivlen midt i denne des afrejse. Herrnhuterne kom på Kongens begejstrede sejrsscene omkring kirkens anbefaling til Grønland i sommeren 1733 som opstandne frelser. Tværtimod skaber han medhjælpere for missionen. Egede var ikke selv plads for en kritisk holdning til missionens blevet taget med på råd af Kongen i den forbin- ’hvordan’ i den tidligste kirkes små menig- delse. Det viste sig hurtigt, at et egentligt sam- arbejde mellem Egede og herrnhuterne var heder og til deres forhold til jøder og umuligt. Formentlig beroede det nok så meget grækere: på gemytternes uoverensstemmelse som på teo- logiske forskelle. Mens epidemien raser, strides »… he [Matthæus] wishes his communi- Egede og herrnhuten Christian David om ret- ty to know that mission never takes færdiggørelseslæren pr. brev, indtil Egede vælger place in self-confidence but in the know- at afbryde kontakten i foråret 1734. ledge of or own weakness, at a point of 33. Egede 1738, s. 272. crisis where danger and opportunity 34. Egede 1718, s. 48; jf. 1711, s. 43. come together. Matthew’s Christians, 35. Jf. Mads Lidegaard: Grønlændernes krist- like the first disciples, stand in a dialecti- ning, 1993, s. 34, 42, 73. cal tension between worship and doubt, 36. Jeg nøjes med i en note at konstatere, at between faith and fear« (s. 76). Egede atter holdt sit gamle gudsbegreb i ære, da han hjemkommet til Danmark i 1736 afrappor- terer til Kongen og uden vaklen lod koppeepi- Noter demien stå som »Guds retfærdige Dom og Straff 26. Jf. Egede 1738 s. 72-74. over Grønlænderne,« jf. Meddelelser om Grøn- 27. Mogens Hindsberger søger en ind- land, bd. LV, Kbh. 1936, s. 241. læringspsykologisk forklaring på Egedes og den tidligste missions mangel på dybere effekt, jf. M. Hindsberger: Den grønlandske kristendoms- 704 TEKSTVEJLEDNING 9. søndag efter trinitatis Lukas 16, 1-9

ENNE lignelse er ikke dunkel og ufor- Den svigefulde mand er kun forbilledlig D ståelig, men så tydelig og enkel som i eet eneste: han var klog. Det ord bruger en lignelse vel kan være. Den er ikke van- evangelierne masser af gange, helst om hus- skelig at prædike over, bortset fra at det holdere, men også om brudejomfruerne, altid er vanskeligt at prædike. Den advarer og endelig også i »snilde som slanger og ikke mod gerrighed; tværtimod, det er fromme som duer«. Og »klog« betyder skyldnernes gerrighed der redder den utro én eneste ting: i tillid til Jesu ord at styrte husholder. Den opfordrer ikke til at dele sig i armene på den Gud som sætter en med fattige mennesker; rigdom og fattig- fra bestillingen, og som har ret når han dom tales der overhovedet ikke om i lig- dømmer. Den lignelse er fortalt fordi nelsen. Gud havde et liv at skænke til dem som Hvis der nogetsteds er brug for det tit han dømmer, og det liv kom Jesus med. letkøbte slagord moralisme, så er det om Det vil vi ikke tro; derfor alle de bortfor- denne lignelses udlægningshistorie. For klaringer. den viser hvordan vi i vor selvkredsende Forslag til salmevalg: 8 – 471 – 307 / 376 moralisme gør lignelsen vanskelig for at – 263. slippe for at høre den og gøre derefter. Det Bent Noack, 1961 begynder så tidligt som i den lange række Jesusord fra helt andre forbindelser og af helt andet indhold, som Lukas bruger til at bortforklare sagens kerne med. Det forsæt- ter helt op til vor tids hovedrysten over at den svigefulde husholder stilles op som et forbillede at efterligne. Al den udlægning og bortforklaring går ud fra én eneste for- udsætning, bevidst eller ubevidst: at Jesus ikke har levet, eller hvis han har betyder det i hvert fald ikke noget; at der aldrig har lydt og aldrig kan lyde noget evangelium; at vi er retfærdige, ikke skylder Gud noget, og blot skal forstå at hæderlig omgang med penge er en sikrere vej til timelig lykke, om ikke her, så hisset, end svindel er. Men lignelsen forkynder et evangelium. Det evangelium at vi er svigefulde hushol- dere. Det evangelium at vi skal aflægge regnskab for vor forvaltning, og det kan vi ikke. Det evangelium at vi skal sættes fra Bent Noack, Løgumkloster. Rektor bestillingen. Det er ikke hvad hjemmelavet for Præstehøjskolen 1977-85. menneskelig fromhed og pænhed kalder Har bl.a. udgivet Satanas und So- teria, disputats 1948, Tegnene i evangelium, men det er glædesbud allige- Johannesevangeliet, 1974. vel, for det er budskabet om at Gud lever og råder. 705 706 den. lige såhøjtsom andreføltesigutilpasved depisk, somdevakteovervejende elskede, byttede krabaskenudmedsin verbale knal- slog sinebørnellerkonfirmander, men fra denalmindeligepraksis,fordi hanikke denne verden.SelvafvegWilhelm Beck for hansfølelseafikkeathørehjemmei ve underkostskoleopholdetsombaggrund djævel. LigeledessesWilhelmBeckshjem- udløses ivredemoddenfordærvende stængte aggressionomtolkesreligiøst,og gelser hørtetildagensorden.Hansinde- skole iSlagelse,hvorstokkeslagogydmy- ustraffet. WilhelmBeckkompåenkost- som enenevoldskonge,manikketrodser den forWilhelmBecksopfattelseafGud kunne trodse.Dettetolkessombaggrun- Beck havdeenautoritærfar,somhanikke ne livoghansvækkelses-teologi.Wilhelm år, somkommertilatafspejlesihansvoks- grafien læggervægtpåWilhelmBecksunge død somherskeroverIndreMission.Bio- ne, frahaneretundertryktbarntilhans stus«. »begynde medgrisenogendeKri- samtalen medbønderneerstrategienat Becks missons-strategiblandtbønder.I mange velvalgtecitater,f.eks.omWilhelm forvirrende læsning. nem 40år.Deterbådeinteressantoglidt grafi omIndreMissionseneherskergen- Becks dødudgiverEgonClausenenbio- I anledningafhundredåretforWilhelm Gyldendal, 2001.284sider,ill..275kr. En biografiomWilhelmBeck De helligeshøvding GUDS KNALDEPISK Egon Clausen: A Opgør medWilhelm Beck? F Biografien følgerWilhelmBeckslivsba- Bogen erinteressant,fordidenrummer E RIK LITTERATUR S litteraturØNDERGÅRD traditionen. Kirkehistorisk seterdetmåske te måfindesin egenidentitetudenstøttei for enmodernetankegang,hvor denenkel- Egon Clausenseromvendelsen somudtryk beskrivelsen afWilhelmBecks omvendelse. giver skævheder,somf.eks. visersigi Beck entydigtserveretpået fad.Dette ske diskussioner,menlæserenfårWilhelm ingen kildekritiske,historiskeellerteologi- ning afdethistoriskemateriale.Derer Egon Clausenvirkerskråsikkerisinudlæg- af WilhelmBeckforsimpelt.Specieltfordi forståelsen afbiografien,såbliverbilledet dæmoniske maske.Selvomsprogetletter privatlivs flinkeindreogsinydremagtsyge gennemarbejdet smækforskillingen. læsning, hvormankunneønskesigetmere »Guds knaldepisk«blivelidtforvirrende også sinpris.Ogherkanbiografienom Det letterbogenstilgængelighed,menhar med etletsprogudenbrugaffremmedord. kegods afspejlerWilhelmBecksperson. beskrivelse af,hvordanIndreMissionstan- syg ogensommand.Biografienbliveren ufølsom facade,tilatbliveenbarsk,magt- venlig mand,medenrethaveriskoglidt ling tolketsomenudviklingfraatvære Samtidig bliverWilhelmBeckslivs-udvik- ning, modsex,dans,drukogkortspil. demokrati, modhistorisk-kritiskforsk- Brandes), modpolitikogPolitiken, grundtvigianerne, modfritænkerne(Georg mod socialismen,København, enevælden ogtyskerkrigen,hansmodstand sammen medhanskongstanker:Støttentil sion. Hanspersonligeudviklingknyttes vendelsen ogmagtovertagelseniIndreMis- teologiske studium,præstegerningen,om- Becks lividevigtigstehovedpunkter:Det kone Nina.HerefterskitseresWilhelm forhold, isærhansstorekærlighedtilsin Endvidere belysesWilhelmBecksfamilie- Omvendelsen ogmagtovertagelsen Wilhelm Beckspændesopimellemsit Egon Clausenfortællerikortekapitler mere naturligt at knytte omvendelses-idéen sammen med traditionel pietistisk praksis? Et andet problem er, at Egon Clausen ofte glemmer at omskrive sine parafraser af de historiske kilder. Der bliver forstyrrende mange intime vurderinger af forskellige begivenheder, hvor man ikke rigtig ved, om Egon Clausen parafraserer (f.eks et brev), eller om han er ironisk, eller om det eventuelt er Egon Clausen, der udtrykker sin egen vurdering i missionske termer. At Egon Clausen skriver som journalist og ikke som kirkehistoriker aner man i hans drivende ønske om at gøre op med Wilhelm Beck og »tilhængerne af fortidens totalitære religiøse systemer«. Med denne motivation var det ønskeligt, om Egon Clausen også havde forsøgt at skildre Wil- helm Becks virkningshistorie. Således kun- Wilhelm Beck. ne han have undersøgt, i hvor høj grad Indre Mission har marginaliseret sig selv i et vedholdende forsøg på at standse udvik- passende at afblæse det store opgør med lingen, når missionens venner er tilbøjelige Wilhelm Beck og i stedet håbe på et stilfær- til at benytte egne eller ligesindedes psyko- digt selvopgør i Indre Mission? loger, skoler, gymnasier, præste-tillægs- Guds knaldepisk er alt i alt en spændende uddannelser, et politisk parti o.l. En virk- biografi med mange interessante oplysnin- ningshistorisk undersøgelse kunne vise, at ger, som kan læses af både læg og lærd. Indre Mission ikke fylder nævneværdigt i Læses biografien af missionens egne folk, danskernes bevidsthed, fordi Indre Mission må den give stof til eftertanke, fordi Egon ikke er fulgt med tiden teologisk set. Når Clausen påviser en kloning af Wilhelm Indre Mission ikke har mange tilhængere i Becks unuancerede person og Indre Mis- dag, så er det spørgsmålet, om det ikke er sion.

