DOCSLIB.ORG

Kommunalbestyrelsinut, Nunaqarfinni Aqutsisunut Ilagiillu Sinniisaannut Qinersisarnerit Pillugit Namminersornerullutik Oqartussat Nalunaarutaat Nr

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Kommunalbestyrelsinut, Nunaqarfinni Aqutsisunut Ilagiillu Sinniisaannut Qinersisarnerit Pillugit Namminersornerullutik Oqartussat Nalunaarutaat Nr Kommunalbestyrelsinut, nunaqarfinni aqutsisunut ilagiillu sinniisaannut qinersisarnerit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 2, 24. januar 1997-imeersoq. Kommunalbestyrelsinut, nunaqarfínni aqutsisunut ilagiillu sinniisaannut qinersisarnerit pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 10-mi, ulloq 31. oktober 1996-imeersumi § 5, imm. 2, § 56 aamma § 64 malillugit aamma kommunit kiisalu biskopi provsteqarfiillu allaffii tusarniaavigereerlugit aalajangersarneqarput: Taasiartorfiit § 1. Kommunalbestyrelsinut, nunaqarfinni aqutsisunut ilagiillu sinniisaannut qinersinermi sumiiffinni tulliuttuni taasisoqassaaq: Kommune Taasiartoriit Taasiartorfimmut ilaapput Nanortalik Nanortalik Nanortalik Aappilattoq Aappilattoq Ikerasassuaq (silasiorfik) Narsaq Kujalleq Narsaq Kujalleq (Narsarmijit) Tasiusaq Tasiusaq Nuugaarsuk Saputit Saputit Tasia Ammassivik Ammassivik Qorlortorsuaq Qallimiut Qallimiut Alluitsup Paa Alluitsup Paa Akuliaruseq Alluitsoq Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Qaqortoq Qaqortoq Qaqortoq Kingittoq Eqaluit Eqaluit Eqaluit Akia Kangerluarsorujuk Kangerluarsorujuup Qinngua Qanisartuut Tasilikulooq Saqqaa 3 (taasiartorfiit) Upernaviarsuk Upernaviarsuk Illorsuit Qaqortukulooq Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit Qassimiut Qassimiut Isortoq Saarloq Saarloq Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Narsaq Narsaq Narsaq Eqaluit Ilua Ipiutaq Itilleq Killeq Narsarsuaaraq Igaliku Igaliku Atarnaatsoq Igaliku Kujalleq Iterlak Timerliit Uummannartuuaraq Narsarsuaq Narsarsuaq Qassiarsuk Qassiarsuk Arnannguit Inneruulalik Issormiut Kangerlua Kiattuut Nunataaq Qinngua Qinngua Kangilleq Qorlortoq Qorlortup Itinnera Sillisit Tasiusaq Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Ivittuut Kangilinnguit Kangilinnguit Ivittuut Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Paamiut Paamiut Paamiut Narsalik Arsuk Arsuk 4 Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Nuuk Nuuk Nuuk Kangerluarsoruseq Qooqqut Kapisillit Kapisillit Neriunaq Qoornoq Qeqertarsuatsiaat Qeqertarsuatsiaat Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Maniitsoq Maniitsoq Maniitsoq Atammik Atammik Napasoq Napasoq Kangaamiut Kangaamiut Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Sisimiut Sisimiut Sisimiut Itilleq Itilleq Sarfannguit Sarfannguit Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Kangaatsiaq Kangaatsiaq Kangaatsiaq Attu Attu Iginniarfik Iginniarfik Ikerasaarsuk Ikerasaarsuk Niaqornaarsuk Niaqornaarsuk Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfîmmut ilaapput Aasiaat Aasiaat Aasiaat Akunnaaq Akunnaaq Kitsissuarsuit Kitsissuarsuit Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Qasigiannguit Qasigiannguit Qasigiannguit Ikamiut Ikamiut Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Ilulissat Ilulissat Ilulissat Ilimanaq Ilimanaq Oqaatsut Oqaatsut Qeqertaq Qeqertaq 5 (taasiartorfiit) Saqqaq Saqqaq Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Kangerluk Qeqertarsuaq Kangerluk Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Uummannaq Uummannaq Uummannaq Ikerasak Ikerasak Illorsuit Illorsuit Niaqornat Niaqornat Nuugaatsiaq Nuugaatsiaq Qaarsut Qaarsut Saattut Saattut Ukkusissat Ukkusissat Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Upernavik Upernavik Upernavik Aappilattoq Aappilattoq Kangersuatsiaq Kangersuatsiaq Kullorsuaq Kullorsuaq Innaarsuit Innaarsuit Naajaat Tussaaq Tussaaq Nuussuaq Nuussuaq Tasiusaq Tasiusaq Nutaarmiut Nutaarmiut Ikerasaarsuk Upernavik Kujalleq Upernavik Kujalleq Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Avanersuaq Qaanaaq Qaanaaq