DOCSLIB.ORG

Præsteforeningens Blad Nr. 30/2001

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Præsteforeningens Blad Nr. 30/2001 91. årgang . 3. august 2001/30 MISSIONSTEOLOGI Mission i krise • »Læren om arvesynden truede med at neutralisere enhver forestilling om forandring og bedring af tingenes tilstand«. Eskil Dickmeiss afslutter artiklen om Hans Egedes missionspraksis. 2. del af 2 . 698 TEKSTVEJLEDNING 9. søndag efter trinitatis • (Bent Noack, 1961) . 705 • LITTERATUR Egon Clausen: Guds knaldepisk . 706 Sigfred Pedersen (red.): Bibelsk teologi . 707 Søren Matthiesen: Den sidste gud . 710 Lance Pierson: Fortællekunst – en håndbog . 711 G. Figal: Begegnungen mit Hans-Georg Gadamer . 712 DEBAT Styrkelse af tillidsrepræsentantens rolle • Peter A. Krogsøe . 713 Nadver-hip Niels Simonsen . 714 Gamle årgange Anders Blichfeldt . 715 Til Danmarks teologer Jesper Steen Andersen . 715 FRA SEKRETARIATET Fradrag godkendt • Kendelse i Landsskatteretten betyder, at udgifter i forbindelse med fraflytning af tjenesteboligen kan trækkes fra . 716 RUBRIKKER Uge til uge . 716 • Personalia . 717 Ledige stillinger . 717 697 Mission i krise Missiologiske perspektiver hos Hans Egede (2. del) AF ESKIL DICKMEISS Den missionare krise Det var, mens han var ung præst i Vågen i Egedes missionspraksis Nordnorge, at tanken om Grønlandsmis- Læren om arvesynden var en fast bestanddel sion dukker op i Egede som en »Curieusi- i 1600-tallets luthersk-ortodokse dogma- tet«. Egede beskriver, hvordan han en aften tik. Menneskesynet var afgjort pessimistisk. i oktober 1708 kommer i tanker om de Det var med til annullere kirkens missiona- kristne nordboer i Grønland. Han havde re dimension. Læren om arvesynden truede engang læst om dem og spekulerede nu med at neutralisere enhver forstilling om over, hvad der mon var blevet af dem. Han forandring og bedring af tingenes tilstand. mistænkte dem for at være »igien faldne Om end Egede overvandt ortodoksiens udi hedenske Blindhed og Wildhed.« Snart missionare deficit og heri stod pietismen vandt den første nysgerrighed skikkelse i nær, så forblev den ortodokse arvesynds- ham som »dend alvorlige Resolution og lære skelettet i hans menneskesyn. Synden hiertelig Forlangende, at ville prædicke var mere end noget andet bundet til erken- Christi Evangelium for dennem« (1738 s. deevnen. Syndefaldets konsekvens var altså 3).30 Egede var determineret og måtte være det naturlige menneskes blinde uvidenhed det, for der skulle gå 13 år, førend missi- om Gud. Egedes missionspraksis tog derfor onsprojektet – takket været hans stædige form som kundskabsmeddelelse. De første udholdenhed – kunne føres ud i livet. Først par år kunne han ikke stort udrette, men efter årelange forhandlinger med købmænd måtte sætte alt ind på at lære sproget. Alle- i Bergen og insisterende appeller til Kon- rede i 1723 skrev han imidlertid sin første gen kunne Egede rejse til Grønland i 1721. grønlandske kateketik, der med 23 spørgs- Denne lange indledende fase giver indtryk mål og svar opregnede hovedstykkerne i af en præst af en usædvanlig støbning. den kristne lære.26 Hermed var kursen sat I 1736 vendte Egede hjem igen efter 15 for hans formidling af kristendommen som år som grønlandsk missionær, nedbrudt og den guddommelige sandhed. Missionen i desillusioneret, »svækked baade på Sindets Grønland samlede sig omkring oplysning, og Legemets Kræfter«.31 Gertrud Rask, lære, undervisning og eksamination.27 Det hans hustru, var død, slidt op af årene i luthersk-ortodokse moment er her frem- Grønland. Og af de 200 grønlandske fami- trædende. Der kan desuden trækkes en lier, der i 1733 levede i og omkring koloni- linie fra Egedes anstrengelser for at lære sig en, var der året efter kun 30 tilbage. Resten sproget, (der på længere sigt for sønnen var døde pga. en voldsom koppeepidemi, Paul Egede skulle føre til de første grøn- som var blevet ført til Grønland fra Dan- landske bibeloversættelser) tilbage til det mark. Indirekte pådrog Egede sig stor skyld reformatoriske sola scriptura. Siden Luthers for