Innuttaasut Befolkning 3 3.1 INNUTTAASUT AMERLASSUSAAT AMERLIARTORNE- 3.1 BEFOLKNINGENS STØRRELSE OG VÆKST RALLU Siden starten af 1980’erne har der boet flere end 1980-kkut aallartinneranniilli Kalaallit Nunaanni inuit naju gal - 50.000 personer i Grønland. Befolkningens stør- lit 50.000 sinneqarput. Innuttaasut amerlassusaat ukioq relse var støt stigende, men siden 2005 har be- 2005 tikillugu patajaatsumik amerliartorsimapput, tamatu- folkningstallet været faldende. Pr. 1. januar 2009 mali kingorna ikiliartuaaginnarsimallutik. 1. januar 2009-mi boede der 56.194 personer i landet. in nuttaasut 56.194 nunami najugaqarput. Befolkningstallets størrelse og udvikling over tid Innuttaasut amerlassusaat amerliartornerallu ukiuni ingerla- afhænger af antallet af levendefødte, antallet af suni ajoratik inuusut amerlassusaannik aallaaveqartuaannar- døde, indvandrede og udvandrede. poq, toqusut amerlassusaannik, nunatsinnut nutserartut De seneste tre års fald i befolkningens størrelse nunatsinnillu nuuttut amerlassusaannik. er et resultat af, at der udvandrede flere personer Ukiuni kingullerni pingasuni innuttaasut ikileriarnerannut end der indvandrede, og at fødselsoverskuddet pingaarnertut pissutaavoq innuttaasut nunanut allanut nuut- ikke kunne opveje dette tab. I 2008 nettoudvan- tut nunasisuniit amerlanerummata, toqukkut qimaguttullu drede 638 personer mod 566 i 2007, jævnfør inunngortunut sanilliullutik amerlanerusarlutik. 2008-mi Tabel 3.2. nunanut allanut nuuttut ataatsimut 638-usimapput 2007-mi nuuttunut 566-usunut naleqqiullutik, Tabeli 3.2 malillugu. I Figur 3.1 vises samspillet mellem den årlige be- folkningstilvækst, fødselsoverskuddet samt netto- Titartakkami 3.1-mi takuneqarsinnaapput ukiumoortumik in- vandringer. nuttaasut amerliartornerat, inunngortut amerlassusaat kiisalu nunatsinnut nunatsiniillu nuuttartut amerlassusaat. Titartaqaq 3.1 Figur 3.1 Innuttaasut amerliartornerat, inunngortut amerliartuutaasut, nuuttartut. Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandringer. Innuttaasut tamakkerlugit Hele befolkningen 90 80 Inunngortut amerliartuutaasut / Nuuttarneq aammalu iluarsiissutit / Amerliartorneq / Fødselsoverskud Nettovandringer samt korrektioner Vækst 70 60 50 40 30 20 10 0 -10 -20 -30 1950 1952 1954 1956 1958 1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Grønlands Statistik UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 · NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 41 Titartaqaq 3.2 Figur 3.2 Januar 1999 aamma januar 2009 innuttaasut, suiassusiat ukiuilu malillugit Befolkningen 1. januar 1999 og 2009 efter køn og alder Angutit / mænd 2009 Arnat / kvinder 1999 Angutit / mænd 199995-00 Arnat / kvinder 2009 90-94 85-89 80-84 75-79 70-74 65-69 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 3 35-39 30-34 25-29 20-24 15-19 10-14 5-9 0-4 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Grønlands Statistik 3.1.1 Innuttaasut ukiuinut, arnanut angutinut 3.1.1 Befolkningens fordeling på alder, køn sumilu inun ngorsimanerannut agguataarneri og fødested Angutit arnanit amerlanerupput Flere mænd end kvinder Kalaallit Nunaanni angutit arnanit amerlanerit nunaqarput, Der