Qeqertarsuaq Moriusaq Moriusaq Qeqertat Qeqertat Savissivik Savissivik Siorapaluk Siorapaluk 6 Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Ammassalik Tasiilaq Tasiilaq Qernertuarsuit Ikkatteq Piniariartarfíit Isortoq Isortoq Kulusuk Kulusuk Kuummiut Kuummiut Tiniteqilaaq Tiniteqilaaq Sermiligaaq Sermiligaaq Kommune Taasiartorfiit Taasiartorfimmut ilaapput Illoqqortoormiut Illoqqortoormiut Illoqqortoormiut Ittaajivit Ittaajivit Uunarteq Uunarteq Kommunalbestyrelsinut qinersineq § 2. Kommunalbestyrelsimut qinersinermi kommunit tamarmik immikkut qinersiviupput ataatsit. Imm. 2. Kommunalbestyrelsimi ilaasortat amerlassusaat ukiup qinersiviusussap siuliani januarip aallaqqaataani qinersivimmi inuttussuseq tunngavigalugu aalajangersarneqarpoq imatut agguataarineq naapertorlugu: Innuttaasut 500-ut taakkunanngalu ikinnerusut ilaasortat 3 qinissavaat. Innuttaasut 501-1.000-it ilaasortat 5 tikillugit qinissavaat. Innuttaasut 1.001-2.000-it ilaasortat 7 tikillugit qinissavaat. Innuttaasut 2.001-3.000-it ilaasortat 9 tikillugit qinissavaat. Innuttaasut 3.001-4.000-it ilaasortat 11 tikillugit qinissavaat. Innuttaasut 4.001-7.000-it ilaasortat 13 tikillugit qinissavaat. Innuttaasut 7.001-10.000-it ilaasortat 15 tikillugit qinissavaat. Innuttaasut 10.001-it taakkunanngalu amerlanerusut ilaasortat 17 tikillugit qinissavaat. Imm. 3. Imm. 2. naapertorlugu kommunalbestyrelsimut ilaasortat qinerneqartussat amerlassu-sissaat ukioq qinersiviusussaq sioqqullugu novemberip qaammataata naannginnerani kommu-nalbestyrelsini ataasiakkaani aalajangiinikkut kisitsimmut 2- mik agguarneqarsinnaanngitsumut inaarutaasumik aalajangersarneqassaaq. Tamanna pillugu nalunaarut aalajangernerup kingorna ingerlaannaq Naalakkersuisunut nassiunneqassaaq. Nunaqarfinni aqutsisunut qinersineq § 3. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsip qinnuteqarneratigut sumiiffimmi nunaqarfímmi aqutsisut pilersinneqarnerat akuerissavaat, ukiup qinersiviusussap siuliani 7 januarip aallaqqaataani sumiiffímmi tassani najugaqartut 30-iuppata taakkunanngaluunniit amerlaneruppata. Imm. 2. Nunaqarfimmi aqutsisuni ilaasortat amerlassusaat inuttussuseq tunngavigalugu aala-jangersarneqassaaq, taamaalillutik sumiiffíit 30-nit 249-t tikillugit inullit ilaasortanik pingasu-nik qinersissallutik, sumiiffiillu 250-inik taakkuninngalu amerlanerusunik inullit ilaasortat pingasut tallimalluunniit qinersinnaassallugit. Imm. 3. Imm. 2. naapertorlugu nunaqarfímmi aqutsisunut ilaasortat qinerneqartussat amerlas-susissaat ukiup qinersiviusussap siuliani novemberip qaammataata naannginnerani kommunal-bestyrelsimi aalajangiinikkut inaarutaasumik aalajangersarneqassaaq. Tamanna pillugu nalu-naarut aalajangernerup kingorna ingerlaannaq Naalakkersuisunut nassiunneqassaaq. § 4. Qinersivinni tulliuttuni nunaqarfmni aqutsisunut ilaasortat nalunaarneqartutut amerlassusillit qinerneqassapput, taamaattorli § 3, imm. 3 takuuk. Nanortaliup kommunia Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Aappilattoq 3 Aappilattoq Ikerasassuaq (silasiorfik) Narsarmiit 3 Narsaq Kujalleq (Narsarmijit) Tasiusaq 3 Tasiusaq Nuugaarsuk Saputit Saputit Tasia Ammassivik 3 Ammassivik Qorlortorsuaq Qallimiut Alluitsup Paa 5 Alluitsup Paa Akuliaruseq Alluitsoq Qaqortup kommunia Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Upernaviarsuk 3 Upernaviarsuk Eqaluit Eqaluit Akia Illorsuit Kangerluarsorujuk Kangerluarsorujuup Qinngua Qanisartuut Qaqortukulooq Saqqaa Tasilikulooq Eqalugaarsuit 3 Eqalugaarsuit 8 Qassimiut 3 Qassimiut Isortoq Saarloq 3 Saarloq Narsap kommunia Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Igaliku 3 Igaliku Atarnaatsoq Igaliku Kujalleq Iterlak Timerliit Uummannartuuaraq Narsarsuaq 3 Narsarsuaq Qassiarsuk 3 Qassiarsuk Arnannguit Inneruulalik Issormiut Kangerlua Kiattuut Nunataaq Qinngua Qinngua Kangilleq Qorlortoq Qorlortup Itinnera Sillisit Tasiusaq Paamiut kommuniat Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Arsuk 5 Arsuk Nuup kommunia Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput *-sKapisillit 3 Kapisillit Neriunaq Qoornoq Qeqertarsuatsiaat 5 Qeqertarsuatsiaat Maniitsup kommunia Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Atammik 3 Atammik Napasoq 3 Napasoq Kangaamiut 5 Kangaamiut 9 (nunaqarfinni aqutsisunnut qinersineq) Sisimiut kommuniat Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Itilleq 3 Itilleq Sarfannguit 3 Sarfannguit Kangaatsiap kommunia Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Attu 5 Attu Iginniarfík 3 Iginniarfík Ikerasaarsuk 3 Ikerasaarsuk Niaqornaarsuk 5 Niaqornaarsuk Aasiaat kommuniat Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Akunnaaq 3 Akunnaaq Kitsissuarsuit 3 Kitsissuarsuit Qasigiannguit kommuniat Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Ikamiut 3 Ikamiut Ilulissat kommuniat Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Ilimanaq 3 Ilimanaq Oqaatsut 3 Oqaatsut Qeqertaq 3 Qeqertaq Saqqaq 3 Saqqaq Qeqertarsuup kommunia Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Kangerluk 3 Kangerluk Uummannap kommunia Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Ikerasak 3 Ikerasak Illorsuit 3 Illorsuit Niaqornat 3 Niaqornat Nuugaatsiaq 3 Nuugaatsiaq Qaarsut 3 Qaarsut Saattut 3 Saattut Ukkusissat 3 Ukkusissat 10 Upernaviup kommunia Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Aappilattoq 3 Aappilattoq Kangersuatsiaq 5 Kangersuatsiaq Kullorsuaq 5 Kullorsuaq Innaarsuit 3 Innaarsuit Naajaat Tussaaq Nuussuaq 3 Nuussuaq Tasiusaq 5 Tasiusaq Nutaarmiut Ikerasaarsuk Upernavik Kujalleq 3 Upernavik Kujalleq Avanersuup kommunia Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Moriusaq 3 Moriusaq Savissivik 3 Savissivik Siorapaluk 3 Siorapaluk Ammassaliup kommunia Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Isortoq 3 Isortoq Kulusuk 5 Kulusuk Kuummiut 5 Kuummiut Tiniteqilaaq 3 Tiniteqilaaq Sermiligaaq 3 Sermiligaaq Illoqqortoormiut kommuniat Qinersivik Amerlassusii Qinersivimmut ilaapput Ittaajivit 3 Ittaajivit Uunarteq Ilagiit sinniisaannut qinersineq § 5. Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata biskoppia provsteqarfiillu allaffii tusarniaavigereerlugit sumiiffimmi oqaluffilimmi atuarfiuutigisumilluunniit
Load more

Recommended publications
  • Kujalleq Nutaaq ERHVERVSUDVIKLINGS FORSLAG for Kommune Kujalleq
    Kujalleq Nutaaq ERHVERVSUDVIKLINGS FORSLAG for Kommune Kujalleq Version 1.0 - 2020 Innovation South Greenland A/S, Torvevej 34, Postboks 313, 3920 Qaqortoq, Greenland Oqarasuaat +299 537777, e-mail: [email protected] Forord Innovation South Greenland arbejder målrettet for at få udviklingen i gang i hele Sydgrønland. Dette dokument afspejler anbefalingerne til Kommunalbestyrelsen. 1. Ser man på infrastrukturen er det gennem en årrække blevet svært at rejse rundt i Kommunen. 2. Det er en udfordring at få vareforsyninger, dyrt og svært at sende varer fra sydgrønland og svært at holde møder osv. Af disse og flere andre årsager er udviklingen gået nærmest i stå. 3. Resultatet har været at der er sket en gradvis en fraflytning. Desuden har personer med højere kompetencer fået gode jobs andre steder. Det er ganske enkelt blevet svært at skabe et livsgrundlag på et personligt plan, for familier og for erhvervslivet. Derfor har man etableret Innovation South Greenland A/S for at skabe vækst, udvikling og rådgivning af iværksættere. En konkret opgave som er blevet givet Innovation South Greenland A/S er at finde en løsning for Narsarsuaq i et nyt scenarie. Det vigtige er imidlertid at se på hele Sydgrønland som en sammenhængende region. Den første forudsætning er at skabe håb og troværdighed. Dernæst at man får en tidssvarende infrastruktur på plads. Ydermere skal der opdyrkes en iværksætterkultur som understøttes af igangsætning af konkrete projekter. Sidst og ikke mindst skal der tiltrækkes investeringer udefra og indgås bilaterale aftaler som kan styrke regionen. Erhvervsudviklingen skal baseres på et tæt samarbejde med Erhvervslivet, Kommunen, Selvstyret og Uddannelsesinstitutionerne i kommunen.
