TIDSSKRIFTET NR. 4/DECEMBER 2018 66. ÅRGANG GRØNLAND DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Se mere på Arktisk Instituts hjemmeside (www.arktiskinstitut.dk) eller gå direkte til billeddatabasen (www.arktiskebilleder.dk)
Arktisk Institut, Strandgade 102, 1401 København K 3231 5050, eller [email protected]
INDHOLD
Artikler om det grønlandske erhvervsliv har været TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske Selskab efterlyst af flere læsere. Det rådes der lidt bod på i dette L.E. Bruunsvej 10 nummer, hvor de sidste fire artikler alle kredser omkring 2920 Charlottenlund Telefon 61 60 53 31 Grønlands erhvervsmuligheder ud fra hver sin indgangs- Danske Bank konto: 9570-6403476 vinkel. E-mail [email protected] www.dgls.dk www.dgls.dk/tidsskriftet-gronland/ Og så nærmer Julen sig. Ud over en julehistorie sidst i IBAN DK 9820 0080 14 80 32 71 SWIFT/BIC NDEADKKK bladet har dette nummer af Tidsskriftet også en lille SE nr. 19 04 29 28 julekonkurrence, som vi ønsker læserne god fornøjelse med. Redaktion: Uffe Wilken Det Grønlandske Selskab Glædelig jul! Telefon 31 77 20 16 E-mail [email protected] 226 EMILIE SANDAGER OG JAKOB JENSEN: De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – Hundesyge i Grønland og står i alle tilfælde for forfatterens 234 JULEKONKURRENCE: eget ansvar. Hvor er parcanisserne? Redaktionelle synspunkter 235 PER DANKER: i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Der var engang et lokalblad Grønlandske Selskabs synspunkter. 256 METTE MØRUP SCHLÛTTER:
Eftertryk i uddrag er tilladt med Ældres livshistorier – et bidrag til kildeangivelse. fortællingen om Grønland 261 PETER STOUGAARD: Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Aase og Jørgen Grønlands skjulte skatte vs. 2 Münters Fond, Kong Christian den 267 MAJKEN D. POULSEN, REBEKKA J. KNUDSEN, NYNKE Tiendes Fond og Augustinus Fonden KEULEN, KISSER THORSØE OG ROBERT FREI: Grafisk udformning Fedtsten – Godthåbsfjordens skjulte Uffe Wilken ressource
Tryk 283 RIKKE BECKER JACOBSEN OG LILL RASTAD BJØRST: Narayana Press Småskalavirksomheder i Sydgrønland 295 CARINA REN OG DANIELA CHIMIRRI: Forsidebillede: Slædehunde (foto: Carsten Turisme i Grønland – før, nu og i Egevang). morgen 303 JØRGEN JUNGE BUSCH: Jul på en østgrønlandsk station 307 DET GRØNLANDSKE SELSKAB: Meddelelser fra Det Grønlandske Selskab AF EMILIE SANDAGER OG JAKOB JENSEN Hundesyge i Grønland
Emilie Sandager er RESUMÉ født i 1992 i Aarhus. Flyt- tede til København i Den grønlandske slædehund er under stort pres. 2014. Færdiggjorde i juni Længe har antallet af slædehunde været 2018 bachelorgraden i faldende. Nedgangen skyldes i stor stil massive veterinærmedicin på Kø- sygdomsudbrud, der i flere tilfælde har slået benhavns Universitet og flere hundrede hunde ihjel ad gangen. Slæde- læser nu kandidatgra- hunden har stor betydning for grønlændernes den. Ved siden af studiet selvforståelse og en indsats er nødvendig for arbejder hun som hjælpelærer for de nystartede dyrlæ- bevarelsen af en sund og velfungerende gestuderende. Besøgte for første gang Grønland i april hundebestand. Hundesyge er beskrevet blandt 2018 efter mangeårig interesse for landet og den grøn- de grønlandske slædehunde siden 