1 2 Tilbageblik – 2. bog Tidligere telegrafister fortæller erindringer fra Grønland. Idé, redaktion & bearbejdning: Bjarne Rasmussen, 2019 Koordinator: Jan Preisler, 2019 3 Indholdsfortegnelse Indledning Land og sø .................................................................................................... side 5 Grønland – Del I Carl Johan Colberg - Kystradiostationerne & og vejrstationerne ................ side 7 Grønland - Del II Børge Haagensen – Vejrstation Daneborg fra 1947 – til 1948 .................. side 26 Børge Haagensen – Til Danmarksfjord med Eigil Knuth i 1954 ................. side 78 Niels Bahnson – Vejstation Danmarkshavn, 1953/54 ............................... side 99 Niels Bahnson – M/S Jopeter hændelsen i NØ Grønland, 1955 .............. side 139 Mogens Boman – To store mandfolk & M/S Jopeter, 1956 .................... side 150 Bruno Jessen - Erindringer fra Flåderadio Grønnedal, 1960/70 ............. side 154 Børge Wulffsberg – Tilbageblik over en epoke, 1950 til 1984 ................ side 163 Mogens Lehd Pedersen – Gensyn med Danmarkshavn, 2007 ................ side 170 Grønland – Del III Per Danker – Telebegivenheder i perioden 1911 til 2004 ....................... side 177 4 Indledning I anledningen af at Radiotelegrafistforeningen af 1917 havde 100 års jubilæum i 2017, udgav foreningen jubilæumsbogen ”100 år på bølgelængde”, (Redaktion og layout - Jan Preisler) ISBN 978-87-982975-2-9 Det er en bog, der kommer ”hele vejen rundt” såvel til søs som i land; såvel i Danmark som i Grønland. Per Danker, teleingeniør og siden souschef fra 1966-1992 ved TELE Greenland (Grønlands Televæsen), har brugt over tyve år på at indsamle Telebegivenheder i Grønland for perioden 1911 til 2004. Denne unikke guldgrube af informationer kan læses dels i Tele Greenlands jubilæumsbog, "TELE 75" krøniken forfattet af Per Danker, og dels læses på ”Foreningen Grønlandske Televeteraner”s web site www.veteran.gl Per Danker har endvidere givet tilladelse til, at hans indsamlede informationer også bringes i denne e-bog ”Tilbageblik – 2. bog”. 5 I sagens natur vil der være begrænsninger for hvor meget førnævnte bøger kan indeholde af erindringer fra måske mange års virke som telegrafist hvorfor jeg fik ideen til e-bogen ”Tilbageblik – 1. bog”. I nævnte e-bog kan man læse mange tidligere telegrafisters erindringer fra deres udmønstringer i den danske handelsflåde; og i skrivende stund kan e-bogen lånes på Slægtsforskernes Bibliotek via internettet. Denne efterfølgende e-bog ”Tilbageblik – 2. bog” indeholder tidligere telegrafisters erindringer fra Grønland, og som tidligere nævnt også en sand guldgrube af Telebegivenheder i Grønland indsamlet af Per Danker, teleingeniør og siden souschef fra 1966-1992 ved TELE Greenland (Grønlands Televæsen) NB: I bogen ”Dansk polarfart 1915 – 2015”, der også kan lånes på Slægtsforskernes Bibliotek via internettet, kan man b.a. læse om besejlingen af Øst- og Nordøstgrønland i den samme periode. Bjarne Rasmussen Aalborg, januar 2019 6 Grønland – Del I Carl Johan Colberg sejlede som radiotelegrafist i Ove Skou’s skibe indtil han i 1978 blev ansat ved TELE Greenland som radiotelegrafist på Nuuk Radio, dernæst som vagtchef samme sted. Så fulgte ansættelse som leder af Ammassalik Radio og derefter Nuuk Radio indtil han i 1993 udnævntes til kystradiochef. En stilling han bestred frem til sin pensionering 1. april 2015 I anledningen af Radiotelegrafistforeningen af 1917 havde 100 års jubilæum i 2017 udgav denne forening jubilumsbogen ”100 år på bølgelængde”. I bogen skrev Carl Johan Colberg en artikel om Kystradiotjenesten i Grønland gennem tiden; og han har givet tilladelse til at nævnte artikel bringes her: Grønland – Kystradiotjenesten i Grønland. v/Carl Johan Colberg ”Natten er skredet frem i et nogenlunde tempo, men nu indtræder ulvetimen. Perioden hvor der er helt stille på højttalerne. På 500 kHz, 2182 kHz og kanal 16 høres ikke en lyd. I Amerika er alle gået til ro, og i Europa er man endnu ikke stået op. Radiotelegrafisten skruer forsøgsvist lidt op for gaincontrol’en for at registrere, om der endnu er liv i højttalerne. En annoncering af en trafikliste fra en fjern station bryder kort stilheden. For ikke at falde hen konsumeres nattens sjette kop kaffe, og de medbragte flade madder nedsvælges. Endelig kom de første opkald. Det er morgen på Færøerne, og der skal ringes hjem fra trawlerne. GREENPOS telegrammer begynder at komme ind på nøgle og telefoni. Det bliver morgen i Danmark, og nu skal danske skibe ringe hjem. Nattens sidste vejrobservation foretages, og den sendes til Søndre Strømfjord 7 på vejromnibuskredsløbet. Klokken er syv og forsyningsskibene afsejler mod bygderne efter at have afgivet KTR til stationen på VHF. Lidt i otte kommer afløseren, og så går det hjemad til dynerne efter en kort overlevering. Nattevagter på en grønlandsk kystradiostation er elskede af nogen, men er inderligt hadet af de fleste. Sådan kunne en nattevagt forløbe op gennem 70’erne, 80’erne og den første halvdel af 90’erne. Men lad os først se lidt på historien for de mangesidede opgaver som Radiotelegrafistforeningen af 1917’s medlemmer har udført i Grønland op gennem 1900-tallet og ind i det nye årtusinde. De har i høj grad medvirket til at tegne det Grønland, som vi kender i dag. Men før nutidens høje niveau blev nået, skulle en lang opbygningsfase gennemleves, og verden skulle igennem en alt ødelæggende krig, som ikke gik upåagtet hen i Grønland. For at blive i tidsånden benyttes i det efterfølgende danske stednavne frem til 1979, hvor de bortfalder i forbindelse med Hjemmestyrets indførelse, og de grønlandske stednavne alene anvendes. Her startede det I 1925 bestod Grønland af isolerede enklaver, hvor al kommunikation blev udvekslet via brev pr. skib, kajak eller til fods – den såkaldte kamikpost. Radiotelegrafien betød en revolution, som i direkte linje leder frem til det moderne samfund, som Grønland er i dag. Med til denne opbygning var også de talrige andre opgaver, som kollegerne varetog og fortsat varetager. Her tænkes på radiosonderinger og vejrdataindsamling, teknisk support, air-/ground radiotjeneste, AFIS, AIR Greenland stationsledere og flight attendances, flyradiotjeneste, COM-center og ikke mindst kystradiotjenesten, som er denne artikels primære emne. 8 TELE Greenland anser et telegram afsendt på nøgle fra indenrigsminister Hauge til kong Christian X d. 6. september 1925, som deres fødselsattest. I tele- grammet, som blev QSP’et via S/S OSCAR II i havn i Bergen, orienteredes kongen om, at indenrigsministeren samme dag havde åbnet radiotelegrafstationen i Godhavn. To dage senere modtoges via Reykjavik Radio og Ivigtut kongens genhilsen og lykønskninger. Det bemærkes, at ministerens telegram kostede kr. 40,60, og at det tog to dage at modtage et svar. Således var kommunikationen anno 1925, om end det var et kvantespring fremad. En medvirkende årsag til at staten etablerede telegrafstationerne, var Meteorologisk Instituts behov for at indhente vejrobservationer fra det grønlandske område til brug for udarbejdelse af vejrudsigter for det danske område. Det er almindeligt kendt, at vejret i Grønland har stor indflydelse på det europæiske vejr de følgende dage. Den nye organisation under indenrigsministeriet døbtes Radio- og Vejrtjenesten. DMI’s ønske var fremsat tidligere, men en verdenskrig kom i vejen. Først i 1924 blev indgået en kontrakt med Dansk Radio Aktieselskab om oprettelse af de fire telegrafstationer i hhv. Julianehåb, Godthåb, Godhavn og Ammassalik. Omkostningerne kom til at beløbe sig til kr. 900.000. Ret beset var den officielle idriftsættelse af de fire stationer ikke de første aktive telegrafstationer i Grønland. Norske fangstfolk havde i oktober 1922 oprettet en station i Myggbugta i Nordøstgrønland i samarbejde med Norsk Meteorologisk Institut. Den var i drift i ét år. Kryolitselskabet i Ivigtut oprettede ultimo 1924 deres egen station. Året efter blev den benyttet som transitstation for kongens svartelegram. Ligeledes var Ammassalik sat i prøvedrift allerede 15. juli 1925. Senere på året fulgte Julianehåb 20. september og Nuuk 28. oktober. Julianehåb var udpeget til lederstation, som videresendte danmarkstrafik til Reykjavik for videre befordring. I 1927 etableredes forbindelse mellem 9 Julianehåb og Lyngby Radio, hvorefter trafikken afvikledes direkte. Samme år etableredes en telegrafstation i Scoresbysund. Fra starten ansattes radiotelegrafister til at varetage såvel vejrobservationer som betjening af telegrafstationernes sendere og modtagere. I sagens natur foregik al trafikafvikling på morsenøgle. Frem mod 2. verdenskrig I 1932 blev en telegrafstation bygget i Thule fulgt af stationer i alle byer på vest- kysten og fangststationer på østkysten i 10-året frem mod Danmarks besættelse i 1940. Samtlige telegrafstationer beskæftigede radiotelegrafister, hvis primære opgaver var vejrobservation (SYNOP) hver tredje time døgnet rundt, ekspedition af vejr- data samt i stigende grad officielle som private telegrammer. Hertil kom mod- tagelse af den daglige Grønlands Radioavis. Her var ikke tale om nogen decideret kystradiotjeneste, men et skib kunne i ny og næ opnå forbindelse til land. På de fire hovedstationer ekspederedes på morsetelegrafi - det være sig udlands- og indlands trafik. De såkaldte bistationer og bygderne ekspederede på telefoni. Den kraftige udbygning af stationsnettet medførte et stigende behov for radiotelegrafister og telegrafassistenter. På den baggrund begyndte Radio- og Vejrtjenesten at uddanne grønlandske telegrafister på telegrafstationerne i Godhavn