Bibelsk teologi i tværfagligt perspektiv

AF ANDERS E. NIELSEN Sigfred Pedersens redaktion. De tre bind bygger på hver sin tematisk anlagte offent- BIBELSK TEOLOGI lige forelæsningsrække under Det teologi- Redigeret af Sigfred Pedersen. ske Fakultet ved Aarhus Universitet, idet Aarhus Universitetsforlag 2000, 305 sider (inklu- de to foregående bind henholdsvis forhol- sive forord, noter og forkortelsesregister). der sig til Gudsbegrebet (1985) og Menne- Pris: kr. 298,- skesynet (1989). I sit forord til det aktuelle tredje bind om bibelsk teologi antyder Pedersen, at det Det foreliggende værk udgør sidste bind i valgte tema kan ses i sammenhæng med de en væsentlig tværfaglig trilogi under lektor interne faglige drøftelser, som den organi- 707 satoriske sammenlægning af de to tidligere tik, man med prof. Mogens Müllers afslut- eksegetiske institutter i første halvdel af tende afsnit i sit kapitel om »Bibelsk teolo- 1990’erne til »Institut for Gammel og Ny gi i antik jødedom: oversættelse, genfor- Testamente« gav anledning til. Endvidere tælling og fortolkning« (s. 97-112) passen- hedder det i forordet, at bogen konkret de kan karakterisere som »Bibelsk teologi bygger på en forelæsningsrække, der fandt på tekstualiseringens vilkår...« (s. 109). sted i 1997-98. Hvad det nærmere vil sige, har Müller Efter min opfattelse repræsenterer den forresten netop udfoldet i en bemærkelses- valgte treleddede tematik – Gud, menne- værdig artikel her i bladet, »Det Gamle sket og Bibelen i den her anførte rækkeføl- Testamente i Det Nye Testamente. Det ge – dog samtidig en central toneangivende umulige skriftbevis« (i PB 2001/18, s. 386- treklang i Sigfred Pedersens livslange teolo- 394). Det hedder blandt andet her, at giske engagement som forsker og undervi- grunden til »at fastholde en dybereliggende ser inden for det nytestamentlige fagområ- overensstemmelse mellem Bibelens to dele de. Det særegne ved nævnte engagement (som i det misvisende inspirationsdogme) kan beskrives som en intens og indgående forsvinder«, når vi »betragter Det Nye historisk teologisk optagethed af den tidli- Testamente som bibelsk teologi, hvor ge kristendoms refleksioner over sit erfa- receptionen af Det Gamle Testamente ringstætte møde med en universel udvidel- sker i kraft af en omsmeltning af indhol- se af gudstanken og den heri indeholdte det« (PB, s. 394, den forklarende parentes i grænseoverskridende eller fordomsnedbry- næstsidste delcitat er min egen). Samme dende forståelse af, hvad det vil sige at være hermeneutiske forhold er tidligere behand- menneske. Dette forhold kommer som let udførligt i en anden af Sigfred Pedersens bekendt til udtryk, og det på flere måder, i redigerede udgivelser, Skriftsyn og Metode, Ny Testamentes på een gang afhængige og der har et indledende kapitel under en lig- afvigende forståelse af Det gamle Testa- nende titelangivelse, »Det gamle Testa- mente. mente i Ny Testamente« (DKNT 1; 1989, s. 11-49). I samme forbindelse må så også Jesus og den bibelske overlevering nævnes kanonspørgsmålet (fx hos Sigfred Den her skitserede hermeneutiske spænd- Pedersen, Paulus som brevskriver, 1997, ing udgør da også, omend ud fra forskelli- s. 19-78). ge tilgangsvinkler og i forskelligt omfang, Væsentlige sider ved ovennævnte pro- et aspekt ved bogens nytestamentlige blemkompleks og fagstof kunne efter bidrag. Det drejer sig om lektor Johannes min mening derfor med fordel have været Nissens overvejende tematisk anlagte indarbejdet i et selvstændigt indledende behandling af emnet: »Jesus og den bibel- kapitel som historisk og aktuel indføring ske overlevering – Historiske og hermeneu- i Bibelsk teologi. En sådan vinklet intro- tiske overvejelser« (s. 113-134). Desuden duktion kunne dernæst klinge ud i en lektor Helge Kjær Nielsens bidrag om mulig definition af bibelsk teologi, som bibelsk teologi ud fra Johannesevangeliet bogens i alt 14 bidrag måtte forholde sig (s. 135-157), og ikke mindst Sigfred Peder- til. sens »Den skabelsesteologiske eksistens som bibelsk teologi...« (s. 158-185), hvor På tekstualiseringens vilkår emnet på instruktiv vis appliceres på det Det sidste er nok nemmere sagt end gjort, kontroversielle spørgsmål om Paulus’ syn fordi »bibelsk teologi«, hvad enten der sig- på loven. tes til et slagord eller til et forskningsområ- Om disse bidrag gælder, at de alle kan de, rent faktisk dækker over en endnu ikke læses i lyset af den overordnede problema- opnået enighed. Derfor er det fremdeles et 708 åbent spørgsmål, i hvilken forstand det i beskæftiger sig med »Profetisk litteratur det hele taget giver mening at operere med som bibelsk teologi« (s. 58-74), idet han et begreb som bibelsk teologi, hvis dette tager udgangspunkt i et aktuelt syn på GT ikke indholdsmæssigt allerede fra starten er som det sted, hvor kriser og deres overvin- bestemt gennem det nytestamentlige Kri- delse gennemspilles på en central måde. stusvidnesbyrd, altså »på tekstualiseringens Prof. Frederik Lindström fra Lunds Uni- vilkår«. Men derimod formalt og overord- versitet skriver om »De bibelske salmer net ud fra en ny læsning af den foreliggen- som bibelsk teologi« (s. 75-96, i adjunkt de bibelkanon, som det fx forsøges på én Pernille Carstens’ oversættelse). måde hos tübingerteologen Peter Stuhl- macher og på en anden hos amerikaneren Skriftprinsippet som Brevard Childs. Som om Bibelens to dele kriterium for bibelsk teologi ligger på linje med hinanden og udgør en Det systematiske afsnit indledes af prof. modsigelsesfri sammenhæng og fortælleen- Inge Lønning, Oslo Universitet, der bærer hed, sådan som inspirationsdogmet både i den norske titel »Skriftprinsippet som sine historiske og aktuelle gevandter vil kriterium for bibelsk teologi« (s. 186-199) hævde er tilfældet. – i både økumenisk og reformatorisk be- lysning. Dernæst følger provst Jakob Fløe Frelseshistorie og Verdenshistorie Nielsens drøftelse af »Grundtvigs kirke- På den anden side kan bogens to første lige anskuelse som bibelsk teologi« (s. 200- kapitler læses som henholdsvis en historisk 218). I prof. Holger Schjørrings fremstil- og forskningshistorisk/systematisk optakt. ling af »Dietrich Bonhoeffers bidrag til I det første kapitel får vi således i prof. bibelsk teologi i modernitetens tidsalder« Jakob Ballings bidrag, »Bibelen: Frelseshi- (s. 219-235), efterfulgt af prof. Svend storie og Verdenshistorie« (s. 9-20), en Andersens »Bibelsk teologi som normativ interessant historisk belysning af spørgsmå- etik« (s. 236-256), sættes det etiske anlig- let om, i hvilken grad Bibelen repræsente- gende med den ellers i dansk evangelisk- rer »en væsentlig meningsmæssig sammen- luthersk sammenhæng noget fortrængte hæng« i dens »udsagn om Gud, verden og nytestamentlige parænese igen på dagsor- mennesket«. I det andet kapitel leverer denen. Prof. Christian Thodberg runder prof. Peter Widmann, »Bibelen som dog- bogen af med en udførlig og veloplagt matikkens tekst. Systematisk-teologiske praktisk-teologisk drøftelse af »De guds- overvejelser over bibelsk teologi« (s. 21- tjenstlige læsninger som bibelsk teologi« 40), et udmærket forskningshistorisk rids i (s. 257-299). første halvdel af artiklen – med udgangs- Med Bibelsk teologi står vi alt i alt over punkt i Gerhard Ebelings berømte insiste- for en solid, relevant og nuanceret tværfag- ren på, at bibelsk teologi bør efterfølges lig fremstilling af væsentlige perspektiver af et spørgsmålstegn. I artiklens sidste halv- på kirkens ældste og fornemste kildesam- del forsøger Widmann at »formulere nogle ling. Bogen vil kunne tjene til faglig fordy- sider af en i dag påkrævet bibelsk teologi belse og inspiration overalt i landets sogne, ud fra et systematisk-teologisk synspunkt« hvor Skriften indgår som et vigtigt element (s. 31). i formidlingen af kristendom. Projektets gammeltestamentlige bidrag til emnet tegnes først og fremmest af prof. Kirsten Nielsen, der fremlægger nogle spændende »overvejelser over en nutidig bibelsk teologi – på billedsprogets vilkår« (s. 41-57), mens lektor Knud Jeppesen 709 Klart om den sene Heidegger