    [Show full text]
  • Natural Resources in the Nanortalik District
    National Environmental Research Institute Ministry of the Environment Natural resources in the Nanortalik district An interview study on fishing, hunting and tourism in the area around the Nalunaq gold project NERI Technical Report No. 384 National Environmental Research Institute Ministry of the Environment Natural resources in the Nanortalik district An interview study on fishing, hunting and tourism in the area around the Nalunaq gold project NERI Technical Report No. 384 2001 Christain M. Glahder Department of Arctic Environment Data sheet Title: Natural resources in the Nanortalik district Subtitle: An interview study on fishing, hunting and tourism in the area around the Nalunaq gold project. Arktisk Miljø – Arctic Environment. Author: Christian M. Glahder Department: Department of Arctic Environment Serial title and no.: NERI Technical Report No. 384 Publisher: Ministry of Environment National Environmental Research Institute URL: http://www.dmu.dk Date of publication: December 2001 Referee: Peter Aastrup Greenlandic summary: Hans Kristian Olsen Photos & Figures: Christian M. Glahder Please cite as: Glahder, C. M. 2001. Natural resources in the Nanortalik district. An interview study on fishing, hunting and tourism in the area around the Nalunaq gold project. Na- tional Environmental Research Institute, Technical Report No. 384: 81 pp. Reproduction is permitted, provided the source is explicitly acknowledged. Abstract: The interview study was performed in the Nanortalik municipality, South Green- land, during March-April 2001. It is a part of an environmental baseline study done in relation to the Nalunaq gold project. 23 fishermen, hunters and others gave infor- mation on 11 fish species, Snow crap, Deep-sea prawn, five seal species, Polar bear, Minke whale and two bird species; moreover on gathering of mussels, seaweed etc., sheep farms, tourist localities and areas for recreation.
    [Show full text]
  • Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse Og ”Kalaaleq” Bachelor Projekt Vinter 2007
    Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og ”Kalaaleq” Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning……………………………………………………….. 2 2. ’Kalaaleq’……………………………………………………….. 2 3. Teori……………………………………………………………. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange…………………... 6 3.2. Diskursteori……………………………………… 7 3.3 Kritisk diskursanalyse……………………………. 14 3.4 Diskurspsykologi………………………………… 16 4. Metode…………………………………………………………… 17 4.1 Procedure og data……………………………….. 17 5. Resultater af inddelingen af diverse artikler…………………….. 18 6. Diskursen i ’Kalaaleq’ ……………………………………………22 7. Konklusion og sammenfatning………………………………… 24 8. Bilagsoversigt 1………………………………………………….. 27 8.1 Bilag 1……………………………………………. 28 9.Bilagsoversigt 2……………………………………………………54 9.1 Bilag 2…………………………………………… 55 10. Bilagsoversigt 3………………………………………………… 85 10.1 Bilag 3………………………………………….. 86 Anvendt litteratur……………………………………………...... 131 1 Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og ”Kalaaleq” Bachelor projekt Vinter 2007 1. Indledning I 1981, 2 år efter hjemmestyrets indførelse starter tidsskriftet ’Kalaaleq’ (=’grønlænder’), som er den grønlandske sprogforening ’Kalaallisut Oqaatigut`s avis. Tidsskriftet er den eneste landsdækkende avis der udelukkende udkommer på grønlandsk. Den var tiltænkt til de grønlændere der ikke kunne dansk, og som manglede litteratur, hvor det ikke var om politik. (nr.1/1981.) Jeg vil komme ind på hvad ’Kalaaleq’, gennem tiden, har haft af artikler. Hvilken emner avisen har kommet med, og om den har ændret diskurs fra sin start til 2004, som jeg har valgt at begrænse det til. Denne periode fra 1981 til 2004, har jeg delt i tre perioder, som er; 1981 til 1985, 1991 til 1995 og endelig fra 2000 til 2004. Det vil jeg se nærmere på ud fra diskursanalyse. Diskursanalyse eller diskursive studier er i dag en overordnet term for en del tilgange til analyser af brugen af tekster, det talte sprog og tegn sprog.