epidemien, idet det var ham, der havde bibeloversættelse »translations among sendt nogle grønlændere til Danmark som believers have been essential characteristics levende reklamesøjler for missionsprojek- of all Protestant mission work«.28 29 tet. En af dem vendte tilbage i 1733 og tog 698 koppesmitten med sig. Om end Egede ikke korporlig straf derimod kunne sætte skub i selv mistede livet, er det ubestrideligt, at tingene. I denne missionare trusselsstrategi hans missionsprojekt – vækket af en første indgik tanken om Guds straf, der ikke bare kuriositet – bragte megen død og øde- ramte de fortabte i helvedes ild, men nok så læggelse med sig til Grønland. vigtigt var en helt aktuel risiko for dem, der Epidemien kastede ham ud i en dyb kri- se, der både gjaldt hans missionsprojekt og »Gud herskede gennem to hans gudstro. Da epidemien var på sit højeste i vinte- regimenter, sværdets og ordets ren 1733-34, og ligene hobede sig op regimente«. omkring ham, skete der noget med den ellers så stålsatte Egede. Han blev slidt op vendte Guds frelsesord ryggen. Og det vil- af den voldsomhed, hvormed epidemien le jo i praksis sige: vendte det døve øre til hærgede. I sine journaler har han givet en Egede og hans oplæring i den kristne tro. stærk beskrivelse af sin egen og Gertruds Egedes personlige tro på en Gud, der Rasks utrættelige omsorg som sygepassere. lutrer mennesket gennem prøvelser og Epidemien trængte helt ind i Egedes hus, straf, var afsættet for en autoritær, missio- hvor de syge i en periode lå på gulvet side narisk pædagogik. Det kunne afstedkom- og side, og Egede måtte op om natten for me en overraskende kristen forkyndelse, at smide ildelugtende lig udenfor. Der er hvor Egede langt hen ad vejen faktisk kun- ingen tvivl om, at epidemien tærede vold- ne imødekomme grønlændernes naturreli- somt på Egedes ressourcer og gjorde det gion (shamanisme). Han har skildret en vanskeligt for ham at fortsætte som missio- situation i slutningen af maj 1723, hvor nær i Grønland. For at få fat på, hvad der foråret trak ud, og grønlænderne bad ham for Egede stod på spil med epidemien, skal om at skaffe bedre vejr, så de atter kunne der til den rent fysiske opslidning lægges en tage på fangst: afgørende forklaring mere.32 Når Egede i løbet af 1733-34 mistede »Jeg svarede, Gud alleene formaaede saa- gejsten som Grønlandsmissionær, beror dant og alt andet, men ieg er ickun sent det også på den teologiske og religiøse kri- til dem af Gud, at ieg skall forkynde dem se, som epidemien kastede ham ud i. Ege- om Gud og Hans Gerninger, hvoraf de de fornemmede, hvordan hans teologiske intet vide, men Aarsagen til dette onde standardsvar på alverdens ulykker ikke læn- og langvarige Vinter Veir, saavelsom all gere slog til. Han havde ellers ikke tøvet anden Besverlighed, som de lider, er med at forklare dårligt vejr, ulykker, syg- deris store Vanvittighed og Utacknem- dom og død med, at det var Guds straf over melighed, at alligevell Gud gifver dem grønlænderne. Deres brøde kunne Egede altid saa megen Næring af Reensdyr, nemt sætte fingeren på. Den bestod i, at Kobber [sæler] og anden Føde, saa er- de ikke tog hans lære til sig, men ofte hur- kiender de dog icke, hvorfra alt saadant tigt vendte tilbage til deres gamle tro, når kommer, og icke heller tacker Gud der- undervisningen var kommet lidt på af- fore, hvorfore Gud er vreed paa dem og stand. straffer dem med saa ont Veirlig og Stillet over for den ringe effekt af sine anden Plage; men ville de troe og efter- missionare anstrengelser greb Egede til det tencke, hvad jeg siger dem om Gud, og middel at true med Kongens straf og med elske og paakalde Hannem, da vild helvedes ild. Hvor ordets undervisning Hand borttage det onde Veir og gifve ikke havde den fornødne virkning, erfarede dem Næring noch og ellers giøre dem alt Egede, hvordan trusler og i enkelte tilfælde got« (1738 s. 80f.). 