AF MARTIN ANDREAS LOUW KRISTOFFERSEN omkring Heideggers »Sein und Zeit«, der har påvirket den vesteuropæiske tænkning i Søren Matthiesen: stor grad. Blandt andet den franske eksi- »DEN SIDSTE GUD« – stentialismetradition med dens indbyggede »Evighed og tilværelse i Heideggers forfatterskab« nihilisme, og den tyske diskussion havde Aros 2001. aldrig været den samme uden dette hoved- 170 sider. værk. Det er der skrevet en uhyrlig mæng- de litteratur om. Men det vigtige ved denne bog er, at den ØREN Matthiesens bog er et ambitiøst tager udgangspunkt i den senere Heideg- S projekt. En bog om den sene og svære ger, der bevæger sig bort fra et nihilistisk Heidegger og religionens genkomst i filo- fundament, forstået som traditionen, hvor sofien. En bog, der følger Heideggers pro- mennesket har taget magten fra den tradi- jekt: at begynde forfra efter Guds fald i det tionelt religiøse tradition. Heidegger moderne og bygge et nyt fundament. Et begynder at interessere sig for et filosofisk opgør med den humanistiske og er- religiøst aspekt som grundlag for en filoso- kendelsesteoretiske tradition efter Descar- tes og renæssancehumanismen. Bogen har tre afdelinger. Den første er om traditionen omkring Heideggers tidlige hovedværk: »Sein und Zeit«. Den næste falder i tiden efter »Sein und Zeit«, hvor Heidegger bevæger sig bort fra menneskets tilværelse i tid og rum som udgangspunkt for undersøgelsen til en spørgen efter begrebet »væren«. Her begynder opgøret med den metafysiske tradition, der har rød- der helt tilbage til Aristoteles via Thomas Aquinas og senere Descartes. Dette peger hen mod den tredje afdeling, der beskæfti- ger sig med Heideggers omgang med den tyske digter Hölderin og en søgen efter væren som Guds tavse stemme, der i stilhe- den bryder igennem den menneskelige til- værelse. Bogen lægger vægt på den senere Hei- degger og gennemgår hans metafysikkritik klart og eksemplarisk. Man får et klart bil- lede af, hvad Heidegger kan have ment med begrebet »værensglemsel«, altså med tesen om, at den traditionelle metafysik har bygget på det værende, på det menneskeli- ge univers, og glemt det centrale: spørgs- målet om væren. Der er en lang filosofisk tradition Den sene Heidegger. 710 fisk tale og genopdagelse af den Gud, som Nietzsche erklærede for død. Gode pointer i En tradition, der hos Heidegger er a-konfessionel, og tager sit udgangspunkt forenklet perspektiv i den skabte erkendelses mulighed for at lytte til Guds tavse stemme, der bryder AF MARTIN ANDREAS LOUW KRISTOFFERSEN igennem til mennesket. En mulig erken- delse i en skabelsesorden – og teologi. Lance Pierson: Et tema, som man finder hos den sene FORTÆLLEKUNST – EN HÅNDBOG. Løgstrup i blandt andet hans »Metafysik« Del af serien: Lederens ressourcebøger. I-IV. Lohses forlag. Alene at læse den sene Løgstrup med 143 sider. udgangspunkt i en hans gamle læremestre, nemlig Martin Heidegger, er denne bog en uvurderlig hjælp til med sin klare gennem- Lad mig sige det med det samme. Det er gang og grundige brug af væsentlige citater. ikke en bog, jeg ville købe. Men det skyldes Man får et vægtigt fundament for at forstå mit teologiske standpunkt. Bogen som de senere danske skabelsesteologer som sådan er god. Forfatteren kunne man eksempelvis Løgstrup. anbringe på den karismatiske højrefløj, Den har også enkelte linier fra Heideg- men det gør den ikke nødvendigvis dårlig. ger til Kierkegaard og ikke mindst vigtigt Jeg skal holde min gundtvigsk-tidehvervske kollegaen Bultmann med. polemik tilbage og komme til sagen. Bogen har en svaghed ved, at den vil Bogen er ment som et middel til at gøre trække den sene Heideggers filosofisk-dig- forkyndelsen til en levende fortælling. Den teriske religiøse univers ned over hans tidli- er delt op i overskuelige afsnit med under- ge hovedværk »Sein und Zeit«. Det mener afsnit, med eksempler på forkyndelse i for- jeg er en overfortolkning af den tidlige skellige situationer og til forskellige alders- Heideggers projekt. Men rigtigt er det nok, grupper: børn, teenagere og voksne. Dens at det religiøse aspekt kommer forholdsvis hensigt er at henvende sig til både erfarne tidligt i Heideggers udvikling. som uerfarne fortællere. Det gør den i Men bogen er så stærk og klar i sin grunden godt. Den er ikke nødvendigvis gennemgang af den sene Heideggers pro- henvendt til præsternes prædiken, men jekt, at dette nærmest står som en baga- snarere til lægmandsprædikanten, som det tel. Bogen er et grundigt arbejde og et hed i gamle dage. I dag ville vi nok komme meget vigtigt indlæg i diskussionen om til at tænke på en sognemedhjælpers arbej- den ellers svært forståelige sene Heidegger. de i mere aktivistisk prægede sogne. Den giver både et klart tolkningsfor- Ser man bort fra en måske lidt ensidig slag, som man ikke kan komme udenom, konservativ skriftforståelse, så giver Lance men den kan også være med til at kaste Pierson på en overskuelig og simpel måde lys over Løgstrups noget besynderlige faktisk gode værktøjer til at gøre bibelens metafysikværk. Der er helt klare linier, og beretninger levende, alt efter målgruppen. man må håbe, at både alle disse Løgstrup- Den er en hjælp til at sortere i de virke- disciple og andre vil læse bogen. Det fortje- midler, som målgruppen lægger op til, og ner den. en hjælp til at lære at sortere i tekstens tematiske stof for at nå frem til få, men overskuelige og vigtige pointer til brug i forkyndelsen for at gøre den levende for til- hørerne. 