    [Show full text]
  • Hjemmestyrets Bekendtgørelse Nr. 4 Af 22. Januar 2009 Om Valg Til Fælles Bygdebestyrelser I April 2009
    Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 22. januar 2009 om valg til fælles bygdebestyrelser i april 2009. Historisk § 1. I medfør af § 8 i Landstingslov nr. 14 af 19. november 2007 om strukturreformen af den kommunale sektor og efter høring af kommunernevælges det anførte antal bygdebestyrelsesmedlemmer til fælles bygdebestyrelser i følgende valgkredse: Kommune Kujalleq Valgkreds Antal Valgkredsen omfatter Aappilattoq, Narsaq 3 Aappilattoq Kujalleq, Tasiusaq Ikerasassuaq (vejrstation) Narsaq Kujalleq (Narsarmijit) Tasiusaq Nuugaarsuk Saputit Saputit Tasia Alluitsup Paa, 3 Alluitsup Paa Ammassivik Akuliaruseq Alluitsoq Ammassivik Qorlortorsuaq Qallimiut Eqalugaarsuit, Saarloq, 3 Eqalugaarsuit Qassimiut Saarloq Qassimiut Isortoq Narsarsuaq, 3 Narsarsuaq Qassiarsuk, Igaliku, Upernaviarsuk Vatnaverfi Eqaluit Eqaluit Akia Illorsuit Kangerluarsorujuk Kangerluarsorujuup Qinngua Qanisartuut Qaqortukulooq Saqqaa Tasilikulooq Qassiarsuk Arnannguit Inneruulalik Issormiut Kangerlua Kiattuut Nunataaq Qinngua Qinngua Kangilleq Qorlortoq Qorlortup Itinnera Sillisit Tasiusaq Igaliku Atarnaatsoq Igaliku Kujalleq Iterlak Timerliit Uummannartuuaraq Kommuneqarfik Sermersooq Valgkreds Antal Valgkredsen omfatter Kulusuk, Tiniteqilaaq, 5 Kulusuk Isortoq Tiniteqilaaq Isortoq Kuummiut, Sermiligaaq 5 Kuummiut Sermiligaaq Kapisillit, 3 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Qeqertarsuatsiaat Arsuk 3 Arsuk Qeqqata Kommunia Valgkreds Antal Valgkredsen omfatter Itilleq, Sarfannguit 5 Itilleq Sarfannguit Atammik, Napasoq 5 Atammik Napasoq Kangaamiut 3 Kangaamiut Kangerlussuaq 3
    [Show full text]
  • Sheep Farming As “An Arduous Livelihood”
    University of Alberta Cultivating Place, Livelihood, and the Future: An Ethnography of Dwelling and Climate in Western Greenland by Naotaka Hayashi A thesis submitted to the Faculty of Graduate Studies and Research in partial fulfillment of the requirements for the degree of Doctor of Philosophy Department of Anthropology ©Naotaka Hayashi Spring 2013 Edmonton, Alberta Permission is hereby granted to the University of Alberta Libraries to reproduce single copies of this thesis and to lend or sell such copies for private, scholarly or scientific research purposes only. Where the thesis is converted to, or otherwise made available in digital form, the University of Alberta will advise potential users of the thesis of these terms. The author reserves all other publication and other rights in association with the copyright in the thesis and, except as herein before provided, neither the thesis nor any substantial portion thereof may be printed or otherwise reproduced in any material form whatsoever without the author's prior written permission. Abstract In order to investigate how Inuit Greenlanders in western Greenland are experiencing, responding to, and thinking about recent allegedly human-induced climate change, this dissertation ethnographically examines the lives of Greenlanders as well as Norse and Danes in the course of past historical natural climate cycles. My emphasis is on human endeavours to cultivate a future in the face of difficulties caused by climatic and environmental transformation. I recognize locals’ initiatives to carve out a future in the promotion of sheep farming and tree-planting in southern Greenland and in adaptation processes of northern Greenlandic hunters to the ever-shifting environment.