699 Man kan med god ret spørge, om Egede tegi, som egentlig blot vil opfattes som et ikke lovede mere på den kristne Guds veg- pædagogisk redskab, til en regulær tydning ne, end han havde nogen reel mulighed for af en konkret ulykke, epidemien, som at se indfriet. I denne sammenhæng var der udtryk for Guds vrede og straf. Det første er mest af alt tale om et pædagogisk kneb og en ofte ubevidst del af enhver form for auto- ikke en egentlig gennemreflekteret teolo- ritær opdragelse, hvortil også Egedes missi- gisk holdning. Trusselsstrategien skulle on hører. Det andet er den bevidste teologi- imidlertid vise sig at blive sat alvorligt på ske efterrationalisering, der i andre menne- prøve, da det ikke var det dårlige vejr, der skers lidelse og ulykke ser Guds straf. Lidel- var problemet, men lidelse og død. Epide- sen bliver fremdeles velfortjent og selvfor- mien fremtvang en bevidstgørelse af det skyldt. Det var denne konkrete, teologiske gudsbillede, der lå gemt bag alle truslerne. konsekvens, Egede nu drog af den pædago- Med epidemien blev validiteten af trus- gik, der havde ledsaget hans forkyndelse. selsstrategien som pædagogisk model opløst Men Egede var rystet. Det svar, som epi- for Egede. Der gik sygdom i hans ortodok- demien syntes at lægge op til, gav ham ikke se selvforståelse som missionær. Det skete ro. Han har beskrevet den mærkelige apati, ikke over en nat, men langsomt, alt som han oplevede grønlænderne vise over for fortvivlelsen over ulykken over grønlænder- epidemien og døden. Han fortsætter: ne og over missionen satte sig i ham. Det kom heller ikke til at indebære et teologisk »Men saa meget føles-løse de selv vare nybrud, en ny afklaring, ja næppe en teolo- udi denne deres Elændighed, saa meget gisk bevidstgørelse af hans missionare syg- mere Medlidenhed, Bekymring og Sin- dom. Rystelsen trængte i begyndelsen kun dets Forstyrrelse fandtes der hos mig, i sporadisk igennem teologiske reflekser, der det min skrøbelige Fornuft ikke kunde dikterede ham standardsvaret, at »så lod det udfinde, hvorfore saadant vederfores sig anse, at Gud havde besluttet, at øde- dem« (1736 s.
Load more

Recommended publications
  • Lolland-Falsters Stiftsbibliotek
    Lolland-Falsters Stiftsbibliotek Bibliotheca Felteriana Foreløbigt og ufuldstændigt katalog udarbejdet i 2003 over biblioteket opstillet efter decimalklassesystemet (DK5 klassifikationssystemet). Biblioteket stammer fra domprovst Immanuel Felters bogsamling. Biblioteket blev i 2000 overdraget til Lolland-Falsters Stift. Hovedvægten i biblioteket ligger på teologisk faglitteratur. Biblioteket befinder sig siden december 2009 i bispegården i Nykøbing F., Østre Allé 2, 4800 Nykøbing F., tlf. 54 85 02 11. Biblioteket bestyres af et udvalg nedsat af Lolland-Falsters Stiftsøvrighed. Henvendelse til udvalget rettes til formanden: sognepræst Jette W. Birk, Væggerløsevej 19, 4873 Væggerløse, tlf. 54 17 70 03. Bibliotekets bøger kan hjemlånes af lånere med bopæl i stiftet. Undtaget er dog bøger før ca. 1800 og særligt værdifulde bøger. Lånetid er max. 1 år. Bøgerne kan dog hjemkaldes efter 3 måneder. Udlån administreres af stiftsadministrationen, Lolland-Falster Stift. Ved hjemlån skal der forevises legitimation, fx sygesikringsbevis. December 2003 Adresser m.m. ajourført 2010 1 Oversigt over det anvendte klassifikationssystem Bøgerne er opstillet på hylderne efter decimalklassesystemet fra folkebibliotekerne. Klassifikationen blev foretaget, mens biblioteket befandt sig på Refugiet Fuglsang. Inddelingen er opretholdt ved over- førslen til Amtscentret i Maribo, selv om den ikke er ideel i forhold til den faktiske bogbestand i biblio- teket. Efterfølgende foreløbige katalog baserer sig på det seddelkatalog, der blev udarbejdet, mens biblioteket befandt sig på Refugiet Fuglsang. Bibliotekets faktiske bogbestand er større end efterfølgende katalog. Ved overførslen fra Refugiet Fuglsang til Amtscentret i Maribo er fraskilt det meste skønlitteratur og ikke-teologisk faglitteratur. 00-07 Værker af almindeligt og blandet indhold 04 Samlinger 4 10-19 Filosofi, Psykologi. Videnskab og forskning 10 Filosofi 4 13 Psykologi 6 15 Etik 6 20-29 Religion 20 Den kristne religion 6 22 Bibelen 8 23 Dogmatik 14 24 Trosliv.