711 Han giver et lidt forsimplet, men godt Bogen er ikke en teoretisk grundbog i og klart billede af de tre målgruppers pædagogik. Man må sige, at niveauet ikke udviklingstrin. Især synes jeg, at han kom- kommer for højt. Men som igangsætter mer med mange gode pointer i gennem- kunne bogen bruges, og selv jeg kan lære af gangen af de to første målgrupper: børn og nogle af dens pointer. Forventer man ikke teenagere. Han giver nogle simple ideer til en mastodontisk religionspædagogisk hånd- virkemidler og kan virke som en igangsæt- bog, så har bogen faktisk med sin klare og ter for mennesker, der ikke har den store enkle gennemgang af nogle grundlæggende pædagogiske baggrund. pædagogiske overvejelser i udøvelse af for- Afdelingen for mere voksne rækker fra kyndelsen klare gode sider. Jeg ville mene, en levende prædiken over bibelstudiegrup- at den kunne være igangsættende og inspi- per til oplæsning af bibelen. Igen: der er rerende for en sognemedhjælper eller frivil- meget godt, der klart og overskueligt kan lige i et menighedsarbejde. være igangsættende for den uerfarne. Bogen er i grunden en sympatisk bog.

Gadamer og teksterne

AF HELGE HAYSTRUP Det gjorde samtidig hans lekture selektiv og begrænset. Allerede tidligt skal han have BEGEGNUNGEN MIT HANS-GEORG erklæret: »Jeg læser kun tekster, der er 2000 GADAMER år gamle«, frem for alt Den hellige Skrift, Udg. G. Figal, Stuttgart 2000, 174 sider. 8 DM. Platon og de store tragikere. Her fandt han den sproglighedens og talens sandhed, han i sit hovedværk I anledning af den moderne hermeneutiks »Wahrheit und Methode« stillede op imod fader, den berømte filosof Hans-Georg en videnskab, der mente gennem tænkning Gadamers 100 års dag d. 11. febr. år 2000 og systematisering af iagttagelse og måling har notabiliteter mest naturligvis fra Tysk- at kunne finde frem til virkeligheden, der land og Italien, men også fra Frankrig, for ham var en anamnestisk indlevelse. Canada og USA, udsendt et fornemt og Gennem sin stædige udfoldelse af tek- letlæst festskrift. Ikke blot i anledning af de sternes sandhed blev Gadamer den store 100 år, men pga. en enestående videnska- lærer for talrige humanister og teologer, – belig og menneskelig indsats. og det i en sådan grad, at man blev fristet Ikke blot var han fra sin barndom dybt til at »glemme« de filosofiske, kristne og præget af gedigne protestantiske kulturtra- etiske sandheder, det dog var teksternes ditioner. Men under sit studium blev han ærinde at lede hen til. Det har Århusteo- tillige påvirket for livet af teologen Rud. logen Hans Hauge skildret udmærket i Bultmann, filosoffen Martin Heidegger og sin bog om »Den litterære vending« fra en lang række andre kulturpersonligheder, 1995. bl.a. den »økumeniske biskop«, prof. Fried- De 20 bidrag til »Begegnungen« er skre- rich Heiler. vet af elever og kolleger, bl.a. Heidel- Og så havde Gadamer en ekstra trumf i bergprofessoren Arthur Henkel, der tegner lommen: han var klassisk filolog og forstod et smukt billede af den blufærdige og derigennem at læse en tekst med den grun- nobelt liberale mester ikke blot på talersto- dighed og akribi, der er forudsætningen for len, men også som den tålmodige tilhører. al virkelig forståelse. Der gives her et billede af et menneske, der 712 debat 713 DEBAT Ved dette års Ved dette repræsentantmøde gik signalet fra en del af foreningens medlemmer klart igennem: Nogle steder hersker der usikkerhed over for, endog util- fredshed med, måden, rådigheds- ordningen admi- nistreres på. Det ROGSØE A. K ETER P Peter Krogs¿e Vi har i præsteforeningen længe været Det er sket i forbindelse med præstefor- Og om administration af rådighedsord- Dette kommer langt hen ad vejen det F gav sig udslag i et forslag fra kreds 23 om udarbejdelse af en »redegørelse for rådig- og heds- og vikartjenestens indhold omfang«. Forslaget blev vedtaget (se refera- i tet i Prf. Bl. 01/28), og arbejdet skal nu gang. opmærksom på de problemer og knaster, der kan være i administrationen af ordnin- gen. Nu er der så foretaget en lille, men nok så markant justering af tillidsmandscir- kulæret – i positiv retning. eningens henvendelse til Kirkeministeriet vedrørende spørgsmålet om kørselsgodt- gørelse til tillidsrepræsentanter, hvor der ikke har været ensartet praksis i stifterne. Alle stifter skal nu afholde disse udgifter. Det var der tidligere ikke hjemmel til i cir- kulæret. at ningen hedder det nu: »Det forudsættes, der af biskoppen (provsten) tages selvstæn- digt initiativ til, at der efter forhandling med tillidsmanden fastlægges principper, hvorefter rådighedsordningen administre- res«. forslag i møde, som blev vedtaget på A Styrkelse af tillids- Styrkelse rolle repræsentantens Red. fledføring Theunis- Val. Verra og Møde med Hans-Georg Ga- henviser til indledningen til »Existentialinterpretation«. G. Marotta ). Læs også Anne-Marie Nande akribi,