1860 og har landske slædehund. formentlig været grunden til de massive dødsfald blandt fangernes hunde. I denne artikel Jakob Jensen er født i 1996 i Klemensker på Born- beskrives kortlægningen af og problemstillingen holm. I 2015 flyttede han til København og i 2018 blev med de mange udbrud af virussygdommen – han uddannet bachelor i veterinærmedicin på Køben- hundesyge – og hvordan sygen smitter, samt havns Universitet. Jakob påbegyndte i september 2018 kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. Ved siden af hvordan en sund slædehundebestand kan studiet arbejder han på tre forskellige smådyrsklinikker forvaltes. i Københavnsområdet heriblandt en med tilkaldevagter om natten og i weekenden. Jakob har stor interesse for opdræt af brugshunde, heriblandt jagt- og slædehunde. Baggrund I sommeren 2018 afleverede Emilie og Jakob deres afslut- Den grønlandske slædehund har en stor betyd- tende bachelorprojekt omhandlende hundesyge hos den ning for Grønlands historie og selvforståelse, grønlandske slædehund i et historisk perspektiv i samar- bejde med Qimmeq forskningsprojektet. og hunderacen menes at kunne spores tilbage til nogle af de første iniutbosættelser 4.000 år tilbage i tiden (Møhl, 1986) og har siden funge- Slædehundepopulationen har i de sidste 30 ret som et vigtigt redskab til transport og jagt. år været i kraftig nedgang (Grønlands Stati- Desværre er bestanden af slædehunde siden stik, 2018) og en særlig indsats for bevarelse 1990 og frem til 2016 halveret fra omtrent af den unikke hunderace er derfor søsat af 30.000 til 15.000 (Grønlands Statistik, 2018). forskningsprojektet Qimmeq, der via kultur- Historiske optegnelser har vist, at slædehun- historisk formidling, genetisk kortlægning dene adskillige gange er blevet ramt af alvorlig og sundhedsvidenskabelig forebyggelse for- sygdom, som har dræbt store dele af hunde- søger at komme racens overlevelse i møde. populationen inden for de seneste 160 år. Den
226 Tidsskriftet Grønland 4/2018
EMILIE SANDAGER OG JAKOB JENSEN
Figur 1. Byer der refereres til i artiklen (kort: forfatterne).
grønlandske befolkning er de seneste år blevet Smitten spredes enten via sekret (f.eks. spyt) opmærksom på konsekvenserne af de massive eller ved direkte kontakt mellem værtsdyrene. sygdomsudbrud, hvilket medførte oprettelsen Sygdommen rammer forskellige organer, og af et statsligt finansieret vaccinations- og chip- symptomer og alvorlighed vil variere fra hund mærkningsprogram i 2017 (Frandsen, 2017). til hund. Typisk ses flåd fra øjne og snude, diar- Hundene vaccineres nu bl.a. mod hundesyge, ré og opkast, og i nogle tilfælde påvirker virus- hvalpesyge og rabies. set hundens centralnervesystem således, at hunden får kramper, hyler og ændrer adfærd. Hundesyge Desuden kan man i de mere kroniske tilfælde Hundesyge, som også kaldes Canine Distem- observere forhornede snuder og trædepoter, per, er en smitsom virussygdom, der foruden da virusset påvirker huden i disse områder hunde også kan smitte bjørne, ræve og ulve. (Quinn, 2011).
Tidsskriftet Grønland 4/2018 227 EMILIE SANDAGER OG JAKOB JENSEN
Østgrønlandske slædehunde. (Bemærk: Ingen af de i artiklen viste hunde er angrebet af hundesyge. Foto: Carsten Egevang).