    [Show full text]
  • Grønlands Bygder – Økonomi Og Udviklingsdynamik
    Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 3 • 2013 Grønlands bygder – økonomi og udviklingsdynamik Kåre Hendriksen Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 3 • 2013 Grønlands bygder – økonomi og udviklingsdynamik Kåre Hendriksen Grønlands bygder – økonomi og udviklingsdynamik INUSSUK • Arktisk forskningsjournal 3 • 2013 Copyright © Forfatteren og Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Nuuk, 2013 Tilrettelæggelse: allu design – www.allu.gl Sats: Verdana Forlag: Forlaget Atuagkat ApS Tryk: AKA Print A/S, Århus 1. udgave, 1. oplag Oplag: 500 eksemplarer ISBN 978-87-92554-63-5 ISSN 1397-7431 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne publikation, bedes venligst tilsendt. Skriftserien INUSSUK udgives af Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Grønlands Selvstyre. Det er formålet at formidle resultater fra forskning i Arktis såvel til den grønlandske befolkning som til forskningsmiljøer i Grønland og Danmark. Skriftserien ønsker at bidrage til en styrkelse af det arktiske samarbejde, især inden for humanistisk, samfundsvidenskabelig og sundheds- videnskabelig forskning. Redaktionen modtager gerne forslag til publikationer. Redaktion Forskningskoordinator Najârak’ Paniula Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Grønlands Selvstyre Postboks 1029 3900 Nuuk Telefon: +299 34 50 00 Fax: +299 32 20 73 E-mail: [email protected] Publikationer i serien kan rekvireres ved henvendelse til Forlaget Atuagkat ApS Postboks 216 3900 Nuuk E-mail: [email protected] Indholdsfortegnelse Forord . 6 Indledning – en undren . .9 Bogens struktur og læsevejledning . 15 Del 1 – Baggrund og bæredygtighed • Kapitel 1 Et historisk rids . 16 • Kapitel 2 Bæredygtig udvikling i Grønland . 32 Bæredygtighedsbegrebets styrker og svagheder . 33 Operationelle definitioner af bæredygtighed .
    [Show full text]
  • 5 General Background to Greenland and Project
    Angus & Ross plc - Nalunaq Gold Mine: Environmental Impact Assessment – 20 th July 2009 5 General Background to Greenland and Project Location of Nalunaq Gold Mine Illustrated in Figure 5.1, Greenland, (Kalaallit Nunaat in Greenlandic, Grønland Figure 5.1 – Generalised Sketch-Map of Greenland in Danish), is an internally self-governing part of Denmark, being a vast island situated between the North Atlantic and Arctic Oceans. Although geographically and ethnically an Arctic island nation associated with the continent of North America, politically and historically Greenland is closely tied to Europe, specifically Denmark and Norway. Greenland lies mostly north of Section B Page 1 of 33 Angus & Ross plc - Nalunaq Gold Mine: Environmental Impact Assessment – 20 th July 2009 the Arctic Circle and is separated from the Canadian Arctic Archipelago, to the west, primarily by the Davis Strait and Baffin Bay, and from Iceland, to the east, by the Strait of Denmark. The largest island in the world that is not also considered a continent, Greenland has a maximum length, from its northernmost point on Cape Morris Jesup to Cape Farewell in the extreme south, of about 2,655 km (1,650 mi). The maximum distance from east to west is about 1,290 km (800 mi). The length of Greenland's coast, which is deeply indented with fiords, is estimated at 5,800 km (3,600 mi). The total area of Greenland is approximately 2,175,600 sq km (840,000 sq mi), of which about 84 per cent, or some 1,834,000 sq km (708,000 sq mi), is ice cap which can be up to 3kms in thickness.
    [Show full text]
  • Indholdsfortegnelse
    INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 1 Resumé og status s. 2 Arkiver og arkivmateriale s. 4 Rigsarkivet s. 4 Det kongelige Bibliotek s. 12 Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm s. 15 Nationalmuseet i Danmark s. 16 Arktisk Institut s. 17 Nanortalik Museum s. 18 Grønlands Nationalmuseum & Arkiv (NKA) s. 20 Archiv der Brüder-Unität s. 22 Litteratur s. 24 Uddrag af kildematerialet s. 28 a) Lytzen og Rüttel s. 28 b) Isak Lunds beretning om de indvandrede østgrønlændere 1887 s. 29 c) Forstanderskabets forhandlinger s. 33 d) Sydgrønlands Inspektorats korrespondance s. 37 e) Korrespondance til og fra Direktoratet for den kongelige grønlandske Handel s. 45 f) Indberetninger til Indenrigsministeriet om tilstanden i Grønland s. 48 g) Indberetninger fra missionariater og præstegæld s. 52 Samtaler i Nanortalik februar 2002 s. 54 Indvandring til og bosættelse i Syddistriktet omkring år 1900 s. 59 RAPPORT OVER FORUNDERSØGELSE OG ARKIVSØGNING I FORBINDELSE MED PROJEKTET ”TUNUP SAQQAA – KONTAKTER MELLEM ØST- OG VESTGRØNLAND” Undersøgelsen er foretaget for: Projektet Tunup Saqqaa og Nanortalik Museum v/ forskningsprofessor H. C. Gulløv v/ museumsleder Kristine Raahauge SILA Box 90 Nationalmuseet 3922 Nanortalik Frederiksholm Kanal 12 1220 København K Einar Lund Jensen, april 2002 INDLEDNING Formål og baggrund Formålet med de undersøgelser, der ligger til grund for denne rapport, har været at foretage en vurdering af mulighederne for med udgangspunkt i historisk og etnohistorisk kildemateriale at belyse spørgsmål omkring indvandring fra Østgrønland til Sydgrønland, samt hvilke konsekvenser indvandringerne sammen med ændringer i erhvervsforholdene havde for bebyggelsesstrukturen i Nanortalik distrikt i perioden 1850-1950. SILA – Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning foretager i disse år arkæologiske undersøgelser med henblik på en kortlægning og beskrivelse af den forhistoriske bosætning i Sydgrønland.