1 (1999/49-50). àkribˆs

(Berlin) priser hans »vor allem syntheti- Men læs selv dette egenartede festskrift. Gadamer var som filosof filolog og histo- Som hans undervisning var koncentreret Som hans undervisning Andre som Andre som

føring. og Eberhard Krafts damer at sætte sig op imod vor tids åndelige fled- 1. Dr. Haystrup oplyser, at arkaismen alderdom. Gadamers liv viser, at det nytter Note le, at man ikke skal skamme sig over sin udtrykket opmuntring til de unge og trøst til os gam- betyder umyndiggørelse, mens han, hvad angår Luk. ( le Sokrates med spadserestok«, – med perende og vurderende som »den fine gam- mens han overvejede frem og tilbage, reci- mumle sit: »Vieles wäre zu sagen davon«, 65. Man kan ofte ligesom høre gamle G. selv Gadamer als hilfereichen Partner wahr«, s. Gadamer als hilfereichen Partner wahr«, væsentlig som nævne, hvordan »die Theologen nehmen synteser og har nok smilet over, at sen sche Leistung«. Selv forstod han sin indsats Derfor kan nævnte filosofiprofessor også riker. Han tilstræbte ikke originalitet eller hvem ikke? des at forudse, hvem der er noget værd, og des at forudse, hvem virkelig en nok så vis professor formår såle- virkelig en nok så vis spørger man som universitær outsider, om spørger man som universitær sammenkomster eller udflugter. Uvilkårligt sammenkomster eller »inderkreds« mindes de herlige ugentlige »inderkreds« mindes studenterne ganske elitært; en udvalgt studenterne ganske om Platons dialoger, var hans forhold til om Platons dialoger, ste angesichts der Zukunft Europas«. ste angesichts der Zukunft advarende og præget af »Sorgen und Äng- advarende og præget os. Hans røst blev da også mere og mere os. Hans røst blev da til sin høje alderdom. til sin høje hos det etiske forfald afskaffede oprøret og forstod at bevare sin åndelige identitet frem identitet sin åndelige at bevare forstod ungdoms- af skolen, som ideologiseringen de den europæiske kulturtradition bevaret, kulturtradition de den europæiske fremhæver hans glæde ved i Napoli at fin- hans glæde ved i Napoli fremhæver repræsentantmødet. Det overflødiggør dog der kan siges både for og imod (dette gæl- ikke den ønskede redegørelse – snarere der vist alle nye tiltag) – som et (åbenbart tværtimod, idet en sådan, som redskab i de og heldigvis helt uberettiget) hip til folke- lokale forhandlinger, kan medvirke til at kirkelig dobbeltmoral (det kaldes vist »fari- skabe en rimelig og nogenlunde ensartet sæisme« eller »hykleri« i Bibelen). rådighedstjeneste for alle. Hvis enhver overvejelse over ordet »nad- ver« er teologi, så er det uhyre vanskeligt Ingen ren fritidsbeskæftigelse at være uenig med dig. Men svarer den- I øvrigt fastslås det, at »provsten efter for- ne præmis ikke lidt til f.eks. 70’ernes handling med tillidsmanden« kan tillade kystbanemarxisters frase om, at »alt er poli- fravær i op til 3 uger årligt, »såfremt vareta- tik«. Allerede oversat til danske ord bliver gelse af hvervet ikke kan ske ved omlæg- påstanden lidt komisk: »alle tanker om ning eller tjenestebytning« (§ 6). Tillidsre- aftensmaden er gudslære«. præsentanthvervet skal altså ikke ses som Og »det sidste aftensmåltid« var da ikke en ren fritidsbeskæftigelse, selvom det også, i sig selv en teologisk begivenhed på grund åbent for forskellige fortolkninger, hedder i af madens kvalitet – og desuden tvivler jeg cirkulæret, at »hovedreglen er, at tillids- ærlig talt stærkt på, at Jesus og disciplene mandshvervet skal varetages i fritiden ved spiste oblater og drak alkoholfri druesaft. omlægning af tjenesten eller tjenestebyt- Det virker på mig, som om vi/I på én ning« (§ 5). I samme paragraf slås det fast, eller anden måde mener det samme, men at både provst og tillidsrepræsentant skal udtrykker det på 2 forskellige måder. Selv medvirke til at finde »en hensigtsmæssig forstår jeg Hr. Stenders formulering som løsning«. noget i retning af: »Der er gået alt for meget sofisteri/skolastiske spekulationer/- Nye aftaler med Kirkeministeriet (teologisk) flueknepperi i nadveren« med Det har tidligere været nævnt, at der vil bli- meningen: »ingen normale mennesker aner ve udloddet nogle tillæg til særlige opgaver længere, hvad der foregår.« En plat parallel: i stifterne. Aftalerne er nu indgået med Kir- »Hoc est corpus mei« blev til »hokus keministeriet, og der vil snarest tilgå de pokus« med betydningen »nonsens«/ufor- enkelte stifter bekræftelse herpå, hvorefter ståeligt/volapyk. Og hvis min fortolkning tillæggene kan udbetales. For overens- af Hr. Stenders udsagn er korrekt, er jeg komstansatte præster på ny løn blev der i bestemt ikke uenig med ham. 1998 indgået aftale om udlodning af mobi- Måske består knasten blot i, at Hr. Sten- litetstillæg. De første aftaler, med virkning der (og undertegnede for den sags skyld) fra oktober 1999, er nu indgået. definerer »teologi« i en snævrere (eller – om du vil – plattere) forstand end du, så at det, der for den ene parts vedkommende er et Nadver-hip nærmest selvindlysende faktum, for den Kære Hans Ole Krebs Lange! anden part nærmest bliver en afskrivning af 1000 tak for et både sobert og grundigt almindelig sund fornuft eller basalviden. svar (15/6). Tilgiv denne replik-replik: Du Men at gendrive én tautologi med en bruger udtrykket »teologi slet og ret« – det- anden virker ikke umiddelbart selvindly- te kan jeg kun leve halvvejs op til (= »teo- sende (= du siger jo heller ikke »den sidste logi slet«), men det bedes du bære over nadver« eller »den hellige nadver«, men med. »nadver slet og ret«). Eller – for at blive i Mit sure opstød var egentlig ikke så jargonen og med overhængende risiko for meget et forsvar for Hr. Stender – hvis idé at afsløre mig selv som hunden i keglespil- jeg finder original og frisk, og om hvilken let – så er det ikke teologisk forkert at sige: 714 »Bagefter er der mam!« i stedet for »Bagef- ne af hos dem og overlade det til dem at ter er der nadver/altergang« – omend nok kassere løs, hvis de ikke har plads. Det vil liturgisk upassende. øge chancerne for sådan én som mig for at Herudover er jeg fuldstændig enig med redde de bind, jeg pludselig har fået så god dig i, at man ikke sådan lige bardus skal brug for. smide det skidne vand – med badebarn og Er der én eller anden, der står ved sidste det hele – ud, før man har det rene – og trin i tjenesten, der ikke ved, hvad han skal Coca Cola og Steven Spielberg er i hvert gøre ved alle de gamle årgange, nu han skal fald ingen ønskværdig erstatning. flytte over i en mindre bolig? Så skriv til Med mange venlige hilsener og und- cand.theol. Anders Blichfeldt, Karensvej 35, skyldninger for dumhed og misforståelser 2. th., 8220 Brabrand, ablichfeldt@hot- og endnu flere ønsker om absolution i form mail.com. Jeg vil nemlig gerne købe nogle af udskænkning af en (kvaje)bajer eller lig- af de seneste bind. nende, når lejlighed gives, Niels Simonsen Vordingborg, Djævleøen Til Danmarks teologer Jeg er i dag netop blevet færdig med at læse PS: I øvrigt er nadverforslaget altså ikke Det gamle Testamente på hebræisk. Som mere originalt/friskt, end at man har haft kommentar har jeg læst Keil-Delitzsch’s det i årevis i (bl. a.) Jesuskirken i Køben- kommentar på over 10.000 sider. Under- havn – tilmed uden hverken betaling eller vejs har jeg læst Bibelen på latin, Vulgata, reklamebrøl. fra 1. Mosebog til Johannes’ Åbenbaring og Det gamle Testamente på græsk, Septu- aginta, og Det nye Testamente på græsk. Gamle årgange Jeg vil nu spørge, om der er andre danske Jeg står for at søge embede for første gang teologer, der har læst både Vulgata, Septu- efter veloverstået pastoralseminarium. Som aginta og Biblia Hebraica? læseren af netop dette blad ved, er det en Jesper Steen Andersen situation, der kalder på mange overvejelser og nye hensyn, der skal tages, både store og små. Én af dem – banal men reel – er at skaf- fe tidligere årgange af Præsteforeningens Blad. Naturligvis af hensyn til prædiken- vejledningerne, der pludselig træder i fokus som aldeles betydningsfuldt læsestof. Hvad gør man så? Man ringer til de aldrende præster, om hvem man ved, at de for nylig er gået på pension. Og hvilket svar får man? »Jeg har lige været på forbræn- dingsanstalten med mine 40 årgange… Det var ellers ærgerligt!« Ja, det var det faktisk. Så jeg vil gerne bede alle kommende pensionister blandt Folkekirkens præster om at overveje at køre til den nærmeste genbrugsbutik – Indre Missions eller Folkekirkens Nødhjælps eller en af de andre – og læsse alle årgange- 715 FRA SEKRETARIATET