    [Show full text]
  • 47-2-Pp347-373 JETS.Pdf
    JETS 47/2 (June 2004) 347–73 BOOK REVIEWS Editor's Note: The following is a companion review to The IVP Women's Bible Com- mentary, reviewed by Michelle Lee and Joanne Jung, published in JETS 47/1 (March 2004): 161–64. The IVP Women’s Bible Commentary: An indispensable resource for all who want to view Scripture through different eyes. Edited by Catherine Clark Kroeger and Mary J. Evans. Downers Grove: InterVarsity, 2002, xxvii + 874 pp., $30.00. At first blush, the title inspires caution. For some people, a Bible commentary spe- cifically designed for women may evoke intimations of powder-puff scholarship or hints of devotional fluff. However, considered from within the current evangelical subcultural context, the production of such a commentary warrants legitimacy. This quest for the personal relevance of Scripture has prompted the appearance of a plethora of new Bibles and commentaries. In this effervescent publishing climate, it was inevitable that a commentary targeted for women would appear. If nothing else, the consideration that women constitute the majority of church constituencies would have provided the incentive to serve their distinctive needs. Fortunately the initiative for producing the present work was assumed by a reputable publishing house, and the editorial responsibility was entrusted to two competent and responsible scholars. Com- mitted to less experienced hands, the project could have had considerably less positive results. As it is, the commentary stands as a valuable and informative reference work, well suited to serve a large readership and, in particular, the one it was primarily de- signed to reach. In terms of appearance, this work is comparable in size to other one-volume Bible commentaries, exceeding 900 pages with the prefatory materials.
    [Show full text]
  • 14. Subaltern Travelers in a Conglomerate World
    288 Northern Antiquities and National Identities 14. Subaltern Travelers in a Conglomerate World. Michael Harbsmeier In recent years travel accounts have attracted a great deal of attention from all sorts of historians engaged in structuralist and subsequently post-structuralist, post-colonial and other postmodern projects of de­ construction. Their focus has been the naive assumptions underlying traditional approaches to travel writing as transparent sources for a better understanding of the people and places described or the life, development and Bildung of the - usually white, male, adult - traveler describing them. However, as Tabish Khair has pointed out, earlier en­ thusiasm about unmasking colonial discourse, Orientalism and Imperial Eyes seems by now to be giving way to a more nuanced understanding of the reciprocity and negotiation, appropriation and resistance at play in travel writing that does not fit the image of European travelers writ­ ing about and trying to dominate the rest of the world.639 In what fol­ lows I will be dealing with a case in point: a series of accounts written by (northern, protestant, male) European, but nevertheless in important respects subaltern travelers. At first glance, Danish travel writing from the eighteenth century seems to have quite a lot in common with contemporary European trends. While seventeenth-century travel accounts predominantly dealt with more exotic destinations in the East and West Indies, those of the eigh­ teenth century increasingly covered also European itineraries. In the seventeenth and early eighteenth century the main focus was on the extraordinary and exceptional “curiosities” of the real world as well as the Kunst- und Wunderkammern closer to home, but later in the century travelers tended to pay much more attention to ordinary things, to the rules of daily life and the regularities of nature characteristic of the places they visited.