    [Show full text]
  • Bekendtgørelse Om Ændring Af Den Fortegnelse Over Valgkredse, Der Indeholdes I Lov Om Folketingsvalg I Grønland
    Udskriftsdato: 28. september 2021 BEK nr 340 af 29/04/2009 (Historisk) Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland Ministerium: Social­ og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs­ og Socialmin., j.nr. 2009­762 Senere ændringer til forskriften BEK nr 476 af 17/05/2011 Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland I medfør af § 8, stk. 1, i lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 28. april 1999, fastsættes: § 1. Som følge af landstingslov nr. 15 af 5. december 2008 om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner affattes den i bilaget til lov om folketingsvalg i Grønland angivne fortegnelse over valgkredse i hver kommune som angivet i bilaget til denne bekendtgørelse. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. maj 2009. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 428 af 28. maj 2001 om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland. Indenrigs- og Socialministeriet, den 29. april 2009 Karen Ellemann / Nicoline Nyholm Miller BEK nr 340 af 29/04/2009 1 Bilag 1 Bilag Ilanngussaq Fortegnelse over valgkredse i hver kommune Kommuneni tamani qinersivinnut nalunaarsuut Kommune Valgkredse i hver kom­ Valgstedet Valgkredsens område mune Kommune Kommuneni tamani Qi­ Qinersivissaq Qinersiviup Annertussu­ nersiviit sia Kommune Kujalleq 1. Aappilattoq Aappilattoq Ikerasassuaq (Sydkommunen) (Prins Christians Sund) Aappilattoq 2. Narsaq Kujalleq Narsaq Kujalleq Narsaq Kujalleq (Frederiksdal) (Frederiksdal) (Frederiksdal) 3. Nanortalik Nanortalik Nanortalik 4. Tasiusaq Tasiusaq Nalasut Nuugaarsuk Tasiusaq Saputit Saputit Tasia 5. Nalunaq Nalunaq Nalunaq 6. Ammassavik Ammassavik Ammassivik (Sletten) (Sletten) (Sletten) Qallimiut Qorlortorsuaq 7.
    [Show full text]
  • 2 Fortegnelse Over De Enkelte Afstemningssteder Ved Valg Til Inatsisartut *** Mangler at Blive Opdateret ***
    2 Fortegnelse over de enkelte afstemningssteder ved valg til Inatsisartut *** mangler at blive opdateret *** Valgdistrikt Afstemningssted Afstemningssted omfatter Nanortalik 1 Nanortalik Nanortalik 2 Aappilattoq Aappilattoq Ikerasassuaq 3 Narsaq Kujalleq Narsaq Kujalleq 4 Tasiusaq Tasiusaq Nuugaarsuk Saputit Saputit Tasia 5 Ammassivik Ammassivik Qallimiut Qorlortorsuaq 6 Alluitsup Paa Alluitsup Paa Alluitsoq Alluitsoq Qaqortoq 1 Qaqortoq Qaqortoq Kingittoq Eqaluit Akia Kangerluarsorujuk Qanisartuut Tasiluk Tasilikulooq Saqqaa Upernaviarsuk Illorsuit Qaqortukulooq 2 Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit 3 Qassimiut Qassimiut Isortoq 4 Saarloq Saarloq Narsaq 1 Narsaq Narsaq Eqaluit Ilua Ipiutaq Narsarsuaaraq 2 Igaliku Igaliku Atarnaatsoq Igaliku Kujalleq Qorlortukasik Timerliit Uummannartuuaraq 4 3 Narsarsuaq Narsarsuaq Kiattuut 4 Qassiarsuk Qassiarsuk Annanngivit Inneruulalik Issormiut Kangerlua Nunataaq Qinngua Qinngua Kangilleq Qorlortoq Qorlortup Itinnera Sillisit Tasiusaq Paamiut 1 Paamiut Paamiut 2 Arsuk Arsuk Ivittuut Nuuk 1 Nuuk Nuuk Pituffik 2 Kapisillit Kapisillit 3 Qeqertarsuatsiaat Qeqertarsuatsiaat Maniitsoq 1 Maniitsoq Maniitsoq 2 Atammik Atammik 3 Napasoq Napasoq 4 Kangaamiut Kangaamiut Sisimiut 1 Sisimiut Sisimiut 2 Itilleq Itilleq 3 Kangerlussuaq Kangerlussuaq 4 Sarfannguit Sarfannguit Kangaatsiaq 1 Kangaatsiaq Kangaatsiaq 2 Attu Attu 3 Iginniarfik Iginniarfik 4 Ikerasaarsuk Ikerasaarsuk 5 Niaqornaarsuk Niaqornaarsuk Aasiaat 1 Aasiaat Aasiaat 2 Akunnaaq Akunnaaq 3 Kitsissuarsuit Kitsissuarsuit 4 Ikamiut Ikamiut Qasigiannguit 1 Qasigiannguit
    [Show full text]
  • A Competent Person's Report on the Assets of Aex Gold