drag på 3.000-6.000 kr. afhængig af boha- Fradrag godkendt vets og husstandens størrelse. Flytteudgif- Kendelse i Landsskatteretten betyder, at terne skal dokumenteres, og det samlede udgifter i forbindelse med fraflytning af fradrag (flytteudgifterne + skønsmæssigt fradrag) skal reduceres med bundfradraget tjenesteboligen kan trækkes fra pt. 4.100 kr. Landsskatteretten har i en kendelse af 21. En skatteansættelse kan genoptages marts 2001 fastslået, at er man forpligtet senest 3 år efter udløbet af det pågældende til at bebo en tjenestebolig under tjene- indkomstår. Præster, som er gået på pensi- sten og fraflytte denne ved tjenestens on i perioden 1. januar 1998 til d.d., kan ophør, kan udgifter i forbindelse med fra- således rette henvendelse til deres lokale flytning af tjenestebolig, når man afskedi- skatteforvaltning med dokumenterede ges med pension, fratrækkes på selvangi- udgifter i forbindelse med flytning fra tje- velsen. nestebolig og få ændret skatteansættelsen Den konkrete sag drejede sig om en for det pågældende år. skovrider ansat under Miljøministeriet, Præster, som er gået på pension tidligere, Skov- og Naturstyrelsen. Som led i ansæt- kan med henvisning til, at der efter ind- telsesforholdet var skovrideren forpligtet til komstårets udløb er indtrådt en ændring i at bebo en tjenestebolig og fraflytte den ved grundlaget for opgørelse af den indkomst, afsked eller pension. I forbindelse med som lægges til grund for skatteansættelsen, skovriderens pensionering i 1997 udbetalte forsøge at få skatteansættelsen genoptaget. Skov- og Naturstyrelsen flyttegodtgørelse i Det skal bemærkes, at udgifterne skal henhold til aftalen om flyttegodtgørelse, dokumenteres. hvorefter der udbetaltes en engangsgodt- Afgørelsen tager stilling til en sag, hvor gørelse svarende til 50% af det fastsatte tjenestemanden fraflyttede tjenesteboligen årlige boligbidrag. ved afsked med pension. Det må formodes, På selvangivelsen under »øvrige lønmod- at sognepræster, som fraflytter boligen af tagerfradrag« trak skovrideren efter reduk- andre grunde, ligeledes kan fratrække flyt- tion af bundfradraget følgende udgifter i teudgifterne. forbindelse med flytning fra tjenesteboli- gen fra: Regningen fra flyttefirmaet, færge- billetter, flytning af bil samt et skønsmæs- sigt fast fradrag på 6.000 kr. Skattemyndighederne godkendte ikke fradraget. Sagen blev indbragt for lands- UGE TILUGE UGE TIL UGE skatteretten, som fandt, at skovrideren under de pågældende omstændigheder, Institut for Systematisk Teologi hvor han har været forpligtet til at bebo K¿benhavns Universitet boligen under tjenesten og fraflytte denne Forsvar af Ph.d.-afhandling med titlen Paul ved tjenestens ophør, kan fradrage udgif- van Buren’s Christology and of terne til flytning i den skattepligtige ind- Israel ved cand. theol. Krista Rosenlund komst. Told- og Skattestyrelsen har tiltrådt Larsen Bellows afgørelsen. Sted: Aud 11, Købmagergade 46, 3. sal Denne afgørelse betyder, at sognepræster Tid: Mandag den 24. september 2001 som fraflytter tjenesteboligen ved afsked kl. 13.00 med pension, fremover kan fratrække Efter forsvarshandlingen er der recepti- udgifterne i forbindelse med flytning, her- on på Institut for Systematisk Teologi, udover kan foretages et skønsmæssigt fra- Købmagergade 46, 3. sal. 716 Århus stifts præstestævne 2001 Ry Højskole den 21.-23. august PERSONALIAPERSONALIA Tema: »Din dommer har ført din sag« D¿dsfald Tirsdag, den 21. august Pastor emer. Ingrid Birgit Fabricius de Kl. 12.00: Frokost med alle stævnedeltage- Thurah, tidl. Vor Frelser, Vejle. Født den re. 28. januar 1926, død den 11. juli 2001. Kl. 12.45: Velkomst ved forstander på Ry (TS 1326, 879). Højskole, Henrik Kidmose og biskop Kjeld Holm. Afsked Kl. 13.00: Foredrag ved forskningsprofes- Sp. i Stilling pastorat i Århus stift Jens Ole sor Niels Henrik Gregersen: »Dommedag Munch er afskediget med pension efter – skrækvision eller evangelium«. ansøgning fra den 30. november 2001. (TS Kl. 15.30: Udstilling af papirkunstner Ulla 1145, 558). Reschaur Enevoldsen. Kl. 16.15: Foredrag ved forfatter Iboja Wandall-Holm: »Som i et timeglas – for- Sp. i Hobro pastorat i Århus stift Bent Wol- brydelse og selvopgør«. ler er afskediget med pension efter ansøg- Kl. 20.00: Film i Ry Biograf: »Blade- ning fra den 30. november 2001. (TS runner« – religiøs film om verden efter 1364, 623). en atomkrig. Instruktør: Ridley Scott. Hovedroller: Harrison Ford og Daryl Hannah. LEDIGELEDIGE STILLINGER STILLINGER Onsdag, den 22. august Kl. 09.00: Gudstjeneste i Ry kirke ved Ansøgninger stiles til Kirkeministeriet, Fre- biskoppen. Sognepræst Jørn Skøtt Ander- deriksholms Kanal 21, 1220 København sen assisterer ved altergang. K, og skal være ministeriet i hænde senest Kl. 10.30: Foredrag ved rektor Henning opslagets udløbsdag kl. 15.00. Når ansøg- Thomsen: »Homiletiske, dogmatiske over- ningen fremsendes ad tjenstlig vej (obliga- vejelser om dommen«. torisk for ansatte i folkekirken), er det til- Kl. 13.00: Foredrag ved lektor Kirsten strækkeligt, at ansøgningen er provsten i Busch Nielsen: »Dom og forsoning – hænde senest til dette tidspunkt. jura/teologi«. Efter indlæg af professor Carl I alle ansøgninger bedes personnummer Aage Nørgaard diskussion af foredraget. oplyst. Teologiske kandidater bedes endvi- Kl. 18.30: Festmiddag med bordvers. dere oplyse, om de har fulgt Pastoralsemi- Kl. 20.00: Revy – under ledelse af Frands- nariets undervisning. Ole Overgaard. Ved indsendelse af ansøgninger bedes Kl. 21.30: Aftentraktement med efterføl- det anført, om man ønsker ansøgningen gende dans. Orkester: »Gadedrengene«. retur. I modsat fald tilintetgøres ansøgnin- gen med bilag 1 måned efter stillingens Torsdag, den 23. august besættelse. Kl. 09.00: Morgensang ved Jan Schmidt. Kirkeministeriet Kl. 09.10: Foredrag ved overlæge, dr. med. Ole Hartling: »Aktiv dødshjælp«. Sognepræstestillinger Kl. 11.30: Drøftelse af næste års stævne, Der vil til lønnen kunne ydes et rådigheds- nedsættelse af udvalg, fastsættelse af tids- tillæg med grundbeløb 32.800,00 kr. Der punkt og eventuel tillige drøftelse af over- tages forbehold om udvidelse af ansættel- ordnet emne. sesområdet i overensstemmelse med finans- Kl. 12.00: Frokost og derefter afrejse. ministeriets aftale af 15. august 1975 med 717 tjenestemændenes centralorganisationer plan, ca. 180 m2, fjernvarme. Konf.stue og om ansættelsesområder for tjenestemænd i mødelokale i tilbygning med egen indgang. staten, folkeskolen og folkekirken. Udgift (præstens andel) ca. 20.000 kr. Kontor med it-udstyr, skrivemask, fax og Grøndalslund pastorat kopimask. Hårde hvidevarer: Køl/frys, Stillingen som sp. i Grøndalslund pastorat opvaskemask, vaskemask, komfur, ovn. i Helsingør stift er ledig fra den 1. oktober Kontor: Ca. 21 m2. Konf.stue kan anven- 2001. Til stillingen er knyttet forpligtelse des som venteværelse. Have: Ca. 0,8 ha. som