Unghunde og hvalpe, der ikke er vaccine- 1940’erne og veterinærfaglige artikler og rede, er typisk i størst risiko for smitte, da undersøgelser fra 1988 og frem til 2018. de i tiden efter dieperioden har et særligt Forskellige teorier angående smitte- lavt immunforsvar. spredning og prædisponerende faktorer er Da der på hundepladser går mange opstillet på baggrund af beretninger i de hunde på relativt begrænset plads, er det pågældende arkiver og nyeste viden om- vigtigt, at alle hunde er vaccineret, da kring sygdomsudvikling i forbindelse med smitten ellers kan spredes hurtigt og have udbrud af hundesyge. alvorlige konsekvenser for hundene og Fra 1871-1936 blev der til det daværende hundeejernes erhverv, hvad enten det er inspektorat systematisk indberettet fra di- fangst eller turisme. strikterne Aasiaat, Qasigiannguit, Qeqer- tarsuaq, Ilulissat, Qullissat, Uummannaq Metode og Upernavik om alt fra vind og vejr, fang- Projektet har belyst og kortlagt udbrud ster, sundhedstilstande hos befolkningen af hundesyge i det nordvestlige Grønland og udbrud af hundesygdomme (Grønlands fra omkring 1860 til nutiden ved under- Nationalmuseum & Arkiv, 2018). søgelse og analyse af indberetninger fra Disse indberetninger, som nu til dags de daværende distrikter til inspektoratet. er opbevaret i Nuuk på Grønlands Na- Endvidere blev materialet suppleret med tionalarkiv, var hovedkomponenten i at litteratursøgninger i Grønlandsposten fra kortlægge tilfældene af hundesyge i de
228 Tidsskriftet Grønland 4/2018
EMILIE SANDAGER OG JAKOB JENSEN
Figur 2. Halvering i antallet af slædehunde de seneste 30 år (kilde: Grønlands Statistik).
Nordgrønlandske distrikter i denne pe- fra Danmark til Grønland for at beskrive riode. Disse indberetninger blev suppleret sygdommens karakter og omfang samt at med samtaler med Selvstyrets dyrlæger og forebygge smittespredning hos hundene. indberetninger og artikler om sygdomstil- Ud fra hans opdagelser og beskrivelser fælde i nyere tid. opstilledes forskellige retningslinjer, der skulle følges, såfremt der blev observeret Kortlægning af sygdommen sygdom hos hundene. Hundesyge blev første gang beskrevet i Retningslinjerne bar frugt, for i de efter- det nordvestlige Grønland omkring 1860. følgende år blev der kun beskrevet sporadi- Dette udbrud varede i ca. tre år og slog ske udbrud af svagere karakter. Her var det mange hunde ihjel. De efterfølgende år, primært hvalpe og svækkede hunde, der blev fra 1860 til 1885, observeredes mange små dræbt af sygdommen, mens voksne og vel- udbrud i enkelte nordlige områder om- ernærede hunde overlevede. Det kan derfor kring Upernavik og Uummannaq. tyde på, at de hunde, der havde overlevet tid- I 1885, 1896 og 1903 var der igen større ligere hundesygeudbrud, var blevet immuni- udbrud, der spredte sig over store områder seret, idet de havde dannet beskyttende anti- fra Upernavik helt ned til Aasiaat og slog stoffer mod virussygdommen, mens hvalpe størstedelen af den daværende hundebe- og svækkede individer ikke var beskyttet af stand ihjel. antistoffer fra hundens naturlige immunfor- I 1903 udbrød endnu et stort syg- svar. Problemstillingen er da, at hvalpe, der domstilfælde i de nordlige distrikter, blev født efter et sygdomsudbrud, ikke har hvorfor dyrlæge S. Hjortlund blev sendt dannet antistoffer mod hundesygevirusset,
Tidsskriftet Grønland 4/2018 229 EMILIE SANDAGER OG JAKOB JENSEN
Figur 3. Et eksempel på en håndskreven skematisk indberetning til Inspektoratet for Nordgrønland fra Upernavik i 1896. Findes i dag på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk.
