Forsidebillederne er Dorothea Poulsen med sin søster Louise Møller (th.), taget af H.J. Rink i 1862 i Nuuk. Nederst til højre er Bodil Marie og Ida Damgaard, taget af fotograf Emilie Binzer og tilhører projektet ‘Styrkelse af den grønlandske kulturarv - Redesign af sælskind’ - med projektleder Rosannguaq Rossen. Det sidste billede med Peter Jensen støvlen og den traditionelle kamik, fotograferet af Mads Pihl fra Visit Greenland i 2013. Forsiden er opsat af Malik Chemnitz. Branding igennem moden: - Den vestgrønlandske kvindedragt som symbol Ph.d. -afhandlingen er udført ved Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier. Institut for Kultur, Sprog & Historie, Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet, Nuuk. Adjunkt med ph.d.-forløb og cand.mag. i Sprog, Litteratur og Medier, Rosannguaq Rossen Hovedvejleder: Lektor Birgit Kleist Pedersen, Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier, Institut for Kultur, Sprog & Historie, Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet, Nuuk. Bivejleder: Lektor Kirsten Thisted, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Afhandlingen er indleveret til bedømmelse (01.05.20) og består af (259) inkl. forside. Selve afhandlingen er uden bilag. (referenceliste og figurfortegnelse, inkl. noter) er på (70955) ord. Forord Ideen til afhandlingen startede efter en kandidatgrad i kulturelle studier og medier fra Afdelingen for Sprog, Litteratur & Medier i februar 2014. På det tidspunkt var brug af grønlandske kulturelle symboler i modetøj eksploderet. Ligesom min motivation for at skrive specialet om politisk og samfundssatire som talerør i Grønland (Rossen, 2014), var det reaktionerne fra det grønlandske samfund der motiverede mig. Det var også det første jeg skrev en artikel om, som er den anden artikel i afhandlingen: ”Jeg ringer efter politiet! Sådan kan I ikke behandle nationaldragten – Uenigheder om identitet og kulturelle udtryk i grønlandsk mode” (Rossen, 2017). Siden har afhandlingen udviklet sig til at undersøge, hvordan man bruger den grønlandske mode eller inspirationer fra den grønlandske kultur – herunder hvordan man ved brug af modetøj i de forskellige medier kan markedsføre sig selv og ikke mindst vise sin identitet. Under det femårige forløb (+ et års forberedelse) har jeg mødt og interviewet mange skønne mennesker, der på en eller anden måde har præget min undersøgelse og fået mig til at reflektere over andre problemstillinger end dem jeg havde i tankerne i starten. Jeg fik ny viden om den nordgrønlandske, østgrønlandske og ikke mindst den vestgrønlandske kvindedragt, som har fået mit fokus i afhandlingen til at ændre sig. Jeg havde før i tiden antaget, at ’reglerne’ for brug af dragten stammede fra de grønlandske forfædre og at de af egen idé havde taget f.eks. blomsterbroderierne og kniplingerne til sig, men at det så viser sig, at europæerne, kom med moden, der dermed inspirerede de grønlandske kvinderne. Denne afhandling er ikke blevet til, uden den store støtte jeg har fået fra min familie, venner, kolleger og medstuderende. En STOR tak til min evigt støttende og tålmodige vejleder og kollega, Birgit Kleist Pedersen – tak for alle de år du har udvidet min og de andre studerendes horisont på SLM! Tak til min bivejleder Kirsten Thisted, for de samtaler og gode råd du kom med, hver gang jeg slog på tråden. Tak til Inge Seiding, for dine gode råd og tålmodighed hver gang, jeg bankede på din dør. Miilla og Signe, for faglig sparring og støtte. Ikke mindst kollegaerne og veninderne fra studietiden i vores afdeling, SLM. En speciel tak til Aviaaja Rosing Jakobsen og Mariane Petersen – tapersersortuarassinga qujanaq! i Tak til min stædige MOR for alt det du har videregivet og lært mig, mine brødre for at sprede jeres gode humør og optimisme, min svigermor for støtten og resten af min familie for al opbakning og tålmodighed. Mine veninder, der altid har været ved min side, støttet mig gennem op- og nedturene undervejs. Ingen nævnt, ingen glemt. Tak for gå-, café- og bioturene, når jeg trængte til at komme ud. Kûna og Ebbe Damgaard, tak fordi i ville korrekturlæse afhandlingen og Heidi, fordi du hjalp mig med ALT, den sidste skriveperiode, Evi, kammaga tapersersortigiuagara - I er guld værd. Sidst, men ikke mindst, tak til min allerbedste ven og manden i mit liv, Mike. Vi gjorde det sammen. Vores dejlige børn, Emil og Najaaja – Denne afhandling tilegner jeg jer. Nuuk, 1. maj 2020. ii Resumé: Denne artikelbaserede ph.d.- afhandling omhandler hvordan den vestgrønlandske kvindedragt bliver brugt til branding og iscenesættelse i det grønlandske samfund, men også hvordan dragten gennem tiden er blevet brugt som et symbol i Grønland. Ph.d.- afhandlingen fokuserer på, hvordan det grønlandske samfund igennem tiden har reageret på udviklingen og moderniseringen af kvindedragten ud fra præmissen om, at denne repræsenterer en særegen grønlandskhed. Afhandlingen er centreret omkring fire artikler, som er med til at vise den vestgrønlandske kvindedragts historie med henblik på at vise, hvordan kvindedragten både har ændret form og udseende i takt med grønlændernes kontakt med europæerne, herunder den dansk/norske mission fra 1721. Afhandlingen belyser, hvordan den tyske brødremenigheds, herrnhuternes, tilstedeværelse i et hundrede og syvogtres år har sat dybe kulturelle spor i det grønlandske samfund. Det kan blandt andet observeres i den vestgrønlandske kvindedragts udseende og farvebrug. Desuden er det markant at se hvordan diasporadesignerne fra København anvender deres identitet til at skabe designs med nordiske/globale og grønlandske referencer, akkurat som det er tilfældet med den vestgrønlandske kvindedragt. Afhandlingen stiller spørgsmål ved, om den grønlandske mode sker uden en ’samtale’ med fortiden og om moden forandres uden grund. Desuden stilles der spørgsmål ved, hvordan den grønlandske mode bruges i dag. Herunder fokuseres der på inspirationer fra den vestgrønlandske kvindedragt som vi ser at det lokale, den nationale kultur, går i spil ved at bruge det som en del af ens iscenesættelse på globalt plan, for at vise ens tilhørsforhold – ens grønlandskhed gennem den vestgrønlandske kvindedragt eller gennem de kulturelle symboler i moden. Afhandlingen argumenterer for, at den vestgrønlandske kvindedragt og den grønlandske mode gennem tiden følger strømningerne om nationsdannelsen og identitetsspørgsmålet i Grønland. Det empiriske materiale i afhandlingen er metodisk indsamlet via de skrevne kilder fra den grønlandske litteratur, aviser, forskningsartikler og ikke mindst kvalitative interviews med forskere, designere, syersker og relevante personer med viden om dragthistorien samt den grønlandske mode. Det skal også understreges, at deltagende observation som metode er anvendt i betydeligt omfang i f.eks. fashion week i København (2015, 2017) og Toronto (2018), projekter indenfor sælskinddesign, seminarer, paneldebat, møder, events og debatfora i de sociale medier igennem de sidste fem år. iii English summary: This article-based PhD dissertation deals with how the West Greenlandic women's dress is used for branding and staging in Greenlandic society, but also how the dress has been used as a symbol in Greenland over time. The PhD thesis focuses on how the Greenlandic society as a nation has, over time, reacted to the development and modernization of women's clothing, on the premise that it represents a peculiar Greenlandicness. The dissertation is centered on four articles, which help to show the history of the West Greenlandic women's dress, in order to show how the woman's dress has changed both in shape and appearance in line with Greenland's contact with Europeans, including the Danish / Norwegian mission of 1721. The thesis also illustrates how the presence of the German Moravians, for a hundred and sixty- seven years, has left deep cultural traces in the Greenlandic society. This can be observed, for example, in the appearance and color use of the West Greenlandic women's dress. Furthermore, it is significant how the diaspora designers from Copenhagen use their identity to create designs with Nordic / global and Greenlandic references, just as is the case with the West Greenlandic women's dress. The dissertation questions whether Greenlandic fashion without a 'conversation' with the past and whether fashion changes for no reason. In addition, questions are asked about how the Greenlandic fashion is used today. Further on, the dissertation have a focus on inspirations from the West Greenlandic women's dress as we see that the local, national culture comes into play by using it as part of one's staging on a global scale, to show one's affiliation - one's Greenlandess throughout the women's dress, or through the cultural symbols of fashion. The thesis argues that, over time, the West Greenlandic women's dress and the Greenlandic fashion follow the trends of nation formation and the identity issue in Greenland. The empirical material in the dissertation is methodically collected via the written sources from the Greenlandic literature, newspapers, research articles and not least qualitative interviews with researchers, designers, seamstresses and relevant people with knowledge of the history of the dress, as well as the Greenlandic fashion. It should also be emphasized that participatory observation as a method has been used extensively in e.g. fashion week in Copenhagen (2015, 2017) and Toronto (2018), projects in seal skin design, seminars, panel discussions, meetings, events and social media forums over the last five years. iv Naalisagaq: Una ilisimatuutut misissukkat pillugit