    [Show full text]
  • Smithsonian Institution, Bureau of Ethnology : [Bulletin]
    SMITHSONIAN INSTITUTION BUREAU OF ETHNOLOGY : J. W. POWELL, DIRECTOR lCiAA>U.^'^ BIBLIOGRAPHY ESKIMO LANGUAGE JAMES CONSTANTINE PILLING washi:n^gtoit GOVERNMENT PRINTINa OFFICE; 1887 SMITHSONIAN INSTITUTION BUREAU OF ETHNOLOGY: J. W. POWELL, DIRECTOR BIBLIOGRAPHY ESKIMO LANaUAGE JAMES CONSTANTINE PILLING- WASHINGTON G0VERN3IENT PRINTING OFFICE 1887 PREFACE, A number of years ago the writer undertook the compilation of a bibliography of ^orth American languages, and in the course of his work visited the principal public and private libraries of the United States, Canada, and Northern Mexico; carried on an extensive corre- spondence with librarians, missionaries, and generally with persons interested in the subject, and examined such jirinted authorities as were at hand. The results of these researches were embodied in a volume of which a limited number of copies were printed and distrib- uted — an author's catalogue which included all the material at that time in his possession.^ Since its issue he has had an opportunity to visit the national libraries of England and France, as well as a number of private ones in both these countries, and a sufiBcient amount of new material has been collected to lead to the belief that a fairly complete catalogue of the works relating to each of the more important lin- guistic stocks of North America may be prepared. The first of such catalogues is the present; the second, which it is hoped to issue shortly, will be the Siouan. The people speaking the Eskimo language are more widely scattered, and, with i3erhaps two or three exceptions, cover a wider range of ter- ritory than those of any other of the linguistic stocks of North America.
    [Show full text]
  • Collector Subscription Magazine for Collectors of Greenland Stamps • Vol
    GREENLAND Collector Subscription magazine for collectors of Greenland stamps • Vol. 23 • No. 3 • September 2018 Areas of Southern Green- Greenland during the Music in Greenland NEW: Christmas land as UNESCO World Second World War part II – on postage Aromas – on 2 Heritage 4 – Part three 6 stamps 8 stamps! Areas of Southern Greenland as UNESCO World Heritage 01100636 Photo: Ivars Silis. Kujataa as UNESCO World Heritage Artist: Aka Høegh Denomination: DKK 17.00 Date of issue: 22nd October 2018 10 stamps per sheet Exterior dimensions: 58.00 x 32.00 mm Format: F – double, vertical. Typography: Lowe-Martin Group Printing method: Offset Paper: TR4 22102018A Last year UNESCO added the agricultural and the coming generations cultural landscape of Kujataa in Southern Green- from all areas of land to its World Heritage List. We celebrate this humanity. honour with a beautiful stamp by highly esteemed Kujataa is the artist Aka Høegh, who has lived in Southern area where Greenland for decades. Erik the Red By our Sales Assistant Birgi Hansen and Alibak Hard, landed at the Site Manager for KUJATAA World Heritage end of the tenth century and com- About the artist who designed the stamp To preserve sites of particular significance to hu- menced the almost manity, the United Nations organisation, UNESCO, For a number of years, Aka Høegh has had 500-year presence of has selected a number of areas and buildings of a central role in Greenland’s artistic scene. Norsemen in Greenland. Here, particular importance. These locations and monu- Long before her début as a postage stamp they built up a farming society that numbered up to ments are part of the larger concept of ’World Herit- artist in 1987, her art had also awoken inter- 3,000 inhabitants during its heyday.
    [Show full text]
  • The Polar Record Number 7
    THE POLAR RECORD N UMBER 7: JANUARY 1984 PRINTED IN GREAT BRITAIN FOR THE SC OTT POLAR RESEARCH I NSTITUTE CAMBRIDGE: AT THE UNIVERSITY PRESS 1984. Price Two Shillings CONTENTS DR KNUD RASMUSSEN Frontispiece FOREWORD page 1 OBITUARY a ARCTI C R EGJO:"'S: Svalbard, Franz Josef Land, and Rus sian Arctic Regions: Norwegian Fisheries Arctic Expeditions, 1931-33 . 4. Soviet Union Expeditions, 1931-32 6 Soviet Union Expeditions, 1933 . 13 Soviet Polar Year Stations, 1932-33 19 Oxford University Arctic Expedition, Spitsbergen, 1933 23 Norwegian Expedition to Spitsbergen, 1933 . 25 Wintering of Hunters in Spitsb ergen, 1933-34 26 Norwegian Polar Year Stations, 1932-33 26 Polish Polar Year Expedition, Bear Island, 1932-33 26 Swedish Polar Year Stations in Spitsbergen, 1932- 33 26 British Polar Year Station, 'I'ro mso, 1932-33 30 Greenland: Danish Three-Year Expedition to East Greenland, 1931-34 . 33 British Greenland Survey Expedition, 1982--33 85 French Polar Year Station, Scoresby Sound, 1932-33 . 37 Dr Charcot's E ast Greenland E xpedition, 1933 38 Cambridge East Greenland Expedition, Hurry Inlet, 1933 39 Dutch Polar Year Station, Angmagssalik, 1932--33 40 Nordkap 1I Expedition, 1933 40 Norwegian Expedit ion t o East Greenland, 1933 . 41 Norwegian Pol ar Year and R adio Stations in East Greenland, 1932-33 42 University of Michigan Expedition to West Greenland, 1932-33 42 German Polar Year Station, Arsuk, South-West Greenland, 1932-33 45 Dr Mathiassen's 'York in ' Vest Greenland, 1933 . 46 Dutch Aerological Station, Re ykjavik, 1932--3R 47 Pol ar Year Station,Snaefellsjokull, Iceland, 1982-33 48 Miss Smith's Expedition to Vatnajokull, Iceland, 1933 49 Volcanic Activity in Iceland, 1933 50 (Continued on page 3 of Wrapper .) ~ l'l .