og de er således ikke beskyttet, såfremt et den har opnået immunisering, og derfor nyt sygdomstilfælde skulle bryde ud. Der- er den største del af flokken modtagelig for så man ofte mindre sygdomstilfælde, overfor smitte. der ikke var så omfattende og bekostelige I 1923 observerede man igen hunde- for fangerne, da kun hvalpe og svækkede syge, denne gang i Upernavik, efter at en hunde døde. Hvorfor kunne der så udbryde flok af hunde havde været i kontakt med så massive sygdomstilfælde som i 1885, en polarræv. 1896 og 1903, hvor størstedelen af hundebe- Beretningerne stopper omkring 1930, standen blev slået ihjel? Her må man finde hvorefter informationer om hundesyge svaret i, at hundenes levetid var og stadig kun forekommer sporadisk. I Grønlands- er relativ kort. En nutidig slædehund i Ilu- posten fra 1940’erne berettedes om et stør- lissatområdet lever i gennemsnit fire-fem re udbrud ved Thuleområdet og udbrud i år (Wennerberg, personlig meddelelse). Dette Østgrønland omkring Tasiilaq (Grønlands- giver mulighed for en såkaldt epizooti, posten, 1944-1948). hvor en stor andel af hundene bliver slået I 1988 blev det første bekræftede tilfælde ihjel, da kun en meget lille del af bestan- af hundesyge rapporteret fra et meget om-
230 Tidsskriftet Grønland 4/2018
EMILIE SANDAGER OG JAKOB JENSEN
ÅR DISTRIKTER: EVT. KOMMENTARER 1860-1863 Upernavik, Alvorlig hundesyge. Mange hunde døde af sygdommen Uummannaq, Ilulissat, eller blev aflivet. Sporadiske tilfælde forekom i en Qullissat årrække efter 1863. 1885-1888 Qasigiannguit, Alvorlig hundesyge. Symptomer som parese og kramper. Upernavik, Hundesygen har ophav i Upernavik. Uummannaq, Qullissat og Aasiaat 1896-1898 Upernavik, Alvorlig hundesyge. Symptomer som parese og kramper. Uummannaq, Qullissat, Især hvalpe og underernærede dyr dør. Ilulissat, Qasigiannguit, Smitten spredes fra Upernavik til hhv. Uummannaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq Qullissat, Ilulissat og Qasigiannguit. 1904-1908 Upernavik, I 1903-1904 forekom hundesygen som slem forkølelse. Uummannaq, Qullissat, Hvalpe og afmagrede dyr døde. Ilulissat, Qasigiannguit, I perioden 1904-1908 forekom den ondartet, og store Aasiaat, Qeqertarsuaq dele af hundebestanden i bestemte distrikter bortgik. Symptomer beskrevet fra Upernavik: Deformerede og blodfyldte nyrer. Opsvulmet hals og lunge, der fører til kvælning. Sygdommen menes at være spredt til Upernavik fra Kap York (syd for Thule). 1912 Upernavik, Mild hundesyge. Beskrives i de fleste distrikter som Uummannaq, Qullissat, forkølelsesagtig. Dog er der indberetning om 44 døde Qasigiannguit, Aasiaat hunde i Qasigiannguit. og Qeqertarsuaq. 1919 Upernavik, Mild hundesyge. Symptomer manifesterer sig til Uummannaq, Qullissat, respirationsvejene og forekommer forholdsvis mildt. Få Ilulissat, Qasigiannguit, hunde rammes, og kun hvalpe og underernærede hunde Qeqertarsuaq og dør. Voksne hunde kommer sig inden syv dage. Aasiaat 1923 Upernavik, Hundesyge med forskellig grad. I Upernavik, Uummannaq, Qullissat, Uummannaq, Ilulissat og Qeqertarsuaq har sygdommen Ilulissat, Aasiaat og medført, at en del hunde er døde eller aflivet. Qeqertarsuaq. I Qeqertarsuaq i 1922 beskrives forkølelsesagtige symptomer, samt en lilla slimet hinde på øjnene. Dårlig foderstand i bestemte distrikter forværrer hundesygen. I Upernavik meldes der om hundesygeudbrud, efter at hunde var i kontakt med ræve.