kirkebogsfører og begravelsesmyndig- Hjælp til græsslåning og hækklipning. hed. Stillingen er klassificeret i lønramme Afstande: Til skole 1 km, til gymnasium 32 34 i lov om tjenestemandslønninger m.m. km (Svendborg), til busstoppested 0,5 km, Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. gode busforbindelser til Rudkøbing/ Udløber den 13. august 2001. (TS 172). Svendborg. Skat: 21,4 – 12 og 1,2%. Sted- tillægssats: II. Ingen forpagterbolig. Humble pastorat Stillingen som sp. i Humble pastorat i Durup-Tøndering-Nautrup pastorat Fyens stift er ledig fra den 1. august 2001. Stillingen som sp. i Durup-Tøndering- Til stillingen er knyttet forpligtelse som Nautrup pastorat i Viborg stift er ledig fra kirkebogsfører og begravelsesmyndighed. den 1. september 2001. Til stillingen er Stillingen er klassificeret i lønramme 16- knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og 21-29-31 i lov om tjenestemandslønninger begravelsesmyndighed. Stillingen er klassi- m.m. med et særligt tillæg på kr. 2.400,00 ficeret i lønramme 16-21-29-31 i lov om årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1997). tjenestemandslønninger m.m. med et Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. særligt tillæg på kr. 2.400,00 årligt (grund- Udløber den 13. august 2001. (TS 370). beløb pr. 1. oktober 1997). Der tages udtrykkeligt forbehold for, at der kan ske Menighedsrådet oplyser flg. om embedet: ændringer af stillingen i forbindelse med omstruktureringer i provstiet. Der er knyt- Folketal: 1567. Kirker: Humble: M-alder, tet tjenestebolig til stillingen. Udløber den restaur. 1990, god stand. 350 sdpl. Ristin- 13. august 2001. (TS 482). ge: 1880, god stand. 100 sdpl. Kædeby: 1885, dårlig stand, restaur. forestår. 100 Menighedsrådet oplyser flg. om embedet: sdpl. Kirkegårde ved kirker. Afstand til krem. 32 km (Svendborg). Kirkegangen: Folketal: Durup 1.028, Tøndering 331, Årlig antal altergæster: 400. Menighedsrå- Nautrup 298. Kirker: Alle 3 kirker fra 12. det: Aftalevalg, 7 valgte medl. + præst. årh. Durup 180 sdpl. Orgel: Frobenius, 7 Fmd: Theodor Schou, Langøvej 11, 5900 st. Tøndering: 90 sdpl. Orgel: Frobenius, 7 Rudkøbing. Tlf. 62 57 18 74. Arbejdsfor- st. Nautrup: 90 sdpl. Orgel: Jydsk Orgel- hold: Alm. folkekirkelige forhold, intet ret- byggeri, 4 st. Kirkegangen: God. Menig- ningspræg. Plejehjemsgudstj. Humble Ple- hedsråd: Durup: 7 medl. A. 4 gr. og 3 IM. jecenter hver 14. dag på skift ml. kommu- Fmd: Anna Møller Kristensen, Hovedga- nens præster. Gudstj. Lindelse Plejehjem 1 den 10, 7870 Roslev, 97 59 21 45. Tønde- gang mdl. på skift ml. kommunens ring: 6 medl. A. 6 gr. Fmd: Niels Martin præster. Sygehusgudstj. Rudkøbing ugent- Riis, Østervang 69, 7870 Roslev, 97 59 24 lig, på skift ml. Langelands præster. Kirke- 79. Nautrup: 6 medl. A. 5 gr. og 1 IM. bladet redigeres af sognepræst. Boligfor- Fmd: Søren Pauls, Nautrupvej 11, 7870 hold: Præstegård beliggende Ristingevej Roslev, 97 59 28 85 – 97 59 14 90. Ar- 24. Afstand til kirker: Humble 1,5 km, bejdsforhold: Stor velvilje overfor kirken Ristinge 5 km, Kædeby 7 km. Pgd. bygget fra alle sider. Sognene præget fra gammel 1964, skifertag, god stand, 6 værelser i 1 tid af grundtvigsk og IM bevægelse. 1 for- 718 samlingshus og 1 missionshus. 1 mdl. ved konstitution. Konstitutionen, der er gudstj. på Durup Ældrecenter (1 km). Kir- begrundet i sognepræstens statslige uddan- kekor ledes af organist. Kirkeblad redigeres nelsesorlov, sker for perioden fra den 20. af sognepræsten. Boligforhold: Centralt august 2001 til den 28. juni 2002 (begge ved Durup kirke. Åstedvej 20, Durup, dage incl.) og ophører uden varsel. Der 7870 Roslev. 1888, nyistandsat. Nyt tegl- ydes et særligt tillæg med et afrundet tag med kviste. 250 m2. 9 værelser. WC, grundbeløb pr. 1. oktober 1997 på kr. bad med bruseniche. Fjernvarme, brænde- 1.900 årligt. Der er ikke knyttet tjeneste- ovn; 14.-16.000 kr. Vaskemaskine, tørre- bolig til stillingen. Udløber den 13. august tumbler, opvaskemaskine, køleskab og el- 2001. (TS 187). komfur. Nyt sognehus/konfirmandtue (63 m2) med egen indgang, thekøkken og han- Hjælpepræstestillinger dicaptoilet. Dobbelt garage. Kontor og Ansættelse og aflønning sker i henhold til arkiv (27 m2) fuldt indrettet med møbler, gældende overenskomst for akademikere i EDB m.v. (egen indgang). Have: 8000 m2, staten med tilhørende protokollat. parklign., store træer, plæne holdes. Smuk Opmærksomheden henledes på, at fuld- og læfuld. Afstande: 2 km t Tøndering, tidsforsikrede, der ansættes i kvoterede stil- 4 km t Nautrup. Skole: Bhkl. – 7. kl. i linger, kun vil kunne oppebære suppleren- Durup. Overbygning i Glyngøre og Ros- de dagpenge fra arbejdsløshedskassen, lev. Gymnasium og Handelsskole i såfremt der kan fremvises frigørelsesattest. Nykøbing (15 km) og Skive (24 km). Bus- Frigørelsesattest udstedes kun, såfremt afgange til Nykøbing og Skive hver time. ansøgningen er betinget heraf. Efterfølgen- Skat: 20,5 – 12,5 og 1,1%. Stedtillæg II. de anmodning om frigørelsesattest imøde- Ganske kort afstand til gårdbørnehave. kommes ikke. Kommunen yder pasningsgaranti. Idræts- Anmodning om frigørelsesattest bør hal, svømmehal, golfbane og lystbådehavn. vedlægges som særskilt papir stilet til Kir- Godt og bredt foreningsliv. keministeriet. Frigørelsesattest udstedes for den første Konstitution ansættelsesperiode på 1 år. Såfremt mini- Ansættelse og aflønning sker i henhold til steriet ikke finder betingelserne for fortsat gældende overenskomst for akademikere i oppebærelse af frigørelsesattest opfyldt, kan staten med tilhørende protokollat. denne tilbagetages med sædvanligt opsigel- sesvarsel. Vallensbæk pastorat Ved indsendelse af ansøgninger bedes Stillingen som som i Vallensbæk pastorat i det anført, om man ønsker ansøgningen Helsingør stift skal besættes midlertidigt retur. I modsat fald tilintetgøres ansøgnin- ved konstitution. Konstitutionen, der er gen med bilag 1 måned efter stillingens begrundet i sognepræstens statslige uddan- besættelse. nelsesorlov, sker for perioden fra den 1. september 2001 til den 28. februar 2002 Stenløse-Fangel pastorat (begge dage incl.) og ophører uden varsel. Stillingen som deltidsbeskæftiget, midlerti- Der ydes et særligt tillæg med et afrundet dig hjælpepræst i Stenløse-Fangel pastorat i grundbeløb pr. 1. oktober 1997 på kr. Fyens stift er ledig. Ansættelse sker fore- 1.900 årligt. Der er ikke knyttet tjeneste- løbig for 1 år. Aflønning vil ske med en bolig til stillingen. Udløber den 13. august beskæftigelsesgrad på 50% af fuldtidsbe- 2001. (TS 181). skæftigelse. Der ydes et særligt tillæg (kvo- teret) med et afrundet grundbeløb pr. 1. Skovlunde pastorat oktober 1997 på kr. 1.900 årligt. Der er Stillingen som sp. i Skovlunde pastorat i ikke knyttet tjenestebolig til stillingen. Helsingør stift skal besættes midlertidigt Udløber den 13. august 2001. (TS 317). 719 ARBEJDET MED KONFIRMANDER