bor flere mænd end kvinder i Grønland, idet innuttaasunit 53 procentii angutaallutik. Ukiorisat apeq qu - 53 pct. af befolkningen er mænd. I næsten alle taatinnagit 0-niit - 73 tikillugit ukiullit angutit amerlanerup- aldre fra 0 til 73 år er der flest mænd. I de ældste put. Arnat ukioqqortunerni amerlanersaapput, 74 sinnerlugit aldersklasser er kvinderne i overtal, og i alders- ukioqartuni 60 procentit sinnerlugit arnaapput. gruppen over 74 år udgør kvinderne 60 pct. Innuttaasuni nalinginnaasumik angutit amerlanerunerannut Den generelt større andel af mænd i befolkningen pingaarnertut pissutaavoq, Kalaallit Nunaata avataani angutit skyldes primært en overvægt af mænd, der er født inunngorsimasut amerlaneruneri. Taakku, tassaanerusut suli - uden for Grønland. Denne gruppe, der typisk bo- ar torneq pissutigalugu Kalaallit Nunaannut suliffissaqarneq sætter sig i Grønland af arbejdsmæssige grunde, pis sutigalugu nunassittartut, taakkunani angutit arnanit mar- består af dobbelt så mange mænd som kvinder. loriaammik amerlanerullutik. I Figur 3.2 vises antallet af mænd og kvinder pr. 1. Titartakkami 3.2-mi 1. januaari 1999-mi aamma 2009-mi ar- januar 1999 og samme dato i 2009. Befolkningen nat angutillu amerlassusaat takutinneqarput. Pyramidimi ta - er opdelt i femårs aldersgrupper og vist i en så- ku neqarsinnaavoq innuttaasut inissititernerat ukiunik talli- kaldt befolkningspyramide. Den giver et hel- manik nikingatillugit. Takusassiaq erseqqissumik takutitsivoq hedsindtryk af befolkningens køn og aldersmæssi- inuttaasut suiaassusiinut qanorlu ukioqarnerinut. ge sammensætning. Takuneqarsinnaavortaaq 1960-kkunni ukioqatigiit amer- Det fremgår, at de store årgange fra 1960’erne lanersaat manna 40 aamma 50 akornanni ukioqartuusut. nu er mellem 40 og 50 år gamle. Kalaallit Nunaanni pilersuisussaatitaanerit Forsørgerbyrden i Grønland Ukiut agguataarnerat aallaavigalugu pilersuisussaatitaanerit Med udgangspunkt i aldersfordelingen er det mu- naatsorsorneqarsinnaapput. Pilersuisussaatitaanerit takutin- ligt at beregne den demografiske forsørgerbyrde. neqartut tassaapput inuit ukiumikkut sulisinnaassuseqartut Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af sulisinnaassuseqarunnaarnikullu. Pilersuisussaatitaasut inuia - personer uden for den erhvervsaktive alder og an- qa tigiit aningaasaqarnerannut pingaaruteqarput, taakkuup- tallet af personer i den erhvervsaktive alder. Forsør- pummi sulisinnaassuseqartut akileraartarnermikkut meeq- gerbyrden er et vigtigt samfundsøkonomisk tal: qanik utoqqarnillu pilersuinermik akiliisartussat. Pilersuisus - Det er de erhvervsaktive, der med skatter og afgif- 42 STATISTISK ÅRBOG 2009 · GRØNLANDS STATISTIK saa titaasut ineriartornerat taamaattumik akileraarutinut ter skal betale for at forsørge børn og ældre. Ud- aamma pisortani kiffartuussinerup qaffasinneranut sunniute- viklingen i forsørgerbyrden påvirker derfor skatte- qarpoq. tryk og serviceniveau i det offentlige. Sulisinnaassuseqartut ukiui 20-niit – 62-nut ukiulinnut inissik - Hvis den erhvervsaktive alder sættes til 20-62 år, kut sigit, taava 1. januar 2009-miit pilersuisussaatitaasut nam - kan forsørgerbyrden pr. 1. januar 2009 