Tabel 1. Særligt omfangsrige udbrud af hundesyge fra 1860-1923.
fattende udbrud af hundesyge (Blixenkrone gange verificeret hundesyge i den grønland- et al., 1989). Endvidere blev det her bekræf- ske slædehundebestand, og senest i 2016 tet, at hundesyge kan smitte til ræve, og at blev to hvalpe testet positiv for hundesyge polarræve derfor udgør en smitterisiko for i forbindelse med et udbrud i Ilulissat, der hundene. Efterfølgende har man gentagne kostede op mod 400 hunde livet.
Tidsskriftet Grønland 4/2018 231 EMILIE SANDAGER OG JAKOB JENSEN
Sammenhæng mellem Flere foranstaltninger er allerede indsat i ernæringstilstand og risiko for kampen om bevarelse af den grønlandske sygdomsudbrud slædehund. Det nationale vaccinations- Gentagne gange blev der i forbindelse med program og dertilhørende registrering og større udbrud fra de nordgrønlandske di- chipning af samtlige hunde i Grønland strikter berettet om hunger hos hundene har stor betydning for at undgå store og som følge af dårlige fangstsæsoner. Om de dødelige sygdomsudbrud og imødekom- registrerede dødsfald blandt hundene i den mer smittespredning. Dog bør mere perso- undersøgte periode skyldtes hundens svæk- nale uddannes til at håndtere hundene og kede immunforsvar i forbindelse med sult udføre vaccinationerne korrekt, således at og minimale kropsreserver, eller om det man sikrer en ordentlig vaccinationspro- var hungeren, der medførte organsvigt, der cedure, og at hundene bliver vaccineret kan give symptomer, der minder om hun- med en dækkende vaccine. desyge, stod uklart eller blev ikke angivet i Endvidere bør man undersøge slæde- de skriftlige og skematiske indberetninger hundenes generelle sundhedsstatus, da fra de daværende distrikter. Dette gav an- underernæring og underliggende syg- ledning til en potentiel misfortolkning af dom – såsom parasitbelastning og dårlige omfanget af hundesygen gennem en stor del tænder – kan påvirke og svække hundens af den undersøgte periode. Dette bør under- almenbefindende, således at den er mere søges mere dybgående. modtagelig for andre sygdomme. Afslutningsvis må man også anskue Smitte via den vilde fauna den betragtning, at antallet af slæde- Fra den vilde fauna udgør polarræve, hunde ikke udelukkende er faldet pga. isbjørne og polarulve en risiko for smit- sygdomsudbrud, men også som følge af tespredning af hundesyge på tværs af tidens udvikling i det grønlandske sam- store områder. Blot få måneder forinden fund. Hundene erstattes i høj grad af sne- udbruddet i 1988 i Thuleområdet påviste scootere og andre køretøjer, og de tradi- man hundesyge i de nordøstlige områder tionelle erhverv inden for fangst og fiskeri af Canada (Leighton et al., 1988), hvor også bliver mindre attraktive, hvorfor der ikke enkelte tilfælde af smitte af canadiske længere er et lige så stort behov for hun- slædehunde kunne føres tilbage til syge dene. Klimaforandringer har også spillet polarræve. Den vilde faunas rolle i for- en rolle for mulighederne for slædekørsel bindelse med smittespredning bør derfor på havisen. sættes under lup, da det kunne tyde på, Til gengæld har man i det seneste at smitten kan forekomme tværs over årti set en stigning i antallet af turister i havisen mellem Canada og Grønland. En- Grønland, og den grønlandske slædehund ten via drivende is, eller via fast is i den betragtes af mange som en af hovedat- nordligste del af Baffin Bay ved Ellesmere traktionerne i Grønland. Derfor må der Island og i området omkring Hans Ø. også stilles højere krav til hundeejerne, der skal sikre, at deres hunde er sunde og Afslutning raske, og at de holdes under acceptable vil- Undersøgelsen af hundesyge hos den grønland- kår. Det er altså essentielt at sørge for en ske slædehund i et historisk perspektiv har god og sund hundebestand, såfremt man åbnet et hav af nye fremtidige forskningspro- ønsker at bevare den unikke grønlandske jekter, der bl.a. kan være med til at forklare og hunderace og hundeslædekulturen i frem- belyse smitteudbredelse via den vilde fauna og tidens Grønland. fra Canada.
232 Tidsskriftet Grønland 4/2018
EMILIE SANDAGER OG JAKOB JENSEN
Tak! Grønlandsposten (1948): Grønlandsnyt [online]. Grønlands- posten. Årgang 7, nr. 3, 1. titelblad, pp Stor tak til Dansk Polarhunde Klub og 12. [citeret 31. maj 2018]. Tilgængelig på internettet: Tidsskriftet Grønland 4/2018 233 310 Tidsskriftet Grønland 4/2018 BJØRNE BROCHEN Støt børn i Grønland med Bjørnebrochen. Når du køber en bjørnebroche, går overskuddet på 1.200 kr. pr. broche direkte til Gentofte UNICEF By 2018 og dermed til UNICEFs arbejde for børn og unges rettigheder i Grønland. Bjørnebrochen er designet af den grønlandske kunstner Buuti Pedersen og fremstillet af guldsmed Nicolai Appel. Sølvbrochen er smykket med en grønlandsk rubin fra Nuuk-området i Vestgrønland, fattet i grønlandsk guld. Guldet kommer fra temamønter lavet af guld fra guldminen Nalunaq i Sydgrønland, som lukkede i 2013. Bestil bjørnebrochen hos Nicolai Appel Email: [email protected] Telefon: +45 2616 3145 / Hjemmeside: www.nicolaiappel.dk Pris: 2.500. Læs mere om Bjørnebrochen her: www.unicef.dk/bjoernebrochen UNICEF By 2018 TIDSSKRIFTET GRØNLAND 3 3 8 1 B - 2 A 3 8 K 1 S g o L b E g a S d s E e d e K g S E e t D t e i N r n e A H L : ) . d N e r ( Ø hjemve … hjemve g R n i d i G datidens særlige vilkår. særlige datidens e S Nyeste publikation fra t T s at skrive. Bogen giver et autentisk et autentisk Bogen giver at skrive. ø E H Grønland i 1830-erne; en kvinde med en med en kvinde 1830-erne; i Grønland e D Henriette Egedes dagbog er en sjældenhed! – Skrevet af en dansk kvinde i i kvinde dansk en – af Skrevet er en sjældenhed! dagbog Henriette Egedes giver læseren en god baggrund og forståelse af forståelse og baggrund en god læseren giver førstehåndsindtryk af kolonitidens Grønland: Grønland: af kolonitidens førstehåndsindtryk g Bogens redaktør, Inge Høst Seiding, har forsynet forsynet har Høst Seiding, Inge Bogens redaktør, bogen med en introduktion og et noteapparat, som som et noteapparat, og en introduktion bogen med usædvanlig iagttagelsesevne – og som var god til til var god som – og iagttagelsesevne usædvanlig fangere, embedsmænd, sygdom, klima, ægteskab, klima, sygdom, embedsmænd, fangere, n kvinder og mænd, grønlændere og danskere, børn, børn, danskere, og grønlændere og mænd, kvinder Selskab: hos Det Grønlandske Bestil bogen [email protected] mail: / / 5331 6160 www.dgls.dk Saxo.com via eller Inge H. Seiding: Henriette Egedes Dagbog 1832-33. 1832-33. Dagbog Henriette Egedes Inge H. Seiding: illustreret 96 sider; 175 kr. /medlemspris kr. 200 I