    [Show full text]
  • Danish Polar Shipping 1915 - 2015
    1 Danish polar shipping 1915 - 2015 Author: Bjarne Rasmussen Frontpage photo: M/S Arina Arctica i Scoresbysund Photographer: Master Fritz Ploug Nielsen Authors web site: www.iceguide.dk On the web site you can watch the Authors films of Arctic ice navigation 2 This teaser of the book contents Authors preamble Greenland: Policy and history Shipping The Sailors own accounts/stories Important: The pages in this teaser are translated into English by Chief Engineer Thorbjørn Joensen and proofread by editor Wendy Laursen, Maritime Executive. Without this great help, these translated pages could not be released today; thank you very much to both of you for this contribution. The complete and original Danish version of the book is free available on www.iceguide.dk in September and October 2016th This teaser may not be copied or redistributed Any copying of this book, full or partial, in print, electronic or otherwise, is subject to prior agreement with the author Bjarne Rasmussen 3 The Authors preamble I hope that this book will provide just as much pleasure, enrichment, surprise, wonder and enlightenment to the reader as it constantly does to me. Before I began my research for this book, I was convinced that with my many years as navigational officer in polar ships I had a thorough knowledge of the Danish polar voyages through time. Soon, however, I found out that I really didn’t know much! My research and subsequent preparation of the book was therefore my "polar exploration" in which my challenge was to put together a "jigsaw puzzle" where I didn’t know the final picture - with the pieces spread across the country – in which I couldn’t expect to find all the pieces as some had been lost through time - where I wasn’t sure where to look for them - where I didn’t know whether I was permitted to use the pieces that I found - where I often was denied help to get on - where I often got unexpected help to move forward, but now in a new direction - where I collected an enormous amount of material to be sorted and evaluated.
    [Show full text]
  • GEOLOGICAL SURVEY of DENMARK and GREENLAND BULLETIN 21 · 2010 Exploration History and Place Names of Northern East Greenland
    GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND BULLETIN 21 · 2010 Exploration history and place names of northern East Greenland Anthony K. Higgins GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 21 Keywords Exploration history, northern East Greenland, place names, Lauge Koch’s geological expeditions, Caledonides. Cover illustration Ättestupan, the 1300 m high cliff on the north side of Kejser Franz Joseph Fjord discovered and so named by A.G. Nathorst in 1899. Frontispiece: facing page Map of Greenland by Egede (1818), illustrating the incorrect assumption that the Norse settlements of Greenland were located in South-West and South-East Greenland. Many of the localities named in the Icelandic Sagas are placed on this map at imaginary sites on the unknown east coast of Greenland. The map is from the second English edition of Hans Egede’s ‘Description of Greenland’, a slightly modified version of the first English edition published in 1741. Chief editor of this series: Adam A. Garde Editorial board of this series: John A. Korstgård, Department of Earth Sciences, University of Aarhus; Minik Rosing, Geological Museum, University of Copenhagen; Finn Surlyk, Department of Geography and Geology, University of Copenhagen Scientific editor of this volume: Adam A. Garde Editorial secretaries: Jane Holst and Esben W. Glendal Referees: Ian Stone (UK) and Christopher Jacob Ries (DK) Illustrations: Eva Melskens Maps: Margareta Christoffersen Digital photographic work: Benny M. Schark Layout and graphic production: Annabeth Andersen Geodetic advice: Willy Lehmann Weng Printers: Rosendahls · Schultz Grafisk a/s, Albertslund, Denmark Manuscript received: 22 April 2010 Final version approved: 1 July 2010 Printed: 21 December 2010.
    [Show full text]
  • Download Publikation
    Forsidebillederne er Dorothea Poulsen med sin søster Louise Møller (th.), taget af H.J. Rink i 1862 i Nuuk. Nederst til højre er Bodil Marie og Ida Damgaard, taget af fotograf Emilie Binzer og tilhører projektet ‘Styrkelse af den grønlandske kulturarv - Redesign af sælskind’ - med projektleder Rosannguaq Rossen. Det sidste billede med Peter Jensen støvlen og den traditionelle kamik, fotograferet af Mads Pihl fra Visit Greenland i 2013. Forsiden er opsat af Malik Chemnitz. Branding igennem moden: - Den vestgrønlandske kvindedragt som symbol Ph.d. -afhandlingen er udført ved Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier. Institut for Kultur, Sprog & Historie, Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet, Nuuk. Adjunkt med ph.d.-forløb og cand.mag. i Sprog, Litteratur og Medier, Rosannguaq Rossen Hovedvejleder: Lektor Birgit Kleist Pedersen, Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier, Institut for Kultur, Sprog & Historie, Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet, Nuuk. Bivejleder: Lektor Kirsten Thisted, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Afhandlingen er indleveret til bedømmelse (01.05.20) og består af (259) inkl. forside. Selve afhandlingen er uden bilag. (referenceliste og figurfortegnelse, inkl. noter) er på (70955) ord. Forord Ideen til afhandlingen startede efter en kandidatgrad i kulturelle studier og medier fra Afdelingen for Sprog, Litteratur & Medier i februar 2014. På det tidspunkt var brug af grønlandske kulturelle symboler i modetøj eksploderet. Ligesom min motivation for at skrive specialet om politisk og samfundssatire som talerør i Grønland (Rossen, 2014), var det reaktionerne fra det grønlandske samfund der motiverede mig. Det var også det første jeg skrev en artikel om, som er den anden artikel i afhandlingen: ”Jeg ringer efter politiet! Sådan kan I ikke behandle nationaldragten – Uenigheder om identitet og kulturelle udtryk i grønlandsk mode” (Rossen, 2017).
    [Show full text]
  • Inuk Magazine
    #88 2000 Inuktitut wk4tg5 scoµZ6 tt6bs?5g6 Inuktitut is a cultural magazine Inuktitut uqalimaagaq titiraqtauvaktuq W6fyoE9li r[Z6gwJu5 wk8i5 serving Canadian Inuit. The views piqqusilirilluni kiggaqtuijumit inunnit vNbusbi5. whm0JbsJ5 wkw5 expressed are not necessarily those Kanatamiutanit. Isumajjutaujut Inuit bW‰4nf8•8Ω8q5g5. gi3DbsymJ5 of the Inuit Tapirisat of Canada. Tapiriiksakkunniinngaanngittut. ttCZ5, si4√5, Wys/5, x0π5 x7m Submissions of articles, stories, poetry, Tunirrutausimajut titiragat, unikkaat, tt6gZ5 g8zhxtbsK5. xro6hw•5, photographs and drawings are invited. pisiujat, ajjiit amma titiqtugat tunngasu- scoµZ6∫c5b3i6 x7ml n6rt- For rates paid, subscriptions and atitauvut. Akiliqsuiniit, uqalimaagaq- bsZClw5 cspQx3F{n6 sKz: advertising, contact: taaqattarniq ammalu saqqititaugaraluit qaujigiarvissat uvunga: Inuktitut Magazine Inuktitut Magazine Inuktitut Magazine Inuit Tapirisat of Canada Inuit Tapirisat of Canada Inuit Tapirisat of Canada 510-170 Laurier Ave. W. 510-170 Laurier Ave. W. 510-170 Laurier Ave. W. Ottawa, ON K1P 5V5 Ottawa, ON K1P 5V5 Ottawa, ON K1P 5V5 sçMs5: (613) 238-8181 Phone: (613) 238-8181 Uqaalaut: (613) 238-8181 gxF6g6: (613) 234-1991 Fax: (613) 234-1991 Tuaviqtukkut: (613) 234-1991 2 wk4tg5 88 • 2000 Inuktitut #88 2000 wlø5 Table of Contents Iluliit tt6v5 3 Letters 3 Titiqqat 3 xzJç3u5 7 President's Greeting 7 Angajuqqaarmit 7 wkw5 w3iy4¥0Jyq5 10 Inuit midwifery 10 Inuit Irnisiksiijjusingit 10 w3iy4¥i3j5 scs¥5 22 Midwifery Terms 22 Irnisuksiinirmut Uqausiit 22 Ni9lA gCwMXw5 xqJ3Jx6 Finding the Giant
    [Show full text]
  • Slægtsforskernes Bibliotek
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie Støt Slægtsforskernes Bibliotek — Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk KONGELIG DANSK1 HOF- OG STATS-CALENDER FOR AAR 1831. TILEGNET HANS MAJESTÆT KONGEN MED ALLERNAADIGST PRIVILEGIUM REDIGERET, FORLAGT OG UDGIVET AF FREDERIK JULIUS IBSEN, KAMMERRAAD, KAMMERFOUREER HOS HANS MAJESTÆT KONGEN. KJÖBENHAVN. TRYKT I DET POPPSKE BOGTRYKKERIE. Forklaring over Tegnene. (R. E.*) Ridder af Elephanten. (S.C.*) Stor=Commandeur af Danebroge. (S. K.*) Storkors af Danebroge. (C.* Commandeur af Danebroge. (R.* Ridder af Danebroge. (D. M.) Danebrogsmand. (H.T.) Hæders=Tegn for Militaire fra 1801. (H.H. T.) Holmens Hæders=Tegn. —— I Registeret over Geistligheden. Kbhavn. Kjøbenhavn. St. Stift. H. Herred. Slesv. Slesvig. Holst. Holsten. Pr. Provstie. Ø. Øster. V. Vester. N. Nørre. S. Sønder. De Forandringer, som ere foregaaede i den Tid Calenderen har været under Pressen, findes anførte paa det sidste Blad. Genealogisk Fortegnelse. Keiserlige, Kongelige og Fyrstelige Huse, m. v. (Efter alphabetisk Orden). Danmark. (Residents Kjøbenhavn. Luth. Relig.) Konge FREDERIK VI, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, fød 28 Jan.
    [Show full text]
  • GREENLAND Collector Abonnentenmagazin Für Sammler Von Grönländischen Briefmarken • 23
    GREENLAND Collector Abonnentenmagazin für Sammler von grönländischen Briefmarken • 23. Jahrgang • Nr. 3 • September 2018 Südgrönländische Gebiete Grönland im Zweiten Musik in Grönland NEU: Weihnacht- als UNESCO Welterbe Weltkrieg. Dritter Teil Teil II – auf licher Duft – auf 2 4 6 Briefmarken 8 Briefmarken! Südgrönländische Gebiete als UNESCO Welterbe 01100636 Foto: Ivars Silis. Kujataa als UNESCO Welterbe Künstlerin: Aka Høegh Wert: DKK 17,00 Ausgabedatum: 22. Oktober 2018 10 Briefmarken pro Bogen Äußere Maße: 58,00 mm x 32.00 mm Format: Doppel F, stehend Typografie: Lowe-Martin Group Druckmethode: Offset Papier: TR4 22102018A Die UNESCO hat im vorigen Jahr die Agrar- und Kul- ten Menschheit aner- turlandschaft Kujataa in Südgrönland in ihre Welter- kannt. beliste aufgenommen. Dies markieren wir jetzt mit einer hübschen Briefmarke von der hochgeschätz- Kujataa ist das ten Künstlerin Aka Høegh, die schon seit Jahrzehn- Gebiet, wo Erik ten in Südgrönland gelebt und gewohnt hat. der Rote Ende des 10. Jahr- Von unserem Verkaufsmitarbeiter Birgi Hansen und hunderts an Alibak Hard, Site Manager für das KUJATAA Welterbe Land ging und die nahezu 500 Um Orte mit besonderer Bedeutung für die Mensch- Jahre währende Über die Künstlerin hinter der Briefmarke heit zu bewahren, hat die UN-Organisation UNESCO Anwesenheit der Über eine Reihe von Jahren hat Aka Høegh in weltweit eine Reihe von Gebieten und Bauwerken Nordmänner in Grönland der Künstlerszene Grönlands einen zentralen von besonderer Wichtigkeit ausgewählt. Diese Orte einleitete. Hier gründeten sie Platz eingenommen. Lange vor ihrem Brief- und Monumente werden unter der gemeinsamen eine Bauerngesellschaft, die in ihrer Blütezeit bis zu markendebut im Jahr 1987 hatte ihre Kunst Bezeichnung Welterbe zusammengefasst.
    [Show full text]