beregnes ma tassaat 0,65-mut naatsorsorneqassaaq. Tamanna ima nas- til 0,65. Det betyder, at for hver 100 personer i den suiarneqassaaq, sulisinnaassuseqartut 100-gaangata inuit 65 erhvervsaktive alder er der 65 personer, der skal pilersorneqartussaapput. Ukioq 1979-mi pilersuisussaa ti taa - forsørges. Et historisk tilbageblik viser, at forsør- neq 0,92-miis si mavoq, tassalu pilersuisussaatitaaneq ullu mik - gerbyrden i 1979 var 0,92, altså en noget højere kornit anner tu nerusimalluni, kisiannili 1990-kut qiteqqunne - forsørgerbyrde end i dag, men siden midten af ri niit sulisinnaassuseqartut 100-gaangata 65 pilersorneqar - 1990’erne har nøgletallet ligget på omkring 65 pr. tus saasaasarsimapput. 100 erhvervsaktive. Sumi inunngorsimaneq Fødested 3 Innuttaasut pillugit naatsorsuusiani innuttaasut pillugit misis - I befolkningsstatistikken analyseres befolkningen sui soqaraangat tamatigut sumi inunngorsimaneq marlunnut ofte opdelt efter fødested i kategorierne født uden im mikkoortillugu – tassalu Kalaallit Nunaata avataani inun - for Grønland og født i Grønland. I Oversigt 3.1 ngorsimasut aammalu Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut. vises befolkningen pr. 1. januar 2009, fordelt efter Takussutissami 3.1-mi innuttaasut 1. januar 2009 takus su ser - forældres og eget fødested. Af oversigten fremgår neqarput, angajoqqaajusut namminerlu inunngorfiit aallaavi- det, at 50.023 eller 89 pct. af befolkningen er født galugit. Takussutissiami saqqummersumi takuneqarsin- her i landet. naavoq 50.023 imaluunniit innuttaasut 89 procentii nunatsinni inun ngortuusimasut. Takussutissiaq 3.1 Oversigt 3.1 Innuttaasut januaarip aallaqqaataani 2009 angajoqqaajusut qitornaasullu Befolkningen fordelt efter forældres og eget fødested inunngorfiinut agguataarlugit 1. januar 2009 Angajoqqaajusut inunngorfii / Angajoqqaaq Kalaallit Nunaata avataani inunngortoq / Begge forældres fødested En forælder født uden for Grønland Kalaallit Paasi- Angajoqqaajusoq Angajoqqaa- Kalaallit Nunaata neqan- Kalaallit Nunaata jusoq alla paasi Katillugit / Nunaat / avataani / ngitsoq / avataani inunngortoq / neqanngitsoq / Uden for Anden forælder Anden forælder Meeqqap inunngorfia I alt Grønland Grønland Uoplyst født i Grønland uoplyst Barnets fødested Katillugit 56.194 32.419 756 13.358 9.388 273 I alt Kalaallit Nunaat 50.023 31.994 275 8.914 8.730 110 Grønland Kalaallit Nunutaata avataani 6.171 425 481 4.444 658 163 Uden for Grønland Najoqqutaq: Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Grønlands Statistik Angajoqqaajusut arlaat Kalaallit Nunaanni inunngorsima - Er mindst én forælder født i Grønland, siges perso- suup pat, pineqartoq annertuumik Kalaallit Nunaannut ila qu - nen at have en stærk slægtsmæssig tilknytning til ta riinnerup tungaatigut attaveqartuusarpoq. Naatsorsuutigi - Grønland. Medregnes hertil personer, hvor begge ne qassapputtaaq, pineqartup angajoqqaavisa inunngorfii na- forældres fødesteder er uoplyste, men hvor perso- lu neqarpata, taamaattorli pineqartoq Kalaallit Nunaanni nen selv er født i Grønland, havde 50.721 perso- inun ngorsimasuulluni, taamaalilluni inuit 50.721 januaarip ner pr. 1. januar 2009 en stærk