    A COMPETENT PERSON’S REPORT ON THE ASSETS OF AEX GOLD, SOUTH GREENLAND Prepared for AEX Gold Inc Report prepared by SRK Exploration Services Ltd ES 7863 June 2020 Head Office 12 St Andrew’s Crescent UK: +44 (0) 2920 233 233 Cardiff Russia: +7 (0) 4955 454 413 CF10 3DD South Africa: +27 (0) 11 441 1111 United Kingdom Email: [email protected] Web: www.srkexploration.com AEX CPR SRK ES Legal Entity: SRK Exploration Services Ltd SRK ES Registered Address 21 Gold Tops Newport NP20 4PG SRK ES Office Address: 12 St Andrew’s Crescent Cardiff CF10 3DD Date: 26/06/2020 Project Number: ES 7863 SRK ES Project Manager: James Gilbertson, Managing Director Client Legal Entity: AEX Gold Inc 123 Front Street W, Suite 905. Toronto, M5J 2M2, Canada Client Nominated Adviser Stifel Nicolaus Europe Limited, 150 Cheapside, London, EC2V 6ET, United Kingdom COPYRIGHT AND DISCLAIMER Copyright (and any other applicable intellectual property rights) in this document and any accompanying data or models is reserved by SRK Exploration Services Limited (SRK ES) and is protected by international copyright and other laws. The use of this document is strictly subject to terms licensed by SRK ES to its client as the recipient of this Report and unless otherwise agreed by SRK ES, this does not grant rights to any third party. This document may not be reproduced or circulated in the public domain (in whole or in part) or in any edited, abridged or otherwise amended form unless expressly agreed by SRK ES. This document may not be utilised or relied upon for any purpose other than that for which it is stated within and SRK ES shall not be liable for any loss or damage caused by such use or reliance.
    [Show full text]
  • Turismeudvikling I Grønland: Hvad Skal Der Til?
    Turismeudvikling i Grønland – hvad skal der til? National sektorplan for turisme 2016–2020 Turismeudvikling i Grønland – hvad skal der til? National sektorplan for turisme 2016–2020 Grønlands Selvstyre Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Tel +299 34 50 00 www.govmin.gl www.naalakkersuisut.gl Postboks 1601 3900 Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland Layout og produktion: ProGrafisk ApS Indholdsfortegnelse 1. Forord . 5 2. Executive Summary – Strategiens indsatsområder og anbefalinger . 7 2 .1 Strategiens indsatsområder . 7 2 .2 Samlede anbefalinger for strategiperioden 2016-2020 . 8 3. Evaluering af strategiperioden 2012-2015 . 10 3 .1 Evaluering af vækstmålene . 10 3 .2 Evaluering af de strategiske indsatser . 14 3 .3 Konkluderende bemærkninger til den forrige strategiperiode . 15 4. Hvor er vi og hvor skal vi hen? . 17 4 .1 Landbaseret turisme . 17 4 .2 Krydstogtturisme . 19 5. Hvilke indsatser i trafiksystemet skal der til? . 22 5 .1 Landingsbanestruktur: billigere billetter - hvordan? . 22 5 .2 Hvor meget kan vi øge antallet af turister ved lavere trafikpriser? . 26 5 .3 Virkning af ny landingsbanestruktur: øget beskæftigelse, omsætning og indkomstdannelse . 28 5 .4 Lufthavnsstrukturen i andre regioner . 30 5 .5 Hvordan skabes bedre tilgængelighed i Sydgrønland? . 31 5 .6 Servicekontrakter skal understøtte den regionale udvikling . 31 5 7. Lufthavnsafgifterne krydssubsidieres til ulempe for udenrigs- og charterfly . 38 5 .8 Hvordan skabes bedre landgangsforhold for krydstogtsskibe? . 40 5 .9 Anbefalinger for at øge antallet af turister . 42 6. Hvordan sikres private investeringer i turismen? . 44 6 .1 Hvordan kan kommunerne sikre private investeringer i turismen? . 44 6 .2 Kan hotelbranchen efterkomme efterspørgslen? . 49 6 .3 Visitorcentre – et centralt element i udbygning af oplevelsestilbuddene .
    [Show full text]