Teologisk essaykonkurrence i Præsteforeningens Blad

Arbejdet med konfirmander, og mødet med unge mennesker, der lever i og af tiden, kan rumme både glæder og sorger. På den ene side er det netop dér, nogle lider personlige nederlag; på den anden side kan det være et arbejds- område, der i en periode gør ens dagligdag særlig meningsfuld. Præsteforeningens Blad udskriver hermed en teologisk essaykonkurrence, med det formål at belyse arbejdet med konfirmander som personlig og fag- lig udfordring.

Vinderbidraget honoreres med 5000,- To bidrag honoreres med hver 2500,-

Hovedkravet til de teologiske essays er, at de koncentrerer sig om et afgrænset emne. Eksempler på mulige emner kunne være: tilrettelæggelsen af under- visningsforløbet; de pædagogiske erfaringer; det at formidle kristendom til unge mennesker; konfirmander og liturgi; forholdet mellem konfirmations- forberedelsens forordnede mål og eventuelle egne intentioner; arbejdets men- neskelige og personlige udfordringer eller et andet aspekt af arbejdet med konfirmander. Bidrag skal have et omfang på 10-14 sider à ca. 2500 anslag. De tre, som dommerpanelet finder, opfylder konkurrencens formål bedst, vil blive offentliggjort som hovedartikler i Præsteforeningens Blad. Findes der yderligere 5-10 bidrag, der belyser emnet sådan, at de tilsam- men danner et substantielt inspirationsmateriale for præster, vil de blive udgivet i bogform af præsteforeningen. Disse øvrige bidrag honoreres med hver 1500,- kr.

Dommerpanel: Sognepræst Inge Bastkær Rasmussen, Stenløse-Veksø sognepræst Karen Holdt Madsen, Malt-Folding sognepræst Andreas Christensen, Frihavn redaktør Jakob Brønnum, Præsteforeningens Blad

Indsendelsesfristen er 15. november. Bidragene indsendes anonymt til Præsteforeningens Blad, Dråbydalen 30, 8400 Ebeltoft, i udprintet form vedlagt diskette og en kuvert med indsenderens navn og adresse. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i Præsteforeningens